Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 – Grøn Vækst), som hermedbesvares.

Spørgsmål nr. 14 (L 165)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. april 2011 fra DANVA, jf.L165 - bilag 7.

Svar

A. Årlige udbetalingerDANVA foreslår en engangserstatning til grundejeren for 25 m.beskyttelseszone rundt om vandboringer i stedet for en årlig udbetaling pga.af ekstra administrationsbyrde ved disse både for landmanden ogvandselskaberne.Jeg skal bemærke, at når det er foreslået, at kompensation for udvidelse afbeskyttelseszonen fra 10 til 25 meter omkring vandboringer gives som enløbende årlig kompensation, skyldes det et ønske om, at der kun skal giveskompensation for mistet indtjening på de arealer, der løbende er omfattet afanvendelsesrestriktioner. Det indebærer således, at erstatning vil ophøre vedlukning af boringer, hvorved det sikres, at der ikke genneméngangserstatninger allerede er givet store erstatninger for tab, der alligevelikke vil optræde.Forslaget om en årlig kompensation er desuden begrundet i, at det årligt vilmedføre en relativt lille kompensation, som selv for små forsyninger ikke vilpåvirke vandprisen i nævneværdigt omfang. Endvidere vil der ikke skullebetales store éngangsbeløb ved etablering af nye boringer. For at nedbringede administrative byrder påtænker Miljøministeriet at udfærdigeansøgningsblanketter og fornyelsesblanketter, som samtidig indeholderafkrydsningsfelter for de krævede tro- og love erklæringer i forhold til støtteefter EU’sde minimis-regler.Det er i denne sammenhæng forudsat, at vandværkernes/vandselskabernesadministration det første år i gennemsnit vil andrage ca. 1 time pr. boring.Når kravet om kompensation hermed er registreret ivandværkernes/vandselskabernes administration, forudsættes det at være

relativt enkelt at håndtere fornyelser ind i de følgende år, idetvandværkerne/vandselskaberne i forvejen har kendskab til driften afvandindvindingsanlæggene.Den samlede udgift til årlig kompensation på 429 kr. pr. boring ogadministration heraf er det første år skønnet til hhv. 2,145 mio. kr. og 2,75mio. kr. eller i alt ca. 4,9 mio. kr. De følgende år vurderes udgifterne i alt atandrage ca. 2,4 mio. kr. Selv for husstande, der får vand fra mindrevandværker vil den årlige kompensation næppe overstige 20 kr. om året.Til sammenligning kan en éngangserstatning (med udgangspunkt i enrealrentesats på 4 %) beregnes til 10.725 kr. pr. boring og den samlede udgiftvurderes til 56,4 mio. kr. inklusive administrative omkostninger. Forhusstande, der modtager vand fra mindre vandværker, kan dette resultere ien ekstraudgift i kompensationsåret på mere end 1.000 kr.B. Sagsbehandling i forhold til maksimumstøttegrænsenDANVA spørger om afkrævning af tro og loveerklæring ikke er enmyndighedsopgave.Jeg kan oplyse, at godtgørelsesordningen, der indgår i dette lovforslag, afEU-Kommissionen er blevet fastlagt som værende statsstøtte. Dagodtgørelsen derfor skal gennemføres somde minimis-støttegælderforordning 1535/2007 om anvendelse af EF-Traktatens artikel 87 og 88 påde minimis-støttetil produktion af landbrugsprodukter.Ifølge forordningen skal medlemsstaten indhente en erklæring om, at detstøttebeløb, der er ydet modtageren, ikke overskrider støtteloftet på 7.500EURO (ca. 56.000 kr.) over en 3-årig periode. Såfremt loftet overskrides,skal medlemsstaten sikre sig, at den støtte, der overskrider loftet, anmeldestil Kommissionen eller tilbagebetales af modtageren.Det vurderes ikke at være i strid med forordningen, at en privat virksomhedkan afkræve selve tro og love erklæringen fra grundejeren, så længe, at selvehåndhævelsen af forordningen foretages af en officiel myndighed. I dettetilfælde vil ordningen blive konstrueret, så der ved bekendtgørelse fastsætteset krav om, at vandforsyningen skal afkræve en tro og love erklæring fragrundejeren om, at denne ikke overskrider støtteloftet ved at modtagegodtgørelsen på de 429 kr. I det tilfælde, at vandforsyningen kan konstatere,at støttemodtager har overskredet støtteloftet, hvilket kun forventes at ske iganske få tilfælde, skal dette indberettes til Miljøministeriet, der herefter stårfor selve håndhævelsen af forordningen. Hermed efterleves forordningen.

