Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov

om bygnings- og boligregistrering (Indsamling af energioplysninger

m.v.)

1. Indledning

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om bygnings- og boligregi-strering (Indsamling af energioplysninger m.v.) blev den 13. juli 2009sendt i høring med høringsfrist den 14. august 2009.Der er modtaget svar fra i alt 33 af de hørte 99 organisationer, myndighe-der og virksomheder. Heraf har 24 haft bemærkninger til forslaget. I ved-lagte høringsliste, jf. bilag 1, er det anført, hvilke organisationer m.v. derhar haft lovforslaget til høring.

2. Sammenfatning

Formålet med lovforslaget er at synliggøre energiforbruget i bygningerved at samle energiforsyningsselskabernes opgørelser af energiforbrug iBygnings- og Boligregisteret (BBR).Oplysninger om bygningers beregnede energiforbrug er allerede registre-ret i BBR via energimærkningsordningen, men brugerens adfærd vil oftebetyde, at der er forskel på en bygnings beregnede og faktiske forbrug.Ved at samle oplysninger om både det beregnede og faktiske forbrug, vilmyndigheder, forsyningsselskaber og private parter få et bedre overblikover energiforbrug og besparelsespotentiale i bygningsmassen.De fleste organisationer m.v. er positive overfor de ændringer, der er fo-reslået i lovforslaget.Flere høringssvar, herunder Forbrugerrådet, Foreningen af RådgivendeIngeniører, Geoforum og Tekniq, finder, at der er et stort behov for encentral løsning til indsamling af energiforbrugsoplysninger i forbindelsemed udarbejdelse af grønne regnskaber over bygningers energiforbrugm.v. samt som grundlag for en seriøs energirådgivning.Høringssvarene har bl.a. givet anledning til præcisering i lovteksten ved-rørende videregivelse af energiforbrugsoplysninger i henhold til person-

datalovens regler og præciseringer af indholdet i indberetningerne afenergiforbrugsoplysningerne.Kommenteringen af høringssvarene nedenfor er foretaget med udgangs-punkt i følgende opdeling:3.1. Indberetningspligt for energiforbrugsoplysninger3.2. Gebyr for videregivelse af ejendomsdata

3. Kommentarer til de enkelte emner

3.1. Indberetningspligt for energiforbrugsoplysninger

3.1.1. Byrder som følge af indsamlingen af energiforbrugsoplysninger

DI Energibranchen, Københavns Energi, DONG Energy, Dansk Energiog Energi- og Olieforum gør generelt opmærksom på, at det er væsentligtat undgå uforholdsmæssige administrative byrder for energiselskaberne.Dansk Energi og DONG Energy sætter spørgsmålstegn ved, om energi-forsyningsselskaberne får besparelser ved løsningen, da de ikke i dag me-ner at have væsentlige omkostninger forbundet med udlevering af data.Københavns Energi, HNG og Naturgas Midt-Nord bekræfter imidlertid,at registreringen af energiforbrugsdata i BBR vil kunne lette forsynings-selskabernes sagsgange i forbindelse med fx indsamling af data og ener-girådgivning, idet det vil blive nemmere at finde frem til bygninger medhøjt energiforbrug.

Kommentar

DONG Energy har i sit oprindelige høringssvar vurderet byrderne tilindsamling af naturgasforbrugsoplysninger som meget store. Erhvervs-og Byggestyrelsen har efterfølgende været i dialog med DONG Energyog præciseret, at energiselskabernes indberetningspligt kun omfatter énårlig fremsendelse af energiforbrugsoplysninger. På det grundlag vurde-rer DONG Energy i et nyt høringssvar, at byrden vil være minimal.Bemærkningerne til lovforslaget vil blive præciseret, så det klart fremgår,at frekvensen for dataleverancer af energiforbrugsoplysninger begrænsestil én gang årligt. Desuden præciseres indholdet af indberetningspligten,herunder at det omfatter forsyningsstedets adresse, det målte forbrug in-denfor periodeafgrænsningen, samt eventuelle supplerende oplysninger,der skønnes nødvendige for at identificere forbruget.

