Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 168:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forbedring og forenkling af regler om støtte til køb af bil).

Af socialministeren (Benedikte Kiær).

(Fremsættelse 17.03.2010).

Forhandlingerne er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er fru Sophie Løhde.

Fru Marion Pedersen er Venstres ordfører på det her, men hun er desværre syg i dag, så jeg har lovet at læse hendes ordførertale op:

Lovforslaget i dag vedrører forbedring og forenkling af regler om støtte til køb af handicapbil. De to F'er særlig vigtige at bide mærke i: forbedring og forenkling. Lovforslaget har nemlig til formål at gøre reglerne på området enklere og mere overskuelige og samtidig sikre borgerne forbedringer på området. I Venstre synes vi, det er et rigtig godt initiativ, der både kan være til glæde for den kommunalt ansatte, den enkelte borger, de pårørende og kommunen som helhed.

Baggrunden for lovforslaget skal findes i den betydelige kompleksitet, som i dag karakteriserer reglerne inden for støtte af køb til en handicapbil. Det er specielt den lange sagsbehandlingstid, der i mange tilfælde vurderes som unødvendig, og som både er til gene for den enkelte borger, der må vente længe på en afklaring, og for kommunen, der kunne bruge ressourcerne langt bedre et andet sted.

Med dette lovforslag vil der ske en forenkling og en forbedring af reglerne, så de bliver mere gennemskuelige og fleksible. Som et resultat vil borgeren opleve en kortere og forbedret sagsbehandling, og kommunen vil opleve en større fleksibilitet og frigivelse af ressourcer til andre borgernære områder.

I forhold til forbedringer indeholder lovforslaget to konkrete forbedringer, der vedrører fordelingen af provenu og eftergivelse af gæld ved frakendelse. I forhold til forenklinger består disse bl.a. af en tydeliggørelse af målgruppen, hjemmel til, at afprøvningen af en bil kan overlades til borgeren i samarbejde med en privat aktør, uden at en eventuel sagsbehandler er til stede, og en mulighed for en tro og love-erklæring i genbevillingssager.

For at lovforslaget får den bedst mulige start, vil bekendtgørelse og vejledning være til stede i god tid før ikrafttræden den 1. oktober 2010. Desuden vil Socialministeriet afholde en række undervisningsdage for de kommunale sagsbehandlere, der til daglig sidder med området. Det vil give kommunerne og de ansatte en god føling med og orientering om det nye regelsæt, inden det for alvor tages i brug. Det vil både være til gavn for den enkelte sagsbehandler, der vil føle sig bedre klædt på, og for borgeren, der vil møde et velinformeret og fagligt funderet personale, der kan imødekomme den enkeltes behov.

I Venstre havde vi gerne set, at der med forslaget også var sikret en god ordning for genbrug af brugte handicapbiler. Vi ser frem til, at et sådant initiativ kommer til efteråret. Derudover ønsker vi, at der fremadrettet også ses på afgiftsreglerne, så miljørigtige biler også kan omfattes.

Som nævnt i min indledning, indeholder lovforslaget to vigtige formål: forenkling og forbedring af reglerne om støtte til køb af handicapbil. Med lovforslaget bliver alle involverede parter tilgodeset, fordi det vil medføre forbedringer for borgeren og de pårørende, samtidig med at der vil ske administrative lettelser for kommunen, hvilket frigiver ressourcer til andre borgernære områder.

Venstre kan derfor med glæde støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er den socialdemokratiske ordfører, hr. René Skau Björnsson.

Det her er også et af de her lovforslag, hvorom man bare må sige: Så sker der endelig noget. Man kan også kun være enig med Dansk Handicap Forbund, der i deres høringssvar skriver, at støtte til køb af bil er en relativt billig måde at løse kørselsbehovet på for mennesker med handicap.

