Vejledning om borgerstyret personlig assistanceAfsnit IVejledningens indledning og generelle betingelserIndledning1.Denne vejledning erstatter kapitel 25-27 om kontant tilskud efter servicelovens § 95 i Vejled-ning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse mv. (Socialministeriets vejledning nr.94 af 5. december 2006) og Afsnit IV om hjælperordning efter servicelovens § 96 i Vejledning omsærlig støtte til voksne (Socialministeriets vejledning nr. 96 af 5. december 2006).2.Vejledningen beskriver reglerne om borgerstyret personlig assistance (BPA) efter §§ 95 og 96,som gennemført ved lov nr. 549 af 17. juni 2008 og de ændringer, der følger af lov nr. 388 af 25.maj 2009 og bekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, bekendt-gørelse nr. 1009 af 28. oktober 2009.Kapitel 1Baggrund og formål med borgerstyret personlig assistanceBaggrund for borgerstyret personlig assistance3.Reglerne om hjælperordning efter servicelovens § 96 har eksisteret i stort set uændret form si-den slutningen af 1970’erne, hvor hjælperordningen blev etableret som en forsøgsordning for yngre,fysisk handicappede, der ønskede at skabe sig en selvstændig tilværelse i egen bolig, frem for at bopå en institution.Baggrunden for reglerne er et ønske om at sikre borgere med et omfattende behov for hjælp, mu-lighed for selv at udvælge og ansætte de nødvendige hjælpere.Begrundelsen for at etablere en ordning efter § 96 skal bl.a. ses i lyset af, at der er tale om borge-re, der har et omfattende behov for hjælp, som forudsætter en ganske særlig form for støtte, hvor deter nødvendigt med et tæt og særligt kendskab til borgeren.Med lov nr. 549 af 17. juni 2008 er der sket en række gennemgribende ændringer af regelsættetfor kontant tilskud ud fra et ønske om, at disse ordninger i højere grad skal skabe mulighed forsammenhængende og tidssvarende løsninger for borgere med et omfattende behov for hjælp.Med ændringerne er målgruppen for hjælp efter §§ 95 og 96 udvidet, idet kravet til, at borgerenskal kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, er blevet suppleret med en adgang for borgerentil at overføre sit tilskud efter §§ 95 eller 96 til en nærtstående, en forening eller en privat virksom-hed.Samtidig er det blevet gennemført, at tilskud til ansættelse af hjælpere fremover betegnes ’bor-gerstyret personlig assistance’ for at præcisere, at borgerens selvbestemmelse er i fokus i disse ord-ninger.Formål med borgerstyret personlig assistance4.Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger.Borgere, der kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte hjælpere, får tilbudt en ordning, dertager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, og som dermed kan tilpasses borgernes ønsker og

behov, så personer med omfattende funktionsnedsættelser kan fastholde eller opbygge et selvstæn-digt liv.Formålet er samtidig, at der skabes mulighed for helhedsorienteret hjælp for borgere med et om-fattende hjælpebehov. BPA kan samtidig være et tilbud til borgere, der ikke har så omfattende hjæl-pebehov, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at BPA vil være den bedste mulighed for at tilbydeen sammenhængende hjælp til borgeren.5.Ved at give borgerne mere valgfrihed med hensyn til placeringen af de opgaver, der er forbun-det med at ansætte hjælpere, sikres det, at ordningen i højere grad kan indrettes i forhold til den en-kelte borgers ønsker og behov. Herved fastholdes intentionerne om at sikre borgerens selvbestem-melse samtidig med, at den enkelte borger kan aflastes i forhold til en række administrative opga-ver, ved at overføre tilskuddet til en anden part, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne i ansættel-sesretlig forstand, og varetager de administrative og juridiske opgaver, der er forbundet hermed.Kapitel 2Personkreds, herunder generelle betingelser for borgerstyret personlig assistanceGenerelle forhold for servicelovens §§ 95 og 966.Bestemmelserne drejer sig om kommunalbestyrelsens adgang til at yde hjælp i form af et kon-tant tilskud til borgeren. Herved får borgeren mulighed for selv at ansætte hjælpere og kan dermedvælge, hvem de vil have til at udføre hjælpen.7.Målgruppen er personer over 18 år. Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse for hverken § 95eller § 96. Kommunalbestyrelsen kan derfor også udbetale kontant tilskud til BPA til personer over67 år. Der henvises til Ankestyrelsens principafgørelse 0-87-98.8.Der kan normalt ikke ydes kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter §§ 95 og 96, når mod-tageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere med henblik på aflastning af sær-lige behov, gennemførelse af udviklingsforløb baseret på fællesskab i hverdagen mv., og hvor udbe-taling af en kontant ydelse vil modvirke formålet med denne tilrettelæggelse af hjælpen. Det gælderf.eks. beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende.

Serviceloven:§ 95.…Stk. 4.Det er en betingelse for tilskud tilansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at til-skudsmodtageren er i stand til at fungeresom arbejdsleder for hjælperne. Det er desu-den en betingelse, at tilskudsmodtageren kanfungere som arbejdsgiver for hjælperne,medmindre den pågældende indgår aftalemed en nærstående, en forening eller en pri-vat virksomhed om, at tilskuddet overførestil den nærstående, foreningen eller den pri-vate virksomhed, der herefter er arbejdsgiverfor hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne iforhold til hjælperne vedrørende spørgsmålom ansættelse og afskedigelse af hjælperevaretages i så fald af den nærstående, for-eningen eller den private virksomhed i sam-råd med den pågældende.§ 96.…Stk. 2.Det er en betingelse for tilskud tilansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borge-ren er i stand til at fungere som arbejdslederfor hjælperne. Det er desuden en betingelse,at borgeren kan fungere som arbejdsgiverfor hjælperne, medmindre den pågældendeindgår aftale med en nærstående, en for-ening eller en privat virksomhed om, at til-skuddet overføres til den nærstående, for-eningen eller den private virksomhed, derherefter er arbejdsgiver for hjælperne. Ar-bejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælper-ne vedrørende spørgsmål om ansættelse ogafskedigelse af hjælpere varetages i så faldaf den nærstående, foreningen eller den pri-vate virksomhed i samråd med den pågæl-dende.9.Det er efter servicelovens §§ 95, stk. 4, og 96, stk. 2, en betingelse for tilskud til ansættelse afhjælpere efter §§ 95 og 96, at modtageren af tilskuddet er i stand til at fungere som arbejdsleder forhjælperne.Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne,medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående, en forening eller en privat virksom-hed om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, derherefter i ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for hjælperne.

Det skal understreges, at det er borgeren, der vælger, om han eller hun ønsker at være arbejdsgiverfor hjælperne, eller om borgeren i stedet vælger at indgå en aftale om at overføre tilskuddet til ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på at sikre, at borgeren får den nødvendige rådgiv-ning om det ansvar og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Der henvises til punkt11 og 12.Kommunalbestyrelsen vil dog, hvis det vurderes, at borgeren ikke kan være arbejdsgiver for hjæl-perne, kunne træffe afgørelse om BPA til en borger, under forudsætning af at borgeren indgår aftalemed en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om at overføre tilskuddet.10.At borgeren skal kunne fungere somarbejdslederindebærer som udgangspunkt, at borgerenskal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs. at:- Varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne.- Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce.- Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler.- Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne.- Afholde personalemøder med hjælperne.- Afholde medarbejderudviklingssamtaler(MUS).Det skal understreges, at der kan være behov for, at borgeren modtager den fornødne rådgivningog vejledning om de opgaver, der må forventes at være forbundet med at modtage hjælpen i form afet kontant tilskud. Herunder f.eks. kursustilbud eller oplæring i, hvad det indebærer at være dagligleder for hjælperne, herunder eksempelvis ledelse, konflikthåndtering eller etik.11.Som udgangspunkt indebærerarbejdsgiveropgavenansvaret for at administrere ydelsen ogde praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA:- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere.- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.- Udbetaling af løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksom-hed/forening).- Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond ogATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed/forening)- Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.Punktet om ansættelse og afskedigelse af hjælpere indebærer kun i helt særlige tilfælde at deltageog bistå i ansættelsessamtaler i samarbejde med borgeren.Det skal understreges, at borgeren eller tilskudsmodtageren (ved hjælp ydet efter § 95, stk. 3) skalkunne varetage både arbejdsgiver og arbejdslederopgaverne, med mindre tilskuddet overføres, jf.punkt 9.12.Kommunalbestyrelsen skal ved etablering af en BPA-ordning sikre, at borgeren får den for-nødne vejledning om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med arbejdsgiveropgaven i enBPA-ordning. Det bør herunder sikres, at borgeren løbende informeres om de regler, der gælder påområdet, herunder:- Regler om ansættelsesbeviser- Regler om ligebehandling og forskelsbehandling på arbejdsmarkedet- Regler om ferie, indbetaling af ATP mv.- Regler om arbejdsmiljø- Regler om sygedagpenge

Regler om barselsorlovRegler om forsikringerEvt. regler om virksomhedsoverdragelse, hvis borgeren vælger at overføre sit tilskud til en an-den part.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på de forhold, der gælder om arbejdsgiveransvar iforhold til arbejdsmiljølovgivning. Der henvises til kapitel 5 om rådgivning, kapitel 16 og 17 omarbejdsmiljøreglerne og kapitel 19 om anden lovgivning under Beskæftigelsesministeriet.Rådgivning og kurser13.Som forsøg fra 2009-2011 etableres der en gratis rådgivningsfunktion for borgerne påwww.bpa-arbejdsgiver.dk om de juridiske spørgsmål, der knytter sig til arbejdsgiver- og arbejdsle-derrollen i BPA-ordninger. Det gælder f.eks. regler om ansættelsesbeviser, arbejdsmiljø og herun-der arbejdstider, nødvendige forsikringer for hjælperne, ferielovgivning mv.Der udbydes i samme periode også kurser for både nye og eksisterende modtagere af hjælp efter§§ 95 og 96. Kurserne skal medvirke til at sikre, at borgeren klædes på til at fungere som arbejdsle-der og evt. arbejdsgiver for hjælperne. Oplysninger om kurser og rådgivningsfunktionen kan findespå Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk. Der henvises i øvrigt til punkt 40 omkommunalbestyrelsens pligt til at sikre, at borgeren får den nødvendige rådgivning og vejledning.Personkredsen for borgerstyret personlig assistanceServiceloven:§ 95.Hvis kommunalbestyrelsen ikke kanstille den nødvendige hjælp til rådighed foren person, der har behov for hjælp efter§§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen istedet udbetale et tilskud til hjælp, som denpågældende selv antager.Stk. 2.En person med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,der har behov for personlig hjælp og plejeog for støtte til løsning af nødvendige prak-tiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timerugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontanttilskud til hjælp, som den pågældende selvantager.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan dog isærlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk.2 fortsat skal gives som naturalhjælp ellerudbetales til en nærtstående person, som helteller delvis passer den pågældende.

Personkredsen for § 95, stk. 114.Hvis kommunalbestyrelsen ikke har mulighed for at udføre den hjælp, som borgeren har be-hov for, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selvantager, jf. § 95, stk. 1.15.§ 95, stk. 1, er en undtagelsesbestemmelse, der kun kan anvendes, hvis kommunalbestyrelsenikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed efter servicelovens §§ 83 og 84.Kommunalbestyrelsen eller borgeren kan dermed ikke frit vælge, om der skal udbetales et kontanttilskud efter § 95, stk. 1, eller gives naturalhjælp (dvs. at hjælpen leveres som hjemmehjælp afkommunen eller en godkendt privat leverandør). Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsensikrer, at ressourcerne løbende tilpasses til behovet for personlig og praktisk hjælp. Muligheden forat udbetale tilskud kan derfor kun anvendes i særlige tilfælde. Som eksempler kan nævnes tilfælde,hvor samarbejdet mellem borgeren og det kommunale personale eller godkendte leverandører ervanskeliggjort i væsentlig grad.Reglerne om betaling for midlertidig hjælp efter servicelovens § 83 er beskrevet i Vejledning x x.Personkredsen for § 95, stk. 216.En person med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behovfor personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet imere end 20 timer ugentligt, har en ret til at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågæl-dende selv antager, jf. § 95, stk. 2.For denne gruppe borgere med et større hjælpebehov end 20 timer om ugen er der dermed tale omen ret til at vælge et kontant tilskud frem for at modtage hjælpen i form af naturalhjælpBestemmelsen er rettet mod personer, der, selv om der er tale om et større hjælpebehov, ikke haret så omfattende og sammensat hjælpebehov, som forudsættes efter servicelovens § 96, og hvor derer tale om ydelser, der ligger inden for rammerne af servicelovens §§ 83 og 84. Der kan eksempel-vis også være tale om borgere, som har et omfattende behov for personlig og praktisk hjælp, menhvor behovet for ledsagelse uden for hjemmet er begrænset og kan dækkes gennem en ledsageord-ning efter servicelovens § 97.Personkredsen for § 95, stk. 317.Kommunalbestyrelsen kan desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nært-stående person, som passer den pågældende efter § 95, stk. 3.Bestemmelsen er rettet mod de situationer, hvor kommunalbestyrelsen skønner, at borgeren ikkeselv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, ek-sempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.I denne situation kan kommunalbestyrelsen vælge at yde det kontante tilskud til en nærtstående,som kan og vil påtage sig at varetage denne opgave. Det er en forudsætning, at både borgeren (ellereventuelle værge) og den nærtstående ønsker, at den nærtstående udfører opgaven. Tilskuddet efter§ 95, stk. 3, ydes til den nærtstående og dermed ikke til den borger, der har behovet for hjælp.Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har etnært forhold til den pågældende borger.Det hensyn, der kan tale for, at kommunalbestyrelsen vælger at udbetale tilskuddet til en nærtstå-ende i stedet for at yde hjælpen som naturalydelse, er f.eks. hensynet til, at familien kan fungere sånormalt som muligt på trods af et stort behov for hjælp og pleje.

18.Det er en forudsætning, at kommunen, efter en nøje vurdering af den pågældendes situation,herunder en vurdering af borgerens mulighed for selvstændig livsførelse, boligforhold, netværksres-sourcer mv., finder det hensigtsmæssigt, at det er den nærtstående, der varetager denne opgave.Kommunalbestyrelsen skal, især når der er tale om yngre personer, overveje, om denne løsning gi-ver den unge mulighed for selvstændig livsudfoldelse. Kommunalbestyrelsen kan eventuelt beslutte,at hjælpen skal ydes helt eller delvis som naturalydelse.19.Hvis den nærtstående ønsker det, kan der ansættes en eller flere personer til helt eller delvist atvaretage hjælpen efter § 95, stk. 3. Det vil i den situation være en forudsætning, at den nærtståendekan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, i overensstemmelse med servicelovens § 95, stk. 4,medmindre tilskuddet overføres til en forening eller en privat virksomhed. Der henvises til vejled-ningens punkt 9-11.Hvis den nærtstående vælger at overføre tilskuddet til en forening eller en privat virksomhed, vildet alene være en betingelse, at den nærtstående kan fungere som daglig leder for hjælperne, jf.punkt 10.Personkredsen for § 96, stk. 1Serviceloven:§ 96.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeborgerstyret personlig assistance. Borgersty-ret personlig assistance ydes som tilskud tildækning af udgifter ved ansættelse af hjæl-pere til pleje, overvågning og ledsagelse tilborgere med betydelig og varigt nedsat fy-sisk eller psykisk funktionsevne, der har etbehov, som gør det nødvendigt at yde denneganske særlige støtte.

