L 12 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 17: 1. udkast til betænkning

Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug(Ændring af reglerne om udledning af ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse afoffentligheden m.v.)[af miljøministeren (Karen Ellemann)]1. ÆndringsforslagMiljøministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovforsla-get.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2010 og var til 1.behandling den 12. oktober 2010. Lovforslaget blev efter 1.behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægnings-udvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen væretsendt i høring, og miljøministeren sendte den 4. december2009 dette udkast til udvalget, jf. MPU [folketingsåret2009-10] alm. del – bilag 191. Den 6. oktober 2010 sendtemiljøministeren de indkomne høringssvar og et notat heromtil udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtagetskriftlige henvendelser fra:Landbrug og Fødevarer ogPeder Gasbjerg, Brande.Miljøministeren har over for udvalget kommenteret deskriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har Landbrug og Fødevarer mundtligt over forudvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget:SpørgsmålUdvalget har stillet 100 spørgsmål til miljøministeren tilskriftlig besvarelse, som denne har besvaret.3. Udtalelse fra miljøministerenMiljøministeren har over for udvalget oplyst:1. Afgrænsning af ammoniakfølsom kategori III-naturAfgrænsningen af den ammoniakfølsomme natur, der i be-mærkningerne til forslaget omtales som »kategori III natur«,skal ske på følgende måde:Kommunen skal konkret vurdere, om et område er beskyt-tet som kategori III-naturtype ud fra de nedenstående ret-ningslinjer, og kan i den forbindelse inden for lovforslagetsrammer fastsætte krav, der beskytter naturtypen tilstrækkeligt.Som kategori III natur forstås heder, moser og overdrev,som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, men somikke er omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, somkategori I eller II natur. Kategori III natur omfatter yderligereammoniakfølsomme skove, der er beliggende uden for inter-nationale naturbeskyttelsesområder.I den forbindelse defineres »skov«, som arealer der er mereend 20 meter brede, større end ½ hektar og bevokset med træ-er, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne ensluttet skov af højtstammede træder. Denne definition er ioverensstemmelse med definitionen af en skov efter skovlo-ven.

En skov skal imidlertid også være ammoniakfølsom for atbeskyttes som kategori III-natur. Et skovområdes ammoniak-følsomhed afhænger primært af jordtype, skovhistorie ogartsindhold, og ikke af om det er nåle- eller løvskov.En skov skal betegnes som ammoniakfølsom når– der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesordenmere end ca. 200 år), så der er tale om gammel »skov-jordbund«, eller– skoven er groet frem af sig selv på et naturareal, f.eks.tidligere hede, mose eller overdrev så jordbunden ikke harværet dyrket mark inden for en periode svarende til pe-rioden for gammel »skovjordbund« (dvs. i størrelsesordenmere end ca. 200 år), eller– der i skoven er forekomst af naturskovsindikerende artereller gammelskovsarter, som er medtaget på listen overarter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligtværdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.Når et område er afgrænset efter ovenstående kriterier somet ammoniakfølsomt område (heder, moser og overdrev ogammoniakfølsom skov), skal kommunen endvidere inddragealle følgende 4 kriterier i vurderingen af, om der skal stilleskrav til den maksimale merdeposition:1) Det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, her-under særligt om det aktuelle ammoniakfølsomme na-turområde er omfattet af kommuneplanens udpegning afsærlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljø samt kommuneplanens ret-ningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteres-serne, de rekreative interesser og de kulturhistoriskeinteresser,2) om det aktuelle område er omfattet af fredning, handle-plan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats,3) det aktuelle naturområdes naturkvalitet og4) kvælstofbidrag til området fra andre kilder (f.eks. mark-bidrag), herunder for så vidt angår skove om de gødskes.Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbesty-relsen alene skal stille krav til en maksimal kvælstof-merde-position, hvis området er omfattet af en af de ovennævnteudpegninger i kommuneplanen, er omfattet af fredning, hand-leplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsats og/ellerhar en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra hus-dyrbruget ikke er helt uvæsentligt i forhold til den påvirkningaf næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder.2. Ændring af udnyttelsesfristen, jf. lovens § 33, stk. 1L 12, bilag 7, modtaget af udvalget den 15. november 2010,vedrører ændring af udnyttelsesfristen i lovens § 33, stk. 1.Nærværende betænkningsbidrag har alene til hensigt at rede-gøre for reglens anvendelse for tilladelser og godkendelsermeddelt før lovens ikrafttræden og på denne måde suppleredet allerede fremsendte ændringsforslag.Med ændringsforslaget bliver der tilføjet en sætning som4. pkt.: »Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet vediværksættelse af bygge- og anlægsarbejder«. Tilføjelsen er engenerel tilføjelse til bestemmelsen, der er umiddelbart gæl-dende, og som bevirker, at hvis der er meddelt en tilladelseeller godkendelse, så anses tilladelsen eller godkendelsen forudnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.

