L 194 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til:OrganisationerAdvokatrådetATPBemærkninger i høringssvarKommentar til bemærkningerAdvokatsamfundet har ingenbemærkninger til lovforslaget.ATP hilser initiativer, der har til formål atlette tilvejebringelsen af risikovilligkapital til små og mellemstorevirksomheder, velkommen. Venture- ogiværksættermiljøet er blandt andetkendetegnet ved, at grundlæggere af dissemindre og mellemstore virksomheder ermedinvestorer, hvilket også typisk vilvære et krav fra de større investorer,herunder ATP. Forslaget er set fra ATP’sside derfor et skridt i den rigtige retning,idet forslaget i et vist omfang vil kunnetilskynde de private investorer inden forventure- og iværksættermiljøet til atforetage nye investeringer.Beskatningen for disse investorer synesdog med forslaget at være blevet mindregennemsigtig.Lovforslaget er efter den eksternehøring blevet tilrettet, såregelsættet er blevet enklere iforhold til høringsudgaven.Lovforslagets kompleksitet skaldog ses i sammenhæng med, atforslaget indeholder statsstøtte, ogderfor er udarbejdet ioverensstemmelse med EU-retningslinjer for statsstøtte tilfremme afrisikokapitalinvesteringer i småog mellemstore virksomheder.Endvidere indeholder lovforslagetværnsregler, der skal værehårdføre for at forhindreskattespekulation iiværksætteraktier.Med Forårspakken 2.0 blev derindført et enklere og mereensartet regelsæt for beskatning afselskabers udbytter ogaktieavancer.I modsætning til før Forårspakken

porteføljeaktier.Set i dette lys er det positivt, at der medudkastet til lovforslag er taget initiativ tilen delvis afskaffelse af selskabersbeskatning af unoterede porteføljeaktierved investering i iværksætterselskaber.Det er dog samtidig Danske Advokatersopfattelse, at udkastet til lovforslag i sinnuværende form vil være megetadministrativt byrdefuldt for såvelinvestorer som virksomheder.Danske Advokater skal endvidere gøreopmærksom på, at udkastet til lovforslagikke retter op på de problemer, der eropstået for aktionærdrevne virksomhederefter indførelsen af reglerne omporteføljeaktier. En rækkeaktionærdrevne virksomheder er kommeti klemme med disse regler fraForårspakke 2.0, hvilket er hæmmendefor væksten i disse virksomheder vedudvidelse, fusioner m.v.Der henvises i den forbindelse til DanskeAdvokaters høringssvar af 17. december2010 til lovforslag L 84, hvor manopfordrede til at arbejde hen mod enafskaffelse af beskatning af udbytte ogaktieavance i alle situationer, hvor der ertale om en selskabsaktionær, og ikke kuni de i de situationer, hvor ejerandelen erover 10 pct.Disse betragtninger gør sig stadiggældende, idet de gældende regler somnævnt giver problemer foraktionærdrevne selskaber – det vil sigeselskaber, hvor aktionærerne er ansat iselskabet, og hvor der er en størreaktionærkreds. Inden for advokat- ogrevisorbranchen er det ikke unormalt, atvirksomheder er organiseret somaktionær-/partnerdrevne selskaber. I detilfælde, hvor der er 10 eller færrepartnere i selskabet, vil partnerne havemulighed for at etablere hver sit

2.0 er der nu kun et (fælles)kriterium forselskabsbeskatningen afaktieafkast, nemlig om der ejesmere eller mindre end 10 pct. afaktiekapitalen.Det har dog medført noglenegative konsekvenser for deinvestorer, der investerer irisikovillig kapital.Iværksætteraktieordningenindføres derfor for at lettetilvejebringelsen af risikovilligkapital til små og mellemstorevirksomheder i Danmark.Det skal bemærkes, atlovforslaget efter den eksternehøring er blevet justeret således,at regelsættet er blevet enklere iforhold til høringsudgaven.

holdingselskab, hvilket smidiggør bådeudtræden og indtræden af nye partnere,ligesom overskud fra driftsselskabetskattefrit kan udloddes og opspares.Denne mulighed eksisterer ikke iselskaber med mere end 10partnere/aktionærer, idet konstruktionen idisse tilfælde vil udløsedobbeltbeskatning. Som reglerne er i dag,sker der en forskelsbehandling af de storepartnerdrevne selskaber i forhold til demindre partnerdrevne selskaber. Dennedobbeltbeskatning kan bevirke, at demindre virksomheder undlader at optagenye partnere, og den kan derved virkehæmmende for sådannes virksomhedersvækst, ligesom den gør det vanskeligereat generationsskifte de storepartnerdrevne selskaber. DanskeAdvokater ser derfor gerne, ativærksætteraktieordningen også kom tilat omfatte sådanne selskaber, hvor heleaktionærkredsen arbejder i selskabet.

datterselskabsaktier på sammemåde som i EU’s moder-/datterselskabsdirektiv. Fordelenherved er, at det er en forholdsvisenkel måde at foretageafgrænsningen på.Teoretisk set burde der foretagesen nøje vurdering af hver enkelaktiebesiddelse. Det burde såledesvurderes, om der er tale om enporteføljeinvestering eller endatterselskabsinvestering.Dette ville imidlertid gørereglerne administrativt vanskeligeog ville skabe stor usikkerhed forselskabsaktionærerne – er der taleom den ene eller den anden formfor investering.Der ses ingen grund til, at allepartnere kan nøjes med enforeløbig beskatning afoverskuddet fra eget arbejde på25 pct.

2. Lovforslaget enkelte elementer2.1 Strukturbegrænsninger – udkastet tillovforslag § 1(aktieavancebeskatningsloven § 4 C)Udkastet til lovforslag giver ikke investormulighed for at investere direkte iiværksætterselskabet. Dermed opstillesder begrænsninger for formen forinvestors investering. Investor bliveralene omfattet af reglerne, hvis derinvesteres via en venturefond. Etableringaf og vedligeholdelse af strukturen eradministrativ tung og omkostningsfuld.Der henvises til kommentaren tilDVCA vedrørendeinvesteringsstruktur.Lovforslaget er blevet tilrettetsåledes, at der er mulighed for atforetage investeringerne iiværksættervirksomhedernedirekte.

Danske Advokater skal henstille til, atudkastet til lovforslag tilrettes på ensådan måde, at også alternative strukturertillades. Dette vil dels understøttebusiness angels med forretningsindsigt,dels motivere disse til ikke blot atinvestere økonomiske midler, men ogsåinvestere og bidrage medforretningsindsigt og erfaring også veddirekte investering.Danske Advokater skal henstille til, atselskabsinvestorer generelt kan bliveomfattet af reglerne. Dette bør formentligkombineres med værnsregler, der sikrerimod misbrug. Sådanne værnregler kunnebestå i, at reglerne ikke skal omfatteinvestering i nærtstående selskaber ellerselskaber, der ejes af nærtståendeinvestorer. Afgrænsningen kunne bero pådefinitionen af nærtstående ikursgevinstloven § 4,aktieavancebeskatningsloven § 4,ligningsloven § 2, skattekontrolloven §3B eller boafgiftsloven § 22.Det er korrekt, at der kan væreuhensigtsmæssigheder ved, at debagvedliggende investorer ihenholdsvis iværksætterselskabetog investorselskabet ernærtstående.Lovforslaget indeholder dogallerede et værn imod dette,hvilket fremgår af den foreslåede§ 4 C, stk. 1, 1. pkt., iaktieavancebeskatningsloven.Det er et krav i henhold tiliværksætteraktieordningen, atinvesteringerne foretages på etkommercielt grundlag ogudelukkende med henblik på aterhverve overskud.Såfremt de bagvedliggendeinvestorer er nærtstående, jf.aktieavancebeskatningsloven § 4,vil der kunne være krav om øgetdokumentation.2.2 Erklæring vedrørende kommercielledelse – udkastet til lovforslag § 1(aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.3, nr. 6, og stk.7)I henhold til den foreslåede bestemmelsei aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.7, er det en betingelse, at der hvert årvedlægges en skriftlig erklæring fra denansvarlige deltager i fonden om, atfonden forvaltes kommercielt.Der henvises til kommentaren tilDVCA vedrørende erklæringvedrørende kommerciel ledelse.

