Samrådsspørgsmål A

”Vil ministeren redegøre for de utilsigtede konsekvenser, som adgangen fortilførsel af udenlandsk kapital til dansk landbrug kan få på længere sigt, idetder tænkes på udenlandske investorers opkøb af landbrugsarealer med detformål at sikre fødevareforsyningen i hjemlandet, som allerede foregår vissesteder i verden?”

Svar:

- Vi ønsker at opretholde et dansk landbrugserhverv. Derforskal erhvervet også have mulighed for at tilpasse sig til ud-viklingen, så det kan lade sig gøre at opretholde et konkur-rencedygtigt dansk landbrug.- Indledningsvis vil jeg pege på, at det - ikke mindst i dennuværende økonomiske situation - er vigtigt, at landmæn-dene får større valgfrihed med hensyn til finansieringen afderes bedrifter. Det er derfor meget væsentligt, at der givesstørre mulighed for etablering i selskabsform end efter de

nuværende regler. Dette har især stor betydning for de me-get store og kapitaltunge landbrugsbedrifter.- Som jeg nævnte i min besvarelse af spørgsmål 39 om kon-sekvensen af at åbne for fremmedkapitaltilførsel til dansklandbrug, kan jeg oplyse, at det foreliggende lovforslagfastholder de hidtidige regler om, at landmanden i selskabetskal have en bestemmende indflydelse. Der lempes såledesalene på de hidtidige relativt strenge regler om, at de øvrigeinvestorer skal være i nærmere bestemt familie med land-manden i selskabet, eller skal være livsforsikringsselskabereller pensionskasser.- Reglerne føres hermed i princippet tilbage til retstilstandenfør landbrugslovsændringen i 1999.- Det var opfattelsen hos de fleste eksperter ved høringen påChristiansborg om L 39 den 10. februar 2010, at den fore-slåede ændring af selskabsreglerne ikke vil give anledningtil meget store eksterne investeringer i landbrugsejendomme– og da slet ikke fra udenlandske investorer, da de danskepriser på landbrugsjord fortsat er oppe i et sådant niveau, atudenlandske investorer næppe vil finde det interessant atopkøbe landbrugsejendomme i Danmark med henblik på atsikre fødevareforsyningen i hjemlandet. Danmark har noglemeget skrappe miljøkrav, som gør det dyrt at producere iDanmark. Der var endvidere en forventning om, at selvejetfortsat ville bestå i væsentligt omfang.- Jeg vil også godt lige nævne Niels Kærgårds bemærkningerved høringen på Christiansborg. Han nævnte, at danskelandmænd hidtil har været villige til at betale jordpriser,som var højere end det, som jorden kunne forrente. Han

forventede, at det fortsat ville være sådan, og at prisniveauetpå danske landbrugsejendomme derfor også fremover vilvære således, at en investering i en dansk landbrugsejendomsom udgangspunkt altid vil have en lavere forrentning endalmindelige kapitalanbringelser i anden virksomhed. Detmåtte derfor forventes, at eksterne investorer kun vil inve-stere i landbrugsbedrifter i det omfang, investorerne har ensærlig interesse heri.- Netop for hele den vegetabilske produktion gælder jo, atden er bundet til jorden, og derfor i modsætning til andreformer for produktionsvirksomhed ikke kan flyttes rundt, ogdermed heller ikke flyttes ud af landet.- Men skulle der på et tidspunkt vise sig en uhensigtsmæssigudvikling, vil man jo have friheden til i så fald at ændre reg-lerne på ny.- Det jeg ser for mig - og som jo er formålet med ordningen -er, at ordningen vil kunne sikre dels generationsskifter udenfor familiekredsen, dels at f.eks. en gruppe yngre landmændkan købe en større produktionsejendom i fællesskab, eller isærlige tilfælde, at lånekapital kan konverteres til indskuds-kapital. Og det vil der i den grad være brug for, når opgavener at skabe gode rammebetingelser for en strukturudvikling,der kan realisere stordriftspotentialet i landbrugssektoren.