Det er rigtig mange år, vi nu har diskuteret det i Folketingets Socialudvalg og spurgt ind til de groteske forhold, der gør sig gældende for mennesker med handicap, der skal have støtte til bil. Vi kender alle skrækhistorierne om halvandet års ventetid, fra man har søgt om tilskud til bil, til den bevilges. Der er masser af bureaukrati. Der er ekstreme sagsbehandlingstider. Der er historierne om de handicappede, der skal igennem hele systemet forfra, når der sker en større skade på deres bil, og sådan kunne jeg blive ved.

Det er jo ikke, fordi der er tale om en hel masse biler, der kører rundt i landet. Det seneste tal, jeg kunne finde, var, at der i 2008 blev tildelt lidt over 2.200 biler, hvilket svarer til 22 biler pr. kommune om året. I alt kører der 20.000 biler rundt efter den her lov. Det burde være en overkommelig opgave for kommunerne, og det burde være muligt at sikre en bedre og hurtigere afklaring for borgerne.

Nogle af de problemer, der har været, bliver løst med det her forslag. Der er lagt op til forenkling af reglerne, når der er tale om genbevilling. Der sker også en præcisering af reglerne for forbedring af bilen, som også er god. Jeg er også tilfreds med den præcisering, der er kommet, efter at forslaget har været til høring rundtom i organisationerne, vedrørende hele målgruppen, nemlig at kriterierne for, hvornår man kan få støtte til køb af bil, fastholdes, så det stadig gælder, at hvis man har aktiviteter uden for hjemmet i et omfang, der svarer til, hvad der er sædvanligt for en, der er jævnaldrende, og som ikke har handicap, så er det kriterierne for at kunne få støtte til køb af bil. For mig at se er det vigtigt, at det her princip fastholdes, også set i forhold til FN's handicapkonvention, der jo taler om værdighed og lige muligheder.

Jeg havde så også gerne set, at der var flere elementer med. Jeg havde gerne set, at forslaget fra handicaporganisationerne om at tildele et standardbeløb var blevet vurderet mere grundigt. Jeg havde også gerne set, som Venstres ordfører også var inde på, at der var nogle hensigtserklæringer omkring miljørigtige biler. Det er stadig væk meget energitunge biler, der bliver købt, og det ændres der heller ikke ved i det her lovforslag.

Så havde jeg også gerne set, og det er måske det vigtigste, at der var nogle mere præcise mål for sagsbehandlingstiderne. Det er fuldstændig urimeligt, at de her sager bliver trukket i langdrag, og derfor havde det været godt, hvis der havde været et mål om, at der maksimalt må gå 2 måneder, fra man har sendt en ansøgning, til der er truffet en afgørelse, enten et afslag eller også en bevilling til en bil. Nu bliver vi nødt til at vente i meget lang tid for at finde ud af, om forslaget her overhovedet har en effekt på sagsbehandlingstiderne.

Men jeg vil i hvert fald henstille til ministeren om, at der kommer en meget hurtig opfølgning, og at hun lover en tæt og løbende opfølgning af udviklingen på det her område. Jeg kan i hvert fald love, at vi Socialdemokrater vil følge forløbet her tæt og løbende.

Sluttelig vil jeg gerne meddele, at vi jo støtter det her forslag, fordi der er nogle forbedringer. Vi har en del spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen, og som forhåbentlig kan give anledning til forbedringer af lovforslaget, og så håber jeg også, at vi i det udvalgsarbejde, vi nu skal i gang med, kan få arbejdet på, at der kommer nogle opstramninger i forhold til sagsbehandlingstiderne. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Tina Petersen.

Jeg vil starte lidt baglæns og sige, at vi ønsker at stille nogle ekstra og yderligere spørgsmål til det her forslag. Det er ikke, fordi vi er kritiske, men fordi vi synes, at der lige er nogle ting, der mangler at komme på plads.