Manglende opfyldelse medfører, atventurefonden ikke anses forkommercielt forvaltet.Det fremgår ikke klart af bestemmelsensordlyd eller bemærkningerne til udkastettil lovforslag, om den egentligekonsekvens af manglende opfyldelse aferklæringen er, at iværksætteraktiernebliver skattepligtige.Den foreslåede bestemmelse i § 4 C, stk.1, henviser ikke til § 4 C, stk. 7, som enbetingelse for, at der kan opnåsskattefrihed for iværksætteraktier. Ihenhold til den foreslåede bestemmelse i§ 4 C, stk. 3, nr. 6, skal fonden forvaltespå et kommercielt grundlag. Endviderefremgår det af bestemmelsens ordlyd, atfonden ikke kan anses for kommercieltforvaltet, hvis der ikke indsendes enerklæring herom sammen medselvangivelsen. Det er usikkert, omSKAT har ret til at afprøve, hvorvidt deer enige i, om fonden forvalteskommercielt. Efter Danske Advokatersopfattelse er der ingen tvivl om, at det igivet fald vil kunne give anledning tiltvister.Der er derfor reale holdepunkter for atantage, at den indirekte konsekvens vilvære, at den foreslåede bestemmelse iaktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.3, nr. 6, ikke er opfyldt, hvis fondenudlader at indsende en erklæring omkommerciel ledelse sammen medselvangivelsen. Er dette tilfældet, skaliværksætteraktierne anses for afståede oganskaffet igen til handelsværdien på dettidspunkt, hvor betingelserne ikkelængere er opfyldt, jf. den foreslåedebestemmelse iaktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.1, 3. pkt. Dette indebærer, ativærksætteraktierne bliver skattepligtige,hvis de anses for afstået inden for 3 årsejertid.

Det er Danske Advokaters opfattelse, aten sådan retstilstand vil være megetbyrdefuld for de private(selskabs)investorer, som ikke harmulighed for selv at sikre opfyldelsen afdenne betingelse. Der bør derforindsættes en mulighed i det endeligeudkast til lovforslag for at undgå eneventuel skattepligt ved manglendeerklæring om kommerciel ledelse.2.3 Krav om revisorerklæring – udkastettil lovforslag § 1(aktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.6)Efter den foreslåede bestemmelse tilaktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.6, er det en forudsætning for, at aktier eromfattet af stk. 1, ativærksætterselskabets revisor påser, atbetingelserne i stk. 3 til 5 er opfyldt vedudstedelse af iværksætteraktierne.Iværksætterselskabets revisor skal afgiverevisorpåtegning eller anden erklæringherpå i forbindelse med anmeldelse tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen.Efter Danske Advokaters opfattelse er detkonkurrenceforvridende, at det kun er enrevisor, der kan afgive de pågældendeerklæringer. På tilsvarende vis som detkendes fra ligningslovens § 7 A, stk. 4,samt ligningslovens § 7 H, stk. 7, bør derogså være adgang til, at advokater kanattestere, at betingelserne for at udstedeiværksætteraktier er opfyldt.Danske Advokater foreslår derfor, atudkastet til lovforslag ændres på dettepunkt, således at også advokater fårmulighed for at attestere, at betingelsernei de foreslåede bestemmelser iaktieavancebeskatningsloven § 4 C, stk.3-5 er opfyldt.2.4 Definition af antal ansatte – udkastetLovforslaget er tilrettet således, atadvokater såvel som revisorer,kan vurdere hvorvidtbetingelserne i henhold tiliværksætteraktieordningen eropfyldt.Advokaters og revisorers ansvarer som udgangspunkt blevetbegrænset til at omfattet deobjektive kriterier.Lovforslaget er blevet tilrettet, såadvokater og revisorer harmulighed for at indhente enerklæring fra investorselskabetom, at betingelserne i henhold tilden foreslåede § 4 C, stk. 3, nr. 5,i aktieavancebeskatningsloven eropfyldt.For så vidt angår de øvrigebetingelser er det kun advokaterog revisorer, der kan foretagedenne vurdering.

til lovforslag § 1(aktieavancebeskatningsloven § 4 D)Da en del af de omfattede virksomhederkunne tænkes at gøre brug af Offentlig-Privat initiativer, bør man tage stilling til,hvorledes dette skal påvirke opgørelsenaf antal ansatte, såfremt man overgår tilet sådan ordning. Danske Advokaterforeslår, at man eksplicit bekræfter, atpersoner, der arbejder for virksomhedenvia Offentlig – Privat samarbejde, ikkeanses for beskæftiget af selskabet.2.5 Ikrafttrædelse – udkastet tillovforslag § 4Det følger af § 4, stk. 1, i udkastet tillovforslag, at skatteministeren fastsættertidspunktet for ikrafttræden af loven.Af bemærkningerne til § 4, stk. 1,fremgår det, at det er hensigten, atordningen skal have virkning forinvesteringer foretaget fra og med den 1.januar 2011, såfremt EU-kommissionensgodkendelse heraf kan opnås.Det fremgår ikke klart afikrafttrædelsesbestemmelsens ordlydeller bemærkningerne hertil, om det er enbetingelse for skattefrihed, at denpågældende investering er foretagetigennem en fond det tidspunkt, hvorinvesteringen foretages, eller om det ertilstrækkeligt, at de iværksætteraktier, derer tegnet efter 1. januar 2011efterfølgende lægges ind i en fond.Det er Danske Advokaters opfattelse, atdet ikke bør være en betingelse for, ataktierne kan omfattes af de nye regler, atdisse er tegnet igennem en fond påinvesteringstidspunktet. Afgørende børderimod være, at aktierne lægges ind i enfond, der forvaltes på kommercieltgrundlag inden 31. december 2011. Detbemærkes herved, at det ikke har væretVed afgrænsning af om en personansat er ansat i en lille ellermellemstoriværksættervirksomhed, anvendesEU-kommissionens definition, selovforslagets bilag 4, artikel 5.

klart for de investorer, der har investeret iiværksætteraktier efter 1. januar 2011,men inden fremsættelsen af lovforslaget,at der skulle investeres igennem en fond,for at der kan blive tale omiværksætteraktier og dermed skattefrihed.Det bør derfor ikke komme investorernetil skade, at der er investeret uden for enfond på investeringstidspunktet.Dansk ErhvervDansk Erhverv anerkender de positivehensigter med lempelse afporteføljeaktiebeskatningen – densåkaldte iværksætterskat – i forbindelsemed finanslovsaftalen for 2012, somnærværende lovforslag udmønter via endelvis afskaffelse af beskatning afiværksætteraktier.Baggrunden bag hele skattereformensskærpede porteføljeaktiebeskatning er, atinvesteringer i porteføljeaktier mest kansammenlignes med en investering iobligationer - og derfor skattemæssigt børbehandles ligeså. Dansk Erhverv erprincipielt uenig i den fortolkning. Vimener tværtimod, at investeringer iporteføljeaktier – ud over at være ennyttig placering af aktiver for den enkelteminoritetsaktionær – er en afgørendetilførsel af risikovillig kapital tilerhvervslivet og dermed også tilsamfundsøkonomi og beskæftigelse. Ogdet på en langt mere direkte måde endden mere passive investering viaobligationer. Derfor burde beskatning afunoterede porteføljeaktier efter DanskErhvervs opfattelse i stedet sidestillesmed beskatning af hovedaktionæraktier,som det da også er tilfældet i voresnabolande og de lande, vi normaltsammenligner os med.Derfor er det fortsat Dansk Erhvervsopfattelse, at ”iværksætterskatten” ideeltset bør afskaffes helt.Konkret frygter vi derudover, at denLovforslaget er efter den eksternehøring blevet administrativtFormålet med harmoniseringen afselskabers udbytte ogaktiebeskatning var at skabe etenklere og mere ensartet regelsæt.Det er lykkedes medForårspakken 2.0.Det er vigtigt at opretholdebeskatningen af porteføljeaktierfor at undgå forvridninger iforhold til investeringer i andreaktiver (primært obligationer).Ens beskatning af investeringer erhensigtsmæssig i en situation,hvor afkastet på aktier ogobligationer (korrigeret for risiko)er ens.Derfor skal beskatningen afselskabers porteføljeaktier ikkeafskaffes.

