L 12 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

NOTATvedrørende høringssvar tilForslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrugUdkast til lovforslaget blev udsendt i ekstern høring med brev af 7. december 2009. Høringsfristenudløb den 6. januar 2010.Lovforslaget blev sendt til høring hos 86 myndigheder og organisationer.Miljøministeriet har modtaget i alt 16 høringssvar. De 11 er modtaget fra de på høringslisten anførteparter, hvoraf 2 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikke har bemærkninger til lovforsla-get.Der er kommet høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening ,Gråkjær A/S, Indenrigs- og Socialministeriet, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Kommu-nernes Landsforening, Kort- og Matrikelstyrelsen, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen af gyl-leramte, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patriotisk Selskab, Skive Kommune,Thisted Kommune, Vordingborg Kommune, Økologisk Råd og Økonomi- og Erhvervsministeriet.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget yderligere supplerende forklarin-ger og uddybninger af Miljøministeriet i høringsperioden, samt korrektioner af teknisk karakter ilovforslaget på baggrund af bemærkninger i høringssvarene og efter lovtekniske justeringer.Svarene har især berørt følgende punkter:1.2.3.4.5.6.AmmoniakAfstandskrav til gyllebeholdereAnmeldeordningerJusteringerØkonomiske konsekvenserIkrafttrædelse

Indholdsfortegnelse1.Ammoniak.....................................................................................................................................21.1.Indledning..............................................................................................................................21.2.Generelt om niveauet for beskyttelsen ..................................................................................31.3.50 meter forbudszonen ..........................................................................................................31.4.Niveauet for beskyttelsen af naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2 ............................41.5.Definitionen af naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2.................................................51.6.Spørgsmål vedrørende forholdet til Habitatdirektivet...........................................................61.7.Totaldepositionskravet ..........................................................................................................81.8.Optælling af husdyrbrug til ift. naturtyper omfattet af kategori 1.........................................91.9.Naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3 ...............................................................................101.10.Øvrige elementer .............................................................................................................111.10.1. Øvrigt beskyttelsesniveau ...........................................................................................112. Afstandskrav til gyllebeholdere ..................................................................................................123. Anmeldeordninger.......................................................................................................................133.1.Generelt ...............................................................................................................................133.2.Dyrevelfærdskrav ................................................................................................................143.3.Gødningsopbevaring og ensilagepladser.............................................................................153.4.Skift i dyretype ....................................................................................................................154. Justeringer ...................................................................................................................................164.1.Justering i offentlighedsreglerne .........................................................................................165. Økonomiske konsekvenser..........................................................................................................166. Ikrafttrædelse...............................................................................................................................18

1.1.IndledningLovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens Aftale omGrøn Vækst fra juni 2009 med Dansk Folkeparti. Høringssvarene har i det væsentligste kommente-ret på lovforslagets bestemmelser om en ændret ammoniakregulering, herunder konsekvenserne afden foreslåede ændring. Derudover er der i høringssvarene fokuseret på kommentarer til hensigtenom at etablere anmeldeordninger med henblik på en forenkling af administrationen på husdyrområ-det.Høringssvarene og de deraf følgende indstillinger til ændring af lovforslaget er gengivet i det føl-gende.Bemærk, at henvisninger til afsnit i lovforslaget henviser til høringsversionen af 7. december 2009.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) anser de foreslåede ændringer af det specifikke ammoniak-krav for en forbedring og bifalder dem.Dansk Ornitologisk Forening (DOF) finder ikke, at de foreslåede ændringer af ammoniakkravetkompenserer for de generelle mangler i beskyttelsen af naturen i Danmark og i vore nabolande modnedfald af kvælstof fra husdyrproduktion her i landet. Forslaget kompenserer heller ikke for liberali-seringen af landbrugsloven. DOF kvitterer dog for, at det indføres, at det er totaldepositionen afammoniak fra det enkelte landbrug, der skal vurderes i forhold til naturtyperne, som er nævnt i § 7.Det Økologiske Råd (DØR) anerkender, at det er positivt, at lovforslaget går over til at regulere to-taldeposition, men finder generelt loven uambitiøs i beskyttelsen af natur og miljøet og samtidigmeget uoverskuelig. Der er derfor brug for flere væsentlige ændringer i loven.Kommunernes Landsforening (KL) finder en række af de ændringer, der foreslås vedr. ammoniakpositive. KL vurderer, at alle beskyttelsesniveauer er utilstrækkelige, hvis målet er at opfylde Habi-tatdirektivets forpligtelser hhv. at forhindre tilstandsændringer af § 3 arealer, som betyder, at kom-munerne i mange tilfælde må meddele afslag.Landbrug og Fødevarer (LF) og Patriotisk Selskab vurderer, at forslaget kan få meget vidtrækkendenegative konsekvenser for erhvervets udviklingsmuligheder og økonomi.Landsforeningen for Gylleramte (LFG) mener, at forslaget forringer kommunernes mulighed for atbeskytte unik natur og forringer naboernes velfærd og dagligdag.Forslaget er en implementering af dele af Aftale om Grøn Vækst, som blev indgået mellem regerin-gen og Dansk Folkeparti i juni 2009. Det foreslåede skærpede beskyttelsesniveau vil således somaltovervejende hovedregel være tilstrækkeligt til at undgå væsentlige miljøpåvirkninger med ammo-niak. Der kan dog i konkrete tilfælde forekomme atypiske forhold, og såfremt kommunalbestyrelsenvurderer, at det i sådanne tilfælde ikke er tilstrækkeligt med de fastsatte beskyttelsesniveauer for atundgå væsentlige miljøpåvirkninger af ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, skal kommu-nalbestyrelsen meddele afslag på ansøgningen, hvis den nærmere konsekvensvurdering viser, at detunder hensyn til bevaringsmålsætningen for Natura 2000-området ikke kan udelukkes, at det ansøg-te vil skade områdets udpegningsgrundlag. Det skal dog understreges, at der netop med det nye be-skyttelsesniveau er taget højde for bevaringsmålsætningerne i den kommende Natura 2000-plan,som derfor henviser til det beskyttelsesniveau, der foreslås med denne lovændring.1.3.50 meter forbudszonenKL finder generelt 50 meter forbudszonen fornuftig, men mener, at der skal være mulighed for di-spensationer til eksisterende husdyrhold, hvis der f.eks. er en væsentlig nedgang i ammoniakemissi-onen. Dette vil give mulighed for at have kødkvæg, får, geder o. lign. nær naturområdet og dermedopnå en ønsket afgræsning af givne naturarealer.

