Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om føde-

varer, fiskeriloven og lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (Kontrolkampag-

ner, kontrol med kosttilskud, fødevaremyndighedens organisatoriske opbygning, gebyrfinan-

sieret kontrol, digital kommunikation m.v.)

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om fødevarer, fiskeriloven og lov om næringsbrev tilvisse fødevarevirksomheder (Kontrolkampagner, kontrol med kosttilskud, fødevaremyndighedensorganisatoriske opbygning, gebyrfinansieret kontrol, digital kommunikation m.v.)har været i høring i perioden fra den 21. december 2010 til den 14. januar 2011.I det følgende gives et resumé af de indkomne høringssvar opdelt efter emner.Bemærkningerne til høringssvarene er anført med kursiv.Der er modtaget høringssvar fra: Advokatrådet, Bryggeriforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening,Dansk Erhverv, Den Danske Dyrlægeforening, DI Fødevarer, DTU Fødevareinstituttet, Foreningenaf Statsautoriserede Revisorer, Grønlands Selvstyre, Landbrug og Fødevarer, Nutraceutisk Industri,Registrerede Revisorer (FRR), Rigsrevisionen og 3F.Endvidere har Datatilsynet afgivet høringssvar til forslaget.Af de ovenfor nævnte har Advokatrådet, DTU Fødevareinstituttet, Registrerede Revisorer, Forenin-gen af Statsautoriserede Revisorer, 3F og Grønlands Selvstyre anført, at de ikke har bemærkningertil forslaget. Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt, at man ikke ønsker at afgive bemærkninger,da sagen falder uden for DAs virkefelt.

Generelle bemærkninger

Bemærkninger til de enkelte elementer i forslaget

1. Fødevareloven

1.1. Betaling for kampagnekontroller

Til forslagets del for så vidt angår bortfald af næringsbrev ved manglende betaling til kampagne-kontrollen har Landbrug og Fødevarer og Bryggeriforeningen bemærket, at man finder at det umid-delbart findes urimeligt og ude af proportioner, at en for sen eller glemt betaling kan medføre bort-fald af retten til at drive fødevarevirksomhed.En forudsætning for at koble opkrævning af betaling til kampagnekontrollen med opkrævning af be-taling for at være optaget i Næringsbasen – og dermed opnå den mest rationelle administration -er, at der er en ens administration af de to områder. Der er derfor nødvendigt at konsekvensen afmanglende betaling for såvel betaling til kampagnekontrollen som for at være optaget i Næringsba-sen er den samme. Det bemærkes, at der i forslaget netop er samme sanktion for manglende beta-ling for at være optaget i Næringsbasen, hvor der årligt betales 500 kr. pr. næringsbrev, som formanglende betaling til kampagnekontrollen.

Med hensyn til betaling i forbindelse med rykkerprocedure bemærkes det, at der med forslaget erskabt mulighed for, at præcis samme regler for rykning, herunder rykkergebyr og betalingsfrist, kangælde for betaling for kampagnekontrol og betaling for at være optaget i Næringsbasen. Idet belø-bene skal opkræves samlet findes dette at være mest hensigtsmæssigt.Det bemærkes, at der vil blive udsendt erindringsskrivelse til virksomhederne, der måtte have over-set den første opkrævning. Derudover kan en virksomhed som udgangspunkt umiddelbart efter ind-betalingen af det skyldige beløb, blive genoptaget i Næringsbasen og dermed generhverve nærings-brevet. Virksomheder med alkoholbevilling skal dog efter genoptagelsen i Næringsbasen gener-hverve alkoholbevillingen.Det vurderes på den baggrund at forslaget om bortfald af næringsbrev ved manglende betaling tilkampagnekontrollen ikke er ude af proportion.Til forlagets del for så vidt angår betaling for kampagnekontrollen har Dansk Erhverv bemærket, atden foreslåede kombinerede opkrævning er en for simpel model, hvor der vil være et betydeligt an-tal virksomheder, som uretmæssigt er omfattet af betalingen eller fritaget for betaling. Dansk Er-hverv bemærker, at det er et problem, at offentlige virksomheder med den valgte model ikke kom-mer til at bidrage til kampagnekontrollen.Fødevareministeriet skal hertil anføre, at opkrævning af betalingen sammen med betalingen til Næ-ringsbasen er valgt, fordi den ud fra en generel økonomisk betragtning er fordelagtig både for er-hvervet og kontrolmyndighederne, idet det vurderes, at en særskilt og eventuelt branchedifferentie-ret opkrævning af betalingen til kampagnekontrollen ville øge administrationsomkostningerne i engrad som ville udgøre en ekstra belastning for samtlige virksomheder.Til forlagets del for så vidt angår betaling for kampagnekontrollen har Dansk Erhverv desuden be-mærket, at det bør være muligt at tilrettelægge kontrolkampagnerne inden for Fødevarestyrelsenseksisterende budget, idet kontrolfrekvenserne for en række virksomheder er sat ned.Fødevareministeriet kan oplyse, at de ressourcer, der spares ved at nedsætte kontrolfrekvensernefor visse virksomheder ikke indgår i styrelsens budget, idet styrelsens finanslovsbevilling for 2011er beskåret tilsvarende. Endvidere kan oplyses, at det er en forudsætning i fødevareforliget, at kam-pagnekontrollen finansieres af erhvervet.

