Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om godtgørelse

og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. – til-

pasninger med henblik på at modvirke utilsigtet anvendelse af

godtgørelsesordningen og tilpasninger på grund af digitalisering

I. Generelt

Lovforslaget blev sendt i høring den 15. februar 2011 med svarfrist den4. marts 2011. Af de hørte myndigheder og organisationer har i alt 20afgivet svar, hvoraf de 13 rummer substansbemærkninger. Høringsover-sigt med angivelse af, hvem der har svaret, er vedlagt som bilag.

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

Overordnet set er der en positiv holdning til digitaliseringen af godtgø-relsesadministrationen og til, at der søges dæmmet op for utilsigtet an-vendelse af godtgørelsesmidlerne.Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Er-hvervsskoler – Lederne, Fag og Arbejde, Landsorganisationen i Dan-mark og Uddannelsesforbundet har alle udtrykt betænkelighed ved for-slaget om at indføre en øvre grænse for, hvor mange gange inden for etkalenderår det er muligt at deltage i den samme uddannelse med godtgø-relse. Der peges således på mulige problemer i forbindelse med certifice-ring og recertificering, ligesom der forudses vanskeligheder i forbindelsemed kurser, der beholder navn og nummer, men skifter indhold elleropdateres og lignende.Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske Er-hvervsskoler – Lederne, Dansk Industri, Fag og Arbejde, Funktionærer-nes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark,Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, Uddannelsesforbundet og Stil-ladsarbejdernes Brancheklub af 1920 er også meget betænkelige ved ind-førelse af en øvre grænse for, hvor mange gange det samlet set er muligtat deltage i uddannelse med godtgørelse inden for et kalenderår. Derhenvises til, at der arbejdes hen imod, at der skal være større sammen-hæng i uddannelsesforløbene, hvorved de typisk bliver længere, lige som

2der er et bredt ønske om, at kontraktuddannelser ikke skal være omfattetaf den foreslåede begrænsning.Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler – Lederne og Dansk Industri erimod at indføre en bestemmelse om, at hvor en arbejdsgiver udbetalerløn under den ansattes deltagelse i uddannelse og derfor indtræder i ret-ten til godtgørelsen, kan godtgørelsen først udbetales, når det er kontrol-leret ved hjælp af e-indkomstregisteret, at der er sket indberetning aflønoplysninger for den periode, hvor uddannelsen har fundet sted.Dansk Erhverv er således bekymret for, at det vil medføre administrativebyrder for arbejdsgiverne, mens Danske Erhvervsskoler – Lederne me-ner, at utilsigtet anvendelse af godtgørelsesordningen kun finder sted iforbindelse med udliciteringer, hvorfor dette bør undersøges nærmere.Dansk Industri finder, at en sådan kontrolforanstaltning vil påvirke allevirksomheder gennem en forringet likviditet, også det store flertal afvirksomheder, der overholder reglerne.Datatilsynet oplyser, at det vil være en forudsætning for adgang til e-indkomstregisteret, at persondatalovens regler overholdes, og det anbefa-les, at adgangen begrænses mest muligt og til så få personer som muligt.Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Er-hvervsskoler – Lederne, Dansk Industri og Landsorganisationen i Dan-mark har forskelligtrettede bemærkninger til forslaget om, at det skalvære muligt for arbejdsgivere, der er forpligtet til at udbetale tilskud tilbefordring til de ansatte eller dække deres udgifter til befordring, at få detoffentlige tilskud til befordring udbetalt til sig. Dansk Erhverv, og DanskIndustri er positive, mens Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne ogLandsorganisationen i Danmark ikke ønsker ændringer. Danske Er-hvervsskoler – Lederne anser en enkel administration for væsentlig.Danske Erhvervsskoler – Lederne, Dansk Industri , Fag og Arbejde,Landsorganisationen i Danmark og Uddannelsesforbundet er negativtindstillet over for forslaget om, at både tilskud til befordring og tilskud tilkost og logi gøres afhængig af, at der er mulighed for at modtage godtgø-relse.Danske Erhvervsskoler – Lederne er tilfredse med, at begrebet ”tabtarbejdsmulighed” foreslås afskaffet, mens Danske Handicaporganisatio-ner ønsker sikkerhed for, at personer i flexjob ikke får forringet deresmuligheder. Fag og Arbejde og Landsorganisationen i Danmark er nega-tivt indstillet og mener, at forslaget vil få den konsekvens, at arbejdsløs-hedsforsikrede uddannelsessøgende stilles dårligere end ikke forsikrede.Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd kan ikke støtte forsla-get om, at det alene skal være muligt at fortsætte en uddannelse medgodtgørelse ud over fratrædelsestidspunktet, hvis en person er blevet sagtop, men ikke, hvis personen selv har sagt op.Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Danske Erhvervsskoler – Bestyrel-serne, Danske Erhvervsskoler – Lederne, Dansk Industri, Funktionærer-

