Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 12:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Ændring af reglerne om udledning af ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse af offentligheden m.v.).

Af miljøministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Eyvind Vesselbo som ordfører.

Det her er et lovforslag, som bygger videre på en lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug. Det her lovforslag er lavet, fordi der har været nogle problemer, nogle bureaukratiske problemer, nogle problemer med at fortolke den nugældende lov, hvilket har betydet en lang række frustrationer og problemer for dem, som søger miljøgodkendelser, nemlig landbruget.

Nu har vi jo gjort det, at vi har forhandlet i et langt stykke tid for at nå frem til at få lavet i hvert fald nogle af de ændringer, som er nødvendige, men jeg tror gerne, at jeg, inden jeg lige nævner, hvad lovforslaget indeholder, lige vil sige, at de mange debatter og diskussioner, vi har haft om miljøgodkendelsernes tidsramme i kommunerne – en tidsramme, som jo har været et stort problem for os igennem de sidste par år, hvor der har været ventetid på op til 2, 2½, 3 år for at få miljøgodkendelse – jo er endt som noget af en solstrålehistorie netop på det her tidspunkt. For det viser sig, at man nu er kommet ned i bunken, man har fået lavet den sidste miljøgodkendelse, havde jeg nær sagt, i denne omgang, pukkelen er væk. Det er godt i første omgang. Nu skal vi have sikret, at der også sker en forbedring af behandlingstiden, altså en forkortelse af behandlingstiden for miljøgodkendelser i Miljøklagenævnet, for her er den altså også for lang. Der har vi jo en lov, som tilsiger, at der kun må være mellem 6 og 9 måneders sagsbehandlingstid i Miljøklagenævnet, og det skal man altså overholde, og det er vigtigt, for vi kan ikke have, at folk ikke kan få de her miljøgodkendelser så hurtigt som overhovedet muligt.

Men det, der er sagen i den her lovgivning, er, at der sker en forenkling, at der bliver lavet en anmelderordning, som gør, at en lang række af de ting, som skal gøres, og som ikke har en miljømæssig betydning, ikke skal igennem en miljøgodkendelse, men kan godkendes af kommunen. Det er bl.a. ensilagepladser og gyllebeholdere, som ikke længere er inde i en miljøgodkendelsesordning.

Samtidig kommer der en meget vigtig ændring, nemlig at landmanden kan få lov til at udbygge sine stalde, hvis dyrevelfærd er argumentationen. Hvis man laver en større stald, så dyrene får det bedre, men ikke får flere dyr, så det derfor ingen miljømæssig betydning har, skal stalden heller ikke med i en miljøgodkendelse.

Derudover er der nogle bygningsmæssige ting. Hvis man f.eks. skal lave en carport eller et nyt tag eller nogle vinduer i sin stald, skal det selvfølgelig heller ikke med i en miljøgodkendelse, for det har jo ikke nogen betydning for miljøet.

Derudover bliver der en indfasningsordning for øget nedbringelse af amoniakudledningen, som jo betyder, at man, samtidig med at man laver den her indfasningsordning, tager hensyn til naturen og miljøet.

Derudover bliver der nogle enkelte stramninger på minkområdet, hvor minkavlerne får de samme forhold som landmændene.

Til sidst bliver der med lovforslaget – det er i hvert fald det sidste, jeg nævner – indført et afstandskrav for placering af nye gyllebeholdere på 100 m fra åbne vandløb og søer, der er over 1.000 m 2 . Det betyder, at nye gyllebeholdere ikke må stå nærmere end 100 m fra åbne vandløb og søer, som er mere end 1.000 m 2 .

Alt i alt er det her nogle forbedringer, som gør, at vi skulle få en nemmere administration i kommunen, miljøet skulle blive sikret endnu mere, og vi får samtidig lagt op til, at der skal gøres en ekstra indsats for at fastholde en lav sagsbehandlingstid i kommunerne, og så skal vi gøre en ekstra indsats for at få nedbragt sagsbehandlingstiden i Miljøklagenævnet.

Det her lovforslag giver rammerne for en forbedret behandling af dem, der søger en miljøgodkendelse, og derfor støtter Venstre forslaget helhjertet.

Tak til ordføreren. Fru Mette Gjerskov som socialdemokratisk ordfører.

Gylleloven – det var det, vi døbte den her lov tilbage i 2006, første gang vi behandlede lovforslaget. Det var der en grund til, for det var et lovforslag, som ikke strammede nok op på miljøet, som der var brug for. Det var et lovforslag, som var slapt, og det var et lovforslag, som var superbureaukratisk.

Det med miljøbeskyttelsen kan vi jo altid diskutere, men jeg tror ikke, at vi kan diskutere det med det bureaukratiske. Det skete det, at kommunerne fik til opgave at lave miljøgodkendelser på et fuldstændig håbløst grundlag. Derfor har ansøgningerne hobet sig op på skrivebordene rundtomkring i kommunerne, og landmændene, altså vores erhvervsdrivende, har ikke haft mulighed for at kunne få en miljøgodkendelse igennem, uden at det har taget både 2 og 3 år. Det er en helt, helt uacceptabel behandling af et erhverv.

Det forudså vi tilbage i 2006. Nu glæder jeg mig så over, at en stor del af miljøgodkendelserne rent faktisk er kommet igennem. Det, der kan bekymre mig, er, at man har pisket dem igennem. For det, vi jo ved, er, at af de afgørelser, der er kommet, er der rigtig mange af dem, der er blevet påklaget til Miljøklagenævnet. Det er de grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og Det Økologiske Råd, som siger: Hov, hov, her er reglerne vist ikke overholdt.

