Det er vel rigtigt at sige, at der ikke er noget særlig overraskende ved de synspunkter, der bliver fremført i dag.
Et flertal af Folketingets partier har jo den grundopfattelse, at hvis man kan få ting puttet ind under EU’s område, er det godt, og at så har det en selvstændig værdi.
Det argumenterer Det Radikale Venstre lidt mere glødende for end de øvrige tilhængerpartier, men det er jo den sang, vi ligesom hører.
Det er selvfølgelig også derfor, man ikke får noget egentligt svar på, hvorfor det nu er nødvendigt at ændre Europol, så det bliver en institution under EU.
Enhedslisten vil heller ikke i dag fremføre nogen overraskende synspunkter, men sige, at vi er store tilhængere af internationalt samarbejde, og vi mener også, at det er afgørende, at der kommer et langt bedre internationalt samarbejde især mod organiseret kriminalitet som menneskehandel, narkohandel, våbenhandel og miljøsvineri.
Men jeg mener, at såvel internationalt samarbejde generelt som politisamarbejde, måske i virkeligheden særlig politisamarbejde, skal ske på demokratisk vis.
Man skal overholde menneskerettighederne.
Vi skal sikre, at der er mulighed for en retfærdig rettergang, og vi skal i den her forbindelse i høj grad sikre, at der er demokratisk kontrol.
Og i modsætning til den radikale ordfører synes vi ikke nødvendigvis, at det er noget stort fremskridt at overlade den demokratiske, parlamentariske kontrol med, hvad der foregår, til Europa-Parlamentet.
Det, som er situationen, er, at politiet har ret til magtanvendelse.
Politiarbejde fører ofte til, at mennesker kommer i fængsel i mange år.
Derfor skal vi have en demokratisk kontrol, så vi er sikre på, at alt foregår efter reglerne.
Og vi skal også have en demokratisk kontrol af, hvordan de mange ressourcer bruges.
Det, som sker, når man ændrer Europol til en EU-institution, er jo, at man overfører mere magt til EU med flertalsafgørelser osv., og det gør det efter vores mening sværere at få demokratisk kontrol og indflydelse.
Det er sådan set hovedårsagen til, at Enhedslisten er imod det her lovforslag.
Vi synes, at man langt hellere skulle se på, hvordan man fremmer det konkrete samarbejde og videndeling og metoder, der virker, mellem de politifolk, der sidder og arbejder med sagerne, så f.eks.
danske politifolk, der arbejder med menneskehandel, kommer på studietur til England, Belgien og Italien og hører om deres arbejde.
Den konkrete udveksling af viden og analysemetoder m.m.
har langt større praktisk betydning end opsamling af millioner af personfølsomme data, som ingen alligevel har overblik over, og hvor datasikkerheden er meget usikker.
Jeg kan da love Folketinget, at vi i det fortsatte udvalgsarbejde om den her sag også vil følge de spørgsmål, der kan rejses om datasikkerheden, hvor vi sådan set overhovedet ikke føler os beroliget af det, der ligger.