3nes og Tjenestemændenes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark ogRådet for Voksen- og Efteruddannelse udtrykker alle betænkelighed vedforslaget om etablering af en fælles database, specielt ved udgifterne tiletableringen. Datatilsynet bemærker, at databasen skal indrettes, så denlever op til persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsen.

III Undervisningsministeriets bemærkninger

Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere reglerom, at der ikke kan udbetales godtgørelse til en deltager, der tidligere hardeltaget i samme uddannelse flere gange med godtgørelse inden for detsamme kalenderårSom det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget pkt. 2.5.2.1., vil del-tagelse i en uddannelse, der ændres fx som følge af den tekniske udvik-ling. Uddannelser, der skifter indhold, herunder opdateres, får ny kursus-kode, og der er således ikke tale om samme uddannelse. Det fremgårogså af bemærkningerne, at deltagelse i uddannelser, der principielt bi-bringer deltagerne de samme kompetencer, men inden for forskelligematerialetyper som fx træ, metal og plastic, heller ikke vil blive betragtetsom deltagelse i den samme uddannelse.ikke blive betragtet som delta-gelse i den samme uddannelse. Det fremgår også, at deltagelse i uddan-nelser, der principielt bibringer deltagerne de samme kompetencer, meninden for forskellige materialetyper som fx træ, metal og plastic, hellerikke vil blive betragtet som deltagelse i den samme uddannelse.Ved udarbejdelse af nærmere regler i bekendtgørelsesform, som vil ske isamarbejde med arbejdsmarkedets parter, vil der blive taget hensyn tilmyndighedskrav, som kan begrunde fravigelser fra den øvre grænse fordeltagelse i den samme uddannelse med godtgørelse inden for et kalen-derår.Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte en øvre grænsefor det antal uger, for hvilke der kan udbetales godtgørelse til den enkeltedeltager inden for det samme kalenderår.Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets pkt. 2.5.2.2., vil enrække lange uddannelsesforløb blive undtaget fra ugebegrænsningen, ogder er som eksempler nævnt eud+, gvu og forløb for flygtninge og ind-vandrere m.m.. Lovforslagets bemærkninger er ikke udtømmende, og nårder skal fastsættes nærmere regler i bekendtgørelsesform, vil der blivetaget hensyn til, at det skal være muligt at fastlægge en hensigtsmæssiguddannelsesstruktur og gennemføre sammenhængende forløb udenunødige afbrydelser. De kommende bekendtgørelsesregler vil blive udar-bejdet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.Forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at derikke kan ske udbetaling af godtgørelse til arbejdsgivere, før det er konsta-teret, at der er sket lovpligtig indberetning til e-indkomstregisteret aflønoplysninger for den periode, hvori uddannelsen har fundet sted.

