SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 58: Udkast til nye vejledninger på det sociale område, fra socialministeren

Socialudvalget 2010-11 (1. samling)
SOU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven,serviceloven og friplejeboligloven(Vejledning nr. 4 til serviceloven)

Version: oktober 2010

Afsnit I................................................................................................................................................................................ 7Almene ældreboliger til brug for ældre og personer med handicap.................................................................................... 7Kapitel 1 ..................................................................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Almene ældreboliger ...............................................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Kapitel 2 ..................................................................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Anvisning til almene ældre- og plejeboliger............................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Kapitel 3 ..................................................................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Almene bofællesskaber............................................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Afsnit II ............................................................................................................................................................................ 20Plejehjem og beskyttede boliger samt andre boliger til ældre og personer med handicap................................................ 20Kapitel 4 ....................................................................................................................................................................... 20Plejehjem og beskyttede boliger ..............................................................................Fejl!Bogmærke er ikke defineret.Kapitel 5 ....................................................................................................................................................................... 30Selvejende ældreboliger og selvejende lette kollektivinstitutioner ............................................................................... 30Afsnit III ........................................................................................................................................................................... 32Botilbud efter servicelovens kapitel 20............................................................................................................................. 32Kapitel 6 ....................................................................................................................................................................... 34Botilbud tilmidlertidigtophold efter servicelovens § 107Kapitel 7 ....................................................................................................................................................................... 37Botilbud tillængerevarendeophold efter servicelovens § 108Kapitel 8 ....................................................................................................................................................................... 42Modtagepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger mv. ............................................................................................. 42Kapitel 9 ....................................................................................................................................................................... 45Botilbud efter servicelovens § 109 (Kvindekrisecentre)............................................................................................... 45Kapitel 10 ..................................................................................................................................................................... 56Botilbud efter § 110 – forsorgshjem mv. ...................................................................................................................... 56Kapitel 11 ..................................................................................................................................................................... 64Tilbud til husvilde efter serviceloven § 80.................................................................................................................... 64Afsnit IV ........................................................................................................................................................................... 66Udslusningsboliger og Skæve boliger .............................................................................................................................. 66Kapitel 12 ..................................................................................................................................................................... 66Udslusningsboliger ....................................................................................................................................................... 66Kapitel 13 ..................................................................................................................................................................... 68Skæve boliger – boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper .................................................................................. 68Afsnit V ............................................................................................................................................................................ 69Friplejeboliger .................................................................................................................................................................. 69Kapitel 14 ..................................................................................................................................................................... 69Friplejeboliger............................................................................................................................................................... 69Afsnit VI ........................................................................................................................................................................... 73Fælles regler for almene ældreboliger, friplejeboliger, plejehjem m.fl. og botilbud efter servicelovens kap. 20 ............ 73Kapitel 15 ..................................................................................................................................................................... 73Frit valg - ordningen ..................................................................................................................................................... 73Kapitel 16 ..................................................................................................................................................................... 78Plejeboliggarantien ....................................................................................................................................................... 78Kapitel 17 ..................................................................................................................................................................... 79Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven .................................................................................... 79

IndledningDenne vejledning om botilbud mv. til voksne efter reglerne i almenboligloven, serviceloven ogfriplejeboligloven. (Vejledning nr. 4 til serviceloven) omhandler forskellige botilbud efteralmenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven.Vejledningen har virkning fra … og afløser Vejledning nr. 95 af 5. december 2006 om botilbud mv.til voksne (Vejledning nr. 4 til serviceloven), som ændret ved vejledning nr. 71 af 10. december2007 om ændring af vejledning om botilbud mv. til voksne.Formål og indholdFormålet med vejledningen er at give et overblik over og vejledning om botilbud mv. til voksnemed særlige behov eller i særlige livssituationer, herunder ældre, personer med handicap ogsindslidelser, husvilde samt kvinder og børn, som har været udsat for vold, trusler om vold ellertilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Vejledningen indeholder ikke enfuldstændig gennemgang af den lovgivning, der regulerer områderne.Vejledningen beskæftiger sig primært med de botilbud, der kræver forudgående kommunalvisitation og anvises borgeren, fordi den pågældende har et særligt behov for sådanne botilbud. Detkan enten være fordi, boligen er indrettet med henblik på at betjene personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne og/eller fordi, der i boformen ydes service og pleje mv. efter serviceloven.Begrebet ”botilbud” anvendes som samlebegreb for de boligformer, der behandles i vejledningen.Sondring mellem botilbud og servicetilbudMed serviceloven fra 1998 skete en klarere opdeling mellem botilbud og servicetilbud svarende tilden opdeling, der allerede var indført på ældreområdet. Servicetilbuddet omfatter den hjælp ogstøtte, borgeren kan modtage i forbindelse med botilbuddet, eksempelvis personlig og praktiskhjælp, socialpædagogisk bistand, vedligeholdelsestræning og beskyttet beskæftigelse. Denneopdeling mellem botilbud og servicetilbud er baggrunden for, at denne vejledning primærtbeskæftiger sig med botilbuddet, herunder visitationen dertil, og ikke med servicetilbuddet ibotilbuddet. Reglerne om servicetilbud behandles i Vejledning om personlig og praktisk hjælp,træning, forebyggelse mv. (Vejledning nr. 2 til serviceloven) og i Vejledning om særlig støtte tilvoksne (Vejledning nr. 5 til serviceloven). For så vidt angår botilbud efter § 109, kvindekrisecentre,og botilbud efter § 110, forsorgshjem, omfatter nærværende vejledning dog også indholdet ibotilbuddet.StrukturVejledningen er struktureret sådan, at henholdsvis almenboliglovens, servicelovens ogfriplejeboliglovens regler om botilbud behandles i hver sit afsnit (afsnit 1-5), mens visse tværgåenderegler, behandles samlet i vejledningens sidste afsnit (afsnit 6).Øvrige vejledninger til servicelovenVejledningen skal ses i sammenhæng med de øvrige vejledninger i serien. Som noget nyt harvejledningerne til serviceloven fået et samlet indeks, der giver en let og enkel adgang til både at

søge i den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk kan du downloade detsamlede indeks, der viser indholdet i dexxbind i serien.For en uddybning af de generelle regler i serviceloven og i retssikkerhedsloven henvises tilSocialministeriets vejledning om ……….(Vejledning nr. 1 til serviceloven) og Socialministerietsvejledning til retssikkerhedsloven. Reglerne om magtanvendelse behandles i Vejledning ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne, herunder pædagogiskeprincipper (Vejledning nr. 8 til serviceloven).Vær opmærksom på ændringer af lovgivning og af praksisPå Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk eller på Retsinformations hjemmesidewww.retsinformation.dk, vil det fremgå, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der erudarbejdet nye og opdaterede vejledninger.Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på om Ankestyrelsen har truffet principafgørelser påområder, der har ændret eller supplerer praksis. Du kan finde Ankestyrelsens afgørelser påwww.ast.dk.Hvem yder vejledning?I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler er det som udgangspunktkommunerne, der yder vejledning over for borgerne. Medarbejdere i kommunerne kan søge generelvejledning hos det sociale nævn.Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning hos Ankestyrelsen. Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område indeholder regler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligttil at yde vejledning inden for det sociale område. Der henvises for yderligere information tilSocialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.RegelgrundlagVejledningen er udarbejdet på baggrund af lovteksten i almenboligloven, serviceloven ogfriplejeboligloven samt de dertil hørende bekendtgørelser. Det drejer sig om følgende relevanteregelgrundlag:AlmenboliglovenLov om almene boliger mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 1. september 2010.Bekendtgørelse om støtte til almene boliger mv. nr. 1288 af 11. december 2009.Bekendtgørelse om drift af almene boliger mv. nr. 1307 af 15. december 2009.Bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. nr. 1303 af 15. december 2009..Bekendtgørelse nr. 58 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse ogrevision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge,Indvandrere og Integrations ressortområder.Bekendtgørelse nr. 623 af 23. juni 2005 om bygningsdrift.Bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli 1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af ogtilbygning til en eksisterende bygning mv.

Bekendtgørelse nr. 675 af 18. juni 2010 om nøgletal for alment byggeri mv.Ældreboligloven m.fl.Bekendtgørelse af lov om boliger for ældre og personer med handicap nr. nr. 666 af 17. juni2010.Bekendtgørelse nr. 190 af 20. marts 1990 om administration af ældreboliger.Bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lettekollektivboliger nr. 918 af 10. december 1999 med tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 1495af 12. december 2007.LejeloveBekendtgørelse af lov om leje nr. 989 af 21. oktober 2009.Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger nr. 961 af 14. august 2010.ServicelovenLov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010.Bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efterserviceloven. (Lejerrettighedsbekendtgørelsen).Bekendtgørelse nr. 1385 af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger med senereændringer.Bekendtgørelse nr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter § 109 ilov om social service.Bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud.Bekendtgørelse nr. 1652 af 13. december 2006 om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig.Bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud mv. efter servicelovenskapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 med senere ændringer.Bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mestspecialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud.Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det sociale og på det almeneældreboligområde.Bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksneog modtagepligt i botilbud efter serviceloven.FriplejeboliglovenLov om friplejeboliger, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 18. august 2009.Bekendtgørelse nr. 1245 af 15. december 2008 om takster for egenbetaling og ommellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger.Bekendtgørelse nr. 1244 af 15. december 2008 om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger.Bekendtgørelse nr. 753 af 3. juli 2008 om etablering af friplejeboliger.

Bekendtgørelse nr. 751 af 3. juli 2008 om afregning mellem friplejeboligleverandøren ogkommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn omkvotetildeling.Bekendtgørelse nr. 986 af 3. august 2007 om certificering af friplejeboligleverandører.

Afsnit IAlmene ældreboliger til brug for ældre og personer med handicapIndledning1.Dette afsnit uddyber reglerne om almene ældreboliger til brug for ældre og personer medhandicap.Afsnittet indeholder følgende kapitler:Kapitel 1Kapitel 2Kapitel 3Almene ældreboligerAnvisning til almene ældre- ogplejeboligerAlmene bofællesskaber

Kapitel 1Almene ældreboligerEmneord: (Almene ældreboliger, plejeboliger, serviceareal, indretningskrav, etablering,finansiering, støtteprocedure, balanceleje, forbrugsudgifter, lejeforhøjelse, beboerdemokrati, tilsyn,regler om ældreboliger )Almene ældreboliger omfatter boliger til ældre borgere og borgere med handicap, herunder tilborgere med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. Disse boliger etableres ogdrives efter lov om almene boliger mv. (almenboligloven).2.Almene ældreboliger er beskrevet i § 5 i almenboligloven. Boligerne, der kan anvises tilkredsen af borgere nævnt ovenfor, omfatter:1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsenstilsagn om offentlig støtte efter denne lov ermærket som almene ældreboliger.2) Kommunale og regionale ældreboliger,som har modtaget støtte efter den tidligerelov om boliger for ældre og personer medhandicap.3) Ældreboliger, der den 31. december 1996tilhørte et almennyttigt boligselskab og eretableret med støtte efter den tidligere lov omboliger for ældre og personer med handicap.4) Lette kollektivboliger, der den 31.december 1996 tilhørte et almennyttigtboligselskab og er etableret med støtte eftertidligere love om boligbyggeri.5) Ældreboliger, der omdannes til almene

ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.6) Lette kollektivboliger, der omdannes tilalmene ældreboliger i medfør af § 2, stk. 4.7) Almene familieboliger, der i forbindelsemed Landsbyggefondens tilsagn om støtte tilombygning efter § 91, stk. 1, mærkes somalmene ældreboliger.8)Boliger,dersamtidigmedkommunalbestyrelsens tilsagn om offentligstøtte til ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6og 7, mærkes som almene ældreboliger.9)Boligerieksisterendeudlejningsejendomme og parcelhuse, dererhverves af en almen boligorganisation medhenblik på omdannelse til alment byggeri ogudlejning som ældreboliger.10) Almene familie- og ungdomsboliger,somkommunalbestyrelsenbeslutterfremover skal mærkes som almeneældreboliger.11) Boliger, der er opført med offentlig støtteefter lov om byfornyelse og mærket somalmene ældreboliger.12) Boliger etableret af selvejendeældreboliginstitutioner i henhold til dettidligere kapitel 9 a. jf. lovbekendtgørelse nr.857 af 8. august 2006.13) Tidligere institutionspladser i plejehjemog beskyttede boliger, som omdannes tilustøttede almene plejeboliger efter § 143 i.14) Friplejeboliger, som indenrigs- ogsocialministeren efter lov om fripleboligergodkenderafhændetsomalmeneældreboliger

3.Almene plejeboliger er almene ældreboliger, hvor der til den samlede bebyggelse hørerservicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven.Servicearealer kan f.eks. være lokaler til fælles aktiviteter, kontorer til administration,personalerum, lokaler til genoptræning, depotrum og gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.4.Almene ældreboliger etableres og drives efter de regler, der generelt gælder for almeneboliger. Reglerne er beskrevet i almenboligloven, tilhørende bekendtgørelser og vejledninger.

Etablering af almene ældreboliger og servicearealerBygherre5.Bygherre for almene ældreboliger og servicearealer kan være kommuner, regioner, almeneboligorganisationer og selvejende almene institutioner. Regioner kan kun være bygherre for almeneældreboliger, målrettet til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne,

og hvis én eller flere kommuner anmoder regionen om et etablere sådanne boliger jf. pkt. 8nedenfor.6.Almene ældreboliger kan etableres ved nybyggeri, ved ombygning af beboelsesejendomme ogved ombygning af tidligere erhvervsbygninger eller visse institutioner og længerevarende botilbudefter servicelovens § 108. De kan etableres og indrettes på mange måder alt efter hvilkepersongrupper og behov, boligerne skal rumme. Ældreboliger kan etableres alene som individuelleselvstændige boliger eller som bofællesskaber, jf. pkt. XX nedenfor.7.Almene boliger til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnekan etableres som særligt indrettede almene ældre/plejeboliger målrettet denne personkreds.8.Boligerne kan etableres af kommuner, selvejende almene institutioner og efter aftale med eneller flere kommuner i regionen af regionsrådet. Boligerne kan etableres ved nybyggeri,ombygning eller ved erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme. Vedalmene ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, skal kommunalbestyrelsen endviderepåse, at den selvejende institution er stiftet, at vedtægterne opfylder reglerne i lov om almeneboliger mv. eller regler fastsat i medfør heraf, og at der er udpeget en bestyrelse.Etablering ved ombygning9.Etableres almene ældreboliger ved ombygning skal der være tale om en gennemgribendeombygning. Det er en betingelse, at de boliger, der tilvejebringes, bliver væsentligt bedre egnede forældre og personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og atarbejdsmiljølovgivningen overholdes for boliger, der indrettes for særligt plejekrævende personer,hvortil der knyttes plejepersonale.Inden ombygningen skal der foretages et førsyn af bygherren. Dette indebærer, at bygningengennemgås og beskrives. På grundlag heraf foretager kommunalbestyrelsen/regionen en vurderingaf, om bygningen er egnet til ombygning til ældreboliger, jf. § 22 i bekendtgørelse 1288 af 11.december 2009 om støtte til almene boliger m.v., uddybet ved bekendtgørelse nr. 477 af 1. juli1987 om bygningsgennemgang (førsyn) ved ombygning af og tilbygning til en eksisterendebygning mv.

Adskillelse fra andet byggeri10.Er der tale om ombygning af en del af et byggeri til almene ældreboliger, skal ældreboligerneadskilles fra det øvrige byggeri ved ejerlejlighedsopdeling eller udmatrikulering. Det sammegælder, hvis der er tale om nybyggeri, hvor de almene ældreboliger opføres sammen med andetbyggeri, f.eks. servicearealer eller en eksisterende almen boligafdeling. Dette gælder dog ikke, nårkommunen etablerer ældreboliger med tilknyttet serviceareal jf. pkt. 17 nedenfor.Opføres ældreboliger som en del af en almen boligafdeling, skal der heller ikke ske adskillelse afældreboligerne og de øvrige boliger.

Boligernes udformning og indretning

Lov om almene boliger mv.§ 110.Almene ældreboliger skal med hensyntil udstyr og udformning være særligtindrettet til brug for ældre og personer medhandicap, herunder kørestolsbrugere. § 109,stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.Stk. 2.Hver ældrebolig skal være forsynetmed selvstændigt toilet, bad og køkken medindlagt vand og forsvarligt afløb forspildevand. Kommunalbestyrelsen elleramtsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte,at ældreboliger ikke forsynes medselvstændigt køkken.Stk. 3.Fra hver bolig skal der kunne tilkaldeshurtig bistand på ethvert tidspunkt af døgnet.Stk. 4.Boligens adgangsforhold skal væreegnede for gangbesværede. I ældreboliger,der tilvejebringes ved indretning afeksisterendebeboelsesejendomme,kankommunalbestyrelsen i særlige tilfælde, hvorejendommens indretning gør det nødvendigt,tillade, at der ikke installeres elevator.

11.Kommunalbestyrelsens beslutning om udformning og indretning af almene ældreboliger skalske under hensyntagen til byggeriets anskaffelsessum, og at boligerne efterfølgende kan påregnesudlejet til den pågældende personkreds.12. Almene familieboligers bruttoetageareal må som udgangspunkt ikke overstige 115 m�. Det eren forudsætning, at boligen opfylder de krav til indretning af ældreboliger, som er beskrevet ivejledningens pkt. XX.13.En del af boligernes areal kan indrettes som fælles boligareal. Der kan således etableresopholdsrum, køkken, hobbyrum eller lignende fælles for flere boliger. Rummene skal væreforbeholdt beboerne. Det fælles boligareal fordeles på de enkelte boliger i forhold til beregning afhusleje og individuel boligstøtte.14.Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brugfor ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere, og adgangsforhold skal væreegnede for gangbesværede. I vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævendem.fl. (1997) uddybes regler om indretning af ældreboliger. Der henvises endvidere til kravene ibygningsreglementet BR 10 om tilgængelighed i ældre/plejeboliger samt til SBIs tilhørendeanvisninger. Da boligen også er en arbejdsplads for plejepersonalet kan der i den forbindelse blivestillet særlige krav til indretningen af den konkrete bolig for at imødekomme krav iarbejdsmiljøloven.

Toilet, bad og køkken .15. Almene ældreboliger skal have eget toilet og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken iboligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres som kogeniche. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet

kan i særlige tilfælde, jf. lovens § 110, stk. 2, dispensere fra kravet om køkken i boligen. I almeneplejeboliger, der etableres som leve-bo miljøer, skal indretningen af køkkener ske underhensyntagen til Fødevarelovgivningens bestemmelser om indretning og drift, jf.Hygiegneforordningen (EF)nr. 852/2004 af 9. april 2004. Vejledning til disse bestemmelser kanhentes i Fødevarestyrelsens vejledning om indretning m.v. af køkkener i leve- bomiljøer,Fødevarestyrelsen 2005."Tilkaldelse af hjælp16.Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne tilkaldes hurtig hjælp på ethvert tidspunkt afdøgnet, f.eks. i tilfælde af sygdom, uheld eller lignende, for derved at øge beboernes tryghed.Servicearealer, jf. almenboliglovens §§ 140-14217.Servicearealer er arealer, som anvendes til funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig.Servicearealer er arealer, der alene anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, som f.eks. vaskeri,rengøring, fodpleje, ergo- og fysioterapi samt kontor og vagtrum m.m. Indretning af servicearealerskal altid ske ved, at disse arealer udskilles matrikulært (enten via udstykning eller vedejerlejlighedsopdeling) fra ældreboligerne. Dette gælder dog ikke, når kommunen selv etablererældreboliger med tilknyttet serviceareal.Der kan efter lov om almene boliger mv. ydes et tilskud til servicearealer, der er etableret iumiddelbar tilknytning til ældreboliger. Tilskuddet udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60pct. af servicearealets anskaffelsessum.Der kan ydes støtte til såvel nye servicearealer som til ombygning af eksisterende servicearealerunder forudsætning af, at servicearealerne efter ombygningen bliver væsentligt bedre egnede til atbetjene beboerne, og der ikke tidligere er ydet støtte hertil. Se endvidere afsnit xx om boligdel ogservicearealFinansiering og krav til byggeriets etablering18.Almene ældreboliger finansieres med kommunal grundkapital, beboerindskud og et offentligtstøttet realkreditlån. Desuden skal kommunalbestyrelsen garantere for den del af lånet, der liggerudover 60 pct. af ejendommens værdi ved lånets optagelse. De nærmere regler om tilsagn ogfinansiering er beskrevet i kapitel 9, § 115, stk. 2 og 4, 6-10, § 115 a samt §§ 118- 134 i lov omalmene boliger mv.19.Er regionsrådet bygherre på projektet, dækkes den kommunale grundkapital af den eller dekommuner, som regionsrådet har aftalt projektet med, jf. vejledningens pkt. 8.20.Ved opførelse af almene boliger skal kommunalbestyrelsen iagttage og påse, at en rækkebestemmelser overholdes, herunder §§ 31-33 og kapitel 7-9 i bekendtgørelse om støtte til almeneboliger mv., Der kan desuden henvises til tilhørende vejledninger om offentlig støtte til almeneboliger mv. 1996 og 1998. Vejledningerne omhandler de lovændringer, der er gennemført siden1998, hvorfor der i forhold hertil, henvises til eksisterende lov og bekendtgørelser.Støtteproceduren21.Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer behovet for almene ældreboliger i kommunen,herunder til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Kommunalbestyrelsen skal:

stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn om støtte,godkende byggeriet og dets anskaffelsessum inden igangsætning, oggodkende byggeriets endelige anskaffelsessum på grundlag af byggeregnskabet.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at opførelse og finansiering af boligerne sker efter degældende regler.Til brug for ansøgning om støtte har Socialministeriet udarbejdet skema A, B og C, som anvendesi forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling. Skemaerne kan findes påSocialministeriets hjemmeside www.sm.dk.Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne tilsagn om ydelsesstøtte til det optagne realkreditlåntil byggeriet som omtalt i punkt xx om finansiering. Kommunalbestyrelsen giver endvidere tilsagnom kommunal grundkapital og stiller garanti som omtalt i afsnittet om finansiering.Når kommunalbestyrelsen har påset, at samtlige vilkår for meddelelse af støtte er overholdt,afgiver kommunalbestyrelsen et skriftligt tilsagn om støtte indeholdende eventuelle vilkår (skemaA).Alle tilsagn skal indberettes til Socialministeriets elektroniske indberetningssystem BOSSINF.Når licitation er gennemført, godkender kommunalbestyrelsen - for regionale almene ældreboligerpå regionsrådets vegne - skriftligt den forventede anskaffelsessum, inden byggeriet påbegyndes(skema B).Hvis byggeregnskabet opfylder kravene og vilkårene for offentlig støtte, godkenderkommunalbestyrelsen skriftligt det endelige byggeregnskab, herunder størrelsen af den kommunalegrundkapital, ydelsesstøtte og garanti (skema C).

---

Balanceleje22.Lejen i almene ældreboliger fastsættes på grundlag af et driftsbudget for det kommende år, derer vedtaget af beboerne på et afdelingsmøde, jf. afsnittet om beboerdemokrati nedenfor.Lejen i almene ældreboliger fastsættes som balanceleje på baggrund af budgettet. Lejen skaldække de til enhver tid værende udgifter til bebyggelsens drift, herunder beboerbetalingen tilydelser på realkreditbelåningen, renholdelse, forsikringer, administration og rimelige henlæggelsertil vedligeholdelse mv., jf. § 45 i almenboligloven og § 76 i bekendtgørelse om drift af almeneboliger mv. (driftsbekendtgørelsen) .Der er ikke tale om afkast til ejeren i forbindelse med udlejningen.Driftsoverskud skal anvendes til dækning af forrige års underskud og ellers overføres tilresultatkonto eller fælles reguleringskonto, jf. § 74 i driftsbekendtgørelsen.Driftsunderskud skal normalt afvikles over højst 3 år.Der må hverken budgetteres med overskud eller underskud.Lejen fordeles på de enkelte ældreboliger efter deres indbyrdes værdi. Udgangspunktet forfordelingen er boligernes bruttoetageareal, hvori indgår det fælles boligareal. Dog må der regnesmed en noget lavere driftsudgift pr. m2for større boliger end for mindre, jf. § 77 i bekendtgørelseom drift af almene boliger mv.Ved ældreboligernes ibrugtagelse skal lejen godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet påbaggrund af et driftsbudget fra udlejeren.Lejere i almene ældreboliger kan søge om boligstøtte efter reglerne i lov om individuelboligstøtte.ReglernepåområdetadministreresafPensionsstyrelsenunderBeskæftigelsesministeriet. Læs mere om regler, vejledninger m.m. påwww.bm.dk.

Forbrugsudgifter m.m.23.Beboeren betaler for el, varme og vand svarende til beboerens faktiske udgifter beregnet iforhold til forbrugsregnskabet. Der henvises endvidere til kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 987 af 21.oktober 2009 af lov om leje af almene boliger.24.Hvis ejendommen er forsynet med eget fællesantenneanlæg til radio og fjernsynsmodtagelse,eller har ejendommen programforsyning udefra, betaler beboeren særskilt sin andel af ejendommensfællesudgifter hertil. Det samme gælder for ejendommens forsyning af elektroniskekommunikationstjenester. Udgifterne fordeles ligeligt på lejemålene i ejendommen. Hvis der eradgang til individuelt valg af programudbud, betaler beboeren kun for de programmer eller deelektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til, jf. kapitel 11 i lov om leje afalmene boliger.25.Lejere i almene ældre- og plejeboliger betaler for de ydelser, som de modtager som led iopholdet, efter servicelovens almindelige regler, se vejledning xx, afsnit x ”Borgerens betaling fortilbud efter §§ 79, 83 og 84. Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet afkommunalbestyrelsens afgørelse som støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dettegælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, møblering mv. Ønskerbeboeren f.eks. en ansvars- eller indboforsikring, påhviler det beboeren selv at afholde udgift hertil.

Lejeforhøjelse26.Regler om lejeforhøjelser i almene ældreboliger er beskrevet i § 78 i driftsbekendtgørelsen og§ 10 i lov om leje af almene boliger.27.Der skal foretages en årlig lejeregulering på grundlag af et driftsbudget for det kommende år,som skal vedtages på et afdelingsmøde, jf. nedenfor om beboerdemokrati.Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt med 3 måneders varsel.Lejeforhøjelser efter byggeriets ibrugtagelse skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, medmindre der er tale om forhøjelser på grund af forbedringer af bebyggelsen.Lejeforhøjelser for forbedringer fordeles på samme måde som de årlige lejereguleringer, det vilsige efter deres indbyrdes værdi, jf. ovenfor.Ansøgning om lejeforhøjelser for forbedringer skal indsendes til kommunalbestyrelsen, indenarbejderne igangsættes.I forbindelse med om- og tilbygningsarbejder skal kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderneudføres, at ejendommen pantsættes, at kommunale lån rykker for låneoptagelsen, og at lejenforhøjes som følge af låneoptagelsen.Kommunalbestyrelsen kan afslå at godkende forbedringsarbejder, hvor der ikke er et rimeligtforhold mellem forbedringernes omfang mv. og omkostningerne. Arbejder, som medførerlejeforhøjelser, der kan føre til udlejningsvanskeligheder, bør også afslås.

Beboerdemokrati, jf. almenboliglovens kapitel 228.Beboerne har ret til medindflydelse på boligernes drift, der sikres gennem beboernesdeltagelse i årlige afdelingsmøder. På afdelingsmødet godkender beboerne bl.a. regnskab ogbudgettet, der fastsætter lejen i afdelingens boliger, jf. § 18 i driftsbekendtgørelsen.For almene ældreboliger tilhørende almene boligorganisationer skal beboerne som altovervejendehovedregel udgøre et flertal i boligorganisationens øverste myndighed(repræsentantskab/generalforsamling). Derudover har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse for hver enkeltafdeling, som udelukkende består af beboerne i den pågældende afdeling.Reglerne om beboerdemokrati finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger tilhørendeselvejende almene institutioner. Dog er det i selvejende almene institutioner bestyrelsen, der er denøverste myndighed. Beboerne skal - ligesom i øverste myndighed for almene boligorganisationer -udgøre et flertal af bestyrelsen. Derudover har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse, somudelukkende består af beboerne i den pågældende afdeling.I almene boligorganisationer og selvejende institutioner, der udelukkende bebos af svage ogplejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet beslutte, atbeboerrepræsentanterne i organisationsbestyrelsen udpeges af kommunalbestyrelsen ellerregionsrådet blandt beboere, pårørende eller andre, der kan varetage beboernes interesser.Består afdelingen i den almene boligorganisation eller selvejende institution udelukkende afældreboliger, der bebos af svage og plejekrævende ældre, og er der ikke valgt enafdelingsbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen ligeledes udpege afdelingsbestyrelsen blandtbeboere, pårørende eller andre, der kan varetage beboernes interesser.For almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner har beboerne ligeledes ret tilmedindflydelse på boligernes drift. Der vælges dog ikke for disse boliger en øverste myndighedeller en bestyrelse. Det er kommunalbestyrelsen eller regionsrådet, der som ejer udøver denkompetence, der for almene boligorganisationer og selvejende institutioner er tillagt henholdsvisøverste myndighed og bestyrelsen. Beboernes medindflydelse på almene ældreboliger tilhørendekommuner/regioner udøves derfor gennem en afdelingsbestyrelse, der udelukkende består afbeboerne. Dette indebærer bl.a., at der skal afholdes budgetmøde mindst en gang om året.

