Det næste punkt på dagsordenen er:

16) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 109:

Forslag til folketingsbeslutning om nationalparker på havet.

Af Mette Gjerskov (S) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Værsgo til miljøministeren.

Med det næste beslutningsforslag her på dagsordenen foreslår Socialdemokratiet, at der skal udpeges to eller tre nationalparker på havet.

Regeringen har med bred opbakning fra Folketinget som bekendt udpeget fem områder som nationalparker. Hvad angår de fem områder, er de tre i første allerede oprettet. Det er nemlig Thy, Mols Bjerge og Vadehavet. Den fjerde, der er på tegnebrættet, er Skjern Å, hvor man er kommet så langt, at den forventes indviet her til sommer. Så er der så den femte, som efter planerne er Kongernes Nordsjælland, som vi har en forventning om kan blive en realitet til næste år.

Med de her fem nationalparker er det vigtigt at påpege, at vi med Vadehavet allerede har fået en nationalpark, som må siges at være en blå nationalpark, fordi den har et samlet havareal på ca. 115.000 ha. Det er en nationalpark, som dækker et særligt område, nemlig det tidevandspåvirkede vadehav med dets helt unikke naturværdier.

Der kan med nationalparkloven i hånden oprettes nationalparker på havet. Nationalparker, hvor det vil være muligt bl.a. at styrke naturen, naturoplevelser, friluftsliv og turisme gennem frivillige aftaler og projekter.

Selv om vi har fået oprettet de tre første af fem planlagte nationalparker, må man sige, at vores erfaringer fortsat er små, og derfor må jeg mene, at der er god grund til at vente lidt og høste flere erfaringer med at oprette, drive og udvikle nationalparker, inden vi begynder på det næste skridt, som kunne handle om at udpege nye nationalparker.

Beslutningsforslaget her bygger på, at nationalparkerne skal inddeles i zoner med forskellige restriktioner på fiskeri, råstofindvinding og på menneskers rekreative udnyttelse, f.eks. sejlads, jagt osv. Der må jeg sige, at der ikke er hjemmel i den nuværende nationalparklov til at indføre de her restriktioner, der lægges op til med det her beslutningsforslag. Det gælder både, når man taler om fiskeri, råstofindvinding og i det hele taget den rekreative udnyttelse af havet. Så det vil ganske enkelt være i strid med den gældende danske nationalparkmodel at begynde at indføre nogle sådanne restriktioner.

Regeringen anerkender sigtet med forslaget, da fiskeri, råstofindvinding, færdsel osv. jo kan udgøre en trussel for naturværdierne på havet. Derfor er jeg enig med forslagsstillerne i, at der er behov for at beskytte naturen i havet. Det gælder havets særlige naturtyper, som f.eks. stenrev og boblerev. Her er regeringen kommet rigtig langt med forvaltningsplanerne for flere fiskebestande i havet, men der er fortsat behov for en indsats, og det arbejder vi med.

Vi er på flere områder godt i gang med dem og lad mig nævne opfølgningen på havstrategidirektivet og i det hele taget forvaltningen af Natura 2000-områderne på havet. Med hensyn til havstrategidirektivet fik vi i maj 2010 vedtaget havstrategiloven, som lægger rammerne for arbejdet med en samlet forvaltning af natur og miljø i hele det danske havområde. Der vil så frem til sommeren 2012 skulle fastlægges og gennemføres en offentlig høring over forslag til marine miljømål med henblik på at opnå en god miljøtilstand i havområderne inden 2020.

Natura 2000-områderne på havet omfatter vores internationalt set vigtigste naturområde på havet, og de supplerende udpegninger, som vi fik gennemført i 2010, har bragt os blandt de lande i EU, som har de største marine Natura 2000-udpegninger. Ca. 18 pct. af vores farvande er nu udpeget. Natura 2000-planerne, som netop har været i høring, sætter rammerne for forvaltningen af områderne. De konkrete indsatser, som så skal gennemføres for at sikre, at forskellige aktiviteter på havet ikke skader Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag, gennemføres af sektorministerierne.

Råstofindvending og klapning reguleres af Miljøministeriets lovgivning, så der ikke sker skade på de beskyttede områder, og det er allerede indarbejdet i lovgivningen. Fødevareministeriet er så myndighed på fiskeriområdet, og der er Fødevareministeriet i gang med at sikre opfyldelsen af den her forpligtelse, så fiskeriaktiviteterne ikke kommer til at skade Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. Der sker derfor en stor indsats for beskyttelsen af marine områder.

Jeg vægter beskyttelsen af havets naturværdier meget højt og har bl.a. derfor netop udsendt et debatoplæg om beskyttelse af biodiversiteten, og havets biodiversitet er jo altså også en del af det her debatoplæg.

Eventuelle nationalparker på havet kan styrke mulighederne for friluftsliv og være med til at skabe en større bevidsthed i befolkningen om vores hav og havets naturværdier.

Der er udpeget fem nationalparker, og vi har foreløbig fået oprettet tre af områderne. Og der må jeg sige, at hvis erfaringerne med nationalparkerne viser sig at være gode, og hvis der er relevante områder, vil jeg bestemt ikke afvise, at vi i forligskredsen på et senere tidspunkt kan drøfte oprettelsen af nationalparker på havet. Det vil i givet fald blive nationalparker i stil med Nationalpark Vadehavet, hvor der ikke indføres restriktioner i forbindelse med oprettelsen, og hvor drift og udvikling skal bygge på frivillighed. Men som nævnt mener jeg, at vi først skal have de fem planlagte nationalparker på plads.

På den baggrund agter regeringen ikke at stemme for det her beslutningsforslag.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Jeg skal lige forstå det rigtigt: Er det sådan, at det eneste, ministeren egentlig har imod forslaget, er, at det er lige nu, at vi bare skal vente, at vi kan vente nogle år?

Jeg synes jo, det er rigtig fint med det arbejde, der er med nationalparker til lands, men der er jo altså bare det, at vores hav er ekstremt belastet mange steder. Naturen er presset, fiskene er presset, fiskebestanden er presset, og vores rekreative værdier forsvinder, og derfor har vi jo brug for en særlig indsats også på vandet. Og jeg kan ikke helt høre ministerens begrundelse for, hvorfor vi skal udsætte det, hvorfor vi ikke kan sætte det her arbejde i gang.

Ministeren.

Jamen med det spørgsmål, som fru Mette Gjerskov stiller, skaber man jo et billede af, at der ikke sker nogen beskyttelse på havet overhovedet, og at en nationalpark vil give den beskyttelse, og den kobling er jeg ikke enig i, for vi har jo netop lavet nationalparkloven på den måde, at man udpeger områderne, men at der ikke, på grund af at et område er blevet til en nationalpark, dermed bliver tale om restriktioner.