LF finder det unødvendigt at indføre en 50 meter forbudszone og gør opmærksom på, at visse pro-duktionstyper bliver ekstremt hårdt ramt. LF foreslår i stedet, at der for anlæg inden for 50 grænsenberegnes som ved en afstand på 50 meter. Det vil i så fald alligevel kun være meget små anlæg, somkan godkendes. LF mener, at 50 meter forbudszonen i forhold til natur omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3(kategori 3) vil få fatale følger for mange ejendomme, og at der derfor under ingen omstændighederbør være en forbudszone her.Efter lovforslaget er sendt i høring har DMU foretaget en revurdering af spredningsmodellen, hvor-efter det nu er muligt at beregne ammoniakdepositionen indtil 10 meter fra naturområdet. Nærmereend 10 meter kan den nuværende spredningsmodel ikke anvendes, da de konkrete bygningsforhold(taghældning mm.) bliver afgørende i forhold til turbulens osv. Det vurderes på den baggrund hen-sigtsmæssigt generelt at reducere forbudszonen til 10 meter. I forhold til natur i kategori 3 vurderesdet ikke nødvendigt med en forbudszone, og evt. anlæg i 10 meter zonen kan beregnes som værende ien afstand på 10 meter. Spredningsmodellen kan ikke beregne inden for 10 meter, men når afstan-den er kortere eller nær ved bygningshøjden, er den mest rimelige antagelse, at påvirkningen er ens,men usikkerheden er her meget stor, hvilket vurderes ikke at kunne accepteres i forhold til Natura2000-naturtyper, samt områder, der tidligere har været omfattet af § 7. Det vurderes kun muligt atacceptere en sådan usikkerhed i forbindelse med kategori 3 natur.IndstillingLovforslaget ændres, så 50 m forbudszone ændres til 10 m forbudszone i forslagets nr. 2.Natur om-fattet af § 7, stk. 1, nr. 3foreslås ikke længere at udløse en forbudszone og vil derfor ikke være om-fattet af lovforslagets § 7.1.4.Niveauet for beskyttelsen af naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2

LF har noteret sig de væsentlige skærpelser i forhold til naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2(kategori 1 og 2), som er en udmøntning af Grøn Vækst og en forudsætning for den kommende Na-tura 2000-plan. LF mener, at det bør anføres i lovbemærkningerne, at det kun er de naturtyper, derudgør en del af udpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder, som er omfattet af be-stemmelsen.DN finder det positivt, at princippet om vurdering af totaldeposition af ammoniak også vil gælde for§ 7-områder, der ikke er Natura 2000-områder, men havde gerne set, at størrelsesgrænserne blev satned til de størrelsesgrænser, som gælder for overdrev og heder, som er beskyttet efter naturbeskyt-telseslovens § 3.DØR mener, at det er et væsentligt fremskridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at værebaseret på merbelastning til at være baseret på totalbelastning.DOF støtter forslaget om vurdering af totaldeposition af ammoniak, men anser det for en alvorligmangel, at det ikke er den samlede ammoniakdeposition for det givne område, der lægges til grund.KL vurderer det som en fordel, at loven knæsætter princippet om, at totaldepositionen skal væregrundlaget for miljøvurderingen. Det foreslås, at totalbelastningen sættes til maks. 0,0 kg N/ha for

naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 (kategori 1), hvis det efter en konkret konsekvensanalyse vur-deres nødvendigt. I forhold til naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2 (kategori 2) mener KL, at detforeslåede beskyttelsesniveau kan have en større negativ effekt på et naturområde end det nuværen-de niveau og undrer sig over, at beskyttelsesniveauet ikke er gradueret efter antal husdyrbrug i nær-området, sådan som det er tilfældet for kategori 1.Forslaget er en implementering af dele af Aftale om Grøn Vækst, som blev indgået mellem regerin-gen og Dansk Folkeparti i juni 2009. Det er Miljøministeriets vurdering, at det fastlagte beskyttel-sesniveau på 0,2-0,7 kg N/ha generelt er tilstrækkeligt i forhold natur omfattet af kategori 1, se iøvrigt pkt. 1.2. Det er yderligere Miljøministeriets vurdering, at beskyttelse af natur omfattet af ka-tegori 2 er tilstrækkelig, idet den vil skærpe beskyttelsen i forbindelse med betydende, eksisterendekilder, men bibeholder beskyttelsen i forbindelse med nyetableringer. Det vurderes ikke nødvendigtat inddrage kumulationen i forhold til natur i kategori 2, da der her ikke er samme direktivmæssigekrav til at sikre naturtilstanden.IndstillingDe fremkomne bemærkninger har givet anledning til præciseringer af beskyttelsesniveauet i be-mærkningerne til lovforslaget.1.5.Definitionen af naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2

