Fra:

Marina Norling [mailto:[email protected]]

Sendt:

27. februar 2011 09:32

Til:

Christine Antorini; Pernille Vigsø Bagge; Villum Christensen; Anne-Mette W. Christiansen; CharlotteDyremose; Marlene Harpsøe; Marianne Jelved; Per Ørum Jørgensen; Johanne Schmidt-Nielsen;[email protected]

Cc:

[email protected]; Formand

Emne:

Re: Tavshedspligt om opgaverne i de nationale testKære uddannelsesordførere og undervisningsminister (cc skolerådet og DLF)Jeg er blevet orienteret om, at ministerens svar på min seneste henvendelse om tavshedspligten i denationale test vil blive taget til drøftelse i uddannelsesudvalget.Jeg har tidligere modtaget svar fra skolestyrelsen på en af mine henvendelser om de nationale test, og jegvil gerne forsøge at klæde jer politikere på til at kunne forstå den komplekse problemstilling omkring Rasch –metoden der bestemmer opgavernes sværhedsgrad.Skolestyrelsen har svaret mig på ministerens foranledning(i kursiv):”Jeg kan oplyse, at de parametre, der angiver sværhedsgraderne af opgaverne i en Rasch-baseret test, erudtryk for relative forskelle på opgaverne og derfor uafhængige af klassetrin eller tidspunkter på skoleåret.”Dette er den grundsten, sværhedsgraderne i de nationale test hviler på. En sværhedsgrad beregnet medRasch skal være uafhængig af prøvedeltagernes alder og klassetrin. Men denne grundsten kanskolestyrelsen ikke dokumentere. Et forsknings-review fra 2007 viser væsentlige forskydninger i Rasch-sværhedsgrader på flere områder af de nationale test mellem to testninger i december og juni.I forbindelse med min masteruddannelse har jeg læst forskningsartikler, hvor Rasch bruges til testanalyse.Her rapporterer forskere (bl.a. Christer Jacobson – kendt for sin forskning i ordkæder), at det er nødvendigtat foretage en Rasch-analyse ud fra besvarelser fra første klasse, og en ny Rasch-analyse ud frabesvarelser i anden klasse – op igennem hele skoleforløbet.Når der sker forskydninger i Rasch-sværhedsgrader, betyder det, at man ikke kan oversætte en Rasch-sværhedsgrad beregnet på børn i første klasse til en Rasch-sværhedsgrad beregnet på børn i anden klasse.Faktisk kan man ikke oversætte en Rasch-sværhedsgrad beregnet i december til en Rasch-sværhedsgrad ijuni.Sværhedsgraderne for de nationale test i anden klasse er fastlagt ved af prøvninger i september, decemberog april – i første, anden og tredje klasse. Ingen har været opmærksom på de meget store problemer i atteste på andet tidspunkt end ved testterminen.Skolestyrelsen skriver(i kursiv):”Jeg kan desuden oplyse, at alle opgaverne i hver af de nationale tests profilområder passer til sammeRasch-model, hvor unidimensionalitet er et uomgængeligt krav. Det betyder, at to ens præstationer bliverbedømt ens, også selvom de er baseret på forskellige opgaver.”Engang for længe siden, kunne Danmark slå fast, at vi havde det bedste uddannelsessystem i verden, mendet var før vi begyndte at deltage i internationale undersøgelser. Det er meget fint, at skolestyrelsen kan slåfast, at to ens præstationer bliver bedømt ens – men det er ikke noget, skolestyrelsen kan dokumentere. Forat kunne dokumentere dette, skal man teste og genteste en stor mængde elever, og iagttage en nøjestatistisk sammenhæng mellem de to præstationer.Skolestyrelsen skriver (i kursiv):

”Rasch-analyserne, som ligger bag de nationale test, er foretaget meget omhyggeligt og er baseret påafprøvning af opgaverne på et relativt stort antal elever. COWI-konsortiet har anvendt nogle af de bedsteeksperter i landet til arbejdet med Rasch-analyserne, heriblandt en af de ganske få universitetsforskere iDanmark, som beskæftiger sig indgående med Rasch-analyser.”Jeg er gift med en civilingeniør, og han fortæller, at det er skik og brug at holde udviklingsarbejdet ogkvalitetssikringsarbejdet adskilt – man må helst ikke kvalitetssikre noget, man selv har udviklet. Nu foreliggerde nationale test som et færdigt produkt. Der er behov for, at andre kompetente forskere får frie hænder til atkvalitetssikre arbejdet. I det mindste i form af et nyt grundigt forskningsreview, men også ved at målrettemidler til kritisk forskning i de nationale test.En ophævelse af tavshedspligt om opgaverne i de nationale test vil kunne betyde, at denne forskning kanvidereformidles på en forståelig facon og måske tilmed afføde en faglig debat, der kan medvirke til at sikrede nationale tests kvalitet.Med venlig hilsenMarina Norling