Når det så er sagt, har vi jo netop på baggrund af Natura 2000 udpeget områder, hvor der så er en beskyttelse. Og det er jo vigtigt ligesom at holde de to ting adskilt.

Når det om adskillelsen så er sagt, vil jeg sige, at jeg ikke er modstander af begrebet nationalparker på havet, og det er også derfor, jeg i min tale netop begrundede, at vi jo faktisk allerede har en nationalpark, hvor en meget, meget stor del af nationalparken faktisk er blå, altså når vi taler om Nationalpark Vadehavet. Men da vi nu i nationalparkforligskredsen er enige om de første fem udpegninger, hvoraf vi jo allerede har indviet de tre nationalparker, står lige for at skulle indvie den fjerde og forhåbentlig kan indvie den femte næste år, så er det, jeg siger, at der er det så i hvert fald med hensyn til den diskussion en postgang for tidligt at begynde at tale om en sjette nationalpark.

Med det in mente, siger jeg, at det her ikke er en klokkeklar afvisning af nationalparker på havet, men på nuværende tidspunkt er det en afvisning, fordi jeg mener, at det ganske enkelt er for tidligt.

Værsgo til fru Mette Gjerskov med den anden korte bemærkning.

Nu hæfter ministeren sig rigtig meget ved de zoner, hvor der kunne tænkes restriktioner i en nationalpark, altså havnationalparkerne, som vi har foreslået her. Men det er jo vigtigt at holde fast i, at det ikke kun er et spørgsmål om restriktioner. Zoner handler også om at give mulighed for rekreativ udnyttelse, at give mulighed for jagt, at give mulighed for fiskeri, at give mulighed for badning og sørge for, at det er der også plads til i en nationalpark. Det synes jeg bare er meget vigtigt at slå fast.

Så vil jeg sige, at forskellen på nationalparker til lands og nationalparker til vands jo er, at vi på havet ikke har den samme, hvad skal man sige, lodsejerbeskyttelse, som vi har på fastlandet. Derfor har vi jo også nogle helt andre muligheder. Det, vi taler om her, er jo vores fælleseje. Det er jo i forvejen fælleseje. Der er ikke nogen enkeltperson, som kan gøre krav på Limfjorden eller Kattegat. Derfor har vi en meget unik mulighed for at lave nogle fælles nationalparker, hvor vi sætter de rekreative værdier og naturværdierne højt. Vi ved jo i dag, at de beskyttelsesmuligheder, der ligger bl.a. i Natura 2000-områderne, ikke bliver overholdt. Vi ser jo muslingeskrab, hvor man pløjer hen over havbunden i Natura 2000-områder med fødevareministerens og regeringens tilladelse.

Jeg mener i høj grad, at der er brug for en bedre beskyttelse af vores havområder, og jeg mener, at det her forslag virkelig kunne flytte på noget.

Ministeren.

Jeg er sådan set slet ikke i tvivl om fru Mette Gjerskovs ønsker i forhold til en marin nationalpark. Det er jo også det, der er hele baggrunden for beslutningsforslaget. Og der er det blot, jeg siger: Vi har vedtaget en nationalparklov her i Folketinget med et bredt flertal, og vi har et godt forlig om lige præcis det at etablere nationalparker i Danmark. Og det er vi rigtig godt i gang med. Vi har indviet de tre af dem. Vi har to yderligere, der skal indvies nu, i forhold til så at sige det, jeg kalder den første omgang. Og når det så er sagt, og når det er leveret, altså når vi netop har gjort os erfaringer med de her nationalparker, så står jeg ikke i dag og siger, at så kommer der aldrig til at komme flere nationalparker i Danmark. Det er sådan set den tilkendegivelse, jeg giver.

Men det er forkert at skabe et billede af, at Natura 2000-områderne ikke i sig selv er med til at beskytte havområderne. Der er vi ganske enkelt uenige, for jeg mener jo netop i høj grad, at den udpegning, vi har lavet i forhold til Natura 2000-områderne, lige præcis øger den andel. Jeg kan netop også redegøre for, at vi altså ligger i top, i forhold til hvor stor en procentdel af arealerne af havene, der er udpeget til Natura 2000-områder. Der har vi altså udpeget 18 pct., og dermed ligger der jo lige præcis den her specifikke beskyttelse og specifikke udpegning af områder omkring de danske have, som netop er kendetegnet ved at have nogle særlige naturkvaliteter. Det er baggrunden for netop at udpege dem som Natura 2000-områder.

Tak til ministeren. Så er det hr. Eyvind Vesselbo.

Det her er jo et meget venligt forslag både over for mennesker og dyr og planter. Man vil fra forslagsstillernes side gøre noget for at beskytte naturen på havet. Nu har vi jo haft fokus på at beskytte naturen på jorden, men meget ofte glemmer man, at der også er nogle store naturværdier ude på havet, så derfor er det sådan set som udgangspunkt et meget prisværdigt initiativ at få sat fokus på det her.

Selv om jeg roser beslutningsforslaget, er der selvfølgelig altid nogle problemer, og jeg kan allerede nu sige, at vi ikke vil støtte det. Derfor skal jeg argumentere for, at der er nogle problemer i det – det er der jo nemlig – og jeg skal jo begrunde, hvorfor vi ikke støtter det.

Det ene punkt, som jeg synes er en underlig tingest, er, at der skal etableres et nationalt sekretariat for nationalparker på havet med inddragelse af relevante myndigheder og interessenter. Jamen altså, det kan næsten ikke være værre set fra mit synspunkt: at man skal have sådan et nationalt sekretariat, som skal opbygge et nyt bureaukrati, og som nu skal til at styre nogle områder ude på havet, for at vi også kan få lov til at bevare naturen dér. Se, det er sådan set ikke lige Venstres stil, og det skulle man jo have tænkt over, da man lavede det her forslag fra forslagsstillernes side, for det er jo noget, der er kendt, at sådan nogle ting ikke lige er oppe hos Venstre.

En anden ting er, at der i det her forslag også ligger nogle restriktioner i forhold til de nationalparker, som man kunne tænke sig der skulle laves. Der mener jeg også at forslagsstillerne rammer fuldstændig forkert. Det har netop været Venstres kongstanke, at de nationalparker, vi har på land, ikke skulle indebære restriktioner i de områder, som skulle være nationalparker. Der skulle være lokal opbakning – det var den ene betingelse – og det kan man måske få på havet ved at dyrke planter, hvis man lokalt synes det er en god idé. Det kan godt være, at man ville bakke op om det. Den anden betingelse var, at der ikke skulle være restriktioner, altså at man skulle kunne fortsætte med at nyde naturen og leve på den måde, man havde gjort hidtil.

