Spørgsmål nr. 13 (L 165)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 1. april 2011 fra Landbrug &Fødevarer, jf. L 165 - bilag 6.

Svar

A.Landbrug & Fødevarer anfører, at der i forbindelse med begrænsningen afklageadgangen vedr. vandplanerne kan opstå situationer, hvor borgere ellervirksomheder vil blive berørt af de endelige vandplaner pga. ændringergennemført efter høringsfasen, fx hvis der efter revision pålægges ændretvandløbsvedligeholdelse på arealer, der ikke var med i høringsudkastet. L&Fspørger, om borgere eller virksomheder i sådanne situationer får mulighedfor at komme med indsigelser.Jeg kan oplyse, at det fremgår af miljømålslovens § 30, at hvis der iforbindelse med vedtagelsen af den endelige vandplan foretages ændringer iforhold til høringsforslaget, som på væsentlig måde berører andre borgereend dem, der ved indsigelse har foranlediget ændringen, kan vedtagelsen afplanen ikke ske, før de pågældende har haft lejlighed til at udtale sig. Entilsvarende regel for så vidt angår Natura 2000-planer findes i lovens § 45,stk. 2.B.Landbrug & Fødevarer nævner, at i forbindelse med udsendelse afvandplanerne i høring i oktober 2010 blev det efter foreningens opfattelsefastslået, at ændret vedligeholdelse af vandløb ikke kun dækker over ophørmed eller reduktion af vedligeholdelse, men også over ændretgrødeskæringsteknik eller lign. Men lovforslaget opretholder den snævrereopfattelse. Landbrug & Fødevarer finder, at det bør præciseres, at det er

muligt at foretage ændringer som fx ændret grødeskæringsteknik medhenblik på at sikre afvanding og miljø bedst muligt.Hertil kan jeg oplyse, at vandløbsloven, som den er i dag, ikke er til hinderfor, at vandløbsmyndigheden går over til at anvende en andengrødeskæringsteknik end hidtil, når blot de hidtidige og i vandløbsregulativetfastsatte vedligholdelsesterminer overholdes. Vandløbsregulativerne ernormalt ikke så detaljerede, at dette vil kræve ændring af regulativet.De ændringer af vedligeholdelsen, som kan udløse kompensation ifølgelovforslaget, er dem, der kræver en ændring af regulativet, for at denændrede vedligeholdelse kan iværksættes.Landbrug & Fødevarer nævner desuden, at det af lovforslaget fremgår, at enlodsejer fremadrettet kan få tilpasset kompensationen, hvis konsekvenserneved ændret vandløbsvedligeholdelse viser sig at være større end førstantaget, mens han skal betale tilbage, hvis konsekvenserne viser sig at væremindre end først beregnet. Der er altså ikke symmetri i reglerne.Jeg er enig med Landbrug & Fødevarer i, at bemærkningerne tillovforslagets § 3, nr. 4, kan læses sådan, som Landbrug & Fødevarernævner. En sådan ordning har imidlertid ikke været tilsigtet. Ordningen vilblive administreret, så både ekstrakompensation og mindrekompensation vilske fremadrettet.C.Landbrug & Fødevarer anfører, at en årlig kompensation, som lovforslagetlægger op til, ikke altid er den optimale løsning for vandværk og lodsejer iforhold til administration, bevilling m.m. Landbrug & Fødevarer anfører, atdet bør slås fast, at det også er muligt at indgå aftaler om salg af arealet ellermodtage en engangserstatning.Grøn Vækst lovforslaget regulerer ikke direkte mulighederne for, at envandforsyning/vandselskab og en lodsejer kan indgå aftale om salg af de 25meter beskyttelseszoner omkring vandboringen tilvandforsyningen/vandselskabet.Der er ikke noget til hinder for, at vandselskabet erhverver arealer fra enlodsejer. Hvis vandselskabet er omfattet af vandsektorloven forudsætterdette imidlertid, at erhvervelsen kan holdes inden for rammerne af detpågældende vandselskabs prisloft. Der vil i denne sammenhæng være taleom en investering, hvor udgiften skal kunne finansieres inden for rammerneaf de investeringstillæg, der følger af de historiske afskrivninger eller af enekstraordinær effektiviseringsgevinst. Erhvervelse vil altid skulle ske påeffektive og markedsmæssige vilkår.

