Det sidste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 106:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af transitrum for udenlandske hjemløse m.v.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Socialministeren.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at regeringen ændrer reglerne, så offentligt støttede herberger ikke mister deres støtte, hvis de lukker udenlandske hjemløse ind i varmen. Forslagsstillerne foreslår desuden, at der etableres et 5-årigt forsøgsprojekt med såkaldte transitrum.

Regeringen kan ikke støtte forslaget, og inden jeg forklarer, hvorfor vi ikke kan det, vil jeg sige, at jeg har bemærket, at Enhedslisten i deres forslag tilsyneladende har afgjort det kommende valg, da Enhedslisten agter at finansiere deres forslag gennem oppositionens respektive økonomiske planer. Det er måske en postgang for tidligt, ikke mindst når oppositionens planer er ufinansierede luftkasteller.

Med hensyn til den første del af forslaget så mener Enhedslisten åbenbart, at reglen om ulovligt ophold er overflødig, og at man bare kan dispensere fra den. Sådan er det altså ikke. Bestemmelsen om lovligt ophold gælder for alle ydelser efter serviceloven og afspejler det generelle princip, nemlig at sociale rettigheder alene er et sikkerhedsnet, som er dimensioneret til at dække dem, der har lovligt ophold i landet. Princippet har i Danmark været lovfæstet siden lov om offentlig forsørgelse fra 1933 og er senest bekræftet ved vedtagelse af serviceloven i 1997, som Enhedslisten i øvrigt også stemte for.

Når det så er sagt, vil jeg meget gerne rette en udbredt misforståelse, som også fremføres i Enhedslistens beslutningsforslag, nemlig at statsrefusion for alle tilbuddets brugere kræves refunderet, fordi et botilbud af den ene eller den anden grund optager en borger uden lovligt ophold. Sådan er reglerne ikke. Kun statsrefusion for den konkrete borgers ophold skal refunderes.

Så vil nogen spørge: Er der så ingen tilbud til udenlandske hjemløse? Jo, udenlandske hjemløse kan benytte sig af frivillige og private tilbud, som f.eks. de nødherberger, som regeringen og satspuljepartierne gav støtte til sidste år med midler fra nødovernatningspuljen. Og udenlandske hjemløse har også ret til akut lægehjælp. Derfor er det også noget decideret sludder, når forslagsstillerne i bemærkningerne til forslaget motiverer det med en påstand om, at staten krænker grundlæggende rettigheder.

Så er der forslaget om transitrum. Jeg må understrege, at det er regeringens politik, at personer uden lovligt ophold i Danmark skal hjemsendes så hurtigt som muligt. Der er ingen lande, der ønsker social turisme, og det mener jeg heller ikke er hensigten med EU's direktiv om arbejdskraftens frie bevægelighed. Regeringen kan ikke støtte forslaget om etablering af transitrum, der skal hjælpe borgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark. Gør vi det, så fastholder vi efter min mening udenlandske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark i en uacceptabel situation og på uholdbare opholdspræmisser. Det kan samtidig medvirke til at tiltrække udenlandske statsborgere, som ikke kan forsørge sig selv, og som ender som hjemløse.

Der er fortsat behov for en bredere og mere langsigtet løsning på fælleseuropæisk plan, hvilket jeg har haft lejlighed til at diskutere med mine ministerkollegaer fra de øvrige EU-lande. På EU-plan foregår der desuden en massiv omfordeling af EU's socialfondsmidler. En del af disse midler er specifikt målrettet svage grupper. Via forskellige sociale programmer er midlerne udmøntet i konkrete projekter. Det er både projekter i de enkelte lande og tværgående projekter på tværs af lande, som f.eks. projekter i Ungarn målrettet hjemløse og romaer. Det er projekter, som skal bringe svage grupper tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

EU's investeringer i de nye medlemslande er efter min mening den rigtige måde at hjælpe på, også når det drejer sig om udenlandske hjemløse. Det er der mere perspektiv i end som Enhedslistens forslag om at forsøge at håndtere udfordringen inden for Danmarks grænser, hvorved vi blot risikerer at forværre problemerne.

Som det fremgår, er der altså en række grunde til, at regeringen ikke kan støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Martin Henriksen.

Tak. Vi er jo i Dansk Folkeparti enige i, at det forslag, som Enhedslisten har lagt frem, mildest talt ikke er løsningen. Det vil højst sandsynligt tiltrække flere udenlandske hjemløse til Danmark i stedet for at sørge for, at der kommer færre, så det er ikke løsningen.

Sagen er jo den, at problemet er skabt af EU og de EU-positive partier, ved at man stort set ukritisk har sagt ja til den frie bevægelighed og dermed også til de konsekvenser, som det medfører, bl.a. eksport af sociale problemer fra bl.a. østeuropæiske lande.

