F 26 Om EU's fælles fiskeripolitik.
Til: Fødevareminister Henrik Høegh (V)
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Foretaget

Forhandling

Fra referatet af Folketingets forhandlinger 05-04-2011
Referatstatus: Sat (Endelig)

Det sidste punkt på dagsordenen er:

18) Forespørgsel nr. F 26:

Forespørgsel til fødevareministeren:

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens prioriteter for den forestående reform af EU’s fælles fiskeripolitik med henblik på genopbygning af overfiskede bestande, at skabe et langsigtet bæredygtigt fiskeri og at sikre en god miljøtilstand i havet, både i Danmark, i EU og internationalt?

Af Pia Olsen Dyhr (SF), Steen Gade (SF) og Kristen Touborg (SF).

(Anmeldelse 22.02.2011. Fremme 24.02.2011. Eventuel afstemning udsættes til torsdag den 7. april 2011).


20:25
Første næstformand
Mogens Lykketoft (S)

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 7. april 2011.

Så er det ordføreren for forespørgerne, fru Pia Olsen Dyhr, til begrundelse af forespørgslen.

20:25
Ordfører
Pia Olsen Dyhr (SF)

Tak. Europa-Kommissionen udgav den 22. april 2009 en grønbog til en reform af den fælles fiskeripolitik, som skal erstatte reformen fra 2002.

I grønbogen nævner Kommissionen fem årsager til, at reformen ikke har nået målet om at skabe et bæredygtigt fiskeri i EU: Vi har en flådeoverkapacitet, vi har upræcise politiske mål, vi har et beslutningssystem, der tilgodeser kortsigtede løsninger, vi har et regelsæt, der ikke lægger nok ansvar over på fiskerne, og sidst, men ikke mindst, er der en manglende politisk vilje til at sørge for, at regelsættet bliver overholdt.

De mangler skal vi have rettet op på i den næste fiskerireform, som efter tidsplanen skal behandles under det danske formandskab i foråret 2012. Vi har derfor stillet forespørgslen for at få diskuteret og fastlagt ambitionerne for det danske formandskab, for man skal være ude i god tid, hvis man skal have indflydelse på EU-samarbejdet.

Som fiskerination har vi mulighed for at bidrage til en konstruktiv og fremadrettet reform, som skaber et langsigtet, bæredygtigt fiskeri og en god miljøtilstand i havet, både i Danmark, EU og internationalt. Det skal være ambitionsniveauet for det danske formandskab og for en kommende reform af fiskeripolitikken.

Det er baggrunden for forespørgslen.

20:26
Første næstformand
Mogens Lykketoft (S)

Tak til ordføreren for forespørgerne. Så er det fødevareministeren til besvarelse af forespørgslen.

20:26
Fødevareministeren
Henrik Høegh

Tak for det. Med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2002 fik bæredygtig forvaltning af fiskeriet en mere fremtrædende plads. Der er også sket fremskridt siden da. Således er fiskeritrykket på visse vigtige, kommercielle arter faldet. Når det så er sagt, er der stadig væsentlige uløste problemer i det europæiske fiskeri anno 2011, som den fælles fiskeripolitik ikke har formået at løse. Det skal vi sikre sker i forbindelse med den forestående fiskerireform i EU.

Bæredygtighed skal være helt centralt i reformen, men der vil også være andre udfordringer, f.eks. at få gjort den fælles fiskeripolitik mere enkel og effektiv. Reglerne er blevet gradvis mere og mere komplicerede og sværere at gennemskue, ikke mindst for fiskerne.

I relation til bæredygtighedsaspektet kan vi trods fremskridt desværre konstatere, at en række fiskebestande stadig befiskes på et for højt niveau, og at der stadig finder et omfattende udsmid sted i fiskeriet. At gode spisefisk kastes tilbage i havet, er helt uacceptabelt og en helt central ting at adressere med den forestående reform af den fælles fiskeripolitik.

