Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
L 72 Bilag 1
Offentligt
917344_0001.png
917344_0002.png
917344_0003.png
917344_0004.png
917344_0005.png
917344_0006.png
917344_0007.png
917344_0008.png
Forslagtil
Lov om ændring af lov om social pension(Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension)§1I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af19. august 2010, foretages følgende ændring:1.§ 9affattes således:»§ 9.Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendesførtidspension og som er omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestillesbopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det sammegælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl pået grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændin-geloven.Stk. 2.Stk. 1 finder anvendelse, uanset om den pågældendeopnår dansk indfødsret.Stk. 3.Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende harfast bopæl her i riget.Stk. 4.Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret tilpension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt istk. 1.Stk. 5.Stk. 2 - 4 finder tilsvarende anvendelse, når en personer overgået fra førtidspension til folkepension ved folkepen-sionsalderen, jf. § 5, stk. 3 i denne lov og § 6 i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspensionm.v.«§2Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar 2011.Stk. 2.Den hidtil gældende § 9 i lov om social pension finderfortsat anvendelse ved opgørelse af optjeningsgrundlaget forret til folkepension for personer, der:1) er ankommet til Danmark før lovens ikrafttræden og2) har nået folkepensionsalderen før 1. januar 2021.
BE004384Beskæftigelsesmin.,Pensionsstyrelsen, j.nr. 2010-0018144
2
Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkningerIndholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslaget2.1. Gældende ret2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser2.3. Lovforslagets indhold3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.5. Administrative konsekvenser for borgerne6. Miljømæssige konsekvenser7. Forholdet til EU-retten8. Hørte myndigheder og organisationer9. Sammenfattende skema1. IndledningLovforslaget fremsættes som led i udmøntningen affinanslovsaftalen for 2011 mellem regeringen (Venstreog Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti ogKristendemokraterne. Følgende fremgår af aftalen:»Flygtninges optjening af ret til dansk folkepensionI Danmark gælder princippet om brøkpension, hvorstørrelsen af folkepensionen bygger på opholdstiden iDanmark. Retten til fuld folkepension er således betingetaf mindst 40 års fast bopæl i Danmark mellem det fyldte15. år og folkepensionsalderen. Udgør opholdstidenmindre end 40 år, udbetales folkepensionen med enbrøk. I henhold til gældende pensionslove er flygtningeimidlertid undtaget fra de sædvanlige optjeningsregler.For at harmonisere optjeningsreglerne for folkepensi-on er regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokra-terne enige om at afskaffe flygtninges adgang til atmedregne bopælstid i oprindelseslandet ved beregningaf folkepension. Dermed omfattes flygtninge af de sam-me principper, som gælder for øvrige indvandrere ogdanskere, der har haft ophold i andre lande. Flygtninge,der ikke længere vil kunne modtage fuld folkepension,kan efter en konkret individuel vurdering modtage per-sonligt tillæg efter pensionsloven, starthjælp eller kon-tanthjælp.For at give herboende flygtninge mulighed for at ind-rette sig på de ændrede regler indføres en overgangs-ordning på 10 år.De nye regler træder i kraft 1. januar 2011.«Med dette lovforslag harmoniseres reglerne om opgø-relse af bopælstid for ret til folkepension for personer,som har fået opholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i ud-lændingeloven, med reglerne for opgørelse af bopælstidfor danskere og øvrige udlændinge. Det vil sige, at flygt-ninge, der har nået folkepensionsalderen, ikke længerefår sidestillet bopæl i oprindelseslandet med bopæl her iriget, ved optjening af ret til folkepension.Der foreslås en overgangsordning på 10 år, således atflygtninge, der er ankommet til Danmark før lovensikrafttræden og når folkepensionsalderen før 1. januar2021, vil være omfattet af den hidtil gældende regel omopgørelse af bopælstid. Den 10-årige overgangsperiodeknyttes til folkepensionsalderen og ikke til ansøgnings-tidspunktet for folkepension. Herved får en udsættelseaf ansøgning om folkepension ikke betydning for rettentil at være omfattet af overgangsreglen.2. Lovforslaget2.1. Gældende retGenerelle betingelser for ret til folkepensionRetten til dansk folkepension er som hovedregel be-tinget af, at modtageren har dansk indfødsret, fast bopælher i riget samt har haft mindst 3 års fast bopæl her i rigetmellem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen.Bopælskravet betyder, at pensionister som hovedregelskal have fast bopæl i Danmark både på det tidspunkt,hvor der tilkendes pension og ved udbetaling af pensio-nen. Herudover er der som udgangspunkt et krav ommindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15.