Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 49:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love. (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, ophævelse af stemmeretsbegrænsninger, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirhandler, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 09.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Det er et meget omfattende lovforslag fra økonomi- og erhvervsministeren, vi nu skal behandle. Jeg vil allerførst kvittere for, at vi fik flyttet denne førstebehandling, således at vi som ordførere fik bedre tid til at gennemgå det meget omfattende materiale grundigt, inden vi skulle til første behandling.

Det finansielle område har siden finanskrisen påkaldt sig meget opmærksomhed. Vi har lavet en stribe af tiltag og ændringer for at sikre en bedre regulering, mere gennemsigtighed og også sikre de nødvendige redskaber, således at vi kan sikre troværdighed omkring den finansielle sektor – ikke blot for den finansielle sektors skyld, men i allerhøjeste grad fordi problemer i den finansielle sektor kan sprede sig til resten af økonomien og også til familiernes økonomiske forhold. Derfor har hele samfundet en stor interesse i, at vi har en tidssvarende, moderne og effektiv regulering af den finansielle sektor.

Dette lovforslag indeholder en lang række elementer. Jeg vil fremhæve nogle af de centrale dele.

I forligskredsen har vi lavet en aftale om, at regler for aflønning i den finansielle sektor meget lægger sig op ad EU's kapitalkravsdirektiv, men på visse områder går vi videre i Danmark. Det så på et tidspunkt faktisk ud til ikke at være muligt, men regeringens arbejde i EU i forhold til ønskerne i forligskredsen bar frugt, og det muliggjorde så, at vi i forligskredsen kunne lave et loft over aktieoptioner, for det blev en mulighed, medlemslandene kunne gå videre med. Det betyder nu, at vi indfører et loft på 50 pct. på den variable lønandel, og direktivet siger, at her skal mindst 50 pct. være i form af aktier eller aktieoptioner. Med aftalen i forligskredsen begrænses i Danmark bestyrelses- og direktionsmedlemmers maksimale aktieoptionsandel til 12½ pct. af lønnen.

Med forslaget stilles der også krav til kompetencerne hos finansielle rådgivere. Vi har under finanskrisen desværre set eksempler på, at almindelige bankkunder er blevet solgt finansielle produkter af temmelig kompliceret karakter, også uden sikkerhed for at kunden og bankpersonalet var inde i produkternes karakteristika og risikoprofil. Derfor stiller vi nu krav om kompetencerne til bankrådgiverne, når de skal sælge disse produkter.

Der skabes nu mulighed for, at Finanstilsynets vurdering af finansielle virksomheder kan offentliggøres. Tidligere har det alene været penge- og realkreditinstitutter, der har været omfattet af disse regler.

Finanstilsynet får også mulighed for at udstede administrative bøder. Generelt skal vi her i Folketinget være varsomme med lovgivning omkring administrative bøder, men de retssikkerhedsmæssige hensyn er klare og velbeskrevne i dette forslag. Når overtrædelsen er klar og den indrømmes fuldstændig, så er det selvfølgelig hensigtsmæssigt, at vi kan få lukket en sag hurtigt og effektivt ned med en administrativ bøde, i stedet for at sagen skal gå igennem det traditionelle strafferetlige system. Såfremt der ikke er enighed herom, må sagen selvfølgelig gå sin slagne gang gennem domstolene.

De lovgivningsmæssige bestemmelser om stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser fjernes med dette lovforslag, og det ved jeg er noget, der har optaget mange. Med en overgangsperiode på 2 år kan sparekasser og andelskasser indføre stemmeretsbegrænsning i deres vedtægter. Så hvis de ønsker det, kan de altså fortsætte med de nuværende vilkår, blot i deres vedtægter i stedet for i loven.

Jeg har ikke været omkring alle elementer i lovforslaget. Det er som sagt meget omfattende, men grundlæggende handler det altså om at styrke troværdigheden omkring den finansielle sektor, øge gennemsigtigheden og forbedre kontrollen af den finansielle sektor. For et samfund i vækst og velstand kræver en velfungerende og effektiv finansiel sektor. At kunne rejse kapital til investeringer er helt centralt i en økonomi, hvor målet er vækst. Derfor bakker vi i Venstre naturligvis op om forslaget og de aftaler, vi har indgået i forligskredsen.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Christian Lund som ordfører for Socialdemokraterne.