Ministeren sagde, at ministeren havde drøftet det her på EU-niveau, og vi har også diskuteret det et par gange i Socialudvalget. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er kommet noget ud af de drøftelser, om ministeren f.eks. har fået forpligtet de østeuropæiske lande til at gøre en større indsats for at forhindre, at hjemløse derfra kommer herop til Danmark, altså om der er en ny udvikling på det område.

Ministeren.

De drøftelser, jeg har med mine kolleger, går på, hvordan vi kan få EU-systemet til at have fokus på at hjælpe netop de borgere, der ser sig nødsaget til at rejse videre, herunder også til Danmark, hvor de så ender som hjemløse på gader og stræder.

Det er drøftelser, der er i god gænge. Der er ikke kommet noget konkret initiativ, resultat ud af det endnu, men de er i god gænge, og derudover har justitsministeren og integrationsministeren meddelt, at de vil se yderligere på problemstillingen i forhold til udenlandske hjemløse.

Hr. Martin Henriksen.

Har ministeren en idé om, hvornår der kommer noget ud af de drøftelser, som er i god gænge, og ved ministeren også, om der er noget på vej, med hensyn til om vi får bedre mulighed for at udvise udlændinge, som er i Danmark, og som ikke kan forsørge sig selv, og som er EU-borgere.

Der er jo en lang række initiativer, som man kunne tage på det her område, og som i hvert fald kunne mindske problemet, men som vi ikke kan tage på grund af EU-reglerne, eller i hvert fald på grund af den fortolkning, der er i Danmark af EU-reglerne.

Så ved ministeren, selv om det er på et andet område, om der er noget på vej i forhold til at skærpe udvisningsreglerne, og har ministeren en forventning om, at der snart kommer noget ud af de drøftelser, som ministeren har på EU-niveau med ministre fra f.eks. østeuropæiske lande?

Ministeren.

Nu tager sådan nogle drøftelser i EU-systemet jo tid, så jeg tør ikke sætte tidspunkt på for, hvornår der kommer noget konkret ud af det, og hr. Martin Henriksen ved jo også, hvordan ting nogle gange kan tage tid i EU-sammenhænge. Præcis hvordan det forløber med de udmeldinger, der er kommet fra justitsministeren og integrationsministeren, og hvilke planer de har, har jeg ikke kendskab til.

Tak til ministeren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Louise Schack Elholm.

Jeg skal fremføre Venstres ordførertale, da vores socialordfører ikke kan være til stede. Jeg vil først og fremmest gøre opmærksom på, at herberger og forsorgshjem er botilbud beregnet til midlertidigt ophold efter servicelovens § 110. Optagelse er således betinget af, at pågældende har lovligt ophold her i landet. Herudover skal pågældende være omfattet af målgruppen for tilbuddet, der er personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.

Problemet med transitrum er, at de, der skal gøre brug af transitrummet, ikke opholder sig lovligt i Danmark. De udenlandske hjemløse ved, at lige så snart de går ind ad døren, er det for at blive sendt hjem. Det vil derfor ikke give mening at oprette et transitrum, da de udenlandske hjemløse ikke vil gøre brug af dette af frygt for at blive sendt hjem. Vi skal sikre, at de pågældende kommer hjem så hurtigt som muligt. Et transitrum vil forlænge hjemsendelsen og give falske forhåbninger om ophold i Danmark.

Vi skal naturligvis også sikre os, at ingen er nødsaget til at sove ude i hård frost. Regeringen har derfor oprettet nødovernatningspuljen, som betyder, at ingen er henvist til at sove på gaden i perioder med vinterfrost. Der er ligeledes adgang til akut lægehjælp for dem, som har brug for dette. I den vinter, vi lige er kommet ud af, blev 3 mio. kr. fordelt på syv ansøgninger. Flest penge, knap 1,4 mio. kr., fik herberget En varm seng, som ligger i København. Udenlandske hjemløse har derfor allerede mulighed for at komme på et herberg i vinterkulden og samtidig modtage akut lægehjælp.

Venstre kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Socialdemokraternes ordfører, fru Yildiz Akdogan.

På denne smukke, solskinsrige forårsdag kan det godt være lidt svært at forestille sig hjemløse i kulden, folk, der fryser og ikke har et sted at være. Ikke desto mindre var det en realitet for blot få måneder siden, for vi oplevede en meget hård og kold vinter i Danmark – en vinter, som fik konsekvenser for flere hundrede udenlandske hjemløse. De havde ikke noget sted at være eller et sted at tage hen, fordi herberger ikke må tage imod dem. Problematikken var især markant i Københavns Kommune.