LF foreslår, at de naturtyper, som er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 (kategori 1) alene er de ammoniak-følsomme naturtyper, som det enkelte Natura 2000-område er udpeget for at beskytte, og ønsker denaturtyper, som er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2 (kategori 2) defineret.KL finder, at lovforslaget ikke forholder sig til beskyttelsen af levesteder for arter, som er omfattetaf habitatdirektivets bilag II og IV, og mener, at flere naturtyper burde inddrages i kategori 2 end denævnte.Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet (DJF) savner en klar definition i lovenaf, hvilke naturtyper, der er omfattet af forslaget til § 7.Skive Kommune stiller sig uforstående overfor, at mosaikreglen ikke gælder for de omfattede hederog moser.Lovforslaget er en udmøntning af Aftale om Grøn Vækst om ammoniak. Definitionerne af naturtyperomfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2 fremgår af lovbemærkningerne. Det kan dog præciseres, at deposi-tionen skal beregnes til de ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-området.Det har været grundlæggende for regeringen, at den nuværende beskyttelse af ammoniakfølsom na-tur ikke bliver svækket med den foreslåede ændring af husdyrgodkendelsesloven. Dette er baggrun-den for, at § 7, stk. 1, nr. 1 omfatter alle højmoser, lobeliesøer, § 3-overdrev og heder, jf. den gæl-dende lovs § 7, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, uanset om de indgår i udpegningsgrundlaget for det enkelteNatura 2000-område.

For så vidt angår de øvrige habitatnaturtyper, er de omfattet, hvis de indgår i udpegningsgrundlagetfor Natura 2000-områderne. De er desuden kortlagt og fremgår af kortene på Danmarks Miljøpor-tal. Kortlægningen af udpegningsgrundlaget er ikke tilendebragt, men fortsætter de kommende år.Kortgrundlaget opdateres en gang om året. Den aktuelle kortlægning er udtryk for den bedste vi-denskabelige viden på godkendelsestidspunktet og kan derfor lægges til grund for afgørelserne. Deammoniakfølsomme naturtyper, som endnu ikke er kortlagt, primært søer, omfattes ikke af § 7, stk.1, men kommunerne skal fortsat vurdere den evt. påvirkning af hele udpegningsgrundlaget for Natu-ra 2000-området.Ved afgrænsningen af de naturtyper uden for Natura 2000-områder, som er omfattet af forslagets §7, stk. 1, nr. 2, er der lagt vægt på at fastholde beskyttelsen af de naturtyper, som i dag er omfattet aflovens § 7.IndstillingLovbemærkningerne præciseres, herunder at depositionen ikke skal beregnes i forhold til Natura2000-områdets grænse, men til de ammoniakfølsomme naturtyper i Natura 2000-området.1.6.Spørgsmål vedrørende forholdet til Habitatdirektivet

KL angiver, at der stadig er tvivl om, hvorledes marine habitatnaturtyper skal beskyttes, f.eks. hvor-ledes ammoniakdepositionen fra udbringningsarealerne og den stedlige baggrundsbelastning skalindgå i kommunernes miljøvurderinger. KL finder det ubegrundet, at sårbare habitatnaturtyper udenfor internationale naturbeskyttelsesområder skal have en ringere beskyttelse end samme naturtyperindenfor. KL stiller spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med habitatdirektivet. KLønsker præciseret i loven, at der skal meddeles afslag, hvis de fastsatte beskyttelsesniveauer ikke kanoverholdes. KL finder endvidere, at lovforslaget ikke forholder sig til beskyttelsen af levesteder forarter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag II og IV.Skive Kommune er skeptisk overfor, om det foreslåede beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til atopfylde Habitatdirektivet.LF angiver, at mange kommuner inddrager ammoniakbelastningen fra udbringningsarealerne i mil-jøvurderingerne. LF foreslår derfor, at det præciseres i lovgivningen, at ammoniakpåvirkningen frafladekilder ikke skal indgå i beregningerne af ammoniakdepositionen på naturarealer. Det bør desu-den angives klart, hvorledes reglerne vil skulle være gældende i forhold til habitatforpligtigelserne ialmindelighed og de kommende Natura 2000-planer. Det bør desuden også nævnes, at mulighedenfor afslag, såfremt det vurderes at en ansøgning alligevel vil skade et Natura 2000-område, kun børudnyttes i ganske få tilfælde og i absolut særtilfælde. Det er LFs opfattelse, at kompetencen til atmeddele afslag bør overdrages til et Miljøcenter efter indstilling fra kommunen. LF mener desuden,at lovbemærkningernes angivelse af muligheden for afslag skal tilføjes en sætning om, at afslag kuner mulig, ”hvis de fastlagte beskyttelsesniveauer i [husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens] bilag 3eller de efter[ samme bekendtgørelses § 11,] stk. 2 og bilag 4 fastsatte vilkår ikke kan forhindre ska-de på internationale naturbeskyttelsesområder samt visse arter.”