Det er jo ikke det, der ligger i forslaget her, så det er jo sådan set to meget gode begrundelser for ikke at kunne støtte forslaget. Det betyder så ikke, at vi principielt ikke synes, at der skal være nationalparker på havet, for det kunne vi godt finde på at lave. Som ministeren sagde, er vi i gang med at lave fem nationalparker på landjorden, og der synes vi at det er en god idé, at vi lige får arbejdet dem færdig, sådan at de er vedtaget og kører, og vi kan se, hvordan det virker.

Man kunne selvfølgelig argumentere med at sige, at det er noget andet, hvis vi laver det på havet. Lad os så starte med at lave nogle på havet. Jeg synes da, at der nu er taget hul på debatten her i dag. Det kan da godt være, at vi også får kigget lidt på erfaringerne fra Vadehavet, hvor man jo kan sige, at noget af det ligger i havet, og måske samtidig drøfte, om den opbygning og de krav, der stilles fra forslagsstillernes side til de her nationalparker, virkelig er noget, man mener, eller om man mener, at det måske var meget bedre at få nogle nationalparker på havet uden sådan nogle restriktioner og uden et nationalt sekretariat. Så kunne det jo være, at man kunne begynde at drøfte de her ting realistisk.

Når fru Mette Gjerskov siger til ministeren, at det her jo også er, for at befolkningen kan gå ud at nyde de her ting, så må jeg bare sige, at man altså ikke behøver at lave en nationalpark, for at folk kan gå ud i vandet og kigge på fiskene og på bunden og se på nogle planter og sådan noget. Altså, der må jeg sige, at det behøver man ikke at lave en nationalpark for. Men det er selvfølgelig for at bevare tingene, at man kunne lave en nationalpark på havet, og det vil vi meget gerne drøfte på et tidspunkt, men vi kan ikke støtte forslaget.

Fru Mette Gjerskov for en kort bemærkning.

Det var da ufattelig mange pæne ord, Venstres ordfører kan komme med om et forslag, som han så alligevel ikke vil støtte.

Så vidt jeg kunne høre, var der to problemstillinger, ud over at det var nemmere at skyde tingene til langt ud i fremtiden. Det ene var, at Venstre er imod et nationalt sekretariat, fordi det vil skabe bureaukrati. Til det må jeg bare sige, at vi sagtens kan diskutere et nationalt sekretariat. Det er ikke noget problem for mig.

Det, jeg bare har kunnet konstatere i arbejdet med at forberede det her forslag, er, at der er så mange forskellige interesser til havs, som der er brug for at koordinere. Vi har en minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, som giver tilladelser til fiskeri. Vi har en miljøminister, som har ansvaret for noget Natura. Vi har et forsvar og et søfartsovervågningssystem, og vi har alverdens interesser på havet. Men det, vi ikke har på havet, er et lokalt ejerskab. Det er vores fælles hav, og det er jo derfor, det er så naturligt at gå ud og sige, at her er der simpelt hen et havområde, som vi ophøjer til status af nationalpark, fordi vi vil beskytte det ganske særligt og bevare det for vores efterkommere.

Hvis nu vi taler lidt om det her nationale sekretariat, kunne Venstre så være med på at støtte forslaget?

Værsgo til ordføreren.

Nu skal fru Mette Gjerskov ikke blive overrasket over, at jeg modtager forslaget venligt. Jeg synes i stedet, at fru Mette Gjerskov skulle blive glad over det. Jeg konstaterer, at det gør jeg stort set, hver gang der kommer et beslutningsforslag, som vi egentlig er meget enige i. Så det er ikke så underligt, at vi er venlige, men det er jo ikke altid, vi kan støtte det, fordi der er nogle mistelten i det, som gør, at det ikke lige er vores kop te. Ved det forrige beslutningsforslag, vi behandlede, blev det også nævnt, at jeg var venlig; det bør man vænne sig til godt kan ske. Selv med sådan nogle beslutningsforslag, vi ikke støtter, kan vi udmærket være venlige og debattere det sagligt, og det kunne jo så være et eksempel til efterfølgelse, også for oppositionen, at når vi drøfter ting, er man venlig, og det er man nok også indimellem.

Til det med det nationale sekretariat vil jeg sige, at jeg synes, det da er fint at drøfte, men fru Mette Gjerskov glemte lige den anden mistelten, nemlig de der begrænsninger, der ligger i nationalparkforslaget: at man skal have restriktioner. Jeg kan være enig i, at det umiddelbart kan være svært at få lokal opbakning, hvis det ligger ude på havet, fordi der ikke er så mange mennesker derude, som kan give den lokale opbakning. Som jeg nævnte, er der vel fiskene og planterne, men det er nok ikke det, fru Mette Gjerskov mener. Jeg kan se på uret, at tiden er gået, og jeg kan svare, hvis fru Mette Gjerskov har et spørgsmål mere.

Det er ganske rigtigt gættet. Fru Mette Gjerskov for anden korte bemærkning.

Jeg var nu ikke så overrasket over, at Venstres ordfører var venlig. Det er set før. Det, jeg var overrasket over, var de mange venlige ord, Venstres ordfører brugte på et forslag, som han alligevel vil stemme ned. Det var sådan set dér, overraskelsen lå.

Jeg vil sige, at det jo er helt afgørende for os, at der bliver en lokal inddragelse. Selv om vi taler om et havområde, en fjord eller et område ud for Bornholm, er der jo stadig væk mennesker, der har interesser i det her, og det synes jeg faktisk også jeg meget tydeligt har beskrevet i forslaget. Vi vil jo netop inddrage de mennesker, som har interesser i det – både benyttere og beskyttere. Det, der er hele grundlaget for hele vores naturvision, vi lige har lavet, er, at vi vil inddrage og udnytte den effekt, der kan være ved, at dem, der gerne vil benytte, og dem, der gerne vil beskytte, faktisk nogle gange har fælles interesser. Det er såmænd det, vi gerne vil med havnationalparkerne. Det havde jeg håbet at Venstre ville være lidt mere positive over for, fordi det selvfølgelig også kræver, at der bliver nogle restriktioner. Vi kan jo altså ikke have, at der f.eks. bliver ødelagt havbund i områder, som er særlig følsomme. Det kan vi jo ikke.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, hvem der lige skulle gå ud og ødelægge havbunden og ødelægge naturen i det område, som man måske er meget tæt knyttet til. Jeg synes, det er en lidt speciel opfattelse at have, at der er nogle mennesker, der synes, det er en god idé at gå ud og ødelægge naturen der, hvor de selv bor, eller som de har en tilknytning til. Så det kan jeg sådan set ikke følge.