Beslutningsforslaget tager bl.a. udgangspunkt i disse sørgelige hændelser. Enhedslisten foreslår et transitrum for udenlandske hjemløse for at afhjælpe problemet fremadrettet. Jeg vil gerne understrege, at vi fra Socialdemokratiets side er helt enige i, at vi har en udfordring, hvad hjemløse angår. Hvad enten det er udenlandske eller danske hjemløse, ønsker vi ikke, at folk skal ende på gaden uden mad, tag over hovedet eller tøj på kroppen. Udenlandske hjemløse har været en stor udfordring, idet antallet har været stigende, især fra østeuropæiske lande, hvoraf ikke alle opholder sig på lovlig vis. Men lovligt eller ej: Der skal gøres en indsats.

Jeg vil gerne lige understrege, at ulovligt ophold i Danmark selvfølgelig ikke er acceptabelt. De skal sendes hjem. Men når det er sagt, er det selvfølgelig også vigtigt at se på, hvilken metode der skal tages i brug for at løse de udfordringer. Som nævnt foreslår Enhedslisten et transitrum, der skal varetage en række opgaver for at hjælpe de hjemløse videre. En del af de opgaver kan vi sagtens se det fornuftige i, eksempelvis at de hjemløse får de nødvendige midlertidige ydelser som mad, overnatning og elementær sundhedsbehandling, eller opsøgende arbejde for at give de hjemløse en mulighed for ikke at skulle overnatte på gaden, når der er minusgrader udenfor.

Men andre af de opgaver, som et transitrum skal varetage, er så omfattende og vidtrækkende, at vi mener, at det vil være svært at tage hånd om dem. Vi mener, at nogle af disse opgaver bedst vil kunne varetages på mellemstatsligt niveau, bl.a. i EU, ikke mindst fordi udenlandske hjemløse ikke alene er et dansk fænomen, men også ses i andre europæiske lande. Netop derfor bør en række opgaver og fælles handlingsplaner varetages på EU-niveau.

Men selv om vi ønsker en løsning på EU-niveau, har vi allerede handlet på problematikken, bl.a. ved at etablere nødherberger, der kan tage sig af udenlandske hjemløse, ligesom der allerede er brugt en række midler på området. Der er ligeledes også oprettet en pulje, som man kan søge fra i henhold til formålet. Men en ting er, hvad der kan gøres på EU-niveau eller fra Folketingets side; noget andet er selvfølgelig, hvad der kan gøres på det mere menneskelige plan, på græsrodsniveau. Vi så en række gode frivillige borgere påtage sig en stor menneskelig opgave ved at stille midler og rum til rådighed for de mange hundrede hjemløse i København. Et af de initiativer var bl.a. initiativet En varm seng. De skal have mange tak for deres indsats, som ikke kan gøres op i kroner og øre.

Afslutningsvis skal det pointeres, at vi fra Socialdemokratiets side finder forslaget meget sympatisk, men mener, at de opgaver, et transitrum skal varetage, er for omfattende og bør varetages på andre niveauer.

Hr. Martin Henriksen for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo, som jeg også nævnte før, et problem skabt af EU i høj grad og af de EU-positive partier i Folketinget. Jeg har ingen illusion om, at vi lige i dag ændrer de partiers holdninger til det. Men da fru Yildiz Akdogan nævnte det her initiativ, En varm seng, og roste det, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad Socialdemokratiets holdning er til, at bl.a. Kim Clemen, som er sektionsleder i kontaktstedet Kofoeds Kælder, mener, at private herberger som bl.a. En varm seng tiltrækker udlændinge til Danmark, simpelt hen fordi der bl.a. er gratis overnatningsmuligheder – bl.a. Det er fra B.T. den 2. december 2010.

Synes den socialdemokratiske ordfører ikke, at det er problematisk, at vi har tilbud i Danmark, hvor der er sociale organisationer, som jo faktisk siger til de andre sociale organisationer og private initiativer, at det, de gør, faktisk er med til at tiltrække udenlandske hjemløse til Danmark? Er det en problemstilling, som Socialdemokratiet vil være med til at kigge på, forstået på den måde at vi finder nogle måder, hvorpå vi kan skrue ned for de tilbud, der allerede er til udenlandske hjemløse i Danmark, sådan at der ikke kommer flere?

Ordføreren.

Sikke mange spørgsmål. Jeg nævnte i min ordførertale meget tydeligt, at det selvfølgelig er et problem, når folk opholder sig i Danmark på ulovlig vis. Derfor er det også vigtigt, at man gør en indsats på det område. Når ordføreren citerer Kim Clemen for sige, at det decideret kan være med til at tiltrække endnu flere borgere fra EU-lande til at komme og overnatte i forskellige herberger, er det netop vigtigt, at vi prøver at lave en fælles indsats på EU-niveau, så vi kan forhindre det. Det her er ikke en situation, der kun opleves i Danmark, det ses også i andre europæiske lande.