foreslåede nye ordning vil være ganskeforenklet.vanskelig at administrere for bådeinvestorer og virksomheder, jf. specifikkebemærkninger nedenfor.I. Vedr. adgang til skattefritagelse for”business angels”Det er en forudsætning for, at aktier kananses for iværksætteraktier, at dissetegnes gennem en venturefond. I henholdtil den foreslåede ABL § 4 C, stk. 3, nr. 5,skal venturefonden enten være etkommanditselskab eller et partnerselskab.Men de såkaldte ”business angels”foretager normalt en række investeringerfra personlige holdingselskaber i flereopstarts- og vækstvirksomheder for pådenne måde at sprede risikoen forbundetmed investeringen så meget som muligt.Sædvanligvis går flere business angelssammen i en investering i envækstvirksomhed, hvor hver businessangel foretager en mindre investeringsom en del af den samlede business angelinvestering i iværksættervirksomheden.Skal business angels etablere etkommanditselskab eller partnerselskabfor at få sin investering omfattet afskattefritagelsen af iværksætteraktier, vildet medføre store omkostninger forbusiness angels i forhold til deinvesteringer, der skal foretages.Endvidere er det langt fra sådan, at det erde samme business angels, der gårsammen i hver investering. Businessangels vil derfor i praksis ofte bliveafskåret fra at benytte muligheden forskattefritagelse af iværksætteraktier. Derer derfor en overhængende risiko for, atmålsætningen om at lettetilvejebringelsen af risikovillig kapital ihvert fald ikke nås – og slet ikke fuldt ud– for business angels.Dansk Erhverv foreslår derfor, atlovforslaget ændres, så det fortsat vilvære muligt for business angels at

investere ud fra samme rammer somhidtil og stadigvæk opnå skattefritagelseaf iværksætteraktier.II. Vedr. de administrative og formellekrav til forvaltningen af venturefondenDer henvises til kommentaren tilI følge forslaget til ABL § 4 C, stk. 3, nr. DVCA vedrørende krav tilforvaltningen af venturefonden.6, skal den ansvarlige deltager iventurefonden forvalte fonden påkommercielt grundlag og udarbejde eninvesteringsstrategi. Dansk Erhvervanerkender, at de i forslaget oplistedekrav til kommerciel ledelse ogudarbejdelse af investeringsstrategi mv.er naturlige, når der er tale omventurefonde med deltagelse af privateinvestorer. Igen er der dog et problem iforhold til ”business angels”, der sjældentudarbejder formelle forretningsplaner ogexitstrategier i forbindelse medinvesteringer, der foretages – men snarereen ad.hoc. stillingtagen fra projekt tilprojekt.Hvis forslaget gennemføres i sinnuværende form indebærer det under alleomstændigheder omfattende nyeadministrative byrder for business angels.III. Vedr. krav til iværksætterselskabetslivsforløb og -faserI henhold til den foreslåede ABL § 4 C,stk. 4 er det en forudsætning, at aktiernetegnes enten i småiværksættervirksomheder, der befindersig i igangsætter, opstarts- ellerekspansionsfasen, eller mellemstoreiværksætterselskaber, der befinder sig iigangsætter eller opstartsfasen. I despecielle bemærkninger til bestemmelsener det præciseret, at det er helevirksomheden, dvs. inklusivpartnervirksomheder og tilknyttedevirksomheder, der skal være i denpågældende fase. Ved eksempelvis atudelukke, at der kan investeres i etmindre selskab i opstartsfasen, fordiselskabet har en tilknytning til et

mellemstort selskab i ekspansionsfasen,forskelsbehandles de iværksættere, dertidligere har etableret bæredygtigevirksomheder, fra førstegangsiværksættere.Iværksættere, der tidligere har etablereten virksomhed, vil med det foreslåedeikke have samme mulighed for attiltrække kapital til en nyiværksættervirksomhed, idet investorernepå grund af den tilknyttede virksomhedssucces, ikke vil kunne få deres aktierfritaget for beskatning efter de foreslåederegler. Denne de facto – om endformodentlig uintenderede –forskelsbehandling, er efter DanskErhvervs opfattelse uhensigtsmæssig, idet"anden gangs" iværksættere ofte har ligeså stort behov for at tiltrække kapital som"første gangs" iværksættere. Det foreslåsderfor, at kravet om, at helevirksomheden, inklusive partnerselskaberog kommanditselskaber, skal være i denpågældende fase, udgår af lovforslaget ogi stedet erstattes med en formulering, derhenviser til de regnskabsmæssigekonsolidereringsprincipper iselskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.IV. Vedr. erklæring vedrørendekommerciel ledelse – konsekvenser forDer henvises til kommentaren tiltredjemandI henhold til den foreslåede ABL § 4 C,DVCA vedrørende erklæringstk. 7 er det en betingelse, at der hvert år vedrørende kommerciel ledelse.vedlægges en skriftlig erklæring fra denansvarlige deltager i fonden om, atfonden ledes kommercielt. Manglendeopfyldelse medfører, at venturefondenikke anses for kommercielt forvaltet.Dansk Erhverv anerkender fornuften i ensådan seriøsitetsfremmende praksis, mener dog bekymret over en retstilstand, hvoreventuelle private investorer - som ipraksis ikke har mulighed for selv at sikreopfyldelsen af betingelsen om en årligskriftlig erklæring – risikerer at kommeskattemæssigt i klemme.

V. Skattefrit salg efter 3 års ejertid – enkunstig grænse for business angelsDet foreslås, at iværksætteraktier kansælges skattefrit efter 3 års ejertid.Business angels beholder imidlertid ikkenødvendigvis deres aktier i mere end 3 årfør aktierne sælges. Business angelssælger deres aktier, når det rigtigekøbstilbud foreligger, hvilket lige så godtkan være inden for 3 år som efter 3 år.Hvis hensigten med lovforslaget er atfacilitere adgang til risikovillig kapitalvia business angels, så bør kravet om 3års ejerskab af iværksætteraktierne sombetingelse for et skattefrit salg – isoleretset - udgå af lovforslaget.VI. Vedr. skattefrihed for udbytte efter 3års ejertidDer kan med fordel indføres en ordning,så det bliver muligt for investorerne atmodtage skattefrie udbytter allerede iførste år, forudsat at aktierne beholdes ien periode på 3 år eller mere. Reglen vilherved svare til den tidligerebestemmelse i selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, hvorefter det var muligt atudlodde skattefrit udbytte tilmoderselskabet inden for det førsteejerår, når blot moderselskabetefterfølgende opfyldte betingelsen om, ataktierne skulle ejes i ensammenhængende periode på mindst etår, inden for hvilken periodeudbytteudlodningstidspunktet skulleligge.Ved at give iværksætterselskabetmulighed for at udlodde udbytte inden 3år, vil de private investorer allerede frastarten få et afkast af deres investering,som kan anvendes til yderligereinvesteringer i iværksætterselskaber.VII. Vedr. kumulering med andrestatsstøtteordningerAf de specielle motiver til lovforslaget

