SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 58: Udkast til nye vejledninger på det sociale område, fra socialministeren

Indledningxx.Vejledning nr. 6 til serviceloven indgår som del af en samlet fremstilling af Socialministerietsvejledning til serviceloven. Der foreligger på nuværende tidspunkt følgende otte vejledninger:- Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til ser-viceloven.- Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. Vejledning nr. 2 til ser-viceloven.- Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven.- Vejledning om botilbud mv. til voksne. Vejledning nr. 4 til serviceloven.- Vejledning om særlig støtte til voksne. Vejledning nr. 5 til serviceloven.- Vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv. Vejledning nr. 6 til serviceloven.- Vejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv. Vejledning nr. 7 til ser-viceloven.-Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne,herunder pædagogiske principper. Vejledning nr. 8 til serviceloven.Vejledning nr. 6 til serviceloven henvender sig i lighed med de øvrige vejledninger til servicelo-ven først og fremmest til de kommunale sagsbehandlere.Vejledning nr. 6 til serviceloven indeholder følgende afsnitAfsnit I om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder. Punkt. xx-xx.Afsnit II om biler. Punkt. xx-xx.Afsnit III om individuel befordring. Punkt. xx-xx.Afsnit IV om boligindretning og skift af bolig. Punkt. xx-xx.I indledningen til de enkelte afsnit omtales de enkelte kapitler i afsnittet.Afsnit IStøtte til hjælpemidler og forbrugsgoderIndledningxx.I dette afsnit uddybes reglerne i §§ 112 og 113 i lov om social service (serviceloven) om støttetil hjælpemidler og forbrugsgoder.Desuden uddybes reglerne i bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2010 om hjælp til anskaffelse af hjæl-pemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (hjælpemiddelbekendtgørelsen).Når intet er nævnt foran paragraffen, henvises der til serviceloven.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område betegnes i teksten som retssikker-hedsloven.Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område betegnes i teksten som rets-sikkerhedsvejledningen.Afsnittet indeholder følgende kapitler:

Kapitel xx giver en generel introduktion til reglerne, herunder om formål, personkreds og om krite-rier for bevilling.Kapitel xx indeholder vejledning om rådgivning med specielt sigte på hjælpemidler.Kapitel xx indeholder vejledning om sagsbehandlingen.Kapitel xx indeholder vejledning om hvad ydelsen dækker.Kapitel xx indeholder vejledning om leverandørvalgKapitel xx indeholder vejledning om frit valg af hjælpemidlerKapitel xx indeholder vejledning om forbrugsgoderKapitel xx indeholder vejledning om muligheden for at medtage hjælpemidler og forbrugsgoder tiludlandetKapitel xx indeholder vejledning om afgrænsningen i forhold til anden lovgivningKapitel xx indeholder vejledning om de enkelte hjælpemidlerKapitel xx indeholder vejledning om kørestole som særligt personlige hjælpemidlerKapitel xx indeholder vejledning om tilskud til høreapparaterKapitel xxBevilling af hjælpemidler og forbrugsgoder (emneord: Hjælpemidler, forbrugsgoder,visitationskriterier, væsentlighed, befordringsgodtgørelse)GenereltServiceloven§112.Kommunalbestyrelsen skal yde støttetil hjælpemidler til personer med varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne, når hjæl-pemidlet1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varigefølger af den nedsatte funktionsevne,2) i væsentlig grad kan lette den dagligetilværelse i hjemmet eller3) er nødvendigt for, at den pågældende kanudøve et erhverv.Stk. 2. ...§113.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælptil køb af forbrugsgoder, når betingelserne i§ 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikkeydes hjælp til forbrugsgoder, der normaltindgår i sædvanligt indbo.Stk. 2...

Personkredsen omfatter personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følgeaf medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader, der gør et hjæl-pemiddel nødvendigt.Der skal være tale om envarigtnedsat funktionsevne, hvis konsekvenser er af indgribende karak-ter i den daglige tilværelse. Det indebærer, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være ud-sigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være et behov for atafhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Normalt vil lidelsen være en belastning for borge-ren resten af livet. For en nærmere gennemgang af begrebet ”nedsat funktionsevne” henvises til vej-ledning nr. 1 til serviceloven.Økonomiske forholdxx.Bevilling af et hjælpemiddel eller et forbrugsgode er uafhængig af borgerens økonomi og for-sørgelsesgrundlag. Ydelsen af hjælpemidlet/forbrugsgodet er skattefri.Afgørelseskompetencexx.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om støtte til hjælpemidler og forbrugsgo-der.Anskaffelse inden bevillingHjælpemiddelbekendtgørelsen§2.Der kan normalt ikke ydes støtte tilhjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaf-fet, inden bevilling er givet.§19.Der kan normalt ikke ydes støtte tilforbrugsgoder, som ansøgeren selv har an-skaffet, inden bevilling er givet.

xx.Der kan efter bekendtgørelsens §§ 2 og 19 normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler eller for-brugsgoder, som borgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet.Det er et almindeligt princip i den sociale lovgivning, at ansøgning skal indgives, og bevillingmodtages, inden en social ydelse, herunder et hjælpemiddel eller et forbrugsgode, anskaffes.Der kan dog være enkelte tilfælde, hvor behovet for anskaffelse af det pågældende hjælpemiddeleller forbrugsgode må anses for uopsætteligt. I sådanne tilfælde vil der efter en konkret vurderingkunne ydes støtte, selvom anskaffelse sker, inden bevilling er givet. Der kan ved denne vurderinglægges vægt på hjælpemidlets art og funktion samt størrelsen af udgiften ved anskaffelsen.Bevilling efter anden lovgivningServiceloven§115.Det er en forudsætning for støtte ef-ter §§ 112-114, at hjælpemidlet, forbrugsgo-det eller bilen ikke kan bevilges efter andenlovgivning.

xx.Efter servicelovens § 115 er det en forudsætning for bevilling af et hjælpemiddel eller for-brugsgode efter servicelovens §§ 112 og 113, at der ikke kan ske bevilling af disse efter anden lov-givning. Der henvises i den forbindelse til kapitel xx om afgrænsning til anden lovgivning.Kriterier for bevillingxx.Hjælp efter servicelovens §§ 112 og 113 kan ydes, når hjælpemidlet eller forbrugsgodet1. i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne,2. i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller3. er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.Ad 1. og 2. Væsentlighedxx.Hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal ivæsentliggrad kunne afhjælpe de varige følger af dennedsatte funktionsevne eller ivæsentliggrad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Vurderingenheraf er konkret og individuel, og spørgsmålet om, hvorvidt kravet om væsentlighed er opfyldt, fast-lægges ud fra en samlet vurdering af hjælpemidlets betydning for at kunne afhjælpe borgerens funk-tionsnedsættelse. Der kan ved denne vurdering lægges vægt på bl.a. helbredsmæssige forhold, so-ciale forhold, hjælpemidlets betydning for muligheden for at leve et liv som andre på samme alderog i samme livssituation, og om der evt. kan findes andre måder at kompensere for funktionsned-sættelsen på, jf. kapitel xx, vurdering af behovet.Det afgørende er, at behovet for hjælpemidlet sammenholdt med den konstaterede funktionsned-sættelse er af tilstrækkeligt omfang til, at der reelt bliver tale om en væsentlig afhjælpning af devarige følger af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse i den daglige tilværelse ihjemmet.Ad 2. Den daglige tilværelse i hjemmetxx.Ved vurderingen af kravet om at hjælpemidlet kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, kander bl.a. lægges vægt på hjælpemidlets funktion og vigtighed i forbindelse med borgerens ophold ihjemmet. Der kan f.eks. lægges vægt på hjælpemidlets betydning for den pågældendes mulighed forså vidt muligt at klare sig uden hjælp fra andre. Der kan desuden lægges vægt på hjælpemidlets be-tydning for, at borgeren fortsat har mulighed for at klare sig og forblive i eget hjem.Herudover kan der lægges vægt på hjælpemidlets funktion for andre, der hjælper borgeren til dag-ligt i hjemmet. Der kan f.eks. være tale om en lift eller en særlig seng, som en plejer eller et fami-liemedlem bruger ved pleje af den pågældende.De sociale forhold, herunder om borgeren har ægtefælle og børn, skal tages i betragtning ved vur-deringen af behovet for et hjælpemiddel. Det forventes således som udgangspunkt, at f.eks. ægtefæl-le eller børn medvirker ved udførelse af praktiske opgaver i hjemmet. Det offentlige kan dog ikkepålægge børn af borgere med nedsat funktionsevne mere arbejde i hjemmet end andre børn på sam-me alder udfører, ligesom det offentlige ikke kan pålægge en evt. ægtefælle arbejde i hjemmet ud-over, hvad der er normalt og ligger inden for rimelighedens grænser.Ad 3. Udøvelse af erhvervxx.Der skal ved vurderingen lægges vægt på, om hjælpemidlet er nødvendigt for, at borgeren kanvære i erhverv. Hjælpemidlet skal således være en forudsætning for, at borgeren overhovedet kanvære i erhverv og bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Se i øvrigt kapitel xx, afsnittet Beskæf-

tigelsessektoren, om Afgrænsningen mellem hjælpemidler efter serviceloven og hjælpemidler efterlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Særligt om administrationFinansieringxx.Kommunalbestyrelsen afholder, jf. servicelovens § 173, endeligt udgifterne til hjælpemidlerog forbrugsgoder.Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til rådgivning, tilsyn og administration samt udgifter tillægeerklæringer, advokatbistand mv., som påhviler kommunalbestyrelsen efter serviceloven.Opholdskommune og mellemkommunal refusionxx.Hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 112 og 113 ydes normalt af borgerensopholdskommune.Der henvises til kapitel 3 i retssikkerhedsloven samt kapitel 32 og 33 i retssikkerhedsvejledningenvedrørende spørgsmålet om handlekommune/opholdskommune og mellemkommunal refusion vedmidlertidigt ophold i en anden kommune.Vedrørende praksis for reglerne om hjælpemidler for midlertidigt ophold uden for opholdskommu-nen henvises særligt til punkt 282-283 i retssikkerhedsvejledningen.Efter § 9, stk. 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område er den oprindeligeopholdskommune dog handlekommune i forhold til hjælp efter lov om social service i visse tilfæl-de. Det gælder hvis borgeren efter medvirken fra en oprindelig opholdskommune eller anden offent-lig myndighed har fået ophold i1) en boform efter §§ 107-110 og 192 i lov om social service,2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger mv.,3) institutioner under sygehusvæsenet,4) institutioner under Kriminalforsorgen eller5) boliger, boformer mv., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer mv. under nr. 1-4.….Det samme gælder, hvis en ung, der fylder 18 år, i umiddelbar forlængelse af en anbringelse udenfor hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge får ophold i et af de nævnte sociale botilbud forvoksne.I de nævnte tilfælde vil det således være den oprindelige opholdskommune, der skal yde hjælpemid-ler og forbrugsgoder efter servicelovens § 112 og 113. Der henvises til Socialministeriets oriente-ringsbrev nr. 9294 af 20. maj 2010.Hvilken kommune betaler ved flytningxx.Ved flytning til en anden kommune medtages bevilgede hjælpemidler, som der fortsat er behovfor. Dette gælder også hjælpemidler ydet som udlån. Der sker ikke et videresalg til tilflytningskom-munen, men denne underrettes om bevillingen af hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilflytningskom-

munen er forpligtet til at føre tilsyn og afholde udgifter i forbindelse med eventuelle reparationer.Med hensyn til reparation af forbrugsgoder henvises der til kap. xx.Ved flytning igen til en ny kommune påhviler det fraflytningskommunen at give den oprindeligekommune underretning.Hvis et hjælpemiddel er ydet som udlån, skal det tilbageleveres til den oprindelige kommune udenomkostninger for brugeren eller for den oprindelige kommune (f.eks. fragtomkostninger). Det vilsige, at brugerens nye opholdskommune betaler udgifterne ved tilbageleveringen. Forbrugsgoder,som er brugerens ejendom, skal ikke tilbageleveres.Tilflytningskommunen har ret til refusion af udgifter, herunder reparationsudgifter vedrørende hjæl-pemidler fra den tidligere kommune, når en borger er flyttet til kommunen på grund af det fri valg afældrebolig efter almenboliglovens § 58 a, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 4, nr. 2.

BefordringsgodtgørelseHjælpemiddelbekendtgørelsen§25.Kommunalbestyrelsenn yder befor-dringsgodtgørelse i forbindelse med ansøg-ning og ydelse af hjælpemidler og forbrugs-goder, når den samlede udgift med det billig-ste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger60 kr., dog 25 kr. for personer der modtagersociale pensioner.Stk. 2.Der kan ydes time- og dagpenge oghoteldispositionsbeløb efter laveste sats iFinansministeriets til enhver tid gældendecirkulære om time- og dagpenge mv., når derer tale om en rejse, der nødvendiggør over-natning uden for hjemmet.Stk. 3.Der kan ydes befordringsgodtgørelseefter stk. 1 og 2 til rejseledsager, når ledsagel-se er absolut påkrævet på grund af ansøgerenshelbredstilstand eller alder.Stk. 4.For personer, der vælger at benytteadgangen til frit leverandørvalg, jf. § 6, stk. 1og stk. 5, er kommunalbestyrelsen højst for-pligtet til at yde befordringsgodtgørelse sva-rende til afstanden til det sted, hvor udleve-ringen af hjælpemidlet efter kommunens sæd-vanlige praksis ville have fundet sted. Befor-dringsudgifter herudover betales af ansøgeren.

Hvis befordringen sker med henblik på afprøvning som led i sagens behandling, f.eks. på KennedyCenteret, ydes der befordringsgodtgørelse, selv om afprøvningen i den konkrete ansøgningssituationikke fører til bevilling af et hjælpemiddel.I tilfælde, hvor borgeren udnytter adgangen til frit leverandørvalg for hjælpemidler, jf. bekendtgø-relsens § 6, stk. 1 og 5, er der efter § 25, stk. 4, kun ret til befordringsgodtgørelse svarende til af-standen til det sted, hvor udleveringen efter kommunens sædvanlige praksis ville have fundet sted.Kapitel xxRådgivning og vejledning (Emneord: Den generelle rådgivningsforpligtelse, særligrådgivningsforpligtelse med hensyn til hjælpemidler, instruktion i brug)Genereltxx.Kommunalbestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen en forpligtelse til at yde råd-givning og vejledning til borgeren om muligheden for at få bevilget et hjælpemiddel eller om evt.muligheder for anden hjælp i stedet for eller som supplement til et hjælpemiddel eller forbrugsgode.For en nærmere gennemgang af kommunalbestyrelsens generelle rådgivnings- og vejledningsfor-pligtelse henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.

Det fremgår af servicelovens § 5, stk. 2, at regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne iregionen skal medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Dette indebærer,at regionerne kan videreføre driften af de tidligere amtskommunale hjælpemiddelcentraler. Kom-munalbestyrelserne kan også vælge selv at drive hjælpemiddelcentralerne. Det er bl.a. hjælpemid-delcentralernes opgave at orientere kommunerne om tekniske hjælpemidler og udøve vejledning,demonstration og tilpasning af hjælpemidler.Kommunens sagsbehandlere samt den enkelte bruger kan rette henvendelse til hjælpemiddelcen-tralen med henblik på rådgivning, oversigt over produktsortiment eller afprøvning af et egnet pro-dukt.Endvidere indgår Hjælpemiddelinstituttet, der er en del af den nationale videns- og specialrådgiv-ningsorganisation – VISO, som et led i kommunernes rådgivningsforpligtelse. Instituttet koordinererog deltager i prøvnings-, forsknings- og informationsvirksomhed for derigennem at tilvejebringehensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Hjælpemiddelinstituttet evaluerer hjælpemidlers anvendel-sesområde og funktionalitet.Hjælpemiddelinstituttet har et samlet overblik over udvalget af hjælpemidler på markedet. Institut-tet udgiver 2 tidsskrifter samt Hjælpemiddelinformation med aktuelle oplysninger om hjælpemidlersamt en række metodebøger. Desuden henvises til Hjælpemiddelbasen på www.hmi-basen.dk, hvorHjælpemiddelinstituttet har oprettet en søgefunktion, hvor man kan få oplysninger om hjælpemid-ler.I forbindelse med rådgivning og vejledning påhviler det kommunalbestyrelsen at informere borge-ren om, hvor vedkommende kan henvende sig for at få hjælp.Det påhviler endvidere kommunalbestyrelsen løbende at følge de enkelte sager for at sikre sig athjælpen fortsat opfylder sit formål.

Finansiering af rådgivningxx.Udgifterne til rådgivning afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 173.Der henvises i øvrigt til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper forkommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud.Kapitel xxSagsbehandlingen (Emneord: Vurdering af behovet, særlige hensyn til enkelte handicapgrupper,sagsoplysning)Vurdering af behovetxx.Afgørelsen af, om der er behov for et hjælpemiddel eller forbrugsgode, træffes på grundlag afen samlet vurdering af borgerens situation i forhold til de indhentede oplysninger, jf. også § 5 i rets-sikkerhedsloven om helhedsvurdering.Det er vigtigt, at sagsbehandlingen forud for afgørelsen sker i et tæt samarbejde mellem borger ogsagsbehandler. Det er borgeren, som bedst kan formulere sine behov. Gennem rådgivning kan han

eller hun således medvirke til at udrede hvilket hjælpemiddel eller forbrugsgode og af hvilken kvali-tet, der er behov for. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse mulighed for at anvende funkti-onsevnemetoden, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven. Det skal bemærkes, at udgangspunkt er, at derydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter § 3 i hjælpemiddelbe-kendtgørelsen, jf. vejledningens kapitel xx, om, hvad dækker ydelsen.I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om et hjælpemiddel eller forbrugsgode bør et øn-ske fra borgeren om at klare sig selvstændigt tilgodeses. Det bør endvidere indgå i overvejelserne,om det er hensigtsmæssigt at yde personlig støtte, fx til personlig og praktisk hjælp, jf. servicelo-vens kapitel 16, i stedet for eller som supplement til et hjælpemiddel.For en del hjælpemidler vil afgørelse om berettigelse straks kunne træffes på grundlag af en an-søgning og de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder f.eks. diabeteshjælpemidler og stomiar-tikler.Ofte kan der være behov for at tilvejebringe en bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilketomfang funktionsevnen er nedsat, hvordan borgeren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvordan denpågældende selv ønsker at indrette sin tilværelse med mulighed for at leve et så almindeligt og selv-stændigt liv som muligt.Mange aspekter kan indgå i denne beskrivelse:Sociale forhold, f.eks. familiemæssige forhold og deltagelse i fritidsaktiviteter.Boligforhold, f.eks. boligens indretning og forholdene omkring boligen.Erhvervsmæssige forhold, f.eks. erhvervets art eller om ansøger deltager i skole eller dag- og klub-tilbud.Helbredsmæssige forhold, f.eks.borgerensnedsatte funktionsevne, særlige hensyn at tage i syg-domsbilledet, anden nedsat funktionsevne eller anden lidelse, og skal hjælpemidlet eller forbrugs-godet kombineres med behandling. Det bør heri særligt indgå, om lidelsen kan betragtes som pro-gredierende.Øvrige forhold, f.eks. om hjælpemidlet eller forbrugsgodet skal kombineres med anden støtte,herunder f.eks. personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven.Særlige hensyn til enkelte handicapgrupperBørn med handicapxx.Der kan gøre sig særlige hensyn gældende for enkelte handicapgruppers vedkommende. Foreksempel må der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videstmuligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn. Det ervigtigt at sætte tidligt ind med hjælpemidler.Tildeling af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 112 og 113 kan eventuelt kom-bineres med hjælp efter servicelovens § 41 om merudgiftsydelse. Støtte til hjælpemidler, der aleneanvendes til fritid/leg, f.eks. til et barn, som ikke har andre legemuligheder, ydes efter § 41.Hvis et hjælpemiddel til et barn alene skal bruges i forbindelse med undervisning, er det skolen,som skal sørge for anskaffelsen. Dette gælder også, hvis hjælpemidlet skal bruges i hjemmet tilf.eks. lektielæsning. Der henvises til punktet Grundskolen nedenfor i punkt xx.I andre situationer end ovenfor nævnt skal hjælpemidlet eller forbrugsgodet vurderes efter service-lovens §§ 112 eller 113.

Om afgrænsning til anden lovgivning henvises til vejledningens kapitel xx.Udviklingshæmmedexx.For så vidt angår borgere med udviklingshæmning skal man være særlig omhyggelig med atbedømme hjælpemiddelbehovet. Denne gruppe borgere kan have en mere enkel og mere konkretforståelse af virkeligheden. Over halvdelen af borgerne med udviklingshæmning er multihandicap-pede, dvs. at udviklingshæmningen kan være kombineret med syns-, høre- eller bevægelseshandi-cap. Drejer det sig om børn med udviklingshæmning, bør forældrene så vidt muligt inddrages i be-dømmelsen af behovet for hjælpemidler. Drejer det sig om voksne med udviklingshæmning, kanforældre, andre pårørende eller andre relevante personer inddrages i vurderingen af hjælpemiddel-behovet.Borgere med progredierende (fremadskrivdende) lidelserxx.Ved progredierende sygdomme som fx leddegigt, Parkinson Plus-sygdommene, muskelsvind,dissemineret sklerose, ALS (amyotrofisk lateral sklerose) og Spielmeyer-Vogt vil der ofte være be-hov for en række hjælpeforanstaltninger. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke alene ses på detaktuelle behov, men også tages hensyn til den forventede fremtidige udvikling.Beboere i botilbud m.m.xx.Vedrørende hjælpemidler, der er til fælles brug for beboere i et botilbud for voksne samt i endaginstitution, klub eller døgninstitution for børn og unge, henvises der til hjælpemiddelbekendtgø-relsens § 8 og vejledningens kapitel xx om hjælpemidler i botilbud, daginstitutioner, klubber ogdøgninstitutioner.Oplysninger til bedømmelse af ansøgningenxx.Kommunalbestyrelsen skal indhente samtlige relevante oplysninger, herunder nødvendige hel-bredsoplysninger, for at få sagen om ansøgningen om et hjælpemiddel eller forbrugsgode oplyst.Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at der kan træffesafgørelse, når en borger ansøger om et hjælpemiddel eller et forbrugsgode. Der henvises i øvrigt tilretssikkerhedslovens § 10 og kapitel 13 i retssikkerhedsvejledningen.Det kan f.eks. dreje sig om oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold, såsom lægejour-naler, sygehusjournaler eller udskrifter af disse.Kommunalbestyrelsen skal kun indhente oplysninger om borgeren, der er relevante for sagen. Deter således kun de oplysninger, der er relevante i forhold til vurdering af borgerens behov for et hjæl-pemiddel eller forbrugsgode, der skal indhentes.Ved sagsbehandlingen kan det i en række tilfælde være nødvendigt at indhente relevant ekspertvi-den, der kan supplere eller udrede de objektive dele af behovet for et hjælpemiddel eller et for-brugsgode. Der kan således være behov for at anmode om undersøgelse hos en læge eller indlæggel-se til observation og behandling. Lægelige undersøgelser eller indlæggelser bør dig kun anvendes,hvis andre mindre indgribende metoder til oplysning ikke er tilstrækkelige. Det kan desuden værerelevant at dokumentere oplysninger, der forstærker og underbygger en tidligere foretaget vurdering.Det kan også være relevant at indhente vejledende oplysninger om mulige hjælpemidler til bestemtelidelser. Der henvises til retssikkerhedslovens §§ 11 og 11b om borgerens medvirken, kapitel 14 og15 i retssikkerhedsvejledningen samt afsnittet nedenfor om borgerens medvirken.

De indhentede lægelige oplysninger kan f.eks. indeholde en beskrivelse af konsekvenserne af ellerprognoserne for en sygdom, en fysioterapeutisk vurdering af funktionsevnen, en ergoterapeutiskvurdering af borgerens evne til at gennemføre enkeltaktiviteter. Endvidere kan der være behov for atindhente relevant ekspertviden, som de frivillige organisationer og videnscentre på handicapområdetrummer, f.eks. om hvor der findes viden og erfaring om liv og tilværelse med den pågældende typefunktionsnedsættelse. Det kan f.eks. også være hvilket hjælpemiddel eller forbrugsgode, der er bedstegnet.I sager hvor borgerens lidelse er stationær, bør der normalt ikke indhentes fornyede oplysningerom helbredsforhold.I oplysningsarbejdet kan andre forvaltningsgrene, der kender ansøgerens forhold, desuden inddra-ges. Der henvises til retssikkerhedsvejledningens punkt 477-481 om muligheden for at indhente rentprivate oplysninger.I tilfælde, hvor en helbredsattest skønnes nødvendig afholdes udgiften af kommunalbestyrelsen.Om indhentelse af helbredsoplysninger og/eller helbredsattester henvises til aftale mellem KL ogDen almindelige danske Lægeforening. Aftalen findes på KL’s hjemmeside. www.kl.dk.Ved vurderingen af en borgers funktionsevne henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 765 af 24. ju-ni 2010 om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag fortildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser. I bekendtgørelsen ogi Vejledning nr. 5 til serviceloven beskrives en metode, der kan anvendes for at få et vurderings-grundlag set ud fra en helhedsvurdering.

xx.I forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling må det afklares, hvilke manglendefunktioner hjælpemidlet skal afhjælpe og hvilke muligheder, der findes for at afhjælpe den nedsattefunktionsevne under hensyn til brugerens situation. Formålet med hjælpen bør være, at den enkeltekan leve et liv som andre på samme alder og i samme livssituation.Der skal ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel ud fra en samlet vurdering af brugerenssituation. Ved denne vurdering kan der bl.a. indgå oplysninger om brugerens behov og helbreds-mæssige tilstand, jf. kapitel xx, vurdering af behovet. Desuden indgår oplysninger om hjælpemidletskvalitet, driftssikkerhed, betjeningsmulighed, driftsudgifter, holdbarhed, krav til service, garanti,service- og reparationsmuligheder.

