SOU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 57: Henvendelse af 29/10-10 fra Red Barnet vedr. Dansk Fattigdomsgrænse

•En dansk fattigdomsgrænseEt vigtigt formål med velfærdsstaten er at undgå, at folk bliver fattige, og langtstørstedelen af befolkningen er da også enige i formålet med at afskaffe eller for-hindre fattigdom. Danmark har ingen officiel definition af fattigdom. Der er imid-lertid en stigende erkendelse af, at der er en mindre, men voksende andel i detdanske samfund, der kan karakteriseres som fattige.En arbejdsgruppe med forskere på fattigdomsområdet samt repræsentanter fra for-skellige interesseorganisationer og private sociale hjælpeorganisationer har sat fo-kus på spørgsmålet om en officiel dansk fattigdomsgrænse – et arbejde igangsat iforbindelse med EUs fattigdomsår.Arbejdsgruppen anbefaler årlige opgørelser over udviklingen i fattigdom i Dan-mark baseret på operationelle definitioner af fattigdom og med udgangspunkt i in-ternationalt anerkendte afgrænsninger af fattigdom. Fattigdomsgrænser baseret påfolksøkonomiske ressourceri form af indkomst er et centralt element.For det første vil formulering af en fattigdomsgrænse bidrage til en fælles erken-delse af, at der er befolkningsgrupper, som har vanskeligt ved at klare sig i sam-fundet, og at man politisk skal gøre noget ved det.For det andet signalerer en fattigdomsgrænse den minimumsstandard for borger-ne, som det danske samfund vil stræbe efter, at alle borgere lever over.For det tredje vil en fattigdomsgrænse kunne danne grundlag for en opgørelse afomfang og sammensætning af fattige i befolkningen og give et billede af, om fat-tigdommen falder eller stiger over tid.For det fjerde kan en fattigdomsgrænse være med til at lokalisere særligt udsattegrupper og dermed rette fokus på bestemte indsatsområder.Arbejdsgruppen har gennemgået og undersøgt forskellige anvendte fattigdoms-grænser og specielt set på tre opgørelsesmetoder, som internationalt bliver an-vendt som grundlag for fastsættelse af fattigdomsgrænser. Der er fordele og ulem-per ved hver af opgørelsesmetoderne, men det vigtige er, at de belyser forskelligesider af fattigdomsproblematikken.Arbejdsgruppen finder, at der behov for anvendelsen af følgende opgørelser:•Opgørelser af denrelative fattigdomud fra folks disponible indkomster bådemed anvendelse af 50 %- og 60 %-grænser. Disse opgørelser viser, hvor mangei befolkningen der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau oggiver muligheder for at følge udviklingen i fattigdom og vurdere konsekvenserfor samfundsudviklingen. Det anbefales, at der samtidig foretages opgørelseraf, hvor mange der ligger under 50 %- og 60 %-grænsen ito eller tre år.Jolængere fattigdommen varer, desto mere alvorlig er konsekvenserne af fattig-dommen.•Udvikling af enaktuel minimumsstandardbaseret på budgetmetoden (Hvadkoster det at leve?) – baseret på en kurv af varer og tjenester. For forskellige2

