Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 2. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009. 1. behandling 29.10.2009. Betænkning 24.02.2010).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Om lidt skal vi tage endelig stilling til, om landbrugsloven fuldstændig skal liberaliseres, og til alle de værn, der har været sat op imod selveje, imod, at udenlandske landmænd med udenlandsk kapital bare kunne komme og købe dansk landbrug en masse. Det skal vi tage stilling til lige om lidt. Jeg er jo lidt spændt på, om det er regeringen, der har fundet på at komme med sådan et forslag, eller om det er skrevet ovre i organisationen Landbrug & Fødevarer, tidligere Landbrugsraadet, og om det er det, at landbruget nu er i en situation, hvor det mangler penge, og hvor der er en lang række af de produktioner, som landbruget har, som giver underskud, som er årsagen til, at man tror, at bare fordi man liberaliserer, kan man få en bedre mulighed for at få hentet noget kapital til landbruget.

Sagen er den, at hvis man fjerner alle de værn, jeg talte om tidligere, med hensyn til hvem der kan eje dansk landbrug, så vil det i fremtiden være sådan, at en enkelt mand kan eje hele dansk landbrug. Det kan være en russisk oligark eller en arabisk oliesheik, der kommer og køber det hele, for det hele vil være til salg. Alt det, vi gerne vil, i forhold til at skabe liv ude på landet, sørge for økologi, sørge for, at det bliver lettere for en ung landmand at komme ind i erhvervet, er til diskussion.

Vi afviser ikke, at vi skal have en drøftelse af landbrugsloven. Det har vi haft adskillige gange inden for de sidste 10-20 år. Men vi har været nogenlunde enige om, at man skulle tilgodese livet ude på landet, at man skulle tilgodese natur, miljø og fauna og sørge for, at der var en bæredygtig produktion i vores landbrugserhverv. Det har vi ikke mere nu, og der er ikke noget, der tyder på, at bare fordi et landbrug er stort, er det mere rentabelt, og der er flere sorte tal på bundlinjen, end der er i forhold til økologi.

Noget af det, som vi i Socialdemokratiet anker over, er, at man har fremsat det her lovforslag, uden at vi kan aflæse konsekvenserne. Det er noget af det, vi altid kigger på i andre sammenhænge, nemlig om man kan se, at hvis en regering vil et eller andet eller et parti vil et eller andet, så fører det til det og det. Det kan vi ikke se i det her lovforslag. Vi ved det ikke. Vi har haft en høring om det her i Folketinget, og ingen af de eksperter, vi havde inde, var i stand til præcis at sige, hvad der vil ske.

Ingen afviser, at der er behov for at få ny kapital ind i landbruget, men præcis hvordan skal det ske? Hvad betyder det, at man gør bopælspligten upersonlig? Ja, hidtil har det været sådan, at udenlandske landmænd godt kunne købe danske landbrug, men de var nødt til at bosætte sig på gården. Det er væk. Så er der fortrinsstillingen. Hvis en lille landmand gerne ville have lov til at udvide sin produktion og en anden landmand i området ville sælge sin ejendom og måske bare kunne blive opkøbt af storbonden, så var reglerne sådan, at den lille landmand skulle spørges. Man tog hensyn til de små i samfundet. Det er væk.

Der er stort set ingen værn tilbage, og derfor har vi fra Socialdemokratiets side, fra første dag det her lovforslag var til behandling, foreslået, at vi skulle have nedsat en kommission, der kunne kigge på konsekvenserne. Når man så havde set på de eksperters udtalelser om, hvad det her ville føre til, så ville vi sætte os ned, gerne sammen med et bredt flertal i Folketinget, og sige: Det her er jo klogt, for det gør det, vi gerne vil. Men at have bind for øjnene og være fuldstændig blinde, når vi afgiver vores stemme, vil vi selvfølgelig ikke. Vi vil gerne stemme for noget, hvis det sker på et oplyst grundlag. Det er ikke tilfældet i den her sag.

Derfor bliver vi nødt til at stille et ændringsforslag, for det er jo sådan set et ændringsforslag, vi taler om her i dag. Jeg skal sige, at lovforslaget jo er en del af »Grøn Vækst«, som regeringen udelukkende har afhandlet sammen med Dansk Folkeparti. Vi blev smidt ud af forhandlingerne, og det er jo ingen skam at gå, når man bliver smidt ud. Men det her hviler på et smalt grundlag i Folketinget, og de fire oppositionspartier er også enige om, at der skal ske noget andet. Vi er glade for den opbakning, når vi engang skal til at stemme om det. Vi er glade for, at både SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre støtter forslaget om at nedsætte en kommission og udsætte lovforslaget et års tid, så vi kan se på, hvad konsekvenserne er. Det er vi meget, meget glade for, og vi tror endda også, at det er klogt, at man bærer sig sådan ad, for det skal være sådan i parlamentarismen, at vi ved, hvad det er, vi stemmer om. Det ved vi ikke, hvis vi bare siger ja til det, regeringen og Dansk Folkeparti har aftalt.

Derfor vil vi simpelt hen bare undlade at stemme til de forslag, som regeringen er kommet med, og de ændringsforslag, den har stillet. Vi blander os ikke i de trakasserier, man har haft med Dansk Folkeparti, men vi synes, der er grundlag for, at vi helt kontant siger: Skal vi nu ikke lige lave en timeout? Skal vi nu ikke nedsætte den kommission, få folk, der har forstand på det her, til at komme og kigge på det? Så tager vi os sammen og sætter os ned efterfølgende og kigger på, om vi skal indrette landbruget på en sådan måde fremover.

Hvis vi kigger på strukturudviklingen, kan vi jo se, at vi er gået fra hundredtusindvis af landbrug ned til ca. 14.000 heltidslandbrug. Vi har ikke noget imod store landbrug. Vi har heller ikke noget imod, at økologer har mange køer osv. Det er nødvendigt i dag, at man har gode produktioner, mange enheder, for at få tingene til at hænge sammen. Det har vi ikke noget imod. Men alle de forskellige forhold, med hensyn til hvordan man kan indrette sig ude i det åbne land, har vi behov for at kigge på.

Igennem den seneste tid har en lang række af os, der er ordførere på området, været kaldt til møder ude i landet. I går havde vi besøg i Fødevareudvalget af et par deputationer fra Sønderjylland. Det sjove er, at når man hører, hvad det er, de gerne vil have os til at gøre herinde i Folketinget, kan man forstå, at der ikke er nogen af dem, der foreslår en ændring af landbrugsloven. De foreslår rammevilkår og skattelettelser og en lang række forskellige andre ting. Ja, de foreslår faktisk slet ikke skattelettelser, som regeringen og Dansk Folkeparti har givet dem. For hvis man skal hjælpe dansk landbrug, skal man målrette det hen imod, at man får produktioner, der giver overskud på bundlinjen.

I »Grøn Vækst«, som også er en del af det her samlede kompendium, mangler vi jo helt, at dansk landbrug kan være energileverandør. I Tyskland har man nogle helt andre muligheder, og danske landmænd tænker på at udflage og flytte produktionen til Tyskland, fordi vilkårene er anderledes der. Men grundlæggende er det jo, uanset hvad vi kan være enige om, fornuftigt, at affaldsprodukter, vores gylle osv., bliver brugt i biogasanlæg, og at vi får den slags ting op at stå. Så kan vi få landbruget til at være energileverandør i stedet for at være forurener. Så bidrager man til samfundshusholdningen, og landmændene får også den mulighed, at de ikke bare tjener penge på den primære produktion, men at de også kan tjene penge på f.eks. biogas. Der er en hel masse skattetekniske ting i, hvor meget man skal have i afregning og den slags ting, hvad der er afgift på, hvad der er fritagelse for osv., men jeg tror grundlæggende, at det er klogt at kigge på, at vi får et landbrug, der går i retning af det.

Hvis man ville tage skridtet fuldt ud, kunne man jo behandle landbruget fuldstændig ligesom det øvrige erhverv og sige, at de får en miljøgodkendelse, og at det er forureneren, der betaler, og så er det det. Og så kan de ligge i særlige agroindustrielle områder, f.eks. ved motorvejen. Hvad ved jeg? Vi taler om jordløse landbrug osv. Lad os dog få kigget på alle de der ting. Hvor er det, dansk landbrug er på vej hen i de kommende år, og hvad skal vi også leve af i fremtiden? Vi kan ikke bevare dansk landbrug og den store produktion, hvis vi ikke sørger for, at det også bliver en rentabel produktion, de har, og derfor er det vigtigt, at vi har den her debat.

Men jeg håber, at alle Folketingets partier, især Dansk Folkeparti, og regeringen vil være med til bare at udskyde det her et år. Det er ikke for at forhale det, men for at gøre noget, der er klogt, nemlig at sørge for, at vi får nedsat en kommission, der kommer med anbefalinger om, hvor vi skal hen med dansk landbrug, så vi får det landbrug, som vi alle sammen gerne vil have. Det skal være min anbefaling her ved andenbehandlingen, hvor vi har ændringsforslagene, som vi som sagt vil undlade at stemme til. Men jeg håber, at vi kan komme derhen, hvor man vil støtte Socialdemokratiets forslag om en kommission. Så får vi ganske vist en udsættelse på et år, men tingene løber ingen steder, og vi har masser af tid. Så får vi lavet noget, der er klogt for fremtiden.

Tak. Jeg går ud fra, at de, der sidder ved ordførerbordet, er ordførere med ordførerindlæg. Så er det hr. Erling Bonnesen som ordfører.

Tak. På vegne af Venstre kan jeg jo selvfølgelig sige med det samme, nok ikke til nogen stor overraskelse, at vi stemmer for loven, at vi stemmer for de af ministeren stillede ændringsforslag, og at vi også stemmer imod det af Socialdemokraterne stillede ændringsforslag om udskydelse. Det må jo da undre, at Socialdemokraterne kommer og stiller forslag om udskydelse, for det signalerer ligesom stilstand i en situation, hvor vi i hvert fald kan sige erhvervet kalder på handling i stedet.

Det her ændringsforslag går jo på, kan vi sige, at sikre fortrinsstillingen til arealer i forbindelse med jordhandler, og det synes vi i Venstre er meget fornuftigt, for det er noget, der bidrager til en afbalanceret strukturudvikling, og derfor stemmer vi naturligvis for det.

Samlet vil jeg sige, at landbruget er i en meget vanskelig situation på grund af bl.a. meget vanskelige konkurrencevilkår, og vi skal derfor også her fra Folketingets side gøre, hvad vi kan, for på en fornuftig måde at fremme rammevilkårene og konkurrencevilkårene for erhvervet. Det bidrager det her lovforslag og de af ministeren stillede ændringsforslag til, og det er godt.

Jeg vil også gerne på vegne af Venstre sende det meget klare signal, at vi her i Danmark også i fremtiden skal have et godt og bæredygtigt landbrugserhverv; det er kort og godt fortsat en af grundpillerne i vores samfund og en af vækstmotorerne i vores samfund.

Landbrugserhvervet er i øjeblikket ude i et særdeles kraftigt stormvejr, og derfor er det vigtigt, at vi markerer, at vi også ønsker et godt, bæredygtigt landbrugserhverv i fremtiden. Danske landmænd er blandt de allerdygtigste og mest effektive landmænd i verden, og samtidig med at erhvervet ønsker at passe på både naturen og miljøet, bidrager det netop til at styrke både udviklingen i landdistrikterne og beskæftigelsen. Landbruget har, som vi ved, en meget stor betydning for hele det danske samfund og bidrager meget stærkt til hele samfundskagen og vores fælles velfærd. Mere end 150.000 arbejdspladser her i Danmark er direkte afhængige af, at landbrugserhvervet overhovedet er der. Det er arbejdspladserne i primærerhvervet, det er arbejdspladserne i følgevirksomhederne, i servicevirksomhederne og i alle grene af samfundet. Landbruget bidrager meget stærkt med eksportværdi og valutaindtjening, og vi har derfor også alle sammen en fælles interesse i at sikre landbrugserhvervet fremadrettet.

I Venstre vil vi arbejde for fortsat at styrke rammevilkårene og konkurrencevilkårene og på fornuftig måde afbalancere tingene, så vi passer godt på både naturen og miljøet.

Til sidst med hensyn til det med finansieringen vil jeg konkret sige, at den nye lovgivning, der er på vej, jo lige præcis sikrer flere muligheder for mere fleksibel finansiering af landbrugserhvervet, og derfor er det jo noget af en overdrivelse, vi hører fra den tidligere ordfører. Kig på resten af erhvervslivet. Der er jo også fleksibel tilgang til at få kapital tilført erhvervet på forskellige måder, men det er jo værd at notere sig, at lige præcis her i landbrugslovgivningen er det jo fortsat landmanden i selskabet, der driver landbruget og virksomheden og dermed også bestemmer. Og så har vi jo lovgivningen til at passe godt på natur og miljø med hensyn til alle de ting, som vi ved der ligger ved siden af, og det er jo lige præcis nogle af de vilkår, som man skal agere inden for. Så det er jo noget af en overdrivelse, vi hører her. Og for netop også at komme ind på »Grøn Vækst«, som også den tidligere ordfører var inde på, er landbruget energileverandør; man kan få brugt gyllen på en mere fornuftig måde, nemlig til energi og ikke længere så meget til det, som det tidligere har været anvendt til, og det er jo en god ting. Men det kan man jo ikke komme længere med, hvis man markerer stilstand, man skal jo så markere aktiv handling. Og derfor slutter vi naturligvis op om det her lovforslag. Tak.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen til hr. Erling Bonnesen.

Jeg vil sige til hr. Erling Bonnesen, at jeg vil ønske ham velkommen i fødevarekredsen. Jeg er ikke tidligere fødevareordfører, jeg synes selv, jeg er aldeles nuværende. Men bortset fra det handler det jo om ændringsforslagene, og det, jeg ikke hørte fra Venstres ordfører, var, hvorfor man ikke synes, det er en god idé at få nedsat en kommission, der kan kigge på alle de her ting. Jeg tror heller ikke, hr. Erling Bonnesen ved, præcis hvor det danske landbrug er henne om 5, 10, 15 eller 20 år, og jeg tror, at alle Venstrefolk her i dette Ting og rundtomkring i landet har været med til at slå ring om og sætte værn op om landbrugsloven, og derfor er det jo underligt, at man sådan lige over en nat så finder på at lægge det hele ned. Og når man ikke kan gøre rede for, hvad konsekvenserne vil være af det, er det er da fornuftigt at få nedsat en kommission.

Så jeg vil gerne høre Venstres ordfører, hvorfor det er, at man ikke vil være med til at stemme for Socialdemokratiets forslag om at få nedsat en kommission, så vi kan få kigget på det. Vi afviser ikke ændringer i landbrugsloven, men det skal bare ske på et oplyst grundlag.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak for det. Jamen som jeg også markerede, er landbrugserhvervet jo nu i en historisk meget, meget vanskelig situation, og det kræver kort og godt handling, altså at man går ind og får rettet til på rammevilkårene og mulighederne for at udvikle sig. Der er ikke brug for stilstand, og det er jo det, jeg synes Socialdemokraternes forslag signalerer, nemlig: Lad os trække i alle håndbremser, lad os stå stille, det skal være, som det altid har været i gamle dage. Den måde kan man jo ikke drive landbrug på i fremtiden, og derfor handler det – vil jeg så kalde det – om at få sat nogle justeringer i forhold til rammevilkårene, sådan at man får en mulighed for at udvikle sig. Der er jo ingen grænser for, hvor mange krav hr. Bjarne Laustsens parti også stiller op, og det stritter i alle retninger, for man prøver at sige, at man gerne vil nogle gode ting, men så kommer man med nogle bremseklodser, og når der så er brug for en udvikling, så vil man ingenting. Så vi har ikke brug for udskydelse; vi har brug for handling.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg tror simpelt hen ikke, at Venstres nye ordfører forstår, hvad det her handler om. Hvis regeringen vil lave om på rammevilkårene, vil jeg sige, at man har haft 9 år til det. Og hvis man vil lave om på det med biogas, har man ligeledes haft 9 år til det, men der har man bare skåret ned. Det her handler om et forslag om, om man skal liberalisere landbrugsloven. Det var det, jeg spurgte om. Hvorfor vil man ikke være med til at nedsætte en kommission?

Vi har fra førstebehandlingen og fremefter, hver gang vi har diskuteret det her, sagt, at vi gerne ville have nedsat en kommission, der kunne kigge på det. Så spørger jeg om det, for jeg kan ikke høre det. Venstre siger, at vi skal have kigget på rammevilkårene, og det vil jeg gerne være med til; jeg har presset den tidligere minister med kødkontrol og miljøgodkendelser og en lang, lang række forskellige ting, lige så snart jeg har kunnet komme af sted med det, for landbrugserhvervet skal behandles ordentligt. Men det er da ikke det samme, som at man ikke vil kigge på det, og derfor vil jeg gerne spørge en gang til: Hvorfor vil man ikke være med til, at vi bredt nedsætter en kommission, der kigger på det, og at vi så bagefter sætter os sammen, i stedet for at der kun er tre partier, der bestemmer, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig i fremtiden?

