GRU, Alm. del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 74: Historisk udredning om retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland 1914-1974. Udredningen er afgivet 1. juni at Statsministeriet.
Grønlandsudvalget 2010-11 (1. samling)
GRU Alm.del Bilag 74
Offentligt
1011713_0001.png
1011713_0002.png
1011713_0003.png
1011713_0004.png
1011713_0005.png
1011713_0006.png
1011713_0007.png
1011713_0008.png
1011713_0009.png
1011713_0010.png
1011713_0011.png
1011713_0012.png
1011713_0013.png
1011713_0014.png
1011713_0015.png
1011713_0016.png
1011713_0017.png
1011713_0018.png
1011713_0019.png
1011713_0020.png
1011713_0021.png
1011713_0022.png
1011713_0023.png
1011713_0024.png
1011713_0025.png
1011713_0026.png
1011713_0027.png
1011713_0028.png
1011713_0029.png
1011713_0030.png
1011713_0031.png
1011713_0032.png
1011713_0033.png
1011713_0034.png
1011713_0035.png
1011713_0036.png
1011713_0037.png
1011713_0038.png
1011713_0039.png
1011713_0040.png
1011713_0041.png
1011713_0042.png
1011713_0043.png
1011713_0044.png
1011713_0045.png
1011713_0046.png
1011713_0047.png
1011713_0048.png
1011713_0049.png
1011713_0050.png
1011713_0051.png
1011713_0052.png
1011713_0053.png
1011713_0054.png
1011713_0055.png
1011713_0056.png
1011713_0057.png
1011713_0058.png
1011713_0059.png
1011713_0060.png
1011713_0061.png
1011713_0062.png
1011713_0063.png
1011713_0064.png
1011713_0065.png
1011713_0066.png
1011713_0067.png
1011713_0068.png
1011713_0069.png
1011713_0070.png
1011713_0071.png
1011713_0072.png
1011713_0073.png
1011713_0074.png
1011713_0075.png
1011713_0076.png
1011713_0077.png
1011713_0078.png
1011713_0079.png
1011713_0080.png
1011713_0081.png
1011713_0082.png
1011713_0083.png
1011713_0084.png
1011713_0085.png
1011713_0086.png
1011713_0087.png
1011713_0088.png
1011713_0089.png
1011713_0090.png
1011713_0091.png
1011713_0092.png
1011713_0093.png
1011713_0094.png
1011713_0095.png
1011713_0096.png
1011713_0097.png
1011713_0098.png
1011713_0099.png
1011713_0100.png
Historisk udredning omretsstillingen for børnfødt uden for ægteskabi Grønland 1914-1974Afgivet til Statsministeriet d. 1. juni 2011
Udarbejdet afPh.d. Jens HeinrichPh.d., adjunkt Sniff Andersen NexøDr. jur., professor Linda Nielsen
Indhold1. Indledning ........................................................................................................................................ 11.1 Kommissorium .......................................................................................................................... 11.2 Undersøgelsens grundlag .......................................................................................................... 21.3 Undersøgelsens opbygning ....................................................................................................... 42. Sammenfatning ................................................................................................................................ 53. Sammenligning af reglerne i Grønland og Danmark ....................................................................... 83.1 De danske regler om faderskab ................................................................................................. 83.1.1 Udviklingen i lovgivningen om faderskab ......................................................................... 83.1.2 Reglerne om faderskab i børnelovene fra 1937 ............................................................... 113.1.3 Reglerne om faderskab i børneloven fra 1960 ................................................................. 123.2 De grønlandske regler om faderskab ...................................................................................... 153.2.1 Udviklingen i reglerne om faderskab ............................................................................... 153.2.2 Regulativerne fra 1914 og 1929 ....................................................................................... 173.2.3 Børneloven fra 1962/1974 ............................................................................................... 193.3 Forskelle på reglerne i Danmark og Grønland ........................................................................ 214. Grønlandsk-danske relationer ........................................................................................................ 234.1 Kolonipolitik – og afkolonisering ........................................................................................... 234.2 Inddragelse af grønlænderne i egne anliggender .................................................................... 264.3 De administrative forhold og retssystemet.............................................................................. 275. Baggrunden for de grønlandske regler ........................................................................................... 305.1 Regulativerne om underholdsbidrag 1914 og 1929 ................................................................ 305.1.1 Forstanderskabernes debat om underholdsbidrag ............................................................ 305.1.2 Landsrådets debat om underholdsbidrag forud for 1914-regulativet ............................... 325.1.3 Landsrådets debat om underholdsbidrag forud for 1929-regulativet ............................... 335.1.4 Sammenfatning om regulativerne fra 1914 og 1929 ........................................................ 35
5.2 Den grønlandske børnelov af 1962 ......................................................................................... 365.2.1 Opsummering af børnelovens centrale regler .................................................................. 365.2.2 Grønlandske ønsker om revision af 1929-regulativet ...................................................... 375.2.3 Forhandlingerne om grønlandsk arve- og børnelovgivning ............................................. 415.3 Børnelovens ikraftsættelse i Nord- og Østgrønland i 1974..................................................... 475.3.1 Den administrative opbygning og regler om underholdsbidrag i Nord- og Østgrønland 475.3.2 Indlemmelsen af Nord- og Østgrønland i det øvrige Grønland (Vestgrønland) .............. 485.4 Sammenfatning ....................................................................................................................... 496. De berørtes oplevelser .................................................................................................................... 526.1 Hvor mange har været berørt af reglerne? .............................................................................. 526.2 Hvordan har de berørte oplevet deres situation? ..................................................................... 536.2.1 Om stigmatisering og behandling som ”andenrangs” ...................................................... 546.2.2 Om identitet, tabu og savnet af en faderfigur................................................................... 556.2.3 Om frustrationen ved ikke at kunne få besked og blive hjulpet til at finde faderen ........ 596.3 Sammenfatning ....................................................................................................................... 607. Konklusion ..................................................................................................................................... 627.1 Retsstillingen i grønlandsk og dansk ret for børn født uden for ægteskab 1914-1974 ........... 627.1.1. De danske regler om faderskab ........................................................................................ 627.1.2. De grønlandske regler om faderskab ............................................................................... 627.1.3. Forskellen på reglerne i Grønland og Danmark ............................................................... 637.2 Overvejelserne bag og forhandlingerne om de grønlandske regler ........................................ 637.2.1 Kolonitid .......................................................................................................................... 637.2.2 Afkolonisering ................................................................................................................. 657.2.3 Grønlandsk og dansk indflydelse på reglerne .................................................................. 667.2.4 Forskellige hensyn af betydning for reglerne .................................................................. 687.3 De berørtes oplevelser .............................................................................................................. 697.4 Konklusionen i punktform ...................................................................................................... 698. Kilder og litteratur .......................................................................................................................... 71Arkivalier ....................................................................................................................................... 71Litteratur og trykte kilder ............................................................................................................... 72
1. Indledning1.1 KommissoriumDenne historiske udredning omhandler retstillingen om børn født uden for ægteskab eftergrønlandsk og dansk ret fra 1914 og indtil børneloven for Grønland trådte i kraft. For Vestgrønlandtrådte loven i kraft i 1963 og for Nord- og Østgrønland 1974.Baggrunden er en aftale mellem regeringen og Grønlands landsstyre om, at der skal udarbejdes ensådan udredning. Udredningen skal, jf. kommissoriet nedenfor:Beskrive og sammenligne retsstillingenfor børn under hhv. grønlandsk og dansk ret.Beskrive, hvilke overvejelserder lå til grund for at opretholde eller ændre retstillingen iGrønland i perioden.Beskrive dialogenmellem danske og grønlandske myndigheder om de grønlandske regler.
KommissoriumRegeringen anmoder – efter drøftelse med Grønlands Selvstyre – professor Linda Nielsen, adjunkt SniffAndersen Nexø og cand. mag. Jens Heinrich om at udarbejde en historisk udredning om baggrunden for,at retsstillingen for børn født uden for ægteskab var forskellig i Grønland og i Danmark frem tilikrafttrædelsen for Vestgrønland i 1963 og for Østgrønland i 1974 af lov nr. 197 af 16. juni 1962 forGrønland om børns retsstilling.Udredningen bør beskrive retsstillingen for børn født uden for ægteskab efter grønlandsk henholdsvisdansk ret fra omkring 1914, hvor man får de første positive bestemmelser i Grønland, og frem til 1963henholdsvis 1974 samt foretage en sammenlignende analyse af retsstillingen. Udredningen bør endviderebl.a. beskrive, hvilke overvejelser der lå til grund for at opretholde henholdsvis ændre retsstillingen iGrønland i perioden, samt i hvilket omfang der var dialog mellem danske og grønlandske myndighederherom.Udredningen bør tilstræbes at være på maksimalt ca. 60 sider, inkl. sammendrag og konklusionsafsnit,men ekskl. bilag.Udredningen bedes afgivet til regeringen senest den 1. juni 2011 med henblik på efterfølgendeoffentliggørelse.
Det fulde kommissorium samt bilag hertil findes på Statsministeriets hjemmeside påhttp://www.stm.dk/multimedia/kommissorium.pdf
1
1.2 Undersøgelsens grundlagDer er taget udgangspunkt i de regler om faderskab, som gjaldt i henholdsvis Grønland og Danmarki perioden 1914 – 1963/1974. Herudover er der foretaget litteraturstudier af de hensyn bag reglerne,der er udtrykt i forarbejder mv. og kommet til udtryk i familieretlige lærebøger mv. på området; ogaf den brede historiske kontekst, som børnelovene indgik i og påvirkedes af.I tillæg hertil har ph.d., adjunkt Sniff Andersen Nexø og ph.d. Jens Heinrich foretaget grundigearkivstudier både i Danmark og Grønland. Disse arkivstudier omfatter:RigsarkivetFolketingets BibliotekGrønlands Nationalarkiv i Nuuk
Desuden har vi fundet det hensigtsmæssigt at afholde en række møder med centrale personer. Derhar i Danmark således været afholdt møder med en række centrale personer, som har givet megetværdifulde informationer om en række centrale forhold af betydning for udredningen.Agnete Weis Bentzon, fhv. professor, medlem af den Juridiske Ekspedition og sekretær fordet Grønlandske Lovudvalg.Torben Agersnap, fhv. professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS.Hanne Petersen, professor, det Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.Annette Kronborg, lektor, det Juridisk Fakultet, Københavns Universitet.Inger Dübeck, fhv. professor, det Juridiske Fakultet, Århus Universitet.Poul Olsen, chefkonsulent, Rigsarkivet.Claus Bornemann, tidl. fuldmægtig i Ministeriet for Grønland, kontorchef hoslandshøvdingen og konstitueret landshøvding.Alfred Dam, tidligere arbejdsmarkeds- og socialdirektør under landsrådet i Grønland.Inge Lynge, tidligere overlæge i psykiatri i sundhedsvæsenet i Grønland.Einar Lund Jensen, projektforsker ved Danmarks Nationalmuseum.Søren Thuesen, lektor, ToRS, Københavns Universitet.Arne Øland, formand for Danske Krigsbørns Forening.Tove Søvndahl Pedersen, repræsentationschef, og Adam Worm, souschef ved GrønlandsRepræsentation.
2
Vi har desuden fået hjælp til opklaring af en række spørgsmål vedrørende faderskabstests af:Bo Thisted Simonsen, ph.d., viceafdelingsleder, Retsgenetisk Afdeling, RetsmedicinskInstitut, Københavns Universitet.Hanna E. Hansen, dr.scient., lektor, samme sted.
I Grønland har vi i starten af april 2011 afholdt møder med en række personer, der på forskellig viser centrale for at opnå viden om reglerne og deres baggrund. Vi har lagt stor vægt på at søge at opnåen dybere forståelse for de bevæggrunde, som har medvirket til ønsket om at foretage en historiskudredning. I denne forbindelse har vi afholdt en række udbytterige møder af både formel og uformelkarakter. Dette har klart bidraget til vores forståelse af de stærke følelser, der er i spil blandt nogleaf de mennesker, der har været personligt berørt af problemstillingen.Maliina Abelsen, landsstyremedlem for finanser (tidligere landsstyremedlem for socialeanliggender).Kattuffik Ataata / Foreningen af juridisk faderløse, hvor der var indbudt til et åbent møde.Tida Ravn og Anne Sofie Hardenberg fra bestyrelsen for Kattuffik Ataata.Johan E. Simonsen, chef for lovkontoret i Grønlands Selvstyre.Evy Frantzen, post.doc., og Gitte Trondheim, adjunkt, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet.Jakob Janussen, cand. polit., tidligere formand for Selvstyrekommissionen.Grete Rendal, cand.mag, leder af Grønlands Nationalarkiv.Søren Søndergård Hansen, landsdommer for Grønland.Bjørn Bay, politimester i Grønland.Flemming Stenz, landslæge i Grønland.
3
1.3 Undersøgelsens opbygningBesvarelsen af kommissoriets spørgsmål er i udredningen bygget op som følger:Kapitel 3fokuserer på kommissoriets første spørgsmål, idet detbeskriver og sammenlignerbørns retsstillingi hhv. Grønland og i Danmark i perioden 1914-1974.Kapitel 4ogkapitel 5udgør tilsammen en besvarelse på kommissoriets andet og tredjespørgsmål: I kapitel 4 redegøres for denhistoriske og politiske kontekst,hvori degrønlandske regler for børn født uden for ægteskab blev til, og som havde væsentligbetydning for deres udformning. I kapitel 5 behandlesde konkrete forhandlinger ogargumenter,der førte til de grønlandske regler; nemlig regulativet af 1914, regulativet af1929, arveloven af 1958 og endelig børneloven af 1962.Kapitel 6beskæftiger sig medbetydningen af de grønlandske reglerpå to måder: Dels vedat sætte tal på, hvor mange børn der blev født uden for ægteskab i perioden. Og dels ved atgive stemme til nogle af de nulevende mennesker, som har været personligt berørt afreglerne.Kapitel 7sammenfatterundersøgelsens konklusionerpå de tre spørgsmål, og placerer dem iden bredere historiske kontekst.
Som bilag til udredningen er vedlagt:Bilag 1Uddrag af den danske børnelov fra 1937Bilag 2Uddrag af den danske børnelov fra 1960Bilag 3Uddrag af det grønlandske regulativ fra 1914Bilag 4Uddrag af det grønlandske regulativ fra 1929Bilag 5Uddrag af den grønlandske børnelov fra 1962
4
2. SammenfatningUdredningen har vist, at der fra 1914 til 1963/1974 i perioder har været stor forskel på retsstillingenfor børn født uden for ægteskab i henholdsvis Grønland og Danmark:I Danmark var der efter 1908-loven først og fremmest regler om faderskab ved anerkendelse elleren dom om, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtet til at betale børnebidrag. Fokus var påden økonomiske forsørgelse. Ved lovgivningen fra 1937 blev fokus suppleret med det ”naturligeslægtskab”, således at det blev obligatorisk at fastslå faderskabet til børn uden for ægteskab. Derkunne dømmes til faderskab, hvis der var ført bevis for et virkeligt slægtskabsforhold mellem far ogbarn. I så fald fik barnet samme retsstilling som et barn født i ægteskab med hensyn til arv og rettentil faderens familienavn – det blev ”lovligt medlem af faderens familie”, hvilket blev anset som et”retfærdighedskrav”. Der var forskellige regler for ”ægtebørn” og for ”børn uden for ægteskab”, ogder kunne dømmes både til faderskab og til bidragspligt. Flere mulige fædre kunne blive pålagt atbetale børnebidrag, men moderen fik dog kun ét børnebidrag. Bidragspligt medførte ikkeretsvirkninger i form af arv og navn. Ved børneloven af 1960 blev fokus udvidet med barnetsrettigheder og tarv, og på den baggrund blev ligestillingen mellem børn født i og uden for ægteskabført igennem. Der kunne enten dømmes til faderskab med fulde retsvirkninger eller ske frifindelse.Hensynet til, at barnet får en fader er blevet endnu mere udtalt i børneloven fra 2001; og det er førsther, at man lægger vægt på faderskabets følelses- og identitetsmæssige betydning for barnet.IGrønlandfastsatte et regulativ fra 1914, at enhver barnefader skulle betale børnebidrag. Bidrageneskulle betales, uanset om faderen var dansk eller grønlandsk, men satserne var forskellige for de togrupper. Børnebidragene blev indbetalt til sparekassen. Fokus var som i den danske lovgivning fra1908 på den økonomiske forsørgelse. Regulativet blev ændret i 1929, men svarede i store træk til deældre regler. Der var ikke regler om faderskab. Den danske lovgivning fra 1937 blev ikke sat i kraftfor Grønland. Dermed blev fokus ikke udvidet med ”det naturlige slægtskab”, ligesom der ikke blevligestilling med ægtebørnene, baseret på et ”retfærdighedskrav”. Den juridiske ekspedition tilGrønland i 1948/1949 anbefalede, at der indførtes regler om ægtebørn, svarende til 1937-loven,men var langt mere forbeholden over for at indføre de danske regler om adgang til at fastslåfaderskab for børn født uden for ægteskab. Først ved loven af 1962 om børns retsstilling indførtesregler svarende til de danske om faderskab med deraf følgende arveret. På dette tidspunkt suppleresfokus således med ”det naturlige slægtskab” og ”ligestilling”, baseret på et ”retfærdighedskrav”.Muligheden for at dømme til bidragspligt fastholdes dog, bl.a. af hensyn til problemerne med atbenytte bevismidler knyttet til blodtypebestemmelser.Den grønlandske børnelov blev først betragtet som en overgangslov, der skulle erstattes af dendanske, så snart problemerne omkring blodprøverne var løst. Det viste sig imidlertid langt merevanskeligt end ventet, hvilket blev afgørende for, at man i 1974 satte den grønlandske børnelov ikraft også for Nord- og Sydgrønland.
5
Forskellener således især, at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at fastslå en egentligfaderskabsforpligtelse for et barn uden for ægteskab i perioden 1914 til 1963/1974 i Grønland.Denne manglende mulighed har haft betydning for, at der har været en gruppe børn, der nu ervoksne, som ikke fik en juridisk fader og derfor betegner sig som ”juridisk faderløse”.Begrundelserne for børnelovenes udformning har især knyttet sig til 3 forhold:For det førstemoralske overvejelserknyttet til hvad det ville betyde for seksualmoralen og antalletaf børn uden for ægteskab, hvis der blev indført regler om faderskab. Bekymringen for at det villemedføre uansvarlighed, særlig fra kvindernes side, var udtalt, og der var et udbredt ønske om atbeskytte ”sædeligheden”, familien og ægteskabet. Det blev anført, at ”tiden ikke var moden”.For det andetøkonomiske hensyntil at sikre barnet forsørgelse. Dette blev anset for altafgørende ogoverskyggede andre hensyn, herunder hensyn til barnet. Man var derfor også betænkelig ved atrisikere en situation, hvor man ikke fik en mand, der kunne sikre barnets forsørgelse – som i så faldville blive en byrde for de offentlige kasser.For det tredjevanskelighederne knyttet til bevisfor faderskabet, da de blodtypebestemmelser, derblev anvendt i Danmark ikke var velegnede for grønlandske forhold, og det derfor kunne værevanskeligt at sikre faderskabet. Hertil kom, at en regel om obligatorisk fastslåen af faderskab ikkeville hjælpe, hvis det ved danske fædre, f.eks. håndværkere, var vanskeligt at finde dem, fordi devar rejst tilbage til Danmark.Spørgsmålet ombarnets rettighederblev i det undersøgte tidsrum ikke inddraget i overvejelserne.Risikoen for stigmatisering blev kun ganske sporadisk behandlet, og barnets behov for enfaderskikkelse og for at sikre sin identitet blev slet ikke berørt. Disse hensyn er først kommet tilsenere.Set i en bredere historisk kontekst har såvel den koloniale som den postkoloniale relation mellemGrønland og Danmark haft afgørende betydning for retsstillingen for børn født uden for ægteskab:Både for udformningen af de konkrete regler for disse børn; og for dialogen mellem og graden afindflydelse for grønlandske og danske folkevalgte og embedsfolk.Grønland var indtil 1953 en dansk koloni, som blev styret administrativt fra København først af denKongelige Grønlandske Handel, siden af Grønlands Styrelse. I Grønland fandtes der to forskelligeretssystemer for hhv. danske og grønlandske indbyggere; mens den førstnævnte blev nedfældet iinstrukser mv., bestod den sidste frem til 1950’erne hovedsageligt af sædvaneret. Igennem førstehalvdel af det 20. århundrede voksede det grønlandske ønske om større medbestemmelse og ansvar,og i takt hermed den opfattelse fra dansk side, at grønlænderne var blevet mere modne og dermedparate til at blive inddraget i beslutningsprocesserne. Grønlænderne var i forbindelse medmoderniseringen af Grønland i høj grad indstillet på en udvikling i tæt tilknytning til dansk kulturog sprog. Ønsket om ligestilling i tilknytning og indenfor rammerne af det danske rige vargennemgående; men også den opfattelse, at der i ligestillingen måtte tages højde for de”særligegrønlandske forhold”.Udformningen af reglerne i Grønland har både før og efter den formelle ligestilling i1953 knyttetsig tilideen om, at forholdene var anderledesi Grønland end i Danmark: I kolonitiden betragtede
6
Danmark grønlænderne som umodne og på et lavere kulturelt stade, hvorfor danske retsregler forbørn uden for ægteskab ikke mentes at være relevante og anvendelige. Heller ikke grønlænderneefterlyste i denne periode en egentlig retlig ligestilling, men tog gennem årene ofte initiativer medhensyn til at etablere regler forforsørgelsenaf børn født uden for ægteskab, og at regulere påbidragene og mulighederne for at inddrive dem.Fra midten af det 20. århundrede tog de grønlandske regler derimod afsæt i de danske, hvilket blevbetragtet som en afgørende forudsætning for at realisere den ønskede ligestilling. Fokus blev derforikke længere så entydigt rettet mod forsørgelsen, men mod at sikre børn født uden for ægteskab iGrønland den samme retsstilling, som de havde i Danmark. Indarbejdet i denne fælles forståelse varimidlertid også, at der fortsat var afgørende forskel på grønlandske og danske forhold, somnødvendiggjorde en vis tillempning af reglerne. Det kom til udtryk bl.a i den grønlandske arvelovfra 1958 og i børneloven fra 1962, hvor desærlige grønlandske forholdrummede så forskelligefænomener som grønlandske familiemønstre og den grønlandske tankegang – og tekniskevanskeligheder forbundet med blodtypestatistiske analyser på materiale fra Grønland.Dialogen mellem Grønland og Danmarkom de grønlandske regler for børn født uden for ægteskabtog sin start allerede i slutningen af 1800-tallet. Initiativer kom til tider fra den ene, og til tider fraden anden side. Mens den danske administration var sen til at reagere på grønlandske initiativerangående børnenes forsørgelse frem til omkring 1950, var det derefter omvendt fra den danskeadministrations side, at der blev presset på for mere radikale ændringer i børnenes retsstilling.Gennem det meste af perioden stødte danske forslag om nye regler eller grundlæggendeforandringer i disse ofte på en udbredt skepsis og modstand i de grønlandske landsråd. Fra1960’erne og frem havde der dog udviklet sig en fælles forståelse og målsætning for lovgivningenvedrørende børns retsstilling. Den endelige beføjelse til at fastlægge regler og lovgivning har i heleden undersøgte periode ligget hos de danske myndigheder.Et forholdsvis stort antal børn i Grønland har været underlagt de beskrevne regler. Her er tale ombørn, hvis (formodede) fædre var af både grønlandsk, dansk og anden nationalitet; og mange erformodentlig især i den tidlige del af perioden blevet ’ægtebørn’, idet deres forældre giftede sigefter fødslen.En del af disse børn – hvoraf nogle betegner sig som ”juridisk faderløse” – har oplevet megetnegative følger af en opvækst hos en ugift mor og uden en kendt og navngiven far: De har væretudsat for stigmatisering og chikane fra deres omgivelser, og har manglet en faderskikkelse og haftproblemer med identitetsfølelsen. Og de udtrykker i dag behov for anerkendelse af deres vanskeligesituation samt ønske om bistand til at finde eventuelle oplysninger om bidragspligtige – deresmulige fædre:Jeg har en drøm om, at inden jeg går i graven, skal jeg – uden at det er pinligt – kunnesige: ”Jeg har en far, og han hedder…”…
7
3. Sammenligning af reglerne i Grønland ogDanmarkI det følgende beskrives reglerne om faderskab i henholdsvis Grønland og Danmark, således atforskellene fremhæves. Der indledes med en oversigt over udviklingen i reglerne, hvorefter derfokuseres på perioden 1914-1974.
3.1 De danske regler om faderskabFormålet med denne beskrivelse er at give en oversigt over, hvad de danske regler om faderskab gårud på.
3.1.1 Udviklingen i lovgivningen om faderskabBørn født uden for ægteskab har haft lovgivernes interesse lige fra de første nedfældede love fordanske områder. Men både lovenes udformning – og det, man ønskede at opnå med dem – harændret sig markant undervejs. Afsnittet giver et overblik over hovedlinjerne i denne udvikling.1I den tidligste danske lovgivning, middelalderens landskabslove, drejede reglerne om børn fødtuden for ægteskab sig om at fastlægge eller udelukke barnetstilhørsforhold til faderens slægt.Etbarn fik status som ægtebarn, hvis faderen anerkendte det som sit; hvis han ikke var gift medbarnets mor, kunne han anerkende det somslegfredsbarn– hvilket dog ikke indebar nogen retligforpligtelse til forsørgelse. En mand kunne sætte sine slegfredsbørn i arv, men de fik kun halvarvelod i forhold til ægtebørnene. De børn, som ikke blev anerkendt, de såkaldtehorebørn,havdehan ingen forpligtelser over for.Reglerne i Danske Lov fra 1683 illustrerer, at det nu først og fremmest drejede sig om moralsk-religiøse hensyn, om atmodvirke synd og beskytte sædeligheden.Økonomisk ændrede loven ikkemeget på vilkårene for de ’uægte’ børn, som hverken blev sikret forsørgelse eller arv. Anerkendelseaf slegfredsbørn var dog fortsat mulig. Derimod blevlejermål– samleje uden for ægteskab – gjortstrafbart, idet det udløste relativt store lejermålsbøder og pligt for begge parter til offentligt skrifte ikirken. For gentagne tilfælde og hor (ægteskabsbrud) kunne straffene skærpes til forvisning,fængsel og fysisk afstraffelse for både kvinden og manden.1
Afsnittet om udviklingen i dansk børnelovgivning bygger på følgende: Betænkning om ændring af reglerne omfastsættelse af faderskab (1955); Betænkning om børns retsstilling (1994); Bonderup, Bryderup, Buus, de Coninck-Smith, Koefoed, Løkke, Nexø, Rimmen Nielsen.
8
1763 markerede et vendepunkt i dansk lovgivning vedrørende børn født uden for ægteskab, idetreglernes primære mål nu blev atsikre børnenes forsørgelse,snarere end at bekæmpe usædelighed.Faderen til et ’uægte barn’ fik pligt til at betale mindst halvdelen af omkostningerne til barnets”nødtørftige underholdning”, indtil det var 10 år gammelt. Myndighederne skulle fra slutningen af1700-tallet tilse, at bidragene blev betalt, og man udviste en vis nidkærhed i at opsporebarnefædrene og inddrive skyldige bidrag. Fra 1790 blev det muligt at idømme tugthusstraf tilmodvillige skyldnere. I samme periode afvikledes efterhånden straffene for simpelt lejermål, indtilde helt bortfaldt i 1812. Frygten for straf skulle nødigt få ulykkelige mødre til at føde i dølgsmål ogbegå barnemord. Endelig understregedes det fra 1770’erne, at ’uægte’ børn skulle døbes på sammevis som ægtefødte – og ikke på mindre fin vis, fx senere i gudstjenesten eller af kapellanen frem forpræsten. Den uægteskabelige herkomst skulle ikke lægges barnet til last.Ønskerne om at sikre børnene forsørgelse udsprang ikke af vor tids tanker om børns rettigheder ogtarv; men med datidens ide om, at statens vækst og trivsel afhang af en talrig og sund befolkning. Idet perspektiv blev det vigtigt at sikre reproduktionen og opfostringen af de næste generationer afnyttige samfundsborgere. Børnene blev med andre ord vigtige for staten, uanset forældrenescivilstand.Med den almindelige bidragspligt til de ’uægte’ børn fulgte spørgsmål om,hvad der skulle til, for aten mand kunne pålægges en sådan bidragspligt.En Plakat fra 1825 bestemte2, at når der kunneherske tvivl om faderskabet, skulle myndighederne hjælpe moderen med at få sagen afgjort vedpolitiretten, som skulle vurdere, i hvor høj grad beviserne sandsynliggjorde hans faderskab. I detilfælde, hvor faderskabet ikke kunne placeres entydigt ét sted, tillod den nye regel, atflere mændkunne dømmes bidragspligtigetil det samme barn. De delte i så fald bidraget, som de hæftedesolidarisk for. Reglen gav mulighed for at placere forsørgerbyrden et andet sted end i de offentligekasser, også når et egentligt faderskab ikke kunne bevises.I 1839 blev bidragsperioden forlænget indtil barnets 14. år, og med ”Lov af 20. April 1888 omUnderholdsbidrag til Børn, der ere avlede udenfor Ægteskab” indtil barnets 18. år, hvis det(moderen) fortsat havde brug for økonomisk hjælp. 1888-loven indførte desuden det nu velkendtenormalbidrag,hvis størrelse skulle fastsættes hvert femte år, og som skulle kunne dække mindsthalvdelen af udgifterne til barnets forsørgelse. Stærke røster talte for, at loven også skulle givebørnene navne- og arveret efter deres fader; men et flertal anså sådan en regel som et frontalangrebmod ægteskabsinstitutionen og sædeligheden, og forslaget faldt i denne omgang. Den mestbetydningsfulde ændring med 1888-loven var, at moderen til et barn født uden for ægteskab kunnenormalbidraget udbetalt forskudsvisaf det offentlige uden fattighjælps virkning, hvis faderenikke kunne betale, og man skønnede, at hun var i trang. Herved havde samfundet forpligtiget sig til isidste instans at sikre det økonomiske grundlag for mor og barn, hvis bidragene udeblev.Efter mindre revisioner i 1892 og 1900 blev 1888-loven i 1908 afløst af en ny lov om børn uden forægteskab.3Loven ændrede ikke grundlæggende på retsstillingen for børn født uden for ægteskab,23
Plakat af 28 Maj 1825 om Behandlingen af Sager angaaende Underholdsbidrag til uægte Børn.Lov nr. 130 af 27. Maj 1908 indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre. Samme dagvedtoges desuden en lov om hustruers og ægtebørns retsstilling.
9
men fokuserede fortsat påforsørgelsen,som man mente måtte forbedres for at hindre barnemord ogsikre børnenes sunde udvikling. Loven forhøjede igen bidragenes størrelse, der nu afhang af prisenpå et godt plejehjem. Fædre skulle fremover svare 3/5 af udgifterne frem til barnets 18. år, samtbidrage til sygdom og begravelse, uddannelse, dåb og konfirmation, og kunne endelig pålægges atbidrage til moderens udgifter i forbindelse med barslen. Loven undergik mindre revisioner i 1913og 1924.Ved1908-lovenblevkimenlagt til regler om, at det skulle være obligatorisk at fastslå faderskabettil et barn. Dette var først og fremmest begrundet i det offentliges interesser i faderens deltagelse iudgifter til barnets forsørgelse via børnebidrag. Ved loven blev det pålagt moderen at afgiveforklaring om barnets far, når der blev søgt hjælp til barnets underhold af det offentlige. Faderskabkunne i almindelighed kun fastslås ved frivillig anerkendelse, hvorved barnet fik faderens navn.Blev sagen afgjort ved dom, lød afgørelsen blot på, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtettil at betale bidrag til barnets underhold. Der var således ikke arveret efter faderen.Ibørnelovene fra 1937om ægtebørn og om børn uden for ægteskab gennemførtes regler omobligatorisk fastslåelse af faderskab,herunder om moderens pligt til at oplyse faderen eller demulige fædre. Der blev i hovedsagen indført ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab.Barnet tillagdes således ret til at bære faderens familienavn, ligesom barnet fik arveret efter sinfader. Loven baserede sig på ”det naturlige slægtskab” mellem fader og barn. Man bevarede dogretten til muligheden for at dømme én eller flere mænd som bidragspligtige, da bevismidlerne,herunder muligheden for blodtypebestemmelser, ikke altid gav mulighed for at fastslå faderskabetmed tilstrækkelig sikkerhed. Dom til bidragspligt medførte ikke retsvirkninger ud overbidragspligten, og der opstod således ikke ret til arv eller navn.Medbørneloven af 1960blev der indførtligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab.Barnets rettigheder og tarv blev sat i centrum. Muligheden for at dømme flere til bidragspligt blevafskaffet. Med arveloven af 1963 fjernedes de sidste forskelle i arveretlig henseende. Vednavneloven af 19814gennemførtes navneretlig ligestilling af ægtebørn og børn uden for ægteskab.Endelig er der igennem en lang række lovændringer sket en stadig tilnærmelse af retsstillingen forbørn født i og uden for ægteskab med hensyn til forældremyndighed og forældreansvar, særlig nårder er tale om samlivsforhold mellem forældrene. Udviklingen i den børnelovgivning, der harfundet sted, har således været en stadig større fokus på at tildele barnet en far og på at laderetsvirkningerne af faderskab være uafhængig af, om barnet er født i eller uden for ægteskab. Dettehar afspejlet en ændret holdning til ægteskabsinstitutionen og en stigende accept af seksuelleforbindelser uden for det legale ægteskab. Resultatet har været en langt mere betryggende retlig ogøkonomisk position for børnene.Denne udvikling er fortsat i senere lovgivning, herunderbørneloven fra 20015.Der lægges megetvægt på atgive barnet en far,således at der er en retlig relation – en retsstatus – mellem far og barn.Som følge heraf er der sket visse stramninger med hensyn til moderens oplysningspligt om, hvem45
Lov nr. 193 af 29. april 1981.Lov nr. 460 af 7. juni 2001. Se om loven bl.a. Nielsen og Vorstrup Rasmussen, s. 396 – 417; samt Christensen ogWaage.
10
der kan være far til barnet. Når der er en eller flere mulige fædre, vil de nye DNA-analyser i megetvid udstrækning sikre beviset for faderskab. Der er endvidere indført udførlige regler omgenoptagelse af faderskabssager, sådan at adgangen til genoptagelse er ret fri, hvis barnet ikke harfået en retlig far ved registrering, anerkendelse eller dom – dog kan sagen ikke genoptages mod etmyndigt barns vilje. I denne forbindelse erbarnet tillagt flere selvstændige rettighederi forhold tilfaderskab, hvilket ligger i forlængelse af en udviklingstendens, hvorefter barnet tillægges en langrække rettigheder til at blive inddraget, når det gælder dets forhold, fx med hensyn tilforældremyndighed og samvær samt sociale foranstaltninger. En af de markante nye tendenser ibørneloven fra 2001 er betydningen af den ”menneskelige, sociale relation” mellem far og barn.Også spørgsmål om barnets ”identitet” er opstået som et markant fænomen igennem de senere år.Retsvirkningerneaf faderskabet omfatter først og fremmest forsørgelsespligt for faderen overforbarnet samt en (gensidig) arveret mellem far og barn. Samtidig er det retlige faderskab ennødvendig forudsætning for faderens ret til forældremyndighed eller samvær (og værgemål). Detretlige faderskab adskiller sig fra det genetiske, der betegner det forhold, at barnet er udviklet framandens sædcelle og fra kvindens æg, således at barnets arveanlæg hidrører fra de personer, dertraditionelt har været betegnet som biologiske forældre. Det adskiller sig også – principielt – frasocialt faderskab, der anvendes om det forhold, at den pågældende – uanset om der er tale om retligteller genetisk faderskab – reelt fungerer som far til barnet.Denne udredning omfatter spørgsmål om det retlige faderskab. Da der er særligt fokus påtidsrummet 1914 til 1974 udbygges i det følgende baggrunden for 1937-loven og 1960-loven.
3.1.2 Reglerne om faderskab i børnelovene fra 1937Ved forelæggelsen af lovforslagene om børn i 1930’erne var det bidragsspørgsmålet, der var ihøjsædet, men samtidig erligestillingsperspektivetmellem børn født i og uden for ægteskab klart:6”Ministeriet er af den formening, at den ulighed, der ifølge gældende ret består mellem børn uden forægteskab og ægtebørn er en uretfærdighed mod de førstnævnte”.7
Begrundelsen for denne ligestilling er bl.a. at ægteskabet ikke længere anses truet af ”de løsekønsforbindelser”. Desuden er der tale om, hvad man kan kalde et ”retfærdighedskrav”, der byggerslægtskabet.”Kilden til deres krav på rettigheder over for forældrene er vel lige så vel som for ægtebørnsvedkommende selve det ved befrugtningen skabte naturlige slægtskab til forældrene, og intetsamfundshensyn synes tilstrækkeligt til at fratage børnene de således erhvervede rettigheder”. Dettekræver en ny ansvarlighed af forældrene, navnlig faderen: ”Set i forhold til forældrene må naturligretfærdighed og billighed også kræve, at begge forældre ligeligt tager ansvaret for følgerne af denindgåede forbindelse”.8
6
Det følgende er citeret fra Jørgen Graversen m.fl. ”Familieret” (Juristforbundets Forlag),1986, kap 1 om børn, særl. s.24 ff.7Rigsdagstidende 1934-35, Tillæg A, sp. 2563ff.8Sst.