Og jeg kan stadig ikke følge, at det er nødvendigt at lave nogle restriktioner. Jeg er fuldkommen enig med fru Mette Gjerskov i, at man skal bevare områderne. Det er det, der er hensigten, men man skal jo også have lov at udnytte dem på de præmisser, som findes i området. Det at lægge restriktioner betyder jo samtidig, at man også er restriktiv over for brugen og nydelsen af området, og det er vi sådan set ikke enige i er godt.

Jeg kunne se, at der var en lille åbning omkring det nationale sekretariat, men der er ingen åbning omkring restriktionerne. Derfor fastholder vi, at vi ikke kan støtte det, men vi vil meget gerne drøfte tingene igen, og det kommer vi jo til i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne til motivering af forslaget. Værsgo.

En meget stor del af den danske natur ligger faktisk ude på havet. Det er en natur, som er under et enormt pres. Vi har overfisket, vi har forurenet med for meget gødning fra landbruget, fra kloakker, fra husholdninger. Vi har skibe, der stadig væk tømmer toiletspandene ud i havet. Vi har i bund og grund et havmiljø, som er under et stigende pres. Derfor har vi brug for at få sat fokus på, at vi også skal passe på vores havområder. Vi har brug for at få sat fokus på, at vi også lægger værdi i, at vi har fisk og andre dyr i vandet; at vi har mulighederne for det rekreative; at vi kan fiske, at vi kan gå på jagt, at vi kan bade, at vi kan sejle; at vi kan nyde det, at Danmark har en helt enestående kystlinje; at vi har – jeg er nødt til simpelt hen at læse det op – 105.000 km 2 til vands.

Det er nogle områder, som har brug for en særlig hånd. Vi har brug for at kunne sige til os selv, at her gør vi noget ganske særligt. Det har vi gjort med nationalparker til lands, og der har vi været enige i den strategi, der ligger, om ikke at lave restriktioner, men at bevare. Men når vi taler om vandet, så taler vi om, at der er brug for restriktioner. Når ålen er truet og åbenbart ingen andre gør noget ved det, så er der brug for, at vi i nationalparkerne vil kunne sige, at så må man droppe ålefiskeriet med den intensitet, det har. Men der er også brug for, at vi har nogle områder, hvor vi virkelig forsøger at få benyttelse og beskyttelse til at gå hånd i hånd; hvor vi prøver at få udviklet lineopdræt af muslinger f.eks., lineopdræt af muslinger, som for det første ikke er med til, at bunden bliver ødelagt, når man skraber, og for det andet er meget bedre til at filtrere næringsstoffer og dermed skabe et bedre vandmiljø. Ja, der er rigtig, rigtig mange gode grunde til, at en nationalpark til havs er en god idé.

Vi har peget på nogle forskellige områder. Forslaget her indebærer at udpege to eller tre i første omgang. Vi har peget på et område øst for Bornholm. Østersøen er jo et af de allerallermest forurenede have i verden. Der er brug for en ganske særlig indsats, også og især med hensyn til at få torsken tilbage. Vi har peget på et område i Kattegat. Vi har peget på Limfjorden, som jo virkelig er en fjord, der har store problemer med iltsvind. Og så har vi peget på Isefjorden og Roskilde Fjord. Vi har prøvet at fordele det rundtomkring i landet og spørge: Hvor er der nogle ganske særlige naturområder? Hvor er der nogen områder, hvor vi har særlig fokus på naturen, men også områder, som er så beboede, at også mange mennesker i nærheden vil kunne få glæde af de her arealer og de her nationalparker?

Jeg kan høre, at der ikke er den vilde opbakning fra regeringen. Det synes jeg er ærgerligt. Jeg håber, at vi kan få i hvert fald en god debat om, at fisk og havplanter er noget, vi også skal beskytte. Det er ikke kun de små nuttede med pels og brune øjne. Fisk ser måske ikke lige så charmerende ud for nogle af os, og nogle af os bryder os ikke særlig meget om at spise dem, men de hører altså faktisk til som en del af vores natur. Vi vil gerne være med til at beskytte havet. Det er det forslag, der ligger her, om havnationalparker.

Tak til ordføreren, og næste i rækken er hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det er jo dejligt at skulle have en debat om nationalparker. Endelig kan vi se, at den røde blok kommer ind i kampen om gerne at ville have nationalparker. I lang tid har man ikke villet lave nogen aftaler om det her, fordi man siger, at alt skal reguleres; nu skal man bare ind og bestemme, hvad der skal ske i de enkelte områder. Man vil gerne have flere ting inddraget, hvor folk skal miste både hus og hjem og ikke må foretage sig noget på deres jorde. Det ser vi igen et tydeligt eksempel på i det forslag her, hvor man går ind og detailregulerer og vil inddele i zoner med regulering af fiskeri og rekreativ udnyttelse. Det er det, som man egentlig også gerne ville have gjort med nationalparkerne, og det er jo nok også derfor, at vi i dag står med en halv aftale, hvor man ikke engang har fået alle fem nationalparker på plads, fordi enderne måske ikke når helt sammen. Man kan gisne om, hvad grunden er, men det er sådan, jeg ser på det.

Det her forslag kan siges at være fantasiløst set ud fra den vinkel, at man jo ikke engang har sørget for at få nationalparkerne på land på plads, inden man så vil diskutere alle mulige andre steder, altså ude på havet, og få et nationalt sekretariat, som det er utrolig vanskeligt at få til at repræsentere, tror jeg, de lokale områder og de udfordringer, det vil betyde for dem. Vi tror i Dansk Folkeparti også, at det er vigtigt, at man får den lokale inddragelse med ind i de her forslag. Det har vi set med de nationalparker på landjorden.

Der blev sagt for lidt siden, at man vil have dem, der benytter, og dem, der beskytter, men man nævnte ikke et ord om dem, der ejer områderne, altså lodsejerne – om de også skal tages med på råd. Man kan jo sige, at det i det her forslag helt tydeligt er svært at sige, hvem der decideret er lodsejere. Men i de andre nationalparker har vi altså lodsejere, som måske bliver pålagt nogle ting, hvor de ikke ville få nogen erstatning, hvis det stod til Socialdemokraterne. Derfor må vi bare sige, at det med regulering af bl.a. fiskeri skal aftales også med fiskerne. Hvad råstofudvinding angår, er det også vigtigt, at man får aftalt, hvem det egentlig er, der har de her rettigheder. Går det ud over nogen? Får de nogen ekstra omkostninger? Så skal de selvfølgelig have fuld erstatning for det, og der er altså nogle af de her områder, der også ligger ud for nogle kommuner, som har nogle særlige interesser, som selvfølgelig også skal høres i det her.

