L 122 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 6: Henvendelse af 6/2-11 fra Ingrid og Karsten Rosendal, Frankrig

Til folketingets skatteudvalgVedr.L 122 Forslag til lov om ændring af lov om opsigelse afdobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Danmark og henholdsvis Frankrig ogSpanien.Vi er et ældre pensionist-ægtepar (Ingrid 69 år og Karsten 72 år), der siden d. 1. februar2008 har boet i Frankrig.Gennem de sidste 3 år har vi talrige gange skrevet til folketingets skatteudvalg om densituation, vi efterhånden befinder os i, idet vi siden den 1. januar 2009 har betalt skatbåde til Frankrig og Danmark (dobbelt skat).Kort fortalt er vor historie således:I juli 2006 købte vi et ældre hus i Frankrig, som vi de følgende år renoverede medhenblik på, at det kunne anvendes til helårsbeboelse, når vi blev pensionerede. Den1.februar 2008 flyttede vi ind i huset.I august 2007 blev vort hus i Varde sat til salg. Huset blev solgt d. 18. september 2007med overtagelse pr. 1.februar 2008, hvor Ingrid ville blive pensioneret.Inden vi flyttede til Frankrig, var vi bekendt med, at der i oktober 2007 var fremsatlovforslag om”bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellemDanmark og Frankrig".Lovforslaget bortfald på grund af udskrivelse af folketingsvalg,men blev genfremsat den 28. november 2007 og vedtaget den 22. januar 2008, en uge førvi flyttede til Frankrig.På trods af at vi ikke var omfattet af overgangsreglerne i den vedtagne lov, fastholdt vivor beslutning om at flytte til Frankrig i tillid til, at de bemærkninger, der blev fremsat afskatteministeren og de politiske ordførere i forbindelse med behandling af lovforslaget,ville stå til troende, nemlig ”atingen personer skulle komme i økonomisk klemme”.Vihavde i øvrigt ikke noget alternativ, da vort hus i Varde var solgt til overtagelse den 1.februar, således at vi efter denne dato ikke havde noget sted at bo i Danmark.For at være på den sikre side havde vi også kontaktet SKAT for at få oplyst, hvilkeøkonomiske konsekvenser en eventuel opsigelse af overenskomsten ville få for os.SKAT oplyste, at vi aldrig ville komme til at betale dobbelt skat, det var der ingenregeringer, der kunne holde til (hvilket dog senere har vist sig at være forkert). Hvis detskulle gå så galt, at vi skulle betale skat både til Danmark og Frankrig, ville der være enkreditregel, svarende til ligningslovens § 33, der sikrede mod dobbeltbeskatning. Vi varsåledes bekendt med, at vi kunne komme til at betale en skat, svarende til dansk skat.I perioden efter Danmarks opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten begyndte vidog at blive ret bekymrede for vores økonomiske situation, idet det ikke så ud til, at derville komme en ny aftale mellem Danmark og Frankrig, men hver gang vi henvendte ostil myndigheder og foreninger, fik vi at vide, at Frankrig var i gang med at lave enkreditregel,svarende til ligningslovens § 33. Ydermere måtte vi i februar, maj og august

2010 betale henholdsvis à conto og slutskat til de franske skattemyndigheder forskatteåret 2009, uagtet vi gjorde indsigelse herover til skattemyndighederne og oplystedem om, at vi allerede betalte fuld skat til Danmark. Hvis vi ikke betalte, ville viyderligere blive pålagt at skulle betale 10 % mere. Herudover blev vi i november 2010afkrævet 12,1 % i socialskat. Vi har altså siden den 1. januar 2009 betalt skat af vorepensioner både til Danmark og til Frankrig.Vi fik derfor et chok, da vi i august måned 2010 så, at den franske Bulletin af 2. august2010 ikke indeholdt en kreditregel for pensioner, hvilket bevirkede, at vi medtilbagevirkende kraftskulle betale dobbeltskat fra 1. januar 2009.Vi havde således ikke haft en reel chance for at undgå den økonomiske situation, som vinu var havnet i. Vore planer om at flytte til Frankrig var tilrettelagt længe før lovforslagetblev fremsat. Og de økonomiske konsekvenser er først kommet for en dag 1½ år efter atloven blev vedtaget.Nu, her i februar 2011, står vi i den situation, at vi skal betale 1. rate af fransk skat foråret 2010 og derefter betale 2. og 3. rate i maj og august samt socialskat i november.Denne økonomiske uholdbare situation gør, at vi ikke længere har råd til at bo her iFrankrig. Vi har nu ydermere fået at vide, at vi i Frankrig skal betale skat af vorbruttoindkomst, hvilket betyder, at vor marginalskat kommer op på over 100 %. Det harvi ikke råd til, og man skal vist være ret velhavende for at kunne klare en sådan skat.Vi kan godt forstå og acceptere at skulle betale, hvad der svarer til dansk skat, men hvispolitikerne tror, at vi gennem årene bevidst har unddraget os dansk skat for derefter, nårvi blev pensionerede, flytte til udlandet for at søgeskattely,må vi gøre opmærksom på,at det ikke er tilfældet. Vore pensioner hidrører ikke fra store ratepensioner m.m., som vihar fået nedslag i den danske skat af, men almindelig pensioner, som vi har i kraft af voreansættelsesforhold i stat, amt og kommune, hvor vi ikke har haft indflydelse på, at nogetaf vores løn blev tilbageholdt til hensættelse i pensionskasser.Den gang vi flyttede til Frankrig, skete det med henblik på, at kunne tilbringe vor tredjealder her og blive boende i Frankrig i vore sidste år. Vi har været glade for at bo her og viville gerne være blevet boende. Men med den skattemæssige situation vi er kommet i, måvi erkende, at vi ikke magter at betale fuld skat af vores indtægt til både Danmark ogFrankrig, således at vi kommer op på at skulle betale en marginalskat på mere end 100%.Samtidig er vi kommet op i en alder, hvor det er overordentligt vanskeligt for os at skulleflytte endnu en gang. Hertil kommer, at de økonomiske vilkår er ændret afgørende sidenvi købte vort hus i Frankrig i 2006. Priserne på fast ejendom er faldet betydeligt og vi harformentlig ikke råd længere, til at anskaffe os en bolig i Danmark af en standard svarendetil den, som vi flyttede fra i 2008.Vi må desværre erkende, at man ikke kunne stole på det, politikerne udtalte i forbindelsemed behandling af opsigelse af dobbeltbeskatningsaftalen og vor respekt over for detdanske folkestyre må siges at være dalet betydeligt i løbet af de 3 år, der er passeret.