UDU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 335: Orientering til udvalget fra undervisningsministeren om planlagte undervisningstimetal - normalundervisning og specialundervisning

Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end påkrævet påårsbasisSkolerne planlægger i gennemsnit med flere klokketimer på årsbasis, end de er forpligtet til iforhold til basistimetallet2. Dette gælder for alle klassetrin og alle tre skoletyper medspecialklasseelever – folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingshjem3.

Kun få elever forventes ikke at modtage basistimetalletSamlet set forventes knap 98 procent af eleverne som minimum at modtage4basistimetallet.Ved fordeling på skoletype ses, at kun en-to procent af specialklasseeleverne på folkeskoler ogspecialskoler ikke forventes at modtage basistimetallet. På dagbehandlingshjem er tallet lidthøjere – knap ni procent. Samlet set forventes lidt over 700 specialklasseelever ikke at modtagebasistimetallet.De lidt over to procent af eleverne, som ikke forventes at modtage basistimetallet, fordeler sigsamlet set på otte procent af skolerne svarende til 78 skoler, dvs. på 92 procent af skolerneforventes alle elever at modtage basistimetallet.

Opgørelserne i dette notat er opgjort pr. 1. april 2011.Basistimetallet er det mindste antal årlige klokketimer eleverne skal undervises på de enkelteklassetrin. Børnehaveklasser-2. klasser skal som minimum undervises 600 klokketimer pr. år, 3.-9.klasser skal som minimum undervises 660 klokketimer pr. år og 10. klasser skal som minimumundervises 840 klokketimer pr. år. Det bemærkes, at en overholdelse af basistimetallet ikke nød-vendigvis medfører en overholdelse af minimumstimetallet over en treårig periode.3Betegnelsen ”dagbehandlingshjem” dækker over dagbehandlingstilbud og -hjem samt anbrin-gelsessteder.4”Modtage” refererer i notatet til de planlagte undervisningstimetal, som skolerne har indberet-tet. Opgørelserne viser således ikke nødvendigvis det faktiske antal timer, eleverne har modtaget.12

Skolerne planlægger i gennemsnit med flere timer end basistimetal-letElever i specialklasser på folkeskoler, specialskoler og dagbehandlingshjem harkrav på at modtage samme mængde undervisning, som elever i normalklasser.Eleverne skal således modtage det såkaldte minimumstimetal i bestemte fag ogfagblokke over en periode på tre skoleår – opgjort for samme klasse over de treår. Da detaljeringsgraden i skolernes indberetninger ikke muliggør et tjek herafundersøges i stedet, hvorvidt elever i specialklasser som minimum modtager etundervisningstimetal svarende til basistimetallet på det pågældende klassetrin.Det bemærkes, at en overholdelse af basistimetallet ikke nødvendigvis medføreren overholdelse af minimumstimetallet over en treårig periode.På samtlige klassetrin forventes eleverne i gennemsnit at blive undervist mereend det tilhørende basistimetal, jf. figur 1. Af figuren ses endvidere, at det forlangt hovedparten af klassetrinnene gælder, at det er folkeskolernes specialklasse-elever, der i gennemsnit forventes at modtage færrest undervisningstimer.Figur 1 Gennemsnitlige antal årlige klokketimer pr. specialklasse, 2010/11Folkeskoler9008007006005004003002001000Bh.kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl.Anm.: ”Folkeskoler” henviser til folkeskoler med specialklasserækker.Kilde: UNI•C Statistik & AnalyseSpecialskolerDagbehandlingshjem mv.Basistimer pr. år9008007006005004003002001000

Kun få elever forventes ikke at modtage basistimetalletSamlet forventes knap 98 procent af eleverne som minimum at modtage basis-timetallet, jf. tabel 1. Ved fordeling på skoletype ses, at kun en-to procent af ele-verne på folkeskoler og specialskoler ikke forventes at modtage basistimetallet.Tallet er lidt højere for dagbehandlingshjem – knap ni procent. Samlet set bety-der det, at godt 700 elever ud af 32.700 specialklasseelever ikke forventes atmodtage basistimetallet.