Det bærende element i en kommende reformeret fiskeripolitik skal være bæredygtighed, og det er der også bred enighed om blandt EU-landene. Forudsætningen for, at vi på den lange bane kan have et økonomisk sundt fiskerierhverv, er, at vi både på kort og på lang sigt udnytter ressourcerne i havet ud fra en bæredygtighedstankegang. Erfaringerne bør have lært os, at overfiskeri motiveret af økonomiske hensyn er en kort fornøjelse, og på den lange bane er det en særdeles dårlig strategi.

Lad mig gennemgå regeringens hovedprioriteter i reformen i relation til at sikre en bæredygtig fremtidig fælles fiskeripolitik.

Regeringens udgangspunkt for reformen er, at den fælles fiskeripolitik skal baseres på en økosystemtilgang. Det er centralt, at fiskeriforvaltningen har som sit omdrejningspunkt at sikre sunde økosystemer og levedygtige fiskebestande. Dette er en forudsætning for fiskeriets fremtid.

En økosystemtilgang indebærer, at der tages højde for alle dele af økosystemet. Det gælder for såvel kommercielle fiskeribestande og andre fiskeribestande som for f.eks. fugle, marsvin og følsomme habitater. Disse elementer spiller alle en rolle og skal tages i betragtning, når den nærmere forvaltning fastlægges.

Som forvaltningsredskab støtter vi den fortsatte udvikling af flerårige forvaltningsplaner, hvor hovedprincippet er gradvis at nå det maksimale bæredygtige udbytte, det såkaldte MSY, i 2015. Dette er naturligvis særlig relevant for overfiskede bestande.

Det er vigtigt, at den fælles fiskeripolitik giver mulighed for, at medlemsstaterne på nationalt plan kan tage særlige hensyn til deres kystfiskeri, f.eks. gennem kvotetildeling eller anvendelse af støttemidler fra Fiskerifonden.

Endvidere skal det sikres, at forvaltningen på fiskeriområdet sker i sammenhæng med den horisontale regulering på tværs af sektorer, f.eks. havstrategien, biodiversitetskonventionen og habitatdirektivet. I den sammenhæng skal der ske en afstemning af alle aktørers interesser i forhold til en udnyttelse af havet med henblik på at sikre, at den samlede udnyttelse af havet er bæredygtig.

I relation til at sikre en bæredygtig udvikling af fiskeriet er udsmid en af de mest centrale udfordringer at fokusere på. Den fremtidige fiskeripolitik skal løse problemerne med udsmid, så vi får fjernet dette efter 2012. Målet skal være et egentligt forbud mod udsmid. Vi har i EU allerede taget de første skridt, og Danmark har været foregangsland. Det gælder i relation til gennemførelse af fangstkvoteprojekter med fuld dokumentation af fiskeriet gennem brug af kameraer. Endvidere har Danmark været initiativtager til at arbejde med at fjerne udsmid i Østersøen. Fra dansk side har vi med glæde noteret os, at der er bred opbakning til indsatsen mod udsmid. Det optimale ville naturligvis være helt at undgå fangster af uønskede fisk som f.eks. små fisk eller beskyttede arter. Derfor skal der i reformen være fokus på udvikling og forskning i selektive redskaber og fangstmetoder.

Vi mener også, at TAC-kvotesystemet grundlæggende skal ændres gradvis, så kvoterne fastlægges som fangstkvoter i stedet for landingskvoter. Dermed registreres hele fangsten og kommer med i land.

Fangstkvoteprojekterne har vist, at fiskerne ændrer deres adfærd inden for dette system. De fanger større fisk og fisker mere selektivt med henblik på at optimere deres fiskeri. Det vil bringe ansvaret for en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne tilbage til fiskerne og sikre en bedre anvendelse af fiskernes kendskab til praktisk fiskeri. Endvidere vil det skabe grundlaget for bedre videnskabelig rådgivning. Endelig kan det skabe grundlag for nogle mere enkle, tekniske regler og regler om kontrol. Måske er noget af det, som man kan se allermest optimistisk på, at kilowattdage og havdage vil blive overflødige i et sådant system.

Vi må også erkende, at vi ikke kan revolutionere forvaltningssystemet fra den ene dag til den anden. Det vil skulle foregå gradvis, således at udfordringerne kan løses i takt med ændringerne i forvaltningssystemet.