Betydningen af tilføjelsen er, at reglen ikke kun omfattertilladelser og godkendelser meddelt efter lovens ikrafttræden,men også for tilladelser og godkendelser meddelt før lovensikrafttræden. Forudsætningen er i alle tilfælde, at den fastsatteudnyttelsesfrist på f.eks. 2 år ikke er overskredet.3. Revurderinger og fastsættelse af frist for totaldepositi-onskravI forbindelse med udmøntning af loven vil der blive iværk-sat et vejledningsarbejde, som bl.a. vil indeholde retningslin-jer for, hvorledes fristen for opfyldelse af totaldepositions-kravet skal fastsættes ved revurderinger. Det vil i denforbindelse blive overvejet, om den typiske levetid på 15 til20 år for et staldanlæg i visse situationer bør forlænges op til25-30 år efter staldanlæggene er etableret, for at tage hensyntil allerede foretagne investeringer på tidspunktet for lovensikrafttrædelse.4. Anmeldelsesordning til gennemførelse af dyrevelfærds-mæssige forbedringerSom følge af udskydelse af ikrafttræden for L 12 og somfølge af, at Justitsministeriet ikke kan udskyde fristen for op-fyldelse af en række dyrevelfærdsmæssige krav til indhusningaf avlstæver og til burstørrelser, vil den foreslåede anmeldel-sesordning for ændringer som følge af dyrevelfærdsmæssigekrav også skulle finde anvendelse for etablering, ændring ellerudvidelse pelsdyrbrug, som følger af krav efter bekendtgørel-se om beskyttelse af pelsdyr, § 23, § 24, stk. 3, og § 26, selvom der er tale om krav, der skulle indfries før anmeldelses-ordningens ikrafttræden.4. Indstillinger [og politiske bemærkninger]<> Et <> tal i udvalget ( ) indstiller lovforslaget til vedta-gelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag.Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti anerkender,at der med gennemførelse af loven vil ske en reduktion i hus-dyrbrugs forurening med kvælstof til luften. Det er et frem-skridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at værebaseret på merbelastningen til at være baseret på totalbelast-ningen med ammoniak for ammoniakfølsom Natura 2000-natur og § 7-områder, jf. husdyrgodkendelseslovens § 7.Lovforslaget skal supplere Natura 2000-planerne (vand- ognaturplanerne), der forudsætter, at regulering af kvælstofde-position fra husdyrbrug gennemføres på grundlag af de regler,som lovforslaget tilvejebringer. Ministeren oplyser i sin be-svarelse af L 12 – spørgsmål 10, at: ”Reguleringen bliversåledes samlet set i bedre overensstemmelse med Natura2000-planerne”, men altså ikke i fuld overensstemmelse meddisse planer.Ministeren kan heller ikke ud fra de foreliggende oplys-ninger om eksisterende husdyrgodkendelser oplyse, hvornårammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke længere modvirkergunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og ikke læn-gere skubber balancen i kvælstoffølsomme naturområder i denforkerte retning. ”Det er ikke muligt præcist på det forelig-gende grundlag at tidsfæste, hvornår den negative påvirkningvil være vendt i Natura 2000-områder”, jf. ministerens besva-relse af L 12 – spørgsmål 15”.Regeringen antager, at habitatdirektivets målsætning om”gunstig bevaringsstatus” har en åben deadline (modsat vand-