fremgår, at iværksætterselskabets revisorskal sikre, at såfremtiværksætteraktieordningen anvendes, måden modtagne statsstøtte ikke kumuleremed andre statsstøtteordninger medsamme formål. Det fremgår ikkenærmere af motiverne, hvad der forståsved "statsstøtteordninger med sammeformål". En lang rækkeiværksættervirksomheder iinnovationsmiljøet modtager i dag støttefra eksempelvis Vækstfonden,Højteknologifonden ogFornyelsesfonden. Vil sådannestøtteordninger være at anses forstatsstøtteordninger med samme formål?VIII. ProvenubetragtningerDansk Erhverv anerkender det forsøg, derer gjort vedr. provenuberegning af detteteknisk vanskelige område. Iflg. voresoplysninger er det imidlertid urealistisk,at kun 25 pct. af ventureinvesteringernegiver negativt afkast. Samlet set tvivler vipå, at de beskrevne forbedringer afiværksætterskatteordningen reelt vilsumme sammen til den i finanslovenvedtagne lettelse på ca. 75 mio. kr.DanskRevisorforeningDatatilsynetDIDansk Revisorforening har ingenbemærkninger til lovforslaget.Datatilsynet har igen bemærkninger tillovforslaget.DI stiller sig imidlertid undrende overforkravet om, at investeringerne skalforetages via en privat venturefond. Detfremgår ligeledes ikke tydeligt aflovforslagets bemærkninger hvad, dernødvendiggør dette besværende ogfordyrende mellemled. Hvis kravetskyldes, at der skal udarbejdes eninvesterings- og exitstrategi, er det ikkeumiddelbart klart, hvorfor dette krav ikkekan stilles direkte til de selskaber, derønsker at investere i iværksætteraktierne.Det fremgår ligeledes afbemærkningerne, at det skal være

forvaltningen af venturefondenselskabets revisor, der vurderer hvorvidtinvestorerne, investeringen ogiværksætterselskabet opfylderbetingelserne for at anvendeiværksætteraktieordningen. Da ikke alleiværksætterselskaber i dag er omfattet afrevisionspligt, vil revisorkravet udgøre enekstra omkostning, som umiddelbart vilmodvirke bestræbelserne på at letteselskabers administrative byrder.Grundlæggende har DI svært ved at se, atlovforslagets mange krav skulle værenødvendige for at følge EU’sretningslinjer for statsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomheder. DI harimidlertid forståelse for, at der kan værerelevante kontrolhensyn, men DI kanikke se hvorfor disse hensyn ikke kanvaretages gennem en samletindberetningspligt ved udstedelse –således som det kendes på andre områderi relation til aktieavancebeskatning.Konsekvensen af en manglendeindberetning kunne i givet fald værebortfald af skattefriheden, hvorved derville være sikkerhed for, at alle aktieromfattet af ordningerne var registeret iSKATs systemer.DVCAKrav om særlig investeringsstrukturVed iværksætteraktier forstås blandtandet i henhold til den foreslåede ABL §4 C, aktier som et selskab tegner via enventurefond til markedskursen i andetselskab.Det er en forudsætning for, at aktier kananses for iværksætteraktier, at dissetegnes i gennem en venturefond. Ihenhold til den foreslåede ABL § 4 C,stk. 3, nr. 5 skal venturefonden entenvære et kommanditselskab eller etpartnerselskab.Business angels foretager normalt enrække investeringer fra personligeÅrsagen til at der ikke indføresindberetningspligt, er, atErhvervs- og Selskabsstyrelsenregistrerer de nødvendigeoplysninger, der skal anvendes tilkontrol i forbindelse medudstedelsen af iværksætter-aktierne.

holdingselskaber i flere opstarts- ogvækstvirksomheder for på denne måde atsprede risikoen forbundet medinvesteringen så meget som muligt.Sædvanligvis går flere business angelssammen i en investering i envækstvirksomhed, hvor hver businessangel foretager en mindre investeringsom en del af den samlede business angelinvestering i iværksættervirksomheden.Skal business angels etablere etkommanditselskab eller partnerselskabfor få sin investering omfattet afLovforslagets muligheder forskattefritagelse af iværksætteraktier, vildet medføre meget store omkostningerfor business angels i forhold til deinvesteringer, der skal foretages.Endvidere er det langt fra sådan, at det erde samme business angels, der gårsammen i hver investering. Derfor er detikke praktisk muligt for eksempelvis fembusiness angels at danne etkommanditselskab til brug for deresfælles fremtidige investeringer.Konsekvensen herved vil være, atbusiness angels i praksis vil blive afskåretfra at benytte muligheden forskattefritagelse af iværksætteraktier.Lovforslagets målsætning om at lettetilvejebringelsen af risikovillig kapitalnås herved ikke i relation til businessangels. Det bemærkes i dennesammenhæng, at det er anerkendt i EF-retningslinjer for statsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomhed (2006/C 194/2)("Retningslinjerne"), at det er en fordel,at business angels er involveret iinvesteringer i igangsætterstadiet, hvorforSkatteministeriet har et vist spillerum tilat udarbejde Lovforslaget, således at detogså i praktisk henseende bliver muligtfor business angels at opnåsskattefritagelse for iværksætteraktier.Det foreslås derfor,at Lovforslaget

ændres, således at det fortsat vil væremuligt for business angels at investere udfra samme rammer som hidtil ogstadigvæk opnå skattefritagelse afiværksætteraktier.Efter DVCAs opfattelse vil en ændring afLovforslaget i overensstemmelse hermedikke stride i mod konformiteten medRetningslinjerne. Det bemærkes i dennesammenhæng, at Retningslinjerne ikkeforudsætter at der investeres i gennem enfond, jf. eksempelvis punkt 4.3.6 i degenerelle motiver til Lovforslaget, hvoridet anføres, at "enrisikoforanstaltningeller en –fond skal ledes på kommercieltbasis".Fordeling af iværksætteraktierAf forslaget til en ny formulering af ABL§ 4 C, stk. 1. 2. pkt. fremgår, ativærksætterselskabet i enhver 12måneders periode maksimalt må udstedeiværksætteraktier med en kursværdi påkr. 18,7 mio. i enhver 12 månedersperiode.Det fremgår imidlertid hverken afordlyden til den foreslåede bestemmelse,eller af motiverne hertil, hvordanbestemmelsen skal fortolkes i desituationer, hvor tærskelværdienoverskrides.Hvad vil den skattemæssige konsekvenseksempelvis være i den situation, hvor eninvestor den 30. juni i et indkomstårtegner iværksætteraktier i etiværksætterselskab for kr. 10 mio., oghvor en anden investor efterfølgende den30. november 2011 tegner yderligereiværksætteraktier for kr. 10 mio.?Vil den sidstnævnte investor blive ansetfor at have tegnet iværksætteraktier forkr. 8,7 mio. og porteføljeselskabsaktierfor kr. 1,3 mio., eller skal der foretagesen proratarisk fordeling af iværksætter

aktier mellem de to investorer?Efter DVCAs opfattelsebør der enten iselve lovteksten eller i motiverneforetages en beskrivelse af devæsentligste konsekvenser ved enovertrædelse af tærskelværdien.DVCAanbefaleri den forbindelse en ”først i tid– bedst i ret” model.Krav til forvaltningen af venturefondenI følge forslaget til ABL § 4 C, stk. 3, nr.6 skal den ansvarlige deltager iventurefonden forvalte fonden på etkommercielt grundlag og udarbejde eninvesteringsstrategi.DVCA anerkender, at de i Lovforslagetoplistede krav til kommerciel ledelse,udarbejdelse af investeringsstrategi mv.er naturlige, når der er tale omventurefonde med deltagelse af privateinvestorer. Business angels, derimod,udarbejder sjældent formelleforretningsplaner og exitstrategier iforbindelse med de investeringer, derforetages.I praktisk henseende foregår en businessangel investering således, at denpågældende business angel præsenteresfor en konkret business case. På dennebaggrund foretager den pågældendebusiness angel en vurdering og analyseaf, om der er grundlag for at investere iden pågældende virksomhed. Det er mereden pågældende business angelsforretningsmæssige erfaring, der dannergrundlag for investeringen end egentligeformelle forretningsplaner oginvesteringsstrategier.Hvis business angels skal overholde deomfattende krav om udarbejdelse afformelle investeringsstrategier mv., vildet pålægge business angels omfattendeadministrative byrder, som ikke erproportionale med de investeringer