20.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde BPA til den personkreds, der omfattet af § 96, stk. 1. Detdrejer sig om borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har etbehov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte til pleje, overvågning eller ledsa-gelse, for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv med mulighed for deltagelse i sam-fundslivet.Det vil normalt sige personer, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige dagli-ge funktioner som eksempelvis madlavning, læsning, bad, læse, skrive mv., og som har et omfat-tende behov for pleje, overvågning, ledsagelse eller praktisk bistand.Servicelovens § 96 er desuden som udgangspunkt rettet mod borgere med mere massive og sam-mensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved almindelig personlig og praktiskhjælp mv.Det kan eksempelvis skyldes, at der er tale om hjælpebehov, der ligger ud over, hvad der kan ydessom personlig og praktisk hjælp, eller ud over det behov for ledsagelse, der kan imødekommes efterandre bestemmelser i serviceloven. Det kan f.eks. være behov for hjælp til mange eller mere spredteopgaver i løbet af døgnet, hvor det er en forudsætning, at hjælperne er til stede for, at borgeren kanleve et selvstændigt liv.

Det særlige hjælpebehov kan også f.eks. have baggrund i, at den hjælp, der er behov for, har en såpersonlig karakter, at det er væsentligt selv at kunne sammensætte sit hjælperkorps. Det kan være,at borgerens behov er så specifikke og personlige, at de forudsætter individuel oplæring af hjælper-ne, f.eks. af hensyn til forflytning, placering i kørestol, betjening af særligt indrettet bil eller lift el-ler kendskab til respirator eller mavesonde og hygiejne i den forbindelse.Endelig kan det være afgørende for borgeren, at hjælpen skal ydes på bestemte tidspunkter i for-hold til at få borgerens dagligdag til at fungere i forhold til børn, arbejdsliv, herunder sikkerhed foroverholdelse af mødetider, uddannelse, fritidsliv mv. Det at have ansvaret for et eller flere mindrebørn, som borgeren bor sammen med, kan også i sig selv være tilstrækkeligt, selv om borgeren kuni meget begrænset omfang kan påtage sig noget af det praktiske selv.Det skal understreges, at der ikke er tale om en udtømmende oversigt, men at kommunalbestyrel-sen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov for hjælp.Det er ikke et krav, for at få hjælp efter § 96, stk. 1, at borgeren har eller kan få et højt aktivitets-niveau.21.Det forhold, at en borger selv kan udføre nogle funktioner, udelukker ikke, at en borger tilhø-rer personkredsen for § 96.22.Der er ikke fastsat begrænsninger for, hvilke former for funktionsnedsættelser der kan væreomfattet af hjælp efter servicelovens § 96. Det vil altid bero på en konkret og individuel vurdering,om borgeren er omfattet af personkredsen og opfylder betingelserne for at modtage hjælp efter den-ne bestemmelse. Borgere, der modtager hjælp efter § 96, kan derfor både være borgere med en fy-sisk funktionsnedsættelse og herunder også respiratorbrugere, men der kan også være tale om bor-gere med hjerneskade, sensoriske eller kognitive funktionsnedsættelser mv.23.Det er ikke er et krav efter servicelovens § 96, at der skal være behov for pleje, overvågningog ledsagelse for den enkelte borger.

Bestemmelsen kan være relevant at anvende til borgere, der får dækket hjælpebehovet efter enrække bestemmelser, som f.eks. servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp, § 84 om aflast-ning og afløsning, § 95 om kontant tilskud, § 97 om ledsagelse, § 100 om nødvendige merudgifterm.fl.Denne adgang til i stedet at yde hjælp efter § 96 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at til-byde en sammenhængende hjælp til borgere, der ellers vil modtage hjælp efter mange forskelligebestemmelser. Det vil give mulighed for en enklere sagsbehandling i forhold til den enkelte borger,hvor der ellers vil være behov for at koordinere sagen mellem flere sagsbehandlere, evt. flere for-valtninger.25.Kommunalbestyrelsen kan ikke pålægge en borger at modtage hjælpen i form af BPA, hvisborgeren ikke ønsker de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at modtage hjælpen på dennemåde.26.Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilbyde BPA efter § 96, stk. 3. Hvis kommunalbe-styrelsen generelt beslutter at anvende bestemmelsen, vil en afgørelse om ikke at anvende § 96, stk.3, i en konkret sag kunne påklages. Kommunens beslutning om at fravælge § 96, stk. 3, i den kon-krete sag vil således være en afgørelse i forhold til borgeren.Hvis en kommune generelt fravælger at anvende servicelovens § 96, stk. 3, vil en sådan beslut-ning relatere sig til fastlæggelsen af kommunens generelle serviceniveau. Efter retssikkerhedslovens§ 60, stk. 3, kan en sådan beslutning ikke indbringes for en anden administrativ myndighed.§ 96, stk. 3, og støtte efter andre regler27.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at i det omfang, en borger modtager hjælpefter servicelovens § 96, er borgeren omfattet af reglerne om merudgiftsydelse efter servicelovens§ 100, uanset om borgeren modtager førtidspension efter de før 1. januar 2003 gældende regler. Derhenvises til vejledningens punkt 121. Der gælder ligeledes særlige regler om boligstøtte efter § 12,stk. 4, i lov om individuel boligstøtte for personer, der modtager døgnhjælp efter servicelovens§ 96. Der henvises til punkt 146.Afsnit IIUdmåling af hjælpKapitel 3Udmåling af hjælpGenerelle forhold28.Kommunalbestyrelsen skal som grundlag for afgørelser om hjælp efter servicelovens §§ 95 og96 tage afsæt i servicelovens krav om, at formålet med BPA er at tilbyde borgeren en fleksibel ord-ning, der tager udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse, så borgeren kan fastholde eller opbyggeet selvstændigt liv.Det er kommunalbestyrelsens ansvar at foretage en individuel og helhedsorienteret behovsvurde-ring med udgangspunkt i, hvad den enkelte selv kan klare.29.Ved vurderingen skal der tages stilling til, hvilke funktioner hjælperne skal dække, i hvormange timer og på hvilke tidspunkter det primære hjælpebehov er, og om hjælpen ydes i eller udenfor hjemmet. Det skal dog bemærkes, at f.eks. behovet for ventilatørbistand for respiratorbrugere ogbehovet for personlig assistance i forbindelse med arbejde dækkes efter den relevante lovgivning på

området. Der henvises til punkt 140-141 og 149. Det samme gælder det ordinære uddannelsesområ-de. Der henvises til kapitel 22.Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at det i nogle tilfælde vil være nødven-digt med flere hjælpere ad gangen. Det kan skyldes, at det i nogle situationer kan være nødvendigtat være to hjælpere om arbejdet, f.eks. i forbindelse med løft eller lignende.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udmålingen af hjælpen være opmærksom på, at der ihelt særlige tilfælde kan udmåles tilskud til dækning af rådighedstimer til borgeren. Ved rådigheds-timer forstås timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor hjælperen kun helt undtagelsesvis udføreraktiviteter for borgeren. Det kan eksempelvis være i forbindelse med delt tjeneste eller ved et merespredt hjælpebehov.Udmåling til kurser, oplæring, MUS og personalemøder30.Kommunalbestyrelsen skal, udover udmåling til det konkrete hjælpebehov, udmåle timer til denødvendige kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik eller brug af kommunikationshjælpemidler ogtimer til oplæring af nye hjælpere. Der skal desuden udmåles timer til personalemøder og udmålestimer til medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Når der kun er ansat én hjælper, vil det normaltikke være nødvendigt at udmåle timer til personalemøder. Det kan dog i nogle tilfælde være nød-vendigt at afsætte timer til MUS. Der henvises til bekendtgørelsens § 1, stk. 2.Udmåling af hjælp efter § 9531.Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 95 er servicelovens § 83 ompraktisk og personlig hjælp og pleje og § 84 om afløsning og aflastning. For yderligere beskrivelseaf § 83 henvises der til Vejledning xx..For hjælp efter § 95 kan der tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder for praktiskog personlig hjælp og pleje.Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, at en afgørelse om hjælp efter § 95 altidskal træffes på grundlag af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Detkommunalt fastsatte serviceniveau er udgangspunktet for, hvad borgeren kan forvente af hjælp, menserviceniveauet skal fraviges, når borgerens behov nødvendiggør det. Der henvises til punkt 28 og29.32.Hjælp efter § 95 kan kombineres med andre former for hjælp, som f.eks. ledsageordning efterservicelovens § 97 til dækning af behovet for ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet, socialpæ-dagogisk bistand efter servicelovens § 85 m.fl., se kapitel 15. Der henvises desuden til, at det kanvære muligt at anvende servicelovens § 96, stk. 3, jf. punkt 24-27.Udmåling af hjælp efter § 9633.Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter servicelovens § 96 er en konkret, individuelvurdering af borgerens behov for hjælp. Denne tager udgangspunkt i, hvad den enkelte borger selvkan klare med henblik på at kunne leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i oguden for hjemmet. Udmålingen af hjælp har dermed et andet sigte end udmåling af personlig ogpraktisk hjælp i hjemmet, og kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke alene anvendes som ud-gangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindreopgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpenskal leveres og konkret til hvilke opgaver. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 87-09. Kommunalbestyrelsen skal, særligt til borgere, som ikke modtager døgnhjælp, i forbindelse med

den samlede udmåling af hjælpebehovet vurdere, om der kan være behov for at udmåle en årlig pul-je til f.eks. weekend- ophold, kurser mv., hvor der kan være behov for ekstra hjælpetimer.Vurderingen skal ses i sammenhæng med formålet med BPA efter servicelovens § 96 om at skabeen fleksibel og sammenhængende ordning, der sikrer borgerens mulighed for at leve et så normaltog selvstændigt liv som muligt og under hensyn til, at borgerens behov kan variere bl.a. som følgeaf borgerens funktionsnedsættelse og ikke altid er forudsigeligt.Udmålingen af hjælpen skal foretages i et samarbejde med borgeren. Det vil desuden ofte værenødvendigt at inddrage den fornødne sagkundskab og bistand fra personer med kendskab til formå-let og funktionen med BPA.Da personkredsen for § 96 er borgere med et omfattende og sammensat behov for hjælp, vil derofte være tale om borgere, der har behov for hjælp hele døgnet, eller i en stor del af døgnets aktivetimer. Det er dog ikke et krav, at der skal være behov for døgnhjælp, ligesom hjælp efter § 96 ikkemedfører, at borgeren kan kræve døgnhjælp uanset funktionsniveau, jf. Ankestyrelsens Principafgø-relse 87-09. Tilsvarende er der ikke i lovgivningen angivet et timetal for BPA efter § 96, idet det vilbero på en samlet vurdering af borgerens hjælpebehov, om en borger er omfattet af denne bestem-melse.34.Der er ikke noget til hinder for, at borgeren får udmålt færre timer, end den kommunale udmå-ling fastsætter, hvis han eller hun ønsker det. Det kan f.eks. være ud fra et ønske om at være alenenogle timer i døgnet, eller på grund af, at en pårørende kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne inogle timer.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksom på, at familie, og herunder ægte-fælle eller andre, som frivilligt påtager sig sådanne funktioner, får hvile og fritid i tilstrækkeligt om-fang til at kunne klare sin egen daglige tilværelse.Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, at der ikke er hjemmel i serviceloven tilat pålægge en ægtefælle eller andre at påtage sig disse udvidede pleje-, overvågnings- og ledsage-funktioner. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse 39-09.En ægtefælle eller et andet familiemedlem kan, hvis både borgeren selv og familiemedlem-met/ægtefællen ønsker det, ansættes som hjælper.35.Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter § 96 er normalt, at udmålingen skal dække alleborgerens behov for personlig og praktisk hjælp, overvågning og ledsagelse. Der kan herunder ud-måles støtte til varetagelse af forældreopgaven, jf. også punkt 20.36.Hjælp efter § 96 kan kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, som f.eks. praktisk ogpersonlig hjælp, omsorg og pleje i det omfang, at borgeren ønsker det. Der kan henvises til Anke-styrelsens Principafgørelse C-13-07.37.I det omfang, at hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver som hjælper, og herunder f.eks.eventuelle overvågningsopgaver, vil hjælperen også i begrænset omfang kunne varetage opgaversom f.eks. saltning og snerydning. Det er dermed en forudsætning, at f.eks. snerydningsopgavenikke er til hinder for, at hjælperen kan udføre de primære hjælperopgaver, og at der er tale om op-gaver, der ikke normalt kan planlægges, og hvor det er mest hensigtsmæssigt, at hjælperne kan ud-føre disse opgaver for borgeren. Hjælperens eventuelle udførelse af disse opgaver kan dog havebetydning i forhold til arbejdsmiljølovgivningen og behovet for forsikring af hjælperne.Større opgaver, som f.eks. hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde eller andre større vedlige-holdelsesopgaver er dog ikke omfattet af udmåling af hjælp efter servicelovens § 96, men må vurde-

res og eventuelt dækkes efter andre bestemmelser, som f.eks. servicelovens § 100 om nødvendigemerudgifter (håndsrækninger). Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-9-07.Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands- eller plejetillæg38.Da BPA-ordningen også kan gives til borgere, som modtager førtidspension efter de før 1. ja-nuar 2003 gældende regler, må det ved udmålingen af hjælpen efter §§ 95 eller 96 i hvert enkelttilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg efter § 16 i lov om højeste,mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension skal indgå ved udmålingen af hjælpen,således at en del af hjælpebehovet dækkes af bistands- eller plejetillægget. Hensigten er at sikre, atder ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov.Udgangspunktet er, at bevillingen efter §§ 95 og 96 nedsættes med den del af bistands- eller pleje-tillægget, der anvendes til dækning af borgerens hjælpebehov eller til merudgifter, der alternativtskulle være bevilget efter servicelovens § 100. I denne vurdering skal indgå, at bistands- eller pleje-tillægget også forudsættes at dække vanskeligt definerbare småfunktioner ved siden af BPA-ordningen, som erfaringsmæssigt altid forekommer. Derfor skal der ikke nødvendigvis ske en re-duktion af bevillingen efter §§ 95 eller 96 som følge af et bistands- eller plejetillæg.Hvis hjælpen udmåles, så den dækker alle borgerens ledsage- (§ 96), pleje- og overvågningsbe-hov, skal hele tillægget anvendes til dækning af udgifter til hjælpere, eller tillægget frakendes.Det skal understreges, at borgeren ikke har pligt til at dokumentere anvendelsen af bistands- ellerplejetillægget. Der kan ikke foretages reduktion i bistands- eller plejetillægget. Der henvises til An-kestyrelsens Principafgørelse P-15-05.For uddybende oplysninger om bistands- og plejetillæg, henvises der til vejledningens kapitel 18om bistands- og plejetillæg, og til Ankestyrelsens Principafgørelser P-21-05, P-27-03, P-28-03, 69-09 og 74-09. Reglerne om bistands- og plejetillæg er nærmere beskrevet i Vejledning om førtids-pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Vej-ledning nr. 54 af 31. august 2007).Invaliditetsydelse kan modtages sammen med BPA-ordningen og skal ikke indgå ved udmålingenaf nogen del af tilskuddet til BPA-ordningen.Kapitel 4Revurdering af hjælpebehovet39.Det gælder efter servicelovens § 148, stk. 2, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge deenkelte sager for at sikre, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunalbestyrelsen skal herun-der være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. Der henvises til vej-ledning 1 om de generel regler om løbende opfølgning.Opfølgningen skal ske ud fra BPA-modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejdemed borgeren. Opfølgningen bør tilrettelægges i forhold til den enkelte ordning og kan ske ved tele-fonisk henvendelse, hjemmebesøg eller på anden vis.Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, at der ved igangsættelse af nye BPA-ordninger aftales en op-følgning efter 3-6 måneder eller tidligere, hvis der kan være usikkerhed om udmålingen af hjælpen.Tilsvarende kan det ved progredierende lidelser, hvor hjælpebehovet meget hurtigt kan ændre sig,være hensigtsmæssigt at sikre opfølgning med kortere intervaller.Ved velfungerende ordninger, hvor hjælpebehovet er uændret fra år til år, eller hvor der er grundtil at formode, at borgeren henvender sig af egen drift ved behov for ændringer, kan opfølgningenaftales med længere intervaller.