Ønsket om at styrke bæredygtighed i den europæiske fiskeriforvaltning gør også, at det er nødvendigt at se på den nuværende markedsordning på området. Det forekommer grundlæggende forkert, at vi udtager fisk fra markedet med økonomisk støtte, samtidig med at mange bestande er overfisket, og der er en massiv import til EU af fisk og fiskevarer fra tredjelande.

Regeringen mener derfor, at der er behov for en gennemgribende reform af den nuværende EU-markedsordning på fiskeriområdet. Frem for direkte prisintervention som hovedelement bør vægten fremadrettet være på at støtte tiltag, der fremmer konkurrenceevne i fiskeriet, i kombination med et fokus på bæredygtighed. Her kan man f.eks. pege på muligheden for at støtte sporbarhedssystemer og tilknyttet certificering og mærkning af fisk fanget på bæredygtig vis.

EU’s fælles fiskeripolitik skal også sikre, at EU-fiskeri uden for EU-farvande er bæredygtigt. Udgangspunktet for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande er Rådets konklusioner fra 2004. Man vedtog dengang et grundlag, som jeg finder stadig bør være den styrende ramme for EU’s fiskeripartnerskabsaftaler. Det fremgår af konklusionerne, at de samme principper skal finde anvendelse ved EU-fartøjers fiskeri såvel uden for EU- som i EU-farvande, herunder overholdelse af forsigtighedsprincippet.

Trods retningslinjerne fra Rådet finder jeg, at der på en række områder er grundlag for forbedringer af fiskeripartnerskabsaftalerne med sydlige lande. Der er behov for at arbejde for forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger i forbindelse med disse aftaler. Endvidere er det vigtigt, at der er et tilstrækkeligt kontrolregime til stede i de omfattede landes farvande. Der må fortsat gøres en stor indsats på dette område for at undgå overfiskeri. Hjælp fra EU til institutionel opbygning og knowhow skal derfor prioriteres i partnerskabsaftalerne.

Sluttelig vil jeg kort nævne en anden vigtig prioritet for regeringen i relation til tredjelandsaftalerne, nemlig at fiskeripartnerskabsaftalerne fremadrettet som standard skal indeholde krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling. Vi lægger desuden vægt på størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering. Derfor har vi også fra dansk side opfordret Kommissionen til generelt at offentliggøre gennemførte evalueringer.

For at opsummere vil jeg sige, at i relation til at sikre, at den fremtidige fælles fiskeripolitik sætter rammerne for en bæredygtig udvikling af fiskeriet, vil regeringen i reformprocessen arbejde for, at den fælles fiskeripolitik baseres på en økosystemtilgang; at fiskeriet bliver mere selektivt; at der arbejdes for indførelse af et egentligt forbud mod udsmid af fisk i EU; at TAC-kvotesystemet gradvis ændres til et fangstkvotesystem med fortsat fokus på langsigtede forvaltningsplaner; en reform af den fælles markedsordning med fokus på fremme af bæredygtighed og konkurrenceevne; og endelig med styrkelse af bestandsvurderinger og kontrol i relation til fiskeripartnerskabsaftaler. Tak.

20:36
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Tak til ministeren. Så er ordføreren for forslagsstillerne, fru Pia Olsen Dyhr.

20:36
Ordfører
Pia Olsen Dyhr (SF)

Vi står med en unik mulighed for at ændre EU's fiskeripolitik til at være bæredygtig, og denne gang skal chancen udnyttes. Sidste reform var som sagt i 2002, og her blev det understreget, at den største udfordring var overkapaciteten. Og der er desværre fortsat en kæmpe udfordring her 10 år efter. Derfor skal den nuværende reform gribes som en kærkommen lejlighed til seriøst at løse de udfordringer, vi står over for. Og hvad er de udfordringer så?

Overordnet set handler det grundlæggende om en mangelfuld forvaltning med kortsigtede og upræcise målsætninger, manglende overholdelse og ansvar, som beskrevet i Kommissionens grønbog fra april 2009.

