Høringsnotat vedrørende ændring af lov om anmeldelseaf fødsler og dødsfaldModtagne høringssvarI forbindelse med lovforslaget om anmeldelse af fødsler og dødsfald er dermodtaget høringssvar fra:Ateistisk SelskabDanmarks KordegneforeningDanmarks ProvsteforeningDanske BedemændDanske Kirkers RådDistriktsforeningen af Menighedsråd i Kbh. og Frb.DomstolsstyrelsenFyens StiftHaderslev StiftHelsingør StiftJordemoderforeningenKommunernes LandsforeningKøbenhavns StiftLandsforeningen af MenighedsrådLolland-Falsters StiftLægeforeningenMenighedsrådet ved Vor Frue Kirke, KøbenhavnPræsteforeningenRegion HovedstadenRegion MidtjyllandRegion Nordjylland, RegionsjordemoderenRibe StiftRoskilde StiftSognepræst Thomas Reinholdt RasmussenSundhedsstyrelsenAalborg Nordre Provsti, provst Ole Rysgaard MadsenAalborg StiftÅrhus StiftÅrhus Universitetshospital, Chefjordemoder Joan DürrSide 1Side 3Side 5Side 7Side 9Side 12Side 13Side 14Side 15Side 16Side 18Side 20Side 22Side 23Side 24Side 25Side 27Side 28Side 29Side 31Side 32Side 33Side 34Side 35Side 36Side 39Side 41Side 42Side 43

Sammenfatning af høringssvarenes indhold:

Ingen bemærkninger:

Høringssvarene fraDomstolsstyrelsen, Århus Stift, Aalborg Stift, HaderslevStift, Fyens Stift, Københavns StiftsamtRibe Stifthar ingen bemærkninger tillovudkastet.

Overordnede fællestræk blandt øvrige svar

Hvor disse kommenteres, udtrykkes der generelt tilfredshed med planerne forforenklinger for borgere, sundhedsvæsen og personregistrering, som er lov-udkastets hensigt. Langt de fleste indvendinger gælder detaljer i lovudkastet.

Særligt vedrørende fødselsanmeldelse:

De to jordemødre, der har indsendt høringssvar for hhv.Region NordjyllandogÅrhus Universitetshospital,ligesomDanmarks Kordegneforening,harbemærket, at hjemmefødsler også bør registreres på samme måde, nemligved jordemoderanmeldelse. Denne holdning deles afRegion Hovedstaden,der også understreger, at den elektroniske løsning må integreres i de eksiste-rende systemer, samt afRegion Midtjylland,der har et forslag til lovtekstensudformning.Jordemoderforeningenmener ligeledes, at det er hensigtsmæssigt, at allefødsler indberettes ens, dvs. også hjemmefødsler. Foreningen mener dog, ilighed med Danmarks provsteforening, at den dobbelte indberetningspligtbør fortsætte, både af hensyn til den dobbelte kontrol af oplysningerne og tilden værdi, der er i, at forældrene tager ansvar for en vigtig procedure i aner-kendelsen af barnet i samfundet.Landsforeningen af Menighedsrådtager udkastet til efterretning, men bekla-ger, at den personlige kontakt i sognet i forbindelse med fødselsanmeldelsenudgår.Sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussenbifalder intentionen om regelfor-enkling, men hæfter sig ved, at det kun er sygehuset, der anmelder fødslen,og stiller dermed spørgsmålet, hvorvidt forældre fratages ansvar for deresbørn. Dermed bliver lovudkastet til et spørgsmål om samfundssyn og omsynet på forholdet mellem forældre og børn. Danmarks provsteforening erinde på det samme og skriver, at lovudkastet ikke synes at tage hensyn til detgrundmenneskelige vilkår, at det er naturligt, at anmeldelsen kommer fra etmenneske, den vedrører.Biskoppen over Roskilde Stift,hvis overvejelser deles afBiskoppen over Hel-singør Stift,hilser overordnet forenklingen velkommen, men understreger, atder i en tredjedel af tilfældene ikke vil opleves nogen lettelse, idet der i disseskal registreres faderskab. Biskoppen frygter, at dette ofte vil blive glemt,hvis den generelle forældreanmeldelse bortfalder.Lolland Falsters Stiftsamt

