Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
MPU Alm.del Bilag 239
Offentligt
Klima- og energiministerens besvarelseaf samrådsspørgsmål AD, AE og AM omklimatilpasningsplaner,kommunernesindsats og aktindsigt. Miljø- og Planlæg-ningsudvalget den 15. december 2010 –åbent samrådStillet af Ida Auken (SF) til besvarelse i åbent samrådDecember 2010
Spørgsmål AD:”Vil ministeren redegøre for og kommentere sagen refereret i Dansk Miljø-teknologis blad (oktober 2010) med overskriften ”Borgerne må ikke få be-sked om klimatilpasning”, om at Energistyrelsen efter sigende tilbageholderoplysninger om kommunernes klimatilpasning, herunder tilrettelæggelse affremtidige undersøgelser, den juridiske begrundelse for det oprindelige af-slag samt det forhold, at aktindsigten efterfølgende gives på grund af omtalei medierne?”Spørgsmål AE:”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at kommunerne vedtagerog gennemfører klimatilpasningsplaner samt at disse gøres offentligt til-gængelige for borgerne, jf. udmeldinger fra ordførere fra Venstre og DanskFolkeparti om, at regeringen skal hjælpe kommunerne med klimatilpas-ningsindsatsen refereret i Berlingske Tidende den 17. august 2010 ”Krav omtilpasning til monsterregn og stormflod” og den 18. august 2010 ”Venstre vilhjælpe kommuner i vandkamp?”Spørgsmål AM:”Er det fortsat ministerens opfattelse, at det går fint med klimatilpasnings-arbejdet i de danske kommuner, og at 31 kommuner har en færdig klimatil-pasningsplan i et særskilt dokument med angivelse af mål, indsatsområderog midler?”
1
Tak for de tre samrådsspørgsmål, som jeg ger-ne vil besvare samlet. Beklager at jeg måtteaflyse sidst.Aktindsigt i Energistyrelsens afgørelseLad mig starte med spørgsmålet om Energisty-relsens afgørelse om aktindsigt.Min besvarelse af dette spørgsmål bygger påoplysninger, jeg har fået af Energistyrelsen omforløbet af sagen, da der er tale om en afgørel-se truffet af styrelsen.Energistyrelsen afviste den 24. september2010 en anmodning om aktindsigt fra direktørJørn Jespersen, Dansk Miljøteknologi, i kom-munernes svar på den såkaldte kommuneun-dersøgelse.Begrundelsen for styrelsens afslag var hensy-net i lovgivningen til fortrolighed i forbindelsemed indhentning af data. Kommunerne varnemlig blevet stillet fortrolighed i udsigt i for-bindelse med afgivelse af svar for få så højsvarprocent som muligt i spørgeskemaunder-søgelsen.Energistyrelsen genåbnede imidlertid sagenden 12. oktober efter at der i pressen blev sat2
spørgsmålstegn ved det juridisk holdbare i af-gørelsen.Efter en grundig revurdering fandt styrelsen, atder ikke kunne ske en undtagelse fra kravet omaktindsigt. Det skyldtes, at Energistyrelsen ik-ke på forhånd kunne love kommunerne fortro-lighed om de indsendte data. Derimod skulleder ske en konkret afvejning af hensynet tilkommunernes interesse i fortrolighed over forsamfundets interesse i, at oplysningerne blevoffentliggjort.Så der er sket en beklagelig sagsbehandlings-fejl, som der efterfølgende er rettet op på.Energistyrelsen har beklaget sagen over forkommunerne og har oplyst, at styrelsen natur-ligvis ikke vil stille fortrolighed i udsigt vedlignende undersøgelser i fremtiden.Jeg har noteret mig Energistyrelsens afgørelse.Der er ingen grund til at give næring til mis-forståelser eller mytedannelser. Det er faktisket positivt billede kommuneundersøgelsen vi-ser alt i alt.