Tilsyn med bygningsdrift, jf. almenboliglovens kapitel 1329.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ældreboliger, herunder regionale ældreboliger.Kommunalbestyrelsen skal påse, at boligerne drives i overensstemmelse med gældende regler,herunder at ældreboligerne udgør en selvstændig økonomisk enhed.Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommene holdes forsvarligt ved lige, og at anvisningen afboligerne sker efter retningslinjer, der tager hensyn til den berettigede personkreds.Kommunalbestyrelsen påser, at vedtægter og vedtægtsændringer for ældreboliger, der tilhøreralmene boligorganisationer og selvejende institutioner, opfylder lovens regler for vedtægter.For almene ældreboliger, der tilhører almene boligorganisationer eller en selvejende almeninstitution, revideres regnskabet efter de regler, der gælder for almene boligorganisationer.For kommunalt ejede ældreboliger gælder reglerne om revision,som er fastsat ilov omkommunernes styrelse og i medfør heraf i bekendtgørelse om kommunernes budget- ogregnskabsvæsen, revision m.v. For regionalt ejede ældreboliger gælder reglerne for revision, som erfastsat i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og

Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven) og i medfør heraf i bekendtgørelse om regionernesbudget- og regnskabsvæsen, revision m.v.I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne redegøre for den økonomiske udvikling iældreboligbebyggelsen, og eventuelle bemærkninger fra bebyggelsens revisor skal kommenteres.Årsregnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen, som foretager en kritisk gennemgang heraf.Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om bebyggelsens økonomi og drift er forsvarlig og ioverensstemmelse med reglerne..Pålæg til ejeren af boligerne30.Finder kommunalbestyrelsen på baggrund af regnskabet grundlag for kritik, kankommunalbestyrelsen pålægge ejeren af boligerne at foretage de foranstaltninger, somkommunalbestyrelsen finder nødvendige, herunder forhøjelse eller nedsættelse af lejen.Revisorbistand31.Kommunalbestyrelsen kan anmode en ekstern revisor om at gennemgå regnskaberne.Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage administrationenaf ældreboliger for at sikre en forsvarlig drift og administration. Bebyggelsen afholder somudgangspunkt de udgifter, der er forbundet med kommunalbestyrelsens udpegning af eksternrevisor eller forretningsfører.Anvendes til andre formål32.Ældreboliger kan ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke anvendes til andre formål ellerafhændes til andre.Såfremt boligerne ejes af en almen boligorganisation eller en almen selvejendeældreboliginstitution, skal afhændelsen tillige godkendes af Socialministeriet, jf. 27, stk. 1, og § 31,stk. 2, 1. pkt., i almenboligloven.Ældreboliger kan ikke overdrages til andre end dem, der efter reglerne kan opføre og driveboligerne. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere fra denne regel.Inden der sker overdragelse af ældreboliger til andre end kommunalbestyrelsen/regionen, skalkommunalbestyrelsen/regionsrådet tilbydes at overtage boligerne.Endelig er Økonomistyrelsen bemyndiget til at træffe en række afgørelser bl.a. vedrørendevedståelse af garantier, afståelse af dele af ejendomme, ekspropriation og påtegninger om rykningpå pantebreve.Kapitel 2

Anvisning til almene ældre- og plejeboligerEmneord: (Personkreds, anvisning, udlejning, flytning, klageadgang, opsigelse, drift af almeneældreboliger, aflastningsboliger)

Personkreds og anvisningsretÆldre og handicappedeBekendtgørelse af lov om almene boligermv.§ 54.Almene ældreboliger, der ejes af enalmen boligorganisation, skal udlejes tilældre og personer med handicap, der harsærligt behov for sådanne boliger.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atboligerne skal udlejes til andre boligsøgende,såfremt de pågældende boliger ikke kanudlejes til den berettigede personkreds. Vedledighed skal boligerne på ny søges udlejettildenberettigedepersonkreds.Kommunalbestyrelsenudøveranvisningsretten. Den kommune, som efter§ 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte tilombygning af et plejehjem beliggende i enanden kommune til almene ældreboliger,udøveranvisningsrettentildisseældreboliger.Stk. 2.Almene ældreboliger, der er indrettetmed henblik på at betjene personer medbetydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, skal af den almeneboligorganisationudlejestildennepersonkreds. Kommunalbestyrelsen kanbeslutte, at boligerne skal udlejes til denpersonkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.,hvis boligerne ikke kan udlejes til denpersonkreds, der er nævnt i 1. pkt.Kommunalbestyrelsenudøveranvisningsretten.Stk. 3.Almene ældreboliger, der indrettessom bofællesskaber, kan ud over denberettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2,udlejes til personer, der er i familie med ellerhar en særlig tilknytning til den berettigedepersonkreds. Det er dog en forudsætning, atbofællesskabet i det væsentlige udlejes tilden berettigede personkreds.Stk.4.Kommunenbetalerlejen(boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilketden ledige bolig er til rådighed forkommunalbestyrelsen, og indtil udlejningsker. Kommunen garanterer endvidere forboligtagerens kontraktmæssige forpligtelserover for ejendommens ejer til at istandsætteboligen ved fraflytning.

33.Almene ældreboliger skal udlejes til ældre og personer med handicap. Boligerne kan udlejestil voksne med fysiske handicap uanset den pågældendes alder, f.eks. også til unge og yngre med

handicap. Boligerne kan udlejes til personer med psykiske handicap, hvis de pågældende efterkommunalbestyrelsens skøn kan klare sig i boligen med den service, som kommunalbestyrelsen imedfør af serviceloven tilbyder.Regionale almene ældreboliger34.Regionale almene ældreboliger udlejes til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at boligerne skal udlejes til denpersonkreds, der er nævnt i § 54, stk. 1, dvs. ældre og personer med handicap med særligt behov forsådanne boliger, hvis boligerne ikke kan udlejes til personer med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne.Visitation og anvisningsret35.Anvisningen af en borger til en ældre/plejebolig sker efter en forudgående visitation. Vedvisitationen træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at borgeren har behov for enældre/plejebolig. Visitationen skal ske på baggrund af en konkret individuel vurdering af borgerensboligmæssige, sociale, økonomiske og psykiske og fysiske situation.Som udgangspunkt er det kommunalbestyrelsen, der har anvisningsretten til ældreboliger, uansethvem der ejer ældreboligerne. Det betyder, at det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund afvisitationen afgør, hvem boligerne skal udlejes til blandt ansøgerne. Kommunalbestyrelsen skalanvise boligen til den ældre, der har størst behov for den pågældende bolig. Anvises der til enplejebolig, skal regler om plejeboliggarantien desuden opfyldes. Regler vedrørendeplejeboliggarantien er nærmere omtalt i vejledningens kapitel 16. Når kommunalbestyrelsen hartruffet sin afgørelse om en anvisning til en ældrebolig, meddeles dette til ejendommens ejer,hvorefter ejendommens ejer har pligt til at udleje boligen til den pågældende.Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsenkan i denne forbindelse fastsætte nærmere retningslinjer for ejerens udlejning af boligerne. Uansetdette skal borgeren forinden anvisningen visiteres til boligen af kommunalbestyrelsen.Når kommunalbestyrelsen har anvisningsretten, er det kommunalbestyrelsen, der skal dække detlejetab, der er i forbindelse med uudlejede ældreboliger. Kommunalbestyrelsen garanterer endviderefor boligtagerens forpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.Har kommunalbestyrelsenoverladt anvisningsretten til ejendommens ejer, erkommunalbestyrelsen ikke forpligtet til at dække lejetab og stille garanti for boligtagerensforpligtelser overfor ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.En ansøger, som kommunen har visiteret til en ældrebolig, har ret til, at en ægtefælle, samlevereller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden, hvorfor den bolig, som kommunen anvisertil, skal være egnet til 2 personer.Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om fortrinsret for ældre og personer med handicap tilvise almene boliger, som i forbindelse med støttetilsagnet eller indretningen er forbeholdt disseborgere jf. § 5, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv. og vejledningenspkt. XX og XX.Flytning36.Personer, som ønsker at flytte til en anden kommune, har efter reglerne om frit valg afældreboliger mv. ret til at få anvist en ældreegnet bolig på lige fod med tilflytningskommunens egneborgere. Reglerne om frit valg af ældreboliger er nærmere omtalt i vejledningens kapitel 15.

Klageadgang37.Hvis en kommunalbestyrelse afslår en ældre at blive visiteret til en plejebolig, kankommunalbestyrelsens afgørelser påklages til det sociale nævn, som kommunen hører under.Opsigelse38.Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af en plejebolig, når de almindelige regler i lov omleje af almene boliger er opfyldt, og når en lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig, jf.kapitel 14 i bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. Der vil således normalt være etopsigelsesvarsel på 3 måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset til 1 måned, hvor der er taleom en plejebolig, og lejeren dør uden at efterlade sig et medlem af husstanden, som har ret til atfortsætte lejemålet, jf. lov om leje af almene boliger, § 71, stk. 4. Se Højesterets dom af 24. oktober2003 (nr. 399/2002, anden afdeling).Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af en plejebolig, når de almindelige betingelser i lov omleje af almene boliger er opfyldt, og når lejer samtidig tilbydes en anden passende bolig, jf. kapitel14 i lov om leje af almene boliger.

Aflastningsboliger39.Kommunalbestyrelsen kan leje ældreboliger af ejerne og stille dem til rådighed for personer,som har brug for en midlertidig aflastningsbolig. Kommunalbestyrelsen betaler lejen fra dettidspunkt, hvor boligerne står til kommunalbestyrelsens rådighed.

Kapitel 3Almene bofællesskaber40.Almene ældre- og handicapboliger kan oprettes som bofællesskaber, nårkommunalbestyrelsen senest samtidig med tilsagnet beslutter, at boligerne skal indrettes sombofællesskaber efter § 5, stk. 3, i almenboligloven. Et bofællesskab skal bestå af mindst femboenheder. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet består afmindst tre boenheder. Kommunalbestyrelsen kan endvidere oprette bofællesskaber gennemommærkning af boliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, 8 og 10 i almenboligloven.41.Bofællesskaber kan indrettes som kollektive og individuelle bofællesskaber f.eks. somopgangsfællesskab for borgere med betydelig varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, jf. § 5,stk. 3, i almenboligloven.42.Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at almene ældreboliger fremover anvises somalmene ældreboligfællesskaber, jf. § 5, stk. 5, i almenboligloven.43.Almene ældrebofællesskaber skal udlejes til ældre, der har behov for boliger af denpågældende art. De kan derudover også udlejes til personer, der er i familie med eller har en særligtilknytning til den ældre i et bofællesskab f.eks. børn og børnebørn. Det er dog en forudsætning, atbofællesskabet i det væsentlige udlejes til ældre, jf. § 54, stk. 3, i almenboligloven.

44.De regler, der er omtalt i pkt. 40 og 42 ovenfor anvendes tilsvarende i forhold til almenefamilieboliger, der oprettes som bofællesskaber, jf. § 3, stk. 2, i almenboligloven.45.Regler om servicearealer, der er omtalt i vejledningens kapitel 1, pkt. 17, anvendes tilsvarendepå ældrebofællesskaber.46.Bofællesskaber kan både være individuelle bofællesskaber, hvor hver beboer har sin egenbolig med eget køkken, bad og toilet og derudover i et vist omfang deler et fællesareal med deøvrige beboere, eller de kan være kollektive bofællesskaber, hvor beboerne deles om et fælleskøkken.

Aftale om anvisning - bofællesskaber47.Ved etableringen af almene ældre/familiebofællesskaber, skal kommunalbestyrelsen ogbygherren senest samtidig med tilsagnet indgå aftale om, hvorledes anvisningen skal finde sted.Tilsvarende regler anvendes ved ommærkning boliger, jf. pkt. xx ovenfor.En sådan aftale kan f.eks. gå ud på, at anvisningsretten overlades til beboerne med det formål attilgodese en harmonisk beboersammensætning. En anden mulighed kan være, at aftalen indeholderen bestemmelse om, at bofællesskabet skal forbeholdes personer over en vis alder.Aftalen, som kommunalbestyrelsen og bygherren indgår, skal naturligvis overholde bådeinternationaleforpligtelserog konventioner, som Danmark har ratificeret, og nationale regler omforbud mod forskelsbehandling på grund af race.

Individuel boligstøtte48.Boligstøttelovens kapitel 4 a giver mulighed for, at beboere ikollektive bofællesskaberkan fåboligstøtte opgjort med udgangspunkt i den enkelte bofællesskabsdeltager frem for i den samledehusstand.Ved et kollektivt bofællesskab forstås et bofællesskab, der deles om enbolig med fælles køkken.Boligstøtte til individuelle bofællesskaber, hvor hver beboer har sin egen bolig med eget køkkenf.eks. et opgangsfællesskab med fællesboligareal ydes efter de almindelige regler i lovens kapitel 4.Boligstøtte til bofællesskabsdeltagere kan ydes til beboere i 3 typer af bofællesskaber:1) Kollektive bofællesskaber etableret i støttet byggeri efter udgangen af 1997,2) Særlige bofællesskaber for personer, der har etsocialt betinget behovfor at bo ikollektivt bofællesskab, og som anvises bolig i et sådant af kommunalbestyrelsen,amtsrådet, en almen boligorganisation eller en privat organisation, samt3) De såkaldte55+bofællesskaber for personer,der erfyldt 55 år,og bor i kollektivtbofællesskab.Beboerne i de kollektive bofællesskaber, der etableres efter den 1. januar 1998 i alment byggerieller i støttet privat andelsboligbyggeri, vil kunne få boligstøtte som lejere eller som andelshavere.

Boligstøtte til beboere i særlige bofællesskaber ydes kun til lejere.Boligstøtte til beboere i 55 + bofællesskaber kan ydes til lejere, ejere og andelshavere m.fl.

Afsnit IIPlejehjem og beskyttede boliger samt andre boliger til ældre ogpersoner med handicap.(Emneord: Plejehjem, beskyttede boliger, friplejehjem, selvejende ældreboliger og lettekollektivinstitutioner, social service, frit valg, flytning til anden kommune, tilbud i plejehjem,husleje)

Indledning49.Dette afsnit II behandler servicelovens regler om plejehjem og beskyttede boliger samtreglerne for selvejende ældreboliger og selvejende lette kollektivboliginstitutionerAfsnittet indeholder følgende kapitler:Kapitel 4Plejehjem og beskyttede boliger samtandre boliger til ældre og personermed handicap.Selvejende ældreboliger og selv-ejende lette kollektivboliginstitutio-ner

Kapitel 5

Kapitel 4Plejehjem og beskyttede boliger

Serviceloven§ 192.Regionsrådetogkommunalbestyrelsen driver de beståendeplejehjem og beskyttede boliger efter dehidtil gældende regler i lov om socialbistand. Dog kan kommunen ikke opkrævebetaling for den særlige service m.v. somfølgeafplejehjemsopholdet.Socialministerenfastsætterienbekendtgørelse regler herom, herunderregler, der er tilnærmet reglerne forældreboliger og plejeboliger efter lov om

almene boliger mv., og regler ombeskyttelse mod ufrivillig flytning inden foret plejehjem eller en beskyttet bolig.

Overgangsbestemmelse50.Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og beskyttede boliger findes i servicelovens § 192.Bestemmelsen giver socialministeren bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler. Disse reglerer fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.Servicelovens§ 192erenovergangsbestemmelse.Når servicelovens regler om plejehjem og beskyttede boliger er placeret i en overgangsbestemmelseskyldes det, at kommunalbestyrelserne fra 1. januar 1988 ikke længere kan opføre plejehjem ogbeskyttede boliger efter serviceloven (tidligere bistandsloven), jf. nedenfor. De eksisterendeplejehjem kan dog fortsat drives efter serviceloven, men de får over årene som følge afnedlæggelser og ombygninger til ældre/plejeboliger gradvist antalsmæssigt mindre betydning. Detmå således forventes, at der inden for en årrække ikke vil være behov for særlige regler omplejehjem og beskyttede boliger i serviceloven. Lov om almene boliger mv. indeholder enforpligtigelse for kommunalbestyrelsen til at sørge for det nødvendige antal ældreboliger.Ældreboliger, herunder plejeboliger, erstatter således de traditionelle plejehjem og beskyttedeboliger. Dette skal ses i sammenhæng med bestræbelserne på at få en tydeligere opdeling mellembotilbud og service.De traditionelle plejehjem adskiller sig på en række områder fra plejeboliger eller moderneplejehjem. En væsentlig forskel er, at de traditionelle plejehjem er institutioner. Beboeren er altsåikke lejer som i moderne plejehjem med de rettigheder og pligter dette indebærer, men ved reglerog praksis forsøges forholdene i traditionelle plejehjem dog tilnærmet forholdene i plejeboliger. Detraditionelle plejehjem er typisk ikke af samme kvalitet, størrelse mv. som moderne plejebolig,mens der som nævnt ikke er forskel med hensyn til den pleje og omsorg, der kan tilbydes. I afsnitVI gennemgås regler om frit valg af ældreboliger, plejeboliggaranti og lejerrettigheder.

Generelt om plejehjem og beskyttede boliger51.Det er ikke boligformen, der er bestemmende for tilbud om pleje til den enkelte ældre. Det erderimod den enkeltes behov. Plejen skal således følge den ældre og ikke boligen. De almindeligeregler om drift, optagelse i plejehjem og beskyttede boliger, frit valg af plejebolig mv. findes ibekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger. I bekendtgørelse om lejerettigheder findes bl.a.regler om boligdokument, boligbetaling, installationer, beboerens råderet og fraflytning.Målgruppen52.Plejehjem har traditionelt været bestemt for personer med omfattende behov for pleje ogomsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til personer, som ikke længere kunne blive i egethjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var så omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.Denne skarpe opdeling af boligerne efter funktioner er forladt i mange kommuner, f.eks. såledesat der i forbindelse med beskyttede boliger er mulighed for at yde pleje og omsorg i samme - ellerstort set samme - omfang som i traditionelle plejehjem.Samtidig er plejehjem og beskyttede boliger kun en del af en bredere vifte af kommunale botilbudtil ældre, hvori bl.a. også indgår ældreboliger, herunder plejeboliger og ældreegnede almennyttigeboliger mv.

Tilsyn53.Kommunalbestyrelsen har pligt til at aflægge mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg iplejehjem og lignende botilbud. Se om de generelle tilsynsregler i vejledning nr. 1 til serviceloven,og vejledning nr. 2 til serviceloven.Behov for botilbud54.En ansøger skal ved sin underskrift bekræfte, at vedkommende ønsker at få tilbud omplejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen afgør efter en vurdering af ansøgerens behov(visitation), om pågældende kan få tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsenskal på grundlag af de lokale forhold fastlægge, hvilke kriterier der skal tillægges vægt, når deranvises til ledige boliger.Ansøgningen skal vurderes i forhold til kommunalbestyrelsernes samlede muligheder for attilbyde en anden bolig - dvs. plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, plejeboliger mv. - og forat give tilbud om hjælp til personen i eget hidtidige hjem.Vurderingen bør således tage udgangspunkt i, at et muligt behov for en anden bolig ikke kan sesisoleret men bør betragtes i sammenhæng med kommunalbestyrelsernes tilbud til personer i egethjem, f.eks. personlig og praktisk hjælp, dagcenter/ældrecenter, midlertidig eller permanent dag-eller natpleje, boligændringer i egen bolig, særlig støtte til eller aflastning eller afløsning afægtefælle/andre pårørende mv.Ægtepar55.Kommunalbestyrelsen bør ved tilbud om anden bolig så vidt muligt søge at tilgodese etægtepars ønske om fortsat at bo sammen. Se dog vejledningens kapitel 15, pkt. XX, om frit valg afældrebolig.Helhedsvurdering56.For at opnå en helhedsvurdering kan kommunalbestyrelsen sammensætte et tværfagligt team,som samlet set har et indgående kendskab til og overblik over alle tilbud, somkommunalbestyrelsen råder over.Afgørelser om anvisning af bolig i plejehjem mv. bør bygge på så fyldigt et grundlag som muligt,herunder oplysninger fra personer, som har kendskab til ansøgeren, f.eks. nære pårørende, social-og sundhedshjælpere, hjemmesygeplejerske mv. Den, som afgørelsen vedrører, bør i videst muligtomfang medvirke ved tilvejebringelsen af beslutningsgrundlaget for afgørelsen.Fortrinsret til plads57.Drives et plejehjem eller beskyttet bolig af en organisation, hvor en særlig interessekreds hartilvejebragt midler til opførelsen, kan kommunalbestyrelsen efter omstændighederne godkende, atvisse grupper af personer i meget begrænset omfang har fortrinsstilling til at få plads i plejehjemmetmv. Det er en forudsætning, at de personer, som bestyrelsen indstiller til en bolig i plejehjemmetmv., opfylder de almindelige kriterier, som kommunalbestyrelsen anvender ved afgørelser ombotilbud i plejehjem og beskyttede boliger.Opsigelse mv.58.Hvis en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig iplejehjem mv., må begrundelsen kunne rummes inden for de opsigelsesgrunde, som er omhandlet ikapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Ifølge bekendtgørelse om lejerettigheder har beboerenkrav på tre måneders opsigelsesvarsel, se kapitel 17, pkt. XX.

Ud af plejehjem/beskyttet bolig59.Når en kommunalbestyrelse træffer afgørelse om, at en beboer skal fraflytte en bolig iplejehjem/beskyttet bolig, skal kommunalbestyrelsen samtidig tilbyde en anden passende bolig.Dette hænger sammen med, at tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig efter serviceloven erbehovsbestemte tilbud, og at den opsagte beboer som udgangspunkt fortsat har behov for et særligttilbud om bolig, som ikke nødvendigvis skal være en bolig efter serviceloven. Ifølge bekendtgørelseom lejerettigheder, § 20, stk. 1, er beboeren berettiget til at få stillet en anden bolig til rådighed, derer svarende til den bolig, som beboeren er berettiget til i henhold til kommunalbestyrelsensafgørelse.Flytning inden for plejehjem60.Afgørelse om flytning fra en bolig til en anden inden for samme plejehjem mv. kan efterbekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold,der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almeneboliger, eller hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længeremodsvarer beboerens behov.Der tænkes her dels på situationer, hvor muligheden for i nødvendigt omfang at dække opståedebehov for særlig pleje taler for flytning til en mere velegnet bolig inden for plejehjemmet, f.eks.flytning af en dement person til en bolig i en skærmet enhed, dels på situationer, hvor beboeren ikkekan udnytte de særlige tilbud knyttet til boligen, f.eks. i en skærmet enhed, og hvor hensynet tilandre beboere taler for en flytning samtidig med, at hensynet til beboeren ikke taler afgørendeherimod.Kommunalbestyrelsens afgørelse om flytning (ud af plejehjem mv. eller inden for plejehjemmetmv.) kan indbringes for Det sociale nævn, der efter begæring kan tillægge klagen opsættendevirkning, jf. § 25 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger og pkt. XX nedenfor.Ombygning af utidssvarende plejehjem til almene plejeboliger61.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ombygge utidssvarende plejehjem til almeneplejeboliger for at sikre, at de er tidssvarende. Når plejehjem eller beskyttede boliger ombygges,kan finansieringsreglerne i lov om almene boliger mv. benyttes, hvis der er tale om engennemgribende ombygning, jf. herved pkt. XX.For at en bolig kan anses for tidssvarende skal den opfylde indretningskravene i § 110 i lov omalmene boliger mv., og bygningen skal opfylde arbejdsmiljølovgivningens krav med hensyn tilindretning og pladsbehov for hjemmepleje og døgninstitutioner mv. for voksne. I forhold tilindretningskrav til køkkener i leve- og bomiljøer, kan der henvises til Fødevarestyrelsens vejledningaf 1. august 2005 om indretning mv. af køkkener i leve- og bomiljøer.I forbindelse med ombygningen skal fraflytningen varsles med 3 måneder efter reglerne i kapitel14 i lov om leje af almene boliger. Dette indebærer, at den ældre samtidig i det omfang det ermuligt, skal tilbydes at leje en af de nybyggede plejeboliger. Hvis ombygningen medfører, at der eret mindre antal boliger end før ombygningen, skal de ældre, som ikke kan tilbydes en af denybyggede plejeboliger, tilbydes en anden og passende bolig, dvs. enten en plejehjemsplads eller enalmen plejebolig.I forbindelse med, at den ældre flytter ind i en almen plejebolig, overgår den ældre til at være lejeraf boligen. Der skal derfor indgås en lejeaftale og betales et beboerindskud på 2 pct. af boligensanskaffelsessum. Hvis et plejehjem ombygges til almene plejeboliger, og den ældre genhuses i enalmen plejebolig, skal kommunalbestyrelsen efter § 74 i lov om almene boliger mv. yde et beløb tildækning af beboerindskuddet.

