EPU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 20: Energistyrelsens redegørelse vedrørende påstået spekulation i CO2-kreditter og HFC-23 udledning fra kinesiske virksomheder, fra klima- og energiministeren

Redegørelse vedr. HFC-23 CDM-projekter i KinaBaggrundDer er på det seneste blevet bragt en række artikler i dagspressen om klimakreditter fra de så-kaldte HFC-23 CDM-projekter i Kina. CDM er betegnelsen for Kyoto-protokollens klimapro-jekter i udviklingslande. Artiklerne vedlægges, jf. bilag 1.Baggrunden for artiklerne er, at NGO’en CDM Watch finder, at FN´s regler for den pågæl-dende CDM-projekttype ikke er tilstrækkelige. CDM Watch har derfor i marts 2010 foreslåetFN et revideret regelgrundlag for denne projekttype. Kritikken fra CDM Watch vedrører såle-des ikke overskridelser af de gældende FN-regler, men derimod at der er behov for at stram-me de FN-regler der gælder for denne specifikke projekttype – den såkaldte metode.HFC-23 er en kraftig drivhusgas, der fremkommer som et biprodukt i produktionen af køle-midlet HCFC-22. CDM-projekterne går ud på at destruere HFC-23 ved opvarmning, i stedetfor at udlede det til atmosfæren.Energistyrelsen har indhentet vedlagte notat fra Risø-DTU af 27. september 2010, hvor uni-versitetet adresserer faktuelle misforståelser i artiklerne, og hvor universitetet giver udtryk forat være blevet fejlciteret i Politiken d. 22. september 2010, herunder i forhold til Energistyrel-sens opgavevaretagelse.Den danske KyotoforpligtigelseMed Kyoto-protokollen har EU forpligtet sig til at nedbringe udledningen af drivhusgasser iperioden 2008-2012 til et niveau, der ligger 8 pct. under niveauet i 1990. Som bidrag hertilhar Danmark forpligtet sig til en reduktion på 21 pct. af udledningen i forhold til niveauet i1990. Dette reduktionsmål skal nås gennem nationale tiltag suppleret med kreditter fra JI(Joint Implementation, som er klimaprojekter i Østeuropa) og CDM (Clean Development Me-chanism, som er klimaprojekter i ulandene) – de såkaldte fleksible mekanismer under Kyoto-protokollen.JI og CDM reguleres af et omfattende regelsæt og kontrolsystem i FN regi, som har til formålat sikre, at der kun udstedes kreditter, der modsvarer reelle og additionelle reduktioner afdrivhusgasudledninger. Denne kontrol foretages af uafhængige revisorer og certificeringsvirk-somheder, som f.eks. Det Norske Veritas, TÜV Rheinland, SGS eller lign. Disse virksomhe-der er akkrediterede af FN gennem en særlig godkendelsesproces. Virksomhederne skal sikre,at FN-metoderne for godkendelse af projekterne er overholdt, og at emissionsreduktionerne erkorrekt moniteret i henhold til den af FN godkendte moniteringsplan. Firmaerne sender efterdenne godkendelse en verifikationsrapport til FN, som kontrollerer rapporten og udsteder kre-ditterne, hvis de kan godkende verifikationen.Side 1

Det statslige JI/CDM-programDet danske JI og CDM-program blev etableret i 2003, og lå oprindeligt i hhv. Miljøstyrelsenog i Udenrigsministeriet. JI/CDM-aktiviteterne blev pr. 1. januar 2008 samlet i Energistyrel-sen, der herefter har administreret det samlede program.Med JI/CDM-programmet supplerer Danmark sine hjemlige klimatiltag gennem etablering afbæredygtige klimaprojekter i Østeuropa (JI) og i ulandene (CDM). Gennem disse klimapro-jekter i udlandet opnås en omkostningseffektiv reduktion i drivhusgasudledningen i udvik-lingslandene og i Østeuropa samtidig med, at der sikres teknologioverførsel og fremme af bæ-redygtig udvikling i landene. Den danske stat har i alt kontraheret 22 mio. ton CO2-kreditter iperioden fra 2008 til 2012.Det statslige JI/CDM-program omfatter delsdirekteJI/CDM-projekter delsindirektedeltagel-se i klimaprojekter via henholdsvis Verdensbanken og det nordiske NEFCO. Den altoverve-jende