familietyper, herunder børnefamilier med en kurv, der afspejler de behov, børnhar for en rimelig opvækst. Denne opgørelse giver et meget enkelt mål for fat-tigdom og er derfor let at forstå, ligesom det umiddelbart kan bruges til at vur-dere tilstrækkeligheden af de sociale indkomstoverførsler. Det foreslås, at ud-viklingsarbejdet forankres i Danmarks Statistik, således at der kan foretages år-lige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af budgettet.•At der årligt foretages en interviewundersøgelse, der belyserafsavnssituationeni den danske befolkning. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundheds-mæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn i forhold til børn.Denne metode kan mere direkte belyse, hvilke problemer de fattige har. Der fo-retages en afgrænsning af fattige ud fra afsavnsprofiler, og det anbefales at fo-retage opgørelser, der belyser varigheden af afsavn.Arbejdsgruppen finder, at de tre opgørelser samlet giver de brikker, der skal til forat give et mere fyldestgørende billede af fattigdommen i Danmark. Det anbefales,at Danmarks Statistik udarbejder og udgiver fattigdomsstatistik baseret på de trenævnte opgørelser.Problemstillingen i den tilbagevendende fattigdomsdiskussion i Danmark er, atden i høj grad er præget af manglende viden og manglende data. Der er inspirationat hente i andre europæiske lande fx Holland, som anvender flere opgørelser tilbelysning af fattigdomsproblematikken.Set i dette lys finder arbejdsgruppen, at der er behov for, at der igangsættes et ar-bejde med det formål at skabe større viden om forskellige sider af fattigdommen,og som giver et forskningsmæssigt belæg for, hvem der har hvilke problemer, oghvor store de er.Arbejdsgruppen:Ole Kjærgaard, Rådet for Socialt UdsatteBente Ingvarsen, Red BarnetJonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens ErhvervsrådJoan Münch, Frelsens HærClaus Blenstrup, ÆldresagenAnders Bruun Jonassen, forskerJanne Bram Jensen, Dansk SocialrådgiverforeningChristian Sølyst, LOHenning Hansen CASAFinn Kenneth Hansen, CASA.

Notat om fattigdomsgrænser1 - IndledningDanmark har ingen officiel fattigdomsgrænse. Der er imidlertid en stigende er-kendelse af, at der er en mindre, men stigende andel fattige i det danske samfund.En af de mest omdiskuterede problemstillinger og udfordringer i fattigdomsforsk-ningen er imidlertid, hvordan man mere præcist kan fastlægge en fattigdomsgræn-se. Meget kort angiver en fattigdomsgrænse en minimumslevestandard. Hvis manikke har denne minimumslevestandard, betegnes man som fattig. En absolut græn-se indebærer, at man er i stand til at overleve i det givne samfund i den givne pe-riode. En relativ fattigdomsgrænse indebærer, at man ikke er i stand til at leve etacceptabelt/rimeligt liv i det pågældende samfund til hver en tid.I de seneste år er der ikke mindst fra Rådet for Socialt Udsatte og en række privatehjælpeorganisationer, fx Red Barnet, Frelsens Hær og Kirkens Korshær peget påbehovet for en fattigdomsgrænse, således at der er enighed om størrelsen af pro-blemet, og at der kan konstateres en stigning eller et fald i andelen af fattige.I det følgende præsenteres og diskuteres forskellige fattigdomsgrænser. Det erformålet at give et overblik over fattigdomsgrænser og se på styrker og svaghederved de forskellige opgørelsesmetoder med henblik på anbefaling af en dansk fat-tigdomsgrænse.

2 – Hovedtyper af metoder til fattigdomsgrænseDer er tre hovedtyper af metoder, som ligger bag fastlæggelsen af fattigdoms-grænser: indkomstmetoden, budgetmetoden (Hvad koster det at leve?) og afsavns-metoden.2.1 – IndkomstmetodenIndkomsten kan bruges til at måle omfanget af fattigdom, fordi indkomsten (bort-set fra låntagning) sætter en øvre grænse for forbrugsmulighederne, som i sidsteende er afgørende for, om man kan forbruge og deltage i samfundslivet i overens-stemmelse med den almene livsstil. Dvs. således, at man kan udføre handlinger ogdeltage i aktiviteter samt købe de goder, der som minimum er nødvendige for atkunne fungere på rimelig vis i hverdagen.Når indkomstmetoden er meget udbredt, skyldes det for det første den indlysendekendsgerning, at folks økonomiske ressourcer spiller en afgørende rolle for atkunne klare sig i samfundet. For det andet at der på et tidligt tidspunkt har væretadgang til tilgængelige data på indkomstområdet, og derfor er der en lang traditi-on for at opgøre fordelingen af indkomster. I dag foreligger ikke alene fordelings-orienterede indkomstdata, men også sammenlignelige data over tid og lande imel-lem. I Danmark er der den klare fordel, at indkomsterne foreligger som registerda-ta, og derved i princippet omfatter hele befolkningen.