De lidt over to procent af eleverne, som ikke forventes at modtage basistimetal-let, fordeler sig samlet set på otte procent af skolerne svarende til 78 skoler, dvs.på 92 procent af skolerne forventes alle elever at modtage basistimetallet, jf. tabel2.Ved fordeling på skoletype ses, at på omkring 94 procent af folkeskolerne ogspecialskolerne forventes alle elever som minimum at modtage basistimetallet. Pådagbehandlingshjem er tallet lidt lavere – knap 85 procent.Tabel 2 Antal og andel skoler fordelt efter om alle, nogle eller ingen afeleverne forventes at modtage basistimetallet, 2010/11Folkeskoler Specialskoler Dagbehand-med special-lingshjemklassermv.Alle elever/klassetrinmodtager mindst basis-timetalletEt eller flere klassetrinmodtager mindst basis-timetalletIngen elever/klassetrinmodtager basistimetalletSamlet antal skoler556 93,6%186 94,4%159 84,6%Total

Hovedparten af de elever, som ikke forventes at modtage basistimetallet, forven-tes at modtage under 100 undervisningstimer for lidt pr. år, jf. figur 2. Samtligeelever på specialskoler forventes at modtage mindre end 400 undervisningstimerfor lidt om året. På dagbehandlingshjem forventes den største andel af de elever,som ikke forventes at modtage basistimetallet, at modtage mere end 400 under-visningstimer for lidt pr. år.

Figur 2 Fordeling af elever, der ikke forventes at modtage basistimetallet,efter antal manglende planlagte årlige klokketimer, 2010/111-99 timer fra basistimetallet200-399 timer fra basistimetallet100%16%80%28%60%40%20%0%FolkeskolerSpecialskolerDagbehand-lingshjem mv.Total26%71%27%7%30%21%31%0%25%4%45%27%17%25%100-199 timer fra basistimetallet400+ timer fra basistimetallet100%80%60%40%20%0%

Fordeles de elever, der ikke forventes at modtage basistimetallet, efter klassetrinog størrelsen på basistimetallet5ses, at 10. klasse er det klassetrin, hvor langt ho-vedparten af eleverne ikke forventes at modtage basistimetallet, jf. figur 3. Dettegælder især på dagbehandlingshjem, hvor lidt over 30 procent af eleverne pådette klassetrin ikke forventes at modtage basistimetallet. Det er også på dagbe-handlingshjem, at eleverne forventes at modtage færrest gennemsnitlige timer på10. klassetrin – 671 undervisningstimer i gennemsnit, hvilket er knap 170 timerunder basistimetallet på 840 timer (ses ikke af figuren).Endvidere ses, at alle elever på 0.-2. klassetrin på specialskoler og dagbehand-lingshjem forventes at modtage basistimetallet. Under én procent af specialklas-seeleverne på folkeskoler på 0.-2. klassetrin forventes ikke at modtage basistime-tallet.

Over 50 procent af folkeskolerne planlægger med ca. samme ellerflere undervisningstimer i specialklasser som i normalklasserPå hovedparten af klassetrinnene planlægger folkeskoler med specialklasserækkermed ca. samme eller flere undervisningstimer i specialklasser som i normalklas-ser, jf. figur 4. På tværs af klassetrin konstateres, at lidt over 47 procent af sko-lerne planlægger med ca. samme antal timer og lidt over seks procent planlæggermed flere timer til specialklasser (ses ikke af figuren)6.Blandt de knap 47 procent af folkeskolerne, hvor der planlægges med færre timeri specialklasser end i normalklasser, er det især på de ældste klassetrin, at folke-skolerne har planlagt med et lavere undervisningstimetal i specialklasser end inormalklasser. På mere end 80 procent af de skoler, som både har special- ognormalklasser på 8. klassetrin, er der planlagt med mindst 40 årlige klokketimer(svarende til 1 klokketime mere pr. uge i gennemsnit) mere i normalklasser end ispecialklasser. Det samme gør sig stort set gældende for 9. klassetrin.Blandt de folkeskoler med både special- og normalklasseelever i børnehaveklas-ser er det omvendt knap 90 procent af skolerne, hvor specialklasseelever forven-tes at modtage ca. det samme eller flere timer end normalklasseelever.