Præsteforeningenunderstreger ligeledes, at det ville være hensigtsmæssigt,om der blev taget højde for omsorgs- og ansvarserklæringer.Provst Ole Rys-gaard Madsenfremhæver også problematikken og foreslår, at jordemødrenekunne indscanne omsorgs- og ansvarserklæringen. Provsten stiller ogsåspørgsmålet om, hvordan man skal forholde sig til personer, der ikke er veri-ficerede, idet der eventuelt kræves dokumentation i form af attester.Danmarks Provsteforeningmener, at lovudkastet mindsker den sikkerhed,der ligger i en dobbelt anmeldelse.Sundhedsstyrelsener positiv over for tiltaget, idet det vil fjerne nogle vanske-ligheder, som dødsårsagsregisteret har i forbindelse med dødfødte.Kommunernes Landsforeningpåpeger det vigtige i, at de sønderjyske kom-muner behandles på lige fod med sognene, så indberetningerne sker ens overhele landet.

Særligt vedrørende anmeldelse af dødsfald

Biskoppen over Roskilde Stift,støttet afBiskoppen over Helsingør Stift,gørgældende, at ændringen ikke vil blive opfattet som nogen væsentlig lettelsefor de pårørende, idet disse fortsat skal anmode om begravelse. Dette gørPræsteforeningen ligeledes gældende og tilføjer, at det vil være hensigtsmæs-sigt, at dødsanmeldelsens og begravelsesanmodningens data kunne videre-sendes elektronisk.Danmarks Kordegneforeningfremhæver, at opdelingen mellem anmeldelseaf dødsfald og anmodning om begravelse kan give de pårørende bedre tid tilat planlægge begravelseshandlingen.Århus Universitetshospitalforventer et mere stabilt system end i dag, såfremtman fremover kun skal anmelde dødsfald digitalt.Region Hovedstadenserogså tekniske problemer nu; den påpeger også, at glemte kodeord til den di-gitale signatur er et problem, men mener, at problemet bliver mindre. Regio-nen foreslår, at PLO (Praktiserende Lægers Organisation) inddrages.RegionMidtjyllandønsker, at de tekniske løsninger udfærdiges i tæt samarbejde medregionerne for at sikre en mindre grad af frustration, end der er ved den elek-troniske dødsfaldsindberetning i dag.Region Nordjyllandstøtter lovforslaget og understreger den lettelse, det vilmedføre.Lægeforeningenser to problemer med lovforslaget:1. Det hviler på en teknisk løsning via Sundhedsstyrelsens systemer(SEI) e.l., men det er formuleret, så indberetningspligten påhviler denenkelte læge. Lægeforeningen er bekymret for den situation, der kanopstå, hvis den tekniske løsning ikke er på plads ved lovens ikrafttræ-den, hvilket medfører en øget administrativ byrde for lægen.