Ved indkomstmetoden anvendes den disponible indkomst, som er summen af alletyper af indkomster for alle familiens medlemmer over en given periode, oftest etår, fratrukket alle indkomstskatter og obligatoriske bidrag, og udtrykker det beløb,en familie har til rådighed til privatforbrug og opsparing.Da familier har forskellig sammensætning, er det nødvendigt at korrigere famili-ens disponible indkomst, så den udtrykker forbrugsmulighederne på personniveaui stedet for på familieniveau. Det sker ved hjælp af en ækvivalensskala, som kanvariere fra undersøgelse til undersøgelse med forskellige vægte for voksne ogbørn.Den ækvivalensvægtede disponible indkomst fremkommer herefter som familiensdisponible indkomst divideret med ækvivalensskalaen, hvor der tages hensyn tilstordriftsfordele. Det er dette indkomstbegreb (herefter bare kaldt indkomst), derbruges i undersøgelser af indkomstfattigdom, således også i figur 1 nedenfor.Figur 1: Fattige 1993-2007

komstgrænse) (2010). Også OECD anvender 50 %-grænsen. I EU anvendes i dagoftest 60 % af medianindkomsten.Internationalt og i forskningsverden er der rimelig stor enighed om anvendelse afindkomstmetoden til måling af fattigdom, selvom der kan være forskelle i anven-delsen af ækvivalensskala, population og indkomstbegreb.Der er imidlertid en række ulemper ved fattigdomsopgørelser baseret på indkom-sten.For det første siger de relative økonomiske fattigdomsgrænser alene noget om, atfamilier har væsentligt lavere indkomster end andre familier i samfundet. Måletsiger ikke, om familierne rent faktisk fx kan spise, bo, holde sig med tøj mv. dvs.leve et acceptabelt liv. Relative fattigdomsgrænser baserer sig ikke på undersøgel-ser af, hvilket indkomstniveau der er tilstrækkeligt for at kunne fungere i samfun-det. Kritikere af målet siger, at der snarere er tale om et ulighedsmål end et fattig-domsmål.For det andet kan det rene indkomstmål overvurdere fattigdommen blandt vissegrupper‚ som har adgang til enten uformel eller naturalieøkonomi. Denne typeproblemer er primært betinget af, at man i en dansk sammenhæng anvender regi-sterdata til opgørelsen af indkomsten. Ved surveyundersøgelser er det muligt atmedtage både overførsler mellem private, herunder mellem forældre og børn, ogindtægter fra den uformelle økonomi, men der kan være store usikkerheder for-bundet hermed.For det tredje vil det være vigtigt at supplere indkomstopgørelserne med formue-opgørelser. Specielt for de dårligt stillede er der ofte ud over lav indkomst tale omstore gældsforpligtelser. Det vil være vigtigt at medtage formue og gældsforplig-telser i en afgrænsning af fattigdom.Derudover spiller varigheden af lav indkomst en stor rolle for fattigdommen. Jolængere folk er i fattigdom, des flere bliver hængende i fattigdom, og jo større erkonsekvenserne af fattigdommen.Indkomsten udtrykker altså de potentielle individuelle muligheder for forbrug ogopsparing, men ikke det faktiske forbrug eller den faktiske velfærd. Blandt andetpå den baggrund har der rejst sig en diskussion om nødvendigheden af suppleren-de mål, som i højere grad kan sige noget mere præcist om, hvilke personer der harvanskeligheder med at klare sig i samfundet, det vil sige, hvilke former for kon-krete afsavn som de faktisk lider under.2.2 – BudgetmetodenBudgetmetoden er mest kendt som grundlag for opgørelsen af antallet af fattige iUSA, hvor man sammensætter en ”kurv af nødvendige madvarer”. Udgiften tildenne ’kurv af madvarer’ ganger man med en faktor tre afspejlende udgiften tiløvrige forbrugsgoder og får hermed et udtryk for, hvad det koster at leve.Det er et princip, som også ligger bag udarbejdelsen af fx de skandinaviske landesstandardbudgetter, som omfatter et rimeligt, almindeligt forbrug. Det indeholder

