B 124 Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilsager.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: 1. beh./Henvist til udvalg

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-04-2011

Fremsat den 5. april 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

20101_b124_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. april 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marlene Harpsøe (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilsager

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag om ændring af straffeloven, der indebærer, at forældelsesfristen i sager vedrørende seksuelle overgreb mod mindreårige afskaffes. Forslaget skal endvidere sikre, at forældelsesfristen i incestsager bortfalder.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er, at få fjernet forældelsesfristen i sager vedrørende seksuelle overgreb mod mindreårige, ligesom forældelsesfristen i incestsager skal fjernes.

Forældelsesfristen

I dag gælder en forældelsesfrist i pædofilisager, som medfører, at sagerne forældes, når offeret når en alder af 28 år. I sager om søskendeincest forældes sagen ved offerets 23. år. Børn, der har været udsat for seksuelle overgreb af voksne, fortrænger ofte disse minder, fordi oplevelserne er så voldsomme og uhyggelige. Minderne dukker dog ofte op på et senere tidspunkt i livet. Derfor foreslås det, at forældelsesfristen i sager om pædofili helt afskaffes, således at personer, der én gang har begået seksuelle overgreb mod børn, aldrig kan vide sig sikre på at være sluppet godt fra deres forbrydelse. Afskaffes forældelsesfristen, vil det betyde, at sådanne sager kan rejses, uanset om der er gået en længere årrække, før offeret har kræfter til at anmelde forbrydelsen, eller før gerningsmanden identificeres. Adgangen til at rejse en straffesag for forbrydelser, hvor gerningsindholdet er seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn og unge, forældes i dag efter reglerne i straffelovens kapitel 11. Her bestemmes bl.a., at forældelsesfristen ved en række nærmere angivne forbrydelser mod børn og unge tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 18 år. De forbrydelser, der er opregnet, er bl.a. incest, voldtægt, samleje ved anden ulovlig tvang, samleje med adoptivbarn m.v., anden kønslig omgang end samleje, kvindelig omskæring, legemsangreb med døden til følge og menneskehandel med henblik på kønslig usædelighed, tvangsarbejde, slaveri eller fjernelse af organer. Reglerne om forældelse af seksualforbrydelser mod børn blev ændret ved lov nr. 441 af 31. maj 2000. Her skete den ændring i straffelovens § 94, at de forældelsesfrister, der gælder for de enkelte typer af lovovertrædelser, tidligst begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor offeret fylder 18 år. Formålet var, at børn og unge, der har været udsat for sådanne forbrydelser, får mulighed for som voksne at reagere over for det, der er sket, uden at forældelsesreglerne udelukker mulighederne for retsforfølgning. Forslagsstillerne støttede ændringen. Det har vist sig, at der forekommer tilfælde, hvor selv den ændrede forældelsesfrist ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at der sker strafforfølgning. Hvis offeret for en seksualforbrydelse er et barn eller en ung, vil oplevelsen for mange være så traumatiserende, at den krænkede først flere år senere tør gå til myndighederne. Hvis forbrydelsen er begået inden for familiens kreds, kan et misforstået hensyn til de pårørende føre til, at offeret i årevis tier. Først mange år senere er offeret parat til at træffe den svære afgørelse om at anmelde forbrydelsen.

I andre tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af en person uden for familiens kreds, kan det ske, at offeret mange år senere bliver bekendt med, at gerningsmanden fortsætter med at begå forbrydelser mod andre børn. Selv om offeret har valgt at leve med forbrydelsens traume, kan opdagelsen af, at gerningsmanden fortsætter sine forbrydelser, være så overvældende, at det kan og skal føre til en politianmeldelse, men i nogle tilfælde har det vist sig, at anmeldelsen er sket for sent, f. eks. fordi offeret er fyldt 29 år og forældelsesfristen udløb 10 år efter det fyldte 18. år (for søskendeincest 5 år efter).

Førstegangsfødende kvinder

Flere kvinder, der som børn har oplevet seksuelle overgreb i barndommen, får ofte flashbacks og problemer med fortiden i forbindelse med deres eget moderskab. De bliver bl.a. angste for, om deres børn skal blive krænket af den samme gerningsmand, hvis denne er inden for familien. Ganske ofte opstår vanskellighederne, når børnene er et par år gamle - og ofte når de når den samme alder, som kvinden havde, da overgrebene startede. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i 2009 var på 29 år, jf. Danmarks Statistik, Gennemsnitsalder for fødende og nybagte fædre http://www.dst.dk/Sites/KVM/Befolkning/gnst_alder_foedende. aspx

Disse kvinder er på dette tidspunkt allerede 1-6 år for sent ude i forbindelse med en anmeldelse af krænkeren, afhængig af om overgrebene er begået af en søskende eller far, onkel m.m.