2. Lovudkastet forudsætter, at lægen har adgang til omgående at indbe-rette dødsfald. Dette er endnu ikke fuldt gennemført på alle sygehuseog hos vagtlægerne.Lægeforeningen har en række forslag til ændringer, der tager højde for dette.Sundhedsstyrelsenpointerer ligeledes, at digitaliseringen endnu ikke er fuldtgennemført og understreger, at en indsats fra regionerne er nødvendig for enøget implementering af den elektroniske dødsattest. Sundhedsstyrelsen sav-ner også en kontrolmulighed. Når en dødsattest ikke indberettes, har det of-fentlige ingen mulighed for at kontrollere et dødsfald. Styrelsen påpegerderudover, at en hurtigere indberetning er afhængig af driftssikkerheden isygehusenes IT-systemer. Styrelsen ønsker en uddybning af forhold omkringdødsanmeldelsesblanketten.Danske Kirkers Rådhilser den lægelige anmeldelse af dødsfald velkommen.I den forbindelse har det visse ønsker til ændringer på anmeldelsen påwww.personregistrering.dk. Rådet påpeger, at det anser et elektronisk advistil begravelsesmyndigheden for nødvendigt, så nogen kan reagere.BrancheforeningenDanske Bedemændpåpeger, at foreningen anser det forvigtigt, at der foreligger en papirudgave af dødsattesten til brug for flytningaf afdøde. Den spørger endvidere, om der er planer om en elektronisk begra-velsesanmodningsblanket, og hvordan man fremover vil sikre sig, at afdødesønsker bliver respekteret.

Særligt vedrørende den folkekirkelige registrering

Landforeningen af Menighedsråder tilfreds med, at civilregistreringen ikkeflyttes.Danmarks provsteforeningunderstreger, at der ikke må herske tvivlom, at området fortsat påhviler folkekirkens præster og provster.Menighedsrådet ved Vor Frue Kirke, KøbenhavnogDistriktsforeningen afMenighedsråd i København og Frederiksbergfinder, at lovudkastet haruklarheder og utilsigtede signaler. De finder det ikke klart, at navngivningfortsat kan foregå i kirken. De ønsker at fastholde folkekirkens civilregistre-ringsmyndighed og sognepræsten som begravelsesmyndighed.Danmarks Kordegneforeningunderstreger kraftigt, at den ikke ser lovforsla-get som et forsøg på at flytte ansvaret for civilregistreringen.Danske Kirkers Råd understreger,at rådet ikke har noget imod folkekirkenscivilregistreringsmyndighed for egne medlemmer og henviser til rådets rap-port ”Frihed og Lige Vilkår” fra 2007. Rådet efterlyser valgfrihed for foræl-dre og påpeger, at forslaget opretholder ”grundlaget for indsigelse og kritik”mod folkekirkens civilregistrering. Rådet savner åbninger for de trossam-fund, der fører kirkebøger for at kunne kommunikere med personregistreringog ser frem til et møde med Kirkeministeriet derom.Ateistisk Selskabønsker, at den sønderjyske ordning udvides til hele landet,da civilregistreringen er en offentlig opgave.

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver anledning til følgende bemærkninger

Med lovforslaget ændres ikke på det forhold, at ansvaret for personregistre-ringen påhviler folkekirken1.Blandt andet som følge af høringssvaret fra Danmarks Kordegneforeninglægges der op til, at udtrykket ministerialbøger, der siden indførelsen af denelektroniske registrering har været erstattet af DNK (Den Ny Kirkebog) ogsenere af Personregistrering/CPR samt Den elektroniske Kirkebog, erstattesaf CPR, når der er tale om civile oplysninger og af Den elektroniske Kirke-bog, når der er tale om rent kirkelige oplysninger. Det betyder, at udtrykkeneministerialbog, DNK og Personregistret/CPR udgår.Hvor registreringen foregår, fremgår ikke kun af denne lov, men også af enrække andre love, herunder navneloven, børneloven og lov om begravelse ogligbrænding. Ministeriets igangværende dialog med Danske Kirkers Råd omtrossamfundenes ønsker og behov påtænkes fortsat.Lovudkastet er et resultat af en øget og ønskelig digitalisering inden for sam-fundet som helhed og den offentlige forvaltning i særdeleshed. Denne digita-liseringsproces, der er udmøntet i Regeringen, KL og Danske Regioners:”Strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010” fra juni 2007,vil medføre, at offentlige myndigheder ikke bare lejlighedsvis kommunikererelektronisk med hinanden, men at ikke-elektronisk kommunikation vil ogskal være en undtagelse.Dette kræver i al almindelighed driftssikkerhed og udbredelse af elektroniskesystemer. Med det fokus, der er på en øget digitalisering, herunder lancerin-gen af en ny digital signatur samt planlægningen af en eDag3, som Regerin-gen har indgået aftale med staten, KL og Danske Regioner om, må det for-ventes, at hovedparten af de tekniske problemstillinger, flere af høringspar-