11
På denne baggrund giver man børn født uden for ægteskab rettigheder på linje med børn født iægteskab.”Det er herefter ministeriets opfattelse, at børn uden for ægteskab principielt bør nyde sammeretsstilling i forhold til begge deres forældre, og principielt stilles på samme måde over for forældrenesom ægtebørn i forhold til deres forældre, alene med den forskel, som ifølge sagens natur må følge afdet faktisk bestående ægteskabelige samliv mellem ægtebarnets forældre”.9
Med disse begrundelser tillægges barnet ret til at bære faderens efternavn og til at arve faderen. Dergennemføres regler omobligatorisk fastslåelse af faderskabog herunder om pligt for moderen til atoplyse faderen eller de mulige fædre. Med de to love om børn uden for ægteskab og om ægtebørn10var det uægte barn som det hedder i bemærkningerne til lovforslaget blevet ”lovligt medlem affaderens familie”11. Retsvirkningerne udvides fra bidragspligt til et egentligt familieforhold.Udviklingen af de biologiske bevismidler var imidlertid endnu ikke nået så vidt, at man kunne ladeenhver faderskabssag falde ud til enten domfældelse af én mand eller frifindelse (af samtligeinddragne mænd). Man bevarede derfor muligheden for at dømme en eller flere mænd sombidragspligtige. Bidragene tilkom det offentlige og indgik i en særlig bidragsfond, mens mor ogbarn kun modtog ét normalbidrag fra det offentlige.12Dom til bidragspligt medførte ikkeretsvirkninger ud over bidragspligten.Mens dom til bidragspligt forudsatte, at der blot var en faderskabsmulighed, forudsatte dom tilfaderskab, at der var ført tilstrækkeligt bevis for et virkeligtslægtskabsforholdmellem far og barn.De markante ændringer i 1937- lovene var således dels, at det blev obligatorisk at søge faderskabetfastslået, dels ligestillingen mellem børn født i og uden for ægteskab. Denne ligestilling blev slåetfast i lovens § 1:”Børnuden for Ægteskab har samme retlige Stilling i Forhold til deres Forældre somÆgtebørn, medmindre Lovgivningen udtrykkelig fastsætter andet”.
3.1.3 Reglerne om faderskab i børneloven fra 1960Børneloven fra 196013førteligestillingenhelt igennem. Muligheden for at dømme en eller fleresom bidragspligtig blev efter lange og hede debatter i Folketinget afskaffet. Forsørgelsespligten,arveretten og navnelovgivningen fulgte op på ligestillingsprincippet. Som led heri blev reglerne omforældres forsørgelsespligt over for deres børn gjort fælles for ægtebørn og børn født uden forægteskab. Herefter var retsforholdet mellem forældre og børn kun i meget begrænset omfangbundet til forældrenes ægteskabelige status. Mensretsvirkningernesåledes blev gjort ens for børnfødt i og uden for ægteskab, var der stadig betydelige forskelle mellem de to grupper, når det gælderreglerne omkonstateringaf faderskabet.9
Sst.Lov nr. 131 og 132 af 7. maj 1937.11Rigsdagstidende 1934/35, Tillæg A, sp. 2592.12Se i det hele Jørgen Graversen i ”Familieret”, (Juristforbundets forlag), 2. udg., 1986 s. 26 med henvisninger.13Lov nr. 200 af 18. maj 1960.10
12
For de børn, der blev født af en mor, der på den såkaldte ”avlingstid” var gift, eller som inden fødslenhavde indgået ægteskab, skete udpegning af faderen automatisk, idet moderens ægtefælle tillæggesfaderskabet. Ud fra princippet om, at ”faderen er den brylluppet udviser” – den såkaldte ”pater est-regel” er der tale om en statusregel. Disse børn havde fra fødslen status af ægtebørn, og anfægtelseheraf forudsatte at der blev anlagt faderskabssag ved en domstol. For børn uden for ægteskab skullefaderskabet søges fastslået.14
I Betænkning nr. 126 fra 1955 om Faderskab, der ligger til grund for reglerne i den danske børnelovfra 1960 fremhæves bl.a. følgende om udviklingen fra økonomiske hensyn til mere brede hensyn tilbarnet:”Udviklingen har i det væsentlige været bestemt af en stadig foregående mentalitetsændring hosbefolkningen, både i dens pådømmelse af den ugifte moder og i dens syn på barnets stilling. …Karakteristisk for udviklingen ….er, at ændringer i den hidtidige retstilstand hovedsageligt blevgennemført for at forbedre barnetsøkonomiskekår. Derimod blev der kun undtagelsesvis givetlovregler om barnets almindelige retlige stilling… Dette betød, at der kun i meget ringe omfang var taleom et egentligt retsforhold mellem barnet og dets fader.”15
Der peges også på uheldige konsekvenser for barnet og moderen af den situation, at der blev pålagtflere mulige fædre bidragspligt:”En dom om bidragspligt for flere mænd er uheldig, fordi den sætter et stempel på moderens vandel,ligesom barnets omgivelser meget ofte bliver bekendt med sammenhængen om faderskabet og direkteeller indirekte lader barnet mærke deres viden om forholdet. Allerede den omstændighed, at der ikkenævnes nogen fader i forældrerubrikken på barnets dåbsattest, kan jo give anledning til mistanke”.
Samtidig lægges vægt på sammenhængen mellem det retlige og det sociale faderskab:”Når det gøres til en betingelse for domfældelse, at det biologiske faderskab skal anses for tilstrækkeligtbevist, vil der være mulighed for, at det retlige familieforhold kan medføre en større interesse frafaderens side over for barnet”.16
Da et af de grundlæggende principper var, atalle børn så vidt muligt skulle have udlagt en fader,var der udførlige processuelle regler om faderskab for børn uden for ægteskab. Den centrale instansvar det daværende statsamt (nu statsforvaltningen), som forestod den administrative behandling afen række familieretlige sager. Sager om faderskab blev enten behandlet administrativt vedstatsamtet eller judicielt ved retten.Moderen havde ret, men ikke pligt, til rejse sag om faderskabsfastsættelse inden barnets fødsel.Inden 1 måned efter barnets fødsel havde hun imidlertid pligt til at give offentlige myndighederoplysning om, hvem der var eller kunne være fader til barnet, dvs. hvem hun havde haft samlejemed i den såkaldte ”avlingstid”. Selvom lovreglen17var klar, blev princippet – bemærkelsesværdigt– modificeret gennem administrativ praksis og i en vis forstand også gennem retspraksis. Der blevsåledes bevilget fritagelse for at oplyse faderens navn i en lang række tilfælde. Dette kunne ske,medmindre det måtte anses stridende med barnets tarv, at faderskabet ikke blev oplyst. Oprindeligvar hensigten formentlig kun at fritage moderen foroplysningspligteni særligt kvalificerede1415
Se lovens §§ 2-3 om ægtebørn sammenholdt med § 6 om børn født uden for ægteskab.Betænkning nr. 126/1955 om Faderskab, s. 7.16Sst., s. 14.17Børneloven af 1960 § 10.
13
tilfælde, men der skete en betydelig udvidelse, sådan at der ofte blev bevilget fritagelse for atoplyse, hvem der kunne være fader til barnet.Som eksempler herpå blev i et cirkulære nævnt, når barnet var avlet ved voldtægt, når faderen var nærtbeslægtet, når faderen var berygtet og når der kunne anføres særlig vægtige grunde derfor, og det måtteantages, at barnet ville komme til at vokse op under betryggende forhold. Imidlertid førte en særdelesliberal administrativ praksis til, at kvinder over 25 år reelt selv traf afgørelse af om barnet skulle haveudlagt en far. I administrativ praksis blev der således i stadigt stigende omfang meddelt fritagelse, idetder blev lagt vægt på, i hvilket omfang moderen i kraft af sin alder, uddannelse og stilling måtte antagesat kunne varetage barnets forsørgelse på betryggende måde. Hvis moderen var over 25 år blev der ialmindelighed meddelt fritagelse, medmindre hendes sociale forhold var særlig vanskelige. Hvismoderen var under 25 år blev fritagelse normalt kun bevilget, hvis hendes sociale forhold var særliggode. Selvom kvinden ikke opnåede dispensation fra oplysningspligten, var sanktionen mod hendesnægtelse relativt beskeden – normalt en éngangsbøde i størrelsesordenen 500 kr. De mere effektiveløbende tvangsbøder kunne ikke anvendes, så længe sagen ikke var anlagt ved en domstol. Og så længemoderen ikke oplyste en fadermulighed, kunne sagen ikke indbringes for retten, idet der ikke var nogenmand at stævne. Selvom oplysningspligten var klar, var gennemførelse og sanktioner udtryk for enlangt mere lempelig holdning til spørgsmålet, og dermed en langt mindre tilbøjelighed til at sikre barneten retlig far, end man kunne tro, når man læser lovens ordlyd.
Den jordemoder eller læge, der bistod ved fødslen, havde pligt til inden 14 dage efter denne atindgive anmeldelse herom. Faderskab kunne herefter ske, ved at den opgivne faranerkendtefaderskabet til barnet. Dette skete i ca 90 % af tilfældene. Skete det ikke, kunne faderskab fastsættesved dom eller retsforlig.Der fandtes en lang række regler om, hvordan rettens behandling kunne ske, herunder hvilkebevismidlerder kunne anvendes, og hvilken grad afbevissikkerhedder skulle til for at dømme enmand som retlig far. Som led heri fremhævedes, at reglernes udformning og anvendelse tilstadighed var afhængig af det udviklingstrin, hvorpå arvebiologien og andre bevismidler befandtsig. De retsmedicinske undersøgelser og blodtypestatistiske vurderinger var i meget høj gradmedvirkende til, at det kunne lade sig gøre at finde ud af, hvem der måtte anses som fader til barnet.Hermed var der skabt baggrund for, at dommenentenblev, at der var tale om faderskab,ellerfrifindelse for faderskab, således at der ikke længere var tale om mellemformen ”bidragspligt”.Der var også i børneloven fra 1960 regler omgenoptagelse,der bl.a. gav et barn over 18 år mulighedfor at rejse sag om faderskabet. Det kunne ske, hvis der var ganske særlige grunde til, at kravet omprøvelse ikke var rejst tidligere, hvis omstændighederne i høj grad talte for genoptagelse, og hvis enfornyet behandling af sagen ikke ville medføre væsentlige ulemper for barnet.
Lovreglen om faderskab til børn født uden for ægteskab fandtes i §6 og indebar, at den, der havdehaft samleje med moderen i avlingstiden blev dømt som fader, med mindre der”foreliggeromstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.”Har moderen iavlingstiden haft samleje med flere mænd, kan en mand dog efter stk.2”kun anses som fader tilbarnet, såfremt der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham, end af enanden.”Der var således tale om regler, der bevirkede, at børn født uden for ægteskab i langt de flestetilfælde fik en retlig far.
14
Fra debatten om børneloven kan spillede en række hensyn ind med betydelige styrke:-Hensynet til barnet.Herunder barnets økonomiske stilling, ønsket om at undgåstigmatisering, og ønsket om at sikre, at også børn født uden for ægteskab så vidt muligt fiktilkendt en fader.Hensynet til moderen.Herunder den økonomiske stilling, og spørgsmål om ansvar ogstigmatisering.Hensynet til manden.Herunder mænds ansvar samt retssikkerhed ift. faderskabs-/bidragsdomme, og muligheden for/sikkerheden i bevisførelseHensynet til samfundet.Herunder omkostninger ved forsørgelse af børn født uden forægteskabet, og hensyn til samfundsmoralen.
---
Fra alle sider i Folketinget talte man principielt for det princip, at et barn så vidt muligt burde haveén fader. Uenigheden gik primært på, om dette var opnåeligt på det daværende tidspunkt. Hvad dernærmere blev forstået ved det ønskede faderskab, er imidlertid mindre klart. I materialet varøkonomiske/forsørgelsesmæssige betragtninger fortsat helt dominerende. Kun sporadisk faldtbemærkninger, der pegede i retning af, at et faderskab også indebar enrelationmellem fader ogbarn. De knyttede sig især til, at bidragspligt uden egentligt faderskab i hvert fald ikke kunneforventes at danne grundlag for en sådan relation, hvad den så end måtte bestå i. Det sociale ellerrelationelle faderskab spillede endnu ikke nogen stor rolle i argumentationen, men blev først foralvor fremtrædende i lovarbejdet i 1990-erne, fx i en kommissionsbetænkning om børns retsstillingfra 1994.
3.2 De grønlandske regler om faderskab3.2.1 Udviklingen i reglerne om faderskabI 1782 udstedte den danske stat en instruks, hvis principper i vid udstrækning kom til at gælde indtilefter Anden Verdenskrig.18Instruksen angav, hvorledes europæerne skulle opføre sig i Grønland,især overfor grønlænderne. I instruksens første post, § 4 anførtes, at ”Fædrene til uægte Børn haveaarlig at betale 6 Rdlr. Til Barnets Underholdning, indtil det har opnaaet sit 12te Aar.” Videre stod,at drengebørn: ”især maae med megen Omhyggelighed udsættes til gode Forhververe …”19Underholdsbidraget skulle sikre drengebørnenes erhvervelse af kajak, riffel, telt og konebåd, sådrengene kunne blive dygtige sælfangere. Personer i handlen skulle have afdraget hele summen,førend at han kunne forlade sin tjeneste. Det anførtes ikke direkte, hvem bidragene skulle betales til,men missionæren (præsten) eller købmanden blev gjort ansvarlig for at ovenstående blev besørget.Instruksen angik udelukkende personer ansat i missionen eller i handlen, og vedrørte således ikke18
Finn Gad kalder 1782-instruksen ”det tutelariske”, det beskyttende, Gad, 1976, s. 21 eller ”det beskyttende monopolsgrundlov”, Martens, 2007, s. 9. For udviklingen i de grønlandske regler se desuden kapitel 5, hvor der er anført enrække yderligere kilder.191782-instruksen, s. 367
15
grønlandske fædre til børn født uden for ægteskab. Efterhånden indgik bidragene i hjælpekasserneog med tiden, efter at have opnået en efter forholdene betragtelig størrelse, blev pengene overført tilgrundfonden for de i 1867 oprettede sparekasser.20Ved den generelle instruks fra 187321bestemtes at alle under dansk ret, hvilket altså også gjaldtgrønlændere ansat i handlen, administrationen eller missionen, skulle betale 36 rigsdaler til børnfødt uden for ægteskab. Beløbet indbetaltes til sparekassen og blev udbetalt efter barnets 12. år.Beløbet skulle i lighed med 1782-instruksen bruges til erhvervelse af fangstredskaber eller andetudstyr.22Barnet stilledes under forstanderskabets værgemål – og det må formodes, at hensigten varat drenge stadig var tiltænkt en tilværelse som sælfangere.I en skrivelse fra 189723med henvisning til 1873-instruksen ændredes reglerne således, at beløbet(72 kr.) skulle betales en gang for alle til vedkommendes kolonikasse. Mødrene fik tilmed mulighedfor, indtil barnets 8. år, adgang til understøttelse i form af føde og klæder. Kravet var dog atpålidelige vidner stod inde for, at hun var vanskeligt stillet med hensyn til at ernære sit barn. Mødremed børn født uden for ægteskab blev sidestillet med andre trængende (enker med børn). Hvisbarnet døde havde moderen intet krav på det indbetalte bidrag.24Efter 1908-styrelsesloven ændredes reglerne for hvilke personer, der stod under dansk ret. Fremefter var det kun grønlændere med kongelige udnævnelse, hvilket vil sige højerestående stillingerog eksempelvis ikke udstedsbestyrere. I forbindelse med oprettelsen af kommuneråd efterførnævnte styrelseslov ændredes reglerne omkring underholdsbidrag i skrivelse af 16. marts 191125til, at bidragene skulle indbetales til vedkommendes kommunekasse. Derudover var reglerne fra1897 stadig gældende.Indtil 1914 var det således kun var fædre, der stod under danske love, der skulle betale børnebidragtil børn født uden for ægteskab efter særlige regler herom26. Der var hovedsagelig tale om danskeresamt grønlændere i administration og handel.Regler fra 1914 medførte derimod, atenhverbarnefader skulle betale, uanset om faderen var danskeller grønlandsk. Satserne var dog forskellige for de to grupper. Børnebidragene blev indbetalt tilsparekassen.Regulativet blev ændret i 1929, men svarede i store træk til de ældre regler. Der var ikke regler omfaderskab, ligesom der ikke var udtrykkelige regler om ”ægtebørn” og ”uægte børn” eller ombørnebidrag, hvis der var flere mulige fædre.
2021
Oldendow, 1930, s. 50Instruks af 2. januar 1873: Instrux udfærdiget af Direktoratet for den kgl. grønlandske Handel til Iagttagelse ogVeiledning for de i Handelens Tjeneste staaende Indvaanere i Grønland22Oldendow, 1930, s. 5023Skrivelse ad 22de April 1897 fra Direktoratet til Inspektørerne (ang. nye almindelige Regler med hensyn tilAlimentationsbidrag til uægte Børn), I: Meddelelser fra Direktoratet for Aarene 1897-1901, J.H. Schultz, 1901, s. 20-21241897-skrivelse, 1901, s. 2025Skrivelse af 16. marts 1911 fra Administrationen til Inspektørerne i Grønland. Beretninger og Kundgørelser 1909-1912.26Kilder er anført i kapitel 5.
16
Den danske lovgivning fra 1937 blev ikke sat i kraft for Grønland. Den Juridiske Ekspedition, somblev udsendt til Grønland i 1948/1949, anbefalede, at der blev indført regler om ægtebørn, svarendetil 1937-loven, men var langt mere forbeholden over for at indføre de danske regler om adgang til atfastslå faderskab for børn født uden for ægteskab.Først ved loven af 1962 om børns retsstilling27blev indført regler om faderskab. Dette indebar, atfaderskabet skal fastslås for børn født uden for ægteskab. Herved opnår barnet også arveret. Detfremgår således af arveloven for Grønland, som blev vedtaget i 1958,28§ 5, at børn født uden forægteskab arver deres far, når faderskabet er fastslået på den måde, der er fastsat i lovgivningen ombørn født uden for ægteskab. Den grønlandske børnelov fra 1962 fastsætter da også i § 21, at barnet”tager arv”. Systemet med flere bidragspligtige fastholdes dog i § 6, stk. 2. Der er således mulighedfor faderskab, bidragspligt eller frifindelse.Da der er særlig fokus på perioden 1914-1974, uddybes baggrunden for reglerne i denne periode idet følgende.
3.2.2 Regulativerne fra 1914 og 1929De grønlandske regler i Regulativet fra1914svarede i hovedsagen til de danske regler fra 1908. Detindeholdt intet om, under hvilke betingelser børn skulle anses for født i eller uden for ægteskab, ogspørgsmål herom blev ikke rejst i forbindelse med udarbejdelsen af de regulativer, der var om børnfødt uden for ægteskab.Regulativet af 21. juli 1914: ”Regulativ for Underholdningsbidrag til Børn fødte udenfor Ægteskab”fastsatte, at enhver barnefader, dansk eller grønlandsk, fastansat eller i frit erhverv, skulle betalebørnebidrag.Grønlændere skulle betale mellem 3 og 15 kroner, og danske skulle betale mellem 15og 30 kr. Beløbet skulle betales indtil barnets 14. år. Det skulle indbetales til sparekassen, somadministrerede det.I 1920’erne blev spørgsmålet taget op på ny, og den 15 marts1929stadfæstedes det regulativ, derogså gjaldt i 1948, hvor den Juridiske Ekspedition undersøgte reglerne. Det svarede i store træk tilde ældre regler. Der indførtes dog mere udførligeprocessuelleregler, ligesom satserne for det årligebørnebidrag blev forhøjet (fra 3-15 kr. til 10-30 kr. for grønlændere og fra 15-30 kr. til 30- 60 kr.for danske). Bidragspligtens varighed blev forlænget fra barnets 14. år til barnets 16. år. Manbibeholdt bestemmelserne om, at bidraget skulle indbetales til sparekassen, og at bidrag derindestod i sparekassen ved barnets død ikke tilfaldt moderen, men kommunekassen. Bidragssatserneblev forhøjet igennem årene.Regulativet fra 1929 om børn uden for ægteskab behandlede fremgangsmåden til konstateringen afunderholdspligt fra faderen til barnet. Det blev fremhævet, at når kommunerådet kom til kundskabom, at der ved stedet var født et barn uden for ægteskab, skulle der tilvejebringesoplysningom,hvem barnefaderen kunne antages at være. Såfremt den pågældende stod under den grønlandske ret,2728
Lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling (med senere ændringer).Loven blev vedtaget 29. maj 1958.
17
skulle kredsretten indkalde ham til at afgive erklæring om, hvorvidt han vedkendte sig faderskabet.Gjorde han det, blev sagen sendt til sysselmanden; gjorde han det ikke, eller udeblev han, blevsagen sendt tilsysselretten. Hvis barnefaderen var bosat i en anden kommune, blev sagen sendt tilsysselmanden. Den Juridiske Ekspedition anførte som sin opfattelse,29at disse bestemmelser ipraksis i det store og hele blev fulgt.Efter reglerne var konstateringen af underholdspligten såledesobligatorisk.30Men som anført afden Juridiske Ekspedition31”gælder i praksis … noget ganske andet”. Uanset om det ikke varnævnt, at sagen kunne rejses inden barnets fødsel, pålagde sysselrådet i Holsteinsborg i 1938kommunerådene at søge sagerne om underholdsbidrag oplyst allerede inden fødslen. Det var ønsketdels for at bidraget kunne komme til at løbe allerede fra barnets fødsel, dels fordi man lettere kunneoplyse sagerne og forebygge forklaringer, konstrueret ud fra beregninger fra fødselsdatoen.De Grønlandske kommuneråd gav overvejende udtryk for, at konstateringen af underholdspligtennormalt ikke var forbundet med større vanskeligheder. Nægtede barnefaderen i første omgang, hvadder angiveligt ikke var helt sjældent, konfronteredes barnemoderen og barnefaderen, hvorefterbarnefaderen angiveligt i de fleste tilfælde indrømmede. Nægtede den udlagte barnefader, ellerudeblev han fra kommunerådet, skulle sagen ifølge Regulativet fra 1929 sendes til sysselretten. DenJuridiske Ekspedition fremhævede dog32, at den foreskrevne kompetencefordeling”agtes dog ikkealtid så nøje”.Der blev af den Juridiske Ekspedition omtalt 6 sager om underholdspligt.I Regulativet fra 1929 fandtes ingen bestemmelser om, hvordan der skulle forholdes, når der måtteantages at foreligge samleje med flere i avlingstiden. Spørgsmålet blev rejst under udarbejdelse afregulativet i 1929, men et forslag om indførelse af regler herom blev afvist,” idet det fandtesheldigst i så vidt omfang som muligt kun at komme ind på at udpege en enkelt, for hvisvedkommende der var størst sandsynlighed for, at han var den rette”.De grønlandske kredsretter(KR) syntes at have handlet i overensstemmelse hermed.33Der var således ingen særskilte reglerom flere bidragspligtige.Sager, hvori danske blev udlagt som fædre til børn født uden for ægteskab, var ikke helt sjældne.Disse sager blev ligesom andre rejst af kredsretten (KR), der indsendte sagen til sysselmanden.Denne var bemyndiget til at modtage barnefaderens anerkendelse af faderskabet, således atoverenskomsten blev indsendt til landsfogeden til godkendelse. Hvis faderskabet ikke blevanerkendt, blev sagen indsendt til landsfogeden. Om sager, hvori der blev udlagt såvel dansk somgrønlandsk barnefader, var der ingen særlige regler, men den sædvanlige ordning var ifølge denJuridiske Ekspedition34, at sagen først blev afgjort for den eller de grønlandske fædresvedkommende efter de regler, der var fastsat herom, hvorefter sagen blev sendt til landsfogeden tilforanstaltning for så vidt angik den eller de danske35.
2930
Jurex, s. 53.Dette er også antaget i en af landsfogeden i Nordgrønland truffet afgørelse se betænkning side 53.31Jurex, s. 53.32Jurex, s. 54.33Jurex, s. 57.34Jurex, s. 59.35Jures, s. 59.
18
Det blev antaget i praksis, at en dansk mand, der blev udlagt som barnefader til et barn født iGrønland af en grønlandsk mor, alene havde underholdspligt efter de i Regulativet fastsatte regler,således at de danske regler i loven af 1937 ikke fandt anvendelse36.Om bevismidlerne var det i Regulativet fra 1929 foreskrevet, at sysselmanden, hvis det varnødvendigt, fik en erklæring fra vedkommende læge om barnets avlingstid. Herudover udtalteRegulativet, at sagen skulle afgøres under samtlige oplyste omstændigheder. Der måtte såledesdømmes efter de af parterne og eventuelt vidners afgivne forklaringer, særlig også efter detmodtagne indtryk af parternes personlige optræden under sagen (”fasthed og sandfærdighed på denene side, veghed og usandfærdighed på den anden”). Det bestemtes udtrykkeligt, at partsed ikkekunne finde anvendelse.Blodtypebestemmelseblev i ret vidt omfang anvendt som bevismiddel. Der blev henvist til en rækkesager herom, og det blev fremhævet, at der på ”SR mødet” i 1949 blev fremsat ønske om at fåmeddelt retningslinjer for anvendelse deraf. Det blev betonet, at der hos mange syntes at herske denopfattelse, at blodtypebestemmelsen positivt er i stand til at vise, hvem der er far.
3.2.3 Børneloven fra 1962/1974Ved loven af 1962 om børns retsstilling37blev indført regler, der i store træk svarede til de danskeregler fra 1960. Dette indebar, atfaderskabet skulle fastslåsfor børn født uden for ægteskab.Lovens regler afviger dog lidt fra den danske lovgivning, idet den har følgende ordlyd:§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den, der inden for avlingstiden har haft samleje medmoderen, såfremt der ikke er rimelig begrundet tvivl om, at han er barnets fader”.
Når der fastsættes faderskab, opnår barnet ogsåarveretefter faderen. Det fremgår således afarveloven for Grønland, som blev vedtaget i 195838, at børn født uden for ægteskab arver deres far,når faderskabet er fastslået på den måde, der er fastsat i lovgivningen om børn født uden forægteskab.”§ 5. Slægtskab mellem fader og barn uden for ægteskab begrunder kun arveret, såfremt faderskabet erfastslået på den i lovgivningen om børn uden for ægteskab foreskrevne måde”.
Den grønlandske børnelov fra 1962 fastsætter da også i § 20, stk. 1, at der er arveret fra faderen tilbarnet, som:”tager …arv efter afdøde i henhold til de herom gældende regler”, når den afdøde ”er eller efterdødsfaldet bliver anset som fader til et barn uden for ægteskab”.Når det gælder den modsatte situation, nemlig at barnet arver faderen, er der i den grønlandske arvelov§ 4 fastsat begrænsninger på faderens arv, når der er tale om arv efter et barn uden for ægteskab.36
Om det modsatte forhold, grønlandske mænd, der blev udlagt af danske kvinder, som barnefædre til børn født iDanmark, var det ved justitsministeriets skrivelse af 18. jan. 1924 (Z6610) antaget, at der påhvilede grønlændereunderholdspligt, og at dansk rets regler skule anvendes med hensyn til bidragsstørrelse, såfremt afgørelsen blev truffet iDanmark.37Lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling (med senere ændringer)38Loven blev vedtaget 29. maj 1958.
19
Der er dog en meget væsentlig forskel på reglerne i den danske børnelov fra 1960 og dengrønlandske børnelov fra 1962. Mens systemet medbidragspligt uden egentligt faderskabforlades idansk ret i 1960, bibeholdes dette system med bidragspligt nemlig i den grønlandske børnelov fra1962.”§ 6, stk. 2. Kan en sagsøgt ikke anses som barnets fader, bliver han at anse som bidragspligtig tilbarnet, såfremt han inden for avlingstiden har haft samleje med moderen, og det ikke kan anses forudelukket, at han kan være barnets fader. Er flere sagsøgt under sagen, og kan ingen af dem anses sombarnets fader, jfr. stk. 1, bliver den, hvis faderskab må anses for mest sandsynligt, at anse sombidragspligtig.”
I dette tilfælde er der ingen arveret for barnet, men der vil ved den bidragspligtiges død blive afsatet beløb til at dække ”resten” af bidragspligten - dog højst et beløb svarende til hvad der kunne haveværet tale om som arv:§ 20, stk. 2: Er eller bliver en afdød mand anset som bidragspligtig, bliver det fornødne til dækning afde forpligtelser, der endnu kunne påhvile ham efter denne lov, at udbetale af hans bo, så vidt det ersolvent, når begæring herom fremsættes inden 1 år efter hans død. Tilkommer der barnet arv efter denbidragspligtige, vil det her nævnte beløb være at fradrage i barnets arv. Efterlader den afdøde sigarveberettiget enke eller afkom (derunder adoptivbørn), må beløbet ikke overstige, hvad barnet, hvisden pågældende var anset som fader, ville have arvet. ”
Begrundelserne for at fastholde bidragspligt uden egentligt faderskab er især knyttet til, at skiftet frakunat kunne fastsætte bidragspligt og ikke faderskab, tilkunat kunne fastsætte faderskab og ikkebidragspligt, synes for voldsom.Af forarbejderne til den grønlandske børnelov fremgår, at ”man ikke [har] fundet tiden inde til atforeslå at ændre den grønlandske retstilstand – der indtil nu kun har kendt muligheden for at fastslåbidragspligt – så betydelig, at man ikke blot indfører adgang til at fastslå egentligt faderskab, mentillige helt afskaffer kategorien bidragspligtig. På den anden side har man af hensyn til retsenheden søgtat følge den nugældende danske lov i dens systematik og formulering så langt som muligt.”Desuden fremhæves, at der ”efter den nugældende retstilstand er mulighed for at flere kan dømmes sombidragspligtige, selv om regulativet angående underholdsbidrag til børn født uden for ægteskab ikkenævner denne mulighed.” Der henvises til at den danske ordning med flere bidragspligtige, således athver bidragspligtig betaler fuldt ud, mens moderen får ét bidrag og resten ”indgår i kommunens kasse”,blev gennemført ved skrivelse af 2. juni 1953 fra statsministeriet til landshøvdingen.Endvidere henvises til at nyordningen med at fastslå egentligt faderskab til børn født uden for ægteskab,”er tiltrådt af Landsrådet, om end med en lille ventil for så vidt angår retsvirkningerne af faderskab medhensyn til arveretten”.Endelig henvises som begrundelse for at fastholde muligheden for flere bidragspligtige til en udtalelsefra det danske Retslægeråd. Det fremgår heraf, at de biologiske bevismidler, som i høj grad har dannetbaggrund for de danske regler om at afskaffe bidragspligten for flere mulige fædre, ikke nødvendigviskan overføres på grønlandske forhold, når det drejer sig om ”faderskabssager involverendegrønlændere, og/eller blodprøver fra Grønland”.
Processenmed hensyn til faderskabssager er sådan, at det er Rigsombudsmanden på Grønland, derbehandler faderskabssager. Anerkendelse kan ske skriftligt for politiet eller mundtligt for dengrønlandske kredsdommer. I begge tilfælde foretager kredsdommeren tilførsel om anerkendelse i
20
retsbogen. I øvrigt behandles faderskabssager som almindelige retssager af kredsretten medankemulighed til Grønlands landsret og eventuelt til Højesteret.Det afhænger først og fremmest af moderens ”hjemting” (typisk bopæl), hvor faderskabssager medtilknytning til Grønland skal behandles. I sagen Ugeskrift for Retsvæsen 1962.656 H var barnet født iGrønland af en dansk mor, der havde hjemting i Grønland, men barnet var avlet i Danmark på ettidspunkt, hvor moderen boede dér, og hvor begge de mulige fædre boede i Danmark. Sagen skulleafgøres i Grønland.
Mens børneloven trådte i kraft i 1963 Vestgrønland, trådte den først i kraft i 1974 i Nord- ogØstgrønland.Karakteristisk for den grønlandske retsstilling er, at der i perioden fra1914 og indtil 1962/1974vartale om en situation, hvor derikkevar mulighed for at dømme til faderskab, således at et barn fødtuden for ægteskab fik enretlig farmed deraf følgende arveret mv. Der manglede ganske enkeltregler herom, og det bevirkede at disse børn normalt heller ikke fik en social far. Der var ”kun”regler om at fastsætte bidragspligt, som sikrede et økonomisk bidrag fra den mulige far.Fra 1963/1974er der indført mulighed for at dømme til retligt faderskab, når det gælder børn fødtuden for ægteskab. Samtidig er muligheden for ”kun” at dømme til bidragspligt dog bibeholdt. Imodsætning til dansk ret er der således tre mulige udfald af en faderskabssag,entendom tilfaderskabellerfrifindelseellermellemformen bidragspligt uden egentligt faderskab.
3.3 Forskelle på reglerne i Danmark og GrønlandReglerne i Grønland om faderskab for børn født uden for ægteskab adskiller sig fra dansklovgivning på en række væsentlige punkter:Iperioden 1914 til 1963/1974var det særligt tydeligt, at derikke i Grønland var mulighed for atdømme til retligt faderskab for børn uden for ægteskab.De regler herom, der indførtes i Danmark i1937 indførtes ikke tilsvarende i Grønland. Dette medførte følgende forskelle:1) Der var ikke i Grønland mulighed for (hjemmel til) at fastslå en endelig faderskabsforpligtigelsemed hensyn til et barn født uden for ægteskab.2) Der var ikke i Grønland udtrykkelig hjemmel til at pålægge flere bidragspligtige fuldt bidrag oganvende overskydende til alment bedste.3) Underholdspligtens omfang var forskellig i Grønland og i Danmark.Siden 1963/1974har det også i Grønland været muligt at dømme til retligt faderskab, når detgælder børn uden for ægteskab. Til forskel fra de danske regler er det dog også stadig muligt atdømme til bidragspligt uden at der dermed er retligt faderskab. Dette har betydning for barnetsarveret efter faderen samt retten til navn mv.Dendanskelovgivning vedrørende børn født uden for ægteskab frem til 1960’erne gennemløb enudvikling, hvor førstslægtskabsforholdene,sidenreligionen og sædeligheden,og endeligforsørgelsen og samfundshensynetudgjorde de centrale pejlemærker for retsreglerne. I denne proces
21
er omfanget og detaljeringsgraden af retsregler vokset markant, og undervejs er en række principperbag den nuværende retsorden – og af væsentlig betydning også for grønlandsk børnelovgivning –blevet søsat. Den principielle retlige ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab blevetableret i 1937, hvorfra man begyndte at fastslå egentligt faderskab med navne- og arveret. På dettetidspunkt videreførtes dog muligheden for at dømme en eller flere mænd bidragspligtige udenfaderskabets retsvirkninger, og denne mulighed blev afskaffet i 1960.De grønlandske regler har været meget centreret om forsørgelseshensynet. Dette har haft et mereentydigt præg, end tilfældet var i Danmark i dele af den pågældende periode. Begrundelserne forforskellene i reglerne og de bagvedliggende hensyn uddybes i kapitel 5.
