SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 58: Udkast til nye vejledninger på det sociale område, fra socialministeren

Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier(Vejledning nr. 3 til serviceloven)1.Denne vejledning erstatter Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier fra2010. Vejledningen omhandler servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge, herunder børnog unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt udsatte børn, unge og familier. Ivejledningen behandles både reglerne for iværksættelse af hjælp og foranstaltninger på frivilligtgrundlag og tvangsmæssige foranstaltninger. Endvidere behandles reglerne om tildeling afhandicapkompenserende ydelser til børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.Vejledningen indgår som en del af en samlet fremstilling af Socialministeriets vejledning til Lovom Social Service, jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. oktober 2009, også kaldet serviceloven. Tilserviceloven foreligger følgende vejledninger:Vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 tilserviceloven.Vejledning om personlig og praktisk hjælp, træning, forebyggelse, m.v. Vejledning nr. 2 tilserviceloven.Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til serviceloven.Vejledning om social service om botilbud m.v. til voksne. Vejledning nr. 4 til serviceloven.Vejledning om social service om særlig støtte til voksne. Vejledning nr. 5 til servicelovenVejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v. Vejledning nr. 6 til servicelovenVejledning om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer, m.v. Vejledning nr. 7 tilserviceloven.Vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne,herunder pædagogiske principper. Jf. vejledning nr. 8 til serviceloven.Som noget nyt har vejledningerne til Serviceloven fået et samlet indeks, der giver en let og enkeladgang til både at søge i den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk kan detsamlede indeks, der viser indholdet i de 8 bind i serien, downloades.Ligesom de øvrige vejledninger til serviceloven, henvender denne vejledning sig primært tilkommunale sagsbehandlere.2.Vejledningerne bliver løbende opdateret, men det er vigtigt at være opmærksom på, om der ersket ændringer af eksempelvis lovgivning og Ankestyrelsen praksis, der endnu ikke er afspejlet ivejledningen.Det vil fremgå af Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk eller på Retsinformations hjemmesidewww.retsinformation.dk, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der er udarbejdet nye ogopdaterede vejledninger.

IndledningOpdateringer som følge af nyere regelændringer3.Indeværende vejledning er revideret og opdateret i forhold til de lovændringer, som Folketingethar vedtaget i 2010. Disse lovændringer omhandler:-Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde og forældreansvarsloven (Barnets Reform), jf. lovbekendtgørelse nr. xxx med deændringer der følger af lov nr. 628 af 4. juni 2010.-Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på detsociale område og sundhedsloven samt om ophævelse af lov om forebyggende hjemmebesøg(Afbureaukratisering på området for ældre, handicappede m.fl.), jf. lovbekendtgørelse nr. 1096med de ændringer der følger af lov nr. 629 af 4. juni 2010.-L 166 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelseaf indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge), jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 med deændringer der følger af lov nr. 511 af 26. maj 2010.-L 167 Lovforslag til lov om ændring af lov om social service (Skærpelse afreaktionsmuligheder over for kriminalitetstruede børn og unge). jf. lovbekendtgørelse nr. 1096med de ændringer der følger af lov nr. 627 af 11. juni 2010.

Hjælp til børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne4.Som nævnt uddybes også de regler i serviceloven, der vedrører hjælp til børn og unge mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier.De overordnede mål for indsatsen over for borgere med nedsat funktionsevne er ligebehandling,kompensation, tilgængelighed og en helhedsorienteret indsats. For en mere generel omtale af disseprincipper henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.Viden om praksis på området5.Ankestyrelsen gennemfører løbende praksisundersøgelser og andre uddybende undersøgelsermm. på området for udsatte børn og unge, som sammen med den elektroniske indberetning afafgørelserne bidrager til at give en detaljeret og aktuel viden om udviklingen på området.Om praksis på området kan der endvidere henvises til Ankestyrelsens principafgørelser og Nyt fraAnkestyrelsen samt Ankestyrelsens hjemmeside www.ast.dk.

Generelt om økonomi6.Efter servicelovens regler må kommunerne ikke tage usaglige økonomiske hensyn ved valg aftilbud til det enkelte barn. Det betyder, at kommunen ikke må vælge en foranstaltning, som ikketilgodeser barnets behov fra starten, og at en nødvendig foranstaltning ikke må ophøre i utide afhensyn til besparelser i kommunen. Samtidig er der dog også tale om et område, hvor der anvendesbetydelige midler. Det indebærer, at det er nødvendigt, at kommunen tager saglige økonomiskehensyn. Det kan f.eks. medføre, at kommunen ved valg af foranstaltning kan vælge det konkretetilbud, der både tilgodeser barnets eller den unges behov, samtidig med at det er den økonomiskmest hensigtsmæssige løsning. Et økonomisk hensyn kan imidlertid ikke være sagligt, hvis detvaretages på bekostning af grundlæggende hensyn til et konkret barn eller en ung.Relevante regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område7.Reglerne om barnets eller den unges opholdskommune eller handlekommune og omnedsættelse af børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om tvangsmæssig gennemførelse afforanstaltninger m.v., findes i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder også de almindeligeregler om– sagsbehandling,– oplysningspligt m.v.,– kommunens generelle opgaver på det sociale område,– de almindelige klageregler samt– andre generelle forhold på det sociale område.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder endvidere regler omAnkestyrelsens og de sociale nævns pligt til at yde vejledning inden for det sociale område. Derhenvises for så vidt angår disse spørgsmål til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Tavshedspligtsregler8.Reglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27.Endvidere regulerer persondataloven behandling af personoplysninger, som helt eller delvistforetages ved hjælp af elektronisk databehandling, og ikke-elektronisk behandling afpersonoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. persondatalovens § 1, stk. 1. Enrække af lovens bestemmelser, herunder lovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, gælder også for manuelvideregivelse af personoplysninger til en anden forvaltningsmyndighed.International ret9.Servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge berører rettigheder, der er reguleret iFN’s konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,ligesom bestemmelserne om handicapkompensation berører rettigheder, der er reguleret i FN’shandicapkonvention. Lovens bestemmelser er udformet i overensstemmelse med konventionerne,og loven skal ligeledes administreres i overensstemmelse med konventionerne.Yderligere vejledning10.I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler om hjælp til udsattefamilier og familier med børn eller unge med nedsat funktionsevne er udgangspunktet, atkommunerne yder vejledning over for borgerne, mens medarbejdere i kommunerne kan søgevejledning i de sociale nævn, og medarbejderne i de sociale nævn kan søge vejledning iAnkestyrelsen. Særligt for servicelovens regler om afgørelser, der træffes af børn og unge-

12.I servicelovens § 46 opstilles målsætningen for indsatsen for de børn og unge, som har etsærligt behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud,som i almindelighed står åbne for børn eller unge og deres familier, jf. lovens kapitel 7 og 8 omf.eks. dagtilbud m.v. til børn og klubtilbud m.v. til større børn og unge.13.I servicelovens § 46, stk. 1, understreges det, at kommunens opgave over for den gruppe afbørn og unge og deres familier, som har behov for særlig støtte, er at forsøge at sikre disse børns ogunges opvækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og etselvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnetseller den unges bedste. Begrebet »barnets bedste« er et af de vigtige principper i FN´s konventionom barnets rettigheder. Ved anvendelsen af bestemmelserne om særlig støtte skal der således

lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste. Hvis der er konfliktmellem forældrenes interesser og hensynet til barnets bedste, skal der lægges afgørende vægt på, atstøtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste. Hensynet til hvad der er bedst for barnet eller denunge, vejer altså tungest. I denne sammenhæng skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge fåren stabil og god voksenkontakt og kontinuitet i opvæksten. Det er i denne forbindelse vigtigt ikke atse barnet eller den unge som en adskilt del af familien, da hele barnets eller den unges situation skalvurderes, herunder bl.a. forholdene i familien og det nære miljø. Det er også vigtigt at se barnetseller den unges situation i et langsigtet perspektiv.Formålsbestemmelsen lægger en overordnet ramme for lovens øvrige bestemmelser vedrørendesærlig støtte til børn og unge, som skal fortolkes i lyset af lovens formål. I § 46, stk. 1, nr. 1-5.fremhæves en række opmærksomhedspunkter, som er centrale forhold i barnets udvikling og sombør være i fokus for indsatsen. Opmærksomhedspunkterne retter fokus på følgende forhold:Opvækstvilkår og nære, kontinuerlige omsorgsrelationer, personlig udfoldelse, skolegang, sundhedog forberedelse til voksenlivet. De enkelte formål er ligestillede, og skal tilsammen danne en fællesramme for indsatsen og være fokuspunkter for kommunernes tilrettelæggelse af indsatsen. De fempunkter afspejler de forhold, som efter serviceloven skal indgå, når der iværksættes en undersøgelseaf barnets forhold efter den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Disse forhold skal også indgå ihandleplanerne, samt i godkendelse af og tilsyn med døgntilbud og opholdssteder. Medbestemmelsen understreges det dermed, at der skal være sammenhæng i indsatsen over for detenkelte barn eller den unge og dennes familie. Kommunalbestyrelsen skal i hver enkelt del afindsatsen holde sig for øje, om de forskellige dele hænger sammen, og om de tilsammen sigter modat opfylde det ønskede formål.14.Det præciseres i § 46, stk. 1, nr. 1, at barnet eller den unge så vidt muligt skal sikreskontinuitet i opvæksten og vokse op i et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabileomsorgsrelationer. Det er i den forbindelse centralt, at de familiemæssige relationer understøttesunder hensyn til, hvad der er barnets bedste, og at barnet eller den unge så vidt muligt bevarer etstabilt netværk i et eventuelt anbringelsesforløb. Der skal altså lægges vægt på at give barnet ellerden unge en stabil og god voksenkontakt. Det er vigtigt at den nødvendige kontinuitet iopvækstforløbet sikres, fordi brud i opvæksten, f.eks. gennem gentagne anbringelser, er en af defaktorer, der meget stærkt kan påvirke barnets eller den unges udviklingsbetingelser i negativretning.Støtten til det enkelte barn eller unge skal tilrettelægges, så der tages højde for, at barnets eller denunges mulighed for personlig udvikling og opbygning af sociale relationer sikres. Det understregesdermed, at barnet eller den unge kan have behov for hjælp til at udvikle personlige og socialekompetencer, f.eks. ved at få støtte til at opretholde venskaber og indgå i forskellige socialenetværk, fritidsaktiviteter mv.Støtte efter servicelovens kapitel 11 skal tilrettelægges, så den understøtter barnets eller den ungesskolegang og integration i uddannelsessystemet. Støtten skal altså også omfatte hensynet tiludviklingen af barnets eller den unges faglige kompetencer, så barnet eller den unge så vidt muligtkan få en uddannelse og senere hen et arbejde. Det er vigtigt, at indsatsen fokuserer på, hvordanbarnet eller den unge kan få en ’god skolegang’. Det er vigtigt at det sikres, at barnet eller denunges skolefremmøde er stabilt, at han eller hun får lektiehjælp, og at der generelt gives støtte tilbarnet eller den unge, så han eller hun får en god skolegang både socialt og fagligt. Endvidere er det

vigtigt at undgå, at barnet – f.eks. pga. af nyt anbringelsessted eller lignende - har lange perioder,hvor det af forskellige årsager ikke går i skole.Støtten skal efter stk. 1, nr. 4, fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel. Det er afgørende,at der i støtten til udsatte børn og unge tages højde for, at der kan være et særligt behov for atfremme barnets psykiske og fysiske sundhed og trivsel, f.eks. i form af helbredstjek, vejledning omkost og motion samt forebyggelse af overdreven brug af rusmidler mv.Støtten skal efter stk. 1, nr. 5, sigte mod at forberede barnet eller den unge til et selvstændigtvoksenliv. Bestemmelsen knytter sig til servicelovens tilbud til unge over 18 år, jf. servicelovens §76. Det er altså vigtigt, at kommunalbestyrelsen anlægger et helhedsperspektiv i forhold til denunges tilværelse og udvikling i indsatsen over for det enkelte barn eller den unge. Der henvises tilpunkt 455 om efterværn og punkt 295 om handleplaner for unge over 16 år.15.Servicelovens § 46, stk. 2 og 3 angiver, hvilke principper der skal lægges til grund fortilrettelæggelsen af støtten. Det fremgår således, at indsatsen skal ydes tidligt, så det i videst muligtomfang forebygger, at problemerne vokser sig store. Forskningen viser bl.a., at det er vigtigt foreffekten af den forebyggende indsats, at der sættes ind tidligt. En tidlig indsats forudsætter bl.a., atder arbejdes tværfagligt med disse sager, for at den nødvendige viden er til stede, og at dersamarbejdes mellem forskellige sektorer og faggrupper.Målet om tidlig indsats er en vigtig forudsætning i reglerne om særlig støtte, jf. punkt 266-283,om servicelovens § 50-undersøgelser. En tidlig indsats kan være medvirkende til, at det undgås, atproblemerne vokser sig så store, at de ikke kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.I formuleringen »det nære miljø« ligger, at kommunen ikke kun skal søge at drage nytte afressourcerne hos personer i hjemmet, typisk forældremyndighedsindehaverne og hjemmeboendesøskende, men også overveje, om der er andre nære pårørende og nærtstående personer i øvrigt,som vil kunne bidrage til løsning af problemerne. Det drejer sig f.eks. om bedsteforældre, onkler,tanter, naboer, venner, venners forældre, skolelærere, sundhedsplejersker og pædagoger. Forældre,der ikke har del i forældremyndigheden, vil eventuelt også kunne inddrages i opgaveløsningen. Idenne sammenhæng er det dog også vigtigt at være opmærksom på, om inddragelsen af det næremiljø i opgaveløsningen kan skabe konflikter og medføre uheldige følger for barnet eller den unge. Iforhold til inddragelsen af det nære miljø, kan der i øvrigt i forhold til anbringelse hos den nærefamilie henvises til punkt 474, i forhold til samvær og kontakt mellem barnet og andre endforældrene under en anbringelse henvises til punkt 558 og i forhold til inddragelse i øvrigt henvisestil punkt 25.Servicelovens § 46, stk. 2, fastslår desuden, at støtte altid skal tilpasses det enkelte barn og denenkelte families behov.16.Servicelovens § 46, stk. 3, hviler på principperne i FN’s konvention om barnets rettigheder.Formuleringen indebærer, at barnet eller den unge skal hjælpes til at udforme sine egne synspunkteri alle faser af undersøgelsen og indsatsen. Det understreges, at barnets eller den unges synspunkteraltid skal inddrages og tillægges passende vægt afpasset efter barnets alder og modenhed. Se iøvrigt punkt 254 om pligten til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, før der træffesafgørelser, som berører barnet eller den unge.

Det fremgår endvidere, at løsningerne på barnets eller den unges problemer, så vidt det er muligt,bør findes i forståelse med familien og med dennes medvirken. Uanset problemerne er barnet ellerden unge en del af familien og det er væsentligt at bevare familieenheden, hvis mulighederne er tilstede. På den anden side signaleres også, at denne forståelse med familien kun rækker til en visgrænse, dvs. at hvis barnets eller den unges forhold tilsiger et nødvendigt indgreb mod forældrenesvilje, så må dette finde sted. - Når det er nødvendigt at gribe ind med en foranstaltning modforældrenes vilje, må begrundelserne, foranstaltningernes formål, det forventede forløb samt dekonsekvenser, der tilstræbes eller kan forudses, være beskrevet, så de er så tydelige som muligt foralle parter. Derved understreges det, at netop de tvangsmæssigt gennemførte foranstaltningerkræver en særlig opmærksomhed og omhyggelighed i såvel kommunikation som i formuleringen afalle afgørelser. Dels fordi tvangsforanstaltninger er meget indgribende og dels fordi deterfaringsmæssigt vides, at det i disse meget vanskelige situationer kan være overordentligt svært forforældre, børn og unge at forstå og overskue, hvad der sker, og hvilke konsekvenser det får for dem.Anvendelse af foranstaltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt, er nærmere beskrevet i kapitel13.17.Servicelovens regler om støtte til børn og unge finder anvendelse på ethvert barn, der har opholdi Danmark.Børn og unge, der opholder sig på asylcentre, vil som udgangspunkt høre underudlændingemyndighedernes område, men servicelovens bestemmelser finder stadig anvendelse pådisse børn og unge. Udlændingeservice fastsætter med udgangspunkt i servicelovens bestemmelserog i samarbejde med kommunalbestyrelserne niveauet for de sociale foranstaltninger, deriværksættes i forhold til børn, der opholder sig på asylcentre. Udlændingeservice ogindkvarteringscentrene har ansvaret for at sikre, at kommunerne underrettes om asylansøgerbørn,der har et væsentligt behov for at få iværksat sociale foranstaltninger. Når personalet i for eksempelskole eller dagtilbud observerer, at et barn eller en ung ikke trives, og at der er grund til bekymring,underrettes kommunen, og de nødvendige foranstaltninger iværksættes i samarbejde medkommunen. Kommunalbestyrelsen har kompetencen til at afgøre, hvilke foranstaltninger, der skaliværksættes. Udgifterne til de iværksatte foranstaltninger afholdes af Udlændingeservice.Repræsentanter efter udlændingelovens § 56a kan på samme måde som enforældremyndighedsindehaver samtykke til foranstaltninger efter servicelovens regler om støtte tilbørn og unge.

Sammenhængende børnepolitikServiceloven:§ 19.Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at de opgaver og tilbud, deromfatter børn, unge og deres familier,udføres i samarbejde med forældreneog på en sådan måde, at det fremmerbørns og unges udvikling, trivsel ogselvstændighed. Dette gælder bådeved udførelsen af det generelle ogforebyggende arbejde og ved denmålrettede indsats over for børn ogunge med nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller med et andetsærligt behov for støtte.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skaludarbejde en sammenhængendebørnepolitik, der har til formål atsikre sammenhængen mellem detgenerelle og forebyggende arbejde ogden målrettede indsats over for børnog unge med behov for særlig støtte.Den sammenhængende børnepolitikskal udformes skriftligt, vedtages afkommunalbestyrelsen ogoffentliggøres.Stk. 3.Som en del af densammenhængende børnepolitik, jf.stk. 2, skal kommunalbestyrelsenudarbejde en plan for ensammenhængende indsats over forungdomskriminalitet.Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at den indsats, deriværksættes efter denne lov over forbørn og unge med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller med etandet særligt behov for støtte, sættes isammenhæng med den indsats, deriværksættes over for de samme børnog unge efter anden lovgivning.

særlige indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller et andetsærligt behov for støtte bygger på de generelle tilbud.Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelsen sikre, at den indsats over for børn og unge ogderes familier, der iværksættes efter serviceloven, indgår som en del af den samlede indsats over forbørn og unge. Den indsats, der iværksættes overfor udsatte børn og unge, skal dermed væresammenhængende og udføres på tværs af lovgivning, administrative strukturer og fagligekompetencer.Bestemmelsen lægger op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltningervurderes, i hvilken udstrækning de generelle tilbud i kommunen kan bidrage til at støtte op omindsatsen for børn og unge med behov for særlig støtte. Eksempelvis kan barnets dagtilbudinddrages både før, under og efter iværksættelsen af særlig støtte, så den kan udgøre et alternativeller supplement til hjælpeforanstaltninger efter kap. 11 i lov om social service. Det kan bl.a. drejesig om ekstra pædagogtimer til barnet, at personalet vejleder familien eller lignende.Den sammenhængende børnepolitik, servicelovens § 19, stk. 219.Servicelovens § 19, stk. 2, forpligter kommunalbestyrelsen til at udarbejde ensammenhængende børnepolitik. Formålet er at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse opstillerretningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggendearbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børnog unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Den sammenhængende børnepolitik skalsåledes være med til at sikre en tidlig indsats og sikre, at kommunalbestyrelsen lever op tilforpligtigelsen om at yde hjælp efter denne lov i forbindelse med den indsats, der iværksættes overfor de samme børn og unge efter anden lovgivning. I den forbindelse er det bl.a. vigtigt, at systemeter tilstrækkeligt rummeligt til, at der ikke sker en uhensigtsmæssig udstødelse af børn og unge medvanskeligheder.Den sammenhængende børnepolitik skal altså beskrive, hvordan der i kommunen sikressammenhæng mellem de forskellige sektorer, f.eks. dagtilbud, skole, sundhedssektor og denfrivillige sektor og den særlige støtte til børn og unge. Her kan det være relevant at inddragekommunens tværfaglige grupper, og SSP-samarbejdet (SSP er et samarbejde mellem skole,socialforvaltning og politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge). Der henvisesendvidere til punkt 363-366 om SSD-samarbejdet (SSD er et forebyggende samarbejde om dentidlige indsats mellem socialforvaltning, skole, sundhedspleje og dagtilbud). I forbindelse medudarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik kan kommunalbestyrelsen hente inspiration iFN´s Børnekonvention, som Danmark, og dermed også kommunerne, har forpligtet sig til atefterleve. Konventionen omhandler langt de fleste aspekter af børn og unges hverdag og deresgrundlæggende rettigheder. Der kan også hentes inspiration i FN’s handicapkonvention, og der kani denne forbindelse særligt henvises til konventionens artikel 7 om børn med handicap.Kommunalbestyrelsen beslutter selv, hvor ofte den sammenhængende børnepolitik skal revideres.Dette kan f.eks. ske i forbindelse med, at en ny kommunalbestyrelse træder til, eller hviskommunalbestyrelsen ønsker at sætte fokus på eller udarbejde en ny politik på området.Den sammenhængende børnepolitik udformes skriftligt og offentliggøres, f.eks. på kommunenshjemmeside eller på anden måde, som kommunalbestyrelsen finder hensigtsmæssigt.Kommunalbestyrelsen kan med fordel overveje, om den sammenhængende børnepolitik børformidles på anden vis. Der er ikke herudover formkrav til den sammenhængende børnepolitik.

Indholdet i den sammenhængende børnepolitik i forhold til dagtilbud, skole og den forebyggendeindsats20.Som et led i udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsenbeskrive den rolle, som dagtilbuddene og skolen har til formål at spille i den forebyggende indsats,herunder dagtilbuds og skolers rummelighed i forhold til børn og unge med vanskeligheder. Derkan f.eks. være behov for, at kommunalbestyrelsen er særligt opmærksom på indsatsen i dagtilbud,der ligger i belastede områder. Hvis et dagtilbud har en særlig høj andel af børn med socialeproblemer, bør kommunen således overveje, om der er behov for særlige initiativer – f.eks.differentieret normering - for at sikre, at dette tilbud kan tilgodese børnenes behov.Derudover spiller dagtilbudene en vigtig rolle i forhold til barnets overgang til skolesystemet, ogdagtilbudene skal aktivt være med til at forberede barnet på overgangen til skolen. Især i forhold tilbørn med særlige behov kan det være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre en smidigovergang mellem dagtilbud indbyrdes og mellem dagtilbud og skole.Har et barn i løbet af vuggestue- eller børnehavetiden haft særlige problemer, skal det overvejes,om der er behov for at formidle viden og erfaringer om dette barns situation videre til et nytdagtilbud eller til skolesystemet. Der vil således være situationer, hvor viden om det udsatte barnssærlige situation og erfaringerne med indsatsen i forhold til dette barn vil være nyttig i forhold til atskabe en sammenhæng i indsatsen. Det bør dog samtidig vurderes, om oplysningerne om barnetssituation kan være med til at fastholde og stigmatisere barnet, og derved forhindre barnet i at få lovat starte på en frisk. Derfor vil der altid skulle foretages en konkret vurdering af, hvad der er mesthensigtsmæssigt for det enkelte barn. Den sammenhængende børnepolitik kan med fordel indeholdeoverordnede retningslinjer for, hvordan dagtilbud og skole sikrer videregivelse af relevanteoplysninger om det enkelte barn, sikrer at det enkelte barn får en hensigtsmæssig overgang melleminstitutionerne og sikrer, at der generelt er et godt tværfagligt samarbejde mellem daginstitutionerog skoler.Indholdet i den sammenhængende børnepolitik21.I den sammenhængende børnepolitik skal kommunalbestyrelsen inddrage de spørgsmål, somden finder relevante for at sikre en sammenhængende, tidlig og effektiv indsats.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. inddrage tilrettelæggelsen af sundhedsplejerskernes indsats,tilrettelæggelsen af det tværfaglige samarbejde, kommunens organisatoriske strukturer, relationentil det frivillige sociale arbejde m.v.Kommunalbestyrelsen kan også bruge den sammenhængende børnepolitik til at sikre, atoplysninger, der findes ét sted i den kommunale forvaltning, og som kan have betydning forvurderingen af, om der er behov for særlig støtte i forhold til et konkret barn eller en konkret ung,f.eks. om, at en familie er blevet sat ud af sit lejemål, gives videre til den relevante del af denkommunale forvaltning.Sager om overgreb mod børn er heldigvis ikke almindelige, men kan være meget svære athåndtere. Det vil derfor ofte være en stor hjælp for ansatte i dagtilbud, skoler, sagsbehandlere m.v.,hvis der i forbindelse med udarbejdelsen af den sammenhængende børnepolitik er udarbejdetretningslinjer eller et beredskab for håndteringen af denne type sager, herunder om underretning,tilbud om behandling, anmeldelse til politiet m.v.Derudover kan den sammenhængende børnepolitik anvendes til, at kommunalbestyrelsenformulerer klare mål for indsatsen overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Det kaneksempelvis være konkrete mål om, at ungdomskriminaliteten skal nedbringes med en givenprocent eller at skolefraværet skal reduceres med en given procent. Kommunalbestyrelsen kan da

En sammenhængende indsats for børn og unge med funktionsnedsættelse22.Bestemmelsen i 19, stk. 4, understreger, at kommunalbestyrelsen skal se den særlige indsatsover for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med kronisk ellerlangvarig lidelse i tæt sammenhæng med de generelle tilbud, der iværksættes over for de sammebørn og unge efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at den indsats over for børn og unge samt deres familier, deriværksættes efter denne lov, indgår som en del af den samlede indsats over for børn og unge.Bestemmelsen lægger således op til en samlet indsats, der på tværs af lovgivningen, administrativestrukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål.Dette betyder, at indsatsen efter serviceloven må tilrettelægges i sammenhæng med den indsats,der iværksættes f.eks. efter lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge og som led ipædagogisk-psykologisk rådgivning efter folkeskoleloven. Der tilsigtes således en styrkelse af dettværfaglige og tværsektorielle samarbejde til gavn for alle børn og unge.Det er meget vigtigt, at de tilbud, der omfatter børn og unge med nedsat funktionsevne ogkronisk/langvarig lidelse udføres i samarbejde med forældrene. Det er familien, der harproblemerne tæt på, og som kan bidrage med viden om, hvordan dagligdagen former sig. Uansethvad problemerne er for barnet eller den unge og deres familie, er barnet eller den unge en del affamilien, og det er væsentligt at betragte familien som enhed, også når det gælder børn og unge mednedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse.Det er ligeledes vigtigt, at begrundelserne, formålet med indsatsen, det forventede forløb samt dekonsekvenser, der tilstræbes eller kan forudses, bliver beskrevet, så de er så tydelige som muligt foralle parter.Det kan i den sammenhæng være et nyttigt redskab at udarbejde en skriftlig handleplan sammenmed forældrene. Handleplanen kan angive, hvilken indsats der skal iværksættes, mål og varighedfor indsatsen samt andre forhold, f.eks. hjælpemidler, dagtilbud, behandling mv. Handleplanen kanmedvirke til at sikre en koordineret indsats, hvor alle involverede personer og instansers ansvar ogforpligtelser klargøres. En handleplan kan også være et godt og nødvendigt redskab i forhold tilovergangen til voksenalderen, jf. også vejledning nr. 1 til serviceloven punkt 100. Det bemærkes iden forbindelse, at kommunalbestyrelsen altid skal udarbejde en handleplan, før der træffesafgørelser om foranstaltninger efter §§ 52, 58 og 76, jf. servicelovens § 140.Den sociale indsats over for familier med børn med funktionsnedsættelse er ofte megetomfattende og indgribende i familiens liv. Forskellige undersøgelser peger på, at det er retafgørende for familiernes tilfredshed med indsatsen, at kommunalbestyrelsen tilbyder enkoordineret indsats. For at imødekomme dette er der nogle kommuner, der tilbyder familierne enordning med en koordinerende sagsbehandler. Denne sagsbehandler fungerer som familiensindgang til forvaltningen og sørger for kontakten til de øvrige dele af forvaltningen. Endvidere

Nedsættelse af børn og unge-udvalg23.Efter § 18 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område(retssikkerhedsloven) skal kommunalbestyrelsen nedsætte et børn og unge-udvalg til at træffeafgørelse i de sager, der er opregnet i servicelovens § 74.Efter § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven består udvalget af fem medlemmer. De to medlemmervælges af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer. Der skal endvidere udpeges enbyretsdommer fra retskredsen samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige. Er der flere dommere iretskredsen, bestemmer Domstolsstyrelsen, hvem af disse der skal modtage hvervet. Depædagogisk-psykologisk sagkyndige udpeges af statsforvaltningen for en periode på fire år, somsvarer til den kommunale valgperiode. Denne periode forhindrer ikke, at statsforvaltningen udpegerde samme sagkyndige i flere valgperioder.Efter samme regler vælges og udpeges tillige for hvert medlem en stedfortræder, der indkaldes tilat give møde, når medlemmet selv er forhindret i at møde.24.Efter retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, kan den pædagogisk-psykologisk sagkyndige, somudpeges efter § 19, stk. 1, nr. 3, ikke deltage i behandling af andre sager vedrørende samme personeller samme familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandlingen af sager istatsforvaltningen og klagesager. I tilfælde af inhabilitet indtræder en stedfortræder for denpædagogisk-psykologisk sagkyndige i børn og unge-udvalget.Bestemmelsen i stk. 4 skal sikre børn og unge-udvalget en særlig - og uafhængig - status i forholdtil det udvalg, der varetager opgaverne vedrørende børns og unges sociale forhold i øvrigt. Børn ogunge-udvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed og har ingen overordnede funktioner iforhold til den kommunale forvaltning.25.Ifølge retssikkerhedslovens § 21, stk. 1, fastsætter socialministeren forretningsorden for børnog unge-udvalget og kan herunder dispensere fra kravet i § 19, stk. 2, om, at der for hvert medlemudpeges en stedfortræder, jf, Socialministeriets bekendtgørelse nr. 613 af 15. juni 2006 afforretningsorden for børn og unge-udvalgene, som kan findes på www.retsinformation.dk.26.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 6 kan socialministeren endvidere efter ansøgning godkende, atder udpeges mere end en stedfortræder for hvert medlem af udvalget. Denne mulighed forudsættesanvendt i et meget begrænset antal tilfælde, idet dispensationsbestemmelsen tager sigte på enkelteaf de største kommuner, hvor antallet af møder i børn og unge-udvalget har et sådant omfang, at deter forbundet med store vanskeligheder at beramme møder, og hvor medlemmerne ogstedfortræderne kan have en vis oparbejdet erfaring, uanset at antallet af stedfortrædere øges.27.Dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndige er egentlige medlemmer af udvalgetmed stemmeret. Dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndige har i kraft af deres særligesagkundskab tillige en vejledningsopgave i udvalget. Da de sagkyndige er tillagt særlige funktioneri udvalget, fastsættes i udvalgets forretningsorden, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen, at udvalget kun

er beslutningsdygtigt, når både dommeren og de pædagogisk-psykologisk sagkyndige eller dissesstedfortrædere er til stede.For så vidt angår de sagkyndiges særlige opgaver i børn og unge-udvalget henvises til kapitel 1528.Børn og unge-udvalget vælger selv sin formand og næstformand blandt de medlemmer, der ervalgt af kommunalbestyrelsen. Det er formanden for børn og unge-udvalget eller i dennes fraværnæstformanden, der træffer foreløbige beslutninger efter servicelovens § 75, jf. kapitel 15Formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget skal altid være til at komme i kontaktmed.Kommunalbestyrelsen sørger for, at den fornødne sekretariatsbistand er til rådighed for udvalget.Der er ikke særlige krav i loven eller i forretningsordenen med hensyn til placeringen afsekretariats-funktionen for børn og unge-udvalget.Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, må kun udvalgets medlemmer og protokolføreren deltage imødet under voteringen. Sagsbehandleren eller andre, der har beskæftiget sig med sagen iforvaltningen, kan således ikke deltage i mødet under voteringen. Der vil derimod ikke være noget ivejen for, at udvalget indkalder sagsbehandleren eller andre til mundtligt at redegøre for sagen,inden der træffes afgørelse, men forældrene, deres advokat og eventuelle andre parter har krav på atblive orienteret om, hvad forvaltningen mundtligt har oplyst.Efter retssikkerhedslovens § 21, stk. 2, fastsætter socialministeren regler om vederlag tilformanden og de øvrige medlemmer der er valgt af kommunalbestyrelsen.For så vidt angår de sager, der skal forelægges børn og unge- udvalget, henvises til kapitel 13.29.Det børn og unge-udvalg, som er nedsat efter retssikkerhedslovens § 18, er en selvstændigforvaltningsmyndighed i forvaltningslovens forstand og dermed omfattet af reglerne omvideregivelse af oplysninger i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40,jf. persondatalovens § 1, stk. 3, hvoraf det (også) fremgår, at Datatilsynet i overensstemmelse medlovens kapitel 16 fører tilsyn med manuel videregivelse af personoplysninger til en andenforvaltningsmyndighed. Da det imidlertid er en forudsætning for udvalgets virksomhed, at udvalgetfår de oplysninger, der er nødvendige for, at sagen kan afgøres i overensstemmelse med de iserviceloven opstillede krav, er videregivelse af oplysningerne berettiget.

30.Kommunen skal tilbyde gratis rådgivning til børn og unge og deres forældre, andre personer,der faktisk sørger for et barn eller en ung samt vordende forældre, og kommunen er forpligtet til vedopsøgende virksomhed at rette sådant et tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil.Kommunen må derfor bl.a. rette sit opsøgende arbejde mod særligt truede grupper af børn og unge.Der kan f.eks. være grund til at være mere opmærksom på særlige vanskeligheder hos unge meden anden etnisk baggrund end dansk. Et eksempel herpå kan være en ung, som har brug forrådgivning og støtte i forbindelse med familiens ægteskabsplaner for den unge eller i forbindelsemed en overvejelse om at sende en ung på genopdragelsesrejse i forældrenes oprindelsesland. Derhenvises til Rapport fra juni 2006 om en styrket indsats mod genopdragelsesrejser og andrelængerevarende udlandsophold af negativ betydning for herværende børns skolegang og integrationudgivet af Ministeriet for Flygtninge og Indvandrere og Integration. Der kan i en sådan situationogså være brug for et rådgivningstilbud til familien. Der skal således være adgang til enfamilieorienteret rådgivning for både enkeltmedlemmer og hele familien, også uden at der eriværksat eller skal iværksættes andre former for støtte. Ved en familieorienteret rådgivning forstås,at der kan rådgives om alle aspekter, der har betydning for børn, unge og deres familier.Rådgivningen kan i den forbindelse bestå i, at barnet, den unge og familien henvises til andreafdelinger i kommunen eller andre relevante myndigheder, som vil kunne yde den relevanterådgivning og vejledning. Viser det sig i forbindelse med rådgivningen, at der er behov for anden

form for støtte, finder enten servicelovens § 11, stk. 3-4, jf. nedenfor i punkt 40 og 106-114 ellerbestemmelserne i lovens kapitel 11 anvendelse.Der oprettes ingen sag i anledning af en henvendelse om rådgivning fra barnet, den unge eller devordende forældre, og der er ikke notatpligt, når det kun er rådgivning, der ønskes og udføres.Reglen om notatpligt i offentlighedslovens § 6 gælder således ikke, når rådgivningen ikke harsammenhæng med en afgørelse.Rådgivningen efter servicelovens § 11, stk. 1, skal kunne ydes som et anonymt og åbent tilbud tilvordende forældre samt forældre, børn og unge, der alene søger rådgivning. At rådgivningen skalkunne ydes som et åbent tilbud indebærer, at alle frit skal kunne henvende sig alene med det formålat blive rådgivet. Adgangen til anonym rådgivning betyder, at der ikke kan stilles krav til den, deralene søger rådgivning, om at opgive navn eller andre data.

Særligt om rådgivning af børn og unge31.Adgangen og retten til rådgivning, herunder muligheden for anonym rådgivning og rådgivningsom et åbent tilbud, omfatter også børn og unge. Som et supplement til den tidlige og forebyggendeindsats kan det være relevant for kommunen at udbrede kendskabet til rådgivningen direkte til børnog unge i kommunen. Almindelig rådgivning efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, kræver ikke, atder foreligger tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren. Et barn eller en ung har således ret tilåben og anonym rådgivning på lige fod med forældremyndighedsindehaveren. Der er ingenaldersgrænse for retten til rådgivning. Mange børn og unge kan have behov for at fortælle om deresproblemer til en voksen, der har tid til at lytte, og som kan give et godt råd. Dette behov afhængermere af barnets eller den unges udvikling og modenhed end af den biologiske alder.Den rådgivning, der kan blive tale om efter servicelovens § 11, stk. 1 og 2, er alene en rådgivning,der har til formål at hjælpe barnet eller den unge til selv at løse de problemer, som har givetanledning til henvendelsen.Børn og unge har ligesom alle andre, der henvender sig om råd og vejledning efter servicelovens§ 11, stk. 1 og 2, krav på, at oplysningerne ikke registreres eller videregives. Se ovenfor underpunkt 30. Også for børn betyder adgangen til anonym rådgivning, at der ikke kan stilles krav til den,der alene søger rådgivning, om at opgive navn eller andre data.En uddybende beskrivelse af den anonyme rådgivning findes i bogen »Anonym rådgivning afbørn og unge - om telefonrådgivning, opsøgende socialt arbejde og åbne rådgivninger« af Ida Kochog Torben Bechmann Jensen, Socialministeriet 1999.

Placering af rådgivningen32.Rådgivning som et åbent tilbud vil ofte med fordel kunne etableres i utraditionelle omgivelser,der er geografisk adskilt fra den almindelige kommunale forvaltning, f.eks. i familiehuse,familieværksteder, særlige ungdomsrådgivningscafeer el. lign. Dette kan medvirke til, atrådgivningen bliver udnyttet af enkeltpersoner eller familier, der ellers ikke ville væreopmærksomme på denne mulighed, eller som ikke ønsker at henvende sig direkte til denkommunale forvaltning. Det bør desuden være et centralt placeret sted, så det er let tilgængeligt.Samtidig bør rådgivningstilbudet være fysisk og kommunikativt tilgængeligt for børn og unge mednedsat funktionsevne.Anonymiteten i rådgivningen kan også sikres ved at etablere telefonrådgivning, hvor barnet ellerden unge ikke behøver at være bange for at blive genkendt.

Når der er behov for andet end rådgivning33.Viser henvendelsen fra barnet eller den unge, at der er behov for andet end rådgivning, faldersituationen helt uden for anvendelsesområdet for servicelovens § 11, stk. 1 og 2.Hvis barnet eller den unge selv beder om hjælp, der ikke kan klares med rådgivning alene, og erbarnet eller den unge indstillet på, at anonymiteten ophæves, gælder de almindelige regler forstarten af en børnesag.Er der tale om alvorlige problemer, som barnet eller den unge ikke umiddelbart selv kan løse, ogfastholder barnet eller den unge sit ønske om at være anonym, må barnet eller den unge ikke pressestil at opgive sin anonymitet, men rådgiveren må sikre sig, at barnet eller den unge får præciseoplysninger om, hvad der findes af hjælpemuligheder. Rådgivningen kan desuden bestå i, at barneteller den unge får det råd at tale med en slægtning eller en anden voksen, som barnet eller den ungeer tryg ved, om muligheden for at få hjælp. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at barnet ellerden unge får at vide, at der kan tilbydes hjælp, og at det er nødvendigt at inddrage forældrene, hvisder skal ydes hjælp.Hvis de problemer, som barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at det giveranledning til meget alvorlig bekymring for barnets sikkerhed og udvikling, er myndighederneforpligtet til at gribe ind, uanset om det er en anonym rådgivning. Det er vigtigt, at barnet eller denunge bliver informeret om de skridt, der vil blive taget for at hjælpe med at løse problemerne. Dealmindelige regler for at starte en børnesag gælder i disse tilfælde. Der skal således indledes enundersøgelse efter reglerne i servicelovens § 50 for at afklare, om der er behov for egentligeforanstaltninger. Dette indebærer, at der er notatpligt med hensyn til de faktiske oplysninger, somforvaltningen kommer i besiddelse af, og at forældrene skal underrettes og inddrages. I sådannetilfælde må kommunen være opmærksom på den særlige konflikt, som barnets eller den ungesoplysninger kan give anledning til i forhold til forældrene, og det deraf følgende behov for atbeskytte barnet eller den unge. En anmodning fra forældrenes side om aktindsigt må derfor altidføre til, at der foretages en konkret afvejning med henblik på vurderingen af, om forvaltningslovensbestemmelser om undtagelse fra aktindsigt kan bringes i anvendelse.

Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11,stk. 334.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11 stk. 3, nr. 1, pligt til at give konsulentbistandtil forældre og børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkretrådgivningstilbud, end hvad der kan ydes som rådgivning efter § 11, stk. 1 og 2. Rådgivningen kansåledes i højere grad målrettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtteover en længerevarende periode, hvis der er behov herfor. Der kan f.eks. være tale omsamlivsproblemer, opdragelsesproblemer, sociale eller psykiske problemer eller kriminalitet.Konsulentbistand efter § 11, stk. 3, forudsætter, at ydelsen er af væsentlig betydning for et barnseller en ungs særlige behov for støtte. Konsulentbistanden kan dermed tilbydes i de tilfælde, hvordet må antages, at bistanden er relevant i forhold til at løse konkrete, afgrænsede problemstillinger,som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos barnet eller den unge.

Konsulentbistand rækker ud over det, den almindelige familieorienterede rådgivning kan give,f.eks. i form af tilbud om et forebyggende forældreprogram (som f.eks. De Utrolige År) eller i formaf et afgrænset forløb med psykologbistand. Dog retter konsulentbistand efter § 11, stk. 3, sig ikke iudgangspunktet mod problemer, der er så store, at der er behov for en børnefaglig undersøgelseeller for særlige foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11. Hvis de problemer, som forældrene,barnet eller den unge beskriver, er af en sådan karakter, at der er anledning til yderligere bekymringfor barnets eller den unges udvikling, er myndighederne således forpligtigede til at gribe ind, og dealmindelige regler efter servicelovens kapitel 11 gælder således i disse tilfælde.Der træffes ikke afgørelse om konsulentbistand efter den foreslåede § 11, stk. 3, og dermed er derheller ikke adgang til at klage over tilbuddet. Konsulentbistand forudsætter heller ikke enbørnefaglig undersøgelse efter lovens § 50 eller udarbejdelse af en handleplan efter lovens § 140.Det skal dog bemærkes, at konsulentbistand efter § 11, stk. 3, vil kunne ydes som opfølgning på enbørnefaglig undersøgelse, også selv om undersøgelsen viser, at der ikke er grundlag for ativærksætte særlig støtte efter § 52.35.Efter servicelovens § 11, stk. 3, nr. 2 kan kommunalbestyrelsen give rådgivning omfamilieplanlægning. Rådgivning om familieplanlægning kan således være en relevant del afrådgiverens eller sagsbehandlerens rolle. Det kan f.eks. være aktuelt i forbindelse med eventuelanden rådgivning af enlige og sårbare unge mødre eller i de tilfælde, hvor familiens/den enligeforælders situation er af en sådan karakter, at familien/den enlige forælder med fordel kunneoverveje at vente med at få endnu et barn til familien eller den enlige forælder har tilstrækkeligtoverskud til at kunne tage tilstrækkeligt vare på sig selv og barnet. Da der i disse tilfælde såledeskan være en risiko for, at et nyt barn også vil skulle anbringes uden for hjemmet, kan det værenødvendigt at gå i dialog med familien om, hvordan dette kan undgås. Der er altså tale områdgivning til personer, som i forvejen har et barn, der har behov for særlig støtte, eller hvor der påanden vis er formodning om, at et yderligere barn vil betyde, at et kommende barn eller det eller deeksisterende børn ikke vil få tilstrækkelig omsorg. Formålet er at forebygge risikoen for, at enfamilie får flere børn, som efterfølgende kan komme i fare for også at blive anbragt.Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægning også gives konkret rådgivning omprævention, bør der lægges vægt på at hjælpe med at vælge en præventionsform, som passer tilkvindens præferencer og livsstil. Der er alene tale om rådgivning og dialog om muligheden forprævention generelt. Specifik rådgivning om valg af konkrete præventionsformer, herunder ogsåhelbredsundersøgelse, vejledning i anvendelse af præventionsmidlet og udskrivning af recepterforetages fortsat af sundhedspersonale som f.eks. den praktiserende læge.Der kan efter servicelovens § 52 a ydes støtte til udgifter, som følger af vejledning vedrørendebarnet eller den unge, forældrene får som led i konsulentbistanden efter § 11, stk. 3.Da der er tale om familier med anbragte børn, vil der som udgangspunkt allerede være gennemførtbørnesamtaler med disse børn. Da støtten i en vis forstand gives med henvisning til et endnu ikkeundfanget barn, vil det naturligt nok ikke være relevant med en børnesamtale i dette tilfældeDet skal understreges, at der kun er tale om rådgivning og dialog med familien eller den enlige mor,og at det derfor forudsættes, at den pågældende familie eller enlige forælder er indforstået hermed.

Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11,stk. 436.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 11, stk. 4 en forpligtelse til at yde gratisrådgivning til børn og unge med adfærdsmæssige problemer eller med fysiske eller psykiskefunktionsnedsættelser og deres familier. Rådgivningen rækker ud over den »familieorienterederådgivning til løsning af vanskeligheder i familien«, jf. servicelovens § 11, stk. 1, men angår på denanden side ikke problemer, der er så store, at der skal sættes foranstaltninger i værk efterservicelovens kapitel 11.Udover rådgivningen har kommunalbestyrelsen desuden efter bestemmelsen en forpligtelse til attilbyde undersøgelse og behandling. Den behandling, der kan være tale om efter bestemmelsen, kanf.eks. være psykologsamtaler, fysio- eller ergoterapeutisk behandling. Der kan blandt andet ydesgenoptræning til børn og unge, hvis genoptræningen ikke kan ydes efter anden lovgivning.Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 11, stk. 3, er et supplement tilforpligtelsen til at foretage en undersøgelse efter servicelovens § 50 og til at tilbyde behandling afbarnets eller den unges problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3. Det betyder, at hviskommunalbestyrelsen vurderer, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, så skal dergennemføres en undersøgelse efter servicelovens § 50, og evt. iværksættes foranstaltninger efterservicelovens § 52.Undersøgelsen kan foretages efter § 11, stk. 4, hvis barnets eller den unges problemer ikke er såstore, at betingelserne for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 er opfyldt, eller hvis den hjælp,der er behov for, er hjælp efter bestemmelserne om tilbud til børn og unge medfunktionsnedsættelse, jf. kapitlerne 5-10 i denne vejledning.Målgruppen for rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 11, stk. 3, er derfor de børn, ungeog familier, der har sociale og adfærdsmæssige problemer, der ikke er så store endnu, at der blivertale om foranstaltninger efter lovens kapitel 11, samt børn og unge med funktionsnedsættelse, somikke har behov for foranstaltninger, men for andre former for støtte. Der kan f.eks. være tale ombørn med funktionsnedsættelse, der skal have dækket merudgifter, hvor der i den forbindelse erbehov for en vurdering af behovet eller børn med mindre adfærdsmæssige vanskeligheder, f.eks. pågrund af et konkret traume, der kan håndteres ved nogle få psykologsamtaler.Formålet med rådgivning, undersøgelse og behandling efter § 11, stk. 3 er således dels at afhjælpede problemer, der allerede eksisterer, og som i nogle tilfælde kan have forbigående karakter, fordide f.eks. er opstået i forbindelse med en ulykke, dels at forebygge at problemerne vokser sig større,så der ikke senere bliver behov for at tage mere alvorlige foranstaltninger i anvendelse.Om servicelovens almindelige bestemmelser om rådgivning henvises der til Vejledning nr. 1 tilLov om Social Service om formål, målgrupper, rådgivning mv.

om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand og tilUndervisningsministeriets vejledning nr. 4 af 21. januar 2008 om folkeskolens specialundervisningog anden specialpædagogisk bistand. Kommunerne har mulighed for at udvide omfanget af PPR, såden omfatter alle dele af hverdagen for børn i daginstitution og for skolesøgende børn.Hertil kommer den rådgivning, der ydes til forældre og børn af statsforvaltningerne i forbindelsemed etablering af samvær eller aftaler om forældremyndighed ved samlivsophævelse. Der kan iøvrigt henvises til forældreansvarsloven. Kommuner og statsforvaltninger bør informere hinandenom, hvilke rådgivningstilbud de har.Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter sundhedslovens § 122 vederlagsfrit tilbyde alle børnog unge med særlige behov en øget indsats indtil undervisningspligtens ophør, herunder øgetrådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge. Medhenblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov, skal kommunalbestyrelsen eftersundhedslovens § 123 oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at den enkeltes udvikling,sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig,psykologisk og anden sagkundskab.Herudover findes der forskellige former for rådgivning i privat regi, der retter sig mod både børnog voksne, og hvor det er vigtigt, at kommunen er opmærksom på disse tilbud. Der findes bl.a.netbaseret rådgivning og telefonrådgivning til børn, mens der er foreninger, der retter deres arbejdemod forældre og pårørende. Rådgivningerne er ofte etableret af organisationer eller foreninger, deranvender hel eller delvis frivillig arbejdskraft. Private rådgivningsmuligheder udgør et vigtigtsupplement til de kommunale tilbud, men fritager ikke kommunen for pligten til at yde rådgivning.På handicapområdet kan henvises til Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet,DUKH, som yder gratis og uvildige rådgivningstilbud.VISO38.Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO – bistår kommuner,regionale tilbud og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede ogkomplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i denenkelte kommune.Om VISO henvises der i øvrigt til Vejledning 1 til lov om social service om formål, målgrupper,rådgivning m.v.

kontakten eller, hvor der gives afslag på støtte til samvær, som forældremyndighedsindehaveren hargivet samtykke til.Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de ressourcer, der kan ligge hos den andenforælder. Når familieforholdene skal afdækkes som led i servicelovens § 50-undersøgelse,indebærer det bl.a., at forholdet til eventuelle forældre uden del i forældremyndigheden skalafdækkes, se evt. punkt 270. Forældre uden del i forældremyndigheden vil kunne spille en positivrolle for barnet og det er derfor vigtigt at trække på de eventuelle ressourcer, der findes her.Derudover skal kommunen være opmærksom på, at den almindelige adgang til at få informationom barnets eller den unges forhold, som fremgår af forældreansvarslovens § 23, også finderanvendelse, når det drejer sig om et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet. Det betyder,at den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at bliveorienteret om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt fra social- og sundhedsvæsenet.Myndighederne kan ikke uopfordret videregive oplysninger, da forælderen selv skal tage initiativ tilat bede de relevante myndigheder om oplysningerne. Myndigheden kan beslutte, at forælderen ikkeskal have en orientering, hvis det vil være til skade for barnet. Statsforvaltningen kan endviderebeslutte, at forælderen ikke skal have adgang til at få en orientering om barnet, hvis adgangen blivermisbrugt. Adgangen til at få information omfatter alene oplysninger, der vedrører barnet og ikkeoplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Se i øvrigt nærmere i vejledning nr.9859 af 6. september 2007 om forældremyndighed og barnets bopæl.

Samarbejde mellem statsforvaltning og kommuner41.I sager, hvor kun den ene forælder har forældremyndigheden, kan der være behov for etsamarbejde mellem statsforvaltningen og kommunen, f.eks. hvis begge myndigheder skalundersøge barnets forhold.Hvis forældrene søger statsforvaltningen om overførsel af forældremyndigheden fra den eneforælder til den anden i forbindelse med en anbringelsessag, kan det være relevant, at kommunen ogstatsforvaltningen samarbejder om at få afdækket, om en overførsel vil være til barnets bedste.Dette indebærer bl.a. et samarbejde omkring en evt. undersøgelse af forældrenes forhold.42.Når der skal udveksles oplysninger mellem kommunen og statsforvaltningen, er det vigtigt, atder søges indhentet samtykke fra forældrene, jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, da det er et godtudgangspunkt for det fortsatte samarbejde med forældrene. Hvis det ikke er muligt at få samtykketil at indhente oplysninger i en sag om særlig støtte til børn og unge, kan kommunen indhenteoplysninger fra statsforvaltningen uden samtykke med hjemmel i retssikkerhedslovens § 11 c, hvisdet er nødvendigt for sagens behandling. Statsforvaltningen har mulighed for at bede kommunenom oplysninger, selv om der ikke er opnået samtykke fra forældrene, hvis det skønnes at værenødvendigt af hensyn til barnet eller den unge.Hvis statsforvaltningen beder om en vurdering af en families forhold i forbindelse med, atforældremyndigheden søges overdraget til en tredjemand, er kommunen forpligtet til at videregivede relevante oplysninger, hvis de er i besiddelse af dem. Adgangen til at indhente oplysningerreguleres af forvaltningsloven §§ 28 og 29 og persondataloven § 6 stk. 1 nr. 6, § 7 stk. 2 nr. 4 og § 8stk. 1-3. Når kommunen videregiver oplysninger fra børnesagen til statsforvaltningen, vil disseoplysninger blive omfattet af retten til partsaktindsigt, jf. forvaltningslovens § 9. Retten tilaktindsigt kan begrænses efter forvaltningsloven § 15, hvis der er afgørende hensyn til andre privateinteresser, herunder hensynet til barnet eller den unge eller den anden forælder, der taler imod det.

Samvær med forældre uden del i forældremyndigheden43.En afgørelse om samvær, der er truffet af statsforvaltningen, ophæver eller indskrænker ikkekommunens tilsynspligt over for det barn eller den unge, som sagen vedrører. Hvis kommunen iforbindelse med barnets eller den unges ophold i kommunen på grund af samvær med en forælderbliver opmærksom på, at barnet kan have behov for støtte, må kommunen undersøge sagen gennemindhentelse af oplysninger fra parterne og eventuelt andre myndigheder, herunder f.eks.statsforvaltningen. Kommunen har efter retssikkerhedslovens § 11c krav på at få de nødvendigeoplysninger udleveret. Hvis det på baggrund af de indhentede oplysninger viser sig, at der er behovfor støtte under samværet eller, at det ikke er forsvarligt at gennemføre samværet, skal kommunenunderrette forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune, så der kan foretages en vurderingaf et evt. behov for støtte til samværet.Hvis statsforvaltningen eller kommunen bliver opmærksom på, at der er behov for særlig støtte iforbindelse med samvær for en forælder uden del i forældremyndigheden, kan det være relevant atkoordinere indsatsen. Statsforvaltningerne kan have foranstaltet overvåget samvær i en periode,men da statsforvaltningerne i praksis sjældent etablerer en permanent ordning, må kommunen trædetil, f.eks. i form af at give barnet en støtteperson, som kan være til stede under samværet, hvis detfortsat skønnes, at barnet har udbytte af samværet, og det på den baggrund besluttes, at samværetskal fortsætte, selv om samværet er problematisk. Kommunen kan ikke fortsætte eller fastsætteovervåget samvær på samme måde som statsforvaltningen, men kan medforældremyndighedsindehaverens samtykke tilbyde andre støtteforanstaltninger efter servicelovens§ 52. Kommunen kan inden for viften af foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 3 tilbyde denhjælp, som er nødvendig ud fra barnets individuelle behov. Det kan f.eks. dreje sig omfamiliebehandling eller konsulentbistand. Samværsforælderen kan klage over en afgørelse om støttetil samvær efter servicelovens § 52, da pågældende har en væsentlig retlig interesse i afgørelsen.Kommunen kan også yde støtte til en kontaktperson eller personlig rådgiver til barnet eller denunge. Iværksættelse af sådanne foranstaltninger forudsætter forældremyndighedsindehaverenssamtykke, jf. servicelovens § 52 stk. 1, da afgørelser om særlig støtte til børn og unge i lov omsocial service træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog muligt at tilbydebarnet en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6 udenforældremyndighedsindehaverens samtykke, jf. servicelovens § 56. Udgifterne til foranstaltningerneafholdes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.Statsforvaltningen og kommunen bør i øvrigt overveje, om det i den konkrete sag kan værehensigtsmæssigt at koordinere eventuelle støtteforanstaltninger, der er sat i værk i forhold tilforældremyndighedsindehaveren, med fastsættelsen af samvær med den anden forælder.Eksempelvis kan det i en sag, hvor der foregår familiebehandling, være nyttigt, at den tidsmæssigefastlæggelse af samværet med en forælder uden del i forældremyndigheden koordineres i forhold til,hvornår familiebehandlingen foregår.Kommunen kan ikke regulere eller midlertidigt ophæve samværet for en forælder uden del iforældremyndigheden, der er fastsat af statsforvaltningen med mindre, der er tale om et anbragtbarn, herunder et barn anbragt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Kommunen kanalene rådgive og støtte forældre og børn samt oplyse statsforvaltningen om sin vurdering af forløbetaf samværene. Kommunen er dog forpligtet til at afbryde eller gribe ind i et konkret samvær, evt.ved en akut fjernelse af barnet eller den unge, hvis situationen er af alvorlig karakter.

Bistand ved udpegning af forældremyndighedsindehaverServiceloven:§ 57.Hvis ingen harforældremyndigheden over et barneller en ung, skal kommunen ifornødent omfang medvirke til, at derudpeges en egnet indehaver afforældremyndigheden.44.Forpligtelsen for kommunen efter servicelovens § 57 til om nødvendigt at medvirke til, at derudpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, gælder, hvad enten kommunen selv tagerinitiativ til at rejse sagen, eller af statsforvaltningen bliver bedt om at yde bistand. Kommunen børaltid orientere statsforvaltningen om forældremyndighedsindehaverens død, hvis denne harforældre-myndigheden alene. Det er den hidtidige opholdskommune, der har forpligtelsen efterservicelovens § 57, hvis der ikke er en efterlevende forælder eller, hvis pågældende ikke er kendt afmyndighederne. Ved forældremyndighedsindehaverens død bliver den efterlevende forældersopholdskommune også opholdskommune for barnet. Det gælder også i de tilfælde, hvor der ingenkontakt er mellem barnet og den efterlevende forælder. Det kan gøre det nødvendigt at etablere etsamarbejde mellem den kommune, hvor den afdøde forælder boede, og kommunen, hvor denefterlevende forælder bor, for at sikre en god overgang for barnet. Dette er særligt vigtigt, hvisfraflytnings-kommunen vurderer, at der kan være behov for særlig støtte til barnet i anledning afdødsfaldet.45.Afgørelsen om, hvem der skal have forældremyndigheden, træffes af statsforvaltningen. Vedafgørelsen inddrager stats-forvaltningen tillige eventuelle tilkendegivelser efter § 16 iforældreansvarsloven fra indehavere af forældremyndigheden om, hvem der efter deres død børhave tillagt forældremyndigheden (»børnetestamenter«). I en række tilfælde vil det ikke værenødvendigt at inddrage kommunen.Hvis statsforvaltningen anmoder om det, er kommunen forpligtet til at afgive en udtalelse ombarnet og om eventuelle ansøgere, jf. bekendtgørelse om forældremyndighed og samvær m.v. Dettegælder også i de situationer, hvor der er en efterlevende forælder, og andre end forælderen beder omforældremyndigheden.Hvis kommunen eller statsforvaltningen ikke umiddelbart er bekendt med personer, som kankomme på tale, må kommunen yde en aktiv indsats for at finde frem til egnede personer, da intetbarn kan være foruden forældremyndighedsindehaver. Kommunen må tage kontakt med barnet ellerden unge selv, pårørende, bekendte eller andre, der står barnet eller den unge nær, med henblik på atfinde frem til den eller de personer, der vil være egnede til at blive udpeget som indehaver afforældremyndigheden. Kommunen må være opmærksom på, om der er behov for at bedestatsforvaltningen om at få udpeget en midlertidig indehaver af forældremyndigheden og evt.komme med forslag til en egnet forældremyndighedsindehaver. Det kan være nødvendigt, hvis derikke umiddelbart er nogen, der ansøger om at få forældremyndigheden, men også i tilfælde, hvorder er uenighed om forældremyndighedsspørgsmålet.46.Den, der udpeges som forældremyndighedsindehaver af statsforvaltningen, bliver samtidigværge, men får ikke forsørgelsespligt for barnet eller den unge. Det betyder, at hvis der er en

Finansiering47.Kommunerne har det fulde myndigheds- og finansieringsansvar for sociale tilbud. Enkommune kan derfor beslutte at visitere et barn eller en ung til et af kommunens egne tilbud ellervælge at anvende andre kommuners tilbud, regionale eller private tilbud.Kommunens udgifter til almindelig rådgivning, undersøgelse og behandling samt tilsyn efterservicelovens §§ 10, 11 og 146 afholdes endeligt af kommunen. Det samme gælder udgifter tiladministration, f.eks. udgifter til undersøgelser, herunder de i servicelovens §§ 50 og 51 nævnte.48.Kommunen afholder endeligt udgifterne vedrørende foranstaltninger for børn og unge medsærlige behov for støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52 a, § 54, og § 76, stk. 2 - 5 og 7.Staten afholder 25 % af de udgifter, der overstiger 0,8 mio. kr. og 50 % af de udgifter, deroverstiger 1,5 mio. kr., jf. servicelovens § 176. Der er en løbende justering af beløbene, seservicelovens § 176, stk. 3 og Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1019 af 10. oktober 2006 omstatsrefusion i særligt dyre enkeltsager efter § 176 i lov om social service.Staten refunderer 50 % af en kommunes udgifter til advokatbistand efter servicelovens § 72, jf.servicelovens § 177, stk. 1, nr. 3.

Finansiering af udgifter til flygtninge og børn af asylansøgere49.For udlændinge, der er omfattet af servicelovens § 181, stk. 1, afholder staten fuldt ud udgiftertil hjælp efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 1-6, § 52, stk. 3, nr. 7, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2og 3, i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen. Derudover afholder staten udgifterne tiludlændinge, som inden 12 måneder efter dagen fra opholdstilladelsen på grund af betydelig ogvarig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil denpågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig afholder statenudgiften til mindreårige asylansøgere, der får opholdstilladelse, dog længst indtil de fylder 18 år,eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.Disse udgifter er omfattet af bestemmelserne i Socialministeriets bekendtgørelser omregnskabsaflæggelse og refusion og revision.

Fagpersoners underretningspligtServiceloven:§ 153.Personer, derudøver offentlig tjeneste elleroffentligt hverv, skal underrettekommunen, hvis de under udøvelsenaf tjenesten eller hvervet får kendskabtil eller grund til at antage,1) at et barn eller en ung under 18 årkan have behov for særlig støtte efterkapitel 11,2) at et barn umiddelbart efter fødslenkan få behov for særlig støtte efterkapitel 11 på grund af de vordendeforældres forhold eller,3) at et barn eller en ung under 18 århar været udsat for vold eller andreovergreb.Stk.2.Socialministeren kan fastsætteregler om underretningspligt forandre grupper af personer, der underudøvelsen af deres erhverv fårkendskab til forhold eller grund til atantage, at der foreligger forhold, sombevirker, at der kan være anledning tilforanstaltninger efter denne lov.Socialministeren kan endviderefastsætte regler om, at andre grupperaf personer har underretningspligtefter stk. 1, nr. 2 i forbindelse medaktiviteter uafhængigt af deres

Med ”særlig støtte” i servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1 og 2, sigtes til støtte efter servicelovenskapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ikke underretningspligt i situationer,hvor barnets eller den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig støtte efterservicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at løse. Som eksempel kan nævnes forhold, der alenekan begrunde en særlig socialpædagogisk indsats efter folkeskolelovens regler.Underretningspligten indtræder efter servicelovens § 153 uanset, hvad der er årsagen til, at barneteller den unge kan have behov for særlig støtte. Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsningaf, hvad der konkret hører under underretningspligten. Omkring børn og unge kan det siges, atunderretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, dergiver grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvisvære tilfælde, hvor barnet eller den unge:har vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser eksempelvis med at begå sig socialteller klare sig fagligt i skolen,udsættes for vanrøgt, omsorgsvigt eller nedværdigende behandling fra forældres ellerandre opdrageres side,

lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare,lever under forhold, der på andre måder er utilfredsstillende,eller har behov for støtte på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Derudover gælder underretningspligten i alle tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab tilvordende forældre med vanskeligheder af en karakter, der giver grund til at antage, at barnet efterfødslen vil få behov for særlig støtte. Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor:den ene eller begge vordende forældre er meget unge og har svært ved at tage vare påderes eget liv,den ene eller begge vordende forældre er misbrugere eller psykisk syge,den ene eller begge vordende forældre af andre årsager har svært ved at tage vare på sigselv, og må formodes at have vanskeligt ved at drage tilstrækkelig omsorg for et barn.Underretningspligten er ikke betinget af, at der er tale om omsorgsvigt, overgreb eller lignendesituationer. Det er tilstrækkeligt, at barnet eller den unge eller de vordende forældre harvanskeligheder, som man ikke selv kan gøre noget ved. I disse tilfælde skal de sociale myndighederinddrages med det samme.Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunneopnåsærlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen. Dermed understreges det også, atdet er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, hvorvidt det må antages, at et barn eller en ungtrænger til særlig støtte, således at der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse jf. § 50.Efter servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1-3 indtræder underretningspligten, når den pågældende fårkendskab til ellergrund til at antage,at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særligstøtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordendeforældres forhold eller, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.Der stilles ikke krav til, at den pågældende fagperson har et kendskab til barnets eller den ungesforhold. Derimod skal der være tale om en antagelse, der er sagligt begrundet i barnets eller denunges forhold, og som har givet grund til bekymring for barnets eller den unges udvikling ellersundhed. En sådan antagelse kan således føre til en bekymring for, om barnet eller den unge kanhave behov for særlig støtte efter servicelovens kapitel 11.Hvis der er tale om vanskeligheder, der har en karakter, som reglerne i servicelovens kapitel 11sigter på at løse, vil der efter § 153 være underretningspligt. Det gælderuansetat den, derunderretter, har mulighed for og fortsat kan benytte de hjælpemidler, som findes inden forvedkommendes regi. Det betyder f.eks., at skolen fortsat kan søge dialog med forældre og tilbydespecialundervisning, selvom socialforvaltningen er underrettet om barnets eller den ungesproblemer.Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunneopnåsærlig støtte. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen. Dermed understreges det også, atdet er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, om det må antages, at et barn eller en ung trængertil særlig støtte, og at der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse jf. § 50.Der kan forekomme tilfælde, hvor ens bekymring angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigtat inddrage de sociale myndigheder hurtigt. I situationer, hvor man som fagperson får mistanke om,

Hvilke fagpersoner har underretningspligt?54.Underretningspligten i § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv,herunder eksempelvis personalet i daginstitutioner, skolelærere, sundhedsplejersker og ansatte påsygehuse og hospitaler. Pligten påhviler også ansatte i andre dele af den kommunale forvaltningsamt ansatte ved statsforvaltningerne, der eksempelvis i forbindelse med behandlingen af en sag omforældremyndighed eller samvær får kendskab til, at et barn eller en ung kan have behov for særligstøtte.Underretningspligten omfatter derudover bl.a. privatpraktiserende læger, ansatte ved friegrundskoler og frie kostskoler, dagpasningstilbud, der er drevet som selvejende institutioner samtopholdssteder, krisecentre, familiepleje, præster i folkekirken og behandlingstilbud og andre privatetilbud, der for det offentlige udfører opgaver rettet mod personer med sociale eller andre særligeproblemer.Med ”personer, der udøver offentlig tjeneste” sigtes til personer, som er ansat til at udfyldeoffentlige opgaver på vegne af offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs.ministerier, direktorater, politi og domstole, og kommunale forvaltninger), som udøver deresvirksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov. Der kanf.eks. være tale om skolelærere eller pædagoger, som er ansatte i dagtilbud. Med ”personer, derudøver offentligt erhverv” sigtes til personer, som ikke er ansat til at udfylde offentlig tjeneste, mensom i kraft af deres erhverv udøver tjeneste for en offentlig myndighed, som medfører vissehandlebeføjelser udadtil. Der kan f.eks. være tale om en privatansat læge, der efter anmodning tilseren beboer på et kvindekrise-center, eller et kommunalbestyrelsesmedlem, som i udøvelsen af sithverv får kendskab til et forhold vedrørende et barn eller en ung, der bør underrettes om efter dennebestemmelse.

Retningslinjer for at foretage en underretning55.Underretningspligten er en personlig pligt. Enhver er således ansvarlig for at reagere oghandle på sin egen bekymring, hvis man bliver bekendt med et barn, som kan have brug for hjælp.Man har dermed som enkeltperson pligt til at kontakte kommunens sociale myndigheder ogvideregive sin bekymring for barnet eller den unge.Det er et kommunalt anliggende at udarbejde de procedurer for håndtering af underretninger, somman ønsker internt i kommunen. Mange kommuner har vejledninger og retningslinjer for, hvordanman som fagperson bør håndtere en situation, hvor man vil foretage en underretning til kommunenssociale myndigheder. Disse vejledninger og retningslinjer vil ofte fremgå af den sammenhængendebørnepolitik, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udarbejde efter servicelovens § 19. Læsherom i punkt 17ff i denne vejledning.I nogle kommuner omhandler proceduren for underretning, at en underretning altid skal gågennem skolens eller institutionens ledelse, således at lederen på skolen, institutionen m.v. er den,der i alle tilfælde kontakter og underretter de sociale myndigheder. Sådanne aftaler og procedurer erofte hensigtsmæssige, men man skal være opmærksom på, at de ikke fritager den enkelte fagperson

Underretning ved mistanke om seksuelle eller fysiske overgreb56.Efter servicelovens § 153, stk. 1 nr. 3, skal personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligthverv underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til ellergrund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb.Bestemmelsen indebærer en særlig regulering af den underretningspligt, der ellers følger af denalmindelige regel i § 153, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at underretningspligten indebærer en særligregulering af pligten til at underrette, når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn elleren ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Formålet er at understrege vigtigheden af,at kommunen så hurtigt som muligt får mulighed for at gribe ind i de tilfælde, hvor der kan væretale om vold eller andre overgreb mod et barn eller en ung, da dette kan have særligt alvorligekonsekvenser for barnets udvikling.Medvold eller andre overgrebhenvises til strafbare handlinger mod et barn eller en ung under 18år, som er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydelser med kønssædeligheden, forbrydelsermod liv og legeme samt forbrydelser mod den personlige frihed) samt straffelovens § 210 og § 213.Underretningspligten gælder i forhold til vold eller andre overgreb mod barnet eller den unge, derfinder sted på vedkommendes sædvanlige opholdssted, herunder i hjemmet eller på en institutionbegået af personer, som barnet eller den unge sædvanligvis omgiver sig med på dette sted. Dengælder også i forhold til vold eller andre overgreb, der sker i omgivelser, hvor barnet eller den ungetilfældigvis har sin gang, og hvor gerningsmanden ikke er en person, som barnet eller den ungesædvanligvis omgiver sig med.Er der reel og kvalificeret mistanke om, at et barn bliver seksuelt misbrugt, udsat for vold ellerandre fysiske overgreb, bør underretteren ligeledes rette henvendelse til politiet. Politiet får hervedmulighed for at efterforske sagen.Det er især personalet i institutioner, skoler, den kommunale forvaltning og påanbringelsesstederne, som skal være særligt opmærksom på tilfælde, hvor der er mistanke omseksuelle eller fysiske overgreb mod børn og unge, herunder hvis der er unge, der har enuhensigtsmæssig seksuel adfærd, så der kan træffes de fornødne foranstaltninger til beskyttelse afbarnet eller den unge. Den særlige opmærksomhed skal ligeledes rettes mod seksuelle overgreb, nårbarnet er anbragt.Det kan være hensigtsmæssigt, at kommunen har et beredskab klar til disse svære sager, jf. punkt73. Derudover kan der hentes hjælp hos SISO, der er et videnscenter vedrørende den socialfagligeindsats til bekæmpelse af seksuelle overgreb på børn.

Tavshedspligt og underretning57.Mange personer er underlagt tavshedspligt i forbindelse med deres arbejde, enten vialovgivning eller via interne regler. Det gælder f.eks. læger, folkeskolelærer og præster i folkekirkenog i den katolske kirke mv.. De nævnte faggrupper er imidlertid forpligtiget til at underrettekommunen i overensstemmelse med servicelovens §§ 153 og 154, selv i de tilfælde hvor de hartavshedspligt. Servicelovens regler om underretning vil således altid gå forud for interne regler omtavshedspligt, fordi underretningspligten er fastsat ved lov og derfor har forrang. Der kan derforikke henvises til f.eks. interne regler om tavshedspligt som begrundelse for ikke at underrettekommunen efter serviceloven.Hvis der indgives underretning til kommunens sociale myndigheder skal fagpersonen altid forsøge,at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaverne eller de vordende forældre til, at kontaktekommunen med henblik på at oplyse om familiens, barnets, den unges eller de vordende forældresproblemer.Hvis der ikke kan opnås samtykke fra forældremyndigheds-indehaverne eller de vordende forældre,må fagpersonen foretage en afvejning mellem hensynet til familien og deres ret til privatliv og påden anden side hensynet til familien selv og barnets, den unges eller det kommende barns behov forrettidig hjælp.Omkring vordende forældre bør det indgå i overvejelserne, at fostre og spædbørn er særligt sårbareover for forældrenes forhold, og at den tidlige indsats er af afgørende betydning for barnetsmulighed for en sund udvikling.I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke kan underretnings-pligten betyde, at fagpersonenmå bryde sin tavshedspligt og videregive personlige oplysninger om barnet, den unge eller devordende forældre til kommunens sociale myndigheder. Som fagperson kan tavshedspligten oplevessom en svær barriere i forhold til at indgive en underretning, herunder måske særligt forsundhedsfagligt personale for hvem tavshedspligten ellers er central i det daglige virke. Selvomunderretningen kan betyde brud med tavshedspligten og eventuelt skade fagpersonens mulighed forat skabe og bevare et åbent tillidsforhold mellem familien, barnet, den unge eller de vordendeforældre, er hensynet til barnets, den unge eller de vordende forældres behov for rettidig hjælpafgørende. Bestemmelsen skal i øvrigt ses i sammenhæng med reglerne vedrørende lempelse aftavshedspligtsreglerne efter servicelovens § 49 a. Heraf fremgår, at der kan tages initiativ til atforetage en tværfaglig afklarende samtale om et konkret barn eller en ung, hvis der foreligger enbekymring om dette barns udvikling. Der henvises til punkt 262 og 269.

59.Efter servicelovens § 153 stk. 3 har den person, der har foretaget en underretning efter § 153,stk. 1,-2, 1.pkt., mulighed for at henvende sig til kommunalbestyrelsen med henblik på at få oplyst,om underretningen har givet anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven,vedrørende det barn eller unge under 18 år, underretningen omhandler. Det betyder, atkommunalbestyrelsen efter anmodning skal videregive oplysninger til den person, der har foretagetunderretning efter § 153, stk. 1-2, 1. pkt., om hvorvidt underretningen har givet kommunenanledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven. Tilbagemeldingen vil påkommunalbestyrelsens vegne kunne foretages af den del af kommunens forvaltning, der behandlerde pågældende undersøgelser eller foranstaltninger efter serviceloven, ligesom anmodningen om ensådan tilbagemelding vil kunne rettes der til.Tilbagemeldingen har til hensigt at bekræfte, at kommunen behandler sagen på behørig vis.Samtidig får den person, der har foretaget underretningen, mulighed for i tilrettelæggelse af detvidere arbejde med barnet eller den unge at tage højde for, at der er foretaget undersøgelser ellerforanstaltninger i forhold til barnet eller den unge under 18 år efter serviceloven. Der kan alenevideregives oplysninger om, hvorvidt der er iværksat undersøgelser eller foranstaltninger efterserviceloven vedrørende det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Derimod kan derikke med hjemmel i § 153, stk. 3, ske videregivelse af oplysninger om karakteren af eller indholdetaf de pågældende undersøgelser eller foranstaltninger.Kommunalbestyrelsen pligt til at videregive de nævnte oplysninger, gælder som udgangspunkt i alletilfælde, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Hermed henvises til de særlige situationer,hvor kommunalbestyrelsen kan have en særlig grund til at antage, at den der underretter, ikke kanhåndtere de pågældende oplysninger på en hensigtsmæssig måde, f.eks. i de tilfælde hvor der kanvære tale om chikane, eller hvor kommunen er bekendt med, at familien har helt særlige grunde til,at oplysninger om deres rent private forhold beskyttes.Servicelovens § 153 stk. 3, giver alene mulighed for at videregive oplysninger til den person, derhar foretaget underretningen, og kun til den person, der anmoder herom. Hvis underretningen ergået igennem flere personer, f.eks. hvis lederen på skolen har foretaget underretningen på vegne afen lærer, vil kommunalbestyrelsen med hjemmel i § 153, stk. 3, efter anmodning kunne videregiveoplysninger til enhver af disse personer, som har været involveret i underretningen.Bestemmelsen regulerer alene videregivelsen af de nævnte oplysninger fra kommunalbestyrelsen tilden person, der har foretaget underretningen. Øvrige behandlinger af oplysninger om rent privateforhold, herunder de underrettendes videregivelse af oplysninger til andre, skal foretages ioverensstemmelse med de gældende regler i persondataloven. Ligeledes finder de øvrige regler ipersondataloven om bl.a. de registreredes rettigheder, den dataansvarliges anmeldelsespligt ogbehandlingssikkerhed anvendelse, i det omfang det er relevant, også for oplysninger, dervideregives i forbindelse med tilbagemelding til den person, der har foretaget underretningen.Adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en andenforvaltningsmyndighed er reguleret i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38og § 40, jf. persondatalovens § 1, stk. 3.I de tilfælde, hvor en underretning fører til en undersøgelse og en eventuel foranstaltning, vil det afhensyn til den samlede indsats over for det enkelte barn eller den unge kunne være hensigtsmæssigt,at der indgås et tværfagligt samarbejde omkring indsatsen. F.eks. kan det være relevant for en

skolelærer at vide, hvilke foranstaltninger der er iværksat. Hvis der således f.eks. er iværksat tilbudom aflastningsophold, hvis forældrene i perioder ikke er i stand til at tage tilstrækkeligt vare påbarnet på grund af psykisk sygdom eller misbrug m.v., vil skolelæreren i sit daglige arbejde med detpågældende barn kunne tage højde for, at barnet i perioder er ekstra sårbart, og at det derfor harbehov for særlig opmærksomhed og støtte i disse perioder. En udveksling af sådanne oplysningermellem kommune og skole er ikke reguleret af servicelovens § 153, men vil skulle behandles efterde gældende regler i persondataloven (særligt §§ 6-8). Det vil som oftest indebære, at forældrene ogden unge over 15 år skal give samtykke til, at der videregives oplysninger om rent private forhold tilen anden myndighed (f.eks. et hospital) med henblik på tværfagligt at støtte op omkring indsatsenover for barnet eller den unge.

Borgerens underretningspligtServiceloven:§ 154.Den, der får kendskab til, atet barn eller en ung under 18 år fraforældres eller andre opdrageres sideudsættes for vanrøgt ellernedværdigende behandling eller leverunder forhold, der bringer detssundhed eller udvikling i fare, harpligt til at underrette kommunen.60.Enhver person, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgteller andre forhold, som er til fare for dets udvikling og sundhed, herunder vold, mishandling,seksuelle overgreb, omskæring m.v., har efter servicelovens § 154 en pligt til at underrettekommunen. Det kan bl.a. være i situationer, hvor borgeren bliver bekendt med, at barnet eller denunge udsættes for vold, mishandling eller seksuelle overgreb.Den person, der underretter, bliver ikke part i barnets eller den unges sag, og underretteren vilderfor ikke kunne få oplysninger om sagens videre udvikling. Underretteren har således ikke kravpå at få oplyst eksempelvis om vedkommendes bekymring for barnet var begrundet, omunderretningen fører til, at kommunen iværksætter en undersøgelse af barnet eller den ungesforhold, om kommunen iværksætter støtte til barnet eller den unge samt af hvilken art støtten måttevære. Dog har man som underretter krav på at få en kvittering fra kommunen på, at underretningener modtaget. Kommunen har pligt til at sende en sådan kvittering inden for seks dage efter, atunderretningen er modtaget, jf. servicelovens § 155, se også punkt 62 .Der er ikke formkrav til, hvordan en underretning skal finde sted. Det kan således både væreskriftligt, telefonisk, mundtligt, via e-mail, sms etc. En underretning kan også ske anonymt, sepunkt 65.

Kvittering for underretningerServiceloven:§ 155.Hvis kommunen modtagerunderretning om, at et barn eller enung kan have behov for særlig støtte,skal kommunalbestyrelsen senest 6hverdage efter modtagelsen afunderretningen sende en bekræftelseaf modtagelsen. Det gælder ogsåunderretninger om vordendeforældre, hvor der kan opstå et behovfor særlig støtte umiddelbart efterfødslen.62.Når kommunen har modtaget underretningen, skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens§ 155 kvittere for modtagelsen inden seks hverdage. Dette er alene en bekræftelse af, at kommunenhar registreret underretningen. Kvitteringen må ikke indeholde oplysninger om, hvad kommunenpåtænker at foretage sig i den enkelte sag. Det kan være hensigtsmæssigt, at kvitteringen indeholdergenerelle oplysninger om, hvad kommunen normalt gør. Kvitteringen kan også oplyse om, at den,der foretager underretning, ikke bliver part i sagen, ikke vil blive løbende orienteret om sagensforløb og ikke kan klage over de skridt, som kommunen vælger at foretage eller vælger ikke atforetage. Da underretteren ikke er part, vil der alene være adgang til aktindsigt i de oplysninger,som den pågældende selv er fremkommet med.Vurdering af om en underretning skal føre til en § 50 undersøgelse63.En underretning i medfør af servicelovens §§ 153 eller 154 medfører ikke, at kommunenbliver forpligtet til at iværksætte foranstaltninger. Kommunen skal i første omgang vurdere, om derpå baggrund af underretningen er behov for at igangsætte en undersøgelse efter servicelovens § 50.I visse tilfælde vil henvendelsen nødvendiggøre, at kommunen må undersøge, om der er behov forstøtte, f.eks. ved at rette henvendelse til skole eller dagtilbud. Dette følger af kommunensalmindelige forpligtelse efter servicelovens § 146, til at føre tilsyn med de forhold, som børn ogunge lever under. Udgangspunktet er, at forældremyndighedsindehaverne giver samtykke til, at derforetages en nærmere undersøgelse af barnets eller den unges forhold, og der bør som klartudgangspunkt altid søges indhentet samtykke.

Undtagelsen kan være situationer, hvor der er mistanke om, at en af forældrene begår overgreb påbarnet eller den unge. Også i disse situationer bør det dog overvejes, om det er muligt at indhentesamtykke.Afhængig af indholdet af underretningen vil en henvendelse fra kommunens sociale myndighedertil dagtilbud, skole eller lignende kunne ske uden forudgående samtykke fra indehaveren afforældremyndigheden, jf. retssikkerhedsloven § 11 c, men kommunen bør i videst muligt omfangsikre sig samtykke, jf. retssikkerhedsloven § 11 a. Hvis der ikke foreligger et forudgåendesamtykke, bør forældrene orienteres om underretningen og om, hvilke oplysninger der eventuelt erindhentet som følge heraf. Dette gælder, hvad enten sagen henlægges eller giver anledning tilovervejelser om iværksættelse af en egentlig undersøgelse efter servicelovens § 50, eller efterservicelovens § 51, jf. kapitel 10. Også i de tilfælde hvor kommunen ud fra sit forudgåendekendskab til familien kan fastslå, at underretningen er grundløs, bør kommunen orientere familien.En egentlig pligt til at orientere familien vil afhænge af den konkrete sag, men kommunen må væremeget opmærksom på, at familien inddrages så tidligt som muligt, hvis det kommer på tale ativærksætte undersøgelser og lignende, jf. retssikkerhedsloven § 4.Notatpligt ved underretning64.Kommunen har notatpligt, når den modtager oplysninger om en sags faktiskeomstændigheder, når disse har betydning for en sags afgørelse. Dette fremgår af offentlighedsloven§ 6. Notatpligten gælder kun i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Det afgørende for notatpligtener, om der er modtaget oplysninger, der kan bidrage til at skabe klarhed om sagens faktiskeomstændigheder, og disse oplysninger ikke allerede fremgår af sagen. Som udgangspunkt er derderfor notatpligt ved underretninger, fordi oplysningerne i underretningen ofte vil indgå som en delaf grundlaget for afgørelsen om, hvorvidt der skal iværksættes en undersøgelse af barnets eller denunges forhold efter servicelovens § 50.Anonyme underretninger65.Et særligt problem foreligger, hvor der er tale om anonyme henvendelser. Problemet kan opståi to forskellige situationer. I den ene situation, hvor underretteren er anonym også i forhold tilkommunen, kan det være nødvendigt, at kommunen foretager en undersøgelse på baggrund af denanonyme henvendelse, men arten og omfanget må i høj grad afhænge af de konkreteomstændigheder, og der kan i sådanne tilfælde være særlig grund til straks at orientere familien omunderretningen og om, at den er anonym.I den anden situation kan kommunen være bekendt med underretterens navn, men denne ønsker atvære anonym på grund af forholdet til familien. Der er efter forvaltningslovens § 15 mulighed for atundtage navnet på underretteren fra aktindsigt, men kun når dette kan begrundes med et særligthensyn til underretteren, og kun hvis dette hensyn klart overstiger hensynet til familiens behov forat få oplyst identiteten på underretteren. Det følger heraf, at kommunen ikke på tidspunktet forunderretningen kan love en underretter, at pågældende kan være anonym i forhold til familien.Borgeres mulighed for at underrette direkte til Ankestyrelsen66.I tilfælde, hvor man som borger har underrettet kommunen om et barn eller en ung men harindtryk af, at kommunen undlader at iværksætte foranstaltninger eller at barnet ikke får tilstrækkelighjælp, så kan man henvende sig til Ankestyrelsen, som har mulighed for at gå ind i sagen, jf.servicelovens § 65. Se yderligere herom i kapitel 24.

67.Når en familie med et eller flere børn under 18 år eller vordende forældre, der har behov forsærlig støtte, flytter til en anden kommune, er det vigtigt, at den nye kommune bliver gjortopmærksom på familiens behov. På den baggrund følger det af servicelovens § 152, atfraflytningskommunen skal underrette tilflytningskommunen herom. I mange tilfælde vilforældrene eller de vordende forældre desuden selv tage kontakt til den nye kommune for at fåhjælp til løsning af problemerne, men der ses også eksempler på, at forældre eller vordendeforældre flytter til en anden kommune for at undgå iværksættelse af foranstaltninger, som denhidtidige kommune har påtænkt, men hvor der endnu ikke er truffet afgørelse herom. I sådannetilfælde - og specielt hvis flytningen må antages at være forårsaget af en umiddelbart foreståendeanbringelse uden for hjemmet – kan det være af afgørende betydning, at fraflytningskommunenunderretter tilflytningskommunen, så snart kommunen bliver opmærksom på, at familien flytter.Servicelovens § 152 fastslår, at fraflytningskommunen har pligt til at underrettetilflytningskommunen i situationer, hvor fraflytningskommunen finder, at de vordende forældreeller et eller flere af børnene har behov for særlig støtte. Bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvorder efter fraflytningskommunens vurdering er behov for foranstaltninger, herunder eventueltforanstaltninger uden samtykke, således at tilflytningskommunen får mulighed for at sætte ind medhjælp til familien så tidligt som muligt.Underretningspligten omfatter alle oplysninger om forhold, der giver en formodning om, atfamilien har behov for særlig støtte. Såfremt fraflytterkommunen vurderer, at der er akut grund til atfrygt for barnets sundhed eller udvikling, evt. efter fødslen for vordende forældre, er det vigtigt, atkommunen angiver dette i underretningen.Samtidig med underretningen kan det desuden være hensigtsmæssigt at oversende relevantsagsmateriale til tilflytningskommunen, så denne hurtigt kan vurdere, om der er behov for at handleakut. Fraflytningskommunen kan og bør videregive alle relevante oplysninger tiltilflytningskommunen. Relevante oplysninger er alle de oplysninger, som er nødvendige for, attilflytningskommunen kan foretage en indledende vurdering af, om der skal foretages enbørnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50, eller om der eventuelt skal iværksættes akutstøtte. Dog må alene oplysninger, som relaterer sig til barnets, den unges eller de vordende

forældres behov for særlig støtte videregives til tilflytningskommunen. Oplysninger, som ikke errelevante for tilflytterkommunens behandling af sagen, kan alene videregives med samtykke fraforældrene eller de vordende forældre, jf. persondataloven. I det omfang tilflytningskommunen harbehov for yderligere oplysninger i den videre sagsbehandling, har kommunen adgang til at indhentede nødvendige oplysninger fra fraflytningskommunen efter retssikkerhedslovens § 11 c ogforvaltningslovens kapitel 8Den nye kommune er forpligtet til at vurdere behovet for en børnefaglig undersøgelse og for støtteselv. Denne vurdering kan foretages både på baggrund af oplysninger, som kommunen selv harindhentet, og på baggrund af fraflytningskommunens oplysninger.Det bemærkes i øvrigt, at der er adgang til at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat skalvære handlekommune, hvis der foreligger særlige grunde. Dette forudsætter, at der foreliggersamtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år eller de vordende forældre.En sådan aftale kan f.eks. være hensigtsmæssig, hvis der er tale om en familie, der flytter meget. SeSocialministeriet vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område.

Anmeldelse til politiet og afværgepligt68.Det er politiets og retsvæsenets opgave at tage sig af den strafferetlige efterforskning ogvurderingen af strafferetlige forhold, herunder overgreb mod børn og unge.Derfor er det også vigtigt, at politiet får at vide, hvis man som borger eller offentlig myndighedhar mistanke om overgreb eller andre alvorlige forbrydelser. Politiet kan på baggrund afoplysningerne vurdere, om der er grundlag for at gå videre med sagen.Efter straffeloven er der ikke en almindelig pligt til at anmelde forbrydelser, men det er efterstraffelovens § 141 strafbart ikke at gøre, hvad der står i ens magt for at forebygge eller afværge enforbrydelse, der indebærer fare for menneskers liv eller velfærd, som man har kendskab til. Der ersåledes en »afværgepligt«. Denne pligt kan f.eks. være til stede, hvis en begået forbrydelse kantænkes at gentage sig - hvilket f.eks. kan være relevant i forbindelse med overgreb på børn og unge.Afværgepligten gælder også for offentlige myndigheder.En borger, der har mistanke om voldelige eller seksuelle overgreb på et barn eller en ung, kanopfylde afværgepligten ved at foretage en underretning til kommunen. En kommune, der harmistanke om voldelige eller seksuelle overgreb mod et barn eller en ung, skal således vurderebarnets eller den unges behov for hjælp i den enkelte sag. Det vil i den forbindelse ofte være enhjælp for kommunens personale, at der er udarbejdet retningslinier eller et beredskab forhåndteringen af denne type sager. Det afgørende i kommunens vurdering er beskyttelsen af barneteller den unge mod eventuelle (nye) overgreb. Den strafferetlige side af sagen overlades til politiet.Kommunen har en forpligtelse til at være opmærksom på barnets behov for særlig støtte på grund afovergrebene. Vurderingen af barnets eller den unges behov for støtte afhænger ikke af udfaldet afen evt. straffesag, da der ikke altid vil kunne ske domfældelse i denne type sager på grund afmanglende beviser.

Kapitel 3Tilsyn69.Dette kapitel gennemgår servicelovens bestemmelser for kommunalbestyrelsens pligt til atføre tilsyn med forhold, der har betydning for børn og unges vilkår. I kapitlet beskrives først detgenerelle tilsyn, der omfatter alle forhold, der har betydning for børn og unges samt vordendeforældres livsbetingelser i lokalområdet. Dernæst beskrives det særlige tilsyn, hvorkommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med et konkret barn eller en konkret ung personsforhold, samt tilsyn med børn og unge med midlertidigt ophold i kommunen, herunder børn ogunge, der har ophold på krisecentre, asylcentre eller er på ferieophold m.v. Endvidere beskrivestilsynet med børn og unge, som kommunalbestyrelsen har anbragt uden for hjemmet. Sidst i kapitletbeskrives tilsynet med godkendte plejefamilier, opholdssteder, anbringelsessteder, døgninstitutionersamt særlige dag- og klubtilbud.Serviceloven:§ 146.Kommunalbestyrelsen skal føre tilsynmed de forhold, hvorunder børn og unge under18 år samt vordende forældre i kommunenlever.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen fører sit tilsynefter stk. 1 på en sådan måde, at kommunen såtidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde,hvor der må antages at være behov for særligstøtte til et barn eller en ung under 18 år, ellerhvor det må antages, at der kan opstå et behovfor særlig støtte til et barn umiddelbart efterfødslen.Den generelle tilsynsforpligtelse overfor alle børn og unge70.Servicelovens § 146 fastslår en tilsynsforpligtelse for kommunalbestyrelsen og dermed enpligt for kommunalbestyrelsen til at interessere sig for de forhold, der har betydning for børn ogunges vilkår. Tilsynspligten efter servicelovens § 146, stk. 1, er fortrinsvis af generel karakter ogomfatter alle forhold, der har betydning for vordende forældres samt børn og unges livsbetingelser ilokalområdet. Det er således kommunalbestyrelsens pligt at gøre andre myndighederopmærksomme på uhensigtsmæssige forhold, f.eks. utilfredsstillende bolig- og trafikforhold.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en sammenhængende børnepolitik, jf.servicelovens § 19 stk. 2, skal ses i sammenhæng hermed, da politikken skal bygge bro mellem degenerelle forhold i kommunen og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særligstøtte. Eksempler herpå kan være, hvordan man sikrer opmærksomhed på vordende forældre isundhedsplejen, udsatte børn og unge i dagtilbud og skole eller på, om der er fritids- ellersundhedstilbud nok, som udsatte børn og unge kan gøre brug af.Den generelle tilsynspligt udføres bedst i samarbejde, ikke blot mellem de enkelte forvaltninger ikommunen, men også med andre offentlige myndigheder, som f.eks. embedslægen. Derudover erdet nødvendigt med et samarbejde med private og frivillige organisationer og foreninger for, atkommunalbestyrelsen kan danne sig et overblik over de sociale tilbud, sundhedsfaglige tilbud ogfritidsaktiviteter til børn og unge samt vordende forældre, der er i kommunen. Det er især vigtigt,fordi det giver et overblik over mulighederne for en tidlig forebyggende indsats i forskelligesammenhænge. Bestemmelsen er således også grundlag for den forebyggende virksomhed, der

foregår i samarbejdet mellem skole, politi og de sociale myndigheder, også kaldet SSP-samarbejdet(SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis formål er at forebyggekriminalitet blandt børn og unge, jf. punkt 651).Tilsynet med det enkelte barn eller den enkelte unge71.Tilsynspligten har imidlertid også en mere konkret karakter, idet kommunalbestyrelsenspecielt bør være opmærksom på omstændigheder, der giver formodning om, at børn og unge harbehov for individuel støtte, jf. servicelovens § 146, stk. 2. Dette tilsyn bør føres på en sådan måde,at der kan sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes athave behov for særlig hjælp og støtte.Tilsynet indebærer, at kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på, om der i kommunenbefinder sig et konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte. Hvis et barn eller en ungantages at have behov for støtte, har kommunalbestyrelsen pligt til at sikre, at der iværksættes enundersøgelse af barnets eller den unges forhold efter servicelovens § 50. Læs yderligere om § 50undersøgelse i kapitel 12.Ofte vil tilsynet med det enkelte barn eller en ung ske i daginstitutioner og på skoler, da dissesteder benyttes af næsten alle børn og unge. Her skal sundhedsplejersker, lærere, pædagoger ogandet personale være opmærksomme på omstændigheder, der giver formodning om, at et barn elleren ung har behov for særlig støtte. Personer, der arbejder med børn i offentligt regi eller lignende,har en særlig underretningspligt, og det tilsyn, der udføres gennem personalets virke, er derfornormalt tilstrækkeligt til at opfylde tilsynspligten overfor børn og unge på offentlige institutioner.Særligt tilsyn med et konkret barns eller en ung persons forhold72.Der kan være en række særlige omstændigheder, som betyder, at kommunalbestyrelsen skalvære særligt opmærksom på et konkret barn eller en konkret ung persons forhold.Der kan eksempelvis være tale om børn fra familier, hvor forældrene har særlige problemer ellernedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Når en sagsbehandler eller lignende kommer i kontaktmed voksne med særlige sociale problemer, eksempelvis som følge af alkohol- ellernarkotikamisbrug eller en sindslidelse, er det vigtigt, at der spørges til, om der er børn i hjemmet,således, at der kan iværksættes en familieorienteret og forebyggende indsats over for børn og unge idisse familier. Se også socialministeriets vejledning nr. 5 om støtte til voksne. Det er også vigtigt atvære opmærksom på børn i familier, hvor forældrene har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,idet der kan være behov for særlig støtte med det formål, at familien kan få en almindelig dagligdagtil at fungere. For eksempel kan det være relevant at dække nødvendige merudgifter til en forældermed nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 100.I tilfælde, hvor den kommunale forvaltning har fået underretning fra fogedretten om, at en familievil blive udsat af deres lejemål, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er behov for at sættestøtte i værk i forhold til familiens børn.Tilsyn med børn og unge med midlertidigt ophold i kommunen73.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn omfatter alle børn og unge, der har opholdi kommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet ogsåomfatter børn og unge på krisecentre, asylcentre, ferieophold, samvær, i fængsler m.v. Denkommune, hvori barnet eller den unge har midlertidigt ophold, er således handlekommune både iforhold til at føre tilsyn med barnet eller den unge, og i forhold til at iværksætte foranstaltninger,hvis barnet eller den unge har behov herfor. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen ihandlekommunen sikrer, at personalet på disse steder orienterer handlekommunen, når der opholder

sig eller bor et barn eller en ung på stedet, og oplyser, hvem barnet eller den unge er. Denne videngiver handlekommunen mulighed for at vurdere tilsynets omfang, og hvorvidt der skal iværksættesstøtteforanstaltninger overfor barnet eller den unge.Hvilken kommune, der er handlekommune i forbindelse med tilsyn og iværksættelse af eventuelleforanstaltninger, reguleres i § 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, læsherom under punkt 91.Tilsyn med børn og unge på krisecentre74.Børn og unge, der opholder sig på krisecentre eller i andre af de ovenstående tilbud, har oftebrug for særlig støtte. Samtidig gælder særlige rettigheder for kvinder med børn på krisecenter samtfor børn eller unge, der følger med deres mor på krisecenter. Således har kvinder med børn påkrisecenter ret til at få tilbudt støtte og vejledning fra en familierådgiver, mens børn og unge, somfølger med deres mor på krisecenter, har ret til at få tilbudt psykologbehandling, jf. servicelovens §109, stk. 4 og 5. Læs mere herom under punkt 105 og 346. Derfor er det vigtigt, athandlekommunen sikrer sig, at der er kontinuerlig kontakt til krisecentrene, og løbende holder sigorienteret om forholdene for de børn og unge, der opholder sig på de i kommunen beliggendeoffentlige og private krisecentre m.v., med henblik på, at familierådgivningen,psykologbehandlingen og evt. anden relevant støtte kan tilbydes til barnet eller den unge ogfamilien på det tidligst mulige tidspunkt.Tilsyn med børn og unge på asylcentre75.Børn, der opholder sig på asylcentre som asylansøgere, hører som udgangspunkt underudlændingemyndighedernes område. Det betyder, at det som udgangspunkt er personalet påasylcentrene, der skal varetage den daglige omsorg for børnene på stedet, herunder yde dennødvendige særlige støtte. Selvom det er personalet på stedet, der varetager det daglige arbejde, harden kommune, hvor asylcenteret er beliggende, sideløbende hermed en aktiv forpligtelse til at føretilsyn med børnene på asylcentrene. Det betyder, at hvis der er børn på asylcentrene, der harproblemer af en sådan karakter, at udlændingemyndighederne ikke kan håndtere dem uden hjælp frade kommunale myndigheder, så har kommunerne en pligt til at yde den nødvendige hjælp efterprincipperne i serviceloven. Det betyder, at kommunerne skal anvende de samme procedurereglerog foranstaltninger, som i øvrigt anvendes i forhold til udsatte børn og unge. Det kan f.eks. væretilfældet, hvor det skønnes nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet. Det erudlændingemyndighederne, der skal afholde udgifterne til særlige støtteforanstaltninger, jf.udlændingeloven § 42 a. Hjælpen skal ydes med hensyntagen til, at barnet eller den unge eventuelter her på midlertidigt ophold. Det betyder bl.a. at det her er særligt vigtigt, at børn, som anbringes,vedligeholder deres modersmål. Hjælpen skal i øvrigt ydes i samarbejde medudlændingemyndighederne, således at indsatsen over for familien koordineres.Tilsyn med børn og unge på ferie- og rekreationsophold76.For så vidt angår børn og unge, der er på ferie- og rekreationsophold formidlet af privateforeninger og lignende, er det ligeledes den kommune, hvor børnene eller de unge har midlertidigtophold, som har tilsynsforpligtelse. Derfor er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen i den kommune,hvor børnene eller de unge har midlertidigt ophold, sikrer, at de foreninger, komiteer og andreprivate organisationer, der formidler ferieophold eller kortvarige rekreationsophold for børn ogunge hos private, orienterer kommunalbestyrelsen om, hvor mange børn det drejer sig om, hvor deskal bo under opholdet og hvor længe, der går inden børnenes eller de unges ankomst.Hvis en kommune, som skal modtage børn eller unge på midlertidigt ophold, er bekendt medoplysninger, som gør, at et hjem må anses for uegnet til at modtage feriebørn, skal

kommunalbestyrelsen underrette den pågældende forening. Kommunalbestyrelsen skal ikkeforetage en vurdering af egnetheden som feriefamilie, men alene gøre opmærksom på forhold, derkan give anledning til bekymring for børnenes sikkerhed under opholdet. Det samme gælder, hviskommunalbestyrelsen efterfølgende bliver opmærksom på forhold, der giver anledning tilbetænkeligheder med hensyn til barnets fortsatte ophold i det pågældende feriehjem. Omnødvendigt kan kommunalbestyrelsen sørge for, at barnet sendes hjem eller får ophold et andet sted.Kommunalbestyrelsen må endvidere være opmærksom på, at opholdet bringes til ophør vedferieopholdets afslutning, hvis det drejer sig om børn under 14 år, da familien ellers skal godkendessom privat døgnpleje. Se punkt 583 - 600.Tilsyn med børn og unge, som er anbragt uden for hjemmetServiceloven:§ 148.Kommunalbestyrelsen iopholdskommunen, jf. §§ 9-9 b i lov omretssikkerhed og administration på det socialeområde, fører tilsyn med de tilbud, somkommunalbestyrelsen i opholdskommunen iforhold til den enkelte person har truffetafgørelse om, jf. § 3, stk. 1. Tilsynet omfatterikke det generelle driftsorienterede tilsyn, jf.§ 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen iopholdskommunen, jf. §§ 9-9 b i lov omretssikkerhed og administration på det socialeområde, skal løbende følge de enkelte sagerfor at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sitformål. Kommunalbestyrelsen skal herundervære opmærksom på, om der er behov for atyde andre former for hjælp. Opfølgningen skalske ud fra modtagerens forudsætninger og såvidt muligt i samarbejde med denne.77.Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, hvilket som oftest vil være den kommune, hvorbarnet eller den unge er registreret i folkeregisteret, skal føre løbende tilsyn med barnets eller denunges forhold under opholdet uden for hjemmet, jf. servicelovens § 148. Det gælder uanset, hvilkentype anbringelsessted barnet eller den unge er anbragt i.Serviceloven:§ 70. stk. 2.Ved anbringelse uden forhjemmet skal vurderingen af indsatsen efterstk. 1 og behovet for revision af handleplanenske på baggrund af det løbende tilsyn medbarnet eller den unge, jf. § 148, stk. 1, og efterkontakt med forældremyndighedsindehaveren.Tilsynet efter § 148, stk. 1, skal omfatte

mindsttoårligetilsynsbesøgpåanbringelsesstedet, hvor kommunen taler medbarnet eller den unge. Samtalen skal så vidtmuligt finde sted uden andre personer fraanbringelsesstedetstilstedeværelse.Vurderingen skal omfatte en stillingtagen til,hvorvidt andre forhold end de hidtilbeskrevne, jf. § 140, er relevante, og i så faldskal disse indgå i en revideret handleplan.78.Kommunalbestyrelsen skal altid vurdere, hvor ofte og hvordan, der skal føres tilsyn. Det vil ihvert enkelt tilfælde bero på det enkelte barns eller den enkelte unges behov. Bestemmelsen iservicelovens § 70, stk. 2, om, at kommunalbestyrelsen har pligt til at tale med barnet eller den ungepå anbringelsesstedet mindst to gange årligt, er således alene et minimumskrav. I nogle sager vil detvære nødvendigt at besøge barnet eller den unge hyppigere, andre gange kan den supplerendekontakt foregå telefonisk eller via møder på forvaltningen. Erfaringerne viser, at en grundigopfølgning er central for at sikre et godt udbytte af anbringelsen, og for at sikre, at anbringelsenophører, når der ikke længere er grundlag for den. Hvordan tilsynet tilrettelægges mesthensigtsmæssigt, vil variere fra sag til sag. Eksempelvis kan det i nogle sager være en fordel, atbarnet eller den unge selv har sagsbehandlerens telefonnummer, så barnet eller den unge også selvkan kontakte sagsbehandleren.I nogle tilfælde kan det også være en fordel, hvis tilsynet tilrettelægges således, at det bliversamme person, som har kontakten med barnet eller den unge, og som forestår rådgivnings- ogvejledningsopgaver m.v. over for familien under barnets eller den unges anbringelse uden forhjemmet, således at personen får et godt kendskab til barnet eller den unge og familien.Det bemærkes i øvrigt, at det uanset anbringelsesform er opholdskommunen, der har ansvaret foranbragte børn og unge. Heri ligger også en pligt til at beskytte barnets eller den unges integritet.Opholdskommunen bør derfor sikre sig, at anbringelsesstedet ikke f.eks. gennem interviews,fotografering eller via internettet bringer anbragte børn og unge i en situation, der kan skade demeller deres familier.Samtale med anbragte børn og unge79.I forbindelse med opholdskommunens tilsyn med barnet skal kommunalbestyrelsen minimumto gange årligt tale med barnet på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 70, stk. 2. Formålet medtilsynet er at få indblik i barnets eller den unges trivsel på stedet, få barnets eller den unges egenvurdering af situationen samt sikre, at formålet med anbringelsen af barnet eller den unge på detpågældende sted opnås.Samtalen med barnet eller den unge skal så vidt muligt gennemføres uden tilstedeværelse afansatte på anbringelsesstedet uanset om barnet eller den unge er anbragt i en plejefamilie, på etopholdssted eller på en døgninstitution. Det kan give barnet eller den unge god mulighed for at talefrit om, hvordan han eller hun har det, og om der er problemer. Barnet eller den unge kan dog eftereget valg medbringe en bisidder eller en anden person til samtalen, hvis barnet eller den ungeønsker dette. Hvis barnet eller den unge har en funktionsnedsættelse, som gør, at der er behov forassistance til gennemførelse af samtalen, må det overvejes, hvorledes denne assistance kan ydes påuvildig vis.

Samtalen med barnet eller den unge kan kun undlades i særlige tilfælde, hvor hensynet til barneteller den unge taler imod, at samtalen foretages.Tilsyn med børn og unge i privat familiepleje80.Der gælder ingen særskilt tilsynsforpligtelse med børn i privat familiepleje efter servicelovens§ 78. Det påhviler imidlertid den kommune, hvor plejefamilien bor, efter den almindeligetilsynsforpligtelse i servicelovens § 146, at være opmærksom på de forhold, barnet eller den ungelever under i familieplejen. Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn i privatfamilieplejeharsærligtbehovforstøtte,børderskehenvendelsetilforældremyndighedsindehaveren og eventuelt dennes opholds-kommune, så der kan iværksættes enundersøgelse efter servicelovens § 50, der kan afdække evt. behov for foranstaltninger. Det erforældremyndighedsindehaverens opholdskommune, der har beslutningskompetencen i forhold tilydelser efter reglerne om særlig støtte.Tilsyn med børn og unge i private døgnplejehjem81.Døgnplejehjem, dvs. hjem af mere institutionslignende karakter, der modtager børn og ungeunder 18 år, men som drives af private uden aftale eller offentlige midler, må efter servicelovens§ 78, stk. 7, kun oprettes og drives med tilladelse fra den kommune, hvori institutionen erbeliggende.Tilladelsen gives til en bestemt person som leder og for bestemte lokaler. Der kan ligeledesfastsættes særlige begrænsninger for tilladelsens omfang, f.eks. med hensyn til tilsyn, ledelse ogbygningsmæssige forhold.Kommunalbestyrelsen fører efter bestemmelsen tilsyn med forholdene i hjemmet. Tilsynetomfatter en vurdering af, om forholdene på stedet er forsvarlige i forhold til at sikre børnenessikkerhed og trivsel.Tilsyn med plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutionerServiceloven:§ 148 a.Den stedligekommunalbestyrelse fører detgenerelle driftsorienterede tilsyn medtilbuddets personale, bygninger ogøkonomi, herunder om grundlaget forafgørelsen efter § 14, stk. 3, omoptagelse af et privat tilbud påTilbudsportalen fortsat består.Stk. 2.Det generelle driftsorienteredetilsyn med anbringelsessteder forbørn og unge, der er omfattet af § 66,stk. 1, nr. 1-2 og 5-6, skal endviderepåse, at det enkelte anbringelsesstedspædagogiske målsætning og metoderfortsat gør anbringelsesstedet genereltegnet til at opfylde målgruppensbehov, herunder behov for nære,stabile relationer til voksne,opbygning af sociale relationer ognetværk, skolegang, sundhed, trivsel

og forberedelse til et selvstændigtvoksenliv. Det driftsorienterede tilsynmed anbringelsessteder, der eromfattet af § 66, stk. 1, nr. 1-2 og 5-6, skal omfatte mindst et uanmeldttilsyn om året.Stk. 3.Det generelledriftsorienterede tilsyn omfatter ikketilbud, hvor en anden kommune ellerregion har indgået en generel aftaleom anvendelse af samtlige pladser itilbuddet og om tilsyn, eller hvortilbuddet er omfattet af regionsrådetsgenerelle driftsorienterede tilsyn, jf.§ 5, stk. 7.Stk. 4.Det generelledriftsorienterede tilsyn, jf. stk. 1 ogstk. 2, omfatter ikke plejefamilier, derer godkendt som konkret egnede efter§ 66, nr. 1, og § 142, stk. 1, nr. 2.konkret godkendte plejefamilier efter§ 66, nr. 2, og § 142, stk. 1, nr. 2,netværksplejefamilier efter § 66, nr.3, og egne værelser mv. efter § 66,stk. 1, nr. 4.Stk. 5.Socialministeren fastsætternærmere regler om tilsyn med privateopholdssteder efter § 66, nr. 4, privatebehandlingstilbud efter § 101 ogprivate botilbud efter § 107.82.Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de plejefamilier, opholdssteder, anbringelsessteder og døgninstitutioner,som er beliggende i kommunen. Denne tilsynsforpligtelse skal ses i sammenhæng med, at det også er den stedligekommune, som har godkendt anbringelsesstedet.Kommunalbestyrelsen skal føre minimum et uanmeldt

familien må have i pleje, skal det via tilsynet sikres, at dette er overholdt. Tilsynet omfatter også,om der er sket ændringer i plejefamilien, eksempelvis skilsmisse eller død, som gør, at familiensvilkår og kapacitet har ændret sig, og at der derfor er behov for at justere godkendelsen.Gennem tilsynet skal det tillige sikres, at plejefamilien behandler det anbragte barnhensigtsmæssigt ud fra barnets problemstillinger og behov, at barnets anbringelsesforløb forløbertilfredsstillende og at barnet trives i familien. Tilsynet skal således bidrage til atanbringelsesforløbet justeres efter behov.Derudover kan kommunalbestyrelsen tillægge tilsynet andre funktioner, som vurderes relevante.Det kan eksempelvis være til at orientere plejeforældrene om relevante informationer omovervejelser og beslutninger, som vil påvirke anbringelsen. Det kan også være at yde rådgivning,vejledning og støtte til plejefamilien og vurdere, om plejefamilien har brug for yderligere støtte,eksempelvis supervision. Endelig kan det være til at få informationer om barnets fysiske ogpsykiske udvikling, samvær med de biologiske forældre, trivsel i skole og dagtilbud, aktuelleproblemer og ressourcer med henblik på at medvirke til, at barnet får tilbudt relevant støtte,herunder psykisk eller fysisk behandling, støtteforanstaltninger i skole og daginstitution ellerrelevante fritidstilbud.Tilsyn med opholdssteder og døgninstitutioner84.Kravene til tilsyn med opholdssteder er nærmere reguleret i Socialministeriets bekendtgørelsenr. 349 af 9. maj 2008 om godkendelse af og tilsyn med private opholdsteder, private botilbud ogprivate behandlingstilbud for stofmisbrugere, som kan findes på www.retsinfo.dk.For institutioner med driftsaftale varetages tilsynet med institutionens ledelse og drift, herunderdet pædagogiske arbejde, af den driftsansvarlige kommune i forbindelse med udøvelsen af debeføjelser, der tilkommer kommunen efter aftalen.Driver en kommune eller en region en døgninstitution, der er beliggende i en anden kommuneeller region, påhviler det almindelige tilsyn, herunder med det pædagogiske arbejde, dendriftsansvarlige kommune eller region.Den tilsynsansvarlige kommune eller region har pligt til at føre tilsyn med indholdet afopholdsstedernes eller døgninstitutionernes pædagogiske virksomhed og udviklingen af de metoder,som arbejdet løbende nødvendiggør. Gennem tilsynet skal det sikres, at opholdsstedet ellerdøgninstitutionen udøver et pædagogisk arbejde, der er hensigtsmæssigt i forhold til de børn ogunge, som er på stedet, og deres baggrund og problematikker.Gennem tilsynet bør den tilsynsansvarlige kommune også forholde sig til, om opholdsstedet ellerdøgninstitutionen lever op til det pædagogiske arbejde, som stedet har anført på tilbudsportalen.Dette for at bidrage til, at formålet med anbringelsen kan opnås overfor de børn og unge, som er påstedet.Særlige forhold i tilsynet85.I udøvelsen af tilsynet med opholdssteder, anbringelsessteder og døgninstitutioner for børn ogunge, skal den tilsynsansvarlige kommune være opmærksom på enkelte særlige forhold, sombeskrives i det følgende.Tilsynet skal omfatte de hygiejniske forhold på stedet. Den tilsynsansvarlige kommune kanindhente en vejledning herom hos embedslægen.Gennem tilsynet skal det påses, at børn og unge regelmæssigt tilses og undersøges af en læge ogtandlæge. Børn og unge skal under døgnanbringelse have adgang til de samme forebyggende

børneundersøgelser og vaccinationer som børn og unge i eget hjem. De skal ligeledes have adgangtil sygesikringsydelser hos praktiserende læge på samme måde som andre børn og unge.Børn og unge vil under døgnanbringelse have adgang til den kommunale skolesundhedstjeneste iden kommune, hvor deres skole eller anbringelsessted er beliggende.De vil ligeledes være omfattet af den kommunale tandpleje i den kommune, hvor de er tilmeldtfolkeregisteret. Er barnet eller den unge anbragt på døgninstitution er der dog fastsat særlige regler,jf. § 1, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007 om tandpleje.Gennem tilsynet bør det tillige sikres, at medarbejderne ved anvendelse af maskiner og materialerm.v. sørger for, at de regler, der gælder for benyttelsen heraf, overholdes. Der tænkes her især påarbejdsmiljølovens regler om beskæftigelse af børn og Undervisningsministeriets regler forbenyttelse af el-drevne maskiner og anvendelse af glasurer m.v. ved sløjdundervisning i skoler.Offentlig omtale eller kritik, rømninger m.v.86.Hvis der på et opholdssted, anbringelsessted eller en døgninstitution indtræffer forhold, derkan medføre offentlig omtale eller kritik, bør institutionens bestyrelse, den driftsansvarligekommune eller region samt de anbringende kommuner omgående orienteres.Det samme gælder i tilfælde af klager over forholdene på opholdsstedet, anbringelsesstedet ellerinstitutionen, ved hyppige rømninger og i tilfælde af ulykker eller dødsfald blandt børnene eller deunge.Tilsyn med særlige dagtilbud og særlige klubtilbud87.Kommunalbestyrelsen har efter retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordande kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde,opgaverne udføres på. Tilsynet gælder både for de særlige dagtilbud og de særlige klubtilbud, somkommunalbestyrelsen selv driver og de tilbud, som kommunalbestyrelsen og regionsråd ellerselvejende særlige dagtilbud og særlige klubtilbud har indgået en aftale om. Den skriftlige aftalemed den, der udfører opgaven, vil være udgangspunkt for indholdet i den kommunale tilsynspligt.Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at tilbuddene er egnede til ophold for dengruppe børn og unge, som tilbuddet er bestemt for, og at opgaverne løses med det indhold, somkommunalbestyrelsen har besluttet. Kommunalbestyrelsen skal samtidig føre tilsyn medtilbuddenes økonomi med henblik på at sikre, at det indholdsmæssige tilbud og omkostningernesvarer til, hvad kommunalbestyrelsen ønsker og vil tage ansvar for.Tilsynsforpligtelsen betyder, at kommunalbestyrelsen til stadighed må være i forbindelse medtilbuddet, for at det kan konstateres, om de krav, der stilles, er opfyldt. Viser dette sig ikke at væretilfældet, må kommunalbestyrelsen foretage de nødvendige ændringer.88.Ved udøvelsen af tilsynet bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på følgende forhold:- Pædagogiske og behandlingsmæssige målsætninger og metoder. Kommunalbestyrelsen skal viadet driftsorienterede tilsyn påse, at anbringelsesstedets pædagogiske målsætninger og metoderfortsat gør anbringelsesstedet egnet til at opfylde målgruppens behov, herunder behov for nære,stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed,trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Kommunalbestyrelsen skal fokusere på, omdet konkrete anbringelsessted i tilstrækkelig omfang har den pædagogik og de nødvendigekompetencer, der skal til for at støtte og udvikle den målgruppe, som stedet er godkendt til atmodtage. Opstår der konflikter i tilbuddet, det være sig omkring det enkelte barn eller den ungeeller om det pædagogiske eller behandlingsmæssige arbejde, er det et led i

Særligt om tilsyn med konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilierog netværksplejefamilier89.Ved anbringelse i konkret godkendt plejefamilie, konkret godkendt kommunal plejefamilieeller i netværksplejefamilie påhviler tilsynsforpligtelsen ikke beliggenhedskommunen, menderimod den anbringende kommune. Dette følger af, at det er den anbringende kommune, som idisse tilfælde har godkendt familien som konkret egnet til at tage et bestemt barn eller en bestemtung i pleje, jf. § 142, stk. 1 og 2. Konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunaleplejefamilier og netværksplejefamilier er således undtaget fra kommunalbestyrelsens forpligtelse tilat føre generelt driftsorienteret tilsyn med de anbringelsessteder, der er beliggende i kommunen.Børn og unge anbragt i konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunaleplejefamilier eller i netværksplejefamilier er dog stadig omfattet af den anbringende kommunesforpligtelse til at føre et personrettet tilsyn efter lovens § 148.I udøvelsen af tilsynet med barnet eller den unge anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, i enkonkret godkendt kommunal plejefamilie eller i netværksplejefamilie skal det sikres, at detgrundlag, hvorpå kommunen godkendte familien som egnet at tage det bestemte barn i pleje, stadiger til stede. Gennem tilsynet skal kommunen således sikre, at de forhold, som familien oprindeligtblev godkendt ud fra, ikke har ændret sig.Gennem tilsynet skal kommunen tillige sikre, at barnets anbringelsesforløb er tilfredsstillende ogat barnet trives i plejefamilien. Tilsynet skal således bidrage til at anbringelsesforløbet justeres efterbehov.Derudover kan kommunalbestyrelsen tillægge tilsynet andre funktioner, som vurderes relevante,på samme vis som i tilsynet med generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet kan eksempelvisbenyttes til at orientere de konkret godkendte plejefamilier, de konkret godkendte kommunaleplejefamilier eller netværksplejeforældrene om relevante informationer om overvejelser ogbeslutninger, som vil påvirke anbringelsen. Det kan også være at yde rådgivning, vejledning ogstøtte til familien og vurdere, om familien har brug for yderligere støtte, eksempelvis supervision.Endelig kan det være til at få informationer om barnets fysiske og psykiske udvikling, samvær medde biologiske forældre, trivsel i skole og dagtilbud, aktuelle problemer og ressourcer med henblikpå at medvirke til, at barnet får tilbudt relevant støtte, herunder psykisk eller fysisk behandling,støtteforanstaltninger i skole og daginstitution eller relevante fritidstilbud.Da det for de anførte anbringelsessteder alene er den anbringende kommune, der har entilsynsforpligtelse, har denne kommune således det fulde ansvar for anbringelsen, herunder for atanbringelser sker under betryggende rammer..90.Vedrørende tilsyn med skibsprojekter henvises til punkt 488

Kapitel 4Handlekommune91.I dette kapitel gennemgås reglerne for, hvornår en kommune er opholdskommune,handlekommune samt betalingskommune i sager, der vedrører børn og unge.Spørgsmålet om, hvilken kommune der er opholdskommune, handlekommune ogbetalingskommune opstår som oftest i sager, hvor børn og unge anbringes uden for hjemmet, fordider anbringes på et anbringelsessted beliggende i en anden kommune end barnets oprindeligeopholdskommune eller fordi forældrene til et anbragt barn flytter kommune.I dette kapitel behandles spørgsmålet om opholdskommune, handlekommune ogbetalingskommune derfor særligt i forhold til anbringelser af børn og unge uden for hjemmet. Sidsti kapitlet redegøres også for reglerne i de situationer, hvor børn eller unge følger med deres mor påkvindekrisecenter.Reglerne om opholdskommune, handlekommune og betalings-kommune er reguleret i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område §§ 9, 9a, 9b og 9c og er endvidere nærmeregennemgået i tilhørende vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006.Retssikkerhedsloven:§ 9 a.Opholdskommunen for etbarn eller en ung under 18 år harpligt til at yde hjælp, jf. dog§ 9 b.Stk. 2. Et barn eller en ungunder 18 år har sammeopholdskommune somforældrene, jf. dog stk. 3-5. Etbarn eller en ung under 18 år,der bor mest hos den ene afforældrene, haropholdskommune hos denne.Hvis barnet eller den unge borlige meget hos begge forældre,har barnet eller den ungeopholdskommune, hvor det ertilmeldt folkeregistret.Stk. 3.Et barn eller en ung under18 år, der ikke bor sammen mednogen af forældrene, og som harklaret sig selv, har selvstændigopholdskommune.Stk. 4.Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune har pligt tilat yde hjælp efter kapitel 11 ilov om social service. Er et barn

eller en ung under 18 år anbragtuden for hjemmet, får barneteller den unge dog selvstændigopholdskommune i denkommune, som har truffetafgørelse om anbringelsen efterkapitel 11 i lov om socialservice. Barnets eller den ungesselvstændige opholdskommunesamarbejder medforældremyndighedensindehavers opholdskommuneom at løse familiens problemerog hørerforældremyndighedsindehaverensamt barnet eller den unge,inden der træffes afgørelse efterkapitel 11 i lov om socialservice. Barnets eller den ungesselvstændige opholdskommunetræffer afgørelser vedrørendebarnets eller den unges forhold.Afgørelser, der er målrettetforældremyndighedsindehaveren, træffes afforældremyndighedsindehaverens opholdskommune.Stk. 5.En ung under 18 år, derselv har ansvar for at forsørge enægtefælle eller et barn, harselvstændig opholdskommune.Stk. 6.Forældremyndighedensindehavers opholdskommunekan, når der er særlige grunde tildet, uanset bestemmelsen i stk.4, 2. og 3. pkt., indgå aftale medbarnets eller den ungesopholdskommune om, at den erhandlekommune i forhold tilbarnet eller den unge. En sådanaftale er betinget af, atforældremyndighedensindehaver og den unge over 15år giver samtykke.

Den generelle definition af opholdskommune og handlekommune92.Et barn eller en ung har som udgangspunkt samme opholdskommune som forældrene, jf. lovom retssikkerhed og administration på det sociale område § 9 a, stk. 2. Hvis barnet eller den ungebor mest hos den ene af forældrene, har barnet eller den unge opholdskommune hos denne. Borbarnet lige meget hos begge forældre er opholdskommunen den kommune, hvor barnet eller denunge er tilmeldt folkeregistret. Det er forældremyndighedsindehaverens opholdskommune efter § 9a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det social område, der skal træffe afgørelse omat yde særlig støtte til børn og unge efter reglerne i serviceloven.Barnets opholdskommune vil i de fleste tilfælde også være handlekommune i forhold til barnet,det vil sige, at kommunen har handleforpligtelse til at iværksætte særlig støtte og foranstaltninger,hvis barnet har behov herfor. En kommune har handleforpligtelsen i forhold til et barn i følgendesituationer:Kommunen er opholdskommune for barnet under 18 år i henhold til § 9 a, stk. 2.Kommunen er opholdskommune for barnet under 18 år, som ikke bor sammen med nogenaf forældrene, og som har klaret sig selv i henhold til § 9 a, stk. 3.Kommunen er opholdskommune for det anbragte barn under 18 år i henhold til § 9 a, stk.4.Kommunen er opholdskommune for et barn under 18 år, der selv har ansvar for at forsørgeen ægtefælle eller et barn i henhold til § 9 a, stk. 5.Kommunen har som følge af aftale påtaget sig handleforpligtelsen i henhold til § 9, stk. 6,eller § 9 a, stk. 6.Kommunen er midlertidig/øjeblikkelig opholdskommune for barnet i henhold til § 9 b, stk.1.

Børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet93.Det vil som udgangspunkt være forældremyndighedsindehaverens opholdskommune, somtræffer afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet, da det eropholdskommunen som har handleforpligtelsen. Barnets eller den unges opholdskommune erdermed også handlekommune i forhold til barnet eller den unge.Den kommune, som er opholds- og handlekommune på afgørelsestidspunktet og som træfferafgørelsen om anbringelse, vedbliver med at være opholds- og handlekommune i forhold til barneteller den unge under anbringelsen. Det gælder også, når barnet anbringes i en anden kommune elleri den situation, hvor forældremyndighedsindehaveren flytter fra kommunen. Barnet får såledesselvstændig opholdskommune og handlekommune under anbringelsen. Hvis barnet har væretanbragt flere gange er handlekommunen den kommune, der senest har anbragt barnet.Retssikkerhedslovens regler herom trådte i kraft 1. juli 2003. Hvis der er truffet afgørelse omanbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet før 1. juli 2003, er det den 30. juni 2003, derer skæringsdato for, hvilken kommune der er handlekommune for barnet eller den unge. I sagerhvor et barn eller en ung er blevet anbragt før den 30. juni 2003 gælder retssikkerhedslovenstidligere regler herfor. Det betyder, at den kommune, der var opholdskommune og dermedhandlekommune for barnet eller den unge den 30. juni 2003, forbliver opholds- og handlekommunefor barnet eller den unge, uanset om forældrene flytter til en anden kommune.

Eksempel:Et barn er den 1. marts 1999 blevet anbragt af A kommune, hvor forældrene erbosiddende. Barnet er anbragt i plejefamilie i B kommune. Forældremyndighedsindehaveren erflyttet til C kommune den 1. april 2000 og flytter den 10. august 2003 til D kommune. I dettetilfælde vil A kommune være betalingskommune, og C kommune vil være opholds- oghandlekommune for barnet, og fortsætter med at være det, til barnet ophører med at være anbragt.Afgørelser som kan træffes af barnets eller den unges opholdskommune94.Et barn eller en ung får i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet selvstændigopholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9a, stk. 4. Den selvstændige opholdskommune er denkommune, der har truffet afgørelse om at anbringe barnet. I tilfælde hvor forældrene flytter til enanden kommune, vil barnet og forældrene da have hver sin opholdskommune.Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune har kompetence til at træffe afgørelse om:foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, 4 og 5, i det omfang foranstaltningerneudelukkende eller primært er knyttet til barnets eller den unges forhold under anbringelsen,ændring af en frivillig anbringelse til en tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens § 58,valg af anbringelsessted efter servicelovens § 68b, stk. 1,ændring og revision af handleplanen efter servicelovens § 70,samvær og kontakt efter servicelovens § 71,hjemgivelse eller opretholdelse af anbringelse efter servicelovens § 68Endvidere skal barnets eller den unges opholdskommune foretage genbehandlinger af afgørelserefter servicelovens § 58 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke.Barnets eller den unges opholdskommune kan også yde støtte til udgifter til forældrenes transporti forbindelse med møder i barnets eller den unges opholdskommune, jf. servicelovens § 71, stk. 7.Endelig kan barnets eller den unges opholdskommune foretage indstilling til kommunens børneog unge-udvalg om adoption uden samtykke, jf. servicelovens § 74 nr. 13.

Forholdet mellem barnets og forældremyndighedsindehaverens opholdskommune95.Hvis barnet eller den unge ikke har samme opholdskommune som sine forældre, er detnødvendigt, at de pågældende kommuner indgår et samarbejde om de opgaver, der knytter sig tilfamilien, så barnet eller den unge sikres de bedst mulige forhold f.eks. under en anbringelse eller iforbindelse med samvær.Flere af afgørelserne efter servicelovens regler om særlig støtte til børn og unge kan rette sig modbåde barnet eller den unge og forældrene. Det drejer sig f.eks. om praktisk, pædagogisk eller andenstøtte i hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 2, familiebehandling efter servicelovens § 52,stk. 3, nr. 3 eller kontaktpersonordningen efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.Hvis barnet eller den unge og forældrene ikke har samme opholds- og handlekommune, er detvigtigt, at kommunerne holder hinanden orienteret om tiltag i forhold til parterne og samarbejderherom. På den måde kan det undgås, at beslutninger i de to kommuner modarbejder hinanden. Foreksempel er det ikke hensigtsmæssigt at sætte en forældremyndighedsindehaver i aktivering omnatten eller i weekenderne, således at det ikke er praktisk muligt at opretholde kontakten til barneteller den unge under en anbringelse.

Det er vigtigt, at der ikke opstår tvivl om, hvilken kommune der er forpligtet til at træffeafgørelser i forhold til et barn eller en ung og forældrene. Stillingtagen til hvilken kommune, der erkompetent handlekommune, kan støtte sig på følgende overvejelser:Hvis foranstaltningen eller den sociale indsats primært retter sig mod forældrene, er detderes opholdskommune, der er kompetent til at træffe afgørelse om støtte.Hvis afgørelsen derimod primært vedrører barnets eller den unges forhold og er rettet modbarnet eller den unge, fordi den er af væsentlig betydning for anbringelsen eller for andreforhold i barnets eller den unges liv, er barnets eller den unges opholdskommunekompetent.Alle afgørelser retter sig principielt mod forældrene, men det er i disse tilfælde vigtigt at skelnemellem afgørelsen, og hvem den sociale indsats/foranstaltningen retter sig imod.Eksempel 1:En ung er anbragt af og i A kommune. Forældrene har opholdskommune i Bkommune. Det vurderes, at der er behov for konsulentbistand med henblik på, at den unge skal gå ien ungdomsskole, og at den unge har behov for en fast kontaktperson. I denne situation er Akommune kompetent til at træffe afgørelse, da den sociale indsats primært vedrører den ungesforhold.Eksempel 2:Samme situation. Det vurderes nu, at familien sammen har brug for enforældreevneundersøgelse med henblik på at afklare en eventuel hjemgivelse. I denne situation er Bkommune kompetent til at træffe afgørelse, men skal i sagens natur samarbejde med A kommune.

