L 48 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 4: Høringssvar, fra transportministeren

Vedr.: Høringssvar til ”Udkast til forslag til lov om private fællesveje”.Kommentarer, tilføjelser og forslag til udkastet:Generelt:- Lovforslaget indeholder mange forbedringer i forhold til den nuværende lov, men gi-ver også mange magtbeføjelser, som kommunerne ”kan” benytte sig af. Brugen af ordet ”kan” åb-ner – formentlig uønsket – for meget forskellig og uensartet fortolkning og brug af loven og der-med forskelsbehandling af borgerne. – Der udtrykkes i loven ikke noget ønske om eller forsøg påat sikre, at vejdriften i kommunerne udføres på den mest homogene og økonomiske måde for sam-fundet (læs: borgerne og kommunerne). Derfor indeholder lovforslaget to iøjnefaldende mangler:A.Lovener ikke sagligt i orden hvad angår sikring afligelig behandling af borgerne.B.Lovenforhindrer- ved fortsat at tillade kommunerne at pålægge små enheder (privategrundejere/-foreninger) at drive og vedligeholde veje –udnyttelse af stordriftens fordeletilskade for kommunerne og borgerne.Afsnit 1, Kapitel 1, Indledning. § 1:- Der tilføjes efter sidste ord ”byer””, at borgernes retsstillingrespekteres, og at omkostningerne ved vejdrift og vedligeholdelse optimeres ved indgåelse af langtidsaftaler iudbud.”Derved bliver borgernes + kommunernes omkostninger mindst mulige, kommunernesadministration forenkles og loven tjener almenvellets interesser.Kapitel 3, §7. stk. 1:- Bør ændres til”I områder, der er omfattet af byreglerne, jf. § 3, stk. 1 og 2, og sombenyttes som offentligt tilgængelige færdselsarealer, herunder parkerings- og gårdsarealer, skal kommunenafholde omkostninger til at holde arealerne belyst.”– Dermed falder stk. 2 og 3 bort.Kapitel 4, § 10, nr. 2:- Efter ”gående, cyklende,” i 1.linie ændres til”gående og cyklende, herunderskolesøgende elever og personale,”.Dermed slås det fast, at skoleveje/stier er en kommunal forpligtel-se.Kapitel 4, § 10, nr. 3:- ”Vej, gade,” i 1.linie ændres til”Lukket vej, lukket gade,”.§ 25, stk. 1:- Efter ”udarbejder” i 1.linie tilføjes”og offentliggør, jf. stk. 2”.§ 26, stk. 3:- Efter 2.linie, ”nr. 3”, ændres teksten til”skal kommunen bestemme, at de(n) grundejer(e),der opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af anlægsomkostningerne plus afholdte større istand-sættelser, dog kun af ikke afskrevne anlægsudgifter inkl. større istandsættelser, hvis den private fællesvej,som der gives vejret til, er anlagt af kommunen. Desuden skal modtageren(erne) af vejretten(erne) i al frem-tid afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens løbende vedligeholdelse og istandsættelse.”At givevejret til nye ejendomme til en for private midler anlagt privat fællesvej, som lovudkastet åbnermulighed for, er ensbetydende med at tillade ekspropriation uden erstatning.

GRF Sundparken Rantzausminde§ 26, stk. 4:- Teksten i sidste linje ændres til”forholdsmæssig andel af anlægsomkostningerne plus af-holdte større istandsættelser, dog kun af ikke afskrevne anlægsudgifter inkl. større istandsættelser, hvis denprivate fællesvej, som der gives vejret til, er anlagt af kommunen. Desuden skal modtageren af vejretten i alfremtid afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens løbende vedligeholdelse og istandsættelse.”Atgive vejret til nye ejendomme til en for private midler anlagt privat fællesvej, som lovudkastet åb-ner mulighed for, er ensbetydende med at tillade ekspropriation uden erstatning.§ 28, stk. 1, 1.linie:- ”bredde på 18 m” ændres til”bredde på op til 12 m”.En vej, som er udlagt medmere end 12 m er så bred og må forventes at have en til bredden svarende trafik, at den skal væreen offentlig vej, jf. § 10, stk. 1.§ 32 Udstykning, stk. 4, 2. linje:- Efter ”der” tilføjes”for vejretsmodtagerens(ernes) regning.”§ 39, stk. 1, stk. 1, 2.linie:- ”på vejfortegnelsen” ændres til”på den offentliggjorte og offentlig tilgæn-gelige vejfortegnelse”.Der er fortsat kommuner, hvor man skal henvende sig til en bestemt medar-bejder for at få specifikke oplysninger fra en endnu ikke færdig vejfortegnelse, og hvor fortegnel-sen i sin helhed ikke er tilgængelig.§ 41:- Der tilføjes et nyt”3)kommunalbestyrelsen har godkendt, at anlægsarbejdet er udført og færdig-gjort som forudsat i det godkendte projekt.”Det er ikke nok med et godkendt projekt. Arbejdet skalselvsagt også være udført som godkendt.§ 59, stk. 4, 2.linie:- ”…, skal kommunen dog afholde en forholdsmæssig del af udgifterne hertil.”ændres til”…, skal kommunen afholde udgifterne hertil.”Såfremt der er et offentligt/kommunalt øn-ske om belysning, må dette være baseret på et behov, såsom beboernes sikkerhed, trafiksikkerhed,mv., og skal selvsagt betales af fællesskabet/kommunen.§ 94 stk. 1:- i 2. linie ændres ”eller” til ”og”. Teksten ”, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidtbestemmelsen skal opretholdes, … … taksationsmyndighederne.”, ændres til”, skal opfylde denneforpligtelse indtil brugen af den private fællesvej ophører.”Fortsat brug af en tildelt vejret er ikke rime-lig begrundelse til, at den kan bringes til ophør på grund af en 20-års regel.Med venlig hilsen,Sign.Hans Damsgaard[email protected]BestyrelsesmedlemGRF Sundparken Rantzausminde

§10:Følgendedefinitionerønskesmedtaget:AlmenfærdselAlmeneoffentligehensynAlmeneoffentligretligehensynFærdselsmæssigenhed§25:Skalderlavesstifortegnelseroverprivatefællesstieribyerogbymæssigeområder§41:Derønskestilføjetenmulighedfor,atvejmyndighedenoverforbygherrenkankrævegarantistillelseforfærdiggørelseafvejprojekterihenholdtilprivatvejsloven§42:Deterlidtuklart,hvor§42,stk.1og4,finderanvendelse.Kandettydeliggøres?§51:Fordelingafudgifterneefterejendommenesarealogmåden,hvorpåejendommenebenyttesellermåforventesbenyttet,ellerdenoffentligeejendomsværdi.Efterovennævntefordelingbørfordelingen"kun"værefordetareal(matr.nr.)dererbeliggendetildenaktuellevej,derskalistandsættes,ogikkefordensamledeejendom.Dervedlæggeseteksempelpåenistandsættelseafenprivatfællesvej,Zachariasvænget.Matr.nr.4bkeren sportsplads, der er en del af en samlet ejendom, Dalumskolen. Det er kun sportspladsen, der erbeliggendetildenprivatefællesvej,somskalistandsættes.Selveskolenmedbygningererbeliggendetilandre veje.§53:Hvadmåviheltkonkrettageadministrationstillægfor?Erdetopmålingerafvejarbejderne,indhentningaftilbud,igangsætningafarbejdet,tilsynogafregning?Hvadmåvorestimepriserværeudregnetudfra, er det efter samme retningslinier som private konsulenters timepriser (feriepenge, husleje m.v.)?Mådervedvejbelysningberegnesadministrationstillægafstrømmen?§59:Såfremtgrundejerneskalhøresommasteplacering,tænd-/sluktiderm.v.vildettekræveendelekstraadministrationogdermedøgedeomkostningerforkommunerne.Gåendeogcyklendefærdseliforbindelsemedstisystemerderertilsluttetdenprivatefællesvej,erdetalmenfærdselpåvejenogerbelysningenpåvejensåogsåafalmeneoffentligehensyn?stk.4:Enforholdsmæssigdelafudgifterne,erdetetskøn?Hvisikke,hvilkekriterierkansålæggestilgrund?

-----Oprindelig meddelelse-----Fra:Gitte&LarsRamhøj[mailto:[email protected]]Sendt: ti 16-11-2010 14:25Til:TRMSørenMøllerLarsenCc: 'Grethe L. Skov'Emne: VS: kommentarer til nyPVLTilSørenMøllerMadsenTillad mig en yderligere generel kommentar:Lovtekstenbenyttergenerelttermen"grundejerne"(sef.eks.i§58,stk.1).Menerdetudenvidereklart,hvemdetomfatter?I§58erdetvelvejejerenogdevejberettigede???,ellertænkesderpåejerneaftilgrænsendeejendomme(devedligeholdelsespligtige)???Detvilleværeønskeligt,atlovtekstenvarmerespecifikidetilfælde,hvor der ikke menes en bredere, ubestemt kreds.MvhLarsRamhøj_____Fra:Gitte&LarsRamhøj[mailto:[email protected]]Sendt: 15. november 2010 20:59Til: '[email protected]'Cc: 'Grethe L. Skov'Emne: kommentarer til nyPVLTilTransportministerietv.SørenMøllerLarsenTilladmigatfremsættefølgendekommentarertildetfremlagteforslagtillovomprivatefællesveje:

Jeg konstaterer, at forslaget - og sammenskrivningen -påmangepunkterafhjælperhullerogmangleridengældendelov.Deterenklarforbedringafetkomplekstområde.Deterf.eks.rigtigfint,atdetnuerklart,atetvejudlægkunerenarealreservation.Foratvejenkanbrugssomadgangsvejskalderyderligerestiftesvejretogskeanlæg.Reglerneerafstemtmedplanloven.1.Jegsynesdog,atIskulleovervejeatgøre§26,stk.4og5merelæsbar.Forslårfølgendesammensmeltningogforenkling:Stk.4.Hviskommunalbestyrelsenefteransøgningtildelervejretefterstk.2tilenanlagtellerudlagtprivatfællesvejtilengrundejer,hvisejendomikkegrænsertildenpågældendevej,skalkommunalbestyrelsenbestemme,..Stk.5udgårUnderalleomstændighederer"ikke"anbragtuhensigtsmæssigt:"derikkeejerenejendom,dergrænser",skalvære:menejendommen,derikkegrænser.2. Efter min mening er lovens regel om, at vedligeholdelsespligten i byerpåhvilerdetilgrænsende(§44)nokpraktisk,menuretfærdig.Delsfordiforpligtelsenafhængeraffacadelængden,delsfordivejberettigede,derikkeertilgrænsende,ikkeerbidragspligtige-hverken efter den tidligere ellerdenyePVL.Detkanf.eks.væreenbagvedliggendeejendom,derharvejretoverdenforanliggende,vejentilgrænsendeejendom.Mensenbagvedliggendeejendom, der har et koteltben til vejen bliver vedligeholdelsespligtig,fordidenisåfaldbliverenfacadeejendom.FastholdesdeforeslåedereglererdetOKatlovfæste,attilgrænsendeejere,derkandokumentereikkeathavevejret(hvordankanmaniøvrigtdokumentere noget, man ikke har?) kan fritages.Jeg synes, at man i stedet -svarendetilordningenpålandet-somudgangspunkt1)skalgørevedligeholdelsentilenfællesopgave(ogsomudgangspunkt den enkeltes opgave) og 2) knyttevedligeholdelsesforpligtelsentilvejretten.Vedligeholdelsenbørderforpåhviledevejberettigede,ogbidragspligtenudmøntesioverensstemmelsemeddenfærdsel,derskertilejendommenpådettidspunkt,hvorfordelingenforetages.Somudgangspunktmådevejberettigedeselvforetagedennefordeling,kandeikkedet,måkommunengøredetefterbedsteskønogpågrundlagafenklekriterier(somkanfastsættesellerangivesibekendtgørelseellervejledning).Dissekriterierskalforalmindeligeejendomme (parcelhuse mv. og boligejendomme) ikke afspejle den faktiskefærdsel,menkanfastsættesensartetudfraennormalbrug(1boligf.eks.énpart -evt.medreduktionforetageboliger).Forerhvervsejendommemv.måfordelingenskepågrundlagafdenfaktiskefærdsel(artogmængde).Fordelingskalikkeskeunderhensyntagentilbenyttetvejstrækningellerpågrundlagafstørrelse/ejendomsværdi.Hvis der sker udstykning bliver de nye vejberettigede ejendommebidragspligtigeefterovenståenderetningslinjer.3.Jegmener,atdetforpligtelseni§78tilatsøgematrikulærogtinglysningsmæssigberigtigelsebørpåhvileansøgeren(hvilketsvarertil

-----Oprindelig meddelelse-----Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]Sendt: ti 16-11-2010 13:42Til:TRMSørenMøllerLarsenCc: [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]Emne: Forslag til ny PrivatvejslovTilSørenMøllerLarsenViharigårformiddagholdtetlillemødefor4personerheriGribskovKommune.Herblevvoremeningeromlovforslagetvendt.Deltagere:Jan Holgersen, juristMoniquePalmvig,ingeniørBirgit Roswall, overassistentTorbenWorsøe,landinspektørLovforslaget giver en let overskuelig definition af de forskellige fagbegreber. Det er positivt, at reglerne for vejbelysning er megetpræciseogmereomfattendeendtidligerelovgivning.Deterogsåetfremskridt,,atkommunernefårmulighedforatundladeatannoncereistedligeblade.Ogsågodt,atalleloveomprivatefællesvejesamlesién.Godtmedhjemmeltilatopkræveadministrationsgebyrefterlandreglerne. Godt med klagegebyr ved klage til Vejdirektoratet.Visermedbetænkelighedpåbestemmelsernei§58,stk.2,hvorkommunalbestyrelsenskaloptagevejensomoffentlig,hvisdengennemgåendemotorkørendefærdselpåvejenudgørmereend50%afdensamledemotorkørendefærdsel.Derkanværemangevejeivorkommune,hvordetvilkunnegøresgældende.Hvordankanmanforetagekvalitetssikremålingeraf,hvorvidtdetergennemgåendefærdsel,oghvoroftekangrundejereforlange,atviforetagersådannemålingerpådesammeveje.Deterogsåennogetdyrregeldersiger,athviskommunenstillerkravom,atenprivatfællesvejskalforbedrestilenhøjerekvalitet,erdetkommunen,derbetaler.Dererdogtagethøjdefor,atdeterudstykker,derbetalerforforbedringafeksisterendeprivatefællesveje,hvor der sker nye udstykninger?Reglenomforpligtigelsetilvedligeholdelsepåhvilerdenenkeltegrundejer,hvis(§44og49)ejendommenbådegrænsertildenprivatefællesvejogharvejrettildenne.Hvisgrundejerenharfacademodenprivatfællesvej,menikkeharvejrettilsamme,hvemskalsåholdehans halve vej?Med venlig hilsenTorbenWorsøeLandinspektørTeknik, Vej og Forsyning.Tlf. 72 49 68 12.

Høring over udkast til lov om private fællesveje.Grundejerforeningen på Sandet har følgende bemærkninger til udkastet til forslag til lov om priva-te fællesveje.Landregler og byreglerLovforslaget opretholder den gældende lovs opdeling med to forskellige regelsæt gældende forhenholdsvis private fællesveje i byer og private fællesveje på landet. Private veje i sommerhusom-råder foreslås nu administreret efter lovens byregler, idet kommunerne dog vil have mulighed forkonkret at beslutte, at vejene i bestemt angivne sommerhusområder skal administreres efter land-reglerne. I den gældende lov er det omvendt, idet sommerhusområderne som udgangspunkt skaladministreres efter landreglerne, men kan overføres til byreglerne.Som begrundelse for ændringen anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at de private fælles-veje i mange sommerhusområder fungerer på samme måde som i byer, og indgår i et net af veje,der nødvendigvis må stå til rådighed for den almindelige trafikudvikling. Hvis dette i enkelte om-råder er tilfældet, er det næppe foreneligt med sommerhusområdets anvendelse til reakreative fe-rieformål, og disse forhold bør derfor søgt ændret og ikke fastholdt.Men hverken land- eller byreglerne passer særligt godt til de specielle forhold i sommerhusområ-derne, og konflikter vedrørende veje i sommerhusområder ses hyppigt blandt Vejdirektoratets af-gørelser efter privatvejsloven, ligesom kommunerne anvender forholdsvis mange ressourcer pådisse områder.Byreglerne er omfattende og detaljerede, og indeholder regler der utvivlsomt er nødvendige i etbysamfund, men som er overflødige (snerydning, vintervedligeholdelse, renholdelse) eller medfø-rer en åbenbart urimelig udgiftsfordeling (istandsættelse og vedligeholdelse) i et sommerhusområ-de. I et system med kun to regelsæt, bør sommerhusområder derfor som udgangspunkt admini-

streres efter landreglerne, og adgangen til at overføre enkelte sommerhusområder til byreglernebør begrænses mest muligt.Der henvises i den forbindelse til proportionalitetsprincippet, der normalt antages at medføre, atder ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, dersom mindre er tilstrækkelige, og ind-grebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet.Landregler, sommerhusregler og byregler?Planlovens § 34 bestemmer, at hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.Denne opdeling er udtømmende og entydig, og der er således intet område i landet, der ikke ladersig henføre til et af disse tre områder. Der er endvidere en lang række regler, der har indflydelse påområdernes struktur, bebyggelse og anvendelse, og dermed på den infrastruktur, som vejene udgøren væsentlig del af.I forbindelse med udarbejdelsen af en helt ny lov om private fællesveje, bør der derfor udformes etregelsæt for hvert af disse områder, således at loven også får et specifikt regelsæt for sommerhus-områder. Et regelsæt, der tager hensyn til de helt specielle forhold i disse områder, samtidig med atdet giver vejmyndigheden det nødvendige grundlag for en enkel og effektiv administration.Om sommerhusområderDer findes ca. 215.000 sommerhuse og ca. 35.000 ubebyggede sommerhusgrunde i Danmark. Her-til kommer de ca. 8.000 sommerhusgrunde, der blev åbnet mulighed for ved ændringen af planlo-ven i 2008. Sommerhusområder adskiller sig markant fra såvel land- som byområder, dels ved ikkeat være beboede i vinterhalvåret1, dels ved ikke at kunne benyttes til andet end boligformål2.Forbuddet mod helårsbeboelse har til formål at sikre, at sommerhusområderne fastholdes somrekreative områder, ligesom den begrænsede mulighed for anvendelse af sommerhuse i vinterhalv-året sikrer, at mere sårbare landsskabstyper beskyttes mod for hårdt slid, og at karakteren af som-merhusområdet bevares som ønsket af flertallet af sommerhusejere.Forbuddet mod helårsbeboelse indgår samtidig som et vigtigt led i den værnslovgivning, der sam-men med anden lovgivning skal sikre at Justitsministeriets erhvervelseslovgivning – der regulererudlændinges adgang til at købe fast ejendom i Danmark, og som er beskyttet af den danske EU-særregel ”sommerhusprotokollen” – kan opretholdes uden risiko for omgåelse eller undermine-ring.Forbuddet mod vinterbeboelse i sommerhusområder gør det derfor overflødigt at have regler omfast vintervedligeholdelse, og det kan ikke udelukkes, at vintervedligeholdelse kan forøge anvendel-sen af sommerhusområderne i vinterhalvåret, stik imod lovens intentioner. Regler svarende til for-slagets § 23 vil med passende modifikationer være tilstrækkelige i de (få) tilfælde, hvor der forelig-ger en væsentlig trafikal interesse i at den pågældende vej kan befærdes.