Så vi synes, at det her kommer som en hund i et spil kegler. Man vil ikke engang gøre det, man kan sige rigtige nationalparkforlig færdigt, inden man vil begynde at diskutere alle mulige andre ting. Man vil tage penge fra »Grøn Vækst«. Man lægger slet ikke mærke til, at når man tager noget ud og ikke vil benytte det landbrugsmæssigt, fiskerimæssigt osv., betyder det, at fødevarepriserne stiger. Det kan betyde, at der bliver færre arbejdspladser i bestemte områder. Så vi tror ikke på, at det, der er lagt op til med B 109 her om nationalparker, er det, der løser problemet. Vi ser hellere, at vi får forhandlet den gamle aftale om nationalparker på land færdig, inden vi kaster os ud i diskussionen om de nye nationalparker, som vi gerne vil have på sigt også på havet. Men vi kan ikke starte alle mulige diskussioner op, inden man ligesom har fastslået, hvordan rammerne skal være det ene sted. Så vi mener helt klart, at det er godt, at man fra Socialdemokraternes side vil diskutere nationalparker også ude på havet. Men det er overhovedet ikke noget, vi kan diskutere på nuværende tidspunkt, fordi man har et så løst grundlag, hvor man går ind og vil lave nogle reguleringer decideret på fiskeri og den slags ting.

Vi er også overbevist om i Dansk Folkeparti, at mange gerne vil nyde naturen, det tror jeg alle danskere og dem, der kommer og besøger Danmark, gerne vil; de vil gerne nyde naturen, som vi kender den i dag, og skovene og den slags ting. Men det kan man sagtens gøre, uden at det er udpeget som nationalpark.

Så vi ser ikke, at det her behøver at være noget af det, der står øverst på ønskelisten, da vi har andre ting, der skal gøres færdige. Men vi tager gerne diskussionen, og vi ser frem til, at vi også skal have en diskussion om, hvilke nogle områder der så eventuelt skulle være interessante som nationalpark på sigt.

Der er to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er fru Mette Gjerskov, værsgo.

Det var godt nok en lang svada, men det var meget svært at finde den røde tråd. På den ene side var havnationalparker helt ude i skoven, og på den anden side var det da en meget god idé, vi kunne tale om på længere sigt. Og så blev der blandet noget ind med lodsejere. Altså, hvem er lodsejere på havet? Der er ingen lodsejere på havet; det er vores fælles hav, Danmarks fælles hav. Det synes jeg er meget vigtigt at slå fast. Det er jo det, der er hele forskellen i forhold til nationalparker til lands.

Jeg skal forstå helt præcist, hvad det var for nogle penge, ordføreren mente blev taget fra »Grøn Vækst«. Jeg er ikke sikker på, at det måske helt er det samme forslag, vi diskuterer. Det her forslag er finansieret ved at tage pengene fra Copenhagen Consensus Center. Det har vist aldrig været en del af »Grøn Vækst«. Så jeg har lidt brug for at høre, hvad sådan konklusionen er fra Dansk Folkeparti på det her. Hvad mener Dansk Folkeparti med lodsejere? Hvad mener Dansk Folkeparti med »Grøn Vækst«-penge? Og hvad mener Dansk Folkeparti sådan helt konkluderende om forslaget?

Værsgo til ordføreren.

Jeg må bare sige, at forslaget, som ligger her, er skudt langt over målet. At lave et nationalt sekretariat for nationalparker mener vi ikke er den måde, man skal løse det her på. Der skal man gå ind, ligesom vi gør med de landbaserede nationalparker, og se på, hvad der er i området, vi skal tage særligt hensyn til. Hvorfor skal det lige bestemmes ovre fra en bestemt arbejdsplads her i København, hvordan det skal se ud? Det er altså dem, der bor i området, dem, der skal benytte det, jeg synes er meget bedre til at bestemme det her.

Så er der det med en kommission, som vi skal behandle om lidt, der skal finde flere penge: Der er vi da helt sikre på, at hvis det stod til Socialdemokraterne, så var det bl.a. sådan noget som »Grøn Vækst«, der skulle holde for for at betale til de her havnationalparker. Det er jeg slet ikke i tvivl om, og det er også det, man lægger op til med det næste forslag, som vi skal behandle om lidt. Der skal findes nogle penge til de her ting, men man vil ikke selv finansiere dem. Så er der nogle af tingene, bl.a. det her nationale sekretariat, hvor man siger, at det så kan finansieres fra Copenhagen Consensus Center. Det kan man jo sige er en måde at finansiere det på, men det er ikke den måde, vi ønsker at prioritere det på.

Fru Mette Gjerskov for anden korte bemærkning.

Der kom en lille smule klarhed, for det var åbenbart, fordi ordføreren havde blandet det her forslag sammen med det forslag, vi skal tale om efterfølgende. Det er jo fair nok, det kan ske for enhver.

Jeg synes, det er vigtigt at holde fast i, at vi jo netop taler om at inddrage benyttere og beskyttere af havets ressourcer. Det står igen og igen og igen. Når vi taler om et nationalt sekretariat, er det, fordi vi belært af regeringen ved, at der er mange forskellige instanser, der skal koordineres, når vi taler om havet. Lige nu har vi f.eks. en miljøminister, som siger, at hun sandelig, sandelig passer på Limfjorden eller Natura 2000-områder, men samtidig har vi så en fiskeriminister, som giver tilladelse til muslingeskrab i de allermest naturfølsomme områder i Danmark. Det har vi lært af. Vi siger, at der nok lige er nødt til at blive koordineret lidt her. Vi er nok nødt til at have nogle til at tale sammen, for ellers ved vi, hvem det er, der bliver taberen. Hver gang er det naturen, der bliver taberen, når myndighederne går i hat og briller, og når regeringen siger det ene den ene dag og noget andet den anden dag. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får det koordineret, men hvis Dansk Folkeparti har et andet forslag til at koordinere, så kan vi sagtens tale sammen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil bare sige, at det med at indføre restriktioner på fiskeri er det samme som at sige, at lodsejeren ikke må bruge gødning på land. Her vil man så sige til den enkelte fisker: Du må ikke fiske i det her område, du må sejle længere væk. Det har nogle omkostninger for den enkelte fisker i det område, og der er jeg bare nødt til at sammenligne de her ting. Man bliver aldrig lokal ejer af et matrikelnummer ude på havet, men man har altså lige pludselig nogle ekstra omkostninger, og det tager forslagsstilleren overhovedet ikke hensyn til.