Det er et krav i henhold til EU-retningslinjerne, at der skaludvikles investeringsstrategi,forretningsplan og exit-strategifor hver investering, derforetages.Det er endvidere et krav i henholdtil EU-retningslinjerne, atinvesteringerne ledes på etkommercielt grundlag.Iværksætteraktieordningen erudarbejdet i overensstemmelsemed EU- retningslinjer forstatsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i småog mellemstore virksomheder.Der kan ikke lempes på kravene ihenhold tiliværksætteraktieordningen, sålænge en lempelse vil medføre, atgrænserne for, hvadretningslinjerne tillader,overskrides.Der er dog intet til hinder for, atden business case som enbusiness angel præsenteres for,vil kunne anvendes til opfyldes afkravene i henhold til denforeslåede § 4 C, stk. 3, nr. 5 iaktieavancebeskatningsloven.Der henvises til de tilrettedebemærkninger til den foreslående

business angels gennemfører.Det foreslås derfor,at Lovforslagetændres, således at de formelle krav tilkommerciel ledelse lempes i forhold tilbusiness angels, således at deadministrative byrder for business angelsreduceres, samtidig med, at det tilsikres,at den pågældende business angelforvalter sin investering på etkommercielt grundlag. En lempelsekunne eksempelvis består i, at denforretningsplan, som den pågældendebusiness angel præsenteres for kananvendes til opfyldelse af kravet om, atden pågældende business angel skal haveudarbejdet en forretningsplan forinvesteringen.Krav til iværksætterselskabets livsforløbI henhold til den foreslåede ABL § 4 C,stk. 4 er det en forudsætning, at aktiernetegnes enten i småiværksættervirksomheder, der befindersig i igangsætter, opstarts- ellerekspansionsfasen, eller mellemstoreiværksætterselskaber, der befinder sig iigangsætter eller opstartsfasen. I despecielle bemærkninger til bestemmelsener det præciseret, at det er helevirksomheden, dvs. inklusivpartnervirksomheder og tilknyttedevirksomheder, der skal være i denpågældende fase.Det fremgår ikke yderligere af despecielle bemærkninger til bestemmelsen,hvad der nærmere skal forstås vedpartnervirksomheder og tilknyttedevirksomheder. Det må dog forventes, atder er tale om en løsere tilknytning enddefineret i eksempelvisselskabsskattelovens § 31 C, stk. 3, hvorden afgørende forudsætning er, om etselskab kontrollerer et andet selskab.Ved eksempelvis at udelukke, at der kaninvesteres i et mindre selskab i

Det er et krav i henhold til EU-retningslinjerne, at investeringer ismå virksomheder kan tegnessom igangsætter-, opstart- ogekspansionskapital, mensinvesteringer i mellemstorevirksomheder alene kan tegnessom igangsætter- ogopstartskapital.Definitionen af små ogmellemstore virksomheder ervedtaget af EU-kommissionen, selovforslagets bilag 4.Ved afgrænsning af, om envirksomhed er lille ellermellemstor, medregnes antallet afbeskæftigede og beløbsstørrelser ipartnervirksomheder ogtilknyttede virksomheder.Partnervirksomheder ogtilknyttede virksomheder erdefineret i lovforslagets bilag 4,artikel 3.For at undgå spekulation i

opstartsfasen, fordi selskabet har entilknytning til et mellemstort selskab iekspansionsfasen, forskelsbehandles deiværksættere, der tidligere har etableretbæredygtige virksomheder, fraførstegangs iværksættere.Iværksættere, der tidligere har etablereten virksomhed, vil ikke have sammemulighed for at tiltrække kapital til en nyiværksættervirksomhed, idet investorernepå grund af den tilknyttede virksomhedssucces, ikke vil kunne få deres aktierfritaget for beskatning efter de foreslåederegler. Dette er efter DVCAs opfattelseuhensigtsmæssigt, idet "anden gangs"iværksættere ofte har lige så stort behovfor at tiltrække kapital som "første gangs"iværksættere.Det foreslås derfor,at kravet om, at helevirksomheden, inklusive partnerselskaberog kommanditselskaber, skal være i denpågældende fase, udgår af Lovforslaget. Istedet foreslår DVCA, at grænsen fortilknytning defineres i overensstemmelsemed de regnskabsmæssigekonsolidereringsprincipper iselskabsskattelovens § 31 C, stk. 3.Herved imødekommes eventuelleværnshensyn, samtidig med at deteksempelvis vil være muligt for enmellemstor virksomhed iekspansionsfasen at yde tilmarkedsføringstilskud til en tilknyttet –men ikke kontrolleret - lilleiværksættervirksomhed i opstartsfasen,således at denne virksomhed vil bliveendnu mere attraktiv for en investor.Erklæring vedrørende kommerciel ledelseI henhold til den foreslåede ABL § 4 C,stk. 7 er det en betingelse, at der hvert årvedlægges en skriftlig erklæring fra denansvarlige deltager i fonden om, atfonden ledelse kommercielt. Manglendeopfyldelse medfører, at venturefondenikke anses for kommercielt forvaltet.

Det er uklart, hvad den egentligekonsekvens af, at der ikke udarbejdes enskriftlige erklæring, er?Hvis en fond i år 2 efter en investeringomfattet af skattefritagelsen foriværksætteraktier ved en fejl undlader atindsende en skriftlig erklæring sammenmed selvangivelsen, vil konsekvensen såvære, at de tegnede iværksætteraktierikke kan anses for iværksætteraktieralligevel og derfor vil væreskattepligtige?Den foreslåede ABL § 4 C, stk. 1henviser ikke til § 4 C, stk. 7 som enbetingelse for, at der kan opnåsskattefrihed for iværksætteraktier. Dafonden imidlertid ikke kan anses forkommercielt forvaltet, hvis der ikkeindsendes en erklæring herom sammenmed selvangivelsen, er den indirektekonsekvens så, at den foreslåede ABL § 4C, stk. 3, nr. 6 ikke er opfyldt? I så faldskal iværksætteraktierne anses forafståede og anskaffet igen tilhandelsværdien på det tidspunkt, hvorbetingelser ikke længere er opfyldt, jf.den foreslåede ABL § 4 C, stk. 1, 3. pkt.Dette indebærer, at iværksætteraktiernebliver skattepligtige, hvis de anses forafstået inden for de 3 års ejertid.En sådan retstilstand vil efterDVCAsvurderingvære særdeles bebyrdende forde private investorer, som ikke jo ikkehar mulighed for selv at sikre opfyldelsenaf denne betingelse.Er konsekvensen ved manglendeoverholdelse af erklæringspligten, attegnede iværksætteraktier bliverskattepligtige, bør der efterDVCAsopfattelseindsættes en lovbestemtnachfrist for fonden til at indsendeerklæringen om kommerciel ledelse,således at der er mulighed for at undgå, ativærksætteraktierne bliver skattepligtige.

forbindelse med selvangivelsen.Skatteministeriet er ved atudarbejde, hvorledes det lettestadministrativt kan håndteres.Såfremt der ved forglemmelsesker manglende underretning tilSKAT, vil SKAT anmode om dennødvendige dokumentation.Yderste konsekvens er, atinvesteringsselskabet ikke fortsatanses for forvaltet på kommercieltgrundlag. Det medfører, atbetingelserne i henhold tiliværksætteraktieordningen ikkelængere anses for opfyldt.Skattefritagelsen bortfalder, ogaktierne vil herefter anses forafstået og anskaffet igen tilhandelsværdien.Den foreslåede § 4 C, stk. 7, iaktieavancebeskatningsloven, erblevet præciseret.