Når jeg ved næste valg træder ud af dette høje Ting, vil jeg selvfølgelig kigge tilbage og spørge: Er der noget, du har opnået? Og så vil jeg i hvert fald sige, én ting, jeg ikke har opnået, er at gøre de finansielle love simple. Det er de ikke. Det har jeg talt med ministeren om flere gange, og jeg synes, det er uforståeligt, at vi ikke gør det bedre over for borgerne og de virksomheder, vi skal lovgive for. Men jeg vil dog her ved L 49 rose ministeren, for her lykkedes det os for første gang at få en teknisk gennemgang før første behandling. Det var fint, og jeg vil gerne rose formandskabet, fordi man udsatte behandlingen, så vi fik lejlighed til at sætte os bedre ind i denne mammutlov.

L 49 ændrer rigtig mange love – jeg skal ikke sige, hvor mange love det er, for det er ikke talt op, og jeg er ikke engang sikker på, at embedsmændene helt er klar over, hvor mange love det er, der bliver ændret ved det her. Derfor vil jeg koncentrere mig om de væsentligste emner, ligesom Venstres ordfører gjorde.

Når L 49 træder i kraft den 1. januar, vil der være regler for aflønning af direktion, nøglepersoner, bestyrelsesmedlemmer m.fl. i finansielle virksomheder. Det gennemgik Venstre på en udmærket måde, så det vil jeg ikke gå ind i. Men jeg vil godt sige til ministeren, at det ikke er for tidligt, at vi får lovgivet om det; det er for sent. Og vi havde nok også gerne set nogle skrappere regler, det ved ministeren godt fra forhandlingerne. Men vi håber nu, at det, der er blevet vedtaget her via positive mennesker, vil gøre, at folk opfører sig ordentligt. For det, der skete, fordi regeringen var kommet for sent, var jo, at nogle bankdirektører opførte sig som banditter i habitter. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, og det har kostet skatteyderne og samfundet ufattelig mange penge, og jeg synes, det er træls, at vi ikke har fået lovgivet om det her på et tidligere tidspunkt.

Lad mig slå fast her, at vi også gerne vil have synlighed om aflønning af direktion og bestyrelse, og vi håber, at branchen vil indføre en kodeks, der kræver det. Hvis ikke branchen vil det, håber jeg, ministeren nu bagefter vil gå op på talerstolen og sige: Så er jeg enig med Lund i, at vi vil lovgive om det. Generelt bakker vi altså denne del af loven op, selv om det kunne have været bedre og er kommet for sent.

Et andet væsentligt område, der bliver forbedret ved dette lovforslag, er gennemsigtighed og rådgivning for forbrugerne, som Venstre også var inde på. Vi er enige i de ting, der er, vedrørende de finansielle rådgivere. Det er vigtigt, at de får en bedre uddannelse, at de gennemgår nogle prøver og får nogle bedre kompetencer. Men jeg vil da også godt lige sige her, at selv om det sammen med de vedtagne markeringer af de finansielle produkter i grønne og gule og røde produkter vil give kunderne bedre muligheder, skal vi ikke glemme, at der efter min mening også har været banker, der bare har ladet stå til; så vi kan ikke bare sige, at det er medarbejderne, der er skyld i det. Vi er tilfredse med, at kravene, uddannelsesforløbene og prøverne udarbejdes i samarbejde mellem branchen, forbrugerne og Finanstilsynet, og vi er tilfredse med de øgede krav om offentliggørelse. Hvis det her havde virket før, tror vi, at der havde været chance for, at de forfærdelige sager med Roskilde Bank, EBH Bank osv. ikke havde været der. Det er træls, at vi i dag skal diskutere, om det er bagmandspolitiet, der har kapacitet nok, i stedet for at have fået lavet nogle ordentlige regler.

Vi er også godt tilfredse med muligheden for de administrative bødeforlæg, når vi er enige om, at enten vedtager vi ved lov, hvilke typer bøder der skal være, eller også er det domstolspraksis. Så det er fint, og vi mener også, at retssikkerheden er i orden, fordi virksomheden jo skal erklære sig skyldig og acceptere bøden.