del af det statslige JI/CDM-program omfatter direkte projekter, som er udviklet i et tætsamarbejde med den lokale projektejer i det pågældende land, jf. nærmere nedenfor.Direkte statslige JI/CDM-projekterFormålet med de direkte statslige projekter har siden 2003 været at udvikle bæredygtige kli-maprojekter, hvor den danske stat går ind og er med til at udvikle projekterne i et tæt samar-bejde med lokale projektejere.JI/CDM-programmet har således siden 2003 medvirket aktivt til at nedbringe drivhusgasemis-sioner i Østeuropa og udviklingslande. Programmet omfatter i dag 76 projekter i 15 forskelli-ge lande. Der er i alt 22 Joint Implemenation projekter i Østeuropa (Rusland, Rumænien,Bulgarien, Ukraine, Polen og Tjekkiet) og 54 CDM-projekter i Thailand, Malaysia, Kina, In-donesien, Armenien, Cypern, Egypten, Uganda samt et pilotskovprojekt i New Zealand.Langt de fleste projekter drejer sig om udnyttelse af vedvarende energi til erstatning for fossi-le brændsler eller om energieffektivisering.Programmets krav til drivhusgasreduktionerne er, at de skal være1)reelle,dvs., at et konkret projekt skal omsættes til kreditter,2)målbare,dvs., at reduktionerne skal kunne måles og dokumenteres,3)additionelle,dvs. sikre en drivhusgas-reduktion, der ellers ikke havde fundet sted, og4)bæredygtige,dvs. levere et varigt bidrag til værtslandets bæredygtige udvikling.Som en del af statens købskontrakter er der krav til, at national lovgivning overholdes, og si-den 2008 har det yderligere været et krav, at FN’s 10 principper om ”Global Compact” over-holdes, herunder standarder for arbejdsmiljø.Det har således været et vigtigt delmål med programmet at sikre langsigtede miljømæssige,sociale og økonomiske fordele for modtagerlandene og lokalsamfund. Projekterne fører såle-des også til positive sidegevinster i form af reduceret luftforurening, forbedret vandkvalitet,bedre lokal sundhed, en stabil og sikker energiforsyning, nye arbejdspladser osv.Der indgår ikke nogen HFC-projekter blandt de 76 projekter i det direkte danske JI/CDM-program.Statens indirekte JI/CDM-engagement i Verdensbanken og NEFCOSide 2

Blandt andet for tidligt at opbygge en erfaring med det globale carbonmarked og brugen afJI/CDM-projekter indgik UM og Miljøstyrelsen på et tidligt tidspunkt i indirekte carbonfondeunder Verdensbanken og det nordiske NEFCO.DONG Energy, Udenrigsministeriet og Miljøstyrelsen startede i 2004 i fællesskab DanishCarbon Fund (DCF), der formelt blev etableret i 2005. Senere i 2005 gik Nordjysk Elhandel,Mærsk Olie og Gas og Ålborg Portland ligeledes ind i fonden. Hovedformålet med fonden erat mobilisere nye og flere ressourcer til tackling af klimaforandringer og fremme af bæredyg-tig udvikling. Fonden administreres af Verdensbanken, som er blandt verdens største aktørerfor identifikation og udvikling af JI- og CDM-projekter. Et andet væsentligt formål med fon-den har været at opnå viden og forståelse af Kyoto mekanismerne og projektimplementeringpå et meget tidligt tidspunkt i etableringen af et globalt JI/CDM-marked.DCF’en har kontraheret ni projekter (heraf et JI og otte CDM) og forventer at indgå i yderli-gere fire CDM projekter. Projekterne ligger i Kina, Indien, Mexico, Egypten, Pakistan, Thai-land, Bangladesh og Rusland. De største volumener kommer fra projekttyper inden for ener-gieffektivitet, affaldshåndtering og industrigasser.De nævnte to kinesiske HFC-projekter indgår i denne portefølje i Verdensbanken, og det ersåledes Verdensbanken, som administrerer disse projekter.For så vidt angår HFC-projekter blev det i maj 2008 – bl.a. foranlediget af en rapport fraGreenpeace fra marts 2008 – meddelt Folketinget af klima- og energiministeren, at staten ikkeville erhverve flere kreditter fra HFC-23 projekter gennem Verdensbanken