Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven, retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbry-

delser (Ungdomskriminalitet( (L 164):

”Ministeren bedes oplyse om, hvad der i de seneste 200 århar været af kriminel lavalder i dansk ret.”

Svar:

I 1866 fik Danmark sin første samlede straffelov. Det fremgår af § 35 idenne lov, at handlinger foretaget af børn, som endnu ikke var fyldt 10år, ikke straffes. Når det fandtes fornødent, kunne der dog af det offentli-ge anvendes forbedrings- eller sikkerhedsmidler mod sådanne børn.Det fremgår af § 36 i straffeloven af 1866, at børn mellem 10 og 15 årkunne straffes for visse typer af forbrydelser, såsom drab, betydelig be-skadigelse på legeme eller helbred, tyveri, røveri eller ildspåsættelse, nårdet ifølge den pågældendes forstandsudvikling og opdragelse måtte anta-ges, at han havde indset handlingens strafbarhed. Det var videre en be-tingelse, at straffen for en tilsvarende handling begået af en voksen villehave givet højere straf end bøde eller simpelt fængsel.Straffen for 10-15-årige kunne ikke overstige forbedringshusarbejde i 2år. Hvis forholdene og omstændighederne i øvrigt gjorde det antageligt,at det pågældende barn ved andre foranstaltninger kunne rettes og for-bedres, kunne Justitsministeriet frafalde påtale, såfremt den laveste gradaf straf for samme forbrydelse begået af en voksen, ikke var højere endforbedringshusarbejde.Den 7. oktober 1904 fremsatte daværende justitsminister Alberti forslagtil en midlertidig lov om nogle ændringer i straffelovgivningen. Detfremgår af § 12 i denne lov, at handlinger foretaget af børn under 14 årikke straffes. Dog kunne der, når det fandtes fornødent, anordnes passen-de forbedrings- eller sikringsmidler mod børn under 14 år.I 1930 blev der foretaget en gennemgribende ændring af straffeloven fra1866. I § 15 i straffeloven af 1930, der stadig er gældende, fremgår, athandlinger foretaget af børn under 15 år ikke straffes.I tiden forud for straffeloven af 1866 fandtes der ikke en samlet straffelovi Danmark, hvori en kriminel lavalder var fastsat. Den kriminelle lavalder2

var således ikke en entydig størrelse, men afhang af, hvad der var be-stemt om den pågældende forbrydelse.Som eksempel kan nævnes, at det for så vidt angår tyveri, bedrageri,falsk og andre dermed beslægtede forbrydelser var fastsat i en lov fra1840, at såfremt et barn mellem 10 og 15 år stjal, skulle den pågældendestraffes med risstraf eller fængsel fra 1-4 uger. Såfremt der var tale omoftere gentaget tyveri (flere end 3 gange) var straffen strafarbejde i indtil2 år.I en tyveriforordning fra 1789 fremgår, at børn mellem 10 og 15 år straf-fes for tyveri første gang med risstraf. Ved oftere gentaget tyveri varstraffen tugthusarbejde fra 2 måneder til 2 år.