Helt konkret handler det for det første om alt for meget udsmid af fisk. I EU smides der mellem 10-60 pct. af landingsmængderne ud igen, alt efter fiskeriet. Det er især trawlerne, der er de store syndere. Selv i vores nærområder er der problemer. I Nordsøen smides der gennemsnitligt 50 pct. ud af torsken ifølge ICES. I Skagerrak taler vi om 40 pct. udsmid af torsken, jævnfør en ny rapport fra DTU Aqua. Løsningen er, at man i stedet for udsmid skal tage det hele med i land, hvilket ministeren også var inde på. Det vil betyde, at færre fisk fanges, og at vi har kontrol over, hvad der fiskes.

For det andet er der problemet med, at der fortsat er for meget ulovligt fiskeri. I Danmark i 2009 blev der registreret 358 overtrædelser. Problemet er også nævnt som centralt i EU's grønbog, hvor det bl.a. kritiseres, at der ikke er indbygget et element i aftalerne, som gør, at medlemsstaten kun modtager EF-finansiering, hvis man har et kontrol- og overvågningssystem, for det varierer jo fra land til land. De skriver helt konkret, at fiskerikontrollen har været for svag, sanktionerne ikke afskrækkende og inspektionerne ikke så hyppige. Det er helt uacceptabelt. For det betyder jo, at fiskere, der overholder reglerne, bliver dårligere stillet.

For det tredje er der et problem med for høje kvoter. Fra 2006 til 2010 har kvoterne ligget 34-51 pct. over, hvad den videnskabelige rådgivning mente var bæredygtigt.

For det fjerde er der et problem med EU's fiskeripartnerskabsaftaler. 30 pct. af de fisk, der landes af EU's fartøjer, kommer jo fra farvandene uden for EU. Der er 16 fiskeripartnerskabsaftaler lige nu, og meget tyder på, at der er tale om overfiskeri. Kontrollen er så godt som ikkeeksisterende, og reglerne for EU’s fartøjer i området er ikke de samme som inden for EU. Vi mangler meget viden, men EU's evalueringsrapporter giver et indblik, og som ministeren nævner, er det helt centralt, at det indblik bliver offentligt tilgængeligt. Så jeg vil gerne takke ministeren for at arbejde for, at de oplysninger, der findes heri, bliver offentligt tilgængelige. Meget tyder på – jeg har nu fået adgang til at læse evalueringsrapporterne – at både blæksprutten, kulmulen og visse tropiske rejer er overfisket, ligesom tunen er alvorligt truet. En art er endda helt udtømt, nemlig thiof.

Alt i alt er situationen alvorlig. I sidste uge deltog jeg i et møde sammen med hr. René Christensen, og generaldirektøren for GD MARE gjorde os opmærksom på, at problemet ikke kun handler om natur og miljø. Det handler helt konkret om, at erhvervet er alvorligt truet, hvis situationen ikke ændrer sig. For der bliver færre fisk.

Derfor skal vi for det første have en bæredygtig fiskeripolitik, hvor der tages hensyn til fisk, fugle, marsvin og en naturlig balance. For det andet skal vi have et havmiljø, hvor biodiversiteten vokser og ikke falder, som den gør i øjeblikket. For det tredje skal vi socialt og økonomisk sikre fiskeriindustrien og fiskerne, og det gør vi kun ved at sikre det her. Og for det fjerde skal vi sikre, at vi forbrugere får muligheden for en god og sund fødevareforsyning, dvs. en diversitet i fiskene.

Jeg skal derfor på vegne af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, FOKUS og fru Pia Christmas-Møller fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Idet Folketinget vil sikre en bæredygtig udvikling på fiskeriområdet, pålægges regeringen ved reformen af EU's fælles fiskeripolitik at arbejde for

- Integrering i en bred havpolitisk sammenhæng baseret på økosystemtilgang, herunder implementering af havstrategidirektivets og biodiversitetskonventionens mål

- at etablere en forvaltning, der giver mulighed for at styre på et flerårigt grundlag ud fra langsigtede forvaltningsplaner i alle fiskerier

- at stoppe udsmid

- forbedret selektivitet

- at EU-fartøjers eksterne fiskeriaktiviteter forvaltes og kontrolleres efter samme standard som inden for EU-farvande, herunder at EU's fiskeriaftaler påviseligt skal understøtte en social og miljømæssig bæredygtig udvikling

- hensyntagen til regionale forhold med inddragelse af en bred kreds af interessenter

- gradvis overgang til et fangstkvotesystem med fuldt dokumenteret fiskeri

- at forebygge ulovlige fiskeriaktiviteter gennem øget dokumentation sammen med effektiv kontrol og restriktioner over for fiskere eller lande, der overtræder regler

- fortsat mulighed for, at medlemsstaterne nationalt kan tage hensyn til at bevare og udvikle deres kystfiskeri.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 42).

