med andre generelle kommunaleforebyggende og aktiverendeforanstaltninger.DefinitionXX.Ved forebyggende hjemmebesøg forstås uopfordrede, men ikke uanmeldte, besøg i borgerenseget hjem med det formål at drøfte den pågældendes aktuelle livssituation. Hjemmebesøgene hardermed bl.a. til formål at hjælpe de ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevarefunktionsniveauet længst muligt.Det er ikke tilstrækkeligt at gennemføre forebyggende hjemmebesøg via en telefonsamtale. Entelefonsamtale med et forebyggende sigte kan derfor heller ikke registreres som et forebyggendehjemmebesøg. Det skyldes, at man for bedst muligt at opfylde formålet med de forebyggendehjemmebesøg skal drøfte borgerens aktuelle livssituation i borgerens eget hjem. Selve tilbuddet omet forebyggende hjemmebesøg kan dog godt gives pr. telefon. Se punkt xx.MålgruppeXX.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt75 år, og som bor i eget hjem.Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere fra ordningen, der modtager bådepersonlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service. Borgere, der alene modtager entenpersonlig eller praktisk hjælp, har ret til at få tilbud om forebyggende hjemmebesøg.Hvis en kommune har valgt ikke at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til gruppen af borgere, dermodtager både personlig og praktisk hjælp, påhviler der kommunen en særlig forpligtelse til at væreopmærksom på, om der er behov for at igangsætte særlige tiltag eller tilbyde forebyggendehjemmebesøg til den enkelte borger i denne gruppe.Lovens krav om, at alle, der er fyldt 75 år, skal have tilbud om mindst ét årligt forebyggendehjemmebesøg er et minimumskrav. Derfor er der ikke noget til hinder for, at kommunalbestyrelsenkan træffe beslutning om at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til persongrupper under 75 år, f.eks.ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Der er heller ikke noget til hinder for, atkommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde ældre, der modtager både personlig og praktisk hjælp,forebyggende hjemmebesøg. Endelig kan kommunalbestyrelsen vælge at inkludere en klartdefineret gruppe af modtagere af både personlig og praktisk hjælp i ordningen og undtage øvrigemodtagere af personlig og praktisk hjælp. En sådan skelnen skal, i henhold til lighedsbetragtninger,være generel, og skal foregå ud fra saglige og velbegrundede objektive kriterier.FormålXX.Formålet med tilbud om forebyggende hjemmebesøg er at opprioritere den forebyggende ogsundhedsfremmende indsats over for ældre ved at yde råd og vejledning om aktiviteter ogstøttemuligheder med henblik på at bidrage til øget tryghed og trivsel.Formålet er derfor også at henlede opmærksomheden på eksisterende hjælpeforanstaltninger ogaktiverende tilbud, som vil kunne bidrage til at forebygge eller løse eventuelle problemer i opløbet.Det kan f.eks. ske ved at henlede opmærksomheden på frivillige organisationer og sociale netværk.De ældre kan således tilskyndes til bedre at udnytte egne ressourcer og til at bevarefunktionsniveauet længst muligt.Tilbuddet til ældre om forebyggende hjemmebesøg skal ses som et supplement til den almindeligekommunale myndigheds rådgivnings- og vejledningsforpligtelse efter servicelovens § 10.

Besøgene kan give vigtige informationer om de ældres behov, ønsker og ressourcer og dermedvære et værdifuldt redskab, når kommunalbestyrelsen i øvrigt skal drøfte og tage stilling tilservicetilbud mv., der særligt er rettet mod ældre.Hjemmebesøgene vil således kunne give kommunalbestyrelsen et bedre grundlag for på baggrundaf lokale forhold at tilrettelægge bl.a. kommunens tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, jf.servicelovens § 79. Se endvidere kapitel 11 om § 79. Det er derfor væsentligt, at der sker enopfølgning og tilbagemelding til kommunalbestyrelsen om de generelle erfaringer frahjemmebesøgene.IndholdXX.Besøget skal indeholde en struktureret, helhedsorienteret samtale, hvor den ældres forhold ial almindelighed gennemgås, og eventuelle spørgsmål drøftes. Indholdet af samtalen skal især værekoncentreret om, hvordan den ældre mestrer sin tilværelse i bred forstand. Det er ikke tanken atsygeliggøre de ældre ved at fokusere på sygdom, symptomer mv. under hjemmebesøgene.Hovedvægten ligger på sociale forhold og på at fastholde/forøge funktionsevnen i bred forstand.Samtalen med den ældre skal ske med lovens formål for øje, og kan f.eks. omhandle den ældresdagligdag, trivsel, socialt netværk, bolig, økonomi, sundhedstilstand, funktionsevne mv.Det har stor betydning, at der tages hensyn til de ældres individuelle forhold, og det er derforvæsentligt, at besøgene tilrettelægges fleksibelt.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hjemmebesøgene skal fokusere på en række udvalgtetemaer så som ensomhed, faldforebyggelse, tryghed, ernæring og fysisk aktivitet osv.På baggrund af samtalen kan der henvises til forskellige forebyggende og aktiverende tilbud ifrivilligt eller kommunalt regi, jf. kapitel 12 (frivilligt socialt arbejde) og kapitel 11 (§ 79). Tilbud ifrivilligt regi kan f.eks. være ældreidræt og netværksskabende aktiviteter.Efter behov kan der vejledes om social- eller sundhedsområdets tilbud, boligtilbud mv.Direkte henvendelseXX.Kommunerne skal orientere målgruppen om ordningen og fremsætte et konkret tilbud ombesøg til den enkelte. Tilbuddet om hjemmebesøg skal gives ved direkte henvendelse til den enkelteperson f.eks. pr. telefon eller brev. Det er op til kommunalbestyrelsen selv at tage stilling til, hvorofte borgeren skal kontaktes, hvilken kontaktform kommunen vil benytte sig af, og hvordankommunen vil opretholde kontakten. Kommunalbestyrelsen kan vælge at informere borgeren omtilbuddet om det årlige besøg første gang pr. brev og anden gang ved en telefonopringning.Kommunalbestyrelsen kan også vælge at sende et brev ud én gang om året, hvori borgeren gøresopmærksom på, at denne har ret til ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Det er dog ikketilstrækkeligt blot at oplyse generelt om tilbuddet f.eks. via annoncering i dagspressen. Eventueltkan det være hensigtsmæssigt, at kommunen i forbindelse med det forudgående hjemmebesøgaftaler en ny dato for det næste besøg.Tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg vedrører ikke tildelingen af sociale ydelser. Den ældreskal dermed gøres opmærksom på, at forebyggende hjemmebesøg er et selvstændigt tilbud, somvedkommende kan afslå at tage imod, uden at det har konsekvenser for tildelingen af øvrige socialeydelser, f.eks. personlig og/eller praktisk hjælp.Med henblik på at sikre, at den ældre kan tage kvalificeret stilling til, om vedkommende ønsker atmodtage tilbuddet, skal den ældre ved kommunalbestyrelsens henvendelse have information omformålet med og indholdet af tilbuddet.

Det er således ikke kommunen, der skal vurdere, om de, der er omfattet af lovens målgruppe, harbehov for et tilbud om forebyggende hjemmebesøg, men derimod den enkelte ældre, der tagerstilling til, om vedkommende ønsker at tage imod tilbuddet.For at sikre at ældre, der tidligere har afslået et konkret tilbud om et forebyggende hjemmebesøg,til stadighed er informeret om tilbuddet om ét årligt forebyggende hjemmebesøg, bør kommunenmed rimelige tidsintervaller rette henvendelse til de pågældende for at orientere om tilbuddet.Allerede ved tilbuddets fremsættelse vil det være hensigtsmæssigt at informere om reglerne omtavshedspligt, aktindsigt, samtykke til registrering af oplysninger mv., som bl.a. beskytter den ældremod misbrug af de oplysninger, som kommer frem under besøget. Se endvidere nedenfor, omtavshedspligt mv., jf. punkt 71.Respekt for fravalg af tilbudXX.Det er vigtigt at fremhæve, at de forebyggende hjemmebesøg er tilbud, som de ældre kanafslå at tage imod.Samtidig er det dog også vigtigt, at kommunen sikrer sig, at den ældre er bekendt med, attilbuddet fortsat er gældende, selvom vedkommende har fravalgt tilbuddet.Kommunen bør derfor tilstræbe en afvejning af ovenstående to hensyn i henvendelsen til denældre.I praksis kan dette f.eks. ske ved, at kommunen indgår en klar aftale med personer, der hartilkendegivet, at de foreløbigt ikke ønsker at modtage henvendelser om tilbuddet, om, hvornårkommunen evt. må henvende sig igen.Henvender den ældre sig på ny, skal kommunen fortsat være parat til at efterleve forpligtelsen omat tilbyde mindst ét besøg, jf. dog punkt XX om undtagelser til pligten.OpfølgningXX.Den bedst mulige opfølgning på tidligere besøg kan bl.a. sikres ved at være opmærksom påat tage de vigtigste emner op ved efterfølgende besøg. Det er således vigtigt, at den ældre oplever,at der er kontinuitet i forløbet.I de tilfælde, hvor almindelig vejledning ikke kan løse eventuelle problemer umiddelbart, er detvigtigt, at kommunalbestyrelsen følger op, f.eks. på et konstateret behov for personlig og praktiskhjælp eller hjælpemidler eller ved efter aftale at formidle kontakt til f.eks. den praktiserende læge.Særlige tilfældeXX.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om de generelle principper for, i hvilke særligetilfælde der skal tilbydes hjemmebesøg. Det kan f.eks. være i tilfælde af en ægtefælles/samleversdødsfald eller alvorlige sygdom, kort efter udskrivning fra hospital mv. Konkrete forhold kan f.eks.afgøre, om sådanne hjemmebesøg i særlige tilfælde kan træde i stedet for eller skal supplere detalmindelige tilbud om hjemmebesøg.Forebyggende hjemmebesøg erstatter ikke, og kan ikke sidestilles med, det sammenhængendeforløb, som kommune og region skal tilrettelægge i umiddelbar tilknytning til udskrivning frahospital.Tavshedspligt mv.XX.Det er af stor betydning, at den ældre er tryg ved det forebyggende hjemmebesøg samt vedden senere behandling af de oplysninger, der kommer frem under besøget, og som eventueltnedskrives.

I betragtning af de mange personlige oplysninger, der kan fremkomme under besøgene, er detvigtigt, at personalet er opmærksom på at overholde reglerne om tavshedspligt, registrering ogvideregivelse af oplysninger. Disse regler findes i forvaltningslovens §§ 27-32 (LBK nr. 1365 af 17.december 2007 med senere ændringer), se kapitel 70, samt lov om behandling af personoplysninger(Lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer).Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område kapitlerne47 og 49.Organisering/personaleXX.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilrettelæggelse og administration af ordningen,herunder udformning og gennemførelse af tilbuddene.Det indgår som et led i myndighedsopgaven, at kommunalbestyrelsen skal fastlægge lokalemålsætninger for de forebyggende hjemmebesøg, herunder hvilke resultater kommunalbestyrelsenforventer af ordningen, hvilke problemstillinger der ønskes løst gennem de forebyggendehjemmebesøg, og hvordan ordningen skal spille sammen med andre lokale sundhedsfremmendetiltag. Derudover skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, hvorvidt de ønsker at undtagedele af eller hele gruppen af ældre, der modtager både personlig og praktisk hjælp fra ordningen,eventuelt med henblik på at målrette indsatsen til særlige grupper af ældre.Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvilket personale den finder egnet til at udføre opgaven. Etvæsentligt kriterium er, at det forebyggende personale er egnet til at vejlede omsundhedsfremmende aktiviteter og at indgå i en generel dialog om trivsel, dagligdags aktivitet,socialt netværk mv. Det er væsentligt, at medarbejdere, der gennemfører det forebyggendehjemmebesøg, er godt orienteret om bl.a. aktivitets- og samværsmuligheder i frivilligt regi, f.eks.tilbud om ældreidræt, og at medarbejderne har et grundigt kendskab til såvel sociale somsundhedsmæssige forhold i bred forstand.Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade det til frivillig arbejdskraft at foretage besøgene, dakommunalbestyrelsen ikke har instruktionsbeføjelse over for frivillige.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at frivillige kan deltage i de forebyggende hjemmebesøg,såfremt at dette er et ønske fra den ældre selv. Inddragelse af de frivillige kan f.eks. ske medhenblik på en orientering om aktiviteter og tilbud i frivilligt regi.EfteruddannelseXX.I mange tilfælde vil det være nødvendigt at efteruddanne de medarbejdere, som skalgennemføre de forebyggende hjemmebesøg.I betragtning af opgavens karakter kan der under efteruddannelse f.eks. lægges vægt påbetydningen af aktiviteter for en god tilværelse, herunder motions betydning for fysisk og psykiskvelvære mv. Generel viden herom kan suppleres med konkrete informationer om, hvor og hvornår iden enkelte kommune disse aktiviteter foregår.Andre vigtige temaer i efteruddannelsen kan være »den normale aldringsproces«, demens,samtaleteknik, respekt for den ældres privatliv, tavshedspligt mv. Desuden kan det være relevant iefteruddannelsen generelt at sætte fokus på personalets evne til at opfange signaler om træthed,ensomhed/isolation hos den ældre.Viden om kommunens sociale tilbud - såsom personlig og praktisk hjælp, hjælpemidler,boligindretning, personligt tillæg mv. samt frivillige organisationers tilbud om aktiviteter, besøgmv. - bør også spille en væsentlig rolle.

Kapitel 3Aktiverende og forebyggende tilbud efter § 79§ 79.Kommunen kan iværksætteeller give tilskud til generelle tilbudmed aktiverende og forebyggendesigte. Kommunen fastsætterretningslinjer for, hvilkepersongrupper der kan benyttetilbuddene.Stk. 2.Afgørelser efter stk. 1 kanikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Stk. 3.Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse regler om betalingfor tilbud efter stk. 1.FormålXX.Kommunalbestyrelsen kan efter § 79 iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud medaktiverende og forebyggende sigte. De generelle aktiverende tilbud bør bidrage til at forebyggeforværring og sikre vedligeholdelse af målgruppens helbredstilstand og generelle trivsel i øvrigt.Aktiviteters betydning for funktionsevnen har i de senere år været genstand for en omfattendeforskning. Den viser, at f.eks. aktive ældre ofte har en bedre fysik, og at kondition har en positiveffekt på levealder og livskvalitet. Forebyggelse af f.eks. ensomhed eller andre sociale problemerhar ligeledes en positiv effekt på f.eks. den ældres trivsel.Aktivitetsprægede tilbud efter § 79MålgruppeXX.Kommunalbestyrelsen har med bestemmelsen hjemmel til at kunne iværksætte eller ydetilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte. Det er kommunalbestyrelsen, der- afhængigt af kommunale forhold - træffer beslutning om målgruppen for tilbuddene.Tilbuddene kan f.eks. omfatte en bestemt aldersgruppe, eller de kan være målrettede i forhold tilf.eks. mænd og kvinder eller mennesker med demens mv. Tilbuddene skal dog være generelle ogdermed tilgængelige for hele den afgrænsede målgruppe, uden at der er foretaget en konkret ogindividuel vurdering af behovet for tilbuddet.Tilbuddene kan med fordel tilrettelægges i sammenhæng med kommunens øvrige forebyggendetiltag. Se også kapitel X om tilbud om forebyggende hjemmebesøg.IndholdXX.Tilbuddene omfatter aktivitetsprægede tilbud. Formålet med tilbuddene er at øge og bevarebrugernes muligheder for at klare sig selv, f.eks. ved at forebygge forringelse af den fysiskefunktionsevne eller af social isolation.

Som eksempler på generelle aktiverende og forebyggende tilbud kan nævnes aktiviteter i form afbesøgsordninger, klubarbejde, undervisning, foredrag, studiekredsarbejde og ældreidræt.Kommunalbestyrelsen afgør ud fra lokale forhold, om, og i hvilket omfang, den vil udnyttemuligheden for at iværksætte tilbud, der generelt stilles til rådighed for bestemte persongrupper.Tilbuddene kan derfor variere fra kommune til kommune.TilrettelæggelseXX.Kommunalbestyrelsen afgør, hvor og hvordan tilbuddene konkret skal tilrettelægges ogudformes.Kommunen kan vælge at yde økonomisk støtte til tilbuddene, at stille et beløb til rådighed, sombrugerne selv forvalter, eller stille lokaler til rådighed.Kommunalbestyrelsen træffer således også beslutning om, hvorvidt tilbuddene skal iværksættesved kommunens egen foranstaltning eller overlades til foreninger og organisationer eller tilbrugerne selv.Brugerne skal have størst muligt ansvar for og indflydelse på udformningen og driften aftilbuddene. Hvis tilbuddene omfatter ældre, henvises der til retssikkerhedslovens § 30, stk. 3, omhøring af ældrerådet. Omfatter tilbuddene personer med handicap, skal handicaprådet høres, jf.retssikkerhedslovens § 37 a.Tilbuddene kan tilrettelægges i samarbejde med andre kommuner.Der kan være fordele forbundet med at placere nogle af de generelle aktiverende og forebyggendetilbud sammen med rådgivningsfunktioner og behovsbestemte ydelser som f.eks. fysioterapi ogergoterapi. Et ældrecenter, hvor der er mulighed for også at inddrage og udnytte de merevelfungerende ældres ressourcer, kan give den lokale ældreservice et mere aktivt præg og dervedgøre den mindre institutionspræget. Det vil samtidig kunne mildne overgangen fra at væreselvhjulpen til at blive afhængig af andres hjælp.I forbindelse med placeringen af de aktiverende tilbud i et ældrecenter er det væsentligt samtidigat være opmærksom på de svageste ældres behov. Aktiviteter bør derfor tilrettelægges underhensyntagen til de beboere, der har bolig i tilknytning til et ældrecenter.BrugerinddragelseXX.Kommunen bør være opmærksom på at give brugerne mulighed for at få indflydelse på ogansvar for aktiviteterne. Det kan ofte have en positiv effekt på brugernes virkelyst, hvis de selvplanlægger og styrer deres aktiviteter.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. tilskynde ældre-, pensionist- og idrætsforeninger m.fl. til atpåtage sig de aktiverende opgaver. Der henvises til vejledning nr. xx, kapitel X om frivilligt arbejdeblandt ældre.AfgrænsningXX.Der må ikke gives tilskud til aktiviteter efter § 79, som modtager støtte efter reglerne i andenlovgivning. Her gælder den almindelige regel, at når et område er dækket af en speciallovgivning,skal denne anvendes.Tilbud om personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83 kan ikke tilbydes generelt tilbestemte persongrupper efter § 79. Dette skyldes, at serviceydelser efter servicelovens § 83 alenekan tildeles efter en individuel og konkret behovsvurdering. Der kan således ikke med hjemmel iserviceloven tilbydes f.eks. rengøring og madservice efter § 79. Der henvises til afsnit X.

Kommunalbestyrelsen har mulighed for at iværksætte eller give støtte til et cafétilbud i tilknytningtil forebyggende eller aktiverende tilbud i dag- eller plejecentre. Hvis cafétilbuddet også retter sigmod borgere, som ikke benytter sig af centerets aktiverende og forebyggende aktiviteter,forudsættes det, at der i selve cafétilbuddet er et aktiverende eller forebyggende element.Der henvises til afsnit X om betaling.Ingen klageadgangXX.Kommunalbestyrelsens afgørelser om støtte efter § 79 kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed.Kapitel 4Frivillig social indsatsXX.De frivillige sociale organisationer og foreninger er et væsentligt supplement til de offentligetilbud, idet de frivillige sociale organisationer har nogle særlige muligheder og kvaliteter f.eks. iforhold til de svage ældre. Kommunen skal være opmærksom på den frivillige indsats på det socialeområde og forsøge at inddrage denne. For en nærmere beskrivelse heraf henvises til vejledning nr.X til serviceloven.

Kapitel 5Socialpædagogisk bistand§ 85.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde hjælp, omsorg eller støttesamt genoptræning og hjælp tiludvikling af færdigheder til personer,der har behov herfor på grund afbetydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige socialeproblemer.XX.Socialpædagogisk bistand skal ydes til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Socialpædagogisk bistandkan bestå af hjælp, rådgivning, støtte eller omsorg, således at den pågældende kan leve et liv påegne præmisser. Socialpædagogisk bistand kan også bestå af oplæring i eller genoptræning af enrække færdigheder, som sætter den pågældende i stand til at leve et så selvstændigt liv som muligt.Socialpædagogisk bistand kan ydes som et element i et samlet tilbud om bl.a. rådgivning, støtte,hjælp til pleje, behandling, træning eller ledsagelse til personer uanset deres boform.FormålXX.Formålet med indsatsen efter § 85 er at styrke den enkeltes funktionsmuligheder eller atkompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at den enkelte ikke kan fungere optimalt idagligdagen eller i relation til omgivelserne. Socialpædagogisk bistand skal bidrage til, at denenkelte kan skabe en tilværelse på egne præmisser. Indsatsen tager således sigte på, at den enkeltekan bevare eller forbedre sine psykiske, fysiske eller sociale funktioner.

Formålet med støtten kan være udvikling og vedligeholdelse af personlige færdigheder, bl.a. medhenblik på at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen mv., således at personenbliver bedre i stand til at gøre brug af samfundets almindelige tilbud.For personer, der på grund af betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne reelt ikke harmulighed for at tage vare på egne interesser, er formålet med den socialpædagogiske bistand også atyde en særlig hjælp, så den pågældende kan opnå og fastholde egen identitet samt opnå en mereaktiv livsudfoldelseGenereltXX. Tildeling af støtte efter § 85 forudsætter en betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særlige sociale problemer.Socialpædagogisk bistand ydes uafhængigt af boform. Den socialpædagogiske bistand vil såledeskunne ydes til beboere i botilbud, bofællesskaber, opgangsfællesskaber, boligafdelinger for socialtudsatte, selvstændig bolig mv.De forskellige former for socialpædagogisk bistand skal tage udgangspunkt i den enkeltes særligebehov og forudsætninger. Tildeling af ydelser efter servicelovens kapitel XX, herundersocialpædagogisk bistand, skal altid ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af denenkeltes behov for hjælp, jf. § 88.Støtte efter § 85 vil ofte gives i sammenhæng med andre ydelser efter serviceloven, herunderf.eks. personlig og praktisk hjælp efter § 83, genoptræning eller vedligeholdelsestræning efter § 86,behandling efter § 102 eller aktivitets- og samværstilbud efter § 104. Endvidere vil der i mangetilfælde være sammenhæng med ydelser efter andre lovgivninger, herunder undervisnings-,beskæftigelses- og sundhedslovgivningen. F.eks. kan træning, behandling og rådgivning have formaf et tværfagligt samarbejde, hvor der kan være en glidende overgang mellem bestemmelserne iserviceloven og det almindelige sundhedssystem.Ved vurdering af, om en person har behov for støtte efter § 85, skal kommunalbestyrelsen, jf.§ 88, tage stilling til alle anmodninger om hjælp fra ansøgeren.Der skal således foretages en visitation som, uanset boform, tager udgangspunkt i den enkeltesfunktionsnedsættelse, og som vurderer omfanget og arten af den støtte, pågældende har behov for.Afgørelse om socialpædagogisk bistand skal meddeles ansøgeren skriftligt og være ledsaget af enskriftlig begrundelse, jf. § 89.For personer under folkepensionsalderen vil tilbud om socialpædagogisk bistand ofte udgøre etcentralt element i den handleplan, som kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde at udarbejde tilpersoner med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige socialeproblemer, jf. § 141.Tilrettelæggelsen af bistandenXX.Det relationsskabende arbejde er helt centralt i den socialpædagogiske bistand. Bistanden kanderfor med fordel tilrettelægges på en sådan måde, at der skabes de nødvendige rammer for, at den

Bistandens artXX. Socialpædagogisk bistand kan bestå af et bredt spektrum af socialpædagogiske og andrestøtteforanstaltninger. Der kan f.eks. gives vejledning, rådgivning, optræning, og hjælp til selvhjælptil at udføre dagligdagens gøremål mv. Hjælpen skal tage udgangspunkt i pågældendes egne behovog forudsætninger og gives med respekt for den enkeltes integritet og værdighed. Hjælpen bør tagesigte på hjælp til selvhjælp både på det praktiske og det personlige planSocialpædagogisk bistand til såvel personer med betydelig nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige sociale problemer kan bl.a. bestå i rådgivning i forbindelse medfritids- og kulturaktiviteter m.v., opretholdelse af sociale netværk samt hjælp til administration afpersonlige forhold og konfliktløsning. Der kan f.eks. også være behov for hjælp til, at den enkeltekan tilrettelægge og overskue sin egen økonomi. Det socialpædagogiske arbejde kan således støtteden enkelte til selv at træffe valg og til at få indflydelse på sin egen situation. Hjælpen kan ogsåbestå af mere praktisk betonede funktioner, som f.eks. indkøb, ledsagelse til behandling oglægebesøg, rejser, læsning af post m.v.Til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne kan socialpædagogisk bistand f.eks.bestå af støtte med henblik på den pågældendes muligheder for selv at klare dagligdagen, herundertræning i at klæde sig på, spisetræning, hjælp til indkøb mv. Bistanden kan f.eks. også bestå af denmere omsorgsbetonede og intensive støtte til personer med betydelig nedsat fysisk og psykiskfunktionsevne, hvor f.eks. den personlige omsorg og pleje kan være et mål i sig selv.For personer med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne vil hjælpen, udover egentligoptræning og behandling kunne omfatte oplæring/genoplæring i daglige færdigheder, omsorg, støttetil udvikling af egne ressourcer, herunder muligheder for at kommunikere og indgå i samvær medandre.Efter omstændighederne vil socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85 kunne bestå afledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder fritids- ogkulturtilbud, aktiviteter af social karakter, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse, o.l.Det kan f.eks. være relevant for, at den pågældende kan fastholde egen identitet og opnå en mereaktiv livsudfoldelse. Se kapitl xx, punkt xx om ledsagelse, jf. servicelovens § 97.Socialpædagogisk bistand til personer med særlige sociale problemer, herunder sindslidende,stof- og alkoholmisbrugere og hjemløse, kan f.eks. være rettet mod en større selvstændiggørelse ogudvikling af personlige færdigheder, opretholdelse af sociale netværk, struktur i dagligdagen mv.Målet kan være, at den pågældende i højere grad kan gøre brug af samfundets almindelige tilbud.Der kan f.eks. også være tale om støtte i forbindelse med udslusning fra en social boform efter§§ 107-110 eller lejere i boligafdelinger for socialt udsatte (skæve huse).

RådgivningsindsatsXX.Rådgivningsindsatsen udgør en vigtig faktor i socialpædagogisk bistand, idet rådgivningbåde kan have en forebyggende og en støttende effekt. Rådgivningen kan bidrage til at hjælpe denenkelte over øjeblikkelige vanskeligheder og på længere sigt gøre den enkelte bedre i stand til atløse opståede problemer ved egen hjælp.Indsatsen kan bl.a. bestå i rådgivning i forbindelse med tilbud om aktivitets- og samværstilbud,samt fritids- og kulturaktiviteter mv. Der kan også være behov for rådgivningshjælp i forbindelsemed opretholdelse af sociale netværk, personlige forhold, konfliktløsning, lægebesøg, økonomiskplanlægning mv.Træning i form af socialpædagogisk bistandXX. Socialpædagogisk bistand retter sig mod voksne med en betydelig og varig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. § 85 vil dog også ofte være relevant forf.eks. personer, der som følge af en sygdom eller en ulykke har behov for et rehabiliteringsforløb aflængere varighed, i forskellige faser og med forskellige typer træningsindsatser. Socialpædagogiskbistand kan være et element heri, f.eks. i form af støtte og optræning i færdigheder i forbindelsemed selvstændig bolig, når indsatsen ikke kan opnås gennem tilbud efter anden lovgivning. Det vilofte være af stor betydning, at de pårørende inddrages i processen om et træningsforløb efter § 85.Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge et tilbud om træning i form af socialpædagogisk bistand isamarbejde med borgeren og i sammenhæng med eventuelle andre indsatser efter både servicelovenog anden lovgivning. For så vidt angår serviceloven skal kommunalbestyrelsen være særligopmærksom på tilbud om genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86, se nærmere herom ikapitel xx, ligesom der kan gives træning og andre tilbud af behandlingsmæssig karakter efter §102, jf. kapitel xx.For så vidt angår træning efter andre lovgivninger, kan der være tale om træningsindsatser påsærligt sundheds-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Det kan for eksempel væregenoptræning efter udskrivning fra sygehus, kompenserende specialundervisning eller træning iforbindelse med beskæftigelsesindsatser. For en nærmere uddybning af mulighederne for træningefter anden lovgivning henvises til vejledninger på de respektive lovområder [alt efter hvornårvejledningernebliverfærdigeindsættehenvisningtilfællestværministerielrehabiliteringsvejledning, der ventes færdig jan11]

supplement til hjælp efter servicelovens §§ 83 og/eller 85, tilbud om en støtte- og kontaktpersonefter § 99 og efterforsorg fra en § 110- boform, nærmere uddybet i vejledning nr. xx tilserviceloven, kap. xx, og i vejledning nr. 5 til serviceloven, kap. xx.Endvidere vil der i forbindelse med udflytning fra en boform efter servicelovens § 110 somsupplement til hjælpen efter §§ 83 og 85 kunne ydes efterforsorg fra boformen. Formålet med denopfølgende bostøtte er styrke de pågældendes evner til at opretholde en selvstændig bolig og sikretilknytning til sociale og sundhedsmæssige tilbud.Bostøttten har endvidere til formål at bryde den angst, ensomhed og isolation, tidligereforsorgshjemsbeboere ofte oplever efter at have fået en selvstændig bolig. Bostøtten er dermed medtil at hindre en ny social udstødelse med risiko for tab af bolig og tilbagefald til misbrug.Sammenhæng til støtte- og kontaktpersonordningen efter § 99XX.Der vil ofte være en sammenhæng mellem socialpædagogisk bistand efter § 85 og støtte- ogkontaktpersonordningen for personer med sindslidelse, misbrug eller særlige sociale problemer efter§ 99. Når den pågældende gennem en støtte- og kontaktperson har fået den nødvendige tillid og ermotiveret til at indgå i et mere fast forløb for at forbedre sin psykiske og sociale funktionsevne,samt opbygge sociale netværk og få mere struktur i dagligdagen, vil støtte- og kontaktfunktionenglide over i socialpædagogisk bistand efter § 85.Kommunalbestyrelsen kan ikke etablere støtte- og kontaktpersonordninger efter § 85 lige såvelsom kommunalbestyrelsen ikke kan yde socialpædagogisk bistand efter § 99. Se nærmere omstøtte- og kontaktpersonordningen under pkt. xx.

Genoptræningen skal rettes imod patientens funktionsnedsættelse, dvs. problemer i kroppensfunktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger. Endvidere omfattertræningen de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål.Tilbuddet om genoptræning har samtidig til formål at undgå vedvarende eller yderligeresvækkelse og at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, f.eks. i form af personlig og praktiskhjælp, eller behov for sygehusindlæggelse. Hvis der er tale om et længerevarende behov fortræning, er det kommunalbestyrelsens opgave at tilrettelægge træningsindsatsen på en sådan måde,at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, og dels sigter på at vedligeholde deterhvervede funktionsniveau.Genoptræning efter § 86, stk. 1, er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsniveauetfortsat kan forbedres gennem yderligere træning. Der skal således tilbydes genoptræning, så længeder er udsigt til, at funktionsevnen kan forbedres gennem en målrettet genoptræningsindsats.XX.Tilbuddet om kommunal genoptræning skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren ogforudsættes koordineret med andre tilbud efter serviceloven, herunder personlig og praktisk hjælpefter servicelovens § 83 og træning i form af socialpædagogisk bistand efter § 85. Det kommunalegenoptræningstilbud indgår sammen med kommunens øvrige tilbud i en samlet indsats for at bringeborgeren tilbage til eller så tæt på det funktionsniveau, som vedkommende havde, indensygdommen opstod.Tilbuddet om genoptræning skal endvidere ses i sammenhæng med tilbud omvedligeholdelsestræning efter § 86, stk. 2, hvor der i forlængelse af afsluttet genoptræningsforløbkan være behov for vedligeholdende træning, jf. punkt XXMålgruppeXX.Målgruppen for genoptræning er voksne, der har behov for genoptræning til afhjælpning affysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning tilsygehusophold. Det følger af forarbejderne til § 86, stk. 1, at målgruppen for kommunalgenoptræning efter serviceloven typisk vil være ældre borgere, der efter sygdom eller ulykke, somikke er behandlet i sygehusregi, er midlertidigt svækket. Tilbuddet om genoptræning kan f.eks.være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sengeleje i hjemmet på grundaf influenza eller efter et fald, og hvor der er behov for at genvinde mistet eller reduceretfunktionsevne. Hvis en person under 18 år har behov for hjælp og støtte til genoptræning, der ikkekan dækkes efter anden lovgivning, har kommunalbestyrelsen en forpligtelse til at iværksætteforanstaltninger efter servicelovens § 11, stk. 3, eller § 52, stk. 3, nr. 10. Der henvises tilSocialministeriets Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familie og til Vejledningom træning i kommuner og regioner.

Tilbud om genoptræning efter § 86, stk. 1, skal gives i de tilfælde, hvor anden form for træning,f.eks. i form af egen træningsindsats, ikke kan bringe borgerens funktionsniveau op.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvilken form for genoptræning der skaliværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgerenstræningsbehov. Det følger af servicelovens § 88, stk. 3.Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse,medmindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt ud medhold, samt være ledsaget af en klagevejledning.Kommunalbestyrelsen skal, når den træffer afgørelse om genoptræning, tage afsæt i servicelovenskrav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorienteret indsats med tilbud afpasset efterden enkelte borgers særlige behov, jf. § 81.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen forholde sig konkret til, hvad formåletmed træningsindsatsen er, samt hvad omfanget og indholdet af træningsindsatsen mere konkret skalvære.Der er ikke et krav i serviceloven om en lægefaglig vurdering af behovet for genoptræning. Detvil dog ofte være den praktiserende læge eller hjemmeplejen, der konstaterer behovet forgenoptræning. Behovet for genoptræning vil også kunne opfanges i forbindelse med udførelsen afde forebyggende hjemmebesøg eller andre former for opfølgning. Ved kommunalbestyrelsenssamlede vurdering af borgerens behov for hjælp vil alle relevante oplysninger om borgerenssituation, herunder bl.a. den praktiserende læges oplysninger, indgå i det samledeoplysningsgrundlag, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om genoptræning mv.Der henvises til bilagsoversigten for så vidt angår reglerne for befordring til og fratræningstilbuddet.Sammenhæng med andre lovbestemmelserXX.Et kommunalt træningstilbud efter serviceloven vil ofte gives samtidig med eller isammenhæng med andre tilbud til borgeren, ligesom det kan indgå som et element i en bredererehabiliteringsindsats. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge et træningstilbud efter serviceloven isamarbejde med borgeren og i sammenhæng med eventuelle andre indsatser over for borgeren efterbåde serviceloven og anden lovgivning.For så vidt angår serviceloven skal kommunalbestyrelsen, ud over træning efter § 86, væreopmærksom på, at der til voksne med betydelig og varig funktionsnedsættelse eller særlige socialeproblemer kan tilbydes træning i form af socialpædagogisk bistand efter § 85, ligesom der kan givestræning og andre tilbud af behandlingsmæssig karakter efter § 102.For så vidt angår træning efter andre lovgivninger, kan der være tale om træningsindsatser påsærligt sundheds-, undervisnings- og beskæftigelsesområdet. Det kan for eksempel væregenoptræning efter udskrivning fra sygehus, lægehenvist fysioterapi, kompenserendespecialundervisning eller træning i forbindelse med beskæftigelsesindsatser. For en nærmereuddybning af mulighederne for træning efter anden lovgivning henvises til vejledninger på derespektive lovområder og til Vejledning om træning i kommuner og regioner, hvor bestemmelserom træning efter serviceloven og sundhedsloven gengives samlet .[alt efter hvornår vejledningernebliver færdige indsætte henvisning til fælles tværministeriel rehabiliteringsvejledning, der ventesfærdig jan11]

Kapitel 7Vedligeholdelsestræning§ 86. …Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde hjælp til at vedligeholdefysiske eller psykiske færdigheder tilpersoner, som på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevneeller særlige sociale problemer harbehov herfor.Formål og indholdXX.Vedligeholdelsestræning defineres som målrettet træning for at forhindre funktionstab og forat fastholde det hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse afsåvel fysiske som psykiske færdigheder.Vedligeholdelsestræning skal bidrage til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne og til at fastholde hidtidige funktionsniveau. Vedligeholdelsestræning harsåledes også et forebyggende sigte.Vedligeholdelsestræning kan bestå af individuel træning og anden form for målrettet træning.Udover træning i eget hjem, herunder i botilbud og plejeboliger, vil aktiviteterne kunne finde stedf.eks. i sundhedscentre eller på dag – eller plejecentre.Bestemmelsen om vedligeholdelsestræning finder tilsvarende anvendelse i forhold til børn ogunge under 18 år, jf. servicelovens § 44.MålgruppeXX.Målgruppen for vedligeholdelsestræning er alle borgere uanset alder, som på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer vurderes at have behov herfor.Vedligeholdelsestræning omfatter også træning af personer med kroniske lidelser, i det omfangdisse personer har brug for en individuel træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholdefysiske, psykiske og sociale færdigheder.Afgørelse om vedligeholdelsestræningXX.Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvilken form for vedligeholdelsestræning derskal iværksættes. Afgørelsen skal træffes på baggrund af en individuel konkret vurdering afborgerens behov, jf. § 88, stk. 3. Kommunalbestyrelsen har, når den træffer afgørelse, pligt til atinddrage alle muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal desudenvære opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter andenlovgivning.Afgørelsen skal meddeles borgeren skriftligt og skal være ledsaget af en skriftlig begrundelse,medmindre afgørelsen giver ansøgeren fuldt ud medhold, samt være ledsaget af en klagevejledning.Kommunalbestyrelsen skal, når den træffer afgørelse om vedligeholdelsestræning, tage afsæt iservicelovens krav om, at formålet med hjælpen er at yde en helhedsorienteret indsats med tilbudafpasset efter den enkelte borgers særlige behov, jf. § 81.

Ligesom det gælder for genoptræning efter serviceloven, skal kommunalbestyrelsen i forbindelsemed afgørelsen om vedligeholdelsestræning forholde sig konkret til, hvad formålet medtræningsindsatsen er, samt hvad omfanget og indholdet af træningsindsatsen mere konkret skalvære. Vedligeholdelsestræning for voksne under folkepensionsalderen vil endvidere skulle indgå iborgerens eventuelle handleplan, jf. servicelovens § 141.Tilbud om vedligeholdelsestræning skal i mange tilfælde ses i sammenhæng med genoptræningefter såvel servicelovens § 86, stk 1, som genoptræningsforløb efter andre lovgivninger, herundersundhedsloven. Ofte vil der i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb være behov forvedligeholdende træning med henblik på at fastholde den erhvervede funktionsevne.En afgørelse om vedligeholdelsestræning skal endvidere ses i sammenhæng med anden hjælpefter serviceloven, herunder eventuel personlig og praktisk hjælp efter § 83 og socialpædagogiskbistand efter § 85, og forudsættes koordineret hermed.Der henvises til bilagsoversigten for så vidt angår reglerne for befordring til og fratræningstilbuddet.Sammenhæng med andre lovbestemmelserXX.Vedligeholdelsestræning efter serviceloven vil ofte gives samtidig med eller i sammenhængmed andre tilbud til borgeren, ligesom det kan indgå som et element i en bredererehabiliteringsindsats. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge et træningstilbud efter serviceloven isamarbejde med borgeren og i sammenhæng med eventuelle andre indsatser over for borgeren efterbåde serviceloven og anden lovgivning.For så vidt angår træning efter andre lovgivninger, kan der være tale om træningsindsatser påsærligt sundhedsområdet. Det kan f.eks. være lægehenvist fysioterapi. For en nærmere uddybningaf mulighederne for træning efter anden lovgivning henvises til Vejledning om træning i kommunerog regioner.