Ellers går lovforslaget her i sin enkelhed ud på at gøre reglerne nemmere og mere overskuelige for borgerne, som ansøger om støtte til køb af bil. Forslaget vil også forkorte sagsbehandlingstiden og forenkle reglerne i kommunerne og på regionsområdet.

Dansk Folkeparti har aftalt det i samarbejde med regeringen. Der blev den 25. april 2007 lavet en omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO 2 -udledningen m.v. Da blev det besluttet at foretage en analyse af støttemulighederne ved køb af handicapbil.

Man nedsætter en arbejdsgruppe – det er i et samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti – som skal foretage en kortlægning af, hvordan området ser ud, når vi taler om handicapbiler. Man laver en rapport i arbejdsgruppen, og den hedder »Støtte til køb af handicapbiler« fra december 2009. Den rapport indeholder nogle elementer, hvori der gøres opmærksom på, hvordan man kan udarbejde et forslag, som vil gøre det langt nemmere og mere retfærdigt for den enkelte ansøger, og også ting, der nu er i forbindelse med ansøgningen, vil blive forbedret.

En borger kan f.eks. foretage et merkøb og dermed købe en bil, som er dyrere. Det kan være, på grund af at der er et behov, der er større end det, man er blevet anerkendt at skulle have hjælp til. Det er der jo mange der gør. Det er en lille ændring, og så ofrer man nogle ekstra midler. Og det her merkøb gør jo så, at når man sælger bilen, får man ikke midlerne tilbage. Borgerne får altså ikke de her økonomiske midler retur. De går direkte til kommunekassen.

Der er jo egentlig det, forslaget her generelt drejer sig om, nemlig at den her merudgift gerne skulle gå tilbage til borgeren og ikke ryge i kommunekassen.

Det ses jo desværre, at når man sælger en bil, bliver den her bil faktisk solgt for mere end det, man lige umiddelbart regner med som brugtpris, hvad mange ikke tror. De midler kunne borgeren jo bruge, ifald borgeren har ansøgt om at få et fornyet lån eller et fornyet tiltag til en ny handicapbil. Det ser man jo ikke i dag. I dag er det sådan, at borgeren så ikke får de her midler, men at de lander i kommunekassen, og borgeren må så starte helt forfra økonomisk. Det er ikke retfærdigt. Det forårsager faktisk, at der er nogle, der gældsætter sig meget og må hutle sig igennem efterfølgende.

Derfor mener vi helt klart, at de her forbedringer i det forslag, der ligger i dag, er med til ikke bare at gøre sagsbehandlingen mere effektiv. Med stor glæde kan jeg sige, at det faktisk lykkedes at få sat fokus på borgeren, på brugeren, som man imødekommer. Det er ikke bare økonomien i det, men det imødekommes også, at man fortsat som bruger af en handicapbil formår at købe en bil med den standard, man nu ønsker.

Så alt i alt må jeg sige, at Dansk Folkeparti synes, det er et godt forslag. Vi har lige nogle enkelte spørgsmål, hvilket jeg kunne høre andre også havde, og som vi stiller. Men vi ser positivt på det her og ser det absolut som et fremskridt, at man har sat fokus på borgeren, brugeren, og på de udgifter, der nu er.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, og det er fru Anne Baastrup.

For et par år siden fik vi en henvendelse fra en person fra Jylland – han hed Brock – og hans beskrivelse af sin mulighed for at få genbevilget en bil var hårrejsende. Det tog 1 år at få en ny bil, på trods af at han havde præcis det samme handicap, som han altid havde haft. På trods af at hans bil desværre var fuldstændig totalskadet på grund af andres fejl ved en trafikulykke, tog det ham alligevel et helt år.

Det var derfor med stor fornøjelse, at vi så også kunne få overbevist den daværende socialminister – jeg kan søreme ikke huske, hvilken af de daværende socialministre det var – om at få nedsat et udvalg for overhovedet at finde ud af, hvordan vi kunne forenkle bevilling af handicapbiler.