Et af de store problemer i de danske sommerhusområder er en udvikling bort fra deres oprindeligepræg af rekreativt naturområde, hen imod et mere bymæssigt præg. En anvendelse af privatvejlo-vens byregler som administrationsgrundlag vil styrke denne tendens. Den uønskede, men tiltagen-de helårsbeboelse i sommerhusområder, vil formentlig også blive styrket herved.Lovgivningen om sommerhuse har således nær sammenhæng med loven om udlændinges erhver-velse af fast ejendom i Danmark, og det er hovedsigtet med loven at undgå at sommerhusudlejningudvikler sig til et erhverv, der er omfattet af EU's regler om fri etableringsret. Det bør derfor til-stræbes, at sommerhusområderne bevarer deres naturlige karakter, og enhver udvikling hen imodet bymæssigt præg bør modvirkes.Vedligeholdelsen af vejene i sommerhusområder er et område, der rummer særlige udfordringer.Typisk er sommerhusområder udformet så gennemgående trafik vanskeliggøres eller umuliggøres.Det sker ofte ved udlæg af en fælles tilkørselsvej, der betjener en større gruppe af sommerhuse viaet netværk af mindre grusveje. Vedlagte kort over sommerhusområdet Sandet i Gribskov Kommu-ne viser et eksempel på hvordan det kan gøres. Sandet har ca. 1000 sommerhuse, hvoraf de 700har Store Ryvej (der er markeret med rødt på kortet) som fælles tilkørselsvej. Området er i kom-muneplanen udlagt til sommerhusområde og omfattet af lokalplanen for Sommerhusområdet San-det3.Store Ryvej anvendes således af mange ejendomme, men efter byreglerne skal den vedligeholdes afde ganske få, der har grunde langs vejen, hvilket fører til en helt urimelig udgiftsfordeling. StoreRyvej har siden 1963 været omfattet af en velfungerende kendelse, der fastsatte omfanget af vedli-geholdelsen og fordelte udgifterne mellem de vejberettigede i forhold til deres brug af vejen. Kom-munen udførte arbejdet og opkrævede udgifterne hertil sammen med ejendomsskatterne. Kendel-sen blev desværre opsagt af kommunen i 2007 i forbindelse med en overførsel af området til byreg-lerne. Store Ryvej blev tilbageført til landreglerne i 2009, men da var skaden sket.En bæredygtig model for vedligeholdelse af veje i sommerhusområder skal være baseret på prin-cippet om at ”brugeren betaler” for vedligeholdelsen i forhold til sin brug af vejen. Modellen skalderfor gøre det muligt at tage hensyn til eventuel helårsbeboelse af sommerhuset. Modellen skalendvidere gøre det muligt at opkræve udgifterne til en fælles udførelse af arbejdet samtidig medejendomsskatterne – det er desværre den eneste måde at sikre sig, at alle betaler deres andel af defælles omkostninger.Af andre ”byregler” der er overflødige og i værste fald skadelige med hensyn til at bevare sommer-husområdernes karakterer af rekreative naturområder kan nævnes regler om belysning, afvanding,glatførebekæmpelse, snerydning, samt renholdelse af fortov og trapper til egen ejendom.SammenfatningDet mest hensigtsmæssige vil være at indarbejde et særligt regelsæt for sommerhusområder i lov-forslaget. Hvis dette ikke er muligt, bør forslaget ændres så sommerhusområderne administreresefter landreglerne. Hvis kommunernes adgang til at overføre dem til administration efter byreglerønskes opretholdt, bør den gøres betinget af særlige forhold, og overførslen bør kun ske til et be-grænset udvalg af byreglerne.3

Bemærkninger til udkast til forslag til lov om privatefællesvejeLandbrug & Fødevarer skal indledningsvis bemærke, at det er megetpositivt, at der opretholdes forholdsvis enkle regler for private fællesvejepå landet, således som det fremgår af lovudkastet.Landbrug & Fødevarer har i øvrigt følgende specifikke kommentarer tiludkastet til lovforslag:Ad § 3, stk. 2. Det foreslås, at det i bemærkningerne til bestemmelsenanføres, hvornår der for et område kan anses at være en forventning ombyudvikling, eksempelvis når det fremgår af kommuneplanen.Ad § 5. Det kan være af stor betydning, om en sag er omfattet af by-reglerne eller landreglerne. Det er derfor vigtigt, at beslutninger heromkommer til alle berørtes kendskab. Da der ikke er krav om individuel be-sked, er det vigtigt, at offentliggørelse sker på en måde, så flest muligebliver orienteret, og at ingen holdes udenfor. Derfor bør offentliggørelseaf de beslutninger, der er omfattet af forslagets § 5, ske i lokale blade ogførst derefter eventuelt på kommunens hjemmeside. Der er stadig en visikke helt ubetydelig andel af befolkningen, der ikke har adgang til inter-nettet, men næsten alle har en adresse, der modtager gratisaviser. Detvurderes, at en væsentlig større andel af befolkningen læser sådanneaviser end den andel, der normalt ser kommunens hjemmeside løbende,og at dette vil være tilfældet i en årrække endnu.I bemærkningerne til § 15 er det anført, hvad en kommune fx kan træffebestemmelse om, herunder at en vej skal istandsættes i en større bred-de end den hidtidige inden for udlægsbredden. Rigtigheden heraf skalikke bestrides, men formuleringen kan risikere at blive overfortolket.Mange private fællesveje på landet har ikke en veldefineret udlægs-bredde, eller der kan foreligge ældre oplysninger om en bestemt bredde,der ikke længere er gældende, fordi den er ændret som følge af reglerneom hævd. I sådanne situationer er kommunen ikke berettiget til at fortol-ke, hvilken lovlig bredde en vej har. Dette spørgsmål henhører i mangelaf enighed under domstolene. Det foreslås derfor, at dette eksempel ud-tages af bemærkningerne, eller at forholdet beskrives nærmere som heranført.

Det anføres afslutningsvis i bemærkningerne til § 15, at grundejerne(vejejere og vejberettigede) kan afspærre private fællesveje omfattet aflandreglerne for almen færdsel uden kommunens godkendelse. Paren-tesen foreslås slettet, da det er ejerne af det areal, hvorpå en privat fæl-lesvej er beliggende, der kan afspærre en vej for andre end de vejberet-tigede. Øvrige vejberettigede har alene kompetence i den forbindelse,hvis der foreligger særlig aftale eller bestemmelse herom.Ad § 17, stk. 4. Det er rigtig godt, at kommunen skal redegøre for denpåtænkte beslutning, hvorefter parterne har mulighed for at kommente-re. I bemærkningerne er der anvendt et lidt andet ordvalg, nemlig ”fore-lægge grundlaget for kommunens afgørelse for grundejerne”, hvilket ik-ke er nær så godt. Da der kun kan klages over retlige spørgsmål, er detaf særlig stor værdi at kunne kommentere på et forslag til afgørelse.Teksten i bemærkningerne bør korrigeres, så den svarer til lovteksten.Ad § 72, stk. 3, sidste punktum. Gennem henvisning fra § 12, stk. 3 mådenne bestemmelse også gælde veje på landet. Det bør ikke være til-fældet, og ifølge bemærkningerne til bestemmelsen er det heller ikkemeningen. Formuleringen i den nugældende § 53, stk. 3 giver ikke an-ledning til tvivl. Den foreslås derfor opretholdt. Det vil sige, at lovtekstenmå bringes i overensstemmelse med bemærkningerne til bestemmel-sen. Sproget bør ikke moderniseres på bekostning af et tydeligt indhold,jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.Ad § 75. Ifølge denne bestemmelse kan spørgsmålet om vejens opret-holdelse indbringes for taksationsmyndighederne. Disse myndighederkan således alene tage stilling til, om vejen skal nedlægges eller om-lægges. I en række tilfælde vil en nedlægning eller omlægning medføreulemper og tab for vejberettigede samtidig med, at den eller dem, derhar ønsket nedlægningen eller omlægningen, opnår en fordel. Det er ik-ke rimeligt, at en offentlig myndighed kan fratage en vejberettiget en pri-vat rettighed eller forringe en sådan privat rettighed til fordel for andreprivate uden kompensation til den eller de parter, der lider tab. Det be-mærkes, at der vil kunne være tale om betydelige tab.Derfor bør § 75 udvides i sit indhold, så taksationsmyndighederne ogsåkan fastsætte en erstatning til vejberettigede, der lider tab ved nedlæg-ning eller omlægning af en privat fællesvej eller -sti. Det skal fremhæ-ves, at der er tale om en privat rettighed, nemlig den private vejret, tilforskel fra forholdet til det offentlige vejnet, hvor en grundejer alene ersikret ”fornøden vejadgang”. En privat vejret bør nyde større beskyttelseend grundejeres ret i forhold til det offentlige vejnet, hvor beskyttelsen erbegrænset til ”fornøden vejadgang”. Der henvises her blandt andet tilKFE 2000,260, især note 1, hvor ulemper for en berørt ejendom behand-les.Taksationsmyndighederne vil være fuldt kompetente til at fastsætte enerstatning for eventuelle tab som følge af omlægning eller nedlægning.

Det forudsættes, at det er den eller dem, der opnår fordel ved en om-lægning eller nedlægning, der afholder udgiften til en eventuel erstat-ning.Ad § 76, stk. 2. I næstsidste punktum er det anført, at udgifterne kan på-lægges både de grundejere, der har interesse i sagen, og kommunen.Det påstås ændret til ”de grundejere, der er interesseret i nedlæggelseneller omlægningen, og kommunen”. Det begrundes med, at det findesrimeligt, at dem, der uden eget ønske inddrages i en sådan sag, må ha-ve ret til at få spørgsmålet om nedlæggelse eller omlægning prøvet veden taksationskommission uden udgift.Ad § 77. Den nuværende retstilstand påstås opretholdt, således at etvejareal, delt efter vejens midtlinje, skal tilbydes ejerne af de til vejengrænsende ejendomme, hvis ingen kan godtgøre sin ret til vejarealet. Enkommune må ikke kunne spekulere i at overtage et vejareal, og naboer-ne til vejen må være de nærmeste til at overtage arealet fra en nedlagtvej, hvis ingen har særlig ret til arealet.I forhold til bemærkningerne til § 89 forudsættes det, at Landbrug & Fø-devarer også betragtes som en grundejerorganisation, der inddrages idrøftelser om gebyrregler.I det sammenfattende skema i afsnit 9 i de almindelige bemærkninger erdet anført, at lovforslaget indebærer en række forbedringer af borgernesretsstilling i relation til private veje. Det modsatte er også tilfældet, idetkommunerne tillægges yderligere beføjelser i forhold til borgerne. Ek-sempelvis giver § 15, stk. 3 og § 21, stk. 1 kommunalbestyrelsen mulig-hed for at overtage et samlet arbejde, uden at de berørte borgere haranmodet herom.

Høring om udkast til forslag til Lov om private fællesvejeI henhold til skrivelse af 11. oktober 2010 fremsendes hermed bemærk-ninger til udkast til forslag til Lov om private fællesveje. Udkastet er etled i regeringens målsætning om at forenkle og tydeliggøre lovgivningen,heraf bl.a. gennem administrative lettelser. Med udgangspunkt i mål-sætningen har undertegnede derfor følgende kommentarer, som ikkefindes at leve op til regeringens målsætning. Særligt findes det nødven-digt at kommentere inddragelsen af spørgsmålet om vejret.Indledende bemærkningerMed den gældende lovgivning er det ikke vejmyndigheden pålagt at af-gøre, hvorvidt en grundejer har vejret eller ej, forudsat at vejmyndighe-den ikke selv er vejejer. I den almindelige administration i RudersdalKommune er spørgsmålet om vejret jf. §62 i den gældende lovgivning enalmindelige inddragelse i sagsbehandlingen, udover undersøgelsesplig-ten. Med gældende lov udsættes istandsættelsen ikke unødigt ogspørgsmålet om vejret afgøres af domstolene. Ligeledes er spørgsmålom vejret i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse ikke en afgøren-de faktor. Der er det alene afgørende at være tilgrænsende ejendom tilen vej. Jævnfør den nye lovgivning indbefatter vedligeholdelsespligtenalene ejendomme med vejret.Det altoverskyggende problem med dette synes at være, at arbejdetmed at få klarlagt vejretsspørgsmål kan give en administrativ tung oglangvarig sagsbehandling. Det synes nærmest som et udtryk for en sær-lig sarkasme frem for en egentlig lettelse af lovens administration at manskal dokumentere hvad man ikke har.Klart står det dog, at den tidligere praksis om at vejret indbringes og af-gøres af domstolene, jf § 62 i gældende lov, nu overdrages til Vejmyn-digheden. Det synes ikke at stå mål med regeringens politiske målsæt-ning om bl.a. administrative lettelser. Det er ikke en administrativ lettelseat vejmyndigheden skal modtage bemærkninger m.m., ej heller på den-ne baggrund skal afgøre spørgsmålet om vejret for den enkelte tilgræn-sende grundejer. Det er heller ikke formålstjenstligt at gøre loven unø-digt kompliceret for borgerne. Borgerne bliver ved den nye lovtekst stillet

nogle forventninger i udsigt, at nuværende forpligtelser kan frafaldes så-fremt man kan dokumentere tilstrækkeligt, hvad man ikke har ret til.Forvaltningen stiller spørgsmålstegn ved nødvendigheden af ikke at ind-drage spørgsmål om vejret for land- og byzonereglerne konsekvent.Som udgangspunkt er hovedreglen at vedligeholdelsen m.v. i landzone-reglerne tilfalder de servitutforpligtede eller de vejberettigede, hvorimod ibyzone tilfalder vedligeholdelsen de servitutforpligtede eller de tilgræn-sende ejere med vejret. Hvorfor ikke indarbejde spørgsmålet om vejretkonsekvent og enslydende uagtet om det er land eller by, da det i beggetilfælde kan være en afgørende faktor.Vejret gives i almindelig praksis ved vejejerens erkendelse, dokumente-ring eller tinglysning. I kraft af at vejmyndigheden nu bestemmer hvemder har vejret, stilles vi overfor et valg, som vi ikke tidligere har haft kom-petence til at afgøre. Der stilles således også spørgsmåltegn til om vej-myndigheden kan være inhabil, da vejmyndigheden dels kan have til-grænsende ejendomme og samtidig kan være vejejer. I sådanne tilfældekan vejmyndigheden være nødsaget til at dokumentere hvad vejmyndig-heden ikke har. Det er i særdeleshed ikke en administrativ lettelse, atkommunerne nu skal tage stilling til noget der tidligere har været under-lagt domstolenes afgørelse. Forvaltningen forholder sig afventende over-for Vejdirektoratets behandling af klager over vejmyndighedens afgørel-ser om vejret. Særligt hvorledes Vejdirektoratet vil forholde sig til omklagespørgsmålet er af retlig eller skønsmæssig karakter.Endvidere er det kendt, at vejmyndigheden er en politisk ledet organisa-tion og i sidste ende er det ikke sagsbehandleren der bliver syndebuk,men vejmyndighedens øverste ledelse. Det vil sige at den politiskedagsorden kan blive sat i et dårligt lys.Forvaltningen ser nødvendigheden af, at man moderniserer loven, sær-ligt så den bedre kan forstås af borger og administrationen for vejmyn-digheden lettes, men vi ser ængsteligt på inddragelsen af spørgsmåletom vejret.Bemærkninger i øvrigt følger hermed, i sammenhæng med lovgiv-ningens paragraffer.§3, stk. 2.Her nævnesKommunalbestyrelsen,første gang. Ændringen fra eksiste-rende henvisning til Vejmyndigheden til nu, Kommunalbestyrelsen sesikke hensigtsmæssig. Kommunernes delegationsregler bestemmerhvorvidt beslutningen ligger hos kommunalbestyrelse, bestemte udvalg