Business angels beholder ikkenødvendigvis deres aktier i mere end 3 år,Der skal være symmetri mellemfør at aktierne sælges. Business angelsbeskatningen af selskabers avancesælger deres aktier, når det rigtigekøbstilbud foreligger, hvilket lige så godt og udbytte.kan være inden for 3 år som efter 3 år.Muligheden for at afståiværksætteraktier skattefrit, ogDVCA foreslår derfor,at kravet om 3muligheden for at modtageårs ejerskab af iværksætteraktierne somskattefri udbytter skal værebetingelse for et skattefrit salg udgår afensartet.lovforslaget.Skattefrihed for udbytte efter 3 års ejertidDet foreslås,at der ikke skal værebegrænset skattepligt på udbytter afiværksætteraktier, når udlodningforetages på et tidspunkt, hvor ejeren harejet iværksætteraktierne i 3 år eller mere.Det foreslås,at bestemmelsen ændressåledes at det vil være muligt forinvestorerne at modtage skattefrieudbytte allerede i første år, forudsat ataktierne beholdes i en periode på 3 åreller mere.Reglen vil herved svare til den tidligerebestemmelse i selskabsskattelovens § 13,stk. 1, nr. 2, hvorefter det var muligt atudlodde skattefrit udbytte tilmoderselskabet inden for det førsteejerår, når blot moderselskabetefterfølgende opfyldt betingelsen om, ataktierne skulle ejes i ensammenhængende periode på mindst etår, inden for hvilken periodeudbytteudlodningstidspunktet skulleligge.

Ved at give iværksætterselskabetmulighed for at udlodde udbytte inden 3år, vil de private investorer allerede frastarten få et afkast af deres investering,som kan anvendes til yderligereinvesteringer i iværksætterselskaber.Kumulering med andrestatsstøtteordningerAf de specielle motiver til Lovforslagetfremgår, at iværksætterselskabets revisorskal sikre, at såfremtiværksætteraktieordningen anvendes, måden modtagne statsstøtte ikke kumuleremed andre statsstøtteordninger medsamme formål. Det fremgår ikkenærmere af motiverne, hvad der forståsved "statsstøtteordninger med sammeformål". En lang rækkeiværksættervirksomheder iinnovationsmiljøet modtager i dag støttefra eksempelvis Vækstfonden,Højteknologifonden ogFornyelsesfonden.Vil sådannestøtteordninger være atanses for statsstøtteordninger med sammeformål?IkrafttrædelseDet er hensigten, at Lovforslaget skalhave virkning for investeringer, derforetages efter 1. januar 2011.Det fremgår ikke klart af Lovforslaget,eller motiverne hertil, om det er enbetingelse for skattefrihed, at denpågældende investering er foretagetigennem en fond på selveinvesteringstidspunktet, eller om det ertilstrækkeligt, at investeringen blot erforetaget efter 1. januar 2011 ogefterfølgende lægges ind i en fond.Efter DVCAs opfattelsebør det ikkevære en betingelse form at aktierne kanomfattes af de nye regler, at disse er

Erhvervsøkonomiske konsekvenserCKR vurderer, at forslaget kan medførepositive strukturelle erhvervsøkonomiskekonsekvenser for de små og mellemstoreiværk-sættervirksomheder, der vil kunnebenytte sig af muligheden for at udstedeiværksætter aktier. Lettere adgang tilrisikovillig kapital kan medvirke til enstyrkelse af de pågældende virksomhederskonkurrenceevne i forbindelse med foreksempel videreudvikling af produkter.Administrative konsekvenserCKR vurderer, at forslaget vil medføreadministrative byrder i forbindelse med, ativærksætter selskabets revisor, vedanmeldelse til Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen om selskabets ønske omat anvende ordningen, skal indsende enforretningsplan med oplysninger omprodukt-, slags- og rentabilitetsudviklingsamt en exit-strategi for investeringen.Forretningsplanen og exit-strategien bliverimidlertid udarbejdet af den venturefond,som aktierne bliver tegnet via.Dette er et nyt krav, der ikke skal opfyldes iforbindelse med udstedelse af andre formerfor aktier. De administrative konsekvenserforventes dog ikke at overstige 10.000 timerpå samfundsniveau eftersom SKMvurderer, at det blot er 160-170virksomheder, som vil benytte sig afordningen.CKR stiller sig som udgangspunktpositive over for forslaget, eftersom detkan medføre en styrkelse af små ogmellemstore virksomheders

konkurrenceevne uden betydeligeadministrative byrder. CKR skal dog gøreopmærksom på vigtigheden i at udformesådanne forslag således, at det ikke bliverfor besværligt for virksomhederne atdrage fordel af ordningen. Ellers risikeresdet, at en ordning, indført til gavn forvirksomhederne, ikke bliver benyttet.CKR foreslår derfor, at Skatteministerietovervejer behovet for, at der udarbejdesen vejledning med det formål at sikre, atflest mulige virksomheder finderordningen tilgængelig.FSR finder det positivt, at der nu endeligtages konkrete initiativer vedr.iværksætterbeskatningen. Det er enproblemstilling, som har eksisteret sidenskattereformen i 2009 og hvor demanglende regler har været til stor skadefor iværksættervirksomheder, som harhaft ekstra vanskelige betingelser forfremskaffelse af risikovillig kapital i et iforvejen vanskeligt finansieringsmarked.Når det er sagt, så er det samtidig FSR’soverordnede opfattelse, at udkastet erunødigt kompliceret og derfor har etforholdsvist begrænsetanvendelsesområde, navnlig på grund afden lange række af krav tilinvestorselskabet, iværksætterselskabet,venturefond etc. Lovudkastet efterladerderfor desværre fortsat en lang rækkeinvestorselskaber ogiværksætterselskaber i en uændretsituation med hensyn til fremskaffelse afnødvendig risikovillig kapital.FSR skal foreslå, at lovudkastetsgenerelle kompleksitet blivergenovervejet, og at det snævreanvendelsesområde ligeledesgenovervejes.Til lovforslagets § 1 – Ændringer tilaktieavancebeskatningsloven§ 4C, stk. 1 - Krav om venturefondI henhold til lovudkastet er det enDer henvises til kommentaren tilLovforslaget er efter den eksternehøring blevet justeret, såiværksætteraktieordningenadministrativt er lettere athåndtere, oginvesteringsstrukturen er blevetforenklet.

