MPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 377: Talepapir fra samrådet den 10. februar 2011 om udfasning af PCB-holdigt affald (samrådsspm. BU

Talepapir til samråd i MPU alm. del den 10. februar 2011 –samrådsspørgsmål BU-BX af 4. januar 2011, stillet efterønske fra Pia Olsen Dyhr (SF) om regeringens håndteringaf PCB i bygninger.Samrådsspørgsmålenes ordlyd:Spørgsmål BUHvornår planlægger regeringen at fremlægge en national handlingsplan,inklusivimplementeringsstrategi, for udfasningen af PCB i private og offentligebygninger?Spørgsmål BVVil regeringen igangsætte systematiske målinger af PCB niveauet i byg-ningerog foranledige en kortlægning af PCB-holdige bygninger i hele Dan-mark?Spørgsmål BWHvordan vil regeringen håndtere offentlige bygninger der indeholderPCB?Spørgsmål BXVil regeringen lave klare anvisninger til kommunerne ift. udfasning afPCB i offentlige bygninger, og lade dette indgå i økonomiforhandlinger-ne medkommunerne?Spørger:Pia Olsen Dyhr (SF)

Svar:Indledning•Jeg er blevet bedt om at komme i dag for at redegørefor regeringens fremadrettede indsats for håndteringenaf miljøgiften PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) ibygninger.•PCB er en kompliceret problemstilling, der har fyldt endel i den offentlige debat i den seneste tid og har givet

anledning til en række spørgsmål. Jeg kan godt forstå,at problemstillingen giver anledning til bekymring ogusikkerhed hos borgere, bygningsejere og kommuner.•Regeringen tager PCB-problemstillingen meget alvor-ligt. Derfor har de relevante myndigheder allerede tageten række initiativer. Og vi kommer til at gøre mere al-lerede her til foråret, hvor regeringen vil fremlægge ensamlet handlingsplan for håndtering af PCB•Kort fortalt skal handlingsplanen sikre, at håndteringenaf PCB i både affald og bygninger er baseret på detbedst mulige videngrundlag. Og den skal opstille klareanvisninger til, hvordan kommuner og andre bygning-sejere konkret skal forholde sig til problemstillingen,og hvordan man mest effektivt fjerner PCB. Endeligskal indsatsen for håndtering af PCB-holdigt affaldstyrkes. Det vil jeg komme nærmere ind på senere.•Til brug for samrådet i dag er der stillet en rækkespørgsmål. Dem vil jeg naturligvis besvare. Men førstvil jeg gerne give udvalget en gennemgang af, hvad vipå nuværende tidspunkt ved om PCB.

des blandt andet, at stoffet har en høj isoleringsevne ogen række brandhæmmende egenskaber.•PCB har været anvendt globalt til byggematerialer somfx fugemasse, gulvmaling og skridsikre gulve fra 1950til 1977, hvor det blev forbudt at bruge stoffet i bygge-materialer.•Når PCB-holdigt materiale spredes i naturen, bl.a. gen-nem affald, ophobes det i fødekæden. Derved kan men-nesker gennem kosten indtage stoffet.•PCB er ikke akut sundhedsfarligt for mennesker, menved længerevarende påvirkning, er der risiko for sund-hedsskadelige effekter.•Miljømyndighederne har siden 1977 taget en række ini-tiativer for at hindre stoffet i at blive spredt i naturen, fxnår bygninger nedrives og renoveres. Fokus har væretpå at få affald håndteret korrekt og overvåge PCB i mil-jøet og fødevarer.•Samtidig er der taget initiativer for at sikre, at hånd-værkere, der arbejder med at fjerne PCB-holdigt mate-riale fra bygninger, sikres mod at blive udsat for højekoncentrationer af stoffet.•Siden forbuddet mod brug af PCB trådte i kraft, er be-