§ 48Se kommentar til § 17Forvaltningen i Rudersdal Kommune ser det absolut nødvendigt, at manfår fastlagt ansvarsfordelingen for påbudte istandsættelsesarbejder. Sid-der vejmyndigheden med ansvaret såfremt vejen efter istandsættelse ik-ke lever op til den forventede stand, når det er vejmyndigheden selv derhar påbudt vejen istandsat til en given stand.§ 49 stk. 5.Det findes urimeligt, at vejmyndigheden ikke kan kræve en vej istandsatbedre end oprindeligt, såfremt den almene færdsel påkræver dette oguden at kommunen skal afholde omkostningerne. Eksempler herpå kun-ne være for ringe kloaksystemer grundet vejrliget, risiko for oversvøm-melser på vejen eller såfremt politi, redningskøretøjer eller renovation ik-ke kan færdes på vejen. Hvis ovenstående eksempler er indeholdt i §45, i hvilke tilfælde finder § 49, stk. 5 så anvendelse?§ 57 stk. 2Udgifterne hertil skal afholdes af de vedligeholdelsespligtige grundejere,såfremt vejmyndigheden med politiets samtykke skønner det nødven-digt, at foretage trafikregulerende foranstaltninger.§ 64Giver samtykke– Giver umiddelbart anledning til forvirringKapitel 12Det anses som værende en væsentlig økonomisk og ressourcemæssigbelastning for kommunerne at revidere Regulativer for vintervedligehol-delse og renholdelse. Dette er en nødvendighed idet der nu skal tagesaktivt stilling til spørgsmålet om vejret.Venlig hilsen

Kollelev GrundejerforeningHøringssvar til ”Udkast til forslag til lov om private fællesveje”Generelle bemærkningerFørst vil vi benytte lejligheden til at takke for initiati-vet til, at lovkomplekset omkring ”private fællesveje”nu er taget op til revision.Det kan dog undre, at man i forbindelse med revisio-nen ikke har haft mod til at se på drift og vedligeholdaf det samlede danske vejnet som en helhed i stedetfor den opdelingen af vejnettet i mange småbiddermed individuelle ejere.Herved ville man nok være kommet til en anden ogmere radikal ændring af loven om private fællesvejetil gavn for samfundet som helhed.Opkog af eksisterende lovNærværende udkast til ”Lov om private fællesveje”bærer i høj grad præg af at være et opkog og eks-trahering af den eksisterende lov udført af juristeruden skelen til drift og vedligeholdelsesmæssigefordele ved at have et sammenhængende vejnetmed få ejere og mange brugere.Samfundsøkonomisk analyse savnesSom en del af revisionen af den eksisterende lov omprivate fællesveje savnes der en samfundsøkonomiskanalyse af hele drift og vedligeholdelsesaspektet vedat bibeholde begrebet private fællesveje i forhold tilsom noget nyt at opklassificere alle de nuværendeprivate fællesveje til offentlige veje og efterfølgendelægge vejene ind i driftsselskaber, hvorefter drift ogvedligeholdelsen kunne udliciteres med vejbestyrel-serne for bordenden.De offentlige veje kunne stadig opdeles i statsvejeog kommunalveje, hvor staten står for drift og vedli-gehold af statsvejene og kommunerne af kommunal-vejene.Evt. senere indførelse af Road PricingVed en evt. senere indførelse af Road Pricing vil dennuværende opdeling i statsveje, kommunalveje ogmange private fællesveje være uhensigtsmæssig, idetdet vil være uhyre svært at fordele provenuet på deenkelte vejkategorier og ”vejejere”, da princippet i RoadPricing bør være, at bilisterne betaler for brug af denpågældende vejstrækning dvs. drift og vedligehold, ogikke bare en fiskal fidus.Ved en opdeling i udelukkende statsveje og kommu-nalveje vil fordelingen af provenuet være mere sim-pelt, da der udelukkende skal ske en fordeling mel-lem de 100 vejbestyrelser.Optimal drift og vedligehold ved opklassificeringEn opdelingen i statsveje og kommunalveje samt kunfå private fællesveje på landet vil også gøre det langtbilligere at foretage optimal drift og vedligehold af ve-jene, som herved kan udliciteres i store klumper ogikke som nu i små bidder her og der.

Hvis der blev foretaget en samfundsøkonomisk analy-se, vil den formentligt vise, at den nævnte opdeling ogefterfølgende udlicitering vil give en total besparelsepå drift og vedligehold af de berørte vejnet på ca. 30%i forhold til at bibeholde en opdeling i offentlige ogmange private fællesveje samt give en meget mereensartet standard af vejnettet.Reduktion af lovkompleksetVeje, hvortil der er offentlig adgang, bør i princippetvære offentlige. Herved undgås, at der er to forskelli-ge lovkomplekser for den samme type af veje.Begrebet ”Privat fællesvej i byer og bymæssigt områ-de” kan derved udgå og erstattes af offentlige kom-munalveje, således at kun én lov er gældende nemlig”Lov om offentlige veje”, hvilket vil give en stor forenk-ling af hele vejadministrationen. Lov om private fæl-lesveje kunne derved indskrænkes til kun at gælde”Private fællesveje på landet”, hvilket alt andet lige vilgøre den en del lettere at administrere i særdeleshedfor kommunerne.Klarere ansvarsfordeling for den enkelteHele ansvarsfordelingen ved en opdeling i statsvejeog offentlige kommunalveje vil også blive meget me-re simpel i forhold til, at der opereres med ”privatefællesveje”, hvor tvisterne ofte skal afgøres på civil-retslig basis, fordi bestemmelserne er uklare, hvilketden reviderede lov om private fællesveje stadig vilvære for omkring 99 % af de berørte grundejere,selv om der er i nærværende udkast er foretaget enmindre forenkling i forhold til den tidligere lov, samttilretninger i forhold til øvrige love inden for vejområ-det.Den gale vejFor flere menneskealdre siden samlede man enkeltlig-gende jordlodder i større jordlodder for at få økonomi ilandbruget. Det gav en meget mere effektiv drift for denenkelte landmand. Nu er kommunerne i færd at gøredet modsatte nemlig at opsplitte et rimeligt velfunge-rende offentlig vejnet i småbidder med private ejere forat få en kortsigtet gevinst.AnbefalingVæk med paragrafferne om ”Privat fællesvej i byerog bymæssigt område” og erstat dem med ”Lov omoffentlig vej” samt krav til vejbestyrelser om dannelseaf driftsselskaber svarende til, hvad der er gældendefor vandforsyningen. Dette vil give en mere fremad-rettet og økonomisk drift og vedligehold af alle of-fentlige vejarealer.Lad dette være indledningen på en ny æra for detoffentlige danske vejnet, som er etableret i fælles-skab og derfor skal drives i fællesskab for at sikreden bedst mulige infrastruktur for færrest muligepenge.

Kollelev GrundejerforeningKommentarer til ”Udkast til lov om private fællesvejGenereltLovforslaget indeholder flere forbedringer i forholdtil den nuværende lov om private fællesveje, mender er stadig alt for mange bestemmelser, der gi-ver kommunerne rettigheder uden, at der følgerpligter med – og det vil kommunerne efter alsandsynlighed benytte sig af ud over det rimelige.I denne sammenhæng kan henvises til Lyngby-Taarbæk kommunes tilsidesættelse af god for-valtningsskik ved i elvte time at foretage en ned-klassificering af 23,5 km offentlig vej til privat fæl-lesvej med henvisning til at undgå yderligere ned-skæringer på andre områder herunder børn ogældre.Der bør i lovteksten være mere fokus på at sikreoptimal drift og vedligehold af vejene ved at læggebåde de private fællesveje og de offentlige vejeind under de samme betingelser, således at detfor grundejere med private fællesveje sikres, atder ikke betales for de samme ydelser to gange,dvs. både til vedligeholdelse af de private fælles-veje og de offentlige veje uden at kunne få enmodydelse for brug af de private fællesveje fraoffentligheden for at stille de private fællesveje tilrådighed for offentlig færdsel.Kommunerne tilbyder i forvejen at overtage driftog vedligehold af de private fællesveje, så hvorforikke lægge drift og vedligehold af de offentlige ogde private fællesveje ind i et driftsselskab og op-klassificere de nuværende private fællesveje tiloffentlige veje, som foreslået i generelle bemærk-ninger på side 1.Med den model kommer alle til at betale til drift ogvedligehold af hele vejsystemet med offentlig ad-gang, samt at det sikres, at der kan foretages enbedre og mere optimal ressourceoptimering i for-bindelse med drift og vedligehold af vejnettet samten ensartethed i vedligeholdelsesstandarden forhele vejnettet.ad §10 stk. 3.Det foreslås at teksten ændres til:Lukket vej eller gade, bro, plads…Se også § 58 stk. 2 hvori der er anført følgende:”Kommunalbestyrelsen skal optage vejen somoffentlig, hvis den gennemgående motorkørendefærdsel på vejen udgør mere end 50 pct. af densamlede motorkørende færdsel”.ad § 28Det virker meget voldsomt med en maksimal vej-bredde på 18 m for private fællesveje. Private fæl-lesveje bør ikke have en bredde større end en 6m eller en 7 m vej dvs. med en maks. bredde på2

6,7 m eller 7,7 m, ellers er der ikke meget ”privatfællesvej” tilbage, se også bestemmelserne i § 58.ad § 45 stk. 4.Se kommentaren til § 55 stk. 1.ad § 53Det virker ikke rimeligt, at kommunen kan opkræ-ve et administrationstillæg, hvis kommunalbesty-relsen sørger for at udføre et istandsættelses-eller vedligeholdelsesarbejde, som de har pålagt”vejejerne” at udføre, se også kommentaren til §55.Ligeledes er det urimeligt, at kommunalbestyrel-sen kan medtage eventuelle udgifter til andensagkyndig bistand, uden at de berørte grundejerehar indflydelse på regningens størrelse ved ikke atvære med i vurderingen af nødvendigheden af atindblande ”sagkyndig bistand”, og hvem der i givetfald skal udpeges som sagkyndig.§ 55 stk. 1.Det er ikke rimeligt, at en kommune kan bestem-me, at en istandsættelse af en eller flere privatefællesveje skal udføres som et samlet arbejdemed mindre, at kommunen har kontrakt om udfø-relse af drift og vedligehold af samtlige de berørteprivate fællesveje, ellers er det det rene anarki.ad § 59Hvis kommunalbestyrelsen beslutter sig for, atprivate fællesveje skal holdes belyst, skal det iStk. 4 præciseres, at det er en kommunal opgaveat afholde alle udgifter til efterfølgende drift ogvedligehold af vejbelysningsanlægget.ad § 68 stk. 2 underpunkt 2)Det skal nævnes, at retablering af vejarealet skalforetages til minimum den standard, som vejenhavde før indgrebet blev foretaget, og at enhverudgift til retablering af en mangelfuld retableringudføres for kommunens regning som tilladelsesgi-ver og dermed ansvarlig for beskrivelse af retable-ringens kvalitet samt kontrol af udførelse.ad § 80 og § 81Der savnes en præcisering af ”snarest muligt”. Iden periode, hvor kommunerne har stået for sne-rydningen, har ”snarest muligt” været, når der vartid, efter at de primære veje var ryddet for sne,dvs. at sneen først blev ryddet den efterfølgendedag om eftermiddagen, hvis snefaldet forekom omaftenen/natten. Det samme har været tilfældet foren evt. saltning.Der må ikke stilles skrappere krav til snerydningog glatførebekæmpelse end det, som kommunenselv præsterer på det offentlige vejnet.

Kollelev GrundejerforeningDa private fællesveje i princippet kun bør fore-komme på sekundære veje med lav trafikintensi-tet, og hvor uheldsrisikoen er minimal pga. en ha-stighedsgrænse på 50 km/h eller mindre (bymæs-sig bebyggelse), bør der ikke stilles særlige kravtil snerydning og glatførebekæmpelse ud over, atvejen skal være farbar i minimum et spor (hvilketogså var tilfældet flere steder i vinterperioden2009/2010).ad § 82 stk. 1.Hvad er definitionen på ukrudt? Er det mælkebøt-ter, bellis og græs eller andet. Det afhænger aføjnene der ser.ad § 83Det bør præciseres, at den enkelte grundejer ikkehar pligt til at indordne sig under kommunalbesty-relsens bestemmelser, hvis grundejeren ellergrundejerne i fællesskab selv udfører de pligter,som er pålagt efter § 79.ad § 85 stk. 2.Hvem afgør, om arbejderne er udført tilfredsstil-lende. Dette bør præciseres.

Bilag til KL´s høringssvar vedr. lov om privatvejsloven§§ 49, 58 og 59 - Optagelse af private fællesveje som offentlige og betaling for belysningfortsatNaturligvis er KL enig med ministeriet i, at kommunerne jævnligt skal vur-dere om en privat fællevej har en sådan betydning for den almene færdsel,at den skal optages som offentlig, men KL finder samtidig, at den afgørelseskal ske ud fra en vurdering som ligeledes tager højde for kommunes egnekonkrete forhold, og ikke alene ud fra en regel om procentvis andel af gen-nemkørende færdsel. Dette gælder, uanset om en sådan vurdering sker iforlængelse af et afslag på afspærring.Et ensidigt sigte på gennemkørende trafik på den enkelte vej, vil medføre enuoverkommelig udfordring for den generelle trafikafvikling i byen. Be-stemmelsen tager derfor ikke i nødvendig grad højde for de forskelle sombytrafikkens profil har afhængig af byens størrelse.Det anføres i bemærkningerne til bestemmelsen, at såfremt en vej overve-jende anvendes til færdsel, der ikke har ærinde til eller betjener ejendommeved den pågældende vej og heller ikke er lokaltrafik, som følge af at denpågældende vej indgår i et afgrænset net af flere private fællesveje, bør ensådan vej i almindelighed være offentlig.En så snæver definition af færdsel på private fællesveje, er ikke anvendelig iforhold til private fællesveje i tætbefolkede byområder. Begrebet lokaltrafikbør defineres ud fra en konkret vurdering af lokalområdets udformningDen snævre definition af hvad som er lokaltrafik, bevirker ligeledes, at detretskrav, som grundejeren tildeles i bestemmelsen bliver både ualmindeligtog unødvendigt tyngende for kommunen. Bestemmelsen er behæftet med

en uacceptabel grad af usikkerhed i forhold til den økonomiske konsekvensaf denne.KL forudser ligeledes, at grundejerne hurtigt indser muligheden for at fåkommunen til at overtage en privat fællesvej som offentlig ved at fremsætteen anmodning om afspærring af vejen, uden at det reelt er en afspærring deønsker.Kommunen vil i så fald af økonomiske grunde være presset til at give tilla-delser til uhensigtsmæssige afspærringer som vil kunne give afledte proble-mer for trafikafviklingen på andre veje, og dermed ikke nødvendigvis bevir-ke en løsning for trafikken, men blot rykke problemet videre.I bemærkningerne anføres, at der ikke er noget til hinder for, at kommuneni forbindelse med behandlingen af en ansøgning om godkendelse af afspær-ring af en privat fællesvej for gennemgående færdsel går i dialog medgrundejerne om andre mulige løsninger med henblik på at reducere omfan-get af gennemkørende trafik, således at en afspærring eventuelt kan undgås.Uanset om der som foreslået i bemærkningerne til bestemmelsen, i forløbetindgås en dialog om andre mulige løsninger, og at der på den baggrund gi-ves tilladelse til en anden form for trafiksanering, vil der fortsat være taleom et afslag på afspærring, som vil give ansøgeren adgang til at anmodekommunen om at optage vejen som offentlig efter bestemmelsens stk. 2.I bemærkningerne til § 58, stk. 3 anføres, at en kommune som betingelsefor at behandle en anmodning om optagelse af vejen som offentlig efterbestemmelsen skal kunne stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at derer enighed mellem de berørte grundejere (i almindelighed vejejer og vejbe-rettigede) om at ønske vejen afspærret for gennemgående motorkørendefærdsel. Herved undgås det, at kommunen indleder en sagsbehandling oggennemfører trafikanalyser, som efterfølgende viser sig overflødige, fordiansøgeren ikke har ret til at afspærre den pågældende vej.Det foreslås, at betingelsen indføres allerede ved ansøgning om afspærring,da det er på det tidspunkt, at den største del af sagsbehandlingen og trafik-analyserne gennemføres. Ellers vil der ikke opnås den store lettelse i sags-behandlingen som forslaget ellers lægger op til.KL finder, at adgangen til at kræve de afholdte udgifter til trafiktællingerdækket af ansøgeren bør udvides til alle sager som viser, at den gennemgå-ende motorkørende trafik udgør mindre end 40 pct. Eftersom at det måantages, at kun få ansøgere på veje med 25 pct. eller mindre gennemkøren-de trafik forventes at fremsætte ønske om optagelse, så forudses det, at be-

stemmelsen i praksis vil være uden indhold. Med den foreslåede deling ved25 pct. vil kommunen reelt komme til at afholde udgifterne til alle trafiktæl-lingerne.Bestemmelsen vil således heller ikke have den ønskede effekt i form af ned-bringelse af antallet af anmodninger om overtagelse og dermed begrænsebehovet for trafiktællinger.Kommentarer til lovforslagets udformning genereltLovforslaget anvender i flæng ordet ”kommunalbestyrelsen” og andre ste-der ordet ”kommunen”.I lovforslagets § 1, optræder der en formulering, som ikke går igen i andrerelevante bestemmelser. Dette gør loven uklar og forvirrende, mens sigtetjo netop var det modsatte med denne modernisering af loven. Formulerin-gen i § 1 lyder: ” Loven skal medvirke til, at … indrettet teknisk forsvarligt,at vejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og atprivates…”.Hvad menes der med teknisk forsvarligt, og hvad menes der med, ” ...atvejene er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene?Det er problematisk at introducere nye begreber, når lovforslagets §13 og §44, ikke har samme ordlyd: ”teknisk forsvarligt” er ikke medtaget og for-muleringen er også forskellig: ”…skal holde en privat fællesvej i god ogforsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang”.Kommentarer til de enkelte bestemmelser i lovforslagetLovforslagets § 3. Den lidt løse betegnelse "sommerhusområder" er sværtdefinerbar. Hvordan afgrænses begrebet? Kommuneplanens afgrænsning vilofte ikke være præcis nok. Denne del af loven bør derfor også omhandlelandsbyer inden for byzoneskiltningen (ikke by og alndzonebegrebet). Enlandsby vil ofte være sammenlignelig med sommerhusområder.Af kapitel 3 " Private veje og stier" §§ 6 og 8 fremgår, hvornår kommunal-bestyrelsen kan bestemme, at ejeren til en privat vej skal istandsættes ogvedligeholde vejen eller vintervedligeholde og renholde vejen. Idet kapitel 3gælder både for private veje og stier, synes der at mangle en tilsvarende be-skrivelse/fastlæggelse af vedligeholdelsen ift. stier.I bemærkningerne til § 12 foreslås det at henvise til bestemmelserne i na-turbeskyttelsesloven, som begrænser muligheden for helt at nedlægge priva-te fællesveje på landet i visse tilfælde.

