L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 27-01-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 25-02-2010
Betænkning afgivet 24-03-2010
2. behandlet/henvist til udvalg 13-04-2010
Betænkning afgivet 21-04-2010
Tillægsbetænkning afgivet 21-04-2010
3. behandlet, vedtaget 27-04-2010
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Med loven tiltræder regeringen en protokol til ændring af den dansk-polske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Protokollen ændrer dobbeltbeskatningsoverenskomsten på to punkter.

For det første ændres overenskomstens artikel om udveksling af oplysninger til brug i skattesager, så det præciseres, at pligten til informationsudveksling også omfatter oplysninger fra pengeinstitutter. Danmark og Polen er enige om, at den nuværende artikel allerede omfatter udveksling af bankoplysninger. Ændringen er et signal om, at de to lande lægger vægt på, at deres nye dobbeltbeskatningsoverenskomster skal have en artikel om informationsudveksling, som også omfatter bankoplysninger.

For det andet ændres overenskomstens artikel om den metode, som Polen skal anvende til at undgå dobbeltbeskatning, når en person eller et selskab, hjemmehørende i Polen erhverver indkomst fra kilder her i landet, og Danmark efter overenskomstens andre artikler har ret til at beskatte denne indkomst.

Loven trådte i kraft den 1. maj 2010.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 103 stemmer (V, S, DF, SF, KF, RV, LA, SIU og Christian H. Hansen (UFG)) mod 2 (EL).