Derfor siger jeg, at det her kommer til at koste arbejdspladser i det erhverv, men rød blok er nok fuldstændig ligeglad med, hvad det kommer til at koste. Det samme gælder for råstofindvinding. Det er ikke billigt at sejle med de her skibe, og hvis man så lige pludselig forbyder at indvinde råstoffer i et bestemt område, betyder det, at der kommer ekstra omkostninger på. Hvem skal betale det? Er der nogen af de her forretningsdrivende, der kan få en erstatning for det tab, de lider? Ikke hvis det står til Socialdemokraterne, og det er der, vi er bekymrede, og det er derfor, vi ikke bliver enige om det her.

Vi vil gerne diskutere, om der skal være nogle nationalparker, men det skal være på de samme præmisser, som vi kender fra lovgivningen om normale nationalparker, hvor det foregår frivilligt, og vi må så finde ud af, hvad vi kan blive enige om og lægge frem. Derfor ser jeg i hvert fald ikke det her forslag som noget, der har groet i Dansk Folkepartis have. Jeg tror nærmere, at man, fordi man har haft dårlig samvittighed, gerne vil ud at sige, at vi gerne vil have nationalparker også på havet.

Hr. Johs. Poulsen for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordførers ordførertale havde masser af udsagn, som strittede i alle mulige forskellige retninger, og dem skal jeg ikke kommentere så meget. Jeg skal blot af hensyn til historieskrivningen sige, at når Dansk Folkepartis ordfører forsøger at give omverdenen det indtryk, at det er forslagsstillerne, som forhaler spørgsmålene om at få grænsedragningerne lavet på den femte og sidste nationalpark – for det er jo reelt og indholdsmæssigt det eneste udestående, der er tilbage – så er det historieforfalskning.

Både forslagsstillerens parti og de fleste andre partier har meget længe ønsket at få de ting gjort færdige, og da vi sad der sidste gang, ønskede ministeren det også, sådan som jeg oplevede ministeren. Der var kun to forhindringer for, at det kunne lade sig gøre, og de to forhindringer hed Venstre og Dansk Folkeparti.

Værsgo til ordføreren.

Altså, jeg må bare sige for historieskrivningens skyld, som hr. Johs. Poulsen siger, at vi var parate til at lave en aftale, både i Venstre og Dansk Folkeparti. Det var kun et spørgsmål om, om man skulle vælge at tage den helt store model, hvor man netop går ud og tager en masse private arealer med ind over, selv om ejerne ikke ønsker at være med.

Der er altså folk, der decideret har skrevet til os og sagt: Vi ønsker ikke at være en del af den her nationalpark. Det vil forslagsstillerne så pålægge dem at de skal være, men der var det bare, at både Venstre og Dansk Folkeparti sagde: Det ønsker vi ikke, det vil vi gerne lige give en tur mere. Der er vi bare fuldstændig uenige om, om man skal tvinge dem ind i det og sige, at nu er de en del af nationalparken, eller man ikke skal, og der må vi sige, at vi gerne vil have frivilligheden med ind i det.

Det ved jeg godt at rød blok ikke ønsker; man ønsker, at de her restriktioner bare skal trækkes ned over folk, uden at de får erstatning for det, mens Dansk Folkeparti sammen med Venstre ønsker, at der skal være fuld erstatning, hvis det er, man pålægger dem nogle restriktioner.

Derfor er der et stykke vej endnu, inden vi har alle nationalparker på plads. Vi vil gerne have nationalparker, men det er ikke sådan, at ved at vi ikke kalder det en nationalpark, kan det ikke være natur. Folk passer godt på det, de vil gerne tage ud i skovene, uanset om det hedder en nationalpark eller ej.

Hr. Johs. Poulsen for den anden korte bemærkning.

Igen skynder ordføreren sig at modsige sig selv i svaret på en hel masse områder i de mange udsagn, der kommer. Nu taler han om, at Venstre og Dansk Folkeparti ønskede, at lodsejerne skulle have erstatning i forhold til de restriktioner, de blev påført. Jeg går da ud fra, at det er gået op for ordføreren, at i forbindelse med de fire nationalparker, som er i fuld gang, og den femte, som forhåbentlig snart kommer, er der ingen restriktioner som følge af selve nationalparklovgivningen. Den baserer sig netop på frivillighed, og det er kun via anden lovgivning, der kan komme forskellige former for restriktioner ind, og det er helt uafhængigt af, om det er nationalparkområder eller ej.

Så jeg må fastholde, igen af hensyn til historieskrivningen, at der kun er to grunde til, at vi ikke for længst er færdige, og derfor synes jeg, det er helt unfair at stå og beskylde forslagsstillerne for at have forhalet det spørgsmål og komme med alle mulige andre mærkelige udsagn, som åbenbart skal bruges til at nedgøre det forslag, der ligger. Jeg synes sådan set ikke, det er særlig værdigt, hvis jeg skal være helt ærlig.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg skal jo ikke blande mig i, hvordan hr. Johs. Poulsen opfatter tingene. Jeg er bare nødt til at sige, at det rigtige udsagn er, at vi ikke var enige om, hvor afgrænsningen til den nationalpark skulle være. Det kan hr. Johs. Poulsen så bekræfte eller ikke bekræfte, det skal jeg ikke blande mig i.

Men faktum er jo, at med det her forslag ønsker forslagsstillerne at begrænse områdets brug, altså pålægge nogle restriktioner. Der er det bare, vi siger, at det ønsker vi ikke, hverken her eller i den nationalpark, som bliver lavet på land, og derfor er vi uenige.

Vi må bare sige, at hvis resten af oppositionen i de andre forhandlinger, som ellers normalt foregår i andre lokaler, ønskede at få kæmpestore arealer, måske hele Sjælland, ind under som nationalpark, så var det måske værd at overveje. Men når de ikke ønskede at få de helt store arealer ind, hvor både Dansk Folkeparti og Venstre var parate til mindre arealer, så kunne man jo udvide det. Man kunne have startet, hvis man ville, men det ønskede De Radikale ikke at gøre. Det er også fair nok, men så må man tage det, der ligger.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, og næste ordfører er fru Trine Mach, SF, værsgo.

I vores øjne understreger Socialdemokraternes forslag om at lave nationalparker på havet, at der også for havmiljøet er en opposition, som gerne vil sætte sig selv lidt større miljøpolitiske horisonter, end den nuværende tilgang indebærer.