Lejere i almene plejeboliger har ret til boligstøtte – herunder lån til beboerindskuddet – efterreglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises til vejledning nr. 103 af 23. oktober 2002 omindividuel boligstøtte og vejledning nr. 70 af 26. juni 2003 om ændring af individuel boligstøtte.Tilbud i plejehjem mv. og betaling herfor62.Reglerne om tilbud og betaling for tilbud til personer, der bor i plejehjem og beskyttedeboliger er stort set ens. Enkelte bestemmelser gælder dog kun for plejehjem. For så vidt angår tilbudefter serviceloven mv. kan kommunalbestyrelsen give præcis samme tilbud til personer i plejehjemmv. som i andre boliger.Beboere i plejehjem og beskyttede boliger betaler for de ydelser, som de modtager som led iopholdet, efter servicelovens almindelige regler, se vejledning xx, afsnit x ”Borgerens betaling fortilbud efter §§ 79, 83 og 84. Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet afkommunalbestyrelsens afgørelse som støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dettegælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, møblering mv. Ønskerbeboeren f.eks. en ansvars- eller indboforsikring, påhviler det beboeren selv at afholde udgift hertil

Betaling for opholdet63.I bekendtgørelse nr. 1388 af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger medsenere ændringer er der fastsat regler for borgernes betaling for selve boligen. Beboere i plejehjemog beskyttede boliger efter servicelovens § 192 betaler endvidere for de ydelser, som de modtagersom led i opholdet efter servicelovens almindelige regler, se Vejledning xx, afsnit x ”Borgerensbetaling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84". Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet afkommunalbestyrelsens afgørelse som støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dettegælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, møblering mv. Ønskerbeboeren f.eks. en ansvars- eller indboforsikring påhviler det beboeren selv at afholde udgift hertil.Det er borgerens handlekommune, der fastsætter betalingen for opholdet. Betaling for boligen sker,i lighed med, hvad der gælder for betalingen for el og varme og de ydelser, der kan opkrævesbetaling for, fra indflytningstidspunktet. Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i plejehjemog beskyttede boliger efter servicelovens § 192. Pligten til at betale for boligen ophører, når boligener fraflyttet, jf. bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Obligatoriske tilbud64.Det fremgår af § 14 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, at beboerne iplejehjem – ud over bolig, el og varme - skal have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned.Beboerne i plejehjem og beskyttede boliger har herudover, og på lige fod med andre, mulighed forat vælge tilbud, som kommunalbestyrelsen tilbyder generelt efter § 79 i serviceloven.I bekendtgørelsens § 15 er det fastsat, at beboerne i både plejehjem og beskyttede boliger skalbetale for bolig, el og varme. Beboeren afgør selv, om andre tilbud skal modtages.Radio- og tv-licens65.Beboere på plejehjem er ligestillet med beboere i eget hjem for så vidt angår betaling afhusstandslicens. Beboere i plejehjem skal således betale husstandslicens for licenspligtige apparateropstillet i eget rum. Der skal betales medielicens, hvis husstanden er i besiddelse af enten et tv-apparat, en computer med adgang til internet eller en mobiltelefon med internetadgang, ogradiolicens, hvis husstanden udelukkende er i besiddelse af en radio. Der henvises til

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009 om licens samt bekendtgørelse nr. 1057 af8. september 2010 om ændring af bekendtgørelse om licens.Særlig indretning66.Det er i Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger bestemt, at hvisen beboer ønsker boligen indrettet på en særlig måde, kan kommunalbestyrelsen kræve, at denpågældende stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til normalstand. Som eksempler kan nævnes særligt tapet, ændret gulvbelægning eller lign. Det er forudsat, atbeboeren selv betaler for den særlige indretning.Kommunalbestyrelsernes adgang til at kræve sikkerhedsstillelse for udgifter til reetablering kanikke benyttes i forbindelse med indretninger, som er påkrævet af hensyn til beboerens handicap.Beboerne har endvidere ret til at foretage forbedringer af boligen jf. vejledningens kapitel 17 omlejerettigheder, pkt. XX.Betaling for bolig67Reglerne om betaling for bolig i plejehjem og beskyttet bolig er søgt indrettet således, atreglerne herom i tilnærmet grad svarer til reglerne om betaling af husleje i ældreboliger efterfradrag af boligydelse.Betaling for bolig i plejehjem eller beskyttet bolig er ikke omfattet af lov om leje af almeneboliger, og der kan ikke kræves indskud jf. Socialministeriets bekendtgørelse om plejehjem ogbeskyttede boliger. Beboere i plejehjem eller beskyttede boliger kan ikke få boligydelse.Fastsættelse af boligbetalingen68.Beboerens betaling sammensættes af to forskellige dele, jf. § 16 i bekendtgørelsen omplejehjem og beskyttede boliger. Betalingen består på den ene side af en objektiv del, somfastsættes på baggrund af boligens driftsudgifter, jf. 17 i bekendtgørelsen. På den anden side bestårbetalingen af en del, der fastsættes på baggrund af beboerens husstands indtægt, jf. § 18 ibekendtgørelsen. Herudover betales for varme og el.Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter, derangår selve den samlede boform. Hertil lægges 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering.Sidstnævnte beløb kan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapitaludgifter (renter + afdrag).Tillægget på 10 pct. træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ikke medregnes.Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles mellem servicearealer og boligarealerefter arealstørrelse. Opdelingen af plejehjemmet eller de beskyttede boliger i en boligdel og enservicedel tager udgangspunkt i almenboliglovens regler. Beløbet, der vedrører boligarealet,fordeles mellem beboerne. Den enkelte beboers andel i dette beløb beregnes på baggrund af denpågældendes private boligareal samt andel i fællesboligarealer. Dette beregnede beløb kaldes den”maksimale husleje” pr. bolig.Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen på de enkelte boliger er således boligensbruttoetageareal. Særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskelligei henseende til beliggenhed, udsigt, indretning mv., må der tages hensyn til disse forhold.Principperne for fordeling af lejen i almene ældreboliger kan benyttes. Med hensyn til beregningenaf den arealmæssige fordeling kan det i særlige tilfælde være praktisk at foretage en inddeling afboligerne i kategorier, således at der beregnes en enhedspris ud fra denne inddeling. Detteforudsætter dog, at der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede betaling.Beboeren betaler 10 pct. af den ”maksimale husleje”, som er beregnet på baggrund afdriftsomkostningerne, jf. § 17, stk. 4 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den årlige husstandsindkomst op til en indkomstgrænsepå 173.500 kr. pr. 1. januar 2010. Beboere, der har indkomst herudover, betaler 20 pct. afindkomsten over indkomstgrænsen.Den samlede betaling må dog højest udgøre den ”maksimale husleje” for den enkelte bolig.Hvis der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen, derfastsættes ud fra boligens omkostninger og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Derhenvises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling af boligbetalingen på de enkelte boliger.Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag afplejehjemmet eller de beskyttede boligers budget.Ejendommens driftsudgifter69.Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal forstås som de samlede budgetterededriftsudgifter, hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter, der ikke relateres tilbygningsdriften, så som til løn til personalet, der yder de enkelte indsatser efter serviceloven, f.eks.socialpædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, eller personlig hjælp, jf. servicelovens § 83, ogudgifter til hjælpemidler, jf. servicelovens § 112, forplejning og lignende skal således ikkemedtages i opgørelsen af driftsudgifterne. Udgifter til gartner og rengøring af de arealer, der indgåri boligbetalingen, jf. nedenfor, medtages i driftsbudgettet.De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen af den »maksimale boligberegning«, er såledesde udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter,vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning afudenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementerikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på botilbuddets budget.Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes udgifter til faste kaldeanlæg, reparation afvarmeanlæg, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse,reparation af ventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator, vandafgift, rengøring affællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.).Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnesudgifterne til moms.Lejede bygninger70.I lejede bygninger er omkostningerne lig med den husleje, som kommunen betaler med tillægaf de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den faktiske husleje.Boligareal og serviceareal71.Til boligdelen hører beboernes egne boliger samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkretvurdering tages stilling til, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samledebruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefterboligarealet.Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineres som bygningens samlede areal medregnetydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt tilydersiden af de begrænsende ydervægge. En opmåling heraf kan f.eks. finde sted på grundlag afbebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.Opdeling i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt foretages efter almenboliglovens regler.Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet:Boligarealer:

–––––––

Gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer.Fælles opholdsarealer eller – lokaler for beboerne.Fælles spisekøkken for boligernes beboere.Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer eller fælles spisekøkken.Hobbyrum for beboerne.Gæsteværelser for beboerne.Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.Servicearealer:– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende.– Personalelokaler.– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.– Cafeteria.– Kiosk.– Hvilerum for f.eks. personale/dagcentergæster.– Særligt indrettede baderum, herunder svømmehal.– Lokaler til fodpleje.– Lokaler til frisør.– Rengøringsrum, servicedepot.– Kontorer til administration af service.– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.Der kan i forbindelse med botilbuddet være en række rum, som ikke entydigt kan henføres tilboligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslås følgende fordeling:– For korridorer og lignende, der benyttes som både adgangsveje for boliger og som adgangsvejefor serviceareal, henføres 50 pct. til hver kategori.– For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere og af brugere udefra (f.eks. en spisestue somnogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), foretages en forholdsmæssigberegning af arealernes anvendelse. De fælles boligarealer kan være meget store, fordi lokaler itilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfældehenføres til boligdelen en del af det fælles boligareal, f.eks. tages en andel svarende til andelenaf fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.– Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse. Udgørboligarealet f.eks. 55 pct. af det samlede areal, bliver den »maksimale boligberegning«: 0,55 x(driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).Betaling efter indkomst72.Til betalingen for boligen opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelse tillæggeset beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst, jf. bekendtgørelse om plejehjem ogbeskyttede boliger § 18.Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på kr. 173.500 kr. pr. 1.januar 2010, jf. bekendtgørelsen. For indtægter ud over denne grænse udgør betalingen 20 pct.Grænsen reguleres med satsreguleringsprocenten.Betalingen efter indtægt fastsætter kommunalbestyrelsen på grundlagt af husstandens indtægtersom nærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 18, stk. 3.73.Hvis oplysninger om indkomstgrundlaget mangler, skal beboeren som udgangspunkt selv giveoplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kan oplysningerne indhentes fra andre offentlige

myndigheder. Der henvises i denne forbindelse til Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006om retssikkerhed og administration på det sociale område.Rabat til (ægte-)par74.Når gifte eller samlevende pensionister bor i samme plejehjem, fastsætterkommunalbestyrelsen betalingen efter det boligareal, som parret benytter. Betalingen efter indtægtfastsættes på grundlag af parrets samlede indtægt. Dette fremgår af § 22 i bekendtgørelse omplejehjem og beskyttede boliger.For at sådanne (ægte-)par - efter betaling for bolig og andre ydelser - hver har et rimeligt beløbtilbage, er der i § 22, stk. 2, en særlig rabatordning for gifte og samlevende pensionister, som bor isamme plejehjem.(Ægte-)parret får rabat på boligbetalingen og på betalingen for alle øvrige tilbud, som (ægte-)parret modtager som led i plejehjemsopholdet. Rabatten er på 25 pct. og gælder alle ydelser, dvs.bolig, el, varme, madservice, betaling for rengøringsartikler mv.Førtidspensionister får ikke reduceret deres servicebetaling med denne rabat, jf. pkt. XX.Hvis (ægte-)parrets samlede årlige indtægt er højere end den sociale pension, nedsættes rabattenmed 1 pct. point for hver 4.408 kr. (satser pr. 1. januar 2010), indtægterne overstiger den socialepension.Kun pensionister75.Reglen om rabat gælder kun i plejehjem, og kun når begge er pensionister. Typisk vil beboerei et plejehjem modtage social pension. Det kan dog ske, at en beboer ikke opfylder betingelserne forat få social pension, f.eks. en familiesammenført udlænding eller en person, der modtager efterløn.Kan rabatreglen ikke benyttes, og har et (ægte)par i et plejehjem - efter at have betalt for tilbud -ikke et rimeligt beløb til rådighed, kan kommunalbestyrelsen benytte reglen om nedsættelse afbetaling i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 24, jf. i øvrigt pkt. XX.

Ophør76.Dør den ene af ægtefællerne/samleverne, bortfalder rabatten med udgangen af den måned,hvori dødsfaldet er sket.El og varme77.For el og varme betales et særskilt beløb, der svarer til de faktiske udgifter for den del afbruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Betalingen for el og varme fastsættes for et år ad gangenpå grundlag af institutionens budget og udgifter til moms. Ved fastsættelsen af betalingen skal eneventuel forskel mellem budget- og regnskabstal for et tidligere afsluttet varmeregnskabsårudlignes, således at betalingen ikke over en længere periode afviger fra de faktiske udgifter.Udligningen kan også ske ved efterregulering over for den enkelte beboer i regnskabsperioden.Start og ophør af betaling78.Beboeren skal betale fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition, jf. § 19 i bekendtgørelseom plejehjem og beskyttede boliger. Kommunalbestyrelsen bør derfor præcisere, fra hvilkettidspunkt boligen er til disposition, når den giver tilbud om plads i plejehjem/beskyttet bolig.Beboeren skal efter bekendtgørelsen § 19, stk. 2, betale, indtil boligen er fraflyttet, dvs. indtil denigen er til disposition for kommunalbestyrelsen.

Der er ikke, som f.eks. i lejeloven, særlige regler om opsigelsesvarsel, der betyder, at beboerenskal betale i en opsigelsesperiode. Kommunalbestyrelsen kan imidlertid efter bekendtgørelsens§ 19, stk. 2, bestemme, at beboeren - selv om boligen er fraflyttet - skal betale i en vis kortere tid,f.eks. svarende til den tid kommunalbestyrelsen sædvanligvis bruger til at gøre boligen klar til, at enny beboer kan flytte ind. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at betalingen skal ophøre medudgangen af en måned, f.eks. det tidspunkt, hvor pensionen efter dødsfald ophører.Dødsfald79.Bliver en bolig i et plejehjem eller beskyttet bolig ledig, fordi beboeren er død, ændresbetalingen for boligen ikke i 14 dage efter dødsfaldet. Dødsdagen medregnes ikke. Herefter kanbetalingen ændres, således at den svarer til boligens faktiske omkostninger, jf. bekendtgørelsen§ 19, stk. 3. Det er således op til kommunalbestyrelsen, om den vil fastsætte regler om, at betalingenefter de 14 dage skal være lig med boligens omkostninger. Det vil sige, at der typisk skal betalesmere, end beboeren betalte.Sigtet med denne adgang til at forhøje betalingen er at tilskynde til, at dødsboet sørger for, atboligen snarest muligt fraflyttes, således at boligen kan tilbydes en anden person fra ventelisten.Plejehjemsbeboere med forsørgelsespligtNedsættelse af indtægtsgrundlaget80.Der er i bekendtgørelsens § 23 en særlig regel, der gælder, når en beboer i plejehjem harindtægter ud over pensionen. Heraf følger, at inden, der beregnes betaling for boligen, skalindtægterne ud over pensionen nedsættes med et beløb, der anvendes til at sikre, at levevilkårene foren ægtefælle eller børn under 18 år svarer til vilkårene, før beboeren flyttede i plejehjem.Det er som anført kun indtægter udover pensionen, der eventuelt nedsættes. En beboer i plejehjemforudsættes at benytte sin pension til at betale for sit ophold i plejehjemmet. Pensionen kan ikkeanvendes til at betale for en hjemmeboende ægtefælles og børns underhold.Hjælp til hjemmeboende ægtefælle81.Kan ægtefællen til en person, der bor i plejehjem, ældrebolig mv., ikke forsørge sig selv, kankommunalbestyrelsen eventuelt yde hjælp efter aktivloven eller yde et personligt tillæg efter lov omsocial pensions til ægtefællen, hvis denne er folkepensionist. Førtidspensionister på gammelordning, dvs. reglerne fra før 1. januar 2003, kan også få personligt tillæg. Drejer det sig om hjælptil forsørgelse af børn under 18 år, må hjælpen hertil gives til den/de person(er), som har pligt til atforsørge barnet.Nedsat betaling i særlige tilfælde82.Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for boligog øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold, jf. § 24 i bekendtgørelse omplejehjem og beskyttede boliger. Denne bestemmelse gælder for beboere i plejehjem og beskyttedeboliger. Som et eksempel kan nævnes tilfælde, hvor en beboer kun har ret til en brøkpension, ogderfor ikke - hvis de almindelige betalingsregler blev anvendt - ville have et rimeligt beløb tilbagetil personlige udgifter.Endvidere kan nævnes ægtepar, som ikke opfylder betingelserne for at få rabat, og som efterbetaling for bolig og tilbud ikke har et rimeligt beløb tilbage.

Klageadgang83.Kommunalbestyrelsernes afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for Det socialenævn efter de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap. 10. Klagen over afgørelser om botilbudkan gives opsættende virkning. Baggrunden herfor er de meget indgribende virkninger,Kapitel 5Selvejende ældreboliger og selvejende lette kollektivboliginstitutionerGenerelt om selvejende ældreboliger84.De almindelige regler om drift, udlejning m.m. for selvejende ældreboliger er beskrevet ibekendtgørelse af lov om boliger for ældre og personer med handicap nr. 666 af 17. juni 2010.Boligerne er opført i tidsrummet fra den 1. juli 1987 til 31. december 1996.85.Boligtagere i ældreboliger efter ældreboligloven, der er opført med tilsagn før den 1. januar1997 og tilhører en selvejende institution eller en pensionskasse, har en lejers retsstilling efter lovom leje medmindre andet følger af ældreboligloven.Den af Socialministeriet udarbejdede standardlejekontrakt (typeformular B) bør anvendes iforbindelse med udlejningen af ældreboliger. Typeformular B kan hentes påwww.dklf.dk/Redskaber/lejekontrakt_alment_byggeri.doc

Driftsherrer af ældreboliger86.Selvejende ældreboliger kan ejes og drives af almennyttige boligselskaber, selvejendeinstitutioner eller en pensionskasse. Ejes boligerne af et almennyttigt boligselskab, drives boligerneefter almenboligloven jf. vejledningens kapitel 1.Udlejning87.Selvejende ældreboliger skal lejes ud til ældre og personer med handicap, der har særligtbehov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen anviser til ældreboligerne efter forudgåendevisitation, hvor kommunalbestyrelsen vurderer om den pågældende borger har behov for en sådanbolig. De regler der er omtalt i vejledningens pkt. XX om anvisning af almene ældreboliger gældertilsvarende for disse ældreboliger.Lejefastsættelse88.Lejen for selvejende ældreboliger fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget. Lejen skalfastsættes således, at den dækker boligernes driftsudgifter, herunder foreskrevne bidrag oghenlæggelser og afdrag på lån til byggeriet. Lejen fastsættes efter boligernes indbyrdes brugsværdigForbrugsudgifter opkræves tilsvarende som beskrevet i vejledningens pkt. XX om almeneældreboliger.Lejeforhøjelser

89.Lejeforhøjelser der måtte være nødvendige skal som udgangspunkt gennemføres med 3måneders varsel. Gør forholdene det nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen påbyde forhøjelse ellernedsættelse af lejen. A conto varmeudgifter kan forhøjes med 1 måneds varsel.

Regnskab90.Regnskabsaflæggelse for selvejende ældreboliger samt revisionen heraf fastsættes afkommunalbestyrelsen.Tilsyn med drift af selvejende ældreboliger91.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med selvejende ældreboliger, der ejes af selvejendeinstitutioner og pensionskasser, og påser at driften tilrettelægges forsvarligt jf. reglerne herom.Kommunalbestyrelsen kan træffe de forholdsregler, som den skønner nødvendigt for at sikre enforsvarlig drift af ældreboligerne.Klageadgang92.Kommunalbestyrelsens afgørelser om lejefastsættelser og regnskabsaflæggelse kan ikkeindbringes for anden administrativ myndighed.Generelt om lette selvejende kollektivboliger93.De almindelige regler om drift, udlejning m.m. for selvejende lette kollektivboliger til ældrem.fl. er beskrevet i bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge ogsvagelige samt lette kollektivboliger nr. 918 af 1999 med tilhørende ændring nr. 1495 af 12.december 2007. Boligerne er, er opført efter lov om boligbyggeri, kapitel VI,X og XII i tidsrummet1. juli 1987 til 1. januar 1988.94.Boligtagere i lette kollektivboliger har en lejers retsstilling efter lov om leje medmindre andetfølger af bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samtlette kollektivboliger nr. 918 af 1999 med tilhørende ændring nr. 1495 af 12. december 2007. LetteKollektivboliger der er ejet af en selvejende institution er ikke omfattet af kapitel XVIII omhuslejenævn og boligret i bekendtgørelse nr. 989 af 21.oktober om lov om leje.Driftsherrer af lette kollektivboliger95.Selvejende lette kollektivboliger kan ejes og drives af almennyttige boligselskaber, ogselvejende institutioner Ejes boligerne af et almennyttigt boligselskab, drives boligerne efteralmenboligloven, jf. vejledningens kapitel 1.Indretningskrav96.Lette kollektivboliger er opført og indrettet som selvstændige boliger normalt medselvstændigt køkken og bad, der som regel ikke overstiger 60 kvm.i bruttoetageareal. Dog har detværet muligt at opføre boligerne med et bruttoetageareal op til 75 kvm. med henblik på udlejning tilstærkt bevægelseshæmmede ældre. Ejendomme indeholdende lette kollektivboliger skal værehandicapvenligt indrettet og enten råde over egen vagtcentral eller være udstyret med kaldeanlæg tilnærtliggende plejehjem el. lign.

Udlejning97.Den selvejende institution, der ejer de lette kollektivboliger udlejer selv boligerne til de ældreunder tilsyn af kommunalbestyrelsen, der påser at boligerne udlejes til ældre, syge og svagelige.Lejefastsættelse98.Lejen for selvejende ældreboliger fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget. Lejen skalfastsættes således, at den dækker boligernes driftsudgifter, foreskrevne bidrag og henlæggelserbeskrevet i § 63 a i lov om leje og § 10 i bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem forgamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger. Lejen fastsættes efter boligernes indbyrdesbrugsværdig. Forbrugsudgifter opkræves tilsvarende som beskrevet i vejledningens pkt. XX omalmene ældreboliger.Lejeforhøjelser99.Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til dækning af udgifter jf. vejledningens pkt. XX,kan gennemføres med 3 måneders varsel. Forhøjelserne skal varsles skriftligt over for den enkeltelejer og godkendes af kommunalbestyrelsen, før den kan gennemføres.Regnskab100.Selvejende institutions reviderede årsregnskab med tilhørende årsberetning indsendes hvertår til godkendelse i kommunalbestyrelsen jf. §§ 11 og 12 i ovennævnte bekendtgørelse om lettekollektivboliger.Tilsyn101.Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med lette kollektivboliger og påser at driften boligerne erforsvarlig jf. reglerne herom, og at ejendommen holdes forsvarligt ved lige.Kommunalbestyrelsen kan træffe de forholdsregler, som den skønner nødvendigt for at sikre enforsvarlig drift af lette kollektivboliger.Klageadgang102.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bekendtgørelse om gamle, syge og svagelige samtlette kollektivboliger kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Afsnit IIIBotilbud efter servicelovens kapitel 20Indledning103.Dette afsnit II behandler servicelovens regler om botilbud. Det er botilbud efterservicelovens § 107, § 108, § 109 og § 110. Herudover behandles reglerne om pligt til at modtagepersoner med bopæl på Færøerne og i Grønland samt reglerne om modtagepligt og særligesikkerhedsforanstaltninger til domfældte udviklingshæmmede m.fl.

Afsnittet indeholder følgende kapitler:Kapitel 6Kapitel 7Kapitel 8Kapitel 9Botilbud til midlertidigt ophold efterservicelovenes § 107Botilbud til længerevarende opholdefter servicelovens § 108Modtagepligt og særligesikkerhedsforanstaltninger mv.Midlertidigt ophold i botilbud efterservicelovenes § 109,kvindekrisecentreBotilbud efter efter servicelovens §110, forsorgshjem mv.Botilbud til husvilde efterservicelovens § 80

Kapitel 10Kapitel 11

For reglerne om kommunalbestyrelsens tilsyn efter servicelovens § 148 og § 148 a samtregionrådets tilsyn efter § 5, stk. 7, henvises til vejledning 1 til serviceloven, kapitel X.Botilbud og serviceydelse104Som nævnt i vejledningens indledning, behandles i denne vejledning primært reglerne omboligdelen af botilbuddet. Serviceydelsen - den hjælp og støtte, borgeren har brug for i disseboligformer - dækkes gennem servicelovens bestemmelser om personlig pleje, socialpædagogiskbistand, ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse, samværs- og aktivitetstilbud mv. Fornærmere vejledning om indholdet i botilbuddene henvises til vejledning henvises til vejledning nr. 2og 5 til serviceloven. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af en konkret og individuel vurderingaf borgerens behov for personlig pleje, socialpædagogisk bistand, ledsagelse mv. efter servicelovenyde denne hjælp, uanset hvilken form for bolig modtageren har, herunder et botilbud efterserviceloven eller en almen ældre- og handicapbolig eller anden bolig. Når kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om tilbud efter §§ 107-110, skal afgørelsen, jf. servicelovens § 3, stk. 2, indeholdeoplysninger om beslutningen om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet hermed. Hvisden konkrete indsats ændres væsentligt, finder forvaltningslovens kapitel 3-7 anvendelse vedkommunes beslutning herom.For så vidt angår tilbud efter servicelovens § 109 og § 110, kvindekrisecentre og forsorgshjemmv., der er midlertidige boformer, hvor optagelse kan ske på forstanderens foranledning udenforudgående visitation fra kommunalbestyrelsen, indeholder nærværende vejledning dog enbeskrivelse af en stor del af de serviceydelser, der vil være et led i et ophold i et kvindekrisecenterelelr et forsorgshjem.Kun tilbud efter §§ 107-110, der er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i opfyldelsen afkommunalbestyrelsens forsyningsforpligtigelse, jf. servicelovens § 14, stk. 2.

Lejelovgivningen finder ikke anvendelse

Serviceloven§ 111.Boformer efter denne lov er ikkeomfattet af lejelovgivningen.Stk. 2. Indenrigs- og socialministerenfastsætter nærmere regler om lejerrettighederfor beboere i længerevarende botilbud efterdenne lov.

105.Servicelovens § 111, stk. 1, fastslår, at boformer, der er tilvejebragt efter denne lov, ikke eromfattet af lejelovgivningen.Med bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efterserviceloven, er der fastsat bestemmelser om lejerrettigheder for beboere i længerevarende botilbudefter servicelovens § 108 og for beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 192uden at beboerne dermed som sådan bliver lejere. Se nærmere herom i kapitel XX..Der er ikke for botilbud efter §§ 107, 109 og 110 fastsat tilsvarende regler om lejerrettigheder.

Kapitel 6Botilbud til midlertidigt ophold efter servicelovens § 107

Serviceloven§ 107.Kommunalbestyrelsen kan tilbydemidlertidigt ophold i boformer til personer,som på grund af betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer har behov for det.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal tilbydemidlertidigt ophold1) til personer med betydelig nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der har behovfor omfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller for pleje, eller som i enperiodeharbehovforsærligbehandlingsmæssig støtte, og2) til personer med nedsat psykiskfunktionsevne eller med særlige socialeproblemer, der har behov for pleje ellerbehandling, og som på grund af dissevanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens § 107106.Der er tre målgrupper for § 107 - botilbud:1) Personer som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer har behov for et § 107-tilbud. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, er det personermed behov for aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning mv.

2) Personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der har behov for omfattendehjælp til almindelige daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særligbehandlingsmæssig støtte. Det er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, personer, hvis behov erså omfattende, at de ikke kan dækkes på anden vis. Der kan være tale om behov for aflastning,behandling, optræning og udslusning mv.3) Personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behovfor pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.Ifølge bemærkningerne, kan det dels være personer med stofmisbrug som hovedproblem, delspersoner med andre adfærdsmæssige problemer af psykisk eller social karakter, herunder personermed sindslidelser.Afgørende for kommunens afgørelse er en vurdering af borgerens behov for at få tilbudt etmidlertidigt ophold. For en generel gennemgang af afgrænsningen af personkredsen ”personer medbetydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” henvises til vejledning 1.Visitation107.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om visitation til ophold i et midlertidigtbotilbud efter servicelovens § 107 på baggrund af en vurdering af borgerens behov for opholdet.Varigheden af det midlertidige ophold108.Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige grænser for midlertidige botilbud. Det afgørendefor opholdets varighed er, at formålet med opholdet er opfyldt, og at den pågældende efter opholdetkan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform og derfor skal tilbage i egen boligigen, eller om pågældende f.eks. skal tilbydes ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens§ 108 eller en bolig efter almenboligloven eller en anden bolig.Når der er tale om en borger, der er visiteret til et botilbud til korterevarende eller midlertidigtophold, vil udvisitering kunne ske, når borgeren ikke længere har behov for botilbuddet. Dette kanf.eks. skyldes, at der har været et særligt pædagogisk eller fysisk/optræningsmæssigt sigte medborgerens ophold i botilbuddet, og dette formål er indfriet. Hvis borgeren ikke længere har behovfor et botilbud til midlertidigt ophold, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om denne skalhave tilbudt anden hjælp, herunder f.eks. en almen ældre- og handicapbolig eller et længerevarendebotilbud efter servicelovens § 108.

Betaling for opholdetBekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006Betaling for midlertidige ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service§ 1.Betaling for ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service sker af beboerens arbejdsindtægt,pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i §§ 2 og 3.Stk. 2.For lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), medregnesarbejdsfortjenesten i den personlige indkomst efter regler fastsat af socialministeren om fremgangsmåden ved opgørelse afindtægtsgrundlaget for visse sociale ydelser for lønmodtagere, der gør tjeneste på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.Stk. 3.Betalingen sker fra opholdets begyndelse. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde dispensere for betalingen i kortere tid.§ 2.Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme. Kommunalbestyrelsen fastsætterendvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er en integreret del af opholdet efter lov om sociale service.Stk. 2.….Stk. 3.Betalingen kan fastsættes som et samlet beløb eller under hensyn til de ydelser, der modtages, bl.a. sådan at det er muligt atfravælge et eller flere måltider eller andre ydelser. Betalingen kan fastsættes som en takst pr. døgn, udregnet efter de gennemsnitligeudgifter til ydelserne.Stk. 4.Beboere, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for det midlertidige botilbud. I de tilfælde, hvorder fastsættes betaling for det midlertidige botilbud, skal der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af boligen og sådan,at beboerne får mulighed for at opfylde deres hidtidige forpligtelser, og at de har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder.Stk. 5.Betaling kan, som led i en efterbehandling, fastsættes sådan, at beboeren får mulighed for en opsparing.§ 3.Beboere, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet.Stk. 2.Til beboere, der ikke har en indtægt, fastsætter og udbetaler kommunalbestyrelsen et beløb til personlige fornødenheder, indtil derforeligger et indtægtsgrundlag i form af en arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt.

