1. ÆndringsforslagKulturministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 16. december 2009 og var til 1. behandling den 22. januar 2010.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kulturudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og kulturministeren sendteden 9. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. KUU alm. del−bilag 10. Den 20. januar 2010sendte kulturministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Bygnings Frednings Foreningen, BYFO,Bygningskultur Danmark,Danske Godser og Herregårde,Dansk Skovforening,Foreningen Straatag,Poul Himmelstrup, Dragør,Landsforeningen for bygnings- og landsskabskultur,Tolvmandssektionen i Landbrug & Fødevarer ogÆstetisk Raad.Kulturministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Bygnings Frednings Foreningen, BYFO,Bygningskultur Danmark,Foreningen Straatag,Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur ogÆstetisk Raad.SpørgsmålUdvalget har stillet 36 spørgsmål til kulturministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerUdvalgetindstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsforslag.Udvalget har noteret sig notatet fra Kulturarvsstyrelsen om de initiativer, styrelsen har iværksat iforhold til kommunerne vedrørende bygningskulturen.Notatet er optrykt som bilag 2 til betænkningen.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfkulturministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 41)Istk. 1ændres »1. marts 2010« til: »1. juni 2010«.[Ændringen udsætter lovens ikrafttrædelsesdato 3 måneder]2)Istk. 4ændres »28. februar 2010« til: »31. maj 2010«.[Ændringen af denne overgangsbestemmelse er en konsekvens af udsættelsen af lovens ikrafttræ-delsesdato i 3 måneder]BemærkningerTil nr. 1Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2010.Til nr. 2

Troels Christensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Flemming Damgaard Larsen (V)Preben Rudiengaard (V)nfmd.Karin Nødgaard (DF)fmd.Pia Kjærsgaard (DF)Henrik Rasmussen (KF) Steen Konradsen (KF) Simon Emil Ammitzbøll (LA)Mogens Jensen (S) Lise von Seelen (S) Leif Lahn Jensen (S) Yildiz Akdogan (S)Pernille Frahm (SF) Holger K. Nielsen (SF) Erika Lorentsen (RV) Per Clausen (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)24Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311112

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93Bilagsnr.1234567891011121314151617181920TitelHøringssvar og kommenteret høringsnotat, fra kulturministerenUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 27/1-10 fra Poul Himmelstrup, DragørTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 5/2-10 fra Landsforeningen for bygnings- og land-skabskulturHenvendelse af 8/2-10 fra Bygnings Frednings Foreningen, BYFOMateriale, som Landsforeningen for bygnings- og landskabskulturanvendte i forbindelse med deres foretræde for udvalget den 10/2-10Ændringsforslag fra kulturministerenHenvendelse af 15/2-10 fra Æstetisk RaadHenvendelse af 11/2-10 fra Bygnings Frednings Foreningen, BYFOHenvendelse af 22/2-10 fra Foreningen StraatagHenvendelse af 8/3-10 fra Tolvmandssektionen i Landbrug og Føde-varer m.fl.Henvendelse af 16/3-10 fra Bygningskultur DanmarkHenvendelse af 18/3-10 fra Æstetisk RaadÆndringsforslag (til erstatning af tidligere fremsendte ændringsfor-slag), fra kulturministerenHenvendelse af 21/3-10 fra Æstetisk RaadHenvendelse af 22/3-10 fra Poul Himmelstrup, Dragør1. udkast til betænkningNotat fra Kulturarvsstyrelsen om de initiativer, styrelsen har iværksati forhold til kommunerne, fra kulturministeren2. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93Spm.nr.12TitelSpm. om lovforslagets formål i relation til affredning, til kulturmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslagets bemærkninger om et forventet skatteprovenu ikommunerne som resultat af affredning, til kulturministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om et forventet skøn fra Kulturarvsstyrelsen over antallet afforventede affredninger, til kulturministeren, og ministerens svar her-påSpm. om fleksibilitet i fredningsbestemmelserne, f.eks. diffenrentie-rede fredninger som alternativ til affredning, til kulturministeren, og

ministerens svar herpåSpm. om, hvad affredninger vil betyde for kommunernes ansvar iforhold til bevaringsværdige bygninger, til kulturministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om erfaringerne med, hvorvidt kommunerne lever op til deresansvar og udarbejder bevarende lokalplaner, til kulturministeren, ogministerens svar herpåSpm., om vejlende handlingsplaner er afgørende i forhold til at kunnemodtage tilskud til vedligeholdelse m.v., til kulturministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvorfor ejere af fredede ejerlejligheder ikke kan fradragevedligeholdelsesudgifter, til kulturministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvorfor lovforslaget ikke giver mulighed for fredning afhele bygningsmiljøer, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor bygningsfredningslovens værkbegreb ikke er præ-ciseret i den foreslåede lovændring, til kulturministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om der er forskel på økonomiske og restaureringsmæssige bin-dinger for henholdsvis en bevaringsværdig ejendom og en fredetejendom, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om mulighed for særlige tilskudsordninger for ejere af frededehuse, som ikke kan betale for vedligeholdelse, til kulturministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvordan forholdet er mellem fredninger af »almindeligehuse«−landhuse og bindingsværkshuse og større bygninger−herre-gåde og slotte, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en uddybning af den forkortede sagsbehandlingstid i Kultu-rarvsstyrelsen, der er nævnt i lovforslagets bemærkning, til kulturmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om gamle træskibe kan fredes i henhold til bygningsfrednings-loven, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 27/1-10 fra Poul Him-melstrup, Dragør, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 5/2-10 fra Landsforeningenfor bygnings- og landskabskultur, til kulturministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 8/2-10 fra Bygnings Fred-nings Foreningen, BYFO, til kulturministeren, og ministerens svarherpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 15/2-10 fra Æstetisk Raad,til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-10 fra Bygnings Fred-nings Foreningen, BYFO, til kulturministeren, og ministerens svarherpå

Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/2-10 fra ForeningenStraatag, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det vil være hensigtsmæssigt at sikre et formaliseret og for-pligtigende samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og kommunerne,til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om at udarbejde et ændringsforslag, til kulturministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om det vil have retslig betydning for beskyttelsen af en byg-ning, hvis Kulturarvsstyrelsen i forbindelse med en affredning indstil-ler, at bygningen udpeges som bevaringsværdig, til kulturministeren,og ministerens svar herpåSpm. om at udarbejde et ændringsforslag, til kulturministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om en omhyggelig affatning af fredningsbeskrivelserne forenkelte bygninger vil kunne sikre en retslig beskyttelse af samspilletmed omgivelserne, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm., om Kulturarvsstyrelsen kan pålægge en kommune at udarbejdeen bevarende lokalplan, hvis en fredet bygning indgår i en væsentlighelhed med andre bygninger, som ikke er fredede, til kulturministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren har overvejet, om anbefalingen fra Landsfor-eningen for Bygnings- og Landskabskultur om obligatoriske kommu-nale Lokale Bevaringsråd skal indgå i lovændringen, til kulturministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 8/3-10 fra Tolvmandssektio-nen i Landbrug og Fødevarer m.fl., til kulturministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 16/3-10 fra BygningskulturDanmark, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 18/3-10 fra Æstetisk Raad, tilkulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om regneeksempler på, hvad fritagelsen for betaling af grund-skyld for fredede bygninger har af betydning rent økonomisk, til kul-turministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der er mulighed for at kræve grundskylden tilbagebetalt afejere, der ikke overholder deres forpligtelse til at vedligeholde en fre-det bygning, til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en model, hvor den ikkeindbetalte grundskyld skal anvendestil at vedligeholde fredede bygninger, til kulturministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 21/3-10 fra Æstetisk Raad,til kulturministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelsen af 22/3-10 fra Poul Him-melstrup, Dragør, til kulturministeren, og ministerens svar herpå

NOTATINITIATIVER MED KOMMUNERNE OM BYGNINGSKULTURKommunerne fik overdraget hovedansvaret for bevaringen af kulturarven i forbindelse med kom-munalreformen i 2007, da kommunerne fik hovedansvaret for den fysiske planlægning. Kulturarvs-styrelsen vurderer, at der ligger et stort potentiale for kommunerne i at anvende kulturarven somstrategisk ressource ved at integrere kulturarven i den fysiske planlægning. Derved kan den brugesaktivt og offensivt i forbindelse med kommunens udvikling. Kulturarven kan skabe identitet og bi-drage til at sikre kvalitet i omgivelserne.Kulturarvsstyrelsen har, i samarbejde med kommunerne, iværksat en række initiativer. Det er sty-relsens opfattelse, at bygningskulturen generelt opprioriteres i kommunerne efter kommunalrefor-men, og at de iværksatte initiativer understøtter denne udvikling.–Bygningskultur 2015. Kulturarvsstyrelsen, Realdania, Kommunernes Landsforening og Lands-foreningen for Bygningskultur og Landskabskultur gennemfører i 2010-2015 et koordineret ini-tiativ, der skal forny viden om og interessen for bygningskulturarv både blandt ejere, kommu-ner og offentligheden med fokus på de fredede- og bevaringsværdige bygninger, helheder ogbebyggede strukturer. Til at understøtte dette initiativ vil der være en tværgående forskning ogformidling. Samlet bevilling ca. 71 mio. kr.

