L 108 - 2010-11 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. oglov om retssikkerhed og administration på det sociale område(Kontrol af arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra FerieKonto,afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler, m.v.)§1I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 482 af 12. juni2009 og senest ved § 1 i lov nr. 702 af 25. juni 2010 foretages følgende ændringer:1.I§ 4, stk. 3,ændres ”jf. også § 44, stk. 1” til: ”jf. dog § 44, stk. 3”.2.I§ 16, stk. 2,indsættes som2. pkt.:”Ferien kan dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende tilferiens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i § 15, stk. 2.”3.I§ 16indsættes somstk. 3:”Stk.3.Stk. 2, 2. pkt., gælder dog ikke,1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har adgang til at modregne i lønmodtagerens lønfra en ny arbejdsgiver, eller2) hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørtinden opsigelsesperiodens udløb.”4.§ 19, stk. 1,affattes således:”En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til detfølgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.”5.I§ 19, stk. 2og3,ændres ”ferieårets udløb” til: ”den 30. september efter ferieårets udløb”.6.§ 19, stk. 5,ophæves.7.I§ 21indsættes somstk. 3:”Stk.3.§ 16, stk. 2, 2. pkt., og § 16, stk. 3, nr. 1, kan fraviges ved kollektiv overenskomst.”8.§ 23, stk. 6, 2. pkt.,og§ 24, 2. pkt.,ophæves.9.I§ 26indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:”Stk. 3.Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjenti det nye år.”Stk. 3 bliver herefter stk. 4.10.§ 28, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal alle arbejdsgivere, der indbetalerferiegodtgørelse til FerieKonto, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fraforfaldsdatoen.”

11.I§ 28indsættes somstk. 3:”Stk.3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efterstk. 2.”12.I§ 30, stk. 6,to steder i§ 43, stk. 1,ogi§ 43 aændres ”§ 36, stk. 3” til: ”§ 36, stk. 2”.13.§ 31, stk. 2,ophæves.14.I§ 32, stk. 1,indsættes efter ”administrativ bistand”: ”og finansiel rådgivning”.15.I§ 32indsættes somstk. 3:”Stk.3.I det omfang renterne, jf. stk. 2, ikke dækker udgifterne til administrationen af FerieKonto, skaluhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter § 36, stk. 1, dække den resterende del af udgifterne tiladministrationen.”16.I§ 33, stk. 2,indsættes efter ”jf. § 28”: ”, herunder om forfaldsdato”.17.I§ 33, stk. 3,indsættes efter ”jf. § 29”: ”, herunder om udbetaling fra en feriekortordning omfattet af §31, stk. 1”.18.§ 34 b, stk. 1,ophæves.Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.19.I§ 34 b, stk. 2og3,som bliver stk. 1 og 2, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”.20.I§ 34 b, stk. 2,som bliver stk. 1, indsættes som3. pkt.:”Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.”21.I§ 34 b, stk. 3,som bliver stk. 2, indsættes som3. pkt.:”Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.”22.I§ 34 b, stk. 4,som bliver stk. 3, ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 1 og 2”.23.I§ 34 b, stk. 5,som bliver stk. 4, ændres ”stk. 1-3” til: ”stk. 1 og 2”, og ”jf. stk. 4” til: ”jf. stk. 3”.24.I§ 34 c, stk. 2,udgår ”og § 34 b, stk. 1”.25.§ 35affattes således:”§35.Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er indbetalt til enten ArbejdsmarkedetsFeriefond eller til en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, og ferien er holdt i ferieåret, forældes kravet påferiegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløbretter henvendelse til fonden. Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse ske til direktørenfor Pensionsstyrelsen inden 3 år efter ferieårets udløb.Stk. 2.Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke er indbetalt til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvislønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretligbehandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse tildirektøren for Pensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1.pkt. øvrige fremgangsmåder uden ugrundet ophold.”26.§ 36affattes således:

”§36.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferieeller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter§§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.Stk. 2.Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfaldeArbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål. Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.Stk. 3.Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15.november efter ferieårets udløb afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til etandet ferieformål,jf. stk. 2.Stk. 4.Ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der imedfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnetfra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til andet ferieformål, jf. stk. 2.”27.I§ 40og§ 41, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 1” til: ”§ 38”.28.I§ 41, stk. 2,ophæves 2. pkt.29.§ 42, stk. 2,affattes således:”Stk.2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de beløb,der er nævnt i § 36, herunder om betaling af renter ved forsinket indbetaling. Direktøren forPensionsstyrelsen fastsætter desuden regler om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter § 41,stk. 2.”30.Overskriftentil kapitel 7 affattes således:”Kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge, indhentning og videregivelse af oplysninger,dokumentation og digital kommunikation”31.Efter § 43 a indsættes ikapitel 7:”§43 b.Arbejdsmarkedets Feriefond pålægger årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, somafregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at indsenderevisorerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til fonden.Stk. 2.Sædvanlige udgifter til revisorerklæring efter stk. 1 afholdes af Arbejdsmarkedets Feriefond.Stk. 3.Virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til en privatferiefond, jf. § 36, stk. 2, skal årligt indsende revisorerklæring for korrekt afregning til fonden. Vedindsendelse af revisorerklæring anvendes en blanket, som direktøren for Pensionsstyrelsen har udfærdiget.§ 43 c.FerieKonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser ogkommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1,herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernesbetaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto.”32.§ 44affattes således:”§44.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og enarbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet erreguleret ved kollektiv overenskomst.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister,1) som er ressourcekrævende eller kræver egentlig bevisførelse,2) hvor feriepengekravet kun er del af en større helhed, eller

3) som er genstand for forligsforhandling mellem parterne.Stk. 3.Afgørelser efter stk. 4-10 skal, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. stk.1, og § 4, stk. 3, træffes af direktøren for Pensionsstyrelsen.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer på foranledning af en anden offentlig myndighed elleranerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers ret tilferie efter § 7.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret iat holde ferien, jf. § 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet ertilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2,§ 36, stk. 4, og § 42, stk. 2.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om forældelse efter § 35 og indbetaling afbeløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål,jf. 36, stk. 2.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3, ellerbeløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andetferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, kan dogudbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføreferiepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl.Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgiveren træffer direktøren forPensionsstyrelsen afgørelse om udbetalingen.Stk. 9.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn underferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.Stk. 10.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffe afgørelse om administrationen af de beløb, deranvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2, samt om afregning af disse beløb til ArbejdsmarkedetsFeriefond i de tilfælde hvor direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kan føre betryggende kontrol med atferiefondens midler anvendes i overensstemmelse med formålet.Stk. 11.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktørenefter stk. 1-10, til FerieKonto.”33.I§ 45, stk. 1,ændres ”§ 44, stk. 8” til: ”§ 44, stk. 11”.34.I§ 45, stk. 1,indsættes som2. pkt.:”Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.”35.I §47indsættes somstk. 3:”Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.”Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.§2I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, som senest ændret vedlov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende ændring:Efter§ 90 bindsættes:”§90 c.Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden samtykke fåadgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Adgangen tiloplysningerne skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.Stk. 2.Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.Stk. 3.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne udenindhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Direktøren forPensionsstyrelsen kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.”§3I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7.september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010,foretages følgende ændringer:1.I§ 11 a, stk. 2, 1. pkt.,indsættes efter ” økonomiske forhold”: ”og ferieforhold”.2.I§ 11 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:”Stk.4.Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i FerieKonto, skalske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.”Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.3.I§ 11 a, stk. 4, 2. pkt.,som bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes efter ”herfra”: ”, jf. dog stk. 4”.4.I§ 11 c, stk. 1,ændres ”stk. 1 og 5” til: ”stk. 1 og 6”.§4Stk. 1.Loven træder i kraft den 1. maj 2011.Stk. 2.§ 1, nr. 3 og 4, finder alene anvendelse for fritstillinger, der meddeles efter den 1. maj 2011.Stk. 3.§ 1, nr. 5 og 7, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2010 og frem.Stk. 4.§ 1, nr. 6, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2009 og frem.Stk. 5.§ 1, nr. 26, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem.Stk. 6.§ 1, nr. 31 og 35, finder anvendelse for kontrol af feriepenge, der vedrører optjeningsåret 2010 ogfrem.

2.1. Stikprøvekontrol af arbejdsgiverens indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond882.1.1. Gældende ret2.1.2. Lovforslagets indholdFejl! Bogmærke er ikke defineret.2.2. Arbejdsfri periode i fritstillingsperioden2.2.1. Gældende ret2.2.2. Lovforslagets indhold2.3. FerieKontos videregivelse af oplysninger2.3.1. Gældende ret2.3.2. Lovforslagets indhold2.3.3. Forholdet til Persondataloven2.4. Driften af FerieKonto2.4.1. Gældende ret2.4.2. Lovforslagets indhold2.5. Ophævelse af reglerne om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiver2.5.1. Gældende regler2.5.2. Lovforslagets indhold2.6. Afvisning af visse typer af sager2.6.1. Gældende ret2.6.2. Lovforslagets indhold2.7. Overførsel af ferie2.7.1. Gældende ret2.7.2. Lovforslagets indhold2.8. Ændring af forfaldstidspunktet for betaling af feriegodtgørelse2.8.1. Gældende regler2.8.2. Lovforslagets indhold2.9. Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg omkring årsskiftet2.9.1. Gældende regler2.9.2. Lovforslagets indhold999991011131313141414141415151515161616161617

1. IndledningRegeringen foreslår, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at førekontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Dennekontrolmulighed vil samtidig sikre, at arbejdsgiveren ikke opnår en økonomisk gevinst ved, atlønmodtageren ikke holder sin ferie.Som led i forliget mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti ogKristendemokraterne om en skærpet indsats overfor socialt bedrageri skal der etableres en ny digital adgangtil FerieKonto med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder kanbruge feriedata i indsatsen mod dobbeltforsørgelse. Som følge heraf foreslår regeringen, at FerieKonto kanvideregive feriedata til en arbejdsløshedskasse og en kommunal og statslig myndighed.Det foreslås desuden, at ferie ikke i samme omfang kan anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvislønmodtageren samtidig arbejder hos en ny arbejdsgiver.Samtidig foreslår regeringen at forenkle og tilpasse ferieloven til udviklingen på arbejdsmarkedet.Forslaget indebærer ikke grundlæggende ændringer af ferielovens principper, forholdet mellemarbejdsmarkedets parter eller forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.2. Lovforslagets hovedindholdDet foreslås, at:Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at lave kontrol medarbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge til fonden.

FerieKonto kan videregive feriedata til en arbejdsløshedskasse og en kommunal og statsligmyndighed. Arbejdsløshedskasserne og kommunale og statslige myndigheder får samtidig ret tiluden samtykke at få adgang til feriedata fra FerieKonto til brug for behandlingen af en enkelt sageller til generel kontrol. Ved adgang til oplysningerne skal den digitale adgang, som FerieKontostiller til rådighed, benyttes.Arbejdsgiverens mulighed for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses.Forfaldstidspunktet for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto udskydes.Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjenti det nye år.Lønmodtageren får i højere grad mulighed for at overføre optjent ferie ud over 20 dage (den 5.ferieuge).Såfremt FerieKontos udgifter til FerieKontos administration ikke kan dækkes af FerieKontosrenteindtægter, skal de uhævede feriepenge hos FerieKonto dække resten afadministrationsudgifterne.Der indføres regler, der skal sikre, at arbejdsgiveren rettidigt afregner de uhævede feriepenge efterferieårets udløb til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Samtidig sikrerforslaget i højere grad, at feriefondene rettidigt afregner statsandelen til statskassen.Pensionsstyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, at de fondsmidler, der hidrører fraakkumulerede og uhævede feriepenge i de private feriefonde, skal betales til ArbejdsmarkedetsFeriefond, hvis fonden ikke har en betryggende administration.Der foretages mindre justeringer af forskellige bestemmelser i ferieloven, herunder justering afreglerne om udbetaling af feriepenge efter ferieårets afslutning.

2.1. Kontrol af arbejdsgiverens indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond2.1.1. Gældende retHvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret eller ikke opfylder lovens regler om udbetaling afferiepenge, uden at ferien er holdt, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privatferiefond og statskassen, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal således efter den 30. septemberefter ferieårets udløb afregne de uhævede feriepenge til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privatferiefond. Baggrunden er, at en arbejdsgiver ikke skal tjene på, at en lønmodtager ikke holder sin ferie.Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiverenafregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det enbetingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende enblanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden.Feriefonde oprettet før dette tidspunkt har ligesom Arbejdsmarkedets Feriefond ikke mulighed for at førekontrol med, om arbejdsgiveren afregner alle de uhævede feriepenge.2.1.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond får mulighed for at føre stikprøvekontrol med årligt op til 150virksomheders indbetalinger af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Dette skal sikre, at fonden i højeregrad får de uhævede feriepenge, som den har krav på. Hermed opnås der større sikkerhed for, at enarbejdsgiver ikke opnår en økonomisk gevinst ved, at lønmodtageren ikke holder sin ferie.Desuden forslås, at virksomheder som afregner feriepenge til en privat feriefond skal indsende enerklæring til fonden om korrekt afregning af uhævede feriepenge til fonden en gang om året.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31.