Hvad sker der så, når de klager? Så får de medhold. Hver evig eneste gang de har klaget, har de fået medhold, eller sagen er blevet sendt tilbage til ny behandling i kommunen. Det er et åbenlyst tegn på, at den er rivende gal på det her område, og det samme siger regeringens egen rådgiver, kammeradvokaten, som jo har været inde og påpege mange ting, som har været problematisk i den her lovgivning. Man kan sige, at det er den eksisterende lovgivning, vi har stået med.

Nu står vi så med en ændring, og glade var vi i de små hjem, da vi fandt ud af, at nu skulle denne her lov endelig ændres, nu skulle vi få en bedre lov. Men får vi så det? Det er jeg meget i tvivl om. En ting er, at man kan blive nedslået, når man starter med at læse et høringssvar, og jeg synes måske næsten, det er ret kendetegnende for, hvor bureaukratisk det her lovforslag er. Jeg står her med høringsnotatet. Det er det notat, som er lavet i ministeriet, og som skal forklare i nemt og let tilgængeligt sprog for alle borgere i det her land, hvad lovforslaget handler om. Man kan bare lige tage det første afsnit, som handler om revurdering:

»Der vil ikke længere være krav om at lægge indfasningsmodellen til grund for ammoniakkrav ved revurdering. Det vil fremgå, at ved den regelmæssige revurdering, hvor husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser, vil revurderingen skulle ske under iagttagelse af den almindelige proportionalitetsafvejning med udgangspunkt i vilkår om BAT.«

Jeg ved ikke, hvor mange danskere der egentlig overhovedet vil kunne læse den sætning ud i ét og fatte en bønne af, hvad det er, der står, men det er altså det mest let tilgængelige materiale, vi har, om den nye lovændring. Det gør jo, at man som oppositionspolitiker begynder at læse meget grundigt, hvad der står i lovforslaget.

Der er nogle positive ting i lovforslaget, og der er nogle negative ting i lovforslaget. Jeg vil starte med at sige, at vi synes, det er meget positivt, at der bliver lavet nogle stramninger i forbindelse med mink. Vi synes, det er meget positivt, at der bliver lavet afstandskrav for gylletanke til vandløb. Vi synes bare ikke, det er tilstrækkeligt. Der er ingen tvivl om, at det, vi gerne vil have, er, at man laver en barriere, så hvis der sker noget med en gylletank og den springer læk, er der en fysisk barriere, en jordvold eller lignende, så al gyllen ikke kan løbe ud i vandløbene og kvæle fiskerne. Det er jo rent faktisk det, der sker. Vi havde et stort uheld her i sommer. Det er en kæmpestor potentiel katastrofe, der kan ske rundtomkring, og som sker hver eneste sommer i vores vandløb.

Vi ville gerne have, at det gamle udstyr skulle skrottes, så man lavede en skrotningsordning. Vi ville gerne have et centralt uheldsregister for gyllelæk, så vi havde noget at lære af. Vi ville gerne have strammere sanktioner. Vi ville gerne have, at man på hver bedrift sikrer sig, at man har en beredskabsplan, hvis uheldet skulle være ude. Og vi ville gerne have nogle ekstra krav om overførsel mellem tank og vogn. Det kan vi ikke få, det har vi i hvert fald ikke fået indtil videre, og det er nogle af de ting, vi vil spørge ind til.

Vi vil også spørge ind til anmeldeordningen for frivillige miljøgodkendelser på gylletanke og dyrevelfærdsmæssige forbedringer. Det er to ting, vi heller ikke er særlig vilde med.

Tak til ordføreren. Hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Først hører man, at Socialdemokraterne gerne vil det så godt for landbruget; det var i hvert fald det indtryk, man fik af de første ord, der kom fra ordføreren. Men sandheden kom jo egentlig her til sidst: Man vil have stramninger. Og det er jo gang på gang det, der sker fra Socialdemokraternes og resten af oppositionens side: Man vil bare have mere end det, regeringen og Dansk Folkeparti – sammen med De Radikale i det her tilfælde – har fundet ud af vil være godt for miljøet.

Vi kan sagtens kvæle landbruget, hvis det er det, vi vil. Hvad med at give det samme vilkår som i resten af Europa? Vi skal jo ikke længere væk end til Tyskland; der kører de stadig væk rundt med bredspredere og den slags ting, hvorimod vi i Danmark har slæbeslanger og riller det helt ned i jorden – altså ekstra omkostninger, der allerede er påført landbruget i dag, kan man sige. Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti også, at vi får løsnet op, hvad angår nogle af de uhensigtsmæssige ting, vi har påført dette erhverv.

Bl.a. er der stadig væk et stort hængeparti med hensyn til ventetid på de afgørelser, der er fra gammel tid, og hvor man hænger fast i systemet. Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at man ikke kan få et svar på, om man nu kan udvide eller ikke. Derfor ønsker Dansk Folkeparti i hvert fald, at den ventetid bliver nedbragt, og at man kan få sendt en afgørelse ud til de folk, der har klaget enten til Naturklagenævnet, dengang det eksisterede, eller til nu Miljøklagenævnet.

Men ud over det må vi sige, at der jo er nogle ting i det her forslag, som bør roses til skyerne, bl.a. at man nu kan lave bedre dyrevelfærd uden at skulle igennem et bureaukratisk system, som koster rigtig mange penge, og som betyder, at nogle landmænd eventuelt ikke gør det. Her kan man nu gå i gang med at lave forbedringer for dyrene, og det er utrolig godt – altså en bedre og smidigere godkendelse, når man skal lave om. Hvis der f.eks. skal laves en ensilageplads, eller hvis man skal have lavet en gyllekumme, så er det ikke noget, der skal laves en stor miljøgodkendelse på; så er der en anmeldeordning, og så bliver de sager lige kigget igennem for at se, om der er noget at bemærke her, eller om det er noget, der går igennem systemet uden at skulle vente mange måneder på de her tilladelser.