1.2. Betaling til finansiering af styrket kontrol med kosttilskud

Til forslagets del for så vidt angår betaling til finansiering af styrket kontrol med kosttilskud harNutraceutisk Industri under DI Fødevarer bemærket, at man anbefaler, at det bliver gjort klart at ge-byret pr. anmeldt kosttilskud opgøres pr. kosttilskud og ikke per anmeldelse, idet ikke er ualminde-ligt, at der anmeldes produktændringer flere gange i løbet af året.Fødevareministeriets kan oplyse, at Fødevarestyrelsen er i gang med at fastlægge de nærmere reg-ler for betaling. Disse vil herefter blive oplyst til de berørte brancheorganisationer og virksomhe-der.Dansk Erhverv har bemærket, at det bliver de lovlydige virksomheder, der allerede overholder reg-lerne, der kommer til at betale for de brodne kar såsom uregistrerede virksomheders nethandel, ogDI Fødevarer anfører, at det er udokumenteret og uklart, hvorfor der er behov for yderligere kontrolaf den del af kosttilskudsbranchen, der allerede er omfattet af kontrol.

Sikkerhedskontrollen af kosttilskud er særdeles kompleks og tidskrævende set i forhold til alminde-lige fødevarer. Derfor har den også været vanskelig at gennemføre på et tilstrækkeligt niveau in-denfor de rammer, der ligger for gennemførelsen af ordinære tilsyn. Der foreligger ikke data forantallet af gennemførte ordinære tilsyn, hvor et kosttilskud er udtaget til kontrol af dokumentationfor sikkerhed, ligesom der heller ikke foreligger data for konstaterede lovovertrædelser på detteområde. Det har dog været udmeldingen fra de tilsynsførende, at det indenfor de rammer, der er forgennemførelsen af ordinære tilsyn, ikke har været muligt at udtage andet end et meget begrænsetantal produkter til kontrol af dokumentation for sikkerhed. På Fødevarestyrelsens hjemmeside al-tomkost.dk er det muligt for forbrugerne at finde oplysninger om, hvilke kosttilskud der er registre-ret til markedsføring i Danmark, og som dermed er underlagt Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.Disse oplysninger opfordres forbrugerne til at benytte, når de handler kosttilskud, idet det fremhæ-ves, at de her opnår en større sikkerhed for, at de ikke køber produkter, der udgør en risiko for de-res helbred. Det er målsætningen med den styrkede produktsikkerhedskontrol, at mindst 100 pro-dukter, der er registreret til markedsføring i Danmark, skal udtages til sikkerhedskontrol om året.Dette har Fødevarestyrelsen vurderet at være et acceptabelt niveau set i forhold til den vejledning,der gives til forbrugerne om anvendelsen af registret over anmeldte kosttilskud på altomkost.dk.Til Dansk Erhvervs bemærkning om, at det bliver de lovlydige virksomheder, der kommer til at be-tale for de brodne kar såsom uregistrerede virksomheders nethandel bemærkes, at i det omfang derpåvises overtrædelser begået af ikke- registrerede virksomheder, vil disse efter de almindelige reg-ler om betaling for kontrol komme til at betale for al den ekstrakontrol, som følger af de konstate-rede overtrædelser, ligesom der kan blive tale om retslige sanktioner i form af bøde.

1.3. Gebyrforenkling

Til forslagets del for så vidt angår gebyrforenkling har Rigsrevisionen bemærket, at man forudsæt-ter, at det fortsat vil være muligt at specificere den samlede gebyrregning på de enkelte gennemførtekontroller i regnskabet.Fødevareministeriet kan oplyse, at forenklingen af Fødevarestyrelsens gebyradministration ikke vilmedføre ændringer overfor de enkelte virksomheder i forhold til specificering af betalingen for kon-trollen.

1.4. Ophævelse af § 47

Dansk Erhverv mener grundlæggende, at Fødevarestyrelsen må organisere sig, som den finder mesthensigtsmæssigt. Det er dog meget væsentlig, at man ved evt. ændret organisering, sikrer sig, atvirksomhedernes klagemuligheder ikke svækkes. Den Danske Dyrlægeforening anfører, at derved ophævelse af § 47 i fødevareloven bør indføres en anden bestemmelse, som sikrer den lokaleforankring. En yderligere centralisering af Fødevarestyrelsen vil svække beredskabet, belaste infra-strukturen og mindske berøringsfladen til virksomhederne. Bryggeriforeningen støtter forslaget omat etablere Fødevarestyrelsen som en enhedsorganisation, under forudsætning af, at Fødevare- ogVeterinærklager (SFV) fortsætter som en klagemyndighed, der er uafhængig af Fødevarestyrelsen.Landbrug & Fødevarer er enige i, at den lovmæssige binding til en bestemt organisering af Fødeva-restyrelsen, som den fremgår af § 47, i dag formentlig mest er af historisk interesse. DI Fødevarersynes, at ophævelsen af § 47 er en god idé, da det giver nemmere muligheder for fremtidige forbed-ringer/tilpasninger af organisationen.Mht. klagesagsbehandling og SFV bemærkes, at det, som det fremgår af bemærkningerne til lov-forslaget, pkt. 3.2.2., som led i det 4-årige forlig af 28. juni 2010 på fødevareområdet forudsættes,at SFV fortsætter uændret.Fsv.ang. Fødevarestyrelsens lokale forankring bemærkes, at det ikke er hensigten med ophævelsenaf § 47at opgive den lokale forankring. Det bemærkes i den forbindelse, at der allerede i dag in-denfor rammerne af den gældende § 47 er mulighed for, at man til en vis grad omstrukturerer Fø-3