2.2. Arbejdsfri periode i fritstillingsperioden2.2.1. Gældende retHvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis ferien ogferielovens varslingsperioder kan ligge indenfor fritstillingsperioden, jf. § 16, stk. 2, i ferieloven.Bestemmelsen skal samtidig ses i sammenhæng med funktionærlovens regler om fritstilling. Det fremgårheraf, at en lønmodtager i fritstillingsperioden skal modtage sin sædvanlige løn, og at lønmodtageren erforpligtet til at søge og påtage sig anden beskæftigelse. Hvis lønmodtageren får et nyt job ifritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som hovedregel modregne indtægterne fra det nye job ilønmodtagerens løn for den resterende del af fritstillingsperioden. Dog er der efter funktionærloven ret til 3måneders fuld løn uanset nyt arbejde (minimalerstatning). Samspillet mellem funktionærlovens regler ogferielovens regler betyder efter den praksis, som er udledt afU1987.505H, athvis lønmodtageren ikke kanindgå en aftale med den nye arbejdsgiver om at holde ferien, arbejder lønmodtageren hos den nyearbejdsgiver samtidig med, at lønmodtageren anses for at holde ferie hos den gamle arbejdsgiver.Lønmodtageren mister herved sin optjente ret til betalt ferie. Samtidig kan den arbejdsgiver, der har fritstilletlønmodtageren, modregne lønnen under ferie i den løn, som lønmodtageren får fra den nye arbejdsgiver.2.2.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at ferielovens fritstillingsregler ændres. Baggrunden er, at den beskrevne praksis har fåetstørre betydning på arbejdsmarkedet.Det foreslås derfor, at fritstillingsreglerne i ferieloven ændres således, at lønmodtagerens ferie somudgangspunkt kun kan anses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende tilferiens længde efter udløbet af varslingsfristerne.Det foreslå, at i de situationer, hvor arbejdsgiveren som følge af fx bestemmelser i en overenskomst ellersom følge af en fratrædelsesaftale ikke har mulighed for at modregne i lønnen fra den nye arbejdsgiver, skalarbejdsgiveren fortsat kunne anse ferien for holdt i sammen omfang, som efter gældende ret. Det vil være enurimelig begunstigelse af den lønmodtager, som har fået arbejde i fritstillingsperioden i forhold til denlønmodtager, som ikke har fået arbejde i fritstillingsperioden, at opretholde kravet om en arbejdsfri periode,da den lønmodtager, som har fået arbejde herved både får dobbelt løn samt feriepenge, hvorimod denlønmodtager, som ikke har fået nyt arbejde, kun får udbetalt feriepengene.På samme måde skal arbejdsgiverens insolvens undtages fra betingelsen om en arbejdsfri periode. Dettehænger sammen med, at arbejdsgiverens insolvens er en særlig situation. Forslaget i § 16, stk. 3, nr. 2,hindrer således, at lønmodtageren bliver bedre stillet end andre kreditorer i en insolvenssituation. Vedafgørelsen af om betingelserne er opfyldt, anvendes reglerne i lov om Lønmodtagernes Garantifond, fordi deter i denne relation, at bestemmelsen er relevant.Forslaget sikrer, at den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, ikke kan anse ferien for holdt, ogderved heller ikke kan modregne løn under ferie i den løn, som lønmodtageren modtager fra en nyarbejdsgiver, hvis lønmodtageren ikke har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver.Forslaget sikrer således, at arbejdsgiveren i mindre omfang tjener på, at lønmodtageren finder et nytarbejde i fritstillingsperioden.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.2.3. FerieKontos videregivelse af oplysninger2.3.1. Gældende retKommunerne har efter lovgivningen ansvaret for, at de sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag,det vil sige på det grundlag og efter de kriterier, der er fastlagt i lovgivningen. De anerkendtearbejdsløshedskasser har tilsvarende ansvaret for, at ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fxarbejdsløshedsdagpenge og efterløn, udbetales på det grundlag og efter kriterier, der er fastlagt i loven. Vedanerkendte arbejdsløshedskasser forstås en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det

formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølgelovgivning er henlagt til kasserne.Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har i den forbindelse en forpligtelse til løbende at følge op på, atder ikke sker fejludbetaling og dobbeltforsørgelse.I relation til feriepenge følger det af de gældende regler, at FerieKonto udsteder et feriebevis til personer,der har optjent feriegodtgørelse hos en arbejdsgiver, som ikke har egen feriekortordning, jf. § 18, ibekendtgørelse nr. 1285. Når personen ønsker at holde ferien og få feriepengene udbetalt, skal feriebevisetattesteres af arbejdsløshedskassen, hvis personen modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse, eller af enkommune, hvis personen modtager ydelser fra kommunen. I andre situationer skal kommunen også attestereferiebeviset, medmindre personen er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig. Disse regler fremgår af §1, nr. 1, i bekendtgørelse nr.156 af 25. februar 2009, om ændring af feriebekendtgørelsen.Attestationen af feriebeviset sikrer så vidt muligt, at der ikke samtidig med afholdelsen af ferien skerudbetaling af ydelser, som personen ikke er berettiget til.Efter de gældende regler er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto af egen drift kan stilleoplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samtudbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.2.3.2. Lovforslagets indholdSom led i forliget mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti ogKristendemokraterne om en skærpet indsats overfor socialt bedrageriforeslås det, at der etableres hjemmeltil, at FerieKonto elektronisk kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne ogkommunale myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling afarbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Det foreslås også, at FerieKonto stiller oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetaling af feriepenge til rådighed for statslige myndigheder, derhar behov for disse oplysninger til at varetage sine opgaver. I den forbindelse foreslås det i § 90 c, stk. 4, ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, at Pensionsstyrelsen får adgangtil oplysningerne fra FerieKonto til at varetage sine opgaver med tilsynet med de statsanerkendtearbejdsløshedskasser.Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med regeringens afbureaukratiseringsplaner og regeringensønske om øget digitalisering i det offentlige.De fysiske feriebeviser fra FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Detbetyder, at ydelsesmodtagere, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere skal have enkommune eller en arbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser iferieperioden. Fra dette tidspunkt vil udbetaling af feriegodtgørelse derimod ske ved hjælp af digital signaturpå FerieKontos hjemmeside eller via TastSelv-telefon ved brug af en 5-cifret TastSelv-kode.For at sikre mod dobbeltforsørgelse er det i den sammenhæng nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne kan føre kontrol med, at der ikke samtidig med udbetaling af feriepenge også udbetalesoffentlige ydelser. Udbetaling af egen optjent ferie medfører som udgangspunkt således fradrag/modregningi offentlige ydelser. Som erstatning for den kontrolmulighed, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne idag har ved attestation af FerieKontos feriebeviser, skal arbejdsløshedskasserne og kommunerne derfor haveen elektronisk adgang til FerieKontos oplysninger.Arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan ikke ét sted indhente oplysninger om ferie i de privateferiekortordninger. Det skyldes, at der ikke findes et samlet system over alle de feriepenge, der optjenes ogudbetales. Arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal derfor fortsat attestere feriekort fra enferiekortordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 17.Afviklingen af de fysiske feriebeviser forudsætter således, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne førerkontrol med, at der ikke udbetales en ydelse, som lønmodtageren ikke har ret til. Det nærmere omfang afkontrollen vil blive drøftet med kommunerne. For så vidt angår arbejdsløshedskasserne, vil der med hjemmeli § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat nærmere regler om omfanget afarbejdsløshedskassernes kontrol. Omfanget af kontrollen vil blive drøftet med arbejdsløshedskasserne.

Som led i det ovennævnte forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne foreslåsdet, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. etableres hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne udenindhentelse af samtykke får adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egnemedlemmer. For så vidt angår oplysningerne om optjente feriedage og optjent feriegodtgørelse, kanarbejdsløshedskassen anvende oplysningerne, når et medlem første gang henvender sig tilarbejdsløshedskassen for i samarbejde med medlemmet at få et overblik over tilgodehavende ferie.Adgangen til oplysningerne sker enten til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af enydelse eller kan ske ved udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik påregistersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvorferiepengene er udbetalt. Arbejdsløshedskasserne kan inden for Persondatalovens rammer i fornødentomfang videregive oplysninger, som er fremkommet ved samkøringen. Det foreslås, atarbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.Arbejdsløshedskasserne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil harværet udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, atPensionsstyrelsen får elektronisk adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge til brug for tilsynet medarbejdsløshedskasserne. Det foreslås også, at Pensionsstyrelsen kan benytte oplysningerne tilregistersamkøring i kontroløjemed.Det foreslås endvidere, at der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område etablereshjemmel til, at kommunerne uden samtykke kan få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjenteferiedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Kommunerne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af enydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidere adgang til oplysninger om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge for en større personkreds med henblik påregistersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvoreventuelle feriepenge er udbetalt.Det foreslås også, at kommunerne får pligt til at benytte den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller tilrådighed ved adgangen til oplysningerne. Kommunerne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne påanden vis.Desuden foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes ogarbejdsløshedskassernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto. Direktøren forPensionsstyrelsen får efter forslaget adgang til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne skal betale for de oplysninger, som modtages, behandles og leveres af FerieKonto. Betalingenvil ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP. I det omfang,der er indgået en aftale om betaling for brugen af oplysninger i FerieKonto, vil det ikke være nødvendigt atanvende hjemlen.Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. maj 2011. Som udgangspunkt vil arbejdsløshedskasserog kommunale og statslige myndigheder fra denne dato skulle udføre kontrol i henhold til de foreslåederegler. I det omfang arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder ikke på dettetidspunkt har udviklet systemer, der kan håndtere oplysninger fra FerieKonto, kan arbejdsløshedskasserne ogkommunale og statslige myndigheder, på det tidspunkt hvor det pågældende system fungerer, foretage enkontrol af udbetalinger sket efter den 1. maj 2011. Dette forudsætter, at reglerne i persondataloven eroverholdt, se pkt. 2.3.3. nedenfor.Der henvises generelt til forslagets § 1, nr. 31 til § 43 c, og §§ 2 og 3.2.3.3. Forholdet til PersondatalovenSom nævnt under afsnit 2.3.2. udsteder FerieKonto fra 2011 ikke længere feriebeviser, og en lønmodtagerskal herefter ikke længere have en arbejdsløshedskasse eller en kommune til at attestere feriebeviset, når enlønmodtager holder ferie og skal have feriepengene udbetalt. Den kontrolmulighed, som arbejdsløsheds-kasserne og kommunerne har i den forbindelse, bortfalder fra 2011.

Efter forslaget vil de oplysninger, som FerieKonto stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne og dekommunale og statslige myndigheder, alene vedrøre oplysninger om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge. Adgangen til oplysningerne kan ske til brugi en aktuel sag, herunder hvor der er konkret mistanke om uberettiget udbetaling af offentlige ydelser.Adgangen til oplysningerne kan også ske ved såkaldte data-dump til en generel kontrolkørsel(registersamkøring) af, om der er ydelsesmodtagere, der har fået udbetalt feriepenge samtidig med udbetalingaf en offentlig ydelse, hvor der skal ske fradrag/modregning for ferie. Der er således ikke alene tale omkontrol i løbende sager, men også i sager, hvor der ikke konkret er mistanke om uberettiget udbetaling afoffentlige ydelser, da det er samkørslen af oplysninger, der kan afdække eventuelle uberettigede udbetalinger.Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrerer arbejdsløshedskasserne reglerne om blandt andetarbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse sørge for, at der ikkeuberettiget udbetales dagpenge eller efterløn for perioder, hvor modtageren oppebærer en anden ydelse.Efter den sociale lovgivning administrerer kommunerne blandt andet reglerne om kontanthjælp, starthjælp,ledighedsydelse mv., og skal i den forbindelse sikre, at der ikke sker uberettiget udbetaling af ydelserne.Den kontrolmulighed, som nærværende lovforslag giver adgang til, sikrer fortsat, at der ikke skeruberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp, starthjælp m.v. samtidig med, at derudbetales feriepenge for perioden (dobbeltforsørgelse). Kravet i Persondatalovens § 5, stk. 2, om, atindhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, må således anses forat være opfyldt med lovforslaget.Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne uden forudgående samtykke fra borgeren vil skulle skeinden for rammerne af Persondataloven. Det vil blandt andet sige, at arbejdsløshedskasserne og dekommunale og statslige myndigheder skal overholde Persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senerebehandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.Det er herudover kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som arbejdsløshedskasser ogkommunale og statslige myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfattemere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. Persondatalovens5, stk. 3. Det er således alene oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdelse af ferieog udbetaling af feriepenge, som arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder fåradgang til.Adgangen til oplysninger fra FerieKontos register må endvidere anses for at opfylde kravet iPersondataloven om proportionalitet, idet behovet for kontrol med, at der ikke sker dobbeltforsørgelse, ikkekan opfyldes med mindre indgribende midler, når der er tale om store persongrupper, som tilfældet er medpersoner, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp m.v.Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysninger omindkomstforhold betragtes som almindelige ikke-følsomme oplysninger jf. Persondatalovens § 6.Det er ligeledes indgået i vurderingen, at arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statsligemyndigheder i dag har hjemmel til at kræve bestemte oplysninger om økonomiske forhold til brug for kontroli forhold til en række andre kontante ydelser uden samtykke fra borgeren og uden, at der foreligger en konkretmistanke om misbrug af sociale ydelser.Efter Persondataloven er der som udgangspunkt et krav om, at indhentelse og behandling af oplysningerkun må finde sted efter samtykke fra den, som oplysningerne vedrører.Det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed skal forsøgeat indhente samtykke fra borgeren inden de kan få adgang til de nødvendige oplysninger fra FerieKonto tilbrug for jævnlig kontrol. For kommunernes vedkommende, er dette ikke nødvendigt efter gældende regler iforbindelse med indhentelse af andre oplysninger om økonomiske forhold fra andre myndigheder ogarbejdsløshedskasser til brug for efterfølgende kontrol efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed på detsociale område.Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed skalbede borgeren om at indhente oplysningerne selv, idet borgere, der ikke har overholdt deres oplysningspligt,ikke altid kan forventes at ville give de fornødne og relevante oplysninger.Adgangen til oplysningerne må anses for nødvendig for at forfølge en berettiget interesse, der overstigerhensynet til den registrerede, idet adgangen til oplysningerne sker med henblik på at sikre, at der ikke skerdobbeltforsørgelse.