Hjælpemidlet kan være til brugerens eget brug, f.eks. protese, stok, kørestol, eller til brug for an-dre, der hjælper brugeren i dagligdagen, f.eks. personløfter.Brugerens medvirkenxx.Hvor der er tale om ydelse af hjælpemidler, der skal tilpasses den enkelte, skal brugeren såvidt muligt have mulighed for selv at prøve og vurdere hjælpemidlet, evt. forskellige typer, indenhan eller hun træffer beslutning om, hvilket hjælpemiddel der konkret opfylder hans eller hendesbehov.Det er vigtigt, at brugeren får god instruktion under afprøvningen, og at han eller hun får god tid,således at den pågældende kan blive fortrolig med hjælpemidlet. I særlige tilfælde kan det anbefa-les, at brugeren får hjælpemidlet på prøve for gennem en passende periode at opleve funktionen idagligdagen.Instruktionen skal også omfatte oplysninger om eventuelle sikkerhedsforskrifter og vedligeholdel-se. Ligeledes må instruktionen tilrettelægges efter den enkelte hjælpemiddelbruger og hjælpemidletsart. Kun på denne måde opnås den optimale nytte af hjælpemidlet.Foreligger der en psykisk nedsat funktionsevne, må man være indstillet på, at afprøvning og træ-ning i brug af hjælpemidler kan strække sig over lang tid og helst skal foregå i de omgivelser, hvorhjælpemidlet senere skal anvendes.Når der er bevilget et hjælpemiddel, er det ofte vigtigt at følge sagen op, f.eks. for at se om der ervalgt det rigtige hjælpemiddel, om yderligere instruktion eller tilretning er nødvendig, om der erændringer i helbredsforhold eller andet hos brugeren, som gør hjælpemidlet mindre egnet. Der kanogså være sket en udvikling på hjælpemiddelmarkedet, som giver mulighed for at få et hjælpemid-del, der er væsentlig bedre egnet.Der henvises i øvrigt til kommunalbestyrelsens særlige rådgivningsforpligtelse ved valg af hjæl-pemiddel, jf. kapitel xx, punkt xx, om servicelovens § 10, stk. 4.Ydelsesformxx.Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp.Naturalhjælpydes især ved bevilling af hjælp til brugere, der løbende har behov for hjælpemidler,f.eks. ved inkontinens. Ved naturalhjælp må kommunens hjælpemiddeldepoter være så varieret, atden enkelte bruger får dækket sit særlige behov.En del hjælpemidler, der ydes som naturalhjælp, betragtes somudlån.Det vil især dreje sig omstandardiserede hjælpemidler, der ikke har et særligt personligt præg. Det kan f.eks. dreje sig omsærlige senge, lifte til løft mv.Hjælpen kan endvidere ydes som enkontantydelse.Dette vil bl.a. være tilfældet, hvor brugerenbenytter sig af adgangen til frit valg og selv vælger en leverandør og vælger at få pengene helt ellerdelvist refunderet til selv at anskaffe et hjælpemiddel.Reparation og udskiftning mv.Hjælpemiddelbekendtgørelsen§4.Hjælp til reparation og udskiftning afbevilgede hjælpemidler samt reservehjælpe-midler ydes efter behov.

xx.Hjælpemidler udskiftes, når der er behov for det. Der kan ikke opstilles generelle retningslinierfor, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. Der skal derfor altid foretages en individuel bedømmel-se af ansøgninger om udskiftning.I kapitel xx om de enkelte hjælpemidler er der under de enkelte hjælpemidler nævnt vejledendeudskiftningsintervaller. Dette indebærer ikke, at hjælpemidlet skal udskiftes på dette tidspunkt, ellerat behov for hyppigere udskiftning ikke kan forekomme. Individuel brug, legemlige forandringer ogslitage kan selv efter kort tid gøre det umuligt at anvende hjælpemidlet. Et hjælpemiddel kan bliveuanvendeligt af andre årsager eller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand. I sidstnævnte situationer børbrugeren forsynes med et erstatningshjælpemiddel uden unødig forsinkelse. Herudover kan bruge-rens behov, fx ved progredierende lidelser, have ændret sig.Udskiftning af et hjælpemiddel kan også blive aktuel, hvis der er kommet et hjælpemiddel påmarkedet, der er væsentligt bedre egnet for brugeren, eller som i væsentlig grad bedre kan afhjælpeden nedsatte funktionsevne.Reservehjælpemidlerxx.Normalt vil der ikke være behov for reservehjælpemidler. Ved personlige hjælpemidler somkompressionsstrømpe, brystprotese, støttekorset, fodtøj og andre kropsbårne hjælpemidler kan derdog af hygiejniske hensyn være behov for et reservehjælpemiddel.Hvis et hjælpemiddel f.eks. er ydet til brug i hjemmet, kan der efter en konkret vurdering af beho-vet ydes reservehjælpemidler, når det pågældende hjælpemiddel er meget vanskeligt at medbringeuden for hjemmet. Dette er især aktuelt, hvor børn er optaget i dagtilbud, skole eller lignende, som

ikke er forpligtet til at stille hjælpemidlet til rådighed, eller hvor en voksen bruger er optaget på etdagcenter, beskyttet værksted, skole eller lignende, som ikke er forpligtet til at stille hjælpemidlet tilrådighed i arbejds- eller skolesituationen. Se kapitel xx om afgrænsning til anden lovgivning.Reparationxx.Der ydes hjælp til nødvendige reparationer af hjælpemidler.Kommunalbestyrelsen må være opmærksom på købelovens reklamationsregler (den toårige re-klamationsfrist eller eventuel løfte/aftale om garanti eller fri service).Kommunalbestyrelsen må sikre sig, at hjælpemidler repareres på forsvarlig måde, og at brugerenlider mindst muligt afsavn. Under reparationen udlånes eventuelt et andet egnet hjælpemiddel.Driftxx.Der ydes, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 3, normalt ikke hjælp til dækning af ud-gifter, der følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift (alm. batterier, kasettebånd), rengøringsmidlerog almindelig vedligeholdelse.Brugeren må allerede inden eller ved bevilling af et hjælpemiddel orienteres om, at der påløberudgifter og om disses forventede størrelse. Eventuelt kan det overvejes, om der kan ydes tilskud tiludgifterne efter servicelovens §§ 41 eller 100, eller som et personligt tillæg efter pensionslovgiv-ningen.Der kan dog ydes hjælp til enkelte driftsudgifter. F.eks. yder kommunalbestyrelsen efter bekendt-gørelsens § 4, stk. 4, hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilget efter servicelovens § 112,som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af brugeren. Der ydessåledes hjælp til batterier, akkumulatorer eller lignende, som ikke uden videre kan anskaffes i dag-ligvareforretninger, og hvor selve installationen kræver en ekspertise,viden eller omhu, som det ikkenødvendigvis kan forventes, at brugeren er i besiddelse af. Batterier til formål som f.eks. alarmer oglygter, der kan købes i almindelige dagligvareforretninger, kiosker mv., og som det ikke kræver sær-lig viden eller omhu at udskifte, falder således uden for ydelsesområdet for hjælp.Desuden yder kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 6, hjælp til udskiftning af dækog slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning, mens brugeren selv be-taler udgifterne til den første årlige udskiftning.En kørestolsbruger skal alene betale udgifterne til en årlig udskiftning af dæk og slanger, uansetantallet af kørestole, brugeren har. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse C-61-01. Detfremgår heraf, at Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en kørestolsbruger kun skal betale udgif-terne til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset antallet af kørestole. Der er således ikkegrundlag for at pålægge kørestolsbrugere at betale for den første årlige udskiftning af dæk og slan-ger på hver kørestol, der er ydet som et hjælpemiddel.Ved bevilling til en trehjulet knallert er det en betingelse, at brugeren tegner den lovpligtige an-svarsforsikring og afholder udgiften dertil.Hjælp til høreapparater omfatter efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 5, også vedligehol-delse og batterier. Der henvises i øvrigt til kapitel xx om tilskud til høreapparater.Hjælp til førerhunde omfatter, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 7, tillige et årligt beløbtil dækning af løbende nødvendige udgifter til førerhunden.

Der kan ikke stilles krav om, at brugeren skal holde hjælpemidlet særskilt forsikret. Brugeren erforpligtet til at passe på hjælpemidler som på sine egne ting. Beskadiges hjælpemidlet eller gårhjælpemidlet til grunde, kan kommunalbestyrelsen, hvis brugeren eller skadevolderen har en fami-lieforsikring, undersøge om skaden kan dækkes. Brugeren er forpligtet til at medvirke hertil.Kommunalbestyrelsen vil ved hyppige skadesforløb kunne tage disse i betragtning ved vurderin-gen af, hvorledes hjælpemiddelbehovet kan løses og hvilket hjælpemiddel, der i den konkrete situa-tion skal stilles til rådighed.Kapitel xxLeverandørvalg – Hjælpemidler (Emneord: Leverandøraftaler, kravspecifikationer)GenereltServiceloven§112.…Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan bestem-me, at et hjælpemiddel skal leveres af bestem-te leverandører. I forbindelse med kommunal-bestyrelsens indgåelse af leverandøraftalerinddrages repræsentanter for brugerne vedudarbejdelse af kravspecifikationerne.Stk. 3.…

xx.Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af en bestemt leveran-dør.Med leverandøraftaler sigtes der til alle aftaler, som regulerer en kommunes hjælpemiddelsorti-ment eller antal af leverandører. Bestemmelsen omfatter hjælpemiddelområdet generelt og ikke ale-ne de situationer, hvor hjælpemidlet udleveres til brugeren direkte af leverandøren.Kommunalbestyrelsen skal ved indgåelse af leverandøraftaler inddrage repræsentanter for bruger-ne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne.Reglen om brugerrepræsentation har til formål at inddrage brugernes viden og erfaring om pro-dukterne og den service, der bør knytte sig dertil. Brugerrepræsentanterne skal således sikres indfly-delse på, hvilke krav kommunalbestyrelserne skal stille til indholdet i leverandøraftaler, herunderkrav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv.Desuden vil brugernes medvirken ved formulering af kravene i og forudsætningerne bag de indgå-ede aftaler være medvirkende til at tydeliggøre, hvad brugerne kan forvente af det offentlige systempå hjælpemiddelområdet.Den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger brugerindflydelsen i forbindelse med udarbejdelseaf kravspecifikationerne. Det bør i den forbindelse sikres, at processen med udarbejdelse af aftale-grundlaget tilrettelægges på en sådan måde, at brugerne får den nødvendige tid til at gøre deres ind-flydelse gældende.Efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 4 er der ikke noget til hinder for, atbrugerne gennem aktindsigt får mulighed for se de indkomne tilbud. Det anbefales, at brugerne fårdenne mulighed som led i brugerinddragelsen ved kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraf-

taler. Muligheden for aktindsigt bør dog vurderes i forhold til de involverede tilbudsgiveres privatekommercielle interesse. Det skal endvidere bemærkes, at brugernes inddragelse i henhold til EU´sudbudsregler ikke må være egnet til at udelukke konkurrencen.Som repræsentanter for brugere anbefales det at inddrage personer fra de relevante handicap-organisationer. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at høre handicaprådet om kravspecifikationer-ne, jf. retssikkerhedslovens § 37 a, stk. 2, hvoraf fremgår, at kommunalbestyrelsen skal høre handi-caprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Høringspligten gæl-der uanset om handicaprådet har været inddraget i arbejdet. Det kan også være relevant at inddrageøvrige brugere eller andre, der har en særlig ekspertise på området.Hjælpemidler dækker over et meget bredt spektrum af produkter, som benyttes af vidt forskelligebrugergrupper. Derfor kan det ikke generelt siges, hvilke forhold der bør specificeres i de krav, derdanner grundlag for leverandøraftalerne. Dette kan fx være spørgsmål om kvalitet, produktsorti-ment, forsyningssikkerhed, leveringstid, garanti, reklamation, reparation mv.Med hensyn til kravene til produkternes kvalitet findes der på specifikke produktområder ISO-standarder, som kan indgå ved udarbejdelse af kravspecifikationer. Der er mulighed for at få sag-kyndig bistand ved hjælpemiddelcentralerne og eventuelt Hjælpemiddelinstituttet.Når hjælpemidlet udleveres direkte fra leverandøren, vil det kunne være hensigtsmæssigt i aftale-grundlaget at præcisere nogle fagmæssige krav, f.eks. at leverandøren har en specifik uddannelses-mæssig baggrund, og at leverandøren skal kunne tilbyde løbende kontrol og hjemmebesøg. Der vilendvidere kunne fastlægges procedurer vedrørende f.eks. ansøgning og udskiftning eller reparationaf udleverede hjælpemidler.Afhængig af de lokale forhold vil det kunne være hensigtsmæssigt med fælleskommunale leve-randøraftaler, der vil kunne bidrage til at sikre et bredt udvalg af hjælpemidler og dermed i så højgrad som muligt sikre leverance af hjælpemidler til den rigtige pris, hvor hjælpemidlerne kan imø-dekomme brugerens behov. Dette kan ligeledes opnås ved, at kommunalbestyrelsen indgår aftalermed et konsortium af flere leverandører. Endelig kan kommunalbestyrelsens kompetence til at indgåleverandøraftaler efter servicelovens § 112, stk. 2, overlades til regionen. Hvis en kommunalbesty-relse ønsker at overlade kompetencen til at indgå leverandøraftaler til regionen, skal handicaprådethøres. Overlades kompetencen herefter til regionen, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at repræ-sentanter for brugere inddrages ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne.Det bemærkes, at en leverandøraftale ikke må være til hinder for, at brugere med et særligt behovfår stillet et egnet hjælpemiddel til rådighed, selv om hjælpemidlet ikke er omfattet af leverandøraf-talen.Udbudxx.Det bemærkes, at indgåelse af leverandøraftaler skal ske i overensstemmelse med gældendeudbudsretlige regler.Ved indkøb af hjælpemidler, hvor kontraktsummen overstiger EU’s fastsatte tærskelværdi for ind-køb af varer, er kommunalbestyrelsen således forpligtet til at foretage EU-udbud.Ved indkøb af hjælpemidler under EU´s tærskelværdi skal udbuddet følge nationale retningslinier,samt EF-traktatens almindelige regler om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.

Serviceloven§ 112.…Stk. 2. …Stk. 3.Ansøgeren kan vælge leve-randør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4.Hvis kommunalbestyrelsen har ind-gået en leverandøraftale, og ansøge-ren ønsker at benytte en anden leve-randør end den, som kommunalbesty-relsen har indgået leverandøraftalemed, indkøber ansøgeren selv hjæl-pemidlet og får udgifterne hertil re-funderet, dog højst med et beløb sva-rende til den pris, kommunen kunnehave erhvervet hjælpemidlet til hossin leverandør. Har kommunalbesty-relsen ikke indgået leverandøraftale,kan ansøgeren vælge leverandør, ogstøtten ydes efter regning, dog højstmed et beløb svarende til prisen pådet bedst egnede og billigste hjælpe-middel.Stk. 4.Ansøgerens ret til at vælgeleverandør af hjælpemidler efter stk.3 gælder ikke, hvis kommunalbesty-relsen kan stille et hjælpemiddel tilrådighed, som er fuldstændig identisk

xx.Efter servicelovens § 112, stk. 3 kan brugeren vælge leverandør af hjælpemidler.Endvidere kan brugeren mod betaling af prisdifferencen vælge et dyrere hjælpemiddel end det,som kommunalbestyrelsen vil yde støtte til. Det forudsættes her, at det valgte hjælpemiddel stadigkompenserer for den nedsatte funktionsevne.Formålet med frit valgsordningen er at give borgere med nedsat funktionsevne adgang til frit valgaf hjælpemidler. Hermed ønskes det at forbedre vilkårene for denne gruppe borgere gennem øgedeog bedre valgmuligheder for den enkelte.Borgernes adgang til frit valg ændrer ikke på det generelt gældende kompensationsprincip, hvoref-ter borgere med nedsat funktionsevne tilbydes ydelser og hjælpeforanstaltninger for i videst muligtomfang at kompensere for og minimere konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse. Kommunal-bestyrelsen skal således fortsat yde den hjælp, som borgerne efter lovgivningen har krav på, uden atdet får økonomiske konsekvenser for den enkelte.

Stk. 2. …xx.Efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan brugeren vælge leverandør af hjælpemid-ler. Brugeren kan endvidere mod betaling af prisdifferencen vælge et dyrere hjælpemiddel end det,som er omfattet af kommunalbestyrelsens bevilling. Adgangen til frit valg gælder således alle typeraf hjælpemidler.Hvis brugeren, når den pågældende er blevet bevilget et hjælpemiddel, ønsker at benytte adgangentil frit valg, er det brugeren selv, der indkøber hjælpemidlet, hvorefter udgifterne refunderes afkommunalbestyrelsen. Hvis der er tale om et hjælpemiddel, der er omfattet af en af kommunalbesty-relsen indgået leverandøraftale, kan der højst refunderes udgifter med et beløb svarende til den pris,som kommunalbestyrelsen kunne have erhvervet hjælpemidlet for hos sin leverandør. Hvis der ertale om et hjælpemiddel, der ikke er omfattet af en leverandøraftale, kan brugeren vælge leverandør,og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og bil-ligste hjælpemiddel.Brugerens ret til frit valg ændrer ikke på reglen om, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til detbedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra en konkret og indi-viduel vurdering af brugerens samlede funktionsnedsættelse og de deraf affødte behov for kompen-sation i hver enkelt sag afgør, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og billigst. Kommunalbesty-relsens afgørelse herom kan påklages til det sociale nævn og Ankestyrelsen efter reglerne herom iretssikkerhedslovens kapitel 10.

xx.Brugerens ret til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille ethjælpemiddel til rådighed, der er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som brugeren ønskerat anskaffe fra en anden leverandør, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Reglen vedrørerkun brugerens ret til frit leverandørvalg, hvorimod retten til at vælge et dyrere hjælpemiddel enddet, som er omfattet af kommunalbestyrelsens bevilling, ikke begrænses.Undtagelsen skal ifølge lovforarbejderne, jf. L 114 2009/2010, forståssnævert, således at retten tilfrit leverandørvalg alene afskæres i de tilfælde, hvor brugeren ønsker at indkøbe et hjælpemiddel,som er fuldstændig identisk med det, som kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed. Som et ek-sempel kan nævnes, at brugeren har fået bevilget en rollator af mærket xx. På kommunens hjælpe-middellager findes en brugt rollator af dette mærke. Men brugeren ønsker en fuldstændig identiskrollator af samme mærke, men en ny. I denne situation vil brugeren ikke kunne benytte sig af rettentil frit at vælge leverandør. Noget tilsvarende vil gælde, hvis brugeren ønsker et fuldstændig identiskhjælpemiddel i en anden farve end det, som kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed.Undtagelsen skal sikre, at der ikke indkøbes nye hjælpemidler, som er fuldstændig identiske meddem, som kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed. Dette skal ses i sammenhæng med, at mangehjælpemidler er udlån, samt med kommunernes muligheder for at genanvende returnerede hjælpe-midler, som fortsat er tidssvarende.xx.Retten til frit valg vil ikke gælde for redskaber, der er til fælles brug for beboere i et botilbudefter servicelovens kapitel 20, eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter service-lovens kapitel 7, 8 og 11. Dette hænger sammen med, at sådanne redskaber ikke er hjælpemidler iservicelovens forstand, men stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgn-institutionen.På samme måde er redskaber såsom plejesenge eller lifte, som kommunen af hensyn til f.eks.medarbejdernes arbejdsmiljø skal kunne vælge, heller ikke omfattet af retten til frit valg. Sådanneredskaber betragtes ligeledes ikke som hjælpemidler i servicelovens forstand, men er derimod om-fattet af arbejdsmiljølovgivningen.

xx.Det er efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 4, en betingelse for, at kommunalbestyrel-sen kan yde støtte til et hjælpemiddel indkøbt under frit valgsordningen, at det hjælpemiddel, sombrugeren har valgt, opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunalbestyrel-sen har opstillet i forbindelse med bevillingen. Det er brugerens ansvar at sikre dette. Hvis brugerenhar indkøbt et hjælpemiddel, som ikke opfylder de opstillede faglige specifikationer og krav til eg-nethed, vil brugeren ikke have krav på støtte til hjælpemidlet fra kommunalbestyrelsen.For at sikre, at brugerne ikke indkøber hjælpemidler under frit valgs-ordningen, som ikke opfylderfaglige specifikationer og krav til egnethed, kan kommunalbestyrelsen f.eks. kræve, at hjælpemid-lerne skal være CE-mærkede.

xx.Hjælpemidler, som kommunalbestyrelsen har ydet støtte til under frit valgsordningen, betrag-tes som udlån, og de skal derfor leveres tilbage til kommunen, når brugeren ikke længere har brugfor dem. Brugeren opnår dermed ikke ejendomsretten til hjælpemidlerne. Dette gælder også i detilfælde, hvor brugeren har indkøbt et dyrere hjælpemiddel end det, som er omfattet af kommunal-bestyrelsens bevilling.Hvis hjælpemidlet på grund af brugerens egenbetaling har fået en generelt forøget anvendelighedogså for andre borgere, skal kommunalbestyrelsen ved brugerens tilbagelevering af hjælpemidlet,refundere brugeren dennes egenbetaling. Et eksempel, hvor hjælpemidlet har fået en generelt for-øget anvendelighed, er, hvor hjælpemidlet på grund af brugerens merkøb har fået yderligere funkti-oner, som andre borgere også kan have glæde af. Som eksempel herpå kan nævnes en stol, der vedbrugerens merkøb har fået den yderligere funktion, at den kan hjælpe brugeren til at komme op atstå. Et andet eksempel kan være særligt IT-udstyr, hvor brugerens merkøb har givet øget kapacitet.Muligheden for refusion af egenbetaling bortfalder efter 4 år regnet fra købstidspunktet, og egen-betaling på op til 2.500 kr. inkl. moms refunderes ikke.Hvis betingelserne for refusion ved tilbagelevering er opfyldt, beregnes det beløb, som brugerenskal have refunderet således: Først fratrækkes 2.500 kr. Dernæst nedskrives beløbet med 1/48 forhver måned, der er gået, siden kvittering forelå.Eksempel:Per opfylder betingelserne for refusion af egenbetaling ved tilbagelevering af et hjælpemiddel,som han har købt efter reglerne om frit valg. Pers samlede egenbetaling udgør 7.000 kr. Først fra-trækkes 2.500 kr. Det tilbageværende beløb på 4.500 kr. skal derefter nedskrives med 1/48 for hvermåned, der er gået, siden kvittering forelå. Hvis Per tilbageleverer hjælpemidlet efter 2 år, skal de4.500 kr. således nedskrives med 24/48, og Per skal derfor have refunderet 2.250 kr.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om refusion af egenbetaling ved tilbageleve-ring, og afgørelsen kan påklages til det sociale nævn og Ankestyrelsen efter reglerne herom i rets-sikkerhedslovens kapitel 10.

xx.Der ydes hjælp til reparation og udskiftning af hjælpemidler efter behov. Dette gælder også forhjælpemidler, som kommunalbestyrelsen har ydet støtte til under frit valgsordningen.Hvis brugeren har benyttet sig af retten til frit valg, og hvis der på grund af brugerens frie valg afhjælpemiddel undtagelsesvist skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationereller hyppigere udskiftninger, skal udgifterne hertil afholdes af brugeren selv. Som et eksempel,hvor det kan overvejes at lade udgifterne til reparation påhvile brugeren, kan nævnes, at brugerenhar valgt et hjælpemiddel med yderligere funktioner i forhold til det, som er omfattet af kommunal-bestyrelsens bevilling, og det er tilstedeværelsen af disse funktioner, som gør, at hjælpemidlet skalrepareres ekstraordinært hyppigt.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om støtte til reparation og udskiftning af hjæl-pemidler, og kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages til det sociale nævn og Ankestyrelsenefter reglerne herom i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Kommunalbestyrelsens administration af frit valgsordningenxx.Frem til kommunalbestyrelsens bevilling foreligger, medfører brugerens adgang til frit valgingen administrative ændringer på hjælpemiddelområdet.I tilknytning til bevillingsskrivelsen bør kommunalbestyrelsen vejlede brugeren om retten til fritvalg, jf. punkt xx. Hvis brugeren herefter beslutter sig for at benytte sin ret til frit valg, skal den på-gældende underrette kommunalbestyrelsen herom, hvorefter kommunalbestyrelsen skal oplyse omprisen på det hjælpemiddel, som kommunalbestyrelsen kan stille til rådighed, og som opfylder dekrav til egnethed, som er opstillet i forbindelse med bevillingen.Brugeren har herefter mulighed for at afsøge markedet og finde frem til det hjælpemiddel, somden pågældende ønsker at anskaffe, hvorefter brugeren bør underrette kommunalbestyrelsen, som såmå vurdere, om betingelserne for at yde støtte til hjælpemidlet er opfyldt, herunder også, om kom-munalbestyrelsen kan stille et fuldstændig identisk hjælpemiddel til rådighed. Det er herefter bruge-ren selv, der indkøber hjælpemidlet.Når brugeren har indkøbt sit hjælpemiddel, skal afregningen mellem brugeren, kommunalbestyrel-sen og leverandøren ske efter reglerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 3. Efter denne be-stemmelse skal fakturaen fra den leverandør, som brugeren vælger, sendes og afregnes direkte medkommunalbestyrelsen. Brugeren hæfter selv for egenandelen, som brugeren betaler direkte til leve-randøren. Det skal fremgå af fakturaen, som sendes til kommunalbestyrelsen, om brugerens eventu-elle egenandel er fratrukket.Ved denne afregningsform sikres det, at det ikke indebærer en unødig belastning af brugerensøkonomi, hvis adgangen til frit valg benyttes. Endvidere vil det være muligt for kommunalbestyrel-serne at afløfte moms af regningen gennem momsrefusionsordningen for kommuner og regioner.Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen modtager en faktura, hvorpå momsen er anført.«

Kapitel xxForbrugsgoder (Emneord: Standardprodukt, sædvanligt indbo, særlig indretning eller kapacitet,udelukkende funktion som hjælpemiddel, reparation, udskiftning)Generelt om forbrugsgoderServiceloven§113.Kommunalbestyrelsen skal yde hjælptil køb af forbrugsgoder, når betingelserne i§ 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikkeydes hjælp til forbrugsgoder, der normaltindgår i sædvanligt indbo.Stk. 2.Der kan kun ydes hjælp, når udgiftener over 500 kr.Stk. 3.Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på etalmindeligt standardprodukt af den pågælden-de art.Stk. 4.Hvis det på grund af den nedsattefunktionsevne er nødvendigt med et forbrugs-gode, der er dyrere end et almindeligt stan-dardprodukt, eller hvis den nedsatte funkti-onsevne nødvendiggør særlig indretning afforbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1,de nødvendige merudgifter.Stk. 5.Hvis forbrugsgodet udelukkendefungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpeden nedsatte funktionsevne, betaler kommu-nen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter.Hjælpen kan ydes som udlån.Stk. 6.Socialministeren kan i en bekendtgø-relse fastsætte nærmere regler om1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, derkan ydes hjælp til, og adgangen til gen-anskaffelse, og2)– i hvilket omfang modtageren selv skalbetale en del af udgiften til reparation ogdrift af et forbrugsgode.