Regeringen har som led i Aftale om Grøn Vækst besluttet at lade husdyrgodkendelsesloven varetagehensynet til Natura 2000-områderne, for så vidt angår ammoniakbelastningen, frem for at overladedet til den enkelte kommune at regulere ammoniakbelastningen på baggrund af de netop offentlig-gjorte udkast til Natura 2000-delplaner, som er udarbejdet i medfør af miljømålsloven.Efter habitatdirektivet er medlemsstaterne forpligtet til at udpege Natura 2000-områder og inden fordisse områder at tage de nødvendige skridt for at sikre, at de arter og naturtyper, som området erudpeget for at beskytte, kan opnå en gunstig bevaringsstatus. En tilsvarende forpligtelse gælder ikkefor habitatnaturtyper uden for de udpegede områder.Ved administration af husdyrgodkendelsesloven skal kommunerne lægge de landsdækkende beskyt-telsesniveauer, som bliver fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, til grund. Bortset fra situa-tioner med atypiske forhold, indebærer de fastlagte beskyttelsesniveauer, at kommunerne i sin afgø-relse kan fastslå, at det ansøgte ikke vil indebære en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Imidlertid kræver habitatdirektivet, at kommunen foretager en konkret vurdering, og at dergives afslag på det ansøgte, hvis kommunen vurderer, at det ansøgte vil indebære en væsentlig på-virkning og en nærmere konsekvensvurdering ikke kan udelukke, at det ansøgte vil skade et Natura2000-område. Disse regler er fastlagt i bekendtgørelse om udpegning og administration af interna-tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, der også gælder for afgørelser ef-ter husdyrgodkendelsesloven.De marine habitatnaturtyper betragtes ikke som ammoniakfølsomme og er derfor ikke omfattet af §7, stk. 1, nr. 1. Derimod er levesteder for arter, som er optaget på habitatbilagets bilag II og bilagIV, omfattet, da de helt overvejende vil være beskyttet gennem beskyttelsen af de ammoniakfølsommenaturtyper.Som foreslået af LF tilføjes i de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.5., at afslag gives, hvis defastlagte beskyttelsesniveauer ikke kan forhindre skade på internationale naturbeskyttelsesområder.Bemærkningerne suppleres i den forbindelse med, at de gældende regler om generel beskyttelse afarter omfattet af habitatdirektivets bilag IV ikke berøres af lovforslaget. Kommunen er ansvarligmyndighed for behandling af ansøgning om miljøgodkendelse, og det er derfor Miljøministerietsopfattelse, at det også er kommunen og ikke de statslige miljøcentre, der meddeler afslag i de tilfæl-de, hvor et projekt vurderes at kunne skade det pågældende Natura 2000-område.De fastlagte beskyttelsesniveauer vil fortsat indebære, at kommunerne ikke kan vælge at stille skær-pede krav for at opfylde habitatforpligtelserne, men i den situation skal give afslag, hvilket fortsatvil fremgå af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.I forhold til påvirkningen fra udbringningsarealerne kan oplyses, at ammoniakpåvirkningen fra ud-bringningsarealerne er reguleret via generelle regler. Ammoniakpåvirkningen fra et udbringnings-areal til et naturområde er i udpræget grad et randfænomen i de yderste meter og meget afhængigaf lokale og aktuelle forhold. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt og der er ikke behov for at fastsætteensartede krav på dette område. Det overlades således stadig til en konkret vurdering at fastsætteevt. yderligere vilkår til disse yderste meter vedrørende teknikvalg og praksis i forbindelse med ud-bringning af husdyrgødning.

KL er betænkelig ved, at kravet om totalbelastning må overskrides ved renovering af staldanlæg,som har til formål at fremme dyrevelfærd, såfremt disse ændringer ikke er koblet til en udvidelseeller væsentlig ændring af husdyrproduktionen. Det skal i givet fald præciseres meget nøje, hvilkeændringer, der kan komme på tale. I det mindste, at der kun er tale om lovkrav til dyrevelfærd.DOF kritiserer forslaget om, at renovering af staldanlægget, som har til formål at fremme dyrevel-færd, godt kan overskride grænserne for totaldeposition.LF er positiv overfor, at man kan overskride grænserne for totalbelastning af ammoniak ved renove-ring af staldanlæg, som har til formål at fremme dyrevelfærd. LF mener dog, at også andre ændrin-ger, som ikke medfører forøget ammoniakemission, skal være mulige, selvom totalbelastningskraveter overskredet.DØR finder, at det skal præciseres, at ved renovering af staldanlæg for at fremme dyrevelfærd, skalder anvendes BAT med henblik på så vidt muligt at overholde grænserne for totalbelastning.Miljøministeriet skal fastslå, at hensigten med totaldepositionskravene er at udfase husdyrprodukti-oner med eksisterende store negative påvirkninger af værdifuld sårbar natur, herunder naturtyper,som er omfattet af habitatdirektivet. Alternativt må producenterne indføre den fornødne miljøtekno-logi. Det er derfor ikke muligt generelt at tillade ændringer eller udvidelser, blot der ikke er en mer-emission. Det kan dog overvejes af erhvervsøkonomiske hensyn at justere kravet, så der fastsættesbestemmelse om beskyttelsesniveauet i medfør af § 34, stk. 2, for godkendelsespligtige ændringereller udvidelser af husdyrbrug, hvor den eksisterende produktion (nu-driften) medfører en totalde-position i forhold til kategori 1- eller 2-natur, som er mindst 100 % større end totaldepositionskra-vet. Det er tanken, at totaldepositionen ved ændring eller udvidelse skal leve op til et krav, der be-regnes som gennemsnittet af totaldepositionskravet for naturtypen (kategori 1-, henholdsvis kategori2-natur) og totaldepositionen ved nu-drift. Den resterende del skal senest opfyldes ved den efterføl-gende regelmæssige revurdering.IndstillingDet angives i lovbemærkningerne, at det er tanken i de regler, der fastsættes om beskyttelsesniveau-et i medfør af § 34, stk. 2, at fastsætte særlige regler for godkendelsespligtige ændringer eller udvi-delser af husdyrbrug, hvor den eksisterende produktion (nu-driften) medfører en totaldeposition iforhold til kategori 1- eller 2-natur, som er mindst 100 % større end totaldepositionskravet. Det ertanken, at totaldepositionen ved ændring eller udvidelse skal leve op til et krav, der beregnes somgennemsnittet af totaldepositionskravet for naturtypen (kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur) ogtotaldepositionen ved nu-drift. Den resterende del skal senest opfyldes ved den efterfølgende regel-mæssige revurdering.

