Spørgsmål nr. 5

(L 93), forslag til lov om ændring af lov om bygningsfredning og bevaring af bygningerog bymiljøer, ligningsloven og skattekontrolloven.Skrivelse af 26. januar 2010Svar til Folketingets Kulturudvalg fra kulturministeren.

Spørgsmål 5:

”Ministeren bedes i den forbindelse redegøre nærmere for, hvad disse affredningerbetyder for kommunernes ansvar i forhold til bevaringsværdige bygninger, som der evt.bliver flere af.”

Svar:

I rapporten om bygningsbevaring peges der på, at affredede bygninger bør kunne udpe-ges som bevaringsværdige og overgå til en af de højere kategorier af bevaringsværdigebygninger.Rent praktisk kan en bygning udpeges som bevaringsværdig efter reglerne i planlovgiv-ningen eller efter reglerne i bygningsfredningsloven. I de tilfælde, hvor en bygningmåtte blive indstillet til affredning, vil Kulturarvsstyrelsen i udgangspunktet indstille,at bygningen udpeges som bevaringsværdig.Bevaringsværdige bygninger er alene beskyttet i det ydre, hvor der kan stilles krav tilmaterialer og udformning, medens der ikke kan stilles krav til bygningers indre. Forbevaringsværdige bygninger gælder endvidere, at disse ikke kan nedrives uden tilladel-se fra kommunalbestyrelsen og efter at en offentlig proces er gennemført.Ansvaret for bevaringsværdige bygninger er placeret i kommunerne, og ganske ofte vilbevaringsværdige bygninger indgå i en bevarende lokalplan, som vedtages af kommu-nalbestyrelsen efter inddragelse af borgere og interessenter.Med lovforslaget ændres der ikke på, at ansvaret for de bevaringsværdige bygninger erhenlagt til kommunerne.På grundlag af anbefalingerne i rapporten om bygningsbevaring og i tilknytning tilfredningsgennemgangen forudser jeg et intensiveret samarbejde mellem Kulturarvssty-relsen og kommunerne om de bevaringsværdige bygninger.