3
Krav om kommunale klimatilpasningsplaner?Så er der spørgsmålene om jeg vil sikre, atkommunerne vedtager og gennemfører klima-tilpasningsplaner, og om jeg synes, at det gårfint med klimatilpasningsarbejdet i de danskekommuner.Der findes ikke lovregulering, som forpligterkommunerne til at lave klimatilpasningsplaner,men der er heller ikke noget i lovgivningen,der forhindrer, at en kommune udarbejder ensådan plan.Den eksisterende lovgivning tager udgangs-punkt i princippet om, at den danske miljølov-givning administreres decentralt. Dette principer ført videre i regeringens strategi for klima-tilpasning, hvor det er de ansvarlige aktører –statslige såvel som kommunale - der har an-svaret for at sikre, at der iværksættes de nød-vendige initiativer med udgangspunkt i sektor-lovgivningen.Jeg mener grundlæggende, at den tilgang, derer valgt i regeringens klimatilpasningsstrategier den rigtige – den bygger på respekt for sek-toransvar og for det kommunale selvstyre ogtager højde for, at der er stor forskel på for ek-sempel kommunerne på den jyske højderyg ogGreve kommune.4
Som jeg har forstået det, så bakker Kommu-nernes Landsforening ikke op om et krav om,at alle kommuner skal udarbejde klimatilpas-ningsplaner. Det bliver hurtigt meget dyrt, oghvem skal lige løfte den regning?Kommunernes klimatilpasningsplaner er ikkeen udtømmende liste over kommunernes totaleindsats i forhold til klimatilpasning. Derfor erdet vigtigt, at man ikke stirrer sig blind på enklimatilpasningsplan eller strategi som kom-munens eneste svar på klimatilpasning. Klima-tilpasningsindsatsen kan ske både på det prak-tiske plan i den enkelte forvaltning og på detoverordnede strategiske plan i kommunen.Lad mig give et eksempel. Ud af de tre nord-sjællandske kommuner - Fredensborg, Hørs-holm og Rudersdal - som jeg besøgte i okto-ber, er det f.eks. kun Hørsholm, der har enklimatilpasningsplan.Det betyder jo ikke, at de to andre kommunerikke gør en aktiv indsats på klimatilpasnings-området. De 2 kommuner indgår således i fæl-lesskab med Hørsholm kommune om at etable-re en fælles beredskabsplan og en fælles stra-tegiplan. Kommunerne er i fuld gang, både in-ternt i kommunerne og på tværs af kommune-grænser.5
31 klimatilpasningsplanerDerfor er det heller ikke lakmusprøven forklimatilpasning, som det måske antydes i dettredje spørgsmål, om 31 kommuner i maj 2010havde lavet en klimatilpasningsplan med kon-krete mål og midler eller ej.For det førstekan tilpasningsinitiativer indgå ien række sammenhænge og sektorplaner – deter vel i bund og grund fornuftigt.Ogfor det andetkunne vi nok hurtigt bliveenige om, at det ikke er tilstrækkeligt at haveen plan. Papir er som bekendt ikke tilstrække-ligt, så vi skal i høj grad vurdere kommunernepå deres handling. Planer skal omsættes tilhandling. Og kommunerne er altså i fuld gang,selvom nogen ihærdigt forsøger at tegne et an-det billede. Men kommunerne har metodefri-hed og arbejder forskelligt med udfordringernealt efter tradition og konkrete forhold i den en-kelte kommune.Eksempelvis har kystkommuner og kommunerinde i landet forskellige behov, når vi taler omklimatilpasning.Blandt andet derfor griber kommunerne områ-det an på mange forskellige måder.6