Også med hensyn til det, der er omtalt vedrørende mink, må vi sige, at det er helt rimeligt, at man får samme betingelser og krav, som resten af erhvervet er stillet over for. Hvorfor skulle minkavlerne være bedre stillet på det område? Det er meget fornuftigt, at man ligesom strømliner det her. Så vi må sige, at vi får nogle forbedringer, også hvad angår det med gyllebeholderens placering. Er det godt, at man placerer en gyllebeholder lige ved siden af et åløb, hvor man så kan gøre stor skade på naturen? Det skal man selvfølgelig tage hensyn til, og derfor er det meget godt, at man får den her gyllebeholder længere væk fra de følsomme naturområder.

Så alt i alt synes Dansk Folkeparti, at det er godt, at vi er kommet et lille skridt videre på det her område. Men der er stadig væk masser af ting at arbejde med for også at give lige forhold, når vi sammenligner os med de andre lande og ser på, hvad det er for nogle teknikker og nogle anmeldeordninger, vi arbejder med her – også med hensyn til konkurrencen. Vi skal passe på, at vi ikke presser det her erhverv, som i dag er særlig hårdt presset, sådan at de får flere ting, de skal tage særlig hensyn til på bekostning af deres økonomi, hvilket vil betyde, at mange af de her landbrugsejendomme vil udflage til andre lande og produktionen dermed forsvinde. Så vil arbejdspladserne forsvinde, ligesom det er tilfældet med det, Socialdemokraterne har lagt op til i deres udspil. I de forhandlinger, vi har været igennem med dem, har den eneste hensigt i hvert fald været at lukke dansk landbrug, gerne i dag i stedet for i morgen. Det går vi ikke ind for i Dansk Folkeparti; vi vil gerne give landbruget gode forhold, vi vil gerne give gode forhold for de erhverv, der selvfølgelig er en nødvendig del for netop at have dansk landbrug i Danmark – i samarbejde med naturen. Jeg er ikke spor i tvivl om, at det sagtens kan gå hånd i hånd og man kan få en god natur, samtidig med at man også har gode arbejdsforhold på netop landbrugsområdet.

Så vi ser frem til de forbedringer og de regelforenklinger, som der er lagt op til her, som vi ser det, og derfor kan vi godt støtte det forslag, der ligger her.

Tak til ordføreren. Fru Anne Grete Holmsgaard som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Da SF's miljøordfører, fru Ida Auken, ikke kan være her, er det mig, der tager førstebehandlingen af forslaget om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

Forslaget indeholder en række forbedringer, men vi vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om ændringerne er vidtgående nok, når man ser på det, vi jo skal beskytte, nemlig vores følsomme natur, og på kommunernes mulighed for at sikre både vand og natur, og om forslaget helt lever op til det, som vi ifølge EU-direktiverne skal leve op til.

Det første spørgsmål handler om, hvorvidt vi egentlig går langt nok med den generelle regulering af ammoniakudslippet fra især de store brug. Det er klart, at vi med det her forslag går et stykke ad vejen og dermed lægger en bund. Men set med vores øjne er det værd at diskutere, om vi ikke kunne hæve bunden, så vi kom højere op og også lettede kommunernes arbejde, for de skal jo efterfølgende foretage en konkret miljøvurdering.

Det andet spørgsmål er spørgsmålet om natur- og vandindsatsen, som den er formuleret i EU-lovgivningen. Der mener vi, at det er vigtigt både at se på formålet og på, om loven egentlig implementerer direktiverne korrekt. Som det er i dag, mener vi, at der bliver brugt unødig tid ude i kommunerne i ankenævnene på utilstrækkelig lovgivning. Det skulle vi gerne ud af.

Det tredje spørgsmål er så om bemyndigelserne i lovforslaget. Der bliver givet en række bemyndigelser til ministeren, og ministeren skal efterfølgende udmønte dem. Her er vi især optaget af, at der kommer en meget grundig gennemgang af listen over de naturområder, der skal beskyttes, og at det kommer til at foregå i selve Folketingets Miljøudvalg, så vi ikke overlader det til ministeren helt alene bagefter med det pres, hun kan være udsat for fra forskellig side.

Med hensyn til anmeldeordningen, altså det, at man går fra, at man først skal have en tilladelse, til, at man kan anmelde, synes vi, at der er nogle områder, hvor det kan være fint nok. Der er f.eks. ingen grund til at lave noget større bureaukrati ud af sikringen af en ensilagebeholder.

Så er der gyllebeholderne. Det er jo fint at sige, at en gyllebeholder skal ligge mindst 100 m fra et vandløb, men så vidt vi kan se, når vi kigger lovforslaget igennem, vil det altså tage 20-30 år, inden det bliver en realitet. Det må man sige godt nok er rigtig, rigtig lang tid.

Vi vil da godt her sige tillykke til Radikale Venstre for de forbedringer, som det faktisk er lykkedes for dem at få med ind i lovforslaget. Set med vores øjne er det en klar forbedring, at man nu skal se på bedriftens totaldeposition. Det vil sige det, der falder ned fra bedriften, sammenholdt med det, der falder ned fra andre brug i området. Det er et klart fremskridt. Det er også godt, at der bliver skabt mulighed for skærpede krav til bl.a. minkfarme og andre stærkt forurenende brug.

