Fremsat den 15. marts 2011 af Yildiz
Akdogan (S) og Hanne Agersnap (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en national plan for cloud computing i den
offentlige sektor
Folketinget pålægger regeringen at igangsætte
en plan for udvidet brug af cloud computing i driften af den
offentlige sektors it for at hente de økonomiske og
klimamæssige gevinster herved.
Planen skal indeholde følgende punkter:
1) Opdatering af
det lov- og regelgrundlag, der regulerer brugen af cloud computing,
for at gøre love og regler tidssvarende og rydde op i
unødige barrierer for brugen af cloud computing i det
offentlige.
2) Fælles
offentligt samarbejde om sikkerhed omkring data, herunder sikring
af personfølsomme oplysninger ved brug af cloud computing.
Der skal etableres et samarbejde på tværs af stat,
kommuner og regioner. Samarbejdet skal først og fremmest
fokusere på at finde en model til sikring af data ved brug af
cloud computing, så de er lige så sikre, som de vil
være med traditionelle løsninger. Herudover skal
samarbejdet fremme videndeling, udvikling af forretningsmodeller og
valg af spydspidsprojekter.
3) Der skal
sættes et klart mål for udbredelsen og
effektiviseringsgevinsterne ved hjælp af cloud computing i
den offentlige sektor om fem år med et delmål om tre
år.
4) Der skal
udarbejdes klare retningslinjer for brugen af cloud computing i det
offentlige, herunder hvordan et cloud-projekt lever op til
forvaltningslov og -praksis og anden dansk og international
lovgivning, herunder krav til sikkerhed omkring data.
5) Det skal
gøres muligt at få forhåndsgodkendt sit cloud
computing-projekt i Datatilsynet, så der ikke spildes
ressourcer på projekter, der alligevel afvises til sidst.
Bemærkninger til forslaget
Den offentlige sektor, såvel stat, regioner som kommuner
står de kommende år over for et ufravigeligt krav om at
effektivisere og øge produktiviteten, så der kan
skabes mere velfærd og service for pengene. Her er it en del
af løsningen. Der findes i dag et uopdyrket potentiale for
effektiviseringer og produktivitetsforøgelser ved
hjælp af bedre brug af it. En af de helt store teknologiske
landvindinger indenfor it-effektiviseringer er cloud computing, der
indeholder potentialet til store besparelser på driften af it
og en kraftig reduktion af energiforbrug til it for den offentlige
sektor.
Desværre udnytter Danmark ikke potentialet ved cloud
computing i den offentlige sektor. Det skyldes primært, at
der ikke er taget et politisk lederskab og et ansvar for at
løse de udfordringer, der er for brugen af cloud computing i
den offentlige sektor i Danmark. Det er derfor nødvendigt
med en samlet national plan for hente de økonomiske og
energimæssige gevinster ved cloud computing hjem til den
offentlige sektor. Samtidig er det vigtigt, at Danmark har
førertrøjen på, når det gælder it.
Derfor skal vi hele tiden være villige til at se på de
nye muligheder, som it giver os for at gøre tingene bedre og
smartere. Det er både vejen til en bedre
velfærdsservice i den offentlige sektor og til vækst i
det private erhvervsliv.
Hvad er cloud computing
Cloud computing er it, der i stedet for at blive solgt som et
produkt, som køberen derefter ejer (servere, software),
bliver udbudt som en service via en abonnementsordning, som leveres
via internettet. Det kan være software i form af abonnement
på mail eller i form af serverkapacitet, der leverer
regnekraft og lagerplads. Det betyder, at man nu kan købe
»elastisk« computerkraft og kun betale for forbruget,
hvor man før var nødt til altid at betale for en
overkapacitet, som man kun skulle bruge i spidsbelastningsperioder.
Cloud computing-services udbydes af firmaer, der har samlet en
enorm serverkapacitet, der giver grundlag for en ny og mere
effektiv serverudnyttelse, der giver et omfattende potentiale for
stordriftsfordele. Dette fører til, at computerkraft kan
udbydes til priser, der er væsentligt lavere end det
tidligere har været muligt.
Økonomiske og
klimamæssige gevinster
Cloud computing rummer store økonomiske og
klimamæssige gevinster. Ifølge beregninger fra IT- og
Telestyrelsen kan en kommune som Lyngby-Taarbæk spare 7 mio.
kr. alene på driften af deres e-mail (Cloud kalkulator vers.
2.0. Hvad koster din email eller desktop. IT- og Telestyrelsen,
2010). Samtidig anslår Højhastighedskomiteen, der er
nedsat af Videnskabsministeriet, at strømforbruget til it
kan reduceres med helt op til 55 procent til gavn for både
klima og økonomi (Danmark som højhastighedssamfund.
Højhastighedskomiteen, 2010).