4Det er ikke Undervisningsministeriets opfattelse, at dette forslag vil påfø-re arbejdsgiverne administrative byrder, da der er tale om en elektroniskkontrol, som foretages enten af arbejdsløshedskasserne eller af Uddan-nelsesstyrelsen. Denne kontrol kan først foregå i måneden efter, at ud-dannelsen er afsluttet, og det kan medføre en forsinket udbetaling afgodtgørelsen til arbejdsgiverne. Dette reduceres gennem den hurtigerebehandling af godtgørelsesansøgningerne, som det kommende digitalesystem vil medføre.Selv om det er sandsynligt, at utilsigtet brug af godtgørelsesordningenfortrinsvis forekommer i forbindelse med udliciteret undervisning, er detUndervisningsministeriets opfattelse, at det ikke udelukkende er i forbin-delse med udliciteret undervisning, at der sker utilsigtet brug af godtgø-relsesordningen.Datatilsynet vil blive hørt, når der er udarbejdet nærmere regler i be-kendtgørelsesform om kontrol ved hjælp af e-indkomstregisteret.Forslaget om, at tilskud til befordring kan udbetales til en arbejdsgiver,hvis denne er forpligtet til enten at udbetale et beløb, der mindst svarertil det befordringstilskud, som lønmodtageren ellers kunne have fåetudbetalt, eller til at afholde alle udgifter til lønmodtagerens befordring iforbindelse med uddannelsen, og lønmodtageren har godkendt, at tilskudtil befordring sker til arbejdsgiveren.Det er hensigten, at det skal være muligt ved en markering i et felt påansøgningen om godtgørelse og tilskud til befordring at angive, om til-skud til befordring skal udbetales til arbejdsgiveren, så forslaget er admi-nistrativt enkelt. Hvis en lønmodtager er bekymret for, om arbejdsgive-ren er i økonomiske vanskeligheder, kan den pågældende undlade atgodkende, at tilskud til befordring udbetales til arbejdsiveren.Forslaget om, at tilskud til befordring og tilskud til kost og logi gøresafhængigt af, om der er mulighed for at modtage godtgørelse.Det vil betyde et forenklet tilskudssystem at sammenknytte betingelsernefor de tre ydelser. Samtidig forekommer det hensigtsmæssigt at målrettealle tre ydelser mod personer i ordinær beskæftigelse, da midlerne til fi-nansieringen af ydelserne kommer fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.Det bemærkes i øvrigt, at der, specielt for så vidt angår tilskud til befor-dring, er tale om ret små beløb.I visse af høringssvarene nævnes det, at forslaget er problematisk forledige. Dette synspunkt kan Undervisningsministeriet ikke dele, da ledigesiden august 2009 ikke har været omfattet af Undervisningsministerietsregler om godtgørelse, men er overflyttet til Beskæftigelsesministerietsressort. Med dette forslag om at knytte de tre ydelser sammen, afsluttesden proces, der blev indledt i 2009, hen imod at forbeholde godtgørelse,tilskud til befordring og tilskud til kost og logi, til personer i ordinær be-skæftigelse.

5Forslaget om, at begrebet ”tabt arbejdsmulighed” afskaffes.Forslaget går hovedsageligt ud på en sproglig modernisering og medførerikke, at arbejdsløshedsforsikrede bliver dårligere stillet end ikke forsikre-de. Der vil fortsat være et krav om, at der skal ske tilmelding til jobcente-ret som jobsøgende til et højere antal timer end den aktuelle beskæftigel-se, hvorefter det vil være muligt at modtage godtgørelse for mistede sup-plerende dagpenge. Der vil blive udarbejdet nærmere regler i bekendtgø-relsesform.Forslaget om, at det alene skal være muligt at fortsætte en uddannelsemed godtgørelse ud over fratrædelsestidspunktet, hvis en person er ble-vet sagt op, men ikke, hvis personen selv har sagt op.Det er ikke ualmindeligt på området for arbejdsløshedsforsikring, at enperson, der selv har sagt op, er dårligere stillet end en person, der er ble-vet sagt op. En person, der selv har sagt op, har gjort sig selv ledig, ogskal derfor træffe aftale med beskæftigelsesmyndighederne om den nær-meste fremtid.Forslaget om oprettelse af en fælles database.Det er hensigten at finansiere oprettelsen af databasen ved hjælp af mid-ler, som dette lovforslag forventes at indbringe i besparelser. Som detfremgår af lovforslagets pkt. 3, vil oprettelsen af databasen koste 12,3mio. kr. og driften vil koste 2,3 mio. kr. om året. Ved oprettelsen af da-tabasen vil Datatilsynet blive konsulteret.Det er sammenfattende Undervisningsministeriets opfattelse, at der ikkeer grundlag for at ændre lovforslaget på baggrund af de indkomne hø-ringssvar.