Spørgsmål 334:

”Ministeren bedes oplyse, hvilke nye initiativer ministeren vil tage for at forbedre EU'srisikovurdering ved godkendelse af GMO på baggrund af artiklen "Genetically modifiedcrops safety assetments: present limits and possible improvements" publiceret i"Enviromentral Science Europe" og refereret i Altinget den 6. april 2011.”

Svar:

Forfatterne til den pågældende artikel fremfører, at de hidtil udførte risikovurderinger afgenmodificerede majs og soja er mangelfulde, idet der ikke er stillet krav omtoksikologiske studier med dyr af mulige kroniske effekter og effekter på reproduktion.Genmodificerede afgrøder bør ifølge forfatterne risikovurderes på samme måde somkemiske stoffer med helt nye og ukendte egenskaber.Fødevarestyrelsen har bedt DTU Fødevareinstituttet om at vurdere, hvorvidt denpågældende artikel bør give anledning til at ændre i Den EuropæiskeFødevaresikkerhedsautoritet (EFSA’s) fremgangsmåde ved risikovurdering af GMO.DTU Fødevareinstituttet er ikke enige i forfatternes fremstilling af, at der forgenmodificerede afgrøder er behov for at indføre et generelt krav om yderligeretoksikologiske studier. Ifølge Fødevareinstituttet er de nye stoffer, der dannes igenmodificerede afgrøder, normalt proteiner, hvis egenskaber er velkendte ifødevaresammenhæng. I sådanne tilfælde er der ikke behov for yderligere dyreforsøgend de forsøg, der kræves i øjeblikket. Hvis der skulle være tale om en GMO, somindeholder helt nye og ukendte stoffer, er der allerede i EFSA’s nuværende retningslinjer

for risikovurdering mulighed for at øge kravene til de toksikologiske studier. Behovetfor eventuelt at øge kravene vurderes af EFSA konkret fra sag til sag. De hidtilvurderede afgrøder har fra EFSA’s side ikke medført behov for yderligere toksikolo-giske studier.Behovet for yderligere studier vurderes ud fra sammensætningen af indholdsstoffer i dengenmodificerede afgrøde sammenlignet med tilsvarende konventionelle afgrøder.Desuden er der i forbindelse med ansøgninger om genmodificerede planter krav om, atder skal være foretaget en grundig undersøgelse af indsættelsesstedet for det nye DNAog de omkringliggende områder i genmaterialet. Herved kan det vurderes, om der er sketændringer i DNA’et, som kan give anledning til uønskede effekter. Adskillige rapporterog artikler har vurderet, at de ændringer og forstyrrelser i DNA’et, som forekommer vedgenmodificering ikke er anderledes end normale forstyrrelser, som forekommer naturligteller som følge af traditionelle forædlingsmetoder. De DNA-undersøgelser, der krævesfor genmodificerede afgrøder, er meget mere omfattende i forhold til de krav, der stillestil nye traditionelt forædlede afgrøder. Fødevareinstituttet ser derfor ikke nogen fagligbegrundelser for, at de ændringer og forstyrrelser, der sker ved genmodificering, skalvurderes på anden måde end ved traditionel forædling.Samlet set er konklusionen fra DTU Fødevareinstituttet, at artiklen af Seralini et al. ikkeindeholder nye faglige oplysninger, der kan begrunde, at der skal ske ændringer i dennuværende fremgangsmåde for risikovurdering af GMO.Forfatterne anfører desuden, at der er behov for yderligere undersøgelser i forhold til enrække artikler, som har vist negative effekter af GMO i dyreforsøg. Fødevareinstituttetbemærker hertil, at de pågældende studier har været grundigt vurderet og, at deafvigelser, der blev fundet, ikke efter EFSA’s og danske eksperters vurdering indikereret sundhedsmæssigt problem.Jeg henholder mig til vurderingen fra DTU Fødevareinstituttet, og på baggrund afartiklen af Seralini et al. ser jeg derfor ikke noget behov for nye initiativer til forbedringaf EU’s risikovurdering ved godkendelse af genmodificerede afgrøder til fødevare- ogfoderbrug.