folkningens eksponering fra PCB, fx i fisk og andre fø-deprodukter, blevet reduceret væsentligt.•Når vi taler om PCB i byggematerialer, så bliver byg-gematerialer jo over tid udskiftet som led i den almin-delige renovering og vedligeholdelse af bygninger.Mange vinduer fra 1960’erne er fx blevet udskiftet, ogdermed også de vinduesfuger, hvor der kunne siddePCB. På den baggrund har miljømyndighederne tidlige-re vurderet, at PCB forekomster i danske bygningerville være helt udfaset i 2025.•Men vi kan ikke desto mindre konstatere, at PCB fort-sat er til stede i vores byggematerialer i en andel af debygninger, der er opført eller renoveret i perioden1950-1977.•Dertil kommer, at vi har fået ny viden om PCB. En un-dersøgelse fra Miljøstyrelsen har vist, at i visse tilfældekan PCB i byggematerialer selv i dag – 33 år efter ind-førelse af PCB forbuddet - afgive PCB til indeluften iniveauer, der kan medføre en potentiel sundhedsrisiko.•Vi er dermed blevet opmærksomme på, at PCB ikkealene kan udgøre et miljø- og sundhedsproblem i for-bindelse med håndteringen af PCB-holdigt byggeaffald.PCB kan også udgøre en potentiel sundhedsrisiko forde brugere og beboere, der opholder sig i bygninger

med højt PCB niveau i indeluften.•Samlet set skønner sundhedsmyndighederne, at denstørste PCB-eksponering af befolkningen kommer viakosten, da PCB ophobes i fødekæden. Så for befolk-ningen som helhed vurderes eksponeringen via inde-klimaet at være mindre. Men for den enkelte personkan PCB i indeluften dog udgøre et betydeligt bidrag tilden samlede PCB udsættelse, hvis altså der er et til-strækkelig højt niveau i indeluften.

Regelsæt om PCB•Det var lidt om, hvad vi ved om stoffet. Nu vil jeg såkomme ind på, hvordan vi regulerer området.•Der er allerede i dag klare retningslinjer og regler forhåndtering af PCB.•Siden PCB blev forbudt at anvende i byggematerialer i1977, har vi – både i Danmark og i vores nabolande –opstillet retningslinjer for, hvordan PCB-holdigt affaldskal håndteres.•Da der i 2009 kom ny viden om, at PCB kan afdampetil indeluften, udmeldte Sundhedsstyrelsen aktionsvær-dier for PCB i indeluften. Ved PCB-niveauer over disseaktionsværdier anbefales det, at der enten gennemføresøget ventilation eller rengøring i bygningen, eller at der

påbegyndes renovering indenfor relativt kort tid.•Tyskland og Schweiz er de eneste lande, der ligesomDanmark har aktionsværdier for PCB i indeluften.•Sundhedsstyrelsens aktionsværdier for PCB i indeluf-ten er baseret på viden om PCB’s giftighed og svarer tilde tyske aktionsværdier. De er ganske skrappe, blandtandet fordi aktionsværdierne som udgangspunkt er desamme, uanset om bygningen anvendes til ophold i 24timer som fx boliger, eller 8 timer om dagen som fx ar-bejdspladser.•I Schweiz har man valgt at udspecificere risikovurde-ringen i forhold til hvor længe, man opholder sig i byg-ningen. Det vil sige, at man accepterer højere niveaueraf PCB i indeluften i bygninger, som fx skoler og kon-torer, hvor man kun opholder sig i cirka 8 timer om da-gen.•De danske regler for, hvem der har ansvaret for at gen-nemføre målinger og eventuelt renovere bygninger medforhøjede PCB-niveauer, er tilsvarende klare.•Det følger af byggeloven, at bygningsejeren har ansva-ret for, at en bygning ikke er sundhedsfarlig at bo elleropholde sig i. Det gælder også, hvis der er PCB i inde-klimaet, der udgør en sundhedsfare for beboerne.

•I skoler og daginstitutioner er det typisk kommunen,der som bygningsejer har ansvar for, at bygningen ikkeer sundhedsfarlig at opholde sig i.•Samtidig har kommunalbestyrelsen efter byfornyelses-loven pligt til at reagere, hvis den bliver opmærksompå, at en bolig eller lokaler til ophold er sundhedsfarli-ge.•Det betyder, at hvis der er begrundet mistanke omsundhedsfare, skal kommunalbestyrelsen foretage enundersøgelse, der afklarer mistanken.•Hvis kommunen ikke selv har specifik faglig viden,kan den inddrage fagfolk. Når det drejer sig om sund-hedsmæssige aspekter ved PCB i konkrete bygninger,er der rådgivning at hente hos Sundhedsstyrelsens regi-onale embedslæger.