Koordinering af handleplaner til forældrene og barnet eller den unge96.Kompetencen til at træffe afgørelser, der er af væsentlig betydning for selve anbringelsen, ersom nævnt placeret i barnets opholdskommune. Det betyder, at barnets opholdskommune harkompetence til at træffe afgørelse om ændring og revision af handleplanen efter servicelovens § 70.Handleplanen forudsættes udarbejdet af barnets opholdskommune i et samarbejde med forældrenesopholdskommune. Barnets opholdskommune har pligt til at tage initiativ til støtteforanstaltninger tilforældremyndigheds-indehaveren i forbindelse med, at det efter servicelovens § 140, stk. 6 skalfremgå af barnets eller den unges handleplan, hvilken støtte der skal gives til familien i forbindelsemed anbringelsen uden for hjemmet. Kommunen skal tilbyde forældrene at udarbejde en særskiltplan for støtten, jf. servicelovens § 54, stk. 2. Se punkt 298.Forældrenes opholdskommune vil være forpligtet til at iværksætte støtte til forældrene ioverensstemmelse med den handleplan, som barnets opholdskommune har udarbejdet, i det omfangdet har væsentlig betydning for selve anbringelsen.Forældrenes opholdskommune bidrager til handleplanen vedrørende andre af familiens forhold,der ikke er direkte knyttet til anbringelsen, idet afgørelser herom træffes af forældrenesopholdskommune. Barnets opholdskommune kan ikke gennem handleplanen forpligte forældrenesopholdskommune til at træffe afgørelser vedrørende andre af familiens forhold.Hvis der skal ske ændring og revision af handleplanen for så vidt angår forhold, der primært rettersig mod andre af familiens forhold, er det et krav, at forældrenes opholdskommune tilslutter sigændringerne.Forældrenes opholdskommune kan vælge at lave en selvstændig handleplan for forældrene. Detudelukker dog ikke, at de to kommuner koordinerer handleplanerne for forældrene og barnet og idet mindste sikrer, at der arbejdes mod et fælles mål med planerne.

97.Et godt samarbejde med forældrenes kommune eller kommuner har særlig betydning vedafgørelser om samvær og kontakt efter servicelovens § 71. Den tværkommunale underretningspligti servicelovens § 152 gælder også i de situationer, hvor forældrene flytter til en anden kommuneefter, at deres barn eller børn er blevet anbragt uden for hjemmet. Det bevirker, at forældrenes nyeopholdskommune er forberedt på, at de skal yde forældrene den nødvendige støtte i forbindelse medanbringelsen, og at de skal indgå i et samarbejde med barnets eller den unges handlekommune medhenblik på at arbejde med familien for at løse de problemer i hjemmet, der har bevirketanbringelsen.Mellemkommunal udveksling af oplysninger98.Oplysninger, der er af afgørende betydning for en konkret afgørelse kan efter reglerne iforvaltningsloven og persondataloven videregives til den kompetente kommune. For en nærmerepræcisering heraf henvises til Socialministeriets vejledning om tavshedspligtsregler, der harbetydning for kommunernes indsats med at hjælpe børn og unge gennem dialog og samarbejde medforældrene. Vejledningen kan findes på www.retsinfo.dk.

Mellemkommunale aftaler om barnets eller den unges opholdskommune99.Barnets eller den unges selvstændige opholdskommune kan med samtykke fra forældrene ogden unge, der er fyldt 15 år, aftale med forældrenes opholdskommune, at den tillige erhandlekommune for barnet eller den unge, når der er særlige grunde til en sådan aftale.Betalingsforpligtelsen ændrer sig ikke som følge af aftalen, jf. § 9a, stk. 6, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Det kan f.eks. komme på tale, hvor der er behov for en fortsatsocial indsats over for familien, hvor aftalen er med til at sikre kontinuitet i indsatsen, eller hvorflytningen er led i den tidligere kommunes sociale indsats.Aftaler mellem kommuner, som er indgået før den 1. juli 2003 berøres ikke af lovændringen ogkan opretholdes uændret. Det gælder både for så vidt angår handleforpligtelsen ogbetalingsforpligtelsen.

Betalingskommune100.Den kommune, der træffer afgørelse om en foranstaltning, er også betalingskommune.Det betyder, at det er den samme kommune, der er handlekommune, som også erbetalingskommune, med mindre der er indgået en mellemkommunal aftale om ændring afopholdskommune efter § 9a, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Også i sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse, og barnet anbringes i en andenkommune, vedbliver betalingsforpligtelsen med at påhvile den kommune, der i første omgang trafafgørelse om anbringelse uden for hjemmet. Barnets eller den unges nye opholdskommune kan dogaftale med en tidligere opholdskommune, at den afholder udgifterne under anbringelsen. Dettefølger af den generelle adgang til at indgå aftaler om betaling § 9c, stk. 10, i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område.101.Udgangspunktet om, at der er overensstemmelse mellem betalingskommune oghandlekommune, kan fraviges efter § 9c, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, hvorefter det påhviler en tidligere opholdskommune at afholde udgiften til et tilbudeller en anbringelse, hvis den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der er årsag

til at tilbuddet blev givet, og at det var åbenbart, at der var grundlag for at gribe ind. Det gælderogså, hvis en tidligere opholdskommune har truffet afgørelse om at hjemgive et barn eller en ung,når det efterfølgende viser sig, at der ikke var grundlag for at hjemgive barnet eller den unge. Senærmere i vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på det socialeområde.Ved uenighed om hvilken kommune der har handlepligt102.Kommunerne skal sikre, at borgerne får den hjælp, de har behov for. En eventuel uenighedmellem to kommuner om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen, må ikke forsinkenødvendige foranstaltninger. Kommunerne kan i tvivlstilfælde søge vejledning hos Det SocialeNævn.Hvis to kommuner er uenige om, hvem af dem der har handlepligten, må den af de uenigekommuner, som personen har eller senest har haft folkeregisteradresse i, fungere somopholdskommune indtil det er afklaret, hvilken kommune der er rette opholdskommune. Dettefremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7. Den fungerende handlekommune har pligt til at ydehjælp til borgeren, indtil uenigheden mellem de to kommuner er bilagt – f.eks. fordi Det SocialeNævn har afgjort, hvilken kommune der har handlepligten.

Opholdskommune efter hjemgivelse103.Når et barn eller en ung bliver hjemgivet, ophører barnet eller den unge med at haveselvstændig handlekommune. Forældremyndighedsindehaverens opholdskommune bliver barnetsopholdskommune efter en hjemgivelse. Hermed sigtes der til, at retsvirkningen af anbringelsen efterretssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, m.h.t. barnets eller den unge handlekommune ophører. Er barneteller den unge fortsat under 18 år, vil § 9, stk. 2, således kunne anvendes.Hjemgivelsen til forældremyndighedsindehaverens opholds-kommune kan have mere formelkarakter, idet forældremyndigheds-indehaveren kan beslutte, at barnet eller den unge skal tageophold hos en forælder uden del i forældremyndigheden eller i privat døgnpleje efter servicelovens§ 78. Forældremyndighedsindehaveren kan således bestemme, at barnet eller den unge skal haveophold/bo mest hos den anden af forældrene, der kan være uden del i forældremyndigheden. Det vilefter § 9, stk. 2, have den retsvirkning, at det bliver opholdskommunen for den forælder, som barneteller de unge i realiteten bor hos, der også bliver opholdskommune for barnet.Selvom forældremyndighedsindehaveren har en anden opholds-kommune end barnet, vilafgørelser om særlig støtte til børn og unge altid skulle træffes i forhold tilforældremyndighedsindehaveren, mens afgørelser efter andre bestemmelser vil skulle træffes afbarnets opholdskommune. Det gælder også i de tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke borsammen med forældremyndighedsindehaveren. Initiativet til hjælpen vil normalt komme fra barnetseller den unges opholdskommune, men forældremyndighedsindehaverens opholds-kommune vil tilenhver tid have pligt til at yde den nødvendige hjælp, jf. retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4. Barnetsopholdskommune vil dermed ikke være kompetent til at træffe afgørelse om særlig støtte efterserviceloven i en situation, hvor barnet ikke bor hos forældremyndighedsindehaveren, hvilket kanvære tilfældet, hvor barnet er i privat familiepleje efter servicelovens § 78. En eventuel afgørelseom genanbringelse skal derfor træffes af forældremyndighedsindehaverens opholdskommune – inedenstående eksempel vil det være A kommune.Eksempel:Et barn er anbragt af A kommune i B kommune. Barnet bliver hjemgivet ved enafgørelse truffet af A kommune. Forældremyndighedsindehaveren bor i A kommune, mens den

Handlekommune og betalingsforpligtelse ved efterværn for unge over 18 år104.Barnets eller den unges opholdskommune træffer afgørelse om opretholdelse af anbringelsenud over det fyldte 18. år i forbindelse med revision af handleplanen for anbringelsen efterservicelovens § 70. Hvis der træffes afgørelse om opretholdelse af anbringelsen ud over det 18. år,er det den kommune, hvor den unge er anbragt, der bliver handlekommune. Betalingsforpligtelsenforbliver hos den oprindeligt anbringende kommune.Hvis der har været mellemkommunal betaling for et anbragt barn, fortsætter denne refusion, nårbarnet bliver 18 år, hvis der iværksættes efterværn efter servicelovens § 76, jf. retssikkerhedslovens§ 9 c, stk. 3.Eksempel:Ankestyrelsen har i sagerne SM R-7-05 og R-9-05 truffet afgørelse om, at denoprindelige opholdskommune skal refundere udgifterne til en personlig rådgiver, uanset at den ungeikke længere er anbragt, og uanset hvilken kommune den unge opholder sig i.Børn med midlertidigt ophold på krisecenterRetssikkerhedsloven:§ 9 b.(…)Stk. 3. En ægtefælle eller etbarn, som opholder sig uden foropholdskommunen, jf. § 9, stk.3, og § 9 a, stk. 2, har ret tilnødvendig hjælp, uanset atopholdet ikke er midlertidigt.Hjælpen gives af den kommune,hvor familiemedlemmet aktuelthar ophold.

105.Når en kvinde tager ophold på et krisecenter, jf. servicelovens § 109, får hun somudgangspunkt ny opholdskommune i den kommune, hvor krisecenteret er beliggende. Det ersåledes som oftest beliggenhedskommunen, som er handlekommune i forhold til beboere påkrisecentre. Når et barn tager ophold på et kvindekrisecenter med sin mor, er det reglerne omfastlæggelse af moderens opholdskommune, der afgør, hvilken kommune der harhandleforpligtelsen både i forhold til at tilvejebringe familierådgivning til kvinden efterservicelovens § 109 stk. 4, psykologbehandling til barnet eller den unge efter servicelovens § 109stk. 5 og eventuel støtte efter servicelovens § 52. Læs mere om handlekommunens forpligtelse til ativærksætte familierådgivning og psykologbehandling i punkt 346.Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 2, er der refusion fra tidligere opholdskommune, når enperson tager ophold på et kvindekrisecenter. Kvinderne kan være flyttet et par gange forud for

indflytning på krisecentret, og i disse tilfælde, må opholdskommunen undersøge, hvor kvindentidligere har haft opholdskommune.Afsnit IITilbud til børn og unge med nedsat funktionsevneKapitel 5Indledning106.I dette kapitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at etablere en særligfamilievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Kapitlet beskriver formålet med familievejlederordningen, personkredsen for ordningen og detnærmere indhold af familievejledningen og vejledningens omfang. Endelig beskrives samspilletmellem familievejlederordningen og andre typer af rådgivning og vejledning.Reglerne om familievejlederordningen findes i servicelovens § 11, stk. 4-5, og i bekendtgørelseom familievejlederordningen efter lov om social service (familievejlederbekendtgørelsen).

Formålet med familievejlederordningen er at sikre, at disse familier i den indledende fase, efter atfunktionsnedsættelsen er konstateret, får et tilbud om indgående rådgivning og vejledning for atstyrke familiens og barnets videre udvikling og trivsel set i lyset af familiens ændrede livssituationsom følge af barnets funktionsnedsættelse. Rådgivningen og vejledningen skal medvirke til at øgefamiliens kendskab til muligheden for iværksættelse af social indsats og kendskabet til de tilbud omoffentlig hjælp på tværs af sektorerne, som barnets opvækst- og udviklingsvilkår i vidt omfang erbetinget af.Formålet med familievejlederordningen er således at give familien et tilbud om introducerendevejledning, og familievejlederen skal kunne håndtere nogle af familiens indledende spørgsmål.Ordningen er altså en form for ”brobygning” mellem familien og det offentlige i den indledendefase, efter at barnets funktionsnedsættelse er konstateret. Derimod er ordningen ikke et ståendetilbud til familien i et længere forløb.Familievejlederordningen skal være synlig både for familierne og for relevante instanser såsomsygehuse, sundhedsplejen, praktiserende læger, dagtilbud, skoler m.fl.

PersonkredsFamilievejlederbekendtgørelsen§ 1. Kommunalbestyrelsen skaletablere en særligfamilievejlederordning for familiermed børn under 18 år med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Stk. 2. Familievejlederordningenomfatter både familier med nyfødtebørn med nedsat funktionsevne ogfamilier, hvor funktionsnedsættelsenkonstateres under barnets opvækst.108.Personkredsen for familievejlederordningen er familier, herunder også enlige forsørgere,med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Ordningenomfatter både familier med nyfødte børn med nedsat funktionsevne og familier, hvorfunktionsnedsættelsen konstateres under barnets opvækst.Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne hos barnet, hvis konsekvenser er afindgribende karakter i den daglige tilværelse.Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil væreudsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for atkompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være enbelastning resten af livet.Begrebet ”konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse” skal vurderes bredt iforhold til den samlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsensbetydning i relation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personligeforhold, helbredsforhold etc.Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skalkompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at det

§ 2. Familievejledningen skaltilbydes inden for tre måneder efter,at kommunalbestyrelsen har fåetkendskabtil,atbarnetsfunktionsnedsættelse er konstateret.109.Familievejledningen skal tilbydes inden for tre måneder efter, at kommunalbestyrelsen harfået kendskab til, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes konkret, hvornår inden for tidsfristen familievejledningenskal tilbydes. Det afgørende må her være, hvornår familien er parat til at modtagefamilievejledning.Der vil således ikke være noget til hinder for, at familievejledningen i nogle tilfælde tilbydesumiddelbart efter, at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til barnets funktionsnedsættelse. Iandre tilfælde kan det derimod vurderes, at udbyttet af familievejledningen vil blive større, hvisvejledningstilbuddet gives senere inden for tre måneders-fristen.Som eksempler på måder, hvorpå kommunalbestyrelsen kan få kendskab til barnetsfunktionsnedsættelse, kan nævnes underretning fra sygehus, praktiserende læge ellersundhedsplejen.

110.Familievejlederen skal kunne tilbyde en introducerende og helhedsorienteret information ogvejledning om familiens rettigheder og hjælpemuligheder på tværs af sektorerne og oplyse om, hvadder findes af bl.a. vidensmiljøer og handicaporganisationer på området. Familievejlederen skaldesuden kunne tilbyde at formidle kontakt til andre familier med børn med nedsat funktionsevnemed henblik på dannelse af netværk.Den vejledning, der er indeholdt i familievejlederordningen, er således introducerende og af meregenerel og overordnet karakter.Det vurderes at være af stor vigtighed, at de medarbejdere, der skal fungere som familievejledere,har relevant faglig baggrund, den fornødne ekspertise og det fornødne kendskab tilhjælpemulighederne på tværs af sektorerne. Det er kommunalbestyrelsen, der må sikre, atmedarbejderne besidder den fornødne faglige viden i forhold til opgaveløsningen, ligesomkommunalbestyrelsen må sikre, at familievejlederen besidder den fornødne viden omkringmuligheden for at henvise til landsdækkende ekspertise, hvis dette skønnes relevant, f.eks. på grundaf karakteren af barnets funktionsnedsættelse.Det vil være en naturlig del af den rådgivning og vejledning, der finder sted i regi affamilievejlederordningen, at der gøres opmærksom på VISO. Det kan i øvrigt oplyses, at VISO yderfaglig rådgivning i komplicerede enkeltsager på det sociale område og påspecialundervisningsområdet. VISO vil – som det i øvrigt er tilfældet generelt – stå til rådighedvedrørende alle problemstillinger, der falder inden for VISO’s formål.

111.Familievejlederen har ikke kompetence til at træffe afgørelse om hjælpen til familien, menskal kunne formidle kontakt og viden om familien til socialforvaltningen. Herved sikres det, atfamilievejlederens rolle i forhold til familien er rent vejledende. Endvidere vil det også falde udenfor formålet med familievejlederordningen, som indeholder den introducerende vejledning oghåndteringen af familiens indledende spørgsmål, at vurdere spørgsmålet om familiens konkretehjælpebehov.Vurderingen af familiens konkrete hjælpebehov ligger i socialforvaltningen i forbindelse medpåbegyndelsen af den egentlige sagsbehandling med indsamling af nødvendige oplysninger mv.Det bemærkes i forhold til familievejlederens formidling af kontakt og viden om familien tilsocialforvaltningen, at denne formidling må ske under iagttagelse af de almindeligeforvaltningsretlige regler om myndighedernes videregivelse af oplysninger.

113.Familievejledningen skal så vidt muligt gives ved besøg i hjemmet.Der kan dog være situationer, hvor det ikke vil være muligt at tilbyde familievejledningen ihjemmet. Som et eksempel herpå kan nævnes, at familien udtrykkeligt frabeder sig, atvejledningssamtalen foregår i deres hjem. Her vil samtalen kunne gennemføres hos kommunen.SamspilFamilievejlederbekendtgørelsen§ 6. Når rådgivningen ogvejledningeniregiaffamilievejlederordningen er afsluttet,vil familierne have ret til fortsatrådgivning og vejledning efter deøvrige regler herom.Stk. 2. Specialiseret rådgivning ogvejledning er ikke omfattet affamilievejlederordningen, men skalfortsat ydes af de organisationer,herunder VISO, der besidder ensærlig ekspertise på det relevanteområde..114.Familievejlederordningen indgår i et samspil med de øvrige regler om rådgivning ogvejledning.Når rådgivningen og vejledningen i regi af familievejlederordningen er afsluttet, vil familiernehave ret til fortsat rådgivning og vejledning fra kommunalbestyrelsen efter de øvrige regler herom.Herved sikres det, at familierne får vedvarende rådgivning og vejledning ud over de første tremåneder efter, at barnets funktionsnedsættelse er konstateret.Den specialiserede rådgivning og vejledning er ikke omfattet af familievejlederordningen, menskal fortsat ydes af de organisationer, herunder VISO, der besidder en særlig ekspertise på detrelevante område. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen sikrer, at familievejlederenbesidder den fornødne viden omkring muligheden for at henvise til landsdækkende ekspertise ellertil VISO, hvis dette skønnes relevant, f.eks. på grund af karakteren af barnets funktionsnedsættelse.

Dagtilbud til børn§ 32. Kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om hjælp til børn, der pågrund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne harbehov for hjælp eller særlig støtte.Hjælpen kan tilrettelægges i særligedagtilbud, jf. stk. 3, i særligeklubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelsemed andre tilbud efter denne lov ellerefter dagtilbudsloven. Hjælpen kanogså udføres helt eller delvist afforældrene i hjemmet, jf. stk. 6-8.Stk. 2.Socialministeren fastsætternærmere regler om samarbejdet medforældre, om inddragelse af barneteller den unge, om udredning afbarnets eller den unges behov, og omfremgangsmåden ved kommunensbehandling.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at der er det nødvendigeantal pladser i særlige dagtilbud tilbørn, der på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har et særligt behovfor støtte, behandling m.v., der ikkekan dækkes gennem ophold i et af dealmindelige dagtilbud ellerfritidshjem efter dagtilbudsloven.Stk. 4.Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse regler omforældrebestyrelser i særligedagtilbud.Stk. 5.Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse regler omberegning af tilskud og egenbetalingfor ophold i de særlige dagtilbud.Stk. 6.Efter anmodning fraindehaveren af forældremyndighedengodkender kommunalbestyrelsenunder de betingelser, der er nævnt i 2.og 3. pkt., at forældrene helt eller

delvist udfører hjælpen efter stk. 1 ihjemmet. Hjælp udført i hjemmetskal imødekomme barnets eller denunges behov, og forældrene skal værei stand til at udføre opgaverne.Træning af barnet i hjemmet skal skeefter dokumenterbaretræningsmetoder.Kommunalbestyrelsen fører løbendetilsyn med indsatsen over for barnet.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skalyde hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste efter § 42 og § 43til forældre, der forsørger og træner etbarn eller en ung under 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne i hjemmet.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen sørgerfor træningsredskaber, kurser,hjælpere m.v., når forældrene træneret barn eller en ung i hjemmet.Kommunalbestyrelsens udgifter tiltræningsredskaber, kurser, hjælperem.v. til det enkelte barn eller denenkelte unge må ikke overstige500.000 kr. årligt.Stk. 9.Socialministeren fastsætternærmere regler om særlig støtte ihjemmet, herunder regler omdokumenterbare metoder, om løbendetilsyn med indsatsen og omtræningsredskaber, kurser, hjælperem.v.

116.Sigtet med bestemmelserne er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevnes behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de fårgode muligheder for udvikling og trivsel.Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres børn bliver inddraget mere aktivt iudredningen af barnets behov og i indsatsen for børnene.Udgangspunktet for hjælpen er, at den kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbudeller andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen skal i densammenhæng sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til de børn, hvisbehov for støtte og behandling ikke kan tilgodeses i de almindelige dagtilbud.Bestemmelserne giver også mulighed for, at hjælpen under visse betingelser kan udføres helt ellerdelvist af forældrene i hjemmet, og at forældrene modtager en særlig støtte til træningen af barneteller den unge i hjemmet.

Udredning og visitation118.Målgruppen af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har ofte sammensatte behov, der kræver en indsats fra flere forskellige fagpersoner.Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurdering af det enkelte barns ellerden enkelte unges behov for hjælp, støtte og behandling.En stor del af børnene vil være kendt i sundhedsvæsenet, da de ofte vil være udredt, have fåetstillet diagnoser og være blevet behandlet - typisk på en pædiatrisk afdeling. Det specialiseredesundhedsvæsen vil derfor i mange tilfælde være en relevant samarbejdspartner i forbindelse medoplysningen af de enkelte sager.Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behovkortlægge barnets funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.I forbindelse med visitation til særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller andre tilbud efterserviceloven eller dagtilbudsloven gælder der ikke længere et krav om, at der forinden visitationskal være udarbejdet en socialfaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. For så vidt angårvisitation til hjemmetræning, er det dog stadig et krav, at der forinden visitation udarbejdes ensocialfaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50.Der henvises i øvrigt til håndbogen om udredning, visitation og hjemmetræning, hvor der bl.a. erredegjort nærmere for inddragelse af forældre og børn.Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet

Generelt om særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet119.Sigtet med bestemmelserne er at tilgodese børn og unge med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevnes behov for særlig støtte, behandling og træning, således at de fårgode muligheder for udvikling og trivsel.Bestemmelserne skal desuden sikre, at forældrene og deres børn bliver inddraget mere aktivt iudredningen af barnets behov og i indsatsen for børnene.Udgangspunktet for hjælpen er, at den kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, i særlige klubtilbudeller andre tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Kommunalbestyrelsen skal i densammenhæng sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til de børn, hvisbehov for støtte og behandling ikke kan tilgodeses i de almindelige dagtilbud.Bestemmelserne giver også mulighed for, at hjælpen under visse betingelser kan udføres helt ellerdelvist af forældrene i hjemmet, og at forældrene modtager en særlig støtte til træningen af barneteller den unge i hjemmet..Målgruppen120.Målgruppen er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, som har et sådant behov for støtte og behandling, at der skal iværksættes et særligttilbud til barnet eller den unge.Afgrænsning af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser eller på karakteren affunktionsnedsættelsen, men på en fagkyndig vurdering af barnets behov for et særligt støtte- ogbehandlingstilbud, herunder et træningstilbud.Det drejer sig om børn og unge, der har behov for en systematisk, helhedsorienteret tværfagligundersøgelse og udredning forud for visitationen til et tilbud.

Udredning og visitation121.Målgruppen af børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har ofte sammensatte behov, der kræver en indsats fra flere forskellige fagpersoner.Kommunalbestyrelsen skal derfor sikre en grundig, forsvarlig vurdering af det enkelte barns ellerden enkelte unges behov for hjælp, støtte og behandling.En stor del af børnene vil være kendt i sundhedsvæsenet, da de ofte vil være udredt, have fåetstillet diagnoser og være blevet behandlet - typisk på en pædiatrisk afdeling. Det specialiseredesundhedsvæsen vil derfor i mange tilfælde være en relevant samarbejdspartner i forbindelse medoplysningen af de enkelte sager.Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af faglige undersøgelser af barnets ressourcer og behovkortlægge barnets funktionsevne og udarbejde forslag til den særlige støtte og behandling.I forbindelse med visitation til særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller andre tilbud efterserviceloven eller dagtilbudsloven gælder der ikke længere et krav om, at der forinden visitationskal være udarbejdet en socialfaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. For så vidt angårvisitation til hjemmetræning, er det dog stadig et krav, at der forinden visitation udarbejdes ensocialfaglig undersøgelse, jf. servicelovens § 50.Der henvises i øvrigt til håndbogen om udredning, visitation og hjemmetræning, hvor der bl.a. erredegjort nærmere for inddragelse af forældre og børn.

Forældresamarbejde, inddragelse af børn og unge og andre sagsbehandlingsregler122.Kommunalbestyrelsen skal inddrage forældrene i udredningsprocessen, således at de fårmulighed for at være aktive deltagere i processen. Forældrenes viden om egne ressourcer og barnetsfærdigheder skal indgå i udredningen, og forældrene skal have mulighed for at få indsigt i barnetsbehov, og hvilke behandlings- og udviklingsmuligheder der findes for barnet.Barnet eller den unge skal ligeledes inddrages i udredningsforløbet. Kommunalbestyrelsenvurderer sammen med forældrene, i hvilken udstrækning det er muligt at inddrage barnet eller denunge. Vurderingen foretages på grundlag af barnets og den unges egne ønsker, dets alder ogmodenhed, og hvad der skønnes at være bedst for barnet eller den unge. Et barns eller en ungssynspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets eller den unges alder ogmodenhed.Meget tidligt i udredningsprocessen er det en god idé at afstemme forventningerne til detkommende samarbejde og at drøfte forældrenes ønsker til inddragelse og involvering. Her kanforældre også få orientering om kravet om, at deres barn, så vidt muligt, skal inddrages i processen.Kommunalbestyrelsen skal sikre, at sagsbehandlingen fortsat også sker med iagttagelse af deallerede eksisterende relevante sagsbehandlingsregler, som gælder ved siden af de her beskrevnesagsbehandlingsværktøjer om udredning, forældresamarbejde, inddragelse af barnet eller den ungeog visitation. Således gælder de almindelige sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven,retssikkerhedsloven og almindelige retsgrundsætninger. Blandt andet kan fremhævesretssikkerhedslovens § 4 (borgerens medvirken), retssikkerhedslovens § 5, forvaltningslovens § 7(vejledning), forvaltningslovens kap. 4 (partsaktindsigt), forvaltningslovens § 19 (partshøring),forvaltningslovens § 21 (ret til at afgive udtalelse), forvaltningslovens § 22 (begrundelse),forvaltningslovens § 25 (klagevejledning) samt officialprincippet. Yderligere oplysninger findes iSocialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, afsnit IIIog kapitel 47.Der er yderligere oplysninger om styrket forældresamarbejde, metoder til inddragelse ogudredning af børn og unge i håndbogen om udredning, visitation og hjemmetræning.

Specielt om særlige dagtilbud123.Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 32, stk. 3, er et supplement til denkommunale forpligtelse efter dagtilbudslovens § 4 i det omfang, dette ikke kan tilgodese barnetssærlige behov for støtte, behandling m.v. som følge af en betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne.Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikkekan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter dagtilbudsloven, oprettes efter bestemmelserne iserviceloven. Forpligtelsen efter servicelovens § 32, stk. 3, omfatter for så vidt angår skolesøgendebørn kun meget små og helt specielle grupper med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.Forskellen i forpligtelsens omfang hænger sammen med, at for børn under skolealderen er dettypisk dagtilbuddet, der giver barnet den særlige støtte og behandling, mens den særlige støtte ogbehandling for børn i skolealderen primært varetages i skoletilbuddet.

Formålet med de særlige dagtilbud124.De særlige dagtilbud skal ud over, hvad der fremgår af formålsbestemmelsen for dealmindelige dagtilbud til børn, give særlig støtte, behandling m.v. til børn med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Herudover foretager de særlige dagtilbud observation og diagnosticering af børn med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der opholder sig i hjemmet eller i et kommunaltdagtilbud, med henblik på at kunne tilbyde relevant støtte og behandling. Endvidere foretager desærlige dagtilbud observation i relation til behovet for specialpædagogisk bistand efterfolkeskoleloven.Det påhviler det særlige dagtilbud at rette henvendelse til skolemyndighederne om at iværksætteeventuel specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.De særlige dagtilbud kan tilbyde forældre til børn med betydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne lejlighedsvis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres aflastning,der indebærer overnatning i weekenden, hvis der er behov herfor.De særlige dagtilbud giver vejledning til– dagtilbud, hvor der er optaget børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne– forældre med hjemmeboende børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, der ikke er optaget i et særligt dagtilbud– den kommunale forvaltning, der har ansvaret for børn fx i forbindelse med visitation tildagtilbud af børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Organisering af de særlige dagtilbud125.De særlige dagtilbud kan oprettes og drives som et selvstændigt dagtilbud eller oprettes ogdrives i forbindelse med et dagtilbud.Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå aftale med regionsrådet, med andre kommuner ellermed selvejende særlige dagtilbud om oprettelse og drift af et særligt dagtilbud i form af fxvuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede institutioner og fritidshjem.For at kunne give børn optaget i et særligt dagtilbud den nødvendige støtte og behandling må detsærlige dagtilbud kunne trække på særlig ekstern ekspertise.Udgifter til transport af børn til og fra særlige dagtilbud afholdes af det særlige dagtilbud, hvisudgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.De særlige dagtilbud afholder ligeledes udgiften til forældrenes transport i forbindelse medbehandlingsmøder.Efter servicelovens § 112 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer medvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.For så vidt angår hjælpemidler til børn og dagtilbud til børn henvises til Socialministerietsvejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning mv.

Hvis henvendelsen kommer fra disse instanser, skal det som udgangspunkt ske i samråd medforældrene.En undersøgelse af barnets særlige behov for støtte og behandling m.v. er en forudsætning forafgørelse om optagelse i et særligt dagtilbud, jf. punkt 115. om udredning og visitation. Optagelse iet særligt dagtilbud må derfor bygge på en vurdering af barnets individuelle behandlingsbehov samtmuligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde medforældrene og fx specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andre med ekspertisevedrørende den pågældende type af nedsat funktionsevne.Ved den konkrete anvisning af plads til barnet bør der i vid udstrækning tages hensyn tilforældrenes ønske om dagtilbud og til den geografiske beliggenhed.Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om hjælp til børn og unge, der på grund af betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, atkommunalbestyrelsen visiterer barnet eller den unge til et tilbud på baggrund af sagens oplysninger,herunder de faglige undersøgelser af barnets eller den unges ressourcer og behov. Det er ikkelængere et krav, at der forinden visitation til disse tilbud udarbejdes en undersøgelse efterservicelovens § 50.Det følger af § 2, stk. 2, i bekendtgørelsen, at kommunalbestyrelsen på baggrund af enundersøgelse af barnets eller den unges forhold efter § 50 i lov om social service kan godkende, atforældrene helt eller delvist træner barnet eller den unge i hjemmet. Det er således en betingelse, atbarnets eller den unges funktionsevne, behov og trivsel, forældrenes ressourcer og familienssamlede situation, skal være udredt og beskrevet af kommunalbestyrelsen, forinden der kan visiterestil hjemmetræning.Der kan derfor ikke træffes afgørelse om anvisning af et tilbud i form af hjemmetræning, før endder er udarbejdet en socialfaglig undersøgelse i henhold til servicelovens § 50. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdene tillader og må ikke være mere omfattende, end formålettilsiger.Såfremt kommunalbestyrelsen allerede er i besiddelse af aktuelle og relevante oplysninger om denkonkrete sag, skal disse lægges til grund for sagsbehandlingen. Hjemmetræning er enressourcekrævende opgave for en familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor vigtigt,at både barnets eller den unges forhold og resten af familiens forhold, herunder eventuellesøskendes forhold, er undersøgt grundigt.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at en sag er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, atkommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse. Det afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkeltsag, hvilke oplysninger kommunalbestyrelsen skal indhente. Udredningen og beskrivelsen kan efterbehov suppleres med lægefaglige vurderinger af, om indsatsen og træningsmetoden erhensigtsmæssige eller ligefrem kan være skadelige for barnet eller den unge.

indstillingsret til kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i forbindelse med ansættelseaf personale.Forældrebestyrelsen skal ved fastlæggelsen af principper for det særlige dagtilbuds arbejderespektere såvel kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets overordnede retningslinier somdagtilbuddets målsætning, herunder f.eks. at dagtilbuddet er indrettet med henblik på at modtagebørn med bestemte handicap.Børnene i de særlige dagtilbud har som udgangspunkt samme pædagogiske behov som alle andrebørn. Derudover har børnene behov for særlig støtte og behandling, som er begrundet i deresnedsatte funktionsevne.De pædagogiske principper må udformes med respekt for det særlige støttende ogbehandlingsmæssige sigte, som det enkelte særlige dagtilbud skal varetage.Forældrebestyrelsen har ikke indflydelse på den pædagogiske eller behandlingsmæssige indsats,der angår det enkelte barn.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan tillægge forældrebestyrelserne i de særligedagtilbud yderligere kompetence.Kommunalbestyrelsen kan ikke overlade til en forældrebestyrelse opgaver med at udføre tilsynefter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område jf. bekendtgørelsens § 1,stk. 6, og kompetence til at træffe afgørelse om optagelse i dagtilbuddet samt at fastsætteforældrebetalingen.Kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet kan ikke overlade beføjelser, der følger afkommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bevillings- og arbejdsgiverkompetence til enforældrebestyrelse.Ud over den formelle forældreindflydelse er det af hensyn til behandlingen af det enkelte barnvigtigt med et meget tæt forældresamarbejde omkring behandlingsforløbet, hvor forældreneinddrages i tilrettelæggelsen af behandlingen. Forældrene vil ofte også have behov for en særligstøtte fra dagtilbuddet og for kontakt med andre forældre.Der bør derfor sikres mulighed for en tæt og løbende gensidig orientering og samarbejde forældreog dagtilbud imellem om det enkelte barns udvikling og trivsel samt om behandlingsindsatsen.En måde at give mulighed for en fælles orientering og drøftelse af mere generelle spørgsmålvedrørende det særlige dagtilbuds arbejde kan være at afholde forældremøder, hvor også personaletdeltager.

Forældrebetaling128.Forældrenes betaling for barnets ophold i særlige dagtilbud er reguleret i servicelovens § 32,stk. 5, og bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn ogunge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Kommunalbestyrelsen skal yde 100 pct. tilskud til ophold i et særligt dagtilbud, hvis barnet eroptaget alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.Hvis optagelsen er sket på et andet grundlag end servicelovens § 32, stk. 5, er detdagtilbudslovens regler om tilskud og forældrebetaling, der anvendes i forhold til forældrenesbetaling for pladsen, herunder reglerne om fripladstilskud.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen ioverensstemmelse med reglerne ved brug af dagtilbud efter servicelovens § 4.

Specielt om godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet129.Hvis forældrene ikke ønsker at modtage et tilbud, der er anvist af kommunalbestyrelsen, kankommunalbestyrelsen godkende, at forældre til børn og unge med betydelig og varigt nedsatfunktionsevne træner deres barn helt eller delvist i hjemmet.At forældrene træner delvist i hjemmet, betyder, at tilbuddet til barnet er en kombination af etoffentligt tilbud, fx en delvis plads i et særligt dagtilbud kombineret med træning i hjemmet.Træningen kan foregå efter konventionelle metoder, dvs. metoder som almindeligvis anvendes ide offentlige tilbud såsom fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter alternative metoder, dvs.metoder der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud.Det er ikke en betingelse for at kunne godkende træning i hjemmet, at træningsmetoden ervidenskabeligt dokumenteret. I næste afsnit er der redegjort nærmere for betingelser forgodkendelse af hjemmetræning.

Betingelser for godkendelse af hjemmetræning130.Godkendelse af forældres træning i hjemmet er betinget af, at barnet eller den unge har væretigennem et forløb, hvor barnet eller den unge er udredt og visiteret til et offentligt tilbud, ogkommunalbestyrelsen vurderer, at et tilbud i hjemmet kan imødekomme barnets eller den ungesbehov.Kommunalbestyrelsen vurderer sammen med familien og ud fra familiens ønsker, om træning ihjemmet skal kombineres med et delvist offentligt tilbud, fx et særligt dagtilbud.Forældrene skal være i stand til at varetage opgaven. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skalforetage en vurdering af familiens samlede situation, forældrenes personlige ressourcer ogforudsætninger i øvrigt i forhold til at kunne påtage sig de opgaver og det ansvar, somhjemmetræningen kræver af dem, jf. servicelovens § 50.Det er desuden en betingelse, at hjemmetræningens metoder og målene hermed for barnet ellerden unge er dokumenterbare. Betingelsen om at træningsmetoden skal være dokumenterbar betyder,at kommunen skal vurdere, om metoden indeholder nogle målbare indikatorer, som kan anvendes tilmåling af, om metoden resulterer i den forventede effekt.Se i øvrigt nærmere om definition og vurdering af om en træningsmetode er dokumenterbar iServicestyrelsens håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning. I håndbogen er der desudenhjælp til vurdering af, om den ønskede hjemmetræningsmetode imødekommer barnets eller denunges behov, og om forældrene har tilstrækkelig med forudsætninger for at påtage sig de opgaverog det ansvar, som hjemmetræningen kræver af dem.Hvis forældrene og barnet eller den unge opfylder disse betingelser, kan kommunalbestyrelsengodkende, at forældrene træner barnet eller den unge i hjemmet. En godkendelse betyder også, atforældrene har ret til at modtage økonomisk støtte til hjemmetræningen.Kommunalbestyrelsen kan ikke give afslag på støtte til hjemmetræning alene med denbegrundelse, at kommunalbestyrelsen generelt ikke ønsker at støtte hjemmetræning. Afgørelsen skalaltid bero på en konkret vurdering.Kommunalbestyrelsen kan heller ikke afvise at give støtte til hjemmetræning, fordi forældreneønsker at træne efter nogle bestemte metoder, som kommunalbestyrelsen ikke ønsker at anvende iden kommunale træningsindsats.

Økonomisk støtte til hjemmetræning131.Når kommunalbestyrelsen har godkendt, at forældre træner deres barn eller den unge ihjemmet, har forældrene ret til at få hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne iservicelovens §§ 42 og 43 til forældre, der forsørger et barn eller en ung under 18 år med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet.Forældrene har desuden ret til hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere mv., derer forbundet med hjemmetræningen. At træningsredskaber m.v. skal være nødvendige betyder, attræningen efter den konkrete metode ikke kan gennemføres uden særlige træningsredskaber, kurser,hjælpere mv.Dækning af udgifter til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. kan både omfatte enkeltståendeog løbende ydelser. Der kan eksempelvis efter en konkret vurdering gives hjælp tiltræningsredskaber i form af sliske, trampolin, hoppebolde og til supervision af forældrene frafagligt relevante personer, hvis supervisionen er nødvendig, for at forældrene kan gennemføretræningen. Det er afgørende, at udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering ernødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen. Intet træningsredskab er derfor påforhånd udelukket. Dog vurderes eksempelvis et trykkammer umiddelbart ikke at være nødvendigtfor at gennemføre en hjemmetræning. En sådan udgift har efter en generel vurdering karakter af enbehandlingsudgift.I nogle træningsprogrammer indgår, at barnet skal have et særligt kosttilskud og tilskud afmineraler og vitaminer. Hjælp til udgifter til kosttilskud m.m., der er en del af træningsprogrammet,og som efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendigt, for at forældrene kangennemføre træningen, kan bevilges, såfremt det efter en lægelig vurdering er forsvarligt i forholdtil barnets tilstand.Der kan kun gives støtte til kurser, der er af relevans for træningen, hvis de afholdes her i landet.Der kan således ikke gives støtte til udgifter til kurser m.m. i udlandet, jf. bekendtgørelse omydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet.Den praktiske udbetaling af løn til privat antagede hjælpere, som medvirker ved træningen, kaneventuelt administreres af kommunen efter aftale med familien. Der kan i øvrigt henvises tilvejledningens tekst om aflastning efter servicelovens § 41.Hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. bevilges på grundlag afdokumenterede udgifter. Dokumentationen kan foregå enten i forbindelse med ansøgningen ellerefter afholdelse af udgiften.

Tilsyn og opfølgning133.Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn to gange årligt med et barns eller en ungs udvikling ogtrivsel, når barnet eller den unge trænes i hjemmet. I tilsynet skal der også indgå en vurdering affamiliens trivsel som helhed, dvs. også eventuelle søskendes trivsel. Kommunalbestyrelsen kantilrettelægge tilsynet således, at det gennemføres samtidigt med, at kommunalbestyrelsen foretageropfølgning af træningsindsatsen.På baggrund af tilsynet udfærdiges en tilsynsrapport, hvori der skal indgå en begrundet indstillingom, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høringhos familien.Fire gange om året skal kommunalbestyrelsen foretage opfølgning af træningsindsatsen, hvorbarnet eller den unge observeres og eventuelt testes.I Servicestyrelsens håndbog om udredning, visitation og hjemmetræning er der givet eksempler påorganisering af tilsyn og opfølgning og på en tids- og faseplan for dokumentation afhjemmetræning.Dokumentationen af, om barnet når de planlagte mål, kræver en vurdering af barnets situation,hans eller hendes udviklings- og funktionsniveau både før og efter træningsforløbet. Arbejdet meddokumentation af hjemmetræningen og vurdering af dens effekt er primært rettet mod barnetsudvikling set i forhold til de mål, der er opstillet.

varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling mv., derikke kan dækkes gennem deltagelse i et tilbud efter dagtilbudslovens §§ 65 og 66.Forpligtelsens omfang135.Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for klubtilbud over for skolesøgende børn ogunge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er et supplement til dengenerelle forpligtelse, som kommunalbestyrelsen har også over for disse børn og unge.I praksis omfatter den kommunale forpligtelse alene de forholdsvis få større børn og unge, der haret så særligt behov for støtte og behandling, at det ikke kan forventes imødekommet i dekommunale ordninger, herunder handicapafdelinger i almindelige klubtilbud mv. Forpligtelsen efterservicelovens § 36 omfatter således kun meget små og helt specielle handicapgrupper.Lovgivningen fastsætter ingen aldersgrænse for optagelse i særlige klubtilbud. Der er således intettil hinder for, at unge over 18 år kan forblive i klubtilbuddet, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.Kommunalbestyrelsens forpligtelse efter servicelovens § 36 omfatter dog alene aldersgruppen under18 år.Organiseringen af de særlige klubtilbud136.De særlige klubtilbud til større børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevnekan oprettes og drives som selvstændige tilbud eller i forbindelse med et almindeligt klubtilbudoprettet efter dagtilbudslovens §§ 65 og 66.Kommunalbestyrelsen kan herudover indgå aftale med regionsrådet, med andre kommuner ellermed selvejende særlige klubtilbud om oprettelse og drift af et særligt klubtilbud.Optagelse137.Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse i et særligt klubtilbud.Henvendelse om optagelse i et særligt klubtilbud kan ske dels fra forældrene, dels fra de instanserder i deres arbejde kommer i berøring med barnet eller den unge.En undersøgelse af barnets eller den unges særlige behov for støtte og behandling mv. er enforudsætning for afgørelsen om optagelse i et særligt klubtilbud. Optagelse i et særligt klubtilbudmå derfor bygge på en vurdering af barnets eller den unges individuelle behandlingsbehov samtmuligheder for personlig udvikling. Afgørelse om optagelse må ske i nært samarbejde medbarnet/den unge, forældrene og f.eks. specialafdelinger inden for behandlingssystemet samt andremed ekspertise vedrørende den pågældende funktionsnedsættelse.Forældrebetaling138.Forældrenes betaling for barnets ophold i særlige klubtilbud er reguleret i servicelovens § 36,stk. 2, og bekendtgørelse om tilskud til ophold i særlige dagtilbud og særlige klubtilbud til børn ogunge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Kommunalbestyrelsen skal yde fuld dækning til ophold i et særligt klubtilbud, hvor et barn elleren ung med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er optaget alene eller ihovedsagen af behandlingsmæssige grunde.Såfremt optagelsen i særligt klubtilbud er sket på et andet grundlag, gives tilskuddet til opholdetefter de regler, som er fastsat for ophold i klubtilbud efter §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven. Tilskuddetskal dog som minimum udgøre, hvad der svarer til det gennemsnitlige tilskud tilopholdskommunens klubtilbud til samme aldersgruppe.

Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af betalingen ioverensstemmelse med de regler, der er fastsat ved brug af klubtilbud efter dagtilbudslovens §§ 65og 66.Kapitel 7Merudgiftsydelse139.Dette kapitel gennemgår reglerne om dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen ihjemmet af et barn eller en ung under 18 år med nedsat funktionsevne eller en langvarig sygdom,herunder dækning af udgifter ved ophold i udlandet. I kapitlet beskrives formålet med ydelsen samtreglerne om udgifternes beregning. I kapitlet fremgår også en række eksempler på udgifter, der vilkunne dækkes som en merudgift ved forsørgelsen.Serviceloven:§ 41.Kommunalbestyrelsen skalyde dækning af nødvendigemerudgifter ved forsørgelse ihjemmet af et barn under 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne ellerindgribende kronisk eller langvariglidelse. Det er en forudsætning, atmerudgifterne er en konsekvens afden nedsatte funktionsevne.Stk. 2.Til dækning af merudgifterberegnes en merudgiftsydelse, derfastsættes med udgangspunkt i etmånedligt standardbeløb på 2.424 kr.Ydelsen beregnes på grundlag af detkonkrete behov og udbetales med eneller flere ottendedele afstandardbeløbet. Merudgiftsydelsenkan tildeles med mere end étstandardbeløb.Stk. 3.Merudgiftsydelsen udgørmindst 1/8 af standardbeløbet nævnt istk. 2. Der skal sandsynliggøresmerudgifter svarende til 12 gange 1/8af standardbeløbet inden for et år, førmerudgiftsydelsen kan komme tiludbetaling.Stk. 4.Hjælpen efter stk. 1 erbetinget af, at kommunalbestyrelsensanvisninger med hensyn til pasningm.v. følges.Stk. 5.Socialministeren kan i enbekendtgørelse fastsætte nærmere

regler om, hvilke udgifter der kanydes hjælp til, og betingelserneherfor.Generelt om merudgiftsydelsen140.Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne og med indgribende kroniske eller langvarige lidelser har noglesærlige behov, som kan give merudgifter ved forsørgelsen. Bestemmelsen giver således hjemmel tilat dække de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet/den unge ikke havde haft ennedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse.Familien skal selv afholde den del af udgifterne, som svarer til de udgifter, familien normalt villehave afholdt.141.Dækning af merudgifter ved forsørgelsen ydes som et fleksibelt standardiseret tillæg, udmåltefter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte ydelsesmodtager, jf.punkt 147 ff. Gennem denne ydelsesform får modtageren mulighed for selv at tilrettelægge,hvordan behovet bedst muligt kan dækkes.Ydelsen er uafhængig af indkomst og ikke skattepligtig.Formålet med ydelsen142.Formålet med ydelsen er at medvirke til– at disse børn og unge kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l.,såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette– at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets/den unges nedsattefunktionsevne eller den kroniske/langvarige lidelse– og at hindre at barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelseforværres eller får andre og mere alvorlige følger.Særligt om rådgivningsindsatsen for ydelser efter servicelovens § 41143.Hvis familien ikke kan sandsynliggøre merudgifter af en størrelsesorden, der overskriderminimumsgrænsen, jf. punkt 150 og derfor efter en konkret vurdering ikke kan få hjælp efterservicelovens § 41, bør kommunalbestyrelsen være opmærksom på familiens behov for rådgivningog vejledning og anden form for støtte efter andre af lovens bestemmelser om børn og unge.Muligheden for hjælp efter bestemmelserne om hjælpemidler eller boligindretning bør ogsåovervejes.Afgrænsning af målgruppen144.Bestemmelsen i servicelovens § 41 omfatter borgere, der i hjemmet forsørger børn og ungeunder 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribendekroniske eller langvarige lidelser.Som eksempler på funktionsnedsættelser/lidelser, der vil kunne falde ind under bestemmelsen,kannævnes udviklingshæmning, sindslidelser, epilepsi,diabetes, nedsat bevægelsesfunktion, herunderrespirationsinsufficiens, hjerneskade, nedsat talefunktion, manglende eller svagt syn samtmanglende eller nedsat hørelse.

Eksemplerne er ikke udtømmende. Det betyder, at andre persongrupper, f.eks. børn og unge medudviklingsforstyrrelser, kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, hvis betingelserne i øvrigt eropfyldt.Målgruppen for servicelovens § 41 omfatter som nævnt for det første børn og unge med betydeligog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Ved varig funktionsnedsættelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil væreudsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid frem over vil være behov for atkompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Normalt vil funktionsnedsættelsen være enbelastning resten af livet.Ved betydelig funktionsnedsættelse skal forstås, at funktionsnedsættelsen har konsekvenser afindgribende karakter i den daglige tilværelse. Her skal foretages en bred vurdering i forhold til densamlede livssituation. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning irelation til den pågældendes aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold,helbredsforhold etc.Funktionsnedsættelse er et begreb, der bruges ved tildeling af de ydelser i serviceloven, der skalkompensere for en nedsat funktionsevne. Ved at lægge vægt på funktionsevnen betones det, at detikke er lidelsens art eller omfang, der er afgørende, men derimod følgerne af den nedsatte kropsligeeller kognitive funktion.Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, derangiver en varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, er det imidlertid den samledevurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende iforhold til vurderingen af begrebet nedsat funktionsevne. For en mere generel omtale af begrebet”nedsat funktionsevne” henvises til vejledning nr. 1 til serviceloven.Målgruppen for servicelovens § 41 omfatter endvidere børn og unge med indgribende kroniskeeller langvarige lidelser.»Indgribende lidelse« betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, atden har alvorlige følger i den daglige tilværelse.»Kroniske lidelser« omfatter sygdomstilstande o.l., som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normaltvil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderenud.At det skal være en »langvarig lidelse« betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredeliglidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikkeudelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kaneksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvorfamilien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det,at et barn er for tidligt født, er dog ikke tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Detafgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen.Med hensyn til betingelserne henvises i øvrigt til bekendtgørelse om tilskud til pasning af børnmed handicap eller langvarig sygdom, som kan findes på www.retsinfo.dk.145.En risiko for, at barnet rammes af en eller anden lidelse, er ikke tilstrækkeligt til at få støtteefter denne bestemmelse.Børn, der f.eks. alene ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), kommernormalt ikke ind under servicelovens § 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er

udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter enkonkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens § 41.Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindreindgribende lidelser som f.eks. visse former for allergi.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-13-99) truffet afgørelse om, at en 5-årig pige meden eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for merudgiftsydelse. Begrundelsen var, at detikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der ertale om en indgribende lidelse.Forsørgelse i hjemmet146.At barnet forsørges i hjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende imodsætning til, at barnet ved medvirken af sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet. Etbarn, der er indlagt på sygehus, er på aflastning eller midlertidigt - som et led i almindeligskolegang - går på kost- eller efterskole, har ophold i eget hjem.Det er barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgningen. Det har f.eks. betydning i sager,hvor forældrene ikke bor i samme kommune. Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-15-03)truffet afgørelse om, at hjælp til dækning af nødvendige merudgifter er en ydelse, der er relateret tilbarnet. Det er derfor barnets opholdskommune, der skal behandle ansøgninger om hjælp tilmerudgifter også i de tilfælde, hvor den af forældrene, der søger om hjælp, har en andenopholdskommune end barnet.Hvis barnet er anbragt i pleje hos en plejefamilie, er der ikke tale om forsørgelse i hjemmet.Udgifter, som ellers ville være merudgifter ved forsørgelsen efter servicelovens § 41, ydes som endel af plejeydelsen efter servicelovens § 142, stk. 10. Afholdelse af udgifter for børn og unge idøgninstitutioner er omtalt i punkt 196.Sandsynliggjorte merudgifter147.Kommunalbestyrelsen skal ikke søges om hjælp for hver enkelt merudgift.Merudgiftsydelsen udmåles efter en konkret vurdering af de sandsynliggjorte merudgifter for denenkelte ydelsesmodtager.Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovetbedst kan dækkes.At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan krævedokumentation for afholdelsen af udgifterne. Der skal således laves et overslag over omfanget af debehov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører afmerudgifter. Er der tale om et barn/en ung, der på grund af nedsat funktionsevne slider meget på tøjog sko, laves der et overslag over, hvad merudgiften til dette vil være på årsbasis. Skal barnet/denunge til behandling, laves der et overslag over merudgiften til befordring hertil for det kommendeår.Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, derudmåles.Merudgifterne vedrører såvel løbende udgifter som enkeltudgifter. Udgifter, der afholdes indenfor 1 år (12 på hinanden løbende måneder), sammenlægges.Eksempler på merudgifter er nævnt i punkt 152 - 178.

148.Der udleveres en kopi til forældrene af den oversigt, der udfærdiges som grundlag forudmålingen af merudgiftsydelsen. Det vil medføre en større gennemskuelighed for forældrene medhensyn til, hvilke beløb der ydes, og det vil være en lettelse ved senere regulering af ydelsen.Standardbeløb149.Merudgiftsydelsen fastsættes med udgangspunkt i et standardbeløb. Standardbeløbet erfastsat til kr. 2.776 kr. pr. måned i 2010. I medfør af servicelovens § 182 reguleres beløbet en gangårligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. vejledning om regulering af satser påSocialministeriets område, der udkommer hvert år inden reguleringstidspunktet den 1. januar.Merudgiftsydelsen udmåles månedligt som et eller flere gange 1/8 af standardbeløbet eller fleregange standardbeløbet. Det vil således blive muligt, at opnå individuelle månedlige ydelser påhenholdsvis 347 kr., 694 kr., 1.041 kr., 1.388 kr. (2010-priser) osv.Hvis der ved beregning af merudgifter nås frem til beløb, der ligger imellem standardbeløbene,rundes der op eller ned til den nærmeste del af standardbeløbet.Hvis der f.eks. er fundet frem til en månedlig merudgift på 1.099 kr., rundes der ned til 1.041 kr.Er der fundet frem til en månedlig merudgift på 550 kr., rundes der op til 694 kr. Der rundes dogikke op til minimumsbeløbet, jf. nedenfor.Minimumsbeløb150.Ydelsen skal mindst udgøre en 1/8 af standardbeløbet (347 kr. pr. måned i 2010), som bliverminimumsbeløbet. Minimumsgrænsen reguleres i takt med standardbeløbet. Der skal således kunnesandsynliggøres merudgifter svarende til 1/8 af standardbeløbet i gennemsnit pr. måned eller 4.164kr. inden for et år, før merudgiftsydelsen kan komme til udbetaling. Der gives således ikke hjælp tilmerudgifter på f.eks. 310 kr. pr. måned.Selv om merudgifterne udgør under 347 kr. i enkelte måneder, vil der kunne udbetales enmerudgiftsydelse, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de samlede udgifter i løbet af kalenderåretvil overstige 4.164 kr.Hvis en familie har flere børn med nedsat funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelser, er detde samlede merudgifter for disse børn, der lægges til grund ved beregningen.Regulering og opfølgning151.Der skal ske en opfølgning på, om den udmålte ydelse dækker de konkrete behov. Det erderfor vigtigt, at kommunalbestyrelsen med jævne mellemrum - som hovedregel mindst en gangårligt - afholder et møde med familien, hvor familiens situation og behov drøftes.Det kan være svært i starten af et forløb at få alle de merudgifter med, som har tilknytning tilbarnets nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse. Det må derfor overvejes at lave enopsamling efter en kortere periode, f.eks. 2-3 måneder efter ydelsen udmåles første gang.Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne sandsynliggøre eller eventuelt dokumenterede væsentligste udgifter, pågældende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmereat få fastsat en rimelig merudgiftsydelse, specielt når modtageren får ydelsen for første gang.Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved enenkeltstående udbetaling uden regulering af det månedlige beløb. Dette forudsætter, at familien erberettiget til en merudgiftsydelse efter servicelovens § 41.Ved uventede eller høje udgifter, som forventes at være blivende, skal udmålingen af hjælpenrevideres snarest. Det samme gælder i de tilfælde, hvor udgifterne viser sig at være lavere end

oprindelig antaget. Opfølgningen bør herefter normalt fastsættes til senest et år efter det tidspunkt,hvor udmålingen af hjælpen senest blev revideret.Eksempler på merudgifter152.I det følgende opregnes der nogle eksempler på merudgifter som følge af betydelig og varigtnedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse hos børn og unge.Det skal fremhæves, at der ikke er tale om en udtømmende opregning. Der kan ofte være tale omkomplicerede situationer, som opstår i familierne på grund af barnets/den unges nedsattefunktionsevne eller lidelse. Det er derfor ikke muligt at opregne alle de merudgifter, en sådanfamilie kan komme ud for.Kost og diætpræparater153.Til børn og unge under 18 år kan der ydes tilskud til merudgifter til diætkost. Detforudsættes, at kommunalbestyrelsen sørger for, at behovet er tilstrækkelig dokumenteret, f.eks. vedlægeerklæring.Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der f.eks. ydes hjælp til merudgifter tilerstatningspræparater.For så vidt angår spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behovfor diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan der ydes tilskud til de nødvendigeerstatningspræparater, selv om allergien endnu ikke er kommet i udbrud. Det er dog en betingelse,at kommunalbestyrelsen skønner, at der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at den kroniskelidelse vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes.Når der i forbindelse med observations- og undersøgelsesformål og gentagne undersøgelser, ogsom en direkte følge af den nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse ordineressærlige diætpræparater, som barnet skal indtage i hjemmet over en kortere eller længere periode,kan der ydes hjælp til dækningen af udgiften til disse præparater.154.Ved bedømmelsen af dokumentationsgrundlaget kan det være nødvendigt at inddragesagkyndig bistand fra specialafdelinger under sygehusvæsenet eller fra embedslægen, hviskommunalbestyrelsen ikke selv råder over lægelig ekspertise.Er der tvivl om, hvad udgiften til diætkosten er, kan det anbefales at tage kontakt med denpågældende specialafdeling, som ofte har beregninger over udgiften. Ligeledes kan der foreliggeberegninger fra Forbrugerstyrelsen eller fra brugerorganisationer, patientforeninger og lignende.155.Udgifterne til særlige diætpræparater, som fremstilles på sygehuset, og som pågældende skalindtage som led i en sygehusbehandling, afholdes af sygehusvæsenet.Udgifterne til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (Føllings sygdom) afholdes somhidtil af staten (Kennedy Centret). Præparaterne rekvireres direkte hos centret, bortset fra præparatetAminogran, der distribueres via apotekerne.Medicin156.Der kan også ydes hjælp til egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin, som er nødvendigpå grund af en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse hos børn og unge.Bemærk dog, at der i særlige tilfælde efter sundhedslovens § 145 kan ydes enkelttilskud tilmedicin, der er lægeordineret, og som der ikke ydes generelt tilskud til efter sundhedslovens § 144.Tilskuddet søges af barnets/den unges læge ved lægemiddelstyrelsen.

Der er ligeledes mulighed for, at Lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen (sundhedslovens§ 147) kan bevilge et kronikertilskud til borgere med et stort, varigt og fagligt veldokumenteretbehov for lægemidler. Den samlede egenbetaling til køb af lægemidler med tilskud efter §§ 144 og145 er årligt på 3.520 kr.Hvis kommunalbestyrelsen anvender medicinkort til børnene, kan dette træde i stedet forudbetaling af den del af standardydelsen, der vedrører medicin. Det er dog en forudsætning, at desamlede udgifter efter servicelovens § 41 - inklusive medicinudgifterne - udgør mindst 1/8 afstandardbeløbet.Sygeforsikring157.Kommunalbestyrelsen kan ikke reducere tilskuddet til merudgifter med eventuelle tilskud fraprivate sygeforsikringer. Baggrunden for dette er, at betaling af tilskud til merudgifter er udgifter,som det offentlige har påtaget sig, og tilskud til merudgifter efter servicelovens § 41 er uafhængigaf modtagerens økonomiske situation. Derfor skal tilskud fra en privat sygeforsikring ikkemodregnes i ydelsen.Briller158.Der kan normalt ikke ydes hjælp til betaling af briller, da der normalt ikke vil være tale omen merudgift sammenlignet med udgiften til briller til børn med et almindeligt behov forsynskorrektion. Hvis der som følge af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse hos børnog unge under 18 år er særlige merudgifter til briller, som ikke kan ydes efter sundhedslovgivningeneller bestemmelserne i servicelovens § 112 om hjælpemidler, kan merudgifterne dækkes efterservicelovens § 41.Det kan f.eks. dreje sig om et hyperaktivt barn, som ofte kommer til at ødelægge bl.a. briller, ellerat barnet/den unge lider af en alvorlig øjensygdom, f.eks. grøn stær, der bevirker at synet ændres, såstyrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt.Sygehusophold159.Hvis et barn eller en ung indlægges på sygehus på grund af den nedsattefunktionsevne/lidelse, kan der ydes hjælp til dækning af merudgifter til overnatning for forældrenepå sygehusets gæstehjem e.l., hvis sygehuset ikke yder gratis sengeplads og stiller forplejning tilrådighed. Det er en forudsætning, at det er nødvendigt, at en eller begge forældre er til stede, f.eks.så de hurtigt kan tilkaldes eller for at opnå den mest hensigtsmæssige behandlingsstrategi.Der kan ligeledes ydes tilskud til merudgifter til f.eks. kost og befordringsudgifter for forældrene,når barnet/den unge er indlagt, hvis det er nødvendigt, at de er til stede.Tilsvarende kan der ydes tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. kapitel 8 om hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste.Befordring160.Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet/den unge tildagtilbud, uddannelse, behandling og fritid.Befordringsydelser efter servicelovens § 41 er subsidiære til befordringsydelser efter andrebestemmelser.Foregår befordringen i bil, kan tilskuddet ydes, hvad enten den bil, barnet/den unge bliverbefordret i, er ejet af forældrene, lånt, lejet eller anskaffet med støtte efter servicelovens § 114.Tilskuddet kan fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efterlaveste sats.

Drift af bil161.I ganske særlige situationer kan der ydes hjælp til betaling af andre driftsudgifter iforbindelse med befordring af et barn/en ung med nedsat funktionsevne eller lidelse i familiens egenbil.Det vil især gælde den situation, hvor familien har en bil alene til befordring af barnet/den unge.Det vil også gælde, hvis det kan sandsynliggøres, at familien ikke ville have bil, hvis der ikke varet særligt kørselsbehov som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-38-04) truffet afgørelse om, at det efter en konkretvurdering måtte anses for sandsynligt, at familien ikke ville have haft bil, hvis der ikke var etsærligt kørselsbehov som følge af barnets handicap. Familien havde haft bil i forbindelse medfarens job som kørende konsulent, men i 1998 afhændede han bilen i forbindelse med, at hanophørte i konsulentjobbet, og familien havde herefter ikke bil, før den fik bevilget en handicapbil tildatteren.Det vil endvidere gælde den situation, hvor familien har en ekstraordinært stor og driftsmæssigkostbar bil som følge af barnets/den unges nedsatte funktionsevne eller lidelse.I disse situationer kan der ydes tilskud til betaling af f.eks. forsikringer, benzin, reparationer mv.,når udgiften må anses som en merudgift ved forsørgelsen af barnet/den unge. Merudgiften skal altidberegnes konkret. I de tre nævnte situationer vil man kunne tage udgangspunkt i følgende:1) Forsikring, Falck abonnement såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnetsfunktionsnedsættelse/lidelse og afgift for brændstofforbrug (såfremt der ikke er givet fritagelseherfor) er altid en fuld merudgift, da der er tale om en ekstra bil. Udgiften til reparationer ogserviceeftersyn må vurderes forholdsmæssigt, idet der tages hensyn til, hvor meget af kørslen,der drejer sig om transport forbundet med barnets funktionsnedsættelse/lidelse, som f.eks. tilbehandling.2) Forsikring, Falck abonnement, såfremt det er nødvendigt af hensyn til barnetsfunktionsnedsættelse/lidelse og afgift for brændstofforbrug (såfremt der ikke er givet fritagelseherfor) er altid en merudgift. Reparationer mv. vil som udgangspunkt være en merudgift, dafamilien ikke ville have haft bil, såfremt barnets funktionsevne ikke var nedsat. Der kan iberegningen fratrækkes de udgifter til offentlig transport familien sparer.3) Merudgiften til forsikring, reparationer og serviceeftersyn findes ved at sammenligneforsikringsudgiften til den bil, familien tidligere anvendte, og den bil, der nu er anskaffet.Merudgiften til brændstof findes tilsvarende ved at sammenligne brændstofforbruget på dentidligere bil og den bil, der nu er anskaffet. På færdselsstyrelsens hjemmesidewww.hvorlangtpaaliteren.dk er de forskellige bilers brændstofforbrug oplyst.Hjælp til anskaffelse af bil til befordring af børn og unge kan derimod ikke ydes efterservicelovens § 41. Der vil således heller ikke efter servicelovens § 41 kunne ydes hjælp til betalingaf afdrag på bil. Der henvises i stedet til reglerne i bekendtgørelse om støtte til køb af bil efterservicelovens § 114 (se vejledning nr. 6 til serviceloven).Befordring til dagtilbud162.Forældrenes merudgifter til befordring af børn med nedsat funktionsevne mv. til almindeligedagtilbud kan afholdes efter servicelovens § 41, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser.Forældrenes merudgifter til befordring af børn med nedsat funktionsevne mv. til almindeligedagtilbud kan afholdes efter servicelovens § 41, hvis udgiften ikke dækkes af andre bestemmelser

Befordring til uddannelse163.Der vil kunne ydes hjælp til dækning af de nødvendige befordringsudgifter, hvis et barn elleren ung i videre omfang end normalt og som en direkte følge af den nedsatte funktionsevne ellerlidelse skal befordres til eller fra skole eller andet uddannelsessted.Det sker dog kun i det omfang, udgifterne hertil ikke dækkes efter andre bestemmelser eller vedandre ordninger, jf. Undervisningsministeriets regler om befordring af børn og unge med handicap.Befordring til behandling164.Der kan ydes hjælp til betaling af befordringsudgifter, som er nødvendige ved ledsagelse afet barn eller en ung til behandling som følge af den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det skerdog kun i det omfang, udgifterne ikke dækkes efter andre bestemmelser eller ved andre ordninger.Befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes somudgangspunkt efter sundhedslovens § 171, hvis afstanden overstiger 50 km.Der ydes hjælp til betaling af såvel barnets/den unges som ledsagerens befordring. Normalt vil detvære tilstrækkeligt, at der kun er en ledsager, f.eks. enten faderen eller moderen. Der kan imidlertidvære situationer, hvor det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, at begge forældre ledsagerbarnet/den unge, f.eks. fordi det er nødvendigt under selve befordringen, eller fordi begge forældreskal orienteres samtidigt ved en undersøgelse/behandling.165.Der kan endvidere under barnets/den unges ophold på sygehus e.l. ydes hjælp til betaling afforældrenes merudgifter til befordring til besøg hos barnet/den unge, i det omfang besøgene ernødvendige af hensyn til barnet/den unge.Behandling i udlandet166.Hjælp til dækning af befordringsudgifter mv. i forbindelse med behandling i udlandet kankun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådannetilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter regler fastsat af Indenrigs- ogSundhedsministeriet eller andre ordninger.Befordring i fritiden167.Hvis et barn eller en ung på grund af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelseikke er i stand til at benytte offentlige transportmidler, kan der ydes tilskud til merudgifter tilbefordring i fritiden. Selvom barnet kan benytte offentlige transportmidler, kan der også være taleom merudgifter, hvis fritidstilbud i nærområdet f.eks. ikke kan benyttes. Der er ikke bestemtegrænser for, hvor meget der kan ydes, idet der må tages hensyn til hjemmets afstand til fritidstilbud,kammeraters hjem, mulighederne for almindelig fritidsbeskæftigelse, leg i nærheden osv.Handicaprettede kurser til forældre og andre pårørende168.Der kan ydes hjælp til forældres og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge afnødvendig deltagelse i kurser, som går ud på at sætte de pågældende i stand til at have barnet/denunge hjemme, passe og pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge.Det kan dreje sig om kurser, der giver familien indsigt i de forskelligefunktionsnedsættelser/lidelser, i hvilken virkning det har på barnet/den unge, og hvordan familienkan mestre de problemer, der kan opstå mv. Der kan f.eks. være tale om kurser vedrørende børn ogunge, der lider af cystisk fibrose, muskelsvind, er blinde, spastiske, døve eller udviklingshæmmede.

Et klassisk eksempel er deltagelse i et kursus i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.)for pårørende til personer med betydelig og varigt nedsat hørelse.Der kan ydes tilskud til kurser i totalkommunikation (tegnsprogsundervisning mv.) til andre endmedlemmer af husstanden, hvis samværet med et barn/en ung med høretab har en sådan karakter, atudgiften kan betragtes som nødvendig for barnets/den unges fortsatte udvikling. Dette gælder f.eks.som udgangspunkt bedsteforældre, der må forventes ofte at kommunikere med og have besøg afbarnet/den unge.169.De udgifter, der kan være tale om, er f.eks. rejseudgifter, merudgifter ved måltider ogophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset.170.Sådanne merudgifter kan også omfatte hel eller delvis kompensation for tabtarbejdsfortjeneste for forsørgerne, når der ikke er mulighed for at deltage i kurser uden forarbejdstiden. Dette gælder såvel enlige som ægtepar, jf. servicelovens § 42 om tabtarbejdsfortjeneste.171.For at begge forældre kan passe, pleje, opdrage og kommunikere med barnet/den unge, er detvigtigt, at de begge deltager i kurser af ovennævnte art. Sådanne kurser giver kompetence til beggeforældre og vil ofte være en forudsætning, for at de begge kan bevare den nære kontakt medbarnet/den unge.Beklædning172.Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstrabeklædning/sko som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid.173.Særlige beklædningsgenstande, som f.eks. regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk ogbeskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes dog efter reglerne om hjælpemidlermv. i servicelovens § 112, jf. principafgørelse C-8-04.Efter denne bestemmelse ydes også støtte til beklædningsgenstande til børn og unge, som pågrund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følge heraf er nødt til at fåudskiftet hele deres garderobe.Fodtøj174.Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser enfoddeformitet, ydes hjælpen efter bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler ogforbrugsgoder efter serviceloven. Der kan dog også være tale om ekstraordinært slid på ortopædiskfodtøj, hvor egenbetalingen på ekstra ortopædiske sko i givet fald kan dækkes som en merudgift.Vask og vaskemaskine175.Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter tilvask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat,at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov.Til børn, der ikke kan holde sig tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), ydes der normaltikke hjælp efter denne bestemmelse, jf. punkt 144 om afgrænsning af målgruppen.

Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved barnets personligehygiejne, hvis der kan sandsynliggøres eller dokumenteres en merudgift i forhold til, hvad andrebørns hygiejne kræver, f.eks. i forbindelse med alvorligt belastende allergi eller hudlidelser.Ferie176.Der kan ydes tilskud til merudgifter til ferie, som familier i almindelighed holder.Ankestyrelsen har i principafgørelse O-111-93 fundet, at et ophold i en særlig sommerlejr forhandicappede børn måtte anses for et ferieophold. Udgifter, der lå ud over det beløb, som forældremed raske børn sædvanligvis betalte for deres børns ophold i en sommerlejr eller lignende, som detoffentlige ikke ydede tilskud til, måtte anses for merudgifter ved forsørgelsen, hvortil der kunneydes hjælp.Dette gælder også kortvarig ferie i udlandet, hvor der efter bekendtgørelse om ydelser efter lovom social service under midlertidige ophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurderingkan gives tilskud til dækning af ekstra omkostninger, som f.eks. udgifter til rejse og ophold for enhjælper og udgifter til liftbus til transport mellem lufthavn og hotel, jf. principafgørelse C-43-03.Bolig og boligskift177.Der kan ydes støtte til forhøjede udgifter i forbindelse med boligændringer i form af til- ogombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af et barnsfunktionsnedsættelse/lidelse. Det kan dreje sig om merudgifter til forhøjet lejeværdig af egen bolig,forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme, jf. principafgørelse C 18-00.Der kan desuden dækkes merudgifter ved en flytning, som er betinget af nedsat funktionsevneeller kronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge. Det kan dreje sig om indskud i en ny lejebolig,jf. principafgørelse C-6-02, salgsomkostninger, f.eks. ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidigbolig, jf. principafgørelse C-3-02, leje af flyttebil, flytning af telefon mv.Der kan desuden gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til enhandicapegnet bolig, f.eks. fordi familiens tidligere bolig ikke er blevet solgt på det tidspunkt, hvorindflytning i den handicapegnede bolig finder sted. Der kan desuden efter en konkret vurderingfastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter jf. principafgørelse C-11-05.I forbindelse med en flytning kan et evt. tilbagebetalt indskud fra tidligere lejebolig ellersalgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke modregnes i den bevilgede støtte, jf.principafgørelse C-32-06 og principafgørelse 0-108-94.Andre udgifter178.Ud over de nævnte eksempler vil andre udgifter kunne dækkes, hvis de efter en konkretvurdering må anses for velbegrundede, sandsynliggjorte merudgifter på grund af barnets/den ungesnedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse. Som eksempler på andre merudgifter, somkan dækkes efter servicelovens § 41, kan nævnes: Forhøjede forsikringspræmier vedrørendefamilieulykkesforsikringer, udgifter til flytning, som er betinget af nedsat funktionsevne ellerkronisk/langvarig lidelse hos barnet/den unge, herunder eventuelt salær til ejendomsmægler, leje afflyttebil mv.Der kan også ydes tilskud til merudgifter til særligt legetøj og andre udgifter til beskæftigelse ifritiden.Ankestyrelsen fandt dog i sin principafgørelse (C-10-04), at det ikke i det konkrete tilfælde kunneanses for sandsynliggjort, at udgiften til den ansøgte spejlkarrusel var en merudgift sammenlignetmed de udgifter familier med ikke handicappede børn har til legetøj.

Dækning af merudgifter til ny bolig eller udgifter til boligændringer skal ydes efter servicelovens§ 116.Aflastning179.Forældre til børn og unge med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse har ivarierende omfang behov for aflastning. En tilstrækkelig aflastning vil kunne medvirke til at bevarebarnet/den unge i hjemmet. Forældre kan ligeledes have behov for aflastning for at kunne giveomsorg til søskende, der også har behov for deres forældre, og give sig tid til samvær med dem.Aflastning kan foregå i almindelige dagtilbud til børn efter dagtilbudsloven eller i særligedagtilbud efter servicelovens § 32, efter reglerne om personlig hjælp og pleje, jf. servicelovens § 44,jf. § 84, ved timeaflastning ved privat antaget hjælp betalt eller ved timeaflastning formidletgennem en kommunal aflastningsordning og betalt efter servicelovens § 41, i anbringelsessteder forbørn og unge, jf. servicelovens § 67.Udgangspunktet er, at anvendelse af dagtilbud og hjælp til pasning og pleje skal gå forud foranvendelsen af servicelovens § 41 til aflastningsformål. Aflastningen etableres efter gældenderegler på de nævnte områder.Aflastning i dagtilbud180.Det forhold, at et barn er i dagtilbud, betyder ikke nødvendigvis, at forældrene dermed harfået tilstrækkelig aflastning. Når det f.eks. drejer sig om børn, som kræver vedvarende pleje,omsorg eller overvågning på grund af nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse, er detofte nødvendigt, at forældrene aflastes ud over dagtilbuddet. Det kan gælde børn, som f.eks. ikkeeller kun i ringe omfang kan bevæge sig, og børn, som er særligt pleje- elleropmærksomhedskrævende på grund af kommunikationsproblemer som døvhed, psykoser e.l.Aflastning i særlige dagtilbud181.De særlige dagtilbud kan tilbyde forældre til børn med betydelig og varigt nedsatfunktionsevne lejlighedsvis aflastning. Der kan i de særlige dagtilbud etableres aflastning, derindebærer overnatning i weekenden, hvis der er behov herfor.Aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84182.Kommunalbestyrelsen har efter servicelovens § 44, jf. § 84, pligt til at sørge for tilbud omafløsning eller aflastning til forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung mednedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe et plejekrævende barn eller enung i hjemmet. En familie eller en person, der passer et barn eller en ung med en nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - fåtilbud om afløsning eller aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84. Denne form for hjælp kanvære en forudsætning for, at et barn med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse kanblive boende i hjemmet.Afløsning og aflastning kan gives uafhængigt af, om betingelserne for at få midlertidig eller varighjælp efter servicelovens § 83 er opfyldt.Aflastning efter denne bestemmelse forudsætter ikke en forudgående undersøgelse af barnets ellerden unges forhold, jf. servicelovens § 50.

Der kan ikke opkræves betaling for hjælp efter servicelovens § 84, som er omfattet afservicelovens § 41, jf. bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig ogpraktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.Aflastning efter servicelovens § 41183.Hvis dagtilbud eller personlig og praktisk hjælp ikke er tilstrækkeligt i det konkrete tilfælde,kan der ydes et tilskud til en hjælper efter servicelovens § 41 til aflastning. Der ydes kun hjælp efterservicelovens § 41 til aflastning i eget hjem.Nogle kommuner har etableret en aflastningsordning, hvor de formidler aflastningspersoner tilfamilier, der har behov herfor. Kommunerne kan også støtte familierne ved at stå for den praktiskeudbetaling af løn til aflastningspersonen.Århus kommune har udarbejdet informationspjecer om en sådan ordning.Kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, at forældre ikke har mulighed for at indhentestraffeattest eller børneattest på privat antaget hjælp, hvorfor kommunalbestyrelsen evt. kan tilbydeat gøre dette.Når der ydes tilskud til privat antaget hjælp, bør kommunalbestyrelsen rådgive forældrene om detansvar, der følger med at være arbejdsgiver. KL har udarbejdet vejledning om administration afborgerstyret personlig assistance for voksne, som også kan anvendes af forældre, der ansætter privathjælp. Forældre bør ligeledes gøres opmærksom på, at der normalt ikke kan antages personer, somer under 18 år.Aflastning efter servicelovens § 52184.Endelig kan der etableres aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, der giveren særlig hjemmel til at iværksætte aflastningsophold bl.a. for børn og unge med nedsatfunktionsevne eller kroniske/langvarige lidelser, uden at aflastningen skal henføres underanbringelsesreglerne.Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet skal finde sted på en døgninstitution, i ennetværksplejefamilie, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted for børn og unge.Aflastning efter denne bestemmelse forudsætter en forudgående undersøgelse af barnets eller denunges forhold, jf. § 50, og at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, se punkt 291 ffi denne vejledning.Kombination af regler185.Hvis en eller flere kommuner ønsker at etablere aflastningsforanstaltninger for børn mednedsat funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse, kan dette ske efter de enkelte regler omdagtilbud, personlig og praktisk hjælp, ydelser efter servicelovens § 41 og døgntilbud, eventueltdisse regler i kombination med hinanden og med ydelser efter servicelovens § 41.Det må konkret vurderes, hvilket omfang aflastningen skal have. Der bør tages hensyn til, om deter en enlig forælder, eller om der er to til at tage sig af barnet. Er der to forældre, bør de også kunneaflastes samtidig.Der bør som udgangspunkt foretages en samlet vurdering af de aflastningsbehov, familien har,herunder også hensynet til søskende til barnet med funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse,da disse søskende kan have behov for deres forældres fulde opmærksomhed. Erfaringer peger på, atforældre til meget omsorgskrævende børn mindst bør aflastes en aften om ugen, en weekend ommåneden og tre uger om året.

Kommunalbestyrelsens anvisninger186.Hjælpen efter servicelovens § 41 er betinget af, at kommunalbestyrelsens anvisninger medhensyn til pasning mv. følges. Bestemmelser giver kommunalbestyrelsen mulighed for at kommemed anvisninger med hensyn til barnets pasning.Afgrænsning over for andre bestemmelserBehandling og behandlingsredskaber187.Der gives ikke støtte til behandling som en merudgift. Sansemotorisk træning regnes i dennesammenhæng for behandling. Hjælp til behandling kan derimod ydes efter § 11, stk. 4, § 32, stk. 1,og § 52, stk. 3, nr. 9, i serviceloven. De nævnte bestemmelser er omtalt andetsteds i dennevejledning.Hjælp til lægebehandling af børn og unge med nedsat funktionsevne/lidelse forudsættes afholdtefter sundhedsloven. Hjælp til dækning af egenandelen af udgiften til særlig tandbehandling,fysioterapi og anden lignende behandling kan ydes efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik, hvisbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Udgiften til egenandelen af tilskudsberettiget medicin afholdes dogefter servicelovens § 41, jf. punkt 156.Ankestyrelsen har truffet afgørelse i en sag (principafgørelse C-47-05) om, at udgifter tilpsykologbehandling ikke kunne dækkes efter servicelovens regel om merudgifter ved forsørgelsenaf børn, da der ikke kan ydes hjælp til behandlingsudgifter efter servicelovens § 41 (tidl.servicelovens § 28). Ankestyrelsen lagde vægt på, at der skal være tale om egentligeforsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til barnet, som f.eks. merudgifter til diætkost, særligt tøj,befordring, visse former for aflastning mv.188.Udgifter til behandlingsredskaber, herunder respirator, kanyle mv., afholdes afsygehusvæsenet.Undervisning189.Merudgifter, der opstår i forbindelse med uddannelse af børn og unge med nedsatfunktionsevne eller lidelse, f.eks. en computer til hjælp i skolen, afholdes efterUndervisningsministeriets regler.Hjælpemidler190.Hjælp til dækning af udgifter til hjælpemidler ydes efter servicelovens § 112.Støtte til hjælpemidler, der alene anvendes til fritid/leg, f.eks. til et barn, som ikke har andrelegemuligheder, vil dog kunne ydes efter § 41 – naturligvis under forudsætning af, at betingelsernefor støtte i § 112 ikke er opfyldt.Hjælp til særlige beklædningsgenstande, som et barn ikke ville have brug for, hvis barnet ikkehavde en funktionsnedsættelse, ydes efter § 112, medens hjælp til midlertidigt tøj, som skaludformes på en særlig måde, ydes efter reglerne om merudgifter i § 41.Boligskift191.Hjælp til dækning af udgifter til boligskift og boligindretning ydes efter servicelovens § 116.Ved flytning til en ny lejebolig eller fra en ejerbolig til en lejebolig skal evt. merudgifter vedflytningen og højere husleje i den nye bolig mv. vurderes efter reglerne i § 41 om merudgifter.

Ved flytning fra ejerbolig til ejerbolig eller fra lejebolig til ejerbolig, skal udgifter forbundet medselve anskaffelsen derimod vurderes efter § 116, stk. 4.I det omfang der er tale om merudgifter i forbindelse med fraflytning af tidligere bolig, skal dissevurderes efter bestemmelserne i § 41.192.Som boligindretning efter servicelovens § 116 anses mur- og nagelfaste genstande. Hvis detderimod drejer sig om møbler, gulvbelægning mv., som ikke er en integreret del af gulvet, ellerforskelligt tilbehør til boligindretning, kan servicelovens § 41 evt. bringes i anvendelse.Respirationsinsufficiens o.l.193.Når et barn på grund af stærkt nedsat funktionsevne, som medfører respirationsinsufficienseller dermed ligestillede lidelser (kanylebørn mv.), har behov for overvågning hele eller dele afdøgnet på grund af det apparatur, der anvendes, afholdes udgiften til overvågning (aflønning afventilatører m.v.) af sygehusvæsenet. Det vil sige, at der er tale om en regional opgave. Behandlingi hjemmet skal dog være ordineret i forbindelse med en sygehusbehandling.Derudover afholder kommunalbestyrelsen udgiften til anden form for overvågning og pleje mv.efter servicelovens § 41, selv om der kræves specialuddannet plejepersonale. I disse specielletilfælde kan det ofte være mest hensigtsmæssigt at kombinere ventilatørbistand med personlig hjælpog pleje efter servicelovens § 44, jf. § 83, samt hjemmesygepleje.194.Hvis en person kan klare både ventilatøropgaver, som dækkes af sygehusvæsenet, og denøvrige pasning og pleje af barnet/den unge, som dækkes af kommunalbestyrelsen, deles udgiftenmellem sygehuset og kommunalbestyrelsen for disse timer.195.I de tilfælde, hvor forældre, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efterservicelovens § 42 for at passe barnet, ønsker at påtage sig ventilatøropgaven en del af døgnet, skalsygehuset ikke afholde en andel af udgifter til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for den periode,hvor den af forældrene, der får tabt arbejdsfortjeneste, også varetager ventilatøropgaven.Det forudsætter dog, at forældrene ønsker at påtage sig den opgave og aftaler, hvor mange timerde ønsker at varetage opgaven. Sygehuset skal dog altid betale for optræning af forældrene og harfortsat ansvar for respiratoren, dens drift og vedligeholdelse, som også er en sygehusudgift.Døgninstitution196.Er børn optaget på en døgninstitution til fuld forsørgelse, skal alle udgifter normalt afholdesaf institutionen. I forbindelse med besøg i hjemmet bør udgifter, som ellers skulle have væretafholdt efter servicelovens § 41, således normalt afholdes som en institutionsudgift.Afgørelsen om hvorvidt et barn med funktionsnedsættelse under en anbringelse skal tilbydes ensærlig fritidsaktivitet med henvisning til barnets særlige behov, må vurderes konkret efterservicelovens § 68b, stk. 1 i forhold til, om fritidsaktiviteten indgår som en del af formålet medanbringelsen, jf. principafgørelse C 62-03.Der er desuden mulighed for at yde økonomisk bistand efter servicelovens § 52a til at støtte enstabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Det enforudsætning, at der er klar sammenhæng mellem udgiften og formålet med at støtte en stabilkontakt mellem forældre og børn. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp tilspecielle udgifter, der er nødvendige for, at barnet eller den unge kan besøge forældrene i hjemmet,

jf. principafgørelse O-76-98, hvor Ankestyrelsen fandt, at der kunne ydes hjælp til udgifter til hegnog til entrebilletter i forbindelse med et autistisk barns besøg i hjemmet.Der kan ydes hjælp til boligindretning i hjemmet efter servicelovens § 116, selv om barnet/denunge er optaget permanent i en døgninstitution. Boligindretning kan ydes, hvis barnet/den unge harså hyppigt ophold i hjemmet, at boligændringerne må anses som påkrævet under hensyn til dennedsatte funktionsevne eller lidelse.Hvis barnet er i en situation, hvor der arbejdes på, at barnet kan hjemtages fra institutionen -udslusningssituation - kan der ydes hjælp efter servicelovens § 41 til sædvanlige merudgifter iforbindelse hermed.Kapitel 8Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og særlig supplerende ydelse ved ledighed197.I dette kapitel beskrives reglerne om dækning af tabt arbejdsfortjeneste til borgere, der ihjemmet forsørger et barn eller en ung under 18 år med nedsat funktionsevne eller langvarigsygdom. I kapitlet beskrives formålet med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste samt engennemgang af de nærmere regler om beregning og regulering af hjælpen. Endelig beskrivesbetingelserne for at modtage en særlig supplerende ydelse, hvis modtagere af tabt arbejdsfortjenestebliver ledige fra deres erhvervsarbejde, og tilbud om personlig hjælp, pleje ogvedligeholdelsestræning mv.Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenesteServiceloven:§ 42.Kommunalbestyrelsen skalyde hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste til personer, der ihjemmet forsørger et barn under 18 årmed betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne ellerindgribende kronisk eller langvariglidelse. Ydelsen er betinget af, at deter en nødvendig konsekvens af dennedsatte funktionsevne, at barnetpasses i hjemmet, og at det er mesthensigtsmæssigt, at det er modereneller faderen, der passer det. Ydelsenfastsættes på baggrund af dentidligere bruttoindtægt. Der indregnesbidrag til pensionsordning, der udgør6 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr.1. januar 2004. Bidraget kan doghøjst udgøre et beløb svarende til dethidtidige arbejdsgiverbidrag.Kommunen indbetaler efter reglerne ilov om ArbejdsmarkedetsTillægspension ATP-bidrag af hjælp

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 afATP-bidrag af hjælp til dækning afATP-bidraget, og kommunen skalbetale 2/3 af bidraget.Stk. 2.Socialministeren fastsætterregler om beregning og regulering aftabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1,herunder om indregning ogindbetaling af bidrag tilpensionsordning, og efter indstillingfra Arbejdsmarkedets Tillægspensionregler om betaling af udgifter tilATP-bidrag.Generelt om tabt arbejdsfortjeneste198.Sigtet med bestemmelsen er at tilgodese, at børn og unge med nedsat funktionsevne ellerkronisk/langvarig lidelse har nogle særlige behov, som ud over at give merudgifter ved forsørgelsenkan medføre tabt arbejdsfortjeneste, når barnet forsørges i hjemmet.Udgangspunktet ved hjælpens udmåling er, at familien skal have det samme beløb til rådighed tilat leve af som tidligere.Formål199.Formålet med bestemmelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er det sammesom formålet for at yde tilskud til merudgifter for børn og unge, jf. foregående kapitel punkt 140.Målgruppe200.Som udgangspunkt drejer det sig om familier med børn og unge med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Foren nærmere beskrivelse af denne målgruppe henvises til punkt 144. Målgruppen for tabtarbejdsfortjeneste vil dog være snævrere end den målgruppe, der kan modtage hjælp til merudgifter,idet det er en forudsætning for at være berettiget til ydelsen efter servicelovens § 42, at det drejersig om de tilfælde, hvor det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne eller lidelse,at barnet/den unge passes i hjemmet af forældrene.Det kan f.eks. være (eksemplerne er ikke udtømmende) børn og unge, som har et stort behov forpleje og overvågning, fordi de fysisk er svage eller ofte får sygdomsanfald, børn og unge, som haret stort behov for tilsyn, fordi de ikke kan overskue konsekvenserne af deres handlinger og derforrisikerer at komme til skade eller at skade andre, børn, som sover meget uroligt eller sparsomt, såforældrene ofte skal tilse og hjælpe dem i løbet af natten, børn og unge, som skal deltage i mangebehandlinger og undersøgelser, børn og unge, hvis sygdom er meget varieret med hensyn tilkræfter, smerter og anfald, og det derfor må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbudeller skole, børn, som på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i etdagtilbud eller skole. Hensynet til søskende kan også indgå, hvor behovet for forældrenes omsorgikke kan tilgodeses på grund af ekstra arbejde i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen ellerden indgribende kroniske eller langvarige lidelse.

Betingelser for at modtage hjælpen201.Det er en betingelse, at barnet/den unge forsørges i hjemmet. At barnet/den unge forsørges ihjemmet betyder, at det skal bo hos forældrene eller andre pårørende i modsætning til, at barnet/denunge ved medvirken fra de sociale myndigheder har ophold uden for hjemmet, jf. punkt 146.Det er også en betingelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen/faderen, der passerbarnet/den unge. Personkredsen omfatter begge forældre, selv om de ikke bor sammen, og den enepart ikke har del i forældremyndigheden. Det betyder, at den af forældrene, der ikke har del iforældremyndigheden, også kan få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis betingelserne iøvrigt er opfyldt. Der er også mulighed for, at stedforældre kan få kompensation for tabtarbejdsfortjeneste, når de deltager i barnets forsørgelse, jf. principafgørelse C-01-01.Nedsættelse af beskæftigelse, tab af indtægt202.Herudover er det en forudsætning, at den pågældende forsørger helt eller delvis har måttetophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet/den unge. Ankestyrelsen fandt i sinprincipafgørelse (O-49-97), at et gennemsnitligt fravær på 4-5 dage om måneden faldt ind underordlyden i vejledningen om helt eller delvis at måtte ophøre med beskæftigelsen for at passe et barnmed svært handicap i hjemmet. Se i modsat retning principafgørelse C-38-06 og C-8-08. Iprincipafgørelse C-38-06 fandt Ankestyrelsen, at en ansøger ikke var berettiget til kompensation fortabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med deltagelse i 2-3 ekstraordinære møder i barnets skole, somskyldtes barnets handicap, selvom barnet var omfattet af den personkreds, der efter servicelovenkunne begrunde, at der blev ydet forældrene kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at der var tale om 2-3 møder om året, og at disse møder,selvom de vedrørte tilrettelæggelse af barnets skoleforløb i relation til hans handicap, ikke gik udover, hvad forældre til ikke-handicappede børn skulle deltage i, hvis børnene f.eks. af sociale ellerfaglige årsager, havde problemer med skolegangen.I principafgørelse C-8-08 har Ankestyrelsen fastslået, at der ikke kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste til en ansøger, som2-3 gange årligt skulle til hospitalskontrol med sit handicappede barn. Begrundelsen var, at ansøger ikke skønnedes athave haft et betydeligt fravær fra sit arbejde. Der blev lagt vægt på, at der var tale om 2-3 kontrolbesøg på hospitalet,hvilket skønnedes at være i moderat omfang. Det er ligeledes en forudsætning for at yde hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste, at pågældende har et indtægtstab ved at passe barnet. Indtægtstabet kan være både som lønmodtagerog som selvstændig erhvervsdrivende.Der vil dog kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,

selv om borgeren på ansøgningstidspunktet endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedetog dermed ikke har et indtægtstab, jf. punkt 213-221209 - 217 om beregning af hjælpen.For hvilke tidsrum kan hjælpen ydes203.Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste fra nogle timer om dageneller om ugen til dækning af en fuldtidsindtægt. Det afgørende er, hvor længe det er nødvendigt, atbarnet/den unge bliver passet i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en afforældrene, der passer det.Der kan godt ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i en kortere periode, idet det ervarigheden af den nedsatte funktionsevne eller lidelse, som er afgørende for at opnå denne ydelseog ikke varigheden af hjælpen.Der kan f.eks. være behov for, at en af forældrene modtager hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste for en kortere periode, fordi barnet skal optrænes intensivt af en af forældrene ihjemmet eller ikke må omgås andre i en periode af hensyn til smittefare. Det samme gælder, hvis enaf forældrene skal oplæres i tilberedning af diætkost.

204.Forældrene kan eventuelt også dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det kan f.eks.være i tilfælde, hvor de begge har mulighed for at tage deltids orlov fra deres arbejde. Der kan dog idette tilfælde højest ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge forforældrene tilsammen.205.Det er muligt at yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet/den unge er idagtilbud eller skole eller på anden måde passes, plejes og trænes uden for hjemmet nogle timer omdagen eller om ugen. Det kan f.eks. være, fordi barnet bliver hurtigt træt og derfor ikke kan være idagtilbuddet en hel dag, eller hvor det må vurderes fra dag til dag, om barnet kan være i dagtilbudeller skole på grund af sygdom eller smerte.Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, selv om barnet/den unge er idagtilbud/skole en hel dag, f.eks. hvis der er et stort pasnings- og plejebehov, når barnet er hjemme,eller hvis forsørgeren er nødt til at være omkring barnet/den unge hele tiden, når det er hjemme,således at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål.206.Hvis man allerede fra begyndelsen af et sygehusophold er klar over, at der i direkteforlængelse af opholdet kræves pasning af barnet i hjemmet, kan der ydes hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste allerede fra indlæggelsestidspunktet, hvis det af behandlingsmæssige grunde erønskeligt, at en eller begge forældre er til stede på sygehuset. Det samme gælder, hvis barnet skalpasses hjemme i en periode inden sygehusopholdet.Der kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i indlæggelsesperioden, hvis det ernødvendigt, at forældrene er til stede på sygehuset, fordi funktionsnedsættelsen/lidelsen er såalvorlig, at det kræver forældrenes tilstedeværelse.Der kan i visse tilfælde ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældresamtidigt. Det kan f.eks. ske, hvis barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det ernødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor. Det kan også gælde, hvisbegge forældre skal have information om, hvordan barnet skal behandles efter udskrivelsen frasygehus. Dette gælder også, hvis forældrene ikke bor sammen, men begge ægtefæller tager sig afbarnet.Der kan også ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når forældre skal have fri fraarbejde for at kunne ledsage et barn eller en ung med nedsat funktionsevne eller kronisk/langvariglidelse til ambulant behandling. Også her vil der kunne tænkes tilfælde, hvor begge forældrestilstedeværelse kan være påkrævet, f.eks. hvis der skal gives information om iværksættelse af nybehandling, eller hvis der skal træffes afgørelse om den fremtidige behandling.Rådgivningen i forbindelse med beslutning om hjælp efter servicelovens § 42207.Når en af forældrene søger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, bør rådgivning ogvejledning ske ud fra en helhedsvurdering for at skabe så normale rammer som muligt for denenkelte og familiens tilværelse.I denne sammenhæng bør der bl.a. vejledes om, hvad det kan betyde i arbejdsmæssig henseendemv., og hvilke alternativer der eksisterer. Det sidste er også vigtigt, hvis en borger, der ansøger omhjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, ikke opfylder betingelserne for at modtagekompensation for tabt arbejdsfortjeneste.De arbejdsmæssige konsekvenser kan f.eks. bestå i tab eller forældelse af faglige kvalifikationer,problemer i forhold til avancement, efteruddannelse og jobskifte, konsekvenser for efterløn ogpension.

Forældre, der skal tage stilling til, om de vil overgå til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste,vil ofte føle, at dette vil være den umiddelbare løsning med baggrund i deres barns eller ungespasningsbehov og familiens behov for forældreindtægten, men kan have svært ved at tage stilling tilde mere langsigtede konsekvenser af at modtage denne hjælp.Det vil være væsentligt at drøfte forældrenes mulighed for eventuelt at dele den tabtearbejdsfortjeneste, således at begge forældre kan bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.For nogle familier vil alternativet til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste være praktiskhjælp i hjemmet, således at de bliver frigjort fra de huslige og praktiske gøremål og kan koncentreresig om barnet/den unge, når de er hjemme. Nogle forældre har et stort ønske om at kunne bevarederes arbejde, og ingen bør tvinges til at opgive deres arbejde, såfremt hjælpen kan ydes på andenmåde.For andre kan praktisk bistand i hjemmet være et vigtigt supplement til hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste. Dette kan f.eks. gælde, hvor et barn kræver konstant overvågning, så det erumuligt at nå andre gøremål.Der kan også tilbydes anden form for aflastning i hjemmet som f.eks. hjælp til pasning,behandling og ledsagelse af barnet.Forhold til a-kasse208.Der bør ydes en særlig vejledning i samråd med borgerens arbejdsløshedskasse om detefterfølgende forhold til arbejdsløshedsdagpenge, læs mere i afsnittet om sammenhæng med andrebestemmelser punkt 225 - 229.Beregning af hjælpen209.I bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 om tilskud til pasning af børn med handicapeller langvarig sygdom, er der fastsat nærmere regler om beregning og regulering af hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste.Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er en bruttoydelse, hvoraf der betales A-skat,arbejdsmarkedsbidrag. den særlige pensionsopsparing (SP-bidrag) og ATP-bidrag.Ved beregning af hjælpen er hovedreglen, at ydelsesmodtageren til daglig økonomisk stilles, somom han/hun havde en arbejdsindkomst. Tillæg, som er et integreret led i lønnen, indgår også iberegningsgrundlaget, hvis de normalt kommer til udbetaling.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse O-48-99) truffet afgørelse om, at provision skulleindgå ved beregning af tabt arbejdsfortjeneste i et tilfælde, hvor det fulgte af moderensansættelseskontrakt, at hendes løn bestod dels af en fast løn, dels af provision, der var afhængig afsalgsresultatet.Det, der lægges til grund ved beregningen, er således den seneste lønindtægt, og ikkearbejdsløshedsdagpenge, syge- eller barselsdagpenge eller kontanthjælp, som ydelsesmodtagerenhar haft, inden han/hun modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-19-05) truffet afgørelse om, at kompensationen fortabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som modtagerehavde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Dette gjaldt uanset, at udbetalingenaf tabt arbejdsfortjeneste havde været standset i en periode på grund af barselsorlov med et andetbarn. Der skulle ikke ske omberegning, når den tabte arbejdsfortjeneste blev udbetalt på grundlag afdet samme barn og det samme handicap.

Er der for en lønmodtager problemer med at fastsætte den tidligere løn, fordi pågældende f.eks.har gået arbejdsløs i lang tid eller ingen uddannelse har, kan beregningen tage udgangspunkt i enhjemmehjælperløn.Når ydelsesmodtageren endnu ikke har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet, må den indtægt,som han/hun ville have kunnet opnå, tages som udgangspunkt for beregningen af hjælp til dækningaf den tabte arbejdsfortjeneste.Der kan i øvrigt henvises til Ankestyrelsens principafgørelser C-15-02, O-44-99 og C-4-03.210.For en selvstændig erhvervsdrivende kan det være svært at udregne et umiddelbartindtægtstab eller tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag. Men ydelsesmodtageren vil ofte viarevisor, regnskaber mv. kunne sandsynliggøre et indtægtstab, som beregning af den tabtearbejdsfortjeneste kan tage sit udgangspunkt i. Man må dog her være opmærksom på, at etindtægtstab også kan skyldes konjunktursvingninger.I de tilfælde, hvor det er umuligt at tilvejebringe et realistisk beregningsgrundlag, f.eks. fordivirksomheden er nystartet, kan der tages udgangspunkt i udgiften til en vikar eller et beregnet beløbpå grundlag af ydelsesmodtagerens hidtidige disponible indkomst.Ankestyrelsen har i principafgørelse C 45-02 udtalt, at udgangspunktet for beregning af tabtarbejdsfortjeneste til en selvstændig landmand var indkomsten fra hans selvstændige virksomhedefter fradrag af afskrivninger, men før renter. I samme afgørelse udtales, at beregningsgrundlagetfor moderens tabte arbejdsfortjeneste var den indtægt, der i følge virksomhedens regnskab varoverført til hende som medhjælpende hustru.Ankestyrelsen har i principafgørelse C 9-05 vurderet, at beregningen af hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste til en far, som var ansat i et anpartsselskab, skulle tage udgangspunkt i hanslønindkomst som ansat i anpartsselskabet, uanset at selskabet var ejet af et holding selskab ejet afham selv. Faderen måtte således i relation til servicelovens regler om hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste betragtes som lønmodtager.Når beregningsgrundlaget er fundet, beregnes den tabte arbejdsfortjeneste på samme måde som tilen lønmodtager og udbetales som a-indkomst.Bidrag til pensionsordning211.I forbindelse med beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal derindregnes bidrag til pensionsordning. Bidraget skal beregnes alene for ydelsesmodtagere, derumiddelbart før overgangen til hjælpen havde en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Dvs., atdet kun er ydelsesmodtagere, der tidligere har haft en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, derer berettiget til at få indregnet et bidrag. Dette hænger sammen med, at hjælpen skal kompensere fortabet af den lønindtægt/-vilkår, ydelsesmodtageren havde tidligere.Bidrag til pensionsordning udgør 10 pct. af bruttoydelsen, dog højest et beløb svarende til dethidtidige arbejdsgiverbidrag. Ydelsesmodtagerens andel af pensionsindbetalingen indgår iindtægtsgrundlaget ved beregningen af tabt arbejdsfortjeneste.212.Bidraget skal så vidt muligt indsættes på kontoen i ydelsesmodtagerens pensionskasse.Kommunalbestyrelsen kan også efter aftale med den pågældende oprette en pensionsopsparing forpågældende, f.eks. i Kommunernes Pensionsforsikring.

213.For ydelsesmodtagere ansat i staten med tjenestemandspensionsordning anses etpensionsdækningsbidrag på 15 pct. som arbejdsgiverbidraget i relation til servicelovens § 42. Etsådant pensionsdækningsbidrag udgør således en overgrænse for det kommunale pensionsbidrag, jf.servicelovens § 42, stk. 1, 5. pkt.Er en statslig eller kommunal ansættelsesmyndighed, hvor ydelsesmodtageren er ansat, indstilletpå at indbetale et samlet pensionsdækningsbidrag til ydelsesmodtagerens pensionsordning,indbetaler kommunalbestyrelsen et bidrag til pensionsordningen til ansættelsesmyndigheden.Fradrag for sparede udgifter214.Ved beregningen af den tabte arbejdsfortjeneste skal der tages hensyn til de besparelser, somarbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren harhaft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk om befordring til og fra arbejdet og udgifter tilbarnets dagtilbud. Fradragene sker i den nettoydelse, som fremkommer, efter at der er foretagetberegning af skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og ATP-bidrag.Der skal dog ikke ske fradrag for de udgifter, der skal sikre, at ydelsesmodtageren kan vendetilbage til arbejdsmarkedet, f.eks. fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring.215.Ved beregning af eventuelt sparet befordring må der tages udgangspunkt i de faktiskeudgifter ved befordringen til og fra arbejdet for den pågældende periode. Der må også tages hensyntil den skattemæssige fordel, som ydelsesmodtageren eventuelt mister, i de tilfælde, hvorpågældende bor langt fra sit arbejde.216.Som hovedregel skal der fratrækkes, hvad det ville koste at få barnet passet i dagtilbud, hvisbarnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Dette sker ud fraden betragtning, at dette er en udgift, som er sparet set i forhold til forældre i al almindelighed. Deter dog ikke i alle tilfælde, en sådan udgift skal trækkes fra ved beregningen. Den kan f.eks. ikketrækkes fra, hvis barnet fortsat benytter et dagtilbud, f.eks. fordi moderen har deltidsarbejde. Derskal ligeledes tages hensyn til, om barnet ville kunne optages i et særligt dagtilbud, hvor der ikkeville være nogen betaling, eller om der kunne gives ½ behandlingsmæssig friplads.Andre fradrag217.Udbetaling af feriegodtgørelse efter ferieloven, der træder i stedet for lønindtægt, når ferieholdes, udelukker udbetaling af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, uanset hvornår ferienholdes, jf. bekendtgørelsen § 10.Regulering af hjælpen218.Bruttoydelsen skal reguleres hvert år pr. 1. januar med en procentsats, jf. vejledning omregulering af satserne på Socialministeriets område, som ministeriet udsender hvert år indenreguleringstidspunktet. Procentsatsen er beregnet på grundlag af et skøn over den forventedeudvikling i lønninger på det almindelige arbejdsmarked.Senere lønstigninger eller opgradering af den tidligere stilling eller skift til bedre lønnet stillingskal ikke indregnes ved regulering af ydelsen. Ligesom lønnedgang eller overgang til lavere lønnetstilling heller ikke skal inddrages ved regulering af ydelsen, jf. principafgørelse C-63-01.

Tillæg til ferieformål219.Kommunalbestyrelsen skal ved årsskiftet beregne et tillæg til ferieformål på 1 pct. afbruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Udbetalingen finder sted pr. 1. maj.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-48-03) truffet afgørelse om, at en ansøger, sommodtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, var berettiget til at få beregnet 1% tillæg til ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at personer, der modtager hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste, har ret til at få beregnet et tillæg til ferieformål uanset omfanget af den bevilgedetabte arbejdsfortjeneste.Tillæg til ferieformål ved ophør220.Til borgere, som ophører med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skalkommunalbestyrelsen udbetale et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det foregående kalenderår tilferieformål. Er der udbetalt tillæg til ferieformål med 1 pct. efter bekendtgørelsens § 12, indgårdette beløb ikke i beregningsgrundlaget.Der beregnes endvidere et tillæg på 12,5 pct. af bruttoydelsen i det kalenderår, hvor ophøret findersted. Beløbet udbetales til borgeren ved ferieårets start.Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-50-03) truffet afgørelse om, at en ansøger, somhavde modtaget og fortsat modtog hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, ikke var berettigettil at få beregnet 12,5 pct. tillæg til ferieformål. Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var ophørt medat modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger, i følge det oplyste, i flere århavde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Detforhold, at kommunen havde stillet krav om at modtage en ansøgning hver gang, ansøger havdebehov for tabt arbejdsfortjeneste, kunne ikke begrunde en ændret vurdering.221.Hvis en ydelsesmodtager f.eks. går fra fuldtids til deltids kompensation for tabtarbejdsfortjeneste, betragtes det som et delvist ophør, og der skal derfor udbetales 12,5 pct. tillæg tilferieformål efter reglerne i bekendtgørelsens § 13 i forhold til den del af den tabtearbejdsfortjeneste, som ydelsesmodtageren ophører med.222.Ydelser af tillæg til ferieformål har baggrund i de almindelige regler om feriepenge ogferietillæg, og hensigten er at give borgere, som ophører med at modtage hjælp til dækning af tabtarbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, mulighed for at holde ferie på samme måde som andre,der har en lønindtægt. Da tillæggene til ferieformål ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovensforstand, vil man i praksis ikke direkte kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.Det betyder f.eks., at borgere, der ophører med tabt arbejdsfortjeneste skal have udbetalt tillæggettil ferieformål direkte, henholdsvis ved ophøret og ved ferieårets start det kommende år, og at derikke skal udstedes feriekort. Der skal heller ikke kræves dokumentation for afholdelse af ferie.Ophør med pasning af barnet i hjemmet223.Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste udbetales i 3 måneder efter udgangen af denmåned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet.Denne regel gælder dog ikke, hvis der på forhånd er aftalt en bestemt periode for hjælp tildækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller fordi ydelsesmodtageren ønsker, at afviklingsperioden skalvære kortere. Kommunalbestyrelsen skal dog være opmærksom på, om forholdene har ændret sig,siden aftalen blev indgået.

Ankestyrelsen har udtalt, at det forhold, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste erbevilget for en afgrænset periode, ikke i sig selv medfører, at der kan anses at være truffet en aftalemellem en kommune og en ansøger. En revision af ydelsen, der er fastsat af administrative grunde,medfører ikke, at tilskuddet ydes i en på forhånd fastsat periode. Dette forudsætter, at man frabevillingens start kan se, hvornår bevillingen skal ophøre, og at der foreligger en aftale herom(principafgørelse O 101-98).Hvis ydelsesmodtageren kommer i arbejde i afviklingsperioden, forkortes perioden fra dettidspunkt, hvor den pågældende har opnået arbejde. Kommunalbestyrelsen skal dog væreopmærksom på det nye arbejdes omfang, således at hjælpen ikke inddrages fuldt ud iafviklingsperioden, hvis ydelsesmodtageren f.eks. har opnået deltidsarbejde i modsætning tiltidligere heltidsarbejde.Rådgivning ved ophør224.En lille gruppe forældre vil som konsekvens af pasningen af barnet/den unge være langvarigtvæk fra arbejdsmarkedet. Det vil som regel betyde, at de har mistet kvalifikationer i forhold til deresfag eller arbejdsområde. Derudover vil det langvarige fravær for nogle betyde, at de står usikre overfor at vende tilbage til arbejdsmarkedet, fordi de i en lang periode har været koncentreret ombarnet/den unge og hjemmet.For nogle vil det være for belastende at vende tilbage til deres gamle fag. Det kan være, fordiarbejdstiderne er »umulige« i forhold til barnets behov, eller på grund af den belastning, detmedfører. Det kan være, at det f.eks. er for psykisk belastende at arbejde med opgaver, som liggerfor tæt på de arbejdsopgaver, borgeren varetager i hjemmet vedrørende barnet/den unge.Det er vigtigt, at disse behov for ny uddannelse/arbejde indgår i en intensiv rådgivning ogvejledning, så langvarig arbejdsmæssig invalidering undgås. I denne sammenhæng bør mulighedenfor revalidering efter lov om aktiv socialpolitik undersøges. Desuden bør det lokale jobcenterkontaktes med henblik på støtte til en behovsorienteret beskæftigelsesindsats.Sammenhæng med andre bestemmelserArbejdsløshedsforsikringsloven225.En borger, der har modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, skal som alle andreopfylde et beskæftigelseskrav for at opnå ret til at få arbejdsløshedsdagpenge.En borger, der er fuldtidsforsikret, kan opfylde kravet ved at have arbejdet som lønmodtager i entid, som sammenlagt svarer til fuld tid, i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kravet kan ogsåopfyldes gennem drift af selvstændig erhvervsvirksomhed på fuld tid i mindst 52 uger inden for desidste 3 år.En borger, der er deltidsforsikret, kan opfylde kravet ved at have arbejdet som lønmodtager i en tid,som sammenlagt svarer til fuld tid, i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.De 3 år, som beskæftigelseskravet skal være opfyldt indenfor, forlænges, hvis en borger harmodtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil sige, at borgeren har mulighed for atopfylde beskæftigelseskravet på baggrund af lønarbejde, som den pågældende har haft, indenborgeren modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, også selv om arbejdet ligger mange årtilbage. Kun lønarbejde, borgeren har haft, mens den pågældende har været medlem af enarbejdsløshedskasse, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.Da pasning af eget barn i hjemmet – med hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efterservicelovens § 42 – ikke er et lønarbejde, vil de timer, som en borger har modtaget tabtarbejdsfortjeneste for, ikke kunne medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Retten til at få arbejdsløshedsdagpenge er betinget af, at borgeren står til rådighed forarbejdsmarkedet. Heri ligger bl.a., at borgeren søger henholdsvis kan overtage arbejde på fuld tid ogpå de vilkår, der er almindelige inden for det pågældende fag, og at borgeren kan møde og møder tilsamtaler, aktiviteter og forskellige tilbud om aktivering.Fuldtidsforsikrede borgere skal stå til rådighed op til 37 timer om ugen. Deltidsforsikrede skal stå tilrådighed op til 30 timer om ugen.Hvis en borger, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven for etantal timer om ugen, anmoder om at få arbejdsløshedsdagpenge, skal arbejdsløshedskassen vurdere,om den pågældende står fuldt ud til rådighed, herunder vil kunne overtage arbejde på almindeligevilkår.Ofte er dét forhold, at borgeren modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, en indikatorpå, at den pågældende ikke kan stå fuldt ud til rådighed, da den tabte arbejdsfortjeneste jo givesnetop, fordi borgeren forudsættes at have et løn- eller indtægtstab som følge af, at pågældende ikkekan arbejde på fuld tid, fordi han eller hun skal passe sit barn i et antal timer om ugen.Hvis borgeren kun modtager tabt arbejdsfortjeneste for få timer om ugen og kan placere timerne tilpasningen af barnet frit, f.eks. fordi den pågældende i øvrigt har pasningsmulighed til barnet, vilborgeren efter en konkret vurdering godt kunne stå til rådighed. Men er der tale om, at borgerenmodtager tabt arbejdsfortjeneste i mange timer om ugen, eller at borgeren har forpligtelser omkringpasningen af barnet på faste tidspunkter, vil det være svært at blive vurderet til rådighed.En borger, der går ned i arbejdstid i forbindelse med, at pågældende modtager hjælp til dækning aftabt arbejdsfortjeneste, har som udgangspunkt tilkendegivet, at han eller hun ikke kan overtagefuldtidsarbejde og dermed stå fuldt ud til rådighed.En borger, der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, vil kunne få nærmerevejledning om bl.a. medlemskab, beskæftigelseskrav, ret til dagpenge og rådighed i sin a-kasse.Barselsorlov og barselspenge226.En moder er berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når hun ikke længerehar ret til barselorlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfylder betingelserne i serviceloven for støttetiltabtarbejdsfortjeneste.Hun har således valgfrihed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven ogdagpenge efter barselsloven, hvis hun opfylder betingelserne i begge love.Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn227.Ankestyrelsen har i principafgørelse C 21-01 vurderet, at forældre kan vælge mellem tabtarbejdsfortjeneste efter serviceloven eller dagpenge efter barselslovens § 26, såfremt betingelserneefter begge regelsæt er opfyldt.Ferieloven228.Hvis en borger modtager feriegodtgørelse efter ferieloven, kan der ikke ske udbetaling afhjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. bekendtgørelse nr. 1198 af 15. oktober 2007 omtilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 10.Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom229.Bestemmelserne i servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med handicap eller alvorligsygdom omhandler også børn med handicap eller alvorlig sygdom.Forældre der opfylder betingelser for begge ordninger, vælger selv hvilken støtte de vil modtage.

Kommunalbestyrelsen bør rådgive forældre om forskelle på de to ordninger, som f.eks. i forhold tilret til orlov fra arbejdspladsen og beregning af hjælpen.Særlig supplerende ydelse ved ledighedServiceloven:§ 43.I tilfælde af ledighed skalkommunalbestyrelsen give en særligsupplerende ydelse til personer, dermodtager hjælp efter § 42, i op til 3måneder efter udgangen af denmåned, hvor ledigheden indtræffer.Betingelserne for udbetaling afydelsen er, at personen1) er arbejdsløshedsforsikret,2) ikke er berettiget til at modtagedagpenge efter lov omarbejdsløshedsforsikring m.v.,3) ikke er selvforskyldt ledig,4) ikke har et rimeligt tilbud omansættelse i et deltidsarbejde og5) ikke modtager andre ydelser tilforsørgelse efter anden lovgivning.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalgive den særlige supplerende ydelseuden hensyn til modtagerens ogægtefællens indtægts- ogformueforhold.Stk. 3.Ydelsen udgør et beløbsvarende til højeste dagpengebeløb,jf. § 9, stk. 2, i lov om dagpenge vedsygdom eller fødsel. Ydelsen kan doghøjest udbetales med et beløb, derudgør 90 pct. af personensarbejdsfortjeneste i det tidligerearbejde.Stk. 4.Den særlige supplerendeydelse nedsættes med det beløb, somden ansatte eventuelt modtager fraarbejdsgiveren eller fraLønmodtagerens Garantifond iforbindelse med ophør af ansættelsen.Stk. 5.Kommunen skal indbetaleATP-bidrag af den særligesupplerende ydelse efter lov omArbejdsmarkedets Tillægspension.

Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 afATP-bidraget, og kommunen skalbetale 2/3 af bidraget.Socialministerenkan efter indstillingfra Arbejdsmarkedets Tillægspensioni en bekendtgørelse fastsætte reglerom bidragsbetaling.Stk. 6.Kommunen skal indbetalebidrag til den særligepensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3,i lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension til den særligepensionsopsparing af den særligesupplerende ydelse.Socialministerenskal efter indstillingfra Arbejdsmarkedets Tillægspensioni en bekendtgørelse fastsættenærmere regler om bidragsbetalingog indberetning. Indbetalesopsparingsbeløbet ikke rettidigt,finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, ilov om ArbejdsmarkedetsTillægspension tilsvarendeanvendelse.Formål230.Formålet med bestemmelsen er, at modtagere af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjenestemed op til 37 timer ugentligt efter servicelovens § 42, som bliver ledige fra deres erhvervsarbejde,kan få mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med tabtarbejdsfortjeneste. Mange af disse ydelsesmodtagere har indkomst fra et deltidsarbejde ved siden afden tabte arbejdsfortjeneste. I tilfælde af ledighed fra dette arbejde vil en del af dem ikke væreberettiget til arbejdsløshedsdagpenge, da de ofte ikke kan opfylde rådighedskravet i lov omarbejdsløshedsforsikring mv.Betingelser for at modtage den særlige supplerende ydelse231.Betingelserne for at modtage en særlig supplerende ydelse, jf. bekendtgørelse om tilskud tilpasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, som er optrykt som kan findes påwww.retsinfo.dk, § 15, stk. 1, er, at ydelsesmodtageren– er arbejdsløshedsforsikret– ikke er berettiget til at modtage dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.– ikke er selvforskyldt ledig (»selvforskyldt ledig« fortolkes i overensstemmelse medarbejdsløshedslovgivningen)– ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i et deltidsarbejde og– ikke modtager andre ydelser til forsørgelse efter anden lovgivning.

Ydelsesniveau og varighed232.Ydelsen udgør et beløb svarende til højeste sygedagpengebeløb, jf. lov om dagpenge vedsygdom og fødsel. Der kan dog kun udbetales et beløb, der svarer til 90 pct. af ydelsesmodtagerensarbejdsfortjeneste i det arbejde, som pågældende er blevet ledig fra.Ydelsen udbetales uden hensyn til ydelsesmodtagerens og ægtefællens indtægts- ogformueforhold.233.Ydelsen kan højest udbetales i 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor ledighedenindtræffer. Ankestyrelsen har i en sag (principafgørelse C-33-05) afgjort, at særlig supplerendeydelse efter serviceloven skulle udbetales fra første ledighedsdag i et tilfælde, hvor en person, dermodtog tabt arbejdsfortjeneste, blev ledig i sit deltidsjob. Hun var ikke berettiget tilarbejdsløshedspenge. Ydelsen skulle løbe fra første ledighedsdag i en måned og i de efterfølgendetre kalendermåneder.Baggrunden for den begrænsede periode på tre måneder er, at ydelsen skal ses som et økonomisksikkerhedsnet i en afgrænset periode, så der er mulighed for, at ydelsesmodtageren selv medkommunalbestyrelsens bistand kan finde et nyt deltidsarbejde. Det er væsentligt, atydelsesmodtageren bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet under perioden med hjælp til dækningaf tabt arbejdsfortjeneste. Kommunalbestyrelsen har derfor en forpligtelse til aktivt at medvirke til,at ydelsesmodtageren hurtigt får et passende deltidsarbejde.Kapitel 9Personlig hjælp, pleje, aflastning og vedligeholdelsestræning mv.Serviceloven:§ 44.Bestemmelserne i § 83, § 84,stk. 1, og § 86, stk. 2, findertilsvarende anvendelse vedrørendebørn, når der er behov herfor.Kommunalbestyrelsens forpligtelse234.Kommunalbestyrelsen efter § 44, jf. § 83, har pligt til at sikre, at børn og unge, dermidlertidigt eller varigt har behov for personlig hjælp/pleje og praktisk støtte til nødvendigeopgaver i hjemmet, kan få tilbud om hjælp til disse funktioner.Endvidere skal kommunalbestyrelsen efter § 44, jf. § 84, stk. 1, tilbyde afløsning eller aflastningtil forældre eller andre nære pårørende, der passer et barn eller en ung med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne. Aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84, kan gives i de tilfælde, hvorbehovet for aflastning er opstået alene på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Deter endvidere en forudsætning, at aflastningen gives af hensyn til den øvrige familie, f.eks. for atgive forældrene tid til eventuelle andre søskende, uden at barnet eller den unge medfunktionsnedsættelse er til stede. Aflastningen efter § 44, jf. § 84, kan gives uden en forudgåendeundersøgelse af barnets forhold efter servicelovens § 50.Er der derimod tale om et behov for aflastning på grund af barnets eller den unges særlige behovfor støtte, kan bestemmelserne i servicelovens § 44, jf. § 84, ikke anvendes. I disse tilfælde skalaflastningen iværksættes efter servicelovens § 52, og der skal være gennemført en forudgåendeundersøgelse af barnets forhold efter servicelovens § 50.

Kommunalbestyrelsen skal ligeledes, jf. § 44, jf. § 86, stk. 2, sørge for, at børn og unge, dermidlertidigt eller varigt har behov for hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder,kan få tilbud herom.Bestemmelsen i § 86, stk. 1 om genoptræning kan ikke anvendes, når det drejer sig om børn ogunge under 18 år. Hvis et barn eller en ung under 18 år har behov for støtte, herunder genoptræning,der ikke kan dækkes efter andre bestemmelser, vil der kunne ydes støtte efter servicelovens § 52,stk. 3, nr. 9. Herefter kan kommunalbestyrelsen tilbyde anden hjælp, der har til formål at yderådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. Bestemmelsen giverkommunalbestyrelsen vide rammer i forhold til at målrette indsatsen efter den unges særlige behov.Støtte efter denne bestemmelse forudsætter en forudgående undersøgelse af barnets eller den ungesforhold, jf. § 50, og at der udarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140, se punkt 291 ff idenne vejledning.Kapitel 10Ledsagelse for unge mellem 16 og 18 år235.I dette kapitel beskrives reglerne om kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde ledsagelse tilunge mellem 16 og 18 år, der ikke kan færdes alene på grund af nedsat funktionsevne.Serviceloven:§ 45.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde 15 timers ledsagelse ommåneden til unge mellem 16 og 18 år,som ikke kan færdes alene på grundaf betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne. Dettegælder dog ikke for unge mellem 16og 18 år, som har et døgnophold efter§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.Stk. 2.En person, som er berettigettil ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selvat udpege en person til at udføreopgaven. Kommunen skal godkendeog ansætte den udpegede person.Stk. 3.Der kan normalt ikke skeansættelse af personer med en megetnær tilknytning til den, der erberettiget til ledsagelse efter stk. 1.Stk. 4.Modtageren kan opsparetimer inden for en periode på 6måneder. Kommunalbestyrelsen skalfastsætte retningslinier herfor.Stk. 5.Modtagerens udgifter tilledsagerens befordring og andreaktiviteter med tilknytning tilledsageordningen kan dækkes med etbeløb op til 663 kr. årligt. Beløbet

ydes af kommunalbestyrelsen efteranmodning fra modtageren.Stk. 6. Socialministerenkan i enbekendtgørelse fastsætte regler ombetingelser for ledsageordningen.Generelt om ledsagelse til unge236.Ledsagelse kan ydes til unge mellem 16 og 18 år, som på grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes på egen hånd uden for hjemmet.Ledsageordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet medledsagelsen, f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på, samt med kørestol og andreganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem,og omfatter således f.eks. ikke praktisk hjælp i hjemmet.Ledsagelse ydes af kommunalbestyrelsen som en naturalydelse fra kommunalt ansatte ledsagere.De unge har ret til selv at udpege en ledsager til at udføre opgaven, som kommunalbestyrelsen skalgodkende og ansætte.De unge skal tilbydes 15 timers ledsagelse pr. måned, uanset hvad de ønsker at blive ledsaget til.Formål med ledsagelse237.Formålet med ledsagelse til de unge er at medvirke til deres selvstændiggørelse ogintegration i samfundet. Unge med nedsat funktionsevne har som andre unge behov for at kunnekomme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter. Både for unge, derlever et relativt aktivt liv og for unge, der lever mere isoleret, vil ordningen kunne medvirke til, atde kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet efter eget valg. For de unge gælder det, at de kan havebehov for at komme uden for hjemmet uden, at det er forældrene, der ledsager dem eller i øvrigtadministrerer ledsagelsen for dem.Personkredsen238.Ledsageordningen kan med forældrenes accept tilbydes unge mellem 16 og 18 år medbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke kan færdes uden forhjemmet uden ledsagelse. Det kan være kørestolsbrugere og andre med svære bevægelseshandicap,blinde og stærkt svagsynede, unge med psykisk udviklingshæmning og andre, der af den ene elleranden grund er ude af stand til at færdes på egen hånd.Ordningen omfatter ikke unge med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af socialeårsager. Dette skyldes, at arbejdet med disse unge stiller nogle særlige krav med hensyn til indsigtog træning, som ligger ud over de kvalifikationer, som de kommunalt ansatte ledsagere forudsættesat skulle have.Unge hjemmeboende239.I modsætning til ledsageordningen for voksne, der retter sig mod alle, der opfylderbetingelsen for ledsagelse uanset boform, forudsættes ledsageordningen for unge at være rettet modunge hjemmeboende. For unge i familiepleje eller i institution vil det indgå iinstitutionens/opholdsstedets fastlæggelse af behandlingsindsatsen, om og i hvilken form ledsagelsekan komme på tale.

Tildeling af ledsagelse240.Kommunalbestyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse om, hvorvidt den ungeopfylder betingelserne for at få ledsagelse. Denne afgørelse er uafhængig af, hvad ledsagelsenønskes brugt til.Der vil være mange unge, der selv vil søge ordningen. Erfaringerne viser dog også, at der vil værenogle unge, der klart opfylder betingelserne, men som ikke efterspørger ordningen på grund af langtids isolation eller mangel på muligheder, og hvor der kræves opsøgende arbejde for at få denenkelte til at gøre brug af tilbuddet.Afgørelsen træffes efter en konkret individuel vurdering, og et eventuelt afslag på ledsagelse skalbegrundes.Ledsageordningens indhold241.Ledsageren kan - inden for forældremyndighedens rammer - følge den unge derhen, hvordenne selv vil, og den unge bestemmer, hvad der skal ske. Ledsageordningen er ikkesocialpædagogisk bistand.Der er heller ikke tale om, at ledsageren skal fungere som kontakt- og støtteperson ellerbesøgsven. Ledsageren skal være opmærksom på, at tiden ikke bruges til at sidde hjemme, mensørge for opfyldelsen af det egentlige formål - at komme ud til de ønskede aktiviteter.242.Ledsageopgaven kan være forskellig i forhold til unge med forskellige funktionsnedsættelserog forskellige ledsagebehov.For unge med bevægelseshandicap kan ledsageren f.eks. støtte brugeren, når denne skal udendørs,finde varer under indkøb og tage dem ned fra hylderne og bære indkøbte varer hjem. Ledsagerenkan hjælpe til med kørestolen ved besværlige passager, hjælpe brugeren på toilettet, køre bil forbrugeren, eventuelt tage med ud i naturen, i biograf eller andre forlystelser.F.eks. for spastikere eller andre, der har svært ved at gøre sig forståelig over for fremmede, kanledsageren være behjælpelig med kommunikationen.For blinde eller svagsynede kan der ligeledes hjælpes til med indkøb af dagligvarer eller tøj oggaver eller med andre aktiviteter, hvor den unge skal bruge hjælp, f.eks. motionere på tandemcykel,være med ved svømning eller andre fritidsaktiviteter.Ledsageren må være opmærksom og klar til at sørge for hjælp, hvis den unge får anfald ellerbliver dårlig.Opsparingsordning243.Den unge kan inden for en periode på 6 måneder spare timer sammen. Timer, der eropsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Kommunalbestyrelsen fastsætterretningslinier for opsparing.Ankestyrelsens praksisundersøgelse vedr. ledsageordningen har vist, at der i et relativt stort antalsager, hverken er indgået aftale om opsparing eller vejledt om muligheden for opsparing ellerfremgangsmåden, såfremt der ønskes opsparing. Der er således heller ikke ved bevillingerne henvisttil trykte brugervejledninger. Ankestyrelsen finder, at den enkelte kommunalbestyrelse bør sikre, atder i forbindelse med bevillinger af ledsagelse vejledes om berettigelsen til opsparing, og at dergøres opmærksom på, at det kræver aftale med kommunalbestyrelsen. Ankestyrelsen anbefaler, atder i videre omfang tages stilling til opsparingen i forbindelse med bevillingen.

