SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 58: Udkast til nye vejledninger på det sociale område, fra socialministeren

IndledningDenne vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven omhandler de gene-relle regler i serviceloven, som gælder for de målgrupper, der er fastsat i serviceloven mv.Vejledningen har virkning fra xx.2011 og afløser Vejledning nr. 93 af 5. december 2006 om for-mål og andre generelle bestemmelser i serviceloven og delvist Vejledning nr. 98 af 5. december2006 om kvalitet, tilsyn, tilskud til frivillige organisationer mv.Formål og indholdFormålet med vejledningen er at give et overblik over og vejledning om de generelle regler i ser-viceloven, der gælder for de målgrupper, der er omfattet af loven. Vejledningen indeholder ikke enfuldstændig gennemgang af den lovgivning, der regulerer områderne.Vejledningen er udarbejdet på baggrund af lovteksten, bekendtgørelser og praksis på området.Vejledningen indeholder dels en videreførelse af det relevante og aktuelle vejledningsstof i de hid-tidige vejledninger på området, dels en gennemgang og fortolkning af nye bestemmelser . I forholdtil de vejledninger, vejledningen erstatter, er enkelte afsnit flyttet til andre bind ved denne revision.StrukturVejledningen er struktureret sådan, at den er opdelt i 9 afsnit med følgende indhold:Afsnit 1: Formål og målgrupperAfsnit 2: Kommunalbestyrelsens og regionrådets opgaverAfsnit 3: Kommunernes samspil med frivillige sociale organisationer og foreningerAfsnit 4: Tilbudsportalen samt godkendelse af visse private tilbudAfsnit 5: Kommunalbestyrelsens myndighedsopgaverAfsnit 6: RådgivningAfsnit 7: Finansiering, takster og refusionAfsnit 8: KlageAfsnit 9: Servicelovens forsøgsbestemmelseØvrige vejledninger til servicelovenVejledningen skal ses i sammenhæng med de øvrige vejledninger i serien. Som noget nyt har vej-ledningerne til Serviceloven fået et samlet indeks, der giver en let og enkel adgang til både at søge i

den enkelte vejledning og på tværs af den samlede serie. På sm.dk kan du downloade det samledeindeks, der viser indholdet i de 8 bind i serien.Vær opmærksom på ændringer af lovgivning og af praksisPå Socialministeriets hjemmeside www.sm.dk eller på Retsinformations hjemmesidewww.retsinformation.dk, vil det fremgå, om der er sket ændringer af lovgivningen, og om der erudarbejdet nye og opdaterede vejledninger.Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på Ankestyrelsens praksis, herunder om Ankestyrelsenhar truffet nye afgørelser på området eller ændret praksis. Du kan finde Ankestyrelsens afgørelser påwww.ast.dk.Hvem yder vejledning?I forhold til vejledning og spørgsmål vedrørende servicelovens regler er det som udgangspunktkommunerne, der yder vejledning over for borgerne. Medarbejdere i kommunerne kan søge generelvejledning hos det sociale nævn.Medarbejdere i de sociale nævn kan søge vejledning hos Ankestyrelsen. Lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område indeholder regler om Ankestyrelsens og de sociale nævns pligttil at yde vejledning inden for det sociale område. Der henvises for yderligere information til Soci-alministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 1Formål og principperServicelovens formål1.Overordnet angives formålet med servicelovens således:Serviceloven§ 1.Formålet med denne lov er1) at tilbyde rådgivning og støttefor at forebygge sociale pro-blemer,2) at tilbyde en række almeneserviceydelser, der også kanhave et forebyggende sigte, og3) at tilgodese behov, der følgeraf nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne eller særligesociale problemer.Stk.2.Formålet med hjælpen efterdenne lov er at fremme den enkeltesmulighed for at klare sig selv ellerat lette den daglige tilværelse ogforbedre livskvaliteten.Stk.3. Hjælpen efter denne lov byg-ger på den enkeltes ansvar for sigselv og sin familie. Hjælpen tilrette-lægges ud fra den enkelte personsbehov og forudsætninger og i sam-arbejde med den enkelte.Med bestemmelsen fastsættes det generelle formål med ydelser og indsatser efter serviceloven.Forebyggelse er et væsentligt mål med indsatsen. Både i forbindelse med tilrettelæggelsen af gene-relle tilbud og ved tildeling af konkrete ydelser, der skal tilgodese behov, der følger af nedsat funk-tionsevne, må forebyggelseselementet indgå, ligesom det også må indgå i forbindelse med rådgiv-ning.I lovens § 1, stk. 2 og 3, fastslås det, at den enkelte har ansvar for sig selv og sin familie, og detteer et grundlæggende vilkår for vurderingen af hjælp efter loven.En række af ydelser efter serviceloven har til formål at kompensere for nedsat funktionsevne, så-ledes at den pågældende så vidt muligt sættes i stand til at leve og udfolde sig som andre, der ikkehar en funktionsnedsættelse, men som er i samme situation. Ved vurderingen af kompensationsbe-

hovet indgår ikke den pågældendes eller familiens økonomiske muligheder for selv at klare kom-pensationen. Det er den konkrete virkning af den nedsatte funktionsevne, der fokuseres på. Det erendvidere et grundlæggende princip, at der ikke ydes hjælp efter serviceloven, hvis der ydes hjælptil samme formål efter anden lovgivning.Generelt hviler servicelovens bestemmelser på et sektoransvarsprincip, der betyder, at den offent-lige sektor, der udbyder en ydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågæl-dende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne.2.Den generelle formålsbestemmelse i lovens § 1, skal ses i sammenhæng med de specifikke for-målsbestemmelser for henholdsvis indsatsen over for børn og unge og indsatsen over for voksne.Serviceloven:”§ 46.Formålet med at yde støtte tilbørn og unge, der har et særligt behovherfor, er at sikre, at disse børn ogunge kan opnå de samme mulighederfor personlig udvikling, sundhed og etselvstændigt voksenliv som deresjævnaldrende. Støtten skal ydes medhenblik på at sikre barnets eller denunges bedste og skal have til formålat1) sikre kontinuitet i opvækstenog et trygt omsorgsmiljø, dertilbyder nære og stabile relati-oner til voksne, bl.a. ved atunderstøtte barnets eller denunges familiemæssige relatio-ner og øvrige netværk,2) sikre barnets eller den ungesmuligheder for personlig ud-vikling og opbygning af kom-petencer til at indgå i socialerelationer og netværk,3) understøtte barnets eller denunges skolegang og mulighedfor at gennemføre en uddan-nelse,4) fremme barnets eller den un-ges sundhed og trivsel og5) forberede barnet eller den un-

ge til et selvstændigt voksen-liv.Stk. 2.Støtten skal være tidlig og hel-hedsorienteret, så problemer så vidtmuligt kan forebygges og afhjælpes ihjemmet eller i det nære miljø. Støt-ten skal i hvert enkelt tilfælde tilrette-lægges på baggrund af en konkretvurdering af det enkelte barns ellerden enkelte unges og familiens for-hold.Stk. 3.Støtten skal bygge på barnetseller den unges egne ressourcer, ogbarnets eller den unges synspunkterskal altid inddrages med passendevægt i overensstemmelse med alderog modenhed. Barnets eller den ungesvanskeligheder skal så vidt muligtløses i samarbejde med familien ogmed dennes medvirken. Hvis detteikke er muligt, skal foranstaltningensbaggrund, formål og indhold tydelig-gøres for forældremyndighedsindeha-veren og for barnet eller den unge.”Indsatsen over for børn og unge har til formål at sikre, at børn og unge har de bedst mulige op-vækstvilkår, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstæn-digt voksenliv som deres jævnaldrende. Der kan være tale om børn og unge med særlige socialeproblemer, herunder børn, hvor forældrene ikke eller kun vanskeligt kan leve op til deres forældre-ansvar. Endelig gælder det også indsatsen over for børn og unge med nedsat funktionsevne, herun-der f.eks. udviklingshæmmede, børn med autisme, døve og døvblinde, blinde, børn med fysisk han-dicap mv.Samtidig understreges betydningen af, at der ydes en sammenhængende indsats, og at indsatsensættes i værk så tidligt som muligt.Der henvises i øvrigt til vejledning 3 til lov om social service om særlig støtte til børn og unge ogderes familier.

med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller med særlige socialeproblemer. Formålet med indsatsen er1) at forebygge, at problemerne forden enkelte forværres,2) at forbedre den enkeltes socialeog personlige funktion samt ud-viklingsmuligheder,3) at forbedre mulighederne for denenkeltes livsudfoldelse gennemkontakt, tilbud om samvær, akti-vitet, behandling, omsorg og ple-je og4) at yde en helhedsorienteret ind-sats med servicetilbud afpassetefter den enkeltes særlige behov iegen bolig, herunder i botilbudefter lov om almene boliger mv.eller i botilbud efter denne lov.§ 82.Kommunalbestyrelsen skalyde hjælp efter denne lov i overens-stemmelse med formålet, jf. § 81, tilpersoner med betydelig nedsat psy-kisk funktionsevne, der ikke kan tagevare på deres egne interesser, uansetom der foreligger samtykke fra denenkelte. Hjælpen kan dog ikke ydesved brug af fysisk tvang.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalpåse, om der er pårørende eller andre,der kan varetage interesserne for enperson med betydelig nedsat psykiskfunktionsevne. Kommunalbestyrelsenskal være opmærksom på, om der erbehov for at bede statsforvaltningenom at beskikke en værge efter vær-gemålsloven.Til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer skalder ydes en særlig indsats. Loven understreger forebyggelseselementet, og der lægges vægt på ensamlet helhedsorienteret indsats, der kan bidrage til at forbedre den enkeltes sociale funktion, udvik-lingsmuligheder og livsudfoldelse – og understøtte den enkeltes muligheder for en selvstændig til-værelse.Dette gælder i forhold til alle grupper af voksne, der har behov for ydelser efter loven. Det kanf.eks. dreje sig om mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller f.eks. menneskersom på grund af en svag tilknytning til det almindelige arbejdsmarked og andre samfundsmæssige

netværk, kombineret med problemer i form af f.eks. gæld, misbrug, psykiske vanskeligheder ellerkriminalitet, kan være udsat for en social udstødelsesproces.Indsatsen bør sigte mod at styrke den enkeltes muligheder for aktiv deltagelse i samfundslivet,herunder personlig udvikling, aktivering og social integration.Der vil ofte være tale om en indsats, hvor omsorg og pædagogisk støtte og træning skal ses isammenhæng med uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, eventuelle handicapkompenserendeydelser mv.Det vil ofte være formålet, at den sociale indsats skal forhindre, at situationen for borgeren forvær-res, ligesom det f.eks. for stofmisbrugere kan være en selvstændig målsætning at minimere skades-virkningerne ved et stofmisbrug ved eksempelvis at tilbyde metadonbehandling. Der kan også væretale om en række andre støttende indsatser, der kan medvirke til, at målet for den samlede indsatskan fastholdes.For at opnå en samlet og koordineret indsats vil det ofte være hensigtsmæssigt og relevant at ind-drage og koordinere indsatsen efter serviceloven med den indsats, der ydes af distriktspsykiatrien,kriminalforsorgen, det frivillige sociale arbejde, lokale virksomheder, boligforeninger med videre.4.Uanset hvad der er årsag til, at en person med nedsat funktionsevne skal have ydelser efter ser-viceloven, skal indsatsen tilrettelægges så den fremstår helhedsorienteret og afpasset efter den en-keltes særlige behov og muligheder og med respekt for den enkeltes integritet og værdighed.Inddragelse af brugerne eller af personer, der varetager brugernes interesser, kan medvirke til atbrugerne føler sig trygge ved tilbudene og kan bruge dem til at udfolde sig og udvikle sig i.Ved vurderingen af, hvilken støtte der aktuelt skal ydes, må det indgå, hvordan formålet med støt-ten bedst kan opfylde den pågældendes samlede behov. Heri indgår, om den nødvendige hjælp kanydes på tilfredsstillende måde i eget hjem - herunder f.eks. også i bofællesskaber oprettet efter lovom almene boliger, i skæve huse, i udslusningsboliger - eller boformer efter servicelovens. For atimødekomme de individuelle behov vil der ofte være behov for opsøgende og tillidsskabende arbej-de og for udformning af rummelige tilbud - herunder tilbud, der undertiden må rumme en accept afen normoverskridende adfærd hos brugerne.5.Efter servicelovens § 82 har kommunalbestyrelsen pligt til at yde hjælp i overensstemmelsemed lovens formål over for personer, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Der vil hervære tale om personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Den kommunale for-pligtelse til at yde støtte efter loven gælder over for denne persongruppe, uanset om den enkelte selvefterspørger hjælpen.Der er tale om en kommunal forpligtelse, der skal medvirke til, at mennesker med en betydelig ogvarigt nedsat psykisk funktionsevne reelt tilbydes – og får - en støtte, så de kan leve en værdig til-værelse.Forpligtelsen efter servicelovens § 82 skal ses i sammenhæng med reglerne om mulighederne formagtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, som fremgår af servicelovens AfsnitVII.Der henvises til Socialministeriets vejledning om magtanvendelse mv. efter serviceloven for ennærmere beskrivelse af rammerne for forpligtelsen efter servicelovens § 82.

Principper for tildeling af støtte til mennesker med nedsat funktionsevne6.Der er 4 grundlæggende principper for tildeling af støtte til mennesker med nedsat funktionsev-ne: Ligebehandlingsprincippet, solidaritetsprincippet, sektoransvarsprincippet og kompensations-princippet. Principperne omtales ofte som handicappolitiske principper:Ligebehandlingsprincippettager udgangspunkt i FN's standardregler om lige muligheder for han-dicappede. I Danmark blev disse principper godkendt ved en folketingsbeslutning i 1993, og prin-cippet om ligebehandling af mennesker med nedsat funktionsevne med andre borgere har siden daværet centralt i bestræbelserne på at skabe et samfund for alle.Solidaritetsprincippeter udtryk for, at alle har et ansvar for at sikre, at mennesker med nedsatfunktionsevne får de nødvendige ydelser, når behovet opstår. I praksis er det et led i solidaritetsprin-cippet, at ydelserne i vidt omfang finansieres af det offentlige via skattebetalingen.Sektoransvarlighedsprincippetknæsætter det forhold, at den offentlige sektor, der udbyder enydelse, en service eller et produkt, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig formennesker med nedsat funktionsevne. Indsatsen over for mennesker med nedsat funktionsevne erderfor ikke kun en opgave for socialsektoren, men en opgave, der rækker ind på en række andreområder såsom for eksempel bolig-, trafik-, arbejdsmarkeds-, undervisnings- og sundhedssektoren.Kompensationsprincippetbetyder, at en person med nedsat funktionsevne i videst muligt omfangfår kompensation for følgerne af den nedsatte funktionsevne. Kompensationen kan ske ved at gøresamfundets tilbud tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelser. Den kan også ske ved atstille særlige ydelser til rådighed, som specielt imødekommer den enkelte persons individuelle be-hov. Kompensationsprincippet vedrører kun de merudgifter, der skyldes den nedsatte funktionsevne,og ikke de udgifter som personen i alle tilfælde ville have haft.Overordnede ældrepolitiske principper7.Ældrekommissionen lancerede i begyndelsen af 1980’erne en række bidrag til de principper, derstadig gælder ved tildeling serviceydelser til ældre.Udgangspunktet er, at ældrepolitikken skal være sammenhængende og understøtte:- Kontinuitet i den enkeltes tilværelse.- Brug af egne ressourcer.- Selvbestemmelse.- Indflydelse på egne forhold, herunder valgmuligheder.Ældreboliglovgivningen og reglerne om udbetaling af pension til plejehjemsbeboere er eksemplerpå udmøntning af disse principper. Filosofien bag disse regler er:At ældre ikke skal betragtes som en homogen gruppe med ensartede behov,- at servicetilbud til ældre ikke skal udformes som pakkeløsninger knyttet til bestemte boformer,f.eks. plejecentre, men derimod tildeles med udgangspunkt i den enkeltes behov for hjælp,- at beboere i plejeboliger på linie med andre ældre skal have indflydelse på deres egen økonomiog dagligdag.Forpligtelsen til at etablere ældreråd, der skal medvirke til, at kommunerne får et tæt samarbejdemed ældre borgere, samt kravet om skemaer og skriftlige afgørelser, er andre eksempler på lovgiv-ningsinitiativer, der tager udgangspunkt i de ældrepolitiske principper.

Kapitel 2MålgrupperServiceloven§ 2.Enhver, der opholder sig lovligther i landet, har ret til hjælp efterdenne lov.Stk. 2.Socialministeren fastsætterregler om, hvilke ydelser efter dennelov der kan medtages under midlerti-dige ophold i udlandet, og om betin-gelserne herfor.Stk. 3.Der kan ved aftale med andrestater eller internationale organisatio-ner gives kommunalbestyrelsen mu-lighed for at yde hjælp til behandlingeller pleje mv. af længere varighedher i landet til personer, som har sær-lig tilknytning til landet, men som påansøgningstidspunktet ikke har op-hold her i landet. Det samme gældertil herboende personers behandlingeller pleje mv., når de tager ophold iet andet land, hvortil de pågældendehar særlig tilknytning.8.Lovens § 2 beskriver målgruppen for ydelser efter serviceloven som enhver, der har lovligt op-hold her i landet, jf. kapitel 3 om opholdsbetingelser for en uddybning heraf.Den nærmere afgrænsning af hvem der har ret til hvilke ydelser efter loven, følger af den enkeltebestemmelses angivelse af betingelser for at yde hjælp.Lovens serviceydelser retter sig til både børn og voksne. Loven indeholder dels bestemmelser omvisse generelle serviceydelser, hvortil der ikke kræves særlig visitation, f.eks rådgivning. Dels inde-holder loven en række bestemmelser om serviceydelser, der er knyttet til et særligt behov hos denenkelte modtager – og som kræver en særlig visitation.Loven er opdelt så det fremgår, hvilke typer af ydelser, der specielt er beregnet på børn og unge,hvilke ydelser der specielt er beregnet for voksne, og hvilke ydelser, der ikke er afhængige af alder.Der er i enkelte bestemmelser fastsat særlige aldersbetingelser tilknyttet en bestemt ydelse. Dettegælder f.eks. servicelovens § 76, der omhandler tilbud for unge voksne i alderen 18 til 22 år, og lo-vens § 97 om ledsagelse, hvor der er en særlig aldersregel.9.Støtte efter serviceloven kan være rådgivning og specialrådgivning, personlig hjælp og pleje,hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, hjælpemidler, støtte- og kontaktper-sonordninger, hjælpeordning, ledsagelse, botilbud, sociale behandlingstilbud, socialpædagogiskstøtte mv.

De fleste ydelser efter serviceloven kræver visitation efter en individuel vurdering, men f.eks. pårådgivningsområdet har kommunerne en generel forpligtelse at tilbyde borgerne gratis rådgivning,jf. nedenfor afsnit II, pkt. xx. Herudover har kommunerne en forpligtelse til at varetage rådgivnin-gen af personer, der på grund nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemerhar et mere specifikt behov for rådgivningBåde når det gælder rådgivning på grund af særlige forhold og andre tilbud til voksne er det en be-tingelse, at den pågældende har et behov på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ellersærlige sociale problemer. Af de enkelte bestemmelser fremgår de nærmere betingelser for at opnåstøtte efter bestemmelsen.Berettigede til ydelser efter serviceloven efter, at der er foretaget en individuel vurdering, er såle-des mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, dvs. borgere som i daglig tale be-nævnes som mennesker med handicap, herunder mennesker med en varig sindslidelse, og menne-sker med aldersbetinget nedsat funktionsevne. Herudover omfatter målgruppen også menneskermed særlige sociale problemer. Der kan være tale om mennesker, som er truet af social udstødelse,nogle grupper af sindslidende med særlige problemer, mennesker med spiseforstyrrelser, hjemløsevoldsramte, mennesker med senfølger efter overgreb, stofmisbrugere, alkoholikere, mennesker, derhar forsøgt selvmord, m.fl.Behovet for støtte kan eksempelvis være at få kompenseret et nedsat syn eller nedsat hørelse, ned-sat mobilitet eller støtte til at udføre de basale livsfunktioner eller støtte til at få dagligdagen til arhænge sammen. Det er ikke en konkret diagnose, der udløser ydelser efter serviceloven, men det erde behov for støtte, som den enkeltes nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller særligesociale problemer afføder, der er udgangspunktet for vurderingen.10.Når det gælder børn og unge, omfatter serviceloven principielt forholdene for alle børn og un-ge, Der er dog særlig fokus på børn og unge, som har et særligt behov på grund af nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne, eller børn og unge, hvis opvækstvilkår tilsiger, at der skal ydes en særligstøtte.En sådan støtte kan f.eks. være nødvendig for at støtte forældrene i at sikre barnet eller den ungeså gode udviklingsmuligheder som muligt, eller være nødvendig for at rette op på barnets eller denunges adfærd mv.Der henvises herom nærmere til vejledning 3 til lov om social service om særlig støtte til børn ogunge og deres familier.

Det er ikke afgørende for at få hjælp efter serviceloven, om modtageren er dansk statsborger ellerej. Det vil sige, at en udlænding, som opholder sig lovligt her i landet og f.eks. får behov for person-lig og praktisk hjælp, har ret til hjælp efter samme regler som danske statsborgere. Det betyder, atenhver, der ifølge udlændingelovgivningens bestemmelser har lovligt ophold i Danmark, har ret tilat få realitetsbehandlet en ansøgning om hjælp efter serviceloven.Det er Udlændingeservice, der afgør, om en borger har lovligt ophold i Danmark. Såfremt der ertvivl om en borgers opholdsgrundlag, bør der rettes henvendelse til Udlændingeservice,www.nyidanmark.dk.For så vidt angår EU-borgere og deres medfølgende familiemedlemmer, henvises der til vejled-ning om EF-Forordning nr. 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, del III: Vejled-ning om koordinering af sundhedsydelser og visse sociale ydelser for borgere, der rejser mellemEU-landene. I vejledningens afsnit X behandles ydelser efter lov om social service, og i bilag 7 fin-des en oversigt over refusionsaftaler. Vejledningen kan downloades på Indenrigs- og Sundhedsmini-steriets hjemmeside,www.sum.dk,under ”Publikationer”.For så vidt angår nordiske statsborgere og andre personer, som har lovligt ophold i de nordiskelande, henvises der til Nordisk konvention om social bistand og sociale tjenester. Der er, jf. oven-nævnte bilag 7, blandt de nordiske lande indgået aftale om afkald på refusion mellem landene, nårder gives sociale ydelser til nordiske statsborgere eller andre med lovligt ophold i de nordiske lande.Det betyder, at en dansk kommune ikke kan kræve refusion af en anden nordisk kommune, hvis denyder hjælp efter serviceloven til en nordisk statsborger eller andre personer, som har lovligt ophold ide nordiske lande.Kommunen har ingen mulighed for at søge refusion af hjælp efter serviceloven til tredjelands-statsborgere, der opholder sig lovligt her i landet, hverken i tredjelandsstatsborgerens hjemland ellerseneste opholdsland (EU- eller andre lande).Midlertidigt ophold i udlandet12.Hovedprincippet er, at personen skal have lovligt ophold her i landet for at kunne modtageydelser efter serviceloven. Med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet, udlandsbekendtgørel-sen, er der, med udgangspunkt i servicelovens § 2, stk. 2, fastsat regler for under hvilke betingelser,ydelser efter serviceloven, kan medtages under midlertidige ophold i udlandet.Ophold i udlandet13.En person, der opholder sig i udlandet og derfra søger om hjælp efter serviceloven, har ingendansk opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 2 og retssikkerhedsvejledningens kap. 32.Det er som hovedregel en forudsætning, at en ansøger tager ophold i Danmark, inden kommunenkan behandle en ansøgning om f.eks. flytning til plejehjem fra en dansk statsborger, som efter enårrække i udlandet ønsker at komme på plejehjem i Danmark.Hvis en borger, der modtager dansk pension, er bosiddende i udlandet, vil den pågældende haveret til ydelser efter serviceloven. Det indebærer, at kontantydelser udbetales af den danske sikrings-myndighed, Pensionsstyrelsen, og at naturalhjælp søges hos de lokale myndigheder. Hvis danskepensionister søger om naturalhjælp under midlertidige ophold i Danmark, vil de skulle behandles pålige fod med personer bosiddende i Danmark, da det er Danmark, der er sikringsstat for den pågæl-dende.

§ 5.Efter aftale med kommunalbe-styrelserne i regionen skal regionsrå-det etablere1) tilbud efter §§ 103 og 104, § 107,stk. 2, og §§ 108-110,2) særlige dag- og klubtilbud tilbørn og unge med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne efter §§ 32 og 36,3) døgninstitutioner for børn og un-ge med nedsat fysisk eller psy-kisk funktionsevne, jf. § 67, stk.2,4) sikrede døgninstitutioner, jf. § 67,stk. 3, og5) tilbud om behandling af stofmis-brugere efter § 101.Stk. 2.Regionsrådet skal efter aftalemed kommunalbestyrelserne i regio-nen medvirke til at tilvejebringe hen-sigtsmæssige og sikre hjælpemidler.Stk. 3.Regionsrådet skal efter aftalemed kommunalbestyrelserne i regio-nen etablere tilbud efter §§ 83-87, 97,98 og 102 til personer med længere-varende ophold i boliger til personermed betydelig og varigt nedsat fysiskeller psykisk funktionsevne efter lovom almene boliger mv.Stk. 4.Regionsrådet opfylder sinforpligtelse efter stk. 1-3 ved brug afegne tilbud og ved samarbejde medkommuner, andre regioner eller priva-te tilbud.Stk. 5.Kommunalbestyrelsen kanetablere tilbud omfattet af stk. 1-3.Stk. 6.Regionsrådet kan drive detilbud, der er nævnt i § 67, stk. 1,såfremt det er aftalt i henhold til§ 194, stk. 2.Stk. 7.Regionsrådet skal føre tilsynmed tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6.Dette gælder dog ikke for tilbud, hvoren kommunalbestyrelse har indgåeten generel aftale om anvendelse aftilbuddet, herunder om tilsyn. Re-gionsrådet behandler indberetninger

om magtanvendelse, jf. § 136, stk. 1.Stk. 8.Regionsrådet kan efter an-modning fra kommunalbestyrelsenvaretage kommunale driftsopgaver,der ligger i naturlig tilknytning tilregionens opgaver, og hvor regionenderfor har særlige kompetencer medhensyn til opgavevaretagelsen.Med kommunalbestyrelsernes ansvar for at sikre det nødvendige antal tilbud efter serviceloven,indtræder regionsrådenes forpligtelse som leverandører af tilbud alene efter aftale med kommunal-bestyrelserne i regionen.17.Hovedafgrænsningen af de opgaver regionsrådet skal varetage fremgår af servicelovens § 5,stk. 1, 2, 3 og 6. Herudover kan regionsrådet med hjemmel i servicelovens § 5, stk. 8, efter anmod-ning fra en kommunalbestyrelse varetage kommunale driftsopgaver, der ligger i naturlig tilknytningtil regionens opgaver, i de tilfælde, hvor regionen har særlige kompetencer med hensyn til opgave-varetagelsen. Der vil også i disse situationer alene være tale om, at regionsrådet kan optræde somentreprenør på de pågældende opgaver.Med afgræsningen i § 5 følger, at regionsrådet ikke har mulighed for at varetage andre opgaverend dem., der er oplistet i bestemmelsen.Kapitel 6RammeaftalerMateriale under udarbejdelse.

Kapitel 8BrugerinddragelseBrugerinddragelse i forbindelse med tilrettelæggelse af tilbud, rådgivende samarbejdsorganer19.Servicelovens § 16 omhandler brugerinddragelse i forbindelse med tilrettelæggelse af tilbudefter loven mv. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med retssikkerhedslovens regler om borge-rens inddragelse i sagsbehandlingen, tidsfrister mv., i den enkeltes konkrete sag.Serviceloven§ 16.Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at brugerne af tilbud efterdenne lov får mulighed for indflydel-se på tilrettelæggelsen og udnyttelsenaf tilbudene. Kommunalbestyrelsenfastsætter skriftlige retningslinjer forbrugerindflydelsen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalnedsætte et eller flere råd, der rådgi-ver kommunen vedrørende tilrette-læggelsen af indsatsen efter dennelov. Kommunalbestyrelsen fastsætterrammerne for og omfanget af rådenesopgaver.Brugerne af tilbud efter serviceloven skal have mulighed for indflydelse på tilrettelæggelse af til-buddene. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at dette sker, og kommunalbestyrelsen skal etablereet eller flere råd, der kan medvirke til at rådgive kommunalbestyrelsen om tilrettelæggelse af tilbud-dene.20.I henhold til bestemmelser i retssikkerhedsloven skal der i hver kommune etableres et handi-capråd og mindst ét ældreråd.Retssikkerhedsloven§ 30.I hver kommune etableresmindst ét ældreråd. Ældrerådets med-

Retssikkerhedsloven§ 37 a.Kommunalbestyrelsen ned-sætter et handicapråd. Handicaprådetrådgiver kommunalbestyrelsen i han-dicappolitiske spørgsmål og formidlersynspunkter mellem borgerne ogkommunalbestyrelsen om lokalpoliti-ske spørgsmål, der vedrører menne-sker med handicap.Stk. 2.……For nærmere vejledning om ældreråd og handicapråd henvises til Vejledning om retssikkerhed ogadministration på det sociale område.Bestemmelsen i servicelovens § 16, stk. 2, giver mulighed for at kommunalbestyrelsen kan etable-re rådgivende organer på andre områder.21.Brugerinddragelsen i tilrettelæggelsen af tilbuddene kan bidrage til at sikre, at det sociale, pæ-dagogiske og sundhedsmæssige indhold i tilbuddene svarer til brugernes behov, og tager hensyn tilborgernes ressourcer og forudsætninger.For de grupper, hvor der ikke i forvejen er etableret særlige råd, kan det derfor være af betydning,at det overvejes at etablere samarbejdsfora, hvor f.eks. brugere og pårørende i et samarbejde mellemsocialsektoren, sundhedssektoren, og andre tilgrænsende sektorer kan være rådgivende over forkommunalbestyrelsen om, hvordan indsatsen kan tilrettelægges bedst muligt, og så indsatsen bedstmuligt imødekommer borgernes behov.22.Når det f.eks.. drejer sig om indsatsen over for sindslidende kan der være et særligt behov for,at der sikres et samarbejde, der ud over brugerne også involverer både socialsektor og sundhedssek-tor, med henblik på, at indsatsen tilrettelægges så den sindslidende så vidt muligt oplever et sam-menhængende system og en sammenhængende vifte af tilbud i det lokalområde, hvor den sindsli-dende bor.