Efter det ovenfor beskrevne kan arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndighederbenytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Efter Datatilsynets praksis, som bygger på enflertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over lovforslag nr. L 50 af 16. januar1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (Folketingstidende 1990-91 2. samling, tillægB 751), er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring ikontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Dette sikres ved, at det i § 90 c i lovom arbejdsløshedsforsikring, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og § 11 a, stk. 4, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, eksplicitnævnes, hvilken type oplysninger, der kan indhentes uden samtykke, og fra hvem og til hvilke formål. Detpræciseres herudover, at oplysningerne kan registersamkøres med andre relevante økonomiske oplysningermed henblik på kontrol af, om der er sket dobbeltforsørgelse i forbindelse med udbetaling.Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal herudover iagttagePersondatalovens § 29, når der i forbindelse med jævnlig kontrol indhentes oplysninger. Efter § 29 har dendataansvarlige – i dette tilfælde arbejdsløshedskasserne, og de kommunale og statslige myndigheder –oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningen ikke er indsamlet hos den registrerede.Oplysningen til borgeren skal indeholde en række specificerede oplysninger, jf. Persondatalovens § 29, stk. 1-3. Det betyder blandt andet, at arbejdsløshedskassen eller den kommunale og statslige myndighed skal giveborgere, der bliver undergivet jævnlig kontrol, besked om, at der uden samtykke er behandletdataoplysninger, og hvilke typer af oplysninger, det drejer sig om. Desuden skal borgeren orienteres omPersondatalovens regler om indsigt og berigtigelse af oplysninger. Det må dog antages, at der ikke vil være enpligt for arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder til at underrette de berørtepersoner om indhentelsen af oplysninger, hvor den gennemførte kontrol ikke har vist uregelmæssigheder, oghvor der ikke er anledning til at foretage yderligere.Det er i lovforslaget forudsat, at ydelsesmodtagere gøres bekendt med den nye mulighed for at indhenteoplysninger uden samtykke fra ydelsesmodtageren til brug for jævnlig kontrol. Der er således taget højde for,at kontrol så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse omkontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. For så vidt angår personer, der alleredemodtager ydelser, skal disse også gøres bekendt med den nye mulighed for kontrol uden samtykke.Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal anmelde sammenstilling ogsamkøring af oplysninger i kontroløjemed til Datatilsynet, jf. Persondatalovens §§ 43 og 44, og skal indhentetilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4. Dette vil også være tilfældet iforbindelse med, at arbejdsløshedskasserne, kommunerne og Pensionsstyrelsen skal kunne anvende de nyemuligheder for kontrol, der foreslås indført med dette lovforslag.For at sikre mod misbrug af oplysningerne fra FerieKonto, vil der blive etableret procedurer, der sikrer, atder ikke kan opnås uberettiget adgang til oplysningerne. Det forudsættes, at der vil blive etableret procedurer,der sikrer, at elektronisk adgang til oplysningerne kun vil blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget medbehandling af personoplysninger, eller for hvem adgang til oplysningerne er nødvendig med henblik pårevision eller drifts- og systemtekniske opgaver.2.4. Driften af FerieKonto2.4.1. Gældende retFerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativ bistand fra ATP, jf. § 32, stk. 1, iferieloven. Administrationsomkostningerne af FerieKonto dækkes forlods af renterne fra arbejdsgivernesindbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb. Af de resterenderenter tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt der herefter måtte være renter, tilfalder disseArbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 32, stk. 2. Uhævede feriepenge i FerieKonto tilfalder ArbejdsmarkedetsFeriefond, hvoraf staten har et afledt krav, jf. §§ 36 og 42.2.4.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at såfremt renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt renterne af de forsent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb til FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af

FerieKonto, skal de uhævede feriepenge hos FerieKonto dække den resterende del af omkostningerne. Detteforslag sikrer, at der er tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til administrationen af FerieKonto.Forslaget skal ses i sammenhæng med det nuværende generelt lave renteniveau.Desuden foreslås det, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse medadministrationen af FerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen.Forslaget giver sikkerhed for, at der til enhver tid er midler til at betale ATP for administrationen afFerieKonto. Pensionsstyrelsen varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistandfra ATP. Pensionsstyrelsen kan have behov for rådgivning om, hvordan Feriekontos midler placeres bedstmuligt, fx på bankkonti eller i sikre obligationer, således at der opnås den bedst mulige forrentning uden atgå på kompromis med sikkerheden. ATP’s rådgivning vil ske på et omkostningsdækket grundlag, dvs. udenavance eller moms. Det er ATP, der selv afgør, om ATP vil give den ønskede rådgivning.I forvejen yder ATP finansiel bistand til ordningerne: Supplerende arbejdsmarkedspension,Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ATP på omkostningsdækket grundlag, dvs. uden avance ellermoms.Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 og 15.2.5. Ophævelse af reglerne om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiver2.5.1. Gældende reglerEfter ferieloven gælder der to regelsæt om forældelse af feriepenge. Det ene regelsæt fremgår af § 35, stk.1, hvoraf det fremgår, at retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, forældes, hvislønmodtageren ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb.Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes kravet desuden, medmindre lønmodtageren senestden 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, vedpolitianmeldelse eller ved, at lønmodtageren retter henvendelse til Pensionsstyrelsen.Den anden forældelsesregel fremgår af § 41, stk. 2, 2. pkt., og vedrører feriepenge, der enten er indbetalteller anerkendt af arbejdsgiveren. Feriepengene forældes her 3 år efter, at ferieåret er udløbet. Den 3-årigeforældelse blev indsat i ferieloven ved lovændringen i 2003. Før gjaldt der en 5-årig forældelse på linje medforældelsesloven. Grunden hertil var, at i de få sager, hvor lønmodtageren senere end 3 år efter ferieåretsudløb anmodede om at få feriepengene udbetalt, var det ofte svært at få sagen tilstrækkeligt belyst.Det har været forudsat, at ferielovens forældelsesregler udtømmende har gjort op med forældelseslovensregler.2.5.2. Lovforslagets indholdForældelsesreglen mellem lønmodtager og arbejdsgiver foreslås ophævet, således at det alene er lovens 3-årige forældelsesregel, der finder anvendelse. Forslaget vil gøre det lettere for lønmodtageren at få sineuhævede feriepenge udbetalt, da lønmodtageren ikke længere skal dokumentere, at kravet rettidigt er gjortgældende og eventuelt forfulgt overfor arbejdsgiveren. Dette kan fx være tilfældet, hvor lønmodtagerenfinder ud af, at lønmodtageren har krav på feriepenge af flere lønandele, end arbejdsgiveren har beregnetferiepenge af flere år tilbage. Forslaget betyder således, at feriepenge først forældes 3 år efter ferieåretsudløb. Samtidig betyder det, at arbejdsgiveren ikke i samme omfang kan beholde lønmodtagerensferiepenge, da lønmodtageren har længere tid til at gøre sit krav gældende.Forslaget er udtømmende og gør fortsat op med mulighederne for at afbryde forældelsesfristen. Reglerne iforældelsesloven finder derfor ikke anvendelse.Der henvises til denne lovs § 1, nr. 25 og 28.2.6. Afvisning af visse typer af sager2.6.1. Gældende retDirektøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager,medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. § 44, stk. 1. Modtager Pensionsstyrelsen ensag, hvor Pensionsstyrelsen skal træffe afgørelse i en tvist mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, har

Pensionsstyrelsen ikke hjemmel til at afvise sagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektivoverenskomst.2.6.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister, som ikke er egnet til administrativsagsbehandling.Formålet er at forhindre, at Pensionsstyrelsen skal træffe afgørelse i sager, som ikke er egnet til skriftligsagsbehandling.I sager, hvor feriepengekravet er en del af en større sag, der kører ved domstolene, men hvor feriedelentages ud til selvstændig behandling i Pensionsstyrelsen, foreslås det, at hele sagen behandles ved domstolene.Det kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren ved domstolene har anlagt en sag om uberettiget opsigelse.Lønmodtageren har samtidig også et krav på feriepenge mod arbejdsgiveren. I disse tilfælde er selvehovedspørgsmålet den uberettigede opsigelse, mens feriepengespørgsmålet alene udgør en mindre del af detsamlede krav. Der kan også være tale om at lønmodtageren har anlagt en sag om manglende betaling af lønog manglende ansættelseskontrakt ved domstolene. Her vil feriepengekravet være en følge af den manglendelønudbetaling, og det vil være naturligt at behandle kravene samlet ved domstolene.I sager, hvor behandlingen af sagen kræver egentlig bevisførelse, eller i sager, som er ressourcekrævende,anses det for mere hensigtsmæssigt, at sådanne sager behandles ved domstolene. Pensionsstyrelsen harsåledes ikke mulighed for at foretage egentlig vidneafhøring, men kan alene lægge objektivt konstaterbareforhold i sagen til grund. Pensionsstyrelsen har desuden svært ved at vurdere og træffe betryggendeafgørelser i sager, hvor ferieloven kun er en mindre del af retsgrundlaget. Dette kan fx være sager, hvor derer tvivl, om der er sket virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven eller ej. Det kan hervære svært at afgøre, hvilken virksomhed lønmodtageren skal rette sit utvivlsomme feriepengekrav mod. Detkan også være sager, hvor der er indgået en aftale, som er til genstand for stor fortolkningstvivl, og hvorparterne har forskellige opfattelser af aftalen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i en visudstrækning er muligt at lave aftaler efter ferieloven.I sager, som er genstand for forligsforhandlinger, vil det være mere naturligt, at parterne selv forsøger at nåfrem til en fælles forståelse.Der henvises til forslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 2.2.7. Overførsel af ferie2.7.1. Gældende retEn lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, har efter gældende regler ikke mulighed forat aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre det udtrykkeligt fremgåraf overenskomsten, jf. § 19, stk. 1. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, har derimodumiddelbart ret til at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 5.En lønmodtager og en arbejdsgiver skal inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at ferie udover 20 dage kanoverføres fra et ferieår til det efterfølgende ferieår, jf. § 19, stk. 2. Såfremt der er optjent feriegodtgørelse,skal arbejdsgiveren desuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked om overførslen indenferieårets udløb, jf. § 19, stk. 3.2.7.2. Lovforslagets indholdDet vil skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, at alle lønmodtagere, overenskomstansatte som ikke-overenskomstansatte, får ret til at aftale overførsel af ferie. Dette gælder dog ikke, hvis lønmodtageren eromfattet af en overenskomst, som afskærer denne mulighed.Det foreslås, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af ferie, hvor det drejersig om optjent ferie udover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved kollektiv overenskomst.Desuden foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferie udover 20dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Således

forlænges fristen fra den 30. april til den 30. september. Fristen for meddelelse om overførslen af ferien tilden, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledes til den 30. september efter ferieårets udløb.Der henvises til forslagets § 1, nr. 4-6.2.8. Ændring af forfaldstidspunktet for betaling af feriegodtgørelse2.8.1. Gældende reglerEn lønmodtager, der får løn under ferie, og som fratræder, får feriegodtgørelse for det løbende optjeningsårog for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu, jf. § 23, stk. 6,1. pkt. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling senest den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 23,stk. 6, sidste pkt.Det følger af § 24, sidste pkt., at lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, får feriegodtgørelse med 12,5pct. af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling den 1. i måneden efter kvartaletsudløb. Reglerne gælder kun for indbetalinger til FerieKonto.Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregisterog lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v., at direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om, at oplysninger om ferie kan indberettes til indkomstregisteret. I lov om etindkomstregister er der indsat en angivelse af, at der skal ske indberetning til indkomstregisteret afoplysninger, som direktøren for Pensionsstyrelsen bestemmer, skal indberettes til indkomstregisteret. Somfølge af denne lov forventes det, at arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto ophæves, og atindberetningen af ferie til FerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregisteret fra optjeningsåret 2012. Deindbyggede frister for indberetninger i indkomstregisteret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernesindbetaling af feriepenge til FerieKonto vil blive forsinket med ca. 20-30 dage i forhold til i dag.Som følge af, at ferie skal indberettes til indkomstregisteret, vil reglerne om forfaldstidspunktet forindbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skulle ændres.2.8.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte forfaldsdatoen forindbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto.Det endelige arbejde omkring indberetning af ferie til indkomstregistret er ikke endeligt afklaret pånuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastsætte et nyt forfaldstidspunkt i loven. På denbaggrund foreslås det, at forfaldstidspunktet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.Arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto er endnu ikke ophævet, og arbejdsgiverne skal såledesindberette ferie til FerieKonto, indtil direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om, at oplysninger omferie skal indberettes til indkomstregisteret. Da det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. maj 2011,det vil sige på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne fortsat skal indberette ferie til FerieKonto, vil der medhjemmel i den foreslåede bestemmelse blive fastsat regler for forfaldstidspunktet, som svarer til de regler,der findes i dag. Det betyder, at forfaldstidspunktet fortsat skal være den 1. i måneden efter henholdsvisfratrædelsestidspunktet og kvartalets udløb. Når reglerne om indberetning af feriepenge til indkomstregistrettræder i kraft, vil forfaldstidspunktet i bekendtgørelsen blive ændret, så det passer til de indbyggede fristerfor indberetninger i indkomstregistret.Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 og 16.2.9. Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg omkring årsskiftet2.9.1. Gældende reglerEfter gældende regler optjener en lønmodtager ret til betalt ferie i et kalenderår, jf. § 7, stk. 1. Optjeningensker i forhold til ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal således henføre optjeningen til det år, hvorlønmodtageren er ansat og udfører arbejdet, uanset hvornår lønnen rent faktisk udbetales. Feriepengene foren lønmodtager, som har en indtjeningsperiode, som går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, somvedrører arbejdet i december henført til december, og arbejdet, der er udført i januar, henført til januar.