Det skal understreges, at kommunalbestyrelsen har pligt til at behandle ansøgning om hjælp i for-bindelse med ændringer i borgerens behov, uanset om der først er aftalt opfølgning på et seneretidspunkt mellem borger og kommune.Afsnit IIITilrettelæggelse af ordningen, borgerens valgmuligheder for valg af BPA-ordning og tilsynKapitel 5Administration og tilrettelæggelse af ordningenRådgivning og vejledning40.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at borgeren får den nødvendige rådgivning og vejledning,herunder om de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver, så borgeren kansammensætte sin BPA-ordning ud fra egne ønsker, behov og forudsætninger. Kommunalbestyrelsenhar herunder pligt til at oplyse borgeren om muligheden for at overføre tilskuddet til en anden part,der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Når borgeren overfører tilskuddet, skal borgeren alenevaretage opgaver forbundet med den daglige ledelse for hjælperne. Kommunalbestyrelsen kan des-uden oplyse borgeren om de muligheder, der er etableret som forsøg fra 2009 til og med 2011, omen særlig rådgivningsfunktion og om kurser for borgere med BPA, som Servicestyrelsen gennemfø-rer. Der henvises til vejledningens punkt 13 og Servicestyrelsens hjemmeside, se bilag 4.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at det vil bero på en konkret vurdering, om bor-geren opfattes som ’arbejdsgiver’ efter arbejdsmiljølovgivningen. Fastlæggelsen af placeringen afarbejdsgiveransvaret i den konkrete situation følger af administrativ praksis og domstolspraksis. Derhenvises til punkt 125-128 om arbejdsmiljølovgivningen.41.Som et led i sin rådgivning af borgeren skal kommunen i henhold til eksisterende praksis, isæri forbindelse med igangsættelse af en ny BPA-ordning, tilbyde at være behjælpelig med de prakti-ske ting, så som annoncering, ansættelsesforhold mv.42.I en BPA-ordning ydes det kommunale tilskud til borgeren, der herefter ansætter hjælperne.Der er hermed tale om et privat ansættelsesforhold mellem borgeren og hjælperne, eller mellem dennærtstående, foreningen eller den private virksomhed og hjælperne, hvis borgeren har valgt at over-føre sit tilskud til ansættelse af hjælpere hertil. Det er derfor borgeren, eller den nærtstående, for-eningen eller den private virksomhed, som tilskuddet er overført til, der har ansvaret i forhold tilhjælpernes kvalifikationer, lønforhold, tilrettelæggelse af arbejdstid, overholdelse af ansættelsesvil-kårene efter det konkrete ansættelsesbevis mv.Kommunalbestyrelsen har dog pligt til at yde generel rådgivning om reglerne på området, ligesomkommunen har pligt til at træde til med rådgivning og vejledning om mere praktiske forhold. Seogså Ankestyrelsens Principafgørelse C-46-09 om kommunens vejledningsforpligtelse. Der kandesuden henvises til punkterne 9-12.Arbejdsskade og forsikringer43.En arbejdsgiver har forsikringspligt i henhold til arbejdsskadesikringsloven, når vedkommen-de ansætter og aflønner hjælpere. Arbejdsgiveren opfylder sin sikringspligt ved at tegne forsikringmod ulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for så vidt angår erhvervs-sygdomme. Borgeren skal vejledes om, at modtagere af BPA er forpligtet til at have de tilstrækkeli-ge forsikringer, herunder mod arbejdsskade og rejseforsikringer ved rejser i udlandet. Der kan des-uden være behov for at tegne en erhvervsansvarsforsikring. jf. punkt 44.

Overfører en borger sit tilskud til en nærtstående, en forening eller en virksomhed, er det dennesforpligtelse som arbejdsgiver at sørge for de tilstrækkelige forsikringer.Erstatningsansvar44.Borgeren skal være opmærksom på, at der i dansk ret gælder den almindelig regel, at når derer instruktionsbeføjelser i et ansættelsesforhold, følger det af Danske Lov 3-19-2 (Justitsministeri-et), at arbejdsgiveren er erstatningsansvarlig for skader, der skyldes hjælperens uforsvarlige adfærdi forbindelse med arbejdets udførelse. Det kan på den baggrund være en god idé, at borgeren sikrer,at han har tegnet en forsikring, der dækker dette ansvar i tilfælde, hvor borgeren er arbejdsgiver i enBPA-ordning.Oplæring af og kurser for hjælpere45.Oplæring af hjælperne i arbejdet varetages af modtageren af BPA. Er borgeren selv arbejdsgi-ver, sker oplæringen af hjælperne i samarbejde med myndigheden, jf. den generelle vejledningsfor-pligtelse.Hvis der er behov for kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik, kommunikation eller problemstil-linger i forbindelse med terminalpleje, skal kommunalbestyrelsen dække de nødvendige omkost-ninger hertil.Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde borgeren, at hjælperne, i det omfang borgeren selveller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, kan deltage i kurser i f.eks. forflyttelsestekniksammen med kommunale medarbejdere. Der henvises i øvrigt til punkt 77 om udmåling til forsik-ringer, kurser og barselsfond.Valgmuligheder i BPA46.En borger, der modtager tilskud efter servicelovens §§ 95 eller 96, har en række valgmulighe-der i forhold til tilrettelæggelsen af en BPA-ordning. Valgmulighederne er beskrevet i nedenståendetabel 1.Tabel 1. Oversigt over valgmulighederBorgeren/Borgeren/Borgeren/tilskudsmod- tilskudsmod- tilskudsmod-tageren (§ 95, tagerentagerenstk. 3) er selv (§ 95, stk. 3) (§ 95, stk. 3)arbejdsgiverer selv ar-er selv ar-og varetagerbejdsgiver,bejdsgiver,selv lønadmi- men ladermen lader ennistration, jf.kommunal-privat virk-punkt 47bestyrelsensom-stå for løn-hed/foreningadministra-stå for løn-tion, jf.administra-punkt 48.tionen, jf.punkt 49.

Det vil derfor bero på en konkret vurdering, hvem der som arbejdsgiver er strafferetligt ansvarligfor, at arbejdet bliver udført i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Der henvises tilpunkt 125-135 om arbejdsmiljølovgivningen.Borgeren som arbejdsgiver for hjælperne47.Borgeren (eller tilskudsmodtageren, når tilskuddet ydes efter § 95, stk. 3) kan selv være ar-bejdsgiver og er dermed samtidig daglig leder for hjælperne. Det betyder, at borgeren har ansvaretfor de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet hermed.Det er dog en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren eller tilskudsmodtage-ren er i stand til at varetage de opgaver og det ansvar, der er forbundet med at være arbejdsgiver forhjælperne. En borger, der ikke vurderes at kunne varetage de praktiske opgaver og det ansvar, der erforbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, kan tilkendes en BPAunder forudsætning af, at borgeren indgår aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående, enforening eller en privat virksomhed, jf. servicelovens § 95, stk. 4, eller § 96, stk. 2. Der henvises tilvejledningens punkt 9-12.En borger (eller tilskudsmodtager, når tilskuddet ydes efter § 95, stk. 3) kan ikke modtage hjælp iform af BPA, hvis den pågældende ikke, eventuelt med den nødvendige oplæring, kan være ar-bejdsleder for hjælperne. Der henvises til punkt 10 for en beskrivelse af de opgaver, der forbindesmed arbejdslederopgaven.Borgeren (tilskudsmodtageren) har forskellige valgmuligheder. Der henvises til punkt 48 og 49.

Lønadministration varetages af en privat virksomhed mv.49.En borger, der selv er arbejdsgiver, kan også vælge at lade opgaverne forbundet med lønadmi-nistration mv. være varetaget af f.eks. af et privat servicefirma eller en forening.Borgeren vælger at overføre sit tilskud50.Borgeren (eller tilskudsmodtageren, når der er tale om tilskud efter § 95, stk. 3) kan, i medføraf serviceloven § 95, stk. 4, eller § 96, stk. 2, vælge at overføre sit tilskud til en nærtstående, en for-ening eller en privat virksomhed. I den forbindelse skal borgeren indgå en aftale med den pågæl-dende nærtstående, forening eller virksomhed. Der henvises til punkt 54-55.51.Når borgeren overfører sit tilskud til andre, varetager disse opgaverne forbundet med at værearbejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand, dvs. opgaver forbundet med ansættelse ogafskedigelse af hjælperne mv. Ledelsesretten vil dog efter konkret aftale med den nærtstående, for-eningen eller den private virksomhed så vidt muligt være delegeret til borgeren, der varetager deopgaver, der er forbundet med den daglige ledelse af BPA-ordningen og udvælgelse af hjælpere tilsin egen BPA-ordning. Borgeren skal som hovedregel varetage de opgaver, der er nævnt i punkt 10om arbejdslederopgaver.Overførsel af tilskud til forening eller en privat virksomhed52.Inden borgeren kan overføre sit tilskud til en forening eller en privat virksomhed, skal der ind-gås en aftale herom mellem borgeren og foreningen eller virksomheden. Der henvises til punkt 54-55. Når borgeren ønsker at overføre sit tilskud, skal kommunalbestyrelsen udmåle et tilskud tildækning af foreningen eller virksomhedens omkostninger ved at varetage de opgaver, der er for-bundet hermed. Der henvises til punkt 62 og 82-88.Overførsel af tilskud til en nærtstående53.Borgeren kan også vælge at indgå aftale med en nærtstående om overførsel af tilskud til BPA.Det er en forudsætning, at både borgeren og den nærtstående ønsker denne løsning. Det er desudenen forudsætning, at den nærtstående kan varetage denne opgave. Der henvises til punkt 54 vedrø-rende indholdet af aftalen.For definition af ’nærtstående’ henvises til punkt 17.Den nærtstående person aflønnes ikke for de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiverfor hjælperne.Aftale om overførsel af tilskudIndhold i aftale mellem borger og forening/virksomhed eller nærtstående54.Ønsker en borger at overføre sit tilskud til en anden part, skal borgeren indgå en aftale medden nærtstående, virksomheden eller foreningen om dette. Det er dermed borgeren, der vælger dennærtstående, forening eller private virksomhed, som skal varetage denne opgave, inden for rammer-ne af den kommunale udmåling.Aftalen vil ofte indeholde en beskrivelse af, hvilke opgaver den nærtstående, foreningen ellervirksomheden påtager sig at udføre for borgeren, levering af ydelserne og herunder omkostningssty-ring, regulering, regnskab og tilbagebetaling, mv., forhold vedrørende arbejdsgiverens forpligtelsersamt fastsættelse af opsigelsesvarsel mv. for aftalen.Overførslen af tilskuddet sker normalt med én måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor af-talen er indgået. Herved sikres det, at alle parter får den fornødne tid til at få iværksat BPA-

ordningen, og herunder at udbetalingen af tilskuddet kan påbegyndes. Det er muligt at aftale enlængere frist for overførsel af tilskuddet, hvis parterne i aftalen ønsker dette.55.Herudover kan der indgås aftale om særlige forhold i den enkelte borgers ordning, eksempel-vis behov for særlige kvalifikationer hos hjælperne og f.eks. arbejdsredskaber, jf. punkt 129-130.Indhold i aftale mellem kommunalbestyrelse og forening, virksomhed eller nærtstående56.Hvis borgeren har indgået en aftale om overførsel af tilskud til en anden part, kan kommunal-bestyrelsen samtidig vælge at indgå en aftale med den nærtstående, foreningen eller virksomheden.Aftalen kan f.eks. omhandle nærmere forhold vedrørende afregning af tilskuddet, ophør af ordnin-ger i forbindelse med dødsfald og eventuelle særlige aftaler om udbetaling af dele af tilskuddet be-taling for og levering af arbejdsredskaber m.v. Borgeren bør eventuelt orienteres om indholdet af ensådan aftale, der vedrører borgerens BPA.Kapitel 6Tilsyn57.Kommunalbestyrelsen har i medfør af retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med,hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde,opgaverne udføres på. Reglerne om tilsyn er nærmere beskrevet i vejledning 1 kap.xx. Der henvisesogså til Ankestyrelsens Principafgørelse C-48-05.Det er op til kommunalbestyrelsen at tage stilling til, hvordan tilsynet konkret skal planlægges ogudføres i kommunen.Kommunalbestyrelsen bør derfor regelmæssigt og normalt mindst én gang årligt sikre sig, atBPA-ordningen fungerer efter hensigten, herunder:- om borgeren får den hjælp, som var hensigten med ordningen,- om borgeren opfylder betingelserne for at modtage hjælpen i form af BPA, og herunder omborgeren eller tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælper-ne, hvis tilskuddet er overført til anden part,- om borgeren tilrettelægger, og hjælperne udfører arbejdet på en tilfredsstillende måde,- om der er andre forhold, herunder hyppige hjælperskift eller forhold omkring arbejdsmiljøet,der giver anledning til en særlig indsats i forhold til borgeren, f.eks. i forhold til tilbud om kur-ser om arbejdsgiver/arbejdslederrolle og -opgaver mv.Tilsynet bør tilrettelægges i samarbejde med borgeren og ud fra borgerens forudsætninger i for-hold til den enkelte ordning.Afsnit IVBeregning af det kontante tilskudKapitel 7Beregning af kontante tilskudGenerelle forhold ved beregning af tilskud58.Tilskud efter §§ 95 og 96 udbetales til ansættelse af hjælpere, og til de omkostninger, der føl-ger heraf.Det er kommunalbestyrelsen, der beregner og fastsætter det kontante tilskud. Reglerne om udmå-ling er fastsat i bekendtgørelse nr. 1180 2010, se bilag x.