Stk. 3.Tilbuddene efter stk. 1 kanikke gives som generelle tilbud efter§ 79.Stk. 4…GenereltXX.Kommunen har efter § 83 stk. 1, nr. 1, 2 og 3, jf. stk. 2, pligt til at sikre, at personer, dermidlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp og pleje og praktisk hjælp og støtte tilnødvendige opgaver i hjemmet og madservice, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner.Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for denne hjælp.Hjælpen skal indgå som et led i kommunens øvrige sociale og sundhedsmæssige tilbud til ældre,personer med handicap og personer med sociale problemer mv. Og hjælpen skal medvirke til, atdisse personer kan fungere bedst muligt i deres aktuelle bolig, idet hjælpen skal bidrage til atafhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige socialeproblemer.Hjælpen kan gives uanset, hvilken form for bolig modtageren har. Der kan således gives personligog praktisk hjælp og madservice til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældre-/plejeboliger efter lov om almene boliger mv., plejehjem og beskyttede boliger, boformer efterservicelovens §§ 107-110, bofællesskaber, kollektivboliger og ældrekollektiver mv.Hjælp til selvhjælpXX.Den personlige og praktiske hjælp og madservice skal betragtes som hjælp til selvhjælp, dvs.som supplerende hjælp til opgaver, som modtageren midlertidigt eller varigt er ude af stand til ellerkun meget vanskeligt kan udføre på egen hånd.Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nært samarbejde med modtageren og støtte denne i atvedligeholde eller genvinde et fysisk eller psykisk funktionsniveau eller afhjælpe særlige socialeproblemer. Se også kapitel 14-16 om træning.Det er vigtigt at være opmærksom på det aktiverende sigte, der indgår som et væsentligt element ihjælpen. Indsatsen bør have som primært mål at gøre modtageren i stand til at klare sig selv. Hvisdette ikke er muligt, bør indsatsen sigte mod at gøre modtageren i stand til selv at klare så mangeopgaver som muligt.Disse mål kan bl.a. fremmes ved, at modtageren og hjælperen arbejder sammen om at udføre deforskellige opgaver, således at modtageren i videst muligt omfang selv deltager aktivt iopgaveudførelsen.Midlertidig/varig hjælpXX.Personlig og praktisk hjælp og madservice kan gives midlertidigt eller varigt afhængigt af detkonkrete behov for hjælp. Ved vurderingen af ansøgningen om hjælp skal der således tages stilling

til, om modtagerens behov for hjælp er midlertidigt, eller om den fysiske eller psykiskefunktionsevne er varigt nedsat.Der er ikke fastsat grænser for, hvor lang tid der kan gives midlertidig hjælp. Midlertidig hjælp kanderfor gives så længe, det skønnes, at modtageren på et tidspunkt vil blive i stand til at klare sigselv.Vurderingen af, om behovet for hjælp er midlertidigt eller varigt, kan have betydning formodtagerens betaling for hjælpen, jf. kapitel 51. Det er derfor vigtigt, at det i forbindelse medafgørelsen vurderes, om behovet i det konkrete tilfælde må antages at være midlertidigt eller varigt.Hvis hjælpen er tilkendt som varig på grund af en permanent nedsættelse af funktionsniveauet, kander som udgangspunkt ikke opkræves betaling, hvis hjælpen på baggrund af en ændring ifunktionsevnen/behovet for hjælp for en kortere periode justeres op eller ned. Der kan dogopkræves betaling, hvis det med sikkerhed kan fastslås, at den forværring i funktionsniveauet, derudløser det midlertidige behov for hjælp, er uden sammenhæng med den generelle svækkelse, somligger til grund for den varige hjemmehjælp. Se også kapitel 48 om betaling.DøgndækningXX.Personlig og praktisk hjælp og madservice gives hovedsagelig i dag- og aftentimerne, menkommunen skal efter § 87 sørge for, at der i fornødent omfang kan gives hjælp døgnet rundt.Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at modtageren skal tage ophold i en andenboligform, hvis hjælpen overstiger et vist niveau.Samspil med andre ordningerXX.Personer eller familier, der har behov for personlig og praktisk hjælp og madservice, kan haveproblemer, som kræver mere indgående social- eller sundhedsmæssig bistand. Det følger afformålsbestemmelsen i § 81, at der skal ydes en særlig indsats over for bl.a. denne målgruppe. Detkan derfor være nødvendigt at give andre former for hjælp ved siden af hjælpen efter § 83.Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger om hjælp i forhold til alle de muligheder, derfindes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 5.I forbindelse med afgørelser om personlig og praktisk hjælp og madservice skal der derfor tagesstilling til, om der er behov for andre former for hjælp og støtte, f.eks. træning ellersocialpædagogisk bistand, ligesom leverandøren løbende skal indberette ændringer i behovet tilmyndigheden på baggrund af indberetningerne fra det udførende personale, jf. punkt 156.Myndigheden skal i givet fald foretage en ny vurdering af behovet for hjælp og iværksætte denindsats, som den ændrede afgørelse måtte give anledning til.For dels at give den bedst mulige service og dels at sikre en samlet indsats over for den enkelte samtfor at sikre den mest hensigtsmæssige anvendelse af ressourcerne, er det vigtigt, at der er et tæt ogsmidigt samarbejde mellem kommunens tilbud om personlig og praktisk hjælp og madservice,hjemmesygeplejerskeordningen og andre tilbud på det sociale og sundhedsmæssige område. Derhenvises til punkt 108 om betydningen af, at den sociale sektor og sundhedssektoren samarbejder

med henblik på at sikre en samlet indsats i forhold til den enkelte borger, samt til kapitel 10, punkt68, om etablering af sociale kontakter i forbindelse med forebyggende hjemmebesøg.Samspillet mellem det sociale område og sundhedsområdetXX.Det er vigtigt at være opmærksom på, at selve den personlige og praktiske hjælp og madserviceikke efter lovgivningen har til formål at afhjælpe problemer som psykisk sårbarhed og ensomhed.Det udførende personale bør imidlertid være opmærksomme på, om modtageren harensomhedsproblemer, virker selvmordstruet mv. og i givet fald orientere myndigheden herom, dader skal ydes en særlig indsats over for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellermed særlige sociale problemer, jf. § 81. Der kan herefter, hvis det skønnes nødvendigt ellerhensigtsmæssigt, informeres om og etableres kontakt til aktiviteter i dag-/ældrecentre, tilbud ifrivilligt regi, besøgstjenester mv.HjemmesygeplejeXX.Hjemmesygeplejen er reguleret i bekendtgørelse nr. 1601 af 21. december 2007 omhjemmesygepleje. De nærmere retningslinier for tilrettelæggelsen og udførelsen af den kommunalehjemmesygepleje er fastsat af Sundhedsstyrelsen.Hjemmesygeplejen indgår i den samlede kommunale indsats på ældre og handicapområdet og skalomfatte:--Sygepleje, herunder omsorg og almen sundhedsvejledning, afpasset efter patientens behov.Vejledning og bistand, herunder opsøgende arbejde, i samarbejde med lægelig og socialsagkundskab til personer eller familier, der har særlige behov herfor.

Afgørelser om tildeling af hjemmesygepleje træffes af kommunalbestyrelsen.Hjemmesygeplejen har i praksis tæt sammenhæng med de øvrige opgaver på ældreområdet, og denenkelte kommunalbestyrelse har mulighed for at give borgerne et frit valg mellem kommunal ogprivat hjemmesygepleje.Generelle tilbud efter § 79XX.Efter § 79 i serviceloven kan kommunen iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud medaktiverende og forebyggende sigte. Se kapitel 11 herom. Der sigtes til aktivitetsprægede tilbud somklubarbejde, foredrag, undervisning, gymnastik mv. Tilbud, der svarer til personlig og praktiskhjælp og madservice, jf. § 83, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, kan ikke tilbydes generelt til bestemtepersongrupper efter servicelovens § 79.Der kan således ikke med hjemmel i serviceloven tilbydes f.eks. rengøring og madservice tilpersoner, som ikke efter en konkret, individuel vurdering har behov for hjælp til disse opgaver. § 79er således ikke et alternativ til ydelser tildelt efter § 83 i serviceloven.Kapitel 9Fast kontaktperson§ 89. …

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal iforbindelse med afgørelsen om hjælpefter § 83 oplyse om, hvilken person derkan kontaktes på myndighedens vegne,hvis modtageren af hjælpen harspørgsmål vedrørende den personlige ogpraktiske hjælp, eller hvis den tildeltehjælp ikke leveres i overensstemmelsemed afgørelsen, jf. § 90.XX.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk hjælpoplyse, hvilken fast kontaktperson på det kommunale myndighedsniveau modtageren af hjælp kankontakte, hvis modtageren har spørgsmål til hjælpen.Kommunen kan fastsætte en telefontid, hvor borgeren kan henvende sig til sin faste kontaktpersonmed sine spørgsmål. Telefontiden kan fastsættes i et tidsrum inden for kommunens almindeligeåbningstid, og skal give borgeren en reel mulighed for at kunne henvende sig til kontaktpersonen.Hvis borgeren henvender sig med et spørgsmål til hjælpen uden for den fastsatte telefontid, harborgeren ikke krav på at tale med sin faste kontaktperson.Hvis hjælpen ikke leveres, som det er aftalt i forbindelse med afgørelsen, skal borgeren som hidtilkunne henvende sig til en person på myndighedens vegne, jf. kapitel 22 om erstatningshjælp ogkommunalbestyrelsens pligt til at sikre hjælpen ad anden vej inden for rimelig tid.Kommunalbestyrelsen har kun pligt til at stille modtageren af hjælp én fast kontaktperson på detkommunale myndighedsniveau til rådighed. I situationer, hvor den faste kontaktperson på grund afsygdom, ferie eller lignende ikke kan kontaktes, vil borgeren skulle stille sine spørgsmål til andremyndighedsmedarbejdere.Borgeren skal have mulighed for at udnytte tilbuddet om en fast kontaktperson. Kommunen børderfor være opmærksom på borgerens ønske om en anden kontaktperson, hvis ønsket er rimeligt ogbegrundet, og se på muligheden for at imødekomme borgerens anmodning og udpege en nykontaktperson. Det kan f.eks. være en anden visitator eller en anden myndighedsperson.Råd og vejledning om hjælpenXX.Den person, der udpeges til fast kontaktperson, bør have kendskab til den hjælp, borgeren ertildelt, til relevante fakta om borgeren samt til kommunens tilbud om personlig og praktisk hjælpmed relevans for borgeren. I praksis kan den faste kontaktperson f.eks. være visitator, der alleredehar opnået kendskab til borgerens behov for hjælp.Den faste kontaktperson skal hjælpe borgeren med at få svar på sine spørgsmål vedrørende denpersonlige og praktiske hjælp samt rådgive borgeren om rettigheder og tilbud forbundet medhjælpen. Det kan ske f.eks. ved at oplyse borgeren om de rettigheder, der er forbundet med hjælpen,bl.a. om mulighederne for frit valg, om leverandørens forpligtelser i forbindelse med leveringen afhjælpen eller ved at oplyse borgeren om, hvem der kan hjælpe borgeren med en konkretproblemstilling. Har modtageren af hjælp spørgsmål, der falder uden for den personlige ogpraktiske hjælp, henvises borgeren til rette instans.Den faste kontaktperson skal ikke fungere som et nyt klageorgan eller som adgang for borgeren tilat få foretaget en fornyet behandling af sin sag. Ønsker borgeren at klage over en afgørelse omhjælp eller over hjælpens udførelse mv., henvises borgeren til den almindelige sagsbehandlings- ogklagegang på det sociale område.

Af praktiske grunde kan både borger og leverandøren af hjælpen være interesseret i at kunnekomme direkte i kontakt med hinanden – bl.a. når det gælder aftaler om, hvornår hjælpen kanleveres, hvis borgeren modtager andre ydelser eller ved f.eks. lægebesøg har behov for at aflysehjælpen. Borgerens ret til en fast kontaktperson på myndighedsniveau er ikke til hinder for, atborgeren også er oplyst om leverandørens telefonnummer og træffetider.Generelle forbeholdXX.Kommunen er forpligtet til at yde den hjælp, som fremgår af de enkelte afgørelser, medmindre modtagerne ønsker at gøre brug af retten til fleksibel hjemmehjælp. Se punkt XX omfleksibel hjemmehjælp.Kommunen kan ikke i sine afgørelser om tildeling af hjælp tage generelle forbehold for så vidtangår udførelsen af de opgaver, der er truffet afgørelse om. Afgørelserne må eksempelvis ikkeindeholde forbehold om, at kommunen kan aflyse hjælpen i sommerferieperioden, eller at hjælpenkun leveres i et bestemt antal uger.Akutte situationerXX.Det følger af forpligtelsen efter § 83, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at akut opståedebehov for anden hjælp end den i afgørelsen fastsatte, kan imødekommes.Ligeledes skal leverandøren af hjemmehjælp også tage hensyn til, at modtageren akut kan havebehov for en anden hjælp end den, der står i afgørelsen.BørnXX.Der kan i særlige tilfælde ydes personlig og praktisk hjælp til forældre til at klare opgaver iforhold til børn. Dette kan f.eks. være i forbindelse med sygdom, eller hvis behovet skyldes enforældres handicap. Der henvises til Ankestyrelsens sociale meddelelser SM O-133-95, SM C-17-01 og SM A-6-03.Kapitel 10Erstatningshjælp (aflysning, erstatningshjælp, beredskab)§ 90.Hjælp efter §§ 83 og 86 skalleveres i overensstemmelse med denafgørelse, kommunalbestyrelsen hartruffet efter §§ 88 og 89.Kommunalbestyrelsen skal sørgefor, at den tildelte hjælp efter § 83leveres inden for en rimelig frist,hvis leverandøren ikke kanoverholde de aftaler, der iforbindelse med afgørelsen efter§ 88, stk. 1, er indgået om leveringaf hjælpen.XX.Afgørelser om hjælp efter §§ 83 og 86 er juridisk bindende, og leverandøren er forpligtet tilat levere den hjælp, der er truffet afgørelse om. Ved erstatningshjælp forstås myndighedensforpligtelse til at sikre, at personlig og praktisk hjælp efter § 83 leveres i overensstemmelse medafgørelsen. Hjælp efter § 86 er ikke omfattet af reglerne om erstatningshjælp.

Indenfor rimelig tidXX.De kommunale myndigheder skal sikre, at leverandørerne – kommunale såvel som private –inden for rimelig frist yder hjælpen ad anden vej, hvis den oprindelige aftale ikke kan overholdes.Det er op til kommunalbestyrelsen konkret at tage stilling til, hvad der i det konkrete tilfælde kananses for en rimelig frist. Ved vurderingen skal der tages hensyn til modtagerens behov. Det skalfremgå af borgerens afgørelse og af kvalitetskravene til og kontrakten med leverandøren, inden forhvilken frist hjælpen skal leveres i tilfælde af aflysninger.Hvis modtageren f.eks. selv aflyser sin hjemmehjælp, har vedkommende som udgangspunkt ikkeret til at få hjælpen erstattet på et andet tidspunkt. Ved vurderingen af, om modtageren har ret til atfå erstattet hjælpen på et andet tidspunkt, bør det indgå, hvorvidt aflysningen skyldes andre aftalermed offentlige myndigheder, som f.eks. hospitalsundersøgelser mv. Der skal i videst muligt omfangtages hensyn til modtagerens behov.Leverandøren af hjemmehjælp skal også tage hensyn til, at hjemmehjælpsmodtageren akut kanhave behov for en anden hjælp end den, der står i afgørelsen.Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der tilføres de ressourcer, der er nødvendige for atrealisere det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen har fastlagt, jf. punkt 11.BeredskabXX.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sørge for, at de leverandører, der godkendes ogindgås kontrakt med, har et beredskab, der kan håndtere hændelser som sygdom hos personalet,ferieperioder, personalemangel og lignende. De kommunale myndigheder har det endelige ansvarfor at sikre, at afgørelsen under alle omstændigheder bliver effektueret.I kontrakter mellem kommunalbestyrelsen og den kommunale og/eller private leverandør skal detklart fremgå, hvordan aflysninger og erstatningshjælp håndteres, hvilke sanktioner der træder ikraft, hvis hjælpen ikke leveres, samt hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal modtage fraleverandøren (f.eks. løbende information om leverancer og afvigelser fra afgørelsen).Kapitel 11Fleksibel hjemmehjælp (bytte ydelser, bytteret, fleksibel hjemmehjælp)§ 94a.Personer, der modtagerhjælp efter § 83, kan vælge en helteller delvis anden hjælp end den, derer truffet afgørelse om, jf. §§ 88 og89. En tilkendt ydelse, der fravælgesefter 1. pkt., kan ikke efterfølgendekræves leveret efter § 90.FormålXX.Ved fleksibel hjemmehjælp forstås, at modtagere af personlig pleje og praktisk hjælp har rettil at bytte ydelser. Det væsentligste formål med fleksibel hjemmehjælp er at forbedre den enkeltemodtagers mulighed for at påvirke den aktuelle og daglige tilrettelæggelse af hjælpen.AfgrænsningXX.Modtageren af hjælpen kan bytte imellem de ydelser, der er truffet afgørelse om. Dengenerelle adgang til at bytte ydelser betyder derudover, at modtageren af hjælpen både kan bytte tilydelser, der ikke er omfattet af afgørelsen, men som er omfattet af kommunalbestyrelsens

serviceniveau for personlig pleje og praktisk hjælp, og til ydelser, der ikke er en del af detkommunalt fastsatte serviceniveau.Modtageren kan eksempelvis vælge at bytte støvsugningen med en gåtur, eller med andre ydelser,der modsvarer modtagerens helt aktuelle behov.Adgangen til at erstatte tildelte ydelser med andre ydelser er underlagt visse begrænsninger. Hvismodtageren af hjælp ønsker at bytte imellem personlig pleje og praktisk hjælp, forudsætter det, atden pågældende er blevet tildelt begge ydelsesformer. En borger, der eksempelvis alene modtagerpraktisk hjælp, kan således ikke bytte til ydelser inden for personlig pleje.Desuden skal bytteretten holdes inden for den forventede tidsramme, som kommunalbestyrelsenhar afsat til at udføre de behovsbestemte ydelser, der er truffet afgørelse om. Hvis modtageren afhjælp ønsker at benytte sig af muligheden for fleksibel hjemmehjælp, er det en forudsætning, at deroplyses om, hvilken vejledende tidsramme der er til rådighed, da modtageren ellers ikke harmulighed for at danne sig et overblik over hvilke ydelser eller aktiviteter modtageren kan bytte sigtil.Arbejdsmiljømæssige regler kan også sætte en grænse for, hvilke ydelser der kan byttes til.Endelig er bytteretten begrænset af leverandørens faglige kompetencer samt faggrænser for detudførende personale.AnsvarXX.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der ydes den nødvendige hjælp med udgangspunkt i denenkelte modtagers individuelle ønsker og behov.Det er det udførende personale, der i den konkrete situation fagligt vurderer, hvorvidt det erforsvarligt at fravælge de tildelte behovsbestemte ydelser til fordel for andre ydelser. Er der tvivlom, hvorvidt det er forsvarligt at fravælge den tildelte hjælp til fordel for andre ydelser, skal detudførende personale tage udgangspunkt i den konkrete afgørelse og yde hjælp i overensstemmelsemed denne.Afgørelsen og dermed ydelserne skal afspejle det konkrete behov for hjælp. Hvis modtagerenvedvarende fravælger visiterede ydelser til fordel for andre ydelser, skal myndigheden vurdere, omder er sammenhæng mellem behov og de tildelte ydelser, og om der er grundlag for at ændreafgørelsen. Fleksibel hjemmehjælp forudsætter derfor, at der sker en løbende vurdering af, om derer behov for en revisitation på baggrund af modtagerens (fra)valg af ydelser.Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at leverandøren kan dokumentere, at modtageren harfået de ydelser, der er truffet afgørelse om. Se punkt 192 om dokumentationskrav. Hvis modtagerenbenytter sig af retten til fleksibel hjemmehjælp, fraskriver vedkommende sig samtidig retten tilerstatningshjælp for de konkrete ydelser, der er fravalgt til fordel for noget andet. Brugen affleksibel hjemmehjælp påvirker ikke modtagerens øvrige rettigheder.Information om fleksibel hjemmehjælpXX.Kommunalbestyrelsen har pligt til at informere modtagerne om muligheden for at benytte sigaf fleksibel hjemmehjælp.

til hjælp eller støtte efter § 83, kanvælge selv at udpege en person til atudføre opgaverne. Den udpegedeperson skal godkendes afkommunalbestyrelsen, som herefterskal indgå kontrakt med denpågældende om omfang og indholdaf opgaverne og omleverancesikkerhed, jf. § 90, stk. 1,samt om betaling m.v.XX.En modtager af hjælp efter § 83, der er omfattet af bestemmelserne om frit valg iservicelovens §§ 91 og 92, har mulighed for selv at udpege en person til at udføre den personlige ogpraktiske hjælp.Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal ansætte ogindgå en kontrakt med den pågældende om opgavens omfang og indhold, leverancesikkerhed, jf.reglerne om erstatningshjælp og om betaling mv.Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem modtageren kan udpege til opgaveudførelsen,hvis vedkommende i øvrigt opfylder kommunens kvalitetskrav, f.eks. i relation til uddannelse mv.Der kan f.eks. være tale om en pårørende, en nabo eller en ven/bekendt.Modtageren har ikke efter denne bestemmelse mulighed for at pege på et privat firma til at udføreopgaverne, idet det som nævnt er kommunen, der er arbejdsgiver. Det er et krav, at der er tale omen fysisk person.Det er vigtigt, at den udpegede person - i lighed med det øvrige personale - gøres opmærksom pådet aktiverende sigte med hjælpen, således at modtageren i videst muligt omfang inddrages aktivt iopgaveudførelsen, jf. punkt XX om hjælp til selvhjælp.Kommunalbestyrelsen skal fortsat som offentlig myndighed træffe afgørelse om indhold ogomfang af hjælpen, og aftalen med den udpegede person skal være i nøje overensstemmelse medafgørelse om hjælp.Beboere i plejehjem, plejeboliger mv. er ikke omfattet af muligheden for selv at udpege enhjælper, jf. § 93.Tilsyn og løbende opfølgningXX.Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at der leveres den hjælp, der er truffet afgørelseom, at opgaverne løses forsvarligt, og at det sker i overensstemmelse med den kvalitet og demålsætninger, som kommunalbestyrelsen har fastlagt i kvalitetsstandarden for hjælpen mv.Det er desuden vigtigt, at den udpegede person pålægges at indberette både bedring og forværringi modtagerens funktionsevne til forvaltningen, således at afgørelsen, og dermed hjælpen, løbendekan justeres efter det aktuelle behov.GodkendelseXX.Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelsesproceduren tagerudgangspunkt i de krav med hensyn til uddannelse og kvalifikationer i øvrigt, som stilles til detudførende personale.

Aftaleindgåelse, lønudbetaling mv.XX.Det forudsættes, at der ved aftaleindgåelsen tages udgangspunkt i de almindeligeoverenskomstmæssige forhold mv., der gælder på området. Kommunalbestyrelsen er arbejdsgiver iforhold til den udpegede og godkendte person. Kommunen udbetaler derfor løn og udøverinstruktionsbeføjelse over for den pågældende.Den enkelte modtager får ikke - som efter §§ 95 og 96 - udbetalt et tilskud til hjælp, ogmodtageren udbetaler dermed ikke løn mv.VarselXX.Kommunens generelle ordning efter § 83 skal indrettes fleksibelt. Af hensyn til tilpasning afkapaciteten og tilrettelæggelse af en rimelig godkendelses- og ansættelsesprocedure kankommunalbestyrelsen dog fastsætte en vis frist med hensyn til tilmelding og opsigelse af en ordningefter § 94.Kapitel 13Servicebeviser§ 94 b.Kommunalbestyrelsen kanetablere en ordning, der giverborgere, der er visiteret til hjælpeller støtte efter § 83, mulighed forat vælge et servicebevis, der giveradgang til, at den pågældende borgerselv ansætter en person eller indgåraftale med en virksomhed om atudføre opgaverne, jf. stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffebeslutning om, hvilkeydelseskategorier der skal omfattesaf ordningen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om at tilbydeborgere, der er visiteret til hjælpefter § 83, mulighed for at vælge etservicebevis. Kommunalbestyrelsenkan dog i særlige tilfælde træffeafgørelse om, at en borger ikke kanmodtage hjælpen efter stk. 1.Stk. 3.En borger, der har valgt etservicebevis, og som vælger at ladeen privatperson udføre hjælpen, erarbejdsgiver for denne. Denpågældende borger kan dogoverdrage retten til at ansætte enperson til at udføre opgaverne i

XX.Kommunen kan vælge at tilbyde borgere, der er visiteret til personlig og praktisk hjælp efterservicelovens § 83, at modtage hjælpen i form af et servicebevis. Et servicebevis giver borgeren rettil selv at antage en hjælp tilsvarende den, som borgeren ellers ville have modtaget fra en godkendtkommunal eller privat leverandør. Med et servicebevis kan borgeren dermed selv ansætte hjælpereneller indgå aftale med en virksomhed om at udføre de opgaver, som borgeren er visiteret til.Borgere, der ønsker at modtage hjælpen i form af et servicebevis, kan selv vælge, hvem, de ønsker,skal udføre hjælpen. Det kan være en privatperson som f.eks. en nærtstående, en nabo eller en helttredje person. Det kan også være en privat virksomhed efter borgerens eget valg.Ordningen om et servicebevis adskiller sig fra ordningerne om kontant tilskud og borgerstyretpersonlig assistance (BPA) efter servicelovens §§ 95 og 96, idet personkredsen for disse ordningerer borgere med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For § 96 gælderdesuden, at borgeren har et behov, som samtidig gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støttetil pleje, overvågning og ledsagelse, jf. kap. X om borgerstyret personlig assistance.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvilke ydelseskategorier der skal indgå i enservicebevisordning. Kommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde servicebeviser inden for alleydelseskategorier, herunder ydelseskategorier der ydes uden for hjemmet, som for eksempel indkøb,eller de kan udvælge enkelte af deres ydelseskategorier.Et servicebevis giver borgeren en mere udstrakt grad af valgfrihed og indflydelse i forhold tiltilrettelæggelsen og udførelsen af den personlige og praktiske hjælp. Borgeren kan individueltvælge, hvem de vil have til at hjælpe sig, og de kan selv aftale med den ansatte, hvornår og hvordanhjælpen leveres. Det giver borgeren mulighed for at få indflydelse på, hvordan hjælpen skaltilrettelægges, og for at påvirke kvaliteten af hjælpen.Den person eller virksomhed, der ansættes til at udføre opgaver efter servicebevisordningen, skalikke godkendes af kommunalbestyrelsen.Borgeren, der har valgt et servicebevis, og som ønsker, at hjælpen udføres af en privatperson, ersom udgangspunkt arbejdsgiver for den eller de hjælpere, der skal udføre hjælpen. Borgeren kanvælge at overdrage rettighederne til at ansætte en person til at udføre opgaverne. Det kan ske til ennærtstående, en organisation eller en privat virksomhed. Det betyder, at borgeren kan benytteservicebevisordningen uden at skulle påtage sig de ansættelsesretslige forpligtelser forbundet medarbejdsgiveransvaret. Spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages således af dennærtstående, organisationen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende borger.Borgeren fungerer, uagtet overdragelsen, fortsat som daglig leder for udføreren af hjælpen.Målgruppen for et servicebevisXX.Målgruppen for et servicebevis er borgere, der er visiteret til at modtage hjælp efterservicelovens § 83, og som er omfattet af bestemmelserne om frit valg i servicelovens §§ 91 og 92.Borgere, der ønsker at modtage et servicebevis, skal være i stand til at håndtere ordningen. Det vilsige, at de skal være i stand til at varetage den daglige ledelsesret. Kommunalbestyrelsen skal i

forbindelse med anmodninger om hjælp i form af et servicebevis vurdere og træffe afgørelse om,hvorvidt borgeren vil være i stand til at håndtere ordningen.Kommunalbestyrelsen skal vejlede og føre tilsyn§ 94 b. …Stk. 4.Kommunalbestyrelsen harpligt til at vejlede borgere, der harvalgt etservicebevis om mulige retligekonsekvenser forbundet medservicebevisordningen.Stk. 5 …XX.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at vejlede borgeren om mulige retlige konsekvenserved selv at ansætte hjælp efter ordningen om et servicebevis. Kommunen skal f.eks. oplyse omansættelsesretlige aspekter og konsekvenser, f.eks. ved uberettigede fyringer, arbejdsmiljøretligeaspekter og konsekvenser. Kommunalbestyrelsen skal endvidere oplyse borgeren om at udarbejdeevt. kontrakt med hjælperen i de tilfælde, hvor borgeren selv varetager arbejdsgiveransvaret, jf. lovom ansættelsesbeviser.Kommunen har efter servicelovens § 151 stadig pligt til at føre tilsyn med, at hjælpen efter § 83løses i overensstemmelse med den afgørelse, kommunen har truffet. Hvis kommunen bliveropmærksom på, at en borger, der modtager hjælp efter ordningen med et servicebevis, ikkemodtager den hjælp, borgeren er visiteret til, kan kommunen foretage en fornyet visitation og i denforbindelse vurdere, hvorvidt borgeren kan administrere ordningen med et servicebevis.KlagereglerXX.Det er ikke muligt at klage over, at kommunalbestyrelsengenereltikke tilbyder borgere atmodtage hjælp efter § 83 i form af et servicebevis. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse,hvorvidt og inden for hvilke ydelseskategorier de ønsker at tilbyde ordningen om et servicebevis.Hvis kommunalbestyrelsen generelt tilbyder, at borgere kan modtage hjælp efter § 83 i form af etservicebevis, men en borger modtager et konkret og individuelt afslag på sin anmodning om hjælp iform af et servicebevis, er det muligt at klage over kommunalbestyrelsens afgørelse, jf.servicelovens § 166. Det vil sige, at klagereglerne følger reglerne om klageadgang og procedure forhjælp, der ydes efter § 83, i øvrigt.Fordelingen af opgaver, når hjælpen modtages som servicebevisXX.Fordelingen af opgaver i forbindelse med hjælp efter servicelovens § 83, der modtages somet servicebevis, varierer afhængigt af, om borgeren vælger at ansætte en privatperson eller envirksomhed til at udføre opgaverne.I de tilfælde, hvor en privatperson, som f.eks. borgeren selv eller en nærtstående, varetager dearbejdsgiverretlige forpligtelser i servicebevisordningen, varetages de økonomisk administrativeforpligtelser forbundet med ordningen af kommunalbestyrelsen. De økonomisk administrativeforpligtelser er f.eks. udbetaling af løn og feriepenge, indbetaling af skat, ATP og bidrag tilbarselsfond samt betaling af sygedagpenge og arbejdsskadeforsikringer (visse af disse forpligtelservil dog først indtræde, når hjælpen overstiger et givent omfang). Det er borgerens ansvar at sikre, at

kommunalbestyrelsen har de relevante oplysninger om hjælperen til at kunne forvalte de økonomiskadministrative forpligtelser.I de tilfælde, hvor borgeren vælger at overdrage rettighederne i henhold til servicebeviset til atansætte en hjælper til en privat virksomhed, varetages de ovennævnte økonomisk administrativeforpligtelser forbundet med ordningen af virksomheden selv. Det vil sige, at uanset, hvem borgerenvælger til at udføre hjælpen, er der ikke kontante midler mellem borger og udfører af hjælpen, menkun mellem udføreren og kommunen, eller mellem kommunen og den virksomhed, som udførerener ansat i.Borgeren bestemmer, uanset om denne selv har arbejdsgiveransvaret, hvem der skal udførehjælpen, samt hvordan hjælpen i dagligdagen tilrettelægges mv., idet det forudsættes, atledelsesretten så vidt muligt er delegeret til borgeren, hvis denne gennem en overdragelse afrettighederne i henhold til servicebeviset ikke er arbejdsgiver for den, der yder hjælpen. Borgerenhar dog ikke ansvaret for f.eks. at oplyse den, der yder hjælpen, om vilkårene for ansættelsen ioverensstemmelse med ansættelsesbevisloven eller for at andre arbejdsgiverforpligtelser er opfyldt,hvis borgeren har valgt at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privatperson, en organisation elleren privat virksomhed.ArbejdsmiljølovenXX.Arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølovgivningen følger af administrativ praksis ogdomstolspraksis. Det afhænger derfor af en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver erstrafferetlig ansvarlig for, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse medarbejdsmiljølovgivningen. En borger, der har valgt at modtage hjælpen i form af et servicebevis, ogsom vælger at overdrage arbejdsgiveransvaret til en privatperson, en organisation eller en privatvirksomhed, vil fortsat kunne straffes efter arbejdsmiljøloven, hvis det ved en konkret vurderingfastslås, at det er borgeren, der har haft beføjelse eller reel mulighed for at drage omsorg for, atarbejdet bliver tilrettelagt og udført fuldt forsvarligt.Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på sit ansvar i forhold til at oplyseom disse forhold, herunder pligten til eventuelt at udarbejde APV (arbejdspladsvurdering), jf.arbejdsmiljøloven. For yderligere information om de arbejdsmiljømæssige forpligtelser iforbindelse med etablering af en servicebevisordning kan der henvises til punkt XXX i vejledningxxx om arbejdsmiljøloven samt til www.arbejdstilsynet.dk.Beregning af servicebevisets værdi§ 94 b. …Stk. 5.Velfærdsministerenfastsætter regler for beregning afservicebevisets værdi.XX.Kommunen skal mindst én gang årligt beregne servicebevisets værdi med udgangspunkt i defritvalgspriser, der skal offentliggøres på fritvalgsdatabasen. Værdien skal beregnes for hver af deydelseskategorier, der tilbydes servicebeviser til. Beregningen af servicebevisets værdi tagerligesom fritvalgspriserne udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger, der påhvilerden kommunale leverandør eller den private hovedleverandør i de tilfælde, hvor der ikke er enkommunal leverandør. Hvis kommunen har valgt at benytte udbudsmodellen, benyttes den pris,som udbuddet af ydelsen er vundet til. Kommunen kan fratrække de indirekte omkostninger, derikke har relevans for hjælp leveret efter denne ordning, uanset hvilken model for frit valg der er

anvendt. Det kan være indirekte omkostninger til f.eks. husleje og IT, der ikke forudsættes, for atf.eks. en privatperson kan yde hjælp efter en ordning med servicebevis. Beregningen afservicebevisets værdi reguleres efter § 14 a i Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktisk hjælp mv.En borger, der vælger at overdrage retten til at ansætte en person, eller indgår aftale med envirksomhed om at udføre hjælpen, skal selv afholde evt. udgifter forbundet hermed. Udgiften erindeholdt i servicebevisets værdi, idet udgifter til de ansættelsesretslige forhold er indeholdt i denalmindelige prisberegning af de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af personligog praktisk hjælp efter servicelovens §§ 91 og 92, jf. i øvrigt § 14 a i Bekendtgørelse omkvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp mv.Hvis borgeren vælger at ansætte et hjemmeservicefirma til at udføre den visiterede hjælp, vil detikke være muligt at modtage statsligt tilskud via hjemmeserviceordningen efter § 2 i lov nr. 39 af23. januar 2004 om hjemmeservice. Det skyldes, at der ikke kan ydes hjemmeservicetilskud tilvisiteret hjemmehjælp, men kun til privates køb af hjemmeservice

Kapitel 14Personale - uddannelse mv.KvalifikationerXX.Serviceloven indeholder ikke regler om, at det personale, der varetager opgaver på detsociale område, skal have en særlig uddannelse.Det personale, der udfører hjælp efter kap 16, rekrutteres i dag i vid udstrækning fra degrundlæggende social- og sundhedsuddannelser.Social- og sundhedsuddannelsenXX.Uddannelsen til social- og sundhedshjælper (social- og sundhedsuddannelsens trin 1) varer 1år og 7 måneder, inklusiv grundforløbet. Social- og sundhedsuddannelsens trin 2, social- ogsundhedsassistent, varer yderligere 1 år og 8 måneder. Den teoretiske del af undervisningen foregårpå en social- og sundhedsskole. Skoleundervisningen i uddannelsen til social – og sundhedshjælperudgør 24 uger og til social- og sundhedsassistent 32 uger. Praktikuddannelsen gennemføres hos enkommunal eller regional arbejdsgiver eller hos en privat leverandør .Uddannelserne gennemføres på baggrund af en uddannelsesaftale mellem eleven og en kommunaleller regional arbejdsgiver eller en privat leverandør. Uddannelsesaftalen kan enten formidles af ensocial- og sundhedsskole i forbindelse med optagelse på uddannelsen, eller f.s.v.a. uddannelsen tilsocial- og sundhedshjælper ved, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet selv indgår enuddannelsesaftale direkte mellem eleven og et regionsråd, en kommunalbestyrelse eller en privatarbejdsgiver forud for optagelsen på uddannelsen.Kommunalbestyrelsen og regionsrådet er forpligtet til at stille et vist antal praktikpladser tilsocial- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen til rådighedfor de institutioner, der udbyder social- og sundhedsuddannelsen.For yderligere information kan henvises til Undervisningsministeriet eller Fagligt udvalg for denpædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen.

TavshedspligtXX.Det personale, der er beskæftiget med hjælp efter kap. 16, har tavshedspligt om deoplysninger, der modtages som led i arbejdet. Der henvises til kapitel XX.Legitimation og fuldmagtXX.Det kan være hensigtsmæssigt, at det personale, der udfører hjælpen, er let genkendeligt formodtagerne. Dette kan evt. sikres ved brug af legitimationskort, som kan forevises efter behov.Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at alle leverandører sørger for, at personalet er letgenkendeligt. Det forudsættes, at personalet instrueres i den korrekte brug af legitimationskortene.Legitimationskort kan ikke tilsidesætte kravet om fuldmagt, når personalet handler påmodtagernes vegne.Det udførende personaleXX.Det udførende personale skal udføre alle de opgaver, som fremgår af de enkelte afgørelser.Det udførende personale skal dog være opmærksomme på, at modtageren har mulighed for atbenytte sig af muligheden for fleksibel hjemmehjælp. Se kapitel XX om fleksibel hjemmehjælp.Ordningen skal indrettes så fleksibelt, at det personale, der udfører opgaverne, til hver en tid hartilstrækkelige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at yde den hjælp,kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til i medfør af afgørelserne.Ledelsen af det personale, der udfører opgaverne, må orientere forvaltningen, hvis der opstår heltsærlige situationer, som på ingen måde har kunnet forudses - f.eks. et ekstraordinært pres påordningen, som indebærer et usædvanlig stort antal afgørelser om hjælp - og planlægningen dermedsvigter.Det personale, der udfører opgaverne, skal være opmærksom på det aktiverende sigte medhjælpen. Målet med hjælpen er at gøre modtageren i stand til at klare sig selv eller, hvis dette ikkeer muligt, at gøre modtageren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt. Dette vil bl.a.kunne fremmes ved, at modtageren og hjælperen arbejder sammen om at udføre de forskelligeopgaver, således at modtageren i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaveudførelsen, jf.punkt XX om hjælp til selvhjælp.Indberetning af ændringerXX.Som nævnt i punkt XX skal hjælpen løbende tilpasses modtagerens behov. Det personale, derudfører hjælpen, skal derfor indberette både bedring og forværring i modtagerens funktionsevne,således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. Dette gælder naturligvis alle leverandører.Det er i denne forbindelse vigtigt, at faste arbejdsrutiner sikrer, at alle ændringer i modtagerenstilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer i behovet for hjælp, registreres ogvideregives til kommunalbestyrelsen.

Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i private hjem. Kommunalbestyrelsen kan betingegodkendelsen af en leverandør af, at leverandøren lever op til lovgivningsmæssigt fastsatte krav mv.En del fysiske arbejdsmiljøproblemer kan afhjælpes ved, at boligen indrettes hensigtsmæssigt,f.eks. således at det bliver muligt at anvende tekniske hjælpemidler. Der kan i nogle situationervære behov for at ændre tilrettelæggelsen af arbejdet - eventuelt således, at der er to personer til atudføre arbejdet. Tekniske hjælpemidler skal dog normalt altid anvendes, hvis manuel transportindebærer fare for sikkerhed og sundhed. Se punkt XX om hjælpemidler.Der kan ikke gives generelle retningslinjer for, hvordan eventuelle konflikter skal løses mellem påden ene side kommunalbestyrelsens forpligtelse til at yde personlig og praktisk hjælp i hjemmet ogpå den anden side leverandørens forpligtelse til at sørge for, at det udførende personale arbejderunder forsvarlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det er efter lov om arbejdsmiljøarbejdsgiveren, der skal vurdere, om forholdene i det enkelte tilfælde er sikkerheds- ogsundhedsmæssigt forsvarlige. Ændringer skal ses i sammenhæng med borgerens situation og behov,og der kan evt. være behov for at inddrage særlige fagpersoner. Hvis det ikke er muligt ellerrimeligt at ændre indretningen af arbejdsstedet, skal arbejdsgiveren træffe andre forholdsregler, såarbejdet kan udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Eventuelletvivlsspørgsmål må løses i hvert enkelt tilfælde ud fra en konkret vurdering, men som udgangspunktkan et hensyn til hjemmehjælpsmodtageren ikke begrunde en tilsidesættelse afarbejdsmiljølovgivningen.Det er vigtigt, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering (APV), som omfatter det arbejde, derudføres i private hjem. Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at dette sker. APV’en er etværktøj, som bruges til at få sat arbejdet med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godtarbejdsmiljø. APV’en skal udarbejdes sammen med de ansatte. På Arbejdstilsynets hjemmesidewww.at.dker der nærmere information om kravene til en APV samt vejledning og forslag til,hvordan man kommer igennem APV-processen.Arbejdsredskaber og hjælpemidler til levering af personlig og praktisk hjælpXX.Det er vigtigt, at der skelnes mellem personlige hjælpemidler, der er tilvejebragt af hensyn tilhjemmehjælpsmodtageren, og hjælpemidler/arbejdsredskaber, der er tilvejebragt af hensyn tilpersonalets arbejdsforhold.Det vil som udgangspunkt være leverandørens ansvar at tilvejebringe arbejdsredskaber ogtekniske hjælpemidler, der anvendes i hjemmet. Den kommunale leverandørvirksomhedsomkostninger til sådanne redskaber skal derfor også medtages i fastsættelsen af priskrav til alleleverandører, jf. kapitel XX om prisberegning.Det kan bl.a. være hensigtsmæssigt eller nødvendigt at anvende forskellige arbejdsredskaber ellertekniske hjælpemidler ved leveringen af ydelserne for at understøtte, at leveringen af personlig ogpraktisk hjælp sker i overensstemmelse med f.eks. arbejdsmiljøreglerne, og at leverandørenopfylder sin forpligtelse til at informere kommunalbestyrelsen om de leverede ydelser, ændringer imodtagerens behov eller lignende.Arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidlerXX.Arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidler vil ofte være møbler eller installationer, derer mere eller mindre stationære, som skal være fast til stede hos hjemmehjælpsmodtageren. Dettegælder også, når der er tale om en privat leverandør. Af hensyn til hjemmehjælpsmodtageren kandet derfor være hensigtsmæssigt, at redskaberne ejes og installeres af en central instans, der tilbyderat udleje eller lease redskaberne til godkendte leverandører. Hermed skabes der mulighed for at

begrænse de gener, modtageren vil opleve, ved at hjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvisbrugeren vælger at skifte leverandør.Personlige hjælpemidlerXX.I modsætning til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, som leverandøren/arbejdsgiveren haransvaret for, vil det være de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at fremskaffe ogfinansiere personlige hjælpemidler til modtagerne.Rådgivning om arbejdsmiljøXX.Den enkelte kommunale eller private leverandør kan bruge en arbejdsmiljørådgiver somkonsulent til at løse evt. arbejdsmiljøproblemer, herunder også konflikter mellem leverandør ogmodtager. Se www.arbejdstilsynet.dk for en liste over godkendte arbejdsmiljørådgivere.Regler om arbejdsmiljøXX.Med hensyn til arbejdsmiljøregler af betydning for hjælp efter §§ 83 og 84 kan f.eks. nævnes:– Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdsstedersindretning– Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 28. august 1992 om brug af personlige værnemidler,med senere ændringer (nr. 186 af 14. marts 1994 og nr. 942 af 16. december 1998)– Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniskehjælpemidler, med senere ændringer (nr. 670 af 7. august 1995, nr. 832 af 27. november 1998,nr. 727 af 29. juni 2004 og nr. 1420 af 27. december 2008)BranchearbejdsmiljørådXX.Branchearbejdsmiljørådet BAR Social og Sundhed (sosu) er oprettet efter lov omarbejdsmiljø for at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- ogsundhedsområdet. Rådet giver oplysninger og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælderpå dette område.Der er udsendt branchevejledninger om bl.a. personløft på ældreområdet, stress, psykisk træthedog udbrændthed, håndtering af lægemidler, rengøring i hjemmehjælpen samt anskaffelse ogvedligeholdelse af tjenestebiler.Branchevejledningerne kan købes på www.arbejdsmiljoeweb.dkOplysning og vejledning kan fås ved henvendelse til BAR Social og Sosu. Se adresselisten.