22
4. Grønlandsk-danske relationer4.1 Kolonipolitik – og afkoloniseringGrønland var som dansk koloni indtil Anden Verdenskrig et lukket og beskyttet samfund–fremmede folk, altså også danskere, skulle have tilladelse af den danske stat til at komme ind ilandet.39Den danske stat havde siden 1774 haft ansvaret for handlen i Grønland, fra 1776organiseret i KGH (Kongelige Grønlandske Handel). KGH varetog administrationen og handlen iGrønland indtil oprettelsen af Styrelsen for Kolonierne i Grønland i 1912. Den danskeGrønlandspolitik havde ifølge den senere departementschef i Grønlandsministeriet, Eske Brun:”fraden første Begyndelse […] været karakteriseret af et bestemt Træk: Dets Formaal var at hjælpeGrønland og Grønlænderne.”40Danskerne opfattede sig selv som hjælpere,41og Danmarksengagement i Grønland kunne på den baggrund klart kaldes atypisk for en kolonimagt.Denne udlægning af det danske engagement skal dog tages med et gran salt: IndenrigsministerHauge mente i hvert fald i 1927, at vedvarende underskud på administrationen og styringen afGrønland ville føre til et folkeligt krav om at afhænde kolonien.42Selve det økonomiske aspekt afkoloniforetagendet var baseret på sælfangsten, og reelt var der ikke noget alternativ til den humaneog erhvervsbevarende tilgang.43Grønlandsadministrationen tilskyndede grønlænderne til at bliveved sin læst – sælfangsten.44Denne tankegang var, ifølge Brun, stadig udbredt i 1930’erne.45Den grønlandske fangerkultur, der både var det økonomiske fundament, hvorpå økonomien hvilede,og selve grundlaget for den grønlandske livsførelse46, blev i løbet af første halvdel af det 20.århundrede sat under pres. Sælen blev fanget i færre og færre antal, samtidigt med at der kom flereog flere fisk. I 1920’erne overtog fiskeriet rollen som landets største erhverv. Det gældendeøkonomiske princip indtil efter Anden Verdenskrig var imidlertid, som også citatet af Haugedemonstrerer, at Grønland skulle hvile i sig selv – det økonomiske råderum fra Grønlands Styrelsesside til at iværksætte og investere i f.eks. et industrielt fiskeri var derfor begrænset.47Netop det
39
Første gang fastslået i reskript af 27. januar 1736, gentaget i anordning af 18. marts 1776 og senest i lov om fangst,fiskeri og jagt i grønlandske farvande m.m. af 1. april 1925, G50, bet. 2, s. 8.40Brun, 1946, s. 26 - I 1930´erne var et af argumenterne for bibeholdelsen af statsmonopolet, at det sikredeforsyninger af nødvendige varer til alle distrikterne, hvilket private firmaer af hensyn til rentabiliteten, ikke kunneforventes at sikre. Sveistrup, 1933, s. 1941Thisted, 2004, s. 133.42Hauge, 1927, s. 60.43Thomsen, 1998, s. 23.441782-instruksen, § 6, a), s. 37345Brun, 1985, s. 2246Her tænkes på familiestrukturen, fangstdelingsprincipperne og den overvejende grad af selvforsyning.47Heinrich, 2010, s. 180
23
industrielle fiskeri blev derimod i Grønlandskommissionens betænkning fra 1950 anset som detøkonomiske fundament, hvorpå det moderne Grønland skulle bygges.48I de første årtier af det 20. århundrede var tanken, at hvis Danmark undlod at værne dengrønlandske befolkning, ville den gå til grunde i mødet med den øvrige verdens folk.49Efterstatsminister Staunings rejse til Grønland i 1930 udtalte han således:”Hvis man efter Privatmonopolets ophævelse i 1774 havde foretaget Aabningen og ladet de friekræfter raade, var Eskimoerne blevet Trælle for de kapitalstærke Handelsfolk, der saa havde slaaetsig ned i Grønland… Der vilde nu, efter 180 Aars Forløb, ikke have været meget tilbage af detgamle frie Jægerfolk.”50Statsministeren, som siden 1929 havde haft Grønland under sig som ressortområde, overlod iovervejende grad ansvaret til Grønlands Styrelse, som var en nærmest almægtig myndighed mht.Grønland indtil efter Anden Verdenskrig.51Der var fra Danmarks side en udbredt frygt for, at en for hurtig udvikling ville undermineresamfundet, og politikken var én:”der først og fremmest tog sigte paa en langsom, en skaansom ogen lempelig og billig Udvikling i den danske Besiddelse og i Arbejdet blandt Befolkningen iGrønland.”52Direktøren for Grønlands Styrelse fra 1938 til 1948, Knud Oldendow, mente at loveførst skulle indføres, når samfundet var parat til disse. Grønlands Styrelse var altså indstillet på enreformering af det grønlandske samfund, men det skulle ske i et adstadigt tempo, og det var især pådette punkt, at kampen kom til at stå i efterkrigstiden. En udløber af denne politik var, som nærmerebehandlet nedenfor, at der intet udbygget retssystem fandtes i Grønland før moderniseringen.Det danske politiske mål, administreret af Grønlands Styrelse under statsministeriet, var, atgrønlænderne langsomt skulle opnå en sådan modenhed i kulturel, økonomisk og social henseende,at den afsondrede tilstand, som Grønland befandt sig i, på et tidspunkt kunne ophøre, så:”Grønlænderne kan blive i Stand til at leve i fri Forbindelse med den øvrige Verden.”53I yderstekonsekvens ville dette føre til, at Danmark gjorde sig selv overflødig som koloniherre i Grønland –men samtidig var det op til den danske stat at afgøre, hvornår denne modenhed for det grønlandskesamfund i givet fald indtraf.Perioden under Anden Verdenskrig betød, at ønskerne om politiske reformer fra både dansk oggrønlandsk side blev mere udtalte. Krigen og den teknologiske udvikling i perioden gjordeGrønland værdifuld ud fra geopolitiske og militære betragtninger, og USA nærede ingen ønsker omat forlade Grønland, da krigen sluttede.54Grønlands Styrelse kom imidlertid i efteråret 1946 underet voldsomt pres fra den danske presse. Kritikken gik på, at Danmark misligholdt sine
4849
Ibid, s. 220Jens Daugaard-Jensen i Nielsen, 1996, s. 4050Stauning, 1999, s. 129-13051Formelt fra 1933 – fra 1929 havde ministeriet for søfart og handel (også under statsministeriet) ansvaret for Grønland.Før dette havde indenrigsministeriet Grønland som ressortområde.52Therkilsen, 1949, s. 353Udateret notat fra 1939, FB54DIIS, 2007, s. 45
24
forpligtigelser som moderland i Grønland, og det frygtedes, at Grønland skulle glide Danmark afhænde.55Internt i Grønland havde krigen ligeledes betydet et ændret syn på, hvorledes Grønland skullestyres. Fra grønlandsk side var der på landsrådsmødet i august/september 1945 ønsker omvidtgående reformer. Grundelementet i landsrådenes ønske var, at man i højere grad skulle styreGrønland fra selve landet – og at fjernstyringsprincippet, som kendetegnede styringen før AndenVerdenskrig, skulle fraviges. Grønland skulle i højere grad ligestilles med det øvrige Danmark.56Umiddelbart efter Anden Verdenskrig opstod en kamp mellem såkaldte traditionalister ogmodernister, som så forskelligt især på tempoet i Grønlands udvikling – en kamp som blev vundetaf sidstnævnte:57Udviklingen i Grønland under krigen havde understreget den positivesamfundsudvikling, og i 1948 mentes den grønlandske befolkning at være modnet nok til, atpolitikken kunne ændres. Statsminister Hans Hedtoft spurgte de samlede landsråd, om Grønland oggrønlænderne var parate til igangsættelse af et storstilet reformprogram, hvormed Grønland kunneforlade den beskyttede og lukkede tilstand, som landet indtil da havde befundet sig i. Landsrådenegav deres tilslutning til omformningen af det grønlandske samfund,58som i første omgangpåbegyndtes gennem den store Grønlandskommission, der blev nedsat i efteråret 1948, og somafleverede sin betænkning i starten af 1950 (kendt som G50). Betænkningen, som blev det formellestartskud på Grønlands modernisering, anbefalede på en række områder en omkalfatring afGrønlands styring og administration.59Af andre faktorer, der indvirkede på Grønlands udvikling i perioden var afkoloniseringstendensernei FN, der pålagde Danmark at igangsætte en samfundsudvikling i Grønland.60Endelig spillede degrønlandske landsråd en væsentlig rolle i forbindelse med påbegyndelsen af Grønlandsmodernisering.61Grundlovsændringen i 1953 gjorde Grønland til en formelt ligestillet del af det danske rige.Opbygningen af det moderne Grønland forløb dog som bekendt ikke uden vanskeligheder, specieltikke omkring den praktiske udfoldelse af den ønskede politik. I den årlige redegørelse fraGrønlandsdepartementet til Folketingets Grønlandsudvalg i 1954 blev det påpeget, at”Uanset at Grønland herefter er en ligeberettiget del af det danske rige, indtager Grønland dog iadministrativ henseende en særstilling, således at man ikke uden videre kan ligestille Grønland medet dansk amt.”62Grønland var altså nuligeberettiget,men indtog ensærstilling.
5556
Sørensen, 1983, s. 13 og DIIS, 2007, s. 102LR 1945, s. 452-45557DIIS, 2007, s. 12758LR 1948, s.7659Se Grønlands Kommissionens betænkning, København, februar 195060Sørensen, 1983, s. 15361Se Heinrich, 201062Redegør vedr grl til ft grludvalg, nov 1954, s2, FB
25
4.2 Inddragelse af grønlænderne i egne anliggenderSiden midten af 1800-tallet havde grønlændere deltaget i administrationen af egne anliggenderigennem forstanderskaberne.63Disse råd, som havde deres forbillede i de danske sogneråd fraslutningen af 1840’erne, sørgede bl.a. for uddeling af fattighjælp og repartition.64Den daværendeinspektør i Sydgrønland, Hinrich Rink, mente, at de alvorlige samfundsproblemer i Grønland, bl.a.hungersnød, kunne løses ved at inddrage grønlænderne i styret af egne anliggender, og dermed bl.a.mindske handelens indflydelse på det grønlandske samfund.65Forstanderskaberne fungerede indtil1911 og erstattedes af landsråd og kommuneråd ifølge styrelsesloven fra 1908. Grønlænderne skulleigennem kommunal og national selv- og medbestemmelse i højere grad inddrages i styringen aflandet.66En konsekvens af dette var, at danskerne ikke længere sad med i disse råd.67I forbindelsemed revisionen af 1908/1912-lovene blev der i 1920 nedsat en kommission, der leverede grundlagetfor en revideret styrelseslov, nemlig Lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse.Kommissionen havde som den første af slagsen deltagelse af grønlændere, bl.a. præsten MathiasStorch. Grønlænderne var tilsyneladende blevet så modne, at de for alvor kunne inddrages iadministrationen af Grønland.68I 1925 afløste Lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse 1908- og 1912-lovene. Detenkelte landsråd skulle så vidt muligt samles årligt og drøfte landsdelens fælles anliggender, bådede sager som måtte være rejst af den danske regering, og de sager som landsrådet måtte finderelevante. Landsrådene medvirkede til fastsættelsen af retsbestemmelser, der angik hele detgrønlandske samfund, og skulle afgive betænkning med hensyn til alle forslag til love oganordninger angående offentlige foranstaltninger for landsdelen eller hele landet. Ingen aflandsrådenes vedtagne beslutninger havde gyldighed, før landsfogeden eller vedkommende ministerhavde godkendt denne.69Landsrådene var, som navnet angiver, rådgivende og havde altså ingenbeslutningskompetence. En anden og ikke uvæsentlig faktor var, at man overordnet set fragrønlandsk side havde tiltro til både den førte politik og til Grønlands Styrelse.Landsrådene valgtes efter 1925-styrelseslovens § 17 af samtlige de i kredsen bosatte kommuneråds-og sysselrådsmedlemmer. Kommunerådsmedlemmerne valgtes fra befolkningen af befolkningen(§11), mens sysselrådene udgjordes af det respektive kolonidistrikts kommuneråds- oglandsrådsmedlemmer samt danske tjenestemænd med to års anciennitet (§14). Der var ikke tale om
63
Hvert kolonidistrikt fik fra starten af 1860’erne etableret et forstanderskabsråd, der som regel havde præsten(missionæren) som formand, kolonibestyreren som regnskabsfører, og i øvrigt inkluderede lægen, handelsassistenterne,overkateketerne, og eventuelt brødremissionens forstander samt en indfødt for hvert mindre distrikt, der enten var ellerhavde været en dygtig kajakfanger. Indenrigsministeriet, 1872/1881, § 5 – bestemmelserne blev ændret flere gange –det første egentlige regelsæt er fra 1862, mens der i Sydgrønland på prøvebasis var indført disse råd nogle år forinden.Antallet af danskere måtte ikke overstige antallet af grønlændere i disse råd.64Repartition var en form for belønningssystem, hvormed der forsøgtes at opildne til driftighed blandet grønlænderne.Fangerne inddeltes i klasser og de flittigste fik som incitament en større præmie end de mindre flittige.65Handelens skadelige indflydelse, Sørensen, 1983, s. 1666Nielsen, 1996, s. 4367Efter 1925-styrelsesloven blev danskere inddraget i sysselrådene.68Gad, 1954, s. 46169Lov nr. 134 af 18. april 1925 om Grønlands styrelse, §§ 15 og 16
26
direkte valg til landsrådet, men idéen bag landsrådene var netop, at de skulle varetage dereslandsdels interesser og må som sådan formodes, at være repræsentative for hele befolkningen.70Efter 1925-lovens § 7 oprettedes Rigsdagens Grønlandsudvalg, der skulle afgive betænkninger i allesager vedrørende Grønlands hele stilling, herunder også adgangen til landet og monopolhandlen.Udvalget bestod af 4 medlemmer udpeget af folketinget og 4 af landstinget. Det langsigtede mål forGrønlands udvikling var, som nævnt ovenfor, at landet i højere grad blev i stand til at varetage egneanliggender. Fra grønlandsk side var det kendetegnende, at man allerede fra starten af det 20.århundrede ønskede mere indflydelse og et større ansvar – eksempelvis omkring tilegnelsen af detdanske sprog. Et fåtal af grønlænderne talte på det tidspunkt dansk, men sproget blev set som etredskab til fremmelse af samfundets udvikling.71Styrelsesloven fra 1925 åbnede op for mulighedenfor danskundervisning i børneskolen, men det var først efter 1950, at der reelt var mulighed for, atgrønlænderne lærte at tale dansk i stor stil.Landsrådene havde indtil 1950 kun en rådgivende og indstillende funktion, men havde også ret til atblive hørt i sager af principiel betydning for det grønlandske samfund. Landsrådsloven fra 1950øgede rådets selvstændige beføjelser. Det var stadig som udgangspunkt kun rådgivende, menGrønlands-administrationen var i langt højere grad tilbøjelig til at følge rådets anbefalinger – og detvar efter kongelig anordning af 30. juli 1952 fastsat, at vedkommende minister kunne træffebestemmelser, hvormed landsrådet kunne udfærdige gældende regler.72
4.3 De administrative forhold og retssystemetForud for moderniseringen udgjordes de grønlandske retsbestemmelser af tre kilder: Sædvaneretten,lovgivningsmagtens og administrationens fastsatte regler og endelig almen menneskelig moralskopfattelse af ret og uret. Det grønlandske samfund var altså ikke uden et retssystem, men det varførst efter styrelsesloven af 1908, at der formelt fandtes en skreven grønlandsk ret. Den var dogfortsat meget begrænset, og sædvaneretten havde stor betydning på retsområdet indtil opbygningenaf et grønlandsk lovkompleks i forbindelse med udviklingen efter Anden Verdenskrig.Indtil 1953 var Grønland en koloni med to fungerende retssystemer.73Ét retssystem forgrønlænderne og ét for danskerne. Ifølge daværende landsfoged og senere direktør for GrønlandsStyrelse, Knud Oldendow, var grunden til denne opdeling:”at Grønlænderne endnu staar paa et efter europæisk Maalestok lavere Kulturtrin, hvorfor derhverken kan være Tale om at Danske kan gaa ind under deres primitive Ret, saalidt som Landets
7071
Goldschmidt, 1952, s. 20Mathias Storch havde allerede i 1914 på et præstekonvent foreslået at grønlænderne skulle lære det danske sprog,Kleivan, 1993, s. 8972G60, 1964, s. 5973Dog var visse grønlændere underlagt det danske retssystem - 1925-styrelsesloven § 40 anførte, at personer fødtudenfor Grønland, personer med danske forældre, personer med kongeligt eller ministerielt ansættelsesbrev, ellerperson gift med en dansker stod under danske love, mens de øvrige stod under grønlandske retsbestemmelser.
27
almindelige Befolkning endnu er moden til at gaa ind under det for deres Retsopfattelse altforfremmedartede og moderne danske Retssystem.”74Grønlands Styrelse så som nævnt helst, at det grønlandske samfund blev modnet, førend et sådantretssystem kunne indføres.Grønlands modernisering blev iværksat i forlængelse af Grønlandskommissionens betænkning – ogopbygningen af et moderne samfund krævede i sagens natur et tilsvarende moderne retssystem.Grønlandskommissionen behandlede særskilt retsvæsenet, og anbefalede her at den hidtidigeskelnen mellem danskere og grønlændere ophævedes, ligesom der blev lagt op til, at opbygningenaf retssystem blev sat på skinner. Opfattelsen i kommissionen var,”at udviklingen i Grønland numå siges at have nået et sådant trin, at muligheden for at indføre et ensartet retssystem, der skalvære gældende for hele den grønlandske befolkning, bør overvejes…”75Da opbygningen af et retssystem i Grønland blev påbegyndt i starten af 1950’erne, varudgangspunkt, at der stort set intet var at bygge videre på. Der måtte derfor foretages en prioriteringaf, hvilke love der først skulle implementeres. Efterhånden viste det sig især problematisk, at lovenepå det civilretlige område ikke var færdige. Fra et møde i Godhavn i juli 1956 fremkom et ønske fradet grønlandske rets- og politivæsen om at:”gennemførelsen af love, der angår den personlige retsstilling (arveloven, børneloven og enmyndighedslov), ikke varer for længe, fordi sådanne regler vil medføre større klarhed forbefolkningen og myndighederne samt betyde, at den forskellige retsstilling for personer undergrønlandsk og dansk ret omsider helt kan forsvinde. Derimod fandt vi, at der med hensyn til andenlovgivning burde udvises tilbageholdenhed.”76Spørgsmålet om børns retsstilling var altså blandt de love, som havde høj prioritet, og som i øvrigtvar gensidigt forbundne. Børneloven fra 1962 afhang bl.a. af en række andre love, herunderretsplejeloven (14. juni 1951) og arveloven (1. januar 1959).Opfattelsen i forbindelse med moderniseringen af Grønland var, at Danmark som et resultat af denhistoriske udvikling havde fået overdraget ansvaret for at føre den grønlandske befolkning fremmod et civilisatorisk stade svarende til den omkringliggende verdens. Folkerepræsentationen ogretsplejen i Grønland var indført på administrationens foranledning, og ikke som i Danmark efter etfolkeligt pres. Det samme måtte nødvendigvis ske med den nye lovgivning, eksempelvis medstraffelovgivningen, og dette med udgangspunkt i danske regler og lovgivning, da”grønlandskSamfundsliv [ikke] kan – saalidt som dansk kan det – undvære Befrugtningen, Impulserneudefra.”77Det blev således opfattet som en selvfølgelighed, at opbygningen af et retssystem,ligesom i øvrigt den overvejende del af samfundsudviklingen, skulle tage udgangspunkt i detdanske samfund, dog med hensynstagen til desærlige grønlandske forhold.Grønland var formelt ligestillet efter Grundlovsændringen i 1953, men reelt var sitautionen enanden. Grønlandsdepartementet berettede overfor Folketingets Grønlandsudvalg i januar 1954 at:7475
Oldendow, 1931(b), s. 44G50, bet. 2, s. 1076beretning til landsrådet vedr. det grl retsvæsen af landsdommer Kisbye Møller, s. 4-5, FB77Eske Brun rapport om straffeanordningssagen 9. marts 1935, RA
28
”Den stedfundne ændring i Grønlands statsretslige status har, som naturligt er, ikke straks kunnetgive sig udtryk i, at retstilstanden i Grønland er ændret således, at den er på linie med den i denøvrige del af riget gældende. Det er imidlertid regeringens mål gennem den fremtidigeadministration at søge at nå hen til retsenhed, således at der kun på de områder, hvor de særligeforhold gør det påkrævet, skal gælde særlige regler for Grønland.”78Diskussionen om retsenhed og retslighed rammer centralt ind i hjertet af denne udredningsproblemstilling. Retsenhed vil sige at der er fuldstændig samme regler og love, i dette tilfælde ibåde Danmark og i Grønland, mens retslighed vil sige at der er tilsvarende, men ikke nødvendigvisens regler og love i de to landsdele. Denne skelnen blev afgørende i formuleringen af reglerne i dengrønlandske børnelov fra 1962.
78
ber til ft grludvalg, jan 1954, s2, FB
29
5. Baggrunden for de grønlandske reglerDette kapitel går bag om de regler, der har været gældende vedrørende børn født uden for ægteskabi Grønland i løbet af undersøgelsesperioden 1914-1974. Hovedvægten ligger på de centrale regler iperioderne hhv. før og efter Grønlands formelle ligestilling med Danmark i 1953, nemlig hhv.regulativerne om underholdsbidrag fra 1914 og 1929; og den grønlandske børnelov fra 1962,herunder dens ikraftsættelse for Øst- og Nordgrønland i 1974.Kapitlets overordnede spørgsmål er: Hvilke overvejelser lå til grund for de grønlandske regler, oghvordan forholdt grønlandske og danske myndigheder sig til reglerne? Eller mere simpelt: Hvorforblev reglerne, som de gjorde?Afsnit 5.1 behandler reglerne om underholdsbidrag før Grønlands formelle ligestilling i 1953, ogafsnit 5.2 reglerne efter denne.
5.1 Regulativerne om underholdsbidrag 1914 og 19295.1.1 Forstanderskabernes debat om underholdsbidragI 1914 komRegulativ af 21. juli 1914 – Regulativ for Underholdningsbidrag til Børn fødte udenforægteskab,der tilsagde at enhver fastslået barnefader, dansk eller grønlandsk, fastansat eller i friterhverv (som regel fanger), skulle betale underholdsbidrag til barnet. Grønlændere skulle betalemellem 3 og 15 kroner, danskere mellem 15 og 30 kr. indtil barnets fyldte 14. år.79Forstanderskaberne fungerede indtil 1910 – og både de trykte referater og arkivalierne fremviseradskillige sager omkring børn født uden for ægteskab, både med fædre under dansk og undergrønlandsk ret. For udlagte fædre under dansk ret var der regler, mens der for fædre undergrønlandsk ret ingen var.80Forstanderskaberne behandlede imidlertid mange af sagerne og pålagdeogså udlagte fædre under grønlandsk ret at betale underholdsbidrag, selvom der ikke var hjemmeltil det.Eksemplerne fra forstanderskaberne er følgende: I 1897 pålagde Umanak81forstanderskab en fangerbidragspligt til et barn født uden for ægteskab, men direktoratet82i København sagde nej, da der7980
Regulativet er optrykt i ber og kundg vedr styr af grl 1913-1917, 1918, s. 231-232Indtil lov nr. 139 om styrelsen af kolonierne i Grl af 27. maj 1908 var grønlændere fastansat i handelen,administration og missionen under dansk lov. Derefter var det kun grønlændere med ministeriel eller kgl. udnævnelse,der hørte ind under dansk ret. Oldendow, 1931(b), s. 5181Stednavne anføres med daværende stavemåde – Umanak er således Uumannaq, Upernivik er Upernavik etc.82Direktoratet for den Kongelige Grønlandske Handel – den øverste administrative myndighed over Grønland indtiloprettelsen af Grønlands Styrelse i 1912.
30
ingen hjemmel var til en sådan afgørelse.83Direktoratet anførte ligeledes i deres svar, at det varuden reel betydning at idømme”en saadan Indfødt et Alimentationsbidrag af en saadan Størrelse,da han ikke vil være i Stand til at udrede det.”Dog med den tilføjelse, at det mest rigtige ville væreat pålægge fangeren en mindre beløb.84Ikke desto mindre havde forstanderskaberne i Umanakment, at også personer under grønlandsk ret burde betale bidrag.Ved et forstanderskabsrådsmøde i Upernivik i 1900 blev en gift fanger pålagt bidragspligt for etbarn født uden for ægteskab – fangeren skulle betale fem kroner årligt indtil barnets 12. år. Bidragetskulle indbetales til forstanderskabet.85Inspektøren for den pågældende landsdel fik tilsendtforhandlingsprotokoller fra rådsmøderne. I august 1905 skrev inspektør Daugaard-Jensen, densenere direktør for Grønlands Styrelse, til Upernivik forstanderskab angående en sag, hvor rådethavde pålagt en fanger at betale bidrag, hvilket ikke kunne billiges, da faderskabet ikke varfastslået.86Inspektøren var ikke afvisende overfor en afgørelse om bidragspligt, men faderskabetskulle først fastslås. Forstanderskabet pålagde altså udlagte fædre under grønlandsk ret at betaleunderholdsbidrag, og inspektøren for Nordgrønland var indstillet på at lade at lade det ske, selvomder ingen regel var herom.I 1906 foreslog kolonibestyreren ved Upernivik forstanderskab i et brev til Nordgrønlandsinspektorat, at der blev udfærdiget regler om underholdsbidrag. Forslaget gik på, at fædre skullebetale et årligt bidrag på fem kroner indtil barnets 14. år.87Måneden før havde læge Bertelsen vedUmanak forstanderskabsrådsmøde stillet forslag til bestemmelse om underholdsbidrag. Rådet gikind for forslaget, der pålagde fædre et årligt bidrag på seks kroner indtil barnets 14. år – bidragetskulle tilfalde moderen.88I maj 1907 efterlyste formanden for forstanderskabsrådet i Egedesminderegler for underholdsbidrag, hvor alle, både danskere og grønlændere, skulle betale bidrag.Forslaget blev indsendt til inspektøren. Inspektøren svarede, at forslaget kunne tiltrædes, men at derfra inspektoratet var følgende forbehold. Bidraget skulle være på 5 kr.; at det kun gjaldt fordistriktets indfødte; at sagen skulle være behandlet på et forstanderskabsmøde, hvor faderenvedkendte sig faderskabet, hvorefter bidraget skulle indsættes på Nordgrønlands sparekasse tilbarnets fordel; og endelig at bestemmelserne gjaldt for børn født herefter.89Fra 1907 af fandtessåledes regler om underholdsbidrag for visse af kolonidistrikterne.Ved Uperniviks forstanderskabsmøde i april 1910 behandledes en sag om en fanger, der var udlagtsom fader til et barn født uden for ægteskab. Problemet var den manglende betaling afunderholdsbidraget, og det blev besluttet at tilbageholde 1/4 af de af ham indleverede produkter, op
83
§ 15 i 1873 instruksen (Instruks af 2. januar 1873: Instrux udfærdiget af Direktoratet for den kgl. grønlandske Handeltil Iagttagelse og Veiledning for de i Handelens Tjeneste staaende Indvaanere i Grønland ) gjaldt kun danskere, ellergrønlændere under dansk ret.84Oldendow, 1930, s. 5185Meddelelser fra direktoratet for aarene 1902-1906, 1907, s. 3086Afskrift af insp embeds korres til fs ved Upernivik 25. Aug 1905, RA87Afskrift af insp embeds korres til fs Upernivik9apr1906, RA88Afskrift af forst forh 1906-07, Umanak 18apr1906, RA89Egedesminde 29. maj1907, og vedr. forslag fra Egedesminde,1907, RA
31
til 15 kr.90Problemerne omkring inddrivelsen af underholdsbidrag skulle vise sig at være ettilbagevendende problem, også selvom der var foranstaltninger til at inddrive pengene.I Sydgrønland var der lignende sager. Julianehaabs forstanderskab slettede efter sit møde i 1905 tofangere fra repartitionslisten, da de havde fået børn uden for ægteskab.91Samme år vedtogforstanderskabsrådet i Frederikshaab et forslag om, at fædre til børn født uden for ægteskab mistedederes repartition for det følgende år til dækning af kolonikassens udgifter til disse børn.Inspektoratet afviste forslaget, men anbefalede at forslaget blev inkluderet ved en fremtidig revisionaf bestemmelserne. Muligvis som en konsekvens af denne afvisning undlod Frederikshaabforstanderskab at spørge inspektøren i en lignende sag i 1908, hvor fire fangere blev udelukket frarepartition, da de var blevet udlagt som fædre til børn født uden for ægteskab.92Forstanderskabsrådene udelukkede udlagte fædre fra repartition uden hjemmel hertil. Hvis rådenespurgte inspektøren om lov til dette, blev det afvist, netop med begrundelse i at der ingen regel varherom.Ved Frederikshåbs forstanderskabsmøde i maj 1908 udtaltes det uretfærdige i, at det udelukkendevar mødre til børn født uden for ægteskab, der stod med forsørgelsesbyrden. Det var ligeledesuheldigt, at fastlønnede skulle betale forholdsmæssigt mere end fangerne og fiskerne. Rådet sågerne, at der blev muligt at pålægge fædre underholdsbidrag. Samtidig ansås beløbet forengangsbetaling (72 kr.), at være latterligt lavt og burde derfor hæves.93Ansvaret for børn født udenfor ægteskab blev også i Frederikshåb ønsket lagt over på de udlagte fædres skuldre.Visse af forstanderskabsrådene pålagde således allerede i tiden omkring år 1900 personer undergrønlandsk ret bidragspligt, selvom der ingen regler var på området. Ønsket om indførelse af reglerkom fra forstanderskabsrådene, fra Egedesminde stammede forslaget fra formanden for rådet, mensdet fra Umanak var lægen Bertelsen, der havde stillet forslaget om indførelse af regler. Både lægenog formanden for rådene var danske, men de grønlandske medlemmer har givet vis været enige ibehovet for regler.Imod slutningen af forstanderskabsrådenes virkeperiode blev der lagt op til, at landsrådene, derfungerede fra 1911 af, burde behandle problemet.
5.1.2 Landsrådets debat om underholdsbidrag forud for 1914-regulativetVed Nordgrønlands landsrådsmøde i 1911 diskuteredes således regler om underholdsbidrag.Holdningen hos flertallet af medlemmerne var, at det var kvinderne som bar hovedansvaret foruægteskabelige børn. Kvinder skulle ikke tilskyndes til at få børn uden for ægteskab – et mindretalmente dog, at ansvaret var både manden og kvindens.94I Sydgrønlands landsråd samme år var9091
Forstanderskabssager 1909-10, RAMeddelelser fra direktoratet for aarene 1907-1908, J. H. Schultz, 1909, s. 3292Ibid. s. 32 og 210-211 - Repartition var en præmiering afhængig af mængden af indhandlede produkter.93frederikshåb 6 til 7maj1908 (1), RA – Til sammenligning var gennemsnitslønnen i Danmark for en ufaglært i 1910på 52 øre i timen, Thestrup, 1991, s. 4494NLR 1911, s.75-76
32
holdningen derimod, at fædre til børn født uden for ægteskab skulle betale – debatten gik i stedetom hvilke beløb en given fader skulle betale. Fastansatte skulle betale en bestemt procentsats afderes løn, mens andre skulle betale et fast beløb.95Grønlands Styrelse bad efterfølgende landsrådene om igen at behandle sagen, da der skulle bringesoverensstemmelse mellem de to landsråds forslag. I 1913 diskuterede Nordgrønlands landsrådderfor endnu engang regler for underholdsbidrag. Nu gik alle medlemmerne ind for, at fædre skullekunne pålægges betalingspligt.96Sydgrønlands landsråds diskussion i 1913 ændrede ikke principieltved det forslag, som de allerede i 1911 havde fundet frem til.97I øvrigt var de to landsråd uenige omhvorvidt moderen skulle have udbealt bidraget – det sydgrønlandske landsråd mente, at manigennem trussel om repartitionsfortabelse skulle lade moderen modtage bidraget, mens detnordgrønlandske landsråd gik ind for, at moderen selv skulle inddrive bidraget (fra faderen).Sydgrønlands landsråd mente også, i modsætning til det nordgrønlandske forslag, at regulativetudelukkende skulle omhandle personer under grønlandsk ret.98Det har desværre ikke været muligtat afklare grunden til de to landsråds forskellige udmeldinger.Grønlands Styrelse udarbejdede på landsrådenes forslagRegulativ af 21. juli 1914 – Regulativ forUnderholdningsbidrag til Børn fødte udenfor Ægteskab.Regulativet kom til at dække bådepersoner under dansk og under grønlandsk ret. Personer under grønlandsk ret, der vedkendte sigeller pådømtes faderskab, skulle betale mellem 3 og 15 kroner årligt til kommunekassen indtilbarnets 14. år. Personer under dansk ret skulle betale mellem 15 og 30 kroner årligt. Kommunerådetskulle i henhold til regulativet administrere beløbet udelukkende til barnets fordel. Hvis faderenikke betalte, kunne det modregnes i hans løn eller fortjeneste efter kongelig anordning af 18. Maj1910 om retspleje i Grønland, § 16.99De indtil da gældende regler for underholdsbidrag forpersoner under dansk ret blev dermed sløjfet.
5.1.3 Landsrådets debat om underholdsbidrag forud for 1929-regulativetForud forRegulativ af 15. marts 1929 angående underholdsbidrag til børn født udenfor ægteskabetkorresponderede landsfogeden i Sydgrønland og Grønlands Styrelse om behovet for ændring afreglerne for underholdsbidrag. Grunden var, at taksterne i 1914-regulativet mentes for lave, og atreglerne skulle bringes i overensstemmelse med 1925-styrelsesloven.100Regulativet gjaldt indtilikrafttrædelsen af lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling. I forbindelse medudarbejdelse af 1925-styrelsesloven udbad Grønlands Styrelse sig den grønlandske befolkningsholdning til forskellige aspekter ved styringen af Grønland. I Egedesminde udtaltes ønsket om, atunderholdsbidrag til børn født uden for ægteskab for personer under dansk ret blev hævet, eller at9596
SLR 1911, s. 69-71NLR 1913, s. 204-20697SLR 1913, s. 190-19198Ibid., s. 19099ber og kundg vedr styr af grl 1913-1917, 1918, s. 231-232.100Lov om Grønlands styrelse af 18. april 1925 – specielt oprettelsen af sysselrådene og disses domsmyndighedkrævede en regeltilpasning. Ber og Kundg 1928-1932, 1933, s. 82-83
33
bidragene for personer under grønlandsk ret blev sat ned. Samtidigt mentes at det ikke skulle væremuligt for mødre at få mere end et bidrag, da:”man kunde forhindre Kvinderne i at faa Hang til det[at få børn uden for ægteskab].”101Det var dog ikke kun overfor kvinderne, at der skulle værerepressalier. Mænd, der avlede børn uden for ægteskab for anden gang, skulle udover bidraget ogsåbetale en bøde.102Repræsentativiteten for udtalelserne fra Egedesminde kan betvivles103, menbidragenes størrelse blev sat op i 1929-regulativet, men, som det vil fremgå af nedenstående, bådefor personer under dansk og grønlandsk ret. Repressalier for både kvinder og mænd, der fik børnuden for ægteskab, blev der dog ikke tale om.Sydgrønlands landsråd blev i 1928 præsenteret for forslaget, der hævede bidragsbeløbene framellem 10 til 30 kr. årligt for personer under grønlandsk ret, og 30 til 50 kr. årligt for personerunder dansk ret. Ifølge regulativets § 5 skulle bidragene fastsættes efter faderens økonomiske ogpersonlige forhold, hvorefter moderens økonomiske og andre forhold skulle inddrages. Beløbetkunne dog ændres efter begæring fra både kommuneråd, moderen eller faderen. Muligheden for enengangsbetaling forelå, ligesom faderen, hvis han stod for at skulle rejse fra Grønland, skulle betaleet af sysselrådet bestemt beløb. Sydgrønlands landsråd vedtog forslaget med en enkelt ændring om,at beløbet ikke kunne være under 10 kr. for personer under grønlandsk ret. Landsrådet vedtog atregulativet skulle gælde allerede fra 1. januar 1929, formentlig fordi mødrene og deres børn fødtuden for ægteskab dermed ville have bedre økonomiske vilkår så hurtigt som muligt.104Nordgrønlands landsråd havde i modsætning til Sydgrønlands landsråd en del indvendinger modforslaget: Personer under dansk ret burde betale mere, og det blev vedtaget at beløbet skulle væremellem 30 og 60 kr. årligt.105Argumentet var, at personer under dansk ret gennemgående havde enhøjere fortjeneste (løn) end i 1914, og at det oftest drejede sig om kolonifolk.106Bidragspligten kom til at gælde indtil barnets 16. år, dog med mulighed for at sysselrådet bestemteat bidragspligten bortfaldt tidligere.107Bidragene indbetaltes til sysselrådet og udbetalingen tilmoderen skulle ske efter § 8, stk. 3 i anordning om retsplejen i Grønland:”UmyndigesMidler bestyres af Kommuneraad eller den beskikkede Værge under Tilsyn afSysselraad. Sysselraad paaser, at kontante Beløb indsættes i den grønlandske Sparekasse, men kantillade, at saadanne Midler anvendes til den umyndiges Underhold, Uddannelse, Udstyr ellerlignende.”108Det var op til sysselrådet, om der forefandtes et egentligt behov for hjælp hos moderen med et barnfødt uden for ægteskab. Mødrenes retsstilling kunne på den baggrund kaldes usikker.101102
Oversættelse af erklæring fra befolkningen i Nordgrønland angaaende revision af loven af 8´Juni 1908, RAIbid.103Udtalelserne fra de andre distrikter i Nordgrønland berørte ikke underholdsbidrag for børn født uden for ægteskabet.104SLR 1928, s. 83105Det oprindelig forslag havde sat beløbet for personer under dansk ret til mellem 30 og 50 kr.106NLR 1928, s. 147-149 – betegnelsen kolonifolk henviste til, at det drejede sig om folk med faste stillinger og dermedrelativt større indtjening end eksempelvis frie erhververe (fangere og fiskere).107§2 i Regulativ af 15. marts 1929 angående underholdsbidrag til børn født uden for ægteskabet anførte:”EfterKommuneraadets Indstilling kan Sysselraadet dog bestemme, at Bidragspligten ophører tidligerem dog ikke før Barnetsfyldte 14. Aar.”Ber og Kundg 1928-1932, 1933, s. 211108Anordning af 26. Juli 1926 om retsplejen i Grønland, ber og kundg 1923-27, 1928, s. 546-547
34
Reglerne omkring udbetaling af bidraget var uklare – hvilket dokumenteres fra forskellige kilder.109I en rapport til rigsdagens Grønlandsudvalg fra 1932 om de sociale forhold på Grønland anførtes, atudbetalingen af bidragene ikke skete forskudsvist af det offentlige:”Forskudsvis Udbetaling af Bidraget [til børn født uden for ægteskab] til Barnemoderen findesikke, men synes ej heller særlig paakrævet under de smaa, grønlandske Forhold, hvor alle kenderhinanden, og enhver Barnefader er let at faa i tale.”110Moderen var dermed ikke sikret mht. udbetaling af bidragene – sysselrådet kunne intervenere,ligesom inddrivelsen af bidragene ikke altid fungerede efter reglerne. Reglerne var således, at derskulle ske en vurdering af, om mødrene rent faktisk var i nød. Den Juridiske Ekspedition (1948-49)undersøgte bl.a. retsforholdene for børn født uden for ægteskab – og skrev, at mødrene som regelikke fik udbetalt bidragene, men blot af kommunerådene fik anvisninger til at erhverve sig detønskede.111I øvrigt konkluderede den Juridiske Ekspedition i 1949, at børn født uden for ægteskabvar et alvorligt samfundsproblem, og at der var al mulig grund til at overveje, om de gældenderegler var tilfredsstillende.112
5.1.4 Sammenfatning om regulativerne fra 1914 og 1929Grunden til indførelsen af 1914-regulativet var forstanderskabernes ønske herom.Det var ifølge forstanderskaberne kritisabelt, at forsørgerbyrden udelukkende var kvindens – ellerhendes husherres (som regel kvindens far) – og fædre til børn født uden for ægteskab burde ogsådeltage i forsørgerbyrden gennem betaling af underholdsbidrag. Endelig mentes det uretfærdigt, atkun personer under dansk ret var bidragspligtige. Flere af forstanderskaberne pålagde i tidenomkring 1900 udlagte fædre at betale underholdsbidrag, og visse af forstanderskaberne udelukkedeallerede fra 1905 udlagte fædre fra repartition for at dække udgifterne relateret til børn født uden forægteskab. Forstanderskaberne udviste altså handlekraft i forhold til problemet omkring børn fødtuden for ægteskab – og den opbyggede praksis på området gik forud for ikrafttrædelsen afregulativet.Trægheden i den danske Grønlandsadministration omkring indførelse af regler for børn født udenfor ægteskab for udlagte fædre under grønlandsk ret kan være begrundet i, at man ikke mente atbidraget ville blive betalt af udlagte fædre under grønlandsk ret. Det er under alle omstændighederden forklaring, der blev givet i 1897. Det er dog bemærkelsesværdigt, at der gik mindst 17 år fraønsket om regler på området opstod, til regulativet forelå.113Nordgrønlands inspektorat tiltrådte dogallerede i 1907 foreløbige regler for visse af forstanderskabsrådenes distrikter om underholdsbidrag,109110
Interviews/samtaler med berørte personer, Nuuk, april 2011De sociale forhold paa Grønland med særlig henblik paa spørgsmålet om indførelse af enkebørnsunderstøttelse,26/8-1932, FB111Jurex, s. 66112Ibid, s. 71113Det ses dog også forud for børneloven i 1962, at forløbet op til og selve ikrafttrædelsen strækker sig over mange år.Fra den første udtalelse i landsrådet i 1948 fra Peter Nielsen om, at børn født i og uden for ægteskabet bør ligestilles, tilden endelige vedtagelse af loven i juni 1962.