I Slagelse indgår klimatilpasningsinitiativerf.eks. i en meget omfattende kystplan, da manhar mere end 180 km kystlinje.I Furesø kommune, som ikke har nogen kyst-linje, har man sat fokus på regnvand og udar-bejdet en strategi for, hvordan dette skal hånd-teres.Det er kommunerne, der har lokalkendskabet.Kommunerne er dermed også den rette myn-dighed til at vurdere, hvor fokus bør være iplanlægningen i netop deres kommune, så mansikrer, at der bliver taget højde for klimaæn-dringerne på den bedste måde.Kommunerne skal naturligvis have de bedstmulige redskaber til at håndtere udfordringer-ne, og fra mine rejser rundt i landet ved jeg, atmange kommuner efterlyser både viden ogværktøjer til at håndtere de nye udfordringer.Derfor arbejder regeringen også seriøst medløbende at udvikle værktøjer og stille viden tilrådighed. Lad mig illustrere med følgende 6initiativer:
7
1. LovgivningFor det første ser vi på lovgivningssiden lø-bende på om vi har de nødvendige rammer, oget større klimatilpasnings-check af sektorlov-givningen blev afsluttet efter et fælles samar-bejde mellem KL og staten i maj i år. Detteudvalg konkluderede, at de lovgivningsmæssi-ge rammer allerede er til stede.Supplerende har miljøministeren iværksat etarbejde, som skal se på kommunernes mulig-hed for at lave grønne lokalplaner, så det bli-ver muligt at stille krav om grønne tage ellerseparate spildevandssystemer, så man ikke le-der regnvand ned i kloakkerne.Regeringen har også taget initiativ til at ned-sætte et spildevandsudvalg, som bl.a. skal sepå hvordan man øge incitamenterne til alterna-tiv afledning af spildevand.2. Løbende dialog med KL og miljøministeren.For det andet har jeg en løbende dialog medKL og miljøministeren, og vi er enige om atmødes regelmæssigt for at drøfte udfordrin-gerne, dele viden og sikre, at der sker de nød-vendige fremskridt. [Næste møde er d. 19. ja-nuar 2011].8
Jeg mødtes med miljøministeren og med for-manden for KL´s Miljø- og TeknikudvalgMartin Damm i slutningen af august. Det varet meget konstruktivt møde, hvor vi fik slåetfast, at kloakkerne er kommunernes ansvar, ogat det er kommunernes ansvar at sikre, at klo-akkerne er dimensionerede til at kunne håndte-re vandmængderne. Samtidig havde vi en fæl-les forståelse af, at mange kommuner er godt igang med at tilpasse sig klimaudfordringerne.3. Et fælles klimascenarieFor det tredje har Videncenter for Klimatilpas-ning i juni i år meldt et klart planlægnings-grundlag ud til kommunerne - det såkaldteA1B-scenarie. Dette scenarie peger for perio-den 2021-50 i retning af vintre, der i gennem-snit bliver 1 grad varmere, en vækstsæson, deri snit er tre uger længere samt ekstreme regn-skyl, der kan bidrage med 6 % mere nedbørend i dag.Kommunerne kan lægge dette scenarie tilgrund for deres klimatilpasningsplanlægning.Dét har jeg efter mit møde med Martin Dammi august understreget i et brev til alle landetsborgmestre.