ikke alene udgifter til mad og drikke, men også udgifter til tøj, personlig hygiejne,transport, fritidsinteresser og dagligvarer.I Danmark har Forbrugerstyrelsen udarbejdet et standardbudget for et rimeligt,almindeligt forbrug. Det er ikke et minimumsbudget, men grundlaget for stan-dardbudgettet kan anvendes som udgangspunkt for et minimumsleveniveau.Hvor eksperter i forbindelse med standardbudgettet har set på det ”rimelige” og”typiske” i fastlæggelsen af forbruget, vil det i forhold til et minimumsleveniveaui højere grad være det ”nødvendige” og det ”beskedne” eller det ”acceptable”, derer styrende for fastlæggelsen af forbruget.Et budget, som angiver et minimumsleveniveau, vil være et forbrug, som afspejleret nødvendigt og beskedent forbrug i forhold til en aktiv deltagelse i samfundet.Der vil være tale om et forbrug, som på den ene side giver grundlag for at kunneleve et sundt liv og kunne deltage aktivt og socialt i familiemæssige og samfunds-mæssige sammenhænge, og på den anden side ikke afspejler nogen form for luk-sus. En metode som opstiller budgetter for forskellige familietyper.Som eksempel på et minimumsbudget er der i rapporten ”At eksistere eller at le-ve” (Hansen & Hansen, 2004) opstillet et sådant ”minimumsbudget”, der sam-menlignes med et standardbudget, jf. tabel 1.Tabel 1: Standard- og minimumsbudget (uden boligudgifter) for en enlig kvindemed et barn (3-6 år). 2001Standardbudget(Forbrugerstyrelsen)Madvarer ...................................Drikkevarer (1)...........................Tøj (2)........................................Skotøj ........................................Hygiejne ...................................Kommunikation .........................Medier .......................................Motion mv. ................................Anden fritid (3)...........................Ferie ..........................................Dagligvarer................................Varige forbrugsgoder.................Transport...................................I alt ............................................2.3673576343357205843541371.2033992848886068.868’Minimum’(CASA)1.815190371166596584165137103025106064.984552167263169124018901.1004793388803.954Forskel