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Jamen det er jo en meget velkendt taktik herinde, at hvis der er noget, man gerne vil forhindre, så prøver man at få lavet en syltekrukke til det, og så kan man jo så håbe på, at der ikke sker mere der. Det er jo nøjagtig det, der er taktikken her, og det har vi gennemskuet for længst, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen.

Nej, vi ønsker noget handling, og vi ønsker at styrke mulighederne, lige præcis sådan at landbruget og samfundet kan gå hånd i hånd og også stadig væk være med til at sikre mere end 150.000 arbejdspladser her i Danmark, og så er der en lang, lang række ting, der skal spille sammen. Og det kunne vi jo også høre at erhvervet selv er helt med på at prøve at medvirke til, sådan at vi også stadig væk kan passe godt på natur og miljø. Men for at man kan gøre det, kræver det også, at man får muligheden for at kunne tjene nogle penge ind til erhvervet, og på den måde bidrager det her jo lige præcis til det med, lad mig sige det sådan, et lille skridt. Tak.

Så er det hr. Kristen Touborg, kort bemærkning. Og det er også til hr. Erling Bonnesen.

Jeg synes, det er lidt sølle, at Venstres ordfører overhovedet ikke svarer på det, der bliver spurgt om. Jeg synes, det er lidt sølle, hvis det virkelig er sådan, at Venstre ikke har gjort sig nogle overvejelser over, hvad det er, man vil med landbruget. Er det i virkeligheden sådan, vil jeg sige til hr. Erling Bonnesen, at der er kommet en besked fra Axelborg om, at sådan vil Axelborg, og så siger Venstre bare javel, så gør vi det, uden i øvrigt at undersøge nærmere, hvad konsekvensen vil være af det hovedløse forslag, der ligger her? Er det det reelle forhold?

Nu synes jeg, at Venstres ordfører skulle se at få svaret ordentligt på det i stedet for at snakke udenom.

Hr. Erling Bonnesen, kort bemærkning.

Jamen der er overhovedet ikke tale om udenomssnak i den sag her. Vi står med en situation, hvor landbrugserhvervet som helhed kører med drønende underskud. Landbrugserhvervet er samlet ude i et historisk stormvejr. Man kunne næsten sige, at der er en tsunami på vej mod landbrugserhvervet, og hvis den skyller ind over os, som den truer med at gøre lige nu, så vil det jo påvirke resten af samfundet. Jeg kan så forstå, at SF også støtter udskydelsessyltekrukketaktikken. Det gør vi ikke. Vi vil have handling og det nu.

Hr. Kristen Touborg, kort bemærkning.

Jeg forstår jo så, at Venstre ikke ønsker at lave en ordentlig undersøgelse af, hvad konsekvenserne er, og det bestyrker mig i troen på, at der er en meget tæt forbindelse mellem Axelborg og regeringen, og den er ikke blevet mindre tæt på det seneste. Men hr. Erling Bonnesens udsagn omkring den vanskelige økonomiske situation i landbruget får mig til at spørge: Hvor er stordriftsfordelene? Hvornår stopper de? Det er jo netop bærende i det her forslag, at man siger, at stort er godt, og at vi skal udnytte stordriftsfordelene.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor stordriftsfordelene er. Hvornår stopper de? De seneste statistikker, vi har, er fra 2008, og der viser det sig jo, at ejendomme på mellem 30 og 50 ha har et underskud på ca. 80.000 kr. pr. år, og ejendomme på over 100 ha har et underskud, der nærmer sig 1 mio. kr. Er det den form for økonomiske forhold, som Venstre synes er hensigtsmæssige? Kan vi få et svar på, hvor stordriftsfordelene stopper?

Hr. Erling Bonnesen, kort bemærkning.

Jeg undrer mig fantastisk, jo mere jeg hører – også SF's ordfører her – tale ikke et ord om arbejdspladser, ikke et ord om sikring af valutaindtjening, ikke et ord om sikring af udvikling, alle ordene handler om udskydelse og syltekrukke, når hele erhvervets situationen jo kalder og næsten skriger, at handling er det, der er brug for.

Så til stordriftsfordele: Ja, der skal nogle stordriftsfordele ind i billedet, for ellers har man ikke mulighed for at drive et effektivt, bæredygtigt landbrug fremover. Men lige præcis f.eks. den måde, man nu kan få samlet nogle af jordene på, gør jo også, at man f.eks. ikke skal transportere så meget gylle rundt på vejene, som man før har gjort. Jeg tror da, at der er mange borgere, også inde midt i landsbyer og landdistrikter, der er glade for, at der bliver færre gylletransporter, som kører frem og tilbage, fordi man mere kan få samlet det og koncentreret det. Det er da også en god ting.

Så lad os prøve at sætte lidt spot på de gode ting og sikre et bæredygtigt erhverv.

Jeg vil oplyse, at vi har flere korte bemærkninger til hr. Erling Bonnesen. Det er fru Bente Dahl, fru Pia Olsen Dyhr og hr. Christian H. Hansen.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen.

Tak. Venstres ordfører siger, at der er 150.000 arbejdspladser i Danmark, som skal blive ved med at være her, og som bliver ved med at være her, på baggrund af at L 39 bliver vedtaget.

Jeg vil gerne høre, hvad ordføreren baserer den påstand på. Hvilke undersøgelser dokumenterer, at det forholder sig sådan, at vi bliver ved med at have 150.000 arbejdspladser i Danmark, når/hvis L 39 bliver vedtaget, som det er fremsat? Mener Venstres ordfører ikke, at de komplekse problemstillinger, som landbruget har – og landbruget har problemer, det er der ingen tvivl om, det kan vi alle sammen godt få øje på – bør belyses i højere grad, end de er nu? Vi kan ikke redde landbruget med lukkede øjne.

Hr. Erling Bonnesen, en kort bemærkning.

Jeg vil da sige mange tak for spørgsmålet, for det var meget relevant. Spørgsmålet går på, hvor de 150.000 arbejdspladser er. Jamen de ligger jo lige foran os. De er jo i primærerhvervene. De er i foderstofindustrien, de er på slagterierne, de er i konsulentbranchen, de er i it-branchen – de er jo i alle grene af samfundet, og tallet 150.000 arbejdspladser er endda meget forsigtigt sat.

Så det glæder mig sådan set, at vi får det med arbejdspladsperspektivet bragt mere ind i den her debat, for det trænger det sådan set til. Det er jo lige præcis også for at sikre det, at vi kan give en god melding til de mere end 150.000 arbejdspladser her i Danmark om, at vi vil gøre, hvad vi kan for at sikre landbruget som en af vækstmotorerne her i Danmark, så der stadig væk kan være noget beskæftigelse og indtjening. Og ja, der er rigtig mange komplekse problemstillinger, og det er lige præcis nogle af dem, vi så forsøger at takle i forbindelse med det her, f.eks. med hensyn til fortrinsstilling, som det også handler om.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Nu er det ikke, fordi jeg ikke ved, at der er en følgeindustri til landbrugsproduktionen. Jeg ved godt, at de findes, de steder, hvor hr. Erling Bonnesen fortalte alle arbejdspladserne er, men jeg spurgte efter dokumentationen for, at de forbliver i Danmark. Der er et gammelt ordsprog, der siger, at den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der spilles. I den her sammenhæng betyder det, at når kapitalen kommer og investerer i dansk landbrugsjord, bestemmer kapitalen også, hvad der skal foregå. Jeg vil gerne høre, hvordan hr. Erling Bonnesen ved, at vi har sikret udviklingen i de arbejdspladser, som hr. Erling Bonnesen omtaler, og som er i Danmark i øjeblikket. Hvor er dokumentationen for, at de bliver her?

Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Jamen også det andet spørgsmål om, hvor arbejdspladserne etablerer sig, er jeg meget glad for. Jamen de etablerer sig jo lige præcis der, hvor man sikrer, at der er nogle gode rammevilkår og nogle gode konkurrencevilkår. Og det er jo lige præcis det, vi skal have sat spot på, så vi kan arbejde for, at landbruget kan komme op på at få samme konkurrencevilkår og samme konkurrencerammebetingelser, som de har i andre lande, hvor de også skal drive erhverv. Hvis vi vil sikre det, er det jo lige præcis der, hvor arbejdspladserne selvfølgelig etablerer sig. Det er jo velkendt.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning til hr. Erling Bonnesen.

Jeg synes ikke, at det skulle stå uimodsagt, at hr. Erling Bonnesen siger, at SF overhovedet ingen løsninger har på de problemer, som landbruget står over for. Det er simpelt hen ikke korrekt. SF har nogle forslag til, hvordan vi kan løse landbrugets økonomiske problemer, for vi tager det alvorligt. Vi mener, at det er et erhverv, der er vigtigt i Danmark, og det er et erhverv, som vi gerne vil have fortsat skal være i Danmark.

Men jeg undrer mig meget over, at hr. Erling Bonnesen mener, at løsningen er, at vi får udenlandske kapitalfonde ind i dansk landbrug; at vi får penge ind, som nemt kan trækkes ud igen. Vi kan jo se på andre virksomhedsområder, at det så betyder, at en virksomhed meget hurtigt går ned. Er det det, der vil hjælpe dansk landbrug? Eller er det ved en grundlæggende strategi, hvor man går ind og kigger på, hvor arbejdspladserne skal være? Og skal de være energileverandører, skal de satse på kvalitetsfødevarer, eller skal vi snakke mere økologi? Altså, en bevidst indsats i forhold til det, der er landbrugets udfordring nu og her, og ikke en eller anden kæmpestor boble skabt af, at vi nok får noget udenlandsk kapital ind. Når pengene så trækkes ud, går dansk landbrug da først ned.

Hr. Erling Bonnesen, en kort bemærkning.

Tak. SF siger – og det er da meget glædeligt som en start – at det er et vigtigt erhverv. Det er også det, jeg forsøger at markere igennem mine svar.

Der blev så slået ned på lige præcis finansiering, og det er utrolig vigtigt i øjeblikket, for landbrugserhvervet siger jo også selv, at der er vanskeligheder med at få finansieret udvikling og nye tiltag. Derfor er det da kun godt, at man får mulighederne for at kunne få en mere fleksibel finansiering ind, få ny kapital ind i erhvervet til at være med til at udvikle tingene, for det giver jo lige præcis muligheden for, at vi kan komme frem til at få realiseret »Grøn Vækst«, bedre udnyttelse af gylle, energileverandører fra erhvervet og alle de andre gode ting, der skal til.

Det er jo også det, vi ser i andre grene af erhvervslivet. Derfor undrer det mig, at man stiller sig sådan i vejen for at prøve at få flere penge og ny finansiering ind i erhvervet – oven i købet ikke skattekroner, men altså penge, der kommer udefra, og som vil hjælpe. Og vi må næsten sige, at vi da må håbe, at de kommer.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Vi synes ikke i SF, at man skal spille hasard med et så vigtigt erhverv i Danmark som landbruget, og det er jo lige præcis det, regeringen gør med den her reform. Man lægger op til en enorm strukturforandring i dansk landbrug uden at undersøge det ordentligt til bunds. Det er lidt ligesom med Island, altså at man tror, at man kan gå på vandet med udenlandsk kapital, og lige pludselig, når den udenlandske kapital forsvinder, så falder bunden bare ud af det. Det er da en enorm risiko for dansk landbrug, som jeg ikke synes, at regeringspartierne tager særlig alvorligt.

Det har vi sagt at vi gerne vil undersøge nærmere. Der kan være nogle muligheder i det her, der kan være nogle gode ideer, f.eks. hvis man kan gøre det, at man får forskellige produktioner ind på en landbrugsejendom, så man både kan lave pølser og alle mulige andre sideproduktioner. Men det der med, at man ikke vil undersøge det, mener jeg simpelt hen er at tage hovedet under armen i et erhverv, der er så vigtigt for Danmark. Det er ærgerligt, regeringen ikke tager det alvorligt.

Hr. Erling Bonnesen.

Der blev brugt stærke ord som at spille hasard osv. Jeg vil næsten sige det på den måde, at det er at spille hasard ingenting at gøre, fordi erhvervet er i den meget, meget trængte situation – det kæmpe stormvejr, som det er ude i – at det kalder da på handling; det kalder ikke på stilstand.

Så kan man sige: Hvad skulle der være i vejen med at få en ny fleksibel kapital ind? Det, der jo sikres, er stadig væk, at det er landmanden i selskabet, der driver virksomheden, butikken, og bestemmer og selvfølgelig skal overholde al øvrig lovgivning, alle øvrige bestemmelser, som vi har.

Det her kalder jo også på ny kapital udefra. Man kan jo forestille sig en dygtig, driftig landmand, der gerne vil i gang, men jo ikke bare selv har sparet alle pengene op fra starten af; så ville det da være godt at kunne kombinere det. Landmanden har måske noget kapital selv, og så kan han låne noget udefra. Det er da meget fornuftigt for mig at se.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en kort bemærkning, og det er stadig til hr. Erling Bonnesen.

Tak for det, formand.

Man kan sige, at det her forslag, som kommer fra regeringen, i hvert fald kan føre til regelforenkling, og det er jo også noget af det, regeringen går ind for. Den første regelforenkling, der kommer, kan jo så være, at man ophæver generationsskifteloven. Den bliver der slet ikke behov for mere, for nu tager vi hul på den sidste generation i dansk landbrug. Der bliver nemlig ikke noget generationsskifte fremover, landbruget bliver overtaget af store selskaber, store mastodonter.

Man vil se, at det, der sker ude på landet, er, at der bliver nogle enkelte, der ejer det hele. De andre ejendomme, der står rundtomkring, forfalder, og dermed uddør yderkantsområderne, og det er jo egentlig en alvorlig udvikling. I stedet for kunne man være gået ind og have kigget på, hvordan man egentlig kunne støtte landbruget med at udvikle nogle bedre metoder, eksempelvis til eksport. Det kunne være inden for økologi, som jeg tror vil være en rigtig god fremtid for det danske landbrug. Så spørgsmålet må være: Hvornår bliver generationsskifteloven ophævet – for vi får ikke brug for den længere?

Hr. Erling Bonnesen.

Jeg synes, det er fint, at man i debatten sådan kan prøve at få det skåret skarpt ud. Det, der måske nok er kernebudskabet – jeg vil gerne prøve at holde mig lidt til den saglige del af det – er regelforenkling. Fint, kan man finde nogle flere måder at få regelforenklet på, så lad os da få dem på bordet, så vi kan få noget gjort ved det, for det er jo det, erhvervet står og venter på. De kigger på os: Hvad kan man hjælpe med fra Folketingets side? Og der vil vi gerne hjælpe med nogle bedre, fleksible finansieringsmuligheder, så vi kan få det kombineret. Det er jo grundlaget for at kunne sikre erhvervet, for at kunne sikre, at der stadig væk er en indtjening, lige præcis for – det synes jeg også er helt rigtigt – at vi får sat spot på sikringen af landdistriktudviklingen, et godt liv i landsbyerne og alle de andre gode ting, som vi gerne vil støtte op om. Det er vi enige i.

Så går vi til ordførerrækken, og det er hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Ja tak. Det er jo en rigtig spændende debat. Jeg vil ikke begynde at tage fat i forslaget helt fra bunden af, for det har vi jo sådan set gjort ved førstebehandlingen, og i forbindelse med udvalgsbehandlingen har vi haft høring, og vi har talt rigtig meget om det her forslag. Jeg tror faktisk, at den her uvilje mod det her forslag handler om noget helt andet. Jeg tror faktisk, at venstrefløjen har en helt anden dagsorden. Hr. Bjarne Laustsen f.eks. spørger: Hvorfor behandler man ikke landbrugserhvervet som andre erhverv? Det spurgte han om. Og han sagde videre, at det skal være sådan, at den, der sviner, skal betale. Men andre erhverv har vel også mulighed for at få kapital udefra, andre erhverv har vel også mulighed for selskabsdannelse.

Nej, det her drejer sig om, om man vil dansk landbrug eller ikke vil dansk landbrug. Det er også tydeligt, for der er fraktioner på venstrefløjen, der i forbindelse med det fremsætter det ene forslag efter det andet. Vi har set det her for kort tid siden. Først skulle dansk svinebrug nedbringes med 75 pct., og det sidste var, at staten skulle opkøbe landbrug, hvorefter staten så skulle drive dem, og så kunne landmanden, hvis han ville indordne sig under reglerne, få lov til at blive boende på sin ejendom. Det er sådan nogle forslag, der også kommer fra dele af venstrefløjen. Man kan jo, hvis der kom et regeringsskifte, frygte, hvad det så er, det her skal koste. Er det der, vi skal hen, nemlig at vi ikke skal have dansk landbrug? Det er faktisk det, jeg frygter, og det er det, jeg tror diskussionen handler om her. Det handler ikke om, at man er bange for, at der kommer selskaber udefra og opkøber dansk landbrugsjord. Man snakker også kun om, at det er store selskaber, der kan købe. Man kan jo også lave et familieselskab, hvor det er familien, der går sammen om at drive et landbrug eller andet.