35
men disse regler kom ikke til at gælde for hele Vestgrønland. Fælles for begge regulativer var, atmødrene til børn født uden for ægteskab ikke fik udbetalt bidragene, men at henholdsviskommuneråd og sysselråd afgjorde behovet for hjælp. Hvis bidragene ikke blev betalt af fædrene,fandtes regler for inddrivelse, men i praksis var det et problem at få pengene inddrevet. Forskudsvisudbetaling af bidragene var der ikke på det tidspunkt tale om. Hvis en udlagt fader nægtede atvedkende sig faderskabet, blev det ifølge 1914-regulativet behandlet af de blandede domstole (§ 3),mens det i 1929-regulativet var op til sysselmanden, sammen med to meddommere, at afgørespørgsmålet om den udlagte faders paternitet.114Eventuelt kunne en læge inddrages til at fastslåavlingstidspunktet. Samtlige omstændigheder blev inddraget til at fælde dom, og især parternesoptræden skulle vurderes(§ 4).115Begge regulativer opererede med muligheden for et engangsbeløbfor fædrene – dog uden at det blev præciseret hvad dette beløb skulle være. 1914- og 1929-regulativerne sikrede til et vist niveau kvinder med børn født uden for ægteskab, men uden at detvirkede efter hensigten. Betalingen og inddrivelsen af underholdsbidragene fulgte ikke i alletilfælde reglerne, og da der ikke var forskudsvis udbetaling af bidragene fra det offentlig, måtte detvære mødrene, der sad med sorteper.
5.2 Den grønlandske børnelov af 19625.2.1 Opsummering af børnelovens centrale reglerDe centrale regler i den grønlandske børnelov fra 1962 er behandlet i kapitel 3. Her skal blotopsummeres mhp. den videre analyse af baggrunden for reglernes udformning:Den nye børnelov betød en række forbedringer med hensyn tilbarnets forsørgelse:Bidragsperiodenblev udvidet fra barnets 16. til dets 18. år, og der kunne pålægges yderligerebidragspligt til uddannelse indtil barnets 24. år.Bidragets størrelseskulle som minimum være detgældende normalbidrag, og skulle i øvrigt fastsættes under hensyntagen til barnets tarv ogforældrenes økonomiske kår og erhvervsevne. Efter indstilling fra det grønlandske landsrådforhøjedes normalbidragets med 50% fra 1. april 1962, under henvisning til løn- og prisudviklingeni Grønland.116Desuden kunne der pålæggessærlige bidragtil udgifter ifm. dåb, konfirmation,sygdom og begravelse, samt til udgifter ved fødslen og til moderens underhold to måneder før og enmåned efter fødslen. Der kunne fortsat laves aftale om etengangsbeløbtil dækning af bidraget, somnu skulle godkendes af landsommeren.117Loven slog fast, atbidrag tilfaldt barnet.Indehaveren af forældremyndigheden (som oftestmoderen) havde retten til at kræve bidrag fastsat, til at inddrive og forvalte bidragene på barnets114115
For udlagte fædre under dansk ret var det landsfogeden, der behandlede sagen (§ 5)Der skulle lægges mærke til personerne mht. ”Fasthed og Sandfærdighed paa den ene Side, Veghed ogUsandfærdighed paa den anden”116FT 1962-63,sp. 1645ff.117Engangsbidrag havde ifølge bemærkningerne til loven stor udbredelse i Grønland, fordi bidragenes størrelse ikke varså høje i Grønland; og fordi både kvinderne og kommunerne ønskede at sikre sig bidraget, mens manden var til i landet.
36
vegne. Det offentlige overtog kun denne ret, hvis det afholdt udgifterne til barnets forsørgelse. Formødrene var dette en væsentlig formel forbedring, da de tidligere regler havde placeretforvaltningen af bidragene hos det offentlige, der kunne udbetale hvad man skønnede nødvendigt tilbarnets underhold, evt. i form af rekvisitioner på det fornødne til udlevering i handlen.118Langt mere principielle forandringer drejede sig ombarnets retsstilling i forhold til faderen:IGrønland blev det med børneloven fra 1962 for første gang muligt at fastslå etjuridisk faderskab,herunder navne- og arveret, til børn født uden for ægteskab, sådan som man havde kunnet iDanmark siden 1937-loven.119Mens dansk lov i 1960 afskaffede bidragspligten og derefter kunopererede med faderskab eller frifindelse, opretholdt den grønlandske imidlertid adgangen til atpålægge en eller flere mænd bidragspligt, hvilket ikke medførte navne- og arveret. Der var altså firemulige udfald af en grønlandsk faderskabssag efter 1962-loven: Frifindelse, faderskab, bidragspligtfor én mand og bidragspligt for flere mænd.Arveretefter sin fader fik et barn født uden for ægteskab i Grønland ifølge §5 i den grønlandskearvelov fra 1958,”såfremt faderskabet er fastslået på den i lovgivningen om børn uden forægteskab foreskrevne måde.”– altså den måde, der nu var regler for i den nye grønlandskebørnelov. Der blev dog tilføjet den undtagelse i §36, at skifteretten kunne begrænse denne arveret,hvis den stred mod den øvrige families tarv.Endelig indførte børneloven langt hen ad vejen enretlig ligestillingmellem personer i Grønland ogDanmark, og under grønlandsk og dansk ret: Børneloven fra 1962afskaffede sondringen mellem(udlagte) barnefædreunder hhv. grønlandsk og dansk ret: Lovens bestemmelser gjaldt for børn fødti Grønland uden for ægteskab – uden hensyn til faderens (og barnets og moderens) nationale elleretniske tilhørsforhold. Alle faderskabssager blev fremover afgjort af samme myndigheder, ogbidrag sat efter de samme kriterier, uanset mandens baggrund.Dog videreførte loven på et væsentligt punkt enforskel mellem de børn, der blev født i Grønland ogi Danmarkog dermed hørte under hhv. den grønlandske børnelov fra 1962 og den danske børnelovfra 1960, i og med at de to love – trods den grundlæggende ambition om at skabe retslighed – ikkevar helt identiske.
5.2.2 Grønlandske ønsker om revision af 1929-regulativetFor de grønlandske myndigheder var problemerne med de mange børn, der blev født uden forægteskab, ikke løst med regulativet af 1929 – de var snarere først for alvor ved at tage fart. Mens deuægteskabelige barnefødsler i 1929 udgjorde 6-7% af fødslerne, eller omkring 45 børn, var 85 ellergodt 10% i 1940 født uden for ægteskab. I 1950 var procenten over 20 eller i alt 235 børn. I 1962,da børneloven for Grønland blev vedtaget, havde antallet passeret de 300, fire år senere de 600;
118
Jurex, s. 66. Grønlandskommissionen foreslog, at bidrag skulle udbetales i rede penge. G50, bd. 4, s. 86.I Danmark gjorde Lov om personnavne fra 1961 det eksplicit, at navneretten for børn født uden for ægteskab kungjaldt, når faderskabet var fastslået. Navneloven gjaldt ikke for Grønland, men en kongelig anordning satte i 1986 dendanske navnelov fra 1981 i kraft. Tilsyneladende havde de grønlandske regler dog samme betydning i praksis.119
37
procentuelt toppede det 1973, hvor mere end halvdelen af børnene i Grønland blev født uden forægteskab.120I årtierne fra 1929-regulativet til forhandlingerne om børneloven blev der fra grønlandsk side tageten række initiativer til nye regler og praksisser vedrørende børn født uden for ægteskab. De gjaldtisær bidragenes størrelse, deres inddrivelse, samt forholdene omkring flere bidragspligtige.I 1929 var underholdsbidragets størrelse blevet fastsat til 10-30 kr. for mænd under grønlandsk ret,og 30-60 kr. for mænd under dansk ret. De grønlandske bidragssatser kunne ifølge §5 ændres veden landsrådsvedtægt, mens de danske skulle fastsættes af landsfogden. I 1938 stillede etlandsrådsmedlem forslag om årligt at hæve bidragene, som han fandt helt utilstrækkelige; andrebekræftede, at mødrene til de ’uægte’ børn havde det hårdt. Et enkelt medlem var dog betænkeligmod for høje satser, da”det at have uægte Børn maa ikke være Indtægtskilde for løsagtigeKvinder”.Medlemmerne endte med at anbefale ministeriet forhøjelser til 30-50 kr. for fædre undergrønlandsk, og 50-70 kr. for fædre under dansk ret.121Det skete imidlertid ikke, og diskussionerne fortsatte i krigsårene, hvor forbindelserne mellemGrønland og Danmark var afbrudt. I 1943 foreslog landsrådene at forhøje til 15-50 kr. for mændunder grønlandsk ret, og fra 30-60 til 50-80 kr. for mænd under dansk. Statsministeriet svarede, at1929-satsernes maksimumbeløb ikke var absolutte, og at sysselrådene og landsfogden derfor selvkunne forhøje satserne, uden at reglerne behøvede at ændres. Mens de ’grønlandske’ bidrag rentfaktisk blev forhøjet, skete det fortsat ikke med de ’danske’, og landsrådene gentog derforopfordringen i 1945.122Det var stadig ikke sket i 1948, da landsrådene igen foreslog forhøjelser, nufra 15-50 til 50-150 kr. for mænd under grønlandsk ret, og fra 30-60 til 100-200 kr. for mænd underdansk. I en skrivelse af 29. april 1950 meddelte Statsministeriet, at man fortsat ikke mente, at detvar nødvendigt at ændre i regulativet; men tilføjede, at hverken sysselråd eller landsfoged foreløbigburde sætte bidragene højere end 200 kr. årligt.123I årene efter var bidragsstørrelsen igen pålandsrådenes dagsorden i flere omgange, og meningerne var delte: Mens nogen fortsat ansåbidragene for lavt sat, fandt andre, at det var bedre med et lavt bidrag, der blev betalt, end et højt,der ikke gjorde.124I 1951 nedsatte Landsrådet det såkaldte Faderskabsudvalg, som i de følgende årgennemførte en undersøgelse af udgifterne til opfostring af et barn i de enkelte sysler. På denbaggrund lavede udvalget et forslag til fastsættelse af et pristalsreguleret normalbidrag forGrønland, hvilket Statsministeriet endelig stadfæstede i 1955.125Sideløbende med bidragenes størrelse steg også bidragsydernes antal. I perioden under1914- og1929-regulativerne blev stadigt flere mænd sat i bidrag – både fordi også grønlandske mænd nuskulle betale, og fordi det samlede antal uægteskabelige fødsler steg markant. Men én ting var atfastsætte bidragspligten og bidragets størrelse, en anden at inddrive pengene – og problemer med atinddrive bidragene var et tilbagevendende tema. I 1943 mente et landsrådsmedlem ligefrem, at120121
Se kap. 6.SLR 1938, s. 14ff.122LR 1943, s. 400; 1945, s. 532ff; 1950, s. 12.123LR 1948, s. 104; 1950, s. 12.124LR 1951, s. 194ff.; og 1954, s. 33ff.125Mødereferater 5. og 12. marts 1951, GN, ”Faderskabsudvalget” . FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1645ff.
38
indkrævning og forvaltning af bidragene efterhånden var et af kommunerådenes vanskeligstearbejder.126Der var delte meninger om årsagen til problemet: Nogen var af den opfattelse, at det skyldtes enmanglendebetalingsvilje– andre, at grønlændere med lave indtægter ganske simpelt ikke kunnebetale de stadigt højere bidragssatser, altså en manglendebetalingsevne.127Det først, viljen, kunneman forsøge at gøre noget ved. 1929-regulativets adgang til at tilbageholde løn og tilgodehavenderi handlen blev forholdsvis flittigt brugt, men var ikke altid lige effektiv: Dels kunne bidragspligtigelade andre indhandle deres varer for sig eller indhandle andre steder; og dels var handelsbestyrernemodvillige mod dette middel af angst for at komme i konflikt med omgivelserne.128I 1938 diskuterede Nordgrønlands landsråd et forslag omforskudsvis udbetaling afalimentationsbidragfra sysselkassen, når mænd ikke betalte deres bidrag. Beløbene skulleefterfølgende kunne inddrives gennemtvangsarbejde.Årsagen var, at mange kvinder måtte ventelænge på bidragene, eller slet ingen modtog, og at de og børnene led nød. Man enedes dog om atvente og se, om en øget kontrol kunne hjælpe.129I starten af 1940’erne begyndte flere lokalesysselråd at ty til tvangsarbejde (eller truslen om det) overfor mænd, der ikke betalte.130Men igenhavde man ingen hjemmel, og landsrådene vedtog gentagne gange igennem 1940’erne forslag tilnye regler om forskudsvis udbetaling og tvangsarbejde ved restancer.131Men først kom denafbrudte kontakt under krigen på tværs – og ved udgangen af 1940’erne var størreudredningsarbejde vedr. ændringer i grønlandsk ret i gang under den Juridiske Ekspedition ogGrønlandskommissionen, og regelændringer måtte derfor afvente deres undersøgelser ogindstillinger. Begge bakkede op om landsrådenes ønsker.132Landsrådene blev samlet til ét råd med øget kompetence i 1951. Ved det første møde stemte det nyelandsråd for en midlertidig vedtægt om udbetaling af underholdshjælp til børn, der var i trang, ogsom ikke levede sammen med begge forældre. I modsætning til de danske regler var udbetalingenikke afhængig af, at der forelå en bidragsresolution, men afhang alene af barnets trang. Forslagetvar ifølge formanden affødt af Grønlandskommissionens betænkning; og konkret var det forfattet afdet Grønlandske Lovudvalg.133Men som det er fremgået, havde det været ønsket i Grønland i hvertfald i 13 år.Til gengæld havde man måske ikke helt forudset de økonomiske konsekvenser, som kan illustreresaf en opgørelse fra børneforsorgsudvalget i Nanortalik: Her var der i 1956 360 børn af ugifte mødre;og 260 bidragspligtige fædre, som samlet skulle betale godt 100.000 kr. det år. Kun 52 fædre havdeimidlertid betalt i alt knap 9000 kr., og kommunen endte med en restance på 93.000 kr. alene for126
LR 1943, s. 399. (Den Juridiske Ekspedition bekræftede, at der erfaringsmæssigt var store vanskeligheder forbundetmed bidragenes inddrivelse; Jurex, s. 67).127Sst.128Jurex, 1950, s. 67. Flere indlæg i 1943 bekræftede, at ordningen ikke overalt fungerede, som det var tiltænkt.129NLR 1938, s. 75f.130Jurex, s. 66.131LR 1945, s. 532ff.; LR 1948, s. 103ff. ; LR 1949, s. 46f.132Jurex, s. 76; G50, bd. 4, s. 88. Også tvangsarbejdet fandt opbakning hos den Juridiske Ekspedition.133LR 1951, s. 122ff.; Breve af 22. juni og 6. juli 1951 fra Otto Jensen, Grønlandsdepartementet, til landshøvdingLundsteen, GN, ”Børneforsorg I”.
39
1956.134I 1957 beklagede mange i landsrådet, at forskudsvis betaling øgede uansvarligheden bådeblandt kvinder og mænd og øgede det i forvejen alt for store antal uægteskabelige fødsler. Igen stodønsket om at forbedre situationen for kvinder og børn overfor de uheldige konsekvenser, det måttehave for adfærd - og økonomi.Et sidste diskussionspunkt i Grønland i perioden frem mod de nye love var spørgsmålet om fleresamtidige bidragspligtige. Sådanne regler havde været diskuteret i 1929, men man havdeforetrukket så vidt muligt kun at udpege én mand, der med størst sandsynlighed kunne være barnetsfar.135Virkeligheden viste sig dog mere kompliceret end som så, og i en skrivelse fra GrønlandsStyrelse af 22. januar 1936 blev det bestemt, at der kunne blive tale om flere bidragspligtige, som iså fald skulle betale hver deres andel af bidraget. Der var solidarisk hæfte, så hvis én bidragspligtigikke betalte, skulle den/de resterende altså udrede også hans rate.136I 1948 diskuterede landsrådene et forslag om at indføre regler svarende til de danske om flerebidragspligtige, hvor alle skulle betale fuldt bidrag, hvoraf et gik til barnet, de øvrige tilkommunekassen til gavn for børn født uden for ægteskab – sådan at man ikke kunne tjene på at”udlægge en 5-6 Fædre”.Forslaget blev forklaret som et forsøg på ensartede regler ogretligligestillingmellem grønlændere og danskere. Nogen fandt det dog urimeligt, at bidragspligtigesåledes skulle betale til”andre Fædres børn”– og det endte med, at 20 mod 2 stemte for, atsamtlige bidrag tilfaldt barnet.137Heller ikke denne landsrådsbeslutning blev dog ført ud i livet, menafventede som de øvrige forhold kommissionernes arbejde og en samlet nyordning. I 1952anbefalede det nye, samlede landsråd efter nogen diskussion regler svarende til de danske – hvilketStatsministeriet stadfæstede året efter.138Den ubrudte række af initiativer og forslag fra grønlandsk side i disse tiår viser, at man ønskederevisioner af reglerne for børn født uden for ægteskab. Dels levede mange af disse børn og deresmødre under alt for ringe forhold; og dels lå de i stigende grad de grønlandske kasser til last i formaf understøttelse og siden offentlig udbetaling af underholdsbidrag. Omvendt var der også enudbredt bekymring for de moralske konsekvenser, hvis ordningerne blev for økonomisk attraktive.Et modsætningsforhold, som man havde set også under forhandlingerne om 1914-regulativet.Det gik dog trægt med at føre forslagene ud i livet, bortset fra at bidragene blev forhøjet. Først brødkrigen forbindelserne; fra 1949 blev der jævnligt henvist til, at man måtte afvente betænkningernefra den Juridiske Ekspedition og Grønlandskommissionen; og efter 1953 til, at mere omfattendelovgivninger var på vej – herunder både en arvelov og en børnelov for Grønland.
134135
Brev fra børneforsorgsudvalget i Nanortalik til landsrådet, 4. juli 1957. GN, ”Børneforsorg II”.Jurex, s. 57.136Jurex, s. 65.137LR 1948, s. 103ff.138LR 1952, s. 262f. FT 1961-1962, Tillæg A, sp. 1645ff.
40
5.2.3 Forhandlingerne om grønlandsk arve- og børnelovgivningEfter 1953 var forholdet det, at alnydansk lov var gældende for Grønland, med mindre andetudtrykkeligt fremgik af loven – hvilket det fremover ofte kom til at gøre. Men med den fællesgrønlandsk-danske målsætning om at realisere en retlig ligestilling af Grønland stod man over fordet problem, at hele deneksisterendedanske lovgivning ikke var gældende for Grønland.Der var enighed om at prioritere en nyordning af grønlandsk ret på de områder, der var mestbetydningsfulde for befolkningen i det daglige liv, nemlig person-, familie- og arveretten. Denneprioritering var også kommet til udtryk i udsendingen af den Juridiske Ekspedition allerede i 1948,og med nedsættelsen af det Grønlandske Lovudvalg under Grønlandsdepartementet, som aleneskulle beskæftige sig med privatretlige spørgsmål.Én mulig måde at løse dette på var hurtigst muligt at sætte al relevant dansk lov i kraft forGrønland. Statsminister Hedtoft foreslog i oktober 1953 folketinget en lov om, at dansk privatretkunne sættes i kraft for Grønland”med sådanne ændringer, som er påkrævet af hensyn til desærlige geografiske og kulturelle forhold”.Forslaget, som havde vundet enstemmig tilslutning fradet grønlandske landsråd i 1952 og 1953, blev imidlertid pure afvist af folketinget: Efter atGrønland var blevet en ligeberettiget del af riget, måtte også love for Grønland passere tinget; ellerskunne det se ud, som om kolonisystemets administrative styring af Grønland ikke var bragt tilophør.139Den målsætning, som entydigt kom til udtryk fra alle sider i både Grønland og Danmark, var atnyordningen skulle sikre enretlig ligestillingmellem grønlændere og danskere. Samtidig var derimidlertid også udbredt enighed om, at en sådan ligestilling ikke kunne betyde en fuldstændigretsenshed: Dansk lov kunne ikke blot overføres ukritisk til Grønland. SomGrønlandskommissionen formulerede det, mente både dens danske og grønlandske medlemmer,”aten fuldstændig og øjeblikkelig overførelse af dansk ret til Grønland hverken vil være ønskelig ellerpraktisk mulig”.140Retsreglerne måtte i hvert enkelt tilfælde – i hvert fald indtil videre – tilpassesde særlige grønlandske forhold. Det var grundindstillingen både i de udarbejdede betænkninger, idet Grønlandske Lovudvalg, i Grønlands Landsråd, ministeriet og blandt såvel grønlandske somdanske folketingsmedlemmer. Men der kunne naturligvis herske uenighed om, hvad dissesærligeforholdvar, og hvilke tillempninger der var nødvendige og rigtige. Det skulle man nu forsøge atfinde svarene på i en løbende dialog mellem parterne i Grønland og Danmark.
Forhandlingerne om arverettenSpørgsmålet om arveret for børn født uden for ægteskab var, som det er fremgået, bestemt ikke etforhold, som havde haft stor bevågenhed fra grønlandsk side i de foregående årtier, selv om de139140
FT 1953-54, Tillæg A, sp. 459ff.; Tillæg B, sp. 1589.G50, bd. 2, s. 103.
41
uægteskabelige børn i Danmark i 1937 havde opnået arveret efter deres retlige fader.141Sombebudet af de danske myndigheder var arveloven imidlertid et af de første områder, som blev tagetop, og fra 1953-54 bølgede diskussionerne om arveret for børn født uden for ægteskab.Landsrådets Faderskabsudvalg, som blandt andet skulle formulere et udkast til lov om børnsretsstilling for Grønland, var skeptisk over for en sådan arveret. På den ene side blev det fremhævet,”atarveret i disse tilfælde ville forekomme ganske unaturligt for grønlændere, for hvem retten tilarv i højere grad end i Danmark var betinget af et ’livsfællesskab’ mere end slægtskab ogfamilieforhold”.På den anden side så man, at arveret var en del af den ønskede retlige ligestilling.Udvalget fandt, at spørgsmålet om en evt. arv skulle ordnes i en kommende arvelov, og at man fragrønlandsk side ville være utilbøjelig til at gennemføre den. Faderskabsudvalgets forslag blev sendttil drøftelse i Statsministeriet – nærmere betegnet det Grønlandske Lovudvalg underGrønlandsdepartementet – sidst i januar 1954. Landshøvdingen kommenterede, at man gerne så enhurtig behandling, så forslaget snarest kunne blive forelagt landsrådet.142I efteråret fik landsrådet tilsendt et udkast til en arvelov for Grønland forfattet af det GrønlandskeLovudvalg. Heller ikke dette forslag gav regler for arveret til børn født uden for ægteskab, som manpå dette tidspunkt foretrak at gennemføre sammen med en kommende grønlandsk børnelov.143Forslaget kom for sent til, at landsrådet kunne få det oversat og realitetsbehandlet i 1954, så det blevudskudt til det følgende år. I 1955 var der imidlertid fra København kommet et ændringsforslag tilarvelovsforslaget, nemlig en §2, der fastslog, at børn født uden for ægteskab tog arv efter faderen oghans slægt. Fra Grønlandsdepartementet forklarede man, at dette svarede til dansk lovgivning, og iøvrigt var i overensstemmelse med det forslag til børnelov, som man samtidig havde fremsendt.Landsrådet mente, at en så alvorlig ændring krævede, at man fik lejlighed til at drøfte det medvælgerne – og behandlingen blev igen udskudt.144En skarp kommentar, formodentlig fra centralelandsrådsmedlemmer forud for landsrådsmødet, efterlyste en begrundelse for, at Lovudvalget iKøbenhavn foreslog denne ændring i klar modstrid med både faderskabsudvalgets, landshøvdingensog landsdommerens indstilling omikkeat indføre arveret for børn født uden for ægteskab. At detvar i overensstemmelse med dansk ret anså man for et helt utilstrækkeligt argument.145I 1956 og 1957 blev arveretten så debatteret i landsrådet. Dens fortalere argumenterede for, at denuægteskabelige byrd ikke var barnets skyld, og at det ikke skulle stilles ringere end ægtebørn.Desuden løb alt for mange mænd fra deres ansvar, og arvereglen ville måske have en præventiveffekt. Endelig ville den kun gælde, når et egentlig faderskab kunne fastslås efter den kommendebørnelov, og ikke i forhold til de bidragspligtige.Modstanden var dog massiv: En sådan arveret ville give anledning til alvorlige problemer forægteskaberne og de børn, der var født i dem. Mens både hustru og ægtebørn gennem deres hjælp til’erhvervet’ havde bidraget til at skabe den værdi, der var oparbejdet i et bo, gjaldt det samme ikke141142
En undtagelse er Augo Lynge, som i 1949 i Landsrådet krævede arv, men kun fradanskefædre; LR 1949, s. 147.Referat af møder 17. marts 1953 og 13. januar 1954. Faderskabsudvalgets udkast samt bemærkninger til lov ombørns retstilling i Grønland (udateret, forfattet i perioden april-december 1953). Brev 26. januar 1954 fra landshøvdingLundsteen til landsdommer Kisbye Møller. GN, ”Faderskabsudvalget”.143Forslaget med bemærkninger i LR 1954, s. 202ff.144LR 1954, s. 101;. Brev af 14. juli 1955 fra Grønlandsdepartementet til Landshøvdingen. GN, ”Faderskabsudvalget”.145”Dagsorden 1955 punkt 7 vedr forslag til arvelov for Grønland, nyt referat”. GN, ”Faderskabsudvalget”.
42
de uægteskabelige børn. Mens ægtebørnene var ønskede, var de andre ”avlet ved en tilfældighed”.Det ville true familiens harmoni og stride mod grønlandsk tankegang, hvis de siden skulle have del iarven, som i øvrigt ofte var relativt lille i Grønland. De, der havde spurgt deres vælgere, havde ikkemødt nogen tilslutning til forslaget overhovedet. Landsrådet nedsatte efter debatten i 1956 etudvalg, der skulle foretage en indgående gennemgang af loven. Året efter stemte tre for og ni imodforslaget, som det forelå – og landsrådet nedsatte endnu en gang et udvalg, der skulle udarbejde enalternativ ordlyd til den foreslåede §2 om arv for børn født uden for ægteskab.146I august 1957 var udvalget klar med en betænkning og et alternativt forslag. Udgangspunktet var, atman havde taget den udbredte modstand mod en ubetinget arveret til efterretning; men omvendttolkede det sådan, at landsrådet ikke blankt afviste arveretten, når blot den ikke udgjorde enurimelig belastning af mandens eventuelle ægtefælle og -børn. Forslagets slog derfor fast, at:”Barn uden for ægteskab tager arv efter fader og fædrene frænder som ægtebørn”.Men også, at:”Det skal dog af skifteretten kunne bestemmes, at barnets arveret bortfalder, såfremt det påurimelig måde skønnes at stride mod efterlevende ægtefælles og øvrige arvingers tarv, at barnet fårdel i den efterladte formue.”Den ny formulering blev vedtaget af et enigt landsråd i 1957, og sagen skulle være landet.147Det var den imidlertid ikke. Da et forslag til Arvelov for Grønland blev fremsat for Folketinget inovember samme år, var arveretten for børn født uden for ægteskab igen forsvundet ud aflovteksten. Det blev i bemærkningerne forklaret dels med den stærke modstand i Grønland og detalternative forslag herfra; og dels, som tre år tidligere, med at spørgsmålet om arveret burde afklaresi sammenhæng med børneloven, som nu var på vej.148Som i landsrådene var den dominerende opfattelse også i Folketinget, at forskellen på danske oggrønlandske retsregler skulle nedbrydes, og at børn i og uden for ægteskab ikke længere burdeforskelsbehandles. Men også, at der måtte tages behørigt hensyn til grønlandske forhold og ønsker.Den ene af de grønlandske folketingsmænd, Elias Lauf, opsamlede argumentet: Man måtte bort fraforskelsbehandling – men samtidig ikke glemme,”at forholdene er helt anderledes end i Danmarkog hermed også befolkningens mentalitet. Visse danske regler kan ikke indføres i Grønland udenændringer”.Grønlandsministeren opsummerede, at det eneste virkelige stridspunkt vedrørendeforslaget til en grønlandsk arvelov tilsyneladende var arveretten for børn født uden for ægteskab.Og dermed sendtes forslaget til udvalgsbehandling.149I udvalget havde man forståelse for de grønlandske betænkeligheder ved den omdiskuterede arveret– men lagde omvendt stor vægt på den. Udvalget anbefalede derfor, at man fulgte landsrådetsforslag om, at børn født uden for ægteskab fik arveret, men at den kunne begrænses i visse
146147
LR 1956, s. 65ff; og 1957, s. 72ff., 150f.,LR 1957, s. 150f.148FT 1957-58, Tillæg A, sp. 642ff.149FT 1957-58, Folketingets forhandlinger, sp. 1985ff.
43
tilfælde.150Derved blev det – omsider. Lovforslaget blev enstemmigt vedtaget 29. maj 1958.Lovens § 36 gav skifteretten den ønskede mulighed for at begrænse arveretten; dog ikke hvis farenhavde sikret barnet ved testamente, eller barnet havde boet sammen med faderen og dennes familie.Om betingelserne for arveretten bestemte §5, at”Slægtskab mellem fader og barn uden for ægteskab begrunder kun arveret, såfremt faderskabet erfastslået på den i lovgivningen om børn uden for ægteskab foreskrevne måde”.Arveretten kunne altså først komme til anvendelse, når og hvis en grønlandsk børnelovintroducerede et sådant juridisk faderskab, som endnu ikke fandtes i Grønland.
Forhandlingerne om børnelovenSom det er fremgået, var også forhandlingerne om denne lov nu i gang. Og det første udkast varblevet til i landsrådets Faderskabsudvalg. Udkastets §5 indførte en principiel retslig ligestillingmellem børn født i og uden for ægteskab (med mindre andet udtrykkeligt fremgik), og gavmulighed for, at der kunne fastlægges et egentligt faderskab. Hvor detikke var muligt,skulle derfortsat kunne pålægges bidragspligt til en eller flere mænd. Af udvalgets bemærkninger fremgik det,at forslaget i hovedsagen byggede på de danske børnelove fra 1937, men tilpasset efter grønlandskeforhold.151Da landshøvdingen i januar sendte forslaget til Statsministeriet til forelæggelse for det GrønlandskeLovudvalg, kommenterede han, at landsrådet efter hans opfattelse ønskede at bevare bidragspligten,mens Faderskabsudvalget og særligt landsdommeren foretrak, at den mulighed blev afskaffet, ogman alene opererede med faderskab. Argumentet for det første havde især været, at man foreløbig iGrønland ikke havde gode muligheder for at dokumentere et virkeligt faderskab, eller for blot atudelukke de mænd, derikkekunne være fædre til barnet.152I 1955 havde det Grønlandske Lovudvalg udarbejdet et første udkast til en børnelov, der ligeledesmuliggjorde fastlæggelse af faderskab; og hvor det ikke var muligt, bidragspligt. Dabemærkningerne til forslaget endnu ikke var klar, udskød landsrådet behandlingen; det samme sketei 1956, hvor det nødvendige materiale ikke var nået rettidigt frem til landsrådsmødet.153I 1957 kunne man så tage fat på en realitetsbehandling. Et landsrådsudvalg havde forinden afgivetbetænkning, hvori det tilsluttede sig den for grønlandsk ret nye sondring mellem faderskab ogbidragspligt, og i øvrigt indstillede forslaget til vedtagelse med en række ændringer af ikkeprincipiel karakter. Under landsrådsdebatten dukkede det argument igen op, at det var iuoverensstemmelse med grønlandsk tankegang, at flere mænd skulle betale bidrag til det sammebarn. Formanden mindede dog om, at landsrådet allerede i 1952 havde truffet den beslutning. Størstfurore skabte en paragraf om navneret ved faderskab, som et mindretal mente, var en indgriben iprivate forhold og burde være frivillig for faderen. Landsrådet endte med at tiltræde forslaget med150151
FT 1957-58, Tillæg B, sp. 931; Folketingets forhandlinger, sp. 4535ff.Udateret udkast samt bemærkninger til lov om børns retstilling i Grønland (forfattet i perioden april-december 1953).GN, ”Faderskabsudvalget”. Se desuden brev af 20. januar 1954 fra landsdommer Kisbye Møller til landshøvdingLundsteen, sst. Også den Juridiske Ekspedition anbefalede at sondre mellem faderskab og bidragspligt; Jurex, s. 75f.152Brev af 26. januar 1954 fra Lundsteen til Kisbye Møller. GN, ”Faderskabsudvalget”.153LR 1955, s. 118, og 1956, s. 72.
44
mindre ændringer. Samlet set gav forslaget anledning til langt mindre debat og mindre modstand,end forslaget til arvelov havde gjort. Opretholdelsen af bidragspligten som sådan affødte ingenkommentarer.154I mellemtiden havde man taget fat på arbejdet med en nydanskbørnelov, der – som det er fremgået– endte med at afskaffe bidragspligten. Revisionen af den danske børnelov satte behandlingen afden grønlandske i bero, da man fortsat havde som målsætning, at de to så vidt muligt skulle stemmeoverens.155Forslaget til nydanskbørnelov blev i 1959 forelagt landsrådet, som tilsluttede sig, at den danskelov skulle kunne sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning – med de tillempelser, som desærlige grønlandske forholdnødvendiggjorde. Ministeriet mente dog, at disse ændringer ville bliveså omfattende, at man hellere måtte udarbejde en særskilt grønlandsk lov. Et udkast til en sådanblev udarbejdet af det Grønlandske Lovudvalg og forelagt landsrådet i 1961. Forslaget indførtemuligheden for juridisk faderskab for børn født uden for ægteskab i Grønland. Samtidig opretholdtdet dog (modsat det danske) muligheden for at pålægge bidragspligt – men kun i de tilfælde, hvor etfaderskab ikke kunne fastslås. Landsrådets lovudvalg beklagede forskellen, men tilsluttede sig, atbetingelserne for at afskaffe bidragspligten endnu ikke var til stede i Grønland. Og da rådet stemtefor forslaget, med mindre ændringer, var det med den tilføjelse, at man ønskede en egentligretsenhed også på dette område, så snart mulighederne forelå.156Hvad var det for betingelser, der endnu ikke var til stede? Af bemærkningerne fremgik, at man ikkehavde fundet tiden inde til at ændre den grønlandske retstilstand så drastisk, at man på én gangbådeindførte adgang til at fastslå egentlig faderskabogafskaffede kategorien bidragspligt. Merehåndfast forklarede man, at manikke havde opnået det niveau for blodtypetekniskebevismuligheder,som i Danmark havde været afgørende for afskaffelsen af bidragspligten.Sagen var, at det var forbundet med store teknisk-videnskabelige problemer at foretagetilstrækkeligt sikre analyser af blodprøver fra Grønland.157Af en udtalelse indhentet fraRetslægerådet fremgik det, at de forskellige blodtypehyppigheder i den grønlandske befolkningendnu ikke var tilstrækkeligt kortlagt; at den lille og blandede population ville gøre statistisketilfældigheder meget sandsynlige; og at prøvernes kvalitet i øvrigt var ringe efter udtagning i ogtransport fra Grønland til Retsmedicinsk Institut i København, hvor man havde ekspertisen ogfaciliteterne til at analysere prøverne. Retslægerådet konkluderede derfor:”Sammenfattende kan det siges, at den udvikling af de biologiske bevismidler, der har dannetbaggrund for den i Danmark gennemførte lovændring [afskaffelsen af bidragspligten, SN], pånuværende tidspunkt ikke kan følges op, når det drejer sig om faderskabssager involverendegrønlændere og/eller blodprøver fra Grønland.”158
154155
LR 1957, s. 167ff.FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1645ff.156Sst.; og LR 1960, s. 173f.; 1961, s. 64f., 154f.157Problemet blev fremhævet allerede af den Juridiske Ekspedition i 1950; Jurex, s. 75.158FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1657f.