rammedirektivets 2015-skæringsdato) og håber, at de gene-relle regler og strukturudviklingen i landbruget vil reducereproblemet med kvælstofdeposition. Regeringen ved imidler-tid ikke, om problemet er løst i 2017 eller på noget andettidspunkt, således heller ikke i 2020, som er den nye deadlinefor, hvornår tilbagegang i arter og levesteder skal være vendt.Mindretallet mener, at lovforslaget vil føre til en generelreduktion i emissionerne, men er ikke overbevist om, at deproduktionsanlæg, der investeres i nu og de kommende år ikkeskal reguleres yderligere af hensyn til natur og biodiversitet,efterhånden som konkrete vurderinger viser, at depositionenaf kvælstof er for høj.Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen mener, atder ved den obligatoriske revision af en husdyrgodkendelseikke skal foretages en ny vurdering af, om den godkendte pro-duktion med eventuelle nye vilkår påvirker Natura 2000-områder m.v.Uanset at ministeren gentagne gange forsikrer, at kommu-nerne stadig skal foretage en konkret vurdering i overens-stemmelse med habitatdirektivet, er hele hensigten medlovforslaget at vægte den generelle regulering over den kon-krete vurdering. Det fremgår bl.a. af ministerens besvarelse afL 12 - spørgsmål 85: ”Lovforslaget har til hensigt at ensartereguleringen, således de krævede miljøvurderinger bliver ens-artede og forudsigelige. Alternativet er, at kommunerne ihøjere grad skal basere deres afgørelser på konkrete skønf.eks. i forbindelse med et husdyrbrugs påvirkning af et am-moniakfølsomt Natura 2000 område”.Ministeren fremhæver ganske vist, at der ikke ændres på,at kommunerne skal foretage en konkret vurdering, men mi-nisteren har ikke tilkendegivet, at hun vil indskærpe detteoverfor kommunerne, jf. ministerens besvarelse af L 12 –spørgsmål 28.Efter mindretallets opfattelse bør større husdyrbrug regu-leres som industri, dvs. med konkrete krav til den faktiskeudledning i hvert enkelt tilfælde, i stedet for en regulering der,som nu, er baseret på beregning af udledninger og fordamp-ning til luft og vandMindretallet er af den opfattelse, at regeringens GrønVækst-plan og gennemførelse af Natura 2000-planerne (vand-og naturplanerne) er utilstrækkelige instrumenter til at kunneefterleve EU-kravene. Dermed er vi fortsat langt fra at kunnenå de nødvendige natur- og miljømål. Efter forhandlingerneom oppositionens forespørgsel F 10 den 27. januar 2011 omnatur- og vandplaner konstaterer mindretallet, at regerin-gen nu har skabt yderligere tvivl om, hvorvidt regeringen vilgennemføre regeringens eget mål om at reducere kvælstofbe-lastningen af vandmiljøet i Natura 2000-planerne med 19.000tons inden 2015.Mindretallet anser ikke reglerne i lovforslaget - som er endel af gennemførelsen af Natura 2000-planerne - for at væretilstrækkelige til at sikre, at deposition fra luften af kvælstoffra husdyrbrug bringes ned på et niveau, der sikrer gunstigbevaringsstatus, hverken nu, i 2017, eller når revurderingen afgodkendelserne skal foretages. Trods visse forbedringer kanmindretallet derfor ud fra en samlet vurdering ikke støtte lov-forslaget.

Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti anerkender,at der med gennemførelse af loven vil ske en reduktion i hus-dyrbrugs forurening med kvælstof til luften. Det er et frem-skridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at værebaseret på merbelastningen til at være baseret på totalbelast-ningen med ammoniak for ammoniakfølsom Natura 2000-natur og § 7-områder, jf. husdyrgodkendelseslovens § 7.Lovforslaget skal supplere Natura 2000-planerne (vand- ognaturplanerne), der forudsætter, at regulering af kvælstofde-position fra husdyrbrug gennemføres på grundlag af de regler,som lovforslaget tilvejebringer. Ministeren oplyser i sin be-svarelse af L 12 – spørgsmål 10, at: »Reguleringen bliversåledes samlet set i bedre overensstemmelse med Natura2000-planerne«, men altså ikke i fuld overensstemmelse meddisse planer.Ministeren kan heller ikke ud fra de foreliggende oplys-ninger om eksisterende husdyrgodkendelser oplyse, hvornårammoniaktilførslerne fra husdyrbrug ikke længere modvirkergunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og ikke læn-gere skubber balancen i kvælstoffølsomme naturområder i denforkerte retning. »Det er ikke muligt præcist på det forelig-gende grundlag at tidsfæste, hvornår den negative påvirkningvil være vendt i Natura 2000-områder«, jf. ministerens besva-relse af L 12 – spørgsmål 15.Regeringen antager, at habitatdirektivets målsætning om»gunstig bevaringsstatus« har en åben deadline (modsat vand-rammedirektivets 2015-skæringsdato) og håber, at de gene-relle regler og strukturudviklingen i landbruget vil reducereproblemet med kvælstofdeposition. Regeringen ved imidler-tid ikke, om problemet er løst i 2017 eller på noget andettidspunkt, således heller ikke i 2020, som er den nye deadlinefor, hvornår tilbagegang i arter og levesteder skal være vendt.Mindretallet mener, at lovforslaget vil føre til en generelreduktion i emissionerne, men er ikke overbevist om, at deproduktionsanlæg, der investeres i nu og de kommende år ikkeskal reguleres yderligere af hensyn til natur og biodiversitet,efterhånden som konkrete vurderinger viser, at depositionenaf kvælstof er for høj.Det er derfor stærkt bekymrende, at regeringen mener, atder ved den obligatoriske revision af en husdyrgodkendelseikke skal foretages en ny vurdering af, om den godkendte pro-duktion med eventuelle nye vilkår påvirker Natura 2000-områder m.v.Uanset at ministeren gentagne gange forsikrer, at kommu-nerne stadig skal foretage en konkret vurdering i overens-stemmelse med habitatdirektivet, er hele hensigten medlovforslaget at vægte den generelle regulering over den kon-krete vurdering. Det fremgår bl.a. af ministerens besvarelse afL 12 - spørgsmål 85: »Lovforslaget har til hensigt at ensartereguleringen, således de krævede miljøvurderinger bliver ens-artede og forudsigelige. Alternativet er, at kommunerne ihøjere grad skal basere deres afgørelser på konkrete skønf.eks. i forbindelse med et husdyrbrugs påvirkning af et am-moniakfølsomt Natura 2000 område«.Ministeren fremhæver ganske vist, at der ikke ændres på,at kommunerne skal foretage en konkret vurdering, men mi-nisteren har ikke tilkendegivet, at hun vil indskærpe dette

overfor kommunerne, jf. ministerens besvarelse af L 12 –spørgsmål 28.Efter mindretallets opfattelse bør større husdyrbrug regu-leres som industri, dvs. med konkrete krav til den faktiskeudledning i hvert enkelt tilfælde, i stedet for en regulering der,som nu, er baseret på beregning af udledninger og fordamp-ning til luft og vandMindretallet er af den opfattelse, at regeringens GrønVækst-plan og gennemførelse af Natura 2000-planerne (vand-og naturplanerne) er utilstrækkelige instrumenter til at kunneefterleve EU-kravene. Dermed er vi fortsat langt fra at kunnenå de nødvendige natur- og miljømål. Efter forhandlingerneom oppositionens forespørgsel F 10 den 27. januar 2011 omnatur- og vandplaner konstaterer mindretallet, at regerin-gen nu har skabt yderligere tvivl om, hvorvidt regeringen vilgennemføre regeringens eget mål om at reducere kvælstofbe-lastningen af vandmiljøet i Natura 2000-planerne med 19.000tons inden 2015.Mindretallet anser ikke reglerne i lovforslaget - som er endel af gennemførelsen af Natura 2000-planerne - for at væretilstrækkelige til at sikre, at deposition fra luften af kvælstoffra husdyrbrug bringes ned på et niveau, der sikrer gunstigbevaringsstatus, hverken nu, i 2017, eller når revurderingen afgodkendelserne skal foretages. Trods visse forbedringer kanmindretallet derfor ud fra en samlet vurdering ikke støtte lov-forslaget.5. Ændringsforslag med bemærkninger