Jeg vil også i forhold til kapital udefra sige, at hvis man vil investere i dansk landbrugsjord, skal man være sikker på, at man har en kapital, man kan investere langsigtet, for det vil ikke være noget, hvor man meget, meget hurtigt kan få en gevinst. Så vi frygter ikke, at der kommer nogle og vil tjene hurtige penge ved spekulation i dansk landbrugsjord, som jo faktisk er noget af Europas dyreste jord. Hvis det her skulle ske, tror jeg faktisk, at man ville købe i Polen, Letland eller andre steder, hvor jorden er langt billigere.

Så vil jeg sige noget om, hvad det er for en situation, dansk landbrug står i. Dansk landbrug står i en situation, hvor de faktisk skylder 350 mia. kr. væk. Hvorfor gør de det? Det er, fordi vi i Danmark har en meget, meget høj grad af dyrevelfærd. Vi sigter meget, meget højt i forhold til miljø, og det har landbruget jo skullet investere i, og det er penge, de ikke kan forrente, fordi vi har sat store mål. Det er vi stolte over vi har gjort, og vi er glade for, at vi har gjort det. Vi vil have et godt miljø, og vi vil have en høj grad af dyrevelværd. Så er det vel også rimeligt, at man siger til landbruget, når de nu har gjort det her, at de nu også får mulighed for at kunne drive deres butik, og at de får mulighed for at få tilført kapital udefra af nogle, der kan se, at der er en fremtid i dansk landbrug, for det er der jo. Alle vi, der sidder herinde, ved jo godt, at allerede i 2013 vil landbruget faktisk få en gevinst af de investeringer, de har lavet, hvis EU ellers kan leve op til det, de har sagt der skal være i forhold til i hvert fald svinebrug.

Så vi håber meget, at den her lovgivning går igennem, og det gør den selvfølgelig, og når det er sket, vil landbruget opleve, at man faktisk får noget kapital tilført, så de landmænd også kan foretage de næste investeringer, de skal, så vi på lang sigt også i Danmark kan få et godt og rentabelt landbrug. Vi ser ikke de her skræmmebilleder, som man prøver at fremstille, med, at der er én mand, der ejer hele Danmark, det tror jeg simpelt hen ikke på kommer til at ske. Man skal jo også huske, at lovgivning ikke er noget, der står fuldstændig stille. Med de priser, vi har set i forbindelse med dansk landbrug her, skal vi i hvert fald ikke i øjeblikket frygte, at dansk landbrug lukker. Men vi kan frygte, at dansk landbrug lukker, hvis ikke vi gør noget, og så ender gælden på 350 mia. kr. i en bank, og når banken lukker, ender gælden på vores bord, og når den ender på vores bord, ender den ude på hr. og fru Jensens bord, og så er det dem, der kommer til at betale, fordi vi har siddet på vores hænder herinde, og det vil vi ikke være med til.

Så er der korte bemærkninger, først fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan godt lide folk, der aldrig er i tvivl, altid har et klarsyn og præcis ved, hvordan det vil gå. Gad vide, om jeg har overset noget i det forslag? For de forhandlinger, der har været, har udelukkende været mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og det kunne jo være, at man der har haft nogle drøftelser om, hvad konsekvenserne ville være af at liberalisere landbrugsloven, som vi ikke har hørt noget om i udvalget. Det lyder, som om Dansk Folkepartis ordfører er fuldstændig skråsikker på, hvad konsekvenserne vil være. Han brugte udtrykket, at han ikke troede på ... . Der er en lille tvivl, der nager: Jeg tror ikke på, men jeg ved heller ikke helt sikkert. Det er næsten ligesom en ekspert, der aldrig garanterer noget som helst.

Derfor er spørgsmålet: Hvis den lillebitte tvivl nager bare en lillebitte smule, ville det jo være interessant at vide, hvorfor Dansk Folkeparti ikke vil være med til at støtte et forslag om at nedsætte en kommission. Og kan hr. René Christensen ikke bekræfte, at på alle de møder, vi har haft, med landmænd og folk, der har været i deputation, er der ingen af dem, der har stillet op med ønsker om at liberalisere landbrugsloven?

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Man kunne omvendt stille spørgsmålet: Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke gør noget? Vi tror faktisk, at konsekvensen vil være meget værre, hvis man ingenting gør, for så får vi den situation, at dansk landbrug simpelt hen lukker ned, fordi dansk landbrug står i den svære situation, som det står i i dag. Nu er vi nødt til at skrue på de knapper, som vi kan skrue på, så det her erhverv får mulighed for at udvikle sig, også fremadrettet.

Jeg vil sige i forhold til kommissionen, som man gerne vil have nedsat her, at jeg bare er bange for intentionerne med det. Hvad er intentionerne? Er det, fordi man vil landbruget det godt? Eller er det bare, fordi man vil forhale det og har en helt anden dagsorden, hvor man ikke siger helt klart, hvad det egentlig er, man mener om dansk landbrug, og hvad det er, man mener der skal ske for dansk landbrug i fremtiden?

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Så har jeg også noteret Bente Dahl og Kristen Touborg på listen til korte bemærkninger.

Værsgo, hr. Bjarne Laustsen.

Altså, modsat regeringen og Dansk Folkeparti vil vi i Socialdemokratiet både håndværk, industri, selvstændige, fiskere og alle mulige andre det bedst muligt, og vi vil sørge for, at de kan konkurrere på lige og fair vilkår.

Her går man ud og tager patent på at have løsningen på, hvordan man kan hjælpe et enkelt erhverv. Respekt for det! De har bare ikke bedt om det. De folk, vi havde inde i et møde i går, har ikke specifikt bedt om lettelser af jordskatten, og de har heller ikke bedt om en ændring af landbrugsloven.

Hvad er det, der sker ved, at vi udsætter det her 1 år og får nogle til at kigge på det? Resultatet kan jo blive det samme. Hvis det samme flertal er intakt, er det bare en udskydelse på 1 år, og så har vi fået nogle eksperter til at kigge på, at det, oppositionen sagde, ikke havde hold i virkeligheden. Og så kan man bare gøre sådan her, for det, man gør ved at stemme ja til regeringens forslag, er det bedste for landbruget.

Det ændrer sig vel ikke, ved at vi venter et år, gør det det?

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke sådan, at når det her forslag bliver vedtaget, skal vi ikke snakke mere om, hvad der skal ske i landbruget. Vi skal snakke meget mere om, hvad der skal ske i landbruget – i forhold til at skabe merværdi, i forhold til miljøet, og i forhold til hvordan vi kan sørge for at skaffe yderligere produkter i landbruget, biogas og alt muligt andet, som der også er blevet sagt heroppefra. Det skal vi arbejde videre med.

Det, der sker nu, er jo, at landbruget står i den her situation, hvor det er midlerne, altså pengene, der er problemet. Det er ikke et problem, at man ikke kan drive sin bedrift ordentligt. Og det er ikke, fordi vi har dårlige landmænd, som ikke kan finde ud af at passe deres dyr ordentligt og ikke kan finde ud af at dyrke deres marker ordentligt. Det er ikke det, der er problemet. Her er problemet, at de ikke kan forrente de lån, de har taget. Derfor er vi nødt til at gøre noget her og nu, for ellers kommer vi ud i en helt anden situation.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Dansk Folkepartis ordfører siger, at Dansk Folkeparti gerne vil have et godt og rentabelt landbrug i Danmark. Det vil Det Radikale Venstre også, det er vi fuldstændig enige i – et godt og rentabelt landbrug. Så når Dansk Folkepartis ordfører spørger, hvad vore intentioner er, vil jeg sige, at det er dét. Men hvordan kan Dansk Folkepartis ordfører vide, at L 39 vil føre til det resultat? Hvad baserer Dansk Folkepartis ordfører det på?

Vi i Det Radikale Venstre vil have et oplyst grundlag for at kunne træffe kloge beslutninger, så vi får et godt, sundt og rentabelt landbrug. Og så er mit spørgsmål til hr. René Christensen: Hvorfor vil Dansk Folkeparti ikke det?

Hr. René Christensen.

Jeg håber da også, at langt de fleste ønsker, at vi skal have et rentabelt landbrug i Danmark. Og så kan man spørge: Hvad kan L 39 bidrage med i forhold til det? Det kan bidrage med, at man nu i den situation, man står i, får mulighed for at overleve, så man ikke skal lukke sin butik, og tage de tab, som kommer, og faktisk også får mulighed for at udvide sin bedrift i forhold til at være klar til de fremtidige udfordringer, der kommer inden for landbruget.

V har jo også hørt fra de deputationer og andre, vi har haft i udvalget, at landbruget selv siger: Vi kan faktisk fremlægge regnskaber, som viser, at hvis vi foretager den her investering, kan vi forrente pengene godt, det vil gavne virksomhederne. Og alligevel viser det sig desværre, at pengeinstitutterne siger: Det tør vi ikke låne penge ud til. Og derfor er vi jo nødt til at kunne skaffe kapital et andet sted fra, så disse landmænd kan udvikle deres virksomheder.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Jeg er nødt til at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om Dansk Folkeparti anerkender, at landbrugets problemstillinger er mere komplekse end blot at dreje sig om det at få tilført kapital. Jeg anerkender, at det er en del af problematikken, men vil Dansk Folkepartis ordfører gøre rede for, hvad det er, der gør, at man så enøjet vil lukke op for kapitaltilførsel? Spørgsmålet er altså, om Dansk Folkeparti anerkender, at der er flere problemer i det danske landbrug end blot kapitalmangel.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Dansk landbrug har mange udfordringer og en af dem er kapital. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at der selvfølgelig også er andre udfordringer, og mange af dem kommer jo herfra, i forbindelse med hvad vi beslutter i forhold til miljø, dyrevelfærd og andet. Og derfor er det vel også rimeligt, at man giver et erhverv mulighed for at skaffe midlerne til at udføre det, som erhvervet nu bliver pålagt i forhold til det, vi ønsker i forbindelse med dyrevelfærd og miljø. Og derfor må man sige, at landbruget har udfordringer, men desværre kræver alle udfordringer midler – også i landbruget – og det er dem, der også skal til.

Så er det hr. Kristen Touborg, kort bemærkning.

Ved de tidligere ændringer af landbrugsloven, siden Dansk Folkepartis opståen, har partiet varetaget husmændenes interesser, det har i hvert fald været det, de har givet udtryk for. Nu er de så gået over og varetager i stedet for herremændenes interesser. Det synes jeg jo er en skidt udvikling, men jeg vil da godt høre, hvordan ordføreren ser på det.

Så vil jeg også godt høre, om ikke det bekymrer Dansk Folkeparti lidt, at man nu er med til at lave en lov, som indebærer, at vi reelt har den sidste generation af selvstændige bønder, fordi vi jo på bare lidt længere sigt må forvente, at der bliver en anden ejerform, sådan at vi bønder i fremtiden bliver driftsledere, altså ansatte, og ikke selvstændige.

Hr. René Christensen.

Jeg kan kun bekræfte, at Dansk Folkeparti i den her sag også har kæmpet for de små landbrugs interesser, og derfor kan man også se, at forslaget nu indeholder fortrinsstillingen, som forslaget ikke gjorde, da det blev fremsat. Der var der lagt op til, at fortrinsstillingen skulle forsvinde. Det vil sige, at man stadig har mulighed for at udvikle sine små brug, hvis der bliver jord til salg i ens område. Så det har vi bestemt kæmpet for, og det er vi rigtig glade for også er kommet igennem.

Med hensyn til ejerformen i fremtiden vil jeg sige, at jeg faktisk synes, det er fint, hvis fem unge landmænd går sammen, skaber noget kapital, køber et landbrug, sætter en af dem til at være driftsleder på gården og på den måde kommer i gang med at få et godt, dansk landbrug, så man dermed får de her mange arbejdspladser, som der er blevet talt om før, og så man dermed bidrager både til beskæftigelse og til, at vi kan få fødevarer af meget høj kvalitet. Vi ser virkelig frem til, at der også er nogle, der kan gå sammen på den måde.

Hr. Kristen Touborg, kort bemærkning.

Når ordføreren roser sig af, at man har ændret lidt i loven i forhold til fortrinsstillingen, så må jeg jo undre mig over, at man ikke er gået en lille smule længere. Hvorfor forringer man fortrinsstillingen? Faktisk er det jo sådan, at lovforslaget her meget nøje følger det, Axelborg bad om, men på et punkt følger det det ikke, nemlig ved fortrinsstillingen. Forekommer det ikke en smule sølle, at det, Dansk Folkeparti får ud af det her, det, Dansk Folkeparti synes, de har gjort for husmændene, er en meget, meget forringet fortrinsstilling, som i øvrigt er langt ringere end den, Axelborg er blevet enig om at de har bedt om. Er det ikke lidt sølle, vil jeg spørge Dansk Folkeparti?

Hr. René Christensen.

Nu er det jo sådan, at en lov bliver rettet til på mange områder, når man arbejder med den. Og med hensyn til fortrinsstillingen kan man sige, at vi der er gået fra et udgangspunkt, der hed nul, altså hvor man ikke havde mulighed for at få fortrinsstilling, til at man har mulighed for at få fortrinsstilling. Det synes vi faktisk ikke er lidt, vi synes faktisk, det er rigtig godt, at man har den mulighed, hvis man har et mindre brug, hvis man er landbruger eller gartner eller andet. Så det er vi faktisk rigtig glade for.

Så fortrinsstillingen består, og de små landbrug har stadig væk mulighed for at benytte sig af fortrinsstillingen, når der bliver jord til salg i deres områder, og det er vi utrolig glade for.

Tak. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Kristen Touborg som ordfører.

Jeg vil indlede min ordførertale med at fortsætte der, hvor vi slap før med Dansk Folkepartis ordfører, for det er jo ikke så vanskeligt først at opstille nogle kriterier, som regeringen har gjort, ved at sige: Nul, det med fortrinsstilling fjerner vi – og dernæst, som Dansk Folkeparti gør, bryste sig af, at man har fået en lille smule tilbage af det, der oprindelig var. På den måde kan man jo sagtens forhandle med sig selv og så synes, at man er en vældig karl. Men reelt er det jo et spørgsmål om, hvordan det er nu, og om det er blevet bedre eller det er blevet ringere for de små og mellemstore brug, altså dem, der hidtil har haft en fortrinsstilling; dem, der hidtil har haft det sådan, at de kunne gå ind og få suppleret deres ejendom. Er det blevet bedre, eller er det blevet ringere? Ja, det spørger jeg bare om.

Lovforslaget her bærer jo meget præg af, at Axelborg bød og regeringen adlød. Lige bortset fra det med fortrinsstillingen er det sådan. Og det er vel sådan, som jeg ser det, mest et spørgsmål om, at man tager hensyn til en række større landbrugere, altså nogle, som er blevet større i de senere år; nogle, som har investeret; nogle, som nok har overinvesteret; nogle, som har spekuleret, og som det er kommet frem på det seneste, er en ret stor del af de store landbrugere, der er i klemme, sådan set også er kommet det, fordi de har spekuleret i forskellige ting. Man har købt jord til dobbelt pris, vel noget i den retning af det, som jorden kan give i afkast. Der synes jeg, at lovforslaget her bærer præg af, at det er den generation, man ønsker at hjælpe, det er den generation, man vil have reddet ud af erhvervet i virkeligheden, nemlig ved at sikre, at der kan komme fremmed kapital ind fra Tyskland, banker, kapitalfonde osv. Der synes jeg at man går et helt forkert ærinde, når man glemmer de kommende generationer.

Jeg synes, at man med det her lovforslag i den grad går ind og ser på dem, der er der, dem, der skal ud af erhvervet, i stedet for at se på fremtiden og se på, at de nye generationer får en chance. Jeg har sagt det ved første behandling, jeg har også sagt det tidligere her i dag: jeg kan kun se det sådan, at vi så nu har den sidste generation af selvstændige bønder, for i fremtiden vil de blive driftsledere for kapitalen. Det har jeg tidligere diskuteret med den konservative ordfører, og det syntes han sådan set dengang var ret udmærket. Det er en holdning. Det er fint nok. Det er bare ikke en holdning, som jeg synes er den rigtige vej.

Den forringede fortrinsstilling, som Dansk Folkeparti roser sig af at få gennemført, vil jo yderligere skubbe på vognen mod, at det bliver vanskeligt at etablere sig som selvstændig i landbruget.

Jeg skal sige, at vi vil undlade at stemme til ministerens ændringsforslag, og at vi vil stemme for Socialdemokratiets ændringsforslag. Vi er ret uforstående over for, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke ønsker at få lavet en ordentlig, grundlæggende konsekvensberegning af, hvad denne kæmpemæssige lovændring, der er tale om her, har af konsekvenser. Det er vi meget overraskede over, og vi håber jo stadig væk på, for vi har jo en tredje behandling, at man kan nå at komme til fornuft; det er jo muligt at tage lovforslaget tilbage i udvalget. Så hvis debatten her skulle have fået måske især Dansk Folkeparti til at tvivle en lillebitte smule mere, end de gør i forvejen, så kunne det jo være en mulighed, at vi fik kigget på det en gang mere.

Tak. Så er der korte bemærkninger, først fra hr. Erling Bonnesen. Jeg har noteret mig hr. Erling Bonnesen, hr. Tage Leegaard og hr. René Christensen med ønske om korte bemærkninger.