Men i forhold til den generelle regulering af ammoniakudslippet mener vi, at det er vigtigt, at man også stiller krav til selve bedriften. Altså, hvor meget må der slippe ud fra bedriften? Det er jo noget, vi gør til industrien. Der stiller vi krav til, hvor meget der må komme ud fra en industri. Det burde vi også gøre her. Det er faktisk en meget enkel og gennemprøvet metode at lave miljøregulering på. Den har den skønhed i sig, at der er et krav til, hvor lidt eller hvor meget der må komme ud, og så kan man selv vælge sin teknologi eller den løsning, man vil have.

Det betyder også, at hvis man er producent af teknologisk udstyr, har man faktisk noget at gå efter, altså noget at vurdere efter. Det vil sige, at det giver langt større fremdrift i udviklingen af gode, miljøvenlige teknologiske løsninger end den måde, vi regulerer på i øjeblikket.

Vi mener desuden, at det er vigtigt, at depositionskravet, altså kravet til, hvad der må falde ned fra luften af kvælstof, bør skærpes og bør gøres helt afhængigt af naturtypen. Man kan sige, at de naturtyper, som vi skal beskytte, sådan set er ret ligeglade med, om det kommer fra bedrift AA, eller om det kommer fra en energiproduktion i nærheden eller fra trafikken. Det belaster alt sammen. Og så mener vi, at det er vigtigt, at kommunerne holdes fast på, at det er dem, der til sidst skal lave den konkrete vurdering.

Med hensyn til EU-retten er det faktisk ikke muligt for os her under førstebehandlingen at vurdere, om lovforslaget lever op til det, det skal leve op til. Vi fik i sidste måned en besvarelse fra miljøministeren om, at der ville komme et notat om de retlige rammer udarbejdet af kammeradvokaten og professor Helle Tegner Anker, men vi har ikke fået det endnu. Da vi spurgte i forgårs, var det endnu ikke sikkert, hvornår vi vil få det. Så det ville være rigtig godt, hvis miljøministeren heroppefra ville sige, hvornår vi kan få det.

Tak til ordføreren. Hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

I Det Konservative Folkeparti er vi meget opmærksomme på tiltag, som kan gavne vores miljø, og som kan gavne vores følsomme naturområder. Jeg er utrolig tilfreds med det indlæg, vi lige har hørt. Jeg synes, det var meget konkret og meget sagligt, og det synes jeg står i grel kontrast til det, vi lige hørte fra fru Mette Gjerskov, som var en strøm af ord, som blev slynget ud til højre og venstre, og som i bund og grund slet ikke handlede om sagen.

Dette lovforslag lægger op til, at man på mange områder gavner miljøet, men samtidig er der den klare fordel, at der lægges op til forenklinger, så vores landbrugserhverv langt hurtigere kan komme videre med planlagt byggeri og planlagte miljøforbedringer. Samtidig hilses det velkommen, at afstandskravene til søer og vandløb øges til 100 m. Landbruget vil med gennemførelsen af dette lovforslag let kunne gennemføre miljøforbedrende tiltag som etablering af ensilagepladser og gyllebeholdere, hvis de blot lever op til de afstands- og bygningsmæssige forskrifter, som ellers er på området. Landmanden vil langt hurtigere kunne gennemføre tilbygninger, som har til hensigt at gennemføre velfærdsforbedringer for dyreholdet, men som ikke medfører yderligere miljøbelastninger.

Der er med lovforslaget lagt op til at skærpe kravene om begrænsning af ammoniakemission til luften i nærheden af miljøfølsomme områder. Det hilses meget velkommen, da der på mange overdrev findes særdeles nitratfølsomme planter, som ikke tåler meget nitrat i luften. Dette lovforslag vil således gavne biodiversiteten, hvilket klart er en af regeringens overordnede målsætninger med »Grøn Vækst«.

Jeg er også enig i de bemærkninger, der kom fra SF's ordfører om, at det er vigtigt at se på, hvad det er for naturtyper, man har med at gøre, men omvendt synes jeg også, at man skal være forsigtig med at gå for hurtigt frem og ikke stille større krav til landbruget, end teknologien kan være med, fordi man i de landbrugstætte områder vil få virkelig svært ved at overholde det her, uanset hvor meget erhvervet ellers vil forsøge sig med at nedbringe den forurening, som der er. Derfor også min bemærkning om, at man skal kigge meget på, hvad det er for nogle naturtyper, man har med at gøre, og hvor de mest følsomme områder er. Det er klart, at de følsomme områder skal beskyttes.

Så er jeg også enig i det med den samlede emission, men i den forbindelse vil jeg også gerne, at man fremadrettet begynder at kigge på, ikke bare hvad der kommer op, men også får et forhold til, hvad det er, der kommer ned, og simpelt hen ser på, hvad det er, der kommer ud af drænene, for det tror jeg vil give et godt arbejdsredskab fremadrettet, så landmændene også får gavn af det.

Det kan også noteres med tilfredshed, at godkendelseskravene til bl.a. pelsdyrfarme er blevet skærpet fra de 75 dyreenheder til de 25 dyreenheder.

Så sammenlagt er det en stribe forbedringer og forenklinger, som vi i Det Konservative Folkeparti klart kan støtte.

En kort bemærkning fra fru Mette Gjerskov.

Jeg mener, at jeg i min ordførertale gjorde rede for Socialdemokraternes synspunkt, men også lidt for, hvad der var sket, dengang regeringen vedtog den her lov, og hvad der var sket siden. Derfor blev jeg meget overrasket, da den konservative ordfører begyndte at sige, at jeg, at Socialdemokraterne ikke havde fattet, hvad det drejede sig om, og talte om noget helt andet. Så det vil jeg da gerne bede ordføreren om at uddybe. Hvad er det i det her lovkompleks, som den konservative ordfører mener Socialdemokraterne ikke har forstået?