betingelse, at iværksætteraktierne skalejes via en venturefond. Kravet om attegning skal ske via en venturefondindsnævrer anvendelsesområdetbetragteligt, og medfører, at en langrække aktietegninger iiværksætterselskaber ikke vil væreomfattet af iværksætterreglerne.Skatteministeriet bedes redegøre forbaggrunden for, at anvendelsesområdet erbegrænset til tegning af aktier via enventurefond. Efter FSRs opfattelse erdette ikke et krav i EF-retningslinjer forstatsstøtte til fremme afrisikokapitalinvesteringer i små ogmellemstore virksomheder (2006/C194/02). Heri anføres det derimod at:(vores markering)” foranstaltningerne har en væsentligdeltagelse af private investorer, sombeskrevet i afsnit 4.3.4, derinvestererdirekte eller indirekteimålvirksomhedernes egenkapital påkommercielle vilkår (dvs. kun medfortjeneste for øje) og”…§ 4C, stk. 1 – krav til venturefondSkatteministeriet bedes bekræfte, at deeneste krav der stilles for at kunne ansesfor en venturefond er:at venturefonden er organiseret som etkommanditselskab eller partnerselskab,og at venturefonden ikke er omfattet afselskabsskatteloven § 2C, jf. udkastets §4C, stk. 3, nr. 5, ogat den ansvarlige deltager i venturefondenskal forvalte venturefonden på etkommercielt grundlag og udarbejdeinvesteringsstrategi, jf. udkastets § 4C,stk. 3, nr. 6.Det fremgår af bemærkningerne, atventurefondens ansvarlige deltager skalmodtage et vederlag, der erresultatafhængigt. Såfremt dette er enobjektiv betingelse, bør det fremgå aflovteksten. Tilsvarende bør andreobjektive betingelser vedrørende

Efter lovforslaget er blevettilrettet, er det ikke længere etkrav i henhold tiliværksætteraktieordningen, atinvesteringerne skal ske via enventurefond.Derfor er forslagets § 4 C, stk. 3,nr. 5 iaktieavancebeskatningsloven,udgået af lovforslaget.Investorselskabet kan dog fortsatvælge, at investeringerne skal skevia en venturefond. Såfremtinvestorselskabet vælger dennekonstruktion, er detventurefonden, der skal opfyldebetingelserne i den ny foreslåede§ 4 C, stk. 3, nr. 5 i

venturefonden anføres i lovteksten.Skatteministeriet bedes desuden redegørefor baggrunden for, at venturefondehjemmehørende i andre EU/EØS landeikke giver adgang til at anvendeiværksætteraktiereglerne. Dennebegrænsning synes ikke umiddelbart atvære i overensstemmelse med EU-retten.§ 4C, stk. 1 – markedskursenDet er et krav for at kunne anvendereglerne, at tegning afiværksætteraktierne skal ske til”markedskursen”. I forarbejderne er detyderligere præciseret, at der hverken måtegnes aktier til under- eller overkurs. Vibeder Skatteministeriet bekræfte, at enoverkurs som alene skal dækkeomkostningerne ved kapitaludvidelsen,ikke diskvalificerer i forhold tilmarkedskursen.Der er tale om en meget væsentligforudsætning og vi skal bedeSkatteministeriet redegøre for, hvilkekrav der stilles til opgørelsen afmarkedskursen. Der vil være tale omunoterede aktier, jf. den foreslåede § 4C,stk. 5, nr. 2 modsætningsvis, som givetvissjældent eller aldrig handles, og hvor enmanglende opfyldelse af betingelsen vilbetyde, at et senere salg af aktierne vilvære skattepligtigt.Vil skattemyndighederne f.eks. stille kravom udarbejdelse af en egentligværdiansættelsesrapport, selvom der ertale om uafhængige parter?§ 4C, stk. 3, nr. 6 – kommerciel driftDet er et krav, at den ansvarlige deltager iventurefonden forvalter venturefonden pået kommercielt grundlag og udarbejderinvesteringsstrategi.Bemærkningerne uddyber dette ved atstille krav om, at ledelsen i venturefondenforholder sig på samme måde somledelsen i den private sektor, og søger at

maksimere afkastet for deres aktionærer.Det tilføjes derudover, at dette ertilfældet, såfremt der foreligger en aftalemellem venturefondsadministratoren ogdeltagerne i venturefonden.De private investorer skal derudoverinddrages i beslutningsprocessen f.eks.gennem en investorkomite el.lign.Endvidere anføres, at den ansvarligepartner i venturefonden skal udarbejde eninvesteringsstrategi og at beslutninger ominvesteringer i iværksætterselskabet skalvære drevet af ønsket om overskud. Detteer tilfældet, når investeringen ermotiveret af udsigten til etvæsentligtoverskudspotentiale og en konstant støttetil iværksætterselskabet med henblikherpå.Skatteministeriet bedes konkretisere,hvorledes det kan afgøres, om enventurefond i tilstrækkelig grad drives påkommercielt grundlag.§ 4C, stk. 4 – IværksætterselskabetsfaserDet foreslås, at iværksætteraktiernetegnes i enten små iværksætterselskaber,der på tegningstidspunktet er iigangsætter-, opstart- ellerekspansionsfasen eller mellemstoreiværksætterselskaber, der påtegningstidspunktet er i igangsætter- elleropstartsfasen.Skatteministeriet bedes oplyse om, derskal foretages en samlet vurdering i ensituation, hvor iværksætterselskabetmåtte have flere produkter, som er i hversin fase. Vil det f.eks. værediskvalificerende, hvis blot et afprodukterne er nået udoverekspansionsfasen?§ 4C, stk. 6 – revisors erklæring vedudstedelse af iværksætteraktierDet foreslås, at iværksætterselskabetsrevisor skal afgive erklæring om, at

betingelserne i § 4C, stk. 3-5 er opfyldt.Dette indebærer bl.a. ativærksætterselskabets revisor skalerklære sig om en række forhold ominvestorerne, bl.a. at den ansvarligedeltager i venturefonden forvalterventurefonden på kommercielt grundlag,at investorselskabet opfylderbetingelserne i § 4C, stk. 3, nr. 1.FSR ser nogle udfordringer vedudarbejdelsen af en sådan erklæring, menmedvirker gerne ved udformningen afden i § 4C, stk. 6 foreslåederevisor”påtegning”, herunder ikke mindstved fastlæggelsen af, hvilket grundlagrevisor skal have for at afgive denpågældende erklæring.§ 4C, stk. 7 – erklæring fra ansvarligdeltager i venturefonden

Investorselskabet skal hvert år vedlægge Der henvises til kommentaren tilDVCA vedrørende erklæringselvangivelsen en skriftlig erklæring fravedrørende kommerciel ledelse.den ansvarlige deltager i venturefondenom, at den forvaltes kommercielt.Manglende opfyldelse medfører, atventurefonden ikke anses forkommercielt forvaltet.Det bør efter FSRs opfattelse væretilstrækkeligt, at den ansvarlige deltager –efter påkrav - indsender erklæringen, dadet jo er denne, der afgiver erklæringen.Det vil lette administrationen ogbrugbarheden af ordningen.Såfremt ministeriet ikke er enig heri, harFSRs følgende bemærkninger:Formuleringen synes at indikere, atventurefonden generelt ikke anses forkommercielt forvaltet, hvis blot etinvestorselskab undlader at indsende denerklæring, som den ansvarlige deltager iventurefonden skal afgive. Eftersomkonsekvensen af at venturefonden ikkeanses for drevet kommercielt er, at alleinvestorselskaber anses for at have afståetderes iværksætteraktier har dette storbetydning. Vi skal bede Skatteministerietbekræfte, at et investorselskabs

manglende indsendelse af erklæringenalene har betydning for det enkelteinvestorselskab. Dette bør ogsåpræciseres i lovudkastet.Henset til de meget indgribendekonsekvenser for investorselskabet, hviserklæringen ikke vedlæggesselvangivelsen, skal vi foreslå, at der i detmindste åbnes mulighed for, at SKATkan give dispensation for efterfølgendeindsendelse.§ 4D, stk. 1 og 2 – beløbsgrænser ogantal medarbejdereIfølge bilag 1 i ”KommissionensForordning (EF) nr. 70/2001 af 12.januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøttetil små og mellemstore virksomheder”anføres i artikel 4, at det er data fra senestafsluttede regnskabsår, der anvendes vedberegning af antal beskæftigede ogbeløbsstørrelserne. Såfremt ministeriet villægge vægt herpå, bør dette være anført iselve lovteksten.FSR skal derfor anmode om, at § 4D, stk.3 formuleres således:”Opgørelsenaf antal beskæftigede ogbeløbsstørrelserne i stk. 1 og 2 sker påbaggrund af data fra senest afsluttederegnskabsår og efter bilag 1 iKommissionens Forordning (EF) nr.70/2001 af 12. januar 2001 omanvendelse af EF-traktatens artikel 87 og88 på statsstøtte til små og mellemstorevirksomheder.”Herudover bør der indføres et stk. 4omhandlende opgørelsen af antalbeskæftigede og beløbsstørrelsen itilfælde af, at der er tale om associeredeselskaber, hvor data for de forskelligeselskaber ikke indgår i et konsolideretregnskab, jf. ovennævnte bilag 1, artikel6, således at Skatteministerietsfortolkning af betingelserne i artikel 6lægges klart frem foriværksætterselskabet, revisor og investor.