20:42
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Tak til ordføreren for forespørgerne. Normalt ville jeg læse forslaget til vedtagelse op en gang til, men jeg vil undlade at gøre det, for jeg kunne forstå, at alle partier er med i det, og dem, der stadig væk deltager i debatten, ser friske ud på trods af det sene tidspunkt.

Vi går så videre i ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, og det er hr. Jens Kirk.

20:43
Ordfører
Jens Kirk (V)

Ifølge min hukommelse fik vi de første stop for sildefiskeri i Nordsøen i 1976. I 1978 fik vi kvoter for nogle fiskearter. Det vil sige, at man allerede på det tidspunkt var klar over, at havet godt kunne blive tømt, og at der somme tider også skulle sås. I 1982 fik vi den første fælles fiskeriaftale i EU – dengang EF – før da var fiskeriet stort set ureguleret med de undtagelser, jeg før nævnte. Siden da er fiskeriaftaler med 10 års mellemrum blevet evalueret og fornyet. I 2012 skal vi igen have dem fornyet, og vi regner med, at det bliver under det danske formandskab.

Allerede nu her i 2011 forventes det, at EU fremsætter et reformforslag. I grønbogen slår Kommissionen fast om reformen, at en fremtidig fælles fiskeripolitik bør tilskynde til ansvarligt fiskeri i internationale og regionale organisationer i områder reguleret af FN-beslutninger. Venstre er fuldt enig i dette.

Vi bør på det internationale plan arbejde for forvaltningsredskaber, der kan sikre og fremme bæredygtig udnyttelse af havressourcerne på globalt plan, herunder beskyttelse af sårbare marine økosystemer. De regionale RAG’er er som en slags konsulenter et vigtigt instrument i dette arbejde. Kommissionen melder også ud i grønbogen, at det generelt er påkrævet at styrke kvaliteten i det arbejde, som de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer udfører.

I relation til ovennævnte besluttede EU's Ministerråd allerede i 2005 at oprette EU's Fiskerikontrolagentur, som ligger i Vigo i Spanien. Agenturet er således et nyere EU-organ, og dets hovedopgave er at skabe større ensartethed og effektivitet i medlemsstaternes håndhævelse af fælles fiskeripolitiske regler.

Vi søger også på andre områder at finde løsninger. Danmarks Fiskeriforening og Fødevareministeriet blev i november 2010 enige om en aftale, der indebærer, at alle jomfruhummerfiskere f.eks. i Kattegat skal benytte skånsomme fiskeredskaber for til gengæld at kunne opretholde det samme antal dage til at fiske deres kvoter i som i 2009.

Kommissionens forslag til en kommende fiskerireform vil efter alt at dømme indeholde et forbud mod discard, udsmid af fisk. Kommissionen lægger op til, at forbud mod udsmid skal følges af en ændret regulering af fiskeriet i form af den såkaldte danske model med skifte fra landingskvote til fangskvote. Også med hensyn til genopretningsplaner kommer der af og til lyspunkter, f.eks. med hensyn til torsk i Nordsøen.

Med hensyn til havdage vil Europa-Kommissionen undersøge problemerne og overveje forslag, der giver mulighed for fleksibilitet i tildeling af fiskedage. Fleksibiliteten skal give mulighed for at tildele ekstra havdage til fartøjer, der har problemer med at fiske deres kvoter. Og man kan vel sige, at vi har gode erfaringer, og at fiskerne er blevet bedre til at undgå at fange de unge og de små fisk. Med hensyn til tobis er vi glade for, at vi allerede nu har fået en kvote at fiske efter.