Når det er sagt, er det også vigtigt at understrege – og det håber jeg at hr. Martin Henriksen også ud fra et rent menneskeligt perspektiv synes er i orden – at når der er minus 4-5 grader udenfor, og der står en borger og kan risikere at fryse ihjel, er det vel rimeligt at give personen lige det nødvendige sted at være og måske noget at spise.

Hr. Martin Henriksen.

Lad os da endelig holde fast i det menneskelige perspektiv, for vi har jo at gøre med mennesker, som trods alt er så ressourcestærke, at de er i stand til at rejse f.eks. fra Afrika eller Østeuropa til Danmark for at være hjemløse. Så ressourcestærke er de trods alt, at de har ressourcer til at bevæge sig den vej til Danmark. Og det er jo velkendt, at mange af de danske hjemløse, som er meget udsatte og i mange tilfælde mere udsatte end de udenlandske hjemløse, jo bliver presset af de udenlandske hjemløses tilstedeværelse i Danmark. Jeg synes da ærlig talt, at det er lidt forunderligt, at man har den opfattelse, at vi skal gøre mere, forstår jeg næsten, i hvert fald fastholde det, vi gør for at hjælpe udenlandske hjemløse i Danmark, vel vidende, at den indsats tiltrækker flere, og vel vidende, at det har den konsekvens, at de danske hjemløse, som alt andet lige er mere udsatte, jo faktisk bliver presset på grund af det her.

Altså, hvad er Socialdemokratiets holdning til det, og vil Socialdemokratiet, set i lyset af at det jo er det, der sker, være med til at kigge på at neddrosle nogle af de tilbud, vi har i Danmark, som det jo tyder meget på tiltrækker flere hjemløse til Danmark med de konsekvenser, som det så har?

Ordføreren.

Der er nogle meget klare regler om herberger og også nogle klare initiativer, i forhold til hvad nødherberger skal bruges til. Det ved hr. Martin Henriksen jo også godt som socialordfører. Men når det er sagt, er det her altså et spørgsmål om menneskesyn: Hvis det er -5 grader udenfor, og der står en borger, og vi risikerer, at den her borger faktisk kan fryse ihjel – og der var faktisk en række meget problematiske situationer i København, hvor vi så en række af de her udenlandske hjemløse, som ikke havde et sted at bo – synes jeg, at det set ud fra et rent menneskeligt perspektiv er rimeligt, at vi giver den her person et sted at være og noget at spise. Det må være udgangspunktet.

Det andet er, at det fra Socialdemokratiets side ikke er ønskeligt, at vi ligesom tiltrækker ulovlige borgere til Danmark, men på den anden side skal der gøres en indsats. Og igen vil jeg gerne understrege, at der er nogle initiativer, vi kan tage her inden for grænserne, men så er der også mange andre initiativer, vi kan tage på EU-niveau, og det mener vi at vi skal prøve at arbejde mere målrettet efter. Og jeg mener også, at socialministeren klart udtrykte, at hun i hvert fald vil kigge nærmere på det.

Tak til ordføreren. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen.

Tak for det. I Dansk Folkeparti mener vi, at det er et problem, at der har været en stigning i antallet af bl.a. østeuropæiske hjemløse, som er kommet til Danmark. Jeg mener ikke, at det i sidste ende kan være godt for dem selv, og jeg mener heller ikke, at det er til gavn for Danmark og eller til gavn for de danske hjemløse, som alt andet lige – det er i hvert fald min og Dansk Folkepartis opfattelse – desværre bliver presset af deres tilstedeværelse.

Enhedslistens forslag, som handler om, hvordan man kan give flere rettigheder til udenlandske hjemløse og hjælpe dem hjem på frivillig basis, kan jo umiddelbart lyde sympatisk, men jeg tror bare, at effekten af det vil være, at det risikerer at tiltrække flere udenlandske hjemløse og måske også tiltrække kriminelle elementer til Danmark. Og jeg vil bare advare imod, at man tror, at det her er løsningen på de problemer, der er. Løsningen er en anden; løsningen er noget af det, som vi har diskuteret her i dag, og som vi også har stillet spørgsmål til socialministeren om. Løsningen er selvfølgelig også, at vi får bedre udvisningsregler, så når der f.eks. er EU-borgere i Danmark, som helt åbenlyst ikke er i stand til at forsørge sig selv, fordi de er hjemløse, skal der jo også være bedre muligheder for at sende dem hjem, og der skal også være bedre muligheder for at sende folk hjem, hvis der er en stærk mistanke om, at de tjener til dagen og vejen ved kriminalitet. Så bedre udvisningsregler er helt klart en del af løsningen.

Jeg mener også, at grænsekontrol er en del af løsningen, og jeg mener, at vi generelt set skal kigge på de tilbud, som vi allerede har i dag – også de tilskud, vi giver til private initiativer, som forsøger at hjælpe. Jeg kan sagtens forstå, at man skal hjælpe nogle, når det er rigtig koldt ved juletid og ved vintertid – det har vi sådan set også sagt god for fra Dansk Folkepartis side – men jeg beder bare om, at vi snart også tænker os lidt om og ser, at det rent faktisk også har den effekt, at det tiltrækker nye udenlandske hjemløse til Danmark med den konsekvens, at det går ud over de danske hjemløse.

