§ 20-spørgsmål S 771 Om pirateri.
Af Ib Poulsen (DF)
Til
Forsvarsministeren
Søren Gade, Søren Gade (V)
13-01-2010
Samling:
2009-10
Status:
Besvaret, endeligt
Endeligt svar
Dokumentdato: 19-01-2010
Modtaget: 19-01-2010
Omdelt: 20-01-2010
|
Spørgsmål
Spørgsmålets ordlyd:
Hvordan forholder ministeren sig til, at danske skatteborgere skal betale for, at et af flådens skibe udrustes med et lager af koraner, bedetæpper og anden religiøst forplejning, fordi der skal tages særligt hensyn til de muslimske pirater, man eventuelt tager til fange?
Skriftlig begrundelse:
En artikel i Nordjyske.dk den 6. januar 2010 skriver, at den danske flådes skib Absalon inden afsejlingen mod farvandene ud for Afrikas Horn, hvor skibet skal lede NATO's anti-piratindsats, Operation Ocean Shields, er blevet udstyret med en ladning koraner og bedetæpper. Tæpper og koraner skal bruges som forplejning til de pirater, som man eventuelt skal tilbageholde på skibet.
Spørgeren er af den opfattelse, at det ikke er rimeligt, at danske skatteborgere skal finansiere kriminelle piraters praktisering af deres religion.