Ledsageordningen tilrettelægges, således at kommunalbestyrelsen har mulighed for i videst muligtomfang at imødekomme den unges ønsker, men også således, at ordningen bliver mulig atadministrere. Det betyder, at tilrettelæggelse af arbejds- og ansættelsesforhold for ledsagerne kangøre det nødvendigt for de unge at indstille sig på, at ledsagelsen må foregå på et af de tidspunkter,hvor der er ledig kapacitet. De unge må være indstillet på, at det i særlige belastningssituationer kanvære vanskeligt at imødekomme alles ønsker om bestemte tidsmæssige placeringer.For at sikre den bedst mulige overensstemmelse mellem de unges ønsker ogkommunalbestyrelsens muligheder er det derfor vigtigt, at den unge i god tid inden tidspunktet forden ønskede aktivitet træffer aftale med kommunalbestyrelsen om, hvordan opsparingen skaltilrettelægges, og hvornår den skal realiseres.Ved opsparingsordningen forudsættes det således, at kommunalbestyrelsen f.eks. kan fastsætte, at- med mindre, der er truffet aftale om opsparingen, kan kommunalbestyrelsen vælge, at ikkeforbrugte timer automatisk falder bort,- alle timer i den indeværende måned skal anvendes, inden den opsparede tid bruges,- brugen af den opsparede tid skal ske i rækkefølge fra den nærmest foregående måned og videremånedsvis bagud inden for de seks måneder,- ikke forbrugte timer fra den første af de 6 måneder vil falde væk efter udløbet af 6 månedersperioden, såfremt de ikke er blevet anvendt.Det betyder, at den unge inden for en 6 måneders periode maksimalt kan disponere over 90 timertil forbrug eller opsparing og således ikke i en given måned kan have mere end 90 timer tilrådighed.Opsparingsaftalen kan indgås, når der er behov for det og således også hen over et årsskifte.Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud.244.Den unges forbrug af ledsagetimer til den enkelte ledsageopgave beregnes, så antallet aftimer som udgangspunkt svarer til det antal timer, hvor der i forbindelse med den enkelteledsageopgave ydes løn til ledsageren. Det betyder, at unge, der ønsker ledsagelse til rejser, mågøres opmærksomme på, at den ekstra tid, der medgår til ledsagerens tilbagerejse, fratrækkes i denunges ledsagetimer. Under ledsageopgaver inden for lokalområdet gælder dette ikke.Lønomkostninger imellem de enkelte ledsageopgaver afholdes af kommunalbestyrelsen.Hvis der i forbindelse med rejser er ventetid eller overnatning, som ikke honoreres somledsagetimer, men efter andre takster, kan de beregnede ledsagetimer, som fratrækkes i den ungesledsagetimer, ikke overstige et tilsvarende antal timer efter omregning til fulde løntimer.Udgifter til aktiviteter og befordring245.Den unge afholder sine egne udgifter til befordring mv. og egne samt ledsagerens udgifter tilbiografbilletter, til spisning osv., hvis den unge ønsker ledsagerens tilstedeværelse. Endvideredækker den unge ledsagerens befordringsudgifter under ledsagelsen.Kommunalbestyrelsen bør vejlede den unge om, at der kan ydes tilskud til dækning af udgifter tilledsagerens befordring og andre aktiviteter med op til 761 kr. (2010 priser) årligt. Beløbet udbetalesén gang årligt på baggrund af sandsynliggjorte merudgifter svarende til den opgørelsesmetode, somanvendes til beregning af merudgifter efter servicelovens § 41.Kommunalbestyrelsen kan desuden i forbindelse med den enkelte ledsageopgave efter en konkretvurdering yde udgifter til ledsagerens lokalbefordring i forbindelse med en ledsagelse. Hvisledsagerens tilstedeværelse i det konkrete tilfælde skønnes nødvendig, kan kommunalbestyrelsen

endvidere vælge at afholde ledsagerens udgifter til biografbilletter, til spisning mv. inden forrimelige grænser.Det årlige beløb på 761 kr. (2010 priser) skal ikke være opbrugt, før kommunalbestyrelsen yderhjælp i forbindelse med enkelte ledsageopgaver.Ledsagerens kvalifikationer246.Ledsagerne bør rekrutteres blandt borgere, der har særlig interesse i eller erfaringer med atarbejde med mennesker med funktionsnedsættelse. Det kan være borgere, som tidligere har arbejdetinden for handicapområdet eller lignende, men der kan også være tale om borgere, som viserinteresse for, venter på eller er i gang med en uddannelse inden for det sociale eller pædagogiskeområde. Der kan også være tale om at ansætte borgere i arbejdstilbud, kontanthjælpsmodtagere ogledige a-kassemedlemmer. Ledsagejobbet forudsætter en høj grad af personlig balance, ogledsageren bør derfor ikke have problemer ud over eventuel ledighed.Ledsagerne bør have en introduktion til arbejdet som ledsager. Ledsageren bør havehandicapkendskab samt kendskab til etik og praktiske færdigheder i at udøve hjælpen, som f.eks.løfteteknik.Ved valg af ledsagelse til den enkelte unge skal der tilstræbes et interessefællesskab og så vidtmuligt den samme ledsager til den enkelte bruger.Afsnit IIIStøtte til børn og unge med særlige behovKapitel 11Sagsbehandling i sager om børn og unge med særlige behov247.I dette kapitel beskrives de generelle krav til sagsbehandlingen i sager om børn og unge medsærlige behov, herunder krav om inddragelse af familie og netværk samt kommunens pligt til athøre barnet eller den unge, forinden der træffes en endelig afgørelse.Generelle krav til sagsbehandlingen248.I forhold til sagsbehandlingen i sager om børn og unge med behov for særlig støtte skal detindledningsvist fremhæves, at udgangspunktet er, at sagsbehandlingen skal følge de almindeligebestemmelser i bl.a. retssikkerhedsloven, persondataloven og forvaltningsloven om behandling afsager. Dvs. at sagsbehandlingen skal leve op til de almindelige regler om oplysningspligt,tavshedspligt, videregivelse af oplysninger m.v. Der henvises med hensyn til disse spørgsmål tilforvaltningsloven, retssikkerhedsloven, Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 omlov om retssikkerhed og administration på det sociale område. På enkelte punkter er der iserviceloven fastsat nærmere regler om sagsbehandlingen. Hovedparten af disse regler gennemgås idette kapitel. Derudover gennemgås i kapitel 15 en række særlige regler om sagsbehandlingen isager, hvor der træffes afgørelser uden samtykke. Særlig støtte til børn og unge med nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne efter kapitel 11 i serviceloven er også omfattet af reglerne omsagsbehandling, herunder undersøgelse jf. servicelovens § 50 og udarbejdelse af handleplaner jf.servicelovens § 140. Derimod skal de særlige sagsbehandlerregler ikke følges, når der gives støttetil børn og unge med handicap efter de regler, som er gennemgået i afsnit II ovenfor.

249.Der må generelt stilles store krav til sagsbehandlingen i sager om støtte til børn eller unge ogderes familier, da der er tale om meget følsomme sager. Det er sager, der har stor indflydelse på deinvolveredes liv, og som ofte indeholder meget personlige og private oplysninger. Desuden er derunder visse betingelser mulighed for at træffe afgørelser, som trods et manglende samtykke kangennemføres over for forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år. Dette gørdet særlig vigtigt, at sagsbehandlingen lever op til lovgivningens krav, og hvad der i øvrigt følger afgod forvaltningsskik.250.En række kommuner anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingen. ICS erden socialfaglige systematik i det it-baserede sagsbehandlingssystem DUBU (Digitalisering –Udsatte Børn og Unge), som forventes klar til implementering i 2011. ICS, som er udviklet iEngland og desuden anvendes i Sverige, er tilpasset danske forhold og lovgivning, herunderanbringelsesreformen. For at kunne anvende ICS i sagsbehandlingen, skal kommunen indgå en ICSlicensaftale med Socialministeriet. I kapitel 11 og 12 det præciseret, hvad kommunalbestyrelsenskal være opmærksom på i sagsbehandlingen, for at leve op til lovgivningen, når der anvendes ICS.

Journalføring251.I hver enkelt sag skal der foreligge fyldestgørende journalisering og dokumentation for denforetagne sagsbehandling samt de eventuelle foranstaltninger, der iværksættes. Det skal såledesfremgå tydeligt af personsagen, at eventuelle foranstaltninger er iværksat med hjemmel iservicelovens bestemmelser, at de lovpligtige sagsbehandlingsskridt efter serviceloven er overholdtsamt, at der ved sagsbehandlingen er foretaget de nødvendige vurderinger, overvejelser og skøn.Det er vigtigt, at der i sagen føres en dækkende journal, både for at notatpligten overholdes, menogså for at andre efterfølgende har mulighed for at sætte sig ind i sagen. Det hører også med til godforvaltningsskik, at det fremgår, hvem der har udfærdiget noteringer i journalen eller har udstedterklæringer, udtalelser eller lignende til brug for sagen. Det er også vigtigt, at det i forbindelse medudfærdigelse af erklæringer fremgår, om disse er baseret på en egentlig undersøgelse af ellersamtale med den, som erklæringen angår, eller om erklæringen er udfærdiget alene på alleredeforeliggende skriftligt materiale eller foreliggende viden.Generelt om orientering af forældremyndighedens indehaver og den unge252.Kommunalbestyrelsen skal aktivt medvirke til, at forældremyndighedens indehaver eller denunge, der er fyldt 15 år, bliver orienteret om de rettigheder, de har efter forvaltningsloven. Detgælder også børn over 12 år i forbindelse med deres ret til at klage over forebyggendeforanstaltninger og anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3 m.v., jf. servicelovens § 167, stk.1 og § 168. For så vidt angår de tilfælde, der ikke er omfattet af reglen i servicelovens § 73 om densærlige pligt til at gøre forældremyndighedens indehaver og andre parter bekendt med retten tilaktindsigt m.v., bør det også her overvejes, om det er hensigtsmæssigt at orientere parterne.Af hensyn til familiens retssikkerhed er det vigtigt, at der i hele sagsforløbet sker en grundigorientering af familien om de oplysninger, der ligger i sagen, samt om de overvejelser kommunengør sig med hensyn til indhentelse af andre oplysninger og eventuelle overvejelser om nødvendigeforanstaltninger.En grundig orientering og en god inddragelse af hele familien, herunder også barnet eller denunge, er således en nødvendig forudsætning for, at der kan etableres et reelt samarbejde mellemfamilien og kommunen om at finde de løsninger, der bedst tilgodeser familiens behov, således atfamilien kan bringes ud af vanskelighederne.

Det er således væsentligt, at familien medvirker aktivt til løsningen af problemerne, og dette kankun ske, hvis familien undervejs bliver gjort bekendt med kommunens overvejelser, og fårmulighed for at fremkomme med eventuelle kommentarer og korrektioner til de oplysninger, der eri sagen.Der bør således ske en løbende orientering i hele sagsforløbet.Systematisk inddragelse af familie og netværkServiceloven:§ 47.Kommunalbestyrelsen skaloverveje, hvordan der kan ske ensystematisk inddragelse af familie ognetværk.253.Inddragelse af barnet eller den unge, familien og netværket er et vigtigt grundlag for at nåformålet med den sociale indsats. Inddragelsen skal for det første sikre, at de rigtige oplysningerligger til grund for de beslutninger, der tages. For det andet skal inddragelsen sikre, at deinvolverede parter oplever at blive taget alvorligt, at de støtter op om indsatsen, og at man i videstmuligt omfang undgår, at barnet eller den unge bliver midtpunktet i konflikter mellemmyndighederne og familien. Det er således et spørgsmål om at styrke retssikkerheden for barnet ogfamilien. Endelig kan inddragelsen af både forældrene og det øvrige netværk bidrage til at sættefokus på ressourcerne frem for kun at se problemerne. Selv om barnet og forældrene har storeproblemer, findes der således ofte ressourcer i familien og netværket. Af hensyn til barnet er detderfor vigtigt at få afdækket, om der i familien eller netværket er ressourcer eller relationer tilbarnet, som kan udnyttes til gavn for barnet.Servicelovens § 47 giver derfor kommunalbestyrelsen pligt til at overveje, hvordan familie ognetværk kan inddrages systematisk. Den systematiske inddragelse kan eksempelvis ske ved atanvende metoder som familierådslagning, netværksmøder eller familiekontrakter.Servicelovens § 47 forpligter ikke kommunalbestyrelsen til at anvende en bestemt metode, menkommunalbestyrelsen kan efter behovene i den enkelte sag og den lokale prioritering på områdetselv beslutte, hvordan det skal sikres, at familien inddrages systematisk. +Med henblik på at andre myndigheder eller sagsbehandlere skal behandle sagen, skalkommunalbestyrelsens overvejelser om, hvordan familie og netværk kan inddrages i den konkretesag samt efterfølgende, hvordan inddragelsen er sket, fremgå af journalen.Kommunalbestyrelsens inddragelse af familie og netværk skal naturligvis ske under hensyntagentil reglerne om indhentelse og videregivelse af oplysninger, jf. retssikkerhedsloven,forvaltningsloven og persondataloven.Høring m.v. af barnet eller den ungeServiceloven:§ 48.Forinden myndigheden træfferafgørelse efter §§ 51, 52, 52a, 56, 57a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og3, og §§ 68-71 og 75, skal der findeen samtale sted med barnet eller denunge herom.Stk. 2.Samtalen kan undlades, i det

Hvornår skal barnet eller den unge tilbydes en samtale254.Servicelovens § 48 giver myndigheden en pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale,inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. Det vil sige, at barnet eller den ungebl.a. skal tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelser om iværksættelse eller ophør afforanstaltninger, samt afgørelser om samvær under en anbringelse, valg af anbringelsessted m.v.Konkret betyder servicelovens § 48, at børn og unge skal tilbydes en samtale i forbindelse medafgørelser efter– servicelovens § 51, om tvangsmæssig undersøgelse,– servicelovens § 52, om foranstaltninger,- servicelovens § 52a om økonomisk støtte til forældreindehaveren– servicelovens § 56, om afgørelser efter servicelovens § 52, stk. 3, nr.1, 6 og 7 udensamtykke,– servicelovens § 57 a, om forældrepålæg,– servicelovens § 57 b, om ungepålæg,– servicelovens § 58, om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke,– servicelovens § 62, om genbehandlingsfrister,– servicelovens § 63, om lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke,– servicelovens § 65, stk. 2-3, om Ankestyrelsens beføjelser uden klage,– servicelovens § 68, om ophør af foranstaltninger,– servicelovens § 68 a, om videreførelse af en anbringelse,– servicelovens § 68 b om kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsen– servicelovens § 69, om valg af anbringelsessted– servicelovens § 70, om revidering af handleplanen,– servicelovens § 71, om samvær og kontakt med forældrene og– servicelovens § 75, om foreløbige afgørelser.Formålet med samtalen med barnet eller den unge255.Formålet med samtalen med barnet eller den unge er for det første, at den myndighed, somskal træffe afgørelse i sagen - typisk kommunen - får et førstehåndskendskab til det barn eller denunge, som sagen drejer sig om. Der kan således gå væsentlige oplysninger tabt, hvissagsbehandleren ikke selv taler med barnet eller den unge. For det andet er det vigtigt, at der blivertaget hensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen. Samtalen skal derforklarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte afgørelse.Selvom der eventuelt er afholdt en samtale med barnet eller den unge i forbindelse medudarbejdelse af § 50 undersøgelse, så skal der også afholdes en samtale, inden der træffes afgørelseom f.eks. foranstaltninger. Dette for at barnet eller den unge kan give sin mening til kende omkringdet konkrete indhold af den påtænkte afgørelse.

Hvordan skal samtalen foregå?256.Samtalen med barnet eller den unge skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde. Det ercentralt, at kommunen gør sig tilstrækkelige anstrengelser for at finde frem til barnets eller denunges egen mening i sagen, og derfor skal mødet foregå så afslappet, roligt og så tillidsvækkendesom overhovedet muligt.Særligt for mindre børn skal samtalen foregå på en måde, der er afpasset barnets alder, modenhedog sagens art. Det er vigtigt, at barnet ikke sættes i situationer, som det ikke kan overskue og ikkehar forudsætninger for at tage stilling til.I forhold til børn og unge med væsentlige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan detvære nødvendigt at tage særlige hensyn eller anvende særlige fremgangsmåder for at sikreinddragelsen af også disse børn og unge. Kommunen kan i denne sammenhæng vælge at inddrageDen Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) og lignende på området i forhold tilden konkrete funktionsnedsættelse, som barnet eller den unge har.Kommunalbestyrelsen skal vejlede barnet eller den unge om, at der kan være mulighed for at haveen bisidder som personlig støtte under samtalen. Se nærmere under punkt 380.Barnets eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt257.Barnets eller den unges opfattelse skal jf. servicelovens § 46, stk. 3 tillægges passende vægt.Det betyder, at barnets eller den unges opfattelse bør tillægges betydning i den samlede vurderingaf, hvilken afgørelse der skal træffes. Dette gælder f.eks. i forhold til et barns eller den unges ønskeom, at der vælges en bestemt person som kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3 nr. 6, eller atet anbringelsessted skal give mulighed for, at barnet eller den unge fortsat kan deltage i fodboldeller lignende. I afgørelser om barnets eller den unges samvær med forældre og netværk under enanbringelse uden for hjemmet, skal hensynet til barnets eller den unges opfattelse og behovtillægges mere vægt end forældrenes ønske om samvær og kontakt, jf. servicelovens § 71. Derhenvises til punkt 546 i kapitel 21 om samvær og kontakt ned forældrene og andre fra netværket.Servicelovens § 46, stk. 3, indebærer ikke en pligt til at følge barnets eller den unges holdning ogønsker. Der kan være faglige overvejelser, der umuliggør opfyldelsen af barnets eller den ungesønsker. I de tilfælde, hvor barnets eller den unges holdning til sagen ikke tillægges vægt, bør derimidlertid i sagen foreligge oplysninger om, hvorfor dette ikke er tilfældet, og sagsbehandleren kanmed fordel overveje at informere barnet eller den unge om beslutningen og baggrunden for den.Selv om børn og unge skal involveres, og deres synspunkter tillægges vægt, er det myndighedensansvar at træffe beslutning. Det er vigtigt, at kommunen gør barnet eller den unge opmærksom på,at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv kan vælge, hvad der skal ske. Dermed kan detfor det første undgås, at barnet eller den unge oplever selv at have ansvaret for beslutningen. For detandet sikrer dette, at barnet eller den unge ikke oplever unødig skuffelse, hvis kommunalbestyrelsenender med at træffe en anden afgørelse end den afgørelse, barnet eller den unge havde ønsket.Høringen af barnet eller den unge træder ikke i stedet for dennes mulighed for at udtale sig forbørn og unge-udvalget, jf. servicelovens § 74, stk. 2.Hvornår kan man undlade samtalen?258.Udgangspunktet er, at myndigheden har pligt til at tilbyde alle børn og unge en samtale –uanset deres alder. I enkelte situationer vil barnets modenhed eller sagens karakter dog kunnebegrunde, at barnet ikke høres. Først bør det imidlertid altid vurderes, om samtalen vil kunnegennemføres, hvis barnet har en bisidder med. Det kan eksempelvis være hensigtsmæssigt isituationer, hvor det overvejes at undlade samtalen på grund af barnets modenhed eller fordi barnet

er udviklingshæmmet eller lignende, men hvor deltagelsen af en bisidder vil kunne muliggøre, atsamtalen bliver gennemført.Der kan forekomme situationer, hvor det af hensyn til barnet ikke er hensigtsmæssigt atgennemføre samtalen. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en samtale vil stille barnet i en urimeligpresset situation. I disse sager skal der foretages en konkret vurdering af, om hensynet til barneteller den unge i afgørende grad taler imod, at barnet eller den unge høres eller inddrages. Der skalved denne vurdering ikke tages udgangspunkt i, hvorvidt »det nytter noget« at høre barnet eller denunge – men alene i om barnets situation tilsiger, at høring og inddragelse bør undlades.Barnet eller den unge har naturligvis ret til at afslå at udtale sig. Hvis barnet eller den unge ikkeønsker at udtale sig, vil oplysninger herom opfylde lovens krav om, at der skal finde en samtalested.Såfremt der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, skal dette fremgå af sagenmed en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke har fundet sted. Samtidig bør myndighedenforsøge at afdække barnets eller den unges holdning til den påtænkte foranstaltning på anden vis.Dette kan f.eks. ske ved at tale med personer i barnets eller den unges netværk, som det har enfortrolighed med eller ved at se på tidligere oplysninger i sagen.Forældremyndighedens indehaver kan ikke modsætte sig, at kommunen giver barnet mulighed foren samtale. Forældremyndighedsindehaveren har ikke ret til at være til stede under samtalen. Inogle tilfælde kan det dog – f.eks. af hensyn til barnets tryghed - være hensigtsmæssigt, atforældrene er til stede under samtalen.Ankestyrelsens praksis vedr. samtaler med børn259.Manglende overholdelse af reglerne i servicelovens § 48 om samtale med børn kan medføre,at en afgørelse bliver ugyldig. Ankestyrelsen har således i flere tilfælde erklæret børn og unge-udvalgsafgørelser om foranstaltninger ugyldige i situationer, hvor der ikke forud for mødet i børnog unge-udvalget var afholdt samtale med barnet eller den unge, hvor der ikke forelå oplysningerom barnets modenhed, der talte imod samtalens gennemførelse og hvor barnets eller den ungesholdning til anbringelsen ikke var kendt.Hvis der ikke gennemføres en samtale med barnet eller den unge, lægger Ankestyrelsen vægt på,at der foreligger en konkret begrundelse for, hvorfor samtalen ikke er gennemført, og at der ikkealene henvises generelt til f.eks. barnets alder.Ankestyrelsen har derudover påpeget, at det følger af den almindelige notatpligt, at der skaludarbejdes et særskilt notat om samtalen. Dette notat bør bl.a. indeholder oplysninger omtidspunktet for og indholdet af samtalen. Ankestyrelsen lægger således vægt på, at der i sagenforeligger dokumentation for, at der er blevet afholdt en egentlig samtale med barnet eller den ungefør afgørelsen, og at der ikke blot henvises til, at der løbende har været ført samtaler med barneteller den unge.Endelig har Ankestyrelsen påpeget, at når der er tale om en sag, der skal forelægges børn og unge-udvalget med henblik på en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, bør samtalen afholdes irimelig tilknytning til afholdelsen af mødet, således at oplysningerne er dækkende for barnetsaktuelle holdning.Information når afgørelse om foranstaltning er truffet260.Det må fremhæves, at det er vigtigt, at børn og unge informeres om, at der er truffet afgørelseom en foranstaltning, og hvad foranstaltningen indebærer, inden denne iværksættes. Dette er vigtigtfor at sikre, at barnet eller den unge får det størst mulige udbytte af foranstaltningen og føler sig

tryg ved forandringerne. Der er tale om en opgave, som det må anses for naturligt, at forældrenevaretager, men hvis kommunen bliver opmærksom på, at forældrene ikke kan eller evner at fortællebarnet eller den unge, hvad der skal ske, er det forvaltningens opgave at søge sikret, at barnet ellerden unge får den nødvendige information. Dette kan ske enten ved at støtte forældrene i atgennemføre samtalen, finde en i familiens netværk, som alle føler sig trygge ved, der kangennemføre samtalen, eller ved at sagsbehandleren selv påtager sig opgaven.Det tværfaglige samarbejde261.Det tværfaglige samarbejde om indsatsen over for udsatte børn og unge er af væsentligbetydning for kvaliteten af indsatsen. Det er derfor vigtigt, at kommunerne tilrettelægger arbejdet isager om særlig støtte til børn og unge således, at den tværfaglige sagkundskab kan inddrages isagsbehandlingen. Den enkelte kommunalbestyrelse har således en forpligtelse til at sikre, at derarbejdes tværfagligt og helhedsorienteret, hvilket bl.a. kommer til udtryk i servicelovens §§ 19, 46.og 49a. Dette svarer til § 14 i bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge,der også har til formål at styrke sammenhæng og helhed i tilbuddene til de svagest stillede børn ogunge. Det er dog op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvordan det tværfagligesamarbejde bedst organiseres. Det tværfaglige arbejde kan styrke såvel den tidlige indsats som detforebyggende arbejde blandt vanskeligt stillede børn og deres familier. Som deltagere kansagsbehandlere, pædagoger, lærere, læger og sundhedsplejersker, psykologer, m.fl. indgå.

Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejdeaf oplysninger som led i det tidlige eller tværfaglige samarbejde om udsatte børn ogunge er omfattet af straffelovens, forvaltningslovens og persondatalovens almindelige regler omtavshedspligt og videregivelse af oplysninger. Endvidere indeholder sundhedsloven og servicelovennærmere regler om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger om rent private forhold.Reglerne om offentligt ansatte personers tavshedspligt findes i forvaltningslovens § 27. Herfremgår, at den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, når en oplysningved lov er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for atvaretage væsentlige hensyn til offentlige eller private. Hvis en offentlig ansat bryder sintavshedspligt, kan vedkommende straffes efter straffeloven, jf. § 152 og §§ 152 c-152 f.Med lov nr. 503 af 12. juni 2009 blev forvaltningslovens § 28 ændret, således at bestemmelsen ikkelængere regulerer af adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner (personoplysninger).Det er således persondataloven, som regulerer videregivelse af personoplysninger mellemforvaltningsmyndigheder. Adgangen til at videregive oplysninger om enkeltpersoner(personoplysninger) til en anden forvaltningsmyndighed er reguleret i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40, jf. persondatalovens § 1, stk. 3.Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for detsociale område (offentligt ansatte), kun videregive oplysninger om rent private forhold (jf.persondatalovens § 8, stk. 1, og § 7, stk. 1), hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2 er opfyldt.Videregivelse af oplysninger om rent private forhold kan altså finde sted, (1) hvis den registrerede262.Udveksling

§ 49 a.Skole, skolefritidsordning, det kommunalesundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem ogmyndigheder, der løser opgaver inden for området forudsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksleoplysninger om rent private forhold vedrørende etbarns eller en ungs personlige og familiemæssigeomstændigheder, hvis udvekslingen må anses fornødvendig som led i det tidlige eller forebyggendesamarbejde om udsatte børn og unge.Stk. 2.Udveksling af oplysninger efter stk. 1 tilbrug for en eventuel sag jf. kapitel 11 og 12 om etkonkret barn eller en ung kan ske én gang ved etmøde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling afoplysninger mellem de myndigheder og institutioner,der er nævnt i stk. 1 ved et opfølgende møde.Stk. 3.Selvejende eller private institutioner ellerfriskoler, som løser opgaver for de myndigheder, derer nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med demyndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1,udveksle oplysninger i samme omfang, som nævnt istk.1.Stk. 4.De myndigheder og institutioner, der efterstk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikkeforpligtede hertil.”

for særlige støtte. Formålet er at give udsatte børn og unge en så tidlig og kvalificeret støtte sommuligt, så deres problemer ikke vokser sig store og vanskeligt håndterbare.Ifølge servicelovens § 49 stk. 1, kan skole, skolefritidsordning, sundhedspleje, dagtilbud,fritidshjem efter § 52 i dagtilbudsloven samt myndigheder, der løser opgaver inden for området forudsatte børn og unge, indbyrdes udveksle oplysninger om konkrete børns og unges rent privateforhold (personlige og familiemæssige omstændigheder). Dette gælder dog kun, hvis udvekslingenkan anses for nødvendig, som led i det tidlige forebyggende samarbejde (Skole-,SundhedsplejeogDagtilbuds-samarbejdet).Udvekslingen af oplysninger kan kun ske mellem de myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1 og3. Dvs. de myndigheder, institutioner og fagpersoner, der agerer på den kommunale myndighedsvegne inden for et bestemt myndighedsområde. Det drejer sig om myndigheder, der løser opgaverinden for området for udsatte børn og unge (eksempelvis socialforvaltningen eller børne- ogungdomsforvaltningen, herunder Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), som er en del afforvaltningen på børne- og ungeområdet), og det kommunale sundhedsvæsen (sundhedsplejerskerog kommunalt ansatte læger, der udfører opgaver i den kommunale sundhedstjeneste). Endvideredrejer det sig om dagtilbud, eller skoler samt selvejende eller private institutioner eller friskoler,som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1).Efter § 49a, stk. 3 kan der også ske udveksling af oplysninger mellem myndighederne og selvejendeeller private institutioner eller friskoler, der løser opgaver for det offentlige inden for social- ogundervisningsområdet. Private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder,herunder f.eks. spejderklubber og sportsforeninger, kan ikke udveksle oplysninger efter § 49 a.264.Betingelsen for, at der kan udveksles oplysninger om rent private forhold, er, at det sker somled i kommunens tidlige eller forebyggende samarbejde på børn og unge-området. Samarbejdet hartil formål at styrke sammenhæng og helhed i tilbuddene til de svagest stillede børn og unge ogsikre, at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologiskog anden sagkundskab, jf. nærmere herom i bl.a. § 14 i ”Bekendtgørelse om forebyggendesundhedsordninger for børn og unge nr. 1183 af 28. november 2006” samt § 19 i serviceloven.Servicelovens § 49 a kan anvendes i tilfælde, hvor en fagperson i sit daglige arbejde med et barneller en ung bliver bekymret for et konkret barns eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed, ogsom i den sammenhæng har behov for at drøfte bekymringen med en eller flere relevantefagpersoner for nærmere at afklare problemets omfang. Drøftelsen har til formål at afklare, hvorvidtden konkrete bekymring skal give anledning til et særligt tiltag overfor barnet eller den unge. Denindledende drøftelse skal så vidt muligt at afdække problemets karakter og kan på baggrund afdrøftelsernes konklusioner føre til en række forskellige beslutninger. Den indledende drøftelse kanfor det første forsøge at afklare, om der er tale om et alvorligt problem, eller om bekymringen ergrundløs. Hvis det viser sig, at det pågældende barn eller den unge kan have behov for støtte, kan depågældende fagpersoner så vidt muligt vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder er af ensådan karakter, at det kan løses i de generelle tilbud som f.eks. skole eller dagtilbud. Hvis det visersig, at problemet er af en sådan karakter, at de implicerede fagpersoner ikke kan vurdere detsomfang, eller hvis der er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov forsærlig støtte, som ikke kan løses i de generelle tilbud, bør der efterfølgende foretages enunderretning efter § 153 i serviceloven. Jf. nærmere herom i kapitel 2, punkt 53 - 58.

I de tilfælde, hvor en afklarende drøftelse efter § 49 a fører til iværksættelse af et tiltag over forbarnet eller den unge, sker dette efter de gældende regler på området.265.Det er alene oplysninger om det konkrete barn eller unges personlige og familiemæssigeforhold, der kan udveksles mellem de omfattede myndigheder. Personlige og familiemæssigeforhold omfatter i den forbindelse også de forhold, der er nævnt i servicelovens § 50, stk. 2, dvs.oplysninger om barnets eller den unges udvikling og adfærd, familieforhold, skoleforhold,sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber og andre relevante forhold. Der kan udvekslesoplysninger om forhold i det konkrete barns og unges hjem, men kun hvis disse oplysninger ernødvendige i forhold til indsatsen over for barnet eller den unge.Der kan kun ske udveksling af oplysninger mellem de nævnte myndigheder / institutioner, hvisudvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til det tidlige forebyggende samarbejde. Der skalsåledes være tale om børn eller unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en bekymring for,og som på den baggrund vurderes evt. at have behov for tidlig forebyggende og helhedsorienteretindsats. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold skal være med til så vidt muligt athindre, at barnet eller den unges problemer vokser sig så store og vanskelige at håndtere, at f.eks. enanbringelse uden for hjemmet kan blive nødvendig. Bestemmelsen bør kun anvendes i de tilfælde,hvor der er tale om børn og unge, som vurderes at være i risiko for senere hen at komme i en udsatposition f.eks. i relation til omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet. Hensynet til barnets tarvskal altså tale for, at en eller flere myndigheder udveksler oplysninger med henblik på at afklare, omderes bekymringen skal give anledning til en tidlig indsats, herunder om der kan være behov for enunderretning efter § 153 i serviceloven.266.Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold forudsætter, at de pågældendefagpersoner først har forsøgt selv at vurdere problemstillingens karakter. Det er i den forbindelsedog vigtigt at understrege, at fagpersonerne netop ikke altid forventes at kunne afdække problemetskarakter. Problemernes omfang eller karakter kan være vanskelige at vurdere i begyndelsen og isæri barnets tidlige år. Det er derfor vigtigt, at der i disse sager tages initiativ til en tværfaglig afklaringaf problemets karakter med henblik på at sikre, at der sker en tidlig eller forebyggende afklaring afbarnets problemer. Formålet med § 49 a er at understøtte og kvalificere myndighedernes fællesfaglige afklaring af problemerne, herunder om det berørte barn eller den unge kan have behov foren forebyggende indsats i det generelle tilbud, eller om der er behov for en egentlig underretningefter § 153. Der kan således alene udveksles oplysninger, som er nødvendige for, at de involveredemyndigheder kan tage stilling til, om det pågældende barn eller den unge kan have brug for støtte.Der henvises i den forbindelse til servicelovens § 153 om underretningspligt for personer, derudøver offentlig tjeneste eller offentligt erhverv, jf. kapitel 2, punkt 53. Ved en konkret bekymringfor et barn eller en ung, skal de pågældende fagpersoner således overveje 2 løsningsmodeller. Delsskal det overvejes, om der er grundlag for først at afklare barnets eller den unges situation nærmeremed en eller flere relevante kollegaer i det tværfaglige samarbejde, førend der tages stilling til, omder skal foretages underretning eller om barnet eller den unge skal have støtte i normalsystemet. Detkan f.eks. være relevant, hvor de pågældende fagpersoner er i tvivl om, hvad der kan observeres vedbarnet eller den unge. Dels skal de pågældende fagpersoner overveje, om bekymringen for detpågældende barn eller den unge bør føre til, at der bliver foretaget en underretning med det samme,

Inddragelse af forældrene267.De pågældende myndigheder skal som udgangspunkt have forsøgt eller have overvejetmuligheden for at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15år, før der udveksles de fornødne oplysninger om et barns eller den unges forhold. Imidlertid kanvisse forældre til udsatte børn eller unge ikke altid overskue fagpersoners behov for at samarbejdeom løsningen af barnets problemer. Det kan f.eks. skyldes, at forældrene er angste ellerproblemfornægtende og måske nærer en dybtliggende mistillid til offentlige myndigheder. Det kanogså skyldes, at forældrene befinder sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til atvaretage barnets tarv, eller at forældrene har interesse i at skjule, at der kan være problemer ihjemmet. Om man i disse tilfælde alligevel skal forsøge at få et samtykke fra forældrene, eller omoplysningerne blot skal videregives med hjemmel i servicelovens § 49 a, må afgøres i de enkeltetilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab til familien.De berørte fagpersoner kan således vælge at gøre brug af § 49 a, hvis de på baggrund af en konkretbekymring for et barn eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, at der kan værebehov for støtte, og hvis forældrene som følge af særlige omstændigheder ikke kan forventes at villedeltage i samarbejdet. Herefter kan det så afklares, hvilke initiativer der vil være mesthensigtsmæssige for at hjælpe det pågældende barn eller den unge ud af problemerne.Når en foreløbig drøftelse efter forslaget til § 49 a har vist, at der er behov for et nærmeresamarbejde, bør forældrene og den unge over 15 år som udgangspunkt inddrages i samarbejdet.Hvis der er tale om en underretning og om en efterfølgende børnefaglig undersøgelse efterservicelovens § 50, træder de gældende regler om inddragelse af forældre og den unge over 15 år ikraft, jf. servicelovens § 50. Det er i den forbindelse vigtigt, at forældrene forstår betydningen af, atde deltager i samarbejdet og giver samtykke til en drøftelse af familiens forhold mellemmyndighederne.Udveksling af oplysninger kan kun ske én gang.268.Ifølge § 49 a, stk. 2, kan udveksling af oplysninger som udgangspunkt finde sted én gang. Isærlige tilfælde kan udvekslingen af oplysninger om et barn eller en ung dog finde sted ved etopfølgende møde. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold kan altså kun ske ved 2møder i alt. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnet eller den ungessituation, som nødvendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra gang.Derefter kan man så i det tværfaglige samarbejde træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for atigangsætte en indsats og inddrage forældrene. Hvis der senere opstår et nyt problemkompleksvedrørende det samme barn eller unge og derved en eventuel ny sag, vil der ikke være tale omsamme forhold. Dermed kan der således ske udveksling af oplysninger inden for det tidlige ellerforebyggende samarbejde ved et nyt møde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

De pågældende fagpersoner skal ved udvekslingen af oplysninger sikre, at det sker i fortrolighed, såoplysningerne kun videregives til den eller de myndigheder, der er omfattet af bestemmelsen og errelevante for videregivelsen.269.En myndighed eller institution, der indgår i det forebyggende samarbejde, kan altid undlade atdeltage i udvekslingen. Dette er også tilfældet selvom myndigheden eller institutionen er berettigettil videregivelsen efter § 49 a. Den foreslåede bestemmelse fraviger på dette punkt bestemmelsen iforvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed eller institution, der er berettiget til at videregiveoplysninger, også normalt er forpligtet hertil på begæring af en anden myndighed, nåroplysningerne har betydning for den anden myndigheds virksomhed. Hvis der er tale omvideregivelse fra en sundhedsperson, er det den enkelte sundhedsperson, der vurderer, om detkonkret er nødvendigt at videregive oplysningerne.Det er vigtigt, at det forebyggende samarbejde om børn og unge ikke skader barnet/den unge ellerde offentlige myndigheders samarbejde med forældrene og barnet eller den unge. De impliceredefagpersoner skal således hver især vurdere, om det konkret er nødvendigt at videregive oplysningerom rent private forhold, samt om dette vil skabe unødvendige komplikationer i samarbejdet medforældrene og barnet eller den unge.Sker der videregivelse af oplysninger i strid med de foreslåede regler, vil der efteromstændighederne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet afstraffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra enmyndighedsperson. Efter straffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende anvendelse på den, som iøvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.

Kapitel 12Undersøgelser270.I dette kapitel beskrives reglerne om kommunens pligt til at undersøge forholdene nærmere,når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung har behov forsærlig støtte. I kapitlet beskrives indholdet i undersøgelsen, herunder hvem kommunen må inddrageiundersøgelsen.Efterfølgendebeskrivesbetingelsernefordenungesogforældremyndighedsindehaverens samtykke i forbindelse med undersøgelsen og reglerne forkommunens frist for gennemførelse af undersøgelsen.For de kommuner, som anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingen er det ide relevante punkter præciseret, hvad kommunalbestyrelsen skal være opmærksom på. For generelbeskrivelse af anvendelsen af ICS i sagsbehandlingen henvises til punkt xxx250Kommunens undersøgelse af barnets eller den unges forholdServiceloven:Børnefaglig undersøgelse§ 50.Hvis det må antages, at etbarn eller en ung trænger til særlig

støtte, herunder på grund af nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne,skal kommunalbestyrelsen undersøgebarnets eller den unges forhold.Undersøgelsen, der betegnes sombørnefaglig undersøgelse,gennemføres så vidt muligt isamarbejde medforældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 15 år.Undersøgelsen skal gennemføres såskånsomt, som forholdene tillader, ogmå ikke være mere omfattende, endformålet tilsigerStk. 2.Kommunalbestyrelsensundersøgelse, jf. stk. 1, skal anlæggeen helhedsbetragtning, der medmindre konkrete forhold betyder, at eteller flere af nedenstående numreikke er relevante i forhold til detpågældende barn eller den unge, skalomfatte barnets eller den unges1) udvikling og adfærd,2) familieforhold,3) skoleforhold,4) sundhedsforhold,5) fritidsforhold og venskaber og6) andre relevante forhold.Stk. 3.I sin undersøgelse skalkommunalbestyrelsen afdækkeressourcer og problemer hos barnet,familien og netværket. For unge, derer fyldt 15 år, skal undersøgelsenafdække de særlige forhold, der skalindgå ved valg af indsats for dennealdersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skalsom led i undersøgelsen inddrage defagfolk, som allerede har viden ombarnets eller den unges og familiensforhold. Dette kan ske ved atinddrage sundhedsplejersker,pædagoger, psykologer, lærere ellerandre. Hvis det er nødvendigt, skalkommunen lade barnet eller den ungeundersøge af en læge eller enautoriseret psykolog.Stk. 5.Undersøgelsen skal resultere

i en begrundet stillingtagen til, omder er grundlag for at iværksætteforanstaltningerne, og i bekræftendefald af hvilken art disse bør være.Hvis der er iværksat foranstaltningersideløbende med, at undersøgelsengennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal derdesuden tages stilling til, om disseforanstaltninger skal videreføres. Derskal være oplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaveren ogbarnet eller den unge stiller sig tilforanstaltninger, og om de forhold ifamilien eller i dennes omgivelser,som kan bidrage til at klarevanskelighederne.Stk. 6.Undersøgelsen skal afsluttessenest 4 måneder efter, atkommunalbestyrelsen bliveropmærksom på, at et barn eller enung kan have behov for særlig støtte.Hvis undersøgelsen undtagelsesvistikke kan afsluttes inden 4 måneder,skal kommunalbestyrelsen udarbejdeen foreløbig vurdering og snarestherefter afslutte undersøgelsen.Stk. 7.I forbindelse medundersøgelsen skalkommunalbestyrelsen vurdere, omder skal foretages en undersøgelse afeventuelle andre børn i familien. Enundersøgelse kan gennemføres somén samlet undersøgelse for flere børni familien, dog således at der tageshøjde for børnenes individuelleforhold.Stk. 8.Hvis det må antages, at der kanopstå et behov for særlig støtte til etbarn umiddelbart efter fødslen, skalkommunen undersøge de vordendeforældres forhold nærmere. Afgørelseherom træffes med samtykke fraforældrene.Stk.3-7finderanvendelse ved afgørelse.271.Kommunalbestyrelsen er efter servicelovens § 50, stk. 1 forpligtet til at undersøge forholdenenærmere, når det på baggrund af foreliggende oplysninger må antages, at et barn eller en ung

trænger til særlig støtte. Undersøgelsen af de relevante forhold hos barnet eller den unge og familienbetegnes en børnefaglig undersøgelse. Det er en betingelse, at der er gennemført en nærmereundersøgelse af barnets eller den unges forhold, før der kan iværksættes støtte i form afforanstaltninger efter servicelovens § 52, § 57 a og § 57 b (se også punkt 312 ).Baggrunden for, at kommunalbestyrelsen iværksætter en undersøgelse, kan være en henvendelsefra familien eller barnet eller den unge selv om hjælp eller særlig støtte. Kommunen kan endvideregennem underretningsreglerne i servicelovens §§ 153 og 154 blive gjort opmærksom på, at hjælpeller støtte til et barn eller en ung er eller kan blive aktuel, jf. kapitel 2. Endelig kan kommunen selvblive opmærksom på barnet eller den unge, f.eks. gennem undersøgelse af andre søskendes forholdeller fordi kommunen i anden sammenhæng er blevet bekendt med, at der er problemer i familien,f.eks. fordi fogedretten har sendt en underretning om, at familien vil blive udsat af deres lejemål.Kommunalbestyrelsen skal begrunde sin beslutning om, hvorvidt der i en given sag skaliværksættes en § 50 undersøgelse eller ej, da denne beslutning i forvaltningsretlig forstand er enafgørelse. Det er derfor også muligt for forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 årat klage over kommunalbestyrelsens afgørelse herom.Privatpersoner med kendskab til familien, f.eks. bedsteforældre, slægtninge eller andre, der stårfamilien nær, kan ønske at afgive udtalelser eller erklæringer. Sådanne henvendelser må efter dealmindelige forvaltningsretlige principper indgå i sagen og dermed også i kommunalbestyrelsensbeslutningsgrundlag.Kommunalbestyrelsen må dog være opmærksom på, at reglerne om tavshedspligt kan forhindre,at sagen drøftes med andre end parterne og deres eventuelle repræsentant. Dette bør imidlertid ikkeføre til, at man afviser at modtage henvendelser eller lignende fra andre personer.Samarbejdet om undersøgelsen272.Afgørelsen om en undersøgelse af barnets eller den unges forhold skal så vidt muligtgennemføres i samarbejde med forældremyndighedens indehaver og den unge, når denne er fyldt 15år.Familien, og i særlig grad forældremyndighedsindehaveren, kan opfatte kommunalbestyrelsensønske om at gennemføre en børnefaglig undersøgelse i forhold til et eller flere børn i familien megetforskelligt. Nogle forældre vil f.eks. selv have gjort kommunalbestyrelsen opmærksom på barnets,den unges eller familiens udfordringer og bakke fuldt op omkring en sådan undersøgelse, mensundersøgelsen for andre forældre i større eller mindre grad opleves som et udtryk for mistillid,indblanding i familiens private forhold, unødig kontrol mv. For at sikre det bedst mulige udbytte afundersøgelsen og et godt grundlag for de fremtidige samarbejdsrelationer mellem familien ogkommunalbestyrelsen skal udgangspunktet for den børnefaglige undersøgelse altid være, atkommunalbestyrelsen aktivt skal søge at opnå dialog og samarbejde med forældrene omundersøgelsen. Kommunalbestyrelsen skal således altid søge at opnå forældremyndigheds-indehaverens accept af undersøgelsen og undersøgelsens formål, selvom der ikke er tale om etformelt samtykkekrav, ligesom forældrene så vidt muligt skal orienteres om undersøgelsens indholdog inddrages i arbejdet uanset deres holdning til undersøgelsen i øvrigt (se også punkt 253 ominddragelse af familie og netværk).Forældremyndighedsindehaverens forståelse for undersøgelsen har stor betydning, daundersøgelsen bør være en indledning til et samarbejde mellem kommunen ogforældremyndighedsindehaveren om at løse barnets eller den unges vanskeligheder. Derfor bør derlægges vægt på at gennemgå formålet med og indholdet af undersøgelsen med forældrene og denunge, der er fyldt 15 år, samt hvordan undersøgelsen tilrettelægges. I den forbindelse vil det værenaturligt, at inddrage forældremyndighedsindehaverens og den unges viden og forslag til, hvordan

barnets eller den unges forhold bedst belyses, ligesom det f.eks. kan være hensigtsmæssigt atforklare, at man i forbindelse med undersøgelsen vil vurdere, om der skal foretages en undersøgelseaf eventuelle andre børn i familien. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndigheds-indehaveren eller den unge, der er fyldt 15. år ikke bifalder undersøgelsen (jf. nedenfor).I særlige tilfælde vil det ikke være muligt at indlede et positivt samarbejde medforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, ligesom der kan være tilfælde,hvor det vil væresærligtbesværligt eller meget tidskrævende. Det kan f.eks. være, hvis den ene afforældremyndighedsindehavernes bopæl ikke er kendt, og vedkommende ikke har kontakt medbarnet, eller hvis forældremyndighedsindehaveren afviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsensforsøg på dialog. I sådanne tilfælde kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvist gennemføre denbørnefaglige undersøgelse på trods af det helt eller delvist manglende samarbejde medforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.Formålet er at forhindre, at situationer, hvor det af den ene elle anden årsag ikke er muligt atindlede et samarbejde, bliver en barriere for at få undersøgt barnets eller den unges forhold ogdermed for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte.Kommunalbestyrelsen bør dog, uanset modviljen hos forældremyndighedernes og/eller den unge,der er fyldt 15. år, søge at samarbejde med disse personer om undersøgelsen i det omfang, det ermuligt.273.Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke samarbejder om undersøgelsen, er det ikkeumiddelbart muligt, at barnet eller den unge opholder sig på en institution eller indlægges på etsygehus, mens undersøgelsen står på. Servicelovens § 51 giver dog mulighed for dette udenforældrenes samtykke, når det må anses for nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko foralvorlig skade på barnets eller den unges udvikling eller sundhed. Dette forudsætter dog, at børneog unge-udvalget træffer afgørelse herom. En sådan undersøgelse af barnet skal være afsluttet inden2 måneder, jf. punkt 353.Indhentning af oplysninger (retssikkerhedslovens bestemmelser)274.Kommunalbestyrelsens mulighed for at indhente oplysninger til at oplyse en sag, dvs. også iforbindelse med en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50, er fastsat iretssikkerhedsloven. Det betyder, at indhentning af oplysninger til brug for en børnefagligundersøgelse efter servicelovens § 50, skal ske i overensstemmelse med reglerne iretssikkerhedslovens § 11 a og c, som blandt andet regulerer myndighedernes mulighed for atindhente oplysninger uden samtykke.Det følger af retssikkerhedslovens § 11 a, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den,der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder,uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt ogpersoner, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere ogprivate, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der ernødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent privateforhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler,sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør ioverensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.Efter samme bestemmelses stk. 2, kan myndigheden uden samtykke til brug for behandlingen afen enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den,der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentligemyndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andrehusstandsmedlemmer. Hvis borgeren ikke medvirker, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden

kan indhente oplysninger, skal myndigheden efter retssikkerhedslovens § 11 b behandle sagen omhjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke.Det følger af retssikkerhedslovens § 11 c, at hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kankravet om samtykke efter § 11 a viges i sager om blandt andet særlig støtte til børn og unge efterkapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelseuden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service.Myndigheden skal dog uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke forsøge at fåsamtykke til at indhente oplysningerne.Efter § 11 c, stk. 3 kan kommunalbestyrelsen også indhente oplysninger om andre parter end depersoner, som foranstaltningen efter serviceloven i sidste ende vil rette sig mod, dvs. barnet ellerden unge og forældremyndighedens indehaver. Det kan f.eks. være oplysninger omforældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle, der ikke har del iforældremyndigheden. Indhentning af oplysninger om andre end de personer, der er nævnt iretssikkerhedslovens § 11 c, stk. 3, skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens ogpersondatalovens regler. For en nærmere gennemgang af reglerne om indhentning af oplysninger seSocialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.Hvilken type oplysninger kan indhentes uden samtykke275. Kommunalbestyrelsen kan uden forældrenes samtykke gennemføre en børnefagligundersøgelse ved at indhente de nødvendige eksisterende oplysninger, jf. servicelovens § 50 ogretssikkerhedslovens § 11 c.Begrebet eksisterende oplysninger dækker både oplysninger, som allerede er nedskrevne, ogoplysninger i form af viden hos de personer, der har med barnet, den unge eller familien at gøre.Kommunen kan således godt indhente nye udtalelser fra f.eks. daginstitutionspersonale, læger,privatpersoner eller andre, der har kendskab til barnet og barnets forhold. At der kun kan indhenteseksisterende oplysninger betyder dog, at der ikke kan foretages nye undersøgelser af barnet ellerden unge hos f.eks. læge eller psykolog. Er der ikke givet samtykke, kan sådanne undersøgelser kungennemføres efter servicelovens § 51.Kommunalbestyrelsen bør dog jf. ”Vejledning om retssikkerhed og administration på det socialeområde”, pkt. 113ff. (Socialministeriet 2006) som hovedregel altid forsøge at indhente samtykke tilindhentning af oplysninger for at oplyse sagen.Indholdet i den børnefaglige undersøgelse276.Det må tillægges stor betydning, at kommunalbestyrelsen foretager en tilstrækkelig grundigundersøgelse af barnets eller den unges og familiens forhold. Der skal på så tidligt et tidspunkt sommuligt ske en kvalificeret afdækning af, om der er forhold, der bør resultere i iværksættelse afhjælpeforanstaltninger. Undersøgelsen skal i bekræftende fald også tilvejebringe et godt grundlagfor at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være formålstjenlige ud fra karakteren afproblemerne. Den mest effektive indsats opnås således, hvis der fra starten iværksættesforanstaltninger, der er dækkende i forhold til barnets eller den unges problemer.For de familier og børn, der modtager hjælp, er der ofte tale om en ophobning af flere socialeproblemer, og man kan ikke forvente, at en indsats på et enkelt område kan løse problemerne.Derfor er det ofte nødvendigt med en bredspektret indsats, der sætter ind på flere niveauer afbørnenes eller de unges og familiernes liv. Med henblik på at få afdækket barnets eller den unges ogfamiliens problemer og ressourcer indeholder servicelovens § 50 krav om, at kommunalbestyrelsens

børnefaglige undersøgelse som minimum skal omfatte seks faste punkter. Det drejer sig omfølgende forhold:1) Barnets eller den unges udvikling og adfærd, herunder om barnets eller den unges udvikling ogadfærd påvirkes på en uhensigtsmæssig måde, der kan danne grundlag for særlig støtte, samthvilke ressourcer barnet eller den unge har til at overvinde dette. For at belyse barnets eller denunges udvikling og adfærd kan man bl.a. se på den kognitive, den sociale og den motoriskeudvikling.2) Familieforhold, herunder familiens og netværkets sammensætning, sociale og økonomiskeforhold, forældrenes omsorgsevne og eventuelle problemer med misbrug eller helbred m.v.Dette er nødvendigt for at forstå barnets behov for støtte og for at få afdækket de ressourcer, derkan indgå i støtten til barnet. Denne viden er nødvendig for at kunne tilrettelægge den bedsteindsats for barnet eller den unge, hvor ressourcerne i familien eller netværket kan bidrage til atundgå en mere indgribende foranstaltning. Det er også centralt at få afdækket barnets eller denunges relationer til søskende, forældre uden del i forældremyndigheden, bedsteforældre ogandre personer fra netværket, bl.a. med henblik på at hjælpe barnet eller den unge til at bevarevigtige relationer under en eventuel anbringelse uden for hjemmet.3) Skoleforhold. Barnets skolegang er meget central. For det første spiller skolegangen en storrolle for barnets eller den unges sociale liv her og nu. Skolegangen fylder således en stor del afbarnets eller den unges hverdag. For det andet spiller skolen en vigtig rolle for barnets og denunges senere mulighed for at få et godt liv og bl.a. klare sig på arbejdsmarkedet. Det er derforvigtigt at fokusere på, hvordan man kan støtte børns og unges skolegang. Navnlig hvis detkommer på tale at anbringe barnet uden for hjemmet, er det vigtigt, at man fastholder fokus påsammenhæng i uddannelses- og skoleforløbet. Undersøgelsen skal derfor afdække barnetsskoleforhold, herunder hvordan barnet fungerer både fagligt og socialt, således at en eventuelforanstaltning kan tilrettelægges, så der tages højde for barnets eller den unges skoleforhold.Det er også vigtigt, at undersøgelsen afdækker, om barnet har et uacceptabelt højt skolefravær,da skolefravær kan være udtryk for, at barnet mistrives eller har problemer på andre områder.4) Sundhedsforhold. Hos udsatte børn og unge ser man ofte uopdagede helbredsmæssigeproblemer, eventuelt fordi forældrene ikke selv tidligere har været tilstrækkeligt opmærksommepå barnets helbred. Sundhedsmæssige problemer kan i sig selv give barnet eller den ungedårligere livskvalitet, og de kan desuden spille sammen med og forværre de sociale problemer.Derfor skal barnets eller den unges sundhedsforhold indgå i undersøgelsen. Det kan f.eks.indgå, om barnets vækst og udvikling er alderssvarende, om barnet har gennemført dealmindelige lægeundersøgelser og vaccinationer, og om der f.eks. er misbrugsproblemer, omder er tegn på allergier, astma, overvægt eller andre problemer. Det afhænger af den konkretesituation, hvilke forhold der bør sættes fokus på, og om der skal gennemføreslægeundersøgelser.5) Fritidsforhold og venskaber. Fritidsforhold og venskaber kan både kan være en del afproblemet, idet vanskeligheder på disse områder kan bidrage til isolation og ensomhed, menogså en del af løsningen når de kan bidrage til at bryde uheldige adfærdsmønstre, give nyttigenetværk og give adgang til andre rollemodeller end dem, der findes i familien. Undersøgelsenskal derfor afdække både barnets eller den unges aktuelle fritidsforhold og venskaber samteventuelle perspektiver i at fokusere på fritidsforhold og venskaber.

For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen afdækkes deseks punkter på følgende måde:1) Udvikling og adfærd afdækkes under punkternefølelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling, identitet,social fremtræden og selvstændighed (i venstre side af ICStrekanten).2) Familieforholdafdækkes under punkterne familieforhold –familierelationer (i venstre side af ICS trekanten),forældrekompetencer (højre side af trekanten) ogfamilieforhold – familie og omgivelser (bunden aftrekanten).3) Skoleforhold under punktet skoleforhold og læring (i venstreside af ICS trekanten). Man skal være opmærksom på, atskoleforhold i ICS systematikken ikke kun dækker læring iskolen, men også i f.eks. daginstitution, ungdomsuddannelseog evt. arbejde.4) Sundhedsforhold afdækkes i det tilsvarende punktsundhedsforhold (i venstre side af ICS trekanten). Man skaldog være opmærksom på, at sundhedsforhold i ICSsystematikken også vedrører morens sundhedstilstand, nårundersøgelsen vedrører et ufødt barn.5) Fritidsforhold og venskaber i det tilsvarende punktfritidsforhold og venskaber (i venstre side af ICS trekanten)6) Andre relevante forhold afdækkes i de relevante punkterunder barnets udviklingsmæssige behov,forældrekompetencer og familiens forhold (de tre sider i ICStrekanten)

Kommunalbestyrelsen skal i den konkrete sag vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang hvert enkeltaf de seks punkter er relevant at undersøge for det enkelte barn eller ung. I de tilfælde, hvorkommunalbestyrelsen vurderer, at et punkt ikke er relevant i den konkrete sag, skal det kortbegrundes, hvorfor et forhold ikke indgår i undersøgelsen (jf. pkt. 278ff.).277.Når der gennemføres en systematisk børnefaglig undersøgelse, som når hele vejen rundt ombarnet eller den unge, har man de bedste vilkår for at fastsætte realistiske målsætninger ihandleplanen og vælge de rigtige foranstaltninger. De seks faste punkter kan bidrage til dette ogdermed give mulighed for løbende og systematisk at følge op på, om indsatsen virker efterhensigten, eller om der er behov for justering. Samtidig giver en systematisk børnefagligundersøgelse samt målbeskrivelsen i den handleplan, som skal udarbejdes efterfølgende jf. § 140,bedre grundlag for dokumentation og evaluering.Omfanget af den børnefaglige undersøgelseServiceloven:§ 50,stk. 1.(….) Undersøgelsenskal gennemføres så skånsomt sommuligt, og må ikke være mereomfattende, end formålet tilsiger.Stk. 2…278.Servicelovens § 50, stk. 1 præciserer, at den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres såskånsomt, som forholdene tillader og ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger.Under hensyn til den belastning, som en undersøgelse kan udgøre både for familien og barnet ellerden unge, må det løbende i undersøgelsesforløbet vurderes, hvor vidtgående undersøgelsen skalvære. Det er i denne forbindelse væsentligt, at kommunalbestyrelsen nøje overvejer, hvilkeoplysninger der er brug for i den konkrete sag og alene indhenter disse.Samtidig er det som tidligere nævnt centralt, at kommunalbestyrelsen fra starten af undersøgelsenafklarer, hvilke oplysninger myndigheden allerede har om barnets eller den unges forhold, og tagerudgangspunkt i disse oplysninger, således at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgående endnødvendigt. Denne afklaring vil ofte med fordel kunne ske i samarbejde medforældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge og vil kunne danne baggrund for enaftale om undersøgelsens videre forløb.At undersøgelsen skal gennemføres så skånsomt som muligt betyder desuden, atkommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældrene og barnet eller den unge er informeret omundersøgelsens formål, indhold og forløb, således at unødig utryghed omkringundersøgelsesforløbet undgås. Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældremyndigheds-indehaveren ikke samarbejder med myndigheden om undersøgelsen.For at undgå unødig belastning af barnet, kan det ligeledes være relevant, at kommunalbestyrelsensamarbejder med statsforvaltningen, hvis der er tale om en sag, hvor statsforvaltningen samtidigtgennemfører en børnesagkyndig undersøgelse.For kommuner, der anvender ICS i sagsbehandlingen, kan ”tragtmodellen” evt. anvendes som etredskab til at skærpe fokus, så den børnefaglige undersøgelse kommer rundt om det væsentligeuden at blive mere omfattende, end formålet tilsiger.

279.Præciseringen af, at undersøgelsen ikke må være mere omfattende, end formålet tilsiger, skalses i relation til kravet i servicelovens § 50, stk. 2, om at undersøgelsen skal omfatte seks fastepunkter. Det betyder, at det i forbindelse med undersøgelsen altid skal overvejes, hvorvidt og ihvilket omfang hvert enkelt af de 6 punkter er relevant at undersøge for det enkelte barn eller ung.Kommunalbestyrelsen skal i forhold til hvert af de seks punkter således foretage en konkretvurdering af, hvilke oplysninger der skal indhentes i forbindelse med undersøgelsen.F.eks. vil punktet skoleforhold ikke være relevant for et barn under den skolepligtige alder,ligesom den børnefaglige undersøgelse ikke nødvendigvis kræver indhentning af oplysninger omfritidsforhold og venskaber fra mange forskellige kilder, hvis ressourcer og problemer vurderesbelyst tilstrækkeligt på baggrund af f.eks. forældrenes og barnet eller den unges eller skolelærerensudtalelser.Det vil dermed variere fra sag til sag, om alle de seks faste punkter kræver grundig undersøgelse,om der er enkelte punkter, der er af mindre relevans, og hvor undersøgelsen derfor kan være mereoverordnet, eller om der er punkter, der helt kan udelades i undersøgelsen. Der er således mulighedfor at foretage undersøgelser, der har forskelligt omfang og fokus alt efter problemstillingen ogkompleksiteten i den enkelte sag.Det er fortsat et væsentligt hensyn, at kommunalbestyrelsen foretager en grundig undersøgelse, såman så tidligt som muligt får en kvalificeret afdækning af barnets eller den unges og familiensproblemer og ressourcer. Derfor skal kommunalbestyrelsen i sin undersøgelse kort begrunde,hvorfor et forhold ikke indgår i undersøgelsen. Hvis skoleforhold ikke er beskrevet, fordi barnet erunder den skolepligtige alder, skal dette således fremgå af undersøgelsens akter. Det vil gøre detlettere senere hen at overveje, om der er behov for at supplere undersøgelsen, f.eks. når barnetbliver ældre, og når den skolepligtige alder.Eksempel 1:Kommunalbestyrelsen er ved at foretage en undersøgelse efter § 50 af en pige på 4år. Under punktet ”skoleforhold” noteres det i undersøgelsen, at dette ikke er undersøgt med denbegrundelse, at pigen ikke er i den skolepligtige alder. I stedet vælger kommunalbestyrelsen atinddrage udtalelser fra pædagogerne i pigens børnehave.Eksempel 2:Kommunalbestyrelsen skal til at foretage en undersøgelse efter § 50 af en dreng medstærkt fysisk handicap. Forældrene har indtil nu passet drengen hjemme, men kan ikke længeremagte opgaven, fordi drengen er blevet for stor til at blive løftet etc., og de ønsker drengen anbragtpå en institution. I undersøgelsen beskrives punktet ”familieforhold” kun kort, da det ikke vurderescentralt for at vurdere, hvilket anbringelsessted der bedst imødekommer drengens behov.Eksempel 3:En dreng på 8 år trives ikke godt i daginstitutionen, men det er ikke helt klart, hvadgrunden til det er. Derfor foretager kommunalbestyrelsen en grundig undersøgelse af alle 6 forhold,for at kortlægge årsagen til problemerne og afhjælpe drengen så tidligt som muligt.Eksempel 4 (i kommune der anvender ICS i sagsbehandlingen):Kommunalbestyrelsen er ved atforetage en børnefaglig undersøgelse efter § 50 af en pige på 6 mdr. Under punkterne ”identitet”,”selvstændighed” og ”social fremtræden” noteres det i undersøgelsen, at udvikling og adfærd erbeskrevet samlet under ”følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling”, da det på grund af pigensalder ikke er muligt at adskille punkterne.I sager om adoption vil omfanget af undersøgelsen ofte afhænge af, om der er tale om en frivilligadoption eller adoption uden samtykke. I sager om frivillig adoption, og hvor der endnu ikke erfundet en adoptivfamilie, er det centralt, at undersøgelsen afdækker nogle konkrete relevanteforhold hos barnet og den biologiske mor, eksempelvis af barnets sundhed, hvis der er tale om etspædbarn, hvor moren har et misbrug, med henblik på at finde et anbringelsessted eller en

Der skal fokuseres på ressourcerne, servicelovens § 50, stk. 3Serviceloven:§ 50…Stk. 3.I sin undersøgelse skalkommunalbestyrelsen afdækkeressourcer og problemer hos barnet,familien og netværket. For unge, derer fyldt 15 år, skal undersøgelsenafdække de særlige forhold, der skalindgå ved valg af indsats for dennealdersgruppe, jf. § 52 og § 76.Stk. 4…280.I servicelovens § 50, stk. 3 er det præciseret, at kommunalbestyrelsen skal afdække båderessourcer og problemer i forhold til de seks punkter, som angives i servicelovens § 50, stk. 2. Enfamilie eller et barn eller en ung kan have problemer inden for nogle områder samtidig med, at derkan være ressourcer inden for andre områder. Det er derfor også nødvendigt, at undersøgelsenafdækker og indeholder oplysninger om de forhold i familien eller i dens omgivelser, der eventueltkan bidrage til at klare vanskelighederne. Dette gælder bl.a. inddragelse af en evt. forælder uden deli forældremyndigheden eller andre dele af netværket, se punkt 40. Det kan være svært at hjælpefamilien til at løse udfordringerne, hvis der kun fokuseres på problemerne, da det kan indebære, atfamilien får den opfattelse, at der ikke er et realistisk billede af, hvem de er. En afdækning afressourcer hos netværk, familie og barnet eller den unge selv er således vigtig for at styrke familiensog barnets eller den unges egne muligheder for at indgå i en nødvendig forandringsproces.For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen betyder det, at man skal væreopmærksom på, at ikke kun de udækkede behov (risikoforhold) medtages i analysen og den fagligevurdering, men at der også medtages forhold, som kan være en beskyttelsesfaktor for barnet ellerden unge.Målrettet indsats over for unge, servicelovens § 50, stk. 3281.Servicelovens § 50, stk. 3 præciserer, at undersøgelser af unge over 15 år skal afdække desærlige forhold, der gør sig gældende i forhold til denne aldersgruppe, og som skal indgå ved valgaf foranstaltning efter servicelovens § 52 og § 76. I forhold til unge over 15 år er det særligt vigtigtat tage hensyn til relationerne til nærmiljøet. Kommunalbestyrelsen bør derfor tillægge de særligeforhold for aldersgruppen afgørende vægt i overvejelserne om, hvorvidt hjælpen kan ydes ihjemmet eller i nærmiljøet.I forhold til denne aldersgruppe skal kommunerne således være opmærksomme på, at dettilsyneladende er vanskeligt at etablere anbringelser uden for hjemmet, som disse unge kan profitereaf. SFI’s undersøgelse »Sammenbrud i anbringelser af unge « fra 2010 peger på, at op mod

halvdelen af de unge, som indgik i undersøgelsen, havde oplevet sammenbrud i anbringelsen. Dissesammenbrud skaber meget usammenhængende forløb for de unge. Sammenbrudene kan derforforværre problemerne ved f.eks. at ødelægge de unges muligheder for at få en stabil skolegang ogvarig tilknytning til venner og kammerater. For nogle unge vil en indsats eller en anbringelse inærmiljøet kombineret med relevant støtte derfor være en fordel.Samtidig er det i forhold til de store børn i alderen 15-17 år muligt at bruge en bredere vifte aftilbud. F.eks. har disse større børn i mindre grad brug for et familielignende anbringelsessted og vilbl.a. - i de tilfælde hvor der i øvrigt ikke er særligt behandlingskrævende problemer - kunne tilbydesmere selvstændige boformer i nærmiljøet kombineret med anden form for støtte. Der er såledesbaggrund for at sætte særlig fokus på indsatsen for denne gruppe og bl.a. anvende og udvikle tilbudi nærmiljøet, så de unge ikke ved en anbringelse må sige farvel til de dele af deres liv, som ervelfungerende, eksempelvis venner, skole eller fritidsliv.Undersøgelsen skal derfor afdække de særlige forhold, der gør sig gældende for dennealdersgruppe for at give grundlag for at løse problemerne i nærmiljøet og gøre brug af deressourcer, der findes her. Disse særlige forhold kan bl.a. være den unges tilknytning til nærmiljøet,om den unge har et velfungerende skole- eller uddannelsesforløb, som ikke bør brydes, fremtidigeuddannelses- eller arbejdsmarkedsforhold, der har betydning for, hvor den unge bør bo, fordele ogulemper ved at den unge får en mere selvstændig boligform, muligheden for at iværksætte eventueltnødvendige behandlingsforløb i hjemmet, den unges egne ønsker m.v. I denne sammenhæng kandet være særligt relevant at overveje, hvordan indsatsen i forhold til unge med nedsat fysisk ogpsykisk funktionsevne kan bidrage til at sikre en god overgang til voksentilværelsen, idet en stor delaf disse unge vil skulle overgå til voksenforvaltningen, når de fylder 18 år frem for at være anbragtefter efterværnsreglerne i servicelovens § 76, ligesom nogle af disse unge fortsat vil skulle opholdesig i botilbud efter, at de er blevet voksne.Selv om mange unge har vanskeligt ved at profitere af en anbringelse, vil der være større børn, forhvem den bedste løsning vil være en anbringelse uden for hjemmet væk fra nærmiljøet. Nogle ungehar således på grund af kriminalitet, overgreb fra forældrene eller andre forhold bedst af at kommevæk fra nærmiljøet. Hvis en anbringelse vurderes at være den bedste løsning – også når der er tagethensyn til alderen – skal en anbringelse vælges fra begyndelsen. Det er ikke nødvendigt ellerhensigtsmæssigt, at andre alternativer først er afprøvet. Det er dog nødvendigt, atkommunalbestyrelsen overvejer risikoen for, at anbringelsen bryder sammen, og overvejer hvilkeinitiativer, der eventuelt er nødvendige for at forebygge dette. Kommunalbestyrelsen kan f.eks.vælge at drøfte risikoen for sammenbrud direkte med den unge og dennes forældre, således at deogså er opmærksomme på risikoen og bedre kan bede om hjælp, inden sammenbruddet eventueltfinder sted. Kommunalbestyrelsen kan også vælge at forsøge at mindske ulemperne ved et eventueltsammenbrud ved allerede fra starten at have en plan for, hvad der skal ske, hvis anbringelsen brydersammen.Kommunalbestyrelsen skal herudover, når der iværksættes foranstaltninger for unge over 15 år,være opmærksom på, at der som udgangspunkt vil være tale om, at foranstaltningerne alene skaliværksættes i en forholdsvis kort periode sammenlignet med foranstaltninger over for mindre børn,idet den unge bliver 18 år inden for et par år. I forlængelse af kravet om, at der i handleplanen, jf. §140, fra og med den unge er 16. år, skal være fokus på den unges overgang til voksenlivet, betyderdet bl.a., at kommunalbestyrelsen bør overveje, om der allerede på tidspunktet for foranstaltningensiværksættelse kan ses et behov for foranstaltninger ud over det fyldte 18. år, jf. servicelovens § 76,og i givet fald hvilke. Dette kan fremgå af handleplanen, jf. servicelovens § 140.

282.Hvis vordende forældre har problemer af en karakter, så det må antages, at der kan værebehov for at iværksætte en indsats over for barnet umiddelbart efter fødslen, skalkommunalbestyrelsen foretage en undersøgelse af de vordende forældres forhold, jf. servicelovens§ 50, stk. 8. Formålet med at foretage en undersøgelse, inden barnet fødes, er så tidligt som muligtat afdække ressourcer og problemer i familien, så den rigtige og tilstrækkelige foranstaltning kanvælges fra starten og eventuelt iværksættes, allerede inden barnet er født. Undersøgelsen kaneksempelvis afdække, om der er behov for særlig støtte, om der er grundlag for at anbringe barnetuden for hjemmet, herunder om anbringelsen skal ske for en tre-årig periode udengenbehandlingsfrist, læs herom i kapitel 15, eller om der er grundlag for at bortadoptere barnet udensamtykke, læs herom i kapitel 25.Ligesom i sager om særlig støtte til børn og unge er det vigtigt, at en afgørelse om foranstaltningeri forhold til vordende forældre træffes på et velunderbygget grundlag. Undersøgelsen skal ikkefølge de seks punkter, som anføres i § 50 stk. 2, men undersøgelsen skal på samme vis afdækkeressourcer og problemer i de vordendes forældres samlede situation, så det bliver muligt ativærksætte den rette foranstaltning. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med undersøgelsenindhente oplysninger fra de fagfolk, der er i kontakt med familien, herunder både oplysninger om,hvorvidt de vordende forældre har ældre børn, og hvordan disse i så fald trives, og i forhold til devordende forældres egne forhold.For de kommuner der anvender ICS i sagsbehandlingen er der på samme måde ikke noget kravom, at punkterne under barnets udviklingsmæssige behov alle beskrives. Dog vil moderenssundhedstilstand kunne beskrives under ”sundhedsforhold”. Til gengæld kan det være relevant atbeskrive forældrekompetencer i forhold til barnets udviklingsmæssige behov samt familieforhold,så undersøgelsen kan afdække forældrenes muligheder og barrierer for at tilgodese barnetsfremtidige behov.De vordende forældre skal give samtykke til foretagelsen af undersøgelsen. Hvis der ikke kanopnås samtykke, kan eksisterende oplysninger indhentes jf. retssikkerhedslovens § 11 c (se ogsåpunkt 274 om retssikkerhedslovens bestemmelser).Betegnelsenvordende forældreomhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par,uanset om der er tale om den biologiske far.

Hvordan gennemføres undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 4Serviceloven:§ 50…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skalsom led i undersøgelsen inddrage defagfolk, som allerede har viden ombarnets eller den unges og familiensforhold. Dette kan ske ved atinddrage sundhedsplejersker,pædagoger, psykologer, lærere ellerandre. Hvis det er nødvendigt, skalkommunen lade barnet eller den ungeundersøge af en læge eller enautoriseret psykolog.Stk. 5…283.Det præciseres i servicelovens § 50, stk. 4, at undersøgelsesresultatet skal tilvejebringes veden tværfaglig indsats fra kommunens side, og at undersøgelsen i videst muligt omfang må inddrageallerede foreliggende viden, f.eks. hos barnets dagtilbud, skole, sundhedsplejerske eller andre, derhar kendskab til barnets eller den unges forhold.Ved starten af en undersøgelse må det således afklares, hvad der allerede foreligger af værdifuldviden om barnets eller den unges forhold i kommunen og dermed hvilke forhold, der på dennebaggrund herefter kræver en yderligere undersøgelse. Herved opnås, at den foreliggende viden ombarnet eller den unge ikke går tabt, og at undersøgelsen ikke bliver mere vidtgående end højstnødvendigt.Oplysninger fra relevante fagfolk skal ikke nødvendigvis indhentes skriftligt. I nogle tilfælde vildet være tilstrækkeligt, at sagsbehandleren telefonisk kontakter eksempelvis barnets klasselærer,sundhedsplejerske, den praktiserende læge, de pædagoger i daginstitutionen, som er tætte på barnetetc. De centrale dele af fagfolkenes udtalelser om barnet skal blot refereres skriftligt i sagen.Normalt vil kommunen selv kunne foretage den fornødne undersøgelse, men undertiden vil detvære nødvendigt ved mere omfattende undersøgelser at indhente bistand fra særlige sagkyndigeuden for forvaltningen. Kommunen skal, hvis det er påkrævet, lade barnet eller den unge undersøgeaf en læge eller en autoriseret psykolog. Selve udredningen kan foretages af en ikke-autoriseretpsykolog, dog således at udredningen foretages under supervision af en autoriseret psykolog ogunder den autoriserede psykologs ansvar.Er der behov for at få barnet eller den unge undersøgt af en læge eller en psykolog, er det afhensyn til sagens forløb vigtigt at inddrage forældrene i forbindelse med valg af undersøgende lægeeller psykolog.Hvis forældrene ønsker, at en bestemt læge eller psykolog gennemfører undersøgelsen, må detanbefales, at kommunen altid overvejer, om forældrenes ønske kan imødekommes. Det kan havestor betydning for forældrenes accept af det videre forløb, at de har tillid til undersøgeren.284.Når et barn anbringes ude for hjemmet efter, at undersøgelsen efter servicelovens § 50 ertilendebragt, kan der ikke igangsættes en psykologisk undersøgelse af barnet efter servicelovens§ 50, stk. 4. Afgørelse om en psykologisk undersøgelse skal da ske efter servicelovens § 69, stk. 1.

Det er væsentligt, at familiens, herunder barnets eller den unges egen opfattelse af problemerne ogeventuelle forestillinger, om på hvilken måde disse kan afhjælpes, indgår i sagsoplysningen, ogsagsbehandleren bør derfor prøve at afdække dette. Familiens aktive medvirken i en problemløsningkan få afgørende betydning for opnåelsen af et tilfredsstillende resultat.Det bør indgå som et naturligt led i sagsoplysningen, at sagsbehandleren og andre, der udtaler sig isagen, skaffer sig et førstehåndskendskab til familien og det eller de børn, som sagen drejer sig om.Det er således også væsentligt, at barnets eller den unges egen mening kommer til udtryk gennemen samtale og der bør afsættes den fornødne tid til sådanne samtaler, også når det drejer sig ommindre børn. Samtalen må være så skånsom som muligt over for barnet eller den unge og bør, hvisforholdene tilsiger det, ske med sagkyndig bistand. Der kan i denne forbindelse henvises tilbestemmelsen i servicelovens § 48, se punkt 254-259.Krav til redegørelsen for undersøgelsens resultater af undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 5Serviceloven:§ 50…Stk. 5.Undersøgelsen skal resulterei en begrundet stillingtagen til, omder er grundlag for at iværksætteforanstaltninger, og i bekræftendefald af hvilken art disse bør være.Hvis der er iværksat foranstaltningersideløbende med, at undersøgelsengennemføres, jf. § 52, stk. 2, skal derdesuden tages stilling til, om disseforanstaltninger skal videreføres. Derskal være oplysninger om, hvordanforældremyndighedsindehaveren ogbarnet eller den unge stiller sig tilforanstaltningerne, og om de forhold ifamilien eller i dennes omgivelser,som kan bidrage til at klarevanskelighederne.Stk. 6…285.Servicelovens§ 50,stk.5fastsætter, hvilke krav der skal stilles til kommunens redegørelse for undersøgelsens resultater.Opregningen af disse krav i loven har til hensigt at understrege betydningen af en grundigundersøgelse og skal tillige tjene som retningslinje for kommunens virksomhed. Et målrettetarbejde med de indledende undersøgelser må tillægges en betydelig værdi for sagens senere forløb.Bestemmelsen angiver en skillelinje i forhold til, om arbejdet for at hjælpe barnet eller den ungeskal fortsættes, fordi det vurderes, at det er nødvendigt at iværksætte en hjælpeforanstaltning, ellerom sagen skal henlægges. Uanset om sagen skal fortsættes eller henlægges, skal der ligge enbegrundelse for beslutningen på sagen.Viser undersøgelsen, at der er behov for at iværksætte en hjælpeforanstaltning, må der påbaggrund af den viden om barnet eller den unge, familien og omgivelserne, som er opsamlet

gennem undersøgelsen, gøres rede for, hvilke af de mulige hjælpeforanstaltninger efterservicelovens § 52 der må anses for at være den eller de bedste i det foreliggende tilfælde.Hvis der er iværksat foranstaltninger sideløbende med, at undersøgelsen gennemføres, jf. § 52,stk. 2, skal der i redegørelsen for undersøgelsens resultater tages stilling til, om disseforanstaltninger skal videreføres. Det skal således vurderes, om den umiddelbare vurdering afbarnets behov for støtte bakkes op af resultaterne af den børnefaglige undersøgelse, ligesom der ibeslutningen om, hvilken konkret støtte der skal iværksættes, skal tages højde for, at barnet ellerden unge allerede er inde i et støtteforløb, som det kan være hensigtsmæssigt at fortsætte, hvis detfortsat vurderes at opfylde barnets eller den unges behov.Undersøgelsen og dens konklusioner er dermed grundlaget for, at der i handleplanen kan ske enmere omfattende og dækkende beskrivelse af indsatsen.Handleplanen skal angive indholdet af den valgte foranstaltning og opstille de mål og eventuelledelmål, der søges opnået med hjælpeforanstaltningerne, mens redegørelsen i undersøgelsen kanpege på hvilken art af foranstaltninger, der bør overvejes. Da mål og eventuelle delmål for denkonkrete indsats først opstilles i handleplanen, er der således ikke noget krav om, at der allerede iforbindelse med undersøgelsen redegøres for, hvilken specifik navngiven foranstaltning der skalanvendes. Det vil således være tilstrækkeligt, at redegørelsen angiver, hvilke af barnets forhold deter nødvendigt at handle på, samt anfører hvilken art af hjælpeforanstaltninger, der må anses foregnede. Det kan f.eks. være, om der er brug for støtte i hjemmet eller om barnet skal anbringes udenfor hjemmet, uden at det her afgøres, præcis hvilken form for støtte i hjemmet der er brug for, ellerhvor barnet konkret skal anbringes.Familiens egne ressourcer og spørgsmålet om, hvorvidt disse med den fornødne hjælp kanstyrkes, er af afgørende betydning for valget af hjælpeforanstaltninger. Der skal derfor tilligeredegøres for de forhold i familien og hos barnet eller den unge, som kan bidrage til at klarevanskelighederne, og for på hvilken måde disse forhold vil kunne styrkes. Ud over familiens ogbarnets eller den unges forhold må der i denne forbindelse også redegøres for, om der i barnets ellerden unges omgivelser i øvrigt, f.eks. gennem støtte fra andre nære familiemedlemmer, er mulighedfor at hente hjælp til overvindelse af vanskelighederne. Ligeledes bør redegørelsen ikke aleneindeholde en angivelse af, hvilke muligheder inden for det sociale system der efter kommunensopfattelse vil kunne afhjælpe problemerne, men den bør også inddrage andre muligheder, f.eks. iforhold til skole, fritid m.v.For kommuner, der anvender ICS i sagsbehandlingen, samles undersøgelsens resultater i enanalyse, som danner baggrund for den faglige vurdering. I analysen redegøres for relationernemellem de forskellige belyste forhold og der foretages en samlet vurdering af barnets udækkedebehov (risikoforhold) samt de forhold der kan fungere som beskyttelsesfaktorer i barnets eller denunges udvikling.Med hensyn til valget af den rette hjælpeforanstaltning, skal kommunalbestyrelsen vælge den ellerde hjælpeforanstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 52, stk. 1. Ved valg af hjælpeforanstaltning er detvæsentligt, at der blandt de formålstjenlige foranstaltninger vælges den mindst indgribende. Dogskal det samtidig sikres, at det er den foranstaltning, som bedst kan medføre den ønskede effekt.286.En beskrivelse af den holdning, som indehaveren af forældremyndigheden og barnet ellerden unge har til arten af foranstaltningerne, skal have en fremtrædende plads i undersøgelsensredegørelse. Den holdning, som forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge har tiliværksættelse af en hjælpeforanstaltning, kan få stor betydning for sagens videre forløb. Et

samtykke, der opnås fra forældremyndighedsindehaveren uden at dække dennes reelle holdning tilden eller de tilbudte typer af hjælpeforanstaltninger, kan give anledning til problemer i sagensvidere forløb, f.eks. i form af umotiverede begæringer om hjemgivelse. Disse problemer kan visesig at være større end de problemer, som en tvangsmæssig anbringelse rejser. Det er derfor vigtigt,at forvaltningen fører en grundig dialog med forældrene og barnet eller den unge, så der i givet faldforeligger et informeret samtykke.Tidsfrist for afslutning af undersøgelsen, servicelovens § 50, stk. 6Serviceloven:§ 50…Stk. 6.Undersøgelsen skal afsluttessenest 4 måneder efter, atkommunalbestyrelsen bliveropmærksom på, at et barn eller enung kan have behov for særlig støtte.Hvis undersøgelsen undtagelsesvistikke kan afsluttes inden 4 måneder,skal kommunalbestyrelsen udarbejdeen foreløbig vurdering og snarestherefter afslutte undersøgelsen.Stk. 7…287.For at sikre en tidlig indsats er det bl.a. vigtigt, at undersøgelsen af barnet eller den ungegennemføres hurtigt, således at eventuel hjælp kan iværksættes så hurtigt som muligt. Samtidig eren hurtig gennemførelse af en undersøgelse en fordel, fordi langvarige undersøgelsesprocesser kanvære en belastning for de involverede parter.Servicelovens § 50, stk. 6 fastsætter, at undersøgelsen skal afsluttes senest 4 måneder efter, atkommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at et barn eller en ung kan have behov for særligstøtte, f.eks. ved at kommunen har fået en henvendelse fra familien selv, har modtaget enunderretning eller selv er blevet opmærksom på problemer. De 4 måneder tæller således ikke fra dettidspunkt, undersøgelsen igangsættes, men fra det tidspunkt kommunens sociale myndighederbliver opmærksom på barnet.En undersøgelse kan anses som afsluttet, når kommunen har forholdt sig til de forhold, derfremgår af stk. 2, og stk. 3, og der, jf. stk. 5, er udarbejdet en begrundet stillingtagen til, om der skaliværksættes foranstaltninger.Forhold, som kommunalbestyrelsen ikke har indflydelse på, kan i særlige tilfælde betyde, atundersøgelsen ikke kan afsluttes endeligt inden for 4 måneder. Som eksempel kan nævnes detilfælde, hvor der er længere ventetid i forbindelse med undersøgelser hos specialister. Hvisundersøgelsen undtagelsesvist ikke kan afsluttes inden 4 måneder efter henvendelsen, skalkommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.Under alle omstændigheder skal kommunalbestyrelsen altid tage stilling til, om der er et akutbehov for foranstaltninger, jf. servicelovens § 52, stk. 1, uanset om undersøgelsen er afsluttet. Deter således centralt, at barnet eller den unge ikke oplever en periode uden relevant hjælp.

Undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, servicelovens § 50, stk. 7Serviceloven:§ 50…Stk. 7.I forbindelse medundersøgelsen skalkommunalbestyrelsen vurdere, omder skal foretages en undersøgelse afeventuelle andre børn i familien. Enundersøgelse kan gennemføres somén samlet undersøgelse for flere børni familien, dog således at der tageshøjde for børnenes individuelleforhold.Stk. 8…288.Servicelovens § 50, stk. 7 fastsætter, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med enundersøgelse efter servicelovens § 50, skal vurdere, om der skal foretages en undersøgelse afeventuelle andre børn i familien. Formålet med dette krav er at sikre en tidlig indsats over foreventuelle andre børn i familien, således at man kan opdage og hjælpe børn, som ellers først villehave fået hjælp, når problemerne havde vokset sig større og mere komplekse.Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om eventuelle andre børn i familienmå antages at trænge til særlig støtte. Barnets egne oplysninger om andre børn i familien, der harproblemer, skal i den forbindelse tillægges vægt. Kommunalbestyrelsen skal således foretage enbørnefaglig undersøgelse af forhold hos andre børn i familien, hvis det efter en konkret vurderingmå antages, at de har behov for særlig støtte. Hvis kommunalbestyrelsen f.eks. er ved at foretage enundersøgelse i forhold til et barn, der hovedsageligt har problemer, som skyldes forhold, dervedrører barnet selv, vil der ofte ikke umiddelbart være formodning for, at der bør foretages enundersøgelse af forhold hos eventuelle andre børn i familien, medmindre det vurderes, at barnetsforhold direkte eller indirekte påvirker de øvrige børn i familien negativt. Omvendt vil der ofte væregrund til at antage, at der bør gennemføres en undersøgelse af eventuelle andre børn i familien, hviset barns problemer f.eks. primært skyldes forhold i familien, f.eks. forældrenes misbrug ellerpsykiske lidelser.Hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at der skal gennemføres enundersøgelse efter servicelovens § 50 af eventuelle andre søskendes forhold, skalkommunalbestyrelsen træffe en afgørelse herom, jf. servicelovens § 50, stk. 1.289.Hvis kommunalbestyrelsens vurderer, at der bør gennemføres en undersøgelse af flere børn isamme familie, kan kommunalbestyrelsen vælge at udarbejde én samlet undersøgelse for flere børni samme familie, hvis det vurderes hensigtsmæssigt. Der skal i så fald tages højde for individuelleproblemstillinger og behov hos det enkelte barn eller den enkelte ung i familien, så det sikres, atbørnenes individuelle støttebehov bliver udredt og afdækket i det omfang, det er nødvendigt. Derbør dog være en klar beskrivelse af individuelle forhold for det enkelte barn, da f.eks. enfamiliemæssig situation kan påvirke børn forskelligt.Der er tale om en selvstændig afgørelse om at igangsætte en børnefaglig undersøgelse for hvertbarn i familien.

Om behovet for ny § 50 undersøgelse290.I sager med en igangværende foranstaltning kan der opstå behov for, at der foretages en ny §50 undersøgelse. Det betyder ikke, at hele undersøgelsen skal udarbejdes på ny, men at der er nyeoplysninger eller forhold omkring barnet eller den unge, som er nødvendige at undersøge og tilføjeden oprindelige undersøgelse i sagen.Behovet for en ny § 50 undersøgelse vil som oftest opstå, når man i forbindelse med den løbendeopfølgning vedrørende barnet eller den unge bliver opmærksom på, at der er behov for andre elleryderligere foranstaltninger overfor barnet eller den unge, og at selve foranstaltningstypen såledesskifter karakter.Der kan eksempelvis være tale om en sag, hvor der på baggrund af en tidligere § 50 undersøgelseog § 140 handleplan er blevet bevilget forebyggende foranstaltninger i hjemmet, men hvorproblemerne i hjemmet fortsat forværres, og der viser sig behov for mere indgribendeforanstaltninger.Der kan også være tale om, at et anbragt barn efter anbringelsen åbner op for sine problemer overfor plejefamilien eller personalet på anbringelsesstedet og eksempelvis fortæller om tidligereseksuelt misbrug eller lignende. Således fremkommer nye oplysninger i sagen, som skal undersøgesog indarbejdes i den oprindelige § 50 undersøgelse med henblik på at afdække, om barnet f.eks. harbrug for yderligere hjælp eller behandling.Endelig kan et eksempel være, at den undersøgelse, der ligger til grund for en foranstaltning, erforældet. Det kan være et barn, der anbringes i plejefamilie og som, når det når slutningen afteenageårene, ønsker at blive anbragt på eget værelse. Der vil da være behov for at foretage enfornyet undersøgelse, der afdækker, om den unge har ressourcer nok til at klare sig på eget værelse,og om det da er nødvendigt med supplerende støtteforanstaltninger mv.For yderligere vejledning i, hvornår det er nødvendigt med en ny § 50 undersøgelse henvises til”Håndbog om Barnets Reform” som bliver udgivet af Servicestyrelsen i 2011.

træffes afgørelse om foranstaltningerefter § 52, § 58 eller § 76. Betyderhensynet til barnet eller den unge, atman ikke kan afvente udarbejdelsenaf en handleplan, er en kortfattetangivelse af formålet medforanstaltningen tilstrækkelig. Detpåhviler da kommunalbestyrelsensnarest muligt og senest inden 4måneder at opstille en handleplan.292.Som udgangspunkt skal der altid udarbejdes en handleplan, før der iværksættes enforanstaltning efter reglerne om særlig støtte til børn og unge i servicelovens kapitel 11.Handleplanen skal sikre, at formålet med foranstaltningen er beskrevet, og at der er klare mål forindsatsen.Handleplanen skal som hovedregel udarbejdes efter, at kommunalbestyrelsen har foretaget enundersøgelse efter § 50 af barnets eller den unges forhold. Planen skal derfor udarbejdes medudgangspunkt i de oplysninger, der er fremkommet gennem undersøgelsen. Kommunalbestyrelsenskal med handleplanen således forholde sig til, hvilke af barnets eller den unges forhold ogproblemer der skal handles på og gøres en indsats i forhold til og angive, hvad målene er for denneindsats.Selvom handleplanen skal udarbejdes, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, vil det ipraksis ofte være oplagt, at kommunalbestyrelsen forholder sig til, hvilke foranstaltningstyper derbedst muligt vil kunne opfylde målene for indsatsen. Handleplanen kan derfor udarbejdes i tætsammenhæng med, at relevante foranstaltningstyper vurderes og overvejes. Efter bestemmelsen i §140 skal kommunalbestyrelsen altid udarbejde en handleplan i følgende tilfælde:– Før der træffes afgørelser om foranstaltninger efter servicelovens § 52, § 58 eller § 76 overfor et barn eller en ung, der har behov for særlig støtte.– Før der træffes afgørelse om foranstaltninger efter § 52 over for vordende forældre, hvor detmå formodes, at det kommende barn vil få behov for særlig støtte umiddelbart efter fødslen.– Når et barn eller en ung under 18 år har et behandlingskrævende stofmisbrug.– Når et barn eller en ung under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet, læs herom i kapitel 24.– Hvis forældrene til et barn eller en ung, som skal anbringes, ønsker en særskilt plan for denstøtte, som forældrene gives.Tidsfrist for udarbejdelse af handleplanen293.Som det fremgår af servicelovens § 140 stk. 1, skal der udarbejdes en handleplan, før dertræffes afgørelser om foranstaltninger efter servicelovens §§ 52, 58 og 76. Behovet for enforanstaltning kan imidlertid opstå så akut, at det ville være i modstrid med hensynet til barnet ellerden unge at afvente udarbejdelsen af en handleplan. Servicelovens § 140, stk. 1 fastsætter, ativærksættelse af en foranstaltning ikke behøver at afvente udarbejdelse af en handleplan, nårhensynet til barnet eller den unge taler for det. Efter servicelovens § 140, stk. 1 er det således iakutte sager tilstrækkeligt med en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen.Kommunalbestyrelsen skal da snarest muligt og senest inden 4 måneder opstille en egentlighandleplan. De 4 måneder løber fra det tidspunkt, hvor afgørelsen om, at der skal iværksættes enforanstaltning, er truffet.

For så vidt angår foreløbige anbringelser uden samtykke skal handleplanen dog være opstillet, såden kan indgå i indstillingen ved sagens endelige forelæggelse for børn og unge-udvalget, da detfølger af servicelovens § 59, at indstillingen om en anbringelse uden samtykke efter servicelovens§ 58, skal indeholde en handleplan. Det betyder, at i sager, hvor der efter servicelovens § 75 træffesen foreløbig afgørelse om anbringelse uden samtykke, skal handleplanen være udarbejdet senest enmåned efter børn og unge-udvalgets godkendelse af den foreløbige afgørelse efter servicelovens§ 75, stk. 3.Indholdet i handleplanerneServiceloven:§ 140…Stk. 5.En handleplan skal angiveformålet med indsatsen, og hvilkenindsats der er nødvendig for at opnåformålet. Handleplanen skal tageudgangspunkt i resultaterne af denbørnefaglige undersøgelse af barnetseller den unges forhold, jf. § 50.Handleplanen skal i forhold til deproblemer, der er afdækket iundersøgelsen, indeholde konkretemål i forhold til barnets eller denunges trivsel og udvikling ioverensstemmelse med detoverordnede formål med støtten, jf. §46. Herudover skal handleplanen forunge, der er fyldt 16. år, opstillekonkrete mål for den unges overgangtil voksenlivet.Stk. 6.En handleplan skal endvidereangive indsatsens forventedevarighed. I sager om anbringelseuden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr.7, og § 58, skal en handleplan tilligeangive, hvilke former for støtte derselvstændigt skal iværksættes overfor familien i forbindelse med, atbarnet eller den unge opholder siguden for hjemmet, og i tiden efterbarnet eller den unges hjemgivelse.Stk. 7…294.I servicelovens § 140, stk. 5 og 6 opregnes de emner, som handleplanen i alle tilfælde skalindeholde en beskrivelse af. Det centrale er, at handleplanen på en klar og konkret måde angiverbåde formål og mål for indsatsen. Handleplanen skal sikre en tilstrækkelig systematik i disse sager,sikre en god opfølgning på effekterne af indsatsen, give familien et overblik over sagens forløb oggive en konstruktiv overlevering af sagen ved et eventuelt sagsbehandlerskift.

Handleplanens enkelte elementer, jf. servicelovens § 140, stk. 5295.Handleplanen skal, jf. servicelovens § 140, stk. 5, angive formålet med indsatsen, og hvilkenindsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterneaf den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, der er gennemført efterservicelovens § 50 og skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholdekonkrete mål for barnets eller den unges trivsel og udvikling. Målene skal være i overensstemmelsemed det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.Herudover skal der i handleplanen for unge, der er fyldt 16. år, opstilles konkrete mål for denunges overgang til voksenlivet, så den unge bliver så godt forberedt på senere at leve en selvstændigvoksentilværelse som muligt. Der bør i forbindelse med fastsættelsen af disse mål indgåovervejelser om, hvilket forløb den unge bør have før og efter sin 18 års fødselsdag, herunder værefokus på hvilke konkrete initiativer, der er nødvendige for at sikre en god overgang. I forlængelseheraf vil det være særligt relevant at have fokus på, hvordan det sikres, at den unge tilegner sig denødvendige kompetencer for at kunne klare sig selv. Der kan f.eks. være tale om et særligt fokus påfastholdelse i uddannelse, fremtidige jobmuligheder, husholdningsøkonomi, tøjvask mv.I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 skalkommunalbestyrelsen afdække barnets eller den unges forhold inden for seks faste punkter (jf.kapitel 12). Kravet i servicelovens § 140, stk. 5 betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse medudarbejdelsen af handleplanen skal opstille konkrete mål for barnets eller den unges udvikling ogtrivsel i forhold til de eventuelle problemer, der er afdækket under hvert af disse punkter. I detomfang, der under et af punkterne ikke har vist sig at være forhold, der fremadrettet er behov for athave fokus på, skal der ikke opstilles konkrete mål i relation til det pågældende punkt.For de kommuner, som anvender ICS (Integrated Children’s System) i sagsbehandlingenopstilles der mål svarende til de relevante punkter under barnets udviklingsmæssige behov (ivenstre side af ICS trekanten), samt til et samlet mål for henholdsvis forældrekompetencer (højreside af ICS trekanten) og familieforhold – familie og omgivelser (bunden af ICS trekanten):- Sundhedsforhold- Skoleforhold og læring- Fritidsforhold og venskaber- Udvikling og adfærd:- Følelsesmæssig og adfærdsmæssig udvikling- Identitet- Social fremtræden- Selvstændighed- Familieforhold – familierelationer- Forældrekompetencer- Familieforhold – familie og omgivelserDa handleplanen dermed alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse harafdækket problemer, er der behov for jævnligt at genoverveje, hvilke punkter der er relevante athave fokus på i indsatsen over for et barn eller en ung. Det skyldes bl.a., at der med tiden kan opstånye behov hos barnet eller den unge. F.eks. vil det for et 3-årigt barn ikke være nødvendigt atfokusere på skolegang i handleplanen, men når barnet bliver 6 år, kan det meget nemt blive relevantat have fokus herpå. Derfor skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med revision af handleplanen,jf. servicelovens § 70, stk. 3, overveje, hvorvidt nogle af de punkter som hidtil ikke har væretrelevante i forhold til det enkelte barn nu er relevante (jf. punkt 345).Kravet om konkrete mål betyder f.eks., at man ved beslutning om at anbringe et barn uden forhjemmet skal angive, hvilke forhold ved barnets eller den unges situation opholdet uden for

hjemmet skal hjælpe med til at forbedre. Det kan eksempelvis angives, om det er barnets egneproblemer eller forholdet til forældrene eller helt andre forhold, der fører til, at barnet i en periodeanbringes uden for hjemmet. Og det skal angives præcist, hvad der skal ske i forhold tilproblemerne, herunder i forhold til de ressourcer, der ønskes bevaret eller videreudviklet. Detbetyder også, at det kan være nyttigt ligeledes at opstille delmål for indsatsen. Dermed bliver detlettere at følge op på effekterne af indsatsen.En klar sammenhæng mellem behov og indsats betyder, at man har et godt udgangspunkt for atstyrke kontinuiteten i den enkelte sag. En tæt sammenhæng mellem undersøgelse, handleplan ogopfølgning sikrer, at man undgår foranstaltninger, som ikke giver de ønskede forbedringer afsituationen. Først og fremmest fordi man i højere grad kan vælge den rette foranstaltning alleredefra starten, men også fordi man bedre kan vurdere, hvornår indsatsen bør ændres. Der skal såledesvære faglige argumenter for at ændre i indsatsen eller i handleplanen. Ændringerne kan f.eks. værebegrundet i, at mål og eventuelle delmål er nået hurtigere end forudsat, eller at sagens udviklingviser, at målene alligevel ikke kan nås med den valgte indsats.Både mål og eventuelle delmål skal derfor anføres så specifikt som muligt. Det betyder bl.a., athandleplanen skal give præcise og konkrete anvisninger på, hvad der skal ske i forhold barnets ellerden unges problemer. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt alene generelt at skrive, at der skal arbejdes påat forbedre barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Det bør fremgå, hvad der konkret skalske, dvs. hvordan der skal arbejdes med barnets eller den unges relationer til jævnaldrene. Og detbør også fremgå konkret, hvad målet er, dvs. i dette tilfælde hvad det er, man vil opnå medindsatsen i forhold til barnets eller den unge relationer til jævnaldrene. Indsatsen og målsætningerneskal med andre ord beskrives så præcist, at de giver konkrete anvisninger på, hvad der skal ske isagen. Samtidig skal målene også beskrives så præcist, at det er muligt for både barnet og den unge,familien, kommunen og personalet i de enkelte foranstaltninger at vurdere sagen og tage stilling til,om og hvornår målene er opnået.En god handleplan med konkrete mål betyder således, at det bliver lettere for både barnet eller denunge og familien at danne sig et overblik over forløbet og forstå sammenhængen mellem deforskellige tiltag. Endelig betyder mere præcise beskrivelser af målene, at kommunalbestyrelsen fårbedre muligheder for at foretage effektvurderinger og evalueringer. En klar beskrivelse af målene ersåledes den første forudsætning for at kunne vurdere, om en foranstaltning bidrager til, at målenebliver nået. Dermed sikres ikke alene en bedre kvalitet i den enkelte sag, men også bedremuligheder for generelt at forbedre indsatsen via mere tværgående viden om effekterne afforskellige foranstaltninger.Opfølgning på målsætningerne296.Kommunalbestyrelsen får således mulighed for systematisk at følge med i, hvorvidt deforskellige foranstaltninger, der typisk anvendes af kommunen, generelt bidrager til, at de opstilledemål i de enkelte sager nås. Kommunalbestyrelsen kan f.eks. afdække, om bestemte former for støttei hjemmet eller om konkrete anbringelsessteder har særlige styrker eller svagheder i forhold tilbestemte typer af problemstillinger for udsatte børn og unge. Dvs. at kommunalbestyrelsen kanblive opmærksom på, om et anbringelsessted eksempelvis er særligt godt eller særligt dårligt til atimødekomme målsætninger i forhold til f.eks. skolegang, familie eller andre forhold.Kommunalbestyrelsen kan så bruge denne viden, dels i forhold til visiteringen af andre børn og delsi forhold til en dialog med anbringelsesstedet om indsatsen.I forhold til beskrivelsen af hvilken indsats der er nødvendig for at opnå de opstillede formål,stilles der ikke noget fast krav om detaljeringsgraden. Kommunalbestyrelsen bør dog søge at giveen fyldig beskrivelse af så mange aspekter som muligt i den indsats over for barnet eller den unge,

som kommunalbestyrelsen forestiller sig er nødvendig for at opnå formålet med foranstaltningen.Eksempelvis kan det nævnes, at det i anbringelsessager bør beskrives, hvilken type af de forskelligeanbringelsessteder - døgninstitutioner, familiepleje, opholdssted - der menes egnet til at klarebarnets eller den unges problemer. Må det forudses, at opnåelsen af formålet med anbringelsen vilindebære, at der kan blive tale om anvendelse af forskellige typer af anbringelsessteder iforlængelse af hinanden, f.eks. døgninstitution efterfulgt af ophold i familiepleje, bør beskrivelsenomfatte dette forhold.Angivelse af foranstaltningens forventede varighed, servicelovens § 140, stk. 6297.Handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Selv om det nogle gange kan værevanskeligt at angive tidsperspektivet ved en foranstaltning, må det konkret overvejes, hvilken tid detvil tage at nå formålet. For forældrene er det vigtigt at kende resultatet af disse overvejelser, davarigheden må anses at være et væsentligt forhold for forældrene ved enhver indsats. Det kan f.eks.være belastende ikke at kende tidshorisonten for en forebyggende foranstaltning i hjemmet. Enangivelse af tidsperspektivet i anbringelsessager kan endvidere bidrage til at skabe en forståelse hosforældrene for, at anbringelsen må forløbe i overensstemmelse med den lagte handleplan, for atformålet kan opnås. En fælles forståelse af tidsperspektivet kan derfor bidrage til, athjemgivelsesbegæringer i utide fra forældrene kan – om end ikke undgås - så dog formindskes.Angivelse af støtten til familien, servicelovens § 140, stk. 6298.Som følge af den helhedsorienterede indsats omfattende både barnet eller den unge ogfamilien skal handleplanen beskrive hvilke former for støtte, der selvstændigt skal iværksættes overfor familien i forbindelse med, at barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet og i tiden efterbarnets eller den unges hjemgivelse.Det er vigtigt, at der under en anbringelse arbejdes med at støtte familien til en løsning af deproblemer, som har været medvirkende til barnets eller den unges vanskeligheder. For det førstefordi det er vigtigt at arbejde på at løse familiens eventuelle problemer, således at barnet eller denunge igen kan hjemgives. For det andet fordi det er centralt at støtte forældrene i at kunne udfyldederes forældrerolle også under anbringelsen. Det er i den forbindelse væsentligt at væreopmærksom på de forældre, som pga. af handicap, har et særligt behov for støtte til at kunneudfylde deres forældrerolle under anbringelsen. Forholdet til forældrene er således væsentligt forbarnet eller den unge også under anbringelsen, og forældrene kan spille en vigtig rolle i forhold tilat sikre en positiv udvikling for barnet eller den unge.Kommunerne har, jf. servicelovens § 54, pligt til at tilbyde forældrene til anbragte børn enstøtteperson under anbringelsen, se punkt. 338. Det forudsættes derfor, at omfanget og det nærmereformål med tildelingen af denne støtteperson er et par af de elementer, som planen for støtten tilforældrene kan omhandle. Derudover skal handleplanen beskrive den planlagte indsats i forhold tilde problemer, der er i den enkelte familie. Det kan eksempelvis være forældrenesarbejdsmarkedssituation, behovet for familieterapi eller vejledning i forhold til forældrerollen,eventuelle problemer med misbrug eller psykiske lidelser m.v. Der vil ofte være tale om enbredspektret indsats for at hjælpe familien, hvor det kan være relevant at koordinere hjælp ydet efterforskellig lovgivning. Beskrivelsen af støtten til familien kan således godt indeholde initiativer, deriværksættes efter anden lovgivning, således at der skabes overblik og sammenhæng i indsatsen. Isærlige tilfælde kan det være formålsløst at iværksætte nye støtteformer over for forældrene. Dettekan f.eks. være tilfældet i sager, hvor der tidligere har været iværksat flere forskellige former forstøtte til familien, som har været resultatløse. De manglende resultater kan skyldes en rækkeomstændigheder, men det kan bl.a. dreje sig om, at familien ikke har ønsket at indgå aktivt i etsamarbejde med kommunen om løsning af problemerne, eller sager hvor familien har frasagt sig

den tilbudte støtte efter kort tid. I sådanne særlige tilfælde vil oplysninger om, hvorfor det må ansesfor formålsløst at tilbyde familien yderligere støtte være tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav om,at handleplanen skal angive støtten til familien.Spørgsmålet om, hvilken støtte familien vil have behov for efter en hjemgivelse af barnet eller denunge, kan være vanskeligt at forudse på tidspunktet for handleplanens udarbejdelse, dvs. førafgørelsen om anbringelse træffes. Dette element i handleplanen vil imidlertid kunne konkretiseresved den løbende vurdering og ved eventuelle revisioner af handleplanen under barnets eller denunges ophold uden for hjemmet. Dette element i handleplanen skal i hvert fald kunne beskrivesklart ved den sidste revision af planen forud for en hjemgivelse, jf. servicelovens § 68, stk. 12. Derhenvises herom til punkt 573.Samarbejdet om handleplanen med forældremyndighedsindehavere og barnet eller den unge299.Da der er et generelt krav om, at der skal udarbejdes en handleplan, før der iværksættesstøtteforanstaltninger, kræver det ikke forældrenes samtykke at udarbejde handleplanen, menkommunalbestyrelsen skal så vidt muligt altid udarbejde den i samarbejde medforældremyndighedens indehaver og barnet eller den unge, da det vil give en fælles forståelse afmålet med indsatsen, der bl.a. kan medvirke til at forhindre en tilbagekaldelse af et samtykke til enforanstaltning. Det kan eksempelvis være svært at få forældrenes samtykke til handleplanen i sager,hvor der er sandsynlighed for, at der vil blive truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet,selvom forældremyndighedens indehaver ikke vil give samtykke hertil.Det følger bl.a. af formålsbestemmelserne i servicelovens § 1 og § 46, at handleplanen så vidtmuligt skal udarbejdes i samarbejde med barnet eller den unge og forældremyndighedensindehaver. Et forpligtigende samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og barnet eller denunge er således det bedste udgangspunkt for at afhjælpe problemerne. Derfor er det også vigtigt, atbåde barnet eller den unge og forældrene forstår handleplanens enkelte elementer.I forhold til anbringelser uden for hjemmet spiller handleplanen en særlig rolle. For en frivilliganbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 er angivelsen af formålet tillige knyttet tilbestemmelsen i servicelovens § 53 om det informerede samtykke, hvorefter samtykke fraforældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, skal omfatte formålet medanbringelsen, se punkt 311. Ved tvangsmæssige anbringelser indgår handleplanen i kommunal-bestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget om, at der skal træffes en sådan beslutning, og erderfor af væsentlig betydning for afgørelsen.En handleplan er således både kommunens eget arbejdsredskab i forhold til at sikre en systematiskplanlægning af sagen, og et redskab kommunen kan bruge aktivt i forhold til samarbejdet medfamilien og barnet eller den unge.Leverandørens kendskab til handleplanens indhold300.Handleplanen kan spille en positiv rolle i forhold til eventuelle leverandører afforanstaltninger, f.eks. anbringelsessteder. Det er således en fordel, at aftalerne mellemkommunalbestyrelsen og anbringelsesstedet kan bygge på de klare målsætninger, somkommunalbestyrelsen og familien i samarbejde har opstillet i handleplanen. Kommunalbestyrelsenskal dog være opmærksom på, at handleplanen i sager om døgnophold kan omfatte mere end deydelser, der indgår i selve døgnopholdet og f.eks. indeholde oplysninger om forældrene, som ikke eranbringelsesstedet vedkomne. Kommunalbestyrelsen skal derfor altid vurdere, hvilke af deoplysninger, der indgår i handleplanen, der er egnede til videregivelse til anbringelsesstedet.Forældre eller andre involverede har dog mulighed for at give samtykke til videregivelse afoplysninger i handleplanen, der ellers ville blive undtaget af hensyn til de involverede selv.

Fælles handleplan for børn i samme familieServiceloven§ 140…Stk. 8.Der kan udarbejdes énsamlet handleplan for flere børn ifamilien. Handleplanen skal i så faldtage højde for børnenes individuelleforhold.301.Servicelovens § 140, stk. 8, giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udarbejde én fælleshandleplan for alle børn i samme familie i de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.Handleplanen skal dog tage højde for individuelle forskelle hos børnene. Handleplanen skal såledestage højde for, at børn i samme familie kan have forskellige behov baseret på forskelligeproblemstillinger og ressourcer. Handleplanen skal ligeledes tage højde for, at ens problemstillingerog ressourcer ikke nødvendigvis afhjælpes bedst med den samme indsats, når der er tale omforskellige børn. Hvis kommunalbestyrelsen vælger at udarbejde én fælles handleplan for børnene ifamilien skal der fortsat være fokus på de enkelte børns behov i handleplanen og i valg afstøtteforanstaltninger.Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at handleplanen både er kommunal-bestyrelsens redskab i forhold til at sikre en systematisk planlægning af sagen (dvs. over for detenkelte barn) og et redskab, som kommunalbestyrelsen kan bruge aktivt i forhold til samarbejdetmed familien og barnet eller den unge.

Særligt om handleplan ved støtte til vordende forældre302.Hvis vordende forældre har problemer af en karakter, så det må antages, at det vil værenødvendigt at iværksætte en indsats overfor barnet umiddelbart efter fødslen, skalkommunalbestyrelsen undersøge, om de vordende forældre har behov for særlig støtte, jf.servicelovens § 50, stk. 8. Undersøgelsen kan eksempelvis afdække, om der er behov for særligstøtte, om der er grundlag for at anbringe barnet uden for hjemmet, herunder om anbringelsen skalske for en tre-årig periode uden genbehandlingsfrist, læs herom i kapitel 15, eller om der ergrundlag for at bortadoptere barnet uden samtykke, læs herom i kapitel 25. På baggrund af denneundersøgelse skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for indsatsen overfor de vordendeforældre og det kommende barn. Handleplanen skal opstille konkrete mål for alle relevanteindsatser i forhold til familiens samlede situation.For kommuner, der anvender ICS i sagsbehandlingen, betyder det, at handleplanen ikke behøverat indeholde alle de punkter, der er nævnt i pkt. 295. Således vil det oftest være mere relevant atopstille mål ift. forældrekompetencer (højre side af ICS trekanten) og familieforhold – familie ogomgivelser (bunden af ICS trekanten).

Serviceloven§ 140…Stk. 2.For unge under 18 år med etbehandlingskrævende stofmisbrugskal kommunalbestyrelsen udarbejdeen handleplan for den behandling, derskal iværksættes, og for dennødvendige støtte til den unge.Handleplanen udarbejdes isamarbejde med den unge og dennesfamilie.303.Servicelovens § 140, stk. 2 fastsætter, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplanfor den behandling, der skal iværksættes, samt for den nødvendige støtte, når unge under 18 år haret behandlingskrævende stofmisbrug. Handleplanen skal udarbejdes i samarbejde med den unge ogdennes familie. Samarbejdet med den unge og dennes familie er centralt for at sikre de involveredesopbakning og samarbejde i forhold til de initiativer, der iværksættes.Indholdet i handleplanerne til unge med behandlingskrævende stofmisbrug304.Handleplanerne skal beskrive den behandling, der skal iværksættes og beskrive dennødvendige støtte til den unge. Handleplanen skal således bl.a. angive, hvilke former for støttekommunen vil iværksætte for at løse den unges stofmisbrugsproblemer og øvrige sociale problemer.De almindelige bestemmelser i servicelovens kapitel 11om særlig støtte til børn og unge gælder også for denne gruppe af unge. Den støtte, somkommunen beskriver i handleplanen, kan således være foranstaltninger efter servicelovens § 52.Indholdet i handleplanerne skal i øvrigt leve op til de generelle krav til indholdet i handleplaner,som opstilles i servicelovens § 140, stk. 5 og 6, se punkt 294 ff.Formålet med handleplanerne til unge med behandlingskrævende stofmisbrug305.Formålet med at udarbejde en handleplan, når unge under 18 år har et behandlingskrævendestofmisbrug, er at styrke indsatsen, så der hurtigst muligt kan iværksættes en samlet, koordineretindsats.Der kan være en risiko for, at unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug ikkemodtager relevant behandling, fordi de eksisterende døgntilbud eller ambulante tilbud for børn ogunge ikke i tilstrækkelig grad har faglig viden om stofmisbrugsbehandling.Kommunerne har generelt ansvaret for, at børn og unge, der har brug for særlig støtte – herunderunge med stofmisbrug – får den støtte, som de har behov for.De traditionelle tilbud for de over 18-årige på stofmisbrugsbehandlingsområdet matcher ikke altidde unges behov for behandling og støtte, ligesom tilbuddene ikke opleves som attraktive, idet deunge ikke ser sig selv som stofmisbrugere og ikke vil sættes i bås med ældre stofmisbrugere.Hvilke unge er omfattet af bestemmelsen?306.De unge, som har et så stort misbrug af stoffer, at de har behov for misbrugsbehandling, erofte unge, der er opvokset under vanskelige vilkår. Der er sjældent tale om decideret afhængighed,men snarere om et eksperimenterende misbrug. Disse unge har derfor udover misbrugsproblemetofte svære sociale problemer som f.eks. manglende tilknytning til uddannelsessystemet eller

307.I forlængelse af reglerne om handleplaner til unge med stofmisbrug skal det fremhæves, atservicelovens § 101, stk. 3 giver bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om garantifor social behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. På baggrundaf denne hjemmel er der fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om garanti for socialbehandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde, som kan findes påwww.retsinfo.dk. Formålet med bestemmelsen er, at kommunalbestyrelsen skal fremskynde oghandle hurtigt og effektivt for, at den unge kan komme i behandling for stofmisbruget. Medbestemmelsen sikres, at kommunalbestyrelsen iværksætter et behandlingstilbud til unge medalvorlige stofmisbrugsproblemer inden for 14 dage fra henvendelsen.Målgruppen er unge, som på grund af stofmisbruget har alvorlige sociale og adfærdsmæssigeproblemer, der medfører, at den unge ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejdeeller skole. Den sociale behandlingsgaranti dækker kun i de særlige tilfælde, hvor stofmisbruget harudviklet sig sådan, at de unge har svært ved at modtage den almindelige støtte efter reglerne forbørn og unge i servicelovens kapitel 11, førend der er sat en behandling i gang i forhold til deresstofmisbrugsproblemer.Bestemmelsen ændrer ikke ved det ansvar for behandling af unge med stofmisbrugsproblemer,som er fastsat i servicelovens kapitel 11.Det er altså ikke alle de børn og unge, som er i behandling for stofmisbrug, der er omfattet afgarantien, men derimod den del af disse børn og unge, der har et så massivt og skadendestofmisbrug, at kommunalbestyrelsen vurderer, at en hurtig indsats er påkrævet af hensyn tiliværksættelse af tilbud efter servicelovens kapitel 11.Kapitel 14

Foranstaltninger308.I dette kapitel beskrives betingelserne for at iværksætte foranstaltninger i sager om udsattebørn og unge, herunder en beskrivelse af indholdet i de enkelte foranstaltninger, som kommunenmed samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år kan vælge. I kapitletbeskrives ligeledes kommunens pligt til løbende at følge op på en iværksat foranstaltning, herunderde proceskrav der gælder i forbindelse med den løbende opfølgning. Sidst i kapitlet beskriveskommunens pligt til at tilbyde familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre samt pligt til attilbyde psykologbehandling til alle børn, som følger med deres mor på krisecenter.Foranstaltninger efter servicelovens § 52Serviceloven:§ 52.Kommunalbestyrelsenskal træffe afgørelse omforanstaltninger efter stk. 3, nårdet må anses for at være afvæsentlig betydning af hensyntil et barns eller en ungs særligebehov for støtte.Kommunalbestyrelsen skalvælge den eller deforanstaltninger, som bedst kanløse de problemer og behov, derer afdækket gennem denbørnefaglige undersøgelse efter§ 50. Afgørelsen træffes medsamtykke fraforældremyndighedsindehavere,jf. dog »§§ 56, 57 a, 57 b, 58,§ 68, stk. 2 og 3, og § 68 a. Enafgørelse efter stk. 3, nr. 7,kræver tillige samtykke fra denunge, der er fyldt 15 år.Stk. 2.…Betingelserne for at iværksætte foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 1 og 2309.Som udgangspunkt skal tre betingelser være opfyldt, før der kan iværksættes foranstaltningerefter servicelovens § 52. For det første skal det materielle kriterium for iværksættelsen af frivilligeforanstaltninger være opfyldt, se punkt 310. For det andet skal der som udgangspunkt væregennemført en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, se punkt 271. Endelig skal der somhovedregel foreligge et samtykke fra forældremyndighedsindehaveren – og i anbringelsessager fraden unge, der er fyldt 15 år, se punkt 311.

behov for støtte. Hermed fastlægges det materielle kriterium for iværksættelse af frivilligeforanstaltninger. Det er således ikke ethvert behov, der udløser støtte efter servicelovens § 52, stk.3. Det udtrykkes ved, at det skal være af væsentlig betydning og ved, at det skal være af hensyn tilet særligt behov for støtte. Derudover så må der ikke efter denne lovgivning varetages hensyn, derhører til andre sektorer, som f.eks. undervisningssektoren. Der kan eksempelvis være tale om, at detvil være gavnligt for en ung at komme på efterskole, men hvor den unge ikke har behov for særligstøtte, og derfor ikke falder inden for anvendelsesområdet for reglerne om særlig støtte. Det må dogsamtidig understreges, at det har været hensigten at udforme kriteriet så rummeligt, at det ikkeafskærer kommunen fra at yde hjælp, når det må ses som formålstjenligt ud fra en vurdering affamiliens situation sammenholdt med de hjælpemuligheder, som findes i loven.

Samtykke, servicelovens § 52, stk. 1311.Afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3 træffes somhovedregel med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, hvis der ertale om en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Efter servicelovens»§§ 56, 57 a, 57 b, 58, § 68, stk. 2 og 3, og § 68 a er der dog adgang til at træffe afgørelse, selv omforældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. For så vidt angårmuligheden for tvangsmæssigt at gennemføre en anbringelse uden for hjemmet henvises til kapitel15.Er der fælles forældremyndighed skal begge forældre give samtykke, også selv om forældreneikke bor sammen. Der henvises til punkt 335 om fælles forældremyndighed.En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 kan kungennemføres som en frivillig foranstaltning, når der foreligger samtykke fra både den unge, der erfyldt 15 år, og fra indehaveren af forældremyndigheden. Samtykket skal omfatte formålet medanbringelsen, se punkt 334. Bestemmelsen om samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år, omhandleralene anbringelse uden for hjemmet, idet dette må anses for at være den mest vidtgåendeforanstaltning. Samme medvirken og motivation fra den unge vil imidlertid også være konstruktiv iforhold til de øvrige foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3. Det vil derfor også være vigtigt at skabeet godt samarbejde med den unge, når der påtænkes at iværksætte andre foranstaltninger. Indenkommunen træffer afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, skal der somudgangspunkt gennemføres en samtale med barnet eller den unge, om dennes holdning tilforanstaltningen, jf. servicelovens § 48. Se punkt 254 ff.Gennemførelsen af en undersøgelse før iværksættelse af foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 2Serviceloven:§ 52…Stk. 2.Medmindre særlige forholdgør sig gældende, kan støtte kuniværksættes efter gennemførelse af enundersøgelse, jf. § 50 eller § 51.Kommunalbestyrelsen skal altidvælge den eller de mindstindgribende formålstjenligeforanstaltninger, som kan løse deproblemer, der er afdækket gennemundersøgelsen.

Gennemførelsen af en undersøgelse før iværksættelse af foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 2Serviceloven:§ 52…Stk. 2.Støtte efter stk. 3 kan kuniværksættes efter gennemførelse af enbørnefaglig undersøgelse, jf. § 50.Hvis særlige forhold taler herfor, kander dog iværksættes foreløbig ellerakut støtte efter stk. 3 sideløbendemed undersøgelsen.Stk. 3…312.Støtten efter servicelovens § 52 kan i udgangspunktet kun iværksættes efter, at der ergennemført en undersøgelse efter servicelovens § 50. Dog kan der iværksættes foreløbig eller akutstøtte sideløbende med undersøgelsen, hvis særlige forhold taler for det. Derudover følger det afservicelovens § 140, at der skal udarbejdes en handleplan for indsatsen inden afgørelsen omforanstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3 og § 52 a træffes, så valget af konkret foranstaltningtager udgangspunkt i de konkrete mål, der er opstillet for indsatsen.Det er helt centralt, at der er sammenhæng mellem barnets eller den unges og familiens problemerog den indsats, der vælges. Foranstaltningen skal derfor vælges med udgangspunkt i denhandleplan, der er udarbejdet efter servicelovens § 140. For at kunne vælge den rigtige indsats, skalman vide, hvad der er behov for. En god undersøgelse er derfor en betingelse for, at man fra startenkan vælge den rigtige hjælp, beskrive formålet med foranstaltningen og løbende følge op på, omforanstaltningerne har de ønskede virkninger.Kravet om, at der skal være gennemført en undersøgelse, inden der iværksættes foranstaltninger,kan fraviges, hvis særlige forhold gør sig gældende. Det er således muligt at iværksætte foreløbigeller akut støtte, før undersøgelsen er afsluttet, hvis der er særligt behov for det, jf. punkt 285. Skerdet, skal kommunen gennemføre en undersøgelse efter servicelovens § 50 snarest herefter, jf. ogsåservicelovens § 50, stk. 6, se punkt 287.

udgangspunkt i det enkelte barn, den enkelte unge eller den enkelte familie og vælge en løsning, derbedst muligt imødekommer netop deres behov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hviskommunen er åben over for en bred vifte af løsningsmuligheder. Hvis der er tale om en anbringelseuden for hjemmet eller et aflastningsophold, vil det være gavnligt at gøre brug af Tilbudsportalen,jf. servicelovens § 14, hvor alle anbringelsesstederne står beskrevet nærmere, se punkt 523.Grundlaget for valg af foranstaltning er en grundig undersøgelse og en handleplan, der indeholdermål og delmål for indsatsen. Omkring undersøgelse se punkt 270 ff., og omkring handleplaner, sepunkt 291 ff.I forhold til undersøgelsen understreges det i servicelovens § 52, stk. 1, at der skal væresammenhæng mellem undersøgelsens resultat og den indsats, der vælges. Det betyder, at der skalvælges en indsats, som er egnet til at imødekomme de behov, der er afdækket i undersøgelsen efterservicelovens § 50. Det er vigtigt, at der allerede fra starten vælges den eller de foranstaltninger, derkan bidrage til en mere varig løsning af problemerne, frem for hjælp der alene sigter mod løsning afakut opståede problemer. Dette udelukker dog ikke, at der kan være situationer, hvor der er behovfor at sætte fokus på akutte problemer i første omgang for derefter at sætte ind med en langsigtetindsats. Kommunen har mulighed for at iværksætte flere sideløbende foranstaltninger efterservicelovens § 52, hvis det skønnes formålstjenstligt for at hjælpe barnet eller den unge bedstmuligt.Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk. 1, skal ses i sammenhæng med formålsbestemmelsen iservicelovens § 46, stk. 2, hvorefter problemerne så vidt muligt skal afhjælpes i hjemmet eller detnære miljø. Bestemmelsen bygger på de almindelige principper om proportionalitet ogmindsteindgreb, som betyder, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvismindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og at der skal være et rimeligt forhold mellemmål og middel. Princippet afspejler den forvaltningsretlige grundsætning om egnethed, hvorefter enforanstaltning altid skal være egnet til at løse det formål, den skal opfylde. Kommunalbestyrelsenbør således sikre, at afgørelsen som middel er egnet til at opnå målet.Samlet set betyder det, at en afgørelse om iværksættelse af en foranstaltning ikke bør være så lidtindgribende, at den ikke er tilstrækkelig til at opnå målet, eller at den senere viser sig ikke at haveeffekt. Samtidig bør det altid sikres, at foranstaltningen ikke er så indgribende, at den har størrebivirkninger end fordele for barnet eller den unge. Der er altså tale om, at sagsbehandleren i deenkelte tilfælde nøje må overveje balancen imellem disse forvaltningsretlige og faglige hensyn.Dette understreger betydningen af, at den valgte foranstaltning træffes på grundlag af en grundigvurdering af barnet eller den unge og familiens situation og konkrete problemer, samt de derafafledte behov for støtte. Det er en selvfølge, at hjælpen ikke skal gå ud over, hvad der er brug for iden enkelte sag, men det er lige så vigtigt, at familien ikke som følge af en misforstået brug af detmindste indgrebs princip skal gennemgå en række foranstaltninger, der hver især er utilstrækkeligetil løsning af problemerne. Opregningen af mulige foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 3, ersåledes ikke et udtryk for en form for rangfølge, hvor det påhviler kommunen at gennemprøverækken af mulige foranstaltninger eventuelt afsluttende med en anbringelse uden for hjemmet.Rækkefølgen i oplistningen af typerne af foranstaltningerne er således ikke udtryk for nogenprioritering, hverken i forhold til det tidsmæssige sagsforløb eller i forhold til hvor omfattendeproblemerne er.Der vil være tilfælde, hvor det allerede fra sagens start viser sig, at den mest formålstjenligeforanstaltning er en anbringelse. Der skal i alle tilfælde med det samme satses på denhjælpemulighed – eventuelt en kombination af flere foranstaltninger - som efter en indledendeundersøgelse af barnets eller den unges forhold må anses for den rette til opfyldelse af det

konstaterede behov. Der skal i den forbindelse lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud frabarnets eller den unges bedste, jf. servicelovens § 46, stk. 1. Hvis man har valgt at sætte en ellerflere foranstaltninger i værk, skal der, jf. servicelovens § 70 efterfølgende foretages en opfølgningaf indsatsen, for at undersøge, om det er den eller de rigtige foranstaltning(-er), som man har valgtat sætte i værk. Se punkt 296 om revision af handleplaner.De enkelte foranstaltninger, servicelovens § 52, stk. 3Serviceloven:§ 52…Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kaniværksætte hjælp inden for følgendetyper af tilbud:1) Ophold i dagtilbud, fritidshjem,ungdomsklub, uddannelsessted ellerlignende.2) Praktisk, pædagogisk elleranden støtte i hjemmet.3) Familiebehandling ellerbehandling af barnets eller denunges problemer.4) Døgnophold, jf. § 55, for bådeforældremyndighedsindehaveren,barnet eller den unge og andremedlemmer af familien i enplejefamilie, på et godkendtopholdssted eller på endøgninstitution, jf. § 66, nr. 1, 5 og 6eller i et botilbud jf. § 107.5) Aflastningsordning, jf. § 55, i enplejefamilie, kommunal plejefamilieeller netværksplejefamilie eller på etopholdssted eller en døgninstitution,jf. § 66, nr. 1-3, 5 og 66) Udpegning af en fastkontaktperson for barnet eller denunge eller for hele familien.7) Anbringelse af barnet eller denunge uden for hjemmet på etanbringelsessted jf. § 66.8) Formidling af praktiktilbud hosen offentlig eller privat arbejdsgiverfor den unge og i den forbindelseudbetaling af godtgørelse til denunge.9) Anden hjælp, der har til formålat yde rådgivning, behandling ogpraktisk og pædagogisk støtte.

314.De enkelte typer foranstaltninger er beskrevet i servicelovens § 52, stk. 3 og gennemgåsnedenfor.Som nævnt ovenfor er det vigtigt, at indsatsen efter servicelovens § 52 tager udgangspunkt ibarnets eller den unges og familiens samlede situation. Indsatsen skal forsøge at løse problemerneog ikke blot mindske symptomerne på problemerne. Indsatsen skal derfor tilpasses den konkretesituation.Derfor er der i servicelovens § 52, stk. 3 oplistet en række forskelligetyperaf foranstaltninger.Oplistningen betyderikke,at der kun findes én bestemt ’værktøjskasse’ med ni forskellige, givne,støttemuligheder, man skal vælge mellem i den enkelte sag. Hver enkelt type af foranstaltning kanhave forskelligt indhold. De oplistede foranstaltningstyper kan og skal tilpasses behovene i denenkelte sag.De enkelte typer af foranstaltninger har hver især et indbygget formål - en kerne - men samtidignogle fleksible ydre grænser. Det betyder, at indsatsen kan udvikles inden for de givne rammer,således at oplistningen ikke forhindrer udviklingen af nye tilbud. F.eks. kan et tilbud om støtte i

hjemmet med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet sammensættes, så der ydes en såomfattende og specialiseret støtte i hjemmet, at tilbuddet kan sammenlignes med et døgntilbud.Med henblik på at sammensætte den rigtige hjælp i den konkrete situation kan foranstaltningernebåde tilbydes enkeltvis, i kombination med hinanden eller i forlængelse af hinanden. De forskelligetyper af foranstaltninger kan derfor godt anvendes samtidig, således at der f.eks. ydesfamiliebehandling, mens barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet. Hvis barnet eller denunge tager ophold samme sted som forældremyndighedsindehaveren i forbindelse medfamiliebehandling, bortfalder beslutningen om anbringelse uden for hjemmet.Ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende, § 52, stk. 3, nr. 1315.Kommunalbestyrelsen kan vælge at foreslå, at et bestemt barn eller ung søger ophold idagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende. Dette kan tilbydes familier,når det må antages, at der over et vist forløb kan være behov for særlig støtte til barnet eller denunge eller familien. Der kan være tale om f.eks. opdragelsesproblemer, sociale eller psykiskeproblemer eller kriminalitet. Deltagelse i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. sportsforeninger,kan også være en del af den fremgangsmåde, som familien skal følge.Hvis kommunen vælger at foreslå, at barnet eller den unge f.eks. skal søge et dagtilbud,forudsætter det normalt, at der et minimum af vilje til samarbejde hos barnets eller den unge ogforældremyndighedsindehaveren. Beslutning om foranstaltningen kan dog træffes uden samtykkeefter servicelovens § 56, jf. punkt 339.Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der følger af de anvisninger vedrørende barnet eller denunge, der er blevet givet til forældrene, i det omfang forsørgeren ikke selv har midler dertil, jf.servicelovens § 52 a.Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2316.Denne foranstaltning tager primært sigte på forskellige former for støtte i hjemmet(»hjemme-hos« ordninger) med det formål at sørge for, at familien holdes samlet. Det omfatterbl.a., at familien gøres i stand til at tage vare på barnet eller den unge. Opgaverne er mangeartede,idet det er den enkelte families behov, der bestemmer, hvordan opgaverne løses.En støtte til familien kan f.eks. bestå i at hjælpe familien med at strukturere hverdagen. Det kanf.eks. dreje sig om, at forældrene hjælpes til at sikre, at børnene kommer i skole eller daginstitutionhver dag, eller at forældrene hjælpes til en bedre kontakt eller relation til børnene. Støtten kanderfor være af såvel pædagogisk karakter som af praktisk art, eller hvad der i øvrigt måtte værebehov for.Til at yde denne støtte i hjemmet kan kommunen ansætte personer med de fornødneforudsætninger for arbejdet. Afgørelsen om, hvilken person der skal udføre støtten, hviler på envurdering af, hvilken konkret sagkundskab der skønnes nødvendig i forbindelse med det konkretebehov hos familien samt en vurdering af problemets karakter.Varigheden af støtten kan variere fra nogle få måneder til flere år, og tilstedeværelsen af enstøtteperson i familien kan variere fra flere timer dagligt til et besøg 1-2 timer en gang om ugeneller hver 14. dag alt efter, hvor stor en indsats en afhjælpning af problemerne må antages at kræve.Selvom et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, kan det være relevant at iværksætteforanstaltninger i hjemmet efter servicelovens § 52, så der sikres en sammenhæng i den samledestøtte til familien, og så der kan arbejdes for en hjemgivelse, hvor det er formålstjenstligt jf. punkt295, om de elementer der indgår i den plan, der udarbejdes i forbindelse med anbringelse uden forhjemmet.

Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, servicelovens § 52, stk.3, nr. 3317.Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer kan efterservicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 anvendes som foranstaltningstype.Familiebehandling dækker forskellige typer af familierettede indsatser, der har til formål at bevarefamilien samlet. Familiebehandling eller anden lignende støtte over for hele familien kan ydes ihjemmet som ambulant behandling, i form af barnets eller den unges ophold i etdagbehandlingstilbud eller kan tilbydes familien i tilknytning til, at barnet eller den unge er anbragtuden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. For så vidt angår familiebehandling veddøgnophold henvises til servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.Udgangspunktet for familiebehandling efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 er, at problemer ogmål beskrives og aftales i samarbejde med forældrene, da deres opfattelse af situationen dannerudgangspunkt for problem- og målformuleringen. Problem- og målformuleringen revideres i løbetaf behandlingen i takt med forældrenes ændrede forståelse af deres egen situation. Forældrene erfortsat de primært ansvarlige for omsorgen for barnet under behandlingsforløbet. Formålet medfamiliebehandlingen er at give familien mere hensigtsmæssige samspilsformer og indbyrdesrelationer. Midlerne vil være forskellige, men kan f.eks. bestå i udførelse af praktiske dagligdagsopgaver, lege og spil, suppleret med familie- og gruppesamtaler og individuel støtte.Behandlingsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte families problemer ogressourcer.Da det er afgørende for familiearbejdet, at forældrene har praktisk og økonomisk mulighed for atforpligte sig til at deltage i det nødvendige antal hele eller halve dage, kan der ydes økonomiskstøtte til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 52 a.Behandling af barnets eller den unges problemer efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 kanligeledes foregå på flere forskellige måder og efter forskellige behandlingsmetoder.Foranstaltningen kan eksempelvis bestå i, at barnet eller den unge bevilges dagbehandling i entenen offentlig eller privat institution eller bevilges en socialpædagogisk friplads. Behandling afbarnets eller den unges problemer kan også involvere familien, og der kan derfor være en glidendeovergang mellem familiebehandling og behandling af barnets eller den unges problemer alene. Someksempler kan nævnes behandlingsmetoderne Parent Management Training (PMT), MultiSystemisk Terapi (MST) og Ny Start samt forældreprogrammer generelt.Beslutning om behandling af barnets eller den unges problemer kan træffes uden samtykke efterservicelovens § 56, jf. punkt 339. Udgangspunktet for gennemførelsen af en behandling af et barneller en ung vil altid være, at kommunen så vidt muligt skal søge at opnå dialog og samarbejde medforældrene om behandlingen. Hvis behandlingen skal gavne barnet, vil det således som oftest væreen forudsætning, at begge forældre bakker op om det, herunder som minimum den forælder, sombarnet bor hos. Med bestemmelsen får kommunalbestyrelsen dog mulighed for at gennemførebehandling i de særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at indlede et positivt samarbejde med beggeforældremyndighedsindehavere, samt i særlige tilfælde hvor den ene forældremyndighedsindehaverafviser eller ikke besvarer kommunalbestyrelsens forsøg på dialog. Bestemmelsen vil f.eks. kunneanvendes i tilfælde, hvor to forældremyndighedsindehavere ikke bor sammen, og kun den ene vilgive samtykke til, at et hjemmeboende barn eller en ung, der har behov for f.eks. psykologhjælp,uden at der dog er grund til en anbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen vil også kunneanvendes i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren selv f.eks. har udsat sit barn for grovomsorgssvigt eller overgreb, og derfor ikke er interesseret i at lade barnet behandle for et problem,vedkommende er mistænkt eller anklaget for. Formålet er at forhindre, at sådanne situationer bliveren barriere for at give barnet eller den unge den nødvendige støtte, eller at kommunalbestyrelsen

Døgnophold for hele familien, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4318.Bestemmelsen i servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4, giver hjemmel til, at hele familien ellerenkelte af dens medlemmer sammen med barnet eller den unge kan anbringes i et døgnophold.Formålet med denne foranstaltning er at give familier et tilbud, der er mindre indgribende enddøgnanbringelse af barnet eller den unge alene.Opholdet vil oftest indgå som led i en familiebehandling, men kan også foregå som del af enundersøgelse af forældreevnen. Principperne herfor, jf. punkt 317, gælder tilsvarende veddøgnophold for hele familien.Opholdet skal ske på en døgninstitution, i en plejefamilie, på et andet godkendt opholdssted, elleri et godkendt botilbud efter reglerne i servicelovens § 107. For en gennemgang af reglerne vedr.servicelovens § 107 henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn medprivate opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere, som kanfindes på www.retsinfo.dkAflastningsophold, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5319.Når der iværksættes et aflastningsophold for et barn eller en ung, er der ikke tale om enanbringelse uden for hjemmet, selvom det skal foregå i et godkendt anbringelsessted. Bestemmelsengiver en særlig hjemmel til at iværksætte aflastningsophold, uden at aflastningen skal henføresunder anbringelsesreglerne. Det gælder, hvad enten aflastningen angår børn og unge med nedsatfysisk eller psykisk funktionsevne eller børn og unge med sociale vanskeligheder. Der kan væreflere formål med en aflastningsordning, f.eks. aflastning af forældrene, støtte i opdragelsen af barneteller forskellige former for optræning af barnet. Tidsmæssigt kan de enkelte aflastningsopholdstrække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen, typisk weekends og ferieperioder. Selveaflastningsordningen vil kunne fungere for en længere årrække, eventuelt under hele opvæksten.Aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, er således beregnet til ophold af korterevarighed. Der henvises i den forbindelse til Ankestyrelsens principafgørelse C-39-02, hvorAnkestyrelsen traf afgørelse om, at et ophold i en aflastningsfamilie i 8 måneder var at sidestillemed en anbringelse, selvom opholdet var etableret som en aflastningsordning.Endvidere henledes opmærksomheden på, at det er en betingelse for at bevare retten tilbørneydelser, at et aflastningsophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, er kortvarigt, jf.vejledning nr. 10177 af 11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Efter bestemmelsen er det et krav, at aflastningsopholdet finder sted i en netværksplejefamilie, ien plejefamilie, en kommunal plejefamilie, på eget værelse, på en døgninstitution eller på etgodkendt opholdssted. Aflastningsordninger kan således kun finde sted på et anbringelsessted, derer oprettet efter reglerne i servicelovens §§ 142 og 67. Hvis kommunen har grundlag for at tro, at enanbringelse kan komme på tale på et senere tidspunkt, f.eks. fordi en funktionsnedsættelse forværres

over tid, kan det være relevant at vurdere valget af aflastningssted i forhold til, om det er muligt atetablere en anbringelse på det pågældende sted, så man undgår for mange brud i opvæksten.I praksis bruges aflastningsophold også i kombination med døgnanbringelse på institution ellerplejefamilie eller opholdssted. I disse tilfælde er aflastningsopholdet en integreret del afdøgnanbringelsen, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.Der skal gøres opmærksom på, at det er muligt at yde aflastning med hjemmel i servicelovens §84, hvis aflastningen gives på grund af et barns eller en ungs funktionsnedsættelse og aleneudspringer af den øvrige families behov. I disse tilfælde vil det ikke være nødvendigt medforudgående § 50 undersøgelse. Der henvises for en nærmere omtale af denne type aflastning tilvejledningens punkt 234. Ydes aflastningen derimod på grund af barnets eller den unges særligebehov for støtte, kan den ikke gives med hjemmel i servicelovens § 84. I disse tilfælde skal § 52,stk. 3, nr. 3, anvendes.Kontaktperson, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6320.Der kan udpeges en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien. Enfast kontaktperson kan spænde fra en begrænset støttefunktion i forhold til f.eks. skolegang til enmere omfattende støttefunktion, der kan yde vejledning og støtte i forhold til hele barnets eller denunges livssituation. Kontaktpersonen kan således udfylde flere forskellige funktioner alt efter, hvadden unge har behov for.Hvis et barn eller en ung skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende f.eks.arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald kan kontaktpersonens rolle havekarakter af en personlig rådgiver, og vedkommende vil således have til opgave at vejlede og rådgiveom en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten ellermed hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.En kontaktpersons opgave kan i højere grad også være at yde en støtte på det nære personlige planved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringerover på, tale med og blive opmuntret af. En kontaktpersons opgave er i sådanne tilfælde at forholdesig til barnets eller den unges totale situation på linje med, hvad der normalt ville være forældrenesopgave, og kontaktpersonen kan altså udfylde flere forskellige funktioner, alt efter hvad den ungehar behov for. Det er derfor væsentligt, at den, der udpeges, er en person, som barnet eller den ungeføler sig tryg ved. De særlige forudsætninger for den person, der udpeges, må være, at der eksistereret tillidsforhold mellem barnet eller den unge og den voksne, eller at det vurderes, at et sådanttillidsforhold meget hurtigt vil kunne etableres. En mulig kontaktperson vil derfor ofte skulle findesi barnets eller den unges nære omgivelser, f.eks. en pædagog, en lærer, en klubmedarbejder, enidrætstræner eller en anden voksen person, som barnet eller den unge har tillid til. Kontaktpersonenskal samtidig kunne stille krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge,hvis der udvises uacceptabel adfærd.En kontaktperson kan også fungere som mentor for f.eks. unge kriminelle, og hermed varetage enfunktion som rollemodel og sparringspartner for den unge. Mentoren skal fungere som en positivrollemodel for barnet eller den unge og støtte og vejlede den pågældende til f.eks. at leve enkriminalitetsfri tilværelse. Desuden er det vigtigt, at mentorfunktionen kun er et tilbud, som barneteller den unge kan vælge at modtage eller fravælge, og at barnet eller den unge i givet fald selv kanfå indflydelse på, hvem der udpeges til at varetage mentorfunktionen. I kraft af mentorensopgavebeskrivelse kan det være relevant at udpege en person, der f.eks. aldersmæssigt og for så vidtangår social baggrund matcher den unge godt.

En kontaktperson kan også anvendes ved tildeling af efterværn efter lovens § 76. F.eks. kan enmentor udgøre en gennemgående, stabil voksenkontakt for barnet eller den unge, der således ikkeforsvinder, fordi den unge afslutter en strafafsoning eller opnår en bestemt alder.Kontaktpersonen kan således være en person, som den unge kan tale med om eventuelleproblemer, kontaktpersonen kan også gå med den unge til f.eks. møder i forvaltningen eller andresteder, hvor den unge har behov for en voksen til at skabe ekstra tryghed, kontaktpersonen kanfungere som mentor, der i højere grad skal agere rollemodel og sparringspartner for den unge, ellerkontaktpersonen kan have en mere rådgivende rolle i forhold til konkrete problemstillinger somf.eks. uddannelse.For så vidt angår udpegning af en fast kontaktperson til hele familien, er denne mulighed bl.a. etled i styrkelsen af den særlige indsats over for utilpassede unge. Der kan tilbydes en fastkontaktperson til hele familien uafhængigt af, om der er truffet beslutning om andre foranstaltningerefter servicelovens § 52, stk. 3, dvs. også uanset om barnet eller den unge har eller får udpeget enfast kontaktperson.Hvis der er behov for én person til at fungere som kontaktperson for barnet eller den unge og enanden person til at varetage opgaven som kontaktperson for hele familien, må det sikres, atordningen tilrettelægges, så den ikke virker konfliktskabende, men bidrager positivt til en samletløsning på familiens problemer. Det bør i den forbindelse sikres, at de to kontaktpersoner forfølgeret fælles mål, og at ansvarsfordelingen mellem kontaktpersonerne er klar og veldefineret. Forholdetmellem arbejdsopgaverne kan defineres nærmere i handleplanen efter servicelovens § 140.Det er kontaktpersonens opgave at medvirke til en koordineret indsats over for hele familien. Imodsætningtilenstøttepersonefterservicelovens§ 54,somtilbydesforældremyndighedsindehaveren i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden forhjemmet, er det ikke en forudsætning, at et eller flere af familiens børn eller unge er anbragt udenfor hjemmet.Når kontaktpersonen tilknyttes hele familien indebærer det, at indsatsen udover at inddrageforældre og børn eller unge, også inddrager eventuelle andre familiemedlemmer, som kan være afbetydning for en forandring af forholdene i familien. Inddragelse af andre familiemedlemmer iarbejdet kan især være relevant i forhold til familier med anden etnisk baggrund end dansk, hvorf.eks. onkler, tanter, bedsteforældre, eller forældre uden del i forældremyndigheden m.v. kan spilleen væsentlig rolle i familiens hverdagsliv.321.Der er ikke regler for, hvem der kan være kontaktperson. Det vil således være en konkretvurdering, kommunen foretager i det enkelte tilfælde. Det kan ikke udelukkes, at det i særligetilfælde kan være relevant, at et familiemedlem får denne rolle.Den faste kontaktpersons tidsmæssige indsats vil variere efter forholdene i det enkelte tilfælde. Inogle tilfælde vil nogle få timer ugentlig være tilstrækkeligt, mens det i andre tilfælde er afgørende,at barnet eller den unge har mulighed for at kunne bruge kontaktpersonen døgnet rundt i en periode.Samme kontaktperson kan være tilknyttet flere børn eller unge med problemer og flere forskelligefamilier. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor der på grund af familiernes anden etniske baggrund endden danske kan være brug for en kontaktperson med særlig indsigt i disse forhold – f.eks. en person,der selv har samme etniske baggrund. En sådan person med samme baggrund, og som selv ervelintegreret i det danske samfund, vil gennem sit virke som rolle-model eller forbillede kunnestøtte og hjælpe familien med at ændre forholdene i hjemmet.Afgørelse om foranstaltningen kan træffes uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efterservicelovens § 56.

Foranstaltningen kræver i princippet ikke den unges samtykke, men beskikkelse af enkontaktperson for en ung, der udtrykkeligt modsætter sig dette, vil dog som regel være udsigtsløst.Med den unges samtykke kan foranstaltningen opretholdes efter, at den unge er fyldt 18 år, dogikke udover det fyldte 23. år, jf. punkt 455 ff. om efterværn.Ved udpegning af en personlig rådgiver for børn og unge med anden etnisk baggrund end danskbør kommunalbestyrelsen overveje, om der er særlige forhold i forbindelse hermed, som man børvære opmærksom på. Eksempelvis kan det være relevant at finde en rådgiver, der taler forældrenessprog eller har forståelse for barnets eller den unges baggrund. Endelig kan kontaktpersonentilbydes hele familien, uafhængigt af, om der er truffet afgørelser om andre foranstaltninger efter §52 stk. 3.Anbringelse uden for hjemmet, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7322.Bestemmelsen giver hjemmel til at anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet.En anbringelse uden for hjemmet skal vurderes i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger,som er nævnt i servicelovens § 52, stk. 3. For at kunne opfylde formålet med anbringelsen, jf.servicelovens § 140 om udarbejdelse af en handleplan forud for anbringelsen, kan der derfor værebehov for en kombination af foranstaltninger. Der kan f.eks. være tale om, at der iværksættes støtteover for resten af familien, så der sideløbende med anbringelsen arbejdes for en hjemgivelse afbarnet eller den unge, se bl.a. punkt 317 om familiebehandling. Der kan også være tale om, atbarnet eller den unge får en kontaktperson, der kan bistå barnet under anbringelsen og under denvidere opvækst. En kontaktperson kan være særligt relevant i visse situationer, f.eks. hvis barneteller den unge oplever et turbulent anbringelsesforløb eller i forhold til et barn eller en ung medfængselsindsatte forældre, hvor der er behov for ekstra støtte til, at kontakten til forældrene kanopretholdes. Omkring anbringelsen og forholdene under anbringelsen i øvrigt henvises til kapitel18, 19 og 20.Praktiktilbud, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8323.Efter bestemmelsen kan kommunen formidle et praktiktilbud hos en offentlig eller privatarbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Der kan ikkeudbetales tilskud til en arbejdsgiver. Muligheden for at udbetale en godtgørelse til den unge iforbindelse med formidlingen af et praktiktilbud er et led i indsatsen over for utilpassede unge, idetden giver mulighed for at motivere særligt socialt belastede unge til at lade sig integrere i detalmindelige samfundsliv. Målgruppen er således socialt belastede unge, der har problemer med atbegå sig i livet. Det vil i denne sammenhæng primært sige i forhold til:– At fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet– At opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælpDe unge er ofte præget af problemer i forhold til deres familie. Samtidig er deres kammerater ofteogså præget af samme belastninger. Tilsammen kan disse forhold medvirke til at fastlåse de unge ien uacceptabel og marginal social position. Bestemmelsen skal således også ses i sammenhæng medmuligheden for at udpege en fast kontaktperson til hele familien, jf. punkt 320, og reglen iservicelovens § 140 om udarbejdelse af handleplaner for unge under 18 år, der har begåetvoldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.Opretholdelse af den unges kontakt til skolesystemet kan være et sigte i forbindelse medudbetaling af godtgørelse ved deltagelse i et praktiktilbud, men behøver ikke være det. Det kan godtvære et tilstrækkeligt formål i sig selv at støtte den unges indtræden på arbejdsmarkedet medhenblik på forbedring af den unges sociale situation i det hele taget.

Den enkelte kommune træffer afgørelse om størrelse og udbetaling af godtgørelse. Det er ikkehensigten med godtgørelsen at tilsidesætte grundprincippet om forældres forsørgelsesansvar overfor unge under 18 år. Derfor er det forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb. Vejledenderetningslinjer for fastsættelse af godtgørelse er udarbejdet af de kommunale organisationer.Retningslinjerne findes bl.a. på KL´s hjemmeside, www.kl.dk.Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at kræve udgiften til godtgørelsen betalt af den ungesforældre, når disse har midler hertil. Godtgørelsen er skattepligtig indkomst. For unge, der harophold på et anbringelsessted for børn og unge, vil godtgørelsen være at betragte som indtægt vedeget arbejde. Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold ianbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt døgnophold og udslusningsophold for unge ialderen 18 til og med 22 år, som kan findes på www.retsinfo.dk. Udbetaling af godtgørelse ophørerved den unges 18. år.Praktikophold er omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven, så det er ikke nødvendigt at tegneforsikring for barnets eller den unges arbejde i virksomheden.Der er i øvrigt også mulighed for at tilbyde virksomhedspraktik efter lov om aktivbeskæftigelsesindsats til den gruppe af marginaliserede unge, hvor praktikgodtgørelsen efterservicelovens § 52 ikke er tilstrækkelig til, at den unge kommer på rette spor og får den fornødnetilknytning til arbejdsmarkedet, se Beskæftigelsesministeriets skrivelse nr. 9709 af 20. december2004: ”Orientering om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge under 18 år efter lov om en aktivbeskæftigelsesindsats”.Anden hjælp og støtte, servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9324.Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 3 nr. 1-9, er det muligt at iværksætte andenhjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling, praktisk eller pædagogisk støtte. Formåletmed bestemmelsen er at give kommunen vide rammer i forhold til tilrettelæggelsen af indsatsen, sådet er muligt at etablere nye foranstaltningstyper, der ikke er taget højde for i de foregåendebestemmelser. Det er en forudsætning for at anvende bestemmelsen, at betingelserne for ativærksætte foranstaltninger i servicelovens § 52, stk. 1 er opfyldt, og at den pågældendeforanstaltning er egnet til at løse de problemstillinger, som er afdækket i undersøgelsen efterservicelovens § 50 og i handleplanen.Bestemmelsen kan ikke anvendes som hjemmel til at foranstalte anbringelser uden for hjemmet,men hjælpeforanstaltninger efter denne bestemmelse kan ydes i rammer, der rent fysisk er uden forhjemmet, f.eks. i et dagbehandlingstilbud. Der kan f.eks. være tale om fysio- eller ergoterapeutiskbehandling som led i genoptræning af børn og unge i det omfang, genoptræningen ikke kan dækkesaf anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal imidlertid være opmærksom på muligheden for ativærksætte behandling mv. efter anden lovgivning. Se også ”Vejledning om træning i kommuner ogregioner” vejledning nr. 110 af 1. december 2009.

325.Servicelovens § 52, stk. 4 giver mulighed for at iværksætte foranstaltninger til vordendeforældre, hvis de har behov for det. Foranstaltningerne kan iværksættes, hvis det er fundetnødvendigt for at sikre barnets udviklingsmuligheder og sundhed på baggrund af en undersøgelseefter servicelovens § 50, stk. 8. Læs herom under punkt 282.Vordende forældre omhandler både gravide enlige kvinder, gifte og samlevende par, uanset omder er tale om den biologiske far.Iværksættelse af foranstaltninger er relevant i de situationer, hvor der er behov for, at der tilbydesstøtte til en familie umiddelbart efter, at et barn er blevet født. Det kan f.eks. være nødvendigt atanbringe et barn direkte fra fødegangen. Det kan også være relevant at iværksætte foranstaltningerover for familien, før barnet er født. Fødslen af et barn indebærer en stor omvæltning for allefamilier. Hvis forældrene befinder sig i en udsat situation på grund af depression,misbrugsproblemer eller andet, kan det være svært at overskue at tage imod hjælp, når først barneter kommet til verden og kræver ens opmærksomhed. Derfor er det væsentligt, at der tilbydesmålrettede foranstaltninger på et tidligt tidspunkt. Eksempelvis kan det for nogle udsatte familiervære en fordel, at der sættes ind med rådgivning, forældrekurser og lignende, så der allerede førfødslen kan arbejdes på at forbedre forældreevnen.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om støtte i hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 2,familiebehandling efter § 52, stk. 3, nr. 3, døgnophold for de vordende forældre efter § 52, stk. 3,nr. 4, udpegning af kontaktperson til forældrene efter § 52, stk. 3, nr. 6, ligesomopsamlingsbestemmelsen i § 52, stk. 3, nr. 9 finder anvendelse. Kommunalbestyrelsen kanderudover træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til familien efter § 52 a.Kommunalbestyrelsen skal i det konkrete tilfælde vurdere, hvilken hjælp der er relevant. Rentindholdsmæssigt skal disse foranstaltninger i praksis udmøntes, så de retter sig mod at forberede devordende forældre på den kommende familieforøgelse.

Økonomisk støtte i forbindelse med foranstaltninger, servicelovens § 52aServiceloven:§ 52 a.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om at yde økonomiskstøtte tilforældremyndighedsindehaveren, nårdet må anses for at være af væsentligbetydning af hensyn til et barns elleren ungs særlige behov for støtte, jf.dog stk. 2. Der kan ydes økonomiskstøtte til:1) Udgifter i forbindelse medkonsulentbistand efter § 11, stk. 3.2) Udgifter i forbindelse medforanstaltninger efter § 52, stk.3)…326.Servicelovens § 52a giver adgang til at yde forældremyndighedsindehaveren økonomiskstøtte i en række forskellige situationer.Servicelovens § 52, stk.1, nr.1-2, giver både mulighed for at dække udgifter, der er en direktefølge af en foranstaltning efter servicelovens § 52, stk. 3, udgifter, der er en del af foranstaltningensamt udgifter, der er en mere indirekte følge af en foranstaltning. Endvidere gives støtte tilkonsulentbistand efter § 11, stk. 3. Udgifterne til selve foranstaltningerne afholdes af kommunenefter reglen i servicelovens § 173. Forældrene kan have udgifter som følge af foranstaltningen, somde ikke selv har råd til at afholde, og det er derfor muligt at yde støtte til disse udgifter efterservicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2. Der kan eksempelvis være tale om dækning af udgifter til f.eks.dagtilbud, fritidsaktiviteter, efterskoleophold m.v., der indgår som en del af indsatsen.Der kan desuden være tale om tilskud til tabt arbejdsfortjeneste som følge af familiebehandlingiværksat efter § 52 stk. 3 nr. 3 og 4, hvis forældrene på grund af deres deltagelse ifamiliebehandlingen i en kortere, afgrænset periode ikke kan varetage deres arbejde.Eksempel:Forældremyndighedsindehaveren er alene og har problemer med at takle sit barn, somer meget udadreagerende og grænsesøgende. Kommunalbestyrelsen vurderer, at forælderen harforældreevne, men mangler redskaber til at håndtere barnet. Derfor bevilges et døgnophold, hvorforælder og barn skal modtage familiebehandling, efter § 52 stk. 3 nr. 4. I de uger, døgnopholdetvarer, må forældremyndighedsindehaveren tage fri fra arbejde for at kunne deltage. Derfor bevilgerkommunalbestyrelsen tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter § 52a.I det omfang tilskuddet skal dække udgifter, som familien også ville have haft, uanset om deskulle deltage i familiebehandling, er tilskuddet skattepligtigt.Servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2, giver også mulighed for at dække udgifter, der mere indirektefølger af en iværksat foranstaltning. Det betyder f.eks., at der vil kunne ydes støtte til udgifter tilf.eks. transport af barnet eller den unge i forbindelse med, at et barn eller en ung, der er anbragtuden for hjemmet, har behov for at vedligeholde kontakten til en eller flere personer fra netværket.Se om transport til møder i kommunen eller på anbringelsesstedet, punkt 94.

Økonomisk støtte til dagtilbud, servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2327.Stillingtagen til, om barnet har behov for et dagtilbud, er en naturlig del af enanbringelsessag. I mange tilfælde vil en plads i et dagtilbud eller et fritidstilbud være et både oplagtog givtigt led i en anbringelse, da barnet gennem dagtilbudet vil kunne blive integreret godt ilokalsamfundet, få et socialt netværk og få styrket sine sociale kompetencer. Kommunen kanbevilge og betale for en sådan plads gennem servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen kanogså anvendes som hjemmel til at afholde udgifter i forbindelse med støttepersoner til barnet.Økonomisk støtte til efterskoleophold, servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2328.I forhold til efterskoleophold skal der gøres særskilt opmærksom på, at bestemmelsen iservicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2 også giver mulighed for at yde hjælp til dækning af forældrenesudgifter ved barnets eller den unges kost- eller efterskoleophold, uden at der skal ske en egentliganbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet. Et efterskoleophold kan i nogle tilfældevære tilstrækkeligt til at dække behovet for særlig støtte hos både børn og unge medfunktionsnedsættelser og med sociale problemer.Bestemmelsen i servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2, vil derfor kunne anvendes i en række tilfælde,hvor barnet eller den unge har et særligt behov for støtte, jf. servicelovens § 52, stk. 1, men hvorbarnets eller den unges problemer er mindre alvorlige end det, der danner grundlag for enanbringelse uden for hjemmet. Bestemmelsen kan ikke anvendes i de tilfælde, hvor barnets eller denunges behov er af en karakter, hvor der er grundlag for en anbringelse. Afgrænsningen må bero på,om der er behov for den opfølgning og hertil hørende beslutningskompetence for kommunen, somfølger af en afgørelse om anbringelse.Bestemmelserne er udtryk for et ønske om at forbeholde anbringelsesbegrebet for de situationer,hvor der er behov for de kommunale forpligtelser, som følger af en anbringelse.Der vil også være tilfælde, hvor der er behov for, at et ophold på en kost- eller efterskole sker somled i en anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7. Om opholdet på enkost- eller efterskole skal ske som en anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, eller om deralene skal ydes økonomisk støtte til opholdet efter servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2, må bero på, omder er behov for den opfølgning og hertil hørende beslutningskompetence for kommunen, somfølger af en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.For at kunne yde støtte efter den sociale lovgivning til et kost- eller efterskoleophold skal kriterieti servicelovens § 52a, stk. 1 være opfyldt. Det vil sige, at barnet eller den unge skal have behov forsærlig støtte. De økonomiske forhold hos de biologiske forældre eller prisen på et kostskoleopholder altså ikke i sig selv et tilstrækkeligt grundlag for, at en foranstaltning sættes i værk medøkonomisk støtte fra de sociale myndigheders side.Om muligheden for at yde børnetilskud m.v. under opholdet henvises til vejledning nr. 10177 af11. oktober 2007 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Lovgivningen stiller ikke krav om, at der skal foreligge en generel godkendelse af stedet for, atder kan ydes tilskud efter denne bestemmelse. Det er derfor kommunen, der konkret må vurdere,om man finder, at den givne kost- eller efterskole kan opfylde de behov, der er hos barnet eller denunge for støtte.Økonomisk støtte, der erstatter foranstaltninger, servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2329.Servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 1-2, giver mulighed for, at der kan ydes økonomisk støtte,hvis den økonomiske støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efterservicelovens § 52, stk. 3. Dermed dækkes f.eks. de situationer, hvor man i forbindelse med

familierådslagning, indgåelse af familiekontrakter og lignende aftaler en bestemt indsats, somforældremyndighedsindehaveren har vanskeligheder med at afholde udgifterne til. Det kaneksempelvis være en aftale om at sørge for rent tøj til barnet, som forældre-myndighedsindehaverenikke kan gennemføre uden hjælp. I stedet for at yde praktisk bistand i hjemmet kan det være bådebedre og billigere f.eks. at yde økonomisk støtte til en vaskemaskine.Hvad kan der ikke ydes økonomisk støtte til efter servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2330.Generelt skal det fastslås, at bestemmelsen ikke giver mulighed for i al almindelighed at ydeøkonomisk støtte eller forsørgelse til børnefamilier. De almindelige kriterier for hjælp efterservicelovens § 52a skal være opfyldt, dvs. at støtten skal være af væsentlig betydning af hensyn tilbarnets eller den unges særlige behov for støtte, jf. servicelovens § 52a, stk.1. Derudover skal detunderstreges, at sektoransvarlighedsprincippet er gældende. Det betyder eksempelvis, at det erskolemyndighederne, som er ansvarlige for tiltag i skoleregi og for at sikre, at der er de nødvendigeundervisningstilbud til alle børn uanset deres individuelle vanskeligheder. Servicelovens § 52a, stk.1, nr. 2 kan derfor ikke anvendes til at yde støtte til pædagogiske eller uddannelsesmæssige formål iskoleregi. Eksempelvis vil servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2, ikke kunne anvendes til at afholdeudgifter til en støttepædagog eller støttelærer i forbindelse med barnets deltagelse i folkeskolensundervisning.Økonomisk støtte efter servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2331.Økonomisk støtte efter servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 2, er trangsbestemt. Det betyder, at derkan ydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv harmidler til afholdelse af udgifterne. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiftenvil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen atfastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan derogså ydes hjælp til mindre udgifter.Økonomisk støtte for at undgå en anbringelse, fremme en hjemgivelse eller støtte en stabil kontaktm.v., servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 3-5Serviceloven:§ 52a…3) Udgifter, der bevirker, at enanbringelse uden for hjemmet kanundgås eller at en hjemgivelse kanfremskyndes.4) Udgifter, der kan bidrage til enstabil kontakt mellem forældre ogbarn under barnets anbringelse udenfor hjemmet.5) Udgifter i forbindelse medprævention.Stk. 2.Støtte efter stk. 1, nr. 1 og 2,kan kun ydes, nårforældremyndighedsindehaveren ikkeselv har tilstrækkelige midler til det

332.Bestemmelsen giver mulighed for at yde økonomisk bistand som en formålsbestemtforanstaltning for at undgå barnets eller den unges anbringelse eller fremme en hjemgivelse ellerstøtte en stabil kontakt mellem forældre og børn under en anbringelse uden for hjemmet. Hjælp imedfør af servicelovens § 52a, stk. 1, nr. 3 er ikke trangsbestemt. Det betyder, at den økonomiskestøtte ikke må afhænge af forældrenes økonomi, men alene af formålet med støtten.Når støtten ydes for at undgå en anbringelse eller for at fremme en hjemgivelse, er det enforudsætning, at der er en klar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og muligheden forat undgå anbringelse eller fremme hjemgivelse, hvilket skal fremgå af afgørelsen.. Det er derfor afvæsentlig betydning, at støtten indgår som et led i en samlet løsning af familiens problemer, og atstøtten tilsigter at sætte familien i stand til selv at klare sine vanskeligheder. Bestemmelsen giverikke mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Som eksempler påbestemmelsens anvendelsesmuligheder kan nævnes hjælp til bedre bolig, f.eks. hjælp tilistandsættelse, flytning og indskud, sanering af gæld, kortvarig betaling af husleje eller betaling afmindre anskaffelser.Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for at yde hjælp til udgifter i forbindelse medforældremyndighedsindehaverens samvær med barnet eller den unge under anbringelsen for atstøtte en stabil kontakt mellem forældre og børn. I disse situationer er det en forudsætning, at der erklar sammenhæng mellem ydelsen af økonomisk støtte og formålet at støtte en stabil kontaktmellem forældre og børn. Bestemmelsen giver således ikke generel mulighed for at yde tilskud tilfødselsdags- og julegaver. Eksempelvis kan bestemmelsen anvendes til at yde hjælp til forældrenestransportudgifter i forbindelse med samvær eller til specielle udgifter, der er nødvendige for, at etfysisk eller psykisk handicappet barn kan besøge forældrene i hjemmet. Der kan f.eks. ydes støtte tiludgifter til særlig indretning eller udstyr i hjemmet, som er nødvendigt for, at barnet eller den ungekan besøge forældrene i hjemmet. Hvis der i forbindelse med rådgivning om familieplanlægningogså er givet konkret rådgivning om prævention efter servicelovens § 11, stk. 3, kan der også givesøkonomisk støtte hertil. Se punkt 35 om dette.Den økonomiske støtte er skattefri333.De beløb, der ydes til forældremyndighedsindehaveren efter servicelovens § 52a, er skattefrifor denne, jf. Bekendtgørelse. nr. 176 af 11. marts 2009 og Bekendtgørelse af lov om påligningen afindkomstskat til staten § 9, stk. 7.Samtykke til anbringelsenServiceloven:§ 53.Samtykke fraforældremyndighedens indehaver ogden unge, der er fyldt 15 år, til enafgørelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, skalomfatte formålet med anbringelsen,

jf. § 140, stk. 5, 1. pkt.334.Det er fastsat i servicelovens § 53, at samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og denunge, der er fyldt 15 år, til en anbringelse uden for hjemmet skal omfatte formålet medanbringelsen.Servicelovens § 53 henviser til bestemmelsen i servicelovens § 140 om udarbejdelsen afhandleplaner for barnets eller den unges ophold uden for hjemmet, se punkt 291 ff. Kommunen skalefter servicelovens § 140 udarbejde en handleplan inden anbringelsen. Handleplanen skal beskriveformålet med anbringelsen samt opstille mål og delmål for indsatsen. Med henvisningen tilbestemmelsen i servicelovens § 140 opstilles der kvalitative krav til det samtykke, der skal foreliggeforud for en anbringelse på frivilligt grundlag. Det er således handleplanens beskrivelse af formålet,dvs. hvad der kan opnås med en anbringelse, og hvad der skal ske undervejs, der danner grundlagfor afgivelsen af samtykket fra forældremyndigheds-indehaveren og tillige fra den unge, når denneer fyldt 15 år.Som nævnt under punkt 292 ff. er det væsentligt, at handleplanen på forståelig måde angivernogle tydelige rammer for indsatsen i form af opstillede mål og delmål. På den måde fremstårhandleplanen som et rimeligt bedømmelsesgrundlag for, hvad formålet med anbringelsen er, såledesat det samtykke, der gives til en anbringelse, kan karakteriseres som et informeret samtykke.Der stilles ikke krav om samtykke til samtlige elementer i handleplanen. Det bør dog indgå somen vigtig del af sagsbehandlingen forud for en anbringelse, at forældremyndigheds-indehaveren ogbarnet eller den unge får en grundig orientering om alle de elementer, der indgår i handleplanen.Når der henvises til handleplanen, og der dermed opstilles kvalitative krav til samtykket, er dethensigten, at indehaveren af forældremyndigheden i højere grad vil føle sig forpligtet af sitsamtykke, fordi der er en fælles forståelse for formålet med anbringelsen. Med sin accept afformålet med anbringelsen er det endvidere formodningen, at forældremyndighedsindehaveren vilacceptere at indgå i et konstruktivt samarbejde med kommunen om at få det bedste ud afanbringelsen til gavn for barnet eller den unge og familien i øvrigt.Hvis forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år har givet samtykke tilanbringelsen, men ikke er enig i hvad formålet er med anbringelsen, vil det ikke på denne baggrundkunne betragtes som et samtykke efter servicelovens § 53, hvorfor en anbringelse i et sådanttilfælde må vurderes efter reglerne om anbringelse uden samtykke, jf. servicelovens § 58, stk. 1 ogstk. 3.Den situation kan f.eks. opstå, hvis forældremyndighedsindehaveren mener, at formålet medanbringelsen er at give en ung behandling for psykiske problemer, hvorimod kommunen mener, atformålet er at give den unge tydelige voksne, som kan være med til at forbedre adfærden hos denunge. Her kan der være enighed, om at den unge skal anbringes, men ikke hvad formålet skal være.Formålet med anbringelsen har stor betydning for indholdet af handleplanen, og det er derforhensigtsmæssigt,atkommunenforsøgeratfåenfællesforståelsemedforældremyndighedsindehaveren og den unge om, hvad formålet med anbringelsen er.Der er ikke opstillet formelle krav til afgivelsen af samtykket, men det må anses forformålstjenligt, at samtykket afgives skriftligt, så der ikke senere opstår tvivlsspørgsmål. Denpraktiske fremgangsmåde kan i øvrigt fastlægges af kommunen.Særligt om fælles forældremyndighed335.Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke til anbringelsen, jf.servicelovens § 52, stk.1. Reglerne om fælles forældremyndighed indebærer, at det er hyppigtforekommende, at forældre, der ikke lever sammen, har fælles forældremyndighed over deres fælles

børn. I sådanne tilfælde skal begge forældre give samtykke. Dette gælder uanset, om barnet ellerden unge bor fast hos den ene af forældrene.Hvis forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, er af en sådan karakter,at det er påkrævet, at barnet eller den unge ikke bliver boende der, skal kommunen i samarbejdemed forældrene undersøge, hvor barnet eller den unge kan bo. Da den anden af forældrene har del iforældremyndigheden og dermed har pligt til at drage omsorg for barnet eller den unge, skalkommunen undersøge, om barnet eller den unge nu kan få ophold hos den anden af forældrene.Hvis forældrene kan blive enige om dette, er der ikke grundlag for at iværksætte foranstaltninger iform af en anbringelse uden for hjemmet.I tilfælde hvor den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, ønsker, at barnet eller denunge skal anbringes uden for hjemmet og ikke bo hos den anden af forældrene, der er indstillet på athave barnet eller den unge boende, må den anden forælder anmode om, at den fællesforældremyndighed bringes til ophør og, at forældremyndigheden bliver overdraget til denne, jf.reglerne herom i forældreansvarsloven. Ønsker den anden af forældrene ikke at benytte sig af sinadgang til at kræve den fælles forældremyndighed bragt til ophør, må der iværksættesforanstaltninger over for dem begge. Kommunen kan ikke træffe afgørelse om, at barnet eller denunge skal anbringes hos den anden forælder, der har del i forældremyndigheden.Er forholdene hos den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, sådan at der er åbenbarrisiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, hvis barnet ellerden unge bliver boende hos denne, kan en anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmetuden samtykke efter servicelovens § 58 kun ske i forhold til begge forældre, der har del iforældremyndigheden. En afgørelse truffet af børn og unge-udvalget er således ugyldig, hvisafgørelsen alene er truffet over for den ene indehaver af forældremyndigheden.Hvis den anden af forældrene har gode forhold, og er denne indstillet på at have barnet eller denunge boende, vil der normalt ikke være grundlag for at iværksætte en tvangsmæssig foranstaltning.Er den af forældrene, som barnet eller den unge bor hos, enig i, at barnet eller den unge kan bo hosden anden, kan barnet eller den unge blot flytte, hvilket medfører, at kommunen i almindelighedikke behøver at iværksætte foranstaltninger for barnet eller den unge. Ønsker den af forældrene,som barnet eller den unge bor hos, imidlertid ikke at give slip på barnet eller den unge, mens denanden af forældrene ønsker at have barnet eller den unge boende, kan denne anlægge sag om at fåforældremyndigheden alene. Er der behov for at få barnet eller den unge flyttet hurtigt, kan dertræffes en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden efter reglerne i forældreansvarsloven.Henvendelse herom skal ske til statsforvaltningen.Hvis situationen er sådan, at der er behov for øjeblikkelig indgriben, f.eks. i tilfælde af akutomsorgssvigt, kan det være nødvendigt at gribe til en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75.En sådan afgørelse har virkning over for begge forældre, der har del i forældremyndigheden, ogbegge forældre skal derfor inden 24 timer efter afgørelsen have skriftlig besked om beslutningen ogtilbud om advokatbistand, jf. servicelovens § 75, stk. 2. I forbindelse med en sådan foreløbigafgørelse kan det forekomme, at der ikke har været den nødvendige tid til at kontakte den anden afforældrene. Det kan derfor forekomme, at der træffes afgørelse om en sådan tvangsmæssigforanstaltning over for denne, uanset om denne er egnet og villig til at have barnet eller den ungeboende.Viser det sig at være tilfældet, kan den foreløbige afgørelse imidlertid ophæves, således at barneteller den unge kan hjemgives. Det sker ved, at forældrene bliver enige om, at barnet eller den ungeflytter over til den anden af forældrene, eller at forældremyndigheden - eventuelt ved en midlertidigafgørelse - tillægges denne alene.

Ophold uden for hjemmet for unge forældre under 18 år336.Hvis en ung under 18 år, der selv har et barn, anbringes uden for hjemmet sammen medbarnet, betragtes opholdet som en foranstaltning for den unge og barnet under ét. Der skal såledesikke træffes en særskilt afgørelse vedrørende barnet, så længe barnet opholder sig sammen med den,der har forældremyndigheden. Samtykke til anbringelsen skal i denne situation foreligge både fraden unge over 15 år og dennes forældremyndighedsindehaver.Domfældte337.Der kan ske overførsel af domfældte til behandlingsinstitutioner på børneområdet, jf.Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 571 af 5. juli 2002 og cirkulære nr. 94 af 16. maj 2001 omanbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus efterstraffuldbyrdelseslovens § 78. Det er en forudsætning for anvendelsen af servicelovens regler ombørn og unge, at den domfældte er under 18 år ved visitationen.Støtteperson til forældre i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmetServiceloven:§ 54.Kommunalbestyrelsen skaltilbydeforældremyndighedsindehaveren enstøtteperson i forbindelse med barnetseller den unges anbringelse uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 2.Under barnets eller den ungesanbringelse uden for hjemmet efter §52, stk. 3, nr. 7, skalKommunalbestyrelsen træffeafgørelse om støtte til forældreneefter stk. 1 efter § 52, stk. 3, ellerefter anden lovgivning. Støtten skalså vidt muligt medvirke til at løse deproblemer, som har været årsag tilanbringelsen med henblik på at støtteforældrene i at varetage omsorgen forbarnet eller den unge ved en eventuelhjemgivelse eller i samvær medbarnet eller den unge underanbringelsen. Kommunalbestyrelsenskal fastsætte en særskilt plan forstøtten til forældrene

Støtten til forældrene skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag tilanbringelsen, med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen for barnet eller den ungeved en eventuel hjemgivelse eller i at have samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.Uanset om der er mulighed for, at forældrene på sigt kan varetage omsorgen for barnet eller denunge, og barnet eller den unge dermed vil kunne hjemgives til forældrene, spiller forældrene ofte envigtig rolle for barnet eller den unge. Støtten kan derfor også iværksættes med henblik på at støtteforældrene i at have samvær med barnet eller den unge eller på anden måde bidrage til at sikre enpositiv udvikling for barnet eller den unge.Afgørelser om støtte til forældrene skal altid træffes under hensyntagen til muligheden for, atstøtten kan bidrage til, at barnet udvikler sig positivt, jf. § 46 og § 70.Bestemmelsen om støtte til forældrene gælder under barnets eller den unges anbringelse uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, hvad enten afgørelsen træffes med samtykke efter lovens § 52, stk. 1,eller uden samtykke efter lovens § 58.Det er forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune, der skal bevilge støttepersonen ogdække udgifterne, der er forbundet dermed. Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for atstøtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, somforældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenessamarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføreen større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på denanden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventesat respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsathar betydning for børnene også under anbringelsen.Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til denmåde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse og evaluering af møder og hjælpemed at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen. Det er vigtigt, af hensyn tilforældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikkeopgaver af behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiskeproblemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold tilanbringelsen, og at forældrene under anbringelsen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunderfastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonensupplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kananbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad afsplittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til atstøtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har væretmedvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.Støttepersonen tildeles i forbindelse med anbringelsen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor enanbringelse af barnet indgår som et konkret element i de foreslåede foranstaltninger. Støttepersonenkan fortsætte i en kortere periode efter hjemgivelsen. Støttepersonen skal være et tilbud under selveanbringelsen.Da det er vigtigt,– at det er et tilbud, som forældrene til anbragte børn frit kan vælge,

at forældre selv kan vælge den konkrete støtteperson,at støttepersonen er uafhængig af forvaltningen,at støttepersonen er fleksibelat støttepersonen har en vidensmæssig og personlig baggrund i forhold til de krav, der børstilles til en støtteperson,vil det være hensigtsmæssigt, at kommunen udarbejder en liste over »kvalificeredestøttepersoner«, som forældrene kan vælge ud fra. Dette afskærer dog ikke familien fra selv atfremkomme med forslag til en egnet person. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, omden foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nærefamiliemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson.Ordningen, hvorefter forældrene tildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelleadvokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelsevurdere forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten, og hvornår i anbringelsesforløbetstøtten ydes.Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuelbisidder. Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kansåledes ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikkebetaling til en bisidder.Kommunens afgørelse i forbindelse med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikkeer opført på listen, kan indbringes for Det Sociale Nævn, ligesom forældrene kan indbringespørgsmålet om støttens omfang, jf. klagereglerne i kap. 26.Kommunalbestyrelsen skal, udover at tilbyde forældrene en støtteperson efter § 54, stk. 1, desudentræffe afgørelse om, hvorvidt forældrene har behov for anden støtte efter stk. 2. Samtidig fastsættesdet med bestemmelsen, at der skal træffes en afgørelse om, hvorvidt forældrene skal have støtteeller ej, og i givet fald hvad denne støtte skal bestå af. Afgørelsen skal begrundes, ligesom der skalgives klagevejledning.Kommunalbestyrelsen skal som led i den børnefaglige undersøgelse efter lovens § 50 foretage enundersøgelse af familiens forhold, og de forhold, der kan begrunde, at forældrene kan have behovfor støtte, bør allerede være kortlagt i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse.Denne støtte kan være foranstaltninger efter lovens § 52, stk. 3, som f.eks. familiebehandling,forældrekurser, -programmer eller lignende eller økonomisk støtte efter § 52 a.Kommunalbestyrelsen skal som hidtil være opmærksom på, om der skal gives støtte efter andenlovgivning, f.eks. om alkoholbehandling, en arbejdsmarkedsindsats eller andet, der kan medvirketil, at forældrene kan støttes i at spille en positiv rolle for barnet.

problemer, og nr., jf. § 52, stk. 1, kantræffes, selv omforældremyndighedsindehaveren ikkeønsker foranstaltningen iværksat, nårdet må anses for at være af væsentligbetydning af hensyn til barnets ellerden unges særlige behov for støtte, ognår formålet med foranstaltningenskønnes at kunne opnås uanset detmanglende samtykke. Afgørelseherom skal træffes i et møde i detpersonsagsudvalg, der efter § 17 i lovom retssikkerhed og administrationpå det sociale område varetager detpågældende sagsområde. I kommunermed magistratsordning træffesafgørelsen af vedkommendemagistratsmedlem.339.Servicelovens § 56 giver mulighed for at træffe afgørelse om foranstaltninger i form afophold i dagtilbud mv. (jf. § 52, stk. 3, nr. 1), behandling af barnets eller den unges problemer (jf. §52, stk. 3, nr. 3) udpegning af en fast kontaktperson (jf. § 52, stk. 3, nr. 6), selv omforældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat. Afgørelse herom skaltræffes i det udvalg, der efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdevaretager det pågældende sagsområde. I kommuner med magistratsordning træffes afgørelsen afvedkommende magistrats-medlem.Bestemmelsen kan kun anvendes, når det kan anses for formålstjenligt at iværksætte enforanstaltning på trods af modstanden fra forældremyndighedsindehaveren. Der skal foreliggeforhold, der sandsynliggør, at der vil kunne opnås et positivt resultat af foranstaltningen trods denudviste modstand. Herudover skal betingelsen i servicelovens § 52, stk. 1, om at foranstaltningenskal være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, væreopfyldt.Foranstaltningen kan i princippet iværksættes uanset barnets eller den unges modstand, men iforhold til større børn vil det normalt ikke være hensigtsmæssigt at træffe beslutning, hvis demodsætter sig støtten.

Serviceloven:§ 70.Kommunalbestyrelsen skalsenest 3 måneder efter, at der eriværksat en foranstaltning over forbarnet, den unge eller de vordendeforældre, vurdere, om indsatsen skalændres, og om handleplanen, jf.§ 140, skal revideres.Kommunalbestyrelsen skal hereftermed højst 6 måneders mellemrumforetage en sådan vurdering.Afgørelse om revision afhandleplanen træffes så vidt muligtmed samtykke fraforældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 15 år.Stk. 2.Ved anbringelse uden forhjemmet skal vurderingen afindsatsen efter stk. 1 og af behovetfor revision af handleplanen ske påbaggrund af det løbende tilsyn medbarnet eller den unge, jf. 148, stk. 1,og efter kontakt medforældremyndighedsindehaveren.Tilsynet efter § 148, stk. 1 skalomfatte mindst to årlige tilsynsbesøgpå anbringelsesstedet, hvorkommunen taler med barnet eller denunge. Samtalen skal så vidt muligtfinde sted uden andre personer fraanbringelsesstedets tilstedeværelse.Vurderingen skal omfatte enstillingtagen til, hvorvidt andreforhold end de hidtil beskrevne, jf. §140, er relevante, og i så fald skaldisse indgå i en revideret handleplanStk. 3.For unge, der er idømt ensanktion efter straffelovens § 74 a,skal vurdering og revision afhandleplan og indsats særlig vedrøre,hvordan det sikres, at den ungekommer i uddannelse ellerbeskæftigelse. Det skal senest iforbindelse med den første vurderingkonkretiseres, hvordan deoverordnede mål om uddannelse og

341.Når der er iværksat foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, § 52a samt § 54 over foret barn eller en ung eller dennes familie, er det vigtigt, at kommunen løbende følger op påforanstaltningen. En god løbende opfølgning kan således sikre, at foranstaltningen hele tidentilgodeser forældrene samt barnets eller den unges behov og fortsat bidrager til at nå de mål, der eropstillet i den enkelte sag, samt at foranstaltningen ikke løber længere, end formålet tilsiger.Servicelovens § 70 opstiller en række minimumskrav til denne opfølgning.Opfølgning tre måneder efter iværksættelse af en foranstaltning342.Servicelovens § 70, stk. 1, giver kommunen pligt til at vurdere, om indsatsen skal ændres, ogom handleplanen skal revideres, tre måneder efter, at der er iværksat en foranstaltning over forbarnet eller den unge.Iværksættelsen af en foranstaltning kan betyde en radikal ændring af barnets eller den ungestilværelse. Derfor kan der allerede kort tid efter iværksættelsen af en foranstaltning vise sig nye ellerændrede behov, som betyder, at indsatsen skal ændres. Der kan f.eks. være tale om, at man påanbringelsesstedet opdager, at barnet eller den unge har været udsat for seksuelle overgreb og ikkekun omsorgssvigt, som kommunen troede, hvilket kan betyde, at der er behov for psykologhjælp tilbarnet eller den unge.Der kan vise sig forhold eller situationer, som man ikke fra starten var opmærksom på, der giverbehov for, at kommunen foretager en nærmere tilrettelæggelse og koordinering af indsatsen. Detkan eksempelvis være muligt at beskrive særlige forhold vedrørende indsatsen, som i denoprindelige handleplan kun er beskrevet i hovedlinjer, fordi de voksne omkring barnet eller denunge efterfølgende har opnået en større viden.I forhold til anbringelsessager skal revisionen tre måneder efter iværksættelsen af enforanstaltning derudover ses i sammenhæng med, at risikoen for, at en anbringelse bryder sammen,er højst i den første tid efter etableringen af en anbringelse. Derfor kan der specielt i denne periodeopstå behov for særlige initiativer for at forebygge sammenbrud. I anbringelsessager er det derforvigtigt, at kommunen, i forbindelse med revisionen efter tre måneder, er opmærksom på, om der ertegn på, at anbringelsen kunne bryde sammen. Kommunen kan f.eks. være særligt opmærksom påforældrenes og den unges tilfredshed med anbringelsen og evt. støtte dem i overgangsfasen, og på

om der er behov for særlige tiltag, supervision, rådgivning eller lignende, for at anbringelsesstedetkan håndtere barnet eller den unge.Opfølgning med højst 6 måneders mellemrum343.Efter de første 3 måneder af forløbet, skal kommunalbestyrelsen med højst 6 månedersmellemrum vurdere, om indsatsen skal ændres, og om handleplanen skal revideres. Det betyder, atkommunalbestyrelsen som minimum skal vurdere en sag, hvor der er truffet afgørelse omforanstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller 52a to gange årligt. Kommunalbestyrelsen erdog i alle tilfælde forpligtet til at lave den opfølgning, som er nødvendig i den enkelte sag. I noglesager vil det være nødvendigt med en hyppigere opfølgning, og kommunalbestyrelsen skal hersørge for en hyppigere opfølgning, der kan ske i form af samtaler med de involverede parter eller,hvis det skønnes nødvendigt undersøgelser af barnet eller den unge.Samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet som led i tilsynet skal så vidt muligt skalgennemføres uden tilstedeværelse af ansatte på anbringelsesstedet uanset om barnet eller den ungeer anbragt i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution Det kan give barnet/denunge god mulighed for at tale frit om, hvordan han/hun har det, og om der er problemer. Barneteller den unge kan dog efter eget valg medbringe en bisidder eller en anden person til samtalen, hvisbarnet eller den unge ønsker dette.

Indholdet i den løbende opfølgning344.Bestemmelsen i servicelovens § 70, stk. 1, betyder, at kommunen for det første skal vurdere,om indsatsen skal ændres, dvs. om indsatsen bidrager til at nå de mål, der er opstillet ihandleplanen, og om barnet eller den unge profiterer af indsatsen.For det andet skal kommunen vurdere, om handleplanen skal revideres. Der kan f.eks. væretilfælde, hvor der ikke er behov for en revision af handleplanen, men alene behov for justeringer iindsatsen. F.eks. vil en indsats i form af en kontaktperson, der ikke fungerer optimalt på grund afrelationen mellem den unge og den pågældende kontaktperson, kunne justeres, ved at der findes enny kontaktperson. Et andet eksempel kan være en anbringelsessag, hvor der er opstået problemer,som kan løses ved, at anbringelsesstedet modtager den nødvendige supervision. Omvendt vil dernormalt skulle foretages en revision af handleplanen, hvis der skal ske ændringer i barnets eller denunges behandling, eller hvis der skal foretages nærmere undersøgelser af barnets eller den ungesforhold eller lignende. I sådanne tilfælde er der ikke nødvendigvis behov for ændringer ihandleplanen, men kun de nævnte justeringer i indsatsen.Opfølgningen skal ikke alene omfatte indsatsen over for barnet eller den unge, men også denindsats som ydes over for familien. Indsatsen kan enten være beskrevet nærmere i forældrenes egenhandleplan eller i barnets eller den unges handleplan, jf. 140. Det betyder, at kommunen skalvurdere, om der skal ske ændringer i den evt. støtte, der er iværksat for forældrene under barnetseller den unges ophold uden for hjemmet. Det gælder uanset, om der er udarbejdet en særskilt planfor støtten til familien, eller om støtten alene fremgår af barnets eller den unges handleplan.Sammenhæng mellem det personrettede tilsyn og opfølgning på handleplan345.Servicelovens § 70, stk. 2, understreger den tætte sammenhæng mellem det personrettedetilsyn og opfølgningen på handleplanen. Kommunalbestyrelsen skal således beskrive den indsats,der er truffet afgørelse om i handleplanen. Dette skal det personrettede tilsyn følge op på. Samtidig

er det løbende personrettede tilsyn og de samtaler, der føres med barnet eller den unge, grundlagetfor vurderingen af, om der er behov for at revidere handleplanen og eventuelt indsatsen.Sammenhængen mellem tilsynet og handleplansopfølgningen er så tæt, at de med fordel kanforetages samtidig i én arbejdsgang.Da handleplanen alene skal berøre de punkter, hvor den børnefaglige undersøgelse har afdækketproblemer, jf. servicelovens § 140, kan der være behov for jævnligt at genoverveje hvilke punkter ihandleplanen, der er relevante for et barn eller en ung. Det skyldes, at der med tiden kan opstå nyebehov hos barnet eller den unge. F.eks. vil det for et 3-årigt barn ikke være nødvendigt at fokuserepå skolegang, men når barnet bliver 6 år, kan det meget vel være relevant at have fokus herpå.Kommunalbestyrelsen skal derfor i forbindelse med revisionen af handleplanen overveje, hvorvidtnogle af de punkter som hidtil ikke har været relevante i forhold til det enkelte barn nu er relevante.Vurderingen skal omfatte såvel de dele af handleplanen og indsatsen, som retter sig mod barneteller den unge, som de dele der omhandler indsatsen overfor familien.Ved anbringelse uden for hjemmet skal vurderingen, af om handleplanen skal revideres, ske påbaggrund af det løbende tilsyn og samtalen med barnet eller den unge på anbringelsesstedet, ogefter kontakt med indehaveren af forældremyndigheden, jf. servicelovens § 148. Opfølgningen kandermed bygge direkte på sagsbehandlerens eget indtryk og samtale med barnet eller den unge, istedet for alene at bygge på indhentede udtalelser. Indhentede udtalelser kan dog samtidig spille envigtig rolle i opfølgningen. Normalt vil det være relevant at inddrage anbringelsesstedetsiagttagelser og vurderinger af barnets eller den unges forhold.Hvis der er behov for at revidere handleplanen, træffes afgørelsen om revision af handleplanen såvidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år. Derkan være tilfælde, hvor forældrenes samtykke til revision af handleplanen ikke kan opnås – og herkan kommunen trods det manglende samtykke revidere handleplanen, men indehaveren afforældremyndigheden og den unge bør så vidt muligt inddrages i revisionen af handleplanen.Dermed er det også muligt i disse sager at tilgodese et barns eller den unges behov for en nyhandleplan.I forbindelse med opfølgningen på både anbringelser og andre foranstaltninger er det vigtigt, atman kan se kommunens tidligere overvejelser i en sag og derfor er det vigtigt, at journalarkeneløbende opdateres med kommunens overvejelser i forbindelse med opfølgningen af sagen. Det skalvære sådan, at andre myndigheder eller sagsbehandlere senere skal kunne tage stilling til sagen.Familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre og psykologhjælp til børn på krisecentre

Serviceloven:§ 109.Kommunalbestyrelsen skaltilbydemidlertidigtopholdiboformer til kvinder, som har væretudsat for vold, trusler om vold ellertilsvarende krise i relation til familie-eller samlivsforhold. Kvinderne kanvære ledsaget af børn, og demodtager under opholdet omsorg ogstøtte.…Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde støtte og vejledning fra enfamilierådgiver til kvinder med børnpåboformerefterdennebestemmelse. Rådgivningen gives iforholdtilbolig,økonomi,arbejdsmarked,skole,daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v.og skal understøtte de enkelte dele ikommunalbestyrelsens øvrige tilbud.Rådgivningeniværksættes,nårforberedelsen til udflytning fraboformen påbegyndes, og indtilkvinden og børnene er etableret iegen bolig.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde psykologbehandling til allebørn, som ledsager moderen underdennes ophold i boformer efter dennebestemmelse. Behandling skal have etomfang på mindst fire timer og op tilti timer afhængigt af barnets behov.Behandlingen skal udføres af enautoriseret psykolog. Pligten til attilbyde psykologbehandling gælderuanset opholdets varighed. Tilbuddetskal iværksættes under selve opholdeteller i umiddelbar forlængelse heraf.

være vidne til fysisk vold mellem forældrene er lige så belastende for barnet – målt ved defølgevirkninger, det har for barnet – som selv at være udsat for fysisk vold. Dette er blandt andetdokumenteret i ”Barn som upplever våld”, Nordisk Forskning og Praktik 2007.Derfor er kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde en familierådgiver til kvinder med børn,som tager ophold på krisecentre samt tilbyde psykologbehandling til de børn og unge, som følgermed deres mor på krisecenter, jf. servicelovens § 109 stk. 4 og 5.Forpligtelsen til at tilbyde familierådgivningen og psykolog-behandlingen påhviler somudgangspunkt kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor krisecenteret er beliggende efter dealmindelige regler om handlekommune efter §§ 9, 9a, 9b og 9c i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Læs herom i kapitel 4 i denne vejledning. Derefter kan derydes mellemkommunal refusion, og der er endvidere statsrefusion forbundet med bestemmelsen iservicelovens § 109.Familierådgivning til kvinder med børn på krisecentre347.Efter servicelovens § 109 stk. 4 skal kommunalbestyrelsen tilbyde familierådgivning til allekvinder med børn, som tager ophold på et krisecenter. Formålet med familierådgivningen er atbidrage til, at kvinden og hendes børn ikke falder tilbage i den uholdbare situation, de kom fra indenopholdet på krisecenteret.Forpligtelsen til at tilbyde familierådgivning gælder uanset kommunalbestyrelsens vurdering af,hvilken støtte og hjælp kvinden og hendes børn i øvrigt har brug for.Familierådgivningen skal så vidt muligt iværksættes inden kvinden flytter ud fra krisecenteret ogskal fortsætte efter etableringen i egen bolig. Det skal være en støtte, som kan gøre kvinden oghendes børn parate til udflytningen fra krisecenteret, hjælpe familien med at påbegynde en ny ogmere stabil tilværelse og styrke kvinden i sin forældrerolle som eneforsørger.Familierådgiveren skal være den gennemgående og koordinerende person, som familien kan støttesig til, og støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i forhold til bolig, økonomi,arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og således bidrage til, at de enkeltedele af kommunalbestyrelsens øvrige indsatser realiseres, så målene med disse nås.Psykologbehandling til børn på krisecentre348.Kommunalbestyrelsen er også forpligtet til at tilbyde psykologbehandling til alle børn ogunge under 18 år, som følger med deres mor på krisecenter, jf. servicelovens § 109 stk. 5.En stor del af de børn og unge, som følger med deres mor på krisecenter, har overhørt elleroverværet vold mod moren. Mange har også selv været udsat for vold. Formålet medpsykologbehandlingen er derfor at give dem en professionel og hurtig hjælp til at håndtere deressituation.Der skal ikke udarbejdes en § 50-undersøgelse eller handleplan inden iværksættelse afpsykologbehandlingen, idet barnet eller den unge er berettiget til at modtage behandlingen alene ikraft af at være flyttet på krisecenter. Retten til psykologbehandling gælder uanset, hvor længebarnet eller den unge opholder sig på krisecenteret, og den skal iværksættes under opholdet eller iumiddelbar forlængelse heraf.Behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Omfanget af behandlingen kan strække sigfra mellem fire og ti timer alt efter det enkelte barns behov. Har et barn efter ti timers behandlingbehov for yderligere behandling, må denne bevilges efter servicelovens § 52 eller anden lovgivning.Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende forpligtelser, somkommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte.

Kommunalbestyrelsen skal således fortsat iværksætte en undersøgelse efter servicelovens § 50 ogforanstaltninger over for barnet eller den unge, når der er behov for det.Den viden om barnet eller den unge, der fremkommer af psykologbehandlingen, kan indgå i denkommunale myndigheds vurdering af behovet for en § 50 undersøgelse, ligesom den kan indgå iselve § 50 undersøgelsen og i vurderingen af, hvorvidt der er behov for videre foranstaltninger.Kommunalbestyrelsen kan kun undlade at tilbyde psykologbehandling af et barn eller en ung påkrisecenter, hvis behandlingen vurderes at være til skade for barnet eller den unge. Det kaneksempelvis være, hvis barnet eller den unge allerede er i et behandlingsforløb og iværksættelse afpsykologbehandlingen vil forstyrre dette.Ungepålæg349.Over for unge i alderen 12 til 17 år kan kommunalbestyrelsen foranstalte et ungepålæg efterservicelovens § 57 b. Pålægget skal gives, hvis det vurderes, at den unge har ulovligt skolefravær,har begået kriminalitet, har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer eller nægter at samarbejdemed relevante myndigheder om løsningen af sine problemer. Reglerne for ungepålæg gennemgåsnærmere i kapitel 16 i denne vejledning.

Kapitel 15Foranstaltninger m.v. der kan gennemføres tvangsmæssigt350.I dette kapitel beskrives de særlige betingelser for en tvangsmæssig foranstaltning i detilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden eller den unge,der er fyldt 15 år, til den påtænkte foranstaltning. Endvidere beskrives fremgangsmåden vedforanstaltningen m.v. der gennemføres tvangsmæssigt. I kapitlet beskrives også reglerne for børn ogunge-udvalgetsgenbehandlingafsagen.Dernæstbeskrivesreglerneforforældremyndighedsindehaverens ret til at udtale sig i sagen og ret til at gøre sig bekendt medsagens akter, inden afgørelsen træffes samt reglerne om advokatbistand. Endvidere beskrives desærlige regler, der gælder, når kommunen forelægger en sag om en tvangsmæssig foranstaltning forbørn og unge-udvalget, herunder de elementer der som minimum skal indgå i indstillingen. Endeligbeskrives børn og unge-udvalgets kompetence i sager om tvangsmæssige foranstaltninger, herunderde enkelte medlemmers opgaver.Afgørelser der træffes af børn og unge-udvalgetServiceloven:§ 74.Børn og unge-udvalget træffer i etmøde afgørelse om1) gennemførelse af undersøgelse efter § 51,2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,4) gennemførelse af lægelig undersøgelse ellerbehandling efter § 63,5) videreførelse af en anbringelse efter § 68a6) godkendelse af foreløbig afgørelse efter§ 75, stk. 3,7) ændring af anbringelsessted efter § 69, stk.3 eller 4, jf. § 58,

8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71,stk. 3 og 4,9) flytning eller hjemtagelse efter § 78, stk. 4,10) brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,11) anbringelse i delvist lukkededøgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1,12) tilbageholdelse efter § 123 c og13) anbefaling til Ankestyrelsen af adoptionuden samtykke, jf. adoptionsloven.Stk. 2 …351.Som beskrevet i kapitel 14 er det ved iværksættelse af en foranstaltning, herunder enanbringelse uden for hjemmet, vigtigt, at der sker en grundig orientering og inddragelse afforældrene og barnet eller den unge. Det er vigtigt, at familien får en reel mulighed for at tagestilling til, om de vil give samtykke til den påtænkte foranstaltning. Det kan være nødvendigt meden længerevarende dialog og et længerevarende samarbejde for at sikre familiens medvirken tilforanstaltningen, så barnet eller den unge får størst muligt udbytte af indsatsen. Hvis der på trods afdialogen ikke kan opnås samtykke fra indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der erfyldt 15 år, til den påtænkte foranstaltning, kan den kun gennemføres, hvis de særlige betingelserfor en tvangsmæssig foranstaltning er opfyldt.Afgørelser om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger ophører, når den unge fylder 18år.Nedenfor beskrives de foranstaltninger, der kan gennemføres tvangsmæssigt, jf. servicelovens§ 74.Undersøgelse uden for hjemmetServiceloven:§ 50.Hvis det må antages, at et barn eller enung trænger til særlig støtte, herunder pågrund af nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne, skal kommunalbestyrelsenundersøge barnets eller den unges forhold.Undersøgelsen, der betegnes som enbørnefaglig undersøgelse, gennemføres så vidtmuligt i samarbejde medforældremyndighedsindehaveren og den unge,der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skalgennemføres så skånsomt, som forholdenetillader, og må ikke være mere omfattende,end formålet tilsiger.Stk. 2…§ 51.Når det må anses for nødvendigt for atafgøre, om der er åbenbar risiko for alvorligskade på et barns eller en ungs sundhed eller

udvikling, kan børn og unge-udvalget udensamtykke fra forældremyndighedsindehaverenog den unge, der er fyldt 15 år, beslutte atgennemføre undersøgelsen under ophold på eninstitution eller indlæggelse på sygehus,herunder psykiatrisk afdeling. En sådanundersøgelse skal være afsluttet inden 2måneder efter børn og unge-udvalgetsafgørelse.Stk. 2.…352.Med lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform), der trådte i kraft 1. januar 2011, er detblevet muligt at foretage børnefaglige undersøgelser (§ 50) af børn og unge, uden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren og den unge på 15 år. Om kravene til og gennemførsel afundersøgelsen mv. henvises til vejledningens punkt 276.I de tilfælde, hvor forholdene det anses for nødvendigt at foretage undersøgelsen af barnet ellerden unge uden for hjemmet, og hvor undersøgelsen må anses for nødvendig for at afgøre, om der eråbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn ogunge-udvalget efter servicelovens § 51 beslutte at gennemføre en undersøgelse ved at indlæggebarnet eller den unge på sygehus eller ved at placere det på en institution.Hvis der skal træffes beslutning om lægelig undersøgelse og behandling, uden at der foreliggersamtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, finder servicelovens § 63 anvendelse. Se punkt355. Servicelovens § 51 tager alene sigte på de situationer, hvor det er nødvendigt at få afklaret, omder er åbenbar risiko for alvorlig skade på et barns sundhed eller udvikling. Bestemmelsen finderikke anvendelse i de situationer, hvor kommunalbestyrelsen allerede har tilstrækkelige oplysningertil at vurdere, om der er grundlag for en anbringelse. Efter bestemmelsen kan undersøgelsen skeunder ophold på institution eller ved indlæggelse på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatriskafdeling. I sidstnævnte situation forudsættes undersøgelsen at skulle ske på en børne- ellerungdomspsykiatrisk afdeling. Indlæggelse til undersøgelse på sygehus forudsætter tilslutning fraafdelingens overlæge. Kravet om tilslutning fra den behandlende overlæge fremgår ikke direkte afbestemmelsen, men en sådan tilslutning må i almindelighed skulle foreligge forud for enindlæggelse.Børn er ifølge lov om tvang i psykiatrien tillagt selvstændige rettigheder. Modsætter et barn elleren ung, der er omfattet af denne lovs særlige retssikkerhedsgarantier, sig en indlæggelse påpsykiatrisk afdeling, må kommunen følge den fremgangsmåde, der er fastsat i lov om tvang ipsykiatrien.Undersøgelse under ophold på institution eller indlæggelse på sygehus353.Kommunalbestyrelsen har mulighed for at lade undersøgelsen af barnet eller den unge skeambulant eller ved døgnindlæggelse, således at barnet eller den unge må opholde sig på sygehuseteller institutionen, indtil undersøgelsen er tilendebragt. Det skal fremgå af indstillingen til børn ogunge-udvalget, hvordan undersøgelsen skal foregå. Forholdene i det enkelte tilfælde og isærforældremyndigheds-indehaverens holdning og indstilling er afgørende for, hvilken fremgangsmådeder kan vælges i den konkrete situation. Kommunalbestyrelsen bør vælge den mest skånsommemåde til at få gennemført undersøgelsen. Viser forældremyndighedsindehaverens indstilling, at detvil være forsvarligt at gennemføre undersøgelsen ambulant, bør denne mulighed vælges, da enambulant undersøgelse må anses for at være mest skånsom for barnet eller den unge og familien.

. Hvis børn og unge-udvalget træffer afgørelse om at gennemføre en børnefaglig undersøgelseuden for hjemmet efter § 51, er der ikke tale om en anbringelse uden for hjemmet, og derfor gælderde almindelige bestemmelser om regulering af samvær i lovens § 71, stk. 1 og 2, ikke.Dog er der mulighed for, at børn og unge-udvalget under gennemførsel af en § 51-undersøgelse afbarnet eller den unge uden for hjemmet for en bestemt periode kan træffe afgørelse om, at samværkun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen (overvåget samvær) når det”er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling”, jf. § 71, stk. 4, jf. stk.3. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan børn og unge-udvalgettræffe afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- ellertelefonforbindelse mellem forældrene og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelseom, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene. For ennærmere beskrivelse af reglerne omkring regulering af samvær under en § 51-anbringelse, se punkt557Samværet og kontakten mellem forældrene eller netværk og barnet eller den unge iundersøgelsesfasen kan desuden – af undersøgelsesstedet - reguleres ud fra undersøgelsesstedetsalmindelige besøgsregler eller ud fra anstaltsbetragtninger. Hvis undersøgelsen foregår på eninstitution, vil der være mulighed for at afslå besøg, hvis det i den konkrete situation vurderes sombedst for barnet eller den unge. Det kan f.eks. være i tilfælde af, at forældrene møder påvirkede opeller er meget ophidsede.Af hensyn til familien og barnet eller den unge er der i servicelovens § 51 fastsat en frist forundersøgelsens maksimale varighed. Undersøgelsen skal således være afsluttet inden 2 månederregnet fra børn og unge-udvalgets afgørelse om gennemførelsen af undersøgelsen.Når undersøgelsen er afsluttet, dvs. når barnets eller den unges tilstedeværelse på institutioneneller sygehuset ikke længere er nødvendig for at sikre undersøgelsens gennemførelse, skal barneteller den unge hjem til forældrene. Bestemmelsen giver således ikke adgang til at beholde barneteller den unge på undersøgelsesstedet, mens kommunen udarbejder sin redegørelse omundersøgelsens resultater. Hvis det på baggrund af undersøgelsen vurderes, at der er grundlag for enøjeblikkelig anbringelse, kan formanden for børn og unge-udvalget træffe en midlertidig afgørelseom anbringelse uden for hjemmet.I de tilfælde, hvor Ankestyrelsen efter servicelovens § 168, stk. 3, giver en anke over en afgørelseom gennemførelse af en tvangsmæssig undersøgelse opsættende virkning, løber 2-måneders fristenfra Ankestyrelsens afgørelse om gennemførelse af undersøgelsen.Er behovet for at kunne iværksætte en undersøgelse så akut, at der må handles hurtigt af hensyn tilbarnet eller den unge, kan afgørelsen om iværksættelse af en tvangsmæssig undersøgelse træffesefter reglerne om foreløbige afgørelser, jf. servicelovens § 51, stk. 2. I dette tilfælde regnes 2måneders fristen fra formandens afgørelse.Undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykkeServiceloven:§ 63.Hvis forældremyndighedsindehaverenundlader at lade et barn eller en ung undersøgeeller behandle for en livstruende sygdom elleren sygdom, der udsætter barnet eller den ungefor betydelig og varigt nedsat funktionsevne,kan børn og unge-udvalget træffe afgørelseom at gennemføre undersøgelsen ellerbehandlingen.

354.I de tilfælde, hvor der udelukkende er behov for at sikre, at der foretages en lægeligundersøgelse eller behandling af barnet eller den unge, er det ikke nødvendigt at foretage enanbringelse af barnet eller den unge. Der vil efter bestemmelsen være mulighed for at ladebehandlingen foregå ambulant, således at barnet eller den unge i øvrigt har ophold i hjemmet. Enafgørelse om lægelig behandling indebærer, at barnet eller den unge i fornødent omfang kanindlægges under behandlingen. Afgørelsen vil også kunne omfatte tilfælde, hvor der er tale om flerepå hinanden følgende behandlinger med kort tidsinterval, og hvor barnet eller den unge i demellemliggende perioder kan opholde sig i hjemmet. Her vil afgørelsen kunne træffes således, atden dækker det samlede behandlingsforløb.Kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget skal være baseret på, hvad der er denmindst indgribende, formålstjenlige foranstaltning, da en foranstaltning efter servicelovens § 63, børvære så skånsom som mulig.Betingelserne for at iværksætte en lægelig undersøgelse eller behandling355.Anvendelsen af servicelovens § 63 forudsætter ligesom ved indlæggelse på sygehus tilundersøgelse efter servicelovens § 51, at der foreligger tilslutning fra den behandlende overlæge.Det bør endvidere oplyses fra sygehus eller behandlende læge, hvilken behandling barnet eller denunge har behov for, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis denne behandling undlades. Det må iøvrigt formodes, at initiativet til en afgørelse efter servicelovens § 63 oftest vil udgå fra lægeligside, eksempelvis i forbindelse med et behov for blodtransfusion i tilslutning til anden behandling,som forældremyndighedens indehaver ikke modsætter sig.Bestemmelsen giver kun adgang til at træffe afgørelse om lægelig undersøgelse eller behandling,hvis der foreligger en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet eller den unge forbetydelig og varig nedsat funktionsevne. Afgørelsen heraf vil i høj grad bero på den lægeligevurdering i hvert enkelt tilfælde. Afgrænsningen af lidelser, der medfører betydelig og varigt nedsatfunktionsevne, kan være vanskelig. Der bør imidlertid lægges vægt på, at der også ved risiko forbetydelig og varigt nedsat funktionsevne foreligger en situation, hvor forældremyndighedensindehavers ret til at træffe beslutning om undersøgelse eller behandling må vige til fordel forbarnets eller den unges behov for nødvendig lægebehandling.En undersøgelse eller behandling efter servicelovens § 63 er ikke en anbringelse uden forhjemmet. Der kan derfor ikke i forbindelse med en undersøgelse eller behandling træffes afgørelseom samvær og kontakt, jf. servicelovens § 71, men sygehuset eller det børnepsykiatriske sygehuseller andre steder, hvor barnet eller den unge opholder sig i forbindelse med undersøgelsen ellerbehandlingen kan begrænse forældremyndighedsindehaverens adgang ud fra anstaltsbetragtninger.Se punkt 353.Barnets eller den unges retsstilling ved undersøgelse eller behandling for sygdom uden samtykke356.Bestemmelsen i servicelovens § 63 angår alene adgangen til at tilsidesætte modstand fraindehaveren af forældremyndigheden. Hvis barnet eller den unge modsætter sig behandlingen, mådet afgøres ud fra de retningslinjer, der i øvrigt gælder om lægelig behandling imod patientensønske, om behandlingen kan eller bør gennemføres, jf. sundhedsloven.

I forhold til behandling på psykiatrisk afdeling gælder reglerne i lov om tvang i psykiatrien. Deselvstændige rettigheder, der efter disse to love er tillagt barnet eller den unge, kan ikketilsidesættes ved en beslutning efter servicelovens § 63. Derfor må barnets eller den unges holdningtil indlæggelsen indgå som en væsentlig del af beslutningsgrundlaget.Tilfælde der falder uden for servicelovens § 63357.Forældrenes modstand mod at lade barnet eller den unge få fornøden lægebehandling kanvære led i et mere omfattende kompleks af overgreb eller manglende omsorg for barnet eller denunge. I så fald bør afgørelsen ikke træffes efter servicelovens § 63, da denne bestemmelse alenegiver adgang til at foranstalte den lægelige behandling. Modstanden mod lægebehandling kanimidlertid indgå som et moment ved afgørelsen af, om der er behov for at træffe afgørelse omanbringelse uden for hjemmet, hvilket kan ske ved tvang efter servicelovens § 58, hvis det ikke ermuligt at opnå forældremyndighedsindehaverens samtykke til anbringelsen. I tilslutning til enanbringelsesafgørelse efter servicelovens § 58, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, vil der kunne træffes afgørelseom nødvendig undersøgelse og lægebehandling efter servicelovens § 69, stk. 1, og en sådanafgørelse vil i modsætning til afgørelser efter servicelovens § 63, ikke være begrænset tillivstruende sygdom eller sygdom, der kan medføre betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Hviset barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, finder servicelovens § 63 ikke anvendelse, daafgørelsen skal træffes efter servicelovens § 69, stk. 1.Anbringelse uden for hjemmet uden samtykkeServiceloven:§ 58.Er der en åbenbar risiko for, at barnetseller den unges sundhed eller udvikling lideralvorlig skade på grund af1) utilstrækkelig omsorg for eller behandlingaf barnet eller den unge,2) vold eller andre alvorlige overgreb,3) misbrugsproblemer, kriminel adfærd ellerandre svære sociale vanskeligheder hos barneteller den unge eller4) andre adfærds- eller tilpasnings-problemerhos barnet eller den unge,kan børn og unge-udvalget uden samtykke fraforældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, atbarnet eller den unge anbringes uden forhjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kuntræffes en afgørelse efter 1. pkt., når der erbegrundet formodning om, at problemerneikke kan løses under barnets eller den ungesfortsatte ophold i hjemmet.Stk. 2…

Betingelser for anbringelse uden samtykke358.Det centrale kriterium for, at kommunalbestyrelsen kan gennemføre en anbringelsetvangsmæssigt, er, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den ungessundhed eller udvikling. Ved sundhed forstås i denne sammenhæng barnets eller den ungesalmentilstand, hvori der indgår ikke blot helbredsmæssige forhold, men også andre forhold afbetydning for barnets eller den unges trivsel.Begreberne »åbenbar risiko« og »sundhed eller udvikling« angiver endvidere, at der skal tageshensyn til såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til de fremtidigeopvækstbetingelser. Behovet for at beskytte børn tilsiger, at der bør være mulighed for at gribe indinden det tidspunkt, hvor barnet eller den unge er skadet i en sådan grad, at det bliver megetvanskeligt at hjælpe. Det er således ikke en betingelse for tvangsmæssig anbringelse, at der kankonstateres en allerede indtruffet alvorlig skade. Bestemmelsen giver adgang til tvangsindgreb itilfælde af åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling. En sådan åbenbar risiko vilefter omstændighederne kunne foreligge, hvis det – f.eks. på grund afforældremyndighedsindehaverens tidligere adfærd over for søskende til barnet - kan fastslås, atdenne er helt ude af stand til at tage vare på barnet. Dette skal ses i sammenhæng med servicelovens§ 50 stk. 7, der fastslår, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en undersøgelse af barnets ellerden unges forhold skal vurdere, om der er behov for en undersøgelse af eventuelle andre børn ifamilien.Som supplement til denne vejledningstekst henvises også til Ankestyrelsens ”Guide tilAnbringelse uden samtykke - Eksempler fra Ankestyrelsens praksis”.Årsager til åbenbar risiko for alvorlig skade på sundhed eller udvikling359.For at tydeliggøre hvornår der foreligger en åbenbar risiko for, at barnets eller den ungessundhed lider alvorlig skade, er der i servicelovens § 58 stk. 1, nr. 1-4, nævnt de forhold, der kanbegrunde en anbringelse uden samtykke. Der er tale om forhold, der enten kun omhandlerforælderen, hovedsageligt omhandler barnet eller den unge eller forhold der relaterer sig til bådeforælderen og barnet eller den unge.Forholdene, der er opregnet i nr. 1-4 giver ikke i sig selv grundlag for en beslutning omtvangsmæssige foranstaltninger. Selv om forældremyndighedens indehaver har fået stillet enbestemt diagnose eller har specifikke problemer, kan dette ikke i sig selv begrunde en tvangsmæssiganbringelse. Det afgørende vil altid være, hvilken indflydelse en eventuel lidelse hos indehaveren afforældremyndigheden har på det enkelte barns eller unges sundhed eller udvikling. Kun når deforhold, der er nævnt i nr. 1-4, fører til åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller den ungessundhed eller udvikling, og når problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatteophold i hjemmet, er betingelserne for tvangsmæssig anbringelse opfyldt.Opregningen af forholdene i nr. 1-4 indebærer, at de besluttende myndigheder udtrykkeligt skalangive, hvad årsagen er til, at det vurderes, at der foreligger åbenbar risiko for alvorlig skade påbarnets eller den unges sundhed eller udvikling. Opregningen er således udtryk for et krav om, atden afgørelse, der træffes, udførligt begrundes efter forholdene i § 58 stk. 1. nr. 1-4.Utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge360.En anledning til at anbringe et barn eller en ung er, når forælderen ikke giver barnet eller denunge tilstrækkelig omsorg eller sikrer det behandling.

Årsagen til, at forælderen ikke formår dette, kan skyldes flere forhold. Der kan være tale ommanglende personlige ressourcer hos forælderen som følge af for eksempel dårlig begavelse,forstyrrelser i personligheden eller andre psykiske lidelser samt eksempelvis alkohol-, stofmisbrugeller andet misbrug. Der kan være tale om manglende evne til at sætte sig ind i barnets behov elleren adfærd fra forælderens side, der udelukkende er styret af pågældendes egne behov, hvorvedbarnet eller den unge enten tilsidesættes eller udsættes for en ødelæggende omklamring, derforhindrer barnet eller den unge i at udvikle sig på normal vis. Forælderen kan også mangle evne tilat stimulere barnet, skabe ro og tryghed eller sikre stabile og forudsigelige ydre rammer for barneteller den unge. Et eksempel på omsorgsvigt kan også være, når forælderen ikke sørger for, at barneteller den unge møder stabilt i skole, så undervisningspligten ikke overholdes, og barnets udviklinglider skade på grund af manglende skolegang.Hvis en samlever til forældremyndighedsindehaveren eller andre udsætter barnet for overgreb, vildette være at betragte som utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaverens side, hvisdenne ikke har søgt at beskytte barnet.Endelig kan eksempler på utilstrækkelig omsorg også være, at forælderen manglersamarbejdsvilje, er negativ overfor at modtage hjælp og ændre adfærd eller mangler forståelse for,at barnet har brug for hjælp.Vold eller andre alvorlige overgreb361.Barnets eller den unges sundhed og udvikling er i alvorlig fare, når der er tale om, at barneteller den unge udsættes for eller overværer vold eller overgreb fra forældremyndighedsindehaverensside. Hvis forældremyndighedsindehaveren imidlertid ikke er dømt for volden eller overgrebet ellerikke selv erkender at have begået det, er en formodning om vold eller overgreb ikke i sig selvgrundlag for en anbringelse. I disse tilfælde er det vigtigt, at man undersøger, om der er andreforhold, der kan begrunde en anbringelse. Eksempelvis at barnet har overværet vold eller overgreb,at der er begået vold eller overgreb mod søskende eller at barnet er blevet udsat for vold ellerovergreb af andre, uden at forældremyndighedsindehaveren har grebet ind.Endvidere vil årsagerne til, at et barn eller en ung udsættes for vold eller overgreb, ofte skyldesalvorlige problemer i familien i form af misbrug, sindslidelser eller svækket åndelig ogfølelsesmæssig udvikling. Disse forhold optræder ikke sjældent i kombination med andrebelastende faktorer, såsom svagt socialt netværk, marginal arbejdsmarkedstilknytning, dårligøkonomi, eneansvar for barnet eller den unge og ustabile forhold, måske med skiftende partnere.Såfremt forældremyndighedsindehaveren frifindes for vold eller overgreb eller afventer domderpå, må sagen ikke henlægges. Her må barnets eller den unges øvrige tegn på trivsel ellermistrivsel være udgangspunktet for, hvilken indsats der skal ske. Såfremt barnet eller den unge visertegn på mistrivsel, og der er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for eller haroverværet vold eller overgreb, kan en anbringelse eventuelt begrundes med, at der er åbenbar risikofor, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkeligomsorg for barnet eller den unge, jf. servicelovens § 58, stk. 1 nr. 1.Misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller denunge362.I visse tilfælde er det barnet eller den unge, der selv udviser så betydelige vanskeligheder, atindgreb er nødvendigt. Her vil de konstaterede vanskeligheder hos barnet eller den unge i sig selvkunne begrunde indgrebet. Det vil typisk dreje sig om børn eller unge med misbrugsproblemer,udtalte indlærings- og skoleproblemer samt børn med kriminel adfærd. Der kan således ske entvangsmæssig anbringelse med udgangspunkt i barnets eller den unges egen situation. Samtidig kan

det naturligvis i behandlingsmæssigt øjemed være afgørende at få klarlagt årsagerne tilproblemerne.Andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge363.I nogle tilfælde kan der være tale om flere faktorer, der tilsammen udgør en åbenbar risikofor alvorlig skade på barnets eller den unges sundhed eller udvikling. Der vil ofte være tale om enkombination af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndigheds-indehaverens side og problemer, derkan konstateres hos barnet eller den unge, uden at de hver for sig er så udtalte, at de i sig selv kanbegrunde et tvangsmæssigt indgreb. Det karakteristiske for denne gruppe børn og unge vilimidlertid være, at der kan påvises problemer af adfærdsmæssig, følelsesmæssig eller lignende art,samtidig med at det ikke er muligt at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer vedfamiliens hjælp eller, mens barnet eller den unge opholder sig i hjemmet.Der skal være begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses i hjemmet364.Det er yderligere en betingelse for at træffe beslutning om tvangsmæssig anbringelse efterservicelovens § 58, stk. 1, at der er en begrundet formodning for, at problemerne ikke kan løsesunder barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet. Denne betingelse skal ses i sammenhængmed kravene i servicelovens § 50, stk. 5, hvorefter en undersøgelse af barnets eller den ungesforhold skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætteforanstaltninger og i bekræftende fald, af hvilken art disse bør være, jf. punkt 270 ff.Det følger også af betingelsen, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes beslutning om atindstille til en tvangsmæssig anbringelse, skal sørge for en grundig vejledning afforældremyndighedens indehaver, således at denne får kendskab til, hvilke andre muligheder forhjælp der findes, som vil kunne anvendes med forældremyndigheds-indehaverens medvirken.En begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den ungesfortsatte ophold i hjemmet, betyder, at det ikke er en betingelse for at iværksætte en anbringelse, atkommunal-bestyrelsen først har afprøvet alternative foranstaltninger. Dette har især betydning isager med massiv omsorgssvigt over for helt små børn. En begrundet formodning om, atproblemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet, vil f.eks.kunne foreligge, hvis barnet eller den unge har søskende, som det har været nødvendigt attvangsanbringe på grund af utilstrækkelig omsorg fra forældremyndighedsindehaverens side, oghvor det ud fra de foreliggende oplysninger om dennes aktuelle situation må forudses, atforebyggende foranstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til at sikre, at barnet eller denunge får den fornødne omsorg og pleje. Også i andre situationer, hvor det ud fra det foreliggendemateriale må forudses, at forebyggende foranstaltninger i hjemmet ikke vil være tilstrækkelige til atsikre, at barnet eller den unge får den fornødne omsorg og pleje, vil der ud fra de eksisterendeoplysninger kunne træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet.Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om det er nødvendigt at indhente nyeekspertundersøgelser eller udtalelser til belysning af forældremyndighedsindehaverens omsorgs-eller forældreevne i forhold til det konkrete barn eller den unge, eller om det foreliggende materialeer tilstrækkeligt, til at der kan træffes afgørelse i sagen. Blandt de formålstjenlige foranstaltninger iservicelovens § 52, skal der altid vælges den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse deproblemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50, jf. § 52, stk.1, 2. pkt. Der henvises til punkt 311 ff. herom. Læs mere om begrundet formodning om, atproblemerne ikke kan løses derhjemme i Ankestyrelsens ”Guide til Anbringelse uden samtykke -Eksempler fra Ankestyrelsens praksis”.

Anvendelse af tvangsreglerne uanset samtykkeServiceloven:§ 58.…Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den ungepå afgørende måde taler for det, kan børn ogunge-udvalget beslutte, at barnet eller denunge skal anbringes uden for hjemmet efterstk. 1, selv om forældremyndighedensindehaver og den unge giver samtykke tilanbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 3-4…365.Selv om forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke tilanbringelse, så er det muligt at gennemføre anbringelsen efter § 58, stk. 1, hvis hensynet til barneteller den unge på afgørende måde taler herfor. Der tænkes her på tilfælde, hvor det kan frygtes, atbarnet eller den unge vil blive krævet hjemgivet umiddelbart efter, at anbringelsen har fundet sted,selv om der er behov for en længerevarende indsats over for barnet eller den unge og familien. Someksempel kan nævnes tilfælde, hvor der kan herske tvivl om, hvorvidt samtykket er alvorlig ment,herunder om forældremyndighedens indehaver fuldt ud har forstået retsvirkningerne af enanbringelse. Et afgørende hensyn til barnet eller den unge kan være, at barnet eller den unge har etsærligt behov for med sikkerhed at vide, hvor han eller hun skal bo. I øvrigt forudsætteranvendelsen af bestemmelsen, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, er opfyldt, jf. punkt.358-364.For forældremyndighedens indehaver er konsekvensen, at barnet eller den unge ikke kan begæreshjemgivet med efterfølgende afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2,som det ville have været tilfældet ved en frivillig anbringelse. I stedet gælder de processuelle reglerfor en tvangsmæssig afgørelse efter servicelovens § 58, stk. 1, fuldt ud ved en afgørelse efter § 58,stk. 2, hvilket blandt andet betyder, at sagen skal forelægges til afgørelse i børn og unge-udvalget,hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme afgørelsen om hjemgivelse, jf. § 68, stk. 6.Særligt om anbringelse af en ung, der er fyldt 15 årServiceloven:§ 58…Stk. 3.Såfremt en ung, der er fyldt 15 år,erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn ogunge-udvalget uanset betingelserne i stk. 1,træffe afgørelse om at anbringe den unge udenfor hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, nåranbringelsen må anses for at være af væsentligbetydning af hensyn til den unges særligebehov og problemerne ikke kan løses underden unges fortsatte ophold i hjemmet.Stk. 4.…366.Som nævnt i punkt 311 vil en anbringelse af en ung, der er fyldt 15 år, kun kunnegennemføres som en frivillig anbringelse efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, jf. stk. 1, hvis bådeindehaveren af forældremyndigheden og den unge giver samtykke til anbringelsen. For unge der erfyldt 15 år, og som er enige i anbringelsen uden for hjemmet, er der en særlig adgang for børn og

unge-udvalget til at beslutte at anbringe den unge uden for hjemmet, selv omforældremyndighedens indehaver protesterer. Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, atanbringelsen skal være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov. Dennebetingelse er den samme, som gælder for iværksættelsen af foranstaltninger efter servicelovens § 52med samtykke. Der er således tale om et lempeligere kriterium end angivet i servicelovens § 58, stk.1. Om indholdet af kriteriet i servicelovens § 58, stk. 1 henvises til punkt 358 ff. Det er endvidereen betingelse for anvendelse af servicelovens § 58, stk. 3, at problemerne ikke kan løses under denunges fortsatte ophold i hjemmet.Da en beslutning efter servicelovens § 58, stk. 3, er frivillig i forhold til den unge, der er fyldt 15år, men tvangsmæssig i forhold til indehaveren af forældremyndigheden, skal beslutningen træffesefter de samme procedureregler, som gælder for beslutninger om tvangsmæssig anbringelse.Den unge kan selv rette henvendelse til kommunen for at bede om at blive anbragt uden forhjemmet, men det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om der er grundlag for en anbringelse. Det erforudsat, at bestemmelsen ikke har som formål at løse de almindelige generationskonflikter, deropstår, når de unge gradvis frigør sig fra forældrene. På den anden side er der et antal tilfælde, hvorproblemerne i hjemmet er af en sådan karakter, at forældrene ikke bør kunne hindre iværksættelsenaf en i øvrigt velbegrundet foranstaltning, som den unge selv ønsker iværksat.Den unge, der er fyldt 15 år, vil i øvrigt kunne klage på egen hånd, hvis kommunalbestyrelsenikke finder grundlag for, at den unge får ophold uden for hjemmet. Der henvises til kapitel 26, hvorklagereglerne gennemgås.GenbehandlingServiceloven:§ 62.Hvis barnet eller den unge ikke harværet anbragt uden for hjemmet inden for detseneste år før datoen for den aktuelleanbringelse, forudsætter opretholdelse af enforanstaltning efter § 58 ud over 1 år fra børnog unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelsei udvalget.Stk. 2.Hvis barnet eller den unge har væretanbragt uden for hjemmet inden for detseneste år før datoen for den aktuelleanbringelse, forudsætter opretholdelse af enforanstaltning efter § 58 ud over 2 år fra børnog unge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelsei udvalget.Stk. 3.Er sagen efter stk. 1 og 2 indbragt forAnkestyrelsen eller forelagt domstolene,regnes fristen fra den endelige afgørelse ellerdom. Uanset bestemmelsen i stk. 1 og 2 kanbørn og unge-udvalget, Ankestyrelsen ellerretten fastsætte en kortere frist for fornyetbehandling i udvalget.

Stk. 4.Børn og unge-udvalget kan vedafgørelser efter § 58 undtagelsesvis fastsætteen længere frist end nævnt i stk. 1-3, når deforhold, der ligger til grund for afgørelsen,med overvejende sandsynlighed må antages atvedvare ud over fristen. Samme beføjelser harAnkestyrelsen og retten.Stk. 5…367.Når børn og unge-udvalget træffer afgørelse om en tvangsmæssig anbringelse efterservicelovens § 58, skal der altid tages stilling til genbehandlingsfristen, jf. servicelovens § 62,hvilket vil sige tidspunktet for børn og unge-udvalgets genbehandling af sagen for at påse, ombetingelserne for den tvangsmæssige anbringelse fortsat er opfyldt. Efter servicelovens § 62, stk. 1,forudsætter opretholdelse af en foranstaltning efter servicelovens § 58 ud over 1 år fra børn ogunge-udvalgets afgørelse fornyet afgørelse i udvalget, hvis barnet eller den unge ikke har væretanbragt uden for hjemmet inden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse. Den 1-årige genbehandlingsfrist gælder således i de tilfælde, hvor barnet i en længere periode, det vil sige1 år eller mere, ikke har været inde i et frivilligt eller tvangsmæssigt anbringelsesforløb.Hvis barnet eller den unge derimod har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste årfør datoen for den aktuelle anbringelse, er børn og unge-udvalget først forpligtet til at genbehandleen sag om tvangsmæssig anbringelse efter servicelovens § 58, 2 år efter afgørelsen blev truffet, jf.servicelovens § 62, stk. 2. Et barn eller en ung, der i året forud for sagens behandling har væretanbragt ved en foreløbig beslutning, betragtes som anbragt første gang ved den endelige beslutningom anbringelse, og der gælder således en genbehandlingsfrist på 1 år. Dette gælder uanset, om denforeløbige afgørelse er blevet godkendt på det efterfølgende møde i børn og unge-udvalget eller ej.Den 2-årige genbehandlingsfrist gælder således i de tilfælde, hvor barnet eller den unge alleredeer - eller for nylig har været - inde i et anbringelsesforløb, frivilligt eller tvangsmæssigt.Er sagen indbragt for Ankestyrelsen eller forelagt for domstolene, regnes fristen fra den endeligeafgørelse eller dom. Dette gælder både for den 1-årige og den 2-årige genbehandlingsfrist. Vedankemyndighedernes behandling af en klage, der alene drejer sig om genbehandlingsfristen, regnesden fastsatte frist, hvis der ikke træffes anden beslutning, fra afgørelsen i børn og unge-udvalget, daanbringelsesgrundlaget ikke vil blive efterprøvet i disse sager.Ved genbehandlingen skal der tages stilling til, om de materielle betingelser i servicelovens § 58for fortsat at opretholde anbringelsen uden samtykke er opfyldt.Eksempel 1:Barnet har ikke været anbragt, før børn og unge-udvalget træffer afgørelse herom den3. januar 2010. Afgørelsen bliver indbragt for Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 29. januar 2010fastholder børn og unge-udvalgets afgørelse. Genbehandlingsfristen er på 1 år fra Ankestyrelsensafgørelse, da barnet ikke har været anbragt inden for det seneste år før datoen for den aktuelleanbringelse, det vil sige i perioden fra den 3. januar 2009 til 3. januar 2010, hvor børn og unge-udvalget traf afgørelse om den aktuelle anbringelse. Børn og unge-udvalget træffer fornyetafgørelse den 17. januar 2011 om opretholdelse af anbringelsen. Afgørelsen bliver ikke indbragt forAnkestyrelsen. Genbehandlingsfristen er på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse den 17.januar 2011, da barnet har været anbragt inden for det seneste år før datoen for den aktuelleanbringelse, det vil sige i perioden fra den 17. januar 2010 til den 17. januar 2011, hvor børn ogunge-udvalget har truffet afgørelse om den aktuelle anbringelse.

Eksempel 2:Barnet blev frivilligt anbragt ved en beslutning i kommunen den 6. februar 2010.Samtykket blev tilbagekaldt den 6. maj 2010, og barnet blev hjemgivet. Barnet blev på ny frivilliganbragt ved en beslutning truffet i kommunalbestyrelsen den 1. september 2010. Der træffesbeslutning i børn og unge-udvalget den 5. november 2010 om anbringelse uden samtykke.Genbehandlingsfristen er på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse, da barnet har været anbragtinden for det seneste år før datoen for den aktuelle anbringelse.Ændring af fristen for genbehandling368.Efter servicelovens § 62, stk. 3, sidste pkt., kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen ellerretten fastsætte en kortere frist for fornyet behandling af sagen i udvalget, end de frister der gældersom hovedregel på henholdsvis 1 eller 2 år, hvis der er begrundet tvivl om, atanbringelsesgrundlaget fortsat vil være til stede 1 eller 2 år senere. Der skal forefindes væsentligeomstændigheder i den konkrete sag, før der er grundlag for ikke at anvende de almindeligegenbehandlingsfrister. F.eks. kan der lægges vægt på en gunstig udvikling hosforældremyndighedens indehaver, som der er en forventning om fortsætter, eller at der er iværksaten undersøgelse af forældreevnen med henblik på fremtidige forebyggende foranstaltninger ihjemmet. Af disse grunde kan der ud fra en konkret vurdering være behov for at vurdereanbringelsesgrundlaget tidligere end henholdsvis 1 og 2 år.Efter servicelovens § 62, stk. 4, kan børn og unge-udvalget, Ankestyrelsen eller rettenundtagelsesvis fastsætte en længere frist for genbehandling end de frister, der er nævnt iservicelovens § 62, stk. 1-3. Denne mulighed kan kun benyttes i de tilfælde, hvor det er forudsat, atanbringelsen må forventes at blive af længere varighed. Det er en betingelse for at anvendebestemmelsen, at de forhold, der ligger til grund for afgørelsen, med overvejende sandsynlighed måantages at vare ved ud over fristerne for genbehandling, der efter hovedreglen er på henholdsvis 1eller 2 år, jf. servicelovens § 62, stk. 1 og 2. Ved vurderingen af, om genbehandlingsfristen skalforlænges, skal forlængelsen sættes i forhold til den generelle genbehandlingsfrist.En forkortet eller forlænget genbehandlingsfrist vil altid løbe indtil en bestemt fastsat dato, og erikke som en almindelig 1-årig eller 2-årig genbehandlingsfrist påvirket af, om sagen indbringes forAnkestyrelsen eller forelagt for domstolene.Genbehandlingsfristen har til formål at sikre, at anbringelsesgrundlaget af retssikkerhedsmæssigegrunde løbende efterprøves af børn og unge-udvalget, således at det sikres, at grundlaget for dentvangsmæssige anbringelse fortsat er opfyldt. I tiden mellem genbehandlingen af sagen i børn ogunge-udvalget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om hjemgivelse, da det er vigtigt heletiden at være opmærksom på, om formålet med anbringelsen er nået, jf. servicelovens § 68. Detteskal ses i sammenhæng med den regelmæssig gennemgang af handleplanen og det årligetilsynsbesøg på anbringelsesstedet, jf. servicelovens § 70 og § 148. Hvis formålet er nået, skal eneventuel hjemgivelse ikke afvente en afgørelse herom i børn og unge-udvalget.Anbringelse uden genbehandling i en tre-årig periodeServiceloven:§ 62…Stk. 5.Børn og unge-udvalget kan i særligetilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelseuden for hjemmet efter § 58 af et barn, derikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis det erovervejende sandsynligt, at de forhold, der

begrunder anbringelsen, vil være til stede idenne periode. Samme beføjelser harAnkestyrelsen og retten.369.Børn og unge-udvalget kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en anbringelse af et barnunder 1 år uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 58, skal gælde i tre år, hvis det er overvejendesandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i hele denne periode. Detbetyder, at sagen ikke følger de normale frister for genbehandling i § 62, stk. 1 og 2.Anbringelsesgrundlaget skal således ikke prøves under den 3-årige periode, medmindre forældrenebegærer hjemgivelse, og der samtidig er sket væsentlige ændringer af forhold hos forældrene,anbringelsesstedet eller barnet.I denne type sager bør det imidlertid overvejes, om det bedste for barnet vil være en bortadoption,læs herom i kapitel 25.Formålet med at anbringe uden genbehandling i 3 år370.Det centrale formål med at anbringe et barn under 1 år uden genbehandling i en tre-årigperiode er at skabe ro om barnets situation. Bestemmelsen giver således mulighed for at styrkekontinuiteten i anbringelsesforløbet for de helt små børn ved at begrænse forældrenes adgang til atgenåbne sagen i en periode på tre år, medmindre der er væsentligt ændrede forhold hos barnet ellerforældrene.Forskning viser, at forældrene til anbragte børn over en årrække ofte ikke ændrer deres socialesituation i en sådan grad, at de bliver i stand til at imødekomme barnets behov i dagligdagen ihjemmet. Det fremgår af SFI’s rapport ”Anbragte børns udvikling og vilkår – resultater fra SFI’sforløbsundersøgelse af årgang 1995” fra 2008. Dertil kommer, at det er af afgørende betydning forhelt små børns udvikling, at de gives mulighed for at etablere tilknytning til stabileomsorgspersoner og har stabilitet i deres omgivelser.Da formålet er at give barnet mulighed for en stabil tilknytning gennem de 3 år, bør der fra startenaf anbringelsen vælges en anbringelsesform, som giver dette.Hvornår det er relevant at anbringe uden genbehandling i 3 år371.Muligheden for at anbringe et barn under 1 år uden genbehandling i 3 år er relevant i detilfælde, hvor der er formodning om, at forældrenes problemer vil være gældende i heleanbringelsesperioden. Der kan være tale om meget forskellige situationer, men overordnedeeksempler herpå kan være, når der er tale om spædbørn født af alvorligt psykisk syge forældre,forældre med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse eller forældre med vedvarendemisbrugsproblemer.Et eksempel på bestemmelsens anvendelsesområde kan være en sag om et barn, hvis mor erpsykisk syg og har været det over en årrække. Eller hvor barnet har søskende, som har væretanbragt siden fødslen, og som stort set ikke har haft nogen kontakt med moderen underanbringelsen. I kommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget skal familienseventuelle misbrugs- og sygdomshistorik således indgå, ligesom en vurdering af barnets ogeventuelle andre søskendes anbringelseshistorik. Oplysninger om forældres misbrug eller sygdomtil brug for at sammensætte en sygdoms - eller misbrugshistorik, vil allerede efter gældende reglerjf. § 50, stk. 8 være oplyst i sagen. Ligeledes vil informationer om eventuelle søskendesanbringelseshistorik være belyst jf. bl.a. § 50 og § 140.Muligheden for at anbringe uden genbehandling i 3 år er særlig relevant i forhold til vordendeforældre, da der derved er mulighed for meget tidligt i barnets liv at sikre det kontinuitet.Kommunalbestyrelsen vil da på baggrund af en undersøgelse af de vordende forældres forhold efter

§ 50, stk. 8, kunne vurdere, om der, allerede straks efter at barnet er født, er grundlag for at indstilletil børn og unge-udvalget, at barnet skal anbringes uden for hjemmet efter denne bestemmelse.Barnets kontakt til forældrene372.Selvom der træffes afgørelse om en længerevarende anbringelse, skal der arbejdes på atskabe eller vedligeholde kontakt og tilknytning mellem barnet og forældrene. Det er begrundet bådei hensynet til barnets øjeblikkelige behov, og i hensynet til barnets behov på længere sigt.Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at kommunens generelle forpligtelser over forforældrene fortsat er gældende. Forældrene skal således have tilbudt, at der udarbejdes en særskilthandleplan for støtten til dem og de skal tilbydes en støtteperson, jf. servicelovens § 54. Samtidigskal der tages stilling til, om der er grundlag for at regulere barnets eller den unges samvær ogkontakt med forældrene efter servicelovens § 71.Hvis forældrenes forhold forbedres i løbet af den tre-årige periode373.Hvis kommunen i forbindelse med den løbende vurdering af forholdene finder, at forholdenei hjemmet gradvist forbedres, kan tre-års perioden anvendes til at øge kontakten mellem forældreneog barnet. Det kan ske gradvist for eksempel med hyppigere kontakt, længere besøg i hjemmet og iferier. Det vil kunne give grundlag for en beslutning om barnets fremtidige forhold og en merestabil situation for barnet.Når den tre-årige periode udløber374.På baggrund af en vurdering af barnet og dets behov kan der, efter udløbet af den tre-årigeperiode, træffes afgørelse om, at barnet hjemgives, hvis forældrenes forhold vurderes at være varigtforbedrede. Hvis der træffes afgørelse om, at barnet ikke kan hjemgives efter denne periode, skalder træffes afgørelse om den fortsatte anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7, eventuelt uden samtykke,jf. § 58. Hvis barnet har opnået en stærk tilknytning til anbringelsesstedet, vil der eventuelt kunnevære grundlag for at træffe afgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf. servicelovens § 68 a, ogsåselv om det oprindelige anbringelsesgrundlag ikke længere er til stede.Kommunalbestyrelsens støtte til udsatte børn og unge skal i hvert enkelt tilfælde udformes påbaggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.For nogle af disse børn vil støtten bedst kunne ske gennem en adoption, og kommunen skal derforløbende vurdere, om der skal laves en undersøgelse af forældrenes forældreevne med henblik påeventuel adoption. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis kommunen i rekrutteringen afplejefamilier til helt små børn, der anbringes efter denne bestemmelse, afsøger muligheden for atfinde plejefamilier, der også kunne have et ønske om at blive adoptivforældre for barnet.Klageadgang375.Børn og unge-udvalgets afgørelse om anbringelse uden samtykke med en forlængetgenbehandlingsfrist efter § 62 kan påklages til Ankestyrelsen efter de almindelige regler, jf.servicelovens § 168 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Fremgangsmåden ved foranstaltninger m.v. der gennemføres tvangsmæssigt376.Børn og unge-udvalgets kompetence til at træffe afgørelser om iværksættelse afforanstaltninger uden samtykke er opregnet i servicelovens § 74, stk. 1. Forvaltningen kan såledeskun foretage en indstilling om godkendelse af de foranstaltninger, der er opremset i servicelovens§ 74, stk. 1. Forvaltningens indstilling skal være klar og entydig, således at der ikke kan opstå tvivlom, hvad der træffes beslutning om. Der kan som udgangspunkt ikke foretages alternative

indstillinger, således at der eksempelvis primært indstilles til afbrydelse af samvær og sekundært tilovervåget samvær under en anbringelse uden for hjemmet.For så vidt angår indstilling om videreførelse af en anbringelse pga. barnets eller den ungestilknytning til anbringelsesstedet efter § 68 a, har Ankestyrelsen dog i en principafgørelse (nr. 128-10 af 30. juni 2010) fastslået, at ”deradministrativt skal foreligge 2 indstillinger fra forvaltningentil børn og unge-udvalget, når der foreligger en anbringelsessag, hvor der er grundlag for at kunnetræffe afgørelse om videreført anbringelse efter § 68 a og om fortsat anbringelse efter § 58”.Dettebetyder, at kommunalbestyrelsen i sager, hvor der sker indstilling om en videreført anbringelse efter§ 68 a, samtidig skal udarbejde en indstilling om en fortsat anbringelse efter § 58.Børn og unge-udvalget har kun kompetence til at tage stilling til, hvorvidt der er grundlag for atgennemføre de tvangsmæssige foranstaltninger, som forvaltningen indstiller til. Udvalget kansåledes eksempelvis ikke træffe beslutning, om at forbindelsen mellem barnet og forældrene skalafbrydes, hvis der kun foreligger en indstilling om, at samværet skal være overvåget. Børn og unge-udvalget har heller ikke kompetence til at fastsætte vilkår i forbindelse med en afgørelse om, atbarnet eller den unge skal anbringes et specifikt sted eller, at der skal foranstaltes et bestemtbehandlingstilbud.De beføjelser, der er henlagt til børn og unge-udvalget, kan ikke varetages af andre, hverken iforvaltningen eller i andre udvalg i kommunen. Hvis afgørelsen af hensyn til barnets eller den ungesøjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen behandles i udvalget, kan formanden eller i dennesfravær næstformanden træffe en foreløbig afgørelse efter reglerne i servicelovens § 75, jf. punkt395. Forvaltningen kan således ikke iværksætte akutte foranstaltninger uden, at formanden for børnog unge-udvalget eller dennes stedfortræder har truffet afgørelse i sagen.Aktindsigt m.v.Serviceloven:§ 73.Inden der træffes afgørelse i en sagefter § 72, påhviler det kommunalbestyrelsenat gøre indehaveren af forældremyndighedenog den unge, der er fyldt 15 år, bekendt medretten til efter forvaltningsloven at se sagensakter og retten til at udtale sig, indenafgørelsen træffes.Stk. 2.Tilsvarende forpligtelse harkommunalbestyrelsen over for de personer,der er nævnt i § 72, stk. 2 og 3, for så vidtangår de heri nævnte afgørelser.377.Forinden der træffes afgørelse i en sag som nævnt i servicelovens § 72, påhviler detkommunalbestyrelsen efter servicelovens § 73 at gøre indehaveren af forældremyndighedenbekendt med retten til efter forvaltningsloven at se sagens akter og udtale sig om sagen.Forvaltningslovens regler gælder fuldt ud for de afgørelser, der træffes efter reglerne iserviceloven om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger i sager vedrørende børn og unge.Servicelovens § 73 fastsætter imidlertid en egentlig pligt for kommunalbestyrelsen til at gøreindehaveren af forældremyndigheden bekendt med de rettigheder, der tilkommer denne efterforvaltningsloven, først og fremmest retten til aktindsigt samt retten til at udtale sig om sagen,

forinden der træffes afgørelse. Det bemærkes herved, at kommunalbestyrelsen skal være særligopmærksom på denne pligt i de tilfælde, hvor forældrene ikke ønsker at gøre brug af tilbuddet omadvokatbistand. Selv om kommunalbestyrelsen har en vejlednings-forpligtelse efter servicelovens§ 73, er den stadig forpligtet til at partshøre over oplysninger, der indføres i sagen, og som parterneikke kan forventes at kende, jf. forvaltningsloven § 19. Partshøringen kan ikke først ske ved mødet ibørn og unge-udvalget, med mindre der er truffet en foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75,hvor det ikke har været muligt at nå at partshøre inden sagens forelæggelse. Inden den efterfølgendegodkendelse i børn og unge-udvalget af formandens beslutning skal kommunalbestyrelsen forsøgeat nå at høre parterne inden mødet i børn og unge-udvalget, men på grund af tidspresset vil detteikke altid være muligt. Vejledningspligten i servicelovens § 73 gælder for alle de afgørelser, hvorindehaveren af forældre-myndigheden skal have tilbud om advokatbistand, eller hvor der indstillestil en tvangsmæssig foranstaltning.Hvis der træffes afgørelser efter servicelovens § 72 stk. 1-3, der vedrører en ung, der er fyldt 15år, plejeforældrene i forbindelse med privat døgnpleje efter servicelovens § 78, eller en forælderuden del i forældremyndigheden, har kommunalbestyrelsen en tilsvarende vejledningspligt, som iforhold til forældremyndighedens indehaver efter servicelovens § 73, stk. 1. Bestemmelsen er aleneet pålæg til kommunalbestyrelsen om at gøre parten bekendt med de rettigheder, der følger afforvaltningsloven. Retten til aktindsigt i den enkelte sag, herunder omfanget og formen, afgøresefter reglerne i forvaltningsloven. Bestemmelsen er således ikke udtryk for, at der tillægges parterneen videregående adgang til aktindsigt, end hvad der følger af forvaltningsloven.Undtagelsesbestemmelserne i forvaltningsloven vedrørende aktindsigt finder således tilsvarendeanvendelse.En anmodning om aktindsigt fra forældrenes side bør altid medføre, at der foretages en konkretvurdering af, om undtagelses-bestemmelserne fra aktindsigt skal bringes i anvendelse for atbeskytte barnet eller den unge, når det har betroet sig til offentlig ansatte eller andre om problemer ihjemmet.Forældre uden del i forældremyndigheden har ret til aktindsigt i sager om indskrænkning afsamværsretten med deres børn. Udgangspunktet er derfor, at der er ret til aktindsigt i heledokumentet, men adgangen til aktindsigt kan begrænses, hvis der er afgørende hensyn til andrepersoner i sagen, f.eks. forældremyndighedens indehaver eller barnet.

AdvokatbistandServiceloven:§ 72.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeforældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistandunder en sag om1) gennemførelse af en undersøgelse efter§ 51,2) anbringelse uden for hjemmet efter § 58,3) opretholdelse af en anbringelse efter § 62,4) gennemførelse af en lægelig undersøgelseeller behandling efter § 63,5) videreførelse af en anbringelse efter§ 68 a,6) godkendelse af en foreløbig afgørelseefter § 75, stk. 3,7) ændring af anbringelsessted efter § 69,stk. 3 eller 3, jf. § 58,8) afbrydelse af forbindelsen m.v. efter § 71,stk. 3,9) brev og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,10) anbringelse i delvist lukkededøgninstitutioner efter § 123 b, stk. 1, og11) tilbageholdelse efter § 123 c.Stk. 2.Forældremyndighedens indehaver,den unge, der er fyldt 12 år, ogplejeforældrene skal have tilbud om gratisadvokatbistand under en sag om flytning ellerhjemtagelse fra privat familiepleje efter § 78,stk. 4.Stk. 3.Under en sag om afbrydelse afforbindelsen m.v. efter § 71, stk. 3, og en sagom brev- og telefonkontrol efter § 123, stk. 2,med den af forældrene, der ikke har del iforældremyndigheden, skal denne have tilbudom gratis advokatbistand.

378.Den, der er part i en sag om tvangsmæssige foranstaltninger, har ret til gratis advokatbistand.Loven fastsætter, at der skal gives et tilbud om advokatbistand, men det er forældremyndighedensindehaver, den unge eller andre berettigede, der afgør, om de vil tage imod tilbuddet, og hvilkenadvokat de ønsker at lade sig bistå af. Kommunalbestyrelsen kan ikke påtvingeforældremyndighedens indehaver eller andre en advokat mod deres vilje. Der er imidlertid ikkenoget til hinder for, at kommunalbestyrelsen som en del af den almindelige vejledning opfordrerparterne til at benytte sig af tilbuddet. I de tilfælde, hvor der af f.eks. forældremyndighedensindehaver eller den unge, der er fyldt 12 år, gives udtryk for ønske om at tage imod tilbuddet, menhvor den pågældende ikke selv er i stand til eller ikke selv ønsker at tage kontakt med en advokat,bør kommunen gøre en aktiv indsats for at skaffe en advokat til den pågældende. Hvis der er skettilstrækkelig vejledning, er det ikke ugyldighedsgrund, at parten møder uden advokat, hvis partenalligevel ønsker mødet gennemført. Men der bør foretages en konkret afvejning af, om sagen børudsættes, når partens advokat ikke møder op.Indehavere af forældremyndigheden, som bor sammen, og som er enige, er berettigede til gratisbistand fra én advokat. Loven stiller ikke krav om, at indehaveren af forældremyndigheden og denunge, der er fyldt 12 år, får hver sin advokat. Forældremyndighedens indehaver og den unge over12 år kan dog have modsatrettede interesser. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt afretssikkerhedsmæssige grunde, hvis barnet og forælderen har samme advokat. Adgangen tiladvokatbistand udelukker ikke indehaveren af forældremyndigheden eller andre fra at benytte enbisidder, der kan være til støtte for den pågældende under sagen. Udgifterne til bisidder tilforældremyndighedsindehaveren eller til barnet eller den unge kan ikke dækkes af kommunen.Der er ikke i loven fastsat et tidspunkt for, hvornår der skal gives et tilbud om advokatbistand. Detmå imidlertid anses for afgørende for advokatens mulighed for at bistå under sagen, at advokatenfår en rimelig tid til at sætte sig ind i sagen inden mødet i børn og unge-udvalget.

Gratis advokatbistand er først og fremmest tænkt som støtte til forældremyndighedens indehaver iforbindelse med mødet i børn og unge-udvalget, således at det sikres, at forældrene får tilstrækkeligadgang til at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retlige omstændigheder, inden dertræffes afgørelse om tvangsmæssige foranstaltninger. Retten til gratis advokatbistand omfatterderfor ikke situationer, hvor der endnu ikke er berammet møde i børn og unge-udvalget, eller hvorkommunalbestyrelsen fortsat arbejder med forældremyndighedens indehaver på at finde en løsningog således endnu ikke har truffet beslutning om at beramme et møde i børn og unge-udvalget.Advokatsalær379.Efter servicelovens § 72, stk. 4, gælder der de samme regler om salær og godtgørelse tiladvokater som i sager, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.Dommeren i børn og unge-udvalget træffer beslutning om salær og godtgørelse for udlæg, jf.forretningsordenens § 9, kan findes på www.retsinfo.dk. Ved sagens behandling i Ankestyrelsen erdet forvaltningen, der træffer afgørelse om salær og godtgørelse. Der er ikke mulighed for at klageover salærfastsættelsen. I tvivlstilfælde kan forvaltningen evt. rådføre sig med dommeren, mendommeren er ikke forpligtet til at yde rådgivning. For reglerne om kommunens adgang til refusionfor udgifter til advokatbistand henvises til kapitel 31 i serviceloven.Personlig støtte for barnet eller den unge (bisidder)Serviceloven:§ 48 a.Et barn eller en ung, hvis sagbehandles efter dette kapitel, har på ethverttidspunkt af sagens behandling ret til at ladesig bistå af andre.Stk. 2…

380.Et barn eller en ung, som har en sag om særlig støtte under behandling hos den kommunalemyndighed, har ret til at lade sig bistå af andre, jf. servicelovens § 48 a.Det er meget vigtigt for alle børn og unge, at der er voksne omkring dem, som de kan stole på oghar tillid til. Når det gælder udsatte børn og unge, har de ikke altid forældre, som de kan støtte sigtil. Nogle af disse børn og unge har i stedet andre voksne i deres netværk, som de føler sig tryggeved og er fortrolige med. Disse voksne kan det være gavnligt for barnet eller den unge at kunne tagemed til møder i kommunen, de sociale nævn eller Ankestyrelsen.Barnet eller den unges ret til en bisidder er ikke en foranstaltning i forhold til barnet eller denunge, men alene en ret som barnet eller den unge kan gøre brug af efter egen lyst og behov.Der vil være børn og unge, der ikke har nogle voksne i deres netværk, som de har tillid til. I desituationer kan kommunalbestyrelsen udpege en fast kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3,nr. 6. Kommunen vil dog også på anden måde kunne støtte et barn eller en ung i at finde enbisidder. En sådan støtte kunne bestå i, at sagsbehandleren tager initiativ til at tale med barnet ellerden unge om den støtte, som en bisidder kan give, og mere aktivt hjælper barnet eller den unge medat finde den rette person og kontakte vedkommende.Informationen til bisidderen skal foregå gennem barnet eller den unge, da det er vigtigt, at det erbarnets eller den unges selvstændige ret til at blive hørt, der er i centrum. Hvis bisidderen modtagermere information end barnet eller den unge, vil der være en risiko for, at bisidderen overtager sagenpå bekostning af barnets eller den unges interesse. Beføjelserne for bisidderen er således alene at

være til stede under møderne og ikke at kommunikere med forvaltningen uden om barnet eller denunge selv. Det er op til barnet eller den unge selv, hvor meget bisidderen i øvrigt skal informeresom sagen. Barnet eller den unge har dog mulighed for at aftale med kommunen, at de skal udsendemødeindkaldelser med videre til bisidderen.Tilsidesættelse af barnets eller den unges valg af bisidderServiceloven:§ 48 a…Stk. 2.Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvismyndigheden træffer afgørelse om, at barnetseller den unges interesse i at kunne lade sigbistå bør vige for væsentlige hensyn tiloffentlige eller private interesser, eller hvorandet er fastsat ved lov. Myndigheden kanendvidere træffe afgørelse om at tilsidesættebarnets eller den unges valg af bisidder, hvisder er bestemte grunde til at antage, atbisidderen vil varetage andre interesser endbarnets eller den unges.Stk. 3.Myndigheden kan træffe afgørelse omat udelukke en bisidder helt eller delvis fra etmøde, hvis det skønnes af betydning for at fåbarnets eller den unges uforbeholdne meningbelyst.Stk. 4…381.Den kommunale myndighed kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om at tilsidesætte barnetseller den unges valg af bisidder, hvis der er bestemte grunde til at antage, at bisidderen vil varetageandre interesser end barnets eller den unges, jf. § 48 a, stk. 2. Forvaltningen må i sådanne tilfældeforetage en konkret afvejning af på den ene side barnets eller den unges interesse i at lade sig biståaf den pågældende bisidder og på den anden side de hensyn, der taler for at afskære barnets ellerden unges adgang til at lade sig bistå af den pågældende bisidder. Udgangspunktet for at nægtebarnet eller den unge at medtage en bestemt bisidder skal dog altid være barnets eller den unges tarvog skal samtidig være baseret på en saglig vurdering af de omstændigheder, der gør, at denpågældende ikke kan fungere som bisidder for barnet eller den unge. Barnet eller den unge kanpåklage en afgørelse, som fratager dem retten til at tage en bestemt person med som bisidder, jf.servicelovens § 167, stk. 2.Situationen vil typisk kunne forekomme, hvis bisidderen reelt er valgt af forældrene i strid medbarnets eller den unges interesser. Forældrene eller for eksempel personale fra et anbringelsesstedvil ligeledes kunne udelukkes som bisiddere, hvis det ud fra en konkret vurdering vurderes, at delægger pres på barnet eller den unge. Bestemmelsen udelukker dog ikke bestemte grupper afpersoner fra at fungere som bisidder.Der er ikke fastsat generelle regler om, at en bisidder skal være myndig, at vedkommende ikke måvære i familie med barnet eller den unge eller, at personer, der er udpeget eller ansat af kommunentil at hjælpe og støtte barnet efter lov om social service § 52, skal udelukkes som bisiddere. Det vilofte være sådan, at personale på anbringelsessteder og plejeforældre er de nærmeste til at fungere

som en støtte for barnet eller den unge. Det må derfor bero på en konkret vurdering, om de påvirkerbarnet eller den unge på en måde, der ikke er i barnets eller den unges interesse, så deltagelsen måafskæres. At der skal være bestemte grunde til at tilsidesætte barnets eller den unges valg, vil sige,at den blotte mistanke ikke er tilstrækkelig til at tilsidesætte valget af bisidder, men at der på denanden side heller ikke skal foreligge konkrete beviser.382.Forældremyndighedsindehaveren kan gøre indsigelse mod barnets eller den unges valg afbisidder, jf. § 48 a, stk. 3. Baggrunden herfor er, at der kan være situationer, hvor barnets eller denunges valg af bisidder kangive anledning til alvorlige konflikter medforældremyndighedsindehaveren. For at undgå dette bør der så vidt muligt givesforældremyndighedsindehaveren adgang til at rejse indsigelse mod barnets eller den unges valg,hvorefter den myndighed, der behandler sagen, vil skulle tage stilling til, om barnets eller den ungesinteresse i at vælge den pågældende bør vige for forældrenes modvilje over for den pågældendesom bisidder, f.eks. fordi der er tale om et nærtstående familiemedlem.Bisidderen skal være fyldt 15 årServiceloven:§ 48 a…Stk. 4.En bisidder for et barn eller en ungskal være fyldt 15 år og er omfattet afstraffelovens § 152 om tavshedspligt.383.En bisidder efter servicelovens § 48 a for et barn eller ung skal være fyldt 15 år, ogbisidderen er omfattet af straffelovens § 152 om tavshedspligt, jf. § 48 a, stk. 4. Baggrunden herforer, at bisidderen på møderne med barnet eller den unge kan blive bekendt med en rækkeoplysninger om barnets eller den unges familie, herunder navnlig barnets eller den unges forældreog barnet eller den unge selv. I det omfang, forvaltningen berettiget videregiver fortroligeoplysninger til barnet eller den unge, f.eks. i forbindelse med høring af barnet eller den unge, vilden bisidder, der følger barnet eller den unge til møde med det offentlige, berettiget blive gjortbekendt med disse oplysninger. Forvaltningen har ikke ret til at videregive oplysninger tilbisidderen ud over de oplysninger, bisidderen modtager under møder sammen med barnet eller denunge.Forskel på bisidder og legal repræsentant384.Når det drejer sig om børn og unge under 18 år, som er umyndige, og hvor der er enforældremyndighedsindehaver, er det nødvendigt at sondre mellem en bisidder og en legalrepræsentant. Den legale repræsentant for børn og unge under 18 år vil normalt være indehaveren afforældremyndigheden, som også er værge, jf. værgemålslovens kapitel 1. Unge over 15 år har dogret til deres egen advokat, der således bliver legal repræsentant for den unge, jf. ovenfor underpunkt 378.Den legale repræsentant må ikke forveksles med en personlig støtte for barnet, altså en bisidder.Ved bisidder forstås i denne sammenhæng alene en personlig støtte for barnet eller den unge, derunder sagen kan give barnet eller den unge råd og vejledning eller blot ved sin tilstedeværelseindgyde barnet eller den unge tryghed.Forelæggelse for børn og unge-udvalget385.I Socialministeriets bekendtgørelse om forretningsorden for børn og unge-udvalgene, somkan findes på www.retsinfo.dk, er det bl.a. fastsat, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at

sagen om tvangsmæssige foranstaltninger forelægges børn og unge-udvalget sammen med sagensakter og en indstilling, der bl.a. skal indeholde en redegørelse for sagen.Indstilling vedrørende anbringelse efter servicelovens § 58Serviceloven:§ 59.En indstilling om anbringelse uden forhjemmet efter § 58 skal omfatte1) den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50,herunder beskrivelsen af, at betingelserne i §58 anses for opfyldt og af de ressourcer hosbarnet, familien og netværket, som kanbidrage til at klare vanskelighederne underanbringelsen, jf. § 50, stk. 6,2) den handleplan for anbringelsen, jf. § 140,herunder den støtte og de initiativer, som erpåtænkt for barnet eller den unge og dennesfamilie under anbringelsen uden for hjemmetog i tiden derefter, og3) barnets eller den unges holdning til denpåtænkte foranstaltning.386.Der opstilles i servicelovens § 59 en række basale krav til indstillingen til børn og unge-udvalget om en tvangsmæssig anbringelse. Formålet med kravene er at få en størregennemsigtighed i forhold til beslutningsgrundlaget, som det foreligger for udvalget. Kravet tilindstillingen har endvidere til formål at højne kvaliteten i sagsbehandlingen. For indehaveren afforældremyndigheden, den unge over 15 år og dennes advokat betyder det, at de kan stille krav om,at de oplysninger, der er indeholdt i indstillingen, skal foreligge inden mødet i børn og unge-udvalget. Det giver parterne mulighed for at forstå kommunalbestyrelsens bevæggrunde for atforetage indstillingen og et bedre grundlag for, at de kan få deres synspunkter og yderligereoplysninger til sagen frem. Børn og unge-udvalget er bundet af kommunalbestyrelsens indstilling.Selv om kravene til indstillingen kun er lovfæstede for så vidt angår visse sager efterservicelovens, vil der også i alle andre situationer skulle udfærdiges en indstilling forud for enafgørelse om et tvangsmæssigt indgreb, således at børn og unge-udvalget får det bedst muligegrundlag for at træffe afgørelsen, jf. § 3 i bekendtgørelsen om forretningsorden for børn og unge-udvalgene, som kan findes på www.retsinfo.dk. Dette følger også af de almindelige regler om godforvaltningsskik, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst, før der kan træffes afgørelse. Det påhvilerdommeren at vurdere, om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt, jf. § 20, stk. 2, i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område og forretningsordenen for børn og unge-udvalgene § 6. Vedrørende dommerens opgaver i børn og unge-udvalget henvises til punkt 391.Elementerne i indstillingen387.Opregningen i servicelovens § 59 angiver de elementer, der som minimum skal indgå iindstillingen. Herudover kan der være behov for supplerende oplysninger under hensyn til denenkelte sags særlige omstændigheder.