Det skal være bemærkningerne – vi kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Derefter er det SF's ordfører, fru Tine Mach.

SF's ordfører kan desværre ikke være her i dag, så jeg vil hermed fremlægge SF's position.

Enhedslistens beslutningsforslag fremhæver noget meget vigtigt, for er man ikke et menneske, hvis man ikke er dansker? Kan man ikke blive syg, sulten, kold og træt, hvis man ikke er dansker? Og kan man ikke dø af kulde, når man ikke er dansker? Udenlandske hjemløse er overmennesker – eller det skulle man i hvert fald tro med den måde, vi behandler dem på her i Danmark. De kan åbenbart alt. De kan sove på gaden i 5 minusgraders frost; de kan gå flere dage uden mad og søvn, og ligesom Supermand bliver de angiveligt aldrig syge. For hvilken anden grund skulle der være til, at et så velstillet land som Danmark ikke vil hjælpe dem, der er kommet hertil, og som har det allersværest, som er allerlængst nede, og som ikke ved egen kraft kan komme videre?

Der er jo ikke tale om at forvandle Danmark til Europas varmestue, som regeringen højst sandsynligt vil påpege. Her er sådan set tale om at udføre et minimum af ganske nødvendigt humanitært arbejde. Der er tale om måske liv eller død. De udenlandske hjemløse dør på gaderne, hvis vi eksempelvis ikke giver dem lægehjælp eller tag over hovedet, når det er koldest. Det må simpelt hen aldrig blive en mulighed at dø på gaden i Danmark.

Hjemløshed er ikke for sjov. Det er ikke en levemåde, folk vælger ud fra en nationalromantisk forestilling om den frie vagabond. Det er faktisk en barsk og farlig verden, de hjemløse færdes i, men selv de barskeste og farligste er også mennesker og derfor også modtagelige for kulde, sult og træthed.

I SF er vi rigtig glade for, at det her beslutningsforslag er kommet. Vi ønsker nemlig ikke at se flere hjemløse dø på gaden, bare fordi de ikke kan fremvise et dansk pas. Vi har selv tidligere foreslået en overlevelsesgaranti, netop fordi vi har et cirkulære på området. Det skal være en garanti for, at når temperaturen falder, skal et par offentlige steder i de store byer åbne dørene for de hjemløse. Vi skal have et offentligt drevet nødberedskab, der vil tage ansvar for andre mennesker, der har det værre end os i denne sal. Der skal være tilknyttet frivillige og uddannet sundhedspersonale, og der skal være mulighed for en madras at sove på og et måltid mad i maven. Derfor er Enhedslistens forslag om at ophæve det cirkulære klart det bedste bud.

Vi skal derudover have en løsning på det her problem på EU-plan. Det er ikke kun Danmark, der står med et stigende antal udenlandske hjemløse, og derfor ønsker SF, at ministeren i samarbejde med sine europæiske kollegaer går ind i en diskussion om den her situation og så hurtigt som muligt får løst den akutte situation, således at udenlandske hjemløse kan modtage blot en minimal hjælp. Derfor savner vi i beslutningsforslaget, som det ser ud nu, nogle løsninger, som er mulige på EU-niveau eller i EU-regi.

Sidst, men ikke mindst, skal vi have nogle udslusningssteder for de illegale hjemløse, for selvfølgelig skal illegale hjemløse sendes hjem. Det har der aldrig været sat spørgsmålstegn ved. Men når de bliver sendt hjem, skal det ske på en ordentlig og menneskelig måde, og derfor skal vi have nogle udslusningssteder til at huse de hjemløse, indtil de bliver udvist.

Indtil videre har vi ikke hørt fra regeringen, hvad den vil gøre for at finde en permanent løsning på problemet, og derfor er vi meget positivt indstillet over for forslaget og glæder os til det videre samarbejde om beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, fru Vivi Kier.

At være hjemløs er ofte lig med store og massive sociale problemer. Derfor har vi også iværksat en lang række tilbud og strategier for at imødegå disse udfordringer. Det er tilbud, som de hjemløse og udsatte danskere er rigtig glade for. Det er desværre også tilbud, som udenlandske hjemløse gør massivt brug af. De fortrænger faktisk vores egne udsatte borgere. Jeg har en dag været rundt på nogle af alle vores tilbud her i København og har fulgt, hvad der sker, og hvad der rører sig. Jeg er nødt til at sige, at vi kan ikke og skal ikke løse hele Europas fattigdomsproblem i Danmark.