år og folkepensionsalderen.Pensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vilsige antallet af år med fast bopæl i Danmark i optje-ningsperioden. For folkepensionister er optjeningspe-rioden fra det fyldte 15. år indtil folkepensionsalderen.Hvis bopælstiden udgør 40 år, kan der udbetales fuld
3
folkepension. Hvis bopælstiden er mindre, fastsættes enbrøkpension svarende til forholdet mellem bopælstidenog 40 år.For førtidspensionister er optjeningsperioden fra detfyldte 15. år og indtil det tidspunkt, hvorfra der ydesførtidspension. Hvis bopælstiden udgør mindst 4/5 afoptjeningsperioden, kan der udbetales fuld førtidspen-sion. Hvis bopælstiden er mindre, fastsættes en brøk-pension svarende til forholdet mellem bopælstiden og4/5 af optjeningsperioden.Når en førtidspensionist overgår til folkepension, be-regnes folkepensionen med samme brøk, som førtids-pensionen hidtil er blevet udbetalt med.Særlige regler for ret til folkepension for flygtningeFor flygtninge, der har fået opholdstilladelse efter § 7eller § 8 i udlændingeloven, gælder særlige regler om rettil folkepension.Efter udlændingelovens § 7, stk. 1, gives der efter an-søgning opholdstilladelse til en udlænding, hvis udlæn-dingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli1951 (konventionsstatus). Efter udlændingelovens § 7,stk. 2, gives der efter ansøgning opholdstilladelse til enudlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden tilsit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastettortur eller umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf (beskyttelsesstatus).En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kanblive genbosat i Danmark efter aftale med De ForenedeNationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) el-ler lignende international organisation. Det sker på bag-grund af udlændingelovens § 8.Der gælder to undtagelser for flygtninge, der er med-delt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7eller § 8, for så vidt angår ret til og optjening af socialpension:– Der stilles ikke krav om dansk statsborgerskab.– Ved opgørelse af bopælstiden her i riget medregnesbopælstid i oprindelseslandet. Det samme gælder bo-pælstid i andre lande, hvori den pågældende har haftbopæl på et grundlag svarende til udlændingelovens§ 7. Bopælstid i oprindelseslandet medregnes også iforhold til kravet om en mindstebopælstid på 3 år.Der gælder desuden følgende regler vedrørende me-dregning af bopælstid i oprindelseslandet:– Medregning af bopælstiden i oprindelseslandet fin-der anvendelse, uanset om den pågældende opnårdansk statsborgerskab.– Medregning af bopælstiden i oprindelseslandet fin-der kun anvendelse, så længe den pågældende harfast bopæl her i riget. Dog har flygtninge, der er om-
fattet af EF-forordningerne, ret til at få udbetalt sam-me beløb som i Danmark, hvis de flytter til et landinden for EU/EØS-området eller Schweiz.– Medregning af bopælstiden i oprindelseslandet fin-der ikke anvendelse for perioder, hvor der er ret tilpension fra oprindelseslandet eller andre lande, hvoriden pågældende har haft bopæl på et grundlag sva-rende til udlændingelovens § 7.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelserEn harmonisering af optjeningsreglerne for folkepen-sion indebærer, at flygtninges adgang til at medregnebopælstid i oprindelseslandet afskaffes. Dermed omfat-tes flygtninge af de samme regler for optjening af ret tilfolkepension, som gælder for øvrige indvandrere ogdanskere, der har haft ophold i andre lande. Flygtninge,der ikke længere vil kunne modtage fuld folkepension,kan efter en konkret individuel vurdering modtage per-sonligt tillæg efter pensionsloven, starthjælp eller kon-tanthjælp.Flygtninge, der har opholdt sig mindst 3 år her i riget,inden folkepensionsalderen vil modtage en brøkpensionberegnet efter den faktiske opholdstid i