Kravet om, at indstillingen, skal omfatte en beskrivelse af, at betingelserne i § 58 anses foropfyldt, skal ses i sammenhæng med, at kriterierne for gennemførelsen af en anbringelse udensamtykke er udførligt angivet i servicelovens § 58.Alle foranstaltninger skal ikke nødvendigvis have været forsøgt, før der træffes beslutning om atindstille til anbringelse uden samtykke, og der kan være tilfælde, hvor ingen øvrige foranstaltningerbør forsøges, da de må anses for uanvendelige. Dette skal ses i sammenhæng med, atkommunalbestyrelsen skal finde den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer ogbehov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50, jf. § 52, stk. 1, 2. pkt.,hvilket i nogle tilfælde kan føre til at en anbringelse uden for hjemmet er nødvendig som det førsteskridt i sagen.Det er vigtigt ikke ensidigt at beskæftige sig med manglerne og svaghederne hos barnet eller denunge eller i familien. Derfor skal der redegøres for de ressourcer, der findes i barnets eller denunges familie eller i netværket, jf. servicelovens § 50, stk. 3, og § 59, nr. 1. Det kan give mulighedfor at afdække, om der er andre løsninger end en anbringelse uden for hjemmet og om anbringelsenkan ske i barnets eller den unges netværk, jf. servicelovens § 66, nr. 2.Handleplanen for indsatsen over for barnet eller den unge under anbringelsen skal laves, før etbarn eller en ung anbringes uden for hjemmet, jf. servicelovens § 140, og skal ligeledes indgå iindstillingen, jf. servicelovens § 59, nr. 2.Endelig skal det af indstillingen fremgå, hvorledes barnet eller den unge forholder sig tilanbringelsen, jf. servicelovens § 59, nr. 3. Servicelovens § 46, stk. 3, og § 48 fastsætter, at der altidbør ske en inddragelse af barnet eller den unge i hele sagsforløbet. Det betyder, at man løbende børorientere barnet eller den unge om, hvad der sker i sagen. I servicelovens § 59, nr. 3, understregesinddragelsen af barnet eller den unge i sagen, idet der skal ske en orientering af barnet eller denunge om anbringelsen uden for hjemmet, inden der træffes beslutning om tvangsmæssiganbringelse. Barnets eller den unges reaktion på indstillingen om en anbringelse uden for hjemmetskal beskrives. Det er vigtigt, at denne pligt til at inddrage barnet eller den unge i processen ikkeforveksles med et forsøg på at få barnet eller den unge til at give samtykke. Derfor er der heller ikkefastsat en nedre aldersgrænse. Der vil naturligvis være tilfælde, hvor et barn er så lille, at det blivermeningsløst at beskrive dets holdning. Det må dog samtidig understreges, at selv ret små børn harbehov for at vide, hvad der skal ske med dem. Se i øvrigt punkt 254 ff. om høring af barnet.Barnet eller den unge må på ingen måde presses til at have en holdning, men man bør forsøge atsikre sig, at barnet eller den unge har forstået, hvad der skal ske. Hvis barnet eller den unge vægrersig mod at udtale sig, vil oplysningerne herom være tilstrækkelige til at opfylde kravet ibestemmelserne.Genbehandling388.Servicelovens § 59 om de indholdsmæssige krav til indstillingen finder tilsvarendeanvendelse ved genbehandling af en sag ved børn og unge-udvalget efter servicelovens § 62 med demodifikationer, der følger af, at der er tale om genbehandling og ikke en førstegangsbehandling afen indstilling om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan ikkenøjes med at henvise til tidligere afgørelser, men skal forelægge indstillingen igen.Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med forelæggelsen for børn og unge-udvalget væreopmærksom på, at handleplanen kan være revideret, jf. servicelovens § 70, stk. 1, hvilket betyder, atdet er den reviderede handleplan, der primært skal forelægges udvalget, jf. servicelovens § 59.

Foretræde for udvalget389.Inden der træffes afgørelse, skal indehaveren af forældremyndigheden, barnet eller den unge,advokaten og eventuel anden bisidder for forældremyndighedens indehaver eller barnet eller denunge efter servicelovens § 74, stk. 2, nr.1 have lejlighed til at udtale sig over for børn og unge-udvalget. Barnets opholdskommune kan yde støtte til forældrenes transport til møder i barnetsopholdskommune, jf. servicelovens § 71, stk. 7. Tilbud efter § 74, stk.1, nr. 1 til barnet eller denunge kan undlades, hvis barnet er under 12 år, eller det må antages at være til skade for barnet ellerden unge, men udgangspunktet er, at barnet eller den unge har ret til at udtale sig over for børn ogunge-udvalget. Bestemmelsen angår alene retten til at udtale sig over for udvalget. Se punkt 254 ff.om høring af barnet.Inden der træffes afgørelse i en sag om afbrydelse af forbindelsen m.v. efter servicelovens § 71,stk. 3, eller om brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 123, stk. 2, der angår den afforældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, skal denne, dennes advokat eller en bisidderefter servicelovens § 74, stk. 3, ligeledes have lejlighed til at udtale sig over for udvalget.Forældremyndighedens indehaver har også ret til at udtale sig over for børn og unge-udvalget,inden der træffes afgørelse om samvær og kontakt m.v. med den anden af forældrene.Plejeforældrene ved privat familiepleje efter servicelovens § 78 har ligeledes ret til at udtale sig,inden der træffes afgørelse om flytning eller hjemtagelse efter servicelovens § 78, stk. 4.Børn og unge-udvalgets sammensætning390.Det følger af servicelovens § 74, hvilke afgørelser, som udvalget kan træffe afgørelse om. Afretssikkerhedslovens § 19, fremgår sammensætningen af børn og unge-udvalget. Med lov nr. 628 af11. juni 2010 (Barnets Reform), der trådte i kraft 1. januar 2011, er sammensætningen ændretsåledes, at der fremover sidder 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 2 pædagogisk-psykologisksagkyndige og 1 dommer i udvalget.Dommerens opgaver i børn og unge-udvalget391.Dommeren leder møderne og påser, at kommunalbestyrelsen har foretaget de nødvendigeundersøgelser efter servicelovens § 50, og om sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes enretssikkerhedsmæssig forsvarlig afgørelse i sagen. Dommeren kan beslutte, at der skal indhentesflere oplysninger, og kan forlange, at der optages retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018, hvilketvil sige, at dommeren kan indkalde personer til afhøring, hvis de nægter at udtale sig til sagen.Dommeren yder også vejledning om, hvordan reglerne skal forstås og anvendes, samt giver enretslig vurdering af de foreliggende oplysninger, jf. § 20, stk. 2, i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område. Dommerens opgaver er nærmere beskrevet iforretningsordenen for børn og unge-udvalgene, der kan findes på www.retsinfo.dk, hvor det i § 6bl.a. fastsættes, at dommeren kan beslutte, at andre end de i servicelovens § 74, stk. 2 og 3, nævntepersoner skal have lejlighed til at udtale sig over for udvalget.Endvidere påser dommeren, at indehaveren af forældre-myndigheden, den unge, der er fyldt 15 år,og eventuelle andre parter samt deres advokater har fået tilbud om at se sagens akter, at de er gjortbekendt med retten til at udtale sig, og at parterne er sikret partshøring, inden der træffes afgørelse,jf. servicelovens § 73 og § 74, stk. 2 og 3.Det er dommeren, der leder udvalgets møde, og dommeren kan af hensyn til mødets forsvarligeafvikling træffe beslutning om at begrænse antallet af bisiddere for de personer, der efterservicelovens § 74, stk. 2 og 3, skal have lejlighed til at udtale sig om sagen, før der træffesafgørelse, jf. forretningsordenens § 6 stk. 3.

De pædagogisk-psykologisk sagkyndiges opgaver392.De pædagogisk-psykologisk sagkyndige yder udvalget vejledning med hensyn til, om der erindhentet de fornødne sagkyndige udtalelser og undersøgelser til at belyse sagen samt vejledningmed hensyn til, hvilke foranstaltninger der ud fra en børnesagkyndig vurdering må anses for bedstegnede til at fremme barnets eller den unges udvikling.I forretningsordenen for børn og unge-udvalgene § 4 er det for så vidt angår inhabilitet fastsat, atde pædagogisk-psykologisk sagkyndige ikke kan deltage i behandlingen, hvis pågældende tidligerehar udtalt sig i sagen eller på anden måde har deltaget i sagens behandling i forvaltningen. Sammekrav gælder for stedfortræderne. Det fastsættes samtidig, at der kan ses bort fra kravet, hvisudvalget på grund af bestemmelsen i forretningsordenens § 4 mister sin beslutningsdygtighed, dvs.hvis både medlemmet og stedfortræderen er inhabile i sagen efter reglen i § 4. Hvis de pædagogisk-psykologisk sagkyndige har medvirket ved en sag om forældremyndighed og samvær vedstatsforvaltningen, eller i øvrigt har haft kontakt med parterne i sagen, skal det overvejes, ompågældende er inhabil efter forvaltningslovens regler.Sagens afgørelse i børn og unge-udvalget393.Børn og unge-udvalget er kun beslutningsdygtigt, når såvel dommeren som en pædagogisk-psykologisk sagkyndig - eller deres respektive stedfortrædere - er til stede.Efter servicelovens § 74, stk. 4, kræves der til vedtagelse af afgørelser efter servicelovens § 51,§ 58, § 62, § 63, § 68 a, § 69, stk. 3 og 4, § 71, stk. 3, § 75, stk. 3, § 123, stk. 2, samt ved afgørelseom anbefaling af adoption uden samtykke, at mindst 4 af samtlige af børn og unge-udvalgetsmedlemmer stemmer for afgørelsen. Udvalget er således kun beslutningsdygtigt, hvis mindst 4 afudvalgets medlemmer (inkl. dommer og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig) er til stede, ogvedtagelse af beslutningen kræver, at samtlige skal stemme for beslutningen, jf. forretningsordenenfor børn og unge-udvalgene § 7, stk. 2.Ved en afgørelse efter servicelovens § 78, stk. 4, er udvalget beslutningsdygtigt, når 3 afudvalgets medlemmer, herunder dommer og en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, er til stede, jf.servicelovens § 74 stk. 4. Afgørelsen træffes i disse tilfælde ved almindelig stemmeflerhed, dvs. atet flertal af de fremmødte skal stemme for beslutningen.I forretningsordenens § 7, stk. 3, fastsættes, at ingen udover udvalgets medlemmer ogprotokolføreren må deltage i mødet under voteringen.Afgørelsen og begrundelsen for denne indføres umiddelbart efter voteringen i protokollen. 1medlem af udvalget kan kræve, at der tilføres protokollen en kort begrundelse for sit standpunkt.Når mødet er afholdt vil alene de dokumenter, som kommunen og parterne har tilført sagen samtprotokollen være genstand for aktindsigt. Eventuelle notater som medlemmerne af udvalget ogsekretariatet har gjort sig undervejs er at betragte som interne arbejdsdokumenter, som der ikke erret til aktindsigt i, jf. forvaltningsloven § 12.I servicelovens § 74, stk. 5, fastsættes, at såfremt dommeren ikke er enig i den trufne afgørelse,skal dette tilføres udvalgets protokol, og meddelelsen om udvalgets afgørelse skal indeholdeoplysning om dommerens afvigende opfattelse.Der skal gives meddelelse om den trufne afgørelse snarest muligt. Meddelelsen skal omfatte denfastsatte genbehandlingsfrist efter servicelovens § 62, og at en evt. anke medfører udsættelse afgenbehandlingstidspunktet. Børn og unge-udvalgets afgørelser skal efter servicelovens § 74, stk. 6meddeles skriftligt. Alle afgørelser truffet af børn og unge-udvalget skal være begrundede, jf.forvaltningslovens §§ 22-24 og indeholde oplysning om klageadgang, jf. forvaltningslovens § 25.

Fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgets afgørelser394.Det er kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for, at de afgørelser, der træffes af børn ogunge-udvalget, jf. servicelovens § 74 eller af formanden for udvalget efter reglerne om foreløbigeafgørelser, jf. servicelovens § 75, bliver ført ud i livet.Fuldbyrdelsen af en anbringelse skal ske så skånsomt som muligt over for barnet eller den ungeog familien. En god information og inddragelse af barnet eller den unge og familien i detforberedende arbejde forud for anbringelsen, jf. servicelovens § 46 stk. 3 og 4, kan give såvel barneteller den unge som familien en bedre oplevelse og forståelse af, at barnet eller den unge skal bo etandet sted, således at selve anbringelsen bliver mindre problemfyldt. Kommunen kan f.eks. ladefamilien og barnet eller den unge besøge det påtænkte anbringelsessted, eller der kan foranstaltes etmøde med en person fra stedet.En afgørelse truffet af børn og unge-udvalget skal iværksættes i umiddelbar tilknytning tilafgørelsens vedtagelse for at kunne bevare sin retsvirkning.Efter servicelovens § 64 fuldbyrdes afgørelser efter servicelovens §§ 51, 58 og 63, § 68, stk. 2 og§ 68 a af kommunalbestyrelsen. Kommunen har med henblik på at fuldbyrde børn og unge-udvalgets afgørelser adgang til forældremyndighedens indehavers bolig uden retskendelse. Daafgørelsen om en tvangsmæssig anbringelse er truffet i forhold til forældremyndighedens indehaver,vil der normalt være en formodning for, at barnet eller den unge opholder sig hos denne. Børn ogunge-udvalgets afgørelse udgør et tilstrækkeligt grundlag for, at kommunen kan få adgang tilhjemmet uden retskendelse, jf. servicelovens § 64. Der vil derfor ikke være noget grundlag for endomstol at tage stilling hertil. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med fuldbyrdelsen overholdelov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Iforbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen har kommunalbestyrelsen kun ret til at lede efter barneteller den unge i forældremyndighedsindehaverens bolig, rum eller gemmer, og medtage barnet ellerden unge, jf. servicelovens § 64, stk. 2. Repræsentanterne fra kommunen skal legitimere sig, når deankommer til hjemmet. Kommunalbestyrelsen har ikke adgang til andre mulige tilholdssteder forbarnet eller den unge. Kommunalbestyrelsen kan anmode om politiets bistand til at udøve dissebeføjelser.Hvis barnet eller den unge opholder sig hos andre end forældremyndighedsindehaveren, reguleresspørgsmålet om adgang til disses bopæl af retsplejelovens almindelige bestemmelser. I det omfangandre end forældremyndighedens indehaver gemmer barnet eller den unge med henblik på atunddrage barnet eller den unge fra kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af børn og unge-udvalgetsafgørelse, vil der efter omstændighederne kunne foreligge en overtrædelse af straffelovens § 215.Hvis dette er tilfældet, kan politiet foretage en ransagning, hvis betingelserne for ransagning iretsplejeloven er opfyldt. Ransagningen vil oftest foregå på baggrund af en anmodning frakommunalbestyrelsen. Det er en forudsætning, at en repræsentant fra kommunen er til stede iforbindelse med en eventuel ransagning.I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at afhente barnet eller den unge i den dagsinstitution ellerskole, som han eller hun går i. Dette bør være undtagelsen, og det bør ikke ske, mens der er andrebørn eller unge til stede.Det er som nævnt væsentligt i alle tilfælde, hvor der er truffet afgørelse om at gennemføre enforanstaltning tvangsmæssigt, at den trufne afgørelse gennemføres på en måde, der belaster barneteller den unge mindst muligt. Heri ligger, at der skal udvises så meget hensynsfuldhed ogskånsomhed som muligt i det enkelte tilfælde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der skønnes atvære behov for at bede om politiets bistand.

Henvendelsen til politiet bør så vidt muligt ske skriftligt, eventuelt ledsaget af et udskrift af børnog unge-udvalgets protokol vedrørende den trufne afgørelse. Henvendelsen skal angive, hvilkenbistand der ønskes, og hvorfor det anses for nødvendigt med politiets bistand til at hente barnet ellerden unge. Kommunalbestyrelsen kan endvidere anmode om, at politiet ikke optræder i uniform elleranvender politibiler, såfremt dette ud fra en konkret vurdering må anses for at være en fordel. Da entvangsmæssig anbringelse ofte er en voldsom oplevelse for et barn eller en ung, vil det i de flestetilfælde være hensigtsmæssigt, hvis politiet optræder i civil. I forbindelse med en afhentning afbarnet eller den unge kan det blive nødvendigt med fysisk fastholdelse, men dette bør så vidt muligtundgås og kan kun foretages af politiet. Magtanvendelsen skal afpasses efter forholdene i denenkelte situation, og den må ikke gå ud over det strengt nødvendige. Det er i det hele taget vigtigt,at politiets bistand skal være en støtte til kommunalbestyrelsens fuldbyrdelse af afgørelsen, såledesat politiet kun går aktivt ind i fuldbyrdelsen, hvis situationen udvikler sig, så det er absolutpåkrævet.Afhængig af den konkrete situation kan det være hensigtsmæssigt, at forældrene får mulighed forat ledsage barnet eller den unge til anbringelsesstedet. I alle tilfælde er det vigtigt, at barnet ellerden unge ved, hvad der skal ske, og hvor barnet eller den unge bringes hen.Foreløbige afgørelserServiceloven:§ 75.Formanden eller i dennes fraværnæstformanden for børn og unge-udvalget kantræffe foreløbige afgørelser efter §§ 51, 58,63, 68 a, § 71, stk. 3, § 78, stk. 4, § 123, stk. 2,§ 123 b, stk. 1, og § 123 c, stk. 1, som afhensyn til barnets eller den ungesøjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagenbehandles i børn og unge-udvalget.Stk. 2.…395.Efter servicelovens § 75 kan børn og unge-udvalgets formand eller dennes stedfortrædertræffe en foreløbig afgørelse om gennemførelse af undersøgelse efter servicelovens § 51,anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, lægelig undersøgelse og behandling efterservicelovens § 63, videreførelse af en anbringelse, jf. servicelovens § 68 a, afbrydelse afforbindelsen m.v., jf. servicelovens § 71, stk. 3, forbud mod flytning og hjemtagning fra privatfamiliepleje, jf. servicelovens § 78 stk. 4, anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner, jf.servicelovens § 123 b, stk. 1, tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse, jf. servicelovens §123 c, stk. 1, og brev- og telefonkontrol, jf. servicelovens § 123, stk. 2.I de tilfælde, hvor en foreløbig afgørelse skal følges op af en afgørelse om opretholdelse afforanstaltningen, vil der normalt være tale om en behandling af sagen i tre dele. Da afgørelser omundersøgelse efter servicelovens § 51 har en indlagt tidsbegrænsning i bestemmelsen, gælder dersærlige regler herfor. For afgørelser efter servicelovens § 75, stk. 4, gælder der ligeledes særligeregler, jf. nedenfor punkt 400.Betingelserne for at træffe en foreløbig afgørelse396.Betingelsen for at træffe en foreløbig afgørelse er, at en afgørelse om iværksættelse af denpågældende foranstaltning m.v. af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kanafvente forelæggelse for børn og unge-udvalget. Anbringelsen skal således være akut nødvendig.Dette vil f.eks. ikke være tilfældet, hvis et barn er indlagt på sygehus med forældrenes medvirken,

og der ikke er frygt for, at barnet vil blive hjemtaget. Herudover skal de betingelser i denbestemmelse, som den foreløbige afgørelse angår, være opfyldt.Behovet for foreløbige afgørelser kan opstå i en række forskellige situationer. Det kan såledesdreje sig om akut opståede behov for en ganske kortvarig foranstaltning men også om situationer,hvor der udover det øjeblikkelige behov kan være eller vise sig at være behov for enlængerevarende indsats. Det skal bemærkes, at adgangen til at træffe en foreløbig afgørelse efterservicelovens § 75 i denne forbindelse alene vedrører foranstaltninger, hvortil der ikke kan opnåssamtykke fra indehaveren af forældremyndigheden, idet det forudsættes, at kommunalbestyrelsenhar forsøgt at opnå samtykke inden forelæggelsen for formanden. Om akutte anbringelsermedsamtykke henvises til punkt 309-310 og 322Når der skal træffes en foreløbig afgørelse, kan der være tilfælde, hvor afgørelsen ikke kanafvente, at det bliver almindelig arbejdstid. Kommunerne skal derfor sikre sig, at det er muligt at fati en medarbejder fra kommunen og formanden eller næstformanden for børn og unge-udvalget, derkan tage hånd om et barn eller en ung i de tilfælde, hvor der er akut brug for støtte til barnet ellerden unge. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor politiet skal afhøre et barn eller en ung under 18år i forbindelse med kriminalitet. I disse situationer skal politiet kunne tilkalde en kommunalrepræsentant, der kan bistå den unge, jf. Socialministeriets bekendtgørelse om kommunens bistandtil børn og unge i forbindelse med uden- og indenretlig afhøring, som kan findes påwww.retsinfo.dk. Der kan endvidere være situationer, hvor der er begået alvorlige overgreb mod etbarn eller en ung, således at det ikke er forsvarligt at lade barnet eller den unge forblive i hjemmet.Kommunerne kan søge socialministeren om tilladelse til at oprette en fælles social vagtordning, jf.lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9 d.Ankestyrelsen har en døgntelefon, som man kan rette henvendelse til, hvis en kommune undladerat træffe foranstaltninger over for et barn eller en ung, der har akut behov for støtte, jf. punkt 397.Kompetencen til at træffe foreløbige afgørelser397.En foreløbig afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 1, træffes af formanden for børn ogunge-udvalget eller i dennes fravær af næstformanden. Det er alene formanden, eller i dennesfravær næstformanden, der kan træffe foreløbige afgørelser. Kompetencen kan således ikkeoverlades til deres stedfortrædere eller forvaltningen.Desuden har styrelseschefen for Ankestyrelsen eller den ankechef og eventuelt konsulent, der afstyrelseschefen er bemyndiget hertil, adgang til at træffe en foreløbig beslutning efter servicelovens§ 75, stk. 5, jf. nedenfor. Der er i Ankestyrelsen etableret et nødberedskab, således at man ogsåuden for Ankestyrelsens normale åbningstid, kan komme i kontakt med Ankestyrelsen pr. telefon.Nødberedskabet er beregnet til de situationer, hvor det vurderes, at en akut anbringelse af et barneller en ung er nødvendig, og hvor det enten ikke er muligt at komme i kontakt med formanden forbørn og unge-udvalget eller dennes stedfortræder, eller hvor denne ikke finder, at det er nødvendigtat træffe en foreløbig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 75 stk. 5 og 6.Nødberedskabet forudsættes alene anvendt, hvor der foreligger ekstraordinære omstændigheder.

Meddelelse om den foreløbige afgørelseServiceloven:§ 75.…Stk. 2. Forældremyndighedens indehaver ogeventuelle andre parter, jf. § 72, skal inden 24timer efter iværksættelsen af en foreløbigafgørelse have skriftlig meddelelse omafgørelsen samt en begrundelse for afgørelsen.Meddelelsen skal tillige indeholde oplysningom retten til efter forvaltningsloven at sesagens akter og til at udtale sig om sagen samtom retten til vederlagsfri advokatbistand.Stk. 3-6.…398.Der skal inden 24 timer gives skriftlig meddelelse om den foreløbige afgørelse tilforældremyndighedens indehaver og eventuelle andre parter. Meddelelsen skal endvidere indeholdeoplysning om retten til at se sagens akter, retten til gratis advokatbistand efter servicelovens § 72,samt retten til at udtale sig. 24 timers fristen for meddelelsen til forældremyndighedens indehaverog eventuelle andre parter regnes fra kommunens iværksættelse af den foreløbige afgørelse.Tidspunktet for iværksættelsen vil være det tidspunkt, hvor afgørelsen føres ud i livet. I de tilfælde,hvor afgørelsen ikke umiddelbart kan effektueres, fordi barnet eller den unge holdes skjult, viliværksættelsen være det tidspunkt, hvor kommunen tager skridt til iværksættelse af afgørelsen,f.eks. ved at anmode politiet om bistand til at få barnet eller den unge eftersøgt. Hvis det ikke ermuligt at overbringe meddelelsen til forældremyndighedens indehaver eller eventuelle andre parter,inden der er gået 24 timer, fordi det ikke har været muligt at lokalisere den pågældende, selv om derhar været gjort en aktiv indsats, vil dette ikke være ugyldighedsgrund.Godkendelse af en foreløbig afgørelseServiceloven:§ 75.…Stk. 3. En foreløbig afgørelse efter stk. 1,skal snarest muligt og senest inden 7 dageefter iværksættelsen af afgørelsen forelæggesbørn og unge-udvalget til godkendelse, uansetom foranstaltningen er ophørt.Stk. 4-6…399.Formandens afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 1 skal snarest muligt og senest 7 dageefter, at afgørelsen er truffet, forelægges udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen måttevære ophørt, jf. servicelovens § 75 stk. 3. 7-dages fristen for forelæggelsen for børn og unge-udvalget regnes fra iværksættelsen. Ved beregningen af 7-dages fristen medregnes dagen foriværksættelsen samt søn- og helligdage. Hvis der ikke er taget stilling til den foreløbige afgørelseinden 7 dage, bortfalder afgørelsen. 7-dages fristen er ufravigelig, uanset om forældremyndighedensindehaver ikke kan deltage på mødet, da det er et tilbud og ikke en pligt.Godkendelsen af den foreløbige afgørelse efter servicelovens § 75, stk. 3, drejer sig alene om denforeløbige afgørelse, som formanden har truffet. Bedømmelsen af gyldigheden af afgørelsen skerkun med udgangspunkt i det beslutningsgrundlag, som kommunalbestyrelsen forlagde formanden,da formanden for børn og unge-udvalget traf sin afgørelse. Der skal ikke på dette tidspunkt tages

stilling til, om der er grundlag for efterfølgende at træffe afgørelse om eksempelvis barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, men dette er dog muligt, såfremt det erhensigtsmæssigt, at afgørelsen træffes samtidigt. Dette gælder f.eks., hvis sagen alligevel er på vejtil at blive forelagt børn og unge-udvalget. Formanden bliver ikke inhabil som medlem af børn ogunge-udvalget, selv om pågældende traf den foreløbige afgørelse.Ved godkendelsen skal udvalget tage stilling til, om betingelserne for den pågældendeforanstaltning var opfyldt, og om foranstaltningen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkeligebehov ikke kunne afvente, at der blev holdt et møde i børn og unge-udvalget.Hvor længe gælder en foreløbig afgørelse400.Efter servicelovens § 75, stk. 4, har en foreløbig afgørelse, der er godkendt efter stk. 3,gyldighed i 1 måned. Se undtagelserne herfra nedenfor. Derefter skal foranstaltningen ophøre, medmindre børn og unge-udvalget i mellemtiden har truffet afgørelse om at opretholde foranstaltningenefter servicelovens § 74.Fristen beregnes fra afgørelsen om børn og unge-udvalgets godkendelse af den foreløbigeafgørelse.I de tilfælde, hvor foranstaltningen er ophørt inden udløbet af fristen i stk. 4, kræves der ikkefornyet forelæggelse for børn og unge-udvalget, da formålet med en fornyet forelæggelse vil væreat tage stilling til, om der fortsat skal være tvangsmæssige foranstaltninger. Selv omforanstaltningen er ophørt, inden 7-dages fristen er udløbet, skal børn og unge-udvalget alligevelgodkende den foreløbige afgørelse, jf. servicelovens § 75, stk. 3.Der er to undtagelser fra bestemmelsen om gyldighedsperioden for en foreløbig afgørelse.Hvis der er truffet afgørelse om undersøgelse af barnet eller den unge efter servicelovens § 51,skal afgørelsen ikke forelægges udvalget inden 1 måned, da afgørelsen om en undersøgelse efterservicelovens § 51, jf. servicelovens § 75, stk. 4, har gyldighed, indtil undersøgelsen er afsluttet,dog højst 2 måneder. I dette tilfælde regnes 2 måneders fristen fra formandens afgørelse efterservicelovens § 75, stk. 1.Hvis der træffes en foreløbig afgørelse om, at et barn eller en ung ikke må hjemtages fra en privatfamiliepleje, jf. servicelovens § 78 stk. 4, vil dette ikke ændre på det forhold, at der er tale om etprivat plejeforhold, foranstaltet af forældremyndighedens indehaver selv. Afgørelsen vil derfor havegyldighed, indtil der træffes en ny afgørelse om flytning eller hjemtagelse, ellerkommunalbestyrelsen vælger at træffe afgørelse om foranstaltninger efter kap. 11 i serviceloven.Særligt om klage over foreløbige afgørelser401.Forældremyndighedens indehaver, den unge over 15 år, samt andre parter i sagen har adgangtil at klage over foreløbige beslutninger, jf. servicelovens § 168. Hvis der ikke skal ske fornyetforelæggelse for børn og unge-udvalget inden 1 måned, vil dette være en selvfølge, da der dermeder truffet endelig afgørelse i sagen, når børn og unge-udvalget har godkendt afgørelsen inden 7dage. Der er adgang til at indbringe børn og unge-udvalgets godkendelse af formandens foreløbigeafgørelse for Ankestyrelsen og dermed en mulighed for at få prøvet grundlaget for den foreløbigeafgørelse også i de tilfælde, hvor sagen på ny forelægges udvalget til endelig afgørelse om fortsativærksættelse af de tvangsmæssige foranstaltninger inden udløbet af gyldighedsperioden (1 måned)for den foreløbige afgørelse. Dette gælder også, selvom børn og unge-udvalget efterfølgende træfferbeslutning om anbringelse uden for hjemmet.For at undgå at sagen behandles flere steder samtidig, er det fastsat, at klagen over den foreløbigeafgørelse ikke kan behandles i Ankestyrelsen, så længe der verserer en sag om anbringelse efter

servicelovens § 58 ved udvalget. Dvs. at sagen ikke kan behandles, før endelig afgørelse omanbringelse uden for hjemmet er truffet i børn og unge-udvalget, eller barnet eller den unge erblevet hjemgivet.Ankestyrelsens kompetence vedrørende foreløbige afgørelser402.Styrelseschefen for Ankestyrelsen (eller den ankechef, der af styrelseschefen er bemyndigethertil) har efter servicelovens § 75, stk. 5, samme adgang som formanden for børn og unge-udvalgettil at træffe en foreløbig afgørelse og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen.Styrelseschefens foreløbige afgørelse, der har gyldighed en måned, skal ikke godkendes.Styrelseschefen kan dog undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgørelse skal godkendes afAnkestyrelsen snarest muligt og senest inden 7 dage efter iværksættelsen af afgørelsen, uanset atforanstaltningen er ophørt. Reglerne i servicelovens § 75, stk. 2 og 4, om underretning afforældremyndighedens indehaver og om gyldighedsperiode, finder tilsvarende anvendelse isituationer, hvor styrelseschefen træffer en foreløbig afgørelse.I tilfælde, hvor styrelseschefen for Ankestyrelsen har truffet en foreløbig afgørelse efterservicelovens § 75, stk. 5, og hvor børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træffer afgørelse ifuld overensstemmelse med styrelseschefens foreløbige afgørelse, skal børn og unge-udvalgetstraks orientere Ankestyrelsen herom, jf. servicelovens § 75, stk. 6.Børn og unge-udvalgets afgørelse om ikke at træffe afgørelse i overensstemmelse medstyrelseschefens foreløbige afgørelse har i disse tilfælde ikke virkning, før styrelseschefen snarestmuligt og senest inden 10 dage efter afgørelsen har taget stilling til, om afgørelsen alligevel skalhave virkning. Formålet hermed er at sikre barnet eller den unge mod at blive flyttet frem ogtilbage, således at der bliver kontinuitet i barnets eller den unges anbringelsesforløb.Hvis styrelseschefen træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse om ikke ativærksætte foranstaltninger ikke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter reglerne iservicelovens § 65, stk. 3, jf. servicelovens § 75 stk. 6, senest 8 uger fra børn og unge-udvalgetsafgørelse. Herved træffer Ankestyrelsen en endelig afgørelse, som det påhvilerkommunalbestyrelsen at gennemføre. Afgørelser efter § 65, stk. 3, og § 168 kan ved henvendelse tilAnkestyrelsen inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt forretten, jf. servicelovens § 169, stk. 1.Hvis styrelseschefen ikke finder grundlag for, at sagen behandles efter servicelovens § 65, stk. 3,kan børn og unge-udvalgets afgørelse iværksættes umiddelbart herefter.Om Ankestyrelsens beføjelser i øvrigt til at gå ind i en sag, uden at der foreligger en klage,henvises til servicelovens § 65 og punkt 693.Kapitel 16Forældreprogrammer, forældrepålæg og ungepålæg403.I dette kapitel beskrives reglerne for anvendelse af forældreprogrammer, forældrepålæg,ungepålæg samt elektronisk overvågning (fodlænker). Indledningsvis redegøres for den forståelse afansvaret som forældremyndigheds-indehaver, som ligger til grund for reglerne forforældreprogrammer og forældreansvar. Efterfølgende behandles forældreprogrammer, som er en afde muligheder kommunen har for at tilbyde frivillige foranstaltninger, der kan give forældrenebedre forudsætninger for at løfte forældrerollen. Dernæst beskrives reglerne for, hvornår kommunenskal meddele forældre, der ikke lever op til deres forældreansvar, et forældrepålæg, herunder hvilkesanktioner der er ved manglende efterlevelse. Sidst i kapitlet gennemgås reglerne for anvendelse af

ungepålæg til unge, som kan anvendes til udsatte børn og unge mellem 12 og 17 år, som er inde i enuheldig udvikling samt anvendelse af elektronisk overvågning (fodlænkeordning).Ansvaret som forældremyndighedsindehaver404.Hovedformålet med servicelovens bestemmelser om forældreprogrammer og forældrepålæger at yde støtte til udsatte børn og unge ved at stille krav til deres forældre om, at de påtager sigansvaret som forældre.Som forældremyndighedsindehaver har man et særligt ansvar over for sit barn, indtil det fylder 18år, medmindre barnet før det fyldte 18. år har indgået ægteskab. Forældremyndighedens indehaverskal drage omsorg for barnet og kan træffe beslutning om dets personlige forhold ud fra barnetsinteresse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sinperson og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Dettefølger af forældreansvarslovens § 2.Dette forældreansvar bygger på antagelsen om, at et barns nærmeste er dets forældre, og at dissederfor er nærmest til at yde barnet beskyttelse og varetage dets interesser.Forældremyndigheden og den pligt, der følger heraf, er ikke bare en formel ting. Forældre er i defleste tilfælde – hvor børn og forældre bor sammen – de vigtigste personer i styringen afopdragelsen. Forældre bliver særligt vigtige for børnene på grund af de følelsesmæssige bånd og defælles erfaringer og oplevelser. Forældrenes egen adfærd er den vigtigste påvirkning, idet børnlægger mærke til, hvad forældrene gør.Forældrene bliver derved modeller for børnene. Forældrene er stadigvæk helt centrale figurer i etbarns eller en ungs liv, selv om børnene, efterhånden som de bliver ældre, i stigende grad påvirkesaf andre som f.eks. søskende, kammerater og andre voksne. Forældrene har en afgørendeindflydelse i forhold til barnets eller den unges udvikling, adfærd og holdninger.Derfor får det også stor betydning, hvis forældrene ikke kan eller ikke vil påtage sig det ansvar,der følger med at være forældre. Nogle forældre vil gerne påtage sig ansvaret, men har ikkeredskaberne til det, og andre forældre mangler forståelsen for, at de har et særligt ansvar.Sammenhæng mellem forældreprogrammer, forældrepålæg og øvrige foranstaltninger405.Som det fremgår af servicelovens § 19, er det centralt at se hele den kommunale indsats påbørne- og ungeområdet i en sammenhæng. Kommunen skal sikre, at den indsats, der iværksættesover for børn og unge og deres familier efter serviceloven, indgår som en del af den samlede indsatsover for børn og unge. Der lægges dermed op til en sammenhængende indsats, der på tværs aflovgivning, administrative strukturer og faglige kompetencer skal opfylde det overordnede formål.Forældreprogrammer og forældrepålæg skal derfor ses i sammenhæng med de øvrigeforanstaltninger, der er mulige i medfør af bl.a. lov om social service. De foranstaltninger, somkommunen kan vælge at iværksætte, omfatter dels tilbud om forskellige former for hjælp og støtte ihjemmet og nærmiljøet, og dels anbringelse af barnet uden for hjemmet med eller uden samtykkefra indehaveren af forældremyndigheden. En anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fraforældremyndighedsindehaverens side vil alene komme på tale i de situationer, hvor der er enåbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grundaf f.eks. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andrealvorlige overgreb.Der er som udgangspunkt ingen direkte sammenhæng mellem forældreprogrammer ogforældrepålæg. Forældreprogrammer kan tilbydes forældrene som en forebyggende foranstaltningefter servicelovens § 52, uden at det får som følge, at der træffes afgørelse om forældrepålæg, hvis

forældrene ikke vil modtage tilbuddet eller reelt ikke deltager i programmet. På den anden side erdet også muligt at skride direkte til en afgørelse om forældrepålæg, hvis kommunen vurderer, at deter nødvendigt, eller det vil være formålsløst i den konkrete sag at sætte et forældreprogram i gangpå frivillig basis.Hvis problemerne i en familie har en karakter, så et forældrepålæg vurderes at være relevant menikke tilstrækkeligt til at løse problemerne, kan kommunen – samtidig med at der træffes afgørelseom forældrepålæg – gøre brug af de muligheder, den i øvrigt har f.eks. for iværksættelse afforebyggende foranstaltninger efter servicelovens § 52.Det bemærkes i den forbindelse, at der i almindelighed bør iværksættes en forebyggende indsatsover for unge og deres forældre, der har behov for hjælp til at forstå samfundets forventninger ogkrav.Frivillighed før tvang406.Det generelle udgangspunkt er, at frivillighed går forud for tvang. Det følger af detalmindelige proportionalitetsprincip. Det skal således først vurderes, om en frivillig løsning ermulig, inden der træffes afgørelse om forældrepålæg.Efter servicelovens § 52 har kommunen mulighed for at iværksætte forskellige typer af frivilligeforanstaltninger. En indsats efter servicelovens § 52 skal med udgangspunkt i barnets eller denunges og familiens konkrete situation forsøge at løse problemerne og ikke blot mindskesymptomerne på problemerne. Det vil derfor ofte være relevant at tilbyde frivilligeforældreprogrammer med udgangspunkt i servicelovens § 52 til forældre, der ikke opfylder deresforældreansvar, men som gerne vil indgå i et samarbejde om at forbedre forholdene. Iværksættelseaf forældreprogrammer adskiller sig derfor væsentligt fra afgørelse om forældrepålæg, idet enafgørelse om forældrepålæg ikke kræver samtykke.Forældreprogrammer407.Et forældreprogram kan defineres som fastlagte forløb, hvor der fokuseres på forældrenesevne til at udfylde forældrerollen.Formålet med et forældreprogram er at skabe en holdningsændring hos forældrene, hvorforældrene i højere grad søger at leve op til deres forældreansvar, understøtter barnets eller denunges behov og udvikling og forstår nødvendigheden af at påtage sig forældreansvaret. Herudoverskal forældreprogrammer give forældrene nogle konkrete redskaber, så de bliver i stand til - udoverat få en holdningsændring - at skabe en adfærdsændring i forhold til ansvaret for deres barnsudvikling.Tilbud om deltagelse i et frivilligt, målrettet forældreprogram vil ofte være et velegnet førsteskridt med henblik på at give forældrene bedre forudsætninger for at løfte forældrerollen.Kommunen kan på baggrund af en konkret vurdering af barnets og familiens problemer medhjemmel i servicelovens § 52 tilbyde frivillig deltagelse i et forældreprogram. I servicelovens § 52,stk. 3, oplistes en række forskellige typer af foranstaltninger, og kommunen kan eksempelvisanvende servicelovens § 52, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet), medhjemmel i servicelovens § 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller lignende støtte) eller efterservicelovens § 52, stk. 3, nr. 9 (anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling ellerpraktisk og pædagogisk støtte).Indholdet af forældreprogrammer408.Forældreprogrammer fungerer efter erfaringerne bedst, når de målrettes mod en specifikgruppe af forældre med nogle konkrete problemer. Hvis det på baggrund af kortlægningen i

forbindelse med servicelovens § 50-undersøgelse viser sig, at forældrene har nogle konkreteproblemer i forhold til at tage ansvar for deres børn - eksempelvis problemer med at håndterekonflikter i hjemmet, eller manglende kendskab til de sociale normer i det danske samfund - kankommunen tilbyde forældrene deltagelse i et forældreprogram, der er målrettet i forhold til dekonkrete problemer.Forældreprogrammer har ikke et fast defineret indhold, men vil ofte have karakter af etkursusforløb. Udover selve undervisningsdelen vil et alsidigt forældreprogram lægge vægt pårådgivning og supervision omkring forældrerollen.Generelt for yderligere information om erfaringer med forskellige typer forældreprogrammerhenvises til inspirationsmateriale om forældreprogrammer udarbejdet af Servicestyrelsen.Inspirations-materialet beskriver 18 konkrete forældreprogrammer, der spænder fra det genereltforebyggende til det behandlende. I materialet indgår både udenlandske og danske erfaringer medforældreprogrammer.ForældrepålægServiceloven:§ 57 a.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om at meddeleforældremyndighedsindehaveren etforældrepålæg, jf. stk. 3, når der errisiko for, at et barns eller en ungsudvikling er i fare, og det vurderes atbero på, atforældremyndighedsindehaveren ikkelever op til sit forældreansvar.Stk. 2.…409.Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar i en sådan grad, atbarnets eller den unges udvikling er i fare,skalkommunalbestyrelsen træffe afgørelse om etforældrepålæg.Et forældrepålæg er et specificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete opgaver ogpligter, som indehaverne af forældremyndigheden skal påtage sig. Med et forældrepålæg stillessåledes krav om konkret, aktiv deltagelse fra indehaverne af forældremyndigheden i forbindelsemed deres barns udvikling.Forældrepålæg er en pålagt foranstaltning i modsætning til frivillige foranstaltninger efterserviceloven, som f.eks. støtteforanstaltninger efter servicelovens § 52. Der er derfor en rækkebetingelser, som skal være opfyldt, før der kan meddeles et forældrepålæg. I punkt 411 ff beskrivesog uddybes betingelser og rammer for ordningen med forældrepålæg.Hvis forældre ikke efterlever et forældrepålæg, skal kommunen træffe afgørelse om, at pålæggetikke er efterlevet med den virkning, at betingelserne for at få udbetalt børnefamilieydelse ikke eropfyldt. Det forudsætter dog, at klare informationer viser, at et pålæg ikke er efterlevet, og at detteikke beror på undskyldelige omstændigheder. Reglerne ved manglende efterlevelse af etforældrepålæg uddybes i punkt 431-432.

Afgørelse om forældrepålæg410.Hvis forældrene nægter at tage imod et frivilligt tilbud, eller hvis kommunen ikke mener, atdet i det konkrete tilfælde er formålstjenstligt at iværksætte et frivilligt forældreprogram, skalkommunen træffe afgørelse om et forældrepålæg.Det skal imidlertid altid først vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffesafgørelse om forældrepålæg, men der er samtidig mulighed for at gå direkte til et forældrepålæguden først at give et frivilligt tilbud, hvis de konkrete problemers karakter taler for det.For eksempel kan en skole oplyse kommunen om, at et forældrepar konsekvent nægter at deltage iforældremøder, konsultationer og lignende. Hvis kommunen efter en undersøgelse af barnetsforhold vurderer, at forældrenes manglende deltagelse er et væsentligt problem i forhold til detkonkrete barns skolegang, og at det er af væsentlig betydning af hensyn til barnets behov for særligstøtte, kan kommunen skønne, at det mest hensigtsmæssige er at gå direkte til at pålæggeforældrene at deltage i forældremøder og forældre-konsultationer frem for først at tilbyde enfrivillig foranstaltning.Målgruppen for forældrepålæg411.Forpligtelsen til at meddele forældre et forældrepålæg supplerer de eksisterende mulighederfor at yde særlig støtte efter § 52 i serviceloven. Målgruppen for anvendelsen af forældrepålæg erderfor familier, hvor en § 50-undersøgelse har vist, at der er behov for at iværksætte enforanstaltning. Det er således vigtigt at se forpligtelsen til at meddele et forældrepålæg isammenhæng med de øvrige foranstaltninger, der er mulige i medfør af serviceloven.Mere specifikt er målgruppen for forældrepålæg de forældre, der faktisk er i stand til at påtage sigderes ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om atgøre det.I de fleste sager, hvor et barn eller ung har behov for særlig støtte, vil kommunen have et løbendesamarbejde og en løbende dialog med forældrene. Kommunen har på baggrund af samarbejdet ogdialogen mulighed for at vurdere, om forældrene er villige til at samarbejde. Det kan bl.a. inddragesi vurderingen, om forældrene har været lydhøre og samarbejdsvillige i forhold til tidligere forslagom foranstaltninger og løsningsforslag fra kommunens side.Før der meddeles et forældrepålæg, skal kommunen for det første vurdere, at det vil hjælpe detkonkrete barn eller ung i forhold til eksempelvis at få en god skolegang eller at stoppe en krimineludvikling, hvis forældrene udfører nogle konkrete pligter eller opgaver. For det andet skal detvurderes, at forældrene er i stand til at udføre de konkrete opgaver og pligter, og at de vil blivestyrket i deres forældrerolle, hvis de efterlever pålægget.Forældre, med individuelle vanskeligheder, f.eks. fordi de er udviklingshæmmede eller psykisksyge, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deressærlige forhold ikke kan forventes til enhver tid at opfylde deres forældreforpligtelser.I visse tilfælde kan der være tale om normalt begavede forældre, som er både fysisk og psykiskraske, men som ikke har de nødvendige ressourcer til at varetage opgaven som forældre f.eks. pågrund af manglende forståelse for børneopdragelse og evt. manglende forståelse af danske normerog adfærd. Et forældrepålæg vil ikke være et egnet redskab over for disse forældre, idet det ikke vilkunne bidrage til løsning af problemerne i familien. Disse forældre og børn vil ofte have brug forrådgivning og vejledning omkring forældrerollen, hvorfor de bør støttes på anden vis, f.eks. ved atkommunen tilbyder familien at deltage i et nærmere tilrettelagt forældreprogram.

Eksempel inden for målgruppen:412.Tine er 16 år og har netop afsluttet 9. klasse. Tine har begået grov kriminalitet i form afhærværk og tyveri, og kommunen skal derfor lave en handleplan efter servicelovens § 140. I denforbindelse indkalder kommunen Tines forældre til et møde. Forældrene nægter at deltage i mødetog forholder sig generelt afvisende overfor at samarbejde med kommunen om at løse problemerne.Efter en undersøgelse af Tines forhold vurderer kommunen, at forældrene grundlæggende er istand til at påtage sig deres forældreansvar, samt at det er vigtigt, at forældrene inddrages ogdeltager i løsningen af problemerne. Forældrene falder derfor med deres adfærd inden formålgruppen for et forældrepålæg, og de meddeles et pålæg om at deltage i de møder, somkommunen indkalder dem til i forbindelse med deres datters kriminalitet. Et forældrepålæg vil herkunne mindske risikoen for, at der bliver behov for en mere indgribende foranstaltning.Der henvises endvidere til eksemplerne under punkt 425.Eksempel uden for målgruppen:413.David er 13 år og går i 6. klasse. Han er en meget vild dreng, og hans opfarende adfærd erblevet mere og mere forstyrrende for undervisningen. Da David en dag på et ret uskyldigt drillerireagerer meget voldeligt overfor en kammerat og overfor den lærer, der forsøger at løse konflikten,kontakter Davids klasselærer først Davids forældre og dernæst kommunen.Davids forældre var ikke opmærksomme på, at David har adfærdsmæssige problemer. Forældrenetilkendegiver klart over for kommunen, at de gerne vil samarbejde om at løse problemerne.Forældrene er derfor ikke inden for målgruppen for et forældrepålæg, da det mest hensigtsmæssigevil være at iværksætte en frivillig foranstaltning efter servicelovens § 52.Betingelser for at meddele et forældrepålæg414.I servicelovens § 57 a stk. 1 opstilles der to generelle betingelser, der skal være opfyldt, førder kan meddeles et forældrepålæg.Den første generelle betingelse for at meddele et forældrepålæg er, at et barns eller en ungsudvikling er i fare. Et barns eller en ungs udvikling vil være i fare, hvis det antages, at barnet ellerden unge har sociale problemer og vanskeligheder af en sådan karakter, at barnet eller den ungesom følge af sine individuelle vanskeligheder ikke udvikler sig på lige fod med andre jævnaldrende,bl.a. for så vidt angår personlig udfoldelse og opnåelse af gode sociale relationer. Samtidig skalmuligheden for at meddele et forældrepålæg ses i sammenhæng med de øvrige foranstaltninger, derer mulige i medfør af lov om social service. Det vil sige, at kommunen skal vælge denforanstaltning, der bedst kan hjælpe den unge.Før der meddeles et forældrepålæg, skal der derfor, på baggrund af § 50-undersøgelsen, foreliggeen sagligt velbegrundet stillingtagen, som tilkendegiver, at barnet eller den unges udvikling er ifare.Den anden betingelse er, at kommunen vurderer, at forholdene beror på, atforældremyndighedsindehaveren ikke i tilstrækkelig omfang har levet op til sit ansvar som forælderog dermed har været medvirkende til barnets eller den unges negative udvikling. Det kan f.eks.være tilfældet, hvis forældremyndighedsindehaveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen omet barns fravær. Denne betingelse hænger nøje sammen med definitionen af målgruppen og ernøjere beskrevet ovenfor.

Ved fælles forældremyndighed415.Afgørelser om forældrepålæg kan kun træffes i forhold til forældremyndighedsindehaveren.Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, træffes afgørelsen i forhold til begge indehavere afforældremyndigheden. Det vil således være op til forældremyndighedsindehaverne sammen at sikre,at pålægget efterleves.I de tilfælde, hvor et barn eller en ung har fast ophold hos andre endforældremyndighedsindehaveren, vil der ikke kunne anvendes et forældrepålæg. Begrundelsenherfor er, at det alene er indehaveren af forældremyndigheden, der i kraft af indholdet iforældremyndigheden kan holdes fast på et defineret ansvar for barnet. I nogle tilfælde kan der væreproblemer i forhold til flere børn eller unge i en familie. Hvis kommunen overvejer at anvendeforældrepålæg for at løse problemerne, skal betingelserne være opfyldt og afgørelserne træffesindividuelt i forhold til hvert enkelt barn på baggrund af konkrete vurderinger.Situationer som udløser et forældrepålæg416.I servicelovens § 57 a stk. 2, opstilles, hvilke konkrete situationer der kan begrunde et pålæg.Serviceloven:§ 57 a.…Stk. 2.Meddelelse af etforældrepålæg forudsætter, at derforeligger oplysninger om,1)at barnet eller den unge har ulovligtskolefravær, ellerundervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,2)at barnet eller den unge har begåetkriminalitet af et vist omfang eller envis grovhed,3)at barnet eller den unge haralvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer, eller4)at forældremyndighedsindehaverennægter at samarbejde med derelevante myndigheder om løsningenaf barnets eller den unges problemer.Stk. 3…De fire nævnte situationer i servicelovens § 57 a stk. 2 udgør en udtømmende liste over forhold,der kan føre til en afgørelse om forældrepålæg. Nedenfor gennemgås nærmere, hvornår der kanvære tale om de fire forskellige forhold:Ulovligt fraværServiceloven:§ 57 a.Stk. 2…1) at barnet eller den unge har ulovligtskolefravær, eller

undervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,…417.Regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den enkelte elev får detmaksimale faglige og sociale udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen. Ifølgefolkeskolelovens § 35 skal forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet,medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.Undervisningspligten indebærer bl.a., at anmodning om fravær, der ikke er begrundet i sygdom,skal godkendes af skolen. I modsat fald er der tale om ulovligt fravær.Ulovligt fravær kan have mange årsager. Skyldes fraværet, at en elev har svært ved at følge med iskolen, forudsættes det, at problemet bliver løst i samarbejde mellem skolen, eleven, forældrene ogeventuelt pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på en eventuel iværksættelse afspecialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.Ulovligt fravær kan være begrundet i, at en elev udebliver fra skolen i kortere eller længere tid,uden at forældrene griber ind (dvs. pjækkeri), eller begrundet i, at forældrene selv lægger hindringeri vejen for deres barns opfyldelse af undervisningspligten, f.eks. ved at tage deres barn med på enkortere eller længere ferie i udlandet. I sådanne tilfælde kan et forældrepålæg om eksempelvis atfølge barnet i skole være en formålstjenlig foranstaltning.Der kan også være andre årsager til ulovligt fravær. Der kan være tale om børn fra familier, somikke har tradition for uddannelse, eller hvor der ikke er forståelse for betydningen af eleverskontinuerlige fremmøde i skolen. I sådanne tilfælde vil det ofte være formålstjenligt at tilbyderådgivning og vejledning til forældrene om skolegangens betydning for barnets udvikling.Ulovligt fravær vil ofte medføre, at eleven ved genoptagelse af sin normale skolegang fårvanskeligheder ved at følge undervisningen på det klassetrin, som eleven tilhører.For nærmere information om ulovligt fravær i folkeskolen henvises til Undervisningsministerietsbekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om elevers fravær fra undervisning i folkeskolen. Reglerneom fravær fra undervisning i friskoler er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009 omfriskoler og private grundskoler m.v. Det fremgår af lovens § 6, stk. 2, at skolens leder skal påse, atde undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og at forældrene kan anmodes om at giveskolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udebliven fra undervisning. Skyldes udeblivelsensygdom af mere end to ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikkeopfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevensbopælskommune.Bestemmelsen om forældrepålæg omfatter både ulovligt fravær fra undervisning i folkeskolen og ifriskolerne.Ved »undervisningspligten ikke i øvrigt opfyldes« forstås, at barnet eller den unge ikke modtageren undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. I tilfælde, hvorbarnet eller den unge hjemmeundervises eller hjemtages til hjemmeundervisning under sådanneomstændigheder som nævnt i servicelovens § 57 a, stk. 1, skal der således foretages en vurdering af,om undervisningspligten opfyldes. Efter friskolelovens § 35, stk. 1, fører kommunalbestyrelsentilsyn med den undervisning, børnene eller de unge får i hjemmet m.v. (hjemmeundervisning).

KriminalitetServiceloven:§ 57 a.Stk. 2…2) at barnet eller den unge harbegået kriminalitet af et vist omfangeller en vis grovhed,…418.Fokus er her de tidlige faser, hvor barnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane.Formålet med et forældrepålæg i disse tilfælde er at forebygge, at barnet eller den unge ender ialvorligere kriminalitet f.eks. bandekriminalitet. Et enkeltstående butikstyveri vil typisk ikke væretilstrækkeligt til at begrunde et forældrepålæg. Et forældrepålæg vil typisk heller ikke være egnetved meget alvorlige forbrydelser, hvor der ofte skal en mere omfattende indsats til.Det er ikke et krav, at barnet eller den unge er dømt for kriminalitet. I den forbindelse bemærkes,at unge under den kriminelle lavalder på 15 år ikke kan ifalde strafferetligt ansvar.Politiet skal underrette kommunerne skriftligt, når der er mistanke om at unge under 18 år harbegået kriminalitet.Herudover skal politiet underrette kommunen om et barn eller en ungs kriminalitet i en rækkeandre tilfælde.For så vidt angår unge under 14 år, er der i retsplejelovens § 821 d, stk. 1 og 2, fastsat regler ompolitiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelse med sager, hvor børn under 14 år ermistænkt. Politiet skal som udgangspunkt underrette de sociale myndigheder i forbindelse medanholdelse og afhøring.For så vidt angår unge mellem 14 og 18 år skal politiet underrette de sociale myndigheder omsagen, når en sigtet mellem 14 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår overtrædelse af straffeloveneller forhold, der efter loven kan medføre frihedsstraf. Underretningen sker til de socialemyndigheder i den kommune, hvor sigtede bor. En repræsentant for de sociale myndigheder skal såvidt muligt have adgang til at overvære de afhøringer, der foretages af politiet eller af retten.I andre tilfælde – dvs. når den unge ikke anholdes eller afhøres – skal de sociale myndigheder iden kommune, hvor den unge har bopæl, underrettes, hvis den unge har begået kriminalitet, derikke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale myndigheder.Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvis der i øvrigt foreligger oplysninger, dergiver formodning om, at den unge har behov for særlig støtte.Yderligere information om politiets underretning af de sociale myndigheder kan findes iRigsadvokatens meddelelse nr. 4/2007.Adfærds- eller tilpasningsproblemerServiceloven:§ 57 a.Stk. 2…3) At barnet eller den unge haralvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer,…

419.Alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer hos et barn eller en ung kan være flereforskellige ting, og det kan komme til udtryk på en række forskellige måder.Der kan f.eks. være tale om problemer, der kommer til udtryk i skolen, ved at barnet eller denunge opfører sig truende eller på anden måde uacceptabelt over for jævnaldrende eller lærere. Er detikke muligt at skabe den nødvendige dialog med eleven og forældrene, skal skolen inddrage dekommunale skolemyndigheder.Andre eksempler kan være ekstremt indadvendt adfærd, der alene skyldes et barns isolering fraomverden. Det kan eksempelvis være et barn i børnehavealderen, hvor en børnefagligundersøgelseundersøgelse peger på, at barnets udvikling og trivsel er i fare, og at dette forhold skyldesforældrenes manglende stimulering af barnet.Det er særlig vigtigt at være opmærksom på børn med handicap. Når det drejer sig om børn medhandicap som eksempelvis ordblindhed eller ADHD, kan det være svært at se handicappet. Manskal her være opmærksom på, om manglende forældreansvar er en del af årsagen til eventuelleproblemer, eller om adfærden alene skyldes barnets handicap. Forældrepålægget skal kun anvendes,der hvor et større forældreansvar vil bidrage til at løse problemet. På samme måde skal man væresærligt opmærksom på børn, der eventuelt endnu ikke har fået en diagnose for handicappet.Forældremyndighedsindehaveren nægter at samarbejdeServiceloven:§ 57 a.Stk. 2…4) atforældremyndighedsindehaverennægter at samarbejde med derelevante myndigheder om løsningenaf barnets eller den unges problemer.…420.Det er som hovedregel nødvendigt, at forældrene deltager aktivt i løsningen af et barn ellerden unges problemer og samarbejder med kommunen herom. Her kan være tale om situationer,hvor forhold omkring f.eks. barnet eller den unges skolegang eller den sociale situation i øvrigtkræver, at forældrene tager særlig del i løsningen af problemerne.Manglende samarbejde kan eksempelvis tænkes at bestå i, at forældremyndigheden ikke kommertil forældremøder eller ikke møder op, når kommunen har indkaldt dem til et møde, f.eks. iforbindelse med udarbejdelse af en handleplan, jf. servicelovens § 140.Der kan også være tale om en situation, hvor forældremyndighedsindehaveren afviser atsamarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om planlægning af den unges uddannelseefter folkeskolens 9. klasse. Det forudsættes, at grundbetingelsen om, at barnets eller den ungesudvikling er i fare, stadig er opfyldt. Kommunen kan og skal til brug for vurderingen af, om dissebetingelser er opfyldt, indhente relevante oplysninger fra offentlige myndigheder og private.Problemernes art og omfang skal kortlægges og beskrives gennem den § 50-undersøgelse, der skalforetages.Indhentning af oplysninger421.Det er centralt i forhold til barnets, den unges og forældremyndighedernes retssikkerhed, atkommunen indsamler de nødvendige relevante oplysninger for at kunne foretage en kvalificeretvurdering af, om betingelserne er opfyldt.

§ 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en udtømmendebeskrivelse af, hvem kommunen kanforlangeat få oplysninger af. Efter denne bestemmelse kankommunen indhente oplysninger fra:– andre offentlige myndigheder (hvor »myndigheder« også omfatter institutioner),– uddannelsesinstitutioner (både private og offentlige uddannelsesinstitutioner, selvejendeuddannelsesinstitutioner, frie grundskoler og højskoler),– sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler pådisses ansvar,– arbejdsløshedskasser,– pengeinstitutter,– arbejdsgivere og– private, der udfører opgaver for det offentlige.Kommunen kan desuden anmode private (naboer, frivillige foreninger og andre private, der ikkeer omfattet af § 11 a, stk. 1), der har kendskab til forholdene, om at belyse sagen. De har dog ikkepligt til at give oplysninger, og de skal gøres opmærksom på, at de ikke er forpligtet til at svare.Hvis forældrene til et barn ikke selv ønsker at medvirke til oplysningen af en sag, kan kommunenmed hjemmel i § 11 c, stk. 1, nr. 1, indhente alle relevante oplysninger uden samtykke.Forældrepålægs indholdServiceloven:§ 57 a…Stk. 3.Et forældrepålæg angiver eneller flere konkrete handlepligter forforældremyndighedsindehaveren,som skal være egnede til at bidrage tilen løsning af barnets eller den ungesproblemer, og som står i rimeligtforhold til formålet. Det kan herunderfastsættes, atforældremyndighedsindehaveren skal1) sikre barnets eller den ungesfremmøde i skolen ved personligtat følge barnet eller den unge iskole,2) deltage i forældremøder ogkonsultationer vedrørendebarnets eller den ungesskolegang,3) sikre barnets eller den ungesdeltagelse i konkretefritidsaktiviteter ved at følgebarnet eller den unge til detpågældende sted,4) sikre, at barnet eller den unge erhjemme på et nærmere fastsattidspunkt,5) deltage i et af kommunen tilbudt

422.Det fremgår af servicelovens § 57 a stk. 3, at et forældrepålæg skal angive en eller flerekonkrete handlepligter for indehaveren af forældremyndigheden. Forældrepålægget skal være etspecificeret, fremadrettet krav om en eller flere konkrete handlepligter, somforældremyndighedsindehaveren skal påtage sig med henblik på, at barnets eller den ungesudvikling bringes uden for fare. Formålet er at sikre, at forældremyndighedsindehaveren bidrager tilløsningen af barnets eller den unges problemer. Det afgørende er, at forældrepålægget skal væreegnet til at løse problemerne i den konkrete sag.Det er en konkret vurdering, hvilke handlepligter der er egnede til at løse problemerne i denkonkrete sag. Det er også en konkret vurdering, om det er tilstrækkeligt at lade forældrepålæggetindeholde én handlepligt, eller om det skal være en sammensætning af flere handlepligter.Forældrepålægget skal dog stå i rimeligt forhold til formålet, og det er samtidig vigtigt at holde sigfor øje, at forældrepålæg kan være en indgribende foranstaltning for den enkelte forælder.I pålægget skal kommunen klart angive, hvad den eller de konkrete handlepligter skal bestå i.Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, somafgrænses af:– At pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkrete sag.Det vil sige, at der skal være en direkte sammenhæng mellem pålæggenes indhold og denadfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge.– At efterlevelsen af pålægget skal være realistisk for forældrene. Det betyder, at der vedfastlæggelsen af pålægget f.eks. skal tages højde for barnets eller den unges alder i forhold til,om forældrene har reel mulighed for at efterleve pålægget.– At pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, dersøges løst. Det vil sige, at der skal være et rimeligt forhold mellem, hvor indgribende pålæggeter, og hvor omfattende problemet er.– At forældrene kun kan pålægges at foretage handlinger eller lignende, som ligger inden forrammerne af ansvarlig forældremyndighedsudøvelse. Det vil eksempelvis sige, at forældrenenaturligvis ikke kan pålægges at låse deres børn inde.– At forældrepålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet i lovom social service. Det vil sige, at forældrepålægget skal være egnet til at løse problemet,således at barnet gives samme udviklingsmuligheder som andre børn.– At pålæggets indhold i den konkrete sag skal fastlægges, så forældrene har mulighed for atopfylde deres øvrige forpligtelser f.eks. i forhold til familiens øvrige børn og i forhold tilarbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen.

Foranstaltninger uden forældremyndigheds indehaverens samtykkeServiceloven:§ 57 a.Stk. 4Hvis der er truffet afgørelseom forældrepålæg efter stk. 1, kankommunalbestyrelsen træffeafgørelse efter § 52, stk. 1, om ativærksætte foranstaltninger efter§ 52, stk. 3, nr. 1, 2, 3, 7 og 10, selvom forældremyndighedsindehaverenikke ønsker foranstaltningeniværksat, når det vurderes, atformålet med foranstaltningen vilkunne opnås uanset det manglendesamtykke.Stk. 5…423.Når kommunen har truffet en afgørelse om forældrepålæg efter § 57 a, stk. 1, giver detadgang til at iværksætte en række forskellige foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1,2,3,6 og 9.Efter § 57 a, stk. 4 kan disse foranstaltninger iværksættes, uanset forældremyndighedsindehaverenikke samtykker til dette. For at kunne iværksætte foranstaltninger imod forældremyndigheds-indehaverens ønske er det et krav, at kommunen har vurderet, at formålet med foranstaltningen vilkunne opnås uanset det manglende samtykke. Iværksættelsen af en foranstaltning vil være enselvstændig afgørelse.Tidsmæssig afgrænsning af forældrepålægServiceloven:§ 57 a.Stk. 5.Afgørelsen omforældrepålæg træffes for enafgrænset periode af højst 12måneders varighed.Forældrepålægget kan forlænges medhøjst 6 måneder ad gangen.Stk. 6…424.Et forældrepålæg skal meddeles for en på forhånd fastlagt periode, der højst kan være 12måneder. Det er vigtigt af hensyn til forældremyndighedsindehavernes retssikkerhed, at det afafgørelsen fremgår klart, hvor længe forældrepålægget gælder.Kommunen kan beslutte, at pålægget skal forlænges med højst 6 måneder ad gangen, hvisbetingelserne for at træffe afgørelse om forældrepålæg stadig er opfyldt. Inden forældrepålæggetkan forlænges, skal der foretages en ny vurdering af, om de handlepligter, der er indeholdt iforældrepålægget, stadig er egnede til at bidrage til en løsning af barnets eller den unges problemer.Der er ikke fastsat en grænse for, hvor mange gange et pålæg kan forlænges, eller hvor længe enforældremyndighedsindehaver i alt kan være underlagt forældrepålæg.

Der er dog en naturlig grænse for den tidsmæssige udstrækning ved, at betingelserne til stadighedskal være opfyldt herunder den betingelse, at forældrepålægget skal være egnet til at løseproblemerne.Både for den enkelte afgørelse og for afgørelsen inklusiv forlængelser gælder det, at dentidsmæssige udstrækning skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, dersøges løst.Som eksempel kan nævnes et pålæg om at deltage i et forældreprogram bestående af to weekend-ophold. Et sådan pålæg vil typisk kun skulle vare den periode, som de to weekend-ophold varer.Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke møder op til weekend-opholdene, vil pålægget kunneforlænges, ligesom udbetalingen af børnefamilieydelsen vil kunne stoppe, jf. punkt 431-432 ommanglende efterlevelse af forældrepålæg.Krav til en afgørelse om forældrepålæg425.Det er vigtigt, at både forældrene og barnet eller den unge informeres om, hvilkenforanstaltning der er truffet afgørelse om. Herudover skal selve afgørelsen om forældrepålægindeholde en række nødvendige informationer.Både afgørelser om forældrepålæg og afgørelser om manglende efterlevelse af et forældrepålægskal være skriftlige. Det følger af forvaltningslovens generelle regler om skriftlighed.Det er kommunens opgave at sikre, at det klart fremgår for forældremyndighedsindehaverne,hvilke konkrete opgaver og pligter de får pålagt. Kommunen skal også sikre, at det står tydeligt fordem, hvordan de kan efterleve det og dermed også, hvornår et pålæg anses for ikke at væreefterlevet. Når det gælder to-sprogede forældre bør kommunen derfor være opmærksom på, om deter nødvendigt at få pålægget oversat til forældrenes modersmål.Serviceloven:§ 57 a.Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skaloplyseforældremyndighedsindehaveren om,at overholdelse af pålægget er enbetingelse for at modtagebørnefamilieydelsen, jf. lov om enbørnefamilieydelse.Stk. 7…Herudover skal kommunen, som det fremgår af servicelovens § 57 a stk. 6, oplyse forældrene omkonsekvenserne af, at et forældrepålæg ikke efterleves, nemlig at betingelserne for at få udbetaltbørnefamilieydelse ikke længere er til stede, og at udbetaling af ydelsen derfor vil blive stoppet.En afgørelse om forældrepålæg er omfattet af de almindelige klageregler. Afgørelsen skal væreledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning omfremgangsmåden ved indgivelse af klagen.Eksempler på forældrepålægEksempel 1:Mads er 13 år og går i 7. klasse. Mads er enebarn. Han har boet alene med sin mor,fra han var 5 år, da forældrene blev skilt, og moderen har den fulde forældremyndighed.

Mads møder meget ofte for sent eller slet ikke i skole og har som regel ikke lavet lektier. Lærernevurderer det som et væsentlig problem i forhold til hans skolegang, at Mads har så stort ulovligtfravær. Mads’ lærere har desuden i flere tilfælde taget Mads i at sniffe lightergas. Derudoveroplever Mads’ lærere, at Mads’ mor ikke møder op til forældremøder og forældrekonsultationer, såde har svært ved at få en dialog i gang med Mads’ mor om problemerne.Når Mads’ mor bliver kontaktet fra skolen, afviser hun lærernes oplysninger om, at Mads ikkekommer til tiden, og at han ikke har lavet lektier. Og hun er ikke enig i, at der er et problem medMads’ skolegang.Skolen underretter de sociale myndigheder, som vurderer, at Mads har behov for særlig støtte ogderfor laver en undersøgelse af Mads’ forhold efter servicelovens § 50. I den forbindelse indhenterkommunen en række oplysninger, og på baggrund af en helhedsbetragtning af familiens ressourcerog problemer vurderes det, at det er problematisk i forhold til Mads’ udvikling, at han har så stortulovligt fravær. Kommunen vurderer, at Mads’ mor grundlæggende er i stand til at påtage sig sitansvar, men at hun ikke prioriterer sin søns skolegang særlig højt.Mads’ mor stiller sig stadig afvisende i forhold til problemerne, og det lykkes ikke at blive enigeom en frivillig foranstaltning. Undersøgelsen resulterer derfor i, at kommunen meddeler Mads’ moret forældrepålæg.I forældrepålægget fastsættes det, at moderen personligt skal følge Mads i skole tilundervisningsstart hver dag i tre måneder. Herudover pålægges hun at deltage i samtligeforældremøder og forældrekonsultationer på skolen i seks måneder.Kommunen underretter Mads’ skole om, at der er meddelt et forældrepålæg til Mads’ mor, samthvilke pligter pålægget indeholder.Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt tilskolelederen. Samtidig overvejes det løbende, om pålægget stadig er relevant i forhold til Mads’problemer.Eksempel 2:Anna er 14 år, går i 8. klasse, og bor hjemme hos sine forældre. Forældrene borsammen og deler forældremyndigheden.Anna er del af en gruppe unge, som politiet flere gange har set i gang med at stjæle cykler ogknallerter. Herudover har politiet flere gange taget Anna for besiddelse og brug af euforiserendestoffer. Anna er stadig mindreårig, hvorfor politiet kontakter forældrene og gør opmærksom på, atderes datter indgår i en kriminel gruppe. Forældrene accepterer ikke politiets forklaring om, at Annaer på vej ud i kriminalitet. De mener, at hun er ung, og at hun skal have lov til at prøve sine egnegrænser af.Politiet kan ikke nå ind til forældrene og kontakter derfor kommunen. Anna og hendes familie erallerede kendt i kommunen, da Anna også har haft problemer i skolen. Skolen har kontaktetkommunen, fordi de ikke kan få en dialog i gang med forældrene omkring Annas problemer. Annahar en truende adfærd – både over for skolelæreren og over for de andre børn.Kommunen foretager en § 50-undersøgelse af Anna og hendes families forhold, hvor der bl.a.indhentes oplysninger fra politi og skole. På baggrund af denne undersøgelse, vurderer kommunen,at Anna har problemer, der er så store, at der skal sættes en foranstaltning efter serviceloven i værkfor familien. Det vurderes, at forældrene mangler viden om børneopdragelse og konkrete redskabertil at sætte grænser for deres barn.På denne baggrund tilbyder kommunen Annas forældre at deltage i et forældreprogram.Forældreprogrammet strækker sig over 3 måneder med undervisning og rådgivning 2hverdagsaftener hver uge.

Annas forældre nægter at deltage i et sådan forældreprogram, da de for det første ikke mener, atder er problemer og for det andet mener, at det vil tage for meget af deres tid.Idet forældrene ikke frivilligt vil deltage i forældreprogrammet, vælger kommunen derfor atmeddele Annas forældre et forældrepålæg. Forældrene pålægges at deltage i det pågældendeforældreprogram, da kommunen bl.a. vurderer, at det vil være egnet til at løse problemerne, står irimeligt forhold til problemerne og ikke hindrer forældrene i at udfylde deres øvrigefamiliemæssige og arbejdsmæssige forpligtelser.Kommunen underretter kursuslederen om, at der er meddelt et forældrepålæg til Annas forældre,som forpligter dem til at deltage i kursuslederens forældreprogram.Kommunen følger herefter løbende op på pålæggets efterlevelse ved at tage kontakt tilkursuslederen en gang om måneden. Kursuslederen oplyser, at Annas forældre møder op tilsamtlige undervisningsgange.Eksempel 3:Thomas er 4 år og enebarn, og bor alene med sin far. Faren er førtidspensionist, ogtilbringer det meste af dagen derhjemme, hvor han hovedsageligt ser fjernsyn.Thomas er ikke i et dagtilbud, da faren mener, at han godt kan sørge for Thomas selv. Thomas eret meget indadvendt barn, der heller ikke benytter sig af fritidstilbud eller har jævnaldrene venner.Kommunen vurderer, efter at have udarbejdet en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens §50, at Thomas’ udvikling og trivsel er i fare, da Thomas har behov for kontakt med andrejævnaldrene, fordi Thomas ikke opnår tilstrækkelig stimulering af at være hjemme med faderenalene. Kommunen vurderer på baggrund af den børnefaglige undersøgelse endvidere, at Thomas’far i øvrigt er i stand til at tage vare på Thomas og også, at han er i er i stand til at følge sin søn idagtilbud. Thomas’ far udtrykker tydeligt over for kommunen, at han sagtens selv kan tage sig afThomas, og at Thomas ikke har brug for andet kontakt end faderen. Kommunen forsøger at fåfaderen til at forstå Thomas’ behov for kontakt med andre, men det vil han ikke høre på.På baggrund af kommunens vurdering af Thomas’ behov bliver det besluttet at pålægge Thomas’far at søge dagtilbud til Thomas efter servicelovens § 56, jf. § 52, stk. 3., nr. 1, uden samtykke frafaderen. Da Thomas’ far hører dette fortæller han, at han absolut ikke har tænkt sig at skulle følgeThomas i dagtilbud hver morgen. På den baggrund vurderer kommunen det nødvendigt at træffeafgørelse om at meddele Thomas’ far et forældrepålæg om at følge Thomas i dagtilbud hver dag itre måneder. Kommunen underretter Thomas’ nye dagtilbud om, at der er meddelt et forældrepålægtil Thomas’ far, samt hvilke pligter pålægget indeholder.Efter 3 uger henvender Thomas’ far sig til kommunen og fortæller, at Thomas har været megetmere udadvendt siden han har startet i dagtilbuddet, og at han derfor fremadrettet gerne vilsamarbejde om støtten til Thomas, herunder ved at følge Thomas i dagtilbud. Kommunen træfferherefter afgørelse om, at pålægget bortfalder, da formålet med det er opnået.

For at kunne sikre, at forældrepålægget efterleves i praksis, følger der en forpligtelse forkommunen til løbende at holde sig orienteret om barnets eller den unges forhold og i særdeleshedom forældrenes efterlevelse af de handlepligter, som forældrepålægget fastsætter.Opfølgning er også central i forhold til den løbende vurdering af, om forholdene, der lå bagpålægget, stadig eksisterer, og om forældre-pålægget stadig er egnet til at løse barnets eller denunges problemer.Inddragelse af fagpersoner og private personer427.Kommunens muligheder for at følge op på et forældrepålæg ville være af meget begrænsetomfang, hvis kommunen ikke kunne drage nytte af den viden, som de fagpersoner, der er tættest påbarnet eller den unge, sidder inde med. Ordningen lægger derfor op til, at fagpersoner kan inddragesi sagsforløbet omkring et forældrepålæg, i det omfang det er nødvendigt for kommunernesvurdering af, om et meddelt forældrepålæg efterleves i praksis.Fagpersonerne har ofte den direkte kontakt til barnet eller den unge og dets forældre, hvorfor deogså er de nærmeste til at kunne bemærke eventuelle problemer i forhold til et barn eller en ung, ogforældrenes evne eller vilje til at samarbejde omkring løsningen af barnets eller den ungesproblemer. Det er derfor naturligt, at kommunen først og fremmest inddrager disse fagpersoner isagsforløbet og gør brug af deres viden og erfaringer i forhold til den involverede familie.For at sikre, at kommunerne kan holde sig orienteret om forældrenes aktiviteter og efterlevelse afet meddelt pålæg, kan kommunen meddele de relevante fagpersoner f.eks. pædagogerne i etklubtilbud eller folkeskolelæreren, oplysninger om forældrepålægget og dets indhold i forhold til deimplicerede forældre, hvis meddelelse herom er et nødvendigt led i sagens behandling.Kommunernes adgang til at videregive oplysninger af fortrolig karakter er reguleret ipersondataloven. Hvis kommunen konkret skønner, at der er behov for eksempelvis skolensinddragelse for at følge med i, om forældrene efterlever et pålæg om f.eks. at følge barnet i skole,har kommunen beføjelse til at give skolen meddelelse om, at der i forhold til de impliceredeforældre er truffet afgørelse om et pålæg bestående i, at forældrene skal følge barnet i skole hverdag i en bestemt periode.Kommunens adgang til at videregive oplysninger om et meddelt forældrepålæg til relevanteprivate personer er reguleret i forvaltningslovens § 27 sammenholdt med straffelovens § 152. Detfølger af disse regler, at fortrolige oplysninger kan videregives bl.a. til private, hvis videregivelsen idet konkrete tilfælde må anses for berettiget. I det omfang videregivelsen af oplysningerne omforældrepålægget er nødvendig for kommunens mulighed for at påse overholdelsen af pålægget, måvideregivelsen anses for berettiget.Hvis kommunen sender orienteringen til fagpersonen eller andre private på en måde, dermedfører, at videregivelsen af oplysningerne er omfattet af lov om behandling af personoplysninger(persondataloven), f.eks. ved at maile eller faxe orienteringen, skal reglerne i persondataloveniagttages. En oplysning om forældrepålæg er en oplysning, som er omfattet af persondatalovens § 8,der bl.a. omhandler behandling af oplysninger om væsentlige sociale problemer. Videregivelsen frakommunens forvaltning til andre (uanset om det er kommunale tilbud, selvejende institutioner ikommunen, andre myndigheder eller helt private) kan ske, hvis videregivelsen er et nødvendigt led isagens behandling, jf. § 8, stk. 3, i persondataloven.Den omstændighed, at kommunerne skal bruge oplysningerne om forældrenes aktiviteter ogefterlevelse af pålægget med henblik på at vurdere, om betingelserne for at få udbetaltbørnefamilieydelsen er opfyldt, nødvendiggør, at kommunerne med de beføjelser, der består ihenhold til §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kanindhente alle oplysninger, der må anses for nødvendige for at behandle sagen.

Kommunen har ansvaret for at følge op428.Forpligtelsen til at holde øje med, om et forældrepålæg efterleves, ligger udelukkende hoskommunen, som til brug for vurderingen heraf inddrager relevante fagpersoner eller privatpersonerog indhenter oplysninger, som kan belyse, om et pålæg efterleves. Der påhviler ikke de pågældendefagpersoner eller privatpersoner en egentlig tilsynsforpligtelse, hvorefter de af egen drift skal påse,at forældrene efterlever pålægget.Kommunen kan som led i opfølgningen f.eks. løbende tage kontakt til skolen, som vil væreorienteret om forældrepålægget, og bede om oplysninger om, hvorvidt skolen er bekendt med, atforældrene har sørget for at følge barnet i skole i overensstemmelse med det meddelte pålæg.Skolen har ikke pligt til aktivt at følge med i, om pålægget efterleves, men kan benytte sig af deresviden omkring forældrenes fremmøde med barnet. Kommunen kan i disse tilfælde indhenteoplysningerne hos skolen efter de gældende bestemmelser i §§ 11 a – 11 c i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, som kan findes på www.retsinfo.dk.Hvornår skal der følges op?429.Den omstændighed, at forældrepålæggene kan sammensættes på flere forskellige måder,indebærer, at der ikke på forhånd kan sættes intervaller eller tidsmæssige grænser for, hvornår og ihvilket omfang kommunen skal søge at indhente oplysninger omkring forældrenes efterlevelse afpålæggene.Et forældrepålæg kan f.eks. indeholde tre forskellige handlepligter, hvorefter forældrene skal:– Følge barnet eller den unge i skole hver dag i en periode på 30 dage begyndende fra en bestemtdato.– Sørge for, at barnet eller den unge deltager i fritidsaktiviteter ved at følge barnet eller den ungedertil i en periode på 3 måneder.– Deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnets eller den unges skolegang i ethelt skoleår.I disse tilfælde vil kommunen skulle følge op på forældrepålægget på forskellige tidspunkter forderved at kunne vurdere, om forældrene efterkommer de enkelte handlepligter i forældrepålægget.Kommunen kan f.eks. følge op på et sådant forældrepålæg ved at rette henvendelse til barnetsskole efter ca. 14 dage fra kommunens afgørelse for at få oplyst, om forældrene er mødt frem medbarnet eller den unge i overensstemmelse med forældrepålægget om, at barnet eller den unge skalfølges i skole hver dag.På samme måde kan kommunen vælge at rette henvendelse til den fritidsklub, som skal modtagebarnet eller den unge, fortløbende i den angivne periode på 3 måneder for at få oplyst, om barneteller den unge reelt møder op til fritidsaktiviteten, herunder om forældrene har været synlige vedbarnets fremmøde i det konkrete fritidstilbud.Endelig kan kommunen med deres kendskab til, hvornår skolen afholder deres konsultationer ogforældremøder, rette henvendelse til skolen umiddelbart efter møderne for derved at få oplyst, omforældrene er mødt op i overensstemmelse med forældrepålægget.

Bortfald af forældrepålægServiceloven:§ 57 a.Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om bortfald afpålægget, hvis kommunalbestyrelsenvurderer,1) at forholdet, der lå bag pålæggetikke længere eksisterer, eller2) at forældrepålægget ikke længereer egnet til at løse barnets ellerden unges problemer.430.Servicelovens § 57 a, stk. 8 regulerer, hvornår et pålæg bortfalder. Der er tale om enudtømmende opregning.Pålægget bortfalder ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der har begrundetpålægget, ikke længere er til stede, f.eks. hvis barnet eller den unge, som tidligere har haft etomfattende ulovligt skolefravær, nu møder i skole hver dag.Et forældrepålæg, der er meddelt på grund af ulovligt skolefravær, eller fordi undervisningspligteni øvrigt ikke opfyldes, bortfalder ikke som følge af, at forældrene hjemtager barnet eller den unge tilhjemmeundervisning. Kun hvis det vurderes, at undervisningspligten rent faktisk opfyldes, er dergrundlag for at træffe afgørelse om bortfald.Et pålæg bortfalder endvidere ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det ikke længere eregnet til at løse de foreliggende problemer. Det kan f.eks. være i en situation, hvor et pålæg om atsikre barnets eller den unges deltagelse i bestemte fritidsaktiviteter i kommunen ikke længere ermeningsfyldt, fordi indehaveren af forældremyndigheden og barnet er flyttet til en anden landsdel,eller hvor forældremyndighedsindehaveren har efterlevet pålægget, men det har vist sig, at det ikkehar påvirket barnets eller den unges problemer i en positiv retning.Kommunerne skal i øvrigt være opmærksomme på, at bortfald af et konkret pålæg kankombineres med et nyt pålæg med nye handlepligter.Kommunen kan træffe afgørelsen om bortfald af pålægget af egen drift ogskalgøre det, hvis denbliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunen kan også tage sagen op påbaggrund af en henvendelse fra forældrene.Afgørelse om manglende efterlevelseServiceloven:§ 57 a.Stk. 7.Hvis kommunen vurderer, atden, der er meddelt et forældrepålægefter stk. 1, ikke efterlever pålægget,og at den manglende efterlevelse ikkeberor på undskyldeligeomstændigheder, skalkommunalbestyrelsen træffeafgørelse om dette. Afgørelsen ergældende for ét kvartal.

431.Hvis en kommune, på baggrund af de informationer de får under deres løbende opfølgningpå et forældrepålæg, vurderer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommunen træffeafgørelse om, at forældrepålægget ikke er efterlevet. En sådan afgørelse resulterer i, at udbetalingenaf børnefamilieydelsen for det kommende kvartal stoppes, hvilket beskrives nærmere i næste afsnitom stop for udbetaling af børnefamilieydelsen.Efter servicelovens § 57 a, stk. 7 er det kommunens opgave at følge op på og vurdere, om etmeddelt forældrepålæg er efterlevet. Det betyder f.eks., at kommunen skal undersøge, om enforældremyndigheds-indehaver, som har fået pålæg om at sikre, at barnet opholder sig hjemme påvisse tidspunkter, har taget skridt til at sikre dette. Kommunen kan i den forbindelse tage kontakt tilpolitiet for at få bekræftet, at politiet ikke længere møder barnet eller den unge på gaden sent omnatten.Udgangspunktet er, at et forældrepålæg skal efterleves fuldt ud i hele den periode, pålægget er ikraft.Hvis forældremyndighedsindehaveren pludselig viser vilje til at efterleve pålægget omkring dettidspunkt, hvor betingelserne for at være berettiget til børnefamilieydelsen skal være opfyldt, skalkommunen vurdere, om den opståede vilje er reel, eller om der er tale om forsøg på omgåelse. Hviskommunen træffer afgørelse om, at pålægget ikke er efterlevet, med henvisning til forældrenesforsøg på at omgå reglerne, kræver det dog klare oplysninger, der støtter denne antagelse.Det skal ikke vurderes, i hvilken grad et forældrepålæg er efterlevet, men blot konstateres om deter efterlevet eller ej, og om en eventuel manglende efterlevelse skyldes undskyldeligeomstændigheder. Det vil sige, at ét tilfælde af manglende efterlevelse skal føre til afgørelse ommanglende efterlevelse, med mindre der er undskyldelige omstændigheder. Da stop for udbetalingaf børnefamilieydelsen kan have alvorlige konsekvenser for den pågældende familie, er det dogvigtigt, at kommunen træffer sin afgørelse om manglende efterlevelse på baggrund af klareinformationer.Herudover er det en forudsætning for at træffe afgørelse om manglende efterlevelse, at der ikke erundskyldelige omstændigheder ved den manglende efterlevelse. Det kan f.eks. være, hvis enforældremyndighedsindehaver er blevet pålagt at deltage i et forældreprogram, som den pågældendeikke har haft mulighed for at deltage i på grund af sygdom og f.eks. kan fremlægge enlægeerklæring. Det er kommunen, der vurderer, om der i de konkrete tilfælde foreliggerundskyldelige omstændigheder.Efter servicelovens § 57 a, stk. 7 skal afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg træffesmed virkning for det førstkommende kvartal og for ét kvartal ad gangen. Hvis indehaveren afforældremyndigheden efter et kvartal med stop for udbetaling af børnefamilieydelsen stadig ikkeefterlever pålægget, og kommunen vurderer, at betingelserne for at opretholde pålægget stadig ergældende, skal kommunen træffe en ny afgørelse med efterfølgende stop for udbetaling afbørnefamilieydelsen for det næste kvartal også.

Kommunen skal i den forbindelse være opmærksom på de tidsterminer, der gælder i forhold tiludbetalingen af børnefamilieydelsen.Der liggerikkei forbindelse med afgørelsen om manglende efterlevelse af pålæg en vurdering hoskommunen om det hensigtsmæssige i at stoppe for udbetalingen af børnefamilieydelsen i denkonkrete sag. Der er alene tale om en konstatering af, at et forældrepålæg ikke er efterlevet.Stop for betaling af børnefamilieydelse432.Med reglerne om styrkelse af forældreansvaret er det blevet tilføjet som en betingelse for atfå børnefamilieydelse efter lov om en børnefamilieydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for detpågældende kvartal har truffet afgørelse om manglende efterlevelse af et forældrepålæg, jf. lov omen børnefamilieydelse § 2, stk. 1, nr. 5.Lov om en børnefamilieydelse:§ 2.Retten til børnefamilieydelse erbetinget af,1) at den person, der harforældremyndigheden overbarnet eller har taget barnet ipleje med henblik på adoption, erfuldt skattepligtig efterkildeskatlovens § 1,2) at barnet opholder sig her ilandet, jf. dog stk. 2,3) at barnet ikke har indgåetægteskab,4) at barnet ikke er anbragt uden forhjemmet efter lov om socialservice, ikke sammen med enindehaver afforældremyndigheden er optaget ien døgnforanstaltning efter lovom social service eller i øvrigtforsørges af offentlige midler, og5) at kommunalbestyrelsen ikke fordet pågældende kvartal har truffetafgørelse om manglendeefterlevelse af et forældrepålægefter lov om social service § 57 a,stk. 7Stk. 2…Det fremgår af lov om en børnefamilieydelse, at betingelserne for at få udbetaltbørnefamilieydelsen skal være opfyldt den første dag i kvartalet f.eks. den 1. januar. Det betyder, athvis en kommune har truffet afgørelse om et forældrepålæg den 15. november og en måned hereftervurderer, at pålægget ikke efterleves, så skal der træffes en afgørelse om dette inden den 1. januar,med det resultat at udbetalingen af børnefamilieydelsen for januar kvartal stoppes.

UngepålægServiceloven:§ 57 b.Kommunalbestyrelsen skaltræffe afgørelse om at meddele etbarn eller en ung i alderen 12-17 år etungepålæg, når barnet eller den ungehar adfærdsproblemer eller udvisernegativ adfærd af en sådan karakter,at der er risiko for, at barnets ellerden unges udvikling er i fare, og nårdet vurderes, at et frivilligtsamarbejde med barnet eller den ungeog forældremyndighedsindehaverenom støtte efter § 52, stk. 3, ikke ertilstrækkeligt til at afhjælpe barnetsellerdenungesproblemer.Afgørelsen om ungepålæg kantræffesudenforældremyndighedsindehaverenssamtykke.Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,2) har begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed,3) har alvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer eller4) nægter at samarbejde med derelevante myndigheder om løsningenaf barnets eller den unges problemer.Stk. 3.Et ungepålæg skal angive eneller flere konkrete handlepligter forbarnet eller den unge, som vurderes atvære egnede til at bidrage til enløsning af barnets eller den ungesproblemer, og som står i rimeligtforhold til formålet. Det kan herunderfastsættes, at barnet eller den unge

skal1)modtageenellerflereforanstaltninger efter § 52, stk. 3, nr.1, 3, 6, 8 eller 9,2) være hjemme på et nærmere fastsattidspunkt eller3) bidrage til at genoprette forrettetskade.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at barnet ellerden unge i tilknytning til en afgørelseom ungepålæg, der indebærer, atbarnet eller den unge skal at værehjemme på et nærmere fastsattidspunkt, jf. stk. 3, nr. 2, kanunderlægges elektroniskovervågning, når der er bestemtegrunde til at antage, at barnet ellerden unge ikke vil overholde detmeddelte pålæg, og det vurderes, atelektronisk overvågning vil væremedvirkende til at få barnet eller denunge til at efterleve pålægget.Stk. 5.Afgørelsen om elektroniskovervågning efter stk. 4 skal stå irimeligt forhold til indholdet af ogformålet med ungepålægget.Stk. 6.Afgørelsen om elektroniskovervågning efter stk. 4 træffes for enafgrænset periode på højst 1 månedad gangen. Den samlede varighed afelektronisk overvågning må ikkeoverstige 3 måneder inden for enperiode på 12 måneder.Stk. 7.Hvis der er truffet afgørelseom ungepålæg efter stk. 1, kankommunalbestyrelsentræffeafgørelse efter § 52, stk. 1, om ativærksætte foranstaltninger efter§ 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 7, 9 eller 10,selvomforældremyndighedsindehaveren ikkeønsker foranstaltningen iværksat, nårdet vurderes, at formålet medforanstaltningen vil kunne opnåsuanset det manglende samtykke.Stk. 8.§ 57 a, stk. 5 og 8, findertilsvarendeanvendelsepå

ungepålægget efter stk. 1.Stk. 9.Kommunalbestyrelsen skalved afgørelse om ungepålæg efter stk.1 overveje, om der samtidig børtræffes afgørelse om forældrepålægefter § 57 a.Stk. 10.Socialministeren kan efterforhandling med justitsministerenfastsætte nærmere regler i enbekendtgørelse om gennemførelsen afen forsøgsordning, hvorefter politietyder kommunen bistand i forbindelsemed gennemførelsen af ungepålæg.433.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at træffe afgørelse om ungepålæg over for børn ellerunge i alderen 12-17 år, som har adfærdsmæssige problemer eller udviser negativ adfærd af ensådan karakter, at det udgør en risiko for barnets eller den unges udvikling, og hvor det ikkeumiddelbart er muligt at imødegå denne risiko gennem frivilligt samarbejde med barnet eller denunge, jf. servicelovens § 57 b. Afgørelsen om ungepålæg kan træffes udenforældremyndighedsindehaverens samtykke.Ungepålæg vil ofte kunne anvendes i sammenhæng med et forældrepålæg. Eksempelvis kan detvurderes nødvendigt at sikre forældrenes aktive opbakning til barnets eller den unges efterlevelse afet ungepålæg, og i sådanne situationer skal der som udgangspunkt træffes afgørelse omforældrepålæg. Læs mere om ungepålæg i sammenhæng med forældrepålæg under punkt 451 i dettekapitel.Formålet med ungepålæg434.Formålet med ungepålægget er at få barnet eller den unge ind i en positiv udvikling, og det erafgørende for anvendelse af ungepålægget, at det indgår i en fremadrettet bestræbelse på at ændrebarnets eller den unges adfærd og ikke som en straf med bagudrettet perspektiv. Pålægget givesefter en konkret vurdering, er et led i den forebyggende indsats og har ikke karakter af enenkeltstående reaktion eller sanktion over for et bestemt forhold.Ungepålægget skal i forlængelse heraf ses i sammenhæng med øvrige forebyggendeforanstaltninger og den samlede indsats over for det enkelte barn eller den enkelte unge og dennesfamilie. Pålægget vil typisk anvendes, hvor samarbejdet er »kørt fast«, men det er ikke påkrævet, atder er gået et længere forløb forud med sociale foranstaltninger eller forsøg på iværksættelse afsådanne. Det skal dog altid vurderes, om en frivillig løsning er mulig, inden der træffes afgørelseom ungepålæg, jf. et almindeligt proportionalitetsprincip.Betingelser for at meddele et ungepålæg

Serviceloven:§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,2) har begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed,3) har alvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer eller4) nægter at samarbejde med derelevante myndigheder om løsningenaf barnets eller den unges problemer.Stk. 3…435.Det er en forudsætning for at træffe afgørelse om ungepålæg, at barnet eller den ungegrundlæggende vurderes at være i stand til at bidrage til og tage ansvar for sin egen udvikling. Børneller unge, der f.eks. er udviklingshæmmede eller psykisk syge, vil som udgangspunkt ikke væreomfattet af målgruppen, idet de netop på grund af deres særlige forhold ikke kan forventes at kunnetage ansvar for deres egen udvikling.I § 57 b, stk. 2 anføres de problemstillinger, som skal være tilstede hos barnet eller den unge, forat der kan træffes afgørelse om et ungepålæg. Tilstedeværelsen af en eller flere af disseproblemstillinger hos barnet eller den unge skal forstås som indikatorer på, at barnets eller denunges udvikling er i fare. Der skal således foreligge mindst en af fire nedenfor angivne situationerfor, at kommunen har grundlag for at træffe afgørelse om ungepålæg:ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisnings-pligten i øvrigt,kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed,alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer ellernægtelse af samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af barnets eller den ungesproblemer.Om de konkrete forhold udgør en trussel for barnets eller den unges udvikling skal altid gøres tilgenstand for en konkret vurdering. Vurderingen foretages på baggrund af en undersøgelse af barnetseller den unges forhold, jf. servicelovens § 50.Tilstedeværelsen af en eller flere af disse problemstillinger fører ikke per automatik til etungepålæg. Afgørelse om ungepålæg skal træffes på baggrund af en konkret vurdering af, om desamlede betingelser for at anvende pålægget er opfyldt, herunder at pålægget vurderes at villebidrage til barnets eller den unges udvikling. De fire problemstillinger uddybes i det følgende.Ulovligt fravær

Serviceloven:§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge1) har ulovligt skolefravær, eller atundervisningspligten i øvrigt ikkeopfyldes,…436.Det fremgår af Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 822 af 26. juli 2004 om eleversfravær fra undervisningen i folkeskolen, at hvis en elev i folkeskolen udebliver fra undervisningen,skal forældrene mundtligt eller skriftligt oplyse skolen om grunden hertil. Hvis udeblivelsen skyldessygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest. Skolen har således ret til atkende årsagen til en elevs fravær og pligt til at undersøge baggrunden for fraværet, hvis forældreneikke selv oplyser om årsagen. Fravær, der ikke er begrundet i sygdom, skal godkendes af skolen. Imodsat fald er der tale om ulovligt fravær.Der vil foreligge ulovligt skolefravær i bestemmelsens forstand, hvis der er tale om ulovligtfravær efter disse bekendtgørelsers definitioner. Det afgørende er dog ikke nødvendigvis antallet afulovlige fraværsdage, men i lige så høj grad, hvorvidt fraværet har et mønster eller en karakter, dergiver anledning til bekymring i forhold til den unges sociale og faglige udvikling. Det er envurderingssag, om barnets eller den unges fravær har et omfang eller et mønster, der begrunderanvendelse af ungepålæg. Det er imidlertid centralt, at den manglende opfyldelse afundervisningspligten skyldes barnets eller den unges egne forhold og ikke f.eks., at kommunen ikkestiller et passende skoletilbud til rådighed, læs evt. mere om ulovligt fravær under punkt 417 i dettekapitel.KriminalitetServiceloven:§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge…2) har begået kriminalitet af et vistomfang eller en vis grovhed,…437.I forhold til kriminalitet af et vist omfang eller en vis grovhed er bestemmelsen tiltænkt detidlige faser, hvor barnet eller den unge er på vej ud i en kriminel løbebane. Formålet er således atforebygge, at barnet eller den unge ender i alvorligere kriminalitet, f.eks. bandekriminalitet.Det afhænger af en konkret vurdering, om kriminalitetens omfang og karakter sammenholdt medde øvrige oplysninger om barnet eller den unge og barnets eller den unges situation, herunder øvrigeforebyggende indsatser, der allerede måtte være igangsat, er grundlag for at træffe afgørelse om etungepålæg.

Der henvises i øvrigt til reglerne om politiets underretning af de sociale myndigheder i forbindelsemed sager, hvor unge under 18 år anholdes og afhøres. Læs mere herom under punkt 418 i dettekapitel.Adfærds- eller tilpasningsproblemerServiceloven:§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge…3) har alvorlige adfærds- ellertilpasningsproblemer, eller…438.I forhold til alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer kan der f.eks. være tale omproblemer, som kommer til udtryk gennem udadreagerende eller anden bekymrende adfærd i skoleneller på arbejdspladsen, om problemer, der på andre måder kommer til udtryk i »det offentligerum«, f.eks. ved truende adfærd i grupperingsmæssige sammenhænge og om problemer, somkommer til udtryk ved barnets eller den unges misbrug eller anden selvskadende adfærd.Det er en vurderingssag, om barnets eller den unges adfærdsmæssige problemer har en tyngde ogen karakter, der begrunder anvendelse af ungepålæg.Den unge nægter at samarbejdeServiceloven:§ 57 b.…Stk. 2.Meddelelse af et ungepålægforudsætter, at derforeliggeroplysninger om, at barnet eller denunge…4) nægter at samarbejde med derelevante myndigheder om løsningenaf barnets eller den unges problemer.Stk. 3….439.I forhold til manglende samarbejde med relevante myndigheder om løsningen af barnets ellerden unges problemer kan dette eksempelvis bestå i, at barnet eller den unge ikke møder op, nårkommunen har indkaldt pågældende til et møde. Der kan også være tale om en situation, hvor der erblevet lavet en aftale med barnet eller den unge om, at pågældende skal deltage i etbehandlingsprogram, som vurderes at være vigtigt for den unges udvikling, men barnet eller denunge efterfølgende alligevel ikke vil deltage.

§ 57 b.Stk. 3.Et ungepålæg skal angive eneller flere konkrete handlepligter forbarnet eller den unge, som vurderes atvære egnede til at bidrage til enløsning af barnets eller den ungesproblemer, og som står i rimeligtforhold til formålet. Det kan herunderfastsættes, at barnet eller den ungeskal1)modtageenellerflereforanstaltninger efter § 52, stk. 3, nr.1, 3, 6, 7 eller 9,2) være hjemme på et nærmere fastsattidspunkt eller3) bidrage til at genoprette forrettetskade.Stk. 4…440.Det fremgår af servicelovens § 57 b, at ungepålægget skal angive et specificeret, fremadrettetkrav om en eller flere konkrete handlepligter, som barnet eller den unge skal påtage sig.Bestemmelsen indeholder en liste over mulige pålæg. Listen er ikke udtømmende, da det ikke ermuligt på forhånd at forudse, hvilke konkrete pålæg der kan være egnede til at løse konkreteproblemer.Kommunen har således mulighed for at fastlægge de konkrete pålæg inden for visse rammer, somafgrænses af,at pålæggene skal være klart formulerede, så det er tydeligt for barnet eller den unge, hvadpågældende skal gøre for at efterleve pålægget,at pålæggene skal være egnede til at bidrage til en løsning af problemerne i den konkretesag. Det vil sige, at der skal være en direkte eller indirekte sammenhæng mellem pålæggetsindhold og den adfærd eller ændring i adfærd, som man ønsker hos barnet eller den unge.Handlepligterne skal i forlængelse heraf hjælpe barnet eller den unge til at handleanderledes,at de konkrete handlepligter, barnet eller den unge pålægges, er realistiske at efterleve,at pålæggets indhold skal stå i rimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer,der søges løst ogat pålæggene skal være sagligt velbegrundede og i øvrigt ligge inden for formålet iserviceloven.441.Efter bestemmelsen i servicelovens § 57 b kan barnet eller den unge f.eks. pålægges at:- tage i mod en foranstaltning efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9, f.eks.:- tage imod et klubtilbud (nr. 1: konsulentbistand),- deltage i et kursus i vredeshåndtering, hvis barnet eller den unge udviser udadreagerendeadfærd og ikke kan udtrykke eller håndtere sine følelser på anden vis (nr. 3:familiebehandling eller behandling af den unges problemer),- deltage i et relevant socialpædagogisk behandlingstilbud, f.eks. i tilfælde hvor der er behovfor en samlet indsats i familien for at undgå anbringelse, men hvor barnet eller den unge

ikke gider deltage, selvom forældrene er indstillede på det (nr. 3: familiebehandling ellerbehandling af barnets eller den unges problemer),tage imod en kontaktperson, hvis barnet eller den unge har behov for stabil og vedvarendevoksenkontakt at støtte sig til for at holde fokus på de rette ting, f.eks. uddannelse ogbeskæftigelse, men ikke umiddelbart ønsker at samarbejde med en kontaktperson (nr. 7: fastkontaktperson) ellertage imod et praktiktilbud, hvis barnet eller den unge vurderes i øvrigt at være klar tilarbejdsmarkedet, men ikke umiddelbart er motiveret til at arbejde (nr. 9: formidling afpraktiktilbud).være hjemme på et nærmere fastsat tidspunkt, hvis barnet eller den unge flere gange harbegået småkriminalitet eller udvist negativ adfærd i bestemte tidsrum, f.eks. fredag oglørdag aften, ellerbidrage til at genoprette forrettet skade, f.eks. ved deltage i oprydning i lokalområdet efterhærværk eller lignende, så det bliver tydeligt, at barnets eller den unges handlinger harnegative konsekvenser for lokalområdet. Se punkt 442.Der er mulighed for at lade ungepålægget indeholde flere handlepligter, hvis det konkretvurderes at være hensigtsmæssigt i forhold til formålet.

Særligt i forhold til pålæg om arbejdspligter442.For så vidt angår muligheden for at pålægge børn og unge konkrete arbejdspligter, f.eks. iforbindelse med oprydning i lokalområdet, skal det bemærkes, at der skal tages højde forarbejdsmiljølovgivningens regler om, hvilke former for arbejde unge under 18 år må udføre, i detomfang de pålagte handlepligter må betragtes som arbejde for en arbejdsgiver. Reglerne er uddybeti bekendtgørelsen om unges arbejde nr. 239 af 6. april 2005 og finder anvendelse i det omfang, derer tale om beskæftigelse af unge under 18 år ved arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljølovensregler bygger på EF-direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen,som blev implementeret i dansk ret i 1996.Særligt om elektronisk overvågningServiceloven:§ 57 b.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at barnet ellerden unge i tilknytning til en afgørelseom ungepålæg, der indebærer, atbarnet eller den unge skal at værehjemme på et nærmere fastsattidspunkt, jf. stk. 3, nr. 2, kanunderlægges elektroniskovervågning, når der er bestemtegrunde til at antage, at barnet ellerden unge ikke vil overholde detmeddelte pålæg, og det vurderes, atelektronisk overvågning vil væremedvirkende til at få barnet eller den

443.Hvis der er truffet afgørelsen om, at et barn eller en ung skal være hjemme på et bestemttidspunkt, jf. stk. 3. nr. 2, kan kommunalbestyrelsen i tilknytning hertil træffe afgørelsen omelektronisk overvågning, når1) der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge ikke vil overholdet et sådantpålæg, og2) det vurderes, at en afgørelse om elektronisk overvågning vil være medvirkende til at få denunge til at efterleve pålægget.Afgørelsen om elektronisk overvågning kan træffes for at sikre, at pålæg om at være hjemme påbestemte tidspunkter om aftenen og natten overholdes.Elektronisk overvågning kan bruges som et pædagogisk værktøj, der kan anvendes i tilfælde, hvordet bidrager til, at barnet eller den unge efterlever sit pålæg. Det kan f.eks. være i situationer, hvorbarnet eller den unge har fået et pålæg om i en bestemt periode at være hjemme på et nærmerefastsat tidspunkt, og forældrene har behov for støtte til at sikre barnets eller den unges efterlevelseaf dette pålæg.Elektronisk overvågning må ikke anvendes som en sanktion, men alene som en støttendeforanstaltning i den samlede sociale indsats overfor barnet eller den unge. Hvis ungepålægget ikkevurderes at være tilstrækkeligt, eller den unge ikke overholder pålægget, må kommunalbestyrelsenvurdere, om der er grundlag for at iværksætte andre foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3,f.eks. anbringelse uden for hjemmet.Elektronisk overvågning forudsætter samarbejde med forældrene, da overvågningen skal brugessom led i en pædagogisk indsats både fra forældrene og kommunen til at støtte forældrene i at fåden unge til at følge et pålæg om f.eks. at opholde sig hjemme om aftenen eller i weekenderne i enperiode.Anvendelsen af elektronisk overvågning forudsætter, at forældrene giver samtykke tilforanstaltningen, og at der opstilles det nødvendige udstyr til brug for den elektroniske overvågningi hjemmet. I de tilfælde, hvor barnet eller den unge har bopæl hos andre end sine forældre, vil dertillige skulle indhentes samtykke til opstilling af det elektroniske overvågningsudstyr fra den ellerde personer, der har rådighed over boligen.Ved en afgørelse om anvendelse af elektronisk overvågning skal barnets eller den ungessynspunkter tillægges passende vægt i overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed,og i tilfælde hvor elektronisk overvågning anvendes over for unge på 15 år og derover, vil detforudsætte, at den pågældende giver samtykke til ordningen. Det vil under ingen omstændighedervære muligt fysisk at tvinge barnet eller den unge til at få påsat en elektronisk fodlænke, da ensådan magtanvendelse vil være i strid med det grundlæggende proportionalitetsprincip.

Det er vigtigt, at der i forbindelse med afgørelsen fastsættes klare vilkår for, hvornår barnet ellerden unge skal opholde sig i hjemmet, herunder også hvordan eventuelle afvigelser fra vilkårene skalfungere, f.eks. i forbindelse med fritidsaktiviteter, familiebesøg og ferie mv.Den elektroniske overvågning består i, at barnet eller den unge får påsat en såkaldt elektroniskfodlænke, samtidig med at der opstilles udstyr i dennes hjem, der kan registrere, at barnet eller denunge forlader hjemmet.Kriminalforsorgen yder bistand til kommunernes anvendelse af elektronisk overvågning efternærmere aftale med kommunerne, herunder vedrørende betalingen for bistanden.Kriminalforsorgens bistand består i at stille det tekniske udstyr til rådighed for kommunen samtinstruere kommunen i at montere det elektroniske udstyr på barnet eller den unge og i barnets ellerden unges hjem. Kriminalforsorgen varetager også den elektroniske overvågning af barnet eller denunge.ProportionalitetServiceloven:§ 57 b.Stk. 5.Afgørelsen om elektroniskovervågning efter stk. 4 skal stå irimeligt forhold til indholdet af ogformålet med ungepålægget.Stk. 6…444.I vurdering af, om der i tilknytning til en afgørelse om ungepålæg efter § 57 b, stk. 2 skaltræffes afgørelse om elektronisk overvågning, skal det vurderes, om en afgørelse om elektroniskovervågning står i rimeligt forhold til indholdet af og formålet med ungepålægget. F.eks. vil detikke være proportionalt at træffe afgørelse om elektronisk overvågning i tilknytning til etungepålæg, der alene går ud på, at den unge skal opholde sig i hjemmet en dag om måneden.Desuden skal kommunalbestyrelsen overveje, om indholdet og omfanget af vilkårene iungepålægget er af en karakter, der praktisk og pædagogisk giver mulighed for, at der samtidigtræffes afgørelse om elektronisk overvågning.Det er en betingelse for at træffe afgørelse om elektronisk overvågning, at det må forventes, atafgørelsen vil kunne være medvirkende til at få barnet eller den unge til at efterleve pålægget. Dettekan f.eks. være, at barnet eller den unge selv giver udtryk herfor, eller hvis en tidligere afgørelse omelektronisk overvågning i forbindelse med en afgørelse om ungepålæg har medført, at barnet ellerden unge har overholdt et sådant pålæg, eller at forældrene har behov for støtte til at sikre, at barneteller den unge efterlever dette pålæg.445.Elektronisk overvågning kan ikke erstatte en pædagogisk indsat eller anden støtte f.eks. efterkapitel 11 i lov om social service, men kan bruges som et redskab i den samlede pædagogiskeindsats i samarbejde med forældrene til at gennemføre målsætninger om, at barnet eller den unge

f.eks. skal undgå at indgå i uheldige grupperinger og være udhvilet og veloplagt, når barnet ellerden unge møder i skolen om morgenen.Der er ikke strafferetlige sanktioner forbundet med manglende efterlevelse af et ungepålæg, og derer heller ikke strafferetlige sanktioner forbundet med manglende efterlevelse af en afgørelse omelektronisk overvågning.Hvis ungepålægget vurderes ikke at være tilstrækkeligt, eller barnet eller den unge ikke overholderpålægget, skal kommunalbestyrelsen vurdere behovet for en relevant reaktion, herunder om der ergrundlag for at iværksætte andre foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3.Varigheden af elektronisk overvågningServiceloven:§ 57 b.Stk. 6.Afgørelsen om elektroniskovervågning efter stk. 4 træffes for enafgrænset periode på højst 1 månedad gangen. Den samlede varighed afelektronisk overvågning må ikkeoverstige 3 måneder inden for enperiode på 12 måneder.Stk. 7…446.Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om anvendelsen af elektronisk overvågning itilknytning til et ungepålæg, skal der samtidig træffes afgørelse om varigheden af denne. Denelektroniske overvågning kan højst have en varighed af 1 måned og kan derefter forlænges.Pålægget om elektronisk overvågning kan dog højst have en varighed af 3 måneder inden for enperiode på 12 måneder.Iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke på baggrund af ungepålægServiceloven:§ 57 b.Stk. 7.Hvis der er truffet afgørelseom ungepålæg efter stk. 1, kankommunalbestyrelsentræffeafgørelse efter § 52, stk. 1, om ativærksætte foranstaltninger efter§ 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 7 eller 9, selvom forældremyndighedsindehaverenikkeønskerforanstaltningeniværksat, når det vurderes, at formåletmed foranstaltningen vil kunne opnåsuanset det manglende samtykke.

447.Hvis der er truffet afgørelse om ungepålæg efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffeafgørelse efter § 52, stk. 1, om at iværksætte foranstaltninger efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 6, 8 eller 9,selv om forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det vurderes, atformålet med foranstaltningen vil kunne opnås uanset det manglende samtykke. Der vil i så faldvære tale om selvstændig afgørelse.Ungepålæggets varighed448.Det bemærkes, at der gælder samme regler for varigheden af afgørelser for ungepålæg samtafgørelse om bortfald af ungepålægget som for forældrepålægget, jf. § 57 a, stk. 5 og 8. Læs heromunder punkt 424 samt 430 i dette kapitel.Af hensyn til barnets eller den unges retssikkerhed skal det fremgå klart af afgørelsen omungepålæg, hvor længe pålægget gælder. Den tidsmæssige udstrækning skal i forlængelse heraf stå irimeligt forhold til formålet med pålægget og de problemer, der søges løst, jf. ogsåproportionalitetsgrundsætningen. Afgørelse om ungepålæg træffes for en afgrænset periode af højst12 måneders varighed og kan forlænges med 6 måneder ad gangen, hvis betingelserne for at træffeafgørelse om ungepålæg fortsat er opfyldt. Det skal i forbindelse med forlængelse af pålæggetvurderes, om de oprindelige handlepligter fortsat er egnede til en løsning af barnets eller den ungesproblemer, eller om der er behov for at justere indholdet. Der er ikke fastsat en grænse for, hvormange gange et pålæg kan forlænges.

Bortfald af ungepålæg449.Et ungepålæg skal bortfalde ved kommunalbestyrelsens beslutning, hvis det forhold, der harbegrundet pålægget, ikke længere er til stede, herunder hvis pålægget har levet op til sit formål.Pålægget skal ligeledes bortfalde, hvis det ikke længere er egnet til at løse barnets eller den ungesproblemer, herunder hvis pålægget efterleves, men ikke påvirker barnets eller den unges problemeri en positiv retning. Der er tale om en udtømmende opregning.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald af pålægget af egen drift og skal gøre det,hvis den bliver opmærksom på, at grundlaget har ændret sig. Kommunalbestyrelsen kan også tagesagen op på baggrund af en henvendelse fra forældrene eller andre.Bortfald af et pålæg kan eventuelt kombineres med afgørelse om et nyt ungepålæg med nye - ogmere egnede - handlepligter.Manglende efterlevelse af ungepålæg450.Manglende efterlevelse af et ungepålæg er ikke forbundet med egentlige sanktioner.Serviceloven rummer mulighed for anbringelse uden samtykke, og dette vil formentlig også i en deltilfælde være en reel mulighed ved manglende efterlevelse af et ungepålæg, fordi manglende

overholdelse af ungepålægget indebærer en forværring af barnets eller den unges situation. Menanbringelse uden samtykke må ikke ske per automatik eller som en sanktion ved manglendeefterlevelse, idet en sådan afgørelse forudsætter en konkret vurdering af, om anbringelsesgrundlageter opfyldt.Ungepålæg i sammenhæng med forældrepålægServiceloven:§ 57 b.…Stk. 9.Kommunalbestyrelsen skalved afgørelse om ungepålæg efter stk.1 overveje, om der samtidig børtræffes afgørelse om forældrepålægefter § 57 a.Stk. 10…451.Hvis det er nødvendigt og formålstjenstligt for at sikre forældrenes aktive opbakning tilbarnets eller den unges efterlevelse af ungepålægget, skal der som udgangspunkt træffes afgørelseom et forældrepålæg over for forældremyndighedsindehaveren samtidig med, at der træffesafgørelse om ungepålæg, jf. også ændringen i nr. 1, som betyder, at der fremover skal træffesafgørelse om forældrepålæg i visse situationer. Afgørelse om et sådant ledsagende forældrepålægforudsætter, at kriterierne for anvendelse af forældrepålægget er opfyldt, også når afgørelsen omforældrepålæg træffes for at understøtte et ungepålæg.Hvis der træffes afgørelse om forældrepålæg, kan forældrene pålægges konkrete handlepligter,som bidrager til eller supplerer barnets eller den unges efterlevelse af ungepålægget. Hvis barneteller den unge f.eks. pålægges at deltage i et socialpædagogisk forløb, kan forældrene pålæggesogså at deltage. Eller forældrene kan pålægges at sørge for, at barnet eller den unge møder op iskole, til en fritidsaktivitet eller til oprydning efter hærværk - alt afhængig af, hvad barnet eller denunge pålægges.Der vil dog også kunne tænkes situationer, hvor det ikke vil give mening at ledsage ungepålæggetmed et forældrepålæg, f.eks. i situationer hvor forældrene i forvejen bakker aktivt op om afgørelsenom ungepålæg og derfor kan forventes selv at bidrage til den unges efterlevelse af pålægget.Et ledsagende forældrepålæg skal håndhæves på samme måde som andre forældrepålæg, dvs. vedat stoppe udbetalingen af børnefamilieydelse, hvis forældrene ikke efterlever de konkretehandlepligter i det ledsagende forældrepålæg. Der vil dog være en del tilfælde, hvor forældreneoverholder deres forældrepålæg, men hvor barnet eller den unge ikke overholder ungepålægget.F.eks. hvor forældrene er blevet pålagt at følge den unge i skole, mens barnet eller den unge erblevet pålagt at følge undervisningen hele dagen. I sådanne tilfælde kan der ikke træffes afgørelseom manglende efterlevelse af forældrepålægget.Fuldbyrdelse af ungepålæg452.Kommunen har ansvaret for, at afgørelser om ungepålæg efter § 57 b fuldbyrdes, jf. § 64,stk. 1. Kommunen kan, jf. § 64, stk. 2, hente og bringe barnet eller den unge til stedet, hvorungepålægget skal opfyldes, med henblik på at fuldbyrde afgørelser efter § 57 b. Politiet kan biståkommunen med at hente og bringe barnet eller den unge for at sikre overholdelsen af et ungepålæg.

om hjemgivelse af barnet eller den unge, hvis der foreligger væsentlig ændrede forhold.I forhold til § 68 a vil væsentlige ændringer for eksempel kunne være, at barnet eller den unge ikkelængere føler et tilhørsforhold til anbringelsesstedet men langsomt har opnået større tilknytning tilforældremyndighedsindehaveren. Det kan også være, at der er forhold hos anbringelsesstedet, somer væsentlig ændrede. For eksempel kan den primære omsorgsperson i plejefamilien have forladtfamilien på grund af skilsmisse eller død.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene for barnet eller indehaveren afforældremyndigheden har ændret sig væsentligt, skal kommunalbestyrelsen realitetsbehandleforældrenes anmodning om hjemgivelse. I så fald skal kommunalbestyrelsen iværksætte defornødne undersøgelser, med henblik på at træffe afgørelse om hjemgivelse eller, hviskommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for hjemgivelse, forelægge sagen for børn ogunge-udvalget.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene ikke er væsentligt ændrede, kanforældremyndighedsindehaveren indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for detsociale nævn, jf. servicelovens § 166, stk. 1 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.Som udgangspunkt vil barnet eller den unge ikke kunne skifte anbringelsessted uden, at der skalske hjemgivelse til forældrene, da det netop er egenskaber ved det konkrete anbringelsessted, derbegrunder, at en anbringelse efter denne bestemmelse kan videreføres. Det kan dog være, at barnetstilknytning til for eksempel en bestemt pædagog på en døgninstitution kan betyde, at dennesjobskifte kan begrunde en opretholdt anbringelse på et andet anbringelsessted. Man kan ogsåforestille sig, at en plejefamilie beslutter sig for at oprette et opholdssted, og at der derfor formeltsker en ændring af anbringelsesstedet. I sådanne situationer vil der kunne ske fortsat opretholdelseaf anbringelsen, men da der ofte vil være tale om væsentlig ændrede forhold, vil en bedømmelse afden konkrete situation kunne føre til, at forældrene kan forlange sagen forelagt for børn og unge-udvalget efter § 68, stk. 9.

Kapitel 17Tilbud til unge over 18 år454.Dette kapitel gennemgår reglerne om kommunens pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidtder skal iværksættes efterværn, herunder kommunens pligt til i samarbejde med den unge der fylder18 år, at revidere handleplanen og tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske i forhold til den ungesuddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold. I kapitlet beskrives også reglerne om denunges betaling for døgnophold i et anbringelsessted og udslusningsophold.Hjemgivelse i forbindelse med, at den unge fylder 18 årServiceloven:§ 68.Foranstaltninger efter § 52,stk. 3, skal ophøre, når formålet ernået, når de ikke længere opfylderderes formål eller når den unge fylder18 år, jf. dog § 76.…Stk. 12.Kommunalbestyrelsen i denunges opholdskommune skal senest 6måneder forud for ophør af enanbringelse ved det fyldte 18. årtræffe afgørelse om, hvorvidt denunge har behov for efterværn og igivet fald træffe afgørelse om, hvilkeforanstaltninger, der skal iværksættesefter § 76. Kommunalbestyrelsen skalforinden da i samarbejde med denunge have revideret handleplanen ogherunder have taget stilling til denunges videre forløb med hensyn tiluddannelse og beskæftigelse samtøvrige relevante forhold.455.Når en ung fylder 18 år, er det væsentligt, at kommunen får planlagt en ordentlig overgang tilvoksenlivet for den unge. Det gælder, uanset om den unge har været anbragt uden for hjemmet ellerhar modtaget andre typer af foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11. En del af de unge, derhar været anbragt uden for hjemmet, har behov for rådgivning om, hvordan de skal håndterevoksenlivet. For så vidt angår unge med handicap eller med sociale problemer, der kræver en særligindsats, kan det være hensigtsmæssigt, hvis de relevante afdelinger i kommunen holder et møde,hvor sagen overleveres, så der er taget hånd om den unges sag fra det tidspunkt, hvor pågældendefylder 18 år.Efter servicelovens § 68, stk. 12, har kommunen pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der skaliværksættes efterværn efter servicelovens § 76, senest seks måneder før den unge fylder 18 år.Inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse efter § 68 stk. 12, skal handleplanen revideres i

samarbejde med den unge. Således vil den reviderede handleplan danne grundlag for afgørelsenefter § 68 stk. 12. Afgørelsen efter § 68 stk. 12, skal angive, hvilke konkrete foranstaltningstyper,der påtænkes iværksat og kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvad der i øvrigt skal ske iforhold til den unges uddannelse, beskæftigelse og andre relevante forhold.Den unge kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der skal iværksættesefterværn samt indholdet heraf.Såfremt den unges forhold ændrer sig væsentligt, fra der er truffet afgørelse efter § 68 stk. 12 ogtil den unge fylder 18 år, må kommunalbestyrelsen på ny revidere den handleplan, der dannedegrundlag for afgørelsen efter § 68 stk. 12 og træffe fornyet afgørelse.Hensigten med reglerne om tilbud til de 18-22 årige er ikke at fastholde unge over 18 år i tilbud tilbørn og unge. Det er derimod hensigten at give de unge, der har behov for denne særlige støtte,mulighed for en mere glidende overgang til voksentilværelsen. Når der efter servicelovens § 68, stk.12 skal laves en handleplan for en ung, der er anbragt uden for hjemmet i forbindelse med, atpågældende fylder 18 år, skal der tages udgangspunktet i den unges behov og normalmiljø. Det erikke alle anbragte unge, der har behov for efterværn, da nogle uden væsentligt større problemer endderes jævnaldrende vil kunne træde ud i voksenlivet uden særlige vilkår.Det væsentlige kriterium ved vurderingen af, om der skal iværksættes efterværn efterservicelovens § 76, er, om efterværnet vil kunne bidrage til, at den unge får en bedre overgang tilvoksenlivet. Efterværnet kan eksempelvis bidrage til en bedre indføring på arbejdsmarkedet, givestøtte til gennemførelsen af en uddannelse eller give en mere glidende overgang til selvstændigbolig. Det er afgørende, at der sker en udvikling i den unges liv i løbet af den periode, hvor denunge fortsat er anbragt ud over det 18. år. Hvis det således fremgår af handleplanen, at en unghandicappet person skal flytte fra en institution for børn og unge til en institution for voksne uden,at der ellers sker ændringer i den unges levevilkår f.eks. i form af uddannelse eller job, kan det ikkeanses for at være en overgang til voksenlivet, som det er forudsat i forhold til servicelovens § 76.Der vil således ikke være tale om efterværn efter servicelovens § 76, men alene et ophold eftervoksenreglerne.Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 68 stk. 12 tage stilling til den unges videreuddannelses- eller beskæftigelsesforløb. Dette skal sikre, at den unge efter anbringelsen fortsætter iet hensigtsmæssigt og fremadrettet forløb. I de tilfælde, hvor den unge allerede er inde i et godtuddannelses- eller beskæftigelsesforløb, der ikke afbrydes ved hjemgivelsen, er det tilstrækkeligtfor kommunen at konstatere dette i handleplanen. I andre tilfælde kan der være behov for initiativerfra kommunens side, f.eks. med et samarbejde mellem de relevante afdelinger i kommunen. Eftergældende ret på uddannelses-området og beskæftigelsesområdet har den unge en række mulighederfor og ret til rådgivning og støtte.Hvilke forhold, kommunen i øvrigt skal inddrage i revisionen af handleplanen, vil afhænge af denkonkrete sag. Der kan f.eks. være tale om boligforhold, familiesituation m.v.Kommunalbestyrelsen bør udnytte den tid, der er, fra der træffes afgørelse efter § 68 stk. 12 tilden unge fylder 18 år, til at sikre, at den unge kommer i kontakt med de relevante hjælpesystemer,herunder centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning, således at efterværnet er velforberedtog veltilrettelagt, og det sikres, at den unge kommer i gang med relevant uddannelse ellerbeskæftigelse.I de situationer, hvor opholdskommunen træffer afgørelse om efterværn, jf. servicelovens § 76,der skal gennemføres i en anden kommune, følger det af reglerne om mellemkommunal refusion ilov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at det er den kommune, der har

truffet afgørelsen om efterværn, der betaler. Der er således ikke nødvendigvis sammenhæng mellembetalingskommunen og handlekommunen i sager om efterværn.Når der er tale om opretholdelse eller genetablering af foranstaltninger efter lovens kapitel 12,bevares kommunens forpligtelse efter reglerne om særlig støtte til børn og unge, for så vidt angårtilsyn og revision af handleplaner.Når den unge skifter opholdskommuneServiceloven:§ 68.….Stk. 13.Hvis en ung i alderen 18 til22 år, der har været anbragt indtil sitfyldte 18. år, eller som har haft en fastkontaktperson indtil sit fyldte 18. år,skifter opholdskommune, skal denhidtidige opholdskommune forud forskiftetoversendedenungesreviderede handleplan, jf. stk. 12, tildennyeopholdskommune.Oversendelse af handleplanen skalske med samtykke fra den unge ogforældremyndighedsindehaveren.Stk. 14.Den nye opholdskommuneskal inden 30 dage fra modtagelsentræffe afgørelse om, hvorvidt denunge har behov for støtte efter § 76,og i givet fald træffe afgørelse om,hvilke foranstaltninger der skaliværksættes. Hvis der iværksættesstøtte efter § 76, skal der udarbejdesen ny handleplan, jf. § 140.”

hidtidige opholdskommune ikke kan forpligte den kommende opholdskommune økonomisk, vilhandleplanen i disse situationer som udgangspunkt alene kunne indeholde anbefalinger til, hvad derskal ske, og der kan ikke gives konkrete løfter til den unge. Den endelige beslutning om, hvad derskal ske med den unge efter, at denne er fyldt 18 år, træffes af den nye opholdskommune.Det betyder, at det er vigtigt, at de involverede kommuner indleder et samarbejde omkring denunge i forbindelse med, at handleplanen skal laves 6 måneder før, den unge fylder 18, således at detsikres, at den unge ved, hvordan fremtiden ser ud, efter at han eller hun er fyldt 18. Denkoordinerede indsats er væsentlig, da mange af de unge, der tilbydes efterværn, er skrøbelige unge,der har behov for stabilitet og viden om, hvad fremtiden bringer.Den hidtidige opholdskommune skal oversende den unges reviderede handleplan jf. lovens § 68,stk. 12, til den nye opholdskommune, hvis kommunen får kendskab til, at den unge skifteropholdskommune, når den pågældende fylder 18, og anbringelsen dermed ophører. Det vil typiskske, hvis den unge har været anbragt i en anden kommune end den anbringende kommune, og haneller hun så vælger at blive boende der. Hvis kommunen først senere får kendskab til, at den ungeskifter opholdskommune, skal handleplanen oversendes snarest derefter.Den oprindelige opholdskommunes handleplan skal bidrage til den nye opholdskommunesgrundlag for at træffe ny afgørelse om, hvorvidt den unge har behov for efterværn, og i givet faldtræffe afgørelse om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes. Denne afgørelse skal træffes inden30 dage efter modtagelsen af handleplanen. I den forbindelse skal der også udarbejdes en nyhandleplan.Den nye handlekommune skal, ligesom den tidligere handlekommune, lægge vægt på hensynet tilkontinuitet i den unges forløb. En ny handlekommune skal derfor ved afgørelserne i sagen læggevægt på den hidtidige indsats og målsætningerne i tidligere handleplaner.Oversendelse af handleplanen fra den hidtidige opholdskommune til den nye opholdskommunekan kun ske med den unges udtrykkelige samtykke efter de almindelige regler i persondataloven.Det er den unge selv, der er part i forhold til tilbud, der rækker ud over det 18. år. Om tilbud tilover 18-årige efter servicelovens § 76 henvises i øvrigt til punkt 457 ff.

Tilbud til de over 18-årigeServiceloven:§ 76.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde hjælp efter stk. 2 - 5 til unge ialderen fra 18 til 22 år, når det måanses for at være af væsentligbetydning af hensyn til den ungesbehov for støtte, og hvis den unge erindforstået hermed. Hjælpen skalbidrage til en god overgang til enselvstændig tilværelse og herunderhave fokus på at understøtte denunges uddannelse og beskæftigelsesamt øvrige relevante forhold, f.eks.anskaffelse af selvstændig bolig.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at en udpegetfast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr.6, kan opretholdes efter det fyldte 18.år.Stk. 3.For unge, der er eller varanbragt uden for hjemmet i etanbringelsessted efter reglerne ikapitel 11 umiddelbart inden detfyldte 18. år, kankommunalbestyrelsen træffeafgørelse om,1) at døgnophold, jf. § 55, på etanbringelsessted, jf. § 66,opretholdes,2) at udpege en fast kontaktpersonfor den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,3) at etablere enudslusningsordning, jf. § 55, i dethidtidige anbringelsessted og4) at tildele andre former for støtte,der har til formål at bidrage til en godovergang til en selvstændig tilværelsefor den unge.

Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at støtte efter stk.2 og 3 kan tildeles eller genetableresindtil det fyldte 23. år, hvis1) den unge fortryder tidligere athave afvist støtte, og behovetfortsat er til stede,2) den unges situation ændrersig, så der senere opstår etbehov for støtte eller,3) støtte er ophørt, jf. stk. 6, ogbehovet herfor opstår igen.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde unge, der umiddelbart indendet fyldte 18. år er eller var anbragtuden samtykke fraforældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 15 år, jf. § 58,støtte i form af en kontaktperson fremtil det fyldte 23. år. Støtten tilbydesunge, der ikke tilbydes støtte i formaf opretholdelse af døgnophold efterstk. 3, nr. 1Stk. 6.Tilbud efter stk. 2 - 5 skalophøre, når de ikke længere opfylderderes formål under hensyn til denunges behov for støtte, eller når denunge fylder 23 år.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen skal, idet omfang det er muligt, sørge for, atunge, som har været anbragt uden forhjemmet efter reglerne i kapitel 11,umiddelbart inden det fyldte 18. år fårmulighed for at vende tilbage til dettidligere anbringelsessted kortvarigt,uanset om der iværksættesforanstaltninger efter stk. 3.457.Efter servicelovens § 76 kan visse foranstaltninger for børn og unge opretholdes ellergenetableres, indtil den unge fylder 23 år. Samtidig kan visse nye tilbud iværksættes for unge ialderen fra det 18. til det fyldte 23. år, der er eller var anbragt uden for hjemmet efter reglerne i

servicelovens kapitel 12, umiddelbart inden det fyldte 18. år. Denne hjælp til unge, der er fra 18 tilog med 22 år, kaldes ofte efterværn.Kommunen kan yde hjælp efter servicelovens § 76, når det må anses for at være af væsentligbetydning af hensyn til den unges behov for støtte, og når den unge er indforstået hermed. Iforbindelse med tilrettelæggelsen af støtten, skal der være et fremadrettet fokus på den ungeslivssituation og evne til at føre en selvstændig tilværelse. Dette indebærer fokus på den ungesuddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold. Det kan f.eks. være en stabil ogselvstændig boligsituation for den unge eller økonomihåndtering, husholdning mv. Der lægges vægtpå, at støtten skal bidrage til en bedre overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokuspå at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse, samt andre relevante forhold f.eks.opnåelse af selvstændig bolig.Er der tale om en anbragt ung, skal kommunen, jf. servicelovens § 68, stk. 12, træffe en afgørelseom, hvorvidt den unge har behov for foranstaltninger efter servicelovens § 76, senest seks måneder,før den unge fylder 18 år. Se herom i punkt 442 ff. Når den unge fylder 18 år, får den ungeselvstændig opholdskommune i den kommune, hvor den unge er anbragt og bor, jf.retssikkerhedsloven § 9.Tilbud til de unge efter servicelovens § 76, stk. 2 - 5, skal ophøre, når de ikke længere opfylderderes formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år. Det erkommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for tilbuddet er opfyldt, ligesomkommunen træffer afgørelse om ophør af tilbuddet. Den unge har adgang til at klage overkommunens afgørelser om efterværn efter servicelovens § 76, se kapitel 26.Tilbud til unge efter servicelovens § 76, stk. 2 og 3Serviceloven:§ 76…Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at en udpegetfast kontaktperson, jf. § 52, stk. 3, nr.6, kan opretholdes efter det fyldte 18.år.Stk. 3.For unge, der er eller varanbragt uden for hjemmet i etanbringelsessted efter reglerne ikapitel 11 umiddelbart inden detfyldte 18. år, kankommunalbestyrelsen træffeafgørelse om,1) at døgnophold, jf. § 55, på etanbringelsessted, jf. § 66,opretholdes,2) at udpege en fast kontaktpersonfor den unge, jf. § 52, stk. 3, nr. 6,

3) at etablere enudslusningsordning, jf. § 55, i dethidtidige anbringelsessted og4) at tildele andre former for støtte,der har til formål at bidrage til en godovergang til en selvstændig tilværelsefor den unge.458.Kommunen kan efter servicelovens § 76, stk. 2, træffe afgørelse om, at en fastkontaktperson, der er tildelt den unge før det 18 år, opretholdes.Den faste kontaktperson kan over en længere periode være med til at give den unge råd,vejledning og tryghed, ligesom den personlige rådgiver kan sikre eller fastholde den unge i et godtforløb. For en nærmere beskrivelse af formålet med at udpege en fast kontaktperson henvises tilpunkt 313-314.Efter servicelovens § 76, stk. 3, kan kommunen træffe afgørelse om at tildele støtte til unge, der ereller var anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til det fyldte 18. år, dog længst indtil det fyldte23. år. Den unge kan efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 1, fortsætte med at være anbragt enten pådet nuværende eller et nyt anbringelsessted. Den unge kan efter § 76, stk. 3, nr. 2, få tildelt en fastkontaktperson, eller kommunen kan etablere en udslusningsordning for den unge efter servicelovens§ 76, stk. 3, nr. 3. Udslusningsordningen er et tilbud rettet mod den gruppe af unge, der har væretanbragt uden for hjemmet, der har behov for ophold af kortere varighed i det tidligereanbringelsessted. Der kan f.eks. være tale om tilbud til unge, som ikke har en naturligfamiliemæssig hjemmebase, hvor de kan være i forbindelse med ferier, weekender m.v. Den ungefår hermed mulighed for at »læne« sig op af anbringelsesstedet, hvor andre unge tilsvarende harmulighed for at »læne« sig op af deres forældre. I forbindelse med udslusningen fraanbringelsesstedet er det vigtigt, at de unge har eller får et netværk. Anbringelsesstedet kan påforskellig måde være med til at forberede dette både under anbringelsen og under udslusnings-ordningen, f.eks. ved at etablere netværks- eller rådgivningsgrupper, som tidligere anbragte børn ogunge kan trække på.Tidsmæssigt forudsættes det, at opholdet ligesom ved aflastningsophold for unge under 18 år, jf.servicelovens § 52, stk. 2, nr. 5, kan strække sig fra en til to dage til to til tre uger ad gangen. Selveudslusningsordningen vil kunne fungere for en længere periode afhængig af den enkelte ungessituation.Servicelovens § 76, stk. 3, nr. 4, giver desuden mulighed for at tildele andre former for støtte endde ovenfor nævnte til unge, der er eller har været anbragt uden for hjemmet umiddelbart op til detfyldte 18. år. F.eks. kan der tildeles psykologsamtaler til unge, som har gavn heraf, eller de ungekan tilbydes støtte via netværks- eller samtalegrupper, mødesteder for tidligere anbragte mv.Bestemmelsen er tiltænkt situationer, hvor den unge har et behov, som de øvrige støttemuligheder i§ 76 ikke i tilstrækkeligt omfang modsvarer.

Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kantræffe afgørelse om, at støtte efter stk.2 og 3 kan tildeles eller genetableresindtil det fyldte 23. år, hvis1)den unge fortryder tidligere athave afvist støtte, og behovet fortsater til stede,2)den unges situation ændrer sig, såder senere opstår et behov for støtteeller,3)støtte er ophørt, jf. stk. 6, ogbehovet herfor opstår igen.459.Muligheden for at tildele støtte til unge, der er eller var anbragt uden for hjemmetumiddelbart op til det fyldte 18. år, gælder i hele perioden fra den unge er fyldt 18. år og til dennefylder 23. år. Bestemmelsen i servicelovens § 76, stk. 4, giver således mulighed for at tildele støtteefter § 76, stk. 2 og 3, i perioden frem til, at den unge fylder 23 år. Bestemmelsen giver endvideremulighed for at genetablere støtten, hvis den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, ogbehovet fortsat er til stede, hvis den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov forstøtte, eller hvis støtten efter § 76 er ophørt, jf. stk. 6, men behovet for støtte opstår igen.Det betyder, at kommunen på et hvilket som helst tidspunkt i perioden, hvor den unge er mellem 18og 22 år, f.eks. kan anbringe den unge på et tidligere eller på et nyt anbringelsessted. Selv om denunge afslår et tilbud om efterværn, kan kommunen f.eks. genetablere en anbringelse eller tilbydeden unge en kontaktperson på et senere tidspunkt, hvis den unge f.eks. efterfølgende får problemereller fortryder et tidligere afslag på støtte. Det er ikke nødvendigt, at rollen som kontaktpersonpersonligt varetages af den samme person som tidligere.Som udgangspunkt giver det dog ikke mening at tale om genetablering af udslusning, da den ungei sådanne tilfælde vil have forladt institutionen. I stedet må andre former for støtte overvejes.

460.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år, er eller varanbragt uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, en kontaktperson. Disse unge er fortsat omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens § 68og § 76.Retten til en kontaktperson må ikke erstatte mere egnede indsatser, medmindre den unge selvønsker det. Kontaktpersonen kan med fordel tænkes sammen med indsatsen i forbindelse medudslusningsordningen eller øvrige relevante støtteformer.Unge, der tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter servicelovens § 76, stk. 3, nr.1, har ikke ret til en kontaktperson efter stk. 5 hvis anbringelsen fortsættes umiddelbart efter detfyldte 18. år, da personalet på anbringelsesstedet forventes at kunne varetage samme funktion somen støtteperson. Når den unge ikke længere modtager støtte i form af et døgnophold, harvedkommende dog igen ret til en kontaktperson frem til det fyldte 23. år efter § 76 stk. 5. Endvidereskal den unge kunne opretholde en tildelt støtteperson efter stk. 5, hvis den unge vælger atgenoptage et døgnophold, jf. § 76, stk. 3 nr. 1, frem til det fyldte 23. år efter § 76, stk. 4.Kommunen skal fortsat, jf. § 76, stk. 1, vurdere den unges støttebehov, herunder om den unge, derer fyldt 18 år, og som tidligere har fået tildelt en kontaktperson efter § 52, kan opretholde eller fåtildelt en kontaktperson efter § 52 igen under anbringelsen, jf. § 76, stk. 2.Hvis en ung, der tilbydes og takker ja til en kontaktperson efter stk. 5, tidligere har haft enkontaktperson, som den unge har tillid til, og som har positiv effekt for den unge, vil det værehensigtsmæssigt, hvis det så vidt muligt bliver den samme person, som fortsætter med at værekontaktperson for den unge i forbindelse med efterværn efter § 76, stk. 5.

aftaler med anbringelsesstederne herom. Under alle omstændigheder skal afgørelsen være baseretpå en aftale mellem anbringelsesstedet og kommunen, for at det praktisk kan gennemføres.Hvis det er muligt, skal tidligere anbragte således have mulighed for at komme tilbage på besøgpå anbringelsesstedet kortvarigt, f.eks. i forbindelse med ferier og højtider. Unge, der har væretanbragt lang tid et sted, har ofte opbygget et særligt forhold til de voksne på anbringelsesstedet.Ligeledes kan nogle unge have behov for at kunne komme tilbage f.eks. i forbindelse med ferier oghøjtider. Nogle tidligere anbragte kan således have et meget sparsomt netværk og savne nogle atfejre eksempelvis fødselsdag og jul sammen med.Hensigten med bestemmelsen er at give alle tidligere anbragte mulighed for at vende tilbage tilanbringelsesstedet, hvis de selv mener, at de har behov for dette. Kommunen har derfor ikke adgangtil at lade muligheden afhænge af kommunens vurdering af behovet. Kommunen skal dog stadigtage stilling til, om der er behov for mere omfattende efterværn i form af udslusning, kontaktpersonel. lign. Bestemmelsen i servicelovens § 76, stk. 7 omhandler således alene kortvarige besøg påanbringelsesstedet, og omfanget er begrænset til et mindre antal dage i løbet af året. Det er hellerikke noget krav, at den unge skal kunne overnatte på det tidligere anbringelsessted. Der kan såledesvære tale om, at kommunen beslutter, at der skal være adgang til besøg på anbringelsesstedet, menat det ikke indebærer en ret til overnatning på stedet. Derudover kan der være tale om et samvær,der kan bidrage til at opretholde en kontakt.Forudsætningen for, at servicelovens § 76, stk. 7 kan finde anvendelse, er naturligvis, atanbringelsesstedet fortsat eksisterer. I forhold til anbringelsessteder, som fortsat eksisterer, vil denovervejende hovedregel være, at den unge har mulighed for fleksibelt efterværn.Der kan dog undtagelsesvist være situationer, hvor dette ikke er muligt, f.eks. hvis forholdeneomkring anbringelsen eller hensynet til nuværende anbragte børn gør dette umuligt. Det kan f.eks.være uhensigtsmæssigt at gennemføre det fleksible efterværn, hvis en plejefamilie har modtaget etnyt og meget skrøbeligt barn, som ikke vil kunne håndtere besøg af et eller flere tidligere anbragteunge. Den unge kan klage over et afslag på fleksibelt efterværn.Der kan ligeledes være særlige anbringelsessteder som f.eks. sikrede afdelinger og skibsprojekter,hvor det ikke umiddelbart er praktisk muligt eller relevant med muligheden for fleksibelt efterværn.Den unges forsørgelse og betaling i forbindelse med anbringelsenServiceloven:§ 160.Den unge betaler fordøgnophold efter § 76, stk. 3, nr. 1,og for udslusningsophold efter § 76,stk. 3, nr. 3, efter regler, derfastsættes af Socialministeren i enbekendtgørelse.462.Unge, der er anbragt uden for hjemmet, er under offentlig forsørgelse, og derfor har de ikkeadgang til at få SU. Den unge har dog ret til at modtage kontanthjælp, hvis betingelserne for dette eropfyldt, jf. lov om aktiv socialpolitik. Dette indebærer bl.a., at man skal stå til rådighed forarbejdsmarkedet. Hvis den unge ikke opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, er kommunenforpligtet til at sørge for den unges forsørgelse og betale for kost, logi, tøj og lommepenge m.v. påsamme vis, som hvis det drejede sig om et barn eller en ung under 18 år (Se nærmere omhandlekommune i forbindelse med efterværn i punkt 443).

Den unge, der er fyldt 18 år, betaler efter servicelovens § 160 for døgnophold i et anbringelsesstedfor børn og unge og for udslusningsophold efter regler, der er fastsat af socialministeren ibekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samtdøgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år, som kan findes påwww.retsinfo.dk. Bekendtgørelsens § 13 indeholder regler om, at kommunen fastsætter betalingenefter de regler, der er fastsat for betaling m.v. for midlertidige ophold i kommunale boformer efterservicelovens §§ 107 og 110. De nærmere regler er beskrevet i bekendtgørelse om betaling forbotilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108,bekendtgørelse. nr. 1387 af 12. december 2006. Der kan endvidere findes oplysninger ombetalingsreglerne i Socialministeriets vejledning nr. 4 om botilbud m.v. til voksne.Efter bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. § 2, fastsætter kommunen betalingen vedophold i boformer. Betalingen beregnes ud fra indtægten, og der kan således ikke fastsættes betalingmed udgangspunkt i formue, som f.eks. en arv. Betalingen fastsættes på den måde, at der beregnesbetaling for selve opholdet eller logiet, herunder varme og el. Desuden betales for kost (kost +tilberedning) under opholdet og andre ydelser, herunder vask. Der skal ikke betales for behandling.Det skal fremgå, hvilke serviceydelser der danner grundlag for beregningen af taksten.Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, er der mulighed for enten at fastsætte betalingen som et samletbeløb med de nævnte elementer i betalingen, eller at fastsætte betalingen under hensyn til deydelser, der modtages. Der er således adgang til at give beboerne mulighed for at fravælge et ellerflere måltider eller andre ydelser.Det fremgår af § 2, stk. 4, at beboere, der bevarer egen bolig under opholdet som udgangspunktikke betaler for boligen. Der betales dog for andre ydelser, herunder kost, jf. bekendtgørelsens § 2,stk. 1 og 3.Personer, der ikke har en indtægt, opkræves ikke betaling for opholdet, jf. bekendtgørelsens § 3,stk. 1. Der tænkes her f.eks. på udlændinge og personer, der ikke tidligere har været i kontakt medkontanthjælpssystemet.Punkt 181 i Socialministeriets vejledning nr. 4 om botilbud m.v. til voksne handler om denadministrative tilrettelæggelse af betalingen. Ifølge denne bør det være udgangspunktet, at beboerenselv af sin kontanthjælp eller pension betaler for opholdet for at fremme en økonomiskansvarliggørelse og ligestilling med andre grupper af borgere.For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken kommune der fastsætter betalingen, vil det være denunges selvstændige opholdskommune, der skal fastsætte betalingen, med mindre det er aftalt, at dentidligere opholds- og handlekommune forbliver handlekommune efter retssikkerhedslovens § 9, stk.6.Kapitel 18Anbringelsessteder463.I dette kapitel beskrives de forskellige typer af anbringelsessteder, herunder hvordan dissegodkendes. Derudover beskrives kommunens pligt til i forbindelse med godkendelsen at sørge for,at plejefamilier og netværksplejefamilier deltager i et kursus i at være plejefamilie. I kapitletbeskrives også reglerne om ophold i socialpædagogiske skibsprojekter. Endelig beskrives reglernefor oprettelse af døgninstitutioner m.v., herunder sikrede døgninstitutioner samt kommunens pligttil at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser på døgninstitutioner for børn og unge, der skalanbringes uden for hjemmet på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller på grund af sociale problemer eller adfærdsmæssige problemer.

Forskellige typer af anbringelsesstederServiceloven:§ 66.Anbringelsessteder for børn og ungekan være1) plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,2) kommunale plejefamilier, jf. § 142, stk. 1,3) netværksplejefamilier, jf. § 142, stk. 2,4) egne værelser, kollegier ellerkollegielignende opholdssteder, jf. § 142,stk. 6,5) opholdssteder for børn og unge, jf. § 142,stk. 7, eller6) døgninstitutioner, jf. § 67.464.Anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 kan ske i følgendeanbringelsessteder:– Plejefamilier for børn og unge, der er godkendt som generelt egnede af den stedlige kommuneeller som konkret egnede af den anbringede kommune, jf. servicelovens § 142, stk. 1. Senærmere herom under punkt 467-471- Kommunale plejefamilier for børn og unge, der er godkendt som generelt egnede af denstedlige kommune eller som konkret egnede af den anbringede kommune, jf. servicelovens§ 142, stk. 1. Se nærmere herom under punkt 467-471.- Netværksplejefamilier, der er godkendt af den anbringende kommune til at have det konkretebarn eller den unge boende, jf. servicelovens § 142, stk. 2. Netværksplejefamilien får dækketomkostningerne ved at have barnet eller den unge boende og kan eventuelt modtage tabtarbejdsfortjeneste, jf. servicelovens § 142, stk. 9. Se nærmere herom under punkt 477.– Egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdsteder, hvor den unge selv råder over sinegen bolig, og som er godkendt som generelt egnede af den stedlige kommune, jf. servicelovens§ 142, stk. 6. Se nærmere herom under punkt 481.– Opholdssteder for børn og unge, det vil sige private anbringelsessteder, der er godkendt somgenerelt egnede af den stedlige kommune, jf. servicelovens § 142, stk. 7, og hvor betalingensker på baggrund af et godkendt budget, herunder skibsprojekter. Se nærmere herom underpunkt 482.– Døgninstitutioner for børn og unge, jf. servicelovens § 67. Se nærmere herom under punkt 498.Anbringelsessteder dækker således over en række indbyrdes forskellige anbringelsesmulighederfra den traditionelle familiepleje til en egentlig døgninstitution. Børn og unge, der skal anbringesuden for hjemmet, er meget forskellige og bliver anbragt af forskellige årsager. Det er derfor vigtigtat fastholde bredden i anbringelsesmulighederne, så man ud fra en konkret vurdering altid harmulighed for at finde det rette tilbud til barnet eller den unge.Både de årlige rammeaftaler mellem regioner og kommuner, jf. Socialministeriets vejledning nr.17 af 3. marts 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almeneældreboligområde, og Tilbudsportalen, jf. punkt 523, er med til at give de enkelte kommuner etoverblik over den samlede vifte af anbringelsessteder. Dette skal både bidrage til et kvalificeret valgaf anbringelsessted i den konkrete sag og til en hensigtsmæssig overordnet planlægning afanbringelsesområdet. I den overordnede planlægning skal det sikres, at der er det nødvendige antalpladser til de børn og unge i området, der skal anbringes uden for hjemmet, og at der er den

nødvendige variation i indholdet på anbringelsesstederne, således at det bliver muligt atimødekomme de forskellige behov, som de anbragte børn og unge har.Ekstraordinær pasning som led i civilt beredskab465.Om muligheden for ekstraordinær pasning i bl.a. døgninstitutioner af børn af frivilligtpersonel i forsvaret og redningsberedskabet i tilfælde af krise eller krig henvises tilBeredskabsstyrelsens vejledning i planlægning af kommunalt civilt beredskab.Plejefamilier m.m. for børn og ungeServiceloven:§ 142.Plejefamilier og kommunaleplejefamilier for børn og unge, jf. § 66, nr. 1og 2, skal være godkendt enten1) af kommunalbestyrelsen i den stedligekommune som generelt egnede, eller2) af kommunalbestyrelsen i den anbringendekommune som konkret egnede i forhold til eteller flere nærmere angivne børn eller unge.En sådan godkendelse udelukker somudgangspunkt, at kommunalbestyrelser i andrekommuner kan benytte familien somplejefamilie.Stk. 2…466.Efter servicelovens § 142, stk. 1 skal plejefamilier være godkendt som enten generelt egnedeaf den stedlige kommune eller som konkret egnede af den anbringende kommune. En plejefamiliekan defineres som en familie, der på foranledning af en kommune tager imod børn og unge, deranbringes i plejefamiliens eget hjem. Plejefamilien honoreres typisk med vederlag for at have barneteller den unge boende og får derudover dækket udgifterne til barnets eller den unges ophold ihjemmet. Plejefamilier har ikke adgang til at ansætte personale til at varetage opgaverne medplejebarnet med mindre, der er tale om en barnepige eller lignende, der vil falde inden for detalmindelige familiebegrebKommunale plejefamilier467.Kommunale plejefamilier er plejefamilier, som i kraft af deres kompetencer ogkvalifikationer er godkendt til at have børn i pleje, som har tungere problemer, end børn iplejefamilier normalt har. Udover at de kommunale plejefamilier, I lighed med andre plejefamilier,kan tilbyde barnet eller den unge en opvækst i et familielignende omsorgsmiljø, kan denkommunale plejefamilie på grund af de kompetencer og kvalifikationer, der lå til grund forgodkendelsen, løfte en større indholdsmæssig opgave i indsatsen overfor barnet eller den unge. Dervil typisk være tale om plejefamilier med særlige forudsætninger, f.eks. lang erfaring medfamilieplejehvervet og/eller særlige uddannelsesmæssige kvalifikationer. Derudover vil der typiskogså være tale om plejefamilier, der har en aftale om hel eller delvis erhvervsbegrænsning somfølge af, at der er behov for at anvende mere tid på det anbragte barn, end hvad der almindeligviskræves. Der kan f.eks. være tale om akut-plejefamilier, som står til rådighed til at modtage børneller unge, som har behov for at blive anbragt med kort varsel, eller plejefamilier som modtagersærligt behandlingskrævende børn, der kræver en ekstraordinær indsats af plejefamilien.

Det er vigtigt, at den indsats, som kommunalbestyrelsen vælger, i alle tilfælde er den indsats, derbedst muligt afhjælper barnets behov. I forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung i enkommunal plejefamilie skal det derfor også altid overvejes, om plejefamilien selv kan tage hånd ombarnets eller den unges udfordringer, eller om der skal tilbydes anden støtte, som f.eks.psykologhjælp eller behandling på en specialiseret institution sideløbende med anbringelsen iplejefamilien.De kommunale plejefamilier er godkendt til at løfte en tungere opgave, som kan være megetkrævende. Derfor kan det være nødvendigt, at de kommunale plejefamiliers arbejdsvilkår ertilrettelagt, så plejefamilien får mulighed for bedst muligt at yde plejebarnet den nødvendige støtte.Derfor skal kommunale plejefamilier have mere supervision og efteruddannelse end andreplejefamilier, og der skal tages stilling til deres arbejdsvilkår senest i forbindelse med indgåelsen afden konkrete plejeaftale, jf. servicelovens § 142, stk. 5.Kommunale plejefamilier kan enten ansættes af kommunen eller indgå aftale med kommunen.Det er den kommune, der indgår plejeaftale med plejefamilier, der er forpligtet til at sikre sig, atplejefamilien har ordentlige arbejdsvilkår. Hvis den kommunale plejefamilie er ansat af dengodkendende kommune, vil der i den forbindelse være taget stilling til arbejdsvilkår, pension,opsigelsesvarsel mv. Hvis den kommunale plejefamilie ikke er ansat af kommunen, men ergodkendt som generelt egnet af den stedlige kommunalbestyrelsen, vil der eventuelt være tagetstilling til de nævnte forhold i forbindelse med godkendelsen.I forbindelse med indgåelse af en konkret plejeaftale mellem den kommunale plejefamilie og enanbringende kommune, skal den anbringende kommune sikre sig, at der er taget stilling til depågældende arbejdsvilkår. Det betyder, at der skal tages stilling hertil i selve plejeaftalen, hvis derikke allerede er taget er taget stilling hertil i forbindelse med ansættelse eller godkendelse.Serviceloven regulerer ikke egentlige krav til plejeaftalens indhold. Men det forudsættes, at derskal tages stilling til arbejdsvilkår mv. Som en naturlig del heraf skal der også tages stilling til, omplejefamiliens forudsætninger for at påtage sig opgaven og karakteren af barnets eller den ungesproblemer tilsiger, at de kommunale plejeforældre skal have et tilbud om aflastning.Derudover gælder samme regler for godkendelse, tilsyn, indgåelse af konkrete plejeaftaler mv. forde kommunale plejefamilier som for andre plejefamilier.Generel godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier468.Kommunen skal vurdere familiens egnethed med henblik på at afgøre, om der kan gives engenerel godkendelse, således at familien kan modtage plejebørn både fra den godkendendekommune og fra andre kommuner. En generel godkendelse kan ikke være målrettet konkrete børnog unge. Godkendelsen skal basere sig på en konkret vurdering af den enkelte familieskvalifikationer. Godkendelsen gives på baggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samledeforhold, herunder plejefamiliens familiemæssige, uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold.Selvom godkendelsen kun gives til den ene forælder, er det altid familiens samlede forhold, der skaldanne grundlag for godkendelsen, herunder omfanget af udearbejde for begge ægtefæller. Det kaninkludere en vurdering af eksempelvis faglig relevant baggrund eller særlig erfaring fra beslægtedeopgaver. Plejeforældrenes samliv og alder, samt antal og alder af eventuelle egne børn bør ogsåindgå i vurderingen. Endvidere drøftes familiens netværk, boligforhold og omgivelserne, herunderfritidsmuligheder, skole m.v.I forbindelse med godkendelsen bør kommunen sikre sig, at familien har overvejet rollen somplejefamilie og den betydning det vil få for deres familieliv, herunder for familiens egne børn. Deter vigtigt, at plejefamilien er klar over, at opgaven som plejefamilie kan være en forpligtigelse, der

rækker langt frem i tiden, og at opgaven også indeholder et følelsesmæssigt engagement.Ovenstående emner vil ofte også indgå i det obligatoriske kursus for plejefamilier, jf. servicelovens§ 142, stk. 3. Se nærmere punkt 479.Inden godkendelsen indhentes, med ansøgerens samtykke, oplysninger om indtægtsforhold ogalmindelig straffeattest samt en børneattest fra Kriminalregisteret. Indhentelsen af børneattest erreguleret i bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personeri visse tilbud efter lov om social service og i frivillige sociale organisationer, som kan findes påwww.retsinfo.dk. De nærmere regler for indhentelse af den almindelige straffeattest er fastsat afJustitsministeriets bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det CentraleKriminalregister. Heraf fremgår det, at straffeattesten rekvireres af ansøgerens opholdskommunefra den politikreds, hvor ansøgeren bor. I begæringen skal det angives, at straffeattesterne skalbenyttes i forbindelse med en ansøgning om godkendelse af en plejefamilie efter servicelovens§ 142.Ansøgerne bør i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til at påtage sigopgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne bør kun indhentes, hvis kommunen finder etsærligt behov herfor. Den kommune, der ønsker at se en helbredsattest, afholder udgiften dertil.Plejefamilien skal i øvrigt deltage i et kursus i forbindelse med godkendelsen, se punkt 479.Indholdet af kommunens generelle godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier469.Kommunens vurdering af familiens generelle egnethed som plejefamilie skal munde ud i enbegrundet skriftlig afgørelse. Hvis kommunen ikke kan godkende plejefamilien som generelt egnet,skal der ske en nærmere begrundelse af afslaget. Reglerne i forvaltningsloven om partshøring,aktindsigt, skriftlig begrundelse m.v. gælder også i disse sager. Plejefamilier og kommunaleplejefamilier, som ønsker at påklage kommunernes afgørelse om godkendelse, kan indbringeafgørelsen for det sociale nævn. Klageadgangen gælder alene kommunens vurdering af, omfamilien kan godkendes som plejefamilie. Der kan således ikke klages over, hvordan kommunenvælger at godkende familien, herunder om kommunen vælger at godkende familien som ”konkret”eller ”generelt egnet”, eller over, hvorvidt plejefamilien efter kommunens vurdering kan godkendessom ”kommunal plejefamilie”.I ganske særlige tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at forsyne en plejefamilie med enforeløbig godkendelse. Dette kan f.eks. komme på tale i en akut sag, hvor det vurderes som mesthensigtsmæssigt, at anbringelsen sker i nærmiljøet, hvor der er en mulig plejefamilie, der endnuikke er endeligt godkendt som plejefamilie, men hvor godkendelsen utvivlsomt vil foreliggeumiddelbart efter.Den stedlige kommune kan ikke på forhånd afvise at foretage en generel egnethedsvurdering, selvom der ikke lokalt er brug for de pågældende pladser. Det betyder, at kommunen skal foretage engenerel vurdering af familiens egnethed som plejefamilie og i den forbindelse tilbyde familien atdeltage i kurset for kommende plejefamilier, så godkendelsen er klar, når der er en kommune, derønsker at benytte den pågældende familie som plejefamilie til et konkret barn.Der er ingen begrænsning i adgangen til at benytte generelt godkendte plejefamilier beliggendeuden for egen kommune, når blot der forinden er foretaget en generel egnethedsvurdering oggodkendelse af den stedlige kommune, herunder at det lovpligtige kursus for plejefamilier somudgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen i plejefamilien indledes. Af hensyn tilkontakten til barnets eller den unges netværk bør det dog overvejes nøje, før et barn eller en unganbringes i en plejefamilie langt væk fra forældrene.Den endelige godkendelse af en plejefamilie som generelt egnet skal indeholde en stillingtagen til,hvor stor en opgave plejefamilien kan løfte, baseret på de forhold der gør sig gældende i familien på

godkendelsestidspunktet. Opgavens omfang påvirkes af antallet af børn og unge, deres alder ogsammensætningen af plejebørnene. Godkendelsen skal angive, hvilke aldersgrupper og særligekarakteristika hos børnene eller de unge, som plejefamilien er vurderet egnet til at have boende. Detkan fremgå af den generelle godkendelse, at familien er fundet bedst egnet til at have børn og unge iaflastning, men kravene til den generelle godkendelse er den samme. Godkendelsen gives påbaggrund af en undersøgelse af plejefamiliens samlede forhold, som indgår som grundlag forgodkendelsen. Der er således tale om, at godkendelsen kommer til at indeholde en rækkeforudsætninger for godkendelsen, herunder antallet af egne børn, boligforhold og omfanget afudearbejde. Godkendelsen må ikke gøres afhængig af krav, som det tilkommer den anbringendekommune at stille. Det betyder, at kommunen ikke må inddrage konkrete børn i godkendelsen ellerstille konkrete krav til, hvilke typer af stillinger plejefamilien må varetage, men alene godkende påbaggrund af en forudsætning om omfanget af udearbejde og forholdene i øvrigt.Et eksempel på en generel godkendelse kan være, at der godkendes til tre børn med letterebelastningsindikatorer. Hvis plejefamilien efterfølgende modtager et barn med tungereproblemstillinger, og den generelt godkendende kommune har vurderet, at familien kan magteopgaven, hvis der derudover kun modtages et plejebarn mere, vil der skulle tages forbehold fordenne situation i godkendelsen.Det kan tilkendegives, om forældremyndighedsindehaveren kan komme i døgnophold sammenmed barnet. Hvis der er tale om, at et barn eller en ung kommer på døgnophold sammen medforældremyndighedsindehaveren, vil der dog ikke længere være tale om en anbringelse efterservicelovens § 52, stk. 3, nr. 7 men om et døgnophold efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 4.Det anbefales, at der ikke anbringes mere end 4 børn i en plejefamilie, men det kan fraviges ud fraen konkret vurdering. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der allerede eksisterer enaflastningsordning for nogle plejebørn samtidig med, at der kommer fuldtidsplejebørn ind, eller derkan være tale om en søskendeflok. Der skal desuden tages hensyn til, hvor mange børnplejefamilien selv har.Kommunen skal herefter følge udviklingen i plejefamilien og påse, at der ikke modtages flerepersoner, end plejefamilien er godkendt til, samt at de øvrige forudsætninger for godkendelsen eropfyldt. Den anbringende kommune skal give den kommune, der har givet den generellegodkendelse, meddelelse om, at der anbringes et barn hos familien, således at der kan føres tilsynmed, at plejefamilien fortsat opfylder den generelle godkendelse. Se nærmere om detdriftsorienterede tilsyn under punkt 82-83.

Konkret godkendelse af plejefamilier og kommunale plejefamilier470.Det er vigtigt, at anbringelsen af et barn eller en ung er individuelt tilrettelagt og målrettet detenkelte barn eller den enkelte unge. For at sikre den størst mulige fleksibilitet for kommunen itilrettelæggelsen af indsatsen, giver serviceloven mulighed for, at plejefamilier og kommunaleplejefamilier kan godkendes som konkret egnede til et barn eller en ung af den anbringendekommune. Dette skal ses som et alternativ til muligheden for generel godkendelse, der er beskrevetunder punkt 468-469.I modsætning til generelt godkendte plejefamilier og generelt godkendte kommunale plejefamilierer konkret godkendte plejefamilier alene godkendt som egnede til en specifik anbringelse af denanbringende kommune. Familien skal vurderes at være egnet til at modtage et eller flere bestemtebørn, og det er ikke afgørende, om familien vil være egnet som plejefamilie til andre børn. Detafgørende er, at familien er særligt egnet til at give det konkrete barn eller den unge den støtte ogomsorg, som barnet eller den unge har behov for. Godkendelsen foretages af den anbringende

kommune, da det er denne, som kender barnet eller den unge bedst, og som derfor kan foretage detindividuelle match, som er hensigten med reglerne om konkret godkendelse.I forbindelse med en konkret godkendelse af en plejefamilie skal den godkendende (dvs. denanbringende) kommune tage stilling til, om plejefamilien - under hensyn til det konkrete barns ellerden konkrete unges behov - vurderes at kunne modtage andre børn. Dette skal fremgå afgodkendelsen. Når den anbringende kommune har godkendt en familie som konkret egnet, kanandre kommunalbestyrelser som udgangspunkt ikke anbringe børn i familien. Dette skyldes, atplejefamiliens godkendelse hviler på dens særlige egnethed i forhold til de konkrete børn eller unge,som den anbringende kommune bruger familien i forhold til.Der kan dog opstå situationer, hvor det er nødvendigt, at flere kommuner koordinerer indsatsen iforhold til anbringelse i konkret godkendte plejefamilier. Der kan f.eks. i konkrete tilfælde værebehov for at anbringe flere søskende sammen. Hvis disse søskende ikke har samme opholds-/handlekommune og det først anbragte barn er anbragt i en konkret godkendt plejefamilie, har deøvrige søskendes opholds-/handlekommune(r) som udgangspunkt ikke mulighed for at anbringe iden samme plejefamilie, jf. ovenfor. De involverede kommuner kan dog drøfte konkret, hvorvidtanbringelse af flere børn i den konkret godkendte plejefamilier tilgodeser de pågældende børnsbehov. Det er den kommunalbestyrelse, der som udgangspunkt godkendte plejefamilien somkonkret egnet, der foretager den endelige vurdering.Hvad angår konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier, er detkun den anbringende kommune, der skal godkende og føre tilsyn med plejefamilien og barnet,selvom plejefamilien geografisk hører hjemme i en anden kommune. Konkret godkendteplejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier er således ikke omfattet af denstedlige kommunes forpligtelse til at føre driftsorienteret tilsyn efter lovens § 148 a. Tilsynet bliversikret ved den anbringende kommunes pligt til at føre personrettet tilsyn med barnet eller den unge.Se nærmere om tilsyn i forbindelse med konkret godkendte plejefamilier under punkt 89.Det skal dog understreges, at den anbringende kommune i forbindelse med en anbringelse af et barneller en ung i en plejefamilie i en anden kommune, skal orientere denne kommune (den stedligekommune) om anbringelsen, jf. servicelovens § 68b, stk. 1. Dette er af hensyn til den stedligekommunes pligt til at føre tilsyn med alle børn og unge i kommunen, jf. § 146.Konkret godkendte plejefamilier og konkret godkendte kommunale plejefamilier har ret og pligttil samme uddannelse, efteruddannelse og supervision som generelt godkendte plejefamilier oggenerelt godkendte kommunale plejefamilier. Herunder gælder også, at det lovpligtige kursus forplejefamilier som udgangspunkt skal være gennemført inden anbringelsen indledes, jf.servicelovens § 142, stk. 3.Kommunens vurdering af familiens konkrete egnethed som plejefamilie i forbindelse med enspecifik anbringelse skal munde ud i en begrundet skriftlig afgørelse. Hvis kommunen ikke kangodkende plejefamilien som konkret egnet, skal der ske en nærmere begrundelse af afslaget.Reglerne i forvaltningsloven om partshøring, aktindsigt, skriftlig begrundelse m.v. gælder også idisse sager. Plejefamilier og kommunale plejefamilier, som ønsker at påklage kommunernesafgørelse om godkendelse, kan indbringe afgørelsen for det sociale nævn, jf. servicelovens § 142,stk. 8. Klageadgangen gælder alene kommunens vurdering af, om familien kan godkendes somplejefamilie. Der kan således ikke klages over, hvordan kommunen vælger at godkende familien,herunder om kommunen vælger at godkende familien som ”konkret” eller ”generelt egnet”, ellerover, hvorvidt plejefamilien efter kommunens vurdering kan godkendes som ”kommunalplejefamilie”.

Ændring i forholdene hos plejefamilien471.Forholdene i såvel konkret som generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilierkan ændre sig, f.eks. i tilfælde af ændrede arbejdsvilkår, graviditet, sygdom eller skilsmisse, hvilketkan få konsekvenser for det antal eller den type børn og unge, der kan modtages. Plejefamilien skalorientere den godkendende kommune om større ændringer, således at det bliver muligt at vurdere,om godkendelsen skal trækkes tilbage. Dette gælder både, når det er anbringende kommune, der hargivet en konkret godkendelse, og når det er stedlig kommune, der har givet en generel godkendelse.Ved en opsigelse af kontrakten mellem plejefamilien og kommunen, der er begrundet iplejefamiliens forhold, skal plejefamilien høres om oplysninger, som de ikke kan forventes at værebekendt med, at kommunen er i besiddelse af, således at eventuelle misforståelser kan afklares.Derudover gælder, at plejefamilier og kommunale plejefamilier, som ønsker at påklagekommunernes afgørelse om godkendelse, kan indbringe afgørelsen for det sociale nævn, jf.servicelovens § 142, stk. 8.Såfremt den generelt godkendende kommune på baggrund af sit løbende tilsyn med forholdene iplejefamilien finder, at forholdene i plejefamilien ikke længere er acceptable og godkendelsenderfor må trækkes tilbage, skal de anbringende myndigheder underrettes herom, så de kan sørge for,at de børn og unge, der er anbragt på stedet, får tilbudt et andet anbringelsessted. I forbindelse medflytningen er det vigtigt, at de anbragte børn og unge får mulighed for at sige farvel til både børn ogvoksne i familien. Hvis det er muligt, bør der ligeledes være en overgangsperiode, hvor børnene ogde unge kan vænne sig til det nye anbringelsessted og til tanken om at flytte. En flytning til et andetanbringelsessted kan opleves som meget traumatisk for anbragte børn og unge og der skal derfortages de fornødne hensyn til dette.KL udsender årligt en vejledning om opholdsbetaling ved formidlet døgnophold efterservicelovens § 142, stk. 10 med vejledende satser for plejevederlag, lommepenge, beklædning m.v.Se f.eks. KL´s hjemmeside: www.kl.dk.Anbringelse hos en biologisk forælder472.Kommunen kan vælge at anbringe et barn eller en ung hos en forælder, der ikke har del iforældremyndigheden, hvis det vurderes, at den anden forælder er bedre egnet til at varetageomsorgen for barnet eller den unge, og hvis det ikke er muligt at få overført forældremyndighedentil den anden forælder, f.eks. fordi forældrene ikke ønsker at søge om overførsel. Da forældre harforsørgelsespligt over for deres børn, uanset hvem der har forældremyndigheden, jf. § 2 i lov omaktiv socialpolitik og § 13 i lov om børns forsørgelse, er der ikke hjemmel til at give vederlag tilforælderen i forbindelse med anbringelsen. En anbringelse hos den forælder, der ikke har del iforældremyndigheden, vil i øvrigt være en netværksanbringelse, jf. servicelovens § 142 stk. 2. Iforbindelse med en anbringelse forudsættes det, at barnet eller den unge ikke længere bor hosforældremyndighedsindehaveren. Hvis forældrene har delt forældremyndighed, vil det derfor ikkeblive betragtet som en anbringelse, hvis barnet eller den unge med kommunens mellemkomst flytterhen til den anden forælder. Ved en anbringelse hos den af forældrene, der ikke har del iforældremyndigheden, skal kommunen godkende forælderen som netværksplejefamilie efterservicelovens § 142 stk. 2, hvilket også udelukker, at der udbetales vederlag. Da barnet er anbragtuden for hjemmet i henhold til serviceloven, kan der ikke udbetales børnetilskud ellerbørnefamilieydelse, selv om barnet eller den unge anbringes hos den forælder, der ikke har del iforældremyndigheden, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag § 5 stk. 1,nr. 4 samt lov om en børnefamilieydelse § 2 stk. 1, nr. 4.Hvis den forælder, der har barnet anbragt hos sig, får behov for økonomisk hjælp, kan kommunenf.eks. yde hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 10, forudsat at

betingelserne for hjælp i denne lov i øvrigt er opfyldt. Se vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lovom aktiv socialpolitik. Om anbringelse hos slægtninge i øvrigt se punkt 474.Plejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet473.Såfremt plejeforældre får tillagt forældremyndigheden over plejebarnet, er barnet ikkelængere anbragt uden for hjemmet, idet »hjemmet«, således som dette udtryk anvendes iservicelovens § 52, er ensbetydende med forældremyndighedsindehaverens bopæl. I disse tilfældeer der således ikke tale om en anbringelse i medfør af servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvilketmedfører, at der ikke er hjemmel til at udbetale vederlag til plejeforældrene. Da børnefamilieydelseudbetales til forældremyndighedsindehaveren, jf. lov om en børnefamilieydelse, vil plejeforældreneovertage retten til denne ydelse i forbindelse med, at de får overført forældremyndigheden.Det er dog kun de biologiske eller retlige forældre, der har forsørgelsespligt over for deres børn,jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik og § 13 i lov om børns forsørgelse. Ved retlige forældre forståsadoptivforældre.I tilfælde hvor forældremyndighedsindehaver dør og forældremyndigheden tillægges personer, derikke har forsørgelsespligt over for barnet, vil en eventuel efterlevende forælder fortsat væreforpligtet til at bidrage til forsørgelsen af barnet eller den unge. Bidragspligten iværksættes ved atkontakte forælderens bopælskommune. Hvis forældremyndighedsindehaveren er afgået ved døden,kan kommunen yde hjælp til barnets forsørgelse med henvisning til lov om aktiv socialpolitik § 84.Ydelser efter § 84 i lov om aktiv socialpolitik er skattefri og udbetales uafhængigt afforældremyndighedsindehaverens økonomiske forhold, men er afhængig af barnets eller den ungesindtægt. Se evt. www.bm.dk for yderligere oplysninger om dette. Der kan kun ydes kontanthjælp tilmindreårige i de tilfælde, hvor barnet eller den unge selv er forsørger på grund af, at pågældendehar fået et barn eller har indgået ægteskab.

Anbringelse i netværksplejefamilierServiceloven:§ 142…Stk. 2.Netværksplejefamilier skal væregodkendt som konkret egnede i forhold til etbestemt barn eller en bestemt ung afkommunalbestyrelsen i den anbringendekommune.Stk. 3…474.Netværksanbringelser er anbringelser hos familiemedlemmer eller andre fra barnets eller denunges netværk. Ordet netværksanbringelser anvendes – i stedet for slægtsanbringelser – for atunderstrege, at der ikke nødvendigvis skal være et biologisk bånd mellem barn og plejeforældre.Det centrale er, at der er en vis tilknytning mellem barn og plejeforældre.Det er vigtigt, at ressourcerne i barnets familie og netværk udnyttes, da det kan give en mere stabilopvækst for udsatte børn og unge. SFI’s forløbsundersøgelse »Anbragtebørns udvikling og vilkår «fra 2008 viser, at stabiliteten i slægtspleje ser ud til at være højere en i almindelig familiepleje.Selvom de børn, der anbringes i slægtspleje ofte har samme baggrund som børn, der anbringes ialmindelig familiepleje, så viser undersøgelsen, at børn i slægtspleje generelt er anbragt i kortere tid

og oplever færre anbringelsessteder og omsorgsmiljøer. Slægts- og netværksanbringelser kansåledes bidrage til, at der er kontinuitet i barnets opvækst, selvom barnet anbringes.I modsætning til plejefamilier efter servicelovens § 142, stk. 1, skal netværksplejefamilier efterservicelovens § 142, stk. 2, alene være godkendt, som konkret egnede af den anbringendekommune.Godkendelsen foretages af den anbringende kommune, da dette er mesthensigtsmæssigt, eftersom den anbringende kommune kender barnet eller den unge bedst.Familien skal vurderes til at være egnet til at modtage ét bestemt barn, og det er ikke relevant, omde ville kunne modtage andre børn. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børnsamtidig, f.eks. søskende. Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvertenkelt barn.Det generelle egnethedskriterium er ikke altid velegnet, når der er tale om netværksanbringelser. Inetværksanbringelser kan barnets kontakt og relation til familien have større betydning endeksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Kommunen kan derfor ikke opstillegenerelle kriterier for godkendelse af netværksplejefamilier, men skal i hvert enkelt tilfældeforetage en vurdering af relationen mellem barnet eller den unge og den pågældende familie.I kommunernes vurdering af, om der er tale om en plejefamilie, der skal godkendes som genereltegnet, eller om der er tale om en netværksplejefamilie, er det afgørende, at der lægges vægt på denpersonlige relation mellem plejefamilien og barnet eller den unge. Hvis den personlige relationmellem familien og barnet eller den unge er afgørende for, at denne familie vælges somanbringelsessted, er der tale om en netværksanbringelse.Er der tale om anbringelse hos familiemedlemmer som f.eks. bedsteforældre, mostre, onkler,forældre uden del i forældremyndigheden m.v., vil det som udgangspunkt altid være ennetværksanbringelse. Det gælder også i tilfælde, hvor der ikke er tale om biologisk familie, menalene social familie eller stedfamilie.I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen,der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt denpågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkretebarn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippetkunne opnå en godkendelse som generelt egnet.Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deresprofessionelle virke, hvor personerne har været ansat til at arbejde med familiens eller barnetssociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles somnetværksplejefamilier. Eksempelvis bliver en tidligere aflastningsfamilie, som gennem deresaflastning, dvs. gennem deres professionelle virke, har skabt en god relation til barnet eller denunge, som gør, at det netop er den familie, der vælges som plejefamilie, som udgangspunkt ikkenetværksfamilie.Kun i tilfælde hvor personer, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, på egetinitiativ ytrer ønske om at have barnet eller den unge anbragt som netværkspleje, kan dennemulighed overvejes. Eksempelvis hvis bedsteforældre tidligere har fungeret som aflastningsfamiliefor barnet, og senere ønsker barnet anbragt i netværkspleje, vil dette være en mulighed. Der kanogså være tilfælde, hvor en plejefamilie har haft et barn anbragt i adskillige år, og på baggrund afdette ønsker at ændre anbringelsen til et netværksanbringelse, og da vil dette også være muligt. Detcentrale er imidlertid, at personerne, som har tilknytning til barnet gennem et professionelt virke, påeget initiativ konkret ytrer, at de hellere vil have barnet anbragt i netværkspleje frem for enalmindelig anbringelse.

En familie vil godt kunne være netværksplejefamilie og almindelig plejefamilie på samme tid.Dette kan f.eks. ske, hvi, familien både skal modtage et barn fra familien, f.eks. en nevø eller enniece, men samtidig kan og vil modtage plejebørn, der ikke kommer fra familien eller netværket. Iet sådant tilfælde vil den stedlige kommune skulle godkende plejefamilien som generelt egnet. Denkommune, der ønsker at anbringe f.eks. en nevø eller en niece, vil skulle godkende familien til atvære konkret egnet som netværksplejefamilie for det pågældende barn.475.Kriteriet for, at en netværksplejefamilie kan godkendes, er, at familien skal have de fornødneressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet eller denunge har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Denprofessionelle hjælp kan f.eks. bestå i psykologhjælp, supervision m.v.Det er hensigten, at målgruppen for netværksplejeanbringelser er børn, der ellers skulle haveværet anbragt i familiepleje. Netværksplejefamilier vil derfor ofte ikke kunne godkendes til børn ogunge med så omfattende støtte- eller behandlingsbehov, at de efter praksis på området vil bliveplaceret på specialinstitution eller særligt opholdssted. I disse tilfælde kan det imidlertid ogsåovervejes, om barnet kan anbringes i netværkspleje suppleret med massiv støtte og behandling forbarnets problemer.Det beror på en konkret vurdering, om et barn eller en ung, der skal anbringes uden for hjemmet,har gavn af at blive anbragt i en netværksplejefamilie. Eksempelvis kan et barn med relativt tungeproblemer have gavn af en anbringelse i netværket, hvis der i den konkrete netværksplejefamilie ersærlige kompetencer til stede, f.eks. i kraft af en særlig uddannelse. En anbringelse i ennetværksplejefamilie udelukker heller ikke, at andre foranstaltningstyper i servicelovens § 52 kanfinde anvendelse, som f.eks. aflastning efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 5 eller udpegning af enfast kontaktperson for barnet eller den unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6.Der kan f.eks. være tale om en onkel, der er uddannet pædagog, og gennem flere år har arbejdetmed børn med funktionsnedsættelser, hvilket gør ham i stand til at løfte opgaven med sin nevø, derhar psykisk nedsat funktionsevne. Hvis der er behov for, at onklen går hjemme i perioder pga.nevøens funktionsnedsættelse, er det muligt at give tabt arbejdsfortjeneste, men ikke vederlag, sepunkt 477.Det afgørende for, om der i den konkrete situation vælges en netværksanbringelse, skal værehensynet til barnets bedste. Valget af anbringelsessted skal således ske ud fra undersøgelsen oghandleplanen efter servicelovens § 50 og § 140 og en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnetseller den unges netværk findes personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets eller denunges behov. Det vil i øvrigt være helt afgørende, at netværksplejefamilien er parat til at modtagebarnet med de opgaver, der følger med.Der kan imidlertid også være problemer i forhold til at anbringe børn i netværket.Netværksplejefamilien skal derfor ligesom plejefamilierne sættes grundigt ind i de konflikter, derkan opstå. Samværet med de biologiske forældre kan her være særligt vanskeligt. Forudsætningenfor netværksanbringelser er derfor, at kommunen bidrager med den nødvendige supervision ogstøtte. Det skal bemærkes, at netværksplejeforældre har samme ret og pligt til efteruddannelse ogsupervision som plejefamilier og kommunale plejefamilier, jf. servicelovens § 142, stk. 4. Detgælder også, at netværksplejefamilien som udgangspunkt skal have gennemført det lovpligtigefamilieplejekursus, inden anbringelsen indledes, jf. servicelovens § 142, stk. 3. Se nærmere underpunkt 479.476.Der gælder særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i servicelovens § 142, stk. 7,idet de ikke modtager vederlag, men i stedet får dækket alle omkostninger, der er forbundet med athave barnet eller den unge boende. Denne ordning skyldes, at det er vigtigt, at barnet eller den ungeunder anbringelsen ved, at det ikke er en økonomisk belastning for familien, og at barnet eller den

unge i højere grad får følelsen af, at de mennesker, som det allerede har en tilknytning til, alene harpåtaget sig opgaven på baggrund af tilknytningen til barnet. Det er derfor vigtigt, atbetalingsordningen for barnets eller den unges ophold hos en netværksplejefamilie er økonomiskneutral for netværksplejefamilien. Derfor gælder det også, at familien skal kunne fortsætte sinlivsførelse, som den har set ud inden anbringelsen, og at barnet skal kunne deltage i familielivet pålige fod med familiens andre medlemmer.Netværksplejefamilierne får udbetalt godtgørelse for kost og logi efter Socialministerietsbekendtgørelse af satser for kost og logi ved formidlet døgnophold efter lov om social service, derrevideres en gang årligt. Det er derudover forudsat i anbringelsesreformen, at børn og unge, deranbringes i netværket, skal sidestilles fuldt ud med de andre børn i familien. Det er derforafgørende, at kommunen medvirker til, at barnet indgår i familiens almindelige livsførelse, uden atdette økonomisk belaster netværksplejefamilien. Det indebærer, at kommunen f.eks. skal dækkeudgifter til større udlandsrejser eller andre større udgifter som følge af, at barnet eller den unge skaldeltage i familielivet på lige fod med familiens andre medlemmer, og hvor netværksplejefamiliensalmindelige livsførelse giver anledning til større udgifter, end man kan forvente dækket af ydelsentil kost og logi. Derudover kan der dækkes udgifter, der er en konsekvens af, at der kommer etekstra familiemedlem.. Det kan dreje sig om anskaffelser i opstartsfasen, f.eks. en seng, møbler ibørneværelset, ekstra tøj, m.m., eller etableringsudgifter i øvrigt, der er nødvendige for, at familienkan fortsætte sin livsførelse, som den har set ud inden anbringelsen. Som eksempel på andreudgifter, kommunen kan dække, kan nævnes udgifterne til barnets konfirmationsfest eller barnedåb,større transportudgifter der medvirker til barnets eller den unges deltagelse i familie- ellerfritidslivet, udgifter som følge af barnets behandlingsbehov, herunder tekniske hjælpemidler ellermedicin, hvor sygesikringen eller andre ikke dækker den fulde udgift, m.m.Der vil altid være tale om, at udgiftsdækningen skal ske efter en konkret vurdering i den enkeltesag. Ovenstående eksempler kan derfor ikke betragtes som en udtømmende liste over udgifter, somkommunen kan dække, ligesom de nævnte eksempler heller ikke er noget, som allenetværksplejefamilier har ret til.Udgifterne kan udbetales skattefrit, hvis dækningen sker på baggrund af en regning. Det vil sigepå baggrund af et eksternt udgiftsbilag, der dokumenterer, at familien har afholdt den konkreteudgift.Det anbefales, at kommunen og netværksplejefamilien ved anbringelsens opstart afdækkernetværksplejefamiliens almindelige livsførelse og normale aktiviteter, herunder rejser,fritidsaktiviteter, familiebesøg, m.m., og at man i fællesskab afstemmer forventningerne tilkommunens dækning af udgifter i forbindelse med disse aktiviteter.Tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier477.Det er i særlige tilfælde muligt for kommunen at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste tilnetværksplejefamilier. Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kan gives i de tilfælde, hvor hensynettil barnet eller den unge konkret betyder, at netværksplejeforældre ikke har mulighed for at passederes almindelige arbejde eller må gå ned i arbejdstid. Det kan f.eks. være nødvendigt, at den eneplejeforælder i en periode tager orlov fra sit arbejde, hvis det barn, der skal anbringes i pleje, er etspædbarn, der endnu ikke er i dagtilbud. Der kan også være tale om et barn, der har behov for ensærlig opmærksomhed fra plejeforældrene, og hvor plejeforældrene i indkøringsfasen tager helteller delvist orlov, eller hvor et barn eller en ung i en periode på grund af sin særlige situation harbehov for ekstra omsorg.Der kan som udgangspunkt ikke udbetales tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af, atnetværksplejeforældrene har skiftende arbejdstider, der indebærer aften- og weekendarbejde. Hvis

det er nødvendigt, at der er en voksen til stede i sådanne perioder, er det muligt at dække udgifternetil en barnepige, jf. reglerne om at netværksplejefamilien skal have dækket alle udgifter. Se punkt461. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier er fastsat i bekendtgørelse omtabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier, som kan findes på www.retsinfo.dk.Det forudsættes, at godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste kun finder sted, når hensynet til barneteller den unge gør det nødvendigt. Hovedreglen er, at netværksplejefamilien lader barnet eller denunge indgå i den hverdag, familien havde før anbringelsen. Hvis barnet eller den unge har et særligtbehov for støtte, bør denne hjælp som udgangspunkt ydes professionelt, dvs. ikke afnetværksplejefamilien, men af andre professionelle, som kommunen betaler for denne ydelse.Kommunen kan således beslutte at yde forskellige foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3samtidig med anbringelsen.478.Udover reglerne om godtgørelse til netværksplejefamilier skal en anbringelse i ennetværksplejefamilie følge de almindelige regler om anbringelser. Det betyder, at barnet eller denunge, forældrene og netværksplejefamilien skal have den samme støtte som ved anbringelse ialmindelig familiepleje. Samtidig gælder kommunens forpligtigelse efter servicelovens § 71 til atstøtte op omkring samarbejdet mellem anbringelsessted og forældre også i forhold tilnetværksplejefamilier, og netværksplejefamilien skal deltage i det lovpligtige kursus forplejefamilier, inden anbringelsen indledes, se herom punkt 479. Der skal udarbejdes handleplan ogforældrene skal tilbydes en støtteperson m.v. Endelig gælder der de samme regler om, at der underanbringelsen kan ydes anden støtte efter servicelovens § 52, hvis barnet har behov for det.Det skal dog bemærkes, at den stedlige kommune ikke skal føre driftsorienteret tilsyn mednetværksplejefamilier. Tilsynet bliver sikret ved den anbringende kommunes pligt til at førepersonrettet tilsyn med barnet eller den unge. Se nærmere om tilsyn i forbindelse mednetværksanbringelser mv. under punkt 89.

Kursus til plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierServiceloven:§ 142.…Stk. 3.Den kommunalbestyrelse, dergodkender, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelsemed godkendelsen sikre, at plejefamiliengennemfører et kursus i at være plejefamilie.Medmindre særlige forhold gør sig gældende,skal kurset være gennemført, indenplejefamilien modtaget et barn eller en ung ipleje, og kurset skal som minimum have envarighed svarende til 4 hele kursusdage.479.Servicelovens § 142, stk. 3 stiller krav om, at den kommune, der godkender plejefamilien, jf.stk. 1 og 2, skal sørge for, at både plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilierdeltager i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie.Kurset skal gives i forbindelse med godkendelsen og har til formål at opkvalificere tilbuddene ogmindske risikoen for, at plejeforholdet bryder sammen. Kurserne skal derfor både give kommendeplejeforældre viden om, hvilken opgave de går ind til, og redskaber til at løse opgaven. Kursetomfatter begge plejeforældre og skal være gennemført, inden familien modtager børn eller unge ipleje, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Særlige forhold kan f.eks. være, at barnet eller

den unge har et akut anbringelsesbehov, og at der er forhold, der gør, at netop denne plejefamilie ersærligt eget til barnet uanset den manglende gennemførelse af kurset. Hvis en plejefamilie modtageret barn eller en ung, inden kurset er gennemført, skal kurset gennemføres hurtigst muligt herefter.Kurset skal som minimum omhandle følgende tre aspekter:1. Omsorg for og opdragelse af børn, herunder forståelse for anbragte børns særlige situation ogeventuelle forstyrrelser i børnenes udvikling samt forståelse for relationen mellem plejefamilie,plejebarn og plejefamiliens egne børn.2. Samarbejdet med barnets forældre, herunder hvordan barnets og forældrenes relation støttes.3. Plejefamiliens rolle i samarbejdet omkring barnet eller den unge i forhold til de professionelle,herunder også de kommunale myndigheder.Kurset skal både i omfang og indhold svare til det såkaldte RUGO-kursus, som i sin tid blevudviklet af Socialministeriet, Kommunernes Landsforening samt de centrale organisationer påområdet. Kurset skal som minimum have en varighed af fire hele kursusdage. Det gælder dog foraflastningsfamilier, at der ikke er noget varighedskrav til det kursus, som de skal modtage. Dette erbegrundet i en vurdering af, at aflastningsfamilier ikke løfter den primære plejeopgave, og derderfor ikke i samme omfang er behov for fra centralt hold at fastsætte minimumskrav til varighedenaf kurser til aflastningsfamilier som til fuldtidsplejefamilier.Det er som udgangspunkt den godkendende kommune, der skal afholde udgifterne til kurset. Hvisder er tale om en netværksanbringelse eller en anbringelse i en konkret godkendtplejefamilie/kommunal plejefamilie, er det den anbringende kommune, der skal afholde udgiften tilkurset, da den anbringende kommune i disse tilfælde også er den godkendende kommune.Efteruddannelse og supervision til plejefamilier, kommunale plejefamilier ognetværksplejefamilier480.Det er vigtigt, at familier, der har børn og unge i pleje, har de bedst mulige rammer ogforudsætninger for arbejdet. Derfor er det væsentligt, at de løbende får faglig støtte til at håndtereden opgave, de varetager. Plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier har iden forbindelse ret og pligt til efteruddannelse og løbende supervision.Familier, der har børn i pleje, har derfor ret til, hvad der svarer til minimum 2 årlige dagesefteruddannelse udover det lovpligtige kursus i at være plejefamilie, jf. servicelovens § 142, stk. 4.Det er kommunen, der vurderer, hvilke temaer plejefamilierne har brug for at blive opkvalificeret iforhold til. Kommunen skal endvidere sikre den fornødne supervision. Da de kommunaleplejefamilier er godkendt til at løfte en tungere og mere krævende opgave, vil behovet forefteruddannelse og særligt supervision forventeligt være højere – f.eks. med månedsvisesupervisionssamtaler. Det er ikke meningsfuldt at angive et konkret antal timer/dage, men detunderstreges, at omfanget af supervision og efteruddannelse skal afspejle tyngden i den opgave,som den kommunale plejefamilie varetager. Det er derfor også helt afgørende, at efteruddannelse ogsupervision i både indhold og omfang tilpasses familiens konkrete behov, så indsatsen kan varieresefter familiens erfaring og i forhold til tyngden af problemer hos de børn eller unge, som familienaktuelt har i pleje.Som udgangspunkt bør begge plejeforældre modtage efteruddannelse og supervision, også selvomgodkendelsen kun er givet til den ene plejeforælder. Der kan dog være særlige omstændigheder, dergør det mest hensigtsmæssigt, at det udelukkende er den forælder, der har fået godkendelsen, dermodtager efteruddannelse og supervision. Særlige omstændigheder kan f.eks. være hensynet tilplejefamiliens muligheder for pasning af plejebarnet på undervisnings-/supervisionstidspunktet,hensynet til plejeforældrenes særlige arbejdstider, eller hvis der f.eks. er tale om efteruddannelse

Anbringelse på eget værelseServiceloven:§ 142.…Stk. 4.Egne værelser, kollegier ogkollegielignende opholdssteder, hvor den ungeselv råder over sin egen bolig, skal væregodkendt som generelt egnede afkommunalbestyrelsen i den stedligekommune.481.Unge kan anbringes på eget værelse eller kollegium efter servicelovens § 142, stk. 4.I kollegier eller kollegielignende opholdssteder, hvor den unge selv råder over en bolig i form afen lejlighed eller et værelse, anses den enkelte bolig eller det enkelte værelse for etanbringelsessted, og disse anbringelsessteder skal godkendes af den stedlige kommune. Det gælderuanset, om der er visse fælles faciliteter eller om der ydes en begrænset personlig støtte til de unge.Det er den stedlige kommune, der foretager godkendelsen og fører tilsyn med stedet, herunder dendaglige drift og det pædagogiske arbejde. Kommunen kan således skride ind, såfremt der på etværelse anbringes en ung, der har behov for mere støtte, end det er forudsat i godkendelsen.Godkendelsen skal indeholde en nærmere afgrænsning af målgruppen.Det kan være vanskeligt at sondre mellem et værelse og et opholdssted specielt i de situationer,hvor der er tilknyttet pædagogisk støtte til den unge. Hvis et anbringelsessted skal godkendes somet værelse, skal den unge have en vis alder, således at det er muligt for den unge at klare sig på egenhånd. Den unge, der skal anbringes på værelset, skal være egnet til at kunne klare dagligdagen påegen hånd, og behovene hos den unge skal primært have karakter af dækning af de dagligefornødenheder som fx kost, logi og beklædning. Hvis der er tilknyttet en personlig rådgiver ellerkontaktperson til den unge, vil det stadig være muligt at godkende stedet som et værelse. Dettegælder i visse tilfælde også, selvom der er ansat en voksen, som bor på stedet, såfremt denneprimært fungerer som en stabil voksen eller rådgiver i den unges liv. Det er dog udgangspunktet, atden målgruppe, som primært vil profitere af anbringelse på eget værelse, kollegium ellerkollegielignende opholdssted, er unge, som er på vej ud i en selvstændig tilværelse og følgelig kunhar brug for begrænset personlig støtte.Hvis den stedlige kommune giver afslag på godkendelse som værelse, kan kommunen i stedetsøges om godkendelse som opholdssted, se punkt 482.

Såvel værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder som opholdssteder for børn og ungeskal i øvrigt indberettes til og oprettes i Tilbudsportalen som en forudsætning for, at tilbuddet kanbenyttes som anbringelsessted.Opholdssteder for børn og ungeServiceloven:§ 142.…Stk. 5.Opholdssteder for børn og unge skalvære godkendt som generelt egnede afkommunalbestyrelsen i den stedligekommune. Det gælder dog ikke for sådannetilbud, med hvilke en kommunalbestyrelse harindgået en generel aftale om anvendelse afopholdsstedet, herunder om tilsyn.482.Efter servicelovens § 142, stk. 5, skal opholdssteder, dvs. private anbringelsessteder hvisindtægt er baseret på et godkendt budget, være godkendt som generelt egnede af den stedligekommune. Den stedlige kommune har ligeledes pligt til at føre tilsyn med opholdsstedet. Hvis enkommunalbestyrelse har indgået en generel aftale med opholdsstedet om at anvende pladserne ogom at føre tilsynet, er det den pågældende kommune, der skal føre tilsyn med stedet, selvomopholdsstedet ikke ligger i den pågældende kommune. Kommunen kan sælge enkelte af pladsernetil andre kommuner, men det vedbliver i så fald med at være den pågældende kommune, der harforpligtelsen til at føre tilsyn med stedet og sørge for, at stedet er på Tilbudsportalen.Opholdssteder dækker over et bredt spekter af anbringelsesmuligheder strækkende sig fra det lilleopholdssted, der drives af en professionel familie, og som kan modtage nogle få anbragte børn tilstørre opholdssteder med ansatte og til socialpædagogiske skibsprojekter og kost- og efterskoler.Da der er tale om så bredt et spekter af anbringelsesmuligheder, vil den undersøgelse, der skallægges til grund, før der kan udstedes en generel godkendelse af den stedlige kommune, såledesaltid variere afhængig af opholdsstedets karakter.Socialpædagogiske opholdssteder, der er oprettet med det formål at modtage børn og unge,vurderes som en helhed, hvilket indebærer en samlet vurdering af fx opholdsstedetssocialpædagogiske tilbud, herunder antal medarbejdere og deres personlige og faglige ressourcer,sammenholdt med stedets fysiske rammer og de organisatoriske og økonomiske forhold. Endvideremå vurderingen omfatte de alders- og persongrupper, som opholdsstedet er indstillet på at modtageog den betaling, som kræves for opholdet. For de generelle regler om godkendelse og tilsyn medopholdssteder se Socialministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilsyn med opholdsteder ogbotilbud, som kan findes på www.retsinfo.dk.Det er vigtigt, at der foretages en vurdering af, om opholdsstedet er i stand til at lære de anbragtebørn og unge, hvordan de skal klare sig selv, når de bliver voksne.Der skal desuden foretages en vurdering af, i hvilken grad stedet er i stand til at støtte op ombarnets eller den unges samvær og kontakt med forældrene.For de mindre og de lidt større børn er det vigtigt, at de sædvanligvis har fælles bolig med noglemedarbejdere, eller at der er fastboende medarbejdere i en særskilt afdeling.For unge kan det være udviklende, hvis de i forbindelse med en overgangsfase til en selvstændigtilværelse kan få deres egen bolig eller kan bo i et fællesskab med afpasset støtte fra medarbejdere.

Modtages der børn i skolealderen, er det væsentligt, at opholdsstedet er i stand til at skabe et godtsamarbejde med skolen, og at der kan sikres støtte til skolearbejdet.Hvis opholdsstedet modtager større børn og unge, må opholdsstedet tilbyde meningsfulde ogudviklende aktiviteter, herunder opbakning til deltagelse i fritidsaktiviteter uden for opholdsstedet.Mulighederne for at kunne støtte børnene eller de unge, i tiden fra de forlader opholdsstedet til dehar fået fodfæste i den nye tilværelse, må indgå i vurderingen af opholdsstedet. Eksempelvis kander her bevilges støtte i form af en kontaktperson.483.Opholdsstedet er selv ansvarlig for at indhente børneattest efter lov om indhentelse afbørneattest. Vedrørende indhentelse af helbredserklæring og den almindelige straffeattest gælderdet samme som anført i punkt 587.Definition af opholdssted vs. satellit484.I de tilfælde hvor et opholdssted opretter en underafdeling beliggende i en anden kommune,afhænger placeringen af godkendelses- og tilsynsforpligtelsen af, hvorvidt underafdelingen er atbetragte som et selvstændigt tilbud eller en satellit. I sidstnævnte tilfælde vil forpligtelsen væreplaceret hos den kommune, hvor opholdsstedet er beliggende. Det vil dog være hensigtsmæssigt, atdenne kommune som led i godkendelsen orienterer eller på anden vis inddrager den kommune, hvorsatellitten tænkes placeret. Det må således formodes, at denne har et bedre kendskab til en rækkerelevante forhold end opholdsstedets beliggenhedskommune, herunder eksempelvis lokalplaner mv.Hvorvidt en institution kan betragtes som en satellitinstitution, må i alle tilfælde bero på enkonkret vurdering, dels af selve tilbuddets indhold og organisering og dels af den samlede ramme aftilbud og indsatsmuligheder, som tilbuddet fungerer i sammenhæng med og som på forskellig visunderstøtter eller understøttes af det konkrete tilbud. Der er som udgangspunkt tale om satellitter,hvis tilbuddet ikke kan eksistere som et selvstændigt tilbud, og hvis tilbuddets ydelse indgår i etbehandlingsforløb med andre tilbud fra opholdstedet.Anbringelse på kost- og efterskoler485.Der kan være mange forskellige grunde til, at et barn bliver kostskoleelev. Et gennemgåendekendetegn er dog, at der er tale om børn, hvis forældre i en kortere eller længere periode ikke er istand til at have barnet boende hjemme. Det kan der være flere grunde til.For en hel del børn gælder det, at de ikke har kunnet trives i deres hjem eller skole, og at detefterhånden har taget til i et sådant omfang, at barnets udvikling på et vist tidspunkt kan være truet.I de fleste tilfælde er forældrene i stand til at erkende denne situation og derfor positive over for, atbarnet eller den unge får ophold uden for hjemmet.Kostskolen er i mange tilfælde det tilbud, som forældrene kan acceptere, og som de kansamarbejde med de sociale myndigheder om. Man må i den forbindelse være opmærksom på, atskolerne generelt er vant til at håndtere børn og unge, hvis personlige fremtræden og socialefunktionsevne kan variere betydeligt.Friskoler og private grundskoler.486.En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til lov om friskoler og private grundskolerm.v., kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin, jf. Bekendtgørelse af lov om friskoler ogprivate grundskoler (Friskoleloven), lovbekendtgørelse nr. 705 af 3. juli 2009, § 2, stk. 4.For så vidt angår kostafdelinger indeholder loven derudover alene bestemmelser om tilskud,herunder betingelser for at modtage tilskud til kostafdelingen. En skole skal f.eks. have mindst 18årskostelever for at modtage tilskud til kostafdelingen.

Stedlig kommunes generelle godkendelse af pladser til anbringelse487.Inden en kommune kan anbringe et barn eller en ung på en kostskole, jf. servicelovens § 52,stk. 3, nr. 7, skal der foreligge en generel godkendelse af pladser på skolen til anbragte elever.Kommunen har derefter en generel tilsynsforpligtelse vedrørende kost- eller efterskolens godkendtepladser til anbragte børn.Godkendelsen angår således alene pladser til anbragte børn og unge efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 7.Kommunens godkendelse sker på grundlag af en anmodning fra kostskolen, indeholdende enredegørelse for skolens tilbud generelt, herunder det samlede antal elever samt det antal pladser, derønskes godkendt til anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupper der kan modtages, prisen fortilbuddet, samt særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedet mener at kunne modtage somled i en anbringelse.Ved anbringelse af et barn eller en ung på f.eks. en efterskole eller en fri grundskole medkostafdeling eller en tilsvarende skole, jf. servicelovens § 142, stk. 2, der allerede er godkendt afUndervisningsministeriet efter reglerne herom, og hvor myndighederne løbende fører tilsyn medstedet, kan den stedlige kommunes godkendelse basere sig på oplysningerne fra kost- ellerefterskolen om det antal pladser, der er til rådighed for anbragte børn og unge, hvilke aldersgrupperder kan modtages, prisen for tilbuddet og særlige karakteristika hos de børn og unge, som stedetmener at kunne modtage som led i en anbringelse. Den kommunale godkendelse kan på dennebaggrund indskrænke sig til at lægge de nævnte oplysninger til grund for en godkendelse.Det er kun i de tilfælde, hvor der foreligger såvel en godkendelse som et tilsyn fraUndervisningsministeriet, at den kommunale undersøgelse kan basere sig på de nævnte oplysninger.Kommunen vil i øvrigt altid ud fra sit lokale kendskab skulle vurdere, om der er brug forsupplerende oplysninger, forinden der kan udstedes en generel godkendelse af stedet.Prisen pr. plads for anbragte elever og for ikke anbragte elever på kost- og efterskoler må somudgangspunkt være den samme. Når en kommune beslutter at anbringe en ung på en kost- ellerefterskole, er det fordi, der er tale om et skoletilbud, som principielt retter sig til alle børn og unge,og som børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, kan have gavn af.Den unge kan have behov for særlige ydelser både i forbindelse med opholdet og undervisningen.Udgiften kan i visse tilfælde afholdes af kost- eller efterskolen efter aftale med den anbringendekommune, som dækker udgifterne efter dokumentation i det enkelte tilfælde.Skolens muligheder for at kunne være et positivt anbringelsessted for visse børn og unge, er somudgangspunkt, at en kostskole ikke er et socialpædagogisk opholdssted, men netop en skole, hvorundervisning er det væsentligste virkemiddel. Denne undervisning må derfor, kombineret med detpædagogiske arbejde uden for skoletiden, have en sådan karakter, at alle elever får de bedstemuligheder for at udvikle deres faglige, sociale og personlige potentialer.I overvejelserne vedrørende en godkendelse kan følgende inddrages:– De sociale problemer hos den målgruppe, som skolen mener at kunne modtage sammenholdtmed det tilbud, som skolen har.– Om skolen er udstyret med personale, undervisningsfaciliteter, fritidstilbud, boforhold etc. dersikrer, at der kan optages et antal elever med sociale funktionsvanskeligheder.– Om skolen evt. over en årrække har haft gode undervisningsmæssige og personlighedsmæssigeresultater med anbragte elever (bortvisning bør her betragtes som et dårligt resultat, medmindreskolen kan dokumentere, at bortvisningen har været velbegrundet, og skolens procedurer ogsamarbejde med myndigheder i den forbindelse er tilfredsstillende).

Om skolen evner at inddrage forældrene og ikke mindst at etablere samarbejde med deforældre, hvis børn og unge er anbragte uden for hjemmet.– Om skolen har et godt og konstruktivt forhold til de anbringende kommuner, herunder denoprindelige skole, pædagogisk-psykologiske rådgivning og den sociale forvaltning.– Om indholdet af tilbuddet og pris står i et rimeligt forhold til hinanden.Kommunens beslutning om en generel godkendelse af pladser til anbragte børn og unge berorherefter på en samlet vurdering af tilbuddet set i forhold til tyngden af de problemer hos de børn ogunge, skolen mener at kunne modtage. Der er tale om en konkret vurdering, hvor det ikke påforhånd kan fastsættes, hvor stort antallet af godkendte pladser for anbragte elever kan være set iforhold til skolens samtlige pladser. Det kan derfor ikke udelukkes, at samtlige pladser på skolenefter en konkret vurdering ville kunne godkendes til at kunne modtage anbragte børn og unge.Kommunen skal være opmærksom på, at der ikke godkendes flere pladser på skolerne, end disseønsker rent faktisk at bruge til anbragte børn og unge.Socialpædagogiske skibsprojekter488.Ophold i socialpædagogiske skibsprojekter kan finde sted enten efter reglerne omdøgninstitutioner for børn og unge i servicelovens § 67 eller efter reglerne om opholdssteder iservicelovens § 142.Alle skibsprojekter for mere end én ung skal have en fast landbase, dvs., at projektet skal være endel af et godkendt opholdssted, jf. servicelovens § 142, eller en døgninstitution, jf. servicelovens§ 67.For skibsprojekter med mere end én ung gælder det, at den kommune, der har ansvaret for atgodkende og føre tilsyn med skibsprojektets landbase, dvs. det opholdssted eller dendøgninstitution, som projektet er en del af, også har ansvaret for at føre et generelt driftsorienterettilsyn med skibsprojektet. For skibsprojekter for én ung føres det generelle tilsyn af denanbringende kommune. Det er et nødvendigt led i tilsynet med skibsprojekter at aflægge besøg påskibene, føre tilsyn med hvordan det daglige arbejde foregår, samt om der kan være forhold, somkan være farlige for de anbragte unge.Den kommune, som har truffet afgørelse om at anbringe en ung i et skibsprojekt, har pligt til atføre et personrettet tilsyn med den anbragte unge. Hyppigheden af tilsynsbesøg fastsættes af denanbringende kommune, men der bør aflægges tilsynsbesøg regelmæssigt med tanke påanbringelsesformens karakter. Der henvises i øvrigt til servicelovens § 70. stk. 2. Om støtte tilophold i udlandet efter servicelovens regler henvises til punkt 510530.I forbindelse med anbringelse på skibe efter serviceloven skal skibet og dets besætning godkendesaf Søfartsstyrelsen efter de retningslinjer, der gennemgås nedenfor. Den tekniske godkendelse ogdet eventuelle tilsyn, der foretages af Søfartsstyrelsen, omhandler alene, om skibet og besætningenopfylder gældende søfartsregler, og ikke om skibet er velegnet til at blive brugt til anbringelse efterserviceloven. Alene den godkendende kommune afgør, om skibet er egnet til et socialpædagogiskprojekt.Om Søfartsstyrelsens godkendelse af skibet489.Ved Søfartsstyrelsens tekniske godkendelse af skibe skelnes der ikke mellem, om skibenemedtager almindelige passagerer eller personer anbragt i henhold til serviceloven. Sejlads medpersoner anbragt efter serviceloven betragtes som erhvervssejlads. Skibe, der sejler med personeranbragt efter serviceloven, skal altså godkendes af Søfartsstyrelsen efter de almindelige regler forgodkendelse af erhvervsfartøjer, uanset om skibet tidligere har været anvendt til fritidsbrug.

Fartøjer, der alene er godkendt som fritidsfartøjer, kan ikke anvendes til anbringelse efterserviceloven.Når et skib er godkendt, vil det bl.a. være forsynet med en ”fartstilladelse”, hvoraf det fremgår,hvor skibet må sejle (fartsområde). Dette er fastsat efter retningslinjerne for tilsvarende skibe, derikke medfører personer anbragt efter serviceloven. Fartsområdet fastsættes ud fra ensikkerhedsmæssig vurdering og er ikke nødvendigvis det samme, som den godkendende kommune iøvrigt finder hensigtsmæssigt. Se punkt 492 nedenfor.Regler for godkendelse af skibe findes i Søfartsstyrelsens tekniske forskrifter. Disse reglermedfører, at skibene skal være i besiddelse af nationalitetsbevis, målebrev, fartstilladelse, samtbesætningsfastsættelse, jf. punkt 490.Der findes særlige regler om godkendelse af skibe til særlige formål (bevaringsværdige skibe,lystfiskerskibe mv.), og som er ombygget til formålet, inden reglerne trådte i kraft den 1. januar2001. Disse skibe kan, hvis de allerede er godkendt, ligeledes anvendes til sejlads med anbragtepersoner. Fartsområdet for disse skibe fastsættes i hvert enkelt tilfælde af Søfartsstyrelsen efter enkonkret vurdering. Sejlads med passagerer og personer, der er anbragt i henhold til serviceloven,tillades dog kun i danske farvande.Om Søfartsstyrelsens godkendelse af besætningen490.Skibe, som sejler med personer anbragt i henhold til serviceloven, skal have besætning efterreglerne i lov om skibes besætning. Krav til besætningen fastsættes af Søfartsstyrelsen. Rederenskal indsende ansøgning om besætningsfastsættelse. Fastsættelsen foretages for hvert enkelt skibunder hensyn til skibets type, indretning, udstyr, anvendelse, fartsområde og passagerantal,herunder antallet af personer anbragt efter serviceloven. Ved vurdering af størrelse ogsammensætningen af besætningen indgår en vurdering af alle de opgaver og funktioner, der harbetydning for de ombordværendes og skibets sikkerhed.Søfartsstyrelsen kan i henhold til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere ogom sønæringsbeviser § 53 under særlige omstændigheder udstede et sønæringsbevis, eventuelt medbegrænsede rettigheder, til besætningsmedlemmer, der ikke fuldt ud opfylder de krav, der er fastsatfor erhvervelse af de krævede beviser i henhold til besætningsfastsættelsen. Fritagelse foropfyldelse af eksamens- og fartstidskrav kan dog kun gives, for så vidt det ved en vurdering afpågældendes realkompetencer, herunder uddannelse og praktiske erfaring, dokumenteres og omnødvendigt demonstreres, at vedkommende på anden måde har erhvervet sig tilstrækkelig teoretiskog praktisk uddannelse. Der kan findes en vejledning om disse særlige tilladelser på hjemmesidenwww.fuldskrue.info.Den unges arbejde ombord491.Anbragte personer er ikke en del af skibenes besætning og må derfor ikke udføre særligekvalifikationskrævende opgaver, herunder dæks- og maskintjeneste, som skal udføres afbesætningsmedlemmer. Dette indebærer bl.a., at de anbragte personer ikke kan indgå i foreskrevnebrand- og bådruller (beredskab for redning og brandbekæmpelse). Det eftersyn og vedligeholdelseaf redningsudstyr og brandbekæmpelsesudstyr, som er foreskrevet i søfartslovgivningen, kansåledes ikke varetages af de anbragte personer.De anbragte personer må derfor kun – under forudsætning af, at det sker sikkerheds- ogsundhedsmæssigt fuldt forsvarligt – arbejde med oprydning, rengøring, proviantering, madlavning,opvask, optælling af udstyr, tovværksarbejde og lignende, samt almindelig gåen til hånde.Når de anbragte personer som et led i driften af skibet udfører arbejde om bord, gælder dealmindelige arbejdsmiljøregler. Bestemmelserne herom findes i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift

A om arbejdsmiljø i skibe. Forskriften indeholder i Kapitel 1, Afsnit B, særlige regler om arbejde iskibe for unge under 18 år. Det samme gælder for så vidt angår aktiviteter, der foretages som led ien eventuel undervisning.Kommunens opgaver ved skibsprojekter for mere end én ung492.Den kommune, der efter serviceloven har det generelle tilsyn med landbasen, herunderskibsprojektet, skal forud for godkendelse af skibsprojektet påse, at skibet er godkendt afSøfartsstyrelsen. Der skal derfor være fremvist dokumentation fra skibet i form af de i punkt 489nævnte dokumenter. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et konkret skib er godkendt efterbestemmelserne i søfartslovgivningen, kan der rettes henvendelse til Søfartsstyrelsen.Søfartsstyrelsen bemærker, at der i øvrigt gælder en række særlige forhold for anbringelser påskibene:- De anbragte personer bør inden anbringelsen gennemgå et søsikkerhedskursus.- Ved længerevarende ophold til søs bør der foretages en lægeundersøgelse, der påviser, at denanbragte person er egnet til at gennemføre opholdet.- Der bør være en skriftligt formuleret alkoholpolitik.- Der bør påbydes sejlads i farvande, hvor skibet ikke udsættes for særlig risiko for piratoverfald,røveri eller lignende.- Der bør være en skriftligt formuleret plan for, hvordan anbragte personer får behandling ogeventuelt bliver fragtet hjem i tilfælde af skade, sygdom eller lignende. Såfremt de anbragtepersoner ikke er omfattet af den offentlige sygesikring, bør der tegnes forsikring.- I større skibe, der sejler med last (coastere), bør der ikke anbringes mere end én ung.- Ved anbringelse af flere end tre unge på et skib bør den godkendende kommune foretage ensærlig vurdering af de pædagogiske og sikkerhedsmæssige forhold med henblik på at beslutte,om der skal være ekstra pædagogisk mandskab med om bord. Ved en sådan vurdering bør mantillægge bl.a. følgende forhold vigtighed: Antallet af besætningsmedlemmer i forhold til detsamlede antal anbragte unge, skibets planlagte rejse, de anbragte unges baggrund og alder, samtanbringelsens varighed.Jf. punkt 489 fastsætter Søfartsstyrelsen i forbindelse med den tekniske godkendelse af skibet enfartstilladelse, hvoraf det fremgår, hvor skibet må sejle (fartsområde). Dette er fastsat efterretningslinjerne for tilsvarende skibe, der ikke medfører personer anbragt efter serviceloven.Fartsområdet fastsættes ud fra en sikkerhedsmæssig vurdering og er ikke nødvendigvis det samme,som den anbringende myndighed i øvrigt finder hensigtsmæssigt.Det er derfor den godkendende kommune, der skal begrænse skibets fartsområde, såfremt det afSøfartsstyrelsen givne fartsområde findes at være for stort. I forbindelse med denne vurdering børden godkendende kommune blandt andet overveje mulighederne for at føre et forsvarligt tilsyn medprojektet.493.Alle skibsprojekter for mere end én ung skal have en fast landbase, dvs. at projektet skalvære en del af et godkendt opholdssted efter servicelovens § 142, eller en døgninstitution efterservicelovens § 67, jf. punkt 488. Den kommune, der efter servicelovens § 148 a har det generelletilsyn med landbasen, har pligt til løbende at sikre sig, at skibet og besætningen har de fornødnegodkendelser.Den anbringende kommune har pligt til at føre det løbende personrelaterede tilsyn med den ungeombord på skibsprojekter, jf. servicelovens § 148. Den anbringende kommune må ligeledes sikresig, at den unge inden anbringelsen gennemgår en lægeundersøgelse med henblik på at afklare, omden unge fysisk og psykisk er i stand til at opholde sig om bord på et skib. Kommunen skalligeledes sikre sig, at den unge inden anbringelsen gennemgår et af Søfartsstyrelsen godkendt

søsikkerhedskursus. Kommunen skal derudover foretage en vurdering af, om den unge har enmodenhed, der gør anbringelsen på et skib forsvarlig. Disse forpligtelser og vurderinger er særligtvigtige ved anbringelse i skibe med et større fartsområde.Kommunens opgaver ved skibsprojekter for én ung494.Skibsprojekter for én ung kan iværksættes af den anbringende kommune. Kommunen skal iså fald påse, at skibet er godkendt af Søfartsstyrelsen. Der skal derfor være fremvist dokumentationfra skibet i form af de i punkt 489 nævnte dokumenter. Såfremt der er tvivl om, hvorvidt et konkretskib er godkendt efter bestemmelserne i søfartslovgivningen, kan der rettes henvendelse tilSøfartsstyrelsen.Den anbringende kommune skal begrænse skibets fartsområde, såfremt det af Søfartsstyrelsengivne fartsområde findes at være for stort. I forbindelse med denne vurdering bør den anbringendekommune blandt andet overveje mulighederne for at føre et forsvarligt tilsyn med anbringelsen.Ved anbringelse af én ung gælder samme særlige forhold for anbringelse på skibe som vedskibsprojekter for mere end én ung, jf. punkt 492.Den anbringende kommune må sikre sig, at den unge inden anbringelsen gennemgår enlægeundersøgelse med henblik på at afklare, om den unge fysisk og psykisk er i stand til at opholdesig om bord på et skib. Kommunen bør ligeledes sikre sig, at den unge inden anbringelsengennemgår et af Søfartsstyrelsen godkendt søsikkerhedskursus. Kommunen skal derudover foretageen vurdering af, om den unge har en modenhed, der gør anbringelsen på et skib forsvarlig. Disseforpligtelser og vurderinger er særligt vigtige ved anbringelse i skibe med et større fartsområde.Det løbende tilsyn med den unge om bord på skibsprojekter med kun én ung føres af denanbringende kommune.Skibsprojekter og Tilbudsportalen495.Alle skibsprojekter skal registreres på Tilbudsportalen.Hvis skibsprojektet er del af et socialpædagogisk opholdssted, som er godkendt efterservicelovens § 142, stk. 5, skal det registreres som sådan i Tilbudsportalen af den stedligekommune eller den kommune, som eventuelt har indgået en generel aftale med skibsprojektet omanvendelse af projektet, herunder om tilsyn.Hvis skibsprojektet er en del af en døgninstitution, jf. servicelovens § 67, skal det registreres somsådan på Tilbudsportalen af den kommune eller det regionsråd, der har oprettet og driverdøgninstitutionen eller den kommune eller det regionsråd, der har indgået aftale med en selvejendedøgninstitution, herunder om tilsyn.Hvis et skibsprojekt er beregnet for én ung og derfor ikke er generelt godkendt somsocialpædagogisk opholdssted, har det karakter af eget værelse, kollegium eller kollegielignendeopholdssted og skal derfor registreres som sådan på Tilbudsportalen af den anbringende kommune.DøgninstitutionerServiceloven:§ 67.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at der er det nødvendige antal pladser pådøgninstitutioner for børn og unge, som pågrund af sociale eller adfærdsmæssigeproblemer har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal

herunder sørge for, at der på institutionerne erdet nødvendige antal pladser og mulighed forambulant behandling.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at der er det nødvendige antal pladser pådøgninstitutioner for børn og unge, som pågrund af nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne har behov for at blive anbragtuden for hjemmet.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal sørge for,at der er det nødvendige antal pladser påsikrede døgninstitutioner.Stk. 4.Døgninstitutioner kan oprettes ogdrives af en kommune, jf. § 4, af en region, jf.§ 5, eller som selvejende institutioner, somkommunalbestyrelsen eller regionsrådetindgår aftale med.496.Efter servicelovens § 67 skal kommunen sørge for, at der er det nødvendige antal pladser pådøgninstitutioner for børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet, herunder på grund af enbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Endvidere skal kommunen sørge for,at der er det nødvendige antal pladser og mulighed for ambulant behandling på institutioner for børnog unge med sociale adfærdsproblemer.497.Kommunen kan opfylde sin forpligtelse efter servicelovens § 67 på følgende måder:- ved at oprette og drive døgninstitutioner, eventuelt i fællesskab med andre kommuner, jf.servicelovens § 4,- ved at købe pladser på regionale institutioner,- ved at købe pladser på selvejende institutioner, som kommunen selv eller regionsrådet harindgået aftale med og ved at købe pladser af andre kommuners døgninistitutioner.Generelt om døgninstitutioner498.Kommunens opgave er ifølge servicelovens § 67, stk. 1-3 at supplere opholdsstederne, så detsikres, at der samlet set er de fornødne tilbud til de børn og unge, der har behov for at blive anbragtuden for hjemmet.For hjemmeboende børn og unge, herunder børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne, kan der være behov for aflastningspladser, og kommunen kan tilgodesedette behov enten ved at have særlige aflastningsinstitutioner eller aflastningspladser pådøgninstitutioner for børn og unge eller på særlige daginstitutioner efter servicelovens § 32.Nedenfor beskrives de tre typer af døgninstitutioner, som er anført i servicelovens § 67, stk. 1-3.De tre typer døgninstitutioner oprettes og drives som udgangspunkt inden for de samme rammer.Kun for de sikrede døgninstitutioner gælder der på enkelte områder særlige regler, som fremgår afservicelovens § 123 og Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn ogunge, der er anbragt uden for hjemmet, som kan findes på www.retsinfo.dk.Nogle døgninstitutioner er udstyret med en særlig ekspertise, så institutionen har mulighed for atmålrette sit arbejde mod særlige grupper inden for den institutions generelle målgruppe, jf.nedenfor.

Kommunen kan drive alle tre typer døgninstitutioner, men der er begrænsninger i regionensmulighed for at drive døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssigeproblemer. Se nærmere om regionens opgaver vedrørende børn og unge i Vejledning 1 til lov omsocial service om formål, målgrupper, rådgivning m.v.Døgninstitutioner for børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer499.Døgninstitutioner efter servicelovens § 67, stk. 1, har som deres primære målgruppe børn ogunge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt udenfor hjemmet. Målgruppen omfatter også børn og unge, som skal anbringes uden for hjemmet pågrund af forhold hos forældrene, som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrugeller psykiske problemer.Kommunen er desuden forpligtet til at sørge for, at der på disse institutioner findes detnødvendige antal pladser til ambulant behandling af børn og unge med sociale adfærdsproblemer.Døgninstitutioner for børn og unge med handicap, servicelovens § 67, stk. 2500.Døgninstitutionerne efter servicelovens § 67, stk. 2 har som deres primære målgruppe børnog unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for behandling elleranden udviklingsmæssig støtte fx undervisning, og som i den sammenhæng har ophold uden forhjemmet, eller børn og unge med psykiatriske lidelser.Det drejer sig således om institutioner, hvis målgruppe er omfattet af det klassiske handicapbegrebog om institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og hvorbehandlingen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til detøvrige psykiatriske system.Disse institutioner kan karakteriseres ved målgruppens behov for behandling og udviklingsmæssigstøtte i relation til deres nedsatte funktionsevne og dermed ved behovet for, at institutionerne i deresindsats inddrager viden fra de generelle handicap – og psykiatriområder og dermed også i et vistomfang fra voksenområdet.

Kapitel 19Dagligdag og driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne501.I dette kapitel beskrives de driftsmæssige forhold m.v. på anbringelsesstederne, herunder deydelser som barnet eller den unge modtager under et døgnophold samt vederlag til plejefamilier ogbeløb til kost og logi ved et barns eller den unges ophold på et anbringelsessted. I kapitlet beskrivesogså reglerne om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.Serviceloven:§ 55.Under et døgnophold efter § 52, stk. 3,nr. 4, 5 og 7, og efter § 76, stk. 3, nr. 1 og 3,modtager barnet, den unge eller de vordendeforældre omsorg, personlig støtte,socialpædagogisk rådgivning og behandling.Ved særlige behov kan der endvidereforetages undersøgelser og observation samtydes terapi eller anden behandling.Stk. 2.Et aflastningsophold, som ydes underet døgnophold, indgår som en ydelse efter stk.1.Stk. 3.Hjælp efter stk. 1 kan ydes af det sted,hvor barnet, den unge eller de vordendeforældre har døgnophold, eller på anden måde.502.Når kommunalbestyrelsen vælger et anbringelsessted, skal der udarbejdes en aftale medstedet, der nærmere definerer, hvad kommunalbestyrelsen kan forvente, at anbringelsesstedetleverer inden for den økonomiske ramme, som der opnås enighed om. I forbindelse medkommunalbestyrelsens aftale med anbringelsesstedet, skal det defineres nærmere i aftalen, hvad derer indeholdt i anbringelsen. Udgangspunktet for denne fastsættelse er servicelovens § 55, derdefinerer, hvad et døgnophold for børn, unge og vordende forældre omfatter. Bestemmelsenomfatter også unge, der er fyldt 18 år men ikke 23 år, der får tilbud efter servicelovens § 76.Begrebet døgnophold dækker her over døgnophold for:– barnet eller den unge,- vordende forældre,– forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien,– aflastningsophold for barnet eller den unge og– udslusningsophold.Servicelovens § 55 omfatter alle former for døgnophold, jf. stk. 3.Indholdet i et døgnophold503.Når kommunalbestyrelsen vælger et anbringelsessted efter servicelovens § 68b, stk.1, skerdet med udgangspunkt i undersøgelsen og handleplanen, jf. servicelovens § 50 og § 140. På denmåde defineres det, hvad det er for en opgave, som det pågældende anbringelsessted skal være istand til at løfte, herunder hvilken skolegang og fritidstilbud det skal være muligt at tilbyde barneteller den unge under anbringelsen.

504.Det er ikke afgørende, om det konkrete anbringelsessted selv er i stand til at yde hjælpen iforbindelse med den almindelige drift, eller om der i forbindelse med anbringelsen af det enkeltebarn eller den unge er behov for at købe nogle af ydelserne til barnet eller den unge uden foranbringelsesstedet. Den konkrete hjælp vil kunne ydes af det sted, hvor barnet eller den unge hardøgnophold eller på anden måde.Det er vigtigt, at de kommunale myndigheder ved beslutningen om visitation omhyggeligt fårbeskrevet, hvilke former for hjælp der er opnået enighed om, at anbringelsesstedet skal levere oghvilke, der skal leveres i et andet regi, idet det fastlægger den økonomiske aftale mellemanbringelsesstedet og den anbringende kommune.Hverken de sociale klagemyndigheder eller Socialministeriet kan træffe afgørelse i sager omeventuel uenighed om, hvad der indgår i døgnopholdet.Ydelserne i et døgnophold505.Servicelovens § 55 angiver en ramme for, hvad et døgnophold bør omfatte. Døgnopholdetomfatter bl.a. omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samtvaretagelse af barnets, den unges eller de vordende forældres særlige behov. Der kan ikke laves enudtømmende beskrivelse af, hvad døgnopholdet kan omfatte, da det afhænger af behovene hos detenkelte barn eller den unge, der skal anbringes uden for hjemmet, eller hos de vordende forældre,som er beskrevet i handleplanen. Det er formålet med hjælpen samt barnets eller den unges behovunder opholdet, der er grundlaget for visitationen af det enkelte barn eller den unge til etanbringelsessted, og dermed hvad der indgår i døgnopholdet.Ved særlige behov kan der foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller andenbehandling. Undersøgelser efter servicelovens § 51 kan foregå på et anbringelsessted godkendt efterservicelovens § 66.Et aflastningsophold, som ydes i forbindelse med et døgnophold, indgår i døgnopholdet.506.Der er en række grundlæggende ydelser, der er forbundet med selve døgnopholdet for børnog unge, som den anbringende kommune kan forvente er til stede ved et døgnophold.De omhandler blandt andet, at barnet eller den unge får støtte til at benytte relevante tilbudsvarende til barnets eller den unges alder, udvikling og interesser i form af skolegang ellerundervisning, uddannelse og/eller beskæftigelse og fritidstilbud.Barnet eller den unge skal også sikres den nødvendige omsorg i form af en god og stabilvoksenkontakt. Derudover skal der sikres adgang til den nødvendige praktiske hjælp, såsom mad,tøj, bolig, lommepenge, transport, sundhedspleje og adgang til samfundets øvrige tilbud. Der skalske en løbende systematisk vurdering af barnets eller den unges individuelle udvikling, så man kanidentificere, hvor barnet eller den unge har vanskeligt ved at opnå det samme niveau for personligudfoldelse, udvikling og sundhed som jævnaldrende børn og unge.I forbindelse med den løbende systematiske vurdering skal barnets eller den unges behov forsærlige interne eller eksterne tilbud overvejes. Det kan blandt andet omfatte tilbud ompsykologbehandling, fysioterapi, specialundervisning m.v. Hvis det skønnes nødvendigt, skal derudarbejdes overordnede behandlingsplaner for barnet, den unge eller familien, der skal indgå ihandleplanen, som udfærdiges af kommunen efter servicelovens § 140. Det er op tilanbringelsesstedet at udforme mere detaljerede behandlingsplaner. Barnet eller den unge skal sikresden nødvendige socialpædagogiske behandling gennem en generel støtte til den fysiske, emotionelleog sociale udvikling.Det kan også forventes, at døgnopholdet yder socialfaglig rådgivning og socialfagligt samarbejdemellem anbringelsesstedet, kommunen, barnet eller den unge, familien og andre

samarbejdspartnere, som f.eks. uddannelsesinstitutioner og sundhedsvæsen. Samarbejdet inkludererorientering om udviklingen i forhold til handleplanen og en evt. revidering af denne. Se punkt 291om handleplaner. Forældresamarbejde, støtte til barnets eller den unges kontakt og relationer tilfamilien og i denne forbindelse omsorg til forældrene er også en del af de grundlæggende ydelser.Endvidere bør døgnopholdet yde hjælp svarende til servicelovens § 44, dvs. til personlig hjælp ogpleje.Hvilke af de ovennævnte ydelser, der er nødvendige, samt i hvilket omfang tilbuddene skal ydesfor at sikre barnets eller den unges udvikling, vil afhænge af det enkelte barns eller den enkelteunges behov ud fra en konkret vurdering. Der vil normalt være væsentlig forskel på eksempelvis denødvendige tilbud til en 19-årig, der er i efterværn efter servicelovens § 76 og tilbuddene til en 13-årig, der går i folkeskolen.Udstyr og inventar, som almindeligvis hører til et døgntilbud, blandt andet seng, bord, stol m.v. ersom hovedregel dækket af betalingen for døgnopholdet. Særligt udstyr og inventar, som knytter sigtil det enkelte barn eller den enkelte unge, og som vil blive fjernet fra anbringelsesstedet, når barneteller den unge ikke længere opholder sig på stedet, kan efter en individuel vurdering og beslutningydes ved siden af døgnopholdet, og der skal derfor være en supplerende finansiering til dette. Eteksempel kunne være en seng, som på grund af særlige fysiske forhold hos barnet eller den ungeskal have nogle bestemte mål eller skal kunne noget særligt, som ikke kan opnås gennemstandardudstyr.507.Udover ovennævnte grundlæggende ydelser er der en række tilbud, der kan være behov forsom en del af opholdet for at dække barnets eller den unges særlige behov. Det er elementer, somkommunen ikke automatisk kan forvente, at anbringelsesstedet leverer, og det vil derfor ofte værenødvendigt at købe disse ydelser ved siden af døgnopholdet. Det kan dreje sig om:– Intern dagbeskæftigelse og evt. ophold i særlige dagtilbud efter servicelovens § 32 og særligeklubtilbud efter servicelovens § 36.– Særlige undersøgelser og observationer, herunder f.eks. bidrag til forældreevneundersøgelser,observationer med henblik på erklæringer, bidrag til undersøgelser efter servicelovens § 51 ogpædagogisk eller psykologisk undersøgelse.– Terapi, herunder familieterapi, gruppeterapi m.v.– Anden behandling af barnet eller den unge, herunder afrusning, afgiftning, pædagogiskfamiliebehandling m.v.– Hjælp svarende til f.eks. servicelovens § 45, dvs. ledsagelse til unge som på grund af betydeligtog varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan færdes alene.– Hjælpemidler til fælles brug.Disse former for ydelser kan indgå som en del af et døgnophold.Foranstaltninger, der ligger uden for rammerne af servicelovens § 55508.Der er former for ydelser, som barnet, den unge eller de vordende forældre kan modtageunder et døgnophold, som ikke kan betragtes som en del af selve opholdet. Det drejer sig f.eks. om:– Dagtilbud, klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til børn efter dagtilbudsloven– Udgifter til tilsyn, administration samt rådgivning og vejledning.– Hjælp som ydes efter anden lovgivning, som f.eks. arbejdsforhold eller beskæftigelse ogegentlige uddannelsesforløb, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, specialundervisningeller vidtgående specialundervisning efter Undervisningsministeriets regler herom.– Personlige hjælpemidler og merudgifter efter servicelovens § 41.

Heller ikke ydelser, der primært er rettet mod forældrene, indgår i et døgnophold. Det drejer sigf.eks. om:– Økonomiske tilskud efter servicelovens kapitel 9, som blandt andet omfatter tilskud til forældre,der vælger privat pasning eller modtager orlovsydelse under børnepasningsorlov efterservicelovens §§ 39 og 40. Disse udgifter er heller ikke efter gældende regler omfattet af deltfinansiering.– Hjælp efter servicelovens § 52 a, dvs. forskellige former for økonomisk hjælp til forældre.Økonomisk støtte efter § 52 a, stk. 1, nr. 1 og 2, kan kun ydes, nårforældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler.– Støtteperson til indehaveren af forældremyndigheden efter servicelovens § 54.– Terapi eller misbrugsbehandling af forældrene.509.Hvis der er tvivl om, hvorvidt en mulig form for hjælp falder inden for eller uden for denramme, som servicelovens § 55 angiver, må kommunalbestyrelsen afveje, om det pågældendetilbud primært må anses for at være et led i anbringelsen af barnet eller den unge, jf. denudarbejdede handleplan for barnet eller den unge, eller om der er tale om et tilbud, hvor formålet ertættere på at ligne de ovennævnte eksempler på former for tilbud, som ligger uden for rammerne forservicelovens § 55.Ved vurderingen af, om tilbuddet primært kan anses som et led i anbringelsen efter servicelovens§ 55, kan der lægges vægt på, at udgangspunktet efter bestemmelsen er, at døgnopholdet omfatteromsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling samt varetagelse af barnets,den unges eller de vordende forældres særlige behov. Inkluderet i dette er forsørgelse af barnet ellerden unge og alle behandlingsmæssige ydelser, der i forskelligt omfang og forskellige kombinationerindgår i døgnopholdet.Særligt om hjælpemidler til børn og unge med handicap510.Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifterne til hjælpemidler og forbrugsgoder, derbevilges af kommunalbestyrelsen, jf. servicelovens § 112, stk. 1, og § 113, stk. 1, medmindreydelserne er indeholdt i døgnopholdet.Hjælpemidler, der ikke er personlige, kan være indeholdt i døgnopholdet, men det forudsætter, atdet er særligt besluttet i forbindelse med visitationen, at hjælpemidlerne fremover skal indgå i detinventar, der hører til anbringelsesstedet.Hjælpemidler, der er personlige, er uden for rammerne (i servicelovens § 55) for døgnopholdet.Om et hjælpemiddel er personligt, vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.Grænsedragningen er belyst ved en række Sociale Meddelelser, der er gengivet i Ankestyrelsenspraksisoversigt om afgørelser truffet efter serviceloven under § 112. Afgørelserne, hvoraf kannævnes O-54-97 om hjælp til ortopædisk fodtøj som personligt hjælpemiddel og O-52-96 omståredskaber som inventar, der hører til anbringelsesstedet, står anført i afsnittet ominstitutionsudgift/personligt hjælpemiddel.Der henvises vedrørende afgrænsningen mellem inventar, der hører til anbringelsesstedet ogpersonlige hjælpemidler til § 8 i bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler ogforbrugsgoder efter serviceloven samt til Socialministeriets vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler,boligindretning m.v.Et særligt personligt hjælpemiddel, ydet efter servicelovens § 112, stk. 3, vil dog altid være atbetragte som et personligt hjælpemiddel.Spørgsmålet om, hvornår et hjælpemiddel har karakter af et særligt personligt hjælpemiddel erogså behandlet i vejledning nr. 6 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v.

Erstatning og forsikring511.Børnene og de unge er erstatningsansvarlige for skadevoldende adfærd efter dansk retsalmindelige regler. Når et barn eller en ung er anbragt, er det generelt barnets eller den ungeshandlekommune, der bærer ansvaret for forholdene under anbringelsen, herunderforsikringsdækningen. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt at tegne en forsikring, er dethandlekommunen, der sørger for det i kraft af, at den indgår aftalen med en plejefamilie,opholdssted eller døgninstitution i forhold til det konkrete barn eller den unge.For børns og unges uagtsomme skadevoldende adfærd bør der tegnes ansvarsforsikring, medmindre de er dækket af forældrenes ansvarsforsikring. Der kan desuden peges på muligheden for attegne ansvarsforsikring for ledere og de øvrige medarbejderes erstatningsansvar for uagtsomskadevoldende adfærd.Der kan normalt ikke tegnes forsikring, der dækker skader forvoldt af et anbragt barn eller en ungpå plejefamiliens ejendom eller indbo, da barnet eller den unge indgår i husstanden.Da det er disse skader, der giver de største problemer i praksis, vil det være hensigtsmæssigt, atden anbringende kommune og plejefamilien ved indgåelse af aftalen om plejeforholdet bliver enigeom nogle retningslinjer for, hvornår skaden må bæres af plejefamilien, og hvornår det er billigst forkommunen eventuelt at erstatte skaden helt eller delvist.Plejefamiliens (eller eventuelt de biologiske forældres) familieforsikring (indbo- ogansvarsforsikring) dækker ansvar for personskader forvoldt af et plejebarn på plejefamilien ogdækker normalt også skader på personer uden for plejefamilien og deres ejendele, menplejefamilien og kommunen bør inden modtagelsen sikre sig, at det er tilfældet.Der kan i denne forbindelse henvises til, at KL og Kommunernes gensidige forsikringsselskab harindgået en aftale om forsikringen for plejefamilier og opholdssteder. Aftalen om forsikring ernærmere beskrevet i den vejledning om opholdsbetaling m.v. for formidlet døgnophold, som KLhar udsendt.512.Børn og unge, der er anbragt på opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 7, og pådøgninstitutioner efter servicelovens § 67, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Hvis barneteller den unge bor på et opholdsted eller en døgninstitution, skal institutionen tegne enarbejdsskadeforsikring, der dækker personskader, som de anbragte børn eller unge udsættes forunder ophold på institutionen, jf. bekendtgørelse nr. 1272 af 29. november 2006 om sikring efterlov om arbejdsskadesikring for personer i døgnophold efter lov om social service.Arbejdsskadeforsikringen dækker kun personskade, der sker, mens barnet eller den unge deltager iinstitutionens aktiviteter eller opholder sig på stedet.513.Plejefamilier er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Kommer et medlem af plejefamilientil skade eller får en erhvervssygdom under udførelsen af plejefamiliearbejdet, er vedkommendesåledes sikret erstatning og/eller godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven

udsender en gang årligt en bekendtgørelse med satserne for godtgørelse for udgifter til kost og logi iforbindelse med formidlet døgnophold efter servicelovens § 142.For anbringelsessteder med fast budget udgør kommunens opholdsbetaling for anbringelse af etbarn eller en ung en beregnet takst, der skal dække alle udgifter til barnet eller den unge.Lommepenge, arbejdsvederlag m.v. samt vedligeholdelse af beklædning afholdes under opholdetover opholdsstedets drift.KL udsender årligt en vejledning om opholdsbetaling ved formidlet døgnophold efterservicelovens § 142 med vejledende satser for vederlag, lommepenge, arbejdsvederlag m.v.Særligt om lommepenge, beklædning, gaver m.v.515.Kommunen overtager den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved en anbringelse udenfor hjemmet. Forældremyndighedsindehaveren kan ikke længere modtage børnebidrag ellerbørnefamilieydelse. Det indebærer, at nogle af de ydelser, som forældre normalt vil give deres børn,må afholdes af kommunen under anbringelsen. Det gælder f.eks. lommepenge til barnet eller denunge. Kommunen må ligeledes sørge for, at barnet eller den unge kan blive forsynet med enpassende beklædning under opholdet.Hensigten med udbetaling af lommepenge m.v. er, at børn og unge skal vænnes til at administrereegne penge, så de forberedes på, at de på et tidspunkt skal ud at bo på egen hånd. Kommunentræffer afgørelse om, hvilke beløb børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, skal have tilrådighed i lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser.Lommepengebeløbet tilpasses barnets alder og bør forhøjes ved det 16. år, så den unge kan betalefor visse personlige fornødenheder. Lommepengene udbetales kontant til børnene og de unge.Arbejdsløn, der tilfalder skoleelever ved arbejde for fremmede og ved udførelse af særligeopgaver på institutionen, bør som alt overvejende hovedregel tilfalde barnet eller den unge selv, forderved at ligestille dem med hjemmeboende børn og unge. Det vil desuden kunne bidrage til at giveden unge en forståelse for, hvordan pengene skal administreres, hvilket kan være med til atforberede den unge til at skulle stå på egne ben.Ud over de egentlige lommepenge og beklædningstilskud kan der gives tilskud til køb af gaverved særlige lejligheder, såsom fødselsdag, jul, eksamen, konfirmation og lignende.Forældremyndighedsindehaveren kan søge kommunen om at få udbetalt kostpengene til barneteller den unge i forbindelse med fravær fra institutionen eller opholdsstedet, men det vil bero på enkonkret vurdering, om ansøgningen skal imødekommes.Der bør under hensyn til den almindelige prisudvikling foretages en årlig regulering af taksternetil lommepenge, arbejdsvederlag, beklædning, kostpenge m.v. til børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet.KL udsender en gang årligt vejledende satser for de nævnte ydelser.Særligt om udgifter til forrevalidering516.For så vidt angår muligheden for at yde hjælp til en forrevalidering, der sker som led i etudslusningsforløb for en ung, og hvor forløbet strækker sig over en periode efter døgnopholdet,henvises der til Beskæftigelsesministeriets vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktivsocialpolitik.Andre bestemmelser517.Rejseudgifter i forbindelse med ferier og weekends betales af institutionen elleropholdsstedet. For børn og unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

der ikke kan rejse alene, kan rejseudgifterne til en ledsager dækkes. I de særlige tilfælde, hvorbarnet eller den unge på grund af sin tilstand ikke er i stand til at rejse hjem, kan institutionenafholde udgifter til besøgsrejser for forældrene.Hvis forbindelsen mellem barnet eller den unge og dets hjem i øvrigt vanskeliggøres aføkonomiske grunde, giver servicelovens § 52a kommunen mulighed for at yde økonomisk støtte tilforældrenes udgifter i forbindelse med besøg hos barnet eller den unge, se punkt 329.Børn og unge under 18 års egenbetaling for ophold på anbringelsesstederServiceloven:§ 159.Socialministeren kan fastsætte reglerom, at forældrene og barnet eller den ungebetaler for døgnopholdet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.Der kan ikke fastsættes betaling for etdøgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 7, når der ertale om en videreførelse af en anbringelseefter § 68 a.518.Efter servicelovens § 159 kan socialministeren fastsætte regler om, at forældre samt børn ogunge under 18 år skal bidrage til udgifterne ved ophold på et anbringelsessted. De nærmere reglerherfor er reguleret i Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og ungeunder 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år nr.610 af 15. juni 2006. Bekendtgørelsen indeholder rammerne for, hvordan kommunalbestyrelsen kanfastsætte betalingsbeløbet i det konkrete tilfælde.Når kommunalbestyrelsen fastsætter barnets eller den unges egenbetaling for opholdet, er detvigtigt, at der samtidig tages højde for handleplanen for barnet eller den unge. Betalingen kanbenyttes som pædagogisk instrument overfor barnet eller den unge, og det må vurderes i denkonkrete sag, hvad der er hensigtsmæssigt. I nogle tilfælde vil det eksempelvis værehensigtsmæssigt, at den unge motiveres til at arbejde, mens det i andre tilfælde vil det værehensigtsmæssigt, at den unge bruger sin tid på sin uddannelse.Der kan ikke fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter § 68 a. Baggrunden herfor er,at der ellers ville kunne forekomme situationer, hvor anbragte unge risikerer at skulle tage stillingtil, om deres forældre eller om de selv skal betale for den videreførte anbringelse. Der ville såledesvære risiko for, at betaling for anbringelsen ville påvirke den unges ønske om fortsat at væreanbragt.Magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet519.I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden forhjemmet, kan findes på www.retsinfo.dk, findes en udtømmende opregning af, hvornår det indenfor det sociale område kan være tilladt at anvende magt over for børn og unge, der er anbragt udenfor hjemmet. Anvendelse af magt over for anbragte børn og unge skal således have hjemmel i dennebekendtgørelse. Findes der ikke lovhjemmel til en given foranstaltning, vil der være tale om ulovligmagtanvendelse.Magtanvendelse må efter bekendtgørelsen ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk bistand, ogmagtanvendelsen skal begrænses til det absolut nødvendige samt stå i rimeligt forhold til det, dersøges opnået hermed. Det kan derfor være hensigtsmæssigt løbende at evaluere på det pædagogiskearbejde på stedet med henblik på at minimere antallet af magtanvendelser.Som eksempel på fysisk magtanvendelse kan nævnes, at barnet eller den unge fastholdes ellerføres til et andet opholdssted. Hertil kræves det imidlertid som en betingelse, at barnet eller den

unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt, eller at barnet ellerden unge derved forhindres i at skade sig selv eller andre. Endvidere skal den fysiskemagtanvendelse være afpasset efter forholdene i den enkelte situation og må ikke gå ud over detstrengt nødvendige.Der gælder forskellige magtbeføjelser for forskellige anbringelsessteder, idetmagtanvendelsesmulighederne i opholdssteder for børn og unge og i ikke sikrede afdelinger idøgninstitutioner for børn og unge er meget begrænsede, mens der er nogle flere magtmidler tilrådighed i sikrede og særligt sikrede afdelinger, hvis betingelserne herfor er opfyldt.Magtanvendelse er ikke tilladt i plejefamilier og kommunale plejefamilier for børn og unge ellerpå andre typer af anbringelsessteder end opholdssteder og døgninstitutioner.I bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet,findes der desuden regler om registrering og indberetning af magtanvendelse og om procedurenherfor samt regler om klageadgang m.v.Børn og unges indflydelse på hverdagen520.Børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder bør i videst muligt omfang inddrages idrøftelserne omkring institutionernes og opholdsstedernes daglige drift. Hensigten medinddragelsen af børn og unge i beslutninger vedrørende hverdagen på anbringelsesstedet er at læredem at deltage i almindelige beslutningsprocesser gennem dialog og samarbejde samt at lære dem,at deres mening betyder noget, hvorved deres selvstændighed styrkes. Det kan ske gennemregelmæssig afholdelse af møder, hvor der orienteres om udviklingen på institutionen, og hvor lederog medarbejdere kan høre om børnenes eller de unges opfattelse af institutionen eller opholdsstedetog det daglige arbejde.Hvis der på institutionen eller opholdsstedet findes et tilstrækkeligt antal børn eller unge, der harden fornødne modenhed, kan det være hensigtsmæssigt at oprette et råd for de anbragte børn ogunge.Forældreindflydelse på døgninstitutioner og opholdssteder521.Forældre til børn og unge, der er optaget i døgninstitutioner og opholdssteder, skalmedinddrages i stillingtagen til spørgsmål, der i almindelighed berører forældrenes forhold tilinstitutionen, jf. servicelovens § 1 og § 46.Døgninstitutioner og opholdssteder bør have et forældreråd. Et forældreråd har normalt udtaleret ispørgsmål, der vedrører institutionen, og kan i øvrigt tage ethvert spørgsmål om institutionens driftop til behandling, men forældreråd har normalt ikke nogen indflydelse ved konkrete forhold,herunder ansættelser.I tilfælde, hvor et forældreråd ikke kan etableres, kan der i stedet udpeges en talsmand forforældrene.De selvejende institutioner har normalt forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Valgperiodenfremgår af vedtægten.Valg af forældrerepræsentanter til bestyrelse og forældreråd for døgninstitutioner ogopholdssteder sker ved forældremøder, hvor der i øvrigt kan ske orientering af forældrene ominstitutionens arbejde og eventuelle planer for institutionens fremtid.Vedrørende frirejser til forældre til deltagelse i forældremøder m.v. henvises til punkt 326.

Kapitel 20Anbringelse og forholdene under anbringelsen522.I dette kapitel beskrives førsten, som er en landsdækkende oversigt over de kommunale, regionale og private tilbud samtportalens anvendelse ved valg af anbringelsessted. Derefter beskrives de forskellige hensyn, derskal tages ved valg af anbringelsessted, herunder kommunens pligt til medinddragelse af forældreneog barnet eller den unge, når der skal træffes afgørelse om valg af konkret anbringelsessted ioverensstemmelse med den udarbejdede handleplan. Efterfølgende beskrives reglerne for ændringaf anbringelsessted med eller uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, derer fyldt 15 år. I kapitlet beskrives også reglerne for hjemgivelse og ophør af anbringelsen. Endeligbeskrives reglerne om regulering af barnets forhold under anbringelsen, herunder om kommunensovertagelse af den fulde forsørgelse af barnet eller den unge ved anbringelsen.TilbudsportalenServiceloven:§ 14.Socialministeren samler og formidleroplysninger om kommunale, regionale ogprivate tilbud efter §§ 32 og 36, § 66, nr. 1 og2, jf. § 142, stk. 1, nr. 1, § 66, nr. 5 og 6,§§ 101, 103, 104 og 107-110 i enlandsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).Stk. 2.Kun tilbud, som er registreret iTilbudsportalen, kan indgå ikommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4,stk. 2.Stk. 3.Private tilbud efter § 66, nr. 4, og §§101 og 107 kan kun registreres iTilbudsportalen, hvis den stedligekommunalbestyrelse har truffet afgørelse omoptagelse af tilbuddet som generelt egnet. Haren anden kommunalbestyrelse eller etregionsråd indgået en generel aftale omanvendelse af samtlige pladser i tilbuddet,træffes afgørelse efter 1. pkt. dog af dennekommunalbestyrelse eller dette regionsråd.Stk. 4.Socialministeren kan foretageanmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i deregistrerede tilbud for at kontrollere, om defaktiske forhold er i overensstemmelse medregistreringerne i Tilbudsportalen. Efter ettilsynsbesøg kan Socialministeren påtaleuoverensstemmelser over for henholdsviskommunalbestyrelsen i den kommune ellerregionsrådet i den region, som fører tilsyn medtilbuddet, og underrette kommunalbestyrelseni brugernes opholdskommuner.

Socialministeren sender tilsynsrapporterne tilhandicapråd i de berørte kommuner.Stk. 5.Socialministeren fastsætter i enbekendtgørelse nærmere regler omTilbudsportalen, herunder om afgørelse omoptagelse efter stk. 3 og om kommuners ogregioners pligt til at give oplysninger tilTilbudsportalen. Socialministeren kanendvidere beslutte, at Tilbudsportalen skalomfatte andre tilbud end de tilbud, som ernævnt i stk. 1.523.Alle generelt godkendte kommunale, regionale og private anbringelsessteder i servicelovens§ 67, stk. 1-3 lægges ind i Tilbudsportalen, der er internetbaseret, jf. servicelovens § 14.Kommunerne må kun anvende anbringelsessteder, som er beskrevet i Tilbudsportalen, medmindreder er tale om konkret godkendte plejefamilier, konkret godkendte kommunale plejefamilier elleregne værelser, som ikke skal registreres på portalen.Formålet med Tilbudsportalen er at skabe et overblik og et sammenligningsgrundlag mellemtilbuddene inden for det sociale område, så det i højere grad bliver muligt for kommunen at vælgedet bedst mulige tilbud til det enkelte barn eller den unge, der skal anbringes uden for hjemmet. Forforældrene, barnet eller den unge bliver det lettere at finde oplysninger om tilbuddene, så det bådeer muligt at vurdere om det anbringelsessted, som kommunen har foreslået, er et egnet tilbud ellervælge et tilbud ud, som borgeren kan opfordre kommunen til at vælge som konkretanbringelsessted. I følge Socialministeriets bekendtgørelse nr. 681 af 20. juni 2007 omTilbudsportalen, § 7 skal den indeholde oplysninger om følgende:– de organisatoriske forhold,– antal pladser i tilbuddet,– ydelser, behandlingsmetoder og værdigrundlag,– takster,– personaleforhold,– fysiske forhold,– sammensætningen af bruger eller pårørenderåd,– brugerbetaling,– samarbejdsrelationer, herunder til andre sektorer,– evalueringer af tilbuddet– særlig specialrådgivningsenhed, der er tilknyttet tilbuddet, og om der er indgået aftale medVISO om anvendelsen af specialrådgivningenOvennævnte krav om oplysninger gælder efter § 9 i bekendtgørelsen om Tilbudsportalen ikke forplejefamilier, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder. Kommunen skal aleneindberette oplysninger om antallet af generelt godkendte plejefamilier og antallet af pladser igenerelt godkendte plejefamilier i kommunen, samt hvilke målgrupper af børn og unge, som degenerelt godkendte plejefamilier er egnede til at modtage. I forhold til egne værelser, kollegier ogkollegielignende opholdssteder skal adressen og kontaktpersonen i den godkendende kommunefremgå. Derudover skal det fremgå, hvornår stedet er godkendt, eller hvornår der er indgåetdriftsoverenskomst med tilbuddet. Forskellene i oplysningskrav skyldes, at der er forskel påanbringelsesstedernes karakter og dermed, hvad man kan forvente og forlange, at et tilbud kan giveoplysninger om.