Sådanne produkter er således ikke fremstillet specielt med henblik på at afhjælpe en nedsat funk-tionsevne, men kan dog i en række tilfælde udgøre den kompensation, som borgere med nedsatfunktionsevne har behov for.Det gælder f.eks. situationer, hvor husholdningsredskaber, køkkenmaskiner og andre hårde hvide-varer så som tørretumblere, opvaskemaskiner o.l. bevirker, at den pågældende kan udføre daglig-dags funktioner, som han eller hun ellers ikke ville være i stand til uden hjælp, og hvor der ikke iøvrigt er andre personer i husstanden, der med rimelighed kan påtage sig opgaverne. Det bør i denneforbindelse bemærkes, at børn af forældre med nedsat funktionsevne ikke af det offentlige kan på-lægges mere arbejde i hjemmet, end deres jævnaldrende kammerater udfører.Med den stigende vægt på tilgængelighed for borgere med nedsat funktionsevne må det forventes,at stadigt flere forbrugsgoder vil blive fremstillet med indbyggede handicapegnede funktioner, såle-des at de i en konkret situation kan virke handicapkompenserende.Støtten ydes til køb af et forbrugsgode. I modsætning til det egentlige hjælpemiddelområde fårbrugeren således ejendomsretten til produktet, og kan efter eget valg af leverandør købe det produkt,han eller hun ønsker. Der er også mulighed for, at brugeren kan købe et dyrere produkt mod selv atbetale ekstraudgifterne.Hvis betingelserne for støtte til køb af forbrugsgoder er opfyldt, ydes der hjælp, uanset om bruge-ren selv tidligere har anskaffet sig et lignende forbrugsgode.Bundgrænse for ydelserneHjælpemiddelbekendtgørelsen§21.…Stk. 5.Der ydes kun hjælp efter denne be-stemmelse, når udgiften i den enkelte ydelses-situation overstiger 500 kr.Stk 6.…

xx.Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, f.eks. almin-delige stole, borde, senge, telefoner, TV-apparater, videomaskiner, båndoptagere, standard compute-re, vaskemaskiner mv., og som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.Der ydes således ikke støtte til almindelige båndoptagere til blinde, der f.eks. har behov for afspil-ning af lydbøger eller lydbreve. Ligeledes ydes der ikke støtte til almindelige videomaskiner til dø-ve.Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, vil løbende ændres i takt med den almindeli-ge samfundsudvikling. Ved bedømmelsen af, om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kanydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen iden almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og levevaner. Således vil flere forbrugsgodermed tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som sædvanligt indbo.Det forudsættes, at niveauet i det mindste svarer til praksis vedrørende trangsbeneficiet, hvorefterder skal være tale om »et beskedent hjem«, jf. Retsplejelovens § 509. Som supplement hertil skalder foretages en vurdering af, hvor udbredt et givet forbrugsgode er på landsplan. Til brug for dennevurdering kan oplysninger fra Danmarks Statistik anvendes som retningsgivende standard.Der henvises i øvrigt til Ankestyrelsens praksis for, hvad der betragtes som sædvanlig indbo. Derkan f.eks. henvises til Principafgørelse C-35-02 om en faconhovedpude, som var sædvanligt indbo),C-31-02, som fastsatte at en vaskemaskine ikke kunne udskiftes, da den var sædvanligt indbo og C-23-01 som hjemviste en afgørelse til kommunen, idet det blev fundet at være uden betydning forafgørelsen, at en hvilestol kunne købes hos en almindelig møbelforhandler.Almindeligt standardproduktHjælpemiddelbekendtgørelsen§21.Hjælp til anskaffelse af øvrige for-brugsgoder ydes, når betingelserne i § 1 eropfyldt, med et beløb svarende til 50 pct. afprisen på et almindeligt standardprodukt afden pågældende art.

xx.Hjælpen ydes som udgangspunkt med et kontant beløb svarende til 50 pct. af prisen på et al-mindeligt standardprodukt af den type, der er behov for til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne.Ved fastlæggelsen af et almindeligt standardprodukt må prisen på et gennemsnitsprodukt af denpågældende type lægges til grund.Til forskel fra egentlige hjælpemidler vil et forbrugsgode, der bevilges med henblik på at kompen-sere for en nedsat funktionsevne, normalt også indebære en lettelse i dagligdagen på samme mådesom for borgere uden nedsat funktionsevne. Egenbetalingen på 50 pct. har således baggrund i, at derville være tale om overkompensation, hvis brugeren fik de fulde anskaffelsesudgifter dækket.Forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller indretningHjælpemiddelbekendtgørelsen§21.…Stk. 2.Der kan ud over støtte efter stk. 1ydes hjælp til betaling af forskellen mellemprisen på et almindeligt standardprodukt og

xx.I nogle situationer vil borgerens nedsatte funktionsevne nødvendiggøre et produkt med en sær-lig kvalitet eller kapacitet, som andre ikke behøver. Det kan ligeledes være nødvendigt at tilpasseforbrugsgodet gennem en særlig indretning, for at det kan betjenes af borgeren.For at undgå at borgeren påføres merudgifter som følge af den nedsatte funktionsevne, ydes der -foruden støtten på 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt - hjælp til betaling af de nød-vendige merudgifter i form af betaling af forskellen mellem prisen på et almindeligt standardpro-dukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt med særlig kvalitet eller kapacitet og/ellermed særlig indretning.Det forudsættes, at brugeren oplyses om, hvilket produkt kommunalbestyrelsen finder velegnet ogvil yde støtte til.Forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som hjælpemiddelHjælpemiddelbekendtgørelsen§21.…Stk. 3.Hvis forbrugsgodet på grund af dennedsatte funktionsevne udelukkende fungerersom et hjælpemiddel, således at ansøgerenikke kan benytte produktet efter sit formålsom forbrugsgode, omfatter hjælpen den fuldeanskaffelsespris på det bedst egnede og billig-ste produkt. Hjælpen kan ydes som udlån.Stk. 4.…

xx.I ganske særlige tilfælde kan et almindeligt forbrugsgode have en så specifik funktion til atkompensere for en nedsat funktionsevne, at forbrugsgodet reelt ikke har anden funktion end at fun-gere som hjælpemiddel på linie med de egentlige hjælpemidler.Det drejer sig især om forbrugsgoder i form af elektronisk udstyr i tilfælde, hvor udstyret i væsent-lig grad kan afhjælpe en nedsat kommunikationsevne, og hvor brugeren på grund af den nedsattefunktionsevne ikke har nogen mulighed for at udnytte de øvrige anvendelsesmuligheder og fordele,der ligger i udstyret. Som eksempel kan nævnes el-scootere, hvor det med Principafgørelse C-42-08er fastslået, at en el-scooter er et forbrugsgode. Med Principafgørelserne 82-10 og 121-10 bliver detafgjort, at en el-scooter i de konkrete tilfælde alene fungerer som et hjælpemiddel for brugeren, ogderfor skal hjælpen ydes med den fulde anskaffelsespris. Endvidere kan henvises til principafgørelse89-09 om en GPS.I denne situation omfatter støtten de fulde anskaffelsesudgifter til det bedst egnede og billigsteprodukt. Da der normalt vil være tale om ganske betragtelige udgifter, kan kommunalbestyrelsen isådanne tilfælde vælge at yde støtten som udlån.

xx.Computere med standardsoftware, der understøtter programmer og øvrige hjælpemidler, deranvendes af blinde og svagsynede til at afhjælpe deres kommunikationshandicap, dækkes med denfulde anskaffelsespris til det bedst egnede og billigste produkt. Det skal ses på baggrund af, at com-puterne må ses som et led i en samlet teknisk løsning for blinde og svagsynede og derfor ikke der-udover kan anses for at have sædvanlig forbrugsgodeværdi.Der henvises til punkt xx om særlige informationsteknologiske hjælpemidler, for eksempler på denævnte programmer og øvrige hjælpemidler.Ved standardsoftware forstås den software og de programmer, der normalt følger med ved køb afen computer.Udskiftning og reparation af computere efter bekendtgørelsens § 21, stk. 4, dækkes af kommunal-bestyrelsen.Hjælpen kan ydes som udlån.Ud over til gruppen af blinde og svagsynede kan der ikke ydes støtte til computere efter servicelo-vens regler om hjælpemidler og forbrugsgoder. Ankestyrelsen har i en afgørelse fastslået, at enstandard computer er et forbrugsgode, der normalt indgår i sædvanligt indbo, og som findes i ethverthjem, der måtte ønske det, jf. Principafgørelse C-9-06. Der kan dog fortsat ydes støtte til bærbarecomputere, jf. Principafgørelse C-17-07, hvor det blev fastslået, at der kan ydes støtte til køb af enbærbar computer som et forbrugsgode til en borger med cerebral parese.Hvad dækker ydelsenxx.Det er brugeren selv, der køber produktet, men kommunalbestyrelsen har en forpligtelse til atyde rådgivning og vejledning om egnede produkter, jf. kapitel xx.Der er ikke fastsat regler om den praktiske gennemførelse af bevillinger. Det er således op til denenkelte kommunalbestyrelse at tilrettelægge administrationen, så der så vidt muligt kan tages hen-syn til den enkelte brugers ønsker. Det forudsættes, at det ved fastlæggelse af arbejdsgange sikres, atbrugerens økonomi ikke belastes unødigt i forbindelse med købet. Det beløb, som brugeren er beret-tiget til i henhold til bevillingen, bør derfor refunderes straks ved forevisning af fakturaen. I forbin-delse med større beløb bør kommunalbestyrelsen aftale med leverandøren, at kommunens andel afkøbesummen afregnes direkte med leverandøren.Det forudsættes, at leverandøren er en momsregistreret virksomhed.

Udskiftning og reparationHjælpemiddelbekendtgørelsen§22.Der ydes ikke hjælp til udskiftning ogreparation af forbrugsgoder, der er anskaffetmed hjælp efter § 21, stk. 1.§23.Til forbrugsgoder, der er anskaffetmed hjælp efter § 21, stk. 2, ydes der hjælp tiludskiftning og reparation efter behov.Stk. 2.Hjælp til udskiftning, jf. § 21, stk. 2,ydes ved betaling af forskellen mellem prisenpå et almindeligt standardprodukt og prisen pådet bedst egnede og billigste produkt.Stk. 3.Hjælp til reparation af forbrugsgo-der, der er anskaffet med hjælp efter § 21, stk.2, nr. 1, ydes med halvdelen af udgiften.Stk. 4.Hjælp til reparation af forbrugsgo-der, der er anskaffet med hjælp efter § 21, stk.2, nr. 2, omfatter alene reparationsudgiftervedrørende den særlige indretning.§24.Til forbrugsgoder, der er anskaffet ef-ter § 21, stk. 3 og stk. 4, ydes der hjælp tiludskiftning og reparation efter behov.

xx.Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgoder. Der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte tiludskiftning eller reparation af forbrugsgoder.Dog vil der efter behov kunne ydes støtte til udskiftning og reparation af forbrugsgoder med ensærlig kvalitet eller kapacitet og/eller med en særlig indretning.For så vidt angår støtte til udskiftning af forbrugsgoder med en særlig kvalitet eller kapacitetog/eller med en særlig indretning, ydes denne ved betaling af forskellen mellem prisen på et almin-deligt standardprodukt og prisen på det bedst egnede og billigste produkt.Der ydes støtte til reparation af forbrugsgoder med en særlig indretning ved betaling af reparati-onsudgiften vedrørende den særlige indretning. Støtte til reparation af forbrugsgoder med en særligkvalitet eller kapacitet ydes dog med halvdelen af udgiften.Støtte til udskiftning af forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, og støtte tiludskiftning af computere til blinde eller stærkt svagsynede, ydes ved betaling af den fulde anskaffel-sespris på det bedst egnede og billigste produkt. Ved reparation ydes der støtte til betaling af denfulde reparationsudgift.

Kapitel xxUdland (Emneord: Lovligt ophold i Danmark, udlandsbekendtgørelsen, EU-retten)Lovligt ophold i Danmarkxx.Enhver, der har lovligt ophold i Danmark, har ret til hjælp efter lov om social service, jf. ser-vicelovens § 2. Udlændinge med lovligt ophold i Danmark har således samme ret til at få tildelthjælpemidler som danskere med bopæl i Danmark. Det gælder uanset, om de er på ferie eller borher.Ved tildeling af hjælpemidler eller forbrugsgoder kan der ikke stilles krav om CPR-registrering,dansk pas eller andre former for bevis for nationalitet.For borgere, der er omfattet af internationale aftaler eller regler, som f.eks. regler om social sikringinden for EU gælder det, der følger af disse aftaler, jf. afsnittet nedenfor om EU/EØS-borgere ellerreglerne om FN-flygtninge.Midlertidige ophold i lande uden for EU/EØSxx.Efter udlandsbekendtgørelsen bevares retten til hjælpemidler og forbrugsgoder under midlerti-dige ophold i udlandet efter reglerne i bekendtgørelsen, jf. udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 2.Ifølge udlandsbekendtgørelsens § 2 er det en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at mod-tageren inden udrejsen opfylder betingelserne for at modtage hjælp, samt at kommunalbestyrelsenløbende kan holdes orienteret om, at opholdet sker, uden at de almindelige regler for hjælpen til-sidesættes, jf. § 11 i retssikkerhedsloven.Hvis det midlertidige udlandsophold ikke overstiger en måned, kan brugeren af et hjælpemiddeleller et forbrugsgode medtage hjælpemidlet eller forbrugsgodet uden at ansøge kommunalbestyrel-sen herom. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal brugeren af hjælpemidlet eller for-brugsgodet ansøge kommunalbestyrelsen om at måtte medtage det, inden udlandsopholdet påbegyn-des. Om varigheden af hjælpen under det midlertidige ophold i udlandet, henvises i øvrigt til ud-landsbekendtgørelsens § 3.Herudover kan der efter udlandsbekendtgørelsens § 4 i særlige tilfælde efter en konkret vurderingydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som er forbundet med en kortvarig ferie i udlandet.

Sygehussektoren.– Hjemmesygeplejen.– Praksissektoren.– Tandplejen.– Uddannelsessektoren.– Beskæftigelsessektoren.– Anden lovgivning i øvrigt.Kun hvor det ansøgte hjælpemiddel ikke kan henføres til disse bestemmelser, behandles ansøg-ningen efter regler i den sociale lovgivning, jf. servicelovens § 115. Se denne vejlednings kapitel xx.Foruden servicelovens §§ 112 og 113 indeholder den sociale lovgivning muligheder for hjælp iservicelovens §§ 41, 100 og 116. Med hensyn til hjælpemidler mv. i botilbud samt daginstitutioner,klubber og døgninstitutioner henvises der til punkt. xx nedenfor.Da en række sektorer hver for sig administrerer hjælpemidler, kan der opstå problemer for bruge-ren i forbindelse med ydelse af hjælpemidlet, idet der kan opstå tvivl om hvilken sektor, der skalyde hjælpemidlet. Der kan også opstå problemer i forbindelse med sektorskifte. Det er derfor nød-vendigt, at sagsgangen sektorerne imellem lettes, og at samarbejdet mellem sektorerne smidiggøresog udbygges mest muligt, således at brugeren altid er sikret de nødvendige hjælpemidler.Sygehussektorenxx. Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære om afgrænsningen af behandlingsredskaber,hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet, angiver retningslinjer for afgrænsning af behand-lingsredskaber, hvor udgifterne afholdes af sygehusvæsnet.Som behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsnet, anses apparatur oghjælpemidler, som patienten forsynes med som led i eller som fastsættelse af den behandling,der er påbegyndt på sygehuset. Formålet er enten at tilvejebringe yderligere forbedring af det re-sultat, der er opnået ved sygehusbehandlingen eller at forhindre forringelse af dette resultat. Føl-gende grupper af hjælpemidler/apparatur anses herefter for at være behandlingsredskaber:1) Hjælpemidler og apparatur, som ordineres som led i behandling på sygehus, og som i reglenanvendes under kontrol af sygehuset, inden tilstanden er stationær.2) Hjælpemidler og apparatur som indopereres under indlæggelse på sygehus.3) Apparatur, som ordineres af sygehuset og anskaffes til mere eller mindre permanent brug ihjemmet, men hvor patienten har fået undervisning i brugen på sygehuset eller er under envis kontrol på sygehuset.Cirkulæret er vejledende, og det kan ikke udelukkes, at de i cirkulæret nævnte eksempler påhjælpemidler i nogle tilfælde må betragtes som behandlingsredskaber, hvortil sygehusvæsnet af-holder udgiften. Der kan som eksempel henvises til principafgørelse C-33-02, hvorefter et karte-ter til brug ved medicinering måtte anses for et behandlingsredskab.For visse hjælpemidler afhænger afgrænsningen af, om der er tale om et hjælpemiddel ellerforbrugsgode efter servicelovens §§ 112 eller 113 eller et behandlingsredskab efter sygehusreg-lerne, af en vurdering i det konkrete tilfælde af lidelsens karakter og omfang, samt hvilke behovbrugen af hjælpemidlet eller behandlingsredskabet skal afhjælpe.Som eksempel kan nævnes principafgørelse C-58-01, hvorefter et Duoderm-plaster i det kon-krete tilfælde blev anset for et forbrugsgode og ikke et behandlingsredskab. Det var nødvendigtat benytte plasteret permanent sammen med en benprotese for at undgå at protesen gnavede oggav sår.Hjemmesygeplejen

xx. Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 469 af 16. juni 2002 omhjemmesygepleje skal den enkelte kommunalbestyrelse sikre, at udøverne af hjemmesygeplejenhar adgang til almindeligt anvendte plejehjælpemidler, således at den behandling, som lægen harordineret, umiddelbart kan iværksættes.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om tildeling og omfang af hjemmesygeple-jen.Anmodningen om ydelser fra hjemmesygeplejeordningen kan komme fra praktiserende læger,sygehuse, den enkelte borger, dennes familie og samarbejdspartnere i og udenfor den kommuna-le forvaltning.Den kommunale hjemmesygepleje omfatter borgere, der opholder sig i kommunen.Hjemmesygeplejen omfatter i henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse:- Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.- Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde i samarbejde med lægelig og social sag-kundskab til borgere eller familier, der har særlig behov herfor.Den kommunale hjemmesygepleje retter sig mod alle borgere uanset alder med behov for sy-gepleje, f.eks.:- Borgere med akut eller kronisk funktionssvigt.- Borgere som er alvorligt syge/ i terminalstadiet.- Borgere med demens.- Borgere med psykiske sygdomme.- Borgere med almindelig alderdomssvækkelse.- Borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.- Borgere med nedsat egenomsorg.

Praksissektorenxx.Efter sundhedslovens bestemmelser om tilskud til lægemidler gradueres der hverken mel-lem sygdomme eller lægemidler. I det behovsafhængige medicintilskudssystem anvendes de of-fentlige tilskudsmidler især til borgere, der har store udgifter til medicin og dermed et stort me-dicinbehov. Det sker ved at lade tilskuddets størrelse afhænge af den enkelte borgers behov fortilskudsberettiget medicin. Insulinbrugere har således en egenbetaling på samme måde som alleandre medicinbrugere. Insulinbrugere modtager tilskud ved køb af insulinsprøjter, som indehol-der insulin som en færdig løsning.Der ydes et 60 procents tilskud til ernæringspræparater, som er ordineret af en læge i forbindel-se med sygdom eller alvorlig svækkelse. For patienter, der ikke er i kontakt med hjemmesyge-plejen, gives tilskuddet også til de nødvendige remedier i forbindelse med sondeernæring.Tandplejenxx.Støtte til tandbehandling ydes med hjemmel i sundhedsloven. Det drejer sig dels om kom-munal støtte til tandproteser i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende følger afulykkesbetingede tandskader, jf. sundhedslovens § 135, dels om regional støtte til visse patientermed odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig funktionsnedsættelse, jf. § 162, vis-se patienter med sjældne sygdomme og handicaps, jf. § 163, samt visse strålebehandlede kræft-patienter, jf. § 166.Der er oprettet 2 odontologiske landsdels- og Videnscentre på henholdsvis Århus Kommune-hospital og Rigshospitalet. Centrene skal bl.a. tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning,udredning og behandling af borgere med sjældne sygdomme og handicaps, hvor den tilgrundlig-gende diagnose giver anledning til vidtgående odontologiske problemer i tand, mund og kæber.

UddannelsessektorenGrundskolenxx.Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan efter bekendtgørelse nr. 1373 af15. december 2005 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand givestil elever i folkeskolen (børnehaveklassen samt 1.-10. klassetrin), hvis udvikling kræver særlig hen-syntagen eller støtte, som ikke kan ydes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Spe-cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendigefor elevens deltagelse i undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervis-ningen. Som det fremgår nedenfor, er hjælpemidler en del af den specialpædagogiske bistand.Specialpædagogisk bistand omfatter:1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betyd-ning for elevens udvikling.2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelsemed undervisningen af eleven.3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder tilrettelagt under særlig hensyntagen til de på-gældende elevers indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpæ-dagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpeeller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskelig-heder.5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbin-delse med skolegangen.6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.Iværksættelse af specialundervisning forudsætter en individuel pædagogisk-psykologisk vurderingog udtalelse om, hvorvidt den enkelte elev har brug for specialundervisning. Denne vurdering har tilformål at belyse elevens faglige, personlige og sociale kompetencer for at yde skolen samt eleven ogforældre rådgivning om relevante tilbud, herunder om konkrete hjælpemidler eller tilrettelæggelseaf den almindelige undervisning eller af specialundervisningen, der kan tilgodese elevens særligebehov og forudsætninger.Til børn i folkeskolen skal de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed.For børn med særlige behov kan det f.eks. være teleslynge til hørehæmmede, punktskriftmaskine tilblinde og svagsynede og hjælpemidler til undervisning af ordblinde.Til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen, tilbydes specialpædagogisk bistand, hvisbørnenes udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Den specialpædagogiske bistand til-bydes efter bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand tilbørn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen.Formålet med den specialpædagogiske bistand er så tidligt som muligt at fremme udviklingen hosbørn med særlige behov, således at de på lige fod med andre børn kan påbegynde skolegangen. Denspecialpædagogiske bistand kan omfatte undervisning og træning af barnet tilrettelagt efter dets sær-lige forudsætninger og behov samt specialpædagogisk rådgivning til forældrene eller andre, der ud-øver daglig omsorg for barnet. Der kan endvidere stilles særlige pædagogiske hjælpemidler til rå-dighed.

Frie Grundskolerxx.Elever på frie grundskoler har mulighed for at få specialpædagogisk bistand på linje med ele-ver i folkeskolen. Det fremgår bl.a. af friskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010) ogtilskudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008). Skolerne kan ansøge om tilskudtil specialundervisning, ekstraudgifter til undervisning af svært handicappede elever, herunder hjæl-pemidler samt støtteundervisning i dansk af tosprogede elever. Tilskuddet administreres af Styrelsenfor Statens Uddannelsesstøtte.Tilskuddet ydes til skolen efter en konkret ansøgning bilagt en veldokumenteret udtalelse fra sko-len og en pædagogisk-psykologisk vurdering. Når der søges om hjælpemidler til en elev, kan PPR-udtalelsen (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), når det er relevant, erstattes af en udtalelse fra ensærlig sagkyndig, der dokumenterer behovet og vejleder om anskaffelse af det mest relevante ud-styr.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har uddybet de eksisterende muligheder for tilskud til spe-cialpædagogisk bistand på netstedet www.spsu.dk.Frie Kostskolerxx.Ifølge § 25, stk. 1, i kostskoleloven (lovbekendtgørelse nr. 662 af 14. juni 2010) yder statentilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov.Tilskuddet ydes med en fast takst pr. årselev. Derudover yder staten, efter § 25, stk. 2, tilskud tildækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, til lærertimer,praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Midlerne administreres af Sty-relsen for Statens Uddannelsesstøtte.Tilskuddet ydes til skolen efter en konkret ansøgning bilagt en veldokumenteret udtalelse fra sko-len og en pædagogisk-psykologisk vurdering. Søges der tilskud efter § 25, stk. 1, skal der kun ind-sendes udtalelse fra PPR. Loven giver mulighed for at yde tilskud til praktisk medhjælp som f.eks.personlig assistance til elever, der skal have hjælp for at overvinde praktiske vanskeligheder i for-bindelse med selve undervisningen. Der ydes ikke tilskud til f.eks. hjemmehjælp, personlig assi-stance og rådgivning, som ikke er undervisningsrelateret eller til befordring til og fra skole. Byg-ningsmæssige foranstaltninger, herunder køreramper o.l. godkendes ikke som hjælpemiddel.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har uddybet de eksisterende muligheder for tilskud til spe-cialpædagogisk bistand på netstedet www.spsu.dk.Gymnasiet, studenterkursus og hfxx.Handicappede elever, der har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bi-stand, skal have tilbud herom, jf. uddannelseslovene (§ 40 i gymnasieloven og § 36 i hf-loven). In-stitutionerne kan søge om særlige tilskud til institutionens udgifter til specialpædagogisk støtte efterbekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008. Tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Ud-dannelsesstøtte. Tilskud kan normalt ydes til støtte i form af hjælpemidler og instruktion i brugenheraf, støttetimer, tegnsprogstolkning mv. jf. § 5.Det fremgår af lov nr. 574 af 9. juni 2006, at elever på private gymnasieskoler, studenterkurser ogkurser til højere forberedelseseksamen mv. har mulighed for at ansøge om tilskud til dækning afekstraudgifter til lærertimer, hjælpemidler og befordring for elever med svære handicap. Skolernekan ansøge om dette tilskud ved indsendelse af konkret ansøgning til Styrelsen for Statens Uddan-nelsesstøtte.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har uddybet de eksisterende muligheder for tilskud til spe-cialpædagogisk bistand på netstedet www.spsu.dk.Erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelsen (egu)xx.Elever under erhvervsuddannelser der har behov for det, tilbydes specialpædagogisk støtte,som imødekommer deres særlige uddannelsesforudsætninger, hvis de har et handicap eller andrevanskeligheder, der kan sidestilles hermed,jf. bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 om sær-lige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser mv.Erhvervsuddannelsesinstitutioner kan søge om særlige tilskud til institutionens udgifter til speci-alpædagogisk støtte efter bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008. Tilskuddet administreres afStyrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har uddybet de eksisterende muligheder for tilskud til spe-cialpædagogisk bistand på netstedet www.spsu.dk.Tilskud kan jf. § 5 normalt ydes til støtte i form af hjælpemidler og instruktion i brugen heraf, sær-ligt udformede undervisningsmaterialer, støttetimer med henblik på kompensation af handicap,tegnsprogstolkning mv.Elever i egu-forløb har krav på specialpædagogisk støtte i det omfang, som følger af de regler,som gælder for de uddannelsesaktiviteter, som de enkelte uddannelseselementer er hentet fra (jf.§ 9 a i bekendtgørelse af lov nr. 1321 af 27. november 2007 om erhvervsgrunduddannelse mv.). Daegu er en kommunal forpligtelse finansierer kommunalbestyrelsen den specialpædagogiske støtte ide tilfælde, hvor andet ikke følger af anden lovgivning.Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)xx.På AMU-området er der afsat midler til en forsøgsordning vedrørende forbedring af handicap-pedes vilkår på AMU-uddannelser til godkendte udbydere. Midlerne administreres af styrelsen forStatens Uddannelsesstøtte.Bevillingen kan anvendes til fortsat at forbedre de handicappedes mulighed for at deltage i under-visningen ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og –udstyr samttil forbedring af tilgangsforhold mv. på institutionerne.Specialundervisning for voksnexx.Specialundervisning for voksne gives i henhold til lov om specialundervisning for voksne, jf.lovbekendtgørelse nr. 658 af 3. juli 2000, som ændret § 62 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 2 ilov nr. 592 af 24. juni 2005, samt reglerne i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialun-dervisning for voksne til borgere med fysiske eller psykiske handicap. Kommunalbestyrelsen afhol-der udgifterne hertil.Voksne med fysiske eller psykiske handicap kan efter undervisningspligtens ophør få specialun-dervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerneaf disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres under-visning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Specialundervisning forvoksne tilbydes til f.eks. voksne med bevægevanskeligheder, voksne med synsnedsættelse, voksnemed tale-, stemme- og sprogvanskeligheder, voksne med hørenedsættelse, voksne med erhvervethjerneskade, voksne med psykisk udviklingshæmning eller generelle indlæringsvanskeligheder,samt voksne med personlighedsmæssige, psykiatriske, psykiske og sociale vanskeligheder.

De nødvendige undervisningsmidler til gennemførelsen af specialundervisningen skal stilles ve-derlagsfrit til rådighed for deltagerne. Det gælder både læremidler, undervisningsmaterialer og tek-nologiske hjælpemidler.Folkeoplysningxx.Kommunalbestyrelsen skal efter folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 535 af 14. ju-ni 2004, sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoply-sende virksomhed (folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbej-de). Kommunalbestyrelsen yder tilskud til undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og de-batskabende aktiviteter for voksne og for børn og voksne sammen samt til aktiviteter for børn ogunge, herunder fritids- og ungdomsklubber, og eventuelt til aktiviteter for voksne. Kommunalbesty-relsen stiller lokaler til rådighed og yder tilskud til private lokaler. Virksomheden skal være etable-ret af en folkeoplysende forening (aftenskoler, idrætsforeninger m.fl.), der er godkendt af kommu-nalbestyrelsen som sådan.Det fremgår af folkeoplysningslovens § 44, stk. 2, at undervisningsministeren yder tilskud til han-dicappedes deltagelse i folkeoplysende virksomhed. Tilskuddet ydes ifølge bemærkningerne til be-stemmelsen f.eks. som tilskud til befordringsudgifter, tolkebistand og til udstyr med handicapkom-penserende formål i forbindelse med deltagelse i den frie folkeoplysende virksomhed.Videregående uddannelserxx.Efter lovbekendtgørelse nr. 210 af 1. marts 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregåen-de uddannelser, kan der ydes specialpædagogisk støtte til studerende med funktionsnedsættelse, somer optaget på en videregående uddannelse. Støtten ydes af uddannelsesstedet efter konkret ansøg-ning fra den studerende. Ordningen administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.Støtten, der søges gennem uddannelsesstedet, kan bl.a. bestå af hjælpemidler. Hjælpemidlerneydes til helt specifikke uddannelsesmæssige formål, således at funktionshæmmede studerende såvidt muligt kan deltage i de samme studieaktiviteter (undervisning, gruppearbejde, individuelle stu-dier mv.) som andre studerende. Støtten gives for at kompensere for følgerne af såvel fysiske sompsykiske funktionsnedsættelser.Der kan efter bekendtgørelsen ikke tildeles hjælpemidler til afhjælpning af den studerendes sam-lede situation, f.eks. transportmidler til og fra uddannelsesstedet, særligt indrettede hvilerum ellerlignende, eller til bygningsmæssige ændringer.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har uddybet de eksisterende muligheder for tilskud til spe-cialpædagogisk bistand på netstedet www.spsu.dkBeskæftigelsessektorenGenereltxx.Med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december2009 med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 432 af 28. april 2010 om en aktiv beskæftigelses-indsats, er der skabt et lovgrundlag for ydelse af hjælp til hjælpemidler for borgere på arbejdsmar-kedet eller for borgere, der skal ind på arbejdsmarkedet. Hjælpemidlerne skal kompensere for be-grænsninger i arbejdsevnen.