Figur 4 Undervisningstimetal i specialklasser i forhold til normalklasse påfolkeskoler, 2010/11Flere timer i specialklasserne end i normalklasserne (+40 pr. år)Cirka samme antal timerFærre timer i specialklasserne end i normalklasserne (-40 pr. år)100%80%Andel skoler60%40%20%0%Bh.kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl.Anm.: ”Færre timer”/”Flere timer” refererer til en difference på en klokketime eller mere pr uge,dvs. 40 klokketimer pr. år. Det er alene folkeskoler, der har både har normal- og specialklasse pådet enkelte klassetrin, der er medtaget. Klassetrinnet er elevens alderssvarende klassetrin.Kilde: UNI•C Statistik & Analyse100%80%60%40%20%0%

Specialundervisningstimetal fra skoleåret 2009/10 er fejlbehæftedeFolkeskoler med specialklasserækker, specialskoler og dagbehandlingshjem ind-berettede det planlagte undervisningstimetal til specialundervisning første gang iseptember 2009. Data er dog så fejlbehæftet, at disse ikke vil blive offentliggjort iet selvstændigt notat. Af tabel 3 ses, at knap 17 procent af de elever, som modtogspecialundervisning i skoleåret 2009/10, ikke forventedes at modtage basistime-tallet. Dog kan det på baggrund af opgørelsen i tabel 4 konstateres, at langt ho-vedparten af disse elever skulle have modtaget mellem 0 og 100 undervisnings-timer i gennemsnit pr. klassetrin. Dette meget lave undervisningstimetal tyder ihøj grad på, at indberetningerne fra skoleåret 2009/10 er fejlbehæftet.Tabel 3 Specialklasseelever fordelt efter om de forventedes at modtagebasistimetallet, 2009/10Folkeskolermed special-klasserModtager mindst basistimetalletModtager ikke basistimetalletSamlet antal eleverKilde: UNI•C Statistik & Analyse

Tabel 4 Specialklasseelever, som ikke forventedes at modtage basistime-tallet, fordelt på gennemsnitligt antal planlagte årlige klokketimer pr.klassetrin, 2009/10Folkeskolermed special-klasser0-100 timer i gennemsnit100-299 timer i gennemsnit300-499 timer i gennemsnit500-659 timer i gennemsnit660-839 timer i gennemsnitSamlet elevtalKilde: UNI•C Statistik & Analyse

Databeskrivelse og metodeOpgørelsen af det planlagte undervisningstimetal i specialklasser er baseret påskolernes årlige indberetning til UNI•C Statistik & Analyse. Det er skolernesplanlagte årlige undervisningstimetal pr. 5. september i skoleåret, der indberettes,og ikke det faktisk afholdte timetal ved skoleårets afslutning, dvs. opgørelsen erbaseret på en indberetning foretaget af skolerne i starten af skoleåret.Skolerne indberetter på specialundervisningsområdet det samlede årlige under-visningstimetal pr. klassetrin. Til sammenligning indberettes på normalundervis-ningsområdet årlige undervisningstimer fordelt på fag og klassetrin. Skolerne harforetaget disse indberetninger fra og med skoleåret 2009/10.Det bemærkes, at data fra skoleåret 2009/10 ikke vil blive offentliggjort, da antal-let af fejlindberetninger er for højt, jf. tabel 3 og tabel 4. Af hensyn til datakvali-teten offentliggøres data derfor først fra og med skoleåret 2010/11.Detaljeringsgraden i indberetningen medfører, at skolernes planlagte timetal tilspecialundervisning alene kan sammenholdes med det såkaldte basistimetal. Ba-sistimetal er fastsat for at sikre en forholdsvis jævn fordeling af timerne ud overde ni års skolegang og er det mindste antal timer, der skal planlægges med oggives på et klassetrin pr. skoleår.Elevtal og det tilhørende årlige undervisningstimetal er indberettet efter elever-nes alderssvarende klassetrin. Hvis en skole har valgt at samle specialklasseeleverpå tværs af klassetrin i en klasse, skal skolen ved indberetning placere elever ogtimetal på et aldersvarende klassetrin.