Efter serviceloves § 14 stk. 4 kan der foretages tilsynsbesøg på de registrerede tilbud med henblikpå at sikre, at de forhold, som er beskrevet i portalen, er i overensstemmelse med de faktiskeforhold. Som del af tilsynet skal der udarbejdes en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg, som skallægges på Tilbudsportalen i tilknytning til det enkelte tilbud. Hvis der bliver udstedt påbud, skal detligeledes fremgå af Tilbudsportalen. Påbuddet bliver fjernet, når der igen er overensstemmelsemellem de offentliggjorte oplysninger og de faktiske forhold. Det er kommunalbestyrelsens ansvarat sikre, at der til enhver tid er overensstemmelse mellem oplysningerne og de faktiske forhold,uanset om det er et privat eller et offentligt tilbud.For yderligere vejledning om Tilbudsportalen henvises til Vejledning om formål og andre generellebestemmelser i serviceloven. Vejledning nr. 1 til serviceloven.Kommunens opgaver i forbindelse med anbringelsenServiceloven:§ 68 b.Kommunalbestyrelsen skal træffeafgørelse om valg af konkret anbringelsesstedi overensstemmelse med handleplanen, jf. §140. Samtidig med valg af anbringelsesstedskal der tages stilling til barnets eller denunges skolegang. Er anbringelsesstedetbeliggende i en anden kommune end barnetseller den unges opholdskommune, haropholdskommunen pligt til at underrette denstedlige kommune forud for anbringelsen.Stk. 2.Ved valg af anbringelsessted skalkommunen vælge det anbringelsessted, sombedst kan imødekomme barnets eller denunges behov. Kommunen skal lægge vægt påanbringelsesstedets mulighed for at tilbydenære og stabile voksenrelationer og herundervurdere, om en anbringelse i en plejefamilie,jf. § 66, nr. 1-3, er mest hensigtsmæssig.Stk. 3.Hvis barnet eller den unge harsøskende, der er anbragt uden for hjemmet,skal kommunalbestyrelsen vælge sammeanbringelsessted, medmindre de øvrigesøskendes eller barnets eller den unges behoveller andre væsentlige forhold taler imod dette.eller denunge med at finde en person i barnets eller denunges familie eller netværk, som kan udpegestil at være dennes støtteperson underanbringelsen. Kommunen kan efter behovdække støttepersonens udgifter til telefon,transport og lignende.Stk. 4.Forud for anbringelsen skalkommunalbestyrelsenhjælpe barnet

524.Når det er besluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal kommunen træffeafgørelse om valg af konkret anbringelsessted, så det er i overensstemmelse med den handleplan,der efter servicelovens § 140 skal være udarbejdet forud for beslutningen.Kommunen skal vælge, hvilket konkret anbringelsessted der skal anvendes. Kommunen kan medfordel anvende Tilbudsportalen, der er et redskab til at vælge det konkrete anbringelsessted, sepunkt 523. En afgørelse efter servicelovens § 68 b, stk. 1 er ikke alene en afgørelse om, hvilkentype af anbringelsessted der skal anvendes, dvs. at det ikke alene er en afgørelse om, hvorvidt derskal anvendes døgninstitution, eget værelse, netværksplejefamilie, plejefamilie eller et godkendtopholdssted. En afgørelse efter servicelovens § 68 b, stk. 1 dækker valget af det konkrete fysiskested, dvs. om der f.eks. vælges den ene plejefamilie frem for den anden. De forskellige typer afanbringelsessteder gennemgås i kapitel 18.525.Kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted skal træffes i overensstemmelse medhandleplanen, hvilket indebærer, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål medanbringelsen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til at disse mål opnås. Formålet medanbringelsen og de konkrete mål for anbringelsen skal således være styrende for valget afanbringelsessted.Derfor er det centralt, at barnets eller den unges forhold er grundigt undersøgt med enundersøgelse efter servicelovens § 50, og at målene og delmålene med anbringelsen er klartbeskrevet i handleplanen. Når det indledende arbejde er gjort grundigt, har kommunen et godtudgangspunkt for at identificere egnede anbringelsessteder, som kommunen har mulighed for atindgå i en dialog med. På den måde sikres det, at kommunen og anbringelsesstedet, der har etmedansvar for at sikre, at det modtager børn og unge, som det er egnet til at hjælpe, fra starten fårvalgt det rigtige anbringelsessted. Det er vigtigt for kontinuiteten i barnets eller den unges liv, at derfra starten vælges det rigtige anbringelsessted, således at barnet eller den unge i videst muligtomfang kan undgå de brud og belastninger, som ændringer af anbringelsesstedet altid vil indebære.Hvis barnet eller den unge tidligere har været i aflastning i en plejefamilie,vil det være relevant at

overveje, om det pågældende sted kan anvendes som anbringelsessted, således at der skabeskontinuitet i opvæksten.Hvis kommunen vælger et generelt godkendt anbringelsessted, er det meget vigtigt, at denanbringende kommune foretager supplerende undersøgelser med henblik på, om barnet eller denunge vil være velplaceret i netop dette anbringelsessted. De supplerende undersøgelser tagerudgangspunkt i den generelle godkendelse af anbringelsesstedet. Undersøgelserne vil herefter førstog fremmest gå ud på en vurdering af, om de personlige ressourcer i anbringelsesstedet ogtilbuddene i tilknytning til anbringelsesstedet svarer til barnets eller den unges behov og målenemed anbringelsen. Det vil ofte være relevant, at barnet eller den unge og forældrene besøger stedet,inden der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted.Jf. bestemmelsen i servicelovens § 140 om handleplaner kan målene med anbringelsen dække etbredt spektrum af forhold. Kommunen skal derfor anlægge en bred vurdering af anbringelsesstedetsegnethed. Det betyder, at ikke blot anbringelsesstedets egne tilbud skal vurderes, men at der ogsåskal lægges vægt på f.eks. barnets eller den unges mulighed for at bevare kontakten til familie,venner, fritidsaktiviteter m.v., og på hvorvidt det pågældende lokalsamfund har de tilbud, f.eks.pasnings-, uddannelses-, eller arbejdstilbud, det pågældende barn eller den pågældende unge harbehov for, og som er fastlagt i handleplanen, jf. servicelovens § 140. Desuden er dethensigtsmæssigt i forhold til at sikre et godt forløb, at barnets eller den unges ønsker søgestilgodeset, hvis ønskerne er i overensstemmelse med formålene med anbringelsen.Hvis et barn eller en ung har været hjemgivet i en periode, og det senere bliver nødvendigt med engenanbringelse, bør kommunen overveje, om det er hensigtsmæssigt og muligt for barnet eller denunge at vende tilbage til det anbringelsessted, hvor det tidligere har været anbragt.Desuden er det oplagt, at kommunen i forbindelse med valget af det konkrete anbringelsessted,lægger vægt på tidligere erfaringer med brug af netop dette anbringelsessted. Kommunen kan f.eks.selv foretage en systematisk opsamling af erfaringerne med forskellige anbringelsessteder ellerkontakte andre kommuner, der tidligere har gjort brug af det pågældende sted. Dette skal ske underhensyntagen til de generelle regler om videregivelse og indhentelse af oplysninger.Ved valg af anbringelsessted til børn og unge fra etniske minoriteter må kommunen tage tilbørligthensyn til de særlige forhold, som barnets eller den unges etniske, religiøse, kulturelle og sprogligebaggrund giver anledning til. Der må særligt lægges vægt på hensynet til, at der skabessammenhæng i barnets eller den unges opvækst. UFC Børn og Unges bog »Fra Udfordring tilUdvikling« fra 2005 om anbringelser af børn og unge med anden etnisk baggrund end danskredegør for, at det ofte ikke er nødvendigt med særlige arbejdsmetoder og -redskaber over for dissebørn og unge. Det handler i højere grad om at have forståelse for de vilkår, der kan gøre det sværerefor forældre og børn at håndtere en anbringelse: Det kan f.eks. være sprogproblemer, andresamfundsforståelser, eller forhold som at anbringelsesstedet mangler personale med samme etniskebaggrund eller personale med forståelse for familiens etniske baggrund.Ved valg af anbringelsessted i sager om adoption bør kommunen overveje at kontakteAdoptionsnævnet for at forhøre sig om, hvorvidt der er plejefamilier, som er godkendt til pleje medhenblik på adoption. Læs mere herom i Familiestyrelsens Vejledning om frigivelse af børn tilnational adoption, vejledning nr. 9769 af 30.09.2009.526.Kommunen skal vælge anbringelsessted ud fra en konkret vurdering af stedets egnethed til atimødekomme barnets eller den unges behov for særlig støtte. I den forbindelse skal kommunenvurdere anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile omsorgsrelationer. Afservicelovens § 68b, stk. 2, fremgår det således, at børn og unge skal anbringes i en plejefamilie, en

kommunal plejefamilie eller i en netværksplejefamilie, hvis det konkret vurderes at værehensigtsmæssigt af hensyn til barnets eller den unges behov. Servicelovens § 68b, stk. 2, ændrerikke ved, at kommunalbestyrelsen ved valg af konkret anbringelsessted altid skal vælge detanbringelsessted, som bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Bestemmelsen har istedet til formål at præcisere, at børns og unges behov for et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder næreog kontinuerlige relationer til voksne, skal indgå i kommunalbestyrelsens valg af anbringelsessted.Servicelovens § 68 b har således til hensigt sikre, at børn og unge bliver anbragt hos en plejefamiliei de tilfælde, hvor det vurderes at være mest hensigtsmæssigt at give dem mulighed for at profitereaf de mere familiære rammer, som denne anbringelsesform indebærer. Det betyder, at det i hvertenkelt tilfælde konkret skal overvejes, om det vil være mest hensigtsmæssigt for barnet at bliveanbragt hos en plejefamilie, og at der, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, herefter skal vælges enplejefamilieanbringelse. Servicelovens § 68b lægger ikke op til, at kommunalbestyrelsen skalvurdere, i hvor vidt omfang de enkelte ansatte/fagpersoner på et opholdssted eller en døgninstitutionkan tilbyde barnet eller den unge nære og kontinuerlige omsorgsrelationer.Det skal understreges, at ikke alle børn og unges behov vil kunne varetages bedst i en plejefamilie.Nogle grupper af børn og unge vil have et behandlingsbehov, der tilsiger, at de anbringes i enplejefamilie og modtager den nødvendige støtte og behandling sideløbende hermed efter destøttemuligheder, som § 52, stk. 3, rummer. Anbringelsen i en plejefamilie i sådanne tilfælde skalderfor ses som et supplement til en professionel indsats. F.eks. kan et barn eller en ung være anbragti en plejefamilie sideløbende med, at det modtager behandling på en specialiseret institution. I andretilfælde vil barnet derimod have et støttebehov, der tilsiger, at der i stedet må ske anbringelse på enspecialiseret døgninstitution eller et opholdssted.527.Kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune skal så vidt muligt vælge det sammeanbringelsessted, hvis der er flere søskende i en familie, der skal anbringes eller er anbragt.Kommunalbestyrelsen kan dog undlade at anbringe barnet eller den unge på sammeanbringelsessted som eventuelle søskende, hvis de øvrige søskendes behov, barnets eller den ungesbehov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor barnet haret støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller de anbragte søskendes, og at den indsats, der erbehov for, derfor ikke kan tilbydes på det samme anbringelsessted.528.Kommunalbestyrelsen er forpligtet til aktivt at hjælpe barnet eller den unge, som skalanbringes, med at identificere en person i familien eller netværket, som barnet eller den unge hartillid til, og som kan være barnet eller den unges støtteperson under anbringelsen. Bestemmelsenskal ses i sammenhæng med kommunalbestyrelsens forpligtigelse til systematisk at inddrage familieog netværk, jf. servicelovens § 47, samt forpligtelsen til forud for anbringelsen at have undersøgt deforhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne jf. lovens§ 50, stk. 6.Kommunalbestyrelsens forpligtelse består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familieneller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig kunne være deresstøtteperson. Det kan f.eks. være en skolelærer, nabo, fodboldtræner, familiemedlem eller en andeni netværket, som barnet har tillid til. Denne forpligtelse kan f.eks. opfyldes ved at gennemføre ensamtale herom i forbindelse med børnesamtalen, jf. lovens § 48.Der er tale om en ret for barnet eller den unge til, at kommunalbestyrelsen aktivt undersøgermulighederne for en støtteperson i barnets eller den unges familie eller netværk. Det betyder dels, atder ikke er en pligt for barnet til at modtage en støtteperson. Der kan derfor være tilfælde, hvor

barnet eller den unge ikke ønsker, at den eksisterende relation med en voksenperson bliverformaliseret ved at udpege denne som støtteperson. Endvidere betyder det, at der ikke er pligt til atgive barnet en støtteperson, hvis årsagen hertil alene er, at det ikke er muligt for kommunen at findeen person, som vurderes at være egnet til at være støtteperson til barnet, eller hvis den eller depersoner, som vurderes egnede, ikke ønsker at være støttepersoner for barnet eller den unge.Hvis barnet identificerer en støtteperson, skal det overvejes, om støttepersonen vil kunne udgøre enstabil voksenkontakt i barnets eller den unges liv med positiv betydning for barnets eller den ungesfremtidige udvikling.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den identificerede person vil være hensigtsmæssig forbarnet eller den unge at have som støtteperson, skal der tages kontakt til vedkommende for atafklare, om denne ønsker at være støtteperson for barnet. Hvis dette er tilfældet kan der isamarbejde med barnet eller den unge og støttepersonen udarbejdes en aftale om, hvordankontakten vedligeholdes under anbringelsen. Der er ikke krav om formaliserede møder mellembarnet eller den unge og støttepersonen, en bestemt mødefrekvens eller andet. Det vil være barneteller den unge, støttepersonen og kommunalbestyrelsen, der skal aftale omfanget. Hviskommunalbestyrelsen vurderer det nødvendigt, kan omfanget af samværet fastsættes efter lovens §71.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er behov for at dække støttepersonensudgifter til transport, telefon eller andre lignende udgifter, således at manglende mulighed for atbetale for dette ikke kommer til at fungere som en barriere for, at kontakten kan vedligeholdes. Deter dog ikke hensigten med bestemmelsen, at støttepersonen skal ansættes eller aflønnes afkommunalbestyrelsen, da der netop lægges op til at styrke barnets eller den unges forbindelse til enperson, der har et personligt engagement og/eller en følelsesmæssig forpligtelse over for barnetseller den unge.Støttepersonen kan få de relevante kontaktoplysninger om barnet sag, som er nødvendige, for atstøttepersonen kan opretholde kontakten med barnet eller den unge. Det kan f.eks. dreje sig omoplysninger vedr. adresse og kontaktperson på anbringelsesstedet.Akutte sager der ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan529.Selvom det kan være nødvendigt at gennemføre en anbringelse akut, og det således ikke erforsvarligt at afvente udarbejdelsen af en handleplan efter servicelovens § 140, skal valget afanbringelsessted træffes på baggrund af den foreliggende viden, og den kortfattede beskrivelse afformålet med anbringelsen, som kommunen under alle omstændigheder har pligt til at udfærdige.Kommunen skal snarest muligt udarbejde en handleplan derefter, se herom i punkt 294.Ved udlandsophold530.Efter servicelovens § 2 er det en forudsætning for ydelse af hjælp, at modtageren opholdersig lovligt her i landet.Der er derfor ikke hjemmel i serviceloven til at finansiere børns og unges ophold i udlandet. Dettegælder, uanset om anbringelsen formelt sker på et her i landet beliggende anbringelsessted, derdriver afdelinger eller andre projekter i udlandet. Der er heller ikke hjemmel til at dispensere herfra.I denne forbindelse ses der dog bort fra almindelige ferieophold eller lejrskoler, der indgår iopholdet på et anbringelsessted, der ligger i Danmark, ligesom der ses bort fra længerevarendeudlandsophold for børn og unge anbragt i plejefamilier i tilfælde, hvor opholdet er en naturlig følgeaf, at barnet eller den unge indgår i familielivet på lige fod med eventuelle andre børn. Det skalbemærkes, at kommunens pligt til at føre et løbende tilsyn med anbringelsen, jf. servicelovens §

148, fortsat vil gælde under sådanne længerevarende udlandsophold, samt at der skal tages højde forbarnet eller den unges mulighed for samvær med forældrene.Samtidig kan der ydes støtte til ophold på et dansk skib, der sejler i dansk eller udenlandskfarvand under forudsætning af, at skibsprojektet og fartplanen er godkendt af Søfartsstyrelsen, jf.punkt 488 om skibsprojekter. Opholdet på skibet anses i dette tilfælde for ophold på danskterritorium.Særlige regler for Grønland og Færøerne531.Der er dog mulighed for at anbringe børn og unge i Grønland eller på Færøerne, ligesom degrønlandske og færøske myndigheder kan anbringe et barn eller en ung her i landet. Det følger afbekendtgørelse nr. 1389 af 12. december 2006 om besøgsrejser og ophold i Danmark eller Grønlandi tilbud i boformer for personer fra Grønland og Danmark, som skal opholde sig i Danmark ellerGrønland i tilbud i boformer samt bekendtgørelse nr. 1388 af 12. december 2006 om besøgsrejserog ophold i Danmark eller på Færøerne i tilbud i boformer, der beskriver de tilsvarende regler foraftaler med Færøerne.Anbringelsen skal ske på initiativ fra de sociale myndigheder i det land, hvor barnet eller denunge aktuelt bor. Anbringelsen etableres på baggrund af en aftale mellem myndighederne i depågældende lande. De sociale myndigheder i det land, hvor barnet eller den unge skal anbringesudarbejder et forslag til en handleplan for opholdet, der skal angive formålet, den forventedevarighed samt vilkårene for tilsynet. Derudover skal den anbringende kommune udarbejde enhandleplan i samarbejde med den kommune i anbringelseslandet, hvor barnet eller den unge fårophold. Den anbringende kommune skal mindst hver halve år sende en redegørelse for anbringelsentil myndighederne i anbringelseslandet, der skal anvendes ved revisionen af handlingsplanen. Denanbringende kommune skal dække udgifterne til samvær med barnet eller den unge. Det er denanbringende kommune, der skal afholde udgifterne til anbringelsen.Eksempel:Peter er født i Danmark, hvor han har boet sammen med sin færøske mor. Da moderenikke længere er i stand til at tage sig af ham pga. psykisk sygdom, beslutter den danske kommunesig for at tage kontakt til en kommune på Færøerne med henblik på en anbringelse på Færøerne,hvor hans far og øvrige familie bor. Den færøske kommune accepterer, at Peter anbringes påFærøerne. Begge kommuner udarbejder en handleplan for indsatsen, der i det hele finansieres af dedanske myndigheder. Den danske kommune dækker rejseudgifterne til, at Peter sammen med enpædagog kan besøge moderen i Danmark nogle gange om året.Inddragelse af forældrene og barnet eller den unge i valget af anbringelsessted532.Forældrenes og barnets eller den unges accept af det konkrete anbringelsessted har storbetydning for, at indsatsen kan blive til barnets bedste. Forskningen har således vist, at konfliktermellem forældrene og anbringelsesstedet påvirker barnet meget negativt. Derfor bør der læggesvægt på at inddrage både forældrene og barnet eller den unge i valget af anbringelsessted. Det vilf.eks. oftest være konstruktivt, at forældrene og barnet eller den unge besøger anbringelsesstedet,før der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted. Det er under alle omstændigheder et krav, atbarnet eller den unge tilbydes en samtale, før der træffes afgørelse om valg af anbringelsessted,således at barnets eller den unges holdning og ønsker så vidt muligt kommer til at indgå somgrundlag for valget af anbringelsesstedet, se punkt 254 om høring af barnet eller den unge.Der er ikke krav om, at forældremyndighedsindehaveren eller barnet eller den unge samtykker tilkommunens valg af anbringelsessted, men det er hensigtsmæssigt, at der så vidt muligt søgestilvejebragt en fælles forståelse for valget eller et egentligt samtykke, da det kan gøre det

efterfølgende samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet lettere. Til gengæld har bådeforældremyndighedsindehaveren og børn, der er fyldt 12 år, adgang til at klage over kommunensafgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted. Dvs. at der f.eks. kan klages over, at kommunenvælger et bestemt opholdssted frem for et andet. En klage over kommunens valg af anbringelsesstedhar som hovedregel opsættende virkning. Se i øvrigt punkt 680 om reglerne i forbindelse med klageover valget af anbringelsessted.Stillingtagen til skolegang i forbindelse med valg af anbringelsessted533.I forbindelse med valget af anbringelsessted skal der tages stilling til barnets eller den ungesskolegang, jf. servicelovens § 68b, stk. 1. Det betyder, at der som udgangspunkt skal være tagetstilling til det konkrete skoletilbud, inden anbringelsen iværksættes. Derfor bør valget afanbringelsessted finde sted på grundlag af en tværfaglig vurdering, hvor også pædagogiskpsykologisk rådgivning (PPR) inddrages.Skolegangen er meget vigtig for anbragte børn og unge. Både socialt set i forhold til barnets ellerden unges hverdag og muligheder for venskaber. Men også i forhold til barnets eller den ungesvidere muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det vigtigt, at der fra starten blivertaget hånd om denne problemstilling. Kravet om stillingtagen til skolegang allerede i forbindelsemed valget af anbringelsessted skal således sikre, at det som hovedregel er besluttet, hvor barneteller den unge skal gå i skole, før en anbringelse gennemføres.Baggrunden for denne bestemmelse er for det første, at barnets eller den unges behov i forhold tilskoletilbud kan have stor betydning for, hvilket anbringelsessted der vælges. F.eks. kan det spille enrolle for valget af anbringelsessted, at der findes en folkeskole tæt på en plejefamilie, hvor detvurderes, at barnet vil kunne få et konstruktivt skoleforløb både fagligt og socialt eller, at der er enspecialskole, som er egnet til at varetage barnets eller den unges særlige behov. Ved valget afanbringelsessted skal kommunen således sikre sig, at barnet eller den unge kan få dækket behovetfor undervisning, helst på en lokal folkeskole eller, hvis det er nødvendigt, på opholdsstedets interneskole eller i et andet specialundervisningstilbud. Baggrunden for bestemmelsen er derudover etønske om at undgå, at barnet eller den unge i forbindelse med en anbringelse oplever en periodeuden skolegang, alene fordi spørgsmålet om skolegang ikke er afklaret.Hvis det overhovedet er muligt, er det vigtigt, at børn i den undervisningspligtige alder søger delokale skoler, blandt andet med det formål at det sikres, at de bliver en del af lokalsamfundet. Det ervigtigt, at der etableres en god kontakt mellem anbringelsesstedet og skolen, så det sikres, at barnetbliver en integreret del af klassen fra starten af undervisningsforløbet. Det indebærer en godforberedelse af skolestarten. Udviklings- og Formidlingscentret for Socialt Arbejde med Børn ogUnge (UFC Børn og Unge) har lavet en undersøgelse af, hvorvidt anbragte børn og unge formår atblive en integreret del af undervisnings- eller pasningstilbuddet. Undersøgelsen viser, at det er sværtfor disse børn og unge at blive integreret, og det er derfor vigtigt, at der etableres et godt samarbejdeinden skolestart. Se »Normalsystemets rummeliggørelse og anbringelser« fra 2005.I de tilfælde, hvor et barn eller en ung på grund af alvorlige skoleproblemer anbringes i eninstitution eller et opholdssted med egen skole, må det tilstræbes, at barnet eller den unge så snartsom muligt flyttes til den lokale folkeskole. Undervisningen i døgninstitutionen eller påopholdsstedet må i samarbejde med den lokale skole tilrettelægges på en sådan måde, at detteformål fremmes.Hvis det skønnes nødvendigt at undervise et anbragt barn på anbringelsesstedet, skal barnet haveen undervisning, der står mål med undervisningen i folkeskolen, herunder afgangsprøve, men denskal tilrettelægges, så den svarer til hver enkelt elevs særlige behov, og således at der arbejdes for,at barnet kommer i den lokale folkeskole. Der skal f.eks. tages hensyn til, at barnet har

koncentrationsproblemer, der gør det nødvendigt med meget afvekslende undervisning. Derhenvises til bestemmelserne i folkeskolelovens § 22, stk. 5 og 6, og til Undervisningsministerietsvejledning nr. 9319 af 26. juni 2009 om specialundervisning i dagbehandlingstilbud oganbringelsessteder. Det er skoleforvaltningen i den stedlige kommune, der skal føre tilsyn medundervisningen på stedet.Stillingtagen til spørgsmål om skolegang må dog ikke medføre, at en anbringelse forsinkes. Detbetyder, at kommunen om nødvendigt må træffe afgørelse om valg af anbringelsessted, selv omskolemyndighederne ikke har taget stilling til, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal haveunder anbringelsen. Det kan f.eks. være nødvendigt i situationer, hvor anbringelsen skal ske akut,eller hvor skolemyndighederne har brug for tid til udredning og vurdering, før valg af skoletilbudkan træffes. I alle tilfælde skal tilrettelæggelsen af barnets eller den unges skolegang dogpåbegyndes samtidig med valget af anbringelsessted.Hvilken kommune træffer afgørelse om skoletilbuddet, og hvilken kommune betaler forskoletilbuddet534.Selve afgørelsen om, hvilket skoletilbud barnet eller den unge skal have, træffes afskolemyndigheden i den stedlige kommune, hvilket vil sige den kommune, hvor anbringelsesstedeter beliggende. Derfor bør der fra starten etableres et samarbejde mellem den anbringende kommuneog skolemyndigheden i den stedlige kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende.Når et barn eller en ung er anbragt, har den stedlige kommune i henhold til folkeskolelovenforpligtigelse til at tilbyde barnet eller den unge den relevante undervisning. Det betyder, atskolemyndigheden i den kommune, hvor anbringelsesstedet er beliggende, har en forpligtigelse tilat tilbyde barnet eller den unge den relevante undervisning – herunder beslutte om barnet eller denunge kan undervises i den almindelige folkeskole eller skal modtage specialundervisning. Ifølgefolkeskoleloven har kommunalbestyrelsen således det overordnede ansvar for kommunensskolevæsen, og kommunalbestyrelsen skal påse, at alle undervisningspligtige børn i kommunenindskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves ifolkeskolen.Skolemyndigheden i den stedlige kommune har således ansvaret for undervisningen af detanbragte barn. Skolemyndigheden i den stedlige kommune har ligeledes pligt til at føre tilsyn meddet undervisningstilbud, som barnet eller den unge modtager. Se i øvrigt »Manual om tilsyn medspecialundervisning i dagbehandlingstilbud og opholdssteder«, Undervisningsministerietshåndbogsserie nr. 2-2010, der også omhandler retningslinjer i forbindelse med visitationen tilskoletilbud.Udgangspunktet er, at det er den kommune, hvor barnet er tilmeldt folkeregistret, der skal dækkeudgifterne til skolegangen. Hvis folkeregisterkommunen beder den anbringende kommune om atdække udgifterne til skolegangen, er den anbringende kommune forpligtet til at dække udgifterne.Det gælder, selv om det er den stedlige kommune, som beslutter, hvilket undervisningstilbud barneteller den unge skal have. Den anbringende kommune har således pligt til at refundere de udgifter,som den stedlige kommune har i forbindelse med undervisningen af barnet eller den unge. Dettegælder også udgifter til f.eks. støttepædagog i undervisningen. Se i øvrigt Undervisningsministerietsbekendtgørelse nr. 355 af 24. april 2006 om hvilken kommune udgifterne til folkeskolensundervisning m.v. endeligt påhviler.Fritidsliv og kontakt med det omgivende samfund535.Der bør tilstræbes en så nær kontakt mellem børnene eller de unge og det omgivendesamfund, som det findes muligt og forsvarligt. Denne opmærksomhed følger også af, at det skal

fremgå af handleplanen efter servicelovens § 140, hvilke mål og delmål man vil opstille i relation tilfritidsliv og venskaber. Anbringelsesstedet bør så vidt muligt etablere kontakt til de lokale klubberog fritidstilbud m.v., da anbragte børn og unge ofte vil opleve fritidstilbudene som et fristed udenprofessionelle voksne, hvilket er vigtigt at tilbyde dem. Kontakten kan gå begge veje, således kander skabes en naturlig kontakt til egnens børn og unge ved at give disse adgang til at benytteopholdsstedets eller institutionens sportsplads eller lignende.Bevilling af plads i et dagtilbud536.Ligesom ved skoletilbud bør det overvejes, om det er hensigtsmæssigt for barnet at få tilbudten plads i et dagtilbud, da dagtilbuddet ofte vil kunne styrke barnets integration blandt andre børn.En plads i et dagtilbud samt eventuelle udgifter til en støtteperson til barnet kan bevilges som et ledi anbringelsen efter servicelovens § 52a. Se punkt 327.Kommunens aftaler med anbringelsesstedet537.Før barnet anbringes, indgår den anbringende kommune aftale med anbringelsesstedet omanbringelsens forventede varighed, og om de særlige forhold vedrørende barnets eller den ungespleje, behandling, uddannelse m.v., der er angivet i handleplanen. Det bør fremgå af aftalen, hvilkenindsats der i det hele skal ydes af anbringelsesstedet. Det anbefales, at der indgås en skriftlig aftaleherom med anbringelsesstedet.I forbindelse med indgåelse af aftalen skal det tydeliggøres, at der forudsættes et tæt samarbejdemellem den anbringende kommune, forældrene og anbringelsesstedet.Det er meget vigtigt for anbringelsesstedet, at det modtager alle de oplysninger vedrørende barneteller den unge, som har betydning for anbringelsesstedets opgave med hensyn til barnet eller denunge. Der kan i den forbindelse henvises til, at private, der efter aftale udfører opgaver efterserviceloven, er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når opgaven udføres. Derhenvises til Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Den handleplan for barnet eller den unge, som den anbringende kommune har udarbejdet, erprimært et arbejdsredskab for kommunen selv. Indeholder handleplanen alene oplysninger, som eraf relevans for anbringelsesstedet, vil handleplanen kunne udleveres til anbringelsesstedet til støttefor arbejdet med barnets eller den unges problemer. Det væsentligste er imidlertid, at kommunen isin aftale med anbringelsesstedet på baggrund af handleplanen klart definerer, hvilken indsats derskal ydes over for barnet eller den unge. Hvis forældremyndighedsindehaveren giver samtykke tildet, kan både handleplan og undersøgelse efter servicelovens § 50 udleveres til anbringelsesstedet,hvis de ikke indeholder personfølsomme oplysninger om andre personer.Inden anbringelsen aftales arten og omfanget af den anbringende kommunes bistand, herunderden fornødne faglige støtte og supervision under opholdet, som er afhængig af anbringelsesstedetsressourcer og faglige viden samt barnets eller den unges særlige problemstillinger.Endvidere aftales det nærmere, hvordan og i hvilket omfang anbringelsesstedet skal indgå i etsamarbejde med den anbringende kommune om barnets eller den unges samvær og kontakt medforældrene. I en række tilfælde vil samværet foregå på anbringelsesstedet, men der kan væretilfælde, hvor det er nødvendigt at flytte samværet væk fra stedet af hensyn til barnet eller den unge.Aftalen bør desuden indeholde bestemmelser om opsigelsesvarsel for begge parter samt ombetalingen for opholdet og eventuelt nærmere om, hvad betalingen skal dække. En plejefamilie kanikke få dækket merudgifter efter servicelovens § 41, da der ikke er tale om, at barnet bliverforsørget i hjemmet, som er betingelsen for hjælp efter denne bestemmelse. Hvis der er udgifter

forbundet med behandlingen af et barn eller en ung med en funktionsnedsættelse, skal udgifternehertil således dækkes som led i selve anbringelsen.En kontrakt mellem den anbringende kommune og en plejefamilie eller et opholdssted bør ikkeindgå i selve børnesagen, da det alene angiver retsforholdet mellem plejefamilien og kommunen.Oplysninger om vederlag og supervision vil indgå i kontrakten, mens dækningen af øvrige ydelsertil plejebarnet skal fremgå af børnesagen. Forældrenes adgang til aktindsigt i kontrakten mellemkommunen og anbringelsesstedet kan alene ske med henvisning til offentlighedsloven.Underretning af stedlig kommune538.Efter servicelovens § 68 b, stk. 1 skal den anbringende kommune altid underrette denstedlige kommune forud for anbringelsen, hvis anbringelsesstedet ligger i en anden kommune endden anbringende. På den måde sikres det, at den stedlige kommune er bevidst om sit ansvar for atføre tilsyn med forholdene på generelt godkendte anbringelsessteder, og at der tages hånd omskolegang, pasningstilbud og lignende. Desuden vil den stedlige kommune skulle oplyse denanbringende kommune om forhold på anbringelsesstedet, som giver anledning til bekymring.Regulering af barnets forhold under anbringelsen, servicelovens § 69, stk. 1539.Efter servicelovens § 148 skal den anbringende kommune løbende føre tilsyn med barneteller den unge og sikre, at barnets eller den unges behov tilgodeses under anbringelsen.Når et barn eller en ung bliver anbragt uden for hjemmet, bliver forældremyndigheden ikkefrataget forældrene. Det betyder, at der er en række forhold, som det som udgangspunkt alene erforældrene, der kan tage stilling til. I nogle tilfælde vil barnet eller den unge selv kunne tage etspørgsmål op. Det beror på lovgivningen inden for det enkelte område, hvilke rettigheder barneteller den unge har.Retten til at bestemme over en række meget personlige forhold vedrørende barnet eller den ungevil fortsat under en anbringelse tilkomme forældremyndighedsindehaveren. Som typiske eksemplerpå spørgsmål, som det tilkommer forældrene at træffe bestemmelse om, kan nævnes spørgsmål omdåb (navngivning) og konfirmation.Selvom barnet eller den unge er anbragt uden for hjemmet, og dermed hører under denanbringendes kommunes ansvar, er det vigtigt at holde opmærksomheden på, at der normalt fortsater nogle forældre, der ønsker indflydelse på deres børns liv. Mange forældre ønsker at samarbejdemed kommunen, hvilket blandt andet bør tilskyndes ved så vidt muligt at give forældreneindflydelse på væsentlige beslutninger i barnets eller den unges liv.Hvis der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, som f.eks. valg af en praktiserende læge,skole, indkøb af tøj og lignende skal der ikke træffes afgørelse efter denne bestemmelse. Normaltvil det være ting, som den anbringende kommune i samarbejde med anbringelsesstedet træfferafgørelse om, men det bør overvejes, hvilke af disse ting, som forældremyndighedsindehaverenmed fordel kan få indflydelse på, så vedkommende stadig har indflydelse på sit barns liv og opleversig som forælder. Anbringelsesstedet har mulighed for at handle inden for rammerne af kommunensbeslutninger efter denne bestemmelse, men kan ikke beslutte, at et barn skal i behandling, vælgeskoletilbud og lignende, da det alene er den anbringende kommune, der kan træffe beslutning efterservicelovens § 68b, stk. 1.Forældrene bevarer forældremyndigheden under anbringelsen, men i praksis har den anbringendekommune en vidtgående adgang til at træffe beslutninger om barnets eller den unges forhold, nårdet er nødvendigt.

Hvis forældremyndighedsindehaveren ikke ønsker at samarbejde, eller den anbringende kommunevurderer, at der i overensstemmelse med formålet med anbringelsen er behov for en afgørelse ombarnets eller den unges forhold, som forældremyndighedsindehaveren ikke er enig i, kan denanbringende kommune træffe afgørelse efter servicelovens § 69, stk. 1. Der kan træffes afgørelseom barnets eller den unges behandling, uddannelse, samvær med personer fra netværket,anbringelsessted m.v.Hvilke forhold, forældremyndighedsindehaveren selv kan beslutte, og hvilke forhold denanbringende kommune træffer afgørelse om, reguleres af, hvad der er nødvendigt af hensyn tilformålet med anbringelsen. De afgørelser, som kommunen kan træffe vedrørende barnets eller denunges forhold under opholdet uden for hjemmet, skal angå forhold, som det under hensyn tilformålet med anbringelsen må anses for nødvendigt at træffe bestemmelse om. Afgørelser, deromhandler større ting, bør indarbejdes i handleplanen.De afgørelser, som den anbringende kommune kan træffe, kan angå såvel forhold, somudtrykkeligt er omhandlet i handleplanen, som forhold, der er nye eller uomtalte. En rækkepraktiske spørgsmål om barnets eller den unges dagligdag kan ligeledes nødvendiggøre en egentligafgørelse fra kommunens side, såfremt der opstår konflikter med forældrene om disse spørgsmål.Det følger af det vidtgående ansvar for barnet eller den unge, som den anbringende kommuneovertager ved anbringelsen, at kommunen om nødvendigt kan træffe afgørelse om undersøgelse oglægebehandling af barnet eller den unge, herunder om indlæggelse til behandling på sygehus, såvelpå somatisk som på psykiatrisk afdeling. Kommunen har kompetence til at vælge en praktiserendelæge til barnet eller den unge, men særlige forhold vedrørende barnets eller den unges pleje ellerbehandling bør fremgå af handleplanen.Sådanne beslutninger bør så vidt muligt træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren,ligesom forældremyndighedsindehaveren som klart udgangspunkt bør informeres i forbindelse medbesøg på skadestuen eller lignende.Den anbringende kommune kan også i forbindelse med udarbejdelsen af og revision afhandleplanen bestemme, at forældremyndighedsindehaveren i overensstemmelse med formålet medanbringelsen kan få indflydelse på nærmere afgrænsede forhold som f.eks. skolevalg ogfritidsaktiviteter og evt. selv afholde udgifterne hertil.Fremsætter forældremyndighedsindehaveren anmodning om at få barnet eller den unge undersøgtfor egen regning hos en læge, psykolog eller anden sagkyndig, som de selv vælger, træffer denanbringende kommune afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan efterkommes. En sådananmodning bør som udgangspunktet efterkommes, medmindre ganske tungtvejende modståendehensyn gør sig gældende. Disse hensyn må vurderes i forhold til formålet med anbringelsen samt eneventuel risiko for, at den ønskede undersøgelse kan volde barnet eller den unge skade.Forældremyndighedsindehaveren kan klage til de sociale nævn over afgørelser efter dennebestemmelse.Ændring af anbringelsessted540.En ændring af barnets eller den unges anbringelsessted kan føles som en meget indgribendeafgørelse for forældrene og barnet eller den unge. Derfor kræver en ændring af anbringelsesstedetsamtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. servicelovens§ 69, stk. 2, jf. dog punkt 542. Det gælder uanset, om anbringelsen af barnet eller den unge uden forhjemmet er iværksat med eller uden samtykke. Desuden skal der efter servicelovens § 48gennemføres en samtale med barnet eller den unge, før der træffes afgørelse om ændring afanbringelsesstedet, så det sikres, at barnet eller den unge har haft mulighed for at give sineholdninger og ønsker til kende, se punkt 254.

I de tilfælde, hvor der ikke kan opnås samtykke, forudsætter en ændring af anbringelsesstedet somhovedregel, at der træffes (fornyet) afgørelse i børn og unge-udvalget om, at anbringelsesgrundlagetefter servicelovens § 58 er opfyldt. Forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år har rettil advokatbistand, hvis der ikke er givet samtykke til flytningen. Flytningen kan i disse tilfældeikke iværksættes, før børn og unge-udvalgets afgørelse foreligger. Hvis behovet for flytning er såakut, at det ikke kan afvente en behandling i børn og unge-udvalget, vil en afgørelse kunne træffessom en foreløbig afgørelse efter reglerne herom.Børn og unge-udvalget har i disse situationer alene til opgave at tage stilling tilanbringelsesgrundlaget, dvs. hvorvidt kriterierne i servicelovens § 58 for anbringelse uden forhjemmet uden samtykke (fortsat) er til stede. Børn og unge-udvalget skal således ikke forholde sigtil selve ændringen af anbringelsesstedet. Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse, er detkommunen, der træffer afgørelse om valg af anbringelsessted, hvilket med fordel kan ske ved hjælpaf Tilbudsportalen, se punkt 506. Forældremyndighedsindehaveren og børn, der er fyldt 12 år, kanklage over kommunens afgørelse om valg af anbringelsessted. En klage over kommunens valg afanbringelsessted har som hovedregel opsættende virkning, se nærmere om klage over valg afanbringelsessted punkt 680.Ændring af anbringelsessted ved frivillige anbringelser441.Hvis anbringelsen af barnet eller den unge er sket efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, dvs.som en frivillig anbringelse, og der ikke kan opnås samtykke til ændret anbringelsessted, følger detaf servicelovens § 69, stk. 4, at anbringelsesstedet kun kan ændres, hvis børn og unge-udvalgettræffer afgørelse om, at anbringelsesgrundlaget efter servicelovens § 58 er opfyldt. Den frivilligeanbringelse ændres således til en anbringelse uden samtykke. Når børn og unge-udvalget har truffetafgørelse om, at der er grundlag for en anbringelse uden samtykke, skal kommunen træffe afgørelseom, hvilket nyt anbringelsessted, der vælges, jf. servicelovens § 68 b, stk. 1.Ændring af anbringelsessted ved anbringelser uden samtykke542.Hvis anbringelsen er sket uden samtykke efter servicelovens § 58 eller § 60, kræver enændring af anbringelsesstedet som hovedregel ligeledes en afgørelse i børn og unge-udvalget, om atanbringelsesgrundlaget efter servicelovens § 58 fortsat er opfyldt, hvis der ikke gives samtykke tilændringen. I den forbindelse fastsættes en ny genbehandlingsfrist efter servicelovens § 62.Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, giver samtykke til, at derikke skal træffes en fornyet afgørelse efter servicelovens § 58, kan kommunen træffe afgørelse omændring af anbringelsessted uden at forelægge sagen for børn og unge-udvalget til efterprøvelse af,om tvangskriterierne i servicelovens § 58 fortsat er opfyldt. Hvis sagen ikke forelægges børn ogunge-udvalget, kan forældremyndighedsindehaveren og den unge over 12 år fortsat klage overafgørelsen til de sociale nævn, jf. servicelovens § 167.Baggrunden for, at der ikke er et ubetinget krav om forelæggelse for børn og unge-udvalget, nåranbringelsesgrundlaget er servicelovens § 58, er, at børn og unge-udvalget alene har til opgave attage stilling til anbringelsesgrundlaget. Hvis forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, ikke ønsker en fornyet efterprøvelse af, om tvangsgrundlaget er opfyldt, men alenemodsætter sig kommunens plan om at ændre anbringelsesstedet, kan de derfor give samtykke til, atder ikke træffes fornyet afgørelse i børn og unge-udvalget efter servicelovens § 58, før kommunentræffer afgørelse om ændret anbringelsessted. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, kan i nogle tilfælde ønske at undgå en fornyet behandling i børn og unge-udvalget, fordide finder dette for belastende.

Når børn og unge-udvalget har truffet afgørelse om, at der fortsat er grundlag for en anbringelseuden samtykke efter servicelovens § 58, skal kommunen træffe afgørelse om, hvilket nytanbringelsessted der skal vælges, jf. servicelovens § 68 b.543.De særlige regler i servicelovens § 69, stk. 2-4 finder kun anvendelse på de egentligeflyttesituationer, hvor ændringen af anbringelsesstedet er bestemt af det formål, der søges opnåetved anbringelsen. Bestemmelserne omfatter ikke de flytninger, der er nødvendige som følge afudefrakommende begivenheder, som f.eks. lukning af opholdsstedet eller plejefamiliens ophør somplejefamilie. I de tilfælde skal kommunen dog træffe afgørelse om valg af nyt anbringelsessted, jf.servicelovens § 68 b, hvilket giver forældrene og barnet, der er fyldt 12 år, klageadgang.Ferieophold, indlæggelse af barnet eller den unge på sygehus el. lign. er ikke en ændring afanbringelsesstedet i bestemmelsens forstand, selv om der er tale om en fysisk flytning af barnet ellerden unge. I de tilfælde skal kommunen ikke træffe afgørelse om valg af anbringelsessted efterservicelovens § 68 b. Barnet eller den unge vil således stadig være anbragt det samme sted, selv ombarnet eller den unge i en periode opholder sig et andet sted, f.eks. på ferie.Uanset hvad der er baggrunden for flytningen, eller om der er tale om en ændring afanbringelsesstedet, der er omfattet af reglerne i servicelovens § 69, stk. 2-4, er det centralt, at barneteller den unge forberedes godt på en flytning. For barnet eller den unge vil en flytning normaltopfattes som et nyt brud, og det vil kunne skade barnets eller den unges mulighed for at skabe goderelationer siden hen, hvis flytningen ikke forberedes ordentligt. I forhold til det nye anbringelsesstedgælder det ligesom ved førstegangsanbringelser, at det ofte vil være hensigtsmæssigt, at barnet ellerden unge får mulighed for at besøge anbringelsesstedet inden flytningen. Det er vigtigt, at barneteller den unge får lejlighed til at forberede sig på situationen og tage ordentligt afsked med børn ogvoksne på det hidtidige anbringelsessted. Er der tale om et barn eller en ung, der har været anbragtgennem længere tid, er det relevant, at kommunen overvejer, om det vil være nyttigt, at barnet ellerden unge opretholder kontakten til børn eller voksne på det tidligere anbringelsessted. Barnet ellerden unge kan således have fået så stærk tilknytning til børn eller voksne på anbringelsesstedet, atdet kan være relevant, at kommunen træffer afgørelser efter servicelovens § 69, stk. 1, om samværog kontakt med disse børn eller voksne.Kommunens pligt til høring af anbringelsesstedet inden afgørelser om samvær, hjemgivelse ogskift af anbringelsessted544.Under en anbringelse af et barn eller en ung er anbringelsesstedet det sted, der til daglig fårindtryk og viden om barnet og dets situation og behov. Derfor er kommunen forpligtet til at høreanbringelsesstederne i 3 indgribende typer af afgørelser vedrørende anbragte børn og unge, jf.servicelovens § 69, stk. 5:- Afgørelser om samvær- Afgørelser om hjemgivelse- Afgørelser om skift af anbringelsesstedHøringspligten indebærer, at kommunen forud for disse afgørelser skal høre anbringelsesstedet.Kommunen er ikke forpligtet til at følge anbringelsesstedets udtalelse, men den skal indgå igrundlaget for og tillægges passende vægt i afgørelsen. Udtalelsen indgår derved også sommateriale i eventuelle klagesager. En anmodning efter § 69, stk. 5 giver ikke anbringelsesstedetpligt til at udtale sig.Der er ingen formkrav for selve høringen. Høringen kan således have karakter af en skriftligudtalelse, et møde eller udtalelse per telefon. Det følger af almindelige forvaltningsretligeprincipper, at den kommunale forvaltning har notatpligt. Ved akutte sager kan

Kapitel 21Samvær og kontakt med forældrene og andre fra netværket545.I dette kapitel beskrives reglerne for samvær og kontakt med forældrene og andre franetværket under barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, herunder kommunens pligttil at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag samt om kommunens bidrag til, at deret godt samarbejde mellem forældre og anbringelsessted. Dernæst beskrives procedurerne iforbindelse med afbrydelse af kontakt m.v. I kapitlet beskrives også reglerne for børn og unge-udvalgets mulighed for at træffe afgørelse om kontrol med barnets eller den unges brevveksling,telefonsamtaler og anden kommunikation med nærmere angivne personer uden for institutionenSamvær og kontakt med forældreneServiceloven:§ 71.Barnet eller den unge har rettil samvær og kontakt med forældreog netværk, herunder søskende,bedsteforældre, øvrigefamiliemedlemmer, venner m.v.under anbringelsen uden for hjemmet.Kommunalbestyrelsen skal underhensyntagen til barnets eller denunges bedste sørge for, atforbindelsen mellem barnet eller denunge og forældrene og netværketholdes ved lige. Ved tilrettelæggelseaf samværet, skal der lægges vægt på,at barnet eller den unge også pålængere sigt har mulighed for atskabe og bevare nære relationer tilforældre og netværket..Kommunalbestyrelsen har i denforbindelse pligt til at sikre, atforældrene får information ombarnets hverdag, og til at bidrage til etgodt samarbejde mellem forældreneog anbringelsesstedet. En ret tilsamvær og kontakt, der er aftaltmellem forældrene eller er fastsat imedfør af forældreansvarsloven,opretholdes under barnets eller denunges anbringelse uden for hjemmet,men kan reguleres eller midlertidigtophæves efter reglerne i stk. 2-4.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal

om fornødent træffe afgørelse omomfanget og udøvelsen af samværetog kontakten og kan fastsættenærmere vilkår for samværet ogkontakten. Ved afgørelsen læggessærlig vægt på hensynet til barneteller den unge og formålet medanbringelsen. Der kan ikke efter 1.pkt. træffes afgørelser, som medfører,at samvær og kontakt kun må findested mindre end en gang ommåneden. En sådan afgørelsesidestilles med en afbrydelse afforbindelsen og skal træffes af børnog unge-udvalget efter stk. 3.Kommunalbestyrelsen kan medsamtykke fra forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt15 år, træffe afgørelse om, atsamværet mellem forældre og barneteller den unge skal støttes ved, at derer en tredje person til stede.Stk. 3.Stk. 3 finder tilsvarendeanvendelse under gennemførelsen afen børnefaglig undersøgelse efter §50 under ophold på en institutioneller indlæggelse på sygehus efter §51.Stk. 4.Når det er nødvendigt afhensyn til barnets eller den ungessundhed eller udvikling, kan børn ogunge-udvalget for en bestemt periodetræffe afgørelse om, at samvær kunmå foregå under tilstedeværelse af enrepræsentant for kommunen. Underde samme betingelser og ligeledes foren bestemt periode kan der træffesafgørelse om at afbryde forbindelsen iform af samvær eller brev-, mail-eller telefonforbindelse mellemforældrene og barnet eller den unge,ligesom der kan træffes afgørelse om,at barnets eller den ungesanbringelsessted ikke må oplysesover for forældrene.Stk. 5.En afgørelse efter stk. 3 kan

546.Børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med deresforældre og netværk, herunder søskendes, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer og venner mv.Det betyder, at hensynet til barnet eller den unges behov for og ønske om samvær skal stå overforældrenes ønske om kontakt og samvær. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffeafgørelse om omfanget og om udøvelsen af samværet. Ved afgørelsen lægges særligt vægt påbarnets eller den unges bedste og formålet med anbringelsen. Udgangspunktet for forvaltningensafgørelse om samvær skal være, at barnet eller den unge som hovedregel har brug for at bibeholdekontakten til de biologiske forældre. I den konkrete vurdering af omfanget af samvær medforældrene skal det derfor tillægges betydning, at et barn eller en ung som udgangspunkt har behovfor og interesse i en hyppig kontakt til forældrene. Afgørelsen skal også inddrage forældrenes ønskeom samvær med barnet eller den unge. Det er afgørende, at kommunalbestyrelsen i sine afgørelsertager hensyn til, at barnet eller den unge ikke skal opleve et samvær eller en kontakt med enforælder i de situationer, hvor selve kontakten vurderes som skadelig for barnets trivsel ogudvikling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en forælder tidligere har udsat barnet eller denunge for vold eller seksuelle overgreb, og hvor samvær derfor vurderes at være til skade for barnet.I forbindelse med vurderingen af barnets behov er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sikre, at derfinder en samtale sted med barnet eller den unge, jf. lovens § 48, hvorved barnet eller den ungesholdning til en afgørelse om samvær kan tilvejebringes. På den baggrund skal barnet eller den ungesmening tillægges vægt i forhold til barnets eller den unges modenhed og udvikling.Selvom § 71 tillægger hensynet til barnet eller den unge en større vægt end hensynet til forældrene,er det forsat kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om samværet,herunder om samværets omfang. Det bør fremgå af afgørelsen, hvis barnets eller den ungesholdning ikke følges. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen åbent og tydeligt gør barnet eller denunge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv skal tage beslutningen omsamvær. Dermed kan det for det første undgås, at barnet eller den unge oplever selv at stå medansvaret for beslutningen om samvær. For det andet skal barnet eller den unge vide, at

kommunalbestyrelsen ud fra hensynet til barnet selv kan træffe en anden afgørelse, der går imod,hvad barnet eller den unge selv har peget på.Retten til samvær omfatter både en ret til at forældrene kan besøge barnet eller den unge og en rettil, at barnet eller den unge kan besøge forældrene. Dette gælder også for samværet med det øvrigenetværk, bedsteforældre og søskende m.v. Retten til kontakt omfatter også brev-, e-mail- ogtelefonkontakt samt anden kommunikation. Udtrykket forældrene dækker bådeforældremyndighedsindehavere og forældre, der ikke har del i forældremyndigheden.Det er af stor betydning for barnets eller den unges forhold under opholdet uden for hjemmet, atkontakten med forældrene opretholdes. Efter servicelovens § 71, stk. 1, påhviler det denanbringende kommune at sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den ungeholdes ved lige. Forpligtelsen omfatter begge forældrene, uanset hvem der harforældremyndigheden. Denne aktive forpligtelse for kommunen vil især få betydning, når det drejersig om svage forældre. Hvis der er en ustabil kontakt, kan kommunen bede en eventuel bisidderefter servicelovens § 48a eller støtteperson efter servicelovens § 54 om at støtte forældrene i atopretholde kontakten eller ved, at man hjælper forældrene med transporten til anbringelsesstedet.Det er også muligt at se på, om der er personer i netværket, der kan støtte forældrene i at opretholdekontakten.Foruden selve bestræbelsen på at holde kontakten ved lige kan det i nogle sager værehensigtsmæssigt, at der arbejdes på at forbedre kontaktens kvalitet. I disse tilfælde kan der efterservicelovens § 52 træffes afgørelse om f.eks. rådgivning eller familiebehandling sideløbende medanbringelsen.Der kan desuden være behov for særlige tiltag, hvis forældrene ikke taler dansk. Det er såledescentralt, at forældrene og barnet eller den unge ikke med tiden mister evnen til at kunnekommunikere nuanceret på grund af sproglige problemer. I sådanne tilfælde kan der sættes ind bådei forhold til at sikre, at barnet eller den unge vedligeholder sit modersmål og i forhold til at sikreforældrene bedre danskkundskaber.Udgifter til samvær med barnet eller den unge er som udgangspunkt udgifter, som forældrene selvmå afholde. Familien har dog mulighed for at søge om, at anbringelsesstedet udbetaler kostpengefor den periode, hvor barnet eller den unge er på samvær hos forældrene. Servicelovens § 52 a,giver endvidere mulighed for at yde støtte til udgifter til samvær, f.eks. til transport i forbindelsemed samværet, se punkt 94.Om samvær og kontakt med andre end forældrene henvises til punkt 558.Information til forældrene og forebyggelse af konflikter mellem forældre og anbringelsessted547.I forbindelse med at den anbringende kommune skal sørge for, at forbindelsen mellemforældrene og barnet eller den unge holdes ved lige, skal kommunen sørge for, at relationen mellembørn og forældre i videst muligt omfang er til barnets eller den unges bedste.Da det påvirker anbragte børn og unge negativt, hvis der er konflikt mellem forældrene oganbringelsesstedet, skal den anbringende kommune bl.a. medvirke til at forebygge sådannekonflikter. For forældrene er det som oftest en vanskelig proces, at barnet anbringes, og forældreneønsker ofte god information om barnets hverdag og en fornemmelse af, at de fortsat opfattes somforældrene til barnet eller den unge. Derfor har kommunen pligt til at sikre, at forældrene får denrelevante information om barnets eller den unges hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejdemellem forældre og anbringelsessted.

Forældrene skal have mulighed for at danne sig et indtryk af barnets eller den unges dagligdag,herunder forholdet til daginstitution, skole eller uddannelsessted, samt forholdet til venner,aktiviteter og lignende. Der er ikke tale om, at forældrene har krav på en detaljeret beskrivelse afalle forhold i barnets eller den unges liv, men forældrene skal føle, at de opnår en rimelig indsigt ibarnets eller den unges dagligdag. Det vil i mange tilfælde være naturligt, at anbringelsesstedet selvinformerer forældrene om barnets eller den unges hverdag i forbindelse med det løbendesamarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet, men der kan være tilfælde, hvor det er mesthensigtsmæssigt, at orienteringen sker via den anbringende kommune. Kommunens forpligtelse eralene at sikre, at forældrene modtager de nødvendige informationer. Det kan f.eks. påses i deaftaler, kommunen indgår med anbringelsesstedet.Samtidig understreges den anbringende kommunes pligt til at forebygge og afhjælpe eventuellekonflikter mellem forældre og anbringelsessted. Det kan bl.a. ske ved, at kommunen sørger for, atder er klare aftaler mellem kommune, anbringelsessted og forældre om forholdene underanbringelsen, herunder om graden af samarbejde med og inddragelse af forældrene i de dagligebeslutninger. Det kan desuden være hensigtsmæssigt at foranstalte løbende møder mellemforældrene og anbringelsesstedet, så eventuelle konflikter kan tages i opløbet, fordi man får snakketud om mulige konfliktområder. Hvis der på trods af bestræbelserne opstår konflikter, kan denanbringende kommune spille en vigtig rolle i mæglingen mellem forældrene og anbringelsesstedet,således at det søges undgået, at barnet eller den unge kommer i klemme.Støtte under samværet, servicelovens § 71, stk. 2548.Den anbringende kommune kan med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og denunge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den ungeskal støttes ved, at der er en tredje person til stede. Det kan f.eks. være en professionel støtteperson,en bisidder, en ven, et familiemedlem eller lignende.Støtten er primært rettet mod forældrene og kan være relevant i de tilfælde, hvor forældrene til etanbragt barn eller ung har brug for råd, hjælp og vejledning under samværet med barnet eller denunge, og hvor der ikke er decideret risiko for barnets eller den unges sikkerhed ved samværet.Kommunens afgørelser om omfang af eller afslag på støttet samvær kan indbringes for de socialenævn.Hvis der er behov for overvågning af samværet, f.eks. fordi der er bekymring for barnets eller denunges sikkerhed under samværet, skal der træffes afgørelse om at iværksætte overvåget samværefter servicelovens § 71, stk. 3, se punkt 552 ff. Forskellen mellem støttet samvær og overvågetsamvær er bl.a., at der normalt skal laves rapporter om forløbet af samværet ved overvåget samvær,og at det støttede samvær både er en støtte til forældrene og til barnet eller den unge, mens detovervågede samvær etableres af hensyn til barnet eller den unge. Overvåget samvær etableres ofte,fordi der er bekymring for barnets sikkerhed under samværet, eller fordi barnet har det meget sværtmed samværet, f.eks. fordi barnet ikke har set forælderen igennem lang tid, eller fordi der er behovfor at genetablere tilliden mellem et barn og forældre.Samvær og kontakt med forældre uden del i forældremyndigheden549.Som nævnt dækker retten til kontakt og samvær også forældre uden del iforældremyndigheden. Kommunen skal derfor være opmærksom på, at også kontakten til ogsamværet med forældre uden del i forældremyndigheden holdes ved lige. For det anbragte barn ellerden anbragte unge kan relationen til en forælder uden del i forældremyndigheden således spille envigtig rolle både under anbringelsen. Det gælder også i tiden efter en anbringelse, hvor barnet eller

den unge har brug for voksne at støtte sig til. Kommunalbestyrelsen træffer om fornødent afgørelseom samvær og kontakt mellem det anbragte barn og forældrene, jf. servicelovens § 71, stk. 2.Regulering af samvær og kontakt, servicelovens § 71, stk. 2550.Afviklingen af samvær og kontakt kan rejse en række praktiske problemer. Samværet ogkontakten kan naturligvis ikke udøves af forældrene uden hensyntagen til, at barnet eller den ungenu er i et nyt miljø, og at anbringelsesstedet har sin tilrettelæggelse af dagligdagen, som mårespekteres. Udgangspunktet er derfor, at forældrene og anbringelsesstedet aftaler, hvornårsamværet skal foregå inden for de rammer, der er udstukket af kommunen, således at afviklingen afsamværet kommer til at passe begge parter.I nogle tilfælde kan det dog blive nødvendigt, at kommunen regulerer afviklingen af samværet.Kommunen har efter servicelovens § 71, stk. 2, adgang til om nødvendigt at træffe afgørelse omomfanget, herunder hyppighed og tidsmæssig varighed og udøvelsen af samværet eller kontaktenmellem forældrene og barnet eller den unge. Det kan dreje sig om både tilrettelæggelsen af degensidige besøg og om, hvordan brev- og telefonkontakten eller anden kommunikation skal foregå.Kommunen kan endvidere fastsætte nærmere vilkår for samværet, f.eks. at en gennemførelse afsamværet forudsætter, at forældrene ikke er påvirket af alkohol eller stoffer. Dette indebærer dogikke, at kommunen kan opstille vilkår om f.eks. indtagelse af antabus eller lignende for afgørelsenom retten til samvær. Der kan også træffes afgørelse om, at samværet skal foregå et bestemt sted,f.eks. på institutionen eller et neutralt sted. Kommunens adgang til at træffe afgørelse om omfangetog udøvelsen af samværet eller kontakten omfatter også den forælder, der ikke har del iforældremyndigheden.Kommunens adgang til at regulere samværets praktiske afvikling har til hensigt at tilgodese barneteller den unge, og det præciseres i bestemmelsen, at der ved afgørelsen skal lægges særlig vægt påhensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen.Loven sætter en grænse for, i hvilket omfang samvær og kontakt kan reguleres af kommunen. Deter fastsat i servicelovens § 71, stk. 2, 3. pkt., at der ikke efter 1. pkt. kan træffes afgørelser, dermedfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang om måneden. En afgørelse,som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang hver måned, vil være atbetragte som en afgørelse om afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene og barnet eller denunge og skal behandles efter reglerne herom, jf. servicelovens § 71, stk. 3.Der kan ikke generelt fastsættes en tidsmæssig ramme for samværets varighed. Det må bero på enkonkret vurdering, hvornår et månedligt samvær er så beskedent, at der i realiteten er tale om enafbrydelse af forbindelsen. Et samvær på 45 minutter om måneden er ikke at betragte som enafskæring af kontakten.Adgang til enkeltstående reguleringer i samvær og kontakt551.Anbringelsesstedet vil i kraft af det såkaldte anstaltsforhold i enkeltstående situationer kunneforhindre samvær eller kontakt mellem forældrene og barnet eller den unge, hvis det er påkrævet afhensyn til orden og sikkerhed.Anbringelsesstedet har således adgang til at afvise den forælder, der f.eks. møder op for at besøgesit barn sent om aftenen efter børnenes sengetid eller møder op i stærkt påvirket tilstand. Der måligeledes være adgang til at afvise den forælder, der i stærkt påvirket tilstand ønsker telefoniskkontakt med sit barn.Hvis der ikke er tale om enkeltstående tilfælde, hvor anbringelsesstedet finder det nødvendigt atforhindre samvær eller kontakt, men det gentager sig, må anbringelsesstedet rette henvendelse til

kommunen. Kommunen kan derefter træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 2, om omfangetog udøvelsen af samværet og kontakten, herunder fastsætte nærmere vilkår for samværet ogkontakten.Afbrydelse af forbindelsen, overvågning m.v., servicelovens § 71, stk. 3552.Forholdene ved anbringelsen kan være af en sådan art, eller de kan senere udvikle sig på ensådan måde, at det kan være nødvendig at regulere samværet på en mere indgribende måde, end deter muligt efter servicelovens § 71, stk. 2.Efter servicelovens § 71, stk. 3, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om afbrydelse afforbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- og telefonforbindelse, om overvåget samvær og omanonymisering af opholdssted, når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhedeller udvikling. Afbrydelsen af forbindelsen kan omfatte alle former for kontakt samtidig eller kunvisse former for kontakt. Det betyder f.eks., at der kan træffes afgørelse om, at samværet skalafbrydes, uden at den telefoniske forbindelse afbrydes.En afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 3, skal angive, for hvilken periode den er gældende.Adgangen til at afbryde kontakten mellem en forælder og barnet eller den unge omfatter også denforælder, der ikke har del i forældremyndigheden, uanset at statsforvaltningen har lavet ensamværsresolution.Afbrydelse af forbindelsen553.Afbrydelse af samvær eller kontakt er et meget alvorligt indgreb. En afgørelse om ikke atmåtte have forbindelse med barnet eller den unge kan af barnet, den unge og forældrene føles somendog mere vidtgående end en afgørelse om at anbringe barnet eller den unge uden deres samtykke.Det skal derfor være nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling attræffe en sådan afgørelse.En afgørelse, som medfører, at samvær og kontakt kun må finde sted mindre end en gang ommåneden, skal betragtes som en afgørelse om at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den unge.En afgørelse om, at samvær eller kontakt skal være helt afbrudt i en periode, eller kun må finde stedmindre end en gang om måneden, f.eks. hvert kvartal, skal derfor træffes af børn og unge-udvalgetefter servicelovens § 71, stk. 3. Børn og unge- udvalget og Ankestyrelsen skal konkret i disseafgørelser tage stilling til hyppigheden af samvær.Der kan i denne forbindelse henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-50-00. I denneprincipafgørelse behandlede Ankestyrelsen 2 sager, hvor Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om begrænsning i samværet mellem forældre af børn anbragt uden for hjemmet.I sag nr. 1 tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at samværet mellem enmoder og hendes barn skulle være overvåget, men ændrede perioden til 1 år fra Ankestyrelsensafgørelse. Ligeledes tiltrådte Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse om begrænsning afsamvær til mindre end én gang om måneden, således at samvær i perioden på 1 år fraAnkestyrelsens afgørelse skulle finde sted én gang i kvartalet. Afgørelsen vedrørende varigheden afdet enkelte samvær bortfaldt på grund af ugyldighed, idet nærmere vilkår for omfanget ogudøvelsen af samværet og kontakten er kommunens kompetence, og ikke Børn og unge-udvalgets.I sag nr. 2 bemærkede Ankestyrelsen i forbindelse med behandling af en sag om afbrydelse afsamvær, at der ikke kunne træffes afgørelse om overvåget samvær på forhånd. Når samværet blevgenoptaget, skulle det vurderes, hvorvidt betingelserne for overvåget samvær var til stede, hvoreftersagen skulle forelægges for Børn og unge-udvalget.Hvis kommunen indstiller til børn og unge-udvalget, at samværet eller kontakten skal afbrydesmed forældremyndighedsindehaveren eller en samværsforælder har indehaveren af

forældremyndigheden eller samværsforælderen ret til advokatbistand efter servicelovens § 72, nårafbrydelsen vedrører den pågældende forælder selv.Der kan her henvises til Ankestyrelsens Principafgørelse C-3-01. Her havde Børn og unge-udvalget i en sag, hvor børnene var anbragt med samtykke fra moderen, der havdeforældremyndigheden, bl.a. truffet afgørelse om overvåget samvær over for faderen, der ikke havdedel i forældremyndigheden. Moderen og hendes advokat var indkaldt til mødet i Børn og unge-udvalget. Faderen havde indbragt sagen for Ankestyrelsen. Moderen og hendes advokat havdeefterfølgende ønsket at klage over Børn og unge-udvalgets afgørelse. Indehaveren afforældremyndigheden havde ikke klageadgang, da afgørelse ikke var truffet over for hende.Ankestyrelsen fandt, at indehaveren af forældremyndigheden i sager om overvåget samvær mv.truffet over for den anden forælder havde partsstatus ved sagens behandling i Børn og unge-udvalgetsamtiAnkestyrelsen.Denne partsstatus medførte ret til gratis advokatbistand, ret til aktindsigt og udtaleret.Der var tale om en ændret praksis, som gjaldt for den fremtidige retsanvendelse.Der henvises ligeledes til Ankestyrelsens Principafgørelse C-19-02. Her havde enforældremyndighedsindehaver ikke ret til at klage over kommunens afgørelse om regulering afsamværogkontakttruffetoverfordenandenforælder.Forældremyndighedsindehaveren havde endvidere ikke ret til at klage over kommunens afvisningaf, at forelægge spørgsmålet om overvåget samvær med den anden forælder for Børn og unge-udvalget. Ankestyrelsen bemærkede dog, at nævnet ikke direkte havde forholdt sig til dettespørgsmål.Af momenter, der kan begrunde afbrydelse af samvær eller brev-, mail- eller telefonkontakt kan fraAnkestyrelsens praksis nævnes (ikke udtømmende):at barnet eller den unge har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra forælderenat forælderen mangler evnen til at leve sig ind i barnet eller den unges behovat samvær med forælderen gør barnet eller den unge utrygEn afbrydelse af forbindelsen mellem forældrene og barnet eller den unge angår i første rækkeforældrenes kontakt til barnet eller den unge. Afgørelsen bør derimod ikke automatisk medføre, atbarnet eller den unge afskæres fra at sende breve til forældrene, da barnet eller den unge uanset denskadelige virkning, som den gensidige kontakt medfører, kan have et væsentligt behov for atmeddele sig til forældrene såvel positivt som negativt om situationen. En afskæring heraf bør kunske, hvis denne ensidige kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.Der skal også gøres opmærksom på, at servicelovens § 71, stk. 3, alene giver mulighed for atafbryde brev, mail og telefonforbindelsen, men ikke adgang til at kontrollere barnets brev-, mail-eller telefonforbindelse med forældrene. Brev- og telefonkontrol kan kun finde sted efter reglerne iservicelovens § 123, se punkt 560.Overvåget samvær554.Efter servicelovens § 71, stk. 3 kan der træffes afgørelse om, at samværet skal væreovervåget. Der gælder de samme betingelser som ved afbrydelse af samværet. Et overvåget samværbetyder, at samværet kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen, dvs. enperson, der er udpeget af kommunen. En afgørelse om overvåget samvær bør kun træffes, nårformålet ikke kan opnås med mindre indgribende forholdsregler som for eksempel en stedligregulering af samværet efter servicelovens § 71, stk. 2. Hvis kommunen indstiller til børn og unge-udvalget, at samværet med forældremyndighedsindehaveren eller en samværsforælder skal være

overvåget, har forældremyndighedsindehaveren eller samværsforælderen ret til advokatbistand efterservicelovens § 72, når samværet vedrører den pågældende forælder selv.Overvåget samvær etableres ofte, fordi der er bekymring for barnets sikkerhed under samværet,eller fordi barnet har det meget svært med samværet, f.eks. fordi barnet ikke har set forælderenigennem lang tid, eller fordi der er behov for at genetablere tilliden mellem et barn og forælderen.Hvis der primært er tale om, at forælderen har behov for støtte til at gennemføre samværet, er dertale om støttet samvær efter servicelovens § 71, stk.2, jf. punkt 548.Af momenter, der kan begrunde overvåget samvær, hvis mindre indgribende tiltag ikke ertilstrækkelige eller ikke anses tilstrækkelige til at beskyttet barnet eller den unge under samvær, kanfra Ankestyrelsens praksis nævnes (ikke udtømmende):at barnet eller den unge viser, at hun/han ikke er tryg under samvær med forælderenat forælderen har svært ved at skabe kontakt med barnet eller den ungeat forælderen har svært ved at tage initiativ til samtale og aktiviteter under samværat forælderen under samvær er optaget af egne behovat forælderen under samvær overser barnets eller den unges behovat forælderen flere gange under samvær har overskredet barnets eller den unges grænserat forælderen under samvær inddrager barnet eller den unge i sine egne problemerat forælderens psykiske tilstand svingerat forælderens sindsstemning svingerat barnet eller den unge på grund af følelsesmæssige problemer i særlig grad har brug fortryghed og forudsigelighed, også under samværene med forælderenDer skal normalt udarbejdes rapporter om forløbet af samværet, så det løbende kan tages op tilovervejelse, om det er nødvendigt at fastholde afgørelsen om overvåget samvær.Kommunen bør være omhyggelig ved valget af den repræsentant, der skal foretage overvågningenaf samværet, for at undgå, at der opstår loyalitetskonflikter. Risikoen for konflikter kan opstå, hviskommunen udpeger en person, der er tæt på familien i forvejen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvisopgaven overlades til en plejeforælder.Hvis forældrene taler et andet sprog end dansk, kan der opstå vanskeligheder, hvis overvågerenikke taler samme sprog, og pågældende derfor ikke kan høre, hvis samtalen mellem forælderen ogbarnet eller den unge forløber på en måde, der kan være skadelig. Kommunen skal derfor overvejeom, det er nødvendigt at vælge en overvåger, der taler samme sprog som forælderen.Anonymisering af anbringelsesstedet555.Servicelovens § 71, stk. 3 giver endvidere adgang til at træffe afgørelse om, at barnets ellerden unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene (anonymisering afanbringelsesstedet). Der kan f.eks. være grund til at anonymisere opholdsstedet over for enforælder, hvis forælderen truer med at ville hente barnet. Betingelserne for at træffe en sådanafgørelse er de samme som for at træffe afgørelse om overvåget samvær og om at afbrydeforbindelsen. Det betyder, at det alene er børn og unge-udvalget, der kan træffe afgørelse om atanonymisere anbringelsesstedet.Procedurer i forbindelse med overvåget samvær, afbrydelse af kontakt m.v.556.Afgørelse om overvåget samvær, afgørelse om at afbryde forbindelsen mellem forældrene ogbarnet eller den unge og afgørelse om ikke at oplyse barnets eller den unges opholdssted over forforældrene, skal træffes i et møde i børn og unge-udvalget efter reglerne i servicelovens § 74.

Hvis det er påkrævet at etablere overvåget samvær, afbrydelse af kontakt mv. af hensyn til barneteller den unge, skal sagen forelægges børn og unge-udvalget. Det gælder også, hvis forældrene hargivet samtykke.Der er ikke adgang til at træffe afgørelse om, at samværet skal være overvåget af hensyn tilforældrenes behov for støtte under samværet, her skal der i stedet træffes en afgørelse medsamtykke efter servicelovens § 71, stk. 2.Hvis der er et akut behov for at overvåge samværet, for at afbryde forbindelsen mellemforældrene og barnet eller den unge eller for at anonymisere anbringelsessted, så der må handleshurtigt af hensyn til barnet eller den unge, kan afgørelser om dette træffes efter reglerne omforeløbige beslutninger, jf. servicelovens § 71, stk. 4. Der kan eksempelvis opstå et akut behov forat beskytte barnet eller den unge, hvis der er truffet en foreløbig afgørelse om anbringelse uden forhjemmet, hvor der er risiko for, at forældrene vil kontakte barnet eller den unge på en måde, der kanvære til skade for barnets sundhed eller udvikling.557.Efter servicelovens § 71, stk. 4 kan børn og unge-udvalget regulere samværet, mens enbørnefaglig undersøgelse efter § 50 gennemføres uden for hjemmet efter § 51, hvis dette anses forpåkrævet, se punkt 353. Reguleringen sker efter samme hensyn som ved en anbringelse uden forhjemmet, jf. § 71, stk. 3.Udgangspunktet for en undersøgelse uden for hjemmet og for en evt. regulering af samvær i denforbindelse er, at det så vidt muligt skal ske i dialog og samarbejde med forældrene. Hvisundersøgelsen skal gavne barnet eller den unge, vil det således som oftest være en forudsætning, atforældrene bakker op om undersøgelsen, herunder også at indehaveren af forældremyndighedenforstår kommunens bevæggrunde for evt. at regulere samværet. Forældremyndighedsindehaverenbør så vidt muligt informeres om undersøgelsesforløbet og om eventuelle øvrige sagsskridt,herunder hvad undersøgelsen kan føre til, og hvad dette kan få af konsekvenser for samværet senerehen.

vurdere, om barnet eller den unge har behov for at bevare kontakten til personer i netværket. I denforbindelse skal det vurderes, om der er behov for særlige initiativer for at fremme og holdekontakten ved lige, i det omfang, det vurderes at være til gavn for barnet eller den unge. Der skallægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til,så barnet eller den unge kan bevare forholdet til f.eks. de bedsteforældre og søskende, der også itiden inden anbringelsen har spillet en stor rolle i barnets liv. På samme måde skal samværet sessom led i, at barnet eller den unge kan bevare eller skabe nære relationer, som i sig selv kan væremed til at støtte barnet eller den unge, også efter en anbringelse er ophørt.Kommunen skal i den forbindelse lægge vægt på barnets eller den unges egne ønsker om at bevaretilknytningen til bestemte personer. Behovet for kontakten til en eller flere personer fra netværketvil således ofte kunne afdækkes gennem samtalerne med barnet eller den unge selv, jf.servicelovens § 69, stk. 1 og § 48. Barnets eller den unges relationer til personer i netværket, f.eks.søskende, bedsteforældre, andre familiemedlemmer, venner m.v. skal være afdækket i servicelovens§ 50-undersøgelse i forbindelse med, at punkterne om familieforhold og fritidsforhold og venskaberbeskrives. På den måde vil der allerede fra sagens start være et godt indblik i, hvilke værdifulderelationer der bør bevares under anbringelsen. Se punkt 270 ff. om § 50-undersøgelsen. Se ogsåpunkt 311 om støtteperson til anbragte børn og unge, jf. § 68b, stk. 4.Samvær og kontakt med andre personer fra netværket kan være centralt i forhold til at sikre barneteller den unge stabile relationer til andre børn og voksne under anbringelsen. Der er en del unge, derhar været anbragt i løbet af deres opvækst, der oplever at stå uden et netværk, når anbringelsenophører. Derfor kan kontakten til personer fra netværket spille en vigtig rolle i tiden efter enanbringelse og forhindre, at barnet eller den unge oplever at stå uden netværk.Såfremt der er søskende, der er anbragt forskellige steder, skal den anbringende kommune så vidtmuligt vælge det samme anbringelsessted. Det gælder også, hvis der er flere søskende i en familie,der skal anbringes, jf. servicelovens § 68 b, stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog undlade atanbringe barnet eller den unge på samme anbringelsessted som eventuelle søskende, hvis de øvrigesøskendes behov, barnets eller den unges behov eller andre væsentlige forhold taler imod dette. Detkan f.eks. være tilfældet, hvor barnet har et støttebehov, der er meget forskelligt fra den eller deanbragte søskendes, og at den indsats, der er behov for, derfor ikke kan tilbydes på det sammeanbringelsessted.Kontakten til andre søskende kan ofte have stor betydning for disse børn og unge, da de vil kunnedele deres oplevelser med en, der ofte vil have haft samme oplevelser fra tiden i hjemmet. Ligeledesviser erfaringerne, at søskende kan spille en stor rolle for hinanden i tiden efter en anbringelse.I nogle sager vil forældrene selv sørge for, at der finder samvær sted med andre personer franetværket. Andre gange er det alene kommunen, der træffer afgørelser om samværet eller i øvrigtbidrager til, at samværet og kontakten opretholdes.Et særligt behov for at støtte kontakten til andre end forældrene kan opstå i situationer, hvor denene af forældrene eller begge er fraværende eller selv ude af stand til at være sammen med barneteller den unge, f.eks. på grund af fængsling, dødsfald eller sygdom. I tilfælde, hvor barnets eller denunges anbringelse er begrundet i alvorlige overgreb fra forældrene, kan det være af væsentligbetydning for barnet eller den unge at opretholde sin kontakt med sit bagland gennem kontakt medandre nærtstående end forældrene.For små børn vil kommunen typisk skulle sikre, at de har jævnligt samvær og kontakt med depersoner, som er af væsentlig betydning for dem.. Betydningsfulde personer for barnet eller den

559.Kommunen har både adgang til at træffe afgørelse om, at en kontakt mellem barnet eller denunge og en pårørende eller en anden person skal opretholdes, selv omforældremyndighedsindehaver ikke ønsker, at kontakten finder sted, og kommunen har adgang til attræffe afgørelse om at begrænse eller afbryde en kontakt, som forældremyndighedsindehaverenønsker opretholdt.Kommunen har således adgang til at træffe afgørelser om barnets eller den unges samvær medandre mod forældremyndighedsindehaverens ønsker. I de tilfælde hvor kommunen træfferafgørelser om samvær med andre, hvor det er imod forældremyndighedsindehaverens ønsker, skalkommunen forsøge at undgå konfliktsituationer, der kan skade barnet eller den unge. Der kan f.eks.opstå konflikter, der kan påvirke barnet eller den unge, hvis kommunen beslutter, at der skal væresamvær med en mormor, men hvor moderen ikke ønsker det. I de tilfælde skal kommunen foretageen afvejning af, hvor stor belastningen vil være for barnet eller den unge, hvis der fastsættessamvær, i forhold til hvad barnet eller den unge får ud af samværet.I tilfælde, hvor det findes nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den unge og depårørende, skal det ske som en beskyttelse af barnet eller den unge. En sådan afgørelse bør somudgangspunkt ikke medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve eller postkort.Barnet eller den unge kan - uanset den skadelige virkning, som den gensidige kontakt medfører -have et væsentlig behov for at sende en hilsen til sine nærtstående. En afskæring heraf bør derforkun ske, hvis denne ensidige kontakt kommer i direkte modstrid med formålet med anbringelsen.Brev- og telefonkontrolServiceloven:§ 123…Stk. 2.Under ophold i institutionerberegnet til døgnophold for børn ogunge kan børn og unge-udvalget,såfremt det er nødvendigt af hensyntil barnets eller den unges sundhedeller udvikling, uden retskendelsetræffe afgørelse om kontrol medbarnets eller den unges brevveksling,telefonsamtaler og andenkommunikation med nærmereangivne personer uden forinstitutionen. Afgørelsen træffes foren bestemt periode. Kontrol af breveog andre henvendelser til og fraoffentlige myndigheder og til og fraen eventuel advokat, jf. § 72, stk. 3,

må ikke finde sted. En afgørelse efter1. pkt. kan træffes foreløbigt efterreglerne i § 75, når betingelserneherfor er opfyldt.Socialministerenfastsætter i enbekendtgørelse regler om kontrolmed brevveksling, telefonsamtaler oganden kommunikation.Stk. 3-4…560.Efter servicelovens § 123, stk. 2, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om kontrol medbrevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation mellem forældrene og barnet eller denunge. Muligheden for brev- og telefonkontrol er også angivet i servicelovens § 71, stk. 6, for dervedat give en fuldstændig oversigt over de reguleringer, der kan ske vedrørende forbindelsen mellemforældrene og barnet eller den unge under anbringelsen. Forældremyndighedsindehaveren og enevt. samværsforælder har ret til advokatbistand i en sag om kontrol med brevveksling,telefonsamtaler og anden kommunikation med forælderen selv, jf. servicelovens § 72.Kontrol med breve og telefonsamtaler m.v. kan alene ske, når betingelserne i servicelovens § 123,stk. 2, er opfyldt, herunder at barnet eller den unge har ophold på en døgninstitution. Afgørelsenskal i øvrigt træffes for en bestemt periode.Er barnet eller den unge i plejefamilie eller på et opholdssted kan kontrol med breve ogtelefonsamtaler således ikke finde sted. Er barnet eller den unge i plejefamilie eller på etopholdssted kan regulering af samværet, herunder regulering af telefonkontakt, kun finde sted efterservicelovens § 71, stk. 2-5.Kommunens adgang til at træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet eller kontaktenomfatter også den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden.En afgørelse om brev- og telefonkontrol kan sammenlignes med en afgørelse om overvågetsamvær. I begge tilfælde gør hensynet til barnets eller den unges sundhed eller udvikling det ikkepåkrævet helt at afskære kontakten med forældrene, men barnets eller den unges forhold tilsigerdog, at det er nødvendigt at have kendskab til, hvordan samværet eller kontakten forløber.De nærmere regler om kontrol med brevveksling, telefonsamtaler og anden kommunikation erfastsat i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragtuden for hjemmet, der kan findes på www.retsinfo.dk.

Hjemgivelse eller ophør af anbringelsenServiceloven:§ 68.Foranstaltninger efter § 52, stk. 3, skalophøre, når formålet er nået, når de ikkelængere opfylder deres formål, eller når denunge fylder 18 år, jf. dog § 76.Stk. 2.Et anbragt barn eller en anbragt ungkan først hjemgives, efter atkommunalbestyrelsen har truffet afgørelse omhjemgivelse og om hjemgivelsesperiodenslængde, jf. stk. 4. I særlige tilfælde kankommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke skalvære en hjemgivelsesperiode.Stk. 3.I tilfælde, hvorforældremyndighedsindehaveren anmoder omat få hjemgivet et barn eller en ung, der eranbragt med samtykke efter § 52, stk. 1, skalkommunalbestyrelsen tage stilling tilspørgsmålet om hjemgivelse, senest 7 dage fraanmodningen fremsættes. Det samme gælder,såfremt en ung over 15 år, der er anbragt medsamtykke efter § 52, stk. 1, anmoder om atblive hjemgivet.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skal fastsættelængden af en hjemgivelsesperiode.Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6måneder, og længden fastsættes under hensyntil:1) muligheden for at sikre en skånsom ogplanlagt hjemgivelse for barnet eller den unge,2) forberedelse af eventuel støtte til barneteller den unge eller forældrene efterhjemgivelsen efter § 52, stk. 3, nr. 1, 3, 5 eller6, og3) kommunens mulighed for at foretage envurdering af, om der er grundlag for at træffeafgørelse efter § 58 eller § 68 a i situationer,hvor forældrene har tilbagekaldt et samtykketil en frivillig anbringelse efter § 52, stk. 3, nr.8.Stk. 5.Hjemgivelsesperioden er en

videreførelse af den eksisterende anbringelseefter § 52, stk. 3, nr. 7.Stk. 6.Hvis kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om hjemgivelse af et barn eller enung, der er anbragt efter § 58 eller § 68 a, skalkommunalbestyrelsen umiddelbart orienterebørn og unge-udvalget herom. Hviskommunalbestyrelsen ikke kan imødekommeen begæring om hjemgivelse, forelæggessagen til afgørelse i børn og unge-udvalget, jf.§ 58 eller § 68 a.Stk. 7.Kommunalbestyrelsen kan afvise atbehandle en begæring fra forældrene omhjemgivelse af et barn eller en ung, der eranbragt efter1) § 58 med en længere genbehandlingsfristefter § 62, stk. 5, hvis der ikke er sketvæsentlige ændringer af forholdene hosforældrene, anbringelsesstedet, barnet ellerden unge, eller2) § 68 a, hvis der ikke er sket væsentligeændringer af forholdene hosanbringelsesstedet, barnet eller den unge.Stk. 8.Afvises begæringen om hjemgivelseikke, skal kommunalbestyrelsen træffeafgørelse om hjemgivelse.Stk. 9.Hvis kommunalbestyrelsen ikke kanimødekomme begæringen om hjemgivelse,forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.Stk. 10.Kommunalbestyrelsen har ikke pligttil at behandle en begæring om hjemgivelse iden periode, hvor en sag er under behandling iAnkestyrelsen eller ved retten.Stk. 11.Forud for hjemgivelse skalkommunalbestyrelsen revidere handleplanen,jf. § 140, og angive den videre indsats iforbindelse med hjemgivelsen. I forbindelsemed en sanktion efter straffelovens § 74 a skalrevisionen særlig vedrøre, hvordan målene omuddannelse eller beskæftigelse nås.

Stk. 12.Kommunalbestyrelsen i den ungesopholdskommune skal senest 6 måneder forudfor ophør af en anbringelse ved det fyldte 18.år træffe afgørelse om, hvorvidt den unge harbehov for efterværn, og i givet fald træffeafgørelse om, hvilke foranstaltninger der skaliværksættes efter § 76. Kommunalbestyrelsenskal forinden da i samarbejde med den ungehave revideret handleplanen og herunder havetaget stilling til den unges videre forløb medhensyn til uddannelse og beskæftigelse samtøvrige relevante forhold.Stk. 13.Hvis en ung i alderen 18 til 22 år,der har været anbragt indtil sit fyldte 18. år,eller som har haft en fast kontaktperson indtilsit fyldte 18. år, skifter opholdskommune, skalden hidtidige opholdskommune forud forskiftet oversende den unges revideredehandleplan, jf. stk. 12, til den nyeopholdskommune. Oversendelse afhandleplanen skal ske med samtykke fra denunge og forældremyndighedsindehaveren.Stk. 14.Den nye opholdskommune skalinden 30 dage fra modtagelsen træffeafgørelse om, hvorvidt den unge har behov forstøtte efter § 76, og i givet fald træffeafgørelse om, hvilke foranstaltninger der skaliværksættes. Hvis der iværksættes støtte efter§ 76, skal der udarbejdes en ny handleplan, jf.§ 140.Generelt562.En anbringelse uden for hjemmet skal som andre hjælpeforanstaltninger ophøre, når formåletmed foranstaltningen er opnået, når foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig, eller når denunge fylder 18 år, jf. servicelovens § 68.Opholdet i anbringelsesstedet vil dog eventuelt kunne opretholdes efter det fyldte 18. år efterreglerne om efterværn i servicelovens § 76, hvis den unge er indforstået med det. Der henvises tilpunkt 457.Foranstaltningen skal ophøre, hvis kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune iforbindelse med sin løbende opfølgning af en forebyggende foranstaltning eller af enanbringelsessag konstaterer, at det i handleplanen angivne formål med foranstaltningen er nået, ellerat foranstaltningen ikke længere er formålstjenlig. Dette gælder både for frivillige og tvangsmæssigtgennemførte foranstaltninger. Derudover gælder der forskellige regler for kommunalbestyrelsensfremgangmåde og forældrenes rettigheder ved hjemgivelser for frivillige og tvangsmæssigt

gennemførte anbringelser. Derfor gennemgås reglerne for hjemgivelser særskilt for henholdsvisfrivillige og tvangsmæssige anbringelser nedenfor.Efterfølgende beskrives reglerne for videreførelse af en anbringelse på grundlag af barnets ellerden unges tilknytning til anbringelsesstedet.Afgørelse om hjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode563.Et barn eller en ung, der er anbragt uden for hjemmet, kan kun hjemgives til forældrene, nårkommunalbestyrelsen forinden har truffet en afgørelse herom, jf. § 68, stk. 2. Kommunalbestyrelsenskal således altid i forbindelse med en hjemgivelse træffe afgørelse om, at en hjemgivelse skal skesamt om en hjemgivelsesperiode. Hjemgivelsesperioden kan vare op til seks måneder.Hvis barnet eller den unge er frivilligt anbragt, skal kommunalbestyrelsens afgørelse omhjemgivelse og fastsættelse af hjemgivelsesperiode træffes inden 7 dage, fra forældrene henvendersig med ønske om at få hjemgivet barnet eller den unge, eller hvor en ung over 15 år anmoder om atblive hjemgivet fra en frivillig anbringelse. Af hensyn til både børn og forældre, der ønsker enhjemgivelse, er det vigtigt, at tidsperspektivet for hjemgivelsen hurtig fastlægges, således at bådebørn og forældre får tryghed i at vide, hvornår deres livssituation forandres.Kommunalbestyrelsen kan alene undlade at fastsætte en hjemgivelsesperiode i særlige tilfælde. Detaltovervejende udgangspunkt er således, at der skal fastsættes en hjemgivelsesperiode. Særligetilfælde kan for eksempel være, hvis plejeforældrene flytter eller siger op samtidig med, at barneteller den unge af andre årsager skal hjemgives. I sådanne tilfælde vil det ofte være bedre for barneteller den unge at komme hjem med det samme end at blive anbragt hos nye plejeforældre i enkortere hjemgivelsesperiode. Det kan også være, at hjemgivelsen sker lige op til skolestart, hvor detvurderes at være til barnet eller den unges bedste at komme hjem hurtigt og starte i ny skolesamtidig med, at de øvrige børn starter i skole. Endelig er der tilfælde, hvor et barn eller en unganbringes kortvarigt, for eksempel på grund af moderens hospitalsindlæggelse. I sådanne tilfældevil det ikke være hensigtsmæssigt, at der fastsættes en hjemgivelsesperiode. Der kan også væretilfælde, hvor barnet eller den unge har været anbragt i lokalmiljøet og desuden været i tæt kontaktmed forældrene, hvor der ikke vil være anledning til at fastsætte en hjemgivelsesperiode.Formålet med hjemgivelsesperioden564.Formålet med at fastsætte en hjemgivelsesperiode er at hindre, at en hjemgivelse skerpludseligt og uden forberedelse, så den er til skade for barnets eller den unges trivsel og udvikling.Det kan for eksempel være, at barnet eller den unge er ved at afslutte et igangværende skole- elleruddannelsesforløb på anbringelsesstedet, at barnet eller den unge har brug for tid til at vænne sig tilat skulle hjem gennem hyppigere samvær med forældrene, eller at barnet eller den unge har brug fortid til at tage ordentligt afsked med venner og omsorgspersoner på anbringelsesstedet.Med fastsættelsen af en hjemgivelsesperiode får kommunalbestyrelsen samtidig mulighed for attilrettelægge hjemgivelsen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om der er behovfor støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 1, 3, 5 eller 6 og forberede denne støtte. Ofte vil der også være behov for, atkommunalbestyrelsen i samarbejde med forældrene sikrer, at der er gode forhold for barnet ellerden unge efter hjemgivelsen, for eksempel ved at sikre, at barnet har et passende fritids-, skole-og/eller dagtilbud straks efter hjemgivelsenEndelig skal kommunalbestyrelsen overveje, om en hjemgivelsesperiode skal benyttes til atvurdere, om sagen skal forelægges børn og unge-udvalget med henblik på afgørelse omtvangsmæssig anbringelse efter servicelovens § 58 eller opretholdelse af en anbringelse på grund afbarnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet efter § 68 a. Denne mulighed bør dog alene

anvendes i særlige tilfælde, da kommunalbestyrelsen, uanset forældremyndighedsindehaverenssamtykke til anbringelsen, i forbindelse med det løbende tilsyn med barnet eller den unge og vedrevision af handleplanen, bør have overvejet muligheden for at træffe afgørelse om anbringelseuden samtykke efter lovens § 58, stk. 2, jf. stk. 1. Samtidig skal henvises til muligheden for attræffe en foreløbig afgørelse om anbringelse uden samtykke, jf. lovens § 75 og vejledningens punkt395.Hjemgivelsesperiodens varighed565.Hjemgivelsesperioden kan vare fra få dage til seks måneder afhængigt af behovet.Hjemgivelsesperioden må ikke vare længere, end formålet med at fastsætte perioden tilsiger. Ikommunalbestyrelsens vurdering af periodens længde skal der tages højde for barnets og eventuellesøskendes anbringelseshistorik, som blandt andet kan udledes af de § 50-undersøgelser oghandleplaner efter § 140, der er foretaget på familien og således i forvejen er på sagen. Således vildet også være relevant i forhold til det konkrete barn, om der har været hjemgivelser ogefterfølgende genanbringelser for barnets søskende. Ligeledes vil der kunne være grundlag for, atforældrenes eventuelle sygdoms- og misbrugshistorik medtages i kommunens vurdering afhjemgivelsesperiodens længde. Endelig skal forholdene og behovene for særlige støttetiltag,skoletilbud, fritidstilbud mv. indgå. I hjemgivelsesperioden kan kommunalbestyrelsen lave etudslusningsforløb, der således langsomt giver barnet eller den unge mulighed for at vænne sig tildet nye liv.Fuldbyrdelse af hjemgivelsesperioden566.Indførslen af kravet om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjemgivelse ogherunder evt. fastsætte en hjemgivelsesperiode, betyder, at forældrene ikke som hidtil kan få barnethjem ved at tilbagekalde samtykket til enhver tid, f.eks. ved ophør af samvær med barnet eller denunge. Uanset, at barnet eller den unge er anbragt med samtykke fra forældremyndighedensindehaver, kan der ikke ske hjemgivelse eller hjemtagelse førend kommunalbestyrelsen har truffeten afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde, jf. § 68, stk. 2.Det følger af § 64, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser efter bl.a. § 68,stk. 2, fuldbyrdes. Dette indebærer, jf. § 64, stk. 2, at kommunen mod behørig legitimation og udenretskendelse har adgang til forældremyndighedens indehavers bolig, rum eller gemmer for ateftersøge og medtage barnet eller den unge med henblik på at fuldbyrde en afgørelse om enhjemgivelsesperiode. Det følger af § 64, stk. 3, at politiet kan bistå kommunen med fuldbyrdelse. Jf.punkt 394 om fuldbyrdelse og herunder politiets bistand. Længden af hjemgivelsesperioden skalfastsættes under hensyntagen til de hensyn, der er opregnet i lovens § 4, nr. 1-3, se nærmere heromoven for under punkt 565.Kommunalbestyrelsen skal dog i beslutningen om, hvorvidt fuldbyrdelsen skal gennemføres medmagt, overveje, om der er proportionalitet imellem det, som søges opnået med hjemgivelsesperiode– f.eks. at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse, jf. § 68, stk. 4, nr. 1, - og fuldbyrdelsenskarakter. F.eks. vil det alene i særlige tilfælde være proportionalt at hente et barn hos forældrenemed politiets bistand for at gennemføre en hjemgivelsesperiode på en uge, som skal sikre barnets enskånsom og planlagt hjemgivelse.Klage over hjemgivelsesperioden567.Kommunalbestyrelsens afgørelse om fastsættelse af en hjemgivelsesperiode kan påklages tilde sociale nævn efter de almindelige regler i kapitel 10 i retssikkerhedsloven, jf. servicelovens §166. Kommunalbestyrelsen skal forelægge en anmodning fra forældrene om hjemgivelse af barnet

til afgørelse i børn og unge-udvalget, hvis kommunalbestyrelsen ikke kan imødekomme forældrenesønske om hjemgivelse.Hjemgivelse eller hjemtagelse ved frivillige anbringelser568.En frivillig anbringelse kan ophøre enten på baggrund af, at kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om hjemgivelse eller på baggrund af, at forældremyndighedsindehaveren eller den unge,der fyldt 15 år, tilbagekalder samtykket, jf. servicelovens § 68.Ved frivillige anbringelser kan samtykket fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der erfyldt 15 år, til enhver tid tilbagekaldes. Ved tilbagekaldelse af samtykket er betingelserne for denfrivillige anbringelse ikke længere opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter træffe afgørelse omhjemgivelse samt om, hvor lang hjemgivelsesperioden skal være, jf. § 68, stk. 2. Det vil dog kunsjældent være relevant at fastsætte hjemgivelsesperioder af længere varighed, da op til seks månederer ganske lang tid i et barns perspektiv.I hjemgivelsesperioden skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med forældrene forberede barnetseller den unges hjemtagelse. Endvidere skal kommunalbestyrelsen forud for hjemgivelsen reviderehandleplanen, jf. § 68, stk. 11, herunder tage stilling til barnets eller den unges fortsatte skolegangeller uddannelse, læs herom under punkt 573.Kommunalbestyrelsen skal altid tilbyde barnet eller den unge en samtale, før der træffes afgørelseom hjemgivelse, så barnet eller den unge får mulighed for at give sin holdning til hjemgivelsen tilkende. Det kan i samme forbindelse være hensigtsmæssigt også at høre anbringelsesstedet.Det er generelt vigtigt, at der er et godt samarbejde med både barnet eller den unge og forældreneomkring hjemgivelsen og i løbet af hjemgivelsesperioden. I de tilfælde, hvor barnet eller den ungeog/eller forældrene modsætter sig, at anbringelsen ophører, skal kommunen være særligtopmærksom på, at barnets eller den unges behov tilgodeses. Forældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 15 år, har i øvrigt mulighed for at klage over kommunalbestyrelsens afgørelseom hjemgivelse og hjemgivelsesperiode.Når forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, ikke er enige om at tilbagekalde et samtykke569.Er forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, enige om at tilbagekaldesamtykket til anbringelsen, gælder det ovenfor anførte. Anderledes stiller det sig i tilfælde, hvor derer uenighed mellem forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, omtilbagekaldelse af samtykket.Hvis forældremyndighedsindehaveren ønsker at hjemtage den unge, mens den unge modsætter sighjemgivelsen og opretholder sit samtykke til anbringelsen, bør kommunalbestyrelsen overveje, omder er grundlag for at indstille til børn og unge-udvalget, at der træffes afgørelse om at anbringe denunge uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter bestemmelsen i servicelovens § 58, stk.1 eller stk. 3. Kommunen bør afdække, hvad der er baggrunden for, at den unge modsætter sighjemgivelsen, således at der kan sættes ind over for de bekymringer, som den unge måtte have. Detkan ske ved at gennemføre en samtale med den unge.Er det den unge, der begærer sig hjemgivet, mens forældremyndighedsindehaveren modsætter sighjemgivelsen, f.eks. fordi der er tale om en behandlingskrævende ung, som forældrene ikke selv kanmagte, må kommunen være opmærksom på, at en forsvarlig hjemgivelse forudsætter, at hjemmet erindstillet på at modtage den unge. I en sådan situation bør kommunen overveje, om der er grundlagfor at indstille til børn og unge-udvalget, at der træffes afgørelse om at anbringe den unge efterbestemmelsen i servicelovens § 58, stk. 1.

Hjemgivelse ved tvangsmæssigt gennemførte anbringelser570.Tvangsmæssigt gennemførte anbringelser kan ligeledes ophøre enten på initiativ afkommunalbestyrelsen eller på initiativ af forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der erfyldt 15 år, jf. servicelovens § 68.Ligesom ved frivillige anbringelser skal kommunalbestyrelsen løbende påse, at betingelserne forat opretholde foranstaltningen er opfyldt. Hvis kommunen ikke længere finder, at der er grundlagfor en anbringelse uden samtykke, skal kommunen træffe afgørelse om hjemgivelse af barnet ellerden unge og fastsætte en hjemgivelsesperiode, jf. § 68, stk. 2. Inden kommunalbestyrelsen træfferafgørelse om ophør af anbringelsen, skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge, jf.servicelovens § 48, stk. 1, og det kan være hensigtsmæssigt at høre anbringelsesstedet.Anmodning om hjemgivelse fra forældremyndighedsindehaveren eller den unge over 15 år571.Indehaveren af forældremyndigheden og den unge, der er fyldt 15 år, kan på ethverttidspunkt fremsætte begæring om hjemgivelse. Forældremyndighedsindehaveren og den ungebehøver således ikke at afvente, at børn og unge-udvalget alligevel skal behandle sagen påbaggrund af den fastsatte genbehandlingsfrist efter servicelovens § 62.Udgangspunktet er, at kommunen skal behandle begæringen om hjemgivelse og vurdere, hvorvidtkommunen mener, at der stadig er grundlag for den tvangsmæssige foranstaltning.Forældremyndighedsindehaveren kan begære hjemgivelse umiddelbart efter, at der er truffettvangsmæssig afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og uanset, at sagen samtidig behandles iankesystemet. Dette kan imidlertid være belastende for barnet eller den unge, som ikke får denfornødne ro og stabilitet. Det er samtidigt uhensigtsmæssigt, at flere instanser behandler den sammesag på samme tid. Derfor har kommunalbestyrelsen ikke pligt til at behandle en anmodning omhjemgivelse, når en sag er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene, jf. § 68, stk. 10.I de tilfælde, hvor sagen ikke er under behandling i Ankestyrelsen eller ved domstolene, skalkommunalbestyrelsen altid behandle en anmodning om hjemgivelse.Kommunalbestyrelsens behandling af en anmodning om hjemgivelse kan føre til, atkommunalbestyrelsen vurderer, at barnet eller den unge skal hjemgives. I sådanne tilfælde harkommunalbestyrelsen selv kompetence til at træffe afgørelsen om hjemgivelse oghjemgivelsesperiode, jf. § 68.Kommunalbestyrelsens behandling af anmodningen kan også føre til, at kommunalbestyrelsenvurderer, at hjemgivelsen bør nægtes, fordi betingelserne for at opretholde den tvangsmæssigeanbringelse fortsat er til stede, jf. servicelovens § 58. Hvis en begæring om hjemgivelse ikke kanimødekommes af kommunalbestyrelsen, skal sagen på ny forelægges for børn og unge-udvalget.Dette gælder uanset, at begæring om hjemgivelse fremsættes lige efter, at der er truffet afgørelse isagen i Ankestyrelsen eller ved domstolene.Sideordnet med kommunalbestyrelsen og børn og unge-udvalget har Ankestyrelsen ogdomstolene kompetence til at træffe afgørelse om hjemgivelse. Afgørelsen kan kun træffes påbaggrund af en klage indgivet af forældremyndighedsindehaveren eller en ung over 15 år. HvisAnkestyrelsen eller domstolene ved sagens behandling efter servicelovens § 62, eller på baggrundaf en hjemgivelsesbegæring fra indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt 15år, finder, at der ikke længere er grundlag for anbringelsen efter servicelovens § 58, er det denneafgørelse, der danner grundlag for hjemgivelsen.

Orientering af børn og unge-udvalget572.Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung, der eranbragt uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58, skal kommunalbestyrelsen efterservicelovens § 68, stk. 6, i umiddelbar forbindelse hermed orientere børn og unge-udvalget omafgørelsen. Det gælder uanset, om baggrunden er en begæring om hjemgivelse fraforældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, eller om baggrunden er, atkommunalbestyrelsen selv har taget initiativ til hjemgivelsen.På den måde får børn og unge-udvalget indblik i kommunalbestyrelsens praksis i sager omhjemgivelse og får dermed mulighed for at reagere, hvis der opstår tvivl om, hvorvidtkommunalbestyrelsens afgørelser om hjemgivelse er i overensstemmelse med loven. Børn og unge-udvalget kan ikke selv gribe ind i de enkelte afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer, menudvalget eller enkelte medlemmer af udvalget kan underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsen træfferikke afgørelse om hjemgivelse, men vil have mulighed for at tage sagen op af egen drift og evt.pålægge kommunalbestyrelsen at opretholde anbringelsen, jf. punkt 693.Revision af handleplanen ved hjemgivelseServiceloven:§ 68.…Stk. 11.Forud for hjemgivelse skalkommunalbestyrelsen revidere handleplanen,jf. § 140, og angive den videre indsats iforbindelse med hjemgivelsen. I forbindelsemed en sanktion efter straffelovens § 74 a skalrevisionen særlig vedrøre, hvordan målene omuddannelse eller beskæftigelse nås.573.Det er vigtigt, at hjemgivelsen er godt forberedt og sker så skånsomt som muligt, uanset omdet er forældremyndighedsindehaveren eller kommunen, der har taget initiativet til, at anbringelsenskal ophøre og uanset, om der er tale om en tvangsmæssig eller en frivillig anbringelse.Forud for ophøret af en anbringelse skal kommunen revidere handleplanen, jf. servicelovens § 68,stk. 11, og i handleplanen skal det videre forløb for barnet eller den unge angives. Det skal sikre, atbørn og unge ikke hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb, og at der er planlagt tiltag,som barnet eller den unge kan komme hjem til. En revision af handleplanen betyder således, at derbliver lagt en plan for blandt andet skolegang, eventuelle fritidsaktiviteter og andre tiltag, der skalstøtte barnet eller den unge og familien i tiden efter hjemgivelsen. I planen må det blandt andetanføres, i hvilken udstrækning der vil blive taget kontakt til det dagtilbud eller klubtilbud, skolem.v., som barnet eller den unge skal fortsætte i efter hjemgivelsen, således at der sikres en godovergang for barnet eller den unge.Revisionen af handleplanen i forbindelse med hjemgivelsen bør så vidt muligt foregå i samarbejdemed forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge. Samarbejdet er blandt andet vigtigt,fordi revision af handleplanen blandt andet sker med henblik på at beskrive den støtte, der kantilbydes familien i forbindelse med selve hjemgivelsen og på lidt længere sigt efter hjemgivelsen.Det er derfor vigtigt, at familien er indforstået med, at den beskrevne støtte iværksættes efterhjemgivelsen, idet det ellers vil blive vanskeligt at hjælpe familien.

Forberedelse og støtte i forbindelse med hjemgivelse574.Kommunalbestyrelsen kan indgå en aftale med anbringelsesstedet om forberedelse og støtteved et barns eller den unges hjemgivelse. Anbringelsesstedet vil ofte være velegnet til at yde barneteller den unge støtte i forbindelse med hjemgivelsen og i en periode herefter. Det vil f.eks. være enmulighed at udpege en medarbejder fra anbringelsesstedet som personlig rådgiver eller fastkontaktperson for barnet eller den unge, såfremt der er behov herfor, jf. servicelovens § 52, stk. 3.Det kan være relevant for kommunen at tage højde for, om anbringelsesstedet har mulighed for attilbyde denne ydelse i forbindelse med valget af anbringelsessted. Derudover er det væsentligt, at denødvendige informationer om barnet eller den unge følger med til de personer, der efteranbringelsen skal varetage en støtte til barnet, den unge og familien.Kommunen skal også være opmærksom på, om der er behov for særlige initiativer i tiden førhjemgivelsen. Hjemgivelsen er således et miljøskift for barnet eller den unge, og det er vigtigt, atbarnet eller den unge og familien forberedes på ændringen gennem besøg i hjemmet, f.eks.weekendbesøg i en periode. Det samvær og den kontakt, der hele tiden bør have været mellembarnet eller den unge og familien, skal derfor intensiveres i takt med, at familiens problemer løsesog situationen bedres.Videreførelse af en anbringelse på grund af barnets eller den unges tilknytning tilanbringelsesstedetServiceloven:§ 68 a.Børn og unge-udvalget kan træffeafgørelse om, at et barn eller en ung, der efter§ 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden forhjemmet i mindst 3 år, fortsat skal væreanbragt uden for hjemmet i en videreførtanbringelse, hvis barnet eller den unge haropnået en så stærk tilknytning tilanbringelsesstedet, at det på kortere oglængere sigt må antages at være af væsentligbetydning for barnets eller den unges bedste atforblive på anbringelsesstedet. Afgørelser omvidereførelse af en anbringelse efter 1. pkt.skal ikke forelægges for børn og unge-udvalget til fornyet afgørelse efter § 62.Stk. 2.For et barn eller en ung, der er fyldt 15år, kan der kun træffes afgørelse omvidereførelse af en anbringelse efter stk. 1,hvis barnet eller den unge samtykker iafgørelsen.Stk. 3.Børn og unge-udvalget kan træffeafgørelse om videreførelse af en anbringelseefter stk. 1, uanset at betingelserne i § 52, stk.1, eller § 58, stk. 1, ikke længere er opfyldt.Stk 4…575.Børn og unge-udvalget kan beslutte, at en eksisterende anbringelse skal videreføres, hvisbarnet eller den unge har været anbragt i mindst tre år og efter denne periode har opnået så stærk entilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere såvel som længere sigt må antages at være af

væsentlig betydning for barnet eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet. Børn ogunge-udvalget kan træffe afgørelse herom, uanset om barnet eller den unge har været anbragtfrivilligt eller tvangsmæssigt efter hhv. § 52 eller § 58, og uanset om barnet stadig har etstøttebehov.Kommunalbestyrelsen kan indstille til børn og unge-udvalget, at der skal træffes en afgørelse efterden foreslåede bestemmelse, uanset om forældrene anmoder om at få barnet eller den ungehjemgivet. For børn og unge, der har været anbragt mere end 3 år, vil muligheden for at træffe ensådan afgørelse når som helst under anbringelsen medvirke til at give børn og unge tryghed ianbringelsen, så de ikke skal være usikre på, om de kan blive boende eller ej, hvis de føler sig tætknyttet til anbringelsesstedet.En afgørelse om anbringelse uden for hjemmet efter servicelovens § 68 a, kan ikke kun træffes forbørn og unge, der har været anbragt på samme anbringelsessted i hele anbringelsesperioden, menogså for børn og unge, der har været anbragt på flere anbringelsessteder. Det afgørende er barnetstilknytning til det aktuelle anbringelsessted sammenholdt med tilknytningen til forældrene.I de sager, hvor det på baggrund af en forældreevneundersøgelse vurderes, at forældrene er udenforældreevne, vil det efter bestemmelserne i adoptionsloven samtidig skulle vurderes, hvorvidt derer mulighed for, at barnet kan blive adopteret af plejefamilien. Læs herom i kapitel 23.Særligt om videreførelse af en anbringelse på en døgninstitution576.Bestemmelsen om videreførelse af anbringelser kan primært anvendes i forhold til børn, derer anbragt i plejefamilier, men vil også kunne anvendes i forhold til børn, der er anbragt på endøgninstitution eller på et opholdssted. Et barn eller en ung kan således godt have en stærktilknytning til et opholdssted eller en institution, dels i form af tilknytning til en eller flerepædagoger eller andet personale, dels i forhold til selve stedet og omgivelserne. Barnet eller denunge kan også være tæt knyttet til andre børn på anbringelsesstedet, skolen, fritidsaktiviteter mv.Tilknytning til en eller flere personer er en forudsætning for, men er ikke eneafgørende, i forhold tilat kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse. I vurderingen af barnets eller den ungestilknytning til opholdsstedet eller institutionen bør imidlertid indgå, om det kan forventes, atopholdsstedet eller institutionen har rammer, der sikrer, at der fortsat vil være personer, som vilkunne være en del af barnets eller den unges tilværelse både gennem hele anbringelsen og efteranbringelsen.Kommunalbestyrelsens opgaver under en videreført anbringelse577.For en videreførelse af en anbringelse efter § 68 a, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, gælder alle denormale regler under en anbringelse. Det betyder, at kommunalbestyrelsen således fortsat skal føretilsyn med barnet og herunder revidere handleplanen og vurdere, om der er grundlag for at ændreindsatsen eller hjemgive barnet. Desuden gælder de almindelige regler for samvær og kontakt,ligesom forældremyndighedsindehaveren fortsat skal have tilbudt en støtteperson.Ingen egenbetaling ved videreført anbringelse578.Der kan ikke fastsættes betaling for en videreført anbringelse efter § 68 a. Dette følger afservicelovens § 159. Baggrunden herfor er, at der ellers ville kunne forekomme situationer, hvoranbragte unge risikerer at skulle tage stilling til, om deres forældre eller om de selv skal betale forden videreførte anbringelse. Der ville således være risiko for, at betaling for anbringelsen villepåvirke den unges ønske om fortsat at være anbragt. De nærmere regler for betaling vedforanstaltninger fastsættes af socialministeren i en bekendtgørelse, jf. servicelovens § 159.

Indstilling til børn og unge-udvalget om videreførelse af en anbringelseServiceloven:§ 68 a.…Stk. 4.Til brug for børn og unge-udvalgetsafgørelse om videreførelse af anbringelsen, jf.stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde enindstilling, der indeholder1) en revideret undersøgelse af barnetsforhold, jf. § 50,2) en revideret handleplan, jf. § 140,3) en psykologisk, lægefaglig eller andenbørnesagkyndig helhedsvurdering af barnetseller den unges tilknytning tilanbringelsesstedet og4) barnets eller den unges holdning tilvidereførelse af anbringelsen.579.Når kommunalbestyrelsen skal forelægge en indstilling for børn og unge-udvalget omopretholdelse af en anbringelse uden tidsbegrænsning, er der krav om, at sagen skal indeholde enrevideret undersøgelse af barnets forhold, jf. § 50, en revideret handleplan, jf. § 140, enpsykologisk, lægefaglig eller anden børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den ungestilknytning til anbringelsesstedet, samt barnets eller den unges holdning til videreførelsen afanbringelsen. Indstillingen skal give børn og unge-udvalget det bedst mulige grundlag at træffeafgørelsen på.Revision af undersøgelse og handleplan følger de almindelige regler herfor, jf. servicelovens § 50og § 140. Den børnesagkyndige vurdering og afklaring af barnets eller den unges holdning uddybesi det følgende.Børnesagkyndig helhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet580.Som grundlag for en beslutning om videreførelse af en anbringelse uden for hjemmet pågrund af barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet skal kommunalbestyrelsenforetage en børnesagkyndig vurdering af tilknytningen. Undersøgelsen skal indeholde enhelhedsvurdering af barnets eller den unges tilknytning til selve anbringelsesstedet og tilanbringelsesstedets omsorgspersoner, samt barnets eller den unges tilknytning til netværk ogomgivelserne i form af for eksempel daginstitution, skole, fritidsinteresser mv. I undersøgelsen skaldet også vurderes, hvilken betydning det vil have for barnet eller den unges sundhed og udvikling,hvis barnet eller den unge flyttes fra anbringelsesstedet.Der skal i denne vurdering - med lige så stor vigtighed - indgå en vurdering af barnet eller denunges tilknytning til sine forældre, eventuelle søskende, bedsteforældre mv. samt forhold hosforældrene, der kan have betydning for barnets tilknytning til forældrene. I helhedsvurderingen afbarnet eller den unges tilknytning skal der endvidere indgå en vurdering af, hvordan tilknytningenpå sigt må antages at kunne udvikle sig, herunder når barnet eller den unge bliver voksen. Det skalsåledes vurderes, hvilket netværk barnet eller den unge må forventes at have, når det bliver 18 år ogfremefter, dels hvis barnet eller den unge hjemgives, dels hvis barnet eller den unge forbliver påanbringelsesstedet. Der skal således lægges vægt på, om for eksempel plejeforældrene ellerinstitutionen også vil være der for barnet eller den unge, når barnet eller den unge bliver voksen.

Der skal ligeledes lægges vægt på, om barnet eller den unge med tiden vil antages at kunne få en såstærk tilknytning til de biologiske forældre, at det på langt sigt vil være bedst for barnet eller denunge, hvis der sker en hjemgivelse.Barnets eller den unges holdning til videreførelsen af anbringelsen581.Barnets eller den unges holdning til videreførelsen af anbringelsen skal fremgå afkommunalbestyrelsens indstilling til børn og unge-udvalget, jf. § 68 a, stk. 4. Dette skal ses isammenhænge med servicelovens § 48, der præciserer, at der skal finde en samtale sted med barnetuanset barnets alder, inden der kan træffes afgørelse efter blandt andet § 68 a.For unge over 15 år kan der kun træffes afgørelse om opretholdelse af en anbringelse, hvis denunge er enig i afgørelsen. Begrundelsen for denne vetoret for de store børn og unge er, at uanset, aten børnesagkyndig måtte finde, at barnets eller den unges tilknytning til anbringelsesstedet er størreend til forældrene, vil det være svært at fastholde dem i en anbringelse og at sikre, at videreførelsenaf anbringelsen lever op til formålet omkring øget stabilitet, hvis barnet eller den unge ikke selvønsker videreførelsen. Sagen skal ikke automatisk behandles på ny, når den unge fylder 15 år, menhvis den unge ikke længere ønsker anbringelsen opretholdt, skal der tages stilling til, hvad der skalske i sagen.Hjemgivelse og genbehandling ved videreførte anbringelser582.En videreførelse af en anbringelse efter servicelovens § 68 a er uden tidsbegrænsning.Herved forstås, at de almindelige regler om genbehandling efter § 62 ikke er gældende, og atanbringelsesgrundlaget således ikke tages op til genbehandling uden, at der er klaget i sagen, eller atkommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke længere er grundlag for en videreført anbringelse.Kommunalbestyrelsen har alene pligt til at behandle en anmodning om hjemgivelse af barnet ellerden unge, hvis der foreligger væsentlig ændrede forhold.I forhold til § 68 a vil væsentlige ændringer for eksempel kunne være, at barnet eller den ungeikke længere føler et tilhørsforhold til anbringelsesstedet men langsomt har opnået større tilknytningtil forældremyndighedsindehaveren. Det kan også være, at der er forhold hos anbringelsesstedet,som er væsentlig ændrede. For eksempel kan den primære omsorgsperson i plejefamilien haveforladt familien på grund af skilsmisse eller død.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene for barnet eller indehaveren afforældremyndigheden har ændret sig væsentligt, skal kommunalbestyrelsen realitetsbehandleforældrenes anmodning om hjemgivelse. I så fald skal kommunalbestyrelsen iværksætte defornødne undersøgelser, med henblik på at træffe afgørelse om hjemgivelse eller, hviskommunalbestyrelsen ikke finder, at der er grundlag for hjemgivelse, forelægge sagen for børn ogunge-udvalget.Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at forholdene ikke er væsentligt ændrede, kanforældremyndighedsindehaveren indbringe kommunens afvisning af at behandle sagen for detsociale nævn, jf. servicelovens § 166, stk. 1 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administrationpå det sociale område.Som udgangspunkt vil barnet eller den unge ikke kunne skifte anbringelsessted uden, at der skalske hjemgivelse til forældrene, da det netop er egenskaber ved det konkrete anbringelsessted, derbegrunder, at en anbringelse efter denne bestemmelse kan videreføres. Det kan dog være, at barnetstilknytning til for eksempel en bestemt pædagog på en døgninstitution kan betyde, at dennesjobskifte kan begrunde en opretholdt anbringelse på et andet anbringelsessted. Man kan ogsåforestille sig, at en plejefamilie beslutter sig for at oprette et opholdssted, og at der derfor formeltsker en ændring af anbringelsesstedet. I sådanne situationer vil der kunne ske fortsat opretholdelse

Kapitel 23Privat døgnpleje583.I dette kapitel beskrives reglerne om et barns eller den unges mulighed for at bo hos andreend forældrene, uden at forældrenes opholdskommune har medvirket ved etableringen af opholdet,herunder reglerne om hvornår der kræves en plejetilladelse. I kapitlet beskrives også, hvad dergælder for udenlandske børn.Serviceloven:§ 78.Ingen må modtage et barn under 14 årtil døgnophold i privat familiepleje i ensammenhængende periode ud over 3 månederuden at have tilladelse dertil frakommunalbestyrelsen i den stedligekommune.Stk. 2.Plejetilladelse kan kun udstedes, nårdet efter en undersøgelse af familieplejen måantages, at opholdet vil være til gavn forbarnet. Ved udstedelse af plejetilladelse skalkommunen gøre forældremyndighedensindehaver opmærksom på bestemmelserne istk. 4.Stk. 3.Det påhviler forældremyndighedensindehaver at sikre sig, at plejehjemmet harfornøden plejetilladelse.Stk. 4.Børn og unge-udvalget iforældremyndighedsindehaverensopholdskommune kan efter begæring afplejeforældrene eller barnet eller den ungebeslutte, at et barn eller en ung ikke må flytteseller hjemtages fra en privat familiepleje,såfremt det må antages at skade barnet ellerden unge. Forud for afgørelsen indhentes enudtalelse fra den stedlige kommune.Stk. 5.En afgørelse efter stk. 4 kan træffesforeløbigt efter reglerne i § 75, nårbetingelserne herfor er opfyldt.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke i

tilfælde, hvor kun den ene af forældrene harforældremyndigheden, men barnet eller denunge får døgnophold hos den anden afforældrene.Stk. 7.Døgnplejehjem, der modtager børn ogunge under 18 år, og som drives af privateuden offentlige midler, må kun oprettes ogdrives med tilladelse af kommunalbestyrelseni den stedlige kommune.Kommunalbestyrelsen i den stedligekommune fører tilsyn med forholdene ihjemmet.Generelt om privat familiepleje584.Ved privat familiepleje efter servicelovens § 78 forstås ethvert tilfælde, hvor et barn bor hosandre end forældrene, uden at forældrenes opholdskommune har medvirket ved etableringen afopholdet.Det er ikke tale om en anbringelse, idet en anbringelse kræver en beslutning fra kommunens side,der er baseret på en undersøgelse efter servicelovens § 50, der er begrundet i en bekymring forbarnets trivsel. Privat familiepleje er således ikke en hjælpeforanstaltning efter serviceloven, menberor alene på en aftale mellem forældremyndighedsindehaveren og den private familiepleje. Privatfamiliepleje kan f.eks. komme på tale, hvis forældremyndighedsindehaveren skal i fængsel, påsygehuset eller tager arbejde i udlandet i en periode.Hvornår kræves plejetilladelse585.Hvis det pågældende barn er under 14 år gammelt, og hvis der er tale om et ophold hosplejefamilien, der skal vare længere end 3 sammenhængende måneder, kræves der en plejetilladelsefra den stedlige kommune. Selvom det fra starten var forventet, at opholdet ville vare kortere tid end3 måneder, skal der indhentes en plejetilladelse, når man bliver klar over, at opholdet kommer til atvare ud over tidsgrænsen på de 3 måneder.Udstedelse af plejetilladelse586.Der kan kun udstedes plejetilladelse, hvis opholdet kan anses for at være til gavn for barnet.Det væsentligste element er således barnets forhold, men der er tale om et fleksibelt kriterium, derkan fortolkes under hensyntagen til opholdets længde, barnets alder og tilknytning til plejefamilien.Ved udstedelse af plejetilladelse må der foretages en nærmere undersøgelse af forholdene i denfamilie, som barnet skal opholde sig hos. Det nærmere omfang af en sådan undersøgelse vilimidlertid afhænge af de konkrete omstændigheder, såsom barnets tilknytning til plejefamilien ogopholdets forventede varighed. I punkt 587 er det nærmere beskrevet, hvad der skal lægges vægt påved længerevarende ophold. For plejeophold hos nære slægtninge henvises til punkt. 588.Plejetilladelsen udstedes af den kommune, hvor plejefamilien bor.Tilladelsen skal altid vedrøre et bestemt barn, og der er dermed ikke tale om en generelgodkendelse til at være plejefamilie. Det er indehaveren af forældremyndigheden, der har pligt til atsikre sig, at plejefamilien har den fornødne plejetilladelse. Det indebærer, at indehaveren af

forældremyndigheden har pligt til at underrette den kommune, hvor barnet er i pleje, hvis etplejeforhold varer udover en sammenhængende periode på tre måneder.Det vil bero på et individuelt skøn hvor mange børn, der kan gives plejetilladelse til. Antallet afbørn, herunder om der er tale om søskende, vil dog være af betydning ved vurderingen af, omopholdet vil være til gavn for barnet.Længerevarende plejeforhold587.Hvis det fra starten af plejeforholdet er klart, at barnet skal opholde sig i længere tid iplejefamilien, bør der foreligge plejetilladelse, inden barnet tager ophold i plejefamilien. Vedsådanne længerevarende ophold opstår der ofte et følelsesmæssigt bånd mellem barn ogplejefamilie. Dette gælder særligt, hvis der er tale om mindre børn. Sådanne længerevarende opholdkan desuden resultere i, at der senere indgives ansøgning om adoption. Derfor er det af hensyn tilbarnet vigtigt, at der forinden påbegyndelsen af plejeforholdet er taget stilling til, om opholdet er tilgavn for barnet. Om plejeforhold med henblik på adoption henvises til punkt 589.Ved undersøgelsen og afgørelsen af, om der kan gives plejetilladelse til længerevarende ophold,bør der normalt lægges vægt på de samme forhold som ved ansøgning om adoption. På den mådeundgås det, at et langvarigt plejeforhold må afbrydes, fordi det senere viser sig, atadoptionsmyndighederne ikke kan godkende plejeforældrene som adoptanter.Den indledende undersøgelse vil normalt bestå i en indledende samtale med plejefamilien, hvorkommunen danner sig et indtryk af familien. Ved den indledende undersøgelse må familien giveoplysninger om alder, ægteskabelige forhold, samlivets varighed, antal børn i hjemmet, økonomi,helbredsforhold m.v., som kommunen kan bruge i sin vurdering af, om der kan gives plejetilladelsei den konkrete sag. Således vil kommunen kunne tillægge det betydning i forbindelse medafgørelsen om plejetilladelse, om ansøgerne f.eks. er enlige eller personer med kortvarigtforudgående samliv, ligesom hensigtsmæssigheden af en betydelig aldersforskel mellem barnet ogansøgeren også kan overvejes. Det må dog understreges, at der altid skal foretages en konkretindividuel vurdering, og at der i den enkelte sag kan foreligge særlige forhold, f.eks. et nærtslægtskab mellem barnet og ansøgerne eller anden forudgående tæt tilknytning.Hvis det allerede efter denne indledende undersøgelse anses for udelukket at give den ønskedeplejetilladelse, bør der ikke indhentes yderligere oplysninger.Ved ansøgning om plejetilladelse i forbindelse med længerevarende ophold er det vigtigt, atundersøgelsen drejer sig om de forhold, der er afgørende for vurderingen af, om opholdet vil væretil gavn for barnet. Det må derfor i samtaler med ansøgerne afklares, hvad der er baggrunden foransøgningen, hvilke forventninger ansøgerne har til barnet og plejeforholdet og til varigheden afplejeforholdet. Det er også vigtigt at danne sig et indtryk af plejefamilien, dens baggrund ogindbyrdes relationer. Det må også indgå i vurderingen, hvilke erfaringer og forudsætninger familienhar med hensyn til børneopdragelse, og om der er andre børn, hvad enten det er egne børn ellerandre plejebørn og aldersfordelingen af eventuelle børn i hjemmet. Herudover vil oplysninger ombolig, skole- og fritidsmuligheder samt familiens kontakter til det omgivende samfund indgå ivurderingen.Den kommune, der skal give plejetilladelsen, kan også indhente oplysninger om barnet og detsforældre i det omfang, det er nødvendigt for at tage stilling til, om opholdet vil være til gavn forbarnet. Det kan f.eks. være, hvis barnet har et handicap, eller hvis der tidligere har været behov forat iværksætte hjælpeforanstaltninger for barnet. Hvis der reelt er behov for en anbringelse uden forhjemmet eller for anden særlig støtte, skal kommunen foretage en nærmere undersøgelse efterservicelovens § 50 af forholdene, således at der kan udarbejdes en handleplan for indsatsen over forbarnet eller den unge og på den baggrund iværksætte de fornødne foranstaltninger.

Foranstaltningerne kan med forældremyndighedsindehaverens samtykke gennemføres underopholdet i den private familiepleje.Forinden udstedelse af plejetilladelse indhentes med ansøgernes samtykke oplysninger omindtægtsforhold. Ligeledes med ansøgernes samtykke indhentes straffeattest fra Kriminalregisteret.De nærmere regler herom er fastsat af Justitsministeriet i bekendtgørelse herom. Heraf fremgår det,at straffeattest rekvireres af ansøgernes opholdskommune fra den politikreds, hvor ansøgeren bor. Ibegæringen skal det angives, at straffeattesterne skal benyttes i forbindelse med en ansøgning omtilladelse til at have børn i privat familiepleje.Herudover bør ansøgerne i en helbredserklæring stå inde for, at de helbredsmæssigt er i stand til atpåtage sig opgaven. Egentlige helbredsattester for ansøgerne og plejebarnet indhentes, nårkommunen finder behov for det. Den kommune, der forlanger helbredsattest, afholder udgiftendertil.Plejeforhold hos nære slægtninge588.Hvis barnet opholder sig hos nære slægtninge eller andre nærtstående, som barnet i forvejenhar et tæt forhold til, vil der normalt være en formodning om, at opholdet vil være til gavn forbarnet, og det vil, medmindre de konkrete forhold taler imod, ikke være nødvendigt at foretage endyberegående undersøgelse. Det gælder også, selvom opholdet forventes at vare i en længereperiode. For udenlandske børn gælder reglerne i punkt 590.Plejeforhold med henblik på adoption589.Der skal foreligge plejetilladelse for børn, der modtages i privat pleje med henblik påadoption. For at undgå, at den stedlige kommune griber ind i adoptionsmyndighedernes behandlingaf adoptionssagen, bør der ikke udstedes plejetilladelse, før ansøgerne er godkendt som adoptantertil barnet, hvis adoptionen kræver en sådan godkendelse.Godkendes ansøgerne som adoptanter til et bestemt barn, sender adoptionsmyndighederne sagentil ansøgernes opholdskommune, der herefter giver plejetilladelse med henblik på adoption. I dissetilfælde vil kommunen kunne give plejetilladelsen på grundlag af de undersøgelser, der er foretageti forbindelse med godkendelsen som adoptanter, medmindre der foreligger særlige forhold, der kangive grundlag for indhentelse af supplerende oplysninger om ansøgerne. I forbindelse med enansøgning om udstedelse af en plejetilladelse til brug for en adoption bør kommunen i hvert enkelttilfælde overveje, om der er behov for at supplere tilladelsen med uddybende oplysninger afbetydning for sagen. Det vil derefter være op til adoptionsmyndighederne at vurdere, om desupplerende oplysninger giver anledning til yderligere overvejelser.Udenlandske børn590.Ved ansøgning om plejetilladelse til et udenlandsk barn skal kommunen sikre sig, atansøgerne har fået opholdstilladelse til det pågældende barn. Ved behandlingen af en ansøgning omplejetilladelse gælder der som hovedregel det samme som ved plejetilladelse i plejeforhold aflængere varighed, jf. punkt 587.Nordiske børn er fritaget for opholdstilladelse, jf. § 1 i udlændingeloven.Et barn, der ikke er statsborger i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige, må ikke bringesher til landet med henblik på adoption, før der foreligger opholdstilladelse og eventueltindrejsevisum. Er barnet født her i landet, og var moderen på fødselstidspunktet ikke bosat her, måbarnet ikke uden opholdstilladelse opholde sig her med henblik på adoption, jf. bekendtgørelse omadoption.

En udlænding, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, skal udrejse af landet. Udrejserudlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udrejsen, jf. udlændingelovens § 30, stk. 1 og2. Hvis et barns opholdskommune bliver opmærksom på, at et barn, der er bragt her til landet medhenblik på adoption, ikke har ret til at opholde sig her i landet, og hvis barnets opholdskommune iden forbindelse træffer afgørelse om, hvor barnet midlertidigt skal anbringes, må det så vidt muligtundgås, at valget af barnets midlertidige anbringelsessted foregriber den endelige afgørelse omansøgernes godkendelse som adoptanter. Det vil sige, at hvis ansøgerne endnu ikke er godkendtsom adoptanter, bør barnet normalt ikke anbringes hos ansøgerne. Barnet bør derfor almindeligvisanbringes et neutralt sted.591.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge medhenblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives til adoption, hvoradoptionsansøgeren er godkendt som adoptant, og hvor barnet ligger inden for den godkendelse,som adoptanterne har modtaget. Derudover skal adoptionsansøgeren have givet sit samtykke til atmodtage det konkrete barn, jf. udlændingebekendtgørelsen.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, til mindreårige udlændinge medhenblik på varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives endvidere til opholdhos barnets nærmeste familie, når der foreligger en særlig begrundelse for, at barnet ikke kan bo hosforældrene eller andre nære slægtninge i hjemlandet, jf. udlændingebekendtgørelsen.Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 til mindreårige udlændige med henblikpå varigt ophold hos andre end forældremyndighedsindehaveren gives endelig til ophold hos andre,når ganske særlige omstændigheder foreligger, og når plejeforholdet anbefales af kommunal-bestyrelsen på grundlag af en tilsvarende undersøgelse som ved adoption af udenlandske børn, ellervedrørende børn over 14 år, når plejeforholdet på baggrund af andre oplysninger må anses forbetryggende, jf. udlændingebekendtgørelsen. Opholdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsenmed henblik på adoption kan ikke gives, før der foreligger en udtalelse fra adoptionsmyndighederneom, at adoption vil kunne forventes gennemført, jf. udlændingebekendtgørelsen. Det er desuden enbetingelse, at plejeforældrene afgiver erklæring om at ville påtage sig forsørgelsen af barnet, jf.udlændingebekendtgørelsen.Et udenlandsk barn under 18 år, som har fast ophold hos forældremyndighedsindehaveren, erfritaget for bevis for opholdstilladelse under ophold her i landet, når barnet er meddeltopholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9, stk. 1, nr. 2 eller 9b-9e, eller når barnet er fødther i landet, og forældremyndighedsindehaveren har lovligt ophold har i landet i medfør af enopholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-9e, jf. udlændingebekendtgørelsen. Såfremt barnetfår ophold hos andre end indehaveren af forældremyndigheden, skal der indgives ansøgning omopholdstilladelse for barnet.Flytning til ny kommune592.Flytter plejeforældrene til en anden kommune, skal fraflytningskommunen underrette dennye kommune om plejeforholdet. Tilflytningskommunen tager selv stilling til, om forudsætningernefor plejetilladelsen fortsat er til stede.Ophør af privat familiepleje593.I de tilfælde, hvor forældrene selv har anbragt barnet eller den unge i privat familiepleje, erudgangspunktet, at forældrene også har adgang til at hjemtage barnet eller flytte barnet til en andenfamiliepleje.

Afslag på flytning eller hjemtagelseServiceloven:§ 78…Stk. 4.Børn og unge-udvalget iforældremyndighedsindehaverensopholdskommune kan efter begæring afplejeforældrene eller barnet eller den ungebeslutte, at et barn eller en ung ikke må flytteseller hjemtages fra en privat familiepleje,såfremt det må antages at skade barnet ellerden unge. Forud for afgørelsen indhentes enudtalelse fra den stedlige kommune.Stk. 5…594.Efter servicelovens § 78, stk. 4 kan børn og unge-udvalget i forældremyndigheds-indehaverens opholdskommune efter begæring fra plejeforældrene eller barnet eller den ungebeslutte, at et barn eller en ung ikke må flyttes eller hjemtages fra en privat familiepleje, såfremt detmå antages at skade barnet. Forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fra den stedlige kommune.Formålet med høringen er en sikring af, at det samtidig overvejes, om der er behov for enopfølgning på sagen, herunder om der er behov for særlig støtte til familien efter servicelovens § 52.Bestemmelsen tilgodeser hensynet til det barn eller den unge, som måske i en længere årrække harhaft ophold hos plejeforældrene. Hvis flytningen eller hjemtagelsen må antages at skade barnet ellerden unge, kan hjemtagelse eller flytning nægtes. Kriteriet »skade barnet eller den unge« kan siges atligge imellem kriterierne for henholdsvis frivillige og tvangsmæssige foranstaltninger, jf. punkt 358ff.Reglen i servicelovens § 78, stk. 4 om muligheden for at nedlægge forbud mod flytning ellerhjemtagelse er en beskyttelsesregel for plejebarnet (eller den unge) og omfatter derfor børn og ungeop til 18 år.Anvendelsen af bestemmelsen er ikke betinget af, at opholdet har varet i et nærmere fastsattidsrum, men det må formodes, at jo kortere opholdet har varet, jo mindre er risikoen for, atflytningen eller hjemtagelsen vil være til skade for barnet eller den unge.595.En afgørelse om, at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, kan træffes efterbegæring af plejeforældrene eller barnet eller den unge. Hvis kommunen modtager en begæring,skal sagen forelægges børn og unge-udvalget. Hermed får barnet eller den unge en egentlig adgangtil selv at starte sagen. Der er i dette tilfælde ikke fastsat nogen aldersgrænse for den initiativret, derherved tillægges barnet eller den unge, hvilket betyder, at en begæring fra et mindre barn kanmedføre, at sagen må forelægges børn og unge-udvalget til afgørelse.Afgørelsen om, at barnet eller den unge ikke må hjemtages eller flyttes, træffes af børn og unge-udvalget. Der skal ikke fastsættes en genbehandlingsfrist, da der fortsat er tale om et privatfamilieplejeforhold. Da udvalget kun kan nægte flytning eller hjemtagelse, hvis flytningen ellerhjemtagelsen kan antages at være til skade for barnet eller den unge, er der ikke tale om, at dergives barnet eller den unge en adgang til frit at bestemme, hvor barnet eller den unge vil bo.Hvilken kommune træffer beslutning om flytning eller hjemtagelse596.En beslutning efter servicelovens § 78, stk. 4 træffes af børn og unge- udvalget iforældremyndighedsindehaverens opholdskommune.

En afgørelse, om at barnet eller den unge ikke må flyttes eller hjemtages, vil kunne give anledningtil overvejelser, om der er behov for at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for barnet eller denunge. For at sikre at dette indgår i overvejelserne og for at sikre en eventuel opfølgning af sagen, erbeslutningen henlagt til forældremyndighedsindehaverens opholdskommune.Reglen om genbehandling efter servicelovens § 62 finder ikke anvendelse ved en afgørelse efterservicelovens § 78, stk. 4.597.Af hensyn til barnet eller den unge skal der forud for afgørelsen indhentes en udtalelse fraden stedlige kommune, dvs. plejeforældrenes opholdskommune, som vil være nærmest til atbedømme barnets eller den unges forhold og dets relation til plejefamilien. Der er således tale omen obligatorisk høring, der skal give en helhed i vurderingen af situationen. En fyldigdokumentation fra begge kommuner vil også være en forudsætning for ankemyndighedensbedømmelsesmuligheder.Foreløbig afgørelseServiceloven:§ 78…Stk. 5.En afgørelse efter stk. 4 kan træffesforeløbigt efter reglerne i § 75, nårbetingelserne herfor er opfyldt.Stk. 6.Reglerne i stk. 1-5 gælder ikke itilfælde, hvor kun den ene af forældrene harforældremyndigheden, men barnet eller denunge får døgnophold hos den anden afforældrene.Stk. 7.Døgnplejehjem, der modtager børn ogunge under 18 år, og som drives af privateuden offentlige midler, må kun oprettes ogdrives med tilladelse af kommunalbestyrelseni den stedlige kommune.Kommunalbestyrelsen i den stedligekommune fører tilsyn med forholdene ihjemmet.598.Efter servicelovens § 78, stk. 5 kan en beslutning om forbud mod flytning eller hjemtagelsetræffes foreløbigt efter reglerne i servicelovens § 75, når betingelserne herfor er opfyldt, jf. kapitel22.Biologiske forældre uden del i forældremyndigheden599.Efter servicelovens § 78, stk. 6 gælder reglerne om privat familiepleje i stk. 1-5 ikke i detilfælde, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden, men barnet eller den unge fårdøgnophold hos den anden af forældrene.Eventuelle tvivlsspørgsmål forældrene imellem må således løses af forældrene selv eller omnødvendigt efter reglerne i lov om forældremyndighed og samvær.600.Det bemærkes dog, at kommunen i særlige tilfælde kan anbringe barnet eller den unge hosden forælder, der ikke har del i forældremyndigheden. Der vil i så tilfælde ikke være tale om privatfamiliepleje, men en netværksanbringelse, se punkt 474.

Børn og unge, der har begået kriminalitet601.I dette kapitel beskrives de regler, der vedrører børn og unge, der har begået kriminalitet,såsom indbrudstyveri og lignende, voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet. Det drejer sigbl.a. om ordningen med ungdomskontrakter og reglerne i serviceloven om udarbejdelse afhandleplaner, netværksstøtte og ungdomssanktionen.For at understøtte arbejdet med en hurtig indsats over for børn og unge, der begår kriminalitetgives ligeledes en beskrivelse af politiets og de sociale myndigheders opgaver i den forbindelse.Udover beskrivelsen af den gældende retstilstand behandles nogle væsentlige punkter iforbindelse med en hurtig indsats som inspiration til mulig organisering og udførelse af indsatsen pålokalt plan. Formålet er alene at beskrive nogle handlemuligheder i indsatsen over for børn og unge,der begår kriminalitet.UngdomskontrakterGenerelt om ordningen med ungdomskontrakter602.En ungdomskontrakt er en aftale, hvorved den unge med samtykke fra indehaveren afforældremyndigheden forpligter sig til at deltage i visse nærmere opregnede aktiviteter m.v. mod, atanklagemyndigheden afstår fra yderligere retsforfølgning.603.Sigtet med ordningen er at udbygge samarbejdet mellem politiet og de sociale myndigheder,således at de sociale myndigheder inddrages umiddelbart efter en lovovertrædelses opklaring og istørre omfang end hidtil. Ungdomskontrakten skal desuden ses som en reaktion, der både erumiddelbart mærkbar og giver en ramme og et perspektiv for den unge.604.Ungdomskontrakt kan især tilbydes unge 15-17-årige, der ikke er kommet ind i et mere fastkriminalitetsmønster. Det er unge, som efter tidligere gældende retspraksis skulle have tiltalefrafaldmed vilkår om tilsyn af de sociale myndigheder m.v. eller eventuelt den første betingede dom.Der vil typisk være tale om unge, der har begået indbrudstyveri eller andet tyveri, vissehærværksforhold eller brugstyveri af cykler eller knallerter.605.Ved indgåelse af en ungdomskontrakt kan den unge opnå, at lovovertrædelsen anføres påstraffeattesten i kortere tid (1 år, hvis det er første gang den unge modtager en afgørelse forovertrædelse af straffeloven eller lov om euforiserende stoffer), ligesom den unge normalt ikke vilblive pålagt vilkår om bøde.Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om andre hjælpeforanstaltninger efterserviceloven, anføres på straffeattesten i 2 år. Det samme gælder for tiltalefrafald uden særligevilkår.Hjemmelen til at afgøre sagen med tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt erretsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. § 723, stk. 1 og servicelovens § 52 om foranstaltninger.