Information24.En forudsætning for at kunne deltage i tilrettelæggelsen af indsatsen, er at kommunen genereltsikrer information om de enkelte ydelser, som f.eks. servicedeklarationer, kvalitetsstandarder infor-mationer og redegørelser for formålet med og indholdet af væsentlige sociale tilbud, information omsagsbehandlingstider mv. Informationen skal foreligge på en sådan måde, at den reelt er tilgængeligfor de borgere, den er beregnet for. Borgeren har behov for konkret viden for at kunne vurdere ind-holdet og kvaliteten af de sociale tilbud og dermed få den fornødne indflydelse på tilbuddene.Information er ikke mindst vigtig, for at sikre, at brugere, der kan have svært ved at udnytte deresmuligheder for indflydelse pga. f.eks. sindslidelse, hjemløshed, misbrug eller andre sociale årsager,også får mulighed for at komme til orde. Disse grupper kan have brug for støtte og vejledning i for-hold til at bruge og administrere deres administrere indflydelsesmuligheder.

om grundlaget for afgørelsen efter§ 14, stk. 3, om optagelse af et privattilbud på Tilbudsportalen fortsat be-står.Stk. 2.Det generelle driftsorientere-de tilsyn med anbringelsessteder forbørn og unge, der er omfattet af § 66,nr. 1, 2, 5 og 6, skal endvidere påse,at det enkelte anbringelsessteds pæ-dagogiske målsætning og metoderfortsat gør anbringelsesstedet genereltegnet til at opfylde målgruppens be-hov, herunder behov for nære, stabilerelationer til voksne, opbygning afsociale relationer og netværk, skole-gang, sundhed, trivsel og forberedelsetil et selvstændigt voksenliv. Detdriftsorienterede tilsyn med anbrin-gelsessteder, der er omfattet af § 66,nr. 5 og 6, skal omfatte mindst etuanmeldt tilsynsbesøg om året.Stk. 3.Det generelle driftsorientere-de tilsyn omfatter ikke tilbud, hvor enanden kommune eller region har ind-gået en generel aftale om anvendelseaf samtlige pladser i tilbuddet og omtilsyn, eller hvor tilbuddet er omfattetaf regionsrådets generelle driftsorien-terede tilsyn, jf. § 5, stk. 7.Stk. 4.Det generelle driftsorientere-de tilsyn, jf. stk. 1 og 2, omfatter ikkeplejefamilier, der er godkendt somkonkret egnede efter § 66, nr. 1, og §142, stk. 1, nr. 2, konkret godkendtekommunale plejefamilier efter § 66,nr. 2, og § 142, stk. 1, nr. 2, net-værksplejefamilier efter § 66, nr. 3,og egne værelser mv. efter § 66, nr. 4.Stk. 5.Socialministeren fastsætternærmere regler om tilsyn med privateopholdssteder efter § 66, nr. 4, privatebehandlingstilbud efter § 101 og pri-vate botilbud efter § 107.Den stedlige kommunes forpligtelse til at føre driftsorienteret tilsyn med tilbud, der ligger i kom-munen, gælder, uanset at kommunens borgere ikke benytter det pågældende tilbud.

27.Det driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddets personale, bygningsmæssige forholdog økonomi. Det omfatter bl.a. tilsyn med, om personalets kvalifikationer svarer til den opgave, somtilbuddet skal løse, tilsyn med beboernes kost, bygningsmæssige forhold, om udbud af fritidsaktivi-teter mv. svarer til målgruppen, og om tilbuddets forvaltning af økonomien er forsvarlig. Da socialeservicetilbud har forskelligt indhold, vil tilsynet altid skulle tilpasses forholdene i det enkelte tilbud.28.Den stedlige kommunes forpligtelse til at føre det generelle driftsorienterede tilsyn omfatterikke de situationer, hvor en anden kommune eller en region råder over samtlige pladser i det pågæl-dende tilbud, jf. servicelovens § 148 a, stk. 3. Der skal foreligge en aftale med den anden kommuneeller regionen, som omfatter kommunens eller regionens tilsyn. Undtagelsen vil gælde uanset, omden anden kommune eller region har disponeret over nogle af pladserne ved at "videresælge" en-keltpladser. Det er den kommune, som i henhold til aftalen råder over samtlige pladser, som er for-pligtet til at føre det generelle driftsorienterede tilsyn i disse tilfælde.

Driftsorienteret tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge29.Det driftsorienterede tilsyn skal for så vidt angår anbringelsessteder for børn og unge skal på-se, at anbringelsesstedernes pædagogiske målsætninger og metoder forsat gør anbringelsesstedetegnet til at opfylde målgruppens behov, jf. servicelovens § 148 a, stk. 2. Kriterierne herfor svarer tilkriterierne for optagelse på Tilbudsportalen, jf afsnit xx, og det understreges hermed, at det er vig-tigt at vurdere anbringelsesstederne ud fra de kriterier, der også anføres i formålsparagraffen, jf.servicelovens § 46.Det løbende driftsorienterede tilsyn, herunder tilsynsbesøgene, skal foregå, så det mindst muligtforstyrrer de anbragte børn og unge, som er på anbringelsesstedet.30.Forpligtelsen til at føre driftsorienteret tilsyn omfatter ikke plejefamilier og kommunale pleje-familier, som er konkret godkendte, netværksplejefamilier og egne værelser mv., JF. § 148 A, STK.4. På disse anbringelsessteder er der som oftest alene anbragt et enkelt barn eller to, og de vil væreomfattet af den anbringende kommunalbestyrelses forpligtelse til at føre personrettet tilsyn, jf. ser-vicelovens § 148.31.Som led i det driftsorienterede tilsyn med opholdssteder efter § 66, nr. 5, og døgninstitutionerefter § 66, nr. 6, skal der føres minimum et uanmeldt driftsorienteret tilsyn årligt.

Regionsrådet driftsorienterede tilsyn33.Den stedlige kommunes forpligtelse til at føre driftsorienteret tilsyn efter servicelovens § 148 agælder ikke de tilbud, som er omfattet af regionsrådets generelle driftstilsyn, jf. servicelovens § 5,stk. 7. Det fremgår af servicelovens § 148 a, stk. 3.Serviceloven§ 5....Stk. 7.Regionsrådet skal føre tilsynmed tilbud omfattet af stk. 1, 3 og 6.Dette gælder dog ikke for tilbud, hvoren kommunalbestyrelse har indgåeten generel aftale om anvendelse aftilbuddet, herunder om tilsyn. Re-gionsrådet behandler indberetningerom magtanvendelse, jf. § 123, stk. 3,og § 136, stk. 1.….Regionsrådet driftsorienterede tilsyn omfatter de tilbud, som regionsrådet efter aftale med kom-munalbestyrelserne i regionerne etablerer og driver efter § 5, stk. 1, 3 og 6.

Taksten betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet – dvs. taksten– indgår i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af denvisiterende kommune.35.Taksten for det driftsorienterede tilsyn skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitligeomkostninger ved gennemførelsen af tilsynet i tilbuddet eller typen af tilbud. Omkostningerne om-fatter både de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage og gennemføre tilsynet, og deadministrative opgaver, der er en del af udøvelsen af det generelle driftsorienterede tilsyn f.eks. an-delen af central ledelse og administration.36.Kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af reglerne om mellemkommunal refusi-on, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 8. Reglerne om statsrefusion for forsorgshjem og kvindekrise-centre efter servicelovens §§ 109-110 indebærer, at kommunens udgift til taksten for tilsynet er om-fattet af den statsrefusion, der ydes ved tilbud efter §§ 109 og 110. Jf. endvidere kapitel xx om detpersonrettede tilsyn og opfølgning.

§ 18.Kommunalbestyrelsen skal sam-arbejde med frivillige sociale organisa-tioner og foreninger.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal år-ligt afsætte et beløb til støtte af frivil-ligt socialt arbejde.Stk. 3.Rammerne for samarbejdet fast-lægges af den enkelte kommunalbesty-relse.Stk. 4.Socialministeren fastsætter ret-ningslinjer for kommunalbestyrelsensindsendelse af redegørelser om denlokale udvikling i det frivillige socialearbejde og retningslinjer for den cen-trale opfølgning.37.Hensigten med servicelovens § 18 er at styrke samarbejdet mellem kommunerne på den eneside og det frivillige sociale arbejde på den anden side.Det øgede samarbejde skal finde sted med respekt for det frivillige arbejdes egenart og styrke, ogkommunalbestyrelsen har fortsat det fulde myndighedsansvar for den sociale indsats.Endvidere er hensigten at samarbejdet skal medvirke til, at kommunalbestyrelsen kender de ind-satser, der faktisk finder sted i frivilligt regi for at sikre et godt samspil med de offentlige socialetilbud i kommunerne. En styrkelse af samarbejdet har til formål at gavne de borgere, der har brugfor hjælp og støtte, og det vil styrke det forebyggende arbejde.Centrale begreberI Servicelovens § 18 bruges der nogle begreber om den frivillige sociale indsats. Disse vil blivebeskrevet kort i det efterfølgende. Det drejer sig om, hvad det vil sige, at en indsats er frivillig, atdet er en social indsats samt begreberne frivillige organisationer og foreninger og frivilligt socialtarbejde. Betænkning nr. 1332 om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund har dannetbaggrund for nedenstående centrale begreber.»Frivilligt«38.At en indsats erfrivilligbetyder:– Indsatsenudføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang.En person må ikke kunne trues medøkonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende ikke længere ønsker at udføre opga-ven.– Indsatsener ikke-lønnet.Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for eksempel i forbin-delse med transport samt symbolske betalinger.

»Social indsats«39.Det er vanskeligt at afgrænse det sociale område. Derfor er det også vanskeligt at afgrænse,hvornår en frivillig indsats har et socialt sigte. Bredt kan en frivillig social indsats defineres somhandlinger, der sigter på at give enkelt individer eller grupper en øget velfærd og omsorg eller sigtermod at løse velfærdsproblemer (jf. de øvrige definitioner under punkt 125).En social indsats kan således gå på tværs af sektorer og foregå i regi af f.eks. en boligsocial,sundheds- eller integrationsindsats.»Den frivillige sociale sektor«40.Den frivillige sociale sektor er en samlet betegnelse for den frivillige indsats, de frivillig orga-nisationer og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivilligarbejdskraft eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område.Eksempler på frivillige sociale aktiviteter41.I forlængelse af de ovennævnte definitioner af den frivillige sociale sektor, kan der, inden fordefinitionens rammer, nævnes en række konkrete aktiviteter, som er eksempler på frivillige socialeaktiviteter:– rådgivninger, f.eks. telefonrådgivninger– besøgsvennetjenester– støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis– ledsageordninger på frivillig basis– frivilligcentre og kontaktsteder– foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper– forskellige former for aflastningstjenester for pårørende mv.– krisecentre, f.eks. kvindekrisecentre– sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter– sociale aktiviteter, f.eks. med truede unge eller etniske minoriteter eller i boligområder– brugerorganisering, f.eks. for hjemløse eller mennesker med misbrug»Frivillig organisation eller forening«42.En frivillig organisation eller forening har følgende kendetegn:– Dener frivilligt grundlagt,dvs. at den ikke må være fastlagt i lovgivningen, og organisationenskal kunne beslutte at nedlægge sig selv. Eksempelvis kan de kommunale ældreråd og handi-capråd, jf. § 30 og § 37a i retssikkerhedsloven, ikke betragtes som en frivillig forening.

44.Intentionen bag Servicelovens § 18 er, at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet medden lokale frivillige sociale sektor med henblik på at skabe gode rammer for den frivillige indsats ogsikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationers aktiviteter og de offentlige socialetilbud. Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår,der kendetegner hhv. en kommunal myndighed og en frivillig social organisation. Respekt for denfrivillige indsats egenart og styrke, og kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for den socialeindsats, er således grundlæggende forudsætninger.For at et samarbejde skal lykkes, kræver det vilje og initiativ fra begge sider. Loven pålæggerkommunalbestyrelsen at samarbejde, men uden de frivillige organisationers og foreningers medvir-ken, kan kommunalbestyrelsen ikke opfylde deres samarbejdspligt. Et vigtigt bidrag til samarbejdetfra de frivillige sociale organisationer og foreninger er tydelighed om deres værdigrundlag og for-mål og om, hvordan deres frivillige sociale indsats gør en forskel for borgerne. Desuden kan detvære nyttigt, at de frivillige organisationer og foreninger tager stilling til, hvad man ønsker at sam-arbejde om og inden for hvilke rammer samarbejdet skal foregå.. Herved vil en række misforståelserog mulige konflikter kunne undgås.Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige.45.Socialministeriet anbefaler, at samspillet mellem kommunalbestyrelsen og frivillige socialeorganisationer og foreninger bygger på de principper, der er nedfældet i »Charter for samspil mel-lem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige«, som blev udarbejdet i 2001.

I Charteret hedder det bl.a. om værdien af den frivillige indsats ellerden frivillige sektors egenart:– »Den frivillige indsats tager udgangspunkt i menneskers ønske om at skabe aktiviteter og påvir-ke samfundsudviklingen på lokalt, nationalt og internationalt plan.– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark er en engageret og kritisk med- og modspiller til detoffentlige. Det bidrager til livskvalitet og velfærd for den enkelte, de mange og samfundet. Detfrivillige Danmark/Foreningsdanmark kan vise det offentlige nye veje og bidrage til samfunds-udviklingen.– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer, at mennesker med forskellige forudsætnin-ger mødes i forpligtende fællesskaber og aktiviteter.– Det frivillige Danmark/Foreningsdanmark fremmer interessen for det fælles og er af afgørendebetydning for et levende demokrati. Det bidrager til udvikling af afgørende kompetencer i for-hold til demokratisk forståelse, meningsdannelse, samarbejde, ledelse og organisering.«Om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark er formuleret disse principper:– »Samspillet skal baseres på tillid og respekt for hinandens opgaver og roller. De frivillige orga-nisationers ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skal respekteres.–Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats.

Hvem skal kommunalbestyrelsen samarbejde med?46.Kommunalbestyrelsen bør sigte mod et bredt samarbejde med forskellige typer af frivilligesociale foreninger og organisationer. Samarbejdet med den frivillige sektor kan inddrages i kommu-nalbestyrelsens tilrettelæggelse af opgaveløsningen i forskellige sociale indsatser.Kommunalbestyrelsen har i forvejen et samarbejde med en række selvejende institutioner, der erdrevet af frivillige sociale organisationer og foreninger. Sigtet med § 18 er, at også de aktiviteter,der primært eller udelukkende drives med frivillig arbejdskraft, inddrages i samarbejdet, og at dissestøttes økonomisk.Arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikkerudgav i 2010 en rapport medanbefalinger til, hvordan man udvikler et godt samarbejde mellem kommuner, frivillige organisatio-ner og det lokale erhvervsliv til gavn for borgere og lokalsamfund. I rapporten bliver der lagt vægtpå, at den grundlæggende forudsætning for at etablere et frugtbart samarbejde er, at samarbejdettilrettes lokalt og i overensstemmelse med lokale ønsker og behov.Arbejdsgruppen om sammen-hængende kommunale frivilligpolitikkerblev oprettet i forlængelse af regeringens kvalitetsreformog aftale om kommunernes økonomi for 2009.Anbefalinger til det lokale samarbejde47.Rapporten fra arbejdsgruppen om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker kommermed en række anbefalinger til det lokale samarbejde. I rapporten fremhæves forskellige elementer,der kan indgå i det generelle samarbejde. Herudover findes der også i Idékataloget ”Lokalt samar-bejde om frivilligt socialt arbejde” nogle generelle råd til det lokale samarbejde.Forskellige elementer og gode råd, som det kan være nyttigt at bygge et samarbejde på, er bl.a.:–Afklar hvilke mål, der skal være for samarbejdet:Det er vigtigt, at man hele tiden er opmærk-som på, at samarbejdet er et middel til et mål. Man kan nå til en afklaring om fælles mål i en di-alog mellem kommunalbestyrelserne og de frivillige organisationer og foreninger.

6)Tag initiativ til samarbejde:Erfaringerne viser, at både kommunalbestyrelser og frivillige so-ciale organisationer kan tage initiativ til dialog og samarbejde, hvis man har gjort sig klart, hvadman vil arbejde for at opnå med samarbejdet.4) Indgå tidligt i dialog om samarbejde: Kommunalbestyrelsen kan vælge at inddrage den frivil-lige sektor i planlægningen af forskellige sociale indsatser eller i forhold til at identificere om-råder for forebyggende indsatser.–Formaliser samarbejdet:Formelle samarbejdsstrukturer, som f.eks. en konkretisering af frivil-ligpolitikker eller partnerskabsaftaler i forhold til konkrete indsatser, kan skabe klarhed og for-udsigelighed og dermed mindske grundlaget for misforståelser eller uklarhed om handlerum.Fordele og ulemper ved formalisering bør afvejes i forhold til det konkrete samarbejde og detmål, man vil opfylde med samarbejdet.–Skab rum for ligeværdige dialoger:Samarbejdet bør ikke i alle situationer kædes sammen meduddelingen af § 18-støtten. Der bør også være plads til en dialog med de frivillige sociale orga-nisationer og foreninger, hvor tilskuddet ikke er styrende, men derimod de mål, man ønsker atopfylde med samarbejdet.–Evaluer samarbejdet:Det er en langsigtet investering for kommunalbestyrelser og frivilligesociale organisationer og foreninger at opbygge et godt samarbejde. For at udviklingen ikke skalgå i stå, er det væsentligt, at man evaluerer løbende. Hvis en samarbejdsform skal være et mid-del, og ikke et mål i sig selv, må det vurderes, om det stadig er hensigtsmæssig i forhold til må-let.Elementer, der kan indgå i det generelle samarbejde48.Der ligger ikke i bestemmelsen et krav om, hvornår og i hvilket omfang der skal samarbejdes,men alene en generel forpligtelse til at fremme samarbejdet.Erfaringer fra de kommuner, der er nået længst på området, viser, at der generelt er et behov for enformalisering af samarbejdet. Men strategier, metoder og organisering skal skræddersyes til denenkelte kommune. Rapporten om sammenhængende kommunale frivilligpolitikker giver gode ek-sempler og inspiration til forskellige måder, man kan organisere samarbejdet på. Rapporten beskri-ver også nogle af de barrierer og udviklingsmuligheder, som man skal tage højde for, at der kan væ-re i samarbejdet mellem frivillige organisationer og kommunalbestyrelsen.Nedenfor nævnes en række eksempler på elementer, der kan indgå i det lokale samarbejde:–Kontaktperson til det frivillige sociale arbejde:Kommunen kan udpege en fast kontaktperson,der er bindeled til den frivillige sektor såvel som intern kontaktperson i kommunen. En kon-taktperson kan opbygge og formidle viden om de lokale frivillige foreninger på tværs af dekommunale myndigheder.–Frivilligpolitiki kommunerne om rammer og mål for samarbejdet med de frivillige sociale or-ganisationer og foreninger. Det vil være naturligt, at der ved udviklingen af rammerne for sam-arbejdet lægges vægt på en demokratisk proces med inddragelse af de frivillige sociale organi-sationer og foreninger. Det er endvidere vigtigt, at frivilligpolitikken er kendt af alle aktører ogsætter konkrete mål og anviser konkrete handlinger for, hvordan det lokale samarbejde mellemkommunale institutioner, frivillige organisationer og evt. erhvervslivet kan styrkes med detformål at forbedre den lokale sociale indsats.- Samarbejde med frivilligråd:Hvis de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger harorganiseret sig i et tværgående råd, der repræsenterer det lokale frivillige sociale foreningsliv, eret sådant råd en oplagt samarbejdspartner for kommunalbestyrelsen. Rådet kan evt. gives hø-

ringsret eller ret til at indstille til socialudvalget i forskellige spørgsmål af betydning for det fri-villige foreningsliv, f.eks. udformning af en frivilligpolitik eller i konkret i planlægningen afnye sociale indsatser.Etablering af faste samarbejdsforamed deltagelse af repræsentanter fra såvel frivillige socialeorganisationer og foreninger som repræsentanter for kommunen. Samarbejdsforaene kan dækkehele det sociale område, eller der kan være forskellige fora, hvor man samarbejder om indsatsenfor forskellige af socialpolitikkens målgrupper og den socialt forebyggende indsats.Samarbejde med udvalgte lokale frivillige sociale foreninger om konkrete indsatserf.eks. densociale indsats for bestemte målgrupper eller om socialt forebyggende arbejde. Samarbejdet kanhave forskellig formaliseringsgrad lige fra mundtlige aftaler til egentlige partnerskabskontrak-ter. Partnerskabskontrakter adskiller sig fra bl.a. driftsoverenskomster ved at hovedvægten sna-rere ligger på ligeværdighed, netværk, dialog, idéudveksling og gensidig læring end på økono-misk støtte.Vejviser til det frivillige sociale arbejde:Kommunen eller f.eks. et lokalt frivilligcenter kan ud-arbejde en vejviser til de lokale frivillige sociale organisationer og foreninger. En vejviser kangive kommunnen bedre overblik over den frivillige sektors sociale indsats og potentielle samar-bejdspartnere i den frivillige sektor. Desuden kan en vejviser være et godt redskab for borgernetil at få indblik i mulighederne for at få hjælp og støtte i den frivillige verden og for selv atkomme til at gøre en frivillig indsats.Samarbejde med og støtte til et frivilligcenter:Frivilligcentrenesformåler at synliggøre, støtteog inspirere det frivillige arbejde i samarbejde med lokale foreninger, kommunalbestyrelsen ogerhvervslivet.Kerneopgavernefor et fuldt udbygget frivilligcenter er bl.a.: Formidling af frivil-ligt arbejde, selvhjælpsarbejde, opstart og drift af projekter og projektvugge, foreningsservice,støtte til netværksdannelse, borgerinformation. Frivilligcentrene kan fungere som bindeled mel-lem kommunen og de lokale frivillige sociale foreninger.Afholdelse af fælles temadage og oplysningsaktiviteterfor de frivillige organisationer og for-eninger og de ansatte i kommunen kan udbrede kendskabet til hinanden og forbedre samar-bejdsrelationerne i det daglige arbejde. Temadage og oplysningsaktiviteter er også med til atsynliggøre den frivillige sektor i lokalsamfundet.Kapitel 12Økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde

Statens tilskud til kommunalbestyrelsen50.Kommunalbestyrelsen skal årligt afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde, jf.§ 18,stk. 2.Som kompensation for støtten, modtager kommunalbestyrelsen et tilskud fra staten, der sam-let set er på 100 mio. kr. opgjort i pris og lønniveauet for 1997. Beløbet, der indgår i bloktilskuddettil kommunerne, reguleres for pris- og lønudviklingen og udgjorde således i 2010 148,4 mio. kr., ogoffentliggøres årligt på Socialministeriets hjemmeside. Det er op til en lokalpolitisk afgørelse atfastsætte støttebeløbets størrelse til de enkelte indsatser.Det beløb, som kommunerne modtager som kompensation for støtten til det frivillige sociale ar-bejde, er ikke øremærket. Det betyder, at det ikke i loven er fastsat, hvor stort et beløb den enkeltekommune skal afsætte til økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde.Udover tilskuddet til § 18 støtten får kommunerne tilskud til kompensation for de udgifter de har iforbindelse med at administrere § 18-støtten. Denne kompensation udgør 3 pct. af statens samlede§ 18-kompensation. Beløbet er en supplerende kompensation og skal derfor ikke trækkes fra detbeløb, kommunerne modtager til støtte af frivilligt socialt arbejde.Bloktilskuddet, som kommunerne modtager fra staten forudsætter generelt, at kommunerne samletset anvender tilskuddet til det frivillige sociale arbejde. Udviklingen i kommunernes anvendelse afmidlerne til det frivillige sociale arbejde følges via en årlig afrapportering jf. pkt. xxKommunalbestyrelsen har myndighedsansvaret51.Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at varetage de opgaver, der påhviler kommunalbesty-relsen efter serviceloven, og dette gælder, uanset hvem der faktisk udfører opgaverne. Kommunal-bestyrelsens ansvar fastholdes med bestemmelserne i § 18.Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke med henvisning til, at man har støttet frivillige sociale akti-viteter på et område, fraskrive sig de forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har efter § 18.Kommunalbestyrelsen bliver ikke ansvarlig for aktiviteterne i en frivillig social organisation i ogmed, at den yder tilskud til disse efter reglerne i § 18. Kommunalbestyrelsen har kun ansvaret foropgaver som udføres på vegne af kommunen.Kommunalbestyrelsen beslutter hvilke frivillige aktiviteter der skal tildeles støttemidler52.Det skal understreges, at det er op til en lokal politisk afgørelse at prioritere, hvilke frivilligesociale aktiviteter, der skal have støtte. Det vil sige, at det er kommunalbestyrelsen, som beslutterhvilke formål og rammer, der gør sig gældende for ansøgningerne til kommunens § 18 støttemidlerSamarbejde på tværs af kommuner53.Det er intentionen med § 18, at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med og støttedet lokale frivillige arbejde i bred forstand.Samarbejdet bør sigte mod lokale sociale foreninger, lokale afdelinger af landsorganisationer, somvirker lokalt, og andre frivillighedsinitiativer også af mindre formaliseret art.Det kan herudover være en god ide at samarbejde på tværs af kommunegrænser om aktiviteter, derdækker et større geografisk område, f.eks. når en frivillig social forening yder en frivillig social ind-sats over for borgere i et større område, uden geografisk at være etableret i hver enkelt kommune.

Kommunalbestyrelsen kan i disse situationer vælge at støtte organisationer eller aktiviteter, derikke har adresse i den pågældende kommune. Kommunalbestyrelsen kan tillige vælge at støtte fri-villige sociale foreninger og aktiviteter, der relaterer sig til opgaver, der er forankret i regionsregi.Det kan være en god idé, at en gruppe af nabokommuner hver afsætter en mindre del af deres § 18-støtte, som de så fordeler i enighed til denne type frivillige sociale foreninger og aktiviteter.Generel beskrivelse af støtteformål for § 18-støtten54.Støtten tager bl.a. sigte på den situation, at en frivillig organisation eller forening af egen driftog på eget initiativ gør en frivillig social indsats. Kommunalbestyrelsens rolle er her at vurdere, omden vil støtte den pågældende aktivitet økonomisk. § 18 kan også indgå som et led i et samarbejdemellem kommunalbestyrelsen og en frivillig social organisation om indsatsen for en bestemt social-politisk målgruppe eller om en socialt forebyggende indsats. Det er betingelsen, at den frivilligeindsats er kernen i aktiviteterne. Tilskuddet skal fungere som en støtte til den specifikt frivilligeindsats.Det kan være nødvendigt med et lønnet personale til organisering af en frivillig indsats, til super-vision, til indslusning af nye frivillige, til at sikre økonomiske midler osv. Ofte vil det knibe medegenindtægterne til finansiering heraf. Støtten kan derfor konkret også bruges til at finansiere løn-ninger til ansatte osv.Kapitel 13Generelle mål og rammer for støtten til den frivillige indsatsKontinuitet og fornyelse i gruppen af støttemodtagere55.§ 18-støtten kan have en dobbelt funktion. Dels kan den være med til at skabe forudsætningerfor udvikling af nye frivillige sociale initiativer og foreninger, dels kan den være en vigtig forudsæt-ning for, at igangværende initiativer kan fortsætte på det aktuelle niveau. Kommunalbestyrelsen haren vigtig opgave i at finde en god lokal balance i dette forhold mellem støtte til fornyelse og til enkontinuerlig indsats.Organisationer og foreninger kan have behov for en vis kontinuitet og forudsigelighed i støtten.Kommunalbestyrelsen kan beslutte at reservere en del af den samlede støtte til bestemte organisati-oner, foreninger eller projekter som flerårlig støtte, hvis der vurderes at være behov for at sikre envis kontinuitet i støtten.Men støtten bør over en periode ikke fast begrænses til et fåtal af organisationer, da man dervedgår glip af den udviklingsdynamik, der kan ligge i en fornyelse i modtagerkredsen. Den enkelte fri-villige organisation eller forening har ikke et krav på at få kommunal støtte, heller ikke selvom denhar været støttet gennem en årrække.Kommunalbestyrelsen kan vælge at forny beslutningen om at prioritere at støtte bestemte områderog aktiviteter fra år til år. I dette tilfælde skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgnings-runden sørge for at melde klart ud, hvilke aktiviteter eller områder de aktuelt prioriterer at støtte.Aktiviteter med socialt sigte56.Det er vigtigt at være opmærksom på aktiviteter, som foregår uden for den normale kreds afdet, som henregnes til frivillige sociale organisationer. Det kan i særlige tilfælde handle om aktivite-

ter, der foregår i tilknytning til boligforeninger, idrætsforeninger, fagforeninger eller virksomheder,men som har et tydeligt socialt sigte.Genbrugsbutikker, hvis overskud går til hjælpearbejde i udlandet, kan også betragtes som en fri-villig social aktivitet, hvis det at yde en frivillig indsats i den sammenhæng i sig selv er til gavn fornogle mennesker, som ellers ikke ville være inden for et lokalt socialt fællesskab, f.eks. ensommeeller psykisk syge.Støtte til foreninger og organisationer57.Der er dog også mulighed for at støtte en organisation eller forenings virke i almindelighed.Der vil derfor også være mulighed for at støtte foreninger i deres opstartfase, f.eks. i forhold til ud-satte grupper, for hvem bare det at få organiseret en forening kan være det første skridt på vejen tilen bedre tilværelse.Sammensatte aktiviteter58.Nogle sociale tilbud og institutioner, hvor der foregår frivilligt socialt arbejde, er sammensat afbåde en driftsoverenskomstdækket aktivitet drevet med professionel arbejdskraft, og en anden del,hvor den frivillige indsats er den afgørende. Det kan være selvejende institutioner som f.eks. kvin-dekrisecentrene, hvor bl.a. krisevagterne, som typisk fungerer uden for normal arbejdstid, udføres affrivillig arbejdskraft og ligger som en aktivitet ud over det, der er dækket af en driftsoverenskomsteller aftale med kommunen. Via § 18 stk. 2 vil det derfor, afhængigt af de konkrete omstændighe-der, være muligt at støtte den frivillige del af institutionens virksomhed, men kun den del af de løn-nede aktiviteter, som direkte vedrører koordineringen af den frivillige indsats.Graden af organisering af den støttede aktivitet59.Sigtet med støtten er at styrke den frivillige indsats, der foregår i de frivillige sociale organisa-tioner og foreninger, men der bør også være mulighed for at støtte borgerinitiativer af en mindreformel karakter f.eks. forskellige former for græsrodsorganiseringer, som opstår i forhold til et af-grænset socialt projekt, hvor den frivillige arbejdskraft er den afgørende indsats.Hvis der er frivillige, der vil yde en indsats, men der ikke findes en forening på det pågældendefelt, er der også mulighed for at støtte frivillige aktiviteter, som kommunen påtager sig at koordine-re. Der kan f.eks. være tale om koordinering af en besøgsordning for ældre osv. Det er dog ikkehensigten, at § 18-midlerne i større omfang og over længere tid skal benyttes til at støtte kommunaltorganiserede aktiviteter. Derfor bør kommunen undersøge, om en eksisterende frivillig social orga-nisation eller forening kan tage ansvar for den pågældende aktivitet, eller om der er basis for, at defrivillige, som udfører aktiviteten, danner en ny forening. Der bør ikke gives støtte til enkeltperso-ner.Andre former for støtte60.Kommunalbestyrelsen kan yde forskellige former for støtte til de lokale frivillige sociale akti-viteter, som ligger ud over § 18-støtten. Det kan f.eks. være i form af at stille lokaler til rådighed,gratis sekretariatsbistand og gratis trykning af materialer. Der er også mulighed for at aftale at støtteen forening gennem ansættelse af personer i fleksjob eller lign., som kan være med til at understøtteden frivillige sociale aktivitet.Via servicelovens regler i § 79 om generelle tilbud med, aktiverende og forebyggende sigte er derdesuden hjemmel til at yde støtte til det frivillige sociale arbejde for voksne, herunder ældre. Someksempler på aktiviteter, der kan støttes efter § 79, kan nævnes klubarbejde, undervisning, foredrag,

studiekredsarbejde, gymnastik og anden form for motion, (forudsat at disse aktiviteter ikke kan støt-tes efter speciallovgivning). Kommunalbestyrelsen kan vælge at stille et beløb til rådighed, sombrugerne selv forvalter, eller stille lokaler til rådighed. Der kan altså være et vist overlap til aktivite-ter, der kan støttes efter § 18. Derfor blev det også ved indførelsen af § 18 understreget, at der skalvære tale om en aktivitetsudvidelse, hvis § 18 benyttes til at finansiere sådanne aktiviteter.--§ 18 og § 79 adskiller sig fra hinanden, fordi:der er tale om forskellige målgrupper, idet tilbud efter § 79 skal have et aktiverende eller fore-byggende sigte. Dette gælder ikke for tilbud efter § 18,det som udgangspunkt er den kommunale myndighed, som skal stå for tilbud efter § 79, hvilketikke er tilfældet for midler efter § 18, hvor der er tale om tilskud. Kommunalbestyrelsen kandog overlade opgaven med at iværksætte tilbud efter § 79 til andre, herunder frivillige organisa-tioner.kommunenes tilbud efter § 79 skal være åbne for alle inden for den målgruppe, som kommunendefinerer.der er et særligt system for rapportering for brug af midler efter § 18, som ikke gælder for mid-ler efter § 79.tilbud efter § 79 er kommunalt finansierede, hvorimod § 18 udspringer af en statslig bevilling tilfrivilligt socialt arbejde.Der henvises i øvrigt til § 79 i vejledning nr. x , kap xx.