Overraskende nok er der i L 49 lovgivet om almennyttige organisationer. Jeg vil godt sige til ministeren, at hvis vi havde været logiske, havde vi lavet en speciel lov om det. Det hænger ikke sammen med det andet. Men det ville jo være alt for simpelt, så derfor har vi også taget det med i den her lov. Selv om vi er uenige i det formelle, er vi enige i intentionerne i denne del af L 49. Vi vil gerne sikre os, at organisationer undgår bevidst eller ubevidst at støtte terrorvirksomhed, og vi er tilfredse med kravene om, at man skal kende bidragsydere, der giver beløb over 100.000 kr., og at det er lige så væsentligt, at organisationerne skal kende modtagere af beløb på 100.000 kr. eller mere. Terror er en så vigtig sag, at vi skal gøre alt for at forhindre det.

Det sidste, jeg vil orientere om – jeg skal nok gøre det meget hurtigt ( Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Det regner jeg også med) – er fjernelse af et lovmæssigt krav om stemmeretsbegrænsning med en overgangsperiode på 2 år. Det er væsentligt at slå fast her, at det ikke betyder, at virksomhederne ikke kan lave stemmeretsbegrænsninger, og jeg vil gerne have, at ministeren, når ministeren kommer på talerstolen, siger, at både Falster Andelskasse, Middelfart Sparekasse osv. kan blive ved, som de altid har gjort; de kan bare selv bestemme det nu, der er ikke lovgivet om det, og der sker ikke nogen ændringer. ( Tredje næstformand (Holger K. Nielsen): Ja, tak!) Generelt støtter vi forslaget. Tak, fordi jeg fik ordet.

Det er altid godt med en mild pression, når man er ved at overskride taletiden. Så det var bare derfor, hr. Jens Christian Lund.

Næste ordfører er fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dette lovforslag er jo noget af en moppedreng af et lovforslag på over 250 sider. Men det er også et resultat af flere års arbejde i et udvalg og flere brede forlig her i Folketinget. Som det også fremgår, er lovforslaget faktisk et kompleks af et lovudkast, der efter mange høringer er syet sammen til ét lovforslag.

Som det fremgår af lovforslaget, drejer det sig om aflønning i den finansielle sektor, øget gennemsigtighed og rådgivning samt styrket tilsyn og skærpede sanktionsmuligheder. Jeg vil ikke gå i detaljer, da lovforslaget er meget omfangsrigt. Vi har haft muligheden for at få en meget detaljeret gennemgang i Erhvervsudvalget, samtidig med at førstebehandlingen blev udskudt, så vi fik mere tid til at gennemgå forslaget. Det vil jeg gerne kvittere ministeren for.

Som sagt har vi sammen med andre partier i Folketinget indgået et forlig om bl.a. aflønning i den finansielle sektor, om bedre uddannelse hos medarbejdere i den finansielle sektor og om skærpede sanktionsmuligheder til Finanstilsynet, der kan forpligte alle finansielle virksomheder til at offentliggøre oplysninger, der er nødvendige, for at indskydere og aktionærer kan få tilstrækkelige økonomiske oplysninger.

Vi må desværre erkende, at alle disse nye regler er nødvendige. Vi har haft for stor tillid til den finansielle sektor, som både har vildledt og ført uansvarlig udlånspolitik. At det er gået så galt, kunne ingen forudsige. Nu er vi ved at rydde op, og vi er heldigvis snart ved vejs ende.

Vi kan se af høringsnotatet, at der har været mange bemærkninger, og der er sket ændringer i det lovforslag, vi behandler i dag, i forhold til de udkast, der er sendt i høringer. Men derfor kan der jo stadig væk godt være forhold, som skal behandles i udvalget. Vi ser derfor frem til, at vi kan få vendt de mere detaljerede forhold i udvalgsbehandlingen.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for SF.

SF har arbejdet for en bedre rådgivning og større ansvarlighed inden for den finansielle sektor. Målet har hele tiden været, at private bankkunder skal kunne føle sig trygge ved deres pengeinstitut, og at sunde virksomheder skal kunne låne den nødvendige kapital, så de kan være med til at sikre vækst og beskæftigelse i det danske samfund. Med det her lovforslag kommer vi et væsentligt skridt nærmere en øget tryghed for bankkunderne.

Vi har også hele tiden sagt, at det er væsentligt, at vi i Danmark følger, når der er positive opstrammende initiativer fra EU og på globalt plan. Men samtidig skal vi også sikre os, at vi opnår den styrkelse af ansvarligheden inden for den finansielle sektor, som vi mener at der er brug for. Derfor er det også væsentligt med yderligere nationale tiltag som det her.