tioner i boligposten (huslejerne) og de store forskelle i boligposten mellem ejereog lejere er det ikke muligt at inddrage en relevant standard for boligposten.En anden ulempe ved budgetmetoden er, at den kan opfattes som en absolut græn-se for fattigdom, hvis den alene reguleres for inflationen. Men hvis ’kurven af for-brugsgoder’ opdateres med passende mellemrum og således kommer til også atafspejle den generelle ændring i forbrugsmulighederne, så kan en eventuel skæv-hed i absolut retning nedsættes eller helt undgås.Men også fastholdelsen af en bestemt ’kurv af forbrugsgoder’ som grundlag for enfattigdomsgrænse kan overvurdere leveomkostningerne for de fattige, idet en fastvarekurv ikke tager højde for substitutionsmuligheder i forbruget (ved et uændretvelfærdsniveau) som følge af ændringer i de relative varepriser.2.3 – AfsavnsmetodenAt have afsavn vil sige, at man ikke økonomisk har mulighed for at købe varereller deltage i aktiviteter, som der er bred enighed om, at alle skal have mulighedfor. Det gælder fx økonomiske ressourcer til at ”kunne invitere gæster hjem”, ”gi-ve gaver til fødselsdage”, ”købe nødvendig medicin”, ”gå til frisør” og ”gå tiltandlæge”. De mulige afsavn kan udpeges af eksperter, eller man kan tage ud-gangspunkt i, hvad befolkningen vurderer, er nødvendigheder for at kunne funge-re i samfundet (den ”demokratiske metode”).Familier har afsavn, når de ønsker at deltage i aktiviteter, udføre handlinger ellerkøbe goder, der er alment accepterede, men ikke kan af økonomiske grunde. Enfordel ved at anvende afsavn er, at man kan komme rundt om langt flere dimensi-oner af fattigdommen. I de afsavnsundersøgelser, der er foretaget i Danmark, erder lagt vægt på nødvendigheder i dagligdagen, sociale aktiviteter, sundhedsmæs-sig adfærd samt materielle nødvendigheder (se liste over aktiviteter og handlingersom indikatorer for afsavn). Derudover er der mulighed for at spørge til aktiviteterog handlinger i forhold til børnene og dermed belyse børns manglende mulighederog deres afsavn. (Se liste over indikatorer på børneafsavn).Eksempler på indikatorer for afsavn:At man af økonomiske grunde har måttet undlade at…•••••••••••••købe lægeordineret medicingå til tandlægegive gaver til fødselsdagdyrke fritidsinteresserbesøge familie og vennerinvitere gæster hjemholde ferie uden for hjemmetspise tre måltider mad om dagenspise frisk frugt og grøntsager dagligtkøbe nyt fodtøj, tøj og overtøjbetale husleje, el, gas og vand til tidenhave telefon/mobiltelefonhave tv i hjemmet

Fattigdom ud fra afsavnsbegrebet har den ulempe, at det er vanskeligt at angive,hvilken grænse der gælder for at lide afsavn, og fx hvor mange afsavn ud af et gi-vent antal mulige, man skal have for at blive klassificeret som fattig. Afsavnstil-gangen har således det problem til fælles med de relative fattigdomsmål, at der ik-ke er nogen teoretisk entydig måde at afgrænse fattigdommen på. Skal man klassi-ficeres som fattig, når man fx har 4 eller 5 ud af 10 mulige afsavn? Antallet er retafgørende for det endelige antal fattige.Et tilsvarende problem forekommer, når det skal afgøres, om en person har afsavni en bestemt dimension. Er det fx tilstrækkeligt at blive klassificeret som havendeafsavn, når man en enkelt gang i løbet af et år har undladt at invitere gæster hjem,eller skal der fx være tale om mindst to gange i løbet af et år?Fordelen ved afsavnsmetoden er, at der spørges til aktiviteter og handlinger, somer forbundet med normer, sædvaner og adfærd og hviler på nogle værdier og tradi-tioner, som ikke ændres fra den ene dag til den anden. Det gælder fx at ”give ga-ver til fødselsdag”, invitere gæster hjem”, ”gå til tandlæge” og ”holde ferie”, menindeholder også ofte besiddelsen af materielle goder, som fx tv, mobiltelefon,computer m.m.I det omfang afsavnstilgangen er præget af materielle goder, så som tv, mobiltele-fon, vaskemaskine m.m. har tilgangen bl.a. det til fælles med absolut fattigdom, at”grænsen” er konstant. Derfor vil flere og flere automatisk have færre afsavn overtid i takt med, at velstanden stiger. Flere vil have råd til basale materielle godersom tv, vaskemaskine, computer og andre materielle goder. Det er derfor nødven-digt at teste befolkningens opfattelser af fornødenheder/nødvendigheder i taktmed, at samfundet bliver rigere, så det absolutte element i fattigdomsmålet redu-ceres eller elimineres.