Ifølge nævnte lovs §§ 74, 76, 77 og 100 kan der til borgere med begrænsninger i arbejdsevnenydes tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmaterialer, arbejdsredskaber og arbejdsplads-indretning.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 74 - borgere i fleksjobxx.Efter § 74 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunalbestyrelsen give en borger,der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsind-retninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågæl-dende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjobDet er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompensererfor den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen giver hjælp, når hjælpefter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger iarbejdsevnen.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 76 og 77 - Borgere der deltager i vejledning,opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskudxx.Efter §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan der i forbindelse med deltagelsei tilbud efter lovens kapitel 10-12, der vedrører henholdsvis vejledning og opkvalificering, virksom-hedspraktik og ansættelse med løntilskud, ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøt-te, at borgeren kan få og deltage i tilbuddet.Tilskud til hjælpemidler kan i disse tilfælde gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejds-redskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som ud-lån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet. Til borgere omfattet aflovens § 2, nr. 4 - dvs. revalidender - kan der gives støtte til særlige udgifter, der er e nødvendigfølge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det samme gælder forborgere, der er omfattet af § 2, nr. 5, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, deltager i til-bud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne. Til borgere, der er omfattet af § 2, nr. 4, kantilskud til hjælpemidler også gives som tilskud til personlig assistance.Om tilskud til undervisningsmateriale mv. følger det af lovens § 77, at det er en betingelse for til-skud til undervisningsmateriale mv., at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud om opkvalifice-ring og vejledning eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Som eksempel på udgifter, der er en nødvendig følge af borgerens nedsatte fysiske eller psykiskefunktionsevne, kan nævnes bøger med punktskrift eller særligt store bogstaver. Kommunalbestyrel-sen kan beregne støtte til udgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af degennemsnitlige udgifter ved uddannelse på den enkelte uddannelsesinstitution.Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 – Borgere der er eller skal i ordinær ansættelsexx.Med henblik på at fremme, at borgere opnår eller fastholder ordinær ansættelse, kan der ydeshjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, attilskuddet er af afgørende betydning for, at borgeren kan fastholde eller opnå ansættelse, eller atredskabet eller indretningen kompenserer for borgerens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen.

Generelle retningslinier for hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsxx.Udgangspunktet for hjælpen er, at hjælpemidlet skal kompensere for begrænsninger i arbejds-evnen. Arbejdsevnen kan være nedsat på baggrund af fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne.Det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-sats, at udgiften ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsæt-tes at afholde, og at hjælpemidlerne ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen eller ud-dannelsesinstitutionen. Det skal således ved bevillingen afgøres, hvorvidt et hjælpemiddel betragtessom et sædvanligt inventar hos arbejdsgiveren eller på uddannelsesinstitutionen. Se i øvrigt afsnittetom andre nyttige informationer om en guide med yderligere eksempler.Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke kan ydes hjælp til kontorinventar og arbejds-pladsindretning, som arbejdsgiveren normalt afholder for at opfylde kravene i arbejdsmiljølovgiv-ningen.Tilskud til undervisningsmaterialer kan kommunalbestyrelsen beregne på grundlag af de gennem-snitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.Arbejdsredskaber og arbejdspladsindretningxx.Der kan i princippet gives hjælp til alle former for hjælpemidler i form af arbejdsredskaber ogarbejdspladsindretninger, der kompenserer for borgerens begrænsninger i arbejdsevnen, samt harafgørende betydning for, at borgeren kan fastholde eller opnå beskæftigelse.En bil betragtes ikke som et arbejdsredskab. Som eksempler på hjælp til arbejdsredskaber kannævnes: Værktøj og mindre arbejdsmaskiner til personlig brug, særlige arbejdsstole, specialtelefon,teleslynge, diktafon, læseapparat, ergonomisk stol, talesyntese, læseprogrammer, ordbank og ordbø-ger, specialsæde og automatgear til traktor og varebil.Afgrænsningen svarer til, hvad der var gældende for værktøj og arbejdsredskaber efter aktivlovens§ 78.Afgrænsning i forhold til hjælpemidler efter servicelovenxx.Hjælpemidlet ydes efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis hjælpemidlet er direktearbejdsrelateret. Derimod kan der ikke efter denne lov ydes støtte til hjælpemidler til brug i forbin-delse med transport til og fra arbejde.Hjælp ydes efter servicelovens §§ 112 og 113, hvis hjælpemidlet eller forbrugsgodet er en forud-sætning for, at borgeren overhovedet kan være i erhverv. Det fremgår således af servicelovens§§ 112 og 113, at der kan ydes hjælpemidler eller forbrugsgoder, der er nødvendige for, at borgerenkan udøve et erhverv. Der kan herved henvises til principafgørelse 58-09 om en servicehund.Myndighedxx.Det er jobcenteret, der bevilger tilskud til hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelses-indsats.Ansøgningen om hjælpemidlet indgives til jobcenteret..Klagexx. Jobcenteretsafgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan indbringes for beskæf-tigelsesankenævnet i statsforvaltningen inden 4 uger. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter ser-viceloven kan indbringes for det sociale nævn i statsforvaltningen inden 4 uger.

Skatxx.Støtte til hjælpemidler mv. er skattefri, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.Tilskud til hjælpemidler ved introduktion til tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, kangives uden hensyn til borgerens eller ægtefællens indtægts- og formueforhold.Andre nyttige informationerxx.I alle jobcentre er der en nøglemedarbejder for handicapområdet. Derudover er der i Beskæfti-gelsesregion Syddanmark placeret en specialfunktion for handicapområdet, som hedder ”special-funktionen job og handicap”. Denne specialfunktion yder rådgivning, vejledning mv. til bl.a. job-centrene, herunder primært nøglepersonerne, om beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap.Yderligere information om specialfunktionen kan findes på dens hjemmeside www.bmhandicap.dk.Arbejdsmiljølovgivningenxx.Arbejdsmiljølovgivningen vedrører de forhold på arbejdspladsen, der regulerer det fysiske ogpsykiske arbejdsmiljø.Hjælpemidler, der tildeles for at kompensere for en borgers handicap, kan også være tekniskehjælpemidler eller personlige værnemidler omfattet af arbejdsmiljølovgivningen, idet de bruges iforbindelse med arbejde. De kan f.eks. være– nødvendige for at en borger med handicap kan udøve et erhverv, eller– til brug for at en hjælper kan udføre sit arbejde med en borger med handicap. Det kan f.eks. væ-re hjælpemidler, som plejepersonalet bruger ved flytning af borgere med bevægelseshandicap.Tekniske hjælpemidlerxx.Tekniske hjælpemidler kan f.eks. være maskiner eller apparater, der anvendes ved forarbejd-ningen af et produkt eller ved frembringelse af et arbejdsresultat.Reglerne om tekniske hjælpemidler findes i bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretningaf tekniske hjælpemidler og i bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniskehjælpemidler med senere ændringer (for maskiner og sikkerhedskomponenter, der er markedsførteller ibrugtaget i perioden fra 1. januar 1995 til 29. december 2009) samt i bekendtgørelse nr. 1109af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler med senere ændringer.Personlige værnemidlerxx.Personlige værnemidler kan f.eks. være udstyr eller beklædning, der skal beskytte de ansattessikkerhed og sundhed under arbejdet. Det kan f.eks. være værnesko til beskyttelse mod tunge ting.Reglerne om brug af personlige værnemidler findes i bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992om brug af personlige værnemidler med senere ændringer.Dækning af udgifter til tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidlerxx.Efter arbejdsmiljølovgivningen er arbejdsgiveren forpligtet til at stille egnede tekniske hjæl-pemidler og nødvendige personlige værnemidler til rådighed for arbejdstagerne. Dette gælder bådeborgere med og uden handicap.Den ekstra omkostning, der påføres arbejdsgiveren, hvis der er tale om en handicappet borger, kankommunalbestyrelsen påtage sig for at fremme den handicappedes mulighed for at komme ind på

og/eller blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Dette har f.eks. fundet sted i forbindelse med betaling afværnefodtøj.Arbejdstilsynet vejleder nærmere om de nævnte arbejdsmiljøregler.Hjælpemidler efter anden lovgivning i øvrigtxx.For enkelte persongrupper ydes der hjælpemidler efter særlig lovgivning. Som eksempler kannævnes:– Efter § 13 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. fe-bruar 1995, kan der løbende ydes støtte til nødvendige hjælpemidler.– Efter § 3, stk. 2 i lov nr. 240 af 8. april 1992 om ophævelse af lov om erstatning for skader vedLSD-behandling og om ændring af ligningsloven, har skadelidte, også efter 1. juli 1992, ret tilerstatning for udgifter til nødvendige hjælpemidler, såfremt nævnet i forbindelse med afgørelseom erstatning efter § 3 i lov om erstatning for skader ved LSD-behandling har bestemt, at ved-kommende har ret til nødvendige hjælpemidler.– Efter § 15 i lov om arbejdsskadessikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, kan derunder sagens behandling afholdes udgifter til hjælpemidler. Betalingen er primær i forhold tilbetaling af udgifter til hjælpemidler fra anden side. Endvidere er der henvist til lov om arbejds-skadessikring i bl.a. følgende lov og bekendtgørelser:– Lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.– Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader. (Ophævet ved lov nr. 430af 10. juni 2003. Loven finder dog fortsat anvendelse på skader forårsaget inden den 1. ja-nuar 2004).– Bekendtgørelse nr. 382 af 19. maj 2004 om erstatning og godtgørelse til indsatte i Kriminal-forsorgens institutioner og til dømte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulyk-kestilfælde mv.– Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1124 af 15. december 1992 om erstatning efter lov omforsikring mod følger af arbejdsskade til personer, der er optaget i institutioner mv. underbistandsloven.Hjælpemidler i botilbud, daginstitutioner, klubber og døgninstitutionerHjælpemiddelbekendtgørelsen§8.Hjælpemidler, der er til fælles brug forpersoner i et botilbud efter servicelovens kap.20 eller i en daginstitution, en klub eller endøgninstitution efter servicelovens kap. 7, 8og 11, stilles til rådighed af botilbuddet, dag-institutionen, klubben eller døgninstitutionen.…Stk. 2.Hjælpemidler, som er personlige,idet de alene anvendes af den pågældende ogfx medtages under ophold uden for botilbud-det eller dag- eller døgninstitutionen, stillesikke til rådighed af botilbuddet, daginstitutio-nen, klubben eller døgninstitutionen.

Det kan f.eks. dreje sig om senge med almindelige plejesengsfunktioner, badeværelses- og toilet-indretning med toiletforhøjere, bade/bækkenstole, ramper, kørestole uden særlige indretning (trans-portstole), teleslyngeanlæg, kommunikationsanlæg, håndlupper, båndoptager, blinkanlæg, tunghø-reklokker, mv.Hjælpemidler, der er personlige og alene anvendes af den enkelte og f.eks. medtages under opholduden for et af de nævnte steder, stilles ikke til rådighed det pågældende sted. Dette gælder uanset,hvilket af de nævnte steder og hvilken art nedsat funktionsevne, der er tale om.Det betyder, at f.eks. en individuelt tilrettet kørestol til en beboer, der har ophold i et botilbud forvoksne med vidtgående fysisk funktionsnedsættelse, ikke skal stilles til rådighed af botilbuddet. Ensådan stol ydes af kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 112.Er et hjælpemiddel nødvendigt under et midlertidigt ophold i hjemmet, f.eks. et barn, der skal påferie eller på weekend hos forældrene, ydes det efter servicelovens § 112, hvis hjælpemidlet er me-get vanskeligt at bringe frem og tilbage.Har kommunalbestyrelsen bevilget et hjælpemiddel til brug i hjemmet, og er der behov for sammehjælpemiddel ved opholdet i en daginstitution eller en klub for børn og unge, skal kommunalbesty-relsen bevilge et reservehjælpemiddel efter servicelovens § 112. Dette gælder ikke, hvis der er taleom et hjælpemiddel, der skal være til rådighed i den pågældende daginstitution eller klub, ellerhjælpemidlet uden særlig vanskelighed kan bringes frem og tilbage til daginstitutionen.Er der tale om værktøj eller arbejdsredskaber, som borgeren skal anvende i beskæftigelse på ar-bejdsmarkedet, kan kommunalbestyrelsen give dette efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelses-indsats, jf. afsnittet ovenfor i dette kapitel.Hjælpemiddelbekendtgørelsens § 8, stk. 1, gælder efter sin ordlyd kun for tilbud efter servicelo-ven. Dette betyder, at ældreboliger opført efter lov om almene boliger mv. ikke er omfattet af hjæl-pemiddelbekendtgørelsens § 8, stk. 1. Samtlige hjælpemidler til beboere i almene ældreboliger skalderfor bevilges efter en konkret vurdering, dvs. efter de almindelige regler for tildeling af hjælpe-midler.Afgrænsning til hjælp efter servicelovens §§ 41, 100 og 116xx.Efter servicelovens § 41 og § 100 kan der gives hjælp til dækning af nødvendige merudgifterved forsørgelsen af henholdsvis børn og voksne på grund af nedsat funktionsevne.Vedrørende afgrænsningen til servicelovens § 41 henvises til principafgørelse C-8-04, hvorefterder kan ydes hjælp efter servicelovens § 112, stk. 1, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 13, til sær-lige beklædningsgenstande, som borgeren ikke ville have haft brug for, hvis den pågældende ikkehavde haft en funktionsnedsættelse. Hjælp vil derimod skulle ydes efter merudgiftsbestemmelsen tilalmindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde.Efter § 116 i serviceloven kan der gives hjælp til nødvendige boligændringer til borgere med va-rigt nedsat funktionsevne. Som eksempler på grænsetilfælde til §§ 112 og 113 kan nævnes, at hjælptil el-udtag til frostsikker boks til el-kørestol skulle vurderes som boligændring, og ikke hjælpemid-ler, da der var tale om en mur- og nagelfast genstand. Se principafgørelse C-4-07 (hjælp til lysarma-turer skulle derimod vurderes efter § 113, idet der var tale om almindeligt ophæng). Se principafgø-relse C-14-03 (ved vurderingen af om der er tale om en boligændring lægges vægt på, om installati-onen kan anses for mur- og nagelfast).

Kapitel xxDe enkelte hjælpemidler (Emneord: Ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg, arm- ogbenproteser, støttekorsetter, knæbandager, kompressionsstrømper eller -apparater, parykker,brystproteser, stomihjælpemidler, synshjælpemidler, diabeteshjælpemidler, trehjulede knallerter,nødkald)Genereltxx.Kapitel xx indeholder oplysninger om de typer af hjælpemidler, som oftest har givet anledningtil spørgsmål.Først følger en gennemgang af de hjælpemidler, der er nævnt eksplicit i hjælpemiddelbekendtgø-relsen. Derefter følger en gennemgang af øvrige hjælpemidler.Bevilling af individuelt tilpassede kørestole efter servicelovens § 112, jf. hjælpemiddelbekendt-gørelsens § 16, behandles selvstændigt i vejledningens kapitel xx, og bevilling af høreapparater efterservicelovens § 112, stk. 5, og 6, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 5, behandles i vejled-ningens kapitel xx.Hjælpemidler nævnt specifikt i hjælpemiddelbekendtgørelsenOrtopædisk fodtøjHjælpemiddelbekendtgørelsen§11.Der kan ydes støtte til ortopædisk fod-tøj til personer med varige og svære fodde-formiteter, jf. indikationer i bilag 1, hvis ge-nerne af foddeformiteten kan afhjælpes.Stk. 2.Til dækning af udgifter ved anskaf-felse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgerenselv et beløb, der udgør 770 kr. (2010 priser)pr. par for personer over 18 år og 410 kr.(2010 priser) pr. par for børn og unge under18 år.Stk. 3.Der kan i forbindelse med bevillingaf ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forså-ling eller udbedring af fodtøjet.

xx.Ved ortopædisk fodtøj forstås individuelt fremstillet fodtøj (herunder fodtøj med træbund) ogsærligt fabriksfremstillet fodtøj, der tilgodeser en svær foddeformitet (f.eks. knyster og overvidde)eller benyttes i forbindelse med bandagering (kapselsko). Indikationerne for hjælp fremgår af hjæl-pemiddelbekendtgørelsens bilag 1.Der vil kunne ydes hjælp til borgere, der er overfølsomme over for f.eks. limstoffer og stoffer iforbindelse med garvningsprocesser i almindeligt fodtøj.For borgere, som på grund af forskel i benlængde eller som på grund af følger efter årebetændelsehar brug for enten sålforhøjelse eller ortopædisk fodtøj gælder, at lidelsen skal kunne betragtes sominvaliditet eller varigt sygdomsbetinget svagelighed eller en foddeformitet.Ved førstegangsbevillinger kan det anbefales, at reservefodtøj først bevilges og anskaffes efter 3måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer.

Hvis der er behov for ortopædisk fodtøj til forskellige årstider og formål, skal det kunne dokumen-teres, at borgeren har et behov herfor, og at brugen ikke er meget begrænset – se principafgørelse C-28-00.Der kan ydes støtte til forsåling og udbedring af ortopædisk fodtøj. Det vil være hensigtsmæssigt,at reparationen udføres af leverandøren af fodtøjet, idet læsten til skoen vil kunne danne baggrundfor en optimal udbedring af det ortopædiske fodtøj. Hensigten er, at udskiftningsintervallet for orto-pædisk fodtøj kan øges. Der kan dog ikke stilles betingelse om, at det gamle fodtøj forsåles og ud-bedres, før der bevilges hjælp til nye sko.Til borgere over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned efter indi-viduel konkret vurdering. Særlige forhold (f.eks. erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser) kan be-virke større eller særlig slitage, der gør hyppigere udskiftninger nødvendige.Der ydes ikke hjælp til fabriksfremstillet fodtøj til børn med bløde platfødder (fri drejebevægelig-hed).Ortopædiske fodindlægHjælpemiddelbekendtgørelsen§12.Der kan ydes støtte til ortopædiskefodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøjtil personer med en foddeformitet, jf. indikati-onerne i bilag 1, hvis generne af foddeformite-ten kan afhjælpes, og personen uden brug afindlæg ville være henvist til at benytte orto-pædisk fodtøj.

xx.Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 12 ydes støtte til ortopædiske fodindlæg tilborgere med en foddeformitet, der gør det muligt at benytte en almindelig, fabriksfremstillet sko.Der kan ligeledes ydes hjælp til tilretning af almindeligt fodtøj.Indikationerne for hjælp følger af hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.Hvis hjælp efter hjælpmiddelbekendtgørelsens § 12 i forsvarligt omfang afhjælper deformiteten,går bevilling af dette forud for bevilling af ortopædisk fodtøj efter hjælpemiddelbekendtgørelsens§ 11.Der henvises til principafgørelse 258-09, hvor Ankestyrelsen i den enkelte sag tog stilling til, omder var tale om en lidelse af en sværhedsgrad, der kunne sidestilles med bekendtgørelsen.Arm- og benproteserxx.Der kan ydes hjælp til arm- og benproteser ved mangel på arme eller ben.Som armprotese indgår også f.eks. proteser for fingre eller hånd, der betragtes som en del af densamlede arm. Ligeledes indgår proteser for fod eller tæer, der betragtes som en del af det samledeben.I visse tilfælde kan helbensortoser (helbensstativer til støtte) betragtes som et hjælpemiddel.Om muligheden for hjælp til en hverdagsprotese til en ung kvinde, der allerede havde en arbejds-protese, henvises til principafgørelse 133-10.Om muligheden for en ekstra benprotese kan henvises til principafgørelse C-39-03, hvorefter enkvinde, der var dobbelt underbensamputeret, ikke fandtes berettiget til hjælp til anskaffelse af ri-

deproteser efter servicelovens § 97, nu servicelovens § 112, idet rideproteser efter en konkret ogindividuel vurdering i kvindens tilfælde ikke i væsentlig grad fandtes at kunne afhjælpe de varigefølger af den nedsatte funktionsevne eller lette den daglige tilværelse.Støttekorsetterxx.Et støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel, som har en korrigerende, aflastende eller støt-tende funktion.Hjælp kan ydes, når det kan anses for dokumenteret, at behandlingsmulighederne er udtømt, og atlidelsen er varig. Det er en forudsætning, at det konkrete hjælpemiddel i væsentlig grad afhjælperden nedsatte funktionsevne.Indikationer for hjælp til støttekorsetter:– Svære slidgigtforandringer i rygsøjlen.– Degeneratio disci intervertebralis. Degeneration af båndskive (discus) i rygsøjlens lændedel.Lidelsen medfører risiko for tryk på nerverødder og udvikling af slidgigt. Lidelsen er normaltikke tilgængelig for operativ behandling.– Scoliosis. Skævhed af rygsøjle med rotation og krumning til siden.– Spondylitis ankylopoietica (Bechterews sygdom). Udtalt kronisk betændelse i leddene mellemkorsben og hofteben eventuelt med forkalkninger og forsnævringer af båndskiver og ledbånd irygsøjlen.– Spondylolisthesis. Fremadglidning af ryghvirvel i forhold til hvirvlen nedenfor, hvor kirurgiskbehandling ikke har givet tilfredsstillende resultat eller ikke kan gennemføres.– Osteoporose. Knogleskørhed.– Muskeldystrofi. Svind af rygmuskulatur.Den under punkt 2 nævnte lidelse, degeneratio disci intervertebralis, må ikke forveksles meddiscusprolaps, som vil kunne diagnosticeres ved myelografi/CT-scanning af lænderyggen.Hjælp kan ydes til individuelt tilpassede korsetter eller til færdigfremstillede eventuelt med tilpas-ning.Der kan gives hjælp til reservekorset bl.a. af hygiejniske hensyn.Ved kropsforandringer som følge af f.eks. udvikling af lidelsen, vægtændringer, må der ydes hjælptil et nyt korset.Ved førstegangsansøgninger bør der indhentes foreliggende kirurgiske, ortopædiske eller lignendeoplysninger.Der ydes ikke hjælp til støttekorsetter, der bruges som led i behandling, f.eks. til midlertidig kor-rektion.Knæbandagerxx.Ved bevilling af knæbandager, er det en betingelse, at alle behandlingsmuligheder er udtømteog udsigtsløse.Knæbandager kan f.eks. ydes ved:– Medfødt lidelse i form af abnormt løse knæskaller.– Korsbåndsskader, hvis der er behov for permanent brug af f.eks. hyperekstensionshindrendebandage (hindrer overstrækning af knæet).

Kompressionsstrømperxx.Kompressionsstrømper kan ved svære varige kredsløbslidelser ydes ved:– Svære grader af åreknuder (varicer) som ikke svinder efter fornøden behandling.– Varige følger efter blodpropper i ben eller arme.– Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling.– Kronisk ødem (væske) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller frafø-rende lymfekar.Kompressionsstrømper kan vælges med forskellig trykeffekt (kompression) afhængig af sygdom-mens følger. Det afgørende for, om der kan ydes kompressionsstrømper, er ikke trykeffekten, menom kompressionsstrømpen kan afhjælpe en svær, varig kredsløbslidelse, jf. ovennævnte indikatio-ner.Der kan ligeledes være brug for kompressionsstrømper til arme.Der vil normalt være behov for reservestrømper.Der kan ikke ydes hjælp efter servicelovens § 112 til støttestrømper og antiembolistrømper, somanvendes f.eks. ved lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidel-ser.Parykkerxx.Parykker kan ydes ved vansirende skaldethed. Næsten alle parykker fremstilles i dag af kunst-fibre.Herretoupeer eller -parykker bliver næsten alle individuelt fremstillet på grund af den forskelligar-tede hårplacering på issen hos mænd. Herretoupeer er derfor væsentlig dyrere end dameparykker.Herretoupeer kan vaskes og ibrugtages straks, hvorfor der sjældent vil være behov for reservetoupe.Dameparykker er enten fabriksfremstillet eller individuelt fremstillet. Der er kun en lille prisfor-skel på de to paryktyper. Til dameparykker kan der være behov for pasning og sætning, hvorfor dernormalt vil være behov for reserveparyk.Til borgere, der er overfølsomme overfor syntetiske stoffer, fores indersiden af toupeen eller pa-rykken med bomuldsmateriale for en lille merpris.Individuel tilpasning af parykken kan være nødvendig ved en atypisk hovedform.Holdbarheden af parykker af kunstfibre er gennemsnitlig 1 år, men forhold hos den enkelte bruger,som f.eks. kraftig transpiration fra hovedbunden, kan bevirke hurtigere nedslidning af parykken ogdermed nødvendiggøre hyppigere udskiftning.Almindelig forekommende hårtab - hos mænd f.eks. »måne« - anses ikke for omfattet af de almin-delige bestemmelser i bekendtgørelsen.Ved midlertidig hårtab som følge af behandling, f.eks. kemoterapi, ydes parykken eller toupeen afsygehusvæsenet.Brystproteserxx.Der kan ydes hjælp til brystproteser efter bortoperation af det ene eller begge bryster. Efter enkonkret vurdering af de fysiske og kosmetiske gener af en operation, der bevarer en del af brystet, erdet også muligt at yde en delprotese.

xx.Der kan ydes hjælp til stomihjælpemidler til personer, der har fået udført en af de operationer,der er nævnt i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 14. Om afgrænsningen mellem stomihjælpemidlerog forbrugsgoder, der udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, henvises til principafgørelse C-45-05.SynshjælpemidlerHjælpemiddelbekendtgørelsen§15.Der kan ydes støtte til briller og kon-taktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjæl-pes, jf. indikationerne i bilag 2.Stk. 2.Der kan ikke ydes støtte, når behovetfor briller eller kontaktlinser alene skyldes enoptisk synsfejl.Stk. 3.Hvis problemet ikke kan løses lokalt,kan briller og kontaktlinser, jf. stk. 1, samtandre optiske synshjælpemidler og optikun-derstøttende synshjælpemidler til personermed en medicinsk-optisk defineret, varigøjenlidelse eller et varigt synshandicap udle-veres af Kennedy Centeret efter henvisningfra speciallæger i øjensygdomme, øjenafde-linger samt kommunale konsulenter ellersynscentraler. Kennedy Instituttet - StatensØjenklinik (KISØ) giver efterfølgende kom-munen meddelelse om udlevering.Stk. 4.Socialministeriet fastsætter betalin-gen for synshjælpemidler, der udleveres afKennedy Centeret, jf. stk. 3.