Vejledninger om håndtering af PCB•Jeg er helt opmærksom på, at kommunerne og andrebygningsejere efterspørger råd og vejledning i forholdtil PCB i indeluft, affald og arbejdsmiljø. Og jeg kangodt forstå dem. Af samme årsag har råd og vejledningværet fokus for myndighedernes indsats.•Efter der i 2009 kom ny viden om PCB i indeluft,

igangsatte de involverede myndigheder således en ræk-ke initiativer til at rådgive og vejlede bygningsejereom, hvordan PCB i indeluften skal håndteres.•I april 2009 udsendte de involverede myndigheder etfælles faktaark om, hvordan PCB i byggeaffald, inde-luft, arbejdsmiljø og affald skal håndteres.•Erhvervs- og Byggestyrelsen udgav desuden i decem-ber 2010 en vejledning om, hvordan man måler PCB iindeluften, så bygningsejere kan afgøre, om aktions-værdierne er overskredet.•Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet harogsåigangsatenerfaringsopsamlingafPCB-renoveringer fra Danmark og udlandet for at kunne op-stille anbefalinger til bygningsejere om, hvordan PCB-renoveringer kan gennemføres.•Men vi må samtidig konstatere, at der fortsat er væsent-lige udfordringer. Både i Danmark og internationaltmangler vi vigtig viden, som skal sikre, at vi kan hånd-tere problemet på en sundhedsmæssig og samfunds-økonomisk forsvarlig måde.•Derfor vil vi med den kommende handlingsplan forPCB sætte ind for at skabe bedre viden. Det vil jeg ger-ne uddybe.

Sundhed•Først og fremmest vil regeringen sikre, at de danske ak-tionsværdier for PCB i indeluft er baseret på den nyesteog bedste sundhedsfaglige viden.•Vi skal blandt andet blive klogere på, hvad bidraget erfra indeklimaet og byggematerialer i Danmark sam-menlignet med bidraget fra andre kilder, herunder isærkost.•Vi vil derfor i handlingsplanen iværksætte forskning ieksponering af PCB fra indeluften, herunder sammen-hængen mellem PCB-niveauer i blod, indeluft og ibyggematerialer.•Det vil give os mere viden om, hvor meget eksponerin-gen i indeklimaet belaster personer, der opholder sig ibygninger med PCB, sammenlignet med den PCB eks-ponering, man især får gennem kosten. Det er væsent-ligt for vores risikovurdering af PCB i indeklimaet ogdermed også for en vurdering af, om aktionsværdiernefor PCB i indeklimaet er retvisende eller eventuelt skaljusteres

•Regeringen vil også sikre, at kommuner og andre byg-ningsejere får god, klar og målrettet vejledning om, ihvilke bygningstyper og byggematerialer PCB typiskforekommer.•Der er ikke i udlandet gennemført nationale kortlæg-ninger af, hvor udbredt PCB-holdige byggematerialerer. Der er heller ikke udført undersøgelser af, i hvilkebygninger, PCB oftest blev anvendt. Derfor kender viikke det nøjagtige omfang i dag.•Det er dog vurderingen i både Tyskland, Norge ogSchweiz, at PCB-holdige fuger mest hyppigt blev an-vendt i større elementbyggerier. Det kan dog ikke afvi-ses, at det også findes i enfamilieshuse.•De svenske miljømyndigheder har vurderet, at der istørre eller mindre grad findes PCB-holdige fuger i cir-ka 30 procent af de større bygninger, der er opført in-den for den aktuelle byggeperiode.•I Danmark er der foretaget konkrete kortlægninger i toboligselskaber. Disse undersøgelser understøtter, at derogså i Danmark skønnes at være PCB i større ellermindre grad i cirka 30 pct. af de større bygninger, derer opført eller renoveret i den periode, hvor PCB kanvære anvendt. Det vil typisk være boligblokke, kontor-byggerier og uddannelsesinstitutioner.

•Der skønnes at være risiko for overskridelse af de gæl-dende aktionsværdier for PCB i indeklimaet i 1-2 pct.af bygninger fra perioden, hvor PCB har været anvendt.•Vores skøn er baseret på de enkelte kortlægninger, derer foretaget i Danmark og skal tages med forbehold.Som led i handlingsplanen vil vi derfor indhente mereviden om udbredelsen af PCB i byggematerialer, byg-geaffald og indeluft så vi kan vejlede om, i hvilke byg-ningstyper og byggematerialer PCB typisk forekommeri Danmark.