eller andre indirek-te fonde, jf. svar på EPU spm. 122, d. 15. maj, 2008.Kritikken dengang gik bl.a. på, at CDM giver økonomisk incitament til at fortsætte produkti-onen af kølemidlet HCFC-22, som både er ozonlagsnedbrydende og en drivhusgas. Incita-mentet kan tilskrives, at det er profitabelt for kølemiddelproducenterne at sælge reduktion afHFC-23 som CDM-kreditter. FN har dog en række skærpede krav til HFC-23 projekter, somnetop har til hensigt at modvirke dette kritikpunkt, jf. nærmere nedenfor. Kritikken gik endvi-dere på kinesisk anmodning om godkendelse af CDM-finansiering afnyeHFC-projekter.Denne anmodning blev afvist af FN, og denne problemstilling er således ikke længere aktuel.Som en del af engagement i Verdensbanken indgår Energistyrelsen endvidere i den såkaldteCommunity Development Carbon Fund (CDCF) under Verdensbanken, som har særligt fokuspå fattigdomsbekæmpelse og sociale forbedringer i de fattigste lande. Det er gennem dettesamarbejde, at bl.a. COP15´s CO2-kompenationsprojekt i Bangladesh er blevet udviklet – etprojekt med store lokale miljømæssige og sociale sidegevinster. CDCF’en omfatter 31 pro-jekter, primært i Afrika og Sydøstasien og især inden for vedvarende energi og energieffekti-vitet.Endvidere indgår Energistyrelsen i de to nordiske carbonfonde, der administreres af NEFCO,nemlig Testing Ground Facility (TGF) og Nefco Carbon Fond (NeCF). TGF har fokus på lan-dene omkring Østersøen (seks projekter i Rusland, tre i Estland og tre i Litauen) og omfatterkun JI-projekter, mens NeCF omfatter CDM-projekter primært i Kina, Vietnam og Mexico.Fokus i NEFCO’s projekter er på vedvarende energi og energieffektivisering. Investorerne iNEFCOs fonde er de fem nordiske lande (og Tyskland for så vidt angår TGF) samt en rækkeprivate virksomheder, bl.a. DONG Energy.Der henvises nærmere til bilag 2 vedr. det danske JI/CDM-program.Side 3

Nærmere om HFC-projekter og regulering herafHFC-23 er en kraftig drivhusgas (den kraftigste af alle HFC’erne) med en virkning, der er11.700 gange kraftigere end CO2. HFC-23 fremkommer som et biprodukt i produktionen afkølemidlet HCFC-22, der især bruges i airconditioneringsanlæg, i industrielle køleanlæg og ialmindelige køleskabe. Den teknologi, der bruges til HFC-23-reduktionen, er et forbræn-dingsanlæg, hvori HFC-23 efter opsamling destrueres ved opvarmning.Den aktuelle kritik af HFC-projekterne, som blev rejst i marts 2010 af NGO’en CDM Watch,går på, at der selv med de skrappere FN krav synes at være et incitament til at producere mereHCFC-22 inden for rammerne af reguleringen, end kølemiddelproducenterne ellers ville havegjort uden CDM. Kritikken går således på, at reguleringen ikke er stram nok.Den generelle FN regulering af HCFC-22HCFC-22 er reguleret af FN´s Montreal-protokol, da det nedbryder ozonlaget, men samtidiger det i sig selv en drivhusgas med en effekt, der er 1.810 gange kraftigere end CO2. Køle-midlet er forbudt i EU og under hastig udfasning i andre i-lande, mens u-landene har en læn-gere udfasningsperiode, idet den økonomiske vækst og stigende velstand i disse lande medfø-rer en øget efterspørgsel efter bl.a. airconditionering og køleanlæg. U-landene kan således øgederes produktion og forbrug af HCFC-22 frem til 2013, hvorefter produktion og forbrug afHCFC-22 gradvist udfases frem til 2030 bortset fra 2,5 pct. til servicering af anlæg i perioden2030-2040. Produktion af HCFC-22 som ”feedstock” til andre produktionsprocesser er dogikke reguleret, da det ikke slipper ud i atmosfæren.Alt andet lige kan det derfor forventes, at HCFC-22 produktionen vil være stigende frem til2013. Det medfører derfor også en øget udledning af HFC-23, medmindre denne destrueresgennem tilskud fra CDM-projekterne, frivilligt eller hvis u-landene selv indfører