»02.I§ 33, stk. 1,indsættes som4. pkt.:»Tilladelsen eller godkendelsen anses for udnyttet vediværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.««[Ændring af udnyttelsesfristen]Til § 2Afmiljøministeren,tiltrådt af <>:5)Istk. 1og2ændres »den 1. januar 2011« til: »den 15. marts2011«.[Udskudt ikræfttrædelsen]BemærkningerTil nr. 1 og 2I det fremsatte forslag er der skrevet en forkert henvisningtil fuglebeskyttelsesdirektivet. Den korrekte henvisning erRådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om be-skyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).Til nr. 3Forslaget vedrører § 17, stk. 3, som giver ministerens mu-lighed for at fastsætte regler om, at tilladelse eller godkendelseer ufornøden i visse tilfælde og i den forbindelse at fastsætteregler om, at en anmeldelsesordning træder i stedet for en til-ladelse eller godkendelse.Det foreslås at indskrænke denne bemyndigelse således, atden ikke finder anvendelse for beholdere til opbevaring afflydende husdyrgødning.Etablering, ændring og udvidelse vil som hidtil altid udløsekrav om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10-12.Til nr. 4Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 33 ilov om miljøkendelse m.v. af husdyrbrug fremgår det, at etab-leringen, udvidelsen eller ændringen skal være gennemførtinden for det angivne tidsrum. Dette afviger fra forståelsen afden tilsvarende bestemmelse i godkendelsesbekendtgørelsenfor industri, der har hjemmel i miljøbeskyttelsesloven.Ændringsforslaget indebærer, at bestemmelsen bringes ioverensstemmelse med den praksis, der gælder efter miljøbe-skyttelsesloven. Her er det praksis, at det ikke er nødvendigt,at virksomheden eller ændringen er i drift eller taget i bruginden fristens udløb. Det anses for tilstrækkeligt, at der eriværksat bygge- og anlægsarbejder med henblik på at opførevirksomheden inden den frist, som er fastsat i afgørelsen. I denforbindelse vil det normalt være tilstrækkeligt, at der indenfristens udløb er indgået en retligt bindende aftale med rele-vante håndværkere eller entreprenører om udførelse af bygge-og anlægsarbejdet, herunder et tidspunkt for udførelsen. Deter tillige en forudsætning for overholdelse af fristen, at denudnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb fortsættes ogfærdiggøres i et rimeligt tempo, og normalt skal være afsluttetinden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kansåledes ikke afbrydes i en længere periode og derefter genop-tages. I så fald vil godkendelsen blive anset for bortfaldet.

Bilag 1Oversigt over bilag vedrørende L 12Bilagsnr.123456789101112131415TitelHøringsnotat og høringssvar, fra miljøministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetAnalyse om de EU-retlige rammer for arealregulering af husdyrbrugHenvendelse af 28/10-10 fra Landbrug & FødevarerHenvendelse af 9/11-10 fra Landbrug & FødevarerInvitation til teknisk gennemgang den 18/11-10 fra miljøministerenÆndringsforslag fra miljøministerenHenvendelse af 16/11-10 fra Landbrug & FødevarerHenvendelse af 16/11-10 fra Peder Gasbjerg, BrandeMateriale udleveret ved teknisk gennemgang den 18/11-10.Henvendelse af 23/11-10 fra Landbrug & FødevarerDiverse notater fra miljøministerenKort 1 og 2, fra MiljøministerietNatura 2000-kort 1 og 2, fra MiljøministerietSkovkort 1 og 2, fra Miljøministeriet

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 12Spm.nr.12TitelSpm. om, hvordan »åbne vandløb« defineres i lovforslaget i forhold til placeringaf gyllebeholdere, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange store landbrug der vil blive omfattet af anmeldelsesord-ningen opgjort i antal, procent og samlet, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil give en status for ministeriets overvejelser med hensyntil etablering af barrierer omkring eksisterende gyllebeholdere, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om bedrifter, der skal udskifte f.eks. helspaltegulve senest i 2015 på grundaf EU's dyrevelfærdsmæssige krav, vil blive omfattet af den hidtidige miljøgod-kendelsesordning, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om uddybning af svaret på spørgsmål 2, idet antallet af bedrifter, der slippermed en anmeldeordning i stedet for en miljøgodkendelse på grund af EUs dyre-velfærdsregler, bedes anslået mere præcist, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 28/10-10 fra Landbrug & Fødevarer, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der, for så vidt angår EU-habitatområder, altid skal foretages en konkretvurdering af ammoniakbelastningen, som også inddrager andre kvælstofkilder,inkl. langtransporteret kvælstof, fra energi- og transportsektoren samt landbrug,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om mulighederne for at stille ensartede minimumskrav til emissioner ogafkast af ammoniak, lattergas samt metan fra bygninger og oplag i stedet forkonkrete BAT-teknologier, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om den eksisterende sårbarhedsvurdering er tilstrækkelig til at kunne til-lade en generel regulering, jf. citat fra Kammeradvokatens notat om analyse afEU-retlige rammer for arealregulering af husdyrbrug, til miljøministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvordan en forudbestemt afgrænsning af kommunens handlefrihed tilen bestemt mængde kvælstof pr. ha på landsplan kan stemme overens med, atområdernes følsomhed over for kvælstof varierer, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om det er emissioner og afkast, der er den vigtigste parameter, når belast-ningen fra et husdyrbrug skal vurderes og ikke den relative reduktion af ammo-