Kapitel 14Tilrettelæggelsen af støttetildelingenI det følgende beskrives, hvordan støttetildelingen kan tilrettelægges lokalt, herunder mulighederfor medindflydelse på fordelingen af støttebeløbet til de lokale frivillige sociale organisationer ogforeninger, samt spørgsmål om tilskudsforvaltning.Medindflydelse ved fordelingen af støtten61.Kommunalbestyrelsen kan inddrage lokale frivillige sociale foreninger og organisationer ifastlæggelsen af kriterierne for tildeling af § 18-støtten, f.eks. ved at de frivillige inddrages i ud-formningen af kommunens frivilligpolitik. Det er også muligt at give indflydelse på selve fordelin-gen af § 18 støtten:Ifølge § 17, stk. 4 i lov om kommunernes styrelse kan kommunalbestyrelsen nedsætte særlige ud-valg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktionerfor kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmerde særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. beslutte at nedsætte et sådant udvalg til at rådgive kommunalbe-styrelsen om forskellige spørgsmål om samarbejdet med de frivillige sociale organisationer ogkommunalbestyrelsen, herunder fordelingen af § 18 midlerne. Udvalget kan sammensættes, somman lokalt finder det mest hensigtsmæssigt og kan eksempelvis bestå af både kommunalbestyrel-sesmedlemmer og repræsentanter for de frivillige sociale organisationer. I daglig tale omtales dennetype af udvalg i relation til frivilligt sociale arbejde for frivilligråd.Udvalget eller frivilligrådet har ikke nogen beslutningskompetence, men kan indstille til kommu-nalbestyrelsen eksempelvis om fordeling af § 18 støtten eller forslag om mulige samarbejdsprojektereller forebyggelsesindsatser med inddragelse af den frivillige sektor.

God tilskudsforvaltning62.Kommunalbestyrelsen bør udvise god og gennemskuelig forvaltningspraksis i forbindelse meduddeling af § 18-støtte.Kommunalbestyrelsen bør gennem anvendelse af forskellige kommunikationskanaler, der når udtil de frivillige sociale foreninger og aktiviteter, give klar besked om:Ansøgningsfrister. Det bør f.eks. fremgå om der er én eller flere årlige ansøgningsrunder,eller om der løbende kan søges.Puljens størrelse, og hvorvidt puljen er opdelt i delpuljer.Formålet med støtten, f.eks. hvilke områder og typer af aktiviteter, der evt. gives særligprioritet det enkelte år.Hvilke krav, der evt. stilles til ansøgeren.Hvilke krav, der evt. stilles til selve ansøgningens udformning (formkrav).På hvilket grundlag, der træffes beslutning om støtte.Hvem der har fået støtte, f.eks. offentliggørelse på kommunens hjemmeside.Afslag til ansøgere, der ikke har fået støtte.Information om § 18-støtten63.En udbredt fremgangsmåde til at informere offentligheden om mulighederne for at søge § 18-midler er annoncering i lokale aviser og annoncering på kommunens hjemmeside. Nogle steder af-holder man informationsmøder eller temadage for de frivillige, eller sender materiale ud til frivilligeforeninger og organisationer. Det vil ofte være nødvendigt med en kombination af flere informati-onstiltag for at nå bredt ud til de frivillige sociale organisationer og foreninger.Ansøgningsfrister eller løbende behandling af ansøgninger64.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vælge at have en eller to årlige frister for ansøgninger for§ 18-støtte eller at behandle ansøgningerne løbende. De faste ansøgningsfrister har den fordel, at degiver mulighed for at se på ansøgningerne som helhed og foretage prioriteringer. Ulempen kan væ-re, at man ikke har mulighed for at støtte nye, støtteværdige initiativer til at komme hurtigt i gang,hvis man netop har uddelt alle midlerne. En kombination af fast ansøgningsfrist og reservation af enmindre del af støttebeløbet til nye initiativer, der opstår i årets løb, kan være en god løsning.Hvis det ikke er muligt at uddele det samlede støttebeløb inden for de fastlagte kriterier og frister,kan kommunen vælge at overføre restbeløbet til det efterfølgende år.Krav til ansøgninger, regnskab, revision mv.65.For at give kommunalbestyrelsen et godt og tilstrækkeligt beslutningsgrundlag for tildelingenaf § 18-støtten bør der være krav om, at ansøgerne kort kan redegøre for indholdet i deres indsats,og hvordan den gør en forskel for borgerne i aktivitetens målgruppe.Ved fastlæggelse af kommunalbestyrelsens krav til regnskab og afrapportering bør kravene afpas-ses efter den frivillige forenings organisatoriske kapacitet således, at disse krav ikke bliver en størrebyrde end nødvendigt for den frivillige sociale indsats. Det må dog kunne sandsynliggøres, at støt-ten er brugt til det formål, den er givet til.Krav til revision bør fastsættes under hensyn til størrelsen af det bevilgede beløb. For beløb underf.eks. 100.000 kr. bør revisionskravene være lempelige, og der bør normalt ikke stilles krav om brugaf en statsautoriseret eller registreret revisor, men en valgt revisor skal ligesom andre revisorer ved

sin underskrift bekræfte, at regnskabet overholder de stillede krav mv. og dokumentere, at pengeneer brugt til formålet.Når den frivillige forening ikke opfylder betingelser knyttet til støtten66.Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med tildelingen af § 18-støtten skriftligt præcisere,hvad der skal ske, hvis den frivillige sociale organisation eller forening ikke kan (eller vil) brugetilskuddet til det formål, den er bevilget til eller f.eks. ikke opfylder rapporteringskravet. Det kanf.eks. præciseres, at pengene skal tilbagebetales under nærmere angivne betingelser.Betydningen af formue67.Kommunalbestyrelsen kan vælge at tillægge ansøgerforeningens økonomiske forhold vægt iprioriteringen af støtten. Således kan kommunalbestyrelsen vælge ikke at støtte foreninger, der haren større likvid formue. Der er dog ikke noget lovgivningsmæssigt til hinder for at støtte foreninger,der har formue, med midler til en konkret aktivitet, men det er selvfølgelig ikke hensigten, at mid-lerne skal indgå i foreningens opsparing.Afslag68.Afslag der meddeles skriftligt, skal efter forvaltningsloven indeholde en begrundelse. I det til-fælde der afgives en mundtlig afgørelse kan det forlanges at få en skriftlig begrundelse for afgørel-sen.Kommunalbestyrelsen kan f.eks. give afslag til organisationer, foreninger eller projekter, hvis an-søgningen falder uden for de(t) formål, som man fra lokalpolitisk hold har besluttet at prioritere.Hvis to eller flere ansøgninger falder ind under de(t) særligt udmeldte formål, kan kommunalbesty-relsen beslutte kun at støtte et enkelt af disse projekter.Det kan være hensigtsmæssigt, at afslaget indeholder en konstruktiv tilbagemelding på ansøgnin-gen, som kan være en støtte til at forbedre kommende ansøgninger.Regnskabstekniske oplysninger mv.69.Generelt skal kommunalbestyrelsens administration af § 18 følge de almindelige bestemmelserfor kommunernes regnskabsførelse. Spørgsmål vedr. kommunernes administration af tilskud hørerunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet.I det kommunale budget og regnskabssystem skal § 18-støtte konteres på konto 5.70.9a, gruppe003: »Støtte til frivilligt socialt arbejde«. Støtte til frivilligt socialt arbejde efter servicelovens § 79skal konteres på konto 5.32.33, gruppe 002: »Generelle tilbud med aktiverende og forebyggendesigte (§ 79)«. Af hensyn til muligheden for at danne sig et overblik over kommunalbestyrelsenssamlede støtte til det frivillige sociale arbejde, bør det så vidt muligt undgås, at der konteres støttetil frivillige sociale aktiviteter på andre konti, f.eks. i forbindelse med aktivitetstilbud og værestederfor socialt udsatte.

70.De meget frie rammer for, hvordan samarbejdet og § 18-støtten kan tilrettelægges, skal skabede bedst mulige forudsætninger for, at man finder den samarbejdsform, som er bedst i overens-stemmelse med de lokale forhold og ønsker, og som styrker den lokale frivillige sociale indsats. Derer f.eks. stor forskel på de sociale problemer og behov, der kendetegner forskellige kommunetyper.Det er endvidere vigtigt for et godt lokalt samarbejde, at den lokale frivillige sociale verden har mu-lighed for at gøre sin indflydelse gældende i en lokal dialog om samarbejdet og støtten.Det er en naturlig følge af det store rum for lokal indflydelse på tilrettelæggelsen, at der bliver storvariation i, hvordan den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger samarbejdet og fordelingen af 18støtten. Der findes mange eksempler på vidt forskellige modeller for tilrettelæggelse af § samarbej-det og støtten, som fungerer godt lokalt. Desværre er der også eksempler på, at samarbejdet fungerermindre godt eller er meget beskedent. Da tilrettelæggelsen af samarbejdet sker lokalt, er det ikkemuligt for Socialministeriet at gribe ind, når kommunalbestyrelsen holder sig inden for den over-ordnede ramme for § 18.Konflikter og uenigheder71.Hvis en lokal frivillig social forening er utilfreds med forholdene omkring § 18, må den gøresin indflydelse gældende lokalt. Mange henvendelser til Socialministeriet har gennem årene drejetsig om kommunalbestyrelser, der ikke uddeler hele det beløb i støtte til foreningerne, som de får ikompensation fra staten i bloktilskud (jf. kap. xx). De frivillige sociale organisationer kan f.eks.gøre deres synspunkt om dette gældende lokalt over for kommunalbestyrelsen og i den lokale presseog understøtte betydningen af det frivillige engagement ved at skabe opmærksomhed om deres posi-tive bidrag til den sociale indsats.Det vil også være kommunalbestyrelsen, der i givet fald behandler en klage på § 18-området.Kommunalbestyrelsens afgørelser efter bestemmelsen kan ikke indbringes for anden administrativmyndighed.Fokus på fælles mål72.Det er vigtigt for en god lokal dynamik, at både kommunalbestyrelsen og den frivillige socialeorganisation fokuserer på at skabe et godt lokalt samarbejdsklima med fokus på fælles mål, frem foren ensidig fokusering på støttebeløbenes fordeling og størrelse. Begge parter i samarbejdet bør irelation til § 18 have det overordnede mål for øje om at gavne de borgere, der har brug for hjælp ogstøtte og om at styrke det socialt forebyggende arbejde.

RetssikkerhedsbekendtgørelsenKapitel 15Kommuners indsendelse af oplysnin-ger om det frivillige sociale arbejde.§ 67.Kommunerne skal afgive op-lysning om deres samarbejde med fri-villige sociale organisationer og deresstøtte til frivilligt socialt arbejde. Op-lysningerne indberettes en gang årligtinden den 1. april til Socialministerieteller til den, som Socialministerietudpeger.Stk. 2 Socialministeren kan anmodeudvalgte kommuner om at afgive sup-plerende oplysninger om indsatsen påsærlige indsatsområder. De særligeindsatsområder udvælges af socialmi-nisteren efter drøftelse med de kom-munale parter og Frivilligrådet.Årlige afrapportering73.Socialministeriet følger den overordnede udvikling i § 18-samarbejdet gennem en årlig afrap-portering.Redegørelsernes indhold74.Afrapporteringen består som minimum i en spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommu-ner med en grundstamme af et begrænset antal spørgsmål, som gentages hvert år. Formålet meddenne del af undersøgelsen er at give et landsdækkende billede af udviklingen i samarbejdet og støt-ten over tid på relativt få hovedvariabler.Kommunernes medvirken til de årlige redegørelser75.Alle kommuner skal årligt udfylde et spørgeskema inden den 1. april, hvert år. Socialministe-riet beslutter, hvem der står for dataindsamlingen. Ankestyrelsens analysekontor har f.eks. i en år-række forestået dataindsamlingen om støtten til det lokale frivillige arbejde.Derudover kan et mindre udvalg af kommuner blive bedt om at medvirke til belysningen af særli-ge temaer eller indsatsområder inden for det lokale samspil mellem kommunen og de lokale frivilli-ge sociale organisationer og foreninger.

Afsnit 4Tilbudsportalen samt godkendelse af visse private tilbudKapitel 15Tilbudsportalen76.Tilbudsportalen er en landsdækkende oversigt over kommunale, regionale og private tilbud,hvor de tilbud, der er nævnt i servicelovens § 14, stk. 1, og i bekendtgørelsen udstedt i medfør af §14, stk. 5, skal registreres. Både private, kommunale og regionale tilbud skal optages på Tilbudspor-talen.Der er tale om særlige dagtilbud og særlige klubtilbud, generelt godkendte plejefamilier og gene-relt godkendte kommunale plejefamilier, opholdssteder og døgninstitutioner for børn og unge, her-under sikrede døgninstitutioner, tilbud om beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud,tilbud til behandling af stofmisbrugere, samt behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter sund-hedslovens § 141, varige og midlertidige botilbud til voksne, botilbud efter almenboliglovens § 105,stk. 2, kvindekrisecentre og forsorgshjem og herberger.Serviceloven§ 14.Socialministeren samler ogformidler oplysninger om kommuna-le, regionale og private tilbud efter§§ 32 og 36, § 66, nr. 1 og 2, jf. §142, stk. 1, nr. 1, § 66, nr. 5 og 6,§§ 101, 103, 104 og 107-110 i enlandsdækkende oversigt (Tilbudspor-talen).Stk. 2.Kun tilbud, som er registrereti Tilbudsportalen, kan indgå i kom-munalbestyrelsens forsyning, jf. § 4,stk. 2.Stk. 3.Private tilbud efter § 66, nr.4, og §§ 101 og 107 kan kun registre-res i Tilbudsportalen, hvis den stedli-ge kommunalbestyrelse har truffetafgørelse om optagelse af tilbuddetsom generelt egnet. Har en andenkommunalbestyrelse eller et regions-råd indgået en generel aftale om an-vendelse af samtlige pladser i tilbud-det, træffes afgørelse efter 1. pkt. dogaf denne kommunalbestyrelse ellerdette regionsråd.Stk. 4.Socialministeren kan foreta-ge anmeldte og uanmeldte tilsynsbe-søg i de registrerede tilbud for at kon-

trollere, om de faktiske forhold er ioverensstemmelse med registrerin-gerne i Tilbudsportalen. Efter et til-synsbesøg kan socialministeren påtaleuoverensstemmelser over for hen-holdsvis kommunalbestyrelsen i denkommune eller regionsrådet i denregion, som fører tilsyn med tilbud-det, og underrette kommunalbestyrel-sen i de kommuner, der har pligt til atyde hjælp til brugerne efter denne lov.Socialministeren sender tilsynsrap-porterne til handicapråd i de berørtekommuner.Stk. 5.Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse nærmere regler omTilbudsportalen, herunder om afgø-relse om optagelse efter stk. 3 og omkommuners og regioners pligt til atgive oplysninger til Tilbudsportalen.Socialministeren kan endvidere be-slutte, at Tilbudsportalen skal omfatteandre tilbud end de tilbud, som ernævnt i stk. 1.77.Tilbudsportalen har til formål, at give et samlet overblik over de tilbud, der er til rådighed forkommunerne. De oplysninger, der skal indberettes til Tilbudsportalen, skal give et overblik over,hvilken indsats man kan forvente ved at visitere en borger til det pågældende tilbud.Tilbudsportalen har således betydning ved den konkrete visitation af en borger, med henblik på, atsikre det rette match mellem en borger og dennes behov for social indsats og det konkrete tilbud.Tilbudsportalen er tilgængelig både for kommunen og borgeren, så borgeren og pågældendes pårø-rende også har mulighed for følge med i, hvilke tilbud der bedst passer til borgerens behov.Det er en betingelse for den kommunale visitation til foranstaltninger og tilbud, omfattet af ser-vicelovens § 14, stk.1, at tilbuddet er optaget i Tilbudsportalen.78.I forbindelse med Tilbudsportalen er der etableret et tilsyn, der kan kontrollere om de forhold,der er beskrevet i Tilbudsportalen stemmer overensstemmelse med de faktiske forhold. Foreliggerder en uoverensstemmelse, vil den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, der har ansvaret for atføre driftsorienteret tilsyn med det pågældende tilbud, få meddelelse herom, ligesom der vil blivegivet meddelelse til de kommuner, der bruger tilbuddet. Hvis ikke tilbuddet sørger for at bringeoverensstemmelse mellem beskrivelsen af tilbuddet på Tilbudsportalen og de faktiske forhold, kantilbuddet fjernes fra Tilbudsportalen med den konsekvens, at tilbuddet ikke længere kan benyttes afkommunerne.Det påhviler henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet at indberette tilbud til Tilbudspor-talen. Det betyder, at regionsrådet skal indberette de tilbud, som regionsrådet i medfør af servicelo-

vens § 5 har ansvaret for og tilsynet med, mens det påhviler kommunalbestyrelsen at indberette til-bud, der er omfattet af den kommunale forsyningsforpligtelse i medfør af servicelovens § 4.For private tilbud gælder det, at det er den stedlige kommunalbestyrelse, der har ansvaret for, attilbuddene registreres på Tilbudsportalen, med mindre en anden kommunalbestyrelse eller et re-gionsråd har indgået aftale med tilbuddet om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet. Så er detden pågældende kommunalbestyrelse eller det pågældende regionsråd, der har ansvaret for registre-ringen.Det gælder særligt for private tilbud efter servicelovens § 66, nr. 5 (opholdssteder for børn og un-ge) og §§ 101 (ambulante behandlingstilbud for stofmisbrugere) og 107 (botilbud til midlertidigtophold), at der skal træffes en afgørelse om tilbuddets generelle egnethed som led i afgørelsen omoptagelse på Tilbudsportalen, jf. nedenfor i kapitel X.Kapitel 16Godkendelse af visse private botilbud mv. som led i optagelsen på TilbudsportalenIndledning79.Med hjemmel i servicelovens §§ 143, 149 og 144 er der i Socialministeriets bekendtgørelse nr.621 af 15. juni 2006 fastsat regler for godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder og privatebotilbud.Generelt om godkendelse og tilsynServiceloven§ 143.Socialministeren kan i en be-kendtgørelse fastsætte nærmere reglerfor godkendelse af plejefamilier ogopholdssteder efter § 142, stk. 1,2, 4og 5§ 149.Socialministeren kan i en be-kendtgørelse fastsætte nærmere reglerom tilsyn med plejefamilier, net-værksplejefamilier og opholdsstederefter § 142, stk. 1, 2, 4 og 5.§ 144.Private botilbud efter § 107skal være godkendt som generelt eg-nede af kommunalbestyrelsen i denstedlige kommune. Godkendelsenskal også omfatte den hjælp efter lo-ven, der ydes af det private botilbudunder opholdet. Dette gælder dogikke for tilbud, hvor en kommunalbe-styrelse eller et regionsråd har indgåeten generel aftale om anvendelse af etbotilbud, herunder om tilsyn.Stk. 2.Afgørelser efter stk. 1 kanikke indbringes for anden administra-

tiv myndighed.Stk. 3.Socialministeren fastsætter ien bekendtgørelse nærmere regler omgodkendelse af og tilsyn med botilbudtil voksne.§ 145.Godkendelser givet efter lovom social service af amtsrådet før den1. januar 2007 overtages af den sted-lige kommune og gælder indtil denaftalte revision eller ophør.80.Servicelovens § 143 og § 149 bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler for godken-delse af og tilsyn med plejefamilier og opholdssteder efter servicelovens § 142, stk. 1, 2, 4 og 5.Bekendtgørelse nr. 621 af 15. juni 2006 omhandler godkendelse og tilsyn med private opholdsstederefter § 142, stk. 5, til børn og unge og regulerer ikke godkendelse af og tilsyn med plejefamilier.81.§ 144 bemyndiger socialministeren til at fastsætte regler om godkendelse og tilsyn for botilbudtil voksne til midlertidigt ophold. Bekendtgørelse 621 af 15. juni 2006 omfatter ikke boliger, hvorder er indgået en lejekontrakt med beboeren, men alene boformer efter § 107. Boformer efter ser-vicelovens § 107 er ikke omfattet af lejelovgivningen, jf. servicelovens § 111.82.Bekendtgørelsen omhandler kommunernes opgaver i forbindelse med godkendelse og tilsynmed private opholdsteder og private botilbud. I bekendtgørelsen er flere opgaver henlagt til »kom-munalbestyrelsen,« da der er tale om en beslutningsret (afgørelser, aftaler mv.) eller selve ansvaretfor opgavevaretagelsen. Når bekendtgørelsen derimod henlægger en opgave til »kommunen,« er derikke tale om en beslutningsret, men om regler, som kun forbereder eller beskriver kommunens be-slutningsret.Bekendtgørelsen§ 1.Den stedlige kommunalbesty-relse godkender private opholdsstederjf. lovens § 142, stk. 5 og private bo-tilbud jf. lovens § 144, stk. 1 somgenerelt egnede. Godkendelsen skalmeddeles i en skriftligt begrundetafgørelse og skal angive hvilke mål-grupper opholdsstedet eller botilbud-det er egnet til og antallet af pladser.Stk. 2.Der skal ikke ske godkendel-se efter stk. 1, når en kommune ellerregion har indgået aftale med tilbud-det om anvendelse af samtlige plad-ser. Aftalen skal omfatte tilsyn.

83.Bestemmelsen i § 1 i bekendtgørelsen fastslår, at den stedlige kommunalbestyrelse skal god-kende private opholdssteder og botilbud som generelt egnede, når de opfylder betingelserne forgodkendelse i bekendtgørelsen. Den undersøgelse, der skal lægges til grund før udstedelse af engenerel godkendelse fra kommunalbestyrelsen, vil variere, afhængig af opholdsstedet eller botilbud-dets karakter.Baggrunden for godkendelses- og tilsynsordningen er at sikre, at det private opholdssted eller bo-tilbud lever op til gældende regler og standarder for god behandling af brugerne, som de f.eks. erbeskrevet i vejledning nr. 3 serviceloven (om særlig støtte til børn og unge og deres familie), og ivejledning nr. 4 til serviceloven om botilbud, mv. til voksne.84.Det private opholdssted eller botilbud er forpligtet til at fremkomme med de oplysninger, derer nødvendige, for at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen skali forbindelse med sin vurdering af det enkelte opholdssted eller botilbud sikre, at sagen er belyst idet omfang, det er nødvendigt, for at kunne træffe afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen kanvælge at indkalde repræsentanter for opholdsstedet eller botilbuddet til en samtale om ansøgningenom godkendelse med henblik på en gensidig orientering om sagens videre forløb og få et overblikover de foreliggende oplysninger, herunder om f.eks. pædagogik, metoder, normering, personalefor-hold, bygningsmæssige forhold mv.85.En godkendelse indebærer ikke, at kommunalbestyrelsen har taget stilling til andre myndighe-ders krav. Opholdsstedet eller botilbuddet må forinden selv sikre sig de fornødne tilladelser fra an-dre relevante myndigheder samt sikre sig, at regler i anden lovgivning kan opfyldes. Det kan f.eks.være krav til arbejdsmiljø for personalet, krav om brandsikring eller eventuel autorisation eller regi-strering hos den lokale fødevareregion.86.Kommunalbestyrelsen kan ikke afvise at godkende opholdsstedet eller botilbuddet, fordi detvurderes, at der ikke er behov for det pågældende tilbud. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke fast-sætte særlige regler, hvorefter kun tilbud med et bestemt antal pladser kan godkendes. Kommunal-bestyrelsen kan kun stille krav om antallet af pladser i forbindelse med en godkendelse, hvis dette erfagligt begrundet.

Formkrav til godkendelsen87.Kommunalbestyrelsen skal meddele godkendelsen i en skriftlig afgørelse. Hvis der gives af-slag på en ansøgning om godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet som generelt egnet, skalafgørelsen begrundes. Der henvises til forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelser mv.Godkendelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke målgrupper opholdsstedet eller botilbuddeter egnet til og oplysninger om antallet af pladser. Opholdsstedet eller botilbuddet skal være op-mærksom på, om der sker ændringer i målgruppen eller antallet af pladser, fordi godkendelsen såskal ændres og godkendes af kommunalbestyrelsen.Godkendelsen skal i medfør af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, angive, at opholdsstedet eller botil-buddet er godkendt som fond i henhold til lov om social service.

Godkendelser betinget af vilkår88.Kommunalbestyrelsen kan udstede godkendelser, der er betinget af vilkår, men der kan ikkevisiteres til et tilbud, før der foreligger en endelig godkendelseI forbindelse med opholdssteder og botilbud organiseret som fonde skal kommunalbestyrelsen al-tid vurdere, om fonden i kraft af sin vedtægt opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lov om fonde ogvisse foreninger for at være undtaget fra denne lovs bestemmelser (se nærmere om lov om fonde ogvisse foreninger nedenfor i kapitel 21). Hvis fonden ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, i lovom fonde og visse foreninger for at være undtaget fra fondslovens bestemmelser, kan Civilstyrelsenefter bestemmelsen i § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger vurdere, om fonden kan undta-ges fra loven. I disse situationer kan kommunalbestyrelsen godkende opholdsstedet eller botilbud-det, selv om Civilstyrelsen endnu ikke har truffet afgørelse om undtagelse af fonden efter § 1, stk. 3.Kommunalbestyrelsens godkendelse skal dog indeholde et vilkår om, at spørgsmålet om fondensstatus skal forelægges for Civilstyrelsen, som herefter træffer afgørelse efter § 1, stk. 3. Civilstyrel-sen behandler ansøgningen om undtagelse efter § 1, stk. 3, selv om kommunalbestyrelsens godken-delse er betinget af, at fonden undtages efter § 1, stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger.

Kommunen har indgået en generel aftale med et botilbud90.Reglerne om godkendelse og tilsyn, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelsen gælder ikke, hvis enkommune med et botilbud har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser. Det erdog en betingelse, at den generelle aftale med botilbuddet også omfatter tilsyn. Tilsynet skal opfyldekravene til tilsyn efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Reglerne om godkendelse og tilsyn, jf. § 1, stk. 2, gælder heller ikke, selvom kommunen videre-sælger en eller en mindre del af pladserne i et botilbud. Det skyldes, at kommunen fortsat er ansvar-lig for at føre tilsyn med botilbuddet, selv om en eller en mindre del af pladserne er videresolgt tilen anden kommune.91.Det er en betingelse for, at kommunerne kan foretage visitation til godkendte opholdssteder ogbotilbud, at disse er optaget i Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14. Der henvises til bekendtgørel-sens § 18 og til bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.

