Udvikling af regulering fra merbelastning til totalbelastning

Det nuværende beskyttelsesniveau er baseret på krav til meremission. I bufferzone I (0-300 meterfra de beskyttede naturområder) er der krav om 0-meremission, mens der i bufferzone II (300-1000meter fra de beskyttede naturområder) er krav om en maksimal merdeposition på 0,3-0,7 kg N/haafhængig af antal husdyrbrug i området. Beskyttelsesniveauet er fastlagt således, at uanset antalhusdyrbrug i nærheden, kan den samlede meremission fra disse ikke overstige 1 kg N/ha. Ifølgenotat fra DMU kan der ikke påvises nogen biologiske ændringer med de nuværende målemetoderved påvirkninger under 1 kg N/ha. Det eksisterende beskyttelsesniveau sikrer derfor mod forøgelseaf negative miljøpåvirkninger.Der er primært 3 grunde til, at beskyttelsesniveauet i forbindelse med Grøn Vækst er foreslået æn-dret, således at det defineres ud fra totaldeposition frem for merdeposition :1. Problemet med det nuværende beskyttelsesniveau er, at bestemmelserne ikke i sig selvsikrer en nedbringning af ammoniakpåvirkningen.selvom den nuværende belastning er kri-tisk. Dette er problematisk i forhold til mulighederne for at opnå gunstig bevaringsstatus forde ammoniakfølsomme naturtyper i habitatområderne, da det primære problem for de am-moniakfølsomme naturområder i forhold til nærliggende husdyrbrug er påvirkninger fra eksi-sterende husdyrbrug. Det er ikke tilstrækkeligt at regulere et husdyrbrug i forhold til engrænse for merdeposition på 0,3-0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget – eller andre husdyrbrug iforvejen medfører en samlet deposition på 10-15 kg N/ha. Det var hensigten med de eksi-sterende regler, at disse problematiske husdyrbrug efterhånden blev udfaset, men praksisviser, at der også gennemføres nyinvesteringer i anlæg med en høj nuværende deposition.2. Europa-Kommissionen har i sin vejledning om administration af habitatdirektivets artikel 6fremhævet, at de ansvarlige myndigheder skal inddrage den samlede belastning fra såveldet pågældende projekt (udvidelsen) som øvrige eksisterende, besluttede og planlagte pla-ner og projekter. Miljøklagenævnet har i overensstemmelse hermed truffet en række afgø-relser om, at en vurdering af totalbelastningen skal indgå i miljøvurderingerne, se bl.a. Mil-jøklagenævnets afgørelse, jr.nr. 130-00217. Også Kammeradvokaten har udtrykt et behovfor, at bestemmelserne indeholder anvisning på, om husdyrbrugets samlede deposition tilområdet skal indgå og med hvilken vægt, jf. Notat til Husdyrreguleringsudvalget om Kam-meradvokatens erfaringer med husdyrgodkendelsesloven, juli 2010, s. 49. Alternativet tillovforslaget er derfor, at Miljøstyrelsen skal vejlede kommunerne i, at de skal fastsætte kravtil ammoniakbelastningen af habitatområder på baggrund af en totalbelastningsvurdering,som forholder sig til en eller flere af de 246 Natura 2000-planer afhængig af, hvor tæt detpågældende husdyrbrug ligger på disse områder. Så længe der ikke er fastlagt regler i be-kendtgørelsesform, vil dette forhold være årsag til en stor variation i den kommunale prak-sis.3. I forbindelse med udkast til Natura 2000 planerne blev det vurderet, at såfremt beskyttel-sesniveauet blev fastsat som krav til totaldepositionen, ville dette på sigt medføre en til-

strækkelig reduktion i påvirkningen fra nærliggende husdyrbrug. Når alle husdyrbrug en-gang er godkendte, vil den samlede påvirkning fra nærliggende husdyrbrug ikke overskride1 kg N/ha, således at påvirkningerne fra husdyrbrug samlet ikke kan medføre biologisk på-viselige ændringer. Alternativet til lovforslaget er, at kommunerne skal regulere ammoniak-belastninger fra husdyrbrugene på baggrund af Natura 2000-planens 246 delplaner for Na-tura 2000-områderne, hvilket vil indebære risiko for en.uensartet administration.4. Der er gode erfaringer med at fastsætte krav til den samlede miljøbelastning i forbindelsemed den nuværende miljøregulering af lugt. Kravet til lugtgener for omboende er krav base-ret på den samlede lugtpåvirkning, hvilket sikrer at den videre udvikling af husdyrproduktio-nen ikke sker på husdyrbrug som skaber store lugtproblemer i visse landsbyer.Konsekvenserne af et krav baseret på totaldeposition i forhold til et krav baseret på merdepositioner, at husdyrbrug med en eksisterende stor ammoniakdeposition vil blive mødt af skærpede krav.Disse husdyrbrug skal derfor enten på sigt udfases, eller der skal investeres tilstrækkeligt i miljø-teknologi, så beskyttelsesniveauet kan overholdes. Der henvises i den forbindelse til lovbemærk-ningerne og besvarelsen af spørgsmål 6 ad. 4.2.