45
Et brev fra Retsmedicinsk Institut til Ministeriet for Grønland bekræftede, at kvalificeretblodtypestatistisk analyse ikke lod sig gøre, og at en stor del af prøverne var af ringe kvalitet, når denåede frem. En kombination af yderligere prøver kunne dog forbedre resultatet – men ville ikkekunne anvendes, hvor der var tale om flere involverede mænd. Samlet set mente instituttet, at hvisforsendelsesproblemet blev løst, kunne man opnånæstensamme udelukkelsesprocent, som iDanmark; men altså kun, hvor der var tale om en enkelt udlagt mand.159Juridisk var forholdet det, at fastlæggelse af faderskab indebar en større bevisbyrde, endfastlæggelse af bidragspligt. Det skulle kunne påvises med stor sandsynlighed, at den pågældendemand faktiskvar fadertil barnet – ellers måtte der frifindes.160Man frygtede derfor både i Danmarkog Grønland, at uden mulighed for bidragspligt, når faderskab ikke kunne sandsynliggøres, ville formange sager ende med, atingenmand blev pålagt forsørgelsesansvar for barnet.Den betydningsfulde forskel mellem den danske og den grønlandske børnelov havde altså enkonkret og praktisk begrundelse. Til gengæld var man overbevist om, at vanskelighederne snartville kunne overvindes. Landslægen i Grønland var i dialog med Retsmedicinsk Institut om snarestat få foretaget den nødvendige kortlægning af blodtypemønstrene i Grønland, og landsrådet havdeønsket en bestemmelse om, at loven skulle tages op til revision inden for 5 år. Ministeriet mentederimod, at det var en selvfølgelighed, at man snarest muligt ville indføre de samme regler for børnfødt uden for ægteskab i hele riget, og at sådan en bestemmelse derfor ikke var nødvendig. Skulleden ind, var 5 år dog lige kort nok tid, når man tog de omfattende undersøgelser i betragtning, somville være en forudsætning for lovrevisionen – altså udredningen af den grønlandskeblodtypestatistik.161Under Folketingets forhandlinger var især to temaer fremtrædende. Det ene var spørgsmålet om,hvornår en til- og tidssvarende børnelov kunne sættes igennem for Nord- og Østgrønlandsvedkommende. Det andet var, hvordan man skulle vægte det overordnede ønske om retsenhed overfor de ’særlige grønlandske forhold’, som lovgivningen også skulle tage hensyn til. Den ene af degrønlandske repræsentanter, Rosing, talte ligeledes principielt for fuld retsenhed. Men loven varifølge ham”et typisk eksempel på, at man under bestræbelserne for indførelse af samme retssystemi Grønland som i det øvrige land inden for lovgivningen for børn kan støde på tekniske hindringer,som vi ikke blot ved at lukke øjnene kan springe over”.162Den tekniske hindring var i dette tilfældeproblemerne med de blodtypestatistiske beviser.Udvalgsbetænkningen støttede det grønlandske ønske om en snarlig revision:”Ministeren og udvalget er enige om, at der, så snart blodtypebestemmelser for Grønlandsvedkommende kan foretages med tilsvarende sikkerhed som for den øvrige del af riget, børforetages en ajourføring af lovgivningen for Grønland om børns retsstilling i lighed med de for den
159160
Sst., Tillæg B, sp. 21ff.Princippiet var det samme som i den danske børnelov fra 1937: Et juridisk faderskab beroede på en overvejendesandsynlighed for en faktiskslægtskabsrelation;mens bidragspligt alene gjaldt det ansvar, manden havde pådraget sigvedsamleje med kvindeninden for avlingstiden.161FT 1961-62, Tillæg A, sp. 1658f. Se også LR 1961 og 1962.162FT 1961-62. Folketingets forhandlinger, sp. 4295.
46
øvrige del af riget gældende bestemmelser. Den nu foreslåede ordning må derfor betragtes som enovergangsordning.”163Med denne forventning vedtog Folketinget enstemmigt den grønlandske børnelov i maj 1962.Loven trådte i kraft i Vestgrønland 1. juni 1963; men først 11 år senere i Nord- og Østgrønland.
5.3 Børnelovens ikraftsættelse i Nord- og Østgrønland i 1974Lov for Grønland om børns retsstilling trådte i kraft for Nord- og Østgrønland den 1. juli 1974.Reglerne for og administrationen af Nord- og Østgrønland var historisk set ikke de samme som iVestgrønland. Østgrønland blev først koloniseret i slutningen af 1800-tallet efter Gustav Holmskonebådsekspedition (1884-85), mens Nordgrønland (Thule) først fik varig kontakt med den øvrigedel af Grønland og med Danmark i 1910 med oprettelsen af en handelsstation. De to landsdelementes at være mindre civilisatorisk udviklet end Vestgrønland, hvilket var grunden til forskellene iadministrationen og regelsystemet.
5.3.1 Den administrative opbygning og regler om underholdsbidrag i Nord-og ØstgrønlandNordgrønland (Thule-distriktet) fik i 1929 nærmere bestemmelser om distriktets administration iKnud Rasmussens udgivne love fra 7. juni 1929. Disse love stadfæstedes af den danske stat i 1931.I henhold til disse love oprettedes et fangerråd, der havde medbestemmelsesret på visse områder –bl.a. at fastsætte regler for befolkningen og dømme i både straffe- og civilsager. Rådet bestod afseks medlemmer, heraf tre danske tjenestemænd (kolonibestyreren, præsten og lægen) og tregrønlændere. Retsvæsenet i Nordgrønland var opbygget på samme måde som i Østgrønland –beskrevet nedenfor, blot med den forskel at det her var fangerrådet som fungerede som domstol.164Indtil 1947, hvor statsministeriet udsendteAdministrative bestemmelser for Østgrønland,administreredes Østgrønland efter de gældende ministeriers nærmere bestemmelser. Det førsteskridt mod kommunalt styre udgik fra 1947-bestemmelserne, hvormed Angmassalik ogScoresbysund fik østgrønlændernes råd. Disse råd var ligesom eksempelvis sysselrådene besat medkolonibestyrerne (senere inspektørerne) og de danske tjenestefolk med mere end to års anciennitet,og lokale grønlændere fra de forskellige distrikter. Retsvæsenets opbygning efter 1947-bestemmelserne tilkendegav, at der i hvert kolonidistrikt skulle være en domstol med formanden forkolonirådet (kolonibestyreren – senere inspektørerne) som formand samt tre meddomsmænd –udpeget af formanden blandt rådets medlemmer. Domstolen havde kompetence til at dømme i bådestraffesager og i civile sager, herunder om faderskab og bidrag. Straffe- og civile sager moddanskere blev imidlertid varetaget af Københavns byret. Ligesom i Vestgrønland opererede manmed to retssystemer – et for danskere og et for grønlændere, og Grønlandskommissionen rådede i163164
FT 1961-62., Tillæg B, sp. 1117.G50, bet. 6, 1950, s.59-61.
47
1950 til, at man foreløbigt fastholdt 1947-bestemmelserne som gældende, da:”det må anses foryderst tvivlsomt, om det vil være muligt at tilpasse befolkningen til retsregler, som skal være af ensådan beskaffenhed, at de også kan være gældende for de danske i distriktet.”165Nord- ogØstgrønland var, ifølge Grønlandskommissionen, ikke parat til indførelsen af et retssystem i 1950på lige fod med Vestgrønland.Grønlandsudvalget af 1960 anbefalede imidlertid i 1960, i overensstemmelse med Grønlandslandsråd, at Nord- og Østgrønland blev politisk og administrativt ligestillet med Vestgrønland.Hvorefter lov af 26. april 1961 gav distrikterne Thule, Scoresbysund og Angmassalik hver etmedlem til Grønlands landsråd. Ved kongelig anordning af 29. december 1961 udvidedesbestemmelserne i landsrådsloven om kommunalbestyrelser fra maj 1950 til også at gælde i Nord- ogØstgrønland. Retsplejeordningen blev sat i kraft for de tre distrikter i 1964, og udvalgetkonkluderede på den baggrund, at:”Befolkningen i Østgrønland og Nordgrønland har herefteropnået politisk og retlig ligestilling med befolkningen i resten af Grønland.”166Det var dog ikketilfældet mht. reglerne om underholdsbidrag. Nord- og Østgrønland havde indtil 1974 udelukkendeadministrative bestemmelser om fastsættelse af underholdsbidrag i form af 1929-regulativet, hvorider ikke var mulighed for at fastslå faderskab med ret til navn og arv, ligesom bidragspligten kungjaldt indtil barnets 16. år. Da den grønlandske børnelov blev vedtaget i 1962 var tanken, at denrelativt hurtigt kunne erstattes af en dansk børnelov gældende for hele Grønland, hvilket vargrunden til at den grønlandske børnelov ikke omfattede Nord- og Østgrønland. Målet var retsenhedhele riget igennem, men de praktiske forhold omkring bevisførelse satte en stopper for dette.
5.3.2 Indlemmelsen af Nord- og Østgrønland i det øvrige Grønland(Vestgrønland)Det Grønlandske Lovudvalg udarbejdede i marts 1973 en redegørelse om, hvorvidt man kunneindføre den danske børnelov af 1960 i hele Grønland, eller hvis dette ikke kunne tilrådes denvestgrønlandske lov nr. 197 af 16. Juni 1962 i Nord- og Østgrønland. Problemet omkringindførelsen af den danske børnelov var, at man stadig ikke havde retsmedicinsk viden nok til atkunne vide sig sikre, når faderskabssager skulle afgøres gennem blodtypebeviser.Diskussionen i udvalget gik på om man skulle gå ind for retsenhed Danmark og Grønland imellem,altså om den danske børnelov skulle sættes i kraft for hele Grønland. Indførelsen af den danskebørnelov ville betyde øgede udgifter for det offentlige.167Andre medlemmer af udvalget mente, atman skulle bibeholde den gældende grønlandske lov, da barnet og moderens retsstilling ikke påafgørende vis var berørt af, om den ene eller anden lov anvendtes. Indførelsen af den danske lovville betyde, at et større antal frifindelser ville finde sted – med fare for at retsfølelsen formentligblev krænket. Udvalget mente på den baggrund, at det måtte være et politisk spørgsmål at afgøre.165166
G50, bet. 6, 1950, s. 37-41.G60, 1964, s. 69-71.167I sager, hvor ingen blev idømt bidragspligt, ville det offentlige hænge på udgifterne til underholdsbidraget. Detformodedes, at indførelsen af den danske lov ville betyde flere frifrindelser, pga. en ringere bevismulighed. Barnet villeunder alle omstændigheder i henhold til loven have ret til bidraget. LR 1973, s. 508 .
48
Udvalget fandt, at man snarest muligt burde ophæve forskellen for børn født uden for ægteskab ihenholdsvis Vestgrønland og i Nord- og Østgrønland, og at man derfor burde lade den grønlandskebørnelov gælde i Nord- og Østgrønland, med mindre man bestemte sig for snarligt at lade dendanske børnelov gælde for hele Grønland.168Landshøvding Lassen udtalte sig i en skrivelse til Ministeriet for Grønland fra marts 1973 ud fraadministrative hensyn for retsenhed på dette område Danmark og Grønland imellem, og mente atsåfremt de ansvarlige myndigheder undlod at indføre den danske børnelov, var det ikke pga. særligehensyn til barnet, men af hensyn til de offentlige kasser.169Landsrådet diskuterede på efterårssamlingen senere på året samme sag. Både landsrådet ogfolketinget var indstillet på, at der skulle være ensartede retlige forhold i Danmark og i Grønland.Den afgørende forskel på den danske og den grønlandske børnelov var omkring bidragspligt: Hvorman i den danske lov udelukkende opererede med faderskab eller ikke, var der i den grønlandskemulighed for, med en mindre mængde beviser, at idømme en eller flere udlagte fædre til bidrag. Enudløber af denne usikkerhed, hvis den danske børnelov blev indført, ville være at et større antaludlagte fædre ville gå fri med en risiko for, at den almindelige retsfølelse kunne krænkes.Landsrådet nedsatte derefter et udvalg til at behandle spørgsmålet. Udvalget anbefalede, at manikke indførte den danske børnelov, da grundlaget for en blodtypemæssig sikker bevisførelse ifaderskabssager i Grønland var lavere end i Danmark, og anbefalede derfor at udstrække dengrønlandske børnelov til Nord- og Østgrønland. Landsrådet vedtog det anbefalede.170Lov for Grønland om børns retsstilling trådte således i kraft i Nord- og Østgrønland ved kongeliganordning nr. 241 af 6. maj 1974 med virkning fra 1. juli 1974.
5.4 SammenfatningFra 1930’erne til de tidlige 1950’ere blev spørgsmålet om regler for børn født uden for ægteskabgentagne gange taget op lokalt og i landsrådene. Ligesom det havde været tilfældet forud for detidligere regulativer, kom initiativerne til klarere og bedre regler altså i denne periode primært fragrønlandsk side, mens de danske myndigheder udviste en betragtelig træghed i at imødekomme degrønlandske ønsker og anbefalinger.Anbefalingerne fra Grønland drejede sig, som i de foregående årtier, alene om regler af betydningforbarnets forsørgelse– et spørgsmål af betydning både for børnenes og deres mødres livsvilkår;og, ikke mindst, for de lokale kasser, som ellers ville være hårdt belastet af udgifterne. Derimodblev derikkefra grønlandsk side i denne periode fremsat ønsker om principielle forandringer ibarnets retsstilling,altså om at give adgang til fastlæggelse af juridisk faderskab, herunder navne-og arveret.
168169
LR 1973, s. 504 og 509-510.Landshøvdingen over Grønland til Min. f. Grl., 20. marts 1973, GN, ”Børneloven”.170LR 1973, s. 29-30 og 125 – forskellige offentlige myndigheder havde i en årrække arbejdet med sagen, men havdeikke siden 1962 kunnet opnå at forbedre blodtypebevissituationen.
49
Fra slutningen af 1940’erne blev trægheden hos de danske myndigheder afløst af etbemærkelsesværdigt aktivitetsniveau. Arbejdet i den Juridiske Ekspedition ogGrønlandskommissionen, og siden i det Grønlandske Lovudvalg, illustrerer, at der nu var vilje til atsætte et gennemgribende lovgivningsarbejde i gang med henblik på den formelle ligestilling afGrønland, som blev indført med den nye grundlov i 1953. Målsætningen, som blev gentaget ienhver sammenhæng, var virkeliggørelsen af enretlig ligestillingi form af moderne retsregler iGrønland, der i det store og hele skulle svare til de danske.I både Grønland og Danmark var hensynet til overensstemmelsen mellem grønlandsk og dansk retdet helt afgørende argument for ændringerne i retsstilling for børn født uden for ægteskab. Dengrønlandske arvelov byggede overvejende på den danske, og gav som i Danmark børn født uden forægteskab arveret, når et egentligt faderskab kunne fastslås. Og både landsrådets Faderskabsudvalgog det Grønlandske Lovudvalg i Danmark understregede, at deres forslag til børnelov byggede påprincipperne i den danske lov, hvilket også den endelige lov gjorde.Ikke desto mindre forblev der væsentlige forskelle i retsstillingen for børn født uden for ægteskab iGrønland og i Danmark: Den grønlandske børnelovindførtedet juridiske faderskab og dermed densondring mellem faderskab og bidragspligt, som havde eksisteret i Danmark siden 1937, men somnetop var blevetafskaffeti dansk lov i 1960. Børn født uden for ægteskab i Grønland fik altså forførste gang mulighed for at få fastlagtet juridisk faderskabved enten anerkendelse eller dom, ogdermed også navne- og arveret efter en sådan fader. Men hvor detikkevar muligt, kunne der fortsatpålægges bidragspligt, som ikke gav navne- og arveret. Den grønlandske arvelov gav desudenmulighed for at indskrænke arveretten, hvilket ikke var tilfældet i Danmark.Når det overhovedet var muligt at operere med sådanne forskelle, skyldes det den gennemgåendeenighed på begge sider af Atlanten om, at retlig ligestilling ikke nødvendigvis betød helt identiskeregler, men en gennemførsel af danske retsprincipper og lovgivning i Grønland med detillempninger, som desærlige grønlandske forholdmåtte gøre nødvendige og ønskelige.Forskellene i arve- og børneloven var eksempler på sådanne tillempninger.For arverettens vedkommende var der tale om, at lovgivningen først og fremmest blevtillempetholdningenblandt flertallet af de grønlandske landsrådsmedlemmer, som ad flere omgange både iFaderskabsudvalget og under samlingerne havde givet udtryk for en meget stor modstand mod, atbørn født uden for ægteskab skulle arve på lige fod med ægtebørn – fordi det stred mod grønlandsktankegang og familiemønstre. Det var danske myndigheder med det Grønlandske Lovudvalg ispidsen, der tog initiativ til og pressede på for at få etableret arveret for børn født uden forægteskab. Den grønlandske tilslutning afhang dels af muligheden for at begrænse arveretten; og af,at der kun kunne arves efter fædre, ikke efter bidragspligtige.For børnelovens vedkommende var der derimod ikke store holdningsforskelle mellem danske oggrønlandske myndigheder og folkevalgte. Her udsprang forskellen på dansk og grønlandsk lov førstog fremmest af etpraktisk problem:Nemlig af de ringe eksisterende muligheder for at føreblodprøvestatistiske beviser i grønlandske faderskabssager. Problemet bestod dels i den dårligekvalitet af de udtagne blodprøver, når de nåede laboratorierne i Retsmedicinsk Institut i København;og dels i det mangelfulde blodtypestatistiske grundlag til at analysere prøverne og vurdere et
50
faderskabs sandsynlighed. Mange grønlandske sager risikerede på det grundlag at ende, uden atnogen mand kunne idømmes et ansvar. Dette ville stille både børnene og de offentlige kasserringere, end hvis bidragspligten blev opretholdt. Problemet med blodprøverne og analysen af demblev altså det afgørende argument for at opretholde sondringen mellem faderskab og bidragspligt.Af samme grund understregede både landsrådet og folketinget, at der var tale om enovergangslovgivning,som skulle revideres, så snart de blodprøvetekniske muligheder var bragt påplads.Løsningen af problemet lod imidlertid vente på sig. Da man omsider et årti senere, i de tidlige1970’ere, satte sig for, at tiden var inde til at indføre tidssvarende regler for børns retsstilling også iNord- og Østgrønland var spørgsmålet: Skulle man nu benytte lejligheden til at indføre den danskebørnelov i hele Grønland – eller ’nøjes’ med at sætte den grønlandske i kraft også for Nord- ogØstgrønland?Resultatet blev det sidste, og igen var det afgørende argument den mangelfulde blodprøvestatistiskebevismulighed. Til fordel for at opretholde bidragspligten talte muligvis også, at ophævelse afbidragspligt kunne betyde en væsentlig formindskelse af indtægterne til de grønlandske kasser.Stadig var holdningen dog den, at loven skulle bringes i overensstemmelse med den danske, så snartde tekniske muligheder forelå.Lov for Grønland om børns retsstilling trådte i kraft i Vestgrønland 1. juni 1963, og i Nord- ogØstgrønland 1. juli 1974. Den er fortsat gældende lov i Grønland, og kan altså fejre 50 års jubilæumi 2013.I de efterfølgende årtier har spørgsmålet løbende været rejst, om tiden var inde til at sætte dendanske børnelov i kraft i Grønland og/eller afskaffe bidragspligten. Således i 1994, hvor Landsstyretefter Landstingets beslutning anmodede den danske regering om at ophæve §6, stk. 2 ombidragspligt. Justitsministeriet svarede, at Retsgenetisk Institut telefonisk havde oplyst, at dissetekniske problemer fortsat bestod – og at man i øvrigt igen afventede en kommissionsbetænkningom mulige ændringer i danske faderskabsregler.171Landsdommeren i Grønland, Søren SøndergårdHansen, har til udredningen oplyst, at anvendelsen af bidragspligt bortfaldt i takt med udviklingen imoderne DNA-analyser. Han erindrer således ikke, at der er faldet dom til bidragspligt i de senesteti år.172
171
Brev af 19. april 1994 fra Direktoratet for Sociale Anliggender mv. til Rigsombudet. Brev af 12. oktober 1995 fraJustitsministeriets, Lovafdelingen, til Rigsombudet. GN, ”Børneloven”.172Søren Søndergård Hansen, personlig kommunikation, Nuuk, april 2011; telefonisk maj 2011.
51
6. De berørtes oplevelser6.1 Hvor mange har været berørt af reglerne?Den følgende tekst omhandler antallet af børn født uden for ægteskab i Grønland i perioden 1911-1974, og siger altså noget om, hvor mange der har været underlagt de til enhver tid gældende regler.Denne oversigt er ikke en del af kommissoriet, men da vi undervejs har fundet så mange tal, var detoplagt at fremvise disse statistiske oplysninger.Tallene er behæftet med en vis usikkerhed, men giver ikke desto mindre et nogenlunde omfang.Tallene siger ikke, hvor mange af børnene der endte med at blive anerkendt af de udlagte fædre,eller hvor mange af faderskabssagerne, der endte med domme etc., eller hvor mange tilfælde, hvorforældrene giftede sig, hvilket var normalt. Tallene viser et nogenlunde jævnt, dog stigende, antal afbørn født uden for ægteskab til og med 1940, og derefter en markant stigning i perioden efter. Deter nærliggende at antage, at denne stigning er relateret til en øget tilstedeværelse af amerikanere, ogsidenhen danskere, i forbindelse med perioden under Anden Verdenskrig, og siden i forbindelsemed moderniseringen af Grønland. Den Juridiske Ekspeditions betænkning oplyste, at for perioden1938-1948, var 14.6 % af fødslerne uden for ægteskab med danske fædre.173Kähler rapporten(1974) anførte, at for perioden 1966-1970 var 59 % af fædre til børn født uden for ægteskabgrønlændere, mens tallet for danskere var 27 %. Udlændinge stod for knap 3 % - endelig var knap11 % af fædrene uoplyste mht. fødested.174Der var således en stigning i den procentvise andel afbørn født uden for ægteskab, der havde danske fædre. Men det er nærliggende at antage, at dennestigning var forbundet med en samtidig voldsom stigning af danskere i Grønland i perioden efter1950.I perioden 1911-1920 var antallet af fødsler 5627.175Lægen Alfred Bertelsen anførte i enundersøgelse fra 1940, at 5,3 % af disse fødsler var uden for ægteskabt.176Omregnet skulle det give298 fødsler uden for ægteskab for perioden. I den efterfølgende periode (1921-1930) ses en svagstigning i antallet af fødsler uden for ægteskab (6,1 %).177Udregnet på samme måde som for denforegående periode var 364 ud af 5977178fødsler uden for ægteskab. Endnu en svag stigning ses iden efterfølgende periode (1931-1940), nemlig 8,7 %. Tallene for denne periode er dog kun forårene 1933-1935 og 1937-1940. I perioden 1941-1950 fordobles procenttallet næsten (16,6 %), udaf 8445 fødsler var 1401 født uden for ægteskab.1791951-1960-perioden viste endnu en stor173174175176177178179
Udregnet pba. tabellerne i Jurex, s. 46-47.Kähler, 1974, s. 85.Beretninger og Kundgørelser vedr. Styrelsen af Grønland, 1909-1912, 1913-1917, 1918-1922.Bertelsen, 1935.
Sst.Som note 175, blot for årene1923-1927, 1928-1932.
Beretninger vedr. Grønlands Styrelse, 1946-1947 og Den grønlandske befolknings fødselshyppighed 1948-1958. Ministeriet forGrønland: Meddelelser fra statistisk afdeling, nr. 3, 1961.
52
stigning, nemlig til 28,9 % af fødslerne som værende født uden for ægteskab.180For årene 1967 til1974 fortsatte tendensen med et stigende antal fødsler uden for ægteskab; fra 39,9 % i 1967 til 54 %i 1974. I 1973 var procenttallet tilmed 56 %.181
6.2 Hvordan har de berørte oplevet deres situation?Som baggrund for forståelsen af, hvordan de berørte har oplevet konsekvenserne af at have været”juridisk faderløse” har vi haft en række møder og samtaler, herunder med ”Foreningen af JuridiskFaderløse”. Vi har også set beretninger på nettet og læst bøger om de berørtes oplevelser.Formålet med det følgende er at ”give stemme” til nogle af de oplevelser, livshistorier og erfaringer,vi har hørt.182Der er ikke tale om en dækkende beretninger, men om udpluk fra samtaler og bøger,hvorved der kan præsenteres et indtryk af følelser, der er kommet til udtryk. Disse vidner megettydeligt om, hvordan oplevelsen af at være ”juridisk faderløs” har sat sine spor som en tung byrde,og hvilke følelsesmæssige vanskeligheder der har været i kølvandet. Mens en del af oplevelsernehar været meget belastende, er der også historier imellem, som har fået en mere positiv udgang.Mange af fortællingerne udgør en samtidshistorie, der viser hvordan man i de grønlandske samfundopfattede og behandlede de ”uægte børn”. Tilsvarende problemer var et udbredt fænomen i dedanske samfund i den pågældende periode.Reglerneskabte baggrunden for, at der var forskelligretsstatus og dermed basis for diskrimination, men det er først og fremmestde sociale reaktioner,der har givet problemer. Nogle af fortællingerne tyder på, at det kunne opleves særlig vanskeligt,hvis et barn født uden for ægteskab havde en dansk (fraværende) fader, selvom problemet med atblive opfattet som ”juridisk faderløs” eller ”uægte” ud fra det retlige grundlag principielt var ens forbørn med danske og med grønlandske bidragsfædre. De så måske anderledes ud og kom på tværs afto kulturer.I det følgende citeres fra en række af de fortællinger, vi har hørt og læst. Der er ikke tale omordrette citater, bortset fra bøgerne, men om en illustration af, hvordan de berørte har oplevet dereslivssituation som ”juridisk faderløs”.Illustrationen er opdelt i tre emneområder, som har været fremherskende: For det førstestigmatisering, hvor de som børn blev udskilt, udskældt og behandlet som ”andenrangs”. For detandet problemer med identiteten, når man som barn har oplevet sig som ”fravalgt”, har savnet enfaderfigur og har oplevet spørgsmålet som et tabu-emne. For det tredje frustration over manglenderettigheder, herunder til at få de oplysninger, der eventuelt findes om den bidragspligtige fader.
180
Den grønlandske befolknings fødselshyppighed 1948-1958. Ministeriet for Grønland: Meddelelser fra statistisk afdeling, nr. 3,1961 og Notat fra Landslægen i Grønland, 12. Feb. 1962, Landslægens arkiv, GN og Ministeriet for Grønland: Grønland 1968.Årsberetning., s. 73; Grønland 1973.181Det var desværre tidsmæssigt vanskeligt, at finde alle tallene for 1960´erne.Ministeriet for Grønland: Grønland 1968 ogSundhedstilstanden i Grønland. Landslægens indberetning, diverse år182
Vi er meget taknemmelige for åbenheden og tilsagnet om, at fortællingerne kan danne grundlag for det følgendeudpluk af samtalerne mv. Det har ikke været tanken at præsentere en dækkende beretning af de mange oplevelser oglivshistorier, men at give et indtryk af de følelser, der er i spil.
53
6.2.1 Om stigmatisering og behandling som ”andenrangs”Mange af fortællingerne og livshistorierne handler om, hvordan de ”juridisk faderløse” var udsat forstigmatisering. I de grønlandske samfund blev nogle af de ”uægte børn” socialt isoleret ogbehandlet dårligt. En lignende behandling som ”andenrangs” var kendt i andre lande, herunderDanmark, men det ændrer selvsagt ikke ved, at den er uretfærdig. Den kan siges at have sit udspringi manglende rettigheder, men er først og fremmest blevet markant i lyset af, hvordan man i desociale relationer i det grønlandske samfund har behandlet børnene:I kirkerne til gudstjeneste i selve dagens tekst sagde man noget om, at det var ikkegodt at være en faderløs person. Og så sad vi der, mig og min storesøster, vi er beggeto faderløse…Da vi var børn, var det en skik, at den kvinde der har fået et barn uden at være gift,ikke gik ind i kirken. Den, der havde forbrudt sig mod den kristne lære, måtte ikkekomme ind i kirken. Hun blev stående uden for og deltog i gudstjenesten med sit barnved at lytte ved de åbne vinduer. Mange gange var det også i familierne selv, at manbesluttede, at nej – du skal ikke gå ind. Ved gudstjenesten stod jeg altid udenfor medmin mormor. Hvorfor måtte jeg ikke komme ind?Der var en der ringede og fortalte, at hans mor i 1947 ikke måtte bære barnet ind tildåben selv, der var en anden kvinde som måtte bære.Der var en gammel kvinde på over 80, som kom og fortalte om sin smerte. Og fortalte,hvordan hun var blevet behandlet. Moren fik brændt sin nationaldragt og fik klippet sithår af.Forskellen mellem ”de rigtige” halvgrønlændere, som kom fra blandede ægteskabermed orden i forholdene – og så os uden far, som der blev spyttet efter af voreslandsmænd. Vi kunne heller ikke blive anerkendt af danskerne, for der hørte vi hellerikke til.Selvom det er længe siden, mærkes det endnu. De har arvet det fra deres forforældre.Jeg mærker det endnu. For de har jo set mig vokse op. Den dag i dag ser de stadig nedpå mig, fordi jeg ingen far har.Jeg har ikke den oplevelse. Også fordi jeg er flyttet hertil. Men efter min uddannelseda jeg flyttede tilbage, der har jeg ikke følt den der holdning til min person, andetend… Da vi var børn, en af dem hvis mand var uddannet og havde job… den gang vardet jo sjældent at man var uddannet. Så spurgte hun mig: Hvad laver du egentlig? Såsagde jeg, at jeg var blevet læreruddannet. Så begyndte hun at grine. Og det der grin,det sagde alt: Det kan du da ikke, det kunne du da aldrig. Så tænkte jeg: Nå ja men deter jo bare mig, jeg skal jo ikke tro at jeg er noget. Den holdning gik man med igennemmange år. Men det var ubehageligt fordi… øv!Jeg selv er ”uægte”, så ”uægte”, at min ”far” offentligt har angrebet mig og bedt migom at lade være med at have et ”forhold” til ham og hans familie. Lige inden min mor
54
døde, spurgte jeg hende om, hvem min far egentlig er, og hun kiggede på mig ogsagde, at det er den person og ingen andre. Jeg har i dag ”ture”, som er karakteristiskefor omsorgssvigtede børn. Men heldigvis har der været en bedstefar, som jeg betragtersom min far. Men afvisninger gør stadig ondt, lige meget hvor små de er, kan demærkes, det er nok det værste. Jeg vil ønske at fædre vil erkende faderskabet og i detmindste lade være med at stemple barnet/sit barn som den, der invaderer hansomgivelser og erkende, at det er ham, der har invaderet moderen.Jeg kan godt genkende, at hvis man fik sig en uddannelse eller gjorde noget, så.. nå!Hun var ellers uægte, men det har hun jo klaret godt. Så var det noget ekstra, for manburde jo ikke nå den position… Men hvis der er nogen der falder igennem, så nåh ja:Det kunne man jo forvente.Men min familie var ikke sådan over for os. Fordi vi var lidt flere i min familie, derikke havde fædre. Så de plejede at sige: Uægte børn, det er verdens lys!Jeg kan huske et ordsprog: Uægte børn, dem kan man ikke bare sådan knække. Vi harogså historien om den uægte dreng der blev behandlet så skidt. Han kunne ikke selvkravle op i hytten. Så de hev ham op i næsen, så han fik så store næsebor… Da hanblev voksen blev han så stærk, at han kæmpede med tre isbjørne.
6.2.2 Om identitet, tabu og savnet af en faderfigurEt gennemgående træk ved fortællingerne er savnet af en faderfigur. Dette savn deler de ”juridiskfaderløse” med andre, der som følge af faderens fravær på grund af dødsfald, bortrejse el.lign. ikkehar en retlig – eller snarere social – fader. Et særligt træk ved de ”juridisk faderløse” er dog, at deofte har oplevet spørgsmålet som et tabuiseret emne, som særlig mødrene ikke ønskede at tale om,og at det totale fravær af en fader har givet identitetsproblemer for nogle:Jeg synes ikke der kan perspektiveres nok omkring det her. Det er vigtigt i forhold tilidentitet at kunne knytte sig. Den manglende identitet har for nogle betydet, at de erblevet ekstremt afhængige, fordi de er blevet uselvstændige, mens andre er blevetenegængere og meget overfladiske. Man er så påpasselig med at tage skridt, så mannæsten hellere lader være. Fordi man er så bange for, at det kan gå helt i stykker. Manholder sig selv tilbage.Man føler sig ikke som andre. Og man tror, man er alene om det. Indtil man opdager,at andre ”juridisk faderløse” har det ligesom en selv. Det har været meget tabu at taleom det, og det gør det svært at håndtere.Også det håb, jeg i hvert fald som teenager havde, at han pludselig en dag ville dukkeop og sige: ”Hej, jeg er din far”. Bare at få sat et billede på; min mor rev allebillederne i stykker en gang, da de havde været oppe at skændes. Jeg har bebrejdethende; Hvorfor gjorde du det? Hvorfor gemte du ikke bare ét eneste billede til mig?
55
Mødrene kan ikke lide at snakke om det. Min biologiske mor snakkede aldrig medmig om ham, det ville hun ikke. Jeg skal spørge min mor hvorfor, men det var nokfordi det var så smertefuldt for hende.Det var meget pinligt for min mor, da jeg trådte frem med min historie. Men da jegvar i TV i et talkshow og forklarede, blev hun rigtig stolt af mig, og syntes, at det vargodt. Men hun vil stadig ikke fortælle noget selv.Vi er ikke opdraget til at vi skal spørge. Jeg tænkte altid: Gad vide, hvornår hunbegynder at fortælle om min far, men det gjorde hun aldrig. I og med at hun aldrigfortalte mig noget, så har jeg bare fundet ham selv. Min mormor fortalte hvad han hed.Jeg har heller aldrig talt om min far overfor mine børn. Jeg har tre. Min mands farbliver kaldt for farfar, men fordi jeg ikke har en far, så sagde en af mine onkler: Jeg vilgerne kaldes for Aataa (morfar). Så sagde min dreng pludselig: Nå, men jeg har treaataa’er!Min adoptivfar var i den Kongelige Grønlandske Handel, så hvert år fik vi en boghvor man kunne læse om de ansatte. Så læste jeg om min far, men jeg spurgte aldrigom noget, for det var så skamfuldt, jeg ville ikke tale om det. Så da jeg var voksen,tænkte jeg: Gad vide, om det er rigtigt. Det var dejligt at få vished om det, fordi såhavde jeg fået fred med det.Min mand bestemte sig for, at nu ville han finde sin far. Så går han hjem til sin mor oghiver alle mulige informationer ud af hende. Så ringer han ned til N. og får sin farsnavn. Og et øjeblik efter har han tanter og fætre og alt muligt. Jeg satte mig bare nedog græd; jeg blev så misundelig!Fik et billede af min far, da jeg blev 43 år af min mor. Fik at vide, at han vidste, at hunvar gravid. Men mor ville ikke kontakte ham på grund af tabu om udensomsbørndengang. Nu er jeg snart 57 år. Tak for jeres debat. Endelig har jeg taget mig sammenog vil være med.Og et par historier med mere positiv udgang:I Mogens Skotte Nielsens bog fra 1997: ”Fra SUKKERTOPPEN Til PAAMIUT. Grønland underforvandling 1946 – 1983” fortæller han183om sit barn født uden for ægteskab, som han dengangikke ville kendes ved. I bogen skrev han, at han var nødt til at være ærlig om det, og da barnet var49 år, fik de kontakt og fik et godt forhold til hinanden, indtil han døde 8 år senere. Datteren harfortalt, at hun følte, hun lærte ham at kende, før hun mødte ham, og at hun var så bange for at hanskulle tro, at hun var ude efter at få arv.”Den næste dag skulle egentlig også have været en festdag for mig, men det kneb formig at finde den rette grimasse. Den dag blev jeg far for første gang. Det var envelskabt pige… Vore dages muligheder for en sikker konstatering af faderskabeteksisterede ikke, men jeg havde fået distriktslægens ord for at pigen lignede mig183
Skotte Nielsen, s. 64-66.