Manglende bevisbyrde

Afvisning af ophævelse af forældelsesfristen alene på baggrund af, at bevisbyrden ikke kan løftes, er ikke et argument i sig selv. Bevisbyrden kan i følge politiet ikke løftes efter 48 timer. Ofre skal gennemgå en retsmedicinsk undersøgelse inden for 48 timer, ellers er beviserne ikke brugbare. Seksuelle overgreb, heriblandt anden kønslig omgang end samleje, efterlader heller ingen spor efter 1, 5 eller 10 år. Enhver mistanke om seksuelle overgreb bør undersøges. Seksuelle krænkere, der ikke stoppes, fortsætter ofte med nye ofre.  Så længe de ikke er dømt på grund af forældelse, manglende beviser eller vidner, udgør de en potentiel fare for samfundet - især over for vores børn. Der vil intet være at spore på hverken straffeattest eller børneattest, og de kan frit få arbejde i vores børns dagsinstitutioner.

Psykologiske og sociale reaktioner

Der er psykiske og sociale skader ved både et offer og en krænker, som en psykolog vil kunne finde frem.

Psykologiske og sociale reaktioner ved krænkede børn på 3-5 år:

- Fortællinger om overgreb (som et udtryk for, at der er noget, som barnet ikke tør, kan eller vil tale om).



- Mareridt, angst og fortvivlelse.



- Seksualiserende adfærd.



- Smerter i maven eller hovedet



- Problemer med at spise.



For børn fra 6-års-alderen og op forekommer yderligere selvmordstanker, skam- og skyldfølelse, indadvendthed og depression, aggressivitet eller hyperaktivitet, indlæringsbesvær, forvirring omkring egen kønsrolle og hygiejneproblemer.

Senfølger for voksne ofre

Følelsen af at være anderledes og udenfor dominerer også i voksenlivet. Den misbrugte mister på et tidligt tidspunkt den grundlæggende tillid til verden og til voksne. Den tillid (grundlagt i barndommen), som er normal og vital i et menneskes udvikling, bliver forvredet til en dyb mistro til verden.

Psykologiske og sociale reaktioner for ofre, når de når voksenalderen,

- Skyld, skam og angst bliver tilbagevendende følelser hos den voksne kan være følgende:



- Manglende tillid.



- Vrede.



- Problemer med personlige grænser.



- Spiseforstyrrelser.



- Koncentrationsbesvær.



- Søvnproblemer.



- Mareridt og flashbacks.



- Depression.



- Lav selvværdsfølelse.



- Skyld- og skamfølelser.



- Problemer med nærhed og intimitet.



- Social isolation.



Kilde: http://www.elsemadsen.dk/senfolger_af_incest-seksuelle_overgreb1&q=senf%F8lger. htm

Psykologiske og sociale faktorer ved krænkere:

- Følelsesmæssig umodenhed.



- Lavt selvværd.



- Dårlige sociale færdigheder.



- Antisociale personlighedstræk.



- Dårlig evne til indlevelse i andres behov (empati).



- Problemer med at skabe intime og seksuelle forhold til andre voksne.



- Har selv været offer for overgreb i barndommen (både seksuelle og ikkeseksuelle).



- Skilsmisse.



- Arbejdsløshed.



- Misbrug af alkohol og stoffer.



Kilde: Når voksne krænker - om seksuelle overgreb på børn og unge, Red Barnet 2011.

For voksne ofre med senfølger af seksuelle overgreb, er selve bruddet af tavsheden og anmeldelsen af deres krænker en vigtig del af deres indre heling. Ingen straf vil nogensinde retfærdiggøre det ødelagte liv, som offeret efterlades tilbage med. Men alene det at få muligheden for at blive hørt og taget seriøst af myndighederne vil give offeret mere ro i sindet. Som voksen er man bevidst omkring, at der ikke nødvendigvis er beviser eller vidner så mange år efter og en sag vil blive svær at rejse. Men seksuelle overgreb er strafbare. Det sender derfor et utroligt negativ signal ud i samfundet til ofrene og den øvrige befolkning, at noget så modbydeligt som seksuelle overgreb ikke engang kan anmeldes og registreres ved politiet blot på grund af, at der er gået mange år.

Ofre føler lovgivningen som endnu et overgreb og føler, at krænkerne endnu engang beskyttes af tavsheden. Først får man trusler om at holde overgrebene hemmelige. Dernæst, når man engang finder modet til at tage hul på fortiden, bliver man ikke hørt i retssystemet, og det krænker borgernes retsfølelse. I gamle mordsager er der heller ingen garanti for domsfældelse. Men betyder det så, at man skal lade være med at anmelde eller komme med oplysninger, fordi det sandsynligvis ikke vil kunne ende med dom?  Det er i dag alt for let i Danmark at slippe godt afsted med at forgribe sig seksuelt på andre. Den værste forbrydelse på linje med mord er straffri, hvis offeret får trusler i tilstrækkelig mange år og krænkeren har været klog nok til at undgå vidner til overgrebene.

Spørgsmålet om forældelsesfristen i pædofilisager tages løbende op af medierne, da der desværre alt for ofte dukker sådanne sager op. Det er en vigtig samfundsopgave at beskytte børn mod misbrug og seksuel udnyttelse. Forslagsstillerne tager denne opgave meget alvorligt og ønsker en mere målrettet indsats mod pædofili. Seksuelle overgreb er så grove forbrydelser, at den omstændighed, at de begås mod børn eller unge, gør det rimeligt, at der ikke gælder en forældelsesfrist. Forslagsstillerne håber således, at Folketinget vil slutte op om indeværende forslag.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilsager.

(Beslutningsforslag nr. B 124)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.