§ 47 stk. 4 betyder, at istandsættelse af f.eks. en vejbrønd først kan igang-sættes efter afsigelse af en kendelse med forudgående partshøring, tidsfristerosv. Dette forekommer meget resursekrævende.Hvorledes skal vejmyndigheden forholde sig, hvis der er tale om en akutskade? Normalt kan man jo ikke udføre arbejde på grundejernes regninguden, at dette sker gennem en afsluttet sag med afsagt kendelse? Det fore-slås, at indføje, at arbejdet i sådanne tilfælde kan udføres ved vejmyndighe-dens foranstaltning med efterfølgende kendelse og opkrævning af betaling.Tilføjelsen af den nye regel i § 49, stk. 5 som giver kommunen adgang til atstille krav om og betale for en højere vedligeholdelsesstandard er positiv.Det er meget positivt, at det i forslagets § 56, stk. 1 er præciseret at godken-delser og tilladelser efter forslagets kapitel 10 er offentligretlige tillade lser,og at ansøgerne for at kunne udnytte en sådan tilladelse skal have ret til deti hold til vejejeren og de vejberettigede.Det skal dog foreslås, at der generelt indføres et krav om enighed mellemde berørte grundejere før behandling af en ansøgning efter § 57, stk. 1.jf.det krav, der stilles som betingelse i forslagets § 58, stk. 3. Et sådant krav vilbetyde en meget stor administrativ lettelse for kommunen, i form af sags-behandling, trafikale undersøgelser og høringer, som senere viser sig at væreoverflødige, fordi privatretlige forhold i praksis hindrer den påtænkte æn-dring/foranstaltning.I stk. 2 foreslås, at tilladelser efter bestemmelserne i kapitel 10 bortfalder,hvis det arbejde, som tilladelsen vedrører, ikke er påbegyndt inden 2 år fratilladelsens dato. En to-årig periode vil være for lang henset til den planlæg-ning og udvikling, som kan foregå i en by over en periode på 2 år. Det vil iplanlægningsmæssige henseende således være administrativt vanskeligt, atskulle forholde sig til uudnyttede tilladelser i 2 år.Henset til, at projekterne på tidspunktet for en tilladelse er i en sådan form,at en etablering ville kunne ske umiddelbart herefter, vil en periode på 1 år ilangt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt for grundejerne til at udnytte tilla-delsen. Ifølge kommunernes erfaringer er der ingen problemer med fristerpå 1 år, og forlængelse af gyldigheden er en langt mindre administrativ byr-de end den som må forventes ved en 2-årig gyldighedsperiode.I forhold til § 57 er kommunerne bredt bevist om muligheden for at anven-de uautoriseret afmærkning på de private fællesveje i byer, som ministeriet ilovforslagets bemærkninger har fundet anledning til at præcisere.

Det er dog et stærkt ønske, at der ligeledes gives adgang til at medtage meregenerelle trafiksikkerhedsmæssige hensyn i den vurdering som kommunenog politiet foretager. Det er afgørende, at en sådan ansøgning ikke udeluk-kende skal behandles ud fra de konkrete forhold på en konkret vej, menskal ses i lyset af, at vejen indgår i et sammenhængende vejnet i kommunen.De afledte konsekvenser af vejafmærkning er ganske vidtrækkende i forholdtil blandt andet den negative effekt, som overflødig afmærkning har på tra-fiksikkerheden generelt. Undersøgelser viser, at overflødige autoriserede /uautoriserede skilte har betydning for bilisters evne til at læse og forholdesig til skiltningen.Ovenstående bør sammenholdes med bemærkningerne til forslagets for-målsbestemmelse, hvoraf fremgår, at kommunen færdselsmæssigt og vej-teknisk i byområder skal og kan tage hensyn til, at vejene her i vidt omfangindgår i det almindelige vejnet og dermed sikre, at de er forsvarlige også forden almene færdsel.Kommunerne har tidligere i processen fremsat bemærkninger om uhen-sigtsmæssigheden i, at grundejere med hjemmel i bestemmelsen kan tvingekommunen til at give samtykke til unødvendige færdselsreguleringer, så-fremt der ikke er (konkrete) offentligretlige hensyn der taler imod restrikti-onen. Det findes endvidere betænkeligt, at en sådan unødvendig restriktionefterfølgende skal håndhæves af politiet.Det bør i § 59, stk. 5, om kommunens mulighed for at beslutte, at den vilafholde udgifter til belysning af hensyn til almene offentlige hensyn, præci-seres, at en sådan beslutning ikke bør føre til, at kommunen dermed forplig-tes til at overtage veje som offentlige.Det bør ligeledes overvejes at regulere betalingen for belysningen udtøm-mende i loven, således at kommunerne ikke fortsat skal være henvist til atfortolke de uskrevne kommunalfuldmagtsregler på et område, som udeluk-kende vedrører driften af de private fællesveje. Bestemmelsen eliminererikke som forventet behovet for konkret stillingtagen til hver enkelt vej-strækning, hvor kommunen har ønske om at deltage i/overtage betalingenfor belysning.§ 83 bør omformuleres, så det fremgår, at kommunen ved aftale kan udførevintervedligeholdelse for et fast årligt beløb. Det giver grundejerne/-grund-ejerforeningerne mulighed for bedre budgetlægning. Det kan også tilføjes,som en undtagelse til den generelle regel.Relevante ændringer til lov om offentlige veje.

Vedr. Høring af forslag til lov om private fællesveje.På vegne af Aalborg Universitet – sektion for Geoinformatik og Arealforvaltning, tillige med bidrag fraTrafikforskningsgruppen, indsendes hermed følgende kommentarer:Vedrørende målet omkring sammenskrivning af love:- Ønsket om at reducere lov om private fællesveje, lov om offentlige veje, lov om grundejerbidrag tiloffentlige veje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje ved sammenskrivning til lov omprivate fællesveje og lov om offentlige veje ifm. at tydeliggøre og opdatere sidstnævnte love ergrundlæggende et godt udgangspunkt, der potentielt vil kunne give et nemmere overblik.Vedrørende præciserende definition af vejudlæg:- Det virker hensigtsmæssig at præcisere begrebet vejudlæg i forslagets § 10, sådan at det er ioverensstemmelse med planloven, og sådan at der ikke kan opstå begrebsforvirring, om hvorvidtvejret er omfattet eller ikke omfattet af begrebet vejudlæg.Vedrørende fordeling af udgifter og forpligtigelser til vedligeholdelsesforpligtigede:- Det ønskes at ændre udgangspunktet, hvor det”… efter praksis i henhold til den gældende lovs § 16,stk. 3, nr. 4, kunne pålægge en af flere vedligeholdelsespligtige grundejere at udføre hele arbejdet,således at den pågældende efterfølgende skal opkræve den del af udgifterne, som vedkommendeikke selv skal afholde, hos andre vedligeholdelsespligtige grundejere i henhold til kommunensfordeling. Denne praksis vurderes ikke rimelig, henset til risikoen for, at den eller de pågældendegrundejere ikke får dækket de udlagte udgifter hos de øvrige grundejere uden først at gå tildomstolene.”(kommentarer til forslagets § 15) Denne ændring søges implementeret omkring konkretog fremtidig vedligeholdelse i forslagets §§ 15 og 16, men det fremstår uklart omkringvintervedligeholdelse i § 23, om det også søges implementeret her, når kommentar og lovforslagsammenholdes. Bemærkningerne angiver (s. 23, det røde afsnit) at lovforslagets”§ 16 stk 2,indebærer at kommunen – ligesom ved fastsættelse af bestemmelser om fremtidig vedligeholdelse –bestemmer, om en eller flere af de vedligeholdelsesforpligtede skal udføre arbejdet og opkræve dendel af udgifterne hertil, som de pågældende ikke skal afholde, i henhold til kommunens fordeling …”Dette hidtil gældende princip som bemærkningerne s. 23 angiver søges netop afskaffet i forslagets §§15 og 16.Vedrørende ikrafttrædelses tidspunkt, § 100:- Idet mange sommerhusområder må forventes at overgå til administration efter byreglerne, vil der bliverændret på vintervedligeholdelseskravene. Disse ændringer vil træde i kraft midt i vintervedligehold-elsessæsonen, hvorfor der ligger en oplysningsopgave for kommunerne ifm. den ændrede regulering.

Vedr. høring over udkast til forslag til lov om private fællesveje.I den tidligere Helsinge kommune, der nu indgår som den vestlige del af Gribskov Kommune, harkommunen i mange år vedligeholdt en stor del af vejnettet i de gamle sommerhusområder – et vej-net, der hovedsageligt består af smalle grusveje.Fordelen ved, at dette vejnet har været henført under afsnit II i loven ”Private fællesveje på landet”,har været, dels at udgifterne er blevet fordelt mellem sommerhusejerne efter deres brug af vejene,dels at kommunens overtagelse af den løbende vedligeholdelse – med efterfølgende refusion fragrundejerne - ikke har været særligt kompliceret. Der har været stor tilfredshed med den kommuna-le varetagelse af denne vedligeholdelse – som i modsat fald ville blive utrolig kompliceret, da det ipraksis har vist sig så godt som umuligt at få dannet vejlaug til at tage sig af vedligeholdelsen afvejene.

Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om private fællesveje. Ref. j.nr. 2010-3526Ved skrivelse af 11. oktober 2010, j.nr. 2010-3526 har Transportministeriet fremsendt“Udkast til lov om private fællesveje” i høring.Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) takker for henvendelsen og kan samtidigoplyse, at foreningen generelt har den opfattelse, at lovforslaget synes at afspejle enforenkling af lovkomplekserne omkring private fællesveje samt en modernisering af lovensopbygning og struktur.Mere konkret er det foreningens opfattelse, at lovforslagets bestemmelse i § 12, stk. 1 om,at private fællesveje på landet kan nedlægges af grundejerne uden kommunalbestyrelsensgodkendelse er for vidtgående. Der må med henvisning lovforslagets § 72, stk. 2nødvendigvis være en begrænsning eller vilkår for denne mulighed, hvorved nedlæggelseikke er mulig, såfremt den private fællesvej der agtes nedlagt, efter matrikelkortet ereneste adgangsvej til en ejendom eller nogen af dens lodder, og der ikke samtidigetableres anden vejadgang, eller hvis vejen iøvrigt er af vigtighed for en ejendom medvejret til vejen.Høringssvaret er udarbejdet af PLF på vegne af PLF og Den danskeLandinspektørforening (DdL).Med venlig hilsen

Udkast til lov om private fællesvejeTransportministeriet har på Høringsportalen fremlagt et udkast til lov om private fælleveje.Lovforslaget er et led i regeringens målsætning om at forenkle og tydeliggøre reglerne og lettede administrative byrder.Godhavn Grundejerforening, der er en middelstor grundejerforening med 256 medlemmer medsommerhusgrunde, har gennemset forslaget og har fundet anledning til at fremsætte noglebemærkninger navnlig i relation til private fællesveje i sommerhusområder.Administrationen af de private fællesveje inddeles fortsat i to regelsæt, hvor det ene gælderveje i byerne og det andet de såkaldte landregler. Efter lovforslaget skal alle sommerhusområ-der som udgangspunkt administreres efter byreglerne, men kommunalbestyrelsen kan beslutteat landreglerne skal anvendes for områder der er sommerhusområder efter planloven.Regler for sommerhusområderneAdministrationen af alle private fællesveje i sommerhusområder efter byreglerne anser God-havn Grundejerforening for særdeles uhensigtsmæssig. Reglerne for private fællesveje i byzo-ne er detaljerede og indeholder krav, som vanskeligt vil kunne håndteres i sommerhusområ-der, der er helt eller delvist ubeboede i vinterhalvåret, ligesom det kan medføre betydeligemerudgifter for sommerhusejere, der på grund af grundstørrelser ofte har væsentligt størrevejarealer pr. parcel end områder i byzone med parcelhusbyggeri.Det er helt unødvendigt at inddrage veje i sommerhusområder i kravet om snerydning, vinter-vedligeholdelse og renholdelse. Maskinel snerydning på mange grusveje vil føre til store skaderpå vejene og føre til betydelige omkostninger til vinterberedskab, som er helt unødvendige isommerhusområder.Foreningen foreslår derfor, at private fællesveje beliggende i sommerhusområder altid admini-streres efter landreglerne.Zonestatus efter planloven anvendes altidEfter Godhavn Grundejerforenings opfattelse kan reglerne i lov om private fællesveje yderlige-re forenkles og tydeliggøres ved at fjerne kommunalbestyrelsernes beføjelser til at overføreveje til administration efter reglerne for et andet område end det, som vejen er henført til efterlov om planlægning.Ved altid og uden undtagelse at fastlægge en vejs henføring til områder på baggrund af reg-lerne i planloven er det ikke nødvendigt med særlige regler i vejlovgivningen om henføring afveje til andre områder og de hertil knyttede klagemuligheder.

Tak for skrivelse af 11. oktober med udkast til Forslag til lov om private fællesveje, modtaget 2.november 2010.På vegne GRUNDEJEREN.DK (Fællesforeningen af Grundejerforeninger i København)fremkommer jeg hermed med foreningens bemærkninger, indføjet med rødt:Lovteksten:Ad § 1.§ 1.Loven skal medvirke til at sikre, at private fællesveje er indrettet teknisk forsvarligt, at vejeneer i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner iforbindelse med vejene ikke er i strid med den offentlige planlægning. Loven skal desudenmedvirke til at sikre, atsåvel private somalmene, offentlige hensyn i øvrigt tilgodeses i forbindelsemed private fællesveje i byer.Begrundelse:På trods af at der er visse forbedringer af ejere af private fællesvejes retsstilling i lovforslaget,tilgodeser det i meget høj grad offentlige interesser. Under hensyn til atprivate fællesveje ejes afgrundejerne,ønsker vi en præcisering af, at der i formålsformuleringen ligeledes skal tages hensyntil de rettigheder, der følger heraf.Ad § 57§ 57.Grundejerne må ikke foretage ændringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg,afspærre vejen eller etablere eller ændre foranstaltninger med henblik på regulering af færdslenuden kommunalbestyrelsens og politiets godkendelse.

Som nævnt under bemærkningerne til § 57 er det et problem i Københavns kommune, at politiet ipraksis yderst sjældent giver en sådan godkendelse. Det er urimelilgt, at vejejerne, som betaler alvejvedligeholdelse, i praksis ikke kan opnå tilladelse til at begrænse uvedkommende færdsel påderes veje.Kan der f.eks. udarbejdes et cirkulære, der over for politiet i København præciserer, at Københavnikke bør have denne særstatus. F.eks. gives der på Frederiksberg langt flere godkendelser. Vi erbekendte med, at København og Frederiksberg politi nu er én enhed, men så vidt vi har fået oplyst,vil det være Københavns politis holdning, som videreføres.Ad § 58, stk. 3Stk.3. Kommunalbestyrelsen kan som betingelse for at behandle en anmodning om optagelseaf en privat fællesvej som offentlig efter stk. 2 stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at derer enighed mellem de berørte grundejere om at ønske vejen afspærret.Det kan vel ikke være meningen, at der skal være enighed? Kvalificeret flertal på engeneralforsamling må vel være nok?Ad § 94§ 94.Den, der efter aftale, servitut eller anden bestemmelse, jf. § 13, stk. 1, og § 46, der er mereend 20 år gammel, er forpligtet til at deltage i vedligeholdelsen eller istandsættelsen af en privatfællesvej eller i betalingen af omkostningerne herved, kan indbringe spørgsmålet om, hvorvidtbestemmelsen skal opretholdes, for de taksationsmyndigheder, der er nævnt i § 91. Den pågældendekan også forlange, at kommunalbestyrelsen indbringer sagen for taksationsmyndighederne.Stk. 2.Hvis taksationsmyndighederne vurderer, at forpligtelsen væsentligt går ud over, hvadder på baggrund af den almindelige samfundsudvikling kunne forventes, da bestemmelsen blevoprettet, kan de bestemme, at forpligtelsen helt eller delvis skal bortfalde, eventuelt mod erstatning.Stk. 3.Taksationsmyndighederne skal pålægge de parter, der har interesse i sagen, at afholdede udgifter ved taksationsforretningerne, som det påhviler kommunalbestyrelsen at afholde efter§ 62, stk. 2, i lov om offentlige veje. Ved fordelingen af udgifterne mellem parterne skaltaksationsmyndighedernetage hensyn til, om det har været rimeligt at kræve sagen forelagt for taksationsmyndighederne.Bestemmelsen ønskes fjernet i sin helhed.Begrundelse:En automatisk ret til at indbringe en aftale mv. for taksationsmyndighederne, blot fordi den er mereend 20 år gammel, men uden dokumentation for kommunalbestyrelsen for at forholdene har ændretsig til skade for klageren, er meget vidtgående. Spørgsmålet bør uden tidsfrist henhøre under deordinære domstole, hvor det bl.a. sikres, at den part, der ikke får medhold, betalersagsomkostningerne. For Taksationskommissionen sker ingen tilkendelse af omkostninger, ej hellerf.s.v.a. ekspertudtalelser, til den vindende part, selv om denne er indklaget. Derved pålæggesvejejerne en urimelig omkostning.