56
meget, hvordan man så end kan se den slags på et spædbarn, og med den forsikringstillede jeg mig tilfreds og vedgik overfor landsfogden at være barnefaderen.Nu skulle så alimentationsbidraget fastsættes, det kunne der nemlig forhandles om, velat mærke når man var dansker, og i stand til at rejse et beløb, der efter datidensmålestok var ret betydeligt. Det årlige bidrag, der skulle erlægges i 16 år, var i etregulativ fra 1929 fastsat til… 60 kr. for danske fædre…. Jeg skulle altså højesterlægge 60 kroner om året i alimentationsbidrag i 16 år, dog med mulighed forbebudede betydelige forhøjelser, efter forhandlinger i den nærmeste fremtid. Iregulativet fra 1929 var imidlertid indføjet en bestemmelse, der gjorde det muligt atbetale et bidrag én gang for alle, og beløbets størrelse blev bestemt af landsfogden ihvert tilfælde. Denne mulighed gjaldt også for de grønlandske fædre, men blev så godtsom aldrig benyttet, da de kun sjældent var i stand til at præstere det fastsattebeløb…. Efter aftale med landsfogden blev mit bidrag fastsat til at skulle betales éngang for alle med 500 kr.Efter bestemmelserne i regulativet blev beløbet indsat på en spærret konto i dengrønlandske sparekasse, hvor pengene blev forrentet med 4 procent pro anno i 16 år,og med årlig udbetaling af renterne til moderen. Hun skulle således klare sig med 20kroner om året, eller kun lidt mere end det fastsatte minimumsbeløb, der var gældendefor fædre der stod under grønlandsk ret. Dertil kom naturligvis at moderen efter 16års forløb langt om længe kunne disponere frit over de 500 kr., således at jeg med detilskrevne sparekasserenter i alt havde sikret barnets eksistens i de første 16 leveårmed 820 kroner, eller lidt mere end 50 koner om året i gennemsnit.Alt dette viser hvordan de udsendte danskere, også på det område havde allefordelene i det grønlandske samfund og forstod at udnytte dem. Jeg var ung og tænkteikke særlig dybt over tilværelsen. I dag kan jeg godt være ubehagelig til mode, når jegtænker på at jeg udnyttede lovgivningen på den måde, uden overhovedet at tagehensyn til barnet.Jeg har aldrig set min datter. Hun har skrevet til mig for nogle år siden, uden at jegreagerede på hendes første forsøg på at lære mig at kende. Når man først har fået enstor familie, med børn og børnebørn, så forekommer det meget vanskeligt, for ikke atsige næsten umuligt, pludselig at lukke endnu et nyt familiemedlem ind i varmen. Deter naturligvis endnu en side af denne sag, som plager mig utrolig meget. Jeg har formange år siden begået et alvorligt fejltrin og det må jeg bøde for. Jeg forstår heldigvispå hende, at hun har det godt, hun har en god mand, og et par børn som altså er minebørnebørns fætre og kusiner.Jeg er vist ikke nogen særlig god dydens og moralens vogter. Det er altid lettere atdømme andre. …Jeg …fik et ansvar og jeg svigtede. Det kan være meget svært atindrømme det”.I Anne Sofie Hardenberg og Pia Christensen Bangs bog ”Kampen for en far” fra 2009 findes enanden historie med en mere positiv udgang. Bogen indeholder korrespondancen mellem Anne Sofie57
og hendes danske familie. Som barn døjede hun meget ondt. Hun voksede op under beskedne kår,og hun blev mobbet af skolekammerater og drillet, fordi hun var faderløs. Det smertede hendemeget, og som halvvoksen besluttede hun at finde sin danske far - noget mod moderens vilje. Detlykkedes hende at få kontrakt med sin far i Danmark, og som følge af sin modige insisteren blevhun godt modtaget af ham. I dag er Anne Sofie en markant ambassadør for Grønland på detkulinariske område. Af citaterne fremgår de svære barndomsår:184”Anne Sofie er begyndt i skole, da hendes mor endelig flytter tilbage, og fraværet afbegge forældre i den tidlige barndom sætter sit præg på hende. Hun bliver en stille ogindadvendt pige, der ikke ønsker at tiltrække sig opmærksomhed og risikerelegekammeraternes hånlige konstateringer af, hun jo ikke har en far. …Anne Sofie måhøre mange kommentarer om sin forsvundne far og føle sig anderledes og uden forfællesskabet. Da Anne Sofie skal konfirmeres, vil hun gerne holde festen sammen medsin jævnaldrende fætter, og sådan bliver det, på trods af hendes mors advarsler… Daden store dag oprinder, og alle gæsterne ankommer, bliver Anne Sofie, hendes mor ogmormor placeret ved et lille bord, der står for sig selv uden for den hestesko-opstilling, de andre gæster sidder ved. På den måde kan alle se på familiens særlinge,mener fætterens mor og stedfar, der allerede er fuld på det tidspunkt. Anne Sofiehusker ikke meget andet af sin konfirmation, end at hun græder og græder oggræder.””Efter min konfirmation i 8. og 9. klasse kom der dårlige rygter og løgne om mig ibyen, og børn i skolen kastede sten efter mig, når de så mig, løb efter mig og råbteløgnehistorier, jeg mistede mine venner og veninder, alle hadede mig, og der varingen, der ville tro på mig, jeg gemte mig på steder, så folk ikke kunne se mig.”Anne Sofie skriver til farmoderen, fortæller hvem hun er og forklarer, at hun gerne vil have kontakttil sin far og lære ham at kende. Hendes far skriver tilbage, at han meget gerne vil lære hende atkende og er glad for, at de har fundet hinanden. De får nogle gode samtaler på en restaurant. Han erked af at høre, at hun er vokset op uden en faderskikkelse, han taler om at adoptere hende, og hanbyder hende op til dans.”..og den dag i dag står billedet af den nyfundne familielykke knivskarpt prentet ihendes hukommelse .. Anne Sofie har fået ro i sit sind…”Forholdet til faderens kone er dog iskoldt og giver mange skuffelser. Faderen kommer ud for entrafikulykke, og kvæstes alvorligt. Tilstanden er meget kritisk, og han bliver ved med at tale ivildelse om Anne Sofie. Fasteren mener, det havde bragt ham ud af fatning, at hans kone ikkeønskede, at han skulle indlemme sin nyfundne datter i familien. Faderen dør – kun tre uger efter hunmødte ham for første gang, og hendes verden falder helt sammen. Hun har herefter intensivbrevveksling med sin faster og sin farmor - og hun får efterhånden også et godt forhold til sinhalvbror.
184
Hardenberg, s. 9-10, 14 , 27 og 30.
58
6.2.3 Om frustrationen ved ikke at kunne få besked og blive hjulpet til atfinde faderenEt element, der meget ofte fremhæves ved møderne og i samtalerne er, at de fleste ønsker sig at fåoplysninger om bidragsfaderen og derved eventuelt mulighed for at kontakte ham. Det heltovervejende flertal af dem, vi har talt med og hørt om, ønsker sig ikke egentlige retsvirkninger iform af arveret, navneret mv. De er først og fremmest interesseret i oplysninger om bidragsfaderen,og er derfor frustrerede over vanskelighederne ved få adgang til eventuelle informationer hos derelevante myndigheder.Vi er fem søskende, som alle er ”uægte” børn. Mine andre søskende har fædre fra minhjemby, så de har altid kendt dem. Og jeg har også kendt min far, så… Men mange afdem vi har mødt, de kender ikke deres fædre, de aner ikke hvem de var børn af. Ogdet kan de ikke finde ud af, fordi det er lukket… I Grønland ved man i sin hjemby,hvem der er far. Men når det er danske der bare er på gennemrejse, så er det nogetandet. Så har man ikke muligheden for at sige: Det der er min far. Man kan ikkereferere til nogen.Jeg har ikke nogen far – rent juridisk. Det vil jeg gerne have ret til. Jeg har ikkelængere noget stort behov for at møde ham, han er måske også død. Nogen har spurgtom jeg gerne vil arve, men det har jeg slet ikke lyst til. Ville gerne kunne finde fremtil min sag – for at få et eller andet på plads.Jeg ser sporløs hver gang – og jeg tuder hver gang. Når man er i den situation selv.Min datter har ellers søgt om jeg ikke kunne være med, men man får aldrig svar.Nogle af mødrene vil gerne fortælle om det, lige inden de dør. Så vil de gerne haveafleveret historien; dem der har en tid i alderdommen, de får fortalt det.For mit vedkommende ved jeg, at der i kredsretten ligger dokumenter om min far. Jeghar boet sammen med min far, siden jeg var 16 år. Jeg ringede derop i forbindelse medhans dødsfald, men jeg har aldrig bedt om papirerne. Det er sådan en lidt snørklethistorie med mig og min storebror. Han boede i min hjemby, men vi kendte ikkehinanden særligt godt. Men min storebror, som havde en anden mor, han boede hosham og hed hans efternavn. Og de havde også kontakt med hinanden, da min bror togpå uddannelse i Danmark, men ikke så meget til sidst. Han var tættere på min far, detvar jeg ikke.Min far betalte bidrag. Jeg fik også altid gaver til min fødselsdag og til jul. Jeg kanforstå på de andre, at i den forstand har min far været ’gavmild’. Når min mor ikkehavde råd til et eller andet jeg skulle bruge, så skrev hun et brev til ham. Og så fik jegogså mine penge. Det virkede. Men jeg har aldrig snakket med den mand. Vi besøgteham en enkelt gang da jeg var 12-13 år. Men vi boede i samme by. Han tog hjem tilDanmark, da han blev pensioneret.Vi mangler et papir der beviser, at vi har ret til at få oplysningerne.
59
Jeg ved heller ikke, om jeg havde fået forbindelse til min far, hvis ikke jeg havdekendt nogen, der havde mulighed for at finde papirerne.Det er for det meste os, der tager kontakten, os der tager initiativ. I den anden endesidder der en mand, som nogen gange overgiver sig.Det der er kernen i det her, er at vi får en lovmæssig ret til at søge oplysninger. Viføler, det er en menneskeret at søge at få afklaret, hvad hedder min far.Da min datter fik sclerose, var der kun fire i hele Grønland, og de havde alle sammenanden baggrund end rent grønlandsk. Det spiller en meget stor rolle, at man kender til,hvor man kommer fra.Det er frustrerende. Jeg har også forsøgt at finde noget viden om min biologiske far oghar ”rendt panden mod en mur af tavshed”. Det er frustrerende. Jeg mener vi har ret tilat vide, hvem der er vores biologiske forældre. Jeg håber, at der kan komme lidt gangi den sag, så vi også kan få vished om vores ukendte fædre.Mine børn – som har lyst hår og blå og grønne øjne - spørger: ”Hvorfor må vi ikke fåat vide, hvem vores rødder er ?”Det er kontakten, der er den allermest centrale. Det er at blive anerkendt som enordentlig del af familien.Gang på gang hører man om den mur folk støder på. De kunne ikke få oplysninger.Det er oplysningerne, vi har brug for. Så man kan vide.Jeg har en drøm om, at inden jeg går i graven, skal jeg – uden at det pinligt – kunnesige: ”Jeg har en far og han hedder ….”.
6.3 SammenfatningTallene viser en generel stigning i antallet af børn uden for ægteskab i den omhandlede periode. Derer tale om jævn stigning, dog således, at stigningen specielt skete efter 1940. Tallet var megetmarkant og toppede i 1973, hvor 56 % af alle fødsler var børn født uden for ægteskab.De berørte har i deres barndom ofte været udsat for stigmatisering og blevet udskilt, udskældt ogbehandlet som ”andenrangs”. Dette står ikke til at ændre, men der et ønske om at få anerkendt, atdenne behandling ikke var retfærdig. Reglerne, som ikke gav mulighed for at dømme til faderskab,men kun til bidragspligt, betragtes som eksponent for uretfærdigheden, men det ligger klart, at der iGrønland på samme måde som mange andre steder var tale om en samtid, hvor man i de socialerelationer var meget hård ved de ”uægte børn”.Savnet af faderfigur, tabuiseringen af spørgsmålene og problemer med identitetsfølelsen kan hellerikke ændres bagudrettet. De berørte peger imidlertid på to ønsker, som kan realiseres: For det førsteanerkendelse af, at det var en vanskelig situation at være ”juridisk faderløs” og ”uægte barn” i denpågældende periode. For det andet er der et udtalt ønske om at få adgang til eventuelle tilgængelige
60
informationer om bidragsfaderen, der findes. I enkelte tilfælde er det i denne forbindelse også ethåb, at der er mulighed for at få kontakt til den pågældende bidragsfader, således som det skete forAnne Sofie Hardenberg, beskrevet i bogen ”Kampen for en far”.
61
7. Konklusion7.1 Retsstillingen i grønlandsk og dansk ret for børn født uden forægteskab 1914-1974Der har været storforskelpå, hvordan man var stillet som barn født uden for ægteskab i henholdsvisDanmark og Grønland i perioden 1914 til 1963/1974.
7.1.1. De danske regler om faderskabIDanmarkvar der efter 1908-loven først og fremmest regler om faderskab ved anerkendelse elleren dom om, at faderen eller de mulige fædre blev forpligtet til at betale børnebidrag. Vedlovgivningen fra 1937 var der forskellige regler for ”ægtebørn” og for ”uægte” børn. Det blevobligatorisk at fastslå faderskabet. På baggrund af moderens oplysningspligt kunne flere muligefædre blive pålagt at betale børnebidrag. Moderen fik dog kun ét børnebidrag. Der kunne dømmestil faderskab, hvis der var ført bevis for et virkeligt slægtskabsforhold mellem far og barn. Vedsådan dom eller ved anerkendelse fik barnet ret til at bære faderens familienavn og til at arvefaderen. Ved børneloven af 1960 blev der indført ligestilling mellem børn født i og uden forægteskab. Der kunne herefter dømmes til faderskab eller ske frifindelse. Faderskab medførteretsvirkninger som for børn født i ægteskab – særlig arveret.
7.1.2. De grønlandske regler om faderskabIGrønlandfastsatte et regulativ fra 1914, at enhver barnefader skulle betale børnebidrag. Bidrageneskulle betales, uanset om faderen var dansk eller grønlandsk, men satserne var forskellige for de togrupper. Børnebidragene blev indbetalt til sparekassen. Regulativet blev ændret i 1929, mensvarede i store træk til de ældre regler. Der var ikke regler om faderskab, ligesom der ikke varudtrykkelige regler om ”ægtebørn” og ”uægte børn” eller om børnebidrag, hvis der var flere muligefædre. Den danske lovgivning fra 1937 blev ikke sat i kraft for Grønland. Den Juridiske Ekspeditiontil Grønland i 1948/1949 anbefalede, at der blev indført regler om ægtebørn, svarende til 1937-loven, men var langt mere forbeholden over for at indføre de danske regler om adgang til at fastslåfaderskab for børn født uden for ægteskab. Først ved loven af 1962 om børns retsstilling indførtesregler om faderskab i Grønland. Reglerne blev sat i kraft for Vestgrønland i 1963 og for Nord- ogØstgrønland i 1974. Muligheden for at fastsætte bidrag er dog stadig til stede ved siden af reglerneom faderskab – ikke mindst som konsekvens af vanskelighederne med at føre bevis for faderskab,da blodtypebestemmelserne ikke er velegnede som bevismidler i Grønland. Der kan således
62
dømmes til faderskab, dømmes til bidragspligt eller ske frifindelse. Når der dømmes til faderskabmedfører det arveret, mens det ikke er tilfældet når der dømmes til bidragspligt.
7.1.3. Forskellen på reglerne i Grønland og DanmarkForskellener således især, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at fastslå en endeligfaderskabsforpligtelse med hensyn til et barn uden for ægteskab i Grønland i perioden 1914-1963/1974. Der fokuseres i Grønland udelukkende på de økonomiske forsørgelseselementer, mensder i Danmark fra 1937 fokuseresbådepå de økonomiske forsørgelseselementerogpå etretfærdighedssynspunkt om ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab.
7.2 Overvejelserne bag og forhandlingerne om de grønlandskeregler7.2.1 KolonitidDen første Instruks af 1782 for danske i Grønland pålagde fædre at betale bidrag til børn uden forægteskab – ligesom de havde skullet i Danmark siden 1763. Instruksen fra 1873 videreførte detteprincip med forhøjede bidrag. Reglerne gjaldt imidlertid kun danskere samt de grønlændere, derstod i handelens tjeneste og dermed under dansk ret. Der var ingen tilsvarende regler for bidrag tilde børn, hvis fædre stod under ’grønlandsk ret’. I det hele taget var der kun ganske få skrevne reglerfor en sådan grønlandsk ret langt op i det 20. århundrede, hvilket hang sammen med grønlændernesformodede ’umodenhed’ (jf. nedenfor).Etableringen af forstanderskaberne i 1860’erne betød, at grønlandske repræsentanter fik mulighedfor, i begrænset omfang, at administrere deres ’egne anliggender’. Et sådant anliggende viste sig atvære forholdene for børn født uden for ægteskab. Fra slutningen af 1800-tallet begyndte lokalegrønlandske myndigheder i praksis at sætte også grønlandske fangere i bidrag, og nogle stederudformede man egne regler for disse bidrag. Samtidig bad man de danske myndigheder omretningslinjer for og hjemmel til dette; der var brug for regler og redskaber til at administrere efter. Iførste omgang blev tiltagene afvist eller begrænset fra dansk side med det argument, at der ikkefandtes hjemmel, og at fangerne desuden ikke ville være i stand til at betale.Forstanderskaberne sendte spørgsmålet videre til landsrådene, som begyndte deres virke i 1911 ogallerede samme år drøftede regler for børn født uden for ægteskab. Der var imidlertid stærkmodstand især i det nordgrønlandske landsråd mod at give sådanne regler. Mange mente, atkvinderne eller deres husherrer selv var ansvarlige for den tøjlesløse seksualadfærd, som førte til de’uægte’ barnefødsler; og at for attraktive ordninger blot ville friste kvinderne til at sætte endnu flereuægte børn i verden. I den modsatte retning trak dog ønsket om at sikre disse kvinder og børn et vist
63
minimum af støtte, når de var i trang; og ønsket om, at mændene skulle stilles til ansvar for deudgifter, som de lokale kasser ellers ville komme til at bære.Fokus var først og fremmest på børnenes underhold eller forsørgelse, ligesom det også var tilfældeti dansk lovgivning på den tid. Og det varforsørgelsen,som var hovedanliggendet for både 1914- og1929-regulativet.Det forhold, at der varforskel på retsreglerne for to grupper af personer i Grønland,der stod underhhv. grønlandsk og dansk ret, er et udpræget kolonialt træk, som der ikke blev stilletgrundlæggende spørgsmålstegn ved, når regulativerne for børn født uden for ægteskab blev drøftet ide første årtier af det 20. århundrede. For de berørte børn betød sondringen konkret, at danske’fædre’(og grønlændere under dansk ret) skulle betale højere bidrag, end grønlandske; den betødderimodikke,at danske mænd kunne unddrage sig det økonomiske ansvar for børn, de måtte havefået uden for ægteskab i Grønland.Det koloniale system indebar samtidig, at der varforskel på retsreglerne for personer i Danmark ogi Grønland.For børn født uden for ægteskab fik denne forskel især betydningsfulde konsekvenser,efter at den danske lov om børn født uden for ægteskab fra 1937 havde indført muligheden for atfastlægge et egentligt, juridisk faderskab med navne- og arveret. Denne mulighed eksisterede ikke idet grønlandske regulativ fra 1929, hverken for grønlandske eller for danske mænd.Hverken danske eller grønlandske myndigheder problematiserede eller ytrede ønske om at ændre pådisse forskelle, når det gjaldt de grønlandske regler for børn født uden for ægteskab. Dette skal ses isammenhæng med den opfattelse af forholdet mellem grønlændere og danskere, som varfremherskende langt op i 1930’erne: At den grønlandske befolkning (endnu) var umoden og stod pået lavere kultur- eller civilisationsniveau. Landsfogden i Sydgrønland, Knud Oldendow,understregede i 1931, at den slags forskelle i befolkningsgruppers retsstilling var”logisk iKolonilande”– og”selvsagt”skyldtes, at grønlænderne stod på et lavere kulturtrin. Tidligereinspektør og dr.jur. Knud Berlin forklarede i samme periode og med næsten samme ord, atfænomenet alene forekom i kolonilande som Grønland,”hvor den oprindelige Befolkning tilhører en fremmed, paa et lavere Kulturtrin staaende Race, oghvor der derfor hverken kan være Tale om, at Kolonisterne kan gaa ind under Landets gamle,primitive Ret, eller at landets primitive Befolkning kan anses for moden til straks at gaa ind underKolonisternes for dem fremmede og alt for moderne Ret.”185Den koloniale rationalitet gjorde det ’selvklart’ og ’logisk’, at der var forskelle både mellembefolkningsgrupper i Grønland, og mellem Grønland og Danmark. Og trægheden ift. atimødekomme grønlandske ønsker om reviderede regler bekræfter, at man næppe betragtede sagensom presserende, sammenlignet med udviklingen af grønlandsk erhverv og økonomi, af skole ogoplysning, og af sygdomsforebyggelse og sundhedsvæsen.Som undersøgelsen har vist, tyder heller intet på, at grønlændere før 1953 hverken lokalt eller ilandsrådene ytrede ønske om at bringe disse børns retsstilling i overensstemmelse med den danskebørnelov af 1937. Fra deres side var bidragene det vigtigste. Det var danske myndigheder med den185
Oldendow, 1931b, s. 44; Berlin, 1928, s. 11.
64
Juridiske Ekspeditions og Grønlandskommissionens udredninger i ryggen, og med det GrønlandskeLovudvalg som pennefører, der satte egentlige, principielle ændringer ift. faderskab og dettesretsvirkninger på dagsordenen fra de tidlige 1950’ere og frem.
7.2.2 AfkoloniseringPå den brede politiske bane voksede igennem1930’erne og 1940’erne styrken af de grønlandskerøster, som insisterede på, at den nødvendige modenhed og civilisation nu havde indfundet sig i detgrønlandske folk. Også danske stemmer blandede sig efterhånden i dette kor, fx Eske Bruns, som iøvrigt var af den holdning, at moderne retsregler i sig selv kunne bidrage positivt til den ønskedeudvikling.Efter Anden Verdenskrig blev det danske kolonistyre desuden presset udefra af FN, der som et led iden internationale afkoloniseringsproces afkrævede Danmark rapporter om og tiltag til gavn forudviklingen i den nordatlantiske koloni. Danmark opfattede sig ikke selv som en almindeligkolonimagt, men snarere som en beskytter og hjælper for det ’umodne’ Grønland; som den’voksne’. Men under det internationale pres blev det snart klart, at løsningen var hurtigst muligt atophæve den formelle koloniale relation – hvilket skete med grundlovsændringen i 1953.186I enbetragtelig årrække fortsattes dog den hidtidige administration af Nord- og Østgrønland, som manendnu ikke fandt modne til nyordningen.Den retlige ligestilling mellem Grønland og Danmark havde to, forbundne elementer: At der ikkelængere skulle skelnes mellem personeri Grønlandunder hhv. grønlandsk og dansk ret; og at derikke skulle være grundlæggende forskel på retsreglerne for personeri Grønlandogi Danmark.Derskulle med andre ord ikke gøres forskel på danskere og grønlændere på hverken den ene eller denanden måde.Set i det perspektiv var arbejdet med den nye grønlandske børnelov et af mange elementer i denafkoloniseringsproces, som indebar, at det ikke længere var legitimt at operere med en sondringmellem to kategorier af borgere, for hvem der gjaldt to grundlæggende forskellige retssystemer ogsæt af retsregler.Realiseringen af den retlige ligestilling krævede et meget omfattende lovgivningsarbejde. Denskrevne grønlandske ret var endnu forholdsvis begrænset og uudviklet, og eksisterende dansk retgjaldt som udgangspunkt ikke for Grønland. Medlemmerne af den Juridiske Ekspedition beskrevdet sådan, at hvor opgaven hidtil havde været at udvikle og nedfælde en egentlig grønlandsk ret, varden nu i stedet blevet at bearbejde dansk ret, så den kunne indføres i Grønland med de nødvendigetillempelser – en betragtning, der blev yderligere aktuel efter 1953.187Udformningen af den grønlandske børnelov og arvelov er – og blev af samtidige karakteriseret som– typiske eksempler på, hvordan danske regler blev tilpasset sådannesærlige grønlandske forhold,som det oftest blev betegnet. Begge love tog udgangspunkt i og overførte hovedparten af186187
DIIS 2007; Heinrich 2010.Bentzon m.fl., 1950, s. 43.
65
bestemmelserne fra de gældende danske love, og gennemførte altså langt hen ad vejen den retligeligestilling af indbyggerne i Danmark og Grønland. Men begge med visse afvigelser: Forarvelovens vedkommende særligt undtagelsesbestemmelsen om, at skifteretten i visse tilfældekunne begrænse arveretten for et barn født uden for ægteskab. Og for børnelovens vedkommende,at man på den ene side indførte det juridiske faderskab, som havde eksisteret i Danmark siden 1937;men at man samtidig opretholdt bidragspligten, som netop var afskaffet i Danmark.Forskellene hang sammen med, at retlig ligestilling (retslighed) ikke partout betød fuldkommenidentiske regler (retsenshed), men en vis tillempning af danske regler tilde særlige grønlandskeforhold.Dissesærlige grønlandske forholdvar og er et overordentligt fleksibelt begreb, som ipraksis kan favne en bred vifte af forskellige aspekter og synspunkter. Formodentlig har det væretmedvirkende til, at det ikke i sig selv vakte anstød noget sted. Uenighederne gik på, hvad disseforhold var, og hvordan og i hvilket omfang man skulle tage hensyn til dem.Mht. arveloven gjaldt det konkrete hensyn til de særlige forhold især den umiskendeligegrønlandske modstand mod en ubegrænset arveret til børn født uden for ægteskab. De fandt den ialvorlig strid med grønlandsk mentalitet og tankegang; og med den grønlandske familiestruktur,hvor alle bidrog til frembringelsen af et bos værdier - i modsætning til børn født uden for ægteskab.Og der blev taget højde for disse indvendinger i lovens endelige udformning.For børnelovens vedkommende drejede de særlige forhold sig først og fremmest om et problem afmere praktisk karakter, nemlig den ringe kvalitet af de blodprøver, som nåede frem tilRetsmedicinsk Institut i København; og det tvivlsomme statistiske grundlag for at bruge prøverne tilat vurdere sandsynligheden – eller usandsynligheden – af et muligt faderskab. Her var der ikke taleom forskellige indstillinger i de to landsdele; men om et problem, som efter alles opfattelse gjordedet uhensigtsmæssigt at afskære sig fra muligheden for at pålægge bidragspligt i de tilfælde, hvorbevisbyrden for faderskab ikke kunne løftes. Forventningerne om, at dette særlige problem snartville blive løst, og at den danske børnelov dermed kunne sættes i kraft i Grønland, holdt ikketilnærmelsesvis stik. Og det blev afgørende, da man omsider vurderede, at Nord- og Østgrønlandvar rede til indførelse af en moderne børnelov, og i den forbindelse overvejede at indføre dendanske lov i hele Grønland. Intet tyder på, at det skyldtes modvilje fra nogen side. Det hangsammen med konkrete forhold som den geografiske afstand (ift. transport) og den grønlandskebefolknings sammensathed og talmæssige lidenhed (ift. statistik). Fænomener, som det forekomvanskeligt at stille spørgsmålstegn ved.
7.2.3 Grønlandsk og dansk indflydelse på reglerneEt kolonialt system etablerer pr. definition en ulige magtbalance mellem kolonimagt ogkoloniserede; og som det er fremgået af kapitel 4, har dette også været tilfældet i den grønlandsk-danske relation langt op i det tyvende århundrede: Myndigheden til i sidste ende at beslutte, hvadder skulle være gældende ret for børn født uden for ægteskab, har i den undersøgte periode ligget iKøbenhavn.
66
Undersøgelsen viser imidlertid, at der siden slutningen af 1800-tallet har fundet en løbende dialogsted mellem grønlandske og danske myndigheder om reglerne for børn født uden for ægteskab. Denviser også, at initiativerne til nye eller reviderede regler til tider kom fra den ene, til tider fra denanden side. Og at graden af lydhørhed i København overfor de grønlandske ønsker og synspunktervarierede, ligesom tilslutningen fra Grønland til gennemgribende ændringer ikke altid faldtprompte.De første initiativer til at etablere regler for, at også mænd under grønlandsk ret skulle sættes ibidrag, kom fra Grønlandsk side – først fra forstanderskaberne, som sendte spørgsmålet videre tillandsrådene. Lokale myndigheder begyndte i praksis at pålægge bidragspligt til grønlandske mænd,selv om der ikke fandtes hjemmel til det i de eksisterende regler. Når de konsulterede de danskeembedsmænd, fik de i første omgang afslag på, at denne praksis var tilladt; men med tiden en visopbakning til, at man også kunne sætte grønlandske mænd i moderat bidrag. Det er megetsandsynligt, at denne ændrede praksis i den lokale forvaltning havde betydning for, at der i 1914kom formelle regler for, hvordan personer under hhv. dansk og grønlandsk ret skulle sættes i bidrag.Også i de to årtier efter 1929-regulativet finder man gentagne grønlandske anmodninger omrevisioner af de gældende regler, fortrinsvis relateret til bidragenes størrelse og inddrivelse.I begge perioder må man konstatere en træghed i den danske administration overfor de ønsker omændringer med henblik på at sikre de ’uægte’ børns forsørgelse, som kom til udtryk fra grønlandskside. Der gik 17 år, fra ønsket om underholdsbidrag for grønlandske mænd blev formuleret i 1897,til man fik det første regulativ i 1914. Og omtrent lige så længe, før de danske myndighedersanktionerede grønlandske ønsker om forhøjede bidragssatser for både grønlandske og danskemænd, forskudsvis udbetaling af hjælp til ugifte mødre og klare regler for de sager, hvor der varflere bidragspligtige.Omvendt mødte de danske myndigheder flere gange markant modstand fra grønlandsk side, når deforeslog regler, der indebar mere gennemgribende forandringer i retsstillingen for børn født udenfor ægteskab. Det var tilfældet under forhandlingerne om 1914-regulativet, hvor særligt detnordgrønlandske landsråd slog bak over for, hvad man anså som for attraktive ordninger for deugifte mødre. Og det var igen tilfældet, da de danske myndigheder i 1950’erne foreslog almindeligarveret for børn, som havde fået et faderskab fastslået. I disse tilfælde lykkedes det med tiden atvinde repræsentanterne for Grønland for de ’danske’ forslag om formelle og radikale ændringer iretsstillingen for børn født uden for ægteskab; omkring arveloven dog med den modifikation, somGrønlands Landsråd havde betinget sin tilslutning.Over tid blev den formelle grønlandske indflydelse på retsreglerne større, konkret med indførelsenaf landsrådene fra 1911, og med deres udvidede autoritet fra 1951. Samtidig ser det ud, som omparterne i Grønland og Danmark i de tidlige 1960’ere var helt enige om, hvad målet påbørnelovsområdet var; nemlig en ikraftsættelse af de danske regler, så snart det var muligt. Man varimidlertid også enige om, at det endnu ikke var tilfældet. Undtagelsesbestemmelsen i arvelovenblev dog opretholdt, da loven blev revideret i 1964. Her var der fortsat taget hensyn til, at der påvisse punkter var forskellige opfattelser i de to dele af riget.
67
7.2.4 Forskellige hensyn af betydning for reglerneMange synspunkter, hensyn og forhold har i den undersøgte periode spillet ind på udformningen afde grønlandske regler angående børn født uden for ægteskab:Der var oftemoralske hensyn og synspunkteri spil: Eksempelvis vejede ønsker om at beskyttesædeligheden, familien og ægteskabsinstitutionen, og begrænse tøjlesløshed og uansvarlighed tiltider tungt i den grønlandske modstand mod for radikale moderniseringer af børnelovgivningen.Omvendt talte andre om retfærdighed og ansvar for de berørte børn, som ikke skulle belastes afderes herkomst; og efterhånden også om, at børn født uden for ægteskab i Grønland burde ligestillesmed børn født i Danmark i samme situation.Hertil kom deretlige perspektiver og hensyn,som spillede ind på udviklingen i børnelovgivningen.Skiftet i Grønlands retsstilling i 1953 fra koloni med to adskilte retssystemer til en principieltligestillet del af Danmark betød, at børnenes retsstilling skulle være lige i de to dele af landet (omikke nødvendigvis ens). Introduktionen af det juridiske faderskab både i Danmark og Grønlandudsprang af hensynet til barnets retsstilling; men aktualiserede samtidig hensynet til mandensretssikkerhed, hvorfor bevisbyrden var tungere for faderskab, end for bidragspligt.Endvidere spillede merekonkrete eller praktiske forholden væsentlig rolle. Når danskemyndigheder fx før 1900 modsatte sig bidragspligt for grønlændere, var argumentet først ogfremmest, at de ikke havde økonomi til at kunne udrede dem. Når love blev forsinket, hang det oftesammen med, at de var afhængige af anden lovgivning, som enten ikke var på plads, eller som varunder revision. Når bidragspligten blev opretholdt i Grønland efter 1962, handlede det om dårligetransportforhold og en befolkning, som pga. sin størrelse og sammensætning ikke kunne sættes påsikker statistik.Ofte kom deøkonomiske perspektiver og hensynimidlertid i sidste ende til at veje tungere, når manskulle lægge sig fast på regler. Gennem hele perioden har ønsket om at sikre pålæggelse oginddrivelse af bidrag til børnene været af afgørende betydning. I 1914 førte det til de første reglerom bidrag fra grønlandske mænd. Siden løbende til forhøjelser af bidragene og regler forinddrivelse. Og i 1962 til opretholdelsen af bidragspligten, hvis bortfald man frygtede ville føre tilfor mange frifindelser. Det økonomiske hensyn gjaldt børnene og deres mødre; OG det gjaldtudgifterne for de offentlige kasser, og altså i sidste ende fællesskabet.Et hensyn, der derimodikkevar formuleret i denne periodes debatter og lovarbejde, varhensynet tilbarnets behov for en menneskelig og identitetsmæssig relation til sin far.Dette perspektiv på børnstarv, behov og rettigheder er blevet fremtrædende i nutidens debatter om bl.a. samvær, adoption,krigsbørn og donation af sæd og æg. Og det spiller en helt afgørende rolle for mange af de ’børn’,som har været berørt af de grønlandske regler; og dermed for, at deres retsstilling er kommet på denpolitiske dagsorden. Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at der her er tale om en nutidigforståelse af, hvad der er vigtigt for børn; langt op i det 20. århundrede gjaldt det først og fremmestom at sikre børnenes materielle opvækst.
68
7.3 De berørtes oplevelserPå baggrund af en række samtaler med de berørte, herunder ”Foreningen af juridisk faderløse”, erder i udredningen illustreret nogle af de problemer, de berørte har oplevet. Der er tale omstigmatisering,hvor de som børn blev udskilt, udskældt og behandlet som ”andenrangs”. Der er taleom problemer med at finde sinidentitet,når man har oplevet sig som ”fravalgt”, har savnet enfaderfigur og har oplevet emnet som tabu. Og der er tale om frustration over manglende rettigheder,særlig til at fåoplysninger,der eventuelt findes om bidragsfaderen. Centralt i ønskerne fra deberørte eranerkendelseaf, at det har været problemfyldt at være ”juridisk faderløs” samtmulighedfor at få tilgængelige informationerom bidragsfaderen.
7.4 Konklusionen i punktformKonkluderende har udredningen vist:
Atder var stor forskel på retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland ogDanmark i perioder inden for det undersøgte interval 1914 – 1974Atforskellen især var, at der ikke var hjemmel i de grønlandske regler til at fastsætteegentligt faderskab med tilhørende arveret og ret til faderens navn før 1963/1974Atbegrundelserne især har knyttet sig til 3 forhold, nemlig:---moralske overvejelser knyttet til hvad det ville betyde for seksualmoralen ogantallet af børn uden for ægteskabøkonomiske hensyn til at sikre barnets forsørgelsevanskelighederne knyttet til bevis for faderskabet, da de blodtypebestemmelser,der blev anvendt i Danmark, ikke var velegnede for grønlandske forhold
Atbarnets rettigheder, herunder ret til en fader samt behov for at sikre sin identitet ikke blevinddraget i overvejelserne, da disse først er kommet til senereAtder har været enighed om at reglerne om faderskab og arv skulle tage hensyn til desærlige grønlandske forhold, herunder familiemønstre og den grønlandske tankegangAtdialogen mellem Grønland og Danmark om de grønlandske regler om faderskab til børnuden for ægteskab var omfattendeAtder i de grønlandske landsråd var betydelig skepsis mod at indføre de danske regler,herunder om faderskab – helt op til 1960’erneAtde berørte, der betegner sig som ”juridisk faderløse”, har oplevet negative følger af enopvækst hos en ugift mor uden en kendt og navngiven far, og jævnligt har været udsat for
69
stigmatisering og chikane fra deres omgivelser, har manglet en faderskikkelse og haftproblemer med identitetsfølelsenAtder er et ønske om anerkendelse af deres vanskelige situation samt ønske om bistand til atfinde eventuelle oplysninger om bidragspligtige – deres mulige fædre:Jeg har en drøm om, at inden jeg går i graven, skal jeg – uden at det er pinligt –kunne sige: ”Jeg har en far, og han hedder….”