3.1.2. Energioplysninger for statens institutioner

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste og Ministeriet for Viden-skab, Teknologi og Udvikling gør opmærksom på, at statslige institutio-

ner har en årlig pligt til at indberette deres energiforbrug til Energistyrel-sen. De finder derfor, at indberetning til BBR vil være dobbeltarbejde.

Kommentar

Lovforslaget pålægger ikke statslige institutioner ekstraopgaver. Indbe-retningspligten ligger alene hos energiforsyningsselskaberne, der skal le-vere data for alle deres kunder. De vil dog ikke blive pålagt at sorterestatslige data fra, da det vil medføre for meget administration for energi-forsyningsselskaberne. For Forsvarets og Justitsministeriets bygningergælder det, at behandlingen af data respekterer de særlige regler herfor.

3.1.3 Tekniske vanskeligheder ved indsamlingen af data

Københavns Energi og Energi og Olieforum gør i deres høringssvar op-mærksom på tekniske vanskeligheder i forbindelse med indsamlingen afenergiforbrugsoplysningerne. Københavns Energi har som eksempler an-ført flere tekniske udfordringer, hvoraf langt hovedparten omhandleridentifikation af bygninger i Københavns tætte, gamle bykernebebyggel-se, hvor mange gamle ledningssystemer og varmeanlæg går på tværs afbygninger og ejerforhold. Desuden har Københavns Energi, som det ene-ste forsyningsselskab, et dampbaseret fjernvarmenet i drift udover dettraditionelle vandbaserede fjernvarmesystem. Det komplicerer yderligeremåden der registreres, måles og videregives forbrugsdata på. Energi- ogOlieforum nævner særlige forhold omkring olietanke, hvor kunderne ikkeer bundet til en leverandør. Det betyder, at kunderne indenfor samme årkan få leveret fra flere forskellige selskaber, ligesom de selv kan hente fy-ringsolie fra fx en servicestation.

Kommentar

COWI A/S har på foranledning af Erhvervs- og Byggestyrelsen foretageten forundersøgelse til lovforslaget, som peger på, at langt hovedparten afbygningsmassen, som er registreret i BBR, relativt enkelt kan matchesmed forsyningsselskabernes registrerede energiforbrug. Det gælder fx ca1 million parcelhuse med egne stikledninger, der afregner direkte medderes energiforsyningsselskab. Eventuelle problemer med at indsamle da-ta fra den sidste gruppe bygninger (ca. 10-20 pct. af den samlede byg-ningsmasse) vil blive håndteret konkret i forbindelse med den administra-tive udmøntning af ordningen. Her vil der blive etableret en simpel digi-tal indsamlingsløsning med mulighed for særlige tekniske tilpasninger,såfremt dette vurderes nødvendigt for at opnå et validt datagrundlag. Er-hvervs- og Byggestyrelsen får ansvaret for den digitale indsamling, ogden tekniske løsning vil blive udviklet og implementeret efter lovensikrafttrædelse.

3.1.4 Afgrænsning af forsyningsområdet

Dansk Fjernvarme og Teknologisk Institut foreslår, at lovforslaget udvi-des til at omfatte brænde, eventuelt ved brug af andre kilder end energi-forsyningsselskaberne.

Kommentar

En vurdering af omfanget af brændeforbruget ville indebære, at leveran-dører og forbrugere af brænde, træpiller og anden biobrændsel skulle på-lægges en indberetningspligt til BBR. Det vurderes, at omkostningerneved en sådan indberetningspligt, som ville omfatte store dele af befolk-ningen, ikke opvejes af gevinsterne ved indberetningen af disse data.

3.1.5 Registrering af energimærkningsdata

DI foreslår at lægge energimærkningsdata i BBR frem for på den Offent-lige Informationsserver (OIS), så alle energirelevante data samles i ét re-gister.

Kommentar

Den Offentlige Informationsserver (OIS) er en portal, der samler og vide-regiver data fra BBR, energimærkningsordningen og flere andre offentli-ge registre, der indeholder ejendomsdata. En virksomhed, der skal benyt-te energidata til fx udarbejdelse af grønne regnskaber, behøver såledeskun at rekvirere data fra ét sted.

