Retsudvalget 2010-11 (1. samling)
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 104
Offentligt
956704_0001.png
956704_0002.png
956704_0003.png
956704_0004.png
956704_0005.png
956704_0006.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
11. februar 2011Strafferetskontoret2010-792-1493AMC41104
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 104 (Alm. del), som Folke-tingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. oktober 2010.Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk

Spørgsmål nr. 104 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del):

”Ministeren bedes oplyse, om ministeren vil overveje at æn-dre eller fjerne den særlige paragraf i lovgivningen, som kri-minaliserer ubeskyttet sex med ikke-smittede i lyset af demarkant bedre behandlingsmuligheder for HIV-smittede, sombl.a. er i stand til at reducere smitterisikoen til 0.”

Svar:

1.

Ved lov nr. 431 af 1. juni 1994 blev straffelovens § 252 udvidet med etnyt stk. 2, så bestemmelsen i sin helhed fik følgende ordlyd:”§

252.

Den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller pålignende hensynsløs måde forvolder nærliggende fare for no-gens liv eller førlighed, straffes med fængsel indtil 8 årStk. 2.På samme måde straffes den, der på hensynsløs mådegentagne gange eller under i øvrigt særligt skærpende om-stændigheder forvolder fare for, at nogen smittes med en livs-truende og uhelbredelig sygdom.”Stk. 2 blev indsat på baggrund af Højesterets dom af 14. april 1994, hvorHøjesteret afgjorde, at en hiv-smittet mand, der gentagne gange havdehaft ubeskyttet seksuel omgang med en række kvinder, uanset at han varbekendt med at være smittet med hiv, ikke kunne straffes efter straffelo-vens § 252 (nu § 252, stk. 1).Ifølge forarbejderne til loven indebar udtrykket ”livstruende og uhelbre-delig”, at det skulle være overvejende sandsynligt, at personer, der blevsmittet med sygdommen, i almindelighed ville afgå ved døden inden foret kortere åremål, dvs. inden for maksimalt 10-15 år.Omkring 1995-96 blev der indført en ny og forbedret behandling af hiv-smittede og aids-syge (den såkaldte kombinationsbehandling). Behand-lingen medførte en markant nedgang af både antallet af personer, derblev diagnosticeret med aids, og antallet af personer, der døde af syg-dommen. I 2001 oplyste Sundhedsstyrelsen, at det måtte forventes, at afde personer, der på det tidspunkt blev smittet med hiv, ville mindre end15 pct. dø af sygdommen inden for 10-15 år.På den baggrund blev straffelovens § 252, stk. 2, ved lov nr. 468 af 7.juni 2001 ændret. Formålet var at sikre, at der fortsat – uanset de forbed-rede behandlingsmuligheder for hiv/aids – kunne pålægges straf til per-2
soner, som forvolder fare for, at andre smittes med en sådan livstruendeog uhelbredelig sygdom. Lovændringen betød, at der samtidig blev ind-sat et nyt stk. 3, sådan at § 252 fik følgende ordlyd, som fortsat er gæl-dende:”§

252.

Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vin-dings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs må-de volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.Stk. 2.På samme måde straffes den, der på hensynsløs mådeforvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende oguhelbredelig sygdom.Stk. 3.Justitsministeren fastsætter efter forhandling medsundhedsministeren, hvilke sygdomme der er omfattet af stk.2.”Som det fremgår, indebar ændringen, at straffelovens bestemmelse omforvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbredelig sygdomer blevet suppleret med en bemyndigelse til justitsministeren til efter for-handling med sundhedsministeren at fastsætte, hvilke sygdomme der skalvære omfattet af § 252, stk. 2. Ved bekendtgørelse nr. 547 af 15. juni2001 om livstruende og uhelbredelige sygdomme omfattet af straffelo-vens § 252, stk. 2, blev det i den forbindelse bestemt, at hiv/aids er om-fattet af straffelovens § 252, stk. 2 (ingen andre sygdomme er på nuvæ-rende tidspunkt omfattet af bekendtgørelsen).For at en sygdom kan optages i en bekendtgørelse efter § 252, stk. 3, skalden være ”livstruende og uhelbredelig”. Herom er der i forarbejderne tillovændringen i 2001 bl.a. anført følgende (Justitsministeriets bemærk-ninger i FT 2000/2001, tillæg A, s. 6478):”At sygdommen skal være livstruende og uhelbredelig inde-bærer efter forslaget alene, at der skal være tale om en syg-dom, der uanset rettidig, sædvanlig lægelig behandling medovervejende sandsynlighed medfører døden for personer, dersmittes med sygdommen. Selv om der således ikke længerestilles krav om, at døden indtræder inden for et nærmere be-stemt tidsrum, må det dog kræves, at den forventede levetidsom følge af smitten med sygdommen for et flertal af desmittede bliver mærkbart reduceret.Ved vurderingen af, hvor stor en reduktion af den forventedelevetid der ved justitsministerens og sundhedsministerensvurdering efter den foreslåede bestemmelse skal stilles kravom, vil det kunne indgå, om sygdommen uanset et langt syg-domsforløb medfører en alvorlig forringelse af smittede per-soners livsførelse, herunder funktionsevne, f.eks. på grund af3
den svækkelse, sygdommen i sig selv medfører, eller pågrund af alvorlige bivirkninger ved den behandling, som enperson på grund af smitten eller sygdommen modtager.”