70
8. Kilder og litteraturArkivalierFolketingets bibliotek (FB)Rigsdagens/folketingets Grønlandsudvalgs arkiv- De sociale forhold paa Grønland med særlig henblik paa spørgsmålet om indførelse afenkebørnsunderstøttelse, 26/8-1932 (kasse 2, akter 1926-36, 15. bilag til protokol, møder 10/5-35til 23/5 36)- Udateret notat fra 1939 (kasse 4, læg 10, rigsdagens grl.udv)- Ber til ft grludvalg, jan 1954 (kasse 8, akter 1952-53 og 1953-54)- Redegørelse vedr grl til ft grludvalg, nov 1954 (kasse 9, akter 1954-55 og 1955-56)- Beretning til landsrådet vedr. det grl retsvæsen af landsdommer Kisbye Møller (kasse 10, akter1956-57 og 1957-58)
Rigsarkivet (RA)Grønlands Styrelses arkiv 0030- Oversættelse af erklæring fra befolkningen i Nordgrønland angaaende revision af loven af 8´Juni1908 (0030 GS HovKt 1885-1940, Gr.Ordn. journ.sager M.M., 89, forarbejder til love vedr. Grl.,journal nr. 684, 1924, ks. 691)- Eske Brun rapport om straffeanordningssagen 9. marts 1935 (GS direktør Oldendows papirerGrønland under krigen 1940-45, arkiv nr. 2083, pakke 3)- Afskrift af insp embeds korres til fs ved upernivik 25. Aug 1905, afskrift af insp embeds korres tilfs upernivik9apr1906, afskrift af forst forh 1906-07, umanak 18apr1906, vedr forslag fraegedesmind,1907, afskr af insp korr til fs, egedesminde 29maj1907, afskrift af forst forh 1906-07,frederikshåb 6 til 7maj1908 (1), læg 1908-9, Forstanderskabssager 1909-10 (forstanderskabssager1906-08, ks 7, 458 dir kgl grl handel bogholder og korrespon-dancekontor 1861-1916)
Grønlands Nationalarkiv (GN)Rigsombudets arkiv- ”Børneloven”: Brev af 19. april 1994 fra Direktoratet for Sociale Anliggender mv. til Rigsombudet;Brev af 12. oktober 1995 fra Justitsministeriet, Lovafdelingen, til Rigsombudet; Brev af 20. marts1973 fra Landshøvdingen over Grønland til Min. f. Grl.- ”Faderskabsudvalget”: Mødereferater 5. og 12.marts 1951, 17. marts 1953 og 13. januar 1954;Udateret udkast samt bemærkninger til lov om børns retstilling i Grønland; Brev af 20. januar 1954fra landsdommer Kisbye Møller til landshøvding Lundsteen; Brev af 26. januar 1954 fra Lundsteentil Kisbye Møller; Faderskabsudvalgets udkast samt bemærkninger til lov om børns retstilling iGrønland (udateret, forfattet i perioden april-december 1953).- ”Arvelov”, journalnr. 0810-05: Brev af 14. juli 1955 fra Grønlandsdepartementet tilLandshøvdingen; Dagsorden 1955 punkt 7: Forslag til arvelov for Grønland, nyt referat.
71
- ” Børneforsorg I ”, journalnr. 551: Breve af 22. juni og 6. juli 1951 fra Otto Jensen,Grønlandsdepartementet, til landshøvding Lundsteen.- ”Børneforsorg II ”, journalnr. 551: Brev af 4. juli 1957 fra børneforsorgsudvalget i Nanortalik tillandsrådet.
Litteratur og trykte kilderAndersen, Ernst: Familieret, 1971, særl. s. 240-250.Andersen, Jan: Den juridiske ekspedition til Grønland 1948-49, upubliceret ph.d.afhandling, AalborgUniversitet, 2008.Anordning af 26. Juli 1926 om retsplejen i Grønland. Beretninger og Kundgørelser vedrørende styrelsen afGrønland 1923-1927, J.H. Schultz 1928, s. 545-557.Bendsen, Hans: Faderskabssager. Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen, 8. årg. (3-4), 1975.Benton, Lauren: Colonial Law and Cultural Difference: Jurisdictional Politics and the Formation of theColoniel State. Comparative Studies in Society and History, Vol. 41, No. 3, 1999.Benton, Lauren: Law and Colonial Cultures. Legal Regimes in world History, 1400-1900. CambridgeUniversity Press, Cambridge 2000.Bentzon, Agnete Weis: Den grønlandske kriminalret og den danske. Kulturmøde og konflikt. Retfærd, nr.68, 18. årgang, 1995.Bentzon, Agnete Weis, Verner Goldschmidt og Per Lindegaard: Den juridiske ekspedition og dens arbejde iGrønland 1948-49. Det Grønlandske Selskabs Årsskrift 1950.Bentzon, Viggo: Familieretten I, 1924.Berlin, Knud: Grønlandsk ret. Foredrag holdt i Det Grønlandske Selskab 31. oktober 1928. I DetGrønlandske Selskabs Aarsskrift 1928-29, 1929.Bertelsen, A.: Grønlandsk medicinsk statistik og nosografi. Meddelelser om Grønland, bind 117, nr. 1, 1935.Betænkning afgivet af den juridiske ekspedition til Grønland 1948-49 (jurex), nedsat af Statsministeriet,hefte 1, upubliceret, 1950.Betænkning afgivet af det i December Maaned 1920 nedsatte Udvalg til Drøftelse af de grønlandskeAnliggender. J. H. Schulz, København 1921.Betænkning fra Grønlandsudvalget af 1960 (G-60), Statens trykningskontor, København, 1964.Betænkning nr. 126/1955 om faderskab.Betænkning om ændring af reglerne om fastsættelse af faderskab. Afgivet af den ved kongelig resolution af2. december 1949 nedsatte kommission. Statens Trykningskontor, København 1955.
72
Betænkning om Børns retsstilling. Delbetænkning afgivet af Justitsministeriets Børnelovsudvalg.Betænkning nr. 1350, 1997.
http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/bet1350/forside.htmlBonderup, Gerda: Det medicinske politi. Sundhedspolitikken i Danmark 1750-1860. ÅrhusUniversitetsforlag 2006.Borum, O.A. : Familieretten – anden del, 1941, særl. s. 304-324.Brun, Eske: Mit Grønlandsliv – erindringer af Eske Brun. Gyldendal, København 1985.Brun, Eske: Vort Monopol i Grønland. Fremtiden, september 1946, s. 26-29.Bryderup, Inge M.: Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år. Klim, Århus 2005.Christensen, Lone Birgitte og Jonna Waage: Børneloven – med kommentarer, 2006.DIIS - Dansk Institut for Internationale Studier: Afvikling af Grønlands kolonistatus 1945-54 – en historiskudredning. København 2007.http://www.diis.dk/sw32074.aspDUPI - Dansk Udenrigspolitisk Institut: Grønland under den kolde krig. Dansk og amerikansksikkerhedspolitik 1945-68. København 1997.FT – Folketingstidende. Schulz, København 1954Gad, Finn: Grønlands historie III – 1782-1808. NNF, 1976.Gad, Finn: Grønlands historie IV. Grønland, nr. 12, 1954, s. 461-471.Glarborg, Kirsten og Franz From: Børn og opdragelse i Grønland, en sociologisk studie, en rapport.Gjellerup, København 1968.Goldschmidt, Ditte Bentzon: Oprindelige folks rettigheder i Norden. Den historiske og aktuelle situation forgrønlændere, samer og de oprindelige folk i Ruslands sibiriske områder. Det Danske Center forMenneskerettigheder, København 1994.Goldschmidt, Verner: Reformproblemer. Det Grønlandske Selskabs Årsskrift 1952, s. 17-24.Graversen, Jørgen (red.): Familieret, 1. del. København, 1986.Grønlandskommissionens betænkning 1950 (G-50). Bind 2: Politiske og administrative forhold. Retsplejen;Bind 4: Sundhedsvæsenet. Boligbyggeriet og sociale forhold. Bind 6: Angmassalik Scoresbysund og Thule,København 1950.Grønlands landsråds forhandlinger diverse år (benævnt LR, evt. SLR eller NLR for syd og nord, foran årstal)– indeholdt i:- Beretninger og Kundgørelser vedrørende Kolonierne i Grønland for Aarene 1909-1912, J.H.Schultz.- Beretninger og Kundgørelser vedrørende Styrelsen af Grønland 1913-37, J.H. Schultz.
73
- Landsraadsforhandlinger 1938-47, J.H. Schultz.- Beretninger vedrørende Grønlands Styrelse 1948-1950, J.H. Schultz.- Beretninger vedrørende Grønland 1951-1964, Sydgrønlands bogtrykkeri.- Grønlands landsråds forhandlinger efterår 1973, Sydgrønlands bogtrykkeri.Hauge, Christen Nielsen: Administrationen af Grønland. Det Grønlandske Selskabs Årsskrift 1927, s. 40-70.Hardenberg, Anne Sofie og Christensen, Pia Bang: Kampen for en far. Milik, 2009.Heinrich, Jens: Eske Brun og det moderne Grønlands tilblivelse 1932-64. Upubliceret ph.d.-afhandling,Ilisimatusarfik, 2010.Heinrich, Jens: Selvstændighed i Grønland i første halvdel af det 20. århundrede. Grønlandsk kultur- ogsamfundsforskning. - 2006/07. - s. 57-71. Nuuk 2008.Instrux af 1782. Directionen for den Kongelige Grønlandske, Islandske, Finmarske og Færøiske Handel iKiøbenhavn, 19. april 1782. Handelsdirektionen udsteder Instrux. Meddelelser om Grønland, 55, 1936, s.364-390.Instruks af 2. januar 1873: Instrux udfærdiget af Direktoratet for den kongelige grønlandske Handel tilIagttagelse samt Veiledning for de i Handelens Tjeneste staaende Indvaanere i Grønland. Louis KleinsBogtrykkeri, København 1873.Juul-Dam, Karsten: Blodtypestatistiske undersøgelser som grundlag for afgørelser i faderskabssager.Tidsskrift for Grønlands Retsvæsen, 12. årg. (3-4), 1979.Kähler, Margrethe & Niels Martin Carlsen, De grønlandske kredsretters virke i årene 1966-1970. Enundersøgelse baseret på kredsretternes behandling af faderskabssager. Institut for Organsation ogArbejdssociologi, København 1974.Kleivan, Inge: Danskundervisning i Grønland før anden verdenskrig. Grønland, 1993, s. 88-99.Koefoed, Nina Javette: Besovede kvindfolk og ukærlige barnefædre. Køn, ret og sædelighed i 1700-talletsDanmark. Museum Tusculanums Forlag, København 2008.Landslægen i Grønland: Sundhedstilstanden i Grønland. Landslægens årsberetning, Nuuk/Godthåb, diverseår.Lov om Grønlands Styrelse af 18. april 1925, Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1925-26, 1926, s. 113-129.Lynge, Augo: Tre hundrede år efter. (1931). Atuakkiorfik, Nuuk 1989.Lynge, Hans: Grønlands indre liv I - II. Atuakkiorfik, Nuuk 1981/1988.Løkke, Anne: Vildfarende Børn – om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat 1880-1920.Forlaget SocPol, Holte 1990.Martens, Gunnar: Inspektørboligen i Nuuk – fra inspektør- til rigsombudsmandsbolig. Atuagkat, Nuuk 2007.
74
Meddelelser fra direktoratet for aarene 1902-1906, J. H. Schultz, 1907.Nexø, Sniff Andersen: Det rette valg. Dansk abortpolitik i 1930’erne og 1970’erne. Upubliceret ph.d.-afhandling, Københavns Universitet 2005.Nielsen, Bent: Forandring og fremsyn. Daugaard-Jensen og systemskiftet i Grønland. Det GrønlandskeSelskabs Skrifter, 32, København 1996.Nielsen, Frederik: Nyordningens første landsrådsperiode 1951-55. Tidsskriftet Grønland, 1955, s. 241-250.Nielsen, Hanne Rimmen: Fra pariakaste til hæderlige kvinder. Debatten om de ugifte mødre 1880-1940.Arbejderhistorie, nr. 4, 1995.Nielsen, Linda og Jesper Vorstrup Rasmussen: Familieret, 2001, særl. s. 396-417.Oldendow, Knud: Den Grønlanske Samfundslære. Sydgrønlands Landskasse, Godthaab 1931 (a).Oldendow, Knud: Socialforsorg i Grønland. To Foredrag holdt i Det Grønlandske Selskab Foraaret 1930.Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1929-30, 1930.Oldendow, Knud: Lov og Ret i Grønland. Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1930-31, 1931 (b).Petersen, Hanne: Retspluralisme i praksis – grønlandske inspirationer. Ilisimatusarfik / Jurist- ogØkonomforbundets Forlag, København 2006.Regulativ af 15. marts 1929 angående underholdsbidrag til børn født udenfor ægteskabet. Beretninger ogkundgørelser vedrørende styrelsen af Grønland 1928-1932, J.H. Schultz 1933, s. 211-214.Regulativ af 21. juli 1914 – Regulativ for Underholdningsbidrag til Børn fødte udenfor Ægteskab.Beretninger og kundgørelser vedrørende Grønlands styrelse 1913-1917, J.H. Schultz 1918, s. 231-232.Rigsdagstidende 1934-1935. København, 1935.Rimmen Nielsen, Hanne: Fra pariakaste til hæderlige kvinder: Debatten om de ugifte mødre 1880-1940.Arbejderhistorie, 1995, nr. 4.
Skotte-Nielsen, Mogens: Fra Sukkertoppen til Paamiut - Grønland under forvandling 1946-1983,upubliceretStauning, Thorvald: Grønlands fremtid, Det Grønlandske Selskabs Aarsskrift 1939, s. 5-20.Stauning, Thorvald: Min Grønlandsfærd. Jespersen & Pios Forlag, København, 1999 (oprindeligt 1930).Storch, Mathias: Strejflys over Grønland. Levin & Munksgaard, København 1930.Sveistrup, P.P.: Statens Monopol paa Grønland. Nationaløkonomisk Tidsskrift, bd. 3, række 41, 1933, s. 18-34.Sørensen, Axel Kjær: Danmark-Grønland i det 20. århundrede – en historisk oversigt. Nyt Nordisk ForlagArnold Busck, København 1983.
75
Taksøe-Jensen, Finn: Reglerne om faderskab. Københavns Universitets Retsvidenskabelige Institut, 1979.Therkilsen, Kjeld R.: Grønlandskommissionen en Kendsgerning, I: Grønlandsposten 1. januar 1949, s. 5-7.Thestrup, Poul (1991): Mark og skilling, kroner og øre. Rigsarkivet, G.E.C. Gad, København 1991.Thisted, Kirsten (red.): Grønlandsforskning. Historie og perspektiver. Det Grønlandske Selskab, København2005.Thisted, Kirsten: “Hvem går qivittoq?” Kampen om et litterært symbol eller relationen Danmark – Grønlandi postkolonial belysning. TijdSchrift voor Skandinavistiek, vol. 25, nr. 2, 1, 2004, s. 133-159.Thomsen, Hanne: Om europæernes syn på børn samt børns opvækst i det grønlandske samfund i tidenomkring koloniseringen. I: Grønlandsk kultur- og samfundsforskning, 1992, s. 227-254.Thomsen, Hanne: Ægte grønlændere og nye grønlændere. Om forskellige opfattelser af grønlandskhed. DenJyske Historiker, nr. 81, 1998, s. 21-55.Tróndheim, Gitte: Adoption i Grønland - en historisk gennemgang. I: Grønlandsk kultur- ogsamfundsforskning. - 2008-09. - s. 123-142, 2009.
76
Bilag 1: Den danske børnelov af 1937Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab
Kapitel IBarnets almindelige Retsstilling§ 1.Børn uden for Ægteskab har samme retlige Stillingen i Forhold til deres Forældre som Ægtebørn,medmindre Lovgivningen udtrykkeligt fastsætter andet.§ 2.Stk. 1.Børn uden for Ægteskab har Ret til at faa tillagt enten Moderens eller – hvis Faderskabet erfastslaaet – Faderens Familienavn.Stk. 2.Er Navngivelse sket, forinden Faderskabet er fastslaaet, kan, hvis Faderskabet senere fastslaas,Faderens Familienavn tillægges Barnet ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister). Endvidere har i tilfælde, hvor Forældremyndigheden over Barnet overføres fra den ene af Forældrene tilden anden, denne sidste Ret til at tillægge Barnet sit Familienavn ved Anmeldelse til Ministerialbogen (Personregisteret ). Endelig kan Barnet efter sit fyldte 18de Aar, men ikke længer end til sit fyldte 22deAar, ved Anmeldelse til Ministerialbogen ( Personregisteret ) ændre sit Familienavn til den anden afForældrenes Familienavn; er Barnet ved Anmeldelsen under 21 Aar, kræves dog Samtykke fra den afForældrene, som før Barnets fyldte 18de Aar har haft Forældremyndigheden. I øvrigt kan Antagelse afden anden af Forældrenes Familienavn kun ske ifølge de almindelige Regler om Navneforandring.Stk. 3.Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med ModerensSamtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn vedAnmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kanStiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, ellerOverøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen,meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dettesit Familienavn.§ 3.Stk. 1.Faderen til et Barn uden for Ægteskab er, lige saa vel som Moderen, pligtig til at forsørge Barnetindtil dets fyldte 18de Aar, en Datter dog kun, indtil hun gifter sig.Stk. 2.Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under Hensyntagen til begge Forældres Livsvilkaar,dog at der, naar Forældrenes Livsvilkaar er væsentlig forskellige, tillige vil være at tage Hensyn til, hvadder findes stemmende med Barnets Tarv.
Kapitel IIFaderskabets eller Bidragspligtens Fastsættelse.§ 4.En uden for Ægteskab besvangret Kvinde bør, naar ifølge Erklæring fra en Jordemoder eller Læge den6te Svangerskabmaaned er forløbet, henvende sig, hvis hun bor i København, til Overpræsidenten og ellerstil Politimesteren paa det Sted, hvor hun bor, og begære Faderskabssag rejst mod den Mand, som hunopgiver som Fader til det Barn, hun venter at føde.§ 5.Stk. 1.En jordemoder eller en som Fødselshjælper fungerende Læge, der har gjort Tjeneste ved Fødselenaf et Barn uden for Ægteskab, skal inden tre Dage efter Fødselen gøre Anmeldelse om denne, hvis Moderenbor i København, til Overpræsidenten og ellers til Politimesteren paa det Sted, hvor Moderen bor.Anmeldelsen skal indeholde Oplysning om Moderens Navn, Stilling og Bopæl eller Opholdssted, Tid ogSted for Fødselen, Barnets Køn samt, hvis Moderen har opgivet, hvem der er eller kan være Barnets Fader,
I
Moderens Opgivende herom og Oplysning om, hvorvidt Moderen har begært Faderskabssag rejst i Henholdtil § 4.Stk. 2.Med Hensyn til Børn, der er født paa Rigshospitalet eller paa Fødselsanstalten i Jylland, paahvilerdet Hospitalet eller Anstalten at afgive den i Stk 1 nævnte Anmeldelse senest to Dage før Udskrivningen.Stk. 3.Har ingen Jordemoder eller Læge bistaaet ved Fødselen, paahviler det Moderen selv inden 1Maaned efter Fødselen at afgive den i Stk 1 omhandlede Anmeldelse om denne.Stk. 4.Moderen til et Barn uden for Ægteskab er pligtig, saafremt hun ikke har begært Faderskabssag rejsti Henhold til § 4, og hun ikke over for den Jordemoder eller Læge, der har gjort Tjeneste ved Fødselen,har opgivet, hvem der er eller kan være Fader til Barnet, inden 1 Maaned efter Barnets Fødsel at give deni Stk 1 omhandlede Myndighed Meddelelse om, hvem der er Barnets Fader.Stk. 5.Overøvrigheden kan paa Begæring af Moderen eller den, der optræder på hendes Vegne, eller paaBegæring af Barnets Værge meddele Fritagelse for den Moderen paahvilende Pligt til at opgive, hvem derer eller kan være Fader til Barnet, naar det maa anses for stemmende med Barnets Tarv, at Faderskabetikke oplyses. Fritagelsen gælder dog kun, saa længe der uden Hjælp fra det offentlige sørges forsvarligtfor Barnets Underhold.Stk. 6.Anmeldelse om en stedfunden Fødsel kræves ikke, naar Barnet er dødfødt, men Moderen er, naardet offentlige har udredet Udgifter i Anledning af hendes Svangerskab og Barselsfærd, pligtig at oplyse,hvem der har besvangret hende.Stk. 7.Undladelse af at afgive de ved denne Paragraf paalagte Anmeldelser straffes med Bøder.§ 6.Stk. 1.De i §§ 4 og 5 omhandlede Myndigheder indkalder, naar de modtager Moderens Begæring efter §4 eller Anmeldelse om Fødselen efter § 5, straks den opgivne Fader til personligt at give Møde iOverpræsidiet eller paa Politikontoret, for at det kan fastslaas, om han anerkender Faderskabet. Bor denopgivne Fader ikke inden for den Myndigheds Omraade, som har modtaget Meddelelsen, sendes dennevidere til Politimesteren ( Overpræsidenten ) paa det Sted, hvor Faderen bor.Stk. 2.Ved Mødet spørges den opgivne Fader, om han anerkender Faderskabet, jfr. § 14, idet hanudtrykkeligt gøres opmærksom paa de Retsvirkninger, der dermed indtræder, og paa, at han, om hanønsker det, har Adgang til at faa Spørgsmaalet om Faderskabet afgjort ved Domstolene.Stk. 3.Anerkendes Faderskabet, underskriver den paagældende en Tilførsel herom til en af Politimesteren( Overpræsidenten ) ført Protokol, i hvilken der tillige indføres en kort Beretning om det ved Mødetpasserede. Er den opgivne Fader umyndig, kræves Værgens Samtykke til Anerkendelsen.§ 7.Stk. 1.Har den opgivne Fader anerkendt Faderskabet, sender, uden for København, Politimesterenstraks Meddelelse herom til Amtmanden med en Udskrift af det passerede og med Oplysning om Moderensog Faderens økonomiske Forhold. Amtmanden træffer derefter Bestemmelse om det Bidrag, Faderen iOverensstemmelse med de nedenstaaende Regler vil have at svare, dels til Barnets Underhold, dels tilDækning af Udgifterne i Anledning af Svangerskabet og Fødselen. I København træffer Overpræsidentenselv saadan Bestemmelse efter at have indhentet Oplysning om Moderens og Faderens økonomiske Forhold.Stk. 2.Meddelelse til Amtmanden om en stedfunden Anerkendelse af Faderskab og OverøvrighedensFastsættelse af Bidrag kan dog undlades, naar Moderen over for Politimesteren ( Overpræsidenten )fremsætter Begæring herom, og det i øvrigt maa antages, at Barnets Underhold ikke vil medføre Udgifterfor det Offentlige.Stk. 3.Finder Politimesteren, Overpræsidenten eller Amtmanden det af særlige Grund betænkeligt atmodtage den opgivne Faders Anerkendelse af Faderskabet, bliver Sagen at henvise til retslig Afgørelse iOverensstemmelse med Reglerne i § 8.§ 8.Stk. 1.Hvis den opgivne Fader ikke vil anerkende Faderskabet, sender Politimesteren ( Overpræsidenten) straks Meddelelse herom til vedkommende Underret, jfr. Retsplejelovens § 456 c , med en Udskrift af det
II
passerede. Har den opgivne Fader erkendt at have haft Samleje med Moderen paa Avlingstiden, skalMeddelelsen til Retten indeholde Oplysning herom.Stk. 2.Undlader den opgivne Fader at give Møde efter Indkaldelsen, sendes der straks Meddelelse heromtil Retten tillige med Sagens Akter. Det samme gælder, naar den opgivne Fader ikke har kendtOpholdssted her i Landet, eller han er afgaaet ved Døden.§ 9.Har Moderen opgivet, at hun inden for Avlingstiden har haft Samleje med flere, sender Politimesteren (Overpræsidenten ) straks den i Henhold til §§ 4 og 5 modtagne Meddelelse videre til Retten.§ 10.Stk. 1.Er Barnet dødfødt, skal Politimesteren ( Overpræsidenten ) kun, saafremt Moderen ønskerfastsat Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Svangerskabet og Fødselen, eller saafremt Begæring deromfremsættes til det offentlige, der har udredet Udgifter i Anledning af Moderens Svangerskab og Barselfærd,gaa frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.Stk. 2.Naar en uden for Ægteskab besvangret Kvinde i Medfør af § 23 ønsker fastsat Bidrag til de ved enindtruffen Abort forvoldte Udgifter, maa hun senest 3 Maaneder efter Aborten fremsætte Begæring heromfor Politimesteren ( Overpræsidenten ), der derefter gaar frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.§ 11.Fremkommer der Begæring fra en Moder i Udlandet om at faa Faderskabet eller Bidragspligten til etBarn uden for Ægteskab fastsat, sendes Begæringen til Politimesteren ( Overpræsidenten ) paa det Sted, hvorFaderen bor, hvorefter der gaas frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.§ 12.Stk. 1.Faderskabssag vil i øvrigt, hvor saadan Sag ikke er blevet rejst i Henhold til de i deforanstaaende Paragraffer givne Forskrifter, ved Barnets Fødsel eller senere kunne rejses efter Begæring afModeren, Barnet ( dettes Værge ) eller af de i § 28 nævnte Personer og Institutioner. De i §§ 6-9 indeholdteRegler kommer i saa Fald til Anvendelse.Stk. 2.Naar en Faderskabssag er afsluttet, uden at sagsøgte ved Dommen er anset som Fader ellerbidragspligtig, og der senere bliver Spørgsmaal om at rejse ny Sag mod en anden Mand, afgivesBegæringen om Sagsanlæg straks til vedkommende Underret, jfr. Retsplejelovens § 456 c.Stk. 3.Undlader Moderen at gøre Anmeldelse om, hvem der er Barnets Fader, og er hun ikke fritaget forPligten hertil, eller opgiver hun, at hun ikke ved, hvem Faderen er, foranlediger Politimesteren (Overpræsidenten ) beskikket en Værge for Barnet. Værgen skal saa vidt muligt drage Omsorg for, at derrejses Faderskabssag efter Stk 1, jfr dog § 5, Stk. 5. Han kan endvidere, dersom Moderen ikke sørgerforsvarligt for Barnets Underhold, begære hende afhørt som Vidne inden Retten om, hvem der er elle kanvære Fader til Barnet. Den i forrige Punktum angivne Beføjelse tilkommer ogsaa de i § 28 nævnteInstitutioner, naar de helt eller delvis udreder Udgifterne til Barnets Forsørgelse. Ved Begæring omAfhøring af Moderen som Vidne gaas der frem efter Reglerne i §§ 6-9 med de fornødne Lempelser.§ 13.Naar Retten modtager de i §§ 7-12 omhandlede Meddelelser fra Politimesteren ( Overpræsidenten ),drager den Omsorg for Faderskabssagens videre Behandling i Overensstemmelse med de i saa Henseende iRetsplejelovens Kap 42 a givne Forskrifter.§ 14.Stk. 1.Den opgivne Fader eller en anden under Faderskabssagen sagsøgt bliver ved Dommen at ansesom Fader til Barnet, saafremt Retten finder det bevist, at han har haft Samleje med Moderen inden forAvlingstiden, uden at der foreligger Omstændigheder, som udelukker, at Barnet kan være Frugten heraf, ogder derhos ikke findes Grund til at antage, at Moderen inden for Avlingstiden ogsaa har haft Samleje mednogen anden, som kan være Barnets Fader, og der heller ikke i øvrigt foreligger Omstændigheder, som gørdet tvivlsomt, om den sagsøgte er Barnets Fader.Stk. 2.Finder Retten det herefter ikke godtgjort, at nogen under Faderskabssagen sagsøgt er BarnetsFader, bliver den eller de sagsøgte ved Dommen at anse som bidragspligtig, saafremt Retten finder detbevist, at vedkommende har haft Samleje med Moderen inden for Avlingstiden, uden at der foreliggerOmstændigheder, som udelukker, at Barnet kan være Frugten heraf. Hvis flere sagsøgte kan anses sombidragspligtige, bliver Bidragspligten at paalægge enhver af dem fuldt ud, jfr. § 22, Stk 2.
III
§ 15.Stk. 1.Den, som i Henhold til § 6 har anerkendt Faderskabet, kan senere forlange Retssag indledet,saafremt han godtgør, at hans Anerkendelse paa Grund af Sindssygdom, Aandsvaghed, Tvang eller af andreGrunde ikke kan anses som en bindende Viljeserklæring, eller at han først efter Anerkendelsen er kommet tilKundskab om Omstændigheder af Betydning, der kan begrunde en Fralæggelse af Faderskabet.Stk. 2.Begæring om Sagsanlæg fremsættes for vedkommende Underret, jfr Retsplejelovens § 456 c, ogmaa, i Tilfælde hvor Begæringen begrundes med Fremkomsten af nye Oplysninger, fremsættes inden 1Maaned, efter at disse er blevet ham bekendt. Ved Afgørelse af Spørgsmaalet, om Begæringen er rettidigfremsat, bør Hensyn tages til den Tid, som med Nødvendighed er medgaaet til Foretagelse afUndersøgelser. Bestemmelserne i Retsplejelovens § 456 n, Stk 6 og 7, finder tilsvarende Anvendelse idette Tilfælde.§ 16.Naar den, der opgives som Fader, er død, forinden Spørgsmaalet om hans Faderskab eller Bidragspligter afgjort, rettes Spørgsmaalet mod hans Bo eller, hvis Skiftebehandlingen er sluttet, mod vedkommendeSkifteret. Har afdøde efterladt sig Enke, der hensidder i uskiftet Bo, rettes Sagen mod hende, og hvisArvingerne har overtaget Boet til privat Skifte, mod disse.§ 17.Naar Politimesteren fra Retten modtager Meddelelse om en afsluttet Faderskabssag, og der efterUdfaldet af denne bliver Spørgsmaal om at paalægge Underholdsbidrag, videresender han straks den fraRetten modtagne Meddelelse til Amtmanden med Oplysninger om Moderens og Faderens eller denbidragspligtiges økonomiske Forhold; hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, gives dogikke Oplysning om Moderens og de bidragspligtiges økonomiske Forhold. Amtmanden træffer derefterBestemmelse om det Bidrag, Faderen eller den bidragspligtige i Overensstemmelse med de nedenstaaendeRegler vil have at svare til Barnets Underhold og til Dækning af Udgifterne i Anledning af Svangerskabet ogFødselen eller Aborten. I København træffer Overpræsidenten, naar han modtager Rettens Meddelelse, selvsaadan Bestemmelse efter at have indhentet Oplysning om Moderens og Faderens eller den bidragspligtigesøkonomiske Forhold. Bestemmelsen i § 7, Stk 2, finder tilsvarende Anvendelse i de her nævnte Tilfælde,medmindre der efter Faderskabssagen er flere bidragspligtige.§ 18.Stk. 1.De af Overøvrigheden i Henhold til §§ 7 og 17 udfærdigede Bidragsresolutioner udleveres,saafremt Faderskabet er fastslaaet eller kun én er anset som bidragspligtig, til Moderen eller den, der skalvaretage Barnets Tarv, jfr § 28; en Genpart af Resolutionen tilstilles Faderen eller den bidragspligtige. Hvisflere er anset som bidragspligtige, udfærdiges der for hver af dem en Bidragsresolution, som tilstillesLandsnævnet for Børneforsorg, medens Genpart tilstilles hver af bidragspligtige; til Moderen eller den, derskal varetage Barnets Tarv, udleveres et Bidragsdokument, hvori Bidraget fastsættes til det til enhver Tidgældende Normalbidrag, jfr §§ 192 og 235 i Lov Nr 181 af 20 Maj 1933 om offentlig Forsorg, men som ikkemaa indeholde de bidragspligtiges Navne.Stk. 2.Justitsministeren giver nærmere Regler om Bidragsresolutionens Indhold.Kapitel III.Barnets Underhold m.v.§ 19.Udgifterne ved Barnets Forsørgelse, Opdragelse og Uddannelse fordeles mellem Barnets Forældre efterderes økonomiske Evne, saaledes at der saa vidt muligt, under Hensyn til Forældrenes økonomiske Kaar,falder lige store Byrder paa hver af Forældrene.§ 20.Stk. 1.Hvis Barnet ikke opdrages af Faderen, skal denne betale de ham af Overøvrigheden i Medfør afBestemmelserne i Kapitel II paalagte Bidrag til Barnets Underhold.Stk. 2.Ved Fastsættelsen af disse Bidrag skal det haves for Øje, at Barnets Forsørgelse skal væreforsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet opdrages. Faderens Bidrag bør,naar begge Forældrene er ubemidlede, i Almindelig sættes til mindst3/5af samtlige de Udgifter, somBarnets Underhold herefter medfører, men det fastsættes i øvrigt under Hensyntagen Bestemmelserne i §3, Stk 2, og § 19. Dør Moderen, eller har hun ikke kendt Opholdssted her i Landet skal Faderens Bidrag iAlmindelighed ansættes saaledes, at det dækker samtlige Udgifter ved Barnets Underhold; er BarnetFrugt af en ved Dom fastslaaet Kønsfrihedsforbrydelse, skal Faderens Bidrag altid ansættes saaledes.