Danmarks natur til vands og til lands trænger til et boost af politisk vilje og indsats, især når det gælder beskyttelse mod næringssalte og fiskeri, når det gælder havområderne. Vi ved jo godt, at der er brug for en intensiv indsats både for at bevare biodiversiteten og også på den helt store bane. Vi synes, at øget biodiversitet er et mål i sig selv, og vi ved også, at det vil gavne både fiskebestande og lokalt fiskeri, noget af det, som Socialdemokraterne understreger i deres forslag.

Marine nationalparker kan være et godt yderligere redskab til at beskytte havmiljøet, og i forslaget ligger der en, man kan kalde det zonering af områderne, som er ret interessant, fordi det åbner for en bredere tilgang til den marine naturbeskyttelse. Det vil vi meget gerne arbejde videre sammen med Socialdemokraterne om, især med det for øje, at en proces, som sætter gang i etablering af nationalparker til havs, ikke må komme til at stå i vejen for en reel gennemførelse af den allerede vedtagne beskyttelse. Men vi mener godt, at man kan forestille sig, at der med de rette kriterier for nationalparkerne kunne beskyttes både arter og natur, som ikke nødvendigvis er omfattet af habitatdirektivet. Det må vi se nærmere på. Så vi ser frem til en mere indgående og konstruktiv drøftelse af forslaget.

De foreslåede områder til placering af nationalparkerne vil vi også gerne gå konstruktivt ind i, og i den videre behandling vil vi også meget gerne bringe Øresund i spil som et relevant område, for Øresund har jo en ret enestående marin natur, både hvad angår dyreliv og havbund, som bl.a. skyldes, at trawlfiskeri har været forbudt meget, meget længe. Så Øresund er på mange måder et meget unikt område, men det er også et område, som ifølge fagfolk er under pres.

Så i det videre arbejde vil vi gerne se på, om ikke også Øresund kunne være oplagt at udpege til marin nationalpark. Det kan vi drøfte videre i udvalgsarbejdet, og det ser vi frem til.

Tak til ordføreren. Det var prisværdig kort. Den næste ordfører er hr. Tage Leegaard, værsgo.

Tak. Dette forslag rummer en lang række elementer, som hver for sig er positive, og som det isoleret set er svært at have noget imod.

I Det Konservative Folkeparti er vi meget optaget af at sikre en bedre diversitet såvel til lands som til havs. På land har vi allerede en række nationalparker klar, og Vadehavet dækker tilligemed et ganske stort søterritorium. Der er således god gang i regeringens bestræbelser på at øge diversiteten til lands, men også til havs foregår der allerede en række bestræbelser på at gavne diversiteten.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget hedder det, at man skal sikre, at nitrattilførsel til vandmiljøet falder, implicit ved at lave nogle nationalparker til havs, men det kan altså kun ske gennem en indsats på landjorden, og det er vi godt i gang med med »Grøn Vækst«, som i første omgang vil sikre, at 9.000 t kvælstof ikke fremadrettet vil belaste vandmiljøet.

Jeg er helt enig i, at stenrev og boblerev skal beskyttes, og antallet af stenrev må gerne udvides af hensyn til bunddyrenes trivsel i de indre farvande. Disse rev behøver dog ikke oprettelse af nationalparker for at blive fredet. Hvad angår belastning af bund og bestande med trawl og skrabere, er der god grund til at gå i tæt dialog med fiskerierhvervet for at udvikle nye og mere skånsomme fiskeredskaber, i øvrigt et arbejde, der allerede er godt i gang. Hvor bestande er truet, er der allerede meget arbejde i gang med at beskytte disse bestande, også i god dialog med interessenterne, med fiskerierhvervet, biologer og dem, som ellers har forstand på det.

På nuværende tidspunkt kan Det Konservative Folkeparti ikke gå ind for beslutningsforslaget, men der er som sagt positive elementer og god tankegang i det, så vi ser frem til arbejdet i udvalget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Johs. Poulsen, Det Radikale Venstre.

Frem til omkring 2000-2001 var der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække, hvorvidt det var anbefalelsesværdigt at skabe nationalparker i Danmark. Udvalget havde den tidligere konservative minister Niels Wilhjem i spidsen, og den korte udgave er, at udvalget anbefalede, at der skulle laves nationalparker i Danmark, og at det kunne være et udmærket instrument til udvikling af naturpolitikken.

Herefter gik diskussionen om nationalparker faktisk i stå i en årrække, og først i 2005-2006 blev den for alvor genoptaget, da vi blandt partierne her på Christiansborg åbnede en debat om at få gang i at etablere nationalparker i Danmark. På det tidspunkt lancerede regeringen et udsagn om, at de kun ønskede en og højst to danske nationalparker, og det var egentlig mantraet i et godt stykke tid. Det var på det tidspunkt, hvor miljøministeren hed Connie Hedegaard.

Det Radikale Venstre havde den opfattelse, at der fra starten skulle udpeges en håndfuld nationalparker, og der blev i løbet af det næste års tid forhandlet frem og tilbage om det. Det endte heldigvis med, at vi fra starten udpegede en håndfuld danske nationalparker, for det betyder, at vi har fået erfaringer med forskellige typer natur og karakteristika for landskaber osv., når vi på et tidspunkt har fået de første fem i gang og kan begynde at kigge på, hvordan de fungerer.

Der var også dengang, og man kan høre nu her i dag, at det er der også nu, en diskussion om, hvorvidt selve nationalparkbegrebet i sig selv skal give anledning til, at vi får yderligere beskyttelse af de pågældende områder. Hidtil har det, der har kunnet opnås enighed om, været, at selve nationalparklovgivningen ikke i sig selv pålægger restriktioner, men at nationalparker skal etableres på frivillig basis, og hvis der kommer restriktioner af forskellig karakter, er de en følge af anden lovgivning. Det er det, der er opnået enighed om, og det var den fællesnævner, som vi i den forligskreds, der står bag nationalparkerne, kunne skabe. Der står den sag nu.

Vi har så også været lidt rundt om, hvorfor vi endnu ikke er færdige med at få de fem nationalparker etableret, og det er vores klare opfattelse, at det er, fordi der er et til to partier, der er blevet ved med at træde på bremsen. Det er lidt ærgerligt, men vi kan jo heldigvis, hvis man nu skal kigge på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme glas, glæde os over, at der er gang i et par nationalparker. Erfaringerne fra de nationalparker, der er etableret eller er på vej til at blive etableret, er faktisk allerede gode. Der er meget stor glæde og begejstring for nationalparkerne de steder, hvor de etableres. Så på trods af at der i debatten er forskellige synsvinkler på, om nationalparklovgivningen skal være restriktiv eller ej, viser det sig faktisk, at nationalparkerne modtages med meget stor glæde.