2.9.2. Lovforslagets indholdSom en administrativ lettelse for arbejdsgiverne forslås det, at den sidste lønperiode i året skal henføres tildet nye år. Arbejdsgiveren slipper således for at skulle henføre en del af feriepengene til det gamle år og denanden del til det nye år.Der henvises til forslagets § 1, nr. 9.2.10. Renter ved for sen afregning af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privatferiefond2.10.1. Gældende retEn arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, skal afregne uhævede feriepenge tilArbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2 og 3. Ferieloven fastsætter imidlertidikke en betalingsfrist for indbetalingen af disse beløb, og derfor er der ikke hjemmel til at kræve betaling afrenter ved manglende eller for sen indbetaling.2.10.2. Lovforslagets indholdDet er nødvendigt i højere grad at sikre, at arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, afregner de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonderettidigt. Arbejdsgiveren skal således ikke kunne tjene på, at lønmodtageren ikke holder sin ferie, og derforer det vigtigt, at de uhævede feriepenge afregnes indenfor en fastsat frist.Det foreslås, at der skal ske afregning af de uhævede feriepenge senest den 15. november efter ferieåretsudløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde, hvilket svarer til de gældende administrativtfastsatte regler. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren bliver pålagt at betale renter ved manglende eller forsen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renterne tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de privateferiefonde. Forslaget har således et præventivt sigte. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer endeligadministrativ afgørelse i tvister om betaling af renter.Der henvises til forslagets § 1, nr. 26 til § 36, stk. 4.2.11. Renter ved for sen afregning af statsandelen til statskassen2.11.1. Gældende retEfter gældende regler skal de private feriefonde afregne statskassens andel af de uhævede feriepenge indenfor en af Pensionsstyrelsen fastsat frist.Hvert 3. år fastsætter Pensionsstyrelsen, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der tilfalderstatskassen, jf. § 42, stk. 1. Fastsættelsen sker på baggrund af en satsundersøgelse, som giver en indikationaf, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der kan henføres til personer, som i stedet for at hæve deresferiepenge har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, børnepasningsorlovsydelse m.v. Den sidstesatsundersøgelse for optjeningsårene 2008-2010 medførte, at 30 procent af de uhævede feriepenge skaltilfalde statskassen.2.11.2. Lovforslagets indholdDet er nødvendigt i højere grad at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel rettidigt.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at de privateferiefonde skal betale morarenter ved manglende eller for sen indbetaling af statskassens andel.Der henvises til forslagets § 1, nr. 29.2.12. Udvidelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes kompetence2.12.1. Gældende retUhævede feriepenge tilfalder som udgangspunkt Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde ogstatskassen efter ferieårets udløb, jf. § 36, stk. 2 og 3.

Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af feriepenge fra Arbejdsmarkedets Feriefond og deprivate feriefonde. Dette sker, hvis lønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren harhaft en feriehindring i ferieåret, eller hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at fåferiepengene udbetalt.Det følger af praksis, at arbejdsgiveren kan anmode om at få tilbageført feriepengene, hvis arbejdsgiverenved en fejl har indbetalt et beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond. Dette sker ved,at arbejdsgiveren erklærer, at indbetalingen er sket ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at fåstatsandelen af de uhævede feriepenge tilbageført fra statskassen.2.12.2. Lovforslagets indholdSom en forenkling foreslås det, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får kompetence tilat udbetale feriepengene, hvis ferien er holdt. Det er en forudsætning, at feriepengene er afregnet til fonden.Pensionsstyrelsen skal derfor ikke længere godkende udbetalingen, før fonden kan udbetale feriepengene tillønmodtageren. Feriefondene kan således selv behandle sådanne sager, uden at Pensionsstyrelsen først skalgodkende udbetalingen. Lønmodtageren vil herved hurtigere få behandlet sin sag og herved hurtigere fåudbetalt sine feriepenge. Ved tvister mellem en lønmodtager og en fond om udbetalingen skal sagenindbringes for Pensionsstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får samtidig direkte hjemmel til at tilbageførefejlindbetalte beløb til en arbejdsgiver. Ved tvister mellem arbejdsgiveren og fonden om udbetalingen, skalsagen indbringes for Pensionsstyrelsen.Der henvises til forslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 8.2.13. Fravigelse af kravet om morarenter ved for sen indbetaling til FerieKonto2.13.1. Gældende retDet følger af § 28, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke rettidigt indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto,skal betale 1,5 pct. i morarenter pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Der er i loven ikke mulighedfor at fravige rentekravet. I praksis fraviger FerieKonto dog kravet, hvis en virksomhed fx er ophørt, og deter formålsløst at forfølge kravet. Tilsvarende fraviges kravet, hvis arbejdsgiveren af undskyldelige årsagerikke rettidigt kan gøre feriepengekravet op.2.13.2. Lovforslagets indholdDet forslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen i loven får bemyndigelse til i særlige tilfælde at fravigekravet om morarenter.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

2.14.2. Lovforslagets indholdDet foreslås at ophæve § 34 b, stk. 1, da bestemmelsen er overflødig, idet muligheden for at få feriepengefor afholdt ferie udbetalt efter ferieårets udløb allerede følger af § 34 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14.december 2004, om ferie.Ændringsforslaget er et bidrag til den samlede forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepengeefter ferieårets udløb efter ferielovens kap. 5 a.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.2.15. Inddragelse af en privat feriefonds formue i tilfælde af, at der ikke kan føres et betryggende tilsyn medferiefondenes midler.2.15.1. Gældende retPrivate feriefonde er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene.Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, atPensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven ogadministrationen heraf og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede oguhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skalgodkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Pensionsstyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at deforældede og uhævede feriepenge, der ikke tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, men private feriefonde,kun bruges til ferieformål for de begunstigede i feriefondenes vedtægter.I nogle situationer har det vist sig overordentligt vanskeligt eller umuligt at få fondens bestyrelse til atindsende relevant materiale, således at der kan føres betryggende tilsyn med anvendelsen af fondens midler ioverensstemmelse med formålet. I disse tilfælde er praksis at fratage fondene muligheden for at modtageyderligere midler. Pensionsstyrelsen har efter gældende regler ikke mulighed for at fratage fonden alleredeafregnede feriepenge.2.15.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at Pensionsstyrelsen undtagelsesvist kan inddrage en privat feriefonds midler. Udover, atbestemmelsen har et præventivt formål, skal bestemmelsen også beskytte de midler, som ellers skulle havetilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond, mod uberettiget eller ulovlig anvendelse i strid med det afPensionsstyrelsen godkendte formål.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 10.

2.16. Afgørelser truffet i fondssager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed2.16.1. Gældende retDe afgørelser, som Pensionsstyrelsen træffer som tilsynsmyndighed med private feriefonde, kan påklagestil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 44, stk. 7. Civilstyrelsens afgørelser som tilsynsmyndighedmed fonde kan imidlertid ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det har ikke været hensigten, atferieloven skulle give de private feriefonde m.v. en bedre retsstilling end den, der følger af fondsloven.2.16.2. Lovforslagets indholdDet foreslås, at afgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen som tilsynsmyndighed med privateferiefonde, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.2.17. Andre justeringer og forenklingerDet foreslås, at en arbejdsgiver, som anvender FerieKonto, men som ikke er forpligtet til det, skal følgereglerne for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Såfremt reglerne ikke følges, skal det være muligtat pålægge arbejdsgiveren morarenter ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse og straf for meresystematiske overtrædelser af FerieKonto systemet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

Som led i en regelforenkling indebærer forslaget, at bestemmelsen om, at kollektive overenskomster, derfraviger reglerne om indbetaling til FerieKonto, skal sendes til direktøren for Pensionsstyrelsen, ophæves,fordi den er overflødig som følge af, at bestemmelsen ikke følges, og at den ikke kan håndhæves. Derhenvises til lovforslagets § 1, nr. 13.For at sikre en lettere adgang for lønmodtageren til at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når beløbet ertilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, indebærer forslaget, at alene direktøren forPensionsstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager har haft enferiehindring i ferieåret, selvom lønmodtageren er omfattet af en overenskomst, som indeholder regler omferiehindringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen får med forslaget bemyndigelse til at træffe afgørelse om optjening afferie, selvom arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler, at lønmodtageren har optjent et færre antal dage endefter ferieloven med et højere beløb pr. dag. Det kan få den betydning, at lønmodtageren skal afholde etmindre antal feriedage for at få udbetalt en offentlig ydelse. Direktøren for Pensionsstyrelsen fårbemyndigelse til at træffe afgørelse, uanset om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst.Dette skal ses i sammenhæng med, at lønmodtageren ved at få nedskrevet antallet af feriedage kan fåoffentlige ydelser fra et tidligere tidspunkt og dermed opnå dobbeltforsørgelse. Der henvises til lovforslagets§ 1, nr. 32 til § 44, stk. 4.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeDe fysiske feriebeviser i FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Som følgeheraf skal ledige, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere have en kommune eller enarbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser i ferieperioden. Dette vilbetyde en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne og kommunerne, da de ikke længere skal attestereferiebeviserne fra FerieKonto. Som erstatning for denne kontrol foreslås det, at arbejdsløshedskasserne ogkommunerne via en elektronisk adgang til FerieKontos oplysninger har pligt til at kontrollere, omlønmodtageren samtidig med udbetaling af offentlige ydelser har modtaget feriepenge. Det vurderes, atkontrollen med, om en lønmodtager har fået udbetalt feriepenge i forbindelse med udbetaling af offentligeydelser, ikke vil føre til meromkostninger for arbejdsløshedskasserne og kommunale og statsligemyndigheder.Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling afferiegodtgørelse bevirker et rentetab på 25-30 rentedage for FerieKonto. Det vurderes med betydeligusikkerhed og ud fra det gældende renteniveau, at det vil betyde et årligt rentetab på ca. 6 mio. kr. forstatskassen, da staten har krav på FerieKontos renteafkast på op til 200 mio. kr., efter atdriftsomkostningerne af FerieKonto er betalt.Forslaget om, at såfremt FerieKontos renter ikke dækker udgifterne til administrationen af FerieKonto, såskal resten af administrationsudgifterne dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab forstatskassen, da staten har et afledt krav på de uhævede feriepenge.3.1. Offentlige arbejdsgivereForslaget om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at føre kontrolmed arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge vil i beskedent omfang øge den administrative ogøkonomiske byrde for de offentlige arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne i fornødent omfang skaltilvejebringe dokumentation for korrekt afregning af de uhævede feriepenge.Forslaget om ændring af fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie som udgangspunkt kun kananses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbetaf varslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 3 mio. kr.årligt.Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Når ændringen er gennemført i

bekendtgørelsesform, forventes de offentlige arbejdsgivere at kunne beholde de endnu ikke afregnedeferiepenge i virksomheden i en lidt længere periode, svarende til ca. 2 mio. kr.3.2. PensionsstyrelsenForslaget forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser forPensionsstyrelsen.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.4.1. Private arbejdsgivereForslaget om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at føre kontrolmed arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, vil i beskedent omfang øge den administrative ogøkonomiske byrde for de private arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne i fornødent omfang skaltilvejebringe revisorerklæringer eller anden dokumentation for korrekt afregning af uhævede feriepenge.Forslaget om, ændring i fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie kun kan anses for afholdt,hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet afvarslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 6 mio. kr.årligt.Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Når ændringen er gennemført ibekendtgørelsesform, forventes arbejdsgiverne at kunne beholde de endnu ikke afregnede feriepenge ivirksomheden i en lidt længere periode. Dermed opnår arbejdsgiverne en gevinst svarende til FerieKontostab på ca. 4 mio. kr. årligt.4.2. Arbejdsmarkedets Feriefond, de private feriefonde.Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde vil få en administrativ byrde som følge af forslagetom kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge. Denne byrde vil dog kunne opvejes afen øget tilførsel af uhævede feriepenge.Som følge af forslaget, om at arbejdsgivere kan pålægges renter ved manglende eller for sen indbetaling afde uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond, sikres fondene i højere grad indtægten fra deuhævede feriepenge til tiden og en lille renteindtægt.Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen forferiegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efterlønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling afferiegodtgørelse bevirker et rentetab på 25-30 rentedage for FerieKonto. I tilfælde af et højt renteniveau,hvor renterne er større end driftsomkostningerne og de 200 mio. kr., der tilfalder statskassen, vilArbejdsmarkedets Feriefond lide et tab på ca. 6 mio. kr. årligt.Forslaget om, at såfremt FerieKontos renter ikke dækker driftsomkostningerne af FerieKonto, skal denresterende del af omkostninger dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab for ArbejdsmarkedetsFeriefond.5. Administrative konsekvenser for borgerneForslaget indeholder flere regelforenklinger, herunder forenkling af reglerne om udbetaling af uhævedeferiepenge efter ferieårets udløb, ophævelse af den korte forældelse af feriepenge mellem arbejdsgiver oglønmodtager samt lettere adgang til udbetaling af feriepenge, der er overført til Arbejdsmarkedets Feriefondeller en privat feriefond.Disse forenklinger medfører administrative lettelser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenserLovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 44 om direktøren for Pensionsstyrelsenskompetence til at træffe afgørelse i bestemte situationer. Der henvises til § 1, nr. 32.Til nr. 2 og 3Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til afsnit 2.2, kan samspillet mellem ferielovens ogfunktionærlovens regler i praksis betyde, at en fritstillet lønmodtager, som i fritstillingsperioden er påbegyndtnyt arbejde, kan anses for at holde ferie, selvom lønmodtageren har tiltrådt et nyt arbejde. Lønmodtagerenmister således retten til ferien, hvis den nye arbejdsgiver ikke tillader, at lønmodtageren holder ferie i denperiode, hvor lønmodtageren kan anses for at holde ferien.Det foreslås derfor, at § 16, stk. 2, formuleres således, at en lønmodtager, der er fritstillet, alene kan ansesfor at have afholdt sin ferie, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længdeefter udløbet af varslingsfristerne.Har lønmodtageren ikke haft en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden efter udløbet af varslingsfristerne,kan arbejdsgiveren ikke anse ferien for holdt, og arbejdsgiveren skal, når lønmodtageren fratræder, afregneikke afholdt ferie.Eksempel 1:En lønmodtager bliver fritstillet den 1. maj med endelig fratræden den 31. december 2010. Lønmodtagerenfår nyt arbejde den 1. august 2010. Lønmodtagerens øvrige ferie kan anses for afholdt, da varslingsfristen påen måned og de 2 ugers øvrig ferie kan ligge indenfor den arbejdsfri periode på 3 måneder. Derimod kanlønmodtagerens hovedferie ikke anses for afholdt, da denne ikke kan holdes efter udløbet afvarslingsperioden på de 3 måneder. Dette skyldes, at lønmodtageren tiltræder nyt arbejde fra den 1. august,hvor det ikke er muligt at holde ferie.For at ferien ikke kan anses for afholdt, skal lønmodtageren overfor arbejdsgiveren dokumentere, atlønmodtageren ikke har en arbejdsfri periode hos en ny arbejdsgiver. Dette kan ske ved fx fremvisning aflønsedler eller erklæring fra den nye arbejdsgiver.I praksis vil der kunne opstå situationer, hvor det først er muligt efter fritstillingsperiodens udløb atkonstatere, om der reelt har været en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden. Det er i overensstemmelse medreglerne om afregning af feriepenge, at arbejdsgiveren venter med at afregne eventuelle feriepenge, tillønmodtageren er endeligt fratrådt.En lønmodtager, som har flere arbejdsgivere, kan være i den situation, at lønmodtageren er fritstillet hos énarbejdsgiver, men fortsat arbejder hos en anden arbejdsgiver. Ferieloven er ikke til hinder for, at enlønmodtager holder ferie fra den ene arbejdsgiver og fortsat arbejder for den anden arbejdsgiver, forudsat atlønmodtageren ikke påtager sig mere arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke holdes ferie fra.Som følge heraf er forslaget ikke til hinder for, at ferien kan anses som afholdt, hvis lønmodtageren ifritstillingsperioden arbejder i samme omfang hos den eller de arbejdsgivere, som lønmodtageren ikke erfritstillet fra.Eksempel 2:En lønmodtager er ansat hos arbejdsgiver 1, hvor denne arbejder 37 timer om ugen. Lønmodtageren ersamtidig ansat hos arbejdsgiver 2, hvor denne arbejder 15 timer om ugen. Lønmodtageren fritstilles afarbejdsgiver 1 med en fritstillingsperiode på 6 måneder. Lønmodtageren påtager sig herefter arbejde på fuldtid hos arbejdsgiver 2 i de første 3 måneder af fritstillingsperioden. Herefter arbejder lønmodtageren 15 timerom ugen hos arbejdsgiver 2 i resten af fritstillingsperioden. Arbejdsgiver 1 kan herefter anse al ferien forholdt, da lønmodtageren efter varslingsperioden på de 3 måneder ikke arbejder mere hos arbejdsgiver 2 endfør fritstillingen. Havde lønmodtageren fortsat med at arbejde 37 timer efter de 3 måneder, vil arbejdsgiver 1ikke kunne anse ferien for afholdt, da lønmodtageren har påtaget sig mere arbejde hos arbejdsgiver 2 end førfritstillingen.