Lige vilkår for udmåling59.Kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere til BPA skal ske påsamme vilkår uanset, om borgeren selv er arbejdsgiver, eller om borgeren har overført tilskuddet tilen nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Der henvises til bekendtgørelsens § 2. Detbetyder, at det af kommunalbestyrelsen udmålte tilskud, der danner grundlag for ansættelse af hjæl-pere, er det samme, uanset om det f.eks. er pårørende eller andre, der ansættes til at udføre hjælpen.Udmålingen af øvrige tilskud skal ligeledes ske på lige vilkår, jf. dog bekendtgørelsens §§ 8 og 9.60.Kommunalbestyrelsen kan fastsætte generelle retningslinjer for, hvordan kommunen foretagerudmålingen af tilskud til løn, arbejdsgiveropgaver samt udgifter til andre udgifter forbundet med atmodtage hjælpen i form af BPA.Fastsættelsen af retningslinjerne må imidlertid ikke modvirke intentionerne med BPA om at skabeen fleksibel ordning, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers selvbestemmelse og behov. Ud-gangspunktet for beregningen af tilskuddet er altid borgerens individuelle og konkrete behov.Grundlaget for bevillingen af det kontante tilskud skal fremgå af afgørelsen til borgeren.Maksimum for tilskud

61.Det samlede tilskud til en BPA-ordning, som skal beregnes til dækning af omkostninger tilløn, arbejdsgiveropgaver, administration mv., må pr. udmålt time maksimalt udgøre et beløb, dersvarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen i form afpersonlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83, ledsagelse efter servicelovens § 97 og afløs-ning eller aflastning efter servicelovens § 84.Kommunalbestyrelsen skal, hvis den ikke har bragt den personlige og praktiske hjælp i udbud,fastsætte priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp, jf. servicelovens § 91, stk. 4. Pris-kravet opgøres som timeprisen for personlig og praktisk hjælp leveret i hjemmet, jf. § 12, stk. 2, ibekendtgørelse nr. 1614 af 12. december 2006 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør afpersonlig og praktisk hjælp mv. Priskravene skal fastsættes på baggrund af de gennemsnitlige, lang-sigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed, og skal omfatte alle direkte ogindirekte omkostninger, jf. ovennævnte bekendtgørelses § 14. Der skal som minimum fastsættespriskrav for personlig pleje i hverdagstimerne, personlig pleje på øvrige tider, madservice med ud-bringning til hjemmet, madservice uden udbringning til hjemmet samt øvrig praktisk hjælp, jf.ovennævnte bekendtgørelses § 13.For så vidt angår ledsagelse og afløsning eller aflastning, skal kommunalbestyrelsen i medfør afbekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud fast-sætte en takst på baggrund af en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger.Det skal understreges, at prisen pr. BPA-time ikke er det samme som fritvalgsprisen, beregnet ef-ter servicelovens § 91, da der ikke stilles krav om en bestemt beregningsmetode.

63.Tilskud til BPA udmåles på grundlag af et budget, der opstilles af kommunalbestyrelsen.Kommunalbestyrelsen skal opstille et budget, som er en opstilling af de forventede omkostninger tilde enkelte elementer i udmålingen til BPA efter § 5, stk. 1-3 og 5, samt § 8 i bekendtgørelse omudmåling af tilskud. Formålet med at lave et budget, der anfører de enkelte elementer i beregningen,er dels at gøre det muligt at efterprøve, om kommunalbestyrelsen har taget højde for alle de elemen-ter, der skal indgå i udmålingen, jf. bekendtgørelsens § 4, og dels at gøre det muligt at lave et regn-skab, der kan lægges til grund for en eventuel tilbagebetaling af uforbrugte midler jf. bekendtgørel-sens §§ 14-16.Budgettets enkelte elementer skal være sammenlignelige med omkostninger for tilsvarende aktivi-teter.Udbetaling efter regning64.Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, dække en række nødvendige om-kostninger efter regning uden forudgående opstilling af budget. Det drejer sig om variable omkost-ninger som løn under sygdom og barnets 1. og 2. sygedag. Af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, fremgårdet, at kommunen skal dække omkostninger til løn under sygdom for handicaphjælpere, der har haft8 ugers ansættelse som handicaphjælper og minimum 74 timers arbejde i denne periode. Kommu-nalbestyrelsen kan derfor ikke fastsætte yderligere betingelser for, hvornår de dækker omkostningertil løn under sygdom. Desuden fremgår det af bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen skal dækkeomkostninger til forsikringer, barselsfond og kurser, jf. bekendtgørelsens § 6, omkostninger vedoverholdelse af arbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7, og eventuelle omkostninger tillønadministration, jf. bekendtgørelsens § 9.Hensigten hermed er at sikre, at kommunalbestyrelsen dækker de faktiske udgifter, der er forbun-det med at få leveret hjælp i form af BPA. Samtidig sikres det herved, at borgeren ikke løbende skalansøge kommunalbestyrelsen om reguleringer af tilskuddet, f.eks. i forbindelse med forøgede om-kostninger til sygdom, vikardækning eller lignende, eller at borgeren i disse situationer skal læggepenge ud, indtil den kommunale sagsbehandling er afsluttet.

65.Inden kommunalbestyrelsen kan fastsætte det kontante tilskud til den enkelte borger, skal derforetages en konkret og individuel vurdering af hjælpebehovet som grundlag for udmålingen aftimetallet til borgeren. Der henvises til kapitel 3 om udmåling for henholdsvis § 95 eller § 96.Fastsættelsen af timetallet i en BPA-ordning er grundlaget for kommunalbestyrelsens beregning afdet kontante tilskud, der udbetales, og beregningen af de enkelte elementer i det kontante tilskud,der udbetales til ansættelse af hjælpere, tager udgangspunkt i den tildelte hjælp og formålet medBPA om skabe en helhedsorienteret og fleksibel ordning med borgerens selvbestemmelse i centrum.66.I forbindelse med beregning af tilskud til ansættelse af hjælpere kan det være hensigtsmæssigtat gøre sig nogle antagelser om en række forhold, der har betydning for udmålingen af timer og forberegningen af det kontante tilskud.Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, fremgår, at kommunalbestyrelsen i sin udmåling af det kontantetilskud skal tage højde for timer til personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler (MUS).Desuden skal der tages højde for timer til oplæring af nye hjælpere og kurser i eksempelvis forflyt-telses- og kommunikationsteknik.67.I det omfang, der bevilges et antal uger med døgn- eller dobbeltdækning til eksempelvis ferier,weekendophold mv., skal disse timer også indgå i beregningen af antallet af timer, der herefter om-regnes til det kontante tilskud. Dertil kommer, at der til det udmålte timetal i forlængelse af hjælpe-behovet, skal udmåles et antal timer til kurser, MUS, personalemøder mv. Det er her nødvendigt atgøre sig nogle antagelser om, hvor mange hjælpere man forventer, der er i den enkelte ordning, her-under hvor mange nye hjælpere der er, da dette påvirker hvor mange timer, der skal udmåles til op-læring mv.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse være opmærksom på f.eks. regler om hviletid, fri-døgn og arbejdstid.I tabel 2 er disse beregningsforudsætninger oplistet skematisk med forslag til, hvordan de kan be-regnes.

Tabel 2. Eksempler på mulige beregningsforudsætningerHvad skal der tages stilling til?Hvordan kan det beregnes?Hvor mange hjælpere forventes der ansat iAntal hjælpereden givne ordning?Antallet af timer til oplæring af nye hjælpereAntal nye hjælpere pr. år x antal timer x antal(dobbeltdækning) pr. årdageAntal timer til kurser i eksempelvis forflyttel- Antal nye hjælpere pr. år x antal timer x antalsesteknik, kommunikationsteknik mv.dageAntal uger med døgndækning til ferie mv.Antal uger x 168 timerAntal timer til MUS/personalemøder omreg-Antal hjælpere x antal timernet til timer pr. ordning.I beregningen skal der tages højde for, om det er en nystartet BPA-ordning, hvor alle hjælpere kanhave behov for kursus i forflyttelsesteknik, eller om det er en eksisterende ordning, hvor det normaltkun er nye hjælpere, der har dette behov.I ordninger med døgndækning, hvor der er ansat mange hjælpere, kan der være behov for at ud-måle flere timer til eksempelvis MUS, oplæring, personalemøder og kurser end i ordninger medfærre timer. Dette skyldes, at der i ordninger med døgndækning kan være et større behov for at hol-de personalemøder for at koordinere og samordne mellem hjælperne, end i en ordning med væsent-lig færre timer og derved færre hjælpere. Der kan dog også i ordninger med færre timer være behovfor at afsætte tid til møder til planlægning og fordeling af arbejdstider mv.Kommunalbestyrelsen skal desuden i særlige tilfælde udmåle støtte til supervision af hjælpere an-sat hos borgere, hvor vilkårene for hjælpen ændrer sig væsentligt, f.eks. på grund af sygdom ellerudvikling af funktionsnedsættelsen.

68.Kommunalbestyrelsen skal, jf. bekendtgørelsens § 5, udmåle et tilskud til løn, der reelt gør detmuligt at rekruttere og fastholde de nødvendige hjælpere. Det er en forudsætning, at der ved fast-læggelse af niveauet for udmålingen af omkostningerne til aflønning af hjælperne foretages en kon-kret og individuel vurdering af den enkelte borgers hjælpebehov og eventuelle forhold hos ansattehjælpere, som f.eks. hjælpernes anciennitet, som kan have betydning for pensionsforhold mv. Detskal her vurderes, om der er behov for at ansætte hjælpere med særlige faglige kvalifikationerog/eller en særlig faglig baggrund.Særlige forhold kan eksempelvis være opgaver, der kræver en sygeplejefaglig baggrund, betjeningaf respirator, kendskab til særlige hjælpemidler, kommunikationsmetoder mv. Disse særlige forholdskal herefter indgå i beregningen af tilskuddet til den enkelte ordning. Det er altså den konkreteborgers situation, der skal være styrende for, hvordan tilskuddet beregnes.69.Det er den enkelte borger, der i forbindelse med ansættelse af hjælpere har ansvaret for at sik-re, at ansættelsen kan ske inden for den samlede udmålte ramme, medmindre borgeren har overførttilskuddet til en anden part. I den situation vil det være den nærtståendes, foreningens eller virk-somhedens ansvar, at ansættelserne kan ske inden for den samlede udmålte ramme.Sammenlignelige faggrupper70.Det vil ofte være udgangspunktet, at det arbejde, der udføres i en BPA-ordning, er arbejde, derkan udføres af ikke-faglært personale med den nødvendige oplæring. Handicaphjælpere vil derfornormalt være ikke-faglært personale. I det omfang kommunalbestyrelsen vurderer, at borgeren harbehov for hjælpere med særlige faglige kvalifikationer mv., skal udmålingen til løn dog foretagesud fra denne vurdering.

Ved udmålingen af tilskud skal kommunalbestyrelsen som minimum tage udgangspunkt i lønnenfor sammenlignelige faggrupper, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1. Med sammenlignelige faggrupperforstås faggrupper ansat på både det private og offentlige område, som udfører et arbejde, der kansammenlignes med handicaphjælperens i forhold til opgaver og ansvar. Der kan være tale om ufag-lærte hjælpere, eller personer med særlige kvalifikationer eller faglig baggrund som f.eks. social- ogsundhedshjælpere, pædagoger, sygehjælpere, plejeassistenter eller lignende.71.Af bekendtgørelsens § 5, stk. 1 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal anvende samme ud-gangspunkt for beregning af alle pligtige lønelementer, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 2, jf. dog vej-ledningens punkt 70, 72, 73 og 76. Det vil sige, at tillægssatserne, pensionsforhold mv. skal anven-des ved beregning af omkostningen til ansættelse af hjælpere. Det er ikke et krav, at kommunalbe-styrelsen skal tage udgangspunkt i én bestemt overenskomst ved udmålingen.. Serviceloven ellerudmålingsbekendtgørelsen indebærer ikke en regulering af ansættelsesforholdene for hjælperne.Løn- og ansættelsesforholdene for hjælperne er et spørgsmål mellem arbejdsgiver og hjælpere.Kommunalbestyrelsen er dermed i udmålingen af tilskud ikke forpligtet til at tage højde for borge-rens konkrete private aftaler eller særlige overenskomstmæssige forhold, som ligger ud over ram-merne af bekendtgørelsen.Elementer i udmåling til løn mv.72.Kommunalbestyrelsen skal ved beregningen af tilskuddet til hjælpernes løn som minimumsikre den nødvendige rummelighed i udmålingen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1-3 og stk. 5, så derudover grundlønnen udmåles til stedtillæg, tidsbestemte tillæg, funktions- og kvalifikationstillægmv. afhængig af borgerens behov for f.eks. hjælpere med særlige kvalifikationer eller særlig fagligbaggrund, samt tilskud til anciennitet og arbejdsmarkedspension. Endvidere kan der i visse tilfældevære behov for at sikre dækning af særlige udgifter forbundet med den nødvendige vikardækning.Rummeligheden skal ses i forhold til formålet med ordningen, så der bliver mulighed for at sam-mensætte et hjælperkorps, der tilgodeser den enkeltes behov. Rummeligheden kan eksempelvis sik-res ved, at der afsættes en pulje, som udgør en procentdel af den samlede lønsum.73.I beregningen af tilskuddet til løn pr. time skal der tages stilling til, hvornår på døgnet der erbehov for, at hjælpen ydes, så det sikres, at tilskuddet udmåles tilstrækkeligt rummeligt til at tagehøjde for samtlige tidsbestemte tillæg (aften, nat, weekend og søn- og helligdagstillæg). Samtidigskal der tages højde for formålet med BPA-ordningen om borgerens selvbestemmelse og mulighe-den for at fastholde eller opbygge et selvstændigt liv.Det vil sige, at kommunalbestyrelsen i beregningen af det kontante tilskud skal foretage en vurde-ring af, hvornår hjælpen primært forventes leveret. Vurderingen skal foretages med afsæt i formåletmed BPA, og må således ikke være så snævert, at timerne kun kan udmåles til hjælp på helt bestem-te tidspunkter, da det vil mindske den fleksibilitet og selvbestemmelse, der er forudsat i ordningen.Er der tale om en borger med et mindre massivt hjælpebehov, skal kommunalbestyrelsen i forholdtil den enkelte borger overveje, om hjælpebehovet primært ligger i de vågne timer. Desuden skal detovervejes, om hjælpebehovet for den enkelte borger i den konkrete sag primært ligger i hverdageneeller er spredt på alle ugens dage. Beregningen skal således tage højde for, om der eksempelvis ertale om en borger med et mindre massivt hjælpebehov, og hvor hjælpebehovet ofte kan være place-ret i dagtimerne og i hverdagen til eksempelvis hjælp til spisning, toiletbesøg og hjælp til at kommeud af og i seng, foruden praktisk bistand i hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelsevære opmærksom på, om der er særlige forhold, der gør sig gældende for den enkelte borger, ogherunder sikre den nødvendige fleksibilitet og sammenhæng i ordningen, ligesom man skal væreopmærksom på, at nogle borgere kan have et varierende behov for hjælp, f.eks. på grund af udsvingi funktionsnedsættelsen.

Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at f.eks. tidsbestemte tillæg kan være forskelli-ge, afhængige af det udgangspunkt, kommunalbestyrelsen vælger at anvende.74.Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, kan der i helt særlige tilfælde udmåles tilskud til dækning afrådighedstimer til borgeren. Der henvises til punkt 29. Rådighedstimer kan i særlige tilfælde bereg-nes som en procentdel af den grundløn, der anvendes til beregning af det kontante tilskud.75.Der skal i beregningen af det kontante tilskud til løn mv. desuden tages højde for omkostnin-ger til feriepenge, feriegodtgørelse og ferie mv. efter ferieloven, og bidrag til ATP, AES, AER ogeventuelt andre lovpligtige bidrag, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 5.76.Det er ikke et krav, at kommunalbestyrelsen skal udmåle omkostninger til lokalløn, fritvalgs-elementer som f.eks. optræder i nogle overenskomster i forhold til overenskomsten mellem FOA ogKL, beklædningsgodtgørelse, forhøjelse af særlig feriegodtgørelse ud over 1 pct. eller 6. ferieuge(feriefridage).Forsikringer, barselsfond og kurser77.Omkostninger til forsikringer, barselsfond og kurser for hjælperne dækkes efter regning, jf.bekendtgørelsens § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i bevillingen til borgeren fastsætte retnings-linjer for dækning af omkostninger til forsikringer og kurser for hjælperne.Det er vigtigt at understrege, at de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer er et udgangs-punkt for vurderingen i den konkrete sag, da der altid skal foretages en individuel vurdering. Derkan være forhold hos den enkelte borger, der gør det nødvendigt at afvige fra retningslinjerne forudmålingen.Forsikring78.Arbejdsgiveren har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring. Det kan desuden være nødvendigtat tegne en forsikring, der dækker ansvar for medhjælp i hjemmet og eventuelt en erhvervsansvars-forsikring. Det kan desuden være nødvendigt at tegne særlige forsikringer i forbindelse rejser i ud-landet. Der henvises til punkt 43-44 om forsikring.Bidrag til barselsfond79.Dækning af omkostninger ved bidrag til barselsfond sker efter regning. I det omfang borgerener omfattet af Barselsfonden, kan der henvises tilwww.barselsfonden.dk.Kurser80.Kommunalbestyrelsen skal desuden dække nødvendige omkostninger forbundet med kurserfor hjælperne efter regning, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2, og § 6, stk. 2. Det kan f.eks. gælde nød-vendige kurser i eksempelvis forflyttelsesteknik, kommunikation, særlige forhold omkring termi-nalpleje mv.I det omfang en borger eller en nærtstående er arbejdsgiver for hjælperne, kan kommunalbestyrel-sen desuden vælge at tilbyde disse borgeres hjælpere deltagelse på kommunale kurser i lighed medden praksis, der findes i mange kommuner. Kommunalbestyrelsen skal dog i den forbindelse over-veje, om de kommunale kurser er dækkende ved de særlige forhold, der kan gøre sig gældende forhjælpere ansat i en BPA-ordning.Udmåling til omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen

81.Kommunalbestyrelsen skal efter regning dække nødvendige omkostninger ved overholdelse afarbejdsmiljølovgivningen, jf. bekendtgørelsens § 7. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse iforhold til den enkelte BPA-ordning vurdere, om der er tale om arbejde omfattet af arbejdsmiljølo-vens begrænsede område, efter § 2, stk. 3, jf. § 2, stk. 2, nr.1, i lov om arbejdsmiljø, eller om der ertale om hele arbejdsmiljølovens område efter § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.Omkostninger ved overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen kan være både timer til at foretagegennemgang af borgerens hjem, udarbejdelse af arbejdspladsvurdering (APV), overholdelse af reg-ler om arbejdstid, arbejdsstedets indretning og omkostninger til de nødvendige arbejdsmiljørelate-rede arbejdsredskaber mv. Der henvises i øvrigt til punkt 125-135om arbejdsmiljø i BPA-ordninger.Omkostninger til arbejdsgiveropgaven

82.For borgere, der overfører deres tilskud til ansættelse af hjælpere til en forening eller en privatvirksomhed, skal kommunalbestyrelsen udmåle et tilskud til dækning af arbejdsgiveropgaverne, jf.punkt 11. Udmålingen af tilskuddet til arbejdsgiveropgaverne mv. skal ske ud fra et opstillet budgetfor opgaven, hvor posterne er sammenlignelige med tilsvarende aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 4,stk. 1.83.I beregningen skal der tages højde for, hvor mange ressourcer der antages at skulle anvendestil at kunne varetage arbejdsgiveropgaverne tilfredsstillende, og de indirekte omkostninger, der føl-ger af at være arbejdsgiver såsom f.eks. intern administration, ledelse, kontorhold, løn og regnskabmv. I vurderingen indgår, hvilke omkostninger, herunder det tidsforbrug, der er forbundet med:- Ansættelse og afskedigelse af hjælpere. Det skal dog understreges, at det som hovedregel erborgeren, der varetager udvælgelse af hjælpere, herunder ansættelsessamtaler.- Udarbejdelse af ansættelsesbeviser.- Udbetaling af løn.- Lovpligtige indberetninger.- I et vist omfang medvirke til vikardækning, når dette er helt nødvendigt.- I et vist omfang understøtte særligt usikre borgere eller borgere, der er nye modtagere af BPA ideres funktion som arbejdsleder.84.Til beregningen af omkostningerne ved arbejdsgiveropgaven kan kommunalbestyrelsen desu-den overveje antallet af timer, der vurderes at skulle bruges til arbejdsgiveropgaven i den enkelteordning, og fordelingen af disse timer mellem HK- og AC-personale.85.I beregningen skal det indgå, hvorvidt det er en borger, der har haft en ordning igennem læn-gere tid, men nu ønsker at overføre tilskuddet, eller om det er en nystartet BPA-ordning, da der idenne situation kan være et særligt behov for, at arbejdsgiveren støtter op omkring borgeren. Detkan også indgå, om der er tale om en BPA med hyppigere udskiftning i hjælpere. I ordninger medmange hjælpere vil der normalt være behov for at udmåle flere timer til eksempelvis lønudbetaling

og udarbejdelse af ansættelsesbeviser end i ordninger med få hjælpere, da nogle af de opgaver, derer forbundet med at være arbejdsgiver for hjælperne, må forventes at variere med tyngden af ord-ningen.I enkelte ordninger vil der løbende være et behov for støtte fra foreningen eller virksomheden tilat udføre de nødvendige funktioner i forbindelse med en BPA. Kommunalbestyrelsen skal tage høj-de herfor i udmålingen til den enkelte borger.86.Det vil normalt være den borger, der modtager hjælp i form af BPA, der udvælger hjælpernetil ansættelse i den pågældendes BPA-ordning. Det er derfor udgangspunktet, at borgeren skal kun-ne varetage denne opgave og øvrige opgaver forbundet med at være arbejdsleder for hjælperne, evt.med den nødvendige oplæring, kurser m.v., for at være berettiget til BPA, jf. punkt 9,10 og 13.Dette gælder dog ikke, når hjælpen ydes efter servicelovens § 95, stk. 3, til en pårørende. I dennesituation er det den pårørende, der enten selv skal udføre hjælpen eller skal kunne varetage opgavenmed at fungere som arbejdsleder for hjælperne.Hjælp til træning i funktionerne som arbejdsleder kan eventuelt efter en konkret vurdering væreomfattet af servicelovens § 85.87.Det beregnede tilskud skal gøre det muligt for borgeren at overføre sit tilskud til en foreningeller en privat virksomhed. Udmålingen til arbejdsgiveropgaverne skal gøre det muligt for en for-ening eller en privat virksomhed at kunne udføre de opgaver, der forudsættes varetaget for borge-ren.88.Borgere eller nærtstående, der selv varetager arbejdsgiveropgaven, forudsættes ikke aflønnetfor denne opgave.Udmåling til privat lønadministrationBekendtgørelsen:§ 9.Kommunalbestyrelsen skal, når borge-ren eller en nærtstående er arbejdsgiver forhjælperne, dække nødvendige omkostningerved lønadministration og herunder lønudbe-taling, indbetaling af skat, ATP m.v. medmindre borgeren eller den nærtstående væl-ger at lade kommunalbestyrelsen varetagelønudbetaling m.v. efter servicelovens§§ 95, stk. 5, og 96, stk. 4.

90.Borgeren skal ikke have udgifter ved at have en BPA-ordning. Kommunalbestyrelsen skalderfor, jf. bekendtgørelsens § 10, udmåle et tilskud til dækning af de andre omkostninger for borge-ren, der forbundet med at have en BPA-ordning. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse sikre,at der ikke sker dobbeltkompensation for de samme udgifter. Udgangspunktet vil normalt være, atde udgifter, der er forbundet med handicaphjælperne i en BPA-ordning, skal dækkes efter service-lovens §§ 95 eller 96.Servicelovens regler om kontant tilskud er dog subsidiære i forhold til ydelser efter pensionslov-givningen. Der henvises til Vejledning om førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjetalmindelig og almindelig førtidspension, vejledning nr. 54 af 31. august 2007. Kommunalbestyrel-sen skal foretage en konkret vurdering af, i hvilket omfang andre omkostninger forudsættes dækketaf § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension mv., når derer tale om borgere, der er omfattet af denne lovgivning. Der henvises i øvrigt til vejledningenspunkt 38 og punkt 136-139.91.Omkostningerne kan eksempelvis være borgerens udgifter til porto og annoncering, ekstraforbrugsudgifter til vand, varme og el, andre småudgifter i husholdningen (f.eks. sæbe, toiletpapir),handsker, masker og lignende til hjælperne. Omkostningerne kan også være eventuel huslejeandeltil hjælperværelse, i det omfang udgiften ikke er dækket efter servicelovens § 100 (som følge af, atder er tale om merudgifter ved en handicapbetinget flytning) eller efter § 12, stk. 4, i lov om indivi-duel boligstøtte for personer, der modtager døgnhjælp efter servicelovens § 96.I forhold til respiratorbrugere, hvor kommunen har indgået aftale med regionen om deling af ud-gifterne til hjælperne (jf. kapitel 20), skal det bemærkes, at det alene er de udgifter som knytter sigdirekte til anvendelsen af behandlingsredskabet (f.eks. strøm til respirator), som er en del af denvederlagsfri sygehusydelse, som derfor skal dækkes af regionen. Borgerens ekstraudgifter til 'små-ting' som f.eks. personalets almindelige brug af vand og sæbe dækkes ikke af regionen, og må der-for udmåles efter bekendtgørelsens § 10.Når borgeren modtager tilskud efter servicelovens § 96, kan der desuden være tale om at afsætteet fast beløb på baggrund af en konkret vurdering af borgerens behov til dækning af udgifter vedhjælpernes ledsagelse uden for hjemmet, eksempelvis entre, transport eller overnatninger ved kur-ser, weekendophold, sportsarrangementer mv.Borgere med hjælp efter § 95, der får dækket behovet for ledsagelse efter servicelovens § 97, for-udsættes som hidtil kompenseret efter denne bestemmelse i forhold til udgifter til entre, transportmv.

92.Tilskuddet udbetales månedsvis forud for at sikre de nødvendige økonomiske rammer for an-sættelse af hjælpere til BPA. Når en borger vælger at overføre tilskuddet til en forening, en virk-somhed eller en nærtstående, som herefter er arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, sker udbeta-lingen hertil.Overførsel af tilskud kan alene ske på grundlag af en aftale mellem borgeren og den nærtstående,foreningen eller virksomheden.Det kan desuden være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen indgår aftale med den nærtståen-de, virksomheden eller foreningen om f.eks. nærmere forhold om udbetaling af det kontante tilskud,hvis tilskuddet er overført til en af disse. Det kan desuden være relevant, at aftalen indeholder ennærmere beskrivelse af forhold om dækninger af udgifter til hjælpere i forbindelse med dødsfald, idet omfang kommunalbestyrelsen vælger at dække disse udgifter i en længere periode end fastsat iminimumsreglerne i servicelovens § 96 c, stk. 2, jf. punkt 54. Borgeren bør informeres om indhol-det af en sådan aftale.Udbetaling efter regning93.Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen dække nødvendige omkostnin-ger forbundet med hjælpernes sygdom, barnets 1. og 2. sygedag, forsikringer, kurser, barselsfond,arbejdsmiljørelaterede omkostninger samt omkostninger ved lønadministration efter regning.Kommunalbestyrelsen og borgeren aftaler nærmere herom.

Det kan eksempelvis være relevant at aftale, at fakturaen for disse omkostninger fremsendes tilkommunen til direkte afregning med f.eks. forsikringsselskabet.Omkostninger, der dækkes efter regning, indgår dermed ikke i den månedsvise forudbetaling aftilskuddet.Udbetaling til borgeren94.Udgifter til andre omkostninger ved at modtage hjælp i form af BPA, jf. bekendtgørelsens§ 10, udbetales altid til borgeren selv eller tilskudsmodtageren, jf. § 95, stk. 3, hvis denne afholderde udgifter, der dækkes efter § 10. Tilskuddet udbetales månedsvis forud. Kommunalbestyrelsen ogborgeren kan dog aftale, at f.eks. udgifter til annoncering efter hjælpere eller andre, større udgifter,dækkes efter regning, og at fakturaen for denne type omkostninger sendes direkte til kommunen.Oversigt over udbetalingssituationer95.Nedenstående skema viser, hvilke dele af det kontante tilskud der udbetales til hvem afhængigaf, hvordan borgeren vælger at sammensætte sin BPA-ordning.Tabel 3. Udbetaling af det kontante tilskudElementeri udmålin-genBorger/Tilskud Tilskud Tilskud erTilskud ertilskuds-et over- er over- overført tiloverført tilmodtager ført tilført tilen nærtstå- en for-(§ 95. stk. enen nært- ende, derening/ virk-3) er selvnært-stående, lader ensomhed,arbejdsgi- stående, der la-privat virk- der er ar-ver, mender selv dersomhed ståbejdsgiver ilader envareta- kom-for lønad-ansættel-privatger almunenministratio- sesretligvirksom-admini- varetage nenforstandhed ståstration lønadmifor løn-ministraadmini-nistra-strationentionenTilskudTilskudTilskudTilskud TilskudTilskud ud-Tilskududbetales”udbeta-udbetalesudbeta- ”udbeta- betales tiludbetales tiltil borgeren les” tiltil borger,les tilles” tilnærtstående, virksomhed(tilskuds-kommunen der udbe-denkommu- der udbetaler eller for-modtage-taler løn-nærtstå- nenlønnen eftereningren, nårnen efterendeanvisning fratilskudanvisninglønadmini-udbetalesfra lønad-strationefter § 95,ministra-stk. 3)tionNødvendige udgifter dækkes efter regning efter nærmere aftale med kommunalbestyrelsen.Borger/tilskuds-modtager(§ 95. stk.3) er selvarbejdsgi-ver ogvaretagerselv løn-admini-strationenBorger/tilskuds-modtager(§ 95. stk.3) er selvarbejdsgi-ver, menladerkommu-nen vare-tage løn-admini-strationen

96.Tilskud til BPA beregnes normalt én gang årligt af kommunalbestyrelsen og reguleres årligtsom følge af den almindelige løn- og prisregulering, eller ved andre generelle ændringer i grundla-get for udmålingen, ændringer i anden lovgivning (ferieloven, arbejdsmiljøloven etc.), eller i detgrundlag, der er anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen af tilskuddet til løn.97.Det er ikke hensigten, at kommunalbestyrelsen skal foretage en løbende regulering af tilskud-det, da det forudsættes, at de budgetmæssige elementer udmåles med den tilstrækkelige rummelig-hed.Hvis de forøgede omkostninger bunder i en ændring af borgerens hjælpebehov, skal kommunal-bestyrelsen hurtigst muligt foretage en revurdering af borgerens behov og foretage en ny beregningaf tilskuddet, jf. kapitel 3 om revurdering af hjælpebehovet.Borgeren eller tilskudsmodtageren, når tilskuddet udbetales efter § 95, stk. 3, skal hurtigst muligtorientere kommunalbestyrelsen om ændrede forhold med betydning for ordningen, som f.eks. æn-dringer i borgerens hjælpebehov, der kan have betydning for behovet for hjælpere med særlige kva-lifikationer, der gør det nødvendigt at regulere tilskuddet.Kapitel 11Regnskab og tilbagebetaling98.Der skal, jf. bekendtgørelsens § 14, udarbejdes et årligt regnskab for tilskud efter §§ 5-9 forden enkelte modtager af BPA. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af regnskabet påse, at til-skuddet er anvendt i overensstemmelse med formålet med servicelovens §§ 95, 96 og 96 a om til-skud til BPA.Regnskabet skal kunne sammenholdes med det budget, der er lagt for de elementer af det kontantetilskud, der udbetales på baggrund af et budget. Derudover skal der, jf. bekendtgørelsens § 14, stk.