Alt i alt er vi derfor tilfredse med det, der ligger nu, selv om det, havde vi selv kunnet bestemme, havde set anderledes ud. Vores konkrete bemærkninger er, som følger:

Vi er i SF glade for, at der er kommet nogle skærpede krav til aflønningerne i den finansielle sektor. Vi havde også gerne set enkelte justeringer i aftalen i forhold til aflønninger, bl.a. at udbetalingen af de variable lønudgifter sker over flere år. Men vi er trods alt glade for de justeringer, der er kommet.

Vi anerkender som i flere af høringssvarene, at lovforslaget alene gælder for danske virksomheder, men ikke udenlandske filialer i Danmark. Det er en svaghed, men vi forventer dog, at EU-landene generelt indfører skærpede krav.

Også de flere kompetencekrav til de finansielle rådgivere er helt afgørende. Rådgiverne sidder dagligt over for bankkunder, der træffer betydningsfulde valg i deres liv; de har selvfølgelig krav på den bedst mulige rådgivning. Vi havde gerne set et krav om en certificering, men det er trods alt lykkedes at sætte ekstra fokus på de store problemer med forkert håndtering, der har været på området.

Vi havde også gerne set, at man havde øget kravene til bankbestyrelsernes kompetencer. Erfaringerne har desværre vist os, at bankbestyrelserne ikke nødvendigvis har de kompetencer, der er behov for. De har i hvert fald været for ukritiske og passive i håndteringen af direktionernes fremlæggelser og meldinger. Vi havde bl.a. gerne set en nærmere beskrivelse af de kompetencer, man mener at der er behov for i bestyrelserne, ligesom vi ønskede at sikre en diversitet i bestyrelserne, så der sikredes bredere og mere forskellige kompetencer.

Med lovforslaget kommer der også et forbud mod at lånefinansiere kunders køb af bankens aktier m.v. Det er en naturlig fortsættelse af bestemmelserne i Bankpakke II. Dermed sikres det, at rådgiverne ikke må udnytte deres kunderelation til at få kunderne til at tage risiko for bankens ønskede vækst. Det er vi selvfølgelig fuldt ud tilfredse med, ligesom vi er tilfredse med, at det præciseres, at det også gælder i tilfælde, hvor tilbud om lån ikke gives på bankens initiativ.

Så alt i alt bakker vi som forligspart op om lovforslaget. Men jeg vil allerede nu bebude et spørgsmål, som jeg vil bede ministeren om at belyse under udvalgsbehandlingen. Det drejer sig om de byrder, dette lovforslag pålægger indsamlingsorganisationerne for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Er det byrder, der står mål med risikoen, og er de relevante i den danske sammenhæng? Jeg kunne godt tænke mig, at vi fik et notat om proportionaliteten i forhold til de byrder, der pålægges, altså, hvad vi forhindrer, og hvad vi kan finde af hvidvask og terrorfinansiering på den konto.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Daniel Rugholm som ordfører for Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

Det er med stolthed og stor ydmyghed, at jeg betræder Folketingets talerstol for første gang. Mange af mine store forbilleder har stået på netop denne talerstol, siden salen her blev indviet tilbage i 1918. Min helt personlige jomfrutale er desværre først på programmet senere i aften, men da den konservative erhvervsordfører, fru Carina Christensen, ikke kan være til stede i salen, skal jeg på hendes vegne fremføre følgende:

Formålet med dette omfattende lovforslag er at gennemføre en række initiativer som opfølgning på den finansielle krise. Først og fremmest implementerer vi nu de nye danske regler om aflønning i den finansielle sektor. Reglerne gennemfører dels den politiske aftale, som blev indgået mellem alle Folketingets partier minus Enhedslisten i august måned i år, dels gennemføres reglerne i EU's kapitalkravsdirektiv vedrørende aflønning.

Fra konservativ side står vi naturligvis ved den politiske aftale, men jeg vil også gerne her i dag understrege, at vi principielt er imod, at forhold vedrørende aflønning skal reguleres ved lov. Vi mener, at forhold vedrørende aflønning af et selskabs ledelse alene bør være en sag mellem aktionærer og bestyrelse, som selvfølgelig håndteres i overensstemmelse med selskabsloven og virksomhedens lønpolitik. Vi mener desuden, at det er helt afgørende, at der er ens konkurrencevilkår i EU for finansielle virksomheder med samme virksomhedsområde.