xx.Det er en forudsætning for støtte til briller og kontaktlinser efter servicelovens § 112, at borge-ren har en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse.Der kan således ikke ydes hjælp efter servicelovens § 112 til briller og kontaktlinser på ren optiskindikation. Det vil sige, hvis behovet for briller og kontaktlinser alene skyldes langsynethed, nærsy-nethed, bygningsfejl eller forskellig optisk styrke på øjnene. Under denne gruppe hører også borgereopereret for ensidig eller dobbeltsidig grå stær erhvervet som voksen, dvs. når man er over 18 år. Idisse tilfælde kan der evt. søges støtte efter aktivlovens § 82 eller for så vidt angår pensionister efterpensionslovgivningen.Opregningen af øjenlidelser i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 2 dækker langt de fleste situa-tioner, hvor støtte til briller eller kontaktlinser kan komme på tale. Der vil dog kunne forekommeandre øjenlidelser af tilsvarende sværhedsgrad, som efter en konkret vurdering vil kunne berettigetil støtte. Afgørelse træffes i disse tilfælde efter indstilling fra Kennedy Centeret.De anførte persongrupper med en varig øjenlidelse har ofte behov for specialbriller og specialkon-taktlinser, som forudsætter en høj grad af specialoptisk fagkundskab ved udmåling og tilpasning.Nogle øjensygdomme, jf. bilag 2 til hjælpemiddelbekendtgørelsen, kan være ledsaget af blæn-dingsfænomener, som vil kunne afhjælpes med medicinske filterglas, der findes i forskellige ud-formninger. Filterglas er brilleglas med specielle lysabsorberende egenskaber, der giver en væsent-lig reduktion af lysblænding og en forbedret synsstyrke. Medicinske filterglas kan ydes uafhængig afstyrke. Afgrænsningen af brugergruppen gør det naturligt at kræve oplysninger om diagnose ogsymptomer.Ved støtte til kontaktlinser kan der ydes hjælp til erstatningsbriller. Hjælp til briller omfatter glasog stel samt evt. matglas eller balanceglas. Specielle stel er ofte påkrævet på grund af optikkenskarakter.Bemærkninger til bilag 2 i hjælpemiddelbekendtgørelsen.xx.Til pkt. 1. Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet kontaktlinse.Til pkt. 2: Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet farvet kontaktlinse eller diafragmalin-se/irislinse.Til pkt. 3: Hjælpemidlet vil ofte være en specialfremstillet kontaktlinse.Til pkt. 4: Hjælpemidlet vil ofte være en bandagelinse med protektiv virkning med eller udenstyrke.Til pkt. 5: Hjælpemidlet vil ofte være en påmalet kontaktlinse eller øjenprotese.Til pkt. 6: Det drejer sig om følger efter f.eks. ulykke, hjerneblødning eller lammelse. Hjælpemid-let vil ofte være enten en okklusionskontaktlinse eller briller med stærk prismevirkning.Til pkt. 7: Det drejer sig om en invaliderende lysoverfølsomhed, som kan afhjælpes med særligespektrale filterglas.Til pkt. 8: Det drejer sig om borgere med ekstrem nærsynethed, langsynethed eller bygningsfejl.Den styrkemæssige grænse for specialfremstillede brilleglas eller kontaktlinser ligger omkring +/-16 - 17 dioptrier i højst brydende snit eller 5 - 6 dioptrier i cylinderværdi, men afhænger af den tek-nologiske udvikling.Til pkt. 9: Det drejer sig om synshandicappede børn og unge, der indtil de fylder 18 år er registre-ret i synsregisteret ved Kennedy Centeret, jf. servicelovens § 153, stk. 4. Kriteriet for at blive regi-

streret i synsregistret er en synsstyrke på højst 6/18 (0,3) på bedste øje. Til denne gruppe børn ogunge er der brug for et bredt spektrum af synshjælpemidler, herunder korrigerende optik i form afbriller og kontaktlinser.Til pkt. 10: Hjælpemidlet vil ofte være en kontaktlinse, da en afakibrille er ekstra invaliderendeved bortfald af dele af synsfeltet (synsfeltsdefekter).Til pkt. 11: Hjælpemidlet vil ofte være en kontaktlinse, da briller, der korrigerer for excessivmyopi, er ekstra invaliderende ved kikkertsynsfelt.Til pkt. 12: Hjælpemidlet vil være et specialstel eller special kontaktlinse, hvorpå en bøjle til atløfte øjenlåget kan påmonteres.Til pkt. 13: Hjælpemidlet vi ofte være en brille, der har til formål at forebygge blivende synsned-sættelse (amblyopi) ved at optimalt korrigere langsynethed i den periode, hvor synsfunktionen sta-dig er påvirkelig.Varigt synshandicap (svagsynsoptik)xx.Behov for svagsynsoptik opstår i almindelighed ved synsstyrker på 6/18 (0,3) eller derunder.Svagsynsoptik (specielle optiske hjælpemidler) er primært optik med forstørrende virkning, lup-per, lupbriller, kikkerter, kikkertbriller samt kombinationer heraf. Forstørrelsen eller styrken frem-går af specifikationen på det ansøgte hjælpemiddel og udtrykkes enten ved dioptriværdien (D) ellersom x (gange).Hvis forskellen (additionen) mellem personens afstands- og læsestyrke er mindst 4 dioptrier, kanhjælp ydes som lupbrille.Hjælp til lupbriller, kikkertbriller og medicinske filterglas omfatter også brillestel og eventueltmatglas eller balanceglas.Der kan også være tale om synsfeltudvidere samt natkikkerter.For brugere af svagsynsoptik vil arbejdsafstanden ved fx læsning og skrivning oftest være megetkort, afhængig af linsens brændvidde. Dette giver ved længere tids læsning en anstrengende arbejds-stilling. Det kan derfor være nødvendigt med optikunderstøttende hjælpemidler som f.eks. særligbelysning, skråplade, konceptholdere el.lign. Der kan herved henvises til principafgørelse 134-10,hvor der blev bevilget en kuvertlampe, men givet afslag på en elektronisk lup, og principafgørelse120-10, hvor der blev bevilget en bordlampe.Socialministeriet fastsætter betaling for svagsynsoptik, briller, kontaktlinser og øjenproteser, derudleveres af Kennedy Centeret.CCTV er et elektron-optisk hjælpemiddel, som anvendes af borgere, der ikke på anden måde kanopnå et læsesyn med specialoptik.Formålet med at bevilge hjælp til CCTV-udstyr er at give de pågældende borgere mulighed for atkommunikere uden bistand fra andre. Det afgørende er derfor, om der er mulighed for ved hjælp afdet tekst/-billedforstørrende udstyr i væsentlig grad at afhjælpe borgerens svigtende kommunikati-onsevne og normalisere den pågældendes daglige tilværelse.

Øvrige hjælpemidlerDiabeteshjælpemidlerxx.For diabeteshjælpemidler efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 9 gælder, at der kan ydes støt-te til injektions- og testmaterialer (f.eks. sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), test-strimler og blodsukkermåleapparatur), til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere, som er ikombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt injektionspræparat. Der kanydes støtte til inhalator til administration af insulin, nårøæHjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den sam-lede udgift. Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for på-krævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt.Hjælpemidler til vedligeholdelse af en tracheostomi eller lanryngectomixx.Udgifter til hjælpemidler til borgere, der har fået foretaget en tracheostomi (indsættelse af ka-nyle fra forsiden af halsen ind i luftrøret) eller en laryngectomi (fjernelse af strubehovedet og stem-melæberne), afholdes af sygehusvæsenet, så længe patienten er under fortsat behandling og/ellerkontrol fra sygehuset.Hvis tracheostomerede eller laryngectomerede borgere kun sporadisk er i kontakt med sygehuset,men overvejende passes og kontrolleres i eget hjem af hjemmesygeplejen, er hjemmesygeplejenansvarlig for at levere de nødvendige hjælpemidler.Udgifter til hjælpemidler til tracheostomerede og laryngectomerede borgere, der er afsluttet frahospitalet, og som ikke får hjemmesygepleje på grund af operationen, afholdes i henhold til service-lovens § 112 eller som forbrugsgode efter servicelovens § 113.Kompressionsapparat, elektrisk kompressorxx.Et kompressionsapparat, elektrisk kompressor, anvendes til afhjælpning af manglende ellernedsat funktion af lymfekarsystemet.Kompressionsapparatet, den elektriske kompressor, anvendes som led i behandling eller som fore-byggende behandling ved operation. Pumpen har til formål at lette blod- eller lymfeafløb i ekstremi-teter (arme og ben). I disse situationer må kompressionsapparatet, den elektriske kompressor, beteg-nes som et behandlingsredskab som udlånes af sygehusvæsenet.Hvor der er tale om et kronisk lymfeødem, og hvor sygehusbehandlingen herfor er ophørt, kan derydes hjælp efter servicelovens § 112. Der henvises til principafgørelse 135-10 om en borger medkronisk lymfeødem.Trehjulede knallerterxx.Der kan ydes trehjulet knallert til borgere, som på grund af nedsat gangevne kun kan færdesover korte strækninger og ikke har kræfter til at bruge trehjulet cykel.Det er en forudsætning, at dens anvendelse i det enkelte tilfælde helbredsmæssigt og færdsels-mæssigt kan anses for forsvarlig.Det er et vilkår, at brugeren tegner lovpligtig ansvarsforsikring og afholder udgiften herved. Derkan ikke stilles krav om, at der tegnes kaskoforsikring.Der kan også ydes hjælp til lovbefalet styrthjelm, jf. principafgørelse C-18-07.

Særlige stolexx.Hjælp kan ydes til stole med en særlig udformning, f.eks. med speciel polstring eller elektriskfunktion, som er nødvendig på grund af et svært fysisk handicap. Som eksempler på særlige stolekan nævnes arthrodesestole og sæder (beregnet til borgere med stift hofteled), katapultstole (til bor-gere, der har vanskeligt ved at sætte sig, rejse sig).Der ydes således ikke hjælp til almindelige hvilestole.Teleslyngeanlægxx. Teleslynge(anlæg) er et anlæg med en mikrofon eller tilslutning til f.eks. radio eller tv, dersender lyden uden kabel direkte til det enkelte høreapparat, der opfatter signalet gennem en telespo-le, der er indbygget i de fleste høreapparater.Det er muligt efter en konkret vurdering at få bevilget en teleslynge. Se f.eks. principafgørelse C59-01, hvor en ti-årig pige fik bevilget en teleslynge, som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112,stk. 1, nr. 1 og 2.For beboere med ophold på et botilbud efter servicelovens § 108 vil udgiften til et teleslyngeanlægblive betragtet som sædvanligt udstyr. Kommunalbestyrelsen er således ikke forpligtet til at ydehjælp efter § 112 til de enkelte beboere.Telefonhjælpemidler, nødkald, alarmanlæg mv.xx.Ved telefonhjælpemidler ydes der hjælp til anskaffelse, men ikke til evt. abonnementsafgift.Endvidere kan der ydes hjælp til nødkald og alarmanlæg mv., som forudsætter en telefonlinje. Dervil kunne ydes hjælp efter §§ 41 og 100 om merudgiftsydelse, hvis der er tale om, at borgere medfunktionsnedsættelse for påført en ekstra abonnementsudgift i forbindelse med alarmer mv. Evt. kander også ansøges om hjælp hertil efter pensionslovgivningen.Særlige beklædningsgenstandeHjælpemiddelbekendtgørelsen§13.Der kan ydes støtte til særlige be-klædningsgenstande. Hjælpen ydes til dæk-ning af merudgifterne.

xx. Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 13 ydes hjælp til merudgifterne ved anskaffelseaf særlige beklædningsgenstande. Som eksempler på særlige beklædningsgenstande kan nævnesregnslag til kørestole, køreposer, rygeforklæde, hagesmække samt beskyttelsesbukser til svært in-kontinente borgere til badning i svømmehal.Hjælp kan også ydes til merudgifter til beklædningsgenstande til en borger, som på grund af syg-dom, ulykke eller lignende er blevet varigt invalideret, og som følge heraf ikke mere kan bruge sittøj og således på en gang får behov for at få udskiftet dele af sin garderobe.Børn og unge under 18 år, der har et specielt behov for beklædning på grund af deres nedsattefunktionsevne, eller kroniske eller langvarige lidelse, kan få hjælp til merudgifter til beklædningefter servicelovens § 41 (dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et handi-cappet barn under 18 år).Der henvises vedrørende afgrænsningen til servicelovens § 41 til principafgørelse C-8-04, hvoref-ter der kan ydes hjælp efter servicelovens § 112, stk. 1, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 13, til

særlige beklædningsgenstande, som en borger ikke ville have haft brug for, hvis den pågældendeikke havde haft en funktionsnedsættelse. Hjælp vil derimod skulle ydes efter merudgiftsbestemmel-sen til almindeligt tøj, som skal udformes på en særlig måde.Voksne borgere mellem 18 år og folkepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning e.l. har behov fordyrt eller særligt udformet tøj, har mulighed for at få dækket merudgifterne efter servicelovens§ 100. Det samme gælder hjælp til beklædning, som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid påtøj og sko. Hjælp efter servicelovens § 100 bliver først aktuel, hvis udgifterne ikke kan dækkes efteranden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.Førtidspensionister tilkendt førtidspension efter reglerne før 1. januar 2003 og folkepensionistermå, hvis de ikke kan få dækket udgifterne efter § 112, søge om dækning af merudgifter til særligebeklædningsgenstande efter henholdsvis lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-lig førtidspension mv. § 17, stk. 2, (gælder for førtidspensionister tilkendt pension efter reglerne før1. januar 2003) eller lov om social pension § 14, stk. 1, (gælder for alle folkepensionister). For atkunne søge om personligt tillæg, skal pensionistens økonomiske forhold være særligt vanskelige.Særlige informationsteknologiske hjælpemidlerxx.Særlige informationsteknologiske hjælpemidler omfatter produkter, der er fremstillet specieltmed henblik på at afhjælpe et kommunikationshandicap (f.eks. talemaskiner og kommunikatorer),herunder særlige kommunikationsprogrammer (f.eks. scanningsprogrammer til betjening med enenkelt kontakt, skærmlæsere til syntetisk tale, skærmtastaturer og forstørrelsesprogrammer) og an-det særligt tilbehør (f.eks. specielle tastaturer, specielle mus, museerstatninger og morseudstyr) tilpersonlige computere (PC'er).Målgruppen er borgere med væsentlig nedsat høre-, tale-, syns-, eller skrive- eller læsefunktion(ordblinde), hvor hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte kommunika-tionsevne.For at kunne vurdere borgerens nedsatte funktionsevne og behov i øjeblikket og på længere sigtkan der være behov for et tværfagligt samarbejde under medvirken af f.eks. ergoterapeut, fysiotera-peut, lærer, neuropsykolog, talepædagog og tekniker.Hvis det er tvivlsomt, om en borger med nedsat funktionsevne er i stand til at anvende hjælpemid-let, således at kommunikationsevnen i væsentlig grad forbedres, kan det blive nødvendigt at stillehjælpemidlet til rådighed for den pågældende i en prøveperiode. Der henvises vedrørende rådgiv-ning til brugeren og evt. pårørende, f.eks. forældrene til et handicappet barn, i brugen af det infor-mationsteknologiske hjælpemiddel til servicelovens § 10, stk. 4, jf. vejledningens kapitel xx, kom-munalbestyrelsens særlige rådgivningsforpligtelse.I forbindelse med tildeling af særlige informationsteknologiske hjælpemidler til borgere med pro-gredierende lidelser, f.eks. muskelsvind eller ALS (amyotrofisk lateral sklerose), er det vigtigt ikkekun at se på det aktuelle behov, men også tage hensyn til den forventede fremtidige udvikling. Deter herunder vigtigt at tage hensyn til, at hjælpen ydes på et tidspunkt, hvor den pågældende har debedste forudsætninger for at lære at bruge hjælpemidlet.

Kapitel xxIndividuelt tilpassede kørestole (Emneord: Individuelt tilpassede kørestole, frit leverandørvalg,leverandøraftale, egenbetaling, udlån, genbrug af kørestole)Bevilling af kørestole som særligt personlige hjælpemidlerHjælpemiddelbekendtgørelsen§16.Kørestole, som forudsætter individueltilpasning og nødvendigvis må benyttes ihovedparten af døgnets timer, er omfattet afretten til frit leverandørvalg i § 112, stk. 3, ilov om social service.Stk. 2.Ansøgers eventuelle egenbetalingved frit leverandørvalg, jf. § 6, stk. 1, skal vedtilbagelevering af kørestolen til kommuneninden 4 år, udbetales til ansøger efter fradragaf 2500 kr. og nedskrivning med 1/48 for hvermåned, der er gået, fra den dag kvitteringforelå.Stk. 3.Kan kommunalbestyrelsen levere enbrugt kørestolsmodel, der opfylder ansøgerensbehov, og vælger ansøgeren at benytte sig afmuligheden for frit leverandørvalg, jf. § 6, stk.1, kan kommunalbestyrelsens støtte maksimaltudgøre, hvad der svarer til den brugte køre-stols nypris fratrukket 15 pct. Hvis kørestolener udgået af produktion, fastsættes en nyprissvarende til en kørestolsmodel af tilsvarendeart og standard fratrukket 15 pct.

xx.Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 16, stk. 1, at kørestole, som forudsætter indi-viduel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, er omfattet af retten tilfrit leverandørvalg i servicelovens § 112, stk. 3. For en nærmere gennemgang af reglerne om fritvalg af hjælpemidler generelt henvises til kapitel xx.Kørestole, herunder også individuelt tilpassede kørestole, som der er ydet støtte til efter servicelo-ven, betragtes ligesom alle andre hjælpemidler som et udlån, der skal tilbageleveres til kommunen,når brugeren ikke har brug for den mere.Hvad er en individuelt tilpasset kørestolxx.Individuel tilpasning betyder, at kørestolen skal være eller kan blive individuelt tilpasset for atsvare til brugerens behov med hensyn til indstilling af ryg, sæde, fodstøtter, hjulstilling, hjultypemv.Brugerens behov for en kørestol kan således ikke dækkes af en standardmodel.En kørestol vil blive betragtet som individuelt tilpasset, når– den er specialfremstillet, og der er foretaget egentlige konstruktionsmæssige ændringer i forholdtil et standardprodukt, eller– den har tilpasnings- og justeringsmuligheder, der gør det muligt at foretage de nødvendige ind-stillinger for at imødekomme den konkrete funktionsnedsættelse.

Kørestole, der kan tilpasses individuelt, omfatter som udgangspunkt alle typer af kørestole, dvs.både manuelle og elektriske.»Nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer«xx.For at en kørestol skal kunne anses som individuelt tilpasset, kræves det endvidere, at køresto-len nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer.Det vil typisk dreje sig om brugere for hvem, der ikke er alternative muligheder til kørestolen, idet tidsrum brugeren er oppe. Brugere, der hovedsagelig benytter kørestolen som transportmiddel pågrund af nedsat gangfunktion, vil ikke være omfattet, idet kørestolen således ikke nødvendigvis måbenyttes i hovedparten af brugerens vågne timer.Det er ikke muligt at fastsætte den nøjagtige tidsmæssige udstrækning af, hvad der skal forstås vedhovedparten af dagens timer. Brugere, der tilbringer langt størstedelen af deres vågne timer i en kø-restol, vil være omfattet af formuleringen. Det vil sige, at en bruger, der f.eks. foretrækker at værevågen om natten, også vil kunne opfylde kravet om, at hovedparten af dagens timer tilbringes i kø-restolen.Brugere for hvem en kørestol nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer kan f.eks.være borgere med:– handicap, der medfører udbredte lammelser eller andre vidtgående fysiske handicap, som bety-der, at den pågældende ikke eller i meget begrænset omfang har mulighed for at komme om-kring uden brug af kørestol, eller– graverende lungeproblemer, fx stenlunger, hvor pågældende ikke har kræfter eller luft nok til atkomme omkring uden brug af kørestol, og hvor apparater og udstyr sidder fast på kørestolen.Frit leverandørvalgxx.For kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedpar-ten af dagens timer, kan brugeren, hvis pågældende ikke ønsker at benytte kommunens leverandør,selv vælge leverandør af hjælpemidlet. Brugeren må selv dække den del af prisen, der overstigerdet, kommunalbestyrelsen kunne have leveret en tilsvarende model til. Tilskuddet kan ikke udgøremere end de faktiske udgifter.Vælger brugeren en model, der ud over de specifikationer, der foreligger i forbindelse med bevil-lingen, har flere og/eller yderligere funktioner, vil merudgiften ved dette altid skulle afholdes ende-ligt af brugeren selv.Det vil sige, at når der er taget stilling til, på hvilken måde kørestolen kan tilpasses for at kompen-sere for den nedsatte funktionsevne, kan brugeren vælge en kørestol i f.eks. et andet udseende, menmed minimum de samme funktioner og muligheder.Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret vurdering af hvilket hjælpemiddel, der er det bedstegnede og billigste for den enkelte bruger. Heri indgår hensyn til behov, kvalitet, betjeningsmulig-hed, udgifter til drift af hjælpemidlet, hjælpemidlets holdbarhed, servicekrav, garanti, service- ogreparationsmuligheder m.m.Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan brugeren ligeledes frit vælge leve-randør, og støtten til den bevilgede kørestol ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende tilprisen på det bedst egnede og billigste produkt.Ønsker brugeren ikke at benytte sig af muligheden for frit leverandørvalg, og kan kommunen leve-re en brugt kørestolsmodel, der opfylder brugerens behov, skal brugeren tage imod denne. Brugeren

kan således ikke i den situation kræve, at kommunalbestyrelsen bevilger en ny kørestol, når det vur-deres, at den brugte kørestolsmodel opfylder brugerens behov.Der henvises i øvrigt til vejledningens kapitel xx om kommunalbestyrelsens valg af det bedst eg-nede og billigste hjælpemiddel.Kommunalbestyrelsens valg af leverandørxx.I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsen-tanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikation. Der henvises i øvrigt til vejledningenskapitel xx.Kørestole som udlånxx.Individuelt tilpassede kørestole ydet efter serviceloven betragtes ligesom alle andre typer afhjælpemidler som udlån, der skal tilbageleveres til kommunen, når brugeren ikke har brug for køre-stolen mere.Det vil sige, at brugeren ikke opnår ejendomsret til kørestolen, selvom den pågældende eventuelthar haft en egenbetaling på kørestolen som følge af retten til frit at vælge leverandør.I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale, men hvor brugeren har be-nyttet sig af muligheden for selv at vælge leverandør, fordi brugeren ønsker en anden og dyrere kø-restol, end den kommunen kan levere, betragtes kørestolen som udlån. Dette gælder uanset hvorstort et beløb, brugeren selv har lagt oveni.Omfattet af udlånsbestemmelserne er også de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke har indgåetleverandøraftale, og brugeren selv vælger leverandør, og kommunalbestyrelsen efterfølgende yderstøtte efter regning til det bevilgede hjælpemiddel.Brugerens egenbetalingxx.Hvis brugeren ønsker en anden kørestol end den, han eller hun har fået bevilget af kommunal-bestyrelsen, f.eks. en anden kvalitet eller yderligere funktioner, må brugeren selv betale en evt. dif-ference.Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 16, stk. 2, at brugerens eventuelle egenbetalingved frit leverandørvalg, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 6, stk. 1, ved tilbagelevering til kom-munen inden 4 år skal udbetales til brugeren efter fradrag af 2500 kr. og nedskrivning med 1/48 forhver måned, der er gået, fra den dag kvittering forelå.Hvis brugeren f.eks. har en progredierende lidelse, der gør det nødvendigt at få en anden kørestolefter f.eks. et år, skal den tidligere kørestol leveres tilbage til kommunen, da den betragtes som ud-lånt til brugeren. Kommunalbestyrelsen skal herefter refundere det beløb, der ikke er nedskrevet, jf.ovenfor nævnte beregningsmetode, til brugeren. Det samme gælder, hvis brugeren dør efter f.eks. etår. Kommunalbestyrelsen refunderer da det resterende beløb til brugerens dødsbo.Brugerens egenbetaling kan ikke dækkes efter servicelovens § 100 om dækning af nødvendigemerudgifter, idet § 100 omfatter merudgifter, der er ennødvendigfølge af den nedsatte funktionsev-ne, dvs. udgifter, som den pågældende ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om ennedsat funktionsevne.Dette skyldes, at den merudgift pågældende får i form af en egenbetaling, ikke er en nødvendigmerudgift ved den daglige livsførelse, idet pågældende af kommunalbestyrelsen kan få en kørestol,der dækker pågældendes behov. Brugerens valg af anden kørestol end den, som kommunalbestyrel-

sen har bevilget, vil typisk være begrundet med ønsket om anden kvalitet, flere funktioner, andetdesign mv.Genbrug af kørestolxx.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at genbruge brugte kørestole og dermed bevilge enbrugt kørestol til en borger, hvis kørestolen opfylder borgerenss behov.Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om en brugt kørestol opfylder betingelsen om at være detbedst egnede og billigste hjælpemiddel, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 3, og om kørestolen itilstrækkelige omfang kompenserer for den nedsatte funktionsevne. Der henvises i øvrigt om borge-rens inddragelse ved valg af hjælpemiddel til afsnittet om vurdering af behovet i kapitel xx.Borgeren er ikke forpligtet til at modtage en brugt kørestol, men kan i stedet vælge at udnytte mu-ligheden for selv at vælge leverandør og dermed få en ny kørestol.Hvis brugeren vælger at udnytte muligheden for selv at vælge leverandør i de tilfælde, hvor kom-munalbestyrelsen kan bevilge en brugt kørestol, der opfylder brugerens behov, følger det af hjælpe-middelbekendtgørelsens § 16, stk. 3, at det beløb, kommunalbestyrelsen yder i støtte til køb af enanden kørestol end den af kommunalbestyrelsen bevilgede, svarer til den brugte kørestols nyværdifratrukket 15 %.Eksempel:Per får af kommunalbestyrelsen tilbud om en brugt kørestol, der opfylder hans behov. Den brugtekørestols nypris er 92.000 kr. Per ønsker ikke at tage imod kommunalbestyrelsens tilbud, men væl-ger i stedet at udnytte muligheden for selv at vælge leverandør. Kommunalbestyrelsen kan i dettetilfælde give Per et beløb svarende til den brugte kørestols nyværdi fratrukket 15 %. Det vil i dettetilfælde sige 92.000 kr. fratrukket 13.800 kr., som er de 15 % af 92.000 kr. Det beløb, Per herefterkan få bevilget af kommunalbestyrelsen til køb af en ny kørestol, vil være 78.200 kr.Hvis den brugte kørestol er gået ud af produktion, og der derfor ikke findes en nypris for lige net-op den kørestol, skal kommunalbestyrelsen udregne en nypris for en kørestol af tilsvarende art ogstandard fratrukket 15 %.Reparation og udskiftning mv.xx.Om hjælp til reparation, udskiftning af kørestole og om hjælp til udgifter, som følger af brugaf kørestol henvises der til hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4.Medtagelse til udlandetxx.Der henvises for muligheden for at tage kørestolen med til udlandet til kapitel xx i denne vej-ledning.Kapitel xxTilskud til høreapparater (Emneord: Frit valgsordning, henvisning til høreapparatbehandling,privat høreapparatleverandør, tilskud til høreapparatbehandling, tilskud til udskiftning,ejendomsret, vedligeholdelse, høreomsorg)Henvisning til høreapparatbehandlingxx.Borgere, der er over 18 år, og som er henvist til høreapparatbehandling fra en speciallæge iøre-, næse- og halssygdomme kan få et tilskud til køb af høreapparat hos en anden godkendt, privat