terne nævner, vil være løst inden den elektroniske anmeldelse af fødsler ogdødsfald forventes implementeret i 2011.Det forventes således, at en ny og nemmere digital signatur, både for perso-ner, virksomheder og myndigheder, sættes i drift i 2010. Dette vil mangedob-le antallet af brugere over en periode på få måneder. Samtidig vil digitalise-ringen øges i kommunikationen mellem myndigheder og borgere. Her tænkespå dokumentboks og på NemSMS, hvor det kan forventes, at f. eks. ugifteforældre maskinelt kan erindres om muligheden for en omsorgs- og ansvars-erklæring, således at denne ubureaukratiske og nemt administrerbare ordningtil registrering af faderskab styrkes.Med hensyn til de høringssvar, der gør opmærksom på problemerne meddigitaliseringen er det Kirkeministeriets erfaring, at de afhjælpes, når prakti-ske initiativer, der tager den ny teknologi i anvendelse, igangsættes trinvis.Der vil derfor blive lagt op til, at implementeringen kan ske gradvist og i dentakt regionerne er parate hertil. Det kan også betyde, at eksempelvis denelektroniske anmeldelse af hjemmefødsler først bliver igangsat senere, menslangt den overvejende del af alle fødsler kan blive elektronisk anmeldt frastarten.I sjældne tilfælde vil det kunne ske, især i forbindelse med førstegangsføden-de, der er født i udlandet, at der i forbindelse med fødselsregistreringenmangler noget dokumentation, for eksempel for morens navn. Denne vil fød-selsregistreringsstedet fortsat skulle indkalde fra borgeren.Den dobbelte registrering, der hidtil har fungeret i det meste af landet, er ikkelængere skønnet nødvendig. Dels skyldes det erfaringer fra Sønderjylland,hvor fødsler er blevet registreret ud fra jordemoderens anmeldelse. Delsskyldes det det faktum, at navngivningsmyndigheden har adgang til at seregistreringen i Den elektroniske Kirkebog/CPR. Det vil derfor uvægerligtstraks afføde spørgsmål, for eksempel hvis et barn registreret som dreng skalhave et pigenavn. Endelig forebygger det fejl, at jordemoderens anmeldelsesker i sammenhæng med den arbejdsgang, hvor det nyfødte barns cpr-nummer bliver udtaget.Lovudkastet indebærer ikke merarbejde for nogen parter. Derfor gøres detklart i teksten, at lægens pligt er begrænset til indberetning af dødsfaldet tilsundhedsvæsenets systemer, hvorfra dødsfaldsindberetningen overføres tilDen elektroniske Kirkebog/CPR. At det ikke medfører merarbejde, betyderikke, at alle parter i alle henseender oplever lettelsen lige stor. For eksempelvil de pårørende i forbindelse med et dødsfald ikke opleve lettelsen særligstor, idet der fortsat skal anmodes om begravelse. Dog vil tidspresset til at fåaftalt begravelsen ikke være så stort som nu. Derfor ligger forbedringen mestinden for forvaltningen.Samtidig er det taget til efterretning, at det ikke synes at besvære jordemød-rene også at indberette hjemmefødsler. Dette medfører en lettelse for foræl-drene i den sammenhæng.Lovudkastet vil få følgevirkninger inden for andre områder, eksempelvis irelation til begravelse og ligbrænding eller faderskab, hvor traditionelle pro-

cedurer og velkendte vaner må lægges om. Dette vil Kirkeministeriet, så-fremt lovforslaget vedtages, drøfte med relevante parter.