Omfanget af danske særregler skal efter vores opfattelse begrænses mest muligt. Vi er derfor også tilfredse med, at der ikke er tale om, at vi overimplementerer EU's nye regler. Der lægges alene op til, at vi følger de nye regler meget præcist. Fra konservativ side hilser vi det også velkommen, at der med lovforslaget nu kommer en ny risikomærkning af lån, samt at der nu udstedes hjemmel til at fastlægge nye kompetencekrav for finansielle rådgivere. Det sikrer større åbenhed og gennemsigtighed til fordel for forbrugerne.

Vi får nu også en udvidelse af Finanstilsynets pligt til at offentliggøre deres vurderinger, ligesom Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte regler om finansielle virksomheders pligt til at offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden. Målet med disse nye regler er at sikre mere offentlighed omkring tilsynet med de finansielle virksomheder, og også dette hilser vi velkommen fra konservativ side.

Med lovforslaget får Finanstilsynet endvidere en ny mulighed for fremover at udstede administrative bødeforlæg. Det er vi fra konservativ side som udgangspunkt altid en smule bekymrede ved, men vi anerkender, at det af ressourcemæssige årsager kan være hensigtsmæssigt for både virksomheder og myndigheder, at ukomplicerede sager kan afgøres administrativt.

Med lovforslaget lægges der også op til, at man ophæver den generelle regel om stemmeretsbegrænsninger for spare- og andelskasser. Formålet med stemmeretsbegrænsningen har jo ellers altid netop været at sikre sparekassernes decentrale struktur og demokrati uden bestemmende indflydelse fra enkelte deltagere. Når vi fra konservativ side alligevel støtter denne ændring, hænger det sammen med, at vi gerne i fremtiden vil sikre, at det gøres så let som muligt for spare- og andelskasser at tiltrække kapital. Det bliver desuden også muligt for de sparekasser, som ønsker det, at fastholde stemmeretsbegrænsningen, og endelig bliver der nu en overgangsperiode på 2 år, hvor man således har god tid til at forberede sig på denne ændring.

Endelig indføres der med dette lovforslag også nye regler i hvidvaskloven. Formålet med reglerne er at sikre, at de almennyttige organisationer, der indsamler penge til udlandet, ikke misbruges til f.eks. terrorformål, og det er selvfølgelig et tiltag, som vi Konservative støtter.

Alt i alt et godt og fornuftigt lovforslag, som Det Konservative Folkeparti kan give sin fulde opbakning til.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Da den internationale finanskrise også ramte Danmark, trådte en bred kreds af Folketingets partier sammen og sikrede, at der blev spændt et sikkerhedsnet ud under den finansielle sektor i Danmark, så vi undgik en situation, der havde været helt uoverskuelig i sine konsekvenser, og hvor danskerne ikke kunne anvende deres banker, ikke anvende deres dankort og ikke hæve penge på deres lønkonti. Med den resolutte indgriben fra et bredt flertal i Folketinget og hurtige lovgivning, lykkedes det at skabe en vis form for sikkerhed og stabilitet omkring også den måde, som den finansielle uro, som bredte sig overalt i verden, ramte Danmark på.

Den samme kreds har så efterfølgende diskuteret, hvordan Danmark i ly af finanskrisen skulle tage ved lære af de problemer, der opstod, de problemer, der førte til krisen, og på den måde også forebygge, at nye kriser ville ramme os på samme vis. Det har ført til en lang række diskussioner i forligskredsen om, hvordan man bedst regulerer den finansielle sektor for at imødegå disse negative konsekvenser i forbindelse med finansiel ustabilitet.

I Det Radikale Venstre har vi den opfattelse, at den type regulering ikke bør være et isoleret nationalt anliggende, men bør ske i meget tæt samklang med international regulering og for Danmarks vedkommende også med EU-regulering, fordi vi jo har et indre marked, hvor kapitalen bevæger sig frit og dermed også et indre marked i den finansielle sektor, som betyder, at det vil have negative konsekvenser for den branche i Danmark, hvis vi laver nogle særskilte regler, som hæmmer mulighederne for den finansielle sektor i Danmark, men skaber fine muligheder for finansielle institutioner og virksomheder fra andre lande, som ønsker at gøre forretning i Danmark. Derfor har vores udgangspunkt igennem de forhandlinger været, at vi skulle følge den internationale udvikling tæt, at vi i videst muligt omfang skulle lave en regulering, der svarede til det, andre finansielle virksomheder i andre lande, herunder særlig EU-lande, blev mødt med. Det synes vi i altovervejende grad det her lovforslag er et udtryk for.