Bemærkningerne til lovforslaget:Side 2, øverst:Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de ejendomme, somarealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal. Retten er som udgangspunkt afprivatretlig karakter, idet retten til at benytte de pågældende veje, hviler på et særligt grundlag,typisk en aftale, der kan være sikret ved tinglyst servitut. Private fællesveje kan som udgangspunktlovligt benyttes af andre end de vejberettigede. Vejene indgår således i vidt omfang sammen med deoffentlige veje i det almindelige vejnet og er derfor undergivet en offentligretlig regulering gennemreglerne i lov om private fællesveje (privatvejsloven). De offentligretlige interesser, der knytter sigtil private fællesveje, varetages af kommunerne.Dette afsnit bør ændres til:Private fællesveje er arealer, som ejerne af de tilstødende ejendomme ejer og benytter som privatfærdselsareal. De private fællesveje er undergivet en offentligretlig regulering gennem reglerne ilov om private fællesveje (privatvejsloven). De offentligretlige interesser, der knytter sig til privatefællesveje, varetages af kommunerne. De privatretlige interesser varetages af vejejerne.Begrundelse:En privat vej defineres ved, at den er privat, og at den har én ejer/bruger.En privat fællesvej er ligeså privat. Eneste forskel er, at den har flere ejere/brugere. Dette bør klartfremgå af loven og bemærkningerne til den.Ad pkt. 2.1.2.2.1.2. Lovforslagets udformningLovforslaget ændrer ikke ved det grundlæggende princip, at private fællesveje og brugen af disse erbaseret på privatretlige aftaler m.m., men samtidig er undergivet en offentligretlig regulering. Somnoget nyt foreslås indsat en formålsbestemmelse, der præciserer, at lovens formål er at givekommunerne mulighed for at varetage det offentliges interesser, herunder først og fremmest atprivate fællesveje er i god og forsvarlig stand i forhold til færdslen på vejene, at vejene teknisk erforsvarlige, og at de privates dispositioner over vejene ikke er i strid med planlægningen i detpågældende område.Det bør ligeledes fremgå, atLoven formål tillige er at sikre, at ejerne af de private fællesvejes rettigheder over disse tilgodeses ividest muligt omfang, især under hensyn til, at disse ejere betaler alle omkostninger i forbindelsemed de private fællesvejes vedligeholdelse.

Ad pkt. 2.2.1.2.2.1. Gældende ordningReglerne i privatvejsloven gælder for private fællesveje og på enkelte punkter rent private veje ogområder. …Begrebet ”rent private veje” eksisterer ikke juridisk. Derfor bør ordet ”rent” fjernes. Privatefællesveje er lige så private som private veje. Eneste forskel er, at private fællesveje har flereejere/brugere.Ad pkt. 2.2.2.(3. afsnit)Det har været overvejet, om det kunne være hensigtsmæssigt at afskaffe sondringen mellem privatefællesveje på landet, hvor kommunens muligheder for at regulere er begrænsede, og privatefællesveje i byer og bymæssige områder, og i stedet indføre ét regelsæt gældende for alle privatefællesveje. Vurderingen er, at der fortsat er en sådan forskel på funktionen af private fællesveje pålandet og i byer, at der bør være to forskellige regelsæt.Ejerne af private fællesveje i Københavns kommune føler, at denne forskel på funktionen af privatefællesveje på landet og i byer har været en ”glidebane”, som over tid har bevirket, at privatefællesveje i byer opfattes som offentlige, men med den store forskel, at det ikke er offentlige midler,der anvendes til deres vedligeholdelse. Som tidlilgere nævnt, har vejejerne har ingen reel mulighedfor at begrænse uvedkommende og ofte tung færdsel på deres private fællesveje, idet Københavnspoliti rutinemæssigt giver afslag på begæring om skiltning (såvel autoriseret som uautoriseret), somkunne medvirke til at begrænse denne færdsel, blot med den begrundelse, at en skiltning måformodes ikke at ville flytte nogen færdsel.Vi ønsker derfor , at der indføres ét regelsæt gældende for alle private fællesveje i Danmark med detformål, at kommunens muligheder for at regulere vejejernes rettigheder begrænses.Ad side 7, sidste afsnit:For at imødegå KL’s bekymring for de økonomiske konsekvenser af forslaget foreslås det, at enkommune skal kunne stille krav om, at ansøgeren dokumenterer, at der er enighed mellem deberørte grundejere om at ønske vejen afspærret som betingelse for at behandle en anmodning omoptagelse af en privat fællesvej som offentlig efter bestemmelsen.Det bør vel være ikke ”enighed”, men:Vedtaget med kvalificeret flertal på en generalforsamling.

lettere for borgerne at forstå og indrette sig på lovgivningen.Pkt. 3 og 4 hedder: Økonomiske og administrative konsekvenser for hhv. det offenlige ogerhvervslivet, hvor der lægges vægt på, at lovforslaget ingen negative konsekvenser har.Pkt. 5, som omhandler borgerne, udelader ”økonomiske” og nævner kun administrative:Det er ønskeligt, at der i bemærkningerne ligeledes redegøres for de økonomiske konsekvenser,som lovforslaget må forventes at have for borgerne/ejerne af de private fællesveje, især da vi iforvejen oplever det som en ekstraskat, at vi skal betale al vedligeholdelse (og af beskattede midler,samtidig med at vi betaler til vedligeholdelse af de offentlige veje over skatten), uden at dettemodsvares af en ret til at bestemme over brugen af vores private fællesveje.Side 15, 4. afsnit:Private fællesveje og fællesstier er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller deejendomme, som arealet ligger på, har ret til at benytte som færdselsareal. En sådan vejret er somudgangspunkt af privatretlig karakter. Den hviler typisk på en aftale med ejeren af arealet. …Bør ændres til:Private fællesveje og fællesstier er arealer, som vejejerne eller ejerne af de ejendomme, som støderop til disse, har ret til at benytte som færdselsareal. En sådan vejret er af privatretlig karakter. Andrekan have vejret som følge af privat aftale med ejerne. …Det typiske er ikke, at vejretten hviler på en aftale, men derimod som hovedregel på grundejernestinglyste ejendomsret.Afslutningsvis: Som det fremgår af ovenstående, har vi hovedsageligt forholdt os til Kapitel III ogmed hovedvægten på det, vi oplever som en urimelig retstilstand:At alle i princippet har ret til at benytte vores private fællesveje, uden at det offentligebidrager økonomisk til at vedligeholde disse, er i realiteten en ekstra beskatning af ejerne afprivate fællesveje. Vi ønsker derfor, at vor ejendomsret over de private fællesveje udmøntes ien (med)bestemmelsesret, eller at det offentlige betaler en del af omkostningerne tilvejvedligeholdelse, således at denne urimelige forskelsbehandling af borgerne ophører,

Dansk Energis høringssvar til udkast til forslag til lov om private fællesvejeDansk Energi er blevet opmærksom på, at Transportministeriet har sendt udkast til forslag til lovom private fællesveje i høring. Dansk Energi finder det beklageligt, at Dansk Energi ikke er hø-ringspart af høringen. Dette skal særligt ses i lyset af, at Dansk Energi har givet bemærkningertil et tidligere udkast af forslaget, samt at et forslag fra Dansk Energi direkte er omtalt i bemærk-ningerne til forslaget.Lov om private fællesveje vedrører Dansk Energis medlemmer, derfor skal Dansk Energi frem-komme med nedenstående bemærkninger:Vedrørende graveadgang på private fællesveje i landzoner:Dansk Energi fremsatte den 28. august 2008 et forslag overfor Vejdirektoratet og Trafikministe-riet om at udvide kommunernes vejmyndighed til også at omfatte private fællesveje i landzonerfor at lette graveadgangen for energiselskaber med fibernet. Dansk Energi opfordrer Trafikmini-steriet til at genoverveje forslaget om at sikre ens gravevilkår på private fællesveje i henholdsvisbyzoner og landzoner.Energiselskaberne har de seneste par år oplevet stigende problemer med at opnå graveadgangpå private fællesveje i landzoner, særligt når der skal nedgraves fibernet til bredbånd, tv mv.Kommunerne har ikke vejmyndighed over private fællesveje i landzoner, som tilfældet er i by-zoner, hvor kommunen forestår høring og giver tilladelse til gravning. Nedgravning af fibernet påprivate fællesveje i landzoner kræver individuel accept fra involverede lodsejere. Denne proce-dure forsinker ofte processen, og er i alle tilfælde ressourcekrævende for energiselskaberne. Inogle situationer nægter lodsejere at give accept på gravning på privat fællesvej. I andre tilfæl-de forlanger lodsejere økonomisk kompensation, uagtet, at der ikke er tale om gravning i afgrø-der. I værste fald kan det betyde, at nogle områder i landdistrikterne helt afskæres adgang tilfibernet.Der er ikke kun tale om et problem for energiselskaberne, men også for regeringen. Regeringen

har i juni 2010 lanceret en målsætning om mindst 100 megabit bredbånd til alle danskere se-nest i 2020. Problemet med at opnå graveadgang på private fællesveje i landzoner er med til atforstærke den digitale kløft mellem by og land, og problemet modarbejder direkte regeringenshøjhastighedsmålsætning.I februar 2010 lancerede regeringens Højhastighedskomite en række anbefalinger til fremme afdigital højhastighedsnet i de mere tyndt befolkede landområder. Komiteen har anbefalet, at detskulle undersøges om der er”… grundlag for at udvide kommunernes vejmyndighed til at om-fatte private fællesveje i landzoner for at fremme en hurtigere adgang til etablering af høj-hastighedsnet i landdistrikter.”.Som led i lovforberedelsen har Dansk Energi præsenteret problemstillingen på et møde medTrafikministeriet i begyndelsen af juli 2010. På mødet redegjorde Dansk Energi for, at der findestungtvejende, offentligretlige hensyn omkring levering af moderne teleinfrastruktur til ejendom-me langs med private fællesveje i landzoner. Vurderingen er, at fordelene med at sikre en hurti-gere adgang til etablering af fibernet til private og erhverv i lokalområder på landet mere endopvejer en eventuel øget administrativ byrde hos kommunen. Med andre ord: det vurderes klartat være i kommunernes interesse, at der sikres en graveadgang på private fællesveje i landzo-ner, således at landzoner og byzoner stilles lige på dette punkt.Ikke desto mindre har Trafikministeriet ikke fundet anledning til at medtage dette hensyn i detforeliggende lovforslag. Trafikministeriet henviser til, at forslaget fra Dansk Energi ikke er med-taget, da det alene er begrundet i forsyningsmæssige hensyn og ikke i hverken færdselsmæs-sige eller vejtekniske hensyn, som det er privatvejslovens formål at tilgodese.Dansk Energi skal på baggrund af ovenstående redegørelse opfordre Trafikministeriet til at gen-overveje forslaget om at sikre lige gravevilkår på private fællesveje i hhv. byzoner og landzoner.De færdselsmæssige og vejtekniske hensyn findes i denne sag ikke væsentligt forskellige forhhv. byzoner og landzoner. Opretholdelse af en svært administrerbar ordning for graveadgangpå private fællesveje i landzoner vil hæmme udrulning af højhastighedsinfrastruktur i landdistrik-ter og dermed modarbejde regeringens højhastighedsmålsætning om mindst 100 megabit tilalle i 2020.Derudover har Dansk Energi bemærkninger til følgende:59, stk. 2, jf. § 55 og § 55Dansk Energi er positive over for § 59, stk. 2, hvor det præciseres, at belysningsarbejder altidskal udføres som samlede arbejder, jf. § 55, stk. 1, hvor det er kommunen, der indgår aftalemed en leverandør af belysning, og der afgives en samlet ordre på belysningen mht. type, stan-dard, brændetider m.v.Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til § 55, at kommunen efter aftale kan overlade det tilen eller flere grundejere at sørge for at udføre arbejdet, når dette sker under kommunens kon-trol også i regnskabsmæssig henseende.Dansk Energi mener, at det bør præciseres, at det sker under kommunens kontrol, og kommu-nen således stadig er udførende part og aftalepart i forhold til leverandøren af belysningen.

Som aftalepart vil det være kommunen, der står for betalingen til den eksterne leverandør. Her-efter kan kommunen efterfølgende fordele og opkræve betaling fra diverse grundejere.Dansk Energi mener, at det er vigtigt, at dette præciseres, da Dansk Energi finder, at det villevære uhensigtsmæssigt, for så vidt angår belysningsopgaver, hvis der skabes mulighed for atlægge et samlet arbejde ud til en eller flere grundejere uden kommunen som overordnet samletudførende part og aftalepart. Dansk Energi mener, at det ville være særdeles uhensigtsmæs-sigt, hvis de enkelte grundejere selv skulle indgå aftale om dele af vejens belysning med leve-randøren af belysning. Ligesom det ikke er hensigtsmæssigt, at en enkelt grundejer indgår somaftalepart for en hel vej og hæfter for betalingen af gadebelysningen på en hel vej.Det bør overvejes, om der bør fastsættes regler for, at alle fællesveje i en kommune, som det ertilfældet i dag, indgår i et samlet udbud af opgaven. Lovforslagets opdeling af opgaven, vej forvej, kunne evt. bruges til at bringe den enkelte opgave ned under udbudsreglerne, hvilket ikkeformodes at være formålet med loven. Ydermere stiger transaktionsomkostningerne, såfremtder skal forhandles flere tusind kontrakter, en kontrakt per vej, i stedet for som nu enkelte kon-trakter dækkende hele kommunen.§§ 67-70Dansk Energi skal overordnet anmode om, at det præciseres endnu mere klart i bemærknin-gerne, at bestemmelserne ikke tilsigter en ændring i forhold til gældende praksis.§ 68:Dansk Energi skal fremhæve, at det er vigtigt, at det klart fremgår, at de to nye betingelser, derer indsat i § 68, stk. 2 nr. 1 og nr. 2, som nævnt i bemærkningerne, blot er en præcisering afgældende ret, og at der ikke er tilsigtet ændringer i forhold til gældende praksis.I bemærkningerne til § 68 præciseres det, at der, udover vilkårene i § 68, stk. 2, kan fastsættesvilkår om, at ledningsejeren skal fjerne overflødiggjorte ledninger, hvis kommunen senere vur-derer, at det er nødvendigt.Dansk Energi mener, at det er yderst vigtigt, at det til dette afsnit i bemærkningerne også herklart fremgår, at det er en præcisering af gældende ret, og at vurderingen af disse forhold ikkeændres med lovforslaget. Dansk Energi finder, at det er vigtigt, at der med dette afsnit i be-mærkningerne, ikke tilsigtes ændringer i forhold til gældende praksis, hvor overflødiggjorte led-ninger og anlæg (herunder underjordiske) alene kan kræves fjernet, når de aktuelt er i vejen forfaktiske ændringer af vejanlægget.

15. november 2010Bemærkninger til udkast til forslag til lov om private fællesveje, j.nr. 2010-3526Kære Søren Møller LarsenMed henvisning til meddelelse af 11. oktober 2010 om høring over udkast til forslag til lov omprivate fællesveje sender jeg mine bemærkninger. Bemærkningerne er følgende under henvisning tilde efterfølgende uddybende bemærkninger:1. Lovændringen, jf. udkast til forslag til lov om private fællesveje § 105, om ændringer afvejlovens § 90, til at beslutte en offentlig vejs nedlæggelse med henblik på opretholdelsesom fælles privatvej er utilstrækkelig i forhold til at bringe bestemmelsen ioverensstemmelse med højere retskilde i grundlovens § 43.2. Lovændringen, jf. udkast til forslag til lov om private fællesveje § 105, om ændringer afvejlovens § 90, til at beslutte en offentlig vejs nedlæggelse med henblik på opretholdelsesom fælles privatvej er utilstrækkelig i forhold til at give borgerne mulighed for at kunneværne sig mod kommunernes afgørelse og kan medføre vejlovens ugyldighed på områdetsom stridende mod højere retskilde i grundlovens § 3.3. Lovændringen, jf. udkast til forslag til lov om private fællesveje § 105 om tilføjelser tilvejlovens § 90, forekommer på nogle områder uklare, hvorved der blandt andet kan opståuhensigtsmæssig uklarhed om bestemmelsens indhold og anvendelse.4. Lovændringen, jf. udkast til forslag til lov om private fællesveje § 105 om tilføjelser tilvejlovens § 90, indeholder ikke afklaring af tilsyneladende regelkonflikt mellem vejlovens§§ 10 og 90.Jeg anbefaler på grundlag af mine bemærkninger og under henvisning til de efterfølgendeuddybende bemærkninger, at udkastet til forslag til lov om privatveje ikke fremsættes somlovforslag i nuværende form, ligesom jeg anbefaler gennemgang af eksisterende lovgivning ogpraksis på området med henblik på at sikre en fortsat lovlig administration på området.Bemærkningerne 1 og 2 kan i sagens natur medføre, at bemærkningerne 3 og 4 mister aktualitet.