Vedrørende lovforslagets økonomi

Danmarks Provsteforenings ønske om en tydeliggørelse af, at der ikke skaloverføres lønmidler fra det kirkelige område til andre parter, understøttes af,at det er ministeriets opfattelse, at de foreslåede ændringer ikke påfører no-gen part et merarbejde.Kommunernes Landsforenings ønske om at fjerne besparelsespotentialetefterkommes, da den angivne besparelse ikke er en konsekvens af lovforsla-get. Advisering af de kommunale børneplejesystemer er derimod noget somregionerne og kommunerne kan aftale at indføre, hvis der i forvejen anven-des elektronisk overførsel af fødselsanmeldelsen.

Særligt vedrørende anmeldelse af fødsler:

Med hensyn til anmeldelse af fødsler vil der være tale om, at jordemødrefortsat skal anmelde fødslen, men at dette kan ske ved elektronisk overførselaf oplysninger, som jordemoderen i forvejen indtaster. Forenklingen ligger i,at disse oplysninger ikke længere skal suppleres med en papiranmeldelse,sendt som almindeligt brev.For ugifte forældre vil det fortsat være sådan, at de skal indlevere oplysnin-ger vedrørende faderskabet. Det er en pligt, de allerede i dag oplyses om iforbindelse med fødselsforberedelsen, ligesom det fremgår af temaet "Minebørn" på den fællesoffentlige hjemmeside Borger.dk.I den gældende lov anvendes i § 2 formuleringen: ”Anmeldelse af fødsel skalforetages af barnets forældre, for barn uden for ægteskab af moderen.” Så-fremt en jordemoder ikke medvirker ved fødslen, vil der fortsat bestå en an-meldelsespligt, denne foreslås dog formuleret således, at udtrykket forældreog moren erstattes af forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fæl-les forældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne, hvilke mere præ-cist fastlægger, hvem anmeldelsespligten kan påhvile.Personregisterførernes opgave forenkles med kun én anmeldelse, der desu-den kan ankomme elektronisk, hvorved indtastning overflødiggøres.I kommunernes sundhedspleje kan oplysning om nyfødte straks blive regi-streret, også her uden indtastning.I samarbejde med Finansministeriet, KL og Danske Regioner har Kirkemini-steriet med økonomisk støtte fra Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde(STS) igangsat et projekt, der skal bidrage til en nem implementering af denelektroniske grænseflade, som Kirkeministeriet allerede har udviklet i Per-sonregistrerings/CPR-systemet, til opsamling af oplysninger fra hospitaler ogtil videreekspedition af oplysninger til de kommunale systemer i bl.a. sund-hedsplejen.

Det præciseres derudover, at overgangen til den elektroniske overførsel affødselsanmeldelsen kan ske i den takt regionerne er parate hertil, desuden atden nye bekendtgørelse vil tage højde herfor.

Særligt vedrørende dødsanmeldelser:

Lovforslaget lægger op til, at den dødsattest, lægen i dag udskriver via Sund-hedsstyrelsens elektroniske system, fremover overføres automatisk til Denelektroniske Kirkebog/CPR.Med hensyn til lægens opgave vil der derfor være tale om behandling af desamme oplysninger som nu, men disse behandles på en anden måde af it-systemerne. Således skal der ikke længere udskrives en dødsattest, idet op-lysningerne overføres elektronisk.Da Sundhedsstyrelsen har udviklet og idriftsat det system, der skal indberet-tes i, påføres lægerne ikke udgifter hertil.For hospitalerne er det ikke obligatorisk at anvende systemet, hvis alternativesystemer opfylder Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold samtkan kommunikere elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem forde elektroniske dødsattester.Sundhedsstyrelsens system vurderes velegnet til også at håndtere elektroniskindberetning af dødsfald til Den elektroniske Kirkebog/CPR, og en anvendel-se vil i høj grad medføre forenklede og effektiviserede arbejdsgange hos deberørte myndigheder.