For at sikre den brede enighed medvirker vi på et enkelt område til, at der bliver en regulering i forbindelse med aflønning, og mulighederne for at bruge aktieoptioner som en del af bonusløn bliver måske en særegen dansk forteelse. Men i al væsentlighed kommer reglerne til at afspejle EU-reguleringen og at leve op til de direktiver, der er på det område, og det betyder, at det er vores vurdering, at vi med lovforslaget her får lavet et udmærket tiltag i forhold til at sikre, at folk, der tager store risici, ikke har nogen forstyrrende hensyn i forhold til bonusløn, da denne nye regulering ikke adskiller sig så væsentligt fra andres lande, at det vil udgøre en konkurrencemæssig bet for de danske finansielle virksomheder. Derfor er vi også glade for, at en væsentlig del af den aftale, der ligger til grund for det her, er et kodeks, der betyder, at branchen regulerer sig selv for at sikre, at der er god og samvittighedsfuld ledelse i den finansielle sektor.

Vi er også særlig glade for det kompetencekrav til finansielle rådgivere, som kommer ind i lovgivningen nu, fordi vi jo kunne se, at en del af dem, som har betalt rigtig meget, set fra deres egen personlige vinkel, i den finansielle krise, har været nogle af dem, som er blevet lokket ind i svært risikable projekter, af bankrådgivere, der måske dårligt selv har kunnet gennemskue de produkter, de solgte, men som har gjort det, måske fordi de kunne få en bonus, måske fordi der har været et pres for at skubbe flest mulige af de her produkter over disken. Det har i hvert fald resulteret i, at nogle, som har troet, at de investerede deres pensionsmidler trygt og sikkert, har bevæget sig ind i nogle stærkt risikofyldte projekter, som efterfølgende har gjort, at de har mistet deres pensionsopsparing. Vi har jo også set, at der er banker, der efterfølgende i de respektive klageorganer er blevet skarpt kritiseret for den praksis. Der tror vi, at det nye kompetencekrav kan være en måde at undgå, at den type situationer opstår igen, når det samtidig bliver sådan, at Finanstilsynet får til opgave også at føre tilsyn med det.

Jeg synes også, det er væsentligt at fremhæve, at det ikke er alt, der er nye spændetrøjer for den finansielle sektor. Der er faktisk i spørgsmålet om administrative bødeforlæg tale om en forenkling, som jeg tror branchen er glad for, i den forstand at man kan få afsluttet sager og udeståender, man har, når man af den ene eller den anden grund er kommet på tværs af lovgivningen. Når man er blevet enig med Finanstilsynet i, hvori ens brøde består, kan man så få det hurtigt ud af verden og få genoprettet tilliden til, at man driver sin virksomhed i overensstemmelse med loven. Det tror jeg er en udmærket nyskabelse, altså, at vi giver den her mulighed for at udstede administrative bøder.

Endelig er der spørgsmålet om hvidvaskloven, der ikke indgår i den aftale, der ligger til grund for lovforslaget, men som er nok så væsentlig, idet vi selvfølgelig på det område også skal sikre, at der ikke er nogen, der i ly af at give den som almennyttig organisation samler penge ind til terrorvirksomheder rundtomkring i verden. Der er det helt fornuftigt, at Finanstilsynet nu får en mulighed for også at føre tilsyn med disse organisationer, så det ikke tager overhånd.

Så samlet set er vi glade for den aftale, som sikrer, at et bredt flertal i Folketinget, i hvert fald på dette område, er med til at skabe stabilitet om den finansielle sektors vilkår og dermed også bidrager til finansiel stabilitet.

Tak til ordføreren. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de mange konstruktive, positive bemærkninger. Jeg konstaterer, at alle de ordførere, der har udtalt sig i dag, er positive over for forslaget.

Jeg vil sådan prøve i nogle punktnedslag at komme ind på de tre hovedinitiativer, som forslaget jo vedrører: Skærpede krav til aflønningen i den finansielle sektor, større gennemsigtighed og bedre rådgivning for forbrugerne samt styrket tilsyn og skærpede sanktionsmuligheder. Alt det er jo bundet sammen oven på den finansielle krise, som opstod i New York i september 2008, og som vi jo har ageret på i forskellige processer også i Danmark.