krav om de-struktion af biproduktet.Den særlige regulering af HFC-23 under CDM-mekanismenUnder FN’s CDM-program er det muligt for kølemiddelproducenterne at destruere HFC-23emissionen og sælge disse emissionsreduktioner som CDM-kreditter. For at et HFC-projektkan blive et CDM-projekt, skal det – som alle andre CDM-projekter - imidlertid godkendes afFN efter en af FN godkendt regulering, ligesom uafhængige FN-kontrollører følger projekt-implementeringen og antallet af kreditter fra projektet tæt.Der er i dag i alt 19 registrerede CDM HFC-23 projekter i verden (11 i Kina, 5 i Indien, og 1 ihenholdsvis Sydkorea, Argentina og Mexico).Det er omkostningseffektivt at destruere HFC-23 (koster mindre end ca. 2 kr./ton og der kanopnås store emissionsreduktioner), men u-landene har ikke noget incitament til selv at destru-ere gasserne, hvis de ikke gennem CDM kan sælge reduktionen og få penge for det. Projek-terne kritiseres dog for ikke at bidrage til bæredygtig udvikling og for at give ”windfall” pro-fitter til projektejerne, da CDM-kreditterne kan sælges til markedspris, som er betydelig høje-re end omkostningerne ved at reducere emissionerne. Overskuddet er så stort, at der – somogså anført af kritikerne – potentielt kan være et incitament til at øge produktionen af detozonlagsnedbrydende stof HCFC-22 alene for at kunne sælge emissionsreduktionerne ved atdestruere det uønskede biprodukt HFC-23.FN har imidlertid været opmærksom på denne risiko, og der er allerede i den eksisterende re-gulering opsat tre krav, der har til hensigt at modvirke incitamentet til ”for stor” produktion:Side 4

1) Kun produktionsanlæg opførtfør2004, kan få tildelt CDM-kreditter, og anlægget skalhave været i drift i mindst tre år fra 2000-2004 for at opnå godkendelse. Hermed und-gås, at der opføres ny produktionskapacitet alene for at tjene penge på salg af kreditter.2) Der etloftover, hvor stor en del af den årlige HCFC-22 produktion, der kan opnåskreditter fra. Dette loft er lig med den maksimale produktion i et år i perioden 2000-2004. Hermed modvirkes overproduktion på eksisterende kapacitet.3) Der er et loft over, hvor mange tons HFC-23, der kan kreditteres i forhold til produkti-onen af HCFC-22. Den såkaldte”waste ratio”(HCF-23/HCFC-22 forholdet) kan så-ledes ikke overstige 3 pct. eller den laveste historiske ratio for perioden 2000-2004.Hermed modvirkes, at virksomhederne justerer produktionen med henblik på at få me-re HFC-23 (og dermed flere kreditter) per produceret enhed HCFC-22.Lofterne i CDM-metoden for HFC-23 projekterne har til formål at sikre, at HCFC-22 produk-tionen ikke er større med CDM end den ellers ville have været.CDM-systemet bygger som beskrevet ovenfor på omfattende FN-kontrol med udstedelse afkreditter for at sikre, at der ikke udstedes kreditter, der ikke kan dokumenteres som reelleemissionsreduktioner.Hvis der er tvivl om rapporterne, som de FN-akkrediterede verifikatorer udarbejder og ind-sender til FN, kan FN underkaste projekterne et ekstra ”review”.Og det er netop et sådant ekstra ”review”, som FN har krævet for alle anmodninger om udste-delse af kreditter fra HFC-23 projekter, siden NGO’en CDM Watch indsendte en rapport tilFN i marts 2010. CDM Watch har analyseret moniteringsdata fra en række HFC-23 projekterog hævder, at der er fundet tegn på, at nogle fabrikker – på trods af lofter i metoden – synes atproducere mere HCFC-22 og generere mere HFC-23 end de ellers ville have gjort uden CDM,og de foreslår, at metoden strammes yderligere.Det ekstra FN-review af HFC-projekterneFN’s øverste CDM myndighed har bedt sit eget metodepanelet foretage en analyse af alleHFC-23 projekterne, som kan danne grundlag for en vurdering af, om reglerne i den eksiste-rende regulering er tilstrækkelige til at modvirke