Stk. 2.Kommunen kan tilbydemidlertidigt ophold til personer, der ien periode har et særligt behov foromsorg og pleje.XX.Kommunalbestyrelsen har efter § 84 pligt til at sørge for tilbud om afløsning eller aflastningtil ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Derudover kan kommunalbestyrelsen tilbyde personer, der har et behovherfor, tilbud om et midlertidigt ophold i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads.Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe en plejekrævende person ihjemmet. En familie eller en person, der passer en pårørende med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - tilbydesafløsning eller aflastning efter § 84. Denne form for hjælp kan være en forudsætning for, at denplejekrævende person kan blive boende i hjemmet.Personer, der bor alene, kan komme i en situation, hvor et midlertidigt ophold vil være den bedsteløsning, hvis der skal ydes den optimale pleje og omsorg. For eksempel kan ældre, der er udskrevetfra hospitalet efter et hoftebrud, have behov for lidt ekstra opsyn de første par uger. Eller det kanvære en ældre med en dobbeltsidig lungebetændelse af en karakter, der ikke nødvendiggørhospitalsindlæggelse, men hvor den ældre føler sig utryg ved at være alene hjemme. Det kan ogsåvære en ældre, der har været udsat for en psykisk belastning i form af overfald eller andet. Der eralene tale om et tilbud, og borgeren kan derfor vælge ikke at tage imod tilbuddet, men i stedet fåden eventuelt fornødne hjælp i egen bolig.Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på kommunalbestyrelsens pligt efterhenholdsvis stk. 1 og stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter § 84, stk. 2, tilbyde et midlertidigtophold. Kommunalbestyrelsen har således ikke, som efter § 84, stk. 1, pligt til at tilbyde et ophold.Afløsning gives i hjemmet, mens aflastning gives uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud omdag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varighjælp efter § 83 er opfyldt.Der kan herudover tilbydes hjælp efter §§ 41 og 42, samt § 52, stk. 3 (vedrørende børn under 18år) eller §§ 96 og 100. Der henvises herom til Socialministeriets Vejledning om særlig støtte til børnog unge og deres familier.

sociale problemer. Tilbuddet gives,når dette er nødvendigt med henblikpå at bevare eller forbedre borgerensfysiske, psykiske eller socialefunktioner, og når dette ikke kanopnås gennem de behandlingstilbud,der kan tilbydes efter andenlovgivning.XX.Servicelovens § 102 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen, ud over tilbud om deforskellige former for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85, kan give tilbud afbehandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med særlige sociale problemer.Udgangspunktet for behandling efter serviceloven er, at det sædvanlige behandlingssystem eftersundhedsloven skal anvendes. Men der kan være borgere, der har så alvorlige handicap,sindslidelser, misbrug e.l., at det kræver en særlig indsats eller en særlig indretning afbehandlingstilbuddet.Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i botilbud efter servicelovens §§ 107-110.XX.Tilbud om behandling efter § 102 omhandler speciel behandlingsmæssig bistand pga. særligebehov herfor. Der kan f.eks. være tale om psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig, fysio-og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk, tandplejemæssig eller anden behandling. Der er tale omtilbud, der ligger ud over tilbud om social støtte mv. efter servicelovens § 85. Om det nærmereindhold af ydelser efter servicelovens § 85 henvises der til kapitel xx.XX.Tilbud om behandling efter § 102 kan gives, når det er nødvendigt med henblik på at bevareeller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnåsgennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der har behov for en ganske særlig behandling, kan fået relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige behandlingssystem ikke rummer den fornødnespecialviden eller ekspertise, eller at det sædvanlige behandlingssystem efter en konkret vurderingikke kan antages at være egnet til at behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene indenfor det sædvanlige behandlingssystem må anses for at være udtømte.Kapitel 18Støtte- og kontaktpersoner efter servicelovens § 99Serviceloven§ 99.Kommunalbestyrelsen sørger for tilbudom en støtte- og kontaktperson til personermed sindslidelser, til personer med et stof-eller alkoholmisbrug samt til personer medsærlige sociale problemer, der ikke har ellerikke kan opholde sig i egen bolig.

Formål og målgruppeXX.Formålet med støtte- og kontaktpersonordningerne er styrke brugerens mulighed for at opnåog bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre ham eller hende istand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud.Støtte- og kontaktpersonordningen er dermed et supplement til de øvrige sociale tilbud som fxpersonlig hjælp efter § 83, socialpædagogisk bistand efter § 85, efterforsorg efter udflytning fra enboform efter § 110 og skal ikke erstatte disse tilbud eller deres faglige indhold. Tilbuddet kan ogsågives til lejere i skæve boliger (boliger for dem, der ikke trives i traditionelt byggeri, hjemløse ogsærligt udsatte grupper) med tilknyttet social vicevært.Målgruppen for ordningen er de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, stof- ogalkoholmisbrugere samt hjemløse, som almindeligvis ikke gør brug af, eller ikke kan gøre brug afde allerede eksisterende tilbud. For så vidt angår sindslidende er målgruppen ikke snævert afgrænsettil personer med egentlige psykiatriske diagnoser.Der er tale om en målgruppe, som ikke nødvendigvis tidligere har haft kontakt med de socialemyndigheder på forhånd. Der er således ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig tilkommunen og gøre opmærksom på, at en person har behov for hjælp, ligesom kendskab tilmålgruppen kan ske ved støtte- og kontaktpersonernes opsøgende arbejde.KapitelOpgavenXX.Opgaven for støtte- og kontaktpersonordningerne er ved opsøgende arbejde at opbygge ogskabe kontakt til de mest socialt udsatte og isolerede sindslidende, misbrugere og hjemløse, somikke selv magter at kontakte de etablerede tilbud. Formålet er at tilbyde en hjælp, der understøtterog styrker muligheden for et liv på egne præmisser med større personlig og social mestring.Erfaringsmæssigt kræver det opsøgende arbejde tid og tålmodighed.Tilbud om en støtte- og kontaktperson gives i dialog med brugeren af ordningen og på dennespræmisser. Støtte- og kontaktpersonen kan tilbyde brugeren at være anonym. Brugeren kan afslå attage imod et tilbud om hjælp fra en støtte- og kontaktperson.Det relationsskabende arbejde er helt centralt i støtte- og kontaktpersonordningen. Opgaven børderfor udføres på en måde, så der skabes de nødvendige rammer for, at brugeren kan knytte enrelation til støtte- og kontaktpersonen og dermed opbygge en tryghed og en tillid.Når der er skabt kontakt og tillid, vil støtte- og kontaktpersonens funktion i det videre arbejdevære at bygge bro til omverdenen, fx de kommunale myndigheder, væresteder,behandlingssystemet, sundhedsvæsenet etc.Der vil ofte være en sammenhæng mellem støtte- og kontaktpersonordningen ogsocialpædagogisk bistand efter § 85. Når brugeren har fået den nødvendige tillid og er motiveret tilat indgå i et mere fast forløb for at forbedre sine psykiske og sociale funktioner, samt opbyggesociale netværk og få mere struktur i dagligdagen, vil støtte- og kontaktfunktionen glide over isocialpædagogisk bistand efter § 85. Socialpædagogisk bistand er en visiteret ydelse ogkommunalbestyrelsen træffer afgørelse om omfang og indhold efter de almindelige bestemmelser.Kommunalbestyrelsen kan ikke etablere støtte- og kontaktpersonordninger efter § 85 lige såvelsom kommunalbestyrelsen ikke kan yde socialpædagogisk bistand efter § 99.Der kan ikke fastsættes tidsmæssige rammer for, hvor lang tid det tager at etablere en kontakt oghvornår støtte- og kontaktforholdet kan afsluttes.

Tilrettelæggelsen af ordningerneXX.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilrettelægge ordningerne. Organisationsmæssigtkan støtte- og kontaktpersonordninger indplaceres som en del af den kommunale forvaltning.Ordningerne bør dog tilrettelægges på en sådan måde, at det sikres, at der sker en adskillelse afomsorgs- og myndighedsfunktionen. Ordningerne vil også kunne etableres i tilknytning til fxmisbrugscentre, forsorgshjem, aktivitets- og væresteder, bostøttecentre, kommunale eller regionaleboformer o.l. samt private tilbud og boformer.Kommunen kan med fordel samarbejde med frivillige organisationer på det sociale område ometablering af ordningen, fx over for en bestemt målgruppe.Flere kommuner kan gå sammen om at løse opgaven med støtte- og kontaktpersoner, således atder etableres og tilrettelægges tværkommunale støtte- og kontaktpersonordninger målrettet deenkelte målgrupper for ordningen. Det kan fx være således, at ordningen for sindslidende knyttes tilen socialpsykiatrisk boform, et socialpsykiatris værested eller en SIND-klub, ordningen forhjemløse tilknyttes en boform efter § 110 (forsorgshjem eller herberg), ordningen forstofmisbrugere knyttes til et misbrugscenter og ordningen for alkoholmisbrugere knyttes til etværested, fx under KFUM’s Sociale Arbejde. Der bør sikres koordination mellem de forskelligestøtte- og kontaktpersonordninger, dels af hensyn til fagligt samarbejde, sparring og supervision,dels for at sikre, at brugerne bliver henvist til den relevante støtte- og kontaktpersonordning formålgruppen.Uanset organisatorisk forankring bør der være kontakt til et eller flere andre kommunale ellerregionale tilbud som fx boformer, aktivitets- og væresteder, dagcentre, bostøttecentre mv., hvilketletter muligheden for at formidle kontakt til andre sociale og sundhedsmæssige myndigheder.MetodehæfteXX.Der kan i øvrigt henvises til »SKP til misbrugere og hjemløse – Metodehæfte om arbejdemed de nye målgrupper for støtte- og kontaktpersonordningen«, Videns- og Formidlingscenter forSocialt Udsatte, august 2006.

at kommunalbestyrelsen skal træffebeslutninger om indhold, omfang ogudførelse af tilbud til voksne efterdenne lov samt følge dissebeslutninger op.Bekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp:§ 1.Kommunalbestyrelsen skalmindst én gang årligt udarbejde enkvalitetsstandard for personlig ogpraktisk hjælp samt kommunalgenoptræning og vedligeholdelses-træning efter lovens §§ 83 og 86.Stk. 2.Kvalitetsstandarden skalindeholde generel service-information til borgerne om denhjælp, de kan forvente frakommunen, hvis de får behov forpersonlig og praktisk hjælp ellerkommunal genoptræning ogvedligeholdelsestræning efter lovens§§ 83 og 86.Stk. 3.Kvalitetsstandarden skalindeholde en beskrivelse af detserviceniveau, kommunalbestyrelsenhar fastsat for ydelser efter §§ 83 og86. Beskrivelsen af indholdet,omfanget og udførelsen af hjælpenskal være præcis, og skal dannegrundlag for, at der sikressammenhæng mellem serviceniveau,de afsatte ressourcer, afgørelserne ogleveringen af hjælpen.Kvalitetsstandarden skal endvidereindeholde operationelle mål for,hvordan dette sikres, og enbeskrivelse af hvordan der følges oppå de fastsatte mål, jf. § 2.Stk. 4.Af kvalitetsstandarden skaldet fremgå, hvilke kvalitetskrav, jf.§ 7-11, kommunalbestyrelsen stillertil leverandører af hjælp efter lovens§ 83, herunder krav til personalets

kompetencer, arbejdsmiljø m.v.§ 2.Mindst én gang årligt skalkommunalbestyrelsen følge op på dei § 1, stk. 3, fastsatte mål forkvaliteten og styringen af hjælpenefter lovens §§ 83 og 86, samt på dei § 1, stk. 4, fastlagte kvalitetskrav tilleverandører af hjælp efter lovens§ 83.XX.Det har siden 1. januar 1999 været lovpligtigt for kommunalbestyrelsen at udarbejdekvalitetsstandarder for den personlige og praktiske hjælp efter § 83. Siden 1. april 2001 harkommunalbestyrelsen ligeledes skullet udarbejde kvalitetsstandarder for kommunal genoptræningog vedligeholdelsestræning efter § 86.Formålet med kvalitetsstandardenXX.Kvalitetsstandarden skal bruges til at formidle de politiske målsætninger, somkommunalbestyrelsen har truffet beslutning om vedr. tilbud om personlig og praktisk hjælp ellertræning i kommunen. Kvalitetsstandarden er ikke en overordnet hensigtserklæring. Den skal såledeskunne bruges som grundlag for den daglige indsats i kommunen på områderne for personlig ogpraktisk hjælp samt træning. Derfor skal kvalitetsstandarden indeholde konkrete mål og planer for,hvordan de politisk vedtagne målsætninger skal føres ud i livet.Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetsstandarden skabe gennemsigtighed om sammenhængenmellem det politisk fastsatte serviceniveau, de konkrete afgørelser og de ydelser, der leveres hosden enkelte modtager af personlig og praktisk hjælp eller træning. Det indebærer bl.a., at borgerneskal kunne bruge kvalitetsstandarden til at orientere sig om serviceniveauet i kommunen og dermedfå kendskab til, hvilken hjælp de kan forvente fra kommunen, hvis de får behov for personlig ogpraktisk hjælp, genoptræning eller vedligeholdelsestræning.Herigennem kommerkvalitetsstandarden til at medvirke til at sikre, at kommunens borgere dels kender deres rettighederog dels kan få kendskab til de politiske beslutninger, der ligger bag det vedtagne serviceniveau.For at sikre, at de overordnede målsætninger afspejles direkte i de ydelser, der leveres tilborgeren, skal kvalitetsstandarden endvidere indeholde de kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen harfastsat for leverandører af personlig og praktisk hjælp i kommunen.Kvalitetsstandarden skal således dels formidle de overordnede politiske beslutninger,kommunalbestyrelsen har truffet om serviceniveau, ressourcer og værdier i plejen, dels de konkrete,operationelle mål for, hvorledes disse politiske beslutninger skal føres ud i livet.Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt revidere kvalitetsstandarderne og træffebeslutning om eventuelle ændringer eller justeringer i serviceniveau, ressourceanvendelse mv.Herigennem giver kvalitetsstandarderne og arbejdet med at revidere dem kommunalpolitikernelejlighed til at undersøge og få dokumentation for konsekvenserne af de politiske beslutninger omeksempelvis serviceniveauet for den personlige og praktiske hjælp.Kvalitetsstandarden og myndighedsopgavenXX.Det er en del af kommunalbestyrelsens forpligtelse at sikre, at der tilføres de ressourcer, derer nødvendige for at realisere det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen selv har fastlagt.

Det er en kommunal myndighedsopgave at træffe afgørelser i henhold til serviceniveauet og atsikre, at hjælpen leveres i henhold til afgørelsen. Det er også en kommunal myndighedsopgave atsikre grundlaget for en systematisk revision af den politisk vedtagne kvalitetsstandard. Denadministrative myndighed foretager efter bemyndigelse operationalisering af målsætningerne ikvalitetsstandarden på de områder, hvor kommunalbestyrelsen ikke allerede har gjort det.Ændringer i serviceniveauXX.Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at ændre serviceniveauet, og det ændrede serviceniveaumedfører ændringer i den enkelte borgers ret til ydelser, har denne borger et krav på en ny afgørelsebaseret på en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i borgerens funktionsevne og særligebehov. Standardmeddelelser om ændringer af serviceniveau kan således ikke erstatte konkrete,individuelle afgørelser. Se kapitel X om afgørelser.KlageXX.Klager over kommunens serviceniveau eller sagsbehandlingen (sagsbehandlingstiden,personalet mv.) skal rettes til kommunalbestyrelsen som den politiske ansvarlige myndighed for detpolitisk vedtagne serviceniveau og for kommunens aktiviteter. Der henvises til vejledning nr. 1 tilserviceloven kapitel XX om klage.Kapitel 20Afgørelser§ 88.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om tildeling afpersonlig hjælp og pleje m.v. efterdette kapitel. Kommunalbestyrelsenskal behandle anmodninger omhjælp efter § 83 ved en konkret,individuel vurdering af behovet forhjælp til de opgaver, sommodtageren ikke selv kan udføre.Ved vurderingen af behovet forhjælp skal kommunalbestyrelsentage stilling til alle anmodninger omhjælp fra ansøgeren.Stk. 2.Tilbuddene om hjælp efter§ 83 skal bidrage dels til atvedligeholde fysiske eller psykiskefærdigheder, dels til at afhjælpevæsentlige følger af nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer.Tilbuddene skal løbende tilpassesmodtagerens behov.Stk. 3.Tilbud efter § 86 gives efteren konkret, individuel vurdering aftræningsbehovet.Genoptræningstilbud efter § 86, stk.

1, gives med henblik på så vidtmuligt at bringe personen op på detfunktionsniveau, som denpågældende havde indensygdommen. Tilbud efter § 86, stk.2, gives til personer, som har brugfor en individuel træningsindsatsmed henblik på at kunnevedligeholde fysiske eller psykiskefærdigheder.AfgørelsenXX.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelser om ydelser omfattet af kap. 16 i serviceloven.Afgørelserne skal træffes på grundlag af en konkret og individuel vurdering af borgerens behovfor hjælp. Det kommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kanforvente af hjælp. Serviceniveauet skal dog fraviges i de tilfælde, hvor borgerens behovnødvendiggør det.Ved vurderingen skal der tages stilling til alle forhold i borgerens ansøgning.Skemaer/skriftlige afgørelser§ 89.I forbindelse med afgørelsenefter dette kapitel skal ansøgerenskriftligt oplyses om, hvilken hjælpder er bevilget.Kommunalbestyrelsen kan vedmindre, begunstigende justeringeri hjælpen undlade at fremsende enny skriftlig oplysning herom tilborgeren.Stk. 2…Skriftlige afgørelserXX.Afgørelser efter kapitel 16 følger de almindelige bestemmelser i forvaltningsloven. Heraffremgår det, at en afgørelse, der meddeles skriftligt, skal begrundes, medmindre afgørelsen giveransøgeren fuldt ud medhold, samt at afgørelser, der kan påklages til en andenforvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, når de meddeles skriftligt. Derhenvises til afsnit XX om klager.Ved afgørelser, hvor borgeren opnår fuldt ud medhold, skal borgeren oplyses skriftligt om, hvilkenhjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan dog ved mindre justeringer i hjælpen, somudelukkende er begunstigende i form af tildeling af mere hjælp, undlade at give en ny skriftligoplysning til borgeren. I tilfælde, hvor dele af borgerens hjælp også nedjusteres, finderbestemmelsen ikke anvendelse, og borgeren skal i så fald have en skriftlig afgørelse.Når det vurderes, om en ændring af hjælpen til en borger er en mindre, begunstigende tilpasning,bør der bl.a. lægges vægt på, hvilken betydning ændringen har for den enkelte borger. Det kan f.eks.indgå i vurderingen af, hvorvidt en tilpasning er mindre, om der er tale om en ydelse af samme arteller om tildeling af en helt ny ydelse. Hvis der er tale om tildeling af en anden form for ydelse, børmyndigheden fremsende skriftlig oplysning om dette til borgeren. Ligger den nye ydelse derimod i

naturlig forlængelse af den hjælp, der allerede gives, vil der efter en konkret vurdering kunne væretale om en mindre tilpasning, der ikke medfører krav om en skriftlig oplysning.Et eksempel på en ny type ydelse kan være, hvis borgeren f.eks. hidtil kun har fået hjælp tilrengøring, men på grund af ændret behov fremover visiteres til personlig pleje. Et andet eksempelkan være, hvis borgeren hidtil har fået hjælp til indkøb, men fremover også får madservice. I dissetilfælde skal borgeren således have en skriftlig oplysning om den ændrede ydelse.Et eksempel på en mindre tilpasning kan være, hvis borgeren f.eks. har fået bevilget hjælp tilpåklædning i forhold til at tage støttestrømper på, og at borgeren efterfølgende får tildelt hjælp tilalle former for påklædning. Et andet eksempel kan være, hvis borgeren har hjælp til rengøring iform af f.eks. støvsugning samt rengøring af badeværelse, men efterfølgende også får behov forhjælp til gulvvask og rengøring af køkken. Ved sådanne tilpasninger af hjælpen kankommunalbestyrelsen igangsætte tilpasningen af hjælpen uden at oplyse borgeren skriftligt omdette.Det er væsentligt, at vurderingen af, om der er tale om en mindre, begunstigende tilpasning afhjælpen, tager afsæt i den seneste skriftlige oplysning, som kommunen har givet borgeren om,hvilken hjælp der er bevilget. Hvis der har været foretaget en række mindre, begunstigendetilpasninger af hjælpen, uden at der er fremsendt en ny skriftlig oplysning til borgeren, må detsåledes vurderes konkret, om der ved en yderligere tilpasning af hjælpen, der isoleret set er bådemindre og begunstigende, samlet set er foretaget så væsentlige ændringer, at der skal gives borgerenskriftlig oplysning om den (samlede) tildelte hjælp. Hvis der samlet set fortsat er tale om en mindre,begunstigende tilpasning, kan en skriftlig oplysning til borgeren undlades.Generelle retningslinjerXX. Generelt skal myndigheden efter almindelige forvaltningsretlige regler notere alle, herundermindre, begunstigende tilpasninger af den tildelte hjælp og støtte i borgerens sagsakter. Hervedsikres dokumentation for, hvilken hjælp den enkelte samlet set har krav på. Det følger herudover afoffentlighedslovens § 6 om notatpligt, at der i sager, hvor der vil blive truffet afgørelse af enforvaltningsmyndighed, skal gøres notat om indholdet af oplysninger, som en myndighed mundtligtmodtager vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse,eller hvis myndigheden på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger. Herudover fremgår detaf forvaltningslovens § 9, stk. 1, om retten til aktindsigt, at en part i en sag, hvori der er eller vilblive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt medsagens dokumenter. Borgeren vil således til enhver tid kunne gøre krav på oplysning om densamlede hjælp, der er bevilget.Yderligere oplysningerXX. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tildeling af hjælp efter § 83 oplyse om, atborgeren har ret til erstatningshjælp, og hvilken person der på myndighedens vegne kan kontaktes,hvis den tildelte hjælp ikke leveres i overensstemmelse med afgørelsen. Se punkt XX omerstatningshjælp.Hvis borgeren ikke får tildelt varig hjælp, men midlertidig hjælp, bør denne oplyses om dette, og iforlængelse heraf om det er hele hjælpen eller kun dele af hjælpen, der er midlertidig, om og i givetfald hvad borgeren skal betale, og om hvilket indkomstgrundlag der er lagt til grund. Der kan kuntildeles midlertidig hjælp, hvis der er udsigt til, at borgeren igen vil blive i stand til at varetage deopgaver, der er givet hjælp til.

Personer, der søger om eller får hjælp, har efter retssikkerhedslovens § 11 pligt til at medvirke til attilvejebringe de oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om de er berettiget til hjælp, og igivet fald, hvilken hjælp de er berettiget til. Der henvises til kapitel X om tavshedspligt, indhentelseog videregivelse af oplysninger.Derudover fremgår det af forvaltningslovens § 25, at skriftlige afgørelser, som kan påklages tilanden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en klagevejledning, medmindre afgørelsengiver borgeren fuldt ud medhold.Fuldt ud medholdXX. Borgeren vil i det enkelte tilfælde opnå fuldt ud medhold ved ansøgning om hjælp, hvis det måvurderes, at borgerens behov, der er fremkommet i visitationsprocessen, fuldt ud imødekommes.Det beror på en konkret vurdering i henhold til almindelige forvaltningsretlige regler, hvorvidtborgeren i den konkrete sag kan anses for at have opnået fuldt ud medhold. Anvendelsen af dealmindelige forvaltningsretlige regler betyder, at der lægges en objektiv vurdering til grund vedafgørelsen af, hvorvidt der er givet fuldt ud medhold. Det følger heraf, at der på områder, hvor detikke kan konstateres, om parten får fuldt ud medhold, skal gives en begrundelse.

Bisidder, partsrepræsentant og værgeXX.Som et led i samarbejdet med de frivillige, kan kommunen eventuelt udpege frivilligebisiddere, som kan bistå under sagsbehandlingen. Kommunen kan som led i samarbejdet medfrivillige organisationer udpege frivillige bisiddere. Det kan f.eks. være et tilbud til borgere, somikke kan eller ønsker at inddrage pårørende.Hvis borgeren ikke kan tage vare på egne interesser, skal kommunen undersøge, om der erpårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage borgerens interesse. Dette gælder f.eks.,hvis borgeren er ude af stand til selv at vælge leverandør ved tildeling af hjemmehjælp, eller hvisborgeren har svært ved at overskue konsekvenserne af et valg.Ansøgerens samlede situationXX.Ved vurderingen af det konkrete behov for hjælp og støtte skal kommunen bedømmeansøgerens samlede situation. Der skal bl.a. tages hensyn til ansøgerens pårørende og netværk, ogdet forudsættes, at eventuelle øvrige medlemmer af den fælles husstand deltager i opgaveudførelseni hjemmet.Hvis der er større børn i hjemmet, skal der ved vurderingen af behovet for hjælp ikke stilles krav,som går ud over de krav, der normalt stilles til større børn. Der kan i denne forbindelse f.eks. ses på,hvordan opgaverne i hjemmet blev fordelt før, der opstod behov for hjælp.Ansøgerens pårørende og eventuelle logerende har ikke ret til at få del i hjælpen, med mindre derer truffet særskilt afgørelse herom.Kommunen har, når den træffer afgørelse, pligt til at inddrage alle muligheder for hjælp efter densociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 5. Hjælpen bør tilrettelægges ud fra en samlethelhedsvurdering af ansøgerens situation, jf. § 81. Der henvises bl.a. til punkt X om….Løbende tilpasning af hjælpenXX.Der er ikke i lovgivningen fastsat regler om, hvor ofte hjælpen skal revurderes. Ved tildelingaf personlig og praktisk hjælp skal kommunen på grundlag af en konkret vurdering tage stilling til,hvornår hjælpen - set i relation til (for)målet med hjælpen - skal vurderes igen. Hjælpen skal, jf.§ 88, stk. 1, løbende justeres efter det aktuelle behov.

Ved ændringer i modtagerens behov eller det generelle serviceniveau skal der ske en revisitationaf modtageren.Fast kontaktperson§ 89. …Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal iforbindelse med afgørelsen om hjælpefter § 83 oplyse om, hvilken person derkan kontaktes på myndighedens vegne,hvis modtageren af hjælpen harspørgsmål vedrørende den personlige ogpraktiske hjælp, eller hvis den tildeltehjælp ikke leveres i overensstemmelsemed afgørelsen, jf. § 90.XX.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk hjælpoplyse, hvilken fast kontaktperson på det kommunale myndighedsniveau modtageren af hjælp kankontakte, hvis modtageren har spørgsmål til hjælpen, se nærmere om fast kontaktperson i kapitelxx.Kapitel 21Myndighed og leverandørXX.På de kommunale ansvarsområder sondres der mellem kommunalbestyrelsensmyndighedsfunktion og løsning af leverandøropgaver.Kommunalbestyrelsen kan ikke uden lovhjemmel overlade myndighedsopgaven til andre. Derfindes ikke en sådan hjemmel i serviceloven.Kommunalbestyrelsen kan derimod godt overlade den konkrete udførelse af opgaven medlevering af ydelser efter f.eks. servicelovens §§ 83, 84, 85 og 86 til andre, f.eks. virksomheder,selvejende institutioner mv., med mindre det direkte fremgår af lovgivningen, at det skal være enkommunal leverandøropgave.Det vil i mange tilfælde være reguleret, på hvilke vilkår private mv. kan levere ydelser efterserviceloven. Servicelovens regler om frit leverandørvalg er et eksempel på denne regulering.En klar adskillelse af kommunalbestyrelsens myndighedsfunktion og leverandøropgaver skabermere gennemsigtighed om borgernes rettigheder og de politiske prioriteringer, der er foretaget ikommunen. Samtidig gøres sammenhængen mellem det fastsatte serviceniveau, afsatte ressourcerog afgørelserne i forhold til borgeren mere tydelig. Endelig skabes en klar ansvars- ogopgavefordeling mellem myndighed og leverandører, herunder private leverandører.MyndighedsfunktionenXX.Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om prioriteringen og tilrettelæggelsen af dekommunale myndighedsopgaver. Det er også kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse omtildeling og udmåling af hjælp mv. til borgeren efter serviceloven.

Kommunalbestyrelsen skal ligeledes træffe beslutning om et præcist beskrevet serviceniveau, somgiver et klart og realistisk grundlag for at afsætte tilstrækkelige ressourcer, således at forpligtelserneover for borgerne kan overholdes. Der kan f.eks. henvises til kapitel X om kvalitetsstandarder forydelser efter lovens §§ 83 og 86.Der findes ikke i serviceloven nærmere bestemmelser om indhold og omfang af den hjælp, somkommunalbestyrelsen skal tilbyde efter f.eks. §§ 83, 84, 85 og 86.Det er kommunalbestyrelsen, der har både det indholdsmæssige og det økonomiske ansvar forhjælpen. Lovgivningen forudsætter, at kommunalbestyrelsen – afhængigt af lokale forhold – træfferbeslutning om et præcist beskrevet serviceniveau, som fastlægger indholdet og omfanget af hjælpenog giver et klart og realistisk grundlag for at afsætte tilstrækkelige ressourcer, således atforpligtelserne over for borgerne kan overholdes.Kommunalbestyrelsen skal således beslutte, hvilke tilbud om hjælp og støtte der skal stilles tilrådighed for borgerne, og hvilke kriterier, kommunen skal anvende, når den træffer afgørelse omtildeling og udmåling af hjælpen. Kommunalbestyrelsen skal ved fastlæggelse af disse kriteriervære opmærksom på det konkrete formål med hjælpen og støttenUanset, om det er kommunen selv, eller det er en anden leverandør, der udfører de opgaver, somfølger af afgørelserne, påhviler det overordnede, politiske ansvar for, at opgaverne udføres – ogudføres forsvarligt – kommunalbestyrelsen. Se retssikkerhedslovens § 15.Det er ligeledes altid kommunalbestyrelsen, der skal etablere et kontrolsystem og føre tilsyn med,at der gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med den kvalitet ogde målsætninger, som kommunalbestyrelsen har fastlagt. Se retssikkerhedslovens § 16.Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af levering af ydelser til borgerne må ikke ske på en sådanmåde, at grænsen mellem offentlig og privat virksomhed forrykkes og erlæggelsen af ydelsen måikke påvirke konkurrenceforholdene i den private sektor på en væsentlig måde.Det følger endvidere af det grundlæggende EU-retlige princip om ligebehandling, at ensartedesituationer ikke må behandles forskelligt, med mindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet.Dette betyder f.eks., at der ikke kan stilles forskellige kvalitetskrav mv. til private og kommunaleleverandører i forhold til personlig og praktisk hjælp, jf. punkt XX..LeverandørfunktionenXX.Leverandøren skal udføre alle de opgaver, som fremgår af den enkelte afgørelse. Detteprincip fraviges, når modtageren af hjælp benytter sig af fleksibel hjemmehjælp, se punkt XX.Det personale, der udfører opgaverne, skal være opmærksomme på det aktiverende sigte medhjælpen. Målet med hjælpen – at gøre modtageren i stand til at klare sig selv eller, hvis dette ikke ermuligt, at gøre modtageren i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt – vil bl.a. kunnefremmes ved, at modtageren og hjælperen arbejder sammen om at udføre de forskellige opgaversåledes, at modtageren af hjælp i videst muligt omfang selv deltager aktivt i opgaveudførelsen.Hjælpen og støtten skal løbende tilpasses modtagerens behov. Det personale, der udfører hjælpen,skal derfor indberette både bedring og forværring i modtagerens funktionsevne til myndigheden,således at den bevilligede hjælp og støtte kan justeres efter det aktuelle behov. Det er i denneforbindelse vigtigt, at det sikres, at alle ændringer i modtagerens tilstand og funktionsniveau, somkan medføre ændringer i behovet for hjælp, registreres og videregives.Der skelnes ikke mellem kommunale, regionale og private leverandører, herunder selvejendetilbud, ved levering af serviceydelser til borgeren.Kommunalbestyrelsen skal således stille de samme krav til alle leverandører, uanset om de erkommunale, regionale eller private.

Afsnit VIFrit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp§ 91.Kommunalbestyrelsen harpligt til at skabe grundlag for, atmodtagere af hjælp efter § 83 kanvælge mellem forskelligeleverandører af hjælpen. Til detteformål skal kommunalbestyrelsensikre, at kvalificerede privateleverandører får adgang til at levereydelser efter § 83.Kommunalbestyrelsen skal fastsætteog offentliggøre de kvalitetsmæssigekrav, der stilles til leverandører afpersonlig og praktisk hjælp efter§ 83, jf. § 139, herunder krav til,hvilket beredskab der, jf. § 90, stk. 1,kræves af leverandørerne for atsikre, at de afgørelser, der er truffetefter § 83, kan effektueres.Kvalitetskravene skal være saglige,konkrete og velunderbyggede og måikke være konkurrenceforvridende.Kapitel 22Frit valg af leverandørXX.Det frie leverandørvalg på hjemmehjælpsområdet betyder, at kommunalbestyrelsen har pligttil at etablere rammerne for, at modtagere af personlig og praktisk hjælp efter § 83, jf. dog § 93, kanvælge mellem forskellige godkendte leverandører.LeverandørbegrebetXX.Reglerne i § 91 omhandler dels den ret, modtagere af personlig og praktisk hjælp har til selvat vælge, hvilken af de godkendte leverandører de vil have til at levere de visiterede ydelser, dels deforpligtelser kommunalbestyrelsen har til at godkende og indgå kontrakt med kvalificeredeleverandører af personlig og praktisk hjælp.Begrebet »leverandør« anvendes i lovgivning, bekendtgørelse og vejledning om alle leverandøreraf personlig og praktisk hjælp. Der skelnes således ikke mellem kommunale og privateleverandører, herunder selvejende institutioner.Det er væsentligt, at kommunalbestyrelsen er fuldt bevidst om, at alle leverandører, der ønskergodkendelse efter § 3, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om kvalitetsstandarder og frit valg, skal kunne

opfylde de kvalitets- og priskrav, kommunalbestyrelsen har fastsat. Derudover skal alleleverandører byde ind på lige fod, hvis leveringen af ydelserne bringes i udbud, uanset om udbuddetsker inden for godkendelsesmodellens rammer eller de særlige bestemmelser i bekendtgørelsens§ 3, stk. 1, nr. 2. Se kapitel 35 om godkendelsesmodellen.Kapitel 23(Søgeord: udbudsmodel, godkendelsesmodel, udbud, godkendelse)Modeller for frit leverandørvalgBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 3.Kommunalbestyrelsen skaltræffe beslutning om:1) at godkende og indgå kontraktmed enhver leverandør, der opfylderde fastsatte kvalitets- og priskrav jf.§§ 7-15 og lovens § 91, eller2) at bringe leveringen af ydelserefter lovens § 83 i udbud underhensyntagen til EU’s regler omindgåelse af offentlige kontrakter, jf.lovens § 91.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalsikre, at der ikke finderforskelsbehandling sted mellemleverandører.Valg af modelXX.Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvordan rammerne for det frie leverandørvalgskal udfyldes, og dermed hvordan der skal skabes grundlag for indgåelse af kontrakter medkvalificerede leverandører af personlig og praktisk hjælp. Efter bekendtgørelsens § 3 harkommunalbestyrelsen pligt til at skabe adgang for kvalificerede leverandører, enten ved atgodkende og indgå kontrakt med alle kvalificerede leverandører (godkendelsesmodellen), eller vedat bringe leverandøropgaverne i udbud efter retningslinjerne i bekendtgørelsen §§ 4-5(udbudsmodellen).Uanset, hvilken løsning kommunalbestyrelsen vælger, skal indgåelsen af kontrakter medleverandørerne ske på baggrund af de kvalitetskrav til levering af ydelserne, somkommunalbestyrelsen har fastsat efter § 91, stk. 1, jf. bekendtgørelsen §§ 7-11, se nærmere heromunder pkt. xx.Hvis kommunalbestyrelsen vælger at give modtagerne af personlig og praktisk hjælpvalgmulighedmellemforskelligeleverandørerviagodkendelsesmodellen,skal

kommunalbestyrelsen endvidere fastsætte priskrav til leveringen af personlig og praktisk hjælp efter§ 91, stk. 4, jf. bekendtgørelsen §§ 12-14 og 16.Fastsættelsen af priskravene til leverandørerne skal ske med udgangspunkt i de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger, der er forbundet med den kommunale leverandørvirksomheds levering afpersonlig og praktisk hjælp i kommunen.Hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence på levering af personlig og praktiskhjælp uden at sætte begrænsninger for, hvor mange kvalificerede leverandører der kan opnågodkendelse i kommunen, er der mulighed for at fastsætte priskravene til leverandørerne via etudbud inden for godkendelsesmodellens rammer. Betingelserne for at gennemføre et sådant udbuder beskrevet nedenfor i punkt XX om prisfastsættelse på baggrund af private leverandører. Valg afmodel kan variere inden for den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har mulighed for atanvende forskellige modeller afgrænset ud fra et eller flere distrikter eller en eller flereydelseskategorier..Særligt vedrørende plejehjem, plejeboliger mv.XX.Reglerne om frit leverandørvalg omfatter ikke beboere i plejehjem, plejeboliger mv. jf. § 93.Se også punkt XX om persongruppe.Kommunalbestyrelsen kan derfor beslutte at lade leveringen af ydelser i disse boligenhederfortsætte uændret hos den leverandør, der hidtil har løst opgaven. Kommunalbestyrelsen vil ogsåkunne beslutte at bringe leveringen af ydelser i plejeboligenhederne i udbud efter de almindeligeudbudsregler. Grundlaget for et sådant udbud skal være de efter bekendtgørelsens § 9, stk. 6,fastsatte kvalitetskrav.HjemmesygeplejeXX.Lovgivningen om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp omfatter ikkehjemmesygeplejeydelser. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør, om modtagerne afhjemmesygepleje skal have muligheder for at vælge mellem forskellige leverandører afsygeplejeydelser, jf. punkt 109.Når kommunalbestyrelsen skal fastsætte kvalitets- og priskrav for personlig og praktisk hjælpkræver det, at kommunalbestyrelsen skelner mellem ydelser efter § 83 i lov om social service ogandre ydelser, som f.eks. hjemmesygeplejeydelser.Kapitel 24Godkendelsesmodellen (Godkendelsesmodel, udbud, godkendelse, fritvalgsblanket, priskrav,kvalitetskrav)XX.Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at anvende godkendelsesmodellen, jf. bekendtgørelsens§ 3, stk. 1, nr. 1, har alle leverandører, der opfylder de fastsatte kvalitets- og priskrav, ret til at blivegodkendt som leverandører i kommunen.Alle leverandører kan ansøge om godkendelse hos kommunalbestyrelsen. Den kommunaleleverandør skal godkendes på lige fod med andre (private) leverandører. Alle leverandører skalbehandles lige.Leverandørerne kan søge om godkendelse inden for én eller flere forskellige ydelseskategorier.Der kan ikke stilles krav om, at en leverandør, der ønsker at blive godkendt eftergodkendelsesmodellen, skal kunne levere alle typer af ydelser. Der kan alene stilles krav om, atleverandøren skal kunne leve op til de kvalitets- og priskrav, der gælder for den pågældendeydelseskategori. Se punkt 194 om forskellige ydelseskategorier.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til inden for rimelig tid at forholde sig til alle ansøgninger omgodkendelse. Kommunalbestyrelsen kan vælge at udmelde frister for, hvornår og hvor ofte der skaltages stilling til ansøgninger om godkendelse. Der bør som minimum tages stilling til indkomneansøgninger én gang i kvartalet.Socialministeriet har desuden udviklet en fritvalgsblanket, der har det overordnede formål at lettegodkendelsesproceduren for både de kommunale myndigheder og leverandører af hjemmehjælp.Blanketten virker som dokumentation for, at leverandøren lever op til en række generelle krav,f.eks. virksomhedsoplysninger, generelle vilkår om gældende regler, økonomisk soliditet,forsikringsforhold, oplysninger om leverandørens medarbejdere, samarbejdsbetingelser i forhold tilklagesager og specifikke krav til madservice og personlig pleje. Kommunalbestyrelsen skal såledesalene indhente dokumentation i forhold til de særlige krav, der gælder i den pågældende kommune.Blanketten er gratis, og den benyttes elektronisk via www.virk.dk. .Leverandører, som er godkendt i én kommune, skal som udgangspunkt betragtes somkvalificerede til også at opnå godkendelse i andre kommuner. Kommunalbestyrelsen kan afvise atgodkende og skrive kontrakt med en leverandør, der er godkendt i en anden kommune, hvisleverandøren ikke kan levere i overensstemmelse med de fastsatte kvalitets- og priskrav.Leverandører kan også få afslag på godkendelse, hvis de ikke opfylder en række generelle krav tiløkonomi, faglig hæderlighed mv. For en nærmere beskrivelse af disse krav kan henvises tilvejledningens kapitel XX/ punkt XXKommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt godkendelsesmodellen skal gælde i helekommunen, eller om modellen skal begrænses til at omfatte et eller flere distrikter eller en ellerflere ydelseskategorier.Leverandører, der får afslag på godkendelse, skal have en skriftlig begrundelse for afslaget ioverensstemmelse med forvaltningslovens regler herom.Udbud inden for godkendelsesmodellenXX.Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, endvidere vælge atgennemføre et udbud inden for rammerne af godkendelsesmodellen. Denne model indebærer, at enprivat leverandør kan blive hovedleverandør efter godkendelsesmodellen. Den privatehovedleverandør skal findes ved et udbud. Kommunalbestyrelsen kan således ikke blot udpege enprivat hovedleverandør og derefter forhandle om pris- og kvalitetskrav.Kommunalbestyrelsen kan ved anvendelse af udbud inden for godkendelsesmodellen fåkonkurrence på kvalitet og pris, uden at der er begrænsninger på antallet af mulige leverandører.Det er en forudsætning, at den private leverandør lader sig konkurrenceudsætte eftergodkendelsesmodellens regler. Den private hovedleverandør kan således ikke tilbydes et monopoleller en fast opgavemængde.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud inden forgodkendelsesmodellen i hele kommunen, eller om udbuddet skal begrænses til at omfatte et ellerflere af kommunens distrikter eller en eller flere ydelseskategorier.Priskravet til de øvrige leverandører, der ønsker godkendelse i modellen, vil i disse tilfælde værede faktiske omkostninger ved kommunalbestyrelsens kontrakt med den private leverandør, der harvundet udbuddet. Se kapitel XX om betaling.Kapitel 25Udbudsmodellen (Udbud, kvalitetskrav, opsigelse)Bekendtgørelseom

kvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 4.Kommunalbestyrelsen træffer,inden leveringen af ydelser bringes iudbud efter § 3, stk. 1, nr. 2,beslutning om, hvorvidt der efterudbuddet skal indgås kontrakt med2, 3, 4 eller 5 leverandører afhenholdsvis personlig og praktiskhjælp. Kommunalbestyrelsen træfferinden udbud af madservicebeslutning om, hvorvidt der efterudbuddet skal indgås kontrakt med 2eller flere leverandører.Kommunalbestyrelsens beslutningskal fremgå af udbudsmaterialet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalefter en udbudsforretning efter § 3,stk. 1, nr. 2, indgå kontrakt med deleverandører af henholdsvispersonlig pleje og praktisk hjælpsamt for madservice minimum de 2leverandører, der har afgivet deøkonomisk mest fordelagtige tilbud,jf. stk. 1, 3 og 4.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kanvælge at indgå kontrakt med etmindre antal leverandører end detfastlagte antal i de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen ikke modtagertilstrækkeligt mange bud.Kommunalbestyrelsen skal indgåkontrakt med alle de leverandører,der byder på opgaven, såfremtantallet af bud ikke overstiger det påforhånd fastlagte antal, jf. dog stk. 4.Der skal som minimum indgåskontrakter med to leverandører.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skalafslå at indgå kontrakt med enleverandør ved en udbudsforretning,hvis denne leverandørs budoverstiger det billigste bud medmere end 10 pct., selvom buddetfalder indenfor det fastlagte antal.Kommunalbestyrelsen kan vælge at

indgå kontrakt med en leverandør,hvis bud overstiger det billigste budmed mere end 10 pct., hvis det er enforudsætning for, at der somminimum er to leverandører af denudbudte ydelseskategori.Stk. 5.Hvis det efter et udbud ikkeer muligt at indgå kontrakter ioverensstemmelse med betingelsernei stk. 2, 3 og 4, finder reglerne omgodkendelse af enhver kvalificeretleverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1,anvendelse.§ 5.Kommunalbestyrelsen kantræffe beslutning om, at udbud efter§ 3, stk. 1, nr. 2, skal omfattelevering af ydelser i hele kommuneneller i et eller flere af kommunensdistrikter, jf. § 11. Vælgerkommunalbestyrelsen, at der aleneskal gennemføres udbud i enkeltedistrikter, finder reglerne omgodkendelse af enhver kvalificeretleverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1,anvendelse for hvert af kommunensøvrige distrikter.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kantræffe beslutning om, at et udbudefter § 3, stk. 1, nr. 2, skal omfattelevering af én, flere eller alleydelseskategorier, jf. § 10. Vælgerkommunalbestyrelsen, at der aleneskal gennemføres udbud efter § 3,stk. 1, nr. 2, for enkelteydelseskategorier, vil reglerne omgodkendelse af enhver kvalificeretleverandør efter § 3, stk. 1, nr. 1,gælde for alle øvrigeydelseskategorier.XX.Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at give modtagerne af personlig og praktisk hjælp fritleverandørvalg via udbudsmodellen efter bekendtgørelsen § 3, stk. 1, nr. 2, skalkommunalbestyrelsen udfærdige udbudsmateriale for hver af de ydelseskategorier, der bringes iudbud.Anvendelse af udbudsmodellen medfører, at kommunalbestyrelsen skal begrænse antallet afleverandører, som hjemmehjælpsmodtagerne kan vælge imellem. Som det fremgår af § 4, skal der

indgås kontrakt med to til fem leverandører inden for hver ydelseskategori. Hvis madservice bringesi udbud, skal udbuddet resultere i, at der skabes reelle valgmuligheder såvel for brugere, dermodtager madservice med udbringning, som for brugere, der modtager madservice udenudbringning. Kommunalbestyrelsen skal som minimum indgå kontrakt med to leverandører. Der erintet lovgivningsmæssigt loft over antallet af leverandører inden for madservice.Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvorvidt der skal gennemføres udbud i helekommunen, eller om udbuddet skal begrænses til at omfatte et eller flere af kommunens distriktereller en eller flere ydelseskategorier.Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at udbuddet ikke skal gælde alle ydelseskategorier, vilgodkendelsesmodellen automatisk gælde for de resterende ydelseskategorier. Samme forhold gørsig gældende, hvis beslutningen om at anvende udbudsmodellen kun gælder for nogle afkommunens distrikter, idet godkendelsesmodellen så automatisk vil gælde i de distrikter, hvor derikke gennemføres en udbudsforretning.Kommunalbestyrelsens beslutning om via udbud at tilbyde kontrakt med to, tre, fire eller femtilbudsgivere skal fremgå af udbudsmaterialet, så de leverandører, der afgiver tilbud, på forhåndved, at de vil skulle levere ydelserne i konkurrence med en eller flere andre leverandører, jf. dogbekendtgørelsens § 4, stk. 3 og 4. Tilsvarende skal det i udbudsmaterialet for udbud af madservicepræciseres, hvor mange leverandører kommunalbestyrelsen ønsker at indgå kontrakt med.Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, vælge at indgå kontrakt med etmindre antal leverandører end det fastlagte antal i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikkemodtager tilstrækkeligt mange bud. Det betyder, at hvis en kommunalbestyrelse har lagt sig fast påat indgå kontrakt med f.eks. tre leverandører, men kun får to bud på den pågældende opgave, vilkommunalbestyrelsen kunne indgå kontrakt med disse to leverandører. På den måde kankommunalbestyrelsen undgå at annullere udbuddet.Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4, afslå at indgå kontrakt med enleverandør i forbindelse med en udbudsforretning, hvis denne leverandørs bud overstiger detbilligste bud med mere end 10 pct. Kommunalbestyrelsen kan vælge at indgå kontrakt med enleverandør, hvis bud overstiger det billigste bud med mere end 10 pct., hvis det er en forudsætningfor at etablere frit leverandørvalg. Hvis der dog f.eks. er et 2. og 3. bud, der har identiske priser,som overstiger det billigste bud med mere end 10 pct., skal der indgås kontrakt med alle treleverandører. Hvis kommunalbestyrelsen ikke benytter sig af muligheden i § 4, stk. 4, 2. pkt., findergodkendelsesmodellen automatisk anvendelse.Efter et udbud skal kommunalbestyrelsen vælge de leverandører, der har afgivet de økonomiskmest fordelagtige tilbud, i overensstemmelse med de konkurrenceretlige regler. Den kommunaleleverandør skal afgive tilbud på lige fod med alle andre leverandører. Der kan ikke på forhåndindgås aftaler eller træffes beslutning om, at der skal indgås kontrakt med en bestemt leverandør.Ved vurderingen af de afgivne tilbud må kommunalbestyrelsen ikke lade andre forhold indgå iudvælgelsen end kvalitetskravene, øvrige krav i udbuddet og prisen. I det omfang leverandørenopfylder betingelserne i udbudsmaterialet, skal prisen være afgørende for udvælgelsen.Det anbefales, at udbudsmaterialet tager højde for den situation, at udbudsforretningen ikke førertil, at udbudsmodellen kan anvendes, f.eks. ved at kun en leverandør afgiver tilbud.Udbudsmaterialet bør derfor give mulighed for, at private leverandører kommer med et tilbud, hvorkommunalbestyrelsen må anvende udbud inden for godkendelsesmodellens rammer, jf. § 91, stk. 7.Denne bestemmelse giver netop mulighed for, at kun én privat leverandør kan vinde udbuddet modat lade sig konkurrenceudsætte i overensstemmelse med godkendelsesmodellens regler.

Udbudsmaterialet bør således indeholde oplysninger om de betingelser, der gælder forleverandøren ved udbudsmodellen og ved et udbud inden for godkendelsesmodellen – og det skalfremgå af materialet, under hvilke forudsætninger udbud inden for godkendelsesmodellen vil bliveanvendt.I en situation, hvor det efter en gennemført udbudsrunde viser sig, at der f.eks. et år efter udbuddeter trådt i kraft, alene er én leverandør tilbage, bør kommunen enten gennemføre en nyudbudsforretning og herefter på baggrund af denne indgå kontrakt med minimum to kvalificeredeleverandører eller anvende godkendelsesmodellen. Kommunalbestyrelsen vil i den tid, der ernødvendig for at gennemføre udbuddet, ikke være forpligtet til at anvende godkendelsesmodellen.Formelle betingelser for udbud af personlig og praktisk hjælp efter udbudsmodellen og udbud indenfor godkendelsesmodellen.XX.Serviceloven regulerer ikke udtømmende, hvordan kommunerne skal tilrettelæggeudbudsforretningen.Grundlaget for udbudsforretningen er de almindelige udbudsretlige regler og regler for indgåelseaf offentlige kontrakter.Personlig og praktisk hjælp er i Udbudsdirektivets forstand en gruppe B–ydelse, og skal derforikke følge direktivernes procedureforskrifter om f.eks. valg af udbudsform, frister og udvælgelses-og tildelingskriterier. For bilag B-ydelser gælder alene, at de kommunale myndigheder er forpligtettil at overholde direktivets artikel 3 om ligebehandling samt artikel 14 og 16 om henholdsvisstandarder og meddelelse om kontrakttildeling.De kommunale myndigheder skal altid respektere EF–traktatens principper om ikke-diskrimination, gennemsigtighed og proportionalitet i forbindelse med udbuddet. Det betyder dels,at kommunen ikke må indsnævre feltet af potentielle tilbudsgivere til f.eks. kun at omfatte lokaleleverandører, dels at der skal være en passende grad af offentlighed ved tilbudsgivningen af hensyntil konkurrencen og upartiskheden.Efter Konkurrencestyrelsens vurdering vil offentlighedsforpligtelsen kunne tilgodeses, hvis enkommunalbestyrelse f.eks. indrykker en annonce i den elektroniske udbudsaviswww.udbudsavisen.dk.For yderligere oplysninger om gennemførelse af en udbudsforretning kan der henvises tilKonkurrencestyrelsenshjemmesidewww.konkurrencestyrelsen.dksamttilwww.udbudsportalen.dk.Ændringer i kvalitetskravene: Skift mellem modeller og ændringer i serviceniveauXX.Kommunalbestyrelsen kan ændre den trufne beslutning om valg af henholdsvisgodkendelsesmodel eller udbudsmodel i overensstemmelse med de lokalpolitiske ønsker.Overvejelserne herom vil typisk kunne ske i forbindelse med den årlige revision afkvalitetsstandarden. Derfor bør kommunalbestyrelsen i de indgåede kontrakter med leverandørerne- efter begge modeller - tage forbehold for, at kontrakten kan opsiges med et givent varsel, såledesat kommunalbestyrelsen har mulighed for at skifte fra den ene model til den anden.I forbindelse med revisionen af kvalitetsstandarderne vil kommunalbestyrelsen endvidere skulletræffe beslutninger om kommunens serviceniveau, og dermed for grundlaget for kvalitetskravene tilleverandørerne. Der bør derfor ligeledes i kontrakterne med leverandørerne tages forbehold for, atder kan ske ændringer i kvalitetskravene til leverandørerne, hvis kommunalbestyrelsen beslutter atforetage ændringer i det kommunale serviceniveau.

Opsigelse af leverandørerXX.Opsigelse af leverandører sker i henhold til den kontrakt, der er indgået.Opsigelse kan ske i tilfælde af misligholdelse af kontrakten. Uanset, at opsigelsen sker som enprivatretlig disposition i henhold til den indgåede kontrakt, er kommunen undergivet denoffentligretlige retsgrundsætning om, at kommunalbestyrelsen ikke må forfølge usaglige formål.Opsigelse skal således altid ske på et sagligt grundlag. Det kan f.eks. være, hvis leverandøren ikkelængere lever op til de fastsatte kvalitetskrav eller overtræder andre væsentlige forhold i kontrakten.En opsigelse skal være i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser om opsigelse. Forud foropsigelsen bør kommunalbestyrelsen foretage en samlet vurdering af leverandørens varetagelse afsit hverv. Uanset, om kontrakten indeholder bestemmelser herom, bør en opsigelse være skriftlig ogledsaget af en begrundelse, der redegør for de hensyn, der ligger til grund for opsigelsen.Hvis en privat leverandør begår fejl eller forsømmelser i forbindelse med udøvelse af sit hverv,skal en sanktion fra kommunalbestyrelsens side være proportional med den begåede fejl. Opsigelseaf en leverandør er den mest indgribende sanktion, og kommunalbestyrelsen skal derfor vedhelhedsvurderingen overveje, om andre mindre indgribende midler kan tages i brug, f.eks. enskriftlig advarsel til leverandøren. Kommunalbestyrelsen bør ved helhedsvurderingen tage stillingtil, hvordan man ville sanktionere den pågældende fejl, hvis den var forekommet i den kommunaleleverandørvirksomhed. Det følger af det grundlæggende EU-retlige princip om ligebehandling, atensartede situationer ikke må behandles forskelligt, medmindre en forskellig behandling er objektivtbegrundet.Kapitel 26PersongruppeLov om social service§ 92, stk. 2.En person, der erberettiget til hjælp eller støtte efter§ 83, jf. § 88, stk. 1, skal vælge,hvilkenafdeleverandører,kommunalbestyrelsen har indgåetkontrakt med, der skal udførehjælpen.Iforbindelsemedafgørelsen om hjælp efter § 83 skalden kommunale myndighed oplyseom alle godkendte leverandører, ogeventuelt materiale fra godkendteleverandører skal udleveres til depersoner, der er tilkendt hjælp efter§ 83. I forbindelse med ændringer ileverandørkredsenskalallemodtagere af hjælp efter § 83, der eromfattetafdeændredevalgmuligheder, orienteres om dette.Bekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktisk

hjælp m.v.:§ 6.Modtagere af personlig ogpraktisk hjælp efter lovens § 83 skal,efter at kommunalbestyrelsen harindgået kontrakt med flereleverandører, jf. §§ 3-5, vælge,hvilken leverandør, der skal udførede opgaver, der er truffet afgørelseom efter lovens § 83, jf. §§ 88 og 89.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalfastsætte en frist for, hvornårmodtagere af hjælp efter lovens § 83efter anmodning har ret til at skiftetil andre godkendte leverandører.Fristen for skift af leverandør skalvære rimelig og må ikke overstige 1måned fra udgangen af den måned,hvori modtageren af hjælpen haranmodet om at skifte leverandør.Valg af leverandørXX.Retten til frit at vælge imellem de leverandører af personlig og praktisk hjælp, somkommunalbestyrelsen har godkendt og indgået kontrakt med, omfatter alle personer, der modtagerhjælp efter servicelovens § 83, jf. dog servicelovens § 93 om beboere i plejehjem, plejeboliger mv.En modtager af personlig og praktisk hjælp og madservice kan frit vælge mellem de leverandører,der af kommunalbestyrelsen er godkendt til at levere de ydelser, som modtageren i medfør afafgørelsen er berettiget til at modtage.Hvis modtageren er berettiget til hjælp fra forskellige ydelseskategorier - eksempelvis hvismodtageren både er berettiget til personlig og praktisk hjælp - kan modtageren vælge forskelligeleverandører til at varetage opgaverne inden for de forskellige ydelseskategorier. Såfremtmodtageren ønsker at benytte sig af retten til fleksibel hjemmehjælp, jf. servicelovens § 94 a, kander dog være tale om visse begrænsninger afhængig af, hvilke ydelseskategorier modtageren erberettiget til. Der henvises til pkt. 133 om fleksibel hjemmehjælpSkift af leverandørXX.Kommunalbestyrelsen må ikke begrænse modtagerens valgfrihed ved at sætte grænser for,hvor mange gange en modtager må skifte leverandør. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en fristfor, hvornår en modtager efter anmodning om leverandørskifte kan skifte leverandør blandt de afkommunalbestyrelsen godkendte leverandører. Fristen er begrundet i hensynet til leverandørensmulighed for at omstille sig til ændringer i modtagerkredsen. Fristen skal fastsættes afhængigt af dekonkrete forhold og skal være rimelig i forhold til ydelsens karakter. Hvis særlige forhold gør siggældende (f.eks. alvorlige uoverensstemmelser mellem modtager og leverandør), bør der kunneafviges fra den generelt fastsatte frist. Leverandørskift skal i alle tilfælde kunne ske senest en månedefter udgangen af den måned, hvori modtageren af hjælpen har anmodet om at skifte leverandør.

Kapitel 27Markedsføringsmateriale om leverandører§ 92.…Stk. 2.En person, der er berettigettil hjælp eller støtte efter § 83, jf.§ 88, stk. 1, skal vælge, hvilken af deleverandører, kommunalbestyrelsenhar indgået kontrakt med, der skaludføre hjælpen. I forbindelse medafgørelsen om hjælp efter § 83 skalden kommunale myndighed oplyseom alle godkendte leverandører, ogeventuelt materiale fra godkendteleverandører skal udleveres til depersoner, der er tilkendt hjælp efter§ 83. I forbindelse med ændringer ileverandørkredsenskalallemodtagere af hjælp efter § 83, der eromfattetafdeændredevalgmuligheder, orienteres om dette.Stk. 3.Hvis formidlingen afmaterialet medfører væsentligeekstra omkostninger for kommunen,kan leverandøren opkræves betalingfor meromkostningerne i forbindelsemed formidlingen.Stk. 4.…XX.Den kommunale myndighed skal i forbindelse med afgørelsen om hjælp oplyse modtagere afpersonlig og praktisk hjælp om, hvilke godkendte leverandører af hjælpen borgeren kan vælgeimellem. Som led i kommunalbestyrelsens generelle pligt til at oplyse om mulighederne for frit atvælge leverandør skal den kommunale myndighed formidle leverandørernes eventuellemarkedsføringsmateriale til de borgere, der er visiteret til hjemmehjælp. Det kan udleveres tilborgeren f.eks. i forbindelse med visitationen til hjælp eller i forbindelse med en løbendeopfølgning eller revisitation. Materialet har til formål at give borgere, der er visiteret til personlig ogpraktisk hjælp, information om den enkelte leverandør og dermed et grundlag for at beslutte,hvilken leverandør der skal levere hjælpen.Det er op til den enkelte leverandør af hjælp at bestemme, om der skal udarbejdes etmarkedsføringsmateriale om firmaet, hvordan det skal udformes, og hvilke oplysninger materialetskal indeholde. Markedsføringsmateriale skal dog holdes inden for markedsføringslovens regler mv.Det er den enkelte leverandør selv, der skal afholde udgifterne til materialet.Sker der ændringer i leverandørkredsen, skal den kommunale myndighed orientere alle modtagereaf hjælp efter § 83, der er omfattet heraf, om de ændrede valgmuligheder. Det er op til den enkeltekommunalbestyrelse at beslutte, hvordan orienteringen skal foretages. Det kan f.eks. ske viaudsendelse af det opdaterede materiale eller via informationsskrivelser til de modtagere, der er

omfattet af de ændrede valgmuligheder, om at de kan kontakte den kommunale myndighed, hvis deønsker at modtage det nye/ændrede materiale.I kommuner, hvor kommunalbestyrelsen har valgt at bruge godkendelsesmodellen, hvorkommunen godkender en leverandør til at levere hjælp efter § 83 på en eller flere ydelseskategorier,må der forventes at kunne ske ændringer i materialet op til fire gange årligt i forbindelse med denkvartalsvise godkendelse af nye leverandører.Det må forventes, at leverandørernes markedsføringsmateriale er tilpasset målgruppen og kanudleveres i forbindelse med den almindelige kontakt til borgeren. Den kommunale myndighed skalderfor som udgangspunkt ikke have betaling for udgifter forbundet med distribution af materialet.Dog skal den kommunale myndighed have adgang til at få dækket væsentlige meromkostninger tileksempelvis distribution, hvis en leverandør leverer et meget omfangsrigt materiale, der ikkeumiddelbart kan udleveres som led i den almindelige kontakt til borgeren, og som ved forsendelsemedfører ekstra omkostninger. Er dette tilfældet, er det den enkelte leverandør, der skal dækkekommunens eventuelle udgifter til formidling af materialetBrug af oplysningerXX.I forbindelse med afgørelsen om personlig og praktisk hjælp vil kommunalbestyrelsen fåkendskab til en række personlige oplysninger om hjemmehjælpsmodtageren. Disse oplysninger,herunder oplysninger om modtagerens navn og adresse, må kun videregives til leverandørerne tildet angivne formål, det vil sige levering af personlig og praktisk hjælp. Det følger bl.a. afforvaltningsloven, retssikkerhedsloven og persondatalovens regler om anvendelse af personligeoplysninger, som gælder for alle leverandører af hjemmehjælp.Det følger heraf, at de kommunale myndigheder f.eks. ikke må udlevere lister overhjemmehjælpsmodtagere i kommunen til leverandører, hvis oplysningerne skal bruges afleverandøren til at udsende brochurer eller på anden måde indgå i en målrettet markedsføring afleverandørvirksomheden.

kommunalbestyrelsens godkendelseog indgåelse af kontrakt medleverandører af personlig og praktiskhjælp, jf. § 17, stk. 1 og 2.§ 9.Kommunalbestyrelsen skal, jf.lovens § 91, stk. 1, stille krav om, atleverandøren skal stille et beredskabtil rådighed for at sikre leveringen afde ydelser, der er truffet afgørelseom, og for at sikre, at aftalen omlevering af ydelser overholdes.Kommunalbestyrelsen skalendvidere stille krav til leverandørenom overholdelse af de generelleretningslinier, kommunalbestyrelsenhar fastsat for erstatningshjælp vedaflysninger m.v., jf. lovens § 90.Stk. 2.Kommunalbestyrelsentræffer beslutning, om hvilke kravder skal stilles til leverandøren iforbindelse med ændringer i kredsenaf personer, der modtager hjælp efterlovens § 83, ændringer i den enkeltemodtagers behov for hjælp ellerandre ændringer ved leveringen afydelser. Kommunalbestyrelsen skalstille krav om, at leverandøreninformerer myndigheden omændringer i modtagerens behov forhjælp, samt om, hvordan denneinformation fra leverandøren skalformidles.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kanstille krav om, at leverandøren skalacceptere alle modtagere, der vælgerden pågældende leverandør.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kankræve, at leverandøren stillersikkerhed for kontraktens opfyldelse.Sikkerhedsstillelsen skal stå i etrimeligt forhold til den forventedeomsætning hos leverandøren.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kanikke stille kvalitetskrav tilleverandører af madservice, derbevirker, at alle leverandører skal

benytte en bestemt produktionsform.Stk. 6.Kommunalbestyrelsenfastsætter efter lovens § 93, stk. 2,kvalitetskrav til leverandører afkommunale serviceydelser tilbeboere i plejehjem m.v.Kommunalbestyrelsen fastsætterendvidere krav til kvaliteten aføvrige ydelser, der leveres af denkommunale leverandør i forbindelsemed driften af plejehjem m.v.Kvalitetskravene til ydelser leveretefter lovens § 83 fastsættes ioverensstemmelse medretningslinjerne i § 8, stk. 1.XX.Kommunalbestyrelsen er ifølge servicelovens § 91, stk. 1, forpligtet til at fastsætte ogoffentliggøre kvalitetskrav til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsensforpligtelse er nærmere beskrevet i bekendtgørelsens §§ 7-11. Kvalitetskravene skal afspejle detserviceniveau og de målsætninger for indhold, kvalitet, værdigrundlag m.v. samt øvrigeretningslinjer for, hvordan hjælpen skal udføres, som kommunalbestyrelsen har besluttet, og somfremgår af den enkelte kommunes kvalitetsstandard, jf. kapitel 4.Kvalitetskravene skal medvirke til at skabe gennemsigtighed om kommunalbestyrelsensprioriteringer, og dermed medvirke til at give hjemmehjælpsmodtagere og andre borgere et klartbillede af, hvad de kan forvente af den personlige og praktiske hjælp i kommunen, uanset hvilkenleverandør modtageren vælger.Selv om kvalitetskravene skal målrettes leverandørerne af personlig og praktisk hjælp, er detvigtigt, at fastholde fokus på, at formålet med kvalitetskravene er at sikre en professionel,kvalificeret og værdig behandling af hjemmehjælpsmodtagerne.XX.Den overordnede målsætning med reglerne om frit leverandørvalg er at givehjemmehjælpsmodtagerne valgmuligheder mellem så mange kvalificerede leverandører som muligt.Derfor skal der ved fastsættelsen af kvalitetskravene skabes de bedst mulige betingelser for, at enbred vifte af leverandører kan opnå kommunalbestyrelsens godkendelse. Det betyder blandt andet,at kvalitetskravene ikke må udformes på en måde, der medfører en generel udelukkelse af mindre,private virksomheder.For at sikre bredden i leverandørkredsen skal kommunalbestyrelsen fastsætte kvalitetskrav forflere forskellige ydelseskategorier. Der skal som minimum fastsættes særskilte kvalitetskrav for denpersonlige pleje, madservice med udbringning til hjemmet, madservice uden udbringning tilhjemmet og for den øvrige praktiske hjælp (rengøring i hjemmet mv.).XX.De kvalitetskrav, kommunalbestyrelsen fastsætter efter servicelovens § 91, stk. 1, ogbekendtgørelsens §§ 7-11, gælder alle leverandører af personlig og praktisk hjælp - både privateleverandører og kommunale leverandører. Kravene skal være saglige, konkrete ogvelunderbyggede, og må ikke være konkurrenceforvridende. Der må hverken før eller efter

godkendelsen af leverandører stilles særlige kvalitetskrav med henblik på at give enkelteleverandører konkurrencemæssige fordele frem for andre leverandører.Kommunalbestyrelsen kan ved hjælp af kvalitetskravene blandt andet skabe sikkerhed for, at alleleverandører af personlig og praktisk hjælp lever op til de målsætninger, kommunalbestyrelsen harsat for forhold som arbejdsmiljø, personalepolitik, uddannelse mv.Personalets arbejdsmiljø kan give behov for særlige arbejdsredskaber. Sikring af arbejdsmiljøet eret ansvar, som den enkelte arbejdsgiver har i forhold til sit personale. Kommunalbestyrelsen kanbetinge godkendelsen af en leverandør af, at leverandøren lever op til de lovgivningsmæssigtfastsatte arbejdsmiljøkrav mv. Dette indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen kan kræve, atden enkelte leverandør skal afholde udgiften til, at de arbejdsredskaber (eksempelvis plejesenge,lifte og lignende), der er nødvendige for at sikre arbejdsmiljøet i modtagerens hjem. Se kapitel 29om arbejdsmiljø.Ved udarbejdelsen af kvalitetskravene bør kommunalbestyrelsen endvidere sikre, atleverandørerne gøres bekendt med de særlige forvaltningsretlige hensyn, der skal tages i forbindelsemed levering af sociale ydelser som personlig og praktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen skal stillekrav til leverandørerne om overholdelse af reglerne om bl.a. tavshedspligt jf. retssikkerhedslovens§ 43, stk. 2 og 3.Kommunalbestyrelsen kan stille kvalitetskrav, der fremmer formålet i lov om aktiv social politikog lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om at bevare og udbygge arbejdspladsens rummelighed -initiativer, der medvirker til forebyggelse og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Yderligereinformationer om sociale klausuler kan fås på www.udbudsportalen.dk undersocialaftaler.Sikkerhed for levering af hjælpenXX.Kommunalbestyrelsen skal via kvalitetskravene skabe sikkerhed for, at leverandørerne kanefterleve de afgørelser, der er truffet om hjælp og hjælpens udførelse. I forhold til udmøntningen afden konkrete afgørelse skal kommunalbestyrelsen indgå en skriftlig aftale med den valgteleverandør om den konkrete udførelse af den hjælp, der er truffet afgørelse om, jf. servicelovens §95, stk. 5. Kvalitetskravene til leverandørerne skal derfor udformes, så der skabes sikkerhed foroverholdelse af kravene i lovens § 90 om, at afgørelsen om hjælp efter § 83 skal efterleves samt om,at afgørelserne skal indeholde frister for erstatningshjælp, hvis det undtagelsesvis skulle ske, atleverandøren ikke kan overholde de aftaler, der i forbindelse med afgørelsen er indgået om leveringaf hjælpen.Ifølge bekendtgørelsens § 9, stk. 2, skal det fremgå af kvalitetskravene, at leverandørerne erforpligtede til at orientere myndigheden om ændringer i modtagerens behov for hjælp.Bestemmelsen sikrer, at tilbuddene løbende tilpasses modtagerens behov, og at måden, hvorpåinformationen skal videregives, er formaliseret.Der skal efter bekendtgørelsen § 9, stk.1, stilles krav om, at leverandøren har et beredskab til athåndtere ferie- og sygdomsperioder blandt personalet, og til at håndtere pludseligt opståedeændringer i behovet for hjælp hos de modtagere, der har valgt netop denne leverandør.Kommunalbestyrelsen bør også stille krav om, hvor hurtigt leverandøren skal kunne påtage sig atlevere hjælp til nye modtagere.Leverandøren kan, blandt andet med henblik på at sikre det nødvendige beredskab, indgå aftalermed underleverandører om levering af dele af ydelserne, eller indgå aftaler med andre leverandørerom fælles levering af ydelser. Det vil i sådanne tilfælde fortsat være den leverandør, som harindgået kontrakt med kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at hjælpen til modtageren leveressom aftalt med kommunalbestyrelsen, og at underleverandøren er bekendt med og lever op til de afkommunalbestyrelsen fastsatte kvalitetskrav. Hvis en godkendt leverandør har indgået aftale med

underleverandører, skal såvel kommunalbestyrelsen og modtageren af hjælpen orienteres om dette,blandt andet via…Kommunalbestyrelsen kan kræve, at leverandørerne skal acceptere alle de modtagere, der ønskerat vælge den pågældende leverandør til levering af ydelser, som leverandøren er godkendt til.For at sikre levering af ydelserne i tilfælde af helt uforudsete forhold (konkurs eller lignende) kankommunalbestyrelsen efter bekendtgørelsen § 9, stk. 4, stille krav om, at leverandøren stiller enform for sikkerhed i forbindelse med kontraktindgåelsen. Sikkerhedsstillelsen, der f.eks. kan væreen indefrysning af et beløb, garantistillelse, en aftale med et vikarbureau eller lignende, skal stå i etrimeligt forhold til leverandørens forventede omsætning ved levering af personlig og praktisk hjælp.Kapitel 29DokumentationskravXX.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 90 sikre, at hjælpen leveres ioverensstemmelse med afgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille krav om, atleverandøren kan dokumentere, at modtageren har fået de ydelser, der er truffet afgørelse om, og atde aftaler, der er indgået med modtageren om udmøntning af afgørelsen/levering af hjælpen,overholdes. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at dokumentation, kommunikation ogindberetning til kommunalbestyrelsen sker på en bestemt måde, eksempelvis via elektroniskindberetning eller lignende. Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse kræve, at leverandørenanskaffer de nødvendige arbejdsredskaber hertil. Leverandøren vil alene kunne pålægges atanskaffe de redskaber, der er nødvendige for at foretage den fornødne dokumentation,kommunikation eller indberetning. Da opfølgningen på dokumentationen er en myndighedsopgave,kan kommunalbestyrelsen ikke pålægge leverandørerne at afholde udgifterne til det materiel, derskal forarbejde den indberettede dokumentation hos myndigheden.Kapitel 30Differentiering af kvalitetskravBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 10.Kommunalbestyrelsen skalfastsætte selvstændige kvalitetskravfor ydelseskategorierne personligpleje, madservice med udbringningtil hjemmet, madservice udenudbringning til hjemmet og øvrigpraktisk hjælp.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalfastsætte særskilte kvalitetskrav foralle ydelser, der produceres udenforhjemmet.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kanfastsætte kvalitetskrav for flereydelseskategorier end dem, der ernævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4.Kvalitetskravene skalanvendes som grundlag forgodkendelse af leverandørerindenfor hver ydelseskategori.Enhver leverandør, der opfylderkvalitetskravene til hver enkeltydelseskategori, skal kunnegodkendes til at levere ydelserindenfor denne kategori, jf. § 18, stk.1, jf. dog § 3, stk. 1, nr. 2.XX.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte selvstændige kvalitetskrav for ydelseskategoriernepersonlig pleje, madservice med udbringning til hjemmet, madservice uden udbringning til hjemmetog øvrig praktisk hjælp. Hvis kommunalbestyrelsen har udskilt eller ønsker at udskille visse typer afhjælp yderligere, skal der fastsættes særskilte kvalitetskrav for disse opgaver. Det kan væretilfældet, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at løse opgaver i forbindelse med f.eks. tøjvask ellerudbringning af dagligvarer via særlige ordninger uden for hjemmehjælpsmodtagerens hjem.Potentielle leverandører kan anmode om at blive godkendt som leverandør af ydelser inden for hverenkelt ydelseskategori, hvor der fastsættes særskilte kvalitetskrav.Kommunalbestyrelsen kan endvidere fastsætte flere ydelseskategorier end de ovenfor nævnte, jf.bekendtgørelsens § 10, stk. 3. Dette kan eksempelvis være hovedrengøring.Kvalitetskrav for hver enkelt ydelseskategori skal være ens for alle leverandører.Da kvalitetskravene skal afspejle det politisk fastsatte serviceniveau, vil beslutninger omændringer i serviceniveauet kunne betyde, at også kvalitetskravene til leverandørerne skal ændres.Kvalitetskrav for levering af ydelser i plejehjem, plejeboliger mv.XX.Beboere i plejehjem og lignende boligenheder er som nævnt ikke omfattet af retten til selv atvælge leverandør af serviceydelser. Derfor kan leverandører ikke søge om at blive godkendt til atlevere ydelser i disse boligenheder efter godkendelsesmodellen.Kommunalbestyrelsen er dog, med henblik på at skabe gennemsigtighed, forpligtet til at fastsætteog offentliggøre kvalitetskrav for kommunale serviceydelser til beboere i disse boligenheder, samtkrav til kvaliteten af øvrige ydelser, der leveres i disse boligenheder. Se også kapitel 3 omkvalitetsstandarder.Kapitel 31DistrikterBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 11.Kommunalbestyrelsen skaltræffe beslutning om, hvorvidtkommunen skal opdeles i distrikter,jf. § 5.Stk. 2.Vælger

kommunalbestyrelsen atdistriktsopdele kommunen, jf. stk. 1,skal denne opdeling afspejles ikravene til leverandørerne.XX.Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet at foretage en opdeling af kommunen i distrikter, jf.bekendtgørelsens § 11, skal det afspejles i kravene til alle leverandører. De private leverandører skalderfor også have mulighed for at blive godkendt i enkelte distrikter, hvis der foretages en opdeling.Beslutningen om, hvorvidt kommunen skal opdeles i distrikter, skal være baseret på de faktiskeforhold i kommunen, herunder kommunens geografi og størrelse. Opdelingen i distrikter må ikkefavorisere nogen leverandørvirksomheder frem for andre.Kommunalbestyrelsen fastsætter forskellige priser i de forskellige distrikter i det omfang, der erforskel i de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved at levere hjælpen imellem distrikterne, jf.bekendtgørelsens § 13, stk. 4. Prisforskellene kan f.eks. begrundes i forskelle i vejtid for tætbebyggede områder og yderområder i en kommune. Kommunalbestyrelsen kan ikke fastsætteforskellige serviceniveauer eller visitationskrav for de forskellige distrikter.Opdeling i distrikter skal indberettes til fritvalgsdatabasen, se punkt 219 om fritvalgsdatabasen.

