Besvarelse af spørgsmål 194 alm. del stillet af udvalget den 12. januar

2011.

Spørgsmål:

Vil ministeren - evt. på baggrund af bidrag fra undervisningsministeren -redegøre for optag og kvoter på uddannelser, som er sammenligneligemed uddannelserne til maskinmestre og skibsofficer, herunder inden forf.eks. offshore, skibsfart og energiområdet?

Svar:

Maskinmesteruddannelsen har et godt renommé og er populær isærblandt personer med en håndværksmæssig baggrund. Uddannelsenkombinerer teori med praksis og giver samtidig de studerende en rækkespecifikke kompetencer, herunder skibsmaskintekniske, der giver adgangtil at opnå sønæringsbevis. Dertil kommer, at uddannelsen tillige giverden studerende kompetencer inden for vvs-, el- og gasområdet, hvilketgiver mulighed for at opnå autorisation inden for disse felter.Uddannelsen er i sin form en af de få, der samler alle disse kompetencer,og dermed giver de studerende mulighed for at kunne opnå beskæfigelsebåde i skibsfartserhvervet, landindustrierne samt off-shore.Bortset fra de skibsspecifikke kompetencer, som alene kan opnås påmaksinmesteruddannelsen, findes der dog uddannelser, som enten aleneeller ved sammenstykning af flere forløb kan føre til de sammekompetencer. Her skal særlig nævnes professionsbachelor-uddannelsensom Teknisk Manager Off Shore, som er bygget op på samme måde sommaskinmesteruddannelsen med en kombination af teori og praksis, ogsom indholdsmæssigt er sammenlignelig med maskinmesteruddannelsen(bortset fra det skibsspecifikke). Erhvervsakademitet Sydvest i Esbjergoplyser, at optaget i efteråret 2010 var på 10 personer. Før denneuddannelse blev en professionsbachelor-uddannelse, lå optaget under 20personer årligt. Der er ikke adgangsbegrænsning til uddannelsen.Også diplomingeniøruddannelsen inden for f.eks. maskinområdet,stærkstrøm eller bæredygtig energiteknik kan føre til sammenligneligekompetencer. Ingeniøruddannelserne, herunder diplomingeniøruddan-nelsen, er dog mere specialiseret og mindre fokuseret på praktisk drift ogvedligehold end maskinmesteruddannelsen. Endelig kan der opnåsautorisation gennem de kortere videregående uddannelser som f.eks. vvs-installatør, el-installatør m.v. på de tekniske skoler.

Undervisningsministeriet oplyser, at der som udgangspunkt ikke harværet behov for adgangsbegrænsinger på optaget på de enkeltediplomingeniøruddannelser, da søgningen ikke har været større, end manlokalt på uddannelsesinstitutionerne har haft kapacitet til.Undervisningsministeriet oplyser endelig, at de tekniske erhvervs-akademi- og professionsbacheloruddannelser er underlagt den begræns-ning, at der ikke kan optages flere studerende, end det er muligt at findepraktikaftaler til. Det kan endvidere nævnes, at der på en række andreprofessionsbacheloruddannelser på Undervisningsministereits områdefindes adgangsbegræsning på antallet af studerende, der kan optages,herunder designteknolog, jordemoder og uddannelsen i grafiskkommunikation.Der har i en årrække været adgangsbegrænsning på de maritime ud-dannelser. I 2008 blev der indført frit optag på de maritime uddannelsertil bl.a. skibsofficer og maskinmester. Derefter steg søgningen i 2009 og2010, så optaget stort set blev fordoblet fra 2008 til 2010.Statistik fra Den Koordinerede Tilmelding viser, at mange uddannelserhar oplevet en vækst i optaget fra 2008 til 2010, således godt 20 % påingeniøruddannelserne (fra 2930 til 3550), mens maskinmester-uddannelsen har oplevet en fordobling, hvilket har sat økonomien på detmaritime uddannelsesområde under pres.