2.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fraSundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende om smitterisikoen forhiv/aids og om, hvorvidt sygdommen i dag kan anses for livstruende oguhelbredelig:”Moderne kombinationsbehandling reducerer mængden afhiv i blodet med mere end 99 % i løbet af de første ugers be-handling, hvorved patienternes almentilstand bedres. Denkraftigt reducerede mængde hiv i blod og vævsvæsker redu-cerer risikoen for smitteoverførsel fra den hiv-inficerede per-son i antiviral behandling meget stærkt.Hvor stor smitsomheden præcis er, er vanskeligt at kvantifi-cere og især at sige noget gennemsnitligt om. At mene, at ri-sikoen kan være nær 0, er et bud, som nogle læger har frem-sat, men der er hverken nationalt eller internationalt konsen-sus om, at der er evidens for dette. Blandt andet fordi de un-dersøgelser, der belyser smitsomheden mellem faste par, kunomfatter heteroseksuelle og ikke mænd, der har sex medmænd, der som bekendt er den største gruppe i risiko for hiv iDanmark.Undersøgelser tyder på en smitterisiko ved et enkelt vaginaltsamleje på mellem 0,0005 og 0,001, hvis den ene partner haren ubehandlet hiv-infektion. Ved gentagne samlejer bliverden kumulerede (samlede) risiko naturligvis større. Smittenved et enkelt samleje fra en velbehandlet hiv-patient antagesat være af størrelsesordenen 0,00003.Den konkrete risiko vil i praksis altid afhænge af den enkeltehiv-smittedes reaktion på medicinen og vil stige ved eventueltilstedeværelse af anden sexsygdom hos en af partnerne, ellerhvis ikke medicinen indtages 100 % som foreskrevet. Alleforhold som følges klinisk ved jævnlige kontroller hos lægerpå specialiserede hospitalsafdelinger.Sundhedsstyrelsen kan tilføje, at ikke alle hiv-smittede (ca.1.000 personer) – i de første år efter at diagnosen hiv er stillet– har nedsat immunforsvar og derved (endnu ikke) er sat ikombinationsbehandling. Det anses endvidere, at 20-25 % afde 3.000, der er sat i behandling, stadig har måleligt hiv iblodet et år efter behandlingens start.Sundhedsstyrelsen kan endvidere oplyse, at levetiden for envelbehandlet hiv-smittet ikke adskiller sig fra en alders- og4
kønsmatchet baggrundsbefolkning. Hiv er med andre ord ik-ke i sig selv dødeligt, hvis det behandles i tide, medicinen ta-ges regelmæssigt, og der i øvrigt ikke er komplikationer iform af andre sygdomme mm.Rettidig behandling er nu så effektiv og veltolereret, atskønsmæssigt 85-90 % af patienterne kan leve et normalt livunder skyldig hensyntagen til daglig medicinindtagelse. De5-10 % af patienterne, der kommer sent i behandling medfremskreden immundefekt til følge, har stadig en væsentligoverdødelighed og oversygelighed. Sundhedsstyrelsen skalherudover gøre opmærksom på, at hiv fortsat er uhelbrede-ligt.”

3.

Som det fremgår af punkt 1 ovenfor, følger det af forarbejderne til dengældende bestemmelse i straffelovens § 252, stk. 2, at det er en forudsæt-ning for, at en sygdom kan være omfattet af bestemmelsen, at sygdom-men uanset rettidig, sædvanlig lægelig behandling med overvejendesandsynlighed medfører døden for personer, der smittes med sygdom-men, og at den forventede levetid for et flertal af de smittede blivermærkbart reduceret som følge af smitten.De sundhedsfaglige oplysninger, der nu foreligger, synes imidlertid klartat pege på, at denne forudsætning om reduceret levealder mv. ikke læn-gere er opfyldt, idet der er sket særdeles markante forbedringer af mulig-hederne for at behandle personer, som er smittet med hiv/aids.

4.

Det kan oplyses, at Rigsadvokaten og Direktoratet for Kriminalforsor-gen i lyset af det anførte har fundet det rigtigt at tage skridt til at sikre, atstrafferetlig forfølgning og straffuldbyrdelse af sager, som er omfattet afstraffelovens § 252, stk. 2, og 3, og som måtte versere for tiden, indtilvidere stilles i bero.Jeg har samtidig sammen med indenrigs- og sundhedsministeren besluttetat nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Justitsmini-steriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Rigsad-vokaten.Arbejdsgruppens opgave vil være at overveje, hvilke initiativer der kanvære anledning til at foretage på den anførte baggrund. Det skal såledesnavnlig overvejes, om der på baggrund af de sundhedsfaglige oplysnin-ger om smitterisiko, behandlingsmuligheder, forventet levealder mv.,som er omtalt i punkt 2 ovenfor, er behov for at ændre straffelovens §5
252, stk. 2 og 3. Arbejdsgruppen skal færdiggøre sine overvejelser i løbetaf få måneder.Når arbejdsgruppens rapport foreligger, vil der være et fyldestgørendegrundlag for at tage stilling til bl.a. behovet for ny lovgivning.
6