Krav om etablering som selvstændig juridisk enhed og undtagelser herfraBekendtgørelsen§ 2.Opholdsstedet eller botilbuddetskal være en selvstændig juridiskenhed med særskilt økonomi.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kandog fravige kravet i stk.1, når:1) tilbuddet indgår i et andet privatbotilbud eller opholdssted, der ergodkendt eller opfylder betingel-serne for godkendelse,2) det er fagligt velbegrundet, og3) tilbuddet befinder sig på sammefysiske adresse eller i umiddelbarnærhed af et privat botilbud elleropholdssted, der er godkendt elleropfylder betingelserne for god-kendelseSelvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi92.Alle private opholdssteder og private botilbud skal efter bekendtgørelsens § 2 være selvstæn-dige juridiske enheder med selvstændig økonomi. Der stilles i bekendtgørelsen ikke krav om enbestemt organisationsform, men opholdssteder og botilbud kan med fordel organiseres som fonde(selvejende institutioner). Det skyldes, at fonde kun anvender et eventuelt overskud af driften indenfor fondens formål, og derfor i sig selv vil overholde retssikkerhedslovens § 43, stk. 1, når fondenikke har andre formål end drift af opholdssted eller botilbud. Se nærmere nedenfor i kapitel 21.

Enkeltmandsvirksomheder93.Når et opholdssted eller et botilbud drives som enkeltmandsvirksomhed, f.eks. i ejerens egethjem, kan det være vanskeligt at vurdere, om virksomheden opfylder kravet om særskilt økonomi. Idisse tilfælde foretager kommunen en skønsmæssig vurdering af, om ejeren er økonomisk solid.Det anbefales, at kommunen og ejeren af enkeltmandsvirksomheden i fællesskab tager stilling tilejerforholdet til virksomhedens aktiver forud for større anskaffelser, eller før ejeren påtager sig stør-re gældsforpligtelser. I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om godkendelse kan kommu-nen aftale en procedure for stillingtagen til større anskaffelser eller gældsforpligtelser med ejeren afopholdsstedet eller botilbuddet. Kommunen kan foretage en vurdering af ejerens økonomiske for-måen på baggrund af oplysninger, som indhentes i medfør af bestemmelsen i § 5, stk. 3, i bekendt-gørelsen.

Fravigelse af kravet om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi94.Bekendtgørelsens § 2, stk., 2 hjemler visse muligheder for at se bort fra kravene om selvstæn-dig juridisk enhed og særskilt økonomi.Der kan ses bort fra kravene om selvstændig juridisk enhed og særskilt økonomi i de tilfælde,hvor der optages personer under 18 år i et godkendt tilbud til personer over 18 år med samme funk-tionsnedsættelse. Disse tilbud kan drives som en juridisk enhed med fælles økonomi. De to tilbududgør således tilsammen en selvstændig juridisk enhed, der er fælles om alle faciliteter. Dette inde-bærer blandt andet, at tilbuddene kan leje eller købe aktiver, som ejes i fællesskab og benyttes afbegge tilbud. De kan f.eks. have fælles køkken eller fælles faciliteter til genoptræning. Tilbuddenekan også have personale, som har ansættelsessted i det samlede tilbud.I tilfælde, hvor betingelserne i § 2, stk. 2, er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen godkende detsamlede tilbud. Der skal således kun udstedes en enkelt godkendelse, jf. § 1, som omfatter hele detsamlede tilbud. Det samlede tilbud har fælles budget og regnskab.For tilbud, der fungerer som både opholdssted og botilbud, angives i godkendelsen et cirkatal forfordelingen af pladser mellem personer under 18 år og personer over 18 år.Begge tilbud skal enten være godkendt eller opfylde betingelserne for godkendelse. Det skal end-videre være fagligt velbegrundet at fravige kravene om selvstændig juridisk enhed og særskilt øko-nomi. Hvis der er tale om tilbud til henholdsvis børn/unge og til voksne, som har samme behov, vildet være fagligt velbegrundet at fravige kravene.Kommunalbestyrelsen kan kun anvende bestemmelsen i § 2, stk. 2, hvis de to tilbud befinder sigpå samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed. Ved samme fysiske adresse forstås sammematrikel, mens umiddelbar nærhed fortolkes fleksibelt i forhold til blandt andet de geografiske for-hold. Betingelsen om umiddelbar nærhed kan være opfyldt, selv om de to ejendomme er beliggendepå hver sin side af en kommunegrænse. Når to ejendomme befinder sig på hver sin side af kommu-negrænsen, er det kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddene har hjemsted, der hargodkendelseskompetencen.Opholdssteder og botilbud omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 2, skal være opmærksomme på attilpasse tilbuddets vedtægt, så vedtægten er i overensstemmelse med godkendelsen.Bekendtgørelsen§ 3.Kommunalbestyrelsen kan isærlige tilfælde godkende, at et god-kendt opholdssted eller botilbud, la-der andre aktiviteter med særskiltbevilling til botilbuddets eller op-holdsstedets målgruppe indgå i op-holdsstedets eller botilbuddets orga-nisation med fælles økonomi, når:1) det er fagligt velbegrundet, og2) aktiviteterne befinder sig påsamme fysiske adresse eller iumiddelbar nærhed af botilbuddet

eller opholdsstedet.Stk. 2.Der skal være særskilte bud-getter og regnskaber for det godkend-te opholdssted eller botilbud og deøvrige aktiviteter med særskilt bevil-ling.95.Bekendtgørelsens § 3 åbner mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan god-kende, at der indgår andre aktiviteter med særskilt bevilling i et godkendt opholdssteds eller botil-buds organisation og med fælles økonomi. Det er en forudsætning at disse tillægsaktiviteter isærbenyttes af beboere i opholdsstedet eller botilbuddet.96.Bestemmelsen i § 3 kan kun anvendes, hvis den fælles økonomi er fagligt velbegrundet, og ak-tiviteterne befinder sig på samme fysiske adresse eller i umiddelbar nærhed af opholdsstedet ellerbotilbuddet. Ved samme fysiske adresse forstås samme matrikel, mens umiddelbar nærhed fortolkesfleksibelt i forhold til blandt andet de geografiske forhold. Betingelsen om umiddelbar nærhed kanvære opfyldt, selvom de to ejendomme er beliggende på hver sin side af en kommunegrænse. Når toejendomme befinder sig på hver sin side af kommunegrænsen, er det kommunalbestyrelsen i denkommune, hvor tilbuddene har hjemsted, der har godkendelseskompetencen.Der skal dog fortsat være særskilte budgetter og regnskaber for opholdsstedet eller botilbuddet ogde andre aktiviteter. Der skal også foretages en særskilt visitation til de aktiviteter, som indgår i op-holdsstedet eller botilbuddet.97.Det er uden betydning, om de øvrige aktiviteter iværksættes efter serviceloven eller efter an-den lovgivning. De øvrige aktiviteter skal overholde de betingelser og krav, som lovgivningen op-stiller for den enkelte aktivitet. Det indebærer også, at der skal føres tilsyn med den pågældendeaktivitet af den myndighed, som efter lovgivningen har tilsynsforpligtelsen i forhold til aktiviteten.Bestemmelsen i § 3 bevirker således ikke, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med en aktivitet,som indgår i et opholdssted eller et botilbud, medmindre den pågældende aktivitet efter lovgivnin-gen hører under kommunalbestyrelsens ansvar. Kommunalbestyrelsen kan dog anmode om at fåadgang til budget og regnskab for den anden aktivitet, når det har en formodning om, at den andenaktivitet drives med et underskud, som påvirker opholdsstedets eller botilbuddets økonomi. Kom-munalbestyrelsen kan bringe en godkendelse efter § 3 til ophør i tilfælde, hvor den pågældende ak-tivitet i opholdsstedet eller botilbuddet medfører et underskud, som påvirker opholdsstedets ellerbotilbuddets økonomi på en sådan måde, at det har indflydelse på driften.98.Bestemmelsen i bekendtgørelsens § 3 er begrænset tilsærlige tilfælde.Det vil sige, at be-stemmelsen ikkeskalanvendes i alle tilfælde, hvor dette er muligt. Bestemmelsen bør kun anven-des, hvor det er hensigtsmæssigt, og hvor der er en vis sandsynlighed for, at opholdsste-det/botilbuddet og den anden aktivitet vil kunne fortsætte som én enhed gennem en længere periode.Det kan f.eks. være situationer, hvor der er en intern skole i et opholdssted, eller hvor der etableresaktivitetstilbud eller beskyttet beskæftigelse i forbindelse med et botilbud. Et andet eksempel kanvære etablering af udslusningsboliger i tilknytning til et botilbud.

Opholdsstedets eller botilbuddets oplysningspligtBekendtgørelsen§ 4.Opholdsstedet eller botilbuddetmeddeler kommunalbestyrelsen, hvisder sker ændringer i godkendelses-grundlaget.100.Forholdene i et opholdssted eller et botilbud kan ændre sig, f.eks. ved udskiftning af medar-bejdere, hvorved stedets pædagogiske ressourcer forøges eller formindskes, hvilket kan få konse-kvenser for det antal eller den kreds af personer, der kan modtages. Opholdsstedet eller botilbuddethar derfor pligt til at oplyse kommunen om forhold, som ændrer godkendelsesgrundlaget. Kommu-nalbestyrelsen har således mulighed for at vurdere, om betingelserne for godkendelse fortsat er op-fyldt. Oplysningspligten fremgår af § 4 i bekendtgørelsen.101.Pligten til at give oplysninger om ændringer omfatter ikke oplysninger om strafbare forhold,hvis der er en konkret mistanke om, at selve opholdsstedet eller botilbuddet som juridisk person harbegået en lovovertrædelse, der kan medføre straf. Dette følger af § 10 i lov om retssikkerhed vedforvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Der henvises herom til Justitsmi-nisteriets vejledning af 22. december 2004 om lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelseaf tvangsindgreb og oplysningspligter.102.Ændringer kan ikke sættes i værk, før kommunalbestyrelsen har haft mulighed for at vurdere,om betingelserne for godkendelsen fortsat er opfyldt, medmindre det vil være uforsvarligt ikke ativærksætte foranstaltningen med det samme. Et allerede godkendt opholdssted eller botilbud kansøge om godkendelse med henblik på en udvidelse af den kreds af brugere, som stedet er godkendttil at modtage. Der er tale om en ny ansøgning om godkendelse. Kommunen bør indgå i en dialogmed et opholdssted eller et botilbud, som f.eks. ønsker at udvide personkredsen så tidligt som mu-ligt inden den formelle godkendelse, så at tilbuddet får mulighed for at tilrettelægge udbygningen afmedarbejderstaben på en hensigtsmæssig måde.

§ 5.Opholdssteder og botilbud, somikke er organiseret som enkeltmands-virksomheder, skal have en vedtægt.Den skal indeholde:1) Angivelse af navn, hjemsted ogformål.2) Egenkapitalens størrelse ved op-rettelsen og hvorledes den er ind-betalt (kontant eller i værdier).3) Udpegning af ledelse og ledel-sens opgaver, ansvar og disposi-tionsret over for tredjemand.4) Regler om hæftelse for gældsfor-pligtelser.5) Regler for, hvorledes der skalforholdes med budgetlægning,regnskabsførelse og revision.6) Procedurer for vedtægtsændrin-ger.7) Regler for anvendelse af kapita-len i tilfælde af nedlæggelse.8) Regler om bestyrelsens sammen-sætning.9) Regler om, at der skal ske hen-vendelse til kommunalbestyrelsenmed henblik på godkendelse afekstraordinære økonomiske di-spositioner, jf. § 11, stk. 2.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen god-kender vedtægtsændringer.Stk. 3.I forbindelse med behandlin-gen af en ansøgning om godkendelseaf et opholdssted eller et botilbudsom enkeltmandsvirksomhed, kankommunalbestyrelsen anmode ansø-geren om at dokumentere, at denneråder over tilstrækkelige midler til atvidereføre sine øvrige aktiviteter udenoverførsel af midler fra opholdsstedeteller botilbuddet.103.I forbindelse med godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet skal kommunalbestyrelsensikre sig, at vedtægterne indeholder de regler og procedurer, som fremgår af § 5, stk. 1. De særligeregler for godkendelse af vedtægter for tilbud organiseret som fonde i § 7 er beskrevet nedenfor ikapitel 23. Kommunalbestyrelsen har endvidere efter § 6, stk. 2, mulighed for at udpege et medlemaf bestyrelsen. Vælger kommunalbestyrelsen at udnytte denne ret, skal dette fremgå af vedtægterne.Endelig er godkendelsen af opholdsstedet eller botilbuddet afhængig af, at bestyrelsen er sammen-sat, så mindst et medlem skal være uafhængig af stifteren, som det er fastsat i § 6, stk. 3.

BestyrelsesforholdBekendtgørelsen§ 6.Kommunalbestyrelsen skal ikkegodkende sammensætningen af op-holdsstedets eller botilbuddets besty-relse, jf. dog stk. 3.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen har rettil at udpege et medlem af bestyrel-sen.Stk. 3.Stifteren, dennes ægtefælleeller personer, der er knyttet til denævnte personer ved slægt- eller svo-gerskab i ret op- eller nedstigendelinje eller sidelinjen så nært som sø-skende, kan ikke udgøre bestyrelsensflertal. Bestyrelsen skal sammensæt-tes således, at mindst et medlem eruafhængig af stifteren.105.Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt ikke gøre godkendelsen af et opholdssted ellerbotilbud betinget af, at tilbuddets bestyrelse har en bestemt sammensætning. Dette fremgår af § 6,stk. 1, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen kan således ikke kræve, at bestemte navngivne per-soner skal indgå i bestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen benytter bestemmelsen i § 6, stk. 2,til at udpege et medlem af bestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan heller ikke bestemme, at enkeltenavngivne personer ikke må indgå i bestyrelsen, medmindre der er tale om personer, som efter § 6,stk. 3, ikke må indgå i bestyrelsen og udgøre dens flertal på grund af tilknytning til stifteren.Kommunalbestyrelsen skal give afslag på en ansøgning om godkendelse, hvis kommunalbestyrel-sen bliver opmærksom på, at bestyrelsen er sammensat, så der ikke indgår mindst et medlem, som eruafhængig af stifteren. Godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddet forudsætter blandt andet, attilbuddet opfylder betingelsen i § 6, stk. 3, om sammensætning af bestyrelsen, så mindst et medlemer uafhængig af stifteren. Et afslag på godkendelse med henvisning til § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen,skal opfylde de almindelige regler for begrundelse i forvaltningslovens kapitel 6. Det anbefales, atkommunalbestyrelsen og repræsentanter for opholdsstedet eller botilbuddet drøfter spørgsmålet ombestyrelsens uafhængighed fra stifteren forud for meddelelsen af et afslag på godkendelse.

Selvejende institutionerBekendtgørelsen§ 7.For opholdssteder og botilbudetableret som fonde, der er undtagetfra lov om fonde og visse foreninger,skal godkendelsen angive, at op-holdsstedet eller botilbuddet er lovligtetableret som fond i henhold til lovom social service.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen god-kender vedtægterne, jf. § 5, for op-holdssteder og botilbud oprettet somfonde.Stk. 3.Vedtægterne kan godkendes,hvis der er en klar adskillelse mellemstifterens økonomi og fondens øko-nomi, og hvis kommunen vurderer, atvedtægtens regler om anvendelse affondens formue ved ophør er i over-ensstemmelse med fondens formål.Stk. 4.Væsentlige vedtægtsændrin-ger og opløsning skal godkendes afCivilstyrelsen.§ 15....Stk. 2.Kommunalbestyrelsen førertilsyn med opholdsteder og botilbudoprettet som fonde, der er undtagetfra lov om fonde og visse foreninger.

Dette omfatter tilsyn med,1) om fondens økonomiske disposi-tioner er i overensstemmelse medvedtægterne og med grundlagetfor godkendelsen, herunder be-tingelserne i § 11, og2) om fonden efterlever lovgivnin-gens krav om regnskabsaflæggel-se og revision.107.Lov om fonde og visse foreninger gælder for fonde, som ikke er erhvervsdrivende. Selvejen-de institutioner er fonde i selskabsretlig forstand. Dette gælder også selvejende institutioner, somudfører opgaver for en kommune efter reglerne i lov om social service. Efter lov om fonde og visseforeninger er selvejende institutioner imidlertid i vidt omfang undtaget fra bestemmelserne i lov omfonde og visse foreninger, herunder fra reglerne om Civilstyrelsens tilsyn som fondsmyndighed.Efter lov om fonde og visse foreninger gælder loven ikke for:1) fonde, med hvilke en kommune har indgået aftale til opfyldelse af kommunens forpligtelser ihenhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvis fonden ikke va-retager andre opgaver (§ 1, stk. 2, nr. 2),2) selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er under-givet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller be-stemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning (§ 1, stk. 2, nr. 6).3) selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, ogsom er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det of-fentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløs-ning (§ 1, stk. 2, nr. 7).Fonde (selvejende institutioner) omfattet af de tre nævnte undtagelser falder uden for lov om fon-de og visse foreninger, uden der skal træffes en egentlig afgørelse herom. Civilstyrelsen har i § 1,stk. 3, i lov om fonde og visse foreninger mulighed for at bestemme, at en fond, som på anden mådeend efter fondsloven er undergivet et vist statsligt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal væreundtaget fra loven. I den forbindelse undersøger Civilstyrelsen blandt andet, om kommunalbestyrel-sen godkender regnskab eller budget, ekstraordinære dispositioner, herunder salg og pantsætning affast ejendom, vedtægtsændringer, herunder ændringer i opløsningsbestemmelsen, og anvendelsen afmidlerne ved fondens opløsning.108Når kommunalbestyrelsen godkender opholdssteder og botilbud, som er etableret som fondeundtaget fra lov om fonde og visse foreninger, skal kommunalbestyrelsen angive i godkendelsen, atopholdsstedet eller botilbuddet er lovligt etableret efter lov om social service. Dette fremgår af § 7,stk. 1, i bekendtgørelsen. Godkendelsen forudsætter, at kommunalbestyrelsen har godkendt vedtæg-ten for fonden, når den er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger efter de nævnte bestemmel-ser. Vedtægten kan efter bekendtgørelsens § 7, stk. 3, kun godkendes, hvis der er en klar adskillelsemellem stifterens økonomi og fondens økonomi, og hvis kommunen vurderer, at vedtægtens reglerom anvendelse af fondens formue ved ophør er i overensstemmelse med fondens formål.109.Da det var forudsat i forarbejderne til lov om fonde og visse foreninger, at kommunalbesty-relsen (eller tidligere tillige amtsrådet) skulle føre tilsyn med de undtagne selvejende institutioner

som fondsmyndighed, er der i § 15, stk. 2, i bekendtgørelsen fastsat regler, som præciserer kommu-nalbestyrelsens opgaver som fondsmyndighed i forbindelse med tilsynet med de selvejende institu-tioner, som er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger.Opgaven som fondsmyndighed indebærer et tilsyn med, at fondens midler kun anvendes i over-ensstemmelse med fondens formål, som det er formuleret i vedtægterne. Endvidere skal fondsmyn-digheden påse, at fondens økonomiske dispositioner er i overensstemmelse med grundlaget for god-kendelsen. Det vil sige, at fondsmyndigheden skal påse, at de økonomiske dispositioner følger be-tingelserne for godkendelse af fonden i § 7, stk. 3. Efter § 7, stk. 3, kan vedtægterne kun godkendes,hvis der er en klar adskillelse mellem stifterens økonomi og fondens økonomi. Denne adskillelsemellem fondens økonomi og stifterens økonomi skal ikke kun foreligge ved godkendelsen, men skalefterleves løbende. Fonden må således ikke overføre midler fra fonden til fondens stifter eller tilpersoner, som har et nært interessefællesskab med fondens stifter. Kommunalbestyrelsen skal somfondsmyndighed føre tilsyn med, at dette ikke sker.110.Kommunalbestyrelsen kan kun godkende fonde, som opfylder betingelserne for at være und-taget fra lov om fonde og visse foreninger. Det vil f.eks. være fonde, som udfører andre opgaver endopgaver på det sociale område. Som hovedregel vil selvejende institutioner, som kun udfører opga-ver for en kommune efter lov om social service, være undtaget fra reglerne i lov om fonde og visseforeninger. Civilstyrelsen skal dog vurdere, om fonden fortsat opfylder betingelserne for at væreundtaget fra reglerne i lov om fonde og visse foreninger, hvis reglerne i fondens vedtægter ændres.Det er derfor fastsat i § 7, stk. 4, at væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af en fond skal god-kendes af Civilstyrelsen.

Godkendelse af pædagogikBekendtgørelsen§ 9.Kommunalbestyrelsen godken-der opholdsstedets eller botilbuddetspædagogiske metode og målsætningfor det pædagogiske arbejde i forholdtil opholdsstedets eller botilbuddetsmålgruppe.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kangodkende fagligt forsvarligt pædago-giske metoder, selv om de afviger frade metoder, som anvendes i tilsva-rende kommunale tilbud.Stk. 3.Den pædagogiske metode ogmålsætning skal fremgå af godken-delsen.111.De pædagogiske metoder kan godkendes, hvis de er fagligt forsvarlige, selv om de afviger frade metoder, som anvendes i tilsvarende kommunale tilbud. Opholdsstedet eller botilbuddet skaloffentliggøre den godkendte pædagogiske målsætning, så den visiterende myndighed og borgeren,der visiteres til opholdsstedet eller botilbuddet, er bekendt med opholdsstedets eller botilbuddets

pædagogiske metode og målsætning for det pædagogiske arbejde. Oplysniner om et opholdsstedseller botilbuds pædagogiske metode, målgrupper, særlige ydelser mv. hører i øvrigt til de oplysnin-ger, der skal indberettes til og fremgå af Tilbudsportalen, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006om Tilbudsportalen.Godkendelse af fysiske rammerBekendtgørelsen§ 10.Kommunalbestyrelsen god-kender opholdsstedets eller botilbud-dets fysiske rammer som egnet tilformålet.112.Ved godkendelsen af de fysiske rammer skal det blandt andet vurderes, om bygningerne leverop til et passende niveau af fysisk tilgængelighed, om de trafikale forhold gør beliggenheden egnettil formålet, og om bygningerne giver beboerne mulighed for aktiviteter og et privatliv. Der kan isærlægges vægt på køkken, toilet- og badeforhold. Som udgangspunkt bør der kunne tilbydes enkeltvæ-relse.Det er opholdsstedets eller botilbuddets ansvar at indhente de fornødne godkendelser, tilladelsero.l. fra andre myndigheder. Et eksempel herpå er eventuel autorisation eller registrering hos denlokale fødevarekontrol. Et andet eksempel er, at det skal være lovligt i henhold til planlovgivningenat drive opholdsstedet eller botilbuddet i området.

Stk. 3.Udgifter til leje af fast ejen-dom må ikke overstige, hvad der an-ses for normale lejeudgifter for tilsva-rende ejendom.Stk. 4.Vederlag til bestyrelsesmed-lemmer må ikke overstige, hvad deranses for sædvanligt efter hvervets artog arbejdets omfang.Stk. 5.Ved godkendelse af opholds-stedets eller botilbuddets budget, kangoodwill ikke medregnes.§ 12.Pladsprisen for opholdsstederefter servicelovens § 142, stk. 5, an-gives af kommunen ved godkendel-sen.Stk. 2.Pladsprisen for private botil-bud efter servicelovens § 144, stk. 1,fastsættes af botilbuddet på baggrundaf det godkendte budget. Den anbrin-gende myndighed bestemmer, hvadden vil betale for anbringelsen.Godkendelse af budgetrammen113.I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 1, afden samlede budgetramme skal det vurderes, om budgettet afspejler aktiviteterne på stedet og givermulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og den kreds af brugere, som ste-det ønsker at modtage. Der skal ikke foretages en godkendelse af enkeltposter i budgettet, og derkan ikke stilles krav til de enkelte poster. Der kan f.eks. ikke stilles krav om indkøb af inventar hosen bestemt leverandør eller krav om anvendelse af en bestemt regnskabsfører. Kommunalbestyrel-sen kan afvise at godkende budgettet, hvis det indeholder goodwill, jf. bekendtgørelsens § 11, stk. 5.Når kommunalbestyrelsen har godkendt opholdsstedets eller botilbuddets budget, betyder det ikke,at opholdsstedet eller botilbuddet er bundet af budgettet i alle enkeltheder. Tilbuddet har mulighedfor at overføre midler mellem de enkelte poster på budgettet, hvis det stadig kan sandsynliggøres, atder er den fornødne sammenhæng mellem pris og kvalitet og bestemmelsen i retssikkerhedslovens§ 43 bliver overholdt – se herom pkt. xx. Det vil dog ikke være muligt at overføre midler fra »øvrigeudgifter« til lønbudgettet.

Ejendomsudgifter, som indgår i det samlede budget115.Bekendtgørelsen indeholder ingen særlige regler om udgifter til fast ejendom, som ejes afopholdsstedet eller botilbuddet. Det anbefales imidlertid, at kommunalbestyrelsen vurderer ejen-domsudgifterne ud fra en omkostningsbestemt ejendomsudgift. Den omkostningsbestemte ejen-domsudgift fastsættes på baggrund af udgifterne til ejendommens drift, herunder renter af godkendteprioritetslån, ejendomsskatter, afgifter, renovation, vand, el, varme, ejendomsforsikringer og vedli-geholdelse.Opholdssteder eller botilbud organiseret som fonde (selvejende institutioner) kan herudover med-tage afdrag på prioritetslån i det omfang, det er godkendt af kommunalbestyrelsen.Opholdssteder eller botilbud organiseret som selskaber med begrænset ansvar (A/S og ApS) ellersom enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S) kanikkemedtage afdrag på prioritetslånsom en ejendomsudgift. Derimod kan opholdsstedet eller botilbuddet medtage en forrentning (af-kast) af den samlede godkendte indskudte kapital, som en udgift i budgettet. Den samlede godkend-te indskudte kapital kan bestå af:- betaling,- kontantbetaling,- den indskudte kapital, f.eks. i forbindelse med ombygninger og forbedringer samt allerede af-holdte afdrag på prioritetslån.Der kan herudover tages udgangspunkt i en opgørelse af ejendommens friværdi pr. dato, hvor til-buddet begynder at anvende ejendommen. Forrentningen af den samlede godkendte indskudte kapi-tal er bestemt ved den årlige gennemsnitlige obligationsrente, som offentliggøres af Nationalbanken.Der bør ikke godkendes renteudgifter fra låneoptagelse i den del af ejendommens friværdi, somstammer fra almindelige stigninger i ejendomspriserne – ligeledes bør der heller ikke godkendes enforrentning heraf.Opholdsteder og botilbud kan optage lån i ejendommens friværdi, men forpligtelserne som følgeaf lånoptagelsen må ikke påvirke pladsprisen. Afdragene på lånene og renteudgifter skal såledesbetales uafhængigt af fastsættelsen af pladsprisen på stedet. For personer, der stiller ejendommen tilrådighed for tilbuddet, gælder, at afdragene på lånene og renteudgifter skal afholdes af personernesprivatøkonomi, så afdragene er uafhængige af tilbuddet og dettes regnskab. Det skal ske for at sikre,at retssikkerhedslovens § 43 overholdes – se herom pkt. xx.Vedligeholdelsesudgifter kan fastsættes efter en konkret vurdering med baggrund i almindeligtanerkendte satser for vedligeholdelse med udgangspunkt i bygningernes art, anvendelse og størrelse.Lejeudgifter116.I overensstemmelse med princippet i § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration pådet sociale område er det fastsat i bekendtgørelsens § 11, stk. 3, at udgifterne til leje af fast ejendomikke må overstige, hvad der anses for normale lejeudgifter for tilsvarende ejendom.Ved normale lejeudgifter forstås lejeudgifter, der er fastsat på baggrund af den lovgivning, somregulerer lejeforholdet mellem opholdsstedet eller botilbuddet og udlejeren. Det indebærer, at derved normale lejeudgifter forstås markedslejen, hvis der er tale om erhvervslejemål omfattet af er-hvervslejeloven. Hvis lejemålet ikke er omfattet af erhvervslejeloven eller almenboligloven, vilnormale lejeudgifter være lejeudgifter fastsat på baggrund af lejefastsættelsesprincipperne i lejelo-ven henholdsvis boligreguleringsloven. Er der tale om et erhvervslejemål, beror det på lejeaftalen,om udgiften til el, vand, varme og renovation afholdes af lejeren særskilt. Vedligeholdelsesudgifter

kan medtages i opholdsstedets eller boformens budget, i det omfang udgifterne ikke efter lejeaftalenskal afholdes af udlejeren. Det anbefales, at det aftales med udlejer, at udlejer afholder udgifter tilden udvendige vedligeholdelse.Ved uenighed om vurderingen af markedslejen, kan vurderingen foretages af en valuar udpeget afDansk Ejendomsmæglerforening.Oversigt over udgifter til fast ejendomOrganiseringEjendommen er ejet af til- Ejendommen er lejetBuddetSelvejende institutionOmkostningsbestemtMarkedslejeejen-domsudgift inklusiv af-dragEnkeltmandsvirksomhed OmkostningsbestemtMarkedsleje eller lejefastsæt-ejen-tel-domsudgift eksklusivsesprincipperne i lejelovenafdrag,hen-men inklusiv afkast afholdsvis boligreguleringslo-indskudt kapitalvenAnden selskabsform med OmkostningsbestemtMarkedslejebegrænset ansvarejen-domsudgift eksklusivafdrag,men inklusiv afkast afindskudt kapitalHenlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner mv.117.Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område foreskriver i § 43, stk. 1, atmyndigheden skal tage stilling til, hvorledes man skal forholde sig med formue, som kan opstå iforbindelse med, at en kommune betaler for at få udført opgaver efter den sociale lovgivning. For-målet med § 43, stk. 1, er at sikre, at kommunen kun betaler de udgifter, der er forbundet med at fåudført en opgave. Kommunen må således ikke overføre midler til privat formueforøgelse ved atbetale mere end de faktiske omkostninger ved at få udført en opgave af private. Overskud i et botil-bud eller opholdssted, der ikke efter kommunalbestyrelsens afgørelse kan hensættes eller opspares,skal benyttes til nedsættelse af opholdsbetalingen for det efterfølgende år. Der kan dog hensættesmidler til konsolidering, udvikling og bygningsmæssige forbedringer mv. Se nærmere herom punktxx.Da bestemmelsen i § 43, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ik-ke indeholder begrænsninger i forhold til organisationsformer, gælder bestemmelsen og § 11, stk. 2,i bekendtgørelsen for alle omfattede private opholdssteder og botilbud, herunder også enkeltmands-virksomheder, foreninger, aktieselskaber og anpartsselskaber.118.Selv om overskud ved driften som hovedregel skal anvendes til nedsættelse af opholdsbeta-lingen for det efterfølgende år, kan et opholdssted eller et botilbud foretage henlæggelser med hen-blik på konsolidering, udvikling, uddannelse, større vedligeholdelsesarbejder, udvidelser af de byg-ningsmæssige rammer eller med henblik på at foretage nødvendige reparationer og lignende. Derkan foretages henlæggelser med henblik på konsolidering af egenkapitalen, så tredje mands krav,

f.eks. opsigelsesvarsler i leje- og ansættelseskontrakter, kan opfyldes. Henlæggelsen skal dog god-kendes af kommunalbestyrelsen, som efter § 11, stk. 2, i bekendtgørelsen skal sikre, at anvendelsenaf ethvert overskud af driften og at henlæggelser, ekstraordinære økonomiske dispositioner og øvri-ge ekstraordinære dispositioner falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Opholds-stedets eller botilbuddets formål fremgår af tilbuddets vedtægter eller af det dokument, som angiveren enkeltmandsvirksomheds navn, formål og hjemsted – se herom pkt. xx. Endvidere skal anven-delsen af de henlagte midler være i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 43, jf. ovenfor,pkt. xx.Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har ikke til formål at forhindre opholdsstedet eller botilbuddet i at fo-retage henlæggelser til fornyelser. Den konkrete henlæggelse skal imidlertid godkendes af kommu-nalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Der er ikke fastsat krav om, at henlæggelser kun må ud-gøre en bestemt procentdel af opholdsstedets eller botilbuddets midler. For at sikre en hensigtsmæs-sig drift og undgå uønskede lukninger forudsættes en fleksibel vurdering af det konkrete tilbud. Derkan anvendes en model, hvor kommunalbestyrelsen godkender en nærmere defineret årlig hensæt-telse af et overskud. Det må kun i undtagelsestilfælde tilrådes, at tilbuddet viderefører driften, så-fremt der er tale om en betydelig negativ egenkapital. Det bør i så fald forudsættes, at det er forven-teligt, at egenkapitalen inden for en overskuelig tidsramme bliver positiv.Kommunalbestyrelsen kan afvise at godkende en henlæggelse, hvis det ikke er sandsynligt, at til-buddet vil fortsætte, eller hvis det vurderes, at de foreslåede udvidelser eller forbedringer ikke erøkonomisk forsvarlige. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke nægte at godkende en henlæggelse tilforbedring eller udvidelse af tilbuddet med den begrundelse, at der ikke er behov for yderligerepladser. Kommunalbestyrelsen skal også godkende ekstraordinære økonomiske dispositioner, hvisde falder inden for opholdsstedets eller botilbuddets formål. Ved ekstraordinære økonomiske dispo-sitioner forstås tilfælde, hvor tilbuddet f.eks. pantsætter en bygning med henblik på at skaffe midlertil indretning af en sansehave.Vederlag til bestyrelsesmedlemmer119.Det fremgår af § 11, stk. 4 i bekendtgørelsen, at vederlag til bestyrelsesmedlemmer ikke måoverstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang.Pladsprisen120.Bekendtgørelsen indeholder regler om pladsprisen i § 12. Det fremgår af bestemmelsen, atkommunalbestyrelsen skal fastsætte pladsprisen i opholdssteder til børn, hvorimod pladsprisen ibotilbud til voksne forhandles mellem botilbuddet og den visiterende myndighed.