Den måde, det foregår på nu, er grotesk bureaukratisk, og det her forslag er bedre end ingenting – det skal ministeren have – men det kunne godt blive endnu bedre. Og her synes jeg, at man skal prøve at gå nogle nye veje. Jeg synes, det er fint med forsøg med delebiler, men dermed åbner ministeren jo så også op for mit forslag, nemlig at lave forsøg med et standardbeløb, således at mennesker med handicap kan melde ind, at de gerne vil være med i et forsøg, og at de påtager sig selv ansvaret. Danske Handicaporganisationer har jo selv lagt op til, at det jo ikke er alle, der kan klare det, men det kunne måske være en måde, hvorpå vi på sigt kunne få langt, langt bedre regler.

Det undrer mig også, at man ikke giver det enkelte menneske med handicap en ret til en tro og love-erklæring, for hvis man skal have sig en ny elkørestol, som rask væk kan koste 200.000 kr., så er det en tro og love-erklæring, der danner baggrund for, at man kan få fornyet sin elkørestol. Men hvis man skal have en bil, hvor man skal låne 75.000 kr., så skal man sikre, at kommunen ikke kommer til at give det her lån, medmindre der ligger en meget god beskrivelse af, at den pågældendes handicap er præcis, som det plejer at være. Og det er i virkeligheden formynderi, der ligger bag. Man tror ikke på, at folk selv kan overskue at finde ud af at købe den rigtige bil.

Jeg er meget glad for, at Venstres ordfører, som læste fru Marion Pedersens tale op, også påpegede, at man i Venstre er optaget af mulighederne for miljøvenlige biler. Det virker fuldstændig absurd, at mennesker, som ikke har behov for at køre rundt i små busser, ikke desto mindre skal udsættes for, at det er den eneste type bil, kommunen vil acceptere, specielt når man tænker på, at de dels er meget dyre i drift, for så vidt angår benzin, og at det samtidig er dybt ubehageligt for en ung, der eksempelvis går voldsomt op i miljøet, at vedkommende så skal udsættes for den udtalte kritik eller uudtalte kritik af, at den pågældende kører i de her meget store og meget forurenende biler.

Jeg vil selvfølgelig anbefale SF's folketingsgruppe at stemme for det her lovforslag, men jeg synes nu alligevel, at vi skal have afprøvet socialministerens og regeringspartiernes holdning til et ændringsforslag, der går på, at vi laver forsøg med, at folk kan få et standardbeløb. Så tror jeg, at vi på sigt kan få nogle langt, langt bedre regler, når vi så får evalueret det her forsøg i løbet af et par år. Så positiv indstilling, men lad os nu prøve lidt mere.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den konservative ordfører, og det er fru Vivi Kier.

Løbende har vi som politikere hørt om udfordringer i forbindelse med erhvervelse af en handicapbil. Forslaget her er med forskellige elementer med til både at forenkle og forbedre reglerne for støtte til køb af bil.

Jeg vil især fremhæve den nye mulighed for at afgive en tro og love-erklæring. Det har været et rigtig stort ønske blandt de handicappede, og jeg glæder mig over, at det nu bliver muligt. Dermed slipper man for noget helt unødvendigt bureaukrati.

Det andet element, som jeg synes er rigtig godt i lovforslaget, er forsøgsordningen med delebiler. Der er situationer, hvor handicappede ikke har et kørselsbehov, der modsvarer en bil hver eneste dag året rundt, og alligevel har også disse familier og disse mennesker et behov for at kunne benytte en handicapvenlig bil. Dette ønske imødekommer vi nu med denne forsøgsordning, som jeg ser meget frem til.