uhensigtsmæssige incitamenter. Analysenkræver information om produktionen af HCFC-22 sammenlignet med udviklingen i markedetog efterspørgslen for HCFC-22. Virksomhederne er blevet bedt om at svare på følgendespørgsmål:1) Hvad har den årlige og månedlige produktion af HCFC-22 været siden år 2000?2) Hvad har det årlige og månedlige salg af HCFC22 været siden år 2000?3) Hvis produktionen af HCFC-22 er steget mere end salget, hvad er forklaringen herpåog begrundelsen for, at dette ikke kan anses som en inflation af baseline?4) Har der været en produktion af HCFC-22, som er blevet destrueret?5) Angiv tal for udviklingen i ”waste” faktoren (dvs. forholdet mellem HFC-23 emissio-nen og HCFC-22 produktionen) siden projektets start. Hvis der er sket ændringer,hvad skyldes det?Ligeledes er de uafhængige verifikatorer (DNV, SGS m.fl.) blevet anmodet om at verificere,at data er korrekte.Side 5

Kontrakten med de to kinesiske HCFC-22-producenter er i 2006 indgået af VerdensbankensUmbrella Carbon Facility (UCF), der er en paraplyfacilitet, som indkøber store projekter tildeling mellem forskellige fonde i Verdensbanken. DCF’en har købt en andel på i alt 2 mio.kreditter ud af UCF’ens samlede indkøb fra de to projekter på 129,3 mio. ton, kontraktet til ogmed 2013. Af andre carbonfonde, der har købt disse kreditter fra UCF’en, kan nævnes denspanske, italienske og hollandske carbonfond. Projekterne opnåede registrering i FN-systemeti 2006, og der er tilsammen udstedt 748.822 kreditter til DCF’en, heraf godt en tredjedel tilstatens konto. Endvidere forventes yderligere ca. 70.000 kreditter udstedt til DCF’en i år.Kreditterne fra disse to projekter forventes således at udgøre 3 pct. af statens samlede kredit-hjemtagelse i perioden 2008-2012.Projekterne var blandt de først udbudte til carbonfonde under Verdensbanken, og DCF’enindgik i sin tid aftalen primært ud fra følgende betragtninger: At der er et reelt behov for atreducere udledningen af den meget aggressive klimagas HFC-23 så længe der finder produk-tion af HCFC-22 sted, og kun sidstnævnte er reguleret af Montreal-protokollen. Alternativtville – som også fremhævet i DTU’s notat af 27. september 2010 – HFC-23 ikke blive elimi-neret, men i stedet blive udledt til atmosfæren. Aftalerne sikrer, at en sådan udledning ikkefinder sted. Endvidere lagde DCF’en ved sin beslutning om at lade projekterne indgå i sinportefølje vægt på, at HFC-projekterne er underlagt en skrap kontrol af FN-systemet, herun-der at kun eksisterende anlæg kan komme i betragtning, samt at der er et loft (en cap) overden kreditudløsende del af produktionen. Begge dele netop for at forebygge misbrug af dennesærlige CDM-mekanisme. Endelig har DCF’en lagt vægt på, at 65 pct. af indtægterne fra salgaf kreditter fra projekterne går til en kinesisk fond, der blandt andet har til formål at skabe ka-pacitetsopbygning på klimaområdet, samt understøtte projekter vedrørende vedvarende energiog energieffektivisering i Kina (Clean Development Fund, CDM-Fund). De 65 pct. af indtæg-ten bliver overført direkte til den kinesiske CDM-fond af Verdensbanken udenom de kinesi-ske virksomheder. Kreditindtægten er således kun 35 pct. af den fulde kreditpris, og dermedmodvirkes også det potentielle incitament til at overproducere.Verdensbanken har på baggrund af den kritik, CDM Watch rejste over FN i marts og i enpressemeddelelse af 12. juni 2010, foretaget en analyse af de to HFC-projekter, der indgår iDCF´en, jf. bilag 4,Verdensbankens analyse af 18. juni 2010.Verdensbankens analyse er baseret på gennemgang af offentligt tilgængelige dokumenter, in-klusive projekt design dokumenter (PDD) og monitoreringsrapporter for de to projekter. Ana-lysen fokuserer på produceret mængde HCFC-22 for de to projekter samt adresserer spørgs-Side 6