Kapitel 32Priskrav (Priskrav, prisfastsættelse, pris, kommunal leverandørvirksomhed, afskrivning, bygninger,forrentning, driftskapital, anlægskapital, opfølgning, offentliggørelse, dokumentation)Prisfastsættelse ved kommunal hovedleverandørBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 12.Kommunalbestyrelsenfastsætter mindst én gang årligtpriskrav til leverandører af personligog praktisk hjælp, jf. § 3, stk. 1, nr.1.Stk. 2.Priskrav opgøres påbaggrund af timeprisen forhenholdsvis personlig og praktiskhjælp i hjemmet, jf. dog stk. 3 og 4.Stk. 3.Priskrav for ydelser, derproduceres udenfor hjemmet,fastsættes pr. ydelse.Stk. 4.Kommunalbestyrelsentræffer beslutning om et fast tilskudtil madservice. Det kommunaletilskud kan ikke udgøre et højerebeløb end prisen på det tilbud,

modtageren har valgt, jf.bekendtgørelse om betaling forgenerelle tilbud og for tilbud ompersonlig og praktisk hjælp m.v.§ 13.Kommunalbestyrelsenfastsætter som minimum priskrav forpersonlig pleje i hverdagstimerne,personlig pleje på øvrige tider,madservice med udbringning tilhjemmet, madservice udenudbringning til hjemmet samt øvrigpraktisk hjælp.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalfastsætte særskilte priskrav forydelser produceret udenfor hjemmet,jf. § 10, stk. 2.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kanfastsætte flere priskrav end dem, derer nævnt i stk. 1 og 2.Stk. 4.Hvis de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger varierermellem de forskellige distrikter, jf.§ 11, skal dette fremgå afpriskravene til leverandørerne idistrikterne, jf. § 14.XX.Det følger af bekendtgørelsen § 12, at kommunalbestyrelsen inden for godkendelsesmodellenskal fastsætte priskrav, der skal stilles til alle leverandører af personlig og praktisk hjælp. Priskravetskal medvirke til at skabe lige konkurrence mellem alle leverandører af personlig og praktisk hjælpog synliggøre de omkostninger, der er i forbindelse med leveringen af personlig og praktisk hjælpved den kommunale eller private leverandørvirksomhed. Priskravet fastsættes inklusiv moms, jf.punkt 220.Priskravene udtrykker som udgangspunkt de omkostninger, der er ved levering af personlig ogpraktisk hjælp i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav, jf. bekendtgørelsen § 10, stk. 1.Priskravene er grundlaget for afregning mellem kommunalbestyrelsen og alle godkendteleverandører, der er indgået kontrakt med om levering af personlig og praktisk hjælp, jf.bekendtgørelsens § 19. Priskravet gælder således både den kommunale og de private leverandører.Den enkelte leverandør godkendes til en eller flere af ydelseskategorierne i kommunen, menspriskravene sikrer gennemsigtighed i konkurrencevilkårene.Priskravet skal som udgangspunkt udgøre de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved denkommunale leverandørvirksomhed inden for den personlige og praktiske hjælp.For prisfastsættelse efter godkendelsesmodellen med udgangspunkt i private leverandørerhenvises til punkt XX.PrisfastsættelseXX.Kommunalbestyrelsen skal som minimum fastsætte følgende priskrav:– Pr. time praktisk hjælp

Pr. time personlig pleje i hverdagstimernePr. time personlig pleje på øvrige tiderEt måltid leveret i hjemmet (madservice med udbringning)Et måltid uden levering til hjemmet (madservice uden udbringning)De fem priskrav anses for de centrale i forhold til leveringen af den personlige og praktiske hjælpog skal fastsættes individuelt af hensyn til gennemsigtigheden i prisfastsættelsen, jf.bekendtgørelsen § 13, stk. 1.Beslutter kommunalbestyrelsen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de ibekendtgørelsen § 10, stk. 1 og 2, nævnte, skal der ske en yderligere specificering af priskrav. Detkan f.eks. være i forhold til distrikter, rengøring, tøjvask mv., jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 3 og§ 13, stk. 3.Vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for særskilte priskrav, beror i første omgang på, om derer grundlag for at stille kvalitetskrav til en særskilt ydelseskategori, jf. bekendtgørelsen § 10. Hertilkommer overvejelser om, hvorvidt der er mulighed for at fastsætte valide og afgrænsede priskrav iforhold til ydelseskategorien, f.eks. afhængigt af tidspunktet for leverancen. Det skal sikres, atpriskravene kan opfylde kravene til beregning og dokumentation, og om opdelingen tilgodeserkravet om fri og lige konkurrence mellem leverandørerne.Pris pr. time praktisk hjælp kan eksempelvis opsplittes i pris for henholdsvis rengøring, indkøb ogtøjvask og eventuelt anden praktisk hjælp.Pris for madservice kan eksempelvis opsplittes, så der fastsættes særlige priser for diæter ellerenkelte retter (f.eks. hovedret og biret).Pris pr. time personlig hjælp på øvrige tider kan eksempelvis opsplittes på pris for timer leveret itidsrummene aften, nat og weekend.I situationer, hvor selve leverancen berører flere priskrav, f.eks. når den personlige og praktiskehjælp leveres af samme leverandør, skal de specificerede priser anvendes i forbindelse medafregning til leverandøren.Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at kravet om det frie leverandørvalg betyder, atder skal være mulighed for at vælge forskellige leverandører til henholdsvis personlig pleje ogpraktisk hjælp. Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at leverandøren af den praktiskehjælp også skal kunne varetage den personlige pleje.Opgørelse af priskravXX.Det følger af bekendtgørelsen § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsen mindst én gang om åretfastsætter priskrav om personlig og praktisk hjælp. Den årlige fastsættelse af priskrav skal ske for atsikre sammenhængen mellem prisfastsættelsen og kommunens serviceniveau, som den bl.a.kommer til udtryk ved den årlige udarbejdelse af kvalitetsstandarden for personlig og praktiskhjælp. Med en årlig fastsættelse af priskravene tilgodeses tillige hensynet til prisstabilitet for enperiode hos leverandørerne af personlig og praktisk hjælp.Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis revidere priskravene, inden der er gået et år. Det kanvære nødvendigt, hvis det konstateres, at de stillede priskrav til en eller flere ydelser ikke er ioverensstemmelse med de faktiske omkostninger ved leverancen af den eller de pågældendeydelser. Ekstraordinære ændringer i kvalitetsstandarden, herunder kvalitetskravene, eller forventedeeffektiviseringer kan også begrunde en revision af priskravet inden 1 år, jf. bekendtgørelsen § 16,stk. 1 og 2.Fastsættes priskravet ud fra den kommunale leverandørvirksomhed, skal priskravet for personligog praktisk hjælp i hjemmet opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i

hjemmet, jf. bekendtgørelsen § 12, stk. 2. Det betyder, at kommunens samlede omkostninger tilpersonlig og praktisk hjælp skal sættes i forhold til den reelle og faktisk leverede tid. I opgørelsen afden kommunale leverandørvirksomheds – eller den private hovedleverandørs - leverede timer hosmodtageren indgår den tid, som anvendes hos modtageren, sammen med modtageren eller f.eks. tilindkøb eller lignende aktiviteter, der forestås fra hjemmet. Opgørelse af de leverede timer i hjemmetskal ske med udgangspunkt i registrerede data om den faktiske tid, der leveres i hjemmet, og for deomfattede ydelser, dvs. som minimum personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrigetider og praktisk hjælp i hjemmet, jf. også bekendtgørelsen § 13, stk. 1. Skal der beregnes særskiltepriskrav i hjemmet i henhold til bekendtgørelsen § 13, stk. 3, opgøres de leverede timer særskilt fordisse.Opgørelsen af den reelle og faktisk leverede tid skal ske enten ved en direkte registrering af deleverede timer eller ved at gennemføre en stikprøve ved brug af BTP-modellen som dokumentationfor de leverede timer i hjemmet. BTP-modellen er tilgængelig på www.brugertidsprocent.dk ogwww.kl.dk.Priskravet opgjort pr. time personlig og praktisk hjælp kan illustreres således:Samlede omkostningerfor periode XPris pr. time ––––––––––––––––––––=––––Samlede antal leveredetimer i periode XFor ydelser leveret uden for hjemmet fastsættes priskravet pr. ydelse. Denne bestemmelse ermøntet på centrale ordninger som tøjvask, indkøb mv., jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 3.For at sikre den fornødne fleksibilitet i forholdet mellem myndighed og leverandør kan der værebehov for at definere en bagatelgrænse for, hvornår der er grundlag for at afvige i forhold til denafregningspris, der er begrundet i afgørelsen. I den forbindelse skal det fremhæves, atafregningstiden er baseret påden gennemsnitlige tid for den faktiske levering af ydelser hosmodtageren,og at der må forventes mindre afvigelser herfra i perioder.Det er op til kommunalbestyrelsen at definere en sådan bagatelgrænse, inden for hvilken der ikkeændres i afregningsprisen. Ved fastlæggelse af bagatelgrænsen bør kommunalbestyrelsen somminimum beskrive omfang og karakter af de ydelser, leverandøren må være indstillet på at levereuden ændringer i afregningen. Grænsen skal ses i sammenhæng med de krav, der stilles tilleverandørerne om indberetning til kommunalbestyrelsen.

af personlig og praktisk hjælp, jf.dog § 15.Stk. 2Stk. 3…Stk. 4…XX.Priskravet fastsættes ud fra en kalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostningerved den kommunale leverandørvirksomhed af personlig og praktisk hjælp.Omkostningskalkulationen skal foretages for at skabe åbenhed om den kommunaleleverandørvirksomhed og for at undgå konkurrenceforvridning mellem leverandører.Omkostningskalkulationen skal sikre, at den offentlige leverandørvirksomhed medtager alleomkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp.Omkostningskalkulationen forudsætter, at kommunalbestyrelsen er klart økonomisk adskilt fraden kommunale leverandørvirksomhed. Omkostningskalkulationen skal omfatte de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger, og ikke udgifterne, som de fremgår af kommunens budget/regnskab. Detskyldes for det første, at det kommunale budget/regnskab ikke omfatter forrentning og afskrivning,som er en del af omkostningerne. For det andet, at omkostninger er en beregnet størrelse, derbygger på indregning af alle produktionsfaktorer, f.eks. bygninger, central lønadministration mv. ileverancen af personlig og praktisk hjælp.Kalkulationen foretages som minimum for hver ydelseskategori og omfatter både de direkte ogindirekte omkostninger ved personlig og praktisk hjælp samt investeringsomkostninger.Kalkulation af kommunens omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed af personligog praktisk hjælp skal således omfatte:1) Alle direkte omkostninger, der er forbundet med levering af personlige og praktiske hjælp,f.eks. løn til udførende personale, inkl. pensionsbidrag og andre løndele, over- og merarbejde,materialer mv.2) Alle indirekte omkostninger, der er forbundet med levering af personlig og praktisk hjælp,f.eks.. indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration,husleje, udstyr, forsikringer, pensionsforpligtigelser, forrentning af drifts- og anlægskapital ogafskrivning af anlægsaktiver samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillettil rådighed ved levering af personlig og praktisk hjælp mv.Hovedreglen er, at alle omkostninger, der er forbundet med at levere en hjemmehjælpsydelse, skalmedtages i prisberegningen. For såvel de direkte som de indirekte omkostninger gælder det, at dersom udgangspunkt altid skal henføres det faktisk forbrugte beløb. Der skal være fuldgennemsigtighed i beregningerne og de data, der indgår heri, jf. bekendtgørelsen § 17.Prisberegningen skal ske med udgangspunkt i det senest afsluttede regnskabsår, jf.bekendtgørelsen § 14, stk 2.I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende en fordelingsnøgle for andelen af omkostninger tilen ydelseskategori, skal valg af fordelingsnøgle nærmere begrundes, jf. bekendtgørelsen § 14, stk 4.Omkostninger, der direkte kan henføres til en bestemt ydelseskategori, kan således ikke blotfordeles på alle ydelseskategorier. Et eksempel på en fordelingsnøgle kan være andelen af enlønudgift, husleje i forhold til arealforbruget mv. Se kapitel 9.3 Vejledning omomkostningskalkulationer i Budget og regnskabssystem for kommunerKommunalbestyrelsen må kun indregne de tilskud i timeprisen, som de private leverandører ogsåhar mulighed for at indregne, jf. bekendtgørelsens § 14, stk 5.Er henførelsen af omkostninger mv. undtagelsesvis baseret på skøn, skal skønnet begrundes.

AfskrivningXX.Afskrivninger skal medtages i prisberegningen. Afskrivning vil normalt være en indirekteomkostning. Aktiver i kommuner vil typisk være bygninger til forskellige formål, diverse tekniskeanlæg, større maskiner, transportmidler og inventar.Af Budget- og regnskabssystem for kommuner fremgår det bl.a., at der i de kommunaleregnskaber skal medtages aktiver til afskrivning, hvor:– Aktivet forventes at have en levetid på mere end ét regnskabsår– Aktivet har en vis økonomisk værdi, det vil sige over 100.000 kr.Aktiver af en værdi fra 50.000 kr. og op til 100.000 kr. kan medtages.Aktiver, der ikke opfylder ovenstående betingelser medtages i omkostningskalkulationen i det år,udgiften er betalt (straksafskrivning).Kommunerne skal som udgangspunkt værdisætte til den historiske kostpris, og denne pris erafskrivningsgrundlaget. Det er i den sammenhæng en forudsætning, at kostprisen kan opgørespålideligt. Et aktiv bør afskrives systematisk over dets forventede levetid.Kommunerne skal anvende den lineære afskrivningsmetode. Det årlige afskrivningsbeløb findesved at dele aktivets historiske kostpris med den forventede levetid. Det vil sige, at der afskrivessamme beløb hvert år hen over afskrivningsperioden.BygningerXX.Kommunerne skal som nævnt ovenfor værdisætte bygningerne til den historiske kostpris.Som en undtagelse fra reglen om anvendelse af kostprisen gælder i åbningsbalancen for 2007 ogfremover, at bygninger anskaffet før 1. januar 1999 skal måles til den offentlige ejendomsvurderingpr. 1. januar 2004 korrigeret for af- og nedskrivninger samt opskrivninger, der er foretaget i 2004 ogefterfølgende år. Det gælder også i tilfælde, hvor kostprisen på bygninger anskaffet før 1. januar1999 er kommunen kendt. En anden metode kan være at sidestille ejede bygninger med lejedebygninger ved opgørelsen. Det kan således undlades at medregne afskrivninger, såfremt der tilgengæld indregnes et beløb svarende til markedslejen for de pågældende bygninger eller lokaler.Forrentning af driftskapital og anlægskapital indgår i omkostningskalkulationenXX.Ved forrentning af driftskapitalen svarer omkostningsposten til en virksomhedsomkostninger til likviditetsmæssige udlæg. Det er omkostningen ved at have adgang til enkommunal kassekredit. Modsvares omkostningen af en indtægt, skal denne modregnes. Denanvendte rente skal afhænge af den forventede kredittid, og rentefoden skal svare til markedsrenten.Ved beregning af omkostninger til forrentning af anlægskapital indgår alle større anlægsaktiver,uanset om de optræder som en del af drifts- eller anlægsbudgettet. Det er det enkelte anlægskarakter, der er afgørende for vurderingen af forrentningen af aktivets værdi, bl.a. afhængig afaktivets levetid.Yderligere vejledningXX.For reglerne om kommuners afskrivning, statusopgørelse og åbningsbalance i øvrigt skal derhenvises til kapitel 8 i Budget- og regnskabssystem for kommuner.For fremgangsmåde ved anvendelse af omkostningskalkulationer kan i øvrigt henvises til dengenerelle vejledning for udarbejdelse af omkostningskalkulation, jf. kapitel 9 i Budget- ogregnskabssystem for kommuner. Endvidere kan der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministerietsregler for omkostningskalkulation, jf. lov nr. 378 af 14. juni 1995 samt vejledning nr. 107 af 30.

juni 1995 om kommuner og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentligemyndigheder. Her er tillige beskrevet eksempler på omkostningskalkulation.Endelig skal der gøres opmærksom på kapitel 7.2 i Budget og regnskabssystemet:Regnskabsmæssig redegørelse for omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhedaf personlig og praktisk bistand. Heraf fremgår, at der er krav om, at der i årsregnskabet skaloptages en oversigt over beregningsgrundlaget i leverandørvirksomheden for de kommunalemyndigheders priskrav.»Budget- og regnskabssystem for kommuner« kan findes på Indenrigs- og Sundhedsministerietshjemmeside; www.sum.dkPrisfastsættelse ved private hovedleverandørerBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 16. ...Stk. 2.I tilfælde, hvor der ikke eren kommunal leverandørvirksomhedfor de relevante ydelseskategorier,fastsætter kommunalbestyrelsenpriskravene som de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger ved deneller de private leverandørerslevering af ydelserne.Kommunalbestyrelsen kan fravigeden prisfastsættelse der er nævnt i 1.pkt., hvis det er begrundet iforventede effektiviseringer hosleverandørerne, ændringer ikommunens kvalitetsstandard ellerændringer i aftaleforholdet mellemkommunalbestyrelsen og den ellerde private leverandører, jf. stk. 1.Stk. 3.Prisfastsættelsen efter § 14kan ligeledes fraviges, hviskommunalbestyrelsen vælger atgennemføre et udbud indenforgodkendelsesmodellens rammer. Deter en forudsætning for et sådantudbud, at den leverandør, der vinderudbuddet, lader sigkonkurrenceudsætte ioverensstemmelse medgodkendelsesmodellens regler,herunder at der er offentlighed omaftalegrundlaget mellem myndighed

og leverandør. Priskravet til øvrigeleverandører, der ønskergodkendelse i kommunen, vil i dissetilfælde være de faktiskeomkostninger vedkommunalbestyrelsens kontrakt medden private leverandør, der harvundet udbuddet om leverancen.Stk. 4…XX.Hvis der ikke på tidspunktet for prisfastsættelsen er en kommunal leverandørvirksomhed ikommunen, fastsættes priserne som udgangspunkt ud fra de omkostninger, kommunalbestyrelsenhar haft til den eller de private leverandører, der hidtil har leveret den personlige og praktiske hjælp,jf. bekendtgørelsen § 16, stk. 2.Fastsættelsen af priskravene til leverandørerne skal altså som udgangspunkt ske ud fra degennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der er forbundet med den leverandørvirksomhed, derhidtil har leveret den personlige og praktisk hjælp i kommunen – typisk den kommunaleleverandørvirksomhed.Der er dog mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan fravige dette princip, hviskommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence på levering af den personlige og praktiskehjælp uden at sætte begrænsninger for, hvor mange kvalificerede leverandører der kan opnågodkendelse i kommunen. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsættepriskravene til leverandørerne via et udbud inden for godkendelsesmodellens rammer, jf.bekendtgørelsen § 15, stk. 3.Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for at gennemføre et udbud inden forgodkendelsesmodellens rammer. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, at den private leverandør, dervinder udbuddet (hovedleverandøren) efter bekendtgørelsen § 16, stk. 3, skal acceptere at lade sigkonkurrenceudsætte, således at andre kvalificerede private leverandører får adgang til at tilbydederes ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne på samme vilkår som hovedleverandøren. Det betyderbl.a., at kommunalbestyrelsen skal godkende andre leverandører, hvis de lever op til de kvalitets- ogpriskrav, der er fastsat i kontrakten med hovedleverandøren. Aftalegrundlaget mellem myndighedog leverandør er således offentligt – også med hensyn til kvalitets- og priskravene.Opfølgning, offentliggørelse og fravigelse af principper for prisfastsættelseBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 16.Prisfastsættelse efter § 14kan delvis fraviges, når fravigelsener begrundet i forventedeeffektiviseringer i den kommunaleleverandørvirksomhed ellerændringer i kommunenskvalitetsstandard, jf. § 1. Der skaltages bevillingsmæssig stilling iforhold til det kommunale budget,

hvis forventede effektiviseringer iden kommunaleleverandørvirksomhed ellerændringer i kvalitetsstandardenindgår ved fastsættelsen afpriskravet, jf. 1. pkt.Stk. 2.I tilfælde, hvor der ikke eren kommunal leverandørvirksomhedfor de relevante ydelseskategorier,fastsætter kommunalbestyrelsenpriskravene som de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger ved deneller de private leverandørerslevering af ydelserne.Kommunalbestyrelsen kan fravigeden prisfastsættelse der er nævnt i 1.pkt., hvis det er begrundet iforventede effektiviseringer hosleverandørerne, ændringer ikommunens kvalitetsstandard ellerændringer i aftaleforholdet mellemkommunalbestyrelsen og den ellerde private leverandører, jf. stk. 1.Stk. 3.Prisfastsættelsen efter § 14kan ligeledes fraviges, hviskommunalbestyrelsen vælger atgennemføre et udbud indenforgodkendelsesmodellens rammer. Deter en forudsætning for et sådantudbud, at den leverandør, der vinderudbuddet, lader sigkonkurrenceudsætte ioverensstemmelse medgodkendelsesmodellens regler,herunder at der er offentlighed omaftalegrundlaget mellem myndighedog leverandør. Priskravet til øvrigeleverandører, der ønskergodkendelse i kommunen, vil i dissetilfælde være de faktiskeomkostninger vedkommunalbestyrelsens kontrakt medden private leverandør, der harvundet udbuddet om leverancen.Stk. 4.§ 14, stk. 3 og 4, gældertilsvarende for § 15, stk. 2 og 3.

XX.Kommunalbestyrelsen kan lade de forventede, ændrede omkostninger indgå i grundlaget forpriskrav til leverandørerne i tre situationer, jf. bekendtgørelsen § 15, stk. 1.1) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens ønske om effektivisering af denkommunale leverandørvirksomhed for derved at sænke priskravet til den personlige ogpraktiske hjælp.2) Hvis det er en konsekvens af kommunalbestyrelsens beslutning om ændring i kommunenskvalitetsstandard.3) Hvis det er en konsekvens af ændringer i aftaleforholdet mellem kommunalbestyrelsen og deneller de private leverandører.Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af priskravet på ovenståendegrundlag indregner effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden i budgettet og dermedtager bevillingsmæssig stilling i forhold til det kommunale budget.Prisfastsættelse på baggrund af private hovedleverandørerXX.Hvis der ikke på tidspunktet for prisfastsættelsen er en kommunal leverandørvirksomhed ikommunen, fastsættes priserne som udgangspunkt ud fra de omkostninger, kommunalbestyrelsenhar haft til den eller de private leverandører, der hidtil har leveret den personlige og praktiske hjælp,jf. bekendtgørelsen § 16, stk. 2.Det kan være aktuelt i de tilfælde, hvor der i perioden forud for fastsættelsen af priskravet alenehar været private leverandører inden for den pågældende ydelseskategori. Priskravet skal efterdenne bestemmelse opgøres som kommunalbestyrelsens omkostninger til de private leverandørerslevering inden for den pågældende ydelseskategori. Perioden for beregning af de gennemsnitlige,langsigtede omkostningerne er som udgangspunkt den forudgående kontraktperiode.Prisfastsættelsen kan også fraviges efter bekendtgørelsen § 16, stk. 2, på samme grundlag som efterbekendtgørelsens § 16, stk. 1, jf. ovenfor.Såfremt der ønskes en privat hovedleverandør, kan kommunalbestyrelsen gennemføre et udbudinden for godkendelsesmodellen i overensstemmelse med retningslinierne i bekendtgørelsen § 16,stk. 3. Dette kan være aktuelt, hvis kommunalbestyrelsen ønsker at skabe priskonkurrence pålevering af den personlige og praktiske hjælp, uden at sætte begrænsninger for hvor mangekvalificerede leverandører, der kan opnå godkendelse i kommunen. Priskravet til øvrigeleverandører, der ønsker godkendelse i kommunen, vil i disse tilfælde være de faktiskeomkostninger ved kommunalbestyrelsens kontrakt med den private leverandør, der har vundetudbuddet om leverancen.Der er flere betingelser, der skal være opfyldt for at gennemføre et udbud inden forgodkendelsesmodellens rammer. Det skal fremgå af udbudsmaterialet, at den private leverandør, dervinder udbuddet (hovedleverandøren) efter bekendtgørelsens § 16, stk. 3, skal acceptere at lade sigkonkurrenceudsætte, således at andre kvalificerede private leverandører får adgang til at tilbydederes ydelser til hjemmehjælpsmodtagerne på samme vilkår som hovedleverandøren. Det betyderbl.a., at kommunalbestyrelsen skal godkende andre leverandører, hvis de lever op til de kvalitets- ogpriskrav, der er fastsat i kontrakten med hovedleverandøren. Aftalegrundlaget mellem myndighedog leverandør er således offentligt – også med hensyn til kvalitets- og priskravene.Dokumentation for priskravBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:

§ 14. …Stk. 6.I forbindelse medkommunalbestyrelsens aflæggelse afårsregnskab, skal der ske opfølgningog kontrol af, om priskravet harværet fastsat korrekt, herunder omde i § 16, stk. 1 nævnte forventedeeffektiviseringer eller ændringer ikvalitetsstandarden er gennemført jf.§ 20.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skaljustere priskravet for personlig ogpraktisk hjælp fremadrettet senest tomåneder efter, atkommunalbestyrelsen bliver bekendtmed, at der er misforhold mellempriskravet og de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger, jf. § 20.XX.For at sikre den lige konkurrence er det centralt, at de priskrav, kommunalbestyrelsenfastsætter og offentliggør til de enkelte ydelseskategorier, er i overensstemmelse med de faktiskeomkostninger, der er forbundet med leveringen heraf. Det betyder, at der skal væregennemsigtighed omkring priskravene, og at der skal være offentlighed om dokumentationen for, atpriskravene er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger. Dokumentationsforpligtelsen kangenerelt opfyldes ved at offentliggøre omkostningskalkulationen på en sådan måde, at det tydeligtfremgår, hvilke omkostninger der er medgået i prisfastsættelsen. I tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen har måttet foretage et skøn i forhold til enkelte elementer i de gennemsnitligelangsigtede omkostninger, skal der i dokumentationen indgå en begrundelse for skønnet. I detilfælde, hvor priskravet er fastsat efter et udbud inden for godkendelsesmodellen, skal de priser, derhar ligget til grund for kontrakten med den leverandør, der har vundet udbuddet, offentliggøres.Det følger af ovenstående, at kommunalbestyrelsen skal kunne fremlægge dokumentation, somkan begrunde, at priskravet ikke fuldt ud er beregnet efter en omkostningskalkulation i henhold tilbekendtgørelsens § 14. I denne dokumentation skal der som minimum indgå enomkostningskalkulation beregnet i henhold til bekendtgørelsens § 14. Desuden skal der indgå enbeskrivelse af de konkrete, forventede effektiviseringer, ændringer i kvalitetsstandarden ellerændringer i aftaleforholdet mellem kommunalbestyrelsen og leverandøren, der kan begrundefastsættelsen af et priskrav delvis beregnet i henhold til bekendtgørelsen § 16. Beskrivelsen afbaggrunden for forventningerne skal illustrere sammenhængen mellem de beskrevne ændringer ogde fastsatte priskrav. Dokumentationspligten er begrundet i risikoen for konkurrenceforvridningmellem leverandørerne.Ændringer i priserneXX.Kommunalbestyrelsen har efter bekendtgørelsen § 14 pligt til at fastsætte priskravet ud fra enkalkulation af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, dog kan bestemmelsen delvis fraviges,jf. bekendtgørelsens § 16, stk. 1. Endvidere skal priskravet offentliggøres i medfør afbekendtgørelsen § 17, og kalkulationsgrundlaget skal i medfør af de almindelige regler foroffentlighed i forvaltningen være offentligt tilgængeligt.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab foretage opfølgning ogkontrol af, om priskravet har været fastsat korrekt, herunder om de i bekendtgørelsen § 16, stk. 1,nævnte forventede effektiviseringer eller ændringer i kvalitetsstandarden er gennemført. Hviskommunalbestyrelsen bliver bekendt med, at der er misforhold mellem de faktiske omkostningerved leverandørvirksomheden og de kommunale priskrav, har kommunalbestyrelsen efterbekendtgørelsen § 14, stk. 4, og de almindelige offentligretlige regler pligt til at rette op på detteforhold. Kommunalbestyrelsenskalsåledes justere priskravet fremadrettet, så de igen bliver ioverensstemmelse med reglerne, og offentliggøre den nye pris. Justeringen af priskravene skal skesenest to måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevet opmærksom på, at priskravet ikke er ioverensstemmelse med de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved leverandørvirksomheden.Der skal i øvrigt henvises til kapitel 7.2 i Budget og regnskabssystem for kommuner.

Kapitel 33Frit valg af leverandør af madserviceBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer,inden leveringen af ydelser bringes iudbud efter § 3, stk. 1, nr. 2,beslutning om, hvorvidt der efterudbuddet skal indgås kontrakt med2, 3, 4 eller 5 leverandører afhenholdsvis personlig og praktiskhjælp. Kommunalbestyrelsen træfferindenudbudafmadservicebeslutning om, hvorvidt der efterudbuddet skal indgås kontrakt med 2ellerflereleverandører.Kommunalbestyrelsens beslutningskal fremgå af udbudsmaterialet.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalefter en udbudsforretning efter § 3,stk. 1, nr. 2, indgå kontrakt med deleverandørerafhenholdsvispersonlig pleje og praktisk hjælpsamt for madservice minimum de 2leverandører, der har afgivet deøkonomisk mest fordelagtige tilbud,jf. stk. 1, 3 og 4.Stk. 3…

XX.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 83 tilbyde madservice. Kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om hjælp til borgeren, som visiteres til madservice på baggrund af en konkret ogindividuel vurdering af behovet for denne hjælp. Madservice til borgere, som er omfattet af reglerneom frit valg af leverandør, skal som udgangspunkt udgøre dagens hovedmåltid.Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at sikre, at tilbuddet til borgeren er tilpasset denenkeltes behov. Madservice er tilbud, hvor måltidet produceres uden for modtagerens hjem.Måltidet kan enten bringes ud til modtageren i hjemmet eller være et tilbud til modtageren om atspise på f.eks. et cafeteria, en lokal kro eller et nærliggende plejecenter. Det er hensigten, at fritleverandørvalg skal give modtagerne mulighed for at vælge mellem både madserviceleverandørerog menuvariationer.Det er efter servicelovens § 139, udmøntet i §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 299 af 25. marts 2010om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v., den enkeltekommunalbestyrelse, der træffer beslutning om serviceniveauet i kommunen, herunder om hvilketilbud der skal stilles til rådighed og omfanget af disse. Det er ligeledes kommunalbestyrelsensansvar at sikre, at den mad, der leveres til modtagerne, lever op til kommunens serviceniveau formadservice. Serviceniveauet skal fremgå af kommunernes kvalitetsstandarder.Det kommunale serviceniveau må gerne omfatte tilbud ud over det lovpligtige tilbud om et dagligtmåltid. Der sondres således imellem, hvad der stilles som lovkrav, og hvad det kommunaleserviceniveau lovligt må indeholde. Ud over forpligtelsen til at tilbyde modtageren dagenshovedmåltid tilpasset den enkeltes behov, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at modtageren skaltilbydes valgmuligheder inden for rammerne af dette måltid. Kommunalbestyrelsen kaneksempelvis beslutte, at alle leverandører skal tilbyde menuer hvorfra, der kan vælges forskelligeretter, således at der tilbydes modtageren en generel variation af måltider.Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, om tilbuddet om et måltid skal bestå af forskelligekomponenter. Eksempelvis, om det daglige måltid skal bestå i en hovedret, eller om det både skalomfatte en hovedret og en forret/dessert. Kommunalbestyrelsen beslutter endvidere, omserviceniveauet skal indeholde tilbehør til måltidet, eksempelvis forret, såsom salat, og dessert.Kommunalbestyrelsen beslutter også, om serviceniveauet skal indeholde kvalitetsjusteringer,således at særlige ønsker og præferencer tilgodeses, såsom religiøse madtraditioner og vegetarkost.En kommunal leverandør må alene tilbyde de behovsbestemte ydelser, kommunalbestyrelsen erforpligtet til at tilbyde efter servicelovens § 83, og som følger af det kommunalt fastlagteserviceniveau for madservice. De private leverandører skal have mulighed for at tilbyde ydelserherudover, såsom tilbud om madpakker, kage til eftermiddagskaffen, vin og portioner til gæster.Madservice kan dermed både defineres ud fra, om det er aftensmad eller frokost/middagsmad, ogom der er tale om én eller flere retter. Der kan endvidere være behov for at tage hensyn til fleretyper af særlige diæter og til individuelle præferencer hos modtagerne. Det er op tilkommunalbestyrelsen at beskrive, hvad et måltid er, samt hvad der er det kommunale serviceniveaupå området.Der skal som udgangspunkt fastsættes særskilte kvalitets- og priskrav for ydelseskategoriernemadservice med udbringning og for madservice uden udbringning, jf. bekendtgørelsen §§ 10 og 13.Kommunalbestyrelsens tilrettelæggelse af tilbuddene skal resultere i, at der skabes reellevalgmuligheder såvel for borgere, der modtager madservice med udbringning, som for borgere, der

modtager madservice uden udbringning. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at modtagerne fårmulighed for at vælge mellem at få måltidet leveret eller selv sørge for at hente måltidet eller spisehos leverandøren (f.eks. et plejecenter eller en kro). Der kan ikke stilles krav om, at alleleverandører skal kunne tilbyde madservice med udbringning til hjemmet, jf. bekendtgørelsen § 10,stk. 1.Madservice efter godkendelsesmodellenXX.I lighed med den personlige og praktiske hjælp efter servicelovens § 83 er der eftergodkendelsesmodellen krav om, at hovedleverandøren – normalt den kommunale leverandør – skallade sig konkurrenceudsætte af alle godkendte leverandører. Hvis kommunalbestyrelsen træfferbeslutning om at anvende godkendelsesmodellen betyder det, at alle leverandører, der opfylder dekvalitets- og priskrav på området, som kommunalbestyrelsen har fastsat, har ret til at blive godkendtsom leverandører i kommunen.Madservice efter udbudsmodellenXX.Hvis madservice bringes i udbud, skal kommunalbestyrelsen som minimum indgå kontraktmed to leverandører inden for hver ydelseskategori. Der er intet lovgivningsmæssigt loft over detantal af leverandører, som kommunalbestyrelsen må indgå kontrakt med inden for madservice. Detskal af udbudsmaterialet fremgå, hvor mange leverandører kommunalbestyrelsen ønsker at indgåkontrakt med. Se også kapitel xx om udbud.Krav til leverandørerne af madserviceBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 9. …Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kanikkestillekvalitetskravtilleverandører af madservice, derbevirker, at alle leverandører skalbenytte en bestemt produktionsform.

Jf. § 9, stk. 5, i bekendtgørelsen kan kommunalbestyrelsen ikke stille som kvalitetskrav tilleverandører af madservice, at leverandørerne skal benytte en bestemt produktionsform, det vil sigeeksempelvis kølevakuummad eller varmholdt mad. Ved produktionsform skal dermed forståsproduktets beskaffenhed. Kommunalbestyrelsen har således ikke adgang til at fastsætte særskilteydelseskategorier baseret på produktionsform. Der er fri adgang for leverandørerne til at tilbyde alleproduktionsformer i overensstemmelse med priskravet. Dette er begrundet i, at modtagerensmulighed for at vælge mellem forskellige måltider tilsidesættes, hvis ydelseskategorier inden formadservice fastsættes helt eller delvist ud fra en bestemt produktionsform.Kvalitetskravene til leverandører af madservice skal medvirke til at give modtagerne etforskelligartet udbud af måltider at vælge imellem. Det medfører, at der på visse områder må stillesdifferentierede krav til leverandørerne. Kommunalbestyrelsen skal derfor stille særskiltekvalitetskrav til almindelige måltider samt til ernæringstætte menuer, det vil sige menuer med højtkalorieindhold, og særlige diæter. Modtagere af madservice har derimod ikke en generel ret til atkunne vælge mellem forskellige variationer af det lovpligtige måltid.Der kan ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne levere både normale menuer,ernæringstætte menuer og særlige diæter. Det skal fremgå af orienteringsmaterialet til modtagerneaf madservice, hvilke måltidstyper de forskellige godkendte leverandører tilbyder.Endvidere bør det i kvalitetskravene fremgå, hvilken frist der gælder for modtagerens bestilling ogafbestilling af måltider. Kvalitetskravene til leverandører af madservice kan derudover indeholdekrav om brugerinddragelse og brugerindflydelse.Kvalitetskravene kan f.eks. også indeholde krav til det udførende personales uddannelse ogarbejdsmiljø.Det er centralt for kvaliteten af måltiderne, at enhver leverandør af madservice lever op til degældende regler om hygiejne og egenkontrol. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt inddragefødevareregionernes vurdering i forbindelse med leverandørtilsynet.Der henvises i øvrigt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris generelle regler forhåndtering af fødevarer mv.For inspiration ved fastsættelse af kvalitetskravene for madservice kan henvises til »Anbefalingerfor den danske institutionskost«, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fødevarestyrelsen,www.foedevarestyrelsen.dk.Priskrav til leverandører af madserviceXX.Alle leverandører, der godkendes af kommunalbestyrelsen til at levere madservice, skal kunnetilbyde modtagerne et måltid i overensstemmelse med kommunens priskrav. Dermed sikres det, atalle modtagere, uanset valg af leverandør, tilbydes et måltid med den samme egenbetaling.Kommunalbestyrelsen skal fastsætte priskrav for følgende tilbud:Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem.Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem.

Er der tale om en kommunal leverandør, skal priskravet til madservice svare til de gennemsnitlige,langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen.Priskravet fastsættes pr. ydelse (f.eks. et måltid udbragt til modtagerens eget hjem) og ikke pr. time.Priskravet beregnes ved, at samtlige omkostninger til produktion og udbringning af madservice i enperiode divideres med antal måltider, der er udbragt i denne periode. For madservice udenudbringning skal omkostningerne til udbringning ikke medtages, når de samlede omkostningeropgøres.For dokumentationen af priskravene til leverandører af madservice gælder det, at den skal indeholdeen omkostningskalkulation, og at det tydeligt skal fremgå, hvilken andel af priskravet der består afhenholdsvis det kommunale tilskud og modtagerens egenbetaling.I de tilfælde, hvor der ikke på tidspunktet for udregningen af prisen er en kommunal leverandør, vilpriskravet skulle beregnes på baggrund af de omkostninger, som kommunalbestyrelsen har ved deneller de private leverandørers levering af ydelserne, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2 og 3. Denegentlige opgørelse skal laves med udgangspunkt i kommunens lokale omkostningsposter. Derhenvises til vejledningens afsnit xx – xx om omkostningskalkulationer.Prisen kan differentieres, hvis kommunen ønsker det, eksempelvis i forhold til særlige diæter.Beslutter kommunalbestyrelsen at fastsætte kvalitetskrav for flere ydelseskategorier end de, som erlovpligtige, skal der også ske en prisfastsættelse af disse. Priskravene for madservice kaneksempelvis opsplittes, så der fastsættes særlige priser for diæter eller enkelte retter (f.eks. hovedretog forret/dessert).Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider og/ellermåltidssammensætninger udover det lovpligtige måltid, jf. pkt. xx. Det gælder for den kommunaleleverandørs tilbud herom, at priserne for disse måltider maksimalt kan udgøre tilbuddetsgennemsnitlige, langsigtede omkostninger, jf. afsnit IX om modtagerens betaling for tilbud efter §83, da kommunalbestyrelsen ikke må tjene på tilbuddene. For disse måltider vil et eventueltkommunalt tilskud til modtagerne af tilbuddet om det lovpligtige måltid være uændret. Detkommunale tilskud kan dog aldrig være større end den valgte leverandørs pris. I tilfælde, hvor detkommunale tilskud er større end prisen for det måltid, som modtageren af madservice har valgt, vildet kommunale tilskud blive reduceret tilsvarende og modtagerens egenbetaling bortfalde.Leverandørernes forskellige tilbud skal fremgå af informationsmaterialet til modtagerne.Betaling af leverandører af madserviceLeverandører af madservice skal betales med det kommunale tilskud suppleret med modtagerensegenbetaling. Det kommunale tilskud må dog ikke overstige den faktiske pris på måltidet ellerleverancen heraf.Modtagerens betaling for madserviceVed fastsættelse af modtagerens betaling for madservice kan kommunalbestyrelsen, jf.bekendtgørelse nr. 668 af 16. juni 2010 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personligog praktisk hjælp mv. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84, medregne de gennemsnitlige, langsigtedeomkostninger, der er forbundet med produktion og levering af ydelsen, jf. pkt. xx – xx.

Kapitel 34Regnskab og kontrolBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 21.Kommunalbestyrelsenforetager løbende registrering afindtægter og omkostninger ved denkommunale leverandørvirksomhed.Stk. 2.Kommunalbestyrelsenforestår en regnskabsmæssigredegørelse for de kommunaleomkostninger ved den kommunaleleverandørvirksomhed af personligog praktisk hjælp, herundereventuelle afvigelser i forhold tilomkostningskalkulationen i henholdtil §§ 14 og 16.XX.Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at priskravene til personlig og praktisk hjælp, derer fastsat ud fra en omkostningskalkulation, er i overensstemmelse med de faktiske omkostninger,jf. servicelovens § 91, stk. 6..Kommunalbestyrelsenskalforetageenregnskabsmæssigredegørelseforomkostningskalkulationerne ved den kommunale leverandørvirksomhed, jf. bekendtgørelsen § 21.Redegørelsen optages i det kommunale regnskab, jf. kapitel 7.2 i Budget og regnskabssystem forkommuner og amtskommuner.Det omfatter to forhold:I kommunernes årsregnskab optages hvert år en oversigt, der angiver, hvorledes kommunernesenest har beregnet priskravene til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp, jf.bekendtgørelsen § 14. Der er ikke særlige formkrav til oversigten. Kommunalbestyrelsen kan derforvælge at optage de i forvejen udarbejdede omkostningskalkulationer og redegørelse i regnskabet.I kommunernes årsregnskab optages endvidere en redegørelse for de faktiske omkostninger vedleverandørvirksomheden, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen, jf.bekendtgørelsen § 21.Udfører kommunen opgaver for andre offentlige myndigheder inden for rammerne af lov nr. 548af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder ogkommuners og regioners deltagelse i selskaber samt reglerne om frit leverandørvalg, er derligeledes krav om en regnskabsmæssig redegørelse. For yderligere oplysninger omregnskabsmæssige redegørelser efter disse bestemmelser henvises til kapitel 7.2.5 i Budget- ogregnskabssystem for kommuner og amtskommuner.

Kapitel 35Offentliggørelse af kvalitetskrav og priskrav samt oplysninger om godkendte leverandørerBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 17.Kommunalbestyrelsen skaloffentliggøre de kvalitets- ogpriskrav til leverandører af personligog praktisk hjælp, der er fastsat efter§§ 7-16 samt dokumentation forpriskravene.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalsom led i offentliggørelsenelektronisk indberette de fastsattekvalitets- og priskrav til leverandøreraf personlig og praktisk hjælp tilSocialministeriet, der sørger forelektronisk offentliggørelse.Stk. 3.Kommunalbestyrelsenskvalitets- og priskrav kan tidligst fåvirkning fra dagen foroffentliggørelse af de indberettedeoplysninger, jf. stk. 2.Stk. 4.Uanset stk. 3, skalefterbetaling, jf. § 20, af privateleverandører ske for hele perioden,hvor der har været et misforholdmellem priskravet og degennemsnitlige, langsigtedeomkostninger vedleverandørvirksomheden.XX.Kommunalbestyrelsen skal elektronisk indberette kvalitets- og priskrav samt oplysninger omde leverandører, der er godkendt til at levere ydelser, til Socialministeriets fritvalgsdatabase. Deoplysninger, der er indberettet til databasen skal til enhver tid være de gældende oplysninger.Servicestyrelsen administrerer databasen, der findes på www.fritvalgsdatabasen.dk.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at offentliggøre kravene, jf. § 17, stk. 2, samt indberetteoplysninger om godkendte leverandører, er opfyldt gennem indberetningen til Fritvalgsdatabasen.Servicestyrelsen vil umiddelbart efter kommunalbestyrelsens indberetning gøre oplysningerneoffentligt tilgængelige. Kommunalbestyrelsen har desuden pligt til at offentliggøre de fastsattekvalitetskrav til leverandørerne i kvalitetsstandarden, jf. § 1, stk. 4, og kan herudover vælge atoffentliggøre og informere om kvalitets- og priskravene gennem andre medier mv.De indberettede kvalitets- og priskrav kan tidligst få virkning fra dagen for offentliggørelse af deindberettede oplysninger på fritvalgsdatabasen.Se kapitel 48 om efterbetaling.