109.5. Ovennævnte bekendtgørelse fastsætter regler om borgerens betaling for ophold i botilbudefter servicelovens § 107. Hovedreglen er, at borgeren betaler for boligen af sin arbejdsindtægt,pension, kontanthjælp eller anden indtægt. Det er borgerens handlekommunen, der fastsætterborgerens betaling for opholdet.Hvis borgeren bevarer egen bolig under et ophold i en boform til midlertidigt ophold, betalerborgeren som udgangspunkt ikke for selve botilbuddet, men alene for de ydelser, som der vil kunneopkræves betaling for efter reglerne herom.Ankestyrelsen har dog i en principafgørelse, C – 35 – 08 slået fast, at der for en borger, der hidtilhavde boet hos sine forældre, konkret var grundlag for at fravige udgangspunktet i bekendtgørelsenom, at der ved midlertidigt ophold i et kommunalt tilbud ikke skulle betales for opholdet.Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde mulighed for at opfylde sine hidtidige økonomiskeforpligtigelser, og derudover have et rimeligt beløb til personlige fornødenheder til rådighed. Isamme principafgørelse slog Ankestyrelsen fast, at borgerens betaling skulle fastsættes afopholdskommunen.Beboere i botilbud efter servicelovens § 107 betaler for de ydelser, som de modtager som led iopholdet i botilbuddet efter servicelovens almindelige regler, se Vejledning xx, afsnit x ”Borgerensbetaling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84”. Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet afkommunalbestyrelsens afgørelse som støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dettegælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning mv. Ønsker beboeren f.eks.en ansvars- eller indboforsikring, påhviler det beboeren selv at afholde udgiften hertil.Radio- og tv-licens110.Beboere på botilbud efter servicelovens § 107 er ligestillet med beboere i eget hjem for såvidt angår betaling af husstandslicens. Beboere i plejehjem skal således betale husstandslicens for

licenspligtige apparater opstillet i eget rum, hvis de har folkeregisteradresse i botilbuddet. Der skalbetales medielicens, hvis husstanden er i besiddelse af enten et tv-apparat, en computer med adgangtil internet eller en mobiltelefon med internetadgang, og radiolicens, hvis husstanden udelukkendeer i besiddelse af en radio. Der henvises til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009om licens samt bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2010 om ændring af bekendtgørelse omlicens.

Kapitel 7Botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens § 108Serviceloven§ 108.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeophold i boformer, der er egnet tillængerevarende ophold, til personer, som pågrund af betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne har behov foromfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller pleje, omsorg ellerbehandling, og som ikke kan få dækket dissebehov på anden vis.

Målgruppe for botilbud efter servicelovens § 108111.Målgruppen for kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 108 er personermed betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som har behov for omfattendehjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan fådisse behov dækket på anden måde.Målgruppen omfatter, jf. servicelovens § 108, stk. 6 også personer, der efter retskendelse skalunderkastes mentalundersøgelse. Målgrupper omfatter endvidere personer, der i henhold til domeller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevneeller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller som vilkår fortiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsatpsykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse”Alternative plejehjem”112.Der er mennesker, der efter et hårdt liv ”på gaden” med misbrug af alkohol og stoffer, er i ensituation, hvor de ikke længere kan klare sig selv. De er svækkede helbredsmæssigt, fysisk og/ellerpsykisk, er plejekrævende, men kan på grund af deres socialt afvigende adfærd, og mere ellermindre aktive misbrug, ikke rummes i de almindelige plejeforanstaltninger.Det har ført til udviklingen af de såkaldte »alternative plejehjem«, der især er udviklet af de tilbudder drives i medfør af servicelovens § 110, forsorgshjem, som særligt er rustet til at rummemålgruppens adfærd og misbrug. Flere alternative plejehjem er udviklet i forbindelse medforsorgshjem med sygeafdelinger, idet beboerne ofte vil have haft opholde her, inden de visiteres tilet alternativt plejehjem..De alternative plejehjem kan etableres efter servicelovens § 108 og kan etableres i tilknytning tilen boform efter servicelovens § 110.

Visitation113.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i længerevarende botilbud efterservicelovens § 108. Afgørende for kommunens afgørelse om visitation til et botilbud efterservicelovens § 108 er en vurdering af borgerens behov for hjælp eller behandling. Behovet er ibestemmelsen defineret som omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje,omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.Kommunalbestyrelsen har forsyningsansvaret, jf. servicelovens § 4, stk. 1, men den fastlæggerifølge retssikkerhedslovens § 15 selv, hvordan den planlægger og udfører sin virksomhed. Detteindebærer bl.a., at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at nedlægge eller reorganiserebotilbud med den konsekvens, at botilbuddet må fraflyttes. Se punkt xx om opsigelse.I de situationer, hvor der ikke er tale om en generel beslutning for botilbuddet om nedlæggelseeller reorganisering, skal betingelserne i servicelovens § 129 om flytning af en borger udensamtykke, være opfyldt for, at kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om flytning af den enkelteborger. Der henvises til vejledning nr. 8 om magtanvendelse over for voksne.Betaling for opholdet114.I bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 med senere ændringer, om betaling forbotilbud mv. efter servicelovens kapitel 20, samt flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108,med senere ændringer, senest bekendtgørelse nr. 1065 af 11. november 2009, er der fastsat reglerfor borgernes betaling for selve boligen. Beboere i botilbud efter servicelovens § 108 betalerendvidere for de ydelser, som de modtager som led i opholdet i botilbuddet efter servicelovensalmindelige regler, se Vejledning xx, afsnit x ”Borgerens betaling for tilbud efter §§ 79, 83 og 84".Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens afgørelse somstøtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dette gælder f.eks. udgifter til frisør,egenbetalingen af medicin, beklædning, møblering mv. Ønsker beboeren f.eks. en ansvars- ellerindboforsikring påhviler det beboeren selv at afholde udgift hertil. Det er borgerenshandlekommune, der fastsætter betalingen for opholdet. Betaling for boligen sker, i lighed med,hvad der gælder for betalingen for el og varme og de ydelser, der kan opkræves betaling for, fraindflytningstidspunktet. Der kan ikke kræves indskud ved indflytning i længerevarende botilbudefter servicelovens § 108. Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet, jf.bekendtgørelsen.

Fastsættelse af boligbetalingen115.Beboerens betaling sammensættes af to forskellige dele, jf. § 5 i bekendtgørelsen om betalingfor botilbud. Betalingen består på den ene side af en objektiv del, som fastsættes på baggrund afboligens driftsudgifter, jf. 6 i bekendtgørelsen. På den anden side består betalingen af en del, derfastsættes på baggrund af beboerens husstands indtægt, jf. § 7 i bekendtgørelsen. Herudover betalesfor varme og el.Betalingen efter boligens omkostninger og størrelse fastsættes for et år ad gangen på grundlag afbotilbuddets budget.Driftsudgifterne for ejendommen skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter, derangår selve den samlede boform. Hertil lægges 10 pct. af den seneste ejendomsvurdering.Sidstnævnte beløb kan nedsættes, hvis det overstiger de faktiske kapitaludgifter (renter + afdrag).Tillægget på 10 pct. træder i stedet for kapitaludgifterne, der således ikke medregnes.Driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen fordeles mellem servicearealer og boligarealerefter arealstørrelse. Opdelingen af botilbuddet i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt ialmenboliglovens regler. Beløbet, der vedrører boligarealet, fordeles mellem beboerne. Den enkelte

beboers andel i dette beløb beregnes på baggrund af den pågældendes private boligareal samt andeli fællesboligarealer. Dette beregnede beløb kaldes den ”maksimale husleje” pr. bolig.Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen på de enkelte boliger er således boligensbruttoetageareal. Særlige hensyn kan begrunde afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskelligei henseende til beliggenhed, udsigt, indretning mv., må der tages hensyn til disse forhold.Principperne for fordeling af lejen i almene ældreboliger kan benyttes. Med hensyn til beregningenaf den arealmæssige fordeling kan det i særlige tilfælde være praktisk at foretage en inddeling afboligerne i kategorier, således at der beregnes en enhedspris ud fra denne inddeling. Detteforudsætter dog, at der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede betaling.Beboeren betaler 10 pct. af den ”maksimale husleje”, som er beregnet på baggrund afdriftsomkostningerne, jf. § 6, stk. 4, i betalingsbekendtgørelsen.Herudover betaler alle beboere 10 pct. af den årlige husstandsindkomst op til en indkomstgrænsepå x kr. (20xx-grænse). Beboere, der har indkomst herudover, betaler 20 pct. af indkomsten overindkomstgrænsen.Den samlede betaling må dog højest udgøre den ”maksimale husleje” for den enkelte bolig.Hvis der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen, derfastsættes ud fra boligens omkostninger og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling. Derhenvises i øvrigt til det ovenfor anførte om fordeling af boligbetalingen på de enkelte boliger.Ejendommens driftsudgifter116.Driftsudgifterne vedrørende ejendommen skal forstås som de samlede budgetterededriftsudgifter, hvad angår selve det samlede bygningskompleks. Udgifter, der ikke relateres tilbygningsdriften, så som til løn til personalet, der yder de enkelte indsatser efter serviceloven, f.eks.socialpædagogisk bistand, jf. servicelovens § 85, eller personlig hjælp, jf. servicelovens § 83, ogudgifter til hjælpemidler, jf. servicelovens § 112, forplejning og lignende skal således ikkemedtages i opgørelsen af driftsudgifterne. Udgifter til gartner og rengøring af de arealer, der indgåri boligbetalingen, jf. nedenfor, medtages i driftsbudgettet.De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen af den »maksimale boligberegning«, er såledesde udgifter, som er forbundet med den løbende drift, administration, revision, forsikringer, skatter,vicevært, rengøring af fællesarealer, almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og pasning afudenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom nogle af de nævnte elementerikke nødvendigvis figurerer som selvstændigt punkt på botilbuddets budget.Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes udgifter til faste kaldeanlæg, reparation afvarmeanlæg, maling af boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig vedligeholdelse,reparation af ventilation og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator, vandafgift, rengøring affællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.).Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster, som der skal betales moms af, medregnesudgifterne til moms.Lejede bygninger117.I lejede bygninger er omkostningerne lig med den husleje, som kommunen betaler med tillægaf de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i den faktiske husleje.Boligareal og serviceareal118 Til boligdelen hører beboernes egne boliger samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkretvurdering tages stilling til, hvilke rum der må henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede

bruttoareal fratrækkes herefter servicearealet. Det således resterende bruttoetageareal udgør herefterboligarealet.Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineres som bygningens samlede areal medregnetydervægge og andel i adgangsarealer. Bruttoetagearealet opgøres som arealet i vandret plan målt tilydersiden af de begrænsende ydervægge. En opmåling heraf kan f.eks. finde sted på grundlag afbebyggelsens hovedtegninger i kommunens byggesagsarkiv.Opdeling i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt foretages efter almenboliglovens regler.Vejledende kan følgende liste anvendes til opdelingen i bolig- og servicearealet:Boligarealer:– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles boligarealer.– Fælles opholdsarealer eller – lokaler for beboerne.– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer eller fælles spisekøkken.– Hobbyrum for beboerne.– Gæsteværelser for beboerne.– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.Servicearealer:– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi, ergoterapi og lignende.– Personalelokaler.– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.– Cafeteria.– Kiosk.– Hvilerum for f.eks. personale/dagcentergæster.– Særligt indrettede baderum, herunder svømmehal.– Lokaler til fodpleje.– Lokaler til frisør.– Rengøringsrum, servicedepot.– Kontorer til administration af service.– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.Der kan i forbindelse med botilbuddet være en række rum, som ikke entydigt kan henføres tilboligdelen eller til servicedelen. Vejledende foreslås følgende fordeling:– For korridorer og lignende, der benyttes som både adgangsveje for boliger og som adgangsvejefor serviceareal, henføres 50 pct. til hver kategori.– For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere og af brugere udefra (f.eks. en spisestue somnogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner), foretages en forholdsmæssigberegning af arealernes anvendelse. De fælles boligarealer kan være meget store, fordi lokaler itilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfældehenføres til boligdelen en del af det fælles boligareal, f.eks. tages en andel svarende til andelenaf fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.– Andre rum beregnes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i deres anvendelse. Udgørboligarealet f.eks. 55 pct. af det samlede areal, bliver den »maksimale boligberegning«: 0,55 x(driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).Betaling efter indkomst

119.Til betalingen for boligen opgjort på grundlag af boligens omkostninger og størrelsetillægges et beløb, som beregnes på baggrund af beboerens indkomst, jf. betalingsbekendtgørelsens§ 7.Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst op til en indkomstgrænse på kr. xx. (pr. 20xx), jf.bekendtgørelsen. For indtægter ud over denne grænse udgør betalingen 20 pct. Grænsen reguleresmed satsreguleringsprocenten.Betalingen efter indtægt fastsætter kommunalbestyrelsen på grundlagt af husstandens indtægtersom nærmere beskrevet i bekendtgørelsens § 7, stk. 3.120.Hvis oplysninger om indkomstgrundlaget mangler, skal beboeren som udgangspunkt selvgive oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt, kan oplysningerne indhentes fra andre offentligemyndigheder. Der henvises i denne forbindelse til Socialministeriets vejledning af 3. oktober 2006om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Personer med forsørgelsespligt og gifte/samlevende121.Personer, som har forsørgelsespligt over for en ægtefælle, der ikke har bolig i et botilbudefter servicelovens kapitel 20, eller der har forsørgelsespligt over for børn, beregnes betalingen forboligen først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen, er afsat et sådantbeløb til opfyldelse af forsørgelsesforpligtigelsen, at ægtefællens og børnenes levevilkår ikkeforringes på grund af pågældendes indflytning i botilbuddet, jf. bekendtgørelsens § 9.122.For gifte eller samlevende personer i botilbud efter servicelovens § 108, nedsætterkommunalbestyrelsen betalingen for boligen med en rabat på 25 pct. Dog aftrappes rabatten med 1pct. point for hver xx kr. (pr. 1. jan xx), som den samlede indkomst overstiger den sociale pension,jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.Betaling for el/varme123.Det fremgår af § 8 i betalingsbekendtgørelsen, at betalingen for el og varme fastsættes sådan,at den dækker kommunens udgifter hertil. Udgifterne til el og varme medtages ikke i den ovenfornævnte opgørelse af driftsudgifterne.For el og varme betales et særskilt beløb, jf. bekendtgørelsen, der fastsættes for et år ad gangen udfra botilbuddets budget og betales særskilt ligesom beboernes betaling for andre ydelser. Betalingsker fra indflytningstidspunktet.Af hensyn til beboernes mulighed for at søge om varmetillæg, anbefales det, at el henholdsvisvarme opgøres separat.Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel af de budgetterede udgifter, incl. moms, for dendel af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Den samlede udgift til varme og el i botilbuddetganges således med boligarealets andel og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i arealetmellem de enkelte boliger giver forskelle i beboernes betaling. Alternativt kan udgifterne fordelespå baggrund af opgørelser over de enkelte boligers faktiske forbrug, hvilket forudsætter anvendelseaf el- og/eller varmemålere. Der er fastsat regler om individuel måling af el, gas, vand og varme iØkonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 med senereændringer.I botilbud, der tillige lægger lokaler til andre funktioner, kan de fælles boligarealer være megetstore, fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen benyttes som dagtilbud. Betalingen for elog varme i fælles boligarealer bør i disse tilfælde nedsættes, således at beboerne kun betaler en

andel, f.eks. andelen af fastboende i forhold til det samlede antal brugere af de fælles boligarealerom dagen.Det kan i særlige tilfælde, hvor der til botilbuddet er tilknyttet servicearealer meduforholdsmæssigt stort el/varmeforbrug, f.eks. varmtvandsbassiner, være nødvendigt i beregningenaf beboernes betaling at indlægge et skøn over, hvor stor en del af el/varme, der reelt vedrørerservicearealerne, således at beboernes betaling efter den arealmæssige beregning nedsættestilsvarende.Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen i en bolig, fordeles el/varmeudgiften ligeligtmellem dem.Klageadgang124.Klager over fastsættelsen af beboernes betaling kan indbringes for det sociale nævn. Derhenvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit Vom klagereglerne.Radio- og tv-licens125.Beboere på botilbud efter servicelovens § 108 er ligestillet med beboere i eget hjem for såvidt angår betaling af husstandslicens. Beboere i plejehjem skal således betale husstandslicens forlicenspligtige apparater opstillet i eget rum, hvis de har folkeregisteradresse i botilbuddet. Der skalbetales medielicens, hvis husstanden er i besiddelse af enten et tv-apparat, en computer med adgangtil internet eller en mobiltelefon med internetadgang, og radiolicens, hvis husstanden udelukkendeer i besiddelse af en radio. Der henvises til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 436 af 4. juni 2009om licens samt bekendtgørelse nr. 1057 af 8. september 2010. om ændring af bekendtgørelse omom licens.

Flytteret i længerevarende botilbud126.For så vidt angår frit valg for borgeren af længerevarende botilbud efter servicelovens § 108henvises til vejledningens kapitel xx.

Kapitel 8Modtagepligt og særlige sikkerhedsforanstaltninger mv.Serviceloven§ 108…Stk. 5.Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse nærmere regler om pligt foren region eller en eller flere kommuner til atmodtage personer med bopæl på Færøerne ogpersoner med bopæl i Grønland i boformer,der er omfattet af stk. 1.Stk. 6.Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse regler om særligesikkerhedsforanstaltninger i boformer, der eromfattet af stk. 1, og om pligt for en regioneller en eller flere kommuner til at modtage

personer i de boformer, der er omfattet af stk.1, når disse personer1) efter retskendelse skal underkastesmentalundersøgelse,2) i henhold til dom eller kendelse skalanbringes i en boform for personer medbetydelig nedsat psykisk funktionsevne ellerundergives tilsyn, herunder med mulighedfor administrativ anbringelse, eller3) som vilkår for tiltalefrafald ellerprøveløsladelse skal anbringes i en boformfor personer med betydelig nedsat psykiskfunktionsevne eller undergives tilsyn,herunder med mulighed for administrativanbringelse.

Indledning127.Af servicelovens § 108, stk. 5, fremgår, at socialministeren i en bekendtgørelse fastsætternærmere regler om pligt til for en region eller en kommune til at modtage personer med bopæl påFærøerne eller i Grønland i boformer efter servicelovens § 108, stk. 1. Bestemmelsen er envidereførelse af § 5 i lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv.(udlægningsloven), der blev ophævet med § 4 i lov nr. 574 af 24. juni 2005 om konsekvensrettelserpå det sociale område som følge af kommunalreformenAf servicelovens § 108, stk. 6, fremgår, at socialministeren har hjemmel til i en bekendtgørelse atfastsætte regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer efter servicelovens § 108, stk.1.Af samme paragraf fremgår, at socialministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte regler ommodtagepligt til en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer, der skalunderkastes mentalundersøgelse, i henhold til dom skal anbringes i en boform eller undergivestilsyn, herunder hvis det er et vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse. Hjemmelen hertil erudnyttet i socialministeriets bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 om magtanvendelse og andreindgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger forvoksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven. Reglerne om sikkerhedsforanstaltninger ogmodtagepligt mv. fremgår af bekendtgørelsens §§ 16 – 18.Pligt til for en region eller en kommune til at modtage personer med bopæl på Færøerne eller iGrønland128.Reglerne om pligt for en region eller en kommune til at modtage personer med bopæl påFærøerne eller i Grønland er fastsat i § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 omrammeaftaler mv. på det sociale område og på det almene ældreboligområde, der er fastsat i medføraf § 108, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009 af lov om social service129.Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fremgår, at det påhviler Region Sjælland at fastlæggebehovet for og forventet forbrug af pladser fordelt på målgrupper efter forhandling medFamiliedirektoratet i Grønland og Almannastovan på Færøerne, og koordinere antallet af pladserregionerne imellem. Af samme bestemmelse fremgår, at målgruppen for modtagepligten erpersoner, som har bopæl på Færøerne eller i Grønland, og som har betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, hvis behov for hjælp ikke kan dækkes gennem tilbud på Færøerne eller i

Grønland. For en generel gennemgang af afgrænsningen af personkredsen ”personer med betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne” henvises til vejledning 1.Særlige sikkerhedsforanstaltninger130.Reglerne regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet afservicelovens § 108, stk. 1, er fastsat i § 16 i bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særligesikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven. For nærmerebeskrivelse af personkredsen henvises til punkt 31 i vejledning nr. 54 af 24. juni 2010 ommagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, herunder pædagogiskeprincipper.

MagtanvendelsesbekendtgørelsenSærlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer§ 16.En afdeling, der hele eller næsten hele døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst, skal være godkendt som ensærlig sikret afdeling. Socialministeriet kan efter indstilling fra den stedlige kommune godkende en afdeling i en boform efter§ 108, stk. 1, i lov om social service som en særlig sikret (lukket) afdeling, hvorved forstås en afdeling, hvor det er tilladt athave yderdøre og vinduer konstant aflåst.Stk. 2.En særligt sikret afdeling kan være organiseret som en selvstændig boform eller kan være knyttet til en boform.Stk. 3.En særligt sikret afdeling kan alene modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i etsærligt botilbud, jf. lov om social service § 108, stk. 6, nr. 1-3.

….En afdeling, der hele eller næsten hele døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst, skal væregodkendt som en særlig sikret afdeling. En særligt sikret afdeling kan være organiseret som enselvstændig boform eller kan være knyttet til en boform og kan alene modtage personer, som ihenhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. servicelovens § 108, stk. 6,nr. 1-3.Ifølge servicelovens § 6, stk. 3, skal regionsrådet koordinere kapacitet og sammensætning af demest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Bestemmelsen er uddybet iSocialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på det socialeområde og det almene ældreboligområde. Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., i bekendtgørelsen, atkommunalbestyrelser og regionsråd i forbindelse med rammeaftalen skal sikre indbyrdeskoordinering regionerne imellem om de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud,som er nævnt i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene ved demest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Derudover skal kommunalbestyrelser ogregionsråd sikre koordinationen af sikrede afdelinger.Socialministeriet kan efter indstilling fra den stedlige kommune godkende en afdeling i en boformefter servicelovens § 108, stk. 1, som en særlig sikret afdeling, hvorved forstås en afdeling, hvor deter tilladt at have yderdøre og vinduer konstant aflåst.

Lolland Kommunes modtagepligtMagtanvendelsesbekendtgørelsen

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer§ 16.…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling på Kofoedsmindeog til i dette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligt botilbud, jf. lov omsocial service § 108, stk. 6, nr. 1-3.

….131.Det fremgår af § 16, stk. 4, i bekendtgørelse om magtanvendelse, at kommunalbestyrelsenfor Lolland Kommune har pligt til at etablere tilbud i særlig sikret afdeling på Kofoedsminde og til idette tilbud at modtage personer, som i henhold til dom eller retskendelse skal optages i et særligtbotilbud, jf. servicelovens § 108, stk. 6, nr. 1-3. Bestemmelsen fastslår, at det er Lolland Kommune,derharforsyningsansvaret,jf.formuleringen”pligttilatetablere”.Ifølge servicelovens § 6, stk. 3, er regionsrådet forpligtet til at koordinere kapacitet ogsammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud. Bestemmelsen eruddybet i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler mv. på detsociale område og det almene ældreboligområde. Det fremgår af § 11, stk. 1, 2. pkt., ibekendtgørelsen, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal sikre koordination af sikredeafdelinger. Formålet hermed er, at der til stadighed er det nødvendige antal pladser. Regionerne skalderfor ud fra de behov, kommunerne melder ind om sikrede pladser, foretage en samlet vurdering afbehovet for sikrede pladser.Ifølge § 3 i bekendtgørelse om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiseredelands- og landsdelsdækkende tilbud fordeles finansieres udgifterne til driften af den sikrede boformKofoedsminde, Region Sjælland, for personer med nedsat psykisk funktionsevne med dom tilophold på sikret afdeling, mellem alle landets kommuner efter folketal.Det er Lolland Kommune, som i samarbejde med Region Sjælland og Kofoedsminde træfferafgørelse om optagelse på den sikrede afdeling på Kofoedsminde. Det er kommunalbestyrelsen iborgerens opholdskommune, der har ansvaret for at fuldbyrde en foranstaltningsdom. Enanbringelse på Kofoedsminde sikrede afdeling kræver derfor, at det anbringende kommune hartruffet beslutning herom.Det er kommunalbestyrelsen i borgerens opholdskommune, der bl.a. skal træffe afgørelse omflytning af en borger mellem sikret og åben afdeling.

Kapitel 9Botilbud efter servicelovens § 109. (Kvindekrisecentre)[Indeksord: Krisecenter for kvinder, midlertidigt døgntilbud, vold, trusler om vold, krise, sikretophold, rådgivning, efterværn, handlekommune, handleforpligtelse, delegere[delegation], visitationtil kvindekrisecenter, optagelse i kvindekrisecenter, anonymitet, funktionsnedsættelser,forsyningsansvar, betaling, behandling efter § 102, børn på krisecenter, traumatiserede oplevelser,partnervold, vold, trusler om vold, familierådgiver, krisecenter, handlekommune, koordinerende,

casemanager, tværsektoriel, myndighedssamarbejde, sikkerhedsplanlægning, overfaldsalarm,anonym, familierådgivningens varighed, Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre, serviceniveau forkvindekrisecentre, Sikkerhedsforanstaltninger på kvindekrisecentre, opholds- og kostbetaling påkvindekrisecentre, brugerindflydelse på kvindekrisecentre, servicedeklaration forkvindekrisecentre.]Indledning132.I dette kapitel behandles botilbud efter servicelovens § 109, de såkaldte kvindekrisecentre.Det er bl.a. reglerne om behandlingen på kvindekrisecenter, forsyningsansvar og kvalitetsstandardfor kvindekrisecentre.Kvinder på krisecentre kan være ledsaget af deres børn, i hvilke tilfælde servicelovens § 109, stk.4 om familierådgivning og § 109, stk. 5, om psykologbehandling til børn, finder anvendelse.Reglerne om familierådgivning behandles i denne vejledning, jf. nedenfor pkt. xx. For vejledningom psykologbehandling til børn, der ledsager deres mor på kvindekrisecenter, og for vejledning i degenerelle regler for særlig støtte til børn og unge henvises til Vejledning om særlig støtte til børn ogunge og deres familier, (Vejledning nr. 3 til serviceloven).

KvindekrisecentreServiceloven§ 109.Kommunalbestyrelsen skal tilbydemidlertidigt ophold i boformer til kvinder,som har været udsat for vold, trusler om voldeller tilsvarende krise i relation til familie-eller samlivsforhold. Kvinderne kan væreledsaget af børn, og de modtager underopholdet omsorg og støtte.Stk. 2.Optagelse i boformer kan skeanonymt ved egen henvendelse eller vedhenvisning fra offentlige myndigheder.Stk. 3.Lederen træffer afgørelse omoptagelse.

133.Boformer efter servicelovens § 109 (kvindekrisecentre) er et midlertidigt døgntilbud tilkvinder og børn, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation tilfamilie- eller samlivsforhold. Under opholdet ydes støtte og omsorg, samt eventuelt sikret ophold,rådgivning og efterværn.Handlekommune134.En kvinde på et kvindekrisecenter kan have forladt sin hidtidige bopæl uden mulighed for atvende tilbage dertil. Er det tilfældet, og ligger kvindekrisecentret ikke i samme kommune som denhidtidige bopæl, får kvinden efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, opholdskommune i denkommune, hvor krisecentret ligger. Så længe kvinden har ophold på krisecentret eller i ettilsvarende botilbud, bevarer kvinden dog sin hidtidige bopælskommune, som handlekommune,hvis der skal modtages hjælp efter serviceloven, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. Det vil sige, atpligten til at handle i henhold til serviceloven, påhviler kvindens hidtidige bopælskommune.