C. Udbetaling af støtte i tilfælde, hvor der foreligger en eksisterende aftaleDANVA spørger, om der skal udbetales et årligt kompensationsbeløb forarealer, hvorom der allerede er indgået en aftale og udbetalt enengangskompensation, eller hvor der foreligger en aftale om miljøvenligdriftsform.Jeg kan oplyse, at det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til §6, nr. 3, at der foreslås indført en årlig økonomisk godtgørelse til degrundejere, der omfattes af det 15 meter udvidede pesticid-, dyrknings- oggødningsfri bælte omkring et vandindvindingsanlæg, som følge af forbuddeti den foreslåede § 21 b.Der er i lovforslaget ikke taget stilling til, om udbetaling også skal ske tilgrundejere, som allerede har modtaget kompensation i forbindelse medindgåelse af en frivillig aftale om bestemte dyrkningsrestriktioner ellermiljøvenlig drift af arealet.Har grundejeren modtaget engangskompensation i forbindelse medetableringen af den fysiske sikringszone, dvs. de første 10 meter omkringboringen, skal grundejeren modtage kompensation for udvidelsen af deyderligere 15 meter.Såfremt der grundet en frivillig aftale mellem grundejeren ogvandværket/vandselskabet allerede eksisterer tilsvarendedyrkningsrestriktion, som fastsat i den foreslåede § 21 b, dvs. ingen dyrkningog anvendelse af pesticider og gødning i det udvidede areal, og grundejerenhar modtaget kompensation herfor, skal grundejeren ikke modtage en årligkompensation, som foreslået i § 6, nr. 3. Et ændringsforslag herom vil blivefremsat.Endvidere vil tro og love erklæringen blive tilpasset herefter. Dvs.grundejeren skal i tro og love erklæringen oplyse, at han for det pågældendeareal i forbindelse med en frivillig aftale ikke allerede har modtagetkompensation.D. Flere lodsejere inden for 25 meter zonenDANVA spørger til, hvordan kompensationen skal udbetales i tilfælde afflere lodsejere inden for de 25 omkring den samme vandboring.Jeg kan hertil tilføje, at det fremgår af lovforslagets specielle bemærkning til§ 6, nr. 3 (side 36), at ”Den årlige kompensation udbetales pervandindvindingsanlæg, der omfattes af § 21 b,…(…).” Herved skal forstås,at der kun kan udbetales én årlig kompensation per vandindvindingsanlæg.Der bliver derfor f.eks. ikke udbetalt to gange årlig kompensation såfremt togrundejere har hver sin matrikel inde i en beskyttelseszone, men hvor denene grundejers matrikel f.eks. kun går 5 meter ind i beskyttelseszonen.

Godtgørelsen udbetales derfor kun til den grundejer, der har anlægget fysiskbeliggende på sin matrikel.Da kompetencen til at træffe afgørelse om udbetalingen af godtgørelsendelegeres til vandforsyningerne, er det derfor op til den enkeltevandforsyning at afgøre hvilken matrikel det pågældendevandindvindingsanlæg hører til.E. Hvordan defineres et vandforsyningsanlæg?DANVA spørger til definitionen af det vandindvindingsanlæg, som de 25 mbeskyttelseszone skal omkranse.Jeg kan oplyse, at med forslaget til § 21 b i miljøbeskyttelsesloven, foreslåsdet, at anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssigeog offentlige formål ikke må foretages inden for en radius på 25 meter fra etvandindvindingsanlæg, der indvinder vand til et almentvandforsyningsanlæg.Et vandindvindingsanlæg omfatter boringer, brønde og andre anlæg tilindtagning af vand og endvidere vandbehandlingsanlæg og anlæg tiludpumpning fra behandlingsanlæg, herunder eventuelle rentvandsbeholdere.Der kan være særlig risiko for en umiddelbar forurening vedvandindvindingsanlæg, fordi oppumpning af grundvand kan skabe”undertryk” tæt på den enkelte boring og derved trække overfladenært vandhurtigt ned gennem jorden. Anvendelse af pesticider og gødskning inærheden af et vandindvindsanlæg udgør derfor en særlig risiko forgrundvand og drikkevand. Da der ikke kan etableres et undertryk omkringvandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg,herunder rentvandsbeholdere, vil disse ikke være omfattet af bestemmelsen.Boringer anses for den mest brugte form for vandindvindingsanlæg i forholdtil indtagning af vand til et alment vandforsyningsanlæg.Efter den foreslåede bestemmelse bliver der etableret et samletbeskyttelsesområde på 25 meter omkring en boring, der indvinder vand til etalment vandforsyningsanlæg. Der er tale om en 15 meter udvidelse af deneksisterende fysiske sikringszone på 10 meter. Der vil være tale om et 25meters beskyttelsesområde omkring hver boring. Et 25 metersbeskyttelsesområde kan, når flere boringer er placeret tæt på hinanden på enkildeplads, overlappe hinanden. Kompensationen på 429 kr. udbetales perboring uanset om beskyttelsesområderne overlapper hinanden. Dvs. er der påen kildeplads 3 boringer, som et vandforsyningsanlæg indvinder fra, skalvandforsyningen betale kompensation for de 3 boringer, dvs. 1.287 kr.F. Offentlige arealer

DANVA anfører, at det ikke er rimeligt, at staten og kommuner kan opkræveerstatning for arealer udlagt til offentlige formål, og anfører, at dette børudgå af lovforslaget.Jeg kan oplyse, at arealer, hvorpå et vandindvindingsanlæg er placeret, ikkenødvendigvis er udlagt til offentlige formål. Kommunen eller staten kanprincipielt dyrke jorden på et af kommunen eller statens ejet areal eller havebortforpagtet arealet til en forpagter. Kommunen eller staten vil derfor kunnehave et driftsøkonomisk tab i forbindelse med forbuddet mod ikke at dyrke,gøde eller sprøjte arealet omkring et vandindvindingsanlæg. Derfor skalkommunen og staten kunne ansøge om godtgørelse.