FritvalgsdatabasenXX.Det er kun kommunale myndigheder, der kan indberette informationer til databasen. Alleinformationer i databasen er tilgængelige for offentligheden.Databasen består dels af en række kommuneoplysninger som stamdata om kommunen samteventuel distriktsopdeling. Dels af generelle leverandørkrav; f.eks. leveringsgaranti,afrapporteringskrav, arbejdsmiljø, brugerundersøgelser, samt endelig kvalitets- og priskrav til deenkelte ydelseskategorier. Derudover indeholder databasen en oversigt over godkendteleverandører, stamdata på godkendte leverandører samt til hvad og i hvilket distrikt leverandøren ergodkendt. Desuden er der etableret en række benchmarkingfaciliteter på databasen.Kommunalbestyrelsen kan indberette materiale om leverandører i form af detmarkedsføringsmateriale, som leverandøren evt. har udarbejdet til modtagere af personlig ogpraktisk hjælp, jf. servicelovens § 92, stk. 2. Databasen har tre overordnede formål.For det første skal databasen være det offentligt tilgængelige medie, hvor alle kommuner skalindberette deres kvalitets- og priskrav mv., jf. lovens § 91 stk. 1, 4 og 8, og § 93, stk. 2, samtkommunens valg af kontraktform.For det andet giver databasen borgere, kommuner, leverandører og andre interessenter let adgangtil de offentliggjorte kvalitets- og pris- og leverandøkrav samt godkendte leverandører.For det tredje fungerer databasen som det sted, hvor kommunale myndigheder kan få en oversigtover alle leverandører, der er godkendt til levering af madservice, personlig og/eller praktisk hjælp ide enkelte kommuner. Leverandører, der har indgået kontrakt med en eller flere kommuner, skalsom udgangspunkt anses for generelt kvalificeret til at udføre disse opgaver, jf. lovens § 92.

i overensstemmelse med reglerne ibekendtgørelse om betaling forgenerelle tilbud og for tilbud ompersonlig og praktisk hjælp m.v. ogsåledes, at modtageren betaler for eneventuel difference mellemkommunalbestyrelsens tilskud ogprisen på det valgte tilbud.XX.Vælger kommunalbestyrelsen godkendelsesmodellen til at gennemføre frit valg afleverandører af personlig og praktisk hjælp, betales alle godkendte leverandører i overensstemmelsemed de offentliggjorte priskrav og de nærmere betingelser i kontrakten mellemkommunalbestyrelsen og leverandøren.Vælger kommunalbestyrelsen udbudsmodellen, betales leverandøren i overensstemmelse medkontrakten mellem kommunalbestyrelsen og leverandøren.Leverandører af madservice skal betales med det kommunale tilskud, suppleret med modtagerensegenbetaling. Det kommunale tilskud må dog ikke overstige den faktiske pris på måltidet ellerleverancen.De kommunale priskrav fastsættes med moms.Moms ved afregningXX.Udgangspunktet er, at kommunerne ikke er afgiftspligtige ved levering af sociale ydelserefter momsloven, men for at sikre ligestilling mellem alle leverandører, herunder også leverandørerder henholdsvis bruger underleverandører og har in-houseproduktion, er der fra 1. juli 2006 indførtmomspligt for private leverandører, der leverer ydelser efter § 83 og er omfattet af reglerne om fritleverandørvalg. Leverandørerne har fra denne dato ret til at fradrage moms på indkøb af disseydelser. Kommunalbestyrelsen skal afregne med leverandørerne til en pris inklusiv moms og harderefter adgang til at få refunderet udgifterne til moms via den kommunalemomsudligningsordning.Fra 1. januar 2007 ændres momsudligningsordning til momsrefusionsordningen jf. lov nr. 497 af7. juni 2006. Den kommunale myndighed skal afregne med leverandørerne til en pris inklusivmoms og har derefter adgang til at få refunderet udgifterne til moms via momsrefusionsordningen.For nærmere information om momsreglerne henvises til Skatteministeriet. For nærmereinformation om den kommunale momsudligningsordning/momsrefusionsordningen henvises tilIndenrigs- og Sundhedsministeriet.EfterbetalingBekendtgørelseomkvalitetsstandarder og frit valg afleverandør af personlig og praktiskhjælp m.v.:§ 20.Kommunalbestyrelsen skalefterbetale private leverandører i detilfælde, hvor det efterfølgende visersig, at de fastsatte priskrav er lavereend leverandørvirksomhedensgennemsnitlige, langsigtede

omkostninger ved levering afpersonlig og praktisk hjælp, jf. § 14,og § 16, stk. 2 og 3.Stk. 2.Efterbetalingen skal skesenest to måneder efter, atkommunalbestyrelsen er blevetopmærksom på, at priskravet erlavere end leverandørvirksomhedensgennemsnitlige, langsigtedeomkostninger ved levering afpersonlig og praktisk hjælp.Efterbetalingen skal omfatte heleperioden, hvor priskravet har væretfastsat for lavt.XX.Kommunalbestyrelsens pligt til at foretage efterbetaling over for private leverandører gælderfra den 20. maj 2005, hvor lov nr. 329 af 18. maj 2005 trådte i kraft.Det følger af bekendtgørelsen § 20, at kommunalbestyrelsen skal efterbetale private leverandører ide tilfælde, hvor det efterfølgende viser sig, at de fastsatte priskrav er lavere endleverandørvirksomhedens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig ogpraktisk hjælp, jf. servicelovens § 91, stk. 9. Efterbetaling skal ske for at sikre, at der ikke skerkonkurrenceforvridning ved, at priskravet sættes for lavt, så de private leverandører betales for lidt iforhold til de faktiske omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed.Er der tale om en privat hovedleverandør, jf. bekendtgørelsen § 16, stk. 3, skal der ligeledes skeefterbetaling efter samme principper, som hvis det var en kommunal hovedleverandør.I forbindelse med kommunalbestyrelsens aflæggelse af årsregnskab skal der ske opfølgning ogkontrol af, om priskravet har været beregnet korrekt, herunder om de forventede effektiviseringer erblevet gennemført som planlagt, jf. bekendtgørelsen § 14, stk. 6. Hvis det viser sig, ateffektiviseringerne ikke til fulde er gennemført, eller at timepriserne i øvrigt ikke afspejler degennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af personlig og praktisk hjælp, skalkommunalbestyrelsen ændre timepriserne fremadrettet, jf. bekendtgørelsen § 14, stk. 7, ogefterbetale de private leverandører senest 2 måneder efter, at kommunalbestyrelsen er blevetopmærksom på, at priskravet ikke svarer til de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, jf.bekendtgørelsen § 20. Efterbetaling skal omfatte hele perioden med for lavt fastsatte priser ogudgøre differencen mellem det oprindelige priskrav og det priskrav, der efter en ny beregning er ioverensstemmelse med de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved leverandørvirksomheden.Kommunerne skal i deres årsregnskab optage en redegørelse for de faktiske omkostninger vedleverandørvirksomheden, herunder eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen, jf.bekendtgørelsen § 21. For yderligere oplysninger om regnskabsmæssige redegørelser efter dissebestemmelser henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og regnskabssystem forkommuner og regioner.Private leverandører er ikke forpligtet til at tilbagebetale kommunalbestyrelsen, hvis priserne harværet fastsat for højt. Baggrunden herfor er, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at fastsættepriserne korrekt, og at de private leverandører har valgt at søge godkendelse på baggrund af depågældende priskrav.Uanset, at kvalitets- og priskrav tidligst har virkning fra dagen for offentliggørelse påfritvalgsdatabasen, skal efterbetaling af private leverandører af personlig og praktisk hjælp ske for

Kapitel 37Kommunale samarbejderXX.Lovgivningen om frit valg af leverandører af personlig og praktisk hjælp ændrer ikke på denuværende regler for kommuners adgang til at samarbejde med andre kommuner, herunderdeltagelse i de kommunale fællesskaber, jf. den kommunale styrelseslovs § 60.For så vidt angår spørgsmålet om regelgrundlaget for kommunale fællesskaber, jf. denkommunale styrelseslovs § 60, skal der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledningaf 28. juni 2001 om regeludstedelse i forhold til kommunerne, pkt. 4.1.8. Vejledningen kan findespå Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsenikke kan delegere beføjelser til et kommunalt fællesskab. Hvis et kommunalt fællesskab skalvaretage kommunale opgaver, skal det derfor ske ved en overførsel af selve kompetencen ioverensstemmelse med reglerne om oprettelse af kommunale fællesskaber med deraf følgende kravom tilsynsmyndighedernes godkendelse. Der gælder ingen begrænsninger med hensyn til, hvilkeopgaver og hvilken kompetence kommunalbestyrelser kan tillægge kommunale fællesskaber medmindre andet følger af lovgivningen. For så vidt angår opgaver vedrørende myndighedsudøvelse –det vil sige i hvert fald den del, der består i at regulere borgernes retsforhold – typisk i form afmeddelelse af forbud, påbud og tilladelser - vil det normalt kræve, at der er holdepunkter i loven forat antage, at opgaven kan overføres til et kommunalt fællesskab.Der er ikke i den sociale lovgivning hjemmel til, at de kommunale myndigheder kan delegerekompetencen til myndighedsudøvelse til f.eks. at træffe afgørelser om personlig eller praktiskhjælp, eller føre tilsyn med levering af disse ydelser, til kommunale fællesskaber.Kommunal leverandørvirksomhed til andre kommunerXX.Kommunalfuldmagtsreglerne,herunderkommunernesadgangtiludfraværdispildsbetragtninger at udnytte overskudskapacitet, giver kommunalbestyrelsen hjemmel til i etvist begrænset omfang at lade den kommunale leverandørvirksomhed levere personlig og praktiskhjælp til andre offentlige myndigheder.Der henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning om regeludstedelse i forhold tilkommunerne, oktober 2001, punkt 4.5, hvor kommunalfuldmagtsreglerne, herunder reglerne omudnyttelse af overskudskapacitet, er beskrevet.Udover den begrænsede hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne er der endvidere hjemmel tilsådanne aktiviteter i lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andreoffentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Loven giver hjemmel til,at kommuner kan udføre opgaver for andre offentlige myndigheder, som kommuner efter gældenderegler i øvrigt kan løse for sig selv. For de nærmere regler herom henvises til bekendtgørelse nr. 533af 28. juni 1995 med senere ændringer samt vejledning nr. 107 af 30. juni 1995.Fra 1. januar 2007 kan kommuner ikke længere udføre opgaver med hjemmel i loven, hvis denenkelte opgaves værdi overstiger EU’s udbudsgrænse for tjenesteydelser. Tærskelværdien er i 2007på 1.570.203 kr.Disse opgaver kan således kun udføres i selskabsform, forudsat at lovens betingelser herom eropfyldt. Loven indeholder bl.a. krav om privat deltagelse på mere end 25 % i selskabet, og krav om,

at kommunen skal trække sig ud af selskabet, hvis mere end 25 % af selskabets omsætning stammerfra salg til andre end kommuner.Nedenfor beskrives nogle særlige forhold kommunerne skal være opmærksomme på, hvis deønsker at levere personlig og praktisk hjælp til andre kommuner, i overensstemmelse med såvelservicelovens regler om frit leverandørvalg som de generelle regler for kommuners adgang til atlevere til andre kommuner, som der er henvist til ovenfor.Central i denne forbindelse er bestemmelsen om, at såfremt værdien af en opgave overstiger500.000 kr., kan en kommunalbestyrelse kun afgive tilbud på og indgå aftale om udførelse afopgaven for andre kommuner, når opgaven har været i udbud.I forhold til godkendelsesmodellen betyder dette, at en kommunal leverandørvirksomhed undernedennævnte forudsætninger kan godkendes som leverandør af personlig og praktisk hjælp i enanden kommune, hvis den mulige værdi af opgavevaretagelsen ikke overstiger tærskelværdien på500.000 kr.Ved opgaver, der omfatter løbende driftsarbejder, skal værdien af opgaven opgøres for densamlede kontraktperiode, dog højst for en 48 måneders periode. Konkret stilles der krav om, at detud fra en samlet afvejning af ydelseskategoriernes art og omfang må lægges til grund, at værdien afopgavevaretagelsen ikke overstiger tærskelværdien.Da en kommune ikke må yde tilskud til en anden kommune, må den pågældende kommune aleneafgive tilbud på, og indgå aftale om, leveringen til en pris, der enten svarer til eller ligger over denaf leverandørkommunen foretagne omkostningskalkulation efter bekendtgørelse nr. 533. Da detfølger af serviceloven, at den ordregivende kommune skal fastsætte priskrav, som alle leverandørerskal overholde, vil en anden kommune således alene kunne indgå aftale om opgaven med hjemmel ilov nr. 548, hvis den fastsatte pris enten svarer til eller ligger over det beløb, somleverandørkommunen er kommet frem til, efter at have udført den tidligere nævnteomkostningskalkulation.Hvis der gennemføres en udbudsforretning inden for godkendelsesmodellens rammer, jf.bekendtgørelsen § 15, stk. 3, er der dog mulighed for, at én kommunes leverandørvirksomhed kanblive hovedleverandør for en anden kommunal myndighed. De nærmere betingelser for atgennemføre en udbudsforretning inden for godkendelsesmodellens rammer er beskrevet i punkt207.Beslutter kommunalbestyrelsen at anvende udbudsmodellen som ramme for at godkende ogskrive kontrakt med leverandører af personlig og praktisk hjælp, er der ikke noget til hinder for, aten kommunal leverandør kan afgive tilbud til andre kommunale myndigheder, med henblik på atblive godkendt og skrive kontrakt om leverance af personlig og praktisk hjælp.Tærskelværdien har ingen betydning i denne situation, idet servicelovens betingelser for udbud eranaloge til udbudsbetingelserne i lov nr. 548.I disse tilfælde skal den tilbudsgivende kommune tillige overholde reglerne omomkostningskalkulation i lov nr. 548, ligesom kommunen alene må afgive tilbud på udførelse af enopgave til en pris, der enten svarer til eller ligger over den af kommunen foretagneomkostningskalkulation efter bekendtgørelse nr. 533.

udgangspunkt i det omkostningsbaserede regnskab for året forud for takstfastsættelsen ogvedtagelsen af årsbudgettet. Rammen for beregningen af borgerens egenbetaling skal dermed tageudgangspunkt i kommunens regnskabstal.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at et eventuelt overskud indregnes som en reduktion af takstensenest to år efter det år, hvor overskuddet er opstået. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutningom, hvorvidt et eventuelt underskud skal indregnes som en hel eller delvis forøgelse af taksten, ellerom underskuddet slet ikke skal indregnes, senest to år efter det år, hvor underskuddet er opstået.

Eksempel:

Det vil sige, at beregningen af taksten for betaling foreksempelvis år 2012 skal vedtages af kommunalbestyrelsen iefteråret 2011 på grundlag af regnskabstallene for regnskabsåret2010. Hvis der i 2010 har været et over- eller underskud, skaldette ved takstfastsættelsen for 2012 indregnes som en overførtindtægt eller udgift fra tidligere år, der nedsætter eller forhøjertaksten for 2012. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, atunderskuddet udgør et tilskud til borgerne.

Grundlaget for fastsættelsen af taksten for 2012 er dermed detpågældende budgetårs forventede omkostninger, korrigeret foroverskud og korrigeret for et eventuelt underskud i 2010.Kommunalbestyrelsen skal anvende faktiske regnskabstal, nårkorrektionen beregnes.Kommunalbestyrelsen kan vælge at have et underskud på de forskellige tilbud efter servicelovens§§ 79, 83 og 84, men må ikke have et overskud. Kommunalbestyrelsen kan dermed træffebeslutning om at fastsætte betalingen til et lavere beløb end de gennemsnitlige langsigtedeomkostninger og dermed give borgerne, der modtager tilbuddet, et tilskud. En sådan beslutning skali givet fald omfatte alle borgere, der modtager det pågældende tilbud.Hvis der er tale om en madserviceordning omfattet af et loft over modtagerens egenbetaling, udgørloftet den maksimale beløbsgrænse for modtagerens betaling, hvis kommunalbestyrelsensomkostninger til tilbuddet udgør et højere beløb end loftets størrelse. Der henvises til pkt. xxx.Der henvises til vejledningens afsnit xx – xx om omkostningskalkulationer.Hvilke omkostninger medregnes?XX.Kommunalbestyrelsen må højst medregne de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger tiltilbuddet. Det vil sige kommunalbestyrelsens omkostninger til tilbuddet under ét efter denpågældende bestemmelse, herunder omkostningerne ved køb af tilbud hos private og regionaleleverandører. Dette inkluderer: Direkte omkostninger, det vil sige de omkostninger, der direkte kanhenføres til det pågældende tilbud, som for eksempel råvarer, løn (kan dog kun medregnes i takstenfor tilbud efter § 79 og for madservice efter § 83), køb af materialer og tjenesteydelser mv. og

indirekte omkostninger, som for eksempel andel af fællesomkostninger til lokaler, administrationm.v. samt afskrivning og forrentning af kapitalapparatet.Derimod indgår ikke det tidsforbrug, som medarbejdere i den kommunale forvaltning anvender tilopgaver relateret til tilbuddene efter § 79 og madservice efter § 83. Det er her vigtigt at skelnemellem omkostningerne knyttet hhv. til leverandørens opgaver og til den kommunale myndighedsopgaver i forbindelse med produktionen og leveringen af tilbuddet til modtagerne. Omkostningerneknyttet til den kommunale myndighed skal holdes helt ude af omkostningsberegningerne.De gennemsnitlige, langsigtede omkostninger er udtryk for, at udgifterne jævnes ud over år.Taksten er dermed udtryk for tilbuddenes faktiske produktions- og leveringsomkostninger i detenkelte år. Borgeren kommer således til at betale de reelle omkostninger og dermed det faktiskeressourceforbrug, medmindre kommunalbestyrelsen vælger at yde et tilskud, hvormed betalingensstørrelse nedbringes.PersonaleomkostningerXX.Kommunen kan ikke opkræve betaling for omkostninger til personale i forbindelse med1)Hjælp efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, der er tildelt varigt eller iforbindelse med pasning af døende, jf. servicelovens kapitel 23, og2)hjælp efter servicelovens § 84, som er omfattet af servicelovens §§ 41, 42, 96 eller100 om merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og ansættelse af hjælpere.

Betaling for madservice, når beboerne i plejeboliger, botilbud mv. deltager i madfremstillingen somled i personlig og praktisk hjælp efter § 83XX.Når beboerne i plejeboliger mv. deltager i køkkenaktiviteter, herunder i madproduktion efterservicelovens § 83 som aktivitet, og uden at det er på foranledning af visitation til behovsbestemteydelser, kan dette ske uden, at kommunen skal foretage en forholdsmæssig beregning af beboerensbetaling for madservice efter servicelovens § 161. Det afgørende er, at beboerens deltagelse ikke erbehovsbestemt som led i genoptræning, vedligeholdelsestræning og/eller som led i ensocialpædagogisk indsats, der har til formål at opretholde eller forbedre beboerens funktionsevne.Det forudsættes videre, at beboeren, der på baggrund af sit funktionsniveau er visiteret tilmadservice, ikke stabilt og kontinuerligt vil kunne varetage væsentlige aktiviteter i forbindelse medmadproduktionen, herunder at beboerens deltagelse ikke kan påregnes i madproduktionen.Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde en borger personlig hjælp og pleje samt hjælp ellerstøtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet efter servicelovens § 83, stk. 1, på baggrund af enkonkret og individuel vurdering af behovet for denne hjælp. Kommunalbestyrelsen skal såledesholde sig tilbuddets formål for øje og administrere det efter, hvorvidt der er tale om et tilbud, hvordet er beboerne selv, der forestår madlavningen med støtte fra personalet i form af praktisk hjælp

efter servicelovens § 83, eller om tilbuddet beror på, at det er personalet, der fremstiller maden tilbeboerne.Beboerens egenbetaling skal afspejle omfanget af hjælpen, der gives til henholdsvis madservice,træning, socialpædagogisk bistand eller støtte til madlavning som praktisk hjælp. Det er i denforbindelse den enkelte kommunes vurdering af de enkelte plejeboliger mv., som skal ligge tilgrund for fordelingen af omkostninger i forhold til de forskellige arbejdsfunktioner med det formålat adskille omkostninger til madproduktion og omkostninger til eksempelvis socialpædagogiskbistand. Alene omkostninger forbundet med madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, måmedregnes i beboernes egenbetaling, jf. servicelovens § 161, når hjælpen ydes varigt.Betaling for madservice, når beboerne i plejeboliger, botilbud mv. deltager i madfremstillingen somled i socialpædagogisk bistand efter § 85XX.Når beboerne i plejeboliger mv. deltager i køkkenaktiviteter, herunder i madproduktion efterservicelovens § 85 som led i socialpædagogisk bistand, skal kommunalbestyrelsen foretage enforholdsmæssig beregning af beboerens betaling for madservice efter servicelovens § 161.Ankestyrelsen har truffet to principafgørelser om beboerens betaling, når beboeren medvirker imadproduktionen:C-43-05ogC-46-01,somillustrererdetteforhold.XX.Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling for alle de gennemsnitlige, langsigtedeomkostninger, der er forbundet med at producere og levere madservice. Derimod indgår ikke dettidsforbrug, som medarbejdere i den kommunale forvaltning anvender til opgaver relateret tilmadproduktionen. Det er her vigtigt at skelne mellem omkostningerne knyttet tilproduktionskøkkenets opgaver og den kommunale myndigheds opgaver i forbindelse medmadproduktionen til modtagerne. Omkostningerne knyttet til den kommunale myndighed skalholdes helt ude af produktionskøkkenets omkostningsberegninger.Modtagerens egenbetaling for madservice beregnes ud fra samtlige omkostninger knyttet tilmadservice, dvs. produktion og udbringning af mad i en periode divideret med antal måltiderleveret i samme periode fratrukket det kommunale tilskud til standardmåltidet. For madservice udenudbringning skal omkostningerne til udbringning ikke medtages, når de samlede omkostningerfastsættes.Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvorvidt modtagernes egenbetaling skalnedbringes ved, at der ydes et tilskud til det lovpligtige måltid. Hvis kommunalbestyrelsen yder etsådant tilskud, skal det samme tilskud gives til alle modtagere, uanset hvilken leverandør og hvilketmåltid modtageren har valgt. Det kommunale tilskud kan dog aldrig være større end den valgteleverandørs pris. I tilfælde, hvor det kommunale tilskud er større end prisen for det måltid, sommodtageren af madservice har valgt, vil det kommunale tilskud blive reduceret tilsvarende ogmodtagerens egenbetaling bortfalde.Loft over borgerens egenbetaling for madserviceXX.Kommunalbestyrelsen må ved fastsættelse af modtagernes egenbetaling for madservice efterlov om social service § 83, stk. 1, nr. 3, i plejeboliger og plejehjem, botilbud efter servicelovens §§107 og 108 og lignende boligenheder, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner medtilhørende personale, herunder friplejeboliger, højst opkræve 3.111 kroner pr. måned i 2010 for

madservice i form af fuld forplejning. Det er således ikke muligt at opkræve mere i betaling pr.måned for fuld forplejning hos beboere, der er visiteret til madservice i disse boformer, end dennemaksimale beløbsgrænse tilsiger.Ved midlertidige ophold på mindre end en måneds varighed i de ovennævnte boformer fastsættesbetalingen ved en forholdsmæssig reduktion af det maksimale beløb. Der kan f.eks. være tale ombotilbud efter lov om social service § 107, og der kan være tale om aflastningsophold efter § 84,hvor modtageren ligeledes er visiteret til madservice efter servicelovens § 83.Modtagere af madservice efter reglerne om frit leverandørvalg og modtagere af madservice iboformer efter servicelovens §§ 109 og 110 er ikke omfattet af loftet over betaling for madservicepå 3.111 kr. i 2010.Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan kommunalbestyrelsen tilrettelægger tilvalg ogfravalg af enkelte måltider og forplejning hele dage, herunder frister for modtagernes afbestillingm.v., når modtagerens ophold er varigt. Kommunalbestyrelsen kan vælge f.eks. at reducere takstenfor modtagerens betaling ved at reducere det maksimale beløb forholdsmæssigt, hvis en modtagerfravælger, herunder afbestiller, enkelte måltider og/eller fuld forplejning på dagsbasis ellermåltidsbasis.Der henvises til bilag x, som indeholder KLs og det daværende Indenrigs- og Socialministeriumseksempler på forholdsmæssig beregning af den maksimale beløbsgrænse angivet ved beregning afen dagstakst.Modtagere af madservice efter servicelovens § 83, stk. 1, nr. 3, som er omfattet af frit valg afleverandør efter servicelovens §§ 91 og 92, skal tilbydes mindst ét dagligt måltid i form af enhovedret til maksimalt 45 kr. pr. måltid, uanset hvilken af kommunens leverandører, som borgerenvælger. Borgeren betaler altid den valgte hovedrets pris fratrukket et eventuelt kommunalt tilskud,uanset hvilken leverandør, borgeren har valgt.Kommunalbestyrelsens tilbud om madservice til borgere i eget hjem skal som udgangspunkt udgøreet dagligt måltid mad i form af en hovedret, der er tilpasset den enkeltes behov og har den rettenæringsværdi, jf. pkt. xx.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at modtageren, uanset valg blandt kommunens leverandører,tilbydes mindst ét dagligt måltid i form af en hovedret til maksimalt 45 kr. pr. måltid udbragt tilmodtagerens eget hjem. Tilsvarende skal modtageren af madservice uden udbringning tilbydesmindst ét dagligt måltid i form af en hovedret til maksimalt 45 kr. pr. måltid.Tilbyder kommunalbestyrelsen eksempelvis en dessert ud over tilbuddet om en hovedret tilmaksimalt 45 kr. pr. måltid, kan kommunalbestyrelsen opkræve, hvad det koster at producere oglevere desserten i betaling hos modtageren, der tilvælger en sådan. Det er op til den enkeltekommunalbestyrelse at beslutte, om hovedretten udgør tilbuddet om det daglige måltid, eller omtilbuddet også omfatter eksempelvis en dessert.Der henvises til vejledningens pkt. xx om priskrav til leverandører af madservice.

Der henvises endvidere til vejledningens pkt. xx om kommunens afregning med modtageren itilfælde af opsigelse eller dødsfald.Det gælder for prislofterne, at kommunalbestyrelsen fortsat ikke må opkræve mere i betaling fortilbuddet om madservice, end ydelsens produktions- og leveringsomkostninger kan begrunde. Dvs.at såfremt produktions- og leveringsomkostningerne udgør et lavere beløb end den maksimalebeløbsgrænse, er det produktions- og leveringsomkostningerne, der udgør overgrænsen for takstensstørrelse. Der henvises til vejledningens pkt. xx.Prislofterne gælder uanset modtagerens indkomst- og formueforhold. Beløbene reguleres hvert ården 1. januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb.Vælger kommunalbestyrelsen at tilrettelægge ydelsen madservice på en måde, hvor madenproduceres i modtagerens eget hjem, vil ydelsen være en del af praktisk hjælp efter servicelovens §83, stk. 1, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan som en del af den praktiske hjælp tilberede maden iborgerens eget hjem på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov fordenne hjælp.Lavere betalingXX.Kommunalbestyrelsen kan - såvel for tilbud, der gives efter behov, jf. §§ 83-84, som forgenerelle tilbud, jf. § 79 - træffe beslutning om at fastsætte betalingen til et lavere beløb end defaktiske omkostninger eller helt undlade at opkræve betaling.En sådan beslutning skal i givet fald omfatte alle modtagere af det pågældende tilbud.

Kapitel 39Fastsættelse af betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælpXX.Kommunalbestyrelsen træffer efter servicelovens § 161, stk. 3, beslutning om, hvorvidt derskal opkræves betaling for midlertidig personlig og praktisk hjælp efter § 83, stk. 1, herunder forhvilke ydelseskategorier, der skal opkræves betaling, og om en eventuel bagatelgrænse for, hvornårder skal opkræves betaling. Kommunalbestyrelsens beslutning om at opkræve egenbetaling formidlertidig hjælp vil gælde alle modtagere i kommunen af midlertidig hjælp.Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om at opkræve betaling for midlertidig hjælp, beregnerkommunalbestyrelsen modtagerens egenbetaling på grundlag af modtagerens og en eventuelægtefælles indkomstgrundlag, sådan som det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 2-8.Opgørelsen af indkomstgrundlaget sker på baggrund af de samme indkomstbegreber, som anvendesi skattelovgivningen. Da indtægtsgrundlaget efter pensionsloven opgøres på grundlag af de sammeskattemæssige indkomstbegreber, henvises der til Vejledning om folkepension efter lov om socialpension for en mere uddybende beskrivelse af skattelovgivningens indkomstbegreber og opgørelsenaf disse.Samlevende, der gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller lignende bidrager til den fælleshusførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret, sidestilles med gifte, jf.

bekendtgørelsen § 3, stk. 7. Der henvises til pensionslovens praksis for, hvornår samlevendesidestilles med gifte.Der beregnes kun betaling, hvis indkomstgrundlaget overstiger visse grænser. Indkomstgrundlagetopgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår, så det indkomstgrundlag,der anvendes i 2010, opgøres på basis af indkomsten i 2008, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.Hvis midlertidig hjælp ændres til varig hjælp, skal betalingen ophøre fra det tidspunkt, hvor detvurderes, at modtageren ikke længere er i stand til at klare sig selv. Kommunen skal træffe afgørelseherom på baggrund af en konkret, individuel vurdering af borgerens behov for hjælp.Kommunen kan efter praksis indgå aftale med personer, der modtager social pension, om, atpensionistens eventuelle betaling for midlertidig hjælp fradrages, før pensionen udbetales. Sådanneaftaler kan når som helst tilbagekaldes af pensionisten.Eventuel manglende betaling kan inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.Fastsættelse af betaling for aflastning og afløsningXX.For hjælp i form af aflastning og afløsning efter servicelovens § 84, som ikke er omfattet af §§41, 42, 96 eller 100 i lov om social service, beregner kommunalbestyrelsen modtagerensegenbetaling på samme måde, som hvis der opkræves betaling for midlertidig personlig og praktiskhjælp, og som det fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 3, stk. 2-8.Beregning af betaling for midlertidig hjælp efter § 83 og for hjælp efter § 84, som ikke er omfattetaf §§ 41, 42, 96 eller 100XX.I bekendtgørelsens § 4, stk. 1, er der fastsat regler om beregning af betalingen for midlertidighjælp og for afløsning og aflastning, som ikke er omfattet af §§ 41, 42, 96, og 100 i lov om socialservice. Efter disse regler betales der 3 kr. pr. time, hvis det indkomstgrundlag, der er opgjort efterreglerne i bekendtgørelsens § 3, udgør 2.701 kr. eller derover. Betalingen forhøjes med 1 kr. pr.time for hver 2.700 kr., det beregnede indkomstgrundlag overstiger 2.701 kr. Der er dog fastsat enmaksimumgrænse for den timebetaling, der kan opkræves. Dette beløb reguleres hvert år den 1.januar efter lov om en satsreguleringsprocent og afrundes til nærmeste kronebeløb. Beløbet er 116kr. i 2010.Der kan kun opkræves betaling for det timeforbrug, som anvendes til udførelsen af den hjælp,borgeren modtager.Bagatelgrænse for opkrævning af betaling for hjælpXX.For opkrævning af betaling for hjælp efter servicelovens § 84 gælder der en bagatelgrænse på67 kr. (2010-niveau), som det fremgår af betalingsbekendtgørelsen § 4, stk. 1. Bagatelgrænsen erindført for, at kommunen ikke behøver at opkræve betaling for hjælp i situationer, hvor deadministrative omkostninger til opkrævning overskrider borgerens egenbetaling.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med, at der træffes beslutning om at opkræve betaling formidlertidig personlig og praktisk hjælp, beslutte også at indføre en bagatelgrænse for, hvornår derskal opkræves betaling for denne hjælp.Nedsættelse/forhøjelse af betaling for midlertidig hjælp og for hjælp efter § 84, som ikke er omfattetaf §§ 41, 42, 96 eller 100XX.Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan kommunen i ganske særlige tilfælde nedsætte ellerforhøje den betaling, der er beregnet efter reglerne i bekendtgørelsens § 4, stk. 1.Nedsættelsen eller forhøjelsen skal ske på grundlag af en konkret vurdering af modtagerens ogeventuelle familiemedlemmers situation.Kommunen kan eksempelvis nedsætte betalingen til et beløb, der skønnes rimeligt, hvis enmodtager i en kortere periode skal have hjælp i et betydeligt antal timer, og det er vanskeligt for denpågældende at betale det fulde beløb for de timer, der modtages hjælp i.Forhøjelse af betalingen kan eksempelvis ske i tilfælde, hvor modtagerens og/eller ægtefællensindkomstgrundlag er nedsat på grund af fradrag, som udelukkende er af skatteteknisk karakter.

Kapitel 40Fastsættelse af betaling for midlertidige døgnophold § 84 og for generelle tilbud efter § 79Midlertidigt døgnophold efter servicelovens § 84XX.Ved midlertidigt døgnophold til personer, der i en periode har særligt behov for omsorg ogpleje, herunder aflastningsophold, skal den samlede betaling for ydelser efter §§ 83 og 84 fastsættessåledes, at den pågældende bevarer et beløb til dækning af husleje og andre omkostninger iforbindelse med opretholdelsen af den hidtidige bolig.Kommunalbestyrelsen kan ikke opkræve betaling for boligdelen ved midlertidigt døgnophold efterservicelovens § 84, herunder aflastningsophold. Dette gælder uanset boligform. Hviskommunalbestyrelsen f.eks. vælger at benytte en ældrebolig/plejebolig til aflastningsophold, måkommunen derfor afholde udgifterne til husleje mv.Almene, generelle tilbud efter servicelovens § 79XX.Kommunalbestyrelsen kan opkræve de faktiske omkostninger, der er forbundet med ydelsenefter servicelovens § 79, jf. punkt 226.Betaling i raterXX.Hvis kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at indføre en ordning, der indebærer, atmodtagerne betaler for de enkelte tilbud i rater, skal kommunen tage stilling til, hvordan der skalafregnes i tilfælde af, at en modtager opsiger tilbuddet, f.eks. madserviceordningen, eller dør.

Med bestemmelsen gives der mulighed for at varetage praktiske og personlige opgaver for dennærtstående med handicap eller alvorlig sygdom i en kortere periode, hvor det enten overvejes,hvilke foranstaltninger der er behov og mulighed for på længere sigt, eller hvor der er behov for i enafgrænset periode at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe eterhvervsarbejde. Formålet kan også være at varetage særlige omsorgsopgaver, som f.eks. deltagelsei behandlinger på sygehus samt praktiske og sociale støttefunktioner. Formålet med ordningensfleksibilitet er at understøtte opfyldelsen af de meget forskelligartede og skiftende behov for plejeog omsorg, der ofte kendetegner alvorlige sygdomsforløb og handicap.§ 118 supplerer de øvrige muligheder i serviceloven for pasning af børn og voksne med handicapeller alvorlig sygdom samt døende.Ret til orlov i pasningsperiodenXX.Lønmodtagere mv. har ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet efter reglerne i lovom lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, hvis lønmodtagerenikke har ret til orloven efter andre regler, som f.eks. overenskomst. Spørgsmål om ret til fravær fraarbejdet rettes til Beskæftigelsesministeriet.Kapitel 43 (nærtstående, handicap, sygdom)PersonkredsenDen nærtstående med handicap eller alvorlig sygdomXX.§ 118 omfatter både børn, voksne og ældre, der har betydeligt og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, herunder også borgere med demens. Bestemmelsen omfatter desudenpersoner med kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, alvorlig sygdom. Ved langvarigsygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare et år eller mere. Ved uhelbredelig, alvorligsygdom forstås f.eks. tilfælde, hvor der ydes livsforlængende behandling, dvs. behandling, hvor derikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene en vis livsforlængelse.Bestemmelsen er derfor også målrettet f.eks. personer med cancer, alvorlige hjertelidelser mv., menikke døende. Døende med terminalerklæring er derimod omfattet af servicelovens § 119.Vedrørende § 119 henvises til afsnit XX i denne vejledning.Grænsen mellem denne ordnings personkreds og personkredsen i ordningen om pasning af døendeefter servicelovens § 119 skal i de konkrete tilfælde baseres på en lægelig vurdering. Det er engenerel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende efter § 119, at en læge harfastslået, at helbredende behandling er udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid, oftest 2 til 6måneder.Personer, der har været passet efter § 118 stk. 1, vil kunne blive omfattet af en nypasningsordning, hvis der tilstøder den pågældende en anden indgribende kronisk eller langvarig ogherunder uhelbredelig lidelse eller en anden betydelig og varig fysisk eller psykiskfunktionsevnenedsættelse, og betingelserne for etablering af en pasningsordning i øvrigt er opfyldt.Den ansatteXX.Som person med mulighed for ansættelse anses f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre ogandre, herunder også personer uden slægtskabsrelation med en så tæt tilknytning til personen medhandicap eller alvorlig sygdom, at det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages af denpågældende. Kommunalbestyrelsen kan ansætte flere personer under samme pasningsordning, hvisde alle opfylder betingelserne for ansættelse. Der er dermed mulighed for, at flere personer kan deleet ansættelsesforhold efter denne bestemmelse.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af ansøgningen om ansættelsevurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den eller de pågældende, dervaretager pasningen. Kommunalbestyrelsen bør dog som udgangspunkt godkendepasningsforholdet, hvis der er enighed mellem den person, der skal varetage pasningen, og dennærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, hvis der ikke er afgørende hensyn af f.eks.helbredsmæssig eller sygeplejemæssig art, der taler imod etableringen af pasningsforholdet.Den person, der ansættes til at varetage pasningsopgaven, skal have tilknytning tilarbejdsmarkedet. Selvstændigt erhvervsdrivende og dagpengemodtagere er også omfattet afmuligheden for ansættelse til pasning. Kontanthjælpsmodtagere vil efter en konkret vurderingkunne komme i betragtning, hvis kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan anses for at væreopfyldt.Kapitel 44 (kriterier, sygehusophold, udlandsophold)Kriterier for ordningen§ 118.En person med tilknytning tilarbejdsmarkedet, der ønsker at passe ennærtstående med betydelig og varigtnedsat funktionsevne eller indgribendekronisk eller langvarig, herunderuhelbredelig, lidelse i hjemmet, skalansættes af kommunalbestyrelsen, når1) alternativet til pasning i hjemmet erdøgnophold uden for hjemmet ellerplejebehovet svarer tilfuldtidsarbejde,2) der er enighed mellem parterne ometableringen af pasningsforholdetog3) kommunalbestyrelsen vurderer, atder ikke er afgørende hensyn, dertaler imod, at det er den pågældendeperson, der passer den nærtstående.Stk. 2....XX.I forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling skal det vurderes, om betingelsernefor ordningen er opfyldt, jf. § 118, stk. 1.Det er en betingelse for ordningen, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden forhjemmet f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende, eller at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde.Ved vurderingen af plejebehovet bør indgå overvejelser om, der i forbindelse med handicappet ellersygdommen er særlige omstændigheder, der medfører et behov for, at den ansatte deltager vedkontrol, behandling eller indlæggelse f.eks. pga. den nærtståendes alder, svækkelse,udviklingshæmning mv. Kommunalbestyrelsen bør samtidig overveje, om den person, der skalvaretage pasningen, har opgaver med kørsel til kontrol eller behandling af den nærtståendehandicappede eller syge, ligesom det bør indgå i overvejelserne, om der er behov for at varetagepleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde.

Det er en betingelse, at parterne er enige om at indgå et pasningsforhold. Ligesom det er enbetingelse for pasningsordningen, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er denpågældende person, der passer den nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen skal godkende pasningsforholdet, hvis der er enighedmellem den person, der skal varetage pasningen, og den nærtstående med handicap eller alvorligsygdom. Der kan dog i visse tilfælde være særlige faglige hensyn f.eks. af sygeplejemæssig art, dertaler imod etableringen af pasningsforholdet. Kommunalbestyrelsen skal desuden vurdere, ompasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk eller psykisk belastende for den person, der skalvaretage pasningsopgaven, at det ikke vurderes at være til gavn for hverken personen eller dennærtstående med handicap eller alvorlig sygdom at etablere pasningsforholdet.Det er en forudsætning, at den person, der skal varetage pasningen, og den nærtstående medhandicap eller alvorlig sygdom bor sammen, eller at parterne bor så tæt på hinanden, at det ermuligt at varetage opgaverne i forbindelse med pasningsorloven.SygehusopholdXX.Pasningsforholdet kan efter en konkret vurdering etableres eller opretholdes i forbindelsemed hospitalsophold. Det kan gælde f.eks. i situationer, hvor der er tale om indlæggelse af børn,hvor behandlingen finder sted i en anden landsdel end bopælen, eller hvor der er tale om etbehandlingsforløb med flere kortvarige indlæggelser som f.eks. ved behandling af cancer. Derhenvises til punkt XX om formålet med bestemmelsen og punkt XX om pasningsorlovens længde,opdeling mv.Behandling i udlandet mv.XX.§ 118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social serviceunder midlertidige ophold i udlandet. En pasningsordning kan dermed medtages f.eks. i forbindelsemed behandling på sygehuse i udlandet, kortvarige genoptrænings- eller rekreationsophold mv.Kapitel 45 (ansøgning, vejledning)Sagsbehandling, vejledningsforpligtelse mv.AnsøgningXX.Ansøgning om pasningsordning rettes til den kommune, hvor den nærtstående person medhandicap eller alvorlig sygdom bor, jf. retssikkerhedslovens kapitel 3. Der henvises desuden tilretssikkerhedsvejledningen.Kommunalbestyrelsen skal ved ansøgning om hjælp efter denne bestemmelse være særligopmærksom på retssikkerhedslovens § 3 om pligt til at behandle en ansøgning om hjælp så hurtigtsom muligt. Det gælder især sager, hvor behandlingen af sagen ikke kan udsættes, uden at formåletmed ansøgningen forpasses.Udover det ovenfor beskrevne henvises for en nærmere beskrivelse af kommunens retligeforpligtelser som led i sagsbehandlingen til retssikkerhedsvejledningen.Kommunernes vejledningsforpligtelseXX.Da der er tale om en foranstaltning af kortere varighed, bør det indgå i sagsbehandlingen, omandre bestemmelser i serviceloven kan være relevante i forhold til den konkrete sag. I forbindelsemed sager om børn med handicap eller langvarig sygdom kan det f.eks. være, servicelovensbestemmelser om tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter. I forbindelse med sager med

voksne med handicap eller alvorlig sygdom kan det eksempelvis være servicelovens bestemmelserom hjælp i hjemmet, aflastning eller borgerstyret personlig assistance.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sagsbehandlingen være opmærksom på sinvejledningspligt i henhold til forvaltningslovens § 7, retssikkerhedslovens § 5 og den udvidede pligttil at yde rådgivning og vejledning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efterservicelovens § 12. Der henvises til afsnit XX i vejledning 1 til serviceloven om ….Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på bestemmelserne i lov om lønmodtageres ret tilfravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager og informere den ansatte om kravet omvarsling af den hidtidige arbejdsgiver i forbindelse med påbegyndelse og afslutning aforlovsforløbet.XX.Kommunalbestyrelsen bør sikre, at der i god tid inden pasningsforholdets ophør er tagetkontakt til den handicappede eller syge eller personens værge/pårørende, så der ved fortsatpasnings- og plejebehov oplyses og vejledes om mulighederne for dækning af behovet ud fra enhelhedsorienteret tilgang. For voksne med handicap kan der f.eks. udarbejdes en handlingsplan efterservicelovens § 141. I forbindelse med overvejelserne om mulighederne for at varetage denpraktiske og personlige hjælp, pleje mv. bør der også indgå overvejelser om boligforhold, f.eks.midlertidig botilbud, plejebolig eller boligændringer i hjemmet.Vurdering af ansøgning om pasningsordningXX.Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om den nærtstående med handicap eller alvorligtsygdom er omfattet af personkredsen og opfylder kriterierne for at kunne omfattes af ordningen.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. indhente lægelige oplysninger i forbindelse medsagsbehandlingen. Der henvises til retssikkerhedslovens §§ 10-12 om sagsoplysning, herundersamtykkekrav. Kommunalbestyrelsen skal samtidig foretage en vurdering af, at der ikke efterservicelovens § 118, stk. 1, nr. 3, er afgørende hensyn, der taler i mod, at det er den udpegedeperson, der passer den nærtstående handicappede eller syge.

har givet orlov til pasning af ennærtstående, kan pasningen opdeles ikortere perioder. Pasningen kan deles afflere personer, hvis de alle opfylderbetingelserne for ansættelse efter stk. 1.Stk. 4.Hvis to eller flere personerdeles om pasningsordningen, kan densamlede aflønning ikke overstige denaflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnenudbetales forholdsmæssigt i forhold tildelingen af pasningsordningen.Stk. 5.Der kan ydes énpasningsordning til étsammenhængende sygdomsforløb ellerhandicap. Samme nærtstående kan dogblive omfattet af pasningsordningenigen, hvis der tilstøder den pågældendeen anden lidelse ellerfunktionsevnenedsættelse, som anført istk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt eropfyldt.Stk. 6.Der indgås en ansættelsesaftalemellem personen ogkommunalbestyrelsen, hvor de nærmerevilkår i forbindelse medansættelsesforholdet beskrives,herunder angivelse af, hvem dennærtstående er, periodens længde,arbejdsopgaverne, opsigelsesvarslerm.v. Hvis ansættelsen på grund afundskyldelige omstændigheder afbrydesi ansættelsesperioden, udbetalerkommunen løn til den ansatte i 1 månedefter udgangen af den måned, hvorophøret finder sted. Såfremt personenfår et andet forsørgelsesgrundlag indenfor denne periode, bortfalderkommunens forpligtelse.XX.Kommunalbestyrelsen ansætter en person til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver forden nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom, jf. servicelovens § 118, stk. 2 og 6. Der skaludarbejdes en ansættelseskontrakt for pågældende, hvor de nærmere vilkår i forbindelse medansættelsesforholdet beskrives, herunder periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarslermv.Kommunalbestyrelsen bør sikre, at den ansattes pligter med hensyn til dokumentation af afholdtearbejdstimer mv. over for kommunalbestyrelsen som arbejdsgiver ikke udgør en uforholdsmæssigbyrde, der kan begrænse udnyttelsen af ordningen. Dette gælder særligt udnyttelsen afmulighederne for en fleksibel sammensætning og løbende ændring af pasningsordningen.