Fremgangsmåden ved indgåelse af en ungdomskontraktPolitiets visitation606.Under efterforskningen af en sag vedrørende en ung lovovertræder vurderer politiet, omsagen egner sig til at blive afgjort med et tiltalefrafald med vilkår om ungdomskontrakt. Det er enforudsætning for at anvende ungdomskontrakt, at den unge er 15-17 år på gerningstidspunktet og attilståelsen er underbygget.Skønner politiet, at sagen egner sig til afgørelse ved indgåelse af en ungdomskontrakt, underretterpolitiet snarest muligt den unges opholdskommune.Kommunens visitation607.I den sociale forvaltning bør hovedansvaret for udarbejdelse af ungdomskontrakter hvile påfå personer. Det vil bl.a. være hensigtsmæssigt, ikke mindst for at sikre en hurtig kontrakt, at derudpeges en person, som står for koordination og sikrer, at alle relevante parter inddrages, og somkan modtage underretning fra politiet om begåede lovovertrædelser. Den nærmere tilrettelæggelsekan dog variere fra kommune til kommune, bl.a. under hensyn til kommunens størrelse. Detformelle ansvar for ungdomskontrakterne vil altid påhvile kommunalbestyrelsen.Hvis den unge ikke vil indgå en ungdomskontrakt, kan politiet søge sagen afgjort ved domeventuelt med vilkår om foranstaltninger efter serviceloven. Hvis der ikke foreligger en tilståelse,må sagen ligeledes afgøres ved dom.Tiltalefrafald uden ungdomskontrakt, men med vilkår om foranstaltninger efter servicelovens§ 52, kan undtagelsesvis anvendes efter indstilling fra kommunen.Kommunen bør derfor under alle omstændigheder - også i situationer, hvor der ikke er grundlagfor en ungdomskontrakt - undersøge, om der bør iværksættes foranstaltninger efter serviceloven, ogindstille til politiet, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå som led i sagens afgørelse.Det må forventes, at politiet, der har den første kontakt med den unge lovovertræder, orientererdenne om muligheden for eventuelt at afgøre sagen med en ungdomskontrakt. Det er imidlertidkommunen, der på baggrund af en nærmere undersøgelse af den unges sociale og personligesituation konkret vurderer, om der i den enkelte sag er grundlag for at anvende en ungdomskontrakt.Derfor er det vigtigt, at kommunen ved det første møde med den unge og forældrene giver engrundig information om, hvad ordningen med ungdomskontrakter indebærer, og hvilke alternativerder er til ordningen.Hvis kommunen skønner, at en ungdomskontrakt kan anvendes, udarbejdes der i fællesskab medden unge og dennes forældre et udkast til de sociale foranstaltninger i en ungdomskontrakt.Udkastet skal forelægges politiet til godkendelse og med henblik på, at politiet kan fastsætte devilkår om straffri vandel m.v., der skal indgå i ungdomskontrakten.Kontrakten skal underskrives af den unge, indehaveren af forældremyndigheden, kommunen ogpolitiet. Det bør tilstræbes, at underskrivelsen sker på et møde med deltagelse af de involveredeparter, hvor indholdet af kontrakten og betydningen af dens overholdelse gennemgås.Den underskrevne kontrakt fremsendes af politiet til den stedlige byret, som skal godkendevilkårene og kontrakten.Straks efter rettens godkendelse underretter politiet kommunen, således at de initiativer, som erfastsat i kontrakten, kan iværksættes snarest muligt.

Ungdomskontraktens indholdSociale foranstaltninger608.En ungdomskontrakts indhold vedrørende de sociale foranstaltninger skal udarbejdes således,at der (konkret) tages hensyn til den unges særlige forhold. I princippet kan der anvendes alle deformer for foranstaltninger, der er nævnt i servicelovens § 52, herunder økonomisk støtte til udgifterder følger af foranstaltningerne.Som udgangspunkt skal foranstaltningerne - som altid ved iværksættelse af hjælpeforanstaltningerefter serviceloven - bygge på den unges og forældrenes motivation til samarbejde.Der bør specielt fokuseres på de områder, hvor der er behov for at få den unge til at arbejde medat ændre holdning og adfærd og hvor der er behov for at støtte den unge i udvikling af et positivtforløb. Indholdet i kontrakten vedrørende den sociale indsats, herunder de forhold som den ungeforpligter sig til at overholde, bør derfor være fremadrettet og behøver ikke at relatere sig til deneller de kriminelle handlinger, som den unge har begået.Kontrakten skal indeholde en plan, som detaljeret fastlægger de foranstaltninger, som inden for etbestemt tidsrum skal udgøre en samlet indsats over for den unge og udgøre en forpligtelse for denunge. Det kan indgå som en del af kontrakten, at familien skal følge en bestemt fremgangsmåde,eventuelt i tilslutning til nærmere angivne foranstaltninger.F.eks. kan det fastsættes i kontrakten, at den unge skal søge en skole eller andet uddannelsessted,en ungdomsklub eller lignende, eller deltage i forskellige foreningsaktiviteter, f.eks. isportsforeninger.Endvidere kan kontrakten indeholde bestemmelser om, hvor den unge skal bo, f.eks. hos familieeller et sted der er anvist af de sociale myndigheder, eventuelt i forbindelse med en anbringelseuden for hjemmet.Det kan også indgå i kontraktens plan for den samlede sociale indsats, at den unge får beskikketen personlig rådgiver eller får en fast voksen kontaktperson i et nærmere fastlagt omfang. I særligetilfælde vil det efter en konkret vurdering kunne fastsættes i kontrakten, at den unge indgår ibehandling mod alkohol- og narkotikamisbrug.Kontrakten skal indeholde bestemmelser om de sociale myndigheders tilsyn med den ungesoverholdelse af de forpligtelser, der følger af de sociale foranstaltninger.Vilkår fastsat af politiet609.Udover kontraktens sociale vilkår som fastsættes af kommunen i samarbejde med den ungeog dennes forældre, indeholder kontrakten vilkår, som fastsættes af politiet. En ungdomskontraktgøres således altid betinget af straffri vandel, dvs. at den pågældende ikke begår strafbare forhold iprøvetiden. Prøvetiden fastsætter politiet i reglen til 1 år.I en ungdomskontrakt vil der kunne indgå vilkår om betaling af erstatning og konfiskation. Derbør normalt ikke fastsættes vilkår om bødebetaling. Hvis ungdomskontrakten kun indeholdermindre forpligtelser over for den unge, f.eks. krav om at fastholde et påbegyndt skole- elleruddannelsesforløb, kan der dog være behov for at fastsætte vilkår om bøde.Virkningen af, at kontrakten ikke overholdes af den unge, herunder betydningen af ny kriminaliteti prøvetiden, skal anføres i kontrakten.Varighed610.En ungdomskontrakt bør normalt ikke løbe i mere end et år og ikke i kortere tid end 3måneder. De sociale foranstaltninger kan imidlertid godt fortsætte udover kontraktperioden

afhængig af den unges behov for social støtte, og eventuelt som en opfølgning af den sociale plander er lagt for støtten til den unge.Ungdomskontrakter ophører normalt ved det fyldte 18. år. En ungdomskontrakt med vilkår i formaf en personlig rådgiver, en fast kontaktperson eller døgnophold i institution, plejefamilie ellerandet egnet opholdssted vil dog kunne række ud over det fyldte 18. år. Der henvises tilservicelovens § 76, stk. 2 og 3, hvorefter disse foranstaltningsformer kan opretholdes, indtil denunge fylder 23 år, hvis den unge er indforstået hermed.OpfølgningKontraktens gennemførelse611.Baggrunden for ordningen med ungdomskontrakter er bl.a. at skabe mulighed for at sættehurtigt ind med umiddelbart mærkbare reaktioner over for unge lovovertrædere og samtidig at giveen ramme og et perspektiv for de unge. Det er derfor vigtigt, at de initiativer, som er fastsat ikontrakten, iværksættes hurtigst muligt.Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kontraktens sociale foranstaltningerbliver iværksat, og for tilsynet med at den unge overholder de forpligtelser, der følger afforanstaltningerne. Udførelsen af opgaverne kan overlades til medarbejdere i nærmiljøet, som haren løbende personlig kontakt med den unge, f.eks. klubmedarbejdere, pædagoger, lærere eller nærefamiliemedlemmer bortset fra forældre.Efter § 9a, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har børn og ungesamme opholdskommune som forældremyndighedens indehaver.Reglerne indebærer, at hvis den unge skifter opholdskommune, ophører fraflytningskommunensforpligtelser i henhold til kontrakten. I disse tilfælde forudsættes det, at fraflytningskommunenstraks kontakter tilflytningskommunen med henblik på, at denne kan vurdere spørgsmålet om denfortsatte opfyldelse af kontrakten. Fraflytningskommunen skal samtidig underrette politiet omflytningen. Tilflytningskommunen giver politiet meddelelse om sin stillingtagen.Er den unge anbragt uden for hjemmet, bliver den anbringende kommune den unges selvstændigeopholdskommune eller handlekommune. Den anbringende kommune vil således fortsat væreopholds- eller handlekommune for barnet eller den unge, selv om forældrene flytter til en andenkommune.Vilkårsovertrædelse612.Ungdomskontrakten træder formelt i kraft, når vilkårene er godkendt af retten.Det er politiet, der påser overholdelsen af vilkåret om straffri vandel. Kommunen skal føre tilsynmed, at den unge overholder forpligtelserne i henhold til kontraktens bestemmelser om socialeforanstaltninger.Konstaterer den eller de medarbejdere, som efter kommunens bestemmelse har ansvaret fortilsynet, at den unge bryder kontraktens bestemmelser vedrørende de sociale foranstaltninger, skalder foretages en vurdering af, om overtrædelsen er så væsentlig, at der bør ske underretning tilpolitiet. Grov eller gentagen misligholdelse skal hurtigst muligt indberettes til politiet medangivelse af, hvilke foranstaltninger kommunen kan foreslå, f.eks. i form af ændring af vilkår,tidsmæssig forlængelse af kontrakten eller med oplysning om, at man ikke har mulighed for attilbyde den unge yderligere foranstaltninger.

Hvem der foretager vurderingen af, om politiet skal underrettes, vil afhænge af, hvorledes denenkelte kommune har tilrettelagt samarbejdet med politiet, herunder om kommunen har udpeget enperson som ansvarlig for koordinationen i forbindelse med arbejdet med ungdomskontrakter.613.Foretages der underretning, afgør politiet, hvad der videre skal ske, herunder om sagen skalforelægges for retten.Anklagemyndigheden kan forelægge sagen for retten enten med henblik på rettens godkendelse afen ændring af ungdomskontraktens vilkår eller løbetid - hvilket forudsætter, at der kan opnåssamtykke hertil fra den unge, dennes forældre og kommunen - eller til godkendelse af ettiltalefrafald på vilkår eller med henblik på, at der rejses tiltale med påstand om idømmelse afsanktioner - typisk i forbindelse med en betinget dom.Særligt om kriminalitetstruede børn og ungeServiceloven§ 57 c, stk. 1...For børn og unge under 18 år, derhar begået voldskriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, skalkommunalbestyrelsen udarbejde enhandleplan for en indsats, der kanmodvirke yderligere kriminalitet ogyde den nødvendige støtte til denunge. Handleplanen udarbejdes isamarbejde med den unge og dennesfamilie.614.Servicelovens § 57 c, stk. 1, giver kommunerne pligt til at udarbejde en handleplan, når etbarn eller en ung under 18 år har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet.Handleplanen skal beskrive en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet, så der kan ydesden nødvendige støtte til den unge. Udover voldskriminalitet omfatter begrebet anden alvorligkriminalitet, såsom voldtægt, røveri, grovere former for hærværk og tyveri samt forsøg på sådanneforbrydelser.Det er ikke et krav, at den unge er dømt, eller at det på anden måde er bevist, at den unge faktiskhar begået voldskriminalitet eller anden form for alvorlig kriminalitet. Det er hensigten, at der skalsættes ind så tidligt som muligt. Det er derfor ikke formålstjenligt at afvente en eventueldomsfældelse. I den forbindelse bemærkes, at unge under den kriminelle lavalder på 14 år ikke eromfattet af straffeloven, således at skyldspørgsmålet ikke kan afgøres ved domstolene. Der skal dogalligevel udarbejdes handleplaner for denne aldersgruppe.Kommunens behandling af sagen kan, i de tilfælde hvor der ikke er tale om bevist kriminalitet,alene ske ud fra, at der er foretaget en underretning om formodet kriminalitet. Dokumentationen frapolitiet er et udgangspunkt for aktivt at inddrage barnet eller den unge og forældrene i sagen.

Handleplaner, som forebygger yderligere kriminalitet615.Bestemmelserne om handleplaner i forbindelse med kriminalitet er et led i den særligeindsats over for utilpassede unge. Målgruppen er unge under 18 år, som har begået voldskriminaliteteller anden form for alvorlig kriminalitet. For denne gruppe af unge har kommunen en forpligtelsetil at udarbejde en handleplan for indsatsen, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde dennødvendige støtte til den unge.Formålet er at sikre, at der i disse tilfælde iværksættes en planlagt og kontrolleret indsats medhenblik på at forpligte den unge, forældrene og forvaltningen i et gensidigt samarbejde for atmedvirke til at få den unge på rette vej allerede, når den unge første gang kommer ud i kriminalitet.Hermed fastholdes forældrenes og kommunens ansvar for den unge.Foreløbig handleplan, servicelovens § 57 c, stk. 2Serviceloven§ 57 c, stk. 2…Kommunalbestyrelsenskaludarbejde en foreløbig handleplan, jf.stk. 1, senest 7 dage efter, atkommunenharmodtagetdokumentation fra politiet om denbegåede kriminalitet. Det skal i denforbindelse overvejes, om det vilvære relevant at træffe afgørelse omungepålæg, jf. § 57 b.

616.Kommunen skal efter servicelovens § 57 c, stk. 2, udarbejde en foreløbig handleplan senestsyv dage efter, at kommunen har modtaget dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet.Hvis den pågældende i forvejen er kendt af kommunen, vil en handleplan ofte kunne foreliggehurtigere. I det omfang kommunen imidlertid ikke i forvejen kender barnet eller den unge, derpågribes i alvorlig kriminalitet, kan selv syv dage anses for kort tid til at udarbejde en langsigtethandleplan for indsatsen.Kravet omfatter i disse tilfælde alene en foreløbig handleplan. Den foreløbige handleplanindebærer, at der er mulighed for efterfølgende justeringer, når barnets eller den unges situation erundersøgt yderligere. Fristen på syv dage skal således vise barnet eller den unge og familien, at derreageres hurtigt på kriminaliteten. I den foreløbige handleplan skal kommunen tage stilling til, hvadder her og nu skal gøres for at hindre, at den unge begår ny kriminalitet. Den foreløbige handleplankan f.eks. omfatte:– at der straks indkaldes til et møde med forældrene og den unge, hvor det drøftes, hvad der kangøres for at forebygge yderligere kriminalitet,– at den unge får tilknyttet en personlig rådgiver eller kontaktperson, eller– at den unge anbringes uden for hjemmet for at hindre, at der begås ny kriminalitet.Den konkrete indsats tilrettelægges af kommunen. For de 14-17-årige bør kommunen overveje atinddrage kriminalforsorgen. Det bør i denne forbindelse indgå, at kriminalforsorgen i enkelte

tilfælde kan foranledige udarbejdet en personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808 om sigtedesforhold, der må antages at være af betydning for sagens afgørelse ved retten inden for en korteretidsfrist.Handleplan og ungdomskontrakt617.Reglerne i lov om social service er et supplement til ordningen med ungdomskontrakter, sepunkt 602ff om ungdomskontrakter.Ungdomskontraktordningen omfatter ikke børn under 14 år, idet de ikke kan straffes. Ordningenomfatter heller ikke unge på 14 år og derover, der har begået voldskriminalitet og anden alvorligkriminalitet. I de tilfælde, hvor den unge er omfattet af ordningen med ungdomskontrakter, vilkravet i servicelovens § 140 være opfyldt ved indgåelsen af ungdomskontrakt. Der skal derfor ikkeudarbejdes en handleplan efter servicelovens § 140.Tilfælde, hvor der i forvejen foreligger handleplan618.Også i andre tilfælde, hvor der er lagt en handleplan for indsatsen ud fra andre bestemmelser,herunder handleplaner i forbindelse med foranstaltninger efter § 52 i serviceloven, er lovens kravopfyldt, og der skal ikke udarbejdes en ny selvstændig handleplan i forbindelse med kriminaliteten.I lyset af den modtagne dokumentation fra politiet om den begåede kriminalitet, kan der evt. væregrundlag for at overveje en revision af den tidligere udarbejdede handleplan.Samarbejde med den unge og familien619.Handleplanen udarbejdes i samarbejde med den unge og dennes familie. I kommunensovervejelser omkring planen indgår således den unges og familiens motivation til at indgå i etlangsigtet samarbejde med henblik på at forebygge ny kriminalitet.Planen skal angive formålet med indsatsen, samt hvilken indsats der er nødvendig for at opnåformålet. Handleplanen skal under hensyn til dette formål tillige angive indsatsens forventedevarighed, særlige forhold vedrørende den unge, herunder behandling, uddannelse m.v. og bygge påretningslinierne i servicelovens § 140, stk. 3, se punkt 295 ff. Indholdet af den enkelte handleplanvil således være helt afhængig af de konkrete forhold. Kommunerne vil her kunne lade sig inspirereaf de planer, der allerede anvendes i forbindelse med afgørelser om foranstaltninger efterservicelovens § 52, § 58 eller § 76. Der henvises endvidere til punkt 648 ff. om hurtig indsats overfor børn og unge, der begår kriminalitet.Koordinering af handleplaner med kriminalforsorgen620.Kommunen har en pligt til at koordinere handleplaner efter servicelovens § 140, stk. 1 og §57 c, stk. 1 med kriminalforsorgen, jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 om kommunernespligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper, som findes påwww.retsinfo.dkFormålet er at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet overfor bl.a. de14-17-årige. Det drejer sig om følgende målgrupper:– 14-17-årige, der har fået en ubetinget fængselsstraf som følge af voldskriminalitet eller andenalvorlig kriminalitet, og som kommunen har pligt til at udarbejde en handleplan for efterservicelovens § 140, stk. 1.– 14-17-årige, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol, jf. kapitel 13a ilov om fuldbyrdelse af straf, og som kommunerne har pligt til at udarbejde en handleplan forefter servicelovens § 140, stk. 1.

14-17-årige, der har fået en betinget dom med tilsyn af kriminalforsorgen og med vilkår omhjælpeforanstaltninger efter servicelovens § 52 som følge af voldskriminalitet eller andenalvorlig kriminalitet, hvor kommunen har pligt til at udarbejde en handleplan for efterservicelovens § 57 c, stk. 1.Det er kriminalforsorgen, der skal tage kontakt til kommunen, når en handleplan skal koordineres.Kommunen har ansvaret for at følge op på henvendelsen og har ligeledes ansvaret for, athandleplanerne koordineres med kriminalforsorgen. Kommunen skal løbende sikre sig, atkommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres med kriminalforsorgens tiltagog at eventuelle andre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet.Hvis den unge er placeret i varetægtssurrogat i forbindelse med anholdelsen, skal arbejdet medhandleplanen efter § 140 og dermed undersøgelsen (jf. § 50 i serviceloven) af den unge påbegyndes,mens den unge er placeret på en sikret afdeling, jf. § 27, stk. 4 i bekendtgørelse om magtanvendelseover for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, som kan findes på www.retsinfo.dk.Samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne, når en ung har fået en dom621.Unge under 18 år, der er idømt en ubetinget fængselsstraf, anbringes efterstraffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2 i en social institution mv., med mindre afgørende hensyn tilretshåndhævelsen taler imod anbringelse uden for fængsel og arresthus. Det er Direktoratet forKriminalforsorgen, der træffer beslutning om, den unge skal anbringes i en social institution eller ien af kriminalforsorgens institutioner.Direktoratet for Kriminalforsorgen modtager fra politiet underretning om personer i alderen 14-17år, der skal afsone en ubetinget fængselsstraf. Herefter sender direktoratet hurtigst muligt – typisk iløbet af 1-2 dage – en høring til den af kriminalforsorgen lokale afdelinger, hvor den unge hører til.I høringen anmodes om afdelingens forslag til en plan for straffens udståelse.Når afdelingen har modtaget høringsskrivelsen og sagens akter, etablerer afdelingen, hvisplacering på en institution uden for kriminalforsorgens regi er relevant, kontakt til den ungesopholdskommune med henblik på hurtigst muligt at finde et egnet afsoningssted til den unge ogherunder afklare spørgsmålet om betalingstilsagn fra kommunen.Når kriminalforsorgen har truffet beslutning om, at den unge skal afsone dommen på et socialtanbringelsessted og har kontaktet kommunen, er det kommunens ansvar at finde et egnetanbringelsessted til den unge hurtigst muligt. Det er kommunen, som afholder udgifterne iforbindelse med den unges anbringelse under afsoning af dommen på et socialt anbringelsessted.Serviceloven§ 57 c, stk. 3…Kommunalbestyrelsenskaliforbindelse med løsladelse give ungeunder 18 år, der har afsonetfrihedsstraf, været varetægtsfængsleteller anbragt i varetægtssurrogat ettilbud om udslusning. Tilbuddet omudslusning skal så vidt muligtetableres inden løsladelsen og haveen varighed på mindst 6 månederefter løsladelsen. Tilbuddet skal som

622 Ungeunder 18 år, der har afsonet en frihedsstraf, været varetægtsfængslet eller anbragt ivaretægtssurrogat, i forbindelse med løsladelse skal have et tilbud om udslusning i form af enkontaktperson, en mentor, et gruppeforløb eller andet, der kan lette den unges overgang til etselvstændigt voksenliv. Udslusningsordningen kan bl.a. støtte og hjælpe den unge med – hvor det errelevant – at finde bolig, skabe sig en struktureret hverdag, finde uddannelse eller arbejde,administrere sin økonomi, styrke sit netværk og finde fritidstilbud.Målgruppen er unge, der løslades efter ophold i åbent eller lukket anbringelsessted i socialt regiefter afsoning af dom, arresthus eller fængsel i forbindelse med varetægtsfængsling, anbringelse ivaretægtssurrogat.For unge i varetægt skal der udarbejdes en § 50 undersøgelse og en handleplan efter § 140 iserviceloven. Det er imidlertid ikke en forudsætning for tilbuddet om udslusning, at kommunen harudarbejdet en § 50 undersøgelse eller en handleplan efter § 140, stk. 1.Allerede mens de unge opholder sig på sikrede afdelinger, er det vigtigt at sætte fokus påuddannelse. Unge på sikrede afdelinger er omfattet af undervisningspligten efter folkeskoleloven,herunder også reglerne om specialundervisning og skal have tilbudt skolegang, som er tilpassetderes behov, mens de opholder sig på sikrede afdelinger.Tilbuddet om udslusning efter stk. 3, skal så vidt muligt etableres inden løsladelsen, for at sikre, atde nødvendige sagsbehandlingsskridt og praktiske forhold er på plads så hurtigt som muligt, så denunge ikke står uden relevant støtte på tidspunktet for løsladelsen. I nogle tilfælde vil det værevanskeligt at nå at etablere udslusningen inden løsladelsen, f.eks. i forbindelse med kortvarigevaretægtsfængslinger hhv. anbringelser i varetægtssurrogat. Det må dog forventes, at det altid vilvære muligt at etablere udslusningen før løsladelsen, når der er tale om løsladelse fra afsoning ellerlængerevarende varetægtsfængslinger.For unge der løslades, bør tilbuddet om udslusning indgå som led i de handleplaner, kommunernehar pligt til at udarbejde efter § 57 c, stk. 1, for unge, der har begået voldskriminalitet eller andenalvorlig kriminalitet, i handleplanerne efter § 140 for unge i varetægt samt i de handleplaner, somkommunerne skal koordinere med kriminalforsorgen jf. bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006 omkommunernes pligt til at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse persongrupper.623.Tilbuddet om udslusning skal have en varighed på mindst 6 måneder efter løsladelsen ogminimum have et omfang svarende til en kontaktpersonordning efter § 52, stk. 3, nr. 7 iserviceloven. Hermed sikres tilstrækkelig tid til at gennemføre en hensigtsmæssig udslusning,herunder i forhold til at få den unge i uddannelse eller beskæftigelse.Forpligtelsen til at tilbyde udslusning erstatter ikke kommunens forpligtelse efter de almindelige,gældende regler at iværksætte støtte efter § 52, hvis en § 50 undersøgelsen og handleplanen efter §

140 i serviceloven viser, at den unge har behov for særlig støtte ud over tilbuddet i forbindelse medudslusningen.I nogle tilfælde vil det f.eks. være relevant at formidle et praktiktilbud efter servicelovens § 52,stk. 3, nr. 9, for at styrke den unges tilknytning til arbejdsmarkedet, mens det i andre tilfælde vilvære relevant at iværksætte behandling af den unges problemer efter § 52, stk. 3, nr. 3, med henblikpå at sikre en vedvarende forandring i den unges adfærd og handlemønstre. Det kan f.eks. være iform af psykologhjælp eller misbrugsbehandling.Hvis et barn eller en ung, der løslades, har behov for mere omfattende støtte efter servicelovensregler og/eller støtte af en anden karakter, skal denne iværksættes. Kommunalbestyrelsen skalherunder være opmærksom på, om barnet eller den unge har en fysisk eller psykiskfunktionsnedsættelse, der indebærer, at den pågældende har krav på handicapkompenserendeydelser m.v.

Ulønnet netværksstøtte til børn og unge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorligkriminalitet624.Børn og unge, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet, har ofte etstort behov for at få et andet perspektiv i deres liv.De unge har ikke brug for flere professionelle, når de f.eks. skal hjælpes i gang med uddannelseeller beskæftigelse. Derimod kan voksne fra barnets eller den unges netværk, som frivillige ogulønnede, have en særlig tilgang til problemerne alene ud fra et ægte medmenneskeligt engagement.De kan derfor bruges som et supplement til en kontaktperson efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 6der, i modsætning til de frivillige, modtager vederlag, og dermed kan opfattes som en professionel.Den frivillige skal kunne rumme den unge og medvirke til at skabe en frugtbar dialog, der skalkunne støtte den unges udvikling.Erfaringerne fra projekter, der sigter på, at udsatte unge kan blive integreret på arbejdsmarkedet,viser, at medarbejderen på arbejdspladsen i almindelighed ikke ser det som en opgave, som haneller hun skal betales penge for. Det handler mere om engagement og medmenneskelighed og om atkunne lide at blive udfordret.Kommunen opfordres derfor til at afdække disse unges netværk for at finde en voksenperson, derhar opnået, eller som formodes at kunne opnå en god relation til den unge, og som kan anses foregnet til at støtte den unge.Ungdomssanktionen625.Straffelovens § 74 a giver mulighed for, at retten kan bestemme, at en ung, der pågerningstidspunktet ikke var fyldt 18 år, og som har begået grovere personfarlig kriminalitet elleranden alvorlig kriminalitet, skal undergive sig en ungdomssanktion. Ungdomssanktionen er en domtil en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling af to års varighed. Enungdomssanktion kan idømmes i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetingetfængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til et år, og hvor det må anses for formålstjenligt for atforebygge yderligere lovovertrædelser. Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vilkår, derkan fastsættes efter straffelovens § 57 om betingede domme.En ungdomssanktion kan kort beskrives som en dom til længerevarende socialpædagogiskbehandling, hvori der indgår et element af fastholdelse. Ungdomssanktionen kan sammenlignesmed dom med fastsættelse af særvilkår med behandlingsmæssigt sigte. Dette formuleres i reglen

som en bemyndigelse til tilsynsmyndigheden, (typisk kommunen for de 14 – 17-årige) til påbaggrund af særvilkårene at træffe beslutning om, hvordan særvilkårene skal opfyldes efter reglernei den sociale lovgivning. I almindelighed formuleres særvilkår i generelle vendinger, således at deroverlades tilsynsmyndigheden vide beføjelser med henblik på at kunne tilpasse vilkårene efter dendømtes aktuelle behov.Ungdomssanktionen giver dermed mulighed for at fastholde den unge i et behandlingsforløb, derpå længere sigt kan få den unge på rette kurs især ved at styrke den unges muligheder for at opnåuddannelse og beskæftigelse. En ungdomssanktion idømmes af retten bl.a. på baggrund af enindstilling fra de sociale myndigheder. I de følgende punkter vil der være specielt fokus på desociale myndigheders opgaver og roller i forbindelse med ungdomssanktionen. For yderligereoplysninger om ungdomssanktionen henvises til ”Håndbog om ungdomssanktionen” udgivet afServicestyrelsen februar 2008 (kan downloades på: www.servicestyrelsen.dk/ungdomssanktionen)Hvem kan idømmes en ungdomssanktion626.Målgruppen for ungdomssanktionen er unge mellem 14 og 17 år, der har begået alvorligkriminalitet og som samtidig har et massivt socialpædagogisk behandlingsbehov.Der er fire kriterier for afgrænsning af den personkreds, som ungdomssanktionen skal kunneanvendes overfor:– Et objektivt alderskriterium.– Et kriterium, der knytter sig til gerningsmandens personlige profil (»social profil«).– Et kriterium, der angår kriminalitetens art (kriminalitetskravet).– Et kriterium, der knytter sig til den straf, den unge lovovertræder ellers ville blive idømt(strafkravet).Alderskriteriet627.Det er alderen på gerningstidspunktet, der er afgørende for, om der kan idømmes enungdomssanktion. Afviklingen af ungdomssanktionen kan strække sig ud over det fyldte 18. år,uanset at den unge ikke giver samtykke. Almindeligvis vil det ikke komme på tale at idømme enungdomssanktion, hvis den tiltalte på domstidspunktet er fyldt eller forholdsvis kort tid efter fylder18 år. Dette kan dog finde sted, hvis det bliver anset for formålstjenligt på grund af tiltaltespersonlige forhold, herunder den tiltaltes mangel på modenhed.Social profil628.For så vidt angår den sociale profil er målgruppen for ungdomssanktionen kendetegnet ved,at der er tale om unge med markante tilpasningsproblemer. Det vil sige unge med en mangelfuldudviklet evne til at skabe normale sociale relationer, besvær med at orientere sig i normale socialesammenhænge og ofte præget af et højt angstniveau med deraf følgende uhensigtsmæssige oggrænseoverskridende reaktionsformer, herunder kriminelle handlinger af særlig voldsom ellervoldelig karakter. Deres adfærd er i mange tilfælde karakteriseret ved, at de ved truende ellerlignende aggressiv adfærd optræder på en måde, der skaber frygt og utryghed i de områder, hvor defærdes.Anvendelsen af ungdomssanktionen forudsætter, at foranstaltningen må anses for formålstjenlig iforhold til at imødekomme den unges særlige behov for behandling, og for at undgå at den ungebegår ny kriminalitet. Det er derfor en forudsætning for anvendelsen af ungdomssanktionen, at denunge efter en individuel vurdering ikke findes uegnet til behandling. Det er forudsat, at der kun heltundtagelsesvist bliver tale om at erklære en ung, der opfylder den sociale profil, for uegnet tilbehandling. Unge kan findes uegnet, hvis de f.eks. har psykiske lidelser, som medfører, at de ikke

kan nås med socialpædagogisk behandling, eller hvis det vurderes, at den unge ikke kan drage nytteaf en socialpædagogisk behandling. Unge, som undtagelsesvist findes uegnet til behandling indenfor det sociale system, må i sidstnævnte tilfælde idømmes en straf efter straffelovens andrebestemmelser.Kommunen skal i forhold til reglerne i servicelovens § 50 udarbejde en undersøgelse af de ungesforhold, der blandt andet dækker sundhedsforhold. I den forbindelse vil det være relevant atoverveje, om der skal nærmere undersøgelser til, for at konstatere om den unge f.eks. har psykiskeproblemer, har et misbrug, har lav IQ eller er mentalt retarderet.Det er ikke en betingelse for idømmelse af ungdomssanktionen, at den pågældende giversamtykke til foranstaltningen. Der henvises i øvrigt til overvejelserne om samtykke og egnethed i»Rapport om ungdomskriminalitet« s. 125-130, Ekspertgruppen om ungdomskriminalitet, 2001,Justitsministeriet.Kriminalitetens art629.For så vidt angår kriminalitetens art skal ungdomssanktionen anvendes ved groverepersonfarlig kriminalitet f.eks. vold, røveri og voldtægt. Ungdomssanktionen kan endvidereanvendes i tilfælde af anden alvorlig kriminalitet, herunder mere omfattende berigelseskriminalitet,brugstyverier eller hærværk.Straffekravet630.Ungdomssanktionen bør anvendes i sager, hvor domstolene ellers ville idømme en ubetingetfængselsstraf i intervallet fra 30 dage op til ca. et år. Det er dog ikke udelukket at anvendesanktionen over for unge, der står til en lidt længere ubetinget fængselsstraf, f.eks. 1 år og 6måneder, hvis ungdomssanktionen anses som mere formålstjenstlig end fængselsstrafAfvejning af kriterierne631.Det er retten, som på baggrund af bl.a. kommunens indstilling og kriminalitetens alvorafvejer kriterierne og vurderer, om den unge skal dømmes til en ungdomssanktion, samt fastsætterrammer for dommen.Elementerne i en ungdomssanktion632.En ungdomssanktion har en samlet varighed på to år. En ungdomssanktion består typisk aftre faser. Der er tale om følgende tre faser:– Et indledende ophold i en sikret afdeling.– Et ophold i en døgninstitution eller et egnet opholdssted.– En periode i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.Den dømte kan ved dommen f.eks. pålægges at overholde kommunens nærmere bestemmelser omden socialpædagogiske behandling og efterkomme de sociale myndigheders pålæg om opholdssted,herunder overførsel, tilbageførsel eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitutioneller godkendt opholdssted ud over det i dommen fastsatte, men inden for de generelle længstetider.1. fase – sikret afdeling633.Ungdomssanktionen indledes med et institutionsophold, der som udgangspunkt foregår i ensikret afdeling. Formålet med dette ophold er dels at få standset den unges kriminelle handlingerved at fjerne den unge fra lokalmiljøet og dels at tilvejebringe grundlaget for den videresocialpædagogiske behandling. Det er vigtigt, at der fra både institutionens eller opholdsstedets ogkommunens side er fokus på udviklingen af den unges sociale og faglige kompetencer.

Der skal allerede fra 1. fase arbejdes på, at den unge er eller kan gå i gang med en uddannelse, ellerer i en eller anden form for beskæftigelse senest ved afslutningen af ungdomssanktionen. Detbetyder, at uddannelse og beskæftigelse allerede fra starten af ungdomssanktionen skal være etkonkret mål, og at tiden i ungdomssanktionen skal bruges til at arbejde hen mod dette mål.Varigheden af 1. fase vil almindeligvis være to måneder, svarende til den normale varighed af ensocialpædagogisk observation. Den unge skal ikke opholde sig længere tid i sikrede institutioner,end behovet for udredning, visitation til 2. fase og justering af handleplanen tilsiger. Har denpågældende ikke behov for at være i en sikret afdeling, er der ikke noget til hinder for, at de socialemyndigheder indstiller, at ungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution elleropholdssted. Der kan i dommen fastsættes kortere eller længere varighed, eller der kan fastsættes enmaksimal varighed, f.eks. »indtil fire måneder«. Det samlede ophold på en sikret afdeling må dogikke overstige 12 måneder.Det anbefales, at fase 1 primært bruges til udredning af den unge, udarbejdelse af handleplaner ogtil, i samarbejde med den unge og forældrene, at finde et egnet anbringelsessted til 2. fase. At fase 1primært bruges til udredning, udelukker ikke, at der også gives tilbud om socialpædagogiskbehandling og undervisning efter reglerne i Folkeskoleloven, herunder specialundervisning. Ogsåomsorgen i forhold til den unge er vigtig i fase 1.2. fase – åben institution eller opholdssted634.Efter det indledende institutionsophold skal kommunen anbringe den unge under lempeligereformer, f.eks. på en (ikke sikret) døgninstitution, delvist lukket døgninstitution eller et egnetopholdssted.Det anbefales, at anbringelsesstedet så vidt muligt findes allerede i forbindelse med udredningenog indstillingen til ungdomssanktionen.Varigheden af dette ophold bør almindeligvis være op til 12 måneder, således at det samledeinstitutionsophold bliver på højst 14 måneder. Den samlede længstetid for ophold på institutioneller opholdssted, inkl. opholdet på sikret afdeling, må ikke overskride et år og seks måneder.Det anbefales, at kommunen, i god tid inden den unge overgår til fase 2, finder en egnet institutioneller opholdssted, og at den unge orienteres om dette, så snart institutionen er fundet. For at skabekontinuitet i forløbet, kan man lade den unge besøge institutionen inden overførslen fra fase 1 tilfase 2.Det anbefales endvidere, at kommunen sikrer en sammenhæng i forløbet ved at anvende sikredeog åbne pladser i samme organisatoriske regi, samtidig med at andre relevante hensyn, som f.eks.afstand til uddannelsesmiljø, afstand til bopælskommune i sanktionens sidste fase mv. så vidtmuligt bør iagttages.3. fase – ambulant regi635.En tredje periode foregår i ambulant regi med tilsyn af de sociale myndigheder.I 3. fase skal der følges op på den socialpædagogiske indsats og udslusning, der er foretaget i fase2. I 3. fase skal den unge være i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Fase 3 kan følges opmed efterværn, hvis der er behov for det.Koordinator

Serviceloven§ 54 a...Kommunalbestyrelsen skal tilknytteen koordinator til unge, der er idømten sanktion efter straffelovens § 74 a.Koordinatoren skal være tilknyttetgennem hele forløbet og være denunges rådgiver, sikre sammenhængeni faserne og afholde møder med denunge, forældrene og andre relevanteparter med henblik på at fastholde demålsætninger, der er fastlagt ihandleplanen, jf. § 140.636.Alle unge skal have tilknyttet en koordinator gennem hele forløbet. Koordinatoren skal væreudpeget, når kommunen indstiller til en ungdomssanktion. Koordinatoren skal både fungere sompersonlig rådgiver/kontaktperson, koordinere indsatsen i de 3 faser og sikre, at de unge, forældreneog andre relevante parter inddrages i udformningen af og ansvarliggøres i forhold til demålsætninger, der opstilles i handleplanen. Inddragelsen af de unge, forældrene, sagsbehandler ogandre relevante parter sker gennem afholdelse af gennemsnitligt 5 netværksmøder i løbet af de 2 år.Afholdelse af netværksmøder er specielt relevant i starten af sanktionen og i forbindelse medovergangen mellem faserne, hvor repræsentanter fra anbringelsesstederne får mulighed for at samleop på, hvor langt man er nået i forhold til målsætningerne for indsatsen i handleplanen ogvideregiver relevante oplysninger fra den ene fase til den næste fase. Netværksmøderne kan brugestil at følge op på og give input i forhold til konkretiseringen af handleplanen.I fase 1 og 2, hvor den unge opholder sig på anbringelsesstedet, vil den unge blive støttet afpersonalet. Behovet for, at koordinatoren fungerer som kontaktperson, er derfor størst i fase 3, hvorden unge ikke længere er anbragt.Koordinatoren kan være en ansat fra et af anbringelsesstederne i fase 1 og 2, én den unge kender iforvejen f.eks. fra skole eller fritidsaktiviteter eller én, som kommunen udpeger.For at sikre at koordinatorerne er klar over deres rolle og har forudsætninger for at afholdenetværksmøder, deltager de som led i ansættelsen i et kortere kursus arrangeret af Servicestyrelsen.Der er udarbejdet en håndbog om ungdomssanktionen til brug for koordinatorerne ogsagsbehandlerne. Servicestyrelsen bistår tillige med rådgivning og vejledning om arbejdet iforbindelse med ungdomssanktionen. Håndbogen kan rekvireres fra Servicestyrelsen ellerdownloades fra Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dkSelvom den unge får tilknyttet en koordinator, som skal fastholde sammenhængen i de 3 faser, erdet fortsat kommunen, som i sidste ende har ansvaret for at sikre sammenhængen mellem de 3 fasersamt for at træffe afgørelser i henhold til afviklingen af ungdomssanktionen og evt. yde supplerendestøtte via serviceloven. Der skal derfor være tæt kontakt og samarbejde mellem den ungessagsbehandler og koordinator.Sikring af sammenhængen mellem de tre faser637.Handleplanen er bl.a. et redskab, som kan være med til at sikre sammenhængen mellemfaserne ved at opstille målsætninger på kort og på lang sigt i forhold til de enkelte faser og i forhold

til hele forløbet og ved at justere løbende i forhold til opstillede mål eller opståede problemer iforhold til supplerende udredninger.En handleplan efter servicelovens § 140 skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsatsder er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal bygge på de undersøgelser, der ergennemført i forbindelse med § 50-undersøgelsen, og opstille mål og delmål med hensyn til denunge, samt hvilken indsats, både fra den unge og anbringelsesstedet, der skal til for at nå disse mål.For unge i ungdomssanktionen er det specielt vigtigt, at det af handleplanen fremgår, hvordan det iløbet af det 2-årige forløb sikres, at de unge senest ved afslutningen af forløbet, men helst før, er igang med en uddannelse eller beskæftigelse.Kommunen skal løbende følge op på handleplanen og skal tilpasse den undervejs i forløbet. Detløbende arbejde med handleplanen er afgørende for et vellykket forløb. Den unge bør oplevemedejerskab til handleplanen. Det er derfor vigtigt, at kommunen i så høj grad som muligtinddrager både koordinator, den unge selv, forældrene samt institutionen eller opholdsstedet frastarten af forløbet og løbende. Dette vil styrke både den unges og personalets bevidsthed omforløbet af og målet med sanktionen.Handleplanen angiver de overordnede mål med de 3 faser samt den overordnede målsætning forhele forløbet over de 2 år. For fase 1 og 2 er det normalt anbringelsesstederne, som i samarbejdemed kommunen, koordinator, den unge og forældrene konkretiserer, hvordan målene skal nås viaden indsats og de aktiviteter, anbringelsesstedet har ansvaret for og de øvrige tilbud, som den ungeskal benytte i lokalområdet. For fase 3 er det kommunen, som har ansvaret for og skal konkretisere,hvad indholdet skal være og koordinatoren, som har ansvaret for at følge op på målsætningerne ihandleplanen og støtte den unge i forløbet.Når der sker en konkretisering af, hvad der skal ske i fase 2, er det væsentligt, at der tagesudgangspunkt i handleplanen, dvs. at anbringelsesstedet kender handleplanen, og at der samarbejdesmed kommunen, anbringelsesstedet, koordinatoren, den unge og forældrene om planlægningen af,hvilke målsætninger der skal arbejdes med i fase 2. Der kan her skelnes mellem de langsigtede mål,som fremgår af handleplanen, og de mere konkrete og kortsigtede mål i behandlingsplanen, somanbringelsesstedet er med til at opstille og arbejde hen mod.Opfølgning på handleplanen

638.Kommunalbestyrelsen skal ifølge § 70, stk. 1 i serviceloven senest 3 måneder efter, at der eriværksat en foranstaltning, vurdere om indsatsen skal ændres, og om handleplanen, jf. § 140 iserviceloven, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 12 måneders mellemrumforetage en sådan vurdering.Også for unge idømt en ungdomssanktion skal indsatsen og handleplanen vurderes efter senest 3måneder og derefter med højst 12 måneders mellemrum. I forbindelse med vurderingen skal der forunge idømt en ungdomssanktion særligt tages stilling til målene om uddannelse og beskæftigelse.Det indebærer, at det senest i forbindelse med den vurdering, der foretages inden for de første 3måneder, skal konkretiseres, hvordan de overordnede mål om uddannelse og beskæftigelse nås iløbet af sanktionen. Kommunen skal således sikre, at handleplanen indeholder konkrete mål for,hvordan der skal arbejdes hen imod, at den unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse. Der skalkonkret beskrives, hvilke aktiviteter og tiltag der skal gennemføres for at sikre, at den unge kommeri uddannelse eller beskæftigelse. I nogle tilfælde vil handleplanen allerede fra starten kunneindeholde en sådan konkretisering af indsatsen. Men i de tilfælde, hvor det fra starten kun er muligtat beskrive mere overordnede mål, skal konkretiseringen således ske senest inden for 3 måneder.Vurdering af indsatsen og handleplanen kan med fordel knyttes sammen med afholdelse afnetværksmøder, idet netværksmøderne kan bruges til at følge op på, om de opstillede målsætningerer nået, og om der i den forbindelse er behov for at justere eller ændre målsætningerne. Ved atbruge netværksmøderne til at vurdere indsatsen og handleplanen, vil man samtidig kunne trække påden viden og de observationer, som anbringelsesstedet har gjort sig i den daglige kontakt med denunge.Serviceloven§ 68...Stk. 11. 2. pkt.I forbindelse med ensanktion efter straffelovens § 74 askal revisionen særlig vedrøre,hvordan målene om uddannelse ellerbeskæftigelse nås.

639.Forud for hjemgivelse skal kommunalbestyrelsen revidere handleplanen, jf. § 140 iserviceloven, og angive den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen.Afslutningen af fase 2 i ungdomssanktionen og overgangen til fase 3 er også en hjemgivelse ihenhold til § 68, stk. 11 i serviceloven. Når der er tale om en ung i ungdomssanktionen, skalrevisionen af handleplanen i forbindelse med hjemgivelsen særligt rette sig mod, hvordan måleneom uddannelse og beskæftigelse nås i fase 3.Der skal være en konkret plan for, hvilken uddannelse eller beskæftigelse den unge skal i gangmed i fase 3. Når den unge afslutter opholdet i fase 2 af ungdomssanktionen, skal kommunen sørgefor, at den unge har en uddannelsesplads eller er i beskæftigelse. Det kan f.eks. betyde, at den ungeer tilmeldt en uddannelse eller har en aftale om beskæftigelse/praktik.Revision af handleplanen kan med fordel knyttes sammen med et af de netværksmøder, der skalafholdes i forbindelse med ungdomssanktionens afvikling.

Tilsyn og pålæg640.Under ungdomssanktionen har kommunen den sædvanlige tilsynsforpligtelse med den unge ialle tre faser af forløbet.Den unge skal i øvrigt efterkomme pålæg fra de sociale myndigheder om opholdsted, herundertilbageførsel til eller fortsat anbringelse på sikret afdeling eller døgninstitution eller godkendtopholdssted inden for de længstetider, der er fastsat i straffelovens § 74 a, stk. 2, 2. pkt.Ny kriminalitet641.I tilfælde hvor en ung, der er idømt en ungdomssanktion, begår ny kriminalitet, kan rettenforlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne for ophold i døgninstitution eller godkendtopholdssted med indtil seks måneder, jf. straffelovens § 74 a, stk. 2.Bestemmelsen indebærer, at retten i stedet for at idømme straf for den ny kriminalitet, kanforlænge ungdomssanktionen. Det betyder, at længstetiden for ungdomssanktionen på to år kanforlænges til to år og seks måneder, at længstetiden for institutionsophold på et år og seks månederkan forlænges til to år, og at længstetiden for ophold i sikret afdeling på 12 måneder kan forlængestil et år og seks måneder.Efter straffelovens § 89 a, stk. 2, kan retten endvidere træffe bestemmelse om bortfald af entidligere idømt foranstaltning efter straffelovens § 74 a, hvis den person, der er undergivet en sådanforanstaltning, efterfølgende idømmes straf.Udgang under ophold i sikret institution642.Spørgsmål om udgangstilladelse m.v. til unge, der som led i ungdomssanktionen er anbragtpå en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge, er reguleret i §§ 4-6 i bekendtgørelsenr. 200 af 25. marts 2004 om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i sygehus ellerinstitution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret.Kommunens opgaver i forbindelse med idømmelsen af en ungdomssanktion643.For at tilvejebringe et grundlag for sanktionsfastsættelsen indhenter anklagemyndigheden iforbindelse med forberedelsen af straffesager mod unge under 18 år oplysninger om sigtedespersonlige forhold hos kommunen. Kommunen tager i denne forbindelse stilling til, hvorvidtsocialpædagogisk behandling må anses for formålstjenlig. Som led i den handleplan, der, jf. punkt285, er pligt til at udarbejde, bør kommunen ligeledes tage stilling til, hvilke pålæg der må anses forformålstjenlige i forhold til den unge.Kommunen udarbejder således en indstilling, der indeholder forslag til, hvordanungdomssanktionen for den pågældende unge bør udformes. Kommunen bør i denne forbindelseindstille, hvor længe den unge bør opholde sig på en sikret afdeling, og i hvor lang tid den ungeefterfølgende skal være anbragt på en åben døgninstitution, en delvist lukket døgninstitution eller etopholdssted. Har den unge under sagen været anbragt i varetægtssurrogat i sikret afdeling og er derher gennemført en pædagogisk observation, der viser, at den pågældende ikke har behov for at værei en sikret afdeling, er der ikke noget til hinder for, at de sociale myndigheder indstiller, atungdomssanktionen indledes på en almindelig døgninstitution, delvist lukket døgninstitution eller etopholdssted.I forbindelse med indstillingen, skal kommunen udpege en koordinator for den unge.De sociale myndigheder udarbejder en handleplan, som forudsættes at være en del afindstillingen, eventuelt som bilag. Til brug for udarbejdelsen af både den foreløbige handleplan ogindstillingen, kan kommunen undersøge, om kriminalforsorgen eventuelt har udarbejdet en

personundersøgelse, jf. retsplejelovens § 808, og i bekræftende fald indhente og inddrageresultaterne heraf.Det er centralt, at sagsbehandlingen foregår hurtigt i sager, hvor idømmelse afungdomssanktionen kan komme på tale.Kommunens opgaver under forløbet af en ungdomssanktion644.Under afsoning af en ungdomssanktion har kommunen ansvaret for den socialpædagogiskebehandling af den unge. En dom til en ungdomssanktion angiver alene rammer for forløbet. Det erkommunens ansvar inden for bemyndigelsen i dommen at udfylde disse rammer, således at formåletmed foranstaltningen bedst muligt kan opnås.Handleplanen kan således inden for dommens overordnede rammer løbende tilpasses afkommunen. Et kvalificeret arbejde med handleplanen er afgørende for et vellykket forløb. Linjerneheri skal være gennemdrøftet med den unge og dennes forældre og stå klart for den unge. Det ervigtigt for kommunen at have fokus på den behandlingsmæssige del i samtlige faser afungdomssanktionen, og linjerne i forløbet skal derfor også stå klart for koordinatoren og de ansatte,der yder den socialpædagogiske indsats i forhold til den unge.Det er kommunen, der – inden for de rammer, der følger af dommen - træffer afgørelse om påhvilken institution eller hvilket opholdssted, anbringelsen skal finde sted. Det er såledeskommunens opgave at afgøre, hvilke institutioner eller opholdssteder den unge skal anbringes på ialle faser af ungdomssanktionen.Kommunens ansvar medfører ligeledes, at kommunen inden for bemyndigelsen i dommen kantilpasse handleplanen løbende uden rettens godkendelse, selv om handleplanen er en del afindstillingen til retten ved idømmelsen af sanktionen. Samtidig skal det understreges, atserviceloven ligeledes gælder for unge, der er idømt ungdomssanktion, hvilket bl.a. betyder, atunge, når de fylder 18 år, får ny opholdskommune og at servicelovens foranstaltninger kan tilbydessideløbende med en afsoning af ungdomssanktionen. Det kan f.eks. være, at den unge efterafslutningen af ungdomssanktionen, fortsat har behov for at have en kontaktperson tilknyttet, evt.som led i et efterværn efter § 76, hvis den unge er fyldt 18 år ved afslutningen afungdomssanktionen.645.Kommunen bør tilstræbe størst mulig kontinuitet i ungdomssanktionsforløbet.Tilbudsportalen kan være en hjælp med hensyn til at finde plads i et egnet døgntilbud, der kanmagte den unge. Kontinuitet vedrører også den behandlingsmæssige indsats. Det er derfor vigtigtundervejs at føre dialog med både personalet på de pågældende institutioner eller opholdssteder,den unge og dennes forældre. Ligeledes kan det være værdifuldt, hvis der er mulighed for, atpersonale kan følge den unge gennem flere faser i forløbet, f.eks. fra den sikrede afdeling til etåbent døgntilbud og evt. i det videre forløb. Dette kan være en mulighed på institutioner, som bådeomfatter lukkede og åbne afdelinger. Kommunen bør også grundigt forberede den unge på evt.skift, således at formålet med at yde en særlig indsats til stadighed står klart for den unge.Kommunen bør, fra tidspunktet hvor et ungdomssanktionsforløb anses for en realistisk mulighedfor den pågældende unge, afdække mulighederne for et kontinuerligt forløb.At den unge er idømt en ungdomssanktion betyder alene, at kommunen ikke kan ændre påvarigheden af den samlede indsats eller nedsætte varigheden af institutionsopholdene, hvis dommenangiver faste rammer for disse. Normalt vil dommen dog give mulighed for, at varigheden afinstitutionsopholdene kan forkortes eller forlænges alt efter den unges adfærd og udvikling.

Kommunen kan efter bemyndigelse i dommen lempe foranstaltningen ved at afkorte detindledende ophold i en sikret afdeling eller lade den unge overgå til den ambulante periodetidligere, end man oprindeligt havde regnet med, hvis den unges opførsel og udvikling taler fordette.Kommunen kan ligeledes efter bemyndigelse i dommen træffe beslutning om, at den unge skaltilbageføres til eller forblive på en sikret afdeling, på en døgninstitution eller et opholdsted, ogsåselv om det måtte indebære, at den unge kommer til at tilbringe mere tid i institutionen elleropholdsstedet end oprindeligt forudsat i dommen.Forbliven i, overførsel eller tilbageførsel til en sikret afdeling kræver dog, at kommunal-bestyrelsens afgørelse om anbringelse i en sikret afdeling meddeles til den kommunalbestyrelseeller det regionsråd, som er ansvarlig for oprettelse og drift af den pågældende sikrededøgninstitution. Forbliven i, overførsel eller tilbageførsel til en sikret afdeling kan ske, når derforekommer ny kriminalitet, i forbindelse med rømninger, eller når det må anses for formålstjenligtfor at forebygge yderligere lovovertrædelser, f.eks. i forbindelse med voldelig optræden.Kommunens afgørelser om, at en ung skal overføres, tilbageføres eller forblive på en sikretafdeling, en døgninstitution eller et opholdsted, kan af den unge kræves indbragt for domstolene.Det samme gælder i det omfang, de sociale myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelseom, at den pågældende skal forblive i institutionen ud over det i dommen fastsatte tidsrum foropholdet. Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Der er ikke klageadganggennem det sociale ankesystem, når kommunens afgørelse træffes med hjemmel i en bemyndigelsei dommen - og ikke efter serviceloven.646.Et pålæg i en dom om ungdomssanktion kan gennemtvinges umiddelbart. Hvis en person,som er undergivet ungdomssanktion, undviger fra en sikret døgninstitution, vil det derfor væremuligt ved efterfølgende pågribelse at bringe pågældende tilbage til en sikret døgninstitution på nymed henblik på den fortsatte gennemførelse af ungdomssanktionen.De længstetider, der nævnes i punkt 633 og 634 for ophold i lukkede og åbne institutioner, måikke overskrides. Et eventuelt institutionsophold i en situation, hvor en ung idømtungdomssanktionen allerede har opholdt sig et år og seks måneder i institution eller opholdssted,kan således ikke ske i henhold til den idømte ungdomssanktion, men må ske efter servicelovensregler. Det bemærkes dog, at retten kan forlænge længstetiderne ved ny kriminalitet med indtil 6måneder.Eksempel på ungdomssanktion647.Søren på 16 år (opfylder 1. kriterium - alder) sigtes for grovere personfarlig kriminalitet iform af røveri (opfylder 3. kriterium – kriminalitetskravet). Det vurderes, at Søren vil blive idømten ubetinget straf på op til ni måneder (opfylder 4. kriterium – strafkravet). Søren har tidligerebegået personfarlig vold, og de sociale myndigheder vurderer, at Søren har storetilpasningsproblemer, og at han efter bl.a. en undersøgelse af, om han måtte have psykiske lidelser,ikke er uegnet til en ungdomssanktion (opfylder 2. kriterium – social profil).Sørens opholdskommune indstiller på denne baggrund til anklagemyndigheden, at det vil væreformålstjenligt at give Søren socialpædagogisk behandling. Indstillingen anfører desuden, hvorlænge Søren bør anbringes i henholdsvis en sikret døgninstitution og i en åben institution elleropholdssted. Søren har under sagen i kortere tid været anbragt i varetægtssurrogat i sikret afdeling,men da der ikke er gennemført en tilstrækkelig pædagogisk observation, vurderer kommunen, atungdomssanktionen i Sørens tilfælde skal indledes på en sikret afdeling.

Retten afsiger på denne baggrund dom til ungdomssanktion, som i Sørens tilfælde får følgendeforløb:– I to år undergives Søren tilsyn af kommunen, og efter kommunens nærmere bestemmelserundergiver han sig socialpædagogisk behandling.– Søren får tilknyttet en koordinator, der afholder netværksmøder med Søren, hans forældre,sagsbehandleren i kommunen, repræsentanter fra anbringelsesstederne og andre relevanteparter.– Søren anbringes på en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og unge i op til tomåneder, hvor grundlaget for den videre socialpædagogiske behandling tilvejebringes.Samtidig gennemgår Søren et kursus ianger management.Efter netværksmødernevidereudvikler kommunen handleplanen for Søren, så der udover den almindelige skolegangplanlægges et fagligt uddannelsesforløb. Dette skal starte i den åbne døgninstitution ogfortsætte i ambulant regi.– I de efterfølgende ti måneder anbringes Søren af kommunen i en åben døgninstitution, hvorder både lægges vægt på at udvikle Sørens sociale og faglige kompetencer.– I de sidste 12 måneder overgår Søren til ambulant regi under tilsyn af de socialemyndigheder. Koordinatoren fungerer som kontaktperson for Søren i 3. fase og det sikres, atSøren er i gang med et fagligt uddannelsesforløb ved afslutningen af ungdomssanktionen. Iforløbet af Sørens ungdomssanktion vurderes det af de sociale myndigheder, at det ikke ernødvendigt at træffe afgørelse om tilbageføring.Hurtig indsats - formål og indholdSamarbejde648.Et velfungerende samarbejde mellem politi og sociale myndigheder er et væsentligt element iindsatsen mod kriminalitet. Et effektivt samarbejde mellem politi og sociale myndigheder, hvorpolitiet skriftligt underretter de sociale myndigheder om børns og unges kriminalitet med henblik påhurtig handling i forhold til barnet eller den unge samt dennes forældre, er således centralt.Der er brug for, at de lokale myndigheder tager stilling til, hvordan et beredskab til en hurtigindsats over for børn eller unge, der første gang har gjort sig skyldig i kriminalitet, kantilrettelægges, så de ikke kommer ind på en kriminel løbebane.Den primære opgave i forbindelse med den hurtige indsats er at sørge for, at der gennemføres ensamtale med barnets forældre så hurtigt som muligt, efter at barnet første gang er blevet grebet i atbegå en kriminel handling.Det umiddelbare formål er todelt:– at få lejlighed til at drøfte med forældrene hvad de kan gøre og– at finde ud af om der er behov for yderligere støtte.Indsatsen i forbindelse med det enkelte barn skal på én gang signalere en klar afstandtagen til det,barnet har foretaget sig, og kunne danne grundlag for tilbud om støtte, i det omfang barnet eller detsfamilie har behov herfor.Det er et grundlæggende krav til den hurtige indsats, at indsatsen skal markere en afstandtagenuden at stigmatisere. Der skal tages afstand fra barnets handlinger, ikke fra barnet selv.Et væsentligt element i tankerne bag den hurtige indsats er, at kriminalitet kan betragtes somindikator for sociale problemer - pågribelsen er i den forbindelse en anledning til vurdering afbehovet for støtte.

Reaktioner på den kriminelle handlingPolitiets opgaver649.Handlinger foretaget af børn under 14 år straffes ikke ifølge straffelovens § 15.I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2007 er der fastlagt regler for, hvordan politiet skal håndteresager mod unge lovovertrædere.Politiet kan efterforske sager mod unge lovovertrædere, bl.a. for at:– klarlægge omfanget af kriminaliteten,– konstatere om andre personer kan mistænkes eller– få eventuelle stjålne genstande tilbagegivet.Tilbageholdte børn under 14 år skal anbringes i et almindeligt kontor, vagtlokale eller lignende.Anbringelse i venterum eller detentionslokale må kun ske, såfremt anden anbringelse ikke er mulig.Anbringelse i arresthus må ikke finde sted. Håndjern og lignende magtmidler må ikke benyttes.Hvis et barn tilbageholdes eller barnet skal afhøres, skal politiet sørge for at:– tilkalde en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder til overværelse af afhøringen, og– snarest underrette barnets forældre (forældremyndighedsindehaveren) hvis barnet bor hjemme.Underretning kan udsættes i det omfang, efterforskningen nødvendiggør dette.Underretningspligt650.Politiet skal underrette de sociale myndigheder skriftligt, når der er mistanke om, at børn ogunge har begået kriminalitet.Politiet skal tillige, hurtigst muligt og senest når efterforskningen er afsluttet, underrette de socialemyndigheder i den kommune, hvor barnet har bopæl, hvis kriminaliteten eller andre oplysninger isagen giver formodning om, at barnet har behov for social bistand. Sagens akter kan vedlægges ifornødent omfang. Reglerne om underretningspligt fremgår af servicelovens § 153.SSP-samarbejdet651.SSP-samarbejdet er et samarbejde mellem politi, kriminalforsorgen, skole ogsocialforvaltning, der har til formål at forebygge eller hindre yderligere kriminalitet blandt børn ogunge i kommunen. Det er politidirektøren, der skal virke for at etablere etkriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen og hver kommune ipolitikredsen, herunder inddragelse af skole og sociale myndigheder.Målet med SSP-samarbejdet er at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der findes lokalt ogkoordinere indsatsen mellem de relevante lokale myndigheder og institutioner. Samarbejdspartnerekan ud over skole, de sociale myndigheder og politi være kriminalforsorgen, institutioner,boligområder, fritidsområder og det kulturelle område. Inden for rammerne af SSP-samarbejdettages der initiativ til projekter og specielle indsatser, som kan forhindre, at børn og unge udvikler enuhensigtsmæssig adfærd, der kan lede til kriminalitet.SSP-samarbejdet foregår i lokale SSP-udvalg efter de retningslinjer, som Det KriminalpræventiveRåds udvalg for børn og unge udarbejder. SSP-samarbejdet er organiseret forskelligt i kommunerne.I enkelte kommuner har man valgt at inddrage fritids- og kulturforvaltningen i arbejdet.Politiet har i medfør af retsplejelovens § 115 hjemmel til at videregive oplysninger omenkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder. Videregivelsen kan ske, hvis det må

anses for nødvendigt af hensyn til det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem skole,socialforvaltning, kriminalforsorg og politi.Bestemmelsen giver hjemmel til at fravige persondatalovens regler om videregivelse afoplysninger af fortrolig karakter og er som udgangspunkt tænkt anvendt i tilfælde, hvor der erbehov for en uformel drøftelse af et barns forhold, inden der er påbegyndt en konkret indsats iforhold til barnet. Bestemmelsen kan derfor være relevant, f.eks. når politiet kommer i kontakt medbørn, der har tilknytning til en gruppe, hvoraf en eller flere medlemmer er grebet i at begå enkriminel handling.Det bør som hovedregel sikres, at forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge erindforstået med, at oplysningerne udveksles. Oplysningerne må ikke anvendes til efterforskning afstraffesager, og den enkelte myndighed er ikke forpligtet til at videregive oplysningerne. For så vidtangår retningslinjerne for udveksling af oplysninger i tilslutning til det kriminalitetsforebyggendearbejde (SSP), der forudsætter samarbejde mellem skole, sociale myndigheder, kriminalforsorgenog politiet, henvises til Justitsministeriets vejledning nr. 163 af 17. august 1990 om udveksling afoplysninger i forbindelse med det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet ogkommunerne m.v. Der henvises også til punkt 363-366 i denne vejledning om SSD-samarbejdet idet tidlige eller forebyggende samarbejde.De sociale myndigheders opgaver652.Kommunen er efter servicelovens § 146 forpligtet til at føre tilsyn med de forhold, hvorunderbørn og unge under 18 år i kommunen lever, jf. vejledningens kapitel 3. Tilsynet skal efterservicelovens § 146, stk. 2 føres på en måde, så kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab tiltilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung.Den hurtige indsats over for et barn, der begår kriminalitet, må - udover at markere grænser foruacceptabel adfærd i forhold til barnet og forældrene - anses for at være en passende anledning til atfå afdækket, om barnet har behov for særlig støtte.Politiet skal underrette kommunen skriftligt, når der er mistanke om at børn og unge har begåetkriminalitet. På baggrund af underretningen skal kommunen vurdere, om der er behov for atkontakte forældrene eller på anden måde følge op på underretningen.Når politiet i forbindelse med en afhøring af et barn eller en ung, der har begået en kriminelhandling, tilkalder en repræsentant for de stedlige sociale myndigheder, skal kommunen handle ihenhold til bekendtgørelse om kommunens bistand til børn og unge i forbindelse med uden- ogindenretlig afhøring, som kan findes på www.retsinfo.dk. I relation til kommunens forpligtelseskelnes der således ikke mellem, om der er tale om afhøring af et barn (under 14 år) eller en ung(14-17 år).Der skal således sendes en repræsentant i følgende tilfælde:– når den pågældende efter det oplyste ikke tidligere har været sigtet,– når der efter det oplyste kan blive tale om fremstilling i retten med varetægtsfængsling af denpågældende,– når den pågældende selv eller dennes forældre efter det oplyste ønsker, at en repræsentant forkommunen er til stede, og– når den pågældende er under 14 år, med mindre der er tale om rene bagatelsager, ellerforældrene efter det oplyste vil være til stede.Repræsentanten skal under afhøringen støtte barnet eller den unge og påse, at afhøringen foregårmed en skånsomhed, der er afpasset sagens karakter og barnets eller den unges alder. Endvidere

skal repræsentanten forholde sig neutral under afhøringen og må ikke deltage aktivt iudspørgningen.I relation til den hurtige indsats er det væsentligt med en så direkte inddragelse af de socialemyndigheder som muligt, idet man herved får bedre muligheder for med det samme at få klarlagt,hvorvidt der er behov for en yderligere indsats fra kommunens side.Efter servicelovens § 50 skal kommunen sørge for, at barnets eller den unges forhold undersøges,hvis det må antages, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte. Undersøgelsen vil kunneafdække, om der er behov for at iværksætte foranstaltninger, jf. servicelovens § 52.Organisering af den lokale indsatsSpørgsmål, der bør tages stilling til, når den lokale indsats planlægges653.I planlægningen af den kommunale indsats overfor kriminellekommunalbestyrelsen blandt andet tage stilling til disse spørgsmål:Hvad har man af indsatsformer i forvejen?Hvori består den faglige opgave?Hvordan sikres den nødvendige respekt for børn og forældre?Hvilke typer medarbejdere kan løfte opgaven?Hvordan kan et tværfagligt samarbejde tilrettelægges under de givne betingelser?Hvad er der i forvejen af tværfagligt samarbejde?Hvor skal det overordnede ansvar og styringen ligge?Hvordan vil man sikre opbakning hos myndigheder og befolkningen?Hvor mange børn og unge begår kriminalitet?

Forankringsmuligheder654.I relation til forankringen af den konkrete indsats er der forskellige muligheder for, hvoropgaven kan lægges:– SSP-samarbejdet– Social vagtordning (særlig børn- og ungemedarbejder i forvaltningen - antallet af medarbejderemå fastlægges efter dimensioneringen af indsatsen)– Skoleordning (skolesocialrådgiver, fritidskonsulent - antallet af medarbejdere må fastlæggesefter dimensionering af indsatsen)– Andre kommunale institutioner og teams (familierådgivning, opsøgende teams/gadeplansarbejder).Indsatsen kan endvidere tilrettelægges som et samarbejde mellem flere kommuner.Nøglepersonen655.Uanset hvordan indsatsen forankres, kan det være hensigtsmæssigt, hvis planen for indsatsenindeholder udpegningen af en (eller flere) nøgleperson(er), der skal kunne forestå kontakten tilforældrene. Nøglepersonen kan f.eks. udpeges fra en af forankringsmulighederne og kan såledesvære:– en børn og unge-medarbejder med særopgave, som er knyttet til socialforvaltningen– en SSP-konsulent med socialfaglig baggrund og uddannet til samtale med børn og familier– en skolesocialrådgiver, som er knyttet til skolevæsenet– en familierådgiver, som er knyttet til en lokal familierådgivning

en ungdomsrådgiver, som er knyttet til en lokal børn og unge rådgivningen fritids-/skole-/ungdomskonsulenten opsøgende medarbejder, der kender det lokale ungdomsliven udgående medarbejder fra socialforvaltningen (ungeteam)I valget af en nøgleperson må indgå en vurdering af pågældendes socialfaglige kompetencesærligt mht. børns forhold. Endvidere er det vigtigt, at personen nyder tillid hos alle myndigheder,der er med i den hurtige indsats, dvs. politi og kommunale myndigheder.Det kan være hensigtsmæssigt, hvis nøglepersonen tillægges forskellige formelle kompetencer,f.eks.:– adgang til at bevilge forskellige former for støtte, betale udgifter til fritidsaktiviteter– adgang til at bevilge deltagelse i lommepengeprojekter.Man skal dog være opmærksom på, at delegation af kompetence til en person, der ikke direktehører ind under den kommunale forvaltning kan være forbundet med udfordringer f.eks. i forhold tilat holde et samlet overblik over indsatsformer og støttemuligheder i kommunen.Udførelse af indsatsenSamtalen med barnet656.Politiets afhøring af et barn eller en ung, der er grebet i at begå en kriminel handling skalafdække forhold som:– hvad barnet eller den unge har gjort eller taget– hvorfor handlingen blev foretaget– hvad barnet eller den unge foretog sig på stedet på det givne tidspunkt (særligt hvis det sker omaftenen/natten)– hvem der normalt har opsyn med og ansvar for barnet eller den unge– om det er første gang barnet eller den unge begår handlingen– hvad den bagvedliggende hensigt med handlingen var– om handlingen er foretaget alene eller sammen med andreFormålet hermed er dels at skabe klarhed over typen af og omstændighederne i forbindelse medden begåede kriminelle handling, dels at tilvejebringe oplysninger, der kan bruges til en vurderingaf, hvordan det videre forløb skal gribes an.Afhængigt af omstændighederne er det vigtigt, at der herefter - eksempelvis ved nøglepersonen -gennemføres en grundig samtale med barnet eller den unge. Denne samtale er af stor betydning fordet videre undersøgelsesforløb og skal skabe klarhed over følgende fire forhold i barnets eller denunges tilværelse:– Familieliv/-tilknytning– Skole-/uddannelsesliv– Organiseret fritidsliv– Selvorganiseret fritidsliv.Er der tale om, at barnet eller den unge har begået kriminalitet af et vist omfang og barnet ellerden unge er på vej ud i kriminalitet kan bestemmelserne om forældrepålæg, jf. punkt 418 ogungepålæg, jf. punkt 433, tages i anvendelse.

Inddragelsen af forældrene657.Inddragelsen af forældrene er en hjørnesten i den hurtige indsats over for et barn eller en ung,der har begået en kriminel handling.Inddragelsen af forældrene kan være vanskelig, da forældre erfaringsmæssigt reagerer megetforskelligt på en meddelelse om, at deres barn har begået kriminalitet.Mange forældre vil tage imod et tilbud om en samtale om barnets eller den unges handlinger ogdets situation i øvrigt, mens andre enten kan tage meget kraftigt afstand fra barnet eller den ungeeller fra myndighedens indgriben.Det er vigtig i løbet af samtalen at få en fornemmelse af forældrenes holdning og især at findefrem til i hvilket omfang, det er muligt for dem at støtte barnet eller den unge og medvirke aktivt iforhold til at ændre en eventuel uheldig udvikling, som barnet eller den unge er i.Planlægningen af, hvordan henvendelse til forældrene skal foregå samt den konkrete udførelse afopgaven, må derfor så vidt muligt tage højde for disse problemstillinger.Det er vigtigt, at opgaven udføres med respekt for barnet eller den unge og forældrene, samtidigmed at det står klart, at det barnet eller den unge har gjort er uacceptabelt.I relation til samtaler med forældre med ringe eller slet ingen danskkundskaber er det uheldigt,hvis barnet eller den unge selv eller en af dets søskende fungerer som tolk. God forvaltningsskiktilsiger, at der tilbydes tolkebistand til personer, der ikke behersker det danske sprog tilstrækkeligtgodt.Samtalen med forældrene bør indeholde følgende elementer:– afstandtagen til barnets eller den ungeshandlinger– afklaring af familiens forhold generelt– afklaring af barnets eller den unges og familiens eventuelle behov for støtte.Inspiration til indsatsens gennemførelse658.Hurtig, præcis og effektiv handling er afgørende for indsatsen over for kriminelle ogkriminalitetstruede børn og unge. Samtidig må indsatsten bygge på et veltilrettelagt samarbejdemellem de relevante myndigheder, forældrene og barnet eller den unge. Som inspiration henvises tilSocialministeriets guide om Indsats over for kriminelle unge fra 2003 og SocialministerietsInspirationskatalog til hurtig indsats over for børn, der begår kriminalitet fra 2000 samtinspirationshæftet »Ungdomskontrakter« fra 2001.Guiden tager først og fremmest udgangspunkt i eksempler på konkrete sager, der er beskrevetmed sagsforløb, forskrifter, muligheder og løsninger. Inspirationskataloget indeholder beskrivelseraf hele feltet børn og kriminalitet, herunder hvilke børn der er i risikozonen, samt erfaringer frakommuner, der på forskellig måde har indrettet en hurtig indsats i forhold til børn og unge, der harbegået kriminalitet.Som inspiration til, hvilke metoder der kan anvendes i indsatsen over for kriminelle unge er ogsårapporten ”Indsatser over for kriminelle unge under 15 år med anden etnisk baggrund end dansk”udgivet af Servicestyrelsen i 2010.Begyndende kriminalitet hænger ofte sammen med skoleproblemer og – fravær. Derfor er detvigtigt, at den indsats, der gennemføres over for kriminelle eller kriminalitetstruede børn og ungetager højde for, at barnet eller den unge skal sikres skolegang eller uddannelse.

Kapitel 25Adoption uden samtykke659.I dette kapitel beskrives kommunens mulighed for at iværksætte sager om adoption udensamtykke samt sagsbehandlingen af disse sager. Indledningsvist beskrives de generelle hensynomkring adoption uden samtykke, derefter betingelserne for at adoptere børn under 1 år, børn derhar været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år samt adoption i andre tilfælde. Efterfølgendebeskrives kommunens sagsbehandling i disse sager, herunder undersøgelse af forældreevne samtindstilling til børn og unge-udvalget. Afslutningsvist beskrives Ankestyrelsens sagsbehandling afsager om adoption uden samtykke. For yderligere vejledning i sager om adoption henvises tilJustitsministeriets ”Vejledning om frigivelse af børn til national adoption” af 1. oktober 2009.Generelle betingelser og det overordnede hensyn til barnetAdoptionsloven:§ 2.Adoption må kun bevilges, når den efterforetagen undersøgelse kan antages at være tilgavn for den, som ønskes adopteret, og denneenten ønskes opfostret hos adoptanten eller harværet opfostret hos denne, eller der foreliggeranden særlig grund til adoptionen.§ 9.Tilbagekaldes et i overensstemmelsemed § 8 meddelt samtykke, kanadoptionsbevilling dog meddeles, såfremttilbagekaldelsen under særlig hensyntagen tilbarnets tarv ikke er rimeligt begrundet.Stk. 2.Selv om forældrene ikke vil givesamtykke efter § 7, stk. 1, kanadoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles,hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedstfor barnet, taler for det. Er barnet anbragt udenfor hjemmet, kræver meddelelse af bevillingsamtykke fra Ankestyrelsen.Stk. 3.Adoption af et barn under 1 år kanmeddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, atforældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet og heller ikkevil være i stand til at spille en positiv rolle forbarnet i forbindelse med samvær.Stk. 4.Adoption af et barn, der har væretanbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, kanmeddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, atforældrene varigt vil være ude af stand til atvaretage omsorgen for barnet.

660.Det gælder for alle typer af adoption, at adoptionen skal være til gavn for barnet, uanset omadoptionen sker med eller uden samtykke, jf. adoptionslovens § 2.I adoptionslovens § 9, stk. 2-4, fastsættes betingelserne for at gennemføre en adoption udensamtykke fra barnets forældremyndighedsindehavere. Bestemmelsen inddeler adoptioner udensamtykke i tre kategorier af sager, hvor en sådan adoption kan gennemføres under en rækkebetingelser. De tre kategorier af adoptioner uden samtykke er beskrevet nedenfor i punkt 662-664.Bestemmelserne om adoption uden samtykke har det hovedformål at sikre børn, der ellers villehave været anbragt hele deres barndom, en mulighed for kontinuitet og stabilitet i de tilfælde, hvordet vurderes, at forældrene aldrig vil kunne tage sig af dem og give dem en stabil familierelation.Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke er en meget indgribendeforanstaltning, der stiller store krav til sagsbehandlingen. På grund af sagernes særlige karakter oghensynet til barnet, er det afgørende, at de enkelte myndigheder tilrettelægger deres sagsbehandlingpå en sådan måde, at sagerne behandles hurtigst muligt.Det er kommunen, børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, der skal foretage den indledendeskønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet afgørende taler for, at en adoption udensamtykke gennemføres. Barnets forhold skal i sagens natur være grundigt belyst, hvilket navnligsker i forbindelse med udarbejdelsen af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50. Vedbortadoption af helt små børn inddrages desuden fødselsoplysninger fra hospitalet. Afhængig afbarnets alder kan det også være nødvendigt at belyse barnets perspektiv gennem samtale medbarnet. I kommunens, børn og unge-udvalgets og Ankestyrelsens vurdering indgår bl.a., om barnet idets opvækst må antages at have behov for professionel bistand i et omfang, som gør, at adoptionikke vil være den bedste løsning for barnet. En grundig beskrivelse af barnets forhold er ogsånødvendig i forhold til at kunne placere barnet ved den bedst egnede adoptivfamilie. Hvis et barneksempelvis har nogle særlige fysiske eller psykiske problemer, er det afgørende, at den kommendeadoptivfamilie er fundet egnet til at kunne adoptere et barn med sådanne problemer.Statsforvaltningen og Familiestyrelsen har ansvaret for, at de materielle betingelser for atgennemføre en adoption uden samtykke er opfyldt. Disse myndigheder påser også, at de formelleregler om indhentelse af samtykke og vejledning af de involverede overholdes, og at den hidtidigepraksis på området følges. Kommunen vil som led i sin vurdering af sagen have indhentetdokumentation for forældrenes og barnets forhold. Det er dog statsforvaltningens ansvar at sørgefor, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse.Retssikkerheden i sager om adoption uden samtykke sikres således bl.a. ved, at en rækkemyndigheder inddrages i sagen med henblik på en grundig vurdering af, om en adoption vil være tilbarnets bedste. Statsforvaltningens beslutning om tilladelse til en adoption uden samtykke kanindbringes for domstolene af de involverede parter, dvs. forældrene, værgen, ansøgere til adoptioneller plejeforældre, som har haft barnet i pleje med henblik på adoption. Barnets retssikkerhed erendvidere sikret ved, at barnets holdning til adoptionen skal inddrages.Om samtykke661.I en situation, hvor et barn efter myndighedernes vurdering bør bortadopteres for at sikrebarnet stabilitet i opvæksten, bør myndighederne altid forsøge at gennemføre adoptionen som enfrivillig adoption med samtykke fra barnets forældre. I medfør af adoptionslovens § 7, stk. 2,kræves der kun samtykke til adoption fra den forælder, som har del i forældremyndigheden.Først hvis forældremyndighedsindehaveren ikke vil medvirke til adoptionen, og myndighedernefortsat vurderer, at barnet bør bortadopteres, vil der kunne blive tale om en adoption uden samtykkeefter § 9. På grund af beslutningens indgribende karakter skal myndighederne i en sådan situationhave forsøgt at få et egentligt samtykke fra begge forældre. Det gælder, uanset om forælderen har

forældremyndighed over barnet eller ej. Adoptionslovens § 13 om indhentelse af en erklæring fra enforælder, der ikke har del i forældremyndigheden, finder ikke anvendelse i sager om adoption udensamtykke. Et samtykke til adoption fra en værge eller fra indehaveren af forældremyndigheden,hvis denne er en anden end forældrene, vil ikke have den virkning, at adoptionen bliver frivillig, ogat betingelserne i § 9, stk. 2-4, dermed kan omgås.Adoption af et barn under 1 år (§ 9, stk. 3)662.Efter adoptionslovens § 9, stk. 3 kan adoption af et barn under 1 år meddeles efter stk. 2, hvisdet er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet ogheller ikke vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.Efter § 9, stk. 2 kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, selv om forældrene ikke vilgive samtykke efter § 7, stk. 1, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det.Er barnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse af bevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Efter bestemmelsens forarbejder kan adoption uden samtykke af børn under 1 år kun ske i detilfælde, hvor det kan forudses, at barnet ikke vil kunne komme til at vokse op hos forældrene, og atforældrene heller ikke gennem samvær med barnet vil være i stand til at spille en positiv rolle forbarnet. Ved at gennemføre en adoption på dette tidlige tidspunkt i barnets liv giver man barnetmulighed for at etablere den vigtige tidlige følelsesmæssige kontakt til de personer, som skal værebarnets forældre fremover.For at kunne indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 krævesdet, at betingelserne i servicelovens § 58 for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke eropfyldt.Det skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgenfor barnet (manglende forældreevne) og ude af stand til at spille en positiv rolle for barnet iforbindelse med samvær. Bestemmelsen bør således kun anvendes, hvor der med sikkerhed ikkeover tid vil kunne udvikle sig en egentlig familierelation mellem barnet og forældrene.Forældrenes situation vil naturligvis altid skulle vurderes individuelt, og det er ikke muligtudtømmende at opregne, hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption udensamtykke kan komme på tale. Se nærmere beskrivelse af kommunens vurdering af forældreevneunder punkt 667.Dokumenteres det inden 1 år efter barnets fødsel, at forældrene varigt er uden forældreevne og sådårligt fungerende, at de ikke bør være alene med barnet og derfor heller ikke vil være i stand til atspille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær, vil barnet kunne adopteres udensamtykke til en godkendt adoptivfamilie.Der kan opstå tilfælde, hvor kommunen, inden barnet fylder 1 år, vurderer, at betingelserne for atbortadoptere barnet uden samtykke fra forældrene er opfyldt, men hvor sagsbehandlingen hosøvrige myndigheder ikke er afsluttet, inden barnet er fyldt 1 år. I sådanne tilfælde må det vurderes,om barnet alligevel kan bortadopteres uden samtykke efter § 9, stk. 2, da 1-årsfristen i stk. 3 vilvære overskredet. Se punkt 664 om bestemmelsen i § 9, stk. 2.Den tidsmæssige begrænsning i bestemmelsen gør det helt nødvendigt, at de involveredemyndigheder søger at tilrettelægge deres sagsbehandling sådan, at adoptionssagen kan afsluttesinden for barnets første leveår.Det er selvsagt ikke muligt at opregne alle situationer, hvor adoption uden samtykke vil værebedst for barnet. Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn kan adopteres udensamtykke allerede fra fødslen, kan nævnes den situation, hvor forældrenes forhold inden barnetsfødsel er blevet undersøgt. Undersøgelsen kan være foretaget i forbindelse med anbringelse af ældre

søskende eller i forbindelse med undersøgelser foretaget under graviditeten. Der kan foreliggespeciallægeerklæringer eller erklæringer fra en autoriseret psykolog, der bekræfter, at de kommendeforældre varigt er uden forældreevne samt eventuelle oplysninger om, at ingen af forældrene harevnet at holde kontakten med de ældre søskende, således at samværet med disse er ophørt trodskommunens initiativ og tilbud om iværksættelse af samvær. Det er dog altid nødvendigt at foretageen vurdering af, om der konkret er mulighed for at skabe kontakt mellem forældrene og det barn,der påtænkes bortadopteret. Hvis en eller begge forældre har evnet at holde kontakten med en ældresøskende, vil det ikke være muligt at gennemføre en adoption uden samtykke fra barnets fødsel.Ligeledes vil adoption ikke være muligt, hvis det forventes, at der vil kunne fastsættes samværmellem en af forældrene og barnet.Adoption af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år (§ 9, stk. 4)663.Efter adoptionslovens § 9, stk. 4 kan adoption af et barn, der har været anbragt uden forhjemmet i mindst tre år, meddeles efter stk. 2, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil væreude af stand til at varetage omsorgen for barnet.Det er et krav for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 4,at servicelovens betingelser for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt. Som detgælder børn under et år efter bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 3, kræves det også efter § 9,stk. 4, at det skal kunne dokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne. Derimod er detikke i denne kategori af adoptioner uden samtykke en betingelse, at forældrene skal være ude afstand til at spille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær.En sag om adoption uden samtykke af børn, der har været anbragt uden for hjemmet i mindst treår, kan rejses uafhængigt af, om forældrene gentagne gange har anmodet om hjemtagelse af barnet.Den omstændighed, at der har været opretholdt kontakt mellem barnet og de biologiske forældreunder anbringelsen, ”afbryder ikke tidsgrænsen”, men indgår i vurderingen af relationen mellembarnet og forældrene.I situationer, hvor de biologiske forældre og barnet har bevaret en kontakt under anbringelsen,som har spillet en positiv rolle for barnet, og som må antages også at ville gøre det fremover, vil detefter omstændighederne være muligt efter forældreansvarsloven at fastsætte samvær eller andenform for kontakt mellem barnet og forældrene efter adoptionen, hvis det anses for at være bedst forbarnet. Der henvises herom til Justitsministeriets ”Vejledning om frigivelse af børn til nationaladoption” af 1. oktober 2009.Det er dog forudsat i lovens forarbejder, at det forhold, at der kan skabes åbenhed i adoptionen,ikke må indgå som et moment i afvejningen af, om en adoption er til barnets bedste. Muligheden foråbenhed må således ikke få den virkning, at man generelt anser muligheden for at gennemføreadoptioner uden samtykke som mindre indgribende. Det bør således heller ikke udstedes bevillingermed vilkår om, at adoptionen er åben.Bestemmelsen i adoptionslovens § 9, stk. 4 sigter bl.a. mod at give mere sikre rammer for nærerelationer mellem de større børn og deres plejeforældre, idet en plejebarnsadoption vil kunnegennemføres efter tre års anbringelse, hvis det er godtgjort, at forældrene varigt vil være ude afstand til at tage sig af barnet. Med indførelsen af denne bestemmelse i 2009 skete således samtidigen lempelse af det tidligere opfostringskrav på 7-10 år, som blev nedsat til 3 år.Som et eksempel på, hvornår det bør vurderes, om et barn, der har været anbragt uden forhjemmet i mindst 3 år, vil kunne adopteres uden samtykke, kan nævnes den situation, hvor et 4-årigt barn har været anbragt uden for hjemmet i 3½ år, og hvor barnet de seneste 3 år har været hossamme plejefamilie. Begge forældre har et massivt misbrug af alkohol og euforiserende stoffer, ogindtil barnet blev anbragt hos plejefamilien, var der sporadisk samvær mellem barnet og forældrene.

Efter barnets anbringelse hos plejefamilien kan det sporadiske samvær mellem barnet og forældrenevære fortsat eller ophørt. På baggrund af de seneste 4 års erfaringer foreligger derspecialerklæringer om, at forældrene varigt er uden forældreevne.Muligheden for at gennemføre en adoption uden samtykke af børn, som har været anbragt udenfor hjemmet i mindst tre år, er ifølge lovens forarbejder ikke betinget af, at det kan ske til denplejefamilie, hvor barnet aktuelt er anbragt. Der vil være børn, som er anbragt på et opholdsstedeller en institution, og enkelte børn vil være anbragt hos en plejefamilie, der ikke er interesseret i atadoptere barnet, eller hvor det ikke vil være til gavn for barnet, at plejeforældrene adopterer.Sådanne børn vil kunne adopteres af personer, der er godkendt efter de almindelige regler omgodkendelse som adoptanter.Det må dog understreges, at sådanne beslutninger kræver, at myndighederne foretager nøjeundersøgelser af barnets forhold, navnlig fordi det må tilstræbes, at barnet oplever så få brud i detsrelationer som muligt. Det vil derfor også altid skulle vurderes, om konsekvenserne af en flytningbåde på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoption ikke vil være til barnets bedste.Adoption i andre tilfælde (§ 9, stk. 2)664.Af adoptionslovens § 9, stk. 2 følger det, at selv om forældrene ikke vil give samtykke efter §7, stk. 1, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde meddeles, hvis væsentlige hensyn til, hvad der erbedst for barnet, taler for det. Er barnet anbragt uden for hjemmet, kræver meddelelse afadoptionsbevilling samtykke fra Ankestyrelsen.Opsamlingsbestemmelsen i § 9, stk. 2 vil eksempelvis kunne finde anvendelse i tilfælde, hvorbarnet har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikkeønsker at have kontakt til barnet (de såkaldte ”glemte børn”), men hvor forældrene ikke er udenforældreevne. Det kræves i disse situationer normalt, at kontakten mellem barnet og de biologiskeforældre har været afbrudt i en vis årrække, typisk i en periode på 5-6 år, og den manglende kontaktskal som udgangspunkt skyldes forældrenes manglende forsøg på kontakt.Som et eksempel på bestemmelsens anvendelse kan også nævnes det tilfælde, hvor kommunen,inden barnet fylder 1 år, vurderer, at betingelserne for at bortadoptere barnet uden samtykke fraforældrene er opfyldt, men hvor sagsbehandlingen ikke afsluttes, inden barnet er fyldt 1 år.Ligeledes vil det kunne forekomme, at det - efter at barnet er fyldt 1 år - vurderes, at forældrenevarigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet og heller ikke vil være i stand til atspille en positiv rolle for barnet i forbindelse med samvær. Der vil også kunne være tilfælde, hvor etbarn har været anbragt uden for hjemmet i f.eks. 2 år, og hvor det er godtgjort, at forældrene varigtvil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.Bestemmelsens formål er at sikre, at det ikke med afgrænsningen af de to kategorier af børn, somefter § 9, stk. 3 og 4, kan adopteres uden samtykke, udelukkes, at også andre børn kan bortadopteresuden samtykke, selv om de ikke er omfattet af disse kategorier, hvis væsentlige hensyn til, hvad derer bedst for barnet, taler for det.I de nævnte tilfælde vil en bortadoption i særlige tilfælde kunne gennemføres uden samtykke, hvisvæsentlige hensyn til barnet taler derfor, dvs. selv om de tidsmæssige betingelser i § 9, stk. 3 og stk.4, ikke er opfyldt.Sagsbehandlingen i kommunen665.En sag om adoption uden samtykke starter typisk i barnets handlekommune. Anledningen til,at kommunen påbegynder en sådan sag, vil som oftest være, at en undersøgelse af barnets ogfamiliens forhold efter servicelovens § 50 rejser tvivl om, hvorvidt barnets forældre har nogen formfor forældreevne. I disse tilfælde skal kommunen som en del af den børnefaglige § 50-undersøgelse

foretage en undersøgelse af deres forældreevne. Hvis det gennem denne undersøgelse kandokumenteres, at forældrene varigt er uden forældreevne, og forældrene ikke ønsker at bortadopterederes barn, kan der rejses en sag om adoption uden samtykke for kommunens børn og unge-udvalg.De øvrige betingelser for adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9 skal også være opfyldt.Børn og unge-udvalget træffer herefter beslutning om, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre enadoption uden samtykke. Kommunen er ikke part i sagen om bortadoption.Adoption eller anbringelse666.Betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3og 4 er væsentligt strengere end betingelserne for at gennemføre en anbringelse uden samtykke, jf.servicelovens § 58, stk. 1. F.eks. kan en afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes pågrundlag af et forhold, der på trods af en aktuel alvorlig situation, kan forventes at have enmidlertidig karakter, og hvor der er udsigt til, at forholdet ændres, således at barnet kan hjemgives.Herudover kan en anbringelse uden samtykke også begrundes i forhold hos barnet, f.eks.misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre sociale vanskeligheder.Bestemmelserne om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3 og 4 omfatter tilforskel herfra alene de tilfælde, hvor forhold hos forældrene gør, at disse varigt er udenforældreevne. Forhold hos barnet, f.eks. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre socialevanskeligheder, vil derimod ikke være tilstrækkelige til, at der kan gennemføres en adoption udensamtykke. En adoption – med eller uden samtykke – vil i disse situationer ofte slet ikke være tilbarnets bedste.En betingelse for at indlede en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 3og 4 er, at servicelovens bestemmelser for anbringelse uden samtykke er opfyldt. Servicelovensbestemmelser herom fastsætter bl.a., at anbringelse uden samtykke kan gennemføres, når der eråbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grundaf utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorligeovergreb. For grundigere vejledning i servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykkehenvises til punkt 358 ff.Hvorvidt servicelovens bestemmelser om anbringelse uden samtykke er opfyldt, skaldokumenteres gennem den undersøgelse af barnets og familiens forhold, som kommunen erforpligtet til at gennemføre efter servicelovens § 50. Det er dog børn og unge-udvalget, som træfferafgørelse om, hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke, og herunderogså om betingelserne i servicelovens § 58 er opfyldt.Anbringelse med henblik på senere adoption667.Der kan være tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at forældrene er uden forældreevne, menhvor det er uklart, om den manglende forældreevne er varig. I disse tilfælde må behandlingen afsagen med henblik på at bortadoptere barnet indstilles.Hvis det imidlertid vurderes, at muligheden for at udvikle forældreevnen hos forældrene enten erstærkt reduceret eller meget usikker, kan barnet anbringes enten på institution eller i plejefamiliemed henblik på senere adoption.Oftest vil en anbringelse med henblik på senere adoption navnlig være relevant i de tilfælde, hvorkommunen vurderer, at forældrene varigt er uden forældreevne, men hvor det endnu er usikkert, omforældrene vil være i stand til at spille en positiv rolle for barnet. Hvis børn og unge-udvalget i ensådan sag har truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, jf. servicelovens § 58, stk.1, harkommunen i forbindelse med valg af anbringelsessted mulighed for at rette henvendelse til

Adoptionsnævnet, hvis det vurderes, at en anbringelse med henblik på adoption er den bedsteløsning for barnet.Adoptionsnævnet vil herefter undersøge, om der blandt de godkendte adoptionsansøgere erfamilier, som i forbindelse med forundersøgelsen har tilkendegivet ønske om at modtage et barn ipleje med henblik på adoption. Hvis dette er tilfældet, foretager Adoptionsnævnet selvematchningen mellem barnet og adoptanten, og vurderer herunder, om adoptanten skønnes egnet tilat varetage barnets behov og håndtere den vanskelige situation, som det vil være at have et barn ipleje med henblik på adoption. Kommunen skal samtidig sikre sig, at den pågældende adoptantgodkendes som plejefamilie i henhold til servicelovens § 142.I tilfælde hvor der ikke allerede er en godkendt adoptivfamilie, der er interesseret i at modtage etbarn i pleje med henblik på adoption, kan kommunen visitere barnet til en plejefamilie, der vil væreindstillet på adoption af barnet. Det bør fremgå af kommunens begrundelse for valg afanbringelsessted, at familien har tilkendegivet at være indstillet på en eventuel senere adoption afbarnet.Det er vigtigt, at kommunen sikrer sig, at de familier, der modtager et barn i pleje med henblik påadoption, er indstillet på at indgå i et samarbejde om eventuel kontakt mellem barnet og debiologiske forældre.Herudover skal kommunen sikre, at de familier, der modtager et barn i pleje med henblik påadoption, tilbydes rådgivning om, hvordan der skabes en gensidig tilknytning mellem barn ogforældre i den særlige situation, hvor familien skal dannes, men hvor det dog er usikkert, om barnetefter en årrække vil kunne adopteres og blive en varig del af familien. Familien skal samtidig ogsåkunne rumme at være "professionelle" i forhold til barnets biologiske forældre og det at væreplejeforældre.Hvis den pågældende familie ønsker at benytte sig af tilbuddet om rådgivning, henvises familientil at rette henvendelse til Familiestyrelsen, som står for at administrere ordningen med særligrådgivning til plejefamilier, som har et barn i pleje med henblik på adoption, når barnet har væretanbragt i mindst 3 år.Uanset om der er tale om en godkendt adoptivfamilie eller en plejefamilie, skal kommunen sikresig, at den pågældende familie er grundigt orienteret om, at der ikke foreligger nogen sikkerhed for,at adoption bliver en realitet. Afgørelsen om at gennemføre en adoption uden samtykke vil skulletræffes af statsforvaltningen, hvis kommunen på et senere tidspunkt rejser en sag om adoption, oghvis der i børn og unge-udvalget bliver truffet beslutning herom, som Ankestyrelsen samtykker i.Undersøgelse af forældreevne668.Som grundlag for at rejse en sag om adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk.3 og 4 skal kommunen kunne dokumentere, at begge barnets biologiske forældre varigt er udenforældreevne. Undersøgelsen af forældrenes forældreevne udføres som en del af undersøgelsen afbarnets og familiens forhold efter servicelovens § 50.Forældrenes situation skal altid vurderes individuelt, og det er ikke muligt udtømmende atopregne, hvornår forældreevnen er af en sådan karakter, at en adoption uden samtykke kan kommepå tale. Som eksempler på forhold, der kan give anledning til overvejelser herom, kan nævnes:- Svær, kronisk psykisk lidelse hos en forælder, hvor den psykiske lidelse medfører, atforælderen igennem en længere årrække har haft vanskeligt ved at drage omsorg for sig selv idagligdagen.

Svære personlighedsforstyrrelser, evt. kombineret med langvarigt misbrug hos en forælder, dergør, at forælderen ikke stabilt magter at drage omsorg for sig selv i dagligdagen, eller hvordagligdagen igennem en længere årrække har været præget af betydelig mangel på stabilitet.- Mental retardering hos en forælder, som gør, at forælderen ikke i dagligdagen kan drageomsorg for sig selv.- Langvarigt misbrug, som medfører betydelig ustabilitet i evnen til at drage omsorg for sig selv.- En forælder som i relation til ældre børn har vist meget mangelfuld forældreevne inden for deseneste år, og hvor det ikke med støtte og behandling har været muligt at bedre forældreevnen.Selv om der foreligger en situation, der er omfattet af de eksempler, der er opregnet ovenfor, vilen sag om adoption uden samtykke ikke kunne komme på tale, uden at der inddrages en eller flereuafhængige specialundersøgelser for at afdække den aktuelle forældreevne samt den forventedeforældreevne i fremtiden, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 29, stk. 1.Ved vurderingen af forældreevnen er det nødvendigt at inddrage forældrenes livsforløb for atkunne opstille en prognose for, om det er sandsynligt, at forældreevnen kan genvindes. Enprognosevurdering skal som hovedregel indeholde oplysninger om forældrenes psykiske tilstand,herunder deres eventuelle psykiske forstyrrelser (f.eks. kroniske psykiske lidelser og/eller sværepersonlighedsforstyrrelser), deres intellektuelle funktionsniveau, omfanget og varigheden afeventuelle misbrug, eventuelle fysiske sygdomme samt tidligere iværksat behandling.Prognosevurderingen skal også indeholde oplysninger om forældrenes eventuelle andre børn ogderes trivsel og kontakt til forældrene. Den manglende forældreevne skal vise sig som et gentagetmønster, dvs. på tværs af situationer, tid, fysisk og psykisk tilstand. Til brug forprognosevurderingen vil der skulle inddrages en eller flere specialundersøgelser fra eksempelvis enpsykiater, psykolog eller anden relevant fagperson med henblik på at afklare forældreevnen.Herudover er det nødvendigt at vurdere, om forældrene har været tilbudt relevant behandling, om dehar kunnet samarbejde om behandlingen og den eventuelle effekt af behandling.Relevant behandling vil eksempelvis være samtaler med en psykolog eller medicinsk behandlingfor misbrugsproblemer. Det er væsentligt at få belyst, om forældrene har vilje og evne til at ændrede forhold, der gør, at de vurderes at være uden forældreevne. Ved denne vurdering er det relevant,om forældrene har kunnet samarbejde om behandlingen, f.eks. ved at tage ordineret medicin ellerved at overholde aftaler, som er indgået under behandlingsforløbet.Det forhold, at forældrene i en kort periode har været (absolut) uden forældreevne, er ikkeensbetydende med, at det derved kan lægges til grund, at forældrene varigt er uden forældreevne.Forældrenes situation og forældreevnen skal således altid vurderes individuelt ud fra den konkretesituation. Forhold som psykisk sygdom eller misbrug udelukker ikke i sig selv, at forældreevnenkan være til stede eller vil kunne genvindes. Hvis det skønnes, at forældreevnen er til stede ellereventuelt vil kunne genvindes, er betingelserne for at gennemføre en adoption uden samtykke ikketil stede.Det forhold, at forældre er handicappede og har behov for f.eks. praktisk hjælp til at varetagederes forældreskab, er ikke i sig selv et udtryk for, at forældrene er uden forældreevne. Hvisforældre med handicap skal have undersøgt deres forældreevne i forbindelse med bortadoption udensamtykke, skal det sikres, at forældrene har modtaget den støtte og kompensation, som deresfunktionsnedsættelse giver anledning til, herunder særligt i forbindelse med varetagelsen afforældrerollen, jf. artikel 23 i FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.Forældre til handicappede børn vil normalt også kunne give deres børn en stabil familierelation,selv om barnet er anbragt uden for hjemmet på grund af barnets handicap.

Indstilling til børn og unge-udvalget om adoption uden samtykke669.Når kommunen i en konkret sag vurderer, at betingelserne for at gennemføre en adoptionuden samtykke er til stede og har gennemført en undersøgelse af de biologiske forældresforældreevne, som dokumenterer, at forældrene varigt er uden forældreevne, indstilles sagen tilkommunens børn og unge-udvalg. I indstillingen skal indgå de sagsakter, som ligger til grund forkommunens vurderinger, herunder undersøgelsen af barnets og familiens forhold efterservicelovens § 50 samt undersøgelsen af forældrenes forældreevne.På baggrund af oplysningerne i sagen træffer børn og unge-udvalget herefter beslutning om,hvorvidt det kan anbefales at gennemføre en adoption uden samtykke. Hvis børn og unge-udvalgeter enig i kommunens indstilling om adoption, videresendes sagen til Ankestyrelsen med anbefalingom adoption uden samtykke.Børn og unge-udvalgets beslutning om adoption uden samtykke er procesledende og kan derforikke indbringes for anden myndighed.En afgørelse om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen, og denne afgørelse kanindbringes for domstolene.Sagsbehandlingen i Ankestyrelsen670.Ankestyrelsen skal meddele samtykke til gennemførelse af en adoption uden samtykke, hvisbarnet er anbragt uden for hjemmet, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2.Forud for sagens behandling i Ankestyrelsen har børn og unge-udvalget i kommunen truffetafgørelse om anbefaling af adoption uden samtykke, jf. servicelovens § 74, stk. 1, nr. 11.Ankestyrelsen skal i forbindelse med sagens behandling påse, at der foreligger tilstrækkeligdokumentation for forældrenes manglende forældreevne og det øvrige grundlag for, at der kan skeadoption uden samtykke.Til brug for børn og unge-udvalgets afgørelse har kommunen foretaget en grundig undersøgelse afbarnets og forældrenes forhold, herunder en forældreevneundersøgelse, jf. servicelovens § 50.En sådan undersøgelse omfatter en belysning af barnets udvikling og adfærd, familie-, skole-,sundheds- og fritidsforhold samt andre relevante forhold.Denne undersøgelse samt alle øvrige oplysninger i sagen, herunder aktuelle udtalelser fra barnetsopholdssted, skal foreligge til brug for sagens behandling i Ankestyrelsen.De materielle krav671.Under sagens behandling skal Ankestyrelsen påse, om den manglende forældreevne ertilstrækkeligt dokumenteret, herunder om oplysningerne i forældreevneundersøgelsen er aktuelle.Hvis dette ikke er tilfældet, kan Ankestyrelsen bede kommunen om at indhente yderligereoplysninger, også om anbringelsens varighed, hyppigheden af kontakten mellem barnet ogforældrene og barnets udvikling.Ved vurderingen af barnets udvikling kan hele barnets livsforløb inddrages, da genetiske ogopvækstmæssige forhold kan have stor betydning herfor. Der kan således lægges vægt på, ombarnet har haft en vanskelig start på livet på grund af f.eks. for tidlig fødsel, abstinenser elleromsorgssvigt i den første tid. Herudover bør der ses på, hvordan barnet fungerer socialt og i andresammenhænge. For større børn kan det eksempelvis også indgå i vurderingen, om barnet går i enalmindelig skole.I forhold til formålet med at gennemføre en adoption har det betydning, at det (på trods af eteventuelt familieskifte) vil give barnet ro, at der bliver skabt stabilitet og sikkerhed om barnetsfremtidige tilværelse.

Herudover skal Ankestyrelsen vurdere, om barnets eget ønske/perspektiv er tilstrækkeligt belyst.Ud over barnets holdning til selve adoptionsspørgsmålet kan det eksempelvis være relevant at fåbelyst barnets holdning til sin biologiske familie og kontakten med denne, samt barnets holdning tilden eventuelt kommende adoptivfamilie.I de situationer, hvor der er en plejefamilie, som ønsker at adoptere barnet, skal Ankestyrelsenvurdere oplysningerne om forholdene i plejefamilien, herunder om plejefamilien har forståelse forbarnets situation og har været i stand til at yde omsorg for et barn, som måske i særlig grad harbehov for ro, stabilitet og tryghed, således at det har udviklet sig og fortsat vil udvikle sig positivt.I situationer, hvor en adoption vil medføre et familieskifte for barnet, fordi barnet ikke kanadopteres af den aktuelle plejefamilie, må Ankestyrelsen foretage en afvejning af flere forholdunder hensyn til barnets tarv. På den ene side kan en adoption sikre barnet en stabil opvækst, hvorbarnet bliver et fuldgyldigt medlem af en familie. På den anden side kan barnet have tæt tilknytningtil de personer, som det har ophold hos, og en flytning vil rykke barnet ud af dets sædvanligeomgivelser og betyde flere brud i dets relationer. Det må således vurderes, om konsekvenserne af enflytning både på kort og lang sigt er så skadelige for barnet, at adoptionen ikke er i barnets tarv.Med hensyn til fastsættelse af eventuelt samvær mellem barnet og dets oprindelige slægt efteradoptionen, hører dette under statsforvaltningens kompetence. Ankestyrelsen skal ikke tage stillingtil dette spørgsmål. Der henvises til kapitel 4 i Familiestyrelsens Vejledning om frigivelse af børn tilnational adoption, vejledning nr. 9769 af 30.09.2009.De formelle krav672.Ankestyrelsen skal påse, om sagens parter har været indkaldt til mødet i børn og unge-udvalget og sørge for, at disse parter også bliver indkaldt til mødet i Ankestyrelsen. Som parteranses de personer, der er nævnt i adoptionslovens § 15 a, stk. 2, dvs. barnet, forældrene,indehaveren af forældremyndigheden, hvis denne er en anden end forældrene, samt barnetseventuelle plejeforældre. Ved at give barnet partstatus uanset alder har barnet ret til at deltage imøder på lige fod med andre parter. Oftest vil barnet dog være repræsenteret på disse møder af enadvokat.Ankestyrelsen påser også, om sagens parter har fået tilbudt gratis advokatbistand, jf. punkt 674.Ankestyrelsens beslutning673.Ankestyrelsen behandler sagen på et møde, hvor der deltager to medarbejdere fraAnkestyrelsen, to beskikkede medlemmer udpeget af socialministeren samt en børne- og psykiatrisklægekonsulent, som giver lægefaglig vejledning. Lægekonsulenten har ikke stemmeret.Beslutning om samtykke til adoption gives med almindeligt stemmeflertal.Ankestyrelsen kan beslutte enten at give samtykke til den anbefalede adoption uden samtykkeeller give afslag herpå. Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at hjemvise sagen med henblik påindhentelse af yderligere oplysninger, da disse skal foreligge, når sagen sendes til Ankestyrelsen.Derimod har Ankestyrelsen mulighed for at bede kommunen om at indhente yderligere oplysningertil brug for Ankestyrelsens behandling af sagen.Ankestyrelsens meddelelse om eventuelt samtykke om adoption uden samtykke er procesledendeog kan derfor ikke indbringes for anden myndighed.En afgørelse om adoption uden samtykke træffes af statsforvaltningen og denne afgørelse kanindbringes for domstolene eller retten.

Beskikkelse af advokater674.Under den administrative behandling af en sag om adoption uden samtykke skalstatsforvaltningen beskikke en advokat for barnet, jf. adoptionslovens § 15 a. Dette gælder uansetbarnets alder.Herudover skal statsforvaltningen i disse sager tilbyde advokatbeskikkelse for forældrene, uansetom de har del i forældremyndigheden, for forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en andenend forældrene, og for eventuelle plejeforældre. Om fremgangsmåden ved advokatbeskikkelsehenvises til Justitsministeriets ”Vejledning om frigivelse af børn til national adoption” af 1. oktober2009.Advokatbeskikkelsen er først og fremmest tænkt som en støtte til forældrene,forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene og for eventuelleplejeforældre, for at sikre, at de får tilstrækkelig adgang til allerede under den administrativebehandling af sagen at gøre indsigelse med hensyn til sagens faktiske og retlige omstændigheder,inden der træffes afgørelse om adoption uden samtykke. Advokatbeskikkelsen er uafhængig afparternes økonomiske forhold.Inden en sag om adoption uden samtykke forelægges for børn og unge-udvalget, skal kommunensende de relevante oplysninger fra sagen til statsforvaltningen med henblik på statsforvaltningensafgørelse om advokatbeskikkelse. Statsforvaltningen vil beskikke en advokat, således atbeskikkelsen gælder for hele sagens administrative behandling – dvs. både i børn og unge-udvalg,Ankestyrelsen og statsforvaltningen.Hvis en sag om adoption uden samtykke behandles i Ankestyrelsen, og det af sagen fremgår, atforældrene, forældremyndighedens indehaver, hvis denne er en anden end forældrene og foreventuelle plejeforældre ikke har fået beskikket en advokat under sagens behandling i børn og unge-udvalget, skal Ankestyrelsen sende de relevante oplysninger til statsforvaltningen, med henblik påstatsforvaltningens fornyede afgørelse om advokatbeskikkelse.Afsnit IVKlagereglerKapitel 26Klagemuligheder675.I dette kapitel beskrives de forskellige klagemuligheder, som den part, afgørelsen vedrører,kan benytte sig af. Det beskrives samtidig, hvilke afgørelser der kan indbringes for henholdsvis DetSociale Nævn, Ankestyrelsen og domstolene. I kapitlet beskrives også Ankestyrelsensegendriftskompetence.Generelt676.En forvaltningsafgørelse kan som hovedregel indbringes for en ankeinstans af den, som erpart i sagen. Afgørelser skal efter forvaltningsloven § 25 generelt være ledsaget af en vejledning omklageadgang.Klagesystemet på børn og unge-området er grundlæggende bygget op omkring tre forskelligeankeinstanser: Det Sociale Nævn, Ankestyrelsen og domstolene. Som oftest behandler Det SocialeNævn klagesager om frivillige foranstaltninger, mens Ankestyrelsen, og herefter domstolene,behandler klagesager om børn og unge-udvalgets afgørelser om tvangsmæssige foranstaltninger.

Serviceloven:§ 166.Kommunalbestyrelsens afgørelserefter denne lov kan, medmindre andet erfastsat i denne lov eller i lov om retssikkerhedog administration på det sociale område,indbringes for Det Sociale Nævn efter reglernei kapitel 10 i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.§ 167.Følgende afgørelser kan af barneteller den unge, der er fyldt 12 år, indbringesfor det sociale1) Forebyggende foranstaltninger samtanbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk.3,2) ungepålæg efter § 57 b,3) hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter§ 68, stk. 2,4) valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk.1,5) ændret anbringelsessted, behandling,uddannelse, samvær med personer franetværket m.v. efter § 69, stk. 1, og6) samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.I det omfang afgørelsen angår den afforældrene, der ikke har del iforældremyndigheden, kan afgørelsen afdenne på samme måde indbringes for detsociale nævnStk. 2.Afgørelser i sager om bisidder til børnog unge efter § 48 a kan af barnet eller denunge indbringes for Det Sociale Nævn efterreglerne i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område677.Det Sociale Nævn har mulighed for at afvise, stadfæste, hjemvise, ophæve eller ændre enkommunal afgørelse, der er klaget over. Nævnet efterprøver dog alene de retlige spørgsmål, jf.retssikkerhedsloven § 69. Om nævnets sammensætning i forhold til forskellige sager henvises til

Socialministeriets vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006 om retssikkerhed og administration på detsociale område.Nedenfor listes de afgørelser, der kan indbringes for Det Sociale Nævn om henholdsvis støtte tilbørn og unge med handicap, undersøgelse og foranstaltninger, valg af anbringelsessted, forholdunder anbringelsen, efterværn samt om privat døgnpleje. Det angives tillige, hvem der erklageberettiget i de konkrete afgørelser.Afgørelser om støtte til børn og unge med handicap678.Følgende afgørelser om støtte til børn og unge kan indbringes for Det Sociale Nævn afforældremyndighedsindehaveren:- Afgørelser om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud efter servicelovens § 32.- Afgørelser efter servicelovens § 41 om merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under18 år, servicelovens § 42 om tabt arbejdsfortjeneste og servicelovens § 45 om ledsagelse.-Afgørelser om undersøgelse og foranstaltninger mv.679.Forældremyndighedens indehaver kan indbringe kommunalbestyrelsens afgørelser truffetover for barnet, den unge eller forældremyndighedsindehaveren for Det Sociale Nævn. Detteomfatter herunder:- Afgørelser om børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50.Afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3.- Afgørelser efter servicelovens § 52 a om økonomisk støtte.- Afgørelser efter servicelovens § 54 om en støtte til forældremyndighedsindehaveren iforbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet.- Afgørelser truffet efter servicelovens § 56 om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3,nr. 1 og 3, fsva. behandling af barnets eller den unges problemer, og nr. 6.- Afgørelser efter servicelovens § 68 om ophør af foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3.- Afgørelser efter servicelovens § 68 b, stk. 1, om valg af anbringelsessted og om ændretanbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 1.Følgende afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn af forældremyndighedsindehaveren ellerbarnet eller den unge der er fyldt 12 år:- Afgørelser om foranstaltninger efter § 52, stk. 3.- Afgørelser om ungepålæg efter § 57 b.- Afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.- Afgørelser om valg af anbringelsessted efter § 68 b, stk. 1.I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kanafgørelsen af denne på samme måde indbringes for det sociale nævn.Afgørelser i sager om bisidder til børn og unge efter § 48 a kan indbringes for Det Sociale Nævnefter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af barnet eller denunge, uanset barnets eller den unges alder.

Særligt om klager overhjemgivelse, valg af anbringelsessted og ændret anbringelsessted680.Klage over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode, om valg af anbringelsesstedog om ændret anbringelsessted har opsættende virkning, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 1. Dettebetyder, at afgørelsen som udgangspunkt ikke kan iværksættes førend klagen har været behandletved Det Sociale Nævn.Hvis særlige forhold gør det påkrævet, kan kommunen dog samtidig med afgørelse omhjemgivelse, valg af anbringelsessted eller ændret anbringelsessted, træffe afgørelse om ativærksætte afgørelsen straks, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 2. Det kan være tilfældet, hvis det ernødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed og udvikling f.eks. ved akutteførstegangsanbringelser, hvor der er risiko for overgreb eller alvorlige omsorgssvigt. Der børlægges vægt på, om det vil være i modstrid med formålet med anbringelsen, hvis en eventuel klagefår opsættende virkning. Afgørelsen om, at en afgørelse iværksættes straks, kan ikke indbringes foranden administrativ myndighed.Hvis forældrene eller den unge, der er fyldt 12 år, ønsker at klage over valg af anbringelsessted,efter at anbringelsen er sat i værk, må kommunen træffe en afgørelse om ændring afanbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 2, eventuelt gående ud på et afslag, som forældreneog den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe for Det Sociale Nævn.Hvis et anbringelsessted lukker, giver lukningen i sig selv ingen klageret. Lukning af etanbringelsessted vil dog medføre, at kommunen skal træffe en ny afgørelse om valg afanbringelsessted, jf. servicelovens § 69, stk. 1, og denne nye afgørelse kan indbringes for DetSociale Nævn, jf. ovenfor.Afgørelser om forhold under anbringelsen681.Følgende afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn af forældremyndighedsindehaveren:- Afgørelser efter servicelovens § 70 om en revision af handleplanen, som der ikke er opnåetenighed om med forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år samt afslagpå en ønsket ændring af handleplanen. Kan desuden indbringes af den unge, der er fyldt 15 år.- Afgørelser efter servicelovens § 159 om forældrenes og barnets eller den unges betaling fordøgnophold.682.Følgende afgørelser kan indbringes for Det Sociale Nævn af forældremyndighedsindehavereneller barnet eller den unge der er fyldt 12 år:- Afgørelser om ændret anbringelsessted, behandling, uddannelse, samvær med personer franetværket mv. efter § 69, stk.1.- Afgørelser om samvær og kontakt efter § 71, stk. 2.

Afgørelser om privat døgnpleje684.Følgende afgørelser vedrørende privat døgnpleje kan indbringes for Det Sociale Nævn:– Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 2, om afslag på ansøgning om plejetilladelse kanpåklages af plejeforældrene.– Afgørelser efter servicelovens § 78, stk. 7, om afslag på ansøgning om tilladelse til oprettelseog drift af et døgnplejehjem kan påklages af ansøgeren.Klage til AnkestyrelsenServiceloven:§ 168.Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 74, kan indbringes forAnkestyrelsen inden 4 uger efter, at klagerenhar fået meddelelse om afgørelsen. En klageover en afgørelse efter § 75, stk. 3, kan dogikke behandles af Ankestyrelsen, så længe derverserer en sag om anbringelse efter § 58 forbørn og unge-udvalget.Stk.2. Berettiget til at indbringe en sag forAnkestyrelsen er forældremyndighedensindehaver og den unge, der er fyldt 12 år.Afgørelser efter § 71, stk. 3 og 4, og § 123,stk. 2, der angår den af forældrene, der ikkehar del i forældremyndigheden, kan tillige afdenne indbringes for Ankestyrelsen.Endvidere kan plejeforældrene indbringeafgørelser efter § 78, stk. 4.Stk. 3.Indbringelse af sagen forAnkestyrelsen hindrer ikke iværksættelse af debesluttede foranstaltninger m.v. Dog kanstyrelseschefen under ganske særligeomstændigheder bestemme, at en afgørelseikke må iværksættes, før Ankestyrelsen hartruffet afgørelse i sagen.Stk. 4.Ved behandlingen i Ankestyrelsenfinder § 72, § 73 og § 74, stk. 2 og 3,tilsvarende anvendelse. Dette gælder også, nårAnkestyrelsen behandler en sag efter § 65, stk.4.Stk. 5.I forbindelse med behandlingen afsagen i Ankestyrelsen har

forældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækketudgifter til transport til møder i Ankestyrelsen.685.Afgørelser truffet af børn og unge-udvalget kan i første omgang ankes til Ankestyrelsen ogderefter til byretten. Ankestyrelsen er ikke begrænset af retssikkerhedslovens § 69 og har derformulighed for fuld efterprøvelse af børn og unge-udvalgets afgørelser.Der kan under ganske særlige omstændigheder gives opsættende virkning i forbindelse med enklage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget.Ankestyrelsen kan derudover behandle klagesager over kommuner, som tidligere har været for desociale nævn, hvis det skønnes, at sagerne har principiel eller generel karakter. I disse tilfældefølger Ankestyrelsen retssikkerhedslovens § 69 om retlig prøvelse.686.Nedenstående afgørelser truffet af børn og unge-udvalget kan indbringes for Ankestyrelsenaf forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 12 år. I de tilfælde, hvor det er angivet,er også plejeforældrene og forælderen uden forældremyndighed klageberettiget:- Afgørelser om tvangsmæssig gennemførelse af en undersøgelse efter servicelovens § 51.- Afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter servicelovens § 58.- Afgørelser om genbehandlingsfrister i forbindelse med en anbringelse uden for hjemmet efterservicelovens § 62.- Afgørelser om gennemførelse af lægelig undersøgelse eller behandling efter servicelovens § 63.- Afgørelser om nægtelse af hjemgivelse efter servicelovens § 68 stk. 6 og 9, jf. servicelovens§ 58 og § 68a.- Afgørelser om videreførelse af en anbringelse efter servicelovens § 68a.- Afgørelser om ændring af anbringelsessted efter servicelovens § 69, stk. 1 og 2, jf.servicelovens § 58.-Afgørelser om afbrydelse af forbindelsen, om begrænsning af samvær til mindre end en gangom måneden, om overvågning af samvær og om anonymisering af anbringelsesstedet efterservicelovens § 71, stk. 3. Forælderen uden del i forældremyndigheden er tillige klageberettigeti det omfang, afgørelsen angår denne.- Afgørelser om godkendelse af foreløbige afgørelser efter servicelovens § 75, stk. 3, dog ikke sålænge der verserer en sag om anbringelse efter servicelovens § 58 for børn og unge-udvalget.- Afgørelser om flytning eller hjemtagelse fra privat familiepleje efter servicelovens § 78, stk. 4.Plejeforældrene er tillige klageberettigede.- Afgørelser om brev- og telefonkontrol efter servicelovens § 123, stk. 2. Forælderen uden del iforældremyndigheden er tillige klageberettiget i det omfang, afgørelsen angår denne.- Afgørelse om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution, jf. § 123 b, stk. 3.- Tilbageholdelse umiddelbart efter en anbringelse, jf. § 123 c, stk. 1.687.Børn og unge-udvalgets afgørelser skal oplyse om klagemulighederne og klagefristerne. Vedklage til Ankestyrelsen over børn og unge-udvalgets afgørelser er der ikke dispensationsadgang forankefrist, og reglerne om genvurdering af sagen (remonstration) gælder ikke.Der kan under ganske særlige omstændigheder, gives opsættende virkning i forbindelse med enklage til Ankestyrelsen over en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget.I forbindelse med behandlingen af sagen i Ankestyrelsen har forældremyndighedsindehaveren ogden unge, der er fyldt 12 år, ret til at få dækket udgifter til transport til møder i Ankestyrelsen efterservicelovens § 168, stk. 5. Ydelsen er ikke trangsbestemt. Det er forældrenes og barnets eller denunges opholdskommune, der finansierer ydelser efter bestemmelsen.

Ankestyrelsens afgørelse skal foreligge inden otte uger efter, at klagen er modtaget. Samtidig medAnkestyrelsens afgørelse skal Ankestyrelsen oplyse om adgangen til at forlange sagen forelagt fordomstolene og om fristen herfor, jf. § 73 i lov om retssikkerhed og administration på det socialeområde.DomstolsprøvelseServiceloven:§ 169.Ankestyrelsens afgørelser efter § 65,stk. 4, og § 168 kan ved henvendelse tilAnkestyrelsen inden 4 uger efter, at klagerenhar fået meddelelse om afgørelsen, krævesforelagt for retten.Stk. 2.Er Ankestyrelsens afgørelsestadfæstet ved dom, kan fornyet prøvelse forretten kun kræves, hvis sagen på ny har væretforelagt Ankestyrelsen til afgørelse.§ 170.Byretten tiltrædes underhovedforhandlingen af et retsmedlem, der ersagkyndig i børneforsorg, og et retsmedlem,der er sagkyndig i børne- ellerungdomspsykiatri eller i psykologi.…Stk. 3.Som parter ansesforældremyndighedens indehaver og denunge, der er fyldt 15 år, uanset om denpågældende har krævet afgørelsen forelagt forretten.688.Ankestyrelsens afgørelser, jf. punkt 685, kan kræves forelagt byretten efter servicelovens§ 169, stk. 1. Dette gælder også i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelsen i medfør afservicelovens § 65.Er Ankestyrelsens afgørelse stadfæstet af byretten ved dom, kan fornyet prøvelse ved byretten kunkræves, hvis sagen på ny har været forelagt Ankestyrelsen til afgørelse.689.Byrettens dom kan ankes til landsretten, jf. retsplejelovens § 475, stk. 1. Ankefristen er 4uger fra dommens afsigelse, og anke sker ved meddelelse til byretten. Der medvirker ikkebørnesagkyndige dommere i landsretten.690.Landsrettens dom kan kun ankes til Højesteret med Procesbevillingsnævnets tilladelse(tredjeinstansbevilling), jf. retsplejelovens § 475, stk. 3. Ansøgning om tredjeinstansbevilling skalindgives til Procesbevillingsnævnet inden 8 uger efter dommens afsigelse.691.Kommunens afgørelse om, at en ung i forbindelse med afsoning af en ungdomssanktion skalforblive i eller tilbageføres til en sikret afdeling, en døgninstitution eller et opholdssted, kanindbringes for domstolene af den unge.692.Under en sags behandling ved domstolene beskikkes der en advokat for den eller deklageberettigede i medfør af retsplejeloven.

Det Sociale Nævns og Ankestyrelsens egendriftskompetenceServiceloven:§ 65.Ankestyrelsen kan af egen drift tage sager omsærlig støtte til børn og unge op, når detStk. 3.Ankestyrelsen kan endvidere selv træffeafgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a.Stk. 4.Ankestyrelsen kan pålæggekommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelser efterstk. 1-3 og kan desuden bestemme, at afgørelserne skalgennemføres inden for en nærmere angivet tidsfrist,når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnetseller den unges bedste.Stk. 5.Hvis borgere, fagpersoner eller andre har grundtil at antage, at kommunalbestyrelsen ikke harforetaget eller truffet de i loven foreskrevne fornødnesagsbehandlingsskridt eller afgørelser ioverensstemmelse med barnets eller den unges bedste,kan disse underrette Ankestyrelsen. Ankestyrelsenvurderer herefter, om der er grundlag for at tage sagenop efter stk. 1.

693.Ankestyrelsen har kompetence til at tage sager op af egen drift, jf. servicelovens § 65. Medlov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform), der trådte i kraft 1. januar 2011, er det aleneAnkestyrelsen, der kan tage sager op af egen drift efter bestemmelsen. Derudover er der foretageten mindre udvidelse af Ankestyrelsens egen drift kompetence, idet Ankestyrelsen medlovændringer har mulighed for at gå ind i alle sager om særlig støtte efter servicelovens kapitel 11og 12, samt §§ 123 og 140, hvor kommunalbestyrelsen ikke har truffet de i loven foreskrevnefornødne sagsbehandlingsskridt, eller hvor foretagne sagsbehandlingsskridt og trufne afgørelserikke er foretaget eller truffet i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste.Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan rette henvendelse til Ankestyrelsen oggøre opmærksom på en sag, som kan være relevant at tage op af egen drift. Oftest vil anledningentil at tage en sag op være en henvendelse fra andre myndigheder, et sygehus eller slægtninge, menogså henvendelser fra et barn eller en ung eller omtale af en sag i medierne kan give anledning til, aten sag tages op efter denne bestemmelse. Ankestyrelsen vurderer konkret, om henvendelsen givergrundlag for at træffe afgørelse.Ankestyrelsen kan tage sager op af egen drift, når det må antages, at en kommunalbestyrelse i enkonkret sag ikke har foretaget de fornødne sagsbehandlingsskridt eller ikke har truffet de fornødneafgørelser i overensstemmelse med barnets eller den unges bedste. Bestemmelsen omfatter bådeformelle sagsbehandlingsskridt, som f.eks. gennemførelse af børnesamtalen, jf. servicelovens § 48,der har til formål at bidrage til sagsoplysningen, og f.eks. afgørelser om undersøgelser, jf.servicelovens § 50 og om foranstaltninger, jf. § 52. Ankestyrelsens mulighed for at gå ind i sagerneaf egen drift gælder både i de tilfælde, hvor det lovpligtige sagsbehandlingsskridt slet ikke erforetaget eller afgørelse ikke er truffet og i de tilfælde, hvor sagsbehandlingsskridtet er foretageteller afgørelsen er truffet, men hvor de ikke lever op til lovens krav. Det kan f.eks. være, hvor denbørnefaglige undersøgelse efter § 50 er mangelfuld, hvor der ikke er sammenhænge mellemundersøgelsen og den valgte foranstaltning efter lovens § 52, eller hvor en afgørelse om samværmellem barnet eller den unge og forældre eller netværk ikke er truffet under fornødent hensyntagentil barnets bedste.Ankestyrelsen vurderer den konkrete sag på grundlag af sagens akter, som er indhentet frakommunen. Hvis det f.eks. af sagsakterne fremgår, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, eller hvisder i begrundelse og afgørelse er vægtet hensyn, der er i strid med loven, kan Ankestyrelsen dapålægge kommunalbestyrelsen at foretage de fornødne sagsbehandlingsskridt eller at træffe defornødne afgørelser.Ankestyrelsen kan selv træffe afgørelse efter §§ 51, 58, 63 og 68 a, hvis Ankestyrelsen vurderer,at der er behov for det.Ankestyrelsen kan endvidere fastsætte en tidsfrist for, hvornår afgørelser efter stk. 1 – 3 skal væregennemført, når det må anses for nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges bedste. Fristenskal fastsættes ud fra en konkret vurdering af den enkelte sag, afhængigt af, hvad pålæggetomhandler, og hvor akut barnets eller den unges situation vurderes at være.For så vidt angår adgangen for Ankestyrelsens styrelseschef til at træffe foreløbig afgørelse ogpålægge kommunen at gennemføre afgørelsen efter servicelovens § 75, stk. 5, henvises til punkt402.Særregler694.Med lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform), der trådte i kraft 1. januar 2011, kankommunalbestyrelsens afgørelser om godkendelse af plejefamilier, kommunale plejefamilier ogopholdssteder, påklages til det sociale nævn, jf. servicelovens § 166.

For så vidt angår plejefamilier, herunder kommunale plejefamilier, gælder klageadgangen alenekommunens vurdering af, om familien kan godkendes som plejefamilier. Der kan således ikkeklages over, hvordan kommunen vælger at godkende familien, herunder om kommunen vælger atgodkende plejefamilien som ”konkret” eller ”generelt” egnet, eller om hvorvidt plejefamilien kangodkendes som ”kommunal plejefamilie”, servicelovens § 142, stk. 8.Kommunens fastsættelse af plejevederlag til en plejefamilie, kan ikke indbringes for andenadministrativ myndighed, da der er tale om et aftalespørgsmål mellem kommunen og plejefamilien.Anbringelsessteder for børn og unge, herunder plejefamilier, har i øvrigt ikke adgang til at klageover afgørelser, der træffes vedrørende barnets eller den unges forhold under anbringelsen, men harhøringsret i forbindelse med visse afgørelser truffet over for barnet.Se i øvrigt punkt 466-471 om godkendelse af plejefamilier.695.Tilsidesætter en kommune reglen i servicelovens § 142 ved at anbringe børn og unge i etikke godkendt anbringelsessted, som er beliggende i en anden kommune, og bringes forholdet ikketil ophør uanset henstilling herom, kan det kommunale tilsyn i den region, hvor den anbringendekommune er beliggende, tage stilling hertil. Det samme vil være tilfældet, hvis en kommunetilsidesætter reglen i servicelovens § 69, stk. 1, hvorefter der skal ske underretning forud for enanbringelse i en anden kommune end barnets eller den unges opholdskommune.696.Klager over rent praktiske ting vedrørende børns og unges anbringelse uden for hjemmet,kan i de tilfælde, hvor der ikke er truffet en afgørelse om spørgsmålet af kommunen efterservicelovens § 69, stk. 1, jf. punkt 697, indbringes for kommunalbestyrelsen.697.Klager, der alene vedrører personalets optræden, sagsbehandlingstiden, ekspeditionsfejl,personalenormering, lokale forhold eller lignende, skal indgives til kommunalbestyrelsen eller tilborgmesteren, som er den politisk ansvarlige.