målet vedrørende ”waste”-faktoren, altså forholdet mellem HFC-23 emissionen og produceretmængde HCFC-22, som også er genstand for undersøgelse i det aktuelle FN-review.Der er ingen af konklusionerne i den analyse som Verdensbanken selv har foretaget af sine toprojekter, der indikerer, at disse projekter ikke overholder reglerne, eller udnytter CDM-mekanismen ved at overproducere HCFC-22. Tværtimod har Verdensbanken i sin redegørelseaf 18. juni 2010 til Energistyrelsen oplyst følgende:1) Waste ratio ændres ikke signifikant efter projekterne påbegyndes, hvilket indikerer atfabrikkerne ikke har ændret deres produktion med henblik på kunstigt at øge HFC23-produktionen per produceret HCFC-22 enhed.2) HCFC-22-produktionen er ikke begrænset til den mængde, der maksimalt kan udløsekreditter (ENS: Hvilket indikerer, at øget produktion er begrundet i en reel afsætningaf HCFC-22 og ikke for at udløse flere kreditter).3) HCFC-22-produktionen på projekterne har efter registreringen i 2006 befundet sig pånogenlunde det samme niveau, som anlæggets tekniske kapacitet formår.De to kinesiske fabrikker destruerer i øvrigt frivilligt den mængde HFC, som produktionslin-jerne producerer ud over den absolutte grænse for kreditudstedelsen, og som dermed ikke re-sulterer i klimakreditter eller anden form for indtægter.FN-systemet skal sikre, at reglerne for CDM overholdes, og at der ikke manipuleres med pro-jekterne. Samtlige medlemmer af DCF’en ser derfor positivt på, at FN gennem det aktuellereview, tager hånd om at undersøge de faktiske omstændigheder for HFC-23 projekter, her-under også på de to projekter, som DCF’en køber kreditter fra gennem fonden.Såfremt denne FN-undersøgelse måtte påvise et behov for strammere regler for kreditudste-delsen i forbindelse med de i Verdensbanken indgåede HFC-projekter, vil Energistyrelsen ogde øvrige medlemmer af fonden til enhver tid bakke op om FN’s beslutning og henholde sigtil FN’s konklusion. Hvis FN påviser, at projekterne har overtrådt nugældende regler, og der-med svindlet sig til flere kreditter, vil Energistyrelsen trække sig fra den del af projektet ogsamarbejdet med Verdensbanken, hvor der er påvist uretmæssigt udstedte kreditter.I vedlagte notat udarbejdet af Risø-DTU understreges at universitetets datamateriale ikke kandanne grundlag for at kritisere dansk myndighedsudøvelse sådan som det ellers blev fremstil-let i Politikens artikel 22. september 2010.Begrænsning af kreditter fra industrigasprojekter i fremtidenFN kravene til HFC-projekterne bevirker, at ca. 50 pct. af HFC-23 emissionerne, ikke regule-res i dag, og det udgør et betydeligt drivhusgasproblem. Det er baggrunden for, at Danmarkser positivt på yderligere stramninger i reguleringen af HFC-projekterne fremadrettet således,at man får taget hånd om disse emissioner i regi af både international klimaregulering ogMontrealprotokol.I de internationale klimaforhandlinger har Danmark sammen med andre EU lande igennem enårrække arbejdet for, at HFC’erne kom ind under Montreal protokollens regulering, idet de ererstatningsstoffer for de ozonnedbrydende CFC-gasser eller uønskede biprodukter fra erstat-ningsstofferne (tilfældet med HFC-23). Forslag fra USA, Canada, Mexico og Micronesien,hvorefter der stilles krav om stop for udledning af HFC-23 fra al produktion af HCFC-22 fra2014, er blevet fremsat både i sammenhæng med Montreal protokolforhandlingerne og klima-forhandlingerne og støttes af de fleste af verdens lande, men Kina og Indien blokerer. De øn-Side 7