Fjernelse/afhjælpning af PCB i bygninger•I langt størstedelen af vores bygninger, hvor der er an-vendt PCB, er det i så små koncentrationer, at det ikkeudgør et indeklimaproblem. Her er den mest effektivetilgang at fjerne og bortskaffe PCB’en i takt med, atbygningen alligevel skal renoveres.•I forhold til den del af bygningerne, hvor PCB kan væ-re et indeklimaproblem, vil regeringen sikre, at byg-ningsejere får vejledning om hvilke renoveringsmeto-der og afværgetiltag, der mest effektivt reducerer ellerhelt fjerner PCB niveauer i indeluften.•Vi har allerede i dag velkendte metoder til at identifice-re og destruere PCB-affald fra byggematerialer. Og

omkostningerne er begrænsede.•Men bygningsejerne står i en helt ny situation, når dehar en bygning, hvor Sundhedsstyrelsens aktionsværdi-er for PCB i indeluften er overskredet. Her er der bety-delig usikkerhed om, hvordan en sundhedsmæssig ef-fektiv renovering skal tilrettelægges:oFor det første er PCB flygtigt og kan af-dampe til indeluften fra det materiale, detoprindeligt er opløst i. Dertil kommer, atPCB, der findes i indeluften, kan forureneandre dele af bygningen og inventar i byg-ningen. Der er altså mange elementer, derskal undersøges og eventuelt fjernes.oFor det andet viser erfaringer fra FarumMidtpunkt, der havde et højt PCB-niveau iindeluften, at der kan være betydelige om-kostninger forbundet med en renoveringmed den viden, vi har i dag.•Som led i handlingsplanen vil vi derfor lave forsøg medmetoder til reduktion af PCB i indeluften for at kunneidentificere de mest omkostningseffektive afhjælp-ningstiltag. Der vil bl.a. blive gennemført forsøg medkonkrete renoveringsstrategier for at reducere PCB iudvalgte bygninger. De metoder, der er mest effektive,kan nemlig variere fra sag til sag.

Lettilgængelig viden og vejledning•Men det skal også være let for kommuner og andrebygningsejere at få adgang til den nyeste viden og vej-ledning om PCB.•Regeringen vil derfor sørge for, at den enkelte borgerog bygningsejer let og enkelt har adgang til den infor-mation og rådgivning som de har behov for. Vi vil bl.a.oprette en fælles hotline og hjemmeside til vejledningom PCB til kommuner, almene og private bygningseje-re, borgere og virksomheder.

Affald•Med de initiativer, som jeg overordnet har redegjortfor, vil regeringen håndtere problemstillingen om PCBi de danske bygninger. Men når PCB er identificeret,målt og fjernet, er det afgørende, at affaldet håndtereskorrekt, så det ikke spredes til miljøet og vores fødeva-rer. Vi må ikke løse et sundhedsproblem og skabe etandet. Regeringen vil derfor som et led i handlingspla-nen styrke den nuværende indsats for håndtering afPCB-holdigt affald.•Blandt andet vil regeringen indsamle oplysninger om

spredning af PCB fra fuger til beton, så vi bedre kanvejlede om frasortering af PCB-forurenet beton. Desu-den vil vi lave en kampagne baseret på ”best practice” iforhold til det kommunale tilsyn med affaldshåndteringpå byggepladser.•Herudover vil vi gå i dialog med de relevante parter omat stille krav om miljøkortlægning af bygninger, derskal renoveres eller rives ned, så eventuelle farlige stof-fer identificeres på forhånd.•Lad mig nu besvare de enkelte spørgsmål.Spørgsmål BU•Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt regeringen vilfremlægge en national handlingsplan for PCB, er svaretaltså ja.•Vi planlægger at offentliggøre en handlingsplan her tilforåret, der som nævnt vil indeholde en indsats i trespor:oFor det første vil vi skabe øget viden omden helbredsmæssige påvirkning af PCB fraindeklimaet, om udbredelsen af PCB i dan-ske bygninger og om effektive renove-ringsmetoder.oFor det andet vil vi give de bygningsejere,der står med et PCB-problem her og nu,

opdaterede og konkrete redskaber til athåndtere problemet.oOg for det tredje vil vi styrke håndteringenaf PCB-holdigt affald.•Vi mener, at dette er den rette vej at gå med en miljøgiftsom PCB, der ikke er akut sundhedsfarligt, men som skalhåndteres korrekt og effektivt, så vi kan blive problemetkvit. Det kræver til gengæld, at vi får bedre viden end den,der findes i dag.•Om senest et år vil vi følge op på de igangsatte initiativerog evaluere indsatsen. I den forbindelse vil vi så vurdere,om der er behov for yderligere tiltag.