3.1.6 Behandling af personhenførbare data

Datatilsynet har i sit høringssvar ønsket en nærmere præcisering af lov-forslaget i forhold til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Da-tatilsynet peger på, at lovforslaget tilsyneladende vil indebære en rækkebehandlinger af personoplysninger omfattet af persondataloven, herunderbl.a. oplysninger om energiforbrug. Det følger af persondataloven, at op-lysninger om hvor stort el-forbrug den enkelte husstand har og på hvilkettidspunkt af døgnet, normalt ikke vil kunne videregives til private perso-ner, virksomheder mv. fra et offentligt eller privat elværk. Datatilsynetanser det derfor for ønskeligt, at lovens tekst klart angiver, hvad der måbehandles og hvordan.Herudover ønsker Datatilsynet det angivet, hvorvidt Økonomi- og Er-hvervsministeriet vurderer, at denne præcisering af persondataloven erinden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

Kommentar

Datatilsynets høringssvar har givet anledning til præciseringer af lov-forslagets § 5, stk. 5, samt tilhørende bemærkninger. Efter fornyet høringfølger lovforslaget nu Datatilsynets anbefaling om en præcisering i for-hold til persondataloven og databeskyttelsesdirektivet. Det fremgår såle-des af lovforslaget, at energiforbrugsdata for en specifik bolig alene kan

videregives til bygningens ejer, myndigheder og Den Offentlige Informa-tionsservers datadistributører (OIS) uden særskilt vurdering i forhold tilpersondataloven, og bestemmelsen er således på dette punkt en præcise-ring i forhold til persondataloven. Ejendommens ejer kan eksempelvishave behov for adgang til oplysninger om ejendommens energiforbrug iforbindelse med salg, udarbejdelse af grønt regnskab eller energimærk-ning af ejendommen. Såfremt ejer ønsker at videregive disse oplysningertil tredjepart vil der skulle ske en konkret vurdering i forhold til person-datalovens regler.Oplysningerne kan endvidere videregives til enhver i anonymiseret form.Dermed vil myndigheder, forsyningsselskaber og private parter få et bed-re overblik over energiforbrug og besparelsespotentiale i bygningsmas-sen.Således vil formålet om synliggørelse af forbruget for alle fortsat væreopfyldt, blot med præciseringer af selve videregivelsen og offentliggørel-sen i henhold til persondatalovens regler.Det er vurderingen, at lovforslaget med de nævnte præciseringer liggerindenfor rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

3.1.7 Koordination med Energistyrelsen

Energistyrelsen har foreslået en præcisering i forhold til det nævnte afsnitom koordinering med Energistyrelsens planlagte udvikling af et stamda-taregister til håndtering af måledata til understøttelse af det frie el-marked.

Kommentar

Energistyrelsen har iværksat udviklingen af et stamdataregister til ind-samling af elmålerdata i et stamdataregister under Energinet.dk og fore-slår derfor, at BBR tilgår el-forbrugsoplysningerne herfra, så snart regi-stret er færdigudviklet. Forslaget sikrer, at dobbeltregistreringer hosstatslige myndigheder kan undgås. I forbindelse med udmøntning af lov-forslaget vil Erhvervs- og Byggestyrelsen derfor i samarbejde med Ener-gistyrelsen arbejde for, at elmålerdata kan tilgå BBR fra Energinet.dk’sstamdataregister.Dette vil blive anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

3.2. Gebyr for videregivelse af ejendomsdata

Københavns Energi er grundlæggende positiv over for indsamlingen afenergiforbrugsoplysninger til BBR og har foreslået en økonomisk model,hvor forsyningsselskaberne får en andel af den brugerbetaling, der læggesop til i lovforslaget.

Dansk Ejendomsmæglerforening er ligeledes grundlæggende positiveoverfor forslaget. Dansk Ejendomsmæglerforening har anført, at et gebyrfor at trække oplysninger i forbindelse med ejendomshandler bør holdesnede på et minimum og nævner, at 300 kr. vil være rimeligt.