Jeg og Det Radikale Venstre tror, at man skal se nationalparkerne som et udviklingsforetagende, der kører over rigtig, rigtig mange år, og jeg tror, at man hen over de næste årtier vil se, at nationalparkerne udvikler sig til også indholdsmæssigt at have en højere kvalitet og mere natur, men at det sker på frivillig basis. Sådan har vi nu engang besluttet, at det skal foregå, og jeg tror, at man skal sige, at nøgleordet i den sammenhæng er tålmodighed.

Når det er sagt, skal jeg så sige om det beslutningsforslag, der ligger her i dag fra Socialdemokraterne, at vi helt grundlæggende er positive over for beslutningsforslaget. Jeg har tidligere på mit partis vegne været ude at foreslå, at vi påbegyndte arbejdet med at udpege yderligere fem danske nationalparker, og at vi får sat navne på dem og får lagt en tidsplan for, hvornår de kan etableres, og på den måde får inddraget endnu flere af de danske naturtyper. Jeg har også i den forbindelse nævnt, at det nødvendigvis må være sådan, at der i næste runde gerne skulle være mindst en og gerne to marine nationalparker.

Det er præcis det, Socialdemokraternes beslutningsforslag lægger op til, altså at man tager hul på den del af det. Jeg vil såmænd gerne udvide det til også at diskutere yderligere nationalparker på land, men det ændrer ikke ved, at vi er fuldstændig enige både i den tankegang og i det indhold, der ligger i forslaget her. Vi mener, at det er et rigtig godt forslag. Vi mener, at der er brug for at få taget hul på den debat så snart som muligt, og vi er også sikre på, at vi i det danske demokrati kan diskutere os frem til, hvordan man kan lave marine nationalparker, så de fremmer den tanke, der også ligger i det her forslag, nemlig at de er med til at sikre nogle bestemte naturtyper til havs, som vi har brug for at få sikret for fremtiden.

Så vi er helt afgørende positive. Vi er helt med på, at den her sag skal diskuteres betragteligt videre, og vi vil under alle omstændigheder bakke op om den også i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Vi synes, at det er helt afgørende, at vi, når vi taler om naturpolitik i Danmark, så ikke kun taler om her og nu, men også om natur for næste år, næste valgperiode, næste generation. Derfor har vi fra socialdemokratisk side formuleret en naturvision, som netop lægger trædestenene til naturen for de kommende generationer. En del af det forslag er altså havnationalparker. Vi mener, at havet og vores fjorde er et overset naturområde. Vi mener ikke, at det er tilstrækkelig beskyttet, og vi mener, at vi danskere, som ikke kun har været en søfartsnation igennem århundreder, men som også har den kystnærhed, den unikke kystzone, som vi har, har en særlig forpligtelse til også at passe på det for eftertiden.

Jeg synes, at det, forslaget i dag er blevet mødt med fra borgerlig side, desværre har været en meget gammeldags tankegang. Det er sådan en gammeldags tankegang, ifølge hvilken man mener, at naturen er fjenden, at naturen koster penge, at naturen stjæler arbejdspladser, at naturen er sådan noget, vi kan have lidt af til om søndagen, men i det almindelige hverdagsliv og arbejdsliv er naturen nok lidt en trussel. Hvis vi vil passe på naturen, går det nok ud over nogle. Det synes jeg er en meget gammeldags tankegang.

Når vi kigger på erfaringerne fra forbuddet mod trawlfiskeri i Øresund – SF nævnte det som et eksempel, og det står også heri – kan vi se, at de jo netop viser, at fiskebestandene har brug for et sted, hvor der er helle, og så spreder de sig derfra. Det betyder også, at det her forslag vil gavne fiskebestandene og dermed gavne fiskerne og give et større erhvervspotentiale. Når vi snakker om at udvikle et bæredygtigt muslingefiskeri i Limfjorden og andre steder med lineopdræt, og hvad ved jeg, så er det jo for at skabe flere arbejdspladser, for at skabe en bedre natur. Det er gammeldags at tro, at bare fordi det er bedre natur, er det nok dårligere for nogle andre.

Jeg tror på, og det er det, vi har prøvet at skrive hele det her forslag ind i, at benyttelse og beskyttelse kan gå hånd i hånd. Jeg tror på, Socialdemokraterne tror på, at vi her har en helt unik mulighed for at lave nogle naturområder i Danmark, som er til gavn og glæde både for dem, som har erhvervsmæssige interesser, for dem, som har rekreative interesser, og for dem, der har lyst til at gå på jagt, strandjagt eller dyrke åledrivkvasefiskeri. Ligegyldigt hvad, er der rigtig, rigtig mange interesser herhjemme for det her.

Jeg har heldigvis fået en række positive tilkendegivelser, men selvfølgelig også nogle af de her lidt bekymrede spørgsmål om, om der nu vil blive forbud mod det ene og det andet. Jeg vil gerne sige, at jeg har skrevet ind i det her forslag, for det er meget vigtigt, at det her ikke er et forbud mod alt. Det er en mulighed. Hvis man ønsker sig lystfiskeri, giver det her en mulighed for, at vi laver nogle zoner, som specielt egner sig til lystfiskeri, så man kan være i fred der. Hvis man har lyst til at stå i sine waders en hel søndag, skal man have lov til det i fred og ro. Men når alt det her er sagt, handler det selvfølgelig også om biodiversitet. Det handler om naturens mangfoldighed. Det handler om, at vi ser en værdi i, at vi passer på naturen, og at vi giver naturen nogle udviklingsmuligheder.

Jeg skal takke for debatten i dag. Ministeren var venlig, Venstres ordfører var venlig, Dansk Folkepartis ordfører var ikke helt så venlig, men dog alligevel ikke imod tanken om nationalparker på havet, og det er jo altid noget. SF var venlige og foreslog også Øresund som et ekstra område, man kunne kigge på. Det er jeg meget enig i. Det Konservative Folkeparti var venlige, og også tak for det. Radikale Venstre var meget venlige, men jeg kunne også høre på Det Radikale Venstres ordfører, at han talte med hjertet, når det handlede om at få arbejdet videre med de her nationalparker, og det glæder mig.

Jeg kan godt høre, at med det nuværende flertal i Folketinget er det ikke lige i morgen, vi får havnationalparker, men jeg kan jo så håbe på, at vi snart får et nyt flertal i Folketinget eller får overtalt nogle af dem, som taler så pænt om havnationalparker, men bare ikke vil gøre noget ved det lige nu – om ikke andet i forbindelse med udvalgsarbejdet. Jeg ser derfor frem til det og siger tak for debatten.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.