Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
L 12 Bilag 16
Offentligt
ErhvervJ.nr. MST-1240-00162Ref.Den
1. Afgrænsning af ammoniakfølsom kategori III-naturAfgrænsningen af den ammoniakfølsomme natur, der i bemærkningerne til forslaget omtales som”kategori III natur”, skal ske på følgende måde:Kommunen skal konkret vurdere, om et område er beskyttet som kategori III-naturtype ud fra denedenstående retningslinjer, og kan i den forbindelse inden for lovforslagets rammer fastsættekrav, der beskytter naturtypen tilstrækkeligt.Som kategori III natur forstås heder, moser og overdrev, som er beskyttet efternaturbeskyttelseslovens § 3, men som ikke er omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, somkategori I eller II natur. Kategori III natur omfatter yderligere ammoniakfølsomme skove, der erbeliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder.I den forbindelse defineres ”skov”, som arealer der er mere end 20 meter brede, større end ½hektar og bevokset med træer, der danner eller inden for et rimeligt tidsrum vil danne en sluttetskov af højtstammede træder. Denne definition er i overensstemmelse med definitionen af en skovefter skovloven.En skov skal imidlertid også være ammoniakfølsom for at beskyttes som kategori III-natur. Etskovområdes ammoniakfølsomhed afhænger primært af jordtype, skovhistorie og artsindhold, ogikke af om det er nåle- eller løvskov.En skov skal betegnes som ammoniakfølsom når:der har været skov på arealet i lang tid (i størrelsesorden mere end ca. 200 år), så der ertale om gammel "skovjordbund", ellerskoven er groet frem af sig selv på et naturareal, fx tidligere hede, mose eller overdrev såjordbunden ikke har været dyrket mark inden for en periode svarende til perioden forgammel ”skovjordbund” (dvs. i størrelsesorden mere end ca. 200 år), ellerder i skoven er forekomst af naturskovsindikerende arter eller gammelskovsarter, som ermedtaget på listen over arter, der er brugt ved prioritering af naturmæssigt særligtværdifulde skove omfattet af skovlovens § 25.
Når et område er afgrænset efter ovenstående kriterier som et ammoniakfølsomt område (heder,moser og overdrev og ammoniakfølsom skov), skal kommunen endvidere inddrage alle følgende 4kriterier i vurderingen af, om der skal stilles krav til den maksimale merdeposition:1)det aktuelle naturområdes status i kommuneplanen, herunder særligt om det aktuelleammoniakfølsomme naturområde er omfattet af kommuneplanens udpegning afsærlige værdifulde naturområder, rekreative områder og/eller værdifulde kulturmiljøsamt kommuneplanens retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne,de rekreative interesser og de kulturhistoriske interesser,
2)3)4)
om det aktuelle område er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller andenplanlagt naturindsats,det aktuelle naturområdes naturkvalitet ogkvælstofbidrag til området fra andre kilder (fx markbidrag), herunder for så vidt angårskove om de gødskes.
Kriterierne inddrages med henblik på, at kommunalbestyrelsen alene skal stille krav til en maksimalkvælstof-merdeposition, hvis området er omfattet af en af de ovennævnte udpegninger ikommuneplanen, er omfattet af fredning, handleplan for naturpleje eller anden planlagt naturindsatsog/eller har en høj naturkvalitet, samt at ammoniakbidraget fra husdyrbruget ikke er heltuvæsentligt i forhold til den påvirkning af næringsstoffer, områderne modtager fra andre kilder.2. Ændring af udnyttelsesfristen, jf. lovens § 33, stk. 1L 12, bilag 7, modtaget af udvalget den 15. november 2010, vedrører ændring af udnyttelsesfristeni lovens § 33, stk. 1. Nærværende betænkningsbidrag har alene til hensigt at redegøre for reglensanvendelse for tilladelser og godkendelser meddelt før lovens ikrafttræden og på denne mådesupplere det allerede fremsendte ændringsforslag.Med ændringsforslaget bliver der tilføjet en sætning som 4. pkt.:”Tilladelsen eller godkendelsenanses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.”.Tilføjelsen er en genereltilføjelse til bestemmelsen, der er umiddelbart gældende, og som bevirker, at hvis der er meddelten tilladelse eller godkendelse, så anses tilladelsen eller godkendelsen for udnyttet vediværksættelse af bygge- og anlægsarbejder.Betydningen af tilføjelsen er, at reglen ikke kun omfatter tilladelser og godkendelser meddelt efterlovens ikrafttræden, men også for tilladelser og godkendelser meddelt før lovens ikrafttræden.Forudsætningen er i alle tilfælde, at den fastsatte udnyttelsesfrist på fx 2 år ikke er overskredet.3. Revurderinger og fastsættelse af frist for totaldepositionskravI forbindelse med udmøntning af loven vil der blive iværksat et vejledningsarbejde, som bl.a. vilindeholde retningslinjer for, hvorledes fristen for opfyldelse af totaldepositionskravet skal fastsættesved revurderinger. Det vil i den forbindelse blive overvejet, om den typiske levetid på 15 til 20 år foret staldanlæg i visse situationer bør forlænges op til 25-30 år efter staldanlæggene er etableret, forat tage hensyn til allerede foretagne investeringer på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.4.Anmeldelsesordning til gennemførelse af dyrevelfærdsmæssige forbedringerSom følge af udskydelse af ikrafttræden for L 12 og som følge af, at Justitsministeriet ikke kanudskyde fristen for opfyldelse af en række dyrevelfærdsmæssige krav til indhusning af avlstæver ogtil burstørrelser, vil den foreslåede anmeldelsesordning for ændringer som følge afdyrevelfærdsmæssige krav også skulle finde anvendelse for etablering, ændring eller udvidelsepelsdyrbrug, som følger af krav efter bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr, § 23, § 24, stk. 3,og § 26, selvom der er tale om krav, der skulle indfries før anmeldelsesordningens ikrafttræden.
2