2, årligt udarbejdes et regnskab for udmålte og forbrugte timer. Opgørelsen over udmålte og for-brugte timer skal sikre, at borgeren har modtaget den udmålte hjælp til dækning af det konkrete be-hov.99.Regnskabet udarbejdes normalt af arbejdsgiveren, og indsendes efter nærmere aftale til borge-rens bopælskommune en gang årligt. Hvis borgeren har overført tilskuddet til en forening eller enprivat virksomhed, vil disse samtidig skulle varetage opgaven med at udarbejde regnskab for ord-ningen.Hvis borgeren eller en nærtstående er arbejdsgiver, og kommunalbestyrelsen varetager lønadmini-stration af ordningen, skal regnskabet dog udarbejdes af kommunalbestyrelsen.100.Regnskabet omfatter ikke den del af tilskuddet, der udbetales direkte til borgeren til dækningaf de andre omkostninger, der er forbundet med BPA, jf. bekendtgørelsens § 10. Borgeren skaldermed ikke aflægge regnskab eller anden dokumentation for afholdte udgifter hertil, da dette beløbblandt andet skal dække de mindre og mere udefinerbare omkostninger ved at modtage hjælp i formaf BPA. Der henvises til punkterne 90-91.101.Tilskud til eventuelt uforbrugte timer skal som udgangspunkt tilbagebetales til kommunalbe-styrelsen. Der henvises dog til punkt 103-104 om opsparing af timer.102.Tilskud, der ikke anvendes i overensstemmelse med formålet efter §§ 95, 96 og 96 a, skaltilbagebetales til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 16. Den enkelte borger kan ikke an-vende midler bevilget til BPA til andre formål, ligesom det generelt gælder, at borgere, nærtstående,foreninger og virksomheder skal anvende midler bevilget til BPA i overensstemmelse med intentio-nerne med lovgivningen.Opsparing af timer103.Det vil normalt ikke være hensigtsmæssigt at opgøre og afregne uforbrugte timer mere endén gang årligt, da det kan begrænse den nødvendige fleksibilitet i ordningen for borgeren. Det gæl-der særligt i BPA-ordninger, hvor der ikke ydes døgnhjælp til borgeren, og hvor borgeren derforkan have behov for at disponere mere frit over hjælpertimerne.Tilsvarende gør sig gældende i de tilfælde, hvor der ydes ekstra timer til dækning af f.eks. week-endophold uden for hjemmet.104.Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, kan borgeren derfor indgå en aftale med kommunalbesty-relsen om, at udbetalt tilskud til uforbrugte timer overføres til det efterfølgende år og anvendes efternærmere aftale. Hensigten hermed er at sikre, at borgerne kan planlægge og opspare timer til f.eks.ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende.Det er dermed normalt kun, når borgeren ikke har behov for at opspare og overføre timer, atkommunalbestyrelsen kan modregne tilskud til uforbrugte timer i førstkommende udbetaling.Kommunalbestyrelsen skal dog ved større opsparing af timer hos den enkelte borger være op-mærksom på, om den tildelte hjælp er i overensstemmelse med borgerens behov. Kommunalbesty-relsen kan derfor, som et led i tilsynet med, om borgeren får den fornødne hjælp, anmode om oplys-ninger om den faktiske hjælp, borgeren modtager, f.eks. i form af kopi af hjælpernes timesedler.

105.Med servicelovens § 96 c er der fastsat nærmere regler om ophør af BPA i tilfælde af døds-fald. Reglerne indebærer, at kommunalbestyrelsen dækker udgifter til hjælpere i minimum en må-ned efter udgangen af den måned, hvor dødsfaldet er sket. Herved sikres både hjælpere, nærtståen-de, foreninger eller virksomheder klare regler for, hvornår udbetalingen af tilskud ophører i forbin-delse med dødsfald.106.Kommunalbestyrelsen skal sikre et rimeligt varsel, hvis der træffes afgørelse om frakendelseaf BPA-ordning til en borger. Dette er for at sikre, at borgeren har mulighed for at afvikle ordnin-gen, og herunder opsige aftaler med den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed ellerselv at opsige hjælperne. 3 måneder kan være et rimeligt varsel.I nogle situationer, vil det dog være nødvendigt, at ordningen standses øjeblikkeligt, f.eks. hvishensynet til borgeren nødvendiggør dette. I denne situation bør kommunalbestyrelsen dække even-tuelle udgifter til hjælpere mv. i opsigelsesperioden. Det bør i den forbindelse fastsættes nærmererammer herfor i aftalerne mellem henholdsvis borger og forening eller virksomhed og kommune ogforening, virksomhed eller nærtstående om varsling i forbindelse med ophør af BPA som følge afeksempelvis flytning til plejebolig eller ved ophør af andre grunde.Hvis flytning eller ophør sker hurtigere, end opsigelsesvarslerne i aftalerne har taget højde for, ek-sempelvis som følge af hurtig forværring af borgerens helbredstilstand, der medfører, at borgerenikke længere kan varetage den daglige ledelse mv. af hjælpere med den fornødne hjælp, vil kom-munalbestyrelsen normalt dække de udgifter, der er forbundet med afviklingen af ordningen.107.Ved ophør tilbagebetales evt. uforbrugte midler til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørel-sens § 16.108.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en BPA-ordning skal ophøre, skal kommunen ind-drage borgeren i denne afgørelse, da borgeren har indrettet sin tilværelse i forhold til sin BPA-ordning. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse R-4-07. Kommunalbestyrelsen skal i denforbindelse være opmærksom på, om der ved ophør af en BPA-ordning skal udarbejdes en handle-

plan, jf. servicelovens § 141, for den fremtidige indsats. Der henvises til Ankestyrelsens Principaf-gørelse C-12-05.109.Hjælp efter §§ 95 og 96 er en kommunal opgave, og i tilfælde, hvor borgeren ikke modtagerden nødvendige hjælp, vil ansvaret for levering af hjælpen påhvile kommunalbestyrelsen.Kapitel 13Flytning over kommunegrænseServiceloven:§ 96 b.Flytter en person fra en kommune,der udbetaler tilskud efter §§ 95 eller 96,skal den hidtidige opholdskommune, uansetreglerne i § 9 i lov om retssikkerhed og ad-ministration på det sociale område, fortsætteudbetalingen af tilskud, indtil den nye op-holdskommune har truffet afgørelse om til-skud efter §§ 95 eller 96.Stk. 2.Har en kommune udbetalt tilskudefter stk. 1, har kommunen krav på refusionherfor fra den nye opholdskommune. Refu-sionskravet omfatter tilskud, som den hidti-dige opholdskommune har betalt efter bor-gerens flytning fra den tidligere opholds-kommune og frem til datoen for den nyeopholdskommunes afgørelse.

110.Med servicelovens § 96 b fastsættes der særlige regler for udbetaling af tilskud til BPA efterservicelovens §§ 95 eller 96, når borgeren vælger at flytte over en kommunegrænse.I denne situation skal den hidtidige opholdskommune fortsætte udbetalingen af det kontante til-skud efter §§ 95 eller 96, indtil den nye opholdskommune har truffet en afgørelse i forhold til bor-geren.Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at også borgere, der modtager hjælp i form af BPA, reelthar mulighed for at flytte over kommunegrænser, f.eks. i forbindelse med jobskifte, og at sikre detnødvendige økonomiske grundlag for aflønning af hjælperne, indtil den ny opholdskommune hartruffet en ny afgørelse.111.Den hidtidige opholdskommune har krav på refusion i perioden fra borgerens flytning ogfrem til datoen for den nye opholdskommunes afgørelse.Kapitel 14Borgerstyret personlig assistance i udlandet112.Kontante tilskud efter servicelovens §§ 95 og 96 kan, i det omfang personen er omfattet afforordning (EF) 883/2004, medtages inden for forordningens område. Det gælder f.eks. arbejdstage-re og selvstændige erhvervsdrivende, studerende mv.

113.BPA efter servicelovens § 96 er desuden omfattet af bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december2006 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, og tilskuddet tilBPA kan derfor medtages også uden for det område, der er omfattet af forordning (EF) 1883/2004, idet omfang bekendtgørelsen giver mulighed herfor.Kommunalbestyrelsen skal efter udlandsbekendtgørelsen foretage en konkret og individuel vurde-ring af formålet med opholdet. Det gælder f.eks., hvis opholdet er begrundet i arbejdsforhold, ud-viklingsarbejde (jf. Ankestyrelsens Principafgørelse C-55-05), behandling, samkvem med børn ellerandre særlige forhold.Kortvarige ferieophold114.Efter udlandsbekendtgørelsens § 4 kan der ved kortvarige ferieophold i udlandet i særlige til-fælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundetmed opholdet, når borgeren modtager BPA efter servicelovens § 96.Det gælder f.eks., at der efter en konkret vurdering kan ydes ekstra hjælpertimer ud fra en vurde-ring af, om særlige forhold, herunder begrænset adgang til arbejdsredskaber på feriestedet, kanmedføre, at personlig og praktisk hjælp tager længere tid end normalt. I særlige tilfælde kan detogså være nødvendigt at yde tilskud til to hjælpere samtidig under ferieophold, f.eks. til forflytningaf borgeren, ligesom der efter en konkret vurdering i særlige tilfælde kan dækkes andre udgifter vedkortvarige ferieophold.Ankestyrelsen har i Principafgørelser C-16-00 og C-17-06 fastlagt en praksis for, at kortvarige fe-rieophold kan have en varighed på to uger. Der kan desuden henvises til Ankestyrelsens Principaf-gørelser C-41-00 og C-37-03, som fastslår, at der skal ses på borgerens samlede situation ved vur-deringen af, om borgeren er omfattet af muligheden for hjælp efter udlandsbekendtgørelsens § 4.Afsnit VIIForholdet til andre bestemmelser i serviceloven og anden lovgivningKapitel 15Forholdet til andre bestemmelser i servicelovenPersonlig og praktisk hjælp – servicelovens § 83115.Efter servicelovens § 83 skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig og praktisk hjælp.Hjælp efter servicelovens § 83 gives til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsatpsykisk eller fysisk funktionsevne har behov for personlig og praktisk hjælp.Når kommunalbestyrelsen udmåler hjælp i form af et kontant tilskud til BPA, vil det normalt væreudgangspunktet, at tilskuddet dækker behovet for personlig og praktisk hjælp i hjemmet. Der er dogikke noget til hinder for, at en del af hjælpen ydes som naturalhjælp af kommunen eller en af kom-munalbestyrelsen godkendt privat leverandør, i det omfang borgeren ønsker denne løsning, jf. An-kestyrelsens Principafgørelse C-13-07.Hvis en del af hjælpebehovet dækkes i form af naturalhjælp (i form af hjemmehjælp leveret afkommunen eller en privat leverandør), skal kommunalbestyrelsen tage højde herfor i udmålingen afhjælpen efter §§ 95 eller 96 til borgeren.For nærmere beskrivelse af § 83 henvises der til Vejledning xx

Afløsning og aflastning – servicelovens § 84116.Efter servicelovens § 84 skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægte-fælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne. Efter samme bestemmelse kan kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidigt ophold tilpersoner, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje. Servicelovens § 84 er nærmerebeskrevet i kapitel xx.Hjælp i form af et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere udelukker ikke, at der efter en konkretvurdering kan ydes hjælp efter servicelovens § 84, hvis der er et ønske herom. Kommunalbestyrel-sen skal dog eventuelt fradrage i et bevilget tilskud. Der henvises til Ankestyrelsens Principafgørel-se C-21-06. Hjælp i form af et kontant tilskud vil desuden efter en konkret vurdering kunne medta-ges i forbindelse med et aflastningsophold, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse C-54-01..Socialpædagogisk bistand mv. – servicelovens § 85117.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 85 tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samtoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af bety-delig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Servicelovens § 85 er nærmere beskrevet i Vejled-ning.Hjælp efter § 85 kan ikke ydes i form af et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv ansætter.Der er ikke noget til hinder for, at personer, som modtager hjælp i form af BPA efter servicelo-vens §§ 95 og 96, samtidig kan modtage hjælp efter servicelovens § 85, herunder eventuelt efter enkonkret vurdering optræning i opgaver forbundet med en BPA.

I det omfang kommunalbestyrelsen vælger at anvende reglerne om servicebevis, kan servicelo-vens § 94 b være et alternativ til reglerne om BPA, når borgeren ikke har et helt så omfattende be-hov for hjælp, som er forudsat efter §§ 95, stk. 2, 95, stk. 3, eller 96.Reglerne om servicelovens § 94 b er nærmere beskrevet i Vejledning xx.Ledsageordning – servicelovens § 97120.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions-evne. Hvis borgeren er visiteret til ledsagelse ved det fyldte 67. år, bevares retten til ledsagelse ogsåefter det 67. år. Reglerne om servicelovens § 97 om ledsagelse er nærmere beskrevet i bekendtgø-relse om ledsagelse og Vejledning xx.Ledsagelse kan ydes i form af et kontant tilskud til en ledsager, som den pågældende selv antager.Ledsagelse kan ydes til borgere, der modtager tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens§ 95. Borgere, der modtager BPA efter servicelovens § 96, forudsættes at få hele behovet for ledsa-gelse udmålt efter denne bestemmelse.