I nogle tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt, hvis f.eks. krisecenteret ligger geografiskmeget langt væk fra kvindens hidtidige bopælskommune, at kommunerne indgår en aftale om, atborgerens aktuelle opholdskommune (det vil sige krisecentrets beliggenhedskommune) helt ellerdelvis bemyndiges til at udøve alle eller nogle opgaver efter loven, på vegne af den hidtidigebopælskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 9.Disse regler nødvendiggør, at de to involverede kommuner vedrørende en borger indgår i etkonstruktivt samarbejde med henblik på at sikre helhed i indsatsen over for borgeren. Der henvisesherom til punkt 3 i Socialministeriets orienteringsskrivelse nr. 9294 af 20. maj 2010. Skrivelsen kanfindes på ministeriets hjemmeside:www.social.dkog på retsinformation:www.retsinfo.dk.I langt de fleste tilfælde, er det enkelt at fastslå, hvor kvinderne på krisecentrene kommer fra,fordi de som oftest flytter direkte fra deres hidtidige bopæl til krisecentret.Er der uenighed mellem to kommuner om, hvem der har handlepligt, følger det afretssikkerhedslovens § 9, stk. 11, jf. stk. 10, at den af de uenige kommuner, som kvinden har ellersenest har haft folkeregisteradresse i, skal fungere som handlekommune. Denne kommune fungerersom handlekommune og har pligt til at yde hjælp, indtil det er afklaret, hvilken kommune der errette handlekommune.Visitation135.Kvinden kan selv rette henvendelse til kvindekrisecentret om optagelse. Optagelse kan ogsåske efter henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af kvindekrisecentret, der træfferafgørelse om optagelse. Er det f.eks. af pladshensyn ikke muligt at optage kvinden, skal lederenbistå kvinden med at få plads på et andet kvindekrisecenter.Kvindens ønske om anonymitet og dermed manglende registrering skal respekteres, jf. § 109, stk.2. I forbindelse med eksempelvis, at der udbetales overførselsindkomst til den pågældende, kan detdog vise sig svært at opretholde anonymiteten.Særligt om kvinder med handicap136.Også kvinder med en funktionsnedsættelse kan have behov for at benytte etkvindekrisecenter.Kvindekrisecentret bør være fysisk tilgængeligt for kvinder med funktionsnedsættelser, og manskal være opmærksom på, at personer med handicap kan have behov for særlig støtte. F.eks. kan derundertiden være behov for, at personalet i særlig grad støtter kvinden i kontakten til myndighederne,i forhold til en række praktiske spørgsmål, herunder også spørgsmål om behov for støtte, f.eks. iform af hjælpemidler.Kvindens støttebehov kan tilgodeses såvel gennem kvindekrisecentrets personale somf.eks.afden kommunale hjemmepleje, en ledsageordning, dækning af merudgifter, hjælpemidler mv. Det erderfor af betydning, at der er gode samarbejdsrelationer til den kommunale forvaltning. Det erderfor hensigtsmæssigt, at der sker en hurtig afklaring af kvindens støttebehov og at der tagesstilling til, hvilke opgaver kommunen kan bistå med og hvilke kvindekrisecentrets personale kanvaretage.Forsyningsansvar137.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der er det tilstrækkelige antal pladser tilmidlertidigt ophold i kvindekrisecentre til kvinder, der har været udsat for vold, trusler om voldeller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kommunalbestyrelsen kan opfylde

dette forsyningsansvar ved etablering og brug af egne tilbud, eller ved at købe pladser hos andreleverandører, herunder private tilbud eller eventuelt i et regionalt drevet tilbud.Betaling138.De nærmere regler om betaling for ophold på et kvindekrisecenter fremgår afSocialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samtom flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.Behandling på kvindekrisecentre i medfør af servicelovens § 102139.Behandlingsydelser forudsættes først og fremmest ydet efter de almindelige regler herom.Der kan dog være situationer, hvor disse regler ikke er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige. Efterservicelovens § 102 kan der derfor i særlige tilfælde gives tilbud om behandling. Behandlingstilbudefter servicelovens § 102 skal ligge ud over, de tilbud, der generelt tilbydes eftersundhedslovgivningen, og skal herudover indgå i en handleplan for den enkelte, som et led i densamlede sociale indsats. Der vil typisk kunne være tale om socialpsykiatrisk, psykologisk ellerspecialterapeutiske behandlingstilbud, som kan medvirke til at forbedre/vedligeholde den enkeltesfunktionsniveau fysisk, psykisk og socialt.Børn på kvindekrisecentre140.Der opstår en særlig problemstilling når en voldramt kvinde medbringer sine børn påkvindekrisecentret. Undersøgelser viser, at knapt 2000 børn hvert år opholder sig påkvindekrisecentrene. Af disse børn har � overværet vold mod deres mor, mens mere end halvdelenaf børnene selv har været udsat for vold. Andre undersøgelser viser, at det er ligeså belastende forbørn at være vidne til fysisk vold mellem forældrene, som selv at være udsat for vold i familien.Børn og unge, der opholder sig på kvindekrisecentre, har ofte brug for særlig støtte under opholdetog efter fraflytningen fra krisecentret. Der henvises til vejledning om særlig støtte til børn og ungeog deres familier for en beskrivelse af de relevante bestemmelser i serviceloven.

Tilbud om familierådgiver til kvinder med børn på kvindekrisecenterServiceloven§ 109.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal tilbydestøtte og vejledning fra en familierådgiver tilkvinder med børn på boformer efter dennebestemmelse. Rådgivningen gives i forholdtil bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole,daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. og skalunderstøtte de enkelte dele ikommunalbestyrelsens øvrige tilbud.Rådgivningen iværksættes, når forberedelsentil udflytning fra boformen påbegyndes, ogindtil kvinden og børnene er etableret i egenbolig.

Handlepligt og målgruppe

141.Alle kvinder med børn på krisecenter skal tilbydes en familierådgiver. Rådgivningen skaliværksættes forud for kvindens udflytning fra krisecentret. Tilbuddet om familierådgiver skal givesbåde i de tilfælde, hvor kvindens børn er med på krisecenter og i de tilfælde, hvor børnene ikke ermed på krisecentret. Kun kvinder, der ikke har andel i forældremyndigheden over børnene, erundtaget fra tilbuddet.Pligten til at tilbyde en familierådgiver påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, der erhandlekommunen i forhold til kvindens ophold på krisecentret, jf. ovenfor pkt. x handlekommune.Familierådgivningens formål142.Kvinder og børn, der tager ophold på krisecentre udgør ofte en særlig sårbar gruppe, der kanhave behov for hjælp til at komme over traumatiserende oplevelser, eksempelvis som følge afpartnervold og/eller trusler om vold. Det kan især være vanskeligt for kvinden og børnene, nåropholdet på krisecentret ophører, og kvinden skal skabe sig en ny tilværelse sammen med sine børn,uden den voldelige partner. Risikoen for, at kvinden og børnene falder tilbage i den uholdbaresituation, de befandt sig i inden opholdet på krisecenter, er stor, hvis kvinden og børnene overladestil sig selv. Kvinderne og deres børn har for at undgå tilbagefald, ofte behov for hjælp til en ny startbåde i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner og sundhedsvæsen.Familierådgivningen er en koordinerende og sammenhængende støtte til kvinder med børn ivoldsramte familier, og har som formål at bidrage til, at kvinden og børnene kan få en ny og merestabil tilværelse. Familierådgivningen skal yde støtte og gøre kvinderne og børnene parate tiludflytning fra krisecentrene, og mødrene skal styrkes i deres forældrerolle som eneforsørger. Nårdet er afklaret, hvilken bopælskommune kvinden vil få efter udflytning, er det derfor vigtigt, at dersættes ind så tidligt som muligt, det vil sige allerede inden kvinden og børnene flytter ud frakrisecentret med henblik på at starte en ny tilværelse.Familierådgivningens funktion143.Familierådgivningen består af flere funktioner. For det første skal familierådgiveren værecasemanager, et gennemgående bindeled, som skaber kontakt til relevante myndigheder, og sikrer atingen myndighed eller instans slipper, inden en anden har taget over i forhold til kvinden ogbørnene. For det andet skal familierådgiveren være koordinerende, en tovholder der følger op påalle myndigheders indsats, og varetager andre nødvendige opgaver, også de særlige der eventueltmåtte være i forhold til f.eks. etniske kvinder. For det tredje skal familierådgiveren væretværsektoriel med mulighed for at sikre tæt myndighedssamarbejde, så kvinden sættes i stand til atkunne benytte det sociale system, uden at blive tabt undervejs. Endelig skal familierådgiveren væreopmærksom på, at være støttende i forhold til den voldsramte kvinde, herunder i forhold til behovfor behandling, at skabe netværk for kvinderne mv.Familierådgivningen skal være individuelt og konkret målrettet i forhold til kvindens og børnenessituation generelt. Støtten kan f.eks. være i forhold til at formidle adgang til bolig og rådgive omhuslejebetaling, at sikre økonomisk uafhængighed af den voldelige partner, herunder evt.budgetlægning og afvikling af evt. gæld, fastholde eller tilvejebringe en tilbagevenden tilarbejdsmarkedet ved at kontakte arbejdsplads, jobcenter mv., underrette skole og ellerdaginstitution, sørge for skole - eller dagtilbudsskift, kontakte sundhedsvæsen, undersøge behov forpsykologbehandling, kontakte politi med henblik på sikkerhedsplanlægning, anskaffelse afoverfaldsalarm, hjælpe med papirer i forbindelse med separation/skilsmisse, forældremyndighed ogsamvær mv.

Kontakt mellem familierådgiver og kvinden144.Familierådgiveren skal adviseres, når en kvinde med børn tager ophold på et krisecenter.Familierådgiveren kan evt. have en aftale med krisecentret om faste træffetider på krisecentret, ellerat familierådgiveren deltager i faste møder på krisecentret.Da kvinder på krisecenter, som udgangspunkt har ret til at være anonyme, skal kvinden giveskriftligt samtykke til at modtage rådgivning, og til at familierådgiveren indhenter og viderebringeroplysninger. Familierådgiveren fører journal i lighed med forvaltningens øvrige sagsbehandlere.Familierådgivningens varighed145.Det er hensigten, at rådgivningen skal påbegyndes inden udflytningen og fortsætte efteretableringen i egen bolig. Hvis kvinden flytter tilbage til den voldelige mand suspenderesfamilierådgivningen, med mulighed for at blive genoptaget, hvis kvinden igen flytter på krisecentereller i egen bolig. Hvis kvinden flytter til familie eller venner med henblik på en afklaring,fortsættes familierådgivningen indtil det er afklaret om kvinden flytter tilbage til den voldeligepartner.Behovet for varigheden af familierådgivningen vil typisk variere fra sag til sag. Tidsforbruget vilsandsynligvis være størst i starten og med tiden blive mindre. Et typisk forløb kan være et par timerom ugen med en varighed på 6 måneder, med mulighed for ved særlige behov at forlænge det til 12måneder.Familierådgiverens ansættelse og organisatoriske forankring146.Det vil være hensigtsmæssigt, at familierådgiveren er organisatorisk forankret i denkommunale forvaltning, for dermed at sikre den rette kompetence til at koordinere de forskelligeforhold omkring kvindens og børnenes liv, som f.eks. daginstitutionsskift, økonomiskuafhængighed fra den voldelige partner mv. Det vil endvidere være hensigtsmæssigt, at kommunensfamilierådgiverfunktion fortrinsvis varetages af én eller få erfarne sagsbehandlere, evt. medstedfortrædere, frem for at ordningen varetages af et helt team. En rådgiver med kendskab til deforskellige afdelinger i forvaltningen, vil være en god forudsætning for at kunne agere effektivt iforhold til at koordinere de forskellige indsatsområder, som nogle af kvinderne og børnene vil havebehov for.

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre147.Der er i med hjemmel i servicelovens § 139, fastsat regler om kvalitetsstandard forkvindekrisecentre. Reglerne findes i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for kvindekrisecentreefter § 109 i lov om social service, (Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder).

Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder§ 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter enkvalitetsstandard for kommunenskvindekrisecentre efter § 109 i lov om socialservice.Stk. 2.Kvalitetsstandarden skal indeholdeinformation til borgerne om de tilbud ogydelser, borgeren kan tilbydes ved ophold i de

kvindekrisecentre, der er nævnt i stk. 1,herunder de politiske målsætninger ogprioriteringer, som kommunalbestyrelsentræffer beslutning om.Stk. 3.Kommunalbestyrelsenskvalitetsstandard og kommunalbestyrelsensopfølgning og revision på kvalitetsstandardengøres alment tilgængelig for borgerne ikommunen, herunder på internettet.Stk. 4.kommunalbestyrelsen revidererkvalitetsstandarden hvert andet år.

Kvalitetsstandardens formål148.Udarbejdelsen af en kvalitetsstandard skal medvirke til at gøre det gennemskueligt, hvadborgene kan forvente på et kvindekrisecenter, ud fra de politiske beslutninger kommunalbestyrelsenhar truffet. Udarbejdelsen af kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre skal endvidere ses isammenhæng med servicelovens formål på voksenområdet, jf. servicelovens § 81. Efter dennebestemmelse bør indsatsen sigte mod at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samtudviklingsmuligheder ligesom indsatsen bør sigte mod at forbedre mulighederne for den enkelteslivsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje.Tilbuddene skal være sammenhængende og helhedsorienterede og det skal tilstræbes, at detsamlede tilbud bidrager til at give den enkelte en mere selvstændig tilværelse med respekt for denenkeltes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse.149Kvalitetsstandarden skal omfatte de målsætninger, som kommunalbestyrelsen træffer omindhold, omfang og udførelse af ydelserne efter § 109 i serviceloven.Standarden skal være en konkretisering af, hvad borgerne kan forvente i kvindekrisecentertilbudefter § 109. Den skal gøre det synligt og gennemskueligt, hvilken service borgerne kan forvente, ogom der er sammenhæng mellem det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har besluttet, og defaktiske, konkrete ydelser, som borgerne modtager.Det forudsættes, at repræsentanter for beboere i kvindekrisecentre inddrages ved udarbejdelse ogopfølgning på kvalitetsstandarden, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.Udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden skal fremme dialogen mellem det politiske niveauog borgere/brugere med henblik på at opnå gennemsigtighed og forståelse for de ydelser, dertilbydes og niveauet for ydelserne.Kvalitetsstandardens tilgængelighed150.Kvalitetsstandarden skal offentliggøres på en måde, så den er alment tilgængelig forborgerne. Standarden skal som minimum være tilgængelig på internettet, f.eks. på kommunenshjemmeside. Hvis det enkelte kvindekrisecenter har en hjemmeside, kan den også være tilgængeligder. Kommunalbestyrelsen bør i forbindelse med offentliggørelsen på internettet overveje, hvordankvalitetsstandarden bedst muligt gøres tilgængelig for mennesker med handicap. Der kan eventuelt isamarbejde med brugergrupper overvejes andre former for tilgængelighed af kvalitetsstandardenend de nævnte f.eks. på flere sprog.

Revision af kvalitetsstandarden151.Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år revidere kvalitetsstandarden.

Ved revisionen kan kommunalbestyrelsen vurdere standarden på baggrund af bl.a. de erfaringer,der er indhentet i forbindelse med opfølgningen, jf. bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 4. Detkan f.eks. dreje sig om erfaringer fra beboerne.Kommunalbestyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at ændre i kvalitetsstandarden.Selv om der kun er pligt til at revidere kvalitetsstandarden hvert andet år, kan det værehensigtsmæssigt, at indholdet af kvalitetsstandarden løbende, målrettet og systematisk vurderes ogjusteres i samarbejde med brugere, så arbejdet med at revidere standarden bliver en dynamisk ogfortløbende proces.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med revision af kvalitetsstandarden sørge for, at hvertenkelt kvindekrisecenter informerer borgerne om serviceniveauet i det pågældende center, jf.bekendtgørelsens § 3, ligesom kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene i de enkeltekvindekrisecentre er i overensstemmelse med standarden, jf. bekendtgørelsens § 4.

Indholdet af kvalitetsstandardenBekendtgørelse om kvalitetsstandarder§ 2.Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre som nævnt i § 1, skalsom minimum omfatte en beskrivelse af følgende områder:1) Antallet af pladser i det enkelte krisecenter og de fysiske rammer ikrisecentret.2) Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes virksomhed.3) En beskrivelse af de ydelser og tilbud, der tilbydes kvinder og børnpå krisecentrene i amtet4) Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn, der opholder sig påkrisecentre.5) Procedurer for, hvorledes borgeren kan henvende sig til etkvindekrisecenter, og hvem der kan få ophold på kvindekrisecenter.6) Fællesfaciliteter på krisecentrene.7) Personalepolitik, herunder målsætning for kompetenceniveau ogefteruddannelse for personalet på krisecentrene.Stk. 2.Kommunalbestyrelserne oplyser endvidere om den fremtidigeindsats på kvindekrisecenterområdet.Stk. 3.Kommunalbestyrelserne skal derudover informere om følgendeforhold:1) Værdier og normer, som indsatsen bygger på.2) Brugerindflydelse og eventuelle beboerråd.

152.Der er i § 2 i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder fastsat hvilke punkter, der som minimumskal behandles i kvalitetsstandarden. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for indholdet afstandarden på de enkelte punkter.Den overordnede målsætning for kvindekrisecentrenes virksomhed153.Et kvindekrisecenter skal tilbyde midlertidigt og sikkert ophold til voldstruede og voldsramtekvinder og deres eventuelle børn. Under opholdet skal kvinderne og deres børn tilbydes omsorg,støtte og rådgivning. Den overordnede angivelse af krisecentrenes målsætning kan indeholde såvelbeskrivelse af som formålet med den omsorg, støtte og rådgivning, der tilbydes ikvindekrisecentrene under opholdet. Derudover kan beskrivelsen angive, hvilken form for ambulantrådgivning kvindekrisecentret yder samt beskrive, hvorledes den bedst mulige udslusning fra

kvindekrisecentret skal foregå. Det kan ligeledes beskrives, hvordan opgavefordelingen mellemeventuelle frivillige og ansatte er.Antallet af pladser i det enkelte kvindekrisecenter og de fysiske rammer154.Kvalitetsstandarden skal angive antallet af pladser i det enkelte krisecenter i kommunen.Herudover skal standarden for værelser, faciliteter (f.eks. køkken og bad), beliggenhed ogtilgængelighed for fysisk handicappede kvinder mv. beskrives. Kvinderne bør så vidt muligttilbydes enkeltværelse med plads til kvinden og hendes eventuelle børn.Vedrørende kvindekrisecentrenes fysiske rammer bør sikkerhedsforanstaltninger tænkes ind.Tryghed er en vigtig faktor under ophold på kvindekrisecenter, og det er vigtigt at kvinder og børnkan opholde sig indendørs på kvindekrisecentret og eventuelt på udenoms arealerne uden at frygte,at eksempelvis kvindens tidligere ægtefælle eller samlever kan tiltvinge sig adgang.Ydelser og tilbud til kvinder og børn på krisecentre155.Kommunalbestyrelsen skal i kvalitetsstandarden angive rammerne for hvilke ydelser, dertilbydes på krisecentrene, ligesom der angives oplysninger om personalets uddannelsesmæssigebaggrund.Standarden kan indeholde retningslinjer for den støtte og omsorg, der tilbydes kvinderne og deresbørn. I den forbindelse kan det f.eks. være relevant at beskrive, hvordan det kan sikres, atkvindekrisecentrene individualiserer hjælpen til forskellige målgrupper for at tilgodese særligebehov, herunder at kvinder med anden etnisk baggrund end dansk modtager fornøden hjælp til dereseventuelle særlige behov.Børn, der tager ophold sammen med deres mor på et krisecenter, vil næsten altid have været udsatfor mere eller mindre voldsomme oplevelser forud for opholdet. Det er derfor vigtigt, at der tagesselvstændig stilling til, hvordan børnene støttes i at bearbejde disse oplevelser, hvordan børnenessærlige behov i øvrigt varetages, og hvordan der støttes op omkring den daglige omsorg forbørnene. Herunder er det vigtigt, at det beskrives, om og hvordan kontakten til børnenes netværk,dagtilbud, skole og kammerater kan bevares.Der skal herunder gøres opmærksom på, at kommunalt ansatte og private, der udfører opgaver forkommunalbestyrelsen lige som alle andre er omfattet af servicelovens afsnit 4 om pligt til atunderrette kommunen, hvis de bliver opmærksomme på, at et barn eller ung under 18 år har behovfor særlig støtte. Kvalitetsstandarden bør således beskrive den praktiske udmøntning af denneforpligtelse.Desuden kan kommunalbestyrelsen udarbejde en målsætning og procedurer for udarbejdelse afhandleplaner, jf. serviceloven § 141. En handleplan er et vigtigt koordinations- ogsamarbejdsredskab. Handleplanen er gensidigt forpligtende, og det er derfor væsentligt, at dettydeligt fremgår, hvem der har ansvaret for handleplanens udformning og opfølgning.Endvidere kan kommunalbestyrelsen angive procedurer for samarbejde med andre myndighederog institutioner. Endelig kan den personalemæssige dækning på forskellige tidspunkter af døgnetbeskrives.Opholds- og kostbetaling for kvinder og børn på krisecentrene156.Kommunalbestyrelsen skal som led i kvalitetsstandarden, bl.a. oplyse om opholds- ogkostbetaling for kvinder og børn med ophold på kvindekrisecentret, jf. § 2 i bekendtgørelse omkvalitetsstandarder.

Procedurer for henvendelse og ophold på et krisecenter157.I kvalitetsstandarden skal der indgå oplysninger om, henvendelse og ophold på et krisecenter.Det bør fremgå, hvad man som borger skal gøre, hvis man har brug for at henvende sig til etkrisecenter og hvem, der kan opholde sig på et krisecenter. Af retningslinjerne bør det ligeledesfremgå, hvad man som borger skal gøre, hvis der ikke er ledig plads på krisecentrene i kommunen.Fællesfaciliteter158.Kommunalbestyrelsen angiver i kvalitetsstandarden, hvilke fællesfaciliteter, der er ikrisecentrene, f.eks. lokaler til fritidsaktiviteter, opholdsrum, legerum og legeplads, mødelokale ogfaciliteter til f.eks. fællesmøder mv.Personalepolitik159.Kommunalbestyrelsen skal beskrive den overordnede målsætning for personalepolitikken påkvindekrisecentrene, herunder kompetenceniveau og efter-/videreuddannelse af personale medhenblik på at udvikle og vedligeholde personalets faglige kvalifikationer.Den fremtidige indsats på kvindekrisecenterområdet160.Efter bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 2 stk. 2, skal kommunalbestyrelsen oplyse omden fremtidige indsats på området. Her er tale om mere overordnede politiske tilkendegivelser, somikke har samme konkrete karakter som de standarder for kvalitet, der skal beskrives ud frabekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 2, stk. 1.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i de forhold, der er nævnt ibekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 2, stk. 1, beskriver de mål, som kommunalbestyrelsenmåtte have truffet om den fremtidige indsats på kvindekrisecentrene. Det kan f.eks. værebeslutninger om indsatsens indhold og kvalitet, bemanding på krisecentrene, krisecenterkapacitetherunder hensyntagen til særlige gruppers individuelle behov, og eventuelt tidsrammer for, hvornårdisse mål forventes opfyldt.Information fra kommunalbestyrelsen161.Kommunalbestyrelsen skal udover de kvalitetskrav, der er nævnt i bekendtgørelse omkvalitetsstandarder § 2, stk. 1, og den fremtidige indsats, der er omhandlet af bekendtgørelse omkvalitetsstandarder § 2, stk. 2, informere om en række forhold, der har relevans for en samletbeskrivelse af kvaliteten i de kommunale kvindekrisecentre jf. servicelovens § 109.Kvalitetsstandarden skal gøres nemt tilgængelig for offentligheden. Kvalitetsstandarden samtinformationer om indholdet i de behandlingstilbud, kommunen benytter, skal som minimum væretilgængelig på internettet, f.eks. på kommunens hjemmeside, evt. med link til kvindekrisecentreneshjemmeside og Tilbudsportalen.Værdier og normer162.Kommunalbestyrelsen skal informere om de værdier og normer, som indsatsen ikvindekrisecentre bygger på. Nøgleord kan være social og evt. kulturel integration,helhedsorienteret indsats, tilpasning til den enkeltes særlige behov, lighed og selv- og ligeværd.Som led heri kan indgå emner som:- Beboernes medvirken ved beslutninger, der er af væsentlig betydning for dem.- Hvordan beboernes behov og muligheder for støtte tilgodeses.- Hvordan beboernes ønsker, behov og muligheder for livsudfoldelse tilgodeses.- Retningslinjer for hvordan børnenes særlige behov tilgodeses.- Beskrivelse af husregler/husorden,

Den enkeltes integritet, herunder f.eks. andres adgang til den enkeltes værelse.

Brugerindflydelse163.Et af hovedformålene med kvalitetsstandarden er at udbygge dialogen mellemborgere/brugere og myndighed. Det er derfor vigtigt, at der er god brugerinddragelse/-indflydelseved udarbejdelse, opfølgning og revision af kvalitetsstandarden. Reglerne om brugerinddragelse, ogom hvordan kommunalbestyrelsen udmønter disse regler, skal derfor indgå i kvalitetsstandarden.Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som udgangspunkt benytter eksisterende brugergrupper ellerbrugerråd.

Kvindekrisecentrets information om kvalitetsstandardenBekendtgørelse om kvalitetsstandarder§ 3.Kommunalbestyrelsen sørger for, at de enkeltekvindekrisecentre informerer borgerne om serviceniveauet påkvindekrisecentre vedrørende de forhold, der er nævnt i § 2,stk. 1 og 3, f.eks. i form af servicedeklarationer.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen påser, at information, jf. stk. 1,revideres mindst hvert andet år.

164.Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at hvert enkelt kvindekrisecenter i kommuneninformerer borgerne om serviceniveauet vedrørende de forhold, der er nævnt i bekendtgørelse omkvalitetsstandarder § 2, stk. 1. Det drejer sig som minimum om:1) Antallet af værelser i det enkelte krisecenter og de fysiske rammer.2) Fællesfaciliteter i tilknytning til krisecentrene.3) Hvilke ydelser, der tilbydes i det enkelte krisecenter4) Retningslinjer for opholds- og kostbetaling.5) Personalepolitikken.Desuden drejer det sig om de forhold, der er nævnt i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 2,stk. 3, nr. 1 og 2:1) De værdier og normer, som indsatsen bygger på.2) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.Informationen, jf. bekendtgørelse om kvalitetsstandarder § 3, stk. 1, kan f.eks. ske i form af enservicedeklaration. Informationen skal tage udgangspunkt i den beskrivelse af serviceniveauet, somkommunalbestyrelsen har fastsat i kvalitetsstandarden og være i overensstemmelse hermed.Informationen skal være en specifik og konkret beskrivelse af servicen i det enkelte krisecenter. Derhenvises i øvrigt til beskrivelsen af de enkelte punkter ovenfor i afsnittet om indholdet afkvalitetsstandarden.Informationen i det enkelte kvindekrisecenter skal revideres hvert andet år. Dette bør naturligtfalde sammen med den revision af kvalitetsstandarden, som Kommunalbestyrelsen foretager hvertandet år. Formålet er at skabe en dynamisk udvikling i serviceniveauet i kvindekrisecentrene medrespekt for de erfaringer, der er gjort.Opfølgning på kvalitetsstandardenBekendtgørelse om kvalitetsstandarder

§ 4.Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene i deenkelte kvindekrisecentre er i overensstemmelse medden kvalitetsstandard, som er fastsat af kommunen.Stk. 2.Ved udarbejdelse og revision afkvalitetsstandarden inddrages repræsentanter forbeboerne.

165.Kommunalbestyrelsen påser, at forholdene i det enkelte krisecenter er i overensstemmelsemed den kvalitetsstandard, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Kommunalbestyrelsen bør iforbindelse med dette indhente de enkelte krisecentres informationer til beboerne, jf. bekendtgørelseom kvalitetsstandarder § 3, stk. 1, og vurdere om de lever op til det fastsatte serviceniveau, eller omder er behov for ændring eller justeringer.Ved udarbejdelse af revision af kvalitetsstandarden skal kommunalbestyrelsen inddragerepræsentanter for beboerne. Formålet med at inddrage brugerne er at fremme dialogen, der er etvigtigt led i udarbejdelsen af kvalitetsstandarden.Opfølgningen bør være løbende, målrettet og systematisk for at sikre en fortløbende udvikling påområdet. Kommunalbestyrelsen skal desuden bruge opfølgningen til at tage stilling til, om der erbehov for ændringer i det serviceniveau, der er fastlagt i Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard.Regelgrundlag166.Reglerne om kvindekrisecentre findes i henholdsvis servicelovens § 109 og i bekendtgørelsenr. 631 af 15. juni 2006 om kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre efter § 109 i lov om socialservice, i bekendtgørelse nr. 1387 af 12. december 2006 om betaling for botilbud mv. efterservicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 ogændringsbekendtgørelse nr. 1065 af 11. november 2009, i bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud, i bekendtgørelse nr. 1305 om statsrefusionog tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Indenrigs- og Socialministeriets,Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrationsressortområder.