3 – Anvendte fattigdomsgrænser i Danmark og andre landeSelvom der ikke er en officiel fattigdomsgrænse i Danmark, så optræder der i denoffentlige diskussion alligevel forskellige fattigdomsopgørelser med forskelligefattigdomsgrænser. Enkeltstående fattigdomsundersøgelser dukker op med mereeller mindre tilfældige mellemrum og skaber en offentlig debat om fattigdom. Detgælder undersøgelser fra fx Rådet for Socialt Udsatte (2003), SFI/Sociologiskinstitut (2004), Det Økonomiske Råd (2006) eller løbende opgørelser fra Arbej-derbevægelsens Erhvervsråd (2010).I dansk sammenhæng er den oftest benyttede afgrænsning af fattige 50 %-grænsen(halvdelen af medianindkomsten), hvilket kan hænge sammen med, at denne

grænse også har en vis international udbredelse fx i forskningsverden og i OECD.I dansk sammenhæng anvendes 50 %-grænsen af Det Økonomiske Råd, Finans-ministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er dog bemærkelsesværdigt,at fx Det Økonomiske Råd i deres legitimation af anvendelsen af 50 %-grænsensammenligner grænsen med opstillede danske budgetgrænser, og når til det resul-tat, at de ligger meget tæt på hinanden (DØR, 2006). Det samme gør sig gældendei LOs forslag til en fattigdomsgrænse, hvor de i en anbefaling af 50 %-grænsensammenligner grænsen med rådighedsbeløbet i konkursloven (offentlig gældsind-drivelse). Et rådighedsbeløb som er baseret på budgetmetoden og det danske stan-dardbudget (LO, 2009).I Danmark er det imidlertid kun Københavns Kommunes fattigdomsundersøgelse(2008), der direkte har benyttet sig af budgetmetoden. Det samme gælder afsavn.Der er ikke foretaget direkte fattigdomsundersøgelser alene baseret på afsavn.Men afsavn indgår i en afgrænsning af fattige i SFI-undersøgelsen fra 1990. (Han-sen, 1990) og SFI/Sociologisk institut (2004).Forskellige anvendte fattigdomsgrænser i dansk fattigdomsdebat:••••••••60 %-grænsen: EUs anvendte grænse for risikofattigdom.50 %-grænsen: OECD samt forskningsverden herhjemme bl.a. AE-rådet og DØR.50 %-grænsen og i to år: LOs fattigdomsgrænse (minimumsindtægt ved skatte-opkrævning).Budgetmetoden (Hvad koster det at leve?): Københavns Kommune.Administrativ grænse – rådighedsbeløbet i konkursloven (inddrivelse af offentliggæld).Børnefattigdom: SFI: tre fattigdomsmål: 50 %-grænsen. 60 %-grænsen og implicitfattigdomsmål – et beregnet fiktivt kontanthjælpsniveau.Rådighedsbeløb (1.000/1.500 kr.) og bruttoindkomst (100.000/200.000 kr.): SFIog Sociologisk institut.Afsavn. I undersøgelsen Materielle og sociale afsavn i befolkningen (SFI 1990).

3.1 – Kombination af grænserSer vi på anvendte fattigdomsgrænser i andre lande optræder forskellige opgørel-sesmetoder. I Norge er der på baggrund af en nedsat fattigdomskommission pegetpå to opgørelsesmetoder. Det ene er 50 %-grænsen, og den anden, at man liggerunder denne 50 %-grænse i tre år.I Holland opereres med flere forskellige fattigdomsopgørelser og fattigdomsgræn-ser. I overensstemmelse med EU anvender man indkomstopgørelser med både 50%- og 60 %-grænsen samt varighedsaspektet med indkomst under 60 %-grænsen itre år. Derudover anvender man budgetmetoden, hvor der opgøres to forskelligebudgetgrænser. En grænse baseret på et budget, som dækker udgifterne til mad,tøj, bolig og personlig hygiejne – ”basic needs” – og en anden ”modest but ade-quate”, som også dækker udgifter til social deltagelse og rekreation. Endelig harman i mange år anvendt en fattigdomsgrænse baseret på kontanthjælpen, som gi-ver et historisk billede af fattigdomsudviklingen i Holland (Vroman & Hoff,2004).