Angående dyrevelfærdsmæssige ændringerDer agtes desuden fastsat regler om, at bygningsmæssige ændringer af husdyrbrug, der udspringeraf lovkrav til dyrevelfærd, kan overskride grænserne for totaldeposition for ammoniak under respektaf forpligtelserne efter habitatdirektivet. Nye lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd giver dog ikkemulighed for overskridelse af grænserne for totaldeposition ved større ombygninger end nødvendigt.Det samme gælder visse yderligere bygningsmæssige ændringer af husdyrbrug, der vil sikre bedredyrevelfærd, og som fastlægges af miljøministeren.Det er endvidere tanken at undtage visse ændringer, der skal sikre bedre dyrevelfærd fra tilladelseeller godkendelse og indføre en anmeldeordning, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5.

LF har foreslået en model for kumulationsberegningen, hvor der tages udgangspunkt i de husdyr-brug, som medfører en påvirkning på mere end 0,2 kg N/ha/år for de store husdyrbrug over 500 DElængere væk end 1.000 meter. Nærmere end 1.000 meter optælles antallet af husdyrbrug over 150DE.Miljøministeriet skal bemærke, at en optælling af husdyrbrug over 150 DE indenfor 1000 meter ikkeer tilstrækkeligt i forhold til målsætningen om, at alle husdyrbrug, der kan påvirke med over ca. 0,2kg N/ha/år, inddrages og vil desuden være en klar svækkelse af den nuværende kumulationsmodel.IndstillingDet angives i lovbemærkningerne, at ifølge lovforslaget og opfølgningen heraf i overensstemmelsemed Aftale om Grøn Vækst må totaldepositionen i ansøgt drift højst være 0,2 kg N/ha/år ved > 1husdyrbrug, 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug og 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug for ammoniakføl-somme naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder, se skema i afsnit 1.1.2.Antallet af husdyrbrug opgøres på følgende måde:-Antallet af husdyrbrug over 15 DE indenfor 200 meter +-Antallet af husdyrbrug over 45 DE indenfor 200-300 meter +-Antallet af husdyrbrug over 75 DE indenfor 300-500 meter +-Antallet af husdyrbrug over 150 DE indenfor 500-1000 meter +-Antallet af husdyrbrug over 500 DE, som påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 me-ter.

DOF og DØR ønsker, at kommunerne skal kunne fastsætte et mere skærpet beskyttelsesniveau forde naturområder, som ikke er omfattet af § 7. Organisationerne finder, at det beskyttelsesniveau,som fastsættes for natur, der omfattes af § 7, stk. 1, nr. 3, indebærer en væsentlig forringelse afkommunernes mulighed for at beskytte denne natur. DØR kritiserer desuden, at der ikke tages hen-syn til andre husdyrbrug i nærheden. DØR foreslår derfor, at kommunerne får mulighed for at stillekrav til den maksimale totaldeposition til værdifulde kvælstoffølsomme naturarealer i kommunen,der er skrappere end 1 kg N/ha /år og beregnet som belastningen fra samtlige husdyrbrug i nærom-rådet.LF og Patriotisk Selskab vurderer, at lovforslaget på dette punkt er fuldstændig uacceptabelt og er afden opfattelse, at bestemmelserne om naturtyper omfattet af § 7, stk. 1, nr. 3 (kategori 3) helt skaludgå af loven eller fuldstændig omformuleres. Gråkjær A/S finder, at det kommunale skøn i forholdtil de naturtyper, som er omfattet af forslagets § 7, stk. 1, nr. 3, ikke er tilstrækkeligt indsnævret. Detbør fremgå klart af lovbemærkningerne, hvilke naturtyper, der skal være omfattet. LF gør opmærk-som på, at mange landmænd har udlagt naturområder tæt på deres ejendom og mener der er risikofor, at disse områder kan få en række alvorlige konsekvenser for bedriftens fremtidige udviklings-muligheder. Et sådant krav vil derfor ifølge organisationen få negative konsekvenser for etableringog vedligeholdelse af naturområder i nærheden af landbrugsejendomme. LF foreslår, at bestemmel-sen omformuleres til ”Ministeren kan, ved ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse efter §12 fastsætte regler om, at der for visse ammoniakfølsomme naturtyper omfattet af NBL § 3 skal fo-retages en vurdering af merdepositionen af ammoniak fra udvidelsen af anlægget”.KL foreslår, at projektets merbelastning af ammoniakfølsomme natur- og skovområder maksimaltmå være naturtypens tålegrænse minus den stedlige baggrundsbelastning i kg N/ha/år evt. suppleretmed et krav om maksimal 1 kg N/ha/år i totalbelastning.KL finder, at flere naturtyper falder imellem de 3 kategorier, som er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 – 3,og at lovforslaget ikke forholder sig til rødlistearter og andre truede arter. KL påpeger, at den ind-snævring af det kommunale råderum, som lovforslaget lægger op til i forhold til natur, som omfattesaf § 7, stk. 1, nr. 3, kan være uforenelig med, at kommunen har kompetencen til at planlægge for detåbne land. KL foreslår, at loven hjemler mulighed for kommunerne til at indplacere sådanne natur-arealer i den relevante kategori.