Det ene hovedelement, som flere af ordførerne har været inde på, har jo været den diskussion, vi har haft om aflønningen i den finansielle sektor. Den finansielle krise viste os, at rundhåndede bonus- og optionsordninger kunne være med til at fjerne fokus fra en sund og langsigtet drift af en bank. Det er derfor nødvendigt at tage hånd om den risiko, der er forbundet med at give ledelsen og andre resultatafhængig løn. Formålet med reglerne er dels at implementere den aftale, som vi i forligskredsen har indgået om en forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, dels at gennemføre reglerne i EU's kapitalkravsdirektiv.

Det andet hovedelement er øget gennemsigtighed og rådgivning for forbrugerne. Vi har stadig stor fokus på at skabe de bedst mulige forhold for forbrugerne på det finansielle område, og derfor gennemfører vi en række initiativer for at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre rådgivning for forbrugerne. Vi indfører for det første kompetencekrav til de finansielle rådgivere og risikomærkning af lån. Kompetencekravene til investeringsrådgiverne skal medvirke til at sikre, at medarbejdere, der yder rådgivning om investeringsprodukter til forbrugerne, har de fornødne kompetencer hertil. Det gælder i relation til såvel simple som komplekse produkter. Kompetencekravene vil både omfatte danske pengeinstitutter, fondsmæglervirksomheder, filialer af sådanne institutter i udlandet og investeringsrådgivere. Finanstilsynet vil føre tilsyn med, at investeringsrådgiverne opfylder deres kompetencekrav.

Med risikomærkning af lån skaber vi et enkelt redskab til at få en overordnet forståelse af forskellige låns karakteristika. Det vil give låntagerne en let tilgængelig information, når de skal vælge, hvilke lån de skal have. Ordningen vil jo blive bygget meget sådan pædagogisk og overskueligt op med kategorisering af produkterne i en grøn, gul og rød kategori. Det vil supplere de gældende god skik-regler og den gældende risikomærkning af investeringsprodukter, som vi vedtog før sommerferien, og som er ved at blive implementeret.

Det sidste hovedelement er skærpelsen af tilsynet med de finansielle virksomheder og skærpede sanktionsmuligheder. Som led i et sådant styrket tilsyn med de finansielle virksomheder foreslår vi, at Finanstilsynet skal have mulighed for at udstede administrative bødeforlæg. Baggrunden er, at det kan være hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet hurtigt kan sanktionere en overtrædelse. Bødeforlæg vil alene blive anvendt, hvor overtrædelserne generelt er ensartede, ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast. Endvidere er det en betingelse, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig indforstået med, at sagen afgøres administrativt med betaling af bøden. Disse betingelser for udstedelse af administrative bødeforlæg svarer til, hvad der gælder på andre områder, hvor der udstedes administrative bødeforlæg. Den finansielle sektor har i forbindelse med høringen været positiv over for forslaget med de administrative bøder.

Vi foreslår også en række ændringer af hvidvaskloven. Det overordnede formål er jo at begrænse muligheden for, at man sådan på kryds og tværs f.eks. kan finansiere terror.

Alt i alt er jeg glad for de bemærkninger, der har været fra ordførerne. Jeg ser frem til en konstruktiv behandling i udvalget og svarer selvfølgelig på de spørgsmål, der måtte være, under udvalgsbehandlingen, så vi kan få sagen igennem Folketinget.

En kort bemærkning fra hr. Orla Hav. (Orla Hav (S): Jeg troede, det var hr. Jens Christian Lund først). Det har vi ikke registreret her. Så værsgo.

Tak. Jeg vil gerne have lov til at udtrykke min ros til ministeren, for jeg synes faktisk, at den tale, ministeren holdt nu her ved afslutningen af førstebehandlingen, var rigtig fornuftig. Men da Socialdemokraterne for snart meget længe siden som nogle af de første gik ud og talte om fornuften og hensigtsmæssigheden i de elementer, som ministeren nu har gjort rede for, blev vi nærmest mødt med, at det var den rene og skære socialisme.

Jeg skal bare spørge ministeren: Hvordan har det været at bevæge sig i den proces hen mod sådan nogle fornuftige udspil som det her med en fornuftig regulering af nogle markeder, som helt oplagt har haft behov for en regulering, akkurat som ministeren nu giver udtryk for?