Det foreslås dog i § 16, stk. 3, at kravet om en arbejdsfri periode skal undtages i situationer, hvorarbejdsgiveren ikke har ret til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver.Samtidig foreslås det, at undtage situationer, hvor arbejdsgiveren er insolvent og ophørtindenopsigelsesperiodens udløb.Insolvens skal således forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet forlov om Lønmodtagerens Garantifond.Det foreslås også, at bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, såfremtdet udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen er fraveget. Overenskomstens parter får således mulighed for selvat forhandle en ordning, som de finder bedst overensstemmende med brancheforholdene.Til nr. 4Det følger af § 19, stk. 1, at en lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, ikke harmulighed for at aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre detudtrykkeligt fremgår af overenskomsten. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, harderimod umiddelbart ret til at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 5.Forslaget medfører, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af optjent ferieudover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved en kollektiv overenskomst, som lønmodtagerener omfattet af. Der henvises til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.Til nr. 5Det følger af § 19, stk. 2 og 3, at en lønmodtager og en arbejdsgiver inden ferieårets udløb skriftligt skalaftale, at ferie udover 20 dage kan overføres fra et ferieår til det efterfølgende ferieår. Såfremt der er optjentferiegodtgørelse, skal arbejdsgiveren desuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked omoverførslen inden ferieårets udløb.Fristen for at afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond blevmed lov nr. 1200 af 27. december 2003 rykket til den 30. september. Der er således ikke nogen grund til, athave en frist vedrørende overførsel af ferie allerede den 30. april.På den baggrund foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferieudover 20 dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb.Fristen for meddelelse om overførslen af ferien til den, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledes tilden 30. september.Til nr. 6§ 19, stk. 5, foreslås ophævet som en konsekvens af ændringen i § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs §1, nr. 4.Til nr. 7Det foreslås, at § 16, stk. 2, 2. pkt. og § 16, stk. 3, nr. 1, skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst.Overenskomstens parter får således mulighed for selv at forhandle en ordning, som de finder bedstoverensstemmende med brancheforholdende.Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.Til nr. 8Det følger af §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. imåneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, ogden 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret.

Det foreslås, at forfaldstidspunktet ikke længere skal fremgå af ferieloven. Derimod skalforfaldstidspunktet fastsættes i bekendtgørelsesform. Der henvises til § 1, nr. 16.Til nr. 9Det følger af lovens § 7, at ret til betalt ferie optjenes i et kalenderår. Feriepengene for en lønmodtager,som har en indtjeningsperiode, der går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, som vedrører arbejde, derer udført i december, henført til december, og arbejdet, der er udført i januar, henført til januar.Det forslås, at feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses foroptjent i det nye år. Det betyder, at optjeningen for en lønmodtager, som har en lønperiode hen over etårsskifte, og som får udbetalt feriepengene i det nye år, skal henføres til det nye år. Forslaget er en tilpasningaf ferielovens regler om optjening af feriepenge ved et årsskifte til mange arbejdsgiveres praksis i denforbindelse.Til nr. 10Det følger af lovens § 28, stk. 1, at feriegodtgørelse indbetales til FerieKonto, medmindre arbejdsgiveren eromfattet af en overenskomst, som giver mulighed for at anvende egen feriekortordning. Arbejdsgivere, somikke er forpligtede til at indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto, kan dog i praksis vælge at indbetale tilFerieKonto.Ved for sen indbetaling af feriegodtgørelsen, skal arbejdsgiveren betale morarenter med 1,5 pct. af beløbetpr. påbegyndt måned, jf. § 28, stk. 2.En arbejdsgiver, som overtræder feriebekendtgørelsens regler om indberetning og indbetaling afferiegodtgørelse til FerieKonto, kan straffes med bøde, jf. § 37, stk. 1, i feriebekendtgørelsen.Efter langvarig administrativ praksis med støtte i retspraksis har der ikke været sondret mellemarbejdsgivere, der indbetaler, fordi det er en pligt, og arbejdsgivere, der indbetaler frivilligt. Det skyldes, atdet ikke er muligt at skelne mellem disse arbejdsgivere. Som følge af Arbejdsmarkedets Ankenævnsafgørelse af 21. maj 2008, er der imidlertid tvivl om, hvorvidt FerieKonto kan pålægge en arbejdsgiver, somikke er forpligtet til at anvende FerieKonto, at betale morarenter ved forsinket betaling.Det foreslås derfor, at der bliver klar hjemmel til at pålægge alle arbejdsgivere, der indbetaler tilFerieKonto, at følge reglerne om indbetaling til FerieKonto og dermed også at betale morarenter vedforsinket betaling.Det står arbejdsgivere, der af denne grund ikke længere ønsker at benytte FerieKontos service, og som ikkeer forpligtet dertil, som hidtil frit for at undlade at indberette og indbetale feriepenge til FerieKonto.Til nr. 11Det følger af § 28, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke rettidigt indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto,skal betale 1,5 pct. i morarenter pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.Det forslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at fravige kravet ommorarenter. Det kan være tilfældet, når der er tale om særligt undskyldelige omstændigheder fraarbejdsgivers side, fx at arbejdsgiver har været omfattet af en ferieoverenskomst, men skal overgå tilindbetaling til FerieKonto. Det kan også være tilfældet, hvor inddrivelse af kravet er uformålstjenligt, fx itilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har mulighed for at opgøre kravet på et tidligere tidspunkt, eller nårarbejdsgiver er ophørt.Til nr. 12Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 26 om ophævelse af § 36, stk. 1.Til nr. 13

Med ændringen af ferieloven i 2001 ved lov nr. 396 af 31. maj 2000 skulle Pensionsstyrelsen ikke længeregodkende ferieoverenskomster, som fraviger kravet om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Manopretholdt dog bestemmelsen om, at et eksemplar af den kollektive overenskomst skulle indsendes tilPensionsstyrelsen. Formålet var ifølge forarbejderne, at det af hensyn til FerieKontos administration varnødvendigt, at der blev givet meddelelse om, at en arbejdsgiver ikke længere indgik i FerieKontosystemet,således at FerieKonto kunne ajourføre sit system og ikke længere skulle sende opkrævninger ud til enframeldt arbejdsgiver.Det har vist sig, at bestemmelsen ikke bruges, og at den ikke kan håndhæves.Det foreslås derfor, at den ophæves. Fremover vil en ajourføring af FerieKontos register overarbejdsgivere, der ikke skal have tilsendt opkrævninger, komme til at hvile på, at arbejdsgiverforeningernefortsat i egen interesse sørger for at holde FerieKonto ajour, så deres medlemmer ikke modtager unødigeopkrævninger.Til nr. 14Det følger af lovens § 32, at FerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativbistand fra ATP.Det foreslås, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse med administrationen afFerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen på et omkostningsdækketgrundlag.Med dette forslag kan direktøren for Pensionsstyrelsen få finansiel rådgivning hos ATP om placering afarbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto med det formål, at de indbetalte midler kan forrentes bedst ogsikrest muligt. Der henvises til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 15Det følger af lovens § 32, stk. stk. 2, at udgifterne til administrationen af FerieKonto forlods dækkes afrenterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalteferiegodtgørelsesbeløb. Af de resterende renter tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt derherefter måtte være renter, tilfalder disse Arbejdsmarkedets Feriefond. Uhævede feriepenge i FerieKontotilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvoraf staten har et afledt krav.I det omfang renterne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af FerieKonto, foreslåsdet, at de uhævede feriepenge fra FerieKonto skal dække den resterende del af udgifterne tiladministrationen. De resterende uhævede feriepenge vil fortsat tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond. Derhenvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.Til nr. 16Det følger af lovens §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. imåneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, ogden 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen ioptjeningsåret.Af §§ 14, stk. 2, og 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie fremgår det, at forbeløb som efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25, forfalder til betaling den 1. i måneden efter henholdsviskvartalets udløb eller fratrædelsestidspunktet, er den sidste rettidige betalingsdag den 10. i måneden.Hvis fx en funktionær er fratrådt med udgangen af januar måned er forfaldsdatoen den 1. februar. Sidsterettidige betalingsdag er den 10. februar.Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, mv., at arbejdsgiverensindberetningspligt til FerieKonto ophæves fra optjeningsåret 2012, og at indberetningen af ferie tilFerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregistret. FerieKonto kan herefter indhente de relevanteoplysninger fra indkomstregistret.

De indbyggede frister for indberetninger i indkomstregistret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernesindbetaling af feriepenge ændres. Hvis en lønmodtager fx er fratrådt med udgangen af januar måned, hararbejdsgiveren mulighed for at indberette til indkomstregisteret frem til den 10. i den efterfølgende måned.Først når indberetningen er sket til indkomstregistret, kan der dannes et kendt krav på feriepenge, det vil sigeen beregnet opkrævning til arbejdsgiveren. Arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge til FerieKontoforsinkes hermed med ca. 20-30 dage i forhold til gældende regler.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen i § 33, stk. 2, får hjemmel til at fastsætte de nærmere reglerom forfaldsdatoen for indbetaling af feriegodtgørelse. Det forventes, at forfaldsdatoen vil blive ca. 20-30dage senere end efter de gældende regler, da arbejdsgiverne fra 2012 skal indberette til indkomstregisteret.Eksempel 1:Lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Ihenhold til den gældende § 24, forfalder feriegodtgørelsen til betaling den 1. i måneden efter kvartaletsudløb. Forfaldsdatoerne er efter gældende regler: den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.Forfaldsdatoerne forventes fremover at være den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.Eksempel 2:En funktionær, som får ferie med løn, fratræder den 31. maj. I henhold til den gældende § 23, stk. 6, forfalderferiegodtgørelsen til betaling den 1. juni med sidste rettidige betaling den 10. juni. Forfaldsdatoen forventesfremover at være den 1. juli.Sidste rettidige betalingsdag fastsættes også i en bekendtgørelse.At forfaldsdatoen bliver ca. 20 – 30 dage senere kan få betydning for de funktionærer, der fratræderumiddelbart før afholdelse af deres ferie. I forhold til eksempel 2 kan lønmodtageren have planlagt at holdeferie fra den 15. juni. Feriepengene vil ikke være forfaldet til betaling på tidspunktet for feriens begyndelse,og lønmodtageren vil som følge heraf ikke have feriegodtgørelse til rådighed ved feriens begyndelse.Hvis det viser sig at blive et betydeligt problem for lønmodtagerne at få adgang til deres feriegodtgørelseved feriens begyndelse, kan denne problemstilling løses ved, at direktøren for Pensionsstyrelsen indenfor denallerede gældende § 33, stk. 3, fastsætter regler om, at arbejdsgiveren efter fratræden, men før sidste rettidigebetalingsdag skal udbetale løn under ferie.Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændringerne i ferieloven skal træde i kraft den 1. maj 2011. Det betyder, atforfaldstidspunktet ikke vil fremgå af ferieloven fra ikrafttrædelsestidspunktet. I perioden fraikrafttrædelsestidspunktet til overgangen til indberetning af ferie til indkomstregistret, forventes det, at der ibekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse fortsat vil væreden 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet for de lønmodtagere, der får løn under ferie. Det er ikkenødvendigt at fastsætte forfaldstidspunkt for feriegodtgørelse for de lønmodtagere, der ikke får ferie med løn,da forfaldstidspunkt for disse betalinger allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse om ferie. Det vilsige den 1. i måneden efter kvartalets udløb.Til nr. 17Det følger af lovens § 33, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om udbetaling afferiegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes. Det følger af forarbejderne til lov nr. 396 af 31. maj2000 til § 33, at denne bestemmelse giver direktøren for Pensionsstyrelsen hjemmel til at fastsætte denærmere regler om FerieKontos udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtageren, når ferien holdes.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan således ifølge forarbejderne fastsætte regler om udbetaling afferiepenge fra FerieKonto, men har ikke beføjelse til at fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra enferiekortordning omfattet af § 31, stk. 1. Det vil sige feriekortordninger, som er baseret på en kollektivoverenskomst, der regulerer, hvordan feriegodtgørelsen skal håndteres, når det ikke sker via FerieKonto-