niak og andre stoffer eller valg af teknologi, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor mange årsværk der anvendes i de relevante ministerier til arbejdetmed BAT-teknologier til husdyrbrug, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren vil fremsætte forslag til ændring af planloven, således atkommunerne får adgang til at udpege områder til større husdyrbrug, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om alle husdyrbrug i Danmark miljøgodkendes efter husdyrbekendtgø-relsen, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår ammoniak-tilførslerne fra husdyrbrug ikke længere modvirkergunstig bevaringsstatus i Natura 2000-områder og ikke længere skubber balanceni kvælstoffølsomme naturområder i den forkerte retning, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm., om kommunen har pligt til at gribe ind over for en produktion, der truerkvælstoffølsomme områder, herunder ikke mindst gunstig bevaringsstatus i Na-tura 2000-områder, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt kommunen vil skulle gribe ind overfor den eksisterende pro-duktion, hvis en producent får afslag på grund af for stor emission af ammoniaki en situation, hvor ansøgningen rent faktisk ville medføre en mindre emission,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om Miljøankenævnets praksis mht. emissioner fra husdyrbrug, herundervurdering af kumulative effekter, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om den grænseoverskridende lufttransport af ammoniak fra dansk land-brug, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en liste over konkrete ændringer af husdyrbrug, der fremover ikke vilkræve miljøgodkendelse (anmeldeordning), til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilke kvælstoffølsomme naturtyper der i første omgang ikke er om-fattet af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om den naturvidenskabelige argumentation for at undtage kvælstoffølsom-me naturområder, fordi de er for små, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 9/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil lade videnskabelige kriterier for ammoniakfølsomhedvære bestemmende for, om et område skal beskyttes i stedet for skovens ellernaturarealets størrelse, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår alle brug forventes at være omfattet af loven, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om mulighederne for at stille emissionskrav til husdyrbrug i stedet for BAT-krav, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommunen er erstatningspligtig ved indgreb mod lovlig produktion,der truer kvælstoffølsomme områder, og om dette ikke er et incitament til, atkommunen foretager den nødvendige regulering, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om det vil være nødvendigt for kommunerne at kræve yderligere tiltag udover det generelle beskyttelsesniveau, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om lovforslaget vil bringe reguleringen i overensstemmelse med Natura2000-planerne, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der som følge af ændringerne af ammoniakkravene i lovforslaget ikkevil blive lukket eksisterende husdyrbrug, der står over for en revurdering, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om pålæg eller indgreb over for eksisterende husdyrbrug, hvor den nuvæ-rende produktion er etableret og igangværende efter de nuværende regler oggivne tilladelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om eksisterende husdyrbrug kan fortsætte deres nuværende produktionfremover med samme belastning, så længe der ikke planlægges forøgelse af be-lastningen, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der i henhold til EU-reglerne kan laves en ordning, hvor eksisterendehusdyrbrug, som allerede overskrider totaldepositionskravet, og som ønsker atudvide, kun får stillet krav om BAT-teknologi og krav om ikke at øge totalde-positionen, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil være muligt at udpege alle kategori 3-områder eller subsidiærtkomme med helt klare definitioner af kategori 3-natur, så ansøger og kommunepræcis ved, hvilke naturområder der skal beskyttes, til miljøministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 16/11-10 fra Peder Gasbjerg, Brande,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om revurdering af eksisterende husdyrbrug m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvornår kravet til totaldeposition for ammoniak skal være opfyldt m.v.,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om BAT bliver afgørende parametre i forbindelse med revurderinger ogbeslutninger i tilknytning hertil m.v., til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om sikring af, at der foretages en præcis udpegning af arealer, der bliver §3-natur og -skove, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sikring