I USA anvender man budgetmetoden. En opgørelsesmetode, som går helt tilbagetil slutningen 1960’erne, hvor økonomen Orshansky alene på baggrund af en op-stillet ’kurv af madvarer’ fastlagde USAs fattigdomsgrænse, beregnet som udgif-ten til madvarer ganget en faktor tre, som skulle dække øvrige forbrugsfornøden-heder. (Deraf navnet Orshansky-metoden). Minimumsindkomsterne blev oprinde-ligt beregnet for over 50 forskellige husstandstyper. Der er siden alene foretageten pristalsregulering af fattigdomsgrænsen, som man har holdt fast i trods stærkkritik af metoden.Fattigdomsgrænser i andre lande:•I Norge anvendes:o50 %-grænsen ogounder 50 %-grænsen i tre årI Holland anvendes:o50 %-grænsen og 60 %-grænsen,- to budgetmetoder:oet ”basic needs variant” ogoet ”not-much-but-not-enough variant” samtofiktivt kontanthjælpsniveau.I USA anvendes:obudgetmetoden - fattigdomsgrænse fastlagt i 1960’erne og siden aleneopskrevet med prisudviklingen

4 –En dansk fattigdomsgrænseDer er stærkt behov for en dansk fattigdomsgrænse.For det første sætter en fattigdomsgrænse tal på den minimumsstandard, som manvil stræbe efter, at alle i det mindste har. Fattigdomsgrænser er nødvendige for atkunne følge om politikken til bekæmpelse af fattigdom lykkes eller om udviklin-gen fastholder eller skubber nye befolkningsgrupper ud i fattigdom.For det andet vil en fattigdomsgrænse være udtryk for en erkendelse af, at der kanvære befolkningsgrupper, som har vanskeligheder ved at klare sig, og at man ger-ne politisk vil gøre noget ved det.For det tredje er det nødvendigt med en fattigdomsgrænse, hvis man ønsker atgøre noget for at bekæmpe fattigdom. Fattigdomsgrænsen kan være med til at lo-kalisere særligt udsatte grupper og dermed rette fokus på bestemte indsatsområ-der.Gennemgangen af de tre metoder som grundlag for fastsættelse af en fattigdoms-grænse viser, at der er fordele og ulemper ved alle tre metoder. Men det vigtige er,at de hver for sig belyser forskellige sider af det forhold, at man ikke kan klare sigøkonomisk i samfundet.Problemstillingen i fattigdomsdiskussionen i Danmark er ikke alene, at der er for-skellige fattigdomsforståelser og forskellige holdninger til, hvordan man skal måle