riget. Flygtninge,der ikke har opholdt sig mindst 3 år her i riget før fol-kepensionsalderen vil ikke være berettiget til pension pågrund af optjeningsreglerne. Den sidstnævnte gruppeomfatter dels flygtninge, som kommer til Danmarkumiddelbart inden opnåelse af folkepensionsalderen,dels flygtninge, som først får opholdstilladelse i Dan-mark efter folkepensionsalderen og dermed ikke længe-re kan optjene ret til dansk pension.Er der optjent ret til en brøkpension, vil folkepensio-nisten efter en konkret behovsvurdering kunne modtagesupplement til folkepensionen i form af personligt tillæg.Personligt tillæg kan ydes efter ansøgning, og efter kom-munen har truffet afgørelse herom på baggrund af enkonkret individuel vurdering.Flygtninge, der ankommer til landet i en ung alder, vilhave mulighed for at optjene ret til en fuld folkepension.Jo ældre en flygtning er, når vedkommende ankommertil Danmark, jo mindre vil brøkpensionen være. Ankom-mer flygtningen til Danmark før det fyldte 62. år (vedden gældende folkepensionsalder på 65), vil kravet omen mindstebopælstid på 3 år kunne opfyldes. Pågælden-de vil dermed blive berettiget til en brøkpension somfolkepensionist.Flygtninge, som ikke kan opnå ret til folkepension, vili stedet på lige vilkår med andre, kunne være berettigettil at modtage introduktionsydelse, starthjælp eller kon-tanthjælp.
4
Flygtninge, der ikke kan opnå ret til folkepension, vilkunne få udbetalt starthjælp i 7 år efter ankomsten tillandet og herefter kontanthjælp med et beløb, der må-nedligt svarer til, hvad en gift folkepensionist uden andreindtægter end folkepension kan få udbetalt. Det fremgåraf § 27 i lov om aktiv socialpolitik. Disse regler er alle-rede gældende for andre personer, der ikke har optjentret til folkepension, herunder indvandrere m.fl.Personer, der har ret til folkepension, kan opnå ret tilboligstøtte efter de gunstige regler om boligydelse. Per-soner, der modtager folkepension, har desuden mulighedfor at søge om andre ydelser, som fx nedsat licens, bør-netilskud, helbredstillæg m.v.Flygtninge, der ikke opnår ret til folkepension, vil ikkevære berettiget til disse ydelser. Til gengæld har dissepersoner - ligesom andre modtagere af starthjælp ogkontanthjælp - mulighed for at søge om hjælp efter densociale lovgivning, fx boligsikring, hjælp til enkeltud-gifter efter aktivloven m.v.2.3. Lovforslagets indholdMed lovforslaget foreslås en harmonisering af optje-ningsreglerne for folkepension. Dermed omfattes flygt-ninge af de samme principper, som gælder for øvrigeindvandrere og danskere, der har haft ophold i andrelande. De særlige optjeningsregler for flygtninge opret-holdes dog i forhold til førtidspension.Flygtninge, der modtager fuld folkepension, kan efteren konkret individuel vurdering modtage personligt til-læg efter pensionsloven, starthjælp eller kontanthjælp.Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.Forslaget har virkning for flygtninge, der ankommer til
Danmark efter lovens ikrafttræden. Disse flygtninge li-gestilles ved opgørelse af bopælstid med danskere ogandre udlændinge ved ansøgning om folkepension.For flygtninge, der er ankommet til Danmark før lo-vens ikrafttræden, er der foreslået en overgangsordning,hvorefter den hidtil gældende § 9 i lov om social pensionfortsat finder anvendelse for flygtninge, som når folke-pensionsalderen før 1. januar 2021. Den 10-årige over-gangsperiode knyttes til folkepensionsalderen og ikke tilansøgningstidspunktet for folkepension. Herved vil enudsættelse af ansøgning om folkepension til efter den 1.januar 2021, for personer der har opnået folkepensions-alderen inden denne dato, ikke medføre et tab af rettig-heder. Flygtninge kan have udsat en ansøgning omfolkepension på grund af arbejde, sygdom, forglemmel-se eller andre årsager.Overgangsordningen for herboende flygtninge er fore-slået, for at disse personer ikke med en meget kort fristfår ændret i retten til folkepensionen. De herboendeflygtninge, der ikke er omfattet af overgangsreglen, kannå at optjene mindst 10 år yderligere og får samtidigmulighed for at tilpasse sig til de ændrede regler, såledesat de bedre kan planlægge pensionisttilværelsen.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentligeDen foreslåede harmonisering af regler for opgørelseaf bopælstid for folkepensionister skønnes at berøremindre end 200 personer årligt på kort sigt. Det skønnes,at forslaget vil betyde en mindreudgift (før skat) på ca.1 mio. kr. i 2011, jf. tabellen nedenfor.