Miljøministeriet er enigt i, at der er behov for at præcisere yderligere, hvilke naturområder, somkommunerne kan inddrage i vurderingen. Dette vil både begrænse sagsbehandlingstiden og giveerhvervet en større grad af forudsigelighed i forhold til kommunernes vurdering. For så vidt angårnaturtyper omfattet af forslagets § 7, stk. 1, nr. 3 vil miljøministeren udstede en bekendtgørelse, derdefinerer de § 3-naturtyper, som anses som ammoniakfølsomme, og som kommunalbestyrelsen skalvurdere bl.a. med henblik på, om der er belæg for at stille vilkår til den maksimale merbelastning afdisse områder. Det drejer sig om heder, overdrev og moser. Disse naturtyper vurderes at omfatteca. halvdelen af de § 3 beskyttede naturtyper. Op mod halvdelen af § 3 heder, moser og overdrevligger i Natura 2000-områder og er for størstedelen omfattet af § 7, stk. 1, nr. 1 (kategori 1). Endvi-dere er de store heder og overdrev omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2 (kategori 2). Det vurderes på denbaggrund, at de naturtyper, som omfattes af kategori 3, udgør ca. 2 % af Danmarks areal. På grundaf VVM-reglerne vurderes det derimod ikke muligt at begrænse de skove, som kommunerne skalvurdere. I forhold til disse naturtyper og skove skal kommunen vurdere, om der skal stilles vilkår tilmaksimal merbelastning på 1,0 kg N/ha eller mere. Afgrænsningen og beskyttelsesniveauet foreslåsfastlagt i bekendtgørelse, der som hidtil suppleres med vejledning.Vedrørende selve beskyttelsesniveauet skal lovforslaget ses på baggrund af Grøn Vækst aftalen,hvorefter der for visse ikke Natura 2000-naturtyper uden bufferzonebeskyttelse i dag vil blive ud-stedt en statslig retningslinje om en maksimal merbelastning på 1 kg. N/ha. Beskyttelsesniveauet vilblive fastsat i en bekendtgørelse. Kommunerne foretager en konkret vurdering i overensstemmelsemed VVM-direktivet, men kan ikke stille krav om yderligere reduktion af merbelastningen. Derimodkan kommunerne vælge at tillade en større merbelastning eller helt undlade at stille vilkår. GrønVækst aftalen begrænser ikke det aftalte beskyttelsesniveau til ansøgninger om udvidelse af husdyr-brug over 250 DE, men gælder generelt.Det agtes fastlagt i bekendtgørelse, hvilke nærmere vurderinger og beskrivelser af disse områder,kommunerne skal foretage og redegøre for i en miljøgodkendelse. Det agtes således fastsat, at kom-munerne bl.a. skal vurdere områderne i forhold til kommunens vurderinger af deres naturkvalitet,status i kommuneplanen samt kommunens eller andre myndigheders prioritering af plejeindsats el-ler lignende for områderne. Herved sker der en yderligere lettelse af kommunernes administrationog skabes yderligere mere enkle og klare rammer for, hvilke vurderinger vedrørende ammoniak derskal foretages.

DN kritiserer det eksisterende beskyttelsesniveau for fosfor og landskabsbeskyttelsen. DN finder detproblematisk, at minkfarme fortsat reguleres efter § 10. Der burde være en lavere grænse for god-kendelse efter § 11 og § 12 for minkfarme.DØR gør også opmærksom på de store miljøproblemer med minkfarme og foreslår, at det sikres, atminkfarme skal leve op til BAT i forbindelse med opfyldelsen af kravene til dyrevelfærd. DØR fore-slår konkret, at minkfarme bliver omfattet af § 12 ved 70 DE, (og slagtekyllinger ved 100 DE) og §11 ved 20 DE.LFG kritiserer det nuværende niveau for BAT i sagsbehandlingen, og mulighederne for at regulerelugtgenerne fra svinebrug.KL har en række tvivlsspørgsmål vedrørende loven generelt udover de berørte bestemmelser i lov-forslaget. KL foreslår derudover, at da begrebet ” den ansøgte produktion” medfører begrebsforvir-ring, bør dette begreb fremover i bekendtgørelser m.v. undlades.LF nævner en række tekniske problemstillinger i forbindelse med ændringen af det generelle ammo-niakkrav og anvendelse af nyeste normtal.Vordingborg kommune ønsker en mulighed for at undgå § 16 godkendelser, når det kun udløses afafgræsning af frøgræsmarker med får.

Miljøministeriet har noteret sig synspunkterne i forhold til det nuværende fastlagte beskyttelsesni-veau. Visse emner kan håndteres i forbindelse med udarbejdelsen af anmeldeordningerne, de kom-mende bekendtgørelsesændringer, eller i Miljøministeriets almindelige vejledningsarbejde. Andreemner vil indgå i arbejdet i det bredt sammensatte udvalg, som skal identificere forslag til yderlige-re at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrloven med den øvrige miljø- og fødevarereguleringpå sigt. Udvalget er en del af aftalen om Grøn Vækst og skal præsentere forslag til forenkling indenudgangen af 2010.Forslaget om lavere grænse for godkendelse af pelsdyrbrug vil blive overvejet, og vil eventuelt kun-ne indgå i ovennævnte udvalgsarbejde.IndstillingDe fremkomne bemærkninger har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.2.Afstandskrav til gyllebeholdere