Cloud computing i det
offentlige
Der er således et stort potentiale i cloud computing for
den offentlige sektor, når det gælder om at
effektivisere driften af it, så ressourcer i højere
grad kan rettes mod kerneydelserne og sikre en mere klimavenlig
drift af it. Der er dog en række udfordringer, der skal
håndteres for at hente gevinsterne ved cloud computing hjem.
Udfordringer der kræver, at der bliver taget et politisk
ansvar. Der skal udformes en klar plan for at tackle de
spørgsmål, der kan rejses i forhold til brugen af
cloud computing i det offentlige. Det drejer sig først og
fremmest om at sikre data, herunder personfølsomme
oplysninger, når man anvender cloud
computing-løsninger (Sikkerhed i cloud computing.
Sikkerhedskomiteen, IT- og Telestyrelsen, 2010). Herudover drejer
det sig om at tilpasse lovgivning og regler til de nye muligheder -
uden at gå på kompromis med datahåndterings- og
forvaltningsprincipper.
Plan
For at hente gevinsterne ved cloud computing hjem til den
offentlige sektor er det nødvendigt, at cloud computing
bliver prioriteret politisk, og at der bliver lavet en samlet plan
for, hvordan vi bedst muligt udnytter cloud computing. Derfor
foreslår forslagsstillerne en plan, der indeholder
følgende initiativer
1) Opdatering af
love og regler:
Mange af de love og regler, der har
betydning for, hvordan følsomme data behandles i den
offentlige sektor, er lavet før internettets og cloud
computings tid. På en række områder er Danmarks
persondatalovgiving også mere vidtgående, end EU
lægger op til. Derfor er det nødvendigt at
gennemgå så vel den nuværende
forvaltningsmæssige praksis som love og regler, der har
indvirkning på det offentliges brug af cloud computing, for
at se om de indeholder unødvendige barrierer eller ikke
tidssvarende elementer, der bør ændres. Der skal
samtidig fokuseres på at påvirke internationale
rammebetingelser i EU og i andre internationale fora, der har
betydning for brugen af cloud computing i den offentlige
sektor.
2) Fælles
offentligt samarbejde:
Staten, kommuner og regioner skal gå
sammen for at udvikle en sikker måde at håndtere data
og personfølsomme oplysninger på ved anvendelse af
cloud computing. Eksempelvis ved at udnytte de teknologiske
muligheder som kryptering, anonymisering og strategisk spredning af
data giver. Samtidig er det afgørende, at det sikres, at
leverandørerne af cloud computing-løsninger ikke kan
udnytte de oplysninger, de opbevarer kommercielt. Herudover skal
man ved fælles hjælp udvikle brugen af cloud computing,
bl.a. ved videndeling, udvikling af forretningsmodeller og
udpegning af egnede områder, der kan være
spydspidsprojekter for brugen af cloud computing i det
offentlige.
3)
Målsætning:
Der skal sættes et klart mål
for udbredelsen og effektiviseringsgevinsterne ved cloud computing
i den offentlige sektor om fem år med et delmål om tre
år.
4) Klare
retningslinjer for sikkerheden i offentlige cloud
computing-projekter:
Der skal udarbejdes et sæt klare
retningslinjer for, hvordan et cloud computing-projekt i den
offentlige sektor lever op til krav om sikkerhed for data, bl.a. i
forhold til dansk og international lovgivning. Retningslinjerne
skal fungere som en rettesnor i forhold til, hvad man skal
være opmærksom på og tage hensyn til, når
man igangsætter et cloud-projekt i den offentlige sektor.
5)
Forhåndsgodkendelse af cloud-projekter:
Det er i dag et problem, at Datatilsynet
ikke har mulighed for at give forhåndsgodkendelser til cloud
computing-projekter og andre it-projekter, der har med
følsomme data gøre. Datatilsynet kan under deres
nuværende vilkår kun tage stilling til konkrete
projekter. Det vil sige, at en organisation skal udarbejde et
færdigt projekt, som Datatilsynet så kan tage stilling
til. Dermed risikerer organisationen at få projektet afvist
på et meget sent tidspunkt i processen og dermed skulle
starte forfra. I stedet skal det være muligt for Datatilsynet
at give en forhåndsgodkendelse, som man kender det fra Skat.
De ekstra omkostninger for Datatilsynet skal dækkes af et
gebyr betalt af den organisation, der beder om en
forhåndsgodkendelse. Gebyret for den pågældende
institution vil blive tjent ind mange gange af den besparelse, der
er ved at gå over til cloud computing. Datatilsynet skal
selvfølgelig fortsat varetage sine nuværende
tilsynsopgaver.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at den viden og de
erfaringer, det offentlige får, skal gøres
tilgængelig for det private erhvervsliv.
Skriftlig fremsættelse
Yildiz Akdogan
(S)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
national plan for cloud computing i den offentlige sektor.
(Beslutningsforslag nr. B 83)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.