af at eksisterende husdyrbrug, der ligger tæt på eller i naturføl-somt område, kan udvide m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om bekræftelse af, at anmeldeordningerne vil sikre, at en omlægning tiløkologi ikke vil udløse krav om miljøgodkendelse m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ammoniakpåvirkningen af følsomme naturområder i Natura 2000 m.v.,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om reglen om billighedserstatning i naturbeskyttelseslovens § 19, stk. 1,m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det med husdyrloven er intentionen at fravige et lovbestemt krav ombillighedserstatning m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren finder det lovligt, at der administrativt sættes en lovbe-stemmelse om billighedserstatning ud af kraft m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om Kammeradvokatens vurdering af, at der kan forekomme tilfælde, hvorhusdyrbrug rammes, så der er tale om ekspropriation m.v., til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke midler der er afsat i staten og kommunerne til erstatning efternaturbeskyttelsesloven m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det økonomiske grundlag for husdyrbrug beliggende nær følsom naturm.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om revurdering tager udgangspunkt i BAT og de nye ammoniakkrav m.v.,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en præcisering af »en rimelig økonomisk afskrivningsperiode« m.v.,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ændringer og udvidelser af husdyrbrug m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvilke kriterier der vil blive opstillet for at identificere de ammoniak-følsomme områder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om § 3-naturområder m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren finder det rimeligt, at der stilles meget restriktive krav til §3-natur m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at der er overblik over de § 3-arealer,der vurderes at være ammoniakfølsomme, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan be- eller afkræfte, at der er overblik over de skove, dervurderes at være ammoniakfølsomme, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om de erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser af de løbendestramninger af ammoniakreguleringen m.v., til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget kan få for følgeindustri og forar-bejdningsindustrien m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om initiativer på EU-plan i forbindelse med overholdelse af NEC-direktivetm.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om godkendelsesgrænsen for mink m.v., til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om de skærpede godkendelseskrav for mink m.v., til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan igangværende ansøgninger til miljøgodkendelser vil blive be-handlet i relation til de nye skærpede ammoniakkrav m.v., til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om hensyn til de erhvervsøkonomiske forhold/konsekvenser m.v., til mil-jøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det præcis er, der mangler, før lovforslaget bringer reguleringeni overensstemmelse med vand- og naturplanerne, til miljøministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om at fremsende et notat om de tekniske og juridiske muligheder for atindføre en regulering for ammoniakemissioner fra husdyrbrug, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om som teknisk bistand at udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at gyl-letanke altid omfattes af en miljøgodkendelse, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om tilsagn om at revurdere arealstørrelserne for kvælstoffølsomme områderog overveje de nødvendige lovændringer i bl.a. skovloven og naturbeskyttelses-loven, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan »Miljøklagenævnets praksis« kan danne grundlag for en nylov om husdyr, og om ministeren er enig i, at Miljøklagenævnets praksis byggerpå nævnets skøn og vurderinger, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke beregninger ministeriet har foretaget af de økonomiske konse-kvenser for landbruget, hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke beregninger ministeriet har foretaget af de økonomiske konse-kvenser for landet, hvis lovforslaget vedtages, som det foreligger, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange landbrug ministeriet beregner må lukke, hvis lovforslagetvedtages, som det foreligger, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke konsekvenser ministeriet regner med, at lovforslagets anmel-deordning vil få for antallet af miljøgodkendelser i fremtiden, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm., om den hidtil gældende husdyrlov har skabt administrativ og politisk usik-kerhed i kommunerne grundet uklarhed i teksten, og om hvordan det fremsattelovforslag minimerer denne usikkerhed, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorvidt lovforslaget bygger på de kommende vand- og naturplaner,der for tiden er i høring, og om hvordan det kan forekomme, når resultatet afhøringen af de omtalte vand- og naturplaner endnu ikke er endelig godkendt, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpå

Spm., om det er forsvarligt at vedtage en husdyrlov, der bygger på vand- ognaturplaner, der for tiden er i høring, til miljøministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministerierne ikke koordinerer deres lovgivning, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan Miljøministeriet forestiller sig, at en landmand i dag ellerinden for de kommende 8 år skal kunne foretage (få finansieret) større, eventuellemiljøforbedrende investeringer, hvis landmanden efter 8 år kan risikere at måtteminimere eller lukke sin bedrift grundet den nye lovs krav, til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvilken erstatning Miljøministeriet forestiller sig, der skal ydes til enlandmand, der i forløbet eller efter 8 år tvinges til at lukke sin bedrift grundettiltagene i lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 23/11-10 fra Landbrug & Fødevarer, tilmiljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget lovforslaget vil reducere den primære danske landbrugs-produktion m.v., til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor store ekstrainvesteringer det vil koste den primære landbrugs-produktion alene at leve op til kravene i lovforslaget, m.v., til miljøministeren,og ministerens svar herpåSpm. om sikringen af erstatninger til de landmænd, som pålægges nye krav, somfølge af lovforslaget, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sammenhængen mellem henholdsvis lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrug, det foreliggende lovforslag og nitratdirektivet (91/676), til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke krav der ligger fra EU til medlemsstaterne vedrørende ammo-niakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der er ensartede krav til de enkelte medlemsstater fra EU vedrørendeammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke tidsplaner der ligger fra EU til de enkelte medlemsstater vedrø-rende ammoniakudledning, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke foranstaltninger der er iværksat eller planlægges iværksat ve-drørende ammoniakudledning i andre EU-medlemsstater f.eks. Tyskland, Hol-land, Frankrig, Spanien, Polen og Sverige, til miljøministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor store arealer, i alt og i procent af hele arealet, der udpeges somNatura 2000, §3-område og som ammoniakfølsomt område/natur i de øvrige EU-medlemsstater, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke dele af nitratdirektivets gennemførelse der er indeholdt i lov-forslaget, og hvordan dette berører den øvrige danske gennemførelse af nitrat-direktivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om udvaskning af kvælstof fra landbrugsdrift er omfattet af den danskegennemførelse af nitratdirektivet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorledes det fremsatte lovforslag ændrer på den nuværende danskegennemførelse af det såkaldte balanceprincip i nitratdirektivet, til miljøministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan den foreslåede regulering af ammoniakforurening i lovfor-slaget adskiller sig fra den danske gennemførelse af direktiv 2006/11 om udled-ning af visse farlige stoffer i fællesskabets vandmiljø, til miljøministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvor mange af de mælkeproducenter, som leverer mælk til Lærkevang(køer på græs), ministeren forventer vil skulle nedbringe antallet af dyreenhederi fremtiden, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm., om en svineproducent kan overgå til økologisk drift med et uændret antaldyreenheder, såfremt denne er i § 3-område /Natura 2000-område, til miljømi-nisteren, og ministerens svar herpå

Spm., om der kan være udpeget områder, der ikke er inden for de nye rammer,og om ministeren vil føre disse tilbage til at være »ikke-udpegede områder«,såfremt dette er tilfældet, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for ministerens overvejelser vedrørende præciseringen i sintilkendegivelse over for udvalget i betænkningen, herunder hvorfor ministerenspræcisering er nødvendig, og hvad formålet er, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om konsekvenserne af ministerens præcisering i betænkningen, til miljø-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om præciseringen i betænkningen får nogen indflydelse på de i lovforslagetopridsede konsekvenser for miljø, administration, økonomi m.v., jf. lovforslagetsalmindelige bemærkninger, pkt. 10, til miljøministeren, og ministerens svar her-påSpm. om ministeren, med præciseringerne, har sikret, at naturtypen »rigkær«bliver defineret specifikt i kommunerne og ikke klassificeres f.eks. under natur-typen »mose«, til miljøministeren, og ministerens svar herpå