Der er i lovforslaget lagt op til, at der ikke kan dispenseres fra afstandskravet på 100 m, men Kom-munernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Patriotisk Selskab, Gråkjær A/S og ThistedKommune ønsker en dispensationsmulighed.Kommunernes Landsforening ønsker tillige ensilagesaftbeholdere omfattet af afstandskravet. For-eningen påpeger også muligheden af at overveje krav, der forhindrer at gylle via eventuelle om-fangsdræn kan transporteres til vandmiljøetInstitut for Jordbrugsproduktion og Miljø ved Århus Universitet foreslår, at der i forbindelse medetablering af en gyllebeholder stilles krav om en handlingsplan for afværgeforanstaltninger ved gyl-leuheld.Thisted Kommune og Skive Kommune ønsker en nærmere definition af, hvad der skal betragtes somen sø og et åbent vandløb.Ønsket om, at der skal kunne dispenseres fra afstandskravet kan fortsat imødekommes, såfremt deter umuligt at overholde afstandskravet. Adgangen til dispensation bliver herefter undtagelsen, dadet skal være fysisk udelukket, at beholderen kan placeres andetsteds.Endvidere kan ønsket om en definition af søer imødekommes ved en henvisning til naturbeskyttelses-lovens § 3, stk. 1, samt en tilføjelse om at alle øvrige vandløb er omfattede. Hermed gælder af-standskravet alene til søer, hvis areal er på over 100 m2, samt til alle åbne vandløb, hvad enten deer udpeget som beskyttede eller ej.Det er ikke tanken, at beholdere til ensilagesaft omfattes af denne bestemmelse.Afstandskravet gælder alene i forhold til åbne vandløb og søer, og der er i medfør af denne bestem-melse ikke tanken at regulere i forhold til dræn, Hvorvidt der ved etablering af en beholder skal stil-les krav om tilvejebringelsen af en handlingsplan for afværgeforanstaltninger er under overvejelse iMiljøministeriet.IndstillingDen foreslåede § 9. stk. 4 udgår, og hjemlen for dispensation følger af den gældende § 9, stk. 3,hvorefter der er mulighed for dispensation, hvor overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke ermulig.3.Anmeldeordninger

LFG anfører, at såfremt kravet om miljøgodkendelser erstattes med krav om anmeldelse vil dettehave en negativ indvirkning på naboer til husdyrbrug i det åbne land. Det anføres, at alle ændringerog nyetableringer bør udløse krav om miljøgodkendelse af hensyn til nabogener.KL anfører, at der bør indføjes den begrænsning, at anmeldeordninger kun kan anvendes, hviskommunen vurderer, at det anmeldte ikke kan have væsentlig betydning for naboerne (gener i formaf lugt, støj, trafik og lys).Formålet med anmeldeordninger er at sikre enkel og smidig regulering og samtidig fastholde et højtbeskyttelsesniveau. Anmeldeordningerne vil blive udmøntet i bekendtgørelse, og der vil ved udmønt-ningen sikres, at et højt beskyttelsesniveau fastholdes.Der vil ved udmøntningen af anmeldeordningen blive fastlagt præcise kriterier, der sikrer de nød-vendige natur- og miljømæssige hensyn, og som vil gøre administrationen af ordningerne enkel forkommunerne. I de tilfælde, hvor der ikke er opstillet kriterier lægges der op til, at kommunen som etled i vurderingen, kan foretage en konkret vurdering.IndstillingBemærkningerne giver anledning til præciseringer af lovbemærkningerne om anmeldeordninger.3.2.DyrevelfærdskravDOF er kritiske overfor, at initiativer til staldrenovering med baggrund i at forbedre dyrevelfærden,skal give ret til at overskride grænserne for ammoniakbelastningen. For det første fremføres det, atforholdet bør medtages i lovbestemmelserne og ikke kun i bemærkningerne. For det andet bør hus-dyrvelfærden forbedres uden det skal gå ud over naturen. For det tredje anføres, at det vil kræve me-get administration at opstille retningslinjer for i hvilken grad forbedringer i dyrevelfærden bør giveret til at give lempelser i kravet til udledningen af ammoniak.KL anfører betænkelighed ved muligheden for at undtage fra tilladelse eller godkendelse med be-grundelse i dyrevelfærd.LF finder det positivt at det vil være muligt at overskride grænserne for totalbelastning af ammoniakved renovering af staldanlæg.Gråkjær A/S anfører en række eksempler på dyrevelfærdstiltag, der kan omfattes af bestemmelserne,herunder kælvningsbokse til malkekøer, kalvestalde (hytter), løsgående drægtige søer, ændring tilammekvæg og afgræsning af natur- og engarealerThisted Kommune anfører yderligere et behov for præcisering af begrænsningen på størrelsen af dettilbyggede areal som følge af nye dyrevelfærdskrav.Økologisk Råd anfører at anmeldeordninger vedrørende dyrevelfærdskrav er en væsentlig forringel-se af miljøet. Yderligere anføres det, at det i loven skal anføres, at BAT skal anvendes for i videstmulige omfang for at overholde beskyttelsesniveauet.

Det er tanken at indføre en anmeldeordning til gennemførelse af dyrevelfærdsforbedringer, hvordette ikke indebærer forøget forurening. Hensynet er at sikre et højt beskyttelsesniveau og samtidiggive mulighed for, at husdyrbrug kan gennemføre væsentlige dyrevelfærdsmæssige forbedringer.Med dyrevelfærdsmæssige ændringer menes ændringer af staldanlæg, som udelukkende har til for-mål at efterleve lovkrav, der skal indfries efter lovens ikrafttræden, til dyrevelfærd eller andre dyre-velfærdsmæssige ændringer, ministeren nærmere fastlægger i bekendtgørelse. Ved udmøntning af ensådan anmeldeordning, vil der blive fastsat nærmere regler for, hvor store ombygninger som følgeaf nye dyrevelfærdsmæssige krav må være, samt hvorledes det sikres, at der ikke sker en negativmiljøpåvirkning som følge af sådanne ændringer. Den anmeldeordning, der påtænkes indført, vilikke give mulighed for at udvide husdyrholdet og ændringerne er begrænset til, at der kun kan fore-tages bygningsmæssige ændringer.IndstillingBemærkningerne uddybes i tråd med ovenstående, idet der gøres rede for kravene i den anmelde-ordning, der påtænkes indført.3.3.Gødningsopbevaring og ensilagepladserDer er ikke indkommet høringssvar, der berører anmeldeordning for gødningsopbevaring og ensila-gepladser.IndstillingBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Beregningerne tager udgangspunkt i husdyrbrugets før-situation, og dette kan beregnes gennemhusdyrgodkendelse.dk eller tilsvarende system. Der vil således ikke være et særligt behov for at de-finere konvertering af dyreenheder, idet husdyrgodkendelse.dk vil beregne på baggrund af den fakti-ske udledning.Bestemmelsen vil indebære, at forureningen fra et husdyrbrug efter et skift i dyretype vil være densamme eller mindre. Dermed vil der eksempelvis være behov for at nedsætte antallet af dyreenheder,hvis man skifter til en mere forurenende dyretype. På denne baggrund vil der ikke være behov for atlave særlige forbud eller bestemmelser for bestemte dyretyper.IndstillingBemærkningerne uddybes i tråd med ovenstående, idet der gøres rede for kravene i den anmelde-ordning, der påtænkes indført.4.Justeringer

4.1.Justering i offentlighedsreglerneDen foreslåede tilføjelse om, at kommunen i stedet for at fremsende et udkast til afgørelse kan vælgeat fremsende en orientering om udkastet til afgørelse, er blevet kommenteret af Gråkjær A/S, Land-brug og Fødevarer og Kommunernes landsforening.Gråkjær A/S finder, at det vil betyde en stor administrativ lettelse, og LF mener, at det vil mindskepapirforbruget, lette den kommunale administration og frigive ressourcer til sagsbehandlingen ikommunerne, men opfordrer til, at der udarbejdes en skabelon for orienteringen for at sagsbehand-lingstiden ikke forlænges.K L mener, at offentlighedsreglerne i §§ 55-56 ikke er klare og logiske og finder, at det tydeligerebør fremgå af loven, i hvilke tilfælde offentligheden skal inddrages, hvem der skal have tilsendt ud-kast til afgørelse og hvem der skal orienteres.

LF mener det er altafgørende, at lovforslaget får afhjulpet de aktuelle problemer med dyre miljøan-søgninger, lange sagsbehandlingstider og uensartede krav på ammoniakområdet. LF anfører, at deter positivt at målet med lovforslaget er at skabe klare og præcise regler, men at der er flere uklarhe-der i lovforslaget, der betyder, at dette formål næppe nås.LF mener at det er stærkt kritisabelt, at de økonomiske vurderinger af lovforslaget er beskrevet på etmeget generelt og overordnet grundlag. Det fremgår af lovbemærkningerne, at de nye ammoniak-krav vurderes at vil påvirke 360 husdyrbrug og medføre en merudgift på 24 mio. kr. årligt. LF un-drer sig over disse opgørelser, idet LF vurderer, at der i dag er 440 minkbrug inden for de nuværen-de 1.000 meter bufferzoner. LF vurderer derfor, at betydeligt flere vil blive omfattet og gør opmærk-som på de værditab, der er knyttet til de skærpede krav. LF opfordrer derfor stærkt til, at ministerietfår gennemført en nærmere analyse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, inden det fore-lægges de politiske beslutningstagere.Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet (DJF) vurderer ændringer som en be-tydelig skærpelse og vurderer det særdeles nyttigt at foretage beregninger for de miljømæssige ogerhvervsmæssige konsekvenser.Økonomi- og Erhvervsministeriet (EØM) vurderer, at forslaget vil have mindre erhvervsøkonomiskekonsekvenser for de omfattede husdyrbrug. Dels vil det skærpede krav om en reduktion af ammoni-akfordampningen kunne medføre øgede udgifter i forbindelse med udvidelser/ændringer af produk-tionen. Derudover vil forbuddet mod etablering af gylleholdere indenfor 100 m til søer og vandløbindebære en begrænsning af husdyrbrugenes muligheder for at udvide produktionen.ØEM vurderer endvidere, at forslaget vil medføre administrative lettelser for husdyrbrugene. Særligtforslaget om at fritage en række bygningsmæssige ændringer mv. fra kravet om ansøgning om tilla-delse eller godkendelse (efter § 10, § 11 og § 12) og i stedet indføre en anmeldeordning vil medføreadministrative lettelser.Miljøministeriet er enig med KL i, at § 10 tilladelser i stort omfang skal anvende dele af IT-systemettil beregning af ammoniakdepositionen. Dette er dog alligevel praksis de fleste ansøgninger i dag. Iforhold til bemærkningerne fra LF og DJF kan det oplyses, at der i forbindelse med Grøn Vækst erudarbejdet et omfattende beregningsgrundlag, der dog i nogen grad er baseret på skøn, idet der ikkeforeligger præcise oplysninger. Da der f.eks. ikke kan udarbejdes et bud på, hvor mange naturom-råder omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 og skove, som kommunerne vil lade omfatte af beskyt-telsen, er det ikke muligt at lave præcise økonomiske beregninger for dette forhold. Miljøministerieter endvidere enig i bemærkningerne fra ØEM, der er medvirkende til at supplere redegørelsen forlovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser.Det vurderes, at ca. 500 husdyrbrug reelt vil blive berørt af totaldepositionskravet for ammoniak,således at husdyrbrugene i forbindelse med en tilladelse eller godkendelse skal gennemføre yderli-gere virkemidler eller ændre placeringen ved en eventuel udvidelse. Alternativet til et generelt be-skyttelsesniveau er et individuelt beskyttelsesniveau i hver af de kommende 246 Natura 2000-delplaner. I så fald ville de berørte husdyrbrug i vidt omfang også blive mødt med krav til yderligerevirkemidler eller ændret placering for at imødekomme ammoniakbelastningen.