kationer i forhold til målgruppen ogkan i særlige tilfælde indkalde med-arbejdere med en utraditionel uddan-nelsesmæssig baggrund til en samta-le.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen kansom godkendende myndighed indhen-te relevante oplysninger om medar-bejderne, herunder om uddannelses-baggrund og evt. straffeattest.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kanafholde en samtale med opholdsste-dets eller botilbuddets leder ellermedarbejdere med særlige opgaverforud for ansættelsen.121.I private opholdssteder og botilbud er det ledelsen, der har kompetencen til og ansvaret foransættelse af personale, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1, som omtaler »ledelsen« og ikke »bestyrel-sen«, da bekendtgørelsen ikke indeholder krav om nedsættelse af en bestyrelse i enkeltmandsvirk-somheder. Kommunalbestyrelsen skal således ikke godkende ansættelser eller afskedigelser af per-sonale i private opholdssteder eller botilbud. Er der tale om et privat opholdssted eller botilbud or-ganiseret som enkeltmandsvirksomhed, skal kommunen heller ikke godkende ansættelser eller af-skedigelser af personale. Bestyrelsen for det private opholdssted eller botilbud eller ejeren af en en-keltmandsvirksomhed er også ansvarlig for eventuelle frivillige, som er tilknyttet opholdsstedet ellerbotilbuddet.Ledelsen af opholdssteder for børn og unge skal være opmærksom på lov om indhentelse af bør-neattest i forbindelse med ansættelse af personale mv., der trådte i kraft den 1. juli 2005. Der henvi-ses i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 15. juni 2006 om indhentelse af børneattester ved ansættel-se og beskæftigelse af personer i visse tilbud efter lov om social service og frivillige organisationer.Da kommunalbestyrelsen skal godkende opholdsstedet eller botilbuddet som generelt egnet, skalkommunalbestyrelsen godkende den samlede medarbejdergruppes personlige og faglige kvalifikati-oner i forhold til målgruppen. Dette fremgår af § 13, stk. 2, i bekendtgørelsen. Kommunalbestyrel-sen kan således afslå at godkende et opholdssted eller et botilbud, hvis der i bemandingen ikke fin-des personale med tilstrækkelige kvalifikationer til at varetage den opgave, som det pågældendeopholdssted eller botilbud ønskes godkendt til. Kommunalbestyrelsen er ikke bundet af interne ret-ningslinier for bemandingen af tilsvarende kommunale tilbud ved vurderingen af medarbejdergrup-pens personlige og faglige kvalifikationer og kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav til medar-bejdere ved private opholdssteder og botilbud, der rækker videre, end de krav, som stilles til medar-bejdere ved tilsvarende kommunale tilbud.122.Kommunalbestyrelsen har en række beføjelser i forbindelse med godkendelsen af den samle-de medarbejdergruppe i private opholdssteder og botilbud i medfør af § 13, stk. 2-4.Medarbejdere med en utraditionel uddannelsesmæssig baggrund er for eksempel medarbejdere,hvis uddannelse ikke svarer til stillingsbetegnelsen for den konkrete stilling ved det pågældendeopholdssted eller botilbud. Der kan f.eks. være tale om ansættelse af en læreruddannet medarbejderi en stilling, som normalt besættes af en socialpædagog. Kommunalbestyrelsen kan dog kun i særli-

ge tilfælde indkalde medarbejderen til en samtale. Der er tale om tilfælde, hvor personen med denutraditionelle uddannelsesmæssige baggrund ikke kan dokumentere erfaring fra tidligere ansættelseri lignende stillinger. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvor særlige forhold i øvrigt giveranledning til mistanke om, at personen ikke kan varetage opgaven, f.eks. hvor personen er blevetafskediget fra andre lignende stillinger.123.Kommunalbestyrelsen kan efter § 13, stk. 3, kun indhente relevante oplysninger om medar-bejderne og lederen. Det kan f.eks. være oplysninger om tidligere ansættelsesforhold. Hvis kommu-nalbestyrelsen indhenter personfølsomme oplysninger om medarbejderne i elektronisk form, skalbestemmelserne i §§ 7 og 8 i persondataloven overholdes. Det vil sige, at den pågældende medar-bejder skal give samtykke til, at oplysningerne bliver indhentet.Kommunalbestyrelsen kan altid afholde en samtale med opholdsstedets eller botilbuddets leder el-ler med medarbejdere med særlige opgaver forud for ansættelsen. Særlige opgaver kan f.eks. værepsykologbistand til beboerne.124.Kommunalbestyrelsen kan blive opmærksom på forhold, som gør, at det ikke anser en ellerflere medarbejdere for egnede til ansættelse i et opholdssted eller et botilbud, f.eks. på grund af tid-ligere kriminalitet. Det kan forekomme både i forbindelse med behandlingen af en ansøgning omgodkendelse eller i forbindelse med kommunalbestyrelsens tilsyn. Kommunalbestyrelsen skal træffeafgørelse om godkendelse eller fortsat godkendelse af botilbuddet eller opholdsstedet på baggrundaf indholdet af oplysningerne om medarbejderens kriminalitet. Det er en konkret vurdering, om op-lysningerne vil have betydning for godkendelsen eller opretholdelsen af en allerede givet godken-delse. Kommunalbestyrelsen kan som hovedregel ikke videregive oplysninger om medarbejderenskriminalitet til botilbuddet eller opholdsstedet. Dette følger af bestemmelserne i persondatalovens§ 8 og forvaltningslovens § 15. Kommunalbestyrelsen skal dog altid foretage en konkret vurderingaf, om oplysningerne kan videregives til botilbuddet eller opholdsstedet i henhold til de nævnte be-stemmelser om henholdsvis videregivelse af oplysninger og aktindsigt. Der henvises til Socialmini-steriets vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, kapitel 47 om forvalt-ningsloven og kapitel 49 om persondataloven og til Justitsministeriets vejledning fra 1986 til for-valtningsloven, punkt 82-86.I sådanne tilfælde bør kommunalbestyrelsen anmode lederen af opholdsstedet eller botilbuddet omen redegørelse for forholdet. Hvis redegørelsen ikke viser, at forholdene er tilfredsstillende, kankommunalbestyrelsen henholdsvis give afslag på godkendelse af opholdsstedet eller botilbuddeteller med fornødent varsel træffe afgørelse om at tilbagekalde godkendelsen. Der henvises herom tilkapitel 26 nedenfor.

laget.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skalinden ophøret have genvurderet god-kendelsen på baggrund af en forhand-ling.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen under-retter de anbringende myndighederom opholdsstedets eller botilbuddetsophør. Dette skal så vidt muligt skemed forudgående varsel.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen under-retter Civilstyrelsen jf. § 7, stk. 4, omophør af et opholdssted eller et botil-bud etableret som fond.125.Kommunalbestyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 14 bringe en godkendelse til ophør, hviskommunalbestyrelsen finder, at forholdene på opholdsstedet eller i botilbuddet er væsentligt ændreti forhold til godkendelsesgrundlaget. Før godkendelsen kan bringes til ophør, skal kommunen føreen forhandling med bestyrelsen af opholdsstedet eller botilbuddet med henblik på at bringe forhol-dene i overensstemmelse med godkendelsesgrundlaget, så en flytning af beboerne så vidt muligtbliver undgået. I enkeltmandsvirksomheder, hvor der ikke findes en bestyrelse, skal forhandlingenføres med ejeren. Bestyrelsen af opholdsstedet eller botilbuddet kan lade en bisidder deltage i for-handlingerne med kommunen. Kommunalbestyrelsen vil kunne anmode opholdsstedet eller botil-buddet om at stoppe nyindskrivninger, indtil forholdene er bragt i overensstemmelse med godken-delsesgrundlaget.126.Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt give opholdsstedet eller botilbuddet et passendeforudgående varsel. Ved fastsættelsen af det passende varsel, skal kommunalbestyrelsen så vidt mu-ligt tage hensyn til bestyrelsens mulighed for at opsige aftaler om lejemål og andre aftaler med tred-jemand. Tilsvarende gælder for enkeltmandsvirksomheder.127.I tilfælde, hvor godkendelsen af et opholdssted eller et botilbud bringes til ophør, (tilbagekal-des) skal kommunalbestyrelsen underrette de visiterende kommuner. Dette skal så vidt muligt ogsåske efter forudgående varsel, så beboerne kan flytte til et andet egnet tilbud. Dette bør så vidt muligtforegå på en måde og over en periode, der tager fornødent hensyn til dem, der har ophold på stedet.128.Kommunalbestyrelsen er fondsmyndighed i forhold til opholdssteder eller botilbud oprettetsom fonde, når de er undtaget fra fondslovgivningen i kraft af godkendelsen. Selv om godkendelsenaf fonden til at drive opholdssted eller botilbud efter serviceloven er tilbagekaldt, er kommunalbe-styrelsen fortsat fondsmyndighed for fonden, hvilket omfatter indhentelse af tilladelse fra Civilsty-relsen, hvis fonden ønskes opløst, jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelsen, og tilsyn med at fondens midleruddeles i overensstemmelse med vedtægtens bestemmelser. Hvis fonden ikke ønskes opløst, skalCivilstyrelsen hurtigst muligt og helst inden for en måned underrettes om, at godkendelsen til atdrive opholdssted eller botilbud efter serviceloven bringes til ophør. Hvis Civilstyrelsen efter § 7,stk 4, i bekendtgørelsen, giver tilladelse til, at fonden kan fortsætte med andre aktiviteter, bliverCivilstyrelsen fondsmyndighed for fonden, når de nye vedtægter træder i kraft.

TilsynBekendtgørelsen§ 15.Den stedlige kommunalbesty-relse fører tilsyn med de godkendtetilbud og med at de krav, der følger afgodkendelsesgrundlaget, overholdes.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen førertilsyn med opholdsteder og botilbudoprettet som fonde, der er undtagetfra lov om fonde og visse foreninger.Dette omfatter tilsyn med,1) om fondens økonomiske disposi-tioner er i overensstemmelse medvedtægterne og med grundlagetfor godkendelsen, herunder be-tingelserne i § 11, og2) om fonden efterlever lovgivnin-gens krav om regnskabsaflæggel-se og revision.129.Efter bekendtgørelsens § 15 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med, at betingelserne forgodkendelse fortsat er opfyldt, herunder føre tilsyn med det pædagogiske indhold. Der skal såledesalene føres tilsyn med, om det enkelte godkendte opholdssted eller botilbud fortsat er generelt egnet.Kommunalbestyrelsen skal f.eks. påse, at der ikke modtages flere personer end opholdsstedet ellerbotilbuddet er godkendt til. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse, at de personer, som optages,falder inden for den målgruppe, som opholdsstedet og botilbuddet er godkendt til. Kommunalbesty-relsen skal ikke vurdere, om konkrete anbringelser er i overensstemmelse med en generel godken-delse, medmindre der sker ophold, der klart falder uden for den målgruppe, tilbuddet er godkendt tilat modtage.Bestemmelsen i § 15 i bekendtgørelsen omhandler ikke det såkaldte personrelaterede tilsyn, somskal udføres af den visiterende kommune i overensstemmelse med reglerne i §§ 16 og 39 i lov omretssikkerhed og administration på det sociale område.I § 15, stk. 2 indeholder bekendtgørelsen regler om tilsyn med opholdssteder og botilbud oprettetsom fonde, hvorefter kommunalbestyrelsens fører tilsyn som fondsmyndighed.I bekendtgørelsens § 18, er der henvist til kravet om optagelse i Tilbudsportalen:Bekendtgørelsen§ 18.Den stedlige kommunalbesty-relse skal sørge for, at tilbud, der eromfattet af denne bekendtgørelseoptages i Tilbudsportalen, jf. service-lovens § 14.

130.Det er den kommunalbestyrelse, der har godkendt et opholdssted eller et botilbud, der skalsikre, at tilbuddet optages i Tilbudsportalen. Med optagelse i Tilbudsportalen vil botilbuddet elleropholdsstedet ud over det tilsyn, der fremgår af bekendtgørelsen om godkendelse og tilsyn ogsåvære omfattet af det tilsyn, der følger af servicelovens § 14, jf. bekendtgørelse nr. 780 af 6. juli 2006om Tilbudsportalen.RegnskabsaflæggelseBekendtgørelsen§ 16.Opholdssteder og botilbudgodkendt efter § 1 skal aflægge års-regnskab i overensstemmelse medreglerne i årsregnskabsloven kapitel5, regnskabsklasse A, medmindreandet følger af særlige regler. Såfremtopholdsstedets eller botilbuddets ba-lancesum, nettoomsætning og gen-nemsnitligt antal medarbejdere over-stiger grænser fastsat i § 4 i lov omerhvervsdrivende virksomheders af-læggelse af årsregnskab mv. (årsregn-skabsloven), skal årsregnskabet af-lægges i overensstemmelse med års-regnskabslovens afsnit III, regnskabs-klasse B.Stk. 2.Kommunen kan stille yderli-gere krav til det enkelte opholdsstedseller det enkelte botilbuds regnskabs-aflæggelse, hvis det vurderes nød-vendigt for at sikre tilstrækkelig gen-nemskuelighed i opholdsstedets ellerbotilbuddets økonomi.Stk. 3.Ved regnskabsaflæggelsenanvendes et regnskabsår på 12 måne-der.131.Bekendtgørelsens § 16 fastsætter reglerne for udarbejdelse af årsregnskab. Årsregnskaber, deraflægges efter regnskabsklasse A i årsregnskabsloven, skal i det mindste bestå af ledelsespåtegning,balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelseover bevægelser på egenkapitalen. Revisors påtegning af årsregnskabet efter § 17, jf. nærmere ne-denfor, skal ligeledes indgå i årsrapporten. Årsregnskaber, der aflægges efter regnskabsklasse B iårsregnskabsloven, skal herudover indeholde en ledelsesberetning.Hvis der indregnes forhold, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse tydeligtfremstå adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i resultatopgørelsen og balancen. Der skal såledesvære en klar adskillelse mellem de erhvervsmæssige aktiviteter (den sociale virksomhed) og privateforhold. Virksomheden skal herudover bl.a. særskilt oplyse om, hvor meget der er uddelt eller ud-loddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere.

Efter bestemmelsens § 16, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til regnskabsaf-læggelsen, for at sikre tilstrækkelig gennemskuelighed i økonomien for det enkelte opholdsstedhenholdsvis botilbud. Regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med årsregnskabsloven vil dognormalt være tilstrækkeligt.RevisionBekendtgørelsen§ 17.Årsregnskabet skal revideresaf en statsautoriseret revisor, registre-ret revisor, Kommunernes Revision,Revisionsdirektoratet for KøbenhavnsKommune eller andet kommunaltrevisionsorgan.Stk. 2.Revisor skal revidere års-regnskabet i overensstemmelse medgod offentlig revisionsskik og herun-der foretage en kritisk gennemgang afopholdsstedets eller botilbuddetsregnskabsmateriale og dets forhold iøvrigt. Revisor skal herunder efter-komme de krav vedrørende revisio-nen, som måtte blive stillet af kom-munen.Stk. 3.Revisor skal ved en påteg-ning på årsregnskabet bekræfte, at deter revideret. Påtegningen skal inde-holde oplysninger om den stedfundnerevision og om eventuelle bemærk-ninger, den har givet anledning til.Stk. 4.En revisor, der fratræder sithverv, har, når den tiltrædende revi-sor retter henvendelse, pligt til at op-lyse grundene til sin fratræden.132.Bekendtgørelsens § 17 fastsætter regler om revision af godkendte opholdssteder og botilbud.Det fremgår heraf, at årsregnskabet skal revideres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor,Kommunernes Revision, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller andet kommunaltrevisionsorgan. Opholdstedets eller botilbuddets bestyrelse vælger revisor, men kommunalbestyrel-sen har mulighed for at stille krav til revisoren. God offentlig revisionsskik som nævnt i § 17, stk. 2skal forstås som defineret af Rigsrevisionen.

Afsnit 5Kommunalbestyrelsens myndighedsopgaverKapitel 18Handle- og opholdskommune, refusion m.v.Handlekommune/opholdskommune133.Reglerne om opholdskommune er samlet i retssikkerhedslovens kapitel 3 og fastlægger, hvil-ken kommune der har pligt til at give hjælpen.Reglerne fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og den dertilhørende vejledning, hvortil der henvises.Opholdskommunen er som udgangspunkt den kommune, hvor borgeren bor eller sædvanligvisopholder sig. Normalt har opholdskommunen også pligt til at handle, jf. retssikkerhedslovens § 9 a,stk. 1 og 2.Det er et grundlæggende princip, at der altid skal være en kommune, som har pligt til at givehjælp, således at borgeren ikke risikerer at blive henvist fra myndighed til myndighed og ikke få dennødvendige hjælp i tide.Handlekommune efter serviceloven134.I en række tilfælde, hvor en person har fået ophold i et botilbud i en anden kommune eftermedvirken fra den oprindelige opholdskommune eller anden offentlig myndighed, er det den oprin-delige opholdskommune, der er handlekommune i relation til hjælp efter serviceloven, mens denaktuelle opholdskommune i øvrigt er handlekommune. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk.7. Det drejer sig om følgende boformer m.v.:1. boformer efter §§ 107-110 og 192 i serviceloven, (varige og midlertidige sociale boformer,forsorgshjem og krisecentre samt plejehjem),2. boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., (plejeboliger),3. institutioner under sygehusvæsenet,4. institutioner under Kriminalforsorgen eller5. boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr.1-4.Midlertidigt ophold135.Efter retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1, har en person med midlertidigt ophold uden for op-holdskommunen ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service. Det forudsæt-tes, at der er bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.Den midlertidige opholdskommunes handleforpligtigelse gælder, uanset om opholdet skyldes fa-miliebesøg, sommerhusophold, højskoleophold eller andet. Det afgørende er opholdets midlertidigekarakter.Det følger af retssikkerhedsloven, at den midlertidige handlekommune har mulighed for at få refun-deret udgifterne til personlig og praktisk hjælp m.v. i opholdskommunen.

Børn og unge136.Børn og unge har, jf. retssikkerhedslovens § 9a, som udgangspunkt samme opholdskommesom deres forældre. Retssikkerhedslovens § 9a fastsætter herudover, hvornår barnet eller den ungehar en anden opholdskommune end forældrene. Et barn eller en ung, der ikke bor sammen med no-gen af forældrene og som har klaret sig selv, har selvstændig opholdskommune, jf. retssikkerheds-lovens § 9 a, stk. 3.En afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11 træffes af den kommune, der eropholdskommune for forældremyndighedsindehaveren.For børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet efter bestemmelserne i serviceloven, indehol-der retssikkerhedslovens § 9 a, stk. 4, bestemmelser om, hvilken kommune, der er opholdskommu-ne, og hvordan barnets opholdskommune, skal samarbejde om anbringelsen med forældremyndig-hedsindehavernes opholdskommune(r).Refusion fra tidligere opholdskommune137.Den kommune, der er handlekommune, er som hovedregel også den kommune, der afholderudgifterne til den hjælp, den ydes. Der findes dog en række undtagelser her fra i retssikkerhedslo-vens § 9 c.Det følger bl.a. af retssikkerhedslovens § 9 c, at opholdskommunen har ret til refusion, når dentidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold ikommunen i visse botilbud efter serviceloven og lov om almene boliger m.v.Der er også ret til refusion i tilfælde, hvor en borger er flyttet til et tilsvarende botilbud i en andenkommune efter reglerne om frit boligvalg.Aftale om refusion138.Efter retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 10, er det endvidere muligt, inden for et nærmere af-grænset område for kommunerne indbyrdes at aftale, at en tidligere opholdskommune fortsat afhol-der udgifter til hjælp efter serviceloven.Vedrørende reglerne om handle- og opholdskommune, mellemkommunal refusion osv., henvisestil vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Adgangen til uden klar lovhjemmel at overlade sagsforberedelse i afgørelsessager til private be-tragtes i den forvaltningsretlige litteratur som snæver. Der kan f.eks. henvises til Carsten Henrichsen”Rammebetinngelser for udlicitering af myndighedsopgaver 2004, s.66 og Forvaltningsret 2. udgaveaf Hans Gammeltoft-Hansen m.fl. s 145. Overladelse af sagsoplysningen som helhed antages atkræve klar lovhjemmel.Der kan ikke foretages en entydig afgrænsning af, hvilke sagsbehandlingsskridt der uden udtryk-kelig lovhjemmel kan overlades til en privat. Overladelse af sagsforberedende skridt til private kanikke anses for udelukket, hvor det åbenbart er uden indflydelse på forvaltningsprocessen og på for-valtningsaktens (afgørelsens) indhold, om det pågældende led i sagsforberedelsen udføres af for-valtningens ansatte eller andre. Det vil især kunne ske ved målinger og beregninger, hvor grundlageter entydigt fastlagt enten i lovgivningen eller af forvaltningen. Der kan også lovligt indhentes sag-kyndige udtalelser fra. f.eks. læger og psykologer.Kommunalbestyrelsen må i sådanne tilfælde sikre sig, at samtlige indhentede oplysninger af be-tydning for sagen videregives til kommunen, således at de kan indgå umiddelbart i grundlaget formyndighedens afgørelse. Dette gælder såvel skriftligt som mundtligt modtagne oplysninger. En så-dan videregivelse er påkrævet, dels for at myndigheden selv kan kontrollere, at de fornødne oplys-ninger for afgørelsen foreligger, dels for at myndigheden kan sikre sig, at partshøring og aktindsigtforetages i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser herom. Der kan henvises til FOB1996 105 og FOB 2005.499I afgørelse af 9. oktober 2009 har Tilsynet med kommunerne og regionerne i Hovedstaden udtaltsig om lovligheden i en konkret sag af at overlade sagsbehandlingen af ansøgninger om støtte tilhandicapbil efter servicelovens § 114 til et privat firma. Som en del af sagsbehandlingen afgav fir-maet indstilling til kommunen om sagens afgørelse. Tilsynet udtalte, at en indstilling om sagensafgørelse efter Tilsynets opfattelse som udgangspunkt må anses for at være et væsentligt sagsbe-handlingsskridt og en integreret del af selve afgørelsesprocessen. Tilsynet fandt det ikke åbenbart,at indstillingen fra det private firma om sagens afgørelse var uden indflydelse på kommunalbestyrel-sens afgørelse. Tilsynet fandt på den baggrund, at der måtte kræves klar hjemmel til, at kommunenhavde overladt den omhandlede sagsforberedelse, herunder indstilling om sagens afgørelse, til detprivate firma. Da der ikke forelå klar hjemmel til ordningen, fandt Tilsynet, at ordningen i dens fo-religgende form måtte anses for ulovlig.

offentlig myndigheds ensidige ansvar for, hvad der er eller skal være ret i forhold til en enkelt elleren bestemt flerhed af borgere (eller juridiske personer).Det er således kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser om tilbud efter serviceloven. At træffeen afgørelse sigter til, at der skal udfærdiges retsakter i forhold til borgeren, dvs. udtalelser, der gårud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for afgørelsesbe-grebet falder den administrative sagsbehandling, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed,dvs. virksomhed der netop ikke tager sigte på at træffe retlige bindende afgørelser i forhold til deimplicerede enkeltpersoner.Om de generelle sagsbehandlingsregler henvises til retssikkerhedsvejledningens afsnit III og afsnitXII.Kapitel 21Udveksling af oplysningerForvaltningsloven og persondataloven141.Reglerne om tavshedspligt samt generelle regler om indhentelse og videregivelse af oplys-ninger findes i forvaltningslovens §§ 27- 32 og i persondataloven. Forvaltningsloven gælder for alledele af den offentlige forvaltning, jf. lovens § 1. Den omfatter således alle statslige og kommunaleforvaltningsmyndigheder.Reglerne om tavshedspligt, videregivelse af oplysninger og indhentelse af fortrolige oplysningermv. inden for den sociale lovgivning er beskrevet i Socialministeriets vejledning om retssikkerhedog administration på det sociale område, som også behandler spørgsmålet om, hvornår behandling,herunder videregivelse af oplysninger i medfør af persondataloven, må finde sted.For så vidt angår forvaltningsloven kan der i øvrigt henvises til Justitsministeriets vejledning omforvaltningsloven fra 1986, der omtaler de generelle forvaltningsretlige rettigheder og pligter i hen-hold til forvaltningsloven. Dog bemærkes, at forvaltningslovens § 28 ikke længere omhandler ud-veksling af personoplysninger.

Regler om udveksling af oplysninger på det sociale område142.I retssikkerhedslovens §§ 10-12 findes reglerne om indhentelse af oplysninger, der er nød-vendige for at træffe afgørelse i en sag. Det er myndighedens ansvar at sørge for, at der bliver ind-hentet tilstrækkelige oplysninger til, at myndigheden kan afgøre, hvilken hjælp borgeren er beretti-get til. Det er også myndighedens ansvar, at der ikke indhentes oplysninger, som ikke er relevantefor den afgørelse, der skal træffes.Når en borger henvender sig til myndigheden for at få hjælp efter den sociale lovgivning og myn-digheden herefter undersøger, hvilken hjælp borgeren er berettiget til, må oplysningerne først ogfremmest komme fra ansøgeren selv. Myndigheden skal derfor anmode borgeren om at medvirke isagsbehandlingen. Oplysninger kan som udgangspunkt ikke indhentes uden samtykke, jf. lovens §11 a, stk. 1. Der gælder dog undtagelser herfra for økonomiske oplysninger, jf. § 11 a, stk. 2-5, samti en række konkrete situationer, jf. § 11 c. Borgeren er ikke forpligtet til at medvirke og sagen må itilfælde af borgerens manglende medvirken afgøres på det foreliggende grundlag.I forbindelse med reglerne om indhentelse af oplysninger har det stor betydning, at borgeren for-står formålet med oplysningerne og konstruktivt bidrager med oplysninger. Indsamling af oplysnin-

Borgerens ret til at medvirke143.Efter retssikkerhedslovens § 4 skal borgeren have mulighed for at medvirke vedbehandlingen af sin sag. Der er ikke i loven eller i dens forarbejder angivet, hvordan princippet ommulighed for medvirken skal udmøntes i praksis. Det er kommunalbestyrelsen, som ud fra egnelokale og regionale politiske prioriteringer og muligheder afgør, hvordan kommunensadministration bedst kan indrettes, således at borgerne kan inddrages aktivt. Der henvises tilretssikkerhedsvejledningens kapitel 6 for en uddybning heraf.Sagsbehandlingen skal dog tilrettelægges på en sådan måde, at borgeren har mulighed for at ud-nytte denne mulighed.I den kommunale sagsbehandling bør man være opmærksom på, om der et tillidsfuldt samarbejdemellem borger og sagsbehandler. Er dette ikke tilfældet bør kommunen efter borgerens ønske, oghvis ønsket er velbegrundet, være imødekommende over for en anmodning om at få en anden sags-behandler.Der henvises endvidere til vejledningen om retssikkerhedsloven.I Socialministeriets pjece »Få borgernes medvirken i sagsbehandlingen til at lykkes« fra januar2005 gives der inspiration til ledelse, mellemledere og sagsbehandlere om borgernes medvirken ogrettigheder i sagsbehandlingen på det sociale område.