sker, at HFC-23 destruktion fra al HCFC-22 produktion, også den som er startet efter 2004,skal kunne godkendes som CDM.EU har foreslået, at Kina alternativt kunne forbyde udledning af HFC-23 fra deres kølemid-delfabrikker som en del af deres egen reduktionsindsats, da dette tiltag er billigt og må beteg-nes som en af de lavest hængende frugter, men det forslag møder ikke venlighed fra kinesiskside.Det er baggrunden for, at EU nu overvejer at indføre begrænsninger på brugen af HFC-kreditter i EU ETS systemet fra 2013 og frem. Klimakommissæren annoncerede i starten afseptember, at Kommissionen vil komme med et konkret forslag til begrænsning i brugen afkreditter fra industrigasprojekter. Dette forslag forventes i løbet af efteråret 2010.Klima- og Energiministeriet har meddelt Kommissionen, at man fra dansk side ser positivt påen sådan begrænsning. I dag udgør HFC-kreditter ca. 50 pct. af de udstedte kreditter på de in-ternationale kvotebørser, hvilket skyldes de store volumener samtidig med, at disse projektervar blandt de første godkendte CDM-projekter og derfor de første til at få udstedt kreditter.Frem mod 2012 forventes denne andel at falde. En begrænsning i brugen af kreditter fra in-dustrigasprojekter vil alt andet lige få kreditprisen til at stige og muliggøre flere reduktionstil-tag inden for EU’s egne grænser og fra vedvarende energi og energieffektiviseringsprojekter iu-landene, ligesom flere CDM projekter alt andet lige vil kunne udvikles i de fattigere u-lande.OpsummeringDet fremgår af denne redegørelse, at:HFC-23 er en kraftig drivhusgas (11.700 gange kraftigere end CO2) der fremkommersom biprodukt i fremstillingen af kølemidlet HCFC-22. CDM-projekterne går ud på atfjerne HFC-23 ved afbrænding i stedet for at udlede det til atmosfæren.Verdensbanken har kontrakt på 2 kinesiske HFC-23 projekter, som danske virksom-heder og den danske stat i fællesskab er indirekte involveret i gennem engagementet iDanish Carbon Fund under Verdensbanken.Det danske statslige JI/CDM-program har aldrig direkte været involveret i HFC-projekter igennem de 76 JI/CDM-projekter, som staten er direkte engageret i.Den daværende klima- og energiminister meddelte i øvrigt allerede i maj 2008 beslut-ning om ikke at deltage i flere HFC-projekter, hvilket også er meddelt Folketinget.FN’s eksisterende regler for og kontrol af CDM projekter har til formål at sikre, at derkun udstedes kreditter, der modsvarer reelle reduktioner. Dette gælder derfor ogsåHFC-23 projekter, der foruden de generelle godkendelseskriterier er underlagt bådeabsolutte og relative grænser for hvor stor en produktion, der kan føre til kreditudste-delse.FN er den kontrollerende myndighed, som sammen med de akkrediterede verifikatorersikrer overholdelse af disse grænser.Der er ikke i dag dokumentation for, at de kinesiske virksomheder bryder FN-reglerne,hvilket da heller ikke er udgangspunktet for den aktuelle NGO-kritik. Derimod harSide 8

NGO’er rejst en kritik, der går på, at der er behov for at stramme de nugældende reg-ler.Verdensbanken har i en redegørelse til Energistyrelsen af 18. juni 2010 oplyst, at derikke er noget, der tyder på, at projekterne ikke overholder reglerne. Verdensbankenkan dog ikke afvise, at FN’s review kan føre til en stramning af reglerne, også for alle-rede godkendte projekter.FN er opmærksom på, at CDM potentielt giver et incitament for overproduktion afHCFC-22. FN er derfor gået i gang med at undersøge samtlige 19 HFC-23 projekterfor at få afdækket, om der er behov for at yderligere at skærpe de eksisterende regler.FN’s redegørelse ventes klar i slutningen af november 2010.Energistyrelsen bakker fuldt ud op om FN’s gennemgang af sagen og afventer resulta-tet heraf. Energistyrelsen vil følge de beslutninger, som måtte blive vedtaget på basisheraf.Hvis det viser sig, at de kinesiske HFC-virksomheder har overtrådt gældende regler,og dermed svindlet med nogle af kreditterne, så foreligger der en ny situation, og så vilEnergistyrelsen trække sig fra denne del af projektet.