Udkast til forslag til lov om fælles privatveje omtales herefter som ”udkast”, henholdsvis”udkastet”.Uddybende bemærkninger til bemærkning nr. 1Det fremgår udkastet, jf. § 105, at der påtænkes ændring af vejlovens § 90.Denne henvisning kan i forhold til udviklingen i skatteretten gøre det påkrævet med væsentligændring i udkastets indhold i forhold til ændring af vejloven.Den nuværende udformning af vejlovens § 90, stk. 7, anviser, at ”beslutningom, at en offentlig vejskal nedlægges og overgå til privat, kan ikke begrunde erstatningskrav over for vejbestyrelsen".Udelukkelsen af erstatningskrav understreger tydeligt, lovgiver har været bevidst om, at afgørelsenforudsættes at kunne medføre et beregneligt økonomisk tab for parten (modtageren), som afgørelsenangår. Betalingsforpligtelsen vil kunne kapitaliseres og opgøres som tab vedrørende ejendommenog grundstykket, som medfører vejretten.Det er dertil nærliggende at antage, at parten ved afgørelsen får et pseudoaktiv, hvortil parten:•Ikke opnår ret til afståelse, pantsætning eller anden dispositionsret (1)•Ikke opnår ret til anden benyttelse end allerede bestående vejret•Ikke opnår ret til egenrådig beslutning om indretning og anlæg•Ikke opnår ret til begrænsning af andre parters adgang til benyttelse•Ikke opnår ret til at kunne opnå indtjening ved andre parters benyttelse.(1) Her bortset fra situationen i udkastets § 12, stk. 1, med de begrænsninger, der følger af vejlovens§ 90, stk. 2, jf. udkastets § 11, stk. 2 og stk. 3.Partens manglende adgang til at disponere over privat fællesvej understreges imidlertid yderligere iudkastets §§ 45, 61-74 og 77, hvor parten ikke har afgørelsesmyndighed i forhold til dispositionervedrørende den private fællesvej.Det kan derfor med rimelighed konkluderes, at parten ikke opnår ejers beføjelser i forhold tilaktivet, der omfattes af afgørelsen, jf. vejlovens § 90. Ergo kan parten ikke med rimelighed påstås atblive ejer til den offentlige vej, som nedlægges til privat fællesvej.Det fremgår yderligere, at omkostningsfordelingen ved omkostninger til vedligeholdelse af aktivetvil foretages uafhængigt af partens brug af aktivet, jf. udkastets §§ 45 og 47 samt dels jf. § 49, jf. §51.Det kan derfor konkluderes, at parten med afgørelsen, jf. vejlovens § 90, ikke pålægges atvederlægge en modtaget ydelse eller at skulle vedligeholde sin ejendom. I stedet pålægges parten enubestemt betalingsforpligtelse, som er uden forbindelse med direkte modydelse.

Tilsvarende begrebsdannelse kendes fra antagelsen om begrebet ”skat”. Skat er for eksempelbeskrevet som en pligtmæssig betaling til det offentlige uden nogen tilsvarende konkretmodydelse.1I dette tilfælde er dog en umiddelbar forskel, idet parten ikke efter modtagelsen af aktivet er pligtigtil at betale til kommunen eller anden traditionelt skatteopkrævende myndighed. Forskellen er dogmindre væsentlig, idet partens betalingspligt er pålagt af kommunen. At betalingsforpligtelsen erøremærket til bestemt formål har i øvrigt ingen betydning for vurderingen, om enbetalingsforpligtelse kan sidestilles med en egentlig skat. Dette er i forvejen kendt, jf. for eksempelvisse ”grønne afgifter”.Grundlovens § 43 anviser, at ”Ingenskat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.”Forarbejderne til grundlovens § 43 synes i øvrigt at indikere, at det er selve pålægget af skatter, somnyder stærkest beskyttelse, idet der angiveligt herskede en almindelig modvilje mod at givelovgivningsmagten for stærke muligheder til at pålægge borgerne betalingsforpligtelser.2En pligtmæssig betaling til en offentlig myndighed for en modydelse imidlertid ikke kunnekvalificeres som skat.I U1993.757H anerkender Højesterets flertal, at grundlovens § 43 indebærer visse begrænsningerved Justitsministeriets fastsættelse af gebyrer for pas, duplikatkørekort og nummerplader, men kanikke være til hindring for, at der inden for et rimeligt skøn tages hensyn til udgifter vedadministration og udstedelse af en ydelse, som dækker mere end udgifterne i snæver forstand.Højesterets flertal bemærkede i denne forbindelse, at lovgivningsmagten har kunnet foretagekontrol med udviklingen af Justitsministeriets administration, og at Folketinget og Finansudvalgetløbende er gjort bekendt med størrelsen og beregningsgrundlaget for gebyrer, uden at dette har givetanledning til indgreb fra Folketing eller Finansudvalg.Situationen i U1993.757H karakteriseres ved, at Folketinget ikke havde udstedt nogen lov omopkrævning af gebyrerne.Situationen blev sideløbende vurderet af rigsrevisionen, som kritiserede administrationen. Somfølge af kritikken standsede Justitsministeren administrationen og fremsatte lovforslag, hvoreftermange gebyrer under Justitsministeriets område, herunder det omtvistede, blev fastsat ved lov nr.386 af 20. maj 1992.På grundlag af forløbet konkluderes om Højesterets opfattelse, at der alene er adgang til atovervælte omkostninger ved en ydelse inden for en snæver ramme, der dækker direkteomkostninger og afledte administrationsomkostninger, hvis ikke den pligtmæssige betaling skal

sidestilles med en skat. Samtidig kan dog observeres, at lovgiver og rigsrevisionen vil væretilbøjelige til at indrette administration mere forsigtigt i forhold til grundlovens § 43 end Højesteret.Situationen i U1993.757H stemmer imidlertid ikke overens med situationen, der kan udløses vedafgørelse, jf. vejlovens § 90. I U1993.757 finder Højesteret, at der er passende kobling mellembetalingsforpligtelse og dækning af omkostningerne ved modydelsen. Betalingsforpligtelsen, derfølger efter afgørelsen, jf. vejlovens § 90, indeholder kun en fjernere kobling mellembetalingsforpligtelsens indhold og modydelsen, idet betalingsforpligtelsen ikke er koblet til denforpligtedes faktiske benyttelse. Udkastets ændringer vil ikke rette op på dette forhold.Derfor forekommer det nærliggende at sidestille betalingsforpligtelsen, der opstår ved afgørelseefter vejlovens § 90 – også med de ændringer, som følger af udkastets § 105, med en bemyndigelsetil kommunerne om at kunne udstede direktiver om betaling af egentlige skatter.Der er meget begrænset – om nogen – mulighed for at uddelegere kompetencen til at fastsætteregler om opkrævning af skatter.Grundlovens §§ 20 og 82 giver mulighed for at uddelegere bemyndigelse til lovgivning.Grundlovens § 20 anviser mulighed for ved lov at uddelegere lovgivningsmagten til vissemellemfolkelige myndigheder. Denne hjemmel er dermed ikke relevant i forhold til afgørelser, jf.vejlovens § 90.Grundlovens § 82 anviser mulighed for at delegere kompetence til kommunerne til selvstændigadministration af kommunernes anliggender.Det antages, at kommunerne, jf. grundlovens § 82, har bemyndigelse til at udskrive skatter, og atbemyndigelsen ikke strider mod delegationsforbuddet. Bemyndigelsen har angiveligt grundlag imangeårig lovgivningspraksis, hvorefter kommunerne kan udskrive skatter.3Modificerende over for denne opfattelse er imidlertid Indenrigsministeriets vejledning, hvorefterden gennem praksis udviklede kommunalfuldmagt antages at skulle vige for lov, hvis lovenudtømmende regulerer et område. Det antages videre, at kommunalfuldmagten alene kan anvendes iforhold til et almennyttekriterium. Dette almennyttekriterium indebærer, at en kommune somudgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunalefællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds afkommunens borgere, f.eks. unge eller ældre, til gode.4Det forekommer derfor uklart, om Indenrigsministeriet som ressortministerium for kommunernefortsat anerkender, at kommunalfuldmagten frit kan anvendes til at udstede direktiver om betalingaf egentlige skatter.

Det må imidlertid antages at være undtagelsen til hovedreglen, om kommunerne med hjemmel ikommunalfuldmagten kan udstede hjemmel til pålæg af skatter. Det forekommer derfor særligttvivlsomt, om en antagelse, hvorefter kommunerne efter praksis kan udskrive skatter, kan overførestil et andet og ubeslægtet forvaltningsområde. Derfor vil kommunens kompetence uden entydighjemmel til pålæg af betaling være afgrænset til at opkræve betaling for leveret ydelse.Som yderligere illustration af udviklingen henvises til tilfældet, hvor SKAT ændredeafregningstidspunktet for moms. Ved beretning nr. 3 af 6. maj 2009, Folketingsåret 2008-09, afgivetaf Folketingets Udvalg for Forretningsorden, udtrykkes ”stærk kritik” af, at Skatteministerenhåndhævede ændringen af en skattelov inden lovens vedtagelse, stadfæstelse og kundgørelse.5Omstændighederne var, at Skatteministeren fremsatte et lovforslag, L 154 af 25. februar 2009, medforeslået virkning fra fremsættelsestidspunktet. SKAT iværksatte imidlertid foranstaltninger tilgennemførelse af lovens effekt overfor lovforslagets målgruppe allerede frafremsættelsestidspunktet og dermed før, der var en lov.I forbindelse med behandlingen af lovforslaget afgav Justitsministeriet en række svar tilFolketingets udvalg for Forretningsordenen. Af svarene fremgik blandt andet, at det efterJustitsministeriets opfattelse var muligt at ændre på skattelovgivningen med tilbagevirkendeikrafttræden, men håndhævningen kan først ske efter lovens vedtagelse, stadfæstelse ogkundgørelse.6Det forekommer derfor klart, at Folketinget er meget tilbageholdende med at uddelegerekompetencen til at udgive skattelovgivning samt anden lovgivning og direktiver, som vil svare tilskattelovgivning.Det konkluderes herefter for punktet, at bemyndigelsen til afgørelser, jf. vejlovens § 90, medføreradministration, som antageligt strider mod grundlovens § 43, jf. § 3, vedrørende både selvebemyndigelsen og det efterfølgende pålæg af betalingsforpligtelse. Det anføres dertil, at deindividuelle afgørelser, jf. vejlovens § 90, får karakter af individuelle direktivudstedelser, somfølgelig individuelt vil stride mod kompetencekravet til udstedelse af skattelove, jf. grundlovens §43, jf. § 3.I yderste konsekvens medfører konklusionen, at udkastets forslag til ændring af vejlovens § 90 børændres til ophævelse vedrørende anvisninger, hvorefter offentlig vej kan nedlægges til privatfællesvej.Uddybende bemærkninger til bemærkning nr. 2Det fremgår af vejlovens § 4, at klager, som er truffet med hjemmel i vejloven, alene kan påklagesvedrørende ”retlige spørgsmål”.

En undersøgelse af vejledning på området, jf. ”informationsmateriale om klagevejledning”, uddyberudtrykket således:7”…Retlige spørgsmål vil omfatte en efterprøvelse af, om de i begrundelsen angivne retsregler kananvendes til at træffe en afgørelse med det konkrete indhold, samt om der lovligt kan lægges vægtpå de hovedhensyn og de omstændigheder, der henvises til.Skønnet inden for lovens rammer omfatter den konkrete vurdering af, hvilket resultat(afslag/tilladelse) den enkelte afgørelse skal indeholde som følge af de lovlige hovedhensyn ogomstændigheder, der er lagt vægt på i den enkelte sag. …”Henvisningen med henblik på at få uddybet udtrykket ”retlige spørgsmål” er nærliggende, idetinformationsmaterialet henviser til vilkår for blandt andet gældende vejlov og privatvejslov.En sammenfatning af udtrykket leder til en antagelse om, at klage i forhold til retlige spørgsmålalene kan omfatte prøvelse af, om afgørelsen er truffet på grundlag af hjemlen.Denne antagelse er yderligere bestyrket ved fraværet af anvisninger i vejlovens kapitel 2 og § 90 tiludøvelse af skøn eller inddragelse af andre momenter af betydning for afgørelsen. Dermed er deringen anvisning om hvilke hovedhensyn og omstændigheder samt vægtningen af disse, der skaltages stilling til ved afgørelsen. Det må yderligere lægges til grund, at fraværet af anvisninger omhvilke hovedhensyn og omstændigheder, der kan indgå ved afgørelsen, understreger, atkompetencen om dette er tillagt kommunerne fra individuel afgørelse til individuel afgørelse.Det kan i øvrigt også fremhæves fra vejloven, at der ikke fremgår nogen anvisning, hvorefterkommunerne har pligt til at tage initiativ til nedlæggelse af offentlige veje. Derimod er detkommunernes opgave har holde offentlige veje i en stand, som trafikkens størrelse og art kræver, jf.vejlovens § 10, stk. 1.Det vil ikke være muligt som borger at slippe for selve afgørelsen, idet afgørelsens indhold og detafledte pålæg af retsfølge er en ensidig afgørelsesmagt for kommunen.Det forekommer nærliggende, at fraværet af adgang til klage eller i øvrigt fravær af muligheden forat kunne forholde sig til kommunens skøn over afgørelsens nødvendighed kan medføre, at udkastetpå centrale områder kan sidestilles med et andet tilfælde, hvor lovgivning blev kendt ugyldig somfølge af domstolenes manglende adgang til at kunne tage stilling til afgørelsens indhold, jf.U1999.841H.U1999.841H vedrører et tilfælde, hvor Tvind-skolerne havde anlagt sag modUndervisningsministeriet. Det fremgår blandt andet af dommen, at der på Undervisningsministerietsinitiativ var vedtaget ved lovændring, således navngivne skoler var undtaget somtilskudsberettigede efter dagældende lov om friskoler og private grundskoler.Undervisningsministeriet havde i sagen anført til støtte for sin påstand, at det måtte være lovgiversopgave at bestemme indholdet af lovgivningen.

Sagsøgeren fik medhold i påstanden om, at lovændringen stred mod de grundlæggende principper igrundlovens § 3, idet lovgiver havde påtaget sig udøvende og i realiteten dømmende magt.Højesteret anførte blandt andet, at ”…et sådant lovindgreb – der havde som konsekvens, at Tvind-skolerne blev afskåret fra domstolsprøvelse af deres tilskudsberettigelse – er reelt en endeligafgørelse af en konkret retstvist. Efter grundlovens § 3 henhører en sådan afgørelse ikke underlovgivningsmagten, men under den dømmende magt med de deri liggende retsgarantier forborgerne.…”Det forekommer derfor nærliggende at konkludere, at den principielle forskel mellem indholdet afudkastet og den nævnte lovændring, som blev kendt ugyldig af Højesteret, alene er, at det ikke afudkastet fremgår på forhånd hvilket vejområde og hvilke borgere, der berøres af udkastet, idetdenne detalje er overgivet til kommunen at bestemme efter kommunens for godt befindende. Deberørte borgere kan i begge tilfælde alene prøve ved domstolene, om afgørelsen er truffet medhjemmel i loven.Det konkluderes herefter for punktet, at bemyndigelsen til afgørelser, jf. vejlovens § 90, medføreradministration, som antageligt strider mod grundlovens § 3 vedrørende ensidigheden vedmagtfordelingen i udkastet. Den reelt manglende mulighed for at klage over afgørelsens indholdforekommer stridende mod magtfordelingen, jf. grundlovens § 3, og i øvrigt stridende modborgerens almindelige retssikkerhed og retsfølelse. Kommunerne har med vejlovens § 90 inuværende og påtænkt udformning bemyndigelse til at være lovgivende, udøvende og dømmendemagt i forhold til at pålægge borgerne betalingsforpligtelser uden modydelse.I yderste konsekvens medfører konklusionen, at udkastets forslag til ændring af vejlovens § 90 børændres til ophævelse vedrørende anvisninger, hvorefter offentlig vej kan nedlægges til privatfællesvej.Uddybende bemærkninger til bemærkning nr. 3Det fremgår udkastet, jf. § 105, at der sker ændring af vejlovens § 90 med tilføjelser af anvisningerom sikring af borgernes stilling med hensyn til tilstanden af vejen, som påtænkes nedlagt til privatfællesvej.Tidsforløbet fremstår imidlertid som uklart i udkastet, jf. udkastets § 105, stk. 4, om indsættelsen afnye stk. 7 og stk. 8 i vejlovens § 90.I det nye stk. 7 anvises, at beslutningen kan ske efter en karensperiode efter, at det er offentliggjort,at en offentlig vej påtænkes overgå til privat fællesvej. I det nye stk. 8 placeres kravet omtilstandsrapport tilsyneladende på et tidspunkt før beslutningen.Det lægges til grund, at udsendelse af meddelelse om den påtænkte afgørelse i sig selv er enbeslutning, som er truffet af kommunen. Karensperioden er blot en mellemperiode, som udskyderskæringstidspunktet for pålæg af forpligtelser over for borgeren.Det er dermed uklart, om tilstandsrapporten skal udarbejdes på tidspunktet, hvor karensperioden erafsluttet og der formelt træffes den endelige varslede afgørelse, eller om kommunen selv kanbestemme tidspunktet for udarbejdelsen af tilstandsrapporten på et vilkårligt tidspunkt før denendelige afgørelse.