Tak. Jamen det er fint med gode viljer, men gode viljer gør det jo ikke alene, og da i særdeleshed ikke, når vi står med en situation og et erhverv, som næsten er ved at blive blæst om kuld, man kunne næsten sige, at der er en tsunami på vej ind over erhvervet, og hvis vi ingenting gør, vil det jo buldre hen over resten af samfundet med konsekvenser for mere end 150.000 danske arbejdspladser.

Derfor må jeg undre mig over, at SF's ordfører overhovedet ikke hæfter sig ved arbejdspladser og sikring af den danske velfærd. Vi skulle jo nu, i stedet for at lægge tingene lidt for had, prøve at få skabt en situation, hvor landbrug og samfund går hånd i hånd. Der er jo mange andre steder i samfundet, f.eks. i andre dele af erhvervslivet, hvor man får fleksibel finansiering, får en øget frihed til at prøve at kombinere sit kapitalgrundlag. Det er jo sådan set det, der handler om her, og derfor ser jeg ikke nogen som helst grund til at begynde at komme med den slags skræmmebilleder. Jeg synes, vi skulle koncentrere kræfterne om at prøve at gøre, hvad vi kan, for at sikre landbrugserhvervet, ikke kun for landbrugets skyld, men for vores alle sammens skyld. Det synes jeg der er grund til at få markeret lige nu.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Venstres ordfører siger: Hvis man ingenting gør, hvor er vi så? Nu er det jo ikke mig, der kan stille spørgsmål til Venstres ordfører, men jeg må så konstatere og vel også have den tro, at det vel ikke er sådan, at Venstre tror, at en ændring af landbrugsloven lige her og nu giver en redning og giver os de store ændringer for den del af landbruget, der er i klemme; sådan går jeg ikke ud fra at det er.

Så vil jeg godt sige, når Venstre snakker om fleksibel finansiering, som andre erhverv har, at der jo er den forskel på landbruget og de øvrige erhverv, at vi i landbruget har jorden som en begrænsende ressource, og det vil sige, at der simpelt hen er nogle helt andre grundforudsætninger for, hvordan man skal lade landbruget udvikle sig.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Ja, der er nogle helt særlige situationer omkring ethvert erhverv, det er der for alle andre erhverv, og det er der også for landbruget. Lige præcis her er der også en række love omkring natur og miljø, fordi vi jo alle sammen ønsker – og det gør landbrugserhvervet også selv – at passe godt på den natur og det miljø, som vi selv bor lige midt i. Og derfor er der netop grund til nu lige præcis at få markeret tydeligt, at vi skal have skabt en situation i debatten – og det synes jeg er godt at vi får sat fokus på – hvor landbrug og samfund mere kan gå hånd i hånd og sammen få tilrettet på rammebetingelserne.

Så er det jo, for at få svaret på det, der bliver spurgt om, vigtigt at markere, at det stadig væk er landmanden, der bestemmer og styrer driften i selskabet, og det er godt.

Hr. Kristen Touborg.

At der er specielle forhold for landbruget er vel så alligevel gået op for Venstre. Og jeg vil godt præcisere, at den omstændighed, at man har jorden som en begrænsende ressource, er et helt særligt forhold, som det i øvrigt altid har stået i landbrugslovens formålsparagraf at det var vigtigt at man var opmærksom på. Sagen er jo, at der kun er én måde, hvorpå man kan blive herremand i Danmark, og det er ved at æde husmænd – det er den eneste måde, det kan lade sig gøre på – og så er det jo så kun et spørgsmål, om vi ønsker den udvikling mod så store brug eller vi ikke ønsker den.

Så siger Venstres ordfører, at rammebetingelserne skal ændres. Og der har jeg sagt en gang, at det vel ikke er sådan, at Venstre tror, at man her og nu løser mange problemer med landbrugsloven; den virker jo nok lidt mere ud over en årrække end lige her og nu.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard.

Jeg vil godt spørge hr. Kristen Touborg, om han slet ikke har respekt for dansk landbrug; om han slet ikke erkender, at landbruget er i en situation, hvor det trænger til at kunne måle sig med de muligheder, som landbruget har i andre lande; om han ikke har respekt for de 150.000 mennesker, som har deres brød ved landbrugets produktion. Jeg synes ikke, vi har råd til at spille hasard med det.

Forleden dag hørte vi, at hr. Kristen Touborg lod sig lokke af Enhedslistens toner om, at hvis nu landbruget går fallit, så vil man gerne være med til at socialisere det. Vi vil gerne redde landbruget, inden det går fallit.

Så er det hr. Kristen Touborg.

De Konservative spørger, om SF ikke har respekt for landbruget. Jo, vi har respekt for landbruget, ligesom vi har respekt for andre erhverv, og ligesom vi har respekt for mennesker i al almindelighed. Men vi skal jo lade være med, synes jeg, at smide barnet ud med badevandet.

Hvis man laver en lovgivning, som ganske vist ved et anderledes generationsskifte redder nogle ud af erhvervet her og nu eller de kommende år, og hvis man dermed sælger en hel masse værdier, der er i det landbrug, vi har, så synes jeg, man gør det rigtig dårligt.

Hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

Jeg synes ikke, at hr. Kristen Touborg svarede på spørgsmålet om landbrugets store indsats for at skaffe arbejdspladser. Jeg synes ikke, han svarede på, om han havde respekt for det arbejde, der bliver gjort der.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg mener sådan set, at jeg sagde rimelig klart, at jeg har respekt for landbruget. Jeg har respekt for landmænd, ligesom jeg har respekt for andre erhverv; men det betyder jo ikke, at man hovedløst skal gå ind at lave en lovgivning, som ødelægger det for de unge landmænd i fremtiden.

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning til hr. Kristen Touborg.

Det, der fik mig til at spørge, var, at hr. Kristen Touborg sagde, at det nu bliver kapitalen, der skal styre landbruget. Så vil jeg bare spørge, om hr. Kristen Touborg ikke har en forventning om, at der måske også i dag er landmænd, som skal udvikle deres landbrug, og som er nødt til at gå op til deres lokale bankforbindelse og sige, at de skal foretage en investering på x millioner kroner for at få driftet deres landbrug. Og det skal man måske op at spørge om en gang til, inden man drifter det i dag i den situation, landbruget er i.

Så vil jeg også godt lige spørge, om hr. Kristen Touborg ikke kan bekræfte, at den her lovgivning ikke åbner op for, at den daglige drift ikke bliver ledet af en landmand. Det er netop præciseret i lovgivningen, at den daglige drift skal ledes af en landmand.

Hr. Kristen Touborg.

For mig at se er der en meget stor forskel på, om man som bonde går hen og låner i kreditforeningen og banken, for så er der nogle betingelser, der gælder der, eller om man er ejet af et selskab, som har ét formål, nemlig at få landbruget til at give overskud til aktionærerne, for så er det en helt anden situation. Så har man nemlig ikke råderet, så har man ikke beslutningsretten. Det er selskabet, der har den – det er formanden, der har den, og det er den store forskel efter min opfattelse.

Med andelsbevægelsen fik vi faktisk muligheden for, at man kunne blive selvbestemmende i landbruget. Det var et rigtig godt element, det var en rigtig god udvikling, og jeg mener sådan set, at det er det, man sætter over styr nu.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Noget af svaret kunne jeg rigtig godt lide: at et selskab vil have, at forretningen skal give et overskud.

Så vil jeg spørge hr. Kristen Touborg, som jo er meget inde i, hvordan man driver et landbrug: Hvis et landbrug skal give overskud, hvem er det så, der skal have med det at gøre? Det er jo landmanden, der har den rigtige uddannelse. Hvad er det, der giver et godt overskud, hvis man har med dyr at gøre? Det er, at man har god dyrevelfærd, at man passer sine dyr ordentligt. Hvad er det, der gør, at man kan have et godt afkast ude på sine marker? Det er, at man sørger for, at man har sit sædskifte, at man passer sine marker ordentligt. Det, at man er en dygtig landmand, at man passer på miljøet og man passer på sine dyreenheder, gør, at man får en god vækst i sit selskab, og det kan give overskud.

Det vil sige, at et interessentselskab eller nogle, som sidder der og ikke har forstand på landbrug, jo aldrig ved deres fulde fem ville foreslå noget, der ikke var til gavn for landbruget, for så ville man jo indirekte sige, at man ikke ønskede at få et godt afkast. Så vi kan være helt sikre på, at den enkelte landmand vil arbejde for at opføre sig ordentligt, både i forhold til dyrene og i forhold til faunaen, for ellers giver det jo ikke overskud.

Så er det hr. Kristen Touborg.

Den store forskel på det system, vi har i dag, og det selskabseje, som Dansk Folkeparti ønsker indført, er jo, at bonden i dag har bestemmelsesretten over, hvad der skal ske på ejendommen inden for de økonomisk mulige rammer, men med selskabseje ligger den bestemmelsesret i fremtiden et andet sted. Så ligger den bestemmelsesret nemlig ude ved direktøren i selskabet eller ved formanden eller i forening dér, og det er for mig at se det helt store, afgørende skred i det her, nemlig at man flytter beslutningsretten. Det er det, jeg mener er en meget dårlig udvikling, og jeg mener, at vi dermed sætter de ting over styr, som vi fik fat i, og som vi fik fremelsket for over 100 år siden med andelsbevægelsen.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Kristen Touborg, og vi går videre i ordførerrækken. Det er så hr. Tage Leegaard som ordfører.

Tak. Nu er vi jo ikke i tiden for 100 år siden, vi andre har bevæget os lidt væk derfra.

Jeg vil starte med at sige, at i går havde vi i Fødevareudvalget besøg af nogle unge landmænd, og jeg spurgte dem om, hvilket budskab de helst ville høre i radioavisen dagen derpå. De svarede: Vi vil gerne have, at Danmark kan lide os.

Vi synes ikke, der er grund til at give det her lovforslag en timeout, som hr. Bjarne Laustsen foreslår. Vi synes, at tiden er inde til handling og ikke til tale. Vi synes, at problemerne er belyst, der er ingen grund til at nedsætte en kommission, som skal forhale tiden for det her et år mere.

I Det Konservative Folkeparti er vi optaget af at give landbruget nogle rammebetingelser, så de kan konkurrere med landmænd i andre lande. I går hørte vi, at landmændene står og tæller på knapper, om de skal outsource eller de skal blive i Danmark. Jeg stemmer for, at de skal blive i Danmark. Jeg stemmer for, at de skal have nogle vilkår, som er rimelige, og som er tilsvarende dem i andre lande.

Jeg synes, L 39 er et godt forslag, som er med til at sikre nogle lige vilkår. Det er med til at sikre en finansiering, som begynder at halte, og jeg kan slet, slet ikke sætte mig ind i de skræmmebilleder, som hr. Bjarne Laustsen stiller op, om, at en eller anden oliesheik med nogle kameler, og hvad ved jeg, skulle komme og overtage dansk landbrug. Jeg kan ikke lide den slags skræmmebilleder, og jeg synes, det er skammeligt at føre den slags ting ind i debatten.

Jeg lagde derimod mærke til, at hr. Bjarne Laustsen forleden lod sig lokke af et forslag fra Enhedslisten om, at når nu landmændene var gået ned, ville man gerne overtage dem og socialisere landbruget. Det gik han meget ind for. Jeg synes, det er en omvendt tankegang af at sige: Vi vil gerne støtte landbruget, mens det lever.

Der er ikke noget nyt i, at det er muligt for udlændinge at købe dansk jord. Det har der været længe, og det har der været succes med. Det har været med til at give landbruget noget initiativ. Nu er tiden så moden til at ændre på finansieringsformerne, så selskaber og kapitalfonde, og hvad ved jeg, kan komme ind og hjælpe landbruget med noget risikovillig kapital, noget langmodig kapital.

Som sagt er tiden inde til handling, ikke til tale, og jeg kan ikke støtte det ændringsforslag, som hr. Bjarne Laustsen har stillet. Derimod kan jeg støtte L 39, som det er fremsat, med de 17 andre ændringsforslag.

Så er der ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Jeg har også noteret fru Bente Dahl, som ønsker en kort bemærkning til hr. Tage Leegaard.

I Socialdemokratiet kan vi lide alle erhverv i Danmark, og vi kan i særdeleshed godt lide de unge landmænd, der var herinde i går. De ville ikke konkurrere på laveste fællesnævner. De ville tage sig af dyrevelfærd, de ville investere i nye stalde, hvis ellers regeringen kunne sørge for at få miljøgodkendelserne frem.

Når hr. Tage Leegaard siger, at vi skal have mere kapital ind, og at vi skal have bedre rammevilkår, hvad har det med det her lovforslag at gøre? Ikke det fjerneste, ikke en disse. Det er simpelt hen udenomssnak. Vi vil ikke forhale noget. Vi vil have en grundig drøftelse af, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig i de kommende år. Det er jo ikke mindst både Venstre og Konservative, der har været med til at lave de forhold med hegn omkring dansk landbrug, som man nu lige pludselig vil have liberaliseret. Bliver rammevilkårene anderledes af, at vi vedtager det her forslag i dag?

Hr. Tage Leegaard.

Jeg tror, at de unge mennesker, vi havde inde i går, var frustrerede. Og de var ikke bare frustrerede på grund af miljøgodkendelserne. Hvis det går for langsomt med dem, må vi se, om vi kan få sat noget fut i dem. De var bestemt også frustrerede over mangelen på finansieringsmuligheder, så det, der bliver sagt fra hr. Bjarne Laustsens side, er ikke rigtigt.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det ville jo have klædt De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti at have sørget for det, uanset om det er en privat mand, der skal have bygget en carport, eller om det er en svineproducent, der skal have bygget en ny stald for at få en bedre dyrevelfærd. De personer, som fortalte om det i går, har ventet op imod 3 år på det. I mellemtiden har nogle af dem faktisk fået mindre lyst, og vi har finanskrise, der gør, at det i det hele taget er vanskeligere at få kapital, ikke bare til landbruget, men også til en lang række andre erhverv. Det skal jeg være den første til at beklage. Der vil vi gerne være med til bankpakker og alle mulige andre forskellige ting, der kan være med til at hjælpe det på vej.

Men det, der her er interessant, er, om man tror, at ved at man fjerner alle de ting, der er i landbrugsloven, og liberaliserer den hundrede procent, så får man mere rentable vilkår, bedre rammevilkår osv., som ikke har noget med det her lovforslag at gøre. Derfor sker der for mig at se ikke noget ved at vente et år. Tværtimod ville det være klogt at gøre et grundigt arbejde.

Hr. Tage Leegaard.

Tak. Jeg er vidende om, at regeringen har fokus på problemet med miljøgodkendelser. Der er afsat midler til det samme, så det er noget, der bliver fremskyndet. Nu siger hr. Bjarne Laustsen, at den her lovgivning isoleret set ikke vil gavne landbruget. Jo, det vil den. Den vil gavne landbruget sammen med alle de andre initiativer, regeringen vil sætte i gang, for at gavne erhvervets vilkår. Jeg vil nævne veterinærlovgivningen som en af de ting, som er med til at gøre det lidt nemmere at være landmand. Jeg er sikker på, at der vil komme en hel vifte af tiltag, som ligesom gavner landbruget. Det her er bare et trin i den raket. Landbruget skal have hjælp, og det skal ikke vare for længe.

Så er det fru Bente Dahl, en kort bemærkning.

Ordføreren for De Konservative siger, at problemerne er fuldt belyst. Så er mit spørgsmål til hr. Tage Leegaard: Hvad er det, der er så fuldt belyst? Hvad med sammenhængen i landdistrikterne? Der bor 700.000-800.000 mennesker i landdistrikterne, og lovforslag nr. L 39, som vi behandler nu, har stor indflydelse på alle os, der bor i landdistrikterne. Det er ikke kun landbruget, der kommer til at føle ændringer på grund af dette lovforslag.

Jeg vil meget gerne høre, hvad hr. Tage Leegaard mener med, at problemerne er fuldt belyst. Det var jo baggrunden for høringen, vi havde den 10. februar, og jeg syntes ikke, at høringen bidrog væsentligt til, at vi fik det fuldt belyst. Så ja, handling, men på hvilket grundlag og i hvilken retning?

Hr. Tage Leegaard.

Tak. Fru Bente Dahl udtrykker ængstelse for udviklingen i landdistrikterne, og den ængstelse kan jeg da godt forstå, men også der er der jo sat initiativer i gang. Jeg er vidende om, at der bliver sat adskillige hundrede millioner af i LAG-midler til at støtte udviklingen i landdistrikterne. På den omtalte høring fik vi faktisk at vide, at der var et væld af initiativer med gårdbutikker, økobutikker osv. osv. rundtomkring i landdistrikterne. Det er godt nok nogle andre kulturformer, men de vil stadig være med til at give liv og virkelyst i landdistrikterne.

Fru Bente Dahl.

Det er nu ikke ængstelse, der gør, at jeg spørger ind til, hvordan hr. Tage Leegaard kan sige, at problemerne er fuldt belyst. Det er rettidig omhu. Vi behandler et lovforslag i øjeblikket, og som politikere er vi forpligtet til at belyse alle vinkler, før vi vedtager et lovforslag.