systemet. Som oftest beholder arbejdsgiveren feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil lønmodtageren holderferie.En lønmodtager, der optjener feriegodtgørelse, får udbetalt feriegodtgørelsen af arbejdsgiveren, når ferienholdes. Ved årets udgang får lønmodtageren et feriekort.Når en lønmodtager fratræder, udsteder arbejdsgiveren ligeledes et feriekort til lønmodtageren.Modtager en lønmodtager offentlige ydelser på ferietidspunktet, skal feriekortet attesteres af enarbejdsløshedskasse, hvis lønmodtageren modtager en ydelse fra a-kasse eller en kommune, hvislønmodtageren modtager en ydelse fra kommunen. Tilsvarende skal kommunen i andre situationer attestereferiekortet, medmindre vedkommende er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig. Disse regler fremgåraf § 1 nr. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 25. februar 2009, om ændring af bekendtgørelse om ferie.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra enferiekortordning.Hjemlen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, om at en aftale i en kollektiv overenskomst omophævelse af en arbejdsløshedskasses eller en kommunes attestation af en ledig lønmodtagerens feriekortkun kan indgås, hvis der er betryggende sikkerhed for, at lønmodtageren ikke modtager offentlige ydelser iferieperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.Til nr. 18Efter de gældende regler har lønmodtageren to muligheder for at søge om udbetaling af feriepenge efterferieårets udløb for ferie, som er holdt i et ansættelsesforhold.Lønmodtageren kan for det første få feriepengene udbetalt i op til 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 34, stk. 1,i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004, om ferie. Der gælder ikke en beløbsgrænse efter denneregel.Den anden mulighed følger af lovens § 34 b, stk. 1, hvorefter lønmodtageren efter ferieårets udløb kan søgeom at få beløb under 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetalt ved på en blanket at erklære, atferien er holdt i et ansættelsesforhold.Det foreslås at ophæve § 34 b, stk. 1, da bestemmelsen er overflødig, idet muligheden for at få feriepengefor afholdt ferie udbetalt efter ferieårets udløb allerede følger af § 34 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14.december 2004, om ferie.Ændringsforslaget er et bidrag til den samlede forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepengeefter ferieårets udløb efter ferielovens kap. 5 a.Til nr. 19De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk. 1.Til nr. 20 og 21Efter gældende regler udbetaler arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen,uhævede feriepenge ved ferieårets udløb efter anmodning fra lønmodtageren, hvis ferien er holdt, hvis feriener optjent i et ophørt ansættelsesforhold, eller hvis ferien stammer fra den 5. ferieuge, jf. § 34 b, stk. 2 og 3.Af bekendtgørelsen samt forarbejderne til lov nr. 1200 af 27. december 2003 fremgår det, at der ikke kanske udbetaling af feriepenge, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold samtidig med, at der udbetalesferiepenge, som er optjent ud over 4 uger.Dette foreslås ændret, således at det fremover vil fremgå af loven, at en lønmodtager både kan få udbetaltbeløb, der vedrører et ophørt ansættelsesforhold og beløb, som stammer fra den 5. ferieuge.Til nr. 22, 23 og 24De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk. 1.Til nr. 25 (§ 35)

Til stk. 1I den nugældende ferielov gælder der to regelsæt for forældelse af feriepenge. Den ene forældelsesregelhandler om, at lønmodtageren mister retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, hvislønmodtageren ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. §35. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes kravet på feriepengene, medmindrelønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført.Hvis feriepengene derimod er indbetalt eller anerkendt, så forældes feriepengene 3 år efter ferieårets udløb,jf. § 41, stk. 2. 2. pkt.Det foreslås, at ophæve forældelsen mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Lønmodtagerens krav påferiegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg forældes således først efter den gældende 3 årigeforældelsesregel.Afbrydelse af forældelsen sker herefter ved, at lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløb retterhenvendelse til feriefonden, hvortil feriepengene er indbetalt, hvis lønmodtageren har holdt ferien i detrigtige ferieår. Reglen om, at lønmodtageren skal rette henvendelse til fonden, er en konsekvens af, atArbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde efter § 44, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr.32 til § 44, stk. 8, 2. pkt., får mulighed for at udbetale feriepengene, hvis ferien er holdt udenPensionsstyrelsens forudgående godkendelse.Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien i ferieåret, skal henvendelse ske til Pensionsstyrelsen. Dette kanfx være tilfældet, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, jf. § 38, og lønmodtageren i denforbindelse kan få feriepengene udbetalt.Hvis feriepengene ikke er indbetalt til hverken Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond, erkravet på feriepengene som udgangspunkt ikke anerkendt. Lønmodtageren skal derfor i første omgang rejsekravet overfor sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal herefter udbetale feriepengene til lønmodtageren, hvislønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser for at få feriepengene udbetalt. Hvis betingelserne forudbetaling ikke er opfyldt, skal arbejdsgiveren afregne feriepengene til enten Arbejdsmarkedets Feriefondeller en privat feriefond, jf. § 36.Til stk. 2Hvis arbejdsgiveren derimod ikke efterkommer kravet, skal lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløbsøge kravet gennemført på den i den foreslåede § 35, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25,foreskrevne måde. Dvs. enten ved at søge kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling,politianmeldelse, ved at indgive konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse tilPensionsstyrelsen. Hvis kravet herefter ikke efterkommes, enten fordi politiet opgiver tiltale, eller fordiPensionsstyrelsen ikke har kompetence til at behandle sagen, eller fordi fagforeningen ikke vil forfølgekravet, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold søge kravet gennemført på anden vis. Det kan illustreresved følgende eksempler: Opgiver politiet tiltale, kan kravet rejses ved de civile domstole. HvisPensionsstyrelsen ikke har kompetence til at behandle sagen, fordi forholdet er omfattet af overenskomst,kan kravet rejses i det fagretlige system. Hvis en fagforening ikke vil rejse kravet, kan kravet rejses ved decivile domstole.Hvis feriepengene er forældede efter den foreslåede § 35, stk. 2, tilfalder feriepengene ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.Til nr. 26Ophævelsen af lovens § 36, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35. Der henvises tilforslagets § 1, nr. 25.De gældende bestemmelser i § 36, stk. 2 og 3, som med forslaget bliver stk. 1 og 2, forbliver uændrede.Det har hidtil fulgt af administrativ praksis, at uhævede feriepenge skal afregnes til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond senest den 15. november efter ferieårets afslutning.

Det foreslås herudover i § 36, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr.26,at fastsætte en frist for,hvornår arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, senest skal afregne uhævede feriepengetil Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond. Det foreslås, at fristen sættes til den 15.november, hvilket svarer til de gældende administrativt fastsatte regler.Det foreslås desuden i § 36, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v. fårmulighed for at pålægge renter ved manglende eller for sen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renternetilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v.Til nr. 27Forslaget er redaktionelt, da § 38 kun indeholder et stykke.Til nr. 28Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om at ophæve forældelsen af lønmodtagerens krav påferiepenge mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 25.Til nr. 29Efter gældende regler skal Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde afregne statskassens andelaf de uhævede feriepenge inden for en administrativt fastsat frist.For at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel, foreslås det, at direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de private feriefonde m.v. skal betale renter til staten vedmanglende eller for sen indbetaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.11.Til nr. 30Som følge af forslagets § 1, nr. 31 tilføjes ordene ”kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge” og”videregivelse” i overskriften til kapitel 7.Til nr. 31Til § 43 bHvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret, eller opfylder lønmodtageren ikke ferielovens regler omudbetaling af feriepenge, uden at ferien er holdt, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller enprivat feriefond og statskassen, jf. den gældende § 36, stk. 2 og 3.Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiverenafregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det enbetingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende enblanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden.Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond kan pålægge op til 150 virksomheder om året at indsende enrevisorerklæring eller anden dokumentation for, at virksomheden har afregnet alle uhævede feriepenge tilfonden.Såfremt virksomheden på anden vis i tilstrækkeligt omfang kan dokumentere, at feriepengene er afregnetkorrekt, kan Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kræve en revisorerklæring. I det omfang fonden skønner, atdet er nødvendigt med en revisorerklæring, skal fonden betale sædvanlige omkostninger for tilvejebringelsenaf erklæringen.Det foreslås også, at de private feriefonde oprettet før 1. januar 2005 skal have tilsvarende mulighed forkontrol som feriefonde oprettet efter denne dato. Virksomheden skal således indsende samme blanket tilfonden, som gælder for fonde oprettet efter 1. januar 2005. Blanketten med revisorerklæringen kantilvejebringes i forbindelse med revisionen af fondens årsrapport.

Tilsidesættelse af at indsende revisorerklæringer eller anden form for dokumentation for korrekt afregning,til Arbejdsmarkedets Feriefond kan straffes med bøde, jf. forslaget til § 47, stk. 3.Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.Til § 43 cEfter gældende ret er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto kan videregive oplysninger omferiedata til arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.FerieKonto registrerer feriegodtgørelse for knap 1 million lønmodtagere årligt. Den feriegodtgørelse, somFerieKonto ikke registrerer, udbetales fra virksomhedernes feriekortordninger. Disse feriekortordninger erikke registreret centralt, og arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan derfor ikke indhente oplysninger omferie i disse ordninger.Det foreslås, at FerieKonto får hjemmel til elektronisk at stille oplysninger om optjente feriedage, optjentferiegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed forarbejdsløshedskasserne og kommunale myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettigetudbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Formålet med lovforslaget er, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at enlønmodtager ikke uretmæssigt modtager en offentlig ydelse, samtidig med at lønmodtageren holder feriemed feriepenge. Denne kontrol erstatter den kontrol, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne udførerved den hidtidige attestation.Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil harværet udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, atPensionsstyrelsen får elektronisk adgang til oplysninger til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne, jf.forslaget i § 43 c, stk. 1.Det forventes, at FerieKonto kan videregive oplysninger om, hvor mange feriedage og feriepenge enlønmodtager har optjent, dato for første feriedag, antallet af feriedage, nettobeløb til udbetaling,udbetalingsdato, udbetalingsårsag, ferieår, saldo på dage og beløb pr. ferieår.Det foreslås i § 43 c, stk. 2, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse afoplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Videregivelse afoplysninger vil ske i overensstemmelse med Persondatalovens regler herom. Der henvises til de almindeligebemærkninger afsnit 2.3.3. Adgangen til oplysningerne kan ske enten til brug for behandlingen af en konkretsag om udbetaling af en ydelse eller kan ske ved udbetaling af feriepenge for et større antal personer medhenblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode,hvor feriepengene er udbetalt. Der er ikke i forbindelse med adgangen til FerieKontos data tilsigtet nogenfravigelse af persondatalovens regler. Ved kontrolkørsler, vil samkøringen ske under hensyntagen til desærlige regler i persondatalovgivningen. Myndighederne kan få adgang til oplysninger i FerieKonto i detomfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt fx at sikre mod misbrug. Der henvises til dealmindelige bemærkninger til afsnit 2.3.3.Endvidere foreslås det i § 43 c, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler omarbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto. Der henvisestil bemærkningerne til afsnit 2.3.2.Til nr. 32 (§ 44)Til stk. 1.Ændringerne er alene redaktionelle og indebærer ikke ændringer i den nuværende retstilstand.Til stk. 2Det følger af § 44, stk. 1, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem enarbejdsgiver og en lønmodtager. Pensionsstyrelsen kan dog ikke behandle en sag, hvis forholdet er reguleret

ved kollektiv overenskomst. Modtager Pensionsstyrelsen en sag, har Pensionsstyrelsen ikke hjemmel til atafvise sagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister, som ikke er egnet tiladministrativ sagsbehandling.Direktøren for Pensionsstyrelsen vil i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering.I de sager, som kræver egentlig bevisførelse, vil vurderingen af, om der skal ske afvisning, ske påbaggrund af de udsagn og dokumenter, som fremgår af sagen. Hvis det fx fremgår af sagen, at tvisten drejersig om, hvorvidt lønmodtageren rent faktisk har holdt sin ferie, og arbejdsgiveren påstår, at ferien er holdt,og lønmodtageren påstår, at ferien ikke er holdt, kan det være vanskeligt uden vidneafhøringer at træffe enforsvarlig afgørelse. Det kan fx også fremgå af en sag, at arbejdsgiveren har solgt sin virksomhed til enudenlandsk køber uden for EU-området. I en sådan situation er det vanskeligt at afgøre på hvilket nationaltog/eller internationalt retsgrundlag, sagen skal bedømmes, og hvem der egentlig hæfter for feriepengene.Hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed, vil vurderingen ske på baggrund af eventuellestævninger og svarskrifter, som fremgår af sagen. Verserer der således i forvejen en sag mellem enlønmodtager og en arbejdsgiver, vil Pensionsstyrelsen kunne afvise at behandle sagen, da det vil værenaturligt, at hele mellemværendet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren afgøres ved domstolene.I sager, som er genstand for forhandling mellem parterne, vil vurderingen ske på baggrund af eventuelledokumenter i sagen, hvoraf det fremgår, at parterne forsøger at nå frem til en fælles forståelse.Til stk. 3Pensionsstyrelsen træffer efter gældende ret afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er afskåret fra atholde sin ferie inden ferieårets udløb, kan få feriepengene udbetalt, medmindre der er tale om et forhold, derer reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. § 44, stk. 2. Det fremgår desuden af § 4, stk. 3, at i det omfanglovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på dissebestemmelser skal afgøres i det fagretlige system. Pensionsstyrelsen træffer også afgørelse i tvister ommorarenter, jf. § 44, stk. 3, og i tvister om forældelse og indbetaling af beløb, der er tilfaldetArbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde, jf. § 44, stk. 4. Pensionsstyrelsen træffer desudenafgørelse om udbetaling af feriepenge efter § 34 b, stk. 4, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldetstatskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 44, stk. 5. Endelig træfferPensionsstyrelsen afgørelse om indbetaling af beløb efter § 37 til Arbejdsmarkedets Feriefond.Det foreslås, at det kun er direktøren for Pensionsstyrelsen og ikke overenskomstparterne, der harafgørelseskompetencen i de nævnte situationer. Pensionsstyrelsen får desuden enekompetence til at træffeafgørelse om optjening af feriedage. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 44, stk. 4, jf.nedenfor.Til stk. 4Direktøren for Pensionsstyrelsen har efter gældende regler ikke en klar hjemmel til at træffe afgørelse isager, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren efter aftale omgår reglerne om optjening af ferie ved atnedskrive antallet af optjente feriedage. Det skyldes, at der ikke er en tvist mellem arbejdsgiveren oglønmodtageren, jf. § 44, stk. 1.Ikke alene er der tale om en omgåelse af ferielovens regler, men det vil desuden medføre risiko fordobbeltforsørgelse, da lønmodtageren vil kunne få udbetalt offentlige ydelser på et tidligere tidspunkt.Eksempel: Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som har optjent 25 feriedage, aftaler med sin tidligerearbejdsgiver, at antallet af feriedage kun er 5. Den ledige melder herefter ferie i arbejdsløshedskassen og fårudbetalt hele sin feriegodtgørelse ved kun at få fradrag for 5 dage.Det foreslås derfor, at direktøren for Pensionsstyrelsen får en hjemmel i ferieloven til at træffe afgørelse omantallet af optjente feriedage, uanset om der er en tvist mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og uanset

