L 224 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Harmonisering af beskæftigelseskravet).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 02-06-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 16-06-2010
Betænkning afgivet 17-06-2010
Betænkning afgivet 22-06-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 22-06-2010
Tillægsbetænkning afgivet 22-06-2010
3. behandlet, vedtaget 02-07-2010
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Loven indebærer, at reglerne for genoptjening af retten til dagpenge ændres, således at man fremover skal have 52 ugers fuldtidsbeskæftigelse inden for en periode på 3 år for at få ret til at påbegynde en ny dagpengeperiode. Lovforslaget var et af elementerne i den reform af dagpengeområdet, som blev aftalt mellem regeringen (Venstre og Dete Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti i aftalen om en genopretning af dansk økonomi af 26. maj 2010. Lovforslaget skulle derfor ses i sammenhæng med lovforslag nr. L 222 om en nedsættelse af dagpengeperioden. Loven træder i kraft den 2. juli 2012.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 63 stemmer (V, DF, KF, RV og LA) mod 46 (S, SF, EL, Pia Christmas-Møller (UFG) og Christian H. Hansen (UFG)). Afstemningen fandt sted i Landstingssalen pga. ombygning i Folketingssalen. Derfor foregik afstemningen manuelt, og der blev kun talt det overordnede resultat op, og det er ikke muligt at se de enkelte medlemmers stemmeafgivelse.