høreapparatleverandør end den af kommunalbestyrelsen anviste. Det er således ikke tilstrækkeligt,at borgerens egen læge (en alment praktiserende læge) eller læge, der har speciale i andet end øre-,næse- og halssygdomme, henviser den pågældende til høreapparatbehandling. Det er dog en forud-sætning for ydelse af tilskud til køb af høreapparat hos en anden godkendt, privat høreapparatleve-randør, at kommunalbestyrelsen har givet en bevilling til anskaffelse af høreapparatet.Det er ikke et krav, at den henvisende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme har overens-komst med sygesikringen. Gruppe 1-sikrede bør derfor være opmærksomme på, om speciallægenhar overenskomst med sygesikringen, idet de ellers selv må betale undersøgelsen hos speciallægen.For gruppe 2-sikrede gælder, at denne gruppe uanset speciallægens overenskomstforhold modtageret tilskud, som sjældent vil dække speciallægens fulde honorar. Dette gælder også ved valg af spe-ciallæge i øre-, næse- og halssygdomme inden for EU.Frit valg af høreapparatleverandørxx.For hjælpemidler i form af høreapparater kan borgeren, hvis den pågældende ikke ønsker atbenytte den leverandør, som kommunalbestyrelsen anviser, selv vælge en privat, godkendt høreap-paratleverandør, jf. servicelovens § 112, stk. 5. Se afsnittet nedenfor om godkendelse af de privateleverandører. Der henvises desuden til Sundhedsstyrelsens folder: »Hvis du skal have høreapparat –vejen til bedre hørelse – offentlig eller privat behandling«.Hvis borgeren vælger at forblive i det offentlige system, vil ydelsen være gratis. Borgeren vil idenne situation i samarbejde med den audiologiske afdeling få det bedst egnede og billigste høreap-parat udleveret. Heri indgår hensyn til behov, kvalitet, betjeningsmulighed, udgifter til drift af høre-apparatet, høreapparatets holdbarhed, servicekrav, garanti, service- og reparationsmuligheder m.m.Det forudsættes, at borgeren, uanset om han eller hun ønsker at benytte sig af muligheden for fritat vælge en privat, godkendt høreapparatleverandør, skal have mulighed for selv at prøve og vurderehøreapparatet, eventuelt forskellige typer, inden beslutning træffes. Det er vigtigt, at borgeren fårgod instruktion under afprøvningen, og at der gives borgeren god tid, således at han eller hun kanblive fortrolig med høreapparatet. Der henvises i øvrigt til vejledningens kapitel xx og xx om råd-givning og sagsbehandling, samt hjælpemiddelbekendtgørelsens § 3, jf. vejledningens kapitel xx,om ydelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.Borgere, der udnytter adgangen til frit at vælge en godkendt privat høreapparatleverandør, er be-rettiget til befordringsgodtgørelse efter reglerne i § 25 i hjælpemiddelbekendtgørelsen. Befordrings-godtgørelsen dækker afstanden til det sted, hvor udleveringen af høreapparatet efter kommunalbe-styrelsens sædvanlige praksis ville have fundet sted, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 4.Regionen har ansvaret for regionale klinikker og audiologiske afdelinger under sygehusvæsenet.Bevilling af høreapparaterServiceloven§112.…Stk. 5.Når en ansøger, der er fyldt 18 år,vælger en anden leverandør end den, somkommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskudpå indtil kr. 5.420 pr. høreapparat, hvis ansø-geren er henvist til høreapparatbehandling afen speciallæge i øre-, næse- og halssygdom-

xx.Efter servicelovens § 112, stk. 5, kan der ydes tilskud til et høreapparat.Det er en betingelse for at yde tilskud efter § 112, stk. 5, at de generelle tildelingskriterier i § 112,stk. 1, er opfyldt. Der henvises til vejledningens kapitel xx.Det er en betingelse for at opnå det kontante tilskud til et høreapparat, at borgeren er over 18 år,og er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme.Det er endvidere en betingelse for at opnå tilskud, at høreapparatet udleveres fra en godkendt, pri-vat høreapparatleverandør, der opfylder de godkendelseskrav, som fastsættes af indenrigs- og sund-hedsministeren.For børn og unge under 18 år gælder, at de ikke er omfattet af det frie valg af privat, godkendt le-verandør med tilskud. Børn og unge under 18 år, der har behov for høreapparatbehandling forudsæt-tes stadig behandlet i det offentlige system. Er der konstateret hørenedsættelse i meget ung alder, erdet af stor betydning for barnets eller den unges psykosociale udvikling, at hørenedsættelsen afhjæl-pes hurtigt. Derfor modtager denne gruppe høreapparatbehandling efter behov uanset eventuelleventelister.Tilskuddets størrelsexx.Hvis borgeren vælger behandling hos en godkendt, privat høreapparatleverandør, vil pågæl-dende modtage et tilskud på 6.230 kr. (2010 priser) pr. høreapparat, inkl. moms. Sammen medeventuel egenbetaling forudsættes tilskuddet at dække høreprøve, høreapparat, tilpasning, afprøv-ning, service og garanti.Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter.Tilskuddets størrelse reguleres efter servicelovens § 182, stk. 3, en gang årligt den 1. januar medsatsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste kro-nebeløb.Administration og udbetaling af tilskudxx.Udbetaling af tilskud på indtil 6.230 kr. (2010 priser) forudsættes at finde sted på baggrund afen regning udstedt af en godkendt, privat høreapparatleverandør. Afregningen sker således mellemden kommune, som borgeren hører til, og den godkendte, private høreapparatleverandør.Ejendomsrettenxx.I de tilfælde, hvor borgeren vælger at få høreapparatbehandlingen gratis i det offentlige sy-stem, på en offentlig høreklinik eller audiologisk afdeling, vil høreapparatet være det offentligesejendom, og borgeren skal derfor tilbagelevere høreapparatet, når det ikke længere er i brug.Hvis borgeren derimod vælger at benytte sig af muligheden for frit at vælge en privat, godkendthøreapparatleverandør efter servicelovens § 112, stk. 5, og dermed få et tilskud på 6.230 kr. (2010priser) pr. høreapparat, inkl. moms, vil høreapparatet være borgerens eget.

For så vidt angår vedligeholdelse og hjælp til batterier henvises der til afsnittet nedenfor om vedli-geholdelse.Godkendelse af privat høreapparatleverandørxx.Efter servicelovens § 112, stk. 6, er det en betingelse for at opnå tilskud, at høreapparatet ud-leveres fra en godkendt, privat høreapparatleverandør, der opfylder de godkendelseskrav, som fast-sættes af indenrigs- og sundhedsministeren. Kravene fastsættes på grundlag af retningslinier forgodkendelse af private leverandører af høreapparater, som udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, og vilbl.a. omfatte forhold som måltagning, tilpasning, apparatur og uddannelse. Der henvises til Inden-rigs- og sundhedsministeriets bekendtgørelse og Sundhedsstyrelsens retningslinier om godkendelseaf private leverandører af høreapparater.Betingelser for udskiftning af høreapparatHjælpemiddelbekendtgørelsen§4.…Stk. 8.Ansøgere, der har valgt at benyttemuligheden for frit valg af en privat, godkendthøreapparatleverandør, jf. § 112, stk. 5, i lovom social service, kan tidligst bevilliges et nythøreapparat efter 4 år regnet fra tidspunktetfor ibrugtagning. Tidsfristen gælder separatfor hvert høreapparat.Stk. 9.Der kan dog ydes tilskud til nyt hø-reapparat før 4 års periodens udløb,1) når der er indtruffet en markant hel-bredsbetinget forværring af hørelsen, el-ler2) når legemlige forandringer eller slitageefter kort tid umuliggør anvendelse afhøreapparatet, eller3) når høreapparatet er gået tabt ved tyveri,brand eller lignende.

xx.For borgere, der har valgt at benytte sig af muligheden for at vælge en godkendt, privat høre-apparatleverandør efter servicelovens § 112, stk. 5, gælder, at der tidligst kan ydes støtte til nyt hø-reapparat, når det eksisterende er 4 år gammelt. Hvis betingelserne for høreapparat fortsat er opfyldt,vil modtageren som udgangspunkt have ret til udskiftning efter 4 år, jf. § 4, stk. 8, i hjælpemiddel-bekendtgørelsen. Tidsfristen gælder separat for hvert høreapparat.Udskiftning, før der er forløbet 4 år, kan dog komme på tale, hvis pågældende er udsat for en mar-kant helbredsbetinget forværring i sin hørelse, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 9, nr. 1.En afgørelse af om der er tale om en markant helbredsbetinget forværring vil altid bero på en kon-kret vurdering i det enkelte tilfælde.Kommunalbestyrelsen skal søge sagen oplyst i det omfang, det er nødvendigt for at træffe en kor-rekt afgørelse. Kommunalbestyrelsen må ved denne afgørelse inddrage den fornødne sundhedsfagli-ge ekspertise i vurderingen af, om hørelsen er markant forværret i det konkrete tilfælde. Dette kunnef.eks. ske ved, at kommunen inddrager en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme med ekspert-viden indenfor området audiologi.

Et ønske fra brugeren om et nyt høreapparat begrundet i den teknologiske udvikling, som medfø-rer at den pågældende kan få et høreapparat, hvis teknologiske og kvalitetsmæssige standard er bed-re end brugerens nuværende høreapparat, kan ikke i sig selv begrunde, at der ydes tilskud til førtidigudskiftning.Legemlige forandringer og slitage kan efter kort tid umuliggøre anvendelse af høreapparatet ogkan i særlige tilfælde begrunde tilskud til et nyt høreapparat, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4,stk. 9, nr. 2. Et høreapparat kan også blive uanvendeligt af andre årsager, f.eks. hændelige uheldeller gå tabt, f.eks. ved tyveri eller brand, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 4, stk. 9, nr. 3. I dissesituationer bør brugeren forsynes med et erstatningshøreapparat uden unødig forsinkelse.Der kan ikke stilles krav om, at brugeren skal holde høreapparatet særskilt forsikret. Brugeren erforpligtet til at passe på høreapparatet som på sine egne ting. Beskadiges høreapparatet, og går høre-apparatet til grunde, kan kommunalbestyrelsen, hvis brugeren eller skadevolderen har en familiefor-sikring, forhøre om skaden kan dækkes. Brugeren er forpligtet til at medvirke hertil.Kommunalbestyrelsen vil ved hyppigere skadesforløb kunne tage disse i betragtning ved vurde-ringen af, hvorledes høreapparatbehovet kan løses, og hvilket høreapparat, der i den konkrete situa-tion skal stilles til rådighed.I forbindelse med høreapparatbehandling hos en godkendt, privat høreapparatleverandør, bør leve-randøren sikre sig, at borgeren har fået en bevilling af sin hjemkommune. Dette gælder både forførstegangs ansøgere og for brugere, der ønsker deres høreapparat udskiftet.Vedligeholdelse, batterier, reparation og udskiftning mv.Hjælpemiddelbekendtgørelsen§4.Hjælp til reparation og udskiftning afbevilgede hjælpemidler samt reservehjælpe-midler ydes efter behov.Stk. 2.…Stk. 5.Hjælp til høreapparater omfatter til-lige vedligeholdelse og batterier.

xx.Vedligeholdelse og hjælp til batterier er gratis, uanset om høreapparatet er anskaffet i en of-fentlig audiologisk klinik eller hos en godkendt, privat høreapparatleverandør. Om hjælp til udgif-ter, som følger af brug af høreapparat, f.eks. vedligeholdelse og hjælp til batterier fremgår det af § 4,stk. 5, i hjælpemiddelbekendtgørelsen, at hjælp til høreapparater tillige omfatter vedligeholdelse ogbatterier.For reparation af høreapparater anskaffet i offentligt regi gælder, at disse er omfattet af § 4, stk. 1,i hjælpemiddelbekendtgørelsen.For så vidt angår høreapparater anskaffet hos godkendte, private høreapparatleverandører, gælderkøbelovens almindelige regler om reklamation og garanti (dvs. den 2-årige reklamationsfrist ellerevt. løfte/aftale om garanti og fri service). Er mulighederne efter købeloven udtømte, eksempelvisfordi garantiperioden er udløbet, afholder kommunalbestyrelsen udgiften til reparation.Høreomsorg og andre forebyggende foranstaltningerxx.Kommunalbestyrelserne er i følge den sociale lovgivning forpligtet til at drage omsorg forborgere med nedsat hørelse, der samtidig bruger høreapparat, samt til at sørge for, at der foretages

andre forebyggende foranstaltninger for den enkelte høreapparatbruger. Der henvises til vejlednin-gens kapitel xx og xx om rådgivning og sagsbehandling.Forpligtelsen omfatter alle høreapparatbrugere, uanset om høreapparatet er erhvervet hos en god-kendt, privat høreapparatleverandør med tilskud eller hos det offentlige.Kommunalbestyrelserne er ligeledes forpligtet til at tilbyde instruktion i brugen af hjælpemidler,jf. vejledningens kapitel xx.Medtagelse af høreapparat til udlandet og forholdet til EU-rettenxx. Der henvises til kapitel xx.Klageadgangxx.Kommunalbestyrelsens afgørelser om bevilling af tilskud til høreapparater efter servicelovens§ 112, stk. 5, kan indbringes for det sociale nævn og Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslo-vens kapitel 10. For en nærmere gennemgang af klagereglerne henvises til vejledning nr. 1 til ser-viceloven.For så vidt angår lægelige fejl i forbindelse med undersøgelse af patienten i speciallægens praksis,kan disse indbringes for Patientklagenævnet. Speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, som fo-retager høreapparatbehandling i godkendte, private høreklinikker, er ligeledes omfattet af Patient-klagenævnets kompetence.I de tilfælde, hvor høreapparatet er købt af borgeren hos en privat, godkendt høreapparatleveran-dør, vil borgeren være omfattet af den almindelige forbrugerbeskyttelse efter købelovens regler.Afsnit IIStøtte til bil efter servicelovens§114

xx.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at yde befordringstilskud til personer, der på grund afen varigt nedsat funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Kommu-nalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en tilskudsordning efter denne bestemmelse.Det er overladt til kommunalbestyrelsen at tilrettelægge tilskudsordningen og træffe beslutningom, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transport-selskab eller lignende, eller om modtagen af tilskuddet selv skal kunne vælge. Tilskud ydes efter enkonkret vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.Ved vurderingen kan der tages hensyn til, om borgerens behov vil kunne dækkes efter anden lov-givning, f.eks. gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger.Eventuelt vil der kunne ydes tilskud efter servicelovens § 117 som supplement til trafikselskaber-nes individuelle kørselsordninger.Tilskud efter § 117, stk. 1, er ikke skattepligtigtxx.Et tilskud efter § 117 udbetales ikke til fri disposition, men derimod til dækning af den pågæl-dendes konkrete transportudgifter.Når tilskuddet er anvendt til dækning af en nærmere bestemt udgift for modtageren, er tilskuddetikke skattepligtigt, jf. ligningslovens § 7, nr. 9.Kommunalbestyrelsen bør af hensyn til de sociale myndigheders og skattemyndighedernes kontrolbede modtageren af tilskuddet om at fremlægge dokumentation for afholdelse af udgiften, fx i formaf en kvittering.Finansieringxx.Kommunalbestyrelsen afholder, jf. servicelovens § 173, endeligt udgifterne til individuel be-fordring efter servicelovens § 117, stk. 1.Klagexx.Der er, jf. § 117, stk. 2, ikke adgang til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser omhjælp efter § 117. I forbindelse med et eventuelt afslag på hjælp efter § 117 skal andre mulighederfor støtte til befordring vurderes. Der henvises til retssikkerhedslovens § 5, hvorefter kommunalbe-styrelsen skal behandle ansøgninger om spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, derfindes i den sociale lovgivning herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skalsamtidig være opmærksom på muligheder hos andre myndigheder og i anden lovgivning.

Afsnit IVHjælp til boligindretning og boligskiftIndledningxx.I dette afsnit uddybes reglerne i § 116 i lov om social service (serviceloven) om hjælp til bo-ligindretning og boligskift samt bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt og sikringved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift af bolig.Afsnittet indeholder følgende kapitler.Kapitel xx giver en generel introduktion til reglerne, herunder om formål, vurdering af behov ogindhentelse af oplysninger.Kapitel xx indeholder vejledning om boligindretning efter servicelovens § 116, stk. 1, herunder omboligbegrebet, hjælpens omfang og retablering.Kapitel xx indeholder vejledning om retten til frit valg af håndværker til udførelse af boligindret-ning bevilget efter § 116, stk. 1.Kapitel xx indeholder vejledning om boligskift efter servicelovens § 116, stk. 4, herunder om bolig-type, hjælpens omfang og udgifter i forbindelse med forskellige flyttesituationer.Kapitel xx indeholder vejledning om handlekommune i sager om boligændringer.

om krav til håndværker samt om mu-ligheden for at indgå aftale om tilba-gelevering efter endt brug og aftaleom reetablering og betingelserne her-for.«Stk. 4.I de ganske særlige tilfælde, hvorhjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til atgøre boligen egnet som opholdssted, kankommunalbestyrelsen yde hjælp til dækningaf udgifter til anskaffelse af anden bolig tilpersoner med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne. Det er enbetingelse, at der ikke kan anvises andenbolig, som dækker den pågældendes behov.Stk. 5.Personer, der modtager social pen-sion, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmin-dre det drejer sig om personer, der har enhjælpeordning efter § 96.Stk. 6.Socialministeren fastsætter i en be-kendtgørelse nærmere regler om, i hvilketomfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbage-betales, herunder i hvilket omfang det tilba-gebetalingspligtige beløb kan sikres ved panti ejendommen.

Kapitel xxGenerelt (Emneord: Formål, økonomiske forhold, iværksættelse før bevilling, vurdering af behovet)xx.Der vil efter servicelovens § 116 kunne gives hjælp til indretning af bolig til borgere med va-rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedreegnet som opholdssted for den pågældende.I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp til boligindretning ikke er tilstrækkelig til at gøre boligenbedre egnet som opholdssted, kan der til borgere medbetydeligog varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne gives hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden egnet bolig. Det er dog enbetingelse herfor, at der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker den pågældende behov.Hjælpen anses for nødvendig, når en boligændring eller et boligskift set i forhold til borgerensfunktionsevne skønnes at kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulem-per ved ophold i eget hjem.Det er ikke funktionsnedsættelsens art eller (omfang), der er det afgørende, men i hvilken ud-strækning indretningen af boligen hindrer, at borgeren kan fungere i eget hjem med sin funktions-nedsættelse. Dette vil bero på en samlet vurdering, som inkluderer alle væsentlige forhold af betyd-ning for sagen, herunder blandt andet borgerens sociale og helbredsmæssige forhold.Formålxx.Formålet med hjælp til boligindretning eller skift af bolig er at medvirke til, at en borger med(betydelig) og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og dennes familie kan leve et så al-mindeligt liv som muligt som andre borgere på samme alder og i samme livssituation.

Samtidig skal hjælpen medvirke til at gøre borgeren mere selvhjulpen og dermed mindre afhængigaf andres hjælp i dagligdagen, ligesom hjælpen også kan være med til at lette andres arbejde i for-hold til borgeren.Formålet med hjælp til boligindretning eller skift af bolig er også at medvirke til, at børn med ned-sat fysisk eller psykisk funktionsevne får mulighed for at blive i hjemmet hos deres familie og der-med at undgå at blive anbragt udenfor hjemmet.Sigtet med hjælp til boligindretning eller boligskift er at gøre boligen bedre egnet som opholdsstedfor den pågældende.Økonomiske forholdxx.Hjælp til boligindretning eller skift af bolig gives efter behov uden hensyn til borgerens øko-nomiske forhold, indkomst og formue. Borgere, der modtager social pension, kan dog ikke få hjælptil boligskift, medmindre det drejer sig om borgere, der har en borgerstyret personlig assistance efterservicelovens § 96, jf. nedenfor.Hjælp til boligindretning og boligskift er skattefri.Afgørelseskompetencexx.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om hjælp til boligindretning eller boligskift.Iværksættelse før bevillingxx.Der kan normalt ikke gives hjælp til boligindretning og/eller boligskift, der er iværksat før enbevilling foreligger. Se dog principafgørelse C-41-08, hvoraf fremgår, at der kunne ikke gives afslagpå støtte til indretning af bolig alene med den begrundelse, at anskaffelsen var foretaget, inden be-villing var modtaget. Borgeren kunne derfor godt påtage sig en udgift, efter at borgeren havde søgtkommunen herom, og inden bevilling var modtaget. Borgeren løb imidlertid den risiko, at kommu-nen gav afslag, hvorefter borgeren selv måtte afholde udgiften. Ankestyrelsen fandt, at borgeren varberettiget til boligindretningen, der var opsætning af et gelænder.Kommunalbestyrelsen skal således konkret tage stilling til, om det almindelige princip skal fravi-ges.Vurdering af behovetGenereltxx.Når kommunalbestyrelsen tager stilling til en ansøgning om boligindretning eller boligskift, erdet vigtigt, at der foretages en samlet vurdering af borgerens behov, samt at der anlægges en hel-hedsvurdering af sagen.I forbindelse med behandlingen af en ansøgning om boligindretning eller boligskift skal der ogsålægges vægt på et ønske fra borgeren om at kunne klare sig selvstændigt.Det bør endvidere indgå i overvejelserne, om det er hensigtsmæssigt også at yde anden form forhjælp, f.eks. personlig og praktisk hjælp, hjælp til anskaffelse af hjælpemidler eller forbrugsgoder,som supplement til en eventuel boligindretning eller boligskift eller i stedet for dette.Afgørelser om mindre ændringer af den eksisterende bolig kan som oftest træffes på grundlag afdels en ansøgning, og dels de helbredsmæssige oplysninger. Dette gælder f.eks. ved fjernelse af dør-trin, opsætning af greb på badeværelse og ved trappe etc.

I andre tilfælde, hvor en ansøgning om boligindretning eller skift af bolig kan resultere i mere om-fattende og bekostelige om- eller tilbygninger eller boligskiftssituationer, må der ofte tilvejebringesen bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilket omfang funktionsevnen er nedsat, hvordan bor-geren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvorledes den pågældende selv ønsker at indrette sin tilværel-se. Dette gælder f.eks. ved anvisning af en anden egnet (leje)bolig eller - hvis dette ikke kan lade siggøre - ved anskaffelse af en ejerbolig.Hvilken løsningsmulighed, der i den enkelte situation vil være den bedste løsning, afhænger af enlang række forhold. Se nedenfor under punkterne xxx-xxx.Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsens faglige vurderinger, der ligger til grund for sagens afgø-relse, fremgår tydeligt for borgeren, ligesom det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen forholder sigkonkret til borgerens ønsker og behov i forhold til ansøgningen om boligindretning eller boligskift.Børnxx.Ved vurdering af behov for indretning af den eksisterende bolig eller eventuelt behov for skiftaf bolig for børn med nedsat funktionsevne skal der blandt andet lægges vægt på, at barnet i videstmuligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn på sammealder.For børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne bør der samtidig i den samlede vurderingtages højde for barnets forventede fremtidige udvikling og dermed fremtidige behov.Progredierende (fremadskridende) lidelserxx.Ved progredierende (fremadskridende) sygdomme f.eks. leddegigt, muskelsvind, dissemineretsklerose, ALS (amyotrofisk lateral sklerose) og Spielmeyer-Vogt, vil der ofte være behov for æn-dring af den eksisterende bolig eller skift af bolig samt en lang række hjælpeforanstaltninger i øv-rigt. Det er i den forbindelse vigtigt, at der ikke alene ses på det aktuelle behov, men at der ogsåtages hensyn til den forventede fremtidige udvikling og dermed fremtidige behov.Forhold af betydning for afgørelsenxx.Før kommunalbestyrelsen træffer en afgørelse i sagen, afklares og beskrives alle væsentligeforhold, og der foretages en helhedsvurdering, som inkluderer alle forhold, der har betydning forsagen.Der må derfor laves en bred beskrivelse af, på hvilken måde og i hvilket omfang borgerens funkti-onsevne er nedsat, hvordan borgeren i øvrigt klarer sin dagligdag, og hvorledes den pågældende selvønsker at indrette sin tilværelse med henblik på at kunne leve så selvstændigt som muligt.Dernæst skal der som grundlag for afgørelsen foretages en analyse af, hvad der i den konkrete sagi tilstrækkelig grad er egnet til at tilgodese borgerens særlige boligmæssige behov på langt sigt.Analysen skal omfatte borgerens eksisterende bolig, borgerens funktionsevne med relation til boli-gen, og andre særlige forhold som i den konkrete sag kan have betydning for borgerens fremtidigeboligsituation.Ved afgørelse af sager om foretagelse af mere omfattende og bekostelige ændringer, f.eks. hjælptil etablering af elevator, kran og mindre om- eller tilbygning med henblik på indretning af et værel-se eller lignende, påhviler det også kommunalbestyrelsen nærmere at undersøge, om en mere hen-sigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene, eventuelt ved flytning til anden egnetbolig, kan tilvejebringes. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning, at boligen skal være egnet

til benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringen må anses for rimelige iforhold til de opnåede brugsmæssige fordele.I det følgende angives nogle aspekter, der kan have betydning for den samlede vurdering af sagen.Der er ikke tale om en udtømmende liste. Der kan ofte være tale om komplicerede forhold. Det erderfor ikke muligt at angive alle de aspekter, som kan være nødvendige at medtage ved den samledevurdering af en sag.Ved hjælp efter servicelovens § 116, stk. 1, til indretning af bolig til borgere med varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet somopholdssted for den pågældende, kan følgende aspekter indgå i den samlede vurdering:– De lovgivningsmæssige muligheder for at give hjælp til boligindretning eller til anskaffelse afen anden egnet bolig.– Borgerens ønske om at klare sig selvstændigt i egen bolig.– Borgerens ønsker til boligen, som kan kompensere for hans eller hendes funktionsnedsættelse.– Om boligændringen skal kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, f.eks. personlig ogpraktisk hjælp, hjælpemidler eller lignende.– At forældre med funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage aktivt i deres børns liv ogfærden såvel indendørs som udendørs.– At børn med funktionsnedsættelse har mulighed for at deltage aktivt i familiens liv såvel inden-dørs som udendørs.– At løsningen tager højde for fremtidige ændringer i borgerens liv, herunder familiens ønske omeventuelt at få flere børn.– Hvordan eventuelle pårørendes og handicaphjælperes arbejdsmiljø kan tilgodeses.– Den unges overgang fra ung til voksen. Dette kan både have en betydning for såvel den ungeselv, som for dennes forældre/familie.Vedrørende selve boligen bør følgende forhold vurderes og analyseres:– Boligens type i form af ejer, lejer, andel mv., hvilke boligændringer kan lade sig gøre i forholdtil ejerforholdet.– Boligens størrelse og indretning, herunder parkeringsmuligheder, adgangsforhold, affaldssyste-mer mv.– Fysiske muligheder for ændring af eksisterende bolig.– Boligens stand samt jordbundsforhold på den grund, hvor boligen er beliggende.– Boligudgiftens størrelse (f.eks. højere terminsydelse, højere udgifter til el, vand og varme) efterboligændringen, herunder muligheden for at borgeren fremover vil have de fornødne økonomi-ske midler til at betale boligudgiften.– Boligens placering i forhold til arbejde, skole, netværk, indkøb, befordringsmuligheder mv.– Fortsat tilknytning til familie, venner og netværk i nærheden af boligen samt borgerens tilknyt-ning til selve området eller til boligen som sådan.Inddragelse af alle relevante aspekter skal munde ud i, at der i samarbejde mellem sagsbehandlerog borgeren og dennes eventuelle familie udarbejdes et formål for indsatsen og en beskrivelse afløsningsforslag. Dette dog under hensyn til de realistiske muligheder kommunalbestyrelsen har i desituationer, hvor der opstår behov for boligindretning og/eller boligskift.Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen vejleder og rådgiverborgeren om, hvilken hjælp servicelovens § 116 berettiger til.

Indhentelse af relevante oplysninger for sagenxx.Kommunalbestyrelsen skal kun indhente oplysninger, som er relevante for sagen.Dette vil i sager om boligindretning eller skift af bolig fortrinsvis dreje sig om oplysninger omborgerens helbredsmæssige, sociale og arbejdsmæssige forhold samt oplysninger om barrierer, somboligforholdene kan give anledning til.Det er vigtigt, at al relevant viden inddrages i analysearbejdet. Denne viden kan udover hos borge-ren selv, blandt andet findes ved at inddrage borgerens ægtefælle, forældre eller børn. Viden vilendvidere kunne fås f.eks. hos den pågældendes sagsbehandler, pleje- og omsorgsmedarbejdere,terapeuter, byggesagkyndige, læger, specialister fra hjælpemiddelcentral, Arbejdstilsyn og de socialenævn for så vidt angår praksis på området. På landsplan kan det være relevant at indhente oplysnin-ger fra f.eks. den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, VISO, herunder Hjælpemid-delinstituttet, som vil kunne oplyse, hvem der har den praktiske og fornødne viden på området.Desuden kan det være ekspertise, som de frivillige organisationer og videnscentre på handicapom-rådet rummer, om f.eks. hvor der findes viden og erfaring om livet og tilværelsen med de pågælden-de typer funktionsnedsættelse.Kommunalbestyrelsen skal indhente samtykke hos borgeren, forinden der indhentes oplysningermed henblik på behandlingen af sagen.Hvis kommunalbestyrelsen allerede tidligt i forløbet kan vurdere borgerens funktionsevne, oghvilke mindre ændringer, der skal laves, skal kommunalbestyrelsen træffe en afgørelse.Kapitel xxBoligindretning efter § 116, stk. 1 (Emneord: Personkreds, boligbegrebet, hjælpens omfang, mur-og nagelfaste ændringer, vedligeholdelse, reparation, ejendomsret, reetablering, pant,tilbagebetalingspligt)Personkredsxx.Personkredsen omfatter alle borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne somfølge af medfødt handicap eller senere opstået handicap, sygdom eller som følge af ulykkesskader.Bestemmelsen omfatter både børn og voksne. Se principafgørelse 73-10 om et eksempel på psykiskfunktionsnedsættelse på grund af autisme. For en generel gennemgang af begrebet ”funktionsned-sættelse” henvises til vejledning 1 til serviceloven.Forsørgelsesgrundlagxx.Forsørgelsesgrundlaget har ikke nogen betydning i forhold til den personkreds, der kan fåhjælp efter § 116, stk. 1. Bestemmelsen omfatter alle børn og voksne med varigt nedsat funktions-evne, uanset om forsørgelsesgrundlaget er social pension, førtidspension, erhvervsindkomst, dag-penge, SU, revalideringshjælp og kontanthjælp eller andet.