9
4. Fælles screeningsværktøjerFor det fjerde er Videncenter for Klimatilpas-ning, KL og kommunerne i fuld gang med atlave screeningsværktøjer, der kan bruges afkommunerne, så det bliver nemmere at skabesig et overblik over, hvor der konkret bør gø-res noget. Værktøjerne vil løbende blive stillettil rådighed på klimatilpasningsportalen, somde bliver færdige.5. Forbedrede varslingssystemerOg for det femte er DMI i fuld gang med atopjustere deres varslingssystem, så det i højeregrad er gearet til nutidens og fremtidens mereekstreme vejr.6. Fælles videndelingEndelig og for det sjette er Videncenter forKlimatilpasning ved at udvikle et interaktivtDanmarkskort med link til de kommuner, derhar oprettet sider med klimatilpasning, herun-der link til både klimatilpasningsplaner og an-dre planer, hvor klimatilpasning indgår.Det håber jeg bliver færdigt meget snart.Jeg er overbevist om, at det vil være et nyttigtredskab, som vil medvirke til at skabe yderli-10
gere overblik over kommunernes klimatilpas-ningsindsats.Men det er klart, at der kan gøres mere. Det erjo hele tankegangen i klimatilpasningsstrategi-en, at den skal være dynamisk og udvikles i entæt dialog mellem alle aktørerne.”Tour de klimatilpasning” i 2011Derfor lægger jeg også stor vægt på, at Viden-center for Klimatilpasning som opfølgning påkommuneundersøgelsen og afrapporteringenfra Københavns Universitet i 2011 gennemfø-rer en ”Tour de klimatilpasning” over for lan-dets kommuner for at få gjort mere opmærk-som på den viden og de værktøjer, der alleredeer til rådighed.Går det godt i kommunerne?Det tredje og sidste spørgsmål er om jeg synesdet går godt med klimatilpasningen i kommu-nerne.Det reelle billede er, at klimatilpasningen ikommunerne er godt i gang, og at regeringensklimatilpasningsstrategi er den rigtige tilgangover for de udfordringer, som klimaforandrin-gerne vil give os over de næste mange år.11
Kommunernes engagement og indsats på kli-matilpasningsområdet blev eksempelvis be-kræftet i Videncenter for Klimatilpasningsskommuneundersøgelse fra maj i år, og i en af-rapportering af samme undersøgelse fra Kø-benhavns Universitet fra november.Jeg siger ikke, at alt er fryd og gammen, og jeghar flere gange sagt, at vi naturligvis ikke er imål endnu – vi betræder jomfruelig jord! Derer kommuner, der bør gøre mere, og der er be-hov for endnu mere information og vejledningfra statslig side. Det viste disse undersøgelserogså.Men det er også vigtigt, at kommunerne fårkendskab til den viden, der allerede er tilgæn-gelig. Videncenter for Klimatilpasning vil der-for øge formidlingsindsatsen overfor kommu-nerne – som nævnt med en systematisk, direk-te dialog med de enkelte kommuner.Hvad er alternativet til regeringens strategi?Hvad er det fældende bevis på, at den tilgangsom regeringen og kommunerne - senest påvores møde i august med Martin Damm hargivet hinanden håndslag på - skal erstattes afstatslig detailstyring og kommunal umyndig-gørelse? Hvad er alternativet?12
Øget statslig indblanding er udtryk for mang-lende tillid til det kommunale selvstyre ogkommunernes evne til at samarbejde og klareudfordringen.Min tilgang er, at det kommunale selvstyreskal respekteres, og at der gennem dialog ogsamarbejde kombineret med statslige planlæg-ningsværktøjer sikres en fornuftig og løbendeindsats tilpasset de lokale behov og baseret påden løbende forbedring af viden og teknologi,som udvikles.Og det erikkedet samme som, at man førstforholder sig til problemerne hen ad vejen,som de opstår. Eller som en strategi, ”der fej-lede noget så grusomt” med den ekstremeregnmængde, som vi oplevede i august. Uansethvilken strategi regeringen havde valgt, villevi ikke kunne have undgået disse begivenhe-der.Vi kan ikke kloakere os ud af klimaforandrin-gerne – ikke som ansvarlige politikere i alletilfælde.Jeg vil heller ikke tegne et billede af, at klima-tilpasningen i Danmark er uden problemer ogat der ikke er udfordringer. Klimatilpasning eret nyt område for kommunerne – det er det foros alle.13
Og det er et svært område – det er det for osalle. Det skyldes, at der hersker stor usikker-hed om fremtidens klima, uanset hvordan vivender og drejer det.Men dagsordenen har rykket sig – kommuner-ne tager deres ansvar alvorligt, og arbejdermed de udfordringer, som klimaforandringernegiver anledning til. Det afgørende er, at alleaktører tager deres ansvar alvorligt, og dér harjeg fuld tillid til det samarbejde, vi har fåetetableret sammen med kommunerne.TAK.
14