AnsættelseskontraktXX.Ansættelseskontrakten skal udformes i overensstemmelse med lov om arbejdsgiverens pligttil at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, som hører underBeskæftigelsesministeriets ansvarsområde.En tilrettelagt pasningsordning kan ændres, hvis behovet for pasning ændrer sig.Pasningsordningen kan således forlænges, opdeles eller sammenlægges efter behov. Dette vilkårskal fremgå af den ansættelseskontrakt, som kommunen udformer.Ansættelsen kan medregnes ved optjening af beskæftigelseskravet. Hvis to eller flere deles omordningen, vil der for hver af de ansatte kunne medregnes et antal løntimer, som forholdsmæssigtsvarer til den del, som pågældende får af den samlede løn. Dette skal fremgå af denansættelseskontrakt, som kommunen udformer.Spørgsmål om fortolkning af ansættelsesaftalen, herunder f.eks. misligholdelse, kan ikkeindbringes for Det Sociale Nævn. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sinoplysningspligt efter loven, afgøres af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg., jf.ansættelsesbevisloven § 5.Pasningsorlovens længde, opdeling mv.XX.Personen kan ansættes i indtil 6 måneder til at passe den nærtstående handicappede ellersyge. Ansættelsesperioden kan opdeles i flere perioder af ned til 1 måneds varighed, hvis dennærtståendes pasningsbehov mv. begrunder en sådan tilrettelæggelse. Der vil f.eks. kunne være taleom, at behandlingsforløbet er tilrettelagt på en sådan måde, at der er behov for en periodiskpasningsordning. F.eks. kan der være et behov for pasning forinden en indlæggelse på sygehus, ogbehov for pasning efter den nærtstående er udskrevet. En pasningsordning vil i sådanne tilfældekunne deles i to pasningsperioder afbrudt af en periode, hvor den nærtstående er indlagt.Kommunalbestyrelsen bør dog ved vurderingen af pasningsforløbet overveje, om der i forbindelsemed handicappet eller sygdommen er særlige omstændigheder, der medfører behov for, at denansatte deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse f.eks. på grund af den nærtståendes alder,svækkelse, udviklingshæmning mv.Med accept fra den arbejdsgiver, der giver orloven, er der mulighed for, at pasningen af ennærtstående kan opdeles i kortere perioder end hele måneder. Det vil f.eks. kunne være et ønske itilfælde, hvor to ansatte deler pasningen. En pasning vil f.eks. kunne deles med en uge skiftevis tilhver.En tilrettelagt pasningsordning kan ændres, hvis behovet for pasning ændrer sig.Pasningsordningen kan således forlænges, opdeles eller sammenlægges efter behov.Forlængelse af pasningsorlovenXX.En pasningsordning kan forlænges i indtil 3 måneder i umiddelbar tilknytning til den aftaltepasning, hvis særlige forhold taler herfor. Et eksempel på et særligt forhold, der vil kunne begrundeen forlængelse af pasningsorloven, kan være, at der viser sig behov for et nyt eller længerebehandlingsforløb end oprindeligt antaget. Et andet eksempel på et særligt forhold, som vil kunnebegrunde en forlængelse af pasningsperioden er, at der ydes livsforlængende behandling. Vedlivsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring ellerlindring, men alene til en vis livsforlængelse, jf. sundhedslovens § 26, stk. 3.En forlængelse af pasningsordningen vil f.eks. kunne komme på tale, hvis den nærtstående endnuikke er døende med mulighed for etablering af et plejeforhold efter servicelovens § 119, men måforventes at overgå til den terminale fase kort tid efter ophøret af pasningsordningens 6 måneder. I

sådanne tilfælde kan forlængelsen sikre, at pasningsforløbet ikke afbrydes i overgangen mellemordningerne. I vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af pasningsperioden på grundaf en livsforlængende behandling, vil indgå en lægelig vurdering. Muligheden for at forlænge enpasningsperiode betyder, at pasningen i særlige tilfælde vil kunne strække sig over maksimalt 9måneder.Løn, pension og feriepenge mv.XX.Den kommune, hvor den nærtstående handicappede eller syge bor, afholder udgifterne til lønmv.Den ansatte person aflønnes efter det lønniveau, der er fastlagt i § 118, stk. 2, i lov om socialservice. Lønniveauet reguleres en gang årligt, jf. § 176, stk. 5, i lov om social service. Lønniveauetoffentliggøres i Socialministeriets »Vejledning om satser« – der kan findes på www.social.dk,under »Tal og satser«. Hvis en aftale om pasning løber hen over årsskiftet, reguleres lønnen for dendel af pasningsperioden, der ligger efter 1. januar i det nye år med den nye gældende sats.Der kan samlet udbetales løn svarende til én fuldtidsansættelse uanset, at en pasning deles af flereansatte. Deler flere ansatte pasningen, aflønnes de forholdsmæssigt. Hvis der ved en deling afpasningsordningen opstår spørgsmål om ret til supplerende dagpenge, vil de almindelige regler omret til supplerende dagpenge finde anvendelse. Spørgsmål herom rettes til Arbejdsdirektoratet.Ud over lønnen skal der betales pensionsbidrag på i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes ilønnen, mens kommunen som arbejdsgiver betaler et bidrag på 8 pct. af lønnen.Kommunalbestyrelsen tilbageholder desuden A-skat, lønmodtagerens eget bidrag til ATP,Arbejdsmarkedsbidrag samt øvrige lovpligtige bidrag efter de gældende regler.Kommunalbestyrelsen skal som arbejdsgiver betale sin andel af ATP og arbejdsmarkedspension, jf.ovenfor, samt feriepenge efter ferielovens regler.Bidrag til arbejdsmarkedspension indbetales af kommunalbestyrelsen til personens egenpensionskasse, forsikringsselskab eller lignende, hvor det hidtidige pensionsbidrag er blevet indsat.Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis der ikke tidligere er indbetalt til arbejdsmarkedspension,kan kommunen oprette en pensionsordning, f.eks. i Kommunernes Pensionsforsikring, i etforsikringsselskab eller en bank, efter forudgående aftale med den ansatte. Hvis det pga. denansattes alder ikke er muligt at oprette en pensionsordning, og en sådan ikke eksisterer, kanpensionsbidraget udbetales med lønnen.OpsigelseXX.Hvis ansættelsesforholdet ophører inden den aftalte periodes udløb, skal lønmodtagere, derhar orlov fra deres arbejde, uden ugrundet ophold give deres tidligere arbejdsgiver meddelelse om,at arbejdet ønskes genoptaget. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om varsel i lov omlønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager. For ansatte, der ikke harorlov, og som uden gyldig grund opsiger ansættelsesforholdet i utide, finder de almindelige reglerom selvforskyldt ledighed anvendelse. Spørgsmål herom rettes til Arbejdsdirektoratet.Hvis ansættelsesforholdet af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, f.eks.på grund af den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlige forhold, der gør det umuligtat udføre pasnings- og omsorgsopgaverne, skal kommunalbestyrelsen udbetale løn til den ansatte ien måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører.EksempelMalene har passet sin mand i 2 måneder, da han er alvorligt syg. Manden dør pludseligt den 6.august. Kommunen skal derefter udbetale løn for hele august og september måned til Malene, med

mindre hun ønsker og får mulighed for at vende tilbage til sin tidligere arbejdsplads inden udgangenaf september – og dermed får en lønindtægt derfra.Hvis Malene f.eks. starter på sin tidligere arbejdsplads den 15. september, ophører kommunensforpligtelse til at betale løn, pension mv. fra denne dato.Kapitel 47 (supplerende hjælp, aflastning)Behov for aflastning, arbejdsmiljø mv.XX.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tildeling af pasningsordningen foretage enkonkret og individuel vurdering af behovet for pleje og omsorg, herunder om der samtidig skalstilles hjælp til rådighed efter andre bestemmelser. Det kan være hjælp i forbindelse med pleje- ogomsorgsopgaver, der kræver mere end en person, aflastning og afløsning i pasningsperioden,nødvendige tekniske hjælpemidler for at arbejdet kan udføres forsvarligt mv.EksempelHanne er delvist lammet efter en hjerneblødning – og har omfattende hjælpebehov – og samtidigbehov for kørsel og deltagelse ved behandling og genoptræning. Hendes mand ønsker i førsteomgang en pasningsordning i 3 måneder, så familien får mulighed for at vurdere, om Hanne kanpasses i hjemmet i fremtiden.Kommunalbestyrelsen vurderer, at alternativet til pasningsordningen er døgnophold udenforhjemmet. Pasningsbehovet er spredt på mange opgaver i løbet af døgnet, og kommunalbestyrelsenbevilger derfor samtidig hjælp efter servicelovens § 83 om praktisk og personlig hjælp i hjemmet tilhjælp i nattetimerne og 6 timer ugentligt i dagtimerne samt aflastning hver 3. weekend.ArbejdsmiljøKommunalbestyrelsen skal vurdere, hvordan arbejdet kan udføres på forsvarlig vis – ioverensstemmelse med de gældende regler om arbejdsmiljø ved arbejde i private hjem.

helbredende sigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedrelivskvaliteten i et kortere tidsrum. Ordningen er ikke forbeholdt bestemte sygdomskategorier.Blandt de oftest forekommende sygdomme vil være kræftlidelser, men der kan også være tale omf.eks. langt fremskredne lunge/hjertesygdomme, nyresygdomme og andre lidelser.Kapitel 49Etablering af en plejeordningServiceloven:§ 119.Personer, som passer ennærtstående, der ønsker at dø i egethjem, er efter ansøgning berettiget tilat få plejevederlag som nævnt i§ 120. Det er en betingelse for at ydeplejevederlag, at hospitalsbehandlingefter en lægelig vurdering må ansesfor udsigtsløs, og at den sygestilstand ikke i øvrigt nødvendiggørindlæggelse eller forbliven påsygehus, eller ophold i plejehjem,plejebolig el.lign. Det er endvidere enbetingelse, at den syge er indforståetmed etableringen af plejeforholdet.Stk. 2.En arbejdsgiver, der yder løntil en ansat under dennes fravær fraarbejdet i forbindelse med pasning afen nærtstående efter stk. 1, således atden ansatte ikke har en tabtarbejdsindtægt, er berettiget til at fåudbetalt det beløb, som den ansatteellers ville være berettiget til iplejevederlag efter § 120, stk. 1.Kort levetidXX.Det er en generel betingelse for at give hjælp i forbindelse med pasning af døende efterkapitel 23, at en læge har fastslået, at hospitalsbehandling er udsigtsløs, og at prognosen er kortlevetid, oftest 2 til 6 måneder. Der er dog ikke fastsat nogen bestemt tidsgrænse for, hvor længe derkan ydes hjælp efter kapitel 23. Hjælp kan ydes, så længe lovens betingelser er opfyldt, herunderbetingelsen om, at den døende er plejekrævende.ForsvarligtXX.Lægen skal desuden vurdere, at den plejekrævendes tilstand ikke nødvendiggør indlæggelseeller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig o.l. Det skal altså være muligt oghensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet. Der må med henblik herpå foretages en vurderingaf patientens tilstand, ligesom det må sikres, at boligforholdene ikke udelukker muligheden for plejei hjemmet.

Det er endvidere en forudsætning for etablering af plejeforholdet, at kommunalbestyrelsenvurderer, at plejeren kan løfte opgaven.PlejekrævendeXX.Det karakteristiske ved pleje af døende er, at vægten flyttes fra behandling med helbredendesigte til omsorg og lindring. Indsatsen koncentreres således om at forbedre livskvaliteten i et korteretidsrum. En plejeordning vil i de fleste tilfælde blive etableret i umiddelbar forlængelse af etsygehusophold. Det er dog ikke en forudsætning for at etablere en plejeordning, at den døendeudskrives direkte fra sygehus til eget hjem.NærtståendeXX.Som nærtstående anses f.eks. ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre, der er så nærtknyttet til den døende, at det vil være nærliggende, at denne person yder plejen. Der kan såledesikke stilles krav om et egentligt slægtskabsforhold. Det er heller ikke en betingelse, at der har væretfælles bopæl forud for plejeforholdets etablering.Eget hjemXX.Det har ingen betydning, om plejeordningen etableres i den døendes hjem, eller om dendøende tager ophold hos plejeren. Der vil således f.eks. kunne udbetales plejevederlag, når dendøende tager ophold hos plejeren, uanset om den døende bevarer sin hidtidige bopæl eller ej.Plejebolig, plejehjem o.l.XX.Plejevederlag kan ikke udbetales, når den døende bor i plejebolig, plejehjem, hospice o.l.Ophold i plejehjem, plejebolig, hospice o.l., hvor plejen i overvejende grad varetages af et tilknyttetdøgnpersonale, sidestilles med indlæggelse eller forbliven på sygehus. Det er således en generelforudsætning for at etablere eller fortsætte en plejeordning, at den døendes tilstand ikkenødvendiggør ophold i institutionslignende boformer, hvor plejen varetages af et tilknyttetdøgnpersonale.Frivillig aftaleXX.Den døende og den, der påtager sig plejeopgaven, skal være enige om, at der etableres enplejeordning i eget hjem. Det er en grundlæggende forudsætning for etablering af et plejeforhold, atdet er baseret på frivillighed. Reglerne om plejevederlag må således ikke bruges som pression overfor nærtstående, som ikke mener, at de er i stand til at påtage sig plejeopgaven, eller over for dendøende, som ikke selv ønsker at blive plejet af en nærtstående.InformationXX.Pleje af døende i hjemmet kan være en stor fysisk og psykisk belastende opgave. Det erderfor vigtigt, at den døende og den, der ønsker at påtage sig plejeopgaven, informeres grundigt omsygdommen, det forventede forløb og de hjælpemuligheder, der kan tilbydes under et plejeforløb ihjemmet.Det er samtidig vigtigt, at plejeren og den døende informeres om forhold, der kan få økonomiskbetydning, herunder særlige ønsker, som f.eks. valg af sikringsgruppe. I denne forbindelse børkommunalbestyrelsen informere om muligheden for at skifte sikringsgruppe. Overflytning mellemsikringsgruppe 1 og 2 sker ved henvendelse til kommunalbestyrelsen med virkning 14 dage efter,kommunalbestyrelsen har modtaget skriftlig anmodning herom.

Kommunalbestyrelsen bør desuden informere plejeren om mulighederne for at få plejevederlag ogom, hvor stort et beløb, der i givet fald kan udbetales.Det er dog ikke en betingelse for at etablere en plejeordning, at plejeren modtager plejevederlag.Etablering af en plejeordning kan have betydning for muligheden for hjælp til sygeplejeartikler oglignende, se punkt 50.Ekstra hjælp fra kommunenXX.Kommunalbestyrelsens almindelige tilbud om hjælp til syge og personer med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne skal også gives til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående.Kommunalbestyrelsen skal således oplyse om mulighederne for at få f.eks. personlig og praktiskhjælp, hjemmesygepleje, døgnpleje, hjælpemidler, boligændringer, smertebehandling ogaflastningsophold. Selv om en nærtstående påtager sig plejeopgaven, vil der ofte være behov for, atkommunalbestyrelsen giver ekstra hjælp.SamarbejdeXX.Der bør lige fra plejeforholdets etablering være et nært samarbejde mellem den praktiserendelæge, plejeren, den døende og kommunen. Det kan være en fordel, at kommunalbestyrelsen udpegeren kontaktperson, som kan koordinere indsatsen. Det vil normalt også være en forudsætning for atkunne passe en døende i hjemmet, at der er mulighed for at få bistand fra læge og kommune udenfor normale træffetider.Kapitel 50Ansøgning, udbetaling m.v.Ansøgning om plejevederlagLovomretssikkerhedogadministration på det sociale område§ 9 b.Stk. 2.Plejevederlag og hjælp tilsygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120og 122 i lov om social service,udbetales af den kommune, hvoriplejeforholdet finder sted.XX.Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet ønskesetableret i. Når plejeforholdet er etableret, er det den kommune, hvori plejeforholdet finder sted,som skal udbetale plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler. Dette fremgår af § 9 b, stk. 2, i lovom retssikkerhed og administration på det sociale område. Der henvises til punkt 284 iSocialministeriets vejledning af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Plejeren bor i udlandet, og den døende bor i DanmarkXX.Enhver, der opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp efter serviceloven. En pårørendemed bopæl i udlandet, som har mulighed for at tage lovligt ophold i Danmark, vil derfor kunne fåplejevederlag ved pasning af en herboende døende.Pårørende, der efter bestemmelser i EU-retten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring,herunder reglerne om sygedagpenge, kan få plejevederlaget beregnet på grundlag af det

sygedagpengebeløb, som de pågældende er berettiget til, se servicelovens § 120, stk. 1. Ellers vilden pårørende være berettiget til plejevederlagets basisbeløb, se lovens § 120, stk. 2.Den døende bor i udlandetXX.Der kan som hovedregel ikke udbetales plejevederlag til pleje af en døende i udlandet. EU-retten betyder dog, at der i nogle tilfælde er ret til plejevederlag ved pasning af en døende, der borinden for EU, EØS og Schweiz.Hvis den døende bor inden for EU, EØS og Schweiz, og modtageren af plejevederlaget erarbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende og i medfør af forordning nr. 883/2004 er omfattetaf dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist har ret til sygeforsikring for danskregning, vil fællesskabsrettens regler medføre, at plejevederlaget kan udbetales inden for EU, EØSog Schweiz.Hjælpen ydes i dette tilfælde af plejerens opholdskommune. Kommunalbestyrelsen må indhentede nødvendige oplysninger til at behandle sagen fra den pågældende borger, som søger omplejevederlag. I det omfang dette ikke er muligt, kan kommunalbestyrelsen tage kontakt tilmyndighederne i det pågældende land. Ifølge forordning 1408/71, artikel 84, skal medlemsstaternesmyndigheder og institutioner yde hinanden bistand med henblik på anvendelsen af denneforordning.En døende med bopæl i udlandetkanefter forordning nr. 883/2004 have ret til hjælp tilsygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 122, hvis den døende i medfør affællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Hjælpen ydes af bopælsstatenefter dennes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulighed for at rette et refusionskrav mod dendanske stat. Hjælp efter § 122 til en døende i udlandet forudsætter altså, at denne ydelse også findesi bopælsstatens lovgivning. I modsat fald kan den døende få hjælpen udleveret under kortvarigtlovligt ophold i Danmark.Pensionsstyrelsen vejleder om, hvorvidt en person er omfattet af dansk lovgivning under opholdeller bopæl i EU, EØS og Schweiz.Både den døende og plejeren bor i udlandetXX.Det fremgår af de to foranstående punkter, at der i dette tilfælde kan være ret tilplejevederlag, hvis den døende bor inden for EU, EØS og Schweiz området, og plejeren i medfør affællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, eller som pensionist har ret tilsygeforsikring for dansk regning.Refusion til arbejdsgiverenXX.Plejevederlaget kan udbetales som refusion til arbejdsgiveren. En arbejdsgiver, der yder fuldløn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet, således at den ansatte ikke har en tabtarbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettigettil i plejevederlag efter servicelovens § 120, stk. 1.Kapitel 51Tjenestefrihed m.v.XX.Lønmodtagere har en lovmæssig ret til fravær i forbindelse med pasning af døende efterservicelovens § 119, jf. lov om lønmodtagernes ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssigeårsager.

XX.Lønmodtagere har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor lønmodtagerenmodtager plejevederlag i henhold til § 119 i lov om social serviceLoven anvendes dog ikke, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, der givertilsvarende rettigheder.En lønmodtager, der ønsker at udnytte den lovmæssige ret til fravær, skal senest samtidig medindgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunalbestyrelsen give arbejdsgiveren meddelelseom det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og om den forventede varighed afplejeorloven.Lønmodtageren skal senest 2 hverdage efter den nærtståendes død underrette arbejdsgiveren om,hvornår arbejdet genoptages. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter dennærtståendes død, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.I tilfælde af afbrydelse af plejeforholdet skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren heromhurtigst muligt og samtidig hermed underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages.Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter plejeforholdets afbrydelse,medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.Loven om ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager, herunder ved pasning afdøende efter servicelovens § 119, hører under Beskæftigelsesministeriet. Spørgsmål om disse reglerskal derfor rettes til.Kapitel 52Beregning af plejevederlag, beskatning m.v.Serviceloven:§ 120.Plejevederlag efter § 119udgør 1,5 gange det dagpengebeløb,som modtageren i tilfælde af egensygdom ville have ret til efter lov omsygedagpenge, jf. dog stk. 2.Selvstændigt erhvervsdrivende, derikke er tilmeldt den frivilligeforsikring, eller som i henhold til denfrivillige forsikring har ret tildagpenge fra tredje fraværsdag, kanfå udbetalt plejevederlag fra førstefraværsdag. Plejevederlaget kan ikkeoverstige den hidtidige indtægt, jf.§ 47 i lov om sygedagpenge.Stk. 2.Personer, som ikke erberettiget til plejevederlag efter stk. 1,får udbetalt 11.609 kr. månedligt iplejevederlag. Personer, som erberettiget til plejevederlag efter stk. 1,kan vælge i stedet at få udbetalt etplejevederlag som anført i 1. pkt.Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf.1. og 2. pkt., ikke udbetales sammenmed en anden offentlig

forsørgelsesydelse. Hvis flerepersoner deles om plejeopgaven,nedsættes beløbet svarende til denpågældendes forholdsmæssige andelaf plejeopgaven.Stk. 3.Hvis flere personer deles omplejeopgaven, kan det samledeplejevederlag ikke overstige 1,5gange det maksimalesygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1,i lov om sygedagpenge.Stk. 4.I ganske særlige tilfælde kankommunalbestyrelsen beslutte at ydeplejevederlag med et højere beløb endanført i stk. 1-3.GenereltXX.Plejevederlaget udgør enten et beløb, som beregnes ud fra det dagpengebeløb, som plejerenville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom, se lovens § 120, stk.1, eller et i loven fastsat beløbpå 13.340 kr. i 2010-niveau (basisbeløbet), se lovens § 120, stk. 2. Personer, der er berettiget til atfå beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at få udbetaltbasisbeløbet, hvis dette skønnes mere fordelagtigt.Personer, der ikke er berettiget til sygedagpenge i tilfælde af egen sygdom, får udbetaltbasisbeløbet. Hvis de forud modtog en anden offentlig forsørgelsesydelse, som f.eks. socialpension, efterløn mv. forudsættes denne at ophøre i den periode, hvor de modtager plejevederlag.Kapitel 53Beregning af plejevederlag når plejeren har ret til sygedagpengeBeregningXX.Plejevederlaget udgør 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom villevære berettiget til efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Plejevederlaget kan dog ikke overstigeplejerens hidtidige indtægt opgjort efter § 47 i lov om sygedagpenge. Plejevederlagets størrelse eruafhængigt af plejerens eller den døendes økonomiske forhold.ArbejdsledigeXX.Arbejdsledige modtager det samme beløb i sygedagpenge, som de kunne have modtaget idagpenge fra deres arbejdsløshedskasse. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt.Arbejdsledige vil derfor modtage et plejevederlag, der svarer til det beløb, som de hidtil harmodtaget i arbejdsløshedsdagpenge. Da der skal betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlag,men ikke af arbejdsløshedsdagpenge, vil det udbetalte beløb dog være mindre. Hvis der skønnesfordelagtigt, vil den arbejdsledige kunne vælge i stedet at få udbetalt basisbeløbet efterservicelovens § 120, stk. 2.Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdomXX.En person, der passer en nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom efter servicelovens§ 118, er ansat af kommunen. Den pågældende er i tilfælde af egen sygdom berettiget til

sygedagpenge beregnet på grundlag af indtægten i dette ansættelsesforhold. Såfremt denpågældende overgår til at modtage plejevederlag efter servicelovens § 119, vil den pågældendevære berettiget til et plejevederlag beregnet på grundlag af det sygedagpengebeløb, sompågældende ville være berettiget til i tilfælde af egen sygdom. Dette sygedagpengebeløb beregnespå grundlag af indtægten i den forudgående § 118-periode. Plejevederlaget kan ikke overstige denhidtidige indtægt, som i dette tilfælde er indtægten i § 118-perioden.DeltidsplejeXX.Hvis en nærtstående nedsætter sin arbejdstid for at udføre plejeopgaven, beregnesplejevederlaget forholdsmæssigt svarende til den nedsatte arbejdstid.FeriepengeXX.Plejeren optjener ikke feriepenge i plejeperioden, da der ikke er tale om etansættelsesforhold.Kapitel 54Om ret til sygedagpengeArbejdsmarkedsstyrelsenXX.ReglerneomsygedagpengehørerunderBeskæftigelsesministeriet(Arbejdsmarkedsstyrelsen). Der henvises til lov om sygedagpenge. Spørgsmål herom skal derforrettes til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Nedenfor er alene anført nogle hovedpunkter vedrørende disseregler, som derfor ikke kan danne grundlag for sagsbehandlingen.PersonkredsXX.Ret til at modtage sygedagpenge fra kommunen i tilfælde af egen sygdom har lønmodtagereog selvstændigt erhvervsdrivende, der opfylder kravet om uarbejdsdygtighed ogbeskæftigelseskravet i sygedagpengeloven.Personer, der modtager løn under sygdom, f.eks. funktionærer, er også berettiget til plejevederlag.Selvstændigt erhvervsdrivende har ret til plejevederlag fra første hele fraværsdag i plejeperioden.Det er ikke en betingelse, at den selvstændige har tegnet en frivillig sygedagpengeforsikring.Beskæftigelseskrav for lønmodtagereXX.Ret til sygedagpenge fra kommunen har lønmodtagere, se sygedagpengelovens § 32, stk. 1,der- har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 13 uger før sygdommens indtrædenog i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fraarbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, eller- hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget tilarbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, se lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., eller- inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 månedersvarighed, eller- er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller- er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, er opfyldt, bortsesfra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet plejevederlag, jf. sygedagpengelovens § 32, stk. 2.

Beskæftigelseskrav for selvstændigt erhvervsdrivendeXX.For selvstændigt erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er det en betingelsefor retten til sygedagpenge, at den pågældende har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst6 måneder inden for de sidste 12 måneder, heraf den seneste måned før fraværet, sesygedagpengelovens § 42, stk. 1.Den selvstændige erhvervsvirksomhed skal være udøvet i mindst halvdelen af den normaleoverenskomstmæssige arbejdstid.Ved vurderingen af om beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 42, stk. 1, er opfyldt, bortsesfra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet plejevederlag, jf. sygedagpeneglovens § 42, stk. 2.Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for lønmodtagereXX.Efter sygedagpengelovens § 47, stk. 1, beregnes sygedagpengene som hovedregel pågrundlag af det ugentlige timetal og den timefortjeneste, som lønmodtageren ville være berettiget tilunder sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. I timefortjenesten indgår forudengrundlønnen sædvanlige tillæg, f.eks. personlige tillæg m.v. Derimod omfatter timefortjenesten ikkeferiegodtgørelse, pensionsbidrag og ATP-bidrag.Der betales arbejdsmarkedsbidrag af plejevederlaget. Det forhold, at grundlaget for beregningenaf plejevederlaget (via sygedagpengene) er en timeindtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag,har ikke betydning for spørgsmålet om, hvorvidt der skal betales arbejdsmarkedsbidrag afplejevederlaget.Om indtægtsgrundlaget ved beregning af sygedagpenge for selvstændigeXX.Sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller,beregnes på grundlag af arbejdsfortjenesten ved erhvervsvirksomheden. Som dokumentation forarbejdsfortjenesten anvendes skattemyndighedernes årsopgørelse for det seneste regnskabsår.Når den selvstændige kun har drevet virksomhed i en kortere periode og derfor ikke har kunnetindgive selvangivelse som selvstændig for et helt regnskabsår, anvendes som dokumentation entenden seneste årsopgørelse som lønmodtager eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden, somer opgjort efter de samme principper som årsopgørelsen.Kapitel 55Beregning af plejevederlaget når plejeren ikke har ret til sygedagpengeFast beløbXX.Når plejeren ikke er berettiget til sygedagpenge, udgør plejevederlaget et fast beløb(basisbeløbet), se servicelovens § 120, stk. 2. Beløbet er et skattepligtigt. Personer, der er berettigettil at få beregnet plejevederlag på grundlag af sygedagpengebeløbet, kan vælge i stedet at fåudbetalt basisbeløbet.Samordning med andre offentlige forsørgelsesydelserXX.Basisbeløbet kan ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse, f.eks.social pension, efterløn m.v., som ikke er betinget af, at modtageren skal udnytte sinearbejdsmuligheder. Modtager ansøgeren en anden forsørgelsesydelse, skal udbetalingen heraf derforophøre i den periode, hvor der udbetales plejevederlag. Ansøgeren overgår dermed fra den hidtidigeforsørgelsesydelse til at være modtager af plejevederlag. Det kan have afledte konsekvenser.Ydelser, der forudsætter, at pågældende modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse (som

bortfalder), vil dermed også bortfalde. F.eks. vil en folkepensionist, der overgår til at modtageplejevederlag, ikke kunne modtage boligydelse samtidig med plejevederlaget. Hvis der er en andenfolkepensionist i husstanden, kan husstanden dog fortsat modtage boligydelse.OplysningspligtXX.En ansøger om plejevederlag har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om, hvorvidtpågældende modtager andre forsørgelsesydelser. Ansøgeren har også oplysningspligt over for denmyndighed, som hidtil har udbetalt den pågældende forsørgelsesydelse. Kommunalbestyrelsen skalgøre ansøgeren opmærksom på denne oplysningspligt.UdbetalingsreglerXX.Der er ikke fastsat regler om, hvordan plejevederlaget udbetales. Kommunalbestyrelsen kansåledes tilrettelægge udbetalingen på den måde, der skønnes mest hensigtsmæssig.Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, om udbetalingen skal ske forud eller bagud.Udbetalingen kan ske, når der er truffet afgørelse om bevilling af plejevederlag, og betingelserne forudbetaling heraf i øvrigt er til stede (f.eks. at plejeren ikke modtager en anden forsørgelsesydelse).Særligt vedrørende samordning med social pensionXX.I § 38 a i lov om social pension og i § 37 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindeligog almindelig førtidspension m.v. er fastsat, at pensionsudbetalingen standser med virkning fra den1. i måneden efter, at der er bevilget plejevederlag. Det er en forudsætning, at der kan udbetalesplejevederlag fra tidspunktet for ophøret af pensionsudbetalingen.Udbetalingen af pension genoptages med virkning fra den 1. første i den måned, hvor den døendedør, eller modtageren af plejevederlag anmoder herom. Derved sikres det, at plejeren har ret tilefterlevelsespension, hvis der var tale om to gifte eller samlevende pensionister. Ligeledes vil denpågældende kunne være berettiget til boligydelse i den måned.Hvis der er udbetalt plejevederlag for dødsfaldsmåneden, skal dette tilbagebetales. Der kan dogikke kræves tilbagebetalt mere, end der er dækning for i den pågældende måneds pension.Genoptagelse af pensionsudbetalingen sker uden ansøgning. Pensionssagen skal således ikkegenoptages i forbindelse med, at pensionsudbetalingen genoptages.RådgivningXX.Det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at overskue, om det er mere fordelagtigt at modtageplejevederlag end en anden offentlig forsørgelsesydelse. Det vil f.eks. ofte gælde forfolkepensionister, da der skal tages hensyn til konsekvenserne for pågældendes boligydelse,varmetillæg og andre ordninger, som forudsætter, at pågældende modtager pension. Det samme kangøre sig gældende i forhold til andre offentlige forsørgelsesydelser. I den forbindelse erkommunalbestyrelsen forpligtiget til at rådgive den pågældende om, hvad der er mest fordelagtigtfor den enkelte.Flere deler plejeopgavenXX.Hvis en person deler plejeopgaven med andre nærtstående, nedsættes plejevederlaget(basisbeløbet) svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven.Hvis en person, som ikke deler plejeopgaven med andre nærtstående, men på grund af f.eks.fortsat erhvervsarbejde efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kun påtager sig en vis andelaf plejeopgaven, nedsættes plejevederlaget (dvs. basisbeløbet) tilsvarende forholdsmæssigt.

Kapitel 56Fælles beregningsregler, skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.Maksimumsgrænse for det samlede plejevederlagXX.Hvis flere personer udfører plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige etbeløb, der svarer til 1,5 gange det højeste beløb efter sygedagpengelovens § 50, stk. 1, se dog punkt40.En overskridelse af maksimumsgrænsen vil kun kunne forekomme, hvis en del af plejeopgavenvaretages af personer, der modtager hjælp efter servicelovens § 120, stk. 1, dvs. får beregnetplejevederlag med udgangspunkt i sygedagpengereglerne. Disse personers samlede plejevederlagreduceres svarende til overskridelsen. Plejevederlaget til personer, der modtager en andel afbasisbeløbet, svarende til deres andel af plejeopgaven, se punkt 38, berøres ikke.Undtagelsesvis højere beløbXX.Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at udbetale et plejevederlag, derer højere end 1,5 gange det højeste sygedagpengebeløb. Kommunalbestyrelsen afgør efter enkonkret vurdering, om der foreligger særlige forhold. Som eksempler kan nævnes storeforsørgerbyrder eller andre høje, faste og rimelige udgifter, som ellers kunne hindre ansøgeren i atpleje den døende.Dækning af plejerens udgifterXX.Plejeren kan ikke få dækket udgifter, som pågældende måtte have i tilknytning tilplejeopgaven, f.eks. udgifter til kørsel.Skat m.v.XX.Plejevederlaget udbetales af kommunen, men der er ikke tale om et ansættelsesforhold medkommunalbestyrelsen som arbejdsgiver. Kommunen skal dog alligevel indeholde A-skat ogarbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag af plejevederlaget (bidraget til Særlig Pensionsopsparing – SP –er midlertidigt suspenderet, indtil videre for årene 2004-2007). Kommunen skal ikke trække ATP-bidrag i plejevederlaget, da der ikke skal betales ATP-bidrag af plejevederlag. Plejevederlaget erskattepligtigt og skal derfor selvangives.Det forudsættes, at de sociale myndigheder oplyser skattemyndighederne om det udbetalteplejevederlag.Kapitel 57Ophør af plejeforhold og plejevederlagServiceloven:§ 121.Retten til plejevederlagophører ved plejeforholdetsafslutning. Ved den plejekrævendesdød bevares retten til plejevederlag iindtil 14 dage efter dødsfaldet. Denplejekrævendes indlæggelse afkortere varighed på sygehus ellerlignende medfører ikke i sig selv

Ophør ved dødsfaldXX.Plejevederlaget ophører ved den plejekrævendes død. Plejeren har dog ret til at få udbetaltplejevederlag indtil 14 dage efter dødsfaldet.Baggrunden for denne bestemmelse er, at det ikke kan forventes, at plejeren begynder at arbejdeumiddelbart efter dødsfaldet. Hvis plejeren begynder at arbejde før udløbet af 14 dages-periodenophører udbetalingen af plejevederlag.Ophør af andre grundeXX.Udbetaling af plejevederlag kan bringes til ophør, når betingelserne for ydelse afplejevederlag ikke længere er til stede.Det forhold, at den døendes situation tilsyneladende er stabiliseret (pågældende bliver ikkedårligere), eller at tilstanden har strakt sig væsentligt udover det oprindeligt forventede tidsrum, kanikke i sig selv begrunde, at plejevederlaget bringes til ophør. Det afgørende er i den forbindelsevurderingen af, hvorvidt det fortsat efter en lægelig bedømmelse gælder, at prognosen er kortlevetid (oftest 2-6 måneder).Det er ligeledes en betingelse, at den døende fortsat har et behov for pleje og omsorg. Detkommer an på en konkret vurdering, om dette er opfyldt.Hvis plejeforholdet ophører af andre grunde end den plejekrævendes død, ophørerplejevederlaget, når plejeforholdet afsluttes.Plejeren og den plejekrævende kan til hver en tid og uden varsel bringe plejeforholdet til ophør.Kommunalbestyrelsen kan desuden undtagelsesvis beslutte, at plejevederlaget skal ophøre, hvis detviser sig, at pleje i hjemmet ikke mere kan anses for hensigtsmæssig; f.eks. fordi det skønnes foruforsvarligt.Midlertidig indlæggelseXX.Selv om plejen foregår i hjemmet, kan der blive behov for, at den døende indlæggesmidlertidigt, f.eks. som led i aflastning. Efter servicelovens § 84 skal kommunalbestyrelsen sørgefor tilbud om afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passeren person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kortvarige ophold i sygehus, plejebolig,plejehjem o.l., medfører ikke i sig selv, at plejevederlaget bortfalder. Der kan ikke fastsættes nogenbestemt tidsgrænse for længden af et kortere ophold. Det må bero på en konkret vurdering, hvorikan indgå, om indlæggelsen sker med udskrivning til videre plejeforhold for øje.

Kapitel 58Anden hjælp i stedet for plejevederlagAndre muligheder i serviceloven m.v.XX.Hvis den nærtstående ikke ønsker at få plejevederlag, kan kommunalbestyrelsen eventueltyde hjælp efter andre bestemmelser:a.Den døende kan ansætte den pårørende.Hvis den døende modtager personlig og praktisk hjælpi mere end 20 timer om ugen, er der mulighed for, at den døende efter servicelovens § 95, stk. 2,kan få udbetalt et kontant beløb i stedet for at få naturaliehjælp. Personkredsen for servicelovens§ 95, stk. 2, er personer med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dendøende kan herefter selv ansætte en person - f.eks. en pårørende - til at udføre opgaverne.b.Den døende kan selv udpege hjælperen.Der er også mulighed for, at den døende vælger at gørebrug af retten til selv at udpege en person til at udføre personlig eller praktisk hjælp, seservicelovens § 94. Den udpegede person skal godkendes og ansættes af kommunalbestyrelsen.Både løsning a. og b. indebærer, at den pårørende overtager de opgaver, som plejepersonalet ellersskulle udføre. Vedkommende påtager sig dermed et ansvar for at levere den nødvendige personligeog praktiske hjælp til den døende i overensstemmelse med afgørelsen om den tildelte hjælp.Kommunens visitator bør nøje vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at vælge disse løsningersom følge af det ansvar, der følger af at være henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager.c.Merudgiftsydelse.I nogle situationer vil det også være muligt at kompensere den døende viasærlige tilskud. Efter servicelovens § 100 yder kommunalbestyrelsen hjælp til dækning afnødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 år ogfolkepensionsalderen (der i dag er 65 år) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, nårmerudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne. Med varigt nedsat funktionsevne forstås enlangvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den dagligetilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.d.Plejetillæg.Personer, der får førtidspension efter de regler, der var gældende før 1. januar 2003,er ikke berettiget til merudgiftsydelse, med mindre de tillige er bevilget personlig hjælpeordningefter servicelovens § 96. De kan i stedet søge om et plejetillæg efter lov om højeste, mellemste,forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Plejetillæg kan tilkendes personer i alderen18 år til folkepensionsalderen (der i dag er 65 år), der har fået tilkendt pension efter de regler, dervar gældende før 1. januar 2003. Plejetillæg udbetales med en fast ydelse, som den berettigede selvkan disponere over til dækning af behovet. Plejetillægget tildeles efter en konkret vurdering afplejebehovet sammenholdt med den hjælp, der i øvrigt ydes den pågældende.De ovenfor nævnte andre muligheder for hjælp er ikke udtømmende, f.eks. kan der være mulighedfor hjælp efter servicelovens kapitel 22 om pasning af nærtstående med handicap eller alvorligsygdom, og efter servicelovens § 42 om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved pasning afbørn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kroniskeller langvarig lidelse.