Kommentar

Gebyret skal alene dække omkostningen vedrørende udvikling og drift afen ny digital selvbetjeningsløsning, der skal give brugerne adgang til allenødvendige ejendomsoplysninger ved ejendomshandel via internettet.Gebyrmodellen er godkendt af Folketingets Finansudvalg ved aktstykkenr. 163 af 25. juni 2009. Gebyret vedrører ikke brugerbetaling angåendeenergiforbrugsoplysninger.I relation til Dansk Ejendomsmæglerforenings bemærkninger til forslagetkan det bekræftes, at gebyret til indhentelse af ejendomsoplysninger i for-bindelse med ejendomshandler kan holdes indenfor 300 kr. pr. handel, ogat gebyret forventes at blive nedjusteret væsentligt efter endt tilbagebeta-ling af investeringerne i det digitaliseringsprojekt, som gebyrerne finan-sierer (DIADEM-projektet).

Bilag 1

Hørte myndigheder og organisationer

Følgende myndigheder, organisationer m.fl. har været hørt over udkastet til lov-forslaget, der desuden har været offentliggjort på Erhvervs- og Byggestyrelsenshjemmeside og høringsportalen:1 Advokatsamfundet,2 BAT-Kartellet,3 Beskæftigelsesministeriet,4 Boligselskabernes Landsforening,5 Cenergi,6 CPR-kontoret,7 Danmarks Statistik,8 Dansk Byggeri,9 Dansk Ejendomsmæglerforening,10 Dansk Energi, Dansk Fjernvarme,11 Dansk Industri/Byggematerialebranchen,12 Dansk Postordre Handel,13 Dansk Total Distribution,14 Dansk Transport og Logistik,15 Danske Arkitektvirksomheder,16 Danske Regioner,17 Datatilsynet,18 Den Danske Landinspektørforening,19 Det Storkøbenhavnske Vejnavnesamarbejde,20 Det økologiske Råd,21 DFF-edb,22 Domstolsstyrelsen,23 DONG Energy,24 DTU,25 Ejendomsforeningen Danmark,26 Ejerlejlighedernes Landsforening,27 Energi- og olieforum,28 Energinet.dk,29 Energistyrelsen,30 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,31 Falcks Redningskorps,32 Finansministeriet,33 Finanstilsynet,34 Forbrugerrådet,35 Forbrugerstyrelsen,36 Foreningen af danske Kraftvarmeværker,37 Foreningen af kommunale beredskabschefer,38 Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjeneste,39 Forsvarsministeriet,40 FRI,41 Geoforum Danmark,42 HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene,43 HNG,

44 Håndværksrådet,45 Indenrigs- og socialministeriet,46 IT- og Telestyrelsen,47 Justitsministeriet,48 Jydske Grundejerforeninger,49 Kirkeministeriet,50 KL,51 Klima- og Energiministeriet,52 KMD,53 Kolonihaveforbundet,54 Kommunalteknisk Chefforening,55 Konkurrencestyrelsen,56 Kort- og Matrikelstyrelsen,57 Kulturministeriet,58 Københavns Energi,59 Let Byrder,60 Miljøministeriet,61 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration,62 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,63 Ministeriet for sundhed og Forebyggelse,64 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling,65 Naturgas Midt-Nord,66 Naturgas Fyn,67 NCC,68 Patent- og Varemærkestyrelsen,69 PET,70 Politiforbundet i Danmark,71 Post Danmark A/S, Post Danmark Brevproduktion & Transport,72 Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF),73 Folia,74 Realdania,75 Rigsarkivet,76 Rigspolitiet,77 Rigsrevisionen,78 Rockwool International A/S,79 Sikkerhedsstyrelsen,80 SKAT, Told- og Skattestyrelsen81 Skatteministeriet,82 Skov- og Naturstyrelsen,83 Slots- og Ejendomsstyrelsen,84 Statens Byggeforskningsinstitut,85 Statens Lufthavnsvæsen,86 Statsministeriet,87 Søfartsstyrelsen,88 TAC Energy Solutions,89 Tekniq,90 Installatørernes organisation,91 Telekommunikationsindustrien i Danmark,92 Transportministeriet,93 Udenrigsministeriet,