§ 8A, stk. 1 – beskatning afiværksætteraktier ejet mere end 3 årEfter forslaget skal gevinst ved afståelseaf iværksætteraktier ejet mere end 3 årefter erhvervelsen ikke medregnes vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst.Gevinster og udbytter påiværksætteraktier, der ikke er omfattet af§ 8 (dvs. porteføljeaktier), medregnes dogved opgørelsen af den skattepligtigeindkomst, i det omfang den skattepligtigeeller koncernforbundne selskaber, jf.ligningslovens § 2, har haftfradragsberettigede tab på aktier i sammeselskab i perioden, hvor denskattepligtige har ejetiværksætteraktierne.I forarbejderne eksemplificeresovenstående i et eksempel, hvoraf detfremgår, at der i det konkrete eksempelskal ske nedsættelse af den skattefrieavance med 250 kr. Dette indebærer, atavancen skal opdeles i en skattefri del ogen skattepligtig del.For en ordens skyld skal FSR bedeministeriet bekræfte, at formuleringen omat: …”gevinster … og udbytter…medregnes dog ….i det omfang…har haft fradragsberettigede tab på aktieri samme selskab i perioden, hvor denskattepligtige har ejetiværksætteraktierne.” skal forståsbogstaveligt således at gevinster kunbliver skattepligtige med et beløb dersvarer til tidligere fradragsberettigede tabi overensstemmelse med ovennævnteeksempel.Skatteministeriet bedes desuden giveeksempler på systematikken, herunderf.eks.Eksempel 1:Et investorselskab ejer både en postiværksætteraktier og en postporteføljeaktier i iværksætterselskabet(porteføljeaktierne er ikke

iværksætteraktier). Investorselskabetsælger først iværksætteraktier medgevinst og efterfølgende sælgesporteføljeaktierne med tab.Eksempel 2:Et investorselskab ejer både en postiværksætteraktier og en postporteføljeaktier i iværksætterselskabet(porteføljeaktierne er ikkeiværksætteraktier). Investorselskabetsælger først porteføljeaktierne med tab ogefterfølgende sælges iværksætteraktiernemed gevinst.Eksempel 3:Et investorselskab ejer en postiværksætteraktier mens etkoncernforbundet selskab ejer en postporteføljeaktier. Investorselskabet sælgerførst iværksætteraktier med gevinst ogefterfølgende sælger detkoncernforbundne selskabporteføljeaktierne med tab.Eksempel 4:Et investorselskab ejer en postiværksætteraktier, mens etkoncernforbundet selskab ejer en postporteføljeaktier. Det koncernforbundneselskab sælger først porteføljeaktiernemed tab og efterfølgende sælgerinvestorselskabet iværksætteraktiernemed gevinst.Det bedes forudsat i eksemplerne, ativærksætteraktierne ikke opfylderbetingelserne for at væredatterselskabsaktier ellerkoncernselskabsaktier.Anvendelse af reglerne påselskabsaktionærer i eksisterendeventurefondeDet fremgår forudsætningsvis af udkastettil loven, at de foreslåede regler alene vilhave virkning for iværksætteraktier, dertegnes fra lovens ikrafttræden. Dette er envæsentlig indskrænkning i lovensanvendelsesområde, som grundigt børovervejes.

FSR skal opfordre Skatteministeriet til atindarbejde en overgangsregel, hvoreftereksisterende aktionærer kan omfattes afiværksætterreglerne, såfremtbetingelserne for tegning afiværksætteraktier var opfyldt ved enaktietegning i forbindelse med etiværksætterselskabs stiftelse ellerkapitaludvidelse.Samspil mellem iværksætteraktier ogandre aktierDet fremgår forudsætningsvist afudkastet til lovforslag, at”Iværksætterselskabet” kan haveaktionærer, der ejer iværksætteraktier,samt aktionærer der ejer aktier, som ikkeskal kvalificeres som iværksætteraktier.Dette giver efter vores opfattelseanledning til nogle overvejelser omsamspillet, som ikke synes afklaret iudkastet, herunder bemærkningerne.For eksempel synes det ikke klarthvorledes en kapitalforhøjelse meddeltagelse af både venturefonde og øvrigeaktionærer i praksis skal gennemføres?Skal der gennemføres en særskilt rettetkapitalforhøjelse vedrørendeventurefonde og en særskilt rettetkapitalforhøjelse vedrørende øvrigeaktionærer? Dette skal også ses isammenhæng med kravet om, ativærksætterselskabets revisor skaludarbejde erklæring om, at betingelsernefor iværksætteraktier er opfyldt påtegningstidspunktet samt indsende dennetil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf.lovudkastets § 4C, stk. 6.Skatteministeriet bedes i øvrigt oplyse,hvad Erhvervs- og Selskabsstyrelsenforventes at gøre med erklæringen. SkalErhvervs- og Selskabsstyrelsen f.eks.offentliggøre, at der er tegnetiværksætteraktier i selskabet? SkalErhvervs- og Selskabsstyrelsenfremsende erklæringen til SKAT? SkalErhvervs- og Selskabsstyrelsen påse, at

Lovforslaget er præciseretsåledes, at de først tegnede aktierer iværksætteraktier.Der skal ikke gennemføres tosærskilte kapitalforhøjelser,såfremt nogle aktionærer ikkeønsker at anvende ordningen.Iværksætterselskabetsstatsautoriserede eller registrerederevisor eller advokat skalindsende erklæringen tilErhvervs- og Selskabsstyrelsen,hvoraf det skal fremgå hvilkeaktionærer, der ønsker at anvendeordningen.Erhvervs- og Selskabsstyrelsenforventer ativærksætteraktieordningen på sigtskal indgå i det kommendeejerregistrer.Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Håndværksrådet er positive overforlovforslaget, som har til formål at lettetilvejebringelsen af risikovillig kapital tilsmå og mellemstoreiværksættervirksomheder i Danmark.Overordnet har regeringen taget mangeinitiativer, heraf mange af ikke-skattemæssig karakter for at afhjælpe detproblem, at mange små og mellemstorevirksomheder mangler kapital. Det er dog iden sammenhæng vigtigt, atmyndighederne også efterfølgendeevaluerer virkningen af de mange initiativerog evt. justerer lovgivningen.Effektmålinger skal prioriteres højt –hvilket de danske skattemyndigheder iøvrigt også har gjort de senere år påindsatsområdet, men de mange målingerskal også bruges til at man ”hurtigt” kansadle om og ændre lovgivningen, så den ihøjere grad virker efter hensigten.Iværksætteraktieordningen kan alene ikkeløse finansieringsproblemet hos de mindrevirksomheder i Danmark, men det kan væreet skridt i den rigtige retning. Om et stykketid bør ordningen evalueres.