Kapitel 22Bisidder, administrationsaftaler, fuldmagt, værgemål, mv.Borgerens ønske om en bisidder144Et ønske fra en borger om at lade en anden person, en bisidder, deltage, når kommunen be-handler en ansøgning om ydelser efter serviceloven bør sædvanligvis også imødekommes for atsikre og styrke borgens retssikkerhed og ret til indflydelse på sagsbehandlingen, jf. forvaltningslo-vens § 8.Andres dispositioner på borgerens vegne145.Personer, som af helbredsmæssige eller andre grunde er ude af stand til at varetage deres per-sonlige og/eller økonomiske forhold, kan have behov for hjælp fra andre.Der findes forskellige muligheder for og regler om at lade andre varetage de økonomiske og per-sonlige forhold for personer, som ikke kan varetage deres egne forhold. Det er meget vigtigt, at dis-

se regler følges, da afgivelse af samtykke på en andens vegne eller disposition over andres midlerikke er lovlig, medmindre der foreligger værgemål, en administrationsaftale eller en fuldmagt.Fuldmagt146.Alle, som kan handle fornuftsmæssigt, har mulighed for at give andre fuldmagt til at handlepå deres vegne. Fuldmagten kan være begrænset til at omfatte bestemte forhold, eller den kan væreaf generel karakter, således at den omfatter alle deres økonomiske og personlige forhold. En fuld-magt kan tidsbegrænses. En fuldmagt bortfalder normalt ikke, fordi udstederen af fuldmagten seneremister evnen til at handle fornuftsmæssigt, f.eks. på grund af demens.Administrationsaftale147.Personer, som er i stand til at handle fornuftsmæssigt, men alligevel ikke kan klare de prakti-ske opgaver, der er forbundet med at varetage økonomiske dispositioner, som f.eks. at hæve penge,betale regninger mv., kan indgå en aftale med kommunen om at overlade disse opgaver til medar-bejdere i plejehjem, i hjemmepleje mv.Værgemål148.Værgemål kan iværksættes for personer, der er fyldt 18 år, der ikke er i stand til at tage varepå deres personlige eller økonomiske forhold. Hovedtanken i værgemålsloven er, at værgemål altidskal tilpasses den enkeltes behov, og at værgemål ikke skal være mere omfattende end nødvendigt.Reglerne giver mulighed for begrænsninger af værgemålet, så det f.eks. kun omfatter bestemte øko-nomiske aktiver eller bestemte personlige forhold. Værgemålet kan også tidsbegrænses. Det er ud-gangspunktet, at personer under værgemål er myndige, og de har f.eks. stadig valgret.Former for værgemål149.Der findes følgende former for værgemål:– Økonomisk værgemål (værgemålslovens § 5)– Personligt værgemål (værgemålslovens § 5)– Fratagelse af retlig handleevne på det økonomiske område (umyndiggørelse/værgemålslovens§ 6)– Samværgemål (værgemålslovens § 7).

Anmodning og beslutning om værgemål150.Anmodning om værgemål efter § 5 indsendes til statsforvaltningen med begrundelse og for-slag til værgemålets karakter og omfang.Anmodning om værgemål, ændring og ophævelse kan rejses af følgende: Personen selv, pågæl-dendes familie, eventuelle ægtefælle eller samlever, eventuel værge, den stedlige politimyndighed(politidirektøren), statsforvaltningen eller kommunalbestyrelsen.Det vil ofte være et familiemedlem, der beskikkes som værge, men hvis dette ikke er muligt bliverdet en af statsforvaltningens faste værger. Man bør være opmærksom på, at der i visse tilfælde kanopstå interessekonflikter, hvis et familiemedlem beskikkes som værge. Der er fastsat regler om etsærligt tilsyn med værger.Vejledning nr. 8 om magtanvendelse i forhold til voksne indeholder også en kort beskrivelse afværgemålsreglerne.

Kapitel 23Kommunernes sagsbehandling i visse sociale sagerServiceloven§ 3.Stk. 2.Når kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om tilbud efter§§ 32, 36, 101, 103, 104 og §§ 107 –110, skal afgørelsen indeholde oplys-ninger om beslutninger om den kon-krete indsats, som iværksættes, ogformålet hermed. Hvis den konkreteindsats ændres væsentligt, finder for-valtningslovens kapitel 3-7 anvendel-se ved kommunens beslutning herom.Beslutninger om væsentlige ændrin-ger af den konkrete indsats kan ind-bringes for de sociale nævn efter reg-lerne i kapitel 10 i lov om retssikker-hed og administration på det socialeområde.151.Servicelovens § 3 indeholder ud over den overordnede bestemmelse om myndighedsansvareten bestemmelse der pålægger kommunalbestyrelsen, i visse tilfælde når der træffes afgørelse om enindsats over for en borger, at beskrive den indsats, som iværksættes og formålet hermed.Forpligtelsen til en sådan beskrivelse omfatter efter lovens § 3, stk. 2, afgørelser om særlige dag-og klubtilbud til børn og unge og afgørelser om optagelse i en række dag- og døgntilbud efter ser-viceloven for voksne samt afgørelser om behandling efter servicelovens § 101. Der henvises heromtil vejledning om særlige tilbud til børn og deres familier, vejledning 3 til serviceloven, og til vej-ledning om botilbud mv. til voksne, vejledning 4 til serviceloven.152.Kravene til kommunernes sagsbehandling efter § 3, stk. 2 i serviceloven gælder for afgørel-ser, som kommunalbestyrelsen træffer den 1. januar 2007 eller senere.Hvis kommunalbestyrelsen den 1. januar 2007 eller senere træffer nye afgørelser over for borgere,som indtil udgangen af 2006 modtog et amtskommunalt tilbud, er der ikke krav om, at kommunal-bestyrelsens afgørelse skal træffes i overensstemmelse med § 3, stk. 2, medmindre afgørelsen inde-bærer væsentlige ændringer i den indsats, som borgeren modtager.Indhold af beskrivelsen153.Kommunalbestyrelsens afgørelser om et tilbud efter serviceloven skal indeholde en kort be-skrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis og hvad formålet med indsatsen er.Afgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om, hvorvidt indsatsen leveres som dagtilbud ellerdøgntilbud, om afgørelsen f.eks. indeholder ret til genoptræning, psykologbistand mv., og om der pålængere sigt stiles mod en udslusning. Herudover skal afgørelsen indeholde en beskrivelse af det

faglige indhold, f.eks. om hvilken boform, der anses for egnet, om personlig hjælp og evt. træning,om hjælp til udvikling af færdigheder, om socialpædagogisk bistand, om ledsagelse, om hensigtener at støtte borgerens mulighed for sociale kontakter, eller at stofmisbrugeren får mulighed for atafbryde kontakten med misbrugsmiljøet mv.Der er ikke krav om, at beskrivelsen skal indeholde oplysninger om, hvordan hjælpen tilrettelæg-ges eller om konkrete oplysninger om timetal eller om kvalifikationer hos det udførende personale,ligesom der ikke er krav om, at beskrivelsen skal indeholde oplysninger om træningsredskaber mv.Med mindre valgfrie aktiviteter må anses for en integreret del af indsatsen, er der ikke krav om, atafgørelsen skal indeholde oplysninger herom.Beskrivelsen skal være kortfattet og skal ikke være lige så detaljeret som de handleplaner, somkommunalbestyrelsen skal tilbyde efter andre bestemmelser i serviceloven.154.Afgørelsen om den konkrete indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurde-ring af borgerens behov. Hvis tilbuddet ikke kun omfatter borgeren, men også medfølgende børn,skal der i beskrivelsen af den konkrete indsats også tages hensyn til borgerens medfølgende børn.155.Ved sagsbehandlingen vil også en vurdering af borgerens behov for en fortsat tilknytning tilsit nærområde og lokale netværk skulle indgå, ligesom borgeren ret til frit valg af botilbud, jf. ser-vicelovens § 108, stk. 2, skal indgå. Borgeren kan eventuelt opfordres til at se på eksisterende til-bud på Tilbudsportalen, jf. servicelovens § 14.Tidspunkt for iværksættelse af indsatsen156.Udgangspunktet for administrationen af lov om social service er, at afgørelsen skal iværksæt-tes straks, efter den er truffet af kommunalbestyrelsen. Der kan imidlertid gøre sig særlige forholdgældende i den konkrete situation, som umuliggør iværksættelse af tilbuddet straks, ligesom der kanvære situationer, hvor et tilbud indeholder flere forskellige tiltag, som ikke skal iværksættes samti-dig. Kan et tilbud ikke iværksættes straks, skal kommunen dog forsøge at finde et alternativt (mid-lertidigt) tilbud. Tilbudsportalen vil kunne indeholde alternative tilbud, som kommunen i et samar-bejde med ansøgeren vil kunne overveje.Forholdet til forvaltningsloven157.Oplysningerne om formålet med indsatsen supplerer den begrundelse, som afgørelsen skalindeholde efter §§ 22-24 i forvaltningsloven. Efter forvaltningslovens § 22 skal en skriftlig afgørel-se være ledsaget af en begrundelse, medmindre den fuldt ud giver den pågældende part medhold.Om de generelle sagsbehandlingsregler henvises i øvrigt til retssikkerhedsvejledningens afsnit IIIog afsnit XII.Beslutning om væsentlige ændringer af indsatsenServiceloven§ 3.Stk. 2.…..Hvis den konkrete indsatsændres væsentligt, finder forvalt-ningslovens kapitel 3-7 anvendelseved kommunens beslutning herom.

…..158.Når kommunen vil give brugere af kommunens tilbud et andet tilbud, kan kommunen entengive borgeren en ny afgørelse om ret til et tilbud efter en anden bestemmelse i serviceloven ellergive borgeren en beslutning om en anden indsats efter samme bestemmelse i serviceloven. Hviskommunen ønsker at give borgeren et tilbud efter en anden bestemmelse i serviceloven, skal dennye afgørelse herom træffes efter de almindelige sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven og rets-sikkerhedsloven.159.Kommunalbestyrelsen kan som udgangspunkt træffe beslutninger som led i kommunens fak-tiske forvaltningsvirksomhed uden at følge reglerne i forvaltningslovens kapitel 3-7. Når beslutnin-gen er omfattet af § 3, stk. 2, dvs. væsentlige ændringer, skal beslutningen imidlertid behandles somom der var tale om en afgørelse. Beslutningen om at ændre indsatsen skal også behandles efter rets-sikkerhedsloven, således at eksempelvis borgerens ret til at medvirke ved behandlingen af sagengælder.Kommunalbestyrelsen skal ikke træffe en ny beslutning efter § 3, stk. 2, hvis borgeren ansøger omen ændret indsats, men kommunalbestyrelsen beslutter at fastholde den oprindelige indsats.Væsentlige ændringer160.En væsentlig ændring af den konkrete indsats i forhold til beskrivelsen i den oprindelige af-gørelse foreligger eksempelvis, hvis indsatsen i et døgntilbud ændres til støtteforanstaltninger i bor-gerens eget hjem, f.eks. i forbindelse med en udslusning. Et andet eksempel på en væsentlig æn-dring af den konkrete indsats vil være, hvis kommunen ikke længere tilbyder borgeren ledsagelse tilaktiviteter, således som det var forudsat i den oprindelige afgørelse.Der er ikke tale om en væsentlig ændring, jf. servicelovens § 3, stk. 2, i forhold til den enkelte,hvis der f.eks. er tale om ændringer i et botilbuds husorden eller at en bestemt form for fysioterapiflyttes fra om formiddagen til om eftermiddagen.Der henvises til Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration på det socialeområde, afsnit XII om forvaltningslovens krav om begrundelse og til Justitsministeriet vejledningfra 1986 om forvaltningsloven.Klage over væsentlige ændringer161.Det er med servicelovens § 3, stk. 2 fastslået, at også kommunalbestyrelsens beslutninger omden konkrete indsats om iværksættelse og formålet hermed, er omfattet af borgerens klageadgang tilDet sociale nævn. Dette gælder også kommunalbestyrelsens beslutninger om væsentlige ændringeraf indsatsen. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

der 65 år efter afsnit V, skal kommunalbesty-relsen som led i indsatsen skønne, om det erhensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde enhandleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Veddenne vurdering skal der tages hensyn tilborgerens ønske om en handleplan samt ka-rakteren og omfanget af indsatsen.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen skal tilbydeat udarbejde en handleplan, når hjælpen ydestil1) personer med betydelig nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller2) personer med alvorlige sociale problemer,der ikke eller kun med betydelig støttekan opholde sig i egen bolig, eller som iøvrigt har behov for betydelig støtte forat forbedre de personlige udviklingsmu-lighederStk. 3.Handleplanen skal angive1) formålet med indsatsen,2) hvilken indsats der er nødvendig for atopnå formålet,3) den forventede varighed af indsatsen og4) andre særlige forhold vedrørende boform,beskæftigelse, personlig hjælp, behand-ling, hjælpemidler mv.Stk. 4.Handleplanen bør udarbejdes ud fraborgerens forudsætninger og så vidt muligt isamarbejde med denne.

Generelt om udarbejdelse af handleplaner på voksenområdet163.Baggrunden for kravet til kommunalbestyrelsen om at tilbyde at udarbejde en handleplan forindsatsen er at klargøre målet med indsatsen, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteretindsats og at tydeliggøre forpligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene.Samtidig bidrager udarbejdelse af en handleplan til at styrke borgerens indflydelse på sagsbehand-lingen, idet handlingsplanen er en fælles plan for borgeren og kommunen om indsatsen over for denenkelte.Udarbejdelse af handleplaner er en myndighedsopgave som påhviler kommunalbestyrelsen. Det erderfor kommunalbestyrelsen, der tager stilling til om, og i hvilket omfang, f.eks. leverandører afserviceydelser skal bidrage til udarbejdelse af handleplaner. Det er også kommunalbestyrelsen, derskal sikre, at procedurereglerne overholdes, f.eks. at der foreligger samtykke fra borgeren, når der iforbindelse med udarbejdelsen af en koordineret handlingsplan, skal indhentes oplysninger fra andreforvaltningsgrene og myndigheder såsom sygehusafdelinger, distriktspsykiatrien, evt. uddannelses-og beskæftigelsesforvaltninger etc.Udarbejdelse af handleplaner er et led i at opfylde servicelovens formålsbestemmelse om den sær-lige indsats for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale pro-blemer, jf. servicelovens § 81. En handleplan danner rammen for en samarbejdsproces med borge-ren, hvor mål for indsatsen mål kan afstemmes med borgerens ønsker og forudsætninger for nærme-re at kunne fastlægge de konkrete tilbud. For at skræddersy en helhedsorienteret indsats til den en-kelte må der, hvor der ud over kommunalbestyrelsens egne tilbud, er behov for medvirken fra andremyndigheder, ske en koordinering med disse.

En sådan koordineret indsats er specielt vigtigt, når også andre forvaltningsgrene, som f.eks. psy-kiatriske sygehusafdelinger og distriktspsykiatrien, eller andre myndigheder, som f.eks. kriminalfor-sorgen, kommer ind i billedet. Det er derfor i den forberedende fase vigtigt at få kortlagt, hvilkemyndigheder, der dels allerede er inddraget i forhold til borgeren, og hvilke det vil være relevant atinddrage.At arbejde med handleplaner indebærer endvidere, at der kan skabes et grundlag for en systema-tisk evaluering af indsatsen og et udgangspunkt for en kvalitetssikring af indsatserne.Der skal altid skønnes, om der er behov for udarbejdelse af en handleplan164.Kommunalbestyrelsen skal altid skønne om det er hensigtsmæssigt at tilbyde udarbejdelse afen plan for ydelser efter serviceloven. Bestemmelsen omfatter voksne under 65 år, dog ikke 18-22-årige, der modtager hjælp efter lovens afsnit II.I skønnet skal borgerens eventuelle ønsker om at få en handleplan indgå med vægt, og det er der-for vigtigt, at borgeren er orienteret om muligheden for at få en handleplan.Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til borgerens samlede funkti-onsevne og behov samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, derer brug for.Det skal af sagen fremgå, at kommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af en konkrethandleplan, herunder om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan.Målgruppen for obligatorisk tilbud om handleplaner165.Efter servicelovens § 141, stk. 2, litra 2 har kommunalbestyrelsen pligt til at tilbyde at udar-bejde en handleplan til– personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller– personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholdesig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personligeudviklingsmuligheder.Udenfor målgruppen for obligatoriske tilbud om handleplaner falder borgere, der er i stand til attage vare på egne interesser, som er i besiddelse af en højere grad af social kompetence, og somf.eks. udelukkende har behov for hjælp til at strukturere dagligdagen.Det bemærkes, at der er et obligatorisk krav om udarbejdelse af handleplaner i servicelovens §136 i forbindelse med magtanvendelse. Se nærmere i vejledning nr. 8 til serviceloven.Handleplaner for personer med nedsat funktionsevne166.Baggrunden for bestemmelsen om obligatorisk tilbud om handleplaner er således i tråd medmålsætningerne for de grupper, der har særlige behov, jf. vejledningens kap. 1Bestemmelsen om obligatorisk tilbud om handleplaner omfatter både mennesker med betydelignedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og mennesker med alvorlige sociale problemer.Det drejer sig f.eks. om nogle mennesker med udviklingshæmning, svært sindslidende, menneskermed udviklingsforstyrrelser f.eks. autister, svært hjerneskadede, mennesker med stærkt nedsat fysiskfunktionsevne og f.eks. længerevarende hjemløse og personer med et behandlingskrævende stof-eller alkoholmisbrugsproblem.

Kravet om tilbud om handleplaner gælder over for voksne inden for de nævnte grupper, der entenhar store problemer med at klare sig i egen bolig, eller for hvem der bør gøres en ekstra og merelangsigtet indsats, f.eks. for at kunne udvikle en positiv identitet, for at opøve eller vedligeholdefærdigheder, eller for at kunne mestre en aktiv livsudfoldelse i samspil med andre.Handleplanen skal bidrage til at sikre en koordineret indsats mellem de kommunale myndigheder,botilbudsområdet, behandlingssystemet m.m., med henblik på at kunne sammensætte den rette ind-sats, både hvad angår de enkelte tilbud og den tidsmæssige rækkefølge af tilbuddene.Når det gælder beboere i botilbud efter serviceloven eller almenboligloven, vil der ofte være udar-bejdet en pædagogisk plan/handleplan, som gælder for indsatsen i forbindelse med selve botilbud-det. En sådan pædagogisk plan kan ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141, men kanevt. indgå som et delelement i handleplanen.På samme måde vil særlige jobplaner mv., som jobcentrene skal udarbejde også kunne indgå somdelelementer i handleplanen efter servicelovens § 141.På hjemløseområdet er udarbejdelse af handleplaner og koordinering af indsatserne særligt rele-vant, da der er tale om en mobil gruppe med ustabile boligforhold. Gruppens sammensatte proble-mer nødvendiggør ofte medvirken fra andre myndigheder og forvaltningsgrene, behandlingssyste-met, kriminalforsorgen m.m. for at kunne tilvejebringe de rette tilbud.Særlig om overgang fra ung til voksen167.En handleplan kan også være et godt og nødvendigt redskab i forbindelse med overgangen tilvoksenalderen. Handleplanen kan medvirke til, at lette tilrettelæggelsen af indsatsen, når den ungegår fra ydelser efter reglerne om børn og unge til ydelser efter voksenreglerne. Handleplanen kanbidrage til, at kommunen sikrer den nødvendige rådgivning af den unge og hans familie, i forbindel-se med at støtte ikke længere udmåles til forældremyndighedens indehaver, men tildeles den ungeselv. Herudover er handleplanen af stor betydning med henblik på at fastlægge mål for den ungesfortsatte uddannelse, beskæftigelse, botilbud, udviklingsmuligheder og muligheder for livsudfoldel-se mv.Særligt om handleplaner for stofmisbrugere168.På stofmisbrugsbehandlingsområdet vil det af flere grunde være hensigtsmæssigt, at der ud-arbejdes handleplaner for at inddrage stofmisbrugerne og/eller for at opnå en sammenhængendeindsats. Af de stofmisbrugere, som ikke måtte være omfattet af det obligatoriske krav om handle-plan, kan udarbejdelse af handleplaner således være hensigtsmæssigt for at sikre vedkommendesmedvirken og motivation samt for at inddrage alle relevante parter så tidligt som muligt i forløbet.Kendetegnende for udarbejdelse af handleplaner på stofmisbrugsområdet er tillige, at indhentelseaf samtykke til de konkrete henvendelser til andre myndigheder og f.eks. behandlingstilbud ofte ernødvendig, og at processen med udarbejdelse af handleplan egner sig til at opnå samtykke hertil frastofmisbrugeren.Videre er det på dette område, karakteristisk, at der arbejdes med delmål for indsatsen for den en-kelte misbruger og varierede målsætninger for de forskellige hovedgrupper af stofmisbrugere. Somdel af den samlede handleplan bør der indgå en beskrivelse af behandlingsforløbet, hvor det pågæl-dende behandlingstilbud - det være sig privat eller offentligt - sammen med misbrugeren, den visite-rende myndighed og eventuelt andre samarbejdspartnere udstikker målene for behandlingen, de be-handlingsmæssige faser og metoder.

Den mulighed, som ligger i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling, bør også over-vejes i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen. At rette et tilbud om tilbageholdelse til stof-misbrugeren bør opfattes som en mulighed for den misbruger, der i en krise kan have svært ved atoverskue konsekvenserne for sig selv og sin familie ved at trække sig ud af behandlingen. Der hen-vises til vejledning nr. 4 om boformer mv.Handleplanens indhold169.Som det fremgår af § 141 stk. 3 skal der i planen angives formålet med indsatsen for den på-gældende borger, hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed afindsatsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjæl-pemidler mv.Af konkrete indholdsmæssige elementer, som handleplanen skal forholde sig til og opstille målfor, kan eksempelvis være følgende:– Uddannelse, beskæftigelse, fritid,– Bolig, herunder hjælp til at fastholde en bolig, samt hjælpemidler og boligindretning–Økonomi– Opbygning af sociale relationer– Indsatser af pædagogisk, pleje- og omsorgsmæssig karakter, som kan medvirke til at højne livs-kvaliteten– Opfølgning af indsatserne med henblik på justering af handleplanen.Borgerens medvirken170.Det fremgår af § 141, stk. 4, at handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætningerog så vidt muligt i samarbejde med denne. Hvis brugeren ikke selv – eller kun vanskeligt – kan ind-gå i en dialog om udarbejdelse af en handleplan, skal tilbuddet fremsættes over for den, der vareta-ger pågældendes interesser, som f.eks. nære pårørende eller en støtte- og kontaktperson, værge, bi-sidder eller der har fuldmagt til at repræsentere borgeren.Pligt for kommunerne til at koordinere handleplaner efter servicelovens § 141 medkriminalforsorgen for visse persongrupper171.Kommunen har pligt til at koordinere handleplaner efter bl.a. servicelovens § 141 med kri-minalforsorgen for visse persongrupper.Målgruppen for de koordinerede handleplaner er personer, som er indsatte i fængsler og arresthu-se, er under tilsyn af kriminalforsorgen eller er idømt en foranstaltningsdom efter straffelovens§§ 68 og 69, som kommunen skal tilbyde en handleplan.Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler kriminalforsorgen.Kommunen har ansvaret for, at kommunens handleplaner koordineres med kriminalforsorgen ogfor løbende at sikre sig, at kommunens støtteforanstaltninger og indsatser i øvrigt koordineres medkriminalforsorgens tiltag og at evt. andre relevante samarbejdsparter inddrages i arbejdet.Der henvises til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni 2006.

Kapitel 25Det personrettede tilsyn og opfølgningDet personrettede tilsynServiceloven§ 148.Kommunalbestyrelsen i den kom-mune, der har pligt til at yde hjælp efter den-ne lov, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, førertilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrel-sen i denne kommune i forhold til den enkelteperson har truffet afgørelse om, jf. § 3, stk. 1.Tilsynet omfatter ikke det generelle driftsori-enterede tilsyn, jf. § 148 a.Stk. 2.Kommunalbestyrelsen i den kom-mune, der har pligt til at yde hjælp efter den-ne lov, jf. §§ 9-9b i lov om retssikkerhed ogadministration på det sociale område, skalløbende følge de enkelte sager for at sikre sig,at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kom-munalbestyrelsen skal herunder være op-mærksom på, om der er behov for at ydeandre former for hjælp. Opfølgningen skalske ud fra modtagerens forudsætninger og såvidt muligt i samarbejde med denne.

172.Kommunalbestyrelsen skal føre et tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truf-fet afgørelse om skal benyttes af borgeren. Denne tilsynspligt kaldes det personrelaterede tilsyn,modsat det driftsorienterede tilsyn, som du kan læse mere om i kapitel xx.Hvis en person har fået ophold i et botilbud mv. i en en anden kommune end den oprindelige op-holdskommune, vil handlekommunen for borgeren i forhold til ydelser efter sserviceloven i nogletilfælde være den oprindelige opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7 og § 9 a, stk. 7.Se punkterne xx til xx. I så fald er det også denne kommune, der har pligten til at føre det personret-tede tilsyn.Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge op på de enkelte sager for atsikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrel-sen være opmærksom på, om der er behov for at yde andre formere for hjælp. På samme måde somved udarbejdelse af handleplaner efter servicelovens § 141, skal opfølgningen ske ud fra modtage-rens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med modtageren.Om de særlige regler om tilsyn og opfølgning på børneområdet henvises til Vejledning nr. 3 tilserviceloven.Endvidere henvises vedrørende kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med borgere i friple-jeboliger, jf. servicelovens §§ 151, 151 a og 151 b, til Vejledning nr. 2 til serviceloven.

Afsnit 6RådgivningKapitel 26Rådgivning og specialrådgivningServiceloven§ 10.Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at enhver har mulighed forat få gratis rådgivning. Formålet medrådgivningen er at forebygge socialeproblemer og at hjælpe borgeren overøjeblikkelige vanskeligheder. På læn-gere sigt er formålet at sætte borgereni stand til at løse opståede problemerved egen hjælp. Rådgivningen kangives særskilt eller i forbindelse medanden hjælp efter denne eller andenlovgivning.Stk. 2.Rådgivningen skal kunne gi-ves som et anonymt og åbent tilbud.Stk. 3.Kommunalbestyrelsen skal iforbindelse med rådgivningen væreopmærksom på, om den enkelte harbehov for anden form for hjælp efterdenne eller anden lovgivning.Stk. 4.Kommunalbestyrelsen skaltilbyde rådgivning om valg af hjæl-pemidler og forbrugsgoder samt in-struktion i brugen heraf. Opgaven kanvaretages i samarbejde med andrekommuner.Serviceloven§ 11.Kommunalbestyrelsen skalsørge for, at forældre med børn ogunge eller andre, der faktisk sørgerfor et barn eller en ung, kan få en gra-tis familieorienteret rådgivning tilløsning af vanskeligheder i familien.Kommunalbestyrelsen er forpligtet tilved opsøgende arbejde at tilbydedenne rådgivning til enhver, som pågrund af særlige forhold må antages

at have behov for det.Stk. 2.Såvel forældre som børn ogunge, der alene søger rådgivning efterstk. 1, skal kunne modtage denneanonymt og som et åbent tilbud.Stk. 3…Rådgivning - generelt174.Servicelovens §§ 10 og 11 foreskriver, at kommunerne skal stille gratis rådgivning til rådig-hed for alle borgere, der har behov for rådgivning. Denne rådgivning er ikke snævert begrænset tilrådgivning inden for det sociale område, men skal være et bredt tilbud, der kan bidrage til at fore-bygge, at der opstår sociale problemer, og som kan styrke den enkeltes muligheder for at overkom-me opståede problemer. Rådgivningen skal tilrettelægges således, at der kan rådgives om, hvilkestøttemuligheder der er inden for andre sektorer.Forpligtelsen til at yde gratis rådgivning gælder både over for børn, unge og voksne. Alle grupperhar krav på, at rådgivningen tilbydes som et åbent og anonymt tilbud, når rådgivningen ikke erkombineret med andre ydelser. Rådgivningen kan bestå i en enkeltstående oplysning, i samtaler medpersonen, i hjælp til løsning af praktiske problemer, formidling af kontakt til andre myndighederm.m.I konkrete tilfælde kan der også være tale om en løbende kontakt - afhængig af behovet. Egentligbehandling omfattes derimod ikke af kommunens generelle rådgivningsforpligtelse efter servicelo-vens §§ 10 og 11, stk. 1 og 2. Dog kan kommunalbestyrelsen efter § 11 stk. 3 give konsulentbistandtil forældre, børn og unge, som har behov for et længerevarende og mere konkret rådgivningstilbud,end hvad der kan ydes som rådgivning efter § 11, stk. 1 og 2. Rådgivningen kan i højere grad mål-rettes de konkrete problemer, der søges om hjælp til, og der kan ydes støtte over en længerevarendeperiode, hvis der er behov herfor. Der henvises herom til vejledning nr. 3 om særlig støtte til børnog unge og deres familier.175.Kommunen skal vurdere behovet for rådgivning og tage stilling til, hvorledes rådgivningenskal tilrettelægges ud fra en bedømmelse af de muligheder, der er til stede eller kan tilvejebringesgennem et samarbejde med andre myndigheder. Kommunen kan samarbejde med andre kommunerfor at løse deres rådgivningsopgaver, ligesom kommunen i rådgivningsarbejdet kan entrere medprivate tilbud eller f.eks. med de tilbud, der drives af regionen.Herudover vil kommunen f.eks. kunne inddrage frivillige organisationer, private eller selvejendeinstitutioner og tilbud eller andre med en særlig viden.Rådgivningen skal understøtte den helhedsorienterede indsats over for borgerne, hvor der ud overde forskellige støttemuligheder inden for det sociale område f.eks. kan inddrages forhold, der vedrø-rer beskæftigelse, uddannelse, undervisning, sundhed, familiemæssige forhold eller andet, der harbetydning for borgerens, familiens, barnets eller den unges situation på det tidspunkt, der søges råd-givning.Med henblik på at imødekomme kommunernes særlige forpligtelse i forhold til børn og unge medophold i kommunen har kommunen en forpligtelse til selv at være opsøgende med tilbud om råd-givning til familier og børn og unge, som på grund af særlige forhold må antages at have behov her-for.