Men vi skal videre, og derfor er det vigtigt med fiskeriudviklingsprogrammet, Den Europæiske Fiskerifond. I 2011 er der 270 mio. kr. til rådighed til offentlig medfinansiering. Tilskudsområderne er mangeartede, f.eks. modernisering af fiskerfartøjer og selektivitet, energieffektivitet i erhvervsfiskeri og aquakultur, yngre fiskeres førstegangsetablering, forarbejdning, fiskerihavne og landingssteder, etablering og modernisering af aquakulturanlæg, omlægningen til økologisk aquakultur, kompetenceudvikling inden for fiskeri og aquakultur, fælles initiativer inden for fiskeri og aquakultur osv.

Med hensyn til det kystnære fiskeri så mener jeg ikke, at der skal opbygges en separat EU-regulering, men den fælles fiskeripolitik skal som hidtil give mulighed for, at medlemsstaterne på nationalt plan kan tage eventuelle hensyn til deres kystfiskeri, f.eks. gennem kvotetildeling eller ved anvendelse af støttemidler fra Fiskerifonden. På den måde kan det enkelte land vurdere, om der er behov for at begunstige kystfiskeriet i forhold til det øvrige fiskeri.

Der er mange ting, der er værdige til at blive nævnt, men så vidt jeg kan se på formanden, tillader tiden det ikke. Tak.

20:47
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Det er helt korrekt. Der er et par korte bemærkninger. Det er først fra hr. Bjarne Laustsen.

20:47
Bjarne Laustsen (S)

Tak. Jeg tillader mig alligevel på det her fremskredne tidspunkt at stille ordføreren fra Venstre et spørgsmål, der går på, at jeg kan forstå, at hr. Jens Kirk lægger meget vægt på, at der skal indføres en ny regulering, en ny kontrolforanstaltning i dansk fiskeri, f.eks. for at kunne dokumentere, så er det nødvendigt at etablere kameraovervågning på samtlige fartøjer i Danmark, er det korrekt forstået?

I tilfælde af, at jeg har forstået det korrekt, er det så sådan, at kameraovervågningen skal bygges oven på fangstkvoter, kW-dage og havdage og alt det andet regulering, er det sådan, det skal forstås?

20:48
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Så er det ordføreren.

20:48
Jens Kirk (V)

Jeg tror hverken i skrift eller tale, at jeg har udtalt mig på den måde, som hr. Bjarne Laustsen udlægger det. Jeg tror, det vil være vanskeligt på en fem fods jolle eller en fem meters jolle at have et kamera osv. Det har jeg aldrig udtalt mig om.

20:48
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

20:48
Bjarne Laustsen (S)

Men det er et emne i dansk fiskeripolitik. Det er spørgsmålet om, hvorvidt der skal indføres fuld dokumentation – vi skriver det også i vores dagsorden. Hvad kunne det så være, hvis ikke det var kameraovervågning? Hvilke andre ting har hr. Jens Kirk i posen, som han kunne hive frem af redskaber? En af tingene, kan vi vel være enige om, er kameradokumentation i forhold til det, men så spørger jeg bare efter, om det er sådan, at det skal bygges ovenpå, eller om der så er nogle andre ting, der skal falde bort, hvis man gennemfører det projekt.

20:49
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Så er det ordføreren.

20:49
Jens Kirk (V)

Jeg mener og tror ligesom hr. Bjarne Laustsen, at hver gang vi finder på en ny smart eller god ting, så burde vi kunne tage en eller to andre ting væk.

20:49
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

20:49
Pia Olsen Dyhr (SF)

Er ordføreren ikke enig med mig i, at en af de måder, hvormed vi måske kan undgå alt det her med, om man må fiske med den slags net eller den slags net osv., er, ved at vi siger, at man skal lande det hele? Når man lander det hele, kan det jo også vurderes, hvordan man har fanget det, og det vil jo i sig selv afbureaukratisere den her udfordring og vise, hvad der i virkeligheden er tale om af udsmid, som vi ser i dag.

20:50
Fjerde næstformand
Helge Adam Møller (KF)

Så er det ordføreren.

20:50
Jens Kirk (V)