Derfor vil jeg gerne spørge igen: Hvordan kan hr. Tage Leegaard påstå, at problemerne er fuldt belyst? Jeg er ganske medvidende om, at der tilflyder landdistrikterne nogle midler, men det var ikke det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om den problemstilling, der er i, at L 39 også har indflydelse på de 700.000-800.000 mennesker, der i øvrigt lever i landdistrikterne ud over de 16.000-17.000 fuldtidslandmænd. Så hvordan kan ordføreren påstå, at problemerne er fuldt belyst?

Hr. Tage Leegaard.

Jeg synes, der er al mulig grund til at være tryg ved at gennemføre den her lovgivning. Det er i hvert fald et gammelt konservativt ønske om at få lavet landbrugsjorden mest mulig liberal. Det er et gammelt ønske, og det har jeg overhovedet ingen problemer med at tilslutte mig. Men jeg kan fornemme, at Det Radikale Venstre ikke synes, at det haster med at hjælpe landbruget; det haster ikke med at give landbruget nogle ordentlige betingelser, og det har jeg noteret mig.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til hr. Tage Leegaard. Vi går til ordførerrækken igen, og så er det fru Bente Dahl.

Det var da meget heldigt, for så kan jeg starte med at sige, at hastværk er lastværk. Det har det altid været, og det er det også i dag.

Ny kapitaltilførsel sammenholdt med ophævelse af bopælspligten er en uberegnelig cocktail. Landbruget har store problemer. Ja, det er der ingen tvivl om, men er markedskræfternes frie spil virkelig løsningen på landbrugets problemer? Vi mener ikke her hos os i Det Radikale Venstre, at det er tilstrækkeligt; der skal mere til. L 39 er ikke tilstrækkeligt belyst, så vi ved ikke, hvad der præcis skal til for at løse de komplekse problemer, som landbruget står i. Danske landmænd er dygtige. Det er der heller ingen tvivl om, det anerkender vi. Dansk landbrug er i en ulykkelig situation. Det er også derfor, at vi vil have, at man støtter ændringsforslaget, så det kan blive undersøgt, hvordan kompleksiteten hænger sammen, og så vi kan sætte ind med effektive løsningsmodeller.

Der er lidt hovsa over det lovforslag, vi behandler i dag, for det går kun på at lade markedskræfterne få friere spil. Det er ikke nok. Vi vil have belyst forholdene for landbrugene for at få de rigtige løsninger frem. Vi vil have belyst forholdene for alle, der bor i landdistrikterne for at få de rigtige løsninger frem for hele landdistriktsområdet.

Vi vil altså undlade at stemme for de første 17 ændringsforslag, og vi vil stemme for nr. 18.

Tak. Så går vi til de korte bemærkninger. Det er først hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Jeg har egentlig altid haft dyb respekt for Det Radikale Venstre og især på landbrugsområdet. Jeg har jo igennem mange år beskæftiget mig med landbrugsloven og også ændringer af den, og jeg har faktisk altid haft et utrolig tæt samarbejde med Det Radikale Venstre, hvor vi jo har kunnet opnå nogle gode resultater for husmændene og for de mindre brug. Og derfor undrer det mig, at jeg nu ser – jeg har selvfølgelig også været væk et stykke tid, så der kan være sket en udvikling i Det Radikale Venstre, som gør, at det er blevet sådan – at De Radikale har arbejdet sig fuldstændig ud af den her landbrugslov for at få indflydelse. For det, jeg kender til De Radikale, er, at de har været meget vedholdende og altid har holdt fast – i øvrigt også sammen med det parti, jeg var medlem af tidligere, nemlig Dansk Folkeparti. Der har altid været et meget tæt samarbejde, så hvad er det, der gør, at De Radikale ikke er med?

Fru Bente Dahl.

Det er jo rigtigt, at Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har haft et tæt og godt samarbejde om det mangfoldige, de små, husmændene, som vi sagde i gamle dage. Nu er det sådan, at det ikke er Det Radikale Venstre, der har udviklet sig væk fra synspunktet om, at husmændene, de små også skal være her. Det er Dansk Folkeparti, der ikke længere værner om de små på landet. Dansk Folkeparti taler ikke husmændenes sag og interesser i den her lovgivning.

Det Radikale Venstre mener fortsat, at der skal være plads til alle ude i landdistrikterne, og derfor vil vi have undersøgt, hvordan vi sikrer det, og det er også derfor, vi ikke synes, at det her lovforslag, L 39, er særlig godt. Det støtter stormændene.

Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Det Radikale Venstre plejer jo ellers også sådan at signalere økonomisk ansvarlighed, og at man skal prøve at få gjort noget ved tingene, når der er behov for det. Derfor undrer det mig også, at den radikale ordfører her begynder at tale om hovsaløsninger. Jeg vil snarere sige, at det skulle omformuleres til, at stilstand er tilbagegang. For det vil jo blive konsekvensen, hvis man ingenting gør. Og så undrer det mig også, at Det Radikale Venstre, som ellers plejer at kigge lidt på, hvad det har af betydning for arbejdsmarkedet, ikke kom med et eneste ord om arbejdspladser. Hvad er svaret fra Det Radikale Venstre til alle dem, hvis job kommer i fare?

Fru Bente Dahl.

Det er netop udtryk for økonomisk ansvarlighed, at vi er dybt skeptiske over for det her lovforslag. De spørgsmål, jeg har stillet tidligere her i debatten, er jo gået på, hvordan regeringen og Dansk Folkeparti ved, at L 39 vil føre til et økonomisk ansvarligt resultat. Der er ikke fremlagt nogen dokumentation for den påstand. Så jo, Det Radikale Venstre er økonomisk ansvarlige, vi vil nemlig undersøge det, vi vil have en ordentlig basis for at foretage os noget, et økonomisk ansvarligt grundlag for at kunne lovgive, sådan at det virkelig bliver et økonomisk ansvarligt lovforslag, som vil komme landbruget og landdistrikterne til gode.

Det er ikke rigtigt, at vi ingenting gør, for vi vil nemlig have den der undersøgelse, som gør, at man også sikrer arbejdspladserne. Og vi vil gerne sikre endnu flere arbejdspladser; vi går ind for økologiske dyrkningsmetoder, og dem er der mange flere arbejdspladser i, også i primærproduktionen.

Hr. Erling Bonnesen.

Den radikale ordfører spørger efter dokumentation for, hvorfor der er behov for at gøre noget nu. Jamen det er jo så tydeligt for alle, som det overhovedet kan blive – desværre, kan man næsten sige. Hele landbrugserhvervet er jo i et historisk stormvejr. Man kan næsten sige, at der er en tsunami på vej ind over landbrugserhvervet, som vil ramme direkte ind i resten af samfundet og ramme vores allesammens velfærd hårdt. Så ikke kun for landbrugserhvervets skyld, men da også for vores egen skyld, for hele samfundets skyld er der behov for handling nu – lige præcis for at vi stadig væk kan sikre et grundlag for at videreudvikle resten af samfundet, sikre landdistriktsudviklingen og alle de gode ting, som vi alle sammen gerne vil gøre. Derfor kalder det på handling og ikke på stilstand.

Fru Bente Dahl.

Det er forkert. Jeg efterlyser ikke dokumentation for, at vi skal gøre noget nu – det var ikke det, jeg spurgte om. Nej, jeg efterlyser dokumentation for, at lovforslag nr. L 39 er det rigtige at gøre, at L 39 virkelig foreslår det rigtige, at det er det rigtige redskab og de rigtige håndtag. Jeg behøver ikke yderligere dokumentation for at se, at vi skal foretage os noget nu. Landbruget er i dyb krise, det er der ingen tvivl om, og det behøver jeg ikke yderligere dokumentation for. Men det, jeg har efterlyst igennem hele debatten her i dag, er dokumentation for, at L 39 er det rigtige håndtag.

Så er det hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning, og det er stadig en kort bemærkning til fru Bente Dahl.

Jeg ved godt, at fru Bente Dahl nævnte, at der er nogle ting, der ikke er fuldt belyst, og derfor støtter hun at putte forslaget ned i hr. Bjarne Laustsens syltekrukke. Næste år, når den her syltekrukke måske bliver lukket op, så siger fru Bente Dahl: Jamen der er for øvrigt nogle flere ting, vi sylter dem i et år mere.

Altså, jeg tror, at landbruget har behov for handling; jeg tror, at landbruget har behov for at få nogle signaler fra Folketinget om, hvad det er, man vil. Det skal ikke forstås som mistillid eller disrespekt for husmændene, for det er en fantastisk bevægelse, som der har været utrolig meget godt i, men jeg kunne så egentlig godt tænke mig at få fru Bente Dahls definition på en moderne husmand.

Så er det fru Bente Dahl.

Hr. Tage Leegaard snakker om syltekrukke. Jeg kan ikke helt genkende billedet af det, jeg kalder rettidig omhu. Det begreb har jeg jo ikke selv fundet på; det er en kendt person, der taler om rettidig omhu. Rettidig omhu betyder, at man foretager ordentlige undersøgelser, før man foretager sig noget. Det handler ikke om syltekrukke; det handler om at vide, hvorfor man gør, hvad man gør.

En definition på vore dages husmænd: Det er rigtig mange af dem, der bor i landdistrikterne, som ikke er store landbrugere.

Så er det hr. Tage Leegaard for en kort bemærkning.

Jeg vil kun nævne, om ikke fru Bente Dahl synes, at rettidig omhu er at gøre noget, når der er behov for det, og ikke at sylte det? Og så vil jeg da godt lige høre definitionen på, hvad et stort landbrug er, og hvad et mindre stort landbrug er.

Fru Bente Dahl.

Rettidig omhu er at gøre noget på et oplyst grundlag, det er at undersøge, hvad det er for en kompleksitet, der er i de problemer, man står med, undersøge det til bunds og på baggrund af analyser foretage sig noget; rettidig omhu er ikke hovedløst at tage fat på en problemstilling, i det her tilfælde kapitaltilførsel og bopælspligtophævelse, og så bare sige: Nu tager vi fat i den ene ende, og så tænker vi ikke så meget på, hvad der måtte være undervejs af komplekse problemstillinger.

En definition af det, som hr. Tage Leegaard efterlyser, er jeg nødt til at skulle have nogle tal på bordet for at kunne give. Lige nu og her vil jeg sige, at de fleste landbrug og de fleste af dem, der bor i landdistrikterne – os, kan jeg sige, for jeg bor også selv i et landdistrikt – er at regne for husmænd.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til fru Bente Dahl. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører, og så har jeg også hr. Christian H. Hansen som ordfører efterfølgende. Vi tager det i ordførerrækkefølgen. Værsgo.

Tak. Vores ordfører på området ...

Undskyld. Var der en kort bemærkning? (Frank Aaen: Ikke til mig, går jeg ud fra?) Nej, det tager vi bagefter. Der har været en markering, der ikke er registreret heroppe, men der er en kort bemærkning fra hr. René Christensen til fru Bente Dahl.

Jeg skal undskylde, at jeg ikke har været tydeligere med markeringen.

I forhold til husmændene bliver det en ret interessant debat, det her, når man pludselig skal snakke store og små brug, for hvad er det, vi skal bevare? Skal vi bevare de her små brug, hvor vi havde bindestalde, hvor vi ikke havde mulighed for at have løsgående søer? Er det det, vi skal tilbage til? Hvor vi havde staldinventar, hvor der var 1,50 m til loftet og vi gik rundt inde på halmen? Er det det landbrug, vi skal tilbage til? For så vil jeg sige, at så er diskussionen jo sådan set slut i forhold til det lovforslag, der ligger her, hvis det er det, man ønsker fra De Radikales side. Det håber jeg da så sandelig ikke det er, men det er næsten det, der skinner igennem: at vi skal tilbage til Morten Korch.

Fru Bente Dahl.

Nej nej, vi skal ikke tilbage, vi skal frem, og det skal vi hele tiden, vi skal udvikle videre. Vi har en landdistriktspolitik i Det Radikale Venstre, hvor der er plads til alle, og vi vil gerne lave landdistrikterne til levende områder. Men med hensyn til L 39, som regeringspartierne og Dansk Folkeparti nu ikke vil undersøge nærmere, jævnfør ændringsforslag nr. 18 fra Socialdemokratiet, der kan jeg ikke forstå, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til at se på, hvad der er godt for landdistrikterne.

I Det Radikale Venstre vil vi fremme økologien – det er ingen hemmelighed – men vi vil bestemt ikke tilbage, vi skal ikke tilbage til tidligere tiders Morten Korch-landbrug, overhovedet ikke. Vi skal have en udvikling, hvor økologien ligger i front, og vi skal have en udvikling, hvor landdistrikterne er levende med småerhverv og landbrug, store som små, men ikke kun store.

Hr. René Christensen.

Det er jeg rigtig glad for at høre. Så vil jeg bare høre, om ordføreren så ikke kan bekræfte, at hvis man har nogle landbrug – og der er jo sådan nogle landbrug tilbage i dag – som ikke lever op til de krav, der bliver stillet ude i fremtiden i forhold til løsgående søer, bindestalde og andet, så skal der midler til for at bygge sit landbrug om, for at det kan leve op til de standarder, som vi ønsker i forhold til dyrevelfærd og miljø. Det er jo netop også derfor, det her lovforslag går ind og siger, at man kan få mulighed for fortsat at være landmand og også fortsat kunne få kapital til at udbygge sit landbrug for.

Fru Bente Dahl, en kort bemærkning.

I Det Radikale Venstre ønsker vi en bæredygtig udvikling. Det er et lidt forslidt ord, men det bliver det ikke ringere af. Med hensyn til midler til at gøre noget for: Nej, vi skal have en udvikling, som gør, at de, der lever i landdistrikterne, lever en tilværelse, der bærer sig selv, altså at der vil være en god forretning i at have et erhverv i landdistrikterne; og det erhverv kan være landbrug, det kan være økologisk landbrug, eller det kan være alle de småerhverv, vi også ser i landdistrikterne.

Jeg er næsten nødt til at spørge hr. René Christensen, selv om han ikke kan svare: Hvem er det nu lige, der har den bedste forretning i øjeblikket på landet?

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører, værsgo.

Da vores ordfører på området, hr. Per Clausen, ikke kan være til stede, skal jeg, som det også står i betænkningen, redegøre for Enhedslistens holdning.

Vi stemmer imod lovforslaget. Vi undlader at stemme til de fleste ændringsforslag, men det, der hedder ændringsforslag nr. 18, stemmer vi for for at få en yderligere undersøgelse af problemstillingen. Så vil jeg sige, at når landbruget er kommet ud i de ganske alvorlige problemer, man er, så skyldes det jo det tilskudsvanvid, der har været gennem tiderne fra EU, som nu bliver forstærket ved, at der kommer et nyt tilskud, som regeringen har foreslået, og som forstærker det ved, at det her åbner for adgang til kapitaltilførsel, dvs. at kapitalen overtager en større del af landbruget, som har jobbet jordpriserne op, hvilket gør, at det stort set er umuligt at få en fornuftig forretning, særlig for nye landmænd er det fuldstændig umuligt at komme ind og overtage landbrug og få en fornuftig forretning. Det er det, der er grundlaget. Det er en af de ting, der også bør undersøges via det ændringsforslag, der er stillet, så derfor støtter vi det.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Christian H. Hansen som sig selv. Værsgo.

Det er rigtigt. Tak for det, formand. Det er jo sådan, at der nu er blevet snakket meget om Morten Korch, og i den forbindelse kom jeg sådan til at tænke på, at Lille Per-filmene jo er blevet genindspillet med nyt indhold, men man har stadig væk holdt stilen. Så fordi man stadig væk værner om de små, er det jo ikke ensbetydende med, at man nu går helt tilbage til noget, som ikke eksisterer. Det kunne godt have været lavet på en ny måde, og det kunne godt have været lavet på en bedre måde, så de små landbrug ikke var blevet trykket, som de bliver nu.

Det, der sker her, er jo, at vi kommer i en situation, der svarer til den, som jeg personlig bliver meget ked af, nemlig når jeg skal sige farvel til nogen, jeg egentlig holder af. Jeg holder af landbruget, men jeg kommer til at sige farvel til selvejet, jeg kommer til at sige farvel til generationsskiftet, og jeg kommer til at sige goddag til, at selskaberne overtager det samlede danske landbrug på længere sigt, og det er jeg ked af.

Jeg vil vælge at stemme imod lovforslaget, jeg vil vælge at støtte Socialdemokratiets ændringsforslag, og jeg undlader at stemme for de andre ændringsforslag. Jeg vil ikke ind og blande mig i noget, som jeg egentlig synes er et rigtig dårligt udgangspunkt for dansk landbrug i fremtiden.