Tanken om et transitrum synes jeg jo er rigtig spændende, og jeg har selv været ude at lufte den. Men mine tanker om et transitrum er ikke helt de samme tanker som dem, der ligger i forslaget her fra Enhedslisten. Mine tanker om et transitrum er, at det er et sted, hvor der er nogle, der kan tale vedkommendes sprog, hvor der er mulighed for en enkelt overnatning og så retur til det land, som man kommer fra. Derfor kan jeg heller ikke støtte op om det forslag her. Hvis det gennemføres, vil der virkelig blive tale om fattigdomsturisme.

Med hensyn til den anden del af forslaget om herberger og støtte så har ministeren givet udtryk for, at man jo gerne må huse en udenlandsk hjemløs, men man får ikke refusion for det.

Udenlandske hjemløse er et stort problem, og det er desværre også et stigende problem. Det er et problem, som er nødt til at blive løst i samarbejde med de øvrige EU-lande. Jeg ved, at socialministeren her gør et stort stykke arbejde, for vi vil gerne eksportere alle vores gode modeller i forhold til udsatte borgere. Personligt presser jeg også hele tiden på over for justitsministeren og integrationsministeren, for vi skal finde en holdbar og varig løsning.

Vi har set tilbuddene her i vinter, hvor der var forskellige private tilbud, og vi har også støttet de tilbud, for selvfølgelig skal folk ikke ligge og dø ude på gaderne, og der er mig bekendt heller ikke nogen, der er døde ude på gaderne. Men vi har også i kølvandet på de tilbud set, at der er kommet busfulde herop, og når vi har snakket med dem – jeg har været ude at snakke med nogle af dem – og når vi har set dem i TV-avisen, så siger de: Det er så godt at være udenlandsk hjemløs i Danmark, for vi kan gå ind på værestederne, og vi kan få tøj og sko osv. Den problematik er vi nødt til at tage hånd om. Jeg ser gerne en form for transitrum, men ikke transitrum som dem, Enhedslisten foreslår.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, hr. Jørgen Poulsen.

Vores socialordfører kan ikke være her i dag, og derfor skal jeg gøre rede for Det Radikale Venstres holdning til det her forslag.

Vi er i Radikale Venstre meget positive over for forslaget. Vi synes, vi gerne vil være med til at sikre, at der bliver taget bedre hånd om de udenlandske hjemløse, som der jo er blevet flere og flere af i de seneste år. Vi er også enige med forslagsstillerne i, at det er et problem, som kræver samarbejde på tværs af landegrænserne.

Hvad angår forslagets konkrete indhold, er vi positive over for ideen om at lave forsøg med et transitrum. Langt hen ad vejen kan vi støtte op om den beskrivelse, som fremgår af forslaget. Vi synes dog måske, at det er lidt vidtgående, hvis et transitrum også skal kunne udrede den hjemløses tilstand i forhold til ret til sociale ydelser i hjemlandet, men også det vil vi godt være med til at drøfte.

Jeg har noteret, at ministeren talte om, at det var en misforståelse, at herberger fik annulleret deres tilskud, hvis de modtog udenlandske hjemløse, og at det kun er sådan, at de ikke kan få tilskud til udenlandske hjemløse. Det er så noteret; det er da i hvert fald bedre, end hvis de mister hele tilskuddet.

Men der er altså ingen tvivl om, at vi skal sikre, at ingen udenlandske borgere ligger og dør i kulden i Danmark, fordi de ikke får den hjælp, de har brug for. Det skal de naturligvis have. Jeg kan så være lidt mere i tvivl om, om vi skal åbne de nuværende herberger, eller om vi skal lave flere transitrum. Hvis disse nødstedte er her ulovligt, er det jo muligt, at de ikke vil opsøge sådanne transitrum frivilligt. Men vi vil gerne gå ind i en drøftelse af det her, og vi vil gerne være med til at løse det problem, som skal løses for de udenlandske hjemløse. Det er folk i nød, og folk i nød skal vi hjælpe.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne takke for debatten og især takke SF og Radikale, som støtter intentionen i forslaget. Jeg synes jo, det er afgørende, at alle trods alt har sagt, at man ikke ønsker, at der er mennesker, der dør på gaden i Danmark. Så er vi jo nået et stykke vej. Det har også været godt med dem, der i de sidste par vintre har gjort en stor indsats for at råbe højt – det er jo det, der har afstedkommet ændringen – så vi i dag heldigvis kan sige, at ingen partier mener, at nogen skal dø på gaden i Danmark, at man derfor nu har lov til at lukke folk ind, og at der også er sat lidt penge af til at sikre, at ingen dør på gaden. Det er jo fint, og det er selvfølgelig det allervigtigste, at vi får sikret det. Men det er ikke nok.