Servicelovens § 100121.Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsfø-relse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og tilpersoner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folke-pension efter § 15 a i lov om social pension. Reglerne om servicelovens § 100 om merudgifter ernærmere beskrevet i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse samtkapitel xx i vejledning 5.Personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og al-mindelig førtidspension, er ikke berettiget til merudgiftsydelse, med mindre de samtidig er bevilgeten BPA-ordning efter servicelovens § 96.Det er en betingelse, at merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, og at merudgiftenikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, at udgifter til håndsrækninger til f.eks. havear-bejde, malerarbejde og andre større vedligeholdelsesarbejder ikke er omfattet af reglerne om udmå-ling af tilskud efter servicelovens § 96. I det omfang, borgeren er omfattet af personkredsen for reg-lerne om merudgiftsydelse, vil udgiften hertil derfor efter en konkret vurdering kunne ydes efterservicelovens § 100. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-9-07.I forhold til reglerne om dækning af borgerens andre omkostninger, der følger af at have hjælperei og udenfor hjemmet, jf. bekendtgørelsens § 10, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom påforholdet til merudgiftsreglerne. Efter udmålingsbekendtgørelsens § 10 dækkes de direkte og indi-rekte omkostninger, der følger af at have hjælpere i hjemmet. Det kan f.eks. omfatte ekstraudgiftertil el, vand og varme til hjælperne, ekstra entré- eller befordringsudgifter, udgifter til annonceringmv.Udmålingsbekendtgørelsens § 10 omfatter dog ikke udgifter til flytning mv., der er en følge affunktionsnedsættelse, og herunder ekstraudgifter til husleje, lån mv. ved flytning som følge af funk-tionsnedsættelsen. Disse udgifter forudsættes som hidtil dækket efter servicelovens § 100, for bor-gere omfattet af personkredsen for denne ydelse, eller servicelovens § 116.

Boligindretning/boligskift122.Efter servicelovens § 116 skal kommunalbestyrelsen yde hjælp til indretning af bolig til per-soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når denne indretning er nødvendig for atgøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Boligindretning kan f.eks. være, atder fjernes dørtrin, opsættes rampe eller lift eller en ændring af badeværelse.I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen desuden yde hjælp til dækning af udgifter tilanskaffelse af en anden bolig, hvis der ikke kan anvises en anden bolig, som dækker borgerens be-hov. Servicelovens § 118 er nærmere beskrevet i kapitel xx i vejledning x.Pasning af nærtstående – servicelovens § 118123.Kommunalbestyrelsen kan ansætte en person til pasning i hjemmet af en nærtstående medbetydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og herun-der uhelbredelig lidelse. Der er knyttet en række betingelser til ordningen. § 118 er nærmere be-skrevet i Vejledning xxReglerne om pasning af nærtstående kan være et alternativ til reglerne om BPA efter servicelo-vens §§ 95 og 96, f.eks. når det ikke er afklaret, om der vil være et varigt hjælpebehov, eller når enpårørende ønsker at afklare, om han eller hun har lyst til at påtage sig pasningsopgaven på længeresigt.

Handleplaner – serviceloven § 141124.Kommunalbestyrelsen skal som led i indsatsen til personer under 65 år med betydelig nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller med alvorlige sociale problemer m.fl. tilbyde at udarbejdeen handleplan for indsatsen. Ved vurderingen skal der tages hensyn til borgerens ønske om en hand-leplan samt karakteren og omfanget af indsatsen.Formålet med handleplanen er at tydeliggøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængendeog helhedsorienteret indsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanserog forvaltningsgrene. Samtidig bidrager udarbejdelse af en handlingsplan til at styrke borgerensindflydelse.I forbindelse med standsning af en BPA-ordning skal der udarbejdes en handleplan, der beskriverformålet med den fremtidige indsats jf. Ankestyrelsens Principafgørelser C-12-05 og C-29-06. Ud-arbejdelsen af en handleplan kan i det konkrete tilfælde være garantiforskrift for borgeren, jf. Anke-styrelsens Principafgørelse C-12-05. En manglende handleplan kan medføre, at kommunalbestyrel-sens afgørelse må anses for ugyldig, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse C-29-06.Udarbejdelse af en handlingsplan kan i særlig grad være relevant at tilbyde borgere, der modtagerhjælp efter § 95 i sammenhæng med andre ydelser i serviceloven, eller ved ophør af en BPA-ordning, hvor der herved kan sikres, at der tages hånd om borgerens behov for hjælp.Reglerne om handleplaner i servicelovens § 141 er nærmere beskrevet i Vejledning x.

Afsnit VIIIForholdet til anden lovgivningKapitel 16Arbejdsmiljøloven125.Efter arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikker-heds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Denne pligt gælder også, når arbejdet udføres i priva-te hjem.Det skal bemærkes, at hvis borgeren selv er arbejdsgiver for sine hjælpere, kan arbejdsmiljøfor-pligtelsen have forskelligt omfang afhængigt af det arbejde, som udføres.Det gælder i de tilfælde, hvor der er tale om arbejde, der normalt udføres i arbejdsgiverens privatehusholdning, f.eks. rengøring, madlavning og snerydning. Dette arbejde er omfattet af arbejdsmiljø-lovens udvidede område, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3. Det vil sige, at alene arbejdsmiljølovensbestemmelser vedrørende arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler mv. gælder for dette arbejde.Hvor arbejdet er af mere medicinsk eller professionelt plejende karakter, herunder injektionsgiv-ning, overvågning og hjælp til bad med brug af lift, er der ikke tale om arbejde, der normalt udføresi arbejdsgivers private husholdning.I disse tilfælde vil arbejdet være omfattet af hele arbejdsmiljøloven, herunder f.eks. også pligtenfor arbejdsgiveren til at udarbejde APV, reglerne om f.eks. arbejdstid og arbejdsstedets indretning.Det samme gælder, hvis kommunen har involveret sig så meget i tilrettelæggelse, instruktion ogtilsyn, at arbejdsgiveransvaret påhviler kommunen i stedet for den handicappede.Hvis tilskuddet er overført til en forening eller virksomhed, er disse som arbejdsgivere ansvarligefor overholdelse af hele loven, det vil sige f.eks. også reglerne om hviletid, arbejdsstedets indret-ning, arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisation. Hvis den handicappede som arbejdslederderimod tilrettelægger hjælpernes arbejde og har den reelle indflydelse på hjælpernes arbejdsmiljø-forhold, herunder udøver instruktionsbeføjelsen, så kan arbejdsgiveransvaret efter arbejdsmiljølo-ven efter en konkret vurdering fortsat påhvile den handicappede, uanset om tilskuddet er overført tilen forening eller virksomhed.126.Det er efter lov om arbejdsmiljø arbejdsgiveren, der skal vurdere, om forholdene i det enkeltetilfælde er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Ændringer skal ses i sammenhæng medborgerens situation og behov, og der kan evt. være behov for at inddrage særlige fagpersoner. Hvisdet ikke er muligt eller rimeligt at gøre indretningen af arbejdsstedet forsvarlig, skal arbejdsgiverentræffe andre forholdsregler, så arbejdet kan udføres på forsvarlig måde. Spørgsmål må løses i hvertenkelt tilfælde ud fra en konkret afvejning af de hensyn, der ligger bag lovgivningen på disse toområder.127.Når en person skal forflyttes og plejes, skal dette foregå på en for hjælperen forsvarlig måde.Arbejdet skal kunne udføres på en måde, så der kan arbejdes i hensigtsmæssige arbejdsstillinger, oguden, at der foretages tunge forflytninger eller anden manuel håndtering, der indebærer risiko forhelbredsskade.En del fysiske arbejdsmiljøproblemer kan afhjælpes ved, at boligen indrettes hensigtsmæssigt,f.eks. således at det bliver muligt at anvende tekniske hjælpemidler.Vurdering af, hvornår der skal bruges tekniske hjælpemidler, kan foretages ud fra ArbejdstilsynetsAt-vejledninger D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer og D.3.1. Løft,træk og skub. Der henvises også til punkt 127 om arbejdsredskaber og bilag 4.

Der kan i nogle situationer også være behov for at ændre tilrettelæggelsen af arbejdet, f.eks. såle-des at der er to personer til at udføre arbejdet.Særligt i forhold til arbejdstidsregler for servicelovens § 95, stk. 3128.Efter servicelovens § 95, stk. 3, i det omfang den nærtstående selv varetager plejeopgaverne,vil denne person ikke være omfattet af EU reglerne om maksimal arbejdstid (arbejdstidsdirektivet),idet han eller hun ikke er arbejdstager efter Beskæftigelsesministeriets definition.Kapitel 17Andre forhold vedrørende arbejdsmiljøArbejdsredskaber129.For at understøtte, at BPA sker i overensstemmelse med f.eks. arbejdsmiljøreglerne, kan detvære hensigtsmæssigt eller nødvendigt, at hjælperne anvender arbejdsredskaber i forbindelse medarbejdet.Det er vigtigt, at der skelnes mellem personlige hjælpemidler, der er tilvejebragt af hensyn til denborger, der har brug for hjælp og arbejdsredskaber, der er tilvejebragt af hensyn til personalets ar-bejdsforhold. I nogle situationer vil hjælpemidler, som gør borgeren mere selvhjulpen, dog ogsåkunne fungere som arbejdsredskaber for hjælperne. Det er derfor nødvendigt, at der ses samlet påforholdene hos borgeren.Det vil som udgangspunkt være arbejdsgiverens ansvar at tilvejebringe de nødvendige arbejdsred-skaber, der anvendes i hjemmet. Udgiften hertil skal derfor indregnes i tilskuddet til BPA, jf. be-kendtgørelsens § 7.130.Arbejdsmiljørelaterede redskaber/hjælpemidler vil ofte være møbler, lifte eller installationer,der er mere eller mindre stationære, som skal være fast til stede hos borgeren. Dette gælder også,når borgeren vælger at overføre sit tilskud til en nærtstående, en forening eller en privat virksom-hed.Af hensyn til borgeren kan det derfor være hensigtsmæssigt, at redskaberne ejes og installeres afen central instans, der tilbyder at udleje eller lease redskaberne til den nærtstående, forening ellervirksomhed. Hermed skabes der mulighed for at begrænse de gener, modtageren vil opleve, ved athjælpemidlerne/redskaberne skal udskiftes, hvis brugeren vælger at skifte leverandør, eller hvisborgerens tilstand ændrer sig.Hjælpemidler131.I modsætning til arbejdsmiljørelaterede hjælpemidler, som arbejdsgiveren har ansvaret for,vil det være de kommunale myndigheder, der har ansvaret for at fremskaffe og finansiere personligehjælpemidler til modtagerne, jf. servicelovens § 112.Arbejdsmiljøvurdering132.Den enkelte arbejdsgiver kan bruge en arbejdsmiljørådgiver som konsulent til at løse evt. ar-bejdsmiljøproblemer. Se www.arbejdstilsynet.dk for en liste over godkendte arbejdsmiljørådgivere.Arbejdspladsvurdering (APV)133.En arbejdsgiver har efter arbejdsmiljøloven pligt til at udarbejde en APV, med mindre der ertale om arbejde i arbejdsgivers private husholdning, jf. arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det be-tyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig APV af sikkerheds- og sund-

hedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og ar-bejdsprocesser, der anvendes. Arbejdspladsvurderingen skal være skriftlig, men metoderne til kort-lægningen er frie.Arbejdspladsvurderingen skal være tilgængelig for alle i arbejdsområdet. Medarbejderne og/ellersikkerhedsorganisationen skal medvirke. Det skal angives, hvem der har ansvaret for opfølgningen.134.Der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering mindst hvert 3. år samt, hvis der sker ændrin-ger i arbejdet, arbejdsmetoderne og arbejdsprocesserne, og ændringerne kan have betydning forarbejdsmiljøet.Branchearbejdsmiljøråd135.Branchearbejdsmiljørådet (BAR Social og Sundhed (SOSU)) har erstattet det tidligere bran-chesikkerhedsråd for social- og sundhedsvæsenet (BSR 11). BAR Social og Sundhed er oprettetefter lov om arbejdsmiljø for at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden forsocial- og sundhedsområdet. Rådet giver oplysninger og vejledning om de regler og bestemmelser,der gælder på dette område. Der henvises til Bilag 4.Kapitel 18Forhold til pensionslovgivningReglerne om bistands- og plejetillæg136.Efter § 16 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.kan der ydes bistands- eller plejetillæg. Reglerne omfatter personer, der er tilkendt førtidspensionefter de før 1. januar 2003 gældende regler.For at tilkende bistands- eller plejetillæg skal der foreligge et behov for personlig bistand af andreeller et behov for vedvarende pleje eller tilsyn. Tillægget skal dække udgifter, som normalt er for-bundet med den fornødne personlige bistand. Der kræves ikke dokumentation for, at der foreliggerudgifter.Vedvarende bistands- og plejebehov hos personer, som er tilkendt førtidspension, skal som ud-gangspunkt dækkes efter pensionsloven. Kontante ydelser til dækning af plejebehov efter servicelo-ven er subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven.Bistandstillæg137.Bistandstillæg kan tilkendes, når funktionsnedsættelsen bevirker, at ansøgeren stadig må ha-ve personlig bistand af andre, eller når funktionsnedsættelsen består i blindhed eller stærkt svagsy-nethed. Det behov, som bistandstillægget er beregnet til at dække, er bistand til personlige fornø-denheder, som f.eks. hjælp til personlig hygiejne, bistand i forbindelse med måltider, af- og på-klædning og toiletbesøg.Plejetillæg138.Plejetillæg kan tilkendes, når funktionsnedsættelsen bevirker, at ansøgeren må have vedva-rende pleje eller tilsyn, som nødvendiggør andres stadige nærværelse.Forholdet mellem udmåling til BPA og bistands- og plejetillæg139.Da BPA-ordningen også kan gives til modtagere af førtidspension, må det ved fastsættelse afhjælpen i hvert enkelt tilfælde vurderes, i hvilket omfang et tilkendt bistands- eller plejetillæg skalindgå ved udmåling af hjælpen, jf. punkt 38.