om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst. Overenskomstparterne skal således ikke kunnetræffe afgørelser i sager, som vedrører offentlige midler.En arbejdsløshedskasse eller en kommune vil herefter fx kunne rette henvendelse til Pensionsstyrelsen og fåen afgørelse om, hvor mange dage lønmodtageren har optjent efter ferieloven.Pensionsstyrelsen træffer også tilsvarende afgørelse, hvis Pensionsstyrelsen på anden måde får kendskab til,at en lønmodtager og en arbejdsgiver har indgået aftale om nedskrivning af feriedage. Dette kunne fx væretilfældet i forbindelse med Pensionsstyrelsens tilsyn med arbejdsløshedskasserne.Til stk. 5Direktøren for Pensionsstyrelsen skal efter gældende regler træffe afgørelse om udbetaling af uhævedeferiepenge, når feriepengene er tilfaldet enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v.Hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder regler om feriehindringer,har direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtageren harhaft en feriehindring efter overenskomsten. Overenskomstens parter skal derfor først blive enige om,hvorvidt lønmodtageren har haft en feriehindring efter overenskomstens regler, før direktøren forPensionsstyrelsen kan godkende udbetalingen.Samtidig er det direktøren for Pensionsstyrelsen, der fastsætter regler for, hvad der er feriehindringer efterferieloven. Reglerne kan ikke fraviges ved overenskomst. Selvom overenskomstens parter er enige om, at fxtravlhed er en feriehindring efter overenskomsten, godkender direktøren for Pensionsstyrelsen ikkeudbetalingen, da travlhed på arbejdspladsen ikke er en feriehindring efter ferieloven.Det foreslås derfor, at alene direktøren for Pensionsstyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse omudbetaling fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v., uanset om lønmodtageren eromfattet af en kollektiv overenskomst eller ej. Ændringen medfører samtidig en mere smidig sagsbehandlingfor lønmodtageren.Til stk. 6Som følge af, at forslaget giver mulighed for at pålægge morarenter ikke alene ved for sen indbetaling afferiegodtgørelse til FerieKonto, men også ved for sen afregning til fondene og ved for sen afregning tilstaten, forslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen også kan træffe afgørelse i tvister om disse morarenter.Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26 til § 36, stk. 4, og nr. 29.Til stk. 7 og 9.Der er ikke foreslået indholdsmæssige ændringer i § 44, stk. 4 og 6, som med forslaget bliver stk. 7 og 9.Til stk. 8, 1. pkt.Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om ophævelse af§ 34 b, stk. 1.Sebemærkninger til forslagets § 1, nr. 18.Til stk. 8, 2. pkt.Det følger af lovens § 44, stk. 5, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling afferiepenge, der er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde. Dette sker, hvislønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, ellerhvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at få feriepengene udbetalt.Det foreslås, at en lønmodtager skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefondfor at få sine uhævede feriepenge udbetalt, hvis lønmodtageren har holdt sin ferie i ferieåret.Pensionsstyrelsen skal således ikke længere godkende, at fonden skal udbetale feriepengene. Herved fårlønmodtageren lettere ved at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når pengene først er indbetalt til fonden.Hvis lønmodtageren derimod har haft en feriehindring i ferieåret, skal Pensionsstyrelsen fortsat godkende

udbetalingen. Som noget nyt gælder dette, uanset om lønmodtageren er omfattet af en overenskomst.Udbetalinger på andet grundlag skal fortsat også godkendes af Pensionsstyrelsen. Der henvises endvidere tilde almindelige bemærkninger afsnit 2.12.Til stk. 8, 3. pkt.Det følger af praksis, at hvis en arbejdsgiver ved en fejl indbetaler et beløb til Arbejdsmarkedets Feriefondeller en privat feriefond, skal arbejdsgiveren anmode om at få tilbageført feriepengene ved at erklære, atpengene er blevet indbetalt ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at få statsandelen af de uhævedeferiepenge tilbageført.Forslaget i § 44, stk. 8, 3. pkt., giver fonden en klar hjemmel til at tilbageføre fejlafregnede feriepenge.Til stk. 8, 4. pkt.Bestemmelsen giver mulighed for, at lønmodtageren eller fonden kan indbringe sagen forPensionsstyrelsen, hvis der er en tvist mellem lønmodtageren og fonden om udbetalingen af feriepengene frafonden. Bestemmelsen giver samtidig mulighed for, at enten arbejdsgiveren eller fonden i tvister kanindbringe spørgsmål om tilføring af feriepenge for Pensionsstyrelsen.Til stk. 10Private feriefonde er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene.Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, atPensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven ogadministrationen heraf, og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede oguhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skalgodkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Pensionsstyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at deforældede og uhævede feriepenge, der ikke tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, men private feriefonde,kun bruges til ferieformål for de begunstigede i feriefondenes vedtægter.Grunden til, at man har valgt, at uhævede og forældede feriepenge indbetales til en fond er, at dennekonstruktion bedst muligt sikrer uafhængighed mellem fx virksomheden eller kommunen, der indbetalerferiepengene til fonden, og fonden, således at fondens bestyrelse kun skal varetage fondens formål i henholdtil loven og vedtægterne.I nogle få tilfælde har det vist sig overordentligt vanskeligt eller umuligt at få fondens bestyrelse til atindsende relevant materiale, således at der kan føres betryggende tilsyn med anvendelsen af midlerne. I dissetilfælde er praksis at fratage fondene muligheden for at modtage yderligere midler.Det foreslås, at Pensionsstyrelsen i disse tilfælde også skal kunne træffe afgørelse om, at alleredemodtagne midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, som ville have været rette modtager afpengene, hvis der ikke var givet særlig tilladelse til, at den private fond kunne modtage de forældede oguhævede feriepenge. Udover, at bestemmelsen har et præventivt formål, skal bestemmelsen også beskytte demidler, som - hvis tilladelse ikke var givet til den private feriefond - skulle være tilfaldet ArbejdsmarkedetsFeriefond, mod anvendelse i strid med det af det godkendte formål. Det skal bemærkes, at mindreindgribende foranstaltninger skal overvejes, før der træffes afgørelse om, at en privat feriefonds midler skalafregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, og at indgrebet i formuen kun rent undtagelsesvist vil komme påtale. Pensionsstyrelsen vil i øvrigt skulle følge de almindelige forvaltningsretlige regler, herunderbestemmelserne om partshøring m.v. i forvaltningsloven, forinden der træffes afgørelse om inddragelse af enfonds formue. Pensionsstyrelsen vil i givet fald gøre fonden opmærksom på konsekvenserne af, atPensionsstyrelsen afgørelser ikke efterleves. Reglen vil kun finde anvendelse fremadrettet dvs. forovertrædelser, der er sket efter lovens ikrafttræden. I tilfælde af, at en medarbejder før afgørelsen om, atferiefondens midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond har fået tilsagn om at anvende enferiefacilitet igennem den private feriefond, og dette som følge af indgrebet ikke er muligt, forudsættes det,at Arbejdsmarkedets Feriefond overtager forpligtelsen til at stille feriefaciliteten til rådighed i forbindelsemed, at midlerne overtages af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Til stk. 11Som følge af at Pensionsstyrelsen får en udvidet kompetence, jf. forslaget til § 44, stk. 3 og 4, kanPensionsstyrelsen også delegere denne kompetence til FerieKonto.Til nr. 33Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at indsætte 3 nye stykker i § 44.Til nr. 34Private feriefonde er undtaget lov om finde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene.Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, atPensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven ogadministrationen heraf og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede oguhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skalgodkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Civilstyrelsens afgørelser kan imidlertid ikke påklagestil anden administrativ myndighed. Det har ikke været hensigten, at ferieloven skulle give de privateferiefonde m.v. en bedre retsstilling end den, der følger af fondsloven. Hertil kommer, at det ikke erhensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter gennem Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan træffeafgørelser af fondsretlig karakter. På denne baggrund foreslås det, at afgørelser truffet af direktøren forPensionsstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Forslaget indebærer derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke har kompetence til at behandleklager over direktøren for Pensionsstyrelsens afgørelser efter forslagene i § 44, stk. 10.Til nr. 35.Som følge af forslagets § 1, nr. 31 til § 43 a, stk. 1, kan Arbejdsmarkedets Feriefond pålægge op til 150virksomheder at indsende revisorerklæring eller anden dokumentation for korrekt afregning af uhævetferiegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg. For at sikre, at arbejdsgiveren efterkommer pålægget, skal detvære muligt at pålægge bødestraf. Bestemmelsen har derfor et præventivt hensyn.

Til § 2Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrerer arbejdsløshedskassernereglerne om blandt andet arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og arbejdsløshedskasserne skal i denforbindelse sørge for, at der ikke uberettiget udbetales dagpenge eller efterløn for perioder, hvor modtagerenoppebærer en anden ydelse.Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne kan få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage,optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egnemedlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter der etableres hjemmeltil, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunernetil brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Arbejdsløshedskasserne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag omudbetaling af en ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne får endvidere adgang tiloplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring somled i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.Ved videregivelse af oplysninger til en arbejdsløshedskasse, kan der kun videregives oplysningervedrørende arbejdsløshedskassens egne medlemmer.Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den elektroniske adgang, som FerieKontostiller til rådighed ved adgangen til oplysningerne. Denne pligt til at anvende FerieKontos elektroniske

Til § 3Til nr. 1 (§ 11 a)Efter de gældende regler kan kommunerne uden indhentelse af samtykke indhente oplysninger omøkonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, hos blandtandet andre myndigheder. Dette omfatter også optjente feriepenge.Det foreslås, at denne adgang udvides til generelt at omfatte ferieforhold. Med ferieforhold skal forståsoptjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunkt for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge.Til nr. 2. (§ 11 a)Det foreslås, at ved adgangen til oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunkt forafholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge, skal kommunerne anvende den elektroniske adgang, somFerieKonto stiller til rådighed.Forslaget skal ses i sammenhæng med nærværende lovforslags § 1, nr. 30, hvorefter der etableres hjemmeltil, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunernetil brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.Kommunerne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af enydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidere adgang til oplysninger om udbetaling af feriepenge foret større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der erudbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan kræve oplysningerne videregivet fra FerieKonto på andenmåde, fx på papir. Pligten til at få adgang til oplysninger fra FerieKonto om udbetaling af feriepenge mv. viaFerieKontos digitale adgang udelukker ikke, at kommunen kan anmode borgeren om at oplyse om optjenteferiedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Til nr. 3. (§ 11 a)Efter den gældende § 11 a, stk. 4, kan kommunerne få terminaladgang til de nødvendige oplysninger somnævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Idet omfang oplysningerne, som nævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 eller 2, findes iindkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne derfra.Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 11 a, stk. 4, som affattet ved dettelovforslags § 3, nr. 2, for at præcisere, at adgang til oplysninger om ferieforhold skal ske via den elektroniskeadgang, som FerieKonto stiller til rådighed.Til nr. 4 (§ 11 c)I lovforslagets § 2, nr. 2, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 11 a, stk. 3, og som følge herafbliver de gældende stk. 4 og 5, til stk. 5 og 6. Henvisningen i § 11 c, stk. 1, til § 11 a, stk. 5,konsekvensændres som følge heraf.Til § 4Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2011.Til stk. 2Det foreslås, at ændringen i § 16, stk. 2, først finder anvendelse på fritstillinger, som arbejdsgiveren hargivet efter 1. maj 2011. En arbejdsgiver, som før dette tidspunkt har fritstillet lønmodtageren, kan derfor anseferien for afholdt i samme omfang som efter gældende regler, da fritstillingen må anses for givet i tillid til deeksisterende regler. Til indholdet af bestemmelsen henvises til bemærkninger til § 1, nr. 2. Bestemmelsenkommer således til at gælde for feriepenge, der er optjent tidligst i 2010, og som skal anvendes i ferieåret,som begynder den 1. maj 2011 og slutter dem 30. april 2012.Til stk. 3Det foreslås, at ændringen i § 19, stk. 1, kommer til at finde anvendelse på feriepenge, der er optjent i2010, og som skal anvendes i 2011/2012. Aftaler om overførsel af ferie kan efter gældende regler indgåsindtil ferieårets afslutning den 30. april. Med lovforslaget rykkes fristen til at indgå aftaler om overførsel afferie til den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 1, nr. 5. Bestemmelsen finder således anvendelse foraftaler vedrørende optjeningsåret 2010, der indgås senest den 30. september 2012. Dette er begrundet i, atoverenskomstparterne skal have mulighed for at indrette overenskomsterne til den nye retstilstand.Til stk. 4Det foreslås, at ændringen i § 19, stk. 2 og 3, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem. Detpræciseres således, at arbejdsgiveren og lønmodtageren kan indgå aftale om overførsel, selvom ferieåret2010/2011 teknisk set er udløbet på ikrafttrædelsestidspunktet. Reglen er en udvidelse af perioden, hvor derkan aftales overførsel af ferie. Bestemmelsen betyder således alene, at udvidelsen finder anvendelse forferieåret, der udløber ved lovens ikrafttræden.Til stk. 5.Det foreslås, at ophævelsen af forældelsen i den gældende § 35 mellem lønmodtager og arbejdsgiver finderanvendelse på feriepenge optjent i 2009 eller senere. Lønmodtagerens krav på feriepenge forældes herefterførst efter udløbet af den 3 årige forældelse. Feriepenge til brug i ferieåret 2010/2012, som ikke er gjortgældende overfor arbejdsgiveren bliver således først forældede efter ferieårets udløb den 30. april 2015Feriepenge, som på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er forældet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren,forbliver derfor forældede.Til stk. 6.Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefonds mulighed for at kunne pålægge en virksomhed at indsenderevisorerklæring finder anvendelse for uhævede feriepenge, som er optjent i 2010 til brug i ferieåret2011/2012. Såfremt lønmodtageren ikke har holdt ferien og i øvrigt ikke kan få udbetalt feriepengene, skalferiepengene vedrørende optjeningsåret 2010 afregnes efter 30. september 2012. Først herefter vilArbejdsmarkedets Feriefond kunne udføre deres kontrol. Tilsvarende gælder for de private feriefonde, jf. §36, stk. 2. Arbejdsgiverne skal her indsende revisorerklæring efter 30. september 2012.