Vi ønsker jo heller ikke, at vi har et land, hvor der sidder mange mennesker på gaden og tigger, og at folk går rundt og har det elendigt i vores land, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af: Hvad skal vi gøre? Mange har peget på, at det er et EU-problem, og at der skal findes en løsning på EU-plan. Det er vi alle sammen enige om. Det var jo et kæmpeproblem, at man efter omvæltningen i Østeuropa oplevede, at der kom en kæmpefattigdom, en ekstrem fattigdom, i en del af Europa. Man lukkede dem ind i EU, man åbnede for fri bevægelighed.

Man åbnede, for meningen er, at man skal flytte rundt på arbejdskraften, så man kan underbyde på løn- og arbejdsvilkår og få presset lønningerne ned, men man gjorde intet for at finde ud af: Hvad gør vi så med de mennesker, der flytter rundt, hvis de ikke er i arbejde? Hvordan sikrer vi, at vi faktisk tager hånd om dem? Hvad gør vi med de enorme forskelle, der er? Hvad gør vi for at få sikret, at vi også får løftet levestandarden?

Altså, den langsigtede løsning er selvfølgelig, at vi får løftet levestandarden, så folk ikke flytter til andre lande i håb om, at de kan tjene mere på at sidde og tigge der eller få et eller andet elendigt betalt arbejde, som de ikke kan få i deres hjemland, hvor det ofte er umuligt at få et arbejde. Men indtil vi får den langsigtede løsning igennem – og det kan jo godt tage mange år – hvad gør vi så? Det er jo det, der er den store udfordring.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det forslag, vi her fremsætter om transitrum, er udviklet i Københavns Kommune, der også har skrevet til regeringen for at prøve at spørge, at man ikke kunne oprette et sådant transitrum, fordi København jo er den kommune, der mærker problemet mest, og fordi det er det, som man der kan se ville kunne være en god mulighed for at kunne gøre noget, for at kunne tage sig af de mennesker, der kommer hertil. Det hjælper ikke noget, at man bare kører dem ned til grænsen og sætter dem af der og siger: Så kan du selv finde hjem og klare dig selv. Så kommer der bare nye, eller folk kommer tilbage.

Derfor er ideen at have et transitrum, sådan at støder man på nogen på gaden eller på herberger eller andre steder, så kan man hjælpe dem med at komme hen til transitrummet. I transitrummet hjælper man med at finde ud af, hvordan de kan komme tilbage til deres hjemland, og man har et samarbejde med nogle organisationer i hjemlandet, så man kan sikre, at de ikke bare kommer tilbage for så at blive sendt af sted igen, men at de faktisk kommer tilbage med nogle muligheder for at indgå i noget arbejde, i forskellige projekter eller andet.

I Wien har man ud fra samme princip i flere år haft et børnehjem til børn, der er ofre for menneskehandel. Her sikrer man, at de her børn ikke bare bliver sendt ud af landet, f.eks. tilbage til Rumænien, som mange af dem kommer fra, og at de så ender på gaden dér eller bliver handlet igen, men at de faktisk kommer tilbage til en tilværelse med en fremtid. Det gør, at der i dag næsten ikke mere kommer nogen af disse børn til Wien, fordi bagmændene ved, at folk, når de ser, at der sidder et barn og tigger på gaden, så tager hånd om barnet og får det hen på det børnehjem, hvor man tager sig af det, fordi de ved, at der faktisk bliver taget ordentligt hånd om det her barn, det her menneske.

På samme måde håber vi jo, at der, hvis man får lavet et transitrum, hvor der bliver taget ordentligt hånd om de mennesker, der kommer, så også vil være en interesse fra herbergernes side, fra gademedarbejderes side og fra borgere i almindelighed, sådan at de, når de ser et menneske, som de tror kunne have brug for transitrummet, så også prøver at hjælpe dem derhen, så de kan få en ordentlig hjælp til at komme tilbage til deres hjemland og få en tilværelse dér.

Hr. Martin Henriksen mener jo, at det i høj grad vil være kriminelle, der kommer til Danmark, og kriminelle, der vil ønske at gøre brug af sådan et transitrum. Jeg har meget svært ved at se, hvorfor kriminelle skulle have en interesse i at være i et transitrum, hvor formålet er, at man skal tilbage til sit hjemland, hvis det, de kriminelle skulle være kommet hertil for, var at lave kriminalitet. Det er jo lidt svært, hvis man sidder inde i et transitrum.

Tværtimod tror vi faktisk på, at det kan hjælpe til at modvirke det, fordi man kan komme tilbage og få en anden tilværelse, og fordi man, hvis det viser sig, at man er blevet handlet hertil, så kan få noget afklaring af den situation og kan få udredt, om man er offer for menneskehandel, og at man så kan få den hjælp og den støtte og de rettigheder, som man har krav på som offer for menneskehandel.