Ordføreren.

Jeg kunne godt tænke mig, at man forholdt sig til sagen, at man forholdt sig til lovforslaget i stedet for en evig strøm af ord om, at det her ikke er godt nok. Vi har altså også at gøre med et erhverv, som slås for livet, og som hele tiden skal implementere forslag. Det synes jeg vi skylder at lægge til grund for vores overvejelse. Der er ikke én i Det Konservative Folkeparti, som ikke ønsker at gavne miljøet, men vi ønsker altså også at have et levende landbrugserhverv.

Fru Mette Gjerskov.

Den oprindelige gyllelov blev vedtaget i 2006. Den konservative ordfører og regeringen har haft 4 år til at rette op på det elendige makværk af en lov, man lavede i 2006, og så skal jeg stå her og høre på, hvad jeg eventuelt måtte mene eller ikke mene om det her.

Landbrugserhvervet har tigget og bedt om at få nogle klare regler og få deres miljøgodkendelser igennem, og vi har fra Socialdemokraternes side støttet dem hele vejen i forhold til det bureaukratiske i den her lov. Vi er ikke enige i loven i forhold til miljøkravene, men i forhold til det bureaukratiske er der to, der står sammen i dansk politik, og det er Socialdemokraterne og landmændene. Det har regeringen ikke kunnet levere, så man skal da høre meget fra en konservativ ordfører, før ørerne falder af.

Ordføreren.

Jamen så må fru Mette Gjerskov lade ørerne falde af. For mig bekendt ser det ud til, at puklen stort set er væk bortset fra i et par kommuner, og i hvert fald er den ene af dem socialdemokratisk ledet. Ellers ser det ud til, at puklen af miljøsager stort set er udryddet, og det vil altså sige, at man faktisk fra regeringens side har gjort ikke så lidt for at få det her til at være til gavn for landbruget.

Der er en kort bemærkning fra fru Anne Grete Holmsgaard.

Jeg vil lige følge op på spørgsmålet om udpegning og fastlæggelse af, hvad det er for nogle naturtyper, det her omhandler. Jeg håber, at hr. Tage Leegaard er enig med mig i, at det er bedre, vi får fastlagt det i udvalgsbehandlingen, altså inden vi stemmer om forslaget ved tredje behandling, end at vi overlader dele af det til en efterfølgende bemyndigelse, for det er jo sådan set at smide det over på ministerens bord alene, og med det pres, der vil være på hende for at pille nogle ting ud, håber jeg, vi er enige om, at det bedste er, hvis vi kan få det fastlagt undervejs i udvalgsbehandlingen her.

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i, så vidt det overhovedet er muligt. Det, jeg appellerer til, er bare, at man også tænker på, om det nu også er strengt nødvendigt at gøre det, for specielt i Vendsyssel har vi at gøre med et landbrug, som er utrolig trængt og meget husdyrtæt. Her synes jeg man skal tænke sig rigtig godt om og se, om man nu også får den ønskede effekt ved at pålægge disse restriktioner. Men jeg er enig i, at vi skal gå så langt, vi kan, og de naturområder, hvor der er en stor diversitet, skal vi selvfølgelig skåne; det skal der slet ikke være diskussion om. Men andre steder, hvor man måske ikke får så meget for indsatsen, skal man måske være forsigtig med at pålægge erhvervet for store byrder.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Nu bliver jeg lidt mere usikker på, hvad det egentlig er, Det Konservative Folkeparti vil. Jeg går ud fra, at Det Konservative Folkeparti vil beskytte de følsomme naturområder, vi har i Danmark, både dem, vi direkte er forpligtet til via EU-regulering, og også de andre, for er de først ødelagt, kommer de jo ikke tilbage. Jeg håber meget, at det er det, der er hovedlinjen hos Det Konservative Folkeparti, og ikke at pille ting ud, men mit hovedbudskab var sådan set, at jeg mener, vi skal fastlægge det under udvalgsbehandlingen og ikke have nogle restpartier hængende efterfølgende.

Ordføreren.

Jamen det er jeg enig i. Jeg siger bare, at jeg synes, man igen skal tænke sig om. Der er slået en masse, masse streger på kortet, mange af de streger lapper ind over hinanden, og nogle steder vil det faktisk blive fuldstændig umuligt at drive landbrug fremadrettet. Her siger jeg bare: Hvis det er så svært, så lad os da for alt i verden lige gå ud og kigge en gang mere på, om det er følsom natur. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren fra Socialistisk Folkeparti i, at hvis det er følsom natur og der er diversitet og tale om beskyttelsesværdige områder, kan der slet ikke være tvivl om, at så skal de også med på vores kort – ingen tvivl om det. Men jeg vil godt lige give det en chance, for det kunne godt være, der var nogle steder, hvor det måske ikke var så vigtigt, som stregerne måske antyder lige nu.

Hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Jeg vil godt lige spørge hr. Tage Leegaard, om han ikke har samme opfattelse som mig, nemlig at det, som Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti talte for, egentlig var stramninger. Det var egentlig det første ord, jeg hørte fra Socialdemokraterne, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Tage Leegaard, om ikke det er rigtigt, at når Socialdemokraterne har den opfattelse, at de gerne vil gå sammen med landbruget, at de gerne vil det samme, så hænger det ikke sammen, og at hvis man gerne vil lave gode forhold for landbruget, er man også nødt til at se på, hvad for nogle betingelser, de arbejder under. Og er det ikke rigtigt, at det her er med til at gøre livet lidt lettere for dem og samtidig bevare beskyttelsen af naturen?

Ordføreren.