IV
Stk. 3.Faderens Bidragspligt vedvarer indtil Barnets fyldte 18de Aar, dog at Bidraget kan bortfalde ellernedsættes efter det fyldte 14de Aar, naar det oplyses, at det er blevet helt eller delvis ufornødent. Bidragettil en Datter ophører endvidere, naar hun indgaar ægteskab.Stk. 4.Bidraget erlægges halvaarsvis forud. Barnets Død medfører ikke Fritagelse for nogen del af detBidrag, der gælder for den Bidragsperiode, i hvilken Barnets Død er indtruffet.Stk. 5.Særligt Bidrag kan under Anvendelse af foranstaaende Regler paalægges Faderen til Omkostningerved Barnets Daab og Konfirmation saavel som til Skoleundervisning og faglig Uddannelse; ligeledes kansærligt Bidrag paalægges i Anledning af Barnets Sygdom og Begravelse, jfr. herved § 24, Stk. 2. Hvis detefter Barnets Forhold er paakrævet, at der ydes Bidrag til fortsat Skoleundervisning eller fagligUddannelse efter Barnets fyldte 18de Aar, kan saadant Bidrag paalægges Faderen, dersom det efter hansøkonomiske Stilling findes rimeligt, dog ikke ud over Barnets fyldte 21de Aar. Paalægges der FaderenBidrag til Skoleundervisning og faglig Uddannelse, skal der, hvis Faderen forlanger det, beskikkes Barneten Værge, til hvem disse Bidrag udbetales under Værgens Ansvar for deres Anvendelse i det fastsatteØjemed.Stk. 6.Hvis Faderens Livsvilkaar er væsentlig bedre end Moderens, skal der, saafremt Børneværnetskønner det fornødent, beskikkes Barnet en Værge. Værgen drager Omsorg for, at Bidragene anvendes tilBarnets Tarv.Stk. 7.Overøvrigheden kan til enhver Tid med fremtidig Virkning forandre et Bidrag, naar derfremkommer grundet Begæring derom.Stk. 8.Faderen har, naar han har betalt det ham paalagte Bidrag, ingen yderligere økonomisk Forpligtelseover for det offentlige, hvis Barnet falder dette til Byrde. Har Faderen faaet Barnet udleveret tilForsørgelse, paahviler det ham dog ogsaa i Forhold til det offentlige fuld Forsørgelsespligt. Det sammegælder, hvis Barnet er Frugt af en ved Dom fastslaaet Kønsfrihedsforbrydelse, jfr. § 6 i Lov Nr 181 af 20Maj 1933 om offentlig Forsorg.§ 21.Stk. 1.Hvis Barnet ikke er undergivet Moderens Forældremyndighed og Forsorg, kan det afOverøvrigheden paalægges Moderen at svare Bidrag til Barnets Underhold og til de i § 20, Stk 5,omhandlede særlige Udgifter. Bidrag kan paalægges Moderen, hvad enten der tillige er paalagt FaderenBidrag eller ikke. Ved Fastsættelsen af Bidraget finder Bestemmelserne i § 20 tilsvarende Anvendelse.Stk. 2.Har det offentlige maattet træde til, kommer Reglerne i Lov om offentlig Forsorg til Anvendelse.§ 22.Stk. 1.Hvis Faderskabet til Barnet ikke er fastslaaet, men en enkelt Person er anset som Bidragspligtig,fastsættes det Bidrag, han vil have at udrede, i Overensstemmelse med Reglerne i § 20.Stk. 2.Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, fastsættes Bidraget for hver af dem tildet til enhver Tid gældende Normalbidrag, jfr § 192 i Lov om offentlig Forsorg. Bestemmelserne i § 20,Stk 3, 4 og 7, finder tilsvarende Anvendelse. Bidrag efter § 20, Stk 5, kan ikke paalægges dissebidragspligtige.Stk. 3.Den bidragspligtige har, naar han har betalt det ham paalagte Bidrag, ingen yderligere økonomiskForpligtelse over for Barnet.§ 23.Stk. 1.Det paahviler endvidere den, der er anset som Fader eller bidragspligtig, at svare Bidrag iOverensstemmelse med Grundsætningerne i §§ 19 og 20 til Udgifterne ved Moderens Barselsfærd og vedhendes Underhold 2 Maaneder før og 1 Maaned efter Fødselen. Under særlige Omstændigheder, navnlig iTilfælde af Moderens Sygdom, foraarsaget ved Svangerskabet eller Nedkomsten, kan Bidragspligten dogudstrækkes indtil 4 Maaneder før og 9 Maaneder efter Fødselen. Bidraget kan paalægges Faderen eller enbidragspligtig, uanset at Barnet er dødfødt, jfr § 10, Stk 1.Stk. 2.Hvis en uden for Ægteskab besvangret Kvinde aborterer, kan det, naar hun godtgør, at Aborten harforvoldt hende særlige Udgifter, paalægges den, der har eller kan have besvangret hende, jfr § 14, Stk. 1
V
og 2, at svare et efter Overøvrighedens Skøn passende Bidrag til de ved Aborten forvoldte Udgifter, jfr §10, Stk. 2.Stk. 3.Reglerne i Stk 1 gælder ogsaa, naar flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, dog atBidraget til Udgifterne ved Moderens Barselsfærd og ved hendes Underhold før og efter Fødselen forhver af de bidragspligtige fastsættes til det til enhver Tid gældende Normalbidrag, jfr § 235 i Lov omoffentlig Forsorg.Stk. 4.Bidrag efter denne Paragrafs Stk 1 forfalder, hvis Barnet er født, straks ved Bidragsfastsættelsen ogellers til de af Overøvrigheden nærmere bestemte Tidspunkter. Bidrag efter Stk 2 forfalder straks.§ 24.Stk. 1.Er Faderskabssag først rejst over 1 Aar efter Barnets Fødsel, og der ikke godtgøres rimeligGrund for Forsinkelsen, kan Overøvrigheden bestemme, at Bidragspligten, derunder ogsaa med Hensyn tilBidrag efter § 23, Stk. 1, ikke skal strække sig længere end 1 Aar fra Sagens Rejsning.Stk. 2.Begæring om Fastsættelse af særlige Bidrag efter § 20, Stk. 5, maa fremsættes til Overøvrighedeninden 3 Maaneder efter Udgiftens Afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig Grund forOverskridelse af Fristen.§ 25.Stk. 1.Aftaler om Afgørelse af Underholdspligt over for Barnet er kun gyldige, naar de er godkendt afOverøvrigheden. En saadan Godkendelse skal ikke være til Hinder for, at der senere træffes anden Afgørelseaf Overøvrigheden, naar Forholdene væsentlig har forandret sig.Stk. 2.Overøvrighedens Godkendelse bør ikke meddeles, naar denne Lovs Grundsætninger i væsentligGrad er tilsidesat, eller Aftalen i øvrigt ikke findes stemmende med Barnets Tarv.Stk. 3.Saadanne Aftaler er ikke bindende for det offentlige, naar Barnet falder dette til Byrde.§ 26.Stk. 1.Dør en Mand, der er eller efter Dødsfaldet bliver anset som Fader til et Barn uden for Ægteskab,og Hensidden i uskiftet Bo ikke finder Sted, vil der ikke af Boet være at udrede Underholdsbidrag til Barnet,men dette tager alene Arv efter afdøde i Henhold til Forordning af 21 Maj 1845 § 9, jfr § 1 i Lov af DagsDato om Ændring af denne Forordning. Efterlader han sig Enke, der hensidder i uskiftet Bo, paahviler dethende at betale Overøvrigheden efter Skøn over hendes økonomiske Forhold finder det passende. Dør enHustru, som er Moder til et Barn uden for Ægteskab, og som det i Henhold til § 21 er paalagt at svare Bidragtil Barnet Underhold, finder tilsvarende Regler Anvendelse.Stk. 2.Er eller bliver en afdød Mand anset som bidragspligtig, bliver det fornødne til Dækning af deForpligtelser, der endnu kunde paahvile ham efter denne Lov, at udbetale af hans Bo, saa vidt det ersolvent, naar Begæring herom fremsættes inden Udgang af Proklama eller, hvis saadant ikke udstedes,inden 6 Maaneder efter hans Død. Tilkommer der Barnet Arv efter den bidragspligtige, vil det hernævnteBeløb være at fradrage i Barnets Arv. Efterlader den afdøde sig arveberettiget Enke eller Afkom (derunder Adoptivbørn ), maa Beløbet ikke overstige, hvad Barnet, hvis paagældende var anset som Fader,vilde have arvet.Stk. 3.Beløbet udredes af den bidragspligtiges Bo paa samme Maade som forfalden Gæld. Med Beløbetforholdes i Overensstemmelse med de i § 25 i Lov af Dags Dato om Inddrivelse og Sikring afUnderholdsbidrag givne Bestemmelser. Efterlader den bidragspligtige sig Enke, der hensidder i uskiftetBo, finder Bestemmelsen i Stk 1, 2det Pkt, tilsvarende Anvendelse.Stk. 4.Skifteretten eller Eksekutorerne har, naar det kommer til deres Kundskab, at der paahviler afdødeBidragspligt over for Børn uden for Ægteskab, at drage Omsorg for, at Fordringen gøres gældende.§ 27.Bidrag, der er paalagt Faderen, en bidragspligtig eller Moderen til et Barn uden for Ægteskab,tilkommer Barnet. Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, tilkommer Bidragene dogdet offentlige, § 30.§ 28.Stk. 1.Retten til at indkræve Bidrag til et Barn uden for Ægteskab og til at anvende Midlerne til detsInddrivelse og Sikring tilkommer den, der har Forældremyndigheden og Forsorgen over Barnet, Værgen,hvis han har Forældremyndigheden over Barnet eller er beskikket i Medfør af § 20, Stk 5 eller 6, den, som
VI
efter Moderens Død, Forsvinden eller Bortrejse fra Landet har taget Barnet til sig og forsørger det, eller den,hos hvem Moderen har anbragt Barnet i fast Pleje. Endvidere tilkommer Retten den offentlige Institutioneller Kasse eller af det offentlige anerkendte private Institution, som helt eller delvis udreder Udgifterne tilBarnets Forsørgelse.Stk. 2.Retten til at indkræve det i § 23, Stk 1, omhandlede Bidrag og til at anvende Midlerne til detsInddrivelse og Sikring tilkommer foruden Moderen det sociale Udvalg, saafremt dette har udredet depaagældende Udgifter.Stk. 3.Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, gælder foranstaaende Regler kunRetten til af det offentlige at modtage det fastsatte Bidrag.§ 29.Stk. 1.Bidrag, der i Medfør af § 14, Stk 2, 2det Punkt, er paalagt flere Personer som bidragspligtige tilet Barn uden for Ægteskab eller dettes Moder, indkræves gennem Landsnævnet for Børneforsorg, der førernøjagtig Oversigt over samtlige disse bidragspligtige.Stk. 2.Naar et Bidrag ikke betales i rette Tid, tilstiller Landsnævnet – for saa vidt angaar Bidrag til etBarns Underhold efter indhentet Oplysning om, at Barnet stadig er i Live – Politimesteren paa denbidragspligtiges Hjemsted Bidragsresolutionen, hvorefter Politimesteren drager Omsorg for, at Bidragetafkræves den bidragspligtige og eventuelt inddrives hos ham i Overensstemmelse med Reglerne i Lov af……………… om Inddrivelse og Sikring af Underholdsbidrag. Naar Inddrivelsen er afsluttet,tilbagesender Politimesteren Bidragsresolutionen og indbetaler det eventuelt indgaaede Beløb tilLandsnævnet. Er den bidragspligtiges Hjemsted København, sker Afkrævningen og Inddrivelsen gennemMagistraten efter foranstaaende Regler.Stk. 3.Sker der nogen Ændring med Hensyn til Normalbidraget for Barnets Opholdssted, foretagerLandsnævnet af sig selv en tilsvarende Ændring i det Bidrag, der paahviler den bidragspligtige.Stk. 4.Landsnævnet drager Omsorg for, at Bidragspligten i de i § 26, Stk. 2-4, omhandlede Tilfælde gøresgældende i Boet efter en afdød bidragspligtig eller over for dennes i uskiftet Bo hensiddende Enke.§ 30.Stk. 1.Udbetaling af Bidrag sker i Tilfælde, hvor flere ved Faderskabssagen er anset sombidragspligtige, gennem det sociale Udvalg i den bidragsberettigedes Opholdskommune. Er Betingelserne iKap XV A og §§ 235-237 i Lov om offentlig Forsorg opfyldt, udbetaler Udvalget Bidraget forskudsvis, ogder skal da straks til Landsnævnet indsendes Meddelelse herom samt – for saa vidt angaar Bidrag til et BarnsUnderhold – Leveattest for Barnet. Kan i Medfør af Lov om offentlig Forsorg § 194 kun en del afNormalbidraget forskudsvis udbetales, indberetter Udvalget til Landsnævnet, hvor stort et Beløb der erudbetalt, og indsender Leveattest; Udvalget maa i dette Tilfælde ikke udbetale yderligere Bidrag, forindendet fra Landsnævnet har modtaget Meddelelse om, at de bidragspligtige har indbetalt et højere Beløb end detforskudsvis udbetalte Beløb, dog højst Forskellen mellem Normalbidragets fulde Grundbeløb og detforskudsvis udbetalte Beløb. Er Betingelserne for forskudsvis Udbetaling ikke opfyldt, indberetter Udvalgettil Landsnævnet, at der er fremsat Begæring om Udbetaling, og indsender Leveattest, men Bidraget maa ikkeudbetales, forinden Udvalget fra Landsnævnet har modtaget Meddelelse om, at Bidraget er indgaaet fra debidragspligtige.Stk. 2.De af Kommunerne i Henhold til Stk 1 afholdte Udgifter refunderes fuldt ud af Staten efter de iLov om offentlig Forsorg givne Regler om Statsrefusion.Stk. 3.De i Henhold til § 29 til Landsnævnet indbetalte Bidrag indgaar i en særlig Fond, der forvaltes afLandsnævnet. Bidrag, der i Henhold til Stk 1 er udbetalt til et Barn eller dettes Moder, afholdes afFondens Midler, saafremt det er indgaaet fra de Personer, der ved Faderskabssagen er anset somBidragspligtige over for vedkommende Barn eller Moder. I øvrigt vil Fondens Midler efterSocialministerens Bestemmelse være at anvende til Formaal vedrørende Børneforsorgen i Almindelighed.Stk. 4.Af Bidragsfondens Midler kan Landsnævnet for Børneforsorg efter Ansøgning fra Moderen ellerden, der skal varetage Barnets Tarv, yde de i § 20, Stk 5, 1ste Pkt, omhandlede Bidrag til Børn, for hvisVedkommende flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige. Under særlige Omstændighederkan der endvidere ydes disse Børn de i § 20, Stk 5, 2det Pkt, omhandlede Bidrag.
VII
Stk. 5.Socialministeren træffer de nærmere Bestemmelser om Kommunernes Regnskabsaflæggelse ogom Bidragsfondens Forvaltning samt om Indbetaling fra Fonden til Statskassen af indgaaede Bidrag.§ 31.Stk. 1.Saafremt Moderen til et Barn, for hvis Vedkommende flere ved Faderskabssagen er anset sombidragspligtige, indgaar Ægteskab med en af de bidragspligtige, og Barnet medtages til Forsørgelse i detfælles Hjem, ophæves den samtlige bidragspligtige paahvilende Pligt til at svare Bidrag efter § 29, saa længeModeren samlever med Manden.Stk. 2.Hvis Manden i Medfør af § 5, Stk 2, i Lov af Dags Dato om Ægtebørn anerkender Barnet som sit,bortfalder den samtlige bidragspligtige paahvilende Bidragspligt.Kapitel IV.Forskellige Bestemmelser.Lovens Ikrafttræden.§ 32.De særlige Regler om Hemmeligholdelse af Navne paa Mødre, der føder paa Rigshospitalet, bortfalder.§ 33.Stk. 1.Justitsministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn til, hvorledes de i Lovenforeskrevne Anmeldelser og Meddelelser vil være at afgive, og giver i øvrigt de til Gennemførelse af LovensBestemmelser fornødne Forskrifter.Stk. 2.Bidragsresolutioner og godkendte Overenskomster vedrørende de i Loven omhandlede Bidrag erfritaget for Stempelafgift.§ 34.Stk. 1.Denne Lov træder i Kraft den 1 Januar 1938; fra samme Dato ophæves – for saa vidt Ophævelseikke tidligere er sket – med nedenstaaende Forbehold:Frd af 14 Oktober 1763 om Underholdsbidrag til uægte Børn,Frd af 30 Maj 1794 om Underholdsbidrag til uægte Børn,Pl af 28 28 Maj 1825 om Behandlingen af Sager angaaende Underholdsbidrag til uægte Børn,Pl af 6 December 1839 om Underholdsbidrag til uægte Børn,Lov for Færøerne af 28 Januar 1856 indeholdende nærmere Bestemmelser om Underholdsbidrag til uægteBørn,Lov Nr 130 af 27 Maj 1908 indeholdende Bestemmelser om Børn uden for Ægteskab og disses Forældre,Lov Nr 113 af 29 April 1913 om Ændringer i Lov nr 130 af 27 Maj 1908,Lov Nr 269 af 3 November 1924 om Ændring i samme Lov.Stk 2.Bestemmelserne i Lovens Kapitel I og II kommer med Undtagelse af § 3, Stk 2, alene tilAnvendelse med Hensyn til Børn, der fødes efter Lovens Ikrafttræden.Stk 3.Bestemmelserne i Kapitel III kommer med Undtagelse af § 22, Stk 2, § 23, Stk 1, 2det Pkt, og Stk3, § 26, Stk 1, 1ste og 3die Pkt, § 27, 2det Pkt, § 28, Stk 3, § 29, § 30 og § 31 til Anvendelse ogsaa medHensyn til Børn født før Lovens Ikrafttræden, dog kun med Hensyn til Bidrag, der ligger efter detteTidspunkt. Bestemmelserne i § 25 er dog uden Indflydelse paa Aftaler, der er godkendt afOverøvrigheden forinden Lovens Ikrafttræden.Stk. 4.Bestemmelserne i § 32 kommer alene til Anvendelse med Hensyn til Børn, der fødes efter LovensIkrafttræden.Stk. 5.I alle Tilfælde, hvor Loven herefter ikke kommer til Anvendelse, gælder Bestemmelserne i denhidtil gældende Lovgivning.§ 35.Paa Færøerne finder de Regler om Underholdsbidrags Udbetaling af det offentlige, der indeholdes i de i§ 34 nævnte Lovbestemmelser, fortsat Anvendelse, indtil der i Henhold til § 335 i Lov om offentlig Forsorgved kgl Anordning træffes anden Bestemmelse herom.
VIII
Bilag 2: Den danske børnelov af 1960Lov nr. 200 af 18. maj 1960 om børns retsstilling.
Kapitel 1: Faderskab§ 1. Ægtebørn er børn af forældre, som på avlingstiden levede i eller senere har indgået ægteskab medhinanden.§ 2. Et barn, der kan være avlet under moderens ægteskab, anses som barn af ægtemanden. Dette gælder dogikke, såfremt det godtgøres, at moderen har haft samleje med en anden, og det må antages, at barnet er avletaf denne, eller hvis det på grund af barnets arveanlæg eller af anden særlig grund kan anses som sikkert, atægtemanden ikke er barnets fader.Stk. 2. Levede ægtefællerne på avlingstiden separeret, eller var samlivet mellem dem ophævet på grund afuoverensstemmelse, gælder reglen i stk. 1 kun, såfremt det godtgøres, at de inden for avlingstiden har haftsamleje med hinanden.§ 3. Et barn, der fødes, efter at moderen har indgået ægteskab, men som må være avlet forinden, anses sombarn af ægtemanden. Rejses der faderskabssag, gælder dette dog kun, såfremt ægtemanden efter reglen i § 6kunne anses som fader til barnet.§ 4. Indgår moderen til et barn uden for ægteskab, ægteskab med den mand, hvis faderskab er fastslået,bliver barnet ægtebarn.§ 5. Sag om faderskab til de i §§ 2-3 omhandlede børn kan rejses af ægtemanden, moderen, barnet eller enfor barnet beskikket værge.Stk. 2. Sagen skal anlægges senest 3 år efter barnets fødsel. Det gælder dog ikke en sag, som anlægges afbarnet, efter at det er fyldt 18 år.Stk. 3. Landsretten kan tillade, at sag anlægges efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt.,såfremt der anføres ganske særlige grunde for, at faderskabssag ikke er anlagt tidligere, ogomstændighederne i øvrigt i høj grad taler for, at faderskabssag anlægges, og det endvidere må antages, atsagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.§ 6. Som fader til et barn uden for ægteskab anses den, der inden for avlingstiden har haft samleje medmoderen, medmindre der foreligger omstændigheder, som gør det lidet sandsynligt, at han er barnets fader.Stk. 2. Har moderen inden for avlingstiden haft samleje med flere mænd, kan en sagsøgt dog kun ansessom fader til barnet, såfremt der er væsentlig større sandsynlighed for, at barnet er avlet af ham end af enanden.§ 7. Faderskab til børn uden for ægteskab skal søges fastslået i overensstemmelse med reglerne i §§ 8-12, jfr.dog § 10, stk. 2.Stk. 2. Er barnet ikke levende født, finder reglerne kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag ihenhold til § 19.§ 8. En kvinde, der er gravid uden for ægteskab, kan ved henvendelse til kommunen, amtskommunen ellerstatsamtet inden fødslen begære, at der rejses faderskabssag mod den mand, som hun opgiver som fader tilbarnet.Stk. 2. Uanset om begæring er fremsat i henhold til stk. 1, skal den læge eller jordemoder, der har biståetved fødslen, inden 14 dage gøre anmeldelse om denne, efter moderens valg til kommunen elleramtskommunen.
IX
§ 9. Kommunen eller amtskommunen videresender sagen med de tilvejebragte oplysninger til statsamtet, derdrager omsorg for, at faderskab søges fastslået.§ 10. Moderen skal inden 1 måned efter barnets fødsel over for kommunen, amtskommunen eller statsamtetopgive, hvem der er eller kan være barnets fader.Stk. 2. Statsamtet kan fritage moderen for den i stk. 1 omhandlede oplysningspligt, medmindre det måanses for stridende mod barnets tarv, at faderskabet ikke oplyses.§ 11. Faderskabet anses for fastslået, såfremt den opgivne fader i en skriftlig erklæring til statsamtetanerkender, at han er fader til barnet, og erklærer, at han inden anerkendelsen har modtaget skriftligvejledning om retsvirkningerne af anerkendelsen og om, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.Underskriften skal være bekræftet af en advokat eller af to vitterlighedsvidner, der udtrykkeligt skal bevidneunderskriftens ægthed og dateringens rigtighed, og at underskriveren ikke er umyndig eller under værgemålefter værgemålslovens § 5.Stk. 2. Faderskabet anses endvidere for fastslået, såfremt den opgivne fader under personligt møde for etstatsamt anerkender at være fader til barnet. Inden anerkendelsen skal han gøres bekendt medretsvirkningerne af denne samt med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.Stk. 3. Er den opgivne fader umyndig som følge af mindreårighed, kræves værgens samtykke tilanerkendelsen. Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.Stk. 4. Opnås der ikke anerkendelse af faderskabet, henvises sagen til afgørelse ved retten. Det sammegælder, såfremt det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere, eller det i øvrigt findesbetænkeligt at modtage den opgivne faders anerkendelse af faderskabet, jfr. § 6.Stk. 5. Justitsministeren kan bestemme, at anerkendelse af faderskab afgivet i udlandet ligestilles med enher i landet truffet afgørelse.§ 12. Er faderskabssag ikke rejst i medfør af foranstående bestemmelser, kan sag ved barnets fødsel ellersenere rejses af moderen, barnet eller dettes værge eller af de i § 18, stk. 2, nævnte personer og institutioner.
Kapitel 2: Barnets forsørgelse§ 13. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannesunder hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.Stk. 2. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten over for barnet, kan statsamtet pålægge ham atudrede bidrag til barnets underhold.§ 14. Bidraget fastsættes under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder dereserhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det for barnetsopholdssted til enhver tid gældende normalbidrag, jf. § 14 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling afbørnebidrag. Er barnet avlet ved en ved dom fastslået kønsfrihedsforbrydelse, skal faderens bidrag ansættessåledes, at det dækker samtlige udgifter ved barnets underhold.Stk. 2. Bidragspligten ophører ved barnets fyldte 18. år. Bidragspligten ophører endvidere, når barnetindgår ægteskab, medmindre statsamtet bestemmer andet.Stk. 3. Bidrag til undervisning eller uddannelse kan dog pålægges indtil barnets fyldte 24. år.Stk. 4. Bidraget erlægges halvårsvis forud, medmindre andet bestemmes. Barnets bortadoption eller dødmedfører ikke fritagelse for nogen del af bidraget for den pågældende bidragsperiode.§ 15. Særligt bidrag kan pålægges i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, sygdom ogbegravelse eller i anden særlig anledning.Stk. 2. Bidrag i henhold til stk. 1 kan kun fastsættes, såfremt begæring fremsættes for statsamtet inden 3måneder efter udgiftens afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig grund for overskridelseaf fristen.
X
§ 16. Statsamtet kan til enhver tid ændre et bidrag, når der fremkommer grundet begæring herom. Bidrag, derer forfaldet før begæringens fremsættelse, kan dog kun ændres, når ganske særlige omstændighederforeliggerStk. 2. Bidrag kan kun, når særlige grunde taler derfor, pålægges for en tid, der ligger mere end 1 år forudfor begæringens fremsættelse.§ 17. Aftaler om bidrag til barnet er ikke til hinder for, at der træffes anden afgørelse af statsamtet, såfremtaftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentlig har forandret sig, eller aftalen strider modbarnets tarv.§ 18. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer barnet.Stk. 2. Retten til at kræve bidrag fastsat og til at indkræve bidraget har den, der afholder udgifterne vedbarnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havdeforældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. I det omfang det offentlige afholderudgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten den pågældende offentlige myndighed eller institution.
Kapitel 3: Bidrag til udgifterne ved fødslen m.v.§ 19. Statsamtet kan pålægge faderen at udrede bidrag til udgifterne ved fødslen og moderens underhold 2måneder før og 1 måned efter fødslen. Under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af moderenssygdom forårsaget ved svangerskab eller fødslen, kan bidrag pålægges for indtil 4 måneder før og 9 månederefter fødslen. Bidraget kan pålægges, uanset at barnet er dødfødt.Stk. 2. Endvidere kan statsamtet pålægge den, der har eller kan have besvangret en kvinde, at udredebidrag til de ved en abort forvoldte særlige udgifter.Stk. 3. Bidrag efter denne paragrafs stk. 1 forfalder, hvis barnet er født, straks ved bidragsfastsættelsen ogellers til de af statsamtet nærmere bestemte tidspunkter. Bidrag efter stk. 2 forfalder straks. Bestemmelseni § 16, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i denne paragraf omhandlede bidrag.Stk. 4. Bidrag i henhold til nærværende kapitel tilkommer moderen eller den offentlige myndighed ellerinstitution, der har afholdt de pågældende udgifter.
Kapitel 4: Forskellige bestemmelser§ 20. Undladelse af at afgive de i § 10, stk. 1, omhandlede oplysninger straffes med bøde.§ 21. Justitsministeren fastsætter de til lovens gennemførelse nødvendige forskrifter. Justitsministerenfastsætter endvidere nærmere regler om fremgangsmåden ved skriftlig anerkendelse af faderskab.Stk. 2. Bidragsresolutioner og overenskomster vedrørende de i loven omhandlede bidrag er fritaget forstempelafgift.§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 1961. Fra samme dato ophæves, jfr. dog stk. 2 og 3, lov nr. 131 af 7.maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7. maj 1937 om ægtebørn.Stk. 2. Bestemmelserne i kap. 1 og 3 finder med undtagelse af § 5 kun anvendelse med hensyn til børnfødt efter lovens ikrafttræden. Bestemmelserne i § 5 finder anvendelse også for børn født før lovensikrafttræden. Det samme gælder bestemmelserne i kapitel 2, dog kun med hensyn til bidrag for tiden efterdette tidspunkt. Reglerne i §§ 14-18 finder anvendelse, også hvor en enkelt mand i henhold til dentidligere gældende lovgivning er anset som bidragspligtig til barnet. Aftaler indgået før lovensikrafttræden omfattes ikke af bestemmelsen i § 17.Stk. 3. Bidrag, der i medfør af § 14, stk. 2, jfr. § 22, stk. 2, i lov nr. 131 af 7. maj 1937 om børn uden forægteskab er pålagt flere personer til et barn uden for ægteskab, tilfalder staten. Der tilkommer barnet dettil enhver tid gældende normalbidrag, indtil det fylder 18 år eller indgår ægteskab. Socialstyrelsen kanfastsætte bidrag fra statskassen til de formål, der er nævnt i nærværende lovs § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1.Retten til at modtage normalbidraget og til at søge fastsat særlige bidrag har den, der afholder udgifterne
XI
ved barnets forsørgelse, såfremt den pågældende har eller ved forældremyndighedens ophør havdeforældremyndigheden over barnet eller lovligt har barnet i pleje. Bidragene udbetales af det socialeudvalg i barnets opholdskommune.Bidragene indkræves og inddrives af det sociale udvalg i den bidragspligtiges opholdskommune eftertilsvarende regler som for bidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om børnetilskud ogandre familieydelser. Staten refunderer udgifterne efter tilsvarende regler som for ydelser efter lov ombørnetilskud og andre familieydelser. De beføjelser og pligter, der i medfør af lov nr. 131 af 7. maj 1937om børn uden for ægteskab er henlagt til landsnævnet for børne- og ungdomsforsorg, varetages af desociale udvalg.Stk. 4. Bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning anvendes i alle tilfælde, hvor denne lov ikkeanvendes efter stk. 2 og 3, samt med hensyn til de forhold, der er nævnt i § 26 i lov nr. 131 af 7. maj 1937om børn uden for ægteskab.Stk. 5. Indtil 2 år efter lovens ikrafttræden kan sag i henhold til § 5 anlægges af ægtemanden, selv om derer forløbet mere end 5 år fra barnets fødsel.§ 22 a. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed retsregler om børns retsstilling, herunder om børnebidrag. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efterbekendtgørelse i Lovtidende.Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiskelandes regler om børns retsstilling, herunder om børnebidrag.§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan efter forhandling med det færøske hjemmestyreved kgl. anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
XII
Bilag 3: Regulativ for Grønland af 1914Skrivelse af 21. juli 1914 fra Indenrigsministeriet til Inspektørerne:Regulativ angaaende Underholdningsbidrag til Børn, fødte udenfor Ægteskab.
§1Enhver under de grønlandske Love hørende Mand, som vedkender sig eller ved Retskendelse tillæggesPaterniteten til et udenfor Ægteskab levende født Barn, er pligtig til til Barnets Underhold og Opdragelse fradets Fødsel til dets fyldte 14 Aar eller muligt forinden indtrædende Dødsdag at erlægge et aarligt Bidrag affra 3 til 15 Kr.§2Det aarlige Underholdningsbidrag forfalder til beetaling med Halvdelen paa barnets hel- og halvaarligeFødselsdag og indsættes ved Kommuneraadet i Moderens hjemsteds-Kommune paa Barnets navn ivedkommende Sparekasseafdeling. Det administreres af Kommuneraadet udelukkende til Fordel for Barnet.Afgaar barnet ved Døden, inden det er fyldt 14 Aar, og efterlader sig Penge indestaaende i Sparekassen,tilfalder disse, efter at Udgifterne ved Begravelsen er afholdte, Kommunens Kasse.§3Naar et udenfor Ægteskab avlet Barn er født og døbt, indhenter det paagældende Kommuneraad fra Præstenen Daabsattest, og indkalder derefter den udlagte Barnefader, saafremt denne hører hjemme i Kommunen,for at afgive Erklæring om han vedkender sig Paterniteten; i bekræftende Fald faastsætter RaadetUnderholdningsbidragets Størrelse under Hensyn til Faderens økonomiske Evne og indstiller Afgørelsen tilInspektørens Sanktion.Hvis den udlagte Fader har Hjemsted i en anden Kommune, afgives Sagen til behandling vedKommuneraadet dér, som ovenfor nævnt.Benægter den udlagte Fader Paterniteten, indsender det Kommuneraad, som har behandlet Sagen, hansErklæring herom samt Daabsattesten til inspektøren, som derefter indbringer Sagen til endelig Afgørelse foren blandet Domstol.§4Det fastsatte Underholdningsbidrag indbetales af Barnefaderen til hans Hjemsteds Kommuneraad, som,saafremt Moderen hører hjemme andet Steds, afgiver det til hendes Kommune. I Tilfælde af, at Faderen ikkeindbetaler Bidraget, bliver dette at indeholde i hans Lønning eller anden Fortjeneste overensstemmende medReglerne i kongelig Anordning af 18. Maj 1910 om Retsplejen i Grønnland § 16.§5En under de danske Love staaende Mand er paa samme Maade som foran nævnt pligtig at yde et aarligtUnderholdningsbidrag til sit med en grønlandsk Kvinde udenfor Ægteskab avlede Barn.Sager desangaaende behandles af Inspektøren, som ligeledes fastsætter Bidragets Størrelse til ikke under 15og ikke over 30 Kr. om Aaret efter Faderens Formueforhold.For de her omhandlede Bidrags Administration og Anvendelser gælder de samme Regler som foran i §§ 1 og2 fastsat.§6Naar Barnefaderen agter at forlade Grøland, kan Inspektøren forinden i Stedet for det aarlige Bidragpaalægge ham at betale et Bidrag en Gang for alle af ikke under Halvdelen og ikke over tre Fjerdedele af detBeløb, som de tilbagestaaende Aars Bidrag vil andrage.
XIII
I Tilfælde af, at en under de danske Love staaende Mand agter at rejse fra Grønland og forinden af enfrugtsommelig grønlandsk Kvinde sigtes for at være Fader til det af hende endnu ikke fødte Barn, kanInspektøren derhos bestemme, at der i hans mulige Lønningstilgodehavende skal indeholdes en Beløb somovenfor nævnt, indtil Sagen, efter at Barnet er levende født, endelig kan afgøres.§7De har fastsatte Regler kommer til Anvendelse for de Børn, som fødes udenfor Ægteskab efter den 1. Januar1915.Samtidig bortfalder de ved instruks af 2. januar 1873 § 15 og Indenrigsministeriets Resolution af 10. Marts1911 fastsatte Bestemmelser.
XIV
Bilag 4: Regulativ for Grønland af 1929Skrivelse af 15. marts 1929 fra Indenrigsministeriet til Landsfogderne:Regulativ angaaende Underholdningsbidrag til Børn,fødte udenfor Ægteskab i Grønland.
§1Kommer et Kommuneraadsmedlem til Kundskab om, at der ved hans Boplads er født et Barn udenforÆgteskab af en under de grønlandske Retsbestemmelser staaende Kvinde, giver han straks Meddelelse tilkommuneraadet herom.Kommuneraadet indhenter Fødsels- eller Daabsattest og drager Omsorg for, at der saa vidt muligttilvejebringes Oplysning om, hvem Barnefaderen antages at være.Kommuneraadet fører Tilsyn med alle indenfor Kommunen værende udenfor Ægteskab fødte grønlandskeBørn og paaser, at disse nyder tilbørlig Underhold, Opdragelse og Oplæring.§2Enhver mand, der er Fader til et i Grønland udenfor Ægteskab født Barn, er pligtig til at yde Bidrag tilbarnets Underhold og Opdragelse indtil dettes fyldte 16. Aar.Efter Kommuneraadets Indstilling kan Sysselraadet dog bestemme, at Bidragspligten ophører tidligere, dogikke før Barnets fyldte 14. Aar.
I.Barnefaderen under grønlandsk Ret.§3Naar Kommuneraadet i Henhold til § 1 har erholdt Oplysning om, hvem der kan antages at være Barnefader,indkalder Kommuneraadet denne, saafremt det eren under grønlandsk Ret staaende Mand,til at give Mødefor Kommuneraadet og der afgive Erklæring om, hvorvidt han vedkender sig Faderskabet til detpaagældende Barn.Vedkender den paagældende sig Faderskabet, indsender Kommuneraadet Meddelelser herom samt Fødsels-eller Daabsattest til Sysselmanden, ledsaget af Oplysning om saavel Faderens som Moderens økonomiske ogpersonlige Forhold.Benægter den udlagte Fader Paterniteten, eller udebliver han, indsendes Sagen med Bemærkning herom tilSysselmanden, ledsaget af de fornævnte Oplysninger.Er den udlagte barnefader bosat i en anden Kommune, indsendes Sagen straks til Sysselmanden, ledsaget afFødsels- eller Daabsattest samt Oplysning om Moderens økonomiske og personlige Forhold.§4Har den udlagte Fader ikke vedkendt sig Paterniteten, sætter Sysselmanden i Overensstemmelse med de iAnordning af 26. Juli 1926 om Retsplejen i Grønland fastsatte Reglser Sysselretten under Medvirken af 2Meddomsmænd til Afgørelse af Spørgsmaalet om den udlagte Barnefaders Paternitet, for saa vidt han harOphold i Syslet.Hersker der Tvivl om Tidspunktet for Barnets Avlingstid, bør Sysselmanden , inden Sysselretten sættes,tilvejebringe en Erklæring fra vedkommende Læge herom.Sagen vil i øvrigt være at afgøre under Hensyn til samtlige oplyste Omstændigheder, idet der maa dømmesefter de af Parterne og eventuelle vidner afgivne Forklaringer, særlig ogsaa efter det modtagne Indtryk af
XV
Parternes personlige Opstræden under Sagen (Fasthed og Sandfærdighed paa den ene Side, Veghed ogUsandfærdighed paa den anden). Aflæggelse af Ed fra Parteres Side kan derimod ikke finde Sted.Har den udlagte Barnefader Ophold i et andet syssel end det, hvor Barnemoderen er bosat, oversendes Sagentil Foranstaltning af Sysselmanden i det syssel, hvori Barnefaderen er bosat.§5Naar en udlagt barnefader vedkender sig Paterniteten eller ved Dom paalægges at svare Bidrag til et udenforÆgteskab født Barns Underhold, fastsætter Sysselraadet Bidraget i første Række under Hensyn til Faderensøkonomiske og personlige Forhold, i anden Række til Moderens økonomiske og andre Forhold, der herved eregnet til at tages i Betragtning.Bidraget bør dog i Reglen ikke være mindre en 10 Kr. og ikke mere end 30 Kr. aarlig. Landsraadet kan dogved en Vedtagelse ændre sidstnævnte Grænse.Bidraget bør i Almindelighed fastsættes højere for de to første Aar end for den senere Tid.Ændring af Bidragets Størrelse kan indenfor de fastsætte Grænser finde Sted efter Begæring fraKommuneraad, Barnemoder eller Barnefader, saafremt Forholdene skønnes at give Anledning dertil.Dette gælder ogsaa i Tilfælde, hvor Bidraget er fastsat efter Regulativ af 21. Juli 1914.§6Naar Bidragets Størrelse er fastsat, udfærdiger Sysselmanden en Resolution, der forkyndes for Barnefaderen.Resolutionen har lige Virkning med en af Sysselretten afsagt Dom, for saa vidt angaar de enkelte forfaldneBidrag.§7Underholdsbidraget forfalder halvaarsvis forud og indbetales til Sysselmanden i det Syssel, hvorunderBarnemoderen bor.Sysselmanden paaser, at Bidraget erlægges, og drager i modsat Fald Omsorg for, at Beløbet inddrives iOverensstemmelse med de i § 23 i Anordningen om Retsplejen i Grønland givne Regler.Med Hensyn til Udbetalingen af Bidraget til Barnemoderen forholds efter de i § 8, 3. Stk., i fornævnteAnordning fastsatte Regler.§8Saafremt Barnefaderen ønsker at affinde sig med et Bidrag én Gang for alle, bestemmer Sysselraadet dettesStørrelse under Hensyntagen til det samlede Beløb af de tilbagestaaende Bidrag.Saadant Bidrag indsættes i den grønlandske Sparekasse og bestyres i Overensstemmelse med de i § 8, 3. Stk.,i Anordningen om Retsplejen i Grønland fastsatte Regler.Agter barnefaderen at rejse bort fra Landet, kan Sysselraadet (Sysselmanden, jf. Anordning af 29. Maj 1926,§24) træffe Bestemmelse om, at Barnefaderen, forinden han rejser, skal udrede enten et Bidrag én Gang foralle eller dog forudbetale Bidraget for et længere Tidsrum efter Sysselraadets nærmere Bestemmelse, ellerstille antagelige Sikkerhed eller Kaution for Betalingen af de efterhaanden forfaldne Underholdsbidrag.Samme Bestemmelse kan efter Omstændighederne træffes i Tilfælde, hvor en mand agter at rejse bort fraLandet og forinden af en frugtsommelig Kvinde sigtes for at være Fader til det ventede Barn.§9Afgaar barnet ved Døden, tilfalder de forfaldne Bidrag Kommunekassen, efter atBegravelsesomkostningerne er afholdt.Har Barnefaderen affundet sig med et Bidrag én Gang for alle, træffer Sysselraadet Bestemmelse om,hvorvidt og hvor meget der skal tilbagebetales Barnefaderen af det tiloversblevne Beløb.
XVI
Saafremt Barnefaderen senere ægter barnemoderen, udbetales det indestaaende Beløb med paaløbne Rentertil Faderen.
II.Barnefaderen under dansk Ret.§ 10Maa det antages, at Faderen til et udenfor Ægteskab født Barn er enunder de danske Love staaende Person,skal Kommuneraadet, efter at have tilvejebragt de i § 1 omhandlede Oplysninger, straks indsende Sagen tilSysselmanden, der søger Sagen ordnet ved Overenskomst mellem Parterne. En for Sysselmanden indgaaetOverenskomst skal indsendes til Approbation af Landsfogeden og kan da lægges til Grund for Udfærdigelseaf Alimentationsresolution.§ 11Lykkes det ikke Sysselmanden at tilvejebringe Forlig i Sagen, indsendes denne straks til LandsfogedensForanstaltning.Landsfogeden fastsætter Underholdsbidragets Størrelse under hensyn til saavel Faderens som Moderensøkonomiske og personlige Forhold.Bidraget bør dog ikke sættes under 30 Kr. og ikke over 60 Kr.§ 12I øvrigt finder de foran i § 5, sidste Stykke, og §§7-9 fastsatte Regler tilsvarende Anvendelse, dog at de i § 5,sidste Stykke, § 8, 1., 3., og 4. Stk., samt § 9 omhandlede Afgørelser træffes af Landsfogeden.§ 13De i Regulativ af 21. Juli 1914 fastsatte Bestemmelser forbliver dog – bortset fra den i nærværendeRegulativs § 5, sidste Stykke, givne Bestemmelse – gældende med Hensyn til de Børn, der er født før den 1.Juli 1929.De i dette Regulativ fastsatte Regler træder i Kraft den 1. Juli 1929.
XVII
Bilag 5: Den grønlandske børnelov af 1962Lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling
XVIII
XIX
XX
XXI