fattigdommen. Den er i høj grad også præget af manglende viden om, hvor mangeog hvem det er, der har svært ved at klare sig i samfundet.Der mangler simpelthen forskning og undersøgelser på området. I forhold til an-dre lande som fx Holland og England, hvor der foregår en løbende fattigdoms-forskning og systematisk indsamles data, der belyser forskellige sider af fattig-dommen og udviklingen på området, er vi i Danmark henvist til enkeltståendeundersøgelser, når fx DØR, SFI, Finansministeriet, Sociologisk Institut eller andresætter sig for at foretage lejlighedsvise fattigdomsundersøgelser. Og henvist til fxAE-rådets og Eurostats løbende opgørelser af den relative fattigdom ved hjælp af50 %- og 60 %-grænsen. Opgørelser der i de seneste års danske debat er blevetkritiseret for at være vilkårlige og alene at lægge vægt på den økonomiske fattig-dom.Set i dette lys er det ikke muligt at pege på en bestemt metode, som vil være bedstegnet til at fastlægge en dansk fattigdomsgrænse. Der er behov for, at der igang-sættes et arbejde med det formål at skabe større viden om forskellige sider af fat-tigdommen, og som giver et større forskningsmæssigt belæg for, hvem der harhvilke problemer, og hvor store de er.Dette kalder i høj grad på anvendelse af alle tre metoder, som sammen giver debrikker, der skal til for at give et mere fyldestgørende billede af fattigdommen iDanmark. Der er altså behov for følgende opgørelser:•Opgørelser af den relative fattigdom ud fra folks disponible indkomster bådemed anvendelse af 50 %- og 60 %-grænser. Disse opgørelser viser, hvor mangei befolkningen der har indkomster væsentligt under det almindelige niveau oggiver gode muligheder for at følge udviklingen i fattigdom og vurdere konse-kvenser for samfundsudviklingen. Det anbefales, at der samtidig foretages op-gørelser af, hvor mange der ligger under 50 %- og 60 %-grænsen i to eller treår. Jo længere fattigdommen varer, desto mere alvorlig er konsekvenserne affattigdommen.•Udvikling af en aktuel minimumsstandard baseret på budgetmetoden (Hvadkoster det at leve?) – baseret på en kurv af varer og tjenester. For forskelligefamilietyper, herunder børnefamilier med en kurv, der afspejler de behov, børnhar for en rimelig opvækst. Denne opgørelse giver et meget enkelt mål for fat-tigdom og er derfor let at forstå, ligesom det umiddelbart kan bruges til at vur-dere tilstrækkeligheden af de sociale indkomstoverførsler. Det foreslås, at ud-viklingsarbejdet forankres i Danmarks Statistik, således at der kan foretages år-lige prisjusteringer og velfærdsjusteringer af budgettet.•At der årligt foretages en interviewundersøgelse, der belyser afsavnssituationeni den danske befolkning. Undersøgelsen skal afdække både sociale, sundheds-mæssige, materielle og boligmæssige afsavn samt afsavn i forhold til børn.Denne metode kan mere direkte belyse, hvilke problemer de fattige har. Der fo-retages en afgrænsning af fattige ud fra afsavnsprofiler, og det anbefales at fo-retage opgørelser, der belyser varigheden af afsavn.Danmarks Statistik bør udarbejde de årlige fattigdomsstatistikker.Det skal afslutningsvis understreges, at en afgørende faktor ved enhver fattig-domsgrænse og -måling er fattigdommens varighed. Jo længere fattigdommen

LitteraturArbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010. Det opdelte Danmark. Fordeling & leve-vilkår 2010.Det Økonomiske Råd (2006). ”Dansk Økonomi”. Efterår 2006. Konjunkturvurde-ring. Fattigdom i Danmark. København.Finansministeriet (2010). ”Budgetredegørelse 2010”. Finansministeriet. Køben-havn.Hansen F.K. (1990) Materielle og sociale afsavn i befolkningen. SFI. Rapport90:4.Hansen, F.K. (2002): ”Hvad koster det at leve? Standardbudget for familier”.CASA.Hansen, F.K. & H. Hansen (2004). ”At eksistere eller at leve. Fattigdom og laveindkomster i Danmark – hvordan måler man fattigdom?” . CASA.Hansen, F.K: & M. Azhar Hussain (2009) Konsekvenser af de laveste socialeydelser – forsørgelsesgrundlag og afsavn.Københavns Kommune (2008). ”Analyse af levevilkår og fattigdom i KøbenhavnsKommune”. Københavns Kommune, Socialforvaltningen, Projektkontoret.Larsen, J. E. (2005). ”Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark overet kvart århundrede”. København: Socialforskningsinstituttet.LO i Danmark (2009). ”Fattigdom og Fattigdomsgrænse”. LO.Rådet for Socialt Udsatte. Årsrapport 2010.Sørensen, H. (2009). "Hvordan forstås fattigdom i VelfærdsDanmark?".Townsend, P. (1979). “Poverty in the United Kingdom: a survey of householdresources and standards of living”. Harmondsworth: Penguin Books.Vrooman, C. & Hoff, S. (2004). “The Poor Side of the Netherlands. Results fromthe Dutch ‘Poverty Monitor’ 1997-2003”. Social, Cultural Planning Office andStatistics Netherlands.