Det har jeg svært ved at være uenig med Dansk Folkepartis ordfører i. Og den der tungetale fra Socialdemokratiet er lidt, ligesom når ræven snakker til nogle høns – sådan hører jeg det i hvert fald – for det er ikke det, jeg hører fra landbruget, altså at man er særlig tryg ved de miljøkrav, som Socialdemokratiet måske kunne komme i tanker om at stille.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg vil også spørge hr. Tage Leegaard, om han ikke er enig i, at vi for knap en uge siden – tror jeg, det var – også hørte, at Socialdemokraterne var uenige i målsætningen med de 19.000 t kvælstof, som vi skal reducere med, for de ville have 30.000 t. Er det ikke ret vigtigt at få frem i debatten også her, at jo flere ton, man ligesom ønsker ud her og nu, jo sværere bliver det for landbruget, fordi man jo allerede i dag har en stor opgave med at kunne klare de 19.000 t? Er det ikke noget, hr. Tage Leegaard kan bekræfte, altså at det bliver en stor økonomisk byrde og eventuelt kan koste masser af arbejdspladser, hvis vi ikke gør det her rigtigt, og at det jo derfor er vigtigt, at vi håndterer det her problem rigtigt? Kan den konservative ordfører bekræfte det?

Ordføreren.

Det kan jeg sagtens bekræfte. Lige nu har vi sat et delmål på 9.000 t, som skal efterleves med start i 2011, og der kan man sige, at det vånder erhvervet sig ganske betragteligt over. Så kommer der yderligere et krav på 10.000 t, og det bliver ekstremt svært for erhvervet at leve op til det. Det er så også noget, vi skal gøre på sigt i samarbejde med erhvervet.

Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke problemer det vil give erhvervet, hvis man lægger yderligere 12.000-15.000 t på det, som de skal reducere med i forhold til belastning af vådområderne. Som jeg ser det lige nu, vil det være stort set umuligt, uden at landbruget vil komme til at lide meget, meget store tab.

Tak til ordføreren. Fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstres ordfører er desværre forhindret i at være til stede i dag, og jeg skal derfor læse hans ordførertale op:

Radikale Venstre støtter lovforslaget om ændringer i husdyrloven, og vi glæder os over, at ministeren nu langt om længe fremsætter forslaget i Folketinget. Hovedindholdet i lovforslaget var til høring helt tilbage i januar og var oprindelig på lovprogrammet i foråret 2010. I april meddelte Radikale Venstre skriftligt ministeren, at vi kunne støtte det lovforslag, der havde været i høring, og forslaget kunne derfor have været fremsat i maj med vedtagelse før sommerferien.

Det oprindelige hovedindhold er, at der nu kommer bedre styr på især ammoniakbelastningen af kvælstoffølsomme naturområder med nærliggende husdyrbrug. Vi har i Radikale Venstre da også med glæde noteret os, at de grønne organisationer har positive kommentarer hertil i deres høringssvar. De foreslåede ændringer vil medvirke til, at påvirkningen på sårbare naturområder fra nærliggende husdyrbrug kan komme ned på et niveau, der øger muligheden for at opnå målet om gunstig bevaringsstatus.

Lovforslagets hovedindhold vil da også bidrage til en fornuftig forenkling af sagsbehandlingen og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelser af husdyrbrug. Det skal forstås således, at såfremt kravene ikke bliver skærpet på en ensartet måde på landsplan, skulle kommunerne alternativt selv fastsætte de nødvendige krav til ammoniakpåvirkningen fra nærliggende husdyrbrug i forhold til hver enkelt Natura 2000-delplan med deraf følgende længere sagsbehandlingstid.

Der er endvidere tale om en forenkling, når landmænd vil opføre gyllebeholdere og ensilagepladser. Med lovforslaget vil en sådan ændring kunne gennemføres med en anmeldeordning, der sikrer den nødvendige miljømæssige vurdering af ændringen. Lovforslaget giver desuden mulighed for at indføre en anmeldeordning for ændringer som følge af dyrevelfærdsmæssige krav.

Alt dette kunne være vedtaget allerede før sommerferien. Men lovforslaget har altså på ministerens foranledning modnet henover sommeren.

Radikale Venstre vil benytte denne lejlighed til at argumentere for, at man får en skærpet bevågenhed over for hele pelsdyrområdet i loven og i praksis. Det er heldigvis lykkedes at opnå enighed med forligsparterne herom. Og det betyder, at der fremadrettet kommer langt bedre styr på miljøforholdene på pelsdyrfarme.

Vi glæder os også over, at lovforslaget for alle typer husdyrbrug stiller krav om en mere sikker placering af gylletanke i forhold til vandløb og søer.

Radikale Venstre er af den opfattelse, at de foreslåede lovændringer klart er til gavn for miljøet, samtidig med at landbrugserhvervet og kommunerne kan have glæde af en række forenklinger. Vi anbefaler på den baggrund forslaget positivt og overlader det til videre behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne fremføre følgende:

Enhedslisten vil indgå konstruktivt i behandlingen af dette lovforslag, da vi kan se nogle muligheder for, at vedtagelsen af dette kan føre til forbedringer i naturbeskyttelsen i forhold til de eksisterende regler. Vi mener dog slet ikke, at forslaget er tilstrækkeligt til at rette op på de generelle mangler i beskyttelsen af natur i Danmark og i vore nabolande og mod nedfald af kvælstof fra produktion af husdyr i Danmark.

Forslaget kompenserer heller ikke for konsekvenserne af liberaliseringen af landbrugsloven, der fulgte af aftalen »Grøn Vækst«. Det vil sige, at dette lovforslag ikke ændrer ved vores vurdering af, at aftalen »Grøn Vækst« samlet set vil føre til dårligere naturbeskyttelse i Danmark, fordi der er stor risiko for, at husdyrholdet i Danmark ikke bare fastholdes på det alt for høje niveau, det har i dag, men yderligere kan forøges.