BoligbegrebetOmfattet af boligbegrebetEget hjem – bofællesskaber, familiepleje etc.xx.Hjælp kan gives, uanset om borgeren bor til leje, er andelshaver eller ejer af den bolig han el-ler hun bebor, eller at borgeren har varigt ophold hos familie eller andre. Det er en betingelse, at derer tale om indretning af borgerens hjem.Hvis borgeren bor i bofællesskaber, vil dette også være at betragte som borgerens hjem. Der kanf.eks. være tale om at bevilge automatisk døråbner til et fælleshus, der indgår som en del af bofæl-lesskabet.Hvis der er tale om børn, som er anbragt i plejefamilie, er det en betingelse, at barnets ophold ervarigt, og at indretning af boligen gives for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for barnet.Børn, hvis forældre er separerede eller skiltexx.Hvis der er tale om et barn, som har separerede eller fraskilte forældre, og hvor barnet harsamvær med begge forældre, vil begge forældres hjem kunne være omfattet af boligbegrebet. Detpåhviler barnets opholdskommune at yde hjælp til boligændringer, når hjælpen er nødvendig foropretholdelse af samværsret. Ophold hos den forælder, der har samværsret med barnet, må sidestil-les med ophold i egen bolig.Fælles boligarealxx.Fælles boligarealer og boligenheder, som er oprettet efter lov om almene boliger mv. (almen-boligloven), vil være omfattet af boligbegrebet. Beboerne i disse ejendomme er lejere. Fælles bolig-arealerne er en del af boligarealet. Fælles boligarealerne kan eksempelvis være fælles opholdsarea-ler og fælles spisekøkker.Parkeringxx.Boligbegrebet kan også omfatte en carport med direkte adgang til boligen. Se Ankestyrelsensprincipafgørelse 60-09 herom.Ligeledes kan boligbegrebet omfatte en reserveret parkeringsplads i parkeringskælderen under denejendom, borgeren bebor.I det omfang der til leje-, andels- og ejerboliger er tilknyttet et privat parkeringsområde, vil disseområder efter en konkret vurdering kunne være omfattet af boligbegrebet. Det skal imidlertid be-mærkes, at der i disse tilfælde kan være en særlig regulering i en anden lovgivning eller i forenin-gernes vedtægter, der kan begrænse mulighederne for at få hjælp efter servicelovens § 116.Flisegangxx.Boligbegrebet kan i ganske særlige situationer omfatte adgangen til boligen, herunder f.eks.flisegang rundt om huset. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det kan sandsynliggøres, at borgerenikke ville have haft flisegang, hvis der ikke var et særligt behov som følge af den pågældendes ned-satte funktionsevne. Se også principafgørelse 63-10 om rampe til forhave.

Fælles trappearealer og fælles indgangsdørexx.I det omfang borgeren bor i en lejlighed, hvor der er fælles trappeareal og fælles indgangsdørvil disse områder også være omfattet af boligbegrebet, hvis borgeren er nødt til at passere områder-ne for at komme ud og ind af bygningen. Se principafgørelse C-32-07 om automatisk døråbner tillejlighed i ældrecenter. I forhold til lejede lejligheder skal man dog være opmærksom på bestem-melserne i henholdsvis lov om leje og lov om leje af almene boliger, hvor der findes en særlig regu-lering med hensyn til betingelserne for at foretage boligændringer efter servicelovens § 116 i detlejede. Der henvises til bemærkningerne herom nedenfor i afsnittet om reetablering.Hjælpens omfangxx.Hjælp til boligindretning omfatter nødvendig hjælp til ændring og indretning af borgerens bo-lig. Der vil endvidere kunne gives hjælp til opførelse af en tilbygning til værelse eller lignende f.eks.et ekstra værelse til hjælpere, depotrum, når dette skønnes nødvendigt. Som et eksempel på en bo-ligindretning, der ikke var nødvendig, kan henvises til principafgørelse 68-10, hvor der blev givetafslag på et ekstra værelse, fordi det ikke var nødvendigt, at alle fem børn havde eget værelse.I forbindelse med flytning på eget initiativ til en anden bolig, herunder til anden ejerbolig (eventu-elt nyopført) vil borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne endvidere kunne an-søge om hjælp til særlige indretninger, der sigter mod at afhjælpe den pågældendes funktionsned-sættelse i den nye bolig.Overvejes det at ændre den eksisterende eller en eventuel ny bolig, kan kommunalbestyrelsen be-sigtige boligen med en byggesagkyndig alt afhængig af sagens kompleksitet med henblik på en vur-dering af de tekniske muligheder, jordbundsforhold, afstands- og servitutbestemmelser, herunderforhold til en eventuel eksisterende byplan, lokalplan mv.Mur- og nagelfaste ændringerxx.Boligindretning vedrører mur- og nagelfaste genstande, hvorimod forskelligt tilbehør til bolig-indretning gives efter servicelovens §§ 112 og 113 om hjælpemidler og forbrugsgoder eller eventu-elt servicelovens §§ 41 og 100 om merudgifter til henholdsvis børn og voksne.Som boligindretning anses selve installationen og den genstand, som f.eks. fastgøres på en særligmåde i mur, loft, væg eller gulv, eller andre ændringer eller fastgørelse af genstande i en bolig, somhvis de fjernes – f.eks. i forbindelse med fraflytning – vil efterlade synlige og usædvanlige spor, derikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig. Se også princip-afgørelse C-14-03: »Ankestyrelsen lagde vægt på, at begrebet mur- og nagelfaste genstande i relati-on til § 116 i lov om social service efter Ankestyrelsens vurdering omfatter genstande, som f.eks.fastgøres på en særlig måde i mur, loft, vægge eller gulv, eller andre ændringer eller fastgørelse afgenstande i en bolig, som hvis de fjernes - f.eks. i forbindelse med en fraflytning - vil efterlade syn-lige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparatio-ner i en bolig.Ankestyrelsen lagde herefter konkret vægt på, at den omhandlede loftsbelysning i form af op-hængte lysarmaturer bestod af 6 lysarmaturer der skulle skrues op i loftet med enkelte skruer. Arma-turerne gik ikke op i loftspladerne eller var indbygget heri. Ved nedtagning ville armaturerne efter-lade et hul, der kunne repareres ved spartling. Der var således efter Ankestyrelsens vurdering taleom, at armaturerne skulle monteres på en måde, der ikke adskilte sig fra den måde, hvorpå andreloftslamper ofte ville være ophængt.« Se også Ankestyrelsens principafgørelse 136-10, hvor enmand, der var bevilget et el-køretøj som et forbrugsgode, havde ret til dækning af udgiften til etable-

Mindre ændringer af boligenxx.Ofte vil det kun være påkrævet at foretage mindre omfattende ændringer, f.eks. fjernelse afdørtrin, opsætning af gelændere og håndtag, forhøjelse af toiletbord og lignende. Der vil også kunnevære tale om etablering af børnesikring af vinduer, døre og el-kontakter til en familie med et barnmed varigt nedsat psykisk funktionsevne, når foranstaltningerne under hensyntagen til barnets vari-ge funktionsnedsættelse vil gøre boligen bedre egnet som opholdssted for barnet. Se principafgørel-se 70-10 om afslag på hjælp til større bolig med henvisning til, at der var mulighed for få ommøble-ringer i den eksisterende handicapvenlige bolig.Mere omfattende ændringer af boligenxx.Ved vurderingen af sager om mere omfattende og bekostelige ændringer, f.eks. hjælp til etab-lering af elevator samt hjælp til om- og tilbygninger med henblik på indretning af værelse og lig-nende, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om en mere hensigtsmæssig løsning til afhjælpning afboligforholdene eventuelt kan etableres ved flytning. Det bør i denne forbindelse tages i betragtning,at boligen skal være egnet til benyttelse gennem et længere tidsrum, og at udgifterne ved ændringer-ne må anses for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.Minimumskrav til boligens størrelsexx.Boligen skal være udformet på en sådan måde, og de enkelte rum skal være af en sådan stør-relse og udformning, at både boligen som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hen-syn til den tilsigtede brug.Om boligens indretning mv. henvises samtidig til vejledning om indretning af ældreboliger for fy-sisk plejekrævende mv.

Tidligere ydet hjælpxx.Kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at yde hjælp med den begrundelse, at der tidligere erydet hjælp til boligindretning i en anden bolig, ligesom der heller ikke kan lægges vægt på, om dethar været nødvendigt for borgeren med funktionsnedsættelse at flytte til en anden bolig.Hvis der efter flytning til en anden bolig opstår behov for at lave ændringer i denne bolig på grundaf nedsat funktionsevne, må kommunen således behandle sagen som en ny sag om boligændring.Ikke omfattet af boligbegrebet: døgninstitutioner, arbejdspladser, skoler mv.xx.Der vil ikke kunne gives hjælp efter servicelovens § 116, stk. 1, til boligindretning i botilbudefter servicelovens kapitel 20, på plejehjem og i beskyttede boliger, jf. § 192, i døgninstitutionerefter § 67, ligesom der ikke kan foretages indretning af arbejdspladser, skoler, børnehaver mv.Permanent ophold i en døgninstitution efter servicelovens § 67 er ikke i sig selv til hinder for atyde hjælp til boligindretning i f.eks. forældrenes hjem, hvis barnet har hyppigt ophold hos forældre-ne, og såfremt de omhandlede boligændringer, barnets funktionsnedsættelse taget i betragtning måanses for påkrævede.

Parkeringsplads på offentlig vejxx.Der vil ikke kunne gives hjælp til etablering af parkeringsplads på offentlig vej uden for bor-gerens bolig.Sommerhusxx.Endvidere vil der ikke kunne gives hjælp til boligindretning i et sommerhus, hvis sommerhu-set ikke er godkendt som helårsbeboelse, og hvis det ikke kan godtgøres, at sommerhuset er borge-rens eneste boligmulighed. Se også principafgørelse O-41-88: »Der kunne ikke gives hjælp til flise-belægning i indkørsel og carport i et sommerhus, der tilhørte en svært ganginvalideret mand, dasommerhuset ikke var godkendt til helårsbeboelse, og det ikke var godtgjort, at sommerhuset varansøgerens eneste boligmulighed, selv om han havde opgivet sin tidligere adresse.«Servicearealerxx.Servicearealer, som er tilknyttet boliger oprettet efter almenboligloven eller efter den tidligeregældende ældreboliglov, er arealer, der anvendes til omsorgs- og servicefunktioner, der normaltikke vil foregå i en selvstændig bolig. Servicearealerne indrettes i umiddelbar tilknytning til almeneældreboliger eller ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende atbetjene beboerne i disse boliger. Disse servicearealer er ikke omfattet af boligbegrebet. Servicearea-ler kan eksempelvis være lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi og ergoterapi, personalelo-kaler, centralkøkken med ansat personale, lokaler til fodpleje og frisør og rengøringsrum for perso-nalet.Istandsættelse, almindelig vedligeholdelse eller moderniseringxx.Det er ikke tilstrækkeligt, at en ændring af boligen ud fra en gennemsnitsbetragtning må ansesfor hensigtsmæssig, ligesom der efter bestemmelsen i § 116, stk. 1, ikke kan gives hjælp til bolig-mæssige foranstaltninger, som alene eller overvejende har karakter af istandsættelse, almindeligvedligeholdelse eller modernisering. F.eks. kan indretning af en brusekabine i et værelse i en bolig,som ikke i forvejen har et badeværelse, anses for en modernisering af boligen.

Der kan således eksempelvis ikke gives hjælp til istandsættelse af nedslidte døre og vinduer i ennyerhvervet ejendom.Hvis der i forbindelse med etablering af en boligændring viser sig at være en sætningsskade i dendel af huset, hvor boligændringen skal laves, og udbedring af sætningsskaden vil være en forudsæt-ning for etablering af boligændringen, vil der i særlige tilfælde kunne gives hjælp efter § 116, stk. 1,til udbedring af sætningsskaden. Det er en forudsætning, at sætningsskaden ikke har været synlig førarbejdet med boligændringen iværksættes, og at det ikke umiddelbart ville have været nødvendigt atudbedre skaden, hvis der ikke skulle laves en boligændring.Reparation og vedligeholdelse af bevilget boligændringxx.Det påhviler som udgangspunkt ydelsesmodtageren selv at afholde udgifter til almindelig repa-ration og vedligeholdelse af en bevilget boligændring.I ganske særlige tilfælde kan der gives hjælp til lovpligtige serviceeftersyn, f.eks. af elevatorer, ogtil reparation af en bevilget boligændring, hvis udgiften til serviceeftersyn og reparation i det kon-krete tilfælde må anses som en nødvendig merudgift som følge af funktionsnedsættelsen. Hjælpengives da efter servicelovens § 41 eller § 100.Hvis der derimod er tale om en boligændring, som alene anvendes til brug for personalet f.eks. enloftslift, vil det lovpligtige serviceeftersyn være en del af personalets arbejdsmiljø, som den myn-dighed, der har ansvaret for personalets arbejdsmiljø, må afholde udgiften til.I de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at reparere, f.eks. en trappelift, må kommunalbesty-relsen behandle sagen som en ny sag om boligændring og – hvis betingelserne for bevilling i øvrigter opfyldt - udarbejde en ny bevilling efter servicelovens § 116, stk. 1.Der kan ikke stilles krav om, at ydelsesmodtageren skal holde boligindretningen særskilt forsikret.Beskadiges en boligindretning eller går boligindretningen til grunde, kan kommunalbestyrelsen,hvis ydelsesmodtageren eller skadevolderen har familieforsikring, undersøge, om skaden kan dæk-kes af forsikringen. Hvis ikke dette er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen vurdere ud fra en kon-kret, individuel vurdering, om ydelsesmodtageren stadig kan få hjælp efter servicelovens § 116, stk.1. Hvis dette er tilfældet, er det kommunalbestyrelsen, der dækker udgiften.Ejendomsret og krav om tilbageleveringxx.I det omfang kommunalbestyrelsen yder hjælp til boligindretning i form af mur- og nagelfastegenstande, f.eks. en trappelift, der fastmonteres, vil ydelsesmodtageren få ejendomsretten til bolig-indretningen. Kommunalbestyrelsen vil derfor ikke – medmindre der er indgået særlig aftale herom– have krav på at få den mur- og nagelfaste genstand returneret efter endt brug. I betragtning af atmodtageren typisk ikke vil have glæde af f.eks. en trappelift efter endt brug, og at kommunalbesty-relsen ofte vil kunne genbruge en sådan, vil alle parter dog oftest være interesserede i at indgå aftaleom tilbagelevering.ReetableringEjerboligxx.Når der gives hjælp til boligændringer i en ejerbolig, kan der som udgangspunkt ikke gives til-sagn om dækning af udgifter til nødvendig reetablering af boligen. I det omfang det aftales, at enbevilget trappelift, elevator og lignende skal leveres tilbage til kommunen efter endt brug, vil der

dog kunne indgås aftale om retablering i forbindelse med bevillingen af boligændringen. Aftalenskal fremgå af bevillingen og bør indeholde en beskrivelse af, hvordan reetableringen skal ske.Lejeboligxx.Hvis der er tale om en boligindretning i en lejebolig, skal der som udgangspunkt indgås aftaleom reetablering. Aftalen skal indgås i forbindelse med bevillingen af boligændringen. Aftalen skalfremgå af bevillingen og bør indeholde en beskrivelse af, hvordan reetableringen skal udføres ogforegå.Opmærksomheden skal her henledes på, at lejeren alene ifølge lov om leje har ret til at installerehjælpemidler mv. efter servicelovens § 116, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling afreetableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejeren skal underrette udlejeren, før indretningenfinder sted.En lignende bestemmelse findes i lov om leje af almene boliger. I lov om leje af almene boliger erder dog den forskel, at udlejeren efter denne lov af egen drift - i forbindelse med underretningen -skal fremsætte krav om, at lejeren foretager reetablering ved fraflytning, og at kommunalbestyrelsengaranterer for betaling af reetableringsudgifterne.Bestemmelserne i henholdsvis lov om leje og lov om leje af almene boliger indebærer ikke, at af-talen om reetablering skal indgås mellem kommunalbestyrelse og udlejer. Aftalen skal således fort-sat indgås mellem lejer og kommunalbestyrelse.Kommunalbestyrelsenbør dog - som følge afdens rådgivningsforpligtelse - i tilfælde, hvor der foretages indretning i en lejebolig, være opmærk-som på, om lejer har underrettet udlejer mv., før der udarbejdes en endelig bevilling efter servicelo-vens § 116, stk. 1.Andelsboligxx.Det kan i nogle tilfælde tillige være relevant at indgå aftale om reetablering i forbindelse medbevilling af en boligændring i en andelsbolig.En andelshavers ret til at lave ændringer i sin bolig vil ofte være reguleret i andelsboligens ved-tægter, som kan indeholde begrænsninger i forhold til andelshaverens ret til at foretage ændringer.Kommunalbestyrelsen bør i medfør af sin rådgivningsforpligtelse i tilfælde, hvor der opstårspørgsmål om boligændring af en andelsbolig, gøre andelshaveren opmærksom på, at der i forenin-gens vedtægter kan være særlige bestemmelser om andelshaverens muligheder for at foretage bo-ligændringer.I det omfang det på grund af foreningens vedtægter anses for påkrævet, at der indgås aftale om re-etablering, vil denne aftale – i lighed med det anførte om lejeboliger – være en aftale mellem an-delshaver og kommunalbestyrelse. Aftalen skal indgås samtidig med bevillingen og skal fremgå afbevillingen. Aftalen bør indeholde en beskrivelse af, hvordan reetableringen skal ske.Højere boligudgifterxx.Hjælp efter servicelovens § 116, stk. 1, omfatter alene hjælp til mur- og nagelfaste genstandeog montering heraf.Hvis en boligændring bevilget efter servicelovens § 116, stk. 1, indebærer, at modtageren får høje-re boligudgifter, herunder højere ejendomsskatter, væsentligt øget forbrug af el- og varme mv., vilder kunne gives hjælp til dækning af de forøgede udgifter som en merudgift efter servicelovens§§ 41 eller 100. Der henvises til Socialministeriets vejledning herom i henholdsvis vejledning nr. x

og x. Se også principafgørelse C-18-00:»Vedboligændring i form af til- og ombygning som følgeaf et barns handicap kunne der gives hjælp til merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig,forhøjelse af ejendomsforsikring, og større forbrug af el og varme.«Pant og tilbagebetalingspligtxx.Reglerne om pant og tilbagebetalingspligt findes i Socialministeriets bekendtgørelse om af-grænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og skift afbolig. Reglerne er fastsat med hjemmel i servicelovens § 116, stk. 6.Der kan alene stilles krav om tilbagebetaling af hjælp givet til boligindretning efter servicelovens§ 116, stk. 1, hvis hjælpen er givet til indretning af en ejerbolig. Dernæst gælder det, at modtagerenskal være ejer af boligen, for at der kan stilles krav om tilbagebetaling. Se dog nedenfor om handi-cappede børn og unge under 18 år.Det fremgår af § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebetalingspligt ogsikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og boligskift, at såfremt en boligindretning i enejerbolig medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi også for andre, ydes den del afhjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse, i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder tilbetaling ved ejerskifte. Værdiforøgelsen fastsættes på baggrund af den offentlige vurdering af ejen-dommen før og efter boligændringen.Til sikkerhed for kommunalbestyrelsens lån oprettes og tinglyses et pantebrev i den ejendom, somboligindretningen vedrører.Udgifterne ved oprettelse af pantebrev osv. afholdes af kommunalbestyrelsen som en administra-tionsudgift.Lånet forfalder alene ved ejerskifte. Lånet forfalder ikke ved hensidden i uskiftet bo.Kommunalbestyrelsen kan kun stille krav om tilbagebetaling af den hjælp, som modsvarer værdi-forøgelsen, hvis den borger, som boligindretningen vedrører, er ejer af ejendommen. Den enesteundtagelse hertil er den situation, hvor den handicappede borger er et barn eller en ung under 18 år,og barnets eller den unges forældre eller en af forældrene er ejer af ejendommen. I dette tilfælde kankommunalbestyrelsen stille krav om tilbagebetaling af den hjælp, som modsvarer værdiforøgelsen,samt stille krav om, at der oprettes og tinglyses pantebrev i ejendommen, selvom der ikke er identi-tet mellem den handicappede borger og ejeren af ejendommen. Dette skyldes, at hjælpen i praksistildeles forældrene, og at det derfor også er forældrene, der i givet fald skal betale hjælpen tilbage.Hvis det kan forudses, at værdien af boligændringen, f.eks. installation af nyt køkken eller nyt ba-deværelse mv., med tiden vil blive forringet, kan det aftales, at lånet nedskrives over en periode på20 år.Kommunalbestyrelsen er alene berettiget til at forlange oprettelse af lån og tinglysning af pante-brev i ejendommen for et beløb, der modsvarer den værdiforøgelse, som den af kommunen finansie-rede boligændring har medført, jf. principafgørelse C-26-04.Kapitel xxFrit valg af boligindretning (Emneord: Personkreds, indholdet i frit valgsordningen, betingelserfor støtte, reparation, vedligeholdelse, ejendomsret, reetablering, tilbagebetalingspligt, pant)Indledningxx.I dette kapitel beskrives reglerne om frit valg af boligindretning.

§ 116. …Stk. 2.En person, der er tilkendthjælp efter stk. 1, kan, hvis den på-gældende ønsker at benytte en andenhåndværker end den, som kommu-nalbestyrelsen har valgt, vælge selv atlade boligindretningen udføre og fåudgifterne hertil refunderet, dog højstmed et beløb svarende til den pris,kommunen kunne have fået boligind-retningen udført for hos den hånd-værker, som kommunen har valgt. Påsamme måde kan ansøgeren vælgeandre materialer end dem, som kom-munalbestyrelsen har anvist.Stk. 3.Indenrigs- og socialministe-ren fastsætter nærmere regler om ad-gangen efter stk. 2 til at vælge hånd-værker og materialer i forbindelsemed tilkendelse af hjælp til boligind-retning, herunder om krav til hånd-værker samt om muligheden for atindgå aftale om tilbagelevering efterendt brug og aftale om reetableringog betingelserne herfor.

Formålet med frit valgsordningen er at give borgere med nedsat funktionsevne adgang til frit valgaf boligindretning. Hermed ønskes det at forbedre vilkårene for denne gruppe borgere gennem øge-de og bedre valgmuligheder for den enkelte.Borgernes adgang til frit valg ændrer ikke på det generelt gældende kompensationsprincip, hvoref-ter borgere med nedsat funktionsevne tilbydes ydelser og hjælpeforanstaltninger for i videst muligtomfang at kompensere for og minimere konsekvenserne af deres funktionsnedsættelse. Kommunal-bestyrelsen skal således fortsat yde den hjælp, som borgerne efter lovgivningen har krav på, uden atdet får økonomiske konsekvenser for den enkelte.Adgangen til frit valg af boligindretning gælder alene for borgere, der har fået tilkendt hjælp efterservicelovens § 116, stk. 1. Er der derimod tilkendt hjælp til boligskift, jf. § 116, stk. 4, vil adgan-gen til frit valg ikke gælde, fordi hjælp til boligskift udmåles som et kontant tilskud.Indholdet i frit valgsordningenBekendtgørelse om adgangen til fritvalg af boligindretning efter lov omsocial service§ 1.En borger, der er tilkendt hjælptil boligindretning efter § 116, stk. 1,i lov om social service, kan, hvis denpågældende ønsker at benytte en an-den håndværker end den, som kom-munalbestyrelsen har valgt, vælgeselv at lade boligindretningen udføreog få udgifterne hertil refunderet, doghøjst med et beløb svarende til denpris, kommunen kunne have fået ud-ført boligindretningen for hos denhåndværker, som kommunen harvalgt. På samme måde kan borgerenvælge andre materialer end dem, somkommunalbestyrelsen har anvist.Stk. 2. …xx.Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om adgangen til frit valg af boligindretning efter lov om so-cial service kan en borger, der er tilkendt hjælp til boligindretning, hvis den pågældende ønsker atbenytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade bo-ligindretningen udføre. Udgifterne hertil refunderes af kommunalbestyrelsen, dog højst med et be-løb svarende til den pris, kommunen kunne have fået boligindretningen udført for hos den håndvær-ker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ydelsesmodtageren vælge andre materialer tiludførelsen af boligindretningen end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist.Selv om ydelsesmodtageren benytter sig af retten til frit valg, skal kommunalbestyrelsen fortsatyde ydelsesmodtageren den hjælp til boligindretning, som den pågældende efter lovgivningen harkrav på, uden at det får økonomiske konsekvenser for den enkelte. Det vil sige, at ydelsesmodtage-ren skal have hjælp til den boligindretning, som er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som

opholdssted for den pågældende. Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp til boligindretning kanpåklages til det sociale nævn og Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. Foren nærmere gennemgang af disse regler henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.Hvis ydelsesmodtageren i forbindelse med en boligindretning, hvortil der er ydet støtte efter §116, stk. 1, samtidig vælger at få udført helt andre boligmæssige ændringer, som ligger uden forbevillingen, skal ydelsesmodtageren fuldt ud afholde udgifterne til disse ændringer.Betingelserne for støtte under frit valgsordningenBekendtgørelse om adgangen til fritvalg af boligindretning efter lov omsocial service§ 1. …Stk. 2.Det er en betingelse for, atkommunalbestyrelsen kan yde støttetil en boligindretning udført af enanden håndværker end den, somkommunalbestyrelsen har valgt, atden pågældende håndværker er fag-lært og momsregistreret. Det er bor-gerens ansvar at sikre dette.Stk. 3.Det er en betingelse for, atkommunalbestyrelsen kan yde støttetil en boligindretning udført i andrematerialer end dem, som kommunal-bestyrelsen har anvist, at de valgtematerialer kan sikre, at boligindret-ningen tjener til at gøre boligen bedreegnet som opholdssted for borgeren.Det er borgerens ansvar at sikre dette.

xx.Hvis ydelsesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg og har valgt en anden håndvær-ker til udførelse af boligindretningen end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, er det en betin-gelse for, at ydelsesmodtageren kan modtage støtte fra kommunalbestyrelsen, at den håndværker,som er valgt, er faglært og momsregistreret. Det er ydelsesmodtagerens ansvar at sikre dette.Hvis ydelsesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg og har valgt andre materialer til udfø-relse af boligindretningen end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist, er det en betingelse for, atydelsesmodtageren kan modtage støtte fra kommunalbestyrelsen, at de materialer, som er valgt, sik-rer, at boligindretningen tjener til at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ydelsesmodtage-ren. Det er ydelsesmodtagerens ansvar at sikre dette.Har ydelsesmodtageren fået udført en boligindretning af en ikke-faglært og ikke-momsregistrerethåndværker, eller har ydelsesmodtageren valgt materialer til boligindretningen, som ikke sikrer, atboligindretningen gør boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende, vil ydelsesmodta-geren ikke have ret til støtte til boligindretningen fra kommunalbestyrelsen.