Ministeren.

Politik er jo altid det muliges kunst, og jeg er glad over, at vi her har skabt et bredt flertal bag den fremførte politik. Der er ting, der ikke er groet i min personlige have. Jeg har den principielle tilgang til aflønning, at det er en sag mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og så er der en bestyrelse, der må godkende det.

Men det her er en aftale, som jeg er glad for, og som vil skabe mere regulerede forhold i finanssektoren. Gennemsigtighed, bedre rådgivning, skærpet tilsyn og skærpede sanktionsmuligheder er groet i en konservativ have. Og med hensyn til aflønningspolitikken er det et kompromis, vi er nået frem til, og som jeg hundrede procent kan stå inde for. Det var for øvrigt et godt forslag – også fra socialdemokratisk side.

Hr. Orla Hav.

Jeg skal bare sige, at det jo er rart at høre, at ministeren nu kan se ordentligt og sagligt på tingene. Vi syntes faktisk, det var en saglig afvejning af tingene, da vi spillede ud og sagde, at samfundet ikke kan være tjent med, at man har så uregulerede forhold, som der var tale om.

Jeg skal bare nævne to små citater for ministeren. Det ene går på: Så meget marked som muligt; så meget stat som nødvendigt.

Vi synes, det her har bevæget sig i den rigtige retning, så man får et rigtigt snit til den sikkerhed, borgerne skal have for, at tingene går ordentligt for sig.

Det sidste citat, jeg skal give ministeren, er jo det der med, at der bliver større glæde i himlen over en enkelt synder, der omvender sig, end tusind retfærdige.

Ministeren.

Det er jeg sådan set enig i, og derfor er jeg også glad for, at det her forslag er et udtryk for, at man har bøjet sig mod hinanden. Jeg har ikke sådan lavet en vægtskål, hvor der er lodder i den ene eller den anden side, men der har været rigtig god inspiration fra alle de af Folketingets partier, som har deltaget i og har indgået den her aftale, som jeg som sagt kan stå hundrede procent inde for. Der var også god inspiration fra Socialdemokraternes side, og jeg synes, det har været et godt forløb og en god aftale.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg vil starte med at beklage, at jeg ikke trykkede godt nok på maskinen her, det er jeg ked af.

Jeg er jo i bund og grund et venligt menneske, så jeg vil give ministeren lejlighed til at svare på de to spørgsmål, som jeg stillede. Det første er: Er det korrekt, som hr. Jens Christian Lund har opfattet det, at branchen ikke kan levere den kodeks, som egentlig var blevet lovet, om aflønning af direktion og bestyrelse, og at det derfor nu er ministerens plan sammen med parterne at lave en lovgivning, der får det til at virke? Ministeren skal bare sige ja.

Ministeren.

Vi har jo lavet en lovgivning nu her, så at sige, for vi har taget det første skridt med førstebehandlingen her, hvor vi lægger en kodeks ned over aflønningspolitikken i finanssektoren.

Hr. Jens Christian Lund.

Det vil jeg spørge om igen i et skriftligt spørgsmål, for det var ikke lige det. Det var kodeksen om synliggørelsen af aflønningen, men det får vi et svar på. Jeg synes, det var let for ministeren. Jeg er også overbevist om, at der er kommet noget materiale ud fra ministerens side, så det var let at sige ja.

Det andet, som er endnu lettere for ministeren at sige ja til, er, at jeg ved, at der i dette øjeblik sidder en masse mennesker i nogle andelskasser og nogle sparekasser osv., som er nervøse for, at deres stemmeretsbegrænsninger nu forsvinder. Kan ministeren bekræfte, at det, der sker, er, at lovgivningen forsvinder, men at virksomhederne selv kan vedtage, at de bevarer deres stemmeretsbegrænsning? Det er noget, som er vigtigt for mange andelskasser og sparekasser. Skal de ikke kunne gå rolige i seng, ved at ministeren nu her siger: Det kan jeg bekræfte?

Værsgo, minister.

Det kan jeg roligt bekræfte. Man kan generelt gå rolig i seng, så længe der sidder en borgerlig regering, som sikrer tryghed og ordentlige økonomiske forhold i det her land. Men man kan også være tryg ved den her aftale, som vi jo har indgået bredt. Der bliver ikke nogen ændringer i de forhold, der bliver skitseret fra spørgerens side.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.