Kapitel 10Botilbud efter § 110 – forsorgshjem mv.(Indeksord:

Hjemløse, forsorgshjem, selvmøderprincip, optagelse, opholdsplan, handleplan,beboerdemokrati, brugerråd, udsatteråd, statsrefusion, EU-borgere, personlig hjælp, efterforsorg,aktivitets og samværstilbud, beskæftigelse og aktivering, arbejdsdusør, lommepenge,takstfastsættelse, folkeregisterregistrering, statistik, refusion)

Serviceloven§ 110.Kommunalbestyrelsen skal tilbydemidlertidigt ophold i boformer til personermed særlige sociale problemer, som ikke hareller ikke kan opholde sig i egen bolig, ogsom har behov for botilbud og for tilbud omaktiverende støtte, omsorg og efterfølgendehjælp.Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1kan ske ved egen henvendelse eller vedhenvisning fra offentlige myndigheder.Stk. 3. Lederen træffer afgørelse omoptagelse.

Formål167.Boformer efter servicelovens § 110 er døgntilbud, der henvender sig til personer med særligesociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov forbotilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes efterandre regler inden for den sociale lovgivning eller anden lovgivning.Det er kendetegnende for hjemløseområdet, at der til stadighed opstår nye behov som følge afudviklingen i samfundet og ændringer i systemer, der har betydning for indsatsen. Over tid kommernye brugergrupper til og målgruppen for tilbuddene skal derfor til enhver tid afgøres ud frabrugernes behov, ligesom tilbuddene skal være rummelige og fleksible.Optagelse168.Optagelse i en boform efter servicelovens § 110 kan ske ved direkte personlig henvendelse –det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder ellerforvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden forkommunens eller regionens geografiske område. Henvisning bør i så fald ske efter forudgåendekontakt til boformen.Kommer anmodningen om optagelse i boformen fra en kommune i forbindelse med en borgersansøgning om midlertidigt husly efter § 80 bemærkes det, at denne mulighed bør anvendes som enabsolut nødløsning for en kortere periode, og der bør hurtigst muligt tilbydes anden form forindkvartering.Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for etegentligt ophold i en boform.Det er under alle omstændigheder lederen af boformen, der beslutter, om optagelse kan finde sted.Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor rettes mod, om der er behov for særligbehandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en kortere eller længerevarende periode,f.eks.:– behandling for alkoholmisbrug,– bo- og/eller behandlingstilbud til stofmisbrugere,– bo- og/eller behandlingstilbud for personer med adfærdsmæssige problemer af psykisk ellersocial karakter,– bo- og/eller behandlingstilbud til sindslidende,– tilbud om plads på et alternativt plejehjem,– bo- og/eller behandlingstilbud rettet mod kvinder med små børn samt.

familiebehandling evt. i form af et døgnophold for hele familien.I disse tilfælde skal henvises til bo- og behandlingstilbud, som er tilrettelagt særligt for dissemålgrupper.Som udgangspunkt er § 110-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen pga. pladsmangel,medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter§ 110. Forsorgshjemmene og de øvrige boformer efter § 110 er landsdækkende. Der bør såledesaltid kunne henvises til en boform efter § 110, der personalemæssigt er rustet til at håndtere deakutte og ofte krævende problemer, mange brugere af disse boformer har.I forbindelse med indskrivningen skal beboeren orienteres om rettigheder og pligter underopholdet på boformen. Beboeren skal samtykke i vilkårene og kan samtidig give samtykke tiludveksling af oplysninger med andre myndigheder.Ved indskrivning på en § 110-boform vil der sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet(opholdsplanen), hvori der i dialog med beboeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet afopholdet på boformen og hvilken støtte boformen kan tilbyde for at nå målet. Denne opholdsplanskal koordineres med og indgå i kommunens handleplan efter servicelovens § 141 og også medjobplanen efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så der kan skræddersys ensammenhængende og helhedsorienteret indsats, der også omfatter beskæftigelse, boligforhold,økonomi, evt. behandling mv.Brugerindflydelse i boformen169.Beboere på boformer efter § 110 skal sikres indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse afboformens tilbud, ydelser og andre forhold, der har betydning for opholdet og dagligdagen iboformen. Den enkelte boform kan selv vælge, hvordan den vil tilrettelægge brugerindflydelsen udfra de retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, jf. servicelovens § 16.Brugerindflydelsen sikres ved beboernes ret til at organisere sig og vælge repræsentanter tilbeboerrådet, som er kontaktled mellem beboerne, ledelsen, de sociale myndigheder m.fl.Beboerrådene vil således kunne forhandle sager, der vedrører samtlige beboeres forhold tilboformen, men ikke den enkelte beboers forhold.I boformer, hvor det pga. kortvarige ophold ikke er muligt med organiseret beboerarbejde, kanbrugerindflydelse sikres gennem afholdelse af fællesmøder, hvor beboerne på boformen, ledelse ogmedarbejdere drøfter aktuelle forhold, som har betydning for de daglige forhold i boformen.Brugerorganisationen på hjemløseområdet – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark(SAND) – er en interesseorganisation for hjemløse, som består af lokale SAND-udvalg ogbeboerråd på § 110-boformerne. Der henvises i øvrigt til de lokale udsatteråd, som er etableret iflere kommuner.Målgruppe170.Målgruppen for optagelse i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 110 spænder frapersoner, der står helt uden tag over hovedet (boligløse) til personer, der har en bolig, de ikke kanfungere i, og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevanthjælp. Hjemløshed er et flertydigt begreb, fordi det ofte relaterer sig til og falder sammen med enlang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Alkohol- og stofmisbrug,blandingsmisbrug, psykisk sygdom, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglendesociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed er blot nogle af de problemer, der hænger sammenmed hjemløshed.

–

Det stiller store krav til botilbuddet at kunne rumme mennesker med så forskellige behov. Detkræver stor variation i sammensætningen af ydelserne med mulighed for individuelt tilpassedetilbud.Unge under 24 år bør som udgangspunkt ikke opholde sig på forsorgshjem, men vendes i dørenog tilbydes andre tilbud efter lov om social service eller anden lovgivning. Unge mennesker, deropholder sig på et forsorgshjem eller herberg, risikerer at blive fanget i en længerevarendemarginaliserings- og udstødelsesproces. Dette skal undgås.Personer uden lovligt ophold i landet171.Personer, der ikke opholder sig lovligt her i landet, vil have ret til den hjælp, som ikke kanvente til de kommer hjem igen. Det gælder f.eks. akut lægehjælp mv. Det er boformens leder, dertræffer afgørelse om optagelse og som således skal vurdere, om der er tale om personer, der harlovligt ophold her i landet og som tilhører målgruppen. Tilsvarende gælder optagelse af besøgende inatcaféer mv. etableret i tilknytning til en § 110-boform. Da der er tale om åbne tilbud udenvisitation og registrering, kan det f.eks. pga. sprogproblemer m.m. være vanskeligt at vurdere, omder er tale om personer, der lovligt opholder sig her i landet og som tilhører målgruppen. Der kanderfor være behov for en nærmere undersøgelse af de pågældendes baggrund og situation, som kangennemføres indenfor 1-2 dage. Det er en betingelse for at opnå statsrefusion, at ydelsen er tildelt ioverensstemmelse med lovgivningen. Hvis en ydelse er tildelt uden hjemmel, kan kommunen ikkeopnå statsrefusion. Hvis en kommune uretmæssigt har modtaget statsrefusion, skal den refunderes.Ydelser under ophold i § 110- boformen172.§ 110-boformerne tilbyder en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang,ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Bestemmelsen i § 110 regulerer alenebodelen af tilbuddet. Den aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp mv., der i øvrigt er brugfor, dækkes gennem servicelovens bestemmelser herom. Der kan f.eks. være tale om flg. tilbud:– Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt tilkommunen for at sikre, at brugerne får tilbud om udarbejdelse af en handleplan, kontakt tiløvrige relevante samarbejdsparter m.m.– Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i boformen og boformens botræningsboliger, jf.§§ 83 og 85 Vejledning nr. 5 punkt XX).– Døgnophold.– Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. servicelovens § 103, stk. 2. (vejledning nr. 5, punktXX)– Aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens § 104. (vejledning nr. 5, punkt XX)- Omsorg samt pleje, jf. servicelovens § 102, som f.eks. kan finde sted på særlige sygeafdelinger,hvor der også tilbydes sygepleje, afrusning og evt. afgiftning. Dette tilbud skal ses som etsupplement til sundhedslovens tilbud, men der er ikke tale om en erstatning af tilbuddet iforhold til brugerne af § 110.- Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen bolig uden for § 110-regi. Det er individuelt,om der er behov for efterforsorg, hvor meget og hvor længe. Behovet og omfanget bør derforaftales i forbindelse med udarbejdelse af en handleplan. I forbindelse med indførelsen afordningen (L 8 om ændring af bistandsloven: styrkelse af indsatsen for socialt udsatte i 1995),indgik det i de økonomiske forhandlinger med kommunerne, at der kunne ydes statsrefusion afudgifterne til efterforsorg i op til et år efter udflytningen fra forsorgshjem. Det er borgerenskommune, der hjemtager refusionen. Et-års fristen er således kun af betydning for så vidt angårrefusionen. Efter denne periode kan kommunerne tale med forsorgshjemmet om at fortsætteordningen på entreprisevilkår (uden adgang til refusion). Efterforsorg er et supplement til andreydelser, f.eks. hjælp efter servicelovens §§ 83 og 85.

Endvidere har nogle § 110-boformer særlige tilbud, som f.eks. særlige tilbud for unge, skærmedeafdelinger for kvinder mv.Beskæftigelse og aktivering173.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer medsærlige problemer, jf. § 103, stk. 2. Sådanne beskæftigelsesforløb kan også foregå på boformer efter§ 110, typisk forsorgshjem, hvor beboere kan tilbydes beskæftigelse på boformen. Formålet medbeskæftigelsestilbuddet er at etablere en normal døgnrytme indeholdende arbejde, pause og fritid.Efter udskrivning fra boformen kan en bruger få dagstatus og dermed fortsat være beskæftiget iboformens værksteder og fritidsaktiviteter, jf. nedenfor.Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere med sociale problemer ud over ledigheden kanefter aftale med kommunen deltage i beskæftigelsesforanstaltningerne på § 110-boformerne. Etsærligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud tilrettelægges individuelt som f.eks. arbejdstræning, tillæringeller forrevalidering og kan f.eks. omfatte flg.:– Værkstedsarbejde, f.eks. i maskinværksted, montageafdeling, savværk, gartneri, landbrug mv.,hvor beskæftigelsen kan have karakter af oplæring, optræning og produktion.– Deltagelse i boformens interne drift, f.eks. rengøring, vask, køkkenarbejde eller almindeligvedligeholdelse.– Deltagelse i aktiviteter, f.eks. i form af undervisning og kulturelle arrangementer, sport,fritidsaktiviteter og andre livskvalitetsforbedrende tilbud, der indgår som et led i den samledeindsats for deltagerne i beskæftigelsesforløbet.Servicelovens særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb i forhold til tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats.174.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) indeholder regler om jobcentrenes mulighedfor at give aktive tilbud til ledige, herunder til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samtdagpengemodtagere. LAB´s målgrupper fremgår af lovens § 2Det fremgår af LAB § 32, stk. 1, nr. 2, at et jobcenter bl.a. kan tilbyde aktivering i form af særligttilrettelagte projekter og uddannelsesforløb. Ifølge lovens § 32, stk. 3, har tilbuddet til formål atudvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik påopkvalificering til arbejdsmarkedet.Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, som eroprettet på et forsorgshjem e.l. efter servicelovens § 103, stk. 2, vil kunne gives som et tilbud efterreglerne i LAB § 32, stk. 1, nr. 2. Det er en forudsætning, at forløbet for den enkelte ledige kan leveop til reglerne i LAB, herunder at det opfylder formålet med aktiveringen, og at det er et relevanttilbud for den enkelte med henblik på at komme i beskæftigelse, og at det indgår i personensjobplan efter reglerne herom.Aflønning under deltagelse i et beskæftigelsesforløb mv.175.Kommunen skal aflønne personer, som deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløbefter serviceloven, og somikkeer omfattet af bestemmelserne om tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats, med en arbejdsdusør, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, jf. § 3 iSocialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning og befordringsudgifter mv.i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud.Arbejdsdusører, der udbetales i forbindelse med deltagelse i særligt tilrettelagtebeskæftigelsesforløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de erarbejdsmarkedsbidragspligtige. Med hensyn til ATP følger deltagerne i beskæftigelsesforløbet de

samme regler som personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, for hvilke derer fastsat en nedre grænse for den indtægt, der skal optjenes, før de er ATP-bidragspligtige.I det omfang, beskæftigelsen i boformen har karakter af oplæring eller optræning og afpasses efterden enkeltes evner og muligheder, vil deltagerne falde uden for ferielovens område.Personer, der efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har fået tilbud i form af etsærligt tilrettelagt projekt eller uddannelsesforløb, modtager under tilbuddet ydelser efter reglerne i§§ 38-41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Princippet er, at disse personer bevarer dereshidtidige ydelse, f.eks. kontanthjælp. Der kan ikke i forbindelse med tilbud efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats udbetales arbejdsdusør.

Lommepenge176.Indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag, f.eks. i form af kontanthjælp, udbetales et beløbtil personlige fornødenheder (lommepenge), jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om betaling forbotilbud mv. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.I boformer, der tilbyder beskæftigelse inden for boformens rammer, vil beboeren kunne indgå iboformens beskæftigelsestilbud og herved optjene arbejdsdusør. I disse tilfælde udbetaleslommepenge indtil 1. udbetaling af arbejdsdusør. Der kan ikke udbetales lommepenge til personer,der uden rimelig begrundelse afslår at indgå i et beskæftigelsestilbud.I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjenearbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigtforsørgelsesgrundlag, herunder også i perioden indtil 1. lønudbetaling.Der kan ikke udbetales lommepenge til personer, der har et forsørgelsesgrundlag, men brugt dette,f.eks. kontanthjælp eller pension, til anden side,Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen, som er den myndighed, der ligeledesfastsætter betalingen for opholdet i § 110- boformerne.Egenbetaling177.Personer, der har ophold i en § 110-boform, betaler for kost og logi mv., jf. § 163. Denærmere regler for betalingen er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for botilbudmv. efter servicelovens kapitel 20, samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.Udgangspunktet for egenbetalingen i boformer efter § 110 er, at beboerne betaler for opholdet afderes lønindtægt eller anden indtægt, pension, dagpenge eller kontanthjælp, og at betaling sker fraførste dag.Personer, der bevarer egen bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet(logi-delen) i boformen, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at dertages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig bolig og sådan, at beboerenhar økonomisk mulighed for at opretholde sine hidtidige forpligtelser, og at de har et rimeligt beløbtil egen rådighed.Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra betalingen i en kortere periode, f.eks. ved afrusning ellerafgiftning.Reglerne om egenbetaling for ophold på tilbud efter servicelovens § 110 er beskrevet yderligere iSocialministeriets skrivelse nr. 9174 af 19. maj 2008.Takstfastsættelse

178.Reglerne om fastsættelse af takster på forsorgshjem findes i bekendtgørelse nr. 683 af 20.juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud. Reglerne gælder efter ordlydenkun for ”kommunale tilbud”. En kommune, der indgår aftale med et privat tilbud, vil eftertilsvarende principper fastsætte en pris for den ydelse, kommunen gør brug af.Kommunale tilbud er tilbud, som ejes og drives af kommunen. Dvs. at begrebet ikke omfattertilbud, som er etableret i privat regi, som fond (selvejende institution) eller i en anden privatretligorganisationsform. En selvejende institution er også privat, selv om kommunen har enoverenskomst med den. Det afgørende er organisationsformen – kommunal eller privatretlig.For regionale tilbud fastsættes taksterne i forbindelse med rammeaftalen mellem regionen ogkommunerne ud fra den samlede udgift, regionen har til tilbuddet.For private tilbud vil de økonomiske vilkår fremgå af den aftale, der indgås mellem det offentligeog det private tilbud.

Praksis om handlekommune for hjemløse med ophold i en § 110-boform179.Hovedprincippet i retssikkerhedsloven er at den kommune, hvor borgeren bor, er borgerensopholdskommune, og det er denne kommune, der har ansvaret for at træffe afgørelse om – og betale- de sociale ydelser, den pågældende borger har behov for, jf. § 9, stk. 1 og 2 i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.Lader en borger sig indskrive på et tilbud efter servicelovens § 110 i en anden kommune, jf.selvmøderprincippet,er hovedprincippet, at den oprindelige opholdskommune vedbliver at værebetalingskommune for sociale ydelser, jf. lovens § 9 c, stk. 2, jf. stk. 1.180.Lovændringen betyder, at den oprindelige kommune, i modsætning til tidligere, bevarerhandle- og myndighedsforpligtigelsen i forhold til ydelser efter serviceloven til vedkommendeborger, når borgeren har fået ophold i et af de nævnte botilbud el. lign efter medvirken fra denoprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed.Det er således kommunalbestyrelsen i handlekommunen, der løbende skal træffe afgørelse om,hvad der skal ske med borgeren og hvilke ydelser efter serviceloven, pågældende er berettiget til.Handlepligten efter serviceloven for den oprindelige opholdskommune består efter lovens § 9, stk.8, så længe personen har ophold i det pågældende botilbud eller et tilsvarende botilbud.Lov 550 af 11. juni 2010 gælder alene for ydelser efter lov om social service. Lovændringenvedrører således ikke forpligtigelsen efter kontanthjælpsreglerne, dagpengereglerne, sundhedsloveneller andet.En borger, der udskrives af kriminalforsorgen, og som på eget initiativ tager ophold i kommune Cfår kommune C som opholds- handle- og betalingskommune.Regler om ophold og handlekommune

181.Ved lov nr. 550 af 11. juni 2010, som trådte i kraft 1. august 2010, er retssikkerhedslovens§ 9, stk. 7, affattet således:”Den oprindelige opholdskommune har uanset stk. 1 pligt til at yde hjælp efter lov om socialservice, når denne kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at personen i enanden kommune har fået ophold i:1) boformer efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger mv.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer mv., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer mv. under nr. 1-4.”Det er herefter den oprindelige opholdskommune, der fortsat er handle- og betalingskommune iforhold til en borger, der er optaget i et § 110 tilbud i en anden kommune, idet forstanderensbeslutning om at indskrive en person i et § 110 tilbud ligestilles med, at borgeren har fået ophold itilbuddet efter en offentlig myndigheds medvirken.Folkeregisterregistrering182.Afgørelser om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) træffes afkommunerne i første instans. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er klageinstans for kommunaleafgørelser om bopælsregistrering, jf. CPR-lovens § 56.Efter § 6, stk. 1, i CPR-loven (lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006) skalkommunalbestyrelsen CPR registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommendeefter reglerne i CPR-lovens kapitel 4-6 skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted(bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie,forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.Kommunalbestyrelsen skal efter CPR-lovens § 6, stk. 2, registrere den, der ingen bopæl har, påvedkommendes faste opholdssted i kommunen uanset dettes karakter. For at opholdsstedet kananses for fast, er det bl.a. et krav, at opholdet skal have en vis varighed.Efter CPR-lovens § 6, stk. 4, skal den hidtidige bopælskommune fortsat have registreret den, derintet fast opholdssted har, men kommunalbestyrelsen skal registrere den pågældende som fraflyttetden tidligere adresse (uden fast bopæl). Kommunalbestyrelsen skal med mellemrum tage sagen opfor at vurdere, om der kan fastlægges en bopæl eller et fast opholdssted.Hvis en person ikke har nogen bopæl, jf. lovens § 6, stk. 1, skal det vurderes, hvorvidtpågældende har et fast opholdssted i kommunen. Med udtrykket »fast opholdssted«, jf. CPR-lovens§ 6, stk. 2, sigtes til et sted, som den pågældende ikke benytter som et egentligt hjem, men hvorvedkommende i en vis periode overnatter og kan træffes. Dette gælder f.eks. institutioner somforsorgshjem og krisecentre. Udtrykket omfatter imidlertid også situationer, hvor en persons opholdpå en bestemt adresse ikke har en sådan karakter, at stedet kan betragtes som vedkommendes hjem,men hvor vedkommende opholder sig og overnatter i et sådant omfang, at det pågældende sted måsiges at være vedkommendes hovedopholdssted. Et herberg for hjemløse vil således f.eks. ogsåkunne betragtes som et fast opholdssted.

Statistik183Ankestyrelsens årsstatistik vedrørende brugere af § 110- botilbud (tidligere § 94) indeholderoplysninger om antallet af pladser, statsborgerskab, forsørgelsesgrundlag, køns- og aldersfordelingmv. Der henvises til Ankestyrelses hjemmeside www.ast.dk

RefusionServiceloven§ 177.Staten refundererkommunens udgifter til:...

pct.

5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunderudgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses-og aktivitetstilbud mv. i forbindelse medboformen.

184.Bestemmelsen i servicelovens § 177, nr. 5, omfatter adgang til refusion af ydelser iforbindelse med boformen, herunder også udgifter i forbindelse med efterforsorg i indtil et år efterudflytningen fra § 110-boformen. Akuttilbud i form af natcaféer eller væresteder mednødovernatning kan etableres såvel efter servicelovens § 104 som efter § 110, men forudsætter enorganisatorisk og strukturel tilknytning til § 110-boformen for at være omfattet af adgangen tilstatsrefusion.

Kapitel 11Tilbud til husvilde, servicelovens § 80Serviceloven§ 80.Kommunalbestyrelsen skal anvisemidlertidig husly mod betaling, hvis en enligeller en familie er husvild. Betalingen måikke overstige lejeværdien af den beboelse,der anvises, eller den sædvanlige boligudgiftpå stedet for en enlig eller en familie afdenne størrelse.

Formål185.Efter servicelovens § 80 er kommunen forpligtet til at skaffe familier eller enlige, der harmistet en bolig, midlertidig husly mod betaling. Hjælpen beror på en konkret individuel vurdering,hvor der tages hensyn til borgerens tilknytning til kommunen, herunder om der er børn, som går iinstitutioner i kommunen, arbejdsmarkedstilknytning og lignende.Forpligtelsen til at skaffe husly omfatter tilbud om den efter omstændighederne bedst egnedemidlertidig indkvartering, dvs. ikke nødvendigvis en lejlighed, men eventuelt midlertidigindkvartering på vandrerhjem, i hotel, pensionat eller lignende.

Kommunens handlepligt186.Bestemmelsen forudsætter, at kommunen hurtigst muligt tager stilling til en ansøgning omanvisning af husly, jf. Ankestyrelsens principafgørelse C 46-00. Hjælpen er betinget af, atansøgeren ikke selv har mulighed for midlertidigt eller varigt selv at løse sit boligproblem.Herudover kan hjælpen betinges af, at den boligløse i den akutte situation er aktiv omkringløsningen af boligproblemet, jf. principafgørelse C-60-03. Der henvises yderligere tilAnkestyrelsens principafgørelse C 21-04, hvor en kommune ikke fandtes at have pligt til at anvisemidlertidigt husly mod betaling til en borger, hvis boligproblem skyldtes, at pågældende havdevalgt ikke at tage imod et tilbud om genhusning.Kommunen kan henvise enlige til et botilbud efter servicelovens § 110. En sådan mulighed børkun anvendes som en absolut nødløsning for en kortere periode, og der bør hurtigst muligt tilbydesanden form for indkvartering.Der kan ikke via bestemmelsen i § 80 skabes en mere varig løsning på et boligproblem.Målgruppe187.Målgruppen for hjælp efter § 80 er borgere, der har mistet deres bolig og står helt uden tagover hovedet. Boligproblemet skal således være opstået akut og ikke været til at forudse.Bestemmelsen omfatter f.eks. borgere, hvis bolig er brændt eller på anden måde ødelagt, ogborgere, der bliver sat ud af deres bolig pga. huslejerestance, ulovlig beboelse mv.Borgere, der flytter f.eks. på grund af uddannelse eller nyt arbejde og ikke kan få en bolig itilflytningskommunen, er ikke omfattet af bestemmelsen. Borgere, der er tilmeldt en c/o adresse, erheller ikke umiddelbart omfattet af bestemmelsen, når lejemålet ophører, idet boligproblemet ikkeer opstået akut. Borgere, der bliver sat ud af deres sommer/fritidshus, jf. planlovens bestemmelser,er ikke umiddelbart omfattet af bestemmelsen. Borgere, der ikke tage imod et tilbud om genhusningog således fraflytter et lejemål, er ikke umiddelbart omfattet af bestemmelsen, jf. SM C 21-04Samlivsophævelse vil ikke i almindelighed være omfattet af kommunernes forpligtelse efter § 80.188.Kommunen anviser midlertidig indkvartering mod betaling. Den betaling, der kan kræves fordet anviste husly, må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises, eller den sædvanligeboligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af den omhandlede størrelse.Kommunerne skal ved vurderingen af betalingens størrelse tage hensyn til det almindelige niveaufor leje- eller ejerboliger i lokalområdet sammenholdt med kvaliteten af det anviste husly, familiensstørrelse mv.I de tilfælde, hvor der henvises til et botilbud efter servicelovens § 110, er det tilbuddets logipris,der skal danne udgangspunkt for egenbetalingen. Hvis en familie anvises ophold på et hotel, skalden normalt ikke betale hotellets værelsespris pr. døgn, men et af kommunen fastsat beløb ud fra denævnte kriterier.

Afsnit IVUdslusningsboliger og Skæve boligerKapitel 12Udslusningsboliger189.Kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale med en almen boligorganisation om at stille ledigealmene familieboliger til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning somudslusningsboliger. Etablering af udslusningsboliger i almene boligafdelinger er et supplement tilde eksisterende boligformer, der er tilvejebragt for at varetage særlige sociale og boligmæssigehensynOrdningen med udslusningsboliger findes i lov om almene boliger mv. § 63, lov om leje afalmene boliger § 4, stk. 3, samt lov om social service § 163 a. Herudover er der fastsat nærmereregler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig og bekendtgørelse omudlejning af almene boliger mv..Målgruppe190.Målgruppen for ordningen med udslusningsboliger er psykisk syge, hjemløse mv., der harsociale problemer ud over boligproblemet, som midlertidigt opholder sig i boformer efterservicelovens §§ 107 og 110, og som i en overgangsperiode har brug for særlige vilkår og støtte fraden sociale boform for eventuelt senere at kunne overgå til det almindelige lejeboligmarked.Bestemmelsen er udformet som en aftalt anvisningsret, således at kommunerne har mulighed forat indgå aftale med en almen boligorganisation om at stille ledige almene familieboliger til rådighedfor kommunalbestyrelsen med henblik på udlejning som udslusningsboliger.Aftalen er frivillig, således at boligorganisationen og kommunen lokalt kan aftale, i hvilketomfang der er behov og muligheder for etablering af udslusningsboliger.Lejer på særlige vilkår191.Som udgangspunkt bor lejeren af en udslusningsbolig på de samme vilkår som andre almenelejere. Der er således tale om en permanent bolig, hvor lejeren fuld ud kan deltage ibeboerdemokratiet i afdelingen.Da lejeren befinder sig i en udslusningsfase mellem en social boform og det almenelejeboligmarked, er det nødvendigt af hensyn til den pågældende lejer og de øvrige lejere iafdelingen, at der i udslusningsfasen kan tages særligt hånd om den pågældende. Dette medfører, atlejeren i udslusningsfasen bevarer den nødvendige sociale støtte fra den sociale boform med henblikpå at skabe bedre livsbetingelser og øge mulighederne for integration i lokalsamfundet.Det medfører også, at anvisningsmyndigheden kan visitere den pågældende lejer tilbage til densociale boform, hvis opholdet i den almene bolig ikke lykkes. Kommunen kan i så fald anmodeudlejer om at opsige lejekontrakten med virkning fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet etbotilbud til rådighed i en boform omfattet af serviceloven.