Under hensyn til, at lovforslaget indebærer et forbud mod dyrkning,sprøjtning og gødskning i 25 meter beskyttelseszonen og enkompensationsordning, hvorefter lodsejeren kompenseres for mistetindtjeningsmulighed i forbindelse med udvidelsen af zonen fra 10 meter til25 meter, vil det i forhold til vandsektorloven skulle vurderes, omvandselskabets indgåelse af en aftale om overtagelse af de 25 meter nu ogsåkan siges at være på effektive og markedsmæssige vilkår. Formålet vedrådighedsindskrænkningen, dvs. beskyttelse af arealet nær boringen,opfyldes allerede ved etableringen af beskyttelseszonen med hjemmel ilovgivningen.En éngangserstatning vil (med udgangspunkt i en realrentesats på 4 %)kunne beregnes til 10.725 kr. pr. boring og den samlede udgift vurderes til56,4 mio. kr. inklusive administrative omkostninger. For husstande, dermodtager vand fra mindre vandværker, kan dette resultere i en ekstraudgift ikompensationsåret på mere end 1.000 kr.Til sammenligning skønnes den samlede udgift til årlig kompensation på 429kr. pr. boring og administration heraf det første år at udgøre hhv. 2,145 mio.kr. og 2,75 mio. kr. eller i alt ca. 4,9 mio. kr. De følgende år vurderesudgifterne i alt at andrage ca. 2,4 mio. kr. Selv for husstande, der får vand framindre vandværker vil den årlige kompensation næppe overstige 20 kr. omåret.Når det er foreslået, at kompensation for udvidelse af beskyttelseszonen fra10 til 25 meter omkring vandboringer gives som en løbende årligkompensation, skyldes det et ønske om, at der kun skal gives kompensationfor mistet indtjening på de arealer, der løbende er omfattet afanvendelsesrestriktioner. Det indebærer således, at erstatning vil ophøre vedlukning af boringer, hvorved det sikres, at der ikke genneméngangserstatninger allerede er givet store erstatninger for tab, der alligevelikke vil optræde.Forslaget om en årlig kompensation er desuden begrundet i, at det årligt vilmedføre en relativt lille kompensation, som selv for små forsyninger ikke vilpåvirke vandprisen i nævneværdigt omfang. Endvidere vil der ikke skullebetales store éngangsbeløb ved etablering af nye boringer.D.Landbrug & Fødevarer anfører, at det af lovforslaget fremgår, at der ydes enårlig godtgørelseper vandindvindingsanlæg.Landbrug & Fødevarer anfører,at dette kan blive et problem, hvis et vandindvindingsanlæg består af flereboringer og ønsker et ændringsforslag således, at der ydes godtgørelse pervandboring.

Med forslaget til § 21 b i miljøbeskyttelsesloven, foreslås det, at anvendelseaf pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentligeformål ikke må foretages inden for en radius på 25 meter fra etvandindvindingsanlæg, der indvinder vand til et almentvandforsyningsanlæg.Jeg kan præciserende oplyse, at begrebet vandindvindingsanlæg omfatterboringer, brønde og andre anlæg til indtagning af vand og endviderevandbehandlingsanlæg og anlæg til udpumpning fra behandlingsanlæg,herunder eventuelle rentvandsbeholdere.Det vil sige, at ét vandindvindingsanlæg er én boring. Etvandindvindingsanlæg kan ikke have flere boringer.Kompensationen efter den foreslåede § 64 c vil således blive udbetalt pr.vandindvindingsanlæg, dvs. pr. boring.

E.Landbrug & Fødevarer anfører, at da formålet med den 25 mbeskyttelseszone om vandboringer er at begrænse påvirkningen frapesticider, bør det være muligt for økologer at blive fritaget fordyrkningsforbuddet.Jeg finder, at en eventuel undtagelse ikke med rimelighed kun skulle kunneomfatte økologisk landbrug, da konventionelle jordbrugere jo også kan haveboringer beliggende på arealer, hvorpå der ikke sprøjtes med pesticider,f.eks. græsarealer. Derfor vil en mulighed for dyrkning også skulle gældedisse jordbrugere. En opdeling inden for de konventionelle jordbrugere viladministrations- og kontrolmæssigt blive meget byrdefuld. Desuden harøkologiske jordbrugere også mulighed for at benytte visse godkendtepesticider.Dette lovforslag sikrer at såvel den konventionelle som økologiskejordbruger kan få udbetalt godtgørelsen på 429 kr. pr. boring. Der er derforikke grundlag for at fritage økologer for dyrkningsforbuddet.Grundejeren har endvidere ret til at modtage kompensation, som fastsat i denforeslåede § 21 b, i tilfælde af, at der foreligger en frivillig aftale mellemgrundejeren og vandværket/vandselskabet om samme eller lignendedyrkningsrestriktion.