Man snakker så meget om heroppefra, at vi nu pumper nogle penge i det, og så kommer det hele til at fungere – vi pumper noget kapital ind. Det har man jo også gjort med sygehusene, der har man også pumpet nogle penge ind, men man står altså i en situation, hvor man nu ser nedskæringer og besparelser på sygehusene. Så man kan sige, at det med bare at pumpe penge ind i nogle ting ikke altid virker. Det kunne måske være, man skulle gå ind og kigge på, hvordan man havde fået landbruget til at fungere bedre i fremtiden. Det kunne være, man skulle gå ind og kigge på, om det i virkeligheden er nicheproduktion, som landbruget har behov for i fremtiden. Havde det været bedre, hvis man havde brugt al energien på at støtte økologien, således at økologien havde fået bedre vilkår i landbruget? Jeg tror nemlig på, at hvis det danske landbrug skal overleve, handler det om, at de får mulighed for at lave noget nicheproduktion, som gør, at vi kan få sat gang i eksporten, bl.a. på økologiområdet. Det havde været en vision, der ville noget. Det andet her vil ikke noget, så derfor synes jeg, det ville være rigtig godt, hvis man udskød det her og brugte tiden på at finde ud af, hvad det egentlig er, landbruget vil.

Jeg har været væk fra Folketinget et stykke tid, men jeg har læst op på de spørgsmål og svar og bilag, der har været på det her lovforslag om landbruget, og jeg har også fået henvendelser fra folk ude i landet, som har spurgt: Hvad er det, der sker, Christian? Det, der sker, er simpelt hen, at man lukker forretningen for, at nye landmænd får en reel mulighed for at komme til i stedet for det selveje, som jeg holder så meget af. Man nedbryder stolte traditioner, når man fjerner muligheden for, at næste generation kan overtage en landbrugsejendom. Jeg snakker om på længere sigt, men vi er altså også nødt til at kigge på længere sigt.

Det med at stå og fortælle, at bare man pumper nogle penge i det, skal det hele nok komme til at køre, har vi set på så mange andre områder herhjemme, og det er ikke altid, det bare lige er det, der skal til. Det kunne også være, at det, der skulle til på hospitalerne, var, at man kiggede lidt på administrationen, om det var der, der skulle gøres noget, om de på øverste lag, der bestemmer, egentlig skulle ned på nederste lag og finde ud af, hvad det er, der foregår. Sådan er det også i landbruget.

Men jeg kan da sige tillykke til Axelborg, for de er da rykket fuldstændig ind i ministeriet nu. De har fuldstændig overtaget Fødevareministeriet derovre, og det er jo kedeligt. Det har de gjort med det her lovforslag, og det er ikke godt for de små landbrug, det er ikke godt for selvejet i fremtiden, det er ikke godt for dem i landbruget, som vil have noget nicheproduktion, eksempelvis økologi.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at byde hr. Christian H. Hansen, nu som løsgænger, velkommen tilbage i ordførerkredsen. Jeg har altid haft stor respekt for hr. Christian H. Hansens synspunkter, og derfor er jeg glad for, at hr. Christian H. Hansen vil støtte Socialdemokratiets forslag, for med de afvisninger, vi har hørt fra regeringen og fra Dansk Folkeparti, så vil jeg gerne høre, om ikke hr. Christian H. Hansen deler den opfattelse, at der intet som helst sker med hensyn til kapital og andre ting ved at udskyde det et år. Hvis man taler om rammevilkår og nichevilkår osv., så mener jeg sagtens, at vi kan have den diskussion, samtidig med at vi diskuterer, hvordan dansk landbrug skal udvikle sig, så vi ikke ender med en oligark, men så vi er tilbage til, at der er tre sognegårde tilbage i sognet, nemlig herregården, kirkegården og fattiggården.

Hr. Christian H. Hansen.

Tak for spørgsmålet. Det kan jeg svare fuldstændig klart og tydeligt på: Jo, man kunne sagtens have ventet. Man kunne sagtens have ventet et år og så virkelig fået drøftet landbrugets situation.

Landbruget er i dyb krise, og nu laver man noget, som landmænd ude i landet fortæller mig at de egentlig ikke har brug for, når jeg taler med dem. Nej, de har behov for, at der bliver kigget på, hvordan man kan hjælpe deres erhverv i fremtiden, hvordan man måske kan lave nogle nicheproduktioner for dem, som gør, at de kan overleve, som gør, at Danmark kan få noget eksport på landbrugsområdet. Det er det, de har behov for, og det synes jeg ville være ganske rimeligt, også over for erhvervet og i særdeleshed i respekt for erhvervet, at man brugte noget tid på at drøfte.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Tage Leegaard.

Ganske kort: Hr. Christian H. Hansen stiller sig tvivlende over for effekten af at få sprøjtet noget kapital ind i landbruget. Så vil jeg bare spørge hr. Christian H. Hansen, om han, ligesom da der forleden dag kom forslag om fondsdannelse, synes, at når nu landbruget er gået ned, så skal man have en socialisering af landbruget.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg tror egentlig, jeg svarede på det spørgsmål i min indledende tale. Da sagde jeg nemlig, at jeg ikke tror på, at det bare gavner, at man pumper nogle penge ind i erhvervet og så siger: Når I har fået nogle penge, skal I nok klare jer. Jeg har højt og tydeligt sagt, at man skal bruge ordentlig tid på at drøfte forholdene i landbruget i stedet for bare at sige: Her har I en pose penge, så skal det nok gå.

Helt ærligt, hospitalerne har man også bare givet en pose penge i ny og næ, og så har man sagt: Nu får I løst problemerne. Men der bliver altså fyret folk, og der er nedskæringer på hospitalerne i øjeblikket. Det er et rigtig godt eksempel på, at det der med bare at komme med en pose penge ikke altid nytter.

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Jeg har sådan set kun et enkelt spørgsmål til hr. Christian H. Hansen, og det er, hvad det er for nogle landmænd, han har talt med. For nu har jeg altså været ude at besøge rigtig, rigtig mange landmænd; jeg har været i forsamlinger, hvor der har været 400-500 landmænd, og der er ikke nogen landmænd, der har sagt, heller ikke dem, der har været i vores udvalg: Tag det nu bare roligt, kære politikere, I behøver ikke at komme med nogen tiltag det første års tid, vi kan sagtens klare os i 12 måneder ude i landbruget. I behøver ingenting at gøre.

Jeg vil godt høre, hvad det er for en forsamling, hr. Christian H. Hansen har været i, hvor landmændene sagde: Der behøver intet at ske på landbrugsområdet de næste 12 måneder.

Hr. Christian H. Hansen.

Nu kan jeg jo se ud fra det, hr. René Christensen agter at stemme, at vi sikkert kommer i to vidt forskellige kredse, for jeg kommer ikke hos godsejerne. Men jeg har været medlem af Folketinget siden 1998 og haft kontakt med rigtig mange landmænd ud over det ganske land, og det har jeg igen. Vi er på telefon med hinanden, vi er på e-mail med hinanden, hvor vi drøfter de her ting. Så jo, jeg har fået henvendelser fra nogle af de små landmænd; jeg har fået henvendelser fra nogle af dem, som gerne vil overtage deres fædrene gård, og som har sagt: Hvad er det, der sker? Hvorfor bliver der lukket for det her?

Men det er rigtigt, at jeg ikke har været i godsejerforsamlinger, det vil jeg gerne indrømme heroppefra.

Tak. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger.

Af hensyn til efterspørgslen efter fødemidler skal jeg her udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Mødet er genoptaget.

Den næste i talerrækken er hr. Jens Kirk som privatist.

Jeg er godt klar over, at jeg måske skulle undlade det her, men jeg er vist lige godt den i Tinget her, der flest gange har været med til at lave landbrugsloven om og ligesom liberalisere den mere og mere. Siden 1994 har jeg vel været med til det fem, måske seks gange, det er vist fem gange, vi har prøvet på at give nogle rammer for landbruget. Og stort set hver eneste gang har jeg i hvert fald hørt fra hr. Kristen Touborg, at vi gik alt for vidt. Lad ham så blive i den drøm, at han blev tilbage. Men det er jo faktisk fantastisk. Vi snakker om, at vi vil give det erhverv de samme betingelser som andre erhverv. Hvis Vestas, Grundfos, Danfoss og Novozymes bliver større og større, præmierer vi det. Vi giver dem også muligheder for at tage fremmedkapital ind i landet, hvis de mener, det er fordelagtigt.

Jeg mener faktisk, at den her lov giver så mange muligheder og er med til at lette mulighederne for landbruget fremover. Det er jo ikke noget med, at vi letter miljøreglerne eller andre ting. Dengang vi fremlagde »Grøn Vækst«, fik vi at vide af oppositionen, at det var alt for lidt, og at der skulle meget mere til, og hver eneste gang, vi har fremlagt en vandmiljøplan, så har der skullet meget, meget mere til; det var ikke nok. Når vi så kommer hertil, vil man igen også have stramninger.

Hvis man vil have et erhverv, der gerne skulle være frit, så synes jeg da også, at man skal give det mulighederne. Hver eneste gang vi har forlangt noget fra EU's side eller andet med hensyn til direktiver, der skulle gennemføres, har vi prøvet på at tilpasse os og gennemføre dem, så erhvervet kunne leve efter det bagefter. Stort set hver eneste gang har oppositionen, minus Dansk Folkeparti, været imod det. Jeg synes faktisk, det er hyklerisk at høre på, at man gang på gang kommer her og ikke vil tage ansvar og sige, at vi giver muligheder, der kan kombineres, og mange andre ting her. Det her vil give mange muligheder for landbruget. Dermed skal jo ikke være sagt, at alle skal følge det, men der er nogle muligheder for at kombinere med hensyn til biogas og jordtilliggende osv. osv. Tak for ordet.

Tak, men det har frembragt nogle spørgsmål. Jeg går ud fra, at hr. Bjarne Laustsen også har et spørgsmål? Ja. Men den første er fru Bente Dahl.

Hr. Jens Kirk har været med til at ændre landbrugsloven mange gange, siger han. Det kan jeg jo ikke prale med, for jeg har kun været i Tinget siden 2005. Men jeg må alligevel undre mig, og mit spørgsmål er, om det i forbindelse med alle de der mange gange, landbrugsloven er blevet ændret, er sket på et lige så uoplyst grundlag som det, vi arbejder med i L 39. Her vil regeringen og Dansk Folkeparti ikke være med til at lave en undersøgelse, som viser den kompleksitet, der ligger i hele området, så vi på baggrund af et ordentligt forarbejde kan lave en ordentlig lov.

Så vil jeg høre, om ordføreren mener, at de frivillige ordninger, som landbruget gik med til som følge af vandmiljøplanerne, har fungeret efter hensigten.

Hr. Jens Kirk.

Til fru Bente Dahl vil jeg gerne sige, at lovforslaget her har været så længe undervejs, og at der er oplyst så meget, at jeg næsten ikke tror, der er den ting, der ikke er vendt. Selv om vi nedsatte en kommission, tror jeg ikke der ville komme nye ting frem. Jeg tror, at fru Bente Dahl sammen med undertegnede forrige uge – eller var det i tirsdags? – var inde at høre de miljøøkonomiske vismænd fremlægge deres plan for, hvordan det skulle være med landbruget. Jeg tror ikke engang, at fru Bente Dahl selv tror på, hvad de sagde. Tænk, hvis vi fik sådan en kommission nedsat en gang mere, var vi så kommet videre? Nej.

Fru Bente Dahl.

Lovforslaget har været længe undervejs, blev der sagt. Ja, det blev førstebehandlet den 29. oktober 2009, men da vi ikke har fået vendt hver eneste sten, har det ikke været længe nok undervejs. Selv om hr. Jens Kirk påstår det, er jeg dybt uenig i det; vi har ikke fået vendt alle sten, alt er ikke blevet vendt. De økonomiske vismænd havde en rapport forleden dag, hvor de bl.a. efterlyser miljøtiltag. De efterlyser i den grad tiltag, hvor landbruget går ind og deltager og forbedrer miljøet. Så jeg synes jo nok, at det, vi nu mangler, er at efterkomme deres opfordringer om et bedre miljø i landområderne.

Hr. Jens Kirk.

Vil fru Bente Dahl ikke medgive undertegnede, at NPO-handlingsplanen, vandmiljøplan I, II og III, er iværksat, og at de fleste af de ting, der foreskrives, er, vi kan sige: opfyldt og godt på vej? Der mangler måske lidt i forbindelse med vandmiljøplan III, men den skulle heller ikke være færdiggjort endnu, og det vil man kunne se ved at gå ind og kigge i planerne. Derfor forstår jeg det ikke. Hvis vi lægger realistiske planer ind igen og ikke hver gang skal høre fra oppositionen, at det, man lægger frem, er alt, alt for lidt i forhold til andre ting, så er jeg helt sikker på, man gør det en gang mere, men vi skal give mulighed for, at man kan gennemføre det. Tak.

Så er det hr. Bjarne Laustsen.

Nu benyttede hr. Jens Kirk jo muligheden for at tage ordet som privatist, og når han gjorde det, kunne det jo være, fordi han ikke følte sig dækket ind af sin egen ordfører, ikke var enig med sit eget parti, eller fordi han havde en ny vinkel eller havde noget at sige om forslaget. Men nej, det er sådan set slet ikke det, det handler om. Det handler om en hel masse andre ting end L 39. Det handler om rammevilkår og vandmiljøplan og alle sådan nogle ting.

Der er et problem i den her sag, men det er ikke Socialdemokratiet. Socialdemokratiet har igennem tiderne også været med til nogle brede forlig om landbrugsloven, men i den her sag er man gået ind og har smidt alle de andre partier ud for så udelukkende at lave en smal aftale mellem V, K og DF. Det synes jeg selvsagt er et stort problem. Og hvad er det, der helt præcis gør, at vi ikke kan nedsætte en kommission, der kan belyse tingene helt uafhængigt af regeringens egne eksperter og de tre partiers ordførere, en kommission, som kan finde ud af, hvad konsekvenserne vil være, hvis man gør, som V, K og DF foreslår?

Tak. Så er det hr. Jens Kirk.

Nu siger hr. Bjarne Laustsen, at Socialdemokratiet ikke er problemet, men jeg ville jo synes, at det er et af de store problemer, vi har her i øjeblikket. Så snart Socialdemokratiet forlader en regering, vender de hundrede og firs grader, og så er de i grunden mod alt, hvad de før var for. Man kan sige, at indtil 2001, hvor fru Ritt Bjerregaard bl.a. var landbrugsminister, kunne man da godt lave forlig, men derefter vil der måske kun være indgået et forlig mellem regeringen – den regering, der heldigvis har været siden 2001 og fortsætter i lang tid endnu – og Socialdemokratiet, og det er det forlig, der måske er på vej her i eftermiddag, og det bliver spændende at se. Det vil sådan set næsten være det første, der bliver indgået med Socialdemokratiet på det her område. Ellers er det hurtigst muligt ud ad døren, så snart et lovforslag er fremlagt, og det gør jo, at det ikke er nemt at forhandle med Socialdemokratiet, for de er væk, inden vi næsten har set dem.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hr. Jens Kirk husker aldeles forkert. Alle de forhandlinger, som jeg er blevet inviteret til, er jeg kommet til og har deltaget, og jeg er gået som en af de sidste, og jeg har ikke forladt forhandlingsbordet, så længe der har været noget at forhandle om. Men man kan jo ikke gøre for, at der er et flertal, der siger: Nu kan I gå. Vi fik en kurv af V, K og O i sagen om »Grøn Vækst«, og jeg gad nok vide, hvor væksten er henne i hele det her billede, det fortoner sig i hvert fald. Der er ingen som helst vækst i det. Det, det drejer sig om, hvis det endelig skal diskuteres, er jo, hvordan landbruget kan udvikle sig, så de kan tjene penge. Der er ikke noget som helst i L 39, der tyder på, at situationen bliver bedre. Det er en hel masse andre ting, som landbrugets forskellige organisationer kommer og gør os i Fødevareudvalget opmærksom på. Men mit spørgsmål er: Kan man ikke godt diskutere de ting, selv om man sætter et stykke arbejde i gang om at kigge på konsekvenserne af at liberalisere landbrugsloven? Det er jo det, vi diskuterer i dag.

Så er det hr. Jens Kirk.

Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen: Det er nu, der skal tages stilling til tingene, og ikke om et år. Det er nu, vi skal sige til jordbruget: Vi ønsker jer som en del af det danske samfund og de arbejdspladser, vi har her. Vi skal ikke sige, at vi ikke ønsker det som en del. Hver sten er vendt, fik vi at vide af fru Bente Dahl. Forslaget har været undervejs i et halvt år og har været igennem mange processer. Vi har også haft landbrugshøringer om det her i Folketinget, og er der mange ting, der ikke er blevet vendt? Jeg kan ikke se, at der er mange ting, der ikke er blevet vendt. Men jeg kan sige med hensyn til »Grøn Vækst« – hvis hr. Bjarne Laustsen har tid, men det har han måske ikke, fordi han er i gang med en anden samtale – at det vel er de samme krav, der bliver stillet op nu og kommer til ligesom at være grundlaget. Men det er jo ikke nok for Socialdemokratiet.

Så er det hr. Kristen Touborg.