Anvisningsmyndigheden kan også godkende, at en række af almenlejelovens almindelige reglerfraviges ved aftale mellem lejeren og boligorganisationen. Dette gælder i forhold til reglerne områderetten, brugsrettens overgang til andre, husstandsudvidelse og opsigelse.Herudover kan anvisningsmyndigheden godkende indskrænkninger i lejerens mulighed for atovertage en anden bolig i boligorganisationen mod samtidig at afgive sin bolig i afdelingen(oprykningsretten).Aftales der særlige vilkår for udslusningsboligen, kan disse maksimalt gælde i to år fralejeforholdets begyndelse. Herefter vil der være tale om fortsættelse af lejemålet på almindeligevilkår.Betaling af evt. lejetab før udlejning kan ske192.For at den kommunale anvisning ikke medfører merudgifter for boligorganisationen, skalkommunen betale lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighedfor kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker.Har kommunalbestyrelsen ikke behov for den pågældende bolig, meddeles dette tilboligorganisationen. Har boligorganisationen allerede givet meddelelse om, at en ledig bolig er tilrådighed for kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen dog betale lejen (boligafgiften),indtil udlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt, hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbestyrelsens anmodning, betaler kommunenhuslejen i perioden fra lejerens fraflytning til genudlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt,hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.Kommunal garanti for istandsættelse ved fraflytning193.Kommunen garanterer for lejerens opfyldelse af kontraktmæssige forpligtelser over forboligorganisationen til at istandsætte boligen ved fraflytning. Dette svarer til reglerne vedalmindelig kommunal anvisning.Huslejen194.For at formålet med udslusningsboliger om at medvirke til at give lejeren en lempeligindgang til det almindelige boligmarked ikke skal forspildes, skal lejeren ikke selv afholde denfulde husleje.Anvisningsmyndigheden skal derfor godtgøre lejeren forskellen mellem den leje mv., som lejerenbetaler boligorganisationen fratrukket individuel boligstøtte, og lejerens hidtidige betaling for logi iden sociale boform. Der henvises til servicelovens § 63a, og til bekendtgørelse om refusionsbeløbtil lejer i udslusningsbolig og til denne vejlednings kapitel om betaling for botilbud efterservicelovens kapitel 20.Refusionsbeløbet til en lejer udgør månedligt forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andrepligtige pengeydelser, med fradrag af støtte efter lov om individuel boligstøtte og det beløb, somlejeren skulle have betalt i et midlertidigt botilbud omfattet af lovens §§ 107 eller 110.For at fastsætte refusionsbeløbet skal den beregnede boligstøtte opgøres. Størrelsen af boligstøttenberegnes efter de sædvanlige regler herom i kapitel 1-9 i boligstøtteloven.Det påvirker ikke størrelsen af fradraget, at den beregnede boligstøtte udbetales med et reduceretbeløb, som følge af boligstøttelovens § 42 a. Efter denne bestemmelse kan udbetalingen afboligstøtten reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktivsocialpolitik (kontanthjælpsloftet). At det er den beregnede og ikke den udbetalte boligstøtte, derfradrages, får den betydning, at refusionsbeløbet ikke kompenserer for, at boligstøtten udbetalesmed et mindre beløb, som følge af at den pågældende er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Hvis husstanden består af flere personer, der er fyldt 18 år, udregnes størrelsen af refusionsbeløbetefter den forholdsmæssige andel af lejerens udgifter med fradrag af boligstøtte. Hvis husstandenbestår af to personer, der er fyldt 18 år, er lejerens udgifter halvdelen af lejeudgifterne og andrepligtige pengeydelser med fradrag af halvdelen af den beregnede boligstøtte.Refusionsbeløbet er skattefrit, jf. ligningslovens § 7, stk. 1, nr. 9.

Kapitel 13Skæve boliger – boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper(Indeksord: Skæve boliger, social vicevært, udslusningsbolig, beboerdemokrati)Formål og indhold195.Socialministeriet giver tilskud til etablering af boliger til hjemløse og særligt udsattegrupper,, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar 2009. Boligerne etableres som varige boliger efteralmenboliglovens forsøgsbestemmelser, jf. lov om almene boliger § 149a.Boligerne udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser. Formålet med skæve boliger er, at givemålgruppen en fast bolig i nogle omgivelser, der imødekommer målgruppens særlige behov. Skæveboliger fungerer i flere tilfælde som udslusningsboliger og opføres i nogle tilfælde i tilknytning til etherberg eller forsorgshjem.Målgruppe196.Målgruppen for skæve boliger er hjemløse og socialt udsatte grupper med sammensatteproblemer. For at forbedre den enkeltes situation, sociale forhold og for at sikre et grundlag for enfortsat social indsats er det vigtigt, at der skabes stabile boligforhold.Social støtte197.Som en del af ordningen kan beboerne få praktisk og social støtte i hverdagen, hvilket skabertryghed og stabilitet. Der er der sat midler af til social støtte til boligafdelingerne. Midlerne til densociale støtte tildeles som regel i form af et løntilskud i en fireårig periode til en social vicevært, dermedvirker til at få afdelingen af skæve boliger til at fungere i det daglige. Ansøgningen om socialstøtte indsendes til Socialministeriet typisk i forbindelse med færdiggørelse af et skæve boliger -projekt.Beboerne har ret til medindflydelse på boligernes drift, jf. bekendtgørelse nr. 138 af 17. februar2009.Tilskud og ansøgning198.Ansøgning om tilskud til etablering af skæve boliger til socialt udsatte grupper indsendes tilSocialministeriet.Der kan søges hele året. Ansøger vil modtage et foreløbigt tilsagn om tilskud, såfremtbetingelserne herfor er til stede. Ofte skal der vedtages en lokalplan for det område, hvor boligernetænkes opført, hvorfor der må påregnes sagsbehandlingstid, før det endelige tilsagn bliver givet.Størrelsen af tilskud til etablering af skæve boliger afhænger af en samlet vurdering af boligerne,herunder af finansieringsforholdene, herunder driftsudgifter og huslejeniveauet. Der gives tilskudfra 200.000 op til 400.000 kr. pr. bolig.

199.Der skal til brug for ansøgningen anvendes et skema, som findes på Socialministerietshjemmeside www.sm.dk. Til ansøgningsskemaet er der udarbejdet en vejledning om, hvad deenkelte rubrikker i ansøgningsskemaet skal indeholde.Bygherrer og boligerne200.I princippet kan alle søge om midler til etablering af skæve boliger. Tilsagn kan gives tilprivatpersoner, private organisationer, selskaber, fonde, foreninger, afdelinger af almeneboligorganisationer, almene selvejende organisationer og kommuner. Såfremt bygherren ikke er enkommune eller en almen boligorganisation, skal der ved byggeriets påbegyndelse stiftes en almenselvejende institution, som skal godkendes af den kommune, hvor boligerne etableres.Tilskud gives såvel til nybyggeri, erhvervelse (eventuelt med efterfølgende ombygning) ogombygning af eksisterende bygninger, herunder udvidelse. Uanset om der er tale om nybyggeri ellerombygning, skal byggeriet udføres efter gældende regler i byggelovgivningen.Regler201.De nærmere regler for tildeling af tilskud til skæve boliger til de udsatte grupper er fastsat ilov om almene boliger § 149a, og nærmere uddybet i bekendtgørelse om tilskud til fremme afudviklingen af almene boliger til særligt udsatte grupper skæve boliger, bekendtgørelse nr. 138 af17. februar 2009.

Afsnit VFriplejeboliger(Emneord: friplejebolig, friplejehjem, private plejehjem, certifikation, certificering, tilvejebringelse,ansøgning om kvote, kvotetildeling, finansiering, afregning, takster, lejeforhold, tilsyn, udbud)Indledning202.I dette afsnit gives en overordnet beskrivelse af ordningen om friplejeboliger. Reglerne omfriplejeboliger findes i lov om friplejeboliger, der trådte i kraft d. 1. februar 2007.Afsnittet indeholder en beskrivelse af ordningen, borgernes adgang til friplejeboliger, certifikationsom friplejeboligleverandør, tilvejebringelse og finansiering af friplejeboliger, afregning,lejeforhold, udbud samt tilsyn med friplejeboliger.

Kapitel 14FriplejeboligerFormål og definition203.Formålet med loven om friplejeboliger er at give borgerne flere valgmuligheder mellemkommunale plejehjem, plejeboliger mv., selvejende institutioner og private plejehjem, og at give

private adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunaleplejeboligtilbud.Friplejeboliger er et privat alternativ for borgeren til de eksisterende plejehjem, plejeboliger mv.efter serviceloven, ældreboligloven og almenboligloven. Ved en friplejebolig forstås:En udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor der til den samlede bebyggelsehører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter lov om socialservice, jf. lovens § 1.

Borgernes adgang til friplejeboliger204.Det følger af lovens § 3, at en borger, der er visiteret til en plejebolig, har ret til at vælge enfriplejebolig. Det gælder, uanset om friplejeboligen ligger i borgerens opholdskommune eller i enanden kommune. Friplejeboliger står uden for den kommunale boligforsyning, og er dermed ikkeomfattet af reglerne om dobbeltvisitation ved flytning over kommunegrænser. Borgerens ret til atvælge en friplejebolig er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere allede tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes. Målgruppenfor friplejeboliger er personer, der har behov for en bolig, hvortil der er knyttet omsorgs- ogservicefunktioner med tilhørende personale svarende til de pågældende beboeres behov.Målgruppen er derfor identisk med målgruppen for plejeboliger, dvs. ældre, handicappede m.fl.,med et intensivt plejebehov.Certificering af friplejeboligleverandører205.For at sikre kvalitet i forhold til borgeren er det kun friplejeboligleverandører, der ercertificerede, der kan eje og drive friplejeboliger. Med certificeringen sikres, atfriplejeboligleverandørerne har forudsætningerne for at levere den nødvendige hjælp til beboerne.Friplejeboligleverandøren skal som minimum være certificeret til at levere personlig og praktiskhjælp efter serviceloven §§ 83 og 87.I målgruppen for friplejeboliger kan der være personer med behov for andre tilbud end personlig ogpraktisk hjælp. Mennesker med handicap, der visiteres til en plejebolig, vil typisk have behov fortilbud ud over personlig og praktisk hjælp, f.eks. socialpædagogisk bistand til at vedligeholde ogudvikle færdigheder og til at opbygge sociale netværk, ledsagelse mv. Lovens § 5 fastlægger hvilketilbud efter serviceloven, en friplejeboligleverandør kan blive certificeret til. Det erServicestyrelsen, som forestår certificeringen. Der er fastlagt nærmere regler om certificering ibekendtgørelse om certificering af friplejeboligleverandører.

Tilvejebringelse206.Friplejeboliger kan enten tilvejebringes efter lovens § 10 ved nybyggeri eller ombygningmed offentlig støtte (svarende til den offentlige støtte til almene boliger) inden for en årligbevillingskvote på 225 boliger (kvote A) eller efter § 11 ved nybyggeri eller ombygning udenoffentlig støtte eller ved omdannelse af eksisterende ejendomme inden for en årlig kvote på 275boliger (kvote B).

Friplejeboliger, der tilvejebringes ved nybyggeri eller ombygning efter kvote A eller kvote B, skaloverholde de for almene ældreboliger gældende indretningskrav. Friplejeboliger, der tilvejebringesved omdannelse, skal være egnede som friplejeboliger, og boligerne skal være forsvarligtvedligeholdt, ligesom brand-, arbejdsmiljø- og veterinærkrav skal være overholdt.Kvoteandel tildeles efter § 30, stk. 1, som udgangspunkt på grundlag af friplejeboligleverandørenstilbudte pris for levering af personlig og praktisk hjælp efter servicelovens §§ 83 og 87. Hvis flereansøgere tilbyder at levere personlig og praktisk hjælp til samme pris, meddeles tilsagn/betingettilsagn ifølge § 30, stk. 2, til den ansøger, hvis boliger ligger i den kommune, hvor der er etablereteller givet tilsagn til etablering af det laveste antal friplejeboliger pr. indbygger. Hvis flere ansøgereved fordelingen heraf er ligestillede, meddeles tilsagn/betinget tilsagn ved lodtrækning, jf. § 30, stk.3.Finansiering207.Friplejeboliger efter kvote A finansieres ifølge lovens § 12 og 13 på samme måde somalmene ældreboliger, dog således at friplejeboligleverandøren finansierer et kapitalindskud afsamme størrelse som grundkapitalen. Staten yder garanti for lånene i stedet for kommunen.Beboerne betaler et beboerindskud på 2 pct. af anskaffelsessummen i lighed med, hvad der gælderfor almene ældreboliger.For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved nybyggeri eller ombygning udgør beboerindskuddetifølge § 11, stk. 1, 2 pct. af boligernes anskaffelsessum, dog højst 2 pct. af den enkelte boligs andelaf den maksimale anskaffelsessum for almene boliger.For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved omdannelse af eksisterende boliger, der ikke påomdannelsestidspunktet oppebærer offentlig støtte, udgør beboerindskuddet ifølge § 14, stk. 2, 2pct. af ejendomsværdien ved seneste vurdering på omdannelsestidspunktet, dog højst 2 pct. af denenkelte boligs andel af den maksimale anskaffelsessum for almene boliger.For ustøttede friplejeboliger tilvejebragt ved omdannelse af eksisterende boliger, der påomdannelsestidspunktet oppebærer offentlig støtte, udgør beboerindskuddet ifølge § 14, stk. 3, 2pct. af boligernes andel af anskaffelsessummen.Ved omdannelse af eksisterende boliger, som på omdannelsestidspunktet oppebærer/har oppebåretoffentlig støtte, og hvor der indestår kommunal grundkapital og/eller kommunale garantier forrealkreditbelåning, skal friplejeboligleverandøren tilbagebetale den kommunale grundkapital,ligesom kommunale garantier erstattes af statslige garantier.I øvrigt henvises til lovens §§ 20-24 a for så vidt angår reglerne om statslige garantiforpligtelser.Afregning for levering af ydelser efter serviceloven208.Efter lovens § 8, skal friplejeboligleverandøren levere borgeren de ydelser, som borgeren ervisiteret til, og som friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere. Betalingen forfriplejeboligleverandørens levering af disse ydelser skal ske efter takster på grundlag af borgerensbehov, opgjort i moduler. Socialministeriet har fastlagt takster for de ydelser, somfriplejeboligleverandøren kan certificeres til at levere, jf. bekendtgørelse om afregning mellem

friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerensmeddelelse af tilsagn om kvotetildeling.Socialministeriet har ligeledes fastsat regler om takster for tilbud efter servicelovens kap. 16, jf.bekendtgørelse om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med servicei friplejeboliger.Friplejeboliger er omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion, jf. retssikkerhedslovens § 9 c.Se nærmere herom i vejledning nr. 1.Lejeforhold209.Da friplejeboliger er private udlejningsboliger, gælder lejelovgivningen for privatudlejningsbyggeri med visse tilpasninger, der følger af friplejeboliglovens §§ 34-62, foraftaleforholdet mellem friplejeboligleverandøren som udlejer og den enkelte beboer som lejer.Lejen i friplejeboliger fastsættes ligesom i almene ældreboliger ud fra et balancelejeprincip. Detteindebærer, at den samlede leje for friplejeboligbebyggelsens boliger skal fastsættes således, at dengiver friplejeboligleverandøren mulighed for af sine indtægter at afholde de udgifter, der erforbundet med boligernes drift, herunder henlæggelser og betaling på lån i ejendommen.Tvister om fastsættelse af lejen i en friplejebolig kan indbringes for huslejenævnet. Huslejenævnettræffer ligeledes afgørelse i tvister om varsling af iværksættelse af forbedringer, tvister omopfyldelse af friplejeboligleverandørens forpligtelser i forbindelse med renholdelse, vedligeholdelseog fornyelse, tvister om lejerens forpligtelser i forbindelse med istandsættelse efter fraflytning,tvister om lejerens betaling for varme og lign., lejerens ret til at installere hjælpemidler samt tvisterom lejerens tilsidesættelse af god skik og orden.Udbudaf friplejeboliger210.Efter lovens § 66 skal Socialministeren hvert 10. år sætte friplejeboligerne i udbud. Hvisvinderen af et udbud er en anden friplejeboligleverandør, skal friplejeboligerne afhændes til den nyefriplejeboligleverandør, jf. lovens § 67. Der er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om drift,udbud og afhændelse af friplejeboliger.Tilsyn211.Det følger af servicelovens § 151 a, at beliggenhedskommunen har ansvaret for at føre tilsynmed, at friplejeboligleverandøren leverer hjælpen i overensstemmelse med kommunalbestyrelsensafgørelser. For en uddybning af reglerne for tilsyn henvises til vejledning nr. 1 og vejledning nr. 2.Nærmere regler for mellemkommunal refusion for tilsyn med service i friplejeboliger er fastlagt ibekendtgørelse om takster for egenbetaling og om mellemkommunal refusion for tilsyn med servicei friplejeboligerKommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen fører tilsyn med friplejeboligerne i såvel anlægs-som driftsfasen.

Nærmere regler for tilsyn med etablering, drift og økonomi samt regnskab og revision mv. erfastlagt i bekendtgørelse om drift, udbud og afhændelse af friplejeboliger, jf. friplejeboliglovens §33 og § 92.

Afsnit VIFælles regler for almene ældreboliger, friplejeboliger, plejehjem m.fl.og botilbud efter servicelovens kapitel 20Afsnittet omfatter:Kapitel 15: Frit valg – ordningenKapitel 16: PlejeboliggarantienKapitel 17: Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter servicelovenIndledning212.Dette afsnit behandler nogle fælles bestemmelser, gældende for almene ældreboliger m.fl ogbotilbud efter serviceloven om frit valg af boliger til ældre og personer med handicap og omplejeboliggarantien for ældre efter almenboliglovens § 54a og servicelovens § 192a gældende foralmene plejeboliger ( ældreboliger med serviceareal) og plejehjemspladser. Endvidere behandlerafsnittet bestemmelser om lejerrettigheder til visse beboere i botilbud efter serviceloven.

Kapitel 15Frit valg - ordningenEmneord: (Frit valg, ventelister, afvisning, informationsmateriale)Frit valg af almene ældreboliger m.v.Lov om almene boliger mv.§ 58 a.Ældre og personer med handicap, derhar et særligt behov for almene ældreboliger,jf. § 5, kommunale eller regionale botilbudsamt plejehjem og beskyttede boliger, jf.§§ 108 og 192 i lov om social service, har rettil frit at vælge sådanne boliger. Retten efter1. pkt. gælder endvidere boliger efter lov ombyfornyelse eller lov om byfornyelse ogboligforbedring, som er særligt indrettet for

den nævnte personkreds, og boliger efter dentidligere lov om boliger for ældre ogpersoner med handicap.Stk. 2.Retten til frit valg efter stk. 1 gælderuanset boligens beliggenhed. Det er enforudsætning, at betingelserne efter §§ 54, 57eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt ibopælskommunen og ved flytning til enanden kommune både i bopælskommunen ogitilflytningskommunen.Tilflytningskommunens vurdering skal skeefter samme retningslinjer, som gælder forkommunens egne borgere.Stk. 3.Retten til frit valg efter stk. 1 omfatterret til, at en ægtefælle, samlever ellerregistreret partner fortsat kan indgå ihusstanden. Hvis en person ønsker, at enægtefælle, samlever eller registreret partnerfortsat skal indgå i husstanden, skal denbolig, der tilbydes, være egnet til 2 personer.Hvis den pågældende ældre eller person medhandicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevendesamlever ret til at fortsætte lejeforholdet.§ 58 b.Ældre og personer med handicap, derhar behov for en ældrebolig, enplejehjemsplads eller en beskyttet bolig,optages på en venteliste i bopælskommuneneller i den kommune, hvor den ønskede boliger beliggende. Hvis den pågældende ønskeroptagelse på flere ventelister, kan deropkræves et gebyr for administration afventelisten. Ledige boliger anvises afkommunalbestyrelsen, jf. dog § 55, stk. 1, og§ 143 e, til de personer, som har størst behovfor den pågældende bolig og derefter til depersoner, som i længst tid har stået påventelisten.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen eller amtsrådetkan i særlige tilfælde og af hensyn til atkunne tilbyde egne borgere et passendebotilbud beslutte, at personer, der ønsker atflytte til kommunen, ikke kan optages på enventeliste, medmindre de pågældende flytter1) for at bevare tæt kontakt til nærepårørende, der bor i tilflytningskommunen,2) af religiøse grunde for at bo i en sådanbolig, hvis hovedformål er, at personer medsamme religiøse overbevisning kan væresammen,3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor derer opstået et særligt tegnsprogsmiljø fordøve, eller4) for at opnå en særlig bolig beregnet forpersoner, der er omfattet af lov om erstatningtil besættelsestidens ofre.

§ 58 c.Kommunalbestyrelsens afgørelser omanvisning af ledige boliger i henhold til§§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes forhenholdsvis det sociale nævn, som denkommune, der har truffet afgørelsen, hørerunder, og Ankestyrelsen. § 57 i lov omretssikkerhed og administration på detsociale område om, hvorvidt ankestyrelsenkan behandle sagen, finder tilsvarendeanvendelse. Kapitel 10 i lov omretssikkerhed og administration på detsociale område finder tilsvarende anvendelse.§ 58 d.Reglerne i §§ 58 a-58 c findertilsvarende anvendelse på ustøttede privateplejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje. Deter en forudsætning for retten til frit valg til enustøttet privat plejebolig, der ejes og udlejesaf en kommune eller region , at betingelserneefter § 57 for at få anvist en bolig er opfyldt.Det er en forudsætning for retten til frit valgtil en selvejende ustøttet privat plejebolig, atbetingelserne efter § 54 for at få anvist enbolig er opfyldt.§ 58 e.Socialministeren kan fastsættenærmere regler om de forhold, der er nævnt i§§ 58 a-58 c. Socialministeren kan herunderfastsætte regler om venteliste, gebyr foradministration af venteliste og udarbejdelseaf informationsmateriale.

Frit valg - boliger efter servicelovens 108Serviceloven§ 108.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeophold i boformer, der er egnet tillængerevarende ophold, til personer, som pågrund af betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne har behov foromfattende hjælp til almindelige, dagligefunktioner eller pleje, omsorg ellerbehandling, og som ikke kan få dækket dissebehov på anden vis.Stk. 2.Personer, som modtager tilbud efterstk. 1, og som ønsker at flytte til en andenkommune, har ret til et tilsvarende tilbud i enanden kommune. Det er en forudsætning, atden pågældende opfylder betingelserne for atblive optaget i både fraflytningskommunenog tilflytningskommunen.Stk. 3.Retten til frit valg efter stk. 2 omfatterret til, at ens ægtefælle, samlever ellerregistrerede partner fortsat kan indgå ihusstanden. Hvis en person ønsker, at en

ægtefælle, samlever eller registreret partnerfortsat skal indgå i husstanden, skal dettilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til topersoner. Hvis den pågældende person medhandicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, harden efterlevende person ret til at bliveboende.Stk. 4.Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelsenærmerereglerombetingelserne for at få tilbud om boform efterstk. 2.Stk. 5…Stk. 6.…

Hvem kan vælge213.Ældre og personer med handicap, herunder personer med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, der ved visitation vurderes at have et særligt behov for almeneældreboliger, herunder plejeboliger, jf. almenboliglovens §§ xx, kommunale eller regionalelængerevarende botilbud, jf. servicelovens § 108 samt plejehjem og beskyttede boliger, jf.servicelovens § 192 har ret til frit at vælge sådanne boliger.Retten gælder endvidere frit valg af1) Almene Boliger, tilvejebragt efter lov om byfornyelse, og lov om byfornyelse ogboligforbedring, som er særligt indrettet for den nævnte personkreds2) Boliger opført efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.3) Boliger reguleret efter bekendtgørelse om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, sygeog svageligeFriplejeboliger indgår ikke i den kommunale boligforsyning og er ikke omfattet affritvalgsordningen jf. almenboliglovens § 58 a, stk. 1. Den ældre, som af kommunalbestyrelsen ervisiteret til en plejebolig, har imidlertid mulighed for at vælge en friplejebolig, hvorefter det er op tilfriplejeboligleverandøren selv at træffe beslutning om udlejningen af friplejeboligen. Der henvisestil vejledningens kapitel xx om friplejeboliger.Hvad omfatter det frie valg214.Retten til frit valg af ældrebolig mv. gælder, uanset boligens beliggenhed, når behovskriterieter opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til anden kommune både i bopælskommunen ogtilflytningskommunen. Der er mulighed for mellemkommunal refusion i forbindelse med frit valgover kommunegrænser, jf. retssikkerhedslovens § 9 c.Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren opfylder betingelserne for flytteret, behandleansøgeren på samme vilkår som kommunens egne borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefrakommende personer efter samme kriterier, som gælder for kommunens egne borgere, ved anvisningtil de pågældende boliger.Borgeren behøver ikke at begrunde sit ønske om frit valg, jf. dog pkt. 217 (afvisning). Derhenvises i øvrigt til Ankestyrelsens principafgørelse nr. 165 – 10, hvor ankestyrelsen har truffetafgørelse om kommunens forpligtigelse i medfør af reglerne om frit valg.

Ægtefælle/samlever/registreret partner215.Retten til frit valg af ældrebolig mv. omfatter retten til, at ægtefælle, samlever ellerregistreret partner kan følge med. Den tilbudte bolig/plads skal i så fald være egnet til 2 personer.Efterlevende ægtefælle m.fl. har ret til at fortsætte lejeforholdet i en almen ældrebolig ellerplejebolig, såfremt den ældre eller handicappede dør.Venteliste216.Borgere, der har behov for en almen ældrebolig, herunder en plejebolig, et længerevarendebotilbud efter servicelovens § 108, en plejehjemsplads efter beskyttet bolig efter servicelovens §192 skal optages på en venteliste i deres hjemkommune. Tildelingen af de boliger, der er omfattet afdet frie valg, sker på grundlag af borgerens behov for de pågældende boliger.Hvis den ældre eller handicappede ønsker optagelse på flere ventelister, kan der for ældreboliger ogplejeboliger opkræves et gebyr for administration af ventelisten.Ledige boliger anvises til den person på ventelisten, der har størst behov for den pågældende boligunder hensyntagen til opfyldelse af plejeboliggarantien, jf. vejledningens kapitel 16. Hvis der ikkeskønnes at være væsentlige forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af bolig/plads ske til den,der har stået på ventelisten i længst tid.Afvisning217.For at undgå, at en stor tilstrømning af borgere, der tilhører målgruppen for de pågældendeboliger, vanskeliggør den enkelte kommunes mulighederne for at tage vare på egne borgere, harkommunen ret til i særlige tilfælde at beslutte, at udefrakommende midlertidigt ikke kan optages påventeliste, bortset fra personer der flytter af de grunde, der er nævnt i almenboliglovens § 58 b,f.eks. for at bevare tæt kontakt til nære pårørende i tilflytningskommunen. Beslutningen bevarer singyldighed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden, jf. § 22, stk. 1-3 udlejningsbekendtgørelsen.Kommunen kan kun afslå optagelse på en venteliste, hvis optagelsen vurderes at være enafgørende hindring for opfyldelsen af forpligtelsen til at sikre boliger til kommunens egne ældreeller handicappede. Dette indebærer, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt blot at henvise til egneborgeres behov. Der skal herudover være tale om en kvalificeret begrundelse, jf. § 22 og tilhørendebilag 1 i udlejningsbekendtgørelsen.Udarbejdelse af informationsmateriale218.For at sikre gennemsigtighed i forbindelse med det frie valg, skal kommunerne udarbejdeinformationsmateriale, som skal være tilgængeligt for borgere i og uden for kommunen, jf. § 25 ibekendtgørelse om udlejning af almene boliger mv.Som minimum skal informationsmaterialet indeholde følgende oplysninger: Oversigt overkommunens boliger/botilbud, herunder boliger/botilbud egnet til 2 personer, boligernes/tilbuddenesstørrelse og indretning, fællesfaciliteter i tilknytning til den enkelte boligtype/botilbud, resultatet afundersøgelser af kvaliteten, procedure for anvisning, procedure i forbindelse med eventuelleventelister, antal fast tilknyttet plejepersonale og anden tilknyttet hjælp, indsats i forhold til dementeog hvordan tilsynsindsatsen tilrettelægges.