Industrisamfundets Kulturarv. I 2004-2007 satte Kulturarvsstyrelsen fokus på industrisamfun-dets kulturarv med udpegningen af 25 nationale industriminder og 161 regionale industrimin-der. De 25 nationale industriminder beskriver samlet den industrielle udvikling i Danmark gen-nem de sidste 150 år. Kulturarvsstyrelsen arbejder i dag gennem dialog og partnerskab medvirksomhederne og offentlige myndigheder med at udvikle industriminderne til en aktiv kultu-rarvsressource til glæde for virksomheden, borgeren og turisten, f.eks. udviklingen af en hel nybydel på Carlsberg-grunden i København. I december 2009 lancerede Kulturarvsstyrelsen web-sitet www.25fantastiske.dk, som gennem lyd, billede og tekst formidler de 25 væsentlige dan-ske industrier.Industrisamfundets havne. I de senere år har der været et stort fokus på en ændret anvendelse afhavnene i Danmark. Derfor har Kulturarvsstyrelsen i 2008 lavet en undersøgelse af bygninger,miljøer og bevaringsværdier på danske havne. De mange bygninger og anlæg i de større danskeerhvervshavne udgør væsentlige dele af kulturarven, som med fordel kan indgå i den fremtidigeplanlægning og udvikling af havnene. I 2009 udgav Kulturarvsstyrelsen en analyse af 6 danskeog 4 udenlandske havne som eksempler på, hvordan kulturarven har givet værdi til den fornye-de havn.Kortlægning af bevaringsværdier. Databasen »Fredede og Bevaringsværdige Bygninger« –www.kulturarv.dk/fbb indeholder samtlige fredede - og bevaringsværdige bygninger i Dan-mark. Databasen er tilgængelig for alle borgere og myndigheder. Databasen udvikles løbende.P.t. udvikles den i samarbejde med fire kommuner med henblik på, at databasen kan rummestørre helheder.Publikationen »Turisme og verdensarv«: I 2009 arrangerede Kulturarvsstyrelsen en seminar-række for de centrale aktører knyttet til de danske verdensarvssteder. Kommunerne spillersammen med ejerne, turismefolk og museer en central rolle for etableringen af stærke samar-bejder, der giver muligheder for ny og større værdiskabelse i forbindelse med turismeerhvervet.Publikationen dokumenterer erfaringer med samarbejdet om kulturarvsturisme, til inspirationfor andre kommuner.Den 5. maj 2010 lancerer Kulturarvsstyrelsen et stort borgerinddragende website om væsentligdansk kulturarv, »1001 fortællinger om Danmark«. Fortællingerne på websitet spænder vidt, frakongeslotte til sindssygeanstalter. Alle landets kommuner er repræsenteret med fortællinger påwebsitet. Alle kan tilføje nye fortællinger, billeder, video til websitet eller kommentere på deeksisterende steder. Websitet giver hermed kommunerne en unik mulighed for at synliggøre dekulturtilbud, oplevelser og den kulturarv, som findes i kommunen for borgerne og for potentiel-le turister.»Kulturarv – en værdigfuld ressource for kommunernes udvikling«. Kulturarvsstyrelsen ogRealdania gennemførte i 2005 en landsdækkende undersøgelse, hvor resultaterne sætter fokuspå de fordele, som kommunerne kan opnå ved at inddrage kulturarven mere aktivt i dereskommende kommuneplaner. Undersøgelsen viste store potentialer i at udnytte kulturarv til ud-vikling af kommunernes profil, tiltrækning af borgere, erhverv og turisme.

Kulturarvskommuner. 54 af landets 98 kommuner ville gerne være med i Realdanias og Kultu-rarvsstyrelsens næste projekt. Haderslev, Hvidovre, Hjørring og Aalborg blev de første kultu-rarvskommuner i 2006-2008. Erfaringerne fra deres arbejde blev så positive, at kommunerneindarbejdede kulturarven i deres planstrategier og hvordan man kan arbejde udviklingsoriente-ret med kulturarven i planlægningen. I 2008-2010 er der udnævnt fire nye kommuner, Maria-gerfjord, Halsnæs, Vordingborg samt »Det Sydfynske Øhav« (samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn, Ærø, Langeland og Svendborg kommuner).Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning. I 2008 har Dansk Byplan-laboratorium og Kulturarvsstyrelsen afholdt det første kursusforløb om kulturarv og planlæg-ning. Formålet var at styrke samarbejdet om kulturarven mellem kommunens planlæggere, kul-turmedarbejdere og de lokale museer.Kulturarvsstyrelsen har taget flere særlige initiativer over for kommunerne til at inddrage kul-turarven som et aktiv i kommunernes udvikling og byplanlægning. I 2010 blev der lanceret enelektronisk eksempelsamling om bevarende lokalplaner, ligesom styrelsen er ved at udarbejdeen guide til kommunerne med forskellige metoder, argumenter og eksempler på kulturarvensbetydning i den fysiske planlægning og byudviklingen.Kommuneatlas – kulturmiljøatlas – kulturarvsatlas. Fra 1987 og indtil 2007 har Kulturarvssty-relsen i samarbejde med kommunerne lavet kommuneatlas med registrering og kortlægning afbevaringsværdier i byer og i bygninger, opført før 1940. Fra 2002 udvides arbejdet til også atomfatte bygningshelheder – kulturmiljøatlas med Langeland, Bornholm, Gentofte og Morsø.Fra 2005 udvides arbejdet med kulturarvsatlas til at omfatte en kortlægning af en kommunes el-ler en større regions faste kulturarvsværdier med bygninger, fortidsminder, kulturmiljøer, byerog kulturlandskaber, med Møn og Vadehavet (4 kommuner). Indtil i dag er der udgivet 90 atlas,omfattende omtrent samtlige byer og større landbebyggelser i Danmark.

Bilag 1

Bilag 2