Regulering på udledning

Husdyrbrug bliver allerede i dag reguleret på udledninger frem for eksempelvis på foderinput somdet er tilfældet i dambrugserhvervet. Kravene til ammoniakemissioner og de øvrige krav til emissio-nerne af lugt, kvælstof og fosfor er fastsat ud fra miljøberegninger baseret på normtal. Vilkårene imiljøgodkendelserne bliver i de meddelte miljøgodkendelser derefter fastsat i forhold til den valgtehusdyrproduktion og de valgte virkemidler, såsom fodring, skrabere, luftrensning mv, således atvirkemidlernes effekt sikres og miljøeffekten opnås i praksis.Det kunne overvejes, om vilkårene direkte skulle målrettes i forhold til udledningerne, således atder blev stillet vilkår om en maksimal ammoniakemission, lugtemission o.s.v. i godkendelsen medhenblik på at emissionsvilkårene ved tilsyn og kontrol skal kunne måles.Der vil dog være en lang række problemer knyttet til sådanne vilkår. Det er i praksis ikke muligt atmåle mange af emissionerne på et landbrug. Måling af udvaskningen fra markarealerne vil kræveet omfattende net af målestationer, og i staldanlæggene vil det være meget vanskeligt at måle am-moniak og lugt særligt i mere åbne staldanlæg. Der vil samlet set blive betydelige udgifter til kontrolog usikkerheden ved disse emissionsmålinger vil være så stor, at husdyrproducenten reelt ikke kansikre, at vilkårene overholdes. Emissionerne fra landbrug er også i stor udstrækning styret af udefrakommende påvirkninger som f.eks. temperatur og nedbør, som husdyrproducenten ikke har kontrolover.Det vurderes derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt i større udstrækning at basere regulerin-gen på vilkår til udledningerne. Det hindrer dog ikke, at miljøvurderingerne baseres på emissions-beregninger for alle relevante miljøparametre. Men miljøvurderingerne må baseres på normtal, ogvilkårene må foreløbig målrettes de anvendte virkemidler.Det vil således være muligt at stille vilkår til emissionerne, men hvor tilsyn og kontrol stadig baserespå beregninger af emissionerne ud fra helt fastlagte kriterier. I forbindelse med Grøn Vækst er ned-sat et husdyrreguleringsudvalg, som bl.a. ser på en sådan omlægning af reguleringen.

Dyrevelfærd contra ammoniakudledning

I visse situationer kan der være konflikt mellem ønsket om at reducere ammoniakemissionen ogønskerne til god dyrevelfærd. Der er derfor i miljøreguleringen af ammoniak taget en række hensyntil dyrevelfærd.I forhold til det generelle ammoniakkrav stilles krav om, at ammoniaktabet generelt skal reducerestil et vist minimum. For at tilgodese hensyn til dyrevelfærd beregnes dette krav særskilt for staldsy-stemer baseret på dybstrøelse, så det også er muligt at leve op til ammoniakkravene i disse stald-systemer. Der er ligeledes i forbindelse med det generelle ammoniakkrav fastsat en række undta-gelser, således at der stilles reducerede eller ingen krav i staldsystemer, hvor der ikke findes til-gængelig teknologi. Dette gælder f.eks. økologisk svinebrug.Både i forbindelse med det generelle ammoniakkrav og i forbindelse med det specifikke ammoni-akkrav, hvor der stilles krav til merdepositionen/totaldepositionen af ammoniak, er udegående dy-rehold helt undtaget. Dette skyldes følgende forhold:Der findes ikke teknologiske muligheder for at reducere ammoniaktabet ved udegående dyr.Udegående dyr er svære at stedfæste.Der er et stort behov for udegående dyr til naturpleje, hvor værdien af afgræsningen langtovergår de negative konsekvenser af ammoniaktabet.Hensynet til dyrevelfærd.Ammoniakdepositionen på det afgræssede areal er underordnet i forhold til udskillelsen afkvælstof fra husdyrgødningen.Påvirkningen af nærliggende naturarealer med ammoniak fra udegående dyr er ligesomammoniaktabet fra øvrig udbringning af husdyrgødning marginal og begrænset til en smalrandzone.Der er i de senere år gennemført skærpede regler for dyrevelfærd for f.eks. mink og søer. Det føl-ger af lovforslaget, at der i forbindelse med loven gennemføres en anmeldeordning for sådanneændringer der følger af krav om bedre dyrevelfærd. Alle husdyrbrug kan således gennemføre dekrævede ændringer, også selvom de ikke kan overholde alle de miljøkrav, som ellers kræves i enmiljøgodkendelse, dog forudsat, at der ikke er tale om forhold, der er i strid med EU-retten, herun-der habitatdirektivet. Denne anmeldeordning er dog begrænset til gennemførelse af de nødvendigeændringer. Det vil ikke være muligt i større udstrækning at gennemføre renoveringer af eksisteren-de staldanlæg med henblik på modernisering uden en miljøgodkendelse eller tilladelse. Såfremt enudtjent bindestald til køer ønskes erstattet med et moderne staldanlæg skal placeringen af den nyestald og den anvendte teknologi sikre, at miljøbeskyttelsesniveauet overholdes inkl. de nye ammo-niakkrav. Det er hensigten med miljøreguleringen, at nye staldanlæg og dermed fremtidens hus-dyrproduktion placeres hensigtsmæssigt også i forhold til omboende, natur og miljø.