Jeg forstod ikke helt den konservative ordførers problem i forhold til transitrummet. Jeg kunne forstå, at den konservative ordfører mener, at man kun må være der én nat. Det er jo ret svært, fordi det kræver, at der så er nogle medarbejdere, der kan arbejde ekstremt hurtigt med at finde ud af, hvor det er, man kommer fra, hvad det er, man kommer tilbage til, og hvordan man kommer hjem. Altså, bare det at få bestilt nogle billetter og andet – hvis ikke meningen er, at folk bare skal køres til grænsen og slippes løs i Tyskland eller Sverige, men at man faktisk skal have dem tilbage til deres hjemland – vil altså kræve nogle flere dage og dermed også nogle flere overnatninger.

Så derfor er vores ønske, at folk skal hjem, så hurtigt det kan lade sig gøre. Det er ikke meningen, at det skal være et sted, hvor man kan bo i lang tid i Danmark, mens man arbejder eller andet. Det er meningen, at man kommer der med henblik på at blive sendt tilbage til det land, man kom fra, men med noget, man bliver sendt tilbage til, og det er det, som vi faktisk tror i et vist omfang ville kunne afbøde problemerne, indtil man får gennemført den langsigtede løsning. Noget helt andet er så, at vi i forbindelse med de mange, der bliver hentet hertil af arbejdsgivere og får arbejde, jo synes, at man burde sikre, at arbejdsgiverne tager ordentligt hånd om dem.

Altså, når vi oplever, at folk bliver indlogeret i store fabrikshaller, hvor de kan sove, og man så kan gå ud og hyre dem som daglejere eller andet, så er det jo ikke de vilkår, vi ønsker de skal have i Danmark. Derfor burde man jo også tage fat i de arbejdsgivere, der hiver folk hertil på den måde, og sørge for, at disse folk får en ordentlig behandling. Det er jo ikke meningen, at disse mennesker skal fylde op på herberger eller andet. Det er meningen, at arbejdsgiverne skal sørge for, at der er en ordentlig indkvartering til dem, eller skal sørge for at betale dem en ordentlig løn, så de selv kan finde en ordentlig indkvartering, og det er noget af det, vi gerne vil opnå ved at sikre en ordentlig indsats mod social dumpning, som vi også tror vil kunne afhjælpe en del af det her problem.

Men jeg er som sagt glad for opbakningen fra SF og fra Radikale, og jeg håber, at vi kan arbejde videre med, hvordan vi så kan gøre det rent praktisk. Jeg håber også, det kan lykkes os at overbevise Socialdemokraterne om, at det altså er et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved, og som vi ikke bare kan afvente at EU finder en løsning på, og at man vil være åben over for den løsning, som Københavns Kommune foreslår, nemlig transitrum.

Hr. Martin Henriksen med en kort bemærkning.

Tak. Vi bliver nok ikke enige, men jeg vil bare gerne forsøge at nuancere debatten en anelse, for der er flere, der har sagt, og det sagde fru Line Barfod også, at man får indtryk af, at der er mange udenlandske hjemløse, der ligger og dør i Danmark bl.a. på grund af kulde. Og så vil jeg gerne henvise til en artikel på DR's hjemmeside, P 1, fra den 16. februar 2011, kl. 11.15, og der står i artiklen:

»Den britiske radiostation BBC beklager nu en fejl i en udsendelse om Danmark og Dansk Folkeparti, der blev sendt 8. februar.

I udsendelsen, »Driving on the Right«« – undskyld sproget – »hævder værten, Chris Bowlby, at flere udenlandske hjemløse er døde i den danske vinterkulde, efter de er blevet afvist af offentligt støttede herberger.

Men P1-programmet Detektor har fundet frem til, at der ingen dokumentation findes for den påstand.«

En af de danske kilder, som har bidraget til det her, formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, siger så nu i artiklen, og jeg citerer:

»Jeg beklager, at vi har været med til at viderebringe nogle informationer, der ikke er helt korrekte. Og det synes jeg også er ærgerligt for debatten som sådan.«

Så det er måske ikke så meget et spørgsmål, som det er en bemærkning, som forhåbentlig vil være med til at nuancere debatten fremadrettet.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i, at man ikke skal viderebringe oplysninger, som ikke er dokumenteret, og derfor var det, jeg sagde, også, at jeg glæder mig over, at samtlige partier er enige om, at man ikke ønsker, at vi får en situation, hvor nogen dør på gaden. Det er det, jeg synes der er det afgørende vi er nået frem til i Danmark. Derfor støtter man nu også, at der er nødherberger, og man har sikret, at de almindelige herberger også gerne må tage udenlandske borgere ind og ikke er tvunget til at afvise dem i døren. Jeg synes, det er glædeligt, at vi i høj grad på grund af de mange mennesker, der de sidste par vintre har gjort en stor indsats for at råbe op om de her problemer, er kommet så langt.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget, og såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.