Hvis kommunen dermed får hjemmel til selv at beslutte tidspunktet for udarbejdelse aftilstandsrapporten på tidligt tidspunkt, vil der opstå risiko for, at karensperiodens omkostninger vedvejen udskydes og overvæltes på borgeren.I det nye stk. 8 anvises krav om tilstandsrapportens vurdering af vejen og vejens udstyr. Detteomfatter vejkasse, belægning, slidlag og eventuel vejbelysning samt vejafvanding.Anvisningen omfatter imidlertid ikke stillingtagen til øvrige anlæg, der ikke er udstyr til vejen mennedlagt i vejen. Dermed vil for eksempel vandledninger, andre kabler og ledninger og kloakeringvedrørende husspildevand ikke være omfattet af tilstandsrapporten.Det er uklart i hvilket omfang arbejder vedrørende øvrige anlæg kan medføre omkostninger ellerulempe for borgerne, hvorfor denne afklaring bør indgå som del af tilstandsrapporten.Med hensyn til vejbelysning kan udviklingen imidlertid medføre forøgede omkostninger forborgerne. Kommunerne har hidtil i et betydeligt omfang haft adgang til at leje sig ind på plads påbestående master eller indgå i investeringssamarbejde med forsyningsselskaberne.Hos forsyningsselskaberne er udviklingen imidlertid den, at forsyningsselskaberne er tilbøjelige tilat lade forsyningskabler nedgrave i jorden af hensyn til vedligeholdelsesomkostninger og i øvrigt tilforsyningssikkerheden.Dermed er tilbøjelighed til, at masteanlæg som opsatte af forsyningsselskaberne forsvinder.Udviklingen herefter vil medføre, at en forholdsmæssig større omkostning ved retablering ogvedligeholdelse af gadebelysning vil opstå for ejeren af vejen.Med hensyn til vejafvanding fremgår jævnligt gennem mediernes nyhedsformidling vedrørendeforventede klimaforandringer, at der vil være stigende nedbørsmængder, som vil stille yderligerekrav til kapaciteten i vandafledende kloakering. Risikoen for behov for investering ikapacitetsudvidelse i den vandafledende kloakering vil blive overvæltet til borgeren, hvis ikke detfremhæves, at kapaciteten i den vandafledende kloakering er en del af vurderingen af vejens tilstandi forhold til forventet trafik.Det konkluderes herefter for punktet, at tilføjelserne i udkastet til vejlovens § 90 kan krævepræcisering eller udfyldelse i eventuelt kommende bekendtgørelser fra Transportministeren.I øvrigt bør hensynet til borgerne med hensyn til den beskrevne ekstraordinære risiko foruforholdsmæssige omkostninger vedrørende gadebelysning og vejafvanding kunne begrunde, atkommunen ved nedlæggelse af offentlig vej som privat fællesvej skal hensætte til et fond medhenblik på at kunne kompensere borgerne for de ekstraordinære omkostninger ved de anførte risici.Uddybende bemærkninger til bemærkning nr. 4Det fremgår af bemærkningerne til udkastet, at formålet ved lovforslaget blandt andet er attydeliggøre lovgivningen. Det kunne derfor være naturligt, om udkastet havde forslag til afklaringaf den tilsyneladende konflikt mellem vejlovens §§ 10 og 90.

Der synes at bestå en regelkonflikt mellem vejlovens §§ 10 og 90, idet kommunen på den ene sidehar pligten til vedligeholdelse af offentlige veje, men på den anden side kan kommunen fritbestemme indholdet af forpligtelsen og overvælte forpligtelsen direkte på borgerne.Som indirekte konsekvens af kommunernes beslutninger, jf. vejlovens § 90, vil borgerne miste denindirekte mulighed for at nyde fordel af godet, jf. vejlovens § 11.Det forekommer således unaturligt, at den forpligtede selv kan løse sig fra sin lovbundneforpligtelse med afledt yderligere skadesvirkning for borgerne end blot den direkte pålagtebetalingsforpligtelse men også tabet af indirekte adgang til tilskud, jf. vejlovens § 11.Det konkluderes herefter for punktet, at tilføjelserne i udkastet til vejlovens § 90 kan krævepræcisering eller yderligere ændring. Det foreslås yderligere, at borgere, som berøres afbeslutninger, jf. vejlovens § 90, får lige adgang som kommunerne til bidrag, jf. vejlovens § 11.Afsluttende bemærkningerJeg har ikke vedlagt udskrifter af de nævnte referencer. Hvis dette er en mangel og af betydning forvurdering af mine bemærkninger, da giv venligst besked derom, og jeg vil tilsende dem snarestmuligt.

Høringssvar, Lov om private fællesveje.Parcelhusejernes Landsforening (herefter PL) skal hermed afgive høringssvar.Selv om PL i hovedsagen repræsenterer parcelhusejere og således kun har en mindre del af sinemedlemmer henhørende til landzone arealer, skal vi alligevel tillade os at anføre et indlæg omkringlovforslagets forslag til sommerhusområder.Nærværende høringssvar vil således indledningsvis berøre private fællesveje på landet(sommerhusområder), dernæst private fællesveje i byer og bymæssige områder, nogle generellebetragtninger og sluttelig nogle afsluttende bemærkninger.Private fællesveje på landetLovforslaget opretholder den gældende lovs opdeling med to forskellige regelsæt gældende forhenholdsvis private fællesveje i byer og private fællesveje på landet. Private veje isommerhusområder foreslås nu administreret efter lovens byregler, idet kommunerne dog vil havemulighed for konkret at beslutte, at vejene i bestemt angivne sommerhusområder skal administreresefter land-reglerne. I den gældende lov er det omvendt, idet sommerhusområderne somudgangspunkt skal administreres efter landreglerne, men kan overføres til byreglerne.Som begrundelse for ændringen anføres det i bemærkningerne til lovforslaget, at de private fælles-veje i mange sommerhusområder fungerer på samme måde som i byer, og indgår i et net af veje, dernødvendigvis må stå til rådighed for den almindelige trafikudvikling. Hvis dette i enkelte områderer tilfældet, er det næppe foreneligt med sommerhusområdets anvendelse til rekreative ferieformål,og disse forhold bør derfor søgt ændret og ikke fastholdt.Men hverken land- eller byreglerne passer særligt godt til de specielle forhold isommerhusområderne, og konflikter vedrørende veje i sommerhusområder ses hyppigt blandtVejdirektoratets afgørelser efter privatvejsloven, ligesom kommunerne anvender forholdsvis mangeressourcer på disse områder.Byreglerne er omfattende og detaljerede, og indeholder regler der utvivlsomt er nødvendige i etbysamfund, men som er overflødige (snerydning, vintervedligeholdelse, renholdelse) eller medføreren åbenbart urimelig udgiftsfordeling (istandsættelse og vedligeholdelse) i et sommerhusområde. Iet system med kun to regelsæt, bør sommerhusområder derfor som udgangspunkt administreres

efter landreglerne, og adgangen til at overføre enkelte sommerhusområder til byreglerne børbegrænses mest muligt.Der henvises i den forbindelse til proportionalitetsprincippet, der normalt antages at medføre, at derikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, dersom mindre er tilstrækkelige, og indgrebetskal som middel stå i rimeligt forhold til målet.Planlovens bestemmelserPlanlovens § 34 bestemmer, at hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder og landzoner.Denne opdeling er udtømmende og entydig, og der er således intet område i landet, der ikke ladersig henføre til et af disse tre områder. Der er endvidere en lang række regler, der har indflydelse påområdernes struktur, bebyggelse og anvendelse, og dermed på den infrastruktur, som vejene udgøren væsentlig del af.I forbindelse med udarbejdelsen af en helt ny lov om private fællesveje, bør det derfor overvejes atudforme et regelsæt for hvert af disse områder, således at loven også får et specifikt regelsæt forsommerhusområder. Et regelsæt, der tager hensyn til de helt specielle forhold i disse områder,samtidig med at det giver vejmyndigheden det nødvendige grundlag for en enkel og effektivadministration.SommerhusområderDer findes ca. 215.000 sommerhuse og ca. 35.000 ubebyggede sommerhusgrunde i Danmark. Hertilkommer de ca. 8.000 sommerhusgrunde, der blev åbnet mulighed for ved ændringen af planloven i2008. Sommerhusområder adskiller sig markant fra såvel land- som byområder, dels ved ikke atvære beboede i vinterhalvåret (Planlovens § 40 bestemmer at en bolig i et sommerhusområde måbortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31.marts), dels ved ikke at kunne benyttes til andet end boligformål (Planlovens § 38a bestemmer, aten ejendom i et sommerhusområde med få undtagelser ikke må benyttes til anden anvendelse endboligformål).Forbuddet mod helårsbeboelse har til formål at sikre, at sommerhusområderne fastholdes somrekreative områder, ligesom den begrænsede mulighed for anvendelse af sommerhuse i vinterhalv-året sikrer, at mere sårbare landskabstyper beskyttes mod for hårdt slid, og at karakteren afsommerhusområdet bevares som ønsket af flertallet af sommerhusejere.Forbuddet mod helårsbeboelse indgår samtidig som et vigtigt led i den værnslovgivning, dersammen med anden lovgivning skal sikre at Justitsministeriets erhvervelseslovgivning – derregulerer udlændinges adgang til at købe fast ejendom i Danmark, og som er beskyttet af dendanske EU-særregel ”sommerhusprotokollen” – kan opretholdes uden risiko for omgåelse ellerunderminering.Forbuddet mod vinterbeboelse i sommerhusområder gør det derfor overflødigt at have regler omfast vintervedligeholdelse. Regler svarende til forslagets § 23 vil med passende modifikationer væretilstrækkelige i de (få) tilfælde, hvor der foreligger en væsentlig trafikal interesse i at denpågældende vej kan befærdes.Et af de store problemer i de danske sommerhusområder er en udvikling bort fra deres oprindeligepræg af rekreativt naturområde, hen imod et mere bymæssigt præg. En anvendelse afprivatvejlovens byregler som administrationsgrundlag vil styrke denne tendens. Den uønskede, mentiltagende helårsbeboelse i sommerhusområder, vil formentlig også blive styrket herved.Lovgivningen om sommerhuse har således nær sammenhæng med loven om udlændingeserhvervelse af fast ejendom i Danmark, og det er hovedsigtet med loven at undgå atsommerhusudlejning udvikler sig til et erhverv, der er omfattet af EU's regler om fri etableringsret.Det bør derfor tilstræbes, at sommerhusområderne bevarer deres naturlige karakter, og enhverudvikling hen imod et bymæssigt præg bør modvirkes.

Vedligeholdelsen af vejene i sommerhusområder er et område, der rummer særlige udfordringer.Typisk er sommerhusområder udformet så gennemgående trafik vanskeliggøres eller umuliggøres.Det sker ofte ved udlæg af en fælles tilkørselsvej, der betjener en større gruppe af sommerhuse viaet netværk af mindre grusveje.En bæredygtig model for vedligeholdelse af veje i sommerhusområder bør være baseret påprincippet om at ”brugeren betaler” for vedligeholdelsen i forhold til sin brug af vejen. Modellenskal derfor gøre det muligt at tage hensyn til eventuel helårsbeboelse af sommerhuset. Modellenskal endvidere gøre det muligt at opkræve udgifterne til en fælles udførelse af arbejdet samtidigmed ejendomsskatterne – det er desværre den eneste måde at sikre sig, at alle betaler deres andel afde fælles omkostninger.Af andre ”byregler”, der er overflødige og i værste fald skadelige med hensyn til at bevaresommerhusområdernes karakterer af rekreative naturområder, kan nævnes regler om belysning,afvanding, glatførebekæmpelse, snerydning, samt renholdelse af fortov og trapper til egen ejendom.Sammenfatning omkring landzonebestemmelserneDet mest hensigtsmæssige vil være at indarbejde et særligt regelsæt for sommerhusområder ilovforslaget. Hvis dette ikke er muligt, bør forslaget ændres så sommerhusområderne administreresefter landreglerne. Hvis kommunernes adgang til at overføre dem til administration efter byreglerønskes opretholdt, bør den gøres betinget af særlige forhold, og overførslen bør kun ske til etbegrænset udvalg af byreglerne.Yderligere bemærkninger til specifikke paragraffer§ 12. Ordet ”omlægges” er faldet ud af stk. 1. Konsekvens vil være, at omlægning skal godkendesaf kommunen.§ 13, stk.2. Det er for PL ubegribeligt, hvorledes man har tænkt sig at fastsætte et almentvurderingskriterie til brug for en ensartet vurdering af ”i forhold til deres brug af vejen”.§ 18. PL tilslutter sig denne bestemmelse, idet dette tager højde for, at de beslutninger omomkostningsfordelinger, der vedtages af generalforsamlinger i de respektive foreninger, skal læggestil grund.

Private fællesveje i byer og bymæssige områderVed en gennemgang af det nu fremsendte lovforslag må PL notere sig, at der generelt ikke er sketde store ændringer i forhold til det af PL først angivne høringssvar, hvorfor vores besvarelse for enstor del vil være identisk med det allerede afgivne høringssvar. For en god ordens skyld skal vi dogsamle op på nogle af de enkelte bestemmelser.Dér, hvor PL har kunnet notere sig ændringer, kan direkte relateres til ministerens udmeldinger ipressen, og som ses gennemført jf. bestemmelserne i §§101-107. PL noterer sig med tilfredsheddisse ændringer.I forbindelse til netop disse regler, undrer det PL, at bestemmelsen i § 107, stk. 1. ikke også tilligeer gengivet i lovforslagets § 7 (som stk. 4.). Endvidere undrer det, at man tilsyneladende anførerdenne bestemmelse, idet dette jo vil være en ændring til en lov, som man ophæver i § 102. Men vitillader os at gå ud fra, at det er med direkte reference til § 102, stk. 2-bestemmelser.

Som PL påpegede i sit første høringssvar er der en række steder i loven nogle generaliseringer, somPL kunne ønske sig nærmere præciseret for at forhindre, at tolkning falder forskelligt ud, alt efterhvem, der læser loven. Som eksempel kan nu nævnes begrebet ”normale nedbørsmængder”, derrefereres til i 7. afsnit side 57 i bemærkningerne. Denne formulering er næppe i overensstemmelsemed ændringerne i regnvejrsmønstret, som alle eksperter forventer til komme. Man kan herefterstille spørgsmålet om ”normal” refererer til ”nuværende normal” eller som ”kommende normal”.Yderligere bemærkninger til specifikke paragraffer§47, stk. 1. Det har i praksis vist sig at medføre en del problemer for foreninger at kunne nå atbehandle sager om kommunale påbud om istandsættelse efter de demokratiske spilleregler, der ergældende for grundejerforeninger og vejlaug, idet fristerne for arbejdets udførelse typisk afkommunerne sættes så korte, at det i realiteten kun er kommunen, der vil kunne varetage arbejdet.Uden at udtale os om, hvorvidt dette kan formodes at være mere eller mindre bevidst frakommunernes side, så tilgodeser det ikke den frie konkurrence på området, ligesom det vil efterladeen markant usikkerhed hos borgerne om, hvor vidt de har opnået de bedste betingelser dels forarbejdets udførelse og dels for prisen på arbejdet. Heri ligger således dels et retssikkerhedsmæssigtaspekt og dels en blokering for, at borgerne selv kan forestå arbejderne – specielt hvor der er taleom grundejerforeninger og vejlaug, hvilket jo ellers er en af lovforslagets intentioner.PL skal derfor anbefale, at man tager højde for, at varsler skal gives i så tilpas tid, at en forening defacto vil kunne nå at indhente tilbud på arbejdernes udførelse, samt kunne indhente det fornødnemandat til afholdelse af sådanne omkostninger hos medlemmerne. Undtaget herfra er selvfølgeligpludseligt opståede alvorlige skader, men forekomsten af sådanne skader må dels anses for at værestærkt begrænsede og kan dels ikke berettige et krav om fuldstændig renovering som samletarbejde.§ 49, stk. 5. PL noterer sig med tilfredshed, at det fastsættes, at såfremt en kommune af hensyn tilden almene færdsel på en privat fællesvej bestemmer, at denne skal istandsættes til en højerestandard, da skal kommunen afholde omkostningerne til dette. Men når dette sammenholdes med, atman i bemærkningerne antager, at en privat fællesvej normalt har en lavere standard end enoffentlig vej, må dette nærmere tale for, at vejen i så tilfælde skal overtages som offentlig vej.Alternativt bør dette medføre, at bestemmelsen i stk. 6. skal anvendes, dog således at kommunenskal afholde alle udgifterne hertil.§ 51. For så vidt denne bestemmelse generelt er det PL’s vurdering, at man forpasser en eneståendechance for at kunne ensrette reglerne og få ryddet op een gang for alle. Delelementer som ”måforventes benyttet” er igen noget, som bygger på et skøn, der efterfølgende kan vise sig at værekorrekt eller forkert, men under alle omstændigheder må anses som værende for upræcist til enlovgivning. Samme omkring brug af ejendomsværdi – uden at vi skal kaste os ud i en gennemgangaf alle de national- og lokalpolitiske betragtninger og muligheder for ændring af disse, som der rentfaktisk findes. Hovedsagen er, at man i lovgivningen forsøger at sætte sig ud over betragtninger, dervil kunne udnyttes lokalt, såfremt dette vil kunne gavne en slunken kommunekasse.§53. Denne bestemmelse kan kun ses som et fortsat incitament for kommunerne for at afgøre, atkommunen forestår udførelsen af arbejder. PL skal i den forbindelse henvise til besvarelse ifb. § 47,stk. 1. PL noterer sig med tilfredshed, at kommunerne fremover skal dokumentere omkostninger.§54. Af hensyn til samfundets interesser om et løbende, levetidsforlængende vedligeholdelsesforløbaf private fællesveje, skal PL anbefale, at der ansættes en videre adgang til at få etableret sådanneafdragsordninger end blot beroende på en ikke nærmere reguleret vurdering foretaget af enkommunalbestyrelse.