Hr. Jens Kirk beskæftiger sig en del med, at det her område er rigtig godt belyst. Jeg sidder og undrer mig lidt over, at regeringen jo på en række andre områder, alle mulige forskellige områder, har udmærket sig ved at nedsætte udvalg og kommissioner, fordi man netop vil have tingene belyst ordentligt, før man træffer beslutninger. Hvorfor så ikke lige på det her område?

Når hr. Jens Kirk siger, at det har været længe undervejs, vil jeg jo bare sige, at det ikke er ret mange måneder siden, at vi har set det. Det kan godt være, at hr. Jens Kirk har set det før. Altså, jeg forstår godt, at sådan som Axelborg har afleveret det, kan det jo være godt behandlet der, men det er jo ikke det samme, som at der også er taget samfundshensyn. Det er noget helt andet. Sådan synes jeg at forholdene må være, vil jeg sige til hr. Jens Kirk.

Så er det hr. Jens Kirk.

Havde vi nu fulgte hr. Kristen Touborgs og andres opfordring, er jeg sikker på, at når vi var kommet til vejs ende, ville hr. Touborg ikke have stemt for noget som helst. Det har været min helt bestemte opfattelse igennem alle de år, jeg har været her. Hvornår har hr. Kristen Touborg stemt for noget fornuftigt i forbindelse med et landbrugslovforslag? Her giver vi nogle rammer, som giver nogle muligheder, alene eller i kombination med andre ting.

Jeg tror, at hr. Bjarne Laustsen sagde her i formiddag, at vi skulle behandle landbruget som andre erhvervsgrene. Det er det, vi sådan set prøver at lægge op til, men så skal vi vel også give landbruget de samme muligheder, og det er det, jeg forstår på hr. Kristen Touborg at man ikke vil. Man vil helst blive i det forrige årtusinde.

Hr. Kristen Touborg.

Hr. Jens Kirk lader være med at svare på mit spørgsmål, i stedet for siger han: Her giver vi nogle rammer. Jeg vil gerne spørge hr. Jens Kirk, hvor mange hr. Jens Kirk tror der er blevet begrænset af de nuværende rammer i landbrugsloven. Hvor mange har ramt loftet for antal dyreenheder? Hvor mange er blevet begrænset i det?

Jeg tror, der er mange flere begrænsninger i, at den her regering ikke har sørget for, at miljøgodkendelserne kan komme på plads. Det tror jeg er noget man skulle have fået kigget på, vil jeg sige til hr. Jens Kirk. Jeg tror godt nok ikke, at der er nogen, der føler de her rammer særlig snærende, og det er jo faktisk heller ikke det, det handler om. Det handler om, at man vil redde dem, der har været ude at spekulere lidt for vildt, og det gør man så på bekostning af unge landmænd, der så ikke kan blive selvstændige efterfølgende.

Hr. Jens Kirk.

Jeg må jo sige til hr. Kristen Touborg, at jeg slet ikke deler hans opfattelse af tingene. Her er virkelig nogle rammemuligheder. Jeg kan have jord eller mindre jord, jeg kan have biogas og andre ting, og det er i hvert fald noget, som man kan sige at enhver kan bruge. Det vil måske også betyde, at vi får en mere normal pris på jord. Så helt direkte er der nogle ting heri, som gør, at rammerne giver mulighed for meget mere, end der var mulighed for før.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Ja, i min gruppe har vi jo ikke mulighed for at sende en privatist op lidt senere på dagen. Jeg må jo sige, at det sådan er lidt mærkeligt, at Venstre har to, der skal op og forsvare det her, men det er der jo en grund til, og den grund har vi så hørt tidligere i debatten, nemlig at det her er noget makværk, som ikke skal støttes.

Det, der jo i virkeligheden er sket, er, som jeg sagde tidligere, at Axelborg er flyttet ind i ministeriet, og at der er sket en ændring i selve Fødevareministeriet, ikke blandt de dygtige medarbejdere, som jeg har kendt igennem mange år, og som sidder og laver tingene derovre, men blandt dem, der fortæller, hvad det er, der skal laves. Det, der er sket her, er jo helt klart, at det er landbrugets organisationer, der hundrede procent har bestemt.

Nu vil jeg meget gerne sammenligne med en tidligere fødevareminister, som lavede en fiskerilov. Jeg var selv med ham, da han drog rundt fra fiskerihavn til fiskerihavn og spurgte fiskerne: Hvad synes I om det her? Har man gjort det her, været ude at spørge landbruget selv? Nej, det har man ikke, for det her har været styret fra toppen. Hvad er det, der sker?

Hr. Jens Kirk.

Jeg må sige til hr. Christian H. Hansen, som hr. René fra Dansk Folkeparti sagde før: Hvilke møder er det, hr. Christian H. Hansen har været til?

Vi har været til møder rundtomkring, hvor vi har mødt grupper på 500-600 landmænd, som jeg ikke mener var sendt fra Axelborg. De kom, fordi de gerne ville have at vide, hvad det er, der skal ske med dem i fremtiden, hvilke vilkår det er, vi vil byde dem, og for at fortælle os, hvad det er, der er galt i øjeblikket, så vi kan lave nogle gode rammevilkår. Her giver vi nogle rammevilkår, og vi er ikke færdige. Når vi er færdige med »Grøn Vækst«, har vi sikkert også på biogasområdet og andre steder givet en masse gode rammer. Så jeg forstår ikke helt, hvem det er, hr. Christian H. Hansen har besøgt.

Jeg skal lige for god ordens skyld oplyse, at det var hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti, hr. Jens Kirk henviste til.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Jeg forstår godt, at man forsøger at snakke udenom. Det ville jeg også gøre, hvis jeg var i den situation. Jeg talte jo ikke om, hvad det var for nogle møder, jeg havde været til. Jeg spurgte, hvad det er for nogle møder, der ikke er holdt. De møder, som hr. Jens Kirk henviser til, har været nogle helt andre møder, som ikke har omhandlet L 39 og landbrugsloven. De har nemlig omhandlet krisen i landbruget, og der kan jeg godt forstå at regeringen har været nødt til at rykke ud.

Det, jeg spurgte om, var, hvorfor man ikke har lavet nogle møder, hvor man har været rundt fra område til område, fuldstændig ligesom med fiskeriloven, og specifikt spurgt ind til, hvad landmændene syntes om de ændringer, der er på vej med L 39. Synes I, det er en god idé? Var der noget, vi kunne lave om? Ville det være bedre, at vi fokuserede lidt mere på økologi osv.? Det har man ikke gjort, og det er bare det, jeg efterlyser.

Så er det hr. Jens Kirk.

Jeg må sige til hr. Christian H. Hansen, at det er helt forkert. Jeg tror, de fleste medlemmer af Fødevareudvalget har været inviteret ud i den lokale landboforening og har diskuteret det her med bestyrelsen. Hvis ikke de har det, er der et eller andet galt, for jeg er sikker på, at alle i Venstre har været inviteret ud at snakke med de folk. Det er vel ikke en væsentlig del af Venstrebønderne, som ligesom skal beskæftige sig med det i fremtiden, men jeg må sige, at vi har drøftet det, også under to eller fire eller seks øjne – ikke bare her, det har været en del af diskussionen i forsamlingerne udeomkring.

Tak til hr. Jens Kirk, der var ikke flere korte bemærkninger. Det var der måske nok, men man får ikke lov til at komme med flere korte bemærkninger, i hvert fald ikke til hr. Jens Kirk.

Så er det fødevareministeren.

Tak. Efter en lang debat med rigtig mange spørgsmål og kommentarer vil jeg snakke om nogle hovedpunkter, for debatten har trods alt drejet sig om nogle enkeltpunkter i L 39, og dem vil jeg prøve at kommentere lidt. Når vi snakker om at løsne bånd, om at udvide rammer og om at give nye muligheder, er det jo i høj grad møntet på størrelsen af brug, antallet af brug, afstandene imellem brugene og spørgsmålet om muligheden for at bygge bedrifter op uden at skulle opfylde harmonikravene – det kan man få andre til. Det er nogle af de ting, som den enkelte driftsleder, den enkelte ansvarlige derude nu får bedre muligheder for at arbejde med – altså at arbejde med netop det, som er optimalt for den pågældendes bedrift.

Det andet er så det, der også har været meget fokus på i dag, nemlig at vi giver en ny mulighed for kapitalanskaffelse, man kan sige, det er et alternativ til pengeinstitutter og realkreditinstitutioner – altså en anden mulighed. Jeg tror ikke, at det er noget, alle vil fare over fra den dag, lovforslaget er vedtaget, men jeg tror, at det for nogle kan være en mulighed. Jeg har sagt det før under forhandlingerne, og jeg vil sige det igen: Jeg tror, at et af de steder, hvor det er oplagt, at man vil gøre brug af det, er i forbindelse med nogle generationsskiftesituationer, hvor det her kan være en god mulighed for at lave et længerevarende og mere glidende generationsskifte, og for at flere kan deltage i det.

Så er der blevet spurgt om, om ikke vi kunne få nogle til at fortælle os, hvad konsekvensen af det her er om 10 år. Der må jeg bare sige, at jeg tror, det er meget, meget svært at give et meget konkret bud på. Det er blevet fremhævet i dag, at den her landbrugslov er blevet ændret med kortere interval end 10 år. Jeg står ikke og siger, at det her så er det færdige element, men jeg siger, at det er det her, som jeg tror er et godt bud på, hvad der er behov for nu for at kunne give de muligheder og kunne give de rammer i et marked, hvor priserne fluktuerer langt, langt mere, end vi har set tidligere. Vi har haft et marked med nærmest politisk styrede landbrugspriser, i hvert fald i EU, og det tror jeg er gået op for alle, når man har set, hvordan kornprisen har svinget inden for de sidste 3-4 år, og det har vi ikke længere. Det stiller altså nogle andre krav til nogle af de her bedrifter.

Men jeg tror, at den udvikling, vi ser i øjeblikket, vil fortsætte. Det er en udvikling, hvor store bedrifter bliver større, der bliver flere af dem, og så er der en underskov af lokalt forarbejdede produkter: lokale bryggerier, lokale grøntsager, lokal frugt og saft, og hvad ved jeg. Den produktion glæder jeg mig utrolig meget over, og den boomer virkelig, den vokser.

Der, hvor der er et problem i dag, der, hvor strukturen tager ved, er ved enmandsfuldtidsbedrifter, hvor landmanden stort set passer det hele selv sammen med lidt løs medhjælp. Det er ham, der har svært ved at være med i konkurrencen, det er ham, der har svært ved at lægge merværdi ind, som man kan gøre i den underskov, som jeg talte om, i kraft af gårdbutikker og i kraft af andre produktioner.

Der har så også været snakket en del om økologi i den her forbindelse i dag. Vi vil gerne være med til fortsat at udvikle økologien. Min oplevelse er, at vi har økologien med i begge de her to segmenter, jeg omtaler. Vi har en række økologiske bedrifter, som også arbejder på lokal afsætning på det her med kendskab til produktet, og så har vi også økologiske landmænd, som er helt oppe på den store skala, især inden for mælkeproduktion.

Så jeg ville være lidt forsigtig med at sige, at det for økologi enten er den ene eller den anden størrelse her, som er afgørende for økologis udvikling. Jeg håber stadig væk, at økologien kan være med begge steder.

Så er der snakket meget om kommission, og at vi skulle arbejde med det her et års tid for at komme helt til bunds i det. Jeg må sige, at jeg faktisk synes, det er lidt at underkende de eksperter, vi havde inde til høringen, at sige, at man ikke kan bruge det til noget, at det ikke har givet os svar på nogen spørgsmål, og at man vil have yderligere undersøgelser og analyser. Jeg hørte ingen af dem, vi havde inviteret den dag, sige: Det her er vel nok interessant og spændende, det bør vi bore noget mere i, det skal vi kigge noget mere på, og vi har behov for at arbejde videre 1 år endnu for at komme med et konkret svar.

Faktisk hørte vi en del bud fra en række forskellige eksperter på det her område, hvor man nogenlunde havde gjort op med sig selv, hvad budskabet var til os. Et af dem – fra Fødevareøkonomisk Institut – var i hvert fald, at den del, som er i den ende med de store brug, og som jeg omtalte, har behov for, hvis de skal være med på et globalt marked, at kunne udnytte rationaliseringsfordelene. Det var i hvert fald et af de bud, der var. Og så var der i øvrigt flere, der også snakkede om den anden underskov – som jeg vil kalde det, og jeg har efterhånden forklaret, hvad jeg mener, når jeg siger underskov – og den tror jeg også har masser af værdier at bygge videre på og vil have masser af levedygtighed i fremtiden.

Så er der blevet snakket om, at landmanden forsvinder, og her tænker man især på, at der kommer fremmedkapital ind og bliver andre ejere. Det er mit bud, at den landmand, der kan sit håndværk, og som kan præstere en produktionsrapport, der lever op til de effektivitetskrav, der er, og som lever op til de miljøkrav, der er, og lever op til den dyrevelfærd, som vi forventer af de danske landmænd, også er ham, der vil være på gården i fremtiden, uanset hvem det så er, der har skaffet kapitalen dertil.

Jeg kan ikke lade være med at drage en sammenligning, der har været oppe en gang tidligere i dag. Det er vel ikke mere end et par dage siden, vi debatterede et forslag, som havde tilhængere i det her Folketing blandt dem, som i dag er mest nervøse for det her, men som altså var tilhængere af at sige, at nu var det staten, der skulle gå ind og købe op, og så var det os i Folketinget, der skulle bestemme, hvad man skulle dyrke, hvor man skulle dyrke det, og hvordan man skulle dyrke det. Det var i hvert fald også eksterne i forhold til ham, der går derude, der så skulle træffe beslutningerne. Men jeg tror på, at også med det, vi laver her, bliver det ham, der kan sit håndværk derude, som investorerne vil være interesseret i; det er ham, der har ansvaret for, at gården lever op til de krav, der skal være.

Med hensyn til landdistrikterne og spørgsmålet om, hvad det her vil betyde for livet i landdistrikterne, vil jeg sige, og det er sagt før: Vi snakker altså her om, hvis det er fuldtidslandmænd, 16.000-17.000 ud af de 800.000, og hvis det er alle inklusive deltidslandmændene, snakker vi om 30.000-32.000, ud af de 800.000, der lever i landdistrikterne. Og jeg forklejner ikke, at landmændene derude, fuldtids- eller deltidslandmænd, stadig væk er en form for kulturbærere, og de er også bærere af andre aktiviteter i samfundet – man kan bare se på de sidste 3 måneder, hvor landmændene har ryddet indkørsler for naboerne. Det har været velset, og det er med til, at man har et godt sammenhold derude.

Men jeg må sige, når vi ser de her talstørrelser op mod hinanden, at det, som landdistrikterne kan være interesseret i, stadig væk er, at ham derude lever op til miljøkrav og dyrevelfærdskrav, og at han sørger for, at gården har et ordentligt image, når der bliver kørt gylle, eller hvad det ellers er; at han sørger for, at han ikke sprøjter, så der er afdrift ind over haverne. Vi har jo med de her regler sørget for, at han er der stadig væk; han er der stadig væk på bedriften, og det er ham, der også har ansvaret, og det er ham, der vil løfte arven fra sine forgængere i forhold til landdistriktsopgaverne.

Jeg tror på, at den her lov med den udvikling, jeg har skitseret, og som jeg kan få øje på på den korte horisont – for jeg vil ikke kigge 10 år frem, det tror jeg er meget svært – giver de muligheder og de rammer, som der er behov for for at komme videre i den her svære situation. Og jeg må da sige, at det glæder mig i dag at have hørt, at alle er enige om, at det her erhverv er i en utrolig svær situation. Jeg siger jo ikke, at med den her landbrugslov er det dét, og så behøver vi ikke at bekymre os mere om det. Der er andre sager derude, som vi bliver nødt til at bekymre os om, og som vi bekymrer os om i øjeblikket. Men det her er en del af det, altså at give de muligheder og de rammer. Jeg tror, det er det rigtige, vi gør nu, i den korte periode, vi kan se frem; det er det, der er behov for for at give en hjælpende hånd derude. Tak.

Tak. Det har medført en række korte bemærkninger eller spørgsmål, og den første er fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak, formand. Nu er der tvivl om mange ting, og en af de ting, der er tvivl om, er, hvem der har skrevet det her lovforslag, og hvor ideen kommer fra. Nogle siger, at den kommer fra Axelborg, og derfor kunne det jo være interessant at vide – men man kan aldrig vide med udviklingen – om den nuværende fødevareminister selv i sin tid har været med til at skrive det som vicepræsident i det gamle Landbrugsraad; det bliver ministeren beskyldt for, måske med urette. Men jeg har jo sagt det på den måde i smedesprog, at så kan vi lave det hele i én varme, hvis vi både skal have Fødevareministeriet og Axelborg, landbrug og fødevarer, i én omgang.

Men jeg synes godt, jeg vil kvittere for – og velkommen til arbejdet – at ministeren siger: »Jeg tror...«. Det, der skete på høringen, var, at der var usikkerhed omkring konsekvenserne af det her, og det, der er interessant i den her sag, er: Hvor kan jeg læse, hvordan det vil gå med naturen, miljøet, biodiversiteten, dyrevelfærden, udviklingen i landdistrikterne, nicheproduktion og i det hele taget livet ude på landet, hvis vi vedtager det her? Hvis vi behandler et lovforslag, så kan vi normalt læse i lovforslaget, at det har den og den konsekvens. Det kan jeg simpelt hen ikke se her. Hvor kan jeg se det henne?