Jeg har hørt andre ordførere være inde på, at man jo altid kan ønske sig endnu mere end det, der er. Jeg er villig til at deltage i udvalgsbehandlingen og se på forskellige ønsker. Jeg synes, at noget af det, som det også kunne være interessant at kigge på, er hele brugtbilsområdet, men alt i alt er det her et rigtig godt forslag, som vi fra konservativ side varmt kan støtte.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er den radikale ordfører, og det er fru Anne Marie Geisler Andersen.

Samlet set mener vi i Det Radikale Venstre, at der er tale om så vel en række forbedringer for borgerne som en række administrative lettelser for kommunerne.

I snit venter borgere, der ikke tidligere har søgt, i dag ca. 8,3 måneder. Regelforenklingerne vil forhåbentlig føre til kortere sagsbehandlingstid ved tildeling og udmåling af støtte til køb af bil, og især kan vi godt lide forslaget om at lave en forsøgsordning med delebiler til borgere med handicap, herunder forældre til børn med handicap, og borgere med handicap, som ikke har et kørselsbehov, der berettiger til støtte til en bil. Ligeledes er vi meget stærke tilhængere af forslaget om, at genbevilling kan ske ved en tro og love-erklæring på, at funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uændret.

I bemærkningerne til forslaget står der, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om en eventuel eftergivelse af gælden, men også at socialministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om eftergivelse af gæld i situationer, hvor gælden er blevet frakendt på grund af ændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes denne, f.eks. flytning til botilbud. Det ville være rart med en uddybning af, i hvilke konkrete situationer man kunne forestille sig en eftergivelse af gælden.

Det Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance støtter lovforslag nr. L 168. For os er det helt grundlæggende, at folk med handicap i videst muligt omfang skal kunne få de samme muligheder som alle andre og dermed også mulighed for at kunne komme rundt til det, de nu skal, om det er arbejde, uddannelse eller andre aktiviteter, som det også er beskrevet i lovforslaget.

Dette lovforslag bygger endnu en gang på to aftaler: en mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance og en mellem regeringen og kun Dansk Folkeparti. Men i modsætning til den diskussion, vi havde ved et tidligere lovforslag, er det så heldigt, at Liberal Alliance også støtter den del, som vi ikke er direkte aftalepart i, og derfor har vi ikke noget ønske om at gøre yderligere ved den sag.

Til gengæld er vi selvfølgelig glade for også den anden del af forslaget, altså den som handler om afbureaukratisering, og som er en del af den aftale, vi lavede med regeringen og Dansk Folkeparti. Der er en løbende række aftaler, som vi har lavet for at afbureaukratisere. Det er et arbejde, som stadig pågår, og som vi håber at kunne fortsætte, så vi yderligere kan få færre regler, mindre bureaukrati og mindre spild af penge.

Men vi støtter altså både den del, der handler om afbureaukratisering, og især den del, der handler om at give bedre forhold for handicappede.

Tak til ordføreren. Så er det socialministeren.

Jeg vil gerne takke Folketinget for en positiv og velvillig behandling af dette lovforslag og for de mange bemærkninger, der er faldet fra ordførerne. Jeg vil gerne knytte et par enkelte bemærkninger til nogle af de vigtigste emner i lovforslaget og nogle af de ting, der er blevet fremhævet her under debatten.

Formålet med lovforslaget er jo som sagt at forbedre og forenkle reglerne om støtte til køb af biler for både borgere og sagsbehandlere. Disse forbedringer og forenklinger er kommet som en anbefaling i den kortlægning af sagsforløbet i kommunerne, som er blevet gennemført som en optakt til lovforslaget. F.eks. betyder forslaget om en forholdsmæssig fordeling af provenuet, når borgerne har foretaget merkøb i bil, langt bedre muligheder for, at borgerne frit kan vælge, hvilken bil de ønsker. Forslaget betyder nemlig, at borgeren får en andel af provenuet ved salg, svarende til, hvad vedkommende har foretaget af merkøb i bilen. Det øger motivationen og incitamentet til at foretage merkøb i bilen, fordi den økonomiske risiko ved at foretage merkøbet bliver mindre. Med de mere fordelagtige regler for merkøb får borgerne også større mulighed for selv at vælge bil. Ifølge reglerne kan borgerne nemlig selv vælge, hvilken af de egnede biler de vil have, mod at de selv betaler merudgiften i forhold til den bil, der er billigst egnet.