Tabel. Mindreudgifter ved forslaget om harmonisering af opgørelse af bopælstid for folkepensiontil flygtningeMio. kr.FolkepensionKontanthjælp, statKontanthjælp, kommuneMindreudgift i alt20111,6-0,3-0,50,820124,9-0,8-1,72,420139,8-1,7-3,34,9201416,4-2,8-5,58,1
Som følge af den foreslåede harmonisering af opgø-relse af bopælstid for folkepensionister vil der væremindreudgifter til folkepension, og merudgifter til kon-tanthjælp (starthjælp og kontanthjælp). Udgifterne tilfolkepension er 100 pct. statsfinansieret, mens kontant-hjælpsudgifterne er finansieret af kommunerne medstatslig refusion. Disse udgifter er omfattet af den kom-munale budgetgaranti. De samlede mindreudgifter er
begrænsede i de første år og vedrører alene nytilkomneflygtninge som følge af overgangsordningen.Hertil kommer mindreudgifter til boligydelse for dengruppe af flygtninge, der ikke vil være berettiget til fol-kepension, samt mindreudgifter til særlige ydelser somfolkepensionister i øvrigt kunne være berettiget til. Om-vendt må det forventes, at flere flygtninge vil væreberettiget til boligsikring, særlig støtte og enkeltydelser
5
efter aktivloven. De samlede udgifter til boligstøtte ogsærlig individuel støtte skønnes upåvirket af lovforsla-get.Efter overgangsperiodens udløb stiger mindreudgif-terne betydeligt op til i størrelsesordenen 350 mio. kr. iårene omkring 2035, hvorefter mindreudgiften gradvistfalder til på lang sigt at udgøre ca. 90 mio. kr. årligt. Densærligt store mindreudgift, der topper omkring 2035,skyldes, at den ekstraordinært store gruppe af flygtninge,som kom til landet i midten og slutningen af 1990´erneog i starten af det nye årtusinde, i disse år gradvist over-går til folkepension. Faldet i mindreudgifterne frem tildet langsigtede niveau, der stabiliseres efter år 2060 påde nævnte omkring 90 mio. kr., afspejler, at ændringenpå lang sigt alene vedrører den løbende årlige tilgang afnytilkomne flygtninge, der overgår til folkepension.Lovforslaget vil medføre øget sagsbehandling i kom-munerne, da der må forventes et øget antal ansøgningerom personligt tillæg til brøkpension samt et øget antalansøgninger om hjælp efter aktivloven, starthjælp, kon-tanthjælp og enkeltydelser.Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal for-handles med de kommunale parter.4. Økonomiske og administrative konsekvenser forerhvervslivet m.v.Forslaget har ingen administrative konsekvenser forerhvervslivet.9. Sammenfattende skema
5. Administrative konsekvenser for borgerneLovforslaget vil medføre, at der vil være flere flygt-ninge, der ansøger kommunen om personlige tillæg,starthjælp, kontanthjælp og enkeltydelser efter lov omaktiv socialpolitik.6. Miljømæssige konsekvenserForslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.7. Forholdet til EU-rettenLovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.8. Hørte myndigheder og organisationerLovforslaget sendes i høring samtidig med lovforsla-gets fremsættelse i Folketinget til følgende myndighe-der, organisationer m.v.:KL, Socialchefforeningen, Dansk Socialrådgiverfor-ening, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Danske Han-dicaporganisationer, Det Centrale Handicapråd, For-eningen af statsforvaltningsjurister, Institut forMenneskerettigheder og Dansk Flygtningehjælp.