Serviceloven§ 12.Kommunalbestyrelsen skalsørge for tilbud om gratis rådgivningtil personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne eller med sær-lige sociale problemer. Tilbuddet områdgivning skal også omfatte opsø-gende arbejde.Stk. 2.Opgaverne efter stk. 1 kanvaretages i samarbejde med andrekommuner.177.Bestemmelserne i servicelovens § 11, stk. 3 og § 12 viderefører forpligtelsen til at tilbyderådgivning af børn og unge, familier og voksne der har særlige behov på grund af nedsat fysiskog/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Opgaven påhviler kommunerne ogomfatter også den rådgivningsforpligtelse, der indtil kommunalreformen lå som en amtslig forplig-telse.Kommunerne har således ansvaret for at tilbyde såvel den almindelige som den mere specialisere-de rådgivning til brugere og pårørende, som de efter loven har krav på. Kommunerne kan søge støttetil deres rådgivningsopgaver dels i andre kommuner og hos private dels i de tilbud, som regionernedriver. Det er generelt af betydning, at den sociale indsats kommer så tidligt som muligt, for bedstmuligt at bidrage til forebyggelse eller til at forhindre en forværring af den pågældendes situation.Dette gælder også for den mere specialiserede rådgivning over for personer med særlige behov.Kommunerne kan herudover søge bistand til løsning af rådgivningsopgaven i VISO, som skal til-byde kommuner - og borgere - vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplice-

rede enkeltsager. Der henvises til kapitel x og bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den na-tionale videns- og specialrådgivningsorganisation - VISO.Hvem retter rådgivningen sig til?178.Rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens § 11, stk. 3, er rettet mod børn og unge med ad-færdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. I service-lovens § 12 er rådgivningsforpligtelsen rettet mod voksne med nedsat psykisk og fysisk funktions-evne eller med særlige sociale problemer.Rådgivningsforpligtelsen efter servicelovens §§ 11, stk. 3 og 12 forudsætter, at der kan konstate-res et særligt behov. Årsagerne til dette særlige behov er derimod ikke afgørende. Rådgivningstil-buddet retter sig mod mangeartede, komplicerede, som regel længerevarende og ofte nytilkomneproblemstillinger.Som eksempler på børn, unge og voksne, som vil være omfattet af den kommunale rådgivnings-forpligtelse, kan nævnes mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne: Dette omfatterf.eks. sindslidende, herunder børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser, udviklingshæmmede,døve og blinde, døvblinde, andre med omfattende nedsat hørelse eller syn, kørestolsbrugere ellermennesker med andre fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.Hertil kommer mennesker med særlige sociale problemer, såsom f.eks. alkohol- og stofmisbruge-re, HIV-smittede og AIDS-syge, prostituerede, personer, der har været udsat for seksuelt misbrug,mennesker, der har været udsat for vold eller trusler om vold, personer, der har forsøgt selvmordeller er selvmordstruede, personer uden bolig eller som risikerer at miste deres bolig samt andremed særlige sociale og personlige problemer.Rådgivningsforpligtelsen er ikke begrænset den enkelte med nedsat funktionsevne, men omfatterogså en forpligtelse til at rådgive den pågældende pårørende – f.eks. ægtefælle, forældre eller andrepårørende, der indgår i den pågældendes nære sociale netværk.Hvad omfatter rådgivningen179.Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og kan omfatte rådgivning om en række for-skellige forhold, som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssigespørgsmål. Der vil ofte være behov for, at rådgivningen tager afsæt i tværfagligt og tværsektorieltsamarbejde, bl.a. med henblik på en forbedring af den tidlige og forebyggende indsats.I forbindelse med en rådgivning vil det ofte være relevant at søge at afdække den enkeltes behovfor eventuelle andre sociale ydelser eller tilbud. Der kan være tale om, at der afdækkes særlige pro-blemer og behov for indsats på grund af f.eks. alkohol- eller stofmisbrug, herunder eventuel indsatsover for den enkeltes børn eller familie eller der kan komme oplysninger frem om andre grundlæg-gende problemer for den enkelte, som kan afføde behov for andre tilbud, eller for et forebyggendearbejde. Kommunen skal i forbindelse med sin rådgivning ikke kun være opmærksom på om der ermuligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således så vidt muligt også væreopmærksom på, om der kan søges hjælp til den enkelte hos en anden myndighed eller efter andenlovgivning.Rådgivning af mennesker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssam-taler – eller det kan være længere forløb, evt. kurser, såsom kurser for nyblinde, tegnsprogskurserfor døve og deres pårørende, og særlige kommunikationskurser for døvblinde. Der kan endviderevære tale om længerevarende forløb, der kan styrke og fastholde kontakten med sindslidende, stof-misbrugere m.fl.

Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse at bidrage til, at rådgivningen sker på et så sagligt ogvidensfunderet grundlag som muligt. Hvis kommunen ikke selv råder over den nødvendige fagligeviden kan kommunen søge denne i f.eks. VISO, der har til opgave at sikre en systematisk indsam-ling, udvikling, bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område, jf. servicelo-vens § 13, stk. 4, og § 5 i socialministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den natio-nale videns- og specialrådgivningsorganisation – VISO. Se også kapitel x. Denne viden indsamlesog formidles med henblik på, at den kan indgå som grundlag for kommunernes varetagelse af deresrådgivningsforpligtelse.På en række områder er der særlige miljøer med høj ekspertise inden for særlige områder, deryder landsdels- eller landsdækkende specialrådgivning. Nogle af disse har indgået kontrakt medVISO om levering af specialrådgivningsydelser.Der henvises i den forbindelse til socialministeriets bekendtgørelse nr. 781, af 6. juli 2006 omprincipper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkendetilbud.Opsøgende arbejde180.Når det drejer sig om indsatsen over for mennesker med særlige behov, herunder rådgivning,har kommunerne en forpligtelse til selv at udføre en opsøgende indsats for at nå ud til grupper, somikke, eller kun sjældent, selv henvender sig. Dette gælder både i forhold til børn og unge, jf. pkt. XXog i forhold til forskellige grupper af voksne, jf. kap. XX, hvor baggrunden for kravet om opsøgen-de indsats bl.a. kan være, at grupper, der er socialt udsatte eller truet af social udstødelse i nogletilfælde holder sig væk fra de offentlige forvaltninger. De kan have svært ved at overholde aftalermed forvaltningen eller ved at kunne anvende og forstå den vejledning, der gives.Kapitel 27Særligt om specialrådgivning til mennesker med nedsat funktionsevneSærligt om børn og unge181.Kommunernes forpligtelse efter servicelovens § 11, stk. 3, omfatter ud over selve rådgivnin-gen også tilbud om undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder ellernedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.Der er tale om en ganske omfattende forpligtelse som skal ses i sammenhæng med kommunernessærlige forpligtelser over for børn og unge, der fremgår af servicelovens afsnit IV. Der henvises iøvrigt til vejledning nr. XX om indsatsen over for børn og unge og deres familier.Ikke mindst når det gælder indsatsen over for børn og unge er det væsentlig, at der sættes ind såtidligt som muligt. Dette gælder også rådgivning, undersøgelse og behandling, hvor en tidlig indsatskan bidrage til, at eventuelle langtidsvirkninger og senfølger af en nedsat fysisk eller psykisk funkti-onsevne formindskes, ligesom formålet med at gribe ind over for børn og unge, der står i en situati-on, hvor deres adfærd og sociale handlingsmønstre udvikler sig uheldigt bedre kan opnås, når ind-satsen sker tidligt.Der er i indsatsen over for børn og unge, herunder f.eks. børn og unge der er særligt socialt udsat-te, som har været på døgninstitution, været udsat for misbrug eller andet, grundlag for særligt atvære opmærksom på behovet for foranstaltninger, der kan medvirke til at forebygge f.eks. risikoenfor at de går ind i prostitution eller en fortsat tilværelse på »kanten af samfundet«, og som kan styrkede unges udvikling af en positiv identitet mv.

I rådgivningsarbejdet og i det hele taget i kontakten med børn og unge, er det væsentligt, at væreopmærksom på de forhold som børn og unge lever under – eller lever med. Børn der lever i et hjemmed forældre, der har et alkoholmisbrug eller et stofmisbrug kan være særligt udsatte – også selvom forældrene måske udadtil er i stand til helt eller delvis at skjule deres misbrug. Herudover kander være særlige problemer for børn og unge, hvor forældrene er sindslidende, udviklingshæmmedeeller på anden vis ikke er i stand til at give børnene eller de unge den fornødne og relevante støtte ogopdragelse.I rådgivningsarbejdet og det opsøgende arbejde skal kommunen være opmærksom på forholdenefor de børn og unge, der vokser op i en familie med et medlem, der har en betydelig og varig funkti-onsnedsættelse, idet varetagelsen af den funktionsnedsattes interesser i enkelte tilfælde vil kunnefjerne fokus fra andre familiemedlemmers forhold.Det er et vigtigt element i rådgivningen efter servicelovens § 11, stk. 3, at forældre og pårørendeså tidligt som muligt modtager rådgivning om forhold vedrørende de vanskeligheder, barnet ellerden unge står i, hvad enten dette drejer sig om rådgivning på grundlag af en særlig diagnose, f.eks.autisme, fysisk nedsat funktionsevne, døvblindhed, udviklingshæmning eller andet, eller det drejersig om indsatsen over for en særlig adfærd eller lignende. Det er ligeledes af betydning, at f.eks.forældrene så tidligt som muligt oplyses om de muligheder, der måtte være til afhjælpning af føl-gerne af en bestemt nedsat funktionsevne.Særlig om mennesker med nedsat funktionsevne182.Mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne vil meget ofte på forhånd have haftkontakt med systemet. Behovet for en generel opsøgende virksomhed har derfor ikke til formål, at»lære de pågældende at kende«. Derimod kan der være behov for rådgivning på kommunens initia-tiv for at vedligeholde og udbygge kendskabet til den pågældende familie, og med henblik på lø-bende at følge med i om den støtte, der ydes, lever op til den enkeltes eller familiens behov. Det ersåledes vigtigt, at kommunen tilbyder rådgivning, hvis den pågældendes eller familiens vilkår æn-dres. Det kan f.eks. være når den unge fylder 18 år og overgår fra ydelser efter børnereglerne tilydelser efter reglerne for voksne, når borgeren med nedsat funktionsevne overgår fra erhvervsind-tægt til pension, ved ændringer i den pågældendes nedsatte funktionsevne og helbredsforhold mv.Der kan også være tilfælde, hvor familier eller enkeltpersoner, lever med en funktionsnedsættelseuden særlig kontakt med myndighederne, eller hvor de ikke af sig selv efterspørger råd og vejled-ning, selv om de måske har et behov. Dette kan gælde familier eller enkeltpersoner, der f.eks. levermed en sjælden diagnose, eller mennesker der på anden vis lever relativt isoleret og uden traditionfor kontakt med myndighederne. I disse situationer har kommunen en særlig forpligtelse til selv attilbyde rådgivning.Er der tale om mennesker, hvis nedsatte funktionsevne f.eks. består i kommunikative eller kogni-tive problemstillinger, er det vigtigt at rådgivningen tilpasses – både i omfang og form - så der tageshøjde for de særlige behov, der kan være forbundet med de typer af nedsat funktionsevne.Et opsøgende arbejde over disse grupper vil ofte kunne medvirke til at forebygge, at de kommer tilat leve i yderligere isolation og det kan i rådgivningsarbejdet evt. være en hjælp for dem, at de fårmulighed for at komme i kontakt med andre enkeltpersoner eller familier, der lever med det sammeeller et tilsvarende problem.Rådgivningen og det opsøgende arbejde vil i den forbindelse også have til formål, at sikre, at depågældende familier og mennesker med handicap får relevante tilbud om støtte og hjælp, herunder

Kapitel 28Rådgivning og opsøgende virksomhed over for grupper med særlige behovRådgivning af særlige grupper183.Opsøgende virksomhed er f.eks. også nødvendig i forhold til nogle grupper af sindslidende –herunder sindslindende med misbrugsproblemer, stof- og visse grupper af alkoholmisbrugere, vissegrupper af hjemløse og mennesker, der ikke af egen drift magter eller kan overskue at sætte sig ikontakt med omverdenen, og som derfor meget let kommer til at leve en meget isoleret tilværelseuden relevant og nødvendig støtte og behandling.Det opsøgende arbejde og rådgivningen over for disse mennesker må ofte foregå på de pågælden-des præmisser – og kontakten må skabes, hvor den pågældende befinder sig, herunder f.eks. på ba-negårde, parkanlæg eller andre samlingssteder i lokalmiljøet. Det opsøgende arbejde kan også værerelevant i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud, (væresteder, natcaféer etc.), herberger ogforsorgshjem og andre tilbud, hvor borgeren henvender sig uden visitation.Når der skabes kontakt til disse grupper, herunder også hjemløse, stof- eller alkoholmisbrugere,vil der ofte være behov for en hurtig indsats og etablering af relevante tilbud, herunder f.eks. aktivi-tets- og samværstilbud. For en nærmere gennemgang af reglerne om aktivitets- og samværstilbud tilpersoner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale proble-mer, henvises til pkt. xx i vejledning nr. xx.For en del af disse grupper, er rådgivningsindsatsen i sig selv en meget stor del af den sociale ind-sats, idet rådgivningen kan bidrage til, at den enkelte får nogle redskaber til at leve et selvstændigtliv og f.eks. komme ud af prostitution eller deltage i aktiviteter, der bringer den enkelte ud af en-somhed, nedbringer et misbrug eller får den pågældende til at deltage i relevant behandling etc.Prostituerede184.Kommunernes rådgivningsforpligtelse omfatter alle, der har et behov. Dette gælder ogsåmennesker, hvor indsatsen efter serviceloven først og fremmest består i rådgivning, mens de nød-vendige tilbud og indsatsområder ligger uden for servicelovens område. Dette gælder f.eks. indsat-sen over for prostituerede, der ønsker at komme ud af prostitutionen ligesom det gælder indsatsenfor at forebygge at unge kommer ind i prostitution.I rådgivningen af voksne, der ønsker at komme ud af prostitution vil der ud over rådgivning og af-klaring af den enkeltes personlige forhold og ressourcer skulle indgå en afklaring af evt. behov forpsykologbistand eller andre behandlingstilbud. Herudover vil det ofte være relevant at bistå denprostituerede med at undersøge mulighederne for et andet indtægtsgrundlag, herunder kontanthjælp,aktivering, revalidering, førtidspension, eventuelle muligheder for gældssanering mv. med henblikpå at understøtte den enkeltes ønske om at komme ud af prostitution.Både i forbindelse med rådgivningen og i forbindelse med evt. tilrettelæggelse af andre tilbud, erdet vigtigt, at den pågældende føler sig inddraget og medansvarlig for processen.

186.Med handlingsplanen, »Et andet liv« blev der i 2005 taget initiativ til at oprette det lands-dækkende Kompetencecenter Prostitution under Servicestyrelsen.Kompetencecenter Prostitution er et nationalt center, der fungerer som nøgleaktør på prostitutions-området. Centrets viden og kompetencer skal overordnet set medvirke til at forbedre prostitueredeslivsvilkår og muligheder for at komme ud af prostitution samt forebygge, at udsatte unge indgår iprostitutionslignende relationer. Indsatsen rettes også mod prostituerede, som ikke lige her og nuønsker at komme ud af prostitution.Kompetencecenter Prostitutions faglige kerneaktiviteter ligger indenfor fem overordnede indsats-området:Social- og sundhedsmæssig indsats indenfor prostitutionsfeltet:opsøgende arbejde blandt prostitu-erede, telefon- og internetrådgivning, psykologhjælp, brobygning mellem prostituerede og socialemyndigheder eller sundhedsvæsen.Vidensproduktionindenfor alle dele af prostitutionsområdet, som dels kan give fagfolk viden ogkompetencer indenfor området, dels kan bidrage til et sikkert fagligt fundament for udmøntning aflovgivning og forvaltning på området.Udvikling af metoder i det sociale arbejde,der dels kan kvalificere det sociale arbejde, der udføresi Kompetencecenter Prostitution, dels kan bidrage til den generelle metodeudvikling i det socialearbejde.Rådgivning og vejledning af kommunerog andre instanser som kan bidrage til, at de yder en kvali-ficeret og helhedsorienteret sagsbehandling for prostituerede i de enkelte kommuner.Efteruddannelse af personale, der arbejder med udsatte ungepå døgninstitutioner m.v. for at sikre,at færre unge indgår i prostitutionslignende relationer, og herved forebygge prostitution.Det vil være relevant at inddrage den viden på området, der indsamles af Kompetencecenter Pro-stitution i den konkrete rådgivning af prostituerede, der ønsker at komme ud af prostitutionen og iarbejdet med at forebygge, at unge kommer ind i prostitution.Der kan findes yderligere oplysninger om Kompetencecenter Prostitution på servicestyrelsenshjemmeside, www. servicestyrelsen.dk.

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb187.Mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb, herunder incest, risikerer alvorlige ogvarige følgevirkninger, som kan præge dem resten af livet. Der kan eksempelvis være tale om van-skeligheder ved at etablere tilknytning til andre, seksuelle problemer, stof- og – eller alkoholmis-brug, depression, plagsomme erindringer, selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser eller personlig-hedsforstyrrelser m.m.I en rådgivningssituation kan det derfor være af stor værdi at være opmærksom på, om der kanligge et tidligere seksuelt misbrug til grund for den rådssøgendes problemer, og i givet fald at søgeden pågældende henvist til relevante behandlingsmuligheder. I offentligt regi, er der i dag en rækketilbud, både i sundheds- og i socialt regi, der har tilbud til voksne, som har været udsat for seksuelleovergreb.På det sociale område eksisterer der bl.a. særlige tilbud om gratis psykologbehandling til personer,som har været udsat for seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen. Tilbuddet, der hedder ”Psyko-logordningen”, gælder unge, der er fyldt 18 år, og voksne mænd og kvinder.Psykologordningen administreres af Udsatteenheden i Servicestyrelsen som også huser selve visi-tationen.Yderligere information om Psykologordningen kan findes på servicestyrelsens hjemmeside påwww. servicestyrelsen.dk.Selvmordstruede188.Antallet af selvmord i Danmark ligger på lidt under 1000 om året. Ud fra de registreringer,der varetages af Center for Selvmordsforskning, kan det forsigtigt skønnes, at der årligt er ca. 9000personer over 15 år, der forsøger at begå selvmord. Med henblik på at forebygge selvmordsadfærd,kan der f.eks. hentes viden om forskningen i selvmord og selvmordsforebyggelse hos bl.a. Centerfor Selvmordsforskning.Livslinien er et telefonrådgivningstilbud, som har som sit særlige sigte, at bidrage til at forebyggeselvmord. Herudover er der en række foreningsdrevne akutilbud og telefonrådgivninger, som bor-gerne kan henvende sig til – eller henvises til - i situationer, hvor borgeren befinder sig i en eksi-stentiel krise.Der henvises til www.selvmordsforskning.dk og www.livslinien.dk

hængende og helhedsorienteret vidensindsamling, vidensudvikling, vidensbearbejdning og videns-formidling til kommuner og tilbud.VISO yder gratis vejledende specialrådgivning til kommuner og borgere og bistår kommuner medudredning.Specialrådgivningen er et tilbud, der udelukkende kan komme med anbefalinger i forhold til ek-sempelvis rammer, tilgange m.m., der kan understøtte, at borgeren når sit mål.VISO kan gå ind i et bredt sagsområde i forhold til mennesker med nedsat fysisk, psykisk og/ellersocial funktionsevne.VISO er primært praksisorienteret og skal opbygge viden om, hvordan indsatsen, herunder råd-givningen af mennesker med specifikke problemer kan tilrettelægges.VISO kan også pege på indsatsområder for forskning og omsætte forskningsresultater til anvende-lig viden.VISO skal tillige have overblik over og samarbejde med tilgrænsende områder, herunder sund-hedsområdet og beskæftigelsesområdetVISO fungerer ikke som ankeinstans eller bisidder.Det er VISO selv, der afgør, om den sag, der forelægges, hører under VISOs område. Afgørelsenkan ikke påklages, hverken til socialministeren eller de sociale klagemyndigheder.VISO er en del af Servicestyrelsen, som hører under Socialministeriet. VISOs specialrådgivnings-ydelser varetages af et landsdækkende netværk af specialister, der er ansat i kommunale, regionaleog private tilbud.Der henvises til:Socialministeriets bekendtgørelse nr. 161 af 10. marts 2006 om den Nationale Videns- og Speci-alrådgivningsorganisation – VISO.Undervisningsministeriets bekendtgørelser:Bekendtgørelse nr. 885 af 7. juli 2010 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpæ-dagogisk bistand.Bekendtgørelse nr. 356 af 24. april 2006 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, derendnu ikke har påbegyndt skolegangenBekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om specialundervisning for voksne

gioner, skoler og institutioner mv.samt borgere om specialundervisningog specialpædagogisk bistand.Stk. 2.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation ydergratis vejledende udredning til kom-muner og borgere i de få mest sjæl-dent forekommende specielle ogkomplicerede enkeltsager, hvor denfornødne ekspertise ikke kan forven-tes at være til stede i den enkeltekommune eller i regionens tilbud.Tilsvarende ydes gratis bistand tilkommunens udredning vedrørendespecialundervisning og specialpæda-gogisk bistand. Kommunalbestyrelsentræffer afgørelse om henvisning afborgeren efter 1. pkt.Stk. 3.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation træf-fer afgørelse om ydelser efter stk. 1og 2. Afgørelsen kan ikke indbringesfor anden administrativ myndighed.Stk. 4.Den nationale videns- ogspecialrådgivningsorganisation sikreren systematisk indsamling, udvikling,bearbejdning og formidling af denfaglige viden på det sociale område.Videns- og specialrådgivningsorgani-sationen sørger for at koordinere ogdeltage i prøvnings-, forsknings- oginformationsvirksomhed på hjælpe-middelområdet.Stk. 5.Kommunalbestyrelser og re-gionsråd kan indgå aftale med dennationale videns- og specialrådgiv-ningsorganisation om, at kommuneneller regionen mod betaling kan leve-re de ydelser for videns- og special-rådgivningsorganisationen, der ernævnt i stk. 1 og 2.Stk. 6.Socialministeren fastsætterefter forhandling med undervis-ningsministeren i en bekendtgørelsenærmere regler om den nationale vi-dens- og specialrådgivnings-organisations virksomhed og organi-sering.

VISO – dækning af befordringsudgifter for borgere190.I sager, hvor en borger har henvendt sig direkte til VISO for rådgivning, og VISO har vurde-ret, at problemstillingen er inden for VISOs område, afholder VISO borgerens udgifter til befor-dring. Befordringen skal ske med det efter forholdene billigst forsvarlige befordringsmiddel. Derydes kun befordringsgodtgørelse i sager, hvor afstanden mellem borgeren og VISO-specialistenoverstiger 50 km.Er en borger berettiget til befordringsgodtgørelse, og nødvendiggør rejsen overnatning, kan VISOyde overnatningsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter.VISO yder befordringsgodtgørelse til en ledsager til en borger, som er berettiget til befordrings-godtgørelse, hvis ledsagelse er nødvendig på grund af borgerens alder eller helbred. Nødvendiggørrejsen mere end 12 timers fravær fra hjemmet, yder VISO befordringsgodtgørelse til ledsagerenshen- eller hjemrejse. Nødvendiggør rejsen overnatning, kan VISO yde overnatningsgodtgørelse ogdækning af andre nødvendige rejseudgifter for ledsageren.Der henvises til bekendtgørelse nr. 1748 af 20. december 2006 om befordringsgodtgørelse ogdækning af andre nødvendige rejseudgifter.

VISO – Rådgivning191.VISO bistår kommuner, borgere og kommunale og regionale tilbud med gratis vejledendespecialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede sager på sociale område og området forspecialundervisning og specialpædagogisk bistand.Kommunerne har ansvaret for at tilbyde både den almindelige og specialiserede rådgivning til en-keltpersoner og pårørende. VISO skal ses som et supplement til denne rådgivning.Den vejledende rådgivning kan også omhandle specifik opkvalificering til kommunerne med afsæti en konkret gruppe af borgere med samme problemstilling. Uanset konteksten skal VISO betragtessom en støttefunktion, der kan hjælpe til at løfte rådgivningsopgaven og kvalificere kommunensbeslutningsgrundlag ift. valg af metoder og indsatser på det sociale område og området for special-undervisning og specialpædagogisk bistand.Både kommuner, borgere, kommunale og regionale tilbud kan henvende sig til VISO, og kommu-nerne vil kunne henvise borgerne til direkte rådgivning i VISO. På området for specialundervisningog specialpædagogisk bistand skal henvendelse til VISO fra skoler og andre undervisningstilbudske gennem den for sagen ansvarlige PPR-afdeling.Borgere kan henvende sig direkte til VISO om rådgivning, men i de fleste tilfælde vil det værehensigtsmæssigt for borgeren, at henvendelsen sker i samarbejde med kommunen for at sikre dialogmellem borger, den ansvarlige kommune og VISO.Når kommunen henvender sig til VISO for at få rådgivning, er det vigtigt, at sagen er tilstrække-ligt belyst, så det faktuelle grundlag for rådgivningen er kendt. VISOs rådgivning bidrager til såvelat formidle specialviden og faglige vurderinger af sagens fakta og konsekvenserne af disse, som atomsætte dem til handlemuligheder.Den rådgivning, der ydes af VISO, er alene vejledende. Det er således kommunens ansvar at træf-fe de relevante afgørelser.

En kommune kan henvende sig til VISO om alt inden for rådgivning på specialområdet, såfremtkommunen ikke har ekspertisen på området. Sagsbehandlingen i VISO tager således udgangspunkt iden kommunale sagsbehandlers vurdering af kompleksiteten.Rådgivning til en kommune kan f.eks. bestå i, at VISO undersøger, hvilke støttemuligheder der vilvære relevante i en konkret sag, og samtidig rådgiver kommunen om, hvordan man i kommunen kannå frem til en afklaring af, hvilke foranstaltninger, kommunen kan tilbyde borgeren i den pågælden-de sag. VISO kan dog ikke anbefale konkrete botilbud, dagtilbud el. lign.VISO kan give konsultativ bistand af mere procesagtig karakter til kommunale medarbejdere bådei konkrete sager og mere generelt på specialrådgivningsområdet.VISO – udredning på det sociale område193.På det sociale område kan VISO bistå kommunerne med udredning i de få mest specielle ogkomplicerede sager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkeltekommune eller i regionens tilbud.En udredning er en afklaring af en borgers tilstand og situation. Når VISO hjælper kommunenmed udredning af specielle forhold i en sag, har det til formål at sikre, at kommunen har et solidtfaktuelt grundlag til at afgøre, hvad der kan gøres for borgeren. Hvor det er relevant, vil en udred-ning fra VISO f.eks. indeholde forslag til behandling og støtte.Når kommunen ønsker en udredning i VISO, er det vigtigt, at kommunen har foretaget et indle-dende arbejde med at afdække problemstillingerne i sagen, således at kommunen ved henvendelsenkan redegøre for, på hvilket niveau borgerens sag allerede er udredt.VISO vil alene på kommunens anmodning kunne gå ind i et udredningsforløb. Det er ikke muligtfor borgeren selv eller et tilbud at anmode VISO om en udredning.

196.Når kommunens PPR-afdeling ønsker bistand til deres egen udredning indenfor folkeskole-området, er det vigtigt, at den grundlæggende udredning af barnet eller den unge er iværksat.xx.Hvis en kommunes PPR, som led i sagsbehandlingen inden for folkeskoleområdet, afslår for-ældrenes anmodning om at få foretaget bistand til udredningen fra VISO, skal det fremgå af udtalel-sen til skolens leder, og være ledsaget af en begrundelse for afslaget. Hvis skolelederens afgørelseindbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, kan klagenævnet i forbindelse medbehandling af klagen tage stilling til, om PPR burde have indhentet bistand til udredningen fraVISO.VISO's vidensfunktion197.Formålet med VISOs vidensfunktion er at indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden tilkommunernes forvaltninger og institutioner/tilbud i både kommuner og regioner med henblik på atgøre viden anvendelig i praksis.Vidensfunktionen er ikke afgrænset til de mest komplicerede og specialiserede vidensområder,men er bredere funderet, idet en grundlæggende og mere kontinuerlig viden er en forudsætning forden mere specialiserede viden, som VISO benytter i sine rådgivnings- og udredningsopgaver.Vidensfunktionen dækker alle VISOs målgrupper på socialområdet.