Høringen giver anledning til følgende ændringer i Lovforsla-get og dets bemærkninger:

§ 2 stk. 1 affattes:

”§ 2. Anmeldelse af fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvir-ket ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket, påhviler anmel-delsespligten forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles foræl-dremyndighed, forældremyndighedsindehaverne eller en person, der af disseer bemyndiget til at foretage anmeldelsen. ”

§ 2 stk. 4 affattes:

”Stk. 4. Anmeldelsen af dødsfald skal foretages af den læge, der udfærdigerdødsattest, gennem sundhedsvæsenets it-systemer.”

I ”Bemærkninger til lovforslaget, almindelige bemærkninger, afsnit 3.1”

erstattes afsnittene 3-5 af nedenstående tekst:

”Derer ingen væsentlig forskel på oplysningerne i jordemoderens anmeldel-se og forældrenes anmeldelse, og personregisterføreren har derfor ikke nogetbehov for at få anmeldelsen fra flere sider.

Jordemødrene har også nu anmeldelsespligt, når de medvirker ved hjemme-fødsler. Denne kan gøres elektronisk, så en skelnen mellem hjemmefødslerog fødsler på sygehus er derfor unødvendig. Der skal blot skelnes mellemfødsler, hvor en jordemoder medvirker og dem, hvor ingen jordemoder med-virker.Det er på baggrund heraf unødvendigt at opretholde en selvstændig pligt forforældrene, for barn uden for ægteskab moderen, til at anmelde deres barnsfødsel til personregisterføreren, når der samtidig foretages anmeldelse frajordemoderens side. Derfor foreslås denne pligt afskaffet, mens den skal bi-beholdes i de tilfælde, hvor der ikke foretages anmeldelse fra anden side.

Efter afsnit 7 indsættes afsnittet:

I lovforslaget lægges der imidlertid op til, at udtrykket forældre og mode-ren, erstattes af forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles for-ældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne, hvilke er mere præciseudtryk for, hvem ansvaret kan påhvile.

Bemærkninger til lovforslaget enkelte bestemmelser, til § 1 nr. 2 affat-

tes:

”Til nr. 2.Med den foreslåede formulering af stk. 1 bortfalder pligten for forældrene tilat foretage anmeldelse af fødsel, når en jordemoder har medvirket. Da jor-demoderanmeldelsen samtidig skal være hovedreglen, er denne flyttet opførst i bestemmelsen.I de tilfælde, hvor ingen jordemoder medvirker, består forældrenes pligt til atanmelde fødslen fortsat. Anmeldelsen kan således, efter forældrenes valg,foretages af moderenelleraf faderen, uanset om de er gift, eller af en person,som forældrene har bemyndiget til at foretage anmeldelsen.Med den foreslåede formulering af stk. 2 reguleres anmeldelsen af de fødsler,hvor ingen jordemoder har medvirket, og hvor hverken barnets mor eller farer i stand til at foretage fødselsanmeldelse – fx fordi de er afgået ved døden.Det fastlægges, hvem der i så fald skal foretage fødselsanmeldelsen.Stk. 3 regulerer, hvem der har pligt til at anmelde en fødsel i de få særligetilfælde, hvor et barn fødes om bord på et skib eller i et luftfartøj på vej tillandet.Dødsfald om bord på skibe eller i luftfartøjer foreslås fremover omfattet aflovforslagets § 2, stk. 4.Med den foreslåede formulering af stk. 4 bortfalder den selvstændige pligtfor pårørende til afdøde til at foretage anmeldelse af dødsfaldet. I stedet ind-føres der pligt for den læge, der udfærdiger dødsattesten, til også at anmeldedødsfaldet. Dette gælder, uanset hvor dødsfaldet sker.”