Vurdering af konsekvenser af lovforslagetPositive konsekvenser/ Mindreud- Negative konsekvenser/gifterMerudgifterØkonomiske konsekvenser for Forslaget om harmonisering af reg-stat, regioner og kommunerler for opgørelse af bopælstid forfolkepensionister skønnes at med-føre samlede offentlige mindreud-gifter på 0,8 mio. kr. i 2011, 2,4 mio.kr. i 2012, 4,9 mio. kr. i 2013 og 8,1mio. kr. i 2014. De statslige min-dreudgifter skønnes til 1,3 mio. kr. i2011, 4,1 mio. kr. i 2012, 8,1 mio.kr. i 2013 og 13,8 mio. kr. i 2014.De kommunale merudgifter skøn-nes til 0,5 mio. kr. i 2011, 1,7 mio.kr. i 2012, 3,3 mio. kr. i 2013 og 5,5mio. kr. i 2014.Administrative konsekvenser for IngenØgede administrative byrder forstat, regioner og kommunerkommuner.
6
Økonomiske og administrative Ingenkonsekvenser for erhvervslivetAdministrative konsekvenser for Ingenborgerne
Ingen
Miljømæssige konsekvenserForholdet til EU-retten
Flere ansøgninger om personligetillæg, starthjælp, kontanthjælpog enkeltydelser efter aktivlo-ven.Ingen.Ingen.Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.Det fremgår af § 5, stk. 3, i lov om social pension og§ 6 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v., at når en førtidspensio-nist overgår til folkepension fra folkepensionsalderen,udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele,som pensionen hidtil har været fastsat med. Denne retvil efter forslaget blive opretholdt, således at pensioni-ster, der har fået sidestillet bopælstid ved tilkendelsen afførtidspension, bevarer denne ved overgang til folke-pension. Folkepensionister, der har bevaret denne ret, erefter forslaget omfattet af de samme regler som førtids-pensionister efter forslaget til lovens § 9, stk. 2 - 4.Til § 2Til stk. 1Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.Forslaget har virkning for flygtninge, der i forbindelsemed ansøgning om asyl ankommer til Danmark efter lo-vens ikrafttræden.Til stk. 2Det foreslås, at der fastsættes en overgangsordning forflygtninge, der i forbindelse med ansøgning om asyl, erankommet til Danmark forud for lovens ikrafttræden,således at ophævelsen af de hidtil gældende regler foropgørelse af bopælstid først får virkning efter en over-gangsperiode på 10 år.Den hidtil gældende § 9 i lov om social pension findersåledes fortsat anvendelse for flygtninge, der har fåetopholdstilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingelovenog som når folkepensionsalderen før 1. januar 2021.Den 10-årige overgangsperiode knyttes til folkepen-sionsalderen og ikke til ansøgningstidspunktet for fol-kepension. Herved får en eventuel udsættelse af ansøg-ning om folkepension ikke betydning for, om denpågældende er omfattet af overgangsreglen. En ansøg-ning om folkepension kan være udsat på grund af arbej-de, sygdom, forglemmelse eller andre årsager.Overgangsordningen for herboende flygtninge bety-der, at disse personer ikke får ændret i deres ret tilfolkepension med en meget kort frist. Desuden kan de
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1Til nr. 1Efter de gældende regler sidestilles bopælstid i oprin-delseslandet med bopæl her i riget ved opgørelse afbopælstid for personer, der har fået opholdstilladelse ef-ter § 7 eller § 8 i udlændingeloven. Det samme gælderandre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på etgrundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændin-geloven. Tilsvarende gælder ved opgørelse af mindste-bopælstiden på 3 år, jf. lovens § 4. Den gældendebestemmelse omfatter således både opgørelse af bo-pælstid ved tilkendelse af førtidspension og ved tilken-delse af folkepension.Det foreslås, at opgørelse af bopælstid for