Enhedslisten vil i det videre arbejde koncentrere sig om følgende forhold: Sker der med vedtagelsen af dette lovforslag reelt en indskrænkning af kommunernes muligheder for at begrænse ammoniakudslippet, sådan at vi flere steder i landet vil se en negativ effekt på natur og miljø? Og hvordan kan vi så sikre os, at det ikke sker? Hvad bliver konsekvenserne for det økologiske landbrug? Vi anser økologisk landbrug for en god produktionsform i særlig sårbare og plejekrævende områder. Produktionen er mindre intensiv, der må ikke anvendes sprøjtemidler, der må ikke anvendes letopløselig mineralsk fosforgødning, og anvendelsen af kvælstof er mere restriktiv.

Det er derfor nødvendigt at sikre, at vi får et overblik over, hvad dette lovforslag vil have af konsekvenser for den økologiske produktion, før vi tager stilling til, hvad vi mener om forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliance er ikke med i forliget om »Grøn Vækst«, men det forhindrer jo ikke, at vi her finder anledning til at betone de spæde forbedringer, som tydeligvis viser sig i dele af dette lovforslag, når det handler om den administrative håndtering for erhvervet. Her tænker jeg naturligvis især på anmeldeordningerne, hvor det nu er muligt at skifte dyretyper og indretninger, hvis miljøbelastningen ikke overskrides.

Vi finder det imidlertid også vigtigt, at kommunerne får så klare retningslinjer, eller så klart et administrationsgrundlag om man vil, som overhovedet muligt, når det handler om disse områder, hvor der i kommunernes miljøafdelinger endnu ikke kan forventes at eksistere de helt nødvendige spidskompetencer, især hvis vi har med meget skønsmæssige afgørelser at gøre.

Indtil videre ser det ud til, at Miljøministeriet er meget brede i deres tolkning af eksempelvis moser og skove, og det har også været fremført heroppe fra talerstolen tidligere, at vi må have et mere præcist grundlag. Man kunne f.eks. spørge: Hvor lille en sump skal kunne karakteriseres som en mose og dermed kunne få store konsekvenser for erhvervet? Og hvor lille et krat kan blive karakteriseret som ammoniakfølsom skov og dermed reelt lukke for fremtidige udviklingsmuligheder? Jeg tænker: Hvornår er et krat en skov, som kan tælle med under den halve hektar? Og ved man overhovedet, hvor store arealer der egentlig er tale om? Kender man danmarkskortet for disse skæbnesvangre bevoksninger, som det jo godt kan blive for erhvervet.

Det er spørgsmål, der desværre fortsat blafrer i naturen, hvis man kan sige det på den måde, og før vi kan tilslutte os forslaget som helhed, ønsker vi nogle valide vurderinger af, hvilke erhvervsøkonomiske konsekvenser lovforslaget vil have for erhvervet, herunder ikke mindst de eksisterende virksomheder, som i dag ligger på en måde, hvor det er umuligt at leve op til kravene.

På samme måde kunne vi også godt tænke os, at man forholder sig til eventuel erstatningspligt, når man begrænser et erhvervs udviklingsmuligheder, på samme måde som det er tilfældet i forhold til naturbeskyttelsesloven. Men klarheden og konsekvenserne for erhvervet er det vigtigste. Og vi må jo huske på, at man stort set ikke kan møde folk fra jordbrugserhvervene i dag, uden at man hører postulater om, at de er nødt til at bryde loven stort set hver eneste dag. Det er jo ikke sikkert, at det nødvendigvis er bureaukraterne og politikerne, der reelt set er de uskyldige.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Lad mig starte med at kvittere for en meget engagerende debat her om lovforslaget, og jeg vil så også henlede opmærksomheden på, at det jo er meget tydeligt, at der er et meget, meget bredt spektrum, når vi debatterer landbrug og miljøbeskyttelse i Danmark og hele ønsket om at finde balancen her, sådan at tingene går hånd i hånd.

Lovforslaget her er jo ikke nyt, i den forstand at vi i det her forår har drøftet det mål og indhold, som ligger i forslaget. Vi har drøftet den forenkling, vi ønsker for reguleringen af husdyrområdet, og vores ambition om en høj beskyttelse af naturen og miljøet også i fremtiden. Det blev jo også fremhævet af fru Bente Dahl, der måtte læse op på vegne af hr. Johs. Poulsen, og jeg glæder mig meget over, at også hr. Johs. Poulsen er glad for, at det her forslag nu bliver behandlet i Folketingssalen; jeg konstaterer også, at han tager sit hverv som forligspart meget alvorligt, og dermed kan jeg jo også allerede nu tage forskud på glæderne i forbindelse med nogle af de andre ting, vi her ganske snart skal have fundet en løsning på.