Når henses til, at kommunen, der i forvejen har en særligt prioriteret placering til at få dækket gældi fast ejendom, ikke løber nogen finansiel risiko ved at acceptere sådanne ordninger, ser PL ingenårsag til at kommuner ikke yderligere forpligtes til at acceptere sådanne ordninger.En sådan ordning vil løse et stort finansielt problem for de berørte borgere, der typisk har svært vedat få sådanne arbejder finansieret på anden vis, grundet pengeinstitutternes krav til sikkerhed, idetpengeinstitutterne ikke nyder samme tilsvarende privilegerede status som kommunerne.Alternativt kan foreslås, at en kommune, såfremt denne ikke vil indtræde i en sådan aftale, i stedetforpligtes til at stille en kommunegaranti, der vil kunne benyttes i forhold til at få etableret ettilsvarende lån i et pengeinstitut.Det skal bemærkes, at begrebet ”grundejerne” bør udvides til at omfatte juridiske personer i form aflokale servitutbestemte grundejerforeninger/vejlaug, der forestår sådanne arbejder påmedlemmernes vegne.Baggrunden for ønsket om, at sikre en garanti eller låneadgang er den lavpraktiske, at det megetofte er finansieringen og likviditeten, der stopper større vejprojekter i de lokale grundejerforeninger.Det er svært for en bestyrelse at få fuld opbakning til et projekt, når der blandt medlemmerne ernogle, der ikke eller meget svært, kan rejse likviditet til f. eks. en nødvendig vejrenovering. Derforoplever PL, at ellers fornuftige projekter stemmes ned og/eller udskydes, selv om dette indebærer,at det senere bliver relativt dyrere at gennemføre, idet vejen tager yderligere skade. Subsidiært kanudskydelsen medføre, at der senere udløses et påbud fra kommunen. De, der af økonomiske årsagerstemmer imod en renovering, kan være mange typer af grundejere både unge ny ejere, pensionistereller nogle, der har salgsplaner. Under alle omstændigheder giver dette flere problemer omkring detstore frivillige arbejde, der laves i grundejerforeningerne og kan give en ubehagelig stemning iforeningen, når man stemmer nogen ned, der ikke har råd til en vejrenovering, men hellere vilbetale det over en længere periode.§ 58, stk. 1. PL ser gerne, at der præciseres en betydning af ordet ”jævnlig”, idet bemærkningerne tildenne paragraf er meget kortfattede.En anden problematik, der kan sammenkobles med optagelse af privat fællesvej som offentlig er deoplevede tab, som dette påfører den personkreds, der hidtil har stået for at afholde omkostninger tilstørre fremtidsorienterede arbejder.Disse omkostninger kan opgøres til specielt to forhold: 1) den fremtidsorienterede investering ogudførte arbejder, der er lagt i vejen, 2) den låneoptagelse, der har fundet sted.Ad 1. Det vil alt andet lige opfattes stærkt krænkende, såfremt en forening netop har gennemført enfuldstændig renovering af en vej, hvorefter kommunen overtager denne. Vejen vil alt andet ligetypisk være i en bedre stand end en typisk privat fællesvej, hvorfor borgerne vil sidde tilbage medden opfattelse, at kommunen har stjålet deres investering og at investeringen har været spildt.Ad 2. Ikke alle foreninger har eller har haft mulighed for at foretage en tilstrækkelig løbendeopsparing med formål at bekoste vedligeholdelsesarbejder. Mange borgere/grundejerforeninger harsåledes oplevet, at de har måttet optage forholdsmæssigt dyre lån til hel eller delvis dækning af deomkostninger, som vedligeholdelsen har medført. Hvis en kommune overtager en sådan vej, vildisse borgere/grundejerforeninger fortsat sidde tilbage med disse lån, der skal afdrages på i måskeen længere årrække.Til løsning af ovenstående anbefaler PL, at der ad 1) sker en form for kompensation af de berørtepersoner/foreninger i stil med dels overgangsbestemmelserne § 101, 6. afsnit om, at borgerne kan

kræve rimelige omkostninger dækket for så vidt den del af investeringen, der ligger ud over, hvadder er forventeligt af en privat fællesvej.Hermed vil man fjerne et incitament i lokalområderne til at være strengt tilbageholdende medfremtidsorienterede arbejder, med baggrund i at man som borger er usikker på, om ens vej pludseligoptages som offentlig vej.Endvidere kan det overvejes, om der bør være en adgang til at en kommune bør overtage evt. lån oghenføre disse til reglerne under § 54.§ 66, stk. 2. synes i sin formulering ufuldendt. PL antager, at dette er fordi grundejersamtykket erudgået af bestemmelsen. alternativ formulering kunne være: ”Kommunalbestyrelsen kan efterforhandling med politiet meddele godkendelse efter stk. 1.”. Indholdsmæssigt er dette fuldstændigdet samme som den foreslåede formulering, men formuleringen vil efter PL’s vurdering være mere iharmoni med formuleringen i stk. 3.§§ 67-70. Erfaringsmæssigt er der store problemer med at få nogle kommuner til at foretage enbesigtigelse af afsluttede retableringer. Det er PL’s vurdering, at hvis en kommune har givet engravetilladelse, så må det også være kommunen, der besigtiger, om der er sket forskriftmæssigretablering, frem for at dette skal gøres af almindelige borgere uden den fornødne viden. Ved enpræcisering af dette forhold, vil man også få afhjulpet den mangel, der ellers ligger i forhold til §70, stk. 3, hvor loven behandler regulering af tvister mellem kommune og ledningsejere, men ikketilsvarende mellem grundejer(e) og ledningsejer. Erfaringsmæssigt vil mange tvister mellemborgere og ledningsejere kunne undgås, såfremt kommunen varetager tilsynet også eftergravearbejdets afslutning.§ 77. PL noterer sig med tilfredshed, at det tidligere forslag om at kunne tilpligte naboejendomme atovertage muligt forurenede arealer hermed er ændret.§ 80. Bestemmelsen synes ikke at være tidssvarende i forhold til, at post fremover afleveres ipostkasse/postkasseanlæg opsat ved vej. Grundejernes trapper må herefter anses for rent privatområde og således synes det at være at skyde over målet fortsat at kræve, at trapper skal væreryddet for sne. Det ville være langt mere formålstjenligt og nutidssvarende at fastsætte, atgrundejeren er forpligtet til at rydde for sne i et sådant omfang, at postbesørgelse og fjernelse afrenovation kan foregå uden risiko for personer, der udfører sådanne arbejder.§ 81, stk. 3. Denne bestemmelse forslås omformuleret, således at det ikke længere kan læses som atpolitiet er med til at anvise, med hvilke midler glatførebekæmpelsen skal udføres. Dette kan næppevære et politimæssigt anliggende.§ 84. Efter de nugældende regler vintervedligeholdelsesloven har den enkelte husejer detoverordnede ansvar for at der glatførebekæmpes og rengøres ud for vedkommendes ejendom.Eventuelle skader skal i givet anmeldes til den enkelte husejers husejeransvarsforsikring. Hvor der iden pågældende grundejerforening eller et vejlaug er aftalt en fælles rydningsordning, kanhusejerens forsikringsselskab i nogle tilfælde rejse regres mod foreningen og foreningensentreprenør.Det er forståeligt, at man her ønsker, at se på, at der i mange tilfælde landet over er aftalt sådanneinterne fælles snerydningsordninger i foreningsregi, men såfremt man ønsker at udvideuddelegeringen til også at omfatte firmaer/juridiske personer, må det rent praktisk fortsat være denenkelte husejer, der har det overordnede ansvar. Dette er ud fra rent praktiske forhold, at denentreprenør, som en forening typisk entrerer med ikke fysisk vil være i stand til at foretage densamme fornødne snerydning og glatførebekæmpelse, som husejeren eller anden fysisk person vil

Generelle betragtningerFree-ridersPL skal beklage, at man fra ministeriets side afholder sig fra at inkorporere det tidligere fremsendteforslag, som PL har udarbejdet sammen med Kommunernes Landsforening, med henblik på atafklare det store problem omkring såkaldte ”free-riders”.Afvisningen fra ministeriets side med henvisning til Den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention finder PL så meget desto mere beklagelig, når der netop i forslagetfra PL og KL anvises, at et sådant princip allerede er gældende i anden dansk lovgivning (f.eks.Kystbeskyttelsesloven).Hermed udestår fortsat det praktiske problem, at en lang række private fællesveje vil være afskåretfra at udføre en løbende levetidsforlængende vedligeholdelse af vejstrækningerne. Resultatet er rentkonkret, at man vil være nødsaget til at afvente et kommunalt påbud, på hvilket tidspunkt udbedringaf skader vil være langt mere omfattende og omkostningstunge.For at undgå, at nogle få, kan påføre de mange (og samfundet som helhed) et større tab, er detsåledes nødvendigt, at der kommer en adkomst til at fastslå, at der for ejere af ejendommetilstødende en privat fællesvej er en pligt til at deltage i et løbende, levetidsforlængendevedligeholdelsesarbejde. Det skal bemærkes, at KL tidligere har anført, hvorledes dette kan ske ipraksis.Omsætning af dækslerDet har i praksis vist sig at være et problem at få ledningsejere til at regulere deres dæksler iforbindelse med renoveringer, når der ikke lige er tale om, at disse dæksler befinder sig i vejbane.Det er således i området fra vejskel til vej, at dette problem gør sig gældende.Det anbefales derfor, at det klart og entydigt defineres, hvad der forstås ved vejareal. Dette kunnepassende gøres i forbindelse med § 10, Definitioner, med reference til afsnit III, §§67-70.Tilsvarende bestemmelser ses i øvrigt ikke optaget i afsnit II (Private veje på landet), hvorfor detmå være et spørgsmål, hvad der er gældende for ledningsejere i sådanne områder.SikkerhedsstillelserPL konstaterer fortsat, at der opstår uheldige følger af, at kommuner ikke ved udstykningstilladelserdrager omsorg for, at entreprenører stiller passende beløb til sikkerhed for færdiggørelse af specieltvejarealer. Går entreprenøren inden færdiggørelsen konkurs betyder dette, at det er de tilstødendeejendomme, der herefter af kommunen pålægges at færdiggøre arealerne. Altså at skulle betaleendnu en gang for en ydelse, som de allerede har betalt for, hvilket kan medføre en svær eller kritiskøkonomisk situation, da man som ny huskøber typisk ikke har det store rådighedsbeløb.

PL skal igen tillade sig at foreslå, at en afhjælpning af sådanne forhold indskrives i lovgivningen,idet borgerne gennem sikkerhedsstillelsen ikke risikerer at blive stillet ringere økonomisk end hvadder har været grundlaget for købet af ejendommen i en nyudstykning, samt at vejnettets etableringtilsikres. Sidstnævnte må klart ligge indenfor lovens intentioner.Hensynet til borgernePL skal hermed fremføre en almen betragtning omkring afgørelser truffet i forholdet mellemoffentlige hensyn og borgerne. I den forbindelse skal der opfordres til, at hensynet til vejejerne ogde vejberettigede indgår med større vægt i det fortsatte arbejde med lovforslaget. Rent logisk erprivate fællesveje veje, hvor den privates færdsel fylder mest, og som derfor skal vedligeholdes afde vejberettigede. Dette bør naturligvis afspejles i det regelsæt, der gælder for disse veje, så hensyntil den almene færdsel kun indgår med begrænset vægt. Hvis den almene færdsel (af ikke-vejberettigede) fylder mest, bør vedligeholdelsen overtages af det offentlige, og så kan hensyn tilden almene færdsel slå fuldt igennem. Disse betragtninger bør naturligvis efter PL’s meningafspejles i de kommende regler.OffentliggørelserPL skal fortsat udtale sin kritik af, at beslutninger mv. fremover alene skal offentliggøres eet ellerandet sted på kommunernes hjemmesider. Det er endnu ikke alle, der har internet, ogkonsekvenserne af ikke dagligt at kontrollere kommunernes hjemmesider for eventuelleoffentliggørelser må vurderes at være for store. I det spøgefulde hjørne kunne man fristes til athenvise til bogen/filmen ”Hitchhikers Guide to the Galaxy”, hvor vores planet sprænges for at giveplads til en intergalaktisk motorvej. Dette kunne ske, idet jordboerne ikke i tide havde protesteretover de planer, der var fremlagt på planeten Betelgeuse (disse planer lå frit fremme nede i dennederste kælder, i det fjerneste hjørne).GlatførebekæmpelseUnder sidste snevinter er det PL’s vurdering, at kommunerne kraftigt misbrugte deres status somvejmyndighed til at regulere kravet til dem selv om snerydning til næsten ikke-eksisterende for enlang række områder. Der er således konkrete eksempler på boligområder, der ryddede deres egneområder – for det skulle de jo jf. loven – men områderne var fysisk afskåret fra omverdenen, idetkommunen ikke kom og ryddede de veje, der forbandt boligområdet med den øvrige verden. Dettebetød, at selv om der var fint ryddet i området, så blev der ikke postomdelt eller afhentet renovation.Endvidere har kommunesammenlægningerne betydet, at en række mindre byer, der tidligere varselvstændige kommuner har måttet døje med sne- og isbelægninger på 10-15 cm højde i mere end14 dage grundet kommunernes nedklassificeringer af sneberedskabet.Efter PL’s vurdering må der sættes en begrænsning for, hvor langt ned en kommune kan sætte sitsneberedskab og at dette som minimum ikke sættes lavere end hvad der pålægges privatefællesveje.BelysningPL skal anbefale, at man benytter lejligheden til i det hele taget at gå væk fra princippet om, atborgere på private fællesveje helt eller delvist skal bekoste og drive belysning på private fællesveje.Dette anbefales ud fra en generel betragtning om, at al belysning kan anses for at ske ud fra almene,offentlige hensyn, der under alle omstændigheder vil indeholde tryghedsskabende elementer ogvære af betydning for trafiksikkerhed.Endvidere vurderes det, at en opretholdelse af det nuværende (og foreslåede) princip er forressourcekrævende at administrere set i forhold til den ringe omkostning, som belysningsopgavenellers ville påføre det offentlige. Hertil kommer momsproblematikken, der ganske urimeligt

medfører, at de private borgere umiddelbart skal betale omkring 25 % mere for den samme ydelse,idet borgerne ikke er delvist momsfritaget, således som kommunerne er det.Man bør endvidere også være opmærksom på de ansvarsmæssige problemer, som drift ogvedligehold af belysning pålægger borgerne samt den manglende mulighed for frit at vælge el-leverandør.Set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt er det rent galimatias, at oprette små driftenheder somgrundejerforeninger, der skal varetage driftvedligeholdelse og betale for en teoretisk beregnetstrømandel samt tillige pga. stærkstrømsbekendtgørelsen skal have egen mulighed for at afbrydestrømsystemet og regulere tænd-sluk-tider. Det store beregnings- og omlægningssystem, der skaletableres i de enkelte kommuner viser, at der er meget store etablerings- og løbende administrativeudgifter som f.eks. i Københavns Kommune. Dette indebærer et samfundsøkonomisk tab , fordikommunerne i et vist omfang har begrundelsen i en kommunal kassetænkning, når de overvælter enbelysningsomkostning til private borgere.Om dette emne skal vi sluttelig henlede opmærksomheden på, at mange af de lysstandere, der iøjeblikket står på private fællesveje, som følge af skærpede energikrav skal være udfaset, når et nytEU-direktiv træder i kraft i 2015. Såfremt princippet om betaling for drift- og vedligeholdopretholdes, må det anbefales, at det tilsikres, at begrebet ”istandsættelse af vej” – også i relation tilovergangsbestemmelserne – inkluderer udskiftning af sådanne armaturer, idet kravet omudskiftning allerede er kendt af kommunerne.

Afsluttende bemærkningerDet, som man egentlig gør, når arbejdsbyrder overføres til borgerne er, at man sætter borgerneoverfor nogle umiddelbare vanskeligheder på såvel det praktiske- som aftalemæssige område.Dette betyder, at det er nødvendigt, at man indfører nogle værktøjer til at sikre, at der kan etablereslokale samarbejder i form af foreninger – det være sig grundejerforeninger eller vejlaug.I samme moment er det nødvendigt at kommunerne gøres opmærksomme på, at disse foreningerskal ses som samarbejdspartnere, og at kommunerne skal motivere dette samarbejde og ikke somdet er set gentagne gange forsvære et sådant samarbejde gennem urimelige krav, korteudførelsesfrister, skiftende politik i administration og en generel manglende vilje til at anerkendeetablerede foreningers eksistens.PL oplever desværre alt for ofte, at det er svært at få borgerne til at lave det stykke frivilligt arbejdesom jo er en forudsætning for, at man overhovedet kan have en decentral administration og løsningaf problemerne på private fællesveje.PL har som sådan ikke noget lovgivningsmæssig ide om, hvorledes man skal få det til at værelettere at lave det frivillige arbejde og mere konstruktivt at samarbejde med kommunen, men vi kannotere os den generelt meget lille interesse i den kommunale og statslige struktur for at hjælpe deborgere, som prøver at løfte de mange problemer, som det giver, når man ”får foræret en vej”.Netop derfor er det også nødvendigt, som PL tidligere har anført, at der vises respekt for det lokalesamarbejde og demokrati, således at man kan få et samarbejde på en vej til at virke, uden at der ernogen, der f.eks. fordi de ikke vil være medlem, kan blokere for påkrævede, nødvendige løsninger.Når dette er sagt, skal det også fremhæves, at såvel for kommunerne som samfundet som sådan, kanvi kun se, at det er positivt, at problemer løses tættest muligt på borgerne, når man nu har besluttetsig til, at det er en privat vej. Men for at kunne gøre dette, skal man sikre en respekt og værktøjerfor at grundejerforeninger/vejlaug kan udføre deres arbejde.Som PL har anført tidligere og ovenfor, vil det også være essentielt, at man entydigt afklarer allebegreb i lovteksten, således at der ikke levnes nogen mulighed for lokal fortolkning af disse. En

att. Fuldmægtig Søren Møller Larsen