Fødevareministeren.

Med hensyn til hr. Bjarne Laustsens indledning vil jeg sige, at hvis det ligesom var det, der var behov for at komme af med, skal vi så ikke sige, at derfra hæver vi niveauet lidt, og så betragter vi hinanden som parter her i Folketinget?

Med hensyn til usikkerheden om, hvad der står forskellige steder, hvad der kommer til at ske, hvad kravene og forventningerne er – og der er virkelig krav og forventninger til landbruget – så står det på de øvrige sider i »Grøn vækst«. Og vi mener ikke, at vi skal lave miljølovgivning, og at vi skal lave dyrevelfærdslovgivning med landbrugsloven; det gør vi i specifikke love. Hr. Bjarne Laustsen ved, at der er et lovforslag på vej om hold af kvæg, og dér kommer til at stå, hvad der skal ske på dyrevelfærdsområdet. Ligeledes har vi et lovforslag om hold af svin, og dér kommer til at stå, hvad der skal ske på dyrevelfærdsområdet. Så det er der, vi tager de debatter.

Det, det her drejer sig om, er størrelserne på landbrug og at give landbruget mulighed for at tilpasse sig de markedsvilkår, der er derude.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg takker for ministerens svar. Han kom selv – måske ubevidst – til at give en rigtig god accept af, at der intet sker ved at udsætte det her et år, så vi kan kigge nærmere på det. Det her betyder ikke noget for miljøet, det betyder ikke noget for naturen, det betyder ikke noget for rammevilkårene eller for nogen som helst andre ting. Det eneste, det betyder noget for, er, hvem der kan eje dansk landbrug.

Der sker vel ikke noget ved, at vi kigger på det et års tid og får nogle informationer, og der kunne måske komme nogle forslag. Det har været drøftet, hvor meget offentlighed der har været omkring det her; det har sandelig ikke været meget.

Jeg har noteret mig, at der ingen af de steder, hvor jeg har deltaget i drøftelser, eller fra de deputationer, der har været her i Folketinget, er blevet sagt noget som helst om, at det vigtigste her i verden var at få ændret landbrugsloven. Jeg har simpelt hen ikke hørt det nogen steder, og jeg kan heller ikke læse det i papirerne. Men først og fremmest er det problemet, at vi ikke kan læse, hvilke konsekvenser det vil få, hvis man siger ja til regeringens forslag.

Fødevareministeren.

Den her lov handler om mulighederne for at tilpasse sig en markedssituation, en øjeblikkelig markedssituation derude – en markedssituation, som er blevet væsentligt ændret, efter at EU's interventionspriser og tærskelpriser stort set er blevet afskaffet, og at man nu lever på et frit marked. Det er det, vi gerne vil tilpasse landbruget til med den her lov. De øvrige dele ligger i »Grøn Vækst«, det har jeg omtalt. Jeg siger også, at regeringen er meget opmærksom på rammevilkårene, det bliver der kigget på. Jeg har vist på et tidspunkt her sagt, at det var der en studiekreds om i øjeblikket, og det kan jeg bekræfte at der er.

Så er det fru Bente Dahl.

Fødevareministeren taler om to hovedområder, og det er størrelser for landbrug og ny kapitaltilførsel. Det får mig til at spørge om to ting: Det ene er, hvor store de landbrug skal være? Skal der være et loft over hvor store, eller kan de være af en hvilken som helst størrelse? Det andet spørgsmål går på de nye kapitaltilførsler, hvor ministeren brugte ord som: tror ikke, at alle vil bruge mulighederne – og konsekvensen om 10 år kan man ikke sige noget om – og lign.

Så er det jeg spørger, hvorfor ministeren ikke vil være med til at lave en ordentlig, velfunderet undersøgelse, så ministeren kan gøre sig flere tanker om, hvad der vil ske om 10 år, og så ministeren kan styre landbruget i den retning, som han vil; det er jo det, vi andre forsøger på. Jeg forsøger med det her indlæg at spørge ind til, hvordan vi får landbruget i en anden retning end den, som L 39 lægger op til.

Jeg har et kort spørgsmål mere, nemlig: Hvilke svar fik ministeren ved høringen den 10. februar vedrørende L 39's indflydelse på landdistrikterne? Hvad er det, der sker med de 700.000, som ikke er landbrug, miljø, dyrevelfærd m.v.?

Fødevareministeren.

Jeg har ikke et svar på, hvad en ideel landbrugsstørrelse er. Det havde end ikke direktøren for Fødevareøkonomisk Institut. Han sagde, at der er behov for at give muligheder for og rammer for, at man kan tilpasse sig den globale markedssituation i det segment, som danske landbrug er i.

For at svare på det sidste om landdistrikter og lokalproduktion fik vi også nogle nye tanker og ideer om, hvordan det kunne foregå. Hvad er det for nogle produktioner, hvordan skal de bygges op, hvordan kan man engagere også befolkningen i landdistrikterne i lokale produktioner?

Det var der nogle bud på, det er rigtigt. Jeg kan ikke se, at det her på nogen måde hindrer det. Vi har faktisk set, at dem, der kan putte den merværdi i deres produkter ved de lokale produktioner, ikke har så svært ved at klare sig; de kan også stadig væk være med i det her arbejde.

Så var der spørgsmålet om kapitaltilførsler. Jeg tror egentlig, at jeg nogenlunde har svaret på, hvor jeg tror det vil have mest interesse. Jeg tror ikke, at store udenlandske investorer vil købe meget jord i Danmark. Jeg udelukker ikke, at de gør det, men jeg tror ikke, at det kommer til at præge hele Danmark. Dansk jord er dyr, og vi har meget skrappe miljøregler. Det har i hvert fald hidtil gjort, at dem, der kigger på jord globalt set, ikke har fået øje på Danmark.

Fru Bente Dahl.

I det åbne samråd var vi inde på det modstridende i argumentationen om, at der nok ikke kommer nogen med kapital og køber op, og så det, at regeringen bruger den her lov til at løfte det faktum, at landbruget mangler kapital.

Men det, jeg vil sige, er faktisk, at jeg ikke synes, at ministeren giver svar på, hvilke svar vi fik ved høringen. Det, ministeren siger, er, at vi skal åbne op for størrelsen af landbrug. Når man gør det, så har det indflydelse på dem, der i øvrigt bor i landområderne, for jorden er altså en bestemt ressource, og den bliver ikke større; der bliver ikke mere jord af, at vi får større landbrug.

Så hvad er det, vi har fået svar på i høringen, eller for den sags skyld i andre sammenhænge i behandlingen af lovforslaget? Hvad er det for nogle svar, vi har fået, på, hvilken indflydelse L 39 vil have på levevilkårene i landdistrikterne?

Fødevareministeren.

For at tage det sidste først så er der i hvert fald med den her lovgivning en mulighed for, at husdyrproduktionen bliver mere samlet i nogle områder, hvor der ikke er så meget at tage hensyn til. Det giver det her mulighed for. Det vil også give mulighed for, at den nødvendige teknologi til at fjerne lugt, til at fjerne belastning i form af ammoniak osv., nemmere vil kunne finansieres i sådan nogle områder, idet man kan benytte sig af noget fælles teknologi. Så der er i hvert fald nogle af de gener for natur og for naboer vedrørende lugt, som bliver mindre, fordi en større produktion – og måske flere produktioner samlet – vil få nemmere ved at kunne leve op til de belastningskrav, der er, i forhold til i dag.

Det betyder ikke, at vi så ikke ser husdyrproduktioner på mindre brug også. Selvfølgelig vil vi gøre det. Det er vores indstilling, at de skal have de samme muligheder, som der er i dag. Men vi vil gerne give nogle bedre muligheder til de steder, som er længere væk fra bebyggelse og længere væk fra natur. Det må trods alt blive et gode for de andre 800.000 derude i landdistrikterne.

Så spurgte spørgeren, om jeg ikke godt kunne tænke mig at styre landbruget. Ja, det er altid fristende som minister, men jeg vil altså også gerne give landbruget nogle muligheder. Vi har skabt en anden markedssituation for landbruget, og jeg vil gerne give mulighed for, at landbruget også kan tilpasse sig den.

Tak. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak. Jeg vil sige, at jeg faktisk var glad for ministerens tale, også fordi vi fik præciseret, at nogle af de ting, som vi har efterlyst, nemlig om nicheproduktion, om økologi, om dyrevelfærd og sådan noget, slet ikke er noget, der er i den her lovgivning. Derfor kunne man sagtens udskyde den her lov et år.

Jeg kan så også forstå, at der er så meget tvivl om, hvad der egentlig er i det her lovforslag, at det jo da er lige før, man skulle få den tilbage i udvalget og få præciseret, hvad det egentlig er, det indeholder. Men det kan så andre ordførere efter mig bekræfte om det skal være på den måde.

Ministeren var også inde på, at der lå nogle muligheder for økologi i det her, og det er jo kun godt, hvis der ligger det. Det er bare svært sådan lige umiddelbart at få øje på. Men ministeren sagde også, at man gør en masse for økologi i fremtiden, og det er faktisk en af de ting, der glæder mig rigtig meget, for så kan jeg forstå, at der garanteret snart er en stor vækstpakke på vej til økologiområdet, så der bliver mulighed for at give økologien bedre vilkår i Danmark i fremtiden. Det kan jo også være med til at styrke landbruget; det kan være med til at give landbruget de nicheproduktioner, som er så tiltrængte.

Jeg kan også forstå, som ministeren bekræftede heroppe lige før, at det er sådan, at det, der egentlig vil ske nu, er, at dyreenhederne bliver samlet i meget få områder. Jamen så må jeg bare sige, at det jo er det, vi andre er modstandere af. Vi er jo netop modstandere af, at der skal tonses en masse dyr ind på en fabrik, og det er sådan, det vil gå landbruget i fremtiden. Ministeren har jo også sagt, at han ikke kan sige noget om, hvordan det ser ud om 10 år. Det er også en bekræftelse på, at det her er en glidebane.

Fødevareministeren.

Jeg mener, at det haster med at give muligheder og give rammer, så man kan tilpasse sig ændrede markedsvilkår. Det er derfor, jeg ikke mener, at vi skal lægge det her i en syltekrukke endnu et år, heller ikke, fordi ingen af de eksperter, vi inviterede til høringen, bad om mere tid. Det hørte jeg ikke nogen af dem sige.

Med hensyn til økologi har jeg sagt, at økologi er med i begge de to sektorer, jeg har beskrevet her, så at debattere det her lovforslag i forhold til økologi synes jeg måske ikke er helt relevant, for der er chancer, der er muligheder, der er udfordringer, også for økologi, uanset om man er i det ene eller det andet segment.

Med hensyn til at samle dyreenheder, ja, så er det en mulighed, vi giver, fordi det bliver nemmere at leve op til teknologikravene i sådan nogle områder.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg anerkender, at man har haft nogle høringer, og at man har været ude at spørge nogle eksperter. Det er jo også fint nok. Men det, som jeg tidligere spurgte om, er også: Har man været ude fra ministeriets side, altså ministeren selv sammen med udvalget, at snakke med landmændene, ligesom man gjorde med fiskerne, da man i sin tid lavede en fiskerilov? Det var der sådan lidt tvivl om, og der var en ordfører fra Venstre oppe at sige, at det havde man, men den samme ordfører indrømmede så godt nok også senere hen, at det kun lige var Venstre, der havde været derude, og måske endda havde gjort det under fire øjne.

Jeg efterlyser jo bare, at man kommer ud og taler med dem, som arbejder ude i erhvervet, dem, som skal drive det danske landbrug i fremtiden. Det er det, jeg efterlyser, og det er det jeg mener at man sagtens kan bruge det næste år til.

Selv om der er kaldt til afstemning, er vi ikke helt færdige med debatten endnu, og jeg beder medlemmerne om at forholde sig rimelig roligt, så man også kan høre, hvad fødevareministeren og ordførerne har at sige.

Fødevareministeren.

Tak. Det her lovforslag har været igennem nøjagtig samme høringsrunde som alle andre lovforslag. Der er fra landbruget kommet en indsigelse om fortrin, og den indsigelse er der taget hensyn til. Det er nøjagtig den procedure, der bliver fulgt ved alle andre lovforslag.

Jeg mener, at de her høringsrunder giver gode muligheder for at spille ind og kommentere. Det har det også givet anledning til, og det er så det, der har været årsag til, at der er kommet ændringer.

Hr. Kristen Touborg.

Nu er det jo sådan, vil jeg sige til ministeren, at en høringsrunde ikke er det samme som at lave en kommissionsundersøgelse af, hvad det har af samfundsmæssige konsekvenser. Det går jeg ud fra at ministeren er enig i.

Ministeren tog hr. Laustsens udsagn om sammenblandingen af regeringen og Axelborg temmelig ilde op. Jeg vil da medgive ministeren, at det jo ikke er Axelborg, der har skrevet det her lovforslag, men jeg går ud fra, at ministeren så til gengæld vil medgive, at Axelborg har haft meget stor indflydelse på, hvordan lovforslaget er kommet til at se ud, og jeg kunne da godt tænke mig, om ministeren lige ville fortælle mig, hvor mange steder der er ændret i det lovforslag ud over det med fortrinsstillingen.

Så siger ministeren, at vi jo har haft en høring om sagen, og at der ikke var nogen, der udtrykte ønske om mere tid. Nu er det sådan set os politikere, der skal finde ud af, om der er behov for mere tid, det skal ikke ske i høringen. Men på høringen kunne vi ikke få nogen til at fortælle os, hvor loftet for rationaliseringsgevinst eller stordrift er. Og da der ikke var nogen af eksperterne på høringen, der ville det, håber jeg, at ministeren nu kan gøre det og give udtryk for, hvor loftet er for stordriftsfordelene.

Fødevareministeren.

Jeg ville være betænkelig ved at komme med bud på gårdstørrelser i fremtiden, når ingen af de eksperter, der arbejder med det her til daglig, havde et bud på det. Skulle vi så til at beslutte det politisk? Det ville jeg ikke være tryg ved. Jeg er mere tryg ved, at erhvervet har mulighed for at tilpasse sig de udfordringer, der er i det pågældende marked.

Med hensyn til kommissionsundersøgelser kan jeg bare sige endnu en gang, at der ikke var nogen af de eksperter, vi havde indkaldt – og vi var dog trods alt meget rundt blandt eksperter – der sagde, at det her burde vi bruge et år til at studere nærmere.

Endelig er forslaget til ændringer af landbrugsloven selvfølgelig skrevet af ministeriet under forhandlingerne om »Grøn Vækst«, og de indsigelser, der har været, er der taget hensyn til.

Hr. Kristen Touborg.

Ministeren afstår fra at give et bud på, hvornår stordriftsfordelen ophører, med henvisning til, at det var der ingen af eksperterne der kunne. Det siger vel noget om, hvorfor det er nødvendigt at kigge mere på det her. Det virker jo, som om regeringen hiver det her ned fra luften, og så kører man bare løs i blinde uden at vide, hvor det egentlig er vi skal hen.

Når ministeren så siger, at det er af politiske grunde, at man skal i gang med det her nu, og at markedsøkonomien tilsiger, at det skal man, så vil jeg bare sige, at jeg føler det sådan, at jeg som politiker vil være med til at bestemme udviklingen; jeg vil sådan set ikke lade udviklingen bestemme over mig. Jeg mener ikke, at man bare sådan kan sige, at nu er markedsøkonomien sådan og sådan, og derfor gør vi fuldstændig, hvad den kræver af os. Jeg mener, at vi politikere bør styre udviklingen og ikke omvendt.

Så er det fødevareministeren.

Det er så nok der, der er forskelle i nogle politiske holdninger. Man kunne spørge sig selv: Er det så også os politikere, der skal bestemme udviklingen i en række andre erhverv her i landet, eller er der andre erhverv, der godt kan få lov til at leve mere på markedsvilkår og have mulighed for at tilpasse sig markedsvilkår? Jeg synes, vi skylder det her erhverv, at når vi løsner markedsvilkårene omkring dem, skal vi også give dem mulighed for at tilpasse sig, og det er det, der ligger i det her spørgsmål.

Med hensyn til at stille krav til erhvervet gør vi selvfølgelig det, og det gør vi meget konkret i »Grøn Vækst«, og det gør vi meget konkret i de love, vi har lavet, og som er på vej omkring dyrevelfærd. Og det vil vi selvfølgelig gøre fremadrettet. Vi opstiller nogle rammer og nogle vilkår på de her områder, men ikke nødvendigvis hvad angår muligheden for at tilpasse sig de udfordringer, der er i markedet.

Tak til fødevareministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og derfor går vi til afstemning. Så er der chance for, at vi får lidt ro i salen; det var svært at høre, hvad fødevareministeren sagde.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-17, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF)?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF, RV og EL), og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 61 (V, DF, KF, LA og Pia Christmas-Møller (UFG)), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden yderligere udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)