§ 43.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanindhente oplysninger til brug for administrationen afdenne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere ogdisses organisationer, andre offentlige myndigheder,arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond,Arbejdsmarkedets Tillægspension, den, deradministrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3, ogArbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektroniskform,1) om, hvilke personer der har været ansat hos enarbejdsgiver,2) om, hos hvilke arbejdsgivere en person har væretansat,3) om, i hvilke perioder en person har holdt ferie,4) om, hvornår en person er ophørt hos enarbejdsgiver,5) om, i hvilken periode og i hvilket omfang enperson har været beskæftiget,6) om, hvilken løn der er udbetalt til en person,7) om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til enperson,8) om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt,herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b,9) om meddelelser af betydning for opkrævning ogkontrol med indbetaling til FerieKonto,10) om meddelelser af betydning for kontrol medudbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie ogferietillæg, jf. §§ 34 a eller 34 b, herunderpersoners skriftlige erklæringer, og11) om regnskabsoplysninger m.v. af betydning forkontrol med den, der administrerer beløb omfattetaf § 36, stk. 3.Stk. 2…Stk. 3…Stk. 4…Stk. 5…§ 43 a.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om muligheden for digitalkommunikation mellem lønmodtagere,arbejdsgivere, dem, der i medfør af § 31administrerer feriegodtgørelse, FerieKonto,Arbejdsmarkedets Feriefond, dem, der administrererbeløb omfattet af § 36, stk. 3, Pensionsstyrelsen ogAnkestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

§ 33…Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om indbetaling af feriegodtgørelse, jf. § 28.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om udbetaling af feriegodtgørelse iforbindelse med, at ferien holdes, jf. § 29.Stk. 4…Stk. 5…Stk. 6…§ 34 b.Feriegodtgørelse for ferie, som er holdt,men hvor beløbet ikke er hævet af lønmodtagereninden udløbet af ferieåret, og hvor beløbet er mindreend 3.000 kr. efter fradrag af skat ogarbejdsmarkedsbidrag, udbetales efter anmodning tillønmodtageren af FerieKonto eller den, der i medføraf § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog § 34a. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligterklærer, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.Stk. 2.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som eroptjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senestved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodningtil lønmodtageren af FerieKonto eller den, der imedfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf.dog stk. 4. Det er en betingelse, at lønmodtagerenskriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt.Stk. 3.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somvedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½måneds samlet varighed i et optjeningsår, og somikke er aftalt overført efter §§ 19 eller 40, udbetalesefter anmodning til lønmodtageren afarbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog stk. 4.Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligterklærer, at beløbet vedrører optjent ferie forbeskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i

et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter§§ 19 eller 40.Stk. 4.Har lønmodtageren modtagetarbejdsløshedsdagpenge, efterløn, fleksydelse,ledighedsydelse, kontanthjælp, særlig ydelse ellerydelse efter lov om børnepasningsorlov i ferieåret,kan udbetaling af feriepenge efter stk. 2 og 3 kunske efter direktøren for Pensionsstyrelsensforudgående godkendelse. Antallet af dage med denævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, deuhævede feriepenge svarer til. Hvis der resterer etantal feriedage, meddeler direktøren forPensionsstyrelsen arbejdsgiveren, Feriekonto ellerden, der i medfør af § 31 administrererferiegodtgørelsen, for hvor mange dage der kanudbetales til lønmodtagerenStk. 5.Muligheden for udbetaling efter stk. 1-3fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30.september efter ferieårets udløb skriftligt anmoderarbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der i medfør af§ 31 administrerer feriegodtgørelsen, om udbetalingefter disse regler. Muligheden for udbetaling eftergodkendelse, jf. stk. 4, fortabes, hvis lønmodtagerenikke senest den 30. september efter ferieårets udløbskriftligt anmoder direktøren for Pensionsstyrelsenom udbetaling efter disse regler.§ 34 c…Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanregulere beløbet efter § 34 a og § 34 b, stk. 1.§ 35.Krav på feriegodtgørelse, løn under ferieeller ferietillæg forældes, hvis det ikke rejses overfor arbejdsgiveren senest den 30. september efterferieårets udløb.Stk. 2.Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommerkravet, forældes det, medmindre lønmodtagerensenest den 30. november efter ferieårets udløb søgerkravet gennemført ved retssag, ved fagretligbehandling, ved politianmeldelse eller ved at rettehenvendelse til direktøren for Pensionsstyrelsen.24.I§ 34 c, stk. 2,udgår ”og § 34 b, stk. 1”.

25.§ 35affattes således:”§35.Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg er indbetalt til enten ArbejdsmarkedetsFeriefond eller privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, ogferien er holdt i ferieåret, forældes kravet påferiegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg,hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieåretsudløb retter henvendelse til fonden. Hvislønmodtageren ikke har holdt ferien, skalhenvendelse ske til direktøren for Pensionsstyrelseninden 3 år efter ferieårets udløb.Stk. 2.Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg ikke er indbetalt til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2,forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferieeller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 årefter ferieårets udløb søger kravet gennemført vedretssag, fagretlig behandling, politianmeldelse,indgivelse af konkursbegæring eller ved at retteskriftlig henvendelse til direktøren forPensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skal

kravet søges gennemført ved en af de i 1. pkt. øvrigefremgangsmåder uden ugrundet ophold.”§ 36.Krav på feriegodtgørelse, løn under ferieeller ferietillæg, der er forældet efter § 35, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond.Stk. 2.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog§§ 19 og 40.Stk. 3.Inden for områder, hvor der er indgået enkollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævedeeller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 2 skaltilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedetanvendes til andet ferieformål. Direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føretilsyn med anvendelsen af sådanne midler.26.§ 36affattes således:”§36.Feriegodtgørelse, der ikke er hævet aflønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller lønunder ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt tillønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og somikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalderstatskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog§§ 19 og 40.Stk. 2.Inden for områder, hvor der er indgået enkollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren forPensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævedeeller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skaltilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedetanvendes til andet ferieformål. Direktøren forPensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føretilsyn med anvendelsen af sådanne midler.Stk. 3.Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af §31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den15. november efter ferieårets udløb afregne beløbomfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefondeller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.Stk. 4.Ved forsinket indbetaling af uhævedeferiepenge efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den,der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen,betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt månedregnet fra forfaldsdagen til ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. stk. 2.”27.I§ 40og§ 41, stk. 1,ændres ”§ 38, stk. 1” til: ”§38”.

”Stk.2.Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætterregler om indbetaling af statskassens andel af debeløb, der er nævnt i § 36, herunder om betaling afrenter ved forsinket indbetaling. Direktøren forPensionsstyrelsen fastsætter desuden regler omudbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter§ 41, stk. 2.”30.Overskriftentil kapitel 7 affattes således:”Kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge,indhentning og videregivelse af oplysninger,dokumentation og digital kommunikation”31.Efter § 43 a indsættes ikapitel 7:”§43 b.Arbejdsmarkedets Feriefond pålæggerårligt op til 150 tilfældigt udvalgte virkomheder,som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med lønog ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist atindsende revisorerklæring eller dokumentation forkorrekt afregning til fonden.Stk. 2.Sædvanlige udgifter til revisorerklæringefter stk. 1 afholdes af Arbejdsmarkedets Feriefond.Stk. 3.Virksomheder, som afregner uhævetferiegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til enprivat feriefond, jf. § 36, stk. 2, skal årligt indsenderevisorerklæring for korrekt afregning til fonden.Ved indsendelse af revisorerklæring anvendes enblanket, som direktøren for Pensionsstyrelsen harudfærdiget.§ 43 c.FerieKonto kan elektronisk videregiveoplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser ogkommunale og statslige myndigheder om optjenteferiedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet forafholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om videregivelse af oplysningerefter stk. 1, herunder om videregivelse afoplysninger i elektronisk form.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen kanfastsætte regler om arbejdsløshedskassernes ogkommunernes betaling for adgangen til oplysningerfra FerieKonto.”

om forhold, der er reguleret ved kollektivoverenskomst, jf. dog stk. 5.Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der erafskåret fra at holde ferie inden ferieårets udløb, jf.§ 38, kan få feriegodtgørelse, løn under ferie ellerferietillæg udbetalt, medmindre der er tale omforhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst.Stk. 3.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,stk. 2.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om forældelse og indbetaling afbeløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen ellerArbejdsmarkedets Feriefond eller et andetferieformål.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 4,eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldetstatskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg til ArbejdsmarkedetsFeriefond, jf. § 37.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffeafgørelse om administrationen af de beløb, deranvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 3.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen kandelegere afgørelseskompetence, som tilkommerdirektøren efter stk. 1-7, til Feriekonto.

Stk. 2.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afviseat træffe afgørelse i tvister1) som er ressourcekrævende eller kræveregentlig bevisførelse,2) hvor feriepengekravet kun er en del af enstørre helhed, eller3) som er genstand for forligsforhandlingmellem parterne.Stk. 3.Afgørelser efter stk. 4-10 skal, uanset omforholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf.stk. 1, og § 4, stk. 3, træffes af direktøren forPensionsstyrelsen.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer påforanledning af en anden offentlig myndighed elleranerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særligehensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers rettil ferie efter § 7.Stk. 5.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der erforhindret i at holde ferien, jf. § 38, kan få udbetaltferiegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, nårbeløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond ellertil et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.Stk. 6.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28,stk. 2, § 36, stk. 4, og § 42, stk. 2.Stk. 7.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse i tvister om forældelse efter § 35 ogindbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalderstatskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål, jf. 36, stk. 2.Stk. 8.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3,eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldetstatskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller etandet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. ArbejdsmarkedetsFeriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2,kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien erholdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden skaltilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvisarbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalttil fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden oglønmodtageren eller fonden og arbejdsgiverentræffer direktøren for Pensionsstyrelsen afgørelseom udbetalingen.Stk. 9.Direktøren for Pensionsstyrelsen træfferafgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, lønunder ferie eller ferietillæg til ArbejdsmarkedetsFeriefond, jf. § 37.Stk. 10.Direktøren for Pensionsstyrelsen kantræffe afgørelse om administrationen af de beløb,der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2,

§2I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj 2010, somsenest ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010,foretages følgende ændring:Efter§ 90 bindsættes:”§90 c.Arbejdsløshedskasserne kan til brug foradministrationen af forsikringssystemet udensamtykke få adgang til oplysninger fra FerieKontoom optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse,tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalingeraf feriepenge vedrørende egne medlemmer.Adgangen til oplysningerne skal ske via denelektroniske adgang, som FerieKonto stiller tilrådighed.Stk. 2.Arbejdsløshedskasserne kan benytteoplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.Stk. 3.Oplysningerne er undergivet tavshedspligt iarbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152c- 152 f finder anvendelse.Stk. 4.Direktøren for Pensionsstyrelsen kan tilbrug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne udenindhentelse af samtykke få elektronisk adgang tiloplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage,optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsenaf ferie samt udbetalinger af feriepenge.Pensionsstyrelsen kan benytte oplysningerne tilregistersamkøring i kontroløjemed.”

oplysninger om en persons rent private forhold ogandre fortrolige oplysninger, ligesom myndighedenkan indhente lægejournaler, sygehusjournaler ellerudskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at deroptages retsligt forhør i overensstemmelse medretsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikkevideregives.Stk. 2.Myndigheden kan uden samtykke til brugfor behandlingen af en enkelt sag eller til brug forgenerel kontrol kræve oplysninger om økonomiskeforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, ogdennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentligemyndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andrehusstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres ogsammenstilles med data fra myndighedens egne,andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere,om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt,herunder med henblik på efterfølgende kontrol af,om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse medydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selvom den person, som oplysningerne vedrører, ikkebor i den kommune, som indhenter oplysningerne.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan uden samtykkefra borgeren forlange at få nødvendige oplysningerom økonomiske forhold fra pengeinstitutter ogarbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sagerefter lov om social pension og lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindeligførtidspension m.v. med henblik på at kontrollerepensionistens indkomst- og formueforhold.Oplysningerne kan sammenstilles med øvrigeoplysninger om økonomiske forhold, somkommunen er i besiddelse af med henblik på kontrolaf, om der er sket misbrug i forbindelse medudbetaling af social pension.Stk. 4.Myndigheden kan få terminaladgang til denødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 iindkomstregisteret, jf. § 7 i lov om etindkomstregister. I det omfang oplysningerne somnævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skalmyndigheden indhente oplysningerne herfra.Stk. 5.Ved klage til det sociale nævn,beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen ogved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen kansamtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a,stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftligebekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjortopmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kanblive nødvendigt at indhente, og får en frist tileventuelt at gøre indsigelse imod dette.

§ 11 c.Hvis det er nødvendigt for sagensbehandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a,stk. 1 og 5, fraviges i sager om1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 ilov om social service, hvor myndighederne kanpåbegynde en sag eller træffe afgørelse udenforældrenes samtykke, samt i forbindelse medundersøgelser efter § 50 i lov om social service,2) førtidspension, hvor myndigheden kanpåbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag,uden af den pågældende person selv har rettethenvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov omsocial pension,3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, ilov om social pension, og frakendelse elleroverflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, ilov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig ogalmindelig førtidspension m.v.,4) tilbagebetaling af sociale ydelser og5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for såvidt angår følgende oplysninger om den borger,der ydes refusion for:a) Cpr-nummer.b) Hjemmel til udgiften.c) Udgiftens elementer.d) Antal af enheder.