Lovforslaget giver en bemyndigelsesbestemmelse til at præcisere målgruppen. Denne bestemmelse vil blive udfoldet i en ny bekendtgørelse og i vejledningen og vil dermed være et vigtigt redskab for kommunerne til at sikre en hurtig og mere ensartet sagsbehandling. Borgerne får en klarere viden om, hvorvidt de kan forventes at være omfattet af målgruppen og dermed få imødekommet en ansøgning om støtte til bil. Der vil med bekendtgørelsen og vejledningen også komme nogle andre konkrete forslag til, hvordan kommunerne kan forenkle sagsbehandlingsprocessen. Kortlægningen af sagsgangsforløbet i kommunerne viste nemlig, at der i de kommuner, hvor der blev gennemført en grundig vejledning fra starten, var færre ansøgninger, som endte med et afslag, end i de kommuner, der ikke prioriterede denne vejledning. Det er således et konkret eksempel på, hvordan en god vejledning af borgerne kan betyde, at kommunen skal behandle færre ansøgninger fra borgere, der med en god vejledning selv kan vurdere, at de faktisk ikke er omfattet af reglerne om støtte til køb af bil. Lovforslaget skal derfor ikke stå alene, men blive fulgt op af en række forslag til ændring af bekendtgørelser og vejledning, som tilsammen vil medføre de ønskede forbedringer og forenklinger af reglerne.

Der har været en del kommentarer i forhold til et standardbeløb, også det, der bliver kaldt en voucherordning. Det er vurderingen, at en voucherordning, som det f.eks. er kommet frem i høringsrunden, ikke er den optimale måde at opnå den valgfrihed på, som borgerne efterspørger. Faktisk viser Deloittes kortlægning, at den valgfrihed, borgerne efterspørger, i høj grad allerede findes inden for de eksisterende regler; man er bare ikke altid klar over muligheden. Men med en voucherordning vil alle borgere i udgangspunktet få det samme beløb, uanset om de har behov for en stor bil, en lille bil eller en bil med særlig indretning. Hvis man skal sikre, at ingen borgere får et lavere beløb end det, de har behov for, vil voucheren skulle være så stor, at ordningen vil medføre væsentlige merudgifter, og sådan en voucher vil også kunne medføre en overkompensation af nogle borgere. Hvis man i stedet forsøger at fastholde det nuværende samlede udgiftsniveau, vil det betyde, at nogle borgere vil få en væsentlig lavere støtte end i dag og dermed bliver underkompenseret, samtidig med at andre borgere vil blive overkompenseret. Derfor er det vurderingen, at en voucherordning enten vil blive uforholdsmæssig dyr set i forhold til de forventede fordele, som kan opnås ved sådan en ordning, eller vil blive til skade for en lang række andre borgere.

Der er også faldet nogle bemærkninger om miljørigtige biler. Der synes jeg også, det er meget væsentligt, at man følger med den udvikling, der er i forhold til udviklingen af miljøvenlige biler, også hvad angår handicapbiler. Så det er helt klart noget, man altid skal kunne følge nøje.

I forhold til tro og love-erklæringer har kommunerne jo nu fået en mulighed for at kunne benytte den her mulighed. Jeg håber virkelig, at kommunerne også vil benytte sig af at bruge tro og love-erklæringer, for der er jo nogle sager, som simpelt hen er rene gengangersager, og der vil det virkelig kunne lette sagsbehandlingen og betyde en væsentlig del mindre bureaukrati.

Med disse bemærkninger vil jeg se frem til den fortsatte udvalgsbehandling af lovforslaget.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.