Kapitel 16PlejeboliggarantienEmeord: ( plejeboliggaranti, generel venteliste, to-månersfrist, administration af venteliste, afslag,kommunalbestyrelsen forpligtelser, tilsyn)219.Den 1. januar 2009 blev der indført en plejeboliggaranti for alle ældre, der har behov for enplejebolig eller plejehjemsplads. Hensigten med plejeboliggarantien er at sikre, at ældre, der harbehov for en plejebolig, hvor kommunalbestyrelsen ikke umiddelbart kan tilbyde en sådan bolig, fårtilbudt boligen senest to måneder efter optagelse på en generel venteliste. Kommunalbestyrelsenkan opfylde plejeboliggarantien ved at anvise den ældre en almen plejebolig eller en plads i etplejehjem.Reglerne er fastsat i § 54a i lov om almene boliger og § 192a i lov om social service.. Der erfastsat nærmere regler om plejeboliggarantien i §§ 15-18 i bekendtgørelse nr. 1303 af 15. december2009 om udlejning af almene boliger mv. og i §§ 4-7 i bekendtgørelse nr. 1385 af 12. december2006 om plejehjem og beskyttede boliger.Plejeboliggarantiens målgruppe220.Plejeboliggarantien omfatter alle ældre, der er kommunalbestyrelsen er visiteret til enplejebolig.To månedersfristen221.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem til ældre,der har behov for en sådan bolig eller plads senest to måneder efter, at behovet herfor erkonstateretaf kommunalbestyrelsen. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde denpågældende ældre en plejebolig eller plejehjemsplads, som er indflytningsklar senest 2 uger efterudløbet af 2-månedersfristen.To-månedersfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet enforvaltningsmæssig afgørelse om, at den ældre har behov for en almen plejebolig eller en plads i etplejehjem, og fristen løber frem til det tidspunkt, hvor den ældre får tilbudt en bolig eller plads.Kommunalbestyrelsen har pligt til at offentliggøre, hvor lang tid den vil være om at træffe afgørelseom behovet, efter at den har modtaget en anmodning. Hvis en ansøger ikke får sin anmodning omen almen plejebolig eller en plads i et plejehjem afgjort inden for dette tidsrum, skal ansøgerenskriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.Administration af plejeboliggarantien222.Hvis den ældre ikke umiddelbart i forbindelse med konstatering af behovet kan få tilbudt enalmen plejebolig eller en plads i et plejehjem, optages den ældre på en generel venteliste, indtilkommunalbestyrelsen senest 2 måneder efter optagelsen på den generelle venteliste kan tilbydeboligen eller pladsen.Kommunalbestyrelsen skal administrere den generelle venteliste således, at ledige almeneplejeboliger eller en plejehjemsplads tilbydes den ældre, der har størst behov for en sådan bolig dogunder hensyntagen til overholdelse af plejeboliggarantien.

Hvis den ældre afslår et tilbud om en almen plejebolig eller en plads i et plejehjem, slettes denældre ikke på den generelle venteliste, men beregningen af to-månedersfristen annulleres og en nyfrist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget af kommunalbestyrelsen. Dette gælder uansetom tilbuddet omfatter en almen plejebolig eller en plejehjemsplads, der er beliggende i kommunen,eller en bolig eller en plads i en anden kommune, hvor kommunalbestyrelsen har indgået en aftaleom anvisningsret.Plejeboliggarantien og frit valg ordningen223.Plejeboliggarantien gælder ikke, hvis den ældre efter reglerne om frit valg af ældreboligermv., jf. § 58 a i lov om almene boliger mv., ønsker at bo i en bestemt plejeboligbebyggelse eller i etbestemt plejehjem, enten i bopælskommunen eller i en anden kommune. I dette tilfælde optagesborgeren på en specifik venteliste og er dermed ikke omfattet af garantien. Kommunalbestyrelsenhar pligt til at oplyse den ældre om, at plejeboliggarantien ikke gælder i dette tilfælde.Ønsker den ældre en plejebolig i en anden kommune efter reglerne om frit valg af ældreboligermv. uden nærmere at angive, hvilken plejeboligbebyggelse eller plejehjem det skal være, er denældre omfattet af plejeboliggarantien i den kommune, som den ældre ønsker at flytte til.Kommunalbestyrelsens forpligtelser224.Kommunalbestyrelsen kan opfylde plejeboliggarantien enten ved at tilbyde en almenplejebolig eller en plejehjemsplads, der er beliggende i kommunen eller ved at tilbyde en bolig ellerplads i en anden kommune, hvor kommunalbestyrelsen har indgået en aftale om anvisningsret. Vedoptagelse på ventelisten skal kommunalbestyrelsen oplyse den ældre om, at plejeboliggarantien kanopfyldes ved at tilbyde en bolig eller plads, der enten er beliggende i bopælskommunen eller i enanden kommune.

Kapitel 17Lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven225.Dette kapitel gennemgår reglerne i bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 omlejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (lejerrettighedsbekendtgørelsen).Formål226.Lejerrettighedsbekendtgørelsen giver beboerne i botilbud til længerevarende ophold, jf.servicelovens § 108, og i plejehjem og beskyttede boliger, jf. servicelovens § 192, en række af derettigheder, som gælder for lejere i almene ældre- og handicapboliger, uden at beboerne dermedsom sådan bliver lejere. Formålet er at opnå så høj grad af ligestilling imellem de pågældendebeboere og lejere af almene ældre- og handicapboliger som muligt.Anvendelsesområde mv.Lejerrettighedsbekendtgørelse

§ 1.Bekendtgørelsen gælder for:1) Beboere i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.2) Beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter servicelovens § 192 og beboere iplejehjem og beskyttede boliger, som drives efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1385 af12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger.Stk. 2.Bekendtgørelsen vedrører kun den del af botilbuddet, som udgøres af boliger.Stk. 3.For beboere, hvis ophold i botilbud efter servicelovens § 108 skyldes en dom,kendelse, vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse, gælder reglerne med debegrænsninger, der måtte følge af vilkårene for anbringelsen i botilbuddet.§ 2.I de tilfælde, hvor beboerens ret efter denne bekendtgørelse forudsætterbotilbuddets medvirken, påhviler det kommunalbestyrelsen at sikre, at botilbuddet foretagerdet nødvendige.§ 3.Har beboeren i forhold til kommunalbestyrelsen opnået større rettigheder vedrørendeboligen end efter denne bekendtgørelse, bevarer beboeren disse rettigheder i forhold tilkommunalbestyrelsen.

227.Efter § 1 omfatter bekendtgørelsen beboere i længerevarende botilbud efter servicelovens §108 samt beboere i plejehjem og beskyttede boliger efter § 192. Endvidere er beboere i plejehjemog beskyttede boliger, som drives efter plejehjemsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, omfattet afbekendtgørelsen.Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juni 2009 og finder anvendelse, uanset om indflytningen i deomfattede boformer er sket før bekendtgørelsens ikrafttræden.Beboere i de pågældende boformer er omfattet af bekendtgørelsen, uanset om botilbuddene drivesaf kommuner, regioner eller private.Det følger af § 2 i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at botilbuddet foretagerdet nødvendige i de tilfælde, hvor beboerens ret efter bekendtgørelsen forudsætter botilbuddetsmedvirken. Det er således kommunalbestyrelsen, der har pligt til at varetage beboerens rettigheder,og over for beboeren skal sikre, at lejerrettighederne efter bekendtgørelsen opfyldes.Lejerrettighederne efter bekendtgørelsen gælder som et minimumsniveau for de pågældendebeboere, og efter § 3 bevarer beboeren de eventuelt mere vidtgående rettigheder vedrørendeboligen, som beboeren allerede måtte have opnået i forhold til kommunalbestyrelsen.Nogle beboeres ophold i botilbud efter servicelovens § 108 skyldes en dom, kendelse, vilkår fortiltalefrafald eller prøveløsladelse. For disse beboere gælder reglerne i bekendtgørelsen med debegrænsninger, der måtte følge af vilkårene for anbringelsen i botilbuddet.Dokumenter mv.

LejerrettighedsbekendtgørelsenBoligdokument§ 4.Ved anvisning af boligen skal beboeren have udleveret et boligdokument afkommunalbestyrelsen. Et eksempel på et boligdokument er indeholdt i bilag 1.Stk. 2.Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens rettighedervedrørende boligen efter denne bekendtgørelse. Det skal endvidere indeholde oplysningerom boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal,der deles med andre.

Indflytningsrapport§ 5.Ved indflytningen skal kommunalbestyrelsen sikre, at der udarbejdes en

indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske stand. Udarbejdelsen af rapporten skalske under medvirken af beboeren. Kopi af rapporten skal udleveres til beboeren. Kommunenfastsætter tidspunktet for synet.

Boligdokument228.Kommunalbestyrelsen skal ifølge bekendtgørelsens § 4 sørge for, at der udleveres etboligdokument til beboeren. Boligdokumentet skal opfylde de krav, der ifølge bekendtgørelsenstilles til et boligdokument. Det eksempel på et boligdokument, der fremgår af bekendtgørelsensbilag 1, findes også som bilag x i denne vejledning. Det er frivilligt, om kommunalbestyrelsen vilanvende bilaget som skabelon, men boligdokumentet skal indeholde de oplysninger omlejerrettigheder, som fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 2.229.Udleveringen af boligdokumentet sker ved anvisningen til den konkrete bolig. Det erborgerens opholdskommune, der udleverer boligdokumentet. Kommunen kan overlade de praktiskeopgaver vedrørende udlevering af dokumentet til leverandøren, herunder regionen eller botilbuddet.Indflytningsrapport230.Det følger af bekendtgørelsens § 5, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der vedindflytning udarbejdes en indflytningsrapport, som beskriver boligens faktiske tilstand. Beboerenskal medvirke ved udarbejdelsen. Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter tidspunktet for synet.Hvis beboeren ikke møder op til det fastsatte tidspunkt, må den pågældende fremsætte indsigelserover for kommunalbestyrelsen efterfølgende, hvis beboeren er uenig i indholdet i rapporten.Socialministeriet har udarbejdet en skabelon til en indflytningsrapport, som findes på ministerietshjemmeside www.sm.dk. Det er frivilligt for kommunalbestyrelsen at anvende denne skabelon.Skabelonen findes også som bilag x i denne vejledning.Boligbetaling mv.

LejerrettighedsbekendtgørelsenOplysninger om boligbetalingen§ 6.Oplysning i boligdokumentet om boligbetalingens størrelse, jf. bekendtgørelse nr.1385 af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger og bekendtgørelse nr. 1387af 12. december 2006 om betaling for botilbud mv. efter servicelovens kapitel 20 samt omflytteret i forbindelse med botilbud efter § 108, skal være specificeret på udgiftsarter.Beboerens andel heraf skal være oplyst.Stk. 2.Udgifter til vand er en del af boligbetalingen.Stk. 3.Hvis beboerens samlede boligbetaling er nedsat efter reglerne ibekendtgørelserne, der er nævnt i stk. 1, skal dette tillige fremgå af boligdokumentet.§ 7.Den kendte eller anslåede størrelse af beboerens udgifter til varme og el skal væreoplyst i boligdokumentet. Det skal endvidere fremgå, på hvilket grundlag udgifterne erfordelt mellem beboerne.§ 8.Den kendte eller anslåede størrelse af beboerens betaling til fællesantenneanlæg tilradio- og fjernsynsmodtagelse eller programforsyning udefra skal være oplyst iboligdokumentet. Det samme gælder for beboerens betaling for adgang til elektroniskekommunikationstjenester.Stk. 2.I boliger, hvor beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniskekommunikationstjenester, skal den enkelte beboer, ud over installationen, kun betale for deprogrammer eller de elektroniske kommunikationstjenester, beboeren har adgang til.

Ønsker beboeren ikke at modtage programforsyning udefra eller elektroniskekommunikationstjenester, skal beboeren kun betale for installationen.

Forhøjelse af boligbetalingen§ 9.Ved forhøjelse af boligbetalingen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter tilbygningerne har beboeren krav på 2 måneders varsel.Stk. 2.Krav om forhøjelse af boligbetalingen skal varsles skriftligt over for den enkeltebeboer og skal indeholde oplysning om forhøjelsens beregning, grunden til forhøjelsen ogforhøjelsens størrelse angivet i kr. pr. måned.Stk. 3.Forhøjelse af boligbetalingen, varslet inden beboerens indflytning medikrafttræden efter beboerens indflytning, skal oplyses i boligdokumentet.

Betaling for boligen§ 10.Kommunalbestyrelsen skal i boligdokumentet angive et betalingssted her i landet.Er der ikke anvist et betalingssted, skal beboeren betale til kommunen. Der kan til enhvertid ske betaling med frigørende virkning til et pengeinstitut.§ 11.Betaling for boligen skal ske månedsvis forud. Forfalder boligbetalingen til betalingpå en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes forfaldsdagen til den efterfølgendehverdag. Betaling anses for rettidig, når den sker senest den 3. hverdag efter forfaldsdagen.Er denne hverdag en lørdag eller grundlovsdag, er betaling den flg. hverdag rettidig.

Oplysninger om boligbetalingen231.Efter bekendtgørelsens § 6 skal boligdokumentet indeholde oplysning om størrelsen afboligbetalingen, ligesom boligbetalingen skal være specificeret på udgiftsarter.Når der i boligdokumentet anvendes udtrykket "specificeret på udgiftsarter" omboligbetalingen menes, at det er arterne af udgifterne, der skal oplyses. Der kræves således ikke enopstilling af et driftsbudget for bygningerne. Med hensyn til oplysningen om beboerens andel herafbør det oplyses, om udgifterne fordeles på basis af kvadratmeter, pr. enhed, etc. Beboerens andelkan herefter udtrykkes i procent.Herefter angives det i boligdokumentet, hvad den enkelte beboer skal betale for boligen.Oplysningen om boligbetalingen i denne del af feltet er ikke indkomstafhængig. Dernæst markeresdet ved afkrydsning, om betalingen er nedsat efter reglerne i plejehjemsbekendtgørelsen ellerbetalingsbekendtgørelsen. Til slut under "Samlet boligbetaling efter nedsættelse" angives denboligbetaling, den enkelte beboer reelt skal erlægge, hvis der er sket nedsættelse efter en af denævnte bekendtgørelser.Der henvises til plejehjemsbekendtgørelsen og betalingsbekendtgørelsen for så vidt angår degrundlæggende regler for opgørelsen af boligbetalingen. Se nærmere herom i denne vejledningunder punkt x for så vidt angår plejehjemsbekendtgørelsen og punkt x for så vidt angårbetalingsbekendtgørelsen.Varme og el232.Efter bekendtgørelsens § 7 skal den kendte eller anslåede størrelse af beboerens udgifter tilvarme og el oplyses i boligdokumentet. Herudover skal fordelingsnøglen for de omhandledeudgiftsarter være oplyst i boligdokumentet, sådan at beboeren kan se, hvordan den pågældendesandel af beregnet af de samlede udgifter.Fællesantenne mv.

233.Det følger af bekendtgørelsens § 8, at den kendte eller anslåede størrelse af beboerensbetaling til fællesantenneanlæg til radio- og fjernsynsmodtagelse eller programforsyning udefraoplyses i boligdokumentet. Det samme gælder for beboerens betaling for adgang til elektroniskekommunikationstjenester.234.I boliger, hvor beboeren har individuelt valg af programudbud eller elektroniskekommunikationstjenester, skal den enkelte beboer, ud over installationen, kun betale for deprogrammer eller de elektroniske kommunikationstjenester, beboerens har adgang til. Ønskerbeboeren ikke at modtage programforsyning udefra eller elektroniske kommunikationstjenester,skal beboeren kun betale for installationen.Forhøjelse af boligbetalingen235.Ved forhøjelse af boligbetalingen gælder ifølge bekendtgørelsens § 9 et krav om et varsel påto måneder. Krav om varsel udløses alenene, hvis forhøjelsen af boligbetalingen sker på grundlag afde budgetterede driftsudgifter til bygningerne. De stigninger i boligbetalingen, som alene skyldesændringer i det indkomstgrundlag, som ligger til grund for beboerens betaling for boligen, er ikkeomfattet af varslingsreglen i bekendtgørelsens § 9.Hvis beregningen af husstandsindkomsten ikke foreligger, når en forhøjelse af boligbetalingeneks. varsles ultimo oktober til ikrafttræden den 1. januar, er det i overensstemmelse med reglerne, atder først efter udsendelsen af varslingen sendes meddelelse om beboerens endelige boligbetaling.Forhøjelse af boligbetalingen, der er varslet inden beboerens indflytning med ikrafttræden efterbeboerens indflytning, skal oplyses i boligdokumentet.Beboernes ret til at foretage installationer i og forbedringer af boligen

LejerrettighedsbekendtgørelsenBeboerens installationsret§ 12.Beboeren har ret til at foretage sædvanlige installationer i boligen, medmindrekommunalbestyrelsen kan godtgøre, at boligens el- og afløbskapacitet ikke er tilstrækkeligtil installationen, eller installationen vil modvirke de særlige formål, som boligen er indrettettil at skulle opfylde. Beboeren skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen, indenbeboeren foretager installationen.§ 13.Beboeren har ret til at anbringe radio- og fjernsynsantenne på bygningen efterkommunalbestyrelsens anvisning til modtagelse af radio- og tv-programmer, jf. dog stk. 3.Beboeren har tilsvarende ret til at lade etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- ogtv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i boligen, hvis der ermulighed for tilslutning til kabel-tv eller lignende fælles net i området.Stk. 2. Ønsker flere beboere at etablere samme programforsyning eller forsyning medadgang til elektroniske kommunikationstjenester, kan disse beslutte, at opsætning afantenne eller forsyning med adgang til elektroniske kommunikationstjenstester skal ske iform af et fællesanlæg.Stk. 3.Beboerens ret efter stk. 1 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen godtgør, atanbringelsen vil være til ulempe for boligerne eller disses beboere. Retten gælder endvidereikke, hvis beboeren kan få adgang til et ønsket program enten gennem den fælles tv-forsyning, som leveres til boligerne, eller gennem et fællesantenneanlæg, som beboerneselv har etableret.

Beboerens råderet§ 14.Udfører beboeren forbedringer af boligen, har beboeren ret til ved fraflytning at fåøkonomisk godtgørelse for de afholdte dokumenterede udgifter efter reglerne i § 16. Rettenomfatter ikke hårde hvidevarer. Beboeren har ret til uden godtgørelse at flytte og fjerne ikke

bærende skillevægge og at opsætte skillevægge i sædvanligt omfang. Forskillevægsarbejder, der er gennemført i forbindelse med forbedringsarbejder, kan dog ydesøkonomisk godtgørelse.Stk. 2.Forbedringerne skal være rimelige og hensigtsmæssige. Forbedringerne må ikkemodvirke de særlige formål, som boligen er indrettet til at skulle opfylde. Der skal endviderevære tale om forbedringer, som generelt udgør en forbedring, og ikke om forbedringer, somalene udgør en forbedring for den konkrete beboer.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan nægte beboeren at udføre forbedringer, når særligevægtige grunde taler herfor, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks.særlig luksusprægede eller særlig energiforbrugende arbejder.Stk. 4.Ved beboerens fraflytning udbetaler kommunen godtgørelse til beboere, som eftermeddelelse til kommunalbestyrelsen har udført forbedringer af boligen.Kommunalbestyrelsen kan foretage modregning i godtgørelsen for beboerens forpligtelserover for kommunen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den nye beboer, der flytter ind i en bolig,hvor en tidligere beboer har gennemført forbedringer, skal betale kommunens udgifter tilgodtgørelse.§ 15.Inden beboeren iværksætter forbedringer efter § 14, stk. 1, skal beboeren anmeldede pågældende arbejder til kommunalbestyrelsen, som påser, at beboeren har ret til atudføre forbedringerne. Nødvendig byggesagsbehandling forestås af kommunalbestyrelsenog betales af beboeren.Stk. 2.Er et skriftligt begrundet afslag på en anmeldelse ikke meddelt beboeren inden 8uger efter kommunalbestyrelsens modtagelse af anmeldelsen, kan beboeren påbegyndearbejdet. Ved beregningen af fristen ses bort fra juli måned.§ 16.Beregningen af godtgørelsen sker efter reglerne i § 88, stk. 4 og 5, samt §§ 89 og90 i bekendtgørelse nr. 42 af 23. januar 2008 om drift af almene boliger mv.Stk. 2.Godtgørelsen skal påtegnes boligdokumentet. Kommunalbestyrelsen skalbesigtige forbedringerne.§ 17.Beboerens ret efter §§ 14-16 gælder ikke i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsenkan godtgøre, at retten strider mod en aftale mellem kommunalbestyrelsen og udlejeren afejendommen, hvori botilbuddet er etableret, eller mod en aftale mellem leverandøren afbotilbuddet og udlejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret.Stk. 2.Det påhviler kommunalbestyrelsen at sikre, at fremtidige aftaler mellemkommunalbestyrelsen og udlejeren af ejendommen, hvori botilbuddet er etableret, ogfremtidige aftaler mellem leverandøren af botilbuddet og udlejeren af ejendommen, hvoribotilbuddet er etableret, ikke strider mod beboerens rettigheder efter §§ 14-16.Stk. 3.Det påhviler kommunalbestyrelsen at foranledige, at aftalevilkår, som strider modbeboerens rettigheder efter §§ 14-16 genforhandles, således at beboerens rettigheder kanopfyldes.

Beboerens installationsret236.Efter bekendtgørelsens §§ 12 og 13 har beboeren som hovedregel ret til at foretagesædvanlige installationer i boligen, f.eks. opvaskemaskiner og køleskabe. Beboeren har endvidereret til at anbringe tv-antenne eller etablere kabelforbindelse til fremføring af radio- og tv-programmer eller adgang til elektroniske kommunikationstjenester i boligen. Opstår der uenighedom hvorvidt en installation kan betegnes som sædvanlig, vil kommunalbestyrelsens stillingtagenhertil være en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.Beboerens råderet237.Beboere i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 og plejehjem og beskyttedeboliger efter servicelovens § 192 har ret til at foretage ændringer i boligen, jf. henholdsvisbetalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, og plejehjemsbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Denne ret erudvidet med § 14 i lejerrettighedsbekendtgørelsen, hvor beboeren har ret til at få godtgørelse forforbedringer ved fraflytning. Ved afgørelsen af, om der er tale om en forbedring, skal i vurderingen

indgå, om boligen tilføres kvaliteter, som den ikke havde før.238.Kommunalbestyrelsen kan nægte beboeren at udføre forbedringer, når særlig vægtige grundetaler for det, herunder når der er tale om uhensigtsmæssige arbejder, f.eks. særlig luksusprægedeeller særlig energiforbrugende arbejder eller arbejder, der ikke generelt kan anses som enforbedring. Det er de almindelige regler for kommunalbestyrelsens byggesagsbehandling i sager ombyggetilladelse, der gælder.239.I visse tilfælde gælder beboerens råderet ikke. I § 17 er der således taget højde for densituation, hvor det er umuligt for kommunalbestyrelsen at garantere beboerens råderet, idet der iforvejen foreligger aftaler mellem kommunalbestyrelsen og andre aktører eller indbyrdes mellemandre aktører, som strider mod beboerens ret på området, f.eks. at der ikke må fjernes skillevægge.Kommunalbestyrelsen er imidlertid forpligtet til at sikre, at fremtidige aftaler mellemkommunalbestyrelsen og andre aktører eller aftaler indbyderes mellem andre aktører ikke stridermod beboerens råderet, ligesom kommunalbestyrelsen skal genforhandle aftalevilkår, som stridermod beboerens råderet, således at beboerens rettigheder kan opfyldes.I tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelsen og beboeren, f.eks. om der er tale om enforbedring, som omfattes af råderetten, eller om størrelsen af godtgørelsen, er det uden betydning,om uenigheden er mellem beboerens og kommunalbestyrelsen eller mellem beboeren ogbotilbuddet, herunder botilbud, der ejes eller drives af regioner eller private. Dakommunalbestyrelsen står som garant for beboerens rettigheder, vil kommunalbestyrelsen træde indsom pligtsubjekt i forhold til beboerens. Hvis kommunalbestyrelsen har samme holdning sombotilbuddet, kan borgeren benytte klageadgangen i bekendtgørelsens kapitel 7.Botilbuddets eller ejerens adgang til boligen

Lejerrettighedsbekendtgørelsen§ 18.Kommunen, botilbuddet eller ejeren har ret til at få eller skaffe sig adgang tilboligen, når forholdene vedrørende boligen kræver det.§ 19.Hvis der skal iværksættes arbejder i boligen, og udførelsen ikke er til væsentligulempe for beboeren, skal kommunalbestyrelsen meddele beboeren dette med 6 ugersvarsel.Stk. 2.Inden iværksættelse af andre arbejder har beboeren krav på 3 måneders varsel.Stk. 3.Botilbuddet eller ejeren kan dog altid uden varsel foretage uopsætteligereparationer.

240.Bestemmelserne i §§ 18 og 19 regulerer, under hvilke betingelser kommunalbestyrelsen,botilbuddet eller ejeren kan få eller skaffe sig adgang til boligen som led i bygningsdriften.Bekendtgørelsen regulerer således ikke, under hvilke betingelser der kan ske adgang i forbindelsemed, at borgeren modtager service og pleje omfattet af servicelovens enkelte bestemmelser.bekendtgørelsen regulerer heller ikke, om kommunalbestyrelsen, botilbuddet eller ejeren har ret tilat opbevare en nøgle til den enkelte bolig.Beboerens fraflytning

LejerrettighedsbekendtgørelsenOpsigelsesvarsel i tilfælde af reorganisering eller nedlæggelse af botilbuddet§ 20.Har kommunalbestyrelsen besluttet, at et botilbud skal reorganiseres ellernedlægges, og indebærer det, at beboeren må flytte, har beboeren krav på etopsigelsesvarsel på 3 måneder.Stk. 2.Opsigelse af boligen skal ske skriftligt og til den første hverdag i en måned, derikke er dagen før en helligdag.Stk. 3.Har kommunalbestyrelsen opsagt boligen i henhold til stk. 1, har beboeren ret til atfå en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til ihenhold til kommunalbestyrelsens afgørelse.

Fraflytningsrapport§ 21.Skal boligen fraflyttes, og påtænker kommunalbestyrelsen at rejse krav omerstatning for skader, som beboeren har påført boligen, skal kommunalbestyrelsen sørgefor, at der udarbejdes en fraflytningsrapport efter syn af boligen. Beboeren skal indkaldes tilsynet. Kommunen fastsætter tidspunktet for synet.Stk. 2.Underretter kommunalbestyrelsen ikke senest 2 uger efter synet beboeren skriftligtom omfanget af de ødelæggelser, der er nævnt i stk. 1, det anslåede erstatningskrav ogbeboerens andel heraf, bortfalder kommunalbestyrelsens krav mod beboeren.

Opsigelse241.Efter § 20 i bekendtgørelsen har beboeren krav på tre måneders varsel ved opsigelse afboligen. Dette varsel gælder dog kun i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen beslutter, at etbotilbud skal reorganiseres eller nedlægges, bekendtgørelsen regulerer således ikke, efter hvilkeregler beboeren af andre grunde må flytte. For plejehjem og beskyttede boliger er der er fastsatregler om opsigelse i plejehjemsbekendtgørelsens § 3, stk. 6.Såvel opsigelsesgrunden som opsigelsesvarslet kan ankes til de sociale nævn.Klageadgang

Lejerrettighedsbekendtgørelsen§ 22.Uenighed mellem kommunalbestyrelsen og beboeren om beboerens rettigheder ihenhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Dog skal uenighed omkommunalbestyrelsens erstatningskrav mod beboeren efter fraflytning indbringes fordomstolene.§ 23.Det sociale nævns afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed. Ankestyrelsen kan dog på baggrund af en klage optage en sag til behandling,når Ankestyrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er kun denperson, som afgørelsen vedrører, eller kommunalbestyrelsen, der kan anmodeAnkestyrelsen om at optage sagen til behandling.

242.Efter § 22 kan uenigheder mellem beboeren og kommunalbestyrelsen om beboerensrettigheder efter bekendtgørelsen indbringes for de sociale nævn. Kommunalbestyrelsens eventuellekrav om betaling for istandsættelsesudgifter i tilfælde af, at beboeren kan gøres erstatningsansvarligefter dansk rets almindelige erstatningsregler, henhører dog under domstolene.

Regler om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven243.Reglerne om lejerrettigheder findes i bekendtgørelse nr. 397 af 25. maj 2009 omlejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven (lejerrettighedsbekendtgørelsen).Reglerne i bekendtgørelsen er fastsat i medfør af § 111, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1.oktober 2009 af lov om social service. De materielle bestemmelser, der regulerer de omfattedeboformer, findes i serviceloven, plejehjemsbekendtgørelsen og betalingsbekendtgørelsen.Herudover gælder lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Lejerrettighedsbekendtgørelsen griber ikke ind i disse regler, men fastsætter udelukkende regler ombeboerens rettigheder kontra kommunalbestyrelsens pligter på nogle nærmere angivne områder.Vedrørende yderligere information henvises til Retsinformation, www. retsinfo.dk.