Retsudvalget 2009-10
L 163
Offentligt
836937_0001.png
836937_0002.png
836937_0003.png
836937_0004.png
FolketingetRetsudvalgetChristiansborg1240 København K
Civil- og Politiafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
29. april 2010Dyrevelfærdskontoret2010-156-0234MCO41042
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lovom ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelsemv. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midler-tidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) (L 163), somFolketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. april 2010.
Lars Barfoed/Jens Teilberg Søndergaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 20 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om

hunde og dyreværnsloven (Forbud mod besiddelse mv. af visse hun-

de, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig fra-

kendelse af retten til at have med dyr at gøre mv.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at politiets fremgangsmetode iforhold til aflivning af en hund efter lovforslaget er forskelligalt efter om det er en hund/et menneske eller enkat/kanin/hest, som hunden bider, og vil ministeren opridsedisse forskelle?”

Svar:

1.

Justitsministeriet kan oplyse, at politiet allerede efter den gældendehundelov kan træffe afgørelse om at lade en hund aflive, hvis den harforvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig skade, eller der iøvrigt er grundlag for at antage, at den kan være farlig for sine omgivel-ser, jf. hundelovens § 6, stk. 2, nr. 2.Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 385 af 28. maj 2003 om æn-dring af lov om hunde (Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hun-dekampe m.v.).Inden politiet træffer afgørelse om aflivning af en hund efter lovens § 6,stk. 2, nr. 2, kan politiet kræve, at hundens besidder medvirker ved enhundesagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, jf. lovens § 6 a, stk. 1.Undersøgelsen vil særligt skulle afdække, om hunden er velafbalancereteller har en så lav tærskelværdi for aggression, at den er eller kan værefarlig for sine omgivelser, herunder om besidderen har den nødvendigekontrol over hunden.Hvorvidt en sagkyndig vurdering bør indhentes, afhænger af en konkretvurdering af sagens omstændigheder. Hvis en hund allerede har forvoldten ikke ubetydelig skade – f.eks. hvor en hund har angrebet, herunderbidt eller skambidt, sagesløse mennesker eller dyr – der viser, at hundenreagerer mere aggressivt end sædvanligt for hunde, følger det af be-mærkningerne til det pågældende lovforslag, at politiet vil kunne træffeafgørelse om aflivning uden en forudgående hundesagkyndig undersø-gelse af hundens adfærd. I så fald kan hundens besidder dog forlange enundersøgelse, inden politiet træffer afgørelse, jf. hundelovens § 6 a, stk.2.2

2.

Med hundelovens § 6, stk. 5, som affattet ved § 1, nr. 8, i forslag til lovom ændring af lov om hunde og dyreværnsloven (L 163) indføres der enpligt for politiet til, hvis en hund ved et overfald har skambidt et menne-ske eller en anden hund, at træffe afgørelse om aflivning af hunden udenhundesagkyndig undersøgelse. Politiet skal i sådanne tilfælde såledesalene afdække, om hunden ved et overfald har skambidt et menneske el-ler en anden hund. Hvis dette er tilfældet, skal politiet træffe afgørelseom aflivning. Politiet skal ikke lade hunden blive undersøgt af en hunde-sagkyndig, inden politiet træffer afgørelse om aflivning, og besidderen afhunden skal ikke kunne kræve en sådan undersøgelse.Ved skambidning forstås ”at skade slemt ved bid”. Skade skal forstås ioverensstemmelse med brugen af ordet i straffelovens § 245, stk. 2, dogsåledes at skaden kan påføres både mennesker og hunde. Som skade an-ses bl.a. sår eller flænger, der kræver syning. Skader på et menneske vilalmindeligvis have nødvendiggjort lægehjælp eller længere tids sygelejeeller uarbejdsdygtighed, og skader på andre hunde vil almindeligvis havenødvendiggjort dyrlægehjælp. Hvis det er nødvendigt at aflive den an-grebne hund på grund af dens skader, eller hunden dør i forbindelse medangrebet, vil der ligeledes være tale om skambidning.Det forudsættes, at aflivning efter den foreslåede bestemmelse ikke kanske, hvis overfaldet og skambidningen undtagelsesvis er fremkaldt ved eturetmæssigt og umiddelbart forudgående angreb mod den pågældendehund eller dens besidder, sådan at hundens adfærd må betragtes som etnaturligt selvforsvar eller forsvar af hundens besidder.Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en person begår vold mod hundens be-sidder, eller en person, herunder besidderen selv, slår og mishandler hun-den.

3.

Den foreslåede bestemmelse i hundelovens § 6, stk. 5, omfatter aleneskambidning af mennesker og andre hunde.Bestemmelsen omfatter således ikke tilfælde, hvor hunde skambider an-dre dyr end hunde, som f.eks. mus, rotter, fugle, katte, råvildt, får, hesteeller køer. Det skyldes, at skambidning i sådanne tilfælde ofte vil kunnevære uden sammenhæng med en særlig aggressiv adfærd hos hunden,men i stedet vil kunne være udtryk for almindelige naturlige instinkter.Eksempelvis vil det være tilfældet, hvis en kat bevæger sig ind på hun-3
dens territorium i form af besidderens have, ejendom eller lignende ogderefter bliver skambidt af hunden.Hvis en hund derimod f.eks. bevæger sig ind på fremmed ejendom ogskambider et andet dyr end en hund, vil der i overensstemmelse med,hvad der allerede gælder i dag, være mulighed for at anvende de gælden-de bestemmelser i hundelovens § 6, stk. 2, nr. 1 og 2, herunder træffe af-gørelse om aflivning, hvis det efter en konkret vurdering, der efter om-stændighederne kan være baseret på en hundesagkyndig undersøgelse,må antages, at hunden er farlig for sine omgivelser. Det gælder såledesbl.a., hvis hunden har skambidt får, køer eller heste.Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.
4