Men lad mig lige bruge taletiden til blot at træde et skridt tilbage og netop reflektere lidt over vores mål for reguleringen af hele husdyrområdet. Med det her forslag gennemfører vi jo så en del af den samlede aftale »Grøn Vækst« tilbage fra juni 2009, hvor vores mål er jo netop at sikre, at et højt niveau af miljø-, natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og fødevareproduktion. Og i forlængelse af »Grøn Vækst« fik vi også lavet en »Grøn Vækst 2.0«-aftale her i foråret med det mål at forbedre landbrugets og fødevaresektorens vækstvilkår.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det her lovforslag har to helt klare primære mål, nemlig at sikre en klar forenkling for erhvervet og for kommunerne gennem de her nye anmeldeordninger og samtidig få sikret en nødvendig skærpelse af ammoniakreguleringen for netop at leve op til de kommende Natura 2000-planer, men på en enkel måde. Jeg er netop meget, meget optaget af, at forenklingen bliver en mærkbar lettelse ikke kun for landmanden, men selvfølgelig også for kommunerne. Og selv om der er sket en klar forbedring i kommunernes sagsbehandling af ansøgninger om miljøgodkendelse igennem de 4 år, som nu er gået, siden den gældende husdyrlov trådte i kraft, er der stadig væk brug for forbedringer. Det tror jeg ikke der er nogen her i salen som er uenig med mig i. Det er vigtigt, at netop de ændringer på husdyrbrugområdet, som ikke har nogen væsentlig miljømæssig betydning, kan blive friholdt for en unødig administration, som vi jo må konstatere til tider har været noget besværlig.

Så det handler altså her om at undgå at bremse erhvervets udvikling med unødig ventetid på behandling af ansøgninger, samtidig med at man i kommunerne altså også bruger ressourcerne på at sikre miljøet der, hvor der er al mulig god grund til det.

Med anmeldeordningerne for ensilagepladser og gyllebeholdere, gennemfører vi en forenkling, som erhvervet længe har efterspurgt, og som vi uden miljømæssige betænkeligheder kan iværksætte. Man kan sige, det er en lavthængende frugt, som vi så nu endelig plukker.

Samme forhold gør sig også gældende for anmeldeordningen for bygningsmæssige ændringer med hensyn til nye dyrevelfærdskrav, og her taler vi altså om krav, som landmanden er forpligtet til at leve op til, og som kan betyde, at han er nødt til at udvide sit staldanlæg. Det betyder på ingen måde, at han sådan kan komme af sted med at opføre nye, store staldanlæg uden en miljøgodkendelse, men det betyder, at han kan lave de her mindre tilbygninger eller ombygninger af den stald, som han har i dag, med det formål at sikre, at dyrenes velfærd lever op til de gældende krav. Og det er altså sådan nogle ændringer, som nu skal kunne gennemføres uden lange ventetider og uden unødvendigt bøvl.

Endelig vil skift af dyretyper inden for det staldanlæg, landmanden har i dag, kunne anmeldes uden at skulle igennem en lang godkendelsesproces.

Jeg vil understrege, at der med den ændring af bekendtgørelsen på området, som jeg forventer skal træde i kraft samtidig med loven, vil blive lavet de nødvendige betingelser for anmeldeordningerne, sådan at hensynet til miljøet, til landskabet og til naboerne bliver sikret. Så jeg ser meget frem til, at vi får gennemført den her forenkling.

Det fortsat høje niveau for beskyttelse af natur og miljø er jo også et helt afgørende mål med det her lovforslag; vi fastsætter nemlig skærpede krav til den tilladte ammoniakbelastning fra husdyrbrugene af de kvælstoffølsomme naturtyper i vores Natura 2000-områder. Med den skærpelse nedbringer vi påvirkningen af de her naturområder, og dermed kan vi altså sikre muligheden for at opnå den her gunstige bevaringsstatus i Natura 2000-områderne, som EU’s habitatdirektiv kræver det.

Jeg har også med glæde konstateret, at de grønne organisationer generelt har udtrykt tilfredshed med den her ændring.

Samtidig med skærpelsen sikrer lovforslaget en ensartet regulering af ammoniakpåvirkningen på tværs af kommunerne. Det skal ses i sammenhæng med, at hvis vi ikke indførte en ensartet regulering på landsplan, skulle kommunerne alternativt selv fastsætte de nødvendige krav til hvert enkelt Natura 2000-område. Så der sikres altså på den her måde en mere ensartet og gennemskuelig regulering.

Lovforslaget giver endvidere mulighed for at fastsætte lavere grænser for godkendelse for typer af husdyrbrug, som er årsag til en særlig væsentlig påvirkning af miljøet. Og det er jo altså tanken, at den her mulighed skal danne grundlag for at sænke godkendelsesgrænsen for pelsdyrbrug fra i dag 75 dyreenheder til nu 25 dyreenheder, og det vil altså give forbedrede muligheder for at regulere pelsdyrproduktionen og dermed den relativt høje belastning med særlig ammoniak og fosfor, som vi har fra de typer af brug.

Endelig, som der også er nævnt, indfører vi her med lovforslaget også et afstandskrav med hensyn til placeringen af nye gyllebeholdere på 100 m fra åbne vandløb og søer, som er større end 100 m². Med det afstandskrav kan vi bidrage til en større sikkerhed for, at gylleudslip ikke forårsager alvorlig forurening af vandmiljøet. Jeg har også konstateret, at der er et udbredt ønske om gyllebarrierer. Jeg har også givet tilsagn om, at det er jeg rimelig aktivt i gang med at se på.

Men afslutningsvis vil jeg understrege, at det er en forbedring, at reguleringen på husdyrområdet altså heller ikke stopper her, for det er sådan, at i jeg foråret nedsatte Husdyrreguleringsudvalget, og det er netop et udvalg, som skal komme med anbefalinger til forenklingerne, til forbedringerne og i det hele taget til en bedre samtænkning af reguleringen af husdyrbrug på miljø- og fødevareområdet. Det er sådan, at Husdyrreguleringsudvalget inden udgangen af i år faktisk skal komme med en række anbefalinger. Så det ser jeg meget frem til.

Jeg har faktisk store forventninger til udvalgets anbefalinger, og jeg tror, at det lige præcis er det, vi har brug for i forhold til at få baggrunden for at skabe yderligere forbedringer på det her område.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.