personer,der når folkepensionsalderen, og som har fået opholds-tilladelse efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, harmo-niseres med opgørelsen af bopælstid for danskere ogandre udlændinge. Det betyder, at der som udgangs-punkt alene optjenes ret til folkepension på baggrund afbopælstiden her i riget i optjeningsperioden, og at rettentil folkepension for flygtninge også er betinget af mindst3 års fast bopæl her i riget i optjeningsperioden. Flygt-ninge, der ankommer til landet efter det fyldte 62. år (iforhold til den gældende folkepensionsalder på 65 år),vil dermed ikke kunne opnå ret til folkepension, da be-tingelsen om 3 års fast bopæl her i riget i optjeningspe-rioden ikke kan opfyldes. Disse flygtninge kan i stedetfor folkepension være berettiget til introduktionsydelse,starthjælp og kontanthjælp efter 7 års bopæl i landet. Nårder er opnået ret til kontanthjælp, udbetales denne efteraktivlovens § 27, og udgør et månedligt beløb, der svarertil, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre ind-tægter end folkepensionen.Efter forslaget er det alene i forhold til opgørelse afbopælstid for folkepension, at optjeningsreglerne æn-dres for flygtninge. Flygtninge vil således fortsat fågodskrevet bopælstid i oprindelseslandet, hvis der skaltilkendes førtidspension.
7
herboende flygtninge, der ikke er omfattet af overgangs-reglen, nå at optjene mindst 10 år yderligere svarende tilmindst � af den fulde folkepension. Dette giver denne
gruppe mulighed for at tilpasse sig til de ændrede reglerog for at planlægge pensionisttilværelsen.
8
Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formuleringLovforslaget

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgø-relse nr. 1005 af 19. august 2010, foretagesfølgende ændring:

§ 9.

Ved opgørelse af bopælstid for en per-son omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestillesbopæl i oprindelseslandet med bopæl her i ri-get. Det samme gælder andre lande, hvori denpågældende har haft bopæl på et grundlagsvarende til det, der er nævnt i § 7 i udlæn-dingeloven. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.finder anvendelse, uanset om den pågældendeopnår dansk indfødsretStk. 2.Stk. 1 anvendes kun så længe, denpågældende har fast bopæl her i riget.Stk. 3.Stk. 1 anvendes ikke for perioder,hvor der er ret til pension fra oprindelseslan-det og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

1.

§ 9affattes således:

Ȥ 9.

Ved opgørelse af bopælstid for per-soner, der tilkendes førtidspension og som eromfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæli oprindelseslandet med bopæl her i riget. Detsamme gælder andre lande, hvori den pågæl-dende har haft bopæl på et grundlag svarendetil det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven.Stk. 2.Stk. 1 finder anvendelse, uanset omden pågældende opnår dansk indfødsret.Stk. 3.Stk. 1 anvendes kun så længe, denpågældende har fast bopæl her i riget.Stk. 4.Stk. 1 anvendes ikke for perioder,hvor der er ret til pension fra oprindelseslan-det og andre lande, der er nævnt i stk. 1.Stk. 5.Stk. 2 - 4 finder tilsvarende anven-delse, når en person er overgået fra førtids-pension til folkepension ved folkepensionsal-deren, jf. § 5, stk. 3 i denne lov og § 6 i lovom højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v.«

§2

Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. januar2011.Stk. 2.Den hidtil gældende § 9 i lov omsocial pension finder fortsat anvendelse vedopgørelse af optjeningsgrundlaget for ret tilfolkepension for personer, der:1) er ankommet til Danmark før lovensikrafttræden og2) har nået folkepensionsalderen før 1. janu-ar 2021.