Kapitel 59Hjælp til sygeplejeartikler og personlig og praktisk hjælpServiceloven:§ 122.Kommunalbestyrelsen kan,såfremt udgiften ikke dækkes påanden vis, yde hjælp tilsygeplejeartikler og lign., når1) nærtstående i forbindelse med etetableret plejeforhold, jf. § 119,passer en døende,2) kommunen varetager plejen helteller delvis ellerkommunalbestyrelsen ydertilskud efter § 95 til hjælp, somfamilien selv antager, eller3) et hospice varetager plejen.Stk. 2.Hjælpen ydes uden hensyntil den pågældendes eller familiensøkonomiske forhold.FormålXX.Formålet med bestemmelsen er at sikre, at døende personer, som ønsker at blive plejet ihjemmet, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lignende, som de ikke ville have haft underindlæggelse på sygehus.Udtrykket »kan yde hjælp« i lovteksten skal ikke forstås sådan, at kommunalbestyrelsen frit kanvælge, om den vil yde hjælp til nogle af de ydelser, som er omfattet af § 122. Udtrykket »kan ydehjælp« skal forstås således, at hjælpen skal ydes efter en konkret, individuel vurdering af, ombetingelserne er opfyldt, herunder om hjælpen er sagligt begrundet sammenholdt medbestemmelsens formål.Efter § 122 kan der ydes hjælp til sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til den døendes ogfamiliens økonomiske forhold.PersonkredsXX.Hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 122 kan ydes til plejekrævendepersoner, som vælger at dø i eget hjem eller i et hospice.HospiceXX.Hospice er en institution, som yder pleje og omsorg til alvorligt syge og døende. Etselvejende hospice, som har indgået driftsoverenskomst med regionsrådet, skal i medfør afsundhedsloven yde vederlagsfri behandling og pleje, herunder sørge for sygeplejeartikler, medicinm.v. Ophold på et hospice med driftsoverenskomst er således at sidestille med sygehusophold. Derkan ikke ydes plejevederlag, når den døende opholder sig på hospice, se punkt 8.Eget hjemXX.Der kan gives hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 122 til døende, derplejes i hjemmet af nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold efter lovens § 119. Det er

uden betydning, om plejeren modtager plejevederlag. Hjælpen kan også ydes, nårkommunalbestyrelsen helt eller delvis varetager plejeopgaven eller yder tilskud efter § 95 iserviceloven til hjælp, som familien selv antager.Plejehjem, plejebolig o.l.XX.Beboere i plejehjem, plejebolig eller lignende, hvor plejen i overvejende grad varetages af ettilknyttet døgnpersonale, har ikke ret til hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter § 122, da derkun kan ydes hjælp i tilknytning til pleje af personer, der vælger at dø i eget hjem eller hospice.Ikke hjælp til medicin efter servicelovens § 122XX.Der kan ikke efter servicelovens § 122 ydes hjælp til dækning af medicinudgifter. Hjælphertil ydes efter sundhedsloven.Hjælp til medicin efter sundhedslovenXX.I medfør af sundhedslovens § 148 kan personer, der vælger at dø i eget hjem, herunder påplejehjem eller plejebolig, efter ansøgning fra den behandlende læge til Lægemiddelstyrelsen fåbevilliget hjælp til køb af lægeordineret medicin (terminaltilskud). Det er i den forbindelse enforudsætning, at lægen har fastslået, prognosen er kort levetid, og at sygehusbehandling medhenblik på helbredelse er udsigtsløs.Såfremt en person er tildelt terminaltilskud af Lægemiddelstyrelsen, modtager vedkommende 100pct. tilskud til køb af lægeordinerede lægemidler (både håndkøbslægemidler og receptpligtigelægemidler). Baggrunden for denne hjælp til lægeordineret medicin er, at alvorligt syge og døende,som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke skal påføres medicinudgifter, som de ikke ville havehaft under indlæggelse på sygehus.Omfanget af den døendes plejebehov er i øvrigt ikke afgørende for at opnå terminaltilskud eftersundhedslovens 148.Sygeplejeartikler o.l.XX.Hjælp til udgifter til sygeplejeartikler og lignende (f.eks. sondeernæring ogernæringspræparater) ydes efter et konkret skøn i hvert enkelt tilfælde. I skønnet indgår envurdering af, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus. Der kanydes hjælp til egenudgiften til f.eks. sondeernæring, ekstra vask af tøj og sengelinned. Ved hjælp tilf.eks. egenbetalingen til sondeernæring kan ikke fratrækkes sparede kostudgifter.Der kan også ydes hjælp til egenudgiften til fysioterapi og psykologisk bistand, hvis denne hjælpkan antages at ville være blevet givet til den døende under indlæggelse på sygehus.Hjælp til egenudgiftenXX.Der kan kun ydes hjælp efter servicelovens § 122 til udgifter, som ikke dækkes efter andenlovgivning. Det betyder, at der kun kan ydes hjælp efter denne bestemmelse til den pågældendesegen andel af udgiften til sygeplejeartikler og lignende. Der kan kun ydes tilskud efter § 122 til dendel af udgiften, som ikke kan dækkes efter f.eks. sundhedsloven eller fra SygeforsikringenDanmark.Hvis betingelserne er opfyldt for at få hjælp til udgifter til sygeplejeartikler o.l. efter § 122, skalkommunalbestyrelsen dog ikke vurdere, om der kan gives hjælp til disse udgifter efter §§ 14 og 14 ai lov om social pension (personligt tillæg, helbredstillæg), eller §§ 17 og 18 i Lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (personligt tillæg, helbredstillæg),

servicelovens § 112 (hjælpemidler m.v.) eller aktivlovens § 81 (enkeltudgifter). Lovens § 122 gårforud for de nævnte bestemmelser.Personlig og praktisk hjælpXX.For personlig og praktisk hjælp efter reglerne i servicelovens kapitel 16, der ydes i tilslutningtil pleje af døende, kræves der ikke betaling for udgifter til personale, uanset om den tildelte hjælper midlertidig eller varig, se servicelovens § 161 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 616 af 15.juni 2006 om betaling for generelle tilbud og tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.HjælpemidlerXX.Hvis den døende får behov for hjælpemidler eller hjælp til boligindretning, kan denne hjælpydes efter reglerne i servicelovens §§ 112 og 116. Personer, der får hjælp efter kapitel 23, må ansesfor at opfylde betingelserne i §§ 112 og 116 om varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Et hospice forudsættes at have de redskaber, hjælpemidler og lignende til rådighed, som normaltanvendes i forbindelse med ophold, pasning og pleje af døende i plejehjem, plejebolig o.l. Sådannehjælpemidler kan således ikke ydes efter servicelovens § 112 til døende, der passes i et hospice.Hjælpemidler, som den døende herudover har behov for, kan ydes efter servicelovens § 112,såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.Kapitel 60Særligt om opholdskommune, mellemkommunal refusion og finansieringOpholdskommuneXX.Den sociale lovgivnings almindelige bestemmelser om opholdskommune ogmellemkommunal refusion fremgår af retssikkerhedslovens kapitel 3.Plejevederlag og anden hjælp efter servicelovens kapitel 23 udbetales af den døendesopholdskommune, da det er den døendes forhold, som er afgørende for, om der kan gives hjælp.Hvis den døende tager ophold i en anden kommune for at blive plejet i plejerens hjem, menbeholder sin egen bopæl, anses plejerens opholdskommune som den døendes midlertidigeopholdskommune. Den midlertidige opholdskommune yder hjælp til plejevederlag m.v. efterservicelovens kapitel 23. Det følger af retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 2.Hvis den døende har bopæl uden for Danmark, ydes plejevederlaget af plejerensopholdskommune, se punkt 15. Hvis både den døende og plejeren har bopæl uden for Danmark,udbetales plejevederlaget af den kommune i Danmark, som plejeren hører til. For så vidt angåropholdskommune for personer med bopæl i udlandet henvises til §§ 5-8 i bekendtgørelse nr. 1121af 27. september 2010 om retssikkerhed og administration på det sociale områdeEn døende med bopæl i udlandet kan efter forordning nr. 883/2004 have ret til hjælp tilsygeplejeartikler og lignende efter servicelovens § 122, hvis den døende i medfør affællesskabsretten er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Hjælpen ydes af bopælsstatenefter dennes lovgivning. Bopælsstaten vil da have mulighed for at rette et refusionskrav mod dendanske stat.Ansøgning om plejevederlag skal indgives til den kommune, som plejeforholdet ønskes etablereti. Hvis den døende har bopæl uden for Danmark, indgives ansøgningen til plejerensopholdskommune.

Afsnit XSærlige klage og tilsynsreglerKapitel 61Særlige KlagereglerXX.Reglerne om klageadgang findes i retssikkerhedslovens kapitel 10 og servicelovens § 166,som henviser til retssikkerhedsloven. Hovedreglen er, at afgørelser efter serviceloven kanindbringes for Det Sociale Nævn, medmindre andet er bestemt i loven. Der kan læses mere om disseklageregler i vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område samt tilvejledning nr. 1 til serviceloven. I dette kapitel gives alene en oversigt over de særlige klageregler,der findes i forhold til personlig og praktisk hjælp.Klage over magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesrettenXX.Der henvises til Socialministeriets vejledning om magtanvendelse og andre indgreb iselvbestemmelsesretten over for voksne, servicelovens § 82 og kapitel 24.Særlige klageregler i forhold til frit valg af levering af personlig og praktisk hjælpXX.Udgangspunktet for reglerne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp er, atder ikke må ske konkurrenceforvridning mellem leverandører. I tilfælde, hvor der er begrundet tvivlom, hvorvidt dette princip er overholdt, eller reglerne om frit leverandørvalg er overtrådt på andenvis, har leverandøren flere klagemuligheder. Nedenfor beskrives disse muligheder.Det bemærkes generelt, at en leverandør – inden vedkommende eventuelt retter henvendelse til enanden (klage)myndighed – altid bør rette henvendelse til forvaltningen eller kommunalbestyrelsen iden kommune, som leverandøren har indgået eller ønsker at indgå kontrakt med. Herved fårkommunalbestyrelsen mulighed for at genoverveje sine beslutninger, inden en egentligklageprocedure iværksættes.Klage over fastsættelse af priskrav og efterbetalingXX.Klage over, at de fastsatte priskrav (§ 91) indeholder konkurrenceforvridende støtte rettes tilKonkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der er sekretariat for Konkurrencerådet. Klage overmanglende eller forkert beregnet efterbetaling (§ 91, stk. 9) kan ligeledes rettes tilKonkurrencerådet via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrencerådet kan ifølge konkurrenceloven undersøge, hvorvidt en offentlig myndighedtilbyder private leverandører af ydelser omfattet af frit valg en afregningspris, der er fastsat ioverensstemmelse med regler fastsat i anden lovgivning om frit valg.Hvis afregningsprisen er lavere eller skønnes lavere end den pris, som den offentlige myndighedskulle have anvendt efter de pågældende regler for frit valg, kan Konkurrencerådet udstede påbudtil den offentlige myndighed om, at den offentlige myndighed skal1) ophøre med at beregne og fastsætte afregningspriser, der er i strid med reglerne forfrit valg,2) anvende bestemte beregningsgrundlag, beregningsmetoder eller afregningspriser overfor private leverandører af ydelser omfattet af frit valg og3) efterbetale et beløb til private leverandører af ydelser omfattet af frit valg, der svarertil forskellen mellem den afregningspris, som myndigheden har anvendt, og denafregningspris, som myndigheden burde have anvendt, jf. nr. 1.Klage over fastsættelse af kvalitetskravXX.En klage over, at der stilles forskellige kvalitetskrav til leverandørerne, og at der derfor skeren forskelsbehandling af leverandørerne, vil i visse tilfælde være omfattet af konkurrenceloven.Henvendelse herom kan ske til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Tidligere afgørelser om detteemne kan findes på www.konkurrenceogforbrugerstyrelsen.dk.Andre spørgsmål om lovligheden af kommunalbestyrelsens fastsættelse af kvalitetskrav kanindbringes for den tilsynsførende direktør for statsforvaltningen, jf. lov om kommunernes styrelse§ 47, stk. 2. Der henvises til afsnit 11.2. Hvis statsforvaltningen beslutter, at der er grundlag for atrejse en tilsynssag, vil denne kunne tage stilling til, om fastsættelsen af kvalitetskravene er ioverensstemmelse med lovgivningen, herunder om reglerne i bekendtgørelsen generelt er opfyldt.Se www.statsforvaltning.dk.Klage over udbud af ydelserXX.En virksomhed kan klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen eller Klagenævnet forUdbud over et offentligt udbud, hvis der er grund til at tro, at udbudsreglerne ikke er overholdt.Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er et uformelt klageorgan, der på en uformel måde søger atrette op på eventuelle fejl, der måtte være begået under en udbudsproces. Styrelsen har ikkekompetence til at træffe afgørelser i en konkret sag om udbud, men udtaler sig alene vejledendeherom. Enhver kan rette henvendelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med eventuel klageover et udbud. Klager over udbud skal dog som udgangspunkt rettes til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen inden kontrakten er indgået, idet styrelsens mulighed for at rette op på udbuddetefter kontraktindgåelse er udtømte.Klagenævnet for Udbud er en uafhængig administrativ klageinstans - et såkaldt domstolslignendeklageorgan. Nævnet kan afgøre en sag i realiteten, herunder annullere ulovlige beslutninger ellerpålægge en ordregiver at lovliggøre en udbudsforretning. Nævnet kan tillige i visse tilfælde udstedepåbud om, at ordregiver skal bringe kontrakten til ophør og/eller pålægge ordregiver en økonomisksanktion. Klager til Klagenævnet for Udbud kan indgives af enhver med retlig interesse i sagen,Konkurrencestyrelsen samt de organisationer og offentlige myndigheder, som økonomi- ogerhvervsministeren har tillagt klageadgang. Endelig er organisationer i andre EU-lande og denEuropæiske Frihandelssammenslutning, som svarer til de organisationer, som ministeren har tillagtklageadgang, klageberettigede. Klager over overtrædelse af EU’s udbudsregler skal indbringes for

klagenævnet inden for visse nærmere bestemte frister, jf. Lov nr. 492 af 12. maj 2010 omhåndhævelse af udbudsreglerne m.v.For yderligere information henvises til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmesidewww.konkurrenceogforbrugerstyrelsen.dk.Klage over afslag på godkendelse til at levere personlig og praktisk hjælpXX.En leverandør, der har fået afslag på godkendelse, kan klage til kommunalbestyrelsen.Efter § 91, stk. 2, har kommunalbestyrelsen som udgangspunkt pligt til at godkende og indgåkontrakt med enhver leverandør, der opfylder de af kommunalbestyrelsen fastsatte kvalitets- ogpriskrav.Det er en forudsætning, at leverandøren opfylder nogle grundlæggende krav til økonomisk ogfaglig hæderlighed. Leverandøren skal have orden i økonomien, være hæderlig i sinerhvervsudøvelse og opfylde sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af skatter ogsociale ydelser mv.Offentlige myndigheder kan stille krav om hæderlighed ved udbud efter EU’s udbudsregler. Deter hensigtsmæssigt, jf. bekendtgørelsen § 17, stk. 2, at den samme standard for økonomisk og faglighæderlighed anvendes ved de kommunale myndigheders vurdering af, om der er grundlag forgodkendelse af leverandører for personlig og praktisk hjælp.Det fremgår af EU’s udbudsregler, at enhver tjenesteyder kan udelukkes fra deltagelse i enudbudsprocedure:a) hvis bo er under konkurs, likvidation, skifte eller tvangsakkord uden for konkurs, som harindstillet sin erhvervsvirksomhed eller befinder sig i en lignende situation i henhold til entilsvarende procedure, der er fastsat i national lovgivning,b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på likvidation,skifte eller tvangsakkord uden for konkurs eller enhver tilsvarende behandling, der er fastsat inational lovgivning,c) som ved en retskraftig dom er dømt for en strafbar handling, der rejser tvivl om hans fagligehæderlighed,d) som i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået en alvorlig fejl, som de ordregivendemyndigheder bevisligt har konstateret,e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af bidrag til socialesikringsordninger i henhold til retsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i denordregivende myndigheds land.f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold tilretsforskrifterne i det land, hvor han er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land,ellerg) som svigagtigt har givet urigtige oplysninger ved meddelelsen af de oplysninger, der kankræves i henhold til dette kapitel, eller som har undladt at give disse oplysninger.Endvidere fremgår det af EU’s udbudsregler, at fra deltagelse i en udbudsprocedure udelukkesenhver tjenesteyder, mod hvem der er afsagt en endelig dom, som den ordregivende myndighed harkendskab til, af en eller flere af følgende grunde:a) deltagelse i en kriminel organisation som defineret i artikel 2, stk. 1 i Rådets fælles aktion98/733/RIAb) bestikkelse som defineret i henholdsvis artikel 3 i Rådets retsakt af 26. maj 1997 og artikel 3,stk. 1 i Rådets fælles aktion 98/742/RIA

svig som omhandlet i artikel 1 i konventionen om beskyttelse af De EuropæiskeFællesskabers finansielle interesserd) hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1 i Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskningaf penge.Desuden skal de offentlige myndigheder ved ethvert udbud sikre sig, at kravene i lov ombegrænsning af skyldnerens muligheder for at deltage i offentlige udbudsforretninger,lovbekendtgørelse nr. 336 af 13. maj 1997 (restanceloven) er opfyldt, før der indgås kontrakt meden leverandør. Kravene går i hovedtræk ud på, at det offentlige i forbindelse med udbud skal kræveen tro- og loveerklæring fra tilbudsgiverne om, at de ikke skylder over 100.000 kr. i skat mv.Hovedreglen er, at en virksomhed, der skylder mere, ikke må antages som leverandør.

Tilsyn og opfølgningXX.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge ogudføre sin virksomhed på det sociale område efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens §15.Kommunalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan dekommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverneudføres på. For vejledning om tilsynsreglerne generelt henvises til vejledning om lov omretssikkerhed og administration på det sociale område afsnit XX samt til vejledning nr. 1 tilserviceloven. I dette kapitel behandles alene de særlige tilsynsregler, der gælder for tilsyn medopgaver efter §§ 83 og 86.Tilsyn med opgaver efter servicelovens §§ 83 og 86§ 151.Den stedlige kommune, jf.§ 148 a, har pligt til at føre tilsynmed, at de kommunale opgaver efter§§ 83 og 86 løses ioverensstemmelse med deafgørelser, kommunalbestyrelsen hartruffet efter disse bestemmelser og ihenhold til kommunalbestyrelsensvedtagne kvalitetsstandarder, jf.§§ 138 og 139.Stk. 2…

XX.Kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med løsningen af de opgaver, sommyndigheden har truffet afgørelse om i henhold til §§ 83 og 86 i lov om social service, er præcisereti lovens § 151. Det fremgår af § 151, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med,at de kommunale opgaver efter §§ 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser,kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsensvedtagne kvalitetsstandarder.Kommunalbestyrelsens tilsynspligtXX.Kommunalbestyrelsens tilsynspligt indebærer, at kommunalbestyrelsen som myndighed harpligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet - både fagligt og økonomisk - sommyndigheden inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen.Kommunalbestyrelsen skal således aktivt, opsøgende og systematisk påse, at alle får den hjælp, somde har krav på, og at hjælpen har den kvalitet, som myndigheden har besluttet, at der skal være.Kommunalbestyrelsens ansvar for og opgave med at føre tilsyn skal ses i sammenhæng med, atkommunalbestyrelsen også som myndighed har ansvaret for, at de personer, der er berettiget tilhjælp efter den sociale lovgivning, får den hjælp, der er truffet afgørelse om.Det er ud over det indholdsmæssige også overladt til kommunalbestyrelsen at organisere ogtilrettelægge service og tilsyn på ældreområdet. Det er i den forbindelse vigtigt, at der foreliggerklare veldefinerede mål for den service og de tilbud, der skal gives, således at det blandt andet viatilsynet er muligt for de politisk ansvarlige at påse, om de politiske målsætninger udmøntes ipraksis. De politisk ansvarlige bør derfor løbende underrettes om udmøntningen af politikken ipraksis. Dette kan bl.a. ske ved, at den overordnede ledelse i forvaltningen rapporterer tilkommunalbestyrelsen.Det er et led i pligten til at føre tilsyn, at kommunalbestyrelsen ikke kun skal reagere, hviskommunalbestyrelsen konkret modtager information om, at der er grund til at kritisere visse dele afhjælpen. Tilsynsvirksomheden skal være aktivt, opsøgende og systematisk, og bør udføres på ensådan måde, at det også er opsøgende over for eventuelle problemer.En målrettet og systematisk tilsynsvirksomhed har en forebyggende virkning. Der er en effektved, at de personer, som udfører eller er ansvarlig for at tilrettelægge hjælpen, er opmærksomme på,at kommunalbestyrelsen aktivt fører tilsyn. Problemer kan blive afværget i tide, før forhold omkringhjælpen udvikler sig på en ikke acceptabel måde.Tilsynspligten indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, hvis medlemmerne fårinformationer om, at der er eller kan være grundlag for kritik. Kommer der f.eks. oplysninger fremom, at plejen og omsorgen for beboere på et plejehjem eller beboerne i et botilbud tilsyneladendeikke er i overensstemmelse med kommunens politik på området, har kommunalbestyrelsen,medmindre informationerne er åbenlyst utroværdige, pligt til at undersøge sagen og i givet fald at fårettet op på forholdene hurtigst muligt.Tilsyn med leverandørerXX.I tilfælde, hvor de kommunale opgaver udføres af andre (private), påhviler det ligeledeskommunalbestyrelsen at føre tilsyn med den, der udfører opgaven. Det hænger sammen med, atkommunalbestyrelsen har ansvaret for, hvorledes opgaven udføres og derfor også pligt til at føretilsyn hermed og følge op på tilsynet, uanset om det er en kommunal, regional eller privatleverandør, der konkret udfører en opgave for kommunen.Det bør fremgå af aftalen med leverandøren, hvordan der i forbindelse med den løbende drift skalske kontrol af, at opgaven udføres med den aftalte og ønskede kvalitet. Der henvises til vejledningom retssikkerhed og administration på det sociale område.

Tilsyn med plejehjem, plejeboliger mv.§ 151. …Stk. 2.Som led itilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skalkommunalbestyrelsen hvert årforetage mindst ét uanmeldttilsynsbesøg i plejehjem mv., jf.§ 192, i plejeboligbebyggelser, der eromfattet af lov om almene boligermv. eller lov om boliger for ældre ogpersoner med handicap, og i andretilsvarende boligenheder ikommunen. Tilsynet omfatterindsatsen over for de beboere oglejere, der modtager kommunaleserviceydelser. Tilsynet må ikkevaretages af leverandører ellerpersoner, der udfører opgaver påområdet..XX.Som led i kommunalbestyrelsens tilsynspligt i henhold til § 151 i lov om social service skalkommunalbestyrelsen i henhold til lovens § 151, stk. 2, mindst én gang årligt gennemføre etuanmeldt tilsynsbesøg i plejehjem, plejegoliger og lignende boligenheder. Kommunalbestyrelsenstilsynspligt skal ses i sammenhæng med det sundhedsfaglige tilsyn, som embedslægen udfører. Derhenvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriet regler herom.Tilsynspligten gælder i forhold til alle beboere, der modtager visiterede serviceydelser.De obligatoriske tilsynsbesøg skal medvirke til, at kommunalbestyrelsen som myndighed kanforetage en løbende og systematisk opfølgning på indsatsen over for de svage ældre, menneskermed handicap mv.Inddragelse af beboerne i tilsynetXX.Målet for tilsynet er, at myndigheden – blandt andet via beboernes oplysninger – kan sikre, atbeboerne får den hjælp, de har krav på, og at hjælpen udføres på en ordentlig måde. Beboerne vilsom udgangspunkt selv have en interesse i at få besøg af de tilsynsansvarlige, da opgaven for disseer at sikre beboernes rettigheder. Der er derfor ikke grundlag for at stille særlige formkrav til detsamtykke, der skal gives i forbindelse med, at beboeren accepterer tilsynsbesøget.Hvis beboerne ikke ønsker at give sit samtykke til tilsynsbesøget, vil de tilsynsansvarlige ikkekunne få adgang til beboernes bolig. De tilsynsførende kan så vælge at besøge en anden beboer..XX.Regler om delegation af tilsynsforpligtelsen og om faglige krav til de personer, der udførertilsynet er nærmere beskrevet i vejledning nr. 1 til serviceloven. Her findes også nærmere om detkommunale tilsyn og Socialministeriets ressorttilsyn.

§ 151 a.Pligten til at følge oppå enkeltsager og føre tilsyn, jf. §148, stk. 1 og 2, og § 151, stk. 1,påhviler for lejere og beboere ifriplejeboliger kommunal-bestyrelsen i den kommune, hvorfriplejeboligerne ligger.Stk. 2.Som led itilsynsforpligtelsen skalkommunalbestyrelsen hvert årforetage mindst ét uanmeldttilsynsbesøg i friplejeboligerne.Tilsynet omfatter indsatsen overfor de lejere og beboere, dermodtager kommunaleserviceydelser. Tilsynet må ikkevaretages af friplejebolig-leverandører eller personer, derudfører opgaver for denfriplejeboligleverandør, somtilsynet omfatter.Stk. 3…XX. Pligten til at følge op på enkeltsager og føre tilsyn i friplejeboliger påhvilerkommunalbestyrelsen i den kommune, hvor friplejeboligerne er beliggende. Kommunalbestyrelsenhar tilsvarende forpligtelse til at føre tilsyn med friplejeboliger, som den har til at føre tilsyn medplejehjem, plejeboliger mv., herunder en pligt til årligt at foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg ifriplejeboligerne, jf. kapitel xx., vejledning om lov om retssikkerhed og administration på detsociale område afsnit samt vejledning nr. 1 til serviceloven.XX. Selve den praktiske opgave med at udføre tilsynet kan overlades til private. Tilsynet må dogikke varetages af friplejeboligleverandører eller personer, der udfører opgaver for denfriplejeboligleverandør, som tilsynet omfatter. Kommunalbestyrelsen vil også i den situation, hvorden praktiske opgave med at udføre tilsynet overlades til andre, have det endelige ansvar for, attilsynet udøves i overensstemmelse med lovgivningen. Det er derfor stadig kommunalbestyrelsen,der har det endelige ansvar for, at tilsynsopgaven bliver udført, og hvordan der bliver fulgt op påtilsynsbesøgene.

§ 151 b.Konstatererkommunalbestyrelsen vedtilsynsbesøget i friplejeboligerne, atborgeren ikke modtager den hjælp, somdenne efter afgørelsen har krav på, skalkommunalbestyrelsen orientereborgeren og den kommune, der hartruffet afgørelse efter denne lov, hvisdenne ikke er identisk medbeliggenhedskommunen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kanmeddele friplejeboligleverandøren depåbud, som er nødvendige for at sikre,at hjælpen leveres i overensstemmelsemed afgørelsen. Kommunalbestyrelsenskal meddele friplejeboligleverandøren,at undladelse af at levere hjælpen ioverensstemmelse med afgørelsen kanmedføre indberetning tilServicestyrelsen. Hvisfriplejeboligleverandøren ikke kanefterkomme påbuddet, indberetterkommunalbestyrelsen straks forholdettil Servicestyrelsen.Kommunalbestyrelsen udarbejderindstilling til brug for afgørelser, dertræffes af Servicestyrelsen.

XX. Kommunalbestyrelsen har pligt til at informere borgeren, hvis den ved tilsynsbesøgetkonstaterer, at den pågældende ikke modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på.Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen orientere den kommune, der har truffet afgørelse om serviceog pleje efter serviceloven, hvis denne ikke er identisk med beliggenhedskommunen.XX. Kommunalbestyrelsen kan endvidere meddele friplejeboligleverandøren påbud om at bringeforholdene i orden, sådan at borgeren modtager den hjælp, som denne efter afgørelsen har krav på.Kommunalbestyrelsen skal påse, om friplejeboligleverandøren har efterkommet påbuddet og bragtforholdene i orden. Virkningen af, at friplejeboligleverandøren ikke efterkommer kommunenspåbud og fortsat ikke leverer hjælpen i overensstemmelse med afgørelsen, er, atkommunalbestyrelsen straks skal underrette Servicestyrelsen, der tager stilling til, omfriplejeboligleverandørens certifikation skal tilbagekaldes.

Afsnit XDemensKapitel 64DemensXX.Demens er betegnelsen for en gruppe af sygdomme, der udvikler sig i en række faser medforskellige symptomer og forskellige behov. En af de hyppigst forekommende demenssygdomme erAlzheimers sygdom. Demens er således ikke et udtryk for den normale aldringsproces, menrisikoen for at få en demenssygdom stiger med alderen. Det er i dag ikke muligt at kurere demens,men der er ved nogle demenstilstande mulighed for at tilbyde behandling, der for en periode kanudskyde eller forsinke den fremadskridende forringelse af funktioner.Der er grund til at være opmærksom på, at personer med demens er en svag gruppe, der stillersærlige krav til indsatsen fra det offentliges side. Det er væsentligt, fordi personer med demenstypisk ikke selv er i stand til at formulere, hvilke behov for hjælp de har.Det er endvidere centralt, at der sker en høj grad af samarbejde mellem aktørerne pådemensområdet på tværs af primær- og sekundærsektor. Det er i den forbindelse vigtigt, atsamarbejdet har en karakter, så borgeren med demens og de pårørende har klarhed over, hvor dekan henvende sig om hjælp og behandling, og hvem der har ansvaret for at yde den nødvendigeindsats.DiagnosticeringXX.Med udgangspunkt i en diagnostisk udredning er det muligt at tilrettelægge en relevant ogmålrettet medicinsk behandling, pleje og psykosocial støtte. Kendskab til demensdiagnosen ogsygdommens sandsynlige forløb er derfor et vigtigt arbejdsredskab i forbindelse medtilrettelæggelsen af indsatsen over for borgere med demens. Hertil kommer, at diagnosticering afsygdommen på et tidligt tidspunkt vil give den enkelte mulighed for i samråd med pårørende ogmed professionel bistand at planlægge sit fremtidige liv.Diagnosticering af demenssygdomme er et tværfagligt anliggende, som kan involvere både denprimære og den sekundære sundhedssektor samt socialsektoren.PårørendeXX.Pårørende, der passer f.eks. en ægtefælle med demens i hjemmet, yder ofte en megetomfattende omsorgsindsats under stor fysisk og psykisk belastning. De kan være bundet til hjemmeten stor del af døgnet, da borgere med svær demens ofte ikke kan være alene.De pårørende kan have forskellige behov for aflastning, og karakteren og omfanget af tilbud omstøtte bør tage hensyn hertil. Aflastning kan både bestå i tilbud om daghjem/centeraktiviteter tilborgeren med demens, tilbud om deltagelse i pårørendegrupper eller forskellige former forafløsning i hjemmet fra kommunen eller frivillige besøgsvenner. Om afløsning og aflastning sekapitel xx.Frivillige aflastereXX.Frivillige tilbud kan bidrage til at forebygge isolation og til, at kontakten til detomkringliggende samfund kan fastholdes for borgere med demens og deres pårørende. Flerefrivillige organisationer er opmærksomme på behovet for aflastning, men en væsentlig forudsætningfor, at den frivillige indsats kan slå igennem, er et godt samarbejde på lokalt niveau medkommunen. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at gruppen af personer med

demens kan have særlige pleje- og omsorgsbehov samt udadreagerende adfærd, og der derfor kanvære behov for professionelle medarbejderes kompetencer. Endvidere er det væsentligt, at defrivilliges tilbud er målrettede de behov, som er i nærområdet, og at borgerne oplyses omtilbuddene. Servicestyrelsen har beskæftiget sig med samarbejdet mellem frivillige og kommuner pådemensområdet. Der kan findes mere herom påwww.servicestyrelsen.dk..Se endvidere kapitel xxom frivilliges indsats.Den kommunale indsatsXX.Opmærksomheden og indsatsen over for de hjemmeboende borgere med demens og derespårørende er af stor betydning. Den kan bidrage til at forebygge pludseligt opståede situationer,hvor borgeren med demens får behov for en meget intensiv plejeindsats, der ikke vil kunne ydes ivedkommendes eget hjem.En fleksibel, målrettet og individuel indsats kan virke forebyggende i forhold til kriser, der ellerslet kan opstå i tilværelsen for borgere med demens. Akutte kriser vil ofte føre tilhospitalsindlæggelse eller anden form for døgnophold.Når kommunalbestyrelsen tilbyder personlig og praktisk hjælp til borgere med demens, er detvigtigt at etablere et godt samarbejde og tillidsforhold mellem de pårørende og personalet. Detgælder også i de tilfælde, hvor borgeren med demens bor alene. De hjemmeboende borgere meddemens har normalt brug for mere og anderledes hjælp end de øvrige brugere. Der vil udoverpersonlig og praktisk hjælp ofte også være behov for særlige tilbud uden for hjemmet, f.eks. iældrecentre/dagcentre.Borgere med demens vil antageligvis i højere grad end de fleste andre ældre have problemer medat modtage hjælp af et stort antal forskellige hjælpere.Et væsentligt krav i omgangen med og plejen af borgere med demens er indlevelse. Samværetmed en anden person, som kan fortolke virkeligheden, løse de praktiske problemer og beroligeborgeren med demens er af afgørende betydning. Socialpædagogik kan være et godt redskab iarbejdet med borgere med demens i forhold til at forbedre dagligdagen og samarbejdet med denenkelte. Læs mere i vejledning xx eller på Servicestyrelsens hjemmeside.Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesrettenXX. Som udgangspunkt må pleje og omsorg af svage grupper som borgere med demens aldrig skeved fysisk magt eller anden tvang. I særlige tilfælde og under særlige betingelser kan medarbejderedog opnå en tilladelse til at anvende magt i en periode, da dette kan være en forudsætning for, at derikke sker omsorgssvigt. Fx kan der være tale om en person med demens, som nægter at lade sigvaske eller få børstet tænder. Der kan også være tale om dørsøgende personer med demens, som kanfare vild og dermed udsætte sig selv for fare.Der er forskellige hensyn, som skal balanceres. Personen med demens skal på den ene side så vidtmuligt bevare sin ret til at bestemme over eget liv. På den anden side skal personen med demenshjælpes i de situationer, hvor vedkommende på grund af sin sygdom ikke er i stand til at klare sigselv. Medarbejdere kan altså dagligt stå i svære dilemmaer. Regelsættet er med til at hjælpemedarbejderne til at løse situationerne, samtidig med at retssikkerheden for personen med demenssikres bedst muligt.Der henvises til vejledning nr. xx om reglerne i serviceloven om magtanvendelse og andreindgreb i selvbestemmelsesretten.

Værgemål mv.XX.Der henvises til kapitel xx om administrationsaftaler, værgemål mv.BoligindretningXX.Der er de seneste år etableret bedre og tryggere boligtilbud til de ældre med svær demens.Det er f.eks. kommet til udtryk i indretning af små boenheder, også kaldet skærmede enheder.En plejebolig med flere beboere uden »afskærmning« kan være et meget kompliceret miljø for enborger med demens. Erfaringerne har vist, at dagligdagen skal være enkel og tryg. Døgnrytmen børindrettes efter beboerens behov og ikke foregå efter et stramt tidsskema. En borger med demens børikke stilles over for en række valg og aktiviteter, som ikke kan overskues. Det kan føre til, atborgeren med demens bliver endnu mere forvirret, urolig og konfus. Den fysiske indretning, denlokale tilrettelæggelse af tilbuddene og en konkret vurdering af den enkeltes behov er af afgørendebetydning.Der henvises i øvrigt til Socialministeriets Vejledning om botilbud mv. til voksne og »Vejledningom indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.,» kapitel 5 om ældreboliger forborgere med demens.ServicestyrelsenXX.Demens udgør en faglig og organisatorisk udfordring på ældreområdet. Derfor arbejderServicestyrelsen med at udvikle viden om demens, især de socialfaglige aspekter. Servicestyrelsenhar blandt andet fokus på faglige metoder i arbejdet med borgere med demens, f.eks.socialpædagogiske tilgange, samt på rådgivning og støtte til kommuner, borgere med demens, deresfamilier mv. Det er også Servicestyrelsen rolle at støtte samarbejdet mellem aktørerne pådemensområdet, bl.a. gennem netværk for fagpersoner, der arbejder med demens. På styrelsenshjemmeside er der mere information herom.

Plejetestamenter kan også medvirke til at aflaste de pårørende. Tilkendegivelserne fra personenmed demens kan således hjælpe og understøtte fx en ægtefælle, når han eller hun skal træffeforskellige og ofte svære valg på vedkommendes vegne.Kommunen skal i videst muligt omfang respektere de tilkendegivelser, som en borger medbegyndende demens giver udtryk for i forhold til fremtidige ønsker og behov for pleje og omsorgmv.FormålXX.Formålet med plejetestamenter er at understøtte muligheden for, at borgere med begyndendedemens kan tage ansvar for eget liv samt at støtte medarbejdere og aflaste pårørende.Plejetestamentet er vejledende for den indsats, som plejepersonalet skal udføre i forhold til plejenaf en borger med demens på det tidspunkt, hvor den pågældende ikke længere er i stand til selv atgive udtryk for sine ønsker. At plejetestamenter er vejledende skyldes, at forholdene for en borgermed demens kan have ændret sig, siden plejetestamentet blev skrevet.FormkravXX.Der stilles ingen særlige krav om, at plejetestamentet skal fremgå af en særlig officielformular eller skal underskrives af en notar. Plejetestamentet vil således også kunne fremgå af f.eksen dvd.Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at være behjælpelig med at udarbejde et plejetestamente, mender foreligger ikke nogen pligt til dette.IndholdXX.I et plejetestamente vil man kunne tilkendegive, hvordan man ønsker at blive plejet ifremtiden. Og man kan oplyse om, hvordan man hidtil har levet sit liv. Et plejetestamente kan f.eksindeholde oplysninger om madvaner og vaner i forhold til påklædning, fritidsinteresser, hygiejne ogpersonlig pleje. I et plejetestamente kan man f.eks også tilkendegive, at man ikke vil ligge sinægtefælle til last.Man kan desuden tilkendegive, at man i fremtiden ønsker at blive udstyret med f.eks etpejlesystem, der kan lokalisere én, hvis man farer vild. En sådan oplysning er ikke bindende forkommunen/ plejepersonale eller de pårørende, men kan være en måde, hvorpå en borger meddemens kan få adgang til at udtrykke sit ønske herom.I de tilfælde, hvor borgeren med demens er uden ægtefælle eller andre nære pårørende, vilplejetestamentet være en vigtig adgang for plejepersonalet til at få oplysninger om det hidtidige livog ønsker for fremtiden for borgeren med demens.ForpligtelseXX.Kommunen/plejepersonalet er ikke forpligtet til at følge et plejetestamente. Forholdene kanændre sig så meget for en borger med demens, at det vil være i strid med den pågældendes tarv atfølge tilkendegivelserne i et plejetestamente. De skriftlige tilkendegivelser skal derfor alene brugesvejledende og i det omfang, den aktuelle situation gør det muligt og hensigtsmæssigt. I situationer,hvor tilkendegivelserne i et plejetestamente ikke længere er relevante, er det vigtigt, at personaletlytter til de pårørende, som har et mangeårigt kendskab til borgeren med demens, herunderkendskab til den pågældendes ønsker og behov.I og med, at plejetestamentet er et støtteredskab for personalet, er det ikke forbundet medsanktioner, hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at følge tilkendegivelserne.

Hvad der ikke kan tilkendegives i et plejetestamenteXX.Et plejetestamente kan ikke bruges til, at borger med demens på forhånd tilkendegiver, at dermå anvendes magt i forbindelse med f.eks personlig pleje. Der kan dog udtrykkes ønske om, at manf.eks. gerne i fremtiden vil udstyres med et pejlesystem, der kan lokalisere én, hvis man farer vild.Det er heller ikke muligt via et plejetestamente at betinge sig ret til at blive boende hjemme eller iet bestemt botilbud, hvis boligen/boformen ikke længere er optimal i forhold til den nedsattefunktionsevne.Plejetestamentet kan heller ikke bruges til at udtrykke ønsker, der er omfattet af reglerne omlivstestamenter i patientretsstillingsloven. Et ønske om ikke at blive behandlet blot for at forlængelivet, eller et ønske om, at man ikke vil modtage livsforlængende behandling i tilfælde af sygdommv., vil stadig skulle fremsættes efter reglerne herom i sundhedsloven (tidligere lov om patientersretsstilling). Der henvises endvidere til sundhedslovens § 26 om livstestamenter.SelvbestemmelseXX.Ønsker formuleret i et plejetestamente ændrer ikke på, at borgeren med demens somudgangspunkt selv tager stilling til egne forhold i alle de situationer, hvor pågældende er i stand tildet og har forståelse for, hvad det drejer sig om. Giver borgeren med demens udtryk for sin vilje,uanset hvordan dette udmønter sig, skal dette så vidt muligt respekteres - også i de tilfælde, hvorden aktuelle tilkendegivelse ikke er i overensstemmelse med en tilkendegivelse i et plejetestamente.