devarestyrelsen og ændrer på opgavefordelingen mellem hovedkontor og regioner. Det overordne-de hensyn bag forslaget om ophævelsen af bestemmelsen er at åbne mulighed for at etablere Føde-varestyrelsen som én samlet myndighed, hvor den gældende bestemmelse med bemærkninger forud-sætter en struktur med to myndighedsniveauer.

2. Fiskeriloven

2.1. IUU

Til ændringslovforslaget § 2, nr. 3 har DI Fødevarer bemærket, at hjemmelen til at opkræve gebyretnetop først kan og bør indføres, når følgende punkter er indfriet:1. Der er gennemført og iværksat et fuldt elektronisk system til godkendelse og verifikation af cer-tifikaterne.2. Det er sikret, at der kun opkræves betaling for de certifikater, der rent faktisk kontrolleres, veri-ficeres og meddeles virksomhederne af myndighederne.3. Det er afdækket oplyst og sikret, at eventuel opkrævning af gebyret i Danmark ikke stiller osringere end vores konkurrenter i andre EU-lande.4. Det er gennemregnet vedrørende tidsforbrug og ressourcetræk for certifikater ganget op med detsamlede antal forventede certifikater.5. Det er afklaret, hvorvidt eventuel betaling skal ske pr. enkeltcertifikat, samlecertifikat, proces-statement, pr. dokument eller pr. forsendelse, herunder også betaling for certifikater, der blothenviser til grupper af fartøjer (men ikke enkelt-fangster).6. Vi er på langt mere sikker grund med, hvordan vi håndterer regelsættet, da der fortsat herskerstor usikkerhed om basale bestemmelser og håndteringen i praksis. Der er fortsat store spørgs-mål om, hvornår, hvad og hvilken dokumentation der skal foreligge i hvilke situationer. Vi kanikke betale afgifter for dokumentation og kontrol, hvorom der fortsat består væsentlig usikker-hed. Gebyrets ”genstand” skal kendes med sikkerhed, ellers risikerer vi et utal af afklarings-spørgsmål og klager.Regeringen har besluttet, at omkostningerne ved den EU-foreskrevne kontrol af, at der ikke omsæt-tes fisk og fiskevarer, der er tilvejebragt ved IUU-fiskeri skal gebyrfinansieres. Gebyret skal dækkeudgifterne ved kontrol ved import - herunder direkte landing - fra tredjelande samt reeksport tiltredjelande.Fødevareministeriet er i gang med at etablere en IT-løsning til varetagelse af samtlige dokument-flows i IUU-kontrollen. Systemet ventes taget i drift ved udgangen af 1. halvår af 2011. Ibrugtag-ning af det elektroniske system på hhv. import- og reeksportområdet er imidlertid ikke forudsætningfor at kunne etablere gebyrfinansiering af kontrollen fra 1. januar 2011. For at opfylde Danmarksforpligtigelser i henhold til forordningen er det nødvendigt at iværksætte en forbedret kontrol, selv-om IT-systemet endnu ikke er på plads. Derfor vil der blive udført en gebyrfinansieret manuel IUU-kontrol i 1. halvår af 2011.2010 har været en indkøringsperiode, hvor en række fortolkningsspørgsmål vedr. IUU er blevet af-klaret. De spørgsmål, som endnu ikke er afklarede, vurderes ikke at være af væsentlig betydning forkontrolomfanget og dermed kontroludgifterne. Erfaringer og afklaringer fra 2010 har været ind-draget i arbejdet med kontrolmodellen for 2011. Det er i den forbindelse afklaret, at der er tale omet gebyr pr. kontrolleret fangstattest, dvs. for eksempel for samlecertifikater, der indeholder en ræk-ke fangstattester, vil der blive opkrævet gebyr for hver kontrolleret fangstattest.En gebyrordning skal hvile (set over 4 år) i sig selv, så gebyrbetalingen ikke bliver dyrere end res-sourcetrækket. Gebyrordningen vil løbende blive evalueret og tilpasset eventuelle ændringer i for-udsætningerne.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Institution: Fødevarestyrelsen

Kontor/initialer:

Sagsnr.:

Dato: