L 12 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Danmarks Naturfredningsforening ...................................................................................................... 2Dansk Ornitologisk Foreningen (DOF) ............................................................................................... 3Gråkjær A/S ......................................................................................................................................... 4Indenrigs- og Socialministeriet ............................................................................................................ 8Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø ........................................................................................... 9Kommunernes Landsforening............................................................................................................ 10Kort- og Matrikelstyrelsen................................................................................................................. 15Landbrug og Fødevarer...................................................................................................................... 16Landsforeningen af gylleramte .......................................................................................................... 28Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.......................................................................... 30Patriotisk Selskab............................................................................................................................... 30Skive Kommune................................................................................................................................. 38Thisted Kommune.............................................................................................................................. 39Vordingborg Kommune ..................................................................................................................... 40Økologisk Råd ................................................................................................................................... 41Økonomi- og Erhvervsministeriet...................................................................................................... 46

Danmarks NaturfredningsforeningDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring aflov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.Danmarks Naturfredningsforening har modtaget ovennævnte udkast til høring. Vi finder deforeslåede ændring til det specifikke ammoniakkrav som værende en forbedring i forhold til dengældende lov og kan kun bifalde de foreslåede ændringer i forhold til ammoniakfølsom Natura-2000 natur. Vi finder det også positivt, at princippet om vurdering af totaldeposition af ammoniakogså vil gælde for § 7 områder, der ikke er Natura-2000, men vi havde dog gerne set, at der i denforbindelse var set på de størrelsesmæssige grænser, loven sætter for disse arealer. Reelt set vil detvære meget få heder over 10 ha og overdrev over 2,5 ha, beliggende uden for Natura-2000 områder,som bliver omfattet af de nye regler. Danmarks Naturfredningsforening ønsker derfor atstørrelsesgrænserne, især for overdrev, som er en meget truet naturtype, bliver flyttet nedad, gernetil Naturbeskyttelseslovens arealgrænser for de pågældende naturtyper.Danmarks Naturfredningsforening kan også kun bifalde, at der med lovændringen indføres enforbudszone på 100 meter for etablering af gylletanke, i forhold til vandløb og søer. Dette tiltag erhøjst tiltrængt og kan ikke indføres hurtigt nok.Danmarks Naturfredningsforening kan i princippet også tilslutte sig de foreslåede ændringer iforhold til anmeldeordningen. Vi kan dog have visse betænkeligheder om forslaget kan bevirke, atrenoveringer af forurenende staldsystemer i svinestalde og minkfarme hermed kan blive udskudt ogvi vil derfor følge udviklingen nøje omkring dette.Samlet set finder Danmarks Naturfredningsforening således udkastet som værende positivt og etgodt skridt i den rigtige retning. Vi finder dog fortsat at der er behov for forbedringer, især omkringbeskyttelsesniveauet for fosfor. Desuden finder vi det også problematisk, at hovedparten afminkfarmene fortsat kan opnå tidsubegrænsede tilladelser efter lovens § 10, på trods af at der fradisse anlæg sker en meget stor forurening med ammoniak. Vi ser derfor gerne, at minkfarme under75 DE skal godkendes efter § 11, og større farme efter § 12.Endelig finder vi også, at der er behov for en endnu stærkere landskabelig beskyttelse end loven fornærværende giver mulighed for, f.eks. ved at påbyde egentlig lokalplanlægning for husdyrbrug overIPPC-grænsen.Med venlig hilsen

Lovændringerne skal ifølge Miljøministeren ses i sammenhæng med vedtagelsenaf Aftale om Grøn Vækst. Efter Dansk Ornitologisk Forenings opfattelsekompenserer nærværende ændringsforslag ikke for de generelle mangler ibeskyttelsen af naturen i Danmark og i vore nabolande mod nedfald af kvælstof fraproduktion af husdyr i Danmark. Ændringsforslaget kompenserer heller ikke forkonsekvenserne af liberaliseringen af landbrugsloven, der er fulgt af Aftale omGrøn Vækst.Vi vil dog kvittere for at det omsider er indført, at det er totaldepositionen afammoniak fra det enkelte landbrug, der skal vurderes i forhold til naturtyperne, somer nævnt i § 7. Det er stadig en grundlæggende alvorlig mangel, at det ikke er densamlede ammoniakdeposition for det givne område, der lægges til grund for eneventuel godkendelse af en husdyrudvidelse. Dansk Ornitologisk Forening beklagerat det foreliggende ændringsforslag fjerner kommunernes mulighed for at fastsætteet højere beskyttelsesniveau for de naturområder, der ikke er omfattet af §7. Da detfaglige grundlag er til stede, er det ærgerligt at Ministeren ikke har valgt at udvidelisten over naturtyper, der skal beskyttes. Vi håber at der kommer noget ud af, atdet er indskrevet i §7 stk. 3, at det er Ministeren der fastsætter, hvilke naturtyper ,

Tabellenerfra”Manualvedr.vurderingafdelokalemiljøeffektersomfølgeafluftbårentkvælstofvedudvidelseogetableringafstørrehusdyrbrug”.Skov‐ogNaturstyrelsen.2003.SammepublikationopgiverattålegrænsenforNåleskover7‐20(30)kgNpr.hapr.årogforLøvskovertålegrænsen10‐20(30)kgNpr.haprår.SetirelationtilatbaggrundsbelastningenmedkvælstofiDanmarkifølgebemærkningernetillovforslagetigennemsnitisigselver12‐13kgNpr.haprår,er1,0kgimerdepositionsomudgangspunktformeget.Ibemærkningernetillovforslagetomtalesetforslagomatinitiativertilstaldrenoveringmedbaggrundiatforbedrehusdyrvelfærden,skalgiverettilatoverskridegrænsernefortotalbelastningafammoniak,såfremtdetikkeerkoblettiludvidelseafhusdyrproduktionen.DeterenrigtigdårligidèogdetundrerDanskOrnitologiskForening,atdenbliverrejstibemærkningerne,udenatderertagethensyntildenilovteksten.Fordetførstekanhusdyrvelfærdenforbedresudenatdetskalgåudovernaturen,ogdeterdenrigtigevejfrem.Fordetandeterforbedringafdyrevelfærdenidanskhusdyrproduktionetheltlegitimtkravsomløbendestillesfralovgivernesside,ogdeterheltafgørende,atderskaludarbejdesenmiljøgodkendelseafdetanlæg,derinvesteresi,ogsommanmåformodedettager20åratafskriveogsomderforsandsynligvisvilblivebrugtligesålænge.Fordettredjevildetgiverigtigmegetadministrationatopsætteretningslinierfor,hvornårderertaleomforbedringeridyrevelfærden,somertilstrækkeligtgrundtil,atgiverettilatoverskridegrænsernefortotalbelastning,ogmedhvormeget.Hvismanskulleovervejeatgivenogenformforlempelseriudledningskravmedhenvisningtilhusdyrvelfærd,skaldetværefordiderertaleomproduktionssystemersomultimativtopfylderdyrenesnaturligebehov,menogsåidettilfældebørmannedjustereantalletafhusdyriftnaturensbæreevne.

medkommunerne,oftestpositivdialog,menuklarhedergiverjomangetolkningsmulighederogdermedtidsrøvendeforbeggeparter.TildetudsendtematerialeharGråkjærMiljøCenterfølgendekommentarer:Ammoniak.Lovforslagetsbaggrundogformål:Afsnit5angående”Initiativervedr….Etbidragtilatforenkleogforkortesagsbehandlingenfordreratlovensformuleringerogvejledningerbliverskrevetietmegetentydigtsprog,sommindskermulighederfortolkninger.Dermedogsåvorbilligelsetilatsammensætteetbredtudvalgforyderligereforenklingogsammentænkthusdyrlov.Jegskaltilbydevorassistanceietsådantudvalg.Detgenerelleammoniakkrav:AftaleniGrønVækstskaljegikkekommenterepå,mennoterer,atdetfastslåsatreduktioneniammoniakemissionenskalvære30procentsetiforholdtilbedstestaldsystemi2005/2006.Sålangtsågodt.DetkandogkonstateresatMiljøministerenalleredehargjortparattilatstrammedettekravyderligere,idetMiljøministerenharnikketjatilat”VejledendeBATfor§11slagtesvin”(desmåanlæg!!)bliveretreduktionskravpå34til35%,jf.tidligereudsendtehøringmedsvarfrist4.dec.2009.Deterbemærkelsesværdigt,atFolketinget(lovgivendeforsamling)vedtager30%reduktioniammoniakemission–ogsåatministerenogMiljøstyrelsenbesluttersigforenandenværdi.Detvilleværehensigtsmæssigt,atdesmåanlæg–underIPPCniveau–holdespåaftalensord–de30procent.Destørreanlægvilforventeligblivepålagtetskærpetkrav–mereenddelovfastsatte30%tilammoniakreduktion–somfølgeafMiljøbeskyttelseslovenogIPPCdirektivet.Detteerdogministerensomvurdererproportionalitetenidisseanlæg.Detspecifikkeammoniakkrav:Derharværetengeneralenighedomenforbedretbeskyttelseafkvælstoffølsommeområder,såvelfrapolitisksomfralandbrugetsside.Indimellemkanvisomteknikereføle,atdecimalernepåtallenesigersandhedenfremforennøgternvurdering.Meden”justering”afbaggrundsbelastningentilgennemsnitlig12til13kgNprhaprår(variationfra9til17kgN/ha/år),såerniveauerpå0,2kgNprhasvarendetil1,7%.Iforholdtilberegningsusikkerhederm.v.såerdettevelvanskeligtatvurdereatligenøjagtigdennemængdevilmedføreenvæsentligændringafenkvælstoffølsomplanteseksistens.Isærtagetibetragtningatdergenereltskalreduceres30%iammoniakemissionenfrastaldanlægget.Hermedenopfordringtilatsenærmerepådespecifikkeværdier.Ammoniak–lovforslaget,kommentarerhertil:LovforslagetmedførerenfjernelseafbegrebetbufferzoneIogII,indførelseafenlilleforbudszoneogindførelseafbegrebettotaldepositioniforholdtilNatura2000og§7områder.Indførelseafforbudszonepå50metervurderessomværendeafmindrebetydningiforbindelsemedansøgninger.

Menbegrebettotaldepositionforproduktionsanlæggetvilisærfåstorbetydningforudvidelseafeksisterendeanlæg,menogsåtildelsnye.Medbaggrundiatderikkeerdefineretstørrelsepåejendommeneveddenkumulativedel,erdetvanskeligatvurderedenendeligeeffekt.Detvilværehensigtsmæssigtmedenfastafstandirelationtilstørrelsenpåennabo.Enkonkretberegningforenellerflerenaboersammoniakemissionvilværetidskrævendeogmedføreetindgåendekendskabtildissenaboer.Etforslagkunneværeatkunejendommesvarendetil§12godkendelserskalmedregnesogafstandenskalværemindreend500meter,idetderjotildisseanlægerellervilblivestilletkravvedændringeriproduktionen(miljøgodkendelse).Underafsnit2.1.1erangivetatetanlægpå500dyreenhederikkevilpåvirkeetammoniakfølsomtområdevæsentligt,hvisdererenafstandpå1.000meter(bufferzoneIIbegrebet).Hvisderfastsættesengrænsepå0,2kgNprha–såerdennepåstandikkekorrekt!!!Foratfåetoverblikellerøgetindsigtimuligeeffekteraflovenharvitilladtatregneammoniakemissionenforforskelligeanlægpå500dyreenheder,herunderfåfastsatdeaktuelleafstandefraetanlæg,hvortotaldepositionenvilværehenholdsvis0,2;0,4;0,7og1,0kgNprhaprår.NedenståendeberegningerergennemførtiITsystemetihusdyrgodkendelse.dk.Detgenerellekravtilammoniakreduktionpå25%dagsdatoeroverholdtogindregnetitotalemission.Oplandstypenerlandbrugognaturtypeerblandetnaturmedmiddelhøjbevoksningogalleventilationsafkasterihøjdepå6meter.Altsåetmegetstandardanlægogområde.Foratgøreberegningerneensarteterallenaturpunkterplaceretstiknord–velvidendeatdetteikkevilgivedenstørsteafstandfraanlægtil”følsom”natur.Etnaturområdeinordøstligretningvillemedføreatstaldenskulleværeendnulængerevækfranaturområdet.Tabel1.Afstandetilnaturved500dyreenhederproduktion Antaldyr0,2kgN/ha 0,4kgN/ha 0,7kgN/ha 1,0kgN/haprod./år(totaldep.) (totaldep.) (totaldep.) (merdep.)Malkekøer 275900meter600meter460meter350metermedopdræt malkekøerSlagtesvin18.000stk. 1.300meter 930meter700meter570meterårligtSmågrise100.000stk. 1.470meter 970meter740meter590meterårligtSøermed1.300søer1.400meter 960meter720meter590metersmågrise,39.00032kgsmågriseSøer,salg2.1501.380meter 950meter720meter590meterpattegriseårssøer

Beregningerneviser,atselvvedkun500dyreenhederskalhusdyrbrugværelangtfraNatura2000områdemedammoniakfølsomtnatur,medmindrederskalinvesteresiteknologi.Denneskalsåledesværesærdelesdriftsikker.Enhedertilmalkekvægvilidagofteværenogetstørre.Densidstekolonneitabellenangiverafstandenved1,0kgNprha–hvilketerdetniveau,derforeslåsindførtiforholdtil§3områder.Dogerigennævntatdetskalværesærligtammoniakfølsommenaturtyper.Iforholdtil§3områderneerdetmerdepositionen,mensåledesvilenudvidelsepå500dyreenheder”kræve”afstandpå600metertil§3området.Daendeludvidelservilværemindrevilomfangetværemindre,menderertrodsaltmange§3områdertætvedstaldanlæg.Vihargennemgåetvoresidste16ansøgningerogi13afdissevarder§3områderindenfor600meterfraanlægget.Dermedogsåværesagt,atinddragelsenaf§3områder(særligtammoniakfølsomme)vilberørestortsetsamtligeansøgninger.Dermedvurderervi,atdeangivne360husdyrbrugsomvilbliveberørt,ersærdelesfejlagtigtogikkeundersøgttilstrækkeligt.Derforerdetsåledessærdelesnødvendigt,atderidennyelovellervejledningklartogentydigtdefineresfrastart,hvilkenaturområderogisærplantetyper,dererammoniakfølsomme.DetteiøvrigtogsågældendeforNatura2000og§7områderne.Enklardefinitionvilmedvirketilenensartetoghurtigsagsbehandling.Tilsvarendevildersparesmangeundersøgelserogtimer,vedatderikkeskalvurderesfraansøgerogKommunalemedarbejderehvaddererhvad.Dereridetnyeforslaganvendtsammeformuleringsomieksisterende–nemligat”kommunenskalkonkretvurdereomdereryderligereammoniakfølsommenaturtyperomfattetafnaturbeskyttelseslovens§3…”.Netopdettekonkretvurdereomdererandreammoniakfølsommetyper–denneformuleringvilikkemedvirketilatdetKommunaleskønindsnævres.Dadetteeretønskenævntiaftalen(teksten)såskaldissesætningerformuleresom!!!DetvillederforværepassendeatdetaleneerMiljøministerenderdefinererammoniakfølsommenaturtyperisæri§3områder(menogsåiNatura2000og§7–deterdognogenlundedefineretogikkegenstandforsåmegendiskussion).Vifinderderimodikke,atKommunalbestyrelsenskalinddragesiatvurdereomdererandreammoniakfølsommenaturtyper.IkkeforatmindskedetKommunaleselvstyre,mendenbedsteogstørstevidenerjosamletidestatsligeinstitutionerogikkeiKommunerne.Detskaljoikkeværesåledesatethvertvandhulskalgennemsøgesformuligeammoniakfølsommeplantearter.Afstandskravforetableringafgyllebeholdere:Vivurdererkravetsomrimeligeopstramninger.Dogskaldetivejledningenpræcisereshvornårderskaletableresbarriererogkapacitetenafsådanne.Herunderomdentidligerediskussionfrasidsteåromkringbarrierer–omdeskaletableresellerej.Detskaltilligesikresatdehusdyrbrugsombliverberørtafafstandskravene,vilfålandzonetilladelsetilatetablerebeholdereandresteder.

Administrativeændringer:Deforeslåendeændringervilværeenstorlettelseogbesparelse.Anmeldeordningerm.v.:Detvilsombeskrevetværegodtatfåindførtbagatelsager,hvordetentenåbenlyserforbedringeriforholdtildetomgivnemiljøellerderskerændringeriproduktionog/elleranlægsomsikreratderikkeskerenøgetmiljøbelastning.Afførstnævntetyper(åbenlyseforbedringer)erblandtandet:Ensilagepladser,gyllebeholdere,overdækningafbeholdere,fortanke,(herunderstørrefortankeforafhentningaffriskgylletileks.biogasanlæg),opsætningafseparationsanlæg(tillægformarkdelennoknødvendig).Sidstnævntemedproduktionsændringerogbygningsmæssigetilpasninger:”Velfærd”‐Kælvningsboksetilmalkekøer,kalvestald(hytter),løsgåendedrægtigesøer,ændringtilammekvæg,afgræsningafnatur‐ogengarealer…Afslutning:SkulleMiljøstyrelsenønskeuddybningerafvedlagteskrivelse,skalvivelvilligtstillevorekspertisetilrådighed,såvelvedalmindeligkorrespondance(brev,mail,telefon)somvedaftaltmøde.PåvegneafmedarbejderevedGråkjærMiljøCenterJohanSkovgaard,MiljøchefMobil:+4520137633e‐mail:[email protected]GråkjærMiljøCenterHæstvej468380Trigewww.graakjaer.dk

Indenrigs- og Socialministeriet skal oplyse, at ministeriet har følgende bemærkninger til lovudkastet:I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelserne ”kommune” og ”kommunalbestyrelse”. Ibemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7 og nr. 12, anvendes eksempelvis betegnelsen ”kommune” omhenholdsvis pligten til at meddele et afslag, hvis det ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura2000-område, og muligheden for at vælge en kortere orientering af naboer og andre berørte.Ifølge pkt. 4.1.1.2 i vejledning nr. 192 af 28. juni 2001 om regeludstedelse i forhold til kommunerne, børbetegnelsen "kommunalbestyrelse" anvendes i alle regler, der indeholder en regulering af udøvelsen af enbeslutningsret eller ansvaret for opgavevaretagelsen. Betegnelsen ”kommune” anvendes derimod normalt iregler, som beskriver opgavevaretagelsen, eller hvor der er tale om en geografisk afgrænsning.Indenrigs- og Socialministeriet skal anmode om, at Miljøstyrelsen i lovforslagets bemærkninger anvenderbetegnelserne ”kommune” og ”kommunalbestyrelse” i overensstemmelse med vejledningen, således at”kommune” bliver ændret til ”kommunalbestyrelse” i tilfælde, hvor der er tale om bemærkninger vedrørendebestemmelser, som indeholder en regulering af udøvelsen af en beslutningsret eller ansvaret foropgavevaretagelsen.”

”Nærmere bestemte ammoniak-følsomme naturtyper” (stk. 1 nr. 1 og 2) og ”Øvrige ammoniakfølsommena-turtyper” (stk. 1 nr. 3), hvor ministeren iflg. stk. 2 og 3 henholdsvis fastsætter og kan fastsætte reglerom, hvilke naturtyper, der er omfattet. Det fremgår så-ledes ikke (klart) af lovforslaget, hvilkenaturtyper, der fremover vil blive ka-rakteriseret som ammoniakfølsom natur. I lovforslagetskommentarer siges det, at ”lovforslaget har til hensigt at skabe bedre rammer for en enkel sags-behandling, idet der med det fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere administrationsgrundlagfor kommunerne”, men jvf. ovenstående kommentar til § 7 synes det ikke helt indlysende, at grundlagetbliver mere klart og enkelt.Det er i bemærkningerne til lovforslaget nævnt, at en ændring fra mer- til to-tal-depostion vil medføreen betydelig skærpelse af beskyttelsesniveauet for de ammoniakfølsomme naturtyper. Alene pågrundlag af lovforslaget er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne for såvel miljøet som forlandbruget. For at kunne vurdere konsekvenserne af ændringsforslaget og for bedre at kunne forståhvordan det tænkes anvendt i sagsbehandlingen ville det i for-bindelse med udarbejdelse afbekendtgørelse og vejledning være særdeles nyttigt med en række eksempler/scenarier, hvor konkreteudvidelser af be-drifter i stigende afstand fra ammoniakfølsom natur var gennemregnet både med denuværende krav til mer-deposition og med lovforslagets krav til total-deposition.2) Ændring i afstandskravene for etablering af gyllebeholdereDer synes ikke at være nogen tvivl om at et øget afstandskrav på 100 m til åb-ne vandløb og søer vilreducere risikoen utilsigtede gylleudslip til vandmiljøet i forhold til det generelle afstandskrav på 15 mfor gødningsopbevaringsanlæg. Afstandskravet udelukker imidlertid ikke overløb/udslip fra gyllebehol-dere, og i forbindelse med etablering af gyllebeholdere kunne der stilles krav om handlingsplan forafværgeforanstaltninger i påkommende tilfælde.3) Administrative justeringer vedrørende offentlighedsreglerneIngen bemærkninger4) Anmeldeordninger m.v.Ingen bemærkninger

Kommunernes LandsforeningHøringssvar: Forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. afhusdyrbrugGenereltKL vurderer samlet set, at det er en fordel, at loven knæsætter princippet om, at total-depositionen skal væregrundlaget for vurderingen af belastningen af en række naturområder. Dette vil desuden forbedre beskyttelsen afen række naturområder. Det er også positivt, at ministeren kan fastsætte regler om, hvilke naturtyper, jf. § 7, stk.1, der er omfattet af de 3 kategorier. Dette muliggør opdateringer uden lovændring, f.eks. i takt med at derfremkommer ny viden.Det vurderes ligeledes som værende fornuftigt og logisk, at 1.000 meters grænsen ophæves, hvorved det bliverden konkrete, beregnede deposition fra projektet, der vurderes ud fra. Det er generelt udmærket medforbudszonen på de 50 m samt forbuddet mod etablering af gyllebeholdere nær åbne vandløb og søer. Ligeledesvurderes det som fornuftigt, at det med lovændringerne gøres muligt kun at udsende en orientering om udkastetafgørelse, og ikke nødvendigvis hele afgørelsesudkastet, til naboer og andre berørte parter.Jf. § 7 er det betænkeligt, at en lang række § 3-arealers beskyttelse bliver helt afhængig af, at de erkvalitetsvurderede efter et bestemt kvalitetssyringssystem, der kan vurdere ammoniakfølsomme naturtyper. Ensådan tilstandsvurdering kan være hensigtsmæssig – men vil være en ny kommunal opgave.

Flere af de foreslåede lovændringer er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne af før et udkast til nybekendtgørelse foreligger. De nedenstående kommentarer går derfor i vid udstrækning på bemærkningerne tillovforslagene.De forslåede ændringer vurderes samlet set ikke at lette den kommunale sagsbehandling.Endelig bør man benytte lejligheden til at klargøre en række bestemmelser og mangler i loven, som har givetanledning til tvivlsspørgsmål gennem de 3 år loven har eksisteret. Her skal nævnes:Lovens § 7 fastsætter specificerede retningsliner for, hvordan terrestriske habitat-naturtyper skal vurderes. Dersavnes en tilsvarende lovmæssig præcisering af, hvordan marine habitatområder skal vurderes, herunder hvilkebeskyttelsesniveauer, der er gældende, om kun merbelastning med fosfor skal vurderes (som det delvist er i dag)samt hvornår, der kan eller skal gives afslag på en ansøgning i relation til § 7.Det er uklart i § 9, om man kan give dispensation til erhvervsmæssigt hestehold i byzone. Man kan dispensere fraafstandskravet i § 6 stk. 3 og 4, men der står ikke, at man kan dispensere fra § 6 stk. 1 og 2.Det er uklart i loven i hvilket omfang husdyrbrug, der ikke har en miljøtilladelse eller –godkendelse, også eromfattet af lovens § 19 (anmeldeordningen). Miljøstyrelsen har udmeldt i vejledningen, at det er de.Offentlighedsreglerne i §§ 55-56 vurderes ikke at være klare og logiske. Det bør tydeligere fremgå af loven, ihvilke tilfælde offentligheden skal inddrages, hvem der skal have fremsendt udkast til afgørelse, hvem der skalorienteres, og hvem der skal have afgørelsen tilsendt.Miljøklagenævnet har i flere afgørelser påpeget, at ammoniakdepositionen fra udbringningsarealer pånærtliggende habitatnatur skal indgå i kommunens vurdering. Dette fremgår ikke af loven eller bekendtgørelsen.Endnu mindre hvordan.Miljøklagenævnet har ligeledes i en række afgørelser påpeget, at naturtypernes tålegrænse og den stedligebaggrundsbelastning skal indgå i kommunens vurdering af, hvor stor deposition med ammoniak et projekt måbidrage med til naturområdet. Disse aspekter ses ikke at være inddraget i ændrings-forslagene eller ibemærkningerne til forslagene.Detaljerede bemærkninger til ændringsforslagÆndring 1:Forbudszonen på de 50 m er generelt fornuftig med de angivne argumenter. Der bør imidlertid gives mulighedfor at dispensere for ændringer af eksisterende husdyrhold, hvis der er tale om en væsentlig nedgang i emissionenfra anlægget og/eller en væsentlig nedgang i antal DE. Dette vil først og fremmest give mulighed for atkonvertere til kødkvæg, får, geder og dermed opnå (eller opretholde) en ønsket afgræsning af givne naturarealer.Ændringerne i § 7 vurderes at medføre en mere ensartet og i mange tilfælde en bedre beskyttelse af en rækkehabitatnaturtyper indenfor Natura2000-områder (kategori 1). Mht. kategori 2- og 3-natur vurderes det betydeligtmere usikkert om der opnås en bedre eller ringere beskyttelse. Paradigmeskiftet fra merbelastning tiltotalbelastning er logisk, og vil generelt medføre en mere korrekt og troværdig vurdering af kvælstofbelastningenaf internationale beskyttelsesområder.Flere naturtyper og situationer falder imellem de 3 kategorier, hvilket belyses nærmere i kommentarernenedenfor til de enkelte kategorier. Det drejer sig primært om kvælstoffølsomme habitatnaturtyper, der liggerudenfor internationale beskyttelsesområder (moser, rigkær, fattigkær, hængesæk m.v.),som ikke er medtaget i kategori 2-natur. Og det drejer sig de situationer, hvor der er konstateret forekomst afbilag IV-arter, bilag II-arter, rødlistearter og andre truede arter., hvilke loven ikke forholder sig til. Det foreslåsderfor, at kommunen i loven gives mulighed for at indplacere/opløfte et naturareal i den kategori, der errelevant.Det konstateres, at en væsentlig del af naturarealerne i Danmark, ikke er omfattet af de tre kategorier, nemlig allede ”almindelige” § 3-arealer, der ikke p.t. er omfattet af kategori 3, og de, som aldrig vil blive det. Det ligger

implicit i lovforslaget, at disse skal tåle en højere merbelastning end 1 kg N/ha/år. Dette vil utvivlsomt føre tilyderligere forringelse af disse naturarealer, jf. den seneste rapportering ”Natur og Miljø 2009” fra DMU.Kommunernes handlemuligheder forstås sådan, at hvis de fastsatte beskyttelsesniveauer ikke kan overholdes, såskal der meddeles afslag på ansøgningen. Det bør præciseres, om dette er tilfældet for alle tre kategorier.Alle beskyttelsesniveauer vurderes generelt som værende høje, hvis målet er at opfylde habitatdirektivetsforpligtigelser hhv. at forhindre tilstandsændringer af § 3 arealer. Dette vil i mange tilfælde have den konsekvens,at kommunerne - efter en konkret, individuel vurdering i en given sag - må meddele afslag. Dette vil formentligblive særligt udtalt, når der er en påvirkning af habitat-natur og marine internationale beskyttelsesområder. Ilovens § 23, stk. 2 slås det fast at det er kommunens ansvar at habitatdirektivets forpligtigelser overholdes,hvilket bl.a. omfatter at kommunen – uden for enhver videnskabelig tvivl - skal kunne udelukke at projektetpåvirker områdets integritet/modvirker muligheden for at opnå gunstig bevaringsstatus.Det foreslås, at totalbelastningen af terrestriske habitatområder kan sættes til maks. 0,0 kg N/ha/år, hvis det efteren konkret konsekvensanalyse vurderes, at 0,2 (0,4 / 0,7) er for meget. Af samme årsag foreslås det, at denmaksimale udvaskning af nitrat til marine internationale beskyttelsesområder kan sættes til samme niveau som fraarealer uden husdyrgødning (Farm-N kan beregne dette udvaskningsniveau) – når en konsekvensanalyse tilsigerdette. I mange situationer ligger dette inden for det mulige, ved hjælp af teknologiske tiltag henholdsvis nedsathusdyrtryk, sædskifte og efterafgrøder.Det fremgår ikke af bemærkningerne til lovforslaget, hvordan den nye definition af antallet af husdyrbrug inærheden vil blive udformet. Det er derfor ikke muligt at vurdere, hvad konsekvenserne heraf vil blive.Specifikt i fht. § 7, stk. 1, kategori 2, kan en totalbelastning på op til 1,0 kg N/ha/år have større negativ effekt pået naturområde end den nugældende maksimale merbelastning på 0,2 – 0,7 kg N/ha/år, gradueret efter antalhusdyrbrug over 75 DE i nærområdet. Det kan især være tilfældet ved store udvidelser eller nyetableringer.Det undrer også, at totalbelastningen for kategori 3-natur er gradueret efter antal andre husdyrbrug i nærområdet,mens dette ikke er tilfældet for kategori 2-natur. Her må kommunen tilsyneladende vurdere, hvad der er enacceptabel belastning mellem 0 og 1,0 kg N/ha/år. Men der angives, hvad der skal medgå i vurderingen; antalandre husdyrbrug, baggrundsbelastning, naturområdets aktuelle tålegrænse eller andet?Det virker ubegrundet, at sårbare habitatnaturtyper udenfor internationale beskyttelsesområder skal have enmindre beskyttelse end samme naturtyper indenfor. KL stiller spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelsemed habitatdirektivet.I flg. bemærkningerne til lovforslaget medtages i kategori 2-natur kun et lille udvalg af habitatnaturtyper, ogstørrelsen af disse er afgørende. Der savnes en faglig eller juridisk forklaring på dette. KL vil gøre opmærksompå, at der findes mange heder under 10 ha og mange overdrev under 2,5 ha. Og der findes mange naturtyper, derhar noget lavere tålegrænse end heder og overdrev, f.eks. moser, rigkær, fattigkær, hængesæk. Disse megetkvælstof-følsomme naturtyper og –områder vil således skulle tåle en merbelastning på op til 1 kg N/ha/år, hvisde bliver omfattet af kategori 3. Og mere, hvis de ikke bliver omfattet af denne kategori – eller indtil de bliverdet.Specifikt mht. § 7, stk. 1, kategori 3, gives der i § 7 stk. 3 mulighed for at indsnævre det kommunale råderum. Detkan vise sig uforeneligt med, at kommunen har kompetencen til at planlægge for det åbne land.Naturområder omfattet af kategori 3, skal være kortlagte og indgå i den kommunale planlægning. Det vil formange kommuner være en proces, der tager flere år. Indtil da vil meget værdifulde naturområder kunne bliveudsat for uønskede og uhensigtsmæssige negative belastninger. Når processen vil tage flere år, skyldes det førstog fremmest, at flere amters naturregistrering var helt utilstrækkelige til dette formål.

Der savnes en faglig begrundelse for beskyttelsesniveauet. KL har en formodning om, at dette tal har sit udspringi den tidligere DMU-model til beregning af deposition. I denne model indgår både tør og våd deposition medammoniak, mens der i den nuværende model i IT-systemet kun regnes på tør deposition.Umiddelbart vurderes det, at en merbelastning på op mod 1,0 kg N/ha/år i mange tilfælde vil medføre entilstandsændring, jf. Natur og Miljø 2009 fra DMU. Endelig er der en tæt sammenhæng mellem naturtypenstålegrænse, den stedlige baggrundsbelastning og projektets merbelastning som lovforslaget ikke tager højde for.Det er muligt, at denne sammenhæng er tænkt at skulle inddrages i de tilfælde, hvor kommunen – jf.bemærkningerne til lovforslaget – kan lempe kravet om maks. 1,0 kg N/ha/år. Hvis ikke, er det meget svært atforstå, hvad der begrunder denne mulighed for lempelse.KL er betænkelig ved, at det beskyttelsesniveau der sættes for § 3-natur tilsyneladende bliver ringere end for de”almindelige” § 3-arealer, der ikke er omfattet af kategori 3 eller aldrig bliver det.KL foreslår, at projektets merbelastning af ammoniakfølsomme natur - og skovområder maksimalt må værenaturtypens tålegrænse minus den stedlige baggrundsbelastning i kg N/ha/år. Naturtypens tålegrænse kan f.eks.fastsættes efter en lokal naturkvalitetsvurdering.Hvis ovenstående beskyttelsesniveau indsættes for alle ammoniakfølsomme natur - og skovområder, og dissesamtidig alle omfattes af kategori 3, undgås det betydelige dilemma mellem den foreslåede kategori 3 og sammenaturtyper udenfor kategorien. Hvis der fortsat ønskes en mulighed for atpåføre visse lokale eller regionale naturområder en særlig beskyttelse, kunne dette ske ved at stille det yderligerekrav til disse, at totalbelastningen desuden maks. må være 1,0 kg N/ha/år.Ændring 2:Ingen bemærkningerÆndring 3:Det bør overvejes at stille samme afstandskrav til ensilagesaftbeholdere. Ensilagesaft er særdeles uønsket ivandløb og søerGyllebeholdere opføres af og til med omfangsdræn. Det bør overvejes at stille krav, der forhindrer forbindelseherfra til nærliggende søer og vandløb, herunder markdræn.Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at der vil blive stillet krav om barrierer omkring gyllebeholdere.Det skal henstilles, at et sådan krav kun skal stilles, hvis terrænet giver mulighed for den ønskedetilbageholdelse/forsinkelse. På plant terræn er barrierer ikke en praktisk mulig løsning.Ændring 4:Afstandskravet giver ikke mening, hvis søen eller vandløbet ligger på den anden side af et vandskel/en bakke.Der bør derfor være mulighed for dispensation i dette tilfælde.Ændring 5:Ingen bemærkningerÆndring 6:Lempelser i adgangen til ændringer uden at det kræver tilladelse eller godkendelse har været ønsket længe, ogsåfra kommunernes side. Gyllebeholdere, overdækning af gyllebeholdere samt faste anlæg til ensilage er oplagtemuligheder. Da listen i bekendtgørelsen er og formentlig bliver en fuldstændig liste, bør den afsluttes med et ”oglignende”. Dette for at undgå at bl.a. fortanke til gyllebeholdere udelukkes, og at der opstår absurde diskussionermed Miljøstyrelsen om, hvorvidt en kornsilo må indeholde andet tørfoder end korn (sojaskrå f.eks.) eller om enkornsilo også kan være en plansilo.KL er dog meget betænkelige ved at denne mulighed for at undgå tilladelse/godkendelse kan gives medbegrundelse i dyrevelfærd. Næsten alle ændringer i et staldanlæg kan begrundes med hensyn til dyrevelfærd. Detskal i givet fald præciseres meget nøje, hvilke ændringer, der kan komme på tale. I det mindste, at der kun er tale

om lovkrav til dyrevelfærd. Ændringer af staldindretning kan nemlig i nogle tilfælde tænkes at medføre entotalbelastning eller merbelastning med ammoniak, der kommer i modstrid med habitatdirektivet henholdsvisgiver tilstandsændring af nærliggende naturområde. Et af de bedste eksempler herpå, er ændring fra gyllesystemtil dybstrøelse, der giver en væsentlig højere emission af ammoniak fra staldanlægget.Der kan desuden opstå problemer med at håndtere krav om BAT, hvis der f.eks. i en eksisterende miljøtilladelse-godkendelse er vilkår om, at BAT skal indføres næste gang staldanlægget renoveres. Det er ikke muligt atindføre vilkår i en anmeldelse, og det er ikke rimeligt at velfærdsændringer af staldanlæg kan indføres udenvurdering af BAT, eller bliver registreret som et frivilligt tiltag, der senere kan give kredit i en miljøansøgning.Det bør overvejes at indføje den begrænsning, at anmeldeordningen kun kan anvendes, hvis kommunenvurderer, at det ikke kan have væsentlig betydning for naboer (gener i form af lugt, støj, trafik, lys) og der ikke eren væsentlig ammoniakbelastning af nærliggende naturområder. Det foreslås, at der fastsættes nogle centraleafskæringskriterier (afstande) ud fra scenarie-beregninger således, at kommunerne kun behøver at bevæge sig indi en vurdering af disse gener og belastninger, når disse grænser er overskredet.Hvis anmeldeordningen anvendes af et husdyrbrug, der har en eksisterende miljøgodkendelse, skal der såledesikke udarbejdes et tillæg til denne. Det kan blive uklart hvordan eventuelle vilkår i den eksisterendemiljøgodkendelse vedr. staldanlægget kan ”overføres” til et ændret staldanlæg/en anden staldtype.Ændring 7:KL gør opmærksom på, at ændringen i § 21, såvel stk. 1 som 2, sammenholdt med ændringerne i § 7medfører, atder stort set i alle ansøgninger om § 10-tilladelser skal udføres beregninger i IT-systemet afammoniakdepositionen. Dette betyder, at der skal stilles nye og flere krav til § 10-ansøgninger, og atkommunernes sagsbehandling af disse sager generelt vil blive mere ressource-krævende.KL noterer med tilfredshed, at der i ændringsforslaget anvendes termen ”den samlede produktion”. Dette kanikke misforstås. Det kan derimod termen ”den ansøgte produktion”/”det ansøgte”, som optræder i forskelligesammenhænge i bekendtgørelsen, vejledningen etc. KL opfordrer til at man undgår denne begrebsforvirring iden kommende bekendtgørelse m.v.Ændring 8, 9, 10 og 11:Ingen bemærkningerÆndring 12:Ligeledes hilser KL velkommen, at det med lovændringerne gøres muligt kun at udsende en orientering omudkastet til afgørelse, og ikke nødvendigvis hele afgørelsesudkastet, til naboer og andre berørte parter, idet KL erenige i begrundelserne i bemærkningerne til lovforslaget.Der opstår imidlertid en mindre sproglig forvirring omkring denne orientering: I bemærkningerne til lovforslaget,jf. 2.3.2, beskrives denne som ”en kort orientering” og ”fyldestgørende orientering”. I lovens § 56 benyttestermen ”skriftlig orientering” for en orientering, der formentligt skal have samme niveau.Fra lovens fødsel har der været uklarhed i kommunerne om forståelsen af § 55 og § 56 for så vidt angår i hvilketilfælde offentligheden skal inddrages, hvem der skal have fremsendt udkast til afgørelse, hvem der skalorienteres, og hvem der skal have afgørelsen tilsendt. I øjeblikket følges Miljøstyrelsens vejledning om dissespørgsmål, men KL anbefaler, at klarheden fremgår af loven i stedet.§ 2:Det bør præciseres, om påklagede sager, der hjemvises til fornyet behandling efter den 1. august 2010, skalbehandles efter de hidtil gældende regler eller de reviderede.Bemærkninger vedr. økonomiske/administrative konsekvenser for kommunerneDe foreslåede lovændringer mht. naturvurderinger, forventes ikke at medføre en forenkling af sagsbehandlingen ikommunerne i forhold til den nuværende situation. Der skal efter vores opfattelse stadig foretages en konkret og

individuel vurdering i hver sag, herunder om beskyttelsesniveauerne i forhold til de tre natur-kategorier ertilstrækkelige.Habitatnaturtyper udenfor Natura 2000-områder er ikke registrerede efter retningslinjerne i direktivets bilag 1. Idet omfang kategori 2-natur, jf. § 7, stk. 1, kommer til at omfatte flere habitatnaturtyper, øges ressourceforbrugetantageligt til dette arbejde. Det er dog uklart om denne opgave placeres hos stat eller kommuner. Indplacering ikategori-3-natur vil desuden kræve en betydelig indsats i mange kommuner.Lovændringerne medfører, at tidsforbruget til behandling af § 10-tilladelser generelt vil forøges, idet kravet tilvurdering af naturpåvirkninger i disse sager øges med lovforslaget.Den foreslåede lettelse i adgangen til at anvende § 19 anmeldeordningen, vil give et mindre antal ansøgninger omtilladelse og godkendelse, og dermed en tidsbesparelse.Vurderingen af totaldeposition af ammoniak, jf. § 21, udgør en ny kommunal opgave.I overgangsfasen efter 1. august 2010 vil kommunerne skulle sagsbehandle alle typer ansøgninger om anmeldelse,tilladelse og godkendelse efter to forskellige regelsæt, hvilket i sig selv er ressourcekrævende.Samlet set vurderes det, at forslaget ikke medfører nævneværdige forenklinger af sagsbehandlingen, og at detsamlet set ikke medfører en hurtigere sagsbehandling. Heraf følger, at ansøgerne heller ikke samlet set kanforvente færre udgifter til sagsbehandling.Tværtimod forekommer det KL urimeligt at opretholde undtagelsen fra brugerbetaling til behandling af § 10-tilladelser.Under henvisning til ovenstående er KL af den opfattelse, at der samlet set er grund til nærmere at vurdereomfanget af kommunernes ekstraopgaver. Bl.a. i forbindelse med de i loven skitserede vurderinger af bådenaturklassificering og –påvirkning. I hvilket omfang lovændringerne i udkastet vil kræve DUT-forhandling,vil i høj grad afhænge af den videre udmøntning af §§ 7 og 21.

Landbrug og FødevarerHøringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrugLandbrug & Fødevarer takker indledningsvist for at måtte kommentere på forslaget til Lov om ændring af lov ommiljøgodkendelse mv. af husdyrbrug.Lovforslaget indeholder en række elementer, der kan få meget vidtrækkende negative konsekvenser for erhvervetsudviklingsmuligheder og økonomi.Allerede i dag er erhvervet pålagt store administrative og økonomiske byrder, krav om dyre miljøansøgninger selv formindre ændringer uden miljømæssig konsekvens, lange sagsbehandlingstider og uensartede krav bl.a. påammoniakområdet som følge af, at flere kommuner har udviklet eget administrationsgrundlag, der i mange tilfælde erlangt mere vidtgående end intentionerne i både nuværende lovgivning og direktiver.Det er derfor altafgørende, at lovforslaget får afhjulpet disse problemstillinger i form af klare og præcise regler for,hvordan kommunerne i fremtiden skal administrere miljøgodkendelserne af husdyrbrug. Endvidere er det for erhvervetaltafgørende, at skærpelserne på især ammoniakområdet er afbalanceret i forhold til reel miljøgevinst og erhvervetsøkonomiske bæreevne og udviklingsmuligheder.Lovforslaget indeholder bl.a. gennemførelse af dele af Grøn Vækst aftalen (bilag 4) og indeholder følgende firehovedelementer:1. Væsentlig skærpelse af ammoniakkravet i forhold til kvælstoffølsomme naturtyper2. Ændring af afstandskravene for etablering af gyllebeholdere3. Administrative justeringer vedr. offentlighedsreglerne4. Anmeldeordninger mv.Landbrug & Fødevarer ser mulighederne i at etablere anmeldeordninger som første skridt mod forenklinger og dermedhurtigere sagsbehandling. Landbrug & Fødevarer ser frem til at blive inddraget i det videre arbejde med den konkreteudmøntning af reglerne og skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at konkrete bekendtgørelsertræder i kraft senest ved lovens vedtagelse.Landbrug & Fødevarer skal for at give yderligere forenklinger og dermed også endnu hurtigere sagsbehandling på detkraftigste opfordre til at lovforslaget udbygges således, at miljøgodkendelser fremadrettet alene kommer til at omfattedet tekniske anlæg. Alt vedrørende arealerne reguleres via de generelle regler og væsentlige tiltag i forbindelse medvand- og naturplanerne.Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at klare og entydige regler på ammoniakområdet vil forenkle kommunernessagsbehandling. Men erhvervet er stærkt bekymret for erhvervets udviklingsmuligheder som en følge af den storeskærpelse på ammoniakområdet, og de derved medfølgende økonomiske konsekvenser, hvor især fjerkræ- og minkholdbliver særligt ramt af denne skærpelse, idet disse dyrearter har 2-4 gange højere ammoniakemission pr. dyreenhed endfx svin.

Landbrug & Fødevarer finder det dybt problematisk og uacceptabelt, at kommunerne ifølge lovforslaget fortsat fårmulighed for at etablere eget udpegningsgrundlag for særlige ammoniakfølsomme naturområder – de såkaldte § 3områder og ammoniakfølsomme skove. Det fremgår ikke af lovbemærkningerne hvordan denne mulighed er tænktudmøntet. Endvidere er denne del af lovforslaget overhovedet ikke vurderet med hensyn til miljømæssig- ogerhvervsøkonomisk konsekvens. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse er dette element i lovforslaget ikke ioverensstemmelse med den politiske aftale om Grøn Vækst, idet lovforslagets § 7, stk. 1, nr. 3 vil kunne omfatte etmeget stort antal arealer beliggende spredt over hele landet, der i mange tilfælde kan være lokaliseret tæt vedeksisterende husdyrbrug. Bestemmelsen er helt uacceptabelt byrdefuld og helt ude af proportioner i forhold til demiljømæssige forbedringer, der vil kunne opnås. Det er endvidere i høj grad en overimplementering af EU-direktiverne.Landbrug & Fødevarer mener derfor at § 7 stk. 1 nr. 3, helt skal udgå.Landbrug & Fødevarer finder det endvidere problematisk, at bedrifter, hvor anlægget delvist er beliggende inden for 50m fra et naturområde, eller at husdyrbruget overskrider afskæringskriterierne for ammoniakdepositionen helt afskæresfra at udvikle sig - selv med ændringer, der vil medføre en reduceret ammoniakbelastning, og som dermed vil være tilgavn for miljøet.Landbrug & Fødevarer er forundret over den mangelfulde beskrivelse af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ilovbemærkningerne. Der er ingen reel dokumentation for, at forslaget reelt kun berører 360 bedrifter og at det ikke harnogen erhvervsøkonomisk betydning har. Der mangler konkrete beregninger på hvad en skærpelse fra merdepositon tiltotaldeposition af ammoniak reelt kommer til at koste, ligesom der ikke er beregnet på betydningen af indsættelse af en50 m forbudszone. Erhvervet forventer helt klart, at dette skal udredes og vurderes, inden lovforslaget fremsættes iFolketinget.Landbrug & Fødevarer finder det helt afgørende, at der findes en acceptabel løsning på disse problemstillinger indenlovforslaget forelægges de politiske beslutningstagere. I lyset af den meget alvorlige økonomiske situation, somerhvervet står i og de meget vidtrækkende konsekvenser af lovforslaget kan have for erhvervet forbeholder vi os ret til,at komme med supplerende bemærkninger indenfor en uge.Der henvises til de mere uddybende bemærkninger under de enkelte punkter.Konkrete bemærkninger til ændring af ammoniakkravAdministrationen af miljøgodkendelsesordningen med hensyn til ammoniakkrav er i dag præget af uklare regler oguensartet sagsbehandling i de forskellige kommuner. Det er derfor positivt, at målet med lovforslaget er at skabe klareog præcise regler på ammoniakområdet, så forvaltningen kommunerne imellem ensrettes og effektiviseres. Desværre erder flere uklarheder i lovforslaget, der betyder, at dette formål næppe nås.Lovforslaget indebærer en ændret praksis for vurdering af særligt ammoniakfølsomme naturområder fra at vurdere enmaksimalmerdepositionpå 0,3-0,7 N/ha pr. år i bufferzone II til, at der for ammoniakfølsomme naturtyper iinternationale naturbeskyttelsesområder bliver krav om en maksimaltotaldepositionpå 0,2-0,7 kg N/ha pr. år (kategori1) afhængig af antallet af husdyrbrug. Endvidere at der for nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyperbeliggende uden for internationale naturbeskyttelsesområder er forslag om en maksimaltotaldepositionpå 1,0 kg N/hapr. år (kategori 2).Der er tale om en meget betydelig skærpelse af beskyttelsesniveauet for de ammoniakfølsomme naturtyper.Konsekvensen er væsentlige begrænsninger i erhvervets udviklingsmuligheder, og det vil få voldsomme økonomiskekonsekvenser for erhvervet.Endvidere lægger lovforslaget op til en 50 m forbudszone fra visse naturområder, der i realiteten omfatter heleejendommen, når blot en del af anlægget ligger inden for zonen, samt giver muligheder for, at kommunerne selv kanudpege områder, som de vurder skal have en særlig beskyttelse.Hvis lovforslaget gennemføres som foreslået, vil det som tidligere nævnt ramme visse produktionstyper ekstremt hårdt.Det er derfor centralt, at der findes en acceptabel løsning på disse problemstillinger.Ammoniakfølsomme naturtyper – specielt kommunernes mulighed for udpegning af særligt følsomme naturområder (§7 stk. 1 nr. 3)

Lovforslaget skærper ammoniakreguleringen for 3 arealkategorier. Landbrug & Fødevarer har noteret de væsentligeskærpelser i forhold til kategori 1 og 2, som er en udmøntning af den politiske aftale om Grøn Vækst.I forhold til kategori 3 finder Landbrug & Fødevarer lovforslaget fuldstændig uacceptabelt og er af den opfattelse, atkategori 3 helt skal udgå af loven eller fuldstændig omformuleres.I forhold til de 3 kategorier anføres følgende bemærkninger:Kategori 1 -Ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder. Kategorienomfatter de nuværende § 7 områder samt ”nærmere” bestemte ammoniakfølsomme naturtyper.Det bør anføres i lovteksten og lovbemærkningerne, at det kun er de naturtyper, der udgør en del afudpegningsgrundlaget i de enkelte Natura 2000-områder, som er omfattet af bestemmelsen.I forhold til at opfylde Habitatdirektivets forpligtigelser henledes opmærksomheden på, at forpligtigelserne til at sikregunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Habitatdirektivet kun gælder for de arter og naturtyper, der er en del afudpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område.Det vil sige, at der godt kan være habitatnaturtyper (som er nævnt i bemærkningerne til lovforslagets enkeltebestemmelser), som ikke er en del af udpegningsgrundlaget for et givent Natura 2000-område. Derfor bør der ikkestilles særlige skærpede vilkår i disse tilfælde.Det skal således sikres, at det udelukkende er de habitatnaturtyper, der er en del af udpegningsgrundlaget for detkonkrete habitatområde, der kan udløse, at naturtypen bliver omfattet af kategori 1.Kategori 2– nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende uden for internationalenaturbeskyttelsesområder.Det anbefales, at denne kategori defineres klart for at undgå forvirring om afgrænsningen. Kategorien bør således kunomfatte helt særlige næringsstoffølsomme naturtyper, jf. naturtyper defineret i § 7 i den nuværende bekendtgørelse.Kategori 3– ammoniakfølsomme naturtyper og ammoniakfølsomme skove.Lovforslaget lægger op til, at kommunerne skal vurdere merudledningen til områder med særlige regionale eller lokalebeskyttelsesinteresser. I lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelserne konkret skal vurdere, om der er "øvrigeammoniakfølsomme naturområder" i nærheden af et ansøgt husdyrbrug. Af § 7 stk. 3 fremgår, at ministeren kanfastsætte regler for, hvilke naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 3 og om kommunalbestyrelsens oplysningspligt efterstk. 4 for så vidt angår stk. 1, nr. 3.I Grøn Vækst aftalen fremgår:”Forvisse ikke-Natura 2000-naturtyper uden bufferzonebeskyttelse i dag udstedes der en statslig retningslinie om enmaksimal merbelastning”Det var intentionen i Grøn Vækst aftalen, at der kun er tale om særlige tilfælde, og at intentionen i aftalen ikke er at ladedet være op til den enkelte kommune selv at foretage denne vurdering.Det er fuldstændig uforståeligt, at lovforslagetoverdrager ansvaret til kommunerne og ikke følger den politiske beslutning med hensyn til særlige naturtyper uden forNatura2000.

Det findes yderligere dybt kritisabelt, at det ikke af lovbemærkningerne fremgår klart hvilke naturtyper, der vil væreomfattet. Dette skal også ses i lyset af, at hverken de erhvervsøkonomiske konsekvenser eller miljømæssigekonsekvenser af § 7 stk. 1. nr. 3 er vurderet.Med indførelse af kategori 3 som foreslået i § 7 stk. 1. nr. 3 er hele ideen om indførelse af ensartede retningslinier ogsmidig sagsbehandling væk. Erhvervet er derfor sat tilbage til de nuværende forhold med både langesagsbehandlingstider og uensartet regulering kommunerne imellem. Udpegninger af særlige ammoniakfølsommeområder må ikke være et lokalpolitisk emne.Det bemærkes hertil, at ca. 9,5 pct. af det danske landareal består af beskyttede naturtyper i henhold tilNaturbeskyttelseslovens § 3, svarende til ca. 407.000 ha. Langt fra alle de beskyttede naturtyper er særligtammoniakfølsomme, og det fremgår ikke af lovforslaget hvilke konkrete naturtyper, der tænkes på. Tilsvarende savnesen klarhed over hvilke ammoniakfølsomme skove, der tænkes på. I stedet foreslås det i udkastet, at det er op til denenkelte kommune at foretage individuelle vurderinger heraf.Da mange af § 3 arealerne er forholdsvis små (ned til 2.500 m2), betyder det, at den geografiske udbredelse af debeskyttede naturtyper er stor. På den baggrund er det meget væsentligt, at der fastsættes nogle klare retningslinjer for,hvilke naturtyper der er særligt ammoniakfølsomme, da det alternativt vil betyde, at rigtig mange landbrug vil bliveuacceptabelt hårdt ramt af loven.Et yderligere aspekt er, at flere landmænd har udlagt naturområder tæt på deres ejendom. Når der er en konkret risikofor, at sådant et område kan udpeges som særlig ammoniakfølsomt naturområde med en række alvorlige konsekvenserfor bedriftens fremtidige muligheder, vil det betyde, at landmænd fremover vil afholde sig fra frivilligt at etablere ellervedligeholde natur omkring ejendommen af frygt for, at det senere kan resultere i afvikling af produktionen påejendommen. § 7 stk.1 nr. 3 kan derfor få negative konsekvenser for etablering og vedligeholdelse af naturområder inærheden af landbrugsejendomme. Landbrug & Fødevarer formoder ikke, at dette er formålet med lovforslaget ognæppe i overensstemmelse med fødevareministerens ønske om at gøre danske landmænd til afgørende spillere i forholdtil etablering af naturområder.Dette sammenholdt med de manglede økonomiske og miljømæssige vurderinger er Landbrug & Fødevarer derfor af denopfattelse, at kategori 3 helt skal udgå af lovforslaget. Subsidiært fjernes § 7 stk. 1 nr. 3 og der indføres en ny § 21 stk. 2med følgende ordlyd: ”Ministeren kan, ved ansøgning om miljøgodkendelse af en udvidelse efter § 12 fastsætte reglerom, at der for visse ammoniakfølsomme naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 skal foretages en vurderingaf merdepositionen af ammoniak fra udvidelsen af anlægget”.Forbud mod etablering, udvidelse og ændringer mindre end 50 m fra et naturområdeLandbrug & Fødevarer finder det unødvendigt at indføre en egentlig forbudszone på 50 m fra et anlæg til en givennaturtype, der vil have en række uhensigtsmæssige konsekvenser. Det foreslås, at dette krav udgår.Dette skal også ses i lyset af, at forbudszonen alene begrundes i utilstrækkelige beregningsmodeller. Hertil bemærkes, atder i mangel af en beregning for en afstand mindre end 50 m kan gennemføres en beregning for 50 m. Dennefremgangsmåde er fx anvendt i sagen MKN-130-00057, dog her i forhold til 300 m. Hvis de meget lave grænser fortotaldeposition kan overholdes ved en afstand på 50 m, vil der være tale om en temmelig begrænset emission. Når det såsammenholdes med, at der ikke sker en forøgelse af emissionen inden for en afstand af 50 m, må der være tale om enacceptabel situation.Forbudszonen på 50 m i forhold til skovområder og for § 3 for eksisterende anlæg vil få fatale følger for de mangeejendomme, der ligger under 50 meter fra disse naturområder, kommunerne kan udpege i henhold til § 7 stk. 1 nr. 3,

såfremt denne bestemmelse bibeholdes i en eller anden form. Der kan være tale om anlæg, der har ligget tæt på etområde i 10-20 år eller mere, og hvor der er investeret millioner af kroner. På den baggrund kan naturværdien af selvmeget følsomme naturområder 50 meter fra anlægget næppe være af hverken særlig lokal eller regional interesse.Derfor bør der under ingen omstændigheder være en forbudszone, for så vidt angår de arealer, der, i givet fald, vil bliveomfattet af § 7 stk. 1 nr. 3.For anlæg beliggende 50 m fra kategori 1 eller 2 vil det indebære, at enhver udvidelse eller ændring på et husdyrbrug vilvære udelukket, hvis der i dag er en del af et anlæg beliggende inden for de beskrevne områder eller inden for 50 m fradisse, medmindre disse anlæg eller anlægsdele fjernes. Et sådant forbud vil betyde, at produktionsanlæg vil fastholdes iforældede produktionsforhold uden mulighed for at forbedre deres miljøforhold. Her vil kun være nedslidning tilbage.Hvis de opstillede krav til deposition i øvrigt kan overholdes, er et sådant forbud helt unødvendigt.Der synes i øvrigt at være uoverensstemmelse mellem formuleringen af § 7 sammenlignet med bemærkningerne tilforslaget.I bemærkningerne omtales en forbudszone mod etablering, udvidelse eller ændring af anlæg for mere end 15dyreenheder i en afstand på 50 m fra anlægget til de ammoniakfølsomme naturtyper. En sådan forbudszone vilindebære, at der uden for den anførte afstand vil kunne etableres anlæg inden for samme ejendom, hvis lovensbestemmelser i øvrigt kan opfyldes.I modsætning hertil synes teksten i § 7, hvorefter etablering, udvidelse og ændring ikke er tilladt, hvis anlægget liggerhelt eller delvist inden for, eller der er mindre end 50 m fra anlægget til de ammoniakfølsomme områder. Det rejserspørgsmålet om, hvad der forstås ved ”anlægget”. Er det det samlede anlæg, som det er defineret i lovens § 3, nr. 2(Anlæg: Dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg),eller er det de enkelte fysiske anlæg, som for eksempel den enkelte staldafdeling eller det enkelte opbevaringsanlæg?Denne fortolkningstvivl kan afhjælpes ved at formulere indledningen til § 7 således: ”Etablering, udvidelse og ændringaf anlæg, der er eller derved bliver større end 15 dyreenheder er ikke tilladt inden for følgende områder og inden for enafstand på 50 m fra disse:”Vedr. punkt 2.1.2. Lovforslaget (ammoniak) - Kumulativ vurderingI bemærkningerne til lovforslaget er der for kategori 1 naturtyperne ikke konkretiseret, hvordan den kumulative effektskal vurderes.For bufferzone II er det nuværende afskæringskriterium følgende:I en afstand på 300-1.000 meter fra de i § 7 nævnte naturområder må merbelastningen i naturområdet ikke overskridefølgende fastlagte beskyttelsesniveau.Den tilladte merbelastning (afskæringskriterierne) afhænger af antallet af øvrige ejendomme, hvor et eller flere anlæghar en samlet husdyrproduktion større end 75 DE, og hvor disse anlæg er placeret i samme bufferzone (både bufferzoneI og II) og placeret nærmere end 1.000 meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have enmiljøgodkendelse.•0,3 kg N pr. hektar ved mere end 2 brug (mere end 1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger),•0,5 kg N pr. hektar ved 2 brug (1 ejendom udover husdyrbruget der ansøger) og•0,7 kg N pr. hektar ved 1 brug (husdyrbruget der ansøger)Beregningen af ammoniakspredningen og afsætningen skal foretages med sprednings- og afsætningsmodellerudarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (standardafsætningskurver baseret på OML-DEP modellen)Den gældende ammoniakregulering i husdyrgodkendelsesloven er udformet ud fra den forudsætning, at det enkeltehusdyrbrug maksimalt har en størrelse på 500 dyreenheder, og at det derfor var nok kun at vurdere inden for 1.000 m.

Kumulativ vurdering - forslag fra Landbrug & FødevarerHer anføres et forslag til, hvordan den kumulative effekt skal vurderes ved den fremtidige miljøregulering.Vurderingen er opdelt i to faser:1. For husdyrbrug med staldanlæg i en afstand på 0-1.000 meter fra ammoniakfølsom naturtype i internationalenaturbeskyttelsesområder (kategori 1).a. Optæl antal øvrige ejendomme som har et eller flere anlæg med en samlet husdyrproduktion større end1501DE inden for 0-1.000 meter fra den ammoniakfølsomme naturtype i internationalenaturbeskyttelsesområder (kategori 1), og som samtidig har en placering inden for en afstand på 1.000meter fra dele af staldanlæggene på det husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelseb. Optæl antal ejendomme med staldanlæg over 500 dyreenheder i en afstand på mere end 1.000 meter fraammoniakfølsomt naturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1), og som samtidig haren maksimal totaldeposition på mere end 0,2 kg N pr. hektar i det punkt i den specifikkeammoniakfølsomme naturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1), der er beliggendenærmest staldanlæggene på det husdyrbrug, der ansøger om miljøgodkendelse.2.For husdyrbrug med staldanlæg på mere end 500 dyreenheder og med en afstand på mere end 1.000 meter fraammoniakfølsomt naturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1).a. Optæl antal øvrige ejendomme med staldanlæg over 500 dyreenheder i en afstand på mere end 1.000meter fra ammoniakfølsomt naturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1), og somsamtidig har en maksimal totaldeposition på mere end 0,2 kg N pr. hektar i det punkt i den specifikkeammoniakfølsomme naturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1), der er beliggendenærmest staldanlæggene på det husdyrbrug, der ansøger om miljøgodkendelse.b. Optæl antal ejendomme som har et eller flere anlæg med en samlet husdyrproduktion større end 150� DE.inden for 0-1.000 meter fra den specifikke ammoniakfølsomme naturtype i internationalenaturbeskyttelsesområder (kategori 1)

fra et slagtesvinestaldanlæg med 180 DE være en totaldepositon på 0,25 kg N/ha pr. år.Kilde: Ammoniakspredning omkring en svineproduktion (2007). Meddelelse nr. 790, Dansk Svineproduktion.2For at kunne beregne ammoniakdepositionen fra andre ejendomme over 500 DE, kræves oplysning om ammoniakemission fra hver enkeltstaldafsnit, samt hver enkelt gyllebeholder for ejendommene, samt præcis placering af disse.Kommunen bør indenfor 14 dage fra en forespørgsel fra ansøger leverer total deposition af Kg N pr. ha i den specifikke ammoniakfølsommenaturtype i internationale naturbeskyttelsesområder (kategori 1), samt forudsætningerne for beregningerne herunder ammoniakemmission fra hverenkelt staldafsnit og gødningsopbevaringslager, samt præcis placering af disse.Oplysningerne op ammoniakdeposition fra ejendomme der muligvis skal indgå i kumulation med en udvidelse, skal kunne rekvireres fra kommunenallerede i forbindelse med den indledende miljøscreening af en ejendom, så informationerne kan anvendes i forbindelse med udarbejdelse afansøgningen og før landmanden får omkostninger med udarbejdelse af den endelige ansøgning.

naturbeskyttelsesområder (kategori 1) (det er vores formodning at kommunen i forvejen ligger inde med deninformation).Økonomiske vurderinger af lovforslagetLandbrug & Fødevarer finder det stærkt kritisabelt, at de økonomiske vurderinger af lovforslaget er beskrevet på etmeget generelt og overordnet grundlag. Det er i lovforslaget anført, at der udelukkende er tale om samlede positiveøkonomiske konsekvenser for erhvervet som følge af forenklinger. Der er ingen tvivl om, at de miljømæssigestramninger vil betyde meget store omkostninger for erhvervet, og vi er derfor helt uforstående overfor dennevurdering.De økonomiske konsekvenser af lovforslaget er vurderet at omfatte 360 husdyrbrug og til at udgøre 24. mio. kr. årligt.Det undrer, hvordan antallet af husdyrbrug er opgjort, og om der ligger et velunderbygget datamateriale til grund. Detteskal også sammenholdes med at hverken placeringen eller de nærmere retningslinier for udpegning af arealerne underkategori 3 er kendte. Antallet af berørte ejendomme er, efter Landbrug & Fødevares opfattelse, væsentligt højere end360 husdyrbrug. Fx er der i dag 440 minkbrug inden for den nuværende 1.000 m bufferzone.Husdyrbrug, som har anlæg, der ligger mindre end 50 m fra ammoniakfølsomme områder eller som rammes af denmeget skærpede ammoniakregulering må ikke udvide eller ændre deres produktion eller anlæg. De økonomiskekonsekvenser af dette, er at husdyrbrugene bliver låste med et værditab til følge. Værditabet afhænger afhusdyrbrugenes individuelle forhold;1.2.Husdyrbrug som er nedslidte vil kun have et mindre tab eller intet tabHusdyrbrug som har gennemført alle investeringer i forhold til en udvidelse vil kunne fortsætte en rum tidendnu, dog må husdyrbrugene imødese en kortere afskrivningsperiode end den, som de lagde til grund forinvesteringenHusdyrbrug, som har gennemført nogle investeringer i forbindelse med en udvidelse men endnu ikke erfærdige. Eksempelvis mangler store kvægbedrifter måske at investere til ungdyr, således at de kan få samletdyreholdet på én ejendom. Den nuværende situation er ikke holdbar i længden pga. af arbejdsmæssige årsager.Det har været en midlertidig praktisk foranstaltning. Disse bedrifter bliver hårdt ramt økonomisk i form af etmarkant værditab som følge af, at de må afvikle bedriften og/eller produktionen lang tid førproduktionsanlægget er afskrevet

Det bemærkes her, at det i de almindelige bemærkninger, pkt. 4.1 er anført, at det vurderes, at ca. 360 husdyrbrug reeltvil blive berørt af de skærpede krav, således de i forbindelse med en miljøgodkendelse skal fastsætte yderligerevirkemidler eller ændre placeringen af en evt. udvidelse. Her tales således ikke om muligheden for, at det kan blivenødvendigt at fjerne dele af anlæg, der ligger nærmere end 50 meter fra de omhandlede områder. Vurderingen afbetydningen af bestemmelsen må således være foretaget under den forudsætning, at anlægsdele inden for de 50 meterikke vil kunne udelukke udvidelse eller ændring uden for denne afstand. Ligeledes omfatter den økonomiske opgørelseikke bedrifter som bliver påvirket som følge af at de ligger i nærheden af kategori 3 områder. Desuden er der ikke tagethensyn til byrdefordelingen mellem de forskellige husdyrproduktioner. Det forventes især, at produktionen af fjerkræog mink vil blive særligt hårdt ramt, da der mangler tilgængelig teknologi og reduktioner af ammoniakemissioner fradisse produktioner derfor bliver særlig omkostningskrævende.Det er helt uacceptabelt, at der gennemføres en så gennemgribende ændring i bedrifternes rammevilkår uden entilbundsgående vurdering af de økonomiske konsekvenser for erhvervet. Erhvervet skal derfor stærkt opfordre til, at

ministeriet får gennemført en nærmere analyse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget inden det forelægges depolitiske beslutningstagere.Landbrug & Fødevarer skal samtidig anmode om at blive inddraget i denne proces.Konkrete bemærkninger til ændring af afstandskravene for etablering af gyllebeholdereLandbrug & Fødevarer finder som udgangspunkt forbuddet mod nyetablering af gyllebeholdere mindre end 100 meterfra vandløb fornuftigt. Helt ufravigelige regler, som der er lagt op til i forslagets § 9 stk. 4, vil dog før eller senere visesig at føre til urimelige situationer. Der vil findes enkelte tilfælde, hvor det rent fysisk ikke er muligt for gylle at løbe ivandløbet, eller hvor der kan stilles krav til tekniske foranstaltninger eller anden sikkerhed tilpasset de landskabeligehensyn. Lovforslaget bør i disse tilfælde åbne op for en mulig dispensation.Da de konkrete regler for gyllebeholdere vil blive fastsat gennem ændring af bekendtgørelse om kontrol af beholderefor flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, er der mulighed for at udarbejde konkrete kriterier fordispensation. Landbrug & Fødevarer stiller sig gerne til rådighed for forslag til kriterier for dispensation og forventer, atblive inddraget i det efterfølgende arbejde med ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen.Bemærkninger til administrative justeringer vedr. offentlighedsreglerneLandbrug og Fødevarer ser frem til administrative justeringer af offentlighedsreglerne, der vil mindske papirforbrugetog lette den kommunale administration og samtidig frigive ressourcer til sagsbehandling.Landbrug & Fødevarer er dog af den opfattelse, at udarbejdelse af en den korte orientering ikke må betyde længeresagsbehandlingstid. Der opfordres derfor til, at der udarbejdes en skabelon til brug for kommunernes orientering omudkastet til godkendelse. Dette skal også ses i lyses af bemærkningernes afsnit 3.3, hvor der fremgår, at der skaludarbejdes en ”fyldestgørende orientering”, hvilket kan tolkes mere administrativt tungt end et krav om en ”kortorientering”.Bemærkning til anmeldeordning mv.Ansøgning om miljøgodkendelse er administrativt tungt og meget byrdefuldt for erhvervet, hvilket skal ses i lyset afmeget omfattende krav til ansøgningerne og lange sagsbehandlingstider i kommunerne.Landbruget har derfor løbende påpeget behovet for, at bagatelmæssige ændringer ikke kræver en fuldmiljøgodkendelse, og at dette i stedet kan håndteres via en anmeldeordning. For at sikre den nødvendige fleksibilitet i etmoderne og dynamisk landbrug må udgangspunktet være, at ændringer, der ikke medfører en miljømæssigmerpåvirkning, eller nødvendige dyrevelfærdsmæssige ændringer som følge af anden lovgivning, skal kunne ske udenmiljøgodkendelse, og evt. i stedet håndteres via en anmelderordning.Landbrug & Fødevarer er tilfreds med, at lovforslaget giver mulighed for en anmeldeordning som erstatning for enegentlig miljøgodkendelse i bagatelsager. Denne justering er første skridt mod færre administrative byrder og det sikreren mere dynamisk erhvervsudvikling.I lovbemærkningerne lægges der op til, at der i første omgang etableres anmeldeordninger for ensilagepladser oggødningsopbevaring samt ved bygningsmæssige ændringer som følge af nye dyrevelfærdskrav og ændringer afhusdyrholdet under forudsætning af, at en række miljømæssige krav er opfyldt.Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt, at forudse alle de situationer, hvor en anmeldeordning vil være relevant. Deter vores vurdering, at der i lovbemærkningerne skal åbnes op for etablering af anmeldeordninger i andre situationer endkonkret nævnt i udkastet til lovbemærkningerne. Et eksempel herpå er fx etablering af kølebrønde til opbevaring afdøde dyr på bedriften. Det skal således præciseres, at en anmelderordning kan etableres i situationer, hvor ændringenikke medfører en samlet miljømæssig merpåvirkning.De konkrete anmeldeordninger er ikke nærmere beskrevet i lovforslaget. Landbrug & Fødevarer ser frem til at se depræcise tiltag, der er tænkt håndteret via en anmelderordning. Landbrug & Fødevarer forventer at erhvervet bliverinddraget i dette arbejde og skal anmode om, at der afholdes et møde herom.

Den nuværende anmeldeordning i godkendelsesbekendtgørelsens § 19 er udformet med udgangspunkt ilandzonereglerne i planloven. Det gælder bl.a. begrebet beliggenhed i tilknytning til ejendommens hidtidigebebyggelsesarealer. I lyset af strukturudviklingen og tilpasningerne til de nye krav er dette beliggenhedskriterium forsnævert. Hvis et husdyrbrug påbegynder en udflytning, vil en beliggenhed ved en udflyttet stald ikke opfyldebestemmelsen om beliggenhed i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Da der er tale om enadministrationspraksis, som Miljøklagenævnet også har tiltrådt i relation til anmeldeordningen, er det afgørende, atlovbemærkningerne udformes på en måde, så ministeren har bemyndigelse til at fravige den hidtidige administration afplanlovens landzoneregler ved udstedelse af de kommende anmeldelsesregler.Landbrug & Fødevarer finder det endvidere centralt at der sker en hurtig udmøntning af muligheden i bekendtgørelsersåledes effekten hurtigt kan udnyttes. Eksempelvis vil kravene til dyrevelfærd for minkfarme træde i kraft pr. 31.december 2010. Der er derfor behov for, at ordningen træder i kraft hurtigst muligt, og helst inden april 2010, så avlernereelt har en chance for at overholde gældende tidsfrist pr. 31. december 2010. Landbrug & Fødevarer foreslår, atbekendtgørelserne skal træde i kraft ved lovens vedtagelse i Folketinget.Det er i øvrigt Landbrug & Fødevarer opfattelse, at flest mulige sager stadig skal kunne klares indenfor delovgivningsmæssige rammer. Der vil derfor stadig være et behov for at understrege og vejlede om, at bagateller hverkenhører under godkendelse og anmeldelse.Bemærkninger til de øvrige dele af lovforslagetAd Almindelige bemærkninger, pkt. 1Det er ikke korrekt, når det anføres, at det hidtil har været udgangspunktet i landbrugsloven, at en ejendom maksimaltmå rumme en produktion på 500 dyreenheder. Der har været tale om, at der ved etablering eller udvidelse til mere end500 dyreenheder på en ejendom skulle ske en opdeling i enheder, der ikke overstiger 500 dyreenheder. Dennebestemmelse er ophævet i juni 2008.Om dispensationsmulighed ved ændringer begrundet i dyrevelfærd og ændringer der alene bibeholder enproduktionDet er positivt, at det anføres, at man kan overskride grænserne for totalbelastning af ammoniak ved renovering afstaldanlæg, som har til formål at fremme dyrevelfærd.Det samme bør være tilfældet, hvis der er tale om ændringer, der ikke forøger produktionen men alene gør det muligt atopretholde denne på rimelige vilkår, når det kan ske uden en forøget ammoniakemission. Det bør også være muligt atændre dyretype og dyreart, når det kan ske uden forøget ammoniakemission. Eksempelvis kunne der være tale omnedtrapning af en produktion ved skift fra malkekvæg til en slagtekalveproduktion, som bør kunne gennemføres uansetbeliggenhed.Der bør også kunne dispenseres fra § 7 i samme tilfælde, som det ifølge bemærkningerne, jf. pkt. 2.1.2, vil være muligtat overskride grænserne for totalbelastning af ammoniak, nemlig ved renovering for at fremme dyrevelfærd, men ogsåved de andre ændringer, der er omtalt ovenstående. Nogle ejendomme vil på grund af bestemmelserne i § 7 og § 21 irealiteten blive låst til den nuværende produktion. Det er ikke acceptabelt, hvis disse ejendomme også hindres i atforetage ændringer for at fremme dyrevelfærd og andre ændringer som beskrevet, hvis det sker uden at være koblet tilen udvidelse af husdyrproduktionen.Om klagemulighed ved brug af oplysningsordningDen oplysningsordning, der fremgår af stk. 4, indebærer en kommunal stillingtagen til udpegning og udstrækning af deomhandlede områder. Der bør, som ifølge Naturklagenævnets praksis i forhold til Naturbeskyttelseslovensoplysningsordning for § 3-områder, være tale om en tilkendegivelse/afgørelse, der kan påklages til Miljøklagenævnet,da der i realiteten bliver tale om en afgørelse, der kan have meget vidtgående betydning for en kommende sag. Detanføres, at sager om miljøgodkendelse af husdyrbrug har en meget omfattende og ofte meget bekostelig karakter. Det er

derfor ikke hensigtsmæssigt, hvis en sådan sag skal gennemføres for at få en kommunal stillingtagen til denomhandlede arealudpegning prøvet ved en klageinstans. Et sådant spørgsmål bør kunne påklages selvstændigt. Det vilkunne spare mange sagsbehandlingsressourcer, hvis det kan undgås, at en godkendelsessag behandles på en forkertforudsætning om hvorvidt et areal er omfattet af beskyttelsen i § 7.Normtal til beregning af generelle ammoniakkrav (Under forudsætning af nuværende beregningsmetode)Det nævnes, at der i forbindelse med Grøn vækst er aftalt, at husdyrbrugets ammoniaktab fra 2011 skal beregnes medanvendelse af de seneste normtal for kvælstofudskillelse. Normtal for kvæg vil alt afhængig af grovfoderudbytte,foderudnyttelse og proteinniveau svinge fra år til år. Det generelle reduktionskrav, der fastsættes til 30 %, skal dogfortsat beregnes i forhold til bedste staldsystem og normtal fra 2005/06. Egentlig er der ikke tale om, atreduktionskravet er 30 % af emissionen i 2005/06, men at emissionen skal ned på et niveau svarende til 70 % afemissionen i 2005/06. Når N-udskillelsen stiger, som følge af stigende ydelse, og emissionen beregnes som en fastprocentdel af N-udskillelsen, betyder kravet om at reducere emissionen til et niveau der svarer til 70 % af emissionen i2005/06, at emissionskravet reelt bliver stigende og over 30 % for malkekøer. Svingninger i udskillelsen på grund afovennævnte naturgivne årsager, vil ligeledes give varierende reduktionskrav fra år til år.Det må derfor være et krav, at for malkekøer, hvor der ikke sker et fald i emissionen, bør reduktionskrav,reduktionsberegninger og vilkår tage udgangspunkt i samme års normtal.Ændring af beregningsmetode for N-emission:En del af ovenstående problem løses, hvis beregningen af N-emissionen i Husdyrgodkendelsesloven, blev beregnet efterTAN-princippet. (TAN-princippet beregner emissionen på basis af den fraktion der kan fordampe, nemlig N i urin,TAN= Total ammonium N.)En beregning baseret på TAN vil også løse et problem, som opstår som følge af kravet om at reduktionskravet beregnespå basis af normtal 2005/06, mens reduktionen skal beregnes på basis af nyeste normtal. Det betyder nemlig, atvirkningen af teknologien: ”reduceret proteinmængde”, ikke kan beregnes i det nuværende system. Årsagen er ateffekten af tiltaget beregnes ud fra et faktisk forhold mellem organisk N og ammonium-N i malkekøernesgødningsudskillelse. Dette forhold ændres fra år til år ved en stigende ydelse, eller ved variationer i proteinniveau ogfoderudnyttelse. Der skal derfor ske en løbende ændring af vejledningen for beregning af teknologiens virkning, og derskal ske en omprogrammering af IT-systemet hvert år.Malkekøer med samme proteinniveau pr. FE og samme foderudnyttelse har ikke en stigning i udskillelsen afammonium-N ved stigende ydelse, kun en stigning i mængden af organisk N. Sidstnævnte fordamper ikke. Enberegning for malkekøer, baseret på TAN i Husdyrgodkendelsesloven, vil derfor vise, at der ikke bliver et øgetreduktionskrav ved stigende ydelse.Fulde stalde ved stigende mælkeydelseEn beregning af emissionen baseret på TAN, vil som nævnt vise, at malkekøer ikke stiger i N-emission ved stigendeydelse. Det betyder, at med hensyn til N-emission, er der ingen begrundelse for ikke at tillade fulde stalde uanset ydelse.Med hensyn til øget udskillelse af organisk N og fosfor, tager harmonikravene hånd om disse. For øvrige påvirkningeraf det omgivne miljø (lugt, støj, lys, transport mm,) er der ikke ændringer eller kun ubetydelige påvirkninger.Det er på den baggrund ikke rimeligt, at kvægbrugeren skal gætte sig til sin fremtidige ydelse ved en godkendelse, ogder er ingen miljømæssig begrundelse for ikke at kunne producere med uændret koantal uanset ydelsesniveau.

Landbrug & Fødevarer forventer omtalte problemstillinger samt tilsvarende problemstillinger for andre husdyrarterhåndteres i forbindelse revision af selve husdyrgodkendelsesloven inden udgangen af 2010, hvor fokus er forslag tilyderligere at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrgodkendelsesloven.Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning (Fladekilder)Ammoniakpåvirkningen fra Fladekilder ved udbringning af husdyrgødning, skal, som den nuværende lovgivning erudformet, ikke indregnes i ammoniakdepositionen på naturområder. En række kommuner medtager i dag beregninger aftotalbelastningen med kvælstof på naturarealer, hvor de med en tilpasset model efter eget valg sjusser sig til en beregnetbelastning fra udbringningsarealerne. Det er klart i forarbejderne til den gældende lov angivet, at det generelle krav omammoniakreduktion tager højde for den belastning, der måtte komme fra fladekilden. Ammoniakfordampningen frafladekilder indgår derfor ikke i de beregninger der foretages i IT ansøgningssystemet. Derfor er der behov for, at detpræciseres i lovgivningen, at ammoniakfordampning fra Fladekilder ikke skal indgå i beregningerne afammoniakdeposition på naturarealer.Revurdering af miljøgodkendelseRevurdering af miljøgodkendelser er ikke omtalt i udkastet, men den betydelige skærpelse, som der er lagt op til medhensyn til ammoniakreguleringen i forhold til naturtyper omfattet af § 7, stk. 1. Landbrug & Fødevarer er af denopfattelse, at § 7 stk. 1 ikke finder anvendelse i forbindelse med revurderinger, idet dette ellers vil være afekspropriationslignende karakter. Dette bør synliggøres i bemærkningerne, hvor det ønskes anført, at den betydeligeskærpelse af ammoniakreguleringen som følge af lovens § 21 i forhold til naturtyper omfattet af § 7, stk. 1 ikke skalvære gældende i revurderingssager. I disse sager skal alene tages hensyn til hvilke bedste tilgængelige teknologier, deter teknisk muligt og proportionalt at indføre i eksisterende anlæg.Undtagelser for det generelle ammoniakkrav for visse produktioner.I henhold til Aftalen om Grøn Vækst (bilag 4) skal det generelle krav om reduktion af ammoniakfordampningen frahusdyrbrug skærpes til 30 pct. i 2011. Der vil dog i henhold til aftalen stadig være undtagelser fra det generelleammoniakkrav for fx udegående husdyr og økologiske husdyr, husdyr på dybstrøelse, fjerkræ og smågrise.I Bemærkninger til lovforslaget (1.1.1) er det nu anført, at undtagelsesbestemmelserne skal evalueres i forbindelse medat det nye skærpede ammoniakkrav, som træder i kraft 1. januar 2011. Derved skabes der usikkerhed om deundtagelsesbestemmelser, som er aftalt i Grøn Vækst, hvilket ikke er acceptabelt.Forholdet til EU rettenI Grøn Vækst og i indledningen til lovforslaget står der, at planen indeholder nye initiativer på miljøområdet, somsikrer, at Danmark lever op til sine forpligtigelser i vandrammedirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet oghabitatdirektivet.Under forholdet til EU-retten, de almindelige bemærkninger pkt. 7, står der, at lovforslaget understøtterfuglebeskyttelses- og habitatdirektivet.Under lovens økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, pkt. 4.1, står, at kravet om maksimaltotalbelastning for ammoniak skal ses i forhold til, at kommunerne alternativt skal regulere ammoniakbelastningen frahusdyrbrugene på baggrund af 246 delplaner for Natura-2000 områderne.De specifikke bemærkninger om de nye grænser for ammoniakbelastning, pkt. 7, afsluttes med, at hvis det ikke kanudelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura 2000 område, skal kommunen meddele afslag.

Lovforslaget synes udformet på et løst og tvetydigt grundlag i forhold til habitatforpligtigelserne. Med lovforslaget fårvi 4 regelsæt: De nye krav i lovforslaget, de 246 delplaner, der formentlig skal iagttages, habitatbekendtgørelsen samthabitatdirektivet i almindelighed.Lovforslaget bør mere klart angive, hvorledes reglerne vil skulle være gældende i forhold til habitatforpligtigelserne ialmindelighed og de kommende naturplaner.Kommunernes mulighed for at meddele afslag på en ansøgningAf lovbemærkningerne fremgår, at kommunerne undtagelsesvis kan meddele afslag på en ansøgning, hvis en nærmerekonsekvensvurdering viser, at det ikke kan udelukkes, at det ansøgte vil skade et Natura2000 område.Landbrug & Fødevarer gør opmærksom på at denne mulighed kun bør kunne udnyttes i ganske få tilfælde og i absolutsærtilfælde.For at undgå misforståelser og at enkelte kommuner vil anvende denne åbning til at udvikle et skærpetadministrationsgrundlag er det Landbrug & Fødevarers opfattelse, at kompetencen for at meddele et sådan afslagoverdrages til et Miljøcenter efter indstilling fra en kommune.Landbrug & Fødevarer gør desuden opmærksom på, at sætningen er formuleret for kategorisk. Det skal præciseres, atvurderingen skal foretages i forhold til udpegningsgrundlaget for det pågældende Natura 2000-område. Sætningensynes også at være formuleret mere kategorisk end præmisserne i Waddenzee-dommen. Heraf fremgår det, alle aspekterskal identificeres før godkendelse heraf under hensyn til den bedste videnskabelige viden på området. De kompetentenationale myndigheder giver kun tilladelse til en aktivitet på betingelse af, at de, ud fra konklusionen på vurderingen afdenne aktivitets virkninger på den omhandlede lokalitet under hensyn til bevaringsmålsætningen for denne, har opnåetvished for, at aktiviteten ikke har skadelige virkninger for den pågældende lokalitets integritet. Det forholder sigsåledes, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger.Det foreslås, at der til sætningen tilføjes samme tekst, som er citeret nedenstående fra godkendelsesbekendtgørelsens §11, stk. 5. Herved sikres det, at det er den til enhver tid gældende forståelse af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, der skallægges til grund.Af den nuværende godkendelsesbekendtgørelse § 11, stk. 5 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal meddele afslag, hvisde fastlagte beskyttelsesniveauer i bilag 3 eller de efter stk. 2 og bilag 4 fastsatte vilkår ikke kan forhindre skade påinternationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse omudpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det har vist siguhensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen ud fra en juridisk vurdering har været begrænset til de af bekendtgørelsenangivne muligheder for at stille vilkår.Det bør sikres, at lovændringen ikke fastlåser kommende bekendtgørelser til samme principper for vilkårsfastlæggelseog krav om afslag.

Landsforeningen For Gylleramte afgiver dette høringssvar til forslag om ændring af Lov ommiljøgodkendelser mv. Af husdyrbrug.Vedr.: ændring af det specifikke ammoniakkrav.Lovforslaget vil medføre en væsentlig forringelse af kommunernes mulighed for at beskytte uniknatur. Samt af naboerne i det åbne lands velfærd og dagligdag.Vedr.: Anmeldelsesordninger.Hvis kravet om miljøgodkendelser ophæves og erstattes med anmeldelseskrav ved ændringer afhusdyrsammensætningen eller udvidelser, vil dette have negativ indvirkning på naboerne i det åbneland. Demokratiske rettigheder som høringer blandt nærtboende sættes ud at funktion.Der findes i forvejen alt for mange stærkt slidte staldsystemer i dag, hvor man har udskudtrenoveringen til bedre standard.Svinefarme.De eksisterende slagtesvinestalde, der i dag ville kræves omlagt fra fuldspaltegulve til mereammoniakreducerende staldtype vil blive fritaget for tiltag af ammoniakreducerendeforanstaltninger, hvis loven ændres som tiltænkt i forslaget om ændring af miljøgodkendelserDette vil have stor betydning for de naboer til svinefarme, som i forvejen plages af den konstantestank fra disse med det ukendte indhold af bakterier heraf resistente samt støv og fækalier udoverammoniak indholdet. Ud over selve udbringningen af gyllen generes naboerne ligeledes ved denrutine, hvor gyllekanalerne skylles igennem med bag skyl af gylle.MinkfarmeVores medlemmer findes også blandt naboer til minkfarme. Disse medlemmer klager i stadigtstigende antal over den uhyrlige stank fra minkfarmenes fodring og affald i form af gødningen.

Landsforeningen for Gylleramte har ved gennemgang af rigtig mange af de miljøgodkendelser somvi modtager fra Kommunerne landet over samt fra foreningens medlemmer og fremtidigemedlemmer,Kommunernes fortolkning af loven prioriteres til fordel for svineindustrien, og landbrugetsrådgivere end til mennesker der bor og opholder sig i nærheden af en stinkende svineproduktion derdagligt må indånde sundhedsskadelige stoffer fra svinestaldenes udluftning, her skulle BATindtræde, for at formindske generne. Vi har i dag modtaget fra Lejre Kommune der lige harbehandlet en miljøgodkendelse i Osted.Citat. Luftfilter (luftrensning af afgangsluften) er fravalgt pga. proportionalitet. Biologiskeluftvaskere har stadigvæk problemer med tilstopning.Det vil sige at der vil blive blæst så meget støv ud over området ( ingen væsentlige støv oglugtgener) Skulle filtrene så bare ikke være i en størrelse så det passer til lige denne bedrift.Hvorfor kan svineindustrien fravælge sådanne BAT ?Denne svineindustri har påført de omkringboende så mange væsentlige lugtgener helt op til enafstand på 1000.m.En anden vigtig del af miljøgodkendelser. Kommunerne kan forlange en lugtmåling.Vi har et eksempel fra nu Køge Kommune, der bekostede en lugtmåling af en stinkendesvineindustri til 40.000. kr. betalt af skatteyderne. Målingen viste 5x over det tålelige i beregningenog alligevel kan Kommunen intet gøre Igen bremser ordet PROPORTIONALITET , alt i denne lovom miljøgodkendelser af husdyr.Der må tages hensyn til de mennesker der bor i nærheden af en svineindustri.Der bliver anvendt 130 tons antibiotika (blandet i foder eller drikkevand) til svin i Danmark,alligevel dør 7.000.000 svin inden slagteriet. 60 % er syge, nye tal. Hvor sundt er det at indånde demange syge dyrs udånde blandet med svinestank og støv?Kommunerne er ikke klar over, at de IKKE har pligt til at give en stinkende svineproduktion enmiljøgodkendelse.

Høringssvar til ændring af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrugI forventning til at Landbrug og Fødevarer giver et mere omfattende høringssvar, ønsker vi med defølgende betragtninger at supplere med en række forhold, som vi finder er vigtige.Konsekvenser af skærpede ammoniakkravPatriotisk Selskab er overordnet set enige i motivet med de klarere retningslinjer: Enindskrænkningaf kommunernes individuelle vurderingsmuligheder. Vi vurderer dog at skærpelserne, kombineretmed de fortsatte store muligheder for at vurdere at §3 naturområder i almindelighed er sårbareoverfor kvælstofdeposition, ikke vil ændre ved kommunernes ekstremt forskellige håndtering.Indførelsen af de skærpede krav til en række naturområder, vil have store konsekvenser formulighedernefor fremtidig placering af større husdyrproduktioner i Danmark. Det vil desuden betyde, aten række eksisterende produktioner vil blive helt fastlåst fremover, og med de eksisterendemiljøteknologierend ikke vil kunne gennemføre selv mindre omlægninger.Dette strider mod et helt grundlæggende ønske i Grøn Vækst pakken: At husdyrproduktionerneskal have mulighed for at udvikle sig, og udnytte de stordriftsfordele som er tvingende nødvendigeat opnå, for at kunne producere til konkurrencedygtige priser til verdensmarkedet. Dette ønskesudmøntet i liberaliseringerne af Landbrugsloven, hvor størrelsesbegrænsningerne både på deenkelteanlæg og indenfor den samlede landbrugsbedrift foreslås ophævet.Patriotisk Selskab har ikke kendskab til, at der skulle være blevet foretaget egentligekonsekvensvurderingeraf forslaget. For at analysere problemet har vi derfor foretaget en beregning afammoniakdepositionenfra etablering af:•Slagtesvineproduktion, delvist fast gulv med forsuring, hhv. 500 DE og 750 DE•Malkekvægsbesætning, sengestald med spalter, ringkanal og forsuring, hhv. 500 DE og750 DEDisse forventes at udgøre repræsentative eksempler på de størrelser af husdyrproduktioner, der

For reelt at kunne vurdere betydningen af lovforslaget er der gennemført en GIS-analyse afAssensKommune, der i denne sammenhæng betragtes som repræsentativ for en typisk østdanskkommune ift. fordelingen af naturområder. I GIS analysen er identificeret de naturområder som detumiddelbart må forventes at der vil kunne stilles et skærpet krav til. Følgende naturområderbaseretpå seneste vejledende registrering af § 3 naturområder indgår som kategori 3:•Moser•Overdrev•Strandenge•HederDer tages et generelt forbehold for, at der dels vil kunne være en række af de udvalgtenaturområder,som efter en nærmere kommunal vurdering viser sig ikke at berettige et krav svarende til kategori3, dels vil der kunne være naturområder som indledningsvist er sorteret fra (fx visse ferskeenge samt nogle typer søer), som efter en nærmere vurdering giver mulighed for et skærpet krav.Skove er ikke medtaget i analysen, da vi ikke har adgang til valide GIS informationer om deresplacering og udstrækning. I det omfang at disse skove vurderes at være ammoniakfølsomme,skullede også have været inddraget i analysen.Kategori 1 og 2 omfatter § 7 naturområderne i husdyrloven og er identificeret via Miljøportalen.Disseer veldefinerede.Konklusion af GIS analyse for Assens KommuneMed de fire overordnede kategorier for slagtesvin og malkekvæg på hhv. 500 DE og 750 DE, erder udarbejdet 4 kortbilag (Bilag 1). Kortene skal tolkes således, at der i de hvide områder udenskravering, vil kunne etableres den givne husdyrproduktion. Det bemærkes at forudsætningen forberegningerne er samtidig inddragelse af højeffektiv miljøteknologi!I ca. 80% af Assens kommune vil det under de givne forudsætninger med overvejendesandsynlighedikke være muligt at etablere 500 DE slagtesvin eller malkekvæg i et anlæg.

I ca. 90% af Assens kommune vil det under de givne forudsætninger med overvejendesandsynlighedikke være muligt at etablere 750 DE slagtesvin eller malkekvæg.Det kan kort sagt have yderst store konsekvenser, at der i stort omfang gives mulighed for at stillekrav til merdepositionen på mange og jævnt spredte § 3 naturområder (kategori 3), samtidig medat der indføres maksimale totaldepostionsgrænser for de højst sårbare naturområder (Kategori 1og 2).Side 3Patriotisk Selskab oplever i mange kommuner, at almindelige § 3 naturområder, som ikke eromfattetaf § 7, vurderes som ammoniakfølsomme på meget varierende fagligt grundlag/argumentation.Det er yderst problematisk, at det generelle ammoniakkrav reelt er blevet afløst af helt individuellekrav, der afhænger af den enkelte kommunes opfattelse af forskellige naturområders sårbarhed.Husdyrloven burde være klar på dette område, men det kan konstateres, at mange kommuner helttilsidesætter de ellers klare retningslinjer og opfatter blandt andet:•Moser med få kvadratmeter sphagnum mos•Almindelige produktionsskove•Skovbryn med løvtræersom naturtyper, der skal omfattes af et skærpet ammoniakkrav. Det er således umuligt på forhåndat vurdere, hvilke ammoniakkrav der kan forventes ved indsendelse af en ansøgning ommiljøgodkendelse.For en del ejendomme vil ændringen betyde, at man med de nuværende tilgængelige teknologierikkevilkunne få lov til at udvide, eller blot omlægge produktionen! Vi må derfor konstatere, atprisenfor liberaliseringen af landbrugsloven med bl.a. fjernelsen af det maksimalt mulige antal DE pr.bedrift, bliver modsvaret af miljøkrav, som mange steder vil umuliggøre de storehusdyrproduktioner,til trods for høj teknologianvendelse.Patriotisk Selskab er af den opfattelse af de kommende skærpelser af ammoniakkravene vilsvækkekonkurrencekraften væsentligt, da husdyrproducenter ikke vil kunne tilpasse deres produktionertil markedssituationen og udnytte de helt nødvendige stordriftsfordele. Dette er specielttankevækkendenår dansk landbrug, i en international sammenligning, producerer fødevarer med meget lavmiljøpåvirkning allerede i dag.Forlængelse af udløbsfristDe forgangne års store udfordringer i dels at opnå sin miljøgodkendelse bare nogenlunde rettidigt,dels den nuværende finanskrise og de heraf afledte effekter, samt lavkonjunkturer i landbruget, harmed al tydelighed vist, at 2 års fristen for udnyttelse af en miljøgodkendelse er for kort.Det er ganske enkelt et omfattende og helt unødvendigt spild af både husdyrproducentens ogkommunens ressourcer, at skulle se en miljøgodkendelse forsvinde alene som følge af, at noglegenerelle rammevilkår i en periode besværliggør realiseringen af projekterne, og dermedudnyttelseaf godkendelserne.Vi vil derfor gerne benytte høringsmuligheden til at rejse et ønske om at udnyttelsesfristen genereltforlænges til 3 år. Alternativt skal kommunerne eksplicit i loven gives mulighed for – ud fra klareretningslinjer – at meddele fristforlængelse efter en konkret vurdering.SædskiftetiltagVed håndteringen af udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, indgår efterafgrøder, generellesædskiftemæssigeændringer samt separation/bioforgasning i dag som de eneste reelle virkemidler.Energiafgrøder – fx i form af energipil – har ofte en meget stor kvælstoftilbageholdende evne, og

Skive KommuneHøringssvar om Forslag til ændring af HusdyrlovenSkive Kommune har følgende bemærkninger til det offentliggjorte ændringsforslag til Lov ommiljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.1. Undtagelse af ensilagepladser, gylletanke og ikke-forurenende tiltagSkive Kommune har i sin sagsbehandling oplevet flere uhensigtsmæssigheder, der med fordel kunnerettes op på i forbindelse med en lovændring.Et væsentligt problem i forbindelse med nye ensilagepladser og gylletanke er begrebet ”i sammenhængmed eksisterende byggeri på ejendommen”.Med den udvikling i størrelsen af såvel bygninger som især materiel, der er foregået i landbruget, er detofte ikke muligt at placere de nye pladser og tanke inden for de 20 meter, der er Planlovens vejledendesammenhængsbegreb. Er der ikke sammenhæng mellem størrelsen på maskinerne og afstanden mellembygningerne, kan man alligevel ikke bruge anmeldelsesordningen, og landmanden skal tillige laveskærmende beplantning.Skive Kommune opfordrer til, at sammenhængsbegrebet bliver revideret, når det drejer sig omlandbrugets byggeri, til en tidssvarende afstand. Vi vil også meget gerne i den sammenhæng have, at detklart bliver defineret hvornår en gylletank hhv. en plansilo er erhvervsmæssigt nødvendig, med hensyn tildimensionering.Et andet problem vi har set er, at landmænd i forbindelse med etablering af f.eks. malkerobotter, skalhave en miljøgodkendelse for at lave en gammel malkestald midt i en stald om til sengebåse, uden atdyreholdet bliver øget.2. 100 meter fra gylletank og lignende til vandløb og søerSkive Kommune finder som udgangspunkt, at denne løsning er bedre end den tidligere skitserede løsningmed gyllebarrierer. Der er dog lidt tvivl om definitionerne på vandløb og søer.Skive Kommune vil derfor bede Miljøstyrelsen opstille en klar definition af hvilke vandløb og hvilkesøer/vandhuller, der udløser en 100 meter-zone.3. Ammoniak til følsom naturSkive Kommune finder, at det er vigtigt at slå fast, at et beskyttelsesniveau eller en baggrundsbelastningaldrig vil kunne erstatte en konkret vurdering af såvel et områdes sårbarhed og den mulige konsekvens ihenhold til Habitatdirektivet. Det bliver flere gange i høringsmaterialet fremhævet, at beskyttelsesniveaui forhold til naturplaner, eller afskæringskriterier i forhold til baggrundsbelastningen på ammoniakfølsomnatur, er tilstrækkelig til at opfylde Habitatdirektivets bestemmelser. Dette stiller vi os meget skeptiskeoverfor.Vi stiller os desuden stadig uforstående overfor, at mosaiknatur af hede og overdrev ikke kan regnes somsammenhængende.Endelig bemærker Skive Kommune, at der er fastsat en grænse på 1 kg N/ha/år i merdeposition påammoniakfølsom natur, der ”kun” er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Vi mangler en fagligargumentation fra centralt hold af, hvorfor Miljøstyrelsens tidligere anbefalinger af en afskæringsgrænsepå 0,6 kg N/ha/år ikke længere anvendes.4. Yderligere bemærkningerVi har i Skive Kommune måtte godkende landbrugsbyggeri, der ligger i tilknytning til de eksisterendebygninger på en ejendom, men som samtidig havde en stor påvirkning på det omkringliggende, sårbarelandskab.Vi savner en hjemmel, i stil med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 4, nr. 7 (Strandbeskyttelseslinjen),der regulerer landbrugsbyggeriets placering og udformning i særligt sårbare landskaber.Spørgsmål til kommunens bemærkninger kan rettes til Hans-Jakob Sørensenpå telefon 9915 6640, eller e-mail[email protected].Med venlig hilsenHans-Jakob Sørensen

Thisted Kommunes kommentarer:1. Ammoniakkrav:Ingen kommentarer2. Ændring i afstandskravene for etablering af gyllebeholdere:Forbud om etablering af gyllebeholdere indenfor 100 meter fra søer og vandløb. Dette kan giveproblemer.Her bør der defineres hvor stor en sø er:•2 ha i.h.t. planloven•> 100 m2i.h.t. naturbeskyttelsesloven•efter skønHer bør der defineres hvad der forstås med et vandløb:•et rørlagt vandløb, dræn, åbent vandløb, grøft efter vandløbsloven•eller efter skønEndvidere kan etablering af gyllebeholdere i det åbne land give mange diskussioner vedr. delandskabelige forhold.Der bør undersøges om ikke en afstand på f.eks. 30 meter ikke er tilstrækkeligt. Og at en sødefineres som > 100 m2og et vandløb defineres som en åben grøft og opefter.3. Administrative justeringer:Ingen kommentarer4. Anmeldeordningen:Ikke godkendelsespligt ved:ændring af dyretyper, der ikke indebærer flere dyreenheder•Her bør det fremgå hvilke dyretyper man kan konvertere mellem. Dette i forhold tillugt/ammoniak og miljøpåvirkning generelt.

Vedr.: Ændring af det specifikke ammoniakkravDet er et væsentligt fremskridt, at det specifikke ammoniakkrav ændres fra at være baseret påmerbelastningen til at være baseret på totalbelastningen med ammoniak for ammoniakfølsomNatura 2000 natur og § 7 områder.Lovforslaget medfører imidlertid en væsentlig forringelse af kommunernes mulighed for at beskytteammoniakfølsom natur, der ikke er beliggende i Natura 2000-områder eller i § 7 områder. Ifølgeden gældende lovgivning er det kommunerne, der skønner, hvor stor merdepositionen må være afderes særlig værdifulde kvælstoffølsomme naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet til § 7områder.En række kommuner har fastlagt et meget højere beskyttelsesniveau for deres værdifuldekvælstoffølsomme naturområder end i lovforslaget. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,at det kommunale skøn indsnævres og der udarbejdes statslige retningslinier, der sikrer, atkommunerne skal følge et krav om maksimal merbelastning på 1,0 kg N/ha/år eller mere.Kommunerne skal således stille krav til merbelastningen i stedet for til totalbelastningen og udenhensyntagen til belastningen fra andre husdyrbrug i nærheden, således at de lokale naturområderkan have en merbelastning på mange kg N fra de omkringliggende husdyrbrug. Hertil kommer, atmerbelastningen ofte kun udgør en lille brøkdel af totalbelastningen, så det vil reelt ikke længerevære muligt for kommunerne at beskytte lokale naturområder, der ikke opfylder størrelseskravet til§ 7-områder. Dette er en kraftig forringelse af kommunernes muligheder for at beskytte deres meget

Vedr.: AnmeldeordningerForslaget til lovændring medfører en væsentlig forringelse for naturen og miljøet, idet det hidtidigekrav om miljøgodkendelse ved ændringer på husdyrbrug som følge af nye dyrevelfærdskravophæves.Mange af de mest forurenende husdyrbrug står over for at skulle opfylde skærpededyrevelfærdskrav. Det gælder især svinebrug, der skal ændre deres staldsystem og minkbrug, derskal øge minkburenes størrelse. De bliver med lovforslaget nu fritaget for at få miljøgodkendelse, såde slipper for at opfylde ammoniakreduktionskravet i miljøgodkendelser efter lovens § 11 og § 12,og så deres voldsomme forurening kan fortsætte helt eller næsten uændret i flere årtier frem.I forudsætningerne for husdyrgodkendelseslovens vedtagelse blev det antaget, at staldsystemernebliver renoveret hvert 15-20 år, og at hver renovering kræver en miljøgodkendelse, hvor der skalstilles krav om anvendelse af bedste tilgængelige teknik (BAT).Men i en lang række miljøgodkendelser tillades, at staldsystemer fra 1990’erne først skal renoveresi slutningen af 2020-erne. I en række miljøgodkendelser anføres det endvidere, at staldsystemet vilblive ændret fra fuldspaltegulv til drænet gulv i forbindelse med den løbende vedligeholdelse afstalden, således at de stærkt forurenende staldsystemer ikke bliver ændret til BAT-stalde.På den baggrund bliver husdyrgodkendelseslovens forudsætning om indførelse af BAT i staldeneefter 15-20 år ikke opfyldt.Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det skal præciseres i bemærkningerne tillovændringen, at alle ændringer af staldsystemet kræver en miljøgodkendelse – også ændring affuldspaltegulv til drænet gulv.SvinefarmePå svinebrugene produceres en stor del af slagtesvinene i Danmark i stalde med fuldspaltegulv, somhar et ammoniaktab på 16% og som forbydes i 2015 af hensyn til dyrevelfærden.Ifølge den gældende Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug skal alle slagtesvinestalde medfuldspaltegulv have en miljøgodkendelse i forbindelse med ændringen af staldsystemet medfuldspaltegulv, da loven indebærer, at en ændring i staldsystemet er godkendelsespligtig og omfattetaf det generelle ammoniakkrav, hvis ændringen medfører et skift til et andet staldsystem jf.beskrivelse af normtallene fra Danmarks Jordbrugsforskning.Men med den foreslåede ændring af loven, vil alle slagtesvinestalde med fuldspaltegulv blivefritaget for at få en miljøgodkendelse og dermed både blive fritaget for at opfylde det generelleammoniakreduktionskrav og for at opfylde kravet om BAT-stald ved ændringen af staldsystemet.Med henvisning til dyrevelfærdskravet kan stalde med fuldspaltegulv ændres til stalde med drænet

gulv, hvorved ammoniaktabet kun reduceres fra 16% til 14%, og lugtemissionen forbliver uændretpå 450 lugtenheder/sekund/tons svin.Uden ændringen af loven ville det kræve en miljøgodkendelse at ændre staldsystemet frafuldspaltegulv, og der ville i den forbindelse blive stillet krav om BAT-stald, der har etammoniaktab på 8-11% og en lugtemission på 300 lugtenheder/sekund/tons svin.Det bliver således miljøet og naboerne, der kommer til at betale prisen for denne lovændring i formaf øget ammoniakforurening og fortsat voldsomme lugtgener fra svinestalde.I mange af miljøgodkendelserne af svinebrug efter Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrugfremgår det, at de inden 2015 skal ansøge om miljøgodkendelse inden fuldspaltegulv bliver forbudti 2015, så de opfylder krav til BAT-stald. Kommunerne har undladt at stille krav om ændring affuldspaltestaldene til BAT-stalde på nuværende tidspunkt med den begrundelse, at der om nogle årkan være udviklet staldsystemer, der er bedre end de nuværende BAT-stalde.Lovændringen vil således betyde, at ejendomme med slagtesvinestalde med fuldspaltegulv slipperfor at ændre fuldspaltestaldene til BAT-stalde med et ammoniaktab på maksimalt 8-11% og enlugtemission på maksimalt 300 lugtenheder/sekund/tons svin.Hvis kravet om miljøgodkendelse af svinestaldene med fuldspaltegulv fastholdes, villugtgenekriteriet skulle opfyldes i miljøgodkendelsen, og det vil i de fleste tilfælde kunne ske veden ændring af staldsystemet til delvist spaltegulv og i nogle få tilfælde kræve etablering af biologiskluftrensning.Lovændringen vil således betyde, at de naboer til svinefarme, der i dag er mest generede aflugtgener, i mange år endnu vil skulle leve med voldsomme lugtgener, der overstiger de gældendelugtgenekriterier.Tabel 1: Lugtemission fra forskellige husdyrtyper og staldsystemerHusdyrtype og staldsystemLugtemission i lugtenheder pr. DESlagtesvin – fuldspaltegulv1.125Slagtesvin – drænet gulv1.125Slagtesvin – delvist spaltegulv750Søer – delvist spaltegulv120Malkekvæg75Tabel 1 viser, at lugtgenerne fra husdyrproduktionen hovedsagelig stammer fra slagtesvin, der haren lugtemission på 1.125 lugtenheder/DE i stalde med fuldspaltegulv eller drænet gulv og 750lugtenheder/DE i stalde med delvist fast gulv. Sostalde har ”kun” en lugtemission på 120lugtenheder/DE, mens kvæg har en lugtemission på 75 lugtenheder/DE.Det Økologiske Råd finder det på den baggrund lugtgenemæssigt helt uacceptabelt, at lovforslagetophæver kravet om, at det kræver en miljøgodkendelse at ændre slagtesvinestalde medfuldspaltegulv til et andet staldsystem.Det fremgår af IPPC-direktivets artikel 13, at godkendelsen under alle omstændigheder skal tagesop, hvis bl.a. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en

betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,og hvis nye lovbestemmelser i EU eller medlemsstaten kræver det.Det Økologiske Råd finder med henvisning til IPPC-direktivet, at der er grundlag for at kræve engodkendelse af alle svinestalde med fuldspaltegulv, fordi der er sket væsentlige ændringer i denbedste tilgængelige teknik, som kan reducere ammoniaktabet fra 16% til 8-11% og lugtemissionenfra 450 lugtenheder/sekund/tons svin til 300 lugtenheder/sekund/tons svin. Der er allerede meddelten række miljøgodkendelser, hvor fuldspaltegulv er blevet ændret til delvist spaltegulv, da det ikkemedfører uforholdsmæssigt store omkostninger i forhold til opfyldelsen af forbuddet modfuldspaltegulv i 2015 og derfor opfylder derfor kravene til at være BAT.MinkfarmePå minkfarmene findes en del små, gamle bure, der skal erstattes af nye, større bure for at opfyldekrav til dyrevelfærd.Minkfarme er den mest forurenende husdyrproduktion i Danmark med et ammoniaktab på 33,1% istald mod f.eks. 4-6% i kvægstalde. I forbindelse med etableringen af de nye bure med størredyrevelfærd, foretages der ofte en total renovering af minkhallerne.Mange minkfarme er placeret i egne af landet, hvor der er mange kvælstoffølsomme naturområder,og de medfører ofte en totaldeposition på flere kg N/ha/år i kvælstoffølsomme naturområder.Det Økologiske Råd finder, at det i forbindelse med opfyldelsen af kravene til dyrevelfærd skalsikres, at de nye haller opfylder eller forberedes til at opfylde BAT-krav, der kan reduceremiljøbelastningen.På den baggrund bør det fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at det kræver enmiljøgodkendelse efter lovens § 11 eller § 12 eller en tilladelse efter lovens § 10, hvis der etableresnye bure i hele hallen, medmindre ansøgeren anmelder, at burene i den nye hal etableres med 36,5cm brede gyllerender, og der etableres daglig tømning af gyllerenderne uden bagskyl.Baggrunden for dette krav er, at 36,5 cm brede gyllerender minimerer ammoniaktabet framinkgødning, der falder ved siden af gyllerenden, og at bagskyl medfører et stort ammoniaktab ogbetydelige lugtgener ved tømningen af gyllerenderne.Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at det ved udformningen af reglerne vil blivepræciseret, at man kan overskride grænserne for totalbelastning af ammoniak ved renovering afstaldanlæg, som har til formål at fremme dyrevelfærd, såfremt disse ændringer ikke er koblet til enudvidelse eller væsentlig ændring af husdyrproduktionen.Det Økologiske Råd finder, at det skal præciseres, at der ved renovering af staldanlægget for atfremme dyrevelfærd, skal anvendes den bedste tilgængelige teknik (BAT) med henblik på så vidtmuligt at overholde grænserne for totalbelastning.Ændringer i husdyrproduktionenDe mest hyppige ændringer i husdyrproduktionen på en ejendom er ændring fra malkekøer tilopdræt, ændring fra opdræt til malkekøer og ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion. De

største miljømæssige problemer opstår ved ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion, dadet medfører en 6-10 gange større lugtemission.Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at det er særlig vigtigt, at en ændring fra soproduktiontil slagtesvineproduktion kræver en miljøgodkendelse af hensyn til naboerne.Revurdering af miljøgodkendelserKommunerne stiller typisk ikke nogen som helst krav om anvendelse af BAT i revurderingerne afhusdyrbrug, hvorfor revurderingerne typisk ikke medfører nogen form for miljøforbedringer. DetØkologiske Råd finder på den baggrund, at det skal indgå i lovforslaget, at der skal stilles vilkår omBAT i bl.a. staldsystemer og fodring i forbindelse med revurderinger.Behov for ændring af fordelingen af husdyrtyper efter lovens § 10, § 11 og § 12.Ifølge husdyrbrugsloven omfatter § 10 husdyrbrug fra 15-75 DE, dog minkbrug fra 3 DE, når detligger i eller mindre end 300 meter fra de beskyttede naturområder, der fremgår af lovens § 7.§ 11 omfatter husdyrbrug fra 75 DE til IPPC-grænsen, der er på 250 DE for kvæg, på 100 DE forslagtekyllinger, 210 DE for slagtesvin og 230 DE for æglæggende høns.IPPC-grænsen er således nedsat til 100 DE for slagtekyllinger på grund af den store miljøbelastningi form af ammoniaktab fra staldene. Ammoniaktabet fra slagtekyllinger er på ca. 30 kg N/DE frastald og lager ved beregning efter de nye dyreenheder, men det er på 50 kg N/DE for mink efter denye dyreenheder.En slagtekyllingefarm er således omfattet af husdyrgodkendelseslovens § 12 ved 100 DE, hvorammoniaktabet overstiger 3.300 kg N/år, mens en minkfarm først er omfattet af lovens § 12 ved250 DE, hvor ammoniaktabet overstiger 12.500 kg N. Kvægbrug er som nævnt ligesom minkbrugomfattet af lovens § 12 ved 250 DE, hvor kvægbrug har et ammoniaktab på 2.000 kg N.Det Økologiske Råd finder på den baggrund, at der er behov for en ændring af loven, således atminkfarme bliver omfattet af § 12 ved 70 DE svarende til et ammoniaktab på 3.500 kg N/år. Hervedbliver minkfarme ligestillet med slagtekyllingefarme og behandles forsat mere lempeligt end kvæg-og svinebrug.Der er ligeledes behov for en ændring, så minkfarme fra 20 – 70 DE blivr omfattet af lovens § 11,da en minkfarm på 20 DE har et ammoniaktab på 990 kg N/år, mens et kvægbrug på 75 DE har etammoniaktab på 600 kg N/år.I Danmark er minkproduktionen på ca. 2,8 mio. årstæver, der producerer ca. 14 mio. minkskind omåret. Ifølge Danmarks Statistik er 73% af minkfarmene på under 2.000 årstæver (67 DE efter de nyedyreenheder), og de producerer 42% af minkskindene. Det er således over 75% af minkfarmene, derer omfattet af de meget lempelige miljøkrav i husdyrgodkendelseslovens § 10, selv om en minkfarmpå 75 DE (efter den nye beregning af dyreenheder) har en ammoniaktab på 3.712 kg N svarende tilet kvægbrug på 464 DE.Ca. halvdelen af den danske minkproduktion foregår således på minkfarme under 75 DE, så dehverken skal opfylde husdyrgodkendelseslovens ammoniakreduktionskrav ved udvidelse ellernyetablering eller redegøre for anvendelsen af bedste tilgængelige teknik (BAT).

ResuméDet Økologiske Råd ønsker følgende ændringer i lovforslaget:•Kommunerne skal have mulighed for at stille krav til den maksimale totaldeposition tilkvælstoffølsomme naturarealer i kommunen, der er skrappere end 1 kg N/ha/år og beregnetsom belastningen fra samtlige husdyrbrug i nærområdet•Det skal præciseres i bemærkningerne til lovændringen, at alle ændringer af staldsystemetkræver en miljøgodkendelse – også ændring af fuldspaltegulv til drænet gulv, fordi der ersket væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik, som kan reducereammoniaktabet fra 16% til 8-11% og lugtemissionen fra 450 lugtenheder/sekund/tons svintil 300 lugtenheder/sekund/tons svin,•For minkfarme skal det sikres, at nye haller opfylder BAT-krav for at reduceremiljøbelastningen. Det skal kræve en miljøgodkendelse efter lovens § 11 eller § 12 eller entilladelse efter lovens § 10, hvis der etableres nye bure i hele hallen, medmindre ansøgerenanmelder, at burene etableres med 36,5 cm brede gyllerender, og at der etableres dagligtømning af gyllerenderne uden bagskyl.•Ved renovering af staldanlæg for at fremme dyrevelfærd, skal der anvendes den bedstetilgængelige teknik (BAT) med henblik på at overholde grænserne for totalbelastning•En ændring fra soproduktion til slagtesvineproduktion skal kræve en miljøgodkendelse afhensyn til naboerne•I forbindelse med revurderinger af miljøgodkendelser af husdyrbrug skal der stilles vilkårom BAT i bl.a. staldsystemer og fodring•Minkfarme skal omfattes af § 12 ved 70 DE svarende til et ammoniaktab på 3.500 kg N/årog af § 11 ved 20 DE svarende til et ammoniaktab på 990 kg N/år.Med venlig hilsenHans Nielsen

Administrative konsekvenserCKR vurderer, at forslaget vil medføre administrative lettelser for husdyrbrugene. Særligt forslagetom at fritage en række bygningsmæssige ændringer mv. fra kravet om ansøgning om tilladelse ellergodkendelse (efter § 10, § 11 og § 12) og i stedet indføre en anmeldeordning vil medføreadministrative lettelser.CKR vurderer endvidere at forslaget vil medføre mindre administrative byrder som følge af kravetom, at husdyrbrugene fremover ved ansøgning om tilladelse efter § 10, § 11 og § 12 skal vurderetotalbelastningen af ammoniak fra husdyrbruget frem for den nuværende miljøvurdering, hvor detalene er merbelastningen, der skal beregnes. Det vurderes dog, at ændringen vil reducerekommunernes behov for at stille yderligere vilkår overfor husdyrbrugene og at det vil forkortesagsbehandlingstiden i kommunerne. Sagsbehandlingstiden i kommunerne opleves i dag, som envæsentlig irritationsbyrde blandt virksomhederne. Det er derfor meget positivt, hvis ændringen vilmedføre forkortelser af sagsbehandlingstiden.Samlet set vurderes forslaget at kunne medføre mindre administrative lettelser for husdyrbrugene.En endelig opgørelse af forslagets konsekvenser vil blive foretaget i forbindelse med denkommende opdatering af Miljøministeriets AMVAB-måling.CKR har ikke yderligere bemærkninger.