Reparation og vedligeholdelsexx.Det påhviler som udgangspunkt ydelsesmodtageren selv at afholde udgifter til almindelig repa-ration og vedligeholdelse af en bevilget boligindretning. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ydel-sesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg.Der kan dog i særlige tilfælde ydes hjælp til reparation og vedligeholdelse af en bevilget boligind-retning, hvis udgiften efter en konkret vurdering må anses som en nødvendig merudgift som følge afydelsesmodtagerens funktionsnedsættelse. Hjælpen gives da efter servicelovens § 41 om merud-giftsydelse til børn eller § 100 om merudgiftsydelse til voksne.Tilbagelevering efter endt brugBekendtgørelse om adgangen til fritvalg af boligindretning efter lov omsocial service§ 3.Borgeren har ejendomsretten tilboligindretningen.Stk. 2.Hvis der samtidig med bevil-lingen af boligindretningen er indgåetaftale om tilbagelevering efter endtbrug, og borgeren har benyttet sig afretten til frit at vælge andre materialerend dem, kommunalbestyrelsen harbevilget, har kommunalbestyrelsen iforbindelse med tilbageleveringenikke pligt til at refundere borgeren deekstra udgifter til materialer, som denpågældende har afholdt.

xx.Ydelsesmodtageren har ejendomsretten til boligindretningen. Det betyder, at boligindretningenikke skal leveres tilbage til kommunen efter endt brug. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ydel-sesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg.Hvis ydelsesmodtageren og kommunalbestyrelsen samtidig med bevillingen af boligindretningenhar indgået aftale om tilbagelevering efter endt brug, og ydelsesmodtageren har benyttet sig af rettentil frit at vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har bevilget, har kommunalbe-styrelsen i forbindelse med tilbageleveringen ikke pligt til at refundere ydelsesmodtageren de ekstraudgifter til materialer, som ydelsesmodtageren har afholdt. Kommunalbestyrelsen må ved indgåel-sen af aftalen om tilbagelevering vejlede herom, så ydelsesmodtageren ved aftalens indgåelse erbekendt med konsekvenserne.ReetableringBekendtgørelse om adgangen til fritvalg af boligindretning efter lov omsocial service

xx.Hvis ydelsesmodtageren og kommunalbestyrelsen samtidig med bevillingen af boligindretnin-gen har indgået aftale om reetablering, og ydelsesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg,har kommunalbestyrelsen alene pligt til at foretage reetablering i forhold til den boligindretning,som kommunalbestyrelsen har ydet støtte til. Yderligere udgifter til reetablering, som måtte væreopstået som følge af benyttelse af retten til frit valg, skal afholdes af ydelsesmodtageren. Kommu-nalbestyrelsen må ved indgåelsen af aftalen om reetablering vejlede borgeren herom, så borgerenved aftalens indgåelse er bekendt med konsekvenserne.Det bemærkes herved i forhold til lejelovgivningen, at det følger af lejelovens § 29, stk. 9, at leje-ren af en beboelseslejlighed eller et værelse til helårsbeboelse har ret til at foretage boligindretningefter bestemmelserne i servicelovens § 116, hvis kommunalbestyrelsen garanterer for betaling afreetableringsudgifter ved lejerens fraflytning. Lejerens ret til at foretage boligindretning i lejemåleter således betinget af, at kommunalbestyrelsen garanterer for reetableringsudgifterne ved fraflyt-ning. Hvis lejeren vælger en anden håndværker til udførelsen af boligindretningen end den, somkommunalbestyrelsen har valgt, og dette medfører en anden og dyrere løsning end den, som kom-munalbestyrelsen har bevilget, kan udlejeren nægte lejeren at få foretaget boligindretningen, da derkun foreligger kommunegaranti for en del af beløbet. Hvis en lejer skal benytte sig af adgangen tilfrit valg af håndværker, vil det derfor forudsætte, at lejeren kan indgå en aftale med udlejeren.Tilbagebetalingspligt og pantxx.Det er den boligindretning, som kommunalbestyrelsen har bevilget, der danner grundlag for envurdering af, om ydelsesmodtageren kan pålægges en tilbagebetalingspligt, og om kommunalbesty-relsens krav kan sikres ved pant i ejendommen. En eventuel værdiforøgelse af ejendommen somfølge af ydelsesmodtagerens frie valg af andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen harbevilget, kan således ikke medregnes i kommunalbestyrelsens krav.For en omtale af betingelserne for tilbagebetalingspligt og sikring ved pant henvises i det hele tilpunkt xx.Kommunalbestyrelsens vejledningspligt i forbindelse med frit valgsordningenxx.Kommunalbestyrelsen skal som led i sin generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtelse ydeborgeren vejledning om adgangen til frit valg af boligindretning. Herunder skal der vejledes omkonsekvenserne af at benytte ordningen, f.eks. i forhold til betydningen af frit valg i forhold til til-bagelevering og hjælp til reetablering. Herudover sker der ikke ændringer i kommunalbestyrelsens

rådgivnings- og vejledningsforpligtelse. Der skal således ydes rådgivning og vejledning i sammeomfang som hidtil.Kommunalbestyrelsens administration af frit valgsordningenxx.Frem til kommunalbestyrelsens bevilling foreligger, medfører borgerens adgang til frit valgingen administrative ændringer på området for hjælp til boligindretning.Det bemærkes herved, at det er konkurrencestyrelsens vurdering, at prisen på den boligindretning,som kommunalbestyrelsen yder støtte til, fortsat vil kunne fastsættes via et udbud. Dette gælder og-så i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren ønsker at benytte sig af retten til frit valg. Det er dog etkrav, at det i udbudsmaterialet gøres helt klart, at ydelsesmodtageren har frit valg, og at udbuddetderfor i sidste ende vil kunne annulleres, hvis ydelsesmodtageren vælger en anden håndværker.I forbindelse med bevillingen af boligindretningen bør kommunalbestyrelsen vejlede ydelsesmod-tageren om retten til frit valg, jf. punkt xx. Hvis ydelsesmodtageren herefter beslutter sig for at be-nytte sin ret til frit valg, vil det være ydelsesmodtageren selv, der vælger håndværker og entrerermed den valgte håndværker.Men selv om ydelsesmodtageren har benyttet sig af retten til frit valg, har kommunalbestyrelsensom myndighed ansvaret for, at ydelsesmodtageren modtager den hjælp til boligindretning, som denpågældende efter afgørelsen har krav på. Kommunalbestyrelsen må derfor følge op på bevillingen,herunder sikre sig, at den boligindretning, som kommunalbestyrelsen har ydet støtte til, udføres ioverensstemmelse med de specifikationer, der er opstillet. Det er op til kommunalbestyrelsen selv atvælge, hvorledes denne opfølgning skal ske. Der kan f.eks. føres løbende tilsyn, eller der kan fore-tages en afsluttende gennemgang af byggeriet. Hvis byggeriet ikke følger de specifikationer, somkommunalbestyrelsen har opstillet, vil der ikke kunne ydes støtte til den udførte boligindretning.Når ydelsesmodtageren har fået udført boligindretningen, skal afregningen mellem ydelsesmodta-geren, kommunalbestyrelsen og håndværkeren ske efter reglerne i § 2 i bekendtgørelse om adgangentil frit valg af boligindretning efter lov om social service. Efter denne bestemmelse skal fakturaenfra den håndværker, som ydelsesmodtageren vælger, sendes og afregnes direkte med kommunen.Ydelsesmodtageren hæfter selv for egenandelen, som han eller hun betaler direkte til håndværkeren.Det skal fremgå af fakturaen, som sendes til kommunen, om ydelsesmodtagerens eventuelle ege-nandel er fratrukket.Ved denne afregningsform sikres det, at det ikke indebærer en unødig belastning af ydelsesmodta-gerens økonomi, hvis adgangen til frit valg benyttes. Endvidere vil det være muligt for kommunerneat afløfte moms af regningen gennem momsrefusionsordningen for kommuner og regioner. Det eren forudsætning, at kommunen modtager en faktura, hvorpå momsen er anført.Kapitel xxBoligskift efter servicelovens § 116, stk. 4 (Emneord: Boligskift, personkreds, social pension,ejerbolig, anskaffelse af ny bolig, engangsbeløb, løbende ydelse)Personkredsxx.Personkredsen omfatter borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne som følge af medfødt handicap eller senere opstået handicap, sygdom eller ulykkesskader. Be-stemmelsen omfatter både børn og voksne. For en generel beskrivelse af begrebet ”nedsat funkti-onsevne” henvises til vejledning 1 til serviceloven. Om vurdering af behovet henvises til punkt xx-xx.

Personkreds, forsørgelsesgrundlagxx.Omfattet af servicelovens § 116, stk. 4, er alle børn og voksne med betydeligt og varigt nedsatfunktionsevne, uanset forsørgelsesgrundlag, jf. dog nedenfor om borgere, der modtager social pen-sion.Borgere, der modtager social pension, er ikke omfattet af servicelovens § 116, stk. 4, jf. servicelo-vens § 116, stk. 5, medmindre den pågældende samtidig har borgerstyret personlig assistance efterservicelovens § 96.Hvilende social pensionxx. Borgere,som er tilkendt social pension, men hvor pensionen er gjort hvilende, er omfattet afservicelovens § 116, stk. 4.Invaliditetsydelsexx. Borgere,der modtager invaliditetsydelse, som er tilkendt efter de indtil 1. januar 2003 gæl-dende regler i lov om social pension, er omfattet af servicelovens § 116, stk. 4.Udarbejdelse af en plan for det videre forløbxx.Før der tages stilling til flytning, bør der foreligge en plan for, hvorledes kommunalbestyrelsenbedst muligt kan afhjælpe borgerens behov på såvel kort som på længere sigt. Denne plan skal ud-arbejdes i samarbejde med familien. I planen skal indgå en vurdering af familiens økonomiske mu-ligheder for at opretholde det kommende boligniveau.Overgang fra ung til voksenxx.I de tilfælde, hvor en del af hjælpen gives efter merudgiftsbestemmelsen i servicelovens § 41,skal det gøres klart for borgeren og dennes familie, at ydelsen efter servicelovens § 41 vil bortfalde,når barnet fylder 18 år, optages i døgninstitution eller afgår ved døden.I det tilfælde, hvor den unge efter det fyldte 18. år vedbliver med at bo hjemme, må kommunalbe-styrelsen efter ansøgning fra den unge overveje, om hjælp til merudgifter kan dækkes efter service-lovens § 100.Social pension og udbetaling af løbende ydelsexx.Det følger af servicelovens § 116, stk. 5, at borgere, der modtager social pension ikke kan fåhjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om borgere, der har borgerstyret personlig assistanceefter § 96.I det omfang borgeren har fået bevilget hjælp efter servicelovens § 116, stk. 4, på et tidspunkt,hvor pågældende ikke modtog social pension, og hvor hjælpen efter § 116, stk. 4, er blevet bevilgeti form af en løbende ydelse, vil borgeren fortsat være berettiget til at få hjælp efter servicelovens§ 116, stk. 4, selvom borgeren senere tilkendes social pension og ikke har borgerstyret personligassistance efter § 96. Det bør således ikke komme borgeren til ugunst, hvis kommunalbestyrelsenudbetaler hjælpen efter servicelovens § 116, stk. 4, i form af en løbende ydelse i stedet for i form afet engangsbeløb.

Generelt om hjælpen ved boligskiftEjerboligxx.Det er kun anskaffelse af en ejerbolig,der kan gives hjælp til efter § 116, stk. 4. Se også prin-cipafgørelse C-6-02: »Ankestyrelsen fandt, at anskaffelsesudgifter til en anden bolig vedrører an-skaffelsen af en ejerbolig. Såfremt der kan anvises en egnet bolig, kan man slet ikke få hjælp efterservicelovens § 116, stk. 2 (Nu stk. 4). Ankestyrelsen fandt, at en anvist bolig vedrører en lejebolig.Eventuelle udgifter på grund af et boligskift til en anvist lejebolig skal vurderes i henhold til reg-lerne i serviceloven om nødvendige merudgifter.«Kan der af praktiske grunde eller på grund af bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendigeboligindretning med hjælp efter servicelovens § 116, stk. 1, i borgerens nuværende bolig, og kankommunalbestyrelsen ikke anvise en anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunalbestyrelsen vur-dere, om borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig.I sager hvor der opstår spørgsmål om flytning, er det derfor væsentligt, at borgeren og kommunal-bestyrelsen indgår i et tæt samarbejde i forhold til spørgsmålet, om det er muligt at dække borgerensbehov ved ændringer i indretningen af den nuværende bolig, eller om det er muligt at dække borge-rens behov i en anden egnet lejebolig. Hvis det herefter viser sig, at det er nødvendigt at anskaffe enejerbolig, må kommunalbestyrelsen og borgeren i samarbejde finde en egnet ejerbolig.Lejebolig eller andelsboligxx.Der kan ikke gives hjælp til flytning til en lejebolig eller andelsbolig efter servicelovens § 116,stk. 4. Se også under punktet ovenfor om principafgørelse C-6-02.Boligskift på borgerens eget initiativxx.Det forhold, at borgeren selv tager skridt til at flytte til en anden bolig, og f.eks. på egen hånduden kommunalbestyrelsens medvirken finder en ny bolig, vil ikke i sig selv afskære borgeren fra atmodtage hjælp efter servicelovens § 116. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor borgeren ønsker enhøjere boligstandard, flere kvadratmeter, ekstra kvalitet, særlige materialer mv.Sagen vil imidlertid i disse tilfælde ofte skulle vurderes som en indretningssag efter servicelovens§ 116, stk. 1, idet hjælpen efter § 116, stk. 4, forudsætter, at kommunalbestyrelsen og borgeren isamarbejde finder en bolig, som er nødvendig og tilstrækkelig for at dække borgerens særlige be-hov. Endvidere er det en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ikke har kunnet anvise borgeren enanden egnet bolig.Standarder for den enkelte families pladsbehovxx.Når der skal tages stilling til flytning til en anden bolig, tages der udgangspunkt i den nuvæ-rende bolig, herunder størrelsen af denne bolig kombineret med behovet for boligskiftet. Har borge-ren således et meget stort boligareal i den nuværende bolig, men hvor det alligevel er nødvendigt atflytte for at tilgodese borgerens behov på grund af funktionsnedsættelsen, vil en del af boligarealet iden nye bolig kunne inddrages som bolig for den handicappede og dennes eventuelle hjælpere efterservicelovens § 96. Kommunalbestyrelsen må oplyse om denne mulighed over for borgeren og den-nes familie, før flytningen iværksættes. Det bemærkes, at der efter servicelovens § 116, stk. 4, alenekan gives hjælp til den tilstrækkelige og nødvendige bolig.Der foreligger ikke faste standarder for den enkelte families pladsbehov i forhold til antal værelserog kvadratmetre, den enkelte familie har behov for. Der skal altid anlægges en konkret vurdering,

hvor udgangspunktet er den handicappedes boligmæssige behov ud fra en egnet og økonomisk for-svarlig løsning, og hvor borgerens og dennes families behov ud fra en helhedsvurdering medinddra-ges.Flyttesituationer omfattet af servicelovens § 116, stk. 4xx.Det er kun følgende flyttesituationer, som er omfattet af servicelovens § 116, stk. 4:– Flytning fra lejebolig eller andelsbolig til ejerbolig.– Flytning fra ejerbolig til ejerbolig.Hjælp til flytning til lejebolig eller andelsbolig kan ikke gives efter servicelovens § 116, stk. 4.Eventuelle merudgifter i forbindelse med boligskift til en lejebolig eller andelsbolig skal bedømmesefter reglerne om dækning af merudgifter, jf. servicelovens §§ 41 og 100. Der henvises til Socialmi-nisteriets vejledninger herom, i vejledning nr. x for så vidt angår § 41 og vejledning nr. x for så vidtangår. § 100.Flytning fra lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig til ejerboligxx.I forbindelse med flytning fra lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig til ejerbolig kan der efterservicelovens § 116, stk. 4, gives hjælp til anskaffelsen af den nye ejerbolig.Udgifter til anskaffelse af ny ejerboligxx.Efter servicelovens § 116, stk. 4, kan der kun gives hjælp til de udgifter, der vedrøreranskaf-felsenaf den nye ejerbolig.Som eksempler på udgifter, der vedrører anskaffelsen af den nye ejerbolig, som kan gives efterservicelovens § 116, stk. 4, kan nævnes løbende højere boligudgifter i form af betaling til kreditfor-ening samt udbetaling på ejerboligen. Derimod skal forhøjede drifts- og forbrugsudgifter som følgeaf boligskiftet f.eks. lys, el, varme mv. ydes efter servicelovens §§ 41 eller 100, jf. principafgørelseC-35-04.Hjælpen skal, jf. kompensationsprincippet, udmåles således, at ydelsesmodtageren kompenseresfor de merudgifter, der er forbundet med anskaffelsen af den nye ejerbolig.Hjælp til opførelse af ny boligxx.Hvis det ikke er muligt at finde en eksisterende ejerbolig, der er egnet til at dække borgerensbehov, kan der undtagelsesvist gives hjælp til opførelse af en ny bolig efter servicelovens § 116, stk.4.Omfanget af hjælpen efter servicelovens § 116, stk. 4, vil svare til den hjælp, der gives i forbin-delse med flytning til en eksisterende ejerbolig. Det vil sige hjælp til løbende højere boligudgifter iform af betaling til kreditforening samt udbetaling på ejerboligen. Der vil herudover kunne dækkesudgifter til projektering, grundsondering, arkitekt mv.Ønske om flere kvadratmetre, andre materialer mv.xx.Hvis ydelsesmodtageren i forbindelse med opførelsen af et nyt hus ønsker særlige materialer,flere kvadratmetre mv., som ligger udover, hvad der henset til handicappet er nødvendigt og til-strækkeligt, må ydelsesmodtageren selv betale merudgiften hertil.Kommunalbestyrelsen må derfor i de situationer, hvor ydelsesmodtageren ønsker særlige materia-ler, flere kvadratmetre mv., udarbejde et skøn over, hvor meget det vil koste at bygge et hus, som

må anses for nødvendigt og tilstrækkeligt i forhold til ydelsesmodtagerens handicaprelaterede behovfor en ny bolig. Kommunalbestyrelsen skal på denne baggrund udarbejde et skøn over, hvilke udgif-ter kommunalbestyrelsen vil yde hjælp til.Ved beregningen af kommunalbestyrelsens samlede hjælp efter § 116, stk. 4, må kommunalbesty-relsen herefter foretage fradrag for den del af boligudgiften, som ikke er afledt af den af kommunal-bestyrelsen ydede hjælp. Ydelsesmodtageren vil derfor ofte i disse situationer - sammenlignet medudgiften i den tidligere bolig - få en forøget månedlig boligudgift, som ikke kompenseres fuldt ud afkommunalbestyrelsen.Hvis hjælpen efter § 116, stk. 4, gives i form af et engangsbeløb, skal ydelsesmodtagerens nuvæ-rende månedlige boligudgift svare til ydelsesmodtagerens boligudgift i den hidtidige bolig med fra-drag af den del, som ikke er bevilliget efter § 116, stk. 4.Hvis hjælpen efter § 116, stk. 4, undtagelsesvist gives i form af en løbende ydelse, jf. nedenforunder punkt xx, skal der ved reduktion af kommunalbestyrelsens hjælp til betaling af de løbendeudgifter tages udgangspunkt i forholdet mellem omfanget af kommunalbestyrelsens dokumenteredehjælp og ydelsesmodtagerens dokumenterede indskud.Engangsbeløb eller løbende ydelsexx.Hjælpen bør som udgangspunkt gives som et engangsbeløb, således at ydelsesmodtagerens fa-ste månedlige boligudgifter (netto) i den nye bolig svarer til den månedlige nettohusleje/månedligenettoydelse, borgeren på flyttetidspunktet betalte i sin hidtidige bolig. Hjælpen kan dog også gives iform af en fast månedlig ydelse – løbende ydelse i de tilfælde, hvor flytningen sker fra lejebolig tilejerbolig. Se også principafgørelse C-4-00.Ved fastsættelsen af den tidligere husleje i en lejebolig fradrages eventuel modtaget boligsikringeller boligydelse. Ved beregningen skal der således tages udgangspunkt i nettohuslejen.Flytteudgifter, salgsomkostninger mv.xx.Der kan ikke efter servicelovens § 116, stk. 4, gives hjælp til dækning af omkostninger vedsalg af en tidligere bolig, jf. principafgørelse C-3-02.Hjælp, som ikke vedrører anskaffelse af en ejerbolig, herunder eksempelvis udgifter til afhændelseaf tidligere bolig samt udgifter i forbindelse med selve flytningen fra lejebolig eller ejerbolig skalvurderes efter reglerne om hjælp til dækning af merudgifter ved forsørgelsen, jf. servicelovens §§ 41og 100. Som eksempler kan nævnes udgifter til flyttevogn, salgsomkostninger ved salg af ejerbolig,ejendomsmæglersalær og nødvendig maling af den nye bolig mv.Dobbelte boligudgifterxx.I nogle tilfælde vil der i en periode kunne blive tale om, at der skal betales boligudgifter til så-vel den tidligere bolig som den fremtidige bolig. Situationen vil typisk kunne opstå i de tilfælde,hvor den tidligere ejerbolig ikke er solgt på tidspunktet for overtagelsen af den nye ejerbolig. Detmå dog forudsættes, at borgeren har medvirket til, at boligen sælges inden rimelig tid.Det skal i disse tilfælde vurderes, om ydelsesmodtageren skal kompenseres for de merudgifter, derfølger af de dobbelte boligudgifter, således at den pågældende alene skal betale boligudgifter sva-rende til de boligudgifter ydelsesmodtageren betalte i sin tidligere bolig. Hjælpen gives efter regler-ne om merudgifter i servicelovens §§ 41 og 100. Se også principafgørelse C-11-05, hvor en kom-mune efter en konkret vurdering var berettiget til at fastsætte en tidsfrist med hensyn til, i hvor lang

tid kommunen ville betale for dobbelte boligudgifter, der var forbundet med salg af den tidligerebolig, og således begrænse perioden, hvor der kunne ydes dobbelte boligudgifter.Overskud ved salg af tidligere ejerboligxx.Hvis der ved salget af den tidligere ejerbolig fremkommer et nettoprovenu (friværdi), kanydelsesmodtageren selv disponere over overskuddet. Se også principafgørelse C-6-03:»Ankestyrel-sen fandt ikke, at et eventuelt nettoprovenu ved salg af en hidtidig ejerbolig skulle indgå ved bereg-ningen af hjælp til en ny ejerbolig efter servicelovens regler om hjælp til boligskift.Begrundelsen for afgørelsen var, at hjælp til boligskift efter serviceloven er uafhængig af ind-komst og formue.«Ydelsesmodtageren er således ikke forpligtet til at anvende sit overskud i forbindelse med flytningtil en ny ejerbolig.Depositum/indskud ved fraflytning af lejeboligxx.Hvis ydelsesmodtageren ved fraflytning af en lejebolig får tilbagebetalt et depositum eller etbeboerindskud, skal dette ikke indgå ved beregningen af hjælp til en ejerbolig efter servicelovensregler om hjælp til boligskift.Ydelsesmodtageren er således heller ikke i denne situation forpligtet til at anvende hverken dettilbagebetalte depositum eller beboerindskud i forbindelse med flytning til en ejerbolig.Separation, skilsmisse og samlivsophørxx.Hvis der tidligere er ydet hjælp til boligskift til et forældrepar med et handicappet barn, vil detforhold, at forældrene senere bliver separeret/skilt/ophører samlivet ikke kunne begrunde yderligerehjælp til f.eks. betaling af månedlige boligudgifter efter servicelovens § 116, stk. 4. En forælder,som vælger at blive boende i den aktuelle bolig, og som efter separationen, skilsmissen eller sam-livsophøret ikke har råd til at blive boende, kan således ikke få hjælp efter servicelovens § 116, stk.4, til f.eks. yderligere betaling af månedlige boligudgifter.Separation, skilsmisse eller samlivsophør kan betragtes som en social begivenhed og er derfor ik-ke en direkte følge af handicappet. Når der er tale om en social begivenhed, kan der ud fra en kon-kret, individuel vurdering gives hjælp efter § 81 i lov om en aktiv socialpolitik.Hvis forældrene på grund af separation/skilsmisse/samlivsophør bliver nødt til at flytte fra denhidtidige bolig, kan der imidlertid efterfølgende blive tale om at yde hjælp til nødvendig indretningefter servicelovens § 116, stk. 1, af forældrenes nye boliger.Pant og tilbagebetalingspligtxx.Reglerne om pant og tilbagebetalingspligt findes i Socialministeriets bekendtgørelse om af-grænsning af tilbagebetalingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og bolig-skift. Reglerne er fastsat med hjemmel i servicelovens § 116, stk. 6.I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen yder hjælp til skift af bolig til en ny ejerbolig, ydes dendel af hjælpen, der svarer til forskelsværdien af den offentlige vurdering af den nuværende ejerboligog den tidligere ejerbolig ifølge Socialministeriets bekendtgørelse om afgrænsning af tilbagebeta-lingspligt og sikring ved pant for hjælp ydet til boligindretning og boligskift i form af et rente- ogafdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte.

Der kan alene stilles krav om tilbagebetaling af hjælp ydet til skift af bolig, hvis hjælpen er ydetefter servicelovens § 116, stk. 4, og hvis hjælpen er ydet til anskaffelse af en ejerbolig. Det er enbetingelse, at der er tale om skift fra ejerbolig til ejerbolig.Lånet udmåles som et beløb, der svarer til forskelsværdien af den offentlige vurdering af den nu-værende ejerbolig og den tidligere ejerbolig.Til sikkerhed for lånet tinglyses et pantebrev i den nye ejendom. Udgifterne til oprettelse og ting-lysning af pantebrevet afholdes af kommunalbestyrelsen som en administrationsudgift.Lånet forfalder alene ved ejerskifte. Lånet forfalder ikke ved hensidden i uskiftet bo.Kommunalbestyrelsen kan kun stille krav om tilbagebetaling af den hjælp, som svarer til forskels-værdien af den offentlige vurdering af den nuværende og den tidligere ejendom, hvis den borger,som boligskiftet vedrører, er ejer af den nye ejendom. Den eneste undtagelse hertil er den situation,hvor den handicappede borger er et barn eller en ung under 18 år, og barnets eller den unges foræl-dre eller en af forældrene er ejer af den nye ejendom. I dette tilfælde kan kommunalbestyrelsen stillekrav om tilbagebetaling af den hjælp, som svarer til ovenstående forskelsværdi, samt stille krav omoprettelse og tinglysning af et pantebrev i ejendommen, selvom der ikke er identitet mellem denhandicappede borger og ejeren af ejendommen. Dette skyldes, at hjælpen i praksis tildeles forældre-ne, og at det derfor også er forældrene, der i givet fald skal betale hjælpen tilbage.Kapitel xxHandlekommune i sager om boligændringer (Emneord: Opholdskommune, flytning)xx.Handleforpligtelsen påhviler borgerens opholdskommune, hvilket følger af § 9 i lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område.Opholdskommunen er den kommune, som har pligt til at give hjælpen, dvs. at opholdskommunennormalt også er handlekommune.Hvis en borger bor i en kommune og køber en bolig i en anden kommune, hvor der skal foretagesboligindretning efter servicelovens § 116, stk. 1, skal ansøgningen om boligændring indgives til ogbehandles af kommunalbestyrelsen i borgerens aktuelle opholdskommune.Hvis borgeren, efter at ansøgningen er indgivet til opholdskommunen, men inden afgørelse er truf-fet, opgiver sin bopæl og tager varigt ophold i den anden kommune, vil sagen skulle overgives tilbehandling i kommunalbestyrelsen i denne kommune. Det vil nu være den nye kommune, som eropholdskommune og dermed også kommunalbestyrelsen i den kommune, som har pligt til at givehjælpen.Hvis der er tale om et barn, som har fast bopæl hos den ene forælder i en kommune, men hvorbarnet tillige har samvær med en anden forælder, som er bosiddende i en anden kommune, skal an-søgning om boligændringer i hvert af forældrenes hjem, behandles af den kommune, hvor barnet harfast ophold.