Spørgsmål BV•I spørgsmål BV spørges til, om regeringen vil igang-sætte systematiske målinger af PCB-niveauet i bygnin-ger og foranledige en kortlægning af PCB-holdige byg-ninger i hele Danmark.•Som led i den kommende handlingsplan vil regeringensikre, at der opnås større viden om, hvor PCB findes.Vi vil derfor igangsætte initiativer, der skal belyse ud-bredelsen af PCB i både byggematerialer, byggeaffaldog indeluft.

•Det vil vi gøre for at kunne opstille klare vejledningerog retningslinjer til bygningsejerne om, i hvilke byg-ningstyper og byggematerialer PCB typisk forekommeri Danmark. Det vil give bygningsejerne et redskab til atkunne vurdere, hvornår der er risiko for PCB i netopderes bygninger - og dermed behov for at igangsættekonkrete målinger af, om der er en sundhedsfare ellerej.

•I den enkelte bygning er det bygningsejerens ansvar atforetage de målinger, der er nødvendige for at afgøre,om der er sundhedsfare i bygningen. Det er det sammeprincip, som gælder for skimmelsvamp, radon mv. Detmener jeg, vi skal holde fast i.

•Det, jeg hører fra fx kommunerne, er, at der er usikker-hed i forhold til, hvordan den indledende screening ogrisikovurderingen af bygningerne skal gribes an. Oghvordan man finder frem til de bygninger, hvor der kanvære behov for at måle PCB-indholdet i indeluften.

•Den usikkerhed vil vi adressere med den kommendehandlingsplan. Vi vil som sagt sikre, at der bliver ud-viklet klare vejledninger og retningslinjer om, hvorPCB typisk findes, så bygningsejeren på et bedregrundlag kan træffe beslutning om at gennemføre even-tuelle målinger af PCB i sin bygning

Spørgsmål BW og BX•I spørgsmål BW spørges der til, hvordan regeringen vilhåndtere offentlige bygninger, der indeholder PCB. Ogi spørgsmål BX spørges til, om regeringen vil lave kla-re anvisninger til kommunerne i forhold til udfasning afPCB i offentlige bygninger, og lade dette indgå i øko-nomiforhandlingerne med kommunerne.•Som nævnt er det bygningsejerens ansvar at sikre, at enbygning ikke er sundhedsfarlig at bo eller opholde sig i.Det gælder uanset, om der er tale om en offentlig elleren privat bygning.•Det er således kommunernes ansvar at sikre, at de

kommunale bygninger ikke er sundhedsfarlige at bo el-ler opholde sig i. På samme måde har staten ansvaretfor de statslige bygninger.•Sundhedsstyrelsen har opstillet aktionsværdier for PCBi indeklimaet, og kommunalbestyrelsen har pligt til atreagere, hvis den bliver opmærksom på, at en bolig el-ler lokaler til ophold er sundhedsfarlige.•I regeringen lytter vi selvfølgelig til de bekymringer,som kommunerne måtte have i forbindelse med håndte-ringen af PCB i deres bygninger. Derfor vil vi sørgefor, at der bliver opstillet klare anvisninger til, hvordansådanne renoveringer skal gennemføres. Og KL vil bli-ve inddraget tæt i udmøntningen af handlingsplanensinitiativer. På den måde sikrer vi os, at den viden vi fårudviklet, kommer kommunale og andre bygningsejeretil gode så hurtigt som muligt.

Afslutning•Afslutningsvis vil jeg gerne – endnu en gang – under-strege, at regeringen tager PCB-problematikken megetalvorligt. Vi har at gøre med en kompleks problemstil-ling, og derfor foreslår vi en handlingsplan med trespor:•Med første spor skal vi opnå den nødvendige viden omPCB. Blandt andet skal vi blive klogere på den hel-

bredsmæssige påvirkning af PCB fra indeklimaet, hvorudbredt PCB er i danske bygninger og hvordan manbedst og billigst renoverer for PCB.•Det andet spor skal på kort sigt og på baggrund af denviden vi har i dag sikre, at bygningsejere, der alleredestår med problemet, får styrket vejledning og rådgiv-ning om PCB.•Det tredje spor skal sørge for, at indsatsen for at hånd-tere PCB-holdigt affald styrkes, så det PCB, der fjernesfra bygninger, destrueres korrekt, så vi ikke får PCBind i vores fødevarer og arbejdsmiljøet sikres.•Om senest et år vil vi følge op på de igangsatte initiati-ver og evaluere indsatsen. I den forbindelse vil vi vur-dere, om der er behov for yderligere tiltag.•Tak for ordet.