VISO-bekendtgørelse§ 5.VISO skal sikre vidensindsam-ling, udvikling, bearbejdning og for-midling af den faglige viden på detsociale område med henblik på atunderstøtte specialrådgivnings- ogudredningsopgaverne i kommuner,regionale, kommunale og private til-bud samt i VISO, og med henblik påat sikre et landsdækkende overblikover den samlede specialrådgivning.Stk. 2.VISO skal medvirke til atudvikle og bearbejde viden om, hvor-dan indsatsen inden for VISO’s om-råder kan tilrettelægges mest hen-sigtsmæssigt.Stk. 3.VISO skal sørge for at koor-dinere samt deltage i prøvnings-,forsknings- og informationsvirksom-hed på hjælpemiddelområdet.Stk. 4.VISO skal holde sig bredtorienteret om relevante nationale oginternationale erfaringer på VISO’sområder og bidrage til det internatio-

Kapitel 30Den uvildige konsulentordning - DUKH§ 15.En uvildig konsulentordningyder gratis rådgivning og vejledning isager om hjælp til personer med ned-sat fysisk eller psykisk funktionsni-veau.198.Efter servicelovens § 15 skal en uvildig konsulentordning yde gratis rådgivning og vejledningi sager om hjælp til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Den uvildige konsu-lentordning blev etableret som et rådgivende organ med virkning fra 1. januar 2002, samtidig medgrundtakstfinansieringen, jf. lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service m.fl.Formålet med konsulentordningen er at bidrage til at styrke retssikkerheden for mennesker medhandicap ved at yde gratis rådgivning og vejledning i enkeltsager og generelt at bidrage med oplys-ninger om udviklingen på handicapområdet.Den primære målgruppe for konsulentordningen er handicappede og deres pårørende, der frit kanrette henvendelse om bistand. Målgruppen for ordningen er imidlertid også de kommunale sagsbe-handlere.199.Konsulentordningens arbejdsopgaver består i, at– vejlede om sagsgange for at få kontakt med den rette instans og opnå den rette støtte,– yde støtte og medvirke til koordinering i sager, der kan eller ville kunne give vanskelighedermed henblik på, at den bedst mulige løsning opnås,– oplyse om klagemuligheder og hjælpe med at udforme klager til offentlige myndigheder, herun-der klager, der kan rejses i forhold til Ankestyrelsen, fordi sagen har principiel eller generel be-tydning.DUKH rådgiver om det offentliges ydelser til mennesker med handicap, dvs. både inden for detsociale område, undervisning og uddannelse, arbejdsmarked og sundhedsområdet. Konsulentord-ningen har fokus på de lovgivningsmæssige rettigheder og pligter, myndighedernes sagsbehandlingog samarbejdet mellem borger og myndighed.200.Konsulentordningen kan med samtykke fra den handicappede tage sager op, anmode om op-lysninger hos relevante instanser og udtale sig til relevante instanser. Konsulentordningen skal sam-arbejde med eksisterende rådgivnings- og vidensfunktioner på handicapområdet, og den skal opsam-le og formidle erfaringer.Der henvises til Den Uvildige Konsulentordning på www.dukh.dk.

ved levering af tilbuddet eller typenaf tilbud.Stk. 3.Indenrigs- og socialministe-ren fastsætter i en bekendtgørelseregler om takstberegningen og om,hvilke tilbud der er omfattet af be-stemmelsen.Stk. 4.Indenrigs- og socialministe-ren kan i en bekendtgørelse fastsætteregler om principperne for kommu-nernes finansiering af de mest specia-liserede lands- og landsdelsdækkendetilbud.205.§ 174 er uddybet i Bekendtgørelse nr. 683 af 20. juni 2007 om omkostningsbaserede taksterfor kommunale tilbud. Heraf fremgår det, at der skal fastsættes en takst for følgende tilbud efterserviceloven:§ 32 (særlige dagtilbud).§ 36 (særlige klubtilbud).§ 45 (ledsageordning til unge).§ 52, stk. 3, nr. 2 (praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet).§ 52, stk. 3, nr. 3 (familiebehandling eller anden behandling).§ 52, stk. 3, nr. 4 (døgnophold for familier med børn), dog undtaget ophold i en plejefami-lie.§ 52, stk. 3, nr. 5 (aflastningsordning), dog undtaget aflastning i en netværksplejefamilieog i en plejefamilie.§ 52, stk. 3, nr. 6 (personlig rådgiver).§ 52, stk. 3, nr. 7 (fast kontaktperson for barnet eller den unge).§ 52, stk. 3, nr. 8 (anbringelse uden for hjemmet), dog undtaget anbringelse i plejefamilier,netværksplejefamilier og i egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder.§ 54 (støtteperson for forældre i forbindelse med anbringelse).§ 84, stk. 1 (afløsning eller aflastning).§ 84, stk. 2 (midlertidigt ophold).§ 85 (socialpædagogisk bistand).§ 86, stk. 1 (genoptræning).§ 86, stk. 2 (hjælp til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder).§ 96 (hjælperordning til personer med nedsat funktionsevne).

206.Af bekendtgørelsen fremgår det desuden, at taksten skal fastsættes for det enkelte tilbud ellerfor typen af tilbud. Ved typen af tilbud forstås tilbud, som kan erstatte hinanden, dvs. de skal værerettet mod samme målgruppe, og tilbuddenes indhold og omfang skal have en sammenlignelig ka-rakter. Er et tilbud sammensat af flere tilbud efter serviceloven, skal hvert enkelt af disse tilbudtakstfastsættes.207.Takstberegningen skal ske med udgangspunkt i alle tilbuddets gennemsnitlige, langsigtedeomkostninger, og skal omfatte følgende indtægts- og omkostningstyper:Direkte og indirekte driftsomkostninger, herunder bygnings- og lokaleomkostninger, for-rentning af kapital og udviklingsomkostninger.Akutpladser.Tomme pladser.Almindelige indtægter, f.eks. salg af producerede ydelser.Beboernes betaling for ydelser, der afregnes med tilbuddet (individuelle valgfrie ydelser).

Kapitel 32Statsrefusion210.Af servicelovens § 177 fremgår det udtømmende, hvilke udgifter til tilbud efter serviceloven,kommunen kan anmelde til refusion fra staten, jf. dog reglerne om statsrefusion i særligt dyre en-keltsager, mellemstatslig refusion efter EF-retten og refusion for udgifter til udlændige. Disse reglerer nærmere uddybet nedenfor.Serviceloven§ 177.Staten refunderer 50 pct. afkommunens udgifter til:1) Tilskud efter § 41 til merudgifterved forsørgelse i hjemmet af barnunder 18 år med betydelig og varigtnedsat fysisk eller psykisk funktions-evne.2) Hjælp efter § 42 til dækning aftabt arbejdsfortjeneste til personer,der i hjemmet forsørger et barn under18 år med betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevnemv.3) Gratis advokatbistand, jf. § 72.4) Tilskud efter § 100 til dækning afnødvendige merudgifter ved forsør-gelsen af personer med betydelig ogvarigt nedsat fysisk eller psykiskfunktionsevne.5) Boformer efter §§ 109 og 110,herunder udgifter til bistands-, støtte-,beskæftigelses- og aktivitetstilbudmv. i forbindelse med boformen.

Reglerne om statens refusion af kommunernes udgifter er i øvrigt uddybet i bekendtgørelse nr. 858af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministe-riets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integrations ressort-områder.Særligt dyre enkeltsager211.Den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager omfatter udgifter, som afholdes afkommunen efter serviceloven, jf. servicelovens § 176. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr.1019 af 10. oktober 2006 om statsrefusion i særligt dyre enkeltsager.Serviceloven§ 176.I de tilfælde, hvor udgifternetil hjælp og støtte for en person under67 år i en konkret sag overstiger enårlig udgift på 0,8 mio. kr. eller mere,refunderer staten 25 pct. af den del afkommunens udgifter, som ligger overdette beløb. For den del af udgiften,der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, ud-gør statsrefusionen 50 pct.Stk. 2.Indenrigs- og socialministe-ren kan i en bekendtgørelse fastsættenærmere regler om statsrefusionenefter denne bestemmelse.Stk. 3…….

Ordningen indebærer, at i de tilfælde, hvor udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 åri en konkret sag overstiger en årlig udgift fra 0,8 mio. kr. til 1,5 mio. kr., refunderer staten 25 pct. afden del af kommunens udgifter, som ligger mellem 0,8 mio. kr. og 1,5 mio. kr. For den del af udgif-ten, der overstiger 1,5 mio. kr. årligt, refunderer staten 50 pct. Disse beløbsgrænser er angivet i2006-priser og gælder fra 2010 og frem.Beløbsgrænserne reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov omen satsreguleringsprocent. Grænserne afrundes til nærmeste 10.000 kr.Hvem kan hjemtage refusionen212.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 3, kan refusionen hjemtages af den kommune, som efter ser-viceloven endeligt skal afholde udgiften, jf. ovenfor i kapitel x..

Hvilke udgifter er omfattet213.Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 2, omfatter refusionsordningen udgifter, der afholdes afkommunen efter serviceloven. Refusionsordningen for særligt dyre enkeltsager omfatter såledesbåde udgifter til tilbud og udgifter til udbetalte ydelser.Refusionsordningen omfatter alle de udgifter, der indgår i de omkostningsbaserede takster, jf.ovenfor i kapitel 31. Derimod vil udgifter vedrørende selve kommunernes myndighedsfunktion,dvs. alle forhold, der er forbundet med kommunalbestyrelsens afgørelse og sagsbehandling omkringafgørelsen, herunder det personrelaterede tilsyn, ikke skulle indregnes i taksten. Disse udgifter erheller ikke omfattet af refusionsordningen.Opgørelse af refusionsberettigende udgifterEn person i en konkret sag214.Kommunerne kan få refusion for udgifterne til hjælp og støtte for en person under 67 år i enkonkret sag, jf. § 176 i serviceloven. Kommunerne skal således opgøre udgifterne i forhold til denperson, der modtager hjælp og støtte.I de tilfælde, hvor kommunen yder samlet hjælp og støtte til hele familien, f.eks. familiebehand-ling efter § 52, stk. 3, nr. 3, eller døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, i serviceloven, er hovedreglen,at udgifterne i opgørelsen af udgifterne til en konkret sag henføres til den person, der er anledning tiludgiften.Den samlede udgift i en konkret sag omhandlende et barn eller en ung, der modtager hjælp ellerstøtte efter serviceloven, kan derfor dels bestå af udgifter, som registreres på forældrenes CPR-nummer og dels af udgifter, som registreres på barnet eller den unges CPR-nummer, jf. reglerne ompersonbogføring i bekendtgørelse nr. 858 af 2. juli 2010 om statsrefusion og tilskud, samt regn-skabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets og Ministeriet forFlygtninge, Indvandrere og Integrations ressortområder.

Flere foranstaltninger til en person215.Hvis en person modtager flere foranstaltninger efter serviceloven, er det foranstaltningernessamlede udgift, der udgør den refusionsberettigende udgift, jf. bekendtgørelsen § 4, stk. 2.Det indebærer, at kommunen f.eks. i forhold til et barn med nedsat fysisk funktionsevne, som delsgår i et særligt dagtilbud efter servicelovens § 32, dels er i aflastning hver fjerde weekend efter ser-vicelovens § 52, stk. 3, nr. 5, og dels modtager praktisk og pædagogisk støtte i hjemmet efter § 52,stk. 3, nr. 2, skal lægge disse udgifter sammen og sammenholde dem med refusionsgrænsen. Sedesuden flere eksempler herpå i bilag 1.Periodisering215.Den samlede udgift opgøres på månedsbasis, og kommunen kan hjemtage refusion for dendel, der overstiger en 1/12 af den refusionsgrænse, der gælder det pågældende år, jf. bekendtgørel-sen § 4, stk. 1. En måned skal forstås som en kalendermåned.For løbende foranstaltninger, som f.eks. botilbud efter servicelovens § 108 eller aktivitets- ogsamværstilbud efter servicelovens § 104, vil det være månedstaksten for tilbuddet, der skal sam-menholdes med 1/12 af refusionsgrænsen. Dette betyder, at kommunen vil kunne få refusion for

udgifter i en sag, hvor den månedlige udgift overstiger 1/12 af refusionsgrænsen i de 4 måneder,sagen løber, men hvor udgifterne i sagen ikke i kalenderåret som helhed når op over den årlige refu-sionsgrænse.For enkeltstående udgifter, som f.eks. en boligindretning efter servicelovens § 116 eller et hjæl-pemiddel efter servicelovens § 112, skal udgiften fordeles ud på regnskabsårets 12 kalendermånederog derefter sammenholdes med 1/12 af refusionsgrænsen. Hvis kommunen i forvejen har afholdtmånedlige udgifter til denne person, men hvor beløbet ikke har været over den månedlige refusions-grænse, kan fordelingen af udgifter til boligindretningen på de 12 måneder betyde, at den månedligeudgift nu er af en sådan størrelse, at den kommer over refusionsgrænsen og derved kan anmeldes tilrefusion. Dette betyder, at hvis boligindretningen foretages i juni, så vil den manglende medregnederefusion fra de foregående måneder efterreguleres ved den løbende restafregningI tilfælde, hvor et indkøbt hjælpemiddel efter servicelovens § 112 benyttes af flere brugere efterhinanden, hjemtager kommunen refusionen ved den første bruger, dvs. første gang hjælpemidlettages i anvendelse.I forhold til støtte til køb af bil til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevneefter servicelovens § 114, hvor brugernes betaling forekommer over seks år, men kommunens udgiftfalder på en gang, er det nettoudgiften i det år udgiften afholdes, som kommunen kan anmelde tilrefusion. Det betyder, at kommunen fra starten fratrækker det beløb, der forventes at komme somindtægt fra brugeren. Hvis der på et tidspunkt sker ændringer i forhold til betalingen fra brugeren,vil kommunen skulle korrigere for dette i den løbende restafregning.Grundlag for opgørelse af udgifter216.Udgangspunktet for at opgøre udgiften til en person i en konkret sag er dels de omkostnings-baserede takster for de enkelte tilbud, jf. pkt. x, og dels ydelser udbetalt efter serviceloven.Den månedlige udgift til en person, der modtager et institutionslignende tilbud, vil typisk være ligmed taksten på tilbuddet. Udgiften til en person, der modtager timebaserede ydelser som f.eks. led-sagelse, støtte- og kontaktpersoner mv., vil typisk kunne opgøres som antal visiterede timer gangeden omkostningsbaserede timetakst for disse ydelser. Dog skal der ved den løbende og endeligerestafregning korrigeres for afvigelsen mellem antal visiterede timer og det faktisk antal leveredetimer.Ydelser udbetalt efter serviceloven, f.eks. merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsør-gelse af et barn med nedsat funktionsevne mv. er også omfattet af den centrale refusionsordning.Indtægter skal fratrækkes217.Ved anmeldelse af udgifter til refusion skal alle indtægter fradrages, herunder 1) brugerbeta-ling og 2) refusion eller tilskud efter serviceloven eller anden lovgivning.Den kommune, der endeligt afholder udgiften, og som kan anmelde udgifter til refusion, skal fra-trække den brugerbetaling, der sker direkte til kommunen, jf. kapitel 29 i serviceloven. Brugerensbetaling for individuelle valgfri ydelser, der afregnes direkte med tilbuddet, er allerede indregnet ide omkostningsbaserede takster, og skal derfor ikke fratrækkes.De udgifter, som kommunen i forvejen får refusion for efter serviceloven, fremgår af § 177 i ser-viceloven. Dertil kan komme andre refusions- eller tilskudsordninger efter anden lovgivning. Kom-munens indtægter herfra skal fratrækkes, og det er således nettoudgifterne, kommunen kan anmeldetil refusion i den centrale refusionsordning, hvis de alene eller lagt sammen med andre udgifter om-

Anmeldelse til refusion, regnskabsaflæggelse og dokumentationForskudsanmeldelse og løbende restafregning218.Ifølge bekendtgørelsen fremsættes anmodning om refusion kvartalsvis over for Socialmini-steriet. Socialministeriet udbetaler efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusionen med1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Refusionen udbetales, så den er til disposition for kommunen densidste bankdag før den 16. i hver af kvartalets måneder.Den løbende restafregning foretages i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om stats-refusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesmi-nisteriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- ogForbrugeranliggenders ressortområder.Regnskabsaflæggelse og revision219.Regnskabsaflæggelse herunder afregning af den foreløbige og den endelige restafregningskal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regn-skabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets forFlygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders res-sortområder.Udgifter til foranstaltninger, der undtagelsesvist først afregnes efter den endelige restafregning fordet år, udgifterne vedrører, kan anmeldes til refusion i det efterfølgende år. Ved beregningen af re-fusionsbeløbet gælder de refusionsgrænser, som var gældende i det år, udgifterne vedrører. Kom-munen skal kunne dokumentere, at udgifterne vedrører det pågældende år. Hvis dette ikke er muligt,skal refusionsbeløbet beregnes ud fra de refusionsgrænser, der er gældende på det tidspunkt, kom-munen modtager fakturaen.220.Revision skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om statsrefusion og til-skud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Mini-steriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig-genders ressortområder.Dokumentation221.Reglerne om dokumentation følger reglerne for statsrefusionen af sociale ydelser, jf. be-kendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeri-ets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriets for Flygtninge, Indvandrere og Integrations og Ministe-riet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder. Ifølge den skal den endelige restafreg-ning revisorpåtegnes. Der afkræves ikke yderligere dokumentation for kommunens refusionsanmel-delse.

1) udlændingelovens §§ 7 eller 8,2) udlændingelovens § 9 b,3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, iumiddelbar forlængelse af en op-holdstilladelse efter udlændingelo-vens § 9 b,4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.1 eller 2, som konsekvens af tilknyt-ning til en i Danmark fastboende per-son, når denne person selv har fåetopholdstilladelse efter en af de be-stemmelser, der er nævnt i nr. 1-3,eller når tilknytningen kan føres til-bage til en sådan person,5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,når tilladelsen er givet til en personover 18 år, hvis fader eller moder harfået opholdstilladelse efter en af debestemmelser, der er nævnt i nr. 1,6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,når tilladelsen er meddelt en ægtefæl-le til eller et barn af en person medopholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og3,7) udlændingelovens § 9 c, når til-ladelsen er meddelt en asylsøgendeudlænding,8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1,når tilladelsen er givet som konse-kvens af en tilknytning til en mindre-årig asylansøgende udlænding, somhar fået opholdstilladelse efter ud-lændingelovens § 7 eller § 9 c, eller9) udlændingelovens § 9 e.Stk. 2.Staten afholder fuldt ud ud-gifter til hjælp efter §§ 41 og 42,§ 52, stk. 3, nr. 1-7, 9 og 10, og stk. 4og 5, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2og 3, og §§ 96, 98 og 100 i de første 3

år efter datoen for opholdstilladelsen.Stk. 3.Uanset bestemmelserne i stk.2 afholder staten en kommunes udgif-ter til1) udlændinge, som inden 12 måne-der efter datoen for opholdstilladelsenpå grund af betydelig og varigt nedsatfysisk eller psykisk funktionsevneanbringes i døgnophold, dog kun ind-til den pågældende i en sammenhæn-gende periode på 2 år har klaret sigselv, og2) udlændinge, når tilladelsen ermeddelt en mindreårig asylsøger, doglængst indtil modtageren fylder 18 åreller barnets forældre får lovligt op-hold her i landet.Bestemmelsen indebærer, at staten afholder udgifter til udlændinge i 3 år efter datoen for medde-lelse af opholdstilladelse, j. dog de særlige regler for refusion for kommunens udgifter optagelse idøgnophold, jf. pkt. xx, og kommunens udgifter vedrørende mindreårige asylsøgere, jf. pkt. xx.Bestemmelsen omfatter ikke udlændinge, som har opholdstilladelse efter fællesskabsretlige reglerom arbejdskraftens fri bevægelighed.Udgifter med statsrefusion224.Ikke alle udgifter efter serviceloven til udlændinge er omfattet af statsrefusion. Det fremgåraf § 181, stk. 2, i serviceloven, at staten afholder udgifter til hjælp efter § 41, § 42, § 52, stk. 3, nr.1-6, 8 og 9, og stk. 4 og 5, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efterdatoen for opholdstilladelsen. Der er således statsrefusion for kommunens udgifter til merudgifts-ydelse og dækning af tabt arbejdsfortjeneste på børneområdet. Herudover er der statsrefusion forkommunens udgifter til særlige foranstaltninger for børn eller unge efter § 52 med undtagelse afudgiften til anbringelse uden for hjemmet. Udgifter til anbringelse af et barn uden for hjemmet på endøgninstitution, i en plejefamilie eller på et godkendt opholdssted efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan ikkeanmeldes til statsrefusion, medmindre anbringelsen er omfattet af reglen i § 181, stk. 3, nr. 2. Udgif-ter til en personlig rådgiver eller en fast kontaktperson til unge i alderen fra 18 til 22 år efter denævnte bestemmelser i § 76, stk. 3, i serviceloven kan også anmeldes til statsrefusion.225.Der er statsrefusion for visse udgifter til voksne. Der er tale om kommunens udgifter til an-sættelse af personlige hjælpere efter § 96 i serviceloven, til udgifter til særlige kontaktpersoner tilpersoner, som er døvblinde efter § 98 i serviceloven og endelig udgifter til merudgiftsydelse efter§ 100 i serviceloven.

Udgifter til optagelse i døgnophold226.§ 181, stk. 3, i serviceloven giver kommunen adgang til at anmelde udgifter til statsrefusion itilfælde, hvor udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund afbetydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold. Det gælderdog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv eller haropnået dansk statsborgerskab. Kommunen kan anmelde de samlede udgifter til tilbud efter service-loven til statsrefusion. Refusionen er i disse tilfælde ikke begrænset til de tilbud, der er nævnt i§ 181, stk. 2. Bestemmelsen omfatter både døgntilbud til børn og unge og døgntilbud til voksne.227.Der findes i refusionsbekendtgørelsen regler om anmeldelse af krav for udgifter efter service-loven til udlændinge. Reglerne handler om opgørelse af udgifter til døgnophold. Der skal ikke fore-tages en særskilt opgørelse af foranstaltningens udgifter til udlændinge, da udgiften opgøres somden gennemsnitlige udgift pr. plads.Hvis udlændingen optages i et kommunalt døgntilbud i en anden kommune, er forholdet som ud-gangspunkt omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion efter § 9 c i retssikkerhedsloven. Idisse tilfælde hjemtages statsrefusion for samtlige udgifter efter serviceloven af udlændingens op-holdskommune. Herved suspenderes den mellemkommunale refusion, så opholdskommunen ikkemodtager refusion fra den tidligere opholdskommune, men anmelder udgiften til statsrefusion. Denmellemkommunale refusion suspenderes kun i den periode, hvor der er ret til statsrefusion efter§ 181, stk. 3, nr. 1, i serviceloven. Når denne periode ophører, skal udgifterne refunderes af den tid-ligere opholdskommune efter de almindelige regler i § 9 c i retssikkerhedsloven.Udgifter til mindreårige asylsøgere, der har opnået opholdstilladelse228.Der er statsrefusion efter § 181, stk. 3, nr. 2, for kommunernes udgifter til samtlige tilbud ef-ter serviceloven til mindreårige asylsøgere (uledsagede flygtningebørn), der har opnået opholdstilla-delse. Refusionen ophører, når den mindreårige asylsøger fylder 18 år eller forældrene har fået lov-ligt ophold i landet. Hvis barnets forældre får lovligt ophold i landet, er barnet ikke længere uledsa-get. Kommunen kan derfor ikke længere opnå refusion efter § 181, stk. 3, nr. 2. Kommunen kan dogopnå refusion efter § 181, stk. 2, indtil udløbet af perioden på 3 år efter datoen for barnets opholds-tilladelse. Hvis et uledsaget flygtningebarn opnår dansk statsborgerskab, ophører den pågældendemed at være flygtning, og pågældende er derfor ikke længere omfattet af reglerne om flygtningere-fusion.

Fordelingen af udgifter mellem ægtefæller229.Der kan anmeldes krav om statsrefusion for udgifter til en udlænding efter serviceloven, uan-set om udlændingen har indgået ægteskab med en person, som ikke er udlænding jf. § 181, stk. 1, iserviceloven. I disse tilfælde skal udgifterne konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskilleden andel, der gælder udlændingen. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af foræl-drene. Som følge heraf kan udgifter, der alene vedrører den anden ægtefælle ikke anmeldes til stats-refusion som udgifter til udlændinge.230.Refusionsbekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om asylansøgere, der indgår ægteskabmed personer, der er danske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse i Danmark uden atvære omfattet af § 181 i serviceloven og § 107 i lov om aktiv socialpolitik. Hvis ægteparret herefter

Afsnit 8KlageKapitel 35Klageregler231.Reglerne om klageadgang findes i retssikkerhedslovens kapitel 10 og servicelovens § 166,som henviser til retssikkerhedsloven. Hovedreglen er, at afgørelser efter serviceloven kan indbrin-ges for det sociale nævn, medmindre andet er bestemt i loven. Der henvises herom til vejledning omretssikkerhed og administration på det sociale område afsnit V. I dette kapitel beskrives de generelleklageregler. Om de særlige klageregler på det sociale område henvises til vejledning nr. XX, afsnitXX[henvisning til alle relevante vejledningsafsnit fra de andre vejledninger i samlingen]Undtagelser232.Kommunalbestyrelsens beslutning om at iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud medaktiverende og forebyggende sigte efter § 79 kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-hed.Afgørelser om støtte til individuel befordring efter § 117 kan heller ikke indbringes for anden ad-ministrativ myndighed.Kommunalbestyrelsens beslutning om fastsættelse af det generelle serviceniveau - herunder om,hvor mange pladser, der skal være til rådighed for kommunens indbyggere - og takstfastsættelse fortilbuddene, kan ikke indbringes for anden administrativ klagemyndighed. Sådanne klager må rettestil kommunalbestyrelsen, som har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed, jf.§ 15 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.Klage over sagsbehandlingen (sagsbehandlingstid, personalets optræden mv.) i en kommune børrettes til borgmesteren, som er den øverste daglige leder af forvaltningen. Klager over disse emnerkan også rettes til ombudsmanden, jf. punkt 267.Klage over faktisk forvaltningsvirksomhed i en kommune rettes til kommunalbestyrelsen ellerborgmesteren. Klagen kan ikke indbringes for det sociale nævn. Ved faktisk forvaltningsvirksomhedforstås den faktiske gennemførelse af myndighedens opgaver efter den sociale lovgivning, f.eks.hvornår maden bliver bragt ud, eller hvor hjemmehjælperen i det konkrete tilfælde vurderer, at detikke er hensigtsmæssigt at lade modtageren benytte sig af muligheden for fleksibel hjemmehjælp.For en nærmere beskrivelse af de generelle klageregler henvises der til afsnit V i vejledning omretssikkerhed og administration på det sociale område.Klage til kommunalbestyrelsen233.Kommunalbestyrelsen skal til enhver tid afklare, om der er tale om en klage over afgørelsereller om en klage over serviceniveauet. Hvis kommunalbestyrelsens vurderer, at klagen drejer sigom en konkret afgørelse, skal borgeren give sit samtykke før sagen oversendes til klagerådet.

Klage til Ankestyrelsen234.Det fremgår af § 63 i retssikkerhedsloven, at det sociale nævns afgørelser ikke kan indbringesfor anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog optage en sag til behandling, når Anke-styrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Det er den person, som afgørelsenvedrører samt kommunen eller amtskommunen, der kan anmode Ankestyrelsen om at optage sagentil behandling.Klage til Folketingets Ombudsmand235.Ombudsmandens virksomhed omfatter alle dele af den offentlige forvaltning, herunder om-råder hvor kommunerne træffer afgørelser, der ikke kan påklages til en statsmyndighed.Ombudsmanden kan bedømme, om myndigheder, der er omfattet af ombudsmandens virksomhed,handler i strid med gældende ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser. Det-te kan ske ved, at Ombudsmanden undersøger konkrete sager, som afgøres af de sociale myndighe-der eller ved, at Ombudsmanden foretager inspektioner af sociale botilbud, dagtilbud mv.Ombudsmanden kan ikke omgøre en afgørelse, men han kan udtale kritik, og herunder give henstil-ling om fri proces eller om, at en sag skal tages op til fornyet behandling. Han kan også oplyse omfejl eller forsømmelser af større betydning til Folketingets Retsudvalg, vedkommende minister ogkommunalbestyrelser.Ombudsmanden udtaler sig sædvanligvis ikke om den del af afgørelsen, der bygger på særlige fag-kyndige eller sagkyndige vurderinger, medmindre der foreligger fejl eller forsømmelser i sagsbe-handlingen.Læs mere om Folketingets Ombudsmand på www.ombudsmanden.dk.Domstolsprøvelse236.Ifølge grundloven er domstolene berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om forvaltnin-gens grænser. Domstolene omfatter i den forbindelse de almindelige domstole byretterne, Østre- ogVestre Landsret og Højesteret samt de særlige domstole Sø- og Handelsretten og boligretterne.De sociale klageinstanser hører til forvaltningen selvom de har domstolslignende træk. Ankesty-relsen og de sociale nævn hører således ikke til domstolene, og er selv omfattet af domstolskontrol.Det er ikke en almindelig betingelse for indbringelse af forvaltningens afgørelser for domstolene,at borgeren forinden har udnyttet sine muligheder for at påklage afgørelsen til en anden administra-tiv myndighed. Retten har dog mulighed for at udsætte en sag, når dette findes hensigtsmæssigt,f.eks. for at afvente udfaldet af en administrativ afgørelse, der vil kunne få indflydelse på sagensudfald. Retten vil i den forbindelse kunne udsætte sagen indtil klagesagen indenfor den administra-tive klagesystem er blevet afgjort.

237.Efter bestemmelsen kan socialministeren give tilladelse til forsøg med andre tilbud end dem,der er omtalt i serviceloven. Med bestemmelsen kan ministeren desuden i en forsøgsperiode god-kende ordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Se bestemmelsens stk.2.Der kan efter stk. 1 kun gives tilladelse til konkrete, nærmere afgrænsede forsøg. Forsøgene måikke medføre statslige udgifter, ligesom ethvert forsøg vil kunne bringes til ophør, hvis de vilkår,der er stillet for forsøget, ikke overholdes. Forsøget vil endvidere ophøre, hvis der sker lovændrin-ger på det område, som forsøget vedrører. Dispensationer fra serviceloven i forbindelse med forsøgskal godkendes af socialministeren, og der kan kun gives tilladelse til at dispensere fra lovens be-stemmelser. Der kan ikke tillades fravigelse af kommunernes overordnede ansvar for den socialeservice i kommunerne. Kommunerne kan heller ikke fritages for ansvar for gennemførelsen af for-søgene (tilsyn mv.).238.Bestemmelsens stk. 2 har til formål at give tilladelse til tidsbegrænsede forsøg, der fravigerreglerne om visitation, ydelser og finansiering. Det er en forudsætning for godkendelse af forsøg, atder ikke herved sker indskrænkning i kommunens forpligtelse til at iværksætte tilbud efter service-loven. Kommunen kan således ikke ved en aftale begrænse tilbud eller hjælp til borgerne, somkommunen efter loven er forpligtet til at yde. Det er også for godkendelse efter stk. 2 en forudsæt-