Bistands- og plejebehov skal som udgangspunkt dækkes efter pensionslovgivningen. Kontant-ydelser efter serviceloven er subsidiære i forhold til ydelser efter pensionsloven. Kommunen skalderfor vurdere, om der kan tages hensyn til det tilkendte pleje- eller bistandstillæg ved beregningenaf det beløb, der udbetales til BPA, således at det samme behov ikke bliver dækket to gange.Størrelsen af fradraget skal altid beregnes ud fra en konkret vurdering, og afhænger af, hvilke be-hov den pågældende forudsættes at skulle dække med pleje- eller bistandstillægget uden for BPA-ordningen. I enkelte tilfælde skal der ikke ske reduktion på grund af pleje- eller bistandstillægget.Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for at dække mange vanskeligt definerbare småfunk-tioner ved siden af BPA-ordningen. Der kan henvises til Ankestyrelsens Principafgørelser, P-28-03,P-21-05, P-27-03 og 69-09 og 74-09.Reglerne om bistands- og plejetillæg er nærmere beskrevet i Vejledning om førtidspension efterlov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (Vejledning nr. 54af 31. august 2007).Kapitel 19Anden lovgivning under BeskæftigelsesministerietPersonlig assistance140.Personer, som har arbejde, kan, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, have BPA-ordning tilat dække pleje-, overvågnings- og ledsagebehovet også i arbejdstiden under forudsætning af, athjælperne kun dækker de nævnte funktioner. Der kan efter § 96 ikke ydes hjælp til at varetage ar-bejdsfunktioner.141.Efter Beskæftigelsesministeriets lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kander ydes personlig assistance til at bistå personer med nedsat funktionsevne med de praktiske ar-bejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som vedkommende på grund af den nedsattefunktionsevne ikke selv kan udføre.Det er også muligt efter disse regler at få tilskud til personlig assistance under efteruddannelseforud for påbegyndelse af et konkret ansættelsesforhold. Vejledning fås hos det stedlige jobcenter.Der er ikke noget til hinder for, at udgifterne deles i de tilfælde, hvor behovet for personlig hjælpefter servicelovens § 96 og behovet for personlig assistance ved udførelsen af praktiske arbejds-funktioner efter Beskæftigelsesministeriets regler overlapper hinanden, når hjælpen kan ydes af énperson.Det er også muligt at få tilskud til personlig assistance efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsatstil personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpo-litik, bortset fra personer, der modtager dagpenge efter lov om sygedagpenge.Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet142.Kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på reglerne i lov om forskelsbehandling på ar-bejdsmarkedet i forbindelse med vejledning af borgeren, f.eks. i forbindelse med igangsættelse afnye BPA-ordninger.Da ansættelsesforholdet for hjælpere i BPA-ordninger adskiller sig væsentligt fra gængse ansæt-telser på grund af opgavernes art, er der med afgørelse nr. 92 af 13. oktober 2005 givet dispensationtil, at borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 96, har ret til at lægge vægt på ansøgerensalder, således at personen kan søge efter hjælpere, der aldersmæssigt svarer til vedkommende selv.Der henvises til bilag 2.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet omfatter, at der ikke må forskelsbe-handles på grund af f.eks. religion, tro, politiske overbevisninger, seksuel orientering m.v.Sygedagpenge143.Som arbejdsgiver er man forpligtet til at udbetale sygedagpenge til den ansatte i de første 21dage af sygefraværet, medmindre lønmodtageren efter overenskomsten er berettiget til løn undersygdommen. For at man som arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale sygedagpenge i denne periode,skal lønmodtageren have været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 8 uger før sygefraværet og idenne periode have været beskæftiget i mindst 74 timer (beskæftigelseskravet i forhold til arbejds-giveren). Efter arbejdsgiverperioden modtager den sygemeldte lønmodtager sygedagpenge frakommunen, hvis beskæftigelseskravet i forhold til kommunen er opfyldt.Der henvises til lov om sygedagpenge.Barselsdagpenge144.Lønmodtageren er berettiget til barseldagpenge fra kommunen, hvis beskæftigelseskravet, jf.punkt 143 i forhold til kommunen er opfyldt, på det tidspunkt, hvor den pågældende går fra på bar-sel.Boligstøttereglerne145.Arealgrænsen efter § 12, stk. 2 (65 m� bruttoetageareal), forøges med 10 m� bruttoetageareal,såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er stærkt bevægelseshæmmede, og boligen er egnet her-for. For hver af de øvrige personer i husstanden medregnes m�-udgiften for 20 m� på samme mådesom for husstande uden stærkt bevægelseshæmmede personer.Det er ikke en betingelse for at forøge arealgrænsen, at boligen er specielt indrettet med henblikpå bevægelseshæmmede, blot den er egnet. Der stilles heller ikke krav om, at boligudgiften skalvære specielt høj, for at bestemmelsen kan bringes i anvendelse. Der kan ikke gives en udtømmendeopregning af, hvilke indretningsmæssige foranstaltninger der skal være til stede, for at de særligeregler om bevægelseshæmmede finder anvendelse. Afgørelsen heraf må bero på en konkret vurde-ring i det enkelte tilfælde.Ved bedømmelsen af, om en person kan anses for at være bevægelseshæmmet i lovens forstand,skal der typisk lægges vægt på, om den pågældende har en funktionsnedsættelse af motorisk art,som medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestoleller lignende og derfor kan have behov for en større bolig. En person, der kan bevæge sig udenhjælpemidler, som f.eks. en blind, vil således typisk ikke have behov for en sådan særlig indretningaf boligen. Som et eksempel på et hjælpemiddel, der på linie med kørestol kan berettige til en for-øget boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, kan nævnes personløft/lift til brug if.eks. badeværelset. En person, der alene benytter rollator som hjælpemiddel, vil som udgangspunktikke kunne betragtes som stærkt bevægelseshæmmet.Afgørelsen af, om en person kan betragtes som stærkt bevægelseshæmmet efter boligstøtteloven,må imidlertid bero på en konkret, individuel vurdering i det enkelte tilfælde, hvor ikke alene denfaktiske brug af et hjælpemiddel er afgørende, men hvor der lægges vægt på en helhedsvurdering afansøgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler til at komme omkring i boligen.Boligstøtte til modtagere af døgnhjælp efter § 96 i lov om social service146.Er et husstandsmedlem tilkendt døgnhjælp efter § 96 i lov om social service, forøges detmedregnede bruttoetageareal fra 1. januar 2000 med 10 m�.

For svært bevægelseshæmmede, der har fået bevilliget døgnhjælp, vil arealgrænsen herefter udgø-re 85 m�. For modtagere af døgnhjælp, der ikke er svært bevægelseshæmmede, udgør arealgrænsen75 m�.Ved vurderingen af, om en tilbudt hjælp er døgnhjælp, kan der henvises til punkt 28 om udmålingaf hjælpen. Det fremgår heraf, at døgnhjælp kan omfatte flere eller færre timer end 24 timer pr.døgn.Det følger af vejledningens punkt 34, at der ikke er noget til hinder for, at den pågældende fårudmålt et mindre antal timer, hvis han/hun ønsker det. Det kan f.eks. være på grund af et ønske omat være alene nogle timer, eller fordi en pårørende f.eks. kan og vil påtage sig hjælpefunktionerne inogle timer.Om modtagere af døgnhjælp kan frasige sig hjælp i et større antal timer af døgnet og alligevel væ-re at betragte som døgnhjælpsmodtagere, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte handicap-pedes behov, og om det er en forudsætning, at hjælperen skal kunne overnatte eller opholde sig iboligen om natten.Medhjælperloven147.Medhjælperloven (lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.) kan finde anvendelse i for-bindelse med BPA-ordninger. Loven omfatter primært ufaglært arbejdskraft, der f.eks. udfører hus-ligt arbejde i hjemmet, og som får kost eller både kost og logi som en del af lønnen. Ved husligtarbejde er der hovedsageligt tale om rengøring, køkkenarbejde, børnepasning mv. Loven har tilformål at beskytte og sikre den omfattede lønmodtagergruppe en række minimumsrettigheder i an-sættelsesforholdet. Loven indeholder f.eks. regler om ansættelsesforholdets varighed, kost og logi,ferie, sygdom og tilskadekomst samt regler om ophør af arbejdsforholdet.Hjælpere og arbejdsgiveren kan skriftligt aftale, at loven ikke finder anvendelse, så længe lovenikke fraviges til ugunst for lønmodtageren.Virksomhedsoverdragelsesloven148.Kendskab til virksomhedsoverdragelsesloven vil alene være af relevans for borgere, der harhaft arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning, men på et tidspunkt ønsker at indgå aftale med ennærtstående, en forening eller en privat virksomhed om, at den nærtstående, foreningen eller denprivate virksomhed modtager tilskuddet og overtager arbejdsgiveransvaret. I så fald er der i særliggrad grund til at være opmærksom på virksomhedsoverdragelseslovens § 5 vedrørende overdrage-rens pligt til at give underretning om overdragelsen.Kapitel 20Ministeriet for Sundhed og ForebyggelseRespirationsbistandKapitel 21UndervisningsministerietAssistance i forbindelse med ungdomsuddannelser m.v. og videregående uddannelse/SPS157.For elever og studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan der søges kom-penserende støtte for deres funktionsnedsættelse med specialpædagogisk støtte/bistand i medfør af

lov om specialpædagogisk støtte ved videregående udannelser (Lovbekendtgørelse nr. 210 af 1.marts 2007) samt bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsud-dannelser m.v. (Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008).Lov nr. 210 af 1. marts 2007 har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funkti-onsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kangennemføre en uddannelse i lighed med andre studerende, jf. § 1, stk. 1. Støtten kan blandt andetgives som praktisk hjælp (personlig assistance), jf. § 3, stk. 2, litra 1.Bekendtgørelse nr. 873 af 1. september 2008 giver institutioner mulighed for efter ansøgning at fåtilskud til specialpædagogisk støtte til elever eller kursister, der som følge af fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder har behov for specialpædagogisk bi-stand for at gennemføre uddannelsen, jf. § 3, stk. 1. Støtten kan blandt andet gives i form af person-lig assistance og sekretærhjælp, jf. § 5, nr. 1, litra 2.Denne ordning (SPS-ordningen) administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, jf. lovnr. 210 af 1. marts 2007 § 1, stk. 2, samt bekendtgørelse 873 af 1. september 2008 § 1, stk. 2. Ud-dannelsessøgende skal altid henvende sig til deres uddannelsesinstitution med henblik på ansøgningom støtte.Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte udmåler hjælp i forhold til uddannelse og varetager kon-trakter med leverandører af denne hjælp. Det følger af disse kontrakter, at leverandøren ansætter dehjælpere og sekretærer, der skal yde assistancen, og leverandøren har således arbejdsgiveransvaretfor de pågældende hjælpere. Styrelsens leverandør er opmærksom på, at en bruger af SPS tillige kanvære bruger af personlig assistance på andre områder af dagligdagen og forsøger, så vidt det er mu-ligt, at etablere en helhedsorienteret løsning for den enkelte.

Lovgivning afgørelsen vedrører§ 6, stk. 2, i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. (Forskelsbehandlings-loven) (Lovbekendtgørelse nr. 31 af 12. januar 2005)SagsfremstillingDe Samvirkende Invalideorganisationer søgte om dispensation i henhold til forskelsbehandlingslo-vens § 6, stk. 2, således at personer med handicap ved besættelse af stillinger som handicaphjælperkan lægge vægt på ansøgerens alder.Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod forskelsbehandling, men tager dog højde for, atder kan være situationer, hvor forskelsbehandling kan være velbegrundet. Lovens § 6, stk. 2, harfølgende ordlyd: »Såfremt det ved visse former for erhvervsudøvelse og uddannelser er af afgøren-de betydning, at udøveren er af en bestemt race, politisk anskuelse, seksuel orientering eller natio-nal, social eller etnisk oprindelse eller har en bestemt hudfarve, alder eller et bestemt handicap ellertilhører en bestemt religion eller trosretning, og kravet om bestemt tilhørsforhold står i rimeligt for-hold til den pågældende erhvervsaktivitet, kan vedkommende minister efter indhentet udtalelse frabeskæftigelsesministeren fravige bestemmelserne i §§ 2-5.«AfgørelseEfter drøftelse med Beskæftigelsesministeriet, gav Socialministeriet dispensation til, at menneskermed handicap, der ansætter personale efter § 77 i lov om social service til at assistere sig i daglig-dagen, skal have ret til at lægge vægt på ansøgerens alder, således at personen kan søge efter perso-nale, der aldersmæssigt svarer til vedkommende selv.

Bilag 5StikordsregisterPunktAAfløsning og aflastning, servicelovens § 84Aftale mellem kommunalbestyrelse og for-ening, virksomhed eller nærtståendeAftale om overførsel af tilskudAldersgrænseAnciennitetAnnonceringspligtArbejde i arbejdsgivers private husholdningArbejdsgiverArbejdslederArbejdsmiljø- Ansvar- Arbejdspladsvurdering- Arbejdsmiljøvurdering- Arbejdsredskaber- Brancearbejdsmiljøråd (BAR SOSU)- Dækning af omkostningerArbejdsskadeforsikringArbejdstidsreglerBBarselsfondBarselsdagpengeBekendtgørelse om udmåling af tilskudBeregning- Andre udgifter ved at have hjælpere- Arbejdsgiveropgaven- Arbejdsmiljølovgivningen- Barselsfond- Forsikringer- Generelt- Løn mv.- Lønadministration- KurserBetingelser for BPA- GenereltBistandstillægBoligindretning/boligskift, servicelovens §116BoligstøtteBotilbud, plejehjem mv.116569, 46, 54-55768, 721551251011125-13546133132129-13013581, 13143125, 128

Bilag 6IndholdsfortegnelseAfsnit IKapitel 1Kapitel 2Afsnit IIKapitel 3Kapitel 4Afsnit IIIKapitel 5Kapitel 6Afsnit IVKapitel 7Kapitel 8Afsnit VKapitel 9Kapitel 10Kapitel 11Afsnit VIKapitel 12Kapitel 13Kapitel 14Afsnit VIIKapitel 15AfsnitVIIIKapitel 16Kapitel 17Kapitel 18Kapitel 19Kapitel 20Kapitel 21

Bilag:

Bilag 1Bilag 2TitelVejledningens indledning og generelle betingelserBaggrund for og formål med borgerstyret personlig assistancePersonkreds, herunder generelle betingelser for borgerstyret per-sonlig assistanceUdmåling af hjælpUdmåling af hjælpRevurdering af hjælpebehovetTilrettelæggelse af ordningen, borgerens valgmuligheder forvalg af BPA-ordning og tilsynAdministration og tilrettelæggelse af ordningenTilsynBeregning af det kontante tilskudBeregning af det kontante tilskudFastsættelse af tilskud til ansættelse af hjælpereUdbetaling, regulering, regnskab og tilbagebetalingUdbetaling af tilskudReguleringRegnskab og tilbagebetalingOphør, dødsfald, flytning over kommunegrænse og BPA i ud-landetOphør af borgerstyret personlig assistanceFlytning over kommunegrænseBorgerstyret personlig assistance i udlandetForholdet til andre bestemmelser i serviceloven og anden lov-givningForholdet til andre bestemmelser i servicelovenForholdet til anden lovgivningArbejdsmiljølovenAndre forhold vedrørende arbejdsmiljøForhold til pensionslovgivningenAnden lovgivning under BeskæftigelsesministerietMinisteriet for Sundhed og ForebyggelseUndervisningsministerietBekendtgørelse om udmåling af tilskud til borgerstyret personligassistance efter servicelovens §§ 95 og 96Afgørelse om dispensation fra forskelsbehandlingsloven ved an-sættelse af handicaphjælpere(Socialministeriets afgørelse af 13. oktober 2005)Skrivelser af